Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

pto.prohosting.dk

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 3 / 2011

Generalforsamling i PTO 4 Tandlægernes Tryghedsordninger 6 En klinikejers mareridt 10

Nøgletal for 2010 16 Udsatte patienter 20 Det mener PTO 22 Klager og misforstået kritik 22


Import af tænder

kræver omtanke

PROTIC ® - AALBORG

HC Dental ApS

Telefon 98 16 77 55

Thomas Lundgren Carlsen

PROTIC ® - BAGSVÆRD

Rastow Dental ApS

Telefon 45 88 16 00

Elsebet & Vaughn Rastow

Protic ®

samarbejder med

et stort kinesisk

dentallaboratorium,

som vi personligt

har udvalgt og

kvalitetstestet

Som PTO medlem opnår du

10% PTO fakturarabat

på importeret arbejde

RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER!

Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic ® . Du vælger frit, hvilket laboratorium du

kontakter:

PROTIC ® - ODENSE

AR Dental A/S

Telefon 66 19 31 61

Anders Rosager

Læs mere om netværket Protic ® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk

PROTIC ® - VIBORG

Dentolab ApS

Telefon 86 62 99 54

Jasmin Zilic & Ketil Sørensen

I mange henseender har tandlæger en erhvervsudygtighedsforsikring, som dækker

vort behov. Det bør den også, da den indbygget i sig har et obligatorie og en risiko

for at blive ekskluderet af Tandlægeforeningen, hvis den ikke tegnes eller betales.

Sidstnævnte gør, at man med rimelighed kan stille krav til forsikringen og påpege

forhold, der kan forbedres. Billig er den vel heller ikke med en årlig minimums- og

maksimumpræmie på henholdsvis ca. 30.000 og 100.000 kr. Samlet præmieindtægt

er ca. 70 mio kr. og gennemsnitspræmien ca. 25.900 fordelt på 2711 forsikrede.

Derfor er det lidt ærgerligt, men f.s.v. forståeligt, at der er opstået kritik af

forsikringen. Baggrunden herfor er, at man, selvom man i øvrigt opfylder

betingelserne for udbetaling, intet får, hvis øvrige indkomster i form af overskud,

af hvad art tænkes kan, overstiger 468.000 kr. Og mellem 312 og 468 udbetales

kun 50%.

Det har klinikejere oplevet i året, der nu næsten er gået. Bl.a. ved at overskud fra

en eller flere ansatte tandlægers omsætning fratrækkes inden udbetaling, der

derfor ender med et rundt 0.

Erhvervsudygtighedsforsikringen følger helt policens bestemmelser med

denne praksis. Men det kommer bag på mange, at det er sådan. En forstærket

informationsindsats herom er derfor påkrævet, hvis ikke flere klinikejere skal

berede sig på skuffelser. Og måske på et ufuldstændigt grundlag kritisere

forsikringen?

Det kunne også være rimeligt at se på grænserne for erstatningsudbetaling?

Er grænserne 312 og 468.000 kr. statiske eller kan de forhøjes? Eller skal hele

forsikringen laves om, således at der tages mere højde for den sammensætning af

tandlæger, som gælder på tandlægeklinikker i dag? Skal obligatoriet revurderes?

Er tandlæger bedre tjent med en frivillig ordning?

Man får ingen bedre forsikringsdækning ved at læne sig op af fortidens succes. Og

hvis erfaringerne viser, at forsikringen har huller, der bør dækkes og forhold, der

kan forbedres, så mener PTO, at der skal sættes ind.

Og der kan startes nu med en forbedret informationsindsats fra Erhvervsudygtighedsforsikringen,

således at klinikejere ved, hvad de får for deres penge.

Frit valg af anden forsikring får de kun, hvis obligatoriet revurderes. Denne øvelse

kræver tid og omhyggelighed - hvis den skal gøres? Og det er der et par skuffede

klinikejere, der mener.

P.b.v.

Peter Kaihøj, formand for PTO’s bestyrelse.

Praktiserende tandLÆGer 3/11

INDhOlD

Generalforsamling i PTO .....................................4

Tandlægernes Tryghedsordninger .......................6

En klinikejers mareridt.......................................10

Vask af kliniktøj ................................................14

Nøgletal for 2010 .............................................16

Cøliaki - Er det en sygdom tandlæger

skal interessere sig for? .....................................18

Udsatte patienter ..............................................20

Det mener PTO .................................................22

Tandbeskyttelsesskinner ...................................26

Tandoplysningen.dk ..........................................28

Klager - og misforstået kritik ............................30

Praktiserende Tandlægers Organisation

Amaliegade 17 • DK-1256 København K

Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220

www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk

21. årgang nr. 4/2010

ISSN 0903-7624

Redaktion:

Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)

Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)

Kaj Oluf Sørensen

Karsten P. Larsen

Layout

Folkmann Design A/S

Telefon 3964 5712

www.folkmann-design.com

Forside

Foto: Eduard Titov

Tryk:

Gulmann Grafisk

3


4

TEKST & FOTO

Karsten P. Larsen

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Det var en fredelig generalforsamling i PTO, der

blev afholdt primo november i Korsør.

Pæn deltagelse af en del PTO-medlemmer og en

fin debat efter den første beretning fra formand

Peter Kaihøj, der blev nyvalgt sidste år.

På dette sted vil den mundtlige beretning ikke

bliver gengivet. Der henvises i stedet til www.

pto.dk, hvor også slides fra beretningen og

formiddagens årsmøde findes. Men det er ingen

hemmelighed, at år 1 efter nyvalg af formand

og 5/7 af en bestyrelse bød på mange aktiviteter

og nyskabelser, hvoraf mange kan ses på

hjemmesiden.

Bestyrelsen lagde fra starten i 2011 vægt

på åbenhed og transparens fulgt op af et

væsentligt forhøjet informationsniveau, således

at PTO’s medlemmer fik mere indsigt i, hvad

bestyrelsen beskæftigede sig med, aktiviteter

og planer. Tiltag der alle havde afsæt i PTO’s

visioner og leveregler, der også primo året 2011

blev gennemgået og -bearbejdet, revurderet og

brugt som fagligt pejlemærke for bestyrelsen i

år 1.

Visioner, orienteringsskrivelser, referater og

alle PTO’s blade og nyhedsbreve findes også på

hjemmesiden, hvor alle medlemmer kan gå ind

og se, hvad bestyrelsen arbejder med.

Og ros var der da også til en meget aktiv

og engageret bestyrelse/formand fra de

tilstedeværende.

Tandlæge Peder Kold, herning var en meget

myndig dirigent, der efter Kaj Oluf Sørensens

regnskabs- og budgetgennemgang kunne

konstatere, at begge var godkendte.

Der var genvalg til Susanne Kristensen og

Allan Bo Svendsen som medlemmer af PTO’s

bestyrelse og nyvalg til Jens Krogsgaard, der

som suppleant var trådt ind i bestyrelsen efter

Else Borups død i foråret. Nyvalgt som suppleant

blev Arno Poulsen, København.

Der var genvalg til de kritiske revisorer og disses

suppleant. Men nyvalg af Allan Kamp Jensen,

PricewaterhouseCoopers som ny statsaut. revisor

for PTO i stedet for Ib Kaaber, der var gået på

pension medio 2011.

Praktiserende tandLÆGer 3/11

Generalforsamling 2012 er endnu ikke placeret,

men kommer til at ligge vest for Storebælt, jf.

PTO’s love. Antagelig ultimo oktober eller primo

november.

Forud for generalforsamlingen var

gået et årsmøde under overskriften

’Evidens i tandplejen’ med afsæt i bl.a.

kofferdamproblematikken.

Se www.pto.dk for slides fra de fem

indlægsgivere lars Bjørndal og Flemming Isidor,

Tandlægeskolerne i henholdsvis København og

Aarhus, Niels Pedersen, landstandlægenævnet,

Jahn legarth, Patientskadeforsikringen og

Bente Nyvad, Tandlægeskolen i Aarhus.

5


6

TEKST Christian Carpentier,

Tryghedsordningerne.

FOTO ©Jouke van Keulen

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

hvornår sker der udbetaling fra Tryghedsordningernes

Sygedriftstabsforsikring og Erhvervsudygtighedsforsikring?

PTOs bestyrelse har bedt Tandlægernes

Tryghedsordninger om en beskrivelse af

virkemåden på Sygedriftstabsforsikringen

og Erhvervsudygtighedsforsikringen i en

udbetalingssituation.

