Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 3 / 2011
Generalforsamling i PTO 4 Tandlægernes Tryghedsordninger 6 En klinikejers mareridt 10
Nøgletal for 2010 16 Udsatte patienter 20 Det mener PTO 22 Klager og misforstået kritik 22

Import af tænder
kræver omtanke
PROTIC ® - AALBORG
HC Dental ApS
Telefon 98 16 77 55
Thomas Lundgren Carlsen
PROTIC ® - BAGSVÆRD
Rastow Dental ApS
Telefon 45 88 16 00
Elsebet & Vaughn Rastow
Protic ®
samarbejder med
et stort kinesisk
dentallaboratorium,
som vi personligt
har udvalgt og
kvalitetstestet
Som PTO medlem opnår du
10% PTO fakturarabat
på importeret arbejde
RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER!
Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic ® . Du vælger frit, hvilket laboratorium du
kontakter:
PROTIC ® - ODENSE
AR Dental A/S
Telefon 66 19 31 61
Anders Rosager
Læs mere om netværket Protic ® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk
PROTIC ® - VIBORG
Dentolab ApS
Telefon 86 62 99 54
Jasmin Zilic & Ketil Sørensen
I mange henseender har tandlæger en erhvervsudygtighedsforsikring, som dækker
vort behov. Det bør den også, da den indbygget i sig har et obligatorie og en risiko
for at blive ekskluderet af Tandlægeforeningen, hvis den ikke tegnes eller betales.
Sidstnævnte gør, at man med rimelighed kan stille krav til forsikringen og påpege
forhold, der kan forbedres. Billig er den vel heller ikke med en årlig minimums- og
maksimumpræmie på henholdsvis ca. 30.000 og 100.000 kr. Samlet præmieindtægt
er ca. 70 mio kr. og gennemsnitspræmien ca. 25.900 fordelt på 2711 forsikrede.
Derfor er det lidt ærgerligt, men f.s.v. forståeligt, at der er opstået kritik af
forsikringen. Baggrunden herfor er, at man, selvom man i øvrigt opfylder
betingelserne for udbetaling, intet får, hvis øvrige indkomster i form af overskud,
af hvad art tænkes kan, overstiger 468.000 kr. Og mellem 312 og 468 udbetales
kun 50%.
Det har klinikejere oplevet i året, der nu næsten er gået. Bl.a. ved at overskud fra
en eller flere ansatte tandlægers omsætning fratrækkes inden udbetaling, der
derfor ender med et rundt 0.
Erhvervsudygtighedsforsikringen følger helt policens bestemmelser med
denne praksis. Men det kommer bag på mange, at det er sådan. En forstærket
informationsindsats herom er derfor påkrævet, hvis ikke flere klinikejere skal
berede sig på skuffelser. Og måske på et ufuldstændigt grundlag kritisere
forsikringen?
Det kunne også være rimeligt at se på grænserne for erstatningsudbetaling?
Er grænserne 312 og 468.000 kr. statiske eller kan de forhøjes? Eller skal hele
forsikringen laves om, således at der tages mere højde for den sammensætning af
tandlæger, som gælder på tandlægeklinikker i dag? Skal obligatoriet revurderes?
Er tandlæger bedre tjent med en frivillig ordning?
Man får ingen bedre forsikringsdækning ved at læne sig op af fortidens succes. Og
hvis erfaringerne viser, at forsikringen har huller, der bør dækkes og forhold, der
kan forbedres, så mener PTO, at der skal sættes ind.
Og der kan startes nu med en forbedret informationsindsats fra Erhvervsudygtighedsforsikringen,
således at klinikejere ved, hvad de får for deres penge.
Frit valg af anden forsikring får de kun, hvis obligatoriet revurderes. Denne øvelse
kræver tid og omhyggelighed - hvis den skal gøres? Og det er der et par skuffede
klinikejere, der mener.
P.b.v.
Peter Kaihøj, formand for PTO’s bestyrelse.
Praktiserende tandLÆGer 3/11
INDhOlD
Generalforsamling i PTO .....................................4
Tandlægernes Tryghedsordninger .......................6
En klinikejers mareridt.......................................10
Vask af kliniktøj ................................................14
Nøgletal for 2010 .............................................16
Cøliaki - Er det en sygdom tandlæger
skal interessere sig for? .....................................18
Udsatte patienter ..............................................20
Det mener PTO .................................................22
Tandbeskyttelsesskinner ...................................26
Tandoplysningen.dk ..........................................28
Klager - og misforstået kritik ............................30
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk
21. årgang nr. 4/2010
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Folkmann Design A/S
Telefon 3964 5712
www.folkmann-design.com
Forside
Foto: Eduard Titov
Tryk:
Gulmann Grafisk
3

4
TEKST & FOTO
Karsten P. Larsen
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Det var en fredelig generalforsamling i PTO, der
blev afholdt primo november i Korsør.
Pæn deltagelse af en del PTO-medlemmer og en
fin debat efter den første beretning fra formand
Peter Kaihøj, der blev nyvalgt sidste år.
På dette sted vil den mundtlige beretning ikke
bliver gengivet. Der henvises i stedet til www.
pto.dk, hvor også slides fra beretningen og
formiddagens årsmøde findes. Men det er ingen
hemmelighed, at år 1 efter nyvalg af formand
og 5/7 af en bestyrelse bød på mange aktiviteter
og nyskabelser, hvoraf mange kan ses på
hjemmesiden.
Bestyrelsen lagde fra starten i 2011 vægt
på åbenhed og transparens fulgt op af et
væsentligt forhøjet informationsniveau, således
at PTO’s medlemmer fik mere indsigt i, hvad
bestyrelsen beskæftigede sig med, aktiviteter
og planer. Tiltag der alle havde afsæt i PTO’s
visioner og leveregler, der også primo året 2011
blev gennemgået og -bearbejdet, revurderet og
brugt som fagligt pejlemærke for bestyrelsen i
år 1.
Visioner, orienteringsskrivelser, referater og
alle PTO’s blade og nyhedsbreve findes også på
hjemmesiden, hvor alle medlemmer kan gå ind
og se, hvad bestyrelsen arbejder med.
Og ros var der da også til en meget aktiv
og engageret bestyrelse/formand fra de
tilstedeværende.
Tandlæge Peder Kold, herning var en meget
myndig dirigent, der efter Kaj Oluf Sørensens
regnskabs- og budgetgennemgang kunne
konstatere, at begge var godkendte.
Der var genvalg til Susanne Kristensen og
Allan Bo Svendsen som medlemmer af PTO’s
bestyrelse og nyvalg til Jens Krogsgaard, der
som suppleant var trådt ind i bestyrelsen efter
Else Borups død i foråret. Nyvalgt som suppleant
blev Arno Poulsen, København.
Der var genvalg til de kritiske revisorer og disses
suppleant. Men nyvalg af Allan Kamp Jensen,
PricewaterhouseCoopers som ny statsaut. revisor
for PTO i stedet for Ib Kaaber, der var gået på
pension medio 2011.
Praktiserende tandLÆGer 3/11
Generalforsamling 2012 er endnu ikke placeret,
men kommer til at ligge vest for Storebælt, jf.
PTO’s love. Antagelig ultimo oktober eller primo
november.
Forud for generalforsamlingen var
gået et årsmøde under overskriften
’Evidens i tandplejen’ med afsæt i bl.a.
kofferdamproblematikken.
Se www.pto.dk for slides fra de fem
indlægsgivere lars Bjørndal og Flemming Isidor,
Tandlægeskolerne i henholdsvis København og
Aarhus, Niels Pedersen, landstandlægenævnet,
Jahn legarth, Patientskadeforsikringen og
Bente Nyvad, Tandlægeskolen i Aarhus.
5

