Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Området for socialt udsatte og dets

organisering i Århus Kommune

Juni 2005

Finn Kenneth Hansen


Området for socialt udsatte og dets

organisering i Århus Kommune

Juni 2005

Finn Kenneth Hansen

Center for Alternativ Samfundsanalyse

Linnésgade 25 • 1361 København K.

Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54

E-mail: casa@casa-analyse.dk • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk

CASA

Centre for Alternative Social Analysis

Linnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • Denmark

Phone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54

E-mail: casa@casa-analyse.dk • Homepage: www.casa-analyse.dk


Området for socialt udsatte og dets organisering

i Århus Kommune

© CASA, Juni 2005

ISBN 87-91558-67-0

Elektronisk udgave: ISBN 87-91558-68-9


Forord

Familieafdelingen i Århus Kommune vedtog i 2004 at oprette Center for

Særligt Socialt Udsatte foreløbigt for et år. Baggrunden var et ønske om at

samle de forskellige tilbud til gruppen samt udvikle og synliggøre det socialfaglige

arbejde, der udføres i forhold til de svageste personer og grupper i

kommunen.

I forbindelse med denne vedtagelse besluttede Familieafdelingen, at der

inden for dette år skulle foretages en evaluering af området for socialt udsatte

og dets organisering, hvor socialt udsatte omfatter grupper af personer,

som er hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.fl.

Dette er baggrunden for den foreliggende undersøgelse. Formålet er at belyse

arbejdet i forhold til socialt udsatte og vurdere organiseringen af arbejdet

i forhold til Århus Kommunes opstillede målsætninger for arbejdet. Det

drejer sig bl.a. om, at socialt udsatte skal have samme tilgængelighed til

hjælp og tilbud som andre borgere, at socialt udsatte skal motiveres til beskæftigelseslignende

aktiviteter, at indsatsen skal opleves sammenhængende

og helhedsorienteret, og at socialt udsatte med misbrugsproblemer skal

motiveres til at indgå i behandlingsforløb.

Undersøgelsen er gennemført som en primært kvalitativ undersøgelse. Der

er gennemført interview og samtaler med ledelsen, centerledere og medarbejdere

i Familieafdelingen og centerledere og medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Derudover er der gennemført interview med repræsentanter

for frivillige sociale organisationer. Det har ikke været muligt at gennemføre

interview med ledere eller medarbejdere i Århus Amt på grund af den

forestående strukturreform.

Ud over interview er der på baggrund af foreliggende undersøgelser og data

forsøgt at indkredse antallet af socialt udsatte i Århus Kommune.

Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2004 til april 2005 og

finansieret af Familieafdelingen, Århus Kommune.

Undersøgelsen er foretaget af Finn Kenneth Hansen, CASA.

CASA

Juni 2005


Indholdsfortegnelse

1 Resumé...........................................................................................................5

1.1 Organisering af området for socialt udsatte ..........................................5

1.2 Området for socialt udsatte i Århus Kommune.....................................5

1.3 Grundlag for evalueringen ....................................................................6

1.4 Opmærksomhedspunkter.......................................................................7

1.5 Modeller for organisering af området .................................................10

1.6 I. Den samarbejdende model...............................................................11

1.7 II. Den sammenhængende model for socialt udsatte ..........................13

2 Baggrund, problemstillinger og formål med undersøgelsen ..................15

2.1 Baggrund for undersøgelsen ...............................................................15

2.2 Aktører i forhold til socialt udsatte .....................................................15

2.3 Lovgivning i forhold til socialt udsatte ...............................................16

2.4 Familieafdelingen og socialt udsatte...................................................17

2.5 Fokus på socialt udsatte ......................................................................17

2.6 Formål med undersøgelsen .................................................................18

2.7 Rapportens indhold .............................................................................19

3 Omfanget af socialt udsatte i Århus Kommune.......................................21

3.1 Socialt udsatte .....................................................................................21

3.2 Socialt udsatte i Århus Kommune.......................................................22

4 Organisering af området for socialt udsatte ............................................31

4.1 Aktørerne på området..........................................................................31

4.2 Familieafdelingen................................................................................31

4.3 Familieafdelingens organisation .........................................................32

4.4 Arbejdsmarkedsafdelingen..................................................................34

4.5 Arbejdsmarkedsafdelingen og dets organisering ................................35

4.6 Amtets tilbud til de socialt udsatte......................................................35

5 Samarbejde mellem forskellige aktører omkring gruppen af socialt

udsatte..........................................................................................................39

5.1 Socialt udsatte og bolig – samarbejde med boligforeningerne ...........39

5.2 Samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkeds-

afdelingen............................................................................................39

5.3 Samarbejde mellem centrene i Familieafdelingen ..............................43

5.4 Samarbejde med amtet ........................................................................46

5.5 Samarbejde med de frivillige sociale organisationer ..........................47

6 Organisering og opmærksomhedspunkter...............................................49

6.1 Området for socialt udsatte .................................................................49

6.2 Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte......................49

6.3 Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed ........................................50

6.4 Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte ........................50

6.5 Center for Særligt Socialt Udsatte.......................................................51

6.6 Sammenhængen i tilbud til de socialt udsatte .....................................52

6.7 Helhedsorienteringen i forhold til de socialt udsatte...........................53

6.8 Organiseringen er ikke tilstrækkeligt forebyggende ...........................53

6.9 Strukturreform med udfordringer........................................................53


7 Modeller for en organisering af området for socialt udsatte ................. 55

7.1 Præmisserne for en organisering ........................................................ 55

7.2 Den samarbejdende model.................................................................. 56

7.3 Fordele og ulemper ved den samarbejdende model ........................... 58

7.4 Den sammenhængende model ............................................................ 59

7.5 Fordele og ulemper ved den sammenhængende model...................... 60

4


1 Resumé

1.1 Organisering af området for socialt udsatte

Denne rapport sætter fokus på området for socialt udsatte og dets organisering

i Århus Kommune.

Med oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte i 2004 for foreløbig et

år besluttede familieafdelingen under magistratens 1. afdeling, at der inden

et år skulle foretages en vurdering af området for socialt udsatte og dets organisering.

Undersøgelsen tager således udgangspunkt i organiseringen af arbejdet i Familieafdelingen,

som sammen med Arbejdsmarkedsafdelingen under samme

magistrat varetager opgaverne i forhold til de socialt udsatte. Udover at

se på organiseringen af arbejdet inden for afdelingerne er der lagt vægt på at

belyse samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen.

Ifølge lovgivningen er det kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret

for varetagelse af opgaverne i forhold til de socialt udsatte i form af

forskellige tilbud og serviceydelser. Rapporten ser derfor på samarbejdet

mellem kommunen og amtet.

Ud over kommunerne og amterne er der en række frivillige sociale organisationer,

som er leverandører af forskellige tilbud og serviceydelser i forhold

til de socialt udsatte i Århus Kommune. Rapporten belyser samarbejdet

mellem kommunen og de frivillige organisationer og foreninger. I den

forbindelse henvises til en nylig undersøgelse om dette emne i rapporten

“Familieafdelingen og frivillighedsområdet”.

Undersøgelsen er først og fremmest baseret på interview med ledere, centerledere

og medarbejdere i Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen

samt repræsentanter for frivillige sociale organisationer. Derimod er det

ikke lykkedes at få foretaget interview med ledere og medarbejdere i amtet

grundet i den forestående strukturreform.

1.2 Området for socialt udsatte i Århus Kommune

Området for socialt udsatte er defineret ud fra målgruppen – karakteriseret

ved personer, der er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, og som har

sammensatte sociale problemer ofte med misbrug eller psykiske problemer.

Der foreligger ikke nogen præcis definition af socialt udsatte. Med betegnelsen

socialt udsatte er der snarere tale om en samlebetegnelse for forskel-

5


lige grupper, normalt omfattende hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede

m.fl.

Der er ingen viden om, hvor stort området for socialt udsatte er i Århus

Kommune. I undersøgelsen er der på baggrund af eksisterende datamateriale

på landsplan samt undersøgelsen af antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere

og førtidspensionister, der har modtaget pension også af sociale

grunde, foretaget et skøn for omfanget af socialt udsatte.

Det skønnes, at der er cirka 6.000-7.000 socialt udsatte i Århus Kommune.

Med baggrund i oplysninger fra de forskellige centre under Familieafdelingen

skønnes det, at Familieafdelingen har kontakt med ca. 2.500-2.700 socialt

udsatte. Derudover er der socialt udsatte, som har kontakt til tilbud i

amtet og kontakt til frivillige sociale organisationer. Endelig er der socialt

udsatte, som ikke har kontakt til nogen af disse aktører på området.

1.3 Grundlag for evalueringen

Undersøgelsen er rettet mod organiseringen af indsatsen i forhold til de socialt

udsatte. Det vil sige, om organiseringen og tilrettelæggelsen af den

samlede indsats er i overensstemmelse med målsætningerne i serviceloven,

retssikkerhedsloven og kommunens egne målsætninger for området for socialt

udsatte. Med dette udgangspunkt er anlagt følgende synsvinkler på den

nuværende organisation:

• En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed

og kontakt til offentlig hjælp og tilbud for socialt udsatte som for andre

borgere.

• En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er

sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte. Sammenhængen drejer

sig om elementer som motivation, aktivering, sociale tilbud, behandling,

serviceydelser og opfølgning, og sammenhæng og overgang i tilbud

mellem de forskellige centre inden for Familieafdelingen og i forhold til

Arbejdsmarkedsafdelingen, amtet og de frivillige sociale organisationer.

• En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i

støtte og tilbud til socialt udsatte.

Med disse synsvinkler er der set på samarbejdet mellem de forskellige aktører

på området. Det gælder samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen

og Familieafdelingen både på det lokale niveau og det centrale niveau, samarbejdet

mellem centrene i Familieafdelingen indbyrdes og samarbejdet i

forhold til amtet og i forhold til de frivillige sociale organisationer.

I dette indledende resumé vil der blive lagt vægt på at præsentere vurderingen

af dette samarbejde. Det sker i form af en række opmærksomhedspunkter.

6


1.4 Opmærksomhedspunkter

I undersøgelsen er der lagt vægt på at se på overgange og sammenhænge

mellem de forskellige tilbud både organisatorisk og for de enkelte socialt

udsatte personer. Samtidig er der set på helhedsorienteringen i forhold til

den enkelte borgers sociale situation. Undersøgelsen peger på følgende opmærksomhedspunkter

med henblik på en organisering af området for socialt

udsatte:

• Manglende lokal opmærksomhed på de socialt udsatte

Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene

sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i

familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der

ikke er stor opmærksomhed omkring de belastede borgere med misbrugsproblemer,

der er en voksende gruppe fx blandt bestanden af langvarige

kontanthjælpsmodtagere. De sindslidende bliver derimod fanget op af lokalpsykiatrien.

• Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed

Sagsbehandlerne, som er tovholdere og har myndighedsopgaven, har ikke

tilstrækkelig tid og ekspertise i forhold til de socialt udsatte, og der er ikke

tilstrækkeligt samarbejde mellem det enkelte arbejdsmarkedscenter og det

enkelte familiecenter.

Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad

mødes med en forståelse, og at der afsættes mere tid til samtale og opfølgning.

Kontakten til de socialt udsatte bør varetages af en særlig medarbejder

i arbejdsmarkedscentrene med kendskab til de socialt udsattes situation og

kendskab til de forskellige tilbud, hvor arbejdet er baseret på tålmodighed,

at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v.

• Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte

Gruppen af socialt udsatte overlapper på mange måder både Arbejdsmarkedsafdelingen

og Familieafdelingen. Der eksisterer dog ikke et formaliseret

samarbejde mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen i

forhold til integrationstiltag og udvikling af tilbud til de socialt udsatte.

I forhold til gruppen af social udsatte er der behov for samarbejde mellem

Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i familieafdelingen om udvikling af

skåne- og fleksjob, der er tilpasset både sindslidende og andre socialt udsatte,

som kan magte den form for arbejdstilbud.

Endvidere er der behov for udvikling af tilbud, der har karakter af social aktivering

eller arbejdsmarkedslignende tilbud, som har forskelligt indhold af

arbejde fx i form af aktiveringstilbud, hvor der indgår både aktiviteter og

tiltag i form af daglejertilbud. Det vil sige flere og sammenhængende tilbud,

7


der kan tilpasses de forskellige situationer, som de socialt udsatte befinder

sig i, og som samtidig har et sammenhængende udviklingsperspektiv.

Et udviklingsarbejde, som fordrer et samarbejde på tværs af afdelingerne og

en effektiv koordinering.

Center for Særligt Socialt Udsatte

Centret er relativt nyt, og derfor er erfaringsgrundlaget for vurderinger af

centret og dets betydning relativt spinkelt. Det følgende er nogle foreløbige

erfaringer, som er kommet til udtryk i samtalerne med medarbejdere i Familieafdelingen

og Arbejdsmarkedsafdelingen.

For det første udtrykkes der stor tilfredshed med, at der med Center for

Særligt Socialt Udsatte er kommet fokus på indsatsen i forhold til de særligt

socialt udsatte. Indsatsen og tilbuddene til de socialt udsatte har været hengemt

i den tidligere organisering.

For det andet er der skabt et fagligt miljø for arbejdet med de socialt udsatte.

Medarbejderne på området udtrykker, at der er sket en faglighed på området,

bl.a. via udveksling af erfaringer omkring arbejdet med de særligt

socialt udsatte. Der bliver stillet krav om dokumentation og halvårlige tilbagemeldinger

til sagsbehandlerne – krav, som har givet et løft i arbejdet.

Centret afholder kvartalsmøder hver anden måned med deltagelse af medarbejderne

i tilbuddene samt andre aktører i forhold til de socialt udsatte,

herunder de frivillige organisationer.

De frivillige organisationer udtrykker, at de har et stort udbytte af disse møder,

hvor der bliver sat fokus på området og orienteret om forholdene for de

socialt udsatte samt tankerne fra centrets side omkring udvikling og dokumentation

på området. Det er opfattelsen blandt de frivillige organisationer,

at de socialt udsatte bliver prioriteret, og at arbejdet giver mening.

Om det er blevet nemmere eller lettere for brugerne er svært at sige. Der er

udtrykt vanskeligheder med visitationsreglerne til bostøtte og en bureaukratisk

udfyldelse af skemaer.

• Sammenhæng i tilbud til de socialt udsatte

Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem

de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling, sociale tilbud, botilbud

og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være tale

om en god overgang og sammenhæng mellem tilbuddene.

Hvad angår misbrugerne, er der ikke den samme entydighed i et sammenhængende

system mellem det lokale og de specialiserede fagområder og i

forhold til amtet, hvad angår socialt udsatte med misbrugsproblemer og her-

8


under særligt socialt udsatte med alkoholproblemer. Der er samarbejdsflader,

men ikke i form af formaliserede samarbejder mellem de forskellige

aktører.

Den enkelte misbruger kan have en oplevelse af en sammenhæng i tilbuddene

mellem motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning. Men der er

tale om sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige, og

som kræver meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange snublesnore

undervejs i procesforløbet.

Der er behov for et mere sammenhængende system, hvad angår misbrugerne.

Der er et udtrykt ønske om at løfte området for socialt udsatte og have et

sammenhængende system som fx på psykiatriområdet med større sammenhæng

og klarhed mellem elementerne: motivation, sociale tilbud, behandling,

opfølgning (efterværn) og personlige udviklingsforløb.

• Helhedsorientering i forhold til de socialt udsatte

De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper.

Hvert center tager sig af den pågældende gruppe med deres ekspertviden,

faglighed og kendskab til gruppen.

Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise

og viden i forhold til målgruppe og derfor også afgrænsning af områderne

indbyrdes.

På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for

socialt udsatte omfattende de to store grupper – sindslidende og misbrugere.

Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx

sindslidende med misbrug, blandingsmisbrugere m.m.

Der er tale om en helhedsorientering, som imidlertid i højere grad foregår

inden for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og

sektorer.

