ARKITEKTURBY KØBENHAVN

kk.sites.itera.dk

ARKITEKTURBY KØBENHAVN

ARKITEKTURBY

KØBENHAVN

KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK


ARKITEKTURBY

KØBENHAVN

KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK


INDHOLD


INTRO

01 EGENART

VI SKAL STYRKE DEN

KØBENHAVNSKE EGENART

GENNEM BÅDE BEVARING

OG UDVIKLING

02 ARKITEKTUR

VI SKAL FREMME BÆREDYGTIG

ARKITEKTUR, DER TILFØRER

BYENS SAMMENHÆNGE OG

HELHEDER NYE KVALITETER

03 BYRUM

VI SKAL SKABE BYRUM OG

URBANE LANDSKABER AF

HØJ ARKITEKTONISK KVALITET,

DER INVITERER TIL ET MANG-

FOLDIGT BYLIV

04 PROCESSER

VI SKAL UDVIKLE OG FREMME

PROCESSER, DER SIKRER

ARKITEKTONISK KVALITET

OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER

APPENDIKS

04 Forord

08 Introduktion

14

18

20

34

38

40

56

58

70

72

FOKUSOMRÅDER/

Byens omdannelse

Byens kulturarv

Byens skala

Byens profil

Byen ned til vandet

Byens lys

FOKUSOMRÅDER/

Byen i alle skalaer

Byens huse og rum

Byens tæthed

Byens åbenhed og fleksibilitet

Byens mangfoldighed

Byens miljø

Byens sammenhænge

FOKUSOMRÅDER/

Byens liv

Byens rum

Byens landskab

Byens vandflade

Byens udviklingsområder

FOKUSOMRÅDER/

Byens bæredygtighed

Byens arkitektoniske udfordringer

Byens arkitektkonkurrencer

Byens rådgivere

Byens arkitekturdiskussion

Byens netværk og samarbejde

85 Politikker, strategier og retningslinjer

86 Fotos & illustrationer

INDSATSER/

24 Udvikling og bevaring gennem lokalplanlægning

26 Eksempelsamling for kulturmiljøer

Byfornyelse

Områdeløft

28 Designpolitik

Belysning

30 HER OG NU

INDSATSER/

44 Lokalplanlægning og byggesagsbehandling

Fleksible arkitektoniske løsninger

46 Arkitektonisk kvalitet i boligbyggeriet

48 Højhuse

Evalueringer

52 HER OG NU

62

64

66

INDSATSER/

Byrumsplanlægning

Bylivsregnskab

Belysningsstrategi

Nye parker

Lommeparker og grønne forbindelser

HER OG NU

INDSATSER/

76 Bæredygtighed i byggeri og byudvikling

Programmering

78 Konkurrencer

Vækstlaget

80 Bygningspræmiering

Arkitekturpolitiske temahæfter

Copenhagen X

Netværk og samarbejde

82

HER OG NU

3


4

FORORD/

Klaus Bondam

Teknik- og Miljøborgmester 2006-9

Bo Asmus Kjeldgaard

Teknik- og Miljøborgmester 2010-

København fremstår i dag som en smuk

og velbevaret by. Som andre hovedstæder

har den sin helt særlige og unikke

fremtræden, der bunder i historien og i

stedets karakter. Byen rummer et væld

af arkitektoniske og landskabsarkitektoniske

herligheder, der med rette roses

af mange – også internationalt. Men

byen rummer bestemt også områder,

hvor de arkitektoniske kvaliteter ikke

ligefrem er fremtrædende. Og byen

skal fortsat fornyes – bl.a. for at leve

op til fremtidens altafgørende krav på

klimaområdet.

Bygninger, byrum og byens landskabselementer

skal udvikles på et bæredygtigt

grundlag og med insisterende fokus

på, at de skal fungere som rammer

om et mangfoldigt byliv for udfoldelse,

bevægelse, oplevelse og mødet mellem

mennesker.

Og når Københavns Kommune nu fornyer

sin arkitekturpolitik, er visionerne

om at sætte mennesker og miljø i centrum

naturligvis helt bærende tilgange.

Således skal arkitekturpolitikken være

med til at konkretisere og bygge videre

på flere af de visioner, som tidligere er

blevet præsenteret i Metropol for Mennesker

og Miljømetropolen.

København har gennem de seneste 10-

15 år udviklet helt nye byområder. Vi er

i gang med at omdanne en lang række

af industrisamfundets erhvervsområder

f.eks. havne- og jernbanearealer,

lagerområder og produktionsanlæg til

nye bydele. Vi har i de områder lært,

hvor vigtigt det er at arbejde bredt

med arkitekturen og planlægningen.


Hverken bygningsarkitekten, byplanlæggeren,

landskabsarkitekten eller

bylivseksperten kan gøre det alene.

Men deres perspektiver er alle nødvendige,

hvis vi skal lykkes med at skabe

en økonomisk, miljømæssigt og socialt

bæredygtig by. Og det uanset om vi

arbejder med helt nye bydele, laver

store omdannelser eller skaber mindre

tilføjelser og fornyelser i den eksisterende

by.

Trods udsigterne til fortsat økonomisk

afmatning må vi forvente, at der de

kommende år også vil være væsentlig

byggeaktivitet i København. Arbejdspladser

flytter til København, og flere

og flere vil gerne bo i byen. Der skal

bygges nye boliger, børneinstitutioner,

skoler, idrætsanlæg, parker og grønne

områder, og vi ser nye behov til de fysiske

rammer både hos virksomhederne

og inden for idræts- og kulturlivet. Der

er også stadig et væsentligt behov for

område- og byfornyelse.

Vi er allerede et godt stykke inde i et

århundrede, der byder på helt andre

udfordringer end dem, vi tidligere har

stået over for. Det stiller nye krav til

arkitekturen og til tænkningen i arbejdet

med både udvikling, fornyelse og

bevaring af København.

Alt sammen sætter det scenen for

en ny arkitekturpolitik, der omsætter

disse tendenser til retning og nye mål

for vores arbejde med byens arkitektur.

Arkitekturpolitikken skal især kunne

bruges i dialogen med bygherrer, arkitekter,

planlæggere, landskabsarkitekter

om planer og projekter, men er også

udformet så alle dem, der interesserer

sig for byens arkitektur og byrum kan

se, hvilke mål og fokusområder Københavns

Kommune prioriterer.

5


6

I forgrunden ses typiske

københavnske kolonihaver, i

baggrunden, langs havneløbet

Valby Bådklubs karakteristiske

lave røde huse, der nu suppleres

af Sluseholmens moderne karréer

ved vandet.


8

INTRODUKTION/

Jan Christiansen

Stadsarkitekt

I Teknik- og Miljøforvaltningen, Center

for Bydesign har vi arbejdet bevidst

frem mod en ny arkitekturpolitik for

Københavns Kommune.

Samtidig har kommunen været medspiller

i udviklingen af ’Arkitekturnation

Danmark, Rammer for liv – Rammer

for vækst’ en dansk arkitekturpolitik,

udarbejdet af Kulturministeriet for

Regeringen, i 2007. Her har kommunerne

fået et stort ansvar for at føre

den nationale arkitekturpolitik ud i livet

både som offentlig bygherre og som

planmyndighed.

I Arkitekturnation Danmark opfordres

kommunerne bl.a. til at gå forrest og

stille krav til den arkitektoniske kvalitet,

og der lægges op til, at hver kommune

udarbejder sin egen arkitekturpolitik,

som beskriver kommunens visioner,

mål og krav.

Arkitekturpolitikken for Københavns

Kommune er delt op i fire hovedafsnit

med fire hovedmålsætninger:

01 EGENART

Vi skal styrke den københavnske egenart

gennem både bevaring og udvikling.

02 ARKITEKTUR

Vi skal fremme bæredygtig arkitektur,

der tilfører byens sammenhænge og

helheder nye kvaliteter.

03 BYRUM

Vi skal skabe byrum og urbane landskaber

af høj arkitektonisk kvalitet, der

inviterer til et mangfoldigt byliv.

04 PROCESSER

Vi skal udvikle og fremme processer,

der sikrer arkitektonisk kvalitet og

bæredygtige løsninger.


Alle fire hovedmål indeholder temaer og

mål, som vi skal arbejde hen imod for at

blive en arkitekturby i verdensklasse. Vi

vil ikke alene fokusere på enkeltstående

bygningsværker, men se byen i en sammenhængende

form og tilstræbe, at

gode huse og gode byrum altid forbliver

et særkende ved København.

De fire afsnit beskriver indsatser, som

skal til for at nå de overordnede mål.

Det være sig metoder, processer og

samarbejdsformer, som er nødvendige

i den demokratiske sammenhæng, en

kommunal forvaltning indgår i. Flere

af disse indsatser er allerede en del af

den daglige praksis, men vi har valgt

at supplere med nye initiativer, der her

og nu vil blive sat i værk, for at vi kan

nå vores mål. Her og nu vil vi således

sætte indsatser i gang, der undersøger

og udvikler den københavnske egenart,

bæredygtig arkitektur samt byrum og

landskab i byudviklingsområderne.

I dag er udfordringen at bevare og udvikle

Københavns arkitektur i et meget

komplekst samfund med et højt udviklet

demokrati.

Arkitekturby København angiver

— sammen med udgivelserne i det

tilhørende appendiks — retningslinjer

for arbejdet med byens udvikling og den

efterfølgende byggesagsbehandling.

Den arkitektoniske kvalitetsdiskussion

skal indgå på alle skalatrin, fra overordnet

planlægning over bygnings- og

landskabskunst til design.

Arkitekturpolitikken henvender sig

såvel til byggebranchens interessenter

og planlæggere som til byens borgere.

Uden en bred orientering og mulighed

for borgernes inddragelse i processerne

om at skabe by, får vi ikke det sublime.

9


10

Københavns profil år 1750

– her set fra Vesterbro.


Københavns profil år 2009

– her set fra Kløvermarken –

fungerer som et væsentligt

element i forståelsen af den

københavnske egenart.

11


01 EGENART

VI SKAL STYRKE DEN KØBENHAVNSKE EGENART

GENNEM BÅDE BEVARING OG UDVIKLING

København har en stærk egenart. Byens profil med de

grønne tårne og spir, byens tage og byrummenes proportionering

og mangfoldighed har et særligt københavnsk

og nordisk præg. Byens let aflæselige historiske lag, den

grønne struktur og den fligede kystlinje er væsentlige træk.

Og byens forhold til vandet giver sammen med byrummenes

skala en særlig atmosfære. Alt sammen danner en

egenart, der også i fremtiden skal bevares og udvikles med

udgangspunkt i de historiske og arkitektoniske kvaliteter,

der allerede gør København enestående.

