Levende Billeder Halvvejsrapport - Bornholms Middelaldercenter

Midtvejsrapport
Levende Billeder
2010
Bornholms Middelaldercenter

Indhold
1. Introduktion ............................................................................................................................................. 2
2. Research ................................................................................................................................................... 2
2.1 Maleteknik .......................................................................................................................................... 2
2.2 Motiver ................................................................................................................................................ 3
3. Stormandsgården .................................................................................................................................. 5
3.1 Fremgangsmåde .............................................................................................................................. 5
3.2 Stil ......................................................................................................................................................... 6
3.3 Motiver ................................................................................................................................................ 6
4. Udstillingen .............................................................................................................................................. 6
4.1 Den ”officielle” udstilling .............................................................................................................. 7
4.3 Den ”hemmelige” udstilling......................................................................................................... 8
4.4 Biografen ............................................................................................................................................ 8
5. Levende formidling ............................................................................................................................... 9
5.1 På stormandsgården ...................................................................................................................... 9
5.2 I udstillingen ................................................................................................................................... 10
5.3 Andre aktiviteter ........................................................................................................................... 11
6. Markedsføring af projektet .............................................................................................................. 11
1

1. Introduktion
Projektet ”Levende Billeder” støttes i en
2årig periode af Arbejdsmarkedets
Feriefond, Sparekassen Bornholms Fond
og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat.
Projektet startede i januar 2010.
Helt siden stormandsgården blev bygget
har det været et stort ønske at få
vægge og lofterne i hovedhuset bemalet
med kalkmalerier af samme slags som
vi kender fra de mange velbevarede
middelalderkirker. De fleste forskere
mener at det i middelalderen var mode
at male motiver, mønstre og billeder på
alt hvor der var mulighed for det – kun 1 Stormandssalen før dekoreringen.
pengene satte en begrænsning. Derfor
er det meget sandsynligt at en stormandsgård som vores vil have været udsmykket med
kalkmalerier.
2. Research
En del af vinteren 2010 gik med et omfattende researcharbejde, både til malerierne på
stormandsgården og til den nye udstilling. Vi har i forbindelse med projektet løbende været i
kontakt med diverse eksperter på området, bl.a. Søren Vadstrup fra Center for
Bygningsbevaring, Raadvad, kunsthistoriker Sissel F. Plathe og konservatorer Line Bregnhøj,
Kirsten Trampedach og Ida Haslund fra Nationalmuseet.
2.1 Maleteknik
Rent teknisk står vi på stormandsgården med en ganske speciel udfordring: Da hovedhusets
vægge består til dels af bindingsværk, til dels af træplanker, har vi med to forskellige
undergrunde at gøre: Træ ved planker og bindingsværksbjælker, og kalket ler i
bindingsværkstavlen. Kalk kan ikke anvendes på træ, da den ikke har bindeevne nok i forhold
til træets bevægelighed. Mulig er her malinger, der baserer på andre bindemidler, såsom olie,
knogle- og hudlim eller kasein. På baggrund af en række forsøg med malingens holdbarhed
under forskellige temperaturer og tørhedsgrader for træet, valgte vi at arbejde med
kaseinmaling, dvs. en maling, hvor kasein (i vores tilfælde kærnemælk) fungerer som
bindemiddel. I modsætning til limfarve er kaseinmaling mere solid og resistent over for
vandskader, den tørrer hurtigt op og skal ikke holdes varmt under maleprocessen. Da vi kan
anvende kaseinmalingen på begge slags underlag, giver den også de bedste forudsætninger
for ensartethed i hele maleriet. Analyser af vægmalerierne i trækirken i Södra Råda, Sverige
(1323 og 1494), peger på kasein som muligvis anvendt bindemiddel.
Maleunderlaget på stormandsgården dannes altså på lertavlen af kalk og på træelementerne af
kaseinmaling. Da kalkgrunden i lertavlen smittede af, valgte vi at fiksere denne med kalkvand,
der sprøjtes på den færdig kalkede flade, især af hensyn til den store slidbelastning som
malerierne vil blive udsat for ved de mange besøg om sommeren, under særarrangementer
osv.
2

