SEPTEMBER 2009 - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

SEPTEMBER 2009 - Danmarks Optikerforening

Den vigtige refraktion

i socialoftalmologien

I Svendborg kan de lære

børnene at læse

Danmarks Optikerforening Nr. 5

SEPTEMBER 2009

Et optometrisk

forskningsperspektiv

Multipurpose-væsker og

antimikrobiel effekt


SEPTEMBER 2009

Solbriller og rådgivning

Sommeren har altid været ”agurketid”, og årets sommer er ingen undtagelse. Med overskriften

”Optikernes råd helt hen i vejret” bragte dagbladet Politiken flere artikler, hvor de påstod, at optikerne

vildleder kunderne med forkerte udsagn, når de køber solbriller.

Ifølge artiklen havde optikerne i 5 udvalgte butikker oplyst overfor journalisten, at det var nødvendigt

at bruge solbriller, fordi solens UV-stråler kunne fremprovokere grå stær, ødelægge

øjnene, fremkalde hovedpine m.v. Interviewede øjenlæger afviste udsagnene og tog disse som et

udtryk for stærk mangelfuld faglighed.

Såvel i Politikken som i et radiointerview støttede Danmarks Optikerforening optikerne i, at internationale

undersøgelser viste, at det kunne være skadeligt ikke at beskytte sig mod solens

UV-stråler, specielt hvis man opholdt sig på vandet, i sneen eller ferien gik til de mere sydlige

himmelstrøg.

Men hvor langt skal vi gå i vores rådgivning

Der er ingen i branchen, der er i tvivl om fordelene ved at bruge solbriller. Når branchen som

her bliver udsat for kritik, giver det god anledning til selvransagelse. Rådgiver vi nok? Hvad kan

en kunde forvente af rådgivning, når de f.eks. vælger at købe solbriller hos optiker?

Det er en god ide at finde de gamle dyder frem og udspørge kunden om behov og ønsker. I de

fleste tilfælde er det enten almindelig beskyttelse mod skarpt lys for at undgå at knibe øjnene

sammen eller ønsket om at skifte til en ny smart model, der er årsag til, at kunden kommer ind i

butikken.

Mange kunder er meget fokuseret på UV-stråling. Vi ved godt, at det kun er under ekstreme

forhold med lang tids ophold i områder med forøget UV-stråling, der er forøget risiko for f.eks.

grå stær. Vi skal derfor være meget opmærksomme på ikke at overspille behovet for UV-beskyttelse

under hjemlige himmelstrøg.

Komforten alene ved en god solbrille, der er rigtig tilpasset og med optisk gode glas, der

modsvarer kundens krav, er grund nok til, at kunden ønsker at købe brillen hos optikeren.

Der skal her lyde en opfordring til at sørge for, at alle i butikken er opdateret med den nyeste

viden om solbriller – med artiklen: Hvilken type solbrilleglas skal jeg anbefale min kunde?

I OPTIKEREN nr. 2, 2009 har du et godt udgangspunkt.

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

L E D E R E N

3


OPTIKEREN N U M M E R 5 · 2 0 0 9

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

DEN VIGTIGE REFRAKTION I SOCIALOFTALMOLOGIEN . . . 6

Henrik Holton

I SVENDBORG KAN DE LÆRE BØRNENE AT LÆSE . . . . . . . . . . . . . . . 12

Bjarne Hansen

ET OPTOMETRISK FORSKNINGSPERSPEKTIV . . . . . . . . . . . . 16

Steen Aalberg

KØREKORTET BLEV MOTIVATIONEN TIL AT

TRÆNE SYNET EFTER EN HJERNESKADE . . . . . . . . . . . . . . . 18

Lene Frigast

MAN KAN GODT VÆRE VILD MED SINE BRILLER . . . . . . . 20

Claus Suk Yong Jacobsen

CATWALK RAPPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Marie Nielsen

MULTIPURPOSE-VÆSKER OG ANTIMIKROBIEL EFFEKT . . . 28

Catherine Scheuer, Fang Zhao, Tara Erb

og Gary Orsborn

DATASELSKABET RYKKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Claus Suk Yong Jacobsen

OPTIK I MEXICO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Tone Aguilar

EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY

AND OPTICS (ECOO) IN LAUSANNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Jette Rosenstand Møller

PRODUKT-/BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Forside

Forside annonce:

Designit Eyewear A/S

Vi ses på Silmo - La Village,

hal 3 - stand D59

For mere info:

www.Designiteyewear.com

eller ring 70221412.

I N D H O L D

5


F A G L I G T S T O F

6

Den vigtige refraktion

i socialoftalmologien

Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O.

Synscentralen i Vordingborg

Schh@Vordingborg.dk

Abstract

Formål: At undersøge hvor stor en procentdel

af patienter med diagnosticeret

svagsyn og social blindhed, der kunne

opnå visusforbedring med brillekorrektion.

Metode: Effekten af brillekorrektion hos

2888 ældre patienter henvist til Synscentralen

i Vordingborg som svagsynede

(6/60 < visus ″ 6/18) eller socialt blinde

(1/60< visus ″ 6/60) blev retrospektivt

opgjort efter refraktionsundersøgelse.

Resultater: I svagsynsgruppen kunne

35,5% få visusforbedring med ny brillekorrektion,

og heraf kunne 18,5% hæves

til normalsynsområdet. I gruppen af socialt

blinde kunne 34% få visusforbedring

med ny brillekorrektion. Heraf

kunne 21% løftes over i svagsynsgruppen

og 3,5% kunne rykkes til normalsynsområdet.

(p=0,0001)

Konklusion: Undersøgelsen viste, at en

tredjedel af de henviste patienter fik en

signifikant visusforbedring med ny brillekorrektion.

Nøgleord: visusforbedring, faldulykker,

brillekorrektion.

Introduktion

Det er et velkendt problem, at livskvaliteten

forringes, når synet svigter pga.

øjensygdom (Mangione et al. 1998). Med

aftagende syn vil forskellige daglige

gøremål, herunder ADL (almindelige

daglig levevis) og mobility (at kunne

færdes selvstændigt som blind eller

stærkt svagsynet) blive sværere at udføre

end tidligere (Kuyk et al. 1996;

Kuyk & Elliott 1999). Selv en lille forringelse

af visus kan få konsekvenser i dagligdagen.

Er visus ringere end 6/12 på

bedst seende øje, er det ikke længere

muligt at læse almindelig avistekst uden

ekstra stærk læseaddition, ligesom kørekortet

ikke kan generhverves. Opstår det

dårlige syn i den erhvervsaktive alder,

kan revalidering være nødvendigt for at

patienten kan forblive på arbejdsmarkedet.

I andre tilfælde vil førtidspension

være en konsekvens.

Herudover viser forskning, at der er en

direkte sammenhæng mellem faldulykker

og dårligt syn blandt ældre mennesker

(Cummings et al. 1995; Lord et al.

1991). Studier har vist, at faldrisikoen

stiger lineært med graden af visustabet

(Kelsey et al.1992; Cummings et al.

1995), samt at risikoen for en faldulykke

fordobles, når visus er nedsat (Klein et

al. 1998; Lord et al. 1994, 1991, 1991).

I Danmark er der årligt 45.000 faldulykker

blandt mennesker over 65 år,

hvilket foranlediger 13.000 hospitalsindlæggelser

og 1350 dødsfald. Knoglebrud

er den hyppigste skade, der ses på skadestuen

og det udgør 44% af skaderne.

Alvorligst er det, når faldene fører til

brud på hofte eller lårben, hvilket i

Danmark sker ca. 6000 gange årligt.

Hoftebrud medfører ofte lange hospitalsindlæggelser

og i endnu længere tid

nedsat funktionsevne (Statens Institut

for Folkesundhed).

Der er fire forskellige faktorer, der har

indvirkning på balanceevnen:

Synssansen, vestibularsystemet, den

proprioceptive refleks og den taktile

følsomhed i fødderne. Evnen til at bruge

den proprioceptive refleks (at kunne

svaje i kroppen og samtidig holde balancen)

er en af de vigtigste sanser, vi har

for at kunne afværge et fald. Undersøgelser

viser, at ældre mennesker er

langt mere afhængige af synet for at

kunne holde balancen end unge mennesker

(Pyykko et el. 1990), hvilket skyldes,

at den muskulære reaktionstid nedsættes

med alderen (Lord et al. 1994). Man

regner med at ca. en fjerdedel til halvdelen

af registrerede faldulykker blandt

ældre mennesker skyldes nedsat syn

(Harwood 2001).

Et dårligt syn kan, udover øge risikoen

for faldulykker, medføre store psykosociale

problemer, og patienten vil i visse situationer

have sværere ved at kunne

udføre almindelige daglige gøremål end

tidligere. Det er derfor væsentligt, at patienten,

foruden at være oftalmologisk/

medicinsk velbehandlet, også er refraktivt

udredt.

Refraktion, der er et subspeciale i den

oftalmologiske disciplin, kræver uddannelse

og erfaring og udføres af øjenlæge

og optiker. At kunne udmåle en god

brillekorrektion forudsætter, at undersøgeren

er i stand til at kombinere patientens

synsklage med andre parametre

som resultatet af spaltelampeundersøgelsen,

keratometeret, patientens

mentale kapacitet m.m.

Refraktionsundersøgelse er ofte kompleks,

hvis patienten har en høj alder og

er svagsynet. Her kræves ofte ekstra god

tid til undersøgelsen, da disse patienter

ofte har en længere reaktionstid end

øjenraske, yngre mennesker.

På Synscentralen i Vordingborg modtages

patienter, der er svagsynede eller

socialt/praktisk blinde med henblik på

rådgivning og vejledning vedrørende deres

synshandicap. Ved hver henvendelse

indhenter Synscentralen, med samtykke

fra patienten, øjenoplysninger fra pati-


F A G L I G T S T O F

8

Henrik Holton

entens øjenlæge, og med baggrund i

disse vurderer Synscentralens øjenlægekonsulent,

om patienten opfylder indstillingskravene,

dvs. om patienten ser ″

6/18 med senest udmålte brillekorrektion,

har hemianopsi eller et synsfelt under

20 grader. De patienter, som øjenlægekonsulenten

vurderer kan få

udbytte af en refraktionsundersøgelse,

henvises til Synscentralens optiker.

Ved optikerundersøgelsen registreres

patientens data via Synscentralens elektroniske

journalsystem. Her lagres oplysninger

om visus med habituel og ny korrektion,

kontrastfølsomhed, scotomer,

metamorfopsi, diagnose, lyspræferencer,

m.m.

Med baggrund i disse data har formålet

med dette studie været at undersøge,

hvor stor en procentdel af øjenpatienterne,

der kunne opnå visusforbedring

med ny brillekorrektion. Alle patienter

var diagnosticeret som enten socialt

blinde eller svagsynede.

Metode

Effekten af brillekorrektion hos 2888

patienter henvist til Synscentralen i

Vordingborg som svagsynede (6/60

< visus ″ 6/18) eller socialt blinde (1/60

< visus ″ 6/60) med diagnosticeret øjensygdom

blev retrospektivt opgjort. Der

var henvist 991 mænd med en gennemsnitsalder

på 75 år og 1897 kvinder med

en gennemsnitsalder på 81 år. 1677 af

patienterne var kategoriserede som

svagsynede og 1211 som socialt blinde.

Patienterne blev henvist i perioden

1997-2009.

Samtlige patienter gennemgik en refraktionsundersøgelse

på Synscentralen.

Den objektive refraktion blev udmålt ved

skiascopi/retinoscopi og den subjektive

refraktion ved hjælp af prøvebrille,

prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder.