6
TEKST Christian Carpentier,
Tryghedsordningerne.
FOTO ©Jouke van Keulen
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
hvornår sker der udbetaling fra Tryghedsordningernes
Sygedriftstabsforsikring og Erhvervsudygtighedsforsikring?
PTOs bestyrelse har bedt Tandlægernes
Tryghedsordninger om en beskrivelse af
virkemåden på Sygedriftstabsforsikringen
og Erhvervsudygtighedsforsikringen i en
udbetalingssituation.
Der har i flere situationer været en misforståelse
af, hvad erhvervsudygtighedsforsikringen
dækker. Flere klinikejere har givet udtryk
for, at de mente, at hvis de blev syge ville
forsikringen komme til udbetaling uanset anden
indtægt og derved dække det hul der måtte
opstå ved en omsætningsnedgang, ligesom
tilfældet er på en Sygedriftstabsforsikring.
Det gør den ikke! Man kan derimod sige, at
Erhvervsudygtighedsforsikringens ydelser
dækker nedefra og ikke en indtægtsnedgang
fra toppen af indkomsten.
Sygedriftstabsforsikringens virkemåde
Sygedriftstabsforsikringen, der etableres i
Codan, er en virksomhedsforsikring, hvor
erstatningen opgøres som forskellen mellem
virksomhedens forventede omsætning og den
konstaterede omsætning i sygeperioden, for de
personer, der er omfattet af forsikringen.
Udgangspunktet for erstatningsberegningen
er altid virksomhedens og ikke den syges
omsætning. hvis flere personer er registreret
under samme CVr-nummer, er det nødvendigt,
at de personer, der skal forsikres, er omfattet af
den samme police.
Forsikringen dækker, når fraværet overstiger
4 uger. Overstiger fraværet 8 uger, dækkes
de første 4 ugers fravær også. Udbetaling af
erstatning kan ske i op til 52 uger efter første
sygedag.
Erstatningen for de omkostninger, der eventuelt
bliver afholdt for at begrænse driftstabet, bliver
lagt oven i erstatningen for tabt omsætning.
Sparede omkostninger (produktionsafhængige
omkostninger) og ydelser fra anden side
(f.eks. offentlige dagpenge og ydelser fra
Tryghedsordningernes Dagpengeordning) bliver
trukket fra i erstatningen.
Forsikringen stabiliserer virksomhedens
udgifter og klinikkens overskud bliver derved
det samme, som hvis den syge person havde
været på arbejde, dog kun ved sygefravær på
over 8 uger. hvis sygefraværet ikke overstiger
8 uger vil virksomheden selv skulle bære
omsætningsnedgangen for de første 4 ugers
sygdom.
Udbetaling fra ordningen foretages på grundlag
af en konkret erstatningsopgørelse udarbejdet
af forsikringstagers revisor.
Der er mulighed for at få en eller flere
acontoudbetalinger, afhængig af
sygeperiodens længde, baseret på en foreløbig
erstatningsopgørelse.
Erhvervsudygtighedsforsikringens virkemåde
Erhvervsudygtighedsforsikringen, der tegnes i
PFA Pension er en privat forsikring, der fungerer
som sikkerhedsnet, hvis en forsikret bliver
alvorligt syg og ikke længere kan passe sit
arbejde som tandlæge.
Forsikringen kommer til udbetaling efter
3 måneders sygdom (karensperioden) og
udbetalingen vil ophøre senest ved det 65. år.
I de første 5 år vurderes nedsættelsen af
erhvervsevnen alene i forhold til tandlægefaget.
Dette benævnes faginvaliditetsperioden.
Efter det fyldte 55 år, vil nedsættelsen af
erhvervsevnen altid kun blive vurderet som
tandlæge.
Erhvervsevnen i faginvaliditetsperioden vurderes
både helbredsmæssigt og økonomisk.
Den helbredsmæssige erhvervsevne vurderes i
forhold til den normale erhvervsevne for raske
heltidsbeskæftigede tandlæger med lignende
arbejdsforløb.
Det er en forudsætning for fuld udbetaling, at
erhvervsevnen lægeligt vurderet er nedsat med
mere end 66 2/3%. For halv udbetaling er det
tilsvarende en forudsætning at erhvervsevnen er
nedsat med mindst 50%.
hvis PFA vurderer, at dit helbred er nedsat med
mindst 50%, tilsender PFA dig en tro og loveerklæring,
som du skal udfylde. Tro og loveerklæringen
vedrører din forventede indkomst
i sygdomsperioden. Denne erklæring danner
grundlag for afgørelsen af, om du kan få en a
conto udbetaling fra PFA, indtil det er endeligt
afklaret, om du er berettiget til at modtage
ydelser fra erhvervsudygtighedsforsikringen
eller ej.
Din økonomiske erhvervsevne bliver altid
vurderet ud fra den indtægt, du oppebærer
efter, at du er blevet sygemeldt.
I henhold til policebestemmelserne vurderes
den økonomiske erhvervsevne ud fra Danmarks
Statistiks senest offentliggjorte tabelværk
for raske heltidsbeskæftigede selvstændige
tandlæger, for 2011 er dette 935.246 kr. p.a.
Praktiserende tandLÆGer 3/11
Indtægtsgrænser for selvstændige
og ansatte tandlæger 2011:
For selvstændige tandlæger 2011
Max. 311.749 kr. p.a.
Mellem 311.749 og 467.623 kr. p.a.
Over 467.623 kr. p.a.
For ansatte tandlæger 2011
Max. 211.711 kr. p.a.
Mellem 211.711 og 317.656 kr. p.a.
Over 317.656 kr. p.a.
Eksempel:
Ovennævnte indtægtsgrænser betyder, at en
selvstændig tandlæge, hvor erhvervsevnen
helbredsmæssigt er vurderet nedsat
med mere end 66 2/3% har ret til fuld
udbetaling, hvis den indtjening tandlægen
har haft ved siden af udbetalingen fra
erhvervsudygtighedsforsikringen er mindre end
en tredjedel af den opgjorte indtægt (935.246
kr.) = 311.749 kr. p.a. (mindre end en tredjedel
økonomisk erhvervsevne).
Tjener tandlægen mellem 311.749 kr. og
467.623 kr. p.a. er tandlægen berettiget til
halv udbetaling (mindre end halv økonomisk
erhvervsevne) og tjener tandlægen mere
end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for
raske heltidsbeskæftigede tandlæger (467.623
kr. p.a.), bortfalder retten til udbetaling fra
erhvervsudygtighedsforsikringen.
Er erhvervsevnen vurderet nedsat med 50%,
men ikke med 66 2/3%, vil der kunne tilkendes
halv udbetaling ud fra den lægelige vurdering. I
disse tilfælde vil der kunne tjenes op til 467.623
kr. p.a. (halv økonomisk erhvervsevne) og man
vil stadig kunne få halv udbetaling.
7

8
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Tandlægernes Tryghedsordninger...
Tjenes over 467.623 kr. p.a., (mere end halv
økonomisk erhvervsevne) bortfalder retten til
udbetaling.
Samme regler gør sig gældende for ansatte
tandlæger. her er satsen som ovenfor anført
bare lavere.
hvis du er selvstændig tandlæge
- beregning af indtægt
Opgørelsen af indtægten for selvstændige
tandlæger beror på et konkret skøn, som du
skal foretage – eventuelt i samarbejde med din
revisor. Skønnet udøves dog i overensstemmelse
med nogle overordnede retningslinjer, der
foreskriver, hvilke poster, der skal indgå i
opgørelsen af dit indtægtsgrundlag.
Disse poster er følgende:
Overskud af tandlægevirksomhed bestående
af to elementer, dels overskud af det
personlige arbejde med patienterne, dels
driftsherrevederlaget, som er resultatet af
virksomheden, herunder de eventuelt ansattes
arbejdsindsats. her indgår al indkomst, fra
de aktiviteter, der kræver en tandlægefaglig
uddannelse samt aktiviteter udført af andet
personale på tandlægeklinik – tandplejere
og lignende. hertil skal tillægges overskud af
anden aktiv virksomhed, hvortil der ikke kræves
en tandlægemæssig uddannelse.
Overskud af passiv virksomhed, herunder
resultatet af investeringer af likvider, aktie- og
ejendomsinvestering og tilsvarende aktiviteter,
indgår ikke i indtægtsgrundlaget.
Derudover indgår bl.a. dagpenge fra Tandlægernes
Tryghedsordninger og sygedagpenge fra det
offentlige heller ikke i indtægtsgrundlaget.
Vær opmærksom på, at hvis du driver
virksomhed i selskabsform, omfatter
overskuddet såvel selskabets resultat som den
del, du har fået udbetalt i løn.
hvis du er ansat tandlæge
– beregning af indtægt
Opgørelse af indtægten indeholder såvel
indkomst ved tandlægevirksomhed som
indkomst ved anden aktivitet.
Også her skal overskud fra passiv virksomhed,
som beskrevet under selvstændig tandlæge,
samt bl.a. dagpenge fra Tandlægernes
Tryghedsordninger og sygedagpenge fra det
offentlige, ikke medtages.
En ansat tandlæge vil som altovervejende
hovedregel først modtage udbetaling
fra erhvervsudygtighedsforsikringen fra
tidspunktet, hvor der er lønophør.
hvis du er ansat i din egen virksomhed
(personligt drevet eller i selskabsform), skal
du opgøre indtægten som nævnt under
selvstændig tandlæge.
Tiden efter faginvaliditetsperioden
Efter faginvaliditetsperioden (efter 5
år ved alder under 55 år) vurderes en
fortsat udbetaling ud fra den generelle
erhvervsevne. her vurderes erhvervsevnen
også både helbredsmæssigt og økonomisk,
men nu vurderes det helbredsmæssige
aspekt af erhvervsevnen ikke kun i forhold
til tandlægeerhvervet, men i forhold
til alle erhverv, Det økonomiske aspekt
(indtjeningsevnen) vurderes i forhold til, hvad
der er sædvanligt for raske heltidsbeskæftigede
personer, som har en længerevarende
videregående naturvidenskabelig uddannelse.
På Tryghedsordningernes hjemmeside under
punktet Erhvervsudygtighedsforsikring, vil
du kunne finde mange flere oplysninger
om vilkårene for udbetaling, bl.a. Tro- og
loveerklæringen og en FAQ (mest stillede
spørgsmål).
Gør hverdagen lettere …
Vil du sikre klinikkens
omsætning ved sygdom?
Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80
Vi støtter Tandsundhed uden grænser
Praktiserende tandLÆGer 3/11
9