• Organiseringen virker ikke forebyggende

Organiseringen af området for socialt udsatte er i dag tilpasset den situation,

at en del borgere er sindslidende, at en del borgere har misbrugsproblemer,

og at der er borgere, som er særligt socialt udsat.

I denne organisering er socialt udsatte med alkoholproblemer ofte ladt i

stikken eller overladt til Center for Socialt Udsatte.

Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til de mange problemstillinger,

som karakteriserer de socialt udsatte, og i forhold til relativt unge

med henblik på forebyggelse og undgåelse af forværring af deres problemer

samt at etablere tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til nor-

9


malsystemet. I forhold til de socialt udsatte er der en form for fastlåshed i

systemerne. Ressourcerne er ikke prioriteret med henblik på en tidlig indsats,

og organiseringen virker på den måde ikke tilstrækkelig forebyggende

i sit sigte.

• Strukturreform med udfordringer

Med strukturreformen bliver myndighedsansvaret på det sociale område

alene placeret i kommunen. For området for socialt udsatte betyder det, at

en række opgaver, som nu varetages i et samarbejde mellem amt og kommune,

i en fremtidig struktur kan blive overført til kommunen.

Det må forventes, at kommunen overtager de tilbud, som er beliggende i

kommunen, både på området for sindslidende, misbrugsområdet og tilbud

til de socialt udsatte i form af forsorgshjemstilbud og aktivitets- og væresteder.

Dette giver mulighed for fx på misbrugsområdet – inklusive alkoholområdet

– at organisere og udvikle et bedre samarbejde og en bedre sammenhæng

mellem behandling, aktivering og sociale tilbud.

Det giver også mulighed for organisering af bedre overgange mellem de

forskellige tilbud for de socialt udsatte med henblik på et udviklingsperspektiv

og en bedre sammenhæng i tilbuddene mellem væresteder, aktivitetssteder

og bosteder.

Det, at alle tilbud – både behandlingstilbud og sociale tilbud – forventes at

blive samlet i kommunen, giver nye udfordringer til organiseringen af arbejdet

i forhold til de socialt udsatte.

Hvad angår beskæftigelsesområdet bliver det samlet i et system (også omfattende

AF-området) i fælles jobenheder, hvor myndighedsansvaret bliver

delt mellem stat og kommune. Det må forventes, at der derved bliver en

skarpere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate.

Da kommunen får myndighedsansvaret for dem med sociale

problemer udover ledighed, giver det mulighed for en tættere tilknytning

mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen, for så vidt angår

et samarbejde omkring de ikke-arbejdsmarkedsparate eller de socialt udsatte.

1.5 Modeller for organisering af området

På baggrund af opmærksomhedspunkterne fremlægges to forskellige modeller.

Der er tale om to modeller, som ikke udelukker hinanden på den måde,

at den ene er bedre end den anden, eller hvis man tager den ene model,

udelukkes den anden model. Der er tale om skitsering af to modeller, som

har fordele og ulemper i forhold til de forskellige aspekter i arbejdet med de

10


socialt udsatte. Der vil derfor være elementer i den ene model, som kan supplere,

erstatte eller indgå i den anden model og omvendt. Det er således elementerne

i modellerne, der er det interessante, snarere end modellerne.

De to modeller er: Den samarbejdende model og Den sammenhængende

model.

1.6 I. Den samarbejdende model

Denne model indeholder tre elementer:

A: Styrkelse af det lokale niveau omkring de socialt udsatte, specielt misbrugere

og andre socialt udsatte

Med henblik på en sagsbehandling, der tilgodeser de socialt udsatte, er der

behov for en styrkelse af de lokale centre og samarbejdet mellem dem. Der

foreslås oprettelse af en lokal enhed med en medarbejder fra familiecentret

og en fra arbejdsmarkedscentret, som alene tager sig af borgere, som er socialt

udsatte dvs. typisk langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

Der er tale om medarbejdere, som har kendskab til målgruppen,

og som i samarbejde med den enkelte borger sørger for en fælles forståelse

af problemstillinger og løsningsmuligheder, som tilgodeser den enkelte borger.

Det vil være en afdeling, hvis grundlag bygger på:

• tillid og respekt

• tid og tålmodighed

• grundig udredning

• grundig visitation

• koordinering internt og eksternt

• viden om tilbud til de socialt udsatte

• tovholderfunktion

• opfølgning.

B: Formaliseret samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen

Med henblik på en mere helhedsorienteret indsats og sammenhæng i tilbud i

forhold til de socialt udsatte er der behov for et mere tæt samarbejde mellem

de centrale centre i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingens

tre centre.

Der foreslås mere formelle samarbejdsprocedurer mellem medarbejdere/

fagpersoner i Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen.

Et samarbejde på tværs af afdelingerne, som formuleres på ledelsesplan.

11


Et samarbejde, der indebærer, at man:

• udnytter den ekspertise, der er omkring arbejdsmarkedet og jobtilbud

med ekspertise om de enkelte målgrupper af socialt udsatte

• udvikler job på særlige vilkår i form af skåne- og fleksjob for de socialt

udsatte, som kan magte sådanne former for job

• udvikler tilbud, som er arbejdsmarkedslignende eller har form af social

aktivering lige fra mere omsorgsorienterede til mere udviklingsorienterede

tilbud.

C: Styrkelse af samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center

for Særligt Socialt Udsatte

Der er særlige snitflader mellem Center for Misbrugsbehandling og Center

for Særligt Socialt Udsatte. Center for Misbrugsbehandling står for behandling,

mens Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til

gruppen af misbrugere. Med henblik på bedre sammenhænge mellem behandling

og sociale tilbud og mindre bureaukratiske procedurer for bostøtte,

foreslås et mere formelt samarbejde mellem de to centre. Med et sådant

samarbejde vil man kunne opnå en bedre sammenhæng mellem motivation,

behandling og sociale tilbud samt udvikle sociale tilbud med inddragelse af

ekspertise fra de to centre.

Samarbejdet omfatter:

• Udvikling af tilbud

• Samarbejde på medarbejderplan

• Samarbejde med amtet

• Samarbejde med de frivillige sociale organisationer.

Fordele og ulemper ved den samarbejdende model

Fordele ved modellen er:

• at den tager udgangspunkt i den eksisterende struktur, og at der derfor

ikke er tale om store organisatoriske ændringer

• at der på det lokale niveau med sociale enheder organisatorisk tilstræbes,

at den enkelte socialt udsatte opnår samme rettigheder som andre borgere

i forhold til tilgængelighed og sagsbehandling med tilbud om hjælp

og støtte, som svarer til deres problemstillinger

• at der etableres samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i

høj grad er tale om udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte

centre, som giver muligheder for, at udviklingen af differentierede

tilbud til de socialt udsatte vil blive bedre

• at der med et styrket samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling

og Center for Særligt Socialt Udsatte åbnes mulighed for bedre overgange

og sammenhæng i tilbud for misbrugerne

• at strukturreformtilpasningen vil foregå lettere i forhold til den nuværende

centerstruktur, og at der med ændringerne på beskæftigelsesområdet

med fælles jobenheder og en klarere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate

og de ledige med andre problemer end ledighed, vil være mu-

12


lighed for et styrket kommunalt samarbejde omkring de socialt udsatte

med henblik på arbejdsmarkedstilbud.

Ulemper ved modellen er:

• risiko for en manglende sammenhæng mellem tilbud, fordi samarbejdsrelationer

ikke bliver prioriteret

• risiko for manglende udviklingsorientering, idet centrene har deres egen

måde at takle problemerne og tilrettelægge indsatserne på

• risiko for, at tilgangen til indsatserne bliver for målgruppeorienteret.

1.7 II. Den sammenhængende model for socialt udsatte

Med inspiration fra socialpsykiatrien foreslås udvikling af en sammenhængende

model for socialt udsatte, som ikke er sindslidende. Det vil først og

fremmest sige socialt udsatte med misbrugsproblemer – stof- og alkoholmisbrugere

samt andre socialt udsatte.

I forhold til den nuværende situation vil der være tale om et samarbejde og

et sammenhængende system omfattende det lokale niveau, Center for Misbrugsbehandling,

Center for Særligt Socialt Udsatte, amtet og de frivillige

sociale organisationer. Den nærmere organisering må udvikles i et samarbejde

mellem ledelsen og aktørerne på området.

Modellen indeholder to elementer:

A: Lokale socialt udsatte enheder

Der foreslås lokale enheder, hvor en medarbejder fra familiecentret og en

fra arbejdsmarkedscentret og derudover en faglig medarbejder med faglig

ekspertise på misbrugsområdet skal være tilknyttet.

Der er tale om samme model for det lokale niveau som i den samarbejdende

model, men med det supplement, at der i denne lokalmodel også inddrages

medarbejdere med faglig ekspertise på misbrugsområdet. Der tænkes at blive

overført medarbejdere fra Center for Misbrugsbehandling ud i de lokale

områder således, at der på det lokale niveau er medarbejdere med misbrugskompetence.

B: Center for Socialt Udsatte

Der foreslås et kommunedækkende matrikelløst center, som omfatter misbrugsbehandling

og udvikling af tilbud til socialt udsatte, som svarer til indholdet

af de to nuværende centre.

I denne model vil Familieafdelingen have følgende centre for området for

socialt udsatte:

Center for Tværgående Psykiatritilbud, der tager sig af de sindslidende

13


Center for Socialt Udsatte, der tager sig af misbrugerne og andre socialt

udsatte.

Begge centre omfatter en behandlingsdel og en tilbudsdel.

Fordele og ulemper ved den sammenhængende model

Fordele ved modellen:

• God brugerkvalitet. Det vil sige, at der er sammenhæng i tilbuddene, at

fx behandlingstilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov

for det, og at sociale tilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har

behov for det.

• Faglig kvalitet. Det vil sige, at ligheder og forskelle i de forskellige indsatser

er tydelige på tværs af centre og fag, at der er en gensidig respekt

på tværs af centre og fag, og at der er samarbejde.

• Samarbejde og sammenhæng i tilbud. Der bliver bedre muligheder for et

samarbejde mellem misbrugsområdet og udvikling af sociale tilbud dækkende

hele spektret af social aktivering, væresteder, botilbud, fritidstilbud

og sundhedstilbud.

• Strukturreformen vil styrke sammenhæng i tilbud. Med strukturreformen

forventes det, at misbrugsområdet i Århus også vil omfatte alkoholområdet,

og der vil for socialt udsatte med alkoholproblemer blive mulighed

for bedre sammenhæng mellem behandling og sociale tilbud.

• Der vil kunne opnås samme vilkår for misbrugere som for sindslidende.

• Tilgangen i indsatsen bliver mindre målgruppeorienteret.

Ulemper ved modellen er:

• Organisatorisk et stort center. Med strukturreformen forventes det, at både

Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte

vil få overført en række amtslige opgaver og institutioner. Som ét center

bliver der tale om et stort center med risiko for bureaukrati. Det kan være

svært at holde sammen og overskue de mange tilbud organisatorisk.

• Risiko for en manglende arbejdsmarkedsorientering. Den sammenhængende

model er mindre arbejdsmarkedsrettet og vil være knap så orienteret

mod den omstilling, som sker på arbejdsmarkedsområdet. Der er risiko

for, at det vil være fremtrædelsesformerne og behandling af misbrug

og sindslidende, som vil være mere i fokus end den selvforsøgende del.

14


2 Baggrund, problemstillinger og formål

med undersøgelsen

2.1 Baggrund for undersøgelsen

Denne rapport omhandler området for socialt udsatte i Århus Kommune, og

hvordan arbejdet i forhold til socialt udsatte er organiseret i kommunen.

Århus Kommune har ønsket at sætte fokus på arbejdet i relation til de socialt

udsatte og vedtog i organiseringen af arbejdet i Familieafdelingen under

magistratens 1. afdeling i 2004 at oprette et Center for Særligt Socialt Udsatte.

Centret blev oprettet som et foreløbigt forsøg for et år. I forbindelse

med oprettelsen blev det vedtaget i Familieafdelingen at foretage en evaluering

af området for socialt udsatte og dets organisering.

Opgaverne i relation til socialt udsatte varetages i kommunen af magistratens

1. afdeling; Familie og beskæftigelse, som har tre afdelinger; Arbejdsmarkedsafdelingen,

Familieafdelingen og Børne- og ungeafdelingen.

Kommunen er ikke ene ansvarlig for at løfte opgaverne i forhold til denne

udsatte gruppe af borgere i samfundet. Ifølge lovgivningen er det kommunerne

og amtskommunerne, der har ansvaret for varetagelsen af forholdene

for de socialt udsatte i form af forskellige tilbud og serviceydelser. Dertil

kommer, at også frivillige sociale organisationer er leverandører af forskellige

sociale tilbud og serviceydelser.

2.2 Aktører i forhold til socialt udsatte

I denne rapport sættes fokus på organiseringen af dette arbejde i Århus

Kommune med udgangspunkt i organiseringen i Familieafdelingen. Varetagelsen

af opgaverne i forhold til de socialt udsatte omfatter imidlertid ikke

alene Familieafdelingen, men også Arbejdsmarkedsafdelingen under magistratens

1. afdeling. Dette indebærer, at der ikke alene fokuseres på arbejdet

og samarbejdet inden for Familieafdelingen, men også ses på samarbejdet

mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. Derudover ses på

kommunens samarbejde med amtet om de forskellige tilbud til socialt udsatte

og samarbejdet med forskellige frivillige sociale organisationer, som

er aktører omkring arbejdet med socialt udsatte i Århus.

Omkring samarbejdet med amtet har det ikke været muligt at få arrangeret

interview med amtet, da amtets medarbejdere i den nuværende uafklarede

situation omkring strukturreformen ikke har villet udtale sig om samarbejdsrelationer

i forhold til kommunerne. Samarbejdet og vurderingen af

samarbejdet er således beskrevet uden medvirken af amtets medarbejdere

på området.

15


Der er først og fremmest tale om en organisatorisk tilgangsvinkel. Det vil

sige en belysning af, hvem der tager sig af opgaverne i forhold til de socialt

udsatte, og hvordan det bliver gjort, og en vurdering af om det bliver gjort

på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til de socialt udsatte.

2.3 Lovgivning i forhold til socialt udsatte

De overordnede målsætninger i forhold til de socialt udsatte er fastlagt i

serviceloven § 1; At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller

at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I § 67 hedder

det:

“Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

med særlige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats.

Formålet med indsatsen er:

- at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres

- at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion

samt udviklingsmuligheder

- at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse

gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling,

omsorg og pleje

- at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset

efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder

botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud

efter denne lov.”

I Socialministeriets vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte

voksne sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. er en yderligere

konkretisering af indsatsen generelt i forhold til de socialt udsatte og i

forhold til særlige undergrupper. Blandt de elementer, vejledningen vægter,

er vigtigheden af en koordineret, helhedsorienteret indsats og kommunens

eller amtskommunens pligt til at tilbyde udarbejdelsen af skriftlige handleplaner

for den enkelte socialt udsatte.

Med lov om social service (og lov om aktiv socialpolitik) trådte samtidig

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i kraft. Disse

love bygger alle på et grundprincip om retssikkerhed for borgerne, idet bestemmelserne

har det sigte at øge borgernes retssikkerhed bl.a. gennem brugerinddragelse,

medbestemmelse, handleplaner, helhedsvurderinger, synlighed

i sagsbehandlingen og begrundelser for afgørelser. Lovgivningens intentioner

er således retssikkerhed for borgerne.

Den nuværende regerings forslag om “Flere i arbejde” blev i 2003 omsat til

lovgivning i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Den aktive politik blev formuleret

til primært at omfatte målsætninger om arbejdsmarkedstilknytning

16


og selvforsørgelse. I bemærkningerne til lov om aktiv beskæftigelsesindsats

hedder det:

“De to hovedformål med en ændring af beskæftigelsespolitikken

er en bedre og mere værdig indsats for de ledige.. og en indsats

som retter sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job samt

at indfri målet for flere i beskæftigelse.”