Visus blev udmålt på Log Mar

ETDRS 4 meters visustavle med baggrundsbelysning.

Alle undersøgelser

blev udført i samme klinik, der var udstyret

med blændfrit lys og mørklægningsgardiner.

Patientens data blev registreret i

Synscentralens journalsystem.

Forskellen i visus på bedst seende øje

før og efter korrektion blev statistisk

vurderet med McNemars´ test.

Resultater

Diagnoserne hos de henviste patienter

fordelte sig på 47 forskellige diagnoser.

De fire hyppigste diagnoser var aldersbetinget

makula degeneration (AMD),

der udgjorde 63%, efterfulgt af diabetisk

retinopati (8%), glaukom (6%) og

katarakt (4%).

Resultatet, der er statistisk signifikant

(p=0,0001 udregnet med McNemar), viste

følgende:

I svagsynsgruppen kunne 35,5% få

visusforbedring med ny brillekorrektion,

og heraf kunne 18,5% hæves til normalsynsområdet.

I gruppen af socialt blinde kunne 34%

få visusforbedring med ny brillekorrektion.

Heraf kunne 21% løftes over i

svagsynsgruppen, og 3,5% kunne hæves

til normalsynsområdet.

Diskussion

Nedsat syn påvirker væsentligt livskvaliteten,

både hvad angår de synsmæssige

begrænsninger i hverdagen, og de konsekvenser

en faldulykke kan medføre.

En engelsk undersøgelse baseret på 2002

ældre kvinder viste eksempelvis, at der

over en 12 måneders periode var en

markant stigning af faldulykker, når patienterne

havde et moderat visustab på

enkelte bogstaver på visustavlen, sammenlignet

med en kontrolgruppe, der

ikke havde synstab eller fik forbedret

deres syn via brillekorrektion (Coleman

et al. 2004). En forbedring af synsevnen,

f.eks. med at par velkorrigerede briller er

derfor af stor betydning for såvel de

menneskelige som de samfundsmæssige

omkostninger.

Mange ældre mennesker, med eller

uden øjensygdom, kan til tider have

svært ved at medvirke optimalt ved den

subjektive refraktion. Det kan være

svært for patienten at skelne mellem de

forskellige linser, der hurtigt og konstant

udskiftes foran øjnene, samtidig med at

man skal svare på, om glassene gør synet

bedre eller dårligere. Forudsætningen

for en god refraktionsundersøgelse

er derfor, at der foretages en god objektiv

refraktionsudmåling, så måleresultatet

ligger så tæt på øjets reelle synsfejl

som muligt. En rutineret øjenlæge eller

optiker kan ved hjælp af et retinoskop

udmåle patientens synsfejl med en kvart

dioptris nøjagtighed og med maksimalt

10 graders afvigelse i astigmatismens

akseretning.

I dag foretages de fleste objektive refraktioner

ved hjælp af en autorefraktor.

Det er min erfaring, at så længe patienten

er øjenrask og kan kooperere, kan en

autorefraktor være et udmærket alternativ

til retinoscopi/sciascopi. Men ved

uklare øjenmedier, excentrisk fiksation,

nystagmus eller ved dårlig kooperation,

vil en autorefraktor ikke kunne måle

præcist nok. Dette kan måske være forklaringen

på, hvorfor omkring en tredjedel

af patienterne, der deltog i denne

undersøgelse, kunne opnå visusforbedring

med ny brillekorrektion udmålt vha.

retinoscopi/sciascopi.

Hos AMD-patienterne, der var hyppigst

repræsenteret i undersøgelsen, var

der procentmæssigt færre, der kunne

opnå visusforbedring i forhold til de

øvrige diagnoser. AMD patienter er ofte

af den opfattelse, at deres syn ikke kan

forbedres med briller, men den aktuelle

opgørelse viste at 13,5% af patienterne i

svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet

(visus ≥ 6/15) med optimal

korrektion. AMD kan ikke helbredes,

og en patient, der opnår en

visusforbedring med briller, vil naturligvis

over en periode få yderligere forværringer

af synet, men så længe synet

kan optimeres med brille, bør dette

gøres.


Til sammenligning kunne 26% af

svagsynspatienterne, der var henvist

med katarakt, hæves til normalsynsområdet

med ny brillekorrektion. Dette er

interessant, idet en undersøgelse har

vist, at der var færre faldulykker blandt

kataraktpatienter efter kataraktoperation

(Brannan et al. 2003). Da der kan

være lang ventetid på en kataraktoperation,

vil en patient, hvor visus kan forbedres

med korrektion i perioden frem

til operationen, derfor få nytte af ny

brille. En brille med individuelt korrigerede

glas kan i dag anskaffes for få hundrede

kroner.

Et godt syn kan ikke kun defineres ud

fra hvor god scoring der kan opnås på

visustavlen. Nedsat kontrastsensibilitet,

farvesyn, adaptationsevne, metamorfopsi

og synsfeltsdefekter er symptomer,

der ofte følger med øjensygdom, og

flere af disse symptomer kan ikke afhjælpes

med briller.

Ved nedsat kontrastsyn svækkes evnen

til at se farver og konturer, og derfor vil

patienten opleve synet som tåget og diset.

Niveauforskelle som trapper, kantsten

og lign. ses og perciperes pga. deres

skygger, afgrænsninger og konturer. Er

patientens kontrastfølsomhed nedsat, vil

patienten som følge heraf have svært

ved at se disse niveauforskelle i terrænet.

Kontrastfølsomhed er derfor

yderligere et at de symptomer, der har

stor betydning for balanceevnen (Lord et

al. 1991).

Årsagen til nedsat kontrastsyn skyldes

enten ukorrigerede refraktionsanomalier,

uklare øjenmedier, patologi i enten synsnerven

eller i retina eller en kombination

heraf. Nedsat kontrastsyn kan forbedres

betydeligt med optimalt korrigerede

briller, evt. kombineret med brilleglas

med særlige spektrale egenskaber.

Da det estimeres, at ca. en fjerdedel til

halvdelen af alle faldulykker kan skyldes

dårligt syn, vil man med en national

indsats omkring refraktionsudredning af

ældre mennesker sandsynligvis kunne

forbygge antallet af faldulykker. På landets

forskellige Synsrådgivninger og på

enkelte øjenafdelinger er der ansat optikere,

der udelukkende tager sig af disse

komplekse refraktionsopgaver og derfor

har stor erfaring med disse ofte øjenkomplicerede

patienter.

Procent

30

25

20

15

10

5

0

Katarakt Glaukom Diabetisk

retinopati

AMD

Diagnose

Diagram 1. Patienterne, der var kategoriseret som svagsynede, opnåede langt hyppigere

synsforbedring til normalsynsområdet end de patienter, der var kategoriseret

som socialt blinde. Søjlediagrammet viser at ca. 25% af svagsynspatienterne med

hhv. katarakt, glaukom og diabetisk retinopati kunne hæves til normalsynsområdet,

dvs. visus ≥ 6/15 med ny brillekorrektion. Hos AMD patienterne kunne 13,5% løftes

til normalsynsområdet.

Antal patienter: Katarakt 89, glaukom 124, diabetisk retinopati 151, AMD 991.

Procent

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

6/6 6/7,5 6/9 6/12 6/15

Visus

Diagram 2. 18,5% af patienterne med svagsyn og 3,5% med social blindhed kunne

efter fornyet brillekorrektion hæves til normalsynsområdet. Søjlediagrammet viser de

visusforbedringer, der kunne opnås med optimal korrektion. Eksempel: En patient kan

med habituel korrektion se 6/48, men kan forbedres til 6/12 med ny brillekorrektion.

Procent

35

30

25

20

15

10

5

0

3. Visusforbedring

6/18 6/24 6/30 6/36 6/48

Visus

Diagram 3. Af de 1211 patienter der var kategoriseret som socialt blinde kunne 21%

med optimalt korrigerede briller hæves til svagsynsgruppen. Søjlediagrammet viser

de vidusforbedringer der kunne opnås med fornyet brillekorrektion. Eksempel: En patient

kan se 3/60 med habituel korrektion, men kan forbedres til 6/24 med ny brillekorrektion.

F A G L I G T S T O F

9


F A G L I G T S T O F

10

Konklusion

Undersøgelsen viste, at en tredjedel af

de patienter, der deltog i studiet, fik en

signifikant forbedring af visus med ny

brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med

svagsynethed og 3,5% med social blindhed

hæves til normalsynsområdet. En

optimering af visus kan måske forebygge

antallet af faldulykker blandt ældre

mennesker samt generelt give bedre

livskvalitet. Det kan derfor kun anbefales,

at øjenpatienten i forlængelse af

øjenlægeundersøgelse bliver refraktivt

udredt hos optiker.

Tak

Til overlæge Michael Albeck for forslag

til ændringer af manuskriptet og den

statistiske bearbejdelse.

Litteratur

Brannan S, Dewar C, Sen J, Clarke D,

Marshall T, Murray P I. A prospective

study of the rate of falls before and after

cataract surgery. Scientific correspondence.

Br j Ophhalmol 2003;

87:560-562.

Cummings SR, Nevitt MC, Browner WS

Stone K, Fox KM, Ensrud KE, Cauley J,

Black D & Vogt TM (1995): Risk factors

for hip fracture in white women.

Study of Osteoporotic Fractures

Research Group. New Engl J Med

332: 767-773.

Coleman et al. Changes in visual acuity

and falls. Ophthalmology, volume 111,

november 5, may 2004.

Harwood R H. Visual problems and falls.

Age and Aging 2001; 30-S4: 13-18.

British Geriatrics Society.

Kuyk T, Elliott JL, Biehl J & Fuhr PS

(1996): Environment variables and mobility

performance in adults with low vision.

J Optom Assoc 67: 403-409.

Kuyk T & Elliott JL (1999): Visual factors

and mobility in persons with age-related

macular degeneration. J Rehab Des Dev

36: 303-312.

Kelsey JL, Browner WS, Seeley DG, Nevitt

MC, Cummings SR. Risk Factores for fractures

of the distal forearm and proximal

humerus. The study of Osteoporotic

Fractures Research Group. Am J Epidem

1992; 135:477-89.

Klein BE, Klein R, Lee KE, Cruickshanks

KJ. Perfomance-based and self-assessed

measures of visual function as related to

history of falls, hip fractures, and measured

gait time. The Beaver Dam Eye

Study. Ophthalmology 1998: 105: 160-4.

Lord SR, Clark. RD & Webster IW (1991):

Physiological factors associated with

falls in an elderly population. J Am

Geriatr Soc 39: 1194-1200.

Lord SR, Clark JA, Williams P, Anstey KJ.

Physiological factors associated with

falls in older community-dwelling whomen.

J Am Geriatr Soc 1994; 42: 1110-7.

Lord SR, Clark RD, Webster IW. Visuale

acuity and contrastsensitivity in relation

to falls in an elderly population. Age

Aging 1991; 20: 175-81.

Mangione CM, Lee PP, Pitts J, Gutierrez

P, Berry S & Hays RD (1998):

Psychometric properties of the National

Eye Institute Visual Function

Questionnaire (NEI-VFQ). NEI-VFQ Field

Test Investigators. Arch Ophthalmol

116:1496-1504.

Pyykko I, Jantti P, Aalto H. Postural control

in eldery sujects, age Aging 1990;

19: 215-21.


F A G L I G T S T O F

12

I Svendborg kan de lære

børnene at læse

”Der er ikke noget, der hedder ordblind, men der er noget, der hedder forkert undervisning,”

siger Jesper Ege, læselærer på Byhaveskolen i Svendborg

Af Bjarne Hansen

Byhaveskolen er Svendborg Kommunes

specialskole for et bredt udsnit af børn

med særlige behov for specialundervisning

og specialpædagogisk støtte.

