E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

ducati.dk

E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

E K S P R E S S E N

Ducati fra Israel

SIDE 6

chunky but effective

SIDE 6

MEDLEMSBLAD NR.89 DECEMBER 2010

Pølsevæsenets sang

SIDE 18

ducatiekspressen

1

DKD klenodie

SIDE 21

et nyt liv på to hjul

SIDE 24


KONTAKTPERSONER

Formand / President:

Søren Johansen

Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse

Tlf.: +45 4015 4303

formand@ducati.dk

Kasserer:

Jan Kirk

Tlf: 4097 1704

kassemester@ducati.dk

Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906

Redakteur / Editor - Ducati Ekspressen:

Brian ”Hekto” Sørensen

Syvendehusvej 22, 2750 Ballerup

Tlf.: +45 4449 0030 / 2670 7777

hekto@ducati.dk

DTP:

Morten Jacobsen

morten@ducati.dk

Niels Horskjær

niels3@ducati.dk

Jylland(Nord) & Klubbutikken:

Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel

Tlf.: +4521661883

ducati@morini.dk

Jylland(Syd)

Finn Olesen

Rolfsgade 123 b, 6700 Esbjerg

Tlf.:20773732

fiol@ducati.dk

Sjælland:

Peter Leisted

leisted@ducati.dk

Michael Hvitved

Helsingør

hvitved@ducati.dk

Fyn:

Dan Crohn

Tlf: 2827 0112

crohn@ducati.dk

Udenrigsminister:

Søren Johansen

Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse

Tlf.: +45 4015 4303 / 2525 3713

soren@ducati.dk

Værktøjsudlån:

Flemming Aabæk Petersen

Højlandsvej 13, 2600 Glostrup

Tlf.: +45 4343 4637

fl-petersen@vip.cybercity.dk

Andre vigtige personer:

Web sjasker:

Jan Skovsgaard

Markledet 7, 5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6597 2111

jan@ducati.dk

© Copyright Ducati Klub Danmark 2010. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Layout af: Niels Horskjær - desmo@me.com, Morten Jacobsen - morten@ducati.dk

ducatiekspressen

2

INDHOLD #89

Redaktionen siger.......................................3

Julefrokost...................................................4

Ducati fra israel ..........................................6

Team VIP Racing og cyklerne...............10

Pølsevæsenets sang...............................18

DKD klenodie fik nyt liv ..........................21

Et nyt liv på to hjul...................................24

Referat af bestyrelsesmødet

d. 29/11......................................................31

Rygters Bureau.........................................31


REDAKTIONEN SIGER

Så er vi her allerede igen. Ingen Jul uden Ducati

Ekspressen, så man har en undskyldning for at tage

sig nogle fredelige timer på sofaen, eller hvor man

nu foretrækker at indtage bladet. Vi har fået nogle

spændende artikler tilsendt og denne gang nogle

lidt anderledes historier fra nye skribenter. Ofte får

redaktionen tilbagemeldinger om indholdet i bladet

og faktisk er tur- og rejsebeskrivelserne meget

populære.

Skrue- og tekniknørderne må meget gerne skrive

om at skrue; men alle kan jo skrive om de ture og

rejser de har været på. Det kræve ikke særlige forudsætninger

ud over lysten til at køre kortere eller

længere ture på sin Ducati. Når man bladrer lidt i

de tidligere numre så viser det sig at det ikke kun

er de touringprægede modeller der kommer langt

omkring; men at nogle udstår strabadserne på de

mere sporty modeller.

Ofte er anledningen til en køretur et større arrangement,

et racerløb eller lignende. Det er på sådanne

køreture at de gode historier og de aller bedste løgnehistorier

opstår. Vær helt sikker på at alle vi andre

meget gerne vil læse om netop dine oplevelser.

Vi er nu halvvejs igennem vinteren. Ikke alle tilbringer

de ledige stunder med at skrue på deres Ducati.

Enkelte smutter nok alligevel ud i garagen efter jul

for lige at montere det kulfiber de har erhvervet sig

i julegave … om ikke andet så ’Fra Mig - Til Mig’. Hvis

man selv køber Julegaven er man jo sikker på at det

er det rigtige! Enkelte har måske endnu ikke rigtigt

erkendt at sæsonen er slut, eller også har mageligheden

gjort besøgene ude i garagen til noget af

kortere varighed.

Derfor er det måske på sin plads lige at minde om

at livet bliver meget lettere til foråret når varmen

kommer og solen skinner … hvis altså der er strøm

på batteriet!

Et gennemgående tema i Baren’s teknikforum hvert

forår er at man ikke kan få sparket liv i motoren.

Så benyt Juledagene til at give batteriet en opladning

og læs måske alle de gode råd igennem som

står i Baren om batteriet, elsystemet og mange andre

småting man godt selv kan klare, selv om man

har ti tommelfingre og ikke kan holde på en skruetrækker.

Når forårssolen luner og man svedende har

kæmpet sig i en læderdragt der er krøbet i løbet af

vinteren, er der næsten intet værre end at trykke

på startknappen og så opleve total stilhed! Vi lader

billedet stå et øjeblik!

Vi ønsker alle en God Jul og et rigtigt Godt Nytår!

ducatiekspressen

3

HEKTO

Fra Formandens sæde…

Jeg skal love for, at vinteren kom med et brag! Jeg

synes slet ikke, jeg var færdig med MC- sæsonen, da

der pludselig lå mindst 40 cm. sne på Kildegårdsvej.

Kønt ser det jo ud, men det betyder helt sikkert, at

749’eren nu er i hi for vinteren.

Jeg er derfor begyndt at drømme lidt om, hvad vinterens

hyggeri i værkstedet skal bestå af. Forhandlernes

hjemmesider, diverse internet-shops, ebay og

ikke mindst vores egen Krambod bliver gennemgået

i håb om at finde lækkerier, man ikke kan leve uden…

Vinteren byder sikkert også på flere arrangementer

i DKD regi for mange af os. Café-møder og julefrokost

står helt sikkert højt på min liste, som ramme

om socialt samvær men også mulighed for at få luftet

og diskuteret tanker om modificeringer osv. Det

er også nu bestyrelsen for alvor tager fat på planlægning

af aktiviteter for den kommende sæson.

Vi er 753 medlemmer i Ducati Klub Danmark, mens

jeg skriver dette. Vi har haft en lille nedgang de sid-

ste par år, men er nu tilbage på det høje niveau, vi

havde før finanskrisen for alvor satte ind. Jeg synes

det er rigtig dejligt, at Ducati-ejere finder det attraktivt

at være medlem af klubben og er helt sikker

på, at vores tilstedeværelse på internettet trækker

mange nye medlemmer til.

I forlængelse af den debat, vi har haft på generalforsamlinger

og i Baren de senere år, har vi igen justeret

adgangen til Baren, således at ikke-medlemmer

kun har mulighed for at skrive i bestemte fora, men

kan se det meste. Teknik og Køreture og dog lukket

helt af, så kun medlemmer kan se disse fora. Det

er ikke altid praktisk ;-), at alverden kan følge med

i, hvor vi planlægger at køre vores fællesture. Vores

tekniksider, som indeholder et væld af tekniske

information og diskussioner omkring Ducati, finder

vi er så værdifulde, at kun betalende medlemmer

har adgang. Vi håber så, at alle vil være med til, at

besvare tekniske spørgsmål fra ikke-medlemmer (i

de forkerte fora) med en venlig oplysning om, at

den type spørgsmål har medlemmer mulighed for

at stille i et lukket forum. Det kan jo være et rigtig

godt incitament til at få pungen op af lommen og

være med til at betale for de fælles goder.

Vi har også valgt, at gøre tydeligere opmærksom på,

at der er forskel på adgang for medlemmer og ikkemedlemmer,

så man kan se hvad man evt. går glip af.

Det er mit håb, at du har haft et godt og spændende

år med din Ducati (eller dine Ducatier), har haft

glæde af dit medlemskab af DKD og måske nogle

glade timer og dage med kammerater i klubben herhjemme

eller i udlandet.

Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt

og lykkebringende nytår, med endnu flere timer i

sadlen på Ducati’en. Jeg har i hvert fald store planer

om at få kørt endnu mere næste år… ;-)

De bedste hilsner Søren


juLefrOkOst på sjÆLLaND

Lørdag d. 4. december 2010 på frex café i Slangerup

ducatiekspressen

4


“der burde være gaver fra bigborekits.com

under alle deltagernes juletræ”

Var du ikke med til 25-års jubilæet?

Har du slidt din T-Shirt op?

Vil du bare have en til?

Eller... mangler du bare en hurtig julegave?

Slå til nu - vi sælger restlageret

for den latterlige sum af 100 kr pr. stk!

Distingveret... diskret...

Og alligevel viser du flaget...

Vi har rigtig mange sorte

Sweatshirts på lager.

Vi rydder hylden og fyrer den af

til røverpris : 50 kr.

ducatiekspressen

5

KLUB

DANMARK

Bestil de dejlige klude hos kassereren!