København skal fortsat fremstå som en velbevaret by, der

tilføjer nyt i høj arkitektonisk kvalitet og i et nutidigt formsprog,

der fremhæver byens skala og identitet. Københavns

egenart skal således være afsæt for udviklingen af ny

arkitektur og nye byrum. Udvikling af nye byområder skal

have internationalt format, men København ønsker ikke kun

at kopiere europæiske forbilleder. Formatet skal opnås gennem

en moderne tolkning af stedets ånd.

Ved løbende at supplere vores bygningskultur og tilføje ny

arkitektur, der i et moderne formsprog tolker og fornyer den

københavnske egenart, holder vi vores kulturarv levende.

Byen og dens huse skal være en tidssvarende ramme om

københavnernes liv. Nye byudviklingsområder, byrum, parker,

bygninger og ombygninger skal bidrage til et mangfoldigt

byliv indlejret i de bedste principper for bæredygtighed.

Der skal således fokuseres på arkitekturen i forbindelse med

transformationer af bygninger og områder fra ét formål

til et andet. Omdannelser rummer en masse muligheder

i sammenstillingen af nyt og gammelt, der inspirerer til

andre funktioner og skaber nye rumligheder. Ændring af industrielle

bygningsanlæg og havneområder til nye og mere

funktionssammensatte byområder med boliger, handel og

erhverv, kan være eksempler på dette.


01 EGENART / FOKUSOMRÅDER

13


14 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER

FOKUSOMRÅDER/

BYENS OMDANNELSE

BYENS KULTURARV

BYENS SKALA

BYENS PROFIL

BYEN NED TIL VANDET

BYENS LYS


Byens omdannelse

Københavns overordnede planlægning

sigter på at fortsætte udviklingen fra

en industri- og havneby til en moderne,

bæredygtig metropol for mennesker.

Transformation af tidligere lager-,

industri- og havneområder til andre

funktioner i nye, urbane strukturer

og landskaber fokuserer på såvel

bygningsarkitektur som byrums- og

landskabsarkitektur for at opnå de

bedste arkitektoniske resultater. Både

de historiske kvaliteter og en moderne

arkitektur er med til at give de nye

områder identitet. I mange tilfælde kan

bygninger opført til et helt andet formål

give nye og anderledes rammer for nye

funktioner. Eksisterende bygningsstrukturer,

der i den endelige plan skal

nedrives, kan i visse tilfælde have en

midlertidig værdi, som vil være et stort

aktiv for det pågældende område.

Både de historiske kvaliteter

og en moderne arkitektur er

med til at give de nye områder

identitet

Spinderiet Valby

Arkitekt: AK83

Færdigopført: 2007

Spinderiet i Valby er et eksempel

på omdannelse af et tidligere

industriområde til nye bymæssige

funktioner. Butikker, boliger og

kulturelle tilbud har givet Valby et

nyt mødested.


16 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER

01

02

03

01

Østerbrogade 105

Arkitekt: Arkitektfirmaet C.F. Møller

Færdigopført: 2007

Indre By og brokvartererne er

karakteristiske med karrébebyggelser

i op til seks etager med

blandede funktioner. Boligbebyggelsen

Østerbrogade 105

er et nutidigt eksempel på, at

denne struktur er videreført og

tolket med respekt for skala og

materialer.

02

Motortorpedobådshallen

Arkitekt for ombygning: Tegnestuen

Vandkunsten

Færdigopført: 1952, ombygget 2002

På Holmen ses mange eksempler

på, at kulturarven holdes levende,

og historiske og arkitektoniske

kvaliteter bevares gennem

udvikling og omdannelse fra én

funktion til en anden. I Motortorpedobådshallens

tilfælde fra

værft til boliger.

03

Sluseholmen

Masterplan: Soeters Van Eldonk

Arkitektkoord.: Arkitema og

Gröning Arkitekter

Færdigopført: 2008

Den københavnske karréstruktur

kombineret med kanalrummets

velkendte kvaliteter. På Sluseholmen

er arkitektonisk variation

samt fleksible underetager vigtige

elementer i dannelsen af en

mangfoldig bydel.


04

Jorcks Passage

Arkitekt: Vilhelm Dahlerup

Færdigopført: 1897

København er kun forsynet med

få passager i de historiske bydele.

Flere er sikkert på vej, og i den

forbindelse er Jorcks Passage et

rumligt og æstetisk forbillede.

05

Buen ved Vesterport

Arkitekter: Thorvald Dreyer, Ib Lunding

og Ole Hagen

Færdigopført: 1956

Modernismens andet eller tredje

gennembrud i København, Buen,

SAS hotellet og byrummene

langs banegravene er storslåede

byrum, som nu indgår som en

del af Metropolzonen. Buen er en

tolkning af passagen i bilbyens

skala.

05

05

04

03

01 EGENART / FOKUSOMRÅDER

17


18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER

Byens kulturarv

København bærer som hovedstad et

nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv.

En stor del af Danmarks fredede

og bevaringsværdige bygninger ligger

i Københavns Kommune. At forvalte

denne bygningskultur er en udfordring,

men også en stor gevinst for byen.

København har sin egen unikke historie

og arkitektur. En anden vigtig del

af byens kulturarv består af grønne

strukturer og landskabelige træk,

f.eks. fæstningsringen, fællederne og

den ydre parkring. Transformering og

bevarelse af disse kvaliteter medvirker

til at styrke Københavns egenart og

kan samtidig bidrage til at skabe nye

rekreative udfoldelsesmuligheder.

Byens skala

I de landskabelige og bygningsmæssige

løsninger skal der arbejdes med

Københavns egenart i alle skalatrin, fra

byudviklingsområder, byrum og landskabsbearbejdning

til bygningskunst

og design. Vi skal videreudvikle den

særlige nordiske, danske og københavnske

bygningskunst med humanistiske

arkitekturidealer. Nye, urbane rum skal

tage udgangspunkt i den københavnske

egenart, der i høj grad knytter sig til

byrummenes menneskelige skala, og

som er med til at fremme byens liv og

særlige atmosfære.

Byens profil

Et væsentligt træk ved København er

den ensartede bygningshøjde afbrudt

af tårne, spir og kupler. Kommuneplanen

angiver, at denne generelt fastholdes

i de historiske bydele, hvor de

mange fredede og bevaringsværdige

bygninger og kulturmiljøer er en vigtig

del af byens attraktion og identitet.

Placering og udformning af nybyggeri

højere end 3-6 etager vil derfor naturligt

tage udgangspunkt i forholdet til

den historiske profil og andre væsentlige

byarkitektoniske træk som f.eks.

havnen og byens topografi.


Nye, urbane rum skal tage

udgangspunkt i den københavnske

egenart, der i høj grad

knytter sig til byrummenes

menneskelige skala

Tietgens ærgelse

Arkitekt: Tony Fretton

Forventes færdigopført: 2010

Tietgens Ærgrelse er københavnernes

øgenavn til den byggetomt,

som datidens storinvestor,

Tietgen, aldrig fik bebygget, og

dermed fik han aldrig fuldendt

sin storslåede bybygningsindsats

omkring Marmorkirken og

Amalienborgaksen. Den engelske

arkitekt Tony Frettons enkle greb

omkring opgaven er på én gang

fyldt med respekt for stedet og

København og samtidig en nutidig

tolkning af både klassicismen og

barokken i byens billede.


Byen ned til vandet

Overgangene mellem by og vand er en

væsentlig del af den københavnske

egenart. Derfor skal kaj- og kystarealer,

kanaler og brygger samt de

karakteristiske fligede indskæringer

betones og have et arkitektonisk

udtryk. Det er vigtigt at skabe rekreative

aktiviteter med arkitektoniske

og byrumsmæssige kvaliteter og stor

herlighedsværdi langs alle vandområder.

Promenader skal bearbejdes, så

den arkitektoniske kvalitet er i orden,

uanset om man oplever den fra land

eller fra vand. Og både vandrummet

og promenaderne skal arkitektonisk

bindes sammen med forbindelserne

til resten af byen og havnen.

Byens lys

Lyset er med til at fremhæve byens

særlige identitet. De nordlige breddegrader

giver os sommerens lyse nætter,

de lange vinternætter, det afdæmpede

bløde lys og tusmørket med de mange

nuancer. Beliggenheden ved vandet

giver et ekstra lag gennem refleksioner,

der spiller ind på facader og rum. Det er

vigtigt, at arkitekturen forholder sig til

disse lysforhold og bevidst arbejder på

at understrege byens nordiske tradition

gennem krav til dagslysforhold og gennem

lyssætningen om natten.


Hensyntagen til tryghed og

forskellen på dag og nat er

væsentlige problemstillinger i

København. Bylivet kan ikke være

intenst alle steder, og det tomme

rum kan have store byrumsmæssige

kvaliteter.


Kartoffelrækkerne

Indre by og Brokvartererne er

langt overvejende præget af

karréer i op til 6 etager, men

Kartoffelrækkerne er et godt eksempel

på, at byen også rummer

lokale kvarterer med deres eget

særpræg.

Søerne

Den blå ring er med til at sætte

København i scene som en by ved

vandet med enestående rekreative

muligheder.


24 01 EGENART / INDSATSER

INDSATSER/

UDVIKLING OG BEVARING

GENNEM LOKALPLANLÆGNING

EKSEMPELSAMLING FOR

KULTURMILJØER

BYFORNYELSE

OMRÅDELØFT

DESIGNPOLITIK

BELYSNING

Udvikling og bevaring

gennem lokalplanlægning

Arkitektoniske krav til nye byområder

og bebyggelser fastlægges gennem

lokalplanlægningen. Lokalplaner vil altid

indeholde krav til arkitektur og byrum

baseret på de stedlige potentialer og

kvaliteter. Når områder, der rummer bymiljøer

af høj arkitektonisk eller kulturhistorisk

værdi skal udvikles, har Københavns

Kommune i lokalplaner mulighed

for at fastlægge bygninger, bebyggelser,

byrum og landskabselementer som

bevaringsværdige. Det betyder, at oprindelige

arkitektoniske kvaliteter eller

væsentlige kulturhistoriske træk kan

styres og fastholdes ved tilføjelser af

nybyggeri, ved omdannelser og overgang

til nye anvendelser.

I de store byudviklingsprojekter på f.eks.

Carlsberg, i Valby og i Nordhavn arbejdes

der i tæt dialog mellem kommunen,

bygherrer, rådgivere og relevante myndigheder.