Selve malingen, som anvendes på begge underlag, er en kaseinmaling. Af hensyn til
farvepigmenter har vi talt med konservator fra Nationalmuseet, Ida Haslund, som har arbejdet
med restaureringen af kalkmalerierne i Østerlars kirke for få år tilbage. Hun kunne rapportere
om de der anvendte farvepigmenter, deres holdbarhed, mulige nuanceændringer i tidens løb
(lysindvirkning, konservatorisk arbejde etc.) og maleriernes stilistiske særpræg. Vi valgte at
bruge malerierne i Østerlars kirke som stilistisk udgangspunkt, da de både tidsmæssigt
(dateret til omkring 1325-50) og geografisk ligger tæt på middelaldercentret.
2.2 Motiver
Vi valgte følgende motiver til stormandsgården:
Kalenderbilleder
Naturens cyklus
bestemte
middelaldermenne
skets liv og det
arbejde, man
udførte i de
forskellige årstider.
Årets gang har
optaget
middelalder-
2 To månedsbilleder fra Sønder Nærå kirke på Fyn. Ca. 1175-1200.
menneskerne i høj
grad og kalendermotivet optræder mange steder i den middelalderlige kunst, både i kirkelig og
i verdslig kunst. Motivet findes i to versioner, der gerne optræder sammen: Zodiakbilleder,
som vi kender fra vores stjernetegn, og månedens sysler, der viser årstidstypiske aktiviteter
for hver måned. Især de sidstnævnte vil være perfekt egnede til brug i vores daglige
formidling.
3 Denne smukke jagtscene stammer fra det norditalienske
slot Runkelstein og er udført ved udgangen af 1300-tallet.
3
En jagtscene
At bruge sin fritid på jagt, var i middelalderen
et privilegium. En jagtscene på væggen kan
derfor tolkes som intet mindre end et
statussymbol. Jagt som emne kendes fra
datidens høviske litteratur, men har også
været brugt som religiøst symbol i forskellige
sammenhænge: Således symboliserer
eksempelvis hjorten og enhjørningen Kristus i
allegorier for henholdsvis sejren over djævlen
eller bebudelsen.
En festscene
Festscenen, indeholdende eksempelvis et
spisende selskab, dans og underholdning i
form af gøglere og musikanter, er meget
oplagt til formidlingen af stormandens festsal. Hvordan så taffelet ud, hvem sad hvor og hvad
spiste man? Spisescener kendes overvejende i religiøse sammenhænge (Nadveren, Brylluppet i
Kanaan, Den Rige Mands Gæstebud etc.), men der kendes også enkelte eksempler for rent
verdslige spisescener. I vores sammenhæng særlig interessant er det tidlige portræt af Sir

Geoffrey Luttrell og hans familie i det berømte engelske håndskrift Luttrell Psalter fra ca. 1320-
40.
Ornamentik
Ornamentikken omfatter ikke alene de smukke arkader og ornamentbånd, som vi har kopieret
fra Østerlars Kirke, men også draperier langs væggene, som illuderede ægte forhæng, hvilke
man især ved festlige lejligheder hængte op til bedre isolering. Derudover en stjernehimmel,
som den kendes fra f.eks. Schloss Runkelstein i Bolzano (o. 1400) og som den er brugt som
baggrundsmarkering i mange af vores kirker herhjemme.
De samme motiver havde Sanna Kok-Hansen allerede foreslået i sine udkast til dekorationen.
Stilen er dog blevet ændret fuldstændig, idet vi nu orienterer os efter Østerlars Kirke som
stilistisk rettesnor. Forud for alle malerier lavede vi diverse skitser, for at sikre at alle detaljer i
motivet stemmer stilistisk overens.
4 En bonde fra kalkmaleriet i Østerlars kirke danner forbillede til skitsen af en mand, der sår korn - kalenderbilledet
for måneden april.
2.3 Udstillingen
Når man udelukkende ser på Danmark, virker det umiddelbart som om der ikke er bevaret
mange kalkmalerier fra verdslige bygninger. Jagten efter verdslige kalkmalerier sender én
derfor snart ud i Europa, og her blev vi faktisk overraskede af, hvor meget materiale der
findes!
For det andet vil man hurtigt opdage at de danske kirker, der jo er berømte for deres mange
og velbevarede kalkmalerier, faktisk har en del malerier, der for os i dag virker meget
verdslige. For i middelalderen satte man skillelinjen mellem det verdslige og det religiøse et
andet sted end vi gør i dag.
Sidst men ikke mindst er der også rigtig mange religiøse motiver i verdslige huse, f.eks. i de
rige borgerhjem i Lübeck. Det er nøjagtigt de samme bibelske historier, som der blev malet i
kirkerne.
4

