arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1997<br />
FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER – ARBEJDE, ARBEJDERE OG<br />
ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930’ERNE<br />
Af Søren Toft Hansen<br />
Marius flytter til byen<br />
I november 1935 startede Marius Anthon Hansen i lære som maskin<strong>arbejde</strong>r. Han var 18 år<br />
<strong>og</strong> havde, siden han var 11 år, haft forskellige pladser på landet. Landbrugs<strong>arbejde</strong>t interesserede<br />
ham ikke. Det, der virkelig interesserede ham, var de maskiner, der efterhånden<br />
vandt mere <strong>og</strong> mere indpas på gårdene. Han besluttede at forlade landbruget <strong>og</strong> flytte til byen,<br />
for som han selv siger: "Ja - jeg var jo led ved det landbrugsværk. Det var ikke lige mig. Jeg<br />
ville hellere til n<strong>og</strong>et med n<strong>og</strong>et mere fart i - jeg ville have n<strong>og</strong>et at skrue i". i<br />
Hans forældre havde selv haft forskellige gårde <strong>og</strong> husmandssteder enten som ejere eller<br />
forpagtere, <strong>og</strong> de boede i Marius' første læreår i Svenstrup ved Mariager. Herfra cyklede han<br />
det første års tid de 23 km. hver vej for at passe sin læreplads, indtil familien flyttede nærmere<br />
<strong>Randers</strong>. Lærepladsen var på Buchtrups Maskinfabrik, der var en specialfabrik for landbrugsmaskiner.<br />
Så selv om Marius flyttede sin arbejdskraft fra landet til byen, så leverede han en<br />
form for erstatning tilbage i form af arbejdsbesparende maskiner til landbruget.<br />
Urbaniseringen - flytningen fra land til by<br />
Marius Hansens historie er interessant. Ikke fordi den er speciel; men netop fordi den er<br />
typisk. I januar 1936 blev 14 <strong>randers</strong>drenge - en fra hver af de 13 landeveje <strong>og</strong> 1 fra søvejen -<br />
interviewet til radioen om deres fremtidsdrømme. ii Der var ingen, der drømte om egen gård.<br />
De fleste ville være n<strong>og</strong>et med teknik <strong>og</strong> mekanik. Der var drømme om at blive mekaniker,<br />
maskinmester, elektroingeniør <strong>og</strong> maskinkonstruktør. En ville være pølsemager, fordi han<br />
holdt så meget af blodpølse! Hvis drengene skulle realisere deres drømme, så måtte de alle<br />
flytte til byen lige som Marius.<br />
Marius <strong>og</strong> de interviewede drenge er repræsentanter for en større strukturforandring i<br />
Danmark, der allerede havde varet i et par generationer - nemlig urbaniseringen eller<br />
flytningen fra landet til byen. Det er hverken et specielt randrusiansk eller dansk fænomen;<br />
men en proces, der med forskellig tidsforskydning, er foregået i det meste af verden.<br />
Vi ved ikke, hvordan flytningen fra det gamle <strong>Randers</strong> Amt præcist er foregået. N<strong>og</strong>le er vel<br />
flyttet til byer uden for amtet, mens andre sikkert er emigreret til udlandet. Hovedparten er<br />
sandsynligvis flyttet til <strong>Randers</strong> <strong>og</strong> de nærmeste omegnskommuner. Befolkningstallet i<br />
<strong>Randers</strong> steg i tiåret fra 1930 til 1940 med knap en femtedel fra godt 27.600 til 32.500<br />
indbyggere. iii Hvis man renser tallene for den almindelige befolkningstilvækst, så får man en<br />
nettotilflytning til byen på 2.600 mennesker. Det reelle antal nye randrusianere var naturligvis<br />
større, idet der <strong>og</strong>så skete en vis bortvandring fra byen.<br />
Urbaniseringen betød store forandringer i by <strong>og</strong> på land. De nye byboere skulle både have<br />
<strong>arbejde</strong> <strong>og</strong> bolig. Landbrugene manglede i et vist omfang arbejdskraft. Størrelsen af<br />
landbefolkningen faldt. Samtidig intensiveredes driften, <strong>og</strong> en omlægning fra<br />
1
kornproducerende til mere arbejdskrævende animalske brug skabte et større behov for<br />
arbejdskraft, end der kunne skaffes.<br />
Krisen kommer til <strong>Randers</strong><br />
Var Marius typisk i den henseende, at han flyttede fra landet til byen, så var det ikke alle<br />
tilflyttere beskåret at få <strong>arbejde</strong> ligesom ham. I starten af 1930'erne ramtes <strong>og</strong>så Danmark af<br />
den krise, der var udløst af det store krak på Wall Street i New York i oktober 1929.<br />
Verdenshandlen stagnerede, <strong>og</strong> specielt det danske landbrug <strong>og</strong> industri<strong>arbejde</strong>ren mærkede<br />
de strenge tider.<br />
Landbruget blev ramt af et internationalt prisfald på dets produkter, <strong>og</strong> med mange<br />
landbrugs store gældsbyrde betød det, at antallet af tvangsauktioner steg voldsomt. Ud af<br />
krisen voksede landbrugernes protester mod de i deres øjne utilstrækkelige<br />
kriseforanstaltninger, som den socialdemokratisk-radikale regering iværksatte. Den største<br />
protestbevægelse var Landbrugernes Sammenslutning (L.S.), der var startet i en kreds<br />
omkring proprietær Knud Bach fra Røngegård ved Langå. Trods beliggenheden i Viborg<br />
Amt, blev bevægelsen i starten <strong>og</strong>så kendt som <strong>Randers</strong>bevægelsen. Vreden rettede sig mod<br />