10
TEKST Jette Michaelsen
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Vi har modtaget:
langt de fleste ansættelsesforhold i privat
praksis forløber heldigvis på en måde, så
både ansat og arbejdsgiver får udbytte af
samarbejdet. Men nogle gange går det galt. I
sjældne tilfælde rigtig galt, som nedenstående
beretning fra tandlæge Jette Michaelsen, St.
Merløse illustrerer.
- I januar 2008 ansatte jeg en kvindelig
tandlæge på min klinik. Der var tale om en
kollega med mange års erfaring, og som
de seneste 8 år havde drevet egen praksis i
Tyskland. Jeg var meget glad, for nu var min
kliniks fremtid sikret, idet tandlægen var meget
interesseret i at indgå i et klinikfællesskab på
sigt.
Virkeligheden skulle desværre vise sig at blive en
helt anden.
Efter at have arbejdet selvstændigt på klinikken
i 8-9 måneder, begynder personalet at komme
med hentydninger om forskelle i den ansatte
tandlæges og min måde at udføre tingene
på. Og i slutningen af 2008 får jeg nogle
reaktioner fra min tandplejer, som betyder
at min opmærksomhed omkring tandlægens
behandlinger skærpes.
I februar 2009 bliver tandlægen syg, netop som
jeg skulle have haft ferie, hvilket betyder, at jeg
overtager behandlingen af hendes patienter.
Det går herefter op for mig, at jeg har ansat en
tandlæge, hvis faglige niveau på ingen måde
lever op til den standard, man måtte forvente af
en tandlæge med hendes erfaring.
Jeg holder derfor et møde, (advarselssamtale)
med hende primo maj 2009, hvor jeg har
samlet 38 patienttilfælde, som vi diskuterer.
herefter bliver vi enige om, at hun skal
stramme op omkring diagnostik, behandling
og journalskrivning. Efter 1 mdr. afholdes et
nyt møde. Intet er ændret og jeg taler nu om
afskedigelse, hvis ikke tingene ændres.
Den 22. juni 2009 modtager jeg en sygemelding
fra den ansatte tandlæge på 3 mdr. p.g.a. en
arbejdsskade. Efter råd fra Tandlægeforeningen
vælger jeg at afskedige tandlægen 26. juni.
Min sommerferie skulle være startet i denne
uge, men jeg må nu i stedet behandle de
patienter, som den ansatte tandlæge skulle have
behandlet.
Efter 1 uge går det op for mig, at denne sag er
langt større og alvorligere end først antaget, og
jeg vælger at bortvise tandlægen uden løn.
herefter begynder 2 1/2 års kamp for at redde
min klinik. I 2 ½ år har jeg, der er 62 år, arbejdet
65 timer om ugen ved stolen for at omlave
tandlægens arbejde uden beregning. herudover
kommer et kæmpestort administrativt
arbejde med forsikringssager, klagesager,
Sundhedsstyrelse osv.
Det vil sige ingen ferie, ingen fridage og ingen
friweekender i 2 ½ år.
Slutfacit er blevet
■ omlavning af 486 plastfyldninger,
215 af disse er endt med rodbehandling
■ omlavning af 42 ud af 62 WMK kroner
- indtil videre
■ omlavning af 3 ud af 3 broer
■ omlavning af 35 ud af 76 rodfyldninger
■ 24 tænder extraheret og erstattet
med implantat
■ omlavning af 2 helproteser + 2 unitorer.
Codan Forsikring har godkendt 93 WMK kroner,
100 rodbehandlinger, 105 stiftopbygninger, 24
implantater samt et lille antal rodresektioner.
Inden det kom så vidt, melder spørgsmålet sig:
hvor kan man som klinikejer hente hjælp, når
man kommer i en sådan situation?
Praktiserende tandLÆGer 3/11
Jeg forsøgte med Tandlægeforeningen. Jeg
meddelte dem, at jeg var lidt bekymret over, at
de repræsenterede både den ansatte tandlæge
og mig, men jeg fik beskeden, at der var
vandtætte skotter mellem hendes advokat og
min.
Dette skulle vise sig, set fra min stol, at være
svært at se.
I juli 2009 modtager jeg en stævning fra den
ansatte tandlæges advokat, hvori hun påstår
sig tilkendt 860.000 kr. + procesrenter. Jeg
kontakter TF og spørger, om de har opgivet
sagen og svaret er her, at de havde anbefalet
min nu tidligere ansatte tandlæge et civilt
søgsmål mod mig, da jeg ikke var indstillet på
forlig.
Dette blev afgjort mellem den person som
repræsenterede mig i TF, og den person der
repræsenterede den ansatte tandlæge. Jeg skal
11

12
En
klinikejers
mareridt...
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
lige tilføje, at jeg ikke på noget tidspunkt havde
talt med ’min’ repræsentant.
herudover fraråder TF mig, at anmelde
tandlægen til Sundhedsstyrelsen med den
begrundelse ’at jeg risikerede en næse for ikke
at have ført ordentligt tilsyn’.
Som klinikejer kan man hente hjælp hos PTO.
Da jeg den 7. juli 2009 gik i sort p.g.a. de uoverskuelige
problemer, kontaktede jeg derfor PTO
og Karsten Porsborg larsen har ydet en fantastisk
hjælp og støtte gennem de sidste 2 ½ år.
Uden ham tror jeg ikke, jeg havde haft min
praksis i dag.
Jeg skulle have været i retten for nylig. Der var
afsat 3 dage til domsforhandlingen, men sagen
blev i sidste øjeblik afgjort med et forlig, der
kun kan betegnes som en stor sejr til mig, hvilket
jo beviser at Karsten Porsborg larsens råd om
bortvisning uden løn var et godt råd.
Jeg kom alene til at betale nogle tusinde
kroner for mangler ved en kontrakt, som hun
havde nægtet at underskrive (?) og mangler
ved opgørelsen af betalt teknik. Egentlig også
urimeligt i betragtning af alle de udgifter, hun
har påført mig, men jeg var mør.
Jeg anmeldte efter svære overvejelser den
ansatte tandlæge til Sundhedsstyrelsen
for mulig malpraksis. Jeg fremlagde 14
patienttilfælde. Tandlægen blev dømt i samtlige
sager i Sundhedsstyrelsen, i Patientklagenævnet
og i retslægerådet. Sundhedsministeriet har
derudover indstillet til Kammeradvokaten,
at tandlægen skal dømmes til at anerkende,
at hun skal have indskrænket sin virksomhed
permanent.
hun har siden 2009 været under
Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn med
indskrænket fagligt virksomhedsområde,
må ikke arbejde alene, men kun under
supervison og efter forudgående aftale med
Sundhedsstyrelsen.
Det har så ikke, har jeg erfaret, forhindret
hende i at arbejde i Flensburg.
Denne sag har haft mange konsekvenser.
Først og fremmest har den ramt et stort antal
patienter, som har måttet igennem store
behandlinger, og som i den grad har fået rokket
ved deres tillid til sundhedsvæsenet.
Som hende, der har fået
■ extraheret 2 tænder,
■ indsat to implantater,
■ fået rodbehandlet 3 molarer,
■ fået omlavet 7 plastfyldninger,
■ fået lavet 1 WMK krone,
og som udtalte:
- jeg har altid trygt gået til læge og tandlæge
og regnet med, at jeg fik den bedst mulige
behandling. Fra nu af vil jeg være meget
skeptisk og det er ikke rart.
For mig personligt har det, udover et
betydeligt økonomisk tab, arbejde på fridage
og i weekender med retssagen og de mange
klagesager, medført et behandlingskrævende
forhøjet BT samt 2 ½ års hårdt slid uden fritid
på et tidspunkt af ens liv, hvor man skulle til
at trappe arbejdslivet ned og få lidt tid til ens
børnebørn.
Med hensyn til klinikken, er strukturen blevet
ændret. Jeg har ansat to tandplejere, der nu
varetager eftersyn og PA-behandling, mens jeg
udelukkende behandler. Jeg må erkende, at jeg
tør aldrig mere ansætte en tandlæge, hvilket
betyder, at jeg ikke har en, der kan overtage
min klinik, når jeg på et tidspunkt skal på
pension.
Denne historie fra det virkelige liv fortæller med
al ønskelig tydelighed, at man som klinikejer er
nødt til at føre tilsyn med en ansat tandlæge,
uanset at denne tandlæge har mange års
erfaring og har sin egen autorisation.
Men heldigvis har kun få haft de samme
erfaringer, som jeg. Godt for dem og godt for
tandlægestanden.
012511
pwc.dk
Vi giver dig
økonomisk
overblik
uden huller
Start med et møde
Kontakt:
PwC, Strandvejen 44
2900 Hellerup, T: 3945 3178
Enhver forretning
kan forbedres