Der har i flere situationer været en misforståelse

af, hvad erhvervsudygtighedsforsikringen

dækker. Flere klinikejere har givet udtryk

for, at de mente, at hvis de blev syge ville

forsikringen komme til udbetaling uanset anden

indtægt og derved dække det hul der måtte

opstå ved en omsætningsnedgang, ligesom

tilfældet er på en Sygedriftstabsforsikring.

Det gør den ikke! Man kan derimod sige, at

Erhvervsudygtighedsforsikringens ydelser

dækker nedefra og ikke en indtægtsnedgang

fra toppen af indkomsten.

Sygedriftstabsforsikringens virkemåde

Sygedriftstabsforsikringen, der etableres i

Codan, er en virksomhedsforsikring, hvor

erstatningen opgøres som forskellen mellem

virksomhedens forventede omsætning og den

konstaterede omsætning i sygeperioden, for de

personer, der er omfattet af forsikringen.

Udgangspunktet for erstatningsberegningen

er altid virksomhedens og ikke den syges

omsætning. hvis flere personer er registreret

under samme CVr-nummer, er det nødvendigt,

at de personer, der skal forsikres, er omfattet af

den samme police.

Forsikringen dækker, når fraværet overstiger

4 uger. Overstiger fraværet 8 uger, dækkes

de første 4 ugers fravær også. Udbetaling af

erstatning kan ske i op til 52 uger efter første

sygedag.

Erstatningen for de omkostninger, der eventuelt

bliver afholdt for at begrænse driftstabet, bliver

lagt oven i erstatningen for tabt omsætning.

Sparede omkostninger (produktionsafhængige

omkostninger) og ydelser fra anden side

(f.eks. offentlige dagpenge og ydelser fra

Tryghedsordningernes Dagpengeordning) bliver

trukket fra i erstatningen.

Forsikringen stabiliserer virksomhedens

udgifter og klinikkens overskud bliver derved

det samme, som hvis den syge person havde

været på arbejde, dog kun ved sygefravær på

over 8 uger. hvis sygefraværet ikke overstiger

8 uger vil virksomheden selv skulle bære

omsætningsnedgangen for de første 4 ugers

sygdom.

Udbetaling fra ordningen foretages på grundlag

af en konkret erstatningsopgørelse udarbejdet

af forsikringstagers revisor.

Der er mulighed for at få en eller flere

acontoudbetalinger, afhængig af

sygeperiodens længde, baseret på en foreløbig

erstatningsopgørelse.

Erhvervsudygtighedsforsikringens virkemåde

Erhvervsudygtighedsforsikringen, der tegnes i

PFA Pension er en privat forsikring, der fungerer

som sikkerhedsnet, hvis en forsikret bliver

alvorligt syg og ikke længere kan passe sit

arbejde som tandlæge.

Forsikringen kommer til udbetaling efter

3 måneders sygdom (karensperioden) og

udbetalingen vil ophøre senest ved det 65. år.

I de første 5 år vurderes nedsættelsen af

erhvervsevnen alene i forhold til tandlægefaget.

Dette benævnes faginvaliditetsperioden.

Efter det fyldte 55 år, vil nedsættelsen af

erhvervsevnen altid kun blive vurderet som

tandlæge.

Erhvervsevnen i faginvaliditetsperioden vurderes

både helbredsmæssigt og økonomisk.

Den helbredsmæssige erhvervsevne vurderes i

forhold til den normale erhvervsevne for raske

heltidsbeskæftigede tandlæger med lignende

arbejdsforløb.

Det er en forudsætning for fuld udbetaling, at

erhvervsevnen lægeligt vurderet er nedsat med

mere end 66 2/3%. For halv udbetaling er det

tilsvarende en forudsætning at erhvervsevnen er

nedsat med mindst 50%.

hvis PFA vurderer, at dit helbred er nedsat med

mindst 50%, tilsender PFA dig en tro og loveerklæring,

som du skal udfylde. Tro og loveerklæringen

vedrører din forventede indkomst

i sygdomsperioden. Denne erklæring danner

grundlag for afgørelsen af, om du kan få en a

conto udbetaling fra PFA, indtil det er endeligt

afklaret, om du er berettiget til at modtage

ydelser fra erhvervsudygtighedsforsikringen

eller ej.

Din økonomiske erhvervsevne bliver altid

vurderet ud fra den indtægt, du oppebærer

efter, at du er blevet sygemeldt.

I henhold til policebestemmelserne vurderes

den økonomiske erhvervsevne ud fra Danmarks

Statistiks senest offentliggjorte tabelværk

for raske heltidsbeskæftigede selvstændige

tandlæger, for 2011 er dette 935.246 kr. p.a.

Praktiserende tandLÆGer 3/11

Indtægtsgrænser for selvstændige

og ansatte tandlæger 2011:

For selvstændige tandlæger 2011

Max. 311.749 kr. p.a.

Mellem 311.749 og 467.623 kr. p.a.

Over 467.623 kr. p.a.

For ansatte tandlæger 2011

Max. 211.711 kr. p.a.

Mellem 211.711 og 317.656 kr. p.a.

Over 317.656 kr. p.a.

Eksempel:

Ovennævnte indtægtsgrænser betyder, at en

selvstændig tandlæge, hvor erhvervsevnen

helbredsmæssigt er vurderet nedsat

med mere end 66 2/3% har ret til fuld

udbetaling, hvis den indtjening tandlægen

har haft ved siden af udbetalingen fra

erhvervsudygtighedsforsikringen er mindre end

en tredjedel af den opgjorte indtægt (935.246

kr.) = 311.749 kr. p.a. (mindre end en tredjedel

økonomisk erhvervsevne).

Tjener tandlægen mellem 311.749 kr. og

467.623 kr. p.a. er tandlægen berettiget til

halv udbetaling (mindre end halv økonomisk

erhvervsevne) og tjener tandlægen mere

end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for

raske heltidsbeskæftigede tandlæger (467.623

kr. p.a.), bortfalder retten til udbetaling fra

erhvervsudygtighedsforsikringen.

Er erhvervsevnen vurderet nedsat med 50%,

men ikke med 66 2/3%, vil der kunne tilkendes

halv udbetaling ud fra den lægelige vurdering. I

disse tilfælde vil der kunne tjenes op til 467.623

kr. p.a. (halv økonomisk erhvervsevne) og man

vil stadig kunne få halv udbetaling.

7


8

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Tandlægernes Tryghedsordninger...

Tjenes over 467.623 kr. p.a., (mere end halv

økonomisk erhvervsevne) bortfalder retten til

udbetaling.

Samme regler gør sig gældende for ansatte

tandlæger. her er satsen som ovenfor anført

bare lavere.

hvis du er selvstændig tandlæge

- beregning af indtægt

Opgørelsen af indtægten for selvstændige

tandlæger beror på et konkret skøn, som du

skal foretage – eventuelt i samarbejde med din

revisor. Skønnet udøves dog i overensstemmelse

med nogle overordnede retningslinjer, der

foreskriver, hvilke poster, der skal indgå i

opgørelsen af dit indtægtsgrundlag.

Disse poster er følgende:

Overskud af tandlægevirksomhed bestående

af to elementer, dels overskud af det

personlige arbejde med patienterne, dels

driftsherrevederlaget, som er resultatet af

virksomheden, herunder de eventuelt ansattes

arbejdsindsats. her indgår al indkomst, fra

de aktiviteter, der kræver en tandlægefaglig

uddannelse samt aktiviteter udført af andet

personale på tandlægeklinik – tandplejere

og lignende. hertil skal tillægges overskud af

anden aktiv virksomhed, hvortil der ikke kræves

en tandlægemæssig uddannelse.

Overskud af passiv virksomhed, herunder

resultatet af investeringer af likvider, aktie- og

ejendomsinvestering og tilsvarende aktiviteter,

indgår ikke i indtægtsgrundlaget.

Derudover indgår bl.a. dagpenge fra Tandlægernes

Tryghedsordninger og sygedagpenge fra det

offentlige heller ikke i indtægtsgrundlaget.

Vær opmærksom på, at hvis du driver

virksomhed i selskabsform, omfatter

overskuddet såvel selskabets resultat som den

del, du har fået udbetalt i løn.

hvis du er ansat tandlæge

– beregning af indtægt

Opgørelse af indtægten indeholder såvel

indkomst ved tandlægevirksomhed som

indkomst ved anden aktivitet.

