PROJEKT SKOLE I BYMIDTEN - Effekt

effekt.dk

PROJEKT SKOLE I BYMIDTEN - Effekt

PROJEKT SKOLE I BYMIDTEN

00077


2 00077

INDHOLDSFORTEGNELSE

DELPROJEKT 1 - Masterplan og udearealer

DELPROJEKT 2 - Multihal

DELPROJEKT 3 - Musikskole og Vidensby

DELPROJEKT 4 - Skolen i byen

ØVRIGE BILAG

Side 5

Side 31

Side 57

Side 81

Side 111


FRA PURK TIL HIPSTER

Skolen i Bymidten er et forslag til en synergibaseret udvikling

af en skole- og aktivitetsbydel, hvor arkitektur, funktioner,

udtryk og historier kædes sammen til en meningsfuld

læringsvej – en rød tråd for det enkelte barns skoleliv med

udgangspunkt i en helt fundamental værdi – DET SKAL

VÆRE NEMT AT LÆRE.

Skolen i Bymidten er et projekt, der samler bydelen, de 2

skoler, mange af byens brugere og et bredt spektrum af

funktioner. Der er brug for en vision, der kan give området

en klar strategi og stærk identitet.

De 4 delprojekter fungerer som selvstændige projekter med

hver deres unikke historier. Forslagene supplerer hinanden,

og er i dialog, både funktionelt, bymæssigt og arkitektonisk.

De gennemsyres alle af vores overordnede værdiggrundlag

i ønsket om at give Helsingør Kommune et værktøj for

Skolen i Bymidten, der i den fremtidige udviklingsproces kan

sikre fokus, skabe kontinuitet og motivere til frugtbar dialog,

-med borgere, med brugere, med medarbejdere, med samarbejdspartnere

og med politiske kollegaer.

En fælles vision giver alle implicerede interessenter et nødvendigt

pejlemærke at navigere ud fra og en større garanti

for med succes at nå det fælles mål –nemlige at udvikle

Skolen i Bymidten til et unikt og banebrydende uddannelsesmiljø.

Det skal være nemt at lære, for både purk og hipsters.

00077

3


4 00077


DELPROJEKT 1

MASTERPLAN OG UDEAREALER

00077

5


6 00077


HELHEDSPLAN

- byen i skolen og skolen i byen

Vi ser Projekt Skole i Bymidten som en smuk og ambitiøs

vision for fremtidens skole i Helsingør. En vision der kalder

på en helhedsorienteret, robust og bæredygtig udviklingsstrategi

på alle niveauer – med en klar sammenhæng fra de

helt overordnede disponeringer i masterplan og helt ned i

detaljen i de enkelte bygninger og rum.

Vores forslag har to overordnede mål, der går hånd i hånd:

Det ene er at bygge videre på stedets fantastiske historie og

samle området til en fornyet attraktion og samlet bydel for

hele Helsingør.

Det andet er at skabe rammerne for et pædagogisk fremadsynet

og unikt skole tilbud på landsplan.

00077

7


BYDELEN OG LANDSKABET

Et urbant campus

Den overordnede strategi i masterplanen går ud på at samle området,

både funktionelt og oplevelsesmæssigt.

De store landskabstræk i området er placeringen på et skrånende

terræn. Masterplanen samler hele området ved at arbejde

med ’bakken’ og ’fl aden’ som et åbent og sammenhængende

’gulv’ der nænsomt markere og udnytter det fl otte skrånende terræn

i bløde koteringer.

De store naturattraktioner, Reberbaneparken og den grønne fælled,

er et kæmpe aktiv for bydelen, og bedre forbindelser til de to

er et kernegreb i landskabsplanen.

Mellem bygningerne er der et rigt udbud af forskellige lommepladser

– fra de helt offentlige, Musiktorvet og Idrætspladsen, til

de mere intime og specialiserede i tilknytning til skolens undervisningskvarterer.

8 00077

11

SKOLEN I

BYMIDTEN

KØBSTADEN

KULTUR

VÆRFTET

HAVNEN & BANEN

KRONBORG

EN BYDEL I HELSINGØR FLADEN SAMLER BYDELEN

Projekt Skole i Bymidten er en enestående chance for at samle

området til et urbant campus – én samlet bydel. ’Skolen i Bymidten’

og ’byen i skolen’ på samme tid. Projekt Skolen i Bymidten er

en attraktion for hele Helsingør.

Vi ser fl aden som et vigtigt element til at samle området visuelt.

Fladen markerer at man er i det urbane campusområde og prioriterer

legende byrum for fodgængere og cyklister. Bearbejdningen

af det skrånende terræn er med til at give området en legende og

særlig karakter.


EN GRØN OG EN BLÅ FORBINDELSE

De to store attraktioner; By fælleden med sportsarealerne og

Reberbaneparken med Søen er kæmpe værdier for bydelen.

Derfor er det overordnede greb at forbedre forbindelsen til de

to gennem både multihallen, Vidensby og Musikskole.

BYRUMSHIERARKI EN BYDEL MED LOMMEPLADSER

De to nye hovedstrøg – Idrætspladsen og Musiktorvet – er

tænkt som skolens aktive offentlige rum, også efter lukketid.

Her afvikles det trafi kale fl ow, mens de resterende lommepladser

og byrum friholdes til gående.

Bydelen rummer en række torve og lommepladser. Hver

plads har sin egen karakter og specielle bearbejdning som

passer til de omkringliggende funktioner. Fra Baghaven, til

Scenen og Musiktorvet.

00077

9


LANDSKAB OG UDEAREALER

Landskabet

Skolen er en bydel med pladser, snævre smøger og brede strøg

nøjagtig som Helsingør i øvrigt. Bydelen udformes med udgangspunkt

i sit dobbeltliv – som læringsværktøj og som attraktivt

offentligt byrum. Bydelen er samlet af en belagt fl ade, og man

ledes rundt af skilte og tegn. Skilte der henviser til steder inden

for bydelen, men som også har referencer ud af byen til Byfælleden,

Marienlyst, Kulturværftet, Centrum, etc. Tegn som viser

børnene, hvilket område man er i og hvad bygningen indeholder;

med bogstaver i Alfabethaven, med formler og bladformationer

afmærket i Opfi ndergården, og med striber fra et nodeblad ved

Musiktorvet fortælles den forbipasserende, hvor man er i området

og i relation til byen.

Skolens struktur bliver dens ’brand’. Skiltning og mental mapping

bliver karaktergivende indikatorer for en levende bydel med

fokus på tilgængelighed og mangfoldighed. Og der gøres en dyd

ud af at gøre offentligheden opmærksom på aktiviteter, events og

festligheder, ligesom offentligheden tilbydes nye faciliteter. Skolen

har sin egen aktivitetsapp,der fungerer sammen med Kommunens

og Kulturværftets hjemmesider.

Naturen tæt på

Det er anerkendt viden, at børn arbejder bedre sammen når de

er ude, end når de er inde. Naturen aftvinger børn et stærkt og

konkret begrebsapparat hvad angår oplevelse, forståelse og

handleduelighed. Den styrker sundhed og stimulerer mere til

bevægelse end byens overfl ader. Det er mere afstressende at

bevæge sig i naturen end i byen, og undersøgelser viser at børn

i udeskoler er mere kreative og opfi ndsomme, med færre sygedage.

Skolen i Bymidten drager læringsmæssig nytte af omgivelserne

via etablering af de to nye, markante ’naturpassager’ til henholdsvis

Søen og Byfælleden. De to naturområder skal være let

tilgængelige, og tæt på. Naturpassagerne er oplagte afsæt for

ude-pædagogiske samtaler og oplevelsesorienteret læring.

Derudover suppleres skolen med væksthus, biotoper og grønne

vægge, så der altid er en regnorm eller bille indenfor rækkevidde.

Udendørsarealer tilrettelægges for et nuanceret program af fl eksibel

læring og udendørs undervisning for klasser, grupper og individuelt.

Rummene imellem bygningerne understøtter dette med

mere komplekse bevægelsesmønstre end de velkendte byrum.

10 00077

Det skal være let at lære og sjovt at bevæge sig!

Skolens mange terrænspring er en fantastisk chance for at give

eleverne en aktiv hverdag, med masser at udfordrende bevægelser.

Fra Marienlystvej og til indskolingen anlægges et 50 m langt

svagt faldende strøg som en lang lineal med mål for hver meter,

der anlægges trapper med høje trin og med brede trin og i almindelige

trappeforløb. Der er snoede ramper og skæve ramper, der

er bakker og buler. Børnene skal have lyst til at tage den besværlige

vej fordi den er sjovere og fordi den ´kalder på´ at blive brugt.

Ramper sikrer at gangbesværede eller kørestolsbruger også kan

komme rundt på arealet. Ligesom der også er tænkt på at driften

skal kunne komme rundt med deres maskinel som fejemaskiner

og snerydning.

Offentligt liv

Alle pladser og steder udføres med en særlig aktivitet og stemning

relateret til de omkringliggende bygninger/funktioner. Herved

gøres bydelens udearealer læsbare for interne og eksterne

brugere..

De to nye hovedstrøg – Skolestrøget og Musiktorvet – er tænkt

som skolens aktive offentlige rum, også efter lukketid. Alle hovedindgange,

trafi kal/service tilkørsel og faciliteter med offentlig

relevans ligger ud til disse rum og man kan tænke sig et brugsmønster

fra tidlig morgen til sen aften alle ugens 7 dage. Skolen

lander i sin by, inddrager den og danner gavn af den, og placeringen

i byen gøres til et pædagogisk redskab.

Pædagogik

Skolens pædagogik er inspireret af en oplevelsesorienteret, aktivitetsbaseret

og dialogisk læringsforståelse. Skolens pædagogiske

praksis er præget af ´hands-on´ læringsaktiviteter, dialog og

refl eksioner. Hele skolens formsprog tilskynder til undren, nysgerrighed

og læring hos brugerne. Det skal være nemt at lære!

Pædagogikken imødekommer både de hårde ´science fag´ og

de mere bløde humanistiske fag, da de kreative fag netop gør

det muligt at anvende de hårde fag innovativt i nye tværgående

sammenhænge. Der er tænkt i muligheder for at skabe sunde

og holdbare relationer børnene imellem i frikvarterene. Skolen

understøtter også elevernes behov for ´regression´ dvs. for at

samle psykisk energi op fx i små shelters eller sammen med en

god ven.

Pædagogikken bygger på hoved, hjerte og hånd. Dvs der arbejdes

med det kognitive, det affektive og det psykomotoriske, eller

det vidensmæssige, følelsesmæssige og det praktiske. Det er

ikke nok at vide noget eller at kunne noget – det handler også om

at gøre noget!.

HULEBYGGELEG

KLATRESKOVEN

RING RING


EE

HOPPE OVER PLANKER

BMX BANE

JORDBANE

HØJE BOMME

GRUSSTI

SPRING OVER BOMME

BALANCE

BOMME

MAVEØVELSER

500 M

MOTIONSSTI

FODBOLDBANE

7 MANDSFODBOLD

OG 2 X 5 MANDSFODBOLD

BYFÆLLEDEN

BALANCE-

BALANCE- C

BOMME BOMME

GRUSSTI

REBERBANEPARKEN

KROPS- KROPS-

HÆVNINGER

HÆVNINGER G

UD UUUD UD UDSIGT

MARIENLYST ÁLLE

20 CYKLER

270 CYKLER

GRØNT TAG

OVENLYS

UNDERVISNINGSBRO

TAGTERRASSE

GRØNT TAG

GRØNT TAG

OVENLYS

OVENLYS

TAGTERRASSE

OVENLYS

11

HÆNGE-UD-KØJER

OVENLYS

SOLCELLER

OVENLYS

PARCOUR

SKÆRM

BEPLANTNING

IDRÆTS-

PLADSEN

TAGTERRASSE

BEPLANTING

EKS. TRÆER

MUSIKTORVET

TAGTERRASSE

3

OVENLYS

BORDTENNIS

BEPLANTNING

OPGANG

FRA P-KÆLDER

PARKERING

40 CYKLER

OVERDÆKKET

UDEUNDERVISNING

4

STREETBASKET

RAMPE

TIL P-KÆLDER

SKATERKRATER

SCENEN

28 P-PLADSER

2 HC-PLADSER

HC

HC

OPSTRIBNING -NODESTRIBER

RAMPE

SCENE

UDSTILLINGSVÆG

HC

35 CYKLER

2

BOULDRING

VÆG

BOLDVÆG M. HULLER

SHARED SPACE

OPFINDERGÅRDEN

GROVKØKKEN

MARIENLYST ÁLLE

120 CYKLER

90 CYKLER

7

KOORDINATLEG

TERRASSEN

5

20 CYKLER

OVERDÆKKET

KISS N' RIDE

FARTDÆMPNING

1

6

LUNDEGADE

VÆGKLATRING

MED ALFABETGREB

BALANCELEG

BAGHAVEN

SKOV

50 METER LINEAL

BALANCELEG

JORDEN-ER-GIFTIG

10

8

BOLDSPIL

ALFABETHAVEN

FALDGUMMI BAKKE

KLATRELEG

HAVE

9

53 CYKLER

FARTDÆMPNING

N

Situationsplan 1:1000

00077

11


LANDSKAB OG UDEAREALER

12 00077

Kotering

Asfalt

Beton

Materialer

Faldgummi Grus

Trædæk

Tilgængelighed


Grafi k

Grønt

Brand

00077

13


BELYSNINGSPLAN

Belysningsplanen er et vigtigt stemningsskabende element på

torvene og pladserne. Valg og placering af armaturer er med til at

understrege en særlig stemning – fra hyggekrog til scene.

I Alfabethaven er pendler nedhængt i wires mellem husene og

danner et loft som er med til at skabe en mere intim og hyggelig

stemning der passer til skalaen og de mindre børn.

På scenen er placeret forskellige spots på master som både er

med til at understrege scenen og den åbne boldbane.

LYD OG LYSKUNST

Projektet rummer et potentiale for at arbejde med kunst i uderum

med særlig fokus på lyd og lys i udearealer.

Det kunne være integration af lyd i Musiktorvet som stemningsskabende

element. Det kunne være integration af højtalere i

Scenepladsen med et ’plug and play’ koncept hvor eleverne kan

afspille lyd fra deres mobile enheder.

Lysprojektet rummer også rig mulighed for at arbejde med kunstneriske

elementer. Det kunne være stemningsbelysning på

Idrætspladsen eller Musiktorvet. Et fokusområde kunne her være

den skiftende brug over døgnet - hvordan pladsen er belyst ved

aktivitet og hvordan den er afdæmpet når den ikke er i brug.

Tanken er at kunstprojekterne kunne have særligt fokus på stemning

og social interaktion mellem brugerne i byrummene. Belysning

har en stor betydning for menneskers adfærd og bør prioriteres

højt i projektudviklingen.

14 00077

Skaterkrater / Vandopsamling

Alfabethaven og terrassen

Baghaven Landskabstrappen

Idrætspladsen, Musiktorvet og Scenen

Alfabethaven og loungen


Belysning:

master

Belysning:

planforsænket

uplight

Belysning:

master

Belysning: pendler

Belysning: lave

armaturer

Belysning:

pendler

Lys og Lyd diagram

00077

15


LANDSKAB OG UDEAREALER

Scenepladsen foran mediateket er et centralt byrum og naturligt centrum

for skolen, hvor alle aldersgrupper og lærere mødes.

16 00077


Alfabethaven er et grønt, intimt og hyggeligt byrum med

bakker og pavilloner.

00077

17


LANDSKAB OG UDEAREALER

Musiktorvets terrasserende landskab danner en skulpturel amfi scene foran musikskolen

og vidensbyen. Betonbelægningen fl yder ned af bakken og bliver efterhånden til asfalt

18 00077


Musikskolen og vidensbyen åbner sig op mod Reberbaneparkens fi ne landskabsrum.

00077

19


LOMMEPLADSER

ALFABETHAVEN

20 00077

På skolegården i Alfabethaven er der et sjovt bakket legelandskab med bogstaver

på alle mulige måder. De store bogstaver bruges til at sidde på/i, andre

bogstaver anvendes som skærme og det komplette alfabet fremstår som en del

af gummibelægningen på bakkerne. Her kan børnene hoppe ord og navne, og

bogstaverne er oplagte til egne læringslege. Der etableres steder til klatreleg

og legeredskaber som opfordrer til balanceleg. Herudover vil asfalt fl ader også

indbyde til kridtleg i timer og i frikvarteret.

På arealet ud mod Lundegade etableres et skur, så rummet skaber naturlig afgræsning

for boldspil og holdspil.

I skolegården opstilles shelters, hvor børnene kan søge ly i leg og pause og der

skabes rum for nye sociale relationer. I forbindelse med legearealet etableres en

sandkasse med fl ere niveauer. Sandkassen er også et attraktivt legeelement, der

samtidigt er oplagt til læringslege med vand, mængder mm. Det belagte areal

anlægges med lavpunkter til vandpytter og afvandes i øvrigt hvor det er muligt

mod plantearealer. Der etableres forskellige små plantesamfund og biotoper.

