8

Grønt Miljø 

8 / OKTOBER 2011 

4 Risikotræer med synlige symptomer 

12 At drive en by i krisens kølvand 

20 Kallus 

28 Ode til kastanjen 

30 Landets mest nøjagtige betonlandskab 

34 Sådan får man succes med landskabsstier 

38 Joggerne på løbervekslerne 

42 Den forudsigelige risiko 

54 Regnvandsbassinet skaber biodiversitet 

62 Svært at motivere borgerne til klimaindsats 

GRØNT MILJØ 8/2011 1

2 

www.skag.dk 

Velkommen til en verden 

af grønne fingeraftryk. 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - kontakt@skag.dk 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - oelstykke@skag.dk 

ODENSE: T 66 11 47 04 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - odense@skag.dk 

KALUNDBORG: T 58 16 47 00 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - kontakt@skag.dk 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 8/2011

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DEN FORUDSIGELIGE RISIKO 

Som forvalter af træer skal man udpege de træer som udgør 

en forudsigelig risiko for andre. Man skal dokumentere 

at man har gjort det. Og man skal gøre noget ved risikoen 

hvis det er nødvendigt. Det er udgangspunktet for Iben M. 

Thomsens og Simon Skovs nye bog ‘Risikotræer’ som vi anmelder 

i dette nummer. Samme budskab kan udledes af en 

principiel landsretsdom der nyligt faldt i sagen om træet i 

Åløkkeskoven i Odense hvor et træ i 2005 dræbte en bilist 

og kommunen blev dømt til at betale erstatning. En dom 

der endeligt konfirmerer den nuværende retspraksis. 

Forvalteren dømmes til at betale erstatning når træet har 

synlige symptomer på råd, og at symptomerne kunne opdages 

mens træet endnu stod op. Afhængig af træets alder, 

størrelse og placering skal opmærksomheden skærpes. Det 

gælder typisk store, gamle træer tæt på en offentlig vej og 

sti. Træet skal dog ikke nødvendigvis fældes. Det skal det 

kun hvis risikoen er åbenlys. Men tilsynet skal føres. Dem 

der fører tilsynet skal vide hvornår et træ er svækket. Og tilsynet 

skal dokumenteres. Det var netop den manglende dokumentation 

der gjorde at Odense Kommune tabte sagen. 

En medarbejder havde ellers været der kort før, men det 

kunne ikke dokumenteres. Og syns- og skønsmanden mente 

samtidig at det råd man senere kunne se på det væltede 

træ, også kunne have været der før træet faldt. 

Hvordan skal tilsynet klares for ingen penge? Groft sagt 

skal men kende sine træer (træregistrant) , prioritere dem 

ud fra deres risiko (alder, størrelse, placering) og sikre sig at 

man har kompetencen til at vurdere træerne. Formålet med 

bogen ‘Risikotræer’ er en god hjælp til det sidste. Årsagen 

til at et træ bliver et risikotræ er mange, men til sidst er det 

næsten altid en svamp der gør det. Derfor er bogen mest 

en bog om træsvampe som tilsynet skal have helt styr på. 

Bogen hjælper til at fastslå hvilke svampe der er på spil, 

hvilken konsekvens den har og hvad man kan gøre. Ofte er 

det ikke meget. Træet må fældes. 

Åløkkesagen understreger at grænsen mellem fagfolkets 

ansvar og brugernes personlige ansvar har flyttet sig. Brugeren 

er blevet mere ansvarsfri. Det kan diskuteres politisk 

hvor langt grænsen bør flyttes, men fagligt set har vi nu i 

alle tilfælde et helt fast holdepunkt som samtidig sætter 

kompetencen i højsædet. Søren Holgersen 

FORSIDEN. Træer på skatearealet er et særsyn, men i Fælledparken 

står en store kastanje midt i betonen. Træet viser 

dog tegn på at det er hård kost , men hvis træet går ud, vil 

hullet bare blive brugt til et nyt træ. Foto: Lars N. Hestbæk. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Risikotræer med synlige symptomer 

Retspraksis er fastlagt efter principiel landsretsag om et bøgetræ der dræbte en bilist. 

Erstatning fordrer at træet har synlige symptomer der kunne være opdaget før træet faldt 

Af Iben M. Thomsen 

Med fire års mellemrum er 

to bilister blevet dræbt 

ved at et stort bøgetræ faldt 

ned over deres bil. I 2005 i 

Åløkkeskoven i Odense. Og i 

2009 i Fælledparken, København. 

Begge sager fik stor omtale 

i medierne, ikke mindst 

den seneste i København. De 

har givet anledning til bekymring 

hos de grønne forvaltninger. 

Med rette, for der er ingen 

tvivl om at man som ejer 

eller forvalter af træer langs 

offentlige veje har ansvar for 

at der ikke sker ulykker som 

kan undgås ved tilsyn og rettidige 

indgreb. 

Nu er der endelig faldet 

dom i erstatningssagen om 

dødsulykken fra 2005. Odense 

Kommune blev af Østre Landsret 

dømt til at betale 825.445 

kr. i erstatning til enken efter 

den dræbte mand. Dommen 

har også stor principiel betydning 

for de grønne forvaltninger 

som har ansvar for træer 

langs veje. Nu venter vi bare 

på afgørelse af erstatningssagen 

om det væltede træ i Fælledparken. 

Principiel sag og dom 

Udfaldet i sagen om ulykken i 

Odense i 2005 har været ventet 

med spænding. Da der kun 

er få retsafgørelser om ulykker 

med træer, var sagen principiel. 

Det understreges af at byretten 

valgte at sende den videre 

til landsretten som 1. instans. 

Odense Kommune er 

bl.a. i offentligheden blevet 

bebrejdet at den førte sagen 

ved domstolene, men det er 

der ingen grund til. 

For det første var der grund 

til at tro at kommunen kunne 

vinde sagen. For det andet 

blev kommunen opfordret af 

sin rådgiver (artiklens forfatter) 

til at føre sagen, fordi det 

var vigtigt at få retspraksis 

fastlagt. Det er også værd at 

bemærke at modpartens advokat 

udtalte i medierne at han 

havde ’fuld forståelse for at 

kommunen ønskede at føre 

sagen for retten’. 

4 

Den gamle eg har tabt en stor gren, og stammen er delt forneden. Det 

blev fortolket som tegn på et forestående sammenbrud (af artiklens 

forfatter). Træejeren nægtede at fælde træet og måtte derfor betale 

erstatning for de skader egen forvoldte da den højre halvdel kollapsede. 

Åløkke-sagen 

I forbindelse med stormen 8. januar 2005 blev en bilist 

dræbt på Næsbyvej gennem Åløkkeskoven i Odense da et 

stort gammelt bøgetræ faldt ned over hans bil. Træet stod 

tæt på fortovet langs vejen som var anlagt for mere end 50 

år siden. Der var mange andre træer i samme alder i skovbrynet 

på begge sider af vejen. 

En ekspertvurdering (af artiklens forfatter) ti dage efter 

ulykken tilkendegav at træet væltede på grund af svampeangreb 

i rødderne, herunder råd i de vigtige holderødder 

ind mod skoven. Der kunne ikke findes frugtlegemer af den 

formodede årsag, nemlig kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus). 

I forbindelse med erstatningssagen blev der i 2007 foretaget 

syn og skøn af stødet som stod på en oplagsplads i kommunen. 

Synsmændene konkluderede at der var råd i stammen 

og barken, og at dette råd kunne være konstateret da 

træet stod op, enten ved at bore i veddet eller via død bark 

på ydersiden af stammen. 

En medarbejder fra kommunen havde ifølge det oplyste 

gennemgået strækningen få måneder før ulykken, men forvaltningen 

havde ikke nogen systematisk registrering af tilsynet 

med træerne langs vejen. Der fandtes derfor ingen 

dokumentation fra eventuelle observationer fra stedet, herunder 

kronens og stammens udseende eller om vednedbrydende 

svampe var til stede eller ej. 

Da kommunen ikke har anket 

sagen, kan vi se hvilken betydning 

afgørelsen har for den 

fremtidige forvaltning af træer 

langs veje i Danmark. Det 

vigtigste i dommen er at kommunen 

bliver dømt til at betale 

erstatning fordi træet 

havde synlige symptomer på 

råd, og at symptomerne kunne 

opdages, mens træet endnu 

stod op. Hermed er retspraksis 

uændret, og man kan fortsat 

antage at man kun er ansvarlig 

for skader fra risikotræer 

hvis de har synlige tegn på at 

de udgør en fare. 

Dette resultat er vigtigt idet 

et andet muligt udfald var at 

kommunen var blevet dømt 

på grundlag af et mangelfuldt 

tilsyn, uanset om der var noget 

at se på træet eller ej. Et sådant 

udfald ville være et væsentligt 

brud med normale 

principper for erstatningsansvar 

og have givet nogle helt 

andre udfordringer for de 

grønne forvaltninger. 

Placering og tilsyn 

En del af begrundelsen i 

Landsrettens dom var at 

„træet på grund af sin alder, 

størrelse og placering tæt ved 

en befærdet vej udgjorde en 

umiddelbart konstaterbar risiko.“ 

Det er værd at lægge 

mærke til at Landsretten ikke 

dermed mener at træet skulle 

fældes. Derimod henviser retten 

til at „der var tale om en 

risiko som burde give anledning 

til skærpet opmærksomhed.“ 

Denne konklusion havde 

der været enighed om blandt 

alle de involverede idet store, 

gamle træer tæt på en offentlig 

vej altid kræver tilsyn. 

Til sidst i domsafsigelsen slår 

Landsretten fast at den undladte 

kontrol med træet er ansvarspådragende 

for kommunen. 

Selv om den undersøgelse 

retten mener at kommunen 

skulle foretage - nemlig at 

stikke i træet med en dolk for 

at opdage råd - ikke er en 

fremgangsmåde som kan anbefales, 

så er pointen klar: 


Næsbyvej i Åløkkeskoven 8. januar 2005. Da bøgetræet væltede ramte det en bil med tragiske følger. Foto: Birgitte Heiberg, Fyens Stifttidende. 

Hvis man ikke udfører et tilstrækkeligt 

tilsyn efter god 

faglig praksis, vil det være ansvarspådragende. 

De medarbejdere 

der udfører tilsynet, 

skal kende de symptomer som 

peger på at træets stabilitet er 

svækket. Ved mistanke om 

problemer skal der udføres det 

som retten kalder ’en mere 

indgående kontrol’, men som 

vi i den kommende bog om 

risikotræer har valgt at kalde 

et skærpet tilsyn. 

Alle forvaltninger med an- 

svar for træer nu må være klar 

over retspraksis: Enhver tvivl 

om hvorvidt tilsynspligten er 

opfyldt, vil veje tungt til fordel 

for modparten i en erstatningssag. 

Det er konsekvensen 

af Åløkke-sagen. 

Dokumentation manglede 

Den mest interessante lære 

man kan uddrage af denne 

sag, er dog behovet for at dokumentere 

sit tilsyn. Både 

kommunens folk og undertegnede 

fremførte i retten at der 

ikke var tegn på råd som kunne 

være set, mens træet stod 

op. Der havde faktisk været en 

medarbejder forbi den pågældende 

vejstrækning nogle få 

måneder før ulykken, men 

dette tilsyn kunne ikke dokumenteres, 

hverken i form af et 

navn på den tilsynsførende eller 

hans observationer. 

Synsmændene angav at stødet 

havde synligt råd og død 

bark på ydersiden, og at det 

var til stede og kunne være 

konstateret mens træet stod 

Stødet af det væltede bøgetræ i Odense nogle dage efter ulykken. Misfarvningen i det indre af stammen er 

rødmarv, mens misfarvningen med sort rand i splinten er tegn på et rådangreb længere nede. Bemærk at 

træet er væltet med rodkagen op hvilket er typisk for kæmpeporesvamp. Foto: Odense Kommune. 

op. Det blev taget til følge af 

retten. Alle forvaltninger bør 

derfor gøre sig dette klart: 

Hvis man ikke kan dokumentere 

fraværet af symptomer på 

sine træer, kan det være vanskeligere 

bagefter at påberåbe 

sig at et træ som har forårsaget 

en ulykke, ikke viste synlige 

tegn på svækkelse. Med andre 

ord: Der skal både føres et 

tilstrækkeligt tilsyn, og resultatet 

skal kunne dokumenteres. 

Dokumentationen kan sagtens 

være indirekte, f.eks. ved 

at man har notater fra tilsynet, 

samt eventuelt fotodokumentation 

eller markering af træer 

med skader. Hermed sandsynliggøres 

det at når et træ langs 

en vej ikke er noteret eller 

markeret som havende symptomer, 

så er det korrekt. Disse 

to kriterier var opfyldt i en af 

de få tidligere domme om 

ulykker med træer (Espergærde-sagen 

2004, herom senere). 

Det gav grundlag for en frifindelse. 

Endelig bør man få fotodokumenteret 

alle dele af 

træet yderst grundigt lige efter 

en ulykke. 

Risikotræernes pris 

Uanset hvor dyrt og besværligt 

man som forvaltning synes at 

opsporing og fældning af risikotræer 

er, så er det indsatsen 

værd hvis man forhindrer bare 

en enkelt ulykke. Og der er ingen 

vej udenom: Man er juridisk 

ansvarlig for ens træer er 

sikre, og mangelfuldt tilsyn 

kan koste dyrt. 


Alle kommunale forvaltninger 

har nu en mulighed for at 

få bevillingsgiverne i tale. 

Ulykker som dem i Odense og 

København eller den knap så 

omtalte i Sæby juni 2010 bør 

bruges som løftestang til at 

gøre opmærksom på at tilsyn 

med træer skal prioriteres. 

Derimod bør sagerne ikke give 

anledning til at gå i panik så 

man begynder at fælde store, 

gamle træer alle vegne. De altid 

knappe ressourcer bør anvendes 

på at etablere et system 

som på den mest effektive 

måde kan få træerne tilset 

så man finder de få procent 

der udgør en åbenlys fare. 

Kompetent tilsyn 

Tilsyn med risikotræer kræver 

tre basale ting: 

At man kender træart, alder 

og placering af både vejtræer, 

parktræer og skovtræer. 

At man prioriterer rækkefølgen 

af tilsyn ud fra mængden 

af færdsel og træalder. 

At man opbygger kompetencen 

til at vurdere risikotræer. 

Det første kunne være i 

form af en træregistrant, men 

kan lige så godt være oversigtskort 

med notater. Prioritering 

kan ske ud fra vejtype / 

trafikmængde samt lokalt 

6 

Østre Allé-sagen 

Under kraftig blæst i maj 2009 blev en bilist dræbt på Østre 

Allé ved Fælledparken i København da et stort gammelt bøgetræ 

faldt ned over hans bil. Træet stod tæt på fortovet 

langs vejen som en del af et flerrækket skovbryn. 

En ekspertvurdering foretaget af artiklens forfatter og en 

kollega otte dage efter ulykken tilkendegav at træet væltede 

på grund af en kombination af følgende faktorer (i prioriteret 

rækkefølge): 

Alle holderødder tæt på stammen blev ødelagt for mere 

end 20 år siden. 

To lægivende træer bag ulykkestræet blev fjernet i 

månederne inden ulykken. 

Kraftig vind og regn kort efter fuldt udspring gav 

maksimalt pres på kronen. 

Råd i enkelte rødder i den ene side af træet ud mod vejen. 

Årsagen til rodråd var kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus) 

idet to små frugtlegemer blev fundet ud for de nedbrudte 

rødder. Disse var ikke observeret ved det forudgående 

tilsyn. Forvaltningen har systematisk registrering og tilsyn 

af træerne i Fælledparken, herunder langs vejen, og en 

medarbejder fra kommunen havde ifølge det oplyste gennemgået 

strækningen et halvt år før ulykken. 

Der var dokumentation for tilsynet i form af notater på et 

kort, samt en markering på træet af at skællet stilkporesvamp 

(Polyporus squamosus) var observeret i et beskæringssår 

højt på stammen. Dette svampeangreb havde ingen indflydelse 

på at træet væltede. 

Stødet af det væltede træ ved Østre Allé nogle dage efter ulykken. Det er løftet med kran, så man kan se de 

underjordiske dele. De lyse markeringspinde viser hvor rødderne for år tilbage er afkortet eller begrænset i 

vækst cirka 20 cm fra stammen. Skaden skyldes ikke vejanlæg da afstanden til fortov er omkring 2 meter. 

kendskab, f.eks. hvilke parker 

der er mest besøgte. Det gælder 

helt enkelt om at finde de 

ældste træer på de mest trafikerede 

steder og tilse dem 

først. Herefter arbejder man 

sig støt igennem sin træbe- 

stand, mens man sørger for at 

notere sine iagttagelser som 

dokumentation. Om det sker 

på papir eller elektronisk er 

underordnet. 

Hvis man ikke besidder kompetencen, 

er man forpligtet til 

at indhente hjælp, f.eks. hos 

en uvildig rådgiver. Rådgiveren 

kunne deltage i registreringens 

første fase og udvikle 

et system for fremtidige tilsyn. 

Kompetencen kan også skaffes 

via efteruddannelse, f.eks. sidemandsoplæring 

eller kurser 

om risikotrævurdering. 

For abonnenter på Skov & 

Landskabs Videntjeneste kan 

de mange videnblade om emnet 

være til nytte samt muligheden 

for at trække på rådgivere 

med mange års erfaring. 

Endelig kan man investere i 

bogen om risikotræer der udgives 

netop nu. Bogens formål 

er netop at give de grønne 

forvaltninger et redskab til at 

håndtere sikkerhedsaspektet 

med hensyn til træer. 

Tre tidligere sager 

Der har tidligere været andre 

sager af lignende art. 

I 1988 væltede en stor bøg 

ud over en hovedvej i Nordsjælland. 

Den ramte en bil, og 

føreren blev invalid. Ved syn 

og skøn blev det vurderet at 

træet var knækket som følge 

af et kraftigt angreb af kulsvamp 

(Kretschmaria deusta) 

ved træets basis. Træet havde 

udvist klassiske symptomer på 

svækkelse og fare: Død og 

Ulykkesstedet på Østre Allé 6. maj 2009. Foto: J. Larsen, Scanpix. 



manglende bark, masser af 

frugtlegemer og en revne der 

var mindst et halvt år gammel. 

Skovdistriktet der ejede træet, 

havde en politik om tilsyn 

af træer langs offentlige veje, 

men havde overset dette træ. 

Der blev indgået forlig om erstatning, 

så der foreligger ingen 

dom, men Landsretten tilkendegav 

dog at der ville blive 

afsagt dom om erstatning hvis 

der ikke blev indgået forlig. 

I 2001 blev en landmand 

nær Viborg idømt erstatningsansvar 

da et træ i hans poppelhegn 

faldt ud over en vej 

og forårsagede en trafikulykke 

hvor bilisten blev lam. Resten 

af poplerne blev fældet kort 

tid efter. 

Syns- og skønsmanden mente 

ud fra stødene at flere af 

træerne var svækkede ved basis, 

også det væltede træ. Et 

stykke tid før var der væltet et 

andet træ ved siden af. Det 

burde have fået ejeren til at 

indse at træerne kunne vælte, 

8 

og at denne risiko skulle vurderes, 

f.eks. ved tilkaldelse af 

en fagperson. I så fald kunne 

ulykken været undgået. Det 

blev understreget i byretten - 

og senere i landsretten - at 

ejere af høje træer ud til offentlige 

veje skal føre omhyggeligt 

tilsyn for at afværge risikoen 

for alvorlige uheld. 

I 2004 kom endnu en sag da 

en bøg i en skov væltede ud 

over en vej ved Espergærde i 

Nordsjælland. Træet ramte lige 

foran en bil som fik store 

materielle skader, men der var 

dog ingen personskade. Skovfogeden 

som havde ansvaret 

for skovbrynet, kunne på basis 

af sin årlige besigtigelse fortælle 

at træet ikke havde vist 

tegn på svækkelse. Ingen kronesymptomer 

eller frugtlegemer 

var således til stede et 

halvt år før træet væltede. 

I dette tilfælde var det 

kæmpeporesvamp (Meripilus 

giganteus) der havde forårsaget 

råd i de afgørende rødder 

Resterne af ulykkestræet fra 1988 hvor en bilist blev ramt af en bøg 

med kulsvamp. Svampen var blevet overset ved tilsynet af træerne langs 

den offentlige vej. Foto J. Koch. 

Året efter at bøgen ved Espergærde faldt, kom frugtlegemer af kæmpeporesvamp 

op rundt om stødet. Men da svampen ikke var synlig før 

ulykken, kunne ejeren ikke bebrejdes træets dårlige stabilitet. 

som forankrede træet. Normalt 

vil der være tydelige 

frugtlegemer ved basis af angrebne 

træer. Naturstyrelsen, 

der ejede træet, blev frikendt 

med den begrundelse at de 

havde udført tilstrækkeligt tilsyn 

og ikke kunne have forudset 

at træet ville vælte når der 

ikke var tydelige symptomer. 

Væk fra vejene 

De tre ældre sager har sammen 

med den nye Åløkke-sag 

klargjort retspraksis for farlige 

træer langs offentlige trafikerede 

veje. Det er dog sandsynligt 

at den samme retspraksis 

også gælder de grønne områder 

som parker og kirkegårde 

samt publikumsfaciliteter i 

skovene som f.eks. naturlegepladser, 

bålsteder, bænke og 

parkeringspladser. Det er ikke 

rimeligt at brugerne af f.eks. 

en park eller en legeplads skal 

se sig om og vurdere om det 

er farligt at opholde sig på 

arealet. Vi må dog understrege 

at dette er vores personlige 

vurdering, og der findes ingen 

klar retspraksis. 

Går man derimod ud i skoven, 

naturen og landskabet, 

færdes man ifølge naturbeskyttelsesloven 

på eget ansvar. 

Får man en gren eller et træ i 

hovedet eller hvis ens hest forsvinder 

i et bundløst hul, er 

det i princippet bare ærgerligt 

- bortset fra at de fleste lodsejere 

nok vil føle et vist moralsk 

ansvar for gæsternes sikkerhed. 

På skovveje med adgang 

forbudt for kørsel gælder 

så vidt vides også den al- 

mindelige regel om ’eget ansvar’, 

men tæt færdsel af fodgængere 

eller cyklister kan 

måske øge tilsynspligten. 

Lov om erstatningsansvar 

Udgangspunktet for retspraksis 

er erstatningsansvarsloven 

der bl.a. forpligter ejere og 

forvaltere af træer til at afværge 

forudsigelige ulykker. I 

en retssag er det derfor afgørende 

om man med forventelig 

faglighed som lodsejer bør 

kunne forudse at et ulykkestræ 

vil vælte eller knække. 

Hvis man ikke fører tilsyn eller 

har et mangelfuldt tilsyn, 

og et eller flere af træerne er 

åbenlyst farlige, så pådrager 

man sig et erstatningsansvar 

hvis der sker en ulykke. Hvis 

man ikke reagerer på advarsler 

om at et træ er farligt, vil 

man også have et erstatningsansvar 

hvis der sker en ulykke - 

uanset advarslen kommer fra 

egne medarbejdere, fra træet 

selv (f.eks. en tabt gren) eller 

fra folk udefra. 

En acceptabel reaktion er 

ikke nødvendigvis fældning, 

men f.eks. at vurdere træets 

tilstand med henblik på at afklare 

stabiliteten. Hvis man fører 

tilsyn og der ikke er bekymrende 

tegn, så anses det 

som et hændeligt uheld, hvis 

der sker en ulykke. Derfor er 

der intet erstatningsansvar. ❏ 

Se også anmeldelsen af bogen ‘Risikotræer’ 

side 42. 

SKRIBENT 

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver på 

Skov & Landskab, Københavns Universitet 

med speciale i svampe på træer. 



Under skybruddet var vandtrykket så stort at flere pumpestationer måtte give op. Her har en ved Lersø 

Parkallé givet fortabt. En del pumpestationer slog ud på grund af lynnedslag. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix. 

Velkommen til en ny tidsalder 

Hundredvis dukkede op til minikonference om skybrud. 

Der kom mange interessante facts, men ingen nemme løsninger 

Måske er den regn, som vi 

talte om ville komme om 

100 år, allerede kommet. Udsagnet 

er fra forsyningsdirektør 

Per Jacobsen fra Københavns 

Energi ved forsyningsselskabets 

minikonference om 

skybrud den 6. oktober. „Velkommen 

til en ny tidsalder,“ 

afsluttede han. 

I hvert fald sprængte skybruddet 

over København den 

2. juli enhver ramme da regnintensiteten 

var over det som 

Københavns Energi definerer 

som 100-års-regn. Måske var 

der tale om 1.000-års regn, 

nævnte sektionsleder Sonia 

Sørensen. En måned senere 

ramte et nyt skybrud så igen 

København, men denne gang 

var det ‘kun’ et skybrud som vi 

kan forvente hvert 20. år. 

Den øgede hyppighed af 

ekstremregn og de stadigt 

mere tydelige konsekvenser er 

ifølge Per Jacobsen årsagen til, 

at regnvandshåndtering i dag 

er på alles læber. Det har jo 

trods alt altid regnet i Danmark 

og nogle gange voldsomt 

endda. Dette regnmønster 

har kunnet håndteres med 

de nuværende regnvandshåndteringssystemer 

af rør, 

bassiner og pumper der er dimensioneret 

i forhold til 10-15 

års regnskyllene. 

„Vi har så accepteret at der 

10 

kom skader når der kom mere 

regn end vores dimensionering 

har kunnet håndtere. Vi 

skulle bare have et beredskab, 

som kunne afhjælpe skaderne 

og så håbe at det ikke skete så 

tit. Det har været dimensioneringspraksis, 

men nu skal det 

hele gennemtænkes,“ sagde 

Per Jacobsen. 

Der er ikke plads nok 

Den gennemgående pointe i 

alle oplæg var at regnvandshåndteringen 

skal indtænkes i 

bymiljøet, så det også er en 

ressource (f.eks. i en skaterbane 

eller grønt område) når det 

ikke regner. Vandet kan ses 

som en værdi der kan tilføre 

byrum nogle unikke kvaliteter. 

Problemet er bare pladsen. 

Der er simpelthen ikke den 

nødvendige plads i de større 

danske bymidter til at lede 

regnvand via kanaler og overløbsbassiner 

videre til hav, 

havn, kanal eller grønt område. 

Derfor er der heller ikke én 

løsning på regnvandsproblematikken. 

Eksempelvis er lokal 

afledning i form af permable 

belægninger og grønne tage 

absolut ønskværdige, forskønnende 

og afhjælper noget af 

problemet, men når skybruddene 

kommer, er de ikke meget 

bevendt. 

„Der er mange løsninger, 

men ingen kan stå alene. Den 

optimale løsning er, hvis man 

kan vælge forskellige løsninger 

i forskellige situationer,“ 

fortalte lektor Karsten Arnbjerg 

Nielsen fra DTU Miljøs 

Institut for Vand og Miljøteknologi. 

Han havde netop været 

i Tokyo under tyfonen i 

sommer hvor der faldt hele 

420 mm regn på én dag, og 

faktisk var der ingen oversvømmelsesproblemer 

at se. 

Forskellen på Tokyo og København 

er bl.a, at regnvandshåndteringen 

i Tokyo blev indtænkt 

fra starten, og byen har 

i dag verdens største drænsy- 

KONSEKVENSER EFTER SKYBRUDDET 

stem der bl.a. inkluderer mægtige 

350.000 m 3 overløbsbassiner. 

Et andet eksempel er Holland. 

Meget af landet ligger 

under havets overflade, men 

hollænderne har altid tænkt 

vandet med i byplanlægningen, 

og når det vælter ned, 

skal vandet i f.eks. og Amsterdam 

ikke løbe mere end 50 

meter før det ender i kanalen. 

Lovgivningen halter 

At ekstremregn kommer bag 

på os kan blandt andet ses på 

lovgivningen. „Den er hverken 

på plan- eller finansieringsområdet 

gearet til det arbejde 

vi står overfor. Vi skal 

simpelthen kunne styre klimatilpasningsarbejdet 

meget 

strammere via bl.a. byggeregulering,“ 

påpegede kommunikationschef 

i Københavns 

Kommune, Lykke Leonardsen. 

Hun understregede at selv om 

kommunerne er nødt til at 

tænke langsigtet og i helheder, 

så er der også brug for 

hurtige løsninger her og nu. 

Men uanset om man vælger 

at se regnen som en trussel eller 

en ressource, er én ting sikker: 

Hvis vi ikke former landskabet 

efter vandet, så gør 

vandet det for os. Og så skal vi 

ikke glemme havet, understregede 

Karsten Arnbjerg Nielsen. 

For de problemer, skader 

og erstatningssager vi ser i forbindelse 

med regnvand nu, er 

ingenting i forhold til de massive 

konsekvenser som havvandsstigningerne 

frem mod 

år 2100 kan give. Regnvand er 

altså førsteprioritet lige nu, 

men kun en tåbe frygter ikke 

havet. lt 

Københavns Kommunes beredskab og institutioner var tæt 

på sammenbrud 2. juli. „Det er ikke længere så smart at 

have teknikken i kælderen,“ påpegede kommunikationsdirektør 

Lykke Leonardsen. Her er nogle af følgerne: 

Oversvømmelser på Rigshospitalet (svigt af elevator, 

nødstrøm) og Hvidovre Hospital (få mm vand fra fuld 

evakuering. 

Lukkede indfaldsveje 

Fejl på pumpestationer (bl.a. på grund af lynnedslag). 

Tryghedsalarmer hos ældre brød sammen. 

Nedbrud på politiets telefoner. 

Oversvømmelser på alarmcentralen og Vestre Fængsel 

(alarmsystemet truet) 

70% af kommunens forretningskritiske IT truet af 

oversvømmelse 

Skader på kommunale bygninger anslået til 500 mio. kr. 

Endelige skader ender omkring 4 mia. kr. 


Det sorte egern tilbage til Langeland 

For 200 år siden gjorde skovrydning 

og jagt en ende på 

det sidste egern på Langeland. 