14
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Praktiserende tandLÆGer 3/11 15
TEKST Karsten P. Larsen,
sekretariatschef, PTO
FOTO ©Radian-Alexandru
Skal alle på klinikken have nyt kliniktøj?
Skal det vaskes hver dag?
hvorfor?
hvem må vaske kliniktøjet?
hvad koster det?
hvem betaler?
Sådan er der mange spørgsmål, som tandlæger
med rette stiller til de nye krav om vask af
kliniktøj, der trådte i kraft i 2011. Kravene er
bl.a.:
■ Kliniktøj skal vaskes separat
■ Vask i hjemmet er ikke længere tilladt
■ Vask skal ske ved min. 60 grader m.m.
■ rent kliniktøj hver dag
■ Krav om korte ærmer
■ Så tætsiddende beklædning som muligt
Baggrunden for reglerne har intet med
tandlæger at gøre. Men blandt indlagte i
sundheds- og plejesektoren anslås det, at 8-10%
pådrager sig en infektion under indlæggelsen.
Det inspirerer Sundhedsstyrelsen til at
udarbejde en vejledning om håndtering og vask
af klinikbeklædning. Tandlæger indlemmes
i ordningen, fordi det fra politisk hold er
ønskeligt med en samlet vejledning for hele
sundhedssektoren.
Millioner
De nye regler kan komme til at koste privat
praksis ganske mange penge. Dels til anskaffelse
af beklædning, der opfylder de nye regler. Dels
til vask af beklædningen efter de nye regler,
der indebærer, at der enten skal indrettes
vaskefaciliteter på klinikken eller tøjet skal
vaskes på vaskeri.
Ganske betydelige investeringer på tocifrede
millionbeløb, der generer ekstra, fordi
baggrunden for de nye regler intet har med
tandlæger i privat praksis at gøre.
Derfor protesterer PTO i 2009. hygiejnen
på tandlægeklinikkerne er allerede i top,
og vi finder, at de betydelige investeringer
giver bedre value-for-money på andre
områder. Og vi allierer os med Novozymes,
der knytter kontakten til Danlind, der er en
stor vaskemiddelproducent, der allerede har
udviklet et vaskemiddel, der kan udvaske
hospitalsbeklædning ved 40 grader. Og sælger
det til hospitaler i bl.a. England, Frankrig og
Italien.
Men det er endnu ikke formelt godkendt som
sådan i Danmark, fordi Statens Seruminstitut
holder fast i, efter manges opfattelse,
forældede teser om, at udvaskning af bakterier
er uløseligt forbundet med høje temperaturer.
Og det anfægter dem foreløbigt ikke, at Danlind
i 2011 får vaskemidlet godkendt af Teknologisk
Institut som egnet til brug ved udvaskning af
bl.a. de frygtede MrSA-bakterier.
Så PTO og privat praksis er oppe imod stærke
kræfter. Og der er ingen hjælp at hente i
Tandlægeforeningen, der hidtil har haft
opfattelsen af, at kravene ikke står til at ændre.
Der kan der dog være lys forude. Således har
Tandlægeforeningen efter flere opfordringer nu
erklæret sig villig til sammen med PTO at grave
videre i sagen m.h.p. et for privat praksis mere
rimeligt resultat.
Ikke for at gå på kompromis med hygiejnen - og
det kan ikke understreges for ofte.
Men der er efter PTO’s opfattelse ingen grund
til millioninvesteringer på et område, hvor
ingen undersøgelser afdækker noget problem.
Så hellere bruge pengene på et område, hvor
der måtte være behov og en målbar effekt kan
tilvejebringes.
Miljø
Det har flere fordele. Bl.a. den miljøgevinst,
som ikke mindst den nye regering har fokus på,
der er ved vask ved stadig lavere temperaturer,
således som udviklingen går i det øvrige
samfund. Til gavn for samfundet og dets
energimæssige ressourcer samt muligheden for
mindre udledning af CO2, som klimaforkæmpere
ikke mener kan vægtes højt nok.
Om det lykkes, vil tiden vise.
Men det forekommer absurd, at tandlæger
og hospitaler i store dele af det øvrige EU
udmærket kan benytte Danlinds produkter til
udvaskning af MrSA-bakterier på klinktøj,
men ikke i Danmark?
hvad er Sundhedsstyrelsens og Statens
Seruminstituts begrundelse for at
bakterieangreb i Danmark er særligt
vedholdende og svære at bekæmpe i
sammenligning med det øvrige EU? Og
hvorfor, kan man lidt polemisk spørge,
fraråder Sundhedsstyrelsen ikke danske
patienter at lade sig behandle på hospitaler
eller klinikker i de lande, hvor krav om
vask af klinikbeklædning ved 60 grader
ikke stilles?
Der er EU-regler om agurkers krumning og
gulerodens farve. Men ingen harmonisering
på området for vask af beklædning indenfor
sundhedssektoren. risikoen for kontaminering
synes lige stor nord som syd for den danske
grænse?
PTO har intet imod tiltag, der forbedrer
hygiejnen på klinikkerne. Tværtimod.
Men vi har noget imod at bruge et anseeligt
millionbeløb, hvor nogle taler om op imod 50
mio. kr., uden at hverken vi eller vore patienter
får noget mere for pengene.