Det fælles mål er at udvikle

områderne til fremragende nye bydele

og samtidig bevare de bygninger og

byrum, der rummer særlige kvaliteter

og udgør eksempler på københavnsk

industrikultur. Disse bliver fastlagt

som bevaringsværdige i lokalplanerne,

men kan omdannes og udvikles i tæt

samarbejde med myndighederne. Den

industrielle kulturarv bidrager på den

måde i sin nye kontekst til udvikling

af den københavnske egenart i de nye

bydele og knytter dem arkitektonisk

og historisk til den eksisterende by.

For at sikre særlige arkitektoniske eller

kulturhistoriske værdier i udvalgte

områder udarbejder Københavns Kommune

i visse tilfælde særlige bevarende

lokalplaner.

Carlsberg

Et tidligere industriområde, der

omdannes til nye funktioner:

Boliger, kultur, idræt og erhverv.

De eksisterende arkitektoniske

kvaliteter er meget høje. De bevares

og udvikles i fornyelsen.


26 01 EGENART / INDSATSER

Eksempelsamling for kulturmiljøer

I forlængelse af arbejdet med en ny

kommuneplan er Københavns Kommune

ved at udarbejde en eksempelsamling,

der uddyber kommunens arbejde med

udpegning af kulturmiljøer. Samlingen

vil blandt andet rumme eksempler

fra de store byudviklingsområder, og i

sammenhæng med den overordnede

planlægning sætte fokus på områdernes

bevaringsværdige kulturmiljøer

og deres arkitektoniske potentialer.

Kulturarvsstyrelsen og Københavns

Bymuseum vil blive inddraget i arbejdet

med eksempelsamlingen, der vil rumme

eksempler på enkeltbygninger samt

bygninger, der indgår i bevaringsværdige

sammenhænge. Derudover vil der

indgå eksempler på andre bevaringsværdige

anlæg og beplantninger.

Byfornyelse

En vigtig indsats for at bevare en

levende bygningskultur er at bringe

bygningsmassen i en tidssvarende

stand, der gør den attraktiv til bolig-,

erhvervs- og institutionsformål. Gennem

en massiv byfornyelse er store

dele af byen blevet sat i stand og har

fået udbedret en række installationsmangler.

Med udgangspunkt i denne

byfornyelse, der samtidig udviklede og

bevarede de eksisterende arkitektoniske

kvaliteter, er der udarbejdet en ny

byfornyelsesstrategi. Københavns Kommunes

nye strategi for byfornyelsen vil

også fremover værne om de arkitektoniske

kvaliteter, men fornyer fokus på

den miljømæssige bæredygtighed.

Områdeløft

Sammen med Staten vil Københavns

Kommune fortsætte med at gennemføre

en række kvarterløft- og områdefornyelsesprojekter,

hvor både sociale og

fysiske forbedringer er i fokus. Gennem

en omfattende borgerdialog udarbejdes

kvarterplaner som grundlag for det videre

arbejde. Såvel borgerdialogen som

satsningen på fysiske forbedringer har

været – og vil fortsat være – et vigtigt

instrument. Arkitektonisk og byrumsmæssig

kvalitet er med til at styrke

identiteten og etablere både fysiske og

kulturelle fyrtårne i områderne. Flere af

de gennemførte projekter er efterfølgende

blevet præmieret af Københavns

Kommune som fremragende arkitekturværker,

byrum og parker.

01

Emaljehaven

Rentemestervej

Arkitekt: Entasis

Færdigopført: 2007

Emaljehaven er et eksempel på

moderne dansk boligbyggeri, hvor

omsorgen for detaljen bidrager

stærkt til den samlede arkitektoniske

kvalitet. Som i de to andre

eksempler er det gentagelsen af

den elegant designede altan, der

skaber det unikke bygværk.

02

VM husene

Ørestad

Arkitekt: PLOT

Færdigopført: 2005

Fra VM Husene i Ørestad ses

klare referencer tilbage til dansk

boligbyggeris guldalder i 1930rne

og 40rne. Gentagelsen er her

suppleret med variation i form

og rytme.

03

Vestersøhus

Vester Søgade

Arkitekter: Kay Fisker og C.F. Møller

Færdigopført: 1939

Altan/karnap facaden siges at

være Danmarks eneste typologiske

bidrag til verdensarkitekturen.


01

02

03

01 EGENART / INDSATSER

27


28 01 EGENART / INDSATSER

Designpolitik

Københavns Kommune arbejder via

designpolitik og designmanualer på

at bevare og udvikle Københavns

egenart, som den kommer til udtryk i

vores byrumsudstyr, belægninger og

beplantning. En ny designpolitik skal

fastlægge retningslinjer for, hvornår der

arbejdes med byens generelle identitet,

der søges fastholdt, og hvornår der kan

bruges andre løsninger, som kan være

med til at fremhæve en mere stedlig

karakter. I begge tilfælde skal der vælges

bæredygtige og holdbare løsninger,

så byrummene kan drives og vedligeholdes

på en forsvarlig måde.

Belysning

Behandlingen af dagslyset er en

essen tiel del af arkitekturen og for de

kvaliteter, der skabes både inde og ude.

Derfor stilles der krav til dagslysforhold

for både boliger og arbejdspladser, men

også for friarealer og byrum.

Kunstbelysningen er ligeledes af stor

betydning i København, hvor den mørke

tid af året fylder meget. Byens lys er

med til at give tryghed, og når vi taler

egenart, er der næppe noget vigtigere

for København end at være kendt som

en sikker by. Københavns Kommune har

udviklet belysningsstrategien Natten

i byens lys. Grundbelysning skal skabe

sikkerhed, tryghed, sammenhæng og

tilgængelighed i byen på et bæredygtigt

grundlag med omtanke for miljø

og ressourcer. Arkitektonisk lyssætning

skal iscenesætte byen i natten. Lyset

skal bruges med omtanke og med det

mål at styrke bylivet og fremhæve

byens særlige identitet, arkitektur og

detaljer. Nat skal forblive nat og ikke

efterligne dagen.

Havneholmen

I modsætning til bygninger og

byrum i den historiske by er lyssætningen

i moderne arkitektur

ofte indbygget i selve hovedidéen

og har sjældent behov for senere

tilføjelser. I nyere huse og byrum

er det muligt at give arkitekturen

andre fortællinger om natten.


01 EGENART / INDSATSER

29


HER OG NU/

Vi vil udvikle en metode til at analysere og

beskrive københavnsk og lokal egenart. Metoden

vil vi bruge, når vi fremover planlægger og vurderer

projekter i forbindelse med rammelokalplaner,

lokalplaner og byggesager i større områder. På

den måde kan vi få en frugtbar og fremadrettet

diskussion af, hvad byens egenart er, og hvor vidt

de konkrete projekter skaber fornyelse og berigelse

af egenarten.


02 ARKITEKTUR

VI SKAL FREMME BÆREDYGTIG ARKITEKTUR, DER

TILFØRER BYENS SAMMENHÆNGE OG HELHEDER

NYE KVALITETER

Københavns Kommune ønsker at fremme arkitektonisk

og byggeteknisk kvalitet i et tidssvarende formsprog, der

forholder sig både æstetisk, funktionelt og bymæssigt til

omgivelserne og brugernes behov. Samtidig er det et mål at

fremme bæredygtighed såvel i miljømæssig og social som

økonomisk sammenhæng. Bebyggelser, byrum og landskab

skal både idémæssigt og æstetisk tolke den urbane sammenhæng

og skabe funktionelle, tilgængelige og bæredygtige

rammer for københavnerne.

I byudviklingsområderne er der i forhold til den eksisterende

by et større spillerum for at arbejde med arkitekturidealer,

der med bæredygtige og velfungerende løsninger nyfortolker

den københavnske egenart. Det er Københavns

Kommunes ønske, at der arbejdes med eksperimenterende

arkitektur og byrum, der kan være med til at give de nye

områder identitet.

Variation er et vigtigt element i den arkitektoniske oplevelse.

Samtidig er det med til at skabe identitet til den enkelte

bebyggelse, at den arkitektonisk udtrykker sig. På den anden

side er det ikke et mål i sig selv, at hver bygning eller hvert

byrum skiller sig ud fra de andre. Københavns Kommune vil

i sin planlægning være med til at sikre den arkitektoniske

mangfoldighed inden for den helhed, der præger et område.

Attraktive byrum og klare sammenhænge med den eksisterende

by er afgørende for at skabe byliv i nye områder.

Derfor er det af stor vigtighed, at arkitekturen og de enkelte

bygninger etableres ud fra en plan for de omgivende byrum

baseret på klare forestillinger om hvilken slags byliv, man

forestiller sig i det givne område. Det er intentionen, at der

i byudviklingsområderne skabes tætte, urbane bebyggelser.

Større tæthed med mere koncentrerede funktioner giver

bedre grundlag for bylivet i de enkelte kvarterer og forøger

den arkitektoniske mangfoldighed.


34

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER

FOKUSOMRÅDER/

BYEN I ALLE SKALAER

BYENS HUSE OG RUM

BYENS TÆTHED

BYENS ÅBENHED OG

FLEKSIBILITET

BYENS MANGFOLDIGHED

BYENS MILJØ

BYENS SAMMENHÆNGE

Byen i alle skalaer

Københavns Kommune ønsker den højest

mulige arkitektoniske kvalitet i alle

skalaer, der både idémæssigt, æstetisk

og funktionelt udvikles i relation til den

eksisterende kontekst. I forhold til den

eksisterende by skal der være et større

spillerum for at arbejde med nye arkitekturidealer

i byudviklingsområderne,

hvor eksperimenterende arkitektur kan

være med til at give de nye områder

identitet. Tilsvarende udvikles byens

landskab i en hele tiden eksperimenterende

form, hvor samspillet mellem

landskab og bygningskunst, overgange

mellem ude og inde samt forløb af

byrum og overgangene til det åbne land

kan nytænkes.

” Københavns Kommune

ønsker den højest mulige

arkitektoniske kvalitet i alle

skalaer

Byens huse og rum

Byens huse definerer byens rum og

rammerne om bylivet, samtidig med

at husene udgør rammen om vores

bolig, arbejde, skole og fritid. Københavns

Kommune har primært interesse

i husenes indvirkning på byen og kun

sekundært i rammerne inden døre.

Kommunen har dog en lang tradition

for at arbejde med boligbyggeri af stor

arkitektonisk værdi gennem det støttede

byggeri. Her vil vi fortsat arbejde

for, at byggeriet er præget af arkitektonisk

kvalitet såvel for den enkelte bolig

som for bebyggelserne og for deres

urbane sammenhænge.

Skuespilhuset og Operaen

T.v.: Skuespilhuset

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg

Færdigopført: 2007

T.h.: Operaen

Arkitekt: Henning Larsen

Færdigopført: 2004

De store kulturbyggerier på

havnen, Det Kgl. Teaters nye

Skuespilhus og Operaen, forholder

sig til havnerummets skala

og tilfører det nye kvaliteter, der

understreges i belysningen.