Også her skal overskud fra passiv virksomhed,

som beskrevet under selvstændig tandlæge,

samt bl.a. dagpenge fra Tandlægernes

Tryghedsordninger og sygedagpenge fra det

offentlige, ikke medtages.

En ansat tandlæge vil som altovervejende

hovedregel først modtage udbetaling

fra erhvervsudygtighedsforsikringen fra

tidspunktet, hvor der er lønophør.

hvis du er ansat i din egen virksomhed

(personligt drevet eller i selskabsform), skal

du opgøre indtægten som nævnt under

selvstændig tandlæge.

Tiden efter faginvaliditetsperioden

Efter faginvaliditetsperioden (efter 5

år ved alder under 55 år) vurderes en

fortsat udbetaling ud fra den generelle

erhvervsevne. her vurderes erhvervsevnen

også både helbredsmæssigt og økonomisk,

men nu vurderes det helbredsmæssige

aspekt af erhvervsevnen ikke kun i forhold

til tandlægeerhvervet, men i forhold

til alle erhverv, Det økonomiske aspekt

(indtjeningsevnen) vurderes i forhold til, hvad

der er sædvanligt for raske heltidsbeskæftigede

personer, som har en længerevarende

videregående naturvidenskabelig uddannelse.

På Tryghedsordningernes hjemmeside under

punktet Erhvervsudygtighedsforsikring, vil

du kunne finde mange flere oplysninger

om vilkårene for udbetaling, bl.a. Tro- og

loveerklæringen og en FAQ (mest stillede

spørgsmål).

Gør hverdagen lettere …

Vil du sikre klinikkens

omsætning ved sygdom?

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80

Vi støtter Tandsundhed uden grænser

Praktiserende tandLÆGer 3/11

9


10

TEKST Jette Michaelsen

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Vi har modtaget:

langt de fleste ansættelsesforhold i privat

praksis forløber heldigvis på en måde, så

både ansat og arbejdsgiver får udbytte af

samarbejdet. Men nogle gange går det galt. I

sjældne tilfælde rigtig galt, som nedenstående

beretning fra tandlæge Jette Michaelsen, St.

Merløse illustrerer.

- I januar 2008 ansatte jeg en kvindelig

tandlæge på min klinik. Der var tale om en

kollega med mange års erfaring, og som

de seneste 8 år havde drevet egen praksis i

Tyskland. Jeg var meget glad, for nu var min

kliniks fremtid sikret, idet tandlægen var meget

interesseret i at indgå i et klinikfællesskab på

sigt.

Virkeligheden skulle desværre vise sig at blive en

helt anden.

Efter at have arbejdet selvstændigt på klinikken

i 8-9 måneder, begynder personalet at komme

med hentydninger om forskelle i den ansatte

tandlæges og min måde at udføre tingene

på. Og i slutningen af 2008 får jeg nogle

reaktioner fra min tandplejer, som betyder

at min opmærksomhed omkring tandlægens

behandlinger skærpes.

I februar 2009 bliver tandlægen syg, netop som

jeg skulle have haft ferie, hvilket betyder, at jeg

overtager behandlingen af hendes patienter.

Det går herefter op for mig, at jeg har ansat en

tandlæge, hvis faglige niveau på ingen måde

lever op til den standard, man måtte forvente af

en tandlæge med hendes erfaring.

Jeg holder derfor et møde, (advarselssamtale)

med hende primo maj 2009, hvor jeg har

samlet 38 patienttilfælde, som vi diskuterer.

herefter bliver vi enige om, at hun skal

stramme op omkring diagnostik, behandling

og journalskrivning. Efter 1 mdr. afholdes et

nyt møde. Intet er ændret og jeg taler nu om

afskedigelse, hvis ikke tingene ændres.

Den 22. juni 2009 modtager jeg en sygemelding

fra den ansatte tandlæge på 3 mdr. p.g.a. en

arbejdsskade. Efter råd fra Tandlægeforeningen

vælger jeg at afskedige tandlægen 26. juni.

Min sommerferie skulle være startet i denne

uge, men jeg må nu i stedet behandle de

patienter, som den ansatte tandlæge skulle have

behandlet.

Efter 1 uge går det op for mig, at denne sag er

langt større og alvorligere end først antaget, og

jeg vælger at bortvise tandlægen uden løn.

herefter begynder 2 1/2 års kamp for at redde

min klinik. I 2 ½ år har jeg, der er 62 år, arbejdet

65 timer om ugen ved stolen for at omlave

tandlægens arbejde uden beregning. herudover

kommer et kæmpestort administrativt

arbejde med forsikringssager, klagesager,

Sundhedsstyrelse osv.

Det vil sige ingen ferie, ingen fridage og ingen

friweekender i 2 ½ år.

Slutfacit er blevet

■ omlavning af 486 plastfyldninger,

215 af disse er endt med rodbehandling

■ omlavning af 42 ud af 62 WMK kroner

- indtil videre

■ omlavning af 3 ud af 3 broer

■ omlavning af 35 ud af 76 rodfyldninger

■ 24 tænder extraheret og erstattet

med implantat

■ omlavning af 2 helproteser + 2 unitorer.

Codan Forsikring har godkendt 93 WMK kroner,

100 rodbehandlinger, 105 stiftopbygninger, 24

implantater samt et lille antal rodresektioner.

Inden det kom så vidt, melder spørgsmålet sig:

hvor kan man som klinikejer hente hjælp, når

man kommer i en sådan situation?

Praktiserende tandLÆGer 3/11

Jeg forsøgte med Tandlægeforeningen. Jeg

meddelte dem, at jeg var lidt bekymret over, at

de repræsenterede både den ansatte tandlæge

og mig, men jeg fik beskeden, at der var

vandtætte skotter mellem hendes advokat og

min.

Dette skulle vise sig, set fra min stol, at være

svært at se.

I juli 2009 modtager jeg en stævning fra den

ansatte tandlæges advokat, hvori hun påstår

sig tilkendt 860.000 kr. + procesrenter. Jeg

kontakter TF og spørger, om de har opgivet

sagen og svaret er her, at de havde anbefalet

min nu tidligere ansatte tandlæge et civilt

søgsmål mod mig, da jeg ikke var indstillet på

forlig.

Dette blev afgjort mellem den person som

repræsenterede mig i TF, og den person der

repræsenterede den ansatte tandlæge. Jeg skal

11


12

En

klinikejers

mareridt...

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

lige tilføje, at jeg ikke på noget tidspunkt havde

talt med ’min’ repræsentant.

herudover fraråder TF mig, at anmelde

tandlægen til Sundhedsstyrelsen med den

begrundelse ’at jeg risikerede en næse for ikke

at have ført ordentligt tilsyn’.

Som klinikejer kan man hente hjælp hos PTO.

Da jeg den 7. juli 2009 gik i sort p.g.a. de uoverskuelige

problemer, kontaktede jeg derfor PTO

og Karsten Porsborg larsen har ydet en fantastisk

hjælp og støtte gennem de sidste 2 ½ år.

Uden ham tror jeg ikke, jeg havde haft min

praksis i dag.

Jeg skulle have været i retten for nylig. Der var

afsat 3 dage til domsforhandlingen, men sagen

blev i sidste øjeblik afgjort med et forlig, der

kun kan betegnes som en stor sejr til mig, hvilket

jo beviser at Karsten Porsborg larsens råd om

bortvisning uden løn var et godt råd.

Jeg kom alene til at betale nogle tusinde

kroner for mangler ved en kontrakt, som hun

havde nægtet at underskrive (?) og mangler

ved opgørelsen af betalt teknik. Egentlig også

urimeligt i betragtning af alle de udgifter, hun

har påført mig, men jeg var mør.

Jeg anmeldte efter svære overvejelser den

ansatte tandlæge til Sundhedsstyrelsen

for mulig malpraksis. Jeg fremlagde 14

patienttilfælde. Tandlægen blev dømt i samtlige

sager i Sundhedsstyrelsen, i Patientklagenævnet

og i retslægerådet. Sundhedsministeriet har

derudover indstillet til Kammeradvokaten,

at tandlægen skal dømmes til at anerkende,

at hun skal have indskrænket sin virksomhed

permanent.

hun har siden 2009 været under

Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn med

indskrænket fagligt virksomhedsområde,

må ikke arbejde alene, men kun under

supervison og efter forudgående aftale med

Sundhedsstyrelsen.