Skolen ligger godt gemt bag træer og

høje hække på en af indfaldsvejene til

byen. Bag hækkene gemmer der sig en

flot skole med en smagfuld arkitektonisk

indretning og nogle lækre udenoms fa-

ciliteter, der giver børnene gode udviklingsmuligheder.

Og som det allervigtigste

et engageret læreteam, der skaber

resultater med eleverne. Skolen blev

landskendt i januar 2009, da den blev

udpeget til ”Månedens gode eksempel”

af undervisningsminister Bertel Haarder.

Ideen med den pris er, at folkeskolerne

skal lære af hinandens succeser. For

Byhaveskolen blev det samtidig oplevet

som en cadeau at blive betragtet som en

folkeskole.

Læselærer Jesper Ege

Lydbilledemetoden

Det hele startede med en ferie i London,

hvor Jesper Ege tilfældigvis fandt en

bog med titlen: ”Why children can’t

read, and what we can do about it”.

Titlen vækkede straks hans interesse, og

en hurtig bladring overbeviste ham om,

at den handlede om læseundervisning

på en anden måde, end det normalt

praktiseres i Danmark. Metoden hedder

lydbilledlæsning, og den bygger på teorier

om læseundervisning, som den amerikanske

psykolog og læseforsker, Diane

McGuiness har udviklet. Hendes hovedtese

er, hvis et barn, der går i skole ikke

lærer at læse, så ligger fejlen ikke hos

barnet, men i undervisningen.

Jesper Ege fandt det med det samme

meget mere motiverende at arbejde ud

fra det princip end det traditionelle danske

syn på det problem - med stemplet:

Ordblind, du kan ikke lære at læse.


Ved lydbilledlæsning handler læseprocessen

om at kende den kode, der er

mellem tale- og skriftsprog. Fra et tidligere

læseprojekt på Byhaveskolen vidste

læseteamet på skolen, at motivation er

en vigtig faktor, når et barn skal lære at

læse. Motivation skabes ved succesoplevelser,

og succesoplevelser kommer, når

en elev kan klare de udfordringer, der

stilles.

Udgangspunktet for den nye læsemetode

er talespoget, og fordelen er, at det

kan eleven. Læreren begynder med at

sige ord i modsætning til traditionel

læseundervisning, hvor man begynder

med noget nyt – skriftsproget.

Resultaterne er overbevisende. På otte

år har skolen næsten otte-doblet antallet

af elever, der lærer at læse. For otte

år siden var det kun hver tiende af skolens

137 elever, der havde lært at læse,

når de forlod skolen. I dag kan tre ud af

fire elever læse, når de forlader skolen.

Det danske sprog er svært

Alle sprog, der har et skriftsprog, har en

kode, der koder tale til skrift og omkoder

skrift til tale.

Danske børn har det sværere end finske

og italienske børn, når de skal lære

at læse. Fælles for finsk og italiensk er,

at hvert bogstav kun har en lyd. På

dansk skal børnene lære at holde styr på

42 lyde og 70 lydbilleder.

Det viser sig i praksis ved, at i lande

med en nem kode, lærer børn at læse i

løbet af det første skoleår, medens det

er almindeligt, at man i lande, der har

en svær kode, først får de fleste med i

løbet af tredje skoleår. Og en del af dem,

der ikke har brudt koden på tidspunkt,

får prædikatet ordblind.

Et eksempel fra det danske sprog er

lyden ”å”, den findes i ordene ål, ost og

kun.

Et lydbillede kan bestå af et eller flere

bogstaver. I ordene vis og hvis er henholdsvis

v og hv repræsentant for lyden

”v”.

Et lydbillede kan repræsentere flere

lyde. Lydbilledet ”o” i Ole, ost og som.

I lydbilledlæsning skal eleverne ikke i

første omgang lære bogstavernes navne.

De er kun med til at skabe forvirring.

Eleverne begynder med at lære, hvordan

lyd og lydbillede hører sammen i små

lydrette ord.

For at kunne omsætte tale til skrift

(skrivning) og skrift til tale (læsning)

skal eleven kunne skille og samle lydene.

For forfatteren til denne artikel virker

det teoretiske kompliceret, men det fungerer

overbevisende i praksis. Når eleven

arbejder sig igennem lydende, kommer

ordet helt af sig selv.

Læsning er alle fags moder

Undervisningsminister Bertel Haarder var

imponeret over skolens resultater med

den nye metode. ”Læsning er alle fags

moder. Man kan ikke hverken løse regneopgaver

eller lære geografi og historie,

hvis man ikke kan læse,” sagde

Bertel Haarder ved prisoverrækkelsen.

Det er også svært at få en uddannelse

uden at kunne læse, ligesom det er

næsten også er umuligt at klare sig, hvis

man ikke kan tyde en brugsanvisning.

Undervisningsmetoden kan også anvendes

med fordel i almindelig læseundervisning,

og Jesper Ege fremhæver,

at det ikke at kunne læse eller blot lærer

det senere end andre, har stor betydning

på en elevs selvværd. En dårlig skolestart

kan have betydning hele livet.

Tegnediktat

Sideløbende med læseprojektet har

Byhaveskolen arbejdet med at lære børnene

at tegne og skrive bedre ved hjælp

af en teknik, der hedder tegnediktat /

Eleverne er meget disciplinerede og følger aktivt med.

Thomas viser sit flotte billede frem.

skriftlig opmærksomhed. Lærerne Ene

Kissov og Mette Vestergaard hentede inspiration

fra en amerikaner Mona

Brooks, der har skrevet bogen ”Tegn med

børn”. Mona Brooks har udviklet en metode,

der giver eleverne et fantastisk

F A G L I G T S T O F

13


F A G L I G T S T O F

14

Lærer Kathrina Gaard arbejder intensivt

med den enkelte elev.

redskab til at lære at tegne. Hun har

bl.a. været med i projekter for elever

med forskellige indlæringsproblemer og

ordblinde børn. Det viste sig, at de elever,

der havde modtaget systematisk undervisning

efter tegnediktatmetoden,

hurtigere lærte at genkende og gengive

bogstaver, og Ene Kissov og Mette

Vestergaard har videreudviklet metoden,

så den dels kan virke som skriveundervisning,

og også som en metode, der

sandsynligvis medvirker til:

Fra venstre:

Ene Kissov og Mette Vestergaard

1. At eleverne bliver bedre til at lægge

strategier

2. At elverne bliver bedre til at fokusere

3. At eleverne bliver bedre til at tilegne

sig viden

Og selvfølgelig:

4. At eleverne bliver bedre til at tegne.

Tidlige var det almindeligt på skolen, at

børnene blot tegnede krusseduller på

mange stykker papir, derefter blev ”tegningerne”

gemt alle vegne i skuffer og

skabe, fordi ingen nænnede at smide

dem ud. Med den nye teknik kan børnene

lave flotte farvelagte billeder, de

med rette er meget stolte af.

Metoden tager udgangspunk i, at tegninger,

tal og bogstaver tager udgangspunkt

i ”De fem form familier”:

• Cirkel

• Punkt

• Rette linjer

• Krumme linjer

• Vinkler

Med rigtigt brug af de fem, kan alt opbygges.

Eleverne lærer de fem familier

ved som udgangspunkt at finde dem i

deres omverden. Dermed skærpes elevernes

opmærksomhed overfor, hvad de ser.

Resultaterne er overbevisende. Vejen

er overraskende kort fra krusseduller til

farvelagte tegninger og flotte tal og

bogstaver.

Byhaveskolen udbyder kurser

Summen af lydbilledlæsning og tegnediktat

har været med til at sætte

Byhaveskolen i Svendborg på Danmarkskortet.

Med Bertel Haarders ord: ”I Svendborg

kan de lære de mest svage elever at

læse”, kan skolen være med til at sætte

nye standarter. Gæster på skolen bliver

imponeret over den entusiasme, stedets

elever og lærere udstråler. Det er tydeligt,

at opmærksomheden fra omverden

er med til at bekræfte, at succes avler

succes.

Med ministeriets opmærksomhed kan

Lydbilledlæsning og Tegnediktat / skriftlig

opmærksomhed være med til at reformere

læseundervisningen i folkeskolen.

Byhaveskolen vil gerne udbrede metoden

og udbyder kurser så interesserede

folkeskolelærere og andre kan tilegne sig

den nødvendige viden.

Det måske være en barriere, at metoden

kan opleves svær for lærerne, men

så må seminarierne på banen, så lærerne

får den som basisviden.


F A G L I G T S T O F

16

Et optometrisk

forskningsperspektiv

Syn og visuel funktion ved rehabilitering af hjerneskade

Af Steen Aalberg, optometrist, Fellow of

College of Optometrists in Vision

Development, (F.C.O.V.D.), Synsplejeklinikken

i Sønderborg & Carla Caetano,

Ph.D., neuropsykolog, forskningsleder,

Center for Hjerneskade (CFH), Københavns

Universitet.

I vores hverdag ser vi et stigende antal

hjerneskaderamte, der søger hjælp på

grund af synsproblemer. Typisk kommer

de ret sent i forløbet, fordi der sjældent

fokuseres på synsproblemer i rehabiliteringen

af hjerneskadede. Den klinisk-optometriske

vurdering viser dog, at der er

et stort potentiale til forbedret syn for

denne gruppe. Optometrisk behandling

er endnu ikke et almindeligt tilbud i

Danmark. Det skyldes blandt andet, at

der endnu ikke er meget forskning, der

kan dokumentere effekten af behandlingen.

Synsevnen

“Synet” kan defineres som evnen til at

uddrage mening af – og at reagere på –

lysbåret information. Syn og perception

gør det muligt for os at skabe en detaljeret,

intern repræsentation af verden,

som vi kan agere ud fra. Både den indre

repræsentation og de tilknyttede fysiske

synskomponenter, som f.eks. øjenmotorik,

kan tage skade ved en hjerneskade.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at

vurdere synsfelter, synsskarphed og dobbeltsyn.

Ved hjerneskader er samsynet

mellem de to øjne (binokularitet), følgebevægelser,

sakkader (1), fiksation (2)

ofte påvirket (3). Alle disse komponenter

indgår i mere komplekse funktioner som

f.eks. læsning, der kan derfor vise sig at

afspejle en forringet synsfunktion.

På Center For Hjerneskade er vi p.t. i

gang med at identificere omfanget af

synsproblemer hos en gruppe voksne

med erhvervet hjerneskade. Gruppen

testes i begyndelsen af deres træningsforløb

på centeret og igen efter for at

undersøge, om de fortsat har synsproblemer.

Hvis det er tilfældet, undersøger

vi, om der kan opnås et forbedret syn

ved at lade dem indgå i et optometrisk

synstræningsforløb.

Optometrisk synstræning

Optometrisk synstræning har to formål:

1. At genudvikle kvalitet, præcision,

hastighed og udholdenhed af øjenmotorik

og samsyn.

2. At udvikle en sikker, stabil og detaljeret

indre repræsentation af den ydre

verden, som kan danne en solid base

for al bevægelse og planlægning.

Optometrien har en række midler og

værktøjer til kontrol af visuelle input

fra synsmiljøet. Anvendelse af farver,

lysfiltre og optik giver mulighed for

at skabe en unik læringssituation,

hvor færdigheder kan udvikles. For

eksempel kan polariseret lys bruges til

at give en entydig tilbagemelding til

patienten om, hvilket øje den aktuelle

information kommer fra.

Synstræning ved hjælp af optometrik er

helt nyt i rehabiliteringen af hjerneskadede

i Danmark. Om kliniske forsøg i

rehabiliteringen understreger Whyte

(2003), at der er behov for at definere

forskningsdeltagerne, den undersøgte

behandling og de måleredskaber, som

skal bruges til at bedømme behandlingseffekten.

