Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 2 / 2010
Gode råd om opsigelse 4 Udenlandske tandlæger i danske tandlægeklinikker 12
Personalegoder 16 Sygefraværssamtalet 18 Kære klinikejer - om dagpengeydelser 28

nu med ekstra
attraktive priser
på importeret
teknik!
ring til et af nedenstående laboratorier!
vi uddyber gerne de fordele, du kan opnå ved et samarbejde med Protic ® . du vælger frit, hvilket laboratorium du kontakter:
protic ® aalborg
Hc dental aps
telefon 98 16 77 55
thomas Lundgren carlsen
mk krone (biokompatibelt metal) inkl. metal
mk krone (> 50 %) ekskl. metal
mk krone (> 80 %) ekskl. metal
mk bro pr. led (biokompatibelt metal) inkl. metal
mk bro pr. led (> 50 %) ekskl. metal
mk bro pr. led (> 80 %)
Fuldkeramisk krone
ekskl. metal
marylandbro (biokompatibelt metal)
tillæg for skulderporcelæn
inkl. metal
Finerkrone (biokompatibelt stål) inkl. metal
Finerkrone (> 70 %) ekskl. metal
opbygninger (biokompatibelt metal) inkl. metal
guld in/onlay
empress in/onlay
Helprotese ho/hu
ekskl. metal
støbt stel inkl. metal
støbt stel monteret
valplast protese
click & smile
inkl. metal
protic ® kgs. lyngby
rastow dental aps
telefon 45 88 16 00
elsebet & vaughn rastow
Protic ®
import
kroner
protics
listepris
protic ® odense
ar dental a/s
telefon 66 19 31 61
anders rosager
pris -
fratrukket 10%
pto fakturarabat
kr. 550,-......................................................................... 495,kr.
550,-......................................................................... 495,kr.
550,-......................................................................... 495,kr.
550,-......................................................................... 495,kr.
550,-......................................................................... 495,kr.
550,-......................................................................... 495,kr.
950,-......................................................................... 855,kr.
700,-......................................................................... 630,-
kr.75,-.............................................................................68,- kr. 375,-......................................................................... 338,kr.
375,-......................................................................... 338,kr.
295,-......................................................................... 266,kr.
390,-......................................................................... 351,kr.
625,-......................................................................... 563,kr.
950,-......................................................................... 855,kr.
750,-......................................................................... 675,-
kr.1.650,-......................................................................1485,- kr. 1.050,-......................................................................... 945,kr.
1.400,- ..................................................................1.260,-
som tandlæge kan du vælge, at modellerne fremstilles, trimmes og godkendes på et af Protics laboratorier, før de sendes til kina. dette giver en større sikkerhed,
øget dialog og opfølgning fra det danske laboratorium inden arbejdet videresendes til kina. Foretrækker du denne løsning tillægges der kr. 100,- pr. model.
50% = halvædelt metal 70% = ædelt metal 80% = højædelt metal
protic ® Viborg
dentolab aps
telefon 86 62 99 54
Jasmin Zilic & ketil sørensen
Læs mere om netværket Protic ® og de enkeLte Laboratorier På www.protic.dk
Udenlandske tandlægers
autorisation - hvordan?
Under PTO´s kommende årsmøde i
Silkeborg er et af emnerne rekruttering
af udenlandske tandlæger og deres
muligheder for etablering af klinik i
Danmark.
Vi har gennem de senere år set en trend
gående på, at flere firmaer er gået
i gang med at rekruttere tandlæger
i udlandet og efter et sprogkursus
introducere dem for danske klinikker.
Andre – også kæder – køber sig i
stedet ind. Man kan så overveje om
dette bliver en del af den fremtidige
struktur i privat tandlægepraksis? Men
kan vi som klinikejere være sikre på,
at disse udenlandske tandlæger har
nøjagtigt de samme kvalifikationer,
som Sundhedsstyrelsen stiller til danskuddannede
tandlæger?
Denne usikkerhed har været fremført
for Sundhedsstyrelsen, som glædeligvis
har taget den til sig. Og bl.a.valgt at
sætter procedurerne for autorisation af
alle sundhedspersoner fra tredjelande
under lup.
Dette sker i forlængelse af skærpelsen
af reglerne for autorisation af læger fra
tredjelande.
Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med
relevante organisationer, foreninger
og aftagere undersøge, om der er
behov for tilsvarende skærpelse for
andre sundhedsfaglige faggrupper. Det
første der bliver undersøgt, er reglerne
for autorisation af tandlæger fra
tredjelande:
1. det bliver lettere for autorisationsmyndighederne
at opnå adgang til
oplysninger om relevante faglige og
autorisationsbegrænsende forhold for
tandlæger, der har flyttet indenfor
Norden og EU, og at de tilgængelige
oplysninger går længere tilbage i tid.
2. der bliver indført en afprøvning
i begyndelsen af tandlægens
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
autorisationsforløb, så det ikke kun er
uddannelsespapirerne, der afgør om
tandlægen kan arbejde med danske
patienter.
3. det bliver indskærpet overfor
de ansættende myndigheder, at
tandlæger uden autorisation ikke må
arbejde som andet end ”tandlægens
medhjælp”. Det vil sige, at de ikke må
kalde sig tandlæger, og at de arbejder
uden selvstændigt ansvar.
Det er Sundhedsstyrelsens plan
i løbet af 2010 at gennemgå
autorisationsprocedurerne for samtlige
autoriserede sundhedsfaggrupper
fra tredjelande. I forbindelse
hermed vil forslag til eventuelle
nye autorisationsprocedurer blive
udarbejdet.
Sundhedsstyrelsen har derfor
nedsat en arbejdsgruppe, der vil
lave et oplæg til en formaliseret
turnusordning for tandlæger. Når
dette oplæg er færdigbearbejdet og
endelig godkendt af arbejdsgruppen,
vil Sundhedsstyrelsen videre sende
det til Sundhedsministeriet for
implementering af ordningen.
Der har længe hersket nogen
tvivl om sikkerheden i kontrollen
af de udenlandske tandlægers
kvalifikationer, men et skærpet tilsyn
og en sikring af disse kvalifikationer
fra Sundhedsstyrelsens side, kan vi kun
hilse velkomment.
Det er bydende nødvendigt for klinikejeren
og ydernummerindehaveren
fuldt at kunne stole på, at disse forhold
sikres af Sundhedsstyrelsen som den
tilsynsmyndighed, den nu engang er.
Ikke kun for ejerens faglige ansvar og
sikkerhed, men mindst lige så vigtigt og
endda mere for vore patienters!
Søren Toxværd Poulsen
Formand
Indhold
Gode råd om opsigelse .......................................4
Camlog - præsentation af et implantatsystem! ..8
Udenlandske tandlæger i
danske tandlægeklinikker .................................12
Tilbud til dig og dine patienter ..........................14
Personalegoder .................................................16
Sygefraværssamtalet.........................................18
Mindfulness ......................................................22
PTO's nye hjemmeside ......................................26
Kære klinikejer - om dagpengeydelser ..............28
Send PTO din e-mail adresse ............................29
PTO-partner i nyt design ...................................30
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk
21. årgang nr. 1/2010
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Søren Toxværd Poulsen (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Folkmann Design A/S
Telefon 3964 5712
www.folkmann-design.com
Tryk:
Gulmann Grafisk
3