DuCatI f1 fra IsraeL

Af MIcHAeL HerTeL

Jeg har lige fået november nummeret af Ducati

ekspressen ind ad døren. Her har jeg ladet mig

provokere af lederen, som søger mere stof til

bladet. Ja, det er også for dårligt tænker jeg, for

glæder mig jo til at læse nyt, men sidder bare med

hænderne i skødet og venter på at jeg får noget for

mit kontingent. Sådan fungerer det jo ikke…Nu skal

der bruges nogle timer i aften på at skrive i stedet

for at se fjernsyn, så her kommer mit juleeventyr.

Da jeg boede på kollegium i Århus i første halvdel

af 90’erne kom der en sensommer dag i 1994 en

vidunderlig lyd ind ad vinduet. Det viste sig at være

en Norton ES2. Jeg havde længe tænkt på at tage

mc-kørekort, men det var ikke blevet til noget,

men nu skulle det være. Lyden og sjælen i den

gamle Norton havde fået mine mc-drømme til at

kravle frem i bevidstheden, så jeg ikke tænkte på

andet. Jeg tog straks fat i de gule sider, og fandt en

kørelære inde i byen nær banegården.

Teoriprøven gik fi nt og efter 4 timer på motorcykel

var jeg klar til prøven. Det sværeste på det tidspunkt

var at huske at slukke for blinklyset igen. På vej til

den praktiske prøve sagde kørelæreren at vi ikke

skulle køre for langsomt, men gerne kører op til det

tilladte. Jeg skulle starte med at køre ud af Århus

mod Marselisborg med 50km/t langs med vandet,

hvor der var fl ere lyskryds. 20meter fra et lyskryds

skiftede farven fra grøn til gul. Bag- og forbremse

blev instinktivt aktiveret så meget jeg turde og lidt

til. Til min egen glæde holdt jeg bom stille lige foran

spærrelinien, lidt stolt. Turen fortsatte og de andre i

bilen og motorcykel sakkede lidt bag ud, så jeg blev

bedt om at fi nde et passende sted og holde ind til

siden. Det gjorde jeg med det samme, men så lød

det i højttaleren, at jeg skulle fi nde et andet sted

end lige bag et skilt med parkering forbudt.

Selvtilliden fra bremseprøven blev noget dæmpet.

Ydmyg gik turen videre ud af Århus, hvor jeg fi k

ducatiekspressen

6

besked på at dreje fra landevejen ud på en lille bivej.

Her var hastighedsgrænsen også 80km/t, så det

kørte jeg. Der kom en lille bakke, hvor der stod et

skilt at vejen drejede skarpt til venstre, man aarhhh

tænkte jeg, de sving plejede ikke at være så skarpe,

så jeg fortsatte med 80km/t op over bakken. Her

opdagede jeg til min gru, at der var mindre end

30meter til vejen slog et knæk på 90 grader. Jeg

bremsede alt hvad jeg overhovedet turde, men det

var ikke nok, så jeg bremsede med korte tryk på

for- og bagbremse, mens jeg lagde motorcyklen ind

i svinget. For at gøre ondt værre, var der sand på

vejen og jeg følte at bagdækket wobbelede som var

der alt for lidt luft i dækket.

Til min egen overraskelse kom jeg ud af svinget, men

hjertet sad i halsen. Lige efter kom jeg til et T-kryds,

men der var ingen besked fra bilen, om jeg skulle til

højre eller venstre, så jeg blev lidt i vildrede, men så

kom beskeden at jeg skulle til venstre. Det var dog

for sent, for da jeg gav gas gik motorcyklen i stå, men

jeg fi k med det samme trykket på starterknappen

midt i venstresvinget og håbede på at ingen i bilen

havde bemærket noget.

Det var nu slut, jeg skulle i hvert fald ikke kører med

den tilladte hastighed og jeg var sikker på, at det

var en om’er, når jeg havde kørt så tåbeligt. Der blev

skiftet til en ny elev foran, men jeg fi k lov til at køre

på motorcyklen efter kørelærerens bil. Her havde

jeg god tid til at tænke på den håbløse prøve jeg

havde kørt. Tilbage på politigården fi k jeg til min


store overraskelse alligevel et midlertidigt kørekort.

Jeg var mere overrasket end glad. På vej hjem på

cyklen vendte det dog.

Nu blev den blå avis pløjet igennem måned efter

måned. Jeg fandt ud af, at med de midler jeg havde,

kunne jeg købe en Yamaha XS650 eller midt 80’er

400ccm. Lidt gammel og kedeligt syntes jeg. Så faldt

jeg over en annonce fra Vagn Jensen i Lystrup, som

havde fl ere engelske motorcykler til salg, også nogle

til 20-25.000kr som skulle renoveres. Jeg tænkte at

sådan en englænder ville være en bedre investering

end en japaner, men for at fi nde ud af hvad jeg skulle

gå efter, blev der købt en del Illustrated Buyers

Guides for BSA, Norton, Triumph og Ducati. Det var

mest de engelske cykler, der havde min interesse for

de lød godt vidste jeg. Valget faldt på en Triumph

T120R fra 1969. Den skulle total renoveres, da den

var hentet hjem fra USA. Det kunne jeg da sikkert

godt fi nde ud af selvom jeg aldrig havde prøvet det

før. Skal vi ikke bare sige, at det blev dyrt, og at jeg

lærte at de fejl som gjorde, at jeg 2 gange gik i stå på

motorvejen mellem Århus og Middelfart. Jeg endte

med at skille motoren ad i atomer 3 gange, og lærte

ducatiekspressen

7

at man skal være omhyggelig og tålmodig, når man

skruer i mekanik, men så dryppede den heller ikke

med olie længere. Hverken ud af stødstangsrørerne,

sideskjoldene eller ventilvippetøjet.

Nå, men det var altså sådan, jeg fi k købt Illustrated

Buyers Guide for Ducati. Denne blev læst mange

gange, men sådanne cykler var jo uden for

rækkevidde. Specielt havde Ducati Superlight 1992,

Supermono, F1 og 916’eren fanget min interesse.

916’eren var på det tidspunkt så ny, at man lige så

godt kunne drømme om en Ferrari F40.


Det blev til flere Ducati bøger bl.a. Ducati 50

Golden Years, hvor der på en af siderne er en gul

Monster i racing klæder. Den var bare fin. I 2001

købte jeg en ny gul Monster 900S uden afgift. Den

skulle bruges som blikfang i min mors lille firma

og blev bygget om af FI med bundkåbe, oplagte

termignoni, styrdæmper og single racing fodhvilere,

så den kom til at ligne den på billedet. Den blev

leveret på samkørselspladsen ved Lillebæltsbroen.

Jeg glædede mig som et lille barn til juleaften, men

jeg kunne ikke få den startet. Alle knapper blev

aktiveret frem og tilbage, nøglen til tændingen

trykket ud og stykket ind og drejet lidt, så meget,

men lige lidt hjalp det. Klokken var 20 og FI havde

lukket. Den næste ½ timer sad jeg på en kantsten

og læste manualen til Monsteren indtil jeg fandt ud

af at støttebenet skulle slås op for at den kunne

starte. Nu sprang glæden og spændingen atter

frem. Nøglen blev drejet og der blev trykket på

start. Første gear blev langt ind, så anden og tredje….

HOLD KÆFT HVOR VILDT. Jeg følte mig skudt

ud af en kanon. Det kan godt være Triumph’en

i sin tid var en vild cykel, men – men – men

adrenalinen pumper bare slet ikke rundt i blodet

på den måde, det er mere en stilfærdig glæde og

nydelse over temaet at køre langsomt.

Så gik der nogle år, hvor Monsteren kun

lejlighedsvist blev motioneret, for der var ikke

betalt afgift. Jeg tror det var i radioen en gang i

2004 at jeg hørt om Euro2 normen, som gjorde

at uindregistrerede køretøjer ville blive næsten

værdiløse, hvis de ikke blev indregistreret efter

de gamle regler. Der blev spurgt på afgift og jeg

måtte i banken og låne, så min gæld til samfundet

kunne blive betalt. Det sved længe inden jeg

havde fået betalt tilbage, men fornøjelsen var

faktisk lidt på min side, for gud hvor jeg nød og

stadig nyder at køre på den. Det er den bedste

allround cykel jeg har kørt. Den kan køres

ducatiekspressen

8

langsomt, sjovt, har rimelig oprejst kørestilling og

kan smides rundt selvom styreudslaget er meget

begrænset. Motorvej er den ikke god til, da den lille

kåbe ikke giver meget beskyttelse mod vinden over

110km/t.

Nåh jo, det var jo F1’eren vi kom fra. Efter at have

læst og set billeder af F1’eren var jeg brændt varm

på en F1 Santamonica, men den var jo meget svær

at finde og endnu dyrere at anskaffe. Det er nok

ikke så eftertragtet som en Montjuich, men jeg kan

bare bedre lide farverne på en Santamonica. Jeg

huskede at jeg havde set nogle F1’ere på Herning

Stumpemarked til ca. 40.000kr, men det var

efterhånden 10år siden. I maj måned i år surfede

jeg lidt på computeren, som så mange gange før,

efter børnene var blevet lagt i seng. Her dukkede

der en Santamonica op til 20.000 Israelske penge.