Det har så ikke, har jeg erfaret, forhindret

hende i at arbejde i Flensburg.

Denne sag har haft mange konsekvenser.

Først og fremmest har den ramt et stort antal

patienter, som har måttet igennem store

behandlinger, og som i den grad har fået rokket

ved deres tillid til sundhedsvæsenet.

Som hende, der har fået

■ extraheret 2 tænder,

■ indsat to implantater,

■ fået rodbehandlet 3 molarer,

■ fået omlavet 7 plastfyldninger,

■ fået lavet 1 WMK krone,

og som udtalte:

- jeg har altid trygt gået til læge og tandlæge

og regnet med, at jeg fik den bedst mulige

behandling. Fra nu af vil jeg være meget

skeptisk og det er ikke rart.

For mig personligt har det, udover et

betydeligt økonomisk tab, arbejde på fridage

og i weekender med retssagen og de mange

klagesager, medført et behandlingskrævende

forhøjet BT samt 2 ½ års hårdt slid uden fritid

på et tidspunkt af ens liv, hvor man skulle til

at trappe arbejdslivet ned og få lidt tid til ens

børnebørn.

Med hensyn til klinikken, er strukturen blevet

ændret. Jeg har ansat to tandplejere, der nu

varetager eftersyn og PA-behandling, mens jeg

udelukkende behandler. Jeg må erkende, at jeg

tør aldrig mere ansætte en tandlæge, hvilket

betyder, at jeg ikke har en, der kan overtage

min klinik, når jeg på et tidspunkt skal på

pension.

Denne historie fra det virkelige liv fortæller med

al ønskelig tydelighed, at man som klinikejer er

nødt til at føre tilsyn med en ansat tandlæge,

uanset at denne tandlæge har mange års

erfaring og har sin egen autorisation.

Men heldigvis har kun få haft de samme

erfaringer, som jeg. Godt for dem og godt for

tandlægestanden.

012511

pwc.dk

Vi giver dig

økonomisk

overblik

uden huller

Start med et møde

Kontakt:

PwC, Strandvejen 44

2900 Hellerup, T: 3945 3178

Enhver forretning

kan forbedres


14

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Praktiserende tandLÆGer 3/11 15

TEKST Karsten P. Larsen,

sekretariatschef, PTO

FOTO ©Radian-Alexandru

Skal alle på klinikken have nyt kliniktøj?

Skal det vaskes hver dag?

hvorfor?

hvem må vaske kliniktøjet?

hvad koster det?

hvem betaler?

Sådan er der mange spørgsmål, som tandlæger

med rette stiller til de nye krav om vask af

kliniktøj, der trådte i kraft i 2011. Kravene er

bl.a.:

■ Kliniktøj skal vaskes separat

■ Vask i hjemmet er ikke længere tilladt

■ Vask skal ske ved min. 60 grader m.m.

■ rent kliniktøj hver dag

■ Krav om korte ærmer

■ Så tætsiddende beklædning som muligt

Baggrunden for reglerne har intet med

tandlæger at gøre. Men blandt indlagte i

sundheds- og plejesektoren anslås det, at 8-10%

pådrager sig en infektion under indlæggelsen.

Det inspirerer Sundhedsstyrelsen til at

udarbejde en vejledning om håndtering og vask

af klinikbeklædning. Tandlæger indlemmes

i ordningen, fordi det fra politisk hold er

ønskeligt med en samlet vejledning for hele

sundhedssektoren.

Millioner

De nye regler kan komme til at koste privat

praksis ganske mange penge. Dels til anskaffelse

af beklædning, der opfylder de nye regler. Dels

til vask af beklædningen efter de nye regler,

der indebærer, at der enten skal indrettes

vaskefaciliteter på klinikken eller tøjet skal

vaskes på vaskeri.

Ganske betydelige investeringer på tocifrede

millionbeløb, der generer ekstra, fordi

baggrunden for de nye regler intet har med

tandlæger i privat praksis at gøre.

Derfor protesterer PTO i 2009. hygiejnen

på tandlægeklinikkerne er allerede i top,

og vi finder, at de betydelige investeringer

giver bedre value-for-money på andre

områder. Og vi allierer os med Novozymes,

der knytter kontakten til Danlind, der er en

stor vaskemiddelproducent, der allerede har

udviklet et vaskemiddel, der kan udvaske

hospitalsbeklædning ved 40 grader. Og sælger

det til hospitaler i bl.a. England, Frankrig og

Italien.

Men det er endnu ikke formelt godkendt som

sådan i Danmark, fordi Statens Seruminstitut

holder fast i, efter manges opfattelse,

forældede teser om, at udvaskning af bakterier

er uløseligt forbundet med høje temperaturer.

Og det anfægter dem foreløbigt ikke, at Danlind

i 2011 får vaskemidlet godkendt af Teknologisk

Institut som egnet til brug ved udvaskning af

bl.a. de frygtede MrSA-bakterier.

PTO og privat praksis er oppe imod stærke

kræfter. Og der er ingen hjælp at hente i

Tandlægeforeningen, der hidtil har haft

opfattelsen af, at kravene ikke står til at ændre.

Der kan der dog være lys forude. Således har

Tandlægeforeningen efter flere opfordringer nu

erklæret sig villig til sammen med PTO at grave

videre i sagen m.h.p. et for privat praksis mere

rimeligt resultat.

Ikke for at gå på kompromis med hygiejnen - og

det kan ikke understreges for ofte.

Men der er efter PTO’s opfattelse ingen grund

til millioninvesteringer på et område, hvor

ingen undersøgelser afdækker noget problem.

Så hellere bruge pengene på et område, hvor

der måtte være behov og en målbar effekt kan

tilvejebringes.

Miljø

Det har flere fordele. Bl.a. den miljøgevinst,

som ikke mindst den nye regering har fokus på,

der er ved vask ved stadig lavere temperaturer,

således som udviklingen går i det øvrige

samfund. Til gavn for samfundet og dets

energimæssige ressourcer samt muligheden for

mindre udledning af CO2, som klimaforkæmpere

ikke mener kan vægtes højt nok.

Om det lykkes, vil tiden vise.

Men det forekommer absurd, at tandlæger

og hospitaler i store dele af det øvrige EU

udmærket kan benytte Danlinds produkter til

udvaskning af MrSA-bakterier på klinktøj,

men ikke i Danmark?

hvad er Sundhedsstyrelsens og Statens

Seruminstituts begrundelse for at

bakterieangreb i Danmark er særligt

vedholdende og svære at bekæmpe i

sammenligning med det øvrige EU? Og

hvorfor, kan man lidt polemisk spørge,

fraråder Sundhedsstyrelsen ikke danske

patienter at lade sig behandle på hospitaler

eller klinikker i de lande, hvor krav om

vask af klinikbeklædning ved 60 grader

ikke stilles?

Der er EU-regler om agurkers krumning og

gulerodens farve. Men ingen harmonisering

på området for vask af beklædning indenfor

sundhedssektoren. risikoen for kontaminering

synes lige stor nord som syd for den danske

grænse?

PTO har intet imod tiltag, der forbedrer

hygiejnen på klinikkerne. Tværtimod.

Men vi har noget imod at bruge et anseeligt

millionbeløb, hvor nogle taler om op imod 50

mio. kr., uden at hverken vi eller vore patienter

får noget mere for pengene.


16

Nøgletal for 2010

TEKST Statsautoriseret revisor

Morten K. Nielsen, PwC’s

tandlægecenter, Næstved

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

revisionsfirmaet PwC har igen i år udarbejdet

en nøgletalsoversigt for tandlægeklinikker

på grundlag af regnskabstal fra vores

tandlægekunder. For at fremme over-

skueligheden har vi begrænset nøgletals-

oversigten til én side, indeholdende de nøgletal

vi finder vigtigst til analyse af indtjeningen.

Den enkelte tandlæge kan sammenligne

nøgletallene med egne regnskabstal, hvilket

kan påvise, om klinikken følger den generelle

udvikling. Dette kan give ideer til en nærmere

analyse af afvigelser, og skabe fokus på

muligheder for ændringer i klinikkens drift.

For at kunne sammenligne de enkelte

klinikkers indtjening, er der foretaget en række

tilpasninger af tallene. For klinikker der drives

som anpartsselskab, er klinikejerens egen løn,

pension, firmabil m.v. tilbageført, hvorved disse

klinikker bliver sammenlignelige med klinikker

drevet i personligt regi. herudover er der

korrigeret for forskelle i lokaleomkostninger,

således at klinikker i lejede lokaler bliver

sammenlignelige med klinikker, der drives i egne

lokaler.