Nu vender det tilbage, endda i 

form af det sjældne sorte 

egern. Naturstyrelsen, Danmarks 

Naturfredningsforening 

og Københavns Universitet har 

netop sat de første seks sorte 

egern ud i Naturstyrelsens skove 

på Nordlangeland. Det er 

planen at i alt 30 sorte egern 

skal grundlægge en ny bestand 

af sorte egern. 

Det sorte egern har levet i 

Danmark siden istiden, men er 

i dag truet og findes kun på 

Sydfyn. Truslen mod det sorte 

egern kommer fra det almindelige 

røde egern. Trods forskel 

i farve og genetik parrer 

de to sig nemlig villigt med 

hinanden så de sorte egerns 

særlige kendetegn forsvinder. 

Langeland er i dag kendt for 

skove med mange hasselbuske, 

så egernmad og levesteder 

kommer ikke til at mangle. 

Sådan var forholdene ikke da 

egernet forsvandt fra Langeland. 

Dengang var Danmarks 

skovareal i bund, og egernet 

blev efterstræbt af jægere. I 

dag er egernet fredet. 

Skorsten over riste til hed damp 

Under heftige skybrud kan nogle gaderiste omddannes til 

geysere med udslip af hede dampsøjler. Det fik tre personer 

forbrændinger af i den forgangne danske sommer. Københavns 

Energi vil derfor indføre en løsning som kendes fra 

New York hvor man har de samme problemer. 

Man laver en mobil skorsten der passer til ristene. Og når 

de begynder at dampe slemt, styrter man ud og sætter skorstenen 

over risten. Foreløbig bygges en prototype der er 3,5 

meter høj, vejer 60 kg og holdes nede med betonklodser eller 

sandsække. Den fremstilles af Glasfiber.dk og består af 

glasfiber. Planen er at Københavns Energi vil opbevare 20-50 

stykker som kan køres ud efter behov. 


At drive en by i krisens kølvand 

De uindbudte gæster var hovedpersonerne ved årets Danske Parkdage. Økonomi og 

klimaforandringer har nemlig sat sig selv øverst på dagsordenen overalt i den grønne branche 

Af Lars Thorsen 

På årets Danske Parkdage 

strakte havnebassinet i Københavns 

Havn sig glitrende 

ud foran deltagerne, og faktisk 

kan man bade i det rene 

vand som for få årtier siden 

var så forurenet at man næsten 

fik pest af at se på det. 

Kommunale Park- og Naturforvaltere 

havde sammen med 

Skov & Landskab valgt ‘den 

grønne, sunde by’ som tema 

på den tre dage lange konference, 

så placeringen ved kajen 

i Ingeniørernes Hus var meget 

passende. 

Men mens idéen om en 

grøn, sund by klinger af overskud, 

så presser den virkelige 

verden sig på. For den virkelige 

verden anno 2011 er decideret 

underskudsagtig. 

Professor Bent Greve fra 

Roskilde Universitet pointerede 

at kommunerne vil se en 

yderligere stramning af budgetterne. 

Samtidig vil en del af 

beløbet afsættes til specifikke 

områder så kommunerne bindes 

mere. Det skyldes at staten 

varetager en tredjedel af den 

offentlige sektors opgaver, 

men betaler cirka 70% af gildet. 

Derfor er det også staten 

12 

der bestemmer hvor pengene 

skal bruges. Denne udvikling 

vil blive mere markant. Det 

eneste der kan vende bøtten, 

er en betydelig forbedring i 

den økonomiske vækst. 

Det kan vi så krydse fingre 

for, mens vi skyder en hvid pil 

efter tanken om nulvækst da 

samfundet har brug for mindst 

0,5-0,75% årlig vækst alene 

for at modsvare den demografiske 

forskydning mod stadig 

flere ældre og færre unge. 

Traditionelt set står parkforvalteren 

tilmed langt tilbage i 

køen når der skal deles penge 

ud. Den tendens kan vi vente 

bliver endnu kraftigere, fortalte 

Bent Greve. Men der findes 

heldigvis et modtræk som 

dukkede op igen og igen i oplæg 

og workshops. 

Bevis dit værd 

Der er kun én vej frem: beviser. 

De grønne folk skal kunne 

bevise at deres arbejde er noget 

værd. Overalt er det vigtigere 

end nogensinde før at 

kunne dokumentere at man 

skaber værdi. F.eks. i form af 

borgertilfredshed eller økonomisk 

effektivitet. 

Deltagere ved Danske Parkdage bruger en pause til at grine (og måske 

snakke fagligt) ved kanten af Københavns Havn. I baggrunden 

ses gang- og cykelbroen mellem Islands Brygge på Amager og Fisketorvet 

på Sjællandsiden. De mange skæve vinkler og det markante 

byggeri ‘Copenhagen Towers’ eller rettere siloerne føjer en stemning 

af fremmed planet til sceneriet. 

”Der vil være øgede krav til 

dokumentation af indsats, og 

især indsatser der kan dokumentere 

realøkonomiske afkast 

vil nyde fremme. Derfor 

vil ‘herlighedsværdi’ veje lettere 

på vægtskålen fremover,” 

understregede Bent Greve. 

Der skal iskolde facts og ikke 

bløde betragtninger på bordet 

om det grønnes værdi. 

Men det grønne giver betydelige, 

positive sundhedseffekter. 

F.eks. kan 4.500 dødsfald 

om året relateres til fysisk 

inaktivitet, og de fysisk inaktive 

kan forvente 8-10 færre leveår 

uden langvarig, belastende 

sygdom. Det medvirker til 

3,1 million ekstra fraværsdage 

fra arbejde og næsten 1200 tilfælde 

af førtidspension pr. år, 

forklarede adjunkt Jasper 

Schipperijn fra Syddansk Universitet. 

Der er altså mange 

gode timer at aktivere til fordel 

for samfundet. 

Der er også direkte sundhedseffekter 

af byens grønne 

områder, forklarede seniorforsker 

Lars Kjerulf Petersen 

fra Danmarks Miljøundersøgelser. 

Over 90% af danskerne 

er enten uenige eller meget 

uenige i at de er ligeglade 

med grønt i byen. Grønne områder 

er også med til at binde 

bydele sammen og skabe en 

samhørighed. 

Det er bare ikke længere 

nok at antage at der er en 

sammenhæng, fastslog adjunkt 

Jasper Schipperjin. ”For 

at komme igennem til sundhedssektoren 

og de store puljer 

af forebyggelsespenge, er 

det ikke nok at kunne påvise 

en sammenhæng mellem 

sundhed og det grønne. Der 

skal findes objektivt målbare 

effekter,” fortalte Schipperijn 

der var med til at lave et omfattende 

studie med før-eftermålinger 

i Region Syddanmark. 

Her fik 1.348 børn fra 5.- 

6. klasse i 2010 foretaget f.eks. 

balance-, kondi- og styrketests. 

De samme børn skal testes i 

foråret 2012 efter en række 

ændringer er gennemført. 

Den slags vakte nysgerrighed 

blandt tilhørerne hvoraf 

mange tydeligvis selv skulle i 

gang med dokumentationsarbejdet 

eller var i færd med 

det. Én spurgte om man kunne 

sammensætte en ‘dokumentationspakke’ 

- altså hvor for- 


skerne kunne komme og lave 

før-og-efter-målinger i forbindelse 

med f.eks. nye sportsanlæg, 

skolegårde og legepladser 

hver gang kommunen 

havde et nyt projekt. Schipperjin 

var ikke afvisende. 

Mål dig mod de andre 

Tidens krav er dokumentation, 

og det arbejde er de fleste 

kommuner i gang med. Mange 

tumler med spørgsmålet 

om hvordan man skal dokumentere 

pris, omfang og effekt 

af sit grønne arbejde. Og 

hvordan man sikrer sig at man 

ikke bare indsamler en masse 

tal som ikke kan bruges. 

Heldigvis behøver kommunerne 

ikke altid opfinde den 

dybe tallerken, bemærkede 

Hjalte Aaberg, administrerende 

direktør i Københavns 

Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. 

Her har de i snart 

tre år kørt med såkaldt helhedsorienteret 

drift. Strategien 

er grundlæggende tredelt: 

At måle. At reflektere og lære. 

At prioritere og justere. 

I dag bliver alle dele af organisationen 

målt på fire perspektiver: 

Økonomisk effektivitet, 

faglig kvalitet, borgertilfredshed 

og medarbejdertilfredshed. 

Den oplevede kvalitet 

(borgertilfredsheden) bliver 

undersøgt med spørgeskemaer, 

mens den fysiske kvalitet 

(faglig kvalitet) opnås gennem 

at fagfolk fra andre bydele 

kommer og vurderer anlæggene. 

Den interne medarbejdertilfredshed 

måles på 

spørgeskemaer, og den økonomiske 

effektivitet måles på 

basis af enhedsomkostninger. 

HVAD SKABER MEST FYSISK AKTIVITET? 

Man skal være sikker på at man skaber værdi når man bruger penge. Et 

godt eksempel kom fra adjunkt Jasper Schipperijn fra Syddansk Universitet. 

Han har kortlagt 50 grønne områder i Odense i forhold til deres 

faciliteter (f.eks. gennemgående ruter, stier, lys på stierne, sportsfaciliteter, 

fitnessudstyr o.l.) og set efter en sammenhæng med aktiv brug. 

Resultatet var at der ikke var nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet 

og flere boldbaner eller andre aktivitetsfaciliteter som på billedet til 

venstre. Gode stier - som herover - gav derimod mere fysisk aktivitet. 

Det fik Jasper Schipperijn til at konkludere at han ”hellere ville satse på 

at lave en flot sti, end jeg ville bruge penge på f.eks. motionsanlæg.“ 

Fotos: Jasper Schipperijn. 

”Det lyder af meget, men 

faktisk bruger vi nu færre penge 

på målinger og undersøgelser 

end før fordi vi har etableret 

et fast rullende værktøj. Vi 

har et elektronisk overblik som 

vi kan præsentere for politikerne 

eller bruge til at forbedre 

vores egen effektivitet, og 

så koster det ikke det halve af 

hvad vi tidligere betalte. Det 

er et hulens besvær at bygge 

op, men så kører det også. Det 

tager 2-3 år at bygge sådan et 

styrings- og dialogvæktøj op 

og 3-5 år mere, før vi er helt 

oppe at ringe,” lød det fra direktøren. 

Han nævnte også eksempler 

på hvordan overblikket er blevet 

forøget, bl.a. at der pr. m 2 

legepladser bruges 1,09 kr. på 

pleje, 5,31 kr. på renhold og 

hele 25,15 kr. på pædagogisk 

arbejde (bemandede legepladser). 

Pludseligt er det muligt at 

identificere eventuelt misforhold 

i ressourceforbruget, og 

man kan f.eks. overveje om 

det pædagogiske arbejde er 

ekstraomkostningen værd. 

På samme måde har Københavns 

Kommune dokumenteret 

at man bruger næsten 100 

gang så mange penge på have- 

og kunstoplevelser end på 

naturoplevelser (2,37 kr. pr. m 2 

kontra 199,24 per m 2 ). Igen en 

overvejelse værd næste gang 

kommunen skal etablere et 

nyt grønt område. 

Yardstick i samarbejdssovs 

I Odense og Aalborg (og snart 

Århus) står menuen på Yardstick 

i samarbejdssovs. Yardstick 

er et redskab til benchmarking 

der gør det muligt for 


Eksempel på Københavns Kommunes Park- og Natur-forvaltnings dokumentationsarbejde. Tabellen er en del 

af styrings- og dialogværktøjet ‘Helhedsorienteret drift’ som skal sikre at kommunen skaber værdi for 

borgerne - og at kommunens ansatte kan bevise det overfor politikerne. 

kommuner at måle sig med 

hinanden på et utal af parametre 

som man selv kan fastsætte. 

Yardsticks er et initiativ 

under IFPRA, en international 

organisation for parkforvaltninger 

hvor også Kommunale 

Park- og Naturforvaltere er 

med. Formålet er at give parkforvaltere 

indflydelse når politikerne 

laver budgetter. Midlet 

er at give præcise tal på tingenes 

tilstand i kommunen. 

”Hvis man ikke måler sine 

ydelser og effektivtet med 

sammenlignelige organisationer, 

vil resultaterne altid være 

forbundet med en vis usikkerhed. 

Men det er vigtigt at understrege 

at det ikke er nogen 

bedømmelse eller siger noget 

om en ønskværdig tilstand. 

Det beskriver simpelthen tingene, 

sådan som de er,” fortalte 

Tonny N. Hansen fra 

Odense Kommune som måler 

sine grønne ydelser op mod 

Oslo, Helsinki, Bergen, Stavanger 

og Aalborg. 

Aalborg Kommune ligger 

lavt på antal af vejtræer pr. 

1.000 indbyggere (58 kontra 

216 i gennemsnit hos de andre 

kommuner), men til gengæld 

ligger Aalborg på kun omkring 

200.000 kroner i direkte 

omkostninger pr. 1.000 indbyggere, 

mens Odense ligger 

et godt stykke over 300.000. 

Tallene ikke siger noget om 

hvorvidt vedligeholdelsen er i 

orden eller om borgerne er tilfredse. 

Yardstick viser udelukkende 

rigets tilstand. 

”Har det ikke bare noget at 

gøre med at Odense har flere 

blomster og Aalborg har flere 

14 

uplejede naturområder?” 

spurgte en tilhører, men selv 

om det måske er rigtigt, kan 

man med Yardstick fjerne den 

slags tvivl og eksempelvis kun 

måle plejede arealer hvor naturdelen 

altså ikke måles med. 

”Jeg ved at vores stadsgartner 

har enormt brug for det. 

Vi har i kommunen et budget 

på 90 millioner til området, så 

hvad får vi for det? Det er 

godt at få et overblik,” siger 

Martin Højholt der er driftsplanlægger 

i Aalborg Kommune 

bl.a. står for Yardstick. 

Både Aalborg og Odense ser 

meget gerne andre kommuner 

komme med i Yardstick-projektet. 

Jo flere der deltager, jo 

bedre er sammenlignings- 

grundlaget. Prisen er 35.000 

kr. om året, og man skal regne 

med at afsætte 1-2 mand i en 

uge det første år. 

Og faktisk kan der være 

penge at spare. Aalborg Kommune 

har i hvert fald tænkt 

sig at få Yardstick-organisationen 

til at stå for kommunes årligebrugertilfredshedsundersøgelser 

inden for vej- og 

parkområdet som de normalt 

bruger op mod 300.000 kr. på. 

Yardstick kan gøre det for en 

sjettedel af prisen, så nu glæder 

Martin Højholt sig til at se 

om standarden er den samme. 

På den måde kan de rene 

facts suppleres med kvalitative 

oplysninger hvilket tilsammen 

giver et oplyst grundlag at 

handle ud fra og gør det lettere 

at argumentere med politikerne. 

Hello Martin 

Yardstick er allerede etableret 

i Australien, Sydafrika, Norge, 

Finland, Irland, Canada og 

New Zealand hvor Yardstickworkshoppens 

trejde deltager 

sad. Chris Rutherford er manden 

bag Yardstick og takket 

været moderne teknologi 

kunne han holde oplæg fra sit 

hjem på den anden side af kloden. 

Første gang videoopkaldet 

knitrer igennem, og Chris 

siger ‘Hello Martin’, lyder det 

præcist som den onde supercomputer 

HAL fra Stanley 

Kubris film Rumrejsen 2001. 

Men stemmen retter sig og 

viser at videokonferencer er 

teknologi som rent faktisk virker 

til andet end blær. Det kan 

arrangementer som Danske 

Parkdage satse mere på fremover. 

Man forestiller sig at et 

væld af internationale kapaciteter 

på denne måde kan blive 

inddraget og hæve loftet endnu 

mere på denne i forvejen 

ambitiøse konference. 

De skide borgere 

Københavns Kommune måler 

også sig selv på et væld af områder 

og med en lang række 

metoder. Man har bl.a. besluttet 

at måle på borgertilfredshed 

og ikke brugertilfredshed. 

Det vil sige at det altså ikke er 

f.eks. Amager Strandparks bru- 

Landskabsarkitekt Jane Schul ønskes tillykke af havebogsforfatter Signe Wenneberg for at have været med til 

at vinde den store Dansk Landskabspris 2011. Læs mere om prisen side 18. 


På Danske Parkdage udnævnte Kommunale Park- og Naturforvaltere 

Henning Møberg til ‘årets grønne medlem’. Han er ‘voldmester’ for 

voldene i Fredericia og har tidligere været stadsgartner i byen. Her 

motiverer foreningens formand Lene Holm udnævnelsen. 

gere som bliver opsøgt på 

stranden og adspurgt. I stedet 

er det borgere spredt ud over 

bydelen som spørges om deres 

tilfredshed med byens parker. 

Denne metode kan dog være 

svær at drage nytte af fagligt, 

da det f.eks. ikke er til at 

sige om tilfredsheden er steget 

fordi der er lavet en millioninvestering 

ved Amager Strandpark 

eller om det blot er fordi 

alkoholikerne tilfældigvis har 

flyttet sig fra Englandsparken. 

Det samlede overblik gør det 

svært at detailkorrigere indsatsen. 

Til gengæld giver metoden 

mulighed for rent faktisk at 

komme tættere på den samlede 

gruppe af borgernes reelle 

vurdering. Når et nyt projekt 

er ved at se dagens lys, 

kan det ind imellem være 

svært at høre andre stemmer 

end de lokale ildsjæle og brokkerøve. 

Som et godt eksempel 

nævner Hjalte Aaberg beslutningen 

om at lukke lange 

strækninger af Nørrebrogade 

for biltrafik. 

”Vi ville have lukket projektet 

ned fra dag 1 hvis vi ikke 

havde undersøgt det inden og 

fået afdækket at flertallet syntes 

at det var en god ide. Der 

var ganske enkelt sindssygt 

meget larm fra ildsjæle og de 

lokale handlende,” fortalte 

Hjalte Aaberg. 

I den afsluttende paneldiskussion 

spørger en tilhører om 

man ikke kan effektivisere 

kommunens arbejde ved bare 

at droppe al den borgerinddragelse. 

Og selv om der blev 

grinet, var det ikke uden pointe. 

Når samfundet betaler et 

væld af eksperter til at arbejde 

fuldtid, kan det virke skævt at 

en lille gruppe borgere, som 

måske kun fokuserer på egne 

behov, skal have uforholdsmæssig 

stor indflydelse. 

Konkurrencen 

Uanset at Danmark netop har 

fået en rødlig regering, understregede 

flere oplægsholdere 

at fremtiden i den grønne sektor 

kommer til at byde på mere 

privatisering og konkurrenceudsættelse. 

Her var et medlem af ‘modparten’, 

direktør i anlægsgartnerfirmaet 

Grøn Vækst A/S, Jakob 

Kristensen, blevet inviteret 

med. Han understregede at 

en konkurrenceudsættelse 

faktisk kan frigøre en masse 

positiv energi i organisationen. 

”Når man ryster krukken, 

kommer der som regel nye 

idéer op til overfladen,” pointrede 

Jakob Kristensen der absolut 

ikke var blind for at for 

medarbejderne kan det være 

en skræmmende oplevelse at 

blive konkurrenceudsat. ”Det 

er jo frygten for det ukendte. 


Nu kommer den store, stygge, 

private entreprenør.” 

Direktøren anbefalede derfor 

at gøre meget ud af både 

inddragelse og medbestemmelse 

og understregede at 

den positive medarbejder 

kommer af den positive leder. 

Som eksempel havde Jakob 

Kristensen under en større 

virksomhedsoverdragelse af 

medarbejdere i Odense Kommune 

lavet en strategi internt 

i firmaet om at de ville være 

overdrevet positive i mødet 

med de kommende medarbejdere. 

Det var de store smil og 

faste håndtryk der var fremme 

så medarbejderne virkelig 

kunne mærke at den private 

entreprenør var nærværende 

og positiv. Resultatet var ganske 

enkelt at medarbejderne 

også blev positivt indstillet og 

jo gladere lederne optrådte, jo 

bedre blev resultatet. 

Men der var også et par 

gode økonomiske råd, såsom 

at kommunerne f.eks. bør 

overveje om de virkelig har 

brug for en kæmpe materialegård 

med stor hal og administration. 

Måske kan den kommunale 

drift klare sig med meget 

mere beskedne faciliteter. 

Og så skal kommunerne huske 

at overveje om det de laver 

virkelig også skaber værdi for 

slutbrugeren, eller om der er 

fordyrende led eller uhensigts- 

16 

mæssige procedurer, forklarede 

Jakob Kristensen. 

Konkurrencen betyder at 

den offentlige, grønne sektor 

kan være nødt til at konfrontere 

nogle hellige køer, mente 

direktør Hjalte Aaberg fra Københavns 

Kommune. 

”Jeg vil gerne have opbygget 

en præstationskultur. Det 

er ikke så dansk, men det 

mangler vi. Og vi skal være 

modige nok til at konkurrere 

med de private og lære af 

dem. Vi skal have flyttet fokusset 

fra at være en meget rummelig 

arbejdsplads som også 

skal lave lidt en gang imellem, 

til at være en organisation 

som primært er sat i verden 

for at løse nogle opgaver, og 

så skal vi naturligvis også være 

rummelige.” 

Den rummelige by 

Spørgsmålet om rummelighed 

bliver endnu mere penibelt 

når talen falder på byens udsatte 

- de hjemløse, alkoholikerne, 

narkomanerne. Et af de 

største problemer er at andre 

borgergrupper kan føle sig 

truet eller generet af de udsatte 

grupper som samtidig 

kan være slemme til at svine. 

Denne gruppe mennesker 

bruger nemlig det offentlige 

byrum til de samme ting som 

vi andre gør derhjemme, fortalte 

arkitekt Katinka Hauxner. 

I Nørrebroparken sad øldrikkerne tidligere lige ved legepladsen fordi det 

var her toiletterne var. Dette gav en del konflikter med børnefamilierne, 

men nu er der oprettet et indhegnet drikkested kaldet Sumpen. Alle 

brugere er nu utroligt glade for stedet, konflikterne er forduftet og 

overraskende nok føler ingen af de udsatte at de er blevet sat i bur. 

Sumpen er simpelthen blevet et frium. Foto: Spektrum Arkitekter. 

Når vi er syge, går på toilettet, 

skændes med konen eller vil 

dovne og spise grimt, så gør vi 

det derhjemme, mens de gør 

det på gaden. 

Når kommunen under et 

byggeprojekt rydder et område 

der bliver brugt af udsatte 

til ophold, forsvinder de ikke 

bare. Det måtte Københavns 

Kommune sande da Enghave 

Plads blev ryddet til metrobyggeriet. 

Det faste klientel af udsatte 

flyttede blot til de nærliggende 

‘community gardens’ 

hvor glasskår og improviserede 

toiletbesøg hurtigt gjorde 

skolehaverne ubrugelige. 

Der er gode erfaringer, bl.a. 

på Nørrebro og Vesterbro, 

med at bygge specifikke ‘reservater’ 

til de udsatte grupper. 

Blot skal man huske at der ikke 

er tale om en homogen 

gruppe. Eksempelvis har alkoholikerne 

og narkomanerne 

intet ønske om at dele samme 

områder. 

Det blev på workshoppen 

diskuteret at nogle måske kan 

synes at det blot er at belønne 

en yderst uhensigtsmæssig adfærd 

hvis kommunen skal til at 

betale nyanlæg til byens udsatte. 

Men samtidig er de udsatte 

også en borgergruppe ligesom 

alle andre, og samfundet 

står jo klar til at betale 

regningen når de mere velhavende 

borgeres børn tilbringer 

weekenden med at feste i parken 

og efterlader et affaldsfyldt, 

ramponeret anlæg. En 

bevidst strategi over for denne 

gruppe er ofte nødvendig og 

til alles bedste. 

Lad os slutte med Bent Greves 

afslutningsbemærkning: 

”Husk at du ikke altid kan få 

det bedste. Det lærer økonomer 

meget tidligt i uddannelsen. 

Nogle gange må du nøjes 

med det næstbedste, og det er 

tit godt nok.” 

Visdomsord i en tid hvor 

færre penge og flere forventninger 

presser kommunerne. 

Danske Parkdage er så pakket 

med information at Grønt Miljø 

kunne fylde sig selv udelukkende 

med artikler herfra. 

Derfor skal vi beklage den 

hårde prioritering der har 

medført at klimatilpasningen 

og et væld af andre spændende 

input er udeladt. ❏ 



En frodig 

billedhuggerhave og en 

midlertidig skov 

Landskabsprisen 2011 gik til Schul for 

Billedhuggerhaven og Schønherr for Store Torv 

Dansk Landskabspris’ store 

pris 2011 gik i år til Jane 

Schul og Schul Landskabsarkitekter 

for arbejdet med 

Billedhuggerhaven. Den lille 

pris gik til Schønherr og Aarhus 

Festuge for ‘Den midlertidige 

skov’ der blev anlagt på 

Store Torv i Århus i forbindelse 

med Århus Festuger i september 

2010. 

Temaet var frodighed. Og 

ifølge prisgiverne ligger begge 

projekter som „åndehuller tæt 

på byens centrum, og de vinder 

begge for deres evne til at 

skabe et frodigt univers. Men 

hvor Billedhuggerhaven er en 

opdatering og en videreførelse 

af et historisk anlæg, italesatte 

skoven på Store Torv naboskabet 

mellem natur og kultur 

ved at lade naturen invadere 

et af byens mest urbane 

og historiefyldte rum.“ 

Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter 

fik ifølge pris- 

18 

giverne prisen for det særlige 

plantekendskab og forståelsen 

for sammenhængen mellem 

de biologiske forhold, planter 

og drift. Det har sammen med 

prioriteringen af de historiske 

elementer genskabt Billedhuggerhaven 

som en grøn oase 

midt i byen, en oase der både 

fortæller om historien og rummer 

Kunstakademiets Billedhuggerskoles 

funktioner. 

Den lille pris gik til Schønherr 

og Aarhus Festuge for 

projektet ‘Med skoven som nabo’ 

på Store Torv. Her blev det 

befæstede torv midlertidigt 

omdannet til en grøn park. 

Årets tema blev motiveret af 

en anekdote fra fagets største 

koryfæ. Efter et langt interview 

om hele hans livs produktion 

af frodige projekter 

spurgte journalisten C.Th. Sørensen: 

‘Hvad er så det vigtigste 

i Deres mange projekter?’ 

Efter en pause svarede C.Th. 

Billedhuggerhaven ved Kunstakademiets Billedhuggerskole midt i København. „Haven vidner om en sjælden 

sikker fornemmelse for brug af planter både teknisk og biologisk, men også nok så vigtigt kompositorisk og 

udtryksmæssigt. En kunnen, der er forbilledlig for vores fag, og som først rigtig lykkes når det driftsmæssige 

aspekt er løst,‘ skriver landskabsarkitekt Jacob Fischer i Landskab. 

Den midlertidige park på Store Torv i Århus skulle vise hvordan det groende 

kan forbedre og berige vores byer. Ifølge projektbeskrivelen var 

det grønne anlæg en „mægtig påmindelse om at vi midt i den mest 

pulserende kultur er nødt til at forene os med og forholde os til ‘naturen’.“ 

Træerne blev bagefter doneret til og plantet ved kommunens børneinstitutioner. 

Sørensen meget bestemt: ‘at 

det gror’. 

Netop planters vækst i stor 

og lille skala er udgangspunktet 

for at kunne skabe et frodigt 

udtryk hvor planterne udtrykker 

overvældende livskraft 

på uventede steder, og det er 

det årets Landskabspris gives 

for, forklares det fra de tre 

prisgivere, Dansk Landskabsarkitektforening, 

Kommunale 

Park- og Naturforvaltere og 

Praktiserende Landskabsarkitekters 

Råd. 

Prisen blev uddelt den 29. 

september på Danske Parkdage 

i København. Prisjuryen består 

af billedhugger Sophia 

Kalkau, billedkunstner og fotograf 

Mads Gamdrup samt 

landskabsarkitekterne Lars 

Poulsen, Charlotte Horn og Jacob 

Fischer. Ud over æren udløser 

den store pris 40.000 kr. 

og den lille pris 10.000 kr. 

Landskabsprisen skal hvert år 

omhandle et nyt tema. I år var 

’frodighed’ som Schul var den 

allerbedste til. sh 


Fodsporet med natur og naturvejledning 

Fodsporet er en ny natursti 

som er anlagt på de nedlagte 

jernbanestrækninger Næstved-Slagelse 

og Dalmose-Skælskør. 

Den er nu blevet til Sjællands 

længste cykelvenlige natursti 

der en en 2,5 meter bred 

asfaltsti der også fungerer som 

lokalsti mellem områdets byer. 

På de i alt 48 km kommer 

man gennem marker, småskove, 

levende hegn og tæt på 

åer og bække. Langs stien er 

faciliteter som f.eks. naturlegepladser, 

sundhedspladser, 

Læssemaskine ned 

i gartnerstørrelse 

Paload har udvidet sin Skylineserie 

af læssemaskiner med de 

tre mindre modeller PL145-155 

og 165 der kan være interessante 

for anlægsgartnere. Som 

den mindste er PL145 i fem 

tons-klassen. Med en bredde 

under 2 meter, en højde på 2,7 

meter og en 70 hk motor kan 

maskinen løfte over 3 meter. 

Som de øvrige i serien er den 

udviklet med fokus på førerkomfort, 

udsyn og serviceven- 

bålhytter og shelterpladser. 

Der er desuden også anlagt to 

ridestier ved strækningerne. 

Undervejs er der piktogramskilte 

med QR-kode på røde 

pæle. Man scanner koden med 

sin smartphone og får en relevant 

historie eller aktivitet. 

Forvandlingen fra jernbane 

til natursti har været undervejs 

i næsten tre år i et samarbejde 

mellem Naturstyrelsen, Næstved 

og Slagelse Kommuner. 

Åbningen fandt sted 14.-16. 

oktober. 

lighed, lyder det fra importøren 

Scan-Agro. Skyline-serien 

dække nu læssemaskiner i 6 

modeller op til 12,2 ton. 

www.scan-agro.dk. 