"systemet", hvilket indbefattede de etablerede landbrugsorganisationer <strong>og</strong> regeringen. De blev<br />
beskyldt for at favorisere byerhvervene på landbrugets bekostning, <strong>og</strong> bevægelsen krævede<br />
bl.a. nedskæring af de sociale udgifter, som man mente var for høje. L.S. pustede til de<br />
glødende modsætninger mellem by <strong>og</strong> land.<br />
Byerhvervene - specielt industrien - var da <strong>og</strong>så ramt forholdsvis mildere af krisen.<br />
Prisfaldet betød billigere råvarer <strong>og</strong> halvfabrikata, <strong>og</strong> som følge af krisen indførtes forskellige<br />
importreguleringer, der beskyttede den danske hjemmemarkedsindustri mod konkurrence fra<br />
udlandet.<br />
Men var krisens virkninger lidt mildere for industrien som helhed, så gjaldt det d<strong>og</strong> ikke for<br />
den almindelige <strong>arbejde</strong>r. Arbejdsløsheden steg voldsomt, <strong>og</strong> i januar 1933 var den på<br />
landsplan rekordhøj med 43%.<br />
Arbejdsløsheden i <strong>Randers</strong> gennemgik d<strong>og</strong> et n<strong>og</strong>et anderledes forløb end på landsplan. I de<br />
værste kriseår 1932-33 var den lavere end på landsplan; men da konjunkturerne vendte fra<br />
midten af 30'erne, steg <strong>arbejdsløshed</strong>en i <strong>Randers</strong> stærkt. Specielt i 1938/39, der normalt ikke<br />
kan betegnes som kriseår, var <strong>arbejdsløshed</strong>en i <strong>Randers</strong> nærmest enorm. Vinteren var<br />
traditionelt den værste periode. I november 1939 var den randrusianske <strong>arbejdsløshed</strong> helt<br />
oppe på 75%, <strong>og</strong> i hele 1939 var <strong>arbejdsløshed</strong>en aldrig under 29%. iv<br />
Arbejdsløsheden månedsvis i <strong>Randers</strong> <strong>og</strong> på landsplan<br />
Laveste % Højeste %<br />
<strong>Randers</strong> Danmark <strong>Randers</strong> Danmark<br />
1930/31 4,8 8,7 17,8 25,1<br />
1931/32 5,8 11,3 21,5 35,9<br />
1932/33 10,0 24,8 17,0 43,5<br />
1933/34 6,2 20,9 21,5 37,5<br />
1934/35 8,1 15,3 20,1 30,3<br />
1935/36 15,3 12,6 33,7 30,4<br />
1936/37 17,2 12,1 39,9 33,0<br />
1937/38 19,7 13,9 44,4 34,6<br />
1938/39 29,7 16,7 67,7 31,6<br />
1939/40 28,0 74,2<br />
2
Arbejdsløshedsprocenterne beregnes som antallet af ledige <strong>arbejdsløshed</strong>sforsikrede. Langt<br />
fra alle var i starten medlem af en <strong>arbejdsløshed</strong>skasse, <strong>og</strong> derfor er tallene ikke udtryk for<br />
den reelle <strong>arbejdsløshed</strong>, der var større.<br />
Derfor er de forholdsvise lave <strong>arbejdsløshed</strong>sprocenter for <strong>Randers</strong> i starten af årtiet ikke<br />
udtryk for, at der ikke var krise. En del <strong>arbejde</strong>re var ikke forsikrede mod <strong>arbejdsløshed</strong>, eller<br />
<strong>og</strong>så var de arbejdsløse så længe, at de ikke længere var berettiget til understøttelse. De<br />
modt<strong>og</strong> forskellige former for hjælp fra kommunen.<br />
Før ændringerne i sociallovgivningen i starten af 30'erne måtte de kriseramte modtage<br />
fattighjælp fra kommunen, der næsten automatisk medførte fortabelse af valgretten. Under<br />
indtryk af krisen ændredes sociallovgivningen. Socialreformen af 1933 tillægges normalt<br />
størst betydning. v <strong>Kommune</strong>n <strong>og</strong> staten trådte til med hjælp til <strong>arbejdsløshed</strong>skasserne,<br />
kommunehjælp - oftest uden fortabelse af valgretten - til dem, der faldt udenfor a-kasse<br />
systemet, samt andre sociale foranstaltninger <strong>og</strong> nødhjælps<strong>arbejde</strong>r.<br />
<strong>Randers</strong> kommune affattede fra 1931/32 hvert år en opgørelse over kommunens udgifter til<br />
social forsorg. vi De viser, at udgiften fra 1931 til 1939 næsten fordobledes fra 1 til 2 millioner<br />
kr. årligt.<br />
<strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>s samlede udgifter til social forsorg 1931-40<br />
Udgift pr. Indbyggere, der<br />
indbygger modtager off. hjælp<br />
1930 - 31 36,81<br />
1931 - 32 39,05<br />
1932 - 33 62,56<br />
1933 - 34 52,58 31%<br />
1934 - 35 52,25 36%<br />
1935 - 36 50,88 36%<br />
1936 - 37 48,52 36%<br />
1937 - 38 55,88 38%<br />
1938 - 39 60,13 37,5%<br />
1939 - 40 62,34 38%<br />
Udgifterne indbefatter ikke børnebidrag, men forskellig kommunalhjælp <strong>og</strong> pensioner (alders-<br />
<strong>og</strong> invaliderente), tilskud til a-kasser <strong>og</strong> sygekasser samt bidrag til sociale institutioner.<br />
Opgørelserne kan bruges som et barometer for, hvor slem nøden var i <strong>Randers</strong>. En del af<br />
udgifterne skyldes naturligvis alderspensioner, men størsteparten er decideret hjælp til<br />
udkommet for personer, der af sociale årsager eller <strong>arbejdsløshed</strong> ikke var i stand til at<br />
forsørge sig selv.<br />
Billedet nuanceres af forholdene i 1932-33. Selv om der ikke var mange forsikrede<br />
arbejdsløse, så kom krisen <strong>og</strong>så til <strong>Randers</strong> i 1932 med en rekordstor post for socialudgifter i<br />
kommunens regnskab. Fra 1933 til 37 faldt udgifterne pr. indbygger langsomt; men modsat<br />