Da vi kan konstatere en fortsat konsolidering

i branchen, med heraf følgende flere større

klinikker, har vi ændret opdelingen af analysen,

der således for 2010 er opdelt efter omsætning

pr. klinikejer med intervaller på op til DKK 3

mio., mellem DKK 3 og 6 mio. og over DKK 6

mio. Tidligere delte intervallerne ved DKK 2 og

DKK 3 mio.

Den gennemsnitlige omsætning pr. klinikejer

er steget fra TDKK 3.923 i 2009 til TDKK

4.060 i 2010, en stigning på godt 3%. I 2010

er det alene i gruppen af klinikker med en

omsætning pr. klinikejer på over DKK 6 mio.,

at omsætningen er steget. Omsætningen i

klinikker mellem DKK 3 mio. og DKK 6 mio.

i omsætning pr. klinikejer er faldet med 1%,

medens klinikkerne med en omsætning lavere

end DKK 3 mio. er uændret.

Omkostningerne til teknik og materialer,

opgjort i forhold til omsætningen, er for alle tre

grupper faldet, samlet set dog kun et fald på 0,3

%-point. Den væsentligste udgift, lønudgifter,

er steget til at udgøre gennemsnitligt

38% af omsætningen imod 36% i 2009, og

andre eksterne udgifter udgør uændret

gennemsnitligt 18% af omsætningen. Dermed

er der igen i 2010 en større stigning i de faste

omkostninger end i omsætningen.

Da omsætningen procentvis er steget

mindre end de samlede omkostninger,

er overskudsgraden (overskud i forhold

til omsætningen) forringet. For en

gennemsnitsklinik udgør overskudsgraden

for 2010 knap 30% mod godt 31% i 2009. Det

gennemsnitlige resultat før afskrivninger og

renter udgør TDKK 1.205 i 2010 mod TDKK

1.243 i 2009, et fald på TDKK 38 eller 3%. Vores

analyse har flere år i træk vist en faldende

overskudsgrad, men det er første gang siden

2003, at indtjeningen i DKK er faldet.

Der er markant forskel på udviklingen i de tre

grupper af klinikker. Størst fald i indtjeningen

er i gruppen af klinikker med en omsætning pr.

klinikejer mellem DKK 3 mio. og DKK 6 mio.,

som rammes af både faldende omsætning og

stigende omkostninger, hvorved indtjeningen

falder med 6%. De mindre klinikker får med en

uændret omsætning og en mindre stigning i

omkostningerne et fald i indtjeningen på knap

3%, medens de største klinikker kan dække en

del af de stigende omkostninger med en mindre

stigning i omsætningen, hvorved indtjeningen

for denne gruppe samlet falder med 2%

Samlet må det konkluderes, at klinikejernes

indtjening, om end den er faldet 3%, stadig er

på et fornuftigt niveau. Det er vores vurdering,

at et mindre salg af de dyrere behandlinger

NØGLETAL 2010 PR. KLINIKEJER

Praktiserende tandLÆGer 3/11

under den verserende lavkonjunktur i

samfundet er en medvirkende årsag til faldet i

indtjeningen.

Der er stor interesse for nøgletalsanalysen

fra både vores egne kunder og fra tandlæger,

der ikke er kunder hos PwC. Vores

kunder har mulighed for årligt at modtage

kliniknøgletal sammenlignet med deres egne

tal. Interesserede, som ikke har modtaget

nøgletallene, er velkomne til at rette

henvendelse til et af vores tandlægecentre jf.

vores annonce her i bladet.

Klinikomsætning Klinikomsætning Klinikomsætning Gennemsnit alle Gennemsnit alle

indtil 3 mio. % 3 - 6 mio. % over 6 mio. % klinikker 2010 % klinikker 2009 %

Honorar, patienter 1.802 80% 3.323 83% 6.783 84% 3.345 82% 3.229 82%

Honorar, sygesikring 451 20% 701 17% 1.326 16% 715 18% 694 18%

Omsætning i alt 2.253 100% 4.024 100% 8.109 100% 4.060 100% 3.923 100%

Materialeforbrug 137 6% 276 7% 606 7% 280 7% 268 7%

Teknikudgifter 125 6% 307 8% 677 8% 302 7% 304 8%

Vareforbrug 262 12% 583 15% 1.283 15% 582 14% 572 15%

Bruttoavance 1.991 88% 3.441 85% 6.826 85% 3.478 86% 3.351 85%

Personaleudgifter

inkl. lønsumsafgift 737 33% 1.408 35% 3.677 45% 1.552 38% 1.409 36%

Andre eksterne udgifter 427 19% 702 17% 1.408 17% 721 18% 699 18%

Omkostninger 1.164 52% 2.110 52% 5.085 62% 2.273 56% 2.108 54%

Resultat før

afskrivninger og

finansieringsposter 827 36% 1.331 33% 1.741 23% 1.205 30% 1.243 31%

17


18

TEKST & FOTO

Specialtandlæge

Henning Lehmann Bastian

Redaktør af

www.tandogmund.dk/prof

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

-er det en sygdom tandlæger skal interessere sig for?

Cøliaki blev opdaget i 1950’erne af en hollandsk

børnelæge som afslørede en relation mellem

indtagelse af gluten og visse symptomer.

Sygdommen er en autoimmun lidelse som

forekommer hos genetisk følsomme personer.

lidelsen rammer oftest tyndtarmen, hvor

det fører til en progredierende affladning af

tyndtarmens slimhinde. Man skønner at kun

10% af de der lider af cøliaki er diagnosticeret.

Symptomerne er meget diffuse og lidelsen kan

være ”stille” i mange år.

Problemet med sygdommen er fejlabsorbtion

og dermed fejlernæring. Der er således stor

overvægt af osteoporose i gruppen og der er

forøget risiko for udvikling af lymfomer samt

cancer i munden ,farynx samt oesofagus og

tyndtarm.

Patienter med ubehandlet cøliaki kan udvise

recurrent aftøs stomatitis og emaljedefekter.

Der er ikke ret mange undersøgelser over

sammenhængen mellem cøliaki og mundhulen,

men der pågår studier som skal vise om

tandlægen kan medvirke til bedre og tidligere

diagnostik af sygdommen, samt om patienterne

har specielle veldefinerede tandlægelige behov

som kan udløse støttemuligheder.

Sygdommen optræder hos ca. 1% af

befolkningen , men alle er enige om at

sygdommen er stærkt underestimeret.

Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder .

ratioen kvinder/mænd er 2:1-3:1.Den nedarves

autosomal dominant , men expressionen er

inkomplet.

Symptomerne ved cøliaki er oppustethed,abdominale

smerter, anorexi, diarrhe’,

luftafgang, fedtafføringer, opkast og vægttab.

hertil kommer nogle ofte refererede symptomer

som anæmi, artritis, kronisk træthed,

emaljedefekter, dermatitis herpetiformis,

epilepsi, sure opstød, sent indsættende

pubertet, myelopati, perifer neuropati ,

recurrent aftøs stomatitis og lav vækst.

De orale symptomer er beskrevet som

ulcerationer i form af minor og major after

samt herpetiforme ulcerationer. Desuden svien

og brænden samt tungeforandringer i form af

erytemer og atrofi af tungeslimhinden (Fig.1).

Patienterne klager desuden over mundtørhed

og smagsforstyrrelser.

Emaljedefekterne deler sig i 3 kategorier .

Defekter i emaljens farve, lette strukturelle

defekter og endelig alvorlige strukturelle

defekter.

Diagnosen stilles i dag på en biopsi af

tyndtarmsslimhinde og det er ” golden

standard”, suppleret af kliniske symptomer og

en serum antistof analyse.

Det interessante er at vi som tandlæger

nu skal til at huske på cøliaki som en

differentialdiagnose når patienterne udviser

ovenfor nævnte diffuse symptomer. Sygdommen

er stærkt underdiagnosticeret og måske vil

forskningen i fremtiden vise at tandlæger vil

kunne bidrage til diagnostikken ,hvis man

finder markører i spyttet, spytkirtlerne eller i

den orale slimhinde. Noget tyder på at der er

en øgning i de lymfocytære infiltrater omkring

spytkirtlerne. I dag og indtil videre bør man ved

mistanken om cøliaki henvise til egen læge til

videre udredning.