16
Nøgletal for 2010
TEKST Statsautoriseret revisor
Morten K. Nielsen, PwC’s
tandlægecenter, Næstved
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
revisionsfirmaet PwC har igen i år udarbejdet
en nøgletalsoversigt for tandlægeklinikker
på grundlag af regnskabstal fra vores
tandlægekunder. For at fremme over-
skueligheden har vi begrænset nøgletals-
oversigten til én side, indeholdende de nøgletal
vi finder vigtigst til analyse af indtjeningen.
Den enkelte tandlæge kan sammenligne
nøgletallene med egne regnskabstal, hvilket
kan påvise, om klinikken følger den generelle
udvikling. Dette kan give ideer til en nærmere
analyse af afvigelser, og skabe fokus på
muligheder for ændringer i klinikkens drift.
For at kunne sammenligne de enkelte
klinikkers indtjening, er der foretaget en række
tilpasninger af tallene. For klinikker der drives
som anpartsselskab, er klinikejerens egen løn,
pension, firmabil m.v. tilbageført, hvorved disse
klinikker bliver sammenlignelige med klinikker
drevet i personligt regi. herudover er der
korrigeret for forskelle i lokaleomkostninger,
således at klinikker i lejede lokaler bliver
sammenlignelige med klinikker, der drives i egne
lokaler.
Da vi kan konstatere en fortsat konsolidering
i branchen, med heraf følgende flere større
klinikker, har vi ændret opdelingen af analysen,
der således for 2010 er opdelt efter omsætning
pr. klinikejer med intervaller på op til DKK 3
mio., mellem DKK 3 og 6 mio. og over DKK 6
mio. Tidligere delte intervallerne ved DKK 2 og
DKK 3 mio.
Den gennemsnitlige omsætning pr. klinikejer
er steget fra TDKK 3.923 i 2009 til TDKK
4.060 i 2010, en stigning på godt 3%. I 2010
er det alene i gruppen af klinikker med en
omsætning pr. klinikejer på over DKK 6 mio.,
at omsætningen er steget. Omsætningen i
klinikker mellem DKK 3 mio. og DKK 6 mio.
i omsætning pr. klinikejer er faldet med 1%,
medens klinikkerne med en omsætning lavere
end DKK 3 mio. er uændret.
Omkostningerne til teknik og materialer,
opgjort i forhold til omsætningen, er for alle tre
grupper faldet, samlet set dog kun et fald på 0,3
%-point. Den væsentligste udgift, lønudgifter,
er steget til at udgøre gennemsnitligt
38% af omsætningen imod 36% i 2009, og
andre eksterne udgifter udgør uændret
gennemsnitligt 18% af omsætningen. Dermed
er der igen i 2010 en større stigning i de faste
omkostninger end i omsætningen.
Da omsætningen procentvis er steget
mindre end de samlede omkostninger,
er overskudsgraden (overskud i forhold
til omsætningen) forringet. For en
gennemsnitsklinik udgør overskudsgraden
for 2010 knap 30% mod godt 31% i 2009. Det
gennemsnitlige resultat før afskrivninger og
renter udgør TDKK 1.205 i 2010 mod TDKK
1.243 i 2009, et fald på TDKK 38 eller 3%. Vores
analyse har flere år i træk vist en faldende
overskudsgrad, men det er første gang siden
2003, at indtjeningen i DKK er faldet.
Der er markant forskel på udviklingen i de tre
grupper af klinikker. Størst fald i indtjeningen
er i gruppen af klinikker med en omsætning pr.
klinikejer mellem DKK 3 mio. og DKK 6 mio.,
som rammes af både faldende omsætning og
stigende omkostninger, hvorved indtjeningen
falder med 6%. De mindre klinikker får med en
uændret omsætning og en mindre stigning i
omkostningerne et fald i indtjeningen på knap
3%, medens de største klinikker kan dække en
del af de stigende omkostninger med en mindre
stigning i omsætningen, hvorved indtjeningen
for denne gruppe samlet falder med 2%
Samlet må det konkluderes, at klinikejernes
indtjening, om end den er faldet 3%, stadig er
på et fornuftigt niveau. Det er vores vurdering,
at et mindre salg af de dyrere behandlinger
NØGLETAL 2010 PR. KLINIKEJER
Praktiserende tandLÆGer 3/11
under den verserende lavkonjunktur i
samfundet er en medvirkende årsag til faldet i
indtjeningen.
Der er stor interesse for nøgletalsanalysen
fra både vores egne kunder og fra tandlæger,
der ikke er kunder hos PwC. Vores
kunder har mulighed for årligt at modtage
kliniknøgletal sammenlignet med deres egne
tal. Interesserede, som ikke har modtaget
nøgletallene, er velkomne til at rette
henvendelse til et af vores tandlægecentre jf.
vores annonce her i bladet.
Klinikomsætning Klinikomsætning Klinikomsætning Gennemsnit alle Gennemsnit alle
indtil 3 mio. % 3 - 6 mio. % over 6 mio. % klinikker 2010 % klinikker 2009 %
Honorar, patienter 1.802 80% 3.323 83% 6.783 84% 3.345 82% 3.229 82%
Honorar, sygesikring 451 20% 701 17% 1.326 16% 715 18% 694 18%
Omsætning i alt 2.253 100% 4.024 100% 8.109 100% 4.060 100% 3.923 100%
Materialeforbrug 137 6% 276 7% 606 7% 280 7% 268 7%
Teknikudgifter 125 6% 307 8% 677 8% 302 7% 304 8%
Vareforbrug 262 12% 583 15% 1.283 15% 582 14% 572 15%
Bruttoavance 1.991 88% 3.441 85% 6.826 85% 3.478 86% 3.351 85%
Personaleudgifter
inkl. lønsumsafgift 737 33% 1.408 35% 3.677 45% 1.552 38% 1.409 36%
Andre eksterne udgifter 427 19% 702 17% 1.408 17% 721 18% 699 18%
Omkostninger 1.164 52% 2.110 52% 5.085 62% 2.273 56% 2.108 54%
Resultat før
afskrivninger og
finansieringsposter 827 36% 1.331 33% 1.741 23% 1.205 30% 1.243 31%
17

18
TEKST & FOTO
Specialtandlæge
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af
www.tandogmund.dk/prof
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
-er det en sygdom tandlæger skal interessere sig for?
Cøliaki blev opdaget i 1950’erne af en hollandsk
børnelæge som afslørede en relation mellem
indtagelse af gluten og visse symptomer.
Sygdommen er en autoimmun lidelse som
forekommer hos genetisk følsomme personer.
lidelsen rammer oftest tyndtarmen, hvor
det fører til en progredierende affladning af
tyndtarmens slimhinde. Man skønner at kun
10% af de der lider af cøliaki er diagnosticeret.
Symptomerne er meget diffuse og lidelsen kan
være ”stille” i mange år.
Problemet med sygdommen er fejlabsorbtion
og dermed fejlernæring. Der er således stor
overvægt af osteoporose i gruppen og der er
forøget risiko for udvikling af lymfomer samt
cancer i munden ,farynx samt oesofagus og
tyndtarm.
Patienter med ubehandlet cøliaki kan udvise
recurrent aftøs stomatitis og emaljedefekter.
Der er ikke ret mange undersøgelser over
sammenhængen mellem cøliaki og mundhulen,
men der pågår studier som skal vise om
tandlægen kan medvirke til bedre og tidligere
diagnostik af sygdommen, samt om patienterne
har specielle veldefinerede tandlægelige behov
som kan udløse støttemuligheder.
Sygdommen optræder hos ca. 1% af
befolkningen , men alle er enige om at
sygdommen er stærkt underestimeret.
Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder .
ratioen kvinder/mænd er 2:1-3:1.Den nedarves
autosomal dominant , men expressionen er
inkomplet.
Symptomerne ved cøliaki er oppustethed,abdominale
smerter, anorexi, diarrhe’,
luftafgang, fedtafføringer, opkast og vægttab.
hertil kommer nogle ofte refererede symptomer
som anæmi, artritis, kronisk træthed,
emaljedefekter, dermatitis herpetiformis,
epilepsi, sure opstød, sent indsættende
pubertet, myelopati, perifer neuropati ,
recurrent aftøs stomatitis og lav vækst.
De orale symptomer er beskrevet som
ulcerationer i form af minor og major after
samt herpetiforme ulcerationer. Desuden svien
og brænden samt tungeforandringer i form af
erytemer og atrofi af tungeslimhinden (Fig.1).
Patienterne klager desuden over mundtørhed
og smagsforstyrrelser.
Emaljedefekterne deler sig i 3 kategorier .
Defekter i emaljens farve, lette strukturelle
defekter og endelig alvorlige strukturelle
defekter.
Diagnosen stilles i dag på en biopsi af
tyndtarmsslimhinde og det er ” golden
standard”, suppleret af kliniske symptomer og
en serum antistof analyse.
Det interessante er at vi som tandlæger
nu skal til at huske på cøliaki som en
differentialdiagnose når patienterne udviser
ovenfor nævnte diffuse symptomer. Sygdommen
er stærkt underdiagnosticeret og måske vil
forskningen i fremtiden vise at tandlæger vil
kunne bidrage til diagnostikken ,hvis man
finder markører i spyttet, spytkirtlerne eller i
den orale slimhinde. Noget tyder på at der er
en øgning i de lymfocytære infiltrater omkring
spytkirtlerne. I dag og indtil videre bør man ved
mistanken om cøliaki henvise til egen læge til
videre udredning.
Nemt med Nordenta
Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene
lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter
vi vores produkter, ydelser og services, så alle på
klinikken kan være fokuserede på patienterne og på
den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger,
der optimerer klinikkens indretning og derved åbner
mulighed for et bedre patientfl ow. Eller det kan være
gennem en hurtig og eff ektiv levering af forbrugsvarer,
hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt
til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig
service af dit udstyr – på aftalt tid til den aftalte pris.
Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem,
som ensretter og letter en lang række processer
– herunder specielt den tidkrævende journalisering.
Det tilbyder vi
PTOs medlemmer
• Bonus på forbrugsvarer
• Prismatch på forbrugsvarer
• Rabat på kurser
• Rådgivning ved klinikindretning
• Ekstra gode priser ved køb af udstyr
• Rabat på udstyrsservice
• Rabat på aldente
• Attraktiv fi nansiering gennem leasing
Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