tendensen på landsplan ramtes <strong>Randers</strong> igen af en voldsom krise i slutningen af årtiet. En<br />
krise på højde med den i 1932.<br />
3
130.000 arbejdsløse <strong>og</strong> 25.000 ledige stillinger i landbruget<br />
"Landbrugets medhjælpere...lokkes af de høje understøttelser ind til byen i forbindelse med de<br />
fornøjelser, man mener kan fås der". vii<br />
Marius var ikke inkluderet i <strong>arbejdsløshed</strong>sstatistikken; men hans arbejdskraft manglede på<br />
landet. Manglen på arbejdskraft på landet var ikke n<strong>og</strong>et nyt fænomen; men med den<br />
voksende <strong>arbejdsløshed</strong> i byerne, voksede modsætningerne mellem land- <strong>og</strong> bybefolkningen.<br />
I september 1935 iværksattes en undersøgelse af Statistisk Bureau, der skulle kortlægge<br />
manglen på arbejdskraft på landet. viii Ifølge undersøgelsen var der i sommeren 1935 næsten<br />
25.000 ubesatte stillinger på landet, <strong>og</strong> det fik landboforeningerne samt partierne Venstre <strong>og</strong><br />
Det konservative Folkeparti til at tage affære. Debatten udspillede sig på landsplan; men<br />
<strong>Randers</strong>aviserne blev via partiernes pressebureauer centralt forsynet med synspunkter <strong>og</strong><br />
indlæg i debatten.<br />
Hvordan kunne en sådan mangel på arbejdskraft forekomme, når der på landsplan var<br />
130.000 arbejdsløse? Skytset blev rettet dels mod mod regeringens socialpolitik - specielt<br />
socialminister Steinckes socialreform fra 1933 - <strong>og</strong> dels mod fagforeningernes tariffer. En<br />
udlægning af problemet var, at de arbejdsløse fik for store understøttelser i byerne, <strong>og</strong> dermed<br />
gad de unge ikke blive <strong>og</strong> tage <strong>arbejde</strong> på landet. ix En anden forklaring fra landbrugets side<br />
var, at de større lønninger i byen lokkede land<strong>arbejde</strong>rne til fabrikkerne, hvorved de, der var<br />
mere arbejdsvante, stødte de hidtidige by<strong>arbejde</strong>re ud i <strong>arbejdsløshed</strong>. Løsningen her var<br />
lavere lønninger til de ringeste <strong>arbejde</strong>re, så deres løn stod mål med deres indsats. x<br />
Socialdemokraterne <strong>og</strong> fagbevægelsen imødegik kritikken fra landbrugets <strong>og</strong><br />
højrepartiernes side. For det første mente man, at undersøgelsen ikke var god nok. Den var<br />
foretaget af s<strong>og</strong>nerådsmedlemmer i landkommunerne, der ofte selv var Venstrefolk.<br />
Kontrolforanstaltningene over for besvarelserne var for ringe. Enhver kunne på et spørgeskema<br />
påstå, at han forgæves havde søgt arbejdskraft, <strong>og</strong> at han havde tilbudt en vis løn. For<br />
det andet viste undersøgelsen, at landbruget først <strong>og</strong> fremmest efterspurgte unge ugifte under<br />
21 år. xi På grund af stramninger i økonomien havde landbruget presset lønudgifterne ned ved<br />
at søge <strong>og</strong> ansætte denne billige arbejdskraft, <strong>og</strong> den var simpelt hen ikke til stede. De<br />
arbejdsløse i byerne kunne ikke med rimelighed sendes på landet - hvilken glæde skulle<br />
n<strong>og</strong>en have i at sende en arbejdsløs typ<strong>og</strong>raf på <strong>arbejde</strong> i roemarken? mente socialministeren.<br />
<strong>Randers</strong>' <strong>arbejdsløshed</strong> var som ovenfor nævnt meget høj i slutningen af 1930'erne, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
i kommunalforvaltningen i <strong>Randers</strong> forsøgte man at forklare de høje tal med indvandringen<br />
fra landdistrikterne. xii De beskæftigelses<strong>arbejde</strong>r, der var iværksat som følge af<br />
<strong>arbejdsløshed</strong>en - anlægs<strong>arbejde</strong>rne ved Skovbakkevej, Parkboulevarden <strong>og</strong> D.S.B's<br />
sporforlængning - havde tilsyneladende virket som en magnet på landbefolkningen. Godt nok<br />
kunne der ikke skaffes nøjagtig dokumentation for forklaringen, men kommunaldirektøren<br />
mente stadig, at den "unormale befolkningsvækst" havde en del af skylden for de i forhold til<br />
landsgennemsnittet usædvanlig høje <strong>arbejdsløshed</strong>stal i byen.<br />
Vi har ikke de nøjagtige <strong>arbejdsløshed</strong>stal for arbejdsanvisningskontoret i <strong>Randers</strong> by, men<br />
befolkningstilvæksten i slutningen af 1930'erne var ikke markant højere end årtiet som<br />
helhed, <strong>og</strong> i 1934 <strong>og</strong> 35, hvor der var en ekstraordinær tilvækst i befolkningen, udløste det<br />
ikke samme stigninger i <strong>arbejdsløshed</strong>stallene. xiii<br />
Det, begge lejre efterhånden kunne blive enige om, var, at landbruget var økonomisk klemt,<br />
<strong>og</strong> derfor ikke havde råd til at ansætte tilstrækkelig voksen arbejdskraft. Samtidig var udsigten<br />
for de unge, der ønskede egen gård, mørke, <strong>og</strong> for ikke at ende som daglejere på landet<br />
søgte de til byen, hvor lønningerne var højere <strong>og</strong> arbejdstiden <strong>og</strong> -forholdene bedre. Selv<br />
n<strong>og</strong>le af landbrugets egne måtte sande, at land<strong>arbejde</strong>rne måtte have bedre mulighed for at få<br />
4
fri. xiv<br />