I bemærkninger til loven hedder det omkring de svageste ledige:

“Der skal tillige gøres en ekstra indsats for at få de svageste ledige

bedre integreret på arbejdsmarkedet.”

2.4 Familieafdelingen og socialt udsatte

I Familieafdelingens, Århus Kommune, virksomhedsplan for 2004 arbejdes

med målsætning om social inklusion (Virksomhedsplan, 2004). Konkret

med hensyn til indsatsen for de socialt udsatte, herunder sindslidende, misbrugere

og andre særligt socialt udsatte er formuleret følgende målsætning:

“Personer, der er ude af arbejdsmarkedet i længere tid evt. vedvarende,

og hvor det ikke er muligt at udarbejde en erhvervsplan

eller tilbyde et fleksjob, skal tilbydes og motiveres til beskæftigelseslignende

aktiviteter fx “social aktivering”, som kan bidrage

til en bedre livskvalitet.”

“Indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret

og den skal understøtte mulighederne for, at den – sindslidende

og dennes familie eller særligt socialt udsatte og dennes familie

kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt

på livskvalitet.”

“Socialt udsatte med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres

til at indgå i behandlingsforløb. Målet er stoffrihed/afvænning,

periodevis stoffrihed/afvænning eller i det mindste en forbedret

livskvalitet.”

Ovenstående målsætninger præciserer at:

• socialt udsatte skal motiveres til beskæftigelseslignende aktiviteter

• indsatsen skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret

• socialt udsatte med misbrugsproblemer skal motiveres til at indgå i behandlingsforløb.

2.5 Fokus på socialt udsatte

På det overordnede nationale plan har regeringen udgivet programmet

“Fælles ansvar”, hvor regeringen fremlægger sit bud på en sammenhængende

politik i forhold til de socialt udsatte.

17


På EU-niveau er de nationale regeringer blevet enige om udarbejdelsen af

nationale handleplaner med henblik på bekæmpelse af social udstødning og

fattigdom.

Fra flere sider er der i forbindelse med disse handleplaner peget på behovet

for mere lokale politikker og formulerede målsætninger for indsatsen i forhold

til de socialt udsatte grupper. Det gælder partierne bag satspuljeforliget

som i forbindelse med satspuljeforliget i 2002 tildelte særlige midler til de

største byer. Baggrunden var konstateringen af, at problemerne i de større

byer er større end i andre dele af landet. I begrundelserne for tildelingen af

disse midler, blev der dog også lagt vægt på at påvirke storbyerne til en mere

sammenhængende politik i forhold til de socialt udsatte.

Rådet for Socialt Udsatte har også peget på behovet for lokalt/kommunalt

formulerede strategier og målsætninger for indsatsen i forhold til de socialt

udsatte grupper med henblik på en mere sammenhængende politik.

Århus Kommune har på mange måder været på forkant af udviklingen med

oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte, hvor formålet har været

både at samle tilbud for denne gruppe, udvikle en faglighed på området og

synliggøre arbejdet i forhold til de socialt udsatte.

2.6 Formål med undersøgelsen

I denne evaluering af området for socialt udsatte og dets organisering er fokus

ikke rettet mod, om der er tilstrækkelige tilbud til målgruppen eller om

de enkelte nuværende tilbud fungerer tilfredsstillende. Fokus er først og

fremmest rettet mod organiseringen af indsatsen i forhold til de socialt udsatte.

Det vil sige, om organiseringen og tilrettelæggelsen af den samlede

indsats er i overensstemmelse med målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedsloven

og kommunens egne målsætninger for området for socialt

udsatte.

Med dette udgangspunkt vil undersøgelsen anlægge følgende synsvinkler

på den nuværende organisation:

• En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed

og kontakt til kommunens hjælp og tilbud for socialt udsatte som for andre

borgere.

• En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er

sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte. Sammenhængen drejer

sig om elementer som motivation, aktivering, sociale tilbud, behandling,

serviceydelser og opfølgning. Derudover drejer det sig om sammenhæng

og overgange i tilbud mellem de forskellige centre inden for Familieafdelingen

og i forhold til Arbejdsmarkedsafdelingen, amtet og de frivillige

sociale organisationer.

18


• En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i

støtte og tilbud til socialt udsatte.

Hvad angår sammenhængen i tilbuddene og helhedsorienteringen, vil i høj

grad være afhængig af samarbejdet mellem de forskellige aktører på området.

Derfor vil undersøgelsen være koncentreret om samarbejdet mellem de

forskellige aktører.

Er der i forhold til den nuværende organisering af arbejdet i Familieafdelingen

tale om en tilstrækkelig sammenhængende og helhedsorienteret indsats,

eller er der grund til at omlægge og tilrettelægge organiseringen således, at

der i højere grad leves op til de målsætninger, der er for arbejdet i forhold

til de socialt udsatte i Århus Kommune?

Hvad angår organiseringen af området, vil den i høj grad blive påvirket af

den kommende strukturreform. Med strukturreformen er der lagt op til ændringer

af såvel myndighedsansvaret og opgavefordelingen på området for

socialt udsatte. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke fuld klarhed

over, hvordan ændringerne mere præcist vil blive udmøntet og påvirke organiseringen.

Med henblik på forslag til en anden organisering af området

vil det på baggrund af de foreliggende aftaler om strukturreformen blive

forsøgt at inddrage dem i vurderingen af forslagene.

Familieafdelingen består i dag af fire familiecentre, som lokalt varetager afdelingens

direkte borgerbetjening og seks kommunedækkende centre, som

yder specialiseret faglig indsats i forhold til afgrænsede grupper. Det drejer

sig om Center for Tilbud til Voksne med Handicap, Center for Tværgående

Psykiatritilbud, Center for Misbrugsbehandling, Center for Særligt Socialt

Udsatte samt Familieplejecentret og Ungdomscentret.

2.7 Rapportens indhold

I forhold til området for socialt udsatte er det primært de fire familiecentre

på det lokale niveau og de tre centre med specialiserede tilbud til socialt

udsatte, nemlig Center for Misbrugsbehandling, Center for Tværgående

Psykiatritilbud og Center for Særligt Socialt Udsatte, der er genstand for

rapporten. Derudover er det de fire arbejdsmarkedscentre på det lokale niveau,

som svarer til de fire familiecentre samt den centrale arbejdsmarkedsafdeling

og arbejdsmarkedsnetværket, som inddrages i analysen. Derudover

inddrages frivillige sociale organisationer.

Som første led i undersøgelsen afgrænses området for socialt udsatte, og der

gives et bud på størrelsen af området ud fra antallet af socialt udsatte i Århus

Kommune (kapitel 3).

19


Derefter foretages en belysning af den nuværende organisering af området

for socialt udsatte dvs. Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen

samt relationerne til amtet og frivillige sociale organisationer (kapitel 4).

På baggrund af den nuværende organisering belyses samarbejdet:

• mellem Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen

• mellem Familieafdelingen og amtet

• mellem Familieafdelingen og frivillige sociale organisationer.

Med baggrund i samarbejdsrelationerne vurderes den nuværende organisering

(kapitel 6).

På baggrund af denne vurdering opstilles to modeller for en anden organisering,

og der diskuteres fordele og ulemper ved modellerne (kapitel 7).

20


3 Omfanget af socialt udsatte i Århus

Kommune

3.1 Socialt udsatte

Socialt udsatte er betegnelse for en gruppe af personer, der lever af offentlige

ydelser og er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og samfundet

generelt. Der er ikke nogen præcis definition af socialt udsatte. Med betegnelsen

socialt udsatte er der snarere tale om en samlebetegnelse for forskellige

grupper normalt omfattende hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede

m.fl.

I vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne sindslidende,

stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse m.fl. hedder det, at “de socialt mest

udsatte voksne eller personer over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige problemer dvs. fx:

• svært stillede sindslidende

• stofmisbrugere

• alkoholmisbrugere

• hjemløse og andre, der ikke kan fungere i egen bolig.”

Vejledningen og de beskrevne tilbud omhandler også andre grupper med

særlige sociale problemer, som kan have behov for tilbud for at forebygge,

at deres livssituation og funktionsevne forværres, og andre indsatser til at

forbedre deres udviklingsmuligheder. Det kan være personer med adfærdsmæssige

problemer som prostituerede, kriminelle, lettere sindslidende og

andre psykisk svage personer med manglende netværk m.fl.

På baggrund af usikkerheden om, hvem gruppen omfatter, er der ingen entydig

og præcis viden om gruppens størrelse og heller ikke om udviklingen

i gruppens størrelse. Det er den umiddelbare opfattelse, at gruppen er blevet

større, fordi flere og flere grupper indregnes under gruppen af socialt udsatte.

Ifølge Socialministeriets officielle opgørelser over gruppen, opgives på

landsplan følgende tal:

• 11.000 hjemløse

• 25.000 stofmisbrugere

• 22.000 behandlingskrævende sindslidende

• 25.000-50.000 behandlingskrævende misbrugere af alkohol

• 5.000-7.000 prostituerede.

Kilde Velfærdskommissionen, 2004.

Der er tale om skønsmæssige tal for hver af grupperne, og da der vil være

overlap mellem grupperne, kan tallene ikke blot lægges sammen. Men

skønsmæssigt angiver Socialministeriet selv, at der er tale om ca. 50.000

socialt udsatte i Danmark (Velfærdskommissionen, 2004).

21


Rådet for Social Udsatte angiver i småskriftet “Indkomstoverførsler i et fattigdomsperspektiv”,

antallet af voksne personer, der er socialt udsatte i størrelsesordenen

65.000 personer (Rådet for Socialt Udsatte, 2003).

Ulempen ved den uklare definition af gruppen har betydet, at flere og flere

grupper er blevet regnet med blandt de socialt udsatte, og denne heterogenitet

har bidraget til en socialpolitisk usikkerhed på området. Det drejer sig

både om uklarhed af årsagerne bag marginaliseringsprocesserne, og hvilke

myndigheder og instanser det egentlig er, der har ansvaret for de forskellige

grupper af socialt udsatte.

3.2 Socialt udsatte i Århus Kommune

Der foreligger ikke nogen opgørelse over antallet af socialt udsatte borgere/personer

i Århus Kommune, og der er heller ikke foretaget initiativer

med henblik på at få et overblik over størrelsen af området dvs., hvor mange

personer der er socialt udsatte i Århus Kommune.

I dette afsnit vil vi forsøge at indkredse området ud fra antallet af socialt udsatte

i Århus Kommune. Det gælder indhentede oplysninger omkring antallet

af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister samt brugen af landsdata

omregnet til cirkatal for Århus Kommune.

Socialt udsatte på baggrund af antal på landsbasis

I dette afsnit forsøges at indkredse antallet af voksne personer, som er socialt

udsatte, med anvendelse af Socialministeriets definition.

I første omgang i forhold til de ovenfor refererede tal på landsplan. Andelen

af personer i alderen 18-65 år i Århus Kommune ligger på 6 % i forhold til

samtlige i pågældende aldersgruppe på landsplan.

Det vil dog ikke være realistisk at anvende denne faktor i forhold til andelen

af socialt udsatte, da det formodes, at andelen af socialt udsatte er større i

byerne – og specielt i storbyerne – end i resten af landet. I en omregning af

det samlede antal socialt udsatte til storbyerne, vil det nok være mere realistisk

at regne med en næsten dobbelt så stor andel. Regner vi med en andel

på 10-12 %, vil antallet af socialt udsatte i Århus Kommune ligge omkring

5.000-6.000 socialt udsatte personer (Socialministeriets skøn) eller 6.500-

7.200 socialt udsatte personer (Rådet for Socialt Udsattes skøn).

Antallet på kontanthjælp og førtidspension i Århus Kommune

Den store del af de socialt udsatte er på kontanthjælp eller på førtidspension,

og vi kan nærme os tallet for socialt udsatte ved at indkredse antallet af

kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i Århus Kommune.

22


For en indkredsning af socialt udsatte er der to kriterier, som er væsentlige.

Det ene er varigheden, og det andet er den belastede sociale situation. Oplysninger

som ikke umiddelbart foreligger på kommuneniveau. Fx foreligger

der fra Danmarks Statistik kun få kommuneoplysninger, hvor varigheden

for kontanthjælpsmodtagere indgår. Det vil fx sige opgørelser med antal

personer, som har modtaget kontanthjælp i et eller flere år.

I Sammenlignende Socialstatistik er der foretaget en opgørelse over antallet

af modtagere under 60 år, som har modtaget midlertidige ydelser i mindst et

halvt år.

Tabel 3.1: Antallet af modtagere under 60 år, som modtager kontanthjælpsydelser i

mindst et ½ år. Århus Kommune og Hele landet

Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering

Århus Hele

landet

Århus Hele

landet

Århus Hele

landet

1999 ................... 7.693 86.458 3.319 29.442 1.893 41.332

2000 ................... 7.977 87.465 3.375 29.184 1.949 42.607

2001 ................... 7.866 88.800 2.805 27.478 2.467 43.895

2002 ................... 7.636 92.018 2.504 25.951 2.376 43.428

2003 ................... 7.724 92.199 2.515 25.710 2.145 42.220

Kilde: Sammenlignende Socialstatistik

Som det fremgår, er der næsten 8.000 personer under 60 år, som modtager

kontanthjælp i mindst et halvt år. Antallet i revalidering og i kommunal aktivering

ligger på henholdsvis 2.500 og ca. 2.000 personer. I forhold til antallet

for hele landet udgør andelen for Århus Kommune henholdsvis 8 %,

10 % og 5 %.

Der foreligger opgørelser af antallet af personer, som modtager hjælp til

forsørgelse i 10-12 måneder inden for det enkelte år, men ikke på kommuner.

Seneste opgørelse for 2003 viser, at 117.443 personer har modtaget

hjælp i 10-12 måneder. Omregnes dette tal til Århus Kommune med de angivne

procentstørrelser, vil det svare til, at ca. 6.300 personer modtager

hjælp til forsørgelse i 10-12 måneder i 2003.

En yderligere opgørelse af kontanthjælpsmodtagere efter varighed er foretaget

i Socialforskningsinstituttets rapport “De svageste kontanthjælpsmodtagere”.

Her er der på baggrund af opgørelser fra et udsnit af kommuner foretaget

en skønsmæssig opgørelse af antallet af personer, som har modtaget

kontanthjælp i mindst 4 år. For hele landet er antallet opgjort til 37.000 personer.

Af disse er der 12 %, som angives at være i stand til at påtage sig et

almindeligt arbejde, 6 % skønnes at kunne påtage sig et fleksjob, og for 9 %

er der rejst en førtidspensionssag.

De resterende 73 % svarende til 27.500 personer karakteriseres som ikkearbejdsmarkedsparate

og er hårdt belastet af problemer såsom misbrug,

23


sindssygdom, hjemløshed, nedslidning eller sent udviklede. Således skønner

rapporten, at der blandt disse 27.500 personer er:

• 33 %, som har et alkoholproblem

• 25 %, som har nedsat erhvervsevne pga. fysisk sygdom, ulykke eller

nedslidning

• 22 %, som har et stofmisbrug.

Opgørelsen af de svageste kontanthjælpsmodtagere og deres situation svarer

til opfattelsen og definitionen af socialt udsatte. I forhold til de svageste

kontanthjælpsmodtagere vil antallet for Århus Kommune, igen ved at estimere

med de angivne procenter, give følgende tal:

• antal med kontanthjælp i mindst 4 år i Århus Kommune

- ca. 3.200-4.000 personer

• antal svageste kontanthjælpsmodtagere (også mindst 4 år) i Århus Kommune

- ca. 2.500-3.000 personer

De socialt udsatte omfatter også en stor gruppe på førtidspension. I tabel 3.2

er belyst antallet af førtidspensionister i Århus Kommune.