Man kommer
således til at krydse
en masse grænser,
når man går på jagt
efter verdslige
kalkmalerier – både
landegrænser og så
den for
nutidsmennesker
meget utydelige
skillelinje mellem
det verdslige og det
religiøse i den
middelalderlige
forestillingsverden.
Det har vist sig at
være en utrolig
spændende ”rejse”,
fuld af overraskelser.
På grund af den store mangfoldighed af motiver (se figur 5), valgte vi i udstillingen at
koncentrere os om de motiver, vi havde valgt til stormandsgården. For at forklare, hvad disse
motiver kan have betydet for middelalderens mennesker, viser vi eksempler som stammer
både fra verdslige bygninger rundt om i Europa, og fra danske kirker. Nogle kommer også fra
verdslige huse og borge i Danmark og Skåne, som dog er en del ”yngre” end vores
stormandsgård.
3. Stormandsgården
Projektets kernestykke er selvfølgelig vægmalerierne i stormandsgårdens festsal.
6 Maleren sætter de første
penselstrøg ved festlig belysning i
stormandens sal.
5 Skemaet viser de i udstillingen viste motiver (grøn) – og eksempler på de mange
andre motiver, som også findes inden for verdsligt vægmaleri – men også i religiøse
bygninger.
3.1 Fremgangsmåde
Som ovenfor nævnt, så arbejder vi med et kalkunderlag på
bindingsværkets lertavl, og med en hvid grundering i
kaseinmaling på husets konstruktive træelementer. Malingen,
som malerierne udføres i, er ligeledes en kaseinmaling. Den
baserer på kærnemælk som bindemiddel og indeholder
desuden kalk, hjortetakssalt (som katalysator) og selvfølgelig
farvepigmenterne. I overensstemmelse med de
konservatoriske undersøgelser af kalkmalerierne i Østerlars
kirke, anvender vi følgende pigmenter: Guldokker, Rødokker,
Caput Mortuum, Umbra, Grønjord, Lapis Lazuli og Kønrøg.
Malerierne udføres al secco, dvs. på et tørt underlag. I de
gotiske stenkirker var al fresco metoden ellers den mest
brugte, men i vores særlige situation med to forskellige slags
underlag, er den praktisk umulig at anvende.
5

7 Helgeninde fra
Østerlars kirke.
3.3 Motiver
3.2 Stil
Som stilistisk forbillede bruger vi Østerlars Kirke, hvis kalkmalerier er
dateret til omkring 1325-50 og tilhører den tidliggotiske periode.
Tidstypiske kendetegn er brugen af mørke konturstreger til formgivning
og modulering, figurernes kropsholdning med fremskudt mave, nejet
hoved og et mildt ”gotisk smil” på læberne, samt deres graciøse
fremtoning, der giver dem et generelt feminint udseende, og en
baggrundsmarkering bestående af stjerner eller prikker på en hvid
baggrund.
Vi udførte fra starten af skitsetegninger, som vi igennem hele processen
afstemte og tilpassede i samråd med kunsthistoriker Sissel F. Plathe fra
Nationalmuseet.
Planen omfatter to rækker af kalenderbilleder: zodiaktegn på den ene og månedens sysler på
den anden langvæg, begge forneden afsluttet af draperier. I gavlene vil der mod syd være en
spise- og festscene, mod nord omkring kaminen en jagtscene. Loftet skal ligeledes grunderes
hvidt og bemales med stjerner.
Maleren begyndte i april 2010 med at bemale et helt fag på langvæggen med alle detaljer, der
skal være med i det færdige
maleri: hvid baggrund,
stjerneloft, arkade,
månedsbillede, ornamentbånd
og draperi. Dette færdige fag
skal hjælpe med at formidle
processen og give de
besøgende et indtryk af den
endelige komposition. Herefter
færdiggjorde maleren i løbet af
2010 alle draperinger, arkader
og ornamentbånd på begge
langvægge, såvel som hele
stjerneloftet. I 2011 fortsætter
vi med de store figurmalerier:
kalendermotiverne i arkaderne
og de to store scener i gavlene. 8 Det imponerende stjerneloft blev færdig i december 2010.
4. Udstillingen
Udstillingen består af 4 elementer. Prøv-selv-maleværkstedet har været tilgængelig siden
sæsonstarten 2010. Resten af udstillingen blev sat op i løbet af maj og juni med
åbningsreception d. 28. juni 2010. Arkitekturen i vores udstillingslokal er blevet ændret
radikalt for at skabe de optimale rammer til både fordybelse og aktivitet, ved siden af
hinanden. En elegant søjlerække skiller nu visuelt udstillingen fra værkstedsdelen, uden dog at
6