Løn <strong>og</strong> arbejdsforhold på landet <strong>og</strong> i byen<br />
Var der hold i påstandene om, at by<strong>arbejde</strong>rnes arbejds- <strong>og</strong> lønforhold var bedre end på<br />
landet? Ved at se på Marius Hansens tilfælde <strong>og</strong> sammenligne det med de statistiske oplysninger,<br />
kan vi søge at anskueliggøre de bevæggrunde, der fik ham <strong>og</strong> andre unge<br />
land<strong>arbejde</strong>re til at flytte til byen.<br />
Da Marius startede i lære fik han 6 øre i timen - 2 øre mere end de øvrige 1. års lærlinge,<br />
fordi han var 18 år. Marius nøjagtige årsløn kendes ikke; men en anden nystartet 1. års lærling<br />
fik i 1935 med akkordtillæg <strong>og</strong> over<strong>arbejde</strong> en årsløn på 145 kr. xv Det vil omregnet til Marius'<br />
højere timeløn give ham en indtægt på 217 kr. På den sidste plads han havde på landet, fik<br />
han 575 kr. om året plus kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i.<br />
Selv om Marius <strong>og</strong>så fik kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i hjemme, så kan det ikke have været for den øjeblikkelige<br />
løn, han søgte til byen. De første år måtte han da <strong>og</strong>så ud på landet <strong>og</strong> hakke roer i<br />
sommerferien for at opveje det store indtægtstab.<br />
Det var godt nok ikke almindeligt at starte i lære så sent, som Marius gjorde det; men ved at<br />
betragte den løn, han kunne forvente som udlært, <strong>og</strong> ved at vurdere hvad han ville kunne opnå<br />
som arbejdsmand i stedet for som lærling, kan billedet nuanceres.<br />
De faste smede på Buchtrups Maskinfabrik fik mellem 1,10 kr. <strong>og</strong> 1,23 kr. i timen. Med en<br />
arbejdsuge på 48 timer blev det minimun 53 kr. om ugen. Imidlertid var der akkord<strong>arbejde</strong>, <strong>og</strong><br />
de faktiske lønninger var en del højere. I den uge, hvor Statistisk Bureaus undersøgelse fandt<br />
sted, fik de 20 ansatte smede på Buchtrup en gennemsnitlig ugeløn på næsten 60 kr, men så<br />
havde de <strong>og</strong>så i snit haft 4 timers over<strong>arbejde</strong>. En af de fastansatte smede, der var beskæftiget<br />
hele året 1935 fik 3100 kr. for 51 ugers <strong>arbejde</strong> - d.v.s en ugeløn på 61 kr. xvi<br />
Ifølge landbrugets egne statistiske oplysninger fik en land<strong>arbejde</strong>r over 18 år i Østjylland<br />
årligt 700 kr. plus kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i. xvii Udgifter til fødevarer, bolig <strong>og</strong> opvarmning for en<br />
københavnsk by<strong>arbejde</strong>r udgjorde godt 1500 kr, xviii så selv om Marius fik en lavere løn som<br />
lærling i byen, end han kunne få som medhjælp på landet, så var hans lønudsigt som udlært<br />
gode - over 1000 kr. mere om året. Ser man på de beregnede tal for statistikken, så var det<br />
statistisk muligt for Marius at få en nettoårsløn på 1.200 som arbejdsmand, xix hvorimod en<br />
land<strong>arbejde</strong>r burde kunne få 700 årligt. Det konkrete regnestykke for Marius’ løn <strong>og</strong><br />
lønudsigter viser en meget stor lønfremgang ved at flytte til byen. Ses tallene ud fra statistikken,<br />
er det knap så givtigt, men d<strong>og</strong> kunne industrien tilbyde en løn, som landbruget slet<br />
ikke kunne konkurrere med.<br />
5
Lønindtægter 1935/36 for land<strong>arbejde</strong>r <strong>og</strong> by<strong>arbejde</strong>r<br />
Løn <strong>og</strong> forventet løn for Marius Anthon Hansen<br />
Årsløn<br />
brutto<br />
Kost <strong>og</strong><br />
L<strong>og</strong>i<br />
Årsløn<br />
netto<br />
Marius som land<strong>arbejde</strong>r 1935 585 - 585<br />
Marius som 1. års lærling 1936 217 - 217<br />
Maskin<strong>arbejde</strong>r på Buchtrup 1935 3115 1554 1561<br />
Lønstatistik<br />
Land<strong>arbejde</strong>r i Østjylland 1937 700 - 700<br />
Beregnet løn for ufaglært <strong>arbejde</strong>r i <strong>Randers</strong><br />
1935<br />
2767<br />
1554 1213<br />
6
Arbejdsforholdene på landet var <strong>og</strong>så anderledes. På Buchtrups maskinfabrik <strong>arbejde</strong>de man<br />
som alle andre steder 48 timer om ugen - d<strong>og</strong> med en del over<strong>arbejde</strong> i sæsonen. På landet var<br />
arbejdstiden specielt om sommeren n<strong>og</strong>et længere. Desuden var kosten en del af lønnen, <strong>og</strong><br />
den skulle ifølge Medhjælperloven være "sund, tilstrækkelig, nærende <strong>og</strong> god".<br />
Marius fik i sin plads på landet <strong>og</strong>så kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i. Han beretter:<br />
"L<strong>og</strong>iet bestod af et værelse, der var på størrelse med sengen. Der var et par pæle, der var<br />
smækket ned i hver sin side af værelset, <strong>og</strong> så var der sat brædder op. Det var fyldt op med<br />
halm, <strong>og</strong> der lå både bestyreren <strong>og</strong> mig. Væggen ind til køerne var en lervæg, <strong>og</strong> der stod<br />
kalvene <strong>og</strong> slikkede hul. Så stod de <strong>og</strong> hvæsede ind"<br />
Maden på gården i Tebbestrup erindrer han som følgende:<br />
"Det vi fik til morgenmad, det var mælkebrød - det var rugbrød, der var skåret i terninger -<br />