Tabel 3.2: Antallet af modtagere af førtidspension. 2000-2004. Århus Kommune

2000 2001 2002 2003 2004

Højeste .................................... 2.692 2.767 2.931 3.137 3.184

Mellemste ................................ 4.449 4.550 4.992 5.580 5.574

Forhøjet alm. .......................... 3.952 3.681 3.380 3.276 2.958

Almindelig ................................ 259 218 179 247 200

Kilde: Danmarks statistik (uden tal for den ny førtidspensionslov for 2004)

Som det fremgår af tabellen, har der været tale om en udvikling i antallet på

førtidspension, som svarer til udviklingen i hele landet. En generel stigning

i antallet på højeste og mellemste førtidspension og et fald i antallet på forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension.

Højeste og mellemste førtidspension tildeles udelukkende af helbredsmæssige

årsager, mens den forhøjede almindelige og den almindelige førtidspension

i de fleste tilfælde gives af helbredsmæssige og sociale årsager. En

indikator på antallet af socialt udsatte på førtidspension kunne være antallet

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Det vil for Århus

Kommune sige omkring 3.000 personer.

Opgørelser i Arbejdsmarkedsafdelingen – Århus Kommune

I de forskellige centre under Familieafdelingen, som omfatter tilbud og

ydelser til socialt udsatte, er der ingen i de forskellige afdelinger, som har

overblik over, hvor mange socialt udsatte der er i Århus Kommune.

24


I Arbejdsmarkedsafdelingen, som har hovedansvaret for de lediges arbejdsmarkedstilknytning,

foretages en opdeling af de ledige i 5 forskellige grupper

alt efter deres formodede arbejdsmarkedstilknytning. Gruppe 1 er dem,

der er tættest på arbejdsmarkedet, og gruppe 5 er dem, der er længst væk fra

arbejdsmarkedet. En opgørelse over de grupper, som er længst fra arbejdsmarkedet,

kan give et fingerpeg om gruppens størrelse.

I forbindelse med lovændringerne pr. 1.7.2003 beskrev Arbejdsmarkedsafdelingen

i Århus Kommune målgruppen 4 og 5 således:

“Målgruppe 4: Ikke arbejdsmarkedsparate – for tiden. Forventes at

kunne deltage i egentlige erhvervsrettede forløb inden for højst 2 år.”

Arbejdsevnen er begrænset af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager.

Derfor vurderes personen ikke umiddelbart at kunne indgå på arbejdsmarkedet.

Dog er der perspektiv for selvforsørgelse og behandlingsmæssige/aktiverende

forløb. Det forventes inden for højst 2 år at

kunne føre frem til egentlige erhvervsrettede aktiviteter.

Målgruppe 5: Ikke arbejdsmarkedsparate – mere varigt. Mindst 2 år

før personen måske kan følge egentlige erhvervsrettede forløb.

Der er betydelige begrænsninger i arbejdsevnen begrundet i fysiske,

psykiske og/eller sociale årsager. Barriererne vurderes at have et omfang

og en karakter, så der er intet eller meget begrænset perspektiv

for selvforsørgelse.

I nogle tilfælde kan der dog være forventning om, at behandlingsmæssige/aktiverende

forløb af mindst 2 års varighed vil kunne føre frem til

egentligt erhvervsrettede aktiviteter.

Gruppen er stort set identisk med den traditionelle målgruppe for social

aktivering samt personer, hvor der overvejes førtidspension.”

Arbejdsmarkedsafdelingen udarbejder statistik over opdelingen af kontanthjælpsmodtagerne

på de 5 matchgrupper.

Pr. marts måned 2005 var der i Århus Kommune kategoriseret:

• 3.745 personer i matchgruppe 4

• 1.476 personer i matchgruppe 5

Som det fremgår af definitionen på matchgrupperne 4 og 5, er afgrænsningen

af grupperne stort set ens, men med den forskel at perspektivet for personerne

vurderes mere negativt for matchgruppe 5-personer end for matchgruppe

4-personer. For matchgruppe 5-personer hedder det, at der er tale

om personer med “intet eller et meget begrænset perspektiv for selvforsørgelse”.

25


Ser vi på de to grupper fremgår det, at der er flere kvinder end mænd i både

gruppe 4 og gruppe 5. I matchgruppe 4 er 60 % kvinder, mens der i matchgruppe

5 stort set er lige mange kvinder og mænd.

Aldersfordelingen afspejler, at personer i matchgruppe 5 er personer, som i

længere tid har været væk fra arbejdsmarkedet. Der er således tale om fortrinsvis

ældre personer. Lidt over en fjerdedel er over 50 år, og over halvdelen

er over 40 år. Ser vi på aldersfordelingen for matchgruppe 4-personer,

er andelen af yngre større, idet godt en tredjedel er under 29 år, og kun 7-8

% er over 50 år.

Tabel 3.3: Kontanthjælpsmodtagere fordelt efter alder og køn. Særskilt for matchgrupperne

4 og 5. Procent. Århus Kommune. Marts 2005

Match 4 Match 5 Alle 1-5 match

K M K M K M

-19 år ............................ 2 1 1 1 2 2

19-24 ............................ 15 15 5 7 20 16

25-29 ............................ 18 13 6 8 16 14

30-39 ............................ 39 30 31 26 34 30

40-49 ............................ 20 29 29 29 19 24

50-59 ............................ 5 10 17 17 6 10

59-................................. 1 2 11 12 3 4

Alle................................ 100 100 100 100 100 100

Antal ............................. 2.243 1.502 741 735 5.100 4.475

Kilde: Datamateriale fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Århus Kommune

Ser man på personerne i matchgruppe 4 og 5 i relation til alle kontanthjælpsmodtagerne,

er specielt de 19-24 årige underrepræsenteret i matchgrupperne

4 og 5. De 30-49 årige er specielt overrepræsenteret i matchgruppe

4, og de over 50 årige er overrepræsenteret i matchgruppe 5.

Dette fremgår mere tydeligt, når man sammenholder matchgruppe 4 og 5

med den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere som i tabel 3.4. Her er

matchgruppe 4 og 5 sat i relation til de samlede kontanthjælpsmodtagere.

Personerne i matchgrupperne 4 og 5 udgør 59 % blandt samtlige kvinder og

50 % blandt samtlige mænd. For mændene er der en klar sammenhæng mellem

alder og andel, idet andelen er større, jo ældre aldersgruppe man betragter.

Andelen ligger under 50 % for mænd under 40 år, og over 50 % for

mænd over 40 år. Blandt kvinder ses de største andele blandt de 40-59 årige,

hvor over 70 % i disse aldersgrupper er i matchgruppe 4 og 5.

26


Tabel 3.4: Kontanthjælpsmodtagere fordelt efter alder og køn. Særskilt for matchgrupperne

4 og 5. Antal og procent. Århus Kommune. Marts 2005

Match 4 Match 5 Alle 1-5 match

K M K M K M

-19 år ............................ 34 19 5 11 35 28

19-24 ............................ 344 232 37 52 38 39

25-29 ............................ 415 190 45 55 55 39

30-39 ............................ 872 451 230 192 65 48

40-49 ............................ 460 433 217 212 70 60

50-59 ............................ 102 152 128 127 73 66

59- ................................ 16 25 79 86 61 69

Alle ............................... 2.243 1.502 741 735 59 50

Antal ............................. 2.243 1.502 741 735 5.100 4.475

Kilde: Datamateriale fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Århus Kommune

Flygtninge/indvandrere har udgjort en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne

i de seneste 10 år. Det er derfor af interesse at se på andelen i forhold

til matchgrupperne.

Det viser sig, at flygtninge/indvandrere med herkomst fra andre lande end

Norden, EU og USA udgør knap halvdelen af samtlige kontanthjælpsmodtagere.

Ser vi på matchgrupperne, viser det sig, at der er persongrupper, som ikke

har kunnet matchklassificeres. Der er flere fra Danmark og vestligt orienterede

lande end blandt flygtninge/indvandrere.

Ser vi på matchgrupperne, er der en overvægt af flygtninge/indvandrere i

matchgruppe 4 og 5 og en klar undervægt i matchgrupperne 1 og 2.

Blandt flygtninge/indvandrere på kontanthjælp udgør matchgruppe 4- og 5personerne

to tredjedele.

27


Tabel 3.5: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på matchgrupper særskilt efter herkomst.

Antal og procent. Århus Kommune. Marts 2005

Flygtninge/indvandrere

Danmark, Norden,

EU og USA

Match 1........................... 121 3 392 8 513 5

Match 2........................... 350 8 634 13 984 10

Match 3........................... 738 16 767 16 1.505 16

Match 4........................... 2.039 45 1.714 35 3.743 40

Match 5........................... 816 18 664 14 1.480 16

Ikke matchfordelt ............ 493 11 690 14 1.183 13

I alt.................................. 4.567 101 4.861 100 9.408 100

Kilde: Datamateriale fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Århus Kommune

Opsummerende kan man sige, at lidt over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne

i Århus Kommune er klassificeret som personer med begrænset arbejdsevne

og ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate – altså klassificeret i

matchgruppe 4 og 5. Den største gruppe er matchgruppe 4, som udgør 35 %

af samtlige kontanthjælpsmodtagere, mens matchgruppe 5 udgør ca. 16 %.

Der er flere kvinder end mænd i matchgruppe 4, mens der er lige mange

kvinder og mænd i matchgruppe 5. Alle aldersgrupper er repræsenteret i de

to matchgrupper 4 og 5, men der er en overrepræsentation af 30-49 årige i

matchgruppe 4 og en overrepræsentation af over 50 årige i matchgruppe 5.

Flygtninge/indvandrere udgør knap 50 % af kontanthjælpsmodtagerne. De

udgør 54 % af matchgruppe 4 og 55 % af matchgruppe 5.

Skøn over samlet antal socialt udsatte i Århus Kommune

Det er ikke muligt at få et præcist tal for, hvor mange socialt udsatte der er i

Århus Kommune. Dette skyldes dels, at begrebet socialt udsatte er upræcist,

dels at der ikke eksisterer konkrete statistiske opgørelser for de kategorier,

som er indeholdt i definitionen af socialt udsatte.

Det er kun muligt at skønne over antallet på baggrund af de talmæssige opgørelser,

der opereres med i debatten om socialt udsatte på landsplan samt

oplysninger om antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

Opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere på matchgrupper giver et vist fingerpeg

om sammensætningen af de dårligst stillede med hensyn til køn, alder

og etnisk baggrund. Med henblik på tilrettelæggelse af indsatsen i forhold

til de socialt udsatte vil det være hensigtsmæssigt at iværksætte en undersøgelse

med det formål at få et overblik over gruppen af socialt udsatte.

Rådet for Socialt Udsatte skønner, at der er 65.000 voksne personer, som

tilhører gruppen af socialt udsatte. Samtidig skønner rådet, at gruppen fordeler

sig på den måde, at 35 % modtager kontanthjælp, og 40 % modtager

førtidspension. Derudover skønnes 10 % at være på dagpenge, 10 % i løn-

28

Alle


net arbejde, og 5 % har et andet indkomstgrundlag (Rådet for Socialt Udsatte,

2003).

Det er med denne baggrund, at vi først og fremmest har søgt at indkredse

antallet af socialt udsatte i Århus Kommune ved at se på antallet af langvarige

kontanthjælpsmodtagere og antallet af førtidspensionister, der har modtaget

førtidspension – også af sociale årsager.

Anvendes antallet af personer, der mere langvarigt har modtaget kontanthjælp

i Århus Kommune, som indikator for socialt udsatte på kontanthjælp,

må det skønnes, at antallet i Århus Kommune er på 3.500-4.000 personer.

Dette underbygges med de opgørelser, Arbejdsmarkedsafdelingen har for

antallet af kontanthjælpsmodtagere afgrænset i målgruppe 4 og målgruppe

5. Antallet af personer i målgruppe 5 er på 1.600 personer, mens antallet i

målgruppe 4 ligger på 3.500 personer. Det er fx ikke alle i målgruppe 4, der

tilhører de socialt udsatte.

Anvendes antallet af modtagere af førtidspension, som har modtaget denne

også af sociale årsager, som indikator for socialt udsatte på førtidspension,

må antallet skønnes at ligge på omkring 3.000 personer.

Med disse skøn, kan det skønnes, at antallet af socialt udsatte i Århus Kommune

er på omkring 6.000-7.000 personer. Et antal, som kan underbygges

med, at det svarer til 10 % af det skønnede tal på landsplan, som Rådet for

Socialt Udsatte regner med.

Antal socialt udsatte med kontakt til Familieafdelingen

I de forskellige centre i Familieafdelingen har man opgørelse over, hvor

mange personer man har kontakt med.

Center for Socialt Udsatte har kontakt med ca. 1.000 personer, som omfatter

personer, der kommer i de forskellige tilbud, og som er omfattet af

centret dvs. inklusive den kontakt, der er til tilbud drevet af de frivillige sociale

organisationer.

I Center for Misbrugsbehandling, som alene omfatter stofmisbrugere, er der

ca. 550 personer, som er i behandling.

Der vil være et vist overlap mellem disse personer. Personer, som optræder

i Center for Misbrugsbehandling, kommer også på de væresteder, som ligger

under Center for Særligt Socialt Udsatte.

I Center for Tværgående Psykiatritilbud vurderes det, at man i lokalpsykiatrien

har kontakt til 1.200-1.500 sindslidende personer, og at der centralt i

centret er kontakt til ca. 800 personer, hvor der dog vil være tale om et vist

overlap.

29


Familieafdelingen kan således siges at være i kontakt med omkring 2.500-

2.700 socialt udsatte. Derudover er der borgere, som er i kontakt med de

forskellige amtslige tilbud (væresteder samt boformer og i alkoholbehandling)

samt personer, der er i kontakt med frivillige sociale organisationer.

Endelig er der borgere, der er socialt udsatte, men som ikke er i kontakt

med nogen af de nævnte tilbud eller organisationer.

30


4 Organisering af området for socialt

udsatte

4.1 Aktørerne på området

Området for socialt udsatte varetages af magistratens 1. afdeling; Familie

og beskæftigelse, som har tre afdelinger: Arbejdsmarkedsafdelingen, Familieafdelingen

og Børne- og ungeafdelingen. Indsatsen i forhold til gruppen

af socialt udsatte er opdelt i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsestilbud placeret

under Arbejdsmarkedsafdelingen og sociale tilbud placeret under Familieafdelingen.

Med den nuværende regerings program for “Flere i arbejde” og en ny beskæftigelses-

og aktiveringslov skete der forvaltningsmæssigt en flytning af

hele kontanthjælpsområdet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

Dette bevirkede, at man også i mange kommuner flyttede kontanthjælpsområdet

til Arbejdsmarkedsafdelingen.

Fra 2003 besluttede byrådet i Århus Kommune at samle hele den arbejdsmarkedsrettede

indsats i en afdeling, nemlig Arbejdsmarkedsafdelingen.

Socialafdelingen skiftede navn til Familieafdelingen og afdelingens beskæftigelsesmæssige

opgaver overgik til Arbejdsmarkedsafdelingen. Samtidig

blev der oprettet decentrale arbejdsmarkedscentre og familiecentre.

4.2 Familieafdelingen

Familieafdelingen varetager særlige opgaver i forhold til børn og unge og

deres familier samt sociale tilbud til voksne mellem 18 og 66 år. Der er helt

overvejende tale om individuelle tilbud; rådgivning, vejledning, andre individuelle

ydelser – samt mange forskellige former for personlig og social

støtte og behandling.

Familieafdelingen varetager forskelligartede opgaver og ydelser i forhold til

handicappede, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og

unge. Blandt de overordnede opgaver varetager Familieafdelingen:

• Økonomiske ydelser, herunder bl.a. kompensation i form af merudgiftsydelser

til handicappede.

• Sociale indsatser, som primært og meget kort fortalt sigter på at bevare

og sikre den enkeltes sociale velfærd i situationer, hvor der opstår problemer

i relation til samfundet eller som samfundsborger, barn, ung, forældre

eller familie.