Et par stykker fra 1.c

leder efter regnorme i baghaven

0.A ser på kompostbeholderens

glasside . Her kan de se at bunden

af komposten er blevet til muld

mens det øverste lag stadig er hele

blade..

BAGHAVEN

1.a hopper alle de S-ord de kan komme i

tanke om, ordene skriver de bagefter

med kridt på asfalten og tager billeder af

det, som de loader op til senere brug i

klassen.

Fra ALFABETHAVEN kommer man via PILESKOVEN til BAGHAVEN. Baghaven

er en mere naturpræget skolegård for hele indskolingen. Her etableres

en beplantning på en bund af grus med rodvenligt bærelag. Det sænkede

grusareal kantes med en azorbetrækant, små træbroer løber over arealet og

bruges i leg og til ophold. Grusarealet er konkavt og der etableres et lille grøfteforløb

i bunden for opsamling af vand. Bunden af grøften er støbt således,

at vandet kan bruges i undervisningen. Arealet kan også bruges til læring og

bevægelse, med spring fra sten til sten, man kan se på stenene hvor kommer

de, og fra hvilken stentype. Der er plantet tæt med bævreasp på arealet, aspen

er hurtigvoksende og solid, og bladende giver en tydelig lyd ved den mindste

blæst.


TERRASSEN

Fra indskolingen ledes børnene til SFO’en i bygning 5 via en 50 m

linealgang eller via ’120-ords rampen’. De mindste børn følges med

en voksen, og det er sjovt at fi nde på nye sætninger hver gang. Ud for

SFO’en er asfaltbelægningenen udsmykket med et koordinatsystem

med 1 m´s gridt. Prikkerne indbyder til leg, hop og bevægelse, og vil

derfor også være oplagt til læringslege. Træterrasser skyder sig ind på

torvet og giver plads for stille ophold ved borde. Arealet indgår også

som et brandredningsareal.

I PSC findes et IT servicecenter for al

digitalt apparatur, i-pads, bærbare,

hardware som software. Værkstedet

drives af en IT ansvarlig medarbejder

med hjælp fra de ældre elever.

I medierummet er der adgang til internet og

computerudstyr til videokonferencer. Her bliver

det muligt for en gruppe elever at kommunikere

med skoler i andre lande. En 6.klasse har

sammen med deres lærer beslutte sig til at

finde en klasse fra et andet land, som kan

kommunikere på engelsk.

Mediateket danner samarbejde med det nye

bibliotek i Kulturværftet. Biblioteket er bogcentral

for PSCén med daglige bogleverancer. Bibliotekspersonalet

udsender jævnligt analysearbejde,

som udføres af skolens elever i definerede

projektforløb.

Ude på idrætspladsen eksperimenterer en

gruppe SFO elever med at fremstille windsurfing

biler. Arealet er placeret så der er chance

for at vinden kommer ind i sejlene. Det glatte

lag er markeret med søjler i træ(røde/orange,

Danfoss Univers) for at signalere at specielle

aktiviteter forgår her.

SCENEN

Skolens hjerte og fælles samlingsareal er skolegården med scene og boldbane

mellem Teaterhus, Mediatek og Mellemtrin. Skolegården indrettes til

bevægelse og leg for især mellemtrinselever. Her etableres trampoliner og

legeudstyr, hvor mange børn kan lege samtidigt. Herudover genetableres en

friluftsscene samt et areal for boldspil. Et boldhegn med huller gør det sjovt

at spille bold op af væggen og endda at kaste gennem. På arealets bagside

etableres en rampe som sikrer handicapvenlig adgang videre i skoleforløbet.

Hegnet ind til naboerne beplantes eller udføres som en decideret grøn væg.

Det er hensigten at beplantningen vil medvirke til en akustisk regulering

af udearealet. Langs Mediateket udformes en ’by lounge’ med trædæk og

parasoller.

00077

21


LOMMEPLADSER

22 00077

OPFINDERGÅRDEN

Opfi ndergården er et udendørs eksperimentarium med plads til alle typer fag.

Skærme med kasser til udstilling inddeler skolerummet i mindre rum, som gør det

muligt at undervise i forskellige fag samtidigt og lave tværfaglige læringsforløb.

Der er plads til naturvidenskabelige og værkstedsorienterede projekter, lege og

forsøg med vand, sol luft mm. Ligesom der etableres et grovkøkken i forbindelse

med husgerning og en mulig salgsbod. Gården kan evt. helt afskærmes for udefrakommende.

Belægningen består af asfalt med trædæk og grusfelter, et bredt felt i midten med

anden belægning som klinker. Herpå kan etableres en tidslinje til brug i undervisningen,

linjerne etableres med forskellige stenarter som ligeledes kan brugs i

undervisningen.

På asfalten foran bygningen males formler. På hegnet ind mod naboerne opsættes

fuglekasser lavet af eleverne, fuglekasserne må gerne sidde tæt, og vil give en

sjov og farverig væg.

Musikskolen inddrager udskolingselever

til projekt omkring den årlige Musikfestival

på skolen, eleverne udarbejder

forslag til udsmyknings- og reklamekoncept

med modeller og 1:1 reproduktioner

lavet i Mediateket.

Under Musikbyen ligger en cykelcentral, som

fungerer til både elever og musikskolens brugere.

I tilknytning En gruppe drenge fra 9.klasse har på

frivillig basis etableret cykelværksted under

Musikbyen, og de har også får lov at arbejde

med deres knallerter her. Der er sejt altid at

kunne få pumpet og lappet cyklen på Skolen i

Bymidten fra dag til dag.

En 3.klasse har bygget både i værkstedet.

Bådene har solcelledrevne motorer, og der

holdes kapsejlads på platformen ved søen. Det

er lettere skyet, og eleverne er i tvivl om hvorvidt

solcellerne overhovedet virker i dag.

En gruppe 8.klasse elever arbejder med energi og

CO2 i klimaLABoratoriet. Eleverne arbejder med

elektricitet, solfangere, solceller, isolering og

forbrug. På skolen visualiseres energiforbruget på

LED tavle produceret af skolens solcellepark,

jordvarmefælles og solfangeranlæg. Klassens

daglige elforbrug analyseres, og besparelser iht til

forventet forbrug materialiseres på en klassekonto,

eleverne selv administrerer.parende. Caféen bruger

elevernes opskrifter, så projektet skaber værdi for

andre end eleverne.

MUSIKTORVET

Elever arbejder med urter og grøntsager i

det nye væksthus. Eleverne uddannes til

klimaambassadører, så de kan vise rundt

på skolen og fortælle om urban farming

og grønne forsøgsområder.

5.B arbejder med energi og CO2 i skolekøkkenet.

Eleverne udvikler nye typer mad

(f.eks. en klimaburger), som opfylder kriterier

som: smage godt, sælge godt, være CO2

besparende. Caféen bruger elevernes

opskrifter, så projektet skaber værdi for

andre end eleverne.

7.a besøger erhvervslivet i byen. Eleverne får

fremvist og forklaret produktionen og får indsigt i

hvilke udfordringer virksomheden står overfor.

Eleverne arbejder innovativt med virksomhedens

udfordringer i skolens værksteder og præsenterer

løsningsforslag til virksomhedens medarbejdere.

Fra Marienlyst Allé inviteres alle ind på skolens område via et markant

trappe- og rampeanlæg. Et anlæg som vil fungere som hænge-ud areal

for udskolings- og mellemtrinselever. Den eksisterende vej nedlægges

for at skabe sammenhængende fællesarealer mellem skolens bygninger.

Rampen udformes med respekt for kørestolsbrugere og evt. cykler.

Der etableres et mindre parcourområde i relation til anlægget, mens et

mere avanceret parcouranlæg kan etableres på byfælleden.

Musikskolen markeres med nodelinjer der grafi sk markerer ganglinjen og

hvor børnene kan skrive deres egen musik med noder med kridt.

Trappeanlægget forsættes på søsiden af bygningen. Her etableres ligeledes

et terrasseret forløb som sikrer udsyn fra skolens aula og direkte

forbindelse ned til søen. Trapper som opfordrer til ophold, ikke kun for

skolens elever, men også for alle andre brugere af parken.


IDRÆTSPLADSEN

Skolen og hallen samles om IDRÆTSPLADSEN, en stor aktiv

plads som efter lukning af gennemkørende trafi k, giver plads til

mange forskellige aktiviteter som boldspil, street basket, out door

fi tness, bordtennis, løb og leg.

Belægningen her er en stor samlende fl ade med opstribning og

markering af de forskellige sportsbaner, løbefelter og idrætsaktiviteter.

Belysning i fl aden og høje master gør også området særligt om

aftenen. Belægningen af in-situ støbt beton danner idrætspladsens

gulv, som hænger sammen med ’den grønne passage’, der som en

begrønnet betonterrassering løber ned gennem Multihallens bygninger

og forbinder skolen med Idrætsfælleden ovenfor.

På græsplænen hvor der er langt til forstyrrende

elementer, eksperimenterer en gruppe

elever med vandraketter. Der er konkurrence

om hvem der kan få raketten højest op.

Ved bålpladsen arbejder 4. klasse med raku brænding.

Den ældgamle japanske skik kan bruges i moderne

sammenhæng. Eleverne arbejder med dukketeater

og har fundet et stykke som de vil opføre. Hver

elev fremstiller i ler hovedet på en dukke. Lerhovederne

bliver brændt på bålet. Senere syr eleverne

dragter til hovederne og opfører deres dukketeaterstykke

på amfiteaterscenen

Der køres ræs på skolens nye

BMX bane. Banen er opbygget

af overskudsjord fra Multihallen,

og børnene har selv været med

til at planlægge banen på tegnebræt

og i model i Klub KREA.

Et par stykker fra 7. mødes efter

skole og spiller bordtennis foran

multihallen

BYFÆLLEDEN

6.b har idrætsundervisning med parkourløb

op og ned af landskabstrappen.

9.c’s projekt om klimaforandringer

udstilles i

udstillingsfoyeren.

Et 500 m’s motionsforløb starter foran hallen. Trappetrinene er oplagt til konditionstræning

og er første del af motionsruten. Oppe på Byfælleden forsætter

motionsstien som en grussti i varieret bredde. I tilknytning til stien etableres

forskellige muligheder for robuste idrætsredskaber; der er barrer til balanceleg

og styrketræning, ringe, stammer til at hoppe over og plinte til at ligge på eller

til at lave maveøvelser på. Motionsruten løber også op over den yderste del

af det nye bevægeterræn. Herfra er der en sublim udsigt til Sverige. Det nye

bevægeterræn er oplagt til brug for bmx-bane.

I forbindelse med de eksisterende fl otte høje træer mod nordvest kan etableres

en klatreskov, med professionel klatrebane højt oppe, der med professionel

bemanding kan indgå som udfl ugtsmål for bygens borgere i weekenden.

00077

23


BYGNINGSSTRATEGI

Der har været skole i mere en hundrede år i området og de smukke, røde teglstenshuse har en stærk historisk og æstetisk

værdi. Projektet fokuserer på at skabe et helhedsorienteret arkitektonisk greb, der kan afl æses som en samlet fortælling

om den sammensatte bygningsmasse af bygninger af både meget høj kulturarvs værdi og lavere kulturarvsværdi, i

forskellig skala rundt i bydelen.

Grebet tager stedets særegenhed i betragtning og inddrager:

Topologi og landskabelige karakteristika

Byens integration med skolen

Bygningernes arkitektoniske værdier og energimæssige udfordringer

En styrkelse af de indre rums kvalitet

En høj grad af miljø- og energioptimering i relation til bygningernes værdi

Arealoptimering via krydsprogrammering. Således udbygges kun det nødvendige areal, og bygningernes brugs

tider udvides fra dagstimer til aften og weekend.

Sammentænkt materialeholdning og designmanual

Vores bearbejdning af nye og gamle bygninger er baseret på studier af materialer, konstruktioner, bygningernes interne

relationer og ornamentik. Vi forudsætter arkitektonisk kvalitet som en ressource, man må værne om. En kulturarv vi er en

del af og som er en værdifuld ressource vi kontinuerligt skal udvikle med respekt.

Bygningerne i den ny Skole i Bymidten bearbejdes på 4 forskellige måder, opdelt i henhold til SAVE værdierne og de givne

kvaliteter i de eksisterende bygninger;

Arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdi

Konstruktive egenskaber.

Energimæssig tilstand

Transformations potentiale

24 00077

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

BYGNINGER MED

HØJ SAVE VÆRDI

NÆNSOM RUMLIG TRANSFORMATION

BYGNINGER UDEN SAVE VÆRDI

RADIKAL TRANSFORMATION

BYGNINGER UDEN SAVE VÆRDI

TOTAL TRANSFORMATION

DELVIS NEDBRYDNING,

GENANVENDELSE OG NYBYGGERI

NYBYGGERI

KONTEKSTUEL TILPASNING

9

BR 08

BR 10

BR 15

BR 20

KATEGORI 1: Bevaring

Save værdiI: HØJ

Konstruktivt potentiale: PLASTISK KONSTRUKTION

Energimæssige egenskaber: RINGE

Transfromationspotentiale: LILLE: MED RESPEKT

Ny energiramme: BR08


KATEGORI 2: Energirenovering

Save værdiI: INGEN

Konstruktivt potentiale: SØJLE DRAGER KONSTRUKTION

Energimæssige egenskaber: RINGE

Transfromationspotentiale: STORT: NYT UDTRYK

Ny energiramme: BR10

KATEGORI 3: Genbrug KATEGORI 3: Kontekstrelateret nybyggeri

Save værdiI: INGEN / LAV

Konstruktivt potentiale: INSITU STØBT BASE

Energimæssige egenskaber: RINGE

Transfromationspotentiale: STORT: CRADLE-TO- CRADLE

Ny energiramme: BR15

Save værdiI: -

Konstruktivt potentiale: FREMTIDSSIKREDE KONSTRUKTIONER

Energimæssige egenskaber: SELVFORSYNENDE& ENERGI PROD.

Transfromationspotentiale: STORT: STOR RUMLIG FLEKSIBILITET

Ny energiramme: BR20

00077

25


TRAFIK OG PARKERING

Lundegade bliver den primære trafi kgade, hvor forældre sætter

børn af ud for indskolingen. Det er samtidige en gade, hvor

børn ankommer til fods eller på cykel. Der etableres 30 bilparkeringspladser

i terræn på eksisterende p-plads ved Musikskolen

mod Lundegade, heraf 2 handicap parkeringspladser.Der kan

evt. etableres Kiss&Ride i form af parkeringsforbud hverdag kl.

7-9 på 4-5 pladser ved skolen nord for krydset ved P. Frandsens

Stræde.

Parkeringspladser på skolens niveau suppleres i de valgte løsninger

af parkering på Byfælleden. Her kan der skabes gode tilkørselsforhold

fra Møllegade, og den videre passage ned af den

store Idræts trappe sikrer en smuk ankomst til multihal og skole.

Arealet indgår samtidigt som brandvej til dele af hallen.

Parkeringsarealerne ved skolen og multihallen styres via dynamiske

parkeringshenvisninger for at sikre et godt fl ow gennem by

og skole. Parkeringsarealet på Byfælleden kan eventuelt være

lukket i dagtimerne for ikke at komme i konfl ikt med skolens brug

af arealet til idræt.

Marienlyst Allé lukkes for gennemkørsel. Strækningen ud for

multihallen ændres til lege- og opholdsgade, hvor kun varelevering

og brandkørsel tillades. Afspærringen af gaden arrangeres

med fysiske elementer, cykelstativer og pullerter, hvoraf et par er

oplukkelige. Strækningen indgår således direkte i skolens byrum.

Lukning for gennemkørsel i Marienlyst Allé vil dæmpe trafi kken

meget og gøre den sidste del af elevernes skolevej væsentlig

tryggere. Langt de fl este elever ankommer gående eller cyklende

via Marienlyst Allé.

CYKELPARKERING

Cykelparkering proportioneres i forhold til børnenes selvkørenhed,

- mellemtrinselever (ca. 50 %) og indskoling og udskoling

(ca. 50 %). De fl este cykelpladser placeres på Idrætspladsen /

Marienlyst Allé. Overdækkede pladser placeres i runde stativer

i forbindelse med udskolingen og på idrætspladsen, mens de

ved mellemtrin og indskolingen placeres ude langs bygningerne i

rækker.

Ved Faghuset etableres overdækket cykelparkering og under

Musikskolen skabes en attraktiv cykelcentral med elevdrevet

cykelværksted. Centralen tilegnes udskoling og musikskolens

eksterne brugere.

100 % TILGÆNGELIGHED

De forskellige gårde udformes med en tilgængelig rute, samtidigt

med at miljøer indrettes udfordrende med rumskabende terrænformationer

og -spring.

Alle eksisterende bygninger tilføres lift og tilgængelige adgangsforhold,

som sammen med de nye brugervenlige bygninger sikrer

komplet tilgængelighed på hele skolen.