Dobbeltporøs 

filtrering på vej 

Den kommercielle vej er banet 

for den såkaldte dobbeltporøse 

filtrering af lettere forurenet 

vejvand. Et pilotprojekt 

har tidligere testet metoden i 

Ørestaden og dokumenteret 

at det virker. Et nyt projekt viser 

nu at de gipsenheder som 

regnvandet skal sive ned igennem 

for at blive rent, også kan 

fremstilles industrielt. Hermed 

er vejen banet for at rensemetoden 

kan sættes i produktion 

og udbredes til flere områder. 

Med metoden kan man rense 

regn der falder på byens kørebaner 

og parkeringspladser 

så effektivt at det kan bruges i 

bassiner og småsøer - i stedet 

for at lede det ud i miljøet eller 

i kloakken. Så gør regnen 

nytte frem for at belaste oversvømmelsestruede 

kloakker. 

Metoden er særligt egnet til 

byer fordi filtrene fylder meget 

lidt og kan indpasses i tæt 

bebyggede områder. 

Bag det projektet med dobbeltporøs 

filtrering står Københavns 

Universitet, Rambøll 

og Naturstyrelsen. 

Beskærersaks tager 

2 cm tykke grene 

Den svenske saks fra Maxi Metall 

RP Products kan klippe 

grene over der er op til 20 mm 

tykke i et rent snit. Det er muligt 

på grund af en udveksling 

så knivbladene bevæger mindre 

end håndtagene. Når man 

har klippet et stykke ind i grenen, 

åbner man grebet, mens 

knivene bliver siddende i veddet 

hvorefter man klipper 

igen. Og igen om nødvendigt. 

Prisen er 300 svenske kroner. 

RP laver også andre beskærerog 

grensakse efter samme 

princip. www.rpdemo.se. 


20 

EKSEMPEL 1. STAMMESÅR PÅ RØDGRAN 

A. Man ser den ydre sårlukning efter et 4 cm bredt stammesår. 

Det ses som en rød streg. 

B. Man ser årringene på kallusvæksten. Det tog 10 år for 

kallus at overvokse selve såret. 

C. Der gik yderligere fem år med indgroet bark hen over det 

lukkede sår, før det lykkes kambiet i de to kallusrande at forene 

sig og danne en ubrudt årring. 

Det tog altså i alt 15 år at begynde at genskabe en ubrudt 

vedkappe hen over såret. Så længe såret endnu ikke er overvokset 

af ubrudte årringe, udgør såret et svagt sted hvor 

flæk ved torsionsstress og brud ved bøjebelastning kan opstå. 

Først når træet har genskabt en ny tykkere vedkappe 

(cylindervæg) af ubrudte årringe hen over det beskadede 

område, bliver stammens mekaniske styrke genvundet. 

Dette eksempel er dog bemærkelsesværdigt ved at der 

ikke opstår svampeinfektion i såret hvilket antageligt skyldes 

kraftig harpiksudsondring over såret. 

KALLUS 

Såringer af træer medfører ikke kun en indre, 

men også en ydre lukning. Den ydre 

genskaber træets mekaniske styrke, standser 

udtørring og reducerer råddets spredning 

Af Christian Nørgaard Nielsen 

EKSEMPEL 2. BARKSÅR PÅ RØDEG 

Man ser her lukningen hen over et barksår på en 38-årig 

rødeg. Det ses at kallus får overvokset såret i løbet af cirka 

fire år, efterfuldt af ét år med kraftig indgroet bark, men allerede 

i det sjette år skabes en ubrudt årring uden for såret, 

og en intakt kappe af cirka 3,5 årringe har skabt en stabil cylinder 

uden om skaden. Der ses i øvrigt et omfattende rådangreb 

i stammen inde under det lukkede sår. 

TRÆBIOLOGIEN ÅR 2011 

Det er over 25 år siden at Grønt Miljø første gang skrev om den 

‘nye’ videnskabeligt funderede træpleje, primært med udgangspunkt 

i Alex Shigos forskning. Siden er den praktiske træpleje 

lagt fuldstændigt om. 

I en artikelrække af Christian Nørgaard Nielsen samler vi op på 

forskningens resultater. I første omgang om sårreaktioner. Første 

artikel (3/2011) handlede om den anatomiske og fysiologiske 

basis for indkapsling af råd. Den anden (4/2011) om de sår 

og sårreaktioner som beskæringen af grene medfører. I dette 

nummer fokuseres der på dannelsen af kallus. 


Spontant tænker de fleste 

nok at et sår på et træ først 

er ‘lukket’ når nyt stammeved 

har overvokset såret. Overvoksningen 

sker gennem væksten 

fra sårranden med det vi 

kalder kallus - uanset om det 

er stammesår eller grensår. 

Men denne opfattelse giver 

en forkert tolkning af sårets 

økologi. Spillet om større sårs 

skade på træet påvirkes længe 

før kallus-væksten fuldstændig 

dækker hen over såret. 

Sårets betydning for træets 

sundhed og stabilitet afhæn- 

EKSEMPEL 3 

GRENSÅR PÅ LIND 

ger i høj grad af den indre indkapsling 

af rådangrebet. De to 

tidligere artikler har netop behandlet 

denne indre indkapsling, 

dels ved sår i almindelighed, 

dels ved grensår efter beskæring. 

Denne artikel drøfter 

den langsigtede effekt af sårets 

ydre overgroning. 

Kallus’ funktioner 

Den ydre lukning af såret med 

ny stammeved har tre funktioner: 

1. Udbedring af den mekaniske 

styrke. Den væsentligste 

funktion af kallusvæksten er 

den langsigtede gentablering 

af stamme-rørets mekaniske 

styrke. 

2. Undgå udtørring. Blottelsen 

af veddet medfører altid en 

udtørring og revnedannelse 

som muliggør fornyet indtrængning 

af patogener i træet. 

Så længe veddet er eksponeret 

for vind og vejr, vil en 

øget udtørring i reglen skride 

fremad. 

3. Fysisk blokering af nye skadevoldere. 

Når såret er overvokset, 

vil der ikke længere 

kunne ske en indtrængning af 

nye skadevoldere. 

Eksempler på ydre lukning 

På dette opslag kan man se en 

række eksempler på ydre lukning 

af såret gennem kallusvækst. 

I eksempel 1 følger 

man lukningen af et 4 cm stort 

stammesår på en rødgran. Det 

tog altså i alt 15 år at begynde 

at genskabe en ubrudt vedkappe 

hen over såret. 

I eksempel 2 ses lukningen 

hen over et barksår på en 38årig 

rødeg. Kallus har over- 

Man følger her kallusvæksten hen over et cirka ti cm stort grensår i et yngre lindetræ. 

Efter otte til ti år er grensåret endnu kun cirka halvt overvokset. Denne gren er 

i øvrigt afskåret alt for sent og med en alt for stor diameter. Bemærk tørkerevnerne 

i det midterste foto og den begyndende opløsning af veddet i såret i 2011. 

Marts 2003 November 2008 Maj 2011 

Marts 2003 November 2008 

EKSEMPEL 4 

GRENSÅR PÅ LIND 

Her ses et andet cirka ti cm stort grensår hvor kallus i 2003 har arbejdet på ydre lukning af såret 

i mindst syv år. Såret er dog helt lukket yderligere seks år senere. I alt skønsvist 12-13 år. Også 

denne beskæring har været gennemført for sent og på en for tyk gren. 


Beskæringen er her foretaget for sent. Resultatet er udbredt vertikalt råd. 

Foto: H.C. Graversgaard, Skovdyrkerne. 

Beskæring af en tynd gren på et ungt træ. Træet lykkes hurtigt med dels at indkapsle rådangrebet indadtil, 

dels at overvokse såret og danne sluttede årringe hen over såret. Foto: H.C. Graversgaard, Skovdyrkerne. 

22 

vokset såret i løbet af cirka fire 

år og allerede i det sjette år er 

der skabt en ubrudt årring 

uden for såret 

I eksempel 3 følger her kallusvæksten 

hen over et cirka ti 

cm stort grensår i en yngre 

lind. Efter otte til ti år er grensåret 

endnu kun cirka halvt 

overvokset. I eksempel 4 har 

det taget 12-13 år at lukke et 

lignende sår. 

Udvendigt ser eksempel 3 

og 4 ret fordragelige ud. Sårene 

lukker sig jo. Ja, men indvendigt 

ser skaden ofte mere 

ubehagelig ud som det vises i 

eksemplet her til venstre hvor 

beskæringen også er foretaget 

for sent. Resultatet er udbredt 

vertikalt råd. 

Billedet nedest viser beskæring 

af en ung, tynd gren på et 

ungt træ. Det ses hvor hurtigt 

træet lykkes med dels at indkapsle 

rådangrebet indadtil, 

dels at overvokse såret og danne 

sluttede årringe hen over 

såret. Netop på grund af træets 

evne til hurtig sårreaktion i 

ungdommens tynde grene, 

bør så megen beskæring som 

muligt ske i planteskolen. 

Bedre mekanisk styrke 

Figur 1 illustrerer kallusvækstens 

mekaniske betydning. 

Umiddelbart efter en grenafskæring 

eller efter dannelse af 

et overfladesår, sker der ingen 

betydelig ændring i stammens 

styrke, idet veddet stadig er 

frisk og stærkt. 

Hvis såret er tilstrækkeligt 

lille (cirka 1 cm tykkelse) kan 

det indkapsles og overgros af 

træet i løbet af 1-3 vækstsæsoner 

hvorefter træets mekaniske 

struktur er uforstyrret. I 

årene efter en større såring 

sker der dog en udtørring af 

veddet og i grensår altid med 

efterfølgende revnedannelse - 

og dermed dybere adgang for 

patogener. 

Endvidere lykkes det ofte 

patogener at etablere sig i 

sårets overflade hvilket medfører 

rådudvikling (figur 7, år 4- 

15). Rådudviklingens hastighed 

og udbredelse afhænger 

af mange ting som er diskuteret 

i de to foregående artikler. 

Revnedannelse i såret efter 

udtørring af veddet medfører 

at svampe trænger dybere ind 

i veddet samt at træet må bruge 

energi på at forny og forstørre 

sin indkapsling i større 



24 

År 0 

År 4 

År 10 

År 15 

År 25 

Man støder desværre ofte på træer hvor selv meget store grene er skåret 

af. Her formår kallus aldrig at lukke såret. 

Figur 1. Hvis råddet udvider sig inde i stammen, mister træet både mekanisk 

styrke og vandledningsevne. Stammens ydre tykkelsesvækst tæt 

på sårranden og i kallus modvirker dog denne svækkelse af fysisk bøjeog 

vridstyrke. 

dybde og med en større omkreds. 

Bemærk at også det ved 

som bliver ‘imprægneret’ med 

henblik på at indkapsle råddet, 

helt eller delvist mister sin 

transportevne. Den del af 

stammens splintved som normalt 

er vandførende, bliver 

derved formindsket dels af 

arealet med rådinfektionen, 

dels af arealet med den omgivende 

‘kapsel’. 

I takt med at råddet ofte udvider 

sig indvendigt i stammen, 

mister træet både mekanisk 

styrke samt vandledningsevne. 

Stammens ydre tykkelsesvækst 

tæt på sårranden og i 

kallus modvirker dog denne 

svækkelse af fysisk bøje- og 

vridstyrke (figur 1, år 15). Det 

er vigtigt at bemærke at dette 

nye ved i reglen er meget effektivt 

afkapslet fra rådzonen 

med en ‘Shigo væg 4’. 

En høj mekanisk styrke i 

dette ved uden for råddet opnås 

dog først når kallus helt 

har lukket åbningen og nye 

ubrudte årringe har kunnet 

udvikle en ny stærk skal uden 

om det nu helt indkapslede 

råd (figur 1, år 25). Ved mel- 

År 0 

År 4 

År 10 

Figur 2. Efter voldsom beskæring 

har kallus meget svært ved at 

genskabe en mekanisk stabil 

stamme. 

En voldsom og ukorrekt beskæring 

af et torvetræ. Dels vil der ske 

en stærk intern rådudvikling, dels 

vil kallus-væksten få meget svært 

ved at genskabe en mekanisk stabil 

stamme over mere end halvdelen 

af stammens tværsnit. 


Det er vigtigt at fjerne stabben. Ellers vil mange arter - især sådanne 

med ægte kernedannelse - blot udvikle kallus ud langs den døde stab 

lemstore sår (4-10 cm diameter) 

kan denne proces tage 10- 

30 år og ved større sår (diameter 

> 20 cm) lukkes såret i reglen 

aldrig. 

Figur 1 viser hvordan stammens 

styrke på den ene side 

svækkes gennem råddets 

gradvist øgede udbredelse og 

på den anden side styrkes gennem 

kallus-vækstens gradvise 

genskabelse af nyt ved uden 

for og udenom såret. 

Opbygning af styrken 

Genopbygningen af mekanisk 

styrke består af tre faser: 

1. Kallus overvokser såret. 

2. Kallus danner undertiden 

indgroet bark hen over såret 

uden at skabe en sammenhængende 

vedkappe som effektivt 

lukker såret. Sårrandene 

skraber mod hinanden ved 

bøje og torsions-belastninger i 

stærk vind. 

3. Kallusrandene vokser 

sammen og skaber derefter en 

ny ubrudt vedkappe af sammenhængende 

årringe. 

Man støder desværre ofte 

på træer hvor selv meget store 

grene er skåret af - som på billedet 

her til højre. Sådanne sår 

er så store at kallus aldrig lyk- 

kes med at lukke såret udvendigt. 

Efter flere årtiers 

kallusvækst dannes dog en så 

kraftig krave rundt om hullet 

at den modvirker stammeflæk 

og brud. Til gengæld fortsætter 

den indre udtørring ligesom 

der i al fremtid er fri adgang 

for fornyede angreb af 

insekter og andre svampe, 

især efter nye indre revnedannelser 

som kan udløses af 

både tørke og stormvejr. Endvidere 

må man ikke være blind 

for at selv ‘Shigo-væg nr. 4’ 

kan nedbrydes når træet 

svækkes stærkt nok. 

Nedsat udtørring 

Når kallusvækst lukker såret 

udvendigt, stopper yderligere 

udtørring af veddet. Dermed 

nedsættes også den hastighed, 

hvormed råd og nedbrydning 

breder sig i stammen. Dækning 

af den blottede vedflade 

med harpiks eller gummi fra 

træet kan dog hindre revnedannelse. 

På denne måde er 

den ydre sårlukning med til at 

nedsætte råddets udbredelse 

indvendigt. 

Billedet til venstre viser en 

voldsomt og ukorrekt beskæring 

af et torvetræ. Dels vil der 

ske en stærk intern rådudvikling, 

dels vil kallus-væksten få 

meget svært ved at genskabe 

en mekanisk stabil stamme 

over mere end halvdelen af 

stammens tværsnit (figur 2). 

Der er således stor fare for 

at kronen brækker af. Endvidere 

må det antages at en betydelig 

del af træets ledningsførende 

tværsnit i splinten bliver 

blokeret ved indkapslingsprocesserne 

i knastkeglernes 

og råddets omgivelser. Det betyder 

at vandtransporten til en 

stor del af kronen kan blive 

forringet. 

Døde grenstabbe 

Det blev i forrige artikel beskrevet 

hvordan man i nødfald 

kan gennemføre beskæring af 

store tykke grene: Først afkortning 

i god afstand fra stammen 

og et par år senere fjernelse 

af grenstabben. Det er 

vigtigt at man så rent faktisk 

husker at komme tilbage og 

fjerner stabben. Ellers vil man- 

ge arter - især sådanne med 

ægte kernedannelse - blot udvikle 

kallus ud langs den døde 

stab som på billedet herover. 

Hvis det sker, opfyldes ingen 

af de tre formål med kallusvæksten. 

Tidlig beskæring 

Den ‘ydre’ lukning af såret har 

især betydning for at genskabe 

træets mekaniske styrke, 

men standser også yderligere 

udtørring i de indre rådzoner 

og reducerer derfor råddets 

spredning. Endvidere hindres 

nye angreb af f.eks. insekter. 

Men selv om træet tilkapsler 

et sår både indadtil og udadtil, 

er et stort sår altid noget der 

forringer træets evne til leve 

længe og forblive stabilt og 

sundt. Det understreger endnu 

engang betydningen af at beskytte 

træer mod barkskader 

samt at gennemføre grenbeskæring 

tidligt, mens grenene 

er tynde og træet i høj vitalitet. 

❏ 

SKRIBENT 

Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat 

og dr.agro. Han har i mange år 

forsket i træer og skovens økologi på 

Skov & Landskab, Københavns Universitet 

og har nu eget rådgivende firma, 

SkovByKon. www.skovbykon.dk. 


Dansemaskinen på 

Sankt Anne Plads 

En interaktiv dansemaskine 

som forener leg, bevægelse og 

ny teknologi. En sådan har 

Odense fået ved Skt. Anne 

Plads. Sona hedder dansemaskinen 

der bruger bevægelse 

og lyd som tilbagemelding på 

deltagernes bevægelser. Sona 

kombinerer udfordringerne 

fra computerspil med det sjove 

ved fysisk, udendørs aktivitet, 

og man kan både lege alene, 

sammen med andre eller udfordre 

hinanden. Dansemaskinen 

leveres af det danske firma 

Uno Koncept. uno.dk. 

Helstøbt, farverig 

gummibelægning 

Multikum er en helstøbt gummibelægning 

som Kompan tilbyder 

til legepladser. Man kan 

sammensætte mønstre efter 

skabeloner og 18 farver. Belægningen 

har ingen fuger eller 

samlinger som kan samle 

skidt eller forskyde sig, og underlaget 

holder sig ifølge 

Kompan pænt i mange år. 

Multikum er testet og godkendt 

i henhold til EN 1177 og 

kan afhængig af tykkelse klare 

faldhøjder på op til 3 meter. 

www.kompan.dk. 

Bænke der skal 

skabe fællesskab 

Comunitario er navnet på de 

italienske bænke fra Santa & 

Cole som Zenco tager hjem. 

De er 3 meter lange og er med 

en vægt på 626 kg en meget 

tunge og robuste konstruktioner 

med kraftige fødder i støbejern 

og sæde af FSC-certificeret 

tropisk ædeltræ. Sigtet 

med Communitario (‘fællesskab’ 

på italiensk) er ikke kun 

at give siddepladser, men også 

at være et dynamisk samlingspunkt. 

www.zenco.dk. 

26 

Ved udgangen af 2010 lancerede den britiske regering ‘The Big Tree Plant’ der er en landsdækkende kampagne 

for at plante 1 million træer over 4 år. Her er en flok skolebørn fra Bristol i gang med at gøre sit til at 

forbedre luftkvaliteten. Foto: Emma Whitaker. 

Flere træer skal rense Londons luft 

Bytræerne i London og omegn 

hvert eneste år renser mellem 

850 og 2.000 tons partikelforurening 

ud af luften. Det viser 

forskning fra University of 

Southampton offentliggjort i 

tidsskriftet ‘Landscape and Urban 

Planning’. 

Dokumentation af det grønnes 

sundhedseffekter er vigtigere 

end nogensinde før, for 

der skal tørre tal på bordet for 

at få del i de stadig mere tomme 

kommunekasser. Forskerne 

gør dog mere at dokumentere. 

De har også udarbejdet en 

model som kan fortælle hvor 

meget træerne vil hjælpe i 

fremtiden i takt med at klimaet 

og emissionen af forurening 

forandrer sig. 

De største positive effekter i 

forhold til at fjerne sundhedsskadelige 

luftpartikler er bl.a. 

en målrettet træplantning i de 

mest forurenede dele af London 

og omegn, specielt ved 

plantning af flere forskellige 

slags træer, især stedsegrønne 

arter som nåletræer og den 

stedsegrønne steneg. 

„Træer som har blade hele 

året, bliver udsat for mere forurening 

og kan derfor optage 

mere. Ved at bruge flere forskellige 

træarter og fremskrivningsmodeller, 

kan trækronernes 

effektivitet i forhold til 

at rense luften blive optimeret,“ 

fortæller en af artiklens 

forskere, professor Gail Taylor. 

I artiklen har forskerne taget 

udgangspunkt i fem forskellige 

træplantnings-scenarier og 

fremtidsklimaer i London og 

kan således sætte tal på hvor 

meget forurening der vil blive 

fjernet i hver af de forskellige 

situationer. Sæson-baserede 

målinger har vist sig at ligge 

meget tæt op ad de timebaserede 

målinger i fremskrivningsmodellerne. 

Derfor kan 

træernes forureningsoptag beregnes, 

både for deres nuværende 

og fremtidige effekt. 

London er for længst begyndt 

på arbejdet og vil frem 

mod 2050 plante træer over 

alt i byen. For tiden er det offentlige 

projekt ‘Big Tree 

Plant’ bl.a. skudt i gang og inkluderer 

tre konkrete tiltag 

der for tiden omfatter plantning 

af op mod 200.000 nye 

træer. Og det er ikke et øjeblik 

for tidligt, understreger medforfatter 

og chefforsker ved 

den engelske skovkommision 

Peter Freer-Smith: „Vi ved at 

partikler er sundhedsskadelige 

og forårsager bl.a. astma, og 

en reduktion kan have mærkbare 

fordele visse steder, bl.a. i 

nærheden af skolegårde og legepladser. 

Denne undersøgelse 

bekræfter at forbedret luftkvalitet 

er en af de positive 

konsekvenser af grønne byrum 

og bytræer og vil hjælpe os til 

at få mest muligt ud af denne 

fordel i fremtiden.“ lt 

Steneg langs en ramponeret parksti i Mayow Park i London. Netop stedsegrønne 

træer har den største positive effekt på partikelforurening og 

kan med fordel plantes nær legepladser og skoler eller i meget forurenede 

områder. Stien er siden blevet renoveret. Foto: Mayow Park. 


Middelfart løb med Byplanprisen i 2011 

Middelfartfart Kommune fik 

Byplanprisen 2011. Det skete 

den 6. oktober på Det Danske 

Byplanmøde i Aalborg. Som i 

mange andre byer stod man 

med en lille og urentabel erhvervshavn 

der skulle benyttes 

til andet formål. Man lagde fra 

starten vægt på at skabe liv på 

havnen og har i hele forløbet 

holdt fast i en blanding af forskellige 

byfunktioner, forklarer 

Dansk Byplanlaboratorium 

og Akademisk Arkitektforening 

der har stiftet prisen. 

Nu kan man både finde bibliotek, 

biograf, turistbureau, 

restaurant og foredragssal på 

havnen. Og enkelte boliger. 

Resultatet er blevet en transparent 

havnefront med blandet 

bebyggelse og rekreative 

funktioner. Den er ifølge motiveringen 

et eksempel på en 

realiseret planlægning der viser 

at klare politiske visioner 

forenet med et konstruktivt 

samarbejde med private investorer 

og foreninger kan skabe 

et positivt resultat uden at 

give køb på planens hovedidé. 

Byplanprisen uddeles hvert 

år til en kommune, region eller 

organisation som har gjort 

en særlig indsats for smukke 

bymiljøer og landskaber. 

Aske batter kun på den magreste jord 

I svedjebrugets tid var aske 

god gødning med kalcium, kalium 

og fosfor. I dag er den ikke 

meget bevendt. I hvert fald 

viser skovforsøg i Fromsseier 

Plantage at kun den magreste 

hedejord kvitterer med mere 

tilvækst når man tilfører aske, 

oplyser forskere fra Skov & 

Landskab i Skoven 8/2011. De 

forklarer det med at det er 

kvælstoffet der er det begrænsende 

næringsstof. Til gran på 

mager jord anbefales at bruge 

hærdet aske, dvs. aske der har 

kontakt med luft og vand i 

længere tid. Desuden anbefales 

det højst at bruge tre tons 

pr. ha og højst tre gange på 75 

år. Og alligevel skal man ikke 

forvente en ‘afgørende positiv 

mertilvækst’ som det hedder. 

- så kører det godt 

Nye modeller 

Bredt redskabsprogram 

Med en Ferrari 

er du klar til sne 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. 


Hestekastanjen havde en meget markant arkitektonisk rolle på Enghave Plads, men en metrostation kom i vejen. Foto: Jens Astrup. 

Ode til kastanjen 

Folkets varme støtte var ikke nok til at redde 

det 114-årige træ med råd i stammen 

Pressen omtalte sagen særdeles meget. Dagbladet Politiken brugte hele 

to sider lørdag den 1. oktober. 

28 

Hvis et bytræ midt på en 

befærdet plads når at blive 

114 år og til med er smuk, 

harmonisk og nogenlunde 

sund til det sidste, kan man 

ikke forlange så meget mere. 

Når det gjaldt hestekastanjen 

på Enghave Plads i København, 

kunne man have forventet 

lidt mere, og en lille folkebevægelse 

fik forlænget træets 

levetid i et døgns tid. Nok 

mest af nostalgiske grunde, 

for argumenterne for at fælde 

træet var trods alt i orden. 

Lige på stedet hvor træet 

stod skulle der graves ud til en 

ny metrostation. Metroselskabet 

overvejede at flytte træet, 

men indhentede først en sagkyndig 

vurdering fra Skov & 

Landskab så man vidste om 

det var værd at flytte træet. 

Det ville i givet fald være en 

kompliceret teknisk opgave, 

og træet var i forvejen stresset 

af salt, minérmøl og lus. Og 

måske også af rådsvamp. 

De sagkyndige udførte en 

elektronisk rådmåling med en 

Picus-Sonic Tomograph. Ved 

hjælp af lydsignaler og deres 

forsinkelse gennem veddet 

dannes et digitalt grafisk billede 

af råddets udbredelse i 

det målte snit. Billedet viste at 

der formentligt var udbredt 

råd i stammen. 

Metroselskabet traf derfor 

den beslutning at fælde træet. 

Med de nye oplysninger skulle 

det alligevel fældes inden for 

få år på grund af de høje krav 

der stilles til træer og sikkerhed 

i byområder. En flytning 

af træet ville ikke være pengene 

værd - og formentligt 

gøre træets resterende levetid 

endnu kortere. 

Det var seniorrådgiver Palle 

Kristoffersen der sammen med 

en kollega stod for rådmålingen. 

Hans bud er at råddenskaben 

stammer fra en 18 år 

gammel rodskade der opstod 

da man renoverede Enghave 

Plads og byggede en lav mur 

kun en meter fra stammen. 

„Vores teori er at man har været 

inde og kappe en rod, og 

så er råddet løbet op i den.“ 

Rådmålingen er dog ikke 

100% sikker. Derfor var Palle 

Kristoffersen glad da han så 

stødfladen. „Den viste at der 

var mindst så meget råd som vi 

påviste i undersøgelsen. Metroselskabet 

traf den rigtige 

beslutning,“ siger han. 

Alt andet ville også have 

været næsten katastrofalt, for 

hestekastanjen på Enghave 

Plads var ikke et hvilket som 

helst træ. Det var ikke bare et 

stort markant træ i en tæt bydel. 

Den var symbolet på selve 

Enghave Plads som samlingssted 

for alle lige fra øldrikkere 

til børnefamilier. 

Derfor lød der et ramaskrig 

da det i 2006 kom på tale at 

der skulle være metrostation 


Som man kan se er der betydeligt angreb af råd i stammen. Foto: Foto: Metroselskabet / Lene Skytthe. 

på pladsen. „Vesterbroerne argumenterede 

blandt andet 

mod projektet med træet. Det 

kom til at spille en rolle som 

symbol på ånden på Vesterbro,“ 

siger Stina Mott. 

Træet havde sin egen Facebook-støtteside 

der til sidst fik 

817 venner. Og den fik sin 

egen bog, ‘En ode til kastanjen’ 

der udkom i 2010. Her fortæller 

sangere og digtere som 

Stina Mott, Johan Olsen, Sys 

Bjerre og Mads Brenøe om deres 

forhold til pladsen og træet. 

Gordon Inc. leverer titelindlægget 

der begynder i storslå- 

et romantisk stil: „Oh, kastanjetræ, 

du der står statligt på 

pladsen. Du kongetræ, der 

snart skal segne, du Vesterbros 

vartegn, Vesterbros Yggdrasil, 

Irminsul. Du livets træ, som 

alle træer er livets træ...“ 

Onsdag den 28. september 

skulle træet fældes - om aftenen 

fordi eventuelle flagermus 

så var ude at flyve. Af samme 

grund skulle træet fældes før 

flagermusene gik i hi fra oktober 

af. Fældningen blev forhindret 

da en flok aktivister 

stille og roligt slog lejr i indkørslen 

til arbejdspladsen. Da- 

Træet fik sig egen bog i 2010. Her fortæller flere forfattere, sangere 

m.fl. om deres forhold til pladsen og træet. 

gen efter blev der inviteret til 

gravøl af Vesterbro Lokaludvalg, 

Metroselskabet og tre 

kunstnere. Kunstnerne havde 

fået træet efter fældning til 

’kunstnerisk bearbejdning’. Resultatet 

skal senere vende tilbage 

til bydelen. 

Hundredvis af mennesker 

mødte frem for at tage afsked. 

Bagefter var aktivisterne der 

bare stadig og det blev de ved 

med. Metroselskabet holdt lav 

profil bortset fra at de havde 

hegnet træet. „Hegnet står 

der af den ene årsag at der er 

så stærke følelser involveret. 

Vi skal jo ikke ligge og kravle 

rundt oppe i træet efter folk,“ 

fortalte Søren Sabat fra Metroselskabet. 

Han understregede 

bagefter at at hele processen 

havde været rolig. „Alle havde 

vist indstillet sig på at det var 

slut.“ Tirsdag morgen den 4. 

oktober kl. 5.15 gik savene i 

gang. Træet faldt! 

Det var trods alt en smuk afslutning 

der var træet værdigt. 

Alle gjorde det rigtige. Og den 

folkelige manifestation var en 

stærk modvægt til de klager 

over gener der som regel følger 

store skyggende træer. sh 

KILDER 

Kjeld Hybel (2011): Kastanjemordet. 

Politiken 1.10.2010. 

Louise Albers og Stina Mott (red.): 

Ode til kastanjen. 162 s. 199 kr. Byens 

Forlag 2010. www.byensforlag.dk. 