• Tilsyn og kontrol, herunder er opgaver i relation til samfundsansvar og

borgerpligt.

31


• Udsatte børn og unge. Et særligt indsatsområde, som sigter på bl.a. tværfaglige

og lokalt forankrede sociale indsatser for udsatte børn og unge.

4.3 Familieafdelingens organisation

Familieafdelingen består af ti afdelinger, heraf fire familiecentre som fungerer

lokalt, og seks centre der varetager specialiserede tilbud til forskellige

målgrupper. Det drejer sig om:

Center for Tilbud til Voksne med Handicap

Center for Tværgående Psykiatritilbud

Center for Misbrugsbehandling

• Familieplejecenter

• Ungdomscenter

Center for Særligt Socialt Udsatte.

Den organisatoriske opdeling i centre hviler på den grundopfattelse, at alle

borgere lokalt skal have en indgang og kontakt (via sagsbehandler) til det

enkelte lokalcenter (enten arbejdsmarkedscenter eller familiecenter eller

begge dele), og der på baggrund af denne lokale kontakt kan varetages en

henvisning (visitation) til de mere specialiserede tilbud.

Familieafdelingens organisation

32

Familiecenter

Nord

Familiecenter

Centrum

Administrationsafdelingen

Familiecenter

Syd

Familiecenter

Vest

Familiechef

Center for

Tilbud til

Voksne

med

Handicap

Sekretariat

Center for Socialfaglig

Udvikling

Familiecentre Specialiserede tilbud

Center for

Tværgående

Psykiatritilbud

Center for

Misbrugsbehandling

Familieplejecentret

Ungdomscentret

Center for

Særligt

Socialt

Udsatte


De specialiserede tilbud er tilbud, som er defineret i forhold til en bestemt

målgruppe. Center for Misbrugsbehandling varetager tilbud i forhold til

stofmisbrugere, Center for Tværgående Psykiatritilbud varetager tilbud i

forhold til sindslidende og Center for Særligt Socialt Udsatte i forhold til

socialt udsatte, der ikke kan passe ind i Familieafdelingens øvrige tilbud.

Familiecentrene Centrum, Nord, Syd og Vest varetager opgaver omkring

administration, vejledning, rådgivning, visitation og udviklingsopgaver efter

servicelovens bestemmelser vedrørende familier, herunder børn og unge

samt voksne mellem 18-66 år.

I forhold til målgruppen socialt udsatte, som den er defineret af Socialministeriet,

er det primært Center for Misbrugsbehandling, Center for Tværgående

Psykiatritilbud samt Center for Særligt Socialt Udsatte, der er centrale.

Center for Misbrugsbehandling har som målgruppe borgere i Århus, som er

hårdt belastet af problemer i forbindelse med stofmisbrug. Centret udbyder

et bredt spektrum af behandlingstilbud til misbrugere, herunder struktureret

stoffri behandlingstilbud, som kan foregå i både ambulant regi og døgnregi.

Center for Misbrugsbehandlings overordnede opgaver er:

• Behandling for stofmisbrug ambulant og døgnbehandling. Visitering og

indstilling til substitutionsbehandling (herunder metadon).

• Forbehandling og døgnbehandling, efterfølgende ophold i Halvvejshuset

samt efterbehandling.

• Familiebehandling rettet til stofmisbrugere med børn.

• Socialt og sundhedsfagligt opsøgende arbejde på gadeplan.

• Rådgivning om stofmisbrug, samt Hiv/Aids/Hepatitis C.

• Konsulentbistand i forbindelse med forebyggelse af misbrug blandt unge

og prostituerede.

Center for Tværgående Psykiatritilbud varetager de specialiserede tilbud inden

for psykiatrien efter servicelovens §§ 68, 73, 80 og 88. Centret består af

en række aktivitetscentre, støtte- og kontaktpersonordning, Netværket og

Lokalpsykiatriens Udrykningsteam.

Aktivitetscentrene tilbyder aktiviteter til vedligeholdelse af sociale og arbejdsmarkedsmæssige

færdigheder såsom værksteder, cafeer og mødesteder.

Netværket tilbyder gruppeforløb og samvær med ligesindede. Støtte-

og kontaktpersonordningen tilbyder støtte og kontakt til socialt udsatte og

isolerede sindslidende.

Centrets målgruppe er personer med sindslidelse.

33


Der sættes fokus på følgende områder:

• Brugere med dobbeltdiagnoser

• Lokalsamfundet og de sindslidende

• Unge med debuterende sindssygdom

• Flygtninge/indvandrere med psykiske sygdomme

• Resterhvervsevne, genetablering og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Center for Særligt Socialt Udsatte blev etableret den 1. april 2004 som et

etårigt projekt.

Centrets målgruppe er de særligt socialt udsatte. Det er brugere, som ofte på

grund af flere sociale og ressourcemæssige årsager ikke passer ind i Familieafdelingens

øvrige indsatser.

Centret varetager de specialiserede tilbud til voksne, som på anden vis er

marginaliserede eller udstødte. Der er tale om tilbud, som er opstået og etableret

gennem de seneste år og har ikke altid været almindeligt kendte. Det

er først med dannelsen af CSSU, at disse tilbud er blevet samlet og udgør

rammen for det fælles faglige sociale arbejde. Der arbejdes med at skabe

større sammenhæng i tilbuddene til denne målgruppe og skabe bedre overgange

mellem tilbuddene på en måde, som brugerne forstår.

En væsentlig del af centrets arbejde er samarbejde med de frivillige sociale

organisationer på området samt samarbejde med amtet og Arbejdsmarkedsafdelingen.

4.4 Arbejdsmarkedsafdelingen

Arbejdsmarkedsafdelingen yder hjælp til personer, som står udenfor eller er

i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsafdelingens hovedområder er vejledning, udbetaling af kontanthjælp,

aktiviteter for ledige, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik,

løntilskud, revalidering, job på særlige vilkår, førtidspension,

sygedagpenge og integration.

Afdelingens opgave er at motivere og kvalificere ledige til så hurtigt som

muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i det etablerede uddannelsessystem.

Ligeledes er det opgaven at sikre, at personer med begrænsninger

i arbejdsevnen får mulighed for at genopbygge denne eller udnytte

deres resterende arbejdsevne i job på særlige vilkår.

34


4.5 Arbejdsmarkedsafdelingen og dets organisering

Arbejdsmarkedsafdelingens organisering ligger i forlængelse af tankerne

bag regeringens program for “Flere i arbejde”. Borgere, der henvender sig,

skal så hurtigt som muligt i selvforsørgelse bl.a. via straksafklaring.

Afdelingen er organiseret i fem stabsfunktioner og seks driftsenheder.

Driftsenhederne består af de fire lokale arbejdsmarkedscentre, som varetager

borgerkontakten og to udførerenheder, som varetager den kommunale

tilbudsvifte; vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud.

Arbejdsmarkedsnetværket står for den samlede virksomhedsrettede

indsats.

I faglig service er der etableret en bestillerenhed, som har ansvaret for at dimensionere

behovet og bestille tilbud hos såvel kommunale udførerenheder

som eksterne enheder.

Arbejdsmarkedsafdelingens organisation

Arbejdsmarkedscenter

Centrum

Arbejdsmarkedscenter

Syd

Økonomi

IT-funktion

Sociallægeinstitutionen

Arbejdsmarkedschef

Arbejdsmarkedscenter

Nord

Sekretariat

Løn og personale

Faglig service

Bestillerenheden

Arbejdsmarkedscenter

Vest

4.6 Amtets tilbud til de socialt udsatte

Arbejdsmarkedsnetværk

Projekt- og

vejledningsafdelingen

Amtet råder over en række specialiserede behandlingstilbud og yder støtte

og omsorg til:

• Børn og unge med psykiske forstyrrelser

• Omsorgssvigtede og socialt truede børn og unge

• Unge og voksne med misbrugsproblemer

35


• Hjemløse og socialt udsatte

• Voldsramte kvinder.

De sociale tilbud til de socialt udsatte omfatter forsorgstilbud til hjemløse

og socialt udsatte, misbrugsbehandling og sociale tilbud og behandling til

sindslidende.

Forsorgstilbuddene i Århus Amt henvender sig til personer med særlige sociale

problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har

behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp.

Ofte er det mennesker med en vifte af problemer såsom misbrug af alkohol

og narkotika, psykiske/psykiatriske lidelser, ensomhed og isolation, der tager

ophold på forsorgstilbuddene. Amtet har fem typer af forsorgstilbud for

at give et tilstrækkeligt differentieret tilbud til de mange forskellige brugergrupper.

Tilbuddene er trinvis opbygget fra en meget akut, udredende og

omsorgspræget indsats til enten et langt mere udviklingsorienteret tilbud eller

et tilbud om længerevarende/permanent ophold i alternative boformer.

Forsorgstilbuddene omfatter således:

• Akuttilbud

• Det trænende botilbud

• Det støttende botilbud

Alternative plejehjemspladser

Alternative bomiljøer.

Misbrugsbehandling. Århus Amt giver gratis rådgivning og behandling til

borgere med for stort alkoholforbrug, eller som er misbruger af hash, ecstasy,

heroin eller andre stoffer.

Amtet har alkoholrådgivninger i Grenaa, Århus, Silkeborg og Skanderborg.

Derudover tilbyder rådgivningscafeen Aros i Århus en mere socialpædagogisk

støtte til håndtering af alkoholproblemer.

Stofmisbrugsbehandling i Randers og Århus Kommuner varetages af kommunale

behandlingscentre.

Psykiatri og handicapudvalget i Århus Amt er ansvarlig for løsning af amtets

opgaver inden for psykiatrien og voksenhandicap-området.

Udvalgets område omfatter de amtslige opgaver i forhold til voksne med

betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne og voksne med

særlige sociale vanskeligheder samt voksne sindslidende.

36


Psykiatri- og handicapudvalgets område omfatter beskæftigelses- og botilbud

efter lov om social service samt behandlingstilbud til voksne sindslidende

og misbrugere efter sygehusloven. Endelig er udvalget ansvarlig for

specialundervisning til voksne med betydelig og varig nedsat psykisk eller

fysisk funktionsevne, sindslidende og andre som er omfattet af lov om kompenserende

specialundervisning for voksne.

37


5 Samarbejde mellem forskellige aktører

omkring gruppen af socialt udsatte

5.1 Socialt udsatte og bolig – samarbejde med

boligforeningerne

Som indledning til samarbejde omkring de socialt udsatte er det værd at

nævne det samarbejde, Familieafdelingen har med boligforeningerne omkring

boliger til socialt udsatte. Familieafdelingen har et samarbejde med

boligforeninger omkring tildeling af lejligheder i den almennyttige boligsektor.

Samarbejdet varetages af Den Sociale Boligtildeling under Familieafdelingen

med deltagelse af boligforeningerne, og hvor bl.a. centerlederen

for Center for Særligt Socialt Udsatte også deltager. Boligtildelingen, som

er kommunedækkende, har hver fjerde ledige lejlighed til rådighed, og i

2004 drejede det sig fx om 1.500 tilbudte lejligheder, hvor boligtildelingen

var i stand til at finde lejligheder til 800 personer.

Ud over antallet af boliger er der et godt samarbejde med boligforeningerne

i forhold til socialt udsatte og deres boligsituation. Der forelægges og behandles

således hver måned enkeltsager, som drejer sig om personer, der er

blevet smidt ud af deres lejlighed, folk der bor på gaden og andre særlige

tilfælde, hvor personer står og mangler en bolig. Boligtildelingen forsøger

at placere de socialt udsatte i boliger, hvor man kan se nogle muligheder og

med de nødvendige støtteforanstaltninger og opfølgning om, hvordan det

går.

5.2 Samarbejde mellem Familieafdelingen og

Arbejdsmarkedsafdelingen

Hvad angår samarbejdet mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen,

kan man for det første tale om samarbejde på det lokale niveau –

mellem det lokale arbejdsmarkedscenter og familiecenter – hvor sagsbehandlerne

har den direkte kontakt med den enkelte borger. For det andet

kan man tale om samarbejdet mellem de centrale kommunedækkende centre

i henholdsvis Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen, primært

om udvikling af tilbud – arbejdsmarkedstilbud, sociale tilbud og behandlingstilbud

m.m.

Den lokale kontakt og det lokale samarbejde

De lokale centre står for den direkte borgerkontakt. De socialt udsatte har

kontakt til arbejdsmarkedscentrene, da de modtager deres kontanthjælp eller

førtidspension fra arbejdsmarkedscentrene.

39


På baggrund af de socialt udsattes situation er der ikke megen tiltro til, at de

kan komme i arbejde pga. af deres misbrug og deres adfærd. Derfor er der

tale om en gruppe, som ikke bliver højt prioriteret. Det er opfattelsen, at der

ikke er den tilstrækkelige tid og tålmodighed til de socialt belastede borgere,

hvorfor den store del af gruppen for lov til passivt at modtage deres

ydelser.

Det er også opfattelsen, at der blandt sagsbehandlerne er en manglende indsigt

og viden om de eksisterende omsorgsprægede og andre sociale tilbud,

og der er ikke tilstrækkeligt med tilbud, som inddrager de socialt udsattes

problemer i form af misbrug og psykiske lidelser – fx særlige tilbud for

misbrugere i tilknytning til social aktivering.

I de enkelte arbejdsmarkedscentre er der en medarbejder, som har gruppen

af socialt udsatte som arbejdsområde, og i et enkelt arbejdsmarkedscenter

har man oprettet en enhed – projektafdelingen – med 4 medarbejdere. Denne

enhed tager sig af de socialt udsatte – både kontanthjælpsmodtagere og

førtidspensionister – med henblik på at etablere forskellige former for arbejdsmarkedsrelationer

eller social aktivering. Der er tale om socialt udsatte,

der bliver henvist, fordi de har udtrykt ønske om, at de gerne vil ændre

deres passive tilværelse, eller fordi der er tale om personer, som har børn.

Arbejdet er organiseret således, at den enkelte medarbejder er kontaktansvarlig

og tovholder i forhold til løsningsmuligheder. Derudover er arbejdet

baseret på tålmodighed, at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v.

Erfaringerne fra dette arbejde er, at det tager lang tid for disse persongrupper

at komme i noget, der ligner ordinær beskæftigelse, men at det gennem

tålmodigt arbejde kan lykkes at få personer i former for job på særlige vilkår

eller ligefrem i ordinære job nogle gange efter flere forskellige forsøg.

For de socialt udsatte er det kun en mindre del, som har lokal kontakt til

familiecentrene. Nogle kommer, fordi de henvises fra Arbejdsmarkedsafdelingen,

men der er tale om få henvisninger. Andre henvises fra tilbuddene i

Center for Særligt Socialt Udsatte og andre igen fra de frivillige sociale organisationer,

hvor de kommer på værestederne eller fra boformer. Det drejer

sig ofte om ansøgning angående bostøtte.

De enkelte familiecentre har en specialrådgivning, som tager sig af voksenhandicapområdet,

herunder de socialt udsatte. Det er specialrådgivningen,

som efter snitfladeaftalen mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen

skal udarbejde og er ansvarlig for de overordnede handleplaner efter

servicelovens § 111, og det er specialrådgivningen, der tager sig af visitation

til fx bostøtte og botilbud.

Det er sagsbehandleren på det lokale niveau, der har myndighedsansvaret

og kompetencen fx i arbejdsmarkedscentret, om den enkelte skal stå til rå-

40


dighed for arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om flere problematikker, hvor

det er sagsbehandleren, der skal binde det sammen.

De socialt udsatte opsøger ikke de lokale familiecentre. De kommer derimod

ofte på væresteder, varmestuer og i boformer eller modtager bostøtte i

eget hjem. Deres kontakt til Familieafdelingen kommer ofte via den kontakt,

der er til medarbejderne i de væresteder og dagtilbud, som drives af

kommunen, amtet eller af de private frivillige sociale hjælpeorganisationer.