Den havde gået 70.000km, men man kunne jo altid

spørge om den var solgt. Det var den ikke men

prisen var en fejl. Den skulle koste det dobbelte. Nå,

det var nok det, og det var helt sikkert også nogle

banditter som ville franarre mig mine penge, men

jeg kunne jo lige få nogle flere billeder. De så fine

ud, men billeder er altid bedre end virkeligheden og

med 70.000km trænger motoren sikkert også til en

grundig (dyr) overhaling.

Jeg syntes at have hørt om en i Ducati klubben, som

selv havde en Santamonica. Efter lidt spørgen rundt

i klubben, besøgte jeg Niller og så hans Santamonica

for at aflure detaljer som kunne påvise/afvise

originaliteten af den cykel jeg så på. Jeg kunne se

at koblingsdækslet ikke var ventileret, tank og kåbe

Ducati mærkerne var ikke helt den samme som på

Nillers. Den havde også fået omlakeret stellet i 1994,

hvor den nuværende ejer købte cyklen af den første

ejer. Hvorfor var stellet omlakeret ? Havde den

været udsat for en ulykke ? osv. Jeg fik at vide at der

var andre og mildere knaster i, ligesom en lydpotte,

der dæmpede mere, men alle original delene ville

følge med. Ellers så den original ud med de rigtige

16” magnesium hjul, alu bagsvinger, 40mm dellorto

karburatorer som dog havde KN filtre på i stedet for


åbne tragte, fuldt justerbar forgaffel og det rigtige

motornr.

Det viste sig at ham israeleren jeg havde kontakt

med solgte motorcyklen på vegne af sin bror, meget

mistænksomt, for det kunne broren jo selv gøre.

Advarsels lamperne blinkede, men nysgerrigheden

var større. Efter flere mails, billeder, telefonsamtale

og prisforhandlinger, fandt jeg mig selv skrive en

mail at jeg gerne ville købe cyklen. Man kunne altid

springe fra alligevel, desuden vidste jeg at konen

ville blive sur over endnu en motorcykel, så helt

alvorlig var det ikke blevet endnu. Jeg skulle i hvert

fald ikke betale noget uden at have fat i noget.

Der gik nu nogle uger med at tale med banken om,

hvordan man gør, men det har de ikke noget værktøj

til, der kan løse. Så talte jeg med Bendixen logistik.

De kunne ikke hjælpe med en sikke betaling, men

gav et tilbud på transporten. Samtidig skrev jeg med

broren til ejeren for finde en løsning. Parallelt med

dette havde jeg sendt en forespørgsel til Ducati

med stel- og motornr. for at få verificeret, at det

jeg så på billederne stemte overens med stel- og

motornr. Efter at have talt med en bred vifte af

menneske stod det klart, at det ikke vil kunne lade

sig gøre uden at vise tillid til en person man aldrig

mødt eller kender. Det er ikke behageligt, og det var

alligevel for langt at køre.

Enden blev at jeg skulle betale ¼ forud. Herefter ville

sælger køre motorcyklen til et logistik firma i Haifa,

hvor der ville blive bygget en trækasse til Ducatien

og motorcyklen bliver overdraget til logistikfirmaet

med et ”Bill of lading” dokument. Efter at have

modtaget billeder af emballeringen af F1’eren samt

en kopi at et underskrevet ”Bill of Lading”, skulle jeg

betale yderligere ¼. Når motorcyklen kom til Århus

og jeg havde hentet den skulle jeg betale en sidste

halvdel. Når sælger havde modtaget pengene ville

jeg få tilsendt den originale registreringsattest´, som

jeg indtil da kun havde fået en scannet kopi af.

Fragten i container kostede kun 1.800kr., mens

trækassen løb op i 3.500kr., hvor til told og

moms skulle tillægges. OK, der kom flere og flere

tillægsomk, men jeg mente stadig det kunne holde.

I midten af august får jeg at vide at varen er ankommet

til Århus havn og kan afhentes. Dog kommer

der lige tillægsomk i form containerhåndtering,

toldbehandling, lager leje, told og moms svarende

til 8.500kr. Det var lidt af en overraskelse, og jeg

spørger logistik firmaet, hvorfor det er så dyrt.

Svaret er at de godt kunne have lavet det billigere,

hvis de havde håndteret hele transporten, men nu

stod de kun for losningen og så koster det. Det

havde også været billigere, hvis jeg ikke selv havde

hentet motorcykelen på en trailer, men fået den

leveret til min hoveddør. Denne aftale skulle bare

have været lavet med det Israelske logistik firma.

Hvor er det ”dejligt” at blive klogere.

Da jeg kommer hjem og får skilt trækassen ad,

står der en F1’er i den. Det er noget af en lettelse.

Den ser værre ud end billederne. Kåben har flere

steder krakeleringer i glasfiberen, specielt rundt om

bolte og montering til cyklen. Den er således ikke

ny, men helt ærlig, hvad havde jeg ventet mig med

ducatiekspressen

9 9

70.000km. Selvfølgelig skal den vaskes og poleres,

men patinaen er en del af historien.

Nu står F1’eren så i min opvarmede garage og venter

på jeg får tid til at tage mig kærligt af den. Nåh ja,

min kone er blevet sød igen.

Jeg har her i november endnu ikke fået svar fra

Ducati på om det er en ægte Santamonica. Så

var det ikke Ducatis tekniske afdeling, men nogle

andre, som skulle afgøre det. De skulle så have

nogle billeder af den, så havde de ikke modtaget

min mail med de vedhæftede billeder, som oven i

købet var blevet minimeret, så de ikke fyldte mere

en 1,5Mb og dermed ikke skulle støde på et loft hos

modtageren. De bekræftede nu at have modtaget

billederne. Nå, men de arbejder stadig på det efter

næsten et halvt års tid.

Jeg håber at kunne læse flere historier om store og

små begivenheder, glæder, besværligheder, tekniske

udfordringer som I har haft eller får med Ducatierne.

Glædelig jul til alle.


CHuNky but effeCtIve

– classic racing med DUCATI 750 F1

TeAM VIP rAcINg Og cyKLerNe.

Af PeTer HANSeN

Team VIP racing består i 2011 af følgende gode kræfter:

Ib Andersen, teamchef og ejer af Nr. 65

Michael Kristensen, kører

Susanne, Michaels bedre halvdel, lejrchef og madmor

Mikkel, Susanne og Michaels søn og trofast deltager

Kristian Jensen, kører

Peter Hansen, skruechef og ejer af Nr. 64

Derudover har Leo, Pia og vores andre familiemedlemmer

lovet deres støtte også, tak for det.

Og så siger vi selvfølgelig mange mange tak til vores sponsorer,

det er en stor hjælp.

Superib, teamchefen på Knutten 2010

Historien/italien

Jeg skal ikke trætte jer med en lang DUCATI historie,

den kan læses mange andre steder.

Sagen er at fabrikken har lavet ganske få race-replica

cykler, langt den mest berømte er 750 SS fra

73-74, og så skal vi faktisk helt op til 888 superbike

før der igen kom små serier fra Via Ducati.

ducatiekspressen

10

Derimod vil jeg forsøge at gi jer en masse af mine

erfaringer og betragtninger omkring den optimale

DUCATI og grunden til at vi bruger model F1 i Team

VIP.

Jeg har en 1973 450 DESMO og en 1977 900 DESMO,

som begge godt kunne deltage i classic race, men

klasserne er desværre blevet indtaget af de meget


Nr. 65 Michael Kristensen 2010

ducatiekspressen

11


”Fordi F1 eren trods alt har alle de ting

der virkelig betyder noget”

ducatiekspressen

12

fine engelske nybygninger af Norton Manx, Matchless

G50 og Trident/Rocket III, og derfor er det

vældig dyrt at bygge en konkurrencedygtig DUCATI

til disse klasser.

Desuden ville vi op i klassen 1980-1987 af flere grunde:

17 tommer hjul og moderne dæk

En klasse der kan tiltrække kørere og publikum af

lidt nyere dato, det er jo som regel sådan at de modeller

der kom fra dengang man begyndte at køre

knallert og så fremad, er dem man husker som de

mest interessante.

Derfor har vi i teamet foreløbig satset på vores 2

stk. 750 F1 fra 1987.

Lad mig med det samme slå fast at en standard F1 er

meget meget langt fra en effektiv racer, men motor

og stel kan bruges som basis for at bygge en racer,

så det er her det begynder.

Den originale Formula 1 klasse var ligesom Motogp

en klasse for prototyper, og desværre havde den replica

som blev til salg, ikke meget med raceren at

gøre, den første, årgang 1985, havde den gamle Pantah

motor, som var opboret til 750cc, men totalt

underdimensioneret i topstykkerne. Og sammen

med en billig forgaffel, billige tunge hjul og bremser,

var den trods det fine stel en tam omgang, Das Motorrad

testede den sammen med 750 SS fra 1973, og

den var på alle måder underlegen.