36

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER

01

Snit i karré 1:400

dagslys i gårdrum:

verdensarkitektur i baggården bassingården

Carlsberg

Arkitekter: Entasis

Konkurrence 2008

Omdannelsen af det tidligere

bryggeriområde på Carlsberg til

et nyt byområde med boliger, erhverv,

institutioner, idræt og kultur

blev udskrevet som en åben

international arkitektkonkurrence

med over 200 deltagere. En dansk

tegnestue vandt konkurrencen

med et meget urbant projekt,

der nærmest er en nytolkning

af renæssancens byidealer til

en københavnsk virkelighed.

Projektet og realiseringen af

projektet eksperimenterer med

byens tæthed i en kombination af

boliger og erhverv.

04

gårdrum, sagsfabrik housing, vienna-bbk3

02

01

På Carlsberg eksperimenteres

med byens tæthed. Lysafstande

og indblik er væsentlige parametre

ligesom forskellige funktioner

placeres strategisk – boliger

øverst og erhverv i de nedre

etager.

02

Skematik der viser den moderne

planlægnings åbne byrum, her

visualiseret som en parkbebyggelse.

03

Skematik der viser det historiske

byideal, den tætte by med veldefinerede

pladser og byrum, der er

forbilledet for byudviklingen på

Carlsberg.

04

Som Bellahøj mod nord får Carlsberg

– og Valby Bakke – deres

egen profil i den københavnske

skyline.

03


06

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER 37

05/06

8-tallet

Arkitekt: BIG

Forventes færdigopført: 2010

Ørestad Syd

Arkitekter: BIG, Vandkunsten,

Vilhelm Lauritsen, Entasis,

Skodvin & Jensen m.fl.

Under opførelse

I Ørestad Syd eksperimenteres

med nye boligformer og nye former

for udearealer. Lokalplanens

karréstruktur tolkes frit både i

form af nye typer etagehuse,

terrassehuse, større tætheder og

nye typer højhuse.

05


38

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER

Byens tæthed

Tætte, urbane bebyggelser giver en

særlig arkitektonisk udfordring. Da en

af hensigterne med stor tæthed er at

styrke bylivet, skal arkitekturen være

udformet med henblik på menneskers

ophold og færden. Bebyggelserne skal

have adgang til gode rekreative muligheder,

men det er kvaliteten frem for

kvantiteten, der er afgørende. Byrummene

skal derfor proportioneres og

udformes med stor omhu. Intime rum

og gode dagslysforhold stiller krav til

arkitekturen, hvor kun særlige bygninger

og bygningsdele bør være højere end

den velkendte, københavnske skala.

Byens åbenhed og fleksibilitet

Nye bebyggelser skal være åbne og inviterende

i deres arkitektur og fremme

tilgængelighed, tolerance og mangfoldighed.

Samtidig er det vigtigt, at nye

bebyggelser ikke er for fastlåste i deres

program. Som vi ser det med den ældre,

industrielle arkitektur i byomdannelsesområderne,

lever mange arkitektoniske

kvaliteter videre, selv om funktionerne

ændrer sig med tiden. En tilsvarende

mulighed for fleksibilitet bør indbygges

i fremtidens arkitektur.

Byens mangfoldighed

Mangfoldighed er et mål i Københavns

Kommunes overordnede planlægning.

Kommunen søger gennem planlægning

og dialog med bygherrerne at sikre

dette. Byens kvarterer skal invitere til,

at mange forskellige befolkningsgrupper

kan leve side om side. Her spiller

arkitekturen en vigtig rolle. Bykvarterer

skal være let tilgængelige med klart

hierarki i bebyggelser og byrum. De skal

rumme variation i arkitektoniske udtryk,

som giver særpræg og lokal identitet.

Der skal være boliger til forskellige

typer af beboere med forskelle i alder

og livsform. Byrum skal være trygge

med behagelige og klare overgange

mellem det private og det offentlige.

Og arkitekturen skal fremstå åben og

invitere til ophold og møder mellem

mennesker.


Nye bebyggelser skal være

åbne og inviterende i deres

arkitektur og fremme

tilgængelighed, tolerance

og mangfoldighed


Byrummene skal derfor

proportioneres og udformes

med stor omhu

” Byens kvarterer skal

invitere til, at mange forskellige

befolkningsgrupper kan leve

side om side. Her spiller

arkitekturen en vigtig rolle


01

03

Multipladsen på Nørrebro

Arkitekt: Morten Wassini

Færdigopført: 2004

I Skt. Hansgade på Nørrebro

er anlagt et lille byrum, der er

meget funktionelt bestemt. Nye

bevægelsesformer og nye typer

idræt kan her udfolde sig i nogle

originale rammer, der hele tiden

sætter fantasien i sving.

03

01

Gårdlauget Nøjsomheden

Arkitekt: Københavns Kommune og

Grønne Gårde

Præmieret: 2008

Københavns Kommune har

gennem tre årtier gjort en særlig

indsats for at omdanne trange

og triste gårde til oplevelsesrige,

grønne gårdmiljøer med

attraktive rammer for familier og

fællesskaber.

02

Bolig på Sluseholmen

Facadearkitekt: Arkitema

Karréernes hjørner er udformet

med en ekstra etagehøjde, der

muliggør en fremtidig indretning

af fælles og udadvendte

aktiviteter. De tilføjer samtidig et

særligt element til Sluseholmens

arkitektur.

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER 39

02


40

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER

Byens miljø

Bygningskunst, byrums- og landskabsarkitektur

skal med visionære

løsninger medvirke til at indfri Københavns

ambitioner om at være verdens

miljømetropol i 2015. Særligt er klimaproblematikken

i fokus, og nye områder

og byggerier skal så vidt muligt udvikles

til de højeste standarder for lavenergi.

Valg af miljøvenlige materialer, mulighed

for lokal afledning af regnvand,

grønne tage, gode affaldsløsninger og

reduktion af støjgener er eksempler på

elementer, der naturligt skal indarbejdes

i nutidens arkitektur. Gader,

pladser og forbindelser gennem byen

skal invitere til, at byens borgere tager

cyklen eller går i stedet for at bruge

bilen, hvilket stiller krav til arkitektonisk

bearbejdning af byens rum og gode

nytænkende løsninger for f.eks. cykelparkering.

Der skal også være mulighed for udbygning

med vedvarende energi i og

omkring København, hvor f.eks. vindmøller

placeret med høj byarkitektonisk

bevidsthed kan supplere byens profil

med et bæredygtigt element.

Byens sammenhænge

Byudviklingen skal foregå ud fra sammenhængende

planer, der giver plads til

variation i både arkitektur og funktioner

og sikrer en arkitektonisk mangfoldighed

inden for den helhed, der præger et

område. For byudviklingsområderne er

det vigtigt med en arkitektonisk bearbejdning

af de sammenhænge, der skal

binde udviklingsområderne sammen

med den eksisterende by, så de ikke

bliver isolerede.


... nye områder og byggerier

skal så vidt muligt udvikles til

de højeste standarder for

lavenergi


01

01

T.v. Wennberg Siloen

Arkitekt for ombygning: Tage Lyneborg

Færdigopført: 2004

T.h. Frøsiloen

Arkitekt for ombygning: MVRDV,

Holland/JJW Arkitekter

Færdigopført: 2005

Havnerummet var tidligere

præget af store industribygninger,

og kommunen har stræbt efter

at bevare de bedste eksempler

på den industrielle kulturarv på

stedet. I tilfældet med siloerne på

Islands Brygge har det muliggjort

to høje bygninger. Kravet har

været, at der skulle være tale om

eksperimenterende arkitektur af

høj kvalitet.

02

02

Havneholmen

Arkitekter: Lundgaard & Tranberg

Færdigopført: 2008

En del af Havneholmens areal er

udformet som en meget skulpturel

boligbebyggelse, der ikke alene

skaber fine terrasserede boliger,

men også unikke udearealer, der

forholder sig til vandrummet.

03

Vindmøller ved Amager Strand

Vindmøller er blevet en del af

Københavns moderne profil og

noget af det første, der møder

byens gæster, når de ankommer

med fly, skib eller via Øresundsbroen.

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER 41

03


42

02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER


02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER 43

Christiansbro og Teglholmen

T.v.: Hovedsædet for Nordea

Arkitekt: Henning Larsen Architects

Færdigopført: 1999

T.h.: Sømærk

Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten

Færdigopført: 2008

Pakhustypen har været forbillede for

adskillige bebyggelser langs havnefronten.

Her er det Christiansbro i

Inderhavnen og Sømærk i Teglværkshavnen,

der begge udnytter de muligheder

for adgang og udsigt til vandet,

som den vinkelrette placering giver.

I begge projekter arbejdes der på

en original måde med byens rum. I

Nordea Bank er det rummene mellem

bygningslængerne, der eksponeres

på en både stilfærdig måde og med

en varieret beplantning og topografi.

I begge bebyggelser gøres der

opmærksom på byens store rumlige

træk via omsorgen for kirketårnenes

placering i de to point de vue.


44

02 ARKITEKTUR / INDSATSER

INDSATSER/

LOKALPLANLÆGNING OG

BYGGESAGSBEHANDLING

FLEKSIBLE ARKITEKTONISKE

LØSNINGER

ARKITEKTONISK KVALITET I

BOLIGBYGGERIET

HØJHUSE

EVALUERINGER

Lokalplanlægning og

byggesagsbehandling

Gennem lokalplanprocesserne og den

efterfølgende administration af lokalplaner

i konkrete byggesager føres en

tæt dialog med bygherrer og rådgivere

for at sikre den arkitektoniske kvalitet.

I større byudviklingsområder vil der ofte

være flere bygherrer involveret i at gennemføre

den samlede plan.

Det er vigtigt at sikre en helhedsorienteret

planlægning, der går på tværs af

matrikelskel. Kommunen vil sikre, at de

nødvendige analyser gennemføres evt.

som en sammenhængende byrumsplan.

Den skal på den ene side sikre

urbane kvaliteter som mangfoldighed

og variation, og på den anden side at

området også hænger funktionelt og

arkitektonisk sammen.

Fleksible arkitektoniske løsninger

Ny arkitektur bør kunne tilpasses

fremtidige programkrav. Københavns

Kommune kan stille krav til den arkitektoniske

kvalitet og fleksibilitet i løsningerne.

I visse tilfælde indgår planlagte

omdannelser i lokalplanlægningen,

f.eks. når der stilles krav om stueetager,

der senere kan overgå fra bolig til

erhvervsformål. I Sluseholmen er der

skabt halvanden-etages stueetager, der

rummer store arkitektoniske kvaliteter

som boliger, der vil kunne omdannes til

publikumsorienterede funktioner.