der var så et bette vaskefad, som vi spiste af. Det kunne godt være sveden <strong>og</strong> <strong>og</strong>så surt, <strong>og</strong><br />
det var ikke lige sagen. Til middagsmad fik vi k<strong>og</strong>te kartofler <strong>og</strong> k<strong>og</strong>t kød eller stegt flæsk. Vi<br />
fik <strong>og</strong>så ofte røgede snitter. Ellers fik vi vandmad som grønkål <strong>og</strong> ærter"<br />
Selv om Marius' kost kunne være kritisabel, så synes den d<strong>og</strong> at være nærende. Han erindrer<br />
heller ikke, at der ikke skulle være rigeligt.<br />
Om kosten på landet generelt opfyldte Medhjælperlovens n<strong>og</strong>et vage krav er et åbent<br />
spørgsmål; men krisetiden havde vel <strong>og</strong>så indflydelse på den mad, der blev spist både af<br />
husbonde <strong>og</strong> tyende. En sag fra <strong>Randers</strong> Amt kom til at spille en væsentlig rolle i debatten om<br />
forholdene for land<strong>arbejde</strong>rne. Trudsholm gods ved Havndal kom landsdækkende i avisernes<br />
overskrifter, da folkene januar 1934 nedlagde <strong>arbejde</strong>t efter at have fået serveret<br />
kartoffelfrikadeller <strong>og</strong> vandgrød til middagsmad. xx Sagen røg for retten i Mariager <strong>og</strong> senere<br />
for Vestre Landsret. Ifølge karlene var kosten på godset for ringe - en typisk dags kost bestod<br />
af øllebrød uden øl <strong>og</strong> sødet med sakkarin til morgenmad; til middag fik man kartoffelfrikadeller<br />
<strong>og</strong> vandgrød, <strong>og</strong> om aftenen kunne den stå på pålæg på et stykke mad.<br />
I forbindelse med retssagen blev Retslægerådet rådspurgt, <strong>og</strong> det vurderede, at kosten<br />
måske nok var "tilstrækkelig" <strong>og</strong> heller ikke "usund". Hvorvidt den var "god" kunne man ikke<br />
tage stillig til, men "nærende" var den ikke. Dertil var den ikke afvekslende nok. Ud fra den<br />
vurdering mente retten i Mariager ikke, at kosten opfyldte Medhjælperlovens krav; men<br />
Landsretten kom til den modsatte kendelse, <strong>og</strong> frifandt godsets ejer.<br />
Det er naturligvis umuligt at sige n<strong>og</strong>et om kosten på landet ud fra denne enkeltsag, men<br />
som så ofte før <strong>og</strong> siden fik den slags sager stor opmærksomhed i debatten, <strong>og</strong> derfor er sagen<br />
interessant. Fagforeningerne <strong>og</strong> socialdemokratiske politikere brugte den til at påvise, at<br />
forholdene på landet var kummerlige. Det var på grund af forhold som dem på Trudsholm, at<br />
landbruget ikke kunne få tilstrækkelig arbejdskraft. Det var vilkårene på landet, der var for<br />
ringe, <strong>og</strong> ikke land<strong>arbejde</strong>rne der ikke gad at <strong>arbejde</strong>. Landboorganisationerne forsvarede<br />
kosten som god nok, <strong>og</strong> godsejernes organisation "Tolvmandsforeningen" erklærede, at<br />
kosten var på højde med, hvad der blev budt på på andre herregårde i Jylland.<br />
Industri eller landbrug<br />
7
Marius var blevet industri<strong>arbejde</strong>r i stedet for land<strong>arbejde</strong>r. Dermed var hans flytning et<br />
billede på den pågående ændring af Danmark fra et landbrugs- til et industriland. Industrialiseringen<br />
af Danmark <strong>og</strong> <strong>Randers</strong> t<strong>og</strong> fart i slutningen af 1800-tallet. xxi I 1930'erne var<br />
Danmark d<strong>og</strong> stadig overvejende et landbrugsland; men skulle det vedvarende være det?<br />
Også i 1930'erne blev det debatteret, om Danmark skulle satse på landbruget eller<br />
industrien; xxii men besindige folk havde det standpunkt, at begge erhvervsgrene kunne<br />
sameksistere. Landmændene havde altid købt deres redskaber i byen eller hos den lokale<br />
smed, men siden omlægningen af landbruget i 1880'erne var landmændene for alvor blevet en<br />
del af pengeøkonomien. Det vil sige, at man i langt større omfang købte de varer, man før selv<br />
havde for<strong>arbejde</strong>t. Forøgelsen af landbrugets købekraft havde en afsmittende effekt på<br />
byerhvervene, <strong>og</strong> i det omfang de danske varer kunne produceres til konkurrencedygtige<br />
priser, så var udviklingen til gavn for begge parter.<br />
Landbrugsmaskineindustrien - krydspunkt mellem landbrug <strong>og</strong> industri<br />
N<strong>og</strong>le af <strong>Randers</strong>' industrier var aftagere af landbrugets produkter - slagterier, mejerier,<br />
rugbrødsfabrikker, bryggerier <strong>og</strong> spritfabrikker. Størsteparten var ikke direkte afhængige af<br />
landbrugsudviklingen, men <strong>Randers</strong> havde med et meget stort opland på over 50.000<br />
mennesker en stor kundekreds på landet. xxiii<br />
Den industri, der foruden mejerier <strong>og</strong> slagterier var mest direkte forbundet til landbruget,<br />
var landbrugsmaskinfabrikkerne. Foruden Buchtrups Maskinfabrik var der i <strong>Randers</strong> i 1930<br />
tre andre landbrugsmaskinfabrikker. Den mindste - Knud Backs Jernstøberi <strong>og</strong> Maskinfabrik -<br />
havde et spredt produktpr<strong>og</strong>ram. Den producerede vindmotorer <strong>og</strong> pumpeforlag til disse samt<br />
