Levende Billeder Halvvejsrapport - Bornholms Middelaldercenter

bornholmsmiddelaldercenter.dk

Levende Billeder Halvvejsrapport - Bornholms Middelaldercenter

Midtvejsrapport

Levende Billeder

2010

Bornholms Middelaldercenter


Indhold

1. Introduktion ............................................................................................................................................. 2

2. Research ................................................................................................................................................... 2

2.1 Maleteknik .......................................................................................................................................... 2

2.2 Motiver ................................................................................................................................................ 3

3. Stormandsgården .................................................................................................................................. 5

3.1 Fremgangsmåde .............................................................................................................................. 5

3.2 Stil ......................................................................................................................................................... 6

3.3 Motiver ................................................................................................................................................ 6

4. Udstillingen .............................................................................................................................................. 6

4.1 Den ”officielle” udstilling .............................................................................................................. 7

4.3 Den ”hemmelige” udstilling......................................................................................................... 8

4.4 Biografen ............................................................................................................................................ 8

5. Levende formidling ............................................................................................................................... 9

5.1 På stormandsgården ...................................................................................................................... 9

5.2 I udstillingen ................................................................................................................................... 10

5.3 Andre aktiviteter ........................................................................................................................... 11

6. Markedsføring af projektet .............................................................................................................. 11

1


1. Introduktion

Projektet ”Levende Billeder” støttes i en

2årig periode af Arbejdsmarkedets

Feriefond, Sparekassen Bornholms Fond

og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat.

Projektet startede i januar 2010.

Helt siden stormandsgården blev bygget

har det været et stort ønske at få

vægge og lofterne i hovedhuset bemalet

med kalkmalerier af samme slags som

vi kender fra de mange velbevarede

middelalderkirker. De fleste forskere

mener at det i middelalderen var mode

at male motiver, mønstre og billeder på

alt hvor der var mulighed for det – kun 1 Stormandssalen før dekoreringen.

pengene satte en begrænsning. Derfor

er det meget sandsynligt at en stormandsgård som vores vil have været udsmykket med

kalkmalerier.

2. Research

En del af vinteren 2010 gik med et omfattende researcharbejde, både til malerierne på

stormandsgården og til den nye udstilling. Vi har i forbindelse med projektet løbende været i

kontakt med diverse eksperter på området, bl.a. Søren Vadstrup fra Center for

Bygningsbevaring, Raadvad, kunsthistoriker Sissel F. Plathe og konservatorer Line Bregnhøj,

Kirsten Trampedach og Ida Haslund fra Nationalmuseet.

2.1 Maleteknik

Rent teknisk står vi på stormandsgården med en ganske speciel udfordring: Da hovedhusets

vægge består til dels af bindingsværk, til dels af træplanker, har vi med to forskellige

undergrunde at gøre: Træ ved planker og bindingsværksbjælker, og kalket ler i

bindingsværkstavlen. Kalk kan ikke anvendes på træ, da den ikke har bindeevne nok i forhold

til træets bevægelighed. Mulig er her malinger, der baserer på andre bindemidler, såsom olie,

knogle- og hudlim eller kasein. På baggrund af en række forsøg med malingens holdbarhed

under forskellige temperaturer og tørhedsgrader for træet, valgte vi at arbejde med

kaseinmaling, dvs. en maling, hvor kasein (i vores tilfælde kærnemælk) fungerer som

bindemiddel. I modsætning til limfarve er kaseinmaling mere solid og resistent over for

vandskader, den tørrer hurtigt op og skal ikke holdes varmt under maleprocessen. Da vi kan

anvende kaseinmalingen på begge slags underlag, giver den også de bedste forudsætninger

for ensartethed i hele maleriet. Analyser af vægmalerierne i trækirken i Södra Råda, Sverige

(1323 og 1494), peger på kasein som muligvis anvendt bindemiddel.

Maleunderlaget på stormandsgården dannes altså på lertavlen af kalk og på træelementerne af

kaseinmaling. Da kalkgrunden i lertavlen smittede af, valgte vi at fiksere denne med kalkvand,

der sprøjtes på den færdig kalkede flade, især af hensyn til den store slidbelastning som

malerierne vil blive udsat for ved de mange besøg om sommeren, under særarrangementer

osv.