Der er ofte tale om en omvendt sagsgang for de socialt udsatte. Sagsgangen

starter ude i systemerne (institutionerne/stederne) og kommer til det lokale

niveau – sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscentrene og specialrådgivningerne

i familiecentrene – hvor myndighedsansvaret ligger, i stedet for omvendt.

For den almindelige borger er sagsgangen karakteriseret ved, at de

henvender sig til sagsbehandleren, som så rådgiver og evt. henviser til tilbud.

Den omvendte sagsgang kan virke bureaukratisk og er ofte en barriere for,

at initiativ og motivation følges op med handling og kan betyde, at processen

ikke initieres så tit, som der egentlig var grundlag for. Det sker også i

enkelttilfælde, at det er medarbejderne på institutionerne eller stederne, der

udfører forarbejdet til sagsbehandlingen, idet kendskabet og fagligheden

ligger ude i systemerne og ikke på det lokale niveau.

Det er opfattelsen, at man kan få sagsbehandlerne fx i arbejdsmarkedscentrene

til at interessere sig for problemstillingen – hvis en person fx er blevet

stof- eller alkoholfri. Men der skal ofte udføres et grundigt forarbejde og

peges på nogle muligheder. I forhold til sagsbehandlerne i Familieafdelingen

er der derimod ikke de store problemer med fx tildeling af bostøtte, derimod

kan der være problemer i forhold til udarbejdelse af handleplaner.

Sammenhængen mellem den enkeltes livssituation og mulighederne for at

få tilbud, som matcher den enkeltes situation, sker ofte ad omveje via opsøgende

arbejde, og at de kommer i tilbud. Værestederne med både det faste

og frivillige personale er et vigtigt bindeled for rigtig mange socialt udsatte,

for at de kan få del i de tilbud, de har brug for.

Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene

sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i

familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der

er et stort hul omfattende de socialt udsatte – især med misbrugsproblemer,

som er en voksende gruppe blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Samarbejdet centralt – udvikling af tilbud

Det samarbejde der er mellem centrene i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen

foregår meget omkring enkeltsager eller enkeltpersoner.

41


Der er ikke tale om noget formaliseret samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen

og Familieafdelingen.

Eksempler på helt konkret samarbejde er fx oprettelse af aktiveringspladser

i frivillige sociale organisationer, Blå Kors og Kirkens Korshær, hvor der

indgås samarbejdsaftaler omkring aktiveringspladser. Et andet eksempel er

Center for Misbrugsbehandling, som har et samarbejde med arbejdsmarkedsnetværket,

som varetager det mere virksomhedsrettede arbejde. I forhold

til fx specielle grupper, der har været stoffrie et halvt år via døgnbehandling

og efterfølgende i Halvvejshuse, er der etableret et samarbejde om

at finde arbejde, og de bliver for det meste placeret i job i det private erhvervsliv.

Omkring udviklingen af tilbud er det opfattelsen, at kommunikationen mellem

Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen har været fraværende

bortset fra personlige relationer fra tidligere samarbejdsrelationer. Det efterlyses,

at der bliver reetableret et samarbejde i forhold til de socialt udsatte.

Som det er i dag, er det overordnet sådan, at det er Arbejdsmarkedsafdelingen,

som tager sig af tilbud til arbejdsmarkedet, og Familieafdelingen som

tager sig af de sociale servicetilbud.

Der er en erkendelse af, at der skal være et differentieret udbud af tilbud,

lige fra de tilbud som i dag er i Center for Særligt Socialt Udsatte – altså

omsorgsprægede aktivitetstilbud, som også omfatter de frivillige sociale

organisationers tilbud til gruppen – til tilbud, hvor der stilles større eller

andre krav om former for arbejdsindhold således, at der er mulighed for, at

den enkelte borger kan vokse fra det ene tilbud til det andet.

I den forbindelse er der behov ikke blot for samarbejde, men også for koordinering.

Der er forskellige initiativer på tegnebrættet i de forskellige afdelinger,

som det vil være nødvendigt at koordinere. Fx vil man i Arbejdsmarkedsafdelingen

godt kombinere arbejde og sociale tilbud for at undgå en

yderligere forværring af den enkeltes situation, og i Familieafdelingen vil

man godt udvikle tilbud med et arbejdsindhold som forberedelse til at kunne

modtage arbejdstilbud på længere sigt.

Der er et pres på Arbejdsmarkedsafdelingen. Grunden er, at personer med

misbrug og sociale problemer fylder mere og mere, og der er et ønske om

inddragelse af Familieafdelingen og særligt misbrugsområdet i et udviklingsarbejde

om tilbud med kombination af aktivering og misbrugsbehandling.

Der peges på det væsentlige i at samle indsatsen og fastholde perspektivet

for den enkelte, da erfaringen er, at de enkelte personer ellers kommer til at

løbe løsrevet rundt i systemet eller “drøner” ind og ud af forskellige tilbud

42


ofte med den konsekvens, at de får lov til at gå passivt rundt. Det vil være

vigtigt at sætte medarbejdere sammen fra afdelingerne for at udvikle tilbud

til de socialt udsatte.

I centrene i Familieafdelingen peges der på behovet for en særlig indsats for

misbrugere og sindslidende, der kan og gerne vil have job på særlige vilkår.

Det er opfattelsen, at såvel misbrugere som sindslidende, der har behov for

skåne- og fleksjob, ikke bliver prioriteret, fordi det kræver noget mere af

sagsbehandlerne. I Center for Tværgående Psykiatritilbud er der rettet henvendelse

til Arbejdsmarkedsafdelingen om job på særlige vilkår til sindslidende,

men uden, at der er taget nogle initiativer.

Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad

mødes med en forståelse, tid til samtale og opfølgning, og at der er en kontakt

mellem den medarbejder, der er fx i psykiatrien og medarbejderen i

Arbejdsmarkedsafdelingen og den enkelte bruger. Der peges på behovet for,

at en særlig medarbejder i arbejdsmarkedscentrene med personkendskab eller

en medarbejder i arbejdsmarkedsnetværket varetager de socialt udsattes

ønsker om skåne- og fleksjob.

5.3 Samarbejde mellem centrene i Familieafdelingen

De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper.

Hvert center tager sig af pågældende gruppe med den ekspertviden, faglighed

og kendskab til gruppen, som centret har.

Center for Misbrugsbehandling tager sig af stofmisbrugerne. Centret har delegationsaftale

og løser § 85-opgaven for amtet og har alene en foranstaltningsindsats.

Det vil sige, at det er fuldt finansieret af amtet og har alene

behandling som opgave.

Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til særligt socialt

udsatte først og fremmest misbrugere, men også andre med socialt belastede

forhold. Formålet er at give dem et hverdagsliv med tilbud i form af

bostøtte og tilbud om væresteder og bosteder.

Center for Tværgående Psykiatritilbud tager sig af sindslidende og har til

opgave at udvikle tilbud til gruppen med det formål at give dem et hverdagsliv

med tilbud i form af bostøtte og tilbud om væresteder, fritidsaktiviteter

og bosteder.

Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise

og viden i forhold til målgruppen og derfor også afgrænsning af områderne

indbyrdes.

43


På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for

socialt udsatte omfattende de to store grupper – sindslidende og misbrugere.

Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx dobbeltdiagnose

– sindslidende med misbrug – blandingsmisbrugere m.m.

I erkendelsen af målgruppeafgrænsningsproblemerne er det centrenes målsætning

at undgå for megen “kasten rundt” med borgerne. Det vil sige, at

man så hurtigt som muligt forsøger at få afklaret, om det er det rigtige tilbud

for den enkelte og i forhold til dennes problematik, og hvis ikke hurtigt

får henvist til de andre centre.

Der afholdes månedlige ledermøder, hvor målgruppeproblemer og afgrænsningsproblemer

bliver drøftet.

Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til nye og relativt unge

med henblik på forebyggelse af socialt udsatte og forværring af deres problemer

samt at etablere tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til

normalsystemet. Når den enkelte først er kommet i tilbud i et af centrene, er

det meget vanskeligt at bringe dem ud af centrene.

Mellem Center for Tværgående Psykiatritilbud og de to øvrige centre er der

ikke mange samarbejdsflader. Omkring enkeltsager kan der være det, men

ikke på det mere strukturelle plan.

Center for Tværgående Psykiatritilbuf har først og fremmest samarbejdsflader

til de øvrige aktører i socialpsykiatrien. Det gælder lokalpsykiatrien,

som både omfatter den amtslige behandlingsindsats og den kommunale sociale

indsats omkring de sindslidende. Centret har et formaliseret samarbejde

i forhold til de tilbud, som amtet driver, og et samarbejde med de frivillige

organisationer og foreninger på området.

Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem

de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling og sociale tilbud,

botilbud og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være

tale om gode overgange og sammenhænge mellem tilbuddene.

Der er tale om en helhedsorientering for så vidt angår behandling, botilbud

og et hverdagsliv med væresteder, aktivitetssteder og fritidstilbud, som drives

af kommunen, amtet eller frivillige organisationer og foreninger.

Hvad angår misbrugerne, er der organisatorisk tale om en opdeling mellem

Center for Misbrugsbehandling, amtet og Center for Særligt Socialt Udsatte,

idet Center for Misbrugsbehandling tager sig af behandling af stofmisbrugere,

amtet tager sig af alkoholbehandling, væresteder og boformer,

mens Center for Særligt Socialt Udsatte tager sig af omsorgsprægede aktivi-

44


tetstilbud til gruppen og udvikling af tilbud i form af væresteder og bosteder.

Der er samarbejdsflader, ikke i form af formaliseret samarbejde mellem de

forskellige aktører, men mere i form af samarbejde omkring de enkelte misbrugere.

Samarbejdsfladerne på misbrugsområdet er mere kompliceret.

Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte har et

sammenfald af brugere. Der er dog ikke organisatorisk en direkte sammenhæng

mellem tilbuddene i de to centre. Tildeling og henvisning til de visiterede

tilbud i Center for Særligt Socialt Udsatte som fx bostøtte og pleje- og

omsorgstilbud skal gå via specialrådgivningen i familiecentrene, dels fordi

Center for Misbrugsbehandling ikke har sagsbehandling, dels fordi specialrådgivningen

i familiecentrene er ansvarlig for udarbejdelse af de enkelte

borgeres handleplaner efter serviceloven. Problemstillingen er, at sagsbehandlerne

i specialrådgivningen ikke kender stofmisbrugerne, og at det derfor

ofte er Center for Misbrugsbehandling, der kender misbrugerne, som i

realiteten udarbejder indstillingerne.

De enkelte misbrugere kan opleve, at der er en sammenhæng på den måde,

at medarbejderne i værestederne og i bostøtte motiverer og stimulerer borgerne

til at gå i behandling og hjælper og støtter den enkelte borger, som

ønsker at gå i behandling, med kontakten til Center for Misbrugsbehandling.

Og når den enkelte borger har endt behandling, kan der via specialrådgivningen

i familiecentrene indstilles og henvises til de sociale tilbud. I

Center for Særligt Socialt Udsatte er det et krav til medarbejderne i tilbuddene,

at der foretages en ½-årlig opfølgning, hvor der udarbejdes en delhandleplan.

Denne delhandleplan sendes til specialrådgivningen.

Der er tale om samme individuelle forløb i forhold til alkoholbehandlingen,

som ligger i amtet. Der er ikke tale om et formaliseret samarbejde, men de

enkelte alkoholmisbrugere på værestederne motiveres og stimuleres til at

komme i behandling.

For misbrugerne kan man tale om en sammenhæng i tilbuddene mellem

motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning. Men der er tale om

sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige og kræver

meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange snublesnore undervejs

i procesforløbet. På den måde er der ikke som for sindslidende tale om

et sammenhængende system med formaliseret samarbejde mellem aktørerne.

Der er tale om en helhedsorientering, men som i højere grad foregår inden

for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og

sektorer.

45


5.4 Samarbejde med amtet

Center for Tværgående Psykiatritilbud har et fast struktureret samarbejde

med amtspsykiatrien på grund af den særlige model, som hedder lokalpsykiatrien.

Den omfatter både den amtslige behandlingsindsats og den kommunale

sociale indsats omkring de samme personer. Derudover er der et

samarbejde i forhold til de tilbud, som amtet driver og gensidig udveksling

om finansiering via grundtakstmodellen.

Der er tale om et formaliseret samarbejde på mange af disse felter med faste

møder, visitationsaftaler og samarbejdsaftaler. Medarbejderne kender hinanden

gennem de fælles uddannelser og deltager i fælles faglige konferencer.

Med hensyn til strukturreformen forventes den ikke at få den store betydning

for arbejdet i socialpsykiatrien og for de sindslidende. Der er inden for

psykiatrien længe arbejdet på regionalisering af de amtslige tilbud, hvor der

er etableret en Århusregion. Forventningen er, at de tilbud, der ligger i Århus,

vil overgå til kommunen.

Sygehuspsykiatrien skal overgå til regionen, og psykiatriledelsen kommer

til at sidde i Viborg. Der bliver en længere vej – mellem sygehuspsykiatri

og socialpsykiatri. Samarbejdet kan derfor blive mere kompliceret.

Center for Misbrugsbehandling har en delegationsaftale med amtet. Der er

et godt samarbejde med amtet og et tæt samarbejde med Århusklinikken

med hvem, centret har mange fælles klienter.

Centret har en aftale om konsulentbistand fra Teamet for Misbrugspsykiatri,

som er amtslig. En stor del af stofmisbrugerne har psykiske problemstillinger

som angst og depressioner. Konsulentbistanden omfatter fx psykiatrisk

udredning og vejledning af praktiserende læger om medicinering af stofmisbrugerne.

Centret har et årligt møde med amtet om delegationsaftalen i forbindelse

med fornyelse af aftalen. På dette møde bliver det drøftet, hvad der er af

udviklingsbehov inden for behandlingsområdet.

I princippet er centret en del af den kommunale organisering, men står ikke

for samarbejdet omkring udvikling af sociale tilbud på stofmisbrugsområdet.

Centret efterlyser en systematisk opsamling af behovet for tilbud på

området.

Centret har i den forbindelse indledt et samarbejde med boformerne Tre

Ege og Østervang og har taget initiativ til en samarbejdsaftale med henblik

på, at der bliver gode overgange mellem tilbuddene for stofmisbrugerne.

46


I forbindelse med strukturreformen forventes det, at Center for Misbrugsbehandling

vil overgå til kommunen, ligesom det forventes, at alkoholrådgivningen

i Århus vil overgå til kommunen. Det vil være naturligt at placere

det i Center for Misbrugsbehandling, hvilket vil betyde, at centret skal udvikle

fagligheden på dette område.

Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud, hvad angår

væresteder og boformer, som tilsvarer de tilbud, amtet udvikler i forhold til

de socialt udsatte. Der er imidlertid ikke tale om noget formaliseret samarbejde

omkring tilbud til de socialt udsatte grupper.

Amtet udvikler de tilbud, som de synes, der er behov for, og det samme kan

man sige, at Århus Kommune gør. Der er således ikke tale om et egentligt

samarbejde omkring udvikling af tilbud, men en udvikling af tilbud i forhold

til forskellige forpligtelser. Fx hvad angår etableringen af særlige boliger

til hjemløse “skæve huse”, hvor amtet ser det som udslusningsboliger,

mens kommunen ser det som deres forpligtelse i forhold til personer på vej

ind og ud af forsorgshjem.

Center for Særligt Socialt Udsatte har budgetansvar for nogle institutioner,

som drives af amtet – det gælder Basen og Tre Ege. Man kan sige, at der er

tale om et samarbejde omkring målgrupper og enkeltaktiviteter og med henvisning

til hinandens tilbud. Samarbejdet er i høj grad baseret på personkendskab

på området gennem mange år.

Med henblik på strukturreformen forventes det, at de amtslige tilbud beliggende

i Århus Kommune vil overgå til kommunen. Det gælder Basen, Tre

Ege og Østervang og omfatter både § 92, 94, 87 og 32-tilbud.

