Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

danskedagblade.dk

Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

Avisen i Undervisningen okt. 2006

SPROG &

MEDIER

Læs om bladet side 3/ TEMA: Sprog & Medier, fx Den sjove mands værktøjskasse side 4-5,

Sportens store mindreværd, side 10-11, Den der forstår journalisters sprog kan blive minister,

side 14-17. Se også konkret undervisningsstof side 23 og 26-27.


Danmarks Skolebibliotekarer og Avisen i Undervisningen

indbyder i samarbejde med Det Danske Filminstitut alle interesserede til

FilmForum 07

fredag den 16. marts 2007

FilmHuset, Cinemateket, Gothersgade 55. Kbh. K.

Program:

09.30 – 10.00 Kaffe, te & brød

10.00 – 11.00 Nye film til undervisningen

v. Ditte Mejlhede, skolekonsulent, DFI

11.00 – 12.00 Ord fra den sorte gryde

Journalistik og skønlitteratur er traditionelle modsætninger. Men fakta

og fiktion er blot forskellige måder at beskrive virkeligheden på.

Værktøjet er ord.

Journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær har ben i begge lejre og

er ikke længere skizofren. v. Niels Krause–Kjær, forfatter og journalist

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 13.15 AiU - aktiviteter

v. Kirsten Holck Rantorp, afdelingschef, Avisen i Undervisningen

13.15 – 14.00 ”Fucking 14 – eller Supervoksen!”

v. Christina Rosendahl, filminstruktør

14.00 – 14.30 Kaffe, te, kage

14.30 – 15.30 … Christina Rosendahl fortsætter …

Konferencegebyr 700 kr.

Tilmelding med oplysninger om navn, adresse, e-mail, arbejdssted og EAN-nr. til Bibliodan,

Låsbygade 67 – 69, 6000 Kolding. bibliodan@bibliodan.dk - senest d. 25. februar, hvorefter

faktura udsendes. Man er optaget ved modtaget betaling og yderligere udsendes ikke.

Med venlig hilsen

Avisen i Undervisningen Kirsten Holck Rantorp khr@danskedagblade.dk

Det Danske Filminstitut Ditte Mejlhede dittem@dfi.dk

Danmarks Skolebibliotekarer Torben Larsen torben.larsen1@skolekom.dk


FORSIDEN

JENS DIGE/ POLFOTO

”Engang var ’Maren i kæret’ dansk presses førstedame. Man skulle skrive, så

hun kunne forstå det. Og det skal man stadig. Men i dag har hun fjernsyn, går

til studiekreds og har en søn i gymnasiet. Hun holder ferie i udlandet.”

Jørgen E. Petersen

Tom luft i ringbind. Personfnidder. Overfladisk. Det er nogle af de domme, den kræsne

avislæser diverterer med, når talen falder på de trykte medier. For hun vil ikke tales ned

til. Hun vil bevæges. Hun vil have modspil. Hun vil gerne ridses lidt i sjælen. Og hun

ved altså noget i forvejen.

Så hvordan skal journalisten finde det sprog, der både udfordrer den kræsne læser

og imødekommer den uvante? Det handler dette nummer af Prent om.

Det gælder om at have noget ordentligt værktøj, skriver Ole Rasmussen, som hver

uge fremkalder billeder i læserens hoved, når han leverer ”Sket i ugen” i Politikens

søndagsudgave.

Men overdrivelse skaber ikke respekt, skriver Sørine Gotfredsen og peger på det

pompøse sprog, som har udhulet sportens retorik. Måske er hun enig med Stig Olesen,

som i sin klumme skriver: Sprog for sprogets egen skyld er som høje knæløftninger på

stedet; det rene blær, som ikke kommer ud af stedet.

Temaet ”Sprog & Medier” lægger op til undervisning i formidling. Er det sandt, at

det lette og nære vinder over det fjerne og svære, som Peter Bro udtrykker det i ”Den

der forstår journalisters sprog kan blive minister”?

På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets artikler.

INDHOLD

TEMA: SPROG & MEDIER

Side 4: Den sjove mands værktøjskasse

Side 6: Sprogbilledet former forståelsen

Side 10: Sportens store mindreværd

Side 13: Hvad har Clint Eastwood

med det at gøre?

Side 14: Den der forstår journalisters

sprog kan blive minister

Side 18: Den fortællende fotograf

Side 20: Et talt sprog uden knaster

Kirsten Holck Rantorp

Redaktør

UNDERVISNING

Side 22: Metaformylder

Side 24: Fik afløb for skrivekløen

Side 26: Retoriske virkemidler

ANMELDELSER

Side 28: Fortællemodeller i fiktion,

politik og journalistik

Side 29: God ide – en del set før

Side 30: Døgnets kævl

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisnings sektoren. Som en

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grund skoler, ungdomsuddannelser og på

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt,

Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 0909-5136.

3


4

SPROG & MEDIER

DEN SJOVE MAND

og hans værktøjskasse

Af journalist Ole Rasmussen

Politiken

- Er det ikke hårdt at skulle være morsom på

kommando?

Jeg ved ikke, hvor mange hundrede gange, jeg

har fået dét spørgsmål. Og hvor mange hundrede

gange, jeg har svaret: Mjjoo, det....

Til daglig er jeg nemlig ikke særligt morsom.

Jeg er ikke typen, der river vittigheder af mig i ét

væk, og jeg er ikke festens naturlige midtpunkt.

Dog bilder jeg mig ind, at jeg heller ikke er dens

lavpunkt.

Selvfølgelig kan det være hårdt at skrive morsomt,

når den frygtede deadline bare rykker

nærmere og nærmere. Men det kan nu også være

sjovt. Eller begge dele på én gang. På den måde

minder det faktisk om mange andre jobs, hvor

man skal levere et stykke arbejde inden for en

bestemt tidsfrist. Og hvor skal man ikke dét?

Så er det jo godt, at man har sin værktøjskasse.

Min står altid ved siden af pc’en, når jeg skriver

’Sket i ugen’ til Politikens søndagsudgave.

Opgaven er at give læserne en personlig og meget

gerne humoristisk gennemgang af ugens største

begivenheder, og lad mig allerede nu afsløre, at

jeg ikke udfører mit arbejde under indflydelse af

alkohol.

Der er ingen bajere i min værktøjskasse.

Desværre, de kan ikke holde sig kolde dernede.

Men der er en del perspektiverende værktøjer,

som jeg gennem tiden har anvendt på en lang

række personer. På den kødgrossist, der ”opbevarede

spareribs så gamle, at det ville være

mere relevant for fødevarekontrollen at sende

en arkæolog end en dyrlæge”. På læge Søren

Ventegodt, som ”har sat sine fingeraftryk på så

mange kvindelige patienters kønsdele, at han har

givet ordet ’pilledoktor’ en helt ny betydning”. Og

på den tvetungede imam Abu Laban, der ”lider af

personlighedsspaltning i så alvorlig grad, at han

ene mand kunne blive dobbeltkunde i Alm. Brand

Bank”.

Det rigtige værktøj

De vigtigste redskaber i min værktøjskasse er

hammer og søm, for hvis der er noget, jeg gerne

vil, så er det at banke nogle billeder op inde i

læsernes hoveder. Da ’tørklædesagen’ begyndte

at rulle, kunne jeg for eksempel ikke lade være

med at overveje, hvilke panikscener det mon ville

afstedkomme, hvis der pludselig sad en tørklædeklædt

kvinde ved kassen i et supermarked:

”Man ser for sig, hvordan folk flygter skrigende

ud af den lokale brugs, som om der var

udbrudt brand i butikken. De panikslagne kunder

glemmer alt om toiletpapir, toastbrød og


Ole Rasmussen i Jørn Villumsens streg.

fire dåser Whiskas for 25 kroner og vælter ud på

hovedgaden. Nogle når i forbifarten at advare de

intetanende medborgere, som er på vej ind for at

handle: ”For Guds skyld, gør det ikke! Der sidder

en kvinde derinde, og hun har tørklæde på!!!”

Skræmmende, ikke sandt?”

En lille skruetrækker er også nødvendigt udstyr,

for det kan ofte pynte på en sætning, hvis man

tager et begreb, som de fleste kender i forvejen,

og skruer lidt på det, så det får en ny betydning.

For eksempel kan man lade Tvind-stifteren Amdi

Petersen ”forlade retten i Ringkøbing som en

skattefri mand”. Man kan lade den fyringstruede

TV2-direktør møde op til ”en personlig afviklingssamtale”

med bestyrelsesformanden. Og man kan

beklage sig over de mange VM-fodboldkampe med

SPROG & MEDIER

”forlænget spildtid”. I alle tre tilfælde kommer man

endda tættere på sandheden, end hvis man havde

anvendt de gængse udtryk.

Det er godt at have noget ordentligt værktøj.

Men som alle andre håndværkere skal man være

opmærksom på at vælge det rigtige. Hvis nogen

har gjort sig selv godt og grundigt til grin i ugens

løb, er der jo ingen grund til at tampe løs på dem

med en murerhammer. Her kan man sagtens nøjes

med at pirke lidt til dem med en syl.

Det er også vigtigt at tænke på læserne, som

(hvis de er abonnenter) har betalt en mindre formue

for vore tjenesteydelser. Derfor kan vi ikke

være andet bekendt end at gøre os umage med

vores håndværk og undlade at banke pointerne ind

i skallen på dem med en sømpistol. ■

5


6

SPROG & MEDIER

Sprogbilledet

former forståelsen

Af sproglektor Ebbe Grunwald

Center for Journalistik

Syddansk Universitet

I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere

fra USA’s rumprogram, NASA, at få rumsonden

Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1

i solsystemet, at den kunne ramme kometen med

et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet

fra moderskibet mod kometens overflade, som det

ramte med 37.100 km i timen.

Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet

været i fuld gang med at optage billeder af,

hvad der foregik. Forskerne forventede med det

gigantiske forehavende at få nye oplysninger om

solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden.

En af dem udtalte begejstret i et radiointerview:

Her slår vi hul på en

dybfryser, der indeholder

materiale, der fortæller

os, hvordan solsystemet

er opstået.

Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i

universet, formidles i billedet af en dybfryser. I

sin beretning benytter den interviewede et såre

genkendeligt element fra hverdagssproget. Med

billedet af den roterende dybfryser, som rammes af

et projektil midt i sin skæve bane omkring solen,

bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende.

Begivenheden bliver eksponeret i en formulering,

hvor afstand og kompleksitet pludselig er

forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få

øje på de indviklede processer langt derude og tale

om dem – overskueligt, forståeligt og formentlig

også tilnærmelsesvis sandt.

Ord som fremkalder billeder

Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser

ved hjælp af betydninger, som i bund og

grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet

med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser,

som henviser til det velkendte industriprodukt,

i stand til at aktivere vores spontane forestilling

om en begivenhed, som finder sted svimlende

langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at

fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et

usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med

et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge

en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme

en formulering, som fremkalder et billede.

På samme måde kan journalister jagte forståelsen

af indre virkeligheder, som en gang imellem

kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien

og hverdagssproget de redskaber, som i sidste

ende bringer en slags forståelse i hus:

Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der

jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men

hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi

snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over-


SPROG & MEDIER

NASA's kunstneriske gengivelse af den eksplosion,

som udløstes af rumsondens projektil. Den abstrakte

handling 134 millioner kilometer ude i universet

formidles i billedet af en dybfryser.

AP/POLFOTO

7


8

SPROG & MEDIER

Tilbud til eleverne på 3.–8. klassetrin

Finbarr O’Reilly, Canada, Reuters.

En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens

begivenheder, er gennem de fotografi er vi ser

i avisen. World Press Photo er verdens bedste

pressefotos. Billederne tager os med gennem

forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder.

Se & lær

Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen

af vores opfattelse af verden. Til World

Press Photo udstillingen er der udarbejdet

skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper

eleverne på vej med at tage stilling og forholde

sig til billederne.

Se udstillingen og få

undervisningsmateriale

til hele klassen for 10 kr.

pr. elev.

Koordineret tilmelding på tlf. 33 29 81 19

i udstillingens åbningstid eller på

email: recep@oeksnehallen.dk

WPP samt særudstillingen

Politikens Øjenvidner

3. november-17. december

Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V

www.oeksnehallen.dk

hovedet forstå den? Det kunne Politikens

sportsjournalist Rasmus Bech, da han den 11.

august 2005 omtalte resultatet af et kvalifikationsopgør

på Brøndby Stadion mellem den

daværende mesterklub, Brøndby, og de matchende

hollandske mestre fra fodboldklubben

Ajax Amsterdam.

Da kampen var ved at være slut, så det

ud til, at Brøndby ville tabe 1-2 og med

stor sandsynlighed langsomt glide ud af

den europæiske Champions League-dyst. I

de sidste få sekunder af kampen fik et par

ukuelige brøndbyspillere imidlertid tryllet

bolden ind i modstandernes mål, hvorved

udfaldet pludselig ændrede sig til 2-2.

En sejr var det ikke, men det var næsten

lige så godt, fordi Brøndby vandt muligheden

for at gå videre i turneringen. Dagen

efter skrev Rasmus Bech i en kommentar i

Politiken bl.a.:

Den kamp var som et

kys under et pæretræ på

en regnvåd augustaften.

Spændende, fængslende

og medrivende – fuld af

glæde, varme og gys.

En fodboldkamp, der gav

lyst til at sparke ud med

benet og råbe ’hopla’,

hvilket ifølge humoristen

Storm P. er tegn på livsglæde.

Det er en glad kommenterende fortæller, der

udtrykker sig her. Bech som journalistisk

fortæller søger at formidle forståelse af en

almen og lidt ubestemmelig jubelfølelse. I

den forbindelse benytter han et spektakulært

høstbillede, som intet har med den omtalte

sportsgren at gøre. I forhold til den aktuelle

kamp er billedet ren fiktion.

Alligevel har det sin berettigelse, fordi


det anskueliggør og formidler en følelse, som

kommentator og publikum delte, og som ville

være vanskelig at udtrykke skriftligt, hvis

ikke kommentator var i stand til at bruge sin

fantasi.

Den grænseløse fantasi

Der findes jo ikke et grydeklart og genkendeligt

udtryk, der uden videre dækker det

historiske og unikke øjeblik, hvor en stensikker

nedtur helt uventet skifter kurs. Men ved

at benytte en fantasibaseret sammenligning

får kommentatoren nuanceret sin beskrivelse

af de meget specielle reaktioner, kampresultatet

udløste. Tillægsordet god ville formentlig

dække en del af den betydning, som det lange

sammenligningsled rummer. Men ordet god

i udtrykket ’det var en (hamrende) god kamp’

ville være fattigere, mindre genkendeligt,

mere indforstået og derfor mindre virkningsfuldt.

Med sin formulering trækker skribenten

på en resurse, som har sin egen skjulte systematik,

men som i princippet er uden grænser.

Den lille historie om to menneskers intime

berøring og de opløftende emotionelle spor,

den sætter under den regntunge augusthimmel,

når sit højdepunkt i forestillingen om

luftsparket og det nedtonede udbrud af livsglæde.

Billedet, som må siges at være et fantasiprodukt,

løser ved hjælp af hverdagssprogets

elementer en vigtig opgave i formidlingen af

oplysninger, som er faktuelle. Via billedet bliver

det faktuelle begribeligt. Den sammensatte,

svært beskrivelige stille jubel, som indfinder

sig – også selv om sejren kun er halv – er

et emotionelt faktum, som er blevet udtrykt

sprogligt. Følelsen er i sproget blevet konkret,

nærværende og frem for alt genkendelig og

kan derfor formidles. ■

Citater fra Politiken, Danmarks Radio og

"Sprogbilledet" af Ebbe Grunwald, DR og

Syddansk Universitetsforlag.

UDPLUK

fra Nyhedsbrevet Dansk Presse

SPROG & MEDIER

Google lancerer arkiv-søgefunktion

Google nyeste skrig ’News archive search’

er guf for folk med historisk interesse. De kan nu

søge på såkaldte nyheder over en 200-årig periode.

Søgningen minder meget om den eksisterende

søgerobot, men som en ekstra vigtig detalje

kan søgerobotten stille artiklerne op kronologisk

efter tid. Google henviser til artikler fra en

række udenlandske arkivsamlinger, men danske

Infomedia er endnu ikke på listen.

Send bedre billeder

Aftonbladet vil gøre alle svenskere til stjernefotografer.

I hvert fald honorerer den svenske avis

alle publicerede amatørfotografier med hver 710

SKR, månedens bedste billede udløser 7100 SKR

og årets bedste 71.000 SKR. Formålet er at få

flere nyhedsbilleder fra situationer, hvor læsere

har befundet sig på det rette sted på det rette

tidspunkt.

Elektronisk avispapir på vej

Allerede i 2008 regner det britiske firma

Plastic Logic med at kunne markedsføre elektronisk

avispapir, som kan bøjes. Så er der ikke langt

igen til en egentlig elektronisk avis, som læserne

kan folde sammen og tage med sig, og som kan

byde på kontinuerlig opdatering.

Strammere bånd på kinesisk presse

Pressefrihed er ikke et ord, der findes i

Kina, og nu vil de kinesiske myndigheder have

vedtaget en lov, som strammer grebet om medierne

endnu mere. Hvis loven bliver vedtaget, kan

medier idømmes bøder, hvis de uden tilladelse

beretter om ulykker, skriver The Guardian. Ifølge

’The Committee to Protect Journalists’ er Kina det

land i verden, der anholder og fængsler flest

journalister. Der er i øjeblikket 32 journalister

bag tremmer. /mere på side 30

9


10

SPROG & MEDIER

Sportens store

Af journalist og præst Sørine Gotfredsen

Der bliver ofte gjort grundigt grin med det sprog, der hersker i

sportens verden i medierne, og det er ikke uden grund.

Sportsjournalistikkens sproglige univers udgør en hel

historie for sig selv, og den handler om sportsjournalister og

al deres væsen mindst lige så meget, som den handler om

sportsfolkenes gøren og laden. Og så handler den selvsagt

om, hvordan man overhovedet ser på fænomenet sport.

På sin vis opfatter mange mennesker sport som dødelig

alvor, men samtidig ved de fleste af os, at sport i bund og

grund er en leg. På grund af den dobbelthed, hvor det

seriøse altid er forbundet med noget uforpligtende og

eventyrligt, er der opstået nogle helt særlige vilkår. På

den ene side er de sproglige rammer videre, end hvis

man beskæftiger sig med politik eller økonomi, men

på den anden side har det pompøse sprog absolut taget

overhånd. Det hænger også sammen med, at mange

sportsjournalister trækkes med et grundlæggende

mindreværd. Ofte oplever de, at deres stofområde ikke

for alvor nyder respekt, og som modtræk griber de til

voluminøse ord og begreber simpelthen for at understrege

deres egen betydning.

Ud af den situation er blandt andet vokset en massiv

inspiration fra det religiøse univers. Mediernes

gengivelse af sport formeligt vrimler med syndere

og frelsere, genopstandelser, dommedage

og åbenbaringer, og når et dansk fodboldhold

får halet en overraskende udebanesejr hjem, bliver

det per automatik udråbt som et mirakel.

”Miraklet i Amsterdam” blev det selvfølgelig til,

da FC København for ganske nylig sikrede sig en

plads i Champions League ved at besejre Ajax

Amsterdam.

Hvis Thomas Gravesen en dag vender tilbage

til fodboldlandsholdet, vil han blive præsenteret

som en blanding af Messias og den

fortabte søn, for gennem religiøse og litterære

Hvis Thomas Gravesen

en dag vender tilbage

til landsholdet, vil han

blive præsenteret som

en blanding af Messias

og den fortabte søn.

Jens Dresling/POLFOTO


mindreværd

SPROG & MEDIER

referencer ser mange sportsskribenter chancen for at

give deres metier et strejf af kulturel alvor. Senest var

det Rasmus Bech, der i Politiken i sin kommentar

om netop Thomas Gravesens bratte landsholdsafsked

indledte med en henvisning til forfatteren

George Bernard Shaw. Rasmus Bech hører

til blandt de absolut mest velskrivende, men

samtidig er han del af en usikker branche,

hvor de lidt letkøbte langhårede henvisninger

nemt kommer til at fremstå som afslørende og

udvendig fernis.

Sportens naturlige sprog

Men der findes også højt begavet formidling

af sport. Joakim Jakobsen har i Weekendavisen

bevist, at han er én af disse års største danske

sportsskribenter, fordi han har viden og samtidig

rummer en ligefrem brændende fascination

af mennesker, der præsterer. Joakim Jakobsen tør

tage sporten alvorligt uden frygt for egen anseelse,

og hans portrætter af folk som Franz Beckenbauer

og Bjørn Borg er eksempler på, hvordan sportens

største ikoner kan beskrives uden brug af de pompøse

løsninger, der har udhulet en stor del af sportens

medie-retorik.

Sagen er nemlig, at sporten i medierne slet ikke

har brug for særlige højdramatiske virkemidler, for en

skribent med selvtillid, indsigt og sprogtalent kan gøre

sportsjournalistik til en kunstart i sig selv. Men den er

dømt til konstant at kæmpe mod de sproglige koder,

der er groet fast som et resultat af, at alt for mange overser,

hvad sporten handler om. Det handler om den ene

fantastiske menneskelige historie efter den anden, og det

gælder først og fremmest om at turde tage dem alvorligt

og gengive dem i et naturligt sprog.

Hvis man tror, at man gennem oppustede og prætentiøse

formuleringer kan skabe respekt om sporten, tror man

galt. Snarere trækker man det egentlige liv ud af den. ■

11


Faktalab.dk gør det muligt for eleverne

at søge statistisk viden om ekspe ditionens

emner. Her fi ndes opdaterede stati stikker

nøje udvalgt til brug i samfundsfag, geografi ,

biologi og matematik.

Skolelicens 1 år: 998,00 kr.

Kommunelicens 1 år: 800.00 kr./skole

Med Jorden rundt

med Galathea 3 får

du som under viser

en unik mulighed

for at tage ud gangspunkt

i ekspeditionens

aktuelle begiven heder

og forskning.

Klassesæt af bogen

er gratis sendt til

alle skoler med

8.-10. klasse.

Husk! Vi giver 4% rabat

ved køb på www.alinea.dk

På TemaNyt.dk arbejdes med ekspeditionens

16 destinationer og 5 tvær -

gående temaer i en under visningsmæssig

sammenhæng. Destinationer

og temaer opdateres løbende med sidste

nyt fra ekspeditionen.

Skolelicens 1 år: 1498,00 kr.

Kommunelicens 1 år: 1198,00 kr./skole

Særtilbud på kommunelicens

til og medden 30. september:

998,00 kr./skole

Ved køb af både TemaNyt.dk og Faktalab.dk

Skolelicens 1 år: 2196,00 kr.

Kommunelicens 1 år: 1798,00 kr./skole

Særtilbud på kommunelicens

til og med den 30. september: 1598,00 kr./skole

Køb hos Alinea · Ewaldsgade 9 · 2200 København N. · Fax: 3369 4660. Alle priser er ekskl. moms. Forbehold for pris stigninger og trykfejl. (11891) PRENT3-2006


Af journalist Stig Olesen

Jyllands-Posten

For et par uger siden gik jeg i biografen for at se

Clint Eastwood i ”Den gode, den onde og den

grusomme” for jeg ved ikke hvilken gang. Min

ledsager havde ikke set filmen før. Bagefter var

hun vildt begejstret.

”Og lydsporet! Fedt, ikke også?”, spurgte jeg.

Det havde min ledsager nu ikke lagt specielt

mærke til.

Først var jeg lidt skuffet. Come on, tænkte

jeg, her har vi i 161 minutter siddet og lyttet til

et inferno af grædende mundharmonikaer, langtrukne

hyænehyl og ildevarslende trillefløjter.

Og så har hun ikke hørt noget som helst.

Men så slog det mig, at det jo netop er det

geniale ved Ennio Morricones filmmusik; den

smelter automatisk sammen med de solsvedne

landskaber og de kredsende gribbe.

På vej hjem gennem støvregnen kom jeg til at

tænke på, at det burde forholde sig på samme

måde med sproget i medierne. Selvfølgelig skal

det være originalt, veloplagt, spændstigt og provokerende,

men læseren må for Guds skyld ikke

opdage noget.

Sprog for sprogets egen skyld er som høje

knæløftninger på stedet; det rene blær som ikke

kommer ud af stedet.

Jeg har en privat godtsprog-detektor.

Hvis jeg for eksempel er kommet til at læse en

artikel om EU’s landbrugsstøtteordning eller de

nye budgetproblemer i Grønlands hjemmestyre

til ende, så har den garanteret været kanongodt

skrevet. Ikke sådan, at metaforerne har stået i kø

og ordbillederne har danset cancan, nej, men

sætningerne har været velformede, rytmikken har

været behagelig og de forskellige temposkift er

foregået naturligt og med relevans til fortællin-

KLUMMEN UDEFRA

Hvad har Clint Eastwood

med det at gøre?

gens verden.

Jeg er simpelthen blevet forført til at læse om

noget, der er ligeså kedeligt som at se maling

tørre. På samme måde med radio. Hvorfor har

jeg lige hørt en uendelig lang udsendelse på P1

om nødvendigheden af at anlægge faunapassager,

så tudser og snoge kan passere under

motorveje? Historien var simpelthen godt fortalt.

Og det er, hvad godt sprog handler om: at

hypnotisere nogen til at lytte til og læse om, hvad

vi har på hjerte. Sproget er jo når alt kommer til

alt den væsentligste årsag til, at mennesket og

ikke pingvinerne har magten på Jorden.

Til det formål har vi på dansk ca. 200.000

forskellige ord at gøre godt med, men ifølge

undersøgelser nøjes det fleste af os med et ordforråd

på kun 30.000, så der må virkelig siges at

være god plads på harddisken.

Men der er ingen grund til at fare ud og købe

fremmedordbogen. Store, billedskabende sætninger

kan heldigvis modelleres med få og enkle

ord, som da forfatteren Johannes V. Jensen skulle

beskrive en prædikant, der akkompagnerede

sin menighed på cello: ”Han savede sig igennem

salmen, så hvert vers faldt som store stykker

brænde på gulvet”.

Så enkelt, så stort. Ordenes musik smelter

sammen med billederne på den indre fladskærm.

Sproget? Hvilket

sprog? Lee Van

Cleef kniber øjnene

sammen som en

ondskabsfuld kat,

Clint Eastwood ruller

cerutstumpen over i

den anden mundvig.

Aiaiaaa wah wah

waaah. ■


14

SPROG & MEDIER

Den der forstår journalisters

Det er det lette og nære, der vinder over det

fjerne og svære, når journalister skal formidle,

hvad der sker på den politiske scene i vores

land, siger journalistikforsker

Af journalist Christina Ove Holm

Kampen om læserne er benhård. Hårdere end

nogensinde nu, hvor danskerne er blevet oversvømmet

af nye aviser og gamle aviser i nye klæder.

Redaktører og journalister er tvunget til at

gruble over, hvad der kan få læserne til at vende

blikket mod præcis deres avis. Og én ting er

redaktørerne på de fleste aviser øjensynligt enige

om: Formidlingen af det politiske stof må ikke

være for tør og kompliceret. Så falder læserne fra.

I stedet for at skrive om politik skriver journalisterne

historier om de personer, der fremlægger

politikken og om processen bag. Og det er en

misforståelse, mener journalist og leder af journalistuddannelsen

på Syddansk Universitet, Troels

Myhlenberg.

- Blandt journalister er der en tendens til, at alt

skal populariseres. Når der for eksempel kommer

et nyt finanslovsforslag, så kører journalisten

med i finansminister Thor Pedersens (V) ministerbil

en hel dag og skriver en reportage derfra.

Da jeg var politisk reporter på Berlingske Tidende

i midten af 90’erne, var vi fire journalister, der

blev sat af til at skrælle det ny finanslovsforslag.

Vi stod i kø ved ministeriet om morgenen for at

få den klausulerede udgave, og så gik vi ellers i

gang med at pille hver en stump fra hinanden og

analysere det, så vi kunne fortælle læserne, hvad

den ene og den anden del af forslaget betød, og

hvilken konsekvens den ville få for den almindelige

borger, siger Troels Myhlenberg.

Han synes, det er ærgerligt, at mange journalister

i dag fokuserer mere på form end på indhold.

- Jeg er sikker på, at læserne gerne vil vide,

hvad der står i det finanslovsforslag, og hvad det

betyder for dem, siger han.

- Men blandt journalister hersker der en stor

selvcensur, hvor sætningen ”Det her interesserer

folk sig ikke for” er yndet.

Hvad er en god historie

Troels Myhlenberg får medhold fra sin kollega

fra Syddansk Universitet, Peter Bro, der er lektor

i journalistik. Han interesserer sig især for den

politiske dækning.

- Journalisterne bruger meget tid på at tænke


sprog kan blive minister

over, hvad der er ligetil og ikke for kompliceret

for læserne at forstå. Eller sagt på journalistsprog:

Hvad der er en god historie, siger Peter

Bro, der tidligere har arbejdet som pressemedarbejder

for Venstre på Christiansborg.

- Jeg plejer at sige, at det er det lette og nære,

der vinder over det fjerne og svære. Og den

nemme løsning kan være at fokusere på personsager.

Eller at fokusere på konflikter i stedet for

løsninger. Konflikter er langt bedre læsning og

tv end løsningerne, som nok er mere brugbare

for de fleste, siger Peter Bro.

SPROG & MEDIER

Troels Myhlenberg er enig:

- Hvis en politiker bare har en mening om

tingene, kan hun komme i medierne. Som for

eksempel da Dansk Folkeparti (DF) sagde, at

statsministeren skulle komme hjem fra ferie for

at fyre en minister i forbindelse med skandalen

om DSB. Da fik DF straks spalteplads i aviserne,

og der blev sat tid af til interview i tv. I virkeligheden

er det en ligegyldig udtalelse, for statsministeren

kommer ikke hjem fra sin ferie, bare

fordi DF synes, at han skal. Men journalisterne

synes, at der er noget ramasjang i sådan et syns-

MARTIN FYHN LYKKE LLADO/SCANPIX

15


16

SPROG & MEDIER

punkt, og derfor får det opmærksomhed, siger

han.

Med læserens øjne

Birgitte Fibiger Andreasen er 41 år og lærer på

Grydemoseskolen i Espergærde. Hun er en flittig

avislæser og læser dagligt Politiken og Helsingør

Dagblad. Når hun har læst sine aviser, føler hun

sig velinformeret om, hvad der sker på den politiske

scene. Især Politiken roser hun for baggrundsartikler,

hvor politiske sager både bliver ridset op

og perspektiveret. Men hun er træt af personsagerne,

som hun synes, der generelt er for mange af

i de danske medier:

- Jeg er træt af at høre på Tordenskjolds soldater.

Det er altid de samme, der bliver citeret

i medierne. Og så er jeg træt af personfnidder.

Forleden så jeg et indslag på tv, hvor Jens Rohdes

(V) afløser Troels Lund Poulsen (V) blev interviewet

om, hvor sjov og underholdende han kan

være i forhold til sin forgænger. Jeg blev virkelig

sur over, at det var dét, og ikke hvad den nye ordfører

har tænkt sig politisk, der blev fokuseret på,

siger Birgitte Fibiger Andreasen.

- Medierne skal generelt passe meget på ikke at

tale ned til sin målgruppe. Der er en tendens til, at

skolelærersyndromet er kommet ind i medierne,

siger Troels Myhlenberg og uddyber:

- Engang var det altid skolelæreren, der vidste

bedst i landsbyen. I dag ved læsere, seere og lyttere

ofte mere end journalisterne, og derfor skal

journalisterne manne sig op både sprogligt og på

det faglige niveau. Læserne bliver trætte af at læse

forfladiget journalistik, hvor der er gjort mere ud

af formen end indholdet.

Journalistik styret af meningsmålinger

Lektor Peter Bro mener, at journalister også skal

være mere kræsne over for politikerne, som er blevet

dygtige til at forme en sag, så den er velegnet

til at komme i medierne. I dag har alle politikere

været på medietræningskursus, så de ved, hvordan

man taler journalistikkens enkle sprog. Og

det dikterer, hvilke sager der bliver taget op.

- Emner er relevante, hvis de kan koges ned til

en journalistisk suppeterning, siger han og tilføjer,

at den politiske journalistik også er styret af, hvad

der gør sig godt i meningsmålingerne.

- Da der for eksempel skulle tages stilling

til, om den sorte busterminal skulle bygges på

Rådhuspladsen i København, fik Venstre udført

en meningsmåling, der viste, hvad københavnerne

syntes om den. Derudfra indrettede Venstre sin

politik på området. Altså strategisk og meget langt

fra den gammeldags måde at lave politik på, hvor

man har en ideologi som udgangspunkt. Og journalisterne

skriver naturligvis om, hvad Venstre

foretager sig. Men de ved ikke, hvor de har politikerne,

som rykker sig rundt på det ideologiske

landkort. Samtidig er der spindoktorer, som er

ansat til at fortælle politikerne, hvilke historier

der passer ind i det journalistiske sprog, fortæller

Peter Bro.

Dagbladet Information er en af de få aviser, der

som princip ikke får udarbejdet meningsmålinger,

og derfor heller ikke skriver om, hvad meningsmålinger

viser.

- Vi mener ikke, at meningsmålinger siger nok

om en sag. Derfor graver vi dybere ned for at

beskrive den politik, der ligger bag en bestemt sag,

siger Mikael Børsting, der er journalist og ansvarlig

for den politiske redaktion på Information.

Siden Informations omlægning fra broadsheet

til tabloid har journalisterne skullet skrive

kortere. Der er ganske enkelt mindre plads på

siderne. Men journalisterne føler ikke, at de er blevet

afskåret fra at skrive historier, der går helt til

bunds i en sag.

- Vi må naturligvis prioritere strammere. Men

hvis vi skal lave et opslag om et nyt finanslovsforslag,

er det ofte den bløde reportage, der bliver

skåret væk, når vi har pladsproblemer, siger

Mikael Børsting.

Jeg vil gerne lære noget af min avis

Lærer Birgitte Fibiger Andreasen har af og til

en fornemmelse af, at det er politikerne og ikke

journalisterne, der styrer, hvilke historier der bliver

bragt, og i hvilket sprog de bliver fortalt. Hun

vil gerne have, at journalisterne skriver mere kritisk

journalistik.

- Hvordan kan det være, at der skal spares så


meget på blandt andet skole- og børnepasningsområdet,

når det netop er blevet offentliggjort,

at Danmark ligger på en femte plads over verdens

rigeste lande, spørger hun, og vil meget

gerne have svaret i sin daglige avis.

Birgitte Fibiger Andreasen mener samtidig,

at medierne sagtens kan forudsætte noget af

sine læsere, lyttere og seere.

- Ud over at jeg skal føle mig informeret, når

jeg lukker avisen, så er det da også tilfredsstillende,

hvis jeg har lært noget. Hvis jeg læser en

artikel om et emne, jeg ikke ved ret meget om,

så forsøger jeg at sætte mig ind i det, siger hun.

Den effekt må journalistik gerne have, mener

Myhlenberg.

- Sproget i journalistikken skal afspejle, at

man forudsætter noget af læserne. At læserne

ved, hvad man skriver om og kender baggrunden

for sagen. Journalister skal tillade sig at

stille krav til læserne. På den måde får journalistikken

en opdragende effekt, hvor læseren

siger til sig selv: ”Nu må jeg tage mig sammen

og lære noget om det her”.

Indspist sprog er væk

Men der er også roser til den journalistiske

dækning af det politiske spil.

- Det sprog, journalisterne på Christiansborg

bruger i deres artikler, er blevet mindre indspist.

Der er ikke ret meget sproglig afsmitning

fra det politiske ekspertsprog, og det synes jeg

er godt. Men det er en balancegang. For journalister

kan komme til at klippe så mange hæle

og tæer, at det bliver ligegyldigt, det der står.

Det skal ikke nødvendigvis være langt og tungt

i sproget, men det skal alligevel afspejle, at verden

ikke bare er sort/hvid, men at den måske

er mere kompleks, siger Troels Myhlenberg.

Da Peter Bro arbejdede som pressesekretær

for Venstre, gik han hver dag gennem vandrehallen

på Christiansborg.

- På væggen står der: ”Den, der forstår fuglenes

sprog, kan blive minister”. Jeg har altid

tænkt på, at der i virkeligheden burde stå:

”Den, der forstår journalisters sprog, kan blive

minister”.

Lærerne kan med fordel

lære journalisternes sprog

Det er ikke kun politikere, der kan lære, hvordan

de lettest får placeret de gode historier i medierne.

Journalist Troels Myhlenberg, leder af journalistuddannelsen

på SDU, har udarbejdet seks

gode råd til lærere, der gerne vil placere historier

fra deres univers i aviser, tv og radio. Han

understreger, at rådene ikke drejer sig om at

snøre journalisterne, men om at der kan komme

bedre historier fra uddannelsesområdet i medierne,

hvis parterne forstår hinanden.

1. Opfind en fjende. Den gode historie skal

altid have en fjende, og hvis han ikke er der,

skal man bare opfinde ham. Det er det, regeringen

gør hele tiden i forhold til Danmarks

Lærerforening (DLF), for eksempel i spørgsmålet

om faglighed. Regeringen siger, at den går ind

for mere faglighed og antyder, at DLF går ind for

mindre faglighed, selv om det ikke er tilfældet.

2. Ryst posen. Man kan sagtens sælge gamle

historier, bare de fremstår som nye.

3. Bræktesten. Først når du selv er ved at

brække dig over at høre dig selv sige det samme

igen og igen, begynder folk at forstå det. Anders

Fogh Rasmussen er ekspert i det. (Og det beundrer

Troels Myhlenberg ham for).

4. Gør medierne til medspiller, ikke modspiller.

5. Svar ikke på det spørgsmål, journalisten

stiller, men sig i første omgang dét, du har at

sige. Så er det din bane, I spiller på, ikke journalistens.

6. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

Medierne er interesseret i resultaterne.

Mellemregningerne og de langhårede forklaringer

må du holde for dig selv. ■

SPROG & MEDIER

17


18

SPROG & MEDIER

Det fortællende

fotografi

Af Søren Pagter,

leder af fotojournalistuddannelsen

Danmarks Journalisthøjskole

En person nævner en begivenhed,

for eksempel Vietnamkrigen

eller EM 1984. Et eller måske

to billeder fra hver begivenhed

toner straks frem på nethinden.

Hvilke billeder husker du?

Den menneskelige hjerne

husker i billeder, drømmer i billeder,

associerer i billeder. Derfor

er billeder med til at styrke vores

hukommelse i langt højere grad

end ord. Det er én af fotografiets

fordele.

Fotografiet tager udgangspunkt

i virkeligheden. Vi tror på,

at personerne eller begivenheden

har fundet sted foran en fotograf

og et kamera. Derfor erindrer vi

bedst og mest virkelighedsnært

gennem fotografier.

Herudover giver fotografier en

umiddelbar reaktion hos beskueren,

uanset om det er et voldsomt

krigsbillede eller et smukt

landskabsfotografi. Vi kan bladre

en avis igennem uden at forholde

os til alle ordene, men det er stort

set umuligt at undlade at se på

fotografierne. De gode fotografier

giver en direkte indgang til

læsernes sanser.

Konteksten er nødvendig

Fotojournalisten kan dog

Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af

billeder, og de råber alle på opmærksomhed.

Men det journalistiske fotografi skal mere end

det. Det journalistiske fotografi skal fortælle

læserne en historie.

ikke kontrollere læsernes associationer.

I modsætning til teksten

er det sværere at kende og

styre læsernes reaktion ved et

fotografi. Læserne vil afkode

fotografiets indhold ud fra deres

egne kulturelle, politiske, religiøse

og andre personlige forhold.

Opfattelsen af et fotografi er således

ikke universelt, men meget

personligt. Fotografier opleves i

forhold til beskuerens personlige

erfaringer.

For at sikre den rette information

behøver det journalistiske

fotografi derfor en kontekst.

Fotojournalister kan ikke sende

et fotografi af sted og så håbe

på, at budskabet bliver forstået

af læserne. Hvis der skal

opstå kommunikation, bliver

fotojournalisten nødt

til at forholde sig til nogle

af de spørgsmål, som fotografiet

skaber hos læseren.

Ethvert fotografi skal

således ses i sammenhæng

med rubrikken, billedteksten

og artiklen. Det er

sådan læserne opfatter det.

Et troværdigt medie

Historisk set bliver

fotografiet opfattet som

meget virkelighedsnært


Hvem er kvinden? Hvis ikke

billedet ledsages af en tekst, vil

det blive opfattet forskelligt af

læserne. Nogle vil måske opfatte

hende som gospelsangerinde.

Rubrikken fortæller os historien

og sætter portrættet i perspektiv.

Samtidig er billedet overraskende,

idet det gør op med den

stereotype forestilling om en HIV-

ramt kvinde. Hun smiler jo. Vi

ser hende som personen Esther

og ikke som en HIV- smittet.

Thomas Borberg/POLFOTO

og derved troværdigt, men lige

fra mediets fødsel har der været

eksempler på manipulerede fotografier.

Senest udsendte billedbureauet

Reuter i august 2006 et

manipuleret fotografi fra krigen

i Libanon.

Eksemplerne på opstillet eller

manipuleret virkelighed ændrer

dog sjældent ved, at læserne som

udgangspunkt tror på fotografiets

fortælling. Når vi stiller

spørgsmålstegn ved et fotografi,

er det altid med virkeligheden

som målestok. Ligner det? Var

det virkelig sådan der så ud.

Skete det virkeligt?

Fotojournalistik diskuteres

mere og mere, og der stilles

spørgsmål ikke kun til troværdigheden,

men også til den historie,

som fotografierne fortæller.

Den diskussion styrker fotojournalistikken,

fordi den gode

fotojournalistiske historie fordrer

professionalisme og åbenhed.

Subjektive fortællinger

Det journalistiske reportagefotografi

skal tage udgangspunkt

i virkeligheden og være bundet

af tid og sted. En begivenhed

skal rent faktisk have fundet sted

uden indblanding fra fotografen

og på det pågældende tidspunkt,

for at fotografiet kan kaldes et

reportagefotografi. Men det er

ikke det samme som, at fotografiet

er objektivt.

Fotojournalistik er et subjektivt

medie, hvor fotojournalisten

vælger sine øjeblikke, sine vinkler

og sine visuelle virkemidler

SPROG & MEDIER

for at fortælle sin

historie. Igennem

denne udvælgelse

og præsentation

af elementerne i

såvel det enkelte

fotografi som i sammensætningen

af

fotografier kan en

fotojournalist vinkle

sin historie. Akkurat ligesom

det sker inden for den skrevne

journalistik.

Den gode fotojournalistik skal

ikke kun registrere virkeligheden,

den skal fortælle om den.

Fotografier på nethinden

Jeg gætter på, at

Vietnamkrigen fik dig til at

tænke på et billede af en nøgen

skrigende pige, der løber hen ad

en vej, væk fra en napalmangreb.

Og EM 1984 er blevet synonymt

med Preben Elkjærs revnede

shorts efter et brændt straffespark.


www.

Fotojournalistikkens sprog af

Søren Pagter

www.

cfje.dk/fotojournalistik

Pressefotografforbundet hjemmeside

www.

pressefotografforbundet.dk

om billedmanipulationer.

19


20

SPROG & MEDIER

Af lektor Lars Kabel

Danmarks Journalisthøjskole

ET TALT SPROG

Målet er mainstream for den folkeoplysende public

service-nyhedsformidling om døgnets vigtigste

begivenheder, og det gælder for både Nyhederne

fra TV2 og TV-avisen fra DR.

Denne forpligtelse til at nå de mange med de

store nyhedsudsendelser dikterer sproget, når

nyhederne præsenteres i oplæg og nedlæg, og det

er et vilkår for den måde, hvorpå de udgående

nyhedsreportere redigerer og speaker deres indslag.

Der må ikke være talt sprog, der afgørende

støder de imellem 650.000 og 800.000 danskere,

som dagligt ser hver af de store nyhedsudsendelser

om aftenen.

Studieværternes og journalisternes sprog har

afsæt i det folkelige erfaringssprog og gør brug af

ord fra den konkrete ende af abstraktionsstigen

for på den måde at kunne bidrage mest muligt

til en skabelse af en nærhed, som tv-stationerne

finder meget værdifuld. ’Vi taler som danskerne

gør det’.

Nyhedsdramaturgien

Berettermodeller og nyhedskriterier er også

rammesættende for sproget på tv. De er tankegange

og metoder til historiefortælling, der rutinemæssigt

tages i brug af redaktionerne i deres

arbejde med at konstruere og producere indslag.

Ifølge videnskabelige undersøgelser er konfliktkriteriet

det suverænt mest brugte nyhedskriterium,

når der bliver tildelt nyhedsværdi til forskellige

emner og begivenheder. På redaktionerne

betragtes en konflikthistorie instinktivt som en

god historie, og sprogligt har det som konsekvens,

at der til brug for de korte nyheder skal udkrystalliseres

to aktører i et spændingsfelt, som kan stå i

modsætning til hinanden.

En konsekvens af dette er, at krigs- og sportsmetaforer

meget hyppigt bruges i alle typer af

nyheder og reportager. I disse uger har vi fx en

aviskrig kørende i Danmark. Islændingene skal

smides ud af landet og tilbage i Nordatlanten, som

var de en krigerisk invasionsstyrke af vikinger.

Sports- og krigsmetaforerne støder os imidlertid

ikke særligt meget som seere, vi er simpelthen

så vant til dem, at vi accepterer, at de ofte har

begrænset forklaringsværdi. På sekunder er de

lette at forstå.

Nyhedsdramaturgi er styrende for både de

korte nyheder og de længere mere oplevelsesbetonede

indslag.

De mest brugte modeller er den korte omvendte

nyhedstrekant, ’berettermodellen’, der i bølger

indeholder en stigende spændingskurve og

aktantmodellen, der forløber i et spændingsfelt

imellem ’helte’ og ’skurke’. Alle tre modeller leder

journalisterne og nyhedsredaktørerne til et sprogvalg,

der hovedsageligt består af aktive verber,


UDEN KNASTER

benævnte adjektiver og konkrete subjektiver til at

skabe veldefinerede aktører, som man hurtigt kan

identificere sig med eller tage afstand fra. Idealet

er at undgå adjektiver i deres mest vurderende og

postulerende form.

Public service-nyhedsformidling er neutral

og ikke meningsdikterende, og som en følge af

dette er tv-nyheder fattige på superlativer og lader

hændelser og billeder tale for sig selv. Igen et talt

sprog, der er uden kanter og knaster.

Måden det bliver sagt på

Det er ikke blot dét, der bliver sagt, men også

måden, det siges på, der er meget vigtig for vores

opfattelse af tv-avisernes indhold og især af studieværternes

sprog. Mere end indholdet er det

ofte fx en anderledes trykplacering i studieværternes

sprog, som seerne bemærker.

Ifølge "Vellyden" af professor Peder Skyum-

Nielsen består stemmebeherskelse af følgende

10 elementer: Artikulation, frasering, tempoet,

pauseringen, herunder vejrtrækningen, styrken,

trykplaceringen, højden og tonelejet, tone- eller

melodigangen, klangen og resonansen samt

muskelspændtheden og kompressionen.

En god studievært behersker det hele og har

kun i begrænset omfang sin egen stil. Det skaber

troværdighed i nyhedsformidlingen.

Anderledes er det for journalisterne ude i marken.

Det er en kendt sag, at deres arbejdssituation

SPROG & MEDIER

ofte er så presset, at de får ”professionelle og

stressbetingede spændinger i stemmelæberne”.

Dette taleproblem er med til at skabe den overdramatisering,

som visse typer af tv-nyheder kritiseres

for.

Sproget og billederne

Når sproget alligevel skurrer i tv-seernes ører,

så viser undersøgelser som "Verden langt herfra",

at det som oftest forårsages af en åbenlys forskel

på det, som billederne viser og det, som speakeren

beretter. Under fx dækningen af Irak-konflikten

forekommer det, at reportere fra både DR og TV2

i deres ’voice over’ optrapper dramatikken med

ord som ”barbariske” og ”rasende folkemængde”,

uden at der er ’visual proof’ for det i billederne.

Denne distance mellem sprog og tv-billeder reagerer

seerne klart negativt på. De oplever, at sproget

bruges til en form for manipulation. ■

Kilder:

Vellyden,

Peder Skyum-Nielsen,

Syddansk Universitet og DR, 2003

Verden langt herfra,

Lars Kabel, CFJE og Danida, 2005.

21


22

UNDERVISNING

Metaformylder

Avisernes spalter og vores hverdagssprog er brolagt med

metaforer. Send eleverne på metaforjagt i aviserne og lad

dem diskutere de metaforer, de møder.

Af lektor Pernille Garbers

Frederiksborg Gymnasium og hf

Der er metaforer alle vegne. Metaforen er allestedsnærværende

i hverdagssprog, i aviser, i litteratur,

i religion og politik, økonomi, sport, kunst

og medier, fra finkultur til gadekultur. Nogle

metaforer får vi øje på, og andre ænser vi næsten

ikke mere. Faktisk mener nogle metaforforskere,

at alt er metaforer. At metaforen strukturerer

begrebsdannelsen, at metaforen styrer tankeprocessen,

og at metaforen genererer de sproglige

udtryk. De sidste tre udsagn kan naturligvis diskuteres,

men det er ikke ærindet for dette indlæg.

Det er derimod at pege på de hverdagsmetaforer,

som vi møder i nyhedsmedierne.

Traditionelt set tænker vi på metaforen som

retorisk pyntefigur og litterær ornamentik, som

når Adam Oehlenschläger i Guldhornene skriver

”Hendes Rosenkind brænder, hun har Lilliehænder”.

Vi kan også uden videre komme i tanke om nogle

sportsjournalistiske pletskud: ”Da Luca Toni sænkede

Ukraine.” Sådan faldt ordene i Ekstra Bladets

netudgave 1.6. 2006, da den italienske fodboldspiller

sendte Ukraine ud af sommerens VM i

fodbold.

Faktisk er hverdagssproget også spækket med

metaforer. Et tilfældigt nedslag i den nye gratisavis

”dato” 6.9.2006 giver disse eksempler:

Om Mads Mikkelsen, der stævner Se & Hørs

chefredaktør for bagvaskelse:

”Hans (MM red.) første reaktion var at love kongen

af sladder, chefredaktør Henrik Qvortrup, tørre tæsk.

Og hans anden reaktion var at trække ham i retten for

brud på ophavsretten. (…) Se og Hør har skadet Mads

Mikkelsens omdømme ved at stemple ham som pornostjerne.

Henrik Qvortrup tager sagen med iskold ro…”

’Kongen af sladder’ – denne metafor er nok en

kreativ sprogfornyelse, opfundet til lejligheden.

Den nærmer sig kategorien: en one-shot metafor.

’Tørre tæsk’ er en metafor, der næsten nærmer

sig et idiomatisk udtryk, men som metafor

er den stadig en ’levende’ metafor. Den er endnu

ikke et fossil, en såkaldt død metafor ligesom

’stoleben’ og ’bjergets fod’. Faktisk er ’at trække i

retten’ og ’brud på ophavsretten’ også metaforer,

men vi ænser dem nærmest ikke. ’At stemple som

pornostjerne’ lægger sig midt i mellem de metaforer,

som man ubemærket fordøjer og de mere

spektakulære, dem som tiltrækker sig opmærk-


Kategorisering

af metaforer

Strukturelle metaforer

DISKUSSION ER KRIG: ”dine påstande kan

ikke forsvares”, ”hans kritik ramte plet” ”er

du uenig, okay, fyr løs” - heraf er udledt:

FODBOLD ER KRIG.

TID ER PENGE: ”jeg spilder min tid”,

”denne dims vil spare dig for timers arbejde”,

”arbejdet stjæler al min tid”. Af denne

’grundmetafor’ kan udledes: TID ER EN

BEGRÆNSET RESURSE og TID ER ET

VÆRDIFULDT GODE.

Orienteringsmetaforer

Orienteringsmetaforer hænger sammen

med, at mennesket går oprejst og på den

måde bevæger sig rundt i og interagerer med

verden. Eksempler: Op/ned og fra/til. Op er

positivt, ned er negativt: ’Optur’, ’til tops’, ’op

med humøret’ over for: ’nedtur’, ’nedtrykt’ og

’det var bare nederen’. At sproget er kreativt

og ikke kan indhegnes totalt af kategoriseringer

mv. ses af ungdomsudtrykket, ’at være

nede med Grand Prixet’, som har den modsatte

betydning: at det er sejt at være med ved

Grand Prixet.

Ontologiske metaforer

Ved hjælp af de ontologiske metaforer

kan vi forstå abstrakte begreber som begivenheder,

følelser, ideer som fysiske entiteter

og substanser. Eksempel: KROPPEN ER EN

CONTAINER. ”Han kogte over”, ”hun eksploderede”.

Kilde: Eksempler hentet fra Lakoff og Johnson:

Hverdagens metaforer.

UNDERVISNING

somhed. I sidstnævnte eksempel ser vi metaforens

virkning allertydeligst.

Sådan virker metaforen

Metaforens fornemste funktion er den lynhurtige

forståelse af et udtryk ved hjælp af en

forudkendskab fra et andet område. Man taler

om en overførsel af forståelse fra et kildedomæne

til et måldomæne. Overførslen vil altid gå

fra noget konkret til noget andet konkret eller

hyppigere: fra noget konkret til noget abstrakt.

Fx hedder en grundmetafor MENNESKER ER

PLANTER. Her overføres vores konkrete erfaringer

med planteuniverset som kildeområde til

det mere abstrakte målområde mennesket. Det

fører til velkendte metaforer som ’hænge med

hovedet’, ’blomstre op’, man kan ’slå rod’ og

man kan ’visne’.

En sådan grundmetafor kan udvides med

submetaforer og overførsel til andre områder:

ORGANISATIONER ER PLANTER.

Nedenstående eksempler er fra Berlingske

Tidende 6.6.2006: ”Carefarm – milliardomsætning

uden vækst” …”Udviklingen har været en skandale…

kerneaktiviteten må bedømmes som stærk og

sund…” ➞

23


24

UNDERVISNING

➞ Her bliver udvikling koblet med plante

universet og får dermed en bestemt medbetydning

som noget, der kan visne eller

blomstre op.

Ovenstående er eksempler på den såkaldte

strukturelle metafor. Der findes en række

andre strukturelle metaforer, som bruges

konstant i hverdagssproget til at danne billedskabende

metaforer. Vellykkede metaforer

hjælper os til at forstå det abstrakte

bedre. Se eksempler på andre strukturelle

metaforer i faktaboks.

Metaforen som mødested

Eleverne lever i en informationsmættet

tid, hvor de bombarderes med sprog og billeder,

og de har derfor mere end nogensinde

brug for gode analyseredskaber. Metaforen

nævnes eksplicit i det nye danskfags læreplan

inden for fagets tre dimensioner: medier,

sprog og litteratur. Metaforen er derfor et

naturligt udgangspunkt for undervisningen

i gymnasiet og hf.

Metaforen opererer i spændingsfeltet mellem

kendt og mindre kendt, og både som

sprogmodtagere og som sprogbrugere kan

eleverne bruge metaforen som analyseredskab.

Ikke mindst i arbejdet med medietekster.

Gode metaforer kan give indblik i nye

sammenhænge og appellere til læserens

sanser og medskaben. Men ikke alle metaforer

i aviserne er lige gode. Lad eleverne

undersøge dem for, hvilke der er slidte og

virkningsløse, og hvilke der er så friske, at

de overrasker og fornyer sproget. De kan jo

starte med at undersøge denne artikels brug

af metaforer. ■

www.

Til denne og andre artikler om Sprog &

Medier er der opgaver på www.aiu.dk/prent

Fik afløb

Drømmen om journalistik fik 20 unge

gymnasieelever til at bruge en uge af

sommerferien til at gå i skole.

Af redaktionschef Hans Petersen

URBAN

Rubrik, underrubrik, tophistorie, byline, vinkling.

Ord fra journalistikkens verden føg gennem

luften, da gymnasiets stole var skiftet

ud med rundkredsen i MedieLab’et på Fyens

Stiftstidende i Odense.

Med lyttelapperne ude og øjnene på stilke

sugede 20 unge viden om at skrive, redigere og

fotografere til aviser.

De kom med tasken fuld af forventning, og

før ugen var omme boblede de af begejstring.

Artikler blev skrevet med engagement og indlevelse,

og de gik derfra med inspiration til at

blive journalister.

Velskrivende journalister og højt estimerede,

yngre fotografer øste deres viden og erfaring ud

over de unge.

Da de skulle skrive, var deres egne ideer

talrige og blev udviklet i fællesskab. De mange

input var god inspiration for den skrivekløe,

som skulle have afløb. De unge skrev med

"ambitioner" som overordnet tema om emner

som fodboldpiger, der tager til USA, børnecirkus,

pigeskatere, sangere på de unges scene, en

balletpiges flytning fra Odense til København,

unge, der bruger ferien på at hjælpe andre unge

i u-lande, om DM i miniput-fodbold. Og en del

mere.

Næsten alle artikler havnede i de to aviser,

der var med i arrangementet, som Avisen i


for skrivekløen

Undervisningen havde stablet på benene: Fyens

Stiftstidende og URBAN.

Deltagerne var begejstrede.

Magnus Scherman, 19 år, fra 3.g på Svendborg

Gymnasium:

”Det var super, en fin blanding af teori og

praksis, og vejlederne var ikke bange for at give

kritik. Det er vi ikke vant til fra skolen.”

Maria Hamann, 18 år, fra 3.g på Silkeborg

Amtsgymnasium havde tidligere været i praktik

på en tv-station og en avis:

”Mediacampen var en fed oplevelse, der

gjorde mig klogere på faget. Jeg fik prøvet mine

grænser og evner.”

Leonora Beck, 17 år, fra 2.g på Egå

Gymnasium ved Århus syntes, det var fedt at

være sammen med jævnaldrende, som brændte

Først prøver eleverne at

interviewe hinanden, derefter

gælder det virkeligheden.

Hans Petersen/URBAN

UNDERVISNING

for det samme som hende selv.

”Oplevelsen kan bruges til noget,” mente hun.

Frederik Elbæk, 17 år, fra 2.g på

Falkonergårdens Gymnasium:

”Selv om jeg kendte til journalistik i forvejen,

lærte jeg meget nyt. Det var overvældende.”

Avisen i Undervisningen havde udbudt kurset

på landets gymnasier. De 20 deltagere var valgt

blandt 60, som havde ønsket at være med. De

betalte 899 kr. og boede på Odenses centrale

vandrehjem lige over for Fyens Stiftstidende.

Fra Avisen i Undervisningen deltog afdelingschef

Kirsten Holck Rantorp, journalist

Christina Ove Holm og undervisningskonsulent

Aslak Gottlieb.

Aviserne mødte med to redaktionschefer:

Esben Seerup, Fyens Stiftstidende, og Hans

Petersen, URBAN. ■

25


26

UNDERVISNING

Retoriske virkemidler

Ladede ord - emotiver

Et emotiv betegner et værdiladet ord eller

udtryk, det som vi også kalder for 'plus'- og

'minusord'. Eksempler på rubrikker fra magasinet

Fokus 24.8.2006:

“Det er perkere mod nazier, siger de unge:

Racestrid bag knivstikkeri”.

“Daglige overfald i Afghanistan: Danske soldater

i dødsfælde”.

Denotation og konnotation

Mens et ords denotation omhandler dets

grundbetydning, betegner et ords konnotationer

dets medbetydninger. En forkortelse som 'EU'

betegner en sammenslutning af lande i den europæiske

union, men ordet trækker en masse konnotationer

med sig, så snart sammenhængen er

'nede i EU'.

Billedsprog

I retorikken er billedsprog et vigtigt virkemiddel,

som de fleste anvender, fx i form af metaforer,

symboler og sammenligninger.

• Metafor: En metafor er et billedligt udtryk. Fx

kendes fra fodbold og tipstjenestens reklamer for

odds’et følgende metaforer: “grave sig ned i forsvaret”,

“en gammel skade” og “tage sig en skovtur”.

Politiken skriver 14.9.06: Syrien giver USA diplomatisk

næse.

• Symbol: Et symbol er et tegn, der sammenholder

og repræsenterer noget andet. En due symboliserer

fred, Dannebrog symboliserer Danmark osv.

DF’s aktuelle anvendelse af Dannebrog i logoer

og reklamer har skabt en kamp om retten til

Danneborg og givet flaget nye konnotationer.

• Sammenligning: Her etableres forbindelsen

mellem realplan og billedplan med ordet som eller

ligesom. Fx skriver Politiken 14.9.06 om forbud

mod gødning, som kan anvendes til bomber: 'Det

er ligesom, hvis man sætter lås på en dør. Så kan

man jo stadig bryde ind gennem vinduet”.

• Personifikation: En personifikation er betegnelsen

for, at begreber sættes i skikkelse og tildeles

liv, fx: Lovens lange arm, Skattefar osv.

Modsætninger

Kontraster skabes ofte i avisartikler ved modstilling

af eget synspunkt eller anvendelse af

sproglige modsætninger som fx lys-mørke, godond

osv. Fx skriver historikeren David Gress i

Jyllands-Posten 10.9. 06. ”Dengang Venstre var

et liberalistisk parti, var det et udgangspunkt, at

pengene lå bedst i borgernes lommer. (...) Nu har

Venstre overtaget den trossætning, at pengene ligger

bedst i magthavernes lommer”.

Ironi

Ironi er en indirekte måde at kommunikere

på, hvor man siger, hvad man ikke mener - ved at

gøre grin med modstanderens synspunkt. Fx kan

man i et læserbrev fra Information 14.9.06 læse

følgende: "Nu har fornuften jo aldrig været den

største lidelse hos Helge Adam Møller".

Gentagelser

Et centralt virkemiddel inden for retorikken

er den bevidste brug af gentagelser. Hvem husker

ikke Martin Luther Kings berømte tale, hvor hvert

hovedafsnit blev indledt med ordene: “I have a

dream...”?

Retoriske spørgsmål

En klassisk stilfigur er det retoriske spørgsmål,

der har den effekt at lede modtageren til bestemte

svar. Fx skriver Information på ledersiden 14.9.06

følgende om, hvem der skal forvalte velfærdsstaten:

"Hvem besidder den største professionalisme,

kompetence og kommunikationsevne? - hvem er

den smarteste, klogeste og mest veltalende? Og er

det så et problem?"


Model til retorisk analyse

af avistekster

1) Præsenter tekst, genre, forfatter, medie, tema og

emnets kontekst.

2) Undersøg mediets oplagstal (www.do.dk) og

profil (egen hjemmeside, fx www.jp.dk).

3) Angiv synspunkt, vinkling og evt. nyhedsværdi.

4) Analyser tekstens komposition.

5) Analyser tekstens argumentation, herunder

argumenter + evt. argumentationskneb.

6) Undersøg artiklens sprog, fx:

x sprogbrug og stil, herunder

x sætningsopbygning (syntetisk/analytisk sprog)

x emotiver og emotive funktioner

(plus- og minusord)

x markører (af fx ironi eller direkte holdning)

x retoriske spørgsmål

x selvkorrektioner

x læserhenvendelser

x udråb

x kontraster

x billedsprog

x fremhævelser (fx kursiv)

x andet

7) Vurder tekstens appel til etos (afsendertroværdighed),

logos (emnebehandling) og patos (spil

på følelser).

8) Lav en samlende vurdering af tekstens måde at

kommunikere sit budskab på. Herunder en

diskussion/kritik af den.

9) Sammenlign artiklen med andre, der behandler

samme sag eller tema. ■

Af Johannes Fibiger, konsulent for seminarier i AiU.

UNDERVISNING

PRENT som klassesæt - og opgaver

til 9.-10. klasse, ungdomsuddannelser

og lærerseminarier

www.

På Avisnet kan du finde opgaver

med journalistisk indhold, der matcher

artiklerne i PRENT. Enkeltnumre af

bladet kan bestilles gratis, så længe

lager haves. Dog skal du betale

porto ved bestilling af fire stk. eller

derover.

Bestil PRENT og gå til opgaverne via

www.aiu.dk/prent

Avisen i Undervisningen april 2006

NYE

NYHEDER

Læs om bladet side 3/ TEMA: Nye nyheder, fx Fortællingen holder på avislæserne side

8-10/ Fremtidens mangfoldige nyheder side 12-13/ Nyheder på nettet ad mange kanaler

side 16-17.Læsogsåfemungesindsparkomderesforholdtilaviserside25-27.

Læs også fem unges indspark om deres forhold til aviser side 25-27.

Avisen i Undervisningen feb. 2006

Læs om bladet side 3/ TEMA: Opinionsgenrer, fx Argumenter mangler i debatten side 8-

10/ Plads til hr. Hansens holdninger side 11-13/ Bladtegningen skal sætte skub i debatten

side 20-21/ Tak til ytringsfriheden side 22/ Opinionsgenrerne side 26

Opgaverne på Avisnet produceres

af AiUs konsulenter, som alle er

lærere på de pågældende uddannelsestrin.

Forslag til opgaver og

arbejdsspørgsmål om journalistik

modtages gerne på

aiu@danskedagblade.dk ■

27


28

ANMELDELSER

God ide

– en del set før

Af lektor Peter Hartmann

Hillerød Handelsskole

Rikke Viemoses undervisningsbog ”Skriv en avis”,

som er rettet mod overbygningen i folkeskolen,

har tidligere været anmeldt i Prent. Nu foreligger

samme forfatters lærebog til erhvervsuddannelserne:

”Journalistens værktøj”.

Det skal hilses velkomment, at Dansklærerforeningen

nu – igen – retter fokus mod erhvervsuddannelserne,

som på mange områder er knapt så

velforsynede med undervisningsmaterialer som de

gymnasiale uddannelser.

Det er også en god ide, at publikationen fremstår

lettilgængelig med mange eksempler og opgaver,

men for mig at se burde bogen – målgruppen taget

i betragtning – have været præget af mere anvisning

og af mindre omtale.

Det er oplagt, at avisernes genrer, nyhedskriterier

og layout må behandles – og der er trods alt grænser

for, hvor mange måder, det kan gøres på – men

bogen ville for mig at se have ramt målgruppe og

undervisningssituation mere præcist, hvis de praksisrettede

anvisninger og opgaver i kapitlerne om interviewteknik,

sprog og debatindlægget havde smittet

af på resten af indholdet.

Netop massemedier indgår naturligt i mange

tema- og caseforløb samt i case-eksamen, og

fremstillingen kunne med fordel have medtænkt og

arbejdet hen i mod disse situationer. Overlap mellem

”Skriv en avis” og ”Journalistens værktøjer” kan

ikke undgås, afsnittet om interviewet er et eksempel

herpå. Jeg tror faktisk, at bogen ville have gjort

større fyldest i undervisningen, hvis de handlingsrettede

anvisninger havde været mere gennemgående

som i ”Skriv en avis”.

Første del af bogen kunne have været kortere

og mere oversigtspræget, det er set i flere af

Søren Søgaards bøger om emnet. Sidste del, især

kapitlerne om research, interview, det journalistiske

sprog og debatindlægget, kan efter min mening ikke

gøres meget bedre.

Bogen afsluttes med en fremragende checkliste

i form af journalistens synopse, der samler op på

de praksisrelaterede opgaver i 2. del af bogen. Det

virker!

Det kan hænde, man nok en gang skal ty til at

kombinere kendte og nye materialer, hvis man vil det

bedste for sine elever.

■ Rikke Viemose:

Journalistens værktøj

Til erhvervsuddannelserne

120 sider, pris 140 kr. ex moms

Dansklærerforeningens Forlag 2006


Fortællemodeller

i fiktion, politik og journalistik

Ellen Holmboe har begået et undervisningsmateriale

rettet mod folkeskolens ældste klasser, der i

kraft af både sin grafiske fremtoning, sit direkte

og til tider humoristiske sprog og sin aktualitet

appellerer til eleverne, men som samtidig vil det

hele og netop derfor mister meget.

Af lærer Simon Rosendal Frandsen

Grydemoseskolen

Den moderne børne- og ungdomslitteratur bærer i

stadig stigende grad præg af nye fortælleformer og

genreopbrydende træk, der stiller krav om kvalificerede

læsere. I Fortællemodeller i fiktion, politik og

journalistik klædes eleverne på til at arbejde med de

genrekonstituerende træk.

Det sker i en grundig introduktion til primært

aktantmodellen og dens facetter, hvorefter de kan

bruge modellen til at eksperimentere med genrekoder

og sproglige virkemidler i egne tekster. Materialets

første halvdel bærer præg af en god balance i arbejdet

med elevernes analytiske forståelse og elevernes

egenproduktion af tekster, og eleverne udstyres med

et sæt værktøjer til dels at forstå og dels at bryde med

de litterære spilleregler.

Faglig kvalitet

Desværre formår materialet ikke at fastholde det

relativt høje faglige niveau bogen igennem. Det virker

unægtelig, som om bogen skal kunne det hele, og

kvalitet afløses efterhånden af kvantitet. De øvrige

modeller: plotmodellen, berettermodellen og pitch`en

hastes igennem for at nå til materialets pointe, nemlig

at alle modellerne indgår i én og samme model

(pitch`en), og at denne kan bruges ved den skriftlige

afgangsprøve i dansk.

ANMELDELSER

Både journalistikken og filmmediet underkastes de

litterære ”supermodeller”, men genrerne og det analytiske

arbejde berøres kun perifert, og supermodellerne

efterlader derfor et indtryk af, at modellerne nok ikke

kan det hele i forhold til film, tv og medier, alligevel.

Materialet når aldrig at indfange det potentielt kvalitative

analytiske arbejde med film, tv og medier, som

står tilbage, efter at have været underkastet supermodellerne.

Funktionalitet

Som udgangspunkt virker materialet indbydende.

Grafisk er materialet flot sat op. Det er overskueligt,

forholdsvis nemt at orientere sig i og henvender sig

direkte til eleverne og i en form, der virker levende,

inspirerende og til tider humoristisk. Den teoretiske del

suppleres og følges godt op af eksempler, uddybende

faktabokse og en generel god variation i elevopgaverne.

Men jeg mangler en lærervejledning! Ikke fordi jeg

er unormalt doven, men fordi jeg som lærer har brug

for præcist at vide, hvad jeg har med at gøre. Hvad

29


30

ANMELDELSE

er formålet med de enkelte opgaver og med

materialet i sin helhed? Det er eksempelvis

ligegyldigt, i mine øjne, at konstatere, hvorvidt

et givent eventyr opfylder aktantmodellen

eller ej, hvis ikke man spørger sig selv,

hvad det gør ved teksten (opgave 1, s. 12)?

Generelle fagdidaktiske og pædagogiske

overvejelser, såvel som en side for sidevejledning,

er et uvurderligt redskab, men

desværre en afgørende mangelvare i bogen.

■ Ellen Holmboe:

Fortællermodeller i fiktion, politik og journalistik

7.-9. klasse

76 sider, pris 100 kr. ex moms

Dansklærerforeningens Forlag 2006

Selvfølgelig har Ajour bøger om sprog!

Det korrekte:

Fjern fejlene

Styr kommaet

Det at skrive:

Journalistens

sprog

Og der er flere. Mange flere.

Se dem på www.djh.dk

UDPLUK fra Nyhedsbrevet Dansk Presse

Gratisaviser får ingen annoncer

24timer og Dato tjener stort set ingenting på annoncer. Det

betyder, at de taber omkring 1 million kroner om dagen, siger

direktør Torsten Lehrmann, mediebureauet Mediaedge:CIA til

Politiken.

JP det stærkeste brand

Ifølge en undersøgelse, som er foretaget af Ugebrevet

Mandag Morgen er Morgenavisen Jyllands-Posten avisbranchens

stærkeste brand. Herefter følger Politiken, B.T. og

Ekstra Bladet. På femtepladsen kommer Berlingske Tidende.

Abonner på hele Nyhedsbrevet og få det gratis i din

mailbox hver fredag:

www.

www.pressenshus.dk, klik på Danske Dagblades Forening.

Det at fortælle:

Virkelighedens

fortællere

Forlaget

Det at overveje:

Den årvågne

ordsamler

www.djh.dk/ajour

Danmarks Journalisthøjskole

Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N. Tlf. 89 440 440


Døgnets kævl

Af lektor Johannes Fibiger

Silkeborg Seminarium

I 2002 så den ambitiøse avis Dagen

virkelighedens lys for 40 dage senere at

være en saga blot. Man kunne midt i den

(gratis)avistid, vi lever i, tro, at det var bundrekorden

for et dagblads eksistens, men nej.

For 100 år siden, den 2. juli startede

forfatteren Johannes V. Jensen sit eget dagblad

Pressen og måtte dreje nøglen om den

31. juli 1906. Se, den historie er for længst

glemt og aldrig rigtig behandlet, hverken af

litterater eller mediehistorikere.

Men Pressens korte liv er faktisk en god

historie, og den fortælles inciterende af litteraten

Martin Krogh Andersen i Døgnets

kævl. En god titel, der indfanger Jensens

ambition om at skabe en moderne dansk

avis efter amerikansk forbillede med udbredt

brug af fotografier, tegneserier og fokus på

nyhedskriteriet ’sensation’.

Man satte sig mellem mange stole i

forsøget på at lave en omnibusavis på fire

sider. Det grundlæggende problem var, at

man på en gang ville lave virkelighedsnær

rapport og have litterære ambitioner om at

skabe en moderne mytologi. Men artiklerne

er læseværdige og beretter om aktuelle

emner som ’den muhamedanske fare’, togulykker,

rovmord, moderne sport og kødskandaler.

Alt sammen fint analyseret og fortalt med

talrige eksempler, hvor Jensen indfanges i

krydsfeltet mellem sin forelskelse i verden

og sin refleksive hang til kævl. Den gik ikke,

men døgnfluer som Dagen og Pressen vidner

om, at aviser kan andet og mere end at

levere gratis nyheder.

■ Martin Krogh Andersen:

Døgnets kævl

160 sider, pris 228 kr.

Forlaget Ajour

Rabat på aviser til undervisning www.aiu.dk

ANMELDELSE

31


Prent 3-1

Tryk på

aktuelle temaer

Billigere end fotokopiering

Undervisningsavisen er en temabaseret avis på

16-24 sider med meget stof for få penge.

Der er gratis adgang til avisens netdel

www.undervisningsavisen.dk med opgaver,

fotos, elevhenvendte links m.m.

Aktuelt og alsidigt

Undervisningsavisen udkommer 6-8 gange om

året med aktuelle temaer - lige fra kærlighed

over terror til bioteknologi. Emnerne er oplagte

til tværfagligt arbejde til både grundskole og

ungdomsuddannelser.

I øjenhøjde med eleverne

Avisen er rigt illustreret med fotos, tegninger og

grafik. Journalister fra Politiken har nyskrevet

artiklerne direkte til eleverne i et sprog, de kan

forstå. Det giver en formidling, der skaber identifikation

og nærvær.

Høj faglighed

Pædagogiske konsulenter er tilknyttet alle aviser

og er sparringspartnere for avisens redaktør.

Konsulenterne udarbejder alt undervisningsmateriale

og sikrer, at Undervisningsavisen

bliver et stærkt bidrag til undervisningen.

Bestil klassesæt

Et klassesæt (30 stk.) koster 450,- kr.

ex moms og forsendelse.

Brug kuponen eller bestil online på

www.undervisningsavisen.dk

NAVN

SKOLE

Til dansk og samfundsfag i 8. - 9. kl.

Gratis opgaver m.m. på

www. undervisningsavisen.dk

Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af undervisningsavisen medier

Ja tak, send mig Undervisningsavisens nyhedsbrev på email:___________________________________

ADRESSE

POSTNR./BY

Sendes til Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!

undervisningsavisen

...et samarbejde mellem Gyldendal og Politiken

More magazines by this user
Similar magazines