26 00077

109 Pladser

24

2

50

FART DÆMPNING

FART DÆMPNING

Løsning A Løsning B

Der etableres nedkørsel til ny p-kælder langs multihallens sydlige

gavl. Udkørslen bliver vinkelret til Marienlyst Allé lige ved siden af

den lukkede del af gaden. Rampen bliver ét-sporet og må derfor

signalreguleres. P-kælder holdes indenfor multihallens geometri

og giver plads til 50 biler. På selve Idrætspladsen etableres

3 handikap parkeringspladser som fl exibelt kan anvendes til

Kiss&Ride.

28

2

3

KISS & RIDE

KISS & RIDE

KISS & RIDE

P-PLADS

109 Pladser

40

2

30

FART DÆMPNING

FART DÆMPNING

Jordbundsforholdene på parkeringspladsen ved den fremtidige

hal er meget forurenet og udgifter til en kælderkonstruktion er

store. Som alternativ til denne kælder, foreslår vi etablering

af parkering i konstruktion på nordsiden af Musikskolen langs

den eksisterende base, med direkte indkørsel fra Lundegade.

Parkeringshusets tag vil danne bund for opholdsterrasserne på

nordsiden af bygningen, og forventes at kunne etableres langt

mere økonomisk, idet der ikke skal etableres kælder, og jorden

forventeligt ikke er forurenet. Her vil kunne skabes plads til ca.

30 biler, Disse pladser, sammen med p-pladsen mod Lundegade,

suppleres af et tilsvarende større p-anlæg på Idrætsfælleden.

Det er vores vurdering, at parkering i konstruktion i stueplan er

mere brugervenlig end parkering i kælder. Derudover friholdes

Idrætspladsen for indkørsel ud over handicap parkering og

varelevering.

Vi vurderer, at disponeringen i Løsning B frigør et anlægsbeløb

på ca. 10 mill. kr. i forhold til Løsning A.

28

2

3

KISS & RIDE

4 KISS & RIDE

KISS & RIDE

P-PLADS


ETAPEPLAN

LØSNING A

Løsning A repræsenterer programmets udbygningsplan. I etape

2 genhuses 2. og 3. klasse midlertidigt i bygning 9 sammen med

0. og 1. klasse. Den fulde SFO udbygges med selvstændigt hus,

når Faghuset er færdigt.

Administration genhuses i bygning 6 mens PSC etableres.

LØSNING B

Løsning B repræsenterer en alternativ udbygningsplan, der muliggør

etablering af Faghus med naturvidenskabelige værksteder

allerede i etape 2 således at bygning 5 kan frigøres til SFOhus i

etape 3. Målet er hurtigt at færdigetablere udskolingens faglokaler

på Musiktorvet, så skolen hurtigst muligt kan tilbyde en attraktiv

udskoling og indskoling.

De to etapeløsninger er indregnet i vedlagte overslag.

1A

PARKERING

SAL

SAL

UDSKOLING

BIBLIOTEK

KLUB

IDRÆTSBYEN

PARKERING

MUSIKSKOLEN

VIDENSBYEN

1A 3A

1B

A

MUSIKTORV

GADE

3B

MELLEMTRIN/KLUB

INDSKOLING/SFO/SKOLEKØK

4

MEDIATEK

ADM/TANDLÆGE

BOGCENTRAL

ADM/TANDLÆGE

3

PROJEKTRUM/SUNDHED

IDRÆT/SUNDHED

SKOLEKØK, FAGLOKALER/ NATURVIDENSKAB

FAGLOKALER

TEATER

TEATER

2B

VÆRKSTED

(SFO)

EDB

INDSKOLING 0.-1.kl.

(INDSKOLING 0-3 kl.)

INDSKOLING 2.-3.KL

UDSKOLING

(SFO/ADM)

TUMLESAL

MELLEMTRIN GYMNASTIKSAL

4

SAMLET SFO

NATURVIDENSKAB

2A

ETAPEDIAGRAM / MIDLERTIDIG GEHUSNING

SIGNATURFORKLARING:

ETAPE

FREMTIDIG FUNKTION

(MIDLERTIDIG FUNKTION- UDGIFTSNETURAL)

NUVÆRENDE FUNKTION

1A

PARKERING

SAL

SAL

UDSKOLING

BIBLIOTEK

KLUB

IDRÆTSBYEN

PARKERING

MUSIKSKOLEN

VIDENSBYEN

1A 2

1B

B

MUSIKTORV

GADE

3

MELLEMTRIN/KLUB

INDSKOLING/SFO/SKOLEKØK

4

MEDIATEK

ADM/TANDLÆGE

BOGCENTRAL

ADM/TANDLÆGE

3

PROJEKTRUM/SUNDHED

IDRÆT/SUNDHED

SKOLEKØK, FAGLOKALER/ NATURVIDENSKAB

FAGLOKALER

TEATER

TEATER

4

VÆRKSTED

(SFO)

EDB

INDSKOLING 0.-1.kl.

(INDSKOLING 0-3 kl.)

INDSKOLING 2.-3.KL

UDSKOLING

(SFO/ADM)

TUMLESAL

MELLEMTRIN GYMNASTIKSAL

3

SAMLET SFO

NATURVIDENSKAB

ETAPEDIAGRAM / MIDLERTIDIG GEHUSNING

SIGNATURFORKLARING:

ETAPE

FREMTIDIG FUNKTION

(MIDLERTIDIG FUNKTION- UDGIFTSNETURAL)

NUVÆRENDE FUNKTION

2

00077

27


UDVIDELSE MED ET 4. SPOR

Det er vores vurdering, at skolen har arealmæssigt potentiale for

udvidelse til 4. spor uden behov for større udbygningskrav. Med

et fremtidigt elev- og lærerantal på 1200 er der i nærværende

forslag ca.10 m2 pr. person brutto, når Musikskolen fraregnes,

inden en given udbygning. En udbygning vil maksimalt udgøre

ca.1000 m2 svarende til 10 klasser, som fordeles jævnt ud ved

de enkelte skolehuse:

De 2 skolehuse i Læringsbyen kan udvides med hver sin gavlbygning,

repræsenterende en base på hver etage. Herved bevares

muligheden for en horisontal organisering af årgange.

Fællesarealer vurderes at kunne indeholde den øgede elevmængde

med udgangspunkt i multianvendelig indretning af de

store baserum. Derudover kan begge bygninger fungere som

afl astning for en større SFO, lige så vel som SFO, Natur & teknikhus,

Tumlesal og værksteder vil fungere som afl astning for

baserne.

I Kundskabsbyen kan dele af fællesarealerne på etagerne inddrages

til 4.spors baser, og der kan laves mobile indretninger,

således at baser/fællesareal dobbeltudnyttes. Dette gælder også

for Vidensbyen.

Derudover vil de generelle undervisningsskemaer for både Vidensby

og Kundskabsby medføre, at der hele tiden er min. 2

klasser fra hver bydel i faghuset, udover de elevgrupper, der har

musikundervisning, idræt, er i PSC eller på tur / i projektværkstedsforløb.

Der kan dog bygges ud opefter på begge skolehuse.

Administrationen vil forblive uændret i størrelse, mens intensiteten

i medarbejderloungen vil øges. Her kan det fælles forberedelsesrum

inddrages, idet der stadig fi ndes store arealer til lærerforberedelse

i de enkelte bygninger.

Konklusionen er, at skolen fremstår arealmæssigt bæredygtig

i sin grundstruktur, og meget fl eksibel i forhold til et varierende

spor antal, uden at kommunen skal planlægge yderligere store

investeringer i fremtiden.

28 00077

1

1

2

2


EN BÆREDYGTIG BYDEL

Masterplanen tager afsæt i en overordnet klimaplan for bydelen.

Den blå plan - regnvandshåndtering

Det markante terrænfald udnyttes til at lede og styre regnvand

til lavpunktet af skolens areal, hvor der tidligere har ligget en

sø. Søen genfortolkes som et rekreativt forsinkelsesbassin, der

i dagligdagen fungerer som skaterkrater. Ved styrtregn vil området

transformeres til en rindende fl od af regnvand, der skaber

opmærksomhed på vandproblematikken på en pædagogisk og

smuk måde. Vandmængder og tryk kan måles og anvendes i undervisningen

i KlimaLAB’et ved siden af. På denne bygnings gavl

etableres et vertikalt vandrensningsanlæg, som skaber mulighed

for genanvendelse af regnvand i pædagogisk øjemed.

Den grønne plan – LAR på tagene

Nye fl ade tage udføres grønne. Fortætningen af byer har konsekvenser

for afl edning af regnvand, biofaktor og CO2 produktion.

Ved at etablere grønne tage på alle nye bygninger, forøges den

nuværende biofaktor i området, tagene optager CO2, og regnvandet

sinkes, eller optages helt af tagvegetationen for at indgå

i den naturlige cyklus og synke mod grundvandet i stedet for at

belaste kloakkerne og afl edes til spildevand. Derudover kan de

fl este tagfl ader ses fra Byfælleden.

Egen energiproduktion

Hallens store tag udnyttes til energiproduktion, suppleret af de

nye tagkonstruktioner på bygning 2 og 5. Bygninger udføres

med solceller i det omfang, det er rentabelt og visuelt ønskeligt.

Eksisterende tegl- og skifertage bevares. På Byfælledens store

ubefæstede areal nedlægges jordvarmeslanger. Herved bliver

den nye storebror i bydelen, Multihallen, et energifyrtårn med

egenproduktion af varmt vand til vask, bad, opvarmning samt

elektricitet til belysning, apparater og ventilation.

Bydelens energiforbrug og energiproduktion registreres og monitoreres

til gavn for både brugere og borgere. Mest centralt for

bydelen bliver muligheden for læring omkring- og påvirkning af

sit energiforbrug, ogden direkte motiveringn til energibesparende

foranstaltninger.

Blå plan

Grøn plan

KLIMALAB

FORSINKELSESBASSIN

00077

29


DELPROJEKT 2

MULTIHAL OG CAFÉ


32 00077


HELSINGØR MULTIHAL

- En ny attraktion for hele Helsingør

Helsingør Multihus er en helt ny attraktion i Helsingør. Det

er hele byens hus som skaber rammer for nye aktiviteter

– store som små. Her er mulighed for at afholde store begivenheder

i Helsingør, lige fra koncerter til håndboldturneringer.

Og her er mange nye faciliteter til forskellige typer

forenings- og uorganiseret sport.

Det er Helsingør Multihus integrerede passage til Byfælleden,

der forbinder sportsbanerne til resten af skolen i et

åbent og legende terrasselandskab hen over husets tage.

På tagene er der pladser med udsigt over Øresund, grønne

terrasser og en solcellepark.

00077

33


MULTIHAL

34 00077

Multihal

MULTIHALLEN OG STEDET

?

Andet

program

Hvordan kan vi bedst muligt placere den store hal med internationale håndboldbanemål

og de mange ekstra faciliteter med mest muligt hensyn til naboer,

forbindelse til sportsbanerne, hensyn til teknik og økonomi og samtidig skabe

et spændende og inspirerende hus? Multihallen og de øvrige faciliteter ville i en

simpel form fylde hele grunden ud og blokere for en åben og tydelig forbindelse.

ET HUS DER FORBINDER

Vi foreslår et hus der forbinder Byfælleden og resten af skolen med et simpelt

og imødekommende landskabeligt, og offentligt tilgængeligt greb. Det gør fl ere

vigtige ting på én gang;

Det åbner Byfælleden op for resten af byen, det giver huset en menneskelig

skala der respekterer omgivelserne, det skaber en synlig og nem forbindelse fra

skolen til sportsbanerne uden gene for naboer.


MANGE HUSE I ÉT

Multihal

Udstillings foyer

Idrætshus

Klub cafe

Helsingør Multihal er mange huse i ét. Det kan både fungere som 4 selvstændige

huse med hver sin funktion og ét samlet hus alt efter behov. Cafehuset ligger på

idrætspladsen med mulighed for udendørs møblering og aktiviteter, tæt ved Klub

Krea. Idrætshuset med omklædning ligger ved Byfælleden, så de kan bruges sammen.

Den store multihal ligger i gadeplan ud til den nye Idrætsplads og har tættest

forbindelse med resten af byen og skolens nye hovedingang.

ÉT FLEKSIBELT HUS

Fordeling

Husets udformning gør det meget fl eksibelt. De fi re huse er forbundet af et centralt lounge-

og caféområde med indgang fra Idrætspladsen. Caféhuset, den store multihal, udstillingsfoyeren

og idrætshuset har mulighed for egen indgang og kan på den måde bruges enten

for sig selv eller i sammenhæng med resten af huset efter behov.

00077

35


MULTIHAL

ET ÅBENT, IMØDEKOMMENDE OG LEGENDE HUS

Husets organisering er klar, fl eksibel og funktionel. Kompositionen

er åben, imødekommende og legesyg. Huset er både umiddelbart,

praktisk og overraskende på samme tid.

Det grundlæggende greb binder Byfælledens friarealer direkte

sammen med resten af området med en landskabelig trappe.

Landskabstrappen er udført som en terrasserende bakkedal der

bugter sig ned gennem husene.

Den har en ’slow’ og en ’fast’ rute. Den hurtige vej er en trappe

direkte fra Idrætsplads til Byfælled. Den langsomme rute er en

parkour lignende tur med masser af sjove og udfordrende bevægelser.

Landskabstrappen går fra by til landskab. Ved Idrætspladsen

danner det nederste af landskabet en urban amfi trappe , mens

den i overgang til Byfælleden bliver mere og mere grøn.

36 00077


00077

37


MATERIALER

Den dobbelthøje sal på 1. etage er et lyst og varmt rum med trægulv og siddenicher.

Der er mulighed for både at åbne rummet op med masser af dagslys og

kig – eller afskærme det med gardiner.

38 00077


Billedet viser et kig ind til den store multisal fra lounge og fordelingsområdet.

Multihallen er en fl eksibel hal dimensioneret til at kunne rumme en håndboldbane

efter internationale dimensioner. Til højre i hallen ses depoter med balkon

og tribune.

00077

39


MULTIHAL

Stueplan 1:200

HOVEDDISPONERING OG FLOW

Multihallen ligger i niveau med idrætspladsen. Den kan åbnes op

mod pladsen med store porte som også fungerer som adgang for

større sceneudstyr m.v. der kan afl æsses direkte i hallen.

Udstillingshuset rummer mulighed for fl ere former for brug. I dagligdagen

er den vindfang for hele huset. Den rummer et fl eksibelt

rum som kan bruges som foyer til multihal ved events eller opvarmningsrum

for sportsfolk m.m. Den kan også bruges til udstillingsbygning

med egen adgang fra idrætspladsen.

Klubcaféen har sit eget hus i direkte sammenhæng med lounge

og fordelingsrum. Det kan lukkes helt af fra det resterende hus

og bruges separat med egen indgang fra idrætsplads hvis nødvendigt.

Klubcaféhuset rummer et produktionskøkken med egen

vareindlevering direkte og niveaufri adgang fra afsætningsareal

ved idrætspladsen.

De øvrige haller og omklædningsrum ligger i Idrætshuset som

også forbinder lounge og fordelingsareal med udgang på 2. sal

ved byfælleden.

TILGÆNGELIGHED

Multihallen, udstillingsfoyer og Klubcafé har niveaufri adgang fra

idrætspladsen. Al fl ow inden i huset er baseret på universelt design

så der er komfortabel og samme adgang til alle væsentlige

faciliteter for handicappede såvel som for øvrige brugere.

Elevator og trappe i forbindelse med fordelingsrum forbinder alle

etager og giver mulighed for at svagt gående eller kørestolsbrugere

kan komme til alle faciliteter i huset niveaufrit, med adgang

både fra idrætspladen og fra byfælleden.

Der er både omklædningsfaciliteter i niveau med sportsarealer

på byfælleden (2.sal) og i niveau med den store Multihal (stueetage).

Handicap venlige omklædningsrum samt familie og afskærmede

rum ligger nærmest adgang til multihal og indgang. Al fl ow mellem

disse foregår på samme niveau.

40 00077

SAMMENHÆNG MED KONTEKST

Husets organisering i fi re volumener forbundet af et loungeområde

giver både en klar fl eksibilitet og nedskalering af hele byggeriet.

Det tillader at møde villaernes skala langs Marienlyst Allé

hvor byggeriet blot fremstår i én etage og indbygget i bakken. I

kig fra skolens hjerte ved Scenepladsen og helt nede fra Opfi ndergården

kan man se Idrætstrappens forbindelse hele vejen op

til Bbyfælleden.

På den måde fremstår den store Multihal som et urbant hus med

mange muligheder, tilpasset konteksten i forhold til nedskaleringen

i mødet med naboer og byskole.


NN

PORT

DEPOT - 47.5 M2

BASKET

BELYSNING: MASTER

DEPOT - 50.5 M2

OPGANG FRA P-KÆLDER

MULTISAL

966 M2

BORDTENNIS

Familierum

8.5 M2

DEPOT - 27.5 M2

TEKNIK

18 m2

Familierum

8.5 M2

OMKLÆDNING

25.5 M2

75 M2 foyer, lounge, udstillingsrum

kan åbnes mod byrum og sal

OMKLÆDNING

45 M2

OMKLÆDNING

45 M2

RENG.

8 M2

OMKLÆDNING

25.5 M2

RENG.