I overensstemmelse med dette

er Center for Hjerneskade ved at lave et

deskriptivt studie, som kan beskrive relationer

mellem patienttype og behand-

Mette træner central-perifer visuel opmærksomhed og simultankapacitet. To områder

som har stor betydning for vores evne til at færdes og orientere os ubesværet


Malene øver stabil øje-hånd koordination,

balance og øjenfølgebevægelser på

samme tid på roterende skive. Billedet

kan ikke rigtigt illustrere den dynamik,

træningen indeholder, men det er faktisk

svært

lingstype, og et Single-Case Design (4)

(en eller få personer i et eksperiment),

hvor vi håber at identificere de kritiske

variable for diagnostik, behandling og

optræningsresultater.

Den gyldne standard inden for evidensbaseret

forskning anses for at være

randomiserede (5) kontrollerede studier

(RCT). I forhold til hjerneskaderehabilitering

kan det dog diskuteres, om det altid

er den mest relevante forskningsmetode

(Se f.eks. Reiper & Folke Hansen, 2007).

Behandling af binokulære problemer

er velbeskrevet og figurerer i den internationale

klassifikation af diagnoser og

behandlinger med egne koder (WHO-koder).

Mens konvergensinsufficiens behandlingsmæssigt

er særdeles veldokumenteret

i den optometriske litteratur

(Scheiman 2005), finder man, når det

gælder effekten af optometrisk behandling

i forhold til erhvervet hjerneskade i

databaserne PsycInfo, Medline og

Cochrane Library, derimod kun tre review

artikler med få undersøgelser:

1. Cicerone et al. (2005) fandt ved en

søgning på kognitiv træning kun ét

kontrolleret studie (RCT), der vedrørte

synsfeltsbehandling (Kasten et al.,

1998). Studiet viste, at et computerbaseret

program havde medført betydelig

(signifikant) udvidelse af synsfeltet

hos 95 procent af deltagerne,

og at effekten havde holdt sig stabilt

frem til to-års opfølgningsundersøgelsen.

2. Riggs et al (2007) fandt ved søgning

på halvsidig synsfeltudfald (6) eller

udfald af en fjerdedel af synsfeltet

(7) kun to mindre studier, som begge

dokumenterede en vis forbedring efter

behandling, og hvor effekten

havde holdt sig i henholdsvis tre og

seks måneder. Med hensyn til dobbeltsyn

og konvergensinsufficiens

fandt de kun ét casestudie, som dokumenterede

forbedring, dog uden

opfølgning. De konkluderede, at der

er er utilstrækkelig evidens for behandling

af halvsidig synsfeltudfald,

dobbeltsyn (8) og konvergensinsufficiens

(evnen til at rette blikket stabilt

mod nære objekter), at der mangler

opfølgningsdata, og at det er begrænset,

hvad der findes af dokumentation

for, at træningens resultater

kan overføres til patientens dagligliv.

3. Bouwmeester & Lucas (2007) beskrev

fem studier med signifikant effekt af

“Vision Restoration Therapy” og to

studier uden synlig effekt. Dog viste

alle studier om skannings-kompensationsterapi

en betydelig (signifikant)

effekt på op til 30 graders øgning af

visuelt afsøgningsfelt og en betydelig

forbedret læsehastighed og læsning

uden fejl. Bouwmeester & Lucas påpeger

endvidere, at validerede spørgeskemaer

giver de mest pålidelige

data til vurdering af overførselsværdi

af træning til dagligdags færdigheder.

Konklusion

Der er en udbredt mangel på forskning

inden for behandling med optometrisk

synstræning i rehabilitering af voksne

med erhvervet hjerneskade. Optometrisk

synstræning bør vise behandlingseffekt

både på testresultater (impairmentniveau)

og på funktionelt niveau samt i

forhold til patientens subjektive oplevelse

af eget funktionsniveau. På det

beskrivende niveau er det nødvendigt at

definere optometriske kriterier for diagnostik

og behandling af hjerneskaderamte.

På det experimentielle niveau kan

single case design og gruppestudier bruges

til at vise effekt og varighed af behandlingen.

Center for Hjerneskade vil i

samarbejde med optometrister derfor

forsætte denne forskning med henblik

på at optimere rehabiliteringsindsatsen

for mennesker med hjerneskade.

Litteratur

Links til engelsksprogede referencer om

synsproblemer og træning af vergensog

akkommodationsproblemer kan findes

på:

http://covd.org/Portals/0/10b.Summaryof

ResearchandClinicalStudiesonVT.pdf og

http://covd.org/Portals/0/10a.Summaryof

ResearchonVisionandLearning.pdf

Noter

1) Øjnenes bevægelse fra et fiksationspunkt

til det næste

2) Imellem sakkaderne står øjet stille;

dette kaldes fiksation, hvor den visuelle

information opfattes.

3) Cohen & Rein, 1992; Ciuffreda, 2008

4) Skal ikke forstås som en case beskrivelse;

der henvises til specifikke eksperimentale

krav. Se f.eks. Kazdin,

A.E. (1982). Single-case research

designs: Methods for clinical and

applied settings. New York: Oxford

University Press

5) Tilfældigt udvalgte

6) Hemianopsi: halvsidig synsfeltudfald

7) Kvadrantanopsi: En fjerdedel synsfeltudfald

8) Diplopi: dobbeltsyn

F A G L I G T S T O F

17


F A G L I G T S T O F

18

Kørekortet blev motivationen til at

træne synet efter en hjerneskade

Martin blev som 16-årig hjerneskadet og fik så alvorlige synsforstyrrelser, at han måtte opgive skolegang

og fritidsjob. Tre år efter skaden begyndte han i synstræning. I kraft af en stærk motivation til at

få et kørekort, lykkedes det at få synet så forbedret, at Martin i dag har kørekort og kører rundt på

store landbrugsmaskiner

Af Lene Frigast, uddannet optiker i

1994. Indehaver af Holstebro syns- og

motorikklinik.

Gennem mit daglige arbejde med synstræning

har jeg oplevet mange gode resultater

hos patienter med synsproblemer

efter en hjerneskade, eksempelvis

efter piskesmældslæsioner, hjerneblødninger

eller traumer efter trafikulykker.

Ofte har klienten mindre lammelser af

en hjernenerve, en nedsat funktion af

en/flere øjenmuskler og/eller andre problemer

med koordineringen af øjnene.

Patienten oplever dobbeltsyn, nogle i en

eller flere blikretninger, mens andre oplever

konstant dobbeltsyn. Ofte er patienten

forsøgt hjulpet ved tildækning af

det ene øje med klap/kontaktlinse, med

pupilblænde, operation eller med prismebriller.

At løse et dobbeltsynsproblem ved tildækning

af det ene øje kan give store

tilvænningsproblemer. Dels er det mindre

synsfelt og det manglende stereosyn

(dybdesyn)afgørende for afstandsbedømmelsen,

dels er mange kede af det

kosmetiske i at skulle gå med et tildækket

øje. Prismebrillerne kan kun løse

dobbeltsyns-problemerne til en vis grad.

Årsagen er, at skelevinklen oftest er afhængig

af blikretningen på grund af

lammelsen, og at det skrøbelige samsyn,

der er opnået ved prismebrillerne, ikke

har den nødvendige udholdenhed.

Derfor oplever mange fortsat lejlighedsvise

gener som dobbeltsyn/sløret

syn/urolige bogstaver med prismekorrektionen.

Mine egne erfaringer er, at prismernes

styrke jævnligt skal øges for at

opretholde enkelt-syn, hvis korrektionen

med prismer ikke suppleres med synstræning.

Operation er oftest en kosmetisk

løsning og hjælper ikke klienten til at

genvinde den tabte styring af øjenbevægelserne.

Kun meget sjældent lykkes

det at ramme så præcist ved en operation,

at der opnås enkelt syn og klart

syn efter indgrebet.

Ved synstræning kan patienten oftest

opnå en væsentlig forbedring af symptomerne,

og nogle gange forsvinder

symptomerne for altid ved at genoptræne

den tabte styring og koordinering

af øjnene.

Martins ulykke

I februar 1999 bliver Martin 16 år gammel

alvorligt hjerneskadet. Tre år efter

ser jeg Martin. Han har store problemer

med at passe sin skole og simple pligter i

hjemmet som at passe kaniner. Han bliver

hurtig træt og skal sove mindst 12

timer for at klare dagligdagen. Han har

problemer med hukommelsen og andre

kognitive funktioner.

Efter ulykken har Martin flere sansemotoriske

problemer og synsproblemer.

Hans balance er dårlig, og han bliver

svimmel ved rotationer. Kinæstesisansen

(1) er velfungerende. Men efter kort tids

læsning oplever han dobbeltsyn. Martin

kan ikke samle billedet igen, og han må

holde sig for det ene øje eller lukke det

for at undgå dobbeltsyn. Han har opgivet

at læse og bruge computer. Han kan

ikke bedømme afstande eller færdes i

trafikken. Martin lider endvidere af daglig

hovedpine i venstre side.

Martin får diagnosen oculomotoriusparese

– en lammelse i de muskler, der

styrer øjet til drejning indad, op og ned,

og som også har betydning for fokuseringen.

Lammelsen har også givet Martin

en let ptose (2) på venstre øje.

Martin er ikke motiveret for at yde

den store indsats, det kræver at genoptræne

synet via synstræning – og han

modtager derfor heller ingen synstræning.

Farvel til kørekortet!

Jeg ser Martin igen til en synsundersøgelse

to år efter. Martin har nu oplevet,

at det er umuligt at klare skolegangen

og at tilpasse sig et normalt liv på

grund af synsproblemerne. Det betyder

også, at han ikke kan tage kørekort, og

det bliver for alvor motivationen for

Martin til at komme i gang med synstræningen.

Hans klare mål er at få et

kørekort!

En fornyet synsundersøgelse viser, at

Martin stadig har dobbeltsyn og daglig

hovedpine. Han ser dobbelt 50 cm fra

næsen og indefter og undgår derfor

nærarbejde som læsning og brug af

computer. Forsøger han at læse, slører

bogstaverne fortsat efter kort tid og begynder

at stå uroligt på linjerne, han

kan ikke følge tekstlinierne i bogen og

mister hele tiden læsestedet.

Problemerne er stort set uændret i forhold

til den undersøgelse, der er foretaget

to år tidligere (3).

Træningen

Martin starter med genoptræning af

synsfunktionen. På det tidspunkt bor

han stadig på Aktivitets- og Udviklingscenterets

botræning i Holstebro, og han

har derfor altid en pædagog eller ergoterapeut

med, som hjælper med synstræningen

derhjemme. Det er nødvendigt

for Martin, da han stadig har

kognitive problemer efter ulykken.

Kommunen bliver ansøgt om tilskud til

betaling af synstræningen, og det lykkes

efter nogen korrespondance at få bevilget

synstræning og materialer til

Martins hjemmetræning.

Igennem halvandet år arbejder Martin

dagligt med synstræning i sin lejlighed.

Han laver øvelser inden for balance- og

ligevægtssansen, samarbejde mellem

højre og venstre hjernehalvdel (4), rum

og retningssans, øjenkoordination og

øjenbevægelser, fokusering, øje-hånd

koordination, samsyn, visualisering og

visuel hukommelse.