Metropolis

Arkitekter, Metropolis:: Future Systems

og Kasper Danielsen Arkitekter A/S

Færdigopført: 2008

Metropolis er navnet på den 11

etager høje boligbebyggelse,

der skal være et vartegn, eller et

landemærke for hele Københavns

Sydhavn. Det er resultatet af en

konkurrence mellem engelske

arkitekter, der har udmærket sig

ved at bygge ved vandet. Arkitekturen

har et meget organisk

formsprog, der forholder sig til

kystlinien og vandelementet.


46

02 ARKITEKTUR / INDSATSER

Arkitektonisk kvalitet i boligbyggeriet

Københavns Kommune har historisk

haft intentioner om at tilføre boligbyggeriet

arkitektonisk kvalitet. Flere

bydele bærer præg af dette og rummer

eksemplariske boligbebyggelser fra forskellige

årtier. Resultatet af dette fokus

ses bl.a. i de mange bebyggelser, der

i tidens løb er blevet fremhævet i den

kommunale præmieringsordning.

Københavns Kommune har en tæt

dialog med de københavnske boligselskaber,

der driver en betydelig del af den

eksisterende boligmasse. Kommunen

medfinansierer og fører tilsyn med det

støttede byggeri og kan derigennem

arbejde for sine arkitekturpolitiske mål.

Arbejdet med billige boliger i København

og den tilknyttede arkitektkonkurrence

viser, at det er muligt at bygge

kvalitetsboliger af arkitektonisk værdi

inden for en overkommelig økonomisk

ramme. Disse erfaringer bringes nu

videre i en ny boligpolitik for Københavns

Kommune, der bl.a. satser på en

øget aktivitet i det støttede byggeri.

Bæredygtighed – miljømæssigt, socialt

og økonomisk – vil være omdrejningspunktet

i boligpolitikken, men samtidig

fastholdes fokus på den arkitektoniske

kvalitet.

01

Karens Minde

Arkitekter: ONV

Færdigopført: 2008

På Thomas Koppels Allé i den sydlige

del af København er udviklet

et helt enkelt boligkoncept, der

med udgangspunkt i en containerteknologi,

indeholder gode

og velfungerende, billige boliger.

Arkitekturen er minimalistisk

med referencer til det bedste i

dansk rækkehustradition.

02

Atelierhusene

Arkitekt: Viggo Møller-Jensen

Færdigopført: 1943

På Grønnemose Allé ligger et

meget tidligere eksperiment med

billige boliger til kunstnere. I dag

står bebyggelsen som et enkelt og

klart monument over kvaliteterne

i dansk boligbyggeri.


01

02

02 ARKITEKTUR / INDSATSER 47


48

02 ARKITEKTUR / INDSATSER

Højhuse

Kommuneplanen angiver, at højhuse

i København skal være miljømæssigt

bæredygtige og arkitektonisk unikke,

samt at de skal placeres med blik for

byens og stedets kvaliteter med fokus

på bylivet og det nære miljø. Kommuneplanen

fastlægger også, at der ikke

kan bygges højhuse i en præcist angivet

del af det historiske byområde. På den

baggrund skal der udarbejdes et sæt arkitektoniske

retningslinjer for placering,

indpasning og udformning af højhuse i

København.

Evalueringer

Det seneste årti har København været

præget af en hastig byudvikling, som

især har udviklet arkitekturen i de

tidligere havne- og industriområder.

Nye byrumstyper og arkitektoniske

eksperimenter er her sammen med

mere velkendte, modernistiske formudtryk

blevet føjet til de bevaringsværdige

bygninger, der har kunnet finde

nye anvendelser. Det er vigtigt for

kommunen at få evalueret disse nye

områder, så vi hele tiden bliver klogere

på de arkitektoniske og planmæssige

virkemidler, der indgår i byens fysiske

omdannelse. Derfor har kommunen

udviklet en metode, der både evaluerer

processerne og de foreløbige resultater

i de færdigudviklede områder. Metoden

vil blive videreudviklet og anvendt på

alle nye områder.

Amerika Plads

Masterplan: Adriaan Geuze

Bygninger: Arkitema, Hvidt & Mølgaard

A/S, Dissing+Weitling, Arkitektfirmaet

C.F. Møller, Lundgaard & Tranberg

Arkitektfirma A/S

Forventes færdigudbygget: 2011

Med nye visioner for højde og

tæthed manifesterer området

sig som bolig- og erhvervsområde

i den gamle frihavn. Eksperimenterende

arkitektur, der giver en

ny tolkning af bygningskulturen

i København, er sammen med de

bevarede bygninger med til at

give området identitet. Amerika

Plads er et af de første byudviklingsområder,

der er blevet evalueret

af Københavns Kommune, og

selvom meget er lykkedes, vil der

fortsat skulle arbejdes på blandt

andet at skabe bedre sammenhæng

med det øvrige Østerbro.


02 ARKITEKTUR / INDSATSER 49


50

02 ARKITEKTUR / INDSATSER

01

Idræts- og kulturhuset Prismen

Arkitekt: Dorte Mandrup

Færdigopført: 2006

Et tidligere, ufølsomt byfornyelsesindgreb

havde efterladt fire

'tomme' gavle i Holmbladsgade.

Nu har gavlene dannet afsæt for

et idrætshus, der arkitektonisk

danner overgang mellem Holmbladsgade

og det nye parkstrøg

på Prags Boulevard. Stedet er

mangfoldigt i sin fremtræden og

bygningens uformelle udtryk føjer

sig ind i kvarterets rå tone.

02

Langelinie

Arkitekter: Lundgaard & Tranberg

Konkurrenceforslag 2009

Ny administrationsbygning på

Langelinie, et resultat af en

indbudt arkitektkonkurrence,

tager arkitektonisk udgangspunkt

i de karakteristiske pakhuse på

Københavns Havn. Forslaget er

en moderne tolkning af en lokal

typologi, og samtidig en funktionel

udformning og placering af

vinduerne i facaden.

01

02


03

04

03

DR Byen

Arkitekt, samlet plan: Vilhelm Lauritzen

Færdigopført: 2007

DR Byen i Ørestad er måske den

allerstørste arkitekturopgave i København

i nyere tid. På baggrund

af en indbudt arkitektkonkurrence

er der skabt en egen overdækket

bystruktur, der afskærmer og

danner en by i byen.

02 ARKITEKTUR / INDSATSER 51

04

Koncertsalen

Arkitekt: Ateliers Jean Nouvel

Færdigopført: 2009

Koncertsalen i DR Byen er et arkitektonisk

hovedværk af internationale

dimensioner. Konkurrenceprogrammets

koncept var Berlins

Philharmonie og påvirkningen var

Jean Nouvels store interesse for

dansk arkitektur, specielt Vilhelm

Lauritzen og Arne Jacobsen.


HER OG NU/

Vi skal skabe bæredygtige løsninger i såvel

eksisterende bydele som i nye byområder.

Bæredygtighed handler både om den miljømæssige,

økonomiske og den sociale dimension.

Vi vil derfor udarbejde en eksempelsamling

med bæredygtig arkitektur i København, hvor

bydele, byrum, bygninger og landskabsarkitektur

indgår.


03 BYRUM

VI SKAL SKABE BYRUM OG URBANE LANDSKABER AF

HØJ ARKITEKTONISK KVALITET, DER INVITERER TIL ET

MANGFOLDIGT BYLIV

København vil være verdens bedste by at leve i – en

metropol for mennesker. Når vi planlægger nye byrum

eller omdanner eksisterende, vil vi derfor skabe rum,

der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. For at

kunne arbejde målrettet på denne vision, har Københavns

Kommune i Metropol for mennesker sat klare

mål, som sætter retning og stiller krav til vores arbejde

med bylivet. København ønsker at fortsætte de

seneste ti års udvikling, hvor det gode byliv har bredt

sig i byen, og ikke primært foregår i centrum.

København er med rette kendt for smukke og veldisponerede

byrum, og Københavns Kommune vil

stille lige så store krav til udformningen af byrum og

landskaber som til bygninger. Byrummets arkitektoniske

idé, de funktionelle løsninger og den valgte

æstetik skal understøtte det byliv, man ønsker skal

udspille sig. Visioner for bylivet og udformningen af et

byrum skal derfor planlægges før udformningen af de

omkringliggende bygninger.

Arkitektonisk kvalitet, brugsværdi og tilgængelighed

skal præge vores byrum og rekreative områder, ikke

mindst dem vi bruger i vores hverdag. Derfor skal

den arkitektoniske udvikling af byens rum og parker

foregå i åbne processer med inddragelse af borgere

og brugere. Men bylivet i København hverken kan eller

skal være lige intenst alle steder. Arkitekturen skal

være med til at skabe både intensivt byliv og mere

stille steder. Der skal være plads til både det smukke,

det skæve og det midlertidige i byens rum.

I byens planlægning trækker vi på byrumsforskning

inden for den lange, danske tradition, der har præget

byen i en sådan grad, at man rundt omkring i verden

taler om begrebet ’copenhagenizing’. Tilsvarende har

vi lange, faglige traditioner inden for landskabsarkitekturen,

der gennem byens historie og udvikling ofte

er det element, der binder byen sammen eller markerer

overgangen til noget nyt. Københavns Kommune

ønsker, at københavnerne får lettere adgang til parker

og rekreative arealer.


56

03 BYRUM / FOKUSOMRÅDER

FOKUSOMRÅDER/

BYENS LIV

BYENS RUM

BYENS LANDSKAB

BYENS VANDFLADE

BYENS UDVIKLINGSOMRÅDER


Byens liv

Københavns Kommune vil styrke bylivet

og har i Metropol for Mennesker fokuseret

på tre områder, der tilsammen er

med til at give bedre rammer for bylivet.

Gode fodgængerforhold, gode opholdsmuligheder

samt et bredt og mangfoldigt

udbud af aktivitetsmuligheder og

arrangementer i byens rum. Arkitektur

og byrum skal invitere til, at flere bliver

længere, flere går mere, og at der er

mere byliv for alle.

Det er vigtigt at bearbejde

rummenes kantzoner og overgangene

mellem offentlige og

private rum, hvor ophold og

møder mellem mennesker kan

foregå

Byens rum

Kommunen ønsker, at arkitekturen og

de enkelte bygninger skal etableres ud

fra en plan for de omgivende byrum.