4 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
5
TEKST
Karsten P. Larsen,
advokat, H.
Gode råd
om opsigelse
PTO udgiver lige efter sommerferien en pjece
om gode råd ved opsigelse af medarbejdere.
Ikke fordi vi opfordrer til, at dette sker. Men
for at klæde klinikejere så godt på som muligt,
hvis de kommer i en situation, hvor opsigelse er
eneste mulighed.
En opsigelse behøver ikke være skriftlig, men
det bør den være af bevismæssige grunde.
Medarbejderen bør kvittere for modtagelsen.
Hvis det ikke er muligt, skal den sendes
anbefalet og som alm. brev til bopælen.
Funktionærer har ret til en begrundelse for
opsigelsen, hvis de har været ansat i mindst
1 år før opsigelsen. For klinikassistenters
vedkommende 9 måneder.
En opsigelsen bør altid indeholde:
■ datering
■ underskrift for modtagelsen
■ fratrædelsestidspunkt
■ ferieafvikling/varsling/feriefridage
■ evt. begrundelse, der skal være saglig
■ evt. andre særlige forhold
Opsigelsesvarsler
De fleste ansatte på en tandlægeklinik er
omfattet af funktionærloven, se skema.
Opsigelse sker til udgangen af en måned.
Prøvetid undtaget. Klinikejerens opsigelsesfrist
er her 14 dage. Den ansattes mellem 1 og 14
dage.
Hvis medarbejderen ikke er funktionær, fx
rengøringshjælp, afhænger det af, hvad der er
aftalt.
Tidsbegrænset ansættelse ophører automatisk
ved det aftalte tidspunkt. En tidsbegrænset
ansættelse kan normalt forlænges. Søg råd hvis
der er behov for yderligere forlængelser.
120-dages reglen
Hvis den såkaldte 120-dages regel er vedtaget i
ansættelseskontrakten (sørg altid for det), kan
den ansatte opsiges med 1 måneds varsel til
udgangen af en måned, hvis
■ den ansatte har været fraværende i mindst
120 dage indenfor de seneste 12 måneder
■ den ansatte fortsat er syg og
■ opsigelse sker mellem 121. og 128. sygedag.
Der regnes med kalenderdage. Søn- og
helligdage tæller med, såfremt den ansatte
er syg på begge sider af disse. Delvis sygdom
medregnes kun med de faktiske fraværstimer.
Retspraksis er meget restriktiv ved beregningen
af de 120 dage. Hvis det sker før de 120 eller
på 130. dagen vil retten til opsigelse med
forkortet varsel antagelig blive nægtet. En
tommelfingerregel siger, at der er ca. en uge at
løbe på fra 120. dagen at regne.
Klinikejeren kan pålægge den ansatte at afvikle
mest muligt ferie i opsigelsesperioden.
Adækvate varslingsregler skal iagttages.
Hovedferien: 3 måneder. Restferie: 1 måned.
Hovedferien kan dog kun lægges i opsigelsesperioden,
hvis opsigelsesvarslet er mindst 3
måneder og 3 uger. Derfor kan det være en
fordel at afgive en opsigelse i starten af en
måned, så der er plads til varslingsperioden og
hovedferien i opsigelsesperioden.
Søg evt. råd herom inden.
Usaglig afsked
Ved ansættelse i mindst 1 år (klinikassistenter 9
måneder), er der krav om, at opsigelse skal være
begrundet i enten den
■ ansattes eller
■ klinikkens forhold.
Er den ikke det koster det en godtgørelse til
den ansatte i medfør af Funktionærlovens § 2b.
Heri ligger, at hvis ansættelsens varighed ligger
under 1 år/9 måneder kan det ske uden risiko for
at betale godtgørelse. End ikke en begrundelse
er påkrævet.
Arbejdsgivers opsigelse efter funktionærloven
Varsel på Inden udløbet af af
14 dage 2½ måned (hvis prøvetid er aftalt)
1 måned 5 måneder
3 måneder 2 år og 9 måneder
4 måneder 5 år og 8 måneder
5 måneder 8 år og 7 måneder
6 måneder herefter

6
P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Gode råd om opsigelse...
Ved opsigelse begrundet i den ansattes forhold
er det altid en god idé forud at afgive en
skriftlig advarsel, medmindre der er tale om
grove forhold. Af advarslen skal det fremgå,
hvad man som klinikejer er utilfreds med,
hvordan det skal rettes og at konsekvenserne,
hvis det ikke sker, kan være afsked. Advarslen
kan forældes, hvorefter man skal afgive en ny.
Ved opsigelse begrundet i klinikkens forhold er
det vigtigt, at begrundelsen kan dokumenteres.
Hvis behov for nedskæring, omstrukturering
og lønudgifter kan dokumenteres via
regnskabsoplysninger o.l. er det normalt
overladt til klinikkens frie skøn, hvilke
ansatte, der bedst kan undværes. Princippet
om først-ind-først-ud gælder ikke i privat
tandlægepraksis.
Undtaget er dog gravide, tillidsmænd og – i
et vist omfang - medarbejdere med lang
anciennitet.
Det er selvsagt vigtigt, at begrundelsen er
reel. Det kan give problemer at opsige en
medarbejder p.g.a. nedskæringer og finanskrise
og så efterfølgende straks efter ansætte en ny.
Der kan efter omstændighederne være en
udvidet pligt til at forsøge omplacering.
Ved vurderingen af saglighed begrundet i
besparelser vurderes også, om der er et rimeligt
forhold mellem opsigelsen og den besparelse,
der de facto opnås.
Godtgørelser
Ved usaglig afsked ligger en godtgørelse efter
2b som udgangspunkt på typisk halvdelen af
lønnen i opsigelsesperioden og, ved ansættelse i
mere end 15 år, op til 6 måneders løn.
Ved langvarig ansættelse, 12, 15 eller 18 år,
er den ansatte yderligere berettiget til 1, 2
eller 3 måneders løn for ’lang og tro tjeneste’
medmindre den ansatte selv siger op eller er
berettiget til folkepension.
Ved afskedigelse af deltidsansatte kan
godtgørelsen udgøre væsentlig mere. HK er
ikke bleg for at kræve flere års løn. Pas også på
hvis den ansatte er gravid. Opsigelser af gravide
kan, selvom klinikejeren ikke er klar over de
lykkelige omstændigheder, udløse betydelige
godtgørelser.
Selvom reglerne herefter synes klare, er det
altid en god idé at kontakte fx PTO, inden der
tages skridt m.h.p. opsigelse eller ændring
af ansættelsesforholdet. Selv få ændringer
kan medføre, at den ansatte kan betragte sig
som opsagt med tilbud om ansættelse på de
ændrede vilkår. Såfremt baggrunden herfor
ikke er saglig, er der risiko for at skulle betale en
godtgørelse.

8 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
9
TEKST
Specialtandlæge i Tand-,
mund-,og kæbekirurgi
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af
www.tandogmund.dk/prof
Camlog
præsentation af et implantatsystem!
Det er altid spændende når et nyt implantatsystem introduceres
i Danmark. Med den rivende udvikling der er sket indenfor
implantatoverflader og design troede man nærmest ikke det var muligt at
komme med noget nyt, men for 1 år siden startede det tyske firma Camlog
deres salg i Danmark efter ca. 10 år tidligere at være startet i Tyskland.
Camlog’s historie starter helt tilbage i 1988, hvor
Dr. Axel Kirsh sammen med andre grundlægger
en implantatproduktion, som baserer sig på
hans egne erfaringer som privatpraktiserende
tandlæge.
I 1994 overtager Axel Kirsch fabrikken og
omdøber den til Altatech, hvilket er navnet på
produktionsselskabet, der fremstiller Camlogs
implantater den dag i dag.
I 1999 etableres selskabet Camlog, og man
producerer de to implantatserier cylinder-line
og screw-cylinder-line. Implantaterne har den
patenterede tube-in-tube forbindelse, mellem
implantat og abutment Fig.1
Fig.1
Fig.2
I 2002 lanceres det massive screw-line implantat
Fig.2 som i dag står for over 90% af de Camlog
implantater, der isættes i 2010. Implantatet
findes i fire længder og fem tykkelser.
Implantatet findes i en ”plus” udgave med
meget lav glat krave på 0,4mm dvs. man er på
knogleniveau og en udgave med en lidt højere
krave på 1,4mm. Ophelingsskruerne findes
desuden i flere varianter som cylindriske ,wide
body og med bottleneck. Den sidste er meget
velegnet til fronten. Skruerne findes desuden i 3
forskellige højder afhængig af gingivas tykkelse.
Hvis man ønsker at overdække implantatet
medfølger der en flad dækskrue til implantatet i
implantatets indsættelsestop Fig.3
I 2004 etableres det schweiziske moderselskab
Camlog Biotechnologies, med hovedsæde i
Basel, og samtidig indtager Camlog pladsen
som det næstmest solgte implantatfabrikat på
hovedmarkedet: Tyskland.
I 2009 lanceres en forbedret version af tubein-tube
forbindelsen, som giver mulighed for
at lave platform switching. Samtidig justeres
implantatgeometrien en smule, for at give
endnu bedre indheling og primær stabilitet.
Fig.3
I 2009 etableres som nævnt dansk distributør,
EltiDent, som grundlægges af to meget erfarne
”implantatpiger”- Elsebeth Harbo og Tina
Møller.
På protetiksiden er der løbende lanceret
løsninger, således at der i dag findes
protetikkomponenter til alle indikationer i både
guld, titan og keramik.
Altatechs nuværende fabrik i Wimsheim ved
Stuttgart blev grundlagt i 1999, og i 2009
blev produktionsarealet fordoblet, således at
fabrikken i dag fremstår som en ultra hightech
produktionsenhed, som dækker over 4000
kvadratmeter - fyldt med den absolut nyeste
produktions- og kvalitetssikringsteknologi.
Fig.4 viser kirurgikassetten fra Camlog.
Systemet er meget enkelt at anvende på
grund af en logisk opbygning af kassetten og
meget brugervenlige farvekodninger, som
letter arbejdet betydeligt. Kodningerne går
igen på de tilsendte implantatpakninger og
skrueemballager samt på selve skruegangen.
Det er således umuligt at tage forkert.
Fig.4