Samtale med Palle Kristoffersen og 

Søren Sabat. 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 


Landets mest nøjagtige betonlandskab 

Flere teknikker fik debut på dansk jord da Nordeuropas største skatebane blev anlagt 

Af Lars Thorsen 

Officielt fylder den nye 

skatebane i Fælledparken 

i København 4.600 m2 . Uofficielt 

er den faktisk nærmere 

5.000 m2 da der er et væld af 

skråninger, forhøjninger og 

fordybninger (såkaldte bowls), 

men selv om arealet kan se 

kaotisk ud for det utrænede 

øje, så er hver eneste sving og 

hop på Nordeuropas største 

skatebane tænkt og udført 

med millimeters nøjagtighed. 

Det er nødvendigt når man 

bygger et anlæg til 20 millioner 

kroner, og det er svingenes 

præcise krumning og de 

enkelte elements afstand i for- 

30 

hold til hinanden der betyder 

om banen bliver en succes eller 

en dundrende fiasko. 

Det var Ditte Poulsen, entrepriseleder 

på opgaven i Fælledparken, 

udmærket klar 

over. Hende og teamet fra Københavns 

Kommunes Center 

for Anlæg og Udbud lavede 

derfor de tekniske beskrivelser 

i udbudsmaterialet så de danske 

tilbudsgivere var nødt til at 

hente verdens mest specialiserede 

underentreprenører ind 

til opgaven. 

”Der er ikke bygget noget 

lignende i Danmark. Man plejer 

ikke at lave så stort et om- 

råde i in situ-støbning. Den 

slags plejer at være forstøbt. 

Og da vi vidste at ingen danske 

entreprenører havde prøvet 

at lave sådan noget før, 

sørgede vi for at bygge udbuddet 

op så vi kunne få nogle 

af de mest rutinerede, amerikanske 

eksperter med. De 

skulle mindst have bygget fem 

lignende anlæg af 3.000 m 2 eller 

mere i størrelse, og det sorterede 

altså alle danskerne 

fra,” forklarer Ditte Poulsen. 

Håndpudset beton 

Tidligere byggede Københavns 

Kommune ofte asfaltramper 

som hurtigt blev for ujævne 

for skateboardere og gjorde 

En voksen skater drøner forbi på højhastighedsarealet og er ikke mange 

cm fra en af de utallige løbehjulsbrugere på 10-15 år. Konflikten mellem 

brugergrupperne er til at mærke når på arealet. Skaterne føler at deres 

anlæg bliver ubrugeligt og at de konstant skal passe på uopmærksomme 

børn, mens børnene føler sig utrygge over skaternes opførsel og 

blive kede af det når de bliver smidt væk, og forældrene forsvarer deres 

ret til arealet med næb og klør. De unge får råbt efter sig at løbehjul er 

en ‘tøsesport’. Det er jo heller ikke skægt. Foto: Lars Norman Hestbæk. 


enormt ondt at vælte på. Desuden 

bryder mælkebøtterne 

gennem asfalt inden for en 

overskuelig årrække. Det er i 

den grad slut nu. Den nye 

skateparks mange sving, bugtninger 

og de 4 meter dybe 

‘bowls’ er lavet med sprøjtebeton 

og givet en helt speciel afpudsning 

som ikke ses andre 

steder. Området er blevet glittet 

igen og igen så overfladen 

er blevet finere og finere, indtil 

den blev helt glat, hvilket er 

uundværligt i skateboarding. 

Byggeleder på opgaven var 

Steen Gericke fra Københavns 

Kommune. Han har heller ikke 

prøvet noget lignende før. 

”Alle bugtningerne er lavet 

med sprøjtebeton, og eftersom 

hver bue er forskellig, er 

du nødt til at bygge et felt fra 

toppen af rampen til bunden 

og 4-5 meter i bredden og så 

fylde det med sprøjtebeton. 

Derefter er du nødt til at bygge 

et nyt skelet til næste bugtning, 

for der er ingen standardforme. 

Alle skrå flader er 

du nødt til at glitte med hånden, 

og selv om man naturligvis 

kan ordne en del af arealet 

med maskiner, er det hele blevet 

efterglittet med hånden, 

alle 5.000 m 2 ,” siger Gericke. 

Kastanjen og træerne 

Byggelederen var dog nødt til 

at have andet end formen og 

pudsningen af sprøjtebetonen 

i tankerne. Midt på arealet var 

et stort, gammelt kastanjetræ 

som Københavns Kommunes 

Center for Park og Natur 

havde valgt at lade blive. 

”Vi har naturligvis pakket 

stammen ind under byggeriet 

og gjort hvad vi kunne for ikke 

at trykke rødderne. Generelt 

holdt vi os ude af drypzonen, 

men hvis vi skulle derind 

med maskiner, brugte vi køreplader. 

Nu må vi se om det 

holder,” lyder det fra Steen 

Gericke. 

Også Ditte Poulsen understreger 

at det er lidt af et eksperiment 

at lade så gammelt 

et træ stå midt i skatearealet: 

”Det ser ikke ud som om at 

træet har det så godt, men 

hvis det dør om fem år, så har 

vi jo stadig et stort plantehul, 

så vi kan holde fast i den æstetiske 

idé. Der var jo også en 

stor diskussion omkring nedfaldet 

af kastanjer som jo ikke 

gør det lettere af skate. Men 

Det er ikke alle som har forstået, at det store skateareal skal bruges til at skate på. Da Grønt Miljø besøger 

Fælledparkens nye skateområde, benytter flere store børn de dybe bowl til at spille fodbold i. Det betyder at 

man skal stoppe og bede folk om at flytte sig, inden man kan skate. Foto: Lars Norman Hestbæk. 

Den nye skatepark på 4.500 m 2 

overtager grunden for den gamle 

skaterpark fra 1988. Illustration: 

Nordarch. 

1. Ankomstplint, opholdsareal 

med hævet udsigtsplateau, værksted, 

personalefaciliteter og handicaprampe. 

2. Gangsti, grus/beton med handicaprampe. 

Etableres 2011/2012. 

3. Offentlige toiletter. 

4. Streetareal, lav fart 

5. Streetareal, høj fart, brugere 

på skateboards, rulleskøjter, BMXcykler 

kører med meget fart her. 

6. Bowlareal, der køres med høj 

fart, men det øvre dæk er godt at 

sidde på. 

7. Vert rampe, etableres 2012. 

8. Rullesti, til rulleskøjter, løbehjul 

og rulleski. 

det var faktisk brugerne, der 

gerne have at træet blev stående,” 

siger Ditte Poulsen. 

Faktisk er kastanjetræet og 

de omkringstående træer en 

vigtig del af banens samlede 

udtryk hvilket er usædvanligt i 

forbindelse med skateboardbaner. 

Her er udtrykket ofte et 

fladt landskab af beton. Her er 

skatearealet flettet ind som en 

del af parken, og som de andre 

aktivitetsanlæg i Fælledparken 

er den placeret i randområdet 

for at bevare de store 

fælleder som er parkens oprindelige 

udtryk. Netop af hensyn 

til havearkitekt Edvard Glæsels 

oprindelige vision bliver bestanden 

af hundredårige bøgetræer 

også fornyet, på trods 

af at vækstbetingelserne for 

netop bøgetræer ikke er optimale 

i Fælledparken. 

De kørende fagfolk 

Problemet med skatebaner er 

at man ikke bare kan sætte en 

tilfældig landskabsarkitekt og 

entreprenør til at lave et anlæg. 

Det nøjagtige forhold 

mellem elementer og svingenes 

krumning er afgørende 

for om banen overhovedet 

kan bruges. Men samtidig er 

netop skateboardere notorisk 

uorganiserede, og det er ikke 

let at få nedskrevet deres viden 

om hvad der fungerer, siger 

Københavns Kommunes 

skateboardkonsulent, William 

Frederiksen. 

”Som skater har man det på 

rygraden, for det er meget intuitivt. 

Jeg kan se på en ting, 

og se om den fungerer. Men 

der er ingen formler for hvor 

højt eller langt noget skal være. 

Samtidig er der uanede 


muligheder, for skatere kan 

skate på hvad som helst, og 

når der er uendelige kombinationsmuligheder, 

er der også 

mange som er de forkerte,” 

forklarer William Frederiksen. 

Derfor kan nysgerrige planlæggere 

fra andre kommuner 

heller ikke bare kigge på anlægget 

i Fælledparken og skalere 

det ned til egne forhold, 

eller anvende en håndfuld af 

elementerne. 

Skateparken er delt op i tre 

områder: et til konkurrencer 

og høj hastighed, et streetareal 

til begynder eller mere tekniske 

skating samt et område 

med fordybninger til ‘bowlskating’. 

Og her har skateboarderne 

haft indflydelse på hver 

eneste ting, for hvis et element 

er lidt for højt eller står 2 

cm forkert, kan hele sammenhængen 

være ubrugelig. 

”Et bragende godt eksempel 

er arealet i Roskilde. Derude 

ligger beton for 7 millioner 

som en arkitekt har lavet. Han 

var vildt grundig og et virkeligt 

flot stykke forarbejde. Han 

lavede brugerundersøgelser 

og tog ud og fandt ud af præcist 

hvilke ting og elementer 

32 

der kunne anvendes. Men han 

satte også de sidste streger og 

sammensatte selv alle disse 

ting til et samlet anlæg. Derfor 

fik vi et areal hvor alle elementerne 

isoleret set var helt perfekte, 

men selve anlægget 

fungerede simpelthen ikke. 

Eksempelvis var der et sted 

placeret en skraldespand for 

enden af gelænderet som dermed 

ikke kunne skates ned af, 

mens der stod en mur for enden 

af en rampe et andet sted. 

Jeg vil skyde på at 70% af arealet 

blev helt ubrugeligt,” påpeger 

William Frederiksen der 

til dagligt er leder af Copenhagen 

Skatepark på Vesterbro. 

Succes skaber konflikt 

Den 17. juni i år blev det nye 

skateanlæg indviet. Og selv 

om det lever op til William Frederiksen 

forhåbninger og mere 

til, så er succesen faktisk for 

stor. Nye brugere i alle aldre er 

kommet til og konflikterne er 

begyndt. Kun få måneder efter 

var der så store problemer 

at Københavns Kommune har 

været nødt til at invitere til et 

dialogmøde med områdets 

brugere den 12. oktober. 

ÅBENT HUS 

onsdag den 26.10.2011 

kl. 10.00 - 17.00 

Vi glæder os til at træffe jer 

HVOR KOMMER 

PENGENE FRA? 

Den nye skatepark er et led i 

Fælledparkens omfattende 

renovering der skal forvandle 

parken til en moderne 

park med rum til oplevelse, 

deltagelse i forskellige 

aktiviteter og afslapning. 

Renoveringen gennemføres 

på baggrund af en 

gave fra A.P. Møller og Hustru 

Chastine Mc-Kinney 

Møllers Fond til almene 

Formaal som Københavns 

Kommune fik i anledning af 

Fælledparkens 100 års-fødselsdag 

i 2009. 

Problemet drejer sig primært 

om de unge 10-15-årige 

på løbehjul. På banen bruger 

unge og fuldvoksne mænd banen 

med deres skateboards, 

rulleskøjter og BMX-cykler og 

kommer ofte op over 30 km i 

timen. Men den største nuværende 

brugergruppe er de unge 

løbehjulsbrugerne, og de 

kritiseres for ikke at være opmærksomme 

eller dygtige nok 

til at færdes på banen. 

”Det er jo dejligt at de er 

glade for banen, men det gør 

bare at skaterne som banen er 

bygget til, ikke gider komme 

der længere. Det er ligesom at 

man heller ikke ville acceptere, 

at der stod en flok og spillede 

håndbold i straffesparksfeltet 

på en fodboldbane. Nu bliver 

løbehjulsbrugerne smidt væk 

af skaterne, hvis de er til fare 

på banen, men så bliver forældrene 

jo vildt sure, så der er 

udbrudt borgerkrig,” siger 

kommunes skateboardkonsulent 

William Frederiksen. 

I Østerbro Avis kunne man 

28. september læse at skaterne 

udsatte de unge løbehjulsbrugere 

for chikane, og at der er 

startet en underskriftsindsamling 

for at protestere mod 

‘hetzen’ fra skaterne. 

Situationen forplumres af at 

Københavns Kommune oprindeligt 

skrev at parken var til 

skateboards, BMX-cykler, rulleskøjter 

og løbehjul. Bagefter 

fjernede de igen løbehjulene 

som brugergruppe på grund 

af klager, men nu står løbehjul 

atter officielt som brugergruppe 

på hjemmesiden: 

”Det skyldes at vi havde fået 

flere rapporter om farlige si- 

Salbjergvej 4, 4622 Havdrup. 48 18 55 44 

www.havdrup-maskinforretning.dk 


I Østerbro Avis kunne man 28. september læse at skaterne udsatte de unge løbehjulsbrugere for chikane, og 

at der er startet en underskriftsindsamling for at protestere mod ‘hetzen’ fra skaterne. 

tuationer hvor små børn på løbehjul 

har færdes på banen. 

For ikke at sende er forkert 

signal - skateparken er ikke en 

legeplads for mindre børn og 

har aldrig været ment som sådan 

- valgte vi derfor at fjerne 

løbehjul fra hjemmesiden. Efterfølgende 

er vi blevet opmærksomme 

på at gruppen af 

løbehjulsbrugere er mere differentieret, 

og at mange er 

mere professionelle end vi var 

klar over. Da vi naturligvis 

hverken ønsker at diskriminere 

eller udelukke hele brugergrupper 

fra området, har vi 

derfor tilføjet løbehjul på 

hjemmesiden igen,” skriver 

kommunen på hjemmesiden. 

Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet. 

Skaterne føler 

at deres anlæg bliver ubrugeligt, 

og at de konstant skal 

passe på uopmærksomme 

børn, mens børnene føler sig 

utrygge over skaternes opførsel 

og blive kede af det når de 

bliver smidt væk, og forældrene 

forsvarer deres ret til 

arealet med næb og klør. 

Kommunen „håber at kunne 

finde en fornuftig løsning der 

kan tilgodese alle.“ ❏ 


Sådan får man succes med landskabsstier 

Et uheldigt planlægningsforløb kan være skæbnesvangert for lodsejernes holdning til stien 

Af Søren Præstholm 

Hvordan kan vi få flere og 

bedre rekreative stier? 

Dette spørgsmål havde Friluftsrådet 

sat på dagsordenen 

ved en stikonference i Roskilde 

5. oktober 2011. Knap 120 deltagere 

fra kommuner, organisationer, 

ministerier og rådgivere 

var samlet til at udveksle 

erfaringer og gode råd om stier 

- fra idé og planlægning til 

realisering og anvendelse. 

Friluftsrådet gjorde i 2010 

stier til et særligt indsatsområde 

fordi stier skaber rammer 

og muligheder for grønne oplevelser, 

motion og sundhed. 

Men forskning dokumenterer 

at mange stier og markveje er 

forsvundet i landskabet gennem 

årtier. Det fremgår bl.a. 

af Friluftsrådets nye publikation 

‘Stier - inspiration til planlægning 

og forvaltning’. 

Alligevel var det en glad 

Flemming Larsen fra Friluftsrådets 

bestyrelse der bød velkommen 

til det store fremmøde. 

Han så den store interesse 

for konferencen som et 

udbredt ønske om at vende 

udviklingen og skabe flere rekreative 

stier. 

Planlæg med omtanke 

En sti er ikke bare en sti. Den 

kan f.eks. være målrettet en 

særlig brugergruppe eller sigte 

34 

til flere brugergrupper med 

hver deres krav til forløb, underlag, 

dimensioner og faciliteter, 

forklarede Casper Lindemann 

fra Friluftsrådet. 

Derfor er det vigtigt at kommuner 

eller andre tydeligt formulerer 

formålet med stien før 

den egentlige planlægning 

går i gang. Desuden er det vigtigt 

grundigt at analysere det 

område stien skal igennem. 

Der kan være både begrænsninger 

og hensyn, både i forhold 

til den øvrige planlægning, 

beskyttelsesinteresser og 

fysiske begrænsninger som hydrologi 

og jordbund. På den 

anden side må analysen også 

inddrage de oplevelseskvaliteter 

der kan støtte stiens rekreative 

funktion. 

Stiens underlag og dimensioner 

sætter i høj grad rammerne 

for hvad stien egner sig 

til, men stiens faciliteter kan 

være ligeså vigtige. F.eks. kan 

fravalg af låger eller færiste 

afgøre om kørestolsbrugere 

kan bruge en i øvrigt handikapvenlig 

sti. Casper Lindemans 

mange planlægningspointer 

er uddybet i Friluftsrådets 

stipublikation. 

Øhavsstiens succes 

Øhavsstien på Sydfyn er et eksempel 

på hvordan strategiske 

politiske mål er omsat til 220 

km vandresti. Karin Skovhus 

fra Fåborg-Midtfyn Kommune 

og Rico Boye Jensen fra Naturturisme 

I/S pegede på hvor vigtigt 

det er at der er politisk 

vilje til at sætte handling bag 

ord. Kommunen havde i sin 

udviklingsplan og friluftsstrategi 

formuleret både pejlemærker 

og konkrete mål, og 

afsat udviklingsmidler. 

Der var altså en tydelig sammenhæng 

mellem mål og konkret 

handling allerede ved da 

strategien blev vedtaget. Derfor 

blev den et handlingsredskab 

og ikke blot en venlig 

hensigtserklæring. Som Rico 

Boye Jensen understregede, 

hænger den politiske vilje til 

handling sammen med at turisme 

bliver en stadig vigtigere 

indtægtskilde for alle de tre 

sydfynske kommuner, ikke 

mindst på de mange øer. 

Øhavsstien blev gennemført 

ved frivillige aftaler med cirka 

250 lodsejere. Der var dog 

knap en snes ejere som ikke 

ville være med, og hvor den 

politiske vilje til projektet udmøntede 

sig i ekspropriation. I 

dag får de tre kommuner som 

stien løber igennem, kun positive 

tilbagemeldinger. Rico 

Boye Jensen mener at succesen 

skyldes fem trin i processen. 

Man lagde meget vægt på 

at få udviklet og beskrevet idé 

og koncept grundigt fra begyndelsen. 

Politikerne tog et 

tydeligt ejerskab til projektet. 

Man planlagde processen - ikke 

selve stien - ned til mindste 

detalje før lodsejerdialogen 

begyndte og var forberedt på 

alle spørgsmål om f.eks. stiens 

indflydelse på EU-støtten og 

jagtforholdene. Man anlagde 

en beslutsom og åben lodsejerdialog 

hvor man sagde: ‘vi 

skal have stien fra A til B, men 

hvordan den kommer derhen, 

det skal I være med til at bestemme’. 

Og man sørgede for 

rigelig information til lodsejerne 

under selve etableringen. 

Ofrede hellere et frimærke for 

meget end ét for lidt. 

Cykler, heste og hunde 

Øhavsstiens succes skyldes måske 

også at der var tale om en 

simpel trampesti til vandrere. 

Når brugerne bliver ridende 

og cyklende, særligt på mountainbike, 

bliver udfordringerne 

større. Således berettede Torben 

Bartolin fra Dansk Islandshesteforening 

om Rideruten i 

Vendsyssel hvor realiseringen 

er en proces der har stået på i 

flere årtier. Men sådan behøver 

det ikke at være. 

Roskilde Mountainbikeklub 

På ‘Kyst til Kyst-stien’ i sommeren 2010. Stien er på cirka 120 

km og går gennem en smuk midtjysk natur langs Varde Å, 

Holme Å og Vejle Å. På ruten er der primitive lejrpladser. 


fik i 2011 anlagt 2,7 km afmærket 

spor til mountainbike 

i Himmelev Skov. Her gik der 

bare et halvt år fra idé til indvielse. 

Og udgiften beløb sig 

kun til en kasse sodavand. Resten 

var frivilligt arbejde. Forklaringen 

var dog også, medgav 

Thomas Larsen Schmidt fra 

klubben, at Naturstyrelsen er 

eneste og i øvrigt positivt indstillede 

lodsejer. Der var efter 

indvielsen små justeringer af 

sporet for ikke at få konflikter 

med de øvrige brugere. Men 

alt i alt var problemerne små. 

Det stemmer meget godt 

med de forskningsresultater 

Frank Søndergaard Jensen fra 

Skov & Landskab præsenterede. 

Der er nemlig kun omkring 

3% af naturgæsterne som oplever 

gener forårsaget af andre 

brugere under deres besøg 

i naturen. Selv om en mountainbikerytter 

kan skabe utryghed 

for børnefamilien på skovtur, 

så peger Skov & Landskabs 

undersøgelser på at menneskets 

firbenede ven kan være 

et større problem. Især hvis 

hundene ikke holdes i snor. 

Et lodsejerperspektiv 

Set fra lodsejersiden er hunde 

et væsentligt problem. Det viser 

både resultaterne af Mette 

Bindesbøll Nørregårds speciale 

‘Spor i landskabet’ og Landskabsværkstedets 

interview 

med lodsejere der har lagt jord 

til nye rekreative stier. Selv om 

generne generelt viser sig at 

være mindre end lodsejerne 

Øhavsstien Nørreskoven på Tåsinge. 

Stien er et godt eksempel 

hvordan strategiske politiske mål 

er omsat til 220 km vandresti. 

forventede, så peger begge 

undersøgelser på at man skal 

være særlig opmærksom på 

problemerne med løse hunde 

når der laves nye stier. Både af 

hensyn til lodsejerne og de 

brugere som er utrygge ved at 

møde løse hunde. 

I øvrigt går mange af lodsejerne 

selv hen og bliver brugere 

af de nye stier. Mange 

bliver glade for stien selv om 

man var skeptisk fra start: „Jeg 

ville ikke have været imod 

stien hvis det havde været i 

dag“, lød det fra en af de interviewede 

lodsejere. 

Blandt de jordejere der frivilligt 

har anlagt et ‘spor i 

landskabet’, er der ingen fortrydelse, 

mens Landskabsværkstedets 

undersøgelser viser 

at en fjerdedel af lodsejerne 

samlet set hellere ville have 

været foruden stien. 

Der er store forskelle mellem 

stierne og et uheldigt planlægningsforløb 

kan være 

skæbnesvangert for lodsejernes 

holdning til stien. Der kan 

således være god grund til at 

lytte til de mange erfaringer 

om planlægningen af stierne 

som blev videregivet på konferencen. 

Og søge mere information 

i den publikation som 

Friluftsrådet præsenterede. ❏ 

KILDER 

Friluftsrådet (2011): Stier - inspiration 

til planlægning og forvaltning. 

www.friluftsraadet.dk. 

SKRIBENT 

Søren Præstholm er geograf og formand 

i Landskabsværkstedet. 

PLAZA – DESIGN 

DIN EGEN FLISE 

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke 

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som 

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som 

smelter ind i dit design/miljø. 

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, 

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By 

Starka kan evt. produceres med børstede overflade. 

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan 

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. 

Og frem for alt … Lad dig inspirere 

Velkommen! 

www.starka.dk | info@starka.dk 


36 

ANALYSE 

IDÉUDVIKLING 

RÅDGIVNING 

PLANLÆGNING 

FORMIDLING 

STIEN 

BYEN 

SKOVEN 

LANDET 

VANDET 

FUNKTIONALITET 

VITALITET 

ÆSTETIK 

NATUR 

KLIMA 

ADGANG 

OPLEVELSER 

BEVÆGELSE 

SUNDHED 

OPHOLD 

KONTAKT 

33 36 38 76 

LANDSKAB.NU 

INFO@LANDSKAB.NU 

Med smartphone kan man downloade en applikation der kan fjernstyre og tracke Automoweren via gps. 

Robotklippere er også til professionelle 

Husqvarna har testet sin Automower 260 ACX i syv kommuner 

Robotplæneklippere er ikke 

kun et alternativ til små 

haver. Det er de også til større 

plæner. Derfor er de også et 

relevant redskab for professionelle 

fagfolk. Det kan man udlede 

af en test af Husqvarnas 

robotplæneklipper Automower 

260 ACX der netop er udviklet 

til professionel brug på 

arealer op til 5.500 m2 . 

Testen er udført i syv kommuner 

(København, Frederiksberg, 

Gentofte, Svendborg, 

Aabenraa, Herning og Aalborg) 

i maj-juli 2011. Undervejs 

måltes støjniveau, emissionsniveau 

og de arbejdstimer 

der blev brugt på robotten, og 

på et møde i august blev erfaringerne 

samlet. Det var Husqvarna 

selv der tog initiativ til 

testen der foregik på flere forskelllige 

slags græsarealer, 

bl.a. i parker og kirkegårder. 

Responsen var meget positiv, 

især fordi klippekvaliteten 

er høj takket være den hyppige 

klipning der samtidig giver 

mos og ukrudt dårlige vilkår, 

konkluderer Husqvarna. Robotten 

er desuden støjsvag, 

miljøvenlig og billig i drift. Og 

så sparer gartneren tid sammenlignet 

med en traditionel 

klipning. Flere af kommunerne 

har derfor besluttet at indføre 

klipperobotten fra næste sæson, 

oplyser Husqvarna der 

også vil bruge testen til at få 

et professionelt input til produktudviklingen. 

I Aalborg kørte Automoweren 

i døgndrift på et 4.500 m 2 

grønt, kuperet græsareal i 5. 

maj-parken. 

„Vi valgte et stort område 

med mange udfordringer for 

virkelig at teste robottens evner 

og lavede et tilsvarende 

kontrolområde som blev slået 

på vanlig vis så vi kunne sammenligne 

resultatet. Og vi kan 

slet ikke få armene ned med 

hensyn til klippekvaliteten,“ siger 

Bjarne Svane fra Aalborg 

Kommunes Entrepreørenhed. 

„Samtidig er medarbejderne 

begejstrede, både over det 

flotte resultat, og fordi de slipper 

for selv at klippe et trivielt 

areal og i stedet har tid til 

mere fagligt udfordrende og 

mindre fysisk belastende arbejdsopgaver.“ 

Bjarne Svane 

ser derfor et stort potentiale i 

robotten, ikke mindst i fjernområderne 

hvor man ikke bare 

sparer klippetiden, men 

også transporttiden. 

I Herning har robotplæneklipperen 

kørt i Vestre Anlæg 

med springvand, store træer 

og andre forhindringer. 

„Klippekvaliteten er markant 

højere, den larmer ikke som 

en almindelig plæneklipper, 

og så er den tilmed billig i drift 

da den kører på genopladelige 

batterier og kun bruger for cirka 

100 kr. strøm om måneden,“ 

siger Anders Nielsen der 

er ansvarlig for at holde kommunens 

parker og anlæg. Han 

ser det også som en fordel at 

klipperen er så let. Derfor har 

den ikke siddet fast i det våde, 

tunge føre som det ustabile 

sommervejr har givet. 

Når Husqvarnas Automower 

bliver installeret, indstilles klippehøjde, 

køretider etc. Derefter 

klarer den klipningen selv 

og behøver ikke tilsyn. Maskinen 

kører rundt i et mønster 

som umiddelbart ser tilfældigt 

ud for at undgå striber i græsset 

og klipper hele tiden en 

smule af græsset. Et tyndt nedgravet 

afgrænsningskabel bestemmer 

hvor langt den må 

køre. Maskinen kører selv ind i 

opladestationen når det er 

nødvendigt. 

En sms-funktion giver den 

ansvarlige gartner en sms hvis 

der sker noget. Og med smartphone 

kan man downloade en 

applikation der kan fjernstyre 

og tracke Automoweren via 

gps. Hvis robotten flyttes fra 

sin indhegning slår den alarm 

og låses og kan kun låses op 

med en personlig pinkode. 

Takken være denne lås og gpssporingen 

vil eventuelle tyve 

næppe nå langt. Det oplevede 

man i Svendborg da deres robot 

blev stjålet. Via gps-koordinater 

fandt kommunen få timer 

efter plæneklipperen der 

var efterladt på en mark. sh 

KILDE 

Husqvarna (2011): Robot giver miljøvenlig 

græsslåning uden støjgener. 

Pressemeddelelse 17.8.2011. 


Det praktiske naboskab i villakvarteret 

Det traditionelle billede af nabohygge 

med kaffe og kage 

på terrassen eller en kølig øl 

over hækken er dog i vid udstrækning 

veget til fordel for 

mere praktiske aftaler samt 

enkelte praktiske arrangementer 

som arbejdsweekend og 

gadefester. Næsten halvdelen 

(46%) beskriver deres naborelation 

som udpræget praktisk. 

Det viser en undersøgelse 

i Idényts villapanel hvor 11.707 

villaejere har givet svar. 

Den mest udbredte naboaktivitet 

anno 2011 er at holde 

Grønt tag med 

VegBlock-element 

Nykilde har præsenteret et 

element til grønne tage, Sky 

Garden VegBlock hvor de normalt 

tre opbygningslag er 

samlet i ét. Det består nederst 

af et kombineret vækstlag og 

vandrecevoir (BioDrain) med 

en optimeret tekstur, øverst af 

en vegetationsmåtte af enten 

6-7 sedumarter eller en urtegræsblanding. 

Opbygningen 

sænker det grønne tags vægt 

øje med hinandens huse for at 

undgå indbrud. Derudover er 

villaejerne gode til at bistå 

hinanden med alt fra haveredskaber 

til den klassiske kop 

sukker. Også pasning af have 

og husdyr står højt på listen 

over udbredte naboaktiviteter. 

Kun 4% svarer at de har decideret 

konflikter med deres 

naboer. Årsagen er bl.a. 

ukrudt, kæledyr, græsslåning 

på upassende tidspunkter, rod 

i haven og skyggende træer. 

Hver tiende har haft skænderier 

med deres naboer. 

og gør det lettere at anlægge. 

Med VegBlock vejer det vandmættede 

tag højst 45 kg/m 2 . 

Det kan bruges op til 25 grader 

og har en vandkapacitet 

på 22 l/m 2 . www.vegblock.dk. 


38 

BAGHAVEN 8 

Joggerne på 

løbevekslerne 

Ethvert bynært grønt område er fyldt 

med motionsløbere. Også Frederiksberg 

Have og Søndermarken hvor 

de ofte dominerer især i deres rush 

hour ved 7-8-tiden og 16-18 tiden. Og 

især i dårligt vejr hvor de ligesom hundelufterne 

er meget stabil brugere. 

Løberne har ikke så mange specielle 

krav. Og alligevel. De gode af mellemdistancetypen 

kan godt lide en bakkespurt. 