Udover synsproblemerne har Martin

også problemer med balancen. Balancen

er afhængig af en god funktion og et

godt samarbejde mellem følesansen

(taktilsansen), labyrintsansen (vestibulærsansen),

muskel og ledsansen

(kinæstesisansen – også kaldet stillingssansen)

og synssansen. Martins labyrintsans

er meget dårligt fungerende, og


han bliver svimmel, når han drejer rundt

eller får hovedet nedad. En velfungerende

labyrintsans har stor betydning

for styringen af øjenbevægelserne (pga.

vestibular ocular refleksen). Det er derfor

vigtigt, at Martin får genoptrænet

funktionen af labyrintsansen og dens

samarbejde med de ydre øjenmuskler, og

at Martin udfører øvelserne inden for

dette derhjemme.

Efter halvandet års intensiv træning

Efter halvandet års træning er målet

nået. Martins hovedpine og dobbeltsyn

er forsvundet. Han læser uden problemer

og læser nu også gerne længe.

Bogstaverne er ikke slørede, og han kan

uden problemer følge tekstlinien med

øjnene og uden at miste læsestedet.

Teksten på computeren fremstår enkel

og tydelig.

Men for Martin er det allervigtigste,

at han nu kan takle hverdagens udfordringer

og ikke længere oplever den

voldsomme træthed. Han færdes i trafikken

uden dobbeltsyn og vurderer afstande

og rumlige forhold uden problemer.

Han kan tilmed passe et skånejob

og har fået et aktivt fritidsliv med heste

og ridning.

Vi sendte derfor et brev til Martins

læge og øjenlæge, og der blev fortaget

en ny vurdering af synsfunktionen.

Papirerne herfra gik videre til embedslægen,

som nu skulle afgøre, om Martin

måtte få lov til at tage kørekort. I efteråret

2005 kom der et positivt svar fra

embedslægen – og Martin gik straks i

gang!

I dag er Martin fastansat som medhjælper

på en landbrugsskole i et skånejob.

Han har opnået det, der motiverede

Heldagskurser

ham hele vejen igennem synstræningsforløbet

– at få taget et kørekort, og

han mestrer nu de store landbrugsmaskiner.

For Martin har synstræningen betydet,

at han ikke længere er handicappet

på grund af sine synsproblemer. Og

han har ikke behov for synshjælpemidler

– takket været en vedholdende og ihærdig

indsats fra hans side.

Se mere på

www.HolstebroSYNogMotorik.dk

Noter

1) Følesansen for muskler og led

2) Nedhængende øvre øjenlåg

3) Se synsundersøgelsen før og efter

synstræning i netudgaven af Fokus


www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1872

4) Lateralitet

Hvor godt ser dine kunder på jobbet

Afholdes: Byggecentrum i Middelfart

Dato: 9. september 2009

Undervisere: Pernille Andersen, fysioterapeut og Bjarne Hansen, jobsynskonsulent

Indhold: Introduktion til erhvervsoptometri

Lær hvordan du hurtigt og nemt optimerer din kundeservice, får endnu mere tilfredse kunder og samtidig

øger styksalget af briller.

Dette kursus er en appetitvækker til optikere, der:

Har lyst til at bevæge sig ud på virksomhederne og rådgive om brille- og kontaktlinseløsninger.

Tør se, hvordan briller og kontaktlinser virker på jobbet.

Optikerne er medansvarlige for mange nakke og rygskader, men det burde være omvendt. Optikeren kan

hjælpe med at forebygge netop de skader.

Samtidig vil du få en uvurderlig viden om behovet for et bedre syn ude på arbejdspladserne. - Det kan du

udnytte til et mere tilfredse kunder i butikken.

Pris: Kr. 2.750,00 – for medlemmer af Danmarks Optikerforening

Kr. 3.450,00 – for ikke medlemmer

Basisforståelse for synstræning

Grundlæggende forståelse for behandling og træning af lidelser i synsfunktionen – med fokus for voksne mennesker.

Afholdes: Byggecentrum i Middelfart

Dato: 20. oktober 2009

Underviser: Torben Helstrup, Optometrist, FCOVD

Indhold: Vi gør status over fagets videnbase for lidelser i synsfunktionen og trækker en linie bagud til fagets start. I den

sammenhæng kommer vi omkring WHO’S lidelsesklassifikation og kodebetegnelser for relevante øjenfejl samt

deres mulige anvendelse i Danmark.

Vi gør status over synsfunktionens rolle og sammenhæng til balancefunktionen og andre hverdagsopgaver.

Herfra belyses andre fagfelters indsats på synstræningsområdet.

I sammenhæng til ovenstående vil vi diskutere forskelle og ligheder i begreberne sygdom og lidelse samt

hjælpemuligheder.

Vi vil fokusere stærkt på tegn og signaler i anamnese og synsprøve, som indikerer, at der er mulige væsentlige

indsatsområder ud over refraktionsopgaven, herunder også prismekorrektion. Praktiske eksempler vil belyse

pointerne for forskellige lidelseskategorier og personer.

Vi kommer omkring de mest almindelige øvelser og belyser pointer og faldgrupper.

Formålet med kurset er at forstå grundlaget og virkningen af udvalgte lidelser i synsfunktionen samt mulige

afhjælpningstiltag. Alt sammen, med henblik på at være i stand til at yde god up-to-date rådgivning, evt. selv

være i stand til at iværksætte lettere træningsopgaver.

Pris: Kr. 2.750,00 – for medlemmer af Danmarks Optikerforening

Kr. 3.450,00 – for ikke medlemmer

F A G L I G T S T O F

19


F A G L I G T S T O F

20

Man kan godt være vild

med sine briller

Ren, rå kærlighed til design har fremtryllet et dansk brillemirakel: Ørgreen Optics har lært os at elske

at gå med briller – med designs så trendy, at arme stakler med helt udmærket syn går rundt og lader

som om, de har en synsfejl.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Nogle af verdens mest populære brilledesigns

kommer fra et hold af danske

designere med rødder i action sport som

surfing og skateboarding. Det er mere

end nogen andre Ørgreen Optics, der har

introduceret lir og gejl i optikerbranchen

med nyskabende design og farver inspireret

af 50’ernes bildesign i USA.

Bare fem år efter Henrik Ørgreen

sprang fra at sælge udstyr til action

sport og begyndte at designe high end

briller sammen med partnerne i Ørgreen

Optics blev deres vitale stil så toneangivende,

at brilleproducenter verden over

begyndte en massiv kopiering af deres

designs.

I dag har Ørgreens briller kultstatus

blandt bærerne, der sjældent går ud og

vælger et andet mærke, når de skal have

nye briller.

Den hyppigste tilbagemelding fra kunderne

er ganske enkelt:

”Jeg får enormt mange komplimenter

for mine briller nu”.

Et design fra Ørgreen Optics har netop

prydet forsiden af maj- udgaven af musikmagasinet

Rolling Stone, der viser det

ekstremt stilskabende og tidløst populære

engelske orkester Depeche Mode –

det er keyboard-spilleren Andrew

Fletcher, som fører sig frem med en

Ørgreen.

”Ifølge Mick Jagger er det at komme

på forsiden af Rolling Stone den største

ære, der kan overgå dig”, siger Henrik

Ørgreen med et grin. ”Det er så sket for

os”.

Brillebærerne krævede det

Ørgreen Optics er kendt som brilleproducenten,

der designer og fremstiller

bemærkelsesværdige designs, man kan

være stolt af at tage på ansigtet. Det

har der været brug for i brillebranchen,

hvor det længe har været svært at finde

nogen, der med begejstring erklærer deres

udødelige kærlighed til en brille.

Ligesom forbrugere af alt fra tøj, mobiltelefoner,

computer, biler og møbler

somme tider nærer en nærmest kultisk

hengivenhed for deres produkter og

mærker, har Ørgreen Optics opnået både

kultstatus og kommerciel succes.

Ørgreens brilledesign får ligefrem folk

til at købe stel med neutrale glas bare

for at kunne indramme øjnene med noget

frækt.

Faktisk begyndte brille-eventyret, da

Ørgreen Optics opdagede, at flere købere

af deres tidligste solbrillemodeller –

Arrow, Nord, C53 – var så glade for designet,

at de tog solbrilleglassene ud og

brugte stellene som almindelige brillestel.

Dengang, i 1998, producerede det

nystartede Ørgreen Optics udelukkende

solbriller og havde bare tre designs på

markedet.

”Det var en af grundene der fik os til

at sige: Så skal vi da til at lave briller”,

fortæller Henrik Ørgreen, der ifølge sit

visitkort er virksomhedens ”kingpin”.

Fra venstre: Tobias Wandrup, Gregers Fastrup og Henrik Ørgreen

Action sport er mere innovativ

end modebranchen

Alle indehaverne af Ørgreen Optics –

Henrik Ørgreen selv, Tobias Wandrup og

Gregers Fastrup – er gamle venner og er

fælles om kærligheden til action sport.

”Vi er alle tre stadig aktive indenfor

ekstrem-sport. For eksempel kører vi rigtig

meget off piste rundt omkring i verden”,

siger Henrik Ørgreen, der i øvrigt

selv ser ud som om han lige har stået på

vandski i en time.

Håret stritter uberegneligt ud fra hans


hoved, og der er en umiskendelig aura

af friluftsliv og festivitas omkring ham –

den tidligere festmager og importør af

sports-udstyr er da også lige kommet

hjem fra en af Europas største dragefestivaller

på Fanø samme morgen.

Netop indflydelsen fra ekstrem-sport

og street-kultur er en af hemmelighederne

bag den unikke indstilling til design,

som driver Ørgreen Optics:

”Der sker så meget teknisk udvikling

hele tiden, og action sport-branchens

markedsføring er meget alternativ end

modebranchens, også fordi den bliver

kørt med væsentlig mindre budgetter.

Både på innovation og marketing ligger

action sport branchen væsentlig længere

fremme end modebranchen”, siger

Henrik Ørgreen, der understreger at

Ørgreen Optics' designs retter sig mod

alle stilbevidste personer og ikke blot de,

der går op i action sport.

Innovation og kreativitet er egenskaber

som Ørgreen Optics fra første dag

forsøgt at overføre til brilleproduktion.

Den første solbrille Ørgreen Optics producerede

var så avanceret af brilleproducenten,

der også fremstillede RayBan,

flere gange fortalte danskerne, at det

simpelt hen ikke var muligt at fremstille

sådan en brille.

”Vi var ligeglade og kæmpede og

kæmpede, og til sidst fik vi den ene

brille – det krævede research og alternative

løsninger, men det kunne jo godt

lade sig gøre”, fortæller Henrik Ørgreen.

Den ypperste måde at designe

Problemet lå i de komplekse detaljer og

samlinger. Idegrundlaget bag Ørgreen

Optics’s brilledesign stiller enorme krav.

Designs er ofte inspireret af bildesign,

flyformer og high tech udstyr fra

50’erne, både hvad angår farver, former

og materiale-sammensætning.

”Hvis vi tager et eksemplet fra den

første brille vi laver – den er 12 år gammel

– så kommer inspirationen til indslibningen

på siden fra en Corvette fra

1956…”

Henrik Ørgreen holder et brillestel op

og kører fingeren hen over acetat-stangen:

”… hvor altså stafferingen er fortolket

over i en brillestang. Rillerne i siden svarer

faktisk til luftindtaget eller gællerne,

og de forskellige farver er en fortolkning

af kontrasten på indtrækket i sæderne.

Det er ikke retro for nostalgiens skyld

men et udtryk for, at Ørgreen Optics

stræber efter at gå helt tilbage til udgangspunktet

i design, en proces defineret

af kærlighed til design og ikke så

meget af begrænsninger.

”Dengang havde du en epoke i USA,

der stillede designere på en nem opgave

– man skulle ikke tænke på økonomi,

materialeforbrug og aerodynamik, men

bare lave det største og det flotteste og

det vildeste, du kunne finde på. Og så

sagde man: Nu putter vi fire hjul og en

motor i den, og så kører vi”, siger Henrik

Ørgreen og fortsætter:

”Den periode har været den vildeste

indenfor bildesign – den mest pompøse

og her kommer jeg-agtige – og det har

vi ladet os inspirere meget af. Den måde

at designe på er jo det ypperste.”

Stjernedrys og film-produktioner

Ørgreen har et godt fodfæste i kolonien

af danskere med succes i Hollywood, fra

Connie Nielsen til Mads Mikkelsen, og

mere internationalt stjernestøv på mærket

kommer blandt andet fra alle tiders

mest hårdtslående trommeslager, danske

Lars Ulrik fra Metallica.

Også hjemlige kendisser som Casper

Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus,

Martin Brygmann, Simon Juul, MC

Clemens, Jokeren og Funkstar De Luxe

fører sig frem med Ørgreen på næsen.

Ørgreen Optics leverer også jævnligt

briller til store internationale filmproduktioner.

Berømtheder er selvfølgelig med til at

bære Ørgreen navnet frem, men det med

at lave briller til spillefilm handler mere

om at bevare gejsten, om at huske at

have det sjovt, at gøre plads til skæve

indfald og blive ved med at udfordre sig

selv:

”Vi har lavet specialbriller til et par

film, fordi det er sjovt og fordi det er

fedt at få lov at lege med en anderledes

udfordring”.

Netop det med økonomien er noget,

som drengene i Ørgreen Optics er kommet

efter – i begyndelsen var motivationen

ren kreativitet og iværksætteri med

det erklærede formål at skabe ”rigtig

fede briller.”

”Vi startede som super-idealister, men

i dag vil jeg nok mere karakterisere os

som idealister”, siger Henrik Ørgreen og

fortsætter:

”I starten var vi fuldstændig ligeglade

med, om det kunne sælge i butikkerne,

hvis vi selv syntes det var godt design

og god kvalitet. Det er en tankegang,

der skaber opmærksomhed og får dig i

de vigtigste butikker, men på lang sigt

kan du ikke leve af det. I dag er det vores

opfattelse at for at lave et godt design,

så skal det også være noget, du

kan sælge. Forretning og design skal

også høre sammen.”

Masser af ”uønskede komplimenter”

Det siges, at den ærligste kompliment

du kan få er en efterligning; hvis det er

sandt bliver Ørgreen i forvejen overdænget

med lovprisninger fra store og små

brilleproducenter i både Danmark og resten

af verden.

Konkurrencen fra kopister og rendyrkede

tyveknægte er blevet så voldsom,

at det både går ud over målsætninger

og, fra tid til anden, entusiasmen.

Retssager er blevet et kapitel for sig selv

i historien om det seneste danske brillemirakel.

Mangler du

en hjælpende

hånd?

Du kan læse om os på

www.optikernesvikarservice.dk

eller kontakt os på

kontakt@optikernesvikarservice.dk

eller

tlf. 60 80 75 25

og spørg efter Tina

F A G L I G T S T O F

21


F A G L I G T S T O F

22

”Vi er et af de mærker på verdensplan,

der er mest kopieret. Det omfatter også

mange danske firmaer, uden at jeg skal

nævne nogen navne”, siger Henrik

Ørgreen, der ikke lægger skjul på, at han

ikke har meget til overs for branchens

kopister og ”tyveknægte”.

Det eneste tidspunkt i interviewet

Henrik ser træt ud er faktisk, mens han

fortæller om at forberede tykke sagsmapper

mod virksomheder, der skrupelløst

kopierer Ørgreens brilledesigns.

”Det koster en masse til advokater, og

det giver en masse timer, hvor man sidder

og ærgrer sig”, siger Henrik Ørgreen.

Han er mødt op i hovedkvarteret på

Hauser Plads i København iført jeans,

med hættetrøje og gummisko.

Hvis det ikke var for grå stænk i det

store, vindblæste hår, kunne han på afstand

– siddende foran sin computer

med de store mørke briller og et ret skødesløst

trimmet fuldskæg – gå for at

være en stor dreng, der lige skal ind og

checke sine e-mails, før han tager ud og

surfer igen.

I virkeligheden er Henrik Ørgreen den

hovedansvarlige for en multinational

virksomhed, der leverer højkvalitetsbriller

i 42 lande verden over.

”Jeg har blandt andet ansvaret for at

styre produktionen og designretningen,

så jeg rejser mellem 150 og 200 dage

om året, og det er lange rejser”, siger

Henrik Ørgreen og fortsætter: ”Jeg bliver

aldrig træt af at designe briller, men det

kan godt være trættende at lede en

virksomhed.”

En kreativt styret virksomhed

I dag er Ørgreen Optics blevet et stort

hus med 16 ansatte I Danmark og 3

fastansatte i Japan. Hovedkvarteret på

Hauser Plads her for to år siden blevet

udvidet med flere afdelinger – design,

PR, marketing, produktion og distribution

styres alt sammen fra kontoret, der

med udvidelsen af kontorpladser i ejendommen

har taget form a en hestesko.

”Det er den måde vi foretrækker at

gøre det på, for så kan vi selv holde øje

med, hvad der sker, hele vejen rundt”, siger

Henrik Ørgreen, der i øvrigt betegner

sig selv som den fødte entreprenør, en

ildsjæl og ”en lille smule DAMP.” Der skal

ske noget og helst være fart over feltet,

både på jobbet og i fritiden – ellers bliver

det for kedeligt:

”Hvis man har det sådan, at man hver

dag tænker, at man ikke orker at gå på

arbejde, så er det ikke her, man skal

være. Det er en udfordrende arbejdsplads,

og vi arbejder nogle gange 80 timer

om ugen, men det bliver opvejet

ved glæden over at kunne præsentere et

virkelig stærkt design”, siger Henrik

Ørgreen, der også lover, at Ørgreen altid

vil være en ”kreativt styret virksomhed”.

”Den dag han selv bliver led og ked af

briller, er det på tide at kigge sig om efter

noget andet.”

Hvad er der tilbage at opnå, efter at

Ørgreen Optics er blevet en merkantil

succes, et household name i førende optikerforretninger

i hele verden og efterspurgt

af superstjerner?

I dag oplever man, at personer der

ikke har brug for briller, køber briller for

lookets skyld. Det er ikke bare os. Vores

mål er at blive det brillemærke, som forbrugerne

forbinder med det ypperste indenfor

design, innovation og kvalitet”,

siger Henrik Ørgreen, ”… ikke bare i

dette årti, men i det kommende.”

Ørgreens dedikation til at forsvare sit

ry som markedets indenfor design og innovation

omfatter også strenge kvalitetskrav.

Ørgreen Optics er et af de få

brillefirmaer i branchen, der har hele

deres produktion liggende i Japan, hvilket

fordobler omkostninger i forhold til

produktion i Europa og mere end firedobler

produktionsprisen i forhold til andre

dele af Asien.

”Vi vil ikke konkurrere på prisen – vi

konkurrerer ene og alene på produktets

design, finish og kvalitet. Man kunne

godt producere i Kina, men så kommer

slutbrugeren også tre måneder efter og

siger: Mit glas faldt ud, min stang er

knækket og farven er blegnet – hvad

skal jeg gøre? Det kan vi ikke bruge til

noget.”

Det var forbrugernes dom – word of

mouth markedsføring og deres kærlighed

til produktet, der i første omgang

har skabt succes for Ørgreen Optics, og

det er fortsat omdrejningspunktet.

Henrik Ørgreen formulerer det som altid

i mundrette vendinger:

”Den bedste cadeau er at folk kommer

og køber vores briller igen og igen. Det

er respekt.”

Partnerne i Ørgreen Optics

Før Ørgreen Optics opstod i 1997 arbejdede Henrik Ørgreen en overgang for

det amerikanske solbrillefirma Arnette, hvor han også mødte Gregers

Fastrup, der i dag er salgsdirektør i Ørgreen Optics.

Siden kørte Henrik Ørgreen et importfirma (SMW Sport, senere Total Skate

Distribution) og Player-butikken i Kronprinsensgade, der dengang som nu

solgte clubfashion og udstyr til action sport gear.

De tre partnere i Ørgreen Optics har alle rødder i action sport og er stadig

aktive udøvere.

Ideen med at gøre briller lige så fede som gear og lir til grænseoverskridende

sportsgrene som surfing, skating, snowboarding og BMX var en

grundtanke for initiativtagerne til Ørgreen Optics – Henrik Ørgreen selv og

vennen Tobias Wandrup, der er uddannet industriel designer.

Gennem tiden har Ørgreen Optics puttet briller på næsen af berømte danskere

som Casper Christensen, Iben Hjejle, Martin Brygmann, Simon Juul,

Oliver Bjerrehuus, MC Clemens, Jokeren, Funkstar De Luxe og Poul Krebs.

Også verdensnavne som Tom Cruise, Mads Mikkelsen, Connie Nielsen,

Metallica’s Lars Ulrich og Morten Harket fra A-ha er blevet set med Ørgreen

på næsen.


Uimodståelig.

Din TITANflex-præmiekampagne.

Få del i ’’uimodståelige’’ præmier.

Bonushæfte er fremsendt pr. post.

Ekstra kan rekvireres på tlf.: 70203888

eller mail@eschenbach-optik.dk

Brillen til mænd


F A G L I G T S T O F

24

CATWALK RAPPORT

TENDENSERNE

Hvilke tendenser kendetegner moden i efteråret ’09 og foråret ’10? Vi kaster et blik på hvilke trends og

strømninger, der ses på de seneste modeuger i Paris. Hvad ses på catwalken, og hvilke bud giver et

dansk designerhus som Lindberg på hvilke tendenser, du skal holde øje med, når du køber eyewear ind

til efteråret ’09 og foråret ’10?

Af Marie Nielsen

Inden for modebranchen kan man hver

sæson forsøge at tegne et billede af de

strømninger, der ses på de internationale

modeuger. Det er en svær opgave at

give en entydig analyse af tidens tendenser.

Vi taler om hundredvis af meget

individuelle designerhuse med hver deres

historiske DNA som hver sæson genfødes

i en ny version eller vision. Her er

det kun chefdesignerens fantasi, der

sætter grænsen. En kendetegnende faktor

man både så og hørte om under modeugen

i Paris, er at finanskrisen spiller

en rolle i alles bevidsthed. Dermed ser vi

nogle hovedstrømninger som svar eller

reaktion på den finansielle lavkonjunktur.

Den ene udmønter sig som en aggressiv

og kreativ realitet i form af

råhed, sexede silhuetter og en stadig

80’er rivival med den korte nederdel, de

markante skuldre og habitjakker i både

klassiske og futuristiske snit. Den anden

reaktion er en mere modsat drømmende,

poetisk, romantisk reaktion. En venden

tilbage til noget stabilt, en drøm om en

mere bestandig og afdæmpet periode,

der ses i kreativt brug af materialer, enkelthed,

sensualitet og unik brug af farver.

Eller igen det modsatte en trodsig

drøm om mere luksus, flere ædelstene

og diamanter. Som John Galliano slog

fast, så oplever vi en ”credit crunch” ikke

en ”creative crunch”. Han mener, kvinder

har behov for at drømme nu mere end

nogensinde før, og han ser sin rolle som

at levere drømmen til kvinder, der vil

blive mere og mere krævende.

John Galliano

PARIS FASHION FALL RTW 09

Højdepunkterne fra efterårets women’s

ready-to-wear modeshows i Paris kom

uden tvivl fra de store veletablerede modehuse.

Louis Vuitton leverede en sexet,

legende kollektion, der både spillede på

80’ernes markante snit og ruflede stoffer

med stærke farvesammensætninger

som en Ungaro kollektion for ti år siden.