Nye byrum skal bygge videre på det

eksisterende netværk og dermed sikre

sammenhænge i byen. Byens rum skal

understøtte menneskers bevægelse,

udfoldelse og oplevelse. Derfor lægger

vi vægt på herlighedsværdier, tryghed

og komfort. Byrum skal planlægges ud

fra et arkitektonisk hovedgreb, der både

idémæssigt, æstetisk og funktionelt

giver de ønskede rammer og sammentænkes

med trafikken og de omgivende

bygningers funktioner og udformning.

Det er vigtigt at bearbejde rummenes

kantzoner og overgangene mellem offentlige

og private rum, hvor ophold og

møder mellem mennesker kan foregå.


58

03 BYRUM / FOKUSOMRÅDER

Byens landskab

København skal udvikles til en attraktiv

grøn og blå metropol, en moderne

hovedstad, hvor byens offentlige og

private friarealer har store landskabsarkitektoniske

værdier. Den kultiverede

natur skal over alt være nærværende,

og der skal være gode forbindelser til

grønne og blå områder. Landskabet er

en naturlig del af byens egenart, og

parker og havekunst i København skal

være af international standard også

som ramme om en mangfoldig bynatur.

København skal hente sin anerkendelse

gennem omhu for detaljen, respekt for

historien og evnen til at få meget ud

af et ydmygt landskab. Vi vil eksperimentere

med nye by- og landskabsformer,

der giver nye bylivsmuligheder,

naturmæssig diversitet og rammer for

eksperimenterende bevægelsesformer.

Byens vandflade

Vand og oplevelsen af vand er vigtige

elementer i udviklingen af byens

rekreative potentialer. Den maritime del

med havnen og kystlandskabet er store

attraktioner i byen. Som det har været

tilfældet med Havnebadet, Amager

Strandpark og Det maritime Ungdomshus

vil vi med eksperimenterende arkitekters

og landskabsarkitekters arbejde

give byen nye rekreative områder. En

næsten forsvundet havneaktivitet har

øget tilgængeligheden og givet plads

til nye aktiviteter i det store havnerum.

Det er enestående, at man kan bade i

Københavns Havn flere steder. Nye havnebade

og ønsker om forbindelser over

og langs vandfladen kalder på eksperimenterende

arkitektur, der ligesom den

kommende Kalvebod Bølge fortolker

det maritime miljø til og ved vandet.

Byens udviklingsområder

Tætte urbane strukturer kan være

medvirkende til at understøtte bylivet

i de nye byudviklingsområder. Her er

det særlig vigtigt at tænke byliv ind fra

begyndelsen, enten ved at bygge videre

på nogle eksisterende muligheder eller

ved at skabe nye eller midlertidige tilbud.

Derfor er det kommunens mål, at

der tænkes byliv, før der tænkes byrum,

og at der tænkes byrum, før der tænkes

huse. I disse omdannelsesområder vil

private aktører ofte stå som grundejere

af de offentlige rum, men kommunen

stiller krav til både anlæg og drift af

nye byrum.


Derfor er det kommunens

mål, at der tænkes byliv, før der

tænkes byrum, og at der tænkes

byrum, før der tænkes huse

01

Bellahøj Friluftsteater

Landskabsarkitekt: C.Th. Sørensen

Færdiganlagt: 1950

På Bellahøj er det lykkedes at

skabe en smuk kombination af

høje punkthuse og et kuperet

landskab med et meget signifikant

arkitektonisk udtryk. På

byens højeste sted er der bygget

højt og skabt landskabsrum med

stor originalitet.

02

Voldparken

Husum

Arkitekt: Kay Fisker og Edvard Heiberg

Landskabsarkitekt: C.Th. Sørensen

Færdigopført: 1951

Voldparkens særkende er opsplitningen

af den københavnske

karré i en park. ’Lys, luft og 2

værelser straks’ var parolen for

datidens bebyggelser i byens

nordvestkvarter.

03

Amager Strandpark

Arkitekt: Hasløv & Kjærsgaard

Færdiganlagt: 2005

Amager Strandpark fremstår

som et storslået indgreb i den

københavnske kystlinie. Det

er lykkedes både at skabe et

velfungerende landskab og en

formmæssig bearbejdning, der i

skala og detaljering refererer til

de københavnske byparker.


03

01

03 BYRUM / FOKUSOMRÅDER

02

59


60

03 BYRUM / FOKUSOMRÅDER

Kongens Enghave

På Frederiksholm i Kongens Enghave

opstod en lykkelig symbiose

af kolonihaver omkring en lille sø

og nationalromantiske boligbebyggelser

fra 1920rne og 30rne.

Haverne er fredet og dermed

sikret for eftertiden. Et smukt

eksempel på den københavnske

stemning og skala og et byrum

af høj arkitektonisk kvalitet, der

forener bylivets funktioner og

æstetik.


03 BYRUM / FOKUSOMRÅDER

Sluseholmen og Bådklubben Valby

Sluseholmen udgør et samlet

koncept for byudvikling og nye

boliger samtidig med, at det

eksperimenterer med overgangene

mellem by og vand. I dette

tilfælde relationen til kanaler og

havnerum. Et forhold, der styrker

udviklingen af den københavnske

egenart, er den meget tætte

sammenhæng med Bådklubben

Valby og dennes kolonihavearkitektur

ved vand. Rummet mellem

bådklubben og boligbebyggelsen

er et helt originalt byrum, der formidler

skalaskift samt to radikalt

forskellige befolkningssegmenter

og livsformer.

61


62

03 BYRUM / INDSATSER

INDSATSER/

BYRUMSPLANLÆGNINGEN

BYLIVSREGNSKAB

BELYSNINGSSTRATEGI

NYE PARKER

LOMMEPARKER OG GRØNNE

FORBINDELSER

Byrumsplanlægningen

Med Handlingsplan for Københavns

byrum har Københavns Kommune med

nye tilgange og processer til hensigt

både at skabe byrumsforbedringer i den

eksisterende by og systematisere byrumsarbejdet

i byudviklingsområderne.

Metodisk arbejdes der med fire forskellige

byrumstyper som udgangspunkt

for disponering af et velfungerende

byrumshierarki. Byudviklingen i Københavns

Kommunes udviklingsområder

bliver planlagt med udgangspunkt i

samlede planer for hvert område. Disse

planer bliver til i en proces tilrettelagt

sammen med de involverede bygherrer,

og sikrer en bred belysning af mulighederne

for et område. I processen vil

kommunen sikre, at de byrumsmæssige

kvaliteter både arkitektonisk, landskabeligt

og funktionelt er med til at understøtte

planernes visioner for området.

Bylivsregnskab

Metropol for Mennesker – præsenterer

kommunens vision og mål for bylivet og

redegør for de forskellige indsatser, der

understøtter målene. For at følge op på

målene i bylivsudspillet er kommunen i

gang med at udvikle et bylivsregnskab.

Ved at måle på udviklingen i bylivet og

ved at evaluere kommunens byrumsprojekter

ønsker vi at videreudvikle de

arkitektoniske virkemidler, der er den

fysiske ramme om byens liv. Byrumsprojekter

vil blive evalueret ud fra kvalitetskriterier

samt gennem tællinger

og interviewundersøgelser. Samtidig

bliver alle væsentlige byrumsprojekter

gennemgået og drøftet i Teknik- og

Miljøforvaltningens Projektforum.


01

Carlsberg visualisering

Konkurrence 2007

Arkitekt: Entasis

På Carlsberg skabes arkitektoniske

sammenstød mellem nyt og

gammelt. Der opstår uformelle

byrum, hvor livet i byen kan udfolde

sig på mange måder.

02

Tietgenkollegiet, Ørestad

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg

Færdigopført: 2006

I Ørestad Nord er der skabt et helt

moderne byrum, hvor forskellige

funktioner bringes sammen som

grundlag for et mangfoldigt byliv.

03

Charlotte Ammundsen Plads

Landskabsarkitekt: 1:1 Landskab

Arkitekt: Mogens Morgen

Færdigopført: 2008

Sammen med borgerne og med

støtte fra Lokale- og Anlægsfonden

har Københavns Kommune

etableret et ekspressivt byrum

med nye bevægelses- og aktivitetetsmuligheder.

01

02

03

03 BYRUM / INDSATSER 63


64

03 BYRUM / INDSATSER

Belysningsstrategi

Belysning er med til at øge trygheden

i byen og forlænge den tid, vi bruger i

byens rum. Det medvirker til at iscenesætte

nattens liv og rum, og kan være

et væsentligt middel til at styrke og

udbygge det københavnske byliv. Kommunen

har udarbejdet en belysningsstrategi,

som følges op i en handlingsplan.

Borgere og brugere skal på alle

tider af døgnet kunne føle sig trygge,

når de færdes rundt omkring i byen. En

god grundbelysning skal sørge for, at vi

kan se og blive set i mørket.

Nye parker

Københavns Kommune har de seneste

10-15 år etableret eller fornyet en

række parkstrøg på brokvarterene som

f.eks. Havneparken, Prags Boulevard,

Sønder Boulevard og Nørrebroparken.

I de kommende år fortsætter etablering

af parker bl.a. i kvarterer, som har få

grønne områder. F.eks. er projekterne

Superkilen og Kvarterpark Nordvest

på vej. Amager Strandpark er et andet

eksempel på et rekreativt parklandskab,

der har givet Østamager en væsentlig

attraktionsværdi og byen et nyt fritidsområde.

Lommeparker og grønne forbindelser

For at skabe flere grønne tilbud i tætte

boligområder har Københavns Kommune

lavet en plan for etablering af

lommeparker rundt omkring på ubebyggede

arealer. Dette format vil – ud over

at skabe små åndehuller i byen – være

en fin scene for eksperimenterende

landskabsarkitektur i den lille skala.

Samtidig planlægges en række grønne

forbindelser og cykelruter gennem byen

for at styrke adgangen til de grønne

områder, og der skal plantes op mod

3000 nye træer. Samlet vil indsatsen

være med til at gøre byen grønnere.

01

Den grønne cykelrute/Åbuen

Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab

Arkitekt: Dissing+Weitling

Færdigopført: 2008

Gang- og cykelbroen over Ågade

danner en elegant forbindelse

mellem Nørrebroparken og Landbohøjskolens

haver.

02

Sønder Boulevard, fornyelse

Landskabsarkitekt: SLA

Færdiganlagt: 2007

Sønder Boulevard har gennemgået

en omdannelse, der respekterer

byrummets særlige karakter.

Borgerne på Vesterbro har deltaget

i beslutningsprocesserne og

medvirket til en løsning, der både

er funktionel og æstetisk god.

03

Nørrebroparken, fornyelse

Arkitekter: Steen Høyer og GHB

Landskabsarkitekter

Færdiganlagt: 2007

Nørrebroparken har fået et stort

kvalitetsløft efter afholdelse af

en stor idékonkurrence. Parken

er tilført en helhedsidé samt

nye beplantninger, topografi og

designelementer.