Serie 2, 1986-87, fik den forstærkede, efter min mening

bedste DUCATI motor nogensinde til da, med

mindre tændrør og større ventiler, en superfin tørkobling

og dermed basis for at bygge en fin og effektiv

motor.

Desuden fik serie 2 den meget fine Forcelle Italia

gaffel og helflydende bremseskiver, som ikke fås

bedre.

Men ak, listen er stadig lang med stumper som bare

er lagt på hylden fordi de ikke dur til noget.

Hjulene, 16 tommer for og 18 bag

Bagdæmperen er for ringe og et bredt 17 tommer

dæk kan ikke være i gaflen.

Al glasfiber er for tykt og tungt, og kåben er ikke

lovlig med åben bund.


Alt lys, speedometer og det meste ledningsnet er

overflødigt.

Fodhvilere kan klappe op, heller ikke gangbart.

Kæde/tandhjul er for tungt og for tæt på dækket,

så også væk med det.

Hvordan kan det dog være at man overhovedet kan

føle sig fristet til at bygge racer af sådan en model?

Fordi F1 eren trods alt har alle de ting der virkelig

betyder noget:

Det er den sidste DUCATI fra Taglioni perioden og

samtidig den første fra Bordi.

Og hvad betyder det? Jo, F1’eren (sammen med Cagiva

Alazzurra) er de sidste hvor topstykkerne vender

ens, og den allerførste vandkølede, 4-ventilede 748

blev til sidst afprøvet i F1’eren før der var noget der

hed 851 !, men den motor er forbudt i vores klasse.

Den er super enkel og lille

Den er kun lavet i omkring 1500 stk.

Den har en magisk tiltrækningskraft, lyd og historie.

Derfor !

Historien/team VIP racing.

Da min gode ven Ib kom med ideen om at køre classic

race med F1’eren, var jeg straks med på ideen.

Nr. 64

Det er 750 F1 nr. 1205

Den blev købt sammen med sin søster, der i dag er

ejet af Verner Rasmussen, hos Vagn Stevnhoved i

sommeren 1988, den første ejer var Jesper Hald fra

Ebeltoft.

I foråret 1989 blev den forsynet med det der kaldes

et Montjuich-kit bestående af knaster, lydpotte og

2 stk. 40mm dell’ortoer.

I 1991 blev topstykkerne fra de 2 søstre sendt til

Steve Wynne i Manchester til portning. Steve Wynne

er manden der også tunede for Mike Hailwood

og Tony Rutter.

Jesper Hald kørte mange løb på F1’eren da den var

ny, og i 1994 kom den så på aftægt hos mig.

Jeg havde egentlig planer om at den skulle på vejen,

men i stedet er den nu blevet en fin klassiker der er

frisk til at komme på banen igen, motoren har kun

lige rundet 10.000, så den er klar!

Nr. 65 Michael Kristensen 2010

ducatiekspressen

13


Nr. 65 ved siden af Skallesteens mille på min gårdsplads i 91

Sådan så Nr. 64 ud da den landede i Sødinge i 1994

ducatiekspressen

14

Den skulle egentlig ha været ud allerede i denne

sæson, men det nåede vi altså ikke, i stedet var vi

så heldige at kunne låne Leisteds F1’er, så Kristian

kunne aflægge sin baneprøve på Ring Djursland til

den store Classic-weekend, det er vi meget taknemmelige

over.

Rigtig mange af de dele vi bruger er gennem årene

blevet til på min ”prototype”, og jeg er meget glad

for at Ib fik teamet stablet på benene, så vi kan få

det hele afprøvet og vist frem.

Da vi var i Linköping i år, kom der en beundrer og

sagde om ikke sådan en cykel er for fin til at køre på,

men det ligger fast, der er ikke noget af vores grej

der er for fint til at blive brugt, hellere 1 DUCATI på

banen end 10 i stuen!

Nr. 65

Det er 750 F1 nr. 658.

Jeg har kendt den siden 1991 hvor Henning (Hæmning)

fra vores gamle bestyrelse kom til generalforsamling

i Sødinge på sin flotte, næsten nye F1’er

med rigtig nummerplade på!


Henning har passet den ud i det ekstreme i årene

indtil Ib hentede den i 2008, vel nok for at køre

på den selv og så sætte den lidt ind i classic. Der

var skam også fuldt lysanlæg på den indtil midt på

sommeren i år, hvor vi tog skridtet og pillede lys og

speedometer af

Nr. 65 har heller ikke kørt mange km gennem årene,

så den er også ligeså frisk som ny stadigvæk.

Michael kørte første gang nr. 65 til klubweekenden

på Sturup 2009, og han var med det samme begejstret;

men måske ikke overbevist om at sådan en

gammel cykel kunne være noget, for han var vandt

til sin R6 Yam…. Han kørte dog sidst på dagen gode

tider, og der var ikke rigtig noget han kunne brokke

sig over.

I foråret tog Michael og Leo begge cykler med til

forårstræning på Most, F1’eren stadig med gadedæk/gearing

og fuldt lysanlæg, og da de kom hjem

kunne de fortælle at tiderne på den gamle var under

2 sec. Langsommere end R6’eren!!

Michael var overbevist.

Michael kører første gang i august 2009 på Sturup

Udstilling i Tivoli 2010

I år har vi de fleste steder haft klassens hurtigste

omgangstider, og vi har ikke haft et eneste større

problem med den kære.

Og hvad har vi så lige gjort efter at have smidt alle

de nævnte ubrugelige gadestumper op på øverste

hylde?

Vi har selvfølgelig købt nye sliddele og så har vi

siddet med hovedet langt inde i Ebay og nerverne

uden på tøjet når der har været stumper til salg.

Vi har i år haft slicks på Ib’s Marvic magnesiumfælge

og regndæk på mine Marchesini magnesium, begge

sæt med bremseskiver så det er hurtigt at bytte,

men til næste år skulle vi gerne ha 4 sæt komplette

hjul, det tredje er heldigvis på vej hjem i skrivende

stund og bremserne er kommet!

Og så har vi brugt rigtig mange timer på værkstedet,

alle kåbedele, tank og sæde har vi forme til

ducatiekspressen

15

og støber selv, og motorerne har vi brugt mange

timer på også. Nu er det jo ikke alt der slipper ud

af værkstedet, skodderne er trukket for i ”Riparto

Sperimentale”

Næ, så slemt er det nu ikke, det handler om vægtbesparelse,

afvejning og flow.

Og så er der noget som er helt afgørende for stabiliteten

og ydeevnen: gnidningsmodstand og dermed

varmeudvikling.

I topstykkerne ser det jo altid godt ud på en DUC,

ikke nogen stramme fjedre der kan æde alle kræfterne

og lave en masse varme, det er straks noget

andet længere nede i mørket, prøv bare at tænke

på hvor mange kilometer stemplerne bliver skubbet

igennem cylinderen og hvor meget det kan betyde

hvor stort areal stempelringene rører væggen med.

Sådan er der så meget, noget er teori, noget er be-


Lige før prøvestart i 2009

regning og noget er fornemmelse og overbevisning.

Det vigtigste for os er faktisk at holde cyklerne i

god stand inden for reglementet i klassen, og så

klassiske og designmæssigt tæt op ad datidens fabriksracer

som muligt. Vi mener det sjoveste er at

finde de helt rigtige dele, som har klar reference til

1980-87 perioden. Det er ikke let, men det er sjovt!

Vi håber at rigtig mange af jer kommer på banerne

og ser os køre i 2011, vi kan i hvert fald mærke en

stor interesse, og det er jo dejligt at vi kan være

med til at lave et godt show, vi mener nemlig at

classic race er noget for alle aldre og sanser.

Hilsen Peter

ducatiekspressen

16


Team VIP Racing, Knutstorp 2010

ducatiekspressen

17


pøLsevÆseNets saNG

AF: HUnTer s. THOMpsOn

FOrVAnskeT AF nIeLs HOrskJÆr

På min gravsten skal de indhugge ordene :

”DET BLEV ALDRIG HURTIGT NOK TIL MIG”

Der er visse ting i denne verden man ikke nødvendigvis

har brug for, og en ildrød, pukkelrygget, lynhurtig 900cc

Caferacer er en af dem. Jeg vil nu have en alligevel, og

indimellem tror jeg faktisk jeg har brug for en. Det er derfor

de er farlige.

Alle har en hurtig motorcykel nu tildags. Nogle kører 250

i timen på offentlig vej, men ikke særlig tit. Der er for

mange modgående lastbiler, for mange radarfælder og

for mange dumme dyr på vejen. Man skal være lidt tosset

for at køre på disse momentstærke højhastighedsra-

ketter alle andre steder end på en racerbane - men også

her ville de få en til at skide i bukserne af skræk. Når alt

kommer til alt er der ikke megen forskel på en frontalkollision

med en Peterbilt og at smide den sidelæns ind i

barrieren. Nogle dage får du det du vil have, andre dage

får du det du har brug for.