Nemt med Nordenta

Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene

lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter

vi vores produkter, ydelser og services, så alle på

klinikken kan være fokuserede på patienterne og på

den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger,

der optimerer klinikkens indretning og derved åbner

mulighed for et bedre patientfl ow. Eller det kan være

gennem en hurtig og eff ektiv levering af forbrugsvarer,

hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt

til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig

service af dit udstyr – på aftalt tid til den aftalte pris.

Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem,

som ensretter og letter en lang række processer

– herunder specielt den tidkrævende journalisering.

Det tilbyder vi

PTOs medlemmer

• Bonus på forbrugsvarer

• Prismatch på forbrugsvarer

• Rabat på kurser

• Rådgivning ved klinikindretning

• Ekstra gode priser ved køb af udstyr

• Rabat på udstyrsservice

• Rabat på aldente

• Attraktiv fi nansiering gennem leasing

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk


20

- kan samles op i privat praksis

TEKST Peter Østergaard, tandlæge,

MPH, fagjournalist

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

88 mio. kr. i perioden 2012-2015 er sat af

til at hjælpe patienter med en ud af de 39

sjældne og medfødte diagnoser, der medfører

ekstraordinært stort behov for tandbehandling.

Med finansloven for 2012 er der sket en

spændende nyskabelse for dansk tandpleje.

Udsatte patienter får nu mulighed for at få

udført tandbehandling, der bliver dækket

af en pulje uden for sygesikringen. Det er en

sundhedsaftale, der betyder, at der er afsat

22 mio.kr. om året i fire år til at hjælpe de

patienter, der indtil nu har måttet betale alle

tandlægeudgifter selv.

Aftalen betyder, at disse patienter får lagt loft

over, hvor meget de kan komme til at betale hos

tandlægen. Fra 1. januar 2012 vil disse patienter

kun skulle betale kr. 1.725,- selv, hvor resten vil

blive dækket af staten. Aftalen omfatter ca.

4.300 patienter, hvoraf de fleste går hos deres

tandlæge i privat praksis.

retningslinjer forventes primo 2012

lige nu skriver Sundhedsministeriet på

retningslinjerne på sundhedsaftalen for

tandbehandling af patienter med de 39 sjældne

og medfødte diagnoser. Så det er endnu uvist

for offentligheden, hvilke eksakte diagnoser,

som det drejer sig om og hvorledes det vil

blive administreret. Både en oversigt over

diagnoserne og administration af ordningen

forventes at fremgå af vejledningerne, når de

kommer primo 2012.

Tandlæger i privat praksis må derfor belave sig

på at finde disse patienter i deres kartoteker.

Patienterne kan i denne fireårige periode blive

gennembehandlet til et bedre niveau, end da de

alene var underkastet markedsmekanismerne

støttet af sygesikringsydelser og eventuelt

tilkøbte forsikringsordninger. Der må forventes,

at tandlægerne skal udføre en del orale

genopretninger og orale rehabiliteringer, måske

også saneringer af tandsæt. Som følge af deres

almentilstand har disse patienter uforskyldt et

så stort behandlingsbehov, at de har svært ved

at betale for den nødvendige tandbehandling.

Derfor afventes det spændt hvilke 39 sjældne og

medfødte diagnoser, der er tilgodeset i den nye

sundhedsaftale.

Nogle får, andre ikke

Der vil desværre være mange patienter, der

ikke bliver tilgodeset. Således forventes f.eks.

ikke, at patienter med aggressiv parodontose,

patienter med spiseforstyrrelser og patienter

med medicinbetinget mundtørhed kommer ind

under ordningen.

Dog regner Dansk Epilepsiforening med,

at deres medlemmer kommer ind under

ordningen. Epilepsi-relaterede tandproblemer

anslås til at beløbe sig til omkring 1 mio. kr.

om året. En person med epilepsi kan ikke selv

forebygge anfald, som smadrer tænderne.

Knækkede tænder og kroner er konsekvensen,

når patienterne under kramper bider meget

hårdt sammen. Og tænder knækker eller slås ud

ved fald i forbindelse med anfald.

Derfor har bl.a. Dansk Epilepsiforening kæmpet

med Tandlægeforeningen for at få denne

ordning op at stå. Det er nu lykkes for en

mindre, velafgrænset gruppe af patienter med

39 sjældne og medfødte diagnoser. Der venter

dog en større indsats fra både disse patienter

og tandlægerne for, at patienterne får den

tandbehandling, som de har mulighed for at få,

i løbet af de næste fire år.

Praktiserende tandLÆGer 3/11

21


22

TEKST Peter Kaihøj,

formand for PTO

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Tandlægeforeningens ordinære generalforsamling

2011 er lige overstået. I den forbindelse

udgiver foreningens hovedbestyrelse sin

årsberetning. Vi har gennemgået den med

henblik på at oplyse vore medlemmer om PTO´s

holdninger til de emner, der er omtalt.

Selvstændig virke

Selvstændig virke er efterfølgeren for den

gamle jus-ordning.

Kort fortalt indebærer ordningen, at man, for

at opnå ret til bl.a. selv at være klinikejer, skal

arbejde 1440 timer, hvoraf de 360 skal være

enten i kommunalt eller privat regi alt efter hvor

hovedbeskæftigelsen har været.

Indtil juni i år har hele forløbet skullet været

tilendebragt i løbet af 4 år, men dette krav er nu

ophævet.

Tandlægeforeningens/hovedbestyrelsens

opfattelse er, at man er nået frem til en

fornuftig løsning på dette problem, som både

Tandlægeforeningen og PTO har arbejdet for at

få afskaffet.

Imidlertid finder PTO det ikke hensigtsmæssigt,

at 360 timers reglen stadigvæk findes.

Vores holdning er, at den også bør afskaffes,

således der kan komme kontinuitet i

patientbehandlingen, og ikke mindst så cand.

odonter vil søge til yderområderne.

Der bliver færre og færre praksiskommuner

og forårsaget af kommunernes besparelser,

bliver det vanskeligere at finde de 360 timer i

nærområdet.

Fjernes denne regel undgås måske endnu en

flytning for tandlægen?

Vi anbefaler, at TF sammen med PTO arbejder

for afskaffelse af denne regel.

Vækstforum

Den tidligere regering lancerede sidste år en

plan for liberalisering og konkurrence indenfor

tandplejen.

Blandt rapportens forslag kan nævnes:

1. Maksimalpriser

2. reduktion af den aftalte tilskudsramme

3. Fleksible ejerforhold.

Som tandlægeforeningen er PTO imod

en nedsættelse af tilskudsrammen og

maksimalpriser.

Mht. fleksible ejerforhold oplyser TF, at de

er åbne overfor at drøfte mere fleksible

ejerforhold af tandlægeklinikker.

PTO er imod fleksible ejerforhold.

hvis ikke en tandlæge skal eje en tandlægeklinik,

hvem skal så?

En progressiv igangsætter eller lokal

handelsmand?

Måske en polsk storinvestor, der kan se det

profitable i at opkøbe tandklinikker og

efterfølgende installere udenlandske tandlæger

af kortere eller længere varighed?

Vil der med fleksible ejerforhold

blive leveret sundhedsydelser

baseret på den højeste

tandlægelige faglighed?

Vil det give bedre tandbehandling

for pengene?

Og vil der blive behandlet med samme

empati overfor patienterne?

PTO tror det ikke.

Optag på tandlægeuddannelsen

Det er ikke nemt at få et entydigt svar fra

TF eller hB om, hvad et ’moderat’ optag,

som foreningen går ind for, indebærer,

men jer tror ikke, vi er enige om antallet.

PTO´s holdning er, at der skal et markant

øget optag på tandlægeskolerne i Århus og

København.

I løbet af de næste 8-10 år vil antallet af

erhvervsaktive tandlæger blive reduceret med

omkring 1000.

Vi mener, at 1000 færre tandlæger vil få

indflydelse på såvel behandlingsniveau som

kvalitet.

Skal det fremover være klinikassistenten, der

står for undersøgelse og diagnostik?

Skal tandlægen fremover kun anvendes ved

komplicerede behandlinger?

Praktiserende tandLÆGer 3/11

23


24

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

hvor vil en så markant reduktion først ramme?

hvorledes med CO2 regnskabet, når patienterne

evt. skal køre 100 km pr. besøg og måske skal

anvende 2-4 besøg for en behandlingsseance?

hvad med den tabte arbejdsfortjeneste og tabte

arbejdsressource for samfundet?