13.5 M2

GARDEROBE

OMKLÆDNING

43.5 M2

OMKLÆDNING

43.5 M2

LOUNGE /

BORDFODBOLD

CAFÈOMRÅDE

INFOTAVLE

VINDFANG

18M2

OVENLYS

BÆNK

OVENLYS

AMFITRAPPEN

INDGANG

BILLARD

TEKNIK

37 m2

97 M2 KLUBCAFÉ

MØDE

20 M2

KONTOR

26 M2

MØDE

24 M2

FORENING

37 M2

DEPOT

TERRASSEN

MEDARB.

18 M2

FRYS

KØL

PRODUKTIONS

KØKKEN

75 M2

DEPOT

VARELEVERING /

PERSONALEINDGANG

00077

41


MULTIHAL

+01 1:200

Idrætstrappen fortsætter henover lounge- og fordelingsareal med

ovenlys der giver mulighed for sjove kig ned i huset. Fra Idrætsstrappen

er der en yderligere adgang til idrætshuset på 1. salen.

På 1. salen er foreslået to fl eksible sale – en dansesal/gymnastiksal

og en kamsportssal. Der er adgang til depoter direkte fra

hver sal, som sikrer at de forskellige brugere kan have udstyr

afl åst og let tilgængeligt.

Hovedtrappen er et generøst rum med hyggekroge, så der er

plads til at mødes og vente på at træningen går i gang. Her

er plads til at større grupper af brugere krydser hinanden uden

besvær. Fra fordelingsarealet er der også adgang til den store

balkon og tribune i multihallen.

Fra Idrætstrappen er der adgang til den store tagterrasse ovenpå

Caféhuset.

42 00077


NN

BALKON

TRIBUNE

MULTISAL

966 M2

SAL

180 M2

DANSESAL /

GYMNASTIKSAL

SPEJLVÆG

PAUSE

DEPOT

23 M2

OVENLYS

SPEJLVÆG

HYGGEKROG

INDGANG

1. SAL

SAL

112 M2

KAMPSPORTSAL

TAGTERRASSEN

GRØNT TAG

00077

43


MULTIHAL

+02 1:200

2. salen har direkte adgang til sports- og friarealerne på Byfælleden.

Herved skabes tryghed omkring Byfælleden efter skolens

lukketid. 2.salen rummer både omklædningsfaciliteter og to mindre

sale- Yogasalen og et fi tness/kropseksperimentarium.

Yogasalen har yderligere mulighed for at åbnes mod friarealerne

for mere fl eksibel anvendelse på varme dage. Der er mulighed

for enten at have kig mellem etagerne eller blænde af med gardiner.

På tagfl aden over multihallen ses solcelleparken samt ovenlys

langs hele multihallens perimeter

44 00077


NN

OVENLYS

SOLCELLER

DOBBELTHØLT

116 M2

SAL

64 M2

YOGASAL

RIBBEVÆG

SAL

72 M2

OVENLYS

PAUSE

HYGGEKROG

FITNESS/

KROPSEKSPERIMENTARIUM

DEPOT

8.5 M2

INDGANG

OMKLÆDNING

22.5 M2

OMKLÆDNING

22.5 M2

TAGTERRASSEN

GRØNT TAG

00077

45


MULTIHAL

1:100 planudsnit

46 00077


NN

BALKON

MULTIHAL

DANSESAL

KAMPSPORTSSAL

PAUSERUM

LANDSKABSTRAPPEN

AMFI TRAPPE

TERRASSE

00077

47


MULTIHAL

Snit 1:200

SNIT AA

1:200

48 00077

TAGTERRASSEN

FORENING WC WC

OVENLYS

LOUNGE/

CAFÉOMRÅDE

SOLCELLER

OVENLYS OVENLYS

FOLDEVÆG

PARKERING

MULTISAL

PORT


BYFÆLLEDEN

UDENDØRS YOGA

YOGASAL

OMKLÆDNING

GRØNT TAG

SAL 1

DANSESAL /

GGYMNASTIKSAL

OMKLÆDNING IN

OMKLÆDNING

FITNESS/ T S

KROPS- R -

EKSPERIMENT

K R N NTA N ARIUM UM

PAUSE A E

BALKON B

SOLCELLER

MULTISAL

PARKERING

OVENLYS

A

UDSTILLING

STREET BASKET

BORDTENNIS S

B

IDRÆTSPLADSEN

B

C

C

A

BALANCEBANE

SNIT BB

1:200

00077

49


MULTIHAL

Snit og nord/vest facade

50 00077


OVENLYS

FORDELINGSRUM

TEKNIK

SNIT CC 1:100

00077

51


FACADER

Facaderne udføres med perforerede anodiserede tyndplader i

en gylden og varm tone. Perforeringen giver et lysmæssig spilt

og tilføjer en fi nmasket detaljerigdom. Den gyldenvarme tone er

tænkt i samspil med den dominerende røde teglsten, og hvor

metalpladens materialitet står i kontrast giver tonen et afdæmpet

udtryk i samspil med teglen. Pladen er bukket i trapezform for

yderlige lys/skygge spil langs facaderne. Husets primærformer

står både rent og klart aftegnet og samtidig med en lysmæssig

dybde og detaljerigdom.

52 00077

BMX

Fodbold


Port Foyer

Omklædning Sal

Landskabstrappen Café

Facade mod Idrætspladsen 1:200

Facade mod byfælleden 1:200

00077

53


BÆREDYGTIGHED

SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Helsingør Multihal er et bæredygtigt hus både socialt og miljømæssigt.

Det giver Helsingør en nyt socialt mødested i byen og

forbinder Skolen i Bymidten med resten af Helsingør i et generøst

rum.

Lukningen af MarienlystAllé ud for Multihallen giver hele Helsingør

et nyt torv. Det nye torv er en Idrætsplads som både kan bruges

som et åbent og fl eksibelt torv eller man kan spille forskellige

former for streetsport eller bruge balancebanen.

Multihallens landskabelige tag åbner Byfælleden op for hele

Helsingør. Et stort attraktiv grønt bynært areal, der i dag er gemt

væk.

BÆREDYGTIGHED

Multihallen gøres ’energineutral’ ved at overholde BR2020. Dette

opnås bl.a. ved etablering af eget jordvarmeanlæg på Byfælleden

til fuld dækning af multihallens energiforbrug til både opvarmning

og varmt brugsvand. På hallens tag etableres en stor solcellemark

til dækning af hallens elforbrug.

Hermed bliver hallen en katalysator af energi og bevægelse på

fl ere niveauer.

Jordvarmeanlæg

Med udgangspunkt i et opvarmet areal på ca. 3.300 m2 skønnes

et fremtidigt energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i

Multihallen på omkring 100.000 kWh pr. år.

For at dække dette behov skal der etableres ca. 3.000 m jordvarmeslanger

svarende til et areal på ca. 5.000 m2. Arealet synliggøres

som markering på Idrætsfælleden. Anlægssummen udgør

ca. 1.6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 10 år.

Solcellemark

Med udgangspunkt i et etageareal på ca. 3.300 m2 skønnes et

fremtidigt el-forbrug i Multihallen at være på omkring 80.000 kWh

pr. år svarende til ca. 90 kWp. For at kunne dække dette behov

skal der etableres ca. 600 m2 solceller. Dette kræver en plan

fl ade på ca. 1200 m2 svarende til multihallens tag, og koster ca.

1,6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 8 år.

Ved fraregning af traditionelt varmeforsyningsanlæg vil merudgifterne

til jordvarme og solcellemark i forhold til vedlagte anlægsopgørelse

udgøre ca. 1,6 mio. kr.

54 00077


TEKNIK OG KONSTRUKTIONER

Byggeriet opføres som et klassisk betonelement byggeri med

stabiliserende betonvægge.

Alle dæk udføres som skivekonstruktioner af huldæk og i hallen

af TTD dæk. Dvs. alle vandrette kræfter føres vha. skivevirkning

i dækkene til de stabiliserende vægge, som ligeledes ved skivevirkning

føres til fundamenterne. Det forudsættes hallen kan

funderes direkte.

ET SKALÉRBART PROJEKT

Konceptet er skalerbart i forhold til en kommende brugerproces.

Disponeringen gør det nemt at skalere funktioner og antal kvm i

en fremtidg bruger- og økonomiproces, bl.a. i forb. med størrelser

af den store Multihal samt øvrige funktioner.

00077

55


56 00077


DELPROJEKT 3

MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

00077

57


58 00077


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Det gamle bibliotek og den attraktive grund ved Reberbaneparken

udgør et spændende udgangspunkt for de fremtidige

funktioner i området. Vi udfordrer anlæggets historie i

ønsket om i højere grad at integrere området med bydelen,

skabe identitet, tilbyde eleverne attraktive udearealer og forbedre

tilgængeligheden for både skolens og byens brugere.

Vidensbyen bliver en helt ny type udskoling med plads til

eksperimenterende elevgrupperinger, open-offi ce indretning,

projektrum, avanceret IT teknologi og dynamiske samlingsrum.

Skolen er opbygget som en moderne arbejdsplads, og

eleverne/lærerne har mulighed for at præge og forme deres

bygning i henhold til tidens ønsker og behov.

Musikskolen er Helsingørs Skt. Annæ. En skole af musik er

en stærk fremtidsvision. Samtidigt har Musikskolen allerede

en stærk tradition, der fra dag 1 sikrer et nuanceret og inspirerende

undervisningsmiljø. Musikskolen er bygget op omkring

attraktive fællesarealer med direkte udgang til terrasser

mod søen. Alle undervisningslokaler har god udsigt, og især

de 3 musiksale har særligt høje kvaliteter i henhold til omgivelserne.

Ventearealer udformes som hyggelige loungeområder

med mulighed for lydkupler, der sluger lyd og derved

tillader at man øver på sit instrument. Musikken kan fl yde frit

mellem ude og inde.

00077

59


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

60 00077

EKSISTERENDE

STUEETAGE I

BYGNING 11

Kulturarven og de arkitektoniske kvaliteter i det nuværende bibliotek indgår som byggestenene

for den nye bydel. Den pladsstøbte kælder/stueetage danner fundament for

en ny og fremtidssikret overbygning.

SKOLEGÅRD

NY NATURPASSAGE

Stueetagen gennemskæres centralt for at skabe en intens forbindelse mellem skolen

og søen. Denne ’blå naturpassage’ kan i princippet anvendes af alle, og ved særlige arrangementer

kan den skærmende glasfacade skydes helt til side. I dagligdagen udgør

passagen et forrygende rum med direkte visuel forbindelse mellem søen og skolens

indre gårde.


UDSKOLING

MUSIKSKOLE

Med afsæt i den fælles base, etableres 2 afl æselige bygningsenheder for henholdsvis

Udskolingshus og Musikskole. De 2 huse fremstår som relaterede, og

dog individuelle sfærer med hver deres ydre og indre kvaliteter. De to huse specialiseres

til deres respektive funktioner og lydkrav, som teknisk set er meget forskellige.

MULTIHALLEN

SKOLEN

VIDENSBY

Udskolingshuset tilkobles Idrætspladsen med egen overdækket indgang i samme

placering som bibliotekets nuværende hovedindgang. Udskolingen ligger i tæt kontakt

til Klubben, Caféen, Faghuset, Multihallen og Mediateket, med mulighed for

godt udsyn til alle sider.

Musikskolen henvender sig mere synligt mod byen, med indkørsel og parkering fra

Lundegade og stor central hovedindgang fra det nye Musiktorv. Det er vigtigt at alle

brugere af Musikskolen kan afl æse skolens faciliteter, der her ligger særligt hensigtsmæssigt

i forhold til at pakke udstyr til ud-af-huset arrangementer.

MUSIKBY

BYEN

3 m

3 m

6 m

Den blå naturpassage defi nerer en dobbelthøj aula, der henvender sig til hele skolen

som en unik fælles facilitet med udsigt til by og sø. Aulaen suppleres af yderligere

2 let-tilgængelige koncertsale. Bygningskonceptet med 2 huse muliggør, at

henholdsvis undervisnings- og musikfaciliteter frit kan udføres med de optimale

rumhøjder.

UDSKOLINGENS HJERTERUM

AULA

5,5 m

7 m

MUSIKSKOLENS HJERTERM

Aulaen udgør ´broen´ mellem Udskoling og Musikskole. Den kan fungere 1)isoleret,

2)sammen med Vidensbyen, 3)sammen med Musikbyen eller 4samlende for begge.

Udskoling og Musikskole organiseres omkring hver sit centrale og samlende

hjerterum/læringstrappe.

4 m

3 m

2,5 m

00077

61


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Niveau 0 1:200

FLOW

Vidensby og Musikskole kan entreres fra 4 sider. Herved nedbrydes

afstande til de tilknyttede parkeringsfaciliteter. Det skal

være muligt for skolens øvrige bruger let at passere aulaen for at

komme til søen, og det skal være muligt at åbne de to glasfacader

op ved særlige lejligheder som sommerkoncert, skolefest o.l.

Vidensbyen placeres med direkte kik til klubbens og multihallens

faciliteter, samt med let adgang til udemiljøer for basket, hocket,

skate, out door fi tness, bordtennis o.l.

Ved at etablere en ny indgang på nordsiden af bygning 2 (det nye

fag- og sciencehus) skabes kort afstand mellem udskolingsbaser

og fagværksteder.

Skolens øvrige elever kan gå direkte ind i Musikskolen via aulaen,

og de 2 musikundervisningsbaser for klasseundervisning

placeres i direkte relation hertil for et sikre et entydigt fl ow for

skolens yngre elever.

62 00077


NN

a

a

00077

63

b


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Niveau 1 1:200

DISPONERING

Vidensbyen er udformet som en åben plan i 2 etager med 3 fællesområder

til de 3 klassetrin. Udvidelse til 4. spor kan ske indenfor

strukturen, alternativt ved at bygge ovenpå.

Fællesområder orienteres henholdsvis mod Idrætspladsen og

mod søen, og de store taghaver sikrer eleverne private faciliteter

med udsyn og overblik. Den øverste terrasse kan endda møbleres

mere løst og motiverende, da adgang hertil kan kontrolleres,

således at udeundervisning og ophold kan specialiseres yderligere

m. parasoller, hængekøjer, samlingsplateauer og gruppemøbler.

Den nuværende bibliotekssal bevares som koncertsal i omfang

og størrelse med den smukke udsigt over søen og de nye Musikskolefaciliteter

bygges op med udgangspunkt i dens forskudte

planer. En ny stor elevator sikrer tilgængelighed til alle niveauer.

Koncertsalen indgår sammen med aula og en ny orkestersal som

3 professionelle koncertrum med unikke udsigtsforhold, ekstraordinær

god rumhøjde og interne visuelle forbindelser samt optimale

og individuelt varierede akustiske forhold.

Musikhuset disponeres med undervisningsfaciliteter for skolen

på niveau 1; musikundervisningslokaler samt musikteori i nær

tilknytning til det fælles aularum. Omkring musikhusets fællesrum

etableres de mindre øvelokaler samt musikundervisning for grupper.

Musikskolens ledelse og medarbejdere har kontor på hjørnet

af bygningen synligt ved ankomsten fra Lundegade.

På niveau 2 etableres de større musikøverum, så som tromme

undervisning og rytmiske undervisningslokaler, alle med ekstra

rumhøjde på 4 m.

På niveau 0 etableres gruppeøverum til rytmisk musik med direkte

indgang fra Musiktorvet.

64 00077


NN

VIDENSBY MUSIKSKOLE

00077

65


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Niveau 2 1:200

RUM OG INDRETNING

Vidensbyen udvikles med udgangspunkt i sit elevsegment, cool

og fremtidsorienteret. Et miljø, der fordrer til nye læringsformer,

og som nemt kan tilpasses fremtidens ukendte behov. Og et miljø

der kunne tage udgangspunkt i en brainstorm med elever/lærere i

forhold til specifi kke funktions- og indretningsønsker.

Det er vigtigt at eleverne oplever huset som et særligt sted, som

en ’bro’ mellem barndom og det voksne liv, et hus, der kan ruste,

modne, motivere og klæde på til det forestående spring ud i den

store verden.

Et miljø der kan tilbyde globalitet, entrerprenørship, mediekonferencefaciliteter,

åbne sammenhænge, designkvalitet, samtalekøkken,

sofamiljøer, displayvægge, vægge der kan skrives på,

justerbar belysning, audiovisuelt gear og showroom. Her kan man

altid fi nde en mikrofon og en scene at stå på! Samt en niche at

´putte´sig i når det er påtrængende.

Musikbyen bliver til gengæld tildelt det særlige fokus, at de enkelte

rum specialdesignes til lyd, at kravene til større rumhøjder

kan indfries, at lydtransport mellem rum kan løses specifi kt og at

brugerne kan nyde fællesområderne og i øvrigt håndtere deres

musikudstyr under mere kontrollerede rammer.

De individuelle øverum ligger som en reolvæg omkring det store

trapperum for at intensivere fornemmelsen af musikliv bag dørene.

Ved at adskille de to områder teknisk og rumligt, mener vi at

kunne tilbyde et kvalitetslag udover det, udbyder efterspørger.