Ligeledes så vi masser af draperinger og

sjove men yderst elegante silhuetter hos

Balenciarga, der legede med 40’ernes

snit mikset med moderne sari-inspirerede

kjoler og bukser i glinsende satin

sammensat med glitrende bluser.

Hos det Franske modehus Lanvin blev

en ny Hitchcock heltinde genfødt i et

couture punk look med lange handsker,

der igen bragte en tilbage til 1940’erne,

samt tæt tilskåret jakkesæts og elegante

film noir kjoler. En ægte femme fatale

trådte frem, der udstrålede styrke og

skrøbelighed på samme tid. Ifølge Lanvin’s

chefdesigner, Alber Elbaz, er det en

klassisk chic kvinde, der kan forvandles

til en nådesløs kriger på mindre end et

sekund. Sådan klæder man en moderne

kvinde økonomisk på til at gå en hård

tid i møde.

Den Britiske designer Alexander

McQueen havde den mest politiske vision

under modeugen i Paris. Her var

konceptet genbrug ikke blot tænkt ind i

form af mange tilbageblik og genfødsler

af forrige kollektioners bestsellers, men

også tænkt ind i stylingen, hvor plastik

og dåser blev til prangende hatte og

håropsætninger. Det var en mørk, men

kreativ realisering af finanskrisen, personificeret

som en meget stilfuld gotisk

posedame. Selv scenedesignet var et

stort og meget dystert display af genbrug

fra forrige catwalk scenografier,

props og materialer. Samlet var det en

stærk, gennemført kreativ vision eller

reaktion på tidens krise, kan man konstatere.

Stella McCartneys agenda var en helt

anden. Hendes kollektion var en overbevisende

demonstration af, at hun kan levere

et fantastisk look til en hvilken som

Lanvin


helst kvinde til en hvilken som helst begivenhed

på dagen. Fra hot på jobbet til

elegant aftenbeklædning. Stella McCartney

beviste, at det kan gøres helt uden

at få dyrenes blod på samvittigheden.

Det står klart, at hun ønsker at være

først fremme indenfor brug af anti-animalistiske

materialer i modebranchen og

samtidig være leveringsdygtig indenfor

rå sensuelle looks med de sexede

stramme ”gummi” bukser, de lette og legende

silkekjoler med blondepaneler, de

store voluminøse ”fake fur” frakker, der

gør moderne kvinder til frække forførende

og stærke kvinder.

Mesterdesigneren Dries van Noten tog

brug af en farvepallet, der mindede om

et Francis Bacon maleri med beige, orange,

okker og rejepink. På den måde

bragte han liv til hvert enkelt stykke beklædning,

der ellers i sig selv ville have

virket tamt og usexet. Hos modehuset

Yves Saint Laurent, handlede det om enkel

sensuel luksus, frembragt med simple

virkemidler som sorte læderbukser og

den perfekte hvide skjorte. Der blev spillet

på kønnene i en udpræget stolt maskulin

kollektion overtrukket med feminin

elegance. Helt modsat John Galliano,

der præsenterede Paris for en gennemført

drøm om en jomfruelig Ukrainsk

brud. Det var en meget poetisk og romantisk

kollektion med detaljerede perlebroderinger

og lange delikate kjoler,

der fuldendte Mr. Galliano egen drøm

om, at kvinder skal have lov og råd til at

glemme sig væk i en drøm om noget

helt andet end det, de lige befinder sig i.

DANSK LUKSUS DESIGN

Det danske eyewear brand Lindberg, der

blev grundlagt i midten af 80’erne er et

af de mest succesrige danske brillebrands

på verdensplan. Lindberg har

slået sig op på at lave skræddersyede,

individuelle briller i en uovertruffen

kvalitet. Desuden gælder det for alle deres

styles, at de på grund af deres lethed

er ekstremt komfortable, også selvom de

godt kan have et "tungt" retro look.

Lindberg Lindberg

Peter Warrer salgs og marketing direktør

for Lindberg spår at efterårets og forårets

(09/10) farver bliver ovre i de

mere klassiske nuancer. ”I lyset af finanskrisen

tror vi, at folk går efter noget

mere afdæmpet. De slapper af med de

vilde hidsige farver og vælger klassiske

farver som Havana, sort, brun, mørke

brun og guld. Når man ikke ved, om

man har råd til at købe en ny brille til

næste år, så er det naturligt at vælge

noget mere funktionelt og klassisk.

Generelt synes jeg, at man kan fornemme

en ny-minimalisme i industrien

på grund af finanskrisen. Vi skruer ned

for farverne og de store ornamenterede

detaljer. Men på trods af det går vi aldrig

på kompromis med kvaliteten og

funktionalismen. Hos Lindberg er brillen

altid super let. Det er Lindberg varemærket,”

fastslår Peter Warrer.

Efter det Danske designbrand bragte

ædelmetalkollektionen Lindberg

Prescious på markedet har de ligget i

toppen af verdens mest luksuriøse brilleprodukter.

”Materialerne spænder fra

ren 18 karats guld, rødguld, hvidguld,

samt luksuriøse hornmaterialer som bøffelhorn,

moskushorn, og endda mammutstødtand.

Vi indfatter desuden de fineste

diamanter i stel af guld eller

platin.” fortæller Peter Warrer.

På den internationale brillemesse

Silmo D’or i Paris vandt Lindberg prisen

for bedste luksusbrille i efteråret 2008.

Det drejer sig om Precious-brillen, en

brille i hvidguld med 36 diamanter indfattet

i stellet til en samlet værdi af ca.

50.000 kr. Prislejet for luksuskollektionen

afhænger af materialevalget og

mængden af diamanter, der ønskes indfattet.

Så alt fra 12.000 til 100.000 kr.

gør sig gældende. På den måde må man

sige, at Lindberg som virksomhed er optimistisk

anlagt og satser på at luksus

stadig vil gøre sig gældende i en periode

med lavkonjunktur.

”Lige nu er det spændende, at der er

forskellige tendenser, der præger stilen.

Hos Lindberg ligger vi vægt på både

funktionaliteten, hvilket altid er i top

kvalitet samtidig med, at vi har fokus på

moden. Vi ser en tendens, der går mere i

den organiske retning. Vi går væk fra de

F A G L I G T S T O F

25


F A G L I G T S T O F

26

Lindberg Lindberg

små kantede stel og formerne bliver

mere bløde og runde. Vi har mange varianter

af de klassiske Wayfarers og Aviator

stel med et moderne twist. Vi er

fashion og funktionalistisk orienteret.

Du kan finde alt fra det helt minimalistiske

klassiske stel, enkelt og letvægts til

de mere heavy retro-præget styles i

tunge former og kraftige farver. Men

selv et mere tungt retro-look hos os vil

altid være overraskende let, når du løfter

det og tager det på næsen.” udtaler

Peter Warrer.

MENS FASHION IN PARIS

Årets herrekollektioner var præget af leg

med feminine detaljer, modenhed og

matte farvepaletter. Hos Lanvin var

efterårskollektionen nærmest et modsætningsfyldt

paradoks, hvor skrøbelighed

mødte virkelighed. Konceptet kan

sammenfattes som et miks af skarp tilskæring

og jogging, en slags ”klar-i-hovedet,

mode”, men ikke kedelig trend.

Der var tilpas mange små detaljer sat

ind til at holde looket interessant, voksent

og lækkert, bl.a. smoking med gummisko,

sløjfer og bow-ties, militæragtige

double-breasted overfrakker, bukser

pakket godt ned i snørestøvlerne, og

farver i matte monokrome nuancer.

I forår/sommer ’10 kollektionen, der

blev vist i Paris for nylig, præsenterede

Lanvin derimod mange flere feminine

detaljer. Denne gang var kodeordene

lethed, farver og begær, fortæller chefdesigneren

Alber Elbaz til Vogue’s online

modeforum style.com. Elbaz havde kreeret

en glamourøs forårskollektion til

mænd med mange små feminine detaljer,

så som små sløjfer bundet om halsen

og om livet, kimono tilskæringer, silke

shorts og puffede ærmer. Lanvin viste en

stærk solbrilletendens på podiet, der

manifesterede sig i runde organiske former

både i store og små enkle stel.

Hos Louis Vuitton så vi et friskt forårsunivers

af skarpe atletiske cykelbud, som

Vuitton-teamet meget poetisk kaldte for

”gentlemen sommerfuglene”. Her blev

knald gule habitjakker, bukser og bluser

blandet med skjorter, shorts og jakker i

beige, creme og grå farvetoner, alt i

klassisk, skarpe tilskårne snit, der er

Louis Vuittons varemærke. En anden

stærk farve der skiller sig ud i forårskollektionerne

er farven rød. Vi snakker den

knaldrøde-gummibåd-rød. Den sås også

i glimt hos Louis Vuitton samt hos Issey

Miyake, Lanvin, Emporio Armani, Bottega

Vennetta og Salvatore Ferragamo.

Så selvom farvepaletten generelt var

mat på podierne i Paris var der enkle

stærke farver der slog igennem til foråret

’10.

STÆRKE TRENDS

Man kan aldrig vide sig hundrede procent

sikker på, om en trend vil floppe eller

hitte. Men som hovedregel kan sige,

at hvis mere en tre førende designhuse

viser den samme trend, så er der en god

chance for, at indkøberne indfanger tendensen,

og at forbrugerne dernæst vil

købe varen. I lyset af kongen af pop,

Michael Jacksons tidlige død, kan man

nemt forudse et boom af MJ solbriller

med spejlglas, perle-ornamenterede militærjakker

og hvide handsker. Men om

det blot bliver en døgnflue eller en vedvarende

flod af MJ trends, vi vil se de

næste par måneder, er ikke til at sige.

Til gengæld var gamacher en af de helt

klare trends på herrernes catwalks. Også

her førte Louis Vuitton an og viste gamachen

under shorts. Ja, du læste rigtigt

under shortsene! Mest iøjnefaldende var

mængden af herrekollektioner, der viste

Gladiator sandaler. Fra Givenchy til Emporio

Armani og Hugo Boss, så endelig

har mændene også fået deres helt egen

sandal trend. Sammenfattet ser det ud

til, at vi går en spændende eksperimenterende

tid i møde indenfor herremode,

hvor mange af kvindernes tendenser

bliver overført til herrekollektionerne.

Tiden er kort sagt kommet for modeinteresserede

mænd til at vise sine skrøbelige

sider frem. Indenfor eyewear så vi

ikke meget brug af briller på catwalken.

De tendenser, der stod frem hos især

modehusene Lanvin og Louis Vuitton,

var solbriller og stel i stadig meget organiske

runde og enkle formgivninger. Vi

taler mindre retro mere minimalisme og

futurisme.


F A G L I G T S T O F

28

Multipurpose-væsker og

antimikrobiel effect

Af Catherine Scheuer, master of science,

Fang Zhao, doctor of philosophy, Tara

Erb, master of science og Gary Orsborn,

doctor of optometry, master of science,

fellow of the American Academy of

Optometry

Formål: At undersøge hypotesen, at en

rimelig desinfektionseffekt kan opnås,

når mikroorganismer eksponeres for

multipurpose-væsker i relativt kort tid.

Til dette formål bedømmes her fem forskellige

multipurpose-væskers selvstændige

desinfektionseffekt over for fem

forskellige patogener, som optikere kan

støde på i forbindelse med kontaktlinser.

Desinfektionseffekten i 10, 20 respektive

30 minutter bedømmes for hver væske.