20
- kan samles op i privat praksis
TEKST Peter Østergaard, tandlæge,
MPH, fagjournalist
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
88 mio. kr. i perioden 2012-2015 er sat af
til at hjælpe patienter med en ud af de 39
sjældne og medfødte diagnoser, der medfører
ekstraordinært stort behov for tandbehandling.
Med finansloven for 2012 er der sket en
spændende nyskabelse for dansk tandpleje.
Udsatte patienter får nu mulighed for at få
udført tandbehandling, der bliver dækket
af en pulje uden for sygesikringen. Det er en
sundhedsaftale, der betyder, at der er afsat
22 mio.kr. om året i fire år til at hjælpe de
patienter, der indtil nu har måttet betale alle
tandlægeudgifter selv.
Aftalen betyder, at disse patienter får lagt loft
over, hvor meget de kan komme til at betale hos
tandlægen. Fra 1. januar 2012 vil disse patienter
kun skulle betale kr. 1.725,- selv, hvor resten vil
blive dækket af staten. Aftalen omfatter ca.
4.300 patienter, hvoraf de fleste går hos deres
tandlæge i privat praksis.
retningslinjer forventes primo 2012
lige nu skriver Sundhedsministeriet på
retningslinjerne på sundhedsaftalen for
tandbehandling af patienter med de 39 sjældne
og medfødte diagnoser. Så det er endnu uvist
for offentligheden, hvilke eksakte diagnoser,
som det drejer sig om og hvorledes det vil
blive administreret. Både en oversigt over
diagnoserne og administration af ordningen
forventes at fremgå af vejledningerne, når de
kommer primo 2012.
Tandlæger i privat praksis må derfor belave sig
på at finde disse patienter i deres kartoteker.
Patienterne kan i denne fireårige periode blive
gennembehandlet til et bedre niveau, end da de
alene var underkastet markedsmekanismerne
støttet af sygesikringsydelser og eventuelt
tilkøbte forsikringsordninger. Der må forventes,
at tandlægerne skal udføre en del orale
genopretninger og orale rehabiliteringer, måske
også saneringer af tandsæt. Som følge af deres
almentilstand har disse patienter uforskyldt et
så stort behandlingsbehov, at de har svært ved
at betale for den nødvendige tandbehandling.
Derfor afventes det spændt hvilke 39 sjældne og
medfødte diagnoser, der er tilgodeset i den nye
sundhedsaftale.
Nogle får, andre ikke
Der vil desværre være mange patienter, der
ikke bliver tilgodeset. Således forventes f.eks.
ikke, at patienter med aggressiv parodontose,
patienter med spiseforstyrrelser og patienter
med medicinbetinget mundtørhed kommer ind
under ordningen.
Dog regner Dansk Epilepsiforening med,
at deres medlemmer kommer ind under
ordningen. Epilepsi-relaterede tandproblemer
anslås til at beløbe sig til omkring 1 mio. kr.
om året. En person med epilepsi kan ikke selv
forebygge anfald, som smadrer tænderne.
Knækkede tænder og kroner er konsekvensen,
når patienterne under kramper bider meget
hårdt sammen. Og tænder knækker eller slås ud
ved fald i forbindelse med anfald.
Derfor har bl.a. Dansk Epilepsiforening kæmpet
med Tandlægeforeningen for at få denne
ordning op at stå. Det er nu lykkes for en
mindre, velafgrænset gruppe af patienter med
39 sjældne og medfødte diagnoser. Der venter
dog en større indsats fra både disse patienter
og tandlægerne for, at patienterne får den
tandbehandling, som de har mulighed for at få,
i løbet af de næste fire år.
Praktiserende tandLÆGer 3/11
21

22
TEKST Peter Kaihøj,
formand for PTO
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Tandlægeforeningens ordinære generalforsamling
2011 er lige overstået. I den forbindelse
udgiver foreningens hovedbestyrelse sin
årsberetning. Vi har gennemgået den med
henblik på at oplyse vore medlemmer om PTO´s
holdninger til de emner, der er omtalt.
Selvstændig virke
Selvstændig virke er efterfølgeren for den
gamle jus-ordning.
Kort fortalt indebærer ordningen, at man, for
at opnå ret til bl.a. selv at være klinikejer, skal
arbejde 1440 timer, hvoraf de 360 skal være
enten i kommunalt eller privat regi alt efter hvor
hovedbeskæftigelsen har været.
Indtil juni i år har hele forløbet skullet været
tilendebragt i løbet af 4 år, men dette krav er nu
ophævet.
Tandlægeforeningens/hovedbestyrelsens
opfattelse er, at man er nået frem til en
fornuftig løsning på dette problem, som både
Tandlægeforeningen og PTO har arbejdet for at
få afskaffet.
Imidlertid finder PTO det ikke hensigtsmæssigt,
at 360 timers reglen stadigvæk findes.
Vores holdning er, at den også bør afskaffes,
således der kan komme kontinuitet i
patientbehandlingen, og ikke mindst så cand.
odonter vil søge til yderområderne.
Der bliver færre og færre praksiskommuner
og forårsaget af kommunernes besparelser,
bliver det vanskeligere at finde de 360 timer i
nærområdet.
Fjernes denne regel undgås måske endnu en
flytning for tandlægen?
Vi anbefaler, at TF sammen med PTO arbejder
for afskaffelse af denne regel.
Vækstforum
Den tidligere regering lancerede sidste år en
plan for liberalisering og konkurrence indenfor
tandplejen.
Blandt rapportens forslag kan nævnes:
1. Maksimalpriser
2. reduktion af den aftalte tilskudsramme
3. Fleksible ejerforhold.
Som tandlægeforeningen er PTO imod
en nedsættelse af tilskudsrammen og
maksimalpriser.
Mht. fleksible ejerforhold oplyser TF, at de
er åbne overfor at drøfte mere fleksible
ejerforhold af tandlægeklinikker.
PTO er imod fleksible ejerforhold.
hvis ikke en tandlæge skal eje en tandlægeklinik,
hvem skal så?
En progressiv igangsætter eller lokal
handelsmand?
Måske en polsk storinvestor, der kan se det
profitable i at opkøbe tandklinikker og
efterfølgende installere udenlandske tandlæger
af kortere eller længere varighed?
Vil der med fleksible ejerforhold
blive leveret sundhedsydelser
baseret på den højeste
tandlægelige faglighed?
Vil det give bedre tandbehandling
for pengene?
Og vil der blive behandlet med samme
empati overfor patienterne?
PTO tror det ikke.
Optag på tandlægeuddannelsen
Det er ikke nemt at få et entydigt svar fra
TF eller hB om, hvad et ’moderat’ optag,
som foreningen går ind for, indebærer,
men jer tror ikke, vi er enige om antallet.
PTO´s holdning er, at der skal et markant
øget optag på tandlægeskolerne i Århus og
København.
I løbet af de næste 8-10 år vil antallet af
erhvervsaktive tandlæger blive reduceret med
omkring 1000.
Vi mener, at 1000 færre tandlæger vil få
indflydelse på såvel behandlingsniveau som
kvalitet.
Skal det fremover være klinikassistenten, der
står for undersøgelse og diagnostik?
Skal tandlægen fremover kun anvendes ved
komplicerede behandlinger?
Praktiserende tandLÆGer 3/11
23