Som sagt rummer det et utal af spørgsmål uden

svar.

PTO´s holdning er, at diagnostik og behandlingsplanlægning

er high tech og ikke low-tech.

Udkantsområder vil også i et sådan scenarie

blive ramt først, evt. med lukning af

klinikker og dermed udvanding af udbud af

sundhedsydelser.

Kan befolkningen egentlig være tjent med,

at tandlæger i yderområderne forsvinder fra

landkortet?

Sagt på en anden måde: skal vores fag ende som

et sekundastykke af den store sundhedsmæssige

kage?

Tandlæger fra tredjelande

Sundhedsstyrelsen har indført nye regler for

autorisation af tandlæger, der er uddannet

udenfor EU/EØS - lande.

Disse tandlæger skal nu bestå en række

odontologiske fagprøver samt en mundtlig

og skriftlig dansk sprogprøve for at opnå

autorisation.

Både Tandlægeforeningen og PTO er enige om

det hensigtsmæssige heri.

PTO ønsker endvidere at indføre samme regler

for EU lande, eks. Polen, således der også her

sikres samme regler som for lande udenfor EU.

Besparelser på Tandlægeskolen i København

PTO støtter de tiltag, TF har gjort i bestræbelserne

på at undgå besparelser og afskedigelser

på Københavns Tandlægeskole.

Ikke mindst for at opretholde kvalitet i

uddannelse og forskning.

Når og hvis lignende besparelsestiltag måtte

ramme Tandlægeskolen i Aarhus, anser vi det

som en naturlig ting, at skolen her får samme

støtte.

Odontologiske Specialer

TF er åben overfor nye odontologiske specialer

i DK.

her mener PTO, at det må overvejes meget

seriøst, om der mangler odontologiske specialer

samt hvilke?

Kampagne om værdien

af regelmæssig tandpleje

I efteråret 2010 gennemførte TF en kampagne

for de 18-25 årige.

hovedbudskabet var, at det bedre kan betale sig

at gå regelmæssig til tandlæge end at vente, og

at en undersøgelse og tandrensning er billigere

end mange tror.

PTO´s holdning er sammenfaldende med TF og

tilslutter sig sådanne kampagner.

Obligatorisk efteruddannelse

Kravet til efteruddannelse er et gennemsnit på

25 timers faglig efteruddannelse pr. år.

PTO er positiv overfor obligatorisk

efteruddannelse. Det viser, at erhvervsaktive

danske tandlæger tager efteruddannelse

seriøst.

Om en opdateret liste over medlemmer, der ikke

har det nødvendige antal timer skal hænges ud

på tdlnet., er vi nok lidt betænkelige ved?

Kritik af klage- og erstatningssystemet

I årets løb har der været en del kritik af vores

klage- og erstatningssystem.

Vi har samme opfattelse som Tandlægeforeningen,

at de tandlæger, der er med til at

behandle klage- og erstatningssager, udfører et

godt stykke arbejde.

habilitet

Tandlægeforeningen vedtog i 2010 en

habilitetspolitik for TF. habilitetspolitikken

gælder for både det fagpolitiske og det faglige

arbejde.

PTO vedtog også en habilitetspolitik i 2010.

Der er små divergenser i opfattelsen af habilitet

PTO og TF imellem.

Bisidderordning ved møder

med Sundhedsstyrelsen

TF hjælper tandlæger, der er kommet i

Sundhedsstyrelsens søgelys og gør aktivt

medlemmerne opmærksom på , at de kan få en

faglig bisidder ved møder med Styrelsen.

PTO´s holdning er, at det er en god ide at hjælpe

kolleger på denne måde.

Oplevelsen med indkald til Sundhedsstyrelsen

kan være en traumatisk oplevelse.

Praktiserende tandLÆGer 3/11

Med dette initiativ er det muligt at hjælpe

kolleger i nogle situationer, der kan være meget

belastende og dermed initiere forløbet med at

komme på rette spor.

PTO har i flere år haft vort klagesagsberedskab,

der kom til verden af samme årsag: For at støtte

kolleger ved klagesager og hvis de stod foran

alvorlige sanktioner som følge af evt. tabte

klagesager.

Til slut kan det kun glæde os, at PTO og TF

har samme holdning: Tandlægen er og bliver

klinikkens gate-keeper.

25


26

Tandlæger skal slå et slag for

TEKST & FOTO

Specialtandlæge

Henning Lehmann Bastian

Redaktør af

www.tandogmund.dk/prof

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Tandskader (Fig.1.) er stadig et stort problem

både blandt børn og voksne. Prævalensen i den

danske befolkning er ca.30 %. Årsagerne er

forskellige for de forskellige aldersgrupper. Fald

og kollision er hyppigst blandt børn og gamle.

Teenagere får hyppigst tandskader som følge af

sport, især kontaktsportsgrene, men også ved

leg med skateboard og rulleskøjter.

Senere dominerer skader på grund af

trafikuheld inklusive fodgænger og cyklistuheld.

Enkelte er rapporteret efter brug af tænderne

som arbejdsredskaber, hårdt eller uheldigt bid

i et fremmedlegeme. Der er også rapporteret

tandskader efter fald på grund af sygdom f.eks.

epilepsi, besvimelse o.a.

En tandskade er permanent og vil give varigt

mén! Det er forbundet med betydelige

økonomiske omkostninger for den enkelte

og forsikringsselskaberne, hertil kommer de

menneskelige omkostninger og den tidsmæssige

faktor.

Tandbeskyttelsesskinner under sportsudøvelse.

Tandbeskyttelse under sportsudøvelse blev

første gang introduceret i 1913 af den engelske

bokser Ted “Kid” lewis. hans introduktion

af en gummitandbeskytter vakte store

protester fra såvel modpartens manager

som bokseforbundene. I dag anvendes

tandbeskyttelsesskinner overalt i verden for at

beskytte boksernes tænder mod skade. Siden er

andre kontaktsportsgrene kommet med, således

american football, vandpolo, rugby, basketball,

hockey, karate, judo mm.

En beskyttelsesskinne skal skiftes hvert 2. år

hos udvoksede, og hos børn skal den skiftes 1

gang årligt. Der findes præformerede skinner

på markedet, men disse yder ikke optimal

beskyttelse.

Den optimale beskyttelsesskinne får man ved, at

den laves på et gipsaftryk af individets tænder

og således, at materialet er mindst 2 mm tykt,

og at den dækker tandområdet fra 6-års tanden

til 6-års tanden med en reduceret gane og

dækker en del af tandkødet fortil. Skinnens

tyggeflade skal desuden indslibes, så den passer

til underkæbens tænder (Fig.2.). Skinnen laves i

langt de fleste tilfælde til overkæben.

Kun i tilfælde af underbid, laves skinnen til

underkæben. En korrekt og optimalt fremstillet

beskyttelsesskinne vil kræve to tandlægebesøg.

Krav til en tandbeskyttelsesskinne er følgende:

1. Den skal passe nøjagtigt til munden og helst

være lavet på en gipsmodel af tænderne.

2. Den skal have tilstrækkelig retention til ikke

at løsne sig under sportsudøvelsen.

3. Den skal være behagelig.

4. Må ikke genere det bløde væv.

5. Den skal tillade normalt åndedræt og tale. 6.

Skal være uden duft og smag.

7. Skal være lavet af et inaktivt materiale. Det

er væsentligt, at beskyttelsesskinnen efter brug

rengøres grundigt med almindelig sæbe på en

neglebørste. Når skinne ikke anvendes, skal den

opbevares fugtigt, evt. i en lille boks, hvori der

er placeret et stykke fugtigt vat.

Trigeminusneuralgi

Til alle tandlæger

Som tidligere nævnt her i bladet, henvender mange

trigeminus patienter sig netop til jer med deres

ansigtssmerter, da de tror, det er tænderne, der er noget

galt med.

I fortsættelse heraf er der medlemmer, som beretter, at

de unødigt får tænder trukket ud.

Vi vil gennem denne annonce gøre jer opmærksom på

patientforeningen: Trigeminus Foreningen. her kan både

I og jeres patienter henvende jer for at få informationer

og støtte i forbindelse med eventuel kontakt til neurolog

eller til Dansk hovedpine Center for rådgivning om

medicinering og/eller muligheder for operation.

Vi sender også gerne foldere til jer omkring

Trigeminusneuralgi, som I kan have liggende til uddeling.