1 0 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
1 1
Præsentation af et implantatsystem...
Fig.5
Highlights omkring Camlog systemet:
■ Koniske - ikke aggressive bor – det ”næste
bor” passer i det forudgående bors
udboring Fig.5
■ Borstop, der sikrer præcis udboringsdybde
og sørger for at man ikke hele tiden skal
skifte mellem bor og dybdemåler for at
ramme den ønskede udboringsdybde.
■ Borene har lodrette skær, hvilket giver en
god høst af autolog knogle ved boring i
god knoglekvalitet Fig.6
■ Implantatet er forudmonteret på
indsætningshåndtaget, således at
man undgår selv at skulle påmontere
en indsætningsadapter. Intern lukkeskrue
medfølger inden i håndtaget.
■ De tyndeste – 3,3 mm – implantater er
velegnede til underkæbens incisiver samt
2+2 og til at lave hybridprotetik på, både
med kugleankre, som findes i 3 højder,
med Locator og med barrekonstruktioner.
■ De tykkeste – 6,0 mm – implantater er
velegnede til at lave store molarkroner, i
tilfælde hvor der er tilstrækkelig
knoglebredde.
■ Skraldenøgle med indbygget momentnøgle,
som ”knækker” når det ønskede moment
nås, og dermed sikrer mod for hård
tilspænding af abutmentskruer.
■ Systemet kan også bruges til guidede
operationer med de førende 3-D systemer.
■ 5 års opgørelser viser 98,2 % implantatoverlevelse.
Fig.6
Hjælp til tandlæger
Langt de fleste tandlæger er heldigvis glade
for deres job...
Men et antal, der synes stigende, mærker på
deres krop, at det ikke er omkostningsfrit. Især
når man når 50 års alderen. En tilstand af
almindelig uoplagthed forværres løbende og
måske over flere år, indtil det pludselig bliver
nok.
I de værste situationer har der været eksempler
med kolleger, der næsten under en
patientbehandling har skubbet stolen tilbage,
kørt patienten op og derefter forladt klinikken
for ikke siden at vende tilbage.
Og andre er kommet så langt ud, at de har taget
deres eget liv.
Og tandlæger lever da også under et til tider
voldsomt pres fra patienter, der efterspørger
mere sofistikerede behandlinger til billigere
priser. Ellers rejser de udenlands. Pres fra
personale og kolleger og pres fra myndighederne,
ingen nævnt ingen glemt, med risiko for
offentlig udhængning, hvis det går rigtig galt.
Udover adækvat lægelig-medicinsk hjælp,
forsikringer, terapi og opbakning findes der
støttemuligheder i bl.a. PTO’s Hjælpefond, der i
sin tid netop så dagens lys for at tilbyde hjælp
ikke kun til tandlæger, men også disses
ægtefæller, hvis behovet opstod.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af
erfarne tandlæger, der kender til arbejdet,
problemerne og udfordringerne på en
tandlægeklinik. Samt en af Justitsministeriet
udpeget repræsentant, jf. fondsreglerne herom.
Formand er Jørgen Bjørnvad, der tillige er
mangeårig fagpolitiker, kommunalpolitiker m.m.
"Fonden har til formål at yde økonomisk
hjælp i form af bistandsydelser, lån eller på
anden måde til medlemmer af PTO samt til
disse medlemmers samlevende ægtefæller,
børn og samlevere, når nogen af de
nævnte persongrupper uden egen skyld er
kommet i økonomisk nød".
S K R I F T L I G HEN V EN D EL S E T I L P TO's SEK RE TA R I AT : A M A L I EG A D E 17, 125 6 KØBENHAV N K

1 2
P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Udenlandske tandlæger i
danske tandlægeklinikker
Det er velkendt at tandlægemangel er et
problem i Danmark, men det er mindre kendt,
at udenlandske tandlæger, der køber sig ind i
danske praksis i stadig stigende grad kan være
en løsning. Bliver det grebet rigtigt an, kan
det være en langsigtet fordel både for landets
patienter og de klinikejere, der søger en kollega,
køber eller medejer.
Så snart man kommer bare en smule væk fra
København eller Århus, er det svært at finde
købere til praksis. Mange tandlæger kommer til
at stå i en situation, hvor de ikke har en køber
til at overtage klinikken den dag, de selv eller
deres kompagnon går på pension.
Problemet har været til at få øje på i mange
år: Der er simpelthen færre kandidater samlet
set, og de, der er, har ikke lyst til at flytte til
yderområderne.
Mange har peget på øget optag på
tandlægehøjskolerne som en løsning, men
det i sig selv vil ikke løse alle problemerne i
yderområderne, hverken nu eller inden for de
næste år. De nyuddannede kandidater er typisk
svære at få til permanent at flytte deres liv til en
mindre by eller en landkommune.
På grund af familien, ægtefællens karriere
og storbyens bekvemmeligheder foretrækker
en stor del af kandidaterne at blive i
storbyen og deles om arbejdet med de andre
storbytandlæger. Og i en typisk familie, hvor
den ene er tandlæge på deltid, kan økonomien
som oftest alligevel sagtens hænge sammen
grundet den høje løn pr. arbejdstime.
Den enkelte tandlæge kan derfor med god
grund have interesse i at blive i storbyen, men
det skaber unægtelig problemer for andre. Især
i yderområderne, hvor der er brug for købere til
prasis.
For en solopraksis kan en manglende køber
betyde, at man må dreje nøglen om, mens
et praksisfællesskab kan risikere, at stole
kommer til at stå tomme. Det medfører tab i
omsætningen, og samtidig vil patienter have
sværere ved at finde en tandlæge inden for en
rimelig afstand.
Der er ikke en enkelt løsning, som med et
trylleslag kan vende udviklingen, men for
nogle klinikker kan løsningen være at finde
en fremtidig køber i udlandet. For mange
tandlæger fra andre europæiske lande er
Danmark et attraktivt land både professionelt
og privat. I Danmark er det muligt for familien
at leve et økonomisk komfortabelt liv og
alligevel have en god balance mellem arbejde
og privatliv. Og så gør det ikke så meget, hvor
klinikken ligger.
En langsigtet løsning
Rekrutteringsfirmaet Medicolink har rekrutteret
speciallæger til sygehussektoren i flere år, og
flere tandlæger har henvendt sig for at høre,
om virksomheden kunne finde en køber til deres
praksis.
Erfaringerne viser, at det at finde, opkvalificere
og introducere en udenlandsk tandlæge i
Danmark ikke er så vanskeligt, som mange
tror. Hvis modellen er den rigtige og forløbet
er håndteret professionelt, er der ingen grund
til at lade sig skræmme. Det kan faktisk være
en forretningsmæssigt lukrativ mulighed for
klinikken med en udenlandsk rekruttering, så
længe man er opmærksom på nogle vigtige
udfordringer.
For det første skal man gøre sig klart, at
processen med at finde den rigtige kandidat er
en investering i tid og penge. En investering,
der tjener sig ind på ca. 18-24 måneder, og
derefter bliver en god forretning. Det er
meget vigtigt at begynde i god tid, hvis man
overvejer at finde en køber, inden man selv vil
pensioneres, for indkøringsfasen tager tid. Man
kan ikke bare regne med at aflevere nøglerne i
døren, men må som kollega spille en aktiv rolle i
overdragelsen.
For det andet skal man sikre sig, at det faglige
niveau er i top. En udenlandsk tandlæge, der
praktiserer i Danmark, skal naturligvis have det
samme faglige niveau som en dansk tandlæge.
Desuden skal den personlige kemi være til stede
i omgangen med såvel patienter som kolleger.
For det tredje skal man sikre sig, at kandidaten
forstår det danske sprog og en kultur, der kan
være væsensforskellig fra den kultur, hvorfra
kandidaten kommer.
Fælles forpligtelse
Når man har fundet den rigtige kandidat er den
vigtigste del af fundamentet i virkeligheden
på plads, og rammerne for et langsigtet
samarbejde kan aftales. En udenlandsk
tandlæge kan typisk ikke finansiere en klinik
ved ankomsten til Danmark, og det skal man
naturligvis tænke ind i aftalen. Og begge parter
har et naturligt behov for at prøve samarbejdet
af i en periode, inden man siger endeligt ja eller
nej. Også her er det vigtigt at man indhenter
den rigtige rådgivning fra starten.
Alt peger i retning af, at det også i fremtiden
bliver sværere at finde købere til praksis.
Erfaringerne med udenlandske købere viser, at
det er muligt at finde en model som virker. Og
med den rette omhu kan man skabe rammerne
for et ganske fornuftigt samarbejde, der giver
begge parter en solid økonomisk gevinst og
en afgående tandlæge tilfredsheden ved at se
praksis drevet videre til glæde for både en ny
tandlæge og de gamle patienter