Da Cycle World ringede mig op for at spørge om jeg ville

teste den nye Harley Road King, blev jeg lidt kæk og sagde

jeg hellere ville prøve en Ducati superbike. Det føltes

som en sej ide på det tidspunkt, og alle mine venner med

ducatiekspressen

18

Hunter S. Thompson havde mildt sagt

et lemfældigt forhold til virkeligheden..

Med stor kærlighed til stærk sprut, stoffer,

skydevåben og hurtige køretøjer var

han en stilskabende journalist og forfatter,

og opfi nder af Gonzo-journalistikken.

Da Cycle World i 1995 bad ham om

at teste en motorcykel må man sige de

vovede pelsen. Artiklen her er en klassiker,

der første gang bringes på dansk.

superbikes klappede i deres små hænder. ”For dæwlen”

sagde de. ”Vi skal ud på banen og køre røven ud af bukserne

på alle de andre”

”Røv og Nøgler” sagde jeg. ”Glem racerbanen. Baner er

for tøsedrenge. Vi er Gadekørere. Vi er Caferacere.

Caferacere er en helt særlig race, og vi har vore særlige

discipliner. Gassen i bund i sjette gear på en motorvej er

én ting, men fuld skrue i 3. ned gennem et grusplettet

s-sving er noget helt andet.


Men vi kan lide det! En fuldblods Caferacer er klar til at

køre hele natten gennem tåge og tæt trafik, kun for at nå

frem til de fede kurver, som nogen fortalte ham var den

ondeste og snævreste serie s-sving siden Djengis Khan

opfandt proptrækkeren.

Cafe Racing er først fremmest et spørgmål om smag.

Det er en atavistisk mentalitet, en besynderlig blanding

af dårlig stil, høje hastigheder, ren og skær dumhed og

en overdreven tilbøjelighed til Cafélivet og alle dets farlige

nydelser. Jeg er selv en Cafe Racer - nogen dage - og

nogen nætter for den sags skyld - og det er en af min

fineste laster.

Jeg er ikke uden ar på hjerne og krop, med jeg kan leve

med det. Jeg får stadig et jag i ryggen hver gang jeg ser en

Vincent Black Shadow, eller når jeg går ind på et offentligt

toilet og hører invalider hviske om den hårrejsende

Kawasaki Triple. Jeg får drømmesyn af komplicerede

brud på lårknoglen og store sorte mænd i hvide hospitalskitler,

der holder mig nede på en båre mens en sygeplejerske,

der hedder Bess syer min pjaltede hovedhud

sammen med en symaskine..

Ho Ho Gudskelov for disse flashbacks. Hjernen er et vidunderligt

instrument (indtil Gud sætter tænderne i den).

Nogle hører Tiny Tim synge når de går ned, andre hører

Pølsevæsenets sang.

Da Ducatien dukkede op i min indkørsel var der ikke rigtig

nogen der vidste hvad de skulle stille op med den.

Jeg var i New York for at dække en poloturnering, andre

havde truet mig på livet. Min sagfører sagde jeg skulle

melde mig og få vidnebeskyttelse. Andre sagde det havde

noget at gøre med polofolkene.

Motorcykelhalløjet var dråben. Det måtte være mine

fjenders værk - eller også var det nogen der ville mig til

livs. Det var den mest ondskabfulde madding at lægge

ud - og de vidste jeg ville bide på!

Selvfølgelig. Vil du invalidere manden? Send ham en Caferacer

der kan køre over 200. Og husk lige at sætte en

nummerplade på, så han tror det er en gadecykel. Han er

helt blød med alt der bevæger sig hurtigt.

Hvilket er sandt. Jeg har været feinschmecker hele mit liv,

når det gælder hurtige motorcykler. Jeg købte en sprit ny

BSA 650 Lightning efter Hot Rod Magazine havde skrevet

at det var den hurtigste motorcykel bladet nogensinde

havde testet. Jeg har kørt en 250 kg Vincent gennem trafikken

på Ventura Freeway med brændende varm olie løbende

ud på benene, og jeg har kørt en Kawa 750 triple

gennem Beverly Hills med hovedet fuld af syre. Jeg har

kørt med Sonny Barger og røget græs i bikerbarerne med

Jack Nicholson, Grace Slick, Ron Zigler og min berygtede

gamle ven, Ken Kesey, en legendarisk Café Racer.

Nogle siger langsomt er godt - og det kan det godt være,

en gang imellem - men jeg er her for at fortælle dig at

hurtigt er bedre. Det har altid været min overbevisning

på trods af de kvaler det har voldt mig. At blive skudt ud

af en kanon har altid været bedre end at blive klemt ud af

en tube. Det er derfor Gud skabte hurtige motorcykler.

Så da jeg kom hjem fra New York gik det op for mig at jeg

var tilbage i testkørselbranchen.

Den brandnye Ducati 900 Campione del Mundo Desmodue

Supersport dobbeltløbede magnum Café Racer

tændte mit begær hver gang jeg kikkede på den. Andre

havde det på samme måde. Min garage blev hurtigt en

magnet, der tiltrak savlende superbike-groupies. De

skændtes om hvem der skulle være den første der skulle

hjælpe mig med at afprøve mit nye legetøj. Jeg havde jo

som sådan brug for et bredere spektrum af meninger for

at beskrive motorcyklen ordentligt. Min lokale testbane,

Woody Creek Perverse Environment Testing Facility, er

langt fra Daytona og kommer ikke i nærheden af top

fuel-duellerne på Pacific Coast Highway, hvor det fortælles

at flokke af store Kawasakier og Yamahaer racer front

mod front i en dødsforagtende gang ”Chicken” med op

til 200 km/t…

Nej. Ikke enhver, der køber et kostbart momentmonster

plages af ubændig lyst til at ende tilværelsen i en kugle

af ild på offentlig gade i L.A. Nogle af os er hæderlige

mennesker der helst undgår skadestuebesøg, men stadig

blæser gennem trafikken når det passer os. Til det formål

er der brug for fint maskineri.

ducatiekspressen

19

Og det havde vi - ingen tvivl om det. Ducati-folkene i

New Jersey havde valgt at sende mig deres 900SS til test,

og ikke deres voldhurtige state-of-the-art superbike baneracer

916. Den var alt for hurtig, sagde de - og sikkert

alt for dyr - til at overlade til en bande halvgale Colorado

Cowboys der tror de er CafeRacere i verdensklasse.

Ducati 900 er en fin maskine. My naboer sagde den var

køn og beundrede dens racerlinier. Den lille gavtyv så ud

som om den kørte 160 som der stod der i min garage.

At komme ud at køre på den var dog en gennemført

hårrejsende oplevelse. Jeg havde slet ingen fornemmelse

af fart før jeg med 150 kom for hurtigt ind i en våd

kurve nede ved floden og med foruroligende hastighed

nærmede mig en flok PickUp Trucks. Jeg bremsede på

begge hjul, men det var kun forbremsen, der tog ved, så

jeg nærmest lavede en stoppie. Jeg var ude af kontrol,

da jeg pludselig gloede på baglygten af en postbil, mens

jeg stadig forsøgte at finde bagbremsepedalen. Jeg er for

høj til disse moderne Road Racers, de er bygget til folk,

der er max. 1.80 - så bagbremsepedalen var ikke hvor jeg

syntes den skulle være. Middelstore italienske pimps der

holder af at race fra cafe til cafe på Roms boulevarder

med snotten nede i urene synes muligvis om det, men

ikke jeg.

Jeg lå henover tanken som en der springer i poolen, der

blev tømt igår. Slam! Smadret ind i betonen, kød revet af,

et Fucked Up Pølsevæsen uden tænder.

Vi elsker alle moment, og nogen af os er faldet af hylden

fra tid til anden - det er der altid smerte i.. Men det er

altså også fedt, dette dødelige element. Det skud du får

når du fyrer dette uhyre af. BOOM! Øjeblikkelig affyring

uden raslen og piv, uden at være ved at bide tungen af

af skræk. Nænej. Denneher fyr lægger fra og fyrer dig

direkte gennem røret, på godt og ondt.

På min første tur lagde jeg andet gear i og brød hastighedsgrænsen

på en landevej med masser af landbrugsredskaber.

Da jeg lagde tredje i, kørte jeg 120, og omdrejningstælleren

viste knapt 4000 rpm…


Og det var så der den fik sin anden luft - fra 4000 til

6000 rpm i tredje skyder dig fra 120 til 150 km/t på to sekunder

- og så har du endda både fjerde, femte og sjette

gear tilbage. Ho ho.

Jeg fik den aldrig op i sjette, og jeg fik heller ikke udnyttet

femte gear til fulde. Dette er en skamfuld indrømmelse

for en fuldblods CafeRacer, men jeg må sige dig

én ting, gamle dreng: Denne motorcykel er simpelthen

alt for hurtig til at køre med i hvadsomhelst der kunne

minde om almindelig trafik - medmindre du er klar til at

køre med tungen lige i munden på midterstriben - med

glødende kugler og et tavst skrig i halsen.