radrenserskær i større mængder. Den lukkede i 1932 som følge af ejeren Knud Backs død. xxiv<br />
Beckers Maskinfabrik var et udbryderfirma fra Dronningborg Maskinfabrik <strong>og</strong> havde samme<br />
produktpr<strong>og</strong>ram som denne. De var specialiserede i kornbehandling, <strong>og</strong> producerede<br />
tærskeværker, kværne <strong>og</strong> halmpakkere.<br />
Ved at kaste et blik på Buchtrups Maskinfabrik <strong>og</strong> fabrikkens produkter, kan man få et<br />
indblik i, hvor tæt udviklingen i landbruget <strong>og</strong> industrien kunne være forbundet.<br />
Buchtrups Maskinfabrik producerede en række forskellige maskiner til brug i marken -<br />
specielt til brug i roemarken. Fabrikken havde et produktpr<strong>og</strong>ram, der fulgte årets gang. I<br />
starten af året lavede man jordbearbejdningsmaskiner som harver <strong>og</strong> tromler. Ved såtid<br />
leverede man roesåmaskiner <strong>og</strong> kartoffellæggemaskiner. Radrensning mellem roerækkerne<br />
kunne <strong>og</strong>så foregå med en Buchtrupmaskine, <strong>og</strong> i sommeren stod den på høbjergning med<br />
hesteriver. Høst af kornet foregik endnu i 1930'erne udelukkende med udenlandske - først <strong>og</strong><br />
fremmest amerikanske - maskiner, men til optagning af kartofler <strong>og</strong> roer var de danske<br />
fabrikker stærke på markedet. Buchtrups hovedprodukt havde siden starten af<br />
århundredeskiftet været kålroeoptagere.<br />
8
Udviklingen af roeoptagningsmaskiner betød en stor lettelse i <strong>arbejde</strong>t på gårdene. Roernes<br />
indt<strong>og</strong> på de danske marker kom i kølvandet på 1880'erne omlægningen af landbruget fra<br />
kornproducerende til aminalsk landbrug. Specielt køerne skulle have godt foder, for at kunne<br />
levere mælk til smørproduktionen, <strong>og</strong> her betød roedyrkningen nærmest en revolution, idet<br />
foderudbyttet af roemarken var mere end dobbelt så stort som for korn <strong>og</strong> græs. xxv Men<br />
pasningen af roerne var <strong>og</strong>så meget arbejdskrævende. Roerne skulle udtyndes, under væksten<br />
skulle der renses mellem rækkerne, <strong>og</strong> aftopnings- <strong>og</strong> optagnings<strong>arbejde</strong>t var meget tids- <strong>og</strong><br />
mandskabskrævende. Derfor var Buchtrups Maskinfabriks grundlægger H. Th. Buchtrups<br />
medvirken til udviklingen af roeoptagningsmaskinen omkring århundredeskiftet meget<br />
velkommen hos landbruget. Buchtrups roesåmaskine fik bronzemedalje ved De danske<br />
Redskabs- <strong>og</strong> Maskinprøver i 1896, <strong>og</strong> i 1908 opnåede den nye model af roeoptageren sølvmedalje<br />
af 2. klasse. Sådanne bedømmelser var næsten garanti for et godt salg. Roeoptageren<br />
blev bedømt til med en hest <strong>og</strong> mand at kunne udføre et <strong>arbejde</strong> til en værdi af 50 kr. dagligt,<br />
<strong>og</strong> med en pris på 250 kr. kunne maskinen ifølge denne bedømmelse forholdsvis hurtigt tjene<br />
sig ind. <strong>Randers</strong> Amtshusholdningsselskab vurderede, at maskinen opt<strong>og</strong> roerne lige så godt<br />
som ved håndkraft. Desuden kunne den <strong>arbejde</strong> <strong>og</strong>så under så vanskelige jord- <strong>og</strong> vejrforhold,<br />
at selskabet vurderede, at den vanskelige opgave med maskinel optagning af roer nu var løst<br />
fuldstændig. xxvi<br />
Men mekaniseringen af optagnings<strong>arbejde</strong>t med kålroerne var kun et første skridt. Stadig<br />
manglede der muligheder for optagning af roer, der ikke sad så højt på jorden - først <strong>og</strong><br />
fremmest sukkerroer. Man skulle stadig samle roerne sammen <strong>og</strong> køre dem hjem, <strong>og</strong> sidst<br />
men ikke mindst var udtyndings<strong>arbejde</strong>t, der betød meget for en god roehøst, stadig<br />
hånd<strong>arbejde</strong>. Buchtrups Maskinfabrik foret<strong>og</strong> stadige forbedringer af roeoptageren, ligesom<br />
man udviklede andre landbrugsmaskiner - specielt til roemarken.<br />
Selv med maskinernes indt<strong>og</strong> <strong>og</strong> udbredelse i landbruget var den menneskelige arbejdskraft<br />
stadig nødvendig. I løbet af årtiet oprettedes mange nye landbrug - specielt husmandsbrug -<br />
<strong>og</strong> produktionen på gårdene steg. Maskinparken kunne ikke fuldt ud erstatte den afvandrede<br />
arbejdskraft.<br />
Fra landet til byen - <strong>arbejde</strong> <strong>og</strong> <strong>arbejdsløshed</strong><br />
Marius var nødt til i læretiden at bruge en del af sommerferien på at hakke roer; men en stor<br />
del af by<strong>arbejde</strong>rne var ikke tilgængelige for landbruget. De boede <strong>og</strong> havde deres udkomme i<br />
byerne. Og selv om der i landbokredsene argumenteredes for det hovedløse i, at der gik<br />
arbejdsløse rundt i byerne, mens landbruget manglede arbejdskraft, så var f.eks.<br />
<strong>arbejdsløshed</strong>en som følge af sæsonudsvingene i byerhvervene ikke reelt udtryk for en<br />
tilgængelig arbejdskraftsreserve. På Buchtrups Maskinfabrik var der foruden<br />