1 4 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 2 / 10 09
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
1 5
WaitingRoom ® er
udviklet af PTO-partner
Folkmann Design A/S.
Alle priser er opgivet ekskl.
moms og gælder frem til
31.12.2010
Tilbud til dig
og dine patienter
WatingRoom ® er et markedsføringskoncept
udviklet specielt til tandlæger. Konceptet har
til formål at udvide patienternes generelle
tandfaglige viden og derved gøre patienterne
mindre fremmede over for de mange
behandlingsmuligheder, du som praktiserende
tandlæge kan tilbyde.
Grundpakken består af følgende elementer:
Klinikshow: Afspilles på en storskærm i
klinikkens venteværelse fra en DVD. Showet
indeholder en lang række små faglige
informationer, let underholdning for børn
og voksne, præsentation af klinikteamet,
klinikfakta m.m - samt en gentagende
opfordring til at søge mere information på
klinikkens egen hjemmeside.
WaitingRoom ® er beskyttet
af gældende regler for
ophavsret og copyright.
DVD'en kan afspilles via en PC eller
DVD afspiller på storskærm i venteværelset
Showet varer ca. 12 minutter - hvilket typisk
svarer til den gennemsnitstid en patient venter
på at komme ind til behandling. Showet kører i
loop, indtil man slukker for det.
Showet er bevidst holdt i en stil, som vil have
en beroligende effekt på patienterne.
Præsentationen indeholder ingen eksterne
annoncer, nyheder eller andet, som kan forstyrre
eller påvirke patienterne i venteværelset.
Hjemmeside: I klinikshowet opfordres
patienterne til at at søge yderligere information
på klinikkens hjemmeside. WaitingRoom ®
hjemmesiden kan fungere selvstændigt som
klinikkens egen hjemmeside eller som tillæg til
en eksisterende hjemmeside.
WaitingRoom ® hjemmesiden har en omfattende
informationsdel, hvilket betyder, at klinikkens
patienter her vil kunne finde svar på langt de
fleste tandfaglige spørgsmål. Hjemmesiden
indeholder sideløbende hermed en række
inspirerende artikler med rod i det tandfaglige.
Ønsker klinikken at køre en konkurrence for
patienterne, er dette også muligt.
Samlet specialpris for grundpakken til
medlemmer af PTO: Kun kr. 4.000,- ekskl. moms
Ud over indholdet i grundpakken kan følgende
elementer tilkøbes:
Klinikkort: I klinikkens venteværelse kan der
opsættes en holder til “postkort” - præcis
som man kender det fra caféer og mindre
restauranter. Idéen er, at patienterne finder
disse klinikkort så sjove og charmerende, at de
tager dem med hjem og måske sender dem til
familie, venner og bekendte. Herved bliver dine
patienter ambassadører for klinikken, hvilket
kan generere flere nye patientemner.
Kortenes forsider har samme grafiske stil,
som den der anvendes i klinikshowet og på
hjemmesiden, så synergien i kommunikationen
er så effektiv som mulig. På bagsiden af kortene
påtrykkes klinikkens kontaktinformationer.
Pris for 4 x 500 klinikkort (format 15 x 10 cm)
Kun kr. 3.000,- ekskl. moms
Brugskort: I samme grafiske stil som klinikkort
kan klinikken også få indkaldelseskort
og tidskort med påtryk af klinikkens
kontaktinformationer - igen for at styrke
synergien i kommunikationen.
Pris for 4 x 500 brugskort (format 8 x 5 cm)
Kun kr. 2.000,- ekskl. moms
Klinikkortene er sjove og meget farverige for
at skabe optimal opmærksomhed. Kortene kan
sættes op i en holder på væggen med invitation til
patienterne om at tage dem med hjem og gerne
sende dem til familie, venner og bekendte.
Abonnement: Klinikken kan tegne et
abonnement på fri opdatering af hjemmesidens
klinikfakta, hvilket betyder, at klinikken ikke
behøver at have viden om hjemmesider, eller
hvordan disse skal passes og plejes. Send blot
en mail med rettelserne, og de vil hurtigst
muligt blive udført. Så har du altid en opdateret
hjemmeside.
Med i abonnementet hører også 2 årlige
opdateringer af hjemmesidens tandfaglige
indhold, indsættelse af nye artikler og
tilsendelse af en tilsvarende opdateret DVD med
klinikshow.
Pris pr. år: Kun kr. 1.500,- ekskl. moms
Markedsføringspakke: Baseret på indhold
og de samme grafiske elementer som i
grundpakken. Pakken indeholder følgende
digitale filer versioneret med kliniklogo og
kontaktdata:
■ Annoncemoduler til indrykning i lokalblade
■ Klinikfolder til print på A4 farveprinter
■ PowerPoint skabeloner og grafik til
præsentation af klinikkens ydelser.
■ Plakater til print (A3, A2 og A1)
■ Modul til e-nyhedsbrev til patienter
■ Gode råd om klinikmarkedsføring
Pris: Kun kr. 2.500,- ekskl. moms
Få mere information
på www.waitingroom.dk
eller telefon 2446 3496
WaitingRoom ® hjemmesiden
kan fungere som selvstændig
hjemmeside for klinikken - eller som
tillæg til en eksisterende hjemmeside

