Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

16
SPROG & MEDIER
punkt, og derfor får det opmærksomhed, siger
han.
Med læserens øjne
Birgitte Fibiger Andreasen er 41 år og lærer på
Grydemoseskolen i Espergærde. Hun er en flittig
avislæser og læser dagligt Politiken og Helsingør
Dagblad. Når hun har læst sine aviser, føler hun
sig velinformeret om, hvad der sker på den politiske
scene. Især Politiken roser hun for baggrundsartikler,
hvor politiske sager både bliver ridset op
og perspektiveret. Men hun er træt af personsagerne,
som hun synes, der generelt er for mange af
i de danske medier:
- Jeg er træt af at høre på Tordenskjolds soldater.
Det er altid de samme, der bliver citeret
i medierne. Og så er jeg træt af personfnidder.
Forleden så jeg et indslag på tv, hvor Jens Rohdes
(V) afløser Troels Lund Poulsen (V) blev interviewet
om, hvor sjov og underholdende han kan
være i forhold til sin forgænger. Jeg blev virkelig
sur over, at det var dét, og ikke hvad den nye ordfører
har tænkt sig politisk, der blev fokuseret på,
siger Birgitte Fibiger Andreasen.
- Medierne skal generelt passe meget på ikke at
tale ned til sin målgruppe. Der er en tendens til, at
skolelærersyndromet er kommet ind i medierne,
siger Troels Myhlenberg og uddyber:
- Engang var det altid skolelæreren, der vidste
bedst i landsbyen. I dag ved læsere, seere og lyttere
ofte mere end journalisterne, og derfor skal
journalisterne manne sig op både sprogligt og på
det faglige niveau. Læserne bliver trætte af at læse
forfladiget journalistik, hvor der er gjort mere ud
af formen end indholdet.
Journalistik styret af meningsmålinger
Lektor Peter Bro mener, at journalister også skal
være mere kræsne over for politikerne, som er blevet
dygtige til at forme en sag, så den er velegnet
til at komme i medierne. I dag har alle politikere
været på medietræningskursus, så de ved, hvordan
man taler journalistikkens enkle sprog. Og
det dikterer, hvilke sager der bliver taget op.
- Emner er relevante, hvis de kan koges ned til
en journalistisk suppeterning, siger han og tilføjer,
at den politiske journalistik også er styret af, hvad
der gør sig godt i meningsmålingerne.
- Da der for eksempel skulle tages stilling
til, om den sorte busterminal skulle bygges på
Rådhuspladsen i København, fik Venstre udført
en meningsmåling, der viste, hvad københavnerne
syntes om den. Derudfra indrettede Venstre sin
politik på området. Altså strategisk og meget langt
fra den gammeldags måde at lave politik på, hvor
man har en ideologi som udgangspunkt. Og journalisterne
skriver naturligvis om, hvad Venstre
foretager sig. Men de ved ikke, hvor de har politikerne,
som rykker sig rundt på det ideologiske
landkort. Samtidig er der spindoktorer, som er
ansat til at fortælle politikerne, hvilke historier
der passer ind i det journalistiske sprog, fortæller
Peter Bro.
Dagbladet Information er en af de få aviser, der
som princip ikke får udarbejdet meningsmålinger,
og derfor heller ikke skriver om, hvad meningsmålinger
viser.
- Vi mener ikke, at meningsmålinger siger nok
om en sag. Derfor graver vi dybere ned for at
beskrive den politik, der ligger bag en bestemt sag,
siger Mikael Børsting, der er journalist og ansvarlig
for den politiske redaktion på Information.
Siden Informations omlægning fra broadsheet
til tabloid har journalisterne skullet skrive
kortere. Der er ganske enkelt mindre plads på
siderne. Men journalisterne føler ikke, at de er blevet
afskåret fra at skrive historier, der går helt til
bunds i en sag.
- Vi må naturligvis prioritere strammere. Men
hvis vi skal lave et opslag om et nyt finanslovsforslag,
er det ofte den bløde reportage, der bliver
skåret væk, når vi har pladsproblemer, siger
Mikael Børsting.
Jeg vil gerne lære noget af min avis
Lærer Birgitte Fibiger Andreasen har af og til
en fornemmelse af, at det er politikerne og ikke
journalisterne, der styrer, hvilke historier der bliver
bragt, og i hvilket sprog de bliver fortalt. Hun
vil gerne have, at journalisterne skriver mere kritisk
journalistik.
- Hvordan kan det være, at der skal spares så