2


Selve malingen, som anvendes på begge underlag, er en kaseinmaling. Af hensyn til

farvepigmenter har vi talt med konservator fra Nationalmuseet, Ida Haslund, som har arbejdet

med restaureringen af kalkmalerierne i Østerlars kirke for få år tilbage. Hun kunne rapportere

om de der anvendte farvepigmenter, deres holdbarhed, mulige nuanceændringer i tidens løb

(lysindvirkning, konservatorisk arbejde etc.) og maleriernes stilistiske særpræg. Vi valgte at

bruge malerierne i Østerlars kirke som stilistisk udgangspunkt, da de både tidsmæssigt

(dateret til omkring 1325-50) og geografisk ligger tæt på middelaldercentret.

2.2 Motiver

Vi valgte følgende motiver til stormandsgården:

Kalenderbilleder

Naturens cyklus

bestemte

middelaldermenne

skets liv og det

arbejde, man

udførte i de

forskellige årstider.

Årets gang har

optaget

middelalder-

2 To månedsbilleder fra Sønder Nærå kirke på Fyn. Ca. 1175-1200.

menneskerne i høj

grad og kalendermotivet optræder mange steder i den middelalderlige kunst, både i kirkelig og

i verdslig kunst. Motivet findes i to versioner, der gerne optræder sammen: Zodiakbilleder,

som vi kender fra vores stjernetegn, og månedens sysler, der viser årstidstypiske aktiviteter

for hver måned. Især de sidstnævnte vil være perfekt egnede til brug i vores daglige

formidling.

3 Denne smukke jagtscene stammer fra det norditalienske

slot Runkelstein og er udført ved udgangen af 1300-tallet.

3

En jagtscene

At bruge sin fritid på jagt, var i middelalderen

et privilegium. En jagtscene på væggen kan

derfor tolkes som intet mindre end et

statussymbol. Jagt som emne kendes fra

datidens høviske litteratur, men har også

været brugt som religiøst symbol i forskellige

sammenhænge: Således symboliserer

eksempelvis hjorten og enhjørningen Kristus i

allegorier for henholdsvis sejren over djævlen

eller bebudelsen.

En festscene

Festscenen, indeholdende eksempelvis et

spisende selskab, dans og underholdning i

form af gøglere og musikanter, er meget

oplagt til formidlingen af stormandens festsal. Hvordan så taffelet ud, hvem sad hvor og hvad

spiste man? Spisescener kendes overvejende i religiøse sammenhænge (Nadveren, Brylluppet i

Kanaan, Den Rige Mands Gæstebud etc.), men der kendes også enkelte eksempler for rent

verdslige spisescener. I vores sammenhæng særlig interessant er det tidlige portræt af Sir


Geoffrey Luttrell og hans familie i det berømte engelske håndskrift Luttrell Psalter fra ca. 1320-

40.

Ornamentik

Ornamentikken omfatter ikke alene de smukke arkader og ornamentbånd, som vi har kopieret

fra Østerlars Kirke, men også draperier langs væggene, som illuderede ægte forhæng, hvilke

man især ved festlige lejligheder hængte op til bedre isolering. Derudover en stjernehimmel,

som den kendes fra f.eks. Schloss Runkelstein i Bolzano (o. 1400) og som den er brugt som

baggrundsmarkering i mange af vores kirker herhjemme.

De samme motiver havde Sanna Kok-Hansen allerede foreslået i sine udkast til dekorationen.

Stilen er dog blevet ændret fuldstændig, idet vi nu orienterer os efter Østerlars Kirke som

stilistisk rettesnor. Forud for alle malerier lavede vi diverse skitser, for at sikre at alle detaljer i

motivet stemmer stilistisk overens.

4 En bonde fra kalkmaleriet i Østerlars kirke danner forbillede til skitsen af en mand, der sår korn - kalenderbilledet

for måneden april.

2.3 Udstillingen

Når man udelukkende ser på Danmark, virker det umiddelbart som om der ikke er bevaret

mange kalkmalerier fra verdslige bygninger. Jagten efter verdslige kalkmalerier sender én

derfor snart ud i Europa, og her blev vi faktisk overraskede af, hvor meget materiale der

findes!

For det andet vil man hurtigt opdage at de danske kirker, der jo er berømte for deres mange

og velbevarede kalkmalerier, faktisk har en del malerier, der for os i dag virker meget

verdslige. For i middelalderen satte man skillelinjen mellem det verdslige og det religiøse et

andet sted end vi gør i dag.