Send blot en mail til tn@trigeminus.dk med besked om,

hvor mange I ønsker.

Se også vores hjemmeside www.trigeminus.dk

Formanden kan også kontaktes på tlf. 2176 6304

Venlig hilsen

TrIGEMINUS FOrENINGEN


28

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

Praktiserende Tandlægers Forbrugeroplysning:

Tandoplysningen.dk er et helt nyt tiltag fra PTO

som har til formål at oplyse vores patienter om

tandbehandling og pleje.

Den grundlæggende idé med PTO-portalen

er at skabe en fælles patientmålrettet

informationskanal. Indholdet styres af PTO

og vil behandle generelle oplysninger vedr.

behandlinger og tandpleje for voksne såvel som

børn og unge. Derudover vil der være specielle

artikler om produkter, best practice, bedøvelse,

tandlægeskræk, pris med mere, som PTO

finder relevant at informere om. PTO opretter

hertil en web-fagredaktion bestående af PTO

medlemmer.

Sproget på hjemmesiden er ukompliceret og

lettilgængeligt, så alle i Danmark dermed

kan få adgang til relevante oplysninger

om de Praktiserende Tandlægers mange

behandlingstilbud. Teksten er derfor bevist

holdt fri af alt for mange faglige udtryk og

tunge informationer.

hjemmesiden er netop lagt på nettet og

kan besøges på www.tandoplysningen.

dk. Processen med at søgeoptimere webadressen

er i gang og på sigt er målet med

siden at opnå domænestatus for tandfaglig

informationssøgning på nettet.

PTO-portalen målrettes alle aldersgrupper og

individualisering af målgruppers behov. Således

vil siden løbende tilføjes mere tandfaglig

information, relevante artikler, lærerige spil og

opgaver for børn og voksne.

Base for patienternes spørgsmål

Der er allerede på nuværende tidspunkt

et omfattende fagligt opslagsleksikon som

giver patenterne svar på de mest almindeligt

forekommende spørgsmål.

Skulle patienterne ikke lige finde svar på netop

deres spørgsmål, så kan de på hjemmesiden

skrive deres spørgsmål til Tandoplysningens

faglige panel. Svarene vil derefter være at finde

i det faglige opslagsleksikon. Med tiden vil der

dermed komme en meget omfattende base for

tandfaglig oplysning.

landsdækkende tandlægeoversigt

Tandoplysningen.dk vil også komme til at

indeholde en landsdækkende søgeoversigt

over PTO's medlemmer. Dermed kan man som

patient få adgang til mere end 1500 dygtige

privatpraktiserende tandlæger i hele landet.

En fordel for brugere, som enten er på ferie i

Danmark eller permanent flytter adresse.

Som PTO medlem har du derfor mulighed for

at blive listet på hjemmesiden, med adresse

telefonnummer, e-mail og direkte link til din

egen hjemmeside.

Presserum

PTO-portalen indeholder desuden en

pressefaglig side, som løbende behandler

presserelaterede historier. En mulighed, som har

været næsten umulig i de etablerede medier er,

at PTO her kan give oplysninger til pressen såvel

som at svare på pressens omtale af tandlæger.

Praktiserende tandLÆGer 3/11

Klinikhjemmesider

I forbindelse med etableringen af

Tandoplysningen.dk har PTO sikret sig den

mulighed, at de PTO klinikker som måtte ønske

det kan få oprettet sin egen klinikhjemmeside til

en meget fordelagtig pris på månedlig basis.

Klinikhjemmesiderne baseres på samme

opbygning som Tandoplysningen.dk og

kan derfor udnytte det faglige såvel som

det tekniske setup. Og fordelen er, at

klinikhjemmesiden passes, opdateres og

vedligeholdes efter

klinikkens ønske af

PTO's webmaster

som en del af

abonnementet.

Kontakt PTO for

yderligere information.

29

Eksempel på

klinikhjemmeside


30

TEKST Karsten P. Larsen

advokat, H.

GRAFIK John Folkmann

PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11

- og misforstået kritik

Tandlæger i privat praksis har for længst vænnet

sig til, at de, faget og de omstændigheder

hvorunder det drives med jævne mellemrum

sættes under kritisk lup.

Det er godt stof i pressen. hvorfor vides

ikke. En tidligere chefredaktør fra en kendt

formiddagsblad sagde under PTO’s årsmøde

i 2010, at det er ’fordi det gør ondt at gå til

tandlæge og koster penge’. Den videnskabelige

evidens bag det statement har vi dog til gode.

Offentlighedens interesse for klager over

tandlæger dukker op med jævne mellemrum.

Og klager har utallige gange været sat under

lup. Ingen problemer i det, sådan er vilkårerne.

I foråret spurgte et let forarget medlem af

Enhedslisten den daværende sundhedsminister,

hvorfor klager over tandlæger da ikke var

henlagt under det generelle klagesystem for

sundhedsvæsnet?

Underforstået, det ville da være meget bedre

for patienterne, hvis det var tilfældet.

repræsentanter for Forbrugerrådet og

Patientforeningen Danmark har været ude med

tilsvarende opfattelser.

Kritikken derfra kan godt undre.

Og de nævnte parter bør måske i en stille stund

med sig selv vurdere, om de gør forbrugerne

en tjeneste ved at advokere for en sådan

opfattelse? Især hvis den går hen og bliver

til virkelighed, fordi andre tror, at når bl.a.

medlemmer af Folketinget, Forbrugerrådet og

Patientforeninger hævder det, så må det da

passe.

Men det er ingenlunde tilfældet.

Det nuværende system er vel ikke perfekt.

Men det er langt bedre, end det for den øvrige

sundhedssektor gældende. Og har åbenlyse

fordele for forbrugerne/patienterne, som de

mister, hvis klager over tandlæger lægges ind

under det generelle klagesystem.

Fordelene er bl.a.

■ patienter der klager og får medhold kan få

arbejdet lavet om eller pengene tilbage

■ der er ankemuligheder i overensstemmelse

med det almindelige to-instansprincip

indenfor dansk retspleje.

■ Klagerne afgøres langt hurtigere end i det

generelle klagesagssystem

Men det stopper ikke hermed.

Fordelene fortsætter også i forbindelse med evt.

erstatningsudbetaling. Andre steder end i privat

tandlægepraksis ydes der kun erstatning, hvis

skaden, der skal erstattes, overstiger 10.000 kr.

For skader der er sket i privat tandlægepraksis

skal skaden, der skal erstattes, kun overstige

1.000 kr.

Jamen, siger Forbrugerrådet. Systemet er meget

kompliceret.

Det er også en sandhed med modifikationer,

hvilket mange mediers jævnlige beskrivelse af

skiftende borgeres kamp med det offentlige

klage- og erstatningssystem er gode eksempler

på, hvis det er alternativet.

8 MILLIONER PATIENT KONTAKTER

Udover at søge informationer om klager

hos tandlægen, regionerne, kommunerne,

bibliotekerne og andre steder, kan patienter

nu også gøre det via nettet. Portalen www.

tandklage.dk er et nyt informativt instrument

alle borgere kan betjene sig af.

Det synes hermed klart illustreret, at kritikere af

tandlægernes klagesystem er ude på tynd is, når

de vil arbejde for at få det afskaffet til fordel for

det generelle system.

De varetager i hvert fald ikke patienternes

interesser hermed.

Og så lidt kolde tal

I 2010 var der 576 klager over tandlæger. heraf

fik 14% medhold og 5% fik delvist medhold

(109 klager). 11% fik ikke medhold. resten blev

frafaldet, løst ved forlig, afventer behandling

eller er anket.

Det anslås, at der årligt i privat tandlægepraksis

er over 8 millioner patientkontakter. Antallet

af berettigede klager udgør som nævnt 109. I

procent af antal patientkontakter taler vi om

0,001%

I min optik er det så tæt på rettidig omhu, man

som menneske kan komme.

0.001% AF 8 MIllIONEr

PATIENTKONTAKTEr

■ 576 klager over tandlæger

■ 14% fik medhold

■ 5% fik delvist medhold


Afsender:

Praktiserende Tandlægers

Organisation

Amaliegade 17

K-1256 København K

RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEæNDRING

PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af

virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om

levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis.

Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIPbehandling,

der for PTO’s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over

100 mio. kr.

PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for

at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det

giver.

PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi

kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig

og din klinik.

Amaliegade 17 • 1256 København K • Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk

More magazines by this user
Similar magazines