03

01

02

03 BYRUM / INDSATSER 65


HER OG NU/

Vi skal fremme bylivet i nye områder blandt andet

ved at fokusere på de arkitektoniske virkemidlers

betydning for bylivet. Vi vil evaluere

og lære af de eksisterende udviklingsområders

landskaber og byrum i forhold til deres potentialer.

Hvis disse evalueringer viser behov, kan

vi arbejde for, at der tilføjes nye funktioner, ny

arkitektur og ny landskabelig formgivning, som

forbedrer bylivets vilkår.


04 PROCESSER

VI SKAL UDVIKLE OG FREMME PROCESSER,

DER SIKRER ARKITEKTONISK KVALITET OG

BÆREDYGTIGE LØSNINGER

Enhver arkitektonisk opgave i København er en udfordring,

der skal finde den bedst mulige og bæredygtige

løsning. En afgørende metode er at belyse

opgaven fra flest mulige vinkler. Her er konkurrenceinstitutionen

i dansk og europæisk byggeri og anlæg

et godt udgangspunkt.

Københavns Kommune vil intensivere anvendelsen

af processer, der kan give grundlaget for at vælge

den højest mulige arkitektoniske kvalitet og de mest

bæredygtige løsninger. Det gælder både i forhold til

æstetik, funktionalitet og byggeteknik og i relation til

byens sammenhænge. Når vi hele tiden fokuserer på

valg af de bedste arkitektoniske løsninger, vil vi samtidig

vælge de mest talentfulde og bedste arkitekter

– både danske og internationale og både bygnings-,

byplan- og landskabsarkitekter.

Over alt, hvor opgaverne taler for det, skal yngre,

talentfulde, men uerfarne tegnestuer tildeles wild

card i konkurrencer og deltagelse i workshops. Denne

’yngelpleje’ ser vi som en nødvendig del af arkitekturpolitikken,

og vi forsøger dermed at sikre talenterne

for fremtiden. Borgerdialog i tæt samarbejde

med byens lokaludvalg er et andet vigtigt aspekt,

der både kan stimulere de kreative processer og den

folkelige forankring.

Det er afgørende, at vi hele tiden produktudvikler de

kreative processer og forskellige værktøjer. I denne

udviklingsproces er det nødvendigt, at vi indgår i en

lang række samarbejder med undervisningsinstitutioner,

faglige institutioner og forskningsmiljøer. Disse

netværk skal løbende udbygges, også i internationale

sammenhænge.


70

04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER

FOKUSOMRÅDER/

BYENS BÆREDYGTIGHED

BYENS ARKITEKTONISKE

UDFORDRINGER

BYENS ARKITEKTKONKURRENCER

BYENS RÅDGIVERE

BYENS ARKITEKTURDISKUSSION

BYENS NETVÆRK OG SAMARBEJDE

Byens bæredygtighed

København vil være blandt verdens

førende, bæredygtige byer, som

trives både økonomisk, socialt og

miljømæssigt. Ambitionen er at gøre

København til verdens Miljømetropol

og til et forbillede og en inspiration for

storbyer verden over. Derfor skal alle nye

byudviklingsprojekter tjekkes for deres

bæredygtighed. Dette skal være et

vigtigt tema i dialogen med projektudviklere

fra første idé, til et nyt byområde

står færdigt. Bæredygtighed kommer til

udtryk på mange forskellige måder. Det

bliver en vigtig opgave for planlæggere,

arkitekter og landskabsarkitekter at

integrere bæredygtighed i arkitekturen

på bedste vis, så det er med til at højne

det arkitektoniske udtryk.

” Alle arkitektoniske opgaver

og udfordringer af betydning

bør belyses fra flere sider

” Det bliver en vigtig opgave

for planlæggere, arkitekter og

landskabsarkitekter at integrere

bæredygtighed i arkitekturen på

bedste vis, så det er med til at

højne det arkitektoniske udtryk

Byens arkitektoniske udfordringer

Alle arkitektoniske opgaver og udfordringer

af betydning bør belyses fra flere

sider. Det kan være i konkurrencer, og

i andre tilfælde offentlige eller indbudte

workshops, hvor også politikere, lokaludvalg,

borgere og brugere involveres.

Københavns Kommune vurderer i hvert

enkelt tilfælde hvilken konkurrenceform

eller anden kreativ proces, der er mest

velegnet til den pågældende opgave.

Målet er at skabe det rigtige projekt,

den rigtige idé eller det rigtige koncept

til lige præcis den opgave og det sted,

den skal realiseres.

Nordhavn

Konkurrence 2009

Arkitekter: COBE, SLETH og Rambøll

Udviklingen og omdannelsen af

Nordhavnsområdet blev udskrevet

som en åben international arkitektkonkurrence

med over 200

deltagere. Et hold af unge arkitekter

og landskabsarkitekter vandt

konkurrencen med et projekt, der

sammentænker en bymæssig og

landskabelig strategi med originale

trafiktanker og handlingsplaner

for bæredygtighed.


72

04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER

Byens arkitektkonkurrencer

Den overordnede målsætning må hele

tiden være at udvikle kreative processer,

arkitektkonkurrencer, programmer

og værktøjer, der skaber mulighed

for det arkitektonisk sublime. I visse

konkurrencer vægtes bygbarhed og

leveringssikkerhed meget højt, mens

det i andre tilfælde er det uventede og

overraskende, man er ude efter. Og igen

i andre konkurrenceformer er dialogen

med borgere og brugere det centrale.

Vi skal sikre, at konkurrenceprogrammer

og konkurrencebedømmelser

indtænker såvel bygningsarkitektur

som landskabsarkitektur i de samlede

problemstillinger, når der udskrives

arkitektkonkurrencer eller arbejdes i

kreative workshops.

Byens rådgivere

Det er af afgørende betydning at

sørge for, at det er de bedste danske

og udenlandske tegnestuer, der

udformer byrum og bygninger i København.

Samtidig skal vi sikre, at nye og

yngre tegnestuer får mulighed for at

finde fodfæste som deltagere i byens

udvikling. Dette vækstlag udgør byens

fremtidige rådgivere.

Byens arkitekturdiskussion

Debatten om Københavns arkitektur

i offentligheden og i medierne – både

dagspressen og den faglige presse – er

af stor betydning, nationalt og internationalt.

En faglig og folkelig debat

om byens huse, byrum og design skal

være livsnerven i byens arkitekturpolitik.

I forlængelse af kommunens

kommunikation af politiske mål er der

lang tradition omkring udgivelse af

publikationer, der omhandler forskellige

byarkitektoniske temaer. Dette arbejde

skal fastholdes og udbygges.

Byens netværk og samarbejde

Københavns Kommune skal udbygge og

udvikle sit nationale og internationale

netværk. Samarbejdet med landets

arkitektskoler, undervisnings- og forskningsinstitutioner,

der beskæftiger sig

med æstetik, funktioner, byggeteknik

og byrum, bør være højt prioriteret. Et

vigtigt fokusområde vil være at arbejde

med bæredygtighed som en integreret

del af den arkitektoniske løsning.


Vi skal sikre, at

konkurrenceprogrammer og

konkurrencebedømmelser indtænker

såvel bygnings arkitektur

som landskabs arkitektur

” Samtidig skal vi sikre, at

nye og yngre tegnestuer får

mulighed for at finde fodfæste

som deltagere i byens udvikling


Udvikling af Nordhavnen

I forbindelse med konkurrencen

om udviklingen af Nordhavnen

har der været afprøvet forskellige

former for borgerdialog bl.a. to

workshops om henholdvis byliv

og bæredygtighed.

04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER

73


74

04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER


04 PROCESSER / FOKUSOMRÅDER

Marmormolen og

Langeliniespidsen

Den amerikanske arkitekt

Steven Holls vinderforslag til

nye højhuse på Marmormolen og

Langeliniespidsen. På grund af

miljømæssige forhold er begge

huse indrettet til erhverv, men

også kulturelle formål er der gjort

plads til. Højhusene er forbundet

via en højbro, dels for at skabe

forbindelse til Nordhavn Station,

dels for at sikre rutebådenes gennemsejling.

Broens udformning

er en tolkning af Københavns

havn som tidligere arbejdsplads

og eksempel på, hvordan der kan

skabes nye sammenhænge af høj

arkitektonisk kvalitet.

75


76

04 PROCESSER / INDSATSER

INDSATSER/

BÆREDYGTIGHED I

BYGGERI OG BYUDVIKLING

PROGRAMMERING

KONKURRENCER

VÆKSTLAGET

BYGNINGSPRÆMIERING

ARKITEKTURPOLITISKE

TEMAHÆFTER

COPENHAGEN X

NETVÆRK OG SAMARBEJDE

Bæredygtighed i

byggeri og byudvikling

Københavns Kommune har udviklet en

række værktøjer og retningslinjer, der

skal understøtte arkitekter, rådgivere,

planlæggere og politikere i at vurdere,

hvad der er bæredygtigt byggeri og

byudvikling. Kommunen har eksempelvis

udarbejdet retningslinjer for Miljø i

byggeri og anlæg og De 14 bæredygtighedshensyn.

Sidstnævnte er værktøjer,

som skal sikre, at der tages hensyn til

bæredygtighed på forskellige niveauer

i lokalplanprocesser for større nye

bebyggelser.

Programmering

Til enhver opgave skal der udarbejdes

et program, hvor de rette ressourcer

og fagfolk sammensættes. Det er

vigtigt, at sammensætningen består

af forskellige fagfolk med relevante

kompetencer. Til nogle opgaver vil det

være relevant også at inddrage borgerne.

I den forbindelse vil det her være

essentielt at benytte kommunens kommende

strategi for borgerdialog. Borgernes

viden og bidrag anses her som

en vigtig forudsætning for at udvikle

projekter, kvalificere beslutninger og

skabe ejerskab. Vi har allerede en række

gode erfaringer, hvor lokaludvalg eller

borgergrupper har ageret som en del af

dommerpanelet i indbudte konkurrencer

og workshops.


01

02

02

01

Israels Plads

Konkurrence 2008

Arkitekter: Birk Nielsen Landskabs-

arkitekter, COBE, Niras og billedhugger

Morten Stræde

En åben workshop om Israels

Plads førte frem til et stærkt

arkitektonisk element på pladsen.

En ny ’plade’ samler funktionelle

elementer til en helhed. Som

afslutning udkrages pladen over

Ørstedsparken.

