Oversigstskort over Skanderborg Dyrehave. Det med sort indrammede område er omfattet af undersøgelsen. 2
steder: Jægersborg Dyrehave, Høstemark, Vorsø, de østjyske kystnære skove, Klinteskoven på Møn, Suserup Skov, klitter, værdifulde overdrev etc. Men hvis der skal skabes et bredere billede af svampenes udbredelse, er det ikke uden betydning, at der også foretages undersøgelser af det, vi opfatter som ganske almindelige naturområder – f.eks. Skanderborg Dyrehave. Formålet med undersøgelsen Der gik en del overvejelser forud for en formålsformulering. Skulle alle slægter indgå, eller skulle jeg holde mig til de mere kendte og overskuelige? De fleste vil sikkert medgive, at selv en interesseret og til tider ivrig amatør kan løbe sig nogle gevaldige staver i livet, når det gælder artsbestemmelser inden for f.eks. de forskellige slægter af barksvampe og skivesvampe, slørhatte, blækhatte, trævlhatte, mørkhatte osv. Her var Jan Vesterholt til stor hjælp. Han tilbød at bestemme arter fra vanskelige slægter ud fra herbariemateriale, gerne vedlagt et vellignende foto. Hvad han ikke selv kunne klare, ville han befordre videre til andre eksperter. Desuden ville han deltage i indsamlingsture i Dyrehaven. Lagde man hertil den hjælp, der kunne hentes hos de mykologer, der hver mandag aften deltog i foreningens åbent hus-arrangementer på Århus Universitet, skulle der være gode muligheder for at få sat navn på næsten alle arter. Herefter blev formålet: – at registrere antallet af arter i en ganske almindelig østjysk skov, der ikke på forhånd så ud til at rumme særlige svampemæssige kvaliteter, og dermed øge den eksisterende viden om svampenes udbredelse i Danmark – lægge en lille brik til puslespillet. – at finde ud af, om Dyrehaven indeholdt enkelte mindre eller større værdifulde områder, som eventuelt krævede særlig hensyntagen fra forstfolk eller skovgæster. – at redegøre for forekomsten af spiselige og giftige svampe til gavn for de svampejægere, der ville benytte den endelige rapport. Inddeling i lokaliteter Da formålet var fastlagt, måtte det vurderes, hvor mange og hvilke lokaliteter Dyrehaven skulle opdeles i. Det enkleste ville selvfølgelig være at nøjes med en enkelt, nemlig hele Dyrehaven, og så ellers lave en artsliste med diverse SVAMPE <strong>39</strong>, 1999 oplysninger. Den fremgangsmåde ville tilgodese formålets første punkt, men ikke de to andre, så den kunne ikke anvendes. Da der findes gode skovkort over Dyrehaven, hvor den er delt ind i fire afdelinger, var det nærliggende at undersøge, om disse kunne være udgangspunkt for en inddeling. Den gik heller ikke, da biotoperne inden for hver af disse fire afdelinger er meget varierende med hensyn til både jordbundsforhold og bevoksning. Hver skovafdeling er inddelt i såkaldte litranumre med ensartet jordbund og bevoksning af en enkelt eller ganske få træarter. En registrering ud fra litranumre ville have givet et meget præcist billede af svampenes fordeling, men alene mængden af numre – 86 i alt – gjorde en sådan fremgangsmåde helt uoverskuelig. Der er tre forskellige jordbundstyper i Dyrehaven: Fugtig bund, almindelig muldjord og sandet jord. En opdeling i disse tre kategorier blev også overvejet, men opgivet på grund af den forskelligartede bevoksning inden for disse tre områder. Det endte med otte lokaliteter, fem nord for Skrænten ned mod den gamle søbund. Foto Jens Mårbjerg. 3