De bruger skråningerne ved Frederiksberg 

Slot. Mange løbere lægger 

også vægt på at skåne knæ og hofter 

og vælger derfor om muligt et relativt 

blødt underlag. Ikke tværs over græsset, 

men i rabatten eller græsset ved siden 

af stien hvor der ofte opstår en løberveksel. 

Der kan opstå parallelle spor 

hvor der hvor regn hurtigt gør vekslen 

mudret og tvinger løberne udenom - ligesom 

på fortidens landeveje. 

Det kan sine steder nærme sig et 

egentligt driftsproblem fordi man mister 

de rene linjer og noget af den 

grønne frodighed på grund af det udvidede 

stiprofil. Hvor vekslerne ligger på 

skråninger kan der også opstå problemer 

med erosion i regn. 

Men er der en reel grund til at løbe i 

rabatten når man bruger moderne løbesko? 

Er de ikke bedre end at man får 

ekstra fordel af at løbe i græs? Det er 

især et relevant spørgsmål for løberne, 

men også for parkforvalterne der f.eks. 

kunne informere sig ud af eventuelle 

problemer med løberveksler. 

De første mange år jeg selv løb, var 

det uden støddæmpende løbesko. Så 

kunne hårdt underlag godt genere. Det 

forandrede sig med de moderne løbesko. 

Med dem kunne jeg ikke mærke 

forskel når jeg i løb i græsset. Påfaldende 

er det også at det mest er de langsomme 

joggere der tager rabatten. 

Hvad siger videnskaben? Ikke meget 

ifølge Bente Klarlund Pedersen, professor, 

overlæge, dr.med. ved Rigshospitaletscenter 

for Inflammation og Metabolisme. 

Men det er i hvert fald hårdere 

for benene at løbe, jo hårdere underlaget 

er. Bedre er løbeskoene heller 

ikke trods deres høje hæle med masser 

af dæmpning og stabilisering. 

Der er faktisk ingen dokumentation 

for betydningen af den moderne løbesko, 

meddeler Klarlund Pedersen der 

bl.a. henviser til undersøgelser som dr. 

Daniel Lieberman fra Harvard University 

har foretaget. Der er nylig udført en 

Rabatten er blødede end stien, så der 

dannes en veksel. Billedet er dog ikke fra 

Frederiksberg Have eller Søndermarken. 

Fra Søndermarken hvor stierne netop er 

omlagt så der kun er få stumper af 

løbervekslerne tilbage. Som denne. 

I Søndermarken er de vigtigste stier til løb 

blevet omprofileret så de ender i et trug. Det 

vil nok fremover holde løberne til stien. 

Det vil de også her i Frederiksberg Have hvor 

der er sat et lille diskret hegn op. 

analyse af alle kontrollerede originale 

studier om moderne løbesko. Man fandt 

ingen effekt på hverken risikoen for 

akutte skader, slidgigt, løbepræstation, 

mængden af fysisk aktivitet eller livskvalitet 

i videste forstand. Problemet er bl.a. 

at de moderne sko har omdannet forfodslandere 

til hællandere så den naturlige 

dæmpning er faldet. 

Så løberne på vekslerne har formentligt 

en pointe. Spørgsmålet for dem er 

så hvornår vekslen er trådt så fast at 

man lige så godt kunne løbe på stien eller 

man skal lave et nyt spor. De kunne 

dog også overveje andre løbeteknikker 

som barfodsløb og andre løbemetodikker 

som pose- og chirunning hvor man 

løber mere fremadlænet med landing 

på for- eller midtfoden og derfor optimerer 

den naturlige dæmpning. Faktisk 

er barfodsløb - som vi jo også er udviklet 

til - ved at være en ny løbetrend. 

Daniel Liebermans undersøgelser viser 

at den måde løberens fod rammer underlaget 

med afhænger af om man løber 

med eller uden sko. Løberen med 

sko lander først på hælen, mens barfodsløberen 

lander på den forreste del 

af foden først. Det betyder at de stød 

kroppen belastes med under løb bliver 

tre gange større hvis løberen har sko på. 

Med løbesko lander vi med hælen 

først. Barfodsløberen lander derimod på 

for- eller midtfoden og udnytter derved 

fodens naturlige dæmpning bedre. Det 

er ifølge forskningen også tilfældet på 

hårdt underlag. Barfodsløb giver derfor 

- ifølge teorien - færre skader. Og det er 

hurtigt. Franske forskere har f.eks. fundet 

at løbeøkonomien er bedst med bare 

fødder, mest på grund af den lavere 

vægt på fødderne. Det koster nemlig 

mest energi at bevæge den vægt der 

sidder yderst på kroppen. Kenyanske løbere 

er særligt godt stillede med deres 

slanke ankler og små fødder. 

Og hvad kan parkforvalteren så bruge 

det til? Svært at sige. Måske kommer 

der flere barfodsløbere som måske foretrækker 

det bløde græs eller måske netop 

bliver på stierne fordi foden dæmper 

bedre. I alle tilfælde vil de fleste nok 

fortsat tager løbeskoene på og at en del 

tager løbevekslerne. Bliver de et problem, 

kan man f.eks. hegne ind mod 

græsset eller omprofilere stierne så de 

ender i et trug. Eller konvertere asfalt til 

det lidt blødere grus. Sådan som man 

gør i Søndermarken og Frederiksberg 

Have - bl.a. på grund af løberne. sh 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg 

Have - i samme gård som slotsgartneren, 

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i 

en serie med afsæt i en sag der er konkret i parken, 

men har et bredere perspektiv. Vi kalder 

Frederiksberg Have - og Søndermarken - for 

Baghaven. Det er den for os. Og med det anonyme 

navn understreger vi det almene sigte. 


Løs leca som fyld bag støttemuren 

Løs Leca kan også bruges som 

opfyldningsmateriale bag støttemure, 

bemærker leverandøren 

Saint-Gobain Weber A/S. 

Grundmaterialet i Leca letklinker 

er fed plastisk ler der 

brændes i roterovne hvor leret 

ekspanderer til små korn, også 

kaldet letklinker. De består af 

små luftceller med en hård 

skal af brændt ler. 

Leca er et robust og let isoleringsmateriale 

og leder vandet 

effektivt. Når man bruges som 

bagfyldning i en støttemur 

Suntrackere til de 

store haver 

Vi er vant til at solceller placeres 

på taget, men i fremtiden 

kan de også blive et element i 

haven, i hvert de haver hvor 

der er god plads og meget sol. 

Det kan f.eks. blive de såkaldte 

suntrackere. De ligner store 

flade radarer der drejer og 

hælder så solcellerne får den 

optimale solvinkel og derfor 

øge effektiviteten op til 40%. 

Som teknikken er nu skal man 

dog på en 40 m 2 skærm produ- 

kan frosten ikke nå ind i jorden 

bagved, mens overfladevand 

hurtigt ledes ned til drænet. 

Som en ekstra sikring anbefales 

at fyldet holdes adskilt 

ud mod jorden af et geotekstil. 

Leca’en mindsker desuden 

jordtrykket på støttemuren. 

Weber anbefaler at anvende 

Leca 10-20 mm. Det kan man 

bl.a. købe i den lokale trælast 

enten i sække a 50 liter eller i 

bigbags. Større mængder kan 

desuden leveres direkte fra fabrik. 

www.weber.dk. 

cere 6-7 kWh årligt, nok til en 

husstand. Suntrackere leveres 

bl.a. af Dansk Solenergi. 

www.dansksolenergi.dk. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Kirkegårdskultur på grønlandsk 

Lone van Deurs begejstring for de grønlandske kirkegårde er meget 

smittende i hendes meget billedrige rejsebeskrivelse 

Det kan næppe undre at 

den grønlandske kirkegårdskultur 

er anderledes end 

den danske med de gigantiske 

forskelle der er i klima, bevoksning 

og terræn. Men det 

overrasker sikkert mange at 

der er så stor forskel. Bare dét 

at man i et land fyldt af sten 

og ingen træer stort set ikke 

bruger gravsten, men næsten 

kun hvide trækors der tilmed 

dominerer i det næsten nøgne 

landskab med fjelde, is og hav 

på bagtæppet. 

Landskabsarkitekt Lone van 

Deurs (f. 1944) har besøgt 

Grønland flere gange og har 

ikke mindst se på kirkegårde. 

Det er der kommet en billedrig 

rejsebeskrivelse ud af. En 

rejse der begynder i Qaanaaq i 

nordvest, går hele vejen ned 

langs vestkysten og op af østkysten 

til Ittoqqortoormiit 

med stop undervejs i byer, 

bygder og forladte bygder. 

På afstand viser kirkegården 

sig nærmest som et hvidt 

krymmel af kors. Når man 

nærmer sig, opdager man at 

der som regel er en stenrække, 

et tørvedige eller et stakit 

rundt om kirkegården og en 

40 

‘himmelport’ som indgang. De 

enkelte grave ligger ofte ret 

tilfældigt efter hvor man kan 

komme i jorden. På de nye 

grave er der masser af farvestrålende 

blomster af plast eller 

stof som aldrig visner. 

I den hedenske tid før 1700tallet 

blev man begravet i en 

sælskinspose under en lille 

stenhøj som tit også kunne 

tjene som pejlemærke. Nu skal 

de døde i jorden - eller det der 

ligner. For selv om man omhyggeligt 

udser sig steder med 

dybest tørv, må kan ofte give 

fortabt og lave rene stengrave. 

Andre gange bliver det til 

overjordiske tuegrave. Enkelte 

gravsteder er markeret af træeller 

jernstakit eller af brædder, 

men som regel er de bare 

markeret med et kors, ofte 

kun med en primitiv inskription 

eller slet ingen. 

Nede i den kolde grav er 

omsætningen af organisk stof 

særdeles langsom. Om det er 

derfor eller ej, oplyses ikke i 

bogen, men i alle tilfælde sløjfer 

man aldrig en grav eller en 

kirkegård. Inde i byerne afløser 

den ene kirkegård den næste. 

De ældste kirkegårde lig- 

Kirkegården i Kullorsuaq 

ger nu tit inde i byerne omgivet 

af huse, mens den spæde 

naturlige vegetation dækker 

området. De bliver som kulturmindesmærker 

bevaret, men 

ikke vedligeholdt bortset fra 

hegningen. Korsene frønner 

og står skævt. Meget stemningsfuldt 

på sin egen måde. 

De grønlandske kirkegårde 

emmer af kulturhistorie. 

Oprindeligt lå kirkegårdene 

som regel et godt stykke fra by 

og bygd. De lå som de gamle 

hedenske grave på udsøgte 

placeringer så alle fik udsigt 

over havet som de alle levede 

af. Og samtidig med udsigt 

mod øst. Så gik man til gengæld 

gerne langt efter det. 

Deraf bogens titel som er et citat 

fra kateketen, hjælpepræsten, 

Ado i bygden Saqqaq. 

I de små bygder er man 

stadig i gang med den første 

kirkegård. Her - og i de forladte 

bygder - er den landskabelige 

placering næsten altid 

meget overvældende, fortæller 

van Deurs. 

Det samme kan man ikke altid 

sige om de nye kirkegårde i 

de større byer. Her har den 

moderne bekvemmelighed fået 

overtaget. Ofte ligger kirkegårde 

ucharmerende, men meget 

praktisk tæt på en vej. 

Uden ‘dialog med landskabet’ 

som van Deurs udtrykker det. 

Et eksempel er den nye kirkegård 

i Nuuk. Den er „lagt ud 

stramt og moderne. De rette 

linjer, som stier og grave tegner, 

forsøger at styre landskabet, 

ikke i samklang med det, 

men som geometriske linjer på 

en fjeldskråning.“ 

Man kan godt savne lidt 

mere konkret oplysning om 

bl.a. kirkegårdsarbejdet - og 

skal man være krakilsk, så er 

Narsaq er placeret forkert på 

kortet. Men det er en smuk og 

- emnet til trods - en meget 

livsbekræftende og begejstringssmittende 

bog som Lone 

van Deurs har skrevet og taget 

billeder til. Kirkegårdene er 

spændende i sig selv, men det 

handler også om landskabet, 

kulturhistorien og det moderne 

Grønland på kanten af klimaændringer 

og olieeventyr. 

Perspektivet er med. sh 

Lone van Deurs: Vi går gerne langt 

for vores døde. Kirkegårde og landskaber 

i Grønland. Forlaget Vandkusten 

2011. 274 s. A4. 

www.forlagetvandkusten.dk. 

Den nye kirkegård i Ilulissat ligger praktisk lige ved vejen til lufthavnen. 


Renovering af efterkrigstidens 

almene bebyggelser. 

Af Claus Bech-Danielsen, Inge 

Mette Kirkeby, Jesper Ole Jensen 

og Søren Ginnerup. Statens 

Byggeforskningsinstitut 

2011. 210 s. www.sbi.dk. 

Almene boligbebyggelser 

har iboende kvaliteter som 

skal udnyttes når bebyggelserne 

renoveres. Det konkluderes 

efter en gennemgang af ti eksempler 

opført 1941-1974 og 

renoveret 2008-2010. De byder 

på oplagte forbedringer, bl.a. 

inden for facadematerialer, indre 

dagslysforhold, tilgængelighed, 

altaner og uderum. 

Ændringerne sætter nye standarder 

i forhold til 1990’ernes 

renoveringer hvor man tit 

lagde afstand til det oprindelige 

arkitektoniske udtryk. 

The Universe in the Landscape. 

Landforms by Charles 

Jencks. Af Charles Jencks. 

Frances Lincoln Publishers 

2011. 256 s. plantarum.dk. 

franceslincoln.com. 

Landskabsarkitekten Charles 

Jencks beskriver en samling af 

hans senere arbejder, bl.a. karakteriseret 

af specielle designs 

med jord. F.eks. former med 

forhistoriske og kosmisk-religiøse 

forbilleder (Stonehenge 

m.v.), eller jordskulpturer 

f.eks. af en stor liggende kvinde 

på 20 mio. tons. 

Under hjelmene. Avisen om 

byggeriets arbejdsmiljø. 1/ 

2011. Dansk Byggeri. 27-38 cm. 

24 s. www.danskbyggeri.dk. 

Downloades frit 

Ny avis om arbejdsmiljøet på 

byggepladsene henvendt til 

alle på pladserne. Konkrete historier 

fra byggepladser og 

virksomheder, bl.a. solstrålehistorier, 

debatartikler, læring af 

ulykker, tekniknyt og giver gode 

råd, tips og ideer. Avisen, 

der foreløbig kommer to gange 

i år, finansieres af Byggeog 

Anlægsbranchens Udviklingsfond. 

I redaktionen sidder 

Dansk Byggeri, BATKartellet, 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus, 

uafhængige arbejdsmiljøkonsulenter 

m.fl. 

Det grønne guld. En guide 

til et aktivt friluftsliv. Aalborg 

Kommune 2011. 104 s. 

www.aalborgkommune.dk. 

Beskrivelse af kommunens 

smukkeste og mest værdifulde 

grønne områder, parker og 

skove som er fredede eller i 

kommunalt eje. Bog inklusiv 

kort er en appetitvækker der 

skal give borgerne lyst til at gå 

ud i det grønne. Bogen er støttet 

af Friluftsrådet. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

– kvalitet ind til 

mindste detalje 

ELIET 

KOMPOSTKVÆRN 

ELIET har udviklet og patenteret 

sit eget skæresystem kaldet 

Chopping Principle. 

Knivene skærer 

med årerne 

af træet, 

hvilket giver 

en høj ydelse 

med lille 

motoreffekt. 

Se alle 

modelller 

på 

www.flextrading.dk 

Priser fra12.700,incl. 

moms 15.875,- 

ELIET KS240 

KANTSKÆRER 

Kraftig og enkel 

konstruktion, 

6 indstillinger af 

skæredybde/vinkel, 

5,0 hk. Honda GC160 

motor. 

Vejl.pris 6.396,incl. 

moms 7.996,- 

Priser fra7.396,incl. 

moms 9.245,- 

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV 

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk 

ELIET 

VERTIKALSKÆRER 

Kraftige vertikalskærere specielt 

til udlejning og professionelt brug. 

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. 

Vejl.pris 16.996,incl. 

moms 21.245,- 

ELIET EDGE 

STYLER PRO 

Kantskærer som 

skærer græsset helt fri. 

Motor 4,0 hk Honda 

GX120. Variabel hastighed 

(1–2,5 km/t.), afvibreret 

multijusterbart håndtag. 


gmPUBLIKATIONER 

Den forudsigelige risiko 

Ny håndbog populariserer på fremragende vis 

den faglige viden om at opdage farlige træer 

Af Jørgen Nimb Lassen 

Med Iben M. Thomsens og 

Simon Skovs ‘Risikotræer’ 

får fagfolket en længe savnet 

håndbog. En bog som alle 

der forvalter træer simpelt hen 

skal have. Det er træer i byområder 

og langs veje der er i fokus, 

særligt store, gamle løvtræer 

der som regel hører til 

de mest farlige. Bogen lever 

fuldt op til sit mål: at gøre det 

muligt at udpege de farlige 

træer, risikotræerne, i tide. 

Risikotræer defineres som træer 

med en forudsigelig risiko. 

Ulykker der skyldes sådanne 

træer, kan man som fagmand 

blive gjort juridisk ansvarlig 

for. Det har der været flere 

retssager der viser. 

Bogen er imponerende 

grundig og proppet med billedeksempler, 

alle anonyme. 

Den samler en meget stor 

42 

mængde viden og serverer 

den i en komprimeret form. 

Der må ligge utrolig mange timer 

bag. Substansen er baseret 

på forfatternes mangeårige 

arbejde suppleret med 

viden fra nordiske specialister. 

Bogens geografiske område er 

da også hele Norden. Derfor 

kan man også finde finske 

navne i bogen som i øvrigt 

også senere vil udkomme i en 

engelsk udgave. Desuden vil 

det mest håndbogsprægede 

indhold også udkomme i en 

lille lommeudgave. 

Der er mange forhold der 

kan indlede en proces hvor 

træet til sidst bliver et risikotræ, 

men i sidste ende er det 

næsten altid et svampeangreb 

der gør det. Derfor er bogen 

også først og fremmest en bog 

om svampe hvilket også er 

begge forfatteres speciale på 

Skov & Landskab, KU. 

Næsten halvdelen af bogen 

bruges til at gennemgå de vigtigste 

svampe i træer. Her er 

bogen en udpræget håndbog: 

Man slår op og får de nødvendige 

oplysninger om den pågældende 

svamp suppleret 

med billeder så man kan identificere 

svampen. Svampen beskrives, 

og det fortælles hvad 

konsekvensen af angrebet er 

og hvad man bør gøre ved 

det. Det er meget velfunge- 

rende - selv om der desværre 

ofte ikke ikke er andet at gøre 

end at fælde træet. 

I bogens øvrige dele ser man 

på forhold der kan udløse de 

fatale svampeangreb, nemlig 

problematisk træstruktur og 

bark- og rodskader. Ligesom 

det afsluttende kapitel om 

vurdering af træer er det mere 

udpræget lærebogspræget 

stof som man ikke lige kan slå 

op i, men som man må læse 

igennem. Ikke at der er noget 

galt i det. Faktisk kunne man 

godt bruge noget mere af den 

slags. 

Bogens fokus efterlader let 

det indtryk at næsten alle 

træer kan opfattes som mere 

eller mindre farlige med mindre 

de er helt perfekte planteskoletræer. 

Det er selvfølgelig 

ikke forfatternes hensigt. 

Tværtimod er det dem magtpåliggende 

at understrege at 

vurderingen skal være kyndig, 

så man ikke fælder træer uden 

grund eller med forkert begrundelse. 

Alligevel kan man 

godt være lidt bange for hvad 

bogen kan blive brugt til. Selv 


fagfolk kan sikkert let blive fristet 

til bare at fælde for en sikkerheds 

skyld. Det kunne være 

rart med en beskrivelse af hvor 

stor og reel risikoen for ulykker 

egentlig er, eventuelt sat i 

relation til den aktuelle juridiske 

praksis. 

Når man læser bogen kan 

man også savne noget grundlæggende 

om et træs opbygning 

og nedbrydning. Så kunne 

man bedre forstå hvorfor 

f.eks. en tvege let kan give 

styrkeproblemer, og hvorfor 

rodskader hurtigt kan udvikle 

fatale svampeangreb. Man 

kan også savne noget mere 

om de sygdomme der udløser 

de fatale svampeangreb, f.eks. 

asketoptørre og elmesyge. Bogen 

kunne måske også med 

fordel være delt klarere op i 

en håndbogsdel og en lærebogsdel. 

Skal man tage den kritiske 

lup frem, kan man også pege 

på et til tider noget tungt 

sprog. Når man bruger bogen 

som mere end en håndbog, 

opdager man også at der er 

mange gentagelser, og at man 

let kan miste overblikket over 

hvor man er henne. De mange 

billeder og lange billedtekster 

har sammen med den korte 

brødtekst og det lille A5-format 

heller ikke gjort opgaven 

lettere for layouteren. Måske 

skulle der have været luget 

lidt ud i billedmængden. Mange 

eksempler viser i hvert fald 

stort set det samme. 

Disse indvendinger skal mest 

ses som konstruktive forslag til 

senere brug. For trods den docerende 

og alvorstunge stil er 

‘Risikotræer’ en fremragende 

popularisering af videnskabeligt 

stof. Bogen selv er holdbar, 

handy og lækker. Forfatterne 

fortjener stor ros for at 

bringe forskningen ned i brugerhøjde. 

❏ 

Iben Margrete Thomsen og Simon 

Skov: Risikotræer. Forlaget Grønt Miljø 

2011. 285 s. 350 kr. www.dag.dk. 

Bogen er udgivet med støtte fra Nordisk 

Fond for Bytræer og Nordisk 

Præsidium og af en tilsvarende finansiering 

fra Skov & Landskab. 

ANMELDER 

Jørgen Nimb Lassen er forstkandidat 

og projektchef i Landskabsværkstedet. 

Hans - vogn 115 

Lene - vogn 86 

Lars - vogn 129 

Morten - vogn 123 

GRØNT MILJØ 8/2011 43 

Ib 

Dokumentation for 

udført arbejde 

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og 

adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere 

med kunden om fakturaen stemmer. 

(Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner) 

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en 

internetforbindelse. 

En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: 

• Storskærmsvisning med køretøjets placering og status 

• Genfinding af køretøj efter tyveri 

• Automatisk kørebog som dokumentation over for skat 

• Servicemodul med driftinfo 

• Oprettelse af egne zoner og punkter på kort 

• Brugervenligt og med fri support 

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk 

Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 

Vi er billigere end du tror. 

Få vores 

iPhone app 

gratis på 

iTunes 

SafeFleet Lite 

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, 

flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er 

udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter 

eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har 

pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.

BRANCHE 

Drift af de grønne udemiljøer er et af de områder hvor der er penge at spare ved at udlicitere, viser en ny forskningsgennemgang. 

Man sparer ved at udlicitere på det tekniske område 

Derimod er gevinsten diskutabel på de bløde områder, viser en forskningsgennemgang fra AKF 

Det offentlige sparer ved at 

udlicitere inden for tekniske 

områder som affaldshåndtering, 

rengøring, vejdrift og 

drift af grønne områder. Derimod 

er der alt i alt ikke gevinst 

ved at udlicitere inden 

for de bløde områder som pleje, 

omsorg, børnepasning, uddannelse, 

beskæftigelse. 

Det viser en forskningsmæssig 

gennemgang som Anvendt 

KommunalForskning, AKF, har 

foretaget af 80 danske og internationale 

undersøgelser fra 

2000-2011. Her er der fokuseret 

på de dokumenterede effekter 

inden for tre områder: 

Økonomi og kvalitet. Forskelle 

på tekniske og bløde områder. 

Og udliciteringens betydning 

for medarbejderne. 

Det er navnlig på de tekniske 

områder at der er dokumenteret 

besparelser, særlig 

inden for rengøring, vejvedligeholdelse 

og drift af grønne 

områder, fortæller rapporten. 

Ifølge AKF findes der tre valide 

danske studier der har undersøgt 

effekterne ved udlicitering 

på det tekniske område, 

og alle tre dokumenterer at 

der er økonomiske gevinster 

at hente. Samme resultat kom 

Udbudsrådet frem til sidste år. 

44 

Derimod synes der ikke at 

være økonomiske gevinster på 

de bløde områder. Forskellen 

begrundes bl.a. med at der er 

mere tradition for udlicitering 

på de tekniske områder hvor 

‘markedsmodningen’ er større. 

Desuden er omkostningerne 

ved at udbyde, beskrive og 

overvåge blød velfærd højere. 

Der er endvidere færre muligheder 

for at effetivisere med 

ny teknologi fordi blød velfærd 

er mere arbejdskraftintensiv, 

lyder forklaringen. 

Af undersøgelsen fremgår 

videre at der ikke der dokumentation 

for at udlicitering 

fører til bedre kvalitet hverken 

på de tekniske eller bløde områder. 

Studierne er dog generelt 

dårligt dokumenterede i 

spørgsmålet om forholdet 

mellem pris og kvalitet. Det 

skal også med at meningen 

med udlicitering ikke er bedre 

kvalitet, men at konkurrere på 

defineret grundlag. Kvaliteten 

sættes af udbyderen. 

Spørgsmålet er så om man 

får besparelse ved et uændret 

kvalitetsniveau. Ja, sådan ser 

det ud inden for det tekniske 

område, men dokumentationen 

er nu ikke overvældende. 

Det er også et problem at 

mange studier ikke medregner 

alle omkostninger til gennemførelse 

og kontrol af udbud, 

hedder det i undersøgelsen. 

De fleste studier giver desuden 

et øjebliksbillede af effekter 

ved første udliciteringsrunde. 

Tendensen er at de relative 

fordele ved at bruge private 

aktører svinder over tid. Det 

kan dels skyldes at de private 

bliver mere realistiske i deres 

prissætning over tid, dels de 

offentlige aktører øger effektiviteten 

over tid. 

Mange af de gennemgåede 

studier tyder på at det ikke er 

de private aktører i sig selv, 

men konkurrencesituationen 

som skaber besparelser. Der er 

i flere tilfælde opnået betydelige 

besparelser i den offentlige 

sektors egne bud. Det anbefales 

derfo at den offentlige 

sektor arbejder mere strategisk 

med kontrolbud. 

De overdragede medarbejdere 

opfatter generelt ikke 

udliciteringen som noget positivt, 

især ikke i de udenlandske 

undersøgelser hvor der synes 

at være store problemer med 

lavere løn, højere arbejdstempo, 

lavere jobtilfredshed samt 

usikkerhed om ansættelse og 

stress. De danske studier er 

heller ikke rosenrøde, men viser 

dog mere blandede resultater. 

Det skyldes måske at 

regulerings- og aftalemæssige 

forhold sikrer danske medarbejdere 

bedre vilkår, hedder 

det i rapporten. 

Generelt er det kun meget 

få danske kommuner der anvender 

sociale krav (klausuler) 

i forbindelse med udbud. Det 

ser også ud til at udliciteringen 

ændre medarbejdernes sammensætning, 

så private aktører 

i højere grad bruger yngre, 

mindre erfarne og lavere uddannede 

medarbejdere. 

På baggrund af de negative 

effekter for medarbejderne er 

det hensigtsmæssigt i højere 

grad at inddrage medarbejderperspektivet 

i fremtidige 

effektanalyser, hedder det i 

rapporten: „Det er vigtigt at 

give en samlet og nuanceret 

afvejning af såvel direkte som 

indirekte medarbejderrelaterede 

effekter ved udlicitering 

af offentlige opgaver.“ sh 

KILDE 

Ole Helby Petersen, Ulf Hjelmar, Karsten 

Vrangbæk & Lisa la Cour (2011): 

Effekter ved udlicitering af offentlige 

opgaver. En forskningsbaseret gennemgang 

af danske og internationale 

undersøgelser fra 2000-2011. AKF, 

Anvendt KommunalForskning. 

www.akf.dk. 


HedeDanmark køber Per Hansen A/S 

HedeDanmark har fra 1. oktober 

opkøbt Per Hansen A/S, 

med base i Nykøbing Falster. 

„Styrket tilstedeværelse i et lokalt 

område kombineret med 

muligheden for at overtage en 

stærkt forankret lokal aktør, 

er blandt grundene til at HedeDanmark 

a/s fra 1. oktober 

overtager anlægsgartnervirksomheden,“ 

lyder det fra HedeDanmark. 

Opkøbet er ifølge administrerende 

direktør Carsten 

With Thygesen en del af HedeDanmarks 

strategi om at 

styrke firmaets position som 

en stærk landsdækkende leverandør 

af serviceydelser inden 

for bl.a. pleje og vedligeholdelse 

af grønne områder og 

vintertjeneste. Efter aftalen 

overtager HedeDanmark ni 

medarbejdere inklusive den 

hidtidige ledelse. Per Hansen 

A/S blev stiftet af Per Hansen i 

1966, men har de sidste år været 

ejet af Allan Ptak. sh 

De nye navne på Aarhus Universitet 

Aarhus Universitet har gennemført sin store omstrukturering 

som blev omtalt i Grønt Miljø 2/2011. Vi skal nu vænne 

os til nye navne. Forskningscenter Foulum, Forskningscenter 

Aarslev og Forskningscenter Flakkebjerg kendes fremover 

som AU Foulum, AU Aarslev og AU Flakkebjerg. 

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug skal fremover 

koordinere forskningen og rådgivningen på fødevare- og 

jordbrugsområdet. Centret ligger på AU Foulum. Det engelske 

navn er Danish Centre for Food and Agriculture, deraf 

centrets forkortelse DCA. Hele jordbrugs- og miljøområdet 

er placeret under Faculty of Science and Technology. Her 

finder man bl.a. Institut for Miljøvidenskab hvor Danmarks 

Miljøundersøgelsers tidligere opgaver er lagt samt Institut 

for Fødevarer hvor planteskoleforskningen er anbragt. 

Besøgende ved et af svendestykkerne under sidste ‘Åbent Hus’. 