Den har unaturligt gode egenskaber, hvis man sigter rigtigt

med høj hastighed. Det fandt jeg ganske ufrivilligt

ud af, da jeg nærmede mig et skarpt sving på tværs af en

jernbaneoverskæring og fandt ud af at det gik alt for hurtigt.

Min eneste chance var at trække til højre og dreje

rullen i bund i et desperat forsøg på at springe gennem

svinget.

Det var et modigt og dumdristigt træk, men det var nødvendigt.

Og det virkede. Jeg følte mig som Evil Knievel

da jeg sejlede hen over sporene med regnen i øjnene og

sammenbidte tænder. Jeg prøvede at spytte ned på sporene

mens jeg fløj over, men min mund var for tør… Jeg

landede hårdt på kanten af vejen og mistede grebet et

par sekunder mens Ducatien fishtailede vildt mod den

modkørende trafik. I to eller tre sekunder stod jeg ansigt

til ansigt med Pølsevæsenet…

Men på en eller anden måde faldt der ro over dyret.

Jeg overhalede en skolebus højre om ieg fik så kontrol

over cyklen længe nok til at geare ned og køre af på en

grusafkørsel hvor jeg fik stoppet og slukket for motoren.

Mine hænder var stive som kløer og resten af kroppen

var følelsesløs. Jeg fik kvalme og råbte på mor, men der

var ingen der hørte mig. Jeg gik i trance i 30-40 sekunder

indtil jeg endelig var i stand til at tænde en cigaret og

falde til ro, så jeg kunne køre hjem. Jeg var for hysterisk

til at skifte gear, så jeg kørte hele vejen hjem med 60 i

første gear.

Whoops! Hvad er det jeg siger? Historier fra de varme

lande.. ho ho.. Vi er motorcykelfolk, vi går med ryggen

rank og morer os over det vi synes er sjovt.

Når vi kører på meget hurtige motorcykler, gør vi det

med upåklagelig koncentration og respekt. Måske misbruger

vi en substans her og der, men kun når det passer

ind. Den endelige målestok for en motorcyklists evner

er det omvendte proportionale af hans foretrukne hastighed

i forhold til antallet af slemme ar på kroppen.

Så enkelt er det: Hvis du kører hurtigt og vælter, er du

en dårlig kører. Hvis du kører langsomt og vælter er du

en dårlig kører. Og hvis du er en dårlig kører skal du ikke

køre på motorcykel.

At der er kommet superbikes på scenen forøger dette

forhold drastisk. Teknologien har taget et tigerspring

fremad. Tag nu for eksempel Ducatien - vil du have optimal

cruisehastighed? Prøv 145 i timen med 5500 rpm i

femte - og så forestil dig du ser en elgtyr midt på vejen,

lige i skudlinien. WHACKO! Må jeg præsentere Pølsevæsenet!

Eller måske ikke.. Ducati 900 er så fint fremstillet og afbalanceret

og med masser af moment så du med lethed

kan køre 140 i femte, hvor man kun må køre 60 - og slippe

af sted med det. Det er lidt ligesom at køre på den originale

Vincent Black Shadow, der kunne trække fra en F-86

Jet på startbanen. Til slut lettede F-86’eren og det gjorde

Vincenten ikke og det gjorde ikke nogen forskel at prøve

at dreje. WHAMO! Pølsevæsenet slår til igen.

ducatiekspressen

20

Der er dog en grundlæggende forskel melem de gamle

Vincents og de moderne superbikes. Hvis du kørte tophastighed

på Vincenten mere end et øjeblik, døde du

med stor sandsynlighed. Det er derfor der ikke er mange

medlemmer i Vincent Black Shadow klubben. Vincent

var ligesom en kugle, der fulgte en lige bane, Ducatien

er ligesom den magiske kugle der skiftede retning og

både ramte JFK og Guvernøren af Texas samtidigt. Det

var umuligt. Det var mit hårrejsende hop på tværs af

jernbanesporene også. Maskinen gjorde det let med en

flygtende hankats ynde. Landingen var så nem at jeg kan

huske jeg tænkte - hold da op, havde jeg bare givet mere

gas var jeg måske fløjet længere.

Måske er dette den nye Cafe Racer Macho:

Min cykel er så meget hurtigere end din at jeg tvivler på

du tør køre på den. Har du nosser til at køre på dette

MOMENTUHYRE???

Dette er stilen hos den nye æras superbike-freaks, og

jeg er en af dem. Nogle dage er det det bedste man kan

foretage sig med tøj på. Vincenten slog bare hurtigere

ihjel end end en superbike. Et fjols ville ikke kunne køre

en Black Shadow mere end en gang, men en Ducati 900

ville han kunne køre på mange gange, og det vil hver gang

være nerverislende morsomt. Dette er hastighedens forbandelse,

der har plaget mig hele livet. Jeg er slave af det.

På min gravsten skal der stå ” Det blev aldrig hurtigt nok

til mig”

- sakset fra Cycle World, september 1995


HIstOrIeN Om HvOrDaN et af

DkDs kLeNODIer fIk Nyt LIv…??

Da vores race sæson i Team ViP-racing, var næsten

overstået, sad vi (Peter Westsign, Leo, Michael, SL-

Kristian og Ib) og snakkede om, hvordan vi bedst

kunne holde liv i de to racekørere i den kommende

vinterperiode, både fysisk og psykologisk…..?? Tanken

om at Michael arbejder hos De forenede Bryggerier

og Kristians foretrukne læskedrik er humle

var ikke lige noget der huede Teamchefen.

Så et eller andet måtte der jo gøres. Kristian var ikke

længe om at komme med den idé, at vi skulle køre noget

Muuuuuhtard, da han jo har hoppet rundt på sådanne

djævelske apparater hele hans liv.

Men ved nærmere eftertanke, blev vi enige om at droppe

denne tanke, da det jo ikke er gået helt uden ”skrammer”

for den gode Kristian. Det ville jo ikke være så smart at

starte sæson 2011 med 2 ½ ben i gips, samt et sæt nye

tænder..!! Det kan jo ikke undgås, at der går lidt ”raceri” i

det, når Michael og Kristian slippes løs samtidig.

Så kom Peter med den fremragende idé at vi jo kunne

prøve noget Trial, da dette skulle være meget krævende

og fremtvinge nogle gode reflekser, samt udfordre balancenerverne

til det yderste. Som sagt så gjort. Da jeg kom

hjem, gik jeg straks i gang med at lave en god bane, med

en masse mulige/umulige forhindringer såsom væltede

bøgetræer og runde glatte marksten.

Medens jeg gik rundt og rodede med dette, kom Mufar

Palle og Unge Dan forbi …”Hva’ fanden har du gang i …

??” Det fik jeg så forklaret, medens Dan stod og kikkede

med væmmelse på ”The Mighty JJs” TM150 New Holland

med frontlæsser (Dan er importvare fra Sjælland og ikke

imponeret over fine landbrugsredskaber!!) ”Hva’ skal i så

fise rundt på, i gamle havenisser…??” jo, Peter havde da

den der OSSA, der kun er adskilt i ca. 14.000 stumper

… sååååå!! Da fik Unge Dan én af sine få lyse øjeblikke.

Han kom i tanker om at DKD havde da vist nok, sådan en

mærkelig skabning, som hed et eller andet med Rigola,

Riola, Risotto eller Risrasfiliongonggong. Det Dan tænkte

på, var naturligvis den fine 125 Regolarita, som efterhån-

ducatiekspressen

21

den havde været i vores forening i mange år, dog uden at

den nogensinde var blevet restaureret (se inde på ”Baren”

under: Dr. Desmo´s museum!!). Dan mente, at denne

”lille” restauringssag kunne vi med vores mekanikerteam

klare på et splitsekund og så kunne alle interesserede fra


DKD jo være med til at køre Trial. Det blev

så aftalen, da Peter under et festligt lag (GF

vil jeg tro), alligevel var kommet at love en

komplet omlakering af tanken, i originale

farver.

Mufar Palle fandt dagen efter en trailer,

hægtede den på jydekrogen og hentede Regolaritaen

frem fra den container oppe hos

Bo i Hammel, hvor den havde henslæbt sit

liv de sidste mange år. Dan ringede til mig

fra bilen, og spurgte ”Hva’ skal vi da med det

gamle l…, den ligner noget katten har smidt

fra sig … ??” Nå, Mufar syntes nu alligevel,

at vi skulle give det en chance, så vi, Mufar

og undertegnede, begyndte at rode lidt

med den. Faktisk var den ikke så slem, rent

mekanisk … og så alligevel, starte kunne den

ikke … og, og, og ... !! Så enden på det blev,

at vi skilte hele herligheden ad. Tank, sæde/

sidedæksler og Dellorto’en blev transporteret

over til Peter, udstødningen blev sendt

til sandblæsning og lakering. Derefter blev

motoren adskilt, rengjort og alle defekte

dele blev skiftet eller rep/justeret.

