Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

danskedagblade.dk

Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

20

SPROG & MEDIER

Af lektor Lars Kabel

Danmarks Journalisthøjskole

ET TALT SPROG

Målet er mainstream for den folkeoplysende public

service-nyhedsformidling om døgnets vigtigste

begivenheder, og det gælder for både Nyhederne

fra TV2 og TV-avisen fra DR.

Denne forpligtelse til at nå de mange med de

store nyhedsudsendelser dikterer sproget, når

nyhederne præsenteres i oplæg og nedlæg, og det

er et vilkår for den måde, hvorpå de udgående

nyhedsreportere redigerer og speaker deres indslag.

Der må ikke være talt sprog, der afgørende

støder de imellem 650.000 og 800.000 danskere,

som dagligt ser hver af de store nyhedsudsendelser

om aftenen.

Studieværternes og journalisternes sprog har

afsæt i det folkelige erfaringssprog og gør brug af

ord fra den konkrete ende af abstraktionsstigen

for på den måde at kunne bidrage mest muligt

til en skabelse af en nærhed, som tv-stationerne

finder meget værdifuld. ’Vi taler som danskerne

gør det’.

Nyhedsdramaturgien

Berettermodeller og nyhedskriterier er også

rammesættende for sproget på tv. De er tankegange

og metoder til historiefortælling, der rutinemæssigt

tages i brug af redaktionerne i deres

arbejde med at konstruere og producere indslag.

Ifølge videnskabelige undersøgelser er konfliktkriteriet

det suverænt mest brugte nyhedskriterium,

når der bliver tildelt nyhedsværdi til forskellige

emner og begivenheder. På redaktionerne

betragtes en konflikthistorie instinktivt som en

god historie, og sprogligt har det som konsekvens,

at der til brug for de korte nyheder skal udkrystalliseres

to aktører i et spændingsfelt, som kan stå i

modsætning til hinanden.

En konsekvens af dette er, at krigs- og sportsmetaforer

meget hyppigt bruges i alle typer af

nyheder og reportager. I disse uger har vi fx en

aviskrig kørende i Danmark. Islændingene skal

smides ud af landet og tilbage i Nordatlanten, som

var de en krigerisk invasionsstyrke af vikinger.

Sports- og krigsmetaforerne støder os imidlertid

ikke særligt meget som seere, vi er simpelthen

så vant til dem, at vi accepterer, at de ofte har

begrænset forklaringsværdi. På sekunder er de

lette at forstå.

Nyhedsdramaturgi er styrende for både de

korte nyheder og de længere mere oplevelsesbetonede

indslag.

De mest brugte modeller er den korte omvendte

nyhedstrekant, ’berettermodellen’, der i bølger

indeholder en stigende spændingskurve og

aktantmodellen, der forløber i et spændingsfelt

imellem ’helte’ og ’skurke’. Alle tre modeller leder

journalisterne og nyhedsredaktørerne til et sprogvalg,

der hovedsageligt består af aktive verber,

More magazines by this user
Similar magazines