konjunktursvingningerne <strong>og</strong>så udsving i sæsonen. Selv om man fabrikerede maskiner året<br />
rundt, så vejede roeoptagerne stærkest, <strong>og</strong> oktober måned var højsæson. Efter jul var der<br />
derimod ikke så meget at lave, <strong>og</strong> i de aller værste kriseår, hvor landmændene nærmest ingen<br />
købekraft havde, der var der ikke mange <strong>arbejde</strong>re, der overvintrede. Sidste uge af 1932 var<br />
alle med<strong>arbejde</strong>re på virksomheden fyret på nær de 11 lærlinge <strong>og</strong> værkføreren, <strong>og</strong> i januar<br />
1933 var arbejdsstyrken kun på 15 mand. Selv med omslaget i konjunkturerne var der store<br />
sæsonudsving, <strong>og</strong> forskellen mellem høj- <strong>og</strong> lavsæson var over 30 mand - mere end 60% af<br />
arbejdsstyrken.<br />
9
Arbejdsstyrken på Buchtrups Maskinfabri k1k<br />
År Januar Oktober Største forskel i ugetal<br />
1930 39 41 - 32: 9<br />
1931 31 24 31 - 18: 13<br />
1932 17 26 27 - 11: 16<br />
1933 16 37 38 - 14: 14<br />
1934 20 45 52 - 16: 36<br />
1935 24 51 53 - 17: 36<br />
Det vil sige, at 36 maskin<strong>arbejde</strong>re var afskediget fra Buchtrups Maskinfabrik i løbet af 1934<br />
<strong>og</strong> 1935. Hvorvidt de <strong>og</strong>så var arbejdsløse, er vanskeligt at sige. De kunne måske få<br />
ansættelse på andre virksomheder, der havde andre sæsonudsving. Ser man på tilsvarende tal<br />
for Dronningborg Maskinfabrik, så viser det sig, at man <strong>og</strong>så her havde højsæson i oktober, så<br />
de to virksomheder kunne ikke tage med<strong>arbejde</strong>re på skift. Også Dronningborg Maskinfabrik<br />
havde meget store sæsonudsving .xxvii<br />
Bortset fra dyk i med<strong>arbejde</strong>rtallet i 1932 <strong>og</strong> 34 så steg antallet af ansatte på Dronningborg<br />
Maskinfabrik i tiåret fra 1930 til 1940. I højsæsonen i oktober fordobledes antallet af ansatte<br />
fra 1931 til 1939 til over 200. Forskellen i med<strong>arbejde</strong>rtallet mellem høj- <strong>og</strong> lavsæson faldt<br />
lidt i slutningen af perioden. Denne forskel kan indikere sæsonledigheden, som steg i<br />
perioden fra 59 til 125. Det svarer til, at mellem 60 <strong>og</strong> 80% af med<strong>arbejde</strong>rstaben i<br />
højsæsonen var midlertidigt ansat.<br />
Sæsonudsvingene i landbrugsmaskineindustrien kan være en del af forklaringen på det<br />
paradoksale i, at der øjensynligt manglede folk på landet samtidig med, at der gik folk ledige i<br />
byerne. Marius var lærling, så han <strong>arbejde</strong>de året rundt. Hans udlærte fagfæller på både<br />
Buchtrups <strong>og</strong> Dronningborg Maskinfabrik, der <strong>og</strong>så beskæftigede en stort antal snedkere,<br />
måtte for en stor dels vedkommende acceptere perioder med <strong>arbejdsløshed</strong>. Disse folk havde<br />
deres udkomme i industrien; <strong>og</strong> kunne ikke uden videre træde til som midlertid medhjælp i<br />
landbruget i <strong>Randers</strong>' store opland. I 1930 indberettede lederen af arbejdsanvisningskontoret,<br />
at der "Til landbrugs<strong>arbejde</strong> i byens nærmeste opland anvistes en del <strong>arbejde</strong>re fra byen, af<br />
hvilke de fleste oprindelig har hørt hjemme på landet"; men det ser ud til at ophøre<br />
. xxviii<br />
Flytningen fra landet til byen var ikke en flytning fra fast <strong>arbejde</strong> til fast <strong>arbejdsløshed</strong>. Fra<br />
1934 til 1936 faldt antallet af helårs<strong>arbejde</strong>re i landbruget med 19.000 på landsplan samtidig<br />
med, at antallet af midlertidig medhjælp voksede med 5.000 .xxix Derfor havde en del af de<br />
fraflyttede kun udsigt til sæson<strong>arbejde</strong> på landet. De kunne selvfølgelig risikere at komme i<br />
længerevarende <strong>arbejdsløshed</strong> i byen; men selv med et fast arbejdssted på byens fabrikker<br />
eller i bygge- <strong>og</strong> anlægsbranchen i den stærkt ekspanderende by, var der udsigt til perioder<br />
med <strong>arbejdsløshed</strong>. Der var for n<strong>og</strong>les vedkommende tale om en flytning fra sæson<strong>arbejde</strong> på<br />
landet til sæson<strong>arbejde</strong> i byen.<br />
10
Industrialiseringen i <strong>Randers</strong><br />
Marius blev udlært i 1939 <strong>og</strong> fik da råd til at flytte på eget værelse. Siden hen blev han gift <strong>og</strong><br />
byggede eget hus. Han fik <strong>arbejde</strong> som svend på Buchtrups Maskinfabrik; men blev senere<br />
automekaniker.<br />
Den store tilstrømning af 1. generations by<strong>arbejde</strong>re, som <strong>og</strong>så Marius var en del af, er<br />
udtryk for en samfundsforandring. Der blev færre folk på landet, der så til gengæld måtte<br />
have en stor maskinpark til at afhjælpe med <strong>arbejde</strong>t. Der blev flere folk i byerne <strong>og</strong> nye<br />
industrier eller forretninger etableredes, for at producere <strong>og</strong> sælge varer både til den voksende<br />
bybefolkning <strong>og</strong> til landbefolkningen. Industrialiseringen har igennem 150 år<br />
gennemgribende forandret <strong>Randers</strong> <strong>og</strong> skabt nye samfundsgrupper, nye kvarterer <strong>og</strong> nye<br />