Det er en meget fin lille motor, der er på

sådan en Regolarita, med seks gear samt en

ekstrem stærk kobling. Selve blok, gearkasse

og krumtap kommer fra Ducati, og har en

del lighed med de sidste 450 Desmoer. Top,

cylinder og stempel er fra Sachs…men meget

avanceret for en motorcykel fra 1977.

Stemplet er meget kort uden skørtet og

kun med én stempelring … til et kompressionsforhold,

der siger 14,5 : 1. Den yder også

21,8hk ved 9000omdr. i denne variation.

Men faktisk kan den fås i en endnu hidsigere

model, så hedder den bare 125 Six Days, og

det er en meget eftertragtet model, der

næsten ikke kan findes mere.

Nå men, motoren blev samlet, ledningsnettet

blev renoveret, alt var irret og brækket,

nyt 6 Volt batteri skulle der også til (selv

om at Mufar, mente at et 12volt var meget

bedre..??). Det meste rust på stellet, var

blot overfladisk og kunne fjernes, dog skal

den omlakeres når tiden er til det. Forgaffelen

var tæt, men olien lugtede lidt hen ad

”gamle Ole”, så den blev også skiftet. Nyt

tryk i støddæmperne samt rigtig justering,

hjalp rigtig meget på dæmpningen. Tandhjul

og kæde blev renset samt smurt. Begge hjul

ducatiekspressen

22

tog KS-Motor sig kærligt af, nye slanger og afbalancering

så var de klar igen (begge dæk, er

faktisk fine og bløde….mærkeligt..??).

Så lidt efter lidt, fik vi hende samlet igen, og

alt syntes at virke … selv lyset, men der er

nu ikke rigtig noget ”blus” i sådan et 6volts

anlæg. Tanken og sædet/sidedæksler kom

Peter med, og hold da hel kaje, hvor var det

blevet flot … og alt som originalt. Dellortoren

var blevet totalt adskilt flere gange, den var

simpelthen fuld af l… og alle pakdele totalt

mørnet væk. På med alle dele, ASPEN 2-takts

benzin på tanken, og hop … første gang på

kickstarteren, sprang den i gang ... ring, ting,

ting, ting … riiiiinng, tiiiiinggg, tiiiiinggg!

Den lyder som en arrig bi og tager omdrejninger

som kun en totakter kan, men den er

hyle sjov at køre på. Første og andet gear, er

meget langmodigt, og passer faktisk godt til

Trialkørsel og man skal bruge koblingen nå

der skal skiftes. De efterfølgende gear er rent

Cross gear, og man må ikke bruge koblingen,

hverken op eller ned..!! På en go dag, runder

hun nemt 120km på toppen, uden mindste

mislyd … og det er lige meget om det er på

asfalt, korn/stubmark, strand eller i en plovfure.

På de medsendte billeder, kan I alle se hvor

smuk hun er blevet, og jeg håber at alle er

tilfredse med resultatet, alt vores arbejde er

blevet gjort med stor kærlighed og respekt

for det oprindelige. Det eneste der mangler,

er den lille lædertaske som skal sidde bag ved

sædet……men den bliver vi nok nødt til at få

lavet hos en saddelmager.

Vi håber at så mange som muligt vil være

med på vores lille Trialbane og prøve at køre

på Regolaritaen, vi skal nok finde nogle flere

maskiner, vi kan køre på, og jeg vil lægge nogle

datoer ind på ”Baren”, om hvornår vi kører

… !! Vi regner bestemt med, at begge kørere

fra Team ViP-Racing, vil være i absolut top/

kanon form til næste sæson, på grund af denne

fine lille Ducati.

Jeg regner da også med, at hun skal udstilles

ved en hver given lejlighed, denne model er

der ikke ret mange der kender til, og sjov det

er hun … !!

Ib


ducatiekspressen

23

PS … jeg håber, at der er nogen fra foreningen der kan huske forhistorien,

for regolaritaen … hvordan den kom i vores besiddelse og

hvor den oprindelig kom fra. Det kunne være skægt at kende hele

historien….også at få bekræftet/afkræftet min mistanke om, at den

kun har kørt ganske få km. Der er så godt som intet slid på stempel/

cylindervæg..!!


et Nyt LIv på(meD) t

Af KIrSTeN & MOrTeN TOfT ANDerSeN

Som så mange andre blev vi ramt af det faktum

at vores børn ”pludselig” var ved at blive voksne.

Da en ven af huset som i hele sit liv, havde haft

en 2-hjuler i stalden og levende fortalte om de

oplevelser som den gav, var beslutningen næsten

taget. Det var på tide at få en Mc i huset.

Manden havde en fortid som MC-kører i forsvaret.

Over en del år, året rundt, var det blevet til

mange kilometer på flere YAMAHA XT250. Der

blev set på flere mærker, men en FJ 1200 indtog

pladsen i garagen. Efter et par år var det måske

fortidens synder som ramte. YAMAHAens

vibrationer resulterede i, at der var et par fingre

og et par tæer som sov, når omdrejningerne stod

på motorvejshastighed. Det faktum at nævnte

model er kendt som touringmaskine, fandt særlig

2 piloten underlig, og den trættende turbolens

på passagersædet blev for meget. Derfor blev der

kikket på noget andet og miraklet skete, da der blev

aftalt en prøvetur på en ST4, som stod ved en af

landets store YAMAHA forhandlere. Ja - historien

kort. Det var lige os. Den var anderledes på den

gode måde, og det vil være spildt blæk at komme

med flere forklaringer i dette blad

Med risiko for at få ørene i maskine, er DUCATI

motorcykler mere end banedage, værkstedsarbejde,

og show of på Langelinie. Det er også touring og

frem og tilbage på arbejde. ST 4 fik sin første tur til

Pause ved Rhinen

ducatiekspressen

24


tO HjuL

Bornholm med omtalte venner, som på daværende

tidspunkt kørte på 916. De var blevet omvendt

længe før os.

Bornholm er en undervurderet ferie Ø. Der er

7 minutter til alt, og glæden ved svingerne om

morgenen, når der skal skaffes rundstykker, er bare

super. 6 appelsiner på vejrudsigten gjorde det hele

perfekt, selvom turen startede med fotoshout

foran Operaen i tung regn.

Vi kørte ca. 24000 km på ST 4 i de to sæsoner vi

havde den. Det blev til mange gode ture i Danmark.

Og en tur Jylland rundt med et par overnatninger,

Der findes overnatnings muligheder over alt, og her er GPS funktioner bare perfekt.

ducatiekspressen

25

går man ikke galt af, når tempoet i hverdagen skal

lidt ned.

Så stod den sidste ST 3, 08-model hos Finn Ingemann

og ja – og der blev handlet, en kold dag først i april.

500 km gammel stod den på kørekursus på AMU

Center Djursland (Ring Djursland). Den Østjyske

mafia, som allerede på det tidspunkt, havde stået

for mange gode arrangementer, over gik sig selv

med dette arrangement. To dags kørekursus, fordelt

over sommeren, til næsten ingen penge. Gode

instruktører og en folk Ducatister, som strålede

om kap med solen. Kurserne det forår og sommer,


løftede skribenten et kvantespring frem, mht. det

at håndtere den røde. Det satte det hele ligesom på

plads, og nu var forståelsen der, også for dem som

holder af banedagene. Året efter fulgte kursus 3 og

4 samme sted og med samme resultat.

Nå – men første sommer med den nye MC gik til

Tyskland og omegne. Det var sammen med to andre

par på ST3. Harzen som indtil da, var det sted hvor

farmor havde holdt ferie, var nu et fedt sted at

være på MC. En gang morgenmad, indtaget på en

hyggelig familierestaurant ved Moselfloden, fik os

næsten til at have lyst til, at smage på deres hvidvin.

Turen på Nürburgringen fik smilene frem, og det

kan dem, der har prøvet det, nok skrive under på.

Alene livet omkring banen, og stemningen i byen

bør opleves. At se de lokale, som lige vælger en

tur rundt på banen, i fars hurtige vogn, i stedet for

en runde på golfbanen, er ret fedt. Skal I derned,

så brug mindst 2-3 dage i området. Vi mødte en

nordmand fra Bergen, som boede i samme hus som

vi gjorde. Han var blevet afhængig af banen. Siden

1994 brugte han en uge om året på turen derned og

10 omgange på banen. Han virkede ret normalt.

Det blev første sæson med ST3, hvor glæden som

ducatiekspressen

26

Kaffepause ved Højer diget på en af turene Jylland rundt

DUCATI ejer, ikke var blevet mindre. Alt havde virket

som det skulle, men lamdasonden kunne jeg godt

have undværet.