1 6 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
1 7
TEKST
Statsaut. revisor Allan Kamp Jensen,
PricewaterhouseCoopers
tandlægecenter København
Personalegoder
Skatteregler ikke ændret – men nu kraftig
skærpet pligt for tandlæger til at indberette
En række tandlæger kan i dag tilbyde deres
medarbejdere en række personalegoder,
for således at kunne fastholde og tiltrække
arbejdskraft. En række af disse personalegoder
opfattes af mange som en naturlig del af
lønnen.
Med skattereformen, der trådte i kraft 1. januar
2010 er der igen sat fokus på personalegoder og
vi vil i de kommende udgivelser af PTO-bladet
komme ind på en række af disse personalegoder
og beskatningen heraf.
Nye regler
Inden vi påbegynder at redegøre for den
skattemæssige behandling af enkelte
personalegoder er det vigtigt at konstatere,
at det ligeledes også med skattereformen blev
besluttet en udvidelse af indberetningspligten
for arbejdsgiver til at indberette personalegoder
til skattemyndighederne.
Hvilke personalegoder
Ændringen betyder, at en arbejdsgiver
fremover skal indberette ALLE skattepligtige
personalegoder til SKAT. Tidligere var der en
positiv liste med goder, som arbejdsgiveren
skulle indberette, mens de øvrige goder, der
skulle betales skat af, skulle selvangives af
medarbejderen selv. Det har således hidtil
været den enkelte lønmodtager, der selv skulle
meddele SKAT via angivelse på sin selvangivelse,
om vedkommende havde fået nogle af de
personalegoder, som arbejdsgiveren ikke skulle
indberette.
Fra 1. januar 2010 er reglerne ændret, så alt
skal indberettes af arbejdsgiveren medmindre
personalegoderne er direkte anført på listen
over undtagelser.
Hvad kan de skattepligtige personalegoder
være og hvad indeholder positivlisten over
personalegoder, der ikke skal indberettes:
Skattepligtige personalegoder kan være
– og som skal indberettes:
■ Skattepligtige gaver
■ Belønninger til medarbejdere for en
ekstraordinær arbejdsindsats mv. f.eks:
• Restaurantbesøg,
• Billetter til koncert eller sportskampe,
• Tøj,
• Weekendophold
■ Julegaver over 700 kr. eller andre lejlighedsgaver
ud over det sædvanlige til f.eks
bryllup, fødselsdag eller jubilæum, f.eks.
• iPod,
• Computer,
• Cykel
■ Rejser, ferie og ophold
■ Ledsagers deltagelse i forretningsrejser mv.,
■ Fri kost,
■ Individuelt gebyr til motionsløb
■ Personalelån, hvis der er en rentefordel i
forhold til hvad vedkommende kan låne til
på det frie marked
■ Personalerabatter, hvis rabatten overstiger
tandlægens avance
Goder der ikke skal indberettes
■ Personalepleje på klinikken
■ Deltagelse i firmafest og/eller
firmaarrangementer
■ Sundhedsbehandling til forebyggelse og/
eller behandling af arbejdsrelaterede skader
■ Sundhedsbehandling som er lægefaglig
begrundet ved sygdom og ulykke samt er
led i en generel personalepolitik som
tilbydes alle medarbejdere, herunder
behandling hos kiropraktor, eller
behandling af misbrug.
■ Deltagelse i firmasport
■ Adgang til motionsfaciliteter på
klinikken
SKAT anfører om indberetningspligten:
• Indberetning af goder eller skattepligtige
fordele, som i en måned er ydet til den ansatte,
• Indberetning skal foretages for de goder,
som den ansatte ikke har betalt fuldt vederlag
for, og
• Indberetning skal ske til eIndkomstregistret.
Indberetning skal foretages ved angivelse af
godets skattepligtige værdi, undtagen frikort
til offentlig befordring, der kun angives ved en
krydsmarkering.
Værdien skal indberettes mindst en gang
månedlig. Den skattepligtige værdi fastsættes
som udgangspunkt til den værdi, som det
antages at koste den skattepligtige at anskaffe
godet i almindelig fri handel.
Goder omfattet af bagatelgrænsen, som
f.eks. aviser stillet til rådighed af hensyn til
arbejdet, arbejdsbeklædning, som er ønsket
og betalt af arbejdsgiver, med et tydeligt
logo eller firmanavn, er ikke omfattet af
indberetningspligten. Det er den ansatte som
selv skal holde styr på den samlede værdi af
disse goder, og hvis de overstiger 5.500 kr. på
årsbasis, skal hele beløbet selvangives.
En overraskelse
Mange ansatte vil sikkert få sig en overraskelse,
når de erfarer, at den middag eller de
biografbilletter man har fået fra sin tandlæge,
er skattepligtig. Det var de tidligere og det er
de også nu. Forskellen er bare, at værdien skal
indberettes af tandlægen, så SKAT er klar over,
at den ansatte har fået de pågældende goder.
Det skal bemærkes, at der principielt ikke er
nogen nedre grænse for godets værdi eller,
hvad der skal indberettes, hvilket skaber
stor forvirring sammenholdt med hvilke
personalegoder der skal indberettes.
Det er kun de skattepligtige goder, som
skal indberettes, hvorfor der naturligt vil
være tilfælde, hvor der er berettiget tvivl
om det pågældende gode skal indberettes.
Samtidig er mange virksomheder, herunder
tandlæger endnu ikke klar over ændringerne
i indberetningskravene, hvorfor det kan
anbefales at tage kontakt til sin revisor herom.
Hvis man ikke overholder de nye bestemmelser,
vil virksomheden i første omgang modtage et
påbud og efterfølgende kan virksomheden få et
bødeforlæg.

1 8 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 01 90
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
1 9
TEKST
Karsten P. Larsen,
advokat, H.
Sygefraværssamtaler
Fra den 4. januar 2010 er det blevet pålagt
klinikejere som andre arbejdsgivere at indkalde
en sygemeldt medarbejder til en samtale senest
4 uger efter 1. sygedag.
Formålet fra regeringens side hermed har været
at gøre arbejdsgiveren til en aktiv medspiller i
forhold til at forebygge et langvarigt sygdoms-
og fraværsforløb. Det er en win-win-win
situation. Medarbejderen kommer hurtigere
tilbage på arbejde, arbejdsgiveren sparer
løn under sygdom og det offentlige ditto
sygedagpenge.
Under samtalen skal parterne drøfte hvordan og
hvornår medarbejderen kan vendte tilbage på
klinikken. Enten på fuld eller om nødvendigt på
deltid. Og under behørig hensyn til sygdommen.
Hvis medarbejderen således har problemer
med bentøjet, kunne man jo godt forestille sig,
at hun siddende kunne hjælpe i receptionen,
tage telefon, håndtere aftalebog, tage imod
betalinger, udskrive regninger o.s.v.
Man kunne også forestille sig, at der ved hjælp
af fysioterapi, kiropraktik eller anden støtte
kunne ske en fremrykning af tidspunktet for
tilbagevenden på klinikken.
Der findes ingen autoriserede blanketter til brug
ved afholdelse af sygefraværssamtaler.
Klinikejeren skal efter samtalen orientere
lønmodtagerens bopælskommune om 3
forhold: 1) datoen for samtalen. 2) hvorvidt
medarbejderens fravær forventes at vare mere
end 8 uger og 3) om muligheden for delvis
genoptagelse af arbejdet.
Delvis genoptagelse er en mulighed, men ikke
en pligt for klinikejeren.
Man kan orientere kommunen på flere
forskellige måder. Enten elektronisk på www.
virk.dk. På en særlig blanket dp 333. Eller,
når klinikken alligevel sender anmeldelse om
sygefravær ind, på enten dp 201 eller dp 200A,
hvor de 3 forhold fra årsskiftet er blevet indsat i
blanketterne. Alle 3 blanketter kan downloades
fra www ved søgning på de respektive
blanketter.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at
der fra deres side ingen sanktion er, hvis
sygefraværssamtalen ikke afholdes og
indberetning til kommunen ikke sker.
Ledelsesværktøj
Afholdelse af sygefraværssamtaler har et nobelt
formål, som alle burde kunne støtte op om.
Mange klinikejere har tidligere modtaget den
ene langvarige sygemelding efter den anden.
Og man har efterlyst mulighed for at komme i
dialog med den sygemeldte medarbejder om,
hvornår tilbagevenden kan forventes.
Ikke kun af hensyn til medarbejderen, men også
de kolleger, der under sygdommen måske må
arbejde for to. Eller klinikejerens muligheder for
at tilrettelægge en rationel drift under hensyn
til de muligheder for hjælp, der er i forhold til
de behandlinger patienterne efterspørger.
I det lys er sygefraværssamtaler et godt nyt
ledelsesværktøj.
Men det har stadig mangler. Klinikejeren må
stadig ikke spørge, hvad medarbejderen fejler.
Det paradoks er en direkte konsekvens af lov om
brug af helbredsoplysninger. Denne lov slår fast,
at arbejdsgivere kun må spørge
med henblik på at få belyst, om en
medarbejder lider eller har lidt af en sygdom,
når sygdommen vil have væsentlig betydning
for medarbejderens arbejdsdygtighed i det
pågældende arbejde (som klinikassistent,
tandplejer eller tandlæge) og ikke om andet i
relation til sygdommen.
Men hvad skal klinikejeren så gøre?
Hårfin grænse
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at en
klinikejer kan anmode om oplysninger om
hvilke funktioner medarbejderen kan varetage
på trods af sygdommen, hvilket fravær der kan
blive tale om p.g.a. sygdommen eller hvilke
foranstaltninger, der kan være grund til at
iværksætte som følge af sygdommen’.