Det fysiske koblingsled, aulaen, de fælles taghaver, gode visuelle

forbindelser og fælles ’kælderfaciliteter’ sikrer synergi og oplevelsen

af sameksistens. Institutionerne er frie til at sammentænke

og samarbejde, men de har også muligheden for at vælge fra og

være sig selv. Ved skolefesten afl ukkes Musikskolen helt, ved

forårskoncerten åbnes alt op som et stort performance landskab i

3 etager.

66 00077


NN

00077

67


ENTREPRENØRSHIP

Vidensbyen og Musikskolen vil, i samspil med den øvrige skole,

skabe en åben platform for Innovation og Entreprenørshipbaseret

projektforløb med eksterne samarbejdspartenere. Aulaen er et

eksempel på en sådan platform.

Entreprenørship projekter bygger på konkrete opdrag fra eksterne

partnere, hvor der gennem en række processer sluttes

med nogle konkrete løsningsforslag til reelle problemer. d.v.s.

projektforløb, hvor elever stilles opgaver af bl.a. det omgivende

erhvervsliv. Entreprenørshipbaserede undervisningsforløb er

’action-learning’ fremfor traditionel tavle undervisning. Innovation

i skolen giver mulighed for at rumme de elever der er udadrettet

og dynamiske i deres læringsbehov.

Et andet projektbaseret undervisningsforløb er ’Mantle of the

68 00077

Expert’, der bl.a. tager udgangspunkt i at en gruppe/klasse er

et fi rma i en given periode med konstruerede input, opgaver og

udfordringer fra lærer eller eksterne bidragsydere.

I Skolen i Bymidten er forholdene gunstige for etablering af eksperimenterende

værksteder og udefra stillede opgaver grundet

skolens nærhed til lokalsamfundet: Akvariet, Kronborg, Kulturværftet,

Søfartsmuseet, Musikskolen, den nye Multihal, Sverigesfærgerne,

foreningsliv, handelsstand, turisme, lokale håndværkere

hvorved skolen integreres med det omgivende byliv,

erhvervsliv og kulturliv.

Et særligt ’entreprenant’ lokale etableres i Vidnesbyens base i

direkte nærhed til Aula og det fælles centrale Musiktorv, som står

til rådighed for virksomheder med interesse for at indgå i projekt-

baseret udviklingsforløb. Her kunne alternativt også oprettes en

musikbutik med køb og salg af brugte musikinstrumenter.

Entreprenørship/innovation i skolen er en mulighed for at give

læringen en konkret og motiverende værdi hos eleverne. Det skal

med de nye faciliteter være muligt at bevare lysten til og ønsket

om at lære mere, hos en elevgruppe, der i den traditionelle skole

typisk virker svært forstyrrende og svære at rumme.


LANDSKAB

Vidensbyen tildeles en række udearealer i form af de overdækkede

balkoner ud for hver base, egen taghave med suveræn udsigt,

direkte adgang til søen, fl ere udendørs trappeanlæg og den store

fælles tagterrasse med udsyn til skolens øvrige bygninger, som

deles med Musikskolen. Det er ambitionen, at man også i udskolingsårene

får lyst til at fl ytte undervisningen udenfor.

Sammen med den nye, og lydmæssigt specialiserede bygning,

har Musikskolen et væld af udendørs faciliteter fra de store terrasser

med søudsigt, til amfi trappen på Musiktorvet og udendørsscenen

inde ved Teaterhuset. I skolens base fi ndes rytmiske

øvelokaler, der kan anvendes hele døgnet, og derved sikrer ’liv i

gaden’, i god afstand fra naboerne.

Forbindelsen til søen bag Udskoling og Musikskole forstærkes.

Et stort trappeanlæg svinger sig ned til den lavliggende park og

danner forbindelsen mellem skole og sø. Hermed gøres søen

mere tilgængelig for skolens naturundervisning. Her kan anlægges

en bred undervisningsbro med vandkikkerterog her er plads

til en hel skoleklasse.

00077

69


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Vidensbyen er en modningsfacilitet, og den målrettes den ekspansive

læringsform, hvor den gammelkendte verden udfordres.

Baserne opfattes som midlertidige, og planudsnittet viser muligheden

for en helt åben plan med faciliteter til mange typer samling.

Materialerne er synkroniserede. Betongulvet i den eksisterende

base udgør aulaens rå gulv. Herover vokser etager med farvede,

bløde polyuretan- eller gummigulve, glasvægge, perforerede

træpaneler og kraftige, rum- og lydregulerende gardiner. Det

faste inventar er udviklet specielt til de 2 huse, for at sikre robusthed

og intensivere de ønskede stemninger fra samtalekøkken til

niche, projektrum og musiklounge.

Store runde ovenlys i de indre fællesarealer minder en om det

evigt tilstedeværende ’spotlight’, samt trækker dagslys ned gennem

etagerne.

70 00077


AMFI

Planudsnit +01 sydvestligt hjørne 1:100

MUSIKTORV

00077

AULA

INDGAN

71


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

AKUSTISKE FORHOLD

I modsætning til indretning af almindelige undervisningslokaler, er

det alfa og omega, at musikskolens lokaler indrettes med arealer og

rumfang, der er afstemt med antallet af elever, og lokalernes primære

anvendelse, evt. kombineret med en form for variabel akustik.

Desuden er det af største vigtighed, at både luftlydsisolation og trinlydniveau

mellem lokaler både lodret og vandret løses på en optimal

måde. Dette indebærer, at der i mange tilfælde introduceres box i box

princip for lokalernes opbygning.

Projektet er netop udformet, så de akustiske krav til både rytmiske og

akustiske anvendelser til fulde kan tilgodeses i henhold til bygningsreglementet

BR10. Den akustiske regulering indgår som en integreret del

af bygningens design. Til rytmisk og forstærket musik skal der opnås

en frekvensuafhængig lav efterklangstid. Herved reduceres rumfangets

betydning i nogen grad. Til akustiske instrumenter og sang er det afgørende,

at der opleves en rumklang. Herved får rumfangets størrelse

en mere afgørende betydning i forhold til rummets dæmpning. I lokaler,

hvor både rytmisk og akustiske instrumenter skal kunne anvendes, vil

det være ønskværdigt at introducere en variabel akustik.

Projektets disponering af lokalerne afspejler til fulde disse ønsker med

en variation af rumligheder og dermed akustiske kvaliteter. Derudover

kan hver af de tre koncert- og orkestersale individuelt reguleres til den

specifi kke (musik)performance.

På niveau 0 og 1 er de mindre akustisk krævende lokaler placeret med

rumhøjde på 3 m. Orkestersalen på niveau 1 udføres med en ønskværdig

højde på 6-7 m. På niveau 2 placeres lokaler med behov for større

rumfang (slagtøj, rytmisk samspil m.v.) og en rumhøjde på 4 m.

I den dobbelthøje aula med skoletorv og musiklounge opnås en rumhøjde

på ca. 6 m med direkte kobling til lydstudie. Med en arkitektonisk

integreret og variabel akustisk regulering kan der her opføres og optages

alt fra teater til rockmusik.

Den eksisterende aula/koncertsal bevares og genskabes i et nyt udtryk

med nye overfl ader og akustisk regulering. Her opnås ideelle forhold for

bl.a. kammermusik og klassiske opførelser.

Alle lofter udføres med akustisk regulering, enten nedhængt eller direkte

monteret på betonunderside. Disse suppleres, hvor ønskværdigt,

med ’akustiske vægge’ i musiksale og særligt omkring tilfældige mødesteder,

lounges o.l. De ’akustiske vægge’ udføres som perforerede

træpaneler på bagvedliggende absorbenter. Trinlydsregulering indarbejdes

i betondækket.

72 00077

BYGNING 3 MELLEMTRIN

VIDENSBY


VIDENSBY / MUSIKSKOLE

MUSIKSKOLE

Tværsnit 1:200

Længdesnit 1:200

00077

73


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Facade 1:100

FACADER

Sydøst og - sydvestvendte facader fremstår med balkoner, der

giver det enkelte baserum i vidensbyen/udskolingshuset sit eget

beskyttede uderum, der samtidigt fungerer som fl ugtvej. Balkonerne

fremstår i dialog med Musikpladsens trappeanlæg der fortsætter

ud på den fælles tagterrasse. Ved særlige arrangementer

på Musikpladsen kan publikum herved placere sig i fl ere etager

omkring scenen.

Den nye overbygning udføres med en facade i 2 lag, en indre

facade i fi berbeton og ydre facade i perforeret alu, der integrerer

værn, solskærme og udkragede balkoner/karnapper. Alufacaden

fremstår elokseret i en mørk og varm tone, så den skaber et

smukt spil med skolens røde teglbygninger. Perforeringen giver

et lysmæssig spilt og tilføjer en fi nmasket detaljerigdom. Den

eksisterende teglbase fi lses. Vinduespartier fremstår i træ/rå alu.

Solafskærming integreres i alufacaden som mørke screens.

74 00077


Facadeudsnit mod Musiktorvet 1:100

00077

75


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY

Facader 1:200

76 00077


Facade mod sydvest / Musiktorv 1:200

Facade mod Nordøst / Søen 1:200

00077

77


BÆREDYGTIGHED

Det nuværende bibliotek har både bindinger og muligheder. Vi

har valgt at genanvende de bedste elementer ved bygningen og

udskifte de dele, der ikke giver mening, i et nyt og konstruktivt,

velfungerende og energioptimeret hus.

Arkitektoniske og rumlige kvaliteter i det eksisterende bibliotek

videreføres i den nye bygning. De åbenlyse kvaliteter som den

nuværende sal og hovedindgang bevares. Den in-situ støbte

betonbase i stueplan genanvendes som fundament for nye

bygningsstrukturer. Eksisterende limtræsbjælker fra tagkonstruktionen

genanvendes i de nye idrætssale i idrætshallen, og øvrige

materialer fra 1.salen indgår i materialedepot for skolens elever

eller sælges til selvbyggere.

Herved bliver transformationen af biblioteket en direkte læring

om ’cradle–to-cradle’ princippernes teknologiske kredsløb, ved at

genanvende og transformere bygningen med respekt for materialernes

værdi. De nybyggede bygningsdele fremtidssikres til

fremtidig genanvendelse ved at indlejre deres egenskaber ind i

en digital afl æselig ’chip’.

Bygningen, som en kombination af ombygning og nybyggeri,

tilstræbes udført energimæssigt i h.t. BR15.

Dette er muligt, fordi de nye bygningsdele er udført kompakte,

med indre dagslysatrier og med optimerede vinduespartier. Facaderne

har en høj isoleringsværdi, og glaspartier udføres med udvendig

mekanisk solafskærmning i henhold til B-sim beregninger.

78 00077

ARKITEKTONISKE

KVALITETER GENBRUGES

OG VIDEREFORTOLKES

MATERIALER GENANVENDES I

UNDERVISNINGEN

OG I SKOLENS MATERIALEDEPOT

EKSISTERENDE

STUEETAGE BEVARES

UDVALGTE KONSTRUKTIONS-DELE GENBRUGES I

MULTIHALLEN


KONSTRUKTIONER OG TEKNIK

Den eks. øverste etage rives ned. Den nye konstruktion udformes

således at forstærkning af eks. niveau 0 og fundamenter

holdes på et minimum, evt. fundaments forstærkninger udføres

så vidt muligt vha. minipæle. For at opnå en pæn og robust konstruktion

udføres de nye etager med betonsøjler og bjælker. Nye

dæk, vægge og facader opføres som udgangspunkt ligeledes

i betonelementer, alternativt som lette konstruktioner i stål eller

træ.

BALKON

Snit Udskoling 1:100

00077

79


80 00077


DELPROJEKT 4

SKOLEN I BYEN

00077

81


82 00077


Eksempel på rumligt indgreb i Mediateket

LÆRINGSBY OG SFO, KUNDSKABSBY,

FAGLOKALER OG SUNDHED

Skolen i Bymidten er et fælles læringsredskab og en nuanceret

fortælling. Der ligger mange historier og kulturlag i de oprindelige

bygninger og tilstødende områder. Ved at have daglig gang i

mange forskellige bygninger skabes et naturligt begrebsapparat i

forhold til bygningskultur og rum. Samtidigt skabes en større grad

af identitet for den enkelte, idet man nemt kan identifi cere sig med

sit særegne kvarter og skolehus.

Skolen bygger ’broer’ mellem mennesker, og denne brobygning

forædles gennem krydsprogrammering. Krydsprogrammering betyder

dobbeltanvendelse/optimal udnyttelse af lokaleressourcer.

I Skolen i Bymidten kan man sidde hvor som helst med sin computer.

Og her er det virkelig nemt at lære!

00077

83


SKOLEN I BYEN

84 00077

VIDENSBYEN

a b C d e f G h I J k+ LMNop? Q rst U v x y z æ Ø å+ ! 12 3 4 5 6 7 8 9 10 % @ § H20 CO2 kWh∏ ‰ € © BMI

LÆRINGSVEJEN

Læringsvejen - Den røde tråd gennem skolen

Skolen indrettes som en læringsvej med synlige og let tilgængelige

læringsmiljøer, både ude og inde. Det er hensigten at skolens miljøer

henvender sig til specifi kke målgrupper, og at rejsen gennem

bydelen afspejler dens indbyggere.

ENERGIPARK

MUSIKSKOLEN

VIDENSBYEN

VIDENSBYEN

MUSIKTORV

IDRÆTSBYEN

KUNDSKABSBY

MEDIATEK

ADM

ADM. OG LÆRER FACILITETER

SAL

CAFÈ

VÆRKSTED

TEATER

SFO

SERVICE

SUNDHED

LÆRINGSBYEN

LÆRINGSBYEN

Personalefaciliteter udlægges med udgangspunkt i et fælles centralt samlingssted,

ovenpå Mediateket. Det er væsentligt for skolens dynamik og vidensdeling,

at lærerstaben mødes, som minimum over frokosten – i det uformelle

videndelingsrum. Koblingen mellem medarbejderlounge og Mediatek skaber

et væsentligt krydsfelt på skolen og bidrager til spontane møder og tværfaglig

inspiration, støtte og rådgivning. Samtidig er det her ´fortællingen´ om den nye

skole skabes og videreføres mellem lærerne. Gode myter og ´sund´sladder er

bærende for at skabe en god kultur på skolen. Lærerne er bærer af kulturen.

Den centrale medarbejderlounge suppleres af decentrale medarbejderfaciliteter

i de enkelte skolehuse.

VÆRKSTED

SAL


ENERGIPARK

LÆRINGSBY

SAL

MUSIKSKOLEN

VIDENSBYEN

VIDENSBYEN

MUSIKTORV

CAFÈ

IDRÆTSBYEN

KUNDSKABSBY

MEDIATEK

ADM

VÆRKSTED

TEATER

SFO

SERVICE

SUNDHED

LÆRINGSBYEN

VÆRKSTED

SAL

LÆRINGSBYEN

I Læringsbyen er tryghed og lokalt tilhørsforhold en væsentlig

forudsætning for god læring for skolens yngste elever. Her er få

indgange og beskyttede legearealer. SFO indgår som en integreret

del af dagen og bygningen og understøtter kreative eksperimenterende

og innovative processer.

VIDENSBYEN

ENERGIPARK

SAL

MUSIKSKOLEN

VIDENSBYEN

VIDENSBYEN

MUSIKTORV

CAFÈ

IDRÆTSBYEN

KUNDSKABSBY

MEDIATEK

ADM

VÆRKSTED

Vidensbyen og Musikskolen vil som afslutning på læringsvejen

tilegnes deres helt særlige miljøer, der står i stor kontrast til læringsvejens

indledende, traditionelle rum og bygninger i indskolingen.

Herved fremstår skolen som det optimale pædagogiske

redskab, hvor rejsen op gennem skoletiden byder på nye steder,

nye rum, nye sammenhænge og nye muligheder.

TEATER

SFO

SERVICE

SUNDHED

LÆRINGSBYEN

VÆRKSTED

SAL

LÆRINGSBYEN

ENERGIPARK

SAL

MUSIKSKOLEN

VIDENSBYEN

VIDENSBYEN

MUSIKTORV

CAFÈ

KUNDSKABSBYEN

IDRÆTSBYEN

KUNDSKABSBY

MEDIATEK

ADM

VÆRKSTED

SERVICE

SUNDHED

I Kundskabsbyen huserer Mellemtrinnet. Placering er optimal for

den mest udfarende og videbegærlige elevgruppe. Kundskabsbyen

er en mere åben by med større pladser med plads til sport

og fart.

TEATER

SFO

LÆRINGSBYEN

VÆRKSTED

SAL

LÆRINGSBYEN

00077

85


STUE/OVERSIGTSPLAN

1:500

MANGFOLDIGHED

Vi har i projektet fokuseret på at skabe veldefi nerede og velindrettede

rum med plads til forskellighed og stemning, Nogle rum

har fl ere funktioner, andre specialiseres til deres helt særlige fag/

funktion. I denne vekselvirkning sikres den fl eksible skolestruktur,

uden at kvalitet og nuance går tabt. I vores analyse af bygnignernes

potentiale, har vi optimereret og krydsprogrammeret, og

konkluderet, at skolen kan fungere fi nt med færre m2 end det

efterspurgte. Dette muliggør i forhold til budgetrammen en højere

kvalitet i bearbejdningen af de enkelte bygninger.