Vores MC sommer 2009 blev kort. Chaufføren

skulle udenlands i slutningen af juli, og med en lang

krævende forberedelse på et halvår, forud for exit

datoen, resulterede i en amputeret MC sæson. Vi

kørte det mindste, vi nogen sinde har kørt på MC

på et år. Kun godt 6.000 km blev det til.

Så i netop afsluttede sæson, skulle der ske noget.

Først røg lamdasonden. Det klarede de i Feldballe

selv om det egentlig ikke skulle kunne lade sig gøre.


Et nyt program kunne tømme den gamle styring,

og ilægge det system, som ikke krævede sonden.

Sammen med et par nye potter, fik vi en ”næsten”

ny motorcykel igen.

Så gik turen syd på, via Tyskland, Holland og Østrig

til Italien og retur. En hyggelig tur, hvor pilot og

anden pilot nød hinanden. Vi høstede selvfølgelig

mange erfaringer på turen. Autotoget blev valg

fra pga. pris, vi kunne lige så godt opleve noget på

vej rundt. Meen – næste gang, så skal toget nok

være en del af planen. Ved mange spisesteder - og

overnatningssteder står der; Biker friendly. Priserne

her er de samme som andre steder, men kvalitet

er ikke altid den samme. Selvfølgelig trækker

det andre Mc-ister til - men hvem går ind for

lemmingseffekten. Alle de steder vi overnattede,

blev vi mødt med venlighed, og uden at spørge fik

den røde, ofte en plads i garagen. Vores erfaring

blev, at de sidste 10 € er givet godt ud, når man

vælger overnatningssted. Vi havde ikke nogen faste

planer før afrejse, kun lidt løs snak om, hvad der

kunne være sjovt at se og prøve. Vores ny-indkøbte

GPS, blev efter nogle indkøringsvanskeligheder

vores ven. Eksperter på GPS er vi ikke endnu, så vi

håber gutterne i den østjyske fraktionen, vil laver et

vinter- GPS arrangement.

Bjergene var også en oplevelse for os. Mange

havde fortalt at bjergene skulle opleves og det

skal de. Når man kører der for første gang, bliver

man lidt overvældet, men med kørekurserne i

bagagen, blev det en god oplevelse. Der er mange

motorcykellister, og kulturen omkring samlings – og

reststederne er fin. Vi så ikke mange DUCATI, men

til gengæld masser af tyske modeller. Bjergene er

også dejlig kølige, når temperaturen er 35 + i dalene.

Vi flygtede faktisk fra hedebølgen i det nordlige

Italien. Det er varmt når blæseren kører hele tiden.

Vi fik også nok af bjergene, så for lidt og for meget,

blev også nøgleordret med denne oplevelse.

Ja og turen hjem – det var der, toget kunne have

været nice. Og dog, så havde vi ikke mødt en

hyggelig DUCATI ejer og hans familie, som af

forskellige årsager kørte i Skoda. Han tog dog ikke

helt hatten af for vores bedrift, da vi ikke kunne

have 3 rammer øl med hjem fra grænsen. Med to på

tur er alt plads brugt.

Det har ikke været et super efterår syntes vi, så

sæsonen sluttede nok lidt tidligt. Dækkene var

Når man ikke følger lemmingseffekten, oplever man VM i Bold sammen

med de lokale. Det gik ikke så godt for vores Tyske værter mod

Spanien.

Værtindens bil blev sat ud så den røde kunne komme under tag.

ducatiekspressen

27

John Foster broen i Arnheim, Holland. Broen var centrum for hårde kampe

under 2 verdenkrig. Den er bygge op 3 gange efter samme tegning.

færdige og den røde blev staldet op. Nu ser vi frem

til næste sæson, på nye dæk og til at se alle i andre.

Ses der ude og tak for et godt blad.

En flot udsigt på alle måder.


DKD RABAT

20 %

Telefon 44 44 34 88 i butikstid eller mobil 40 97 17 04 - ellers mail: motoduc@motoduc.dk

Åbent mandag til fredag 11.00 - 17.30 (MANDAGE lukket - nov. - jan.), Lørdage 10.00 - 14.00

ducatiekspressen

28


Autoriseret Ducati forhandler

Ny Monster 796 på gaden

• 84 hk/78 Nm

• Slipperkobling

• Monobagsvinger

• 161 kg

• Sædehøjde 800 mm

• Priser fra 160.740,- + lev

ducatiekspressen

29

– dit “one-stop” Ducati servicecenter!

• Salg og service

• Udstyr

• Mekanisk reparation

• Forsikringsskader

• Set-up og servicering af affjedring

www.promotordanmark.dk

Måløv Værkstedsby 90 • 2760 Måløv • Tel: 4486 1188

Åbent mandag til fredag 8 – 16


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

annonce feb3.pdf 28/02/09 11:48:04

DUCATI - streamere - logoer - hjelmdesign - helindpakning

lakering - glasfiberformgivning - totalrestaurering - aludele

sponsorlogoer - fælgstriber - slangeløse motardhjul

tuning - elefantdele - køb og salg

Sødingevej 47 5750 Ringe

Tlf. 62 62 41 31 Mobil 60 62 41 41 peter@westsign.dk

www.westsign.dk

ducatiekspressen

30


estyreLsesmøDet

D. 29 NOvember 2010

Tilstede: Søren, Brian, Michael, Niels, Jan Kirk,

Flemming, Jan Mozart (referent)

Fraværende p.g.a. sne: Bo, Peter, Dan, Finn, Jan.

Dagsorden/referat:

Siden sidst. Ingen bemærkninger

Økonomi. Klubbens økonomi er god og DKD

kommer ud af året med et overskud.

Ducati Ekspressen. Ingen bemærkninger

Baren. Bestyrelsen besluttede at gennemføre en

ændret adgang til Baren ud fra hvad der IT-mæssigt

er muligt. Kun betalende medlemmer vil fremover

have adgang til baren i fuldt omfang.

Aktiviteter

GF 2011. GF vil blive afholdt på Sjælland. Muligheder

og lokaliteter undersøges.

Banedage 2011. Der var ikke tilslutning til at afholde

en egentlig banedag p.gr.a. den økonomiske

risiko. Muligheden for at DKD hægter sig på et af

de eksisterende arrangementer undersøges.

Så snart en eventuel dato foreligger vil den blive

offentliggjort.

Et muligt arrangement på Padborg Park undersøges.

Merchandise. Det besluttedes at sælge ud af de

nuværende sweatshirts og jubilæums T-shirts. Annonceres

i Ducati Ekspressen.

DKD Racing Team. Det besluttedes at fortsætte

støtten i samme omfang som tidligere ved at leje

bl.a. pitboxe til kørerne.

Plan for fremtidige bestyrelsesmøder. Møderne

fortsætter med den nuværende rytme ellers efter

behov.

rygters

bureau meddeler ...

Til julefrokosten på Sjælland lå værten

nærmest vandret af svimmelhed og bekendtgjorde

utallige gange at der var ’juøjl’

til en ti’er! Klubbens smukkeste kvinde førte

sig frem i sart lysgrøn og med nyklippet

hår. Et smukt syn! Mod forventning var der

hverken dværgkast eller Monsterkast som

underholdning.

Et medlem er blevet set pudse bagdækket

med toiletpapir! Det skulle give et bredere

bagdæk i løbet af kort tid. Han hævder

hårdnakket at når det virker på kvinder

burde det også virke på Ducati’en!

www.zazzle.com

ducatiekspressen

31


Afsender:

DUCATI EKSPRESSEN

Afsender: Webersvej 119

DucatiEKSPRESSEN

7500 Holstebro

Aldershvilevej 35 B

2880 Bagsværd

1100% MONSTER

50% mindre vedligeholdelsesomkostninger

på alle modeller

fra 2007 og frem. Kontakt din

lokale Ducati-forhandler for

mere information.

F.I.Motorcykler A/S

Pedersborg Torv 13

4180 Sorø

Tlf. 5783 3348

fimotorcykler.dk

ProMotor

Måløv Værkstedsby 90

2760 Måløv

Tlf. 4486 1188

promotordanmark.dk

Italian Bike Store

Ålekistevej 184

2720 Vanløse

Tlf. 3879 1060

italian-bikestore.dk

ducatiekspressen

32

Se historien om den nøgne sandhed i et nyt lys. Om du

skal downtown eller ud på de snoede landeveje så kan du

være sikker på at følelserne vil køre af sted med den nye

Monster 1100. Du vil mærke legenden og dens sjæl når

du åbner for gassen og mærker kraften fra de 95 HK. gennem

den første kurve og du vil mærke dens lethed på kun

169 kg. – og samtidig mærke sikkerheden fra de 320 mm.

store bremseskiver. Monsteret er vækket til live igen!

For sikker levering - bestil allerede nu hos en af nedenstående

forhandlere:

Kr. 200.710,-

Manniche A/S

Søndre Ringvej 35 E

2605 Brøndby

Tlf. 7015 8040

manniche.nu

Glad Rasmussen MC A/S

Lufthavnsvej 1

8410 Rønde

Tlf. 8636 7376

feldballemc.dk

More magazines by this user
Similar magazines