2 0 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
2 1
Sygefraværssamtaler...
Men der er en hårfin grænse mellem disse
retningslinier og en overtrædelse af lov om
helbredsoplysninger. Klinikejeren må ikke
spørge om diagnosen, men medarbejderen må
gerne oplyse om den.
Misforståelser ligger lige for. Og det er let at
forestille sig et scanarie, hvor klinikejeren, hvis
det ender med en opsigelse, bliver beskyldt for
at have overtrådt lov om helbredsoplysninger og
mødt med krav om godtgørelse.
Med de nye regler forestiller regeringen
sig, at den gammeldaws lægeerklæring,
varighedserklæringen, afskaffes. En
såkaldt mulighedserklæring skal fremover
inddrage lægerne i en vurdering af, hvilke
funktionsnedsættelser sygdommen forårsager
og evt. forslag til hvilke arbejdsfunktioner
medarbejderen kan bestride.
Klinikejeren og medarbejderen udfylder
sammen første del af erklæringen, hvorefter
den ansattes læge kommenterer det herefter
fremkomne. Erklæringen kan downloades
fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside
www.ams.dk. Skriv ’mulighedserklæringer’ på
forsidens søgefelt og der dukker en pdf-fil op
med erklæringen.
Endelig kan medarbejderen anmode
klinikejeren om at deltage i udarbejdelsen af en
fastholdelsesplan ved sygefravær af mere end 8
ugers varighed.
Friattest
Som ovenfor anført forestiller regeringen sig, at
den gammeldaws lægeerklæring afskaffes. Hvis
en klinikejer har behov for at få at vide, hvorvidt
medarbejderen faktisk er syg, kan han/hun dog
stadig anmode en læge om at afgive en sådan.
Det kaldes nu en friattest.
Intentionen med den nye lovgivning er f.s.v.
nobelt. Om bare få år har samfundet brug for
alle de hænder samfundet kan levere i den
arbejdsdygtige alder. Tal for 2009 viser, at
270.000 personer var sygemeldte. Og de modtog
næsten 15 mia. kr. i sygedagpenge. Det er
meget og det er dyrt for alle parter.
Men det er måske at håbe for meget, hvis de
nye regler skal dæmme op for den tilstand.
Dertil er samtaler under og om sygdom stadig
et for mange vanskeligt område, hvor det er
meget let at komme virkelig galt af sted, hvis
den ansatte føler, at man som arbejdsgiver går
for langt under en sygefraværssamtale i relation
til reglerne i lov om helbredsoplysninger.
www.zendium.dk
Produktfordele - zendium Sensitive:
Som supplement til zendium Saliva-produkterne anbefales
fx zendium Sensitive, der er en s¾rlig mild tandpasta
med enzymer, m¾lkeproteiner, kaliumnitrat, en h¿j
fluoridkoncentration samt lav slibeeffekt.
Ref: Tarbet WJ et al. Clinical Evaluation of a new treatment for Dentinal Hypersensitivity.
J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540
Produktinformation ved Klinisk Konsulent
Oral Care Lene Heilskov:
tlf.: 63 14 12 47 eller e-mail.: lene.heilskov@saralee.com
a/s blumøller healthcare
Nyvang 16, DK-5500 Middelfart
Produktfordele - zendium Saliva
Xerostomi er en kendt bivirkning til en del medikamenter,
sygdomme, behandlinger samt selve aldringen.
zendium Saliva gel og spray:
• modvirker xerostomi og forst¾rker bestanddele i
spyttet, samt stimulerer mundens spytproduktion
• m¾lkeproteinet opbygger en fugtighedsgivende
barriere pŒ t¿rre og sarte slimhinder
• hj¾lper til at modvirke ulcerationer
• ikke et l¾gemiddel
• indeholder natriumfluorid
Gelen giver langvarig fugtning af mundens slimhinder, og
sprayen er en handy og hurtig l¿sning.
Ref: Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral findings in
patients with primary SjšgrenÕs Syndrome and oral lichen planus Ð a premilinary study on
the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002)
6:11-20
zendium Saliva fugtgel og fugtspray k¿bes via dentalgrossister
og pΠapoteker.
professional dental care

2 2 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
2 3
TEKST
Mariann Lundgren Andersen
Tandlæge, psykoterapeut MPF
Mindfulness meditations instruktør
Mindfulness
- kan ændre din måde at opfatte verden på...
At være tandlæge er på mange måder et
fantastisk job! Vi får brugt vores tekniske snilde,
vores kreativitet, og vores koncentrationsevne
for ikke at tale om vores sociale intelligens,
pædagogiske evner, humor og lederevner. Alt
dette kan give et arbejdsliv med megen glæde
og entusiasme – men måske mest for de mere
robuste sjæle.
Nu har Ib Sewerin i Tandlægebladet nr 5
skrevet om selvmord blandt tandlæger , og
ifølge artiklen, er det ikke kun lykkeligt at være
tandlæge. Der er også et liv, der kan gå i stykker
- af den ene eller anden grund. Det er grunden
til denne artikel. Hvis arbejdsrelateret stress er
en af årsagerne til de mange selvmord, skal vi
tage det alvorligt. Det gør vores forening også –
men hvordan gøre det rent praktisk?
Jeg har været tandlæge i 40 år og syntes,
det har været et pragtfuldt job. Sideløbende
med privat praksis har jeg efter 7 års
teologiske studier ved Århus universitet og
en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse ved
Nordisk Gestalt Institut m.m. oprettet en
psykoterapeutisk praksis i Korsør. Der har jeg
i en del år bl.a. afholdt kurser i mindfulness
meditation. Jeg har taget en instruktør
uddannelse og har selv mediteret regelmæssigt
siden 70-erne, og jeg har erfaret det,
forskningen også har vist, at meditation er et
rigtig godt bud på at tage sin stress alvorligt.
Lad os se på, hvad det er, der sker for os, midt
i dette arbejdsliv, der tilsyneladende kunne
være så lykkeligt? Der sker det, at både vores
tandlægeverden og vores omverden ændrer sig
hurtigere og hurtigere. Vi er på hele tiden, og
vi skal være dygtige til det hele. Som tandlæger
står vi til tider meget alene med ansvaret. Vi
har mange spændende bolde i luften, vi skal
løbende omstille os, både på klinikken og i
familien, og vi har ikke mange pauser.
I tankerne er vi hele tiden på vej til det næste
– den næste patient venter derude, den næste
personalesamtale, eller måske skal børnene
hentes. Hvis ikke vore tanker er i gang med at
planlægge fremtiden, er de måske i fortiden
– i gang med at ærgre sig over noget, vi ikke
nåede, eller en behandling, vi ikke er helt
tilfreds med. Resultatet af alt dette kan blive, at
vi bliver fanget af travlheden og af tanker om
fortiden eller fremtiden, og at vi dermed fjerner
os mere og mere fra det, der er lige nu.
En stor del af tiden, bliver vi altså styret af
den strøm af automatiske tanker, der konstant
går gennem vort hoved. Helt automatisk vil vi
identificere os med tankerne – stole på, at de
er sandheden om situationen. Da tanker avler
følelser og kropsfornemmelser, vil der ofte
være knyttet ubehagelige følelser og kropslige
fornemmelser til vore stressede tanker. Vi vil, i
den situation, nemt blive revet med af negative
tanker og følelser, - som er grundlaget for stress,
angst og depression, - fordi vi i vid udstrækning
har mistet kontakten til vores grundlæggende
indre ro og nærvær – og det er så almindelig en
tilstand, at vi tror, det ikke kan være anderledes.
Men det kan være anderledes! Mindfulness
meditation kan ændre din måde at opfatte
verden på.
Hvis du tænker over, hvad der er allerdejligst
i dit liv, vil du sikkert tænke på noget, som
handler om at være intenst til stede i livet,
lige nu og her – så er livet mest glædeligt og
meningsfuldt. Jo mere intenst du oplever nuet,
jo smukkere er livet. Tænk bare på en dejlig
stund med dine børn, din elskede, dine venner
eller måske alene, eller en anden dejlig stund du
har oplevet. Det er det, mindfulness handler om.
Mindfulness er mentaltræning, der styrker
evnen til at være rolig, nærværende og
accepterende over for både sig selv og
andre – evner som nemt kan forsvinde ved
længerevarende travlhed på klinikken.
Ideen med mindfulness er, at du skaber en ø af
væren midt i havet af den konstante handlen,
som vores liv mest er - en ø, hvor du tillader din
handlen at stoppe – måske bare 15 min. Når du
har trænet mindfulness i nogen tid, vil du blive
mere opmærksom på dine tanker og følelser, og
opmærksom på, hvad de gør ved dig, samtidig
med, at du bliver bedre til at rumme dem, og til
at rumme det, livet nu engang byder dig.
Mindfulness meditation er en videreudvikling af
den kognitive terapi. Den harmonerer med den
positive psykologi, som fokuserer på menneskers
ressourcer og muligheder i stedet for på deres
svagheder, og som arbejder med at opbygge
psykisk robusthed, ægte selvværd og glæde.
Hjerneforskning viser, at regelmæssig
meditation skaber positive forandringer
i hjernen. Der dannes nye hjerneceller og
nye forbindelser mellem cellerne. De to
hjernehalvdele bliver bedre til at samarbejde.