fungere som en fast grænse. Tværtimod er der mange ”røde tråde”, der fører tværs igennem
søjlerækken og forbinder udstilling og værksted. Ikke mindst fungerer udstillingen som
inspirationskilde til gæsternes egne eksperimenter med middelaldermaling.
4.1 Den ”officielle” udstilling
Den dag i dag er det sjældent tilfældigheder
der får lov at bestemme hvad vi pynter vores
boliger med. I middelalderen var et
vægmaleri en stor investering, motiverne
blev valgt med omhu og havde altid en
betydning. Grundideen bag udstillingen er at
fortælle, hvad motiverne kan have betydet
for middelalderens mennesker, og hvad der
var formålet med vægmalerierne. Den
”officielle” udstilling viser eksempler på
stormandsgårdens planlagte motiver:
kalendere, jagt, fest og dans, draperier og
ornamentik. Eksemplerne stammer både fra
verdslige bygninger og fra kirker, og både fra Europa og Danmark. På den måde ønsker vi at
synliggøre den europæiske dimension og dens lokale tilknytning, og sameksistensen af
religiøse og verdslige indhold.
4.2 Prøv-selv-maleværkstedet
5 Unge kunstnere ved maleværkstedets lysbord og
ved malebordene i dyb koncentration med ølmaling
og farvepigmenter.
I udstillingens aktivitetsområde, maleværkstedet,
giver vi mulighed for at de besøgende selv kan
afprøve forskellige maleteknikker og opleve
middelalderens malerkunst på en engagerende og
inddragende måde. Her kan man selv blande
pigmenterne med et bindemiddel (øl eller
kærnemælk) og skabe sit eget tavlemaleri på træ.
På lysbordet kan man kopiere motiver fra
forskellige middelalderlige vægmalerier – en
aktivitet som allerede de mindste kan være med i,
og som samtidigt giver en forståelse for, hvordan
gotikkens malere skabte former ved brug af enkle,
men geniale konturstreger.
Aktivitetsområdet omfatter også en lille udstilling
af vores udkast og skitser til malerierne på
stormandsgården. På den ene side anskueliggør
skitserne den spændende researchproces, der går
forud for malerierne på stormandsgården, og på
den anden side vækker de gæsternes lyst til selv
at eksperimentere med kalkmaleriernes motiver.
I efterårsferien åbnede vi for en ekstra prøv-selvaktivitet,
en tavle med et halvt destrueret
terraverde-maleri fra begyndelsen af 1400-tallet.
Med lidt fantasi kan gæsterne selv ”rekonstruere”
7
9 I udstillingen vises eksempler på bevarede
middelalderlige vægmalerier. Her er det en samling af
kalenderbilleder fra Danmark og Europa.