24
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
hvor vil en så markant reduktion først ramme?
hvorledes med CO2 regnskabet, når patienterne
evt. skal køre 100 km pr. besøg og måske skal
anvende 2-4 besøg for en behandlingsseance?
hvad med den tabte arbejdsfortjeneste og tabte
arbejdsressource for samfundet?
Som sagt rummer det et utal af spørgsmål uden
svar.
PTO´s holdning er, at diagnostik og behandlingsplanlægning
er high tech og ikke low-tech.
Udkantsområder vil også i et sådan scenarie
blive ramt først, evt. med lukning af
klinikker og dermed udvanding af udbud af
sundhedsydelser.
Kan befolkningen egentlig være tjent med,
at tandlæger i yderområderne forsvinder fra
landkortet?
Sagt på en anden måde: skal vores fag ende som
et sekundastykke af den store sundhedsmæssige
kage?
Tandlæger fra tredjelande
Sundhedsstyrelsen har indført nye regler for
autorisation af tandlæger, der er uddannet
udenfor EU/EØS - lande.
Disse tandlæger skal nu bestå en række
odontologiske fagprøver samt en mundtlig
og skriftlig dansk sprogprøve for at opnå
autorisation.
Både Tandlægeforeningen og PTO er enige om
det hensigtsmæssige heri.
PTO ønsker endvidere at indføre samme regler
for EU lande, eks. Polen, således der også her
sikres samme regler som for lande udenfor EU.
Besparelser på Tandlægeskolen i København
PTO støtter de tiltag, TF har gjort i bestræbelserne
på at undgå besparelser og afskedigelser
på Københavns Tandlægeskole.
Ikke mindst for at opretholde kvalitet i
uddannelse og forskning.
Når og hvis lignende besparelsestiltag måtte
ramme Tandlægeskolen i Aarhus, anser vi det
som en naturlig ting, at skolen her får samme
støtte.
Odontologiske Specialer
TF er åben overfor nye odontologiske specialer
i DK.
her mener PTO, at det må overvejes meget
seriøst, om der mangler odontologiske specialer
samt hvilke?
Kampagne om værdien
af regelmæssig tandpleje
I efteråret 2010 gennemførte TF en kampagne
for de 18-25 årige.
hovedbudskabet var, at det bedre kan betale sig
at gå regelmæssig til tandlæge end at vente, og
at en undersøgelse og tandrensning er billigere
end mange tror.
PTO´s holdning er sammenfaldende med TF og
tilslutter sig sådanne kampagner.
Obligatorisk efteruddannelse
Kravet til efteruddannelse er et gennemsnit på
25 timers faglig efteruddannelse pr. år.
PTO er positiv overfor obligatorisk
efteruddannelse. Det viser, at erhvervsaktive
danske tandlæger tager efteruddannelse
seriøst.
Om en opdateret liste over medlemmer, der ikke
har det nødvendige antal timer skal hænges ud
på tdlnet., er vi nok lidt betænkelige ved?
Kritik af klage- og erstatningssystemet
I årets løb har der været en del kritik af vores
klage- og erstatningssystem.
Vi har samme opfattelse som Tandlægeforeningen,
at de tandlæger, der er med til at
behandle klage- og erstatningssager, udfører et
godt stykke arbejde.
habilitet
Tandlægeforeningen vedtog i 2010 en
habilitetspolitik for TF. habilitetspolitikken
gælder for både det fagpolitiske og det faglige
arbejde.
PTO vedtog også en habilitetspolitik i 2010.
Der er små divergenser i opfattelsen af habilitet
PTO og TF imellem.
Bisidderordning ved møder
med Sundhedsstyrelsen
TF hjælper tandlæger, der er kommet i
Sundhedsstyrelsens søgelys og gør aktivt
medlemmerne opmærksom på , at de kan få en
faglig bisidder ved møder med Styrelsen.
PTO´s holdning er, at det er en god ide at hjælpe
kolleger på denne måde.
Oplevelsen med indkald til Sundhedsstyrelsen
kan være en traumatisk oplevelse.
Praktiserende tandLÆGer 3/11
Med dette initiativ er det muligt at hjælpe
kolleger i nogle situationer, der kan være meget
belastende og dermed initiere forløbet med at
komme på rette spor.
PTO har i flere år haft vort klagesagsberedskab,
der kom til verden af samme årsag: For at støtte
kolleger ved klagesager og hvis de stod foran
alvorlige sanktioner som følge af evt. tabte
klagesager.
Til slut kan det kun glæde os, at PTO og TF
har samme holdning: Tandlægen er og bliver
klinikkens gate-keeper.
25

26
Tandlæger skal slå et slag for
TEKST & FOTO
Specialtandlæge
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af
www.tandogmund.dk/prof
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Tandskader (Fig.1.) er stadig et stort problem
både blandt børn og voksne. Prævalensen i den
danske befolkning er ca.30 %. Årsagerne er
forskellige for de forskellige aldersgrupper. Fald
og kollision er hyppigst blandt børn og gamle.
Teenagere får hyppigst tandskader som følge af
sport, især kontaktsportsgrene, men også ved
leg med skateboard og rulleskøjter.
Senere dominerer skader på grund af
trafikuheld inklusive fodgænger og cyklistuheld.
Enkelte er rapporteret efter brug af tænderne
som arbejdsredskaber, hårdt eller uheldigt bid
i et fremmedlegeme. Der er også rapporteret
tandskader efter fald på grund af sygdom f.eks.
epilepsi, besvimelse o.a.
En tandskade er permanent og vil give varigt
mén! Det er forbundet med betydelige
økonomiske omkostninger for den enkelte
og forsikringsselskaberne, hertil kommer de
menneskelige omkostninger og den tidsmæssige
faktor.
Tandbeskyttelsesskinner under sportsudøvelse.
Tandbeskyttelse under sportsudøvelse blev
første gang introduceret i 1913 af den engelske
bokser Ted “Kid” lewis. hans introduktion
af en gummitandbeskytter vakte store
protester fra såvel modpartens manager
som bokseforbundene. I dag anvendes
tandbeskyttelsesskinner overalt i verden for at
beskytte boksernes tænder mod skade. Siden er
andre kontaktsportsgrene kommet med, således
american football, vandpolo, rugby, basketball,
hockey, karate, judo mm.
En beskyttelsesskinne skal skiftes hvert 2. år
hos udvoksede, og hos børn skal den skiftes 1
gang årligt. Der findes præformerede skinner
på markedet, men disse yder ikke optimal
beskyttelse.
Den optimale beskyttelsesskinne får man ved, at
den laves på et gipsaftryk af individets tænder
og således, at materialet er mindst 2 mm tykt,
og at den dækker tandområdet fra 6-års tanden
til 6-års tanden med en reduceret gane og
dækker en del af tandkødet fortil. Skinnens
tyggeflade skal desuden indslibes, så den passer
til underkæbens tænder (Fig.2.). Skinnen laves i
langt de fleste tilfælde til overkæben.
Kun i tilfælde af underbid, laves skinnen til
underkæben. En korrekt og optimalt fremstillet
beskyttelsesskinne vil kræve to tandlægebesøg.
Krav til en tandbeskyttelsesskinne er følgende:
1. Den skal passe nøjagtigt til munden og helst
være lavet på en gipsmodel af tænderne.
2. Den skal have tilstrækkelig retention til ikke
at løsne sig under sportsudøvelsen.
3. Den skal være behagelig.
4. Må ikke genere det bløde væv.
5. Den skal tillade normalt åndedræt og tale. 6.
Skal være uden duft og smag.
7. Skal være lavet af et inaktivt materiale. Det
er væsentligt, at beskyttelsesskinnen efter brug
rengøres grundigt med almindelig sæbe på en
neglebørste. Når skinne ikke anvendes, skal den
opbevares fugtigt, evt. i en lille boks, hvori der
er placeret et stykke fugtigt vat.
Trigeminusneuralgi
Til alle tandlæger
Som tidligere nævnt her i bladet, henvender mange
trigeminus patienter sig netop til jer med deres
ansigtssmerter, da de tror, det er tænderne, der er noget
galt med.
I fortsættelse heraf er der medlemmer, som beretter, at
de unødigt får tænder trukket ud.
Vi vil gennem denne annonce gøre jer opmærksom på
patientforeningen: Trigeminus Foreningen. her kan både
I og jeres patienter henvende jer for at få informationer
og støtte i forbindelse med eventuel kontakt til neurolog
eller til Dansk hovedpine Center for rådgivning om
medicinering og/eller muligheder for operation.
Vi sender også gerne foldere til jer omkring
Trigeminusneuralgi, som I kan have liggende til uddeling.
Send blot en mail til tn@trigeminus.dk med besked om,
hvor mange I ønsker.
Se også vores hjemmeside www.trigeminus.dk
Formanden kan også kontaktes på tlf. 2176 6304
Venlig hilsen
TrIGEMINUS FOrENINGEN