virksomheder.<br />
Noter<br />
i...... Interview med Marius Hansen, 1997. Museumssag nr. 1102.<br />
ii..... Artikel om optagelsen til radioudsendelsen i <strong>Randers</strong> Dagblad 31. januar<br />
1936.<br />
iii......<br />
Folketællingerne for <strong>Randers</strong> blev foretaget hvert år pr. 1. november <strong>og</strong> er<br />
optrykt i <strong>Randers</strong> Byråds forhandlinger. Til denne opgørelse er d<strong>og</strong>, på nær<br />
1930/31, brugt tallene for 1. marts, sådan som de er opgjort i opgørelserne fra<br />
Socialkontoret. Væksten i Danmark er opgjort på grundlag af folketællingerne<br />
1930 <strong>og</strong> 40, trykt i Statistiske undersøgelser nr. 19, 1966,<br />
”Befolkningsudvikling <strong>og</strong> Samfundsforhold”. Væksten i den danske befolkning<br />
var fra 1930 til 1940 på 8,3%.<br />
iv......<br />
Regnskab <strong>og</strong> beregninger for Amtsarbejdsanvisningskontoret i <strong>Randers</strong>.<br />
Trykt i uddrag af <strong>Randers</strong> Købstads forhandlinger – senere benævnt<br />
Byrådsb<strong>og</strong>en 1930-40. Arbejdsløshedsprocenterne er beregnet ud fra tilmeldte<br />
arbejdssøgende i forhold til medlemmer af <strong>arbejdsløshed</strong>skasserne.<br />
v......<br />
Vagn Dybdahl m.fl. Krise i Danmark, København 1975. Vagn Dybdahls<br />
afsnit: ”Kriser <strong>og</strong> kriseteorier” s. 52ff.<br />
vi......<br />
Uddrag af Byrådsb<strong>og</strong>en 1930-40.<br />
vii......<br />
Victor Larsen (kons.) i Rigsdagen 4. februar 1936. Rigsdagstidende,<br />
Folketingets forhandlinger 1935-36, sp. 2652 f.<br />
viii......<br />
Statistiske Efterretninger nr. 2 14. januar 1936.<br />
ix......<br />
Synspunktet bl.a. i <strong>Randers</strong> Dagblads kommentar til socialminister Ludvig<br />
Christensens radiotale 29. januar 1936.<br />
x.....<br />
Formanden for De samvirkende danske Landboforeninger Jac. Tvedegaard, bl.a. i <strong>Randers</strong><br />
Dagblad 31. januar 1936.<br />
xi.....<br />
Socialminister Ludvig Christensen (S.) i et radioforedrag. Refereret bl.a. i Socialdemokraten, <strong>Randers</strong><br />
29. januar 1936.<br />
xii..... Opgørelse fra kommunaldirektør Axel Nielsen 29. november 1939, i Byrådsb<strong>og</strong>en 1938/39, bilag nr.<br />
153.<br />
xiii.....<br />
I 1934 var nettotilvæksten 1020 mand eller 3,6%. I 1935 tilsvarende 633 (2,1). I 1938 <strong>og</strong> 39 voksede<br />
<strong>Randers</strong> med godt 500 personer – svarende til 1,8 <strong>og</strong> 1,9%. Byrådsb<strong>og</strong>en.<br />
xiv........ Bl.a. Laurs. Laursen i Andelsbladet 1936, s. 289-91.<br />
xv.....<br />
Lønningsb<strong>og</strong> for Buchtrups Maskinfabrik 1930-35. <strong>Randers</strong> Lokalhistoriske Arkiv.<br />
xvi.....<br />
Martinus Nielsen. Timeløn: 1,15 kr. I 1935 oppebar han i 51 uger 3115 kr. Lønningsb<strong>og</strong>, Buchtrups<br />
Maskinfabrik. <strong>Randers</strong> Lokalhistoriske Arkiv.<br />
xvii.....<br />
Ifølge meddelelser fra Det landøkonomiske Driftsbureau. 26. marts 1938 fik en land<strong>arbejde</strong>r over 18 år<br />
11
700 kr. om måneden i 1937.<br />
xviii..... Et budget for en københavnsk <strong>arbejde</strong>rfamilie for 1931 så sådan ud ifølge<br />
Statistisk Bureau. Fødevarer: 974, Beklædning m.v.: 383, Bolig: 421, Brændsel<br />
<strong>og</strong> belysning: 159, Skatter <strong>og</strong> kontingenter: 436, Andre udgifter: 727. I alt<br />
3100. Kilde: Statistiske Efterretninger, nr. 24, 1933.<br />
xix..... Beregnet ud fra landsgennemsnittet for arbejdslønninger i provinsen. I 1935 tjente en ufaglært 89% af<br />
en faglært. En faglært fik 142 øre mod en faglært 126 øre i timen i oktober kvartal 1935. Statistiske<br />
Efterretninger, nr. 36, 1936.<br />
xx..... Sagen florerede i landets aviser <strong>og</strong> faglige blade. Også i <strong>Randers</strong> Socialdemokrat. Sagen blev optaget til<br />
doms i landsretten 15. marts <strong>og</strong> dommen afsat 18. marts 1936.<br />
xxi..... Søren Bitsch Christensen <strong>og</strong> Søren Toft Hansen: Industrialiseringen i <strong>Randers</strong>. I Erhvervshistorisk<br />
Årb<strong>og</strong> 1992.<br />
xxii..... Jens Warming. Landbrug eller industri. 1935.<br />
xxiii..... <strong>Randers</strong>’ opland var i 1935 på 56.500. H. Hintz: Oplandets betydning for købstædernes erhvervsliv.<br />
1941.<br />
xxiv..... <strong>Randers</strong> Lokalhistoriske Arkiv. Læg vedr. Karl Sørensen/Knud Backs maskinfabrik <strong>og</strong> jernstøberi.<br />
Heri interview med Tage Back – søn af Knud Back.<br />
xxv..... S.P. Jensen i Det danske landbrugs historie bd. III, 1810 – 1914. S. 307ff.<br />
xxvi..... De Danske Redskabs- <strong>og</strong> Maskinprøver 1902, <strong>og</strong> <strong>Randers</strong><br />
Amtshusholdningsselskabs medlemsblad 27. marts 1908.<br />
k..<br />
...<br />
xxvii.... Dronningborg Maskinfabriks Arkiv. Erhvervsarkivet. Ugebøger for arbejdsløn. Tallene<br />
be<strong>arbejde</strong>t af Kirsten Møller Nielsen.<br />
.....<br />
xxviii....<br />
<strong>Randers</strong> Byråds forhandlinger 1930/31.<br />
.....<br />
xxix....<br />
Statistiske Efterretninger nr. 47, 21. november 1936.<br />
12