Gartnerskolens Grønne Dag i Beder 

‘Gartnerskolens Grønne Dag’ 

er et nyt tiltag som Jordbrugets 

UddannelsesCenter Århus 

holder i forbindelse med anlægsgartnerelevernessvendeprøve 

27. oktober. Hidtil har 

svendeprøverne kun været 

holdt én gang årligt, nemlig 

om foråret hvor besøgende 

kunne komme til ‘Åbent Hus’ 

og se svendestykkerne - og tage 

billige planter med hjem. 

Fra i år vil der også være 

svendeprøver om efteråret, 

men her vil rammen være 

Gartnerskolens Grønne Dag 

med en mere faglig vinkel og 

besøg af fagfolk. „Vi ønsker at 

dagen skal være en faglig inspirationsdag 

med masser af 

tilbud til de folk der allerede 

arbejder inden for det grønne 

område,“ siger Pia Uhd, underviser 

i anlægsgruppen. 

Ud over at man kan se elevernes 

svendestykker og udse 

sig nye folk, kan man f.eks. 

også høre landskabsarkitekterne 

Peter Raashou-Nielsen og 

Lærke Kit Nielsen foredrage 

om grønne tage og regnvandsløsninger 

i private haver. 


Fra venstre ses en repræsentant fra de polske værter, Rasmus Oxbøll Berg Christensen, Tanja Marie Asp og 

Arne Biering. Tanja har to medaljer om halsen fordi hun også blev nr. 3 i tegnekonkurrencen. 

Tanja og Rasmus vandt mesterskabet 

Fagskoleorganisationen Europea International på årstræf i Polen 

Tanja Marie Asp og Rasmus 

Oxbøll Berg Christensen 

vandt Europamesterskabet for 

anlægsgartnerelever i Tuchola, 

Polen den 23. september. Det 

arrangeres af Europea International, 

en fællesorganisation 

for grønne erhvervsskoler i 

Europa, dvs. de 27 EU-lande 

og Norge. 

De to anlægsgartnerelever, 

der har taget grundforløbet 

på Jordbrugets Uddannelses- 

Center Århus, deltog sammen 

med faglærer Arne Biering 

som coach. Konkurrencen, der 

havde deltagelse fra seks lande, 

bestod af to dele: en individuel 

tegnekonkurrence med 

udgangspunkt på torvet i Tuchola 

og en praktisk anlægsgartneropgave 

hvor man skulle 

udføre et lille haveanlæg til 

torvet på 1 x 2 meter. 

Hjemlandets havekultur 

Temaet var at vise hvordan 

hjemlandets havekultur kunne 

indarbejdes i anlægget. Til 

dette formål havde Arne Bie- 

46 

ring på forhånd bestilt nogle 

materialer som man kunne 

have med. Tanja og Rasmus 

havde under vejledning selv 

tegnet haven og formåede på 

de fire timer konkurrencen varede 

at etablere det vindende 

anlæg med udgangspunkt i en 

typisk dansk have. Arne Biering 

vejledte undervejs, men 

måtte efter reglerne ikke selv 

tegne eller udføre noget. 

Resultatet blev et bed med 

grønne planter, to krukker 

med blomster og den selvskrevne 

græsplæne. Det hele 

krydret med to små havelamper 

med stearinlys og hokaidogræskar 

som pynt. Græsset bestod 

ud over græs af kløver 

som er en kvælstofsamlende 

plante. Sammen med en 

champignonkompost i beddet 

ønskede eleverne at vise en 

bæredygtig have uden kunstgødning 

og kemikalier. 

Mangler praktikpladser 

„Jeg er pavestolt af vores elever. 

De har gjort et rigtig godt 

stykke arbejde og her er beviset 

på at grundforløbselever 

også kan være knalddygtige 

og give alle andre baghjul,“ siger 

direktør for Jordbrugets 

UddannelsesCenter Århus, 

Claus Christensen. 

Tanja Marie Asp og Rasmus 

Oxbøll Berg Christensen deltog 

inden konkurrencen i et 

åbent-hus-arrangement hvor 

Henrik Dethlefsen, valgt på Europea 

Internationals generalforsamling 

til generalsekretær for tre år. 

eleverne prøvede at få flere 

praktikpladser. Det var her at 

Biering så deres potentiale. 

Biering fortæller at det er et 

problem at skaffe praktikpladser 

nok for tiden. Både private 

anlægsgartnervirksomheder 

og kommunale vej- og parkforvaltninger 

er henholdende 

på grund krise, hårde vintre og 

besparelser. Til gengæld er der 

også færre der søger anlægsgartneruddannelsen 

end før. 

„Jeg tror at det især skyldes at 

der er færre muligheder for at 

få praktikpladser og arbejde 

bagefter. Det rygtes lynhurtigt 

blandt dem der skal vælge uddannelse,“ 

siger Biering. 

Det internationale talerør 

Europeas formål er at skabe 

større mobilitet af elever, undervisere 

og viden medlemslandene 

imellem og skabe fælles 

og bedre uddannelsesstandarder. 

Europea repræsenterer 

mere end 1000 skoler inden 

for landbrug, gartneri, 

skovbrug m.v. 

Europea organiserer internationale 

seminarer hvor man 

belyser og drøfter faglige og 

pædagogiske emner af særlig 

betydning for den grønne 

uddannelsessektor. Derudover 

koordinerer organisationen 

EU-støttede projekter og er 

fortaler for de grønne skoler 

over for EU’s institutioner. 

Hvert år afholdes generalforsamling 

i det medlemsland 

der har formandskabet i EU. I 

øjeblikket er det Polen, til næste 

år er det Danmark hvor generalforsamlingen 

vil blive 

holdt på Jordbrugets UddannelsesCenter 

Århus og Bygholm 

Landbrugsskole. Både 

elever, lærere og andre interessenter 

deltager i de årlige 

generalforsamlinger hvor der 

samtidig er konkurrencer inden 

for de respektive grønne 

områder, men ikke alle hver 

gang. 

Projektleder Henrik Dethlefsen 

fra Jordbrugets UddannelsesCenter 

blev på Europea 

Internationals generalforsamling 

- der blev holdt samtidig 

med mesterskabet - valgt til 

organisationens nye generalsekretær 

for tre år. Foruden 

posten som generalsekretær 

varetager Henrik også hvervet 

som præsident for Europea i 

første halvår af 2012 hvor Danmark 

er formand for EU. sh 


Skov & Landskab del af en ny strukturstorm 

Det natur- og biovidenskabelige fakultet skal formentligt fusioneres 

Københavns Universitet skal 

omstruktureres, og det 

kommer formentligt til betyde 

ændringer for Skov & Landskab. 

Fakulteter skal lægges 

sammen og inden for hvert fakultet 

skal der også ske sammenlægninger. 

Det fremgår af 

et oplæg fra universitetets 

fakultetsledere (dekaner). En 

tilsvarende omstrukturering 

har Aarhus Universitet været 

gennem i år. Bl.a. forsvandt 

Danmarks Miljøundersøgelser 

og Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet ind under nye engelske 

fakultetsnavne. 

På Københavns Universitet 

er det sigtet at slå Det Biovidenskabelige 

Fakultet (den 

gamle Landbohøjskole) sammen 

med Det Naturvidenskabelige 

Fakultet. Det sker under 

den foreløbige forkortelse 

NAT-LIFE hvor LIFE er Det Biovidenskabelige 

Fakultet. 

I oplægget peges også på at 

fusionere Det Farmaceutiske 

Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet. Det står 

Niels Elers Koch - også direktør for 

det sammenlagte institut. 

dog stadig åbent hvor de veterinære 

dele af Det Biovidenskabelige 

Fakultet (dyrlægeuddannelse 

mv.) skal placeres. 

Inden for de sammenlagte 

fakulteter vil der også ske fusioner. 

Det er f.eks. oplægget 

at Skov & Landskab skal lægges 

sammen med Institut for 

Geografi og Geologi eller kun 

geografi-delen. Det er videre 

oplægget at det fusionerede 

insititut skal bo på Skov & 

Landskabs nuværende adresse 

og ledes af Skov & landskabs 

direktør Niels Elers Koch . 

Dekanernes oplæg er i efteråret 

i høring blandt universitetets 

studerende og medarbejdere. 

Efter høringen skal bestyrelsen 

behandle planen inden 

udgangen af året. Vedtages 

planen, kan den træde i 

kraft i 2013 med 2012 som et 

integrationsår. 

I både Århus og København 

er ændringerne en følge af 

den store universitetsreform i 

2007 hvor flere institutioner 

blev lagt sammen. Bl.a. blev 

Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole til de Biovidenskabelige 

Fakultet under 

Københavns Universitet. I første 

omgang blev de sammenlagte 

enheder kun delvist intregreret. 

Nu skal det ske helt, 

bl.a. ved at samle beslægtede 

fag og fakulteter. Målet er 

mindre overlap, mere samarbejde, 

mere stordrift og bedre 

kobling af grundforskning og 

anvendt forskning. sh 

Planter du mange 

bunddækkeplanter? 

Easyplanter 

Gør plantningen 

nemmere for dig og 

dine medarbejdere. 

Demo på bolsforst.dk 

BOLS 

Forstplanteskole 


Enregis vil håndtere 

Nordens regnvand 

LK-Gruppen har fået agenturet på det tyske 

anlæg der renser regnvandet før det nedsives 

og derfor også kan bruges til vejvand 

Regnvandshåndtering og 

renseanlæg bør være én 

bæredygtig enhed. Sådan konkluderede 

den Internationale 

Kommission for Beskyttelse af 

alpesøen Bodensee i 1960. 

Dermed opstod idéen til Enregis 

der i dag bliver anvendt i 

19 europæiske lande takket 

være den unikke kombination 

af regnvandsnedsivning og lokalt 

renseanlæg. Derfor kan 

man også nedsive det ellers 

forurenede vejvand. 

Herhjemme har de seneste 

års skybrud ændret regnvandshåndtering 

fra at handle om 

små baghavefaskiner til at være 

helt i top på politikeres 

dagsorden. Derfor har direktør 

Lars Knudsen i anlægsgartnerfirmaet 

LK-Gruppen starter en 

helt ny virksomhed da han fik 

agenturet på at sælge Enregis 

i hele Skandinavien. 

”Som entreprenør kan vi 

ikke håndtere alle de opgaver 

der vil komme på denne regnvandsløsning. 

Desuden ville 

jeg ikke lade den nye virksomheds 

udvikling begrænse af at 

LK-Gruppen primært arbejder 

i hovedstaden og i Nordsjælland,” 

understreger han. 

Enregis Scandinavia blev 

etableret i sommer og har allerede 

stået for fire anlæg i Danmark. 

Ud fra erfaringerne med 

Enregis i andre lande venter 

Lars Knudsen at Enregis Scan- 

48 

dinavia omsætter for mindst 7 

millioner euro om fem år. 

”Vi har jo lavet klimasikring 

og faskiner i årevis, men med 

Enregis kan vi nå op i en kapacitet 

som kun ganske få andre 

produkter kan. Og når Enregis 

samtidig gør det muligt at rense 

regnvandet fuldstændigt, så 

er der ikke nogen løsning som 

kan konkurrere med det,” mener 

Lars Knudsen. 

Ved Risskov uden for Århus 

er anlægsgartnerfirmaet H. 

Hoffmann A/S ved at bygge et 

nyt firmadomicil, og her bruges 

regnvandskassetterne fra 

Enregis selv om man er en 

konkurrent til LK-Gruppen. 

”Det er jo et godt produkt, 

og så skeler jeg ikke til hvem 

der sælger det. Vi skal have 

nedsivet regnvand fra tagene, 

parkeringsarealerne og vejen 

rundt om bygningen og det 

bliver ordnet i regnvandskassetterne, 

bl.a. under kørearealerne. 

Derfor var det også vigtigt 

at Enregis er certificeret til 

at kunne håndtere et voldsomt 

stort tryk,” understreger 

direktør Henrik Hoffmann. 

Enregis består af en række 

forskellige regnvandskassetter 

der kan sammensættes på et 

væld af måder og nedsive op 

til 10.000 m 3 regnvand. Kassetterne 

kan kombineres med 

filtersystemer til tungmetaller 

og/eller en biologisk løsning 

Direktør i LK-Gruppen, Lars Knudsen (tv) og marketingsdirektør Henrik 

Kielland med forskellige kassetter fra Enregis’ program af moduler, samt 

en 30 cm kassette fyldt med renseproduktet Biocalith MR til at fjerne fx 

spildolie og biologisk forurening fra regnvandet. 

med filterjord til spildolier og 

organisk forurening alt efter 

forureningsprofilen i den enkelte 

ejendoms regnvand. 

Enregis er godkendt af flere 

internationale forskningsinstitutioner 

og certificeret af det 

tyske TÜV. De danske myndigheder 

vil dog også gerne have 

syn for sagn da det ikke er tilladt 

at nedsive forurenet regnvand 

til grundvandet. Derfor 

har LK-Gruppen taget regnvandsprøver 

hos potentielle 

kunder - bl.a. en genbrugsstation 

hvor regnvandet bliver ret 

meget forurenet - for at få 

målt det nøjagtige rensebehov. 

Derefter kan det bestemmes 

hvor stor en mængde af 

de patenterede rensemateri- 

aler (det biologiske Biocalith 

MR og det mineralske Biochalit 

K) der er påkrævet. Samtidig 

kan man dokumentere effekten 

under danske forhold. 

Lars Knudsen håber at Teknologisk 

Institut og forskningsnetværk 

som Vand i Byer vil videreudvikle 

og undersøge mulighederne. 

Det har han selv 

tænkt sig. ”Det passer overalt, 

men der er detaljer der skal tilpasses 

lokale forhold. I København 

er der eksempelvis meget 

forskel på kloakkerne. Nogle 

steder har et rør en for høj eller 

for lav kote, og så passer 

rørene pludselig ikke. Men 

fordi Enregis-kassetterne er så 

fleksible, har vi kunnet tilpasse 

dem,” forklarer han. lt 

I Valby har landskabsarkitekt Niels 

Lützen tegnet et nyanlæg med en 

Enregis-løsning til en boligforening 

med 350 beboere. For at 

opnå så stor fordampning som 

muligt ledes regnvandet ud i gården, 

hvor regnen via hulninger i 

belægningen løber hen til en 

rkanal der løber i en cirkel rundt 

om hele gården. Derefter føres 

vandet ned i regnvandskassetterne 

der er blevet anlagt i to lag under 

legepladsen i midten. Når 

opmagasineringskapaciteten på 

over 100.000 liter vand er halvt 

nået, bliver vandet ledt videre over 

jorden via regnvandsbede og -kanaler 

til et nedsivningsanlæg uden 

for selve gården. Projektleder Henrik 

Sølbeck Schmidt står i bunden 

af udgravningen. 


Lang funktionskontrakt 

der ligner partnering 

Toårigt forsøg i Odense skal indlede ny praksis 

Lange funktionskontrakter 

på partneringlignende vilkår. 

Det er den nye kombination 

Odense Kommune tester i 

et toårigt forsøg med udbud 

af byens veje inklusiv fortove, 

rabatter og afvanding. Falder 

det heldigt ud, er det sigtet at 

gå generelt over til den nye 

kombination i 15-årige udbud. 

Så kan kommunen forhåbentligt 

spare penge uden at miste 

kvalitet - hvilket naturligvis er 

meningen med det hele. 

Langvarige udbud har den 

fordel at entreprenøren kan 

planlægge langsigtet og tilrettelægge 

arbejdet mere praktisk 

efter ressourcer og årstider. 

Entreprenøren kan også 

nå at investere i folk, metoder 

og maskiner og nå at tjene investeringen 

hjem. Det giver alt 

samme mere vedligeholdelse 

for de samme penge. 

Lange udbud udbydes normalt 

som funktionsudbud. 

Man aftaler hvilken tilstand 

(funktion) vejene skal have på 

et givet tidspunkt, mens entreprenøren 

selv bestemmer 

hvornår og hvordan arbejdet 

skal gøres. 

Der er ofte meget at spare i 

forhold til traditionelle udbud 

hvor kommunen definerer helt 

præcist hvilke veje der skal 

vedligeholdes og hvornår, forklarer 

kontorchef Thomas 

Japp, By- og Kulturforvaltningen 

i Odense Kommune: „Det 

er ikke ualmindelgt at opnå 

besparelser på 25-50% på 

funktionsudbud i forhold til 

traditionelle etårige udbud, og 

desuden betyder det ofte at 

vejene om 15 år vil være i 

langt bedre stand end nu.“ 

Problemet er bare at der inde 

i byen er så meget bøvl 

med belysning, opgravninger, 

ledninger, butikker, erhverv, 

komplicerede vejkryds. Her 

kan ingen entreprenør forud- 

Fra Thomas B. Thriges Gade midt i Odense. Gadegennembruddet fra 

70’erne skal nu omdannes til et ny byområde. 

sige hvad der vil ske, og derfor 

er funktionsudbud næppe nogen 

fordel, forklarer Japp. Her 

er det bedre med det samarbejdende 

princip ‘partnering’. 

Udbud med partnering udbydes 

dog normalt kun i kortere 

perioder af 3-4 år ad gangen. 

Odense Kommunes plan er 

forene fordelene med de lange 

udbud med partnering. Det 

gør man ved ikke at bede de 

bydende entreprenører om en 

pris, men om at beskrive selve 

vedligeholdelsen. Vinderen er 

den som får mest ud af de 

penge som byrådet nu engang 

bevilger. I de næste 15 år skal 

der så være et tæt samarbejde 

mellem kommune og entreprenør, 

samtidig med at entreprenøren 

har større frihed til 

at vælge metode og materialer 

end normalt ved vejvedligeholdelse 

i byer. 

I testen forsøger Muncks A/S 

sig som entreprenør. Lykkes 

det, skal alle veje i Odense by 

udbydes på samme måde. 

Undtaget er kommunens veje 

og stier på landet der udbydes 

som et mere traditionelt 15årigt 

funktionsudbud. sh 

KILDE 

Thomas Japp (2011): Partner eller 

funktion? Ja tak! Teknik & Miljø 9/11. 


En grøn bakke til de flygtede 

Der er mange holdninger til 

de danske asylcentre. Nogle 

mener at asylansøgerne skal 

have lov til at søge arbejde. 

Andre mener at de skal smides 

ud hvis de stjæler i Fakta, og 

andre igen mener at de skal 

have et grønt, vildt område til 

at skabe lidt forandring i deres 

ensformige hverdag. 

Til den sidste gruppe hører 

Jesper Lund, projektkoordinator 

på Den Økologisk Produktionsskole. 

Derfor tog han og 

en flok elever fra skolen sidste 

år ud til Asylcenter Kongelunden 

hvor flyvemaskinerne flyver 

så lavt forbi at det føles 

som et jordskælv. Her tilplan- 

50 

tede de en gold bakke med 

bærbuske, små træer og stauder. 

Men flertallet af asylcentrets 

beboere er så præget af 

deres tidligere oplevelser og 

den endeløse ventetid i asylsystemet 

at ingen har taget sig 

af vedligeholdelsen af bakken. 

Derfor er et væld af bl.a. mælkebøtter, 

brandnælder og tidsler 

skudt op, har skjult bærrene 

og er ved at overvælde 

alt andet på bakken. 

Jesper og skolens elever var 

derfor nødt til at vende tilbage 

denne sommer og rydde 

ud i opvæksten så bakken igen 

kunne indtages, både med 

munden og med benene. lt 

En vigtig brik i foreningens faglighed 

Kommentar af fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere 

Det var med stor forundring og vemod at jeg læste i anlægsgartnernes 

nyhedsbrev at ProVerte har besluttet af afbryde 

samarbejdet med Søren Holgersen. Specielt i lyset af 

at Søren ud over at være forbilledlig redaktør 

af Grønt Miljø, også i mange år 

har været en vigtig brik i foreningens 

faglighed ved bl.a. at være hovedarkitekten 

bag normerne og en række 

andre udgivelser samt at være en meget 

kompetent og vigtig daglig sparringspartner 

for Danske Anlægsgartneres 

fagkonsulenter. 

Jeg vil faktisk gerne 

fortsætte som redaktør 

Kommentar af Søren Holgersen, Grønt Miljøs redaktør 

‘Grønt miljø søger redaktør’ kan man læse i en stillingsannonce 

her i bladet side 66. Og i Danske Anlægsgartneres 

klumme side 56 kan man læse at ‘vi tager vores blad Grønt 

Miljø tilbage i egen drift’. I Danske Anlægsgartneres seneste 

nyhedsbrev kan man også læse at den hidtidige redaktør 

- undertegnede - er tilbudt at fortsætte som redaktør. 

Hvorefter det hedder: „Men Søren Holgersen har besluttet 

at prøve kræfter med nye opgaver.“ 

Det står jeg undrende over for. Jeg har ikke besluttet at 

prøve kræfter med nye opgaver, men vil faktisk meget gerne 

fortsætte som redaktør - et job jeg har haft i over 25 år. 

Jeg har heller ikke fået nogen officiel besked om at jeg 

skulle stoppe. Det har jeg bare læst i nyhedsbrevet. 

Grønt Miljø og Telefon Have & Landskab blev lejet ud til 

mig og annoncekonsulent Steen Lykke Madsen for knap to 

år siden for en toårig periode. Det var en nødløsning affødt 

af interne uoverensstemmelser der bl.a. omfattede en opsigelse 

af Steen Lykke Madsen. Vi har siden sommer forhandlet 

om hvad der skulle ske bagefter. Jeg håbede at vi kunne 

finde ud af en foreløbig forlængelse, bl.a. set i lyset af de 

ændringer med Danske Anlægsgartnere som foreningen 

meddeler i klummen side 56. 

Danske Anlægsgartnere og foreningens selskab ProVerte 

tilbød mig at fortsætte som redaktør, men med beskårede 

beføjelser og i det hele taget på samme præmisser som for 

to år siden hvor løsningen blev den nuværende lejeaftale. 

Som for to år siden sagde jeg nej tak til at fortsætte under 

disse vilkår. Og så mente Danske Anlægsgartnere og Pro- 

Verte åbenbart ikke der var mere at tale om! 

Det håber jeg da at der er. Heldigvis kan jeg læse i det 

nævnte nyhedsbrev at Grønt Miljø er ‘branchens stærkeste 

blad’, ‘vores hjertebarn og flagskib’ med ‘stolte traditioner’. 

Det er næsten for meget, men sandt er det at bladet er gratis 

for medlemmerne, profilerer og oplyser faget og tilmed 

tjener gode penge til foreningens drift. I både benchmarking 

og medlemsundersøgelser ligger bladet i top. Det er 

jeg selvfølgelig stolt af, men jeg ved også at forudsætningen 

er stor erfaring, stor alsidighed og hårdt arbejde uden 

at skele til klokken. Og en effektiv annoncesælger. 

Jeg håber at de kønne ord kan veksles til lidt mere imødekommenhed. 

Hvis man på falderebet vil komme mig i 

møde, er jeg stadig åben. Jeg beder jo bare om rimelige arbejdsvilkår, 

så jeg kan fortsætte som hidtil. Og det letteste 

vil foreløbig være at forlænge kontakten. ❏ 

Redaktøren på ferie - i godt selskab. 


Et Danmark i grøn vækst 

Den nye regering lover ikke bare mere vækst, 

men også mere natur og grønnere byer 

Den nye regering vil modernisere, 

kickstarte økonomien, 

genskabe væksten, øge 

arbejdsudbuddet, styrke konkurrenceevnen, 

omlægge skatten 

satse mere på uddannelse 

og forskning og meget andet 

der lyder godt. Set med grønne 

øjne rummer regeringsgrundlaget 

også både interessante 

generelle hensigter og 

mere konkrete mål. 

Bæredygtighed, grøn økonomi 

og konkret indsats overfor 

stigende forureningsproblemer, 

ressourcemangel og 

klimaforandringer står ‘meget 

højt på regeringens dagsorden’ 

hedder det i Regeringsgrundlaget. 

Miljø- og klimakrisen 

skal bl.a. håndteres gennem 

en ny klimalov. Der skal 

også etableres en taskforce for 

klimatilpasning med særlig fokus 

på oversvømmelser. Alle 

kommuner skal have handlingsplan 

for klimatilpasning 

inden for højst to år. Vand- 

løbs- og vandforsyningslovene 

skal moderniseres, og vandselskaberne 

skal have muligheder 

nok for at finansiere klimatilpasning 

på andre måder end 

ved at kloakere. 

Ude på landet vil regeringen 

arbejde for mere skov og en 

varieret og mangfoldig natur 

der også er tilgængelig. Naturen 

og den biologiske mangfoldighed 

skal være mere robust 

over for bl.a. klimaændringer, 

men også mere attraktiv 

over for friluftsliv, turisme 

og daglig rekreation. Det 

skal bl.a. sikres gennem en ny 

‘Naturplan Danmark’. Regeringen 

vil desuden vedtage vandog 

naturplanerne med udgangspunkt 

i de foreliggende 

udkast og høringssvar. 

Som led i naturplanen vil regeringen 

arbejde for mere natur 

i byerne - flere parker, 

grønne tage mv. - på en måde 

der også bidrager til at afhjælpevandafledningsproblemer- 

ne. Byerne skal have bedre 

muligheder for at imødegå 

trængsel gennem trafikregulering, 

rent-luftzoner og kollektiv 

trafik. Der skal desuden 

være friere muligheder for at 

etablere miljøzoner. Det gør 

alt sammen byerne bedre at 

bo i - og bedre til at skabe 

økonomiske vækst, lyder det. 

Gennem en natur- og landbrugskommission 

skal der udarbejdes 

forslag til at løse 

landbrugets strukturelle, økonomiske 

og miljømæssige udfordringer. 

Regeringen vil udnytte 

mulighederne for at mere 

af landbrugsstøtten fra EU 

til naturformål. 

Regeringen vil endvidere arbejde 

for at Danmark kan blive 

et ‘grønt viden- og produktionssamfund’. 

De skal udvikles 

grønne virksomheder, bl.a. 

inden for energi, miljø-, og 

bioteknologi. Der skal indføres 

nye retningslinjer for beregning 

af samfundsøkonomisk 

rentabilitet af miljø- og energiprojekter, 

bl.a. med lavere 

kalkulationsrente. sh 

KILDE. Regeringen (2011): Et Danmark 

der står sammen. Regeringsgrundlag. 

Okt. 2011. www.stm.dk. 


Produktkataloget ses på mobilshoppen 

Det vælter ud med hjemmesider tilpasset smartphones (apps). 

Og nu kan man f.eks. også se HedeDanmarks webshop for skovudstyr 

på sin smartphone. Idéen er at man kan købe udstyr og 

værktøj direkte fra mobiltelefonen uanset hvor man er, f.eks. 

ude i marken. Mobilshoppen ligner den almindelige webshop 

bortset fra at den er tilpasset den mindre skærm. Sortimentet er 

det samme og med tiden vil også vejledninger mv. være tilgængelig, 

så man ikke oplever nogen forskel på at 

sidde hjemme ved computeren eller være på 

farten. Man kommer ind på siden ved at scanne 

QR-koden eller ved at gå ind på 

mobil.skovudstyr.dk via mobiltelefonen med 

adgang til internettet. 

Farlig buksbomskimmel har ramt Sofiero 

Den agressive svamp Cylindrocladium 

buxiola (buksbomskimmel) 

er blevet et stort problem 

for buksbom, se Grønt 

Miljø 4/2011 side 16. Nu er den 

kendte blomsterpark ved Sofiero 

Slot ved Helsingborg ramt 

af sygdommen, både buksbomhække 

og formklippede 

buksbom. Skaderne blev tydelige 

i august og sygdommen 

snart efter identificeret. 

Lige nu gør vi alt vi kan for 

at minimere skaderne, lyder 

det på sofiero.se. „Angrebet 

har haft et meget hurtigt for- 

52 

løb og skal håndteres akut. 

Håndteringen er arbejdskrævende 

og kompliceret da alt 

plantemateriale skal graves op 

og brændes og al jord udskiftes 

fordi svampesporer ellers 

kan overleve der i flere år og 

derefter spredes.“ 

De angrebne dele af parken 

er spærret af for at forhindre 

spredning til andre dele af 

parken og byen. Der er ikke 

noget middel mod svampesygdommen 

der hidtil mest 

har voldt problemer på kirkegårde. 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

OKTOBER 

Bevarende lokalplaner. Århus 

25/10. DB. 

Tilgængelighedsseminar. København 

25/10. Bygningsreglementet 

og byggeprocessen: Mere 

kontrol eller færre tilgængelighedskrav? 

SBI. 

Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart 

26/10. VEU. 

Cykelkonference 2011. Fredericia 

27/10. VD og Fredericia Cykelby.www.fredericiacykelby.dk. 

Driftskvalitet på veje og grønne 

områder. Nyborg i efteråret, 

men dato ikke fastsat. SL. 

NOVEMBER 

Etablering af cykel- og vandreruter. 

Vejle 1/11. VEU. 

Rural innovation and 

entrepreneurship – theory and 

practise. Nødebo 4/11. SL. 

Den 2. Nationale Natur & 

Sundhedskonference 2011. 

Nordsjælland 7-8/11. SL. 

Trafiksanering i byer. Odense 8/ 

11. VEU. 

Kirkegårdsleder Jørgen Pedersen klipper græs på Vissenbjerg-kirkegården med en Walker Mower. Kirkegården, 

der er meget besøgt, består af cirka 2,5 ha gammel kirkegård og 2 ha skovkirkegård. 

Omdannelse af almene boligområder. 

Herning 8-9/11. DB. 

Byplanhistorisk seminar. 11. november 

i Helsingør 11/11. DB. 

Bytræseminar 2011. Frederiksberg 

17/11. SL og Dansk Træplejeforening. 

Positive psykiske processer i naturen. 

Nødebo 29-39/11. SL. 

DECEMBER 

Urban Open Spaces - Quality 

Provision and Assessment. 1/12. 

SL. 

Planloven i praksis. Ballerup 13- 

14/12. DB. 

MARTS 

Jord, bundsikring og stabilgrus. 

Hvidovre 6/3. VEU. 

AMU-kurser: Se 3F’s Vejviser - ud i 

det grønne.www.gront3fpunkt.dk. 

UDSTILLINGER 

Agromek. Herning 27-30/11 

2011. MCH Messecenter Herning. 

www.agromek.dk. 