28
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Praktiserende Tandlægers Forbrugeroplysning:
Tandoplysningen.dk er et helt nyt tiltag fra PTO
som har til formål at oplyse vores patienter om
tandbehandling og pleje.
Den grundlæggende idé med PTO-portalen
er at skabe en fælles patientmålrettet
informationskanal. Indholdet styres af PTO
og vil behandle generelle oplysninger vedr.
behandlinger og tandpleje for voksne såvel som
børn og unge. Derudover vil der være specielle
artikler om produkter, best practice, bedøvelse,
tandlægeskræk, pris med mere, som PTO
finder relevant at informere om. PTO opretter
hertil en web-fagredaktion bestående af PTO
medlemmer.
Sproget på hjemmesiden er ukompliceret og
lettilgængeligt, så alle i Danmark dermed
kan få adgang til relevante oplysninger
om de Praktiserende Tandlægers mange
behandlingstilbud. Teksten er derfor bevist
holdt fri af alt for mange faglige udtryk og
tunge informationer.
hjemmesiden er netop lagt på nettet og
kan besøges på www.tandoplysningen.
dk. Processen med at søgeoptimere webadressen
er i gang og på sigt er målet med
siden at opnå domænestatus for tandfaglig
informationssøgning på nettet.
PTO-portalen målrettes alle aldersgrupper og
individualisering af målgruppers behov. Således
vil siden løbende tilføjes mere tandfaglig
information, relevante artikler, lærerige spil og
opgaver for børn og voksne.
Base for patienternes spørgsmål
Der er allerede på nuværende tidspunkt
et omfattende fagligt opslagsleksikon som
giver patenterne svar på de mest almindeligt
forekommende spørgsmål.
Skulle patienterne ikke lige finde svar på netop
deres spørgsmål, så kan de på hjemmesiden
skrive deres spørgsmål til Tandoplysningens
faglige panel. Svarene vil derefter være at finde
i det faglige opslagsleksikon. Med tiden vil der
dermed komme en meget omfattende base for
tandfaglig oplysning.
landsdækkende tandlægeoversigt
Tandoplysningen.dk vil også komme til at
indeholde en landsdækkende søgeoversigt
over PTO's medlemmer. Dermed kan man som
patient få adgang til mere end 1500 dygtige
privatpraktiserende tandlæger i hele landet.
En fordel for brugere, som enten er på ferie i
Danmark eller permanent flytter adresse.
Som PTO medlem har du derfor mulighed for
at blive listet på hjemmesiden, med adresse
telefonnummer, e-mail og direkte link til din
egen hjemmeside.
Presserum
PTO-portalen indeholder desuden en
pressefaglig side, som løbende behandler
presserelaterede historier. En mulighed, som har
været næsten umulig i de etablerede medier er,
at PTO her kan give oplysninger til pressen såvel
som at svare på pressens omtale af tandlæger.
Praktiserende tandLÆGer 3/11
Klinikhjemmesider
I forbindelse med etableringen af
Tandoplysningen.dk har PTO sikret sig den
mulighed, at de PTO klinikker som måtte ønske
det kan få oprettet sin egen klinikhjemmeside til
en meget fordelagtig pris på månedlig basis.
Klinikhjemmesiderne baseres på samme
opbygning som Tandoplysningen.dk og
kan derfor udnytte det faglige såvel som
det tekniske setup. Og fordelen er, at
klinikhjemmesiden passes, opdateres og
vedligeholdes efter
klinikkens ønske af
PTO's webmaster
som en del af
abonnementet.
Kontakt PTO for
yderligere information.
29
Eksempel på
klinikhjemmeside

30
TEKST Karsten P. Larsen
advokat, H.
GRAFIK John Folkmann
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
- og misforstået kritik
Tandlæger i privat praksis har for længst vænnet
sig til, at de, faget og de omstændigheder
hvorunder det drives med jævne mellemrum
sættes under kritisk lup.
Det er godt stof i pressen. hvorfor vides
ikke. En tidligere chefredaktør fra en kendt
formiddagsblad sagde under PTO’s årsmøde
i 2010, at det er ’fordi det gør ondt at gå til
tandlæge og koster penge’. Den videnskabelige
evidens bag det statement har vi dog til gode.
Offentlighedens interesse for klager over
tandlæger dukker op med jævne mellemrum.
Og klager har utallige gange været sat under
lup. Ingen problemer i det, sådan er vilkårerne.
I foråret spurgte et let forarget medlem af
Enhedslisten den daværende sundhedsminister,
hvorfor klager over tandlæger da ikke var
henlagt under det generelle klagesystem for
sundhedsvæsnet?
Underforstået, det ville da være meget bedre
for patienterne, hvis det var tilfældet.
repræsentanter for Forbrugerrådet og
Patientforeningen Danmark har været ude med
tilsvarende opfattelser.
Kritikken derfra kan godt undre.
Og de nævnte parter bør måske i en stille stund
med sig selv vurdere, om de gør forbrugerne
en tjeneste ved at advokere for en sådan
opfattelse? Især hvis den går hen og bliver
til virkelighed, fordi andre tror, at når bl.a.
medlemmer af Folketinget, Forbrugerrådet og
Patientforeninger hævder det, så må det da
passe.
Men det er ingenlunde tilfældet.
Det nuværende system er vel ikke perfekt.
Men det er langt bedre, end det for den øvrige
sundhedssektor gældende. Og har åbenlyse
fordele for forbrugerne/patienterne, som de
mister, hvis klager over tandlæger lægges ind
under det generelle klagesystem.
Fordelene er bl.a.
■ patienter der klager og får medhold kan få
arbejdet lavet om eller pengene tilbage
■ der er ankemuligheder i overensstemmelse
med det almindelige to-instansprincip
indenfor dansk retspleje.
■ Klagerne afgøres langt hurtigere end i det
generelle klagesagssystem
Men det stopper ikke hermed.
Fordelene fortsætter også i forbindelse med evt.
erstatningsudbetaling. Andre steder end i privat
tandlægepraksis ydes der kun erstatning, hvis
skaden, der skal erstattes, overstiger 10.000 kr.
For skader der er sket i privat tandlægepraksis
skal skaden, der skal erstattes, kun overstige
1.000 kr.
Jamen, siger Forbrugerrådet. Systemet er meget
kompliceret.
Det er også en sandhed med modifikationer,
hvilket mange mediers jævnlige beskrivelse af
skiftende borgeres kamp med det offentlige
klage- og erstatningssystem er gode eksempler
på, hvis det er alternativet.
8 MILLIONER PATIENT KONTAKTER
Udover at søge informationer om klager
hos tandlægen, regionerne, kommunerne,
bibliotekerne og andre steder, kan patienter
nu også gøre det via nettet. Portalen www.
tandklage.dk er et nyt informativt instrument
alle borgere kan betjene sig af.
Det synes hermed klart illustreret, at kritikere af
tandlægernes klagesystem er ude på tynd is, når
de vil arbejde for at få det afskaffet til fordel for
det generelle system.
De varetager i hvert fald ikke patienternes
interesser hermed.
Og så lidt kolde tal
I 2010 var der 576 klager over tandlæger. heraf
fik 14% medhold og 5% fik delvist medhold
(109 klager). 11% fik ikke medhold. resten blev
frafaldet, løst ved forlig, afventer behandling
eller er anket.
Det anslås, at der årligt i privat tandlægepraksis
er over 8 millioner patientkontakter. Antallet
af berettigede klager udgør som nævnt 109. I
procent af antal patientkontakter taler vi om
0,001%
I min optik er det så tæt på rettidig omhu, man
som menneske kan komme.
0.001% AF 8 MIllIONEr
PATIENTKONTAKTEr
■ 576 klager over tandlæger
■ 14% fik medhold
■ 5% fik delvist medhold

Afsender:
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEæNDRING
PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af
virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om
levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis.
Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIPbehandling,
der for PTO’s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over
100 mio. kr.
PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for
at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det
giver.
PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi
kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig
og din klinik.
Amaliegade 17 • 1256 København K • Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk