Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

Avisen i Undervisningen okt. 2006
SPROG &
MEDIER
Læs om bladet side 3/ TEMA: Sprog & Medier, fx Den sjove mands værktøjskasse side 4-5,
Sportens store mindreværd, side 10-11, Den der forstår journalisters sprog kan blive minister,
side 14-17. Se også konkret undervisningsstof side 23 og 26-27.

Danmarks Skolebibliotekarer og Avisen i Undervisningen
indbyder i samarbejde med Det Danske Filminstitut alle interesserede til
FilmForum 07
fredag den 16. marts 2007
FilmHuset, Cinemateket, Gothersgade 55. Kbh. K.
Program:
09.30 – 10.00 Kaffe, te & brød
10.00 – 11.00 Nye film til undervisningen
v. Ditte Mejlhede, skolekonsulent, DFI
11.00 – 12.00 Ord fra den sorte gryde
Journalistik og skønlitteratur er traditionelle modsætninger. Men fakta
og fiktion er blot forskellige måder at beskrive virkeligheden på.
Værktøjet er ord.
Journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær har ben i begge lejre og
er ikke længere skizofren. v. Niels Krause–Kjær, forfatter og journalist
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 13.15 AiU - aktiviteter
v. Kirsten Holck Rantorp, afdelingschef, Avisen i Undervisningen
13.15 – 14.00 ”Fucking 14 – eller Supervoksen!”
v. Christina Rosendahl, filminstruktør
14.00 – 14.30 Kaffe, te, kage
14.30 – 15.30 … Christina Rosendahl fortsætter …
Konferencegebyr 700 kr.
Tilmelding med oplysninger om navn, adresse, e-mail, arbejdssted og EAN-nr. til Bibliodan,
Låsbygade 67 – 69, 6000 Kolding. bibliodan@bibliodan.dk - senest d. 25. februar, hvorefter
faktura udsendes. Man er optaget ved modtaget betaling og yderligere udsendes ikke.
Med venlig hilsen
Avisen i Undervisningen Kirsten Holck Rantorp khr@danskedagblade.dk
Det Danske Filminstitut Ditte Mejlhede dittem@dfi.dk
Danmarks Skolebibliotekarer Torben Larsen torben.larsen1@skolekom.dk

FORSIDEN
JENS DIGE/ POLFOTO
”Engang var ’Maren i kæret’ dansk presses førstedame. Man skulle skrive, så
hun kunne forstå det. Og det skal man stadig. Men i dag har hun fjernsyn, går
til studiekreds og har en søn i gymnasiet. Hun holder ferie i udlandet.”
Jørgen E. Petersen
Tom luft i ringbind. Personfnidder. Overfladisk. Det er nogle af de domme, den kræsne
avislæser diverterer med, når talen falder på de trykte medier. For hun vil ikke tales ned
til. Hun vil bevæges. Hun vil have modspil. Hun vil gerne ridses lidt i sjælen. Og hun
ved altså noget i forvejen.
Så hvordan skal journalisten finde det sprog, der både udfordrer den kræsne læser
og imødekommer den uvante? Det handler dette nummer af Prent om.
Det gælder om at have noget ordentligt værktøj, skriver Ole Rasmussen, som hver
uge fremkalder billeder i læserens hoved, når han leverer ”Sket i ugen” i Politikens
søndagsudgave.
Men overdrivelse skaber ikke respekt, skriver Sørine Gotfredsen og peger på det
pompøse sprog, som har udhulet sportens retorik. Måske er hun enig med Stig Olesen,
som i sin klumme skriver: Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på
stedet; det rene blær, som ikke kommer ud af stedet.
Temaet ”Sprog & Medier” lægger op til undervisning i formidling. Er det sandt, at
det lette og nære vinder over det fjerne og svære, som Peter Bro udtrykker det i ”Den
der forstår journalisters sprog kan blive minister”?
På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets artikler.
INDHOLD
TEMA: SPROG & MEDIER
Side 4: Den sjove mands værktøjskasse
Side 6: Sprogbilledet former forståelsen
Side 10: Sportens store mindreværd
Side 13: Hvad har Clint Eastwood
med det at gøre?
Side 14: Den der forstår journalisters
sprog kan blive minister
Side 18: Den fortællende fotograf
Side 20: Et talt sprog uden knaster
Kirsten Holck Rantorp
Redaktør
UNDERVISNING
Side 22: Metaformylder
Side 24: Fik afløb for skrivekløen
Side 26: Retoriske virkemidler
ANMELDELSER
Side 28: Fortællemodeller i fiktion,
politik og journalistik
Side 29: God ide – en del set før
Side 30: Døgnets kævl
Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisnings sektoren. Som en
del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grund skoler, ungdomsuddannelser og på
seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk
Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.
Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt,
Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 0909-5136.
3

4
SPROG & MEDIER
DEN SJOVE MAND
og hans værktøjskasse
Af journalist Ole Rasmussen
Politiken
- Er det ikke hårdt at skulle være morsom på
kommando?
Jeg ved ikke, hvor mange hundrede gange, jeg
har fået dét spørgsmål. Og hvor mange hundrede
gange, jeg har svaret: Mjjoo, det....
Til daglig er jeg nemlig ikke særligt morsom.
Jeg er ikke typen, der river vittigheder af mig i ét
væk, og jeg er ikke festens naturlige midtpunkt.
Dog bilder jeg mig ind, at jeg heller ikke er dens
lavpunkt.
Selvfølgelig kan det være hårdt at skrive morsomt,
når den frygtede deadline bare rykker
nærmere og nærmere. Men det kan nu også være
sjovt. Eller begge dele på én gang. På den måde
minder det faktisk om mange andre jobs, hvor
man skal levere et stykke arbejde inden for en
bestemt tidsfrist. Og hvor skal man ikke dét?
Så er det jo godt, at man har sin værktøjskasse.
Min står altid ved siden af pc’en, når jeg skriver
’Sket i ugen’ til Politikens søndagsudgave.
Opgaven er at give læserne en personlig og meget
gerne humoristisk gennemgang af ugens største
begivenheder, og lad mig allerede nu afsløre, at
jeg ikke udfører mit arbejde under indflydelse af
alkohol.
Der er ingen bajere i min værktøjskasse.
Desværre, de kan ikke holde sig kolde dernede.
Men der er en del perspektiverende værktøjer,
som jeg gennem tiden har anvendt på en lang
række personer. På den kødgrossist, der ”opbevarede
spareribs så gamle, at det ville være
mere relevant for fødevarekontrollen at sende
en arkæolog end en dyrlæge”. På læge Søren
Ventegodt, som ”har sat sine fingeraftryk på så
mange kvindelige patienters kønsdele, at han har
givet ordet ’pilledoktor’ en helt ny betydning”. Og
på den tvetungede imam Abu Laban, der ”lider af
personlighedsspaltning i så alvorlig grad, at han
ene mand kunne blive dobbeltkunde i Alm. Brand
Bank”.
Det rigtige værktøj
De vigtigste redskaber i min værktøjskasse er
hammer og søm, for hvis der er noget, jeg gerne
vil, så er det at banke nogle billeder op inde i
læsernes hoveder. Da ’tørklædesagen’ begyndte
at rulle, kunne jeg for eksempel ikke lade være
med at overveje, hvilke panikscener det mon ville
afstedkomme, hvis der pludselig sad en tørklædeklædt
kvinde ved kassen i et supermarked:
”Man ser for sig, hvordan folk flygter skrigende
ud af den lokale brugs, som om der var
udbrudt brand i butikken. De panikslagne kunder
glemmer alt om toiletpapir, toastbrød og

Ole Rasmussen i Jørn Villumsens streg.
fire dåser Whiskas for 25 kroner og vælter ud på
hovedgaden. Nogle når i forbifarten at advare de
intetanende medborgere, som er på vej ind for at
handle: ”For Guds skyld, gør det ikke! Der sidder
en kvinde derinde, og hun har tørklæde på!!!”
Skræmmende, ikke sandt?”
En lille skruetrækker er også nødvendigt udstyr,
for det kan ofte pynte på en sætning, hvis man
tager et begreb, som de fleste kender i forvejen,
og skruer lidt på det, så det får en ny betydning.
For eksempel kan man lade Tvind-stifteren Amdi
Petersen ”forlade retten i Ringkøbing som en
skattefri mand”. Man kan lade den fyringstruede
TV2-direktør møde op til ”en personlig afviklingssamtale”
med bestyrelsesformanden. Og man kan
beklage sig over de mange VM-fodboldkampe med
SPROG & MEDIER
”forlænget spildtid”. I alle tre tilfælde kommer man
endda tættere på sandheden, end hvis man havde
anvendt de gængse udtryk.
Det er godt at have noget ordentligt værktøj.
Men som alle andre håndværkere skal man være
opmærksom på at vælge det rigtige. Hvis nogen
har gjort sig selv godt og grundigt til grin i ugens
løb, er der jo ingen grund til at tampe løs på dem
med en murerhammer. Her kan man sagtens nøjes
med at pirke lidt til dem med en syl.
Det er også vigtigt at tænke på læserne, som
(hvis de er abonnenter) har betalt en mindre formue
for vore tjenesteydelser. Derfor kan vi ikke
være andet bekendt end at gøre os umage med
vores håndværk og undlade at banke pointerne ind
i skallen på dem med en sømpistol. ■
5

6
SPROG & MEDIER
Sprogbilledet
former forståelsen
Af sproglektor Ebbe Grunwald
Center for Journalistik
Syddansk Universitet
I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere
fra USA’s rumprogram, NASA, at få rumsonden
Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1
i solsystemet, at den kunne ramme kometen med
et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet
fra moderskibet mod kometens overflade, som det
ramte med 37.100 km i timen.
Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet
været i fuld gang med at optage billeder af,
hvad der foregik. Forskerne forventede med det
gigantiske forehavende at få nye oplysninger om
solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden.
En af dem udtalte begejstret i et radiointerview:
Her slår vi hul på en
dybfryser, der indeholder
materiale, der fortæller
os, hvordan solsystemet
er opstået.
Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i
universet, formidles i billedet af en dybfryser. I
sin beretning benytter den interviewede et såre
genkendeligt element fra hverdagssproget. Med
billedet af den roterende dybfryser, som rammes af
et projektil midt i sin skæve bane omkring solen,
bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende.
Begivenheden bliver eksponeret i en formulering,
hvor afstand og kompleksitet pludselig er
forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få
øje på de indviklede processer langt derude og tale
om dem – overskueligt, forståeligt og formentlig
også tilnærmelsesvis sandt.
Ord som fremkalder billeder
Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser
ved hjælp af betydninger, som i bund og
grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet
med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser,
som henviser til det velkendte industriprodukt,
i stand til at aktivere vores spontane forestilling
om en begivenhed, som finder sted svimlende
langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at
fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et
usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med
et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge
en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme
en formulering, som fremkalder et billede.
På samme måde kan journalister jagte forståelsen
af indre virkeligheder, som en gang imellem
kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien
og hverdagssproget de redskaber, som i sidste
ende bringer en slags forståelse i hus:
Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der
jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men
hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi
snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over-

SPROG & MEDIER
NASA's kunstneriske gengivelse af den eksplosion,
som udløstes af rumsondens projektil. Den abstrakte
handling 134 millioner kilometer ude i universet
formidles i billedet af en dybfryser.
AP/POLFOTO
7

8
SPROG & MEDIER
Tilbud til eleverne på 3.–8. klassetrin
Finbarr O’Reilly, Canada, Reuters.
En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens
begivenheder, er gennem de fotografi er vi ser
i avisen. World Press Photo er verdens bedste
pressefotos. Billederne tager os med gennem
forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder.
Se & lær
Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen
af vores opfattelse af verden. Til World
Press Photo udstillingen er der udarbejdet
skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper
eleverne på vej med at tage stilling og forholde
sig til billederne.
Se udstillingen og få
undervisningsmateriale
til hele klassen for 10 kr.
pr. elev.
Koordineret tilmelding på tlf. 33 29 81 19
i udstillingens åbningstid eller på
email: recep@oeksnehallen.dk
WPP samt særudstillingen
Politikens Øjenvidner
3. november-17. december
Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21
Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V
www.oeksnehallen.dk
hovedet forstå den? Det kunne Politikens
sportsjournalist Rasmus Bech, da han den 11.
august 2005 omtalte resultatet af et kvalifikationsopgør
på Brøndby Stadion mellem den
daværende mesterklub, Brøndby, og de matchende
hollandske mestre fra fodboldklubben
Ajax Amsterdam.
Da kampen var ved at være slut, så det
ud til, at Brøndby ville tabe 1-2 og med
stor sandsynlighed langsomt glide ud af
den europæiske Champions League-dyst. I
de sidste få sekunder af kampen fik et par
ukuelige brøndbyspillere imidlertid tryllet
bolden ind i modstandernes mål, hvorved
udfaldet pludselig ændrede sig til 2-2.
En sejr var det ikke, men det var næsten
lige så godt, fordi Brøndby vandt muligheden
for at gå videre i turneringen. Dagen
efter skrev Rasmus Bech i en kommentar i
Politiken bl.a.:
Den kamp var som et
kys under et pæretræ på
en regnvåd augustaften.
Spændende, fængslende
og medrivende – fuld af
glæde, varme og gys.
En fodboldkamp, der gav
lyst til at sparke ud med
benet og råbe ’hopla’,
hvilket ifølge humoristen
Storm P. er tegn på livsglæde.
Det er en glad kommenterende fortæller, der
udtrykker sig her. Bech som journalistisk
fortæller søger at formidle forståelse af en
almen og lidt ubestemmelig jubelfølelse. I
den forbindelse benytter han et spektakulært
høstbillede, som intet har med den omtalte
sportsgren at gøre. I forhold til den aktuelle
kamp er billedet ren fiktion.
Alligevel har det sin berettigelse, fordi

det anskueliggør og formidler en følelse, som
kommentator og publikum delte, og som ville
være vanskelig at udtrykke skriftligt, hvis
ikke kommentator var i stand til at bruge sin
fantasi.
Den grænseløse fantasi
Der findes jo ikke et grydeklart og genkendeligt
udtryk, der uden videre dækker det
historiske og unikke øjeblik, hvor en stensikker
nedtur helt uventet skifter kurs. Men ved
at benytte en fantasibaseret sammenligning
får kommentatoren nuanceret sin beskrivelse
af de meget specielle reaktioner, kampresultatet
udløste. Tillægsordet god ville formentlig
dække en del af den betydning, som det lange
sammenligningsled rummer. Men ordet god
i udtrykket ’det var en (hamrende) god kamp’
ville være fattigere, mindre genkendeligt,
mere indforstået og derfor mindre virkningsfuldt.
Med sin formulering trækker skribenten
på en resurse, som har sin egen skjulte systematik,
men som i princippet er uden grænser.
Den lille historie om to menneskers intime
berøring og de opløftende emotionelle spor,
den sætter under den regntunge augusthimmel,
når sit højdepunkt i forestillingen om
luftsparket og det nedtonede udbrud af livsglæde.
Billedet, som må siges at være et fantasiprodukt,
løser ved hjælp af hverdagssprogets
elementer en vigtig opgave i formidlingen af
oplysninger, som er faktuelle. Via billedet bliver
det faktuelle begribeligt. Den sammensatte,
svært beskrivelige stille jubel, som indfinder
sig – også selv om sejren kun er halv – er
et emotionelt faktum, som er blevet udtrykt
sprogligt. Følelsen er i sproget blevet konkret,
nærværende og frem for alt genkendelig og
kan derfor formidles. ■
Citater fra Politiken, Danmarks Radio og
"Sprogbilledet" af Ebbe Grunwald, DR og
Syddansk Universitetsforlag.
UDPLUK
fra Nyhedsbrevet Dansk Presse
SPROG & MEDIER
Google lancerer arkiv-søgefunktion
Google nyeste skrig ’News archive search’
er guf for folk med historisk interesse. De kan nu
søge på såkaldte nyheder over en 200-årig periode.
Søgningen minder meget om den eksisterende
søgerobot, men som en ekstra vigtig detalje
kan søgerobotten stille artiklerne op kronologisk
efter tid. Google henviser til artikler fra en
række udenlandske arkivsamlinger, men danske
Infomedia er endnu ikke på listen.
Send bedre billeder
Aftonbladet vil gøre alle svenskere til stjernefotografer.
I hvert fald honorerer den svenske avis
alle publicerede amatørfotografier med hver 710
SKR, månedens bedste billede udløser 7100 SKR
og årets bedste 71.000 SKR. Formålet er at få
flere nyhedsbilleder fra situationer, hvor læsere
har befundet sig på det rette sted på det rette
tidspunkt.
Elektronisk avispapir på vej
Allerede i 2008 regner det britiske firma
Plastic Logic med at kunne markedsføre elektronisk
avispapir, som kan bøjes. Så er der ikke langt
igen til en egentlig elektronisk avis, som læserne
kan folde sammen og tage med sig, og som kan
byde på kontinuerlig opdatering.
Strammere bånd på kinesisk presse
Pressefrihed er ikke et ord, der findes i
Kina, og nu vil de kinesiske myndigheder have
vedtaget en lov, som strammer grebet om medierne
endnu mere. Hvis loven bliver vedtaget, kan
medier idømmes bøder, hvis de uden tilladelse
beretter om ulykker, skriver The Guardian. Ifølge
’The Committee to Protect Journalists’ er Kina det
land i verden, der anholder og fængsler flest
journalister. Der er i øjeblikket 32 journalister
bag tremmer. /mere på side 30
9

10
SPROG & MEDIER
Sportens store
Af journalist og præst Sørine Gotfredsen
Der bliver ofte gjort grundigt grin med det sprog, der hersker i
sportens verden i medierne, og det er ikke uden grund.
Sportsjournalistikkens sproglige univers udgør en hel
historie for sig selv, og den handler om sportsjournalister og
al deres væsen mindst lige så meget, som den handler om
sportsfolkenes gøren og laden. Og så handler den selvsagt
om, hvordan man overhovedet ser på fænomenet sport.
På sin vis opfatter mange mennesker sport som dødelig
alvor, men samtidig ved de fleste af os, at sport i bund og
grund er en leg. På grund af den dobbelthed, hvor det
seriøse altid er forbundet med noget uforpligtende og
eventyrligt, er der opstået nogle helt særlige vilkår. På
den ene side er de sproglige rammer videre, end hvis
man beskæftiger sig med politik eller økonomi, men
på den anden side har det pompøse sprog absolut taget
overhånd. Det hænger også sammen med, at mange
sportsjournalister trækkes med et grundlæggende
mindreværd. Ofte oplever de, at deres stofområde ikke
for alvor nyder respekt, og som modtræk griber de til
voluminøse ord og begreber simpelthen for at understrege
deres egen betydning.
Ud af den situation er blandt andet vokset en massiv
inspiration fra det religiøse univers. Mediernes
gengivelse af sport formeligt vrimler med syndere
og frelsere, genopstandelser, dommedage
og åbenbaringer, og når et dansk fodboldhold
får halet en overraskende udebanesejr hjem, bliver
det per automatik udråbt som et mirakel.
”Miraklet i Amsterdam” blev det selvfølgelig til,
da FC København for ganske nylig sikrede sig en
plads i Champions League ved at besejre Ajax
Amsterdam.
Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage
til fodboldlandsholdet, vil han blive præsenteret
som en blanding af Messias og den
fortabte søn, for gennem religiøse og litterære
Hvis Thomas Gravesen
en dag vender tilbage
til landsholdet, vil han
blive præsenteret som
en blanding af Messias
og den fortabte søn.
Jens Dresling/POLFOTO

mindreværd
SPROG & MEDIER
referencer ser mange sportsskribenter chancen for at
give deres metier et strejf af kulturel alvor. Senest var
det Rasmus Bech, der i Politiken i sin kommentar
om netop Thomas Gravesens bratte landsholdsafsked
indledte med en henvisning til forfatteren
George Bernard Shaw. Rasmus Bech hører
til blandt de absolut mest velskrivende, men
samtidig er han del af en usikker branche,
hvor de lidt letkøbte langhårede henvisninger
nemt kommer til at fremstå som afslørende og
udvendig fernis.
Sportens naturlige sprog
Men der findes også højt begavet formidling
af sport. Joakim Jakobsen har i Weekendavisen
bevist, at han er én af disse års største danske
sportsskribenter, fordi han har viden og samtidig
rummer en ligefrem brændende fascination
af mennesker, der præsterer. Joakim Jakobsen tør
tage sporten alvorligt uden frygt for egen anseelse,
og hans portrætter af folk som Franz Beckenbauer
og Bjørn Borg er eksempler på, hvordan sportens
største ikoner kan beskrives uden brug af de pompøse
løsninger, der har udhulet en stor del af sportens
medie-retorik.
Sagen er nemlig, at sporten i medierne slet ikke
har brug for særlige højdramatiske virkemidler, for en
skribent med selvtillid, indsigt og sprogtalent kan gøre
sportsjournalistik til en kunstart i sig selv. Men den er
dømt til konstant at kæmpe mod de sproglige koder,
der er groet fast som et resultat af, at alt for mange overser,
hvad sporten handler om. Det handler om den ene
fantastiske menneskelige historie efter den anden, og det
gælder først og fremmest om at turde tage dem alvorligt
og gengive dem i et naturligt sprog.
Hvis man tror, at man gennem oppustede og prætentiøse
formuleringer kan skabe respekt om sporten, tror man
galt. Snarere trækker man det egentlige liv ud af den. ■
11

Faktalab.dk gør det muligt for eleverne
at søge statistisk viden om ekspe ditionens
emner. Her fi ndes opdaterede stati stikker
nøje udvalgt til brug i samfundsfag, geografi ,
biologi og matematik.
Skolelicens 1 år: 998,00 kr.
Kommunelicens 1 år: 800.00 kr./skole
Med Jorden rundt
med Galathea 3 får
du som under viser
en unik mulighed
for at tage ud gangspunkt
i ekspeditionens
aktuelle begiven heder
og forskning.
Klassesæt af bogen
er gratis sendt til
alle skoler med
8.-10. klasse.
Husk! Vi giver 4% rabat
ved køb på www.alinea.dk
På TemaNyt.dk arbejdes med ekspeditionens
16 destinationer og 5 tvær -
gående temaer i en under visningsmæssig
sammenhæng. Destinationer
og temaer opdateres løbende med sidste
nyt fra ekspeditionen.
Skolelicens 1 år: 1498,00 kr.
Kommunelicens 1 år: 1198,00 kr./skole
Særtilbud på kommunelicens
til og medden 30. september:
998,00 kr./skole
Ved køb af både TemaNyt.dk og Faktalab.dk
Skolelicens 1 år: 2196,00 kr.
Kommunelicens 1 år: 1798,00 kr./skole
Særtilbud på kommunelicens
til og med den 30. september: 1598,00 kr./skole
Køb hos Alinea · Ewaldsgade 9 · 2200 København N. · Fax: 3369 4660. Alle priser er ekskl. moms. Forbehold for pris stigninger og trykfejl. (11891) PRENT3-2006

Af journalist Stig Olesen
Jyllands-Posten
For et par uger siden gik jeg i biografen for at se
Clint Eastwood i ”Den gode, den onde og den
grusomme” for jeg ved ikke hvilken gang. Min
ledsager havde ikke set filmen før. Bagefter var
hun vildt begejstret.
”Og lydsporet! Fedt, ikke også?”, spurgte jeg.
Det havde min ledsager nu ikke lagt specielt
mærke til.
Først var jeg lidt skuffet. Come on, tænkte
jeg, her har vi i 161 minutter siddet og lyttet til
et inferno af grædende mundharmonikaer, langtrukne
hyænehyl og ildevarslende trillefløjter.
Og så har hun ikke hørt noget som helst.
Men så slog det mig, at det jo netop er det
geniale ved Ennio Morricones filmmusik; den
smelter automatisk sammen med de solsvedne
landskaber og de kredsende gribbe.
På vej hjem gennem støvregnen kom jeg til at
tænke på, at det burde forholde sig på samme
måde med sproget i medierne. Selvfølgelig skal
det være originalt, veloplagt, spændstigt og provokerende,
men læseren må for Guds skyld ikke
opdage noget.
Sprog for sprogets egen skyld er som høje
knæløftninger på stedet; det rene blær som ikke
kommer ud af stedet.
Jeg har en privat godtsprog-detektor.
Hvis jeg for eksempel er kommet til at læse en
artikel om EU’s landbrugsstøtteordning eller de
nye budgetproblemer i Grønlands hjemmestyre
til ende, så har den garanteret været kanongodt
skrevet. Ikke sådan, at metaforerne har stået i kø
og ordbillederne har danset cancan, nej, men
sætningerne har været velformede, rytmikken har
været behagelig og de forskellige temposkift er
foregået naturligt og med relevans til fortællin-
KLUMMEN UDEFRA
Hvad har Clint Eastwood
med det at gøre?
gens verden.
Jeg er simpelthen blevet forført til at læse om
noget, der er ligeså kedeligt som at se maling
tørre. På samme måde med radio. Hvorfor har
jeg lige hørt en uendelig lang udsendelse på P1
om nødvendigheden af at anlægge faunapassager,
så tudser og snoge kan passere under
motorveje? Historien var simpelthen godt fortalt.
Og det er, hvad godt sprog handler om: at
hypnotisere nogen til at lytte til og læse om, hvad
vi har på hjerte. Sproget er jo når alt kommer til
alt den væsentligste årsag til, at mennesket og
ikke pingvinerne har magten på Jorden.
Til det formål har vi på dansk ca. 200.000
forskellige ord at gøre godt med, men ifølge
undersøgelser nøjes det fleste af os med et ordforråd
på kun 30.000, så der må virkelig siges at
være god plads på harddisken.
Men der er ingen grund til at fare ud og købe
fremmedordbogen. Store, billedskabende sætninger
kan heldigvis modelleres med få og enkle
ord, som da forfatteren Johannes V. Jensen skulle
beskrive en prædikant, der akkompagnerede
sin menighed på cello: ”Han savede sig igennem
salmen, så hvert vers faldt som store stykker
brænde på gulvet”.
Så enkelt, så stort. Ordenes musik smelter
sammen med billederne på den indre fladskærm.
Sproget? Hvilket
sprog? Lee Van
Cleef kniber øjnene
sammen som en
ondskabsfuld kat,
Clint Eastwood ruller
cerutstumpen over i
den anden mundvig.
Aiaiaaa wah wah
waaah. ■

14
SPROG & MEDIER
Den der forstår journalisters
Det er det lette og nære, der vinder over det
fjerne og svære, når journalister skal formidle,
hvad der sker på den politiske scene i vores
land, siger journalistikforsker
Af journalist Christina Ove Holm
Kampen om læserne er benhård. Hårdere end
nogensinde nu, hvor danskerne er blevet oversvømmet
af nye aviser og gamle aviser i nye klæder.
Redaktører og journalister er tvunget til at
gruble over, hvad der kan få læserne til at vende
blikket mod præcis deres avis. Og én ting er
redaktørerne på de fleste aviser øjensynligt enige
om: Formidlingen af det politiske stof må ikke
være for tør og kompliceret. Så falder læserne fra.
I stedet for at skrive om politik skriver journalisterne
historier om de personer, der fremlægger
politikken og om processen bag. Og det er en
misforståelse, mener journalist og leder af journalistuddannelsen
på Syddansk Universitet, Troels
Myhlenberg.
- Blandt journalister er der en tendens til, at alt
skal populariseres. Når der for eksempel kommer
et nyt finanslovsforslag, så kører journalisten
med i finansminister Thor Pedersens (V) ministerbil
en hel dag og skriver en reportage derfra.
Da jeg var politisk reporter på Berlingske Tidende
i midten af 90’erne, var vi fire journalister, der
blev sat af til at skrælle det ny finanslovsforslag.
Vi stod i kø ved ministeriet om morgenen for at
få den klausulerede udgave, og så gik vi ellers i
gang med at pille hver en stump fra hinanden og
analysere det, så vi kunne fortælle læserne, hvad
den ene og den anden del af forslaget betød, og
hvilken konsekvens den ville få for den almindelige
borger, siger Troels Myhlenberg.
Han synes, det er ærgerligt, at mange journalister
i dag fokuserer mere på form end på indhold.
- Jeg er sikker på, at læserne gerne vil vide,
hvad der står i det finanslovsforslag, og hvad det
betyder for dem, siger han.
- Men blandt journalister hersker der en stor
selvcensur, hvor sætningen ”Det her interesserer
folk sig ikke for” er yndet.
Hvad er en god historie
Troels Myhlenberg får medhold fra sin kollega
fra Syddansk Universitet, Peter Bro, der er lektor
i journalistik. Han interesserer sig især for den
politiske dækning.
- Journalisterne bruger meget tid på at tænke

sprog kan blive minister
over, hvad der er ligetil og ikke for kompliceret
for læserne at forstå. Eller sagt på journalistsprog:
Hvad der er en god historie, siger Peter
Bro, der tidligere har arbejdet som pressemedarbejder
for Venstre på Christiansborg.
- Jeg plejer at sige, at det er det lette og nære,
der vinder over det fjerne og svære. Og den
nemme løsning kan være at fokusere på personsager.
Eller at fokusere på konflikter i stedet for
løsninger. Konflikter er langt bedre læsning og
tv end løsningerne, som nok er mere brugbare
for de fleste, siger Peter Bro.
SPROG & MEDIER
Troels Myhlenberg er enig:
- Hvis en politiker bare har en mening om
tingene, kan hun komme i medierne. Som for
eksempel da Dansk Folkeparti (DF) sagde, at
statsministeren skulle komme hjem fra ferie for
at fyre en minister i forbindelse med skandalen
om DSB. Da fik DF straks spalteplads i aviserne,
og der blev sat tid af til interview i tv. I virkeligheden
er det en ligegyldig udtalelse, for statsministeren
kommer ikke hjem fra sin ferie, bare
fordi DF synes, at han skal. Men journalisterne
synes, at der er noget ramasjang i sådan et syns-
MARTIN FYHN LYKKE LLADO/SCANPIX
15

16
SPROG & MEDIER
punkt, og derfor får det opmærksomhed, siger
han.
Med læserens øjne
Birgitte Fibiger Andreasen er 41 år og lærer på
Grydemoseskolen i Espergærde. Hun er en flittig
avislæser og læser dagligt Politiken og Helsingør
Dagblad. Når hun har læst sine aviser, føler hun
sig velinformeret om, hvad der sker på den politiske
scene. Især Politiken roser hun for baggrundsartikler,
hvor politiske sager både bliver ridset op
og perspektiveret. Men hun er træt af personsagerne,
som hun synes, der generelt er for mange af
i de danske medier:
- Jeg er træt af at høre på Tordenskjolds soldater.
Det er altid de samme, der bliver citeret
i medierne. Og så er jeg træt af personfnidder.
Forleden så jeg et indslag på tv, hvor Jens Rohdes
(V) afløser Troels Lund Poulsen (V) blev interviewet
om, hvor sjov og underholdende han kan
være i forhold til sin forgænger. Jeg blev virkelig
sur over, at det var dét, og ikke hvad den nye ordfører
har tænkt sig politisk, der blev fokuseret på,
siger Birgitte Fibiger Andreasen.
- Medierne skal generelt passe meget på ikke at
tale ned til sin målgruppe. Der er en tendens til, at
skolelærersyndromet er kommet ind i medierne,
siger Troels Myhlenberg og uddyber:
- Engang var det altid skolelæreren, der vidste
bedst i landsbyen. I dag ved læsere, seere og lyttere
ofte mere end journalisterne, og derfor skal
journalisterne manne sig op både sprogligt og på
det faglige niveau. Læserne bliver trætte af at læse
forfladiget journalistik, hvor der er gjort mere ud
af formen end indholdet.
Journalistik styret af meningsmålinger
Lektor Peter Bro mener, at journalister også skal
være mere kræsne over for politikerne, som er blevet
dygtige til at forme en sag, så den er velegnet
til at komme i medierne. I dag har alle politikere
været på medietræningskursus, så de ved, hvordan
man taler journalistikkens enkle sprog. Og
det dikterer, hvilke sager der bliver taget op.
- Emner er relevante, hvis de kan koges ned til
en journalistisk suppeterning, siger han og tilføjer,
at den politiske journalistik også er styret af, hvad
der gør sig godt i meningsmålingerne.
- Da der for eksempel skulle tages stilling
til, om den sorte busterminal skulle bygges på
Rådhuspladsen i København, fik Venstre udført
en meningsmåling, der viste, hvad københavnerne
syntes om den. Derudfra indrettede Venstre sin
politik på området. Altså strategisk og meget langt
fra den gammeldags måde at lave politik på, hvor
man har en ideologi som udgangspunkt. Og journalisterne
skriver naturligvis om, hvad Venstre
foretager sig. Men de ved ikke, hvor de har politikerne,
som rykker sig rundt på det ideologiske
landkort. Samtidig er der spindoktorer, som er
ansat til at fortælle politikerne, hvilke historier
der passer ind i det journalistiske sprog, fortæller
Peter Bro.
Dagbladet Information er en af de få aviser, der
som princip ikke får udarbejdet meningsmålinger,
og derfor heller ikke skriver om, hvad meningsmålinger
viser.
- Vi mener ikke, at meningsmålinger siger nok
om en sag. Derfor graver vi dybere ned for at
beskrive den politik, der ligger bag en bestemt sag,
siger Mikael Børsting, der er journalist og ansvarlig
for den politiske redaktion på Information.
Siden Informations omlægning fra broadsheet
til tabloid har journalisterne skullet skrive
kortere. Der er ganske enkelt mindre plads på
siderne. Men journalisterne føler ikke, at de er blevet
afskåret fra at skrive historier, der går helt til
bunds i en sag.
- Vi må naturligvis prioritere strammere. Men
hvis vi skal lave et opslag om et nyt finanslovsforslag,
er det ofte den bløde reportage, der bliver
skåret væk, når vi har pladsproblemer, siger
Mikael Børsting.
Jeg vil gerne lære noget af min avis
Lærer Birgitte Fibiger Andreasen har af og til
en fornemmelse af, at det er politikerne og ikke
journalisterne, der styrer, hvilke historier der bliver
bragt, og i hvilket sprog de bliver fortalt. Hun
vil gerne have, at journalisterne skriver mere kritisk
journalistik.
- Hvordan kan det være, at der skal spares så

meget på blandt andet skole- og børnepasningsområdet,
når det netop er blevet offentliggjort,
at Danmark ligger på en femte plads over verdens
rigeste lande, spørger hun, og vil meget
gerne have svaret i sin daglige avis.
Birgitte Fibiger Andreasen mener samtidig,
at medierne sagtens kan forudsætte noget af
sine læsere, lyttere og seere.
- Ud over at jeg skal føle mig informeret, når
jeg lukker avisen, så er det da også tilfredsstillende,
hvis jeg har lært noget. Hvis jeg læser en
artikel om et emne, jeg ikke ved ret meget om,
så forsøger jeg at sætte mig ind i det, siger hun.
Den effekt må journalistik gerne have, mener
Myhlenberg.
- Sproget i journalistikken skal afspejle, at
man forudsætter noget af læserne. At læserne
ved, hvad man skriver om og kender baggrunden
for sagen. Journalister skal tillade sig at
stille krav til læserne. På den måde får journalistikken
en opdragende effekt, hvor læseren
siger til sig selv: ”Nu må jeg tage mig sammen
og lære noget om det her”.
Indspist sprog er væk
Men der er også roser til den journalistiske
dækning af det politiske spil.
- Det sprog, journalisterne på Christiansborg
bruger i deres artikler, er blevet mindre indspist.
Der er ikke ret meget sproglig afsmitning
fra det politiske ekspertsprog, og det synes jeg
er godt. Men det er en balancegang. For journalister
kan komme til at klippe så mange hæle
og tæer, at det bliver ligegyldigt, det der står.
Det skal ikke nødvendigvis være langt og tungt
i sproget, men det skal alligevel afspejle, at verden
ikke bare er sort/hvid, men at den måske
er mere kompleks, siger Troels Myhlenberg.
Da Peter Bro arbejdede som pressesekretær
for Venstre, gik han hver dag gennem vandrehallen
på Christiansborg.
- På væggen står der: ”Den, der forstår fuglenes
sprog, kan blive minister”. Jeg har altid
tænkt på, at der i virkeligheden burde stå:
”Den, der forstår journalisters sprog, kan blive
minister”.
Lærerne kan med fordel
lære journalisternes sprog
Det er ikke kun politikere, der kan lære, hvordan
de lettest får placeret de gode historier i medierne.
Journalist Troels Myhlenberg, leder af journalistuddannelsen
på SDU, har udarbejdet seks
gode råd til lærere, der gerne vil placere historier
fra deres univers i aviser, tv og radio. Han
understreger, at rådene ikke drejer sig om at
snøre journalisterne, men om at der kan komme
bedre historier fra uddannelsesområdet i medierne,
hvis parterne forstår hinanden.
1. Opfind en fjende. Den gode historie skal
altid have en fjende, og hvis han ikke er der,
skal man bare opfinde ham. Det er det, regeringen
gør hele tiden i forhold til Danmarks
Lærerforening (DLF), for eksempel i spørgsmålet
om faglighed. Regeringen siger, at den går ind
for mere faglighed og antyder, at DLF går ind for
mindre faglighed, selv om det ikke er tilfældet.
2. Ryst posen. Man kan sagtens sælge gamle
historier, bare de fremstår som nye.
3. Bræktesten. Først når du selv er ved at
brække dig over at høre dig selv sige det samme
igen og igen, begynder folk at forstå det. Anders
Fogh Rasmussen er ekspert i det. (Og det beundrer
Troels Myhlenberg ham for).
4. Gør medierne til medspiller, ikke modspiller.
5. Svar ikke på det spørgsmål, journalisten
stiller, men sig i første omgang dét, du har at
sige. Så er det din bane, I spiller på, ikke journalistens.
6. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.
Medierne er interesseret i resultaterne.
Mellemregningerne og de langhårede forklaringer
må du holde for dig selv. ■
SPROG & MEDIER
17

18
SPROG & MEDIER
Det fortællende
fotografi
Af Søren Pagter,
leder af fotojournalistuddannelsen
Danmarks Journalisthøjskole
En person nævner en begivenhed,
for eksempel Vietnamkrigen
eller EM 1984. Et eller måske
to billeder fra hver begivenhed
toner straks frem på nethinden.
Hvilke billeder husker du?
Den menneskelige hjerne
husker i billeder, drømmer i billeder,
associerer i billeder. Derfor
er billeder med til at styrke vores
hukommelse i langt højere grad
end ord. Det er én af fotografiets
fordele.
Fotografiet tager udgangspunkt
i virkeligheden. Vi tror på,
at personerne eller begivenheden
har fundet sted foran en fotograf
og et kamera. Derfor erindrer vi
bedst og mest virkelighedsnært
gennem fotografier.
Herudover giver fotografier en
umiddelbar reaktion hos beskueren,
uanset om det er et voldsomt
krigsbillede eller et smukt
landskabsfotografi. Vi kan bladre
en avis igennem uden at forholde
os til alle ordene, men det er stort
set umuligt at undlade at se på
fotografierne. De gode fotografier
giver en direkte indgang til
læsernes sanser.
Konteksten er nødvendig
Fotojournalisten kan dog
Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af
billeder, og de råber alle på opmærksomhed.
Men det journalistiske fotografi skal mere end
det. Det journalistiske fotografi skal fortælle
læserne en historie.
ikke kontrollere læsernes associationer.
I modsætning til teksten
er det sværere at kende og
styre læsernes reaktion ved et
fotografi. Læserne vil afkode
fotografiets indhold ud fra deres
egne kulturelle, politiske, religiøse
og andre personlige forhold.
Opfattelsen af et fotografi er således
ikke universelt, men meget
personligt. Fotografier opleves i
forhold til beskuerens personlige
erfaringer.
For at sikre den rette information
behøver det journalistiske
fotografi derfor en kontekst.
Fotojournalister kan ikke sende
et fotografi af sted og så håbe
på, at budskabet bliver forstået
af læserne. Hvis der skal
opstå kommunikation, bliver
fotojournalisten nødt
til at forholde sig til nogle
af de spørgsmål, som fotografiet
skaber hos læseren.
Ethvert fotografi skal
således ses i sammenhæng
med rubrikken, billedteksten
og artiklen. Det er
sådan læserne opfatter det.
Et troværdigt medie
Historisk set bliver
fotografiet opfattet som
meget virkelighedsnært

Hvem er kvinden? Hvis ikke
billedet ledsages af en tekst, vil
det blive opfattet forskelligt af
læserne. Nogle vil måske opfatte
hende som gospelsangerinde.
Rubrikken fortæller os historien
og sætter portrættet i perspektiv.
Samtidig er billedet overraskende,
idet det gør op med den
stereotype forestilling om en HIV-
ramt kvinde. Hun smiler jo. Vi
ser hende som personen Esther
og ikke som en HIV- smittet.
Thomas Borberg/POLFOTO
og derved troværdigt, men lige
fra mediets fødsel har der været
eksempler på manipulerede fotografier.
Senest udsendte billedbureauet
Reuter i august 2006 et
manipuleret fotografi fra krigen
i Libanon.
Eksemplerne på opstillet eller
manipuleret virkelighed ændrer
dog sjældent ved, at læserne som
udgangspunkt tror på fotografiets
fortælling. Når vi stiller
spørgsmålstegn ved et fotografi,
er det altid med virkeligheden
som målestok. Ligner det? Var
det virkelig sådan der så ud.
Skete det virkeligt?
Fotojournalistik diskuteres
mere og mere, og der stilles
spørgsmål ikke kun til troværdigheden,
men også til den historie,
som fotografierne fortæller.
Den diskussion styrker fotojournalistikken,
fordi den gode
fotojournalistiske historie fordrer
professionalisme og åbenhed.
Subjektive fortællinger
Det journalistiske reportagefotografi
skal tage udgangspunkt
i virkeligheden og være bundet
af tid og sted. En begivenhed
skal rent faktisk have fundet sted
uden indblanding fra fotografen
og på det pågældende tidspunkt,
for at fotografiet kan kaldes et
reportagefotografi. Men det er
ikke det samme som, at fotografiet
er objektivt.
Fotojournalistik er et subjektivt
medie, hvor fotojournalisten
vælger sine øjeblikke, sine vinkler
og sine visuelle virkemidler
SPROG & MEDIER
for at fortælle sin
historie. Igennem
denne udvælgelse
og præsentation
af elementerne i
såvel det enkelte
fotografi som i sammensætningen
af
fotografier kan en
fotojournalist vinkle
sin historie. Akkurat ligesom
det sker inden for den skrevne
journalistik.
Den gode fotojournalistik skal
ikke kun registrere virkeligheden,
den skal fortælle om den.
Fotografier på nethinden
Jeg gætter på, at
Vietnamkrigen fik dig til at
tænke på et billede af en nøgen
skrigende pige, der løber hen ad
en vej, væk fra en napalmangreb.
Og EM 1984 er blevet synonymt
med Preben Elkjærs revnede
shorts efter et brændt straffespark.
■
www.
Fotojournalistikkens sprog af
Søren Pagter
www.
cfje.dk/fotojournalistik
Pressefotografforbundet hjemmeside
www.
pressefotografforbundet.dk
om billedmanipulationer.
19

20
SPROG & MEDIER
Af lektor Lars Kabel
Danmarks Journalisthøjskole
ET TALT SPROG
Målet er mainstream for den folkeoplysende public
service-nyhedsformidling om døgnets vigtigste
begivenheder, og det gælder for både Nyhederne
fra TV2 og TV-avisen fra DR.
Denne forpligtelse til at nå de mange med de
store nyhedsudsendelser dikterer sproget, når
nyhederne præsenteres i oplæg og nedlæg, og det
er et vilkår for den måde, hvorpå de udgående
nyhedsreportere redigerer og speaker deres indslag.
Der må ikke være talt sprog, der afgørende
støder de imellem 650.000 og 800.000 danskere,
som dagligt ser hver af de store nyhedsudsendelser
om aftenen.
Studieværternes og journalisternes sprog har
afsæt i det folkelige erfaringssprog og gør brug af
ord fra den konkrete ende af abstraktionsstigen
for på den måde at kunne bidrage mest muligt
til en skabelse af en nærhed, som tv-stationerne
finder meget værdifuld. ’Vi taler som danskerne
gør det’.
Nyhedsdramaturgien
Berettermodeller og nyhedskriterier er også
rammesættende for sproget på tv. De er tankegange
og metoder til historiefortælling, der rutinemæssigt
tages i brug af redaktionerne i deres
arbejde med at konstruere og producere indslag.
Ifølge videnskabelige undersøgelser er konfliktkriteriet
det suverænt mest brugte nyhedskriterium,
når der bliver tildelt nyhedsværdi til forskellige
emner og begivenheder. På redaktionerne
betragtes en konflikthistorie instinktivt som en
god historie, og sprogligt har det som konsekvens,
at der til brug for de korte nyheder skal udkrystalliseres
to aktører i et spændingsfelt, som kan stå i
modsætning til hinanden.
En konsekvens af dette er, at krigs- og sportsmetaforer
meget hyppigt bruges i alle typer af
nyheder og reportager. I disse uger har vi fx en
aviskrig kørende i Danmark. Islændingene skal
smides ud af landet og tilbage i Nordatlanten, som
var de en krigerisk invasionsstyrke af vikinger.
Sports- og krigsmetaforerne støder os imidlertid
ikke særligt meget som seere, vi er simpelthen
så vant til dem, at vi accepterer, at de ofte har
begrænset forklaringsværdi. På sekunder er de
lette at forstå.
Nyhedsdramaturgi er styrende for både de
korte nyheder og de længere mere oplevelsesbetonede
indslag.
De mest brugte modeller er den korte omvendte
nyhedstrekant, ’berettermodellen’, der i bølger
indeholder en stigende spændingskurve og
aktantmodellen, der forløber i et spændingsfelt
imellem ’helte’ og ’skurke’. Alle tre modeller leder
journalisterne og nyhedsredaktørerne til et sprogvalg,
der hovedsageligt består af aktive verber,

UDEN KNASTER
benævnte adjektiver og konkrete subjektiver til at
skabe veldefinerede aktører, som man hurtigt kan
identificere sig med eller tage afstand fra. Idealet
er at undgå adjektiver i deres mest vurderende og
postulerende form.
Public service-nyhedsformidling er neutral
og ikke meningsdikterende, og som en følge af
dette er tv-nyheder fattige på superlativer og lader
hændelser og billeder tale for sig selv. Igen et talt
sprog, der er uden kanter og knaster.
Måden det bliver sagt på
Det er ikke blot dét, der bliver sagt, men også
måden, det siges på, der er meget vigtig for vores
opfattelse af tv-avisernes indhold og især af studieværternes
sprog. Mere end indholdet er det
ofte fx en anderledes trykplacering i studieværternes
sprog, som seerne bemærker.
Ifølge "Vellyden" af professor Peder Skyum-
Nielsen består stemmebeherskelse af følgende
10 elementer: Artikulation, frasering, tempoet,
pauseringen, herunder vejrtrækningen, styrken,
trykplaceringen, højden og tonelejet, tone- eller
melodigangen, klangen og resonansen samt
muskelspændtheden og kompressionen.
En god studievært behersker det hele og har
kun i begrænset omfang sin egen stil. Det skaber
troværdighed i nyhedsformidlingen.
Anderledes er det for journalisterne ude i marken.
Det er en kendt sag, at deres arbejdssituation
SPROG & MEDIER
ofte er så presset, at de får ”professionelle og
stressbetingede spændinger i stemmelæberne”.
Dette taleproblem er med til at skabe den overdramatisering,
som visse typer af tv-nyheder kritiseres
for.
Sproget og billederne
Når sproget alligevel skurrer i tv-seernes ører,
så viser undersøgelser som "Verden langt herfra",
at det som oftest forårsages af en åbenlys forskel
på det, som billederne viser og det, som speakeren
beretter. Under fx dækningen af Irak-konflikten
forekommer det, at reportere fra både DR og TV2
i deres ’voice over’ optrapper dramatikken med
ord som ”barbariske” og ”rasende folkemængde”,
uden at der er ’visual proof’ for det i billederne.
Denne distance mellem sprog og tv-billeder reagerer
seerne klart negativt på. De oplever, at sproget
bruges til en form for manipulation. ■
Kilder:
Vellyden,
Peder Skyum-Nielsen,
Syddansk Universitet og DR, 2003
Verden langt herfra,
Lars Kabel, CFJE og Danida, 2005.
21

22
UNDERVISNING
Metaformylder
Avisernes spalter og vores hverdagssprog er brolagt med
metaforer. Send eleverne på metaforjagt i aviserne og lad
dem diskutere de metaforer, de møder.
Af lektor Pernille Garbers
Frederiksborg Gymnasium og hf
Der er metaforer alle vegne. Metaforen er allestedsnærværende
i hverdagssprog, i aviser, i litteratur,
i religion og politik, økonomi, sport, kunst
og medier, fra finkultur til gadekultur. Nogle
metaforer får vi øje på, og andre ænser vi næsten
ikke mere. Faktisk mener nogle metaforforskere,
at alt er metaforer. At metaforen strukturerer
begrebsdannelsen, at metaforen styrer tankeprocessen,
og at metaforen genererer de sproglige
udtryk. De sidste tre udsagn kan naturligvis diskuteres,
men det er ikke ærindet for dette indlæg.
Det er derimod at pege på de hverdagsmetaforer,
som vi møder i nyhedsmedierne.
Traditionelt set tænker vi på metaforen som
retorisk pyntefigur og litterær ornamentik, som
når Adam Oehlenschläger i Guldhornene skriver
”Hendes Rosenkind brænder, hun har Lilliehænder”.
Vi kan også uden videre komme i tanke om nogle
sportsjournalistiske pletskud: ”Da Luca Toni sænkede
Ukraine.” Sådan faldt ordene i Ekstra Bladets
netudgave 1.6. 2006, da den italienske fodboldspiller
sendte Ukraine ud af sommerens VM i
fodbold.
Faktisk er hverdagssproget også spækket med
metaforer. Et tilfældigt nedslag i den nye gratisavis
”dato” 6.9.2006 giver disse eksempler:
Om Mads Mikkelsen, der stævner Se & Hørs
chefredaktør for bagvaskelse:
”Hans (MM red.) første reaktion var at love kongen
af sladder, chefredaktør Henrik Qvortrup, tørre tæsk.
Og hans anden reaktion var at trække ham i retten for
brud på ophavsretten. (…) Se og Hør har skadet Mads
Mikkelsens omdømme ved at stemple ham som pornostjerne.
Henrik Qvortrup tager sagen med iskold ro…”
’Kongen af sladder’ – denne metafor er nok en
kreativ sprogfornyelse, opfundet til lejligheden.
Den nærmer sig kategorien: en one-shot metafor.
’Tørre tæsk’ er en metafor, der næsten nærmer
sig et idiomatisk udtryk, men som metafor
er den stadig en ’levende’ metafor. Den er endnu
ikke et fossil, en såkaldt død metafor ligesom
’stoleben’ og ’bjergets fod’. Faktisk er ’at trække i
retten’ og ’brud på ophavsretten’ også metaforer,
men vi ænser dem nærmest ikke. ’At stemple som
pornostjerne’ lægger sig midt i mellem de metaforer,
som man ubemærket fordøjer og de mere
spektakulære, dem som tiltrækker sig opmærk-

Kategorisering
af metaforer
Strukturelle metaforer
DISKUSSION ER KRIG: ”dine påstande kan
ikke forsvares”, ”hans kritik ramte plet” ”er
du uenig, okay, fyr løs” - heraf er udledt:
FODBOLD ER KRIG.
TID ER PENGE: ”jeg spilder min tid”,
”denne dims vil spare dig for timers arbejde”,
”arbejdet stjæler al min tid”. Af denne
’grundmetafor’ kan udledes: TID ER EN
BEGRÆNSET RESURSE og TID ER ET
VÆRDIFULDT GODE.
Orienteringsmetaforer
Orienteringsmetaforer hænger sammen
med, at mennesket går oprejst og på den
måde bevæger sig rundt i og interagerer med
verden. Eksempler: Op/ned og fra/til. Op er
positivt, ned er negativt: ’Optur’, ’til tops’, ’op
med humøret’ over for: ’nedtur’, ’nedtrykt’ og
’det var bare nederen’. At sproget er kreativt
og ikke kan indhegnes totalt af kategoriseringer
mv. ses af ungdomsudtrykket, ’at være
nede med Grand Prixet’, som har den modsatte
betydning: at det er sejt at være med ved
Grand Prixet.
Ontologiske metaforer
Ved hjælp af de ontologiske metaforer
kan vi forstå abstrakte begreber som begivenheder,
følelser, ideer som fysiske entiteter
og substanser. Eksempel: KROPPEN ER EN
CONTAINER. ”Han kogte over”, ”hun eksploderede”.
Kilde: Eksempler hentet fra Lakoff og Johnson:
Hverdagens metaforer.
UNDERVISNING
somhed. I sidstnævnte eksempel ser vi metaforens
virkning allertydeligst.
Sådan virker metaforen
Metaforens fornemste funktion er den lynhurtige
forståelse af et udtryk ved hjælp af en
forudkendskab fra et andet område. Man taler
om en overførsel af forståelse fra et kildedomæne
til et måldomæne. Overførslen vil altid gå
fra noget konkret til noget andet konkret eller
hyppigere: fra noget konkret til noget abstrakt.
Fx hedder en grundmetafor MENNESKER ER
PLANTER. Her overføres vores konkrete erfaringer
med planteuniverset som kildeområde til
det mere abstrakte målområde mennesket. Det
fører til velkendte metaforer som ’hænge med
hovedet’, ’blomstre op’, man kan ’slå rod’ og
man kan ’visne’.
En sådan grundmetafor kan udvides med
submetaforer og overførsel til andre områder:
ORGANISATIONER ER PLANTER.
Nedenstående eksempler er fra Berlingske
Tidende 6.6.2006: ”Carefarm – milliardomsætning
uden vækst” …”Udviklingen har været en skandale…
kerneaktiviteten må bedømmes som stærk og
sund…” ➞
23

24
UNDERVISNING
➞ Her bliver udvikling koblet med plante
universet og får dermed en bestemt medbetydning
som noget, der kan visne eller
blomstre op.
Ovenstående er eksempler på den såkaldte
strukturelle metafor. Der findes en række
andre strukturelle metaforer, som bruges
konstant i hverdagssproget til at danne billedskabende
metaforer. Vellykkede metaforer
hjælper os til at forstå det abstrakte
bedre. Se eksempler på andre strukturelle
metaforer i faktaboks.
Metaforen som mødested
Eleverne lever i en informationsmættet
tid, hvor de bombarderes med sprog og billeder,
og de har derfor mere end nogensinde
brug for gode analyseredskaber. Metaforen
nævnes eksplicit i det nye danskfags læreplan
inden for fagets tre dimensioner: medier,
sprog og litteratur. Metaforen er derfor et
naturligt udgangspunkt for undervisningen
i gymnasiet og hf.
Metaforen opererer i spændingsfeltet mellem
kendt og mindre kendt, og både som
sprogmodtagere og som sprogbrugere kan
eleverne bruge metaforen som analyseredskab.
Ikke mindst i arbejdet med medietekster.
Gode metaforer kan give indblik i nye
sammenhænge og appellere til læserens
sanser og medskaben. Men ikke alle metaforer
i aviserne er lige gode. Lad eleverne
undersøge dem for, hvilke der er slidte og
virkningsløse, og hvilke der er så friske, at
de overrasker og fornyer sproget. De kan jo
starte med at undersøge denne artikels brug
af metaforer. ■
www.
Til denne og andre artikler om Sprog &
Medier er der opgaver på www.aiu.dk/prent
Fik afløb
Drømmen om journalistik fik 20 unge
gymnasieelever til at bruge en uge af
sommerferien til at gå i skole.
Af redaktionschef Hans Petersen
URBAN
Rubrik, underrubrik, tophistorie, byline, vinkling.
Ord fra journalistikkens verden føg gennem
luften, da gymnasiets stole var skiftet
ud med rundkredsen i MedieLab’et på Fyens
Stiftstidende i Odense.
Med lyttelapperne ude og øjnene på stilke
sugede 20 unge viden om at skrive, redigere og
fotografere til aviser.
De kom med tasken fuld af forventning, og
før ugen var omme boblede de af begejstring.
Artikler blev skrevet med engagement og indlevelse,
og de gik derfra med inspiration til at
blive journalister.
Velskrivende journalister og højt estimerede,
yngre fotografer øste deres viden og erfaring ud
over de unge.
Da de skulle skrive, var deres egne ideer
talrige og blev udviklet i fællesskab. De mange
input var god inspiration for den skrivekløe,
som skulle have afløb. De unge skrev med
"ambitioner" som overordnet tema om emner
som fodboldpiger, der tager til USA, børnecirkus,
pigeskatere, sangere på de unges scene, en
balletpiges flytning fra Odense til København,
unge, der bruger ferien på at hjælpe andre unge
i u-lande, om DM i miniput-fodbold. Og en del
mere.
Næsten alle artikler havnede i de to aviser,
der var med i arrangementet, som Avisen i

for skrivekløen
Undervisningen havde stablet på benene: Fyens
Stiftstidende og URBAN.
Deltagerne var begejstrede.
Magnus Scherman, 19 år, fra 3.g på Svendborg
Gymnasium:
”Det var super, en fin blanding af teori og
praksis, og vejlederne var ikke bange for at give
kritik. Det er vi ikke vant til fra skolen.”
Maria Hamann, 18 år, fra 3.g på Silkeborg
Amtsgymnasium havde tidligere været i praktik
på en tv-station og en avis:
”Mediacampen var en fed oplevelse, der
gjorde mig klogere på faget. Jeg fik prøvet mine
grænser og evner.”
Leonora Beck, 17 år, fra 2.g på Egå
Gymnasium ved Århus syntes, det var fedt at
være sammen med jævnaldrende, som brændte
Først prøver eleverne at
interviewe hinanden, derefter
gælder det virkeligheden.
Hans Petersen/URBAN
UNDERVISNING
for det samme som hende selv.
”Oplevelsen kan bruges til noget,” mente hun.
Frederik Elbæk, 17 år, fra 2.g på
Falkonergårdens Gymnasium:
”Selv om jeg kendte til journalistik i forvejen,
lærte jeg meget nyt. Det var overvældende.”
Avisen i Undervisningen havde udbudt kurset
på landets gymnasier. De 20 deltagere var valgt
blandt 60, som havde ønsket at være med. De
betalte 899 kr. og boede på Odenses centrale
vandrehjem lige over for Fyens Stiftstidende.
Fra Avisen i Undervisningen deltog afdelingschef
Kirsten Holck Rantorp, journalist
Christina Ove Holm og undervisningskonsulent
Aslak Gottlieb.
Aviserne mødte med to redaktionschefer:
Esben Seerup, Fyens Stiftstidende, og Hans
Petersen, URBAN. ■
25

26
UNDERVISNING
Retoriske virkemidler
Ladede ord - emotiver
Et emotiv betegner et værdiladet ord eller
udtryk, det som vi også kalder for 'plus'- og
'minusord'. Eksempler på rubrikker fra magasinet
Fokus 24.8.2006:
“Det er perkere mod nazier, siger de unge:
Racestrid bag knivstikkeri”.
“Daglige overfald i Afghanistan: Danske soldater
i dødsfælde”.
Denotation og konnotation
Mens et ords denotation omhandler dets
grundbetydning, betegner et ords konnotationer
dets medbetydninger. En forkortelse som 'EU'
betegner en sammenslutning af lande i den europæiske
union, men ordet trækker en masse konnotationer
med sig, så snart sammenhængen er
'nede i EU'.
Billedsprog
I retorikken er billedsprog et vigtigt virkemiddel,
som de fleste anvender, fx i form af metaforer,
symboler og sammenligninger.
• Metafor: En metafor er et billedligt udtryk. Fx
kendes fra fodbold og tipstjenestens reklamer for
odds’et følgende metaforer: “grave sig ned i forsvaret”,
“en gammel skade” og “tage sig en skovtur”.
Politiken skriver 14.9.06: Syrien giver USA diplomatisk
næse.
• Symbol: Et symbol er et tegn, der sammenholder
og repræsenterer noget andet. En due symboliserer
fred, Dannebrog symboliserer Danmark osv.
DF’s aktuelle anvendelse af Dannebrog i logoer
og reklamer har skabt en kamp om retten til
Danneborg og givet flaget nye konnotationer.
• Sammenligning: Her etableres forbindelsen
mellem realplan og billedplan med ordet som eller
ligesom. Fx skriver Politiken 14.9.06 om forbud
mod gødning, som kan anvendes til bomber: 'Det
er ligesom, hvis man sætter lås på en dør. Så kan
man jo stadig bryde ind gennem vinduet”.
• Personifikation: En personifikation er betegnelsen
for, at begreber sættes i skikkelse og tildeles
liv, fx: Lovens lange arm, Skattefar osv.
Modsætninger
Kontraster skabes ofte i avisartikler ved modstilling
af eget synspunkt eller anvendelse af
sproglige modsætninger som fx lys-mørke, godond
osv. Fx skriver historikeren David Gress i
Jyllands-Posten 10.9. 06. ”Dengang Venstre var
et liberalistisk parti, var det et udgangspunkt, at
pengene lå bedst i borgernes lommer. (...) Nu har
Venstre overtaget den trossætning, at pengene ligger
bedst i magthavernes lommer”.
Ironi
Ironi er en indirekte måde at kommunikere
på, hvor man siger, hvad man ikke mener - ved at
gøre grin med modstanderens synspunkt. Fx kan
man i et læserbrev fra Information 14.9.06 læse
følgende: "Nu har fornuften jo aldrig været den
største lidelse hos Helge Adam Møller".
Gentagelser
Et centralt virkemiddel inden for retorikken
er den bevidste brug af gentagelser. Hvem husker
ikke Martin Luther Kings berømte tale, hvor hvert
hovedafsnit blev indledt med ordene: “I have a
dream...”?
Retoriske spørgsmål
En klassisk stilfigur er det retoriske spørgsmål,
der har den effekt at lede modtageren til bestemte
svar. Fx skriver Information på ledersiden 14.9.06
følgende om, hvem der skal forvalte velfærdsstaten:
"Hvem besidder den største professionalisme,
kompetence og kommunikationsevne? - hvem er
den smarteste, klogeste og mest veltalende? Og er
det så et problem?"

Model til retorisk analyse
af avistekster
1) Præsenter tekst, genre, forfatter, medie, tema og
emnets kontekst.
2) Undersøg mediets oplagstal (www.do.dk) og
profil (egen hjemmeside, fx www.jp.dk).
3) Angiv synspunkt, vinkling og evt. nyhedsværdi.
4) Analyser tekstens komposition.
5) Analyser tekstens argumentation, herunder
argumenter + evt. argumentationskneb.
6) Undersøg artiklens sprog, fx:
x sprogbrug og stil, herunder
x sætningsopbygning (syntetisk/analytisk sprog)
x emotiver og emotive funktioner
(plus- og minusord)
x markører (af fx ironi eller direkte holdning)
x retoriske spørgsmål
x selvkorrektioner
x læserhenvendelser
x udråb
x kontraster
x billedsprog
x fremhævelser (fx kursiv)
x andet
7) Vurder tekstens appel til etos (afsendertroværdighed),
logos (emnebehandling) og patos (spil
på følelser).
8) Lav en samlende vurdering af tekstens måde at
kommunikere sit budskab på. Herunder en
diskussion/kritik af den.
9) Sammenlign artiklen med andre, der behandler
samme sag eller tema. ■
Af Johannes Fibiger, konsulent for seminarier i AiU.
UNDERVISNING
PRENT som klassesæt - og opgaver
til 9.-10. klasse, ungdomsuddannelser
og lærerseminarier
www.
På Avisnet kan du finde opgaver
med journalistisk indhold, der matcher
artiklerne i PRENT. Enkeltnumre af
bladet kan bestilles gratis, så længe
lager haves. Dog skal du betale
porto ved bestilling af fire stk. eller
derover.
Bestil PRENT og gå til opgaverne via
www.aiu.dk/prent
Avisen i Undervisningen april 2006
NYE
NYHEDER
Læs om bladet side 3/ TEMA: Nye nyheder, fx Fortællingen holder på avislæserne side
8-10/ Fremtidens mangfoldige nyheder side 12-13/ Nyheder på nettet ad mange kanaler
side 16-17.Læsogsåfemungesindsparkomderesforholdtilaviserside25-27.
Læs også fem unges indspark om deres forhold til aviser side 25-27.
Avisen i Undervisningen feb. 2006
Læs om bladet side 3/ TEMA: Opinionsgenrer, fx Argumenter mangler i debatten side 8-
10/ Plads til hr. Hansens holdninger side 11-13/ Bladtegningen skal sætte skub i debatten
side 20-21/ Tak til ytringsfriheden side 22/ Opinionsgenrerne side 26
Opgaverne på Avisnet produceres
af AiUs konsulenter, som alle er
lærere på de pågældende uddannelsestrin.
Forslag til opgaver og
arbejdsspørgsmål om journalistik
modtages gerne på
aiu@danskedagblade.dk ■
27