Entreprenør & Håndværk. Herning 

10-12/5 2012. MCH Messecenter 

Herning. www.eh12.dk. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

DL Dansk Landskabsarkitektforening. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk 

SBI Statens Byggeforskingsinstitut. www.sbi.dk. T 4586 5533 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 

Danmarksmester 

i græsklipper 

Kirkegårdsleder Jørgen Pedersen, 

Vissenbjerg, er Danmarks 

bedste til at klippe græs. Han 

vandt i hvert fald sommerens 

danmarksmesterskabet i præcisions- 

og tidskørsel med 

græsklipper. Konkurrencen 

blev arrangeret af Hansen & 

Kiilsholm i Odense i samarbejde 

med fabrikken Walker 

Mowers, Colorado i USA. 

Der har været indledende 

heats i Jylland og på Fyn, mens 

finalen blev holdt på Hansen & 

Kiilsholms stand på Have & 

Landskab sidst i august. Her 

kunne Jørgen Pedersen kunne 

kåres som mester blandt de 

fem finaledeltagere. Der er dystet 

på forhindringsbane på 

ens type maskiner som blev 

stilles til rådighed af Hansen & 

Kiilsholm der forhandler for 

Walker Mowers i Danmark. 

Danmarksmesteren skal i 

2012 deltage i VM der afholdes 

i Colorado Springs i USA. 

Rejse og ophold betales af 

Walker Mowers der også sørger 

for udflugter og oplevelser 

for deltagerne verden over. 


Automatisk kompostlæsning for en 20’er 

Når man skal hente kompost 

på Glansager Containerplads 

læsser man ikke bare op fra en 

stor bunke. Man kører bare sit 

lad ind under en stor tragt, 

lægger 20 kr. i møntautomaten 

og trykker på den grønne 

knap. Så kommer der 500 kg 

kompost ud af tragten - med 

mindre man selv stopper før 

ved et tryk på den røde knap. 

Den automatiske påfyldning 

er udviklet af Sønderborg Af- 

fald i samarbejde med Retec 

A/S. Komposten er en standardkompost, 

men systemet 

skal efter planen udbygges så 

det også omfatter finkompost 

og topdressing. Disse to typer 

skal man dog betale mere end 

de 20 kr. for i modsætning til 

standardkomposten. Lever maskinen 

op til forventningerne, 

indføres den på alle Sønderborg 

Forsynings store containerpladser. 

www.retec.dk. 

DET STORE NAVN 

I SMÅ MASKINER 

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT 

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk 


Regnvandsbassinet skaber biodiversitet 

Toftanäs Våtmarkspark i Malmø er et vellykket eksperiment der kan overføres til danske byer 

Med lokal afledning af 

regnvand kan man ikke 

kun løse problemet med for 

små kloakker og oversvømmelser. 

Regnen kan nemlig også 

udnyttes til mere spændende 

rekreative områder. Og den 

kan skabe bedre vilkår for 

flora og fauna og gøre sit til at 

nå det politiske mål om at 

stoppe nedgangen i den biologiske 

mangfoldighed. 

At tænke flora og fauna ind 

i håndteringen af de tiltagende 

skybrud er udgangspunktet 

for Mette Mogensens speciale 

‘Regnvandshåndtering og 

biodiversitet’ fra Skov & Landskab. 

At de to mål kan gå 

hånd i hånd vises smukt i Toftanäs 

Våtmarkspark i Malmø. 

Her er regnen en ressource, 

ikke et problem. 

Området har siden 1989 udviklet 

sig til et varieret grønt 

område med rig flora og fauna 

af især insekter og fugle. 

Der er masser af blomster og 

sommerfugle. Området virker 

ikke som park, men som natur. 

Urtefloraens mangfoldighed 

er dog ved at blive hæmmet af 

tilgroende træer og krat og af 

tiltagende næringsindhold i 

jorden. Desuden er det rekreative 

potentiale langt fra udnyttet. 

Selv om der er åben adgang, 

er der meget få gæster. 

Selv hundelufterne holder sig 

til asfaltstierne rundt om. 

Der er mange måder at aflede 

regnvandet på lokalt, 

men de er ikke lige gode når 

man vil forbedre forholdene 

for dyr og planter. Bedst er 

Skærmdump fra Google Earth 

54 

som udgangspunkt bassiner 

der ligner naturlige søer, især 

søer med et permanent vandspejl. 

Den kan ikke bare floraen 

profitere maksimalt af. 

Det kan også flere dyr som 

padder, krybdyr og insekter. 

Bassiner bruges især til at 

forsinke regnvandet før det ledes 

videre, men kan også nedsive 

og fordampe noget af 

vandet. Andre principper inden 

for lokal håndtering af 

regnvand kan også have en vis 

betydning for flora og fauna, 

især regnbede, vadier (lavninger 

i plæner), trug (render i 

jorden) og grønne tage. Rendesten 

har dog kun rekreative 

sidegevinster, mens lukkede 

bassiner, rør og faskiner er 

uden både rekreative og biologiske 

sidegevinster. 

Vådt bassin er bedst 

Det er naturligt at placere bassinet 

i en naturlig lavning hvor 

et ofte højt grundvandsspejl 

nok hindrer nedsivning, men 

også sikrer det ønskede permanente 

vandspejl uden 

membraner. Hvor højt og lavt 

vandspejlet skal stå, kommer 

derefter an på tilløbs- og afløbskoten. 

Forskellen definerer 

det forsinkelsesvolumen som 

man ønsker. 

Regnvandsbassiner samler 

meget sediment, og da meget 

af vandet er vejvand, er det 

forurenet med bl.a. tungmetaller 

og kulbrinter. Bassinerne 

kan derfor med fordel anlægges 

med et indløbsbassin beregnet 

på hyppig oprensning 

og et udløbsbassin der kun 

sjældnere skal renses. Og slammet 

skal behandles som forurenet 

affald. Til vedligeholdelsen 

hører også en naturpleje 

hvor man typisk skal fjerne 

næringsstoffer for at sikre 

en varieret flora. Høslæt med 

le synes oplagt. 

Bassinet kan formes som 

meget andet end et teknisk 

bassin. Det kan som Toftanäs 

Våtmark formes som et helt 

landskab med bakker, skråninger 

og snoede vandløb. Det 

skaber en stor variation i områder 

der konstant er våde, 

tørre eller våde nu og da. Hvis 

bassinerne dimensiones så store 

at de kun oversvømmes 

hver 5. eller 10. år, kan men 

tilmed nok udvikle egentlige 

overdrev på de tørreste dele. 

Den kunstige ådal 

At det kan fungere, kan man 

se i Toftanäs Våtmarkspark der 

blev anlagt i 1989. Det 3 ha 

store areal ligger i byranden 

og indgår i byens netværk af 

grønne korridorer. Korridorerne 

har både et rekreativt og et 

biologisk formål og skal desuden 

bruges til at håndtere og 

rense den afstrømmende regn. 

Våtmarksparken blev anlagt 

på bar mark for at tage mod 

regnvand fra et nyanlagt industriområde 

mod øst og et boligområde 

mod vest. Den eksisterende 

kloakledning var ikke 

dimensioneret til at håndtere 

regnafstrømningen, så det var 

nødvendigt enten at investere 

i nye rør eller anlægge et over- 

svømmelsesreservoir. I stedet 

blev det Malmø vandforsyning 

VA SYDs første forsøg med 

landskabsbaseret regnvandshåndtering. 

Planen mødte 

skepsis i kommunens tekniske 

afdelinger, men blev alligevel 

realiseret som et eksperiment. 

Arealet lå i forvejen lavt, 

men man gravede det desuden 

op til 3 meter lavere. Resultatet 

var en lille ådal med et 

fladt oversvømmelsesområde 

med et snoet vandløb og et 

indløbs- og udløbsbassin med 

permanent vandspejl. I ådalen 

blev der efterladt tre runde 

øer der blev dækket af med 10 

cm knust kalksten for at opnå 

en varieret flora i den ellers 

overvejende lerede moræne. 

Tilbage var der skråningerne 

op til øerne og siderne. 

Jordarbejdet medførte at 

man kom under grundvandsspejlet 

der kun lå ½-2 meter 

under overfladen. Man fik derved 

det ønskede permanente 

vandspejl i vandløb og søer. I 

øvrigt vil der komme mere 

oversvømmelse når de omgivende 

kvarterer er udbygget. 

Det er våtmarksparken også 

dimensionet til. 

Urtefloraen ændrer sig 

Ud over at håndtere regnevandet 

var det idéen at skabe 

en eng, vådeng i det lave, tøreng 

i det høje. Det flade bundområde 

(1,2 ha) blev tilsået 

med vådengsarter, skråningerne 

(0,6 ha) med tørengsarter 

og øernes kalkplateauer med 

kalkelskende tørengsarter. 


Artsvalget - der var baseret på 

hjemmehørende arter for de 

pågældende naturtyper - blev 

foretaget i samarbejde med 

Sveriges landbrugsuniversitet, 

Alnarp og Lund Universitet. 

22 år efter har artssammensætningen 

ændret sig en del. 

Nogle arter er forsvundet, 

mens andre er kommet til, viser 

Mette Mogensens registreringer. 

Hun har optalt arterne 

inden for 5 meter cirkler placeret 

på repræsentative steder i 

området, 2 cirkler i bunden, 2 

på skråninger og 2 på øer. Metoden 

er almindelig til kortlægning 

af naturtyper på land. 

Mette Mogensen har deref- 

ter sammenholdt de såede 

med de registrerede arter. Det 

er sket ved hjælp af DanVeg, 

en database om danske vegetationstyper. 

Her finder man 

bl.a. en facilitet hvor man kan 

indtaste floralister og få beregnet 

hvilken vegetationstype 

der kommer nærmest. Dan- 

Veg er fodret med både frølisterne 

fra 1989, registreringerne 

fra 2011 og listerne over 

de arter der henholdsvis er 

kommet til og forsvundet. 

Svarene viser at bunden oprindeligt 

var rigkær, dvs. en 

varieret vegetation på en fugtig 

og kalkrig, men ret næringsfattig 

bund. Den er siden 

blevet til våd eng med mere 

fugt og næring. Vådengsarter 

er kommet til, mens mere tørengsprægede 

arter er forsvundet. 

Det passer godt med at 

bunden jævnligt får næringsrigt 

regnvand. Tilsvarende er 

skrænterne ændret fra fugtig 

eng til rigkær, mens ø-plateauerne 

nogenlunde har beholdt 

sin status som fugtig eng, om 

end der er kommet flere tørbundsprægede 

arter. 

Modellen er et godt værktøj 

i landskabsplanlægningen. 

Man skal bare have styr på 

hvordan naturtyperne - eller 

plantesamfundstyperne som 

de kaldes - er beskrevet. En fa- 

Tottanäs Våtmarkspark i 2011. Et 

varieret naturområde hvor de våde 

dele og en af øerne er under tilgroning 

med træer og buske. Og 

trods de mange blomster er der er 

næsten ingen der går derind. 

Foto: Mette Mogensen. 

Åbent vand 

Zone 1. Oversvømmes jævnligt 

Zone 2. Oversvømmes nu og da 

Zone 3. Oversvømmes sjældent 

Zone 4. Skråninger 

Zone 5. Plateau. 

Træer og buske 

Zone 2-5 slås en gang om året. 

Afklip fjernes. 


citliste er modellen dog ikke. 

Man tager f.eks. ikke højde for 

hvor dominerende de fundne 

arter er. 

Nødvendig pleje 

Det kommunale vandvæsen 

forvalter vandløbene og oversvømmelsesområdet, 

mens 

kommunens vejafdeling tager 

sig af resten. Plejen omfatter 

en årlig slåning af urtevegetationen 

i varierende højder og 

udtynding af træer og buske. 

Sedimentet i indløbsbassinet 

fjernes hver 3.-4. år, i udløbsbassinet 

kun hver 5.-6. år. 

Når sedimentet fjernes, fjerner 

man også de næringsstoffer 

og fremmedstoffer der er i 

det afstrømmende vand. Målinger 

viste dog at udløbsvandet 

de første år var mere næringsrigt 

end indløbsvandet. 

Det skyldes erosion af kanter 

og skråninger. Da de blev stabiliseret 

af vegetation, blev 

udløbsvandet renere. Om sommeren 

får man fjernet cirka 

halvdelen af kvælstoffet og 

fosforen, men om vinteren er 

andelen noget lavere. 

Det er netop tilgroning og 

tilførslen af næringsstoffer der 

er de største trusler mod områ- 

De rådgivende ingeniørfirmaer ser også muligheden. Annoncerne er fra Teknik & Miljø, september 2011. 

56 

DanVeg 

DanVeg-modellens artsnøgle sammenligner en indtastet 

floraliste med definerede plantesamfundtyper. Med statistiske 

modeller beregnes den floristiske lighed. 

Figuren viser to akser (næringsniveau på x-aksen, fugtighedsniveau 

på y-aksen). Figuren er tredimensionel hvor 

den tredje akse viser lysniveauet. Derefter er de enkelte arter 

sat ind og grupperet i plantesamfundstype med farve. 

Modellen omfatter indtil videre 17 plantesamfund fra 

fugtigbund. De er defineret ud fra over 13.000 prøvefelter. 

dets biologiske mangfoldighed. 

Man kan let ende med 

nogle få træ- og buskearter og 

en stærk dominans af enkelte 

grove urter. Derimod er disse 

trusler næppe et problem for 

håndteringen af regnvandet. 

Udføres andre steder 

Med Toftanäs Våtmarkspark er 

det lykkedes at tænke biodi- 

versitet og regnvandshåndtering 

sammen, konkluderer 

Mette Mogensen. Princippet 

er blevet til en model der med 

lokale tilpasninger kan bruges 

mange andre steder, også i 

danske byer der stort set ligner 

Malmø både i jordbund og 

klima. Mette Mogensen viser 

selv i sit speciale hvordan modellen 

kan transplanteres til 

Når man taster sin egen floraliste ind, dækker 

den et vist felt (rødt) med et tyngdepunkt 

(grøn prik). Her er floralisten 2011 fra områdets 

bund tastet ind. Der er 49% lighed med 

våd eng og 32% lighed med rigkær. 

et område i Lynge, men forudsætningen 

er i alle tilfælde beregninger 

af bl.a. regnmængder, 

opstuvningskapacitet og 

arealbehov. sh 

KILDE 

Mette Mogensen (2011): Regnvandshåndtering 

og biodiversitet. Speciale i 

landskabsforvaltning. Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 


Danske Anlægsgartnere 

STRATEGI & HANDLING 

Vi har i Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse lagt sidste 

hånd på vores strategi- og handlingsplan for 2012 og 2013. 

Forud er gået en periode med intens forberedelse og en 

god debat som har taget udgangspunkt i den strategiplan, 

som blev vedtaget i januar måned 2011 på vores delegeretmøde. 

Strategien har tre hovedpunkter: 

1. Danske Anlægsgartnere ønsker at indgå i et tættere strategisk 

samarbejde med andre organisationer i Håndværksrådet 

for derved at optimere ressourcerne. Vi vil naturligvis 

fastholde vores suverænitet som selvstændig forening med 

sin egen høj faglighed. Vi søger at gå fælles veje med andre 

organisationer om vore medlemstilbud samt at få mulighed 

for at etablere nye. Det er målet at gennemføre processen i 

løbet af 2013. 

2. De af foreningens kredse som ønsker og beslutter det, vil 

i det daglige kredsarbejde kunne slå sig sammen. Det handler 

om at få mest muligt ud af ressourcerne. Der er tale om 

en ren forsøgsordning i 2012. I første omgang har København 

og Nordsjælland samt Nordjylland og Sydjylland planer 

om dette. 

3. Vi tager vores blad Grønt Miljø tilbage i egen drift. I en 

toårig periode har driften af bladet været ‘udliciteret’ og 

det toårige forsøgsprojekt nærmer sig afslutningen. I løbet 

af forsøgsperioden har store dele af medlemmerne flere 

gange stillet spørgsmålstegn ved outsourcing af vores hjertebarn 

og flagskib. På delegeretmødet i år var bladet et af 

de vigtige punkter i debatten, og vi har taget kritikken til os 

og tager således driften hjem igen. Grønt Miljø placeres 

sammen med foreningens øvrige forlagsaktiviteter, og de 

synergieffekter der opstår ved at samle aktiviteterne skal 

høstes. Bag beslutningen står en enig hovedbestyrelse og 

bestyrelsen i ProVerte. 

Da jeg stopper som landsformand på delegeretmødet i januar 

2012, har vi i hovedbestyrelsen lagt vægt på at finde 

min afløser så hurtigt som muligt da den nye landsformand 

i samarbejde med vores direktør skal føre strategien ud i livet. 

En enig hovedbestyrelse har besluttet at indstille foreningens 

tidligere næstformand Ejvind Røge som hovedbestyrelsens 

kandidat til posten. Ejvind kommer fra Nordjyllands 

Kreds og har været medlem af foreningen siden 1978. 

Han har endvidere været kredsformand, syns- og skønsmand 

og lærer på Sandmosen. Traditionen tro deltager jeg 

og direktøren på alle kredsgeneralforsamlinger hvor vi vil 

orientere om hovedbestyrelsens strategi. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler. 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

GRØNT MILJØ 8/2011 57 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02

58 

De grønne tage er ikke 

altid frodige 

DEBAT. Vi behøver omgående en standard, 

lyder det fra en af fagets leverandører 

Af Anders Kjeld 

Man kan indimellem undre sig over hvor svært det er at 

kommunikere. Netop betegnelsen ‘grønt tag’ benyttes 

i medierne som vidunderløsning der både er til gavn for 

miljøet og en fryd for øjet! Projekter med grønne tage prisbelønnes, 

og fine billeder vises frem og roses af initiativtagere 

og andre involverede. 

Alt det er som sådan fint nok, og vi er flinke til at henvise 

til den flotte omtale som de enkelte projekter har fået. Er 

man tilstrækkelig nysgerrig, så kunne man jo eventuelt tage 

ud og se realiteterne med egne øjne i forventning om at 

se et flot, grønt og frodigt tag. 

Det interessante er hvad der møder en i virkeligheden. 

Tager man på rundtur i eksempelvis København, så vil man 

opleve at der er meget stor forskel på betydningen af betegnelsen 

‘grønt tag’. Det viser sig at dække alt lige fra frodige 

taghaver til tvivlsom vækst på relativt bare tagflader. 

Indtil flere arbejdsgrupper er nedsat med henblik på at 

undersøge biologi, vandtilbageholdelse og andre miljømæssige 

aspekter i forhold til begrebet ‘grønne tage’. Alt 

sammen godt nok, men bureaukratiet må siges at leve i 

bedste velgående da ting tager tid. Imens er der frit spil og 

frit valg på alle hylder og ingen garanti for at det ‘grønne 

tag’ nogensinde bliver eller forbliver grønt, eller at vandtilbageholdelse 

og biologi blot har chancen for at fungere. 

Kigger man mod syd til vores naboer i Tyskland, så har 

man jo her årelang erfaring og håndbøger som i detaljer 

beskriver hvorledes man bør løse opgaven. Dermed ikke 

sagt at der ikke findes forskellige løsninger, men her har 

man trods alt fået indført et regelsæt som sikrer at chancerne 

for at få et grønt tag bliver markant større. Bureaukratiet 

burde måske som en overgangsordning overveje at 

gøre disse anbefalinger gældende, indtil der som minimum 

foreligger et udkast til en standard. 

Problemstillinger er der i realiteten mange af, alt lige fra 

vandtilbageholdelse i relation til håndtering af regn, renhed 

af afledt overskydende vand, hængende vandspejl i 

vækstmediet og forståelse af begrebet ‘substratjord’ eller 

helt banale aspekter som vedligehold og krav til vedligeholdelsesplaner. 

Derudover kan nævnes arbejdsmiljø og sikkerhed 

under og efter arbejdets udførelse samt krav til vegetation 

og definition af krav til den forventede intensitet af 

beplantning og ikke mindst mangfoldighed. 

Som det fremgår står bygherren, hvilket i praksis vil sige 

kommunerne og et antal private bygherrer, tilbage med 

opgaven at få defineret egne ønsker. Ikke altid nogen let 

opgave som derfor typisk uddelegeres til arkitekter og 

landskabsarkitekter og i nogle tilfælde til totalentreprenøren, 

som så involverer mulige leverandører. 

Et godt råd kunne måske være at afsætte en dag til at se 

på den variation af projekter som allerede er udført. Få syn 

for sagn, lad øjet vurdere og se om det grønne tag man har 

udset sig, er grønt og frodigt eller ligner noget hvor biologien 

er gået på pension. ❏ 

SKRIBENT. Anders Kjeld er administrerende direktør i Byggros A/S der 

bl.a. leverer produkter til grønne tage. 

Hegnssav sættes 

på frontlæsseren 

Nu kan Spearheads hegnssave 

også monteres på de mindre 

frontlæssere. Sådan en har 

mange landmænd, og nu kan 

de også bruge den til at klippe 

deres mange hegn med den 

bedste redskabstype til formålet, 

nemlig saven. Hegnssaven 

er en HXF 2800 der kan nå 6 

meter op. Også en fingerklipper 

kan monteres på samme 

måde til f.eks. hækklipning. 

www.spearhead.eu. 

232 egetræer til 

svensk skole 

Den 12. oktober ankom 148 

egetræer til Sveriges Landbrugsuniversitets 

campus i Ultuna 

ved Uppsala, og 84 yderligere 

vil blive plantet senere, 

skriver www.slu.se. Frøene til 

egetræerne blev samlet af en 

professor fra skolen for ti år siden 

i skolens ‘Genetiske have’ 

og er det seneste årti blevet til 

træer på en planteskole i 

Norrköping. Nu skal egene 

fungere som udelaboratorium 

ved institut for by og land. 

Små Gianter 

med større hjul 

Giants knækstyrede redskabsbærer 

findes også i den lille 

1500 kg klasse. Den fås nu i de 

to nye modeller D263SW og 

D332SWT med større 15-tommer 

hjul. Det øger både frihøjde 

og bæreevne. De to modeller 

med henholdsvis 26 og 33 

hk har desuden fået en oliemotor 

i hver hjul. Det har bl.a. 

muliggjort elektrisk differentiale. 

Import: Brdr. Holst Sørensen 

A/S, www.bhsribe.dk. 


GAMLE NYHEDER 

„Fra Sorgenfri Station. Naar 2/3 af kronen er i Vejen for Ledninger, 

maa man hellere helt fjerne Træet.“ Havekunst 1936. 

75 år siden DSB KENDER IKKE GRØNNE FAGFOLK 

„Man faar det Indtryk, at D.S.B. ikke kender Gartnere eller 

Havearkitekter. Selv et saa almindeligt Gartnerarbejde som 

Træbeskæring synes at blive udført af tilfældige Folk, skønt 

man dog har Forstmænd i Etatens Tjeneste. Ved Elektrificering 

af Holte- og Klampenborgbanerne har man flere Steder maattet 

gaa nogle Træer temmelig nær med Ledninger, hvilket har 

foraarsaget en Beskæring, ingen Gartner vilde lægge Navn til, 

formentlig er den udført af Folk, der har trukket ledningerne. 

Billederne taget ved den nye Sorgenfri Station taler for sig 

selv. En Gartner kunde med en nænsom Haand have opnaaet 

et smukkere Resultat eller vilde have foreslaaet de mest generende 

Træer fældet.“ (A. Nørgaard, Havekunst, 1936). 

50 år siden LUFTNING OG VERTIKALSKÆRING INDFØRES 

„Nye herhjemme er Aerifizeringsmaskiner, og derfor heller 

ikke gennemprøvet under vore forhold. Maskinen trækker en 

serie jordpropper op i plænen, så der bliver mulighed for luft 

og vand til at trænge ned til rødderne. Verticutteringsmaskinen 

bearbejder plænen med lodretgående knive, som sønderdeler 

ukrudt og græs ned til en dybde af 1-1½ cm, og det skulle 

give græsset en ny og sundere vækst.“ (H.B. i Anlægsgartneren, 

oktober 1961). 

25 år siden ELMESYGEN BLIVER ET PROBLEM 

„Opstandelsen var stor i 1978, da elmesygen kom til landet. 

Ville elmetræerne nu hurtigt dø og forsvinde, som det flere 

steder var sket i England og Holland? Efter 8 år kan vi sige: tilsyneladende 

ikke, for der er kun få registrerede tilfælde. Der 

er heller ingen debat om problemet, og kun få lader til at bekymre 

sig om det. Den generelle holdning synes at være tvivl 

om sygdommen overhovedet slår igennem. Og gør den det, ja 

er der så grund til og mulighed for at foretage sig noget i den 

anledning? Mon ikke tvivlen skyldes manglende overblik? De 

få registrerede tilfælde skyldes nok ganske enkelt, at det er 

meget få steder, at man systemastisk kigger efter elmesygen.“ 

(Michael Nielsen, Søren Holgersen, Grønt Miljø, oktober 1986). 

10 år siden FASTE FUGEMATERIALER I VÆLTEN 

„Faste fugematerialer af specialbeton, kemiske bindere eller 

kalkmørtel er i de senere år udbudt på markedet og anvendt 

især i chausséstens- og brostensbelægningers ret brede fuger. 

Sådanne faste fuger tåler bedre feje-sugemaskinerne og gør 

det sværere for ukrudt at spire. Men de stiller også selv tekniske 

krav, er ikke alle lige afprøvede, og alle er dyrere end det 

traditionelle fugegrus - som samtisig har taget konkurrencen 

op i en ny aftapning.“ (sh, Grønt Miljø, oktober 2001). 


60 

VINDUET 

Biodiversitet er ikke raketvidenskab 

Jan Pedersen, naturfaglig medarbejder i 

Danmarks Naturfredningsforening giver 

både den afgående og kommende regering 

en opsang i sin blog om biodiversitet 

på Danmarks Naturfredningsforenings 

hjemmeside 28.9.2011: 

„Biodiversitet er ikke raketvidenskab, 

men et spørgsmål om viljen til at fastholde 

græssende dyr i landskabet og 

udføre kompenserende naturpleje (...) 

Ønskelisten til et nyt, samarbejdende 

Folketing er alenlang. Men hvis biodiversitet 

skal være andet end et skvulp i 

skåltaler, så er der brug for enkle og 

virkningsfulde tiltag. Nu. For når en 

gravemaskines hærgen i en tilgroet eng 

eller mose efterhånden anses for en 

form for pleje ud fra tesen om at en fin 

nygravet sø er bedre end tilgroningsstadier, 

så har virkeligheden for længst 

overhalet selv de mest pessimistiske rapporter 

om tilbagegang for den lysåbne 

natur der helst så gravemaskinerne afløst 

af ‘gnavemaskiner’.“ 

Tomatvildnisser på rooftoppen 

Frodighed var temaet da Landskabsprisen 

2011 blev uddelt på Danske Parkdage. 

Det beslægtede begreb ‘dyrkning’ 

tager redaktør Annemarie Lund under 

vingebenet i Landskab 6, 2011: 

„Efter at fænomenet guerilla gardening 

nogle år var et hip urbant fænomen, 

er der de sidste par år dukket nye 

begreber op. En hel folkebevægelse taler 

om urban farming, semiurban farming, 

urban fringe farming, rural farming 

(...) Det er ikke landskabsarkitektur, 

og det kan godt se ganske rodet ud, 

men der er gode aspekter i det mht. uddannelse, 

pædagogik, ernæring og socialt. 

Større byfrodighed og biodiversitet 

kan man kun glæde sig over (...) Tale 

om rationel fødevareproduktion er der 

næppe inde i byens centrum. De unippede 

tomatvildnisser på rooftoppen imponerer 

næppe en dreven tomatavler. 

Det må være symbolikken og oplevelsesværdien 

der tæller.“ 

Ingen fed heroisk aktion 

Fældningen af en hestekastanje på Enghave 

Plads blev udsat på grund af aktivister. 

Og blev beklaget af mange andre. 

Opionsdirektør på Politiken Per Michael 

Jespersen kalder det ‘reaktionær 

kamp’ i avisen (29.9.2011): 

„Fed heroisk aktion, ikke? Næ, der er 

ingen grund til at få tårer i øjnene over 

’heltegerningen’. Den var nemlig lige så 

reaktionær som når privatbilister og 

vestegnsborgmestre i denne tid klynker 

Vision om ‘urban farming’: grøntsagerne dyrkes på tages, her på et tag i Brooklyn, New York. 

over at det skal koste en tyver at køre 

sin bil ind i Indre By. Eller når det velmenende, 

grønne segment fra den kreative 

klasse på Indre Østerbro klager over at 

Metrobyggeriet skal finde sted lige midt 

i deres oase. Eller når naturfredningsforeninger 

bekæmper ’grimme’ vindmøller 

i landskaberne. I alle disse eksempler 

sættes særinteresser højere end de projekter 

- metrobyggeriet, betalingsringen 

og vindmøllebyggeriet - der er helt 

uomgængelige hvis Danmark skal omstilles 

i en grøn, bæredygtig retning.“ 

For fire euro i timen 

Det mærkes (endnu) ikke i den danske 

anlægsgartnerbranche, men byggebranchen 

er ved blive undergravet af uorganiserede 

og underbetalte daglejere, 

mest fra Østeuropa. Ole Christensen (S), 

medlem af Europaparlamentet, advarer 

i Licitationen 7.9.2011: 

„Vi oplever i øjeblikket at dumping på 

tværs af grænserne i Europa vokser, og 

man kan se lande som Tyskland hvor hele 

arbejdsmarkedet sejler, og hvor mange 

arbejder for fire euro i timen, fordi 

der ikke er nogen regler, eller dem der 

er - som den lovbestemte mindsteløn - 

hverken bliver overholdt eller kontrolleret. 