5.5 Samarbejde med de frivillige sociale organisationer

Området for socialt udsatte er karakteriseret ved en række frivillige sociale

organisationer og foreninger, som driver væresteder, varmestuer, aktivitetssteder

og fritidstilbud med hjælp og omsorg i forhold til de socialt udsatte

grupper.

Center for Tværgående Psykiatritilbud har et godt forhold til de mange frivillige

organisationer og foreninger, der er aktører på området. Der er tale

om organisationer, der udfører et godt arbejde, som er i tråd med de sindslidendes

og pårørendes ønsker om så lidt kontakt med de tunge psykiatriske

systemer som muligt.

Som supplement danner tilbuddene en bred vifte, og selv om der er tale om

økonomisk fordelagtige tilbud, kan dette arbejde på ingen måde stå alene.

Centret har kontakt til en række frivillige organisationer og foreninger både

små og store. De får tilskud fra kommunen og amtet, og derudover er der

47


nogle, som modtager tilskud fra Socialministeriet. Der er både tilbud med

en klar målgruppeafgrænsning og mere åbne tilbud.

Centret har for nylig afholdt en konference med alle de frivillige organisationer

og foreninger på området, hvor der blev udtrykt ønske om en tættere

kontakt til kommunen med gensidig information og erfaringsudveksling.

Centret har sammen med amtet udarbejdet et hæfte med alle eksisterende

tilbud på området omfattende både kommunale og amtslige tilbud samt de

frivillige organisationers og foreningers tilbud. Det giver et godt overblik

over tilbud på området og giver mulighed for henvisning til hinanden.

forsorgs- og hjemløseområdet er der lang tradition for samarbejde med

de mange frivillige sociale organisationer. I forhold til målgruppen føler

Center for Særligt Socialt Udsatte en særlig forpligtelse til at tage sig af

samarbejdet med de frivillige og udvikle samarbejdet, fordi de frivillige sociale

organisationer er så markante i forhold til målgruppen.

Centret afholder nogle kvartalsmøder, hvor alle aktører på området mødes

hver anden måned, og hvor de frivillige sociale organisationer også deltager.

Der er tale om møder, hvor man tager en runde om problemerne på området

og udveksler informationer. Derudover tages der temaer op med henblik

på information eller løsning af konkrete problemer. Et eksempel er en

drøftelse af grønlænderområdet, som førte til åbning af et værested for

grønlændere.

Center for Særligt Socialt Udsatte har forskellige tilknytninger til de frivillige

sociale organisationer. Området har driftsansvar i forhold til Blå Kors

og Kirkens Korshærs væresteder og varmestuer i midtbyen. Der er lang tradition

for samarbejde med disse organisationer, og der er forståelse for hinandens

opgaver. Grundlaget for samarbejdet er en gensidig respekt for det

arbejde, der udføres i forhold til de socialt udsatte og en respekt for de frivillige

organisationernes integritet.

Centret lægger vægt på samarbejdet og ønsker at gå i dialog med de frivillige

organisationer om udvikling af kvalitet i indsatsen i tilbuddene.

48


6 Organisering og

opmærksomhedspunkter

6.1 Området for socialt udsatte

Området for socialt udsatte omfatter sindslidende, misbrugere, hjemløse,

prostituerede m.fl. Organisatorisk vedtog Familieafdelingen i Århus Kommune

i 2004 at oprette Center for Særligt Socialt Udsatte. Sammen med

Center for Misbrugsbehandling og Center for Tværpsykiatri varetager de

sammen med fire lokale centre den kommunale forpligtelse i forhold til de

socialt udsatte med henblik på indsatser og tilbud til de socialt udsatte.

Med Center for Særligt Socialt Udsatte har det været formålet at samle de

forskellige tilbud til de socialt udsatte og samtidig synliggøre og kvalificere

det arbejde, der udføres i tilbuddene.

På den måde har Århus Kommune signaleret et ønske om at organisere indsatsen

og sætte målsætninger for arbejdet i forhold til de svageste grupper i

samfundet.

I dette kapitel skal der med baggrund i det eksisterende samarbejde og med

henblik på en organisering af området for socialt udsatte peges på en række

opmærksomhedspunkter.

6.2 Manglende lokal opmærksomhed på de socialt

udsatte

Det er kendetegnende for de socialt udsatte, at de ikke opsøger de lokale

centre. De har kontakt til arbejdsmarkedscentrene, fordi de modtager kontanthjælp

eller førtidspension. Derimod er det kun en mindre del af de socialt

udsatte, som har kontakt til familiecentrene.

De kommer på væresteder og i boformer eller modtager bostøtte i eget

hjem. Kontakten til familiecentrene kommer således ofte via den kontakt,

der er til medarbejderne i de særlige tilbud til de socialt udsatte, og i de væresteder

og dagtilbud, som drives af de frivillige sociale organisationer.

Problemstillingen på det lokale niveau er, at der i arbejdsmarkedscentrene

sker en prioritering af de arbejdsmarkedsparate, og at specialrådgivningen i

familiecentrene er bedst gearet til fysisk handicappede. Det betyder, at der

ikke er stor opmærksomhed omkring de belastede borgere med misbrugsproblemer,

som er en voksende gruppe blandt bestanden af langvarige kontanthjælpsmodtagere.

De sindslidende bliver derimod fanget op af lokalpsykiatrien.

49


6.3 Sagsbehandling kræver tid og tålmodighed

Lokalniveauet arbejder meget på normalsystemets præmisser, som omfatter

den helt store del af borgerne. Sagsbehandlerne, som er tovholdere og har

myndighedsopgaven, har ikke tilstrækkelig tid og ekspertise i forhold til de

socialt udsatte, og der er ikke et tilstrækkeligt samarbejde mellem det enkelte

arbejdsmarkedscenter og det enkelte familiecenter.

Der peges på nødvendigheden af, at de socialt udsatte i langt højere grad

mødes med en forståelse, og at der afsættes mere tid til samtale og opfølgning.

Kontakten til de socialt udsatte bør varetages af en særlig medarbejder

i arbejdsmarkedscentrene med kendskab til de socialt udsattes situation og

kendskab til de forskellige tilbud, hvor det sociale arbejde er baseret på tålmodighed,

at ting tager tid, flere samtaler, opfølgning m.v.

Den enkelte medarbejder har myndighedsansvaret og skal i høj grad være

tovholder i forhold til løsningsmuligheder med kontakt og opfølgning i forhold

til den socialt udsatte.

6.4 Behov for samarbejde om tilbud til de socialt udsatte

Hvad angår de socialt udsatte, er der stort set tale om grupper, som har brug

for sociale tilbud og social aktivering koblet i kvalificerede omsorgstilbud

og koblet med behandlingstiltag. Gruppen overlapper derfor på mange måder

både Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen.

Der eksisterer dog ikke et tilstrækkeligt formaliseret samarbejde mellem Familieafdelingen

og Arbejdsmarkedsafdelingen i forhold til integrationstiltag

og udvikling af tilbud til de socialt udsatte.

Der er en erkendelse i både Arbejdsmarkedsafdelingen og i de forskellige

centre i Familieafdelingen af, at der behov for udvikling af en differentierede

buket af tilbud, som både omfatter omsorgsprægede aktiviteter og tilbud

som fx social aktivering, job på særlige vilkår eller arbejdsmarkedsforberedende

aktiviteter. Det gælder både for sindslidende og for misbrugere.

I forhold til gruppen af socialt udsatte er der for det første behov for samarbejde

mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen

om udvikling af skåne- og fleksjob, som er tilpasset både sindslidende og

andre socialt udsatte, som kan magte den form for arbejdstilbud.

For det andet er der behov for udvikling af tilbud, der har karakter af social

aktivering eller arbejdsmarkedslignende tilbud, som har forskelligt indhold

af arbejde fx i form af aktiveringstilbud, hvor der indgår både aktiviteter og

tiltag i forhold til daglejertilbud. Det vil sige flere og sammenhængende til-

50


ud, som kan tilpasses de forskellige situationer de socialt udsatte er i, og

som samtidig har et sammenhængende udviklingsperspektiv.

Dette udviklingsarbejde fordrer et godt samarbejde på tværs af afdelingerne

og en effektiv koordinering.

6.5 Center for Særligt Socialt Udsatte

Center for Særligt Socialt Udsatte har fungeret knapt et år. Det er et center,

som har tilbud til de særligt socialt udsatte i form af væresteder, boformer

og bostøtte. Centret er oprettet:

fordi målgruppen er særlig og har svært ved at profitere af de almindelige

tilbud

for at skabe synlighed om arbejdet med de socialt udsatte og sammenhæng

i ydelserne for gruppen

for at skabe kvalitet i ydelserne.

Centret er relativt nyt, og derfor er erfaringsgrundlaget for vurderinger af

centret og dets betydning relativt spinkelt. Det følgende er nogle foreløbige

erfaringer, som er kommet til udtryk i samtalerne med medarbejdere i Familieafdelingen

og Arbejdsmarkedsafdelingen.

For det første udtrykkes der stor tilfredshed med, at der med Center for

Særligt Socialt Udsatte er kommet fokus på indsatsen i forhold til de særligt

socialt udsatte. Indsatsen og tilbuddene til de socialt udsatte har været hengemt

i den tidligere organisering. Inden for Familieafdelingen er området et

lille område og står i skyggen af hele familie- og børne- og ungeområdet.

For det andet er der skabt et fagligt miljø for arbejdet med de socialt udsatte.

Medarbejderne på området udtrykker, at der er sket en faglighed på området

med udveksling af erfaringer omkring arbejdet med de særligt socialt

udsatte, og at det arbejde, der udføres i forhold til de socialt udsatte, bliver

værdsat. Der bliver stillet krav om dokumentation og halvårlige tilbagemeldinger

til sagsbehandlerne – krav som har givet et løft i arbejdet. Der er sket

et løft, som også i dagligdagen smitter af i forholdet til brugerne.

Centret afholder kvartalsmøder hver anden måned med deltagelse af medarbejderne

i tilbuddene samt andre aktører i forhold til de socialt udsatte,

herunder de frivillige organisationer.

De frivillige organisationer udtrykker, at de har et stort udbytte af disse møder,

hvor der bliver sat fokus på området og orienteret om forholdene for de

socialt udsatte samt tankerne fra centrets side omkring udvikling og dokumentation

på området. Det er opfattelsen blandt de frivillige organisationer,

at de socialt udsatte bliver prioriteret, og at arbejdet giver mening.

51


Om det er blevet nemmere eller lettere for brugerne er svært at sige. Der er

udtrykt vanskeligheder med visitationsreglerne til bostøtte og bureaukratisk

udfyldelse af skemaer.

I familiecentrene er der en positiv omtale af centret, og der er en positiv opfattelse

af kontakten til de frivillige organisationer. I de øvrige centre i Familieafdelingen

er der forskellige opfattelser af samarbejdsflader og centrets

rolle og funktioner.

6.6 Sammenhængen i tilbud til de socialt udsatte

Hvad angår de sindslidende, er der organisatorisk en sammenhæng mellem

de forskellige tilbud, hvad angår motivation, behandling og sociale tilbud,

botilbud og opfølgning, og for den enkelte sindslidende synes der at være

tale om en god overgang og sammenhæng mellem tilbuddene.

Med lokalpsykiatrien er der organisatorisk også en sammenhæng mellem

det lokale niveau og det specialiserede fagområde og i forhold til amtet.

Hvad angår misbrugerne, er der organisatorisk tale om en opdeling mellem

Center for Misbrugsbehandling, amtet og Center for Særligt Socialt Udsatte,

hvor Center for Misbrugsbehandling tager sig af behandling af stofmisbrugere,

amtet tager sig af alkoholbehandling, væresteder og boformer,

mens Center for Særligt Socialt Udsatte tager sig af omsorgsprægede aktivitetstilbud

til gruppen og udvikling af tilbud i form af væresteder og bosteder.

Der er organisatorisk ikke den samme entydighed i et sammenhængende system

mellem det lokale og de specialiserede fagområder og i forhold til amtet,

hvad angår socialt udsatte med misbrugsproblemer og herunder særligt

socialt udsatte med alkoholproblemer. Der er samarbejdsflader, men ikke i

form af formaliserede samarbejder mellem de forskellige aktører,

For den enkelte misbruger kan der være en oplevelse af en sammenhæng i

tilbuddene mellem motivation, behandling, sociale tilbud og opfølgning.

Men der er tale om sammenhænge, hvor overgangene kan være nok så vanskelige,

og som kræver meget af den enkelte misbruger. Der kan være mange

snublesnore undervejs i procesforløbet.

Der er behov for et mere sammenhængende system, hvad angår misbrugerne.

Der er et udtrykt ønske om at løfte området for socialt udsatte og have et

sammenhængende system som fx på det psykiatriske område med større

sammenhæng og klarhed mellem elementerne motivation, sociale tilbud,

behandling, opfølgning (efterværn) og personligudviklingsforløb.

52


6.7 Helhedsorienteringen i forhold til de socialt udsatte

De tre centre løser hver deres opgaver i forhold til afgrænsede målgrupper.

Hvert center tager sig af den pågældende gruppe med den ekspertviden,

faglighed og kendskab til gruppen., som centret har.

Der er centrene imellem en accept og anerkendelse af hinandens ekspertise

og viden i forhold til målgruppe og derfor også afgrænsning af områderne

indbyrdes.

På den måde er der tale om en hensigtsmæssig organisering af området for

socialt udsatte omfattende de to store grupper – sindslidende og misbrugere.

Der kan være tale om uklarheder i samarbejdet omkring målgrupper fx dobbeltdiagnose

– sindslidende med misbrug – blandingsmisbrugere m.m.

Der er tale om en helhedsorientering, men som i højere grad foregår inden

for de enkelte centre end en helhedsorientering på tværs af centre og sektorer.

6.8 Organiseringen er ikke tilstrækkeligt forebyggende

Organisering af området for socialt udsatte er i dag tilpasset den situation, at

en del borgere er sindslidende, en del borgere har misbrugsproblemer, og at

der er borgere, som er særligt socialt udsat.

I denne organisering er socialt udsatte med alkoholproblemer ladt lidt i stikken

eller overladt til Center for Socialt Udsatte.

Vanskelighederne med organiseringen er i forhold til de mange problemstillinger,

som de socialt udsatte har og i forhold til relativt unge med henblik

forebyggelse og undgåelse af forværring af deres problemer samt at etablere

tilbud, som bringer socialt udsatte borgere tilbage til normalsystemet.

Der er ikke tilstrækkelig opmærksomhed omkring de socialt udsatte i de lokale

centre, og samarbejdet i forhold til centrene med de specialiserede tilbud

fungerer ikke tilfredsstillende.

I forhold til de socialt udsatte er der en form for fastlåshed i systemerne, og

ressourcerne er ikke prioriteret med henblik på en tidlig indsats over for de

socialt udsattes mange problemstillinger. På den måde virker organiseringen

ikke tilstrækkeligt forebyggende i sit sigte.

6.9 Strukturreform med udfordringer

Området for socialt udsatte er et lille område og fylder opmærksomhedsmæssigt

ikke meget i Familieafdelingen, selv om området omfatter tre faglige

centre med specialiserede tilbud til målgruppen.

53


Med strukturreformen bliver myndighedsansvaret på det sociale område

alene placeret i kommunen. Med hensyn til området for socialt udsatte betyder

det, at en række opgaver, som nu varetages i et samarbejde mellem amt

og kommune, i en fremtidig struktur bliver overført til kommunen.

For de socialt udsatte betyder det, at alle tilbud – både behandlingstilbud og

sociale tilbud – bliver samlet i kommunen og giver nye udfordringer til organiseringen

af arbejdet i forhold til de socialt udsatte.

Det forventes, at kommunen overtager de tilbud, som er beliggende i kommunen,

både på området for sindslidende, misbrugsområdet og tilbud til de

socialt udsatte i form af forsorgshjemstilbud og aktivitets- og væresteder.