Sidst men ikke mindst er der også rigtig mange religiøse motiver i verdslige huse, f.eks. i de

rige borgerhjem i Lübeck. Det er nøjagtigt de samme bibelske historier, som der blev malet i

kirkerne.

4


Man kommer

således til at krydse

en masse grænser,

når man går på jagt

efter verdslige

kalkmalerier – både

landegrænser og så

den for

nutidsmennesker

meget utydelige

skillelinje mellem

det verdslige og det

religiøse i den

middelalderlige

forestillingsverden.

Det har vist sig at

være en utrolig

spændende ”rejse”,

fuld af overraskelser.

På grund af den store mangfoldighed af motiver (se figur 5), valgte vi i udstillingen at

koncentrere os om de motiver, vi havde valgt til stormandsgården. For at forklare, hvad disse

motiver kan have betydet for middelalderens mennesker, viser vi eksempler som stammer

både fra verdslige bygninger rundt om i Europa, og fra danske kirker. Nogle kommer også fra

verdslige huse og borge i Danmark og Skåne, som dog er en del ”yngre” end vores

stormandsgård.

3. Stormandsgården

Projektets kernestykke er selvfølgelig vægmalerierne i stormandsgårdens festsal.

6 Maleren sætter de første

penselstrøg ved festlig belysning i

stormandens sal.

5 Skemaet viser de i udstillingen viste motiver (grøn) – og eksempler på de mange

andre motiver, som også findes inden for verdsligt vægmaleri – men også i religiøse

bygninger.

3.1 Fremgangsmåde

Som ovenfor nævnt, så arbejder vi med et kalkunderlag på

bindingsværkets lertavl, og med en hvid grundering i

kaseinmaling på husets konstruktive træelementer. Malingen,

som malerierne udføres i, er ligeledes en kaseinmaling. Den

baserer på kærnemælk som bindemiddel og indeholder

desuden kalk, hjortetakssalt (som katalysator) og selvfølgelig

farvepigmenterne. I overensstemmelse med de

konservatoriske undersøgelser af kalkmalerierne i Østerlars

kirke, anvender vi følgende pigmenter: Guldokker, Rødokker,

Caput Mortuum, Umbra, Grønjord, Lapis Lazuli og Kønrøg.

Malerierne udføres al secco, dvs. på et tørt underlag. I de

gotiske stenkirker var al fresco metoden ellers den mest

brugte, men i vores særlige situation med to forskellige slags

underlag, er den praktisk umulig at anvende.

5


7 Helgeninde fra

Østerlars kirke.

3.3 Motiver

3.2 Stil

Som stilistisk forbillede bruger vi Østerlars Kirke, hvis kalkmalerier er

dateret til omkring 1325-50 og tilhører den tidliggotiske periode.

Tidstypiske kendetegn er brugen af mørke konturstreger til formgivning

og modulering, figurernes kropsholdning med fremskudt mave, nejet

hoved og et mildt ”gotisk smil” på læberne, samt deres graciøse

fremtoning, der giver dem et generelt feminint udseende, og en

baggrundsmarkering bestående af stjerner eller prikker på en hvid

baggrund.

Vi udførte fra starten af skitsetegninger, som vi igennem hele processen

afstemte og tilpassede i samråd med kunsthistoriker Sissel F. Plathe fra

Nationalmuseet.

Planen omfatter to rækker af kalenderbilleder: zodiaktegn på den ene og månedens sysler på

den anden langvæg, begge forneden afsluttet af draperier. I gavlene vil der mod syd være en

spise- og festscene, mod nord omkring kaminen en jagtscene. Loftet skal ligeledes grunderes

hvidt og bemales med stjerner.

Maleren begyndte i april 2010 med at bemale et helt fag på langvæggen med alle detaljer, der

skal være med i det færdige

maleri: hvid baggrund,

stjerneloft, arkade,

månedsbillede, ornamentbånd

og draperi. Dette færdige fag

skal hjælpe med at formidle

processen og give de

besøgende et indtryk af den

endelige komposition. Herefter

færdiggjorde maleren i løbet af

2010 alle draperinger, arkader

og ornamentbånd på begge

langvægge, såvel som hele

stjerneloftet. I 2011 fortsætter

vi med de store figurmalerier:

kalendermotiverne i arkaderne

og de to store scener i gavlene. 8 Det imponerende stjerneloft blev færdig i december 2010.

4. Udstillingen

Udstillingen består af 4 elementer. Prøv-selv-maleværkstedet har været tilgængelig siden

sæsonstarten 2010. Resten af udstillingen blev sat op i løbet af maj og juni med

åbningsreception d. 28. juni 2010. Arkitekturen i vores udstillingslokal er blevet ændret

radikalt for at skabe de optimale rammer til både fordybelse og aktivitet, ved siden af

hinanden. En elegant søjlerække skiller nu visuelt udstillingen fra værkstedsdelen, uden dog at

6


fungere som en fast grænse. Tværtimod er der mange ”røde tråde”, der fører tværs igennem

søjlerækken og forbinder udstilling og værksted. Ikke mindst fungerer udstillingen som

inspirationskilde til gæsternes egne eksperimenter med middelaldermaling.

4.1 Den ”officielle” udstilling

Den dag i dag er det sjældent tilfældigheder

der får lov at bestemme hvad vi pynter vores

boliger med. I middelalderen var et

vægmaleri en stor investering, motiverne

blev valgt med omhu og havde altid en

betydning. Grundideen bag udstillingen er at

fortælle, hvad motiverne kan have betydet

for middelalderens mennesker, og hvad der

var formålet med vægmalerierne. Den

”officielle” udstilling viser eksempler på

stormandsgårdens planlagte motiver:

kalendere, jagt, fest og dans, draperier og

ornamentik. Eksemplerne stammer både fra

verdslige bygninger og fra kirker, og både fra Europa og Danmark. På den måde ønsker vi at

synliggøre den europæiske dimension og dens lokale tilknytning, og sameksistensen af

religiøse og verdslige indhold.

4.2 Prøv-selv-maleværkstedet

5 Unge kunstnere ved maleværkstedets lysbord og

ved malebordene i dyb koncentration med ølmaling

og farvepigmenter.

I udstillingens aktivitetsområde, maleværkstedet,

giver vi mulighed for at de besøgende selv kan

afprøve forskellige maleteknikker og opleve

middelalderens malerkunst på en engagerende og

inddragende måde. Her kan man selv blande

pigmenterne med et bindemiddel (øl eller

kærnemælk) og skabe sit eget tavlemaleri på træ.

På lysbordet kan man kopiere motiver fra

forskellige middelalderlige vægmalerier – en

aktivitet som allerede de mindste kan være med i,

og som samtidigt giver en forståelse for, hvordan

gotikkens malere skabte former ved brug af enkle,

men geniale konturstreger.

Aktivitetsområdet omfatter også en lille udstilling

af vores udkast og skitser til malerierne på

stormandsgården. På den ene side anskueliggør

skitserne den spændende researchproces, der går

forud for malerierne på stormandsgården, og på

den anden side vækker de gæsternes lyst til selv

at eksperimentere med kalkmaleriernes motiver.

I efterårsferien åbnede vi for en ekstra prøv-selvaktivitet,

en tavle med et halvt destrueret

terraverde-maleri fra begyndelsen af 1400-tallet.

Med lidt fantasi kan gæsterne selv ”rekonstruere”

7

9 I udstillingen vises eksempler på bevarede

middelalderlige vægmalerier. Her er det en samling af

kalenderbilleder fra Danmark og Europa.


den del af billedet, der er gået tabt, og samtidigt forstå princippet bag teknikken, som

udelukkende arbejder med højlys og skygger på en grøn baggrund.

På den nye aktivitetsplads ved åen fortsatte legen med diverse andre aktiviteter, såsom maling

på skjolde, arkæologiske udgravningskasser for børn og en

natur-forhindringsbane.

4.3 Den ”hemmelige” udstilling

Når man beskæftiger sig med grænsefladen mellem verdslige

og kirkelige kalkmalerier, støder man hurtigt på en stor gruppe

af malerier fra kirker, som forskerne har svært ved at tolke. De

har fået forskellige betegnelser: Drolerier, groteske, mærkelige,

frække eller simpelthen anderledes kalkmalerier. Det er

symboler, dyr og figurer, narrer, masker og vrængende

ansigter, eller ligefrem urinerende personer og blottede

genitalier. Disse ”uforklarlige” motiver har fået diverse

forskellige fortolkninger, og er et godt eksempel på, at vi ved

langtfra alt om vores middelalderlige forfædre. Hvad betød

disse billeder, hvem har stået bag dem, skulle

de provokere, eller var de del af datidens

almindelige symbolsprog, som alle dengang

kendte?

Inde i de små udstillingshuse kan man opdage

kopier af forskellige drolerier, som kommer fra

danske, svenske og estiske kirker. Det kan

være svært at forstå, hvad de har at gøre i en

kirke, men ikke desto mindre er de jo blevet

malet. Ved at vække gæsternes forundring og

nysgerrighed for denne ukendte side af

middelalderen, lægger den lille ”hemmelige”

udstilling op til at sætte spørgsmålstegn ved

forældede eller generaliserende opfattelser om

middelalderen, og inviterer til dialog med

formidlerne.

4.4 Biografen

Den sidste del af udstillingen er i biografen, hvor man kan se dukkefilmen ”Morten Maler”, der

fortæller en lille historie om en middelalderlig kalkmaler og maleriernes betydning for

menneskerne dengang. Dokumentarfilmen ”Kalkmalerier i Østerlars Rundkirke” fortæller om

den nylige restaurering af kalkmalerierne i Østerlars kirke, maleriernes ikonografi og stil og

konservatorens arbejde.

I dette rum lægger vi med nogle udvalgte eksempler også op til refleksion over moderne og

forhistoriske vægdekorationer. Mennesker har til alle tider udsmykket vægge, og

dekorationerne har altid haft en særlig betydning for os. Beskæftigelsen med vores eget

forhold til vægudsmykning kan også bidrage til at fremme forståelsen for middelalderen, for

egentlig er vi måske slet ikke så forskellige fra vores forfædre?

8

11 Kopi af en droleri fra Saltum

kirke, omkring 1520.

12 En gæst er på vej ind i den "hemmelige" udstilling.


13 En kopi af en bornholmsk helleristning ved siden af graffitirester fra Berlinermuren drager en linje igennem

menneskets dekorationslyst - igennem årtusinder...

Okkupasjonsfrisen fra rådhuset i Oslo giver et eksempel på vægmaleriets nationale betydning helt op til vores

tid.

5. Levende formidling

5.1 På stormandsgården

Maleren har i hele sæsonen dagligt arbejdet på stormandsgården.

Her udfører maleren alle de følgende processer:

1. Fremstilling af maling: Slemning, rivning og opblanding af farvepigmenterne.

2. Grundering af væggen.

3. Fortegning med kul: Ved ornamenter og arkitektoniske detaljer bruges til dels

skabeloner, fremstillet i træ eller læder. Figurer males i fri hånd.

4. Konturtegning.

5. Farvelægning.

Billeder af håndværkere fra

middelalderen viser med klar

tydelighed at man ikke synes at have

haft specielt arbejdstøj, derimod er

håndværkerne normalt afbilledet i

hverdagstøj. Til gengæld kan man gå

ud fra at man har beskyttet tøjet, i

malerens tilfælde mod farvepletter.

Billedlige kilder viser kun forklæder,

men vi har valgt at udstyre vores

maler med både forklæde og

skåneærmer. Forklædet er i samme

stil som det forklæde der hørte til de

arbejdende munkes dragt.

De pensler, vi benytter, er af den

type, man i dag kalder freskopensler.

14 Malerens arbejdsplads med redskaber.

9


De består af svinehår og fremstilles den dag i dag på præcis sammen måde som i

middelalderen. Pigmentpulveret opbevares i muslingeskaller, som man kan se det på samtidige

illustrationer. Løberen, som man river farven med på en stenplade, er en overskåret

granitsten, en direkte kopi fra den løber, der ses på en 1400-tals illustration af Ciceros værker.

Maleren anvender også en støttepind til at hvile hånden på, som har været brugt i malerfaget

siden dens oprindelse. Støttepinden giver maleren en rolig hånd og kan også anvendes som

lineal. Desuden kan den bruges som hjælp når man skal rette i våd maling. Støttepinden

består af en stang med en læderomvunden filtbold i enden. Til nogle detaljer i maleriet

anvender maleren skabeloner. Traditionelt er skabeloner lavet i blyplade, men på grund af

blyets giftighed har vi valgt at bruge træ og læder.

Bortset fra penslerne, som er indkøbt hos Københavns Farvehandel, er alle redskaberne

fremstillet her.

Der har været stor interesse fra de besøgende og maleren har ført diverse samtaler under

malearbejdet. Maleren fortæller i denne forbindelse f.eks. om de forskellige pigmenters historie

og herkomst, middelalderens handelsruter og sammenligner vore dages æstetik med datidens

maleriers funktion som statussymboler.

Hver dag eftersæsonen har maleren tilbudt

rundvisningen ”Billederne fortæller”, der

forbinder maleprocessen på

stormandsgården med

billedskærerværkstedet i landsbyen og

udstillingen ”Levende Billeder” på

Rågelundsgård. Maleren viser rundt de tre

steder og fortæller om motivernes

betydning, maleteknikker, materialer, samt

malerens og billedskærerens arbejde og

sociale stilling i middelalderen.

Desuden har vi lavet et lille hæfte om

billedskæreren og hans arbejde. Hæftet

”Skt. Kristoffer – historien om en

helgenfigur” henvender sig til børnefamilier

og forklarer ved hjælp af mange fotos

tilvirkningsprocessen af en helgenfigur,

6 Maleren viser rundt i udstillingen.

begyndende ved en træklods, over tilskæring,

limning, kridering, gravering, polering, til maling og fernis.

5.2 I udstillingen

I hele højsæsonen har der været en fast formidler til at varetage formidlingen i udstillingen

Levende Billeder” og instruere gæsterne ved de mange prøv-selv-aktiviteter.

”Lurifax bliver levende”

Narren Lurifax er inspireret af et meget interessant kalkmaleri fra Stege Kirke på Møn.

Malerierne i denne kirke, som er fra 1494, skal ses som de senmiddelalderlige borgeres svar

på de mange kalkmalerier, der blev bekostet af adelen. Malerierne i Stege Kirke er svære at

tolke ud fra den almindelige ikonografi, og skal ses i konteksten af en folkelig religiøsitet med

sit helt specielle symbolsprog.

10


16 Kalkmaleriet fra Stege kirke, "Lurifax" som tegneseriefigur, som han optræder på tekstplancherne i udstillingen, og

den levende nar i maleværkstedet.

Tegnet om til tegneseriefigur, fungerer Lurifax som udstillingens maskot, og ledsager gæsten

igennem udstillingen, lægger op til refleksion og drager paralleller mellem gæsternes hverdag

og middelalderen.

I hele højsæsonen optrådte hver dag en gøgler i Lurifax-dragt, og underholdt gæsterne med

historiefortælling. Kredsen fra middelalderligt kalkmaleri til levende menneske var således

sluttet.

5.3 Andre aktiviteter

Under middelaldermarkedet 2010 optog maleren en frivillig lærling, som malede nogle af

stjernerne til stjernehimlen. Lærlingen havde forhåndserfaring, da hun var uddannet

skiltemaler.

I maj 2010 tog vi på studietur til forskellige borge og kirker på Fyn, Sjælland og i Skåne.

Under turen blev der taget mange billeder, både til researchformål og til udstillingen.

Billederne lægger grunden til en fotodatabase, som vil kunne bruges i mange fremtidige

projekter og sammenhænge på middelaldercentret.

På eget initiativ har middelaldercentrets ansatte besøgt andre steder med interessante

middelalderlige vægmalerier, bl.a. vægmalerier på træ fra norske stavkirker i Oslos

kulturhistoriske museum, Jørgen Kocks Gård i Malmö og Schloss Runkelstein ved Bolzano, hvis

fascinerende kalkmalerier indeholder mange af de samme motiver, som vi udfører på

stormandsgården.

6. Markedsføring af projektet

Projektet er beskrevet på vores hjemmeside,

www.bornholmsmiddelaldercenter.dk, hvor vi

bl.a. løbende lægger billeder og fortæller om

udviklingen af maleprocessen på

stormandsgården.

Filmselskabet Dansk Dokumentar og TV,

Åkirkeby, har lavet optagelser i

maleprocessens startfase, og det håbes at

materialet en gang vil kunne bruges til en

11

17 En moderne og en middelalderlig "billedmager":

Niels Clausen fra Dansk Dokumentarfilm og TV filmer

middelaldercentrets maler, Nikolaj Itenov.


dokumentarfilm om middelalderligt kalkmaleri.

Projektet blev også fulgt af den lokale presse, se bilag.

Bornholms Middelaldercenter, d. 4. Januar 2011

Lena Mühlig

Researchmedarbejder

Bilag:

1. Sankt Kristoffer. Billedhæfte om billedskærerens arbejde. Bornholms Middelaldercenter

2010.

2. Avisudklip om projektet ”Levende Billeder”.

12

More magazines by this user
Similar magazines