Generelt er de enkelte skolehuse bearbejdet synligt via rumoptimeringer/sammenlægninger,

farveholdning, nye materialer,

belysning og fast inventar.

De enkelte huse sammentænktes med deres respektive udearealer

for at dyrke det fl ydende undervisnings og aktivitetsrum.

Helhedskonceptet tager udgangspunkt i et nøje studie af materialer,

konstruktioner, bygningernes interne relationer og ornamentik.

Vores arbejdsmetoder værdisætter arkitektonisk kvalitet som

en ressource, man må værne om. De eksisterende bygninger er

særdeles bæredygtige i kraft af deres høje materialestandard og

forsat lange levetid.

Bygningsindgreb er opdelt i henhold til SAVE værdierne og de

givne kvaliteter i de eksisterende bygninger. I bevaringsværdige

bygninger fokuseres på diskrete udvendige greb og markante

indvendige indgreb.

86 00077


INSITU STØBT TRAPPE/RAMPEANLÆG

NY LÆRINGSTRAPPE/PASSAGE

UDSTILLINGSHYLDER

BÆNK

Stueplan 1:500

00077

87


SNIT GENNEM LÆRINGSBYEN

LANDSKAB

Landskabet udgøres af de forskellige lommepladser, som er nøjere

beskrevet under delopgave 1. I nye overgange mellem ude

og inde tilføres overgangsbelægninger som trædæk til ophold og

rolige aktiviteter.

Alle pladser disponeres med udendørs læringsfaciliteter, tavler,

dimensionerende grafi ske fl ader og grønne oaser med skyggende

træer. Bydelens belysning varierer fra plads til plads og

skaber diversitet i stemning og adfærd.

88 00077


Alfabethaven

Snit gennem indskoling 1:200

00077

89


SNIT GENNEM HOVEDINDGANG VED IDRÆTSPLADSEN

90 00077


Snit gennem Multihal, Idrætsplads, Mediatek og Scenepladsen 1:200

00077

91


INDSKOLINGSHUSE

Planer 1:200

Indskolingshus i bygning 9

Baser i 0. og 1. klasse er indrettet som en stor lejlighed, med

plads til at sidde og skrive, podier til arbejdet i plenum, nicher til

fordybelse og plateauer til at hvile sig på. Huset er intimt og let at

forstå. Kælder og tagetage indgår som disponible arealer til hhv.

SFO og lærerfaciliteter.

Tumlesal i bygning 8

NÅLESTIKSGREB i form af en addition i facaden. En karnap

skaber ny visuel kontakt mellem ud og inde, samt opholds mulighed

på hver side af facaden

92 00077

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

9


00077

93


INDSKOLINGSHUSE

Planer 1:200

Indskolingshus i bygning 6

NÅLESTISKGREB i form af indre transformation, hvor kælder og

stueplan sammenbindes til nyt dobbelthøjt rum med læringstrappe.

Blottet kældervæg beklædes med facadeplade af elokseret

aluminium.

I 2. og 3. klassehuset tilbydes den første fælles læringstrappe og

fl ere eksterne grupperum/siddenicher. Den enkelte elev i indskolingen

er ikke i tvivl om sit tilhørssted, og det er skabt mange små

steder til at trække sig tilbage i, med et blad, eller med en ven.

HØJ STUEETAGE

EKSISTERENDE KÆLDER KÆLDER

BYGNINGER LIGGER HÆVET OVER

TERRÆN MED MARKANT ADSKILLELSE

MELLEM UDE OG INDE

94 00077

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

9

NYT RUM

STUE OG KÆLDER SAMMENBINDES AF

LÆRINGSTRAPPE


00077

95


SFO

Planer 1:200

SFO’en som et udvidet aktivitets og læringsunivers.

UDVENDIG TRANSFORMATION Den dårlige klimaskærm med

ringe arkitektonisk værdi tilføres helt ny translucent facade over

ny isolering. Facadematerialet føres op over Bydelens historiske

huse spejles i de nye facader og skaber dialog mellem nyt og

gammelt.

SFO’en dækker fl ere tidsrum med mulighed for sceneskift i løbet

af dagen. SFO’en tilbyder stærke relationer til idræt og drama/

musik, sundhed og lektielæsning, hvorved skolen bliver et ’helt’

tilbud, med plads til behovene hos det enkelte barn. Som udgangspunkt

indgår SFO’en fuldt integreret i de to indskolingshuse.

Arealerne udgøres af fællesarealer, arealer på 2.sal og

eksisterende værksteder i kælder og Natur & teknikhus.

I programmet efterspørges en markant og anderledes SFO. Vi

foreslår derfor at transformere bygning 5 til et helt nyt SFOhus,

med åbne fl eksible rum til værksteder og aktivitet, stort køkken,

garderobe til majbørn og de helt små elever fra 0. og 1. klasse,

og særlige grupperum for hver årgang. Bygningen markerer sig i

bydelen, og kan tilbyde sine faciliteter for borgerne udenfor skolens

åbningstid. Relationen til PMediatek og Multihal skaber et let

tilgængeligt og attraktivt aktivitetssprogram.

Halvdelen af 1.salen foreslås nedlagt og erstattet af et stort overdækket

boldbur med udsigt til Idrætsplads og let adgang fra både

SFO og skolegårde. Herved udvides SFO’ens udearealer, i helt

trygge omgivelse og med stor synlighed.

SFO’en har derudover god plads til musikværksted, gulvspil, hyggestue,

pude- og danserum, LEGOeksperimentarium og hyggekroge/nicher

i facaden.

I dagligdagen vil faciliteter i SFO kunne supplere Indskolingen

som ressource for særlige værkstedsaktiviteter, sommerfester,

udstillinger, stormøder o.l.

96 00077

FACADER OG EVT. DELE AF TAG PÅ BYGNING 5

FJERNES

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

9

BOLDBUR

SFO

BYGNINGER TILFØRES NY KLIMASKÆRM,

DER SAMTIDIGT SKABER ET NYT OVERDÆKKET RUM

PÅ TAGET


00077

97


MELLEMTRIN OG KLUB

Planer 1:200

Mellemtrinshus i bygning 3

NÅLESTISKGREB i form af indre transformation/ombygning

I stueplan sammenkobles klub og skoletorv til et fælles miljø med

værksteder, køkken, lounge, IT og lektiecafé og ny lærings/opholdstrappe.

Projekter rettes mod byen og de enkelte fællesrum

specialiseres. Der skabes nye direkte forbindelser mellem ude

og inde og en ombygning af den eksisterende pavillon muliggør

et nyt indre, sammenbindende ’void’, som afsluttes af en privat

tagterrasse for de ældste elever, med udsigt over Musiktorvet,

Idrætspladsen og Søen.

Det nye ’void’ fores med siddenicher og grupperum og defi nerer

hermed et særligt identitetsskabende miljø, samt mulighed for ro

og eftertænksomhed i en hektisk skolehverdag.

KLUB KREA

Klub KREA huserer efter skoletid i hele stueetagen i bygning 3.

Klubben har visuel kontakt til udskolingen og direkte adgang til

udearealer mod nord og syd.

De enkelte rum er indrettet med specielle stemninger, som understøtter

og tilskynder til deres aktivitet. I køkken-alrummet

planlægges Master Chef konkurrencer, som afvikles i faghuset.

Værkstederne har en Findus/ Georg Gearløs præget profi l for at

kalde på eksperimenter og innovationen, foruden tegning, maling,

skulpturbyg, syning, små sløjd etc. Værkstedet udtrykker

hjemlighed og omsorg for kreative indfald. Game-rummet er både

lektiestue og spillecentral med en god maskinpark. I dagligstuen

hænges ud med direkte udsyn og adgang til Teaterpladsen, og

klubben har både visuel og fysisk let adgang til Multihal, Café,

Faghus, Musikskole, Teatersal og Idrætsfælled. Hvert rum har sin

tydelige stemning og funktionalitet. Det er let at afkode og indpasse

sin adfærd herefter.

98 00077

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

9

STUEETAGE MED TILBYGNING

BYGNING 3 FUNGERER I DAG

MED LILLE PAVILLONTILBYGNING

SKOLETORV/KLUB

DAGLIGSTUE

TERRASSE

PAVILLON OMBYGGES OG ETAGE SAMME-

BINDES TIL NYT VERTIKALT SKOLETORV


00077

99


FAGHUS OG SUNDHEDSHUS

Planer 1:200

FAGHUS MED KLIMALAB OG VÆKSTHUS.

UDVENDIG TRANSFORMATION Facadematerialet føres op

over tag og skaber rum for klimaLAB og Væksthus. Bydelens

historiske huse spejles i de nye facader og skaber dialog mellem

nyt og gammelt.

Faghuset med sine nye facader og opbyggede tagetage er et

højhus af fagstærke undervisningsmiljøer.

Gavlen er et barometer for skolens energiprofi l og et muligt

vandrensningssystem.

KlimaLAB’et fremstår som et levende værksted, der til stadighed

monitorerer, dokumenterer og analyserer skolens drift,

energiforbrug, -produktion, og vandhåndtering. Det er også

en vejrstation i både fysisk og teknologisk forstand. Udsigten

over Helsingør er fænomenal, og gør endeligt rummet til

observatorium.

Som nabo etableres et væksthus med gode solforhold og mulighed

for regnvandsopsamling. Den beskyttede facilitet muliggør

en plantesamling med et rimeligt overlevelsespotentiale.

Alt sammen noget med et enormt læringspotentiale i science

fagene.

Spiselige planter kan bruges i hjemkundskab i stuen

KlimaLAB´et understøtter fysik/kemilokaler på 2.sal.

På 1. sal etableres faciliteter til billedkunst og håndarbejde,

mens stuen tilegnes sløjd/materialedesign suppleret af et stort

projektrum/materialelager i bygning 2´s nedre gymnastiksal.

Herfra skabes et stort udstillingsvindue til byen, hvorfra skolens

aktuelle værkstedsforløb kan afl æses.

I sundhedshusets stueetage etableres et projektrum med

materialer der står til rådighed for særlige entreprenørship baserede

projektforløb. Her samles overskydende recirkulerede

materialer fra bygning 11 i materiale-laboratoriet for sløjd og

materialedesign.

SUNDHEDSHUS

Sundhedshuset bevares i bygning 2 med egen gymnastiksal

og nærhed til byen. Bygningen gøres mere tilgængelig og

fl ere vinduespartier udskiftes med større partier for at skabe

kontakt til omgivelserne. Tandlægen bliver hvor den er, i sine

nyrenoverede lokaler over administrationen i bygning 4.

100 00077

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

9

FACADER OG VINDUER PÅ BYGNING 2

VÆKSTHUS/KLIMALAB

SCIENCE

VÆRKSTED

VÆRKSTED

BYGNINGEN TILFØRES NY KLIMASKÆRM, DER SAMTI-

DIGT SKABER ET NYT OVERDÆKKET RUM PÅ TAGET


00077

101


FAGHUS OG SUNDHEDSHUS

Planer 1:200

102 00077


00077

103


PSC, ADMINISTRAITON OG INFOKIOSK

Planer 1:200

Mediateket er et inspirations- og udviklingscenter for lærere og

elever som base for viden og formidling, med forbindelse til ekstern

forskning og adgang til sikret avanceret teknologi. Her er en

udvalgt bogsamling, pixar animationsværksted, bogklub, trykkeri,

lydstudie, telekonferencerum og et væld af udstillingsfaciliteter til

skiftende skoleproduktioner. Mediateket er herudover et pædagogisk

showroom.

Men Mediateket er også en bylounge, et hyggeligt hæng-ud sted

med kaffe/the/juice, masser af tilslutningsmulighed for bærbare,

tilslutningshøjtalerer for I-pads, opholdstrappe, sofamiljøer, biograf

og udendørsterrasse.

Indretningen giver plads til samling, til mindre grupper og kroge til

den enkelte ud fra en generel indretning der udtrykker et taktilt og

materialemæssigt attraktivt komplement til den eksisterende bygningskonstruktion.

Ved at fjerne dele af stuedækket, etableres et

rum i 2 niveauer der sammenbinder hovedindgangsniveau med

skolegårdsniveau. Herved bliver Mediateket en vigtig mediator

mellem byen og skolen.

Infokiosk placeres i stueetagen med adgang via en ny indgangspavillon.

Infokiosk og bibliotekar/IT værksted komplementerer

hinanden i opsynet af bygningens pædagogiske faciliteter. Mod

skolegården etableres center for servicemedarbejdere, og på

1. sal bor administrationen og medarbejderloungen og øverst

bevares tandklinikkens nye faciliteter. Ungdomsuddannelsesvejledning

og erhvervsvejledning placeres også her, og skal fungere

som forbindelsesoffi cer mellem skole og erhvervsliv.

Mediateket bygger således bro mellem skole og by (erhvervsliv

og gæster), mellem skole og idræt, mellem medarbejder og elever

og mellem klub og SFO. Det nye indgangsparti sikrer tilgængelige

adgangsforhold samtidigt med at det skaber dialog med

multihallens indgang og plads til en større skiltning.

104 00077

12

11

3

4

2

5

7

1

6

10

8

9


HØJ STUEETAGE

EKSISTERENDE KÆLDER KÆLDER

BYGNINGER LIGGER HÆVET OVER

TERRÆN MED MARKANT ADSKILLELSE

MELLEM UDE OG INDE

NYT RUM

STUE OG KÆLDER SAMMENBINDES AF

LÆRINGSTRAPPE

00077

105


MATERIALER

Vi har i projektet synliggjort potentialerne i de eksisterende bygninger

med stor respekt for bevaringsværdighed, og ser det som

en fordel, at husene opleves forskellige og specialiserede.

Ved indgreb forstærkes de gamle konstruktioner med hvide stålbjælker

og søjler. Café torve vokser ud af disse indgreb som nye

rumlige sammenhænge med socialt og pædagogisk potentiale.

Caféetorve udføres med nye farver på gulve og vægge og hvert

skolehus tilføres sit eget katalog af grupperum og nicher i træ.

Baserum tilføres nedhængte sivelofter, som fl ere steder kan

skabe nye loftsformationer.

Rumhøjden er generelt stor, og fl ere steder tilbydes gulvopbygninger

som plateauer, så der skabes opholdsarealer i vindueshøjde.

Trappeopgange grundmales i fl otte farver.

106 00077

Mediateket


FACADER

De små indgreb i facaderne ved den nye hovedindgang/ infokiosk,

karnapper, ny pavillon på bygning 3, samt beklædning af

eksponeret sokkel på bygning 4 og 5 udføres i et koordineret designprogram,

der fortæller en tydelig historie om transformation,

om nyt og gammelt, med respekt for det gamle. Designprogrammet

udføres i sammenhæng med den nye bygning til Vidensby/

Musikskole, mens multihallen udføres i en mere rå fortolkning af

de samme materialer.

Elokseret aluminium og corten stål i perforeret/uperforeret form

foreslås som to materialer, der patinerer smukt og skaber et meget

kvalitativt spil med både røde og gule teglsten.

De nyere bygninger (2 og 5) strippes ind til betonkonstruktionerne

og tilføres nye velisolerede facader med translucent karakter

som polykarbonat eller profi lglas, samt nye termoruder i rå alu.

tagfl ader udføres i kombination af gennemsigtige og translucente

partier med oplukkelige felter.

INDRE RUM LIGGER AFKOBLET FRA UDEAREALER

KÆLDER

UDVALGTE BYGNINGER TIKFØRES KARNAPPER,

DERSKABER VISUEL KONTAKT MELLEM UDE OG

INDE, OG SIDDENICHER PÅ BEGGE SIDER AF

FACADEN

Tumlesal

00077

107


LÆRINGSMILJØET

Skolens struktur med separate huse til forskellige klassetrin og

faglige funktioner vil understøtte en vekslen mellem faglighed og

fordybelse i små miljøer med tryghed og ejerskab til bygningerne

fælles events for hele skolen eller for udvalgte klasser. Det vil

understøtte en udvikling fra at befi nde sig i det trygge nære miljø

til at udnytte de demokratiske muligheder der ligger i uddannelse

i fællesskabets forpligtende kultur.

Skolens struktur understøtter teamsamarbejdet i lærergruppen

uden at udelukke fællesskab omkring den samlede skole. Læreren

vil kunne arbejde i sit team omkring få klasser og alligevel

møde andre lærere i medarbejderloungen til fælles inspiration og

daglig ideudveksling omkring dueslag og fælles pauser og den

professionelle kopicentral / pc-service.

Den enkelte lærer vil kunne tilrettelægge sin undervisning for

sine klasser med vide rammer for, hvad der er muligt inden for

skolens område. Både skolens klasselærere og faglærere vil

kunne lade de naturlige omgivelser inspirere til innovativt arbejde.

Lærerne får mulighed for at integrere den faglige undervisning

i alle typer projektarbejde, idet de faglige værksteder får

hver deres præg og indretning og hver deres grundlag for initiativ

til projekter.