Dette giver mulighed for fx på misbrugsområdet – inklusive alkoholområdet

– at organisere og udvikle et bedre samarbejde og en bedre sammenhæng

mellem behandling, aktivering og sociale tilbud.

Det giver også mulighed for organisering af bedre overgange mellem de

forskellige tilbud for de socialt udsatte med henblik på et udviklingsperspektiv

og en bedre sammenhæng i tilbuddene mellem væresteder, aktivitetssteder

og bosteder.

Hvad angår beskæftigelsesområdet bliver det samlet i et system (også omfattende

AF-området) i fælles jobenheder, hvor myndighedsansvaret bliver

delt mellem stat og kommune i et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen.

Staten har myndighedsansvar for de forsikrede ledige, og

kommunerne har myndighedsansvar for øvrige grupper. Den kommunale

del af jobcentret organiseres som en selvstændig forvaltning.

Det må forventes, at der derved bliver en skarpere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate

og ikke-arbejdsmarkedsparate. Da kommunen får myndighedsansvaret

for dem med sociale problemer ud over ledighed, giver det

mulighed for en tættere tilknytning mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og

Familieafdelingen for så vidt angår et samarbejde omkring de ikke-arbejdsmarkedsparate

eller de socialt udsatte.

54


7 Modeller for en organisering af området

for socialt udsatte

7.1 Præmisserne for en organisering

På baggrund af vurderingen af området for socialt udsatte skal der i dette

kapitel peges på modeller for en organisering af området.

Området for socialt udsatte i Familieafdelingen er i dag organiseret i fire

lokale familiecentre og 3 centrale centre byggende på følgende to grundlag:

• Den enkelte borgers indgang og adgang til det offentlige system går gennem

de lokale sagsbehandlere. Det er sagsbehandleren i de lokale centre,

som er tovholder og myndighedsperson i forhold til den enkelte borger,

og som i samarbejde med den enkelte borger sørger for fælles forståelse

af problemstillinger og løsningsmuligheder.

• Udvikling af specialiserede tilbud til borgere med misbrug, psykiske lidelser

og andre særligt social udsatte.

En organisering, som har eksisteret siden september 2004, hvor Center for

Særligt Socialt Udsatte blev etableret foreløbigt for et år. Organiseringen er

således forholdsvis ny. Det er med baggrund i denne etablering, at der er

ønsket en vurdering af området for socialt udsatte og dets organisering.

Opstillingen af modeller for en organisering af området for socialt udsatte i

Familieafdelingen bygger først og fremmest på de forhold, som har ligget

til grund for undersøgelsen af den nuværende organisering. Det drejer sig

først og fremmest om følgende forhold:

• En borger- og retssikkerhedssynsvinkel. At der er samme tilgængelighed

og kontakt til offentlige forvaltninger for socialt udsatte som for andre

borgere.

• En tilbudssynsvinkel. At der både organisatorisk og for den enkelte er

sammenhæng i tilbuddene til de socialt udsatte.

• En synsvinkel om helhedsorientering. At der en helhedsorientering i

støtte og tilbud til socialt udsatte.

Opstillingen af modeller bygger ikke på den opfattelse, at man kan organisere

sig ud af de mange aspekter og problemstillinger, som arbejdet med

socialt udsatte indebærer og giver af udfordringer. Der er tale om opstilling

af modeller med henblik på, at arbejdet i forhold til de socialt udsatte kan

organiseres således, at det er i bedre overensstemmelse med de målsætninger,

Århus Kommune har for indsatsen.

Der er ikke tale om to forskellige modeller, som udelukker hinanden på den

måde, at den ene er bedre end den anden, eller hvis man tager den ene, udelukkes

den anden model. Der er tale om skitsering af to modeller, som har

55


fordele og ulemper i forhold til de forskellige aspekter i arbejdet med de socialt

udsatte. Der vil derfor være elementer i den ene model, som kan supplere,

erstatte eller indgå i den anden model og omvendt. Det er således elementerne

i modellerne, der er det interessante, snarere end modellerne.

I det følgende fremlægges en præsentation af modellerne, og derefter bliver

der set på henholdsvis fordele og ulemper. I den gennemgang vil konsekvenserne

af strukturreformen blive inddraget.

7.2 Den samarbejdende model

Denne model holder sig inden for den eksisterende organisering af området

for socialt udsatte med fire lokale centre og tre centre med specialiserede

tilbud til velafgrænsede målgrupper. På alle niveauer foreslås det, at samarbejdet

omkring gruppen af socialt udsatte formaliseres, og at løsningsmulighederne

for de socialt udsatte bliver styrket. Samarbejdet er i dag mere præget

af tilfældigheder – godt personkendskab og ildsjæle – end det er udtryk

for en organisering.

Et mere formaliseret samarbejde på alle niveauer vil give bedre grundlag

for en mere helhedsorienteret indsats, og at tilbuddene bliver mere sammenhængende

for den enkelte socialt udsatte borger.

Den samarbejdende model har tre elementer:

A: Styrkelse af det lokale niveau omkring de socialt udsatte, specielt misbrugere

og andre socialt udsatte

Man kan sige, at der med oprettelsen af Center for Særligt Socialt Udsatte

på det centrale niveau blev markeret en opmærksomhed på gruppen af socialt

udsatte. Denne opmærksomhed blev ikke fulgt op med en tilsvarende

opmærksomhed på det lokale niveau. Undersøgelsen peger således på, at

der i de lokale centre ikke er samme opmærksomhed omkring gruppen af

socialt udsatte og ikke et tilstrækkeligt kendskab til de tilbud, som fx er i

Center for Særligt Socialt Udsatte.

Med henblik på en sagsbehandling, der tilgodeser de socialt udsatte, er der

behov for en styrkelse af de lokale centre og samarbejdet mellem dem. Der

foreslås oprettelse af en lokal enhed med en medarbejder fra familiecentret

og en fra arbejdsmarkedscentret, der alene tager sig af borgere, som er socialt

udsatte dvs. typisk langvarige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

Medarbejdere, som har kendskab til målgruppen og som i samarbejde

med den enkelte borger sørger for en fælles forståelse af problemstillinger

og løsningsmuligheder, som tilgodeser den enkelte borger.

I dette samarbejde må man være indstillet på at dele viden på tværs af faggrænser

og sektorer, så man får en fælles tværfaglig viden som baggrund

56


for dels en helhedsforståelse af borgerens situation og problemstillinger,

dels at gøre det muligt at yde en helhedsorienteret indsats i forhold til den

enkelte borger på baggrund af viden, indsigt og overblik i forhold til de tilbud,

som eksisterer og i udviklingen af individuelt tilpassede løsninger.

Det vil være en afdeling, hvis grundlag bygger på:

• Tillid og respekt

• Tid og tålmodighed

• Grundig udredning

• Grundig visitation

• Koordinering internt og eksternt

• Tovholderfunktion

• Viden om tilbud til de socialt udsatte

• Opfølgning.

B: Formaliseret og styrket samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen

og Familieafdelingen

De socialt udsatte er omfattet af både Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingen.

I Arbejdsmarkedsafdelingen er de stort set omfattet af målgruppe

4 og 5 samt førtidspensionister, og de samme borgere optræder stort

set i Familieafdelingens tre centre – Center for Misbrugsbehandling, Center

for Særligt Socialt Udsatte og Center for Tværgående Psykiatritilbud. Med

henblik på en mere helhedsorienteret indsats og sammenhæng i tilbud i forhold

til de socialt udsatte er der behov for et mere tæt samarbejde mellem

de centrale centre i Arbejdsmarkedsafdelingen og Familieafdelingens tre

centre.

I stedet for den nuværende kontakt, som i høj grad bygger på personligt

kendskab og kontakter fortrinsvis omkring enkeltsager og enkeltgruppers

muligheder, foreslås mere formelle samarbejdsprocedurer mellem medarbejdere/fagpersoner

i Arbejdsmarkedsafdelingen og centrene i Familieafdelingen.

Et samarbejde på tværs af afdelingerne, som formuleres på ledelsesplan.

Et samarbejde, som indebærer, at man:

• udnytter den ekspertise, der er omkring arbejdsmarkedet og jobtilbud

med ekspertise om de enkelte målgrupper af socialt udsatte

• udvikler job på særlige vilkår i form af skåne- og fleksjob for de socialt

udsatte, som kan magte sådanne former for job

• udvikler tilbud, som er arbejdsmarkedslignende eller har form af social

aktivering lige fra mere omsorgslignende til mere udviklingsorienterede

tilbud.

57


C: Styrkelse af samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling og Center

for Særligt Socialt Udsatte

Der er særlige snitflader mellem Center for Misbrugsbehandling og Center

for Særligt Socialt Udsatte. Center for Misbrugsbehandling står for behandling,

mens Center for Særligt Socialt Udsatte står for udvikling af tilbud til

gruppen af misbrugere. Med henblik på et tættere samarbejde og sammenhæng

mellem behandling og sociale tilbud og mindre bureaukratiske procedurer

for bostøtte foreslås et mere formelt samarbejde mellem de to centre.

Med et sådant samarbejde vil man kunne opnå en bedre sammenhæng mellem

motivation, behandling og sociale tilbud samt udvikle sociale tilbud

med inddragelse af ekspertise fra de to centre.

Samarbejdet omfatter:

• Udvikling af tilbud

• Samarbejde på medarbejderplan

• Samarbejde med amtet

• Samarbejde med de frivillige sociale organisationer.

7.3 Fordele og ulemper ved den samarbejdende model

Modellen tager udgangspunkt i den eksisterende struktur, og organisatorisk

er der derfor ikke er tale om store ændringer.

På det lokale niveau vil der være tale om nyorganisering, hvor der tænkes

tilførsel eller overførsel af ressourcepersoner for at sætte ind så tidligt som

muligt i forhold til opståede sociale problemstillinger.

Med elementerne i modellen er der først og fremmest tale om at udvikle

samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i høj grad er tale om

udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte centre.

Fordele ved modellen er:

• at ressourcerne fordeles således, at der sættes ind så tidligt som muligt

på det lokale niveau

• at der på det lokale niveau med sociale enheder organisatorisk tilstræbes,

at den enkelte socialt udsatte opnår samme rettigheder som andre borgere

i forhold til tilgængelighed og sagsbehandling med tilbud om hjælp

og støtte, som svarer til deres problemstillinger

• at der etableres samarbejdsprocedurer og samarbejdsrutiner, hvor der i

høj grad er tale om udnyttelse af de fagligheder, som eksisterer i de enkelte

centre, og som giver muligheder for udviklingen af differentierede

tilbud til de socialt udsatte

• at der med et styrket samarbejde mellem Center for Misbrugsbehandling

og Center for Særligt Socialt Udsatte åbnes mulighed for bedre overgange

og sammenhæng i tilbud for misbrugerne

58


• at strukturreformtilpasningen vil foregå lettere i forhold til den nuværende

centerstruktur, og at der med ændringerne på beskæftigelsesområdet

med fælles jobenheder og en klarere opdeling mellem de arbejdsmarkedsparate

og de ledige med andre problemer end ledighed, vil være

mulighed for et styrket kommunalt samarbejde omkring de socialt udsatte

med henblik på arbejdsmarkedstilbud.

Ulemper ved modellen er:

• Risiko for en manglende sammenhæng mellem tilbud, fordi samarbejdsrelationer

ikke bliver prioriteret.

• Risiko for manglende udviklingsorientering, idet centrene har deres egen

måde at takle problemerne og tilrettelægge indsatserne på.

• Tilgangen til indsatserne er for målgruppeorienteret.

7.4 Den sammenhængende model

Hvad angår de sindslidende, er der udviklet et samarbejde og et sammenhængende

system i socialpsykiatrien omfattende lokalpsykiatrien, Center

for Tværgående Psykiatritilbud, amtet og de frivillige sociale organisationer.

Der er tale om udvikling af en samarbejdskultur med samarbejde på

ledelsesplan, fælles uddannelse af personale og medarbejdere og afholdelse

af fælles seminarer og konferencer. Et eksempel på samarbejdet mellem

kommune og amt er udgivelsen af en fælles pjece med tilbud på området

omfattende både kommunale og amtslige tilbud samt tilbud fra frivillige

sociale organisationer og frivillige foreninger.

Med inspiration fra socialpsykiatrien foreslås udvikling af en sammenhængen

model for socialt udsatte, som ikke er sindslidende. Det vil først og

fremmest sige socialt udsatte med misbrugsproblemer – stof- og alkoholmisbrugere

samt andre socialt udsatte.

I forhold til den nuværende situation vil der være tale om et samarbejde og

et sammenhængende system omfattende det lokale niveau, Center for Misbrugsbehandling

og Center for Særligt Socialt Udsatte, amtet og de frivillige

sociale organisationer.

Den nærmere organisering må udvikles i et samarbejde mellem ledelsen og

aktørerne på området.

Modellen indeholder to elementer:

A: Lokale socialt udsatte enheder

De lokale centre foreslås som enheder, hvor der er en medarbejder fra familiecentret

og en fra arbejdsmarkedscentret, men derudover skal der være

tilknyttet en faglig medarbejder med faglig ekspertise på misbrugsområdet.

59


Der er tale om samme model for det lokale niveau som i den samarbejdende

model med det supplement, at der i denne lokalmodel også inddrages medarbejdere

med faglig ekspertise på misbrugsområdet. Der tænkes at blive

overført medarbejdere fra Center for Misbrugsbehandling ud i de lokale

områder således, at der på det lokale niveau er medarbejdere med misbrugskompetence.

B: Center for Socialt Udsatte

Der foreslås et kommunedækkende matrikelløst center, som omfatter misbrugsbehandling

og udvikling af tilbud for socialt udsatte, som svarer til

indholdet af de to centre.

I denne model vil Familieafdelingen således bestå af:

Center for Tværgående Psykiatritilbud, der tager sig af de sindslidende

Center for Socialt Udsatte, der tager sig af misbrugerne og andre socialt

udsatte.

Begge centre omfatter en behandlingsdel og en tilbudsdel.

7.5 Fordele og ulemper ved den sammenhængende

model

Fordele ved modellen:

• God brugerkvalitet. Det vil sige, at der er sammenhæng i tilbuddene, at

fx behandlingstilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har behov

for det, og at sociale tilbud er tilgængelige, når den socialt udsatte har

behov for det.

• Faglig kvalitet. Det vil sige, at ligheder og forskelle i de forskellige indsatser

er tydelige på tværs af centre og fag, at der er en gensidig respekt

på tværs af centre og fag, og at der er samarbejde.

• Samarbejde og sammenhæng i tilbud. Der bliver bedre muligheder for et

samarbejde mellem misbrugsområdet og udvikling af sociale tilbud dækkende

hele spektret af social aktivering, væresteder, botilbud, fritidsilbud

og sundhedstilbud.

• Strukturreformen vil styrke sammenhæng i tilbud. Med strukturreformen

forventes det, at misbrugsområdet i Århus også vil omfatte alkoholområdet,

og der vil for socialt udsatte med alkoholproblemer blive mulighed

for bedre sammenhæng mellem behandling og sociale tilbud.

• Der vil kunne opnås samme vilkår for misbrugere som for sindslidende.

• Tilgangen i indsatsen er mindre målgruppeorienteret.

Ulemper ved modellen er:

• Organisatorisk et stort center. Med strukturreformen forventes det, at både

Center for Misbrugsbehandling og Center for Særligt Socialt Udsatte

vil få overført en række amtslige opgaver og institutioner. Som ét matri-

60


kelløst center bliver der risiko for bureaukrati. Det kan være svært at

holde sammen og overskue de mange tilbud organisatorisk.

• Risiko for en manglende arbejdsmarkedsorientering. Den sammenhængende

model er mindre arbejdsmarkedsrettet og vil være knap så orienteret

mod den omstilling, der sker på arbejdsmarkedsområdet. Der er risiko

for, at det vil være fremtrædelsesformerne og behandling af misbrug

og sindslidende, som vil være mere i fokus end den selvforsøgende del.

61

More magazines by this user
Similar magazines