2 4
P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 01 90
Mindfulness...
Aktiviteten i venstre præfrontallap øges, hvilket
betyder, at du bliver et gladere menneske.
Forskning viser også, at mindfulness baseret
kognitiv terapi (8 ugers kursus) ved depression,
kan være et alternativ eller supplement til
medicin og/ eller samtaleterapi. Ligeledes er
der dokumenteret effekt på stress, angst, uro
og smerter, (se noter), så det vil være et logisk
valg i de tilfælde af arbejdsrelateret stress, som
Ib Sewerin omtaler. Langvarig stress kan udvikle
sig til angst og depression, og dermed give risiko
for selvmord.
Mindfulness træning er i dag - i det meste af
verden – en anerkendt metode, som anvendes
også af mennesker, der ikke har fysiske eller
psykiske symptomer, men bare ønsker at være
mere til stede i nuet og leve livet fuldt og helt –
mens vi har det.
Det kursus jeg udbyder, er det fulde kursus på
8 gange, som er det, der ligger til grund for de
mange videnskabelige undersøgelser. Da det
drejer sig om hjernetræning, kan man ikke læse
eller lytte sig til en virkning, eller lære det ved et
par timers inspirerende foredrag om stress. Man
må involvere sig og regelmæssigt og systematisk
træne hjernen gennem nogen tid – ligesom man
træner sine muskler.
Mindfulness træningen foregår i mindre
grupper eller individuelt. Det kan foregå på
jeres klinik, hvis I har plads til det, eller hos
mig. Vi mødes 2 -2½ time 1 gang om ugen i
8 uger. Hver gang vi mødes, guider jeg nogle
meditationer og visualiseringer – har du nogle
eksistentielle temaer eller problemer, kan
jeg lægge dem ind i visualiseringerne, så du
også arbejder personligt, hvis du ønsker det.
Du får noget teori, svar på dine spørgsmål og
nye hjemmeopgaver. Er I en gruppe, aftaler vi
tavshedspligt i gruppen.
Har du fået interesse for at tage din eller
klinikkens stress alvorligt, og vil du vide mere,
så se www.mariann-lundgren.dk eller ring
58371131 og lad os tale om det.
Jeg arbejder også med eksistentielle problemer i
samtaleterapi for kriseramte samt med parterapi
– og jeg modtager naturligvis også deltagere til
mine sorggrupper.

2 6 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
2 7
PTO's nye hjemmeside
PTO har netop lanceret sin nye hjemmeside på
internettet. Fokus for siden har primært været
et optimeret overblik over PTO's serviceydelser
og produkter, ligesom brugervenlighed og
tilgængelighed har været i højsædet.
Her får du en lille quick-guide til siden.
Tilbage til startside
PTO Nyheder: De seneste nyheder vedr. privat
tandlægepraksis.
PTO Faglig Information: Medlemsbladet
"Praktiserende Tandlæger" PTOrientering og PTO
profilbrochure
PTO Advokater: Rådgivning og kontrakter
PTO Partnerprogram: Rabatter, bonus, service,
fordele og konkurrencedygtige priser...
PTO Produkter: Kurser og gå-hjem-møder,
vejledning ved køb og salg af tandlægeklinikker,
brochurer og informationsmateriale.
Bliv medlem af PTO: Indmeldelsesblanket.
Om PTO: Fakta om PTO og bestyrelse.
Kontakt PTO: Forespørgsler, bestillinger m.m.
Glemt password: Hvis du har glemt dit password
til PTO medlemssider, så udfyld kuponen og tryk send.
Du får svar hurtigst muligt.
Fremhævet tekst: Orange tekst betyder at teksten
er aktiv og at du derved kan klikke dig videre til mere
information.
E-mail PTO: Her kan du ved klik åbne din e-mail med
direkte kontakt til til PTO
Billedtekst
Beskriver hvad der
ligger bag pop-up
billederne herunder
Medlemsblad
Klik videre til de seneste
numre af Praktiserende
Tandlæger
PTO Update
De seneste nyheder
for praktiserende
tandlæger
PTOrientering
Online version af det
"Gule blad" (Kræver
adgangskode)
PTO profilbrochure
Læs om alt det PTO
kan gøre for dig
som klinikejer og
praktiserende tandlæge
PTO Partner
program
Tilbud om rabatter,
bonus, service, fordele
og konkurrencedygtige
priser.
PTO produkter
Kurser og gå-hjemmøder,
vejledning
ved køb og salg af
tandlægeklinikker,
brochurer og
informationsmateriale
(Kræver adgangskode)
PDF
Download PDF reader
gratis fra Adobe