04 PROCESSER / INDSATSER 77

02

Købmagergade

Konkurrence 2008

Arkitekt: Polyform

Kultorvet er et helt unikt byrum,

der dannes af den historiske by

og en ny, moderne bygning, der er

et eksempel på én af de bedste

tilføjelser af moderne bygninger

i indre by. Byrummet tilføjes kvalitet

ved, at den nye belægning i

Købmagergade også bliver til en

ny sammenhængende flade på

Kultorvet.


78

04 PROCESSER / INDSATSER

Konkurrencer

Arkitektkonkurrencer og programudvikling

skal være et værktøj til at opnå den

ypperste kvalitet. Arkitektkonkurrencer

kan anvendes i mangfoldige former:

åbne, indbudte, parallelle opdrag og

workshops samt et utal af variationer.

I arkitektkonkurrencer konkurrerer

deltagerne uafhængigt i forhold til et

program. Det giver en bred belysning af

opgavens karakter og til tider løsninger,

vi ikke havde forudset i forberedelsen af

opgaveformuleringen og udarbejdelsen

af programmet. I den slags processer er

dialogen fraværende, men der er mulighed

for at få det uventede. Herefter kan

dialogen begynde.

Vækstlaget

Vi skal sørge for, at der udskrives flere

åbne arkitektkonkurrencer, hvor alle har

mulighed for at deltage. Det er her, de

nyuddannede talenter har muligheder

for at prøve kræfter på lige fod med de

etablerede. Vi har adskillige eksempler

på, at det er her, de nye og yngre tegnestuer

får deres gennembrud.

Københavns Kommune tilstræber, at

nye og yngre tegnestuer får mulighed

for at finde fodfæste. En by af Københavns

størrelse og med stor byggeaktivitet

bør skabe muligheder for det nye

talent, samtidig med at vi skal sikre, at

de bedste danske og udenlandske tegnestuer

udformer planer og huse i byen.

Over alt, hvor det er muligt, deltager

yngre og mere uprøvede tegnestuer i

mindre opgaver som ’wild cards’ i indbudte

konkurrencer og workshops.

Danmark har siden 2007 deltaget i

det europæiske (EU) samarbejde, der

omhandler udskrivelsen af arkitektkonkurrencen

Europan for arkitekter under

40 år. I 2008 deltog ud over København

tillige Vejle og Herning kommuner. Den

afholdes hvert andet år og er en stor

succes med op til 1000 deltagere. I perioderne

mellem konkurrenceudviklingen

sker en omfattende faglig udveksling

mellem de involverede lande. En

sidegevinst af stor værdi.

Europan 09 i Ørestad

Konkurrence 2007

Arkitekt: Eva Luque García

Europan er et europæisk samarbejde,

hvor yngre arkitekter

konkurrerer på tværs i forskellige

byer. I Europan 09 vandt den

spanske arkitekt Eva Luque García

konkurrencen i Ørestad med et

projekt, der læser den danske og

københavnske tradition og tilføjer

spanske facadetypologier.


04 PROCESSER / INDSATSER 79


80

04 PROCESSER / INDSATSER

Bygningspræmiering

’Prisbelønning af gode og smukke

bygninger samt bymiljøer i Københavns

Kommune’ hedder den officielle og

vedtægtsbesluttede titel på bygningspræmieringen.

Ordningen har fungeret

siden 1902, og Københavns Kommune

har årligt præmieret 5–10 arkitekturværker,

der er opført inden for de sidste

par år og har haft særlig høje kvaliteter.

Måske er bygningspræmieringen den allerførste

og dermed allerældste arkitekturpolitiske

proces i byens historie. Et

flertal af politikere vurderer bygningsværker

sammen med embedsmænd og

arkitektur- og byggefaglige eksperter

udpeget af Akademisk Arkitektforening

og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Politikerne er altid i flertal, og

dermed opstår den situation, at fagfolk

skal kunne kommunikere deres faglige

synspunkter frem til en afgørelse, hvor

politikerne som faglige lægfolk skal

kunne overbevises.

Præmieringsordningen søges hele

tiden fornyet med hensyn til emner

og indhold, men hovedtanken om de

gode eksempler til efterfølgelse og

den politiske og faglige diskussion skal

fastholdes.

Arkitekturpolitiske temahæfter

Københavns Kommune har – ud over

sin rolle som myndighed og rådgiver –

en vigtig rolle som inspirator inden for

arkitekturen. Derfor har kommunen

gennem tiden udgivet en række arkitekturpolitiske

temahæfter, der anskueliggør

vores arkitekturpolitik inden for et

afgrænset område. En udtømmende

liste over publikationer er samlet i

’Appendiks’.

Copenhagen X

Købehavns Kommune har siden 2002

støttet projektet Copenhagen X, der

formidler byudvikling i Hovedstadsområdet.

Gennem udstillinger, publikationer,

Internet m.m. præsenteres de nye

projekter og den løbende byudvikling

i en form, der henvender sig til både

fagfolk og et alment interesseret

publikum. Og gennem debatarrangementer

og guidede ture i byen bliver

der skabt dialog mellem fagfolk og

lægfolk. Copenhagen X er tilknyttet

Dansk Arkitektur Center og finansieres

af et partnerskab mellem Købehavns

Kommune, Frederiksberg Kommune og

Realdania.

Netværk og samarbejde

Mulighederne for at indgå i samarbejder

og netværk er mangfoldige og utallige.

Det er en væsentlig disciplin at prioritere,

hvilke typer netværk – og hvilke

konkrete samarbejder – nationalt og

internationalt, der er de mest relevante.

En indsats består i en overordnet kortlægning

som forudsætningen for en

sådan prioritering.


01

Det Maritime Ungdomshus

Arkitekt: PLOT

Præmieret: 2004

Med et arkitektonisk greb har

man i Det maritime Ungdomshus

både løst et miljøproblem

og skabt et spændende møde

mellem byliv, idrætsliv og en

fritidsintitution.

02

Åbuen

Arkitekt: Dissing+Weitling

Præmieret: 2009

Åbuen er en vigtig del af Nørrebro

Cykelrute og krydser Ågade i en

bue, der er en naturlig fortsættelse

af cykelrutens slyngende

stiforløb.

03

Stokhusgade

Arkitekt: Holscher arkitekter

Præmieret: 2008

Infillopgaven er en særlig disciplin,

hvor målet er at sammenstille

nyt og gammelt til gensidig

berigelse. I Stokhusgade er det

lette, elegante og vertikale hus

med til at markere kontekstens

tyngde og horisontale linier.

01

02

03

04 PROCESSER / INDSATSER 81


HER OG NU/

Vi skal arbejde sammen med byens arkitekter og

bygherrer om at nå vores målsætninger. Arkitekturby

København er den nye ramme om denne,

afgørende dialogproces. Arkitekturpolitikkens

fokusområder vil blive præciseret gennem uddybende

strategier og vejledninger af forskellige

temaer (se ’Appendiks’), men også gennem den

løbende dialog om de konkrete projekter, hvor

vi når målene sammen.


APPENDIKS


POLITIKKER, STRATEGIER

OG RETNINGSLINJER/

Følgende er en oversigt over de planer, politikker, strategier og

retningslinjer, som har betydning for arkitekturpolitikken. Der er tale

om planer og politikker, der danner ramme om arkitekturpolitikken,

strategier, der sætter retning og mål samt vejledninger og retningslinjer,

der uddyber og supplerer arkitekturpolitikken.

Planer og politikker, der danner ramme for arkitekturpolitikken:

Den tænkende storby. Københavns Kommuneplan 2009

København CO 2 -neutral i 2025. Københavns Klimaplan. Udgivet 2009

Metropol for Mennesker. Vision og mål for Københavns Byliv 2015. Udgivet 2009

Miljømetropolen. Vores vision CPH 2015. Udgivet 2007

Strategier for byens rum:

Lommeparker, træer og andet grønt. Udgivet 2008

Natten i byens lys. Belysningsstrategi for København. Udgivet 2007

Handlingsplan for Københavns byrum. Udgivet 2006

Vejledninger og retningslinjer:

Miljø i byggeri og anlæg. Udgivet 2010

Skilte og reklamer i København. Retningslinjer. Udgivet 2008

Boligbyggeri og arkitektonisk kvalitet. Udgivet 2004

Byskabsatlas København. Udgivet 2003

Facader og skilte i København. Udgivet 2001

Evalueringer:

Bydesign i København. Byevaluering. Udgivet 2009

Bygningspræmiering. Udgives årligt.

Den Præmierede By. Ugivet 2003


FOTOS & ILLUSTRATIONER/ Alle fotos er taget af Kontraframe

med følgende undtagelser:

Københavns Kommune: s. 16 (01), 17

(04/05), 41 (03), 42, 47 (02), 39 (01/02),

57, 59 (01/02), 65 (01)

Københavns Kommune/COWI: s. 59 (02)

Fotograf Gitte Lottinga: s. 20-21

Seier+Seier: s. 27 (03)

Arkitekter Lundgaard & Tranberg: s. 41 (02)

Dragør Luftfoto Aps: s. 45

Arkitekter ONV/ Fotograf Per Johansen:

s. 47 (01)

Lene Skytthe/By og Havn: s. 49 (01),

73 (03)

Arkitekt Dorte Mandrup/Fotograf Jens

Linde: s. 50 (01)

DR/Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen:

s. 51 (03)

Arkitekter (C) SLA: s.65 (02)

Anders Birch/By og Havn: s. 73 (01/02)

Dissing+Weitling: s. 81 (02)

Fotograf Peter Nørby: s. 81 (03)


Illustrationer:

Stik af Johan Jacob Bruun (udsnit) s. 10

Arkitekt Tony Fretton: s. 19

Arkitekt Jean Nouvel: s. 33

Entasis/Carlsberg: s. 36, 55, 63 (01)

BIG: s. 37

Arkitekter Lundgaard & Tranberg: s. 52 (02)

Dansk Arkitektur Center: s. 69 (udsnit), 79

Arkitekter COBE/SLETH/Rambøll: s. 71

Arkitekt Steven Holl: s. 75

Birk Nielsen/COBE/NIRAS/

Morten Stræde: s. 77 (01)

Arkitekter POLYFORM: s. 77 (02)

Arkitekt Eva Luque Garcia: s. 79 (01)


88

04 PROCESSER/INDSATSER

Arkitekturby København

© Københavns Kommune 2010

Udgivet af: Teknik- og Miljøforvaltningen

Omslagsfoto: Kontraframe

Projektleder: Maria M. L. Nielsen

Design og layout: Cecilie Breivik Hansen

Tryk: Jønsson Grafisk

Printet i København

Københavns Kommune ønsker at takke

de involverede for deres bidrag og

arbejdsindsats. Specielt rettes en stor

tak til Kontraframe.

More magazines by this user
Similar magazines