den del af billedet, der er gået tabt, og samtidigt forstå princippet bag teknikken, som
udelukkende arbejder med højlys og skygger på en grøn baggrund.
På den nye aktivitetsplads ved åen fortsatte legen med diverse andre aktiviteter, såsom maling
på skjolde, arkæologiske udgravningskasser for børn og en
natur-forhindringsbane.
4.3 Den ”hemmelige” udstilling
Når man beskæftiger sig med grænsefladen mellem verdslige
og kirkelige kalkmalerier, støder man hurtigt på en stor gruppe
af malerier fra kirker, som forskerne har svært ved at tolke. De
har fået forskellige betegnelser: Drolerier, groteske, mærkelige,
frække eller simpelthen anderledes kalkmalerier. Det er
symboler, dyr og figurer, narrer, masker og vrængende
ansigter, eller ligefrem urinerende personer og blottede
genitalier. Disse ”uforklarlige” motiver har fået diverse
forskellige fortolkninger, og er et godt eksempel på, at vi ved
langtfra alt om vores middelalderlige forfædre. Hvad betød
disse billeder, hvem har stået bag dem, skulle
de provokere, eller var de del af datidens
almindelige symbolsprog, som alle dengang
kendte?
Inde i de små udstillingshuse kan man opdage
kopier af forskellige drolerier, som kommer fra
danske, svenske og estiske kirker. Det kan
være svært at forstå, hvad de har at gøre i en
kirke, men ikke desto mindre er de jo blevet
malet. Ved at vække gæsternes forundring og
nysgerrighed for denne ukendte side af
middelalderen, lægger den lille ”hemmelige”
udstilling op til at sætte spørgsmålstegn ved
forældede eller generaliserende opfattelser om
middelalderen, og inviterer til dialog med
formidlerne.
4.4 Biografen
Den sidste del af udstillingen er i biografen, hvor man kan se dukkefilmen ”Morten Maler”, der
fortæller en lille historie om en middelalderlig kalkmaler og maleriernes betydning for
menneskerne dengang. Dokumentarfilmen ”Kalkmalerier i Østerlars Rundkirke” fortæller om
den nylige restaurering af kalkmalerierne i Østerlars kirke, maleriernes ikonografi og stil og
konservatorens arbejde.
I dette rum lægger vi med nogle udvalgte eksempler også op til refleksion over moderne og
forhistoriske vægdekorationer. Mennesker har til alle tider udsmykket vægge, og
dekorationerne har altid haft en særlig betydning for os. Beskæftigelsen med vores eget
forhold til vægudsmykning kan også bidrage til at fremme forståelsen for middelalderen, for
egentlig er vi måske slet ikke så forskellige fra vores forfædre?
8
11 Kopi af en droleri fra Saltum
kirke, omkring 1520.
12 En gæst er på vej ind i den "hemmelige" udstilling.

13 En kopi af en bornholmsk helleristning ved siden af graffitirester fra Berlinermuren drager en linje igennem
menneskets dekorationslyst - igennem årtusinder...
Okkupasjonsfrisen fra rådhuset i Oslo giver et eksempel på vægmaleriets nationale betydning helt op til vores
tid.
5. Levende formidling
5.1 På stormandsgården
Maleren har i hele sæsonen dagligt arbejdet på stormandsgården.
Her udfører maleren alle de følgende processer:
1. Fremstilling af maling: Slemning, rivning og opblanding af farvepigmenterne.
2. Grundering af væggen.
3. Fortegning med kul: Ved ornamenter og arkitektoniske detaljer bruges til dels
skabeloner, fremstillet i træ eller læder. Figurer males i fri hånd.
4. Konturtegning.
5. Farvelægning.
Billeder af håndværkere fra
middelalderen viser med klar
tydelighed at man ikke synes at have
haft specielt arbejdstøj, derimod er
håndværkerne normalt afbilledet i
hverdagstøj. Til gengæld kan man gå
ud fra at man har beskyttet tøjet, i
malerens tilfælde mod farvepletter.
Billedlige kilder viser kun forklæder,
men vi har valgt at udstyre vores
maler med både forklæde og
skåneærmer. Forklædet er i samme
stil som det forklæde der hørte til de
arbejdende munkes dragt.
De pensler, vi benytter, er af den
type, man i dag kalder freskopensler.
14 Malerens arbejdsplads med redskaber.
9