2 8 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
2 9
Kære klinikejer:
Har du husket dagpengeydelser fra
Tryghedsordningerne ved sygdom eller barsel?
Hvert år udbetaler Tandlægernes Trygheds-ordninger mange millioner
kroner i dagpengeydelser. I 2008 blev det til et ekstraordinært stort
beløb på 33 mio. kr., men gennemsnittet ligger på ca. 25 mio. kr. om året.
Langt det største beløb udbetales i forbindelse med sygdom, hvor ca. 150
medlemmer årligt modtager ydelser.
Vær opmærksom
Der er desværre stadig en del klinikejere, der
ikke er opmærksomme på muligheden for at få
dagpengeydelser fra Tryghedsordningerne og få
130 % af sygesikringsomsætningen dækket ved
sygdom og 65 % ved barsel. Det er en bekostelig
affære, når en klinikejer eller en ansat tandlæge
sygemeldes eller går på barsel. Ydelserne fra
Tryghedsordningerne kan betyde en stor forskel
for klinikkernes økonomi og derfor er det vigtigt
at kontakte Tryghedsordningerne hver gang
en tandlæge - klinikejer eller ansat tandlæge
– bliver erhvervsudygtig af den ene eller den
anden årsag.
Da beregningsgrundlaget er sygesikringsomsætningen,
kan der være store forskelle i størrelsen
på det daglige beløb fra Tryghedsordningerne
og der er ingen minimums – eller maksimumsgrænser.
Det største, daglige beløb, der har
været udbetalt gennem de senere år har været
på 5.000 kr. og det mindste på 100 kr.
Udbetaling er uafhængig af offentlige ydelser
Dagpengene udbetales uafhængigt af
offentlige ydelser og i forbindelse med en
ansat tandlæges sygemelding eller barsel går
udbetalingerne til klinikejeren, der i henhold til
Funktionærloven udbetaler henholdsvis fuld ved
sygdom eller halv løn under barsel.
Kun til medlemmer af Tandlægeforeningen
Der udbetales naturligvis kun, hvis klinikejeren
er medlem af Tandlægeforeningen og har
bidraget til ordningen ved at betale honoraret
på 2,25 % af sygesikringsomsætningen.
Ansatte tandlæger løber derfor en risiko ved
at være ansat hos en arbejdsgiver, der ikke
er medlem af Tandlægeforeningen, da den
ansatte fx ved ophør af arbejdsforholdet under
sygdoms- eller barselsperiode ikke vil modtage
ydelser fra Tryghedsordningerne i en ellers
ydelsesberettiget periode.
Andre ydelser fra Tryghedsordningerne
Tryghedsordningerne yder også støtte til
tandlægen i andre situationer, fx i forbindelse
med vikarhjælp ved sygdom, adoption,
fædrebarsel og dødsfald.
Hvornår kan du få udbetaling
og med hvilken dækning?
Sygdom: Tryghedsordningerne kan udbetale
dagpengeydelser efter 20 hverdages fuld
sygemelding. Hvis man er sygemeldt i mere end
40 hverdage, udbetales beløbet for de første
20 dage senere i sygdomsperioden. Der kan
maksimalt ske udbetaling i op til 253 hverdage
(et år). Tryghedsordningerne dækker 130 %
af den personlige sygesikringsomsætning,
hvor der kan vælges mellem 4 forskellige
omsætningsperioder.
Barsel: Tryghedsordningerne kan udbetale
ydelser i op til 2 måneder før og 14 uger efter
nedkomst. Der dækkes 65 % af den personlige
sygesikringsomsætning, hvor der er samme
valgmulighed mellem omsætningsperioderne
som ved sygdom.
Vikarhjælp: Der kan udbetales et dagligt beløb
på 400 kr. pr. dag, vikaren er i arbejde.
Fædrebarsel: Ydelsen udgør 2 ugers dagpenge,
svarende til dagpengebeløbet, som det
offentlige udbetaler, i øjeblikket ca. 7.500 kr. i
alt.
Adoption: Det er i store træk de samme regler
som ved barsel.
Dødsfald: Det er muligt at give efterladte
op til 60 dages dødsfaldsdækning og
beregningsgrundlaget er det samme som ved
sygdom.
Kontakt Tryghedsordningerne
Har du spørgsmål, kan du kontakte
Tryghedsordningerne på
tlf. nr. 39 46 00 80
Send PTO din
e-mail adresse
og få nyheder
og information
via internettet...
PTO udvider nu sin indsats på den digitale front, så du som medlem
kan få hurtigere og mere effektiv information fra organisationen.
For at oprette en database med alle medlemmers e-mail, skal vi
herved bede dig om, at via PTO nye hjemmeside - under "kontakt
PTO" - gå ind og udfylde formularen (vist her som eksempel.)
Du kan når som helst meddele os hvis du ikke længere ønsker at
modtage e-mails fra PTO, blot ved at sende en ny formular og flytte
markeringen under "Information og nyheder"
Bemærk: Felter med den røde asterix (*) skal udfyldes, før du kan
sende formularen.

3 0
PTO-partner i nyt design
TEKST
Af specialtandlæge Henning
Lehmann Bastian
Redaktør af
www.tandogmund.dk/prof
P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Netsiden www.Tandogmund.dk der har
eksisteret siden år 2001 har fået nyt design og er
blevet nyprogrammeret , så det er blevet mere
brugervenligt og lettere at navigere rundt i.
Hver måned besøges sitet af 35.000 individuelle
brugere.
Sitet består af 4 dele. Den offentlige del (Fig.1)
som giver brugerinformation om tand- og
mundsygdomme samt praktiske informationer
om sygesikringspriser, tilskud og klager.
Desuden er det muligt at vælge tandlæge i sit
eget område og klikke sig helt ud til tandlægens
egen hjemmeside. Man kan også vælge
tandlæge efter de kompetencer som tandlægen
har angivet som sine interesseområder.
Den allermest benyttede rubrik er formentlig
”spørg tandlægen”, som har spørgsmål fra
patienter dagligt. Tandlæger kan reklamere
individuelt på sitet. Formålet med sitet er at
gøre brugeren bedre rustet til at stille de rigtige
spørgsmål til tandlægen og derved fremme
dialogen.
Tandlæge og tandplejer på efteruddannelse
Den professionelle del www.tandogmund.dk/
prof (Fig.2) henvender sig til tandlæger og
tandplejere og der er ca. 1500 tandlæger som
abonnerer på sitet dvs. sitet kan kun besøges
med et log-on.
Her findes masser af nyttig viden til den fagligt
nysgerrige tandlæge og tandplejer , som derfor
kan udnytte et afbud til efteruddannelse. Blandt
andet Minileksikon med en kort tekst og et
billede af de enkelte lidelser. Der er desuden
en diagnoseliste og masser af powerpoint
præsentationer, hvor der er mange tekstbilleder,
så man selv kan kigge præsentationen igennem.
Der er også videopræsentationer af operationer,
links til udenlandske nyheder og en ”faglig
brevkasse”, hvor den praktiserende tandlæge
kan bruge redaktøren som coach. Det er muligt
at vedhæfte billeder til brevkassen.
Hver måned bringes månedens casus , hvor der
gives en lille klinisk beskrivelse og et billede
af et casus, herefter skal tandlægen gøre sig
sine overvejelser inden han klikker sig frem til
diagnosen og evt. differentialdiagnoser.
Tandlæger der udfylder de ønskede rubrikker
ved tilmeldingen vil automatisk blive vist på
den offentlige del under ”valg af tandlæge”.
Tilmeldte tandlæger kan selv ændre i de
oplysninger der står om deres klinik. Hvis man
vil være sikker på at man får det optimale ud af
sitet er det vigtigt at man jævnligt kontrollerer
at de oplysninger man har afgivet om sin klinik
er ført ajour.
www.Tandsylvanien.dk (Fig.3) er det meget
velbesøgte børnesite, som vandt dagbladet
Børsens e-handelspris i e-læring i 2005.
Konceptet bag børnesitet er leg og læring
Gennem små historier og spil samt videoer lærer
man om tænderne, både menneskers og dyrs
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 2 / 0 9
samt kost og tænder. Desuden kan der laves
tandsæt og printes billeder ud til farvelægning.
Der er også quiz med spørgsmål om tænder,
samt huskespil.
Sitet er delt op i 3 dele: Mad og tænder,
mælketænder, dyr og tænder. Sitet er meget
brugt af tandplejere til undervisning af børn
om tænder, men er jo absolut tænkt som en
pædagogisk hjælp til forældre som vil fortælle
deres børn noget om tænderne på en sjov
måde.
I forbindelse med det nye design er der oprettet
mulighed for at der i løbet af 2010 kan etableres
”netsalg” af tand-,mund-og plejeprodukter
både til private og professionelle. Vi forhandler
i øjeblikket med flere firmaer om et samarbejde
vedr. dette spændende nye tiltag.
3 1

Afsender:
Praktiserende Tandlægers
organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
Returneres ved vedvarende adresseændring
PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af
virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om
levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis.
Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIPbehandling,
der for PTO’s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over
100 mio. kr.
PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for
at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det
giver.
PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi
kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig
og din klinik.
www.tandogmund.dk
Amaliegade 17 • 1256 København K • Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk