retstolkens rol le - Department of Business Communication - Aarhus ...

bcom.au.dk

retstolkens rol le - Department of Business Communication - Aarhus ...

indkaldelse af tolk undlades i borgerlige sager. I stk. 2 bestemmes det, at

retsdokumenter på fremmede sprog skal oversættes af en translatør, såfremt en af

parterne kræver det. Mener retten at have tilstrækkeligt kendskab til det fremmede

sprog, kan man undlade at lade disse dokumenter oversætte, hvis parterne er enige om

det. For statsborgere fra andre lande i Norden gælder i henhold til stk. 3 og 4 særlige

regler. I retssager skal en nordisk statsborger så vidt muligt tilbydes den fornødne tolke-

og oversættelseshjælp. I straffesager skal nordiske statsborgere altid have den nødvendige

tolkehjælp.

For alle personer, der befinder sig i Danmark, gælder i henhold til artikel 6, stk. 3, litra e

i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som Danmark inkorporerede

i dansk lov i 1992, desuden, at alle sigtede har ret til at ”blive underrettet snarest muligt,

udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der

er rejst mod ham”, ligesom vedkommende har ret til at ”få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten".

I henhold til EU-direktivet (IP/10/1305) fra oktober 2010 om mistænktes ret til

oversættelse og tolkning i straffesager gælder for alle borgere i de EU-lande, der

deltager i det retlige EU-samarbejde, at de, hvis de involveres i en straffesag eller en sag

i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre i et andet EU-land, har ret til

tolkning ved alle retsmøder, afhøringer og møder med deres advokater samt ret til

oversættelse af alle væsentlige dokumenter såsom anklageskrifter og vigtigt

bevismateriale. Værd at bemærke er det, at direktivet desuden giver den fremmedsprogede

sigtede mulighed for at klage, hvis kvaliteten af tolkningen ikke er

tilstrækkelig til at sikre en retfærdig rettergang. Formålet med direktivet er at fastsætte

fælles minimumsstandarder for ret til tolkning og oversættelse og dermed at forbedre

rettighederne for mistænkte og sigtede, der ikke taler eller forstår det sprog, sagen føres

på. Som følge af Danmarks retsforbehold fra 1992 har Danmark ikke underskrevet

direktivet, og ovennævnte regler gælder således ikke for EU-borgere, der kommer for

retten i Danmark.

Dette forhold har kun i begrænset omfang været omtalt og problematiseret i danske

medier. Når retstolkning har været nævnt i medierne, har det oftest været i forbindelse

med forskellige retssager, der af andre årsager har haft mediernes bevågenhed. Fra tid til

anden har medierne i den sammenhæng kritiseret danske tolke for ikke at være dygtige

nok og for dermed at true retssikkerheden. For at imødegå blandt andet denne kritik

nedsatte Domstolsstyrelsen i 2002 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for

dommerstanden, Domstolsstyrelsen og translatørfaget, der skulle vurdere, om der er

væsentlige problemer forbundet med tolkebistanden ved de danske domstole. Konkret

blev arbejdsgruppen bedt om at undersøge aspekter som tolkenes kvalifikationer,

rekruttering og indkaldelse af tolke, tolkenes forberedelsestid, tolkenes adgang til

oplysninger af relevans for tolkningen, tolkenes muligheder for at øve indflydelse under

sagen, tempoet og kvaliteten af tolkningen m.m. Arbejdsgruppen konkluderede i sin

afsluttende rapport, at ”det bør overvejes at foretage en nærmere regulering i

retsplejeloven af anvendelse af tolkebistand i retssager. En sådan regulering bør blandt

5

More magazines by this user
Similar magazines