Metoder: ReNu MultiPlus, ReNu Multi-

Purpose, AQuify, OptiFree Express og

OptiFree RepleniSH bedømmes for deres

respektive antimikrobielle effekt med

selvstændig metode ved 10, 20 og 30

minutters eksponering over for enten

Fusarium solani, Candida albicans,

Staphylococcus aureus, Serratia marcescens

eller Pseudomonas aeruginosa.

Resultat: De væsker, som havde en signifikant

større desinfektionseffekt i 30

minutter, var ReNu MultiPlus over for

Fusarium solani og Candida albicans, og

både ReNu MultiPlus og AQuify over for

Staphylococcus aureus og Serratia marcescens.

Væskerne fremviste ingen statistisk

signifikante forskelle over for

Pseudomonas aeruginosa ved 30 minutters

eksponering.

Konklusion: Produktegenskaben hurtig

desinfektionseffekt kan give optikere

større tryghed, når forbrugerne ikke desinficerer

deres linser i den anbefalede

tid. Resultaterne af studiet skal dog ikke

betragtes som en anbefaling til at anvende

nogen af de testede væsker i kortere

desinfektionstid end den anbefalede

iblødlægningstid. Det er meget vigtigt,

at forbrugerne overholder pleje rådene

for kontaktlinser for at minimere risikoen

for, at linserne og linsetilbehøret

bliver forurenet.

Nøgleord: Multipurpose-væske – MPS –

antimikrobiel effekt – kontaktlinse –

bakterier – svamp – desinfektion –

biofilm.

(Eye & Contact Lens 2009;2: 88–91)

En af udfordringerne i forbindelse med

forbrugere, som anvender kontaktlinser,

er at få dem til at følge rådene om,

hvordan linserne skal bæres og plejes, og

i særdeleshed følge de anbefalinger for

desinfektion, der angives på produktets

etikette. Forbrugerne er i reglen dårlige

til at følge optikernes anbefalinger. I en

metaanalyse undersøgte DiMatteo 569

studier af, hvordan forbrugere i mere

end 50 år havde fulgt lægernes ordineringer

ved et stort antal sygdomme som

HIV, artritis, lungesygdomme og diabetes.

Resultatet af analysen viste, at i

gennemsnit havde 24,8% af forbrugerne

ikke fulgt lægernes ordineringer. 1 En undersøgelse

af litteraturen om kontaktlinser

bekræfter, at forbrugere, der bærer

kontaktlinser, ofte ser bort fra optikernes

anbefalinger, og at optikernes bekymring

er berettiget. I et studie undersøgte

Yung et al. 2 hvordan erfarne

kontaktlinsebærere fulgte pasningsrådene.

Man opdagede, at samtlige linsebærere

i et vist omfang så bort fra pleje

rådene for kontaktlinserne eller linsetilbehøret.

Cirka 60% af de erfarne kontaktlinsebærere

fulgte ikke mindst 6 af i

alt 15 pleje råd. 2 I et studie af studerende

og personale i sundhedssektoren,

som blev udført af Oliveira et al. 3 oplyste

54,2% af deltagerne selv, at de ”ikke var

gode kontaktlinsebærere”. Blandt grundene

til denne opfattelse var, at de ikke

rengjorde deres kontaktlinser i tilstrækkeligt

omfang (44,3%), eller at de ikke

fulgte optikernes anbefalinger (15,1%).

Ifølge forfatterne angav 29,9% af deltagerne

desuden, at de vidste for lidt om,

hvordan kontaktlinserne skulle rengøres

og plejes. På baggrund af denne tendens

til, at forbrugerne ikke følger pleje rådene,

kan optikerne forvente, at de fleste

forbrugere ikke vil anvende en væske

korrekt, selv om multipurpose-væskerne

(MPS) er meget enkle at håndtere.

På et møde den 10. juni 2008 med

Ophthalmic Devices Panel, som indgår i

USA’s levnedsmiddel- og lægemiddelmyndighed

Food and Drug Administration

(FDA), fremlagde Tu anbefalinger

om prækliniske tests af kontaktlinseprodukter,

inklusive strengere og

mere standardiserede virkelighedsscenarier,

der bedre afspejler forbrugernes vilkår

og miljøer. 4 I anbefalingerne indgik

en bedømmelse af plejeprodukternes effekt,

når eksponeringstiden (den tid linserne

ligger i linseetuiet) er kortere end

den anbefalede. 4 Et klinisk spørgsmål.

som kan stilles i denne sammenhæng er:

”Hvilken desinfektionseffekt har multipurpose-væsker,

hvis forbrugerne ikke

følger producentens anbefalede korteste

iblødlægningstid?”.

Desinfektionseffekten er en egenskab,

som giver optikerne information om forskellige

multipurpose-væskers effekt i

forhold til hinanden, især i starten af

desinfektionen.

I dette studie undersøges fem forskellige

multipurpose-væsker selvstændige

desinfektionseffekt over for fem forskellige

patogener, som optikere kan støde

på i forbindelse med kontaktlinser.

Desinfektionseffekten i 10, 20 respektive

30 minutter bedømmes for hver væske.

Formålet er at undersøge den hypotese,

at en rimelig desinfektionseffekt kan

opnås, når mikroorganismer eksponeres

for multipurpose-væsker i relativt kort


tid. Bemærk, at formålet med dette studie

ikke er at påvise og anbefale, at

væskerne kan anvendes i en kortere desinfektionstid

end den iblødlægningstid,

der angives på produktets etikette.

Material og metoder

Både FDA og Den Internationale Standardiseringsorganisation

(ISO) har opsat

specifikke metoder til bedømmelse af

desinfektionsvæskers antimikrobielle effekt

i en selvstændig test. 5 Den selvstændige

metode giver et kvantitativt

mål, som kan anvendes til at bedømme

desinfektionsvæskerne over for FDA’s og

ISO’s kriterier, samt til at bedømme forskellige

desinfektionsvæskers relative

antimikrobielle effekt. Producenterne

forsyner FDA med data til selvstændig

desinfektionseffekt for 25%, 50%, 75%

og 100 % af den kortest anbefalede desinfektionstid.

For en væske med en anbefalet

desinfektionstid på 4 timer udgør

1 time 25% af denne tid. For en

væske med en anbefalet desinfektionstid

på 6 timer udgør 1½ time 25% af denne

tid. ISO kræver, at en standardopsætning

mikroorganismer bliver bedømt, og

væskerne skal give mindst en 1 logreduktion

(90%) af svamp (Fusarium solani

och Candida albicans) og 3 logreduktion

(99,9 %) af bakterier (Staphylococcus

aureus, Pseudomonas aeruginosa og

Serratia marcescens) i den korteste desinfektionstid,

der angives på producentens

etikette.

I dette studie testede man fem multipurpose-væsker

på de fem mikroorganismer

(Fusarium solani ATCC 36031,

Candida albicans ATCC 10231,

Staphylococcus aureus ATCC 6538,

Serratia marcescens ATCC 13880 og

Pseudomonas aeruginosa ATCC 9027)

med FDA’s modificering af ISO’s selvstændige

metode inklusive organiske

jordtyper (mere krævende testforhold

end ved ISO’s selvstændige metode).

ReNu MultiPlus (Bausch & Lomb,

Rochester, New York), ReNu Multi-

Purpose (Bausch & Lomb), AQuify

(CibaVision, Atlanta, Georgia), OptiFree

Express og OptiFree RepleniSH (Alcon

Laboratories, Fort Worth, Texas) blev

inokuleret, hvorved den aktuelle organisme

klargjort i en passende koncentration

af organisk jord. Væskerne blev der-

efter inkuberet ved 20°C til 25°C i 10, 20

og 30 minutter og blev derefter overført

til en neutraliserende opløsning og placeret

på agarpladen for at undersøge

mikroorganismernes vækst. Mindst tre

forskellige sæt hver multipurpose-væske

(alle fremstillet indenfor 6 måneder for

at efterligne tiden fra producent til forbruger

og for at minimere variationerne

i holdbarhed mellem produkterne) blev

testet over for tre forskellige opsætninger

af mikroorganismer. De data, der

blev genereret i samtlige tests, blev inkluderet

i den gennemsnitlige logreduktion

for hver væske. Variationerne blev

analyseret ud fra delmængden af de

selvstændige data, der var genereret

over for separate opsætninger af hver

enkelt af de fem mikroorganismer (hvorved

man undgik variationer, der skyldtes

anvendelse af flere opsætninger af mikroorganismer)

for tre omgange af hver

væske. En P-værdi på mindre end 0,05

blev betragtet som statistisk signifikant.

Complete MPS Easy Rub blev ikke testet,

TABEL 1.

Multipurpose-væskerne med den højeste

desinfektionseffekt i 30 minutter

Mikroorganisme MPS

Fusarium solani ReNu MultiPlus

Candida albicans ReNu MultiPlus

Staphylococcus aureus ReNu MultiPlus

AQuify

Serratia marcescens AQuify

ReNu MultiPlus

Pseudomonas

aeruginosa Ingen forskel

Multipurpose-væskerne med den højeste

desinfektionseffekt blev defineret

som de væsker, der både havde en total

gennemsnitlig antimikrobiel effekt på

mindst 0,5 logreduktion højere end den

multipurpose-væske, der ikke listes i tabellen,

og en statistisk større antimikrobiel

effekt (med 0,05) sammenlignet

med den multipurpose-væske, der ikke

listes i tabellen. De multipurposevæsker,

der blev undersøgt i denne statistiske

analyse, var ReNu MultiPlus,

ReNu Multi-Purpose Solution, AQuify,

OptiFree Express og OptiFree RepleniSH.

Figur 1.

Hver multipurpose-væskes selvstændige

desinfektionseffekt over for Fusarium

solani (ATCC 36031). Den stiplede linje

viser den mindste logreduktion, som

kræves for at overholde ISO’s kriterier

for godkendt selvstændig effekt med

producentens anbefalede desinfektionstider

(kun iblødlægning).

eftersom den endnu ikke var på markedet,

da undersøgelsen blev gennemført.

Resultat

De multipurpose-væsker, som havde den

højeste desinfektionseffekt ir 30 minutter,

listes i tabel 1. De væsker, som havde

en signifikant større desinfektionseffekt

i 30 minutter, var ReNu MultiPlus over

for Fusarium solani og Candida albicans,

samt både ReNu MultiPlus og AQuify

over for Staphylococcus aureus og

Serratia marcescens. Væskerne fremviste

ingen statistisk signifikante forskellige

over for Pseudomonas aeruginosa ved

30 minutters eksponering.

Hver væskes gennemsnitlige logreduktion

for de fem mikroorganismer vises i

billede 1 til 5. Da multipurpose-væskernes

effekt over for svampeorganismer

blev undersøgt, fremviste ReNu

MultiPlus størst effekt. Da multipurposevæskernes

desinfektionseffekt over for

Fusarium solani blev analyseret viste det

sig, at ReNu MultiPlus og OptiFree

Express producerede en 1 logreduktion i

løbet af 10 minutter. I løbet af 20 minutter

opnåede samtlige testede væsker

en 1 logreduktion af Fusarium solani

(billede 1). Kun ReNu MultiPlus opnåede

en 1 logreduktion af Candida albicans

efter 10 minutter (billede 2). Efter 30

minutter producerede kun fire af de fem

multipurpose-væsker, der blev undersøgt,

dvs. ReNu MultiPlus, ReNu Multi-

F A G L I G T S T O F

29


F A G L I G T S T O F

30

Purpose, AQuify og OptiFree Express, en

1 logreduktion af Candida albicans.

OptiFree RepleniSH opnåede ingen 1

logreduktion inden for tidsgrænsen på

30 minutter.

Figur 2.

Hver multipurpose-væskes selvstændige

desinfektionseffekt over for Candida albicans.

(