De består af svinehår og fremstilles den dag i dag på præcis sammen måde som i
middelalderen. Pigmentpulveret opbevares i muslingeskaller, som man kan se det på samtidige
illustrationer. Løberen, som man river farven med på en stenplade, er en overskåret
granitsten, en direkte kopi fra den løber, der ses på en 1400-tals illustration af Ciceros værker.
Maleren anvender også en støttepind til at hvile hånden på, som har været brugt i malerfaget
siden dens oprindelse. Støttepinden giver maleren en rolig hånd og kan også anvendes som
lineal. Desuden kan den bruges som hjælp når man skal rette i våd maling. Støttepinden
består af en stang med en læderomvunden filtbold i enden. Til nogle detaljer i maleriet
anvender maleren skabeloner. Traditionelt er skabeloner lavet i blyplade, men på grund af
blyets giftighed har vi valgt at bruge træ og læder.
Bortset fra penslerne, som er indkøbt hos Københavns Farvehandel, er alle redskaberne
fremstillet her.
Der har været stor interesse fra de besøgende og maleren har ført diverse samtaler under
malearbejdet. Maleren fortæller i denne forbindelse f.eks. om de forskellige pigmenters historie
og herkomst, middelalderens handelsruter og sammenligner vore dages æstetik med datidens
maleriers funktion som statussymboler.
Hver dag eftersæsonen har maleren tilbudt
rundvisningen ”Billederne fortæller”, der
forbinder maleprocessen på
stormandsgården med
billedskærerværkstedet i landsbyen og
udstillingen ”Levende Billeder” på
Rågelundsgård. Maleren viser rundt de tre
steder og fortæller om motivernes
betydning, maleteknikker, materialer, samt
malerens og billedskærerens arbejde og
sociale stilling i middelalderen.
Desuden har vi lavet et lille hæfte om
billedskæreren og hans arbejde. Hæftet
”Skt. Kristoffer – historien om en
helgenfigur” henvender sig til børnefamilier
og forklarer ved hjælp af mange fotos
tilvirkningsprocessen af en helgenfigur,
6 Maleren viser rundt i udstillingen.
begyndende ved en træklods, over tilskæring,
limning, kridering, gravering, polering, til maling og fernis.
5.2 I udstillingen
I hele højsæsonen har der været en fast formidler til at varetage formidlingen i udstillingen
”Levende Billeder” og instruere gæsterne ved de mange prøv-selv-aktiviteter.
”Lurifax bliver levende”
Narren Lurifax er inspireret af et meget interessant kalkmaleri fra Stege Kirke på Møn.
Malerierne i denne kirke, som er fra 1494, skal ses som de senmiddelalderlige borgeres svar
på de mange kalkmalerier, der blev bekostet af adelen. Malerierne i Stege Kirke er svære at
tolke ud fra den almindelige ikonografi, og skal ses i konteksten af en folkelig religiøsitet med
sit helt specielle symbolsprog.
10

16 Kalkmaleriet fra Stege kirke, "Lurifax" som tegneseriefigur, som han optræder på tekstplancherne i udstillingen, og
den levende nar i maleværkstedet.
Tegnet om til tegneseriefigur, fungerer Lurifax som udstillingens maskot, og ledsager gæsten
igennem udstillingen, lægger op til refleksion og drager paralleller mellem gæsternes hverdag
og middelalderen.
I hele højsæsonen optrådte hver dag en gøgler i Lurifax-dragt, og underholdt gæsterne med
historiefortælling. Kredsen fra middelalderligt kalkmaleri til levende menneske var således
sluttet.
5.3 Andre aktiviteter
Under middelaldermarkedet 2010 optog maleren en frivillig lærling, som malede nogle af
stjernerne til stjernehimlen. Lærlingen havde forhåndserfaring, da hun var uddannet
skiltemaler.
I maj 2010 tog vi på studietur til forskellige borge og kirker på Fyn, Sjælland og i Skåne.
Under turen blev der taget mange billeder, både til researchformål og til udstillingen.
Billederne lægger grunden til en fotodatabase, som vil kunne bruges i mange fremtidige
projekter og sammenhænge på middelaldercentret.
På eget initiativ har middelaldercentrets ansatte besøgt andre steder med interessante
middelalderlige vægmalerier, bl.a. vægmalerier på træ fra norske stavkirker i Oslos
kulturhistoriske museum, Jørgen Kocks Gård i Malmö og Schloss Runkelstein ved Bolzano, hvis
fascinerende kalkmalerier indeholder mange af de samme motiver, som vi udfører på
stormandsgården.
6. Markedsføring af projektet
Projektet er beskrevet på vores hjemmeside,
www.bornholmsmiddelaldercenter.dk, hvor vi
bl.a. løbende lægger billeder og fortæller om
udviklingen af maleprocessen på
stormandsgården.
Filmselskabet Dansk Dokumentar og TV,
Åkirkeby, har lavet optagelser i
maleprocessens startfase, og det håbes at
materialet en gang vil kunne bruges til en
11
17 En moderne og en middelalderlig "billedmager":
Niels Clausen fra Dansk Dokumentarfilm og TV filmer
middelaldercentrets maler, Nikolaj Itenov.

dokumentarfilm om middelalderligt kalkmaleri.
Projektet blev også fulgt af den lokale presse, se bilag.
Bornholms Middelaldercenter, d. 4. Januar 2011
Lena Mühlig
Researchmedarbejder
Bilag:
1. Sankt Kristoffer. Billedhæfte om billedskærerens arbejde. Bornholms Middelaldercenter
2010.
2. Avisudklip om projektet ”Levende Billeder”.
12