28
ANMELDELSER
God ide
– en del set før
Af lektor Peter Hartmann
Hillerød Handelsskole
Rikke Viemoses undervisningsbog ”Skriv en avis”,
som er rettet mod overbygningen i folkeskolen,
har tidligere været anmeldt i Prent. Nu foreligger
samme forfatters lærebog til erhvervsuddannelserne:
”Journalistens værktøj”.
Det skal hilses velkomment, at Dansklærerforeningen
nu – igen – retter fokus mod erhvervsuddannelserne,
som på mange områder er knapt så
velforsynede med undervisningsmaterialer som de
gymnasiale uddannelser.
Det er også en god ide, at publikationen fremstår
lettilgængelig med mange eksempler og opgaver,
men for mig at se burde bogen – målgruppen taget
i betragtning – have været præget af mere anvisning
og af mindre omtale.
Det er oplagt, at avisernes genrer, nyhedskriterier
og layout må behandles – og der er trods alt grænser
for, hvor mange måder, det kan gøres på – men
bogen ville for mig at se have ramt målgruppe og
undervisningssituation mere præcist, hvis de praksisrettede
anvisninger og opgaver i kapitlerne om interviewteknik,
sprog og debatindlægget havde smittet
af på resten af indholdet.
Netop massemedier indgår naturligt i mange
tema- og caseforløb samt i case-eksamen, og
fremstillingen kunne med fordel have medtænkt og
arbejdet hen i mod disse situationer. Overlap mellem
”Skriv en avis” og ”Journalistens værktøjer” kan
ikke undgås, afsnittet om interviewet er et eksempel
herpå. Jeg tror faktisk, at bogen ville have gjort
større fyldest i undervisningen, hvis de handlingsrettede
anvisninger havde været mere gennemgående
som i ”Skriv en avis”.
Første del af bogen kunne have været kortere
og mere oversigtspræget, det er set i flere af
Søren Søgaards bøger om emnet. Sidste del, især
kapitlerne om research, interview, det journalistiske
sprog og debatindlægget, kan efter min mening ikke
gøres meget bedre.
Bogen afsluttes med en fremragende checkliste
i form af journalistens synopse, der samler op på
de praksisrelaterede opgaver i 2. del af bogen. Det
virker!
Det kan hænde, man nok en gang skal ty til at
kombinere kendte og nye materialer, hvis man vil det
bedste for sine elever.
■ Rikke Viemose:
Journalistens værktøj
Til erhvervsuddannelserne
120 sider, pris 140 kr. ex moms
Dansklærerforeningens Forlag 2006

Fortællemodeller
i fiktion, politik og journalistik
Ellen Holmboe har begået et undervisningsmateriale
rettet mod folkeskolens ældste klasser, der i
kraft af både sin grafiske fremtoning, sit direkte
og til tider humoristiske sprog og sin aktualitet
appellerer til eleverne, men som samtidig vil det
hele og netop derfor mister meget.
Af lærer Simon Rosendal Frandsen
Grydemoseskolen
Den moderne børne- og ungdomslitteratur bærer i
stadig stigende grad præg af nye fortælleformer og
genreopbrydende træk, der stiller krav om kvalificerede
læsere. I Fortællemodeller i fiktion, politik og
journalistik klædes eleverne på til at arbejde med de
genrekonstituerende træk.
Det sker i en grundig introduktion til primært
aktantmodellen og dens facetter, hvorefter de kan
bruge modellen til at eksperimentere med genrekoder
og sproglige virkemidler i egne tekster. Materialets
første halvdel bærer præg af en god balance i arbejdet
med elevernes analytiske forståelse og elevernes
egenproduktion af tekster, og eleverne udstyres med
et sæt værktøjer til dels at forstå og dels at bryde med
de litterære spilleregler.
Faglig kvalitet
Desværre formår materialet ikke at fastholde det
relativt høje faglige niveau bogen igennem. Det virker
unægtelig, som om bogen skal kunne det hele, og
kvalitet afløses efterhånden af kvantitet. De øvrige
modeller: plotmodellen, berettermodellen og pitch`en
hastes igennem for at nå til materialets pointe, nemlig
at alle modellerne indgår i én og samme model
(pitch`en), og at denne kan bruges ved den skriftlige
afgangsprøve i dansk.
ANMELDELSER
Både journalistikken og filmmediet underkastes de
litterære ”supermodeller”, men genrerne og det analytiske
arbejde berøres kun perifert, og supermodellerne
efterlader derfor et indtryk af, at modellerne nok ikke
kan det hele i forhold til film, tv og medier, alligevel.
Materialet når aldrig at indfange det potentielt kvalitative
analytiske arbejde med film, tv og medier, som
står tilbage, efter at have været underkastet supermodellerne.
Funktionalitet
Som udgangspunkt virker materialet indbydende.
Grafisk er materialet flot sat op. Det er overskueligt,
forholdsvis nemt at orientere sig i og henvender sig
direkte til eleverne og i en form, der virker levende,
inspirerende og til tider humoristisk. Den teoretiske del
suppleres og følges godt op af eksempler, uddybende
faktabokse og en generel god variation i elevopgaverne.
Men jeg mangler en lærervejledning! Ikke fordi jeg
er unormalt doven, men fordi jeg som lærer har brug
for præcist at vide, hvad jeg har med at gøre. Hvad
29

30
ANMELDELSE
er formålet med de enkelte opgaver og med
materialet i sin helhed? Det er eksempelvis
ligegyldigt, i mine øjne, at konstatere, hvorvidt
et givent eventyr opfylder aktantmodellen
eller ej, hvis ikke man spørger sig selv,
hvad det gør ved teksten (opgave 1, s. 12)?
Generelle fagdidaktiske og pædagogiske
overvejelser, såvel som en side for sidevejledning,
er et uvurderligt redskab, men
desværre en afgørende mangelvare i bogen.
■ Ellen Holmboe:
Fortællermodeller i fiktion, politik og journalistik
7.-9. klasse
76 sider, pris 100 kr. ex moms
Dansklærerforeningens Forlag 2006
Selvfølgelig har Ajour bøger om sprog!
Det korrekte:
Fjern fejlene
Styr kommaet
Det at skrive:
Journalistens
sprog
Og der er flere. Mange flere.
Se dem på www.djh.dk
UDPLUK fra Nyhedsbrevet Dansk Presse
Gratisaviser får ingen annoncer
24timer og Dato tjener stort set ingenting på annoncer. Det
betyder, at de taber omkring 1 million kroner om dagen, siger
direktør Torsten Lehrmann, mediebureauet Mediaedge:CIA til
Politiken.
JP det stærkeste brand
Ifølge en undersøgelse, som er foretaget af Ugebrevet
Mandag Morgen er Morgenavisen Jyllands-Posten avisbranchens
stærkeste brand. Herefter følger Politiken, B.T. og
Ekstra Bladet. På femtepladsen kommer Berlingske Tidende.
Abonner på hele Nyhedsbrevet og få det gratis i din
mailbox hver fredag:
www.
www.pressenshus.dk, klik på Danske Dagblades Forening.
Det at fortælle:
Virkelighedens
fortællere
Forlaget
Det at overveje:
Den årvågne
ordsamler
www.djh.dk/ajour
Danmarks Journalisthøjskole
Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N. Tlf. 89 440 440

Døgnets kævl
Af lektor Johannes Fibiger
Silkeborg Seminarium
I 2002 så den ambitiøse avis Dagen
virkelighedens lys for 40 dage senere at
være en saga blot. Man kunne midt i den
(gratis)avistid, vi lever i, tro, at det var bundrekorden
for et dagblads eksistens, men nej.
For 100 år siden, den 2. juli startede
forfatteren Johannes V. Jensen sit eget dagblad
Pressen og måtte dreje nøglen om den
31. juli 1906. Se, den historie er for længst
glemt og aldrig rigtig behandlet, hverken af
litterater eller mediehistorikere.
Men Pressens korte liv er faktisk en god
historie, og den fortælles inciterende af litteraten
Martin Krogh Andersen i Døgnets
kævl. En god titel, der indfanger Jensens
ambition om at skabe en moderne dansk
avis efter amerikansk forbillede med udbredt
brug af fotografier, tegneserier og fokus på
nyhedskriteriet ’sensation’.
Man satte sig mellem mange stole i
forsøget på at lave en omnibusavis på fire
sider. Det grundlæggende problem var, at
man på en gang ville lave virkelighedsnær
rapport og have litterære ambitioner om at
skabe en moderne mytologi. Men artiklerne
er læseværdige og beretter om aktuelle
emner som ’den muhamedanske fare’, togulykker,
rovmord, moderne sport og kødskandaler.
Alt sammen fint analyseret og fortalt med
talrige eksempler, hvor Jensen indfanges i
krydsfeltet mellem sin forelskelse i verden
og sin refleksive hang til kævl. Den gik ikke,
men døgnfluer som Dagen og Pressen vidner
om, at aviser kan andet og mere end at
levere gratis nyheder.
■ Martin Krogh Andersen:
Døgnets kævl
160 sider, pris 228 kr.
Forlaget Ajour
Rabat på aviser til undervisning www.aiu.dk
ANMELDELSE
31

Prent 3-1
Tryk på
aktuelle temaer
Billigere end fotokopiering
Undervisningsavisen er en temabaseret avis på
16-24 sider med meget stof for få penge.
Der er gratis adgang til avisens netdel
www.undervisningsavisen.dk med opgaver,
fotos, elevhenvendte links m.m.
Aktuelt og alsidigt
Undervisningsavisen udkommer 6-8 gange om
året med aktuelle temaer - lige fra kærlighed
over terror til bioteknologi. Emnerne er oplagte
til tværfagligt arbejde til både grundskole og
ungdomsuddannelser.
I øjenhøjde med eleverne
Avisen er rigt illustreret med fotos, tegninger og
grafik. Journalister fra Politiken har nyskrevet
artiklerne direkte til eleverne i et sprog, de kan
forstå. Det giver en formidling, der skaber identifikation
og nærvær.
Høj faglighed
Pædagogiske konsulenter er tilknyttet alle aviser
og er sparringspartnere for avisens redaktør.
Konsulenterne udarbejder alt undervisningsmateriale
og sikrer, at Undervisningsavisen
bliver et stærkt bidrag til undervisningen.
Bestil klassesæt
Et klassesæt (30 stk.) koster 450,- kr.
ex moms og forsendelse.
Brug kuponen eller bestil online på
www.undervisningsavisen.dk
NAVN
SKOLE
Til dansk og samfundsfag i 8. - 9. kl.
Gratis opgaver m.m. på
www. undervisningsavisen.dk
Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af undervisningsavisen medier
Ja tak, send mig Undervisningsavisens nyhedsbrev på email:___________________________________
ADRESSE
POSTNR./BY
Sendes til Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22
eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!
undervisningsavisen
...et samarbejde mellem Gyldendal og Politiken