Fænomenet breder sig, og vi er nødt 

til på europæisk plan at indføre regler 

for at sikre et fair og ordentligt arbejdsmarked.“ 

Privatisér vandløbene 

Hvorfor skal kommunen tage balladen 

med bredejerne når deres marker 

oversvømmes, spørger Bjarne Bringedal 

Svendsen, Kommunaltreknisk Chefforening 

(KTC) i Teknik & Miljø 9/2011: 

„Den nu ændrede bekendtgørelse om 

nedklassificering af vandløb har som 

sagt svækket kommunernes muligheder 

for privatisering af vandløb - det satte 

staten en effektiv stopper for. Gå i stedet 

den modsatte vej. Giv kommunerne 

bedre mulighedre for at privatisere 

vandløbene ... og giv så kommunerne 

de fornødne redskaber til at fastsætte 

bestemmelser for vedligeholdelsen af 

de privatiserede vandløb. Så skal vi nok 

sikre at vedligeholdelsen forbliver miljømæssig 

forsvarlig - også i de kulturtekniske 

vandløb. Hvis udgiften til vedligeholdelse 

i højere grad betales af de der 

har nytten - altså forsyninger, vejmyndigheder, 

landbruget m.fl. - vil det kunne 

frigøre ressourcer der kunne bruges 

på at forbedre de gode vandløb.“ 

Frølaboratoriets endeligt 

Før Plantedirektoratet blev til NaturErhvervstyrelsen, 

lukkede man sit frølaboratorium. 

Kontrollen skal overtages af 

private laboratorier. Ikke godt skriver 

tidligere videnskabelig assistent i Statsfrøkontrollen 

i Jord & Viden 10/2011: 

„Prisen for nedlæggesle af et 140 år 

gammelt frølaboratorium er høj. Hvis 

Danmark ikke skal miste indflydelse, er 

det derfor særdeles vigtigt at hele området 

analyseres, og det bliver klarlagt, 

hvilke arbejdsopgaver der fremover skal 

dækkes af den private frøsektor. Ligeledes 

er det vigtigt at der i den private 

frøsektor uddannes medarbejdere som i 

fremtiden kan varetage de opgaver som 

hidtil er dækket af offentligt ansatte. 

Hvis intet bliver gjort, vil Danmark hurtigt 

miste indflydelse til skade for dansk 

landbrug og den danske frøsektor.“ 

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt 

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til 

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer. 


Lodsejere: Adgangsregler 

i naturen fungerer fint 

Skov- og landbrugsejere bag meningsmåling 

Hele 94% af danskerne er 

tilfredse med deres muligheder 

for at færdes i naturen. 

Det fremgår af en analyse 

hvor 1000 danskere er udspurgt 

om deres holdning til at 

færdes i naturen. Det er analyseinstituttet 

Voxmeter der 

har lavet undersøgelsen for 

Dansk Skovforening og Landbrug 

& Fødevarer. Undersøgelsen 

gentager fire spørgsmål 

som blev stillet i 2008, og tallene 

viser at danskernes holdning 

er tæt på uændret. 

På spørgsmålet ‘er du tilfreds 

med din mulighed for at 

færdes i naturen?” svarer 94% 

at de er tilfredse eller meget 

tilfredse, mens kun 4% er utilfredse 

eller meget utilfredse. 

Desuden spørges om konkrete 

udvidelser af adgangsretten. 

Halvdelen er for og 

halvdelen imod adgang uden 

for vej og sti i private skove. Et 

flertal er imod færdsel langs 

læhegn og langs vandløb på 

privatejede arealer i det åbne 

land. Og et klart flertal er mod 

natfærdsel i private skove. 

Ifølge de to store lodsejerorganisationer 

understøtter 

resultaterne deres basale synspunkt: 

At de nuværende adgangsregler 

fungerer fint, og 

at særlige behov løses bedst 

med skræddersyede aftaler 

mellem lodsejere og naturgæster 

på frivilligt grundlag. 

Der er ikke behov for at ændre 

reglerne om befolkningens 

adgang til naturen og 

generelle forbedringer for friluftslivet 

kræver tid og penge - 

ikke lovændringer. 

At danskerne er tilfredse 

med at kunne færdes i naturen 

er ikke det samme som at 

mulighederne for færdsel ikke 

bør forbedres, mener Friluftsrådet. 

Rådet henviser bl.a. til 

en undersøgelse som Megafon 

lave i 2010 for Miljøministeriet. 

Den viser at 55% af befolkningen 

ønsker bedre adgang 

De fleste er tilfredse med adgangsmulighederne, men efterleves de? 

til naturen, mens andre undersøgelser 

viser at befolkningen 

finder at landbruget begrænser 

adgangen til naturen. 

„Kan man konkludere at adgangsreglerne 

fungerer fint, 

når der ikke stilles spørgsmål 

til de eksisterende regler, eller 

til hvordan de efterleves i 

praksis? Eksempelvis vil personer 

der færdes ulovligt i f.eks. 

skovbunden jo alt andet lige 

være ganske tilfredse med de- 

res muligheder,“ siger Anker 

Madsen, leder af Friluftsrådets 

politiske sektion. „Det er klart 

at når man stiller spørgsmål i 

vinden, blæser svaret i en bestemt 

retning.“ sh 

KILDER 

Landbrug & Fødevarer (2011): Adgangsreglerne 

i naturen fungerer 

fint. www.lf.dk 22.9.2011. 

Friluftsrådet (2011): Fortsat behov for 

bedre adgang til naturen. 

www.friluftsraadet.dk 26.9.2011. 


Svært at motivere borgerne til klimaindsats 

Borgernes indsats er en vigtig del af løsningen i kommunernes klimaarbejde. 

Men det er ikke så let at få folk i gang, for klima virker fjernt og abstrakt på mange 

Af Tilde Tvedt 

Kun 120 husejere har meldt 

sig til at nedsive regnvand 

på deres egen grund. Resten 

af Gladsaxe Kommunes 13.000 

parcelhuse og rækkehuse sender 

fortsat regnvand ud i kloakken. 

Mange flere skal på banen, 

hvis det for alvor skal være 

med til at forebygge oversvømmelser. 

Lokkemaden er 

blandt andet 20.800 kr. af tilslutningsbidraget 

retur. 

„Vi var ellers ret optimistiske 

efter en spørgeskemaundersøgelse 

i et pilotområde med 

429 huse. Her svarede 43% at 

de var interesseret i at nedsive 

vand i haven,“ fortæller ingeniør 

Kristoffer Uldal fra Gladsaxe 

Kommune. For at få mere 

skub i processen deltog han i 

62 

foråret i generalforsamlinger i 

fem grundejerforeninger. Målet 

var at finde ud af hvorfor 

husejerne ikke bider på. 

Gladsaxe er langt fra alene 

om problemet. Klimaarbejdet i 

kommunerne handler nemlig 

ikke kun om tekniske løsninger, 

men også om at overvinde 

psykologiske barrierer hos 

borgerne. Og det kan være 

svært. Landskabsarkitekter, ingeniører 

og planlæggere møder 

ofte trætte ansigter når talen 

falder på klima. Klimaændringerne 

er svære at forholde 

sig til fordi konsekvenserne synes 

så store, fjerne og usikre. 

Mange tror ikke rigtigt på at 

det vil ramme dem personligt. 

Andre spørger hvad deres indsats 

egentlig nytter. 

Sværest at forebygge 

De psykologiske barrierer popper 

især op når man vil forebygge 

klimaændringer. Det er 

velkendt hos Miljøpunkterne i 

Københavns Kommune. De 

fungerer som fremskudte bastioner 

for miljø og klima ude i 

bydelene. 

Hos Miljøpunkt Vesterbro/ 

Sydhavn kender daglig leder 

Niels Birk udmærket problemerne 

med at få folk i gang. 

„Klimaet giver folk dårlig samvittighed, 

men mange orker 

ikke at sætte sig ind i det også. 

Informationssamfundet bety- 

der i forvejen at vi skal tage 

stilling til temmelig mange 

ting,“ siger han. 

Hans kollega, centerleder 

Claus Knudsen hos Miljøpunkt 

Amager, fortæller at mange 

borgere har en klar fornemmelse 

af at der er noget galt. 

Men det er indviklet og svært 

at forstå problemerne. „Ingen 

af os kan mærke om der er 

mere eller mindre CO 2 i atmosfæren. 

Så var det lidt nemmere 

da luftforureningen hærgede 

København, og folk kunne 

se og lugte problemet i gaderne,“ 

husker Claus Knudsen. 

Det er Claus Knudsens erfaring 

at mange egentlig godt 

vil gøre noget. Men de synes 

det er temmelig umuligt at 

finde ud af hvad der nytter. 

Og her er den offentlige debat 

ikke til nogen hjælp da der er 

fortalere for næsten alle synspunkter. 

Er det f.eks. mest nyttigt 

at isolere sit hus eller tage 

toget på arbejde? Det er også 

udbredt at skyde ansvaret over 

på nogle andre. Niels Birk oplever 

tit at folk synes at ’klimaproblemer 

er noget ejerforeningen 

må tage sig af’. 

Tilpasning mere synlig 

I Gladsaxe har kommunen bl.a. 

sat sig som mål at mindst 1.000 

husstande selv håndterer deres 

regnvand i 2014. Det handler 

om klimatilpasning og er måske 

en smule lettere fordi vand 

Moseskrænten i Gladsaxe. Kommunen 

har sat sig som mål at 

mindst 1.000 hustande selv skal 

håndtere deres 

GRØNT 

regnvand 

MILJØ 

i 2014. 

8/2011

er i fokus, og problemerne 

mere synlige. På møderne i de 

fem grundejerforeninger var 

husejerne da også interesserede 

i nedsivning, fortæller Kristoffer 

Uldal. Men en del mente 

ikke det kan hænge sammen 

økonomisk. Andre var bekymrede 

for om det virker, eller 

om regnen ender i kælderen. 

Klima fyldte derimod ikke 

meget i diskussionerne. 

Sådan er det også i Aalborg 

Forsyning. Her arbejder man 

på et stort projekt der adskiller 

regnvand og spildevand. Forsyningen 

fornyr rørene frem til 

folks havelåge. Herfra skal de 

så selv klare resten, enten ved 

at koble sig på systemet eller 

ved at nedsive i haven. 

Direktør Bjarne Nielsen har 

deltaget i mindst 50 borgermøder 

i den sammenhæng. 

„Klimaargumenter sælger ikke 

særligt godt. Folk bliver nemt 

trætte og tavse, bare de hører 

ordet,“ konstaterer han. I stedet 

tager Bjarne Nielsen og 

hans folk afsæt i praktiske problemer, 

f.eks. stoppede afløb 

eller rotter i kloakken. 

I det hele taget er det karakteristisk 

at kommunerne bruger 

en alternativ ‘indpakning’. 

Hos Miljøpunkt Vesterbro 

valgte man f.eks. en ny metode 

da Københavns Kommune 

sidste år havde cykelkampagne. 

Miljøpunktet arrangerede 

en fotokonkurrence om 

det bedste billede af cykler i 

byen. „På den måde fik vi 

gjort opmærksom på cyklernes 

rolle i bybilledet uden at sige 

et eneste ord om miljø eller 

klima,“ fortæller Niels Birk. 

Praktisk vejledning 

Det nytter heller ikke noget at 

opfordre folk til at være ’gode’. 

Det er bedre at servere 

praktiske muligheder som i 

Frederikshavn Kommune. Her 

har man ambitiøse mål om at 

gå over til vedvarende energi 

og derved udlede mindre CO 2. 

Det kræver bl.a. at borgerne 

isolerer deres huse bedre. 

„Hvis vi går ud og siger ’det 

synes vi I skal’ får vi måske fem 

procent med,“ vurderer teknik- 

og arbejdsmarkedsdirektør 

Mikael Jentsch. Resten 

tænker ’hvordan i alverden 

skal vi komme i gang’. Derfor 

har kommunen gjort det let 

for borgerne ved at tilbyde en 

samlet pakke med forslag til 

håndværkere og aftaler med 

bankerne om lånemuligheder. 

I Gladsaxe er kommunen lige 

så konkret når man inviterer 

gør-det-selv borgere til 

’åbent skur’. Her kan husejere 

komme med en tegning over 

deres grund og få gode råd 

om at nedsive regnvand. Både 

kommunens folk og lokale 

kloakmestre står til rådighed, 

forklarer Kristoffer Uldal. 

Han fortæller også at møderne 

i grundejerforeningerne 

tidligt i foråret har givet pote: 

„I maj fik vi 6-8 henvendelser 

om dagen, og boligforeningen 

Stengaardsvænge besluttede 

selv at tage sig af deres regnvand. 

Bebyggelsen består af 

325 rækkehuse til leje. Det gør 

det nemmere for os at vi ikke 

er afhængige af de enkelte 

borgeres individuelle beslutninger.“ 

Kød og blod 

Mikael Jentsch er også særligt 

udpeget vedrørende klima i 

Kommunalteknisk Chefforening. 

Han deler Aalborgs erfaringer 

med folks trætte reaktioner. 

Klima er et tomt ord 

for mange. „Alt bliver proppet 

ned i den hat. Folk er begyndt 

ikke at forholde sig til det. Det 

er et reelt problem, for vi skal 

have mange mennesker med i 

klimaarbejdet hvis det skal 

batte noget,“ siger han. Derfor 

skal der kød og blod på 

løsningerne. Folk skal kunne 

se sig selv i klimaspørgsmålet. 

Det kan de ifølge Mikael 

Jentsch ikke i dag. 

Klimabarometret fra den 

grønne tænketank Concito viser 

da også at arbejdsløshed 

og finanskrise bekymrer os 

mere end klima. Martin Lidegaard, 

exformand for tænketanken 

og nu klimaminister, 

er ikke i tvivl om årsagen. Klima 

er blevet et fyord blandt 

politikerne efter klimatopmødet 

i København i 2009. En del 

af ansvaret ligger også hos 

medierne. Antallet af kli- 

maartikler er næsten halveret. 

Og når klima ikke bliver italesat 

af hverken politikere eller 

medier, falder interessen. 

„Hvis befolkningen ikke er 

klar over klimaets faktiske tilstand, 

kan det på sigt blive 

svært at gennemføre den nødvendige 

omstilling, ikke 

mindst inden for de dele af 

forbrug og adfærd som den 

enkelte borger selv er herre 

over,“ oplyser Lidegaard i en 

pressemeddelelse 9. marts i år. 

Nydelse nu 

Vi har svært ved at tage klimatruslen 

alvorligt og reagere. 

Flere mekanismer i vores hoveder 

spænder ben. En af dem er 

trangen til nydelse nu frem for 

gevinst senere. Det er en basal 

mekanisme i urhjernen, den 

ældste del af vores hjerne. Det 

var nemlig det vi havde mest 

brug for i urtiden. Mad og 

overlevelse nu. 

At hjernen stadig reagerer 

sådan, viser en undersøgelse 

fra Copenhagen Business 

School. Forskerne tilbød forsøgspersonerne 

700 kr. nu eller 

900 kr. om en måned. Og 

tendensen er helt klar. Folk 

foretrækker at få noget nu 

fordi vi har en dyb modvilje 

mod tab og mener der er for 

stor en risiko ved at vente. Den 

samme mekanisme er på spil, 

når vi skal beslutte os for at 

gøre noget i forhold til klimaet. 

Her ligger nytteværdien 

måske uden for vores levetid, 


så den mulige gevinst føles 

meget usikker. 

Vi er gode til at fornægte 

Hjernens stærke ønske om nydelse 

nu gør os meget gode til 

at fornægte kendsgerninger. 

Vi ønsker at fortsætte som altid, 

men ved også godt at vi 

ikke burde. Det skaber et ubehag 

for psyken, konstaterer 

Per Espen Stoknes, psykolog 

og lektor på Handelshøgskolen 

i Bergen. Så tager mange 

en genvej og tilpasser deres 

holdninger til deres opførsel - 

og får det straks lidt bedre. Vi 

overbeviser os selv om at ’så 

meget skader det vel heller ikke 

miljøet at jeg kører lidt i bil 

en gang imellem’. Det bliver 

ikke bedre af at klimaet er en 

ret usynlig fjende. 

Mange mener ikke at de andre 

gør noget særligt for klimaet, 

og ’så behøver jeg heller 

ikke at flytte mig’. Derfor virker 

det at gøre opmærksom 

på andres adfærd. Det har forsyningsselskaberne 

allerede 

lang erfaring med. Desuden 

skal vi have fat i den viden der 

ligger hos markeringeksperter 

der har studeret hvordan nye 

moder breder sig. Den viden 

kan bruges til at gøre nødvendige 

klimaopgaver moderne, 

foreslår Per Espen Stoknes. 

Når vi har ofret noget, fortjener 

vi en præmie. Den holdning 

synes også at spille en rolle 

når det gælder klima. En 

undersøgelse fra det norske 

Center for klimaforskning viser 

at selv folk der lever meget 

miljøvenligt nemt får ubalance 

i CO 2-regnskabet. De flyver 

nemlig ofte langt væk på ferie. 

Forskerne vurderer at 

mange måske fører et slags 

moralsk miljøbudget med sig 

64 

selv hvor et dårligt miljøvalg 

vejes op af et godt. 

Og ferien føler folk at de 

fortjener og ikke kan undvære. 

Det bekræfter seniorforsker 

Lars Kjerulf Petersen der 

arbejder med miljøsociologi på 

Aarhus Universitet. Retten til 

at rejse er en grundfæstet del 

af det gode liv som vi mener vi 

har ret til. „Sammen med bilen 

og retten til at spise oksekød 

er det noget som næsten ikke 

kan diskuteres. Her møder klimahensynene 

virkelig modstand,“ 

siger han. 

Retten til det gode liv 

Vores klimabevidsthed hænger 

tæt sammen med de fælles 

forestillinger om den verden 

vi lever i. Her er økonomisk 

vækst som regel en positiv 

værdi, mens klimahensyn 

endnu ikke er noget der naturligt 

er på dagsordenen. Lars 

Kjerulf Petersen nævner de 

høje benzinpriser som eksempel. 

I medierne bliver de udlagt 

som et problem. „Men set 

med klimaøjne, er det godt for 

CO 2-udslippet hvis de høje priser 

får folk til at tænke sig om 

en ekstra gang før de tager bilen. 

Det er på ingen måde et 

alment accepteret synspunkt i 

dag,“ siger han. 

Lars Kjerulf Petersen mener 

at man også skal slå på andre 

fordele end klima hvis man 

skal have folk med. Det kan 

f.eks. være sanselige eller økonomiske 

gevinster. Vasketøjet 

dufter meget mere friskt når 

det kommer fra snoren end efter 

en halv time i tørretumbleren. 

Det slider også mindre 

på tøjet. I det hele taget er det 

godt at argumentere for at 

indsatsen er god for flere ting 

på en gang. Dog skal man ikke 

prøve at snyde folk ved helt at 

udelade klimaargumentet, understreger 

han. 

Også Michael Jentsch peger 

på at kommunerne skal huske 

at vise borgerne de positive sidegevinster 

der kan følge med 

klimaindsatsen. I mange tilfælde 

kan det være noget, de slet 

ikke forestiller sig. Regnvandssøer 

kan f.eks. være med til at 

hæve ejendomsværdien på 

huse i nærheden. 

Motivation på bordet 

Den vigtigste udfordring for 

kommunerne? Mikael Jentsch 

fra Kommunalteknisk Chefforening 

er ikke i tvivl: „Vi 

mangler at finde ud af hvad 

der driver det enkelte menneske 

til at gøre noget. Vi skal 

væk fra det tekniske hængdynd 

og have borgerne mere 

ind på dagsordenen.“ 

I rapporten ’Klimatilpasning 

i danske kommuner’ finder 

Retten til at rejse er en grundfæstet del af det gode liv som vi mener 

vi har ret til.Her møder klimahensynene virkelig modstand. 

man samme synspunkt. Forskerne 

konstaterer at næsten 

ingen beskæftiger sig med 

hvad der motiverer folk. „Her 

er et stort udviklingspotentiale 

da alle de enkelte borgeres adfærd 

virkelig betyder noget i 

det samlede regnskab uanset 

om vi taler om CO 2-udledning 

eller afledning og nedsivning 

af regnvand,“ konkluderes det 

i rapporten. ❏ 

MILJØPUNKTET SPARET VÆK 

Miljøpunkt Vesterbo/Sydhavn lukkede 

1. juli 2011 som følge af besparelser i 

Københavns Kommune. 

KILDER 

Charlotte Koldbye; Peter Hyldgård 

(2009): Sådan træffer vi gode langsigtede 

valg. www.videnskab.dk 17. 

12.2009. 

Concito (2011): Politikerne svigter 

både klimaet og vælgerne. Pressemeddelelse 

9.3.2011. 

Gladsaxe Kommune (2010): Gladsaxe 

vil have 1000 grundejere med på 

vandvognen. Pressemeddelelse 

20.11.2011. www.gladsaxe.dk. 

Gladsaxe Kommune (2011): Regnvand 

på egen grund. www.gladsaxe.dk. 

Julian Jamison and Jon Wegener 

(2009): Multiple Selves in Intertemporal 

Choice. Working Paper, Research 

Center for Behavioral Economics and 

Decision Making, USA, 30.11.2009. 

Jørgen Steen Nielsen 82011): Økonomisk 

krise bekymrer danskerne mere 

end global opvarmning. Dagbladet 

Information, 10.3.2011. 

Lars Kjerulf Petersen (2010): Livsstil 

og ideologi bremser for bæredygtig 

udvikling. Miljøsk - Tidsskrift om 

miljø og samfund nr. 57. Noah. 

Silje Pileberg (2010) Når forandring 

ikkje frydar. Klima 2-2010. Cicero-Senter 

for klimaforskning, Norge. 

Silje Pileberg (2011): Flyr bort gevinsten. 

Klima 1-2011. Cicero-Senter for 

klimaforskning, Norge. 

Thomas Hellesen, Dorthe Hedensted 

Lund, Vibeke Nellemann og Karina 

Sehested (2010): Klimatilpasning i de 

danske kommuner - et overblik, Arbejdsrapport 

nr. 121, Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 

Thomas Ramsøy (2009): Er klimapolitik 

en hjernemæssig umulighed? 

www.videnskab.dk 16.9.2009. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

freelance fagjournalist. Desuden deltidsansat 

som seniorkonsulent på 

Skov & Landskab, KU. 


Find risikotræerne og pas på de bevaringsværdige træer 

Ny håndbog om de faktorer der gør træer ustabile og farlige, især svampeangreb. 

Få et godt grundlag for at vurdere træer i praksis. 

Masser af billedeksempler med forklarende tekst. 

Målrettet fagfolk i den grønne sektor. 

Iben M. Thomsen & Simon Skov: Risikotræer 

285 sider A5. Pris: 350 kr eksklusiv moms. Bestilles på www.dag.dk > Butik eller pvbogsalg@dag.dk 


66 

Grønt Miljø søger redaktør 

Den nuværende redaktør gennem 

mange år for anlægsgartnerbranchens 

stærke fagblad Grønt Miljø fratræder 

sin stilling. Vi søger derfor en 

ny redaktør. 

Målgruppen for fagbladet Grønt Miljø 

er den grønne branche repræsenteret 

ved eksempelvis anlægsgartnere, 

kommunale natur- og parkforvaltninger, 

uddannelsesinstitutioner, skoler, 

landskabsarkitekter og lignende målgrupper, 

der arbejder med det grønne 

miljø. Grønt miljø er det førende fagblad 

på dette område, og den position 

skal fastholdes. Samtidig skal 

Grønt Miljø udvikles, så de elektroniske 

kanaler og samspillet imellem 

print-, net- og mobilkanalerne tænkes 

ind i den udvidede medieplatform, 

fremtidens fagblad arbejder på. 

I dag udkommer Grønt Miljø i et oplag 

på 5.000, og udgives 10 gange årligt. 

Telefonbogen Telefon Have & Landskab 

udgives hvert år ved nytårstid. 

Det er en telefon- og adressebog med 

oversigter over grønne fagfolk, herunder 

landskabsarkitekter, stads- og 

kommunegartnere, anlægsgartnere, 

brolæggere, kirkegårdsledere, planteskoler 

m.v. Hertil kommer oversigter 

over relevante samarbejdspartnere og 

organisationer. Telefonbogen udgives 

i samarbejde mellem otte organisationer. 

Redaktør 

Redaktøren er den centrale figur i udgivelsen 

af Grønt Miljø og den særlige 

telefonbog der er målrettet den grønne 

branche. Som redaktør skriver du 

artikler til bladet og du koordinerer 

med en række forskellige freelancere. 

Du sætter også bladet op grafisk. 

Bladet behandler overvejende de tekniske 

sider af den grønne branche. Inden 

for dette område er det redaktørens 

ansvar at udvælge og beskrive re- 

levante faglige nyheder og den udvikling 

der sker inden for den grønne 

branche. Grønt Miljø behandler derfor 

både udviklingen i branchen og 

hvad der rør sig på leverandørsiden. 

Redaktøren som person 

Du har sandsynligvis en journalistisk 

baggrund, men en relevant ‘grøn’ uddannelse 

kombineret med lysten og 

evnen til at formidle din indsigt, vil 

også være relevant. 

Hvis ikke du allerede er redaktør, 

skal du have en klar ambition om at 

blive det. 

Du skal have en ”god og let pen”, 

og formulere dig godt på tryk, samtidig 

med at du også er i stand til at 

skrive til nettet. 

Du anerkender at opgaven drejer 

sig om formidling og udvikling af 

Grønt Miljø og at dette i dag primært 

drejer sig om printudgaven, men du 

er også klar til at udvikle den elektroniske 

formidling via nettet og mobilen 

i forhold til de behov, der er og 

kommer. 

Grønt Miljø og Telefon Have & 

Landskab udgives i et samspil med 

mange forskellige personer og interessegrupper. 

Evnen til et konstruktivt 

og ‘lyttende’ samarbejde er derfor afgørende. 

Ansøgning til stillingen 

Du kan indhente yderligere oplysninger 

hos bestyrelsesformand Søren 

Møller telefon (+45 21 29 26 52) eller 

direktør Michael L Petersen telefon 

(+45 40 58 14 16). 

Ansøgningsfrist senest den 24. oktober 

2011, sendes til: Bestyrelsen, 

ProVerte A/S, Sankt Knuds Vej 25, 

1903 Frederiksberg C, mærket ‘Redaktør’. 

Eller til mail: mp@dag.dk. 

Grønt Miljø og Telefon Have & Landskab ejes af Danske 

Anlægsgartnere via selskabet ProVerte A/S. Danske Anlægsgartnere 

er en landsdækkende branche- og arbejdsgiverorganisation for 

anlægsgartnervirksomheder. 

ProVerte A/S Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 8/2011 

MASKINER 

AGCO, 51 

Bols Forstplanteskole, 47 

Engcon Nordic AB, 37 

Erenfred Pedersen A/S, 45 

Flex Trading A/S, 41 

Fors MW, Bigab, 11 

GMR, 15 

HCP Danmark A/S, 39 

H.G. Enemark, 57 

Hako Danmark A/S, 19, 61 

Havdrup Maskinforret. 32 

Husqvarna, 7 

Ketner Outdoor, 17 

MaskinhandlerIndkøbs., 47 

Nicolaisen & Larsen A/S, 53 

OG Maskiner A/S, 33 

Safetrack, 43 

Stihl, 23 

Svenningsens Maskinforr., 37 

Sønderup Maskinhandel A/S, 27 

Vermeer Danmark A/S, 49 

PLANTER & JORD 

Birkholm Planteskole A/S, 43 

DSV Transport, 39 

Hjorthede Planteskole A/S, 27 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

RGS 90, 68 

Solum Dansk Jordforbed., 59 

Verver Export, 15 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Fokdal Springvand, 67 

G9 Udventar, 58 

CPH DK, 41 

Starka, 35 

Vestre, 9 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 41, 67 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 67 

Landskabsværkstedet, 36 

OK grøn anlæg A/S, 29 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 67 

Skælskør Anlægsgartnere A/S, 2 

Sven Bech A/S, 67 

FAG & UDDANNELSE 

Jordbrugets Udd.Center, 11 

Roskilde Tekniske Skole, 53 

Selandia CEU, 57 

DIVERSE 

ProVerte A/S, 65 

STILLINGSANNONCER 

ProVerte (Grønt Miljø) 66 

GAMLE NUMRE PÅ 


Hent alle 

numre fra 

og med 

2007 

Senest udkomne nummer 

frigives dog først når det 

næste er udkommet 


GAMLE NORMER PÅ 


Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældelde. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Værebro Ådal skal være endnu vådere. Tilførslen af næringsstof til vandmiljøet skal bremses. Foto: K. Sterling. 

Nyt vådområde i Værebro Ådal skal sikre bedre vandmiljø 

Et vådområde i Værebro Ådal 

for 7,8 mio. kr. skal nedbringe 

forureningen i Roskilde Fjord 

og skabe nyt plante- og dyreliv. 

Samtidig kan projektet tage 

toppen af oversvømmelser 

langs Værebro Å. Projektet finansieres 

fuldt ud af staten 

via EU’s landdistriktsordning. 

Projektet er en del af planen 

Grøn Vækst hvor kommunerne 

skal etablere vådområder 

for at sikre et bedre vandmiljø 

i fjorde og søer. 

Det nye vådområde skal 

etableres på en tre km strækning 

hvor åen er kendt for i 

perioder at gå over sine bredder. 

Egedal Kommune er over 

flere år kritiseret for ikke at 

forhindre de periodevise oversvømmelser, 

men etableringen 

af et vådområde er ikke en reaktion 

på oversvømmelserne, 

pointerer centerchef for Miljøcenteret, 

Ingela Karlsson: 

”Hovedårsagen til de våde 

marker er at drænede jorde 

har en begrænset levetid og 

afvandingsevnen langs ådalen 

er brugt op. Landbrugsjorden 

er sunket op til to meter siden 

sidst man lagde dræn i 1950. 

Så selv om man lagde nye 

dræn, ville vandet i sidste ende 

ikke have noget sted at løbe 

hen, men til stadighed samle 

sig som oversvømmelser i Værebro 

Ådal,” siger centerchef 

for Miljøcenteret i en pressemeddelelse 

hvor det også understreges 

at det ikke er kommunens 

opgave at dræne privat 

landbrugsjord. Projektet 

ventes færdigt i 2014. 

Vådområdet omfatter 132 

hektar og skal ligge syd for 

Veksø. Det vil optage 6,5 ton 

kvælstof om året og give gode 

betingelser for truede planter 

og dyr, heriblandt storke. lt 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


68 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

8 - Grønt Miljø

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

8 - Grønt Miljø

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?