Der vil kunne opstå både små og store fællesskaber omkring de

attraktive aktivitetsmuligheder, som tilgodeser de forskellige intelligenser.

Sport i skole og fritid vil være basis for kammeratskaber

både i klasserne og på tværs af klasser. De synlige tekniske

løsninger er inspiration til udvikling af nye science aktiviteter og til

at styrke en underliggende stemning af, at alt er muligt. Endeligt

giver de mange bygninger lærerne rig mulighed for at udvikle og

forandre innovative miljøer som fanger børnene, der hvor de nu

108 00077

er, f.eks. via knallertværksted, lyd og fi lm værksted, google class

room, prototypeværksted, væksthus og klimalaboratorium, hvor

alt kan måles og vejes og forstås i en større sammenhæng, skatermiljø,

konditorværksted o.l.

Eleverne som entreprenører harmonerer med skolen som videns-

og vækstgenerator, eleverne er med til at skabe liv i centrum

samt relevant kobling mellem faglig læring og samfundsmæssige

forventninger. Erhvervslivet kan få plads på skolen, f.eks. kan

private aktører eller NGO’er leje ledige lokaler i tagetagerne eller

fællesarealer til særlige events.

Musik tænkes ind på hele skolen. Der er plads til lyd og udfoldelse

i alle huse, og også udenfor skabes velegnede miljøer til

både spontane og planlagte optrædener og arrangementer. Den

traditionelle skoleklokke er skiftet ud med lydtemaer tilde forskellige

klasser, der måske ikke har frikvarter samtidig.


BÆREDYGTIGHED

DEN BÆREDYGTIGE SKOLE

Den bæredygtig skole

Bæredygtighed har 3 ben: social, økonomisk og miljømæssig

bæredygtighed.

Social bæredygtighed indebærer gode udearealer, godt indeklima,

sundhed, bevægelse, afstressende miljøer og nærhed og

tryghed.

Økonomisk bæredygtighed indebærer en enkel drift, et optimeret

energiforbrug og maksimal udnyttelse af skolens ressourcer i

kraft af krydsprogrammering og programmatisk fl eksibilitet.

Miljømæssig bæredygtighed tager udgangspunkt i en strategi for

energiklasser, hvor de bevaringsværdige bygninger energioptimeres

med diskrete virkemidler, mens de ikke bevaringsværdige

gennemgår større energirenoveringer.

Skolen I Bymidten er bæredygtig, i alle aspekter.

00077

109


110 00077


ØVRIGE BILAG

SKOLEN I BYEN

00077

111


TEKNIK

BYGNINGS- OG RENOVERINGSSTRATEGI

Der har været skole i mere en hundrede år i området og de

smukke, røde teglstenshuse har en stærk historisk og æstetisk

værdi. Projektet fokuserer på at skabe et helhedsorienteret arkitektonisk

greb, der kan afl æses som en samlet fortælling om den

sammensatte bygningsmasse af bygninger af både meget høj

kulturarvs værdi og lavere kulturarvsværdi, i forskellig skala rundt

i bydelen.

Grebet tager stedets særegenhed i betragtning og inddrager:

• topologi og landskabelige karakteristika

• byens integration med skolen

• bygningernes arkitektoniske værdier og energimæssige

udfordringer

• en styrkelse af de indre rums kvalitet

• en høj grad af miljø- og energioptimering i relation til byg

ningernes værdi

• arealoptimering via krydsprogrammering. Således udbyg

ges kun det nødvendige areal, og bygningernes brugstider

udvides fra dagstimer til aften og weekend.

• sammentænkt materialeholdning og designmanual

Vores bearbejdning af nye og gamle bygninger er baseret på

studier af materialer, konstruktioner, bygningernes interne relationer

og ornamentik. Vi forudsætter arkitektonisk kvalitet som

en ressource, man må værne om. En kulturarv vi er en del af og

som er en værdifuld ressource vi kontinuerligt skal udvikle med

respekt.

Bygningerne i den ny Skole i Bymidten bearbejdes på 4 forskellige

måder, opdelt i henhold til SAVE værdierne og de givne

kvaliteter i de eksisterende bygninger;

• arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdi

• konstruktive egenskaber.

• energimæssig tilstand

• transformations potentiale

112 00077

1 BEVARING, en nænsom bygningsintervention med fokus på

kulturarv, rentabilitet, pædagogik og arkitektonisk værdi. Indgrebet

omfatter bygninger med en høj bevaringsværdi (bygning 3, 4,

6 7, 8, 9 og 10) med SAVE værdierne 3 og 4.

Disse bygninger bidrager værdifuldt til skolens miljø og er af stor

betydning for skolens identitet. Bygninger udstråler historien om

skole, og især de yngste elever vurderes at værdsætte ’fortællingerne’

i de historiske bygninger.

Bygningerne transformeres med få indgreb, der skaber pædagogisk

og funktionel værdi:

• Indvendige rumlige indgreb i form af bl.a. nye fælles

læringstrapper i de enkelte skolehuse, der sammenbinder

etagerne på nye måde og skaber nye rumlige tilbud.

• Facadebearbejdning på udvalgte steder i form af direkte

overgange mellem ude og inde, en ny hovedindgang,

karnapper på udvalgt facader, samt facadedetaljer på få

blottede kældervægge.

Bygningerne optimeres energimæssigt ved indvendig efterisolering

af facader i det omfang efterisolering er rentabel og mulig.

Dvs. primært på ubrudte facader uden nævneværdige installationer;

gavle m.v.

Etageadskillelser, tagfl ader og tagrum efterisoleres til størst mulig

isoleringstykkelse.

Vinduer uden termoruder udskiftes til nye med energiruder.

Radiatorer uden termostater forsynes med dette.

Ældre og meget energiforbrugende komponenter på installationerne

udskiftes til nye mere energieffektive.

Bygningerne renoveres så vidt muligt til energiklasse BR08

2 FACADE- OG ENERGIRENOVERING, er en omfattende bearbejdning

af bygningens arkitektoniske udtryk og energimæssige

egenskaber. Det drejer sig om bygning 2 og 5, der ikke er kategoriseret

ift. bevaringsværdi. Disse bygninger bidrager i dag ikke

positivt til skolens identitet, hverken med deres arkitektoniske

kvaliteter eller rumlige disponering. De nuværende betonkonstruktioner

muliggør rationelle og enkle indgreb.

Bygningerne klimaskærm transformeres med radikale arkitektoniske

virkemidler via en helt ny facadebeklædning, der muliggør

en gennemgribende efterisolering af bygningen og en helt ny

identitet. Facaden trækkes op over de fl ade tage og skaber nye

faciliteter i form af boldbur, klimaLAB og væksthus. Bygningerne

kommer skalamæssigt i harmoni med omgivelserne. Radiatorer

uden termostater forsynes med dette.

Ældre og meget energiforbrugende komponenter på installationerne

udskiftes til nye mere energieffektive.

Bygningerne opnår som minimum energiklasse BR10


3 GENBRUG OG TRANSFORMATION en genfortolkning af bygning

11 via en om- og tilbygning på den eksisterende insitu støbte

betonkonstruktion. Med udgangspunkt i udnyttelsen af bygningen

geomtri, genbruges rumlige kvaliteter og konstruktioner. Der skabes

mulighed for etableringen af en moderne fremtidsorienteret

bygning med faciliteter, der er tilpasset omgivelserne.

Der opnås et optimalt indeklima og dagslysforhold i kraft af gode

etagehøjder og højtsiddende vinduer og et naturligt solskærmende

motiv opnås ved de overdækkede balkonerne mod syd

og vest.

Bygningen opgraderes til energiklasse 2015.

4 KONTEKST RELATERET NYBYGGERI

Det nye bygningskompleks relaterer sig præcist til sin kontekst,

det store niveauspring fra Idrætsfælleden til Mariendals Allé ,

samt det følsomme forhold til nabobebyggelserne. Projektet

nedbrydes i mindre enheder for at tilnærme sig kvarterens skala

og skabe en lydmæssigt afskærmet passage mellem Idrætsplads

og Byfælled.

Bebyggelsen lægger sig ind i bakken, og synes derved mindre.

Samtidigt udnyttes de energimæssige fordele ved at bygge kompakte

enheder i bakken.

Byggeriet bliver energiproducerende i kraft af jordvarme anlæg

og bygningsintegrerede solceller.Hermed bliver hallen en katalysator

af energi og bevægelse på fl ere niveauer.

Jordvarmeanlæg

Med udgangspunkt i et opvarmet areal på ca. 3.300 m2 skønnes

et fremtidigt energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i

Multihallen på omkring 100.000 kWh pr. år.

For at dække dette behov skal der etableres ca. 3.000 m jordvarmeslanger

svarende til et areal på ca. 5.000 m2. Arealet synliggøres

som markering på Idrætsfælleden. Anlægssummen udgør

ca. 1.6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 10 år.

Solcellemark

Med udgangspunkt i et etageareal på ca. 3.300 m2 skønnes et

fremtidigt el-forbrug i Multihallen at være på omkring 80.000 kWh

pr. år svarende til ca. 90 kWp. For at kunne dække dette behov

skal der etableres ca. 600 m2 solceller. Dette kræver en plan

fl ade på ca. 1200 m2 svarende til multihallens tag, og koster ca.

1,6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 8 år.

Byggeriet opnår energiklasse 2020.

00077

113


TEKNIK

EL OG VVS GENERELT

Såvel nuværende som nye bygninger udføres således, at der

kan opretholdes sundhedsmæssige tilfredsstillende temperaturer

i lokalerne. De nuværende installationsmæssige hovedprincipper

bevares således, at der også fremover vil være et hovedteknikrum

i bygning 1, bygning 4, bygning 6 og bygning 11.

Varmetilførslen vil være termostatreguleret. Varmekilder placeres

i bredest muligt omfang under vinduer for at hindre kuldenedfald.

Alle de nuværende bygningers installationer moderniseres og føres

up-to-date ved udskiftning af f.eks. ældre cirkulationspumper

til nye trykstyrede med lavt energiforbrug. Alle radiatorer forsynes

med termostatstyrede ventiler i det omfang de ikke allerede

forefi ndes. Der etableres zoneopdelt gulvvarme i den nye del af

bygning 11 og Multihallen.

Nuværende CTS-anlæg tilpasses ændret anvendelse og udvides

til at omfatte nye bygninger. Ventilationsanlæg vil være forsynet

med varmegenvinding med høj virkningsgrad. Alle undervisningslokaler

ventileres i h.t. krav i BR10. Ventilationen udføres med

CO2- og temperaturregulering.

Belysningsanlæggene udføres automatisk trinløst zoneopdelt og

styret i forhold til dagslysindfaldet. Belysningen tilpasses individuelle

funktionsbehov, funktionelle og æstetiske krav sammenholdt

med økonomiske og driftsmæssige hensyn. For at sikre god

dagslystilgang, anvendes der glas med stor lystransmittans.

Der monteres lysstofrør med HF-forkobling og automatisk trinløs

zoneopdelt styring i forhold til dagslysindfald. Sekundære rum så

som toiletter, depoter, arkiver, rengøringsrum mv. udføres med

bevægelsesfølere til styring af lys. Der anvendes armaturer med

høj virkningsgrad. LED/RGB belysning implementeres i bredest

muligt omfang.

For at opnå gode forhold i bygningerne skabes der akustiske forhold,

som relaterer sig til de enkelte rum og aktiviteterne i disse.

Der indbygges nødvendige lydabsorbenter og refl ektorer som en

integreret del af arkitekturen. Lydisolering udføres med udgangs-

114 00077

punkt i SBI anvisning 196 Indeklimahåndbogen.

5.3 OPTIMERING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLD

Optimering af drift og vedligehold af tekniske installationer sikres

ved anvendelse af driftsikre og gennemprøvede komponenter,

brug af ensartede produkter, begrænsning af skjulte/utilgængelige

installationer samt et velfungerende CTS-anlæg.

Ved planlægningen af skolens udearealer har drift også været

højt prioriteret. Således er de gennemgående materialer meget

driftvenlige, med robuste fl ader der er lette at feje og sne rydde.

Plantningerne er samlet i få arealer, enten med grusbund eller

med bunddækkende buske.

Trædæk anlægges i hårdttræ eller superwood, herved sikres en

lang leve tid på 25-30 år. Trædækkene skal ikke oliebehandles

og vil med tiden fremstå grå, dette betyder også at de ikke har

noget udvidet driftsbehov.

Indvendige materialer er lette at rengøre, de patinerer smukt over

tid og afgiver ikke toksiske dampe.

I Vidensbyen og Musikskolen etableres polyurethan gulve eller

gummigulve, begge med lang levetid og god komfort. I skolens

øvrige bygninger udlægges nye gummigulve i forskellige farver.

De særlige læringstrapper og siddemøbler i nicher bygges op

som stålkonstruktionermed træoverfl ader i nordisk fyr, der fremstår

som et varmt og venligt lyst element i rummet.

Udvendige materialer består af aluminium i forskellige elokseringer,

rå aluvinduer, glas og beton.

Alle overfl ader er vedligeholdelsesfrie og har en lang levetid og

med slidstærke overfl ader, der kan klare grafi tibehandlinger. Tage

udføres med grøn sedum, hvilket øger tagets levetid betragteligt.

5.4 COMISSIONING

Problemer opstår let, hvis ikke overgangen fra byggefase til drift

planlægges og udføres korrekt, og det vil vise sig som alt fra

dårligt indeklima, over dårlig funktion af specifi kke processer, til

forhøjet energiforbrug.

For at sikre en god overgang, hvor anlæggenes funktion ikke

kolliderer med brugernes adfærd, med forringet funktion til følge,

er det vigtigt at brugerne lærer at ’bruge’ bygningerne og derved

opnår en velfungerende hverdag både hvad angår indeklima og

drift. Og at de samtidigt tager ansvar for miljø og drift.

For at sikre en velfungerende bygning på kort og længere sigt,

vi vil foreslå, at der etableres en arbejdsgruppe (commissioninggruppe)

i projektstarten og at der afholdes en række workshops

for bygnings- ejere og brugere. Gruppen skal forholde sig til det

skitserede projekt på to niveauer:

• Et overordnet, hvor bygherrens strategi og målsætning for

bygningens drift og ydeevne defi neres

• og et mere specifi kt, hvor projektets indsatsområder udvælges.

I disse workshops inddrages brugere og driftsfolk, og behov og

krav specifi ceres i et bygningsdokument. Disse krav og behov

føres videre til den udførende gennem hele byggeprocessen. Det

verifi ceres, at installationerne i byggeriet fra starten fungerer optimalt,

samt at bygningerne lever op til bygherrens projektkrav.

Overordnet set er det afgørende for forløbet, at bygherres målsætninger

og strategier for bygningens drift og ydeevne er defi -

neret og fastlagt – og ikke mindst kendt og accepteret af alle på

projektholdet og alle interessenter i projektet.

Målsætninger og strategi skal både adressere krav til kvalitetsniveauer

(design, funktion og dokumentation) og krav til organisering

af bygningernes drift (internt/eksternt).


Faglige fokusområder i processen vil bl.a. være:

• Placering og indregulering af dagslysstyring, herunder

PIR-følernes placering og orientering

• Generel drift- og vedligeholdelsesvenlighed af facaden,

herunder både den ydre og den indre facade.

• De tekniske installationer med fokus på tryktab og dermed

energitab. Kanalføringer skal koordineres, planlægges og udføres.

• Bestykning, indregulering og fejlfi nding af varme- og køleanlæg

for optimal funktion

• Indkøring af ventilationsanlæg, herunder sammenspil i

hybridventilation, samt brugernes opmærksomhed på fornuftig

ventilering.

• Opstilling af principper for måling af vand, varme, el og

evt. køl – måler hierarki.

00077

115


AREALOPGØRELSE

AREALOPGØRELSE

Forslaget indeholder alle de ønskede faciliteter, og fremstår

optimeret i forhold til programmet. Der er indtænkt fl eksibilitet og

plads til brugerdiagog vedr. den endelige disponering og prioritering

i de enkelte huse. Forslaget udgør

Løsning A med p-læder under multihal: Brutto ialt 18.241m2

Løsning B med parkering i konstruktion: Brutto ialt 17.641 m2

116 00077

SKOLEN I BYMIDTEN 00077 AREALOPGØRELSE

Nr. Rumtype Bemærkning estimeret m2 Antal Samlet m2

LÆRINGSBYEN (0.-3.klasse)

0.klasses baser grupperum m. mulig hvilezone 80,0 3,0 240,0

1.klasses baser 80,0 3,0 240,0

2.-3. klasses baser 60,0 6,0 360,0

øvrige rum - cafeTORV samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 100,0 3,0 300,0

værksteder i bygning 6 50,0 2,0 100,0

lærerforberedelse 25,0 2,0 50,0

motorik/tumlesal 200,0 1,0 200,0

motorik/omklædning 30,0

indgangsparti 10,0 2,0 15,0

elevgarderober 70,0 2,0 140,0

elevtoiletter 1,5 18,0 27,0

handicaptoilet 4,0 2,0 8,0

depot 10,0 4,0 40,0

rengøring + personaletoilet 15,0 2,0 30,0

teknikrum 40,0 2,0 80,0

LÆRINGSBYEN i alt netto 1.860,0

SFO (nuværende billede af behov)

SFO hjerte plads til 120 majbørn, køkken, 50 siddepladser 90,0 1,0 90,0

grupperum 4 grupperum 30,0 4,0 120,0

legerum/nicher 10,0 4,0 40,0

stillerum/zone samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 120,0 1,0 120,0

puderum mørklægning, dæmpet lys 17,0 1,0 17,0

danserum mørklægning, dæmpet lys 17,0 1,0 17,0

musikværksted 40,0 1,0 40,0

LEGO education/projekt og innovation 25,0 1,0 25,0

multiværksted 60,0 1,0 30,0

indgangsparti 15,0 1,0 15,0

elevgarderober 430 børn / sammen med læringsby bygning 6 40,0 1,0 40,0

lederkontor 15,0 1,0 15,0

møderum 14,0 1,0 14,0

medarbejderrum i Mediatek 25,0 0,0 0,0

medarbejdergarderobe i Mediatek 10,0 0,0 0,0

SFO depot og printrum 9,0 1,0 9,0

elevtoiletter 1,5 5,0 7,5

rengøring + personaletoilet 1,5 1,0 1,5

teknikrum 30,0 1,0 30,0

SFO i alt netto 631,0


KUNDSKABSBYEN (4.-6.klasse)

baser 4.-6. klasse 65,0 9,0 585,0

cafeTORV samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 150,0 1,0 150,0

fællesområder/projektrum 60,0 3,0 220,0

dagligstue/lounge 68,0 1,0 220,0

stillerum/zone 23,0 2,0 46,0

nicher 5,0 3,0 15,0

lærerforberedelse ? 40,0 1,0 40,0

indgangsparti 15,0 2,0 15,0

elevgarderober 250 børn, v. klub KREA 65,0 1,0 65,0

elevtoiletter 1/15 elever , individuelle vaske 1,5 18,0 27,0

handicaptoilet 4,0 1,0 4,0

depot 10,0 4,0 40,0

rengøring + personaletoilet personale: 25,0

teknikrum 30,0 1,0 30,0

KUNDSKABSBYEN i alt netto 1.482,0

KLUB KREA

Infocenter lektielæsn., 220 klodskasser, køkken, 20/30 siddepladser 80,0 1,0 80,0

kreative værksteder vådområde/hobbyrum/træ 3,0 120,0

lektiecafe/game room 42,0 1,0 42,0

depot 10,0 1,0 10,0

indgangsparti deles med kundskabsby 15,0 0,0 15,0

elevgarderober fast knage til 80 børn, deles evt. med kundskabsby 40,0 0,0 0,0

elevtoiletter deles med kundskabsby 1,5 0,0 0,0

lederkontor 14,0 1,0 14,0

møderum 8 pers. 14,0 1,0 14,0

medarbejderrum deles med mellemtrin 23,0 0,0 0,0

medarbejdergarderobe i medarbejderrum 10,0 0,0 0,0

depot og printrum deles med mellemtrin 15,0 0,0 0,0

rengøring + personaletoilet deles med mellemtrin 20,0 0,0 0,0

teknikrum deles med mellemtrin 40,0 0,0 0,0

KLUB KREA i alt netto 295,0

VIDENSBYEN (7.-9.klasse)

baser 7.-9. klasse 60,0 9,0 540,0

cafeTORV samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 150,0 1,0 150,0

øvrige samlingsrum 140,0 4,0 560,0

rock klub/dark room 68,0 1,0 68,0

grupperum 5,0 9,0 45,0

projektrum 65,0 1,0 65,0

lærerforberedelse 20,0 , 1,0 , 20,0 ,

UU lokale/butik 25,0 1,0 25,0

SSPK lokale i mediatek 15,0 0,0 0,0

indgangsparti deles med musikskole 35,0 1,0 15,0

elevgarderober 250 børn 90,0 2,0 180,0

elevtoiletter deles delvist med musikskole 1,5 16,0 24,0

depot 15,0 3,0 45,0

rengøring + personaletoilet personale: 15,0

teknikrum 45,0 1,0 45,0

VIDENSBYEN i alt netto 1.797,0

MEDIATEK

PSC dagligstuen 160,0 1,0 160,0

pædagogiske værksteder for alle, også fritidsklubber 40,0 5,0 200,0

bibliotekar 14,0 1,0 14,0

elevtoiletter 1,5 2,0 3,0

handicaptoilet 4,0 1,0 4,0

depot 20 hlm 15,0 2,0 30,0

PSCMediatek i alt netto 411,0

FAGLOKALER SCIENCE

fysik/kemi 1 til 2 stk v. Vidensbyen 90,0 1,0 90,0

depot 30,0 1,0 30,0

fysik/kemi/biologi 1 til 2 stk v. Kundskabs-/Læringsbyen, adgang ud 90,0 1,0 90,0

depot 30,0 1,0 30,0

lederkontor 20,0 1,0 20,0

Projekt og innovation del af sløjd 0,0 0,0

væksthus for alle, også fritidsklubber 170,0 1,0 170,0

klimaLAB 180,0 1,0 180,0

gruppearbejdspladser og fællesareal 0,0

naturgalleri inkl gruppearbejdspladser 120,0 1,0 120,0

auditorium findes i udskoling 50,0 0,0 0,0

lærerforberedelse 11,0 2,0 22,0

elevtoiletter 1/15 elever , individuelle vaske 15,0 3,0 45,0

rengøring + personaletoilet deles med skole 5,0 0,0 0,0

teknikrum deles med skole 0,0 0,0 0,0

FAGLOKALER SCIENCE i alt netto 797,0

FAGLOKALER DESIGN - OG HÅNDVÆRK

billedkunst 90,0 1,0 90,0

depot benyttes også af fritidsklubber 30,0 1,0 30,0

sløjd inkl projekthal i bygn. 1 230,0 1,0 230,0

depot 30,0 1,0 30,0

maskinrum 20,0 1,0 20,0

håndarbejde 90,0 1,0 90,0

depot 16,0 1,0 16,0

hjemkundskab 140,0 1,0 140,0

depot 20,0 1,0 20,0

drama og musik Perssons Palæ 200,0 1,0 200,0

depot 20,0 1,0 20,0

lærerforberedelse 11,0 2,0 22,0

elevtoiletter 1/15 elever , individuelle vaske 1,5 8,0 12,0

handicaptoilet 4,0 2,0 8,0

rengøring + personaletoilet deles med skole 20,0 1,0 20,0

teknikrum deles med skole 40,0 1,0 40,0

FAGLOKALER SCIENCE i alt netto 988,0

00077

117


AREALOPGØRELSE

118 00077

ADMINISTRATION

skoleleder 1 , møde til 5-8 pers. 30,0 1,0 30,0

infokiosk 2 arbejdspladser 30,0 1,0 30,0

souschefer 10,0 4,0 40,0

møderum til souschefer 5-8 pers. 10,0 2,0 20,0

tillidsrep. 8,0 1,0 8,0

servicemedarbejder 3-5 arbejdspladser 34,0 1,0 34,0

serviceværksted rundt omkring på skolen 120,0 1,0 120,0

møderum / konference 10 pers. 25,0 1,0 25,0

pædagogisk værksted personale 28,0 1,0 28,0

print/kopirum 7,0 1,0 7,0

depot 5,0 1,0 5,0

medarbejderlounge 60 siddepladser, spise og pauseområde 160,0 1,0 160,0

medarbejdertoiletter/garderobe 44,0 1,0 44,0

handicaptoilet 4,0 1,0 4,0

rengøring 10,0 1,0 10,0

tandlægeklinik bevares i mediatek 19,0 3,0 57,0

sterilisation bevares i mediatek 14,0 1,0 14,0

lattergas(vogn) bevares i mediatek 15,0 1,0 15,0

teknikrum 20,0 1,0 20,0

ADMINISTRATION i alt netto 671,0

SUNDHEDSHUS

sundhedspleje bevares i mediatek 17,0 1,0 17,0

sundhedspleje bevares i mediatek 14,0 1,0 14,0

talepædagog 12,0 2,0 24,0

psykolog 15,0 2,0 30,0

møderum 5-8 pers. 12,0 1,0 12,0

fysioterapeut undersøgelseslokale 30,0 0,0 0,0

bevægelsessal del ekst. sal ved Lundegade 160,0 0,0 0,0

omklædning 30,0 1,0 30,0

ankomst 5,0 1,0 5,0

venteværelse 20,0 1,0 20,0

elevtoiletter 1,5 2,0 3,0

print og kopi 3,0 1,0 3,0

medarbejderrum 14,0 1,0 14,0

medarbejdergarderobe/omklæd. 20,0 1,0 20,0

medarbejdertoiletter 4,0 1,0 4,0

handicaptoilet 4,0 1,0 4,0

rengøring 10,0 1,0 10,0

teknikrum 20,0 1,0 20,0

SUNDHEDSHUS i alt netto 230,0


MUSIKSKOLE

orkesterlokaler 80 pers. + lilleflygel og instrumenter 150,0 1,0 150,0

orkesterlokaler 50 pers. +lille flygel og instrumenter 130,0 2,0 260,0

fællesareal 115,0 1,0 115,0

depot 30,0 3,0 90,0

undervisningslokaler til samspil 10 pers. +lille flygel og instrumenter 30,0 5,0 150,0

øvelokaler til rytmisk samspil 8 pers. +lille flygel og instrumenter 30,0 5,0 150,0

lokaler til instrumentalundervisning 15,0 12,0 180,0

lokaler til rytmik og grundskoleundervisning 0-9 år i indskoling 80,0 0,0 0,0

lokaler til rytmik og grundskoleundervisning 0-9 år ? 80,0 2,0 160,0

depot til rytmik 15,0 1,0 15,0

musikteori 60,0 1,0 60,0

lydstudie nær aula 12,0 1,0 12,0

øvelokaler til elever 3 pers. + instrumenter 9,0 9,0 81,0

depot til instrumentalopbevaring fugt og temperaturstyret 40,0 1,0 40,0

depot til møbler og kontorartikler 20,0 1,0 20,0

lokale til trommer og slagtøj 45,0 2,0 90,0

aula/musiklounge 150 tilhørere, scene, deles med vidensby 260,0 1,0 260,0

depot til musiklounge 30,0 1,0 30,0

musikcafé 60,0 1,0 60,0

tekøkken 10,0 1,0 10,0

hyggelommer 4-6 pers. 12,0 8,0 96,0

ankomstlounge deles med Vidensby 35,0 1,0 35,0

bibliotek 50,0 1,0 50,0

elev/gæstegarderobe 30,0 1,0 30,0

elevtoilettter deles med Vidensby 1,5 0,0 0,0

gæstetoiletter deles med Vidensby 1,5 5,0 7,5

print/kopi 4,0 1,0 4,0

lederkontor 13,0 1,0 13,0

medarbejderkontor 2 pers. 16,0 1,0 16,0

møderum 5 pers. 15,0 1,0 15,0

medarbejderrum evt med skolens medarbejderloung, 20-30 pers. 20,0 0,0 0,0

medarbejdergarderobe individuelle lockers til medarb. 35 pers. 10,0 0,0 0,0

medarbejdertoiletter deles med skole 2,0 2,0 4,0

handicaptoilet 4,0 1,0 4,0

rengøring deles med skole 10,0 1,0 10,0

teknikrum 49,0 1,0 49,0

MUSIKSKOLE i alt netto 2.266,5

MULTIHAL

multisal håndboldbane 966,0 1,0 966,0

gymnastiksal 180,0 1,0 180,0

depot multihal 100,0 1,0 100,0

depot gym 23,0 1,0 23,0

stoledepot 28,0 0,0 0,0

omklædning og bad 45,0 4,0 180,0

omklædning og bad medarbejdere 25,0 2,0 50,0

familierum 8,0 2,0 16,0

kampsportssal 112,0 1,0 112,0

dansesal gym sal 0,0 0,0

yogasal evt. eksisterende sal? 64,0 1,0 64,0

fitness/kropseksperimetarium 72,0 1,0 72,0

fordelingsarealer 160,0 1,0 160,0

lounge/caféområde 210,0 1,0 210,0

hyggekroge i lounge og rundt i hus 4,0 0,0

pauserum 18,0 1,0 18,0

foreningslokale 37,0 1,0 37,0

kontor 26,0 1,0 26,0

møde/samling 20,0 2,0 40,0

vindfang 18,0 1,0 18,0

udstillingsfoyer 75,0 1,0 75,0

toiletter 14,0 1,0 14,0

handicaptoilet 4,0 1,0 4,0

rengøring deles med skole 8,0 1,0 8,0

teknikrum 40,0 2,0 80,0

MULTIHAL i alt netto 2.453,0

KLUB CAFE

produktionskøkken virker lidt stort 75,0 1,0 75,0

cafe 35-40 pers 97,0 1,0 97,0

depot 10,0 1,0 10,0

elevgarderobe/gæstegarderobe i lounge 20,0 0,0 0,0

elev/gæstetoiletter i lounge 20,0 0,0 0,0

print og kopi 1,0 1,0 1,0

medarbejderrum 8 pers. 18,0 1,0 18,0

medarbejdergard. 3,0 1,0 3,0

medarbejdertoiletter 4,0 1,0 4,0

rengøring deles med skole 10,0 0,0 0,0

teknikrum 25,0 1,0 25,0

KLUB CAFEi alt netto 233,0

P-KÆLDER

PARKERING i alt netto, svarende til ca. 50 biler 996,0

Samlet areal netto

15.110,5

Eksisterende bygningsmasse brutto

Brutto i alt b/n faktor 1,21

10.931,0

18.241,0

Heraf nybyg 7.310,0

00077

119


ANLÆGSOVERSLAG

Der er i alle beløb indregnet vinterforanstaltninger, byggeplads og

uforudsete.

Målet for anlægsoverslaget har bl.a.været at sikre bygherre et

rådighedsbeløb på 8-10 mio. kr. til øvrige poster som byggesagsgebyrer,

konsulenter, bygherrerådgivere, teknisk udstyr og løst

inventar.

Udgifter til særlige bæredygtige tiltag(jordvarme og solcellemark)

fremgår som selvstændig post nederst i anlægsoversigten og er

som foreskrevet ikke indregnet.

Udgifter til indbyggede lydanlæg i Musikskole er indregnet.

Differencen i Løsning A og B på ca. 11 mio. D .kr skyldes den alternative

og billigere parkeringsstrategi i løsning B. Denne fremgår

af diagram på s. 26.

Udførelsen af den alternativ etapeplan på s. 27 er uafhængig

af valg af parkeringsløsning. Etapeplanen muliggør en tidligere

realisering af både faghus og det særlige SFO hus.

120 00077


Projekt Skole i Bymidten Skabelon for anlægsoverslag

Konkurrenceforslag - kendingstal:00077

Anlægsoverslag og økonomisk vurdering af projektforslaget:

Det økonomiske overslag skal indeholde: alle håndværkerudgifter til byggeri,

anlæg, fast inventar og alle sikkerheds- og installationsarbejder

Det økonomiske overslag skal ikke indeholde: honorarer, tilslutningsafgifter,

myndighedstilladelser o. lign., kunstner, forundersøgelser, særlige

bæredygtighedstiltag og andre omkostninger samt løst inventar, IT-udstyr osv.

Den økonomiske ramme bør ikke overskride samlet ca. xxx mio. kr. ekskl. moms,

prisniveau medio 2012

Forslag A omfang i


Forslag A Økonomisk

vurdering

af projektforslag

mio. kr

(ekskl. Moms)

Forslag B

omfang

Forslag B Økonomisk

vurdering

af projektforslag

mio. kr

(ekskl. Moms)

D1 Økonomioverslag for Delprojekt 1 m² kr. m² kr.

Overflader og belægninger, torve og pladser, gårdmiljøer 6500 11.279.619,00

Grønne arealer 12000 3.890.600,00 11000 3.626.831,00

Færdselsarealer 4000 1.156.884,00 5000 1.446.105,00

Musiktorv og Idrætsplads 4000 8.329.564,00

D2 Økonomioverslag for Delprojekt 2

Multihal inkl klub cafe 3300 45.812.606,00

Parkeringsløsning i konstruktion inkl fjernelse af forurenet jord 1200 18.602.694,00 600 6.594.238,00

D3 Økonomioverslag for Delprojekt 3

Musikskole inkl lydanlæg 2377 38.248.898,00

Vidensby 2000 34.758.579,00

Klub (indeholdt i klub café)

D4 Økonomioverslag for Delprojekt 4

Læringsby & SFO 2721 18.850.884,00

Kundskabsby og klub KREA 2089 21.218.420,00

Faglokaler inkl klimaLAB 2163 21.538.585,00

Sundhed 459 1.091.795,00

Administration 1202 14.295.626,00

SFO hus i bygning 5 730 7.813.832,00

Særlige bæredygtige tiltag - solcellemark og jordvarmeanlæg 1.600.000,00

Dato

SIde 1 af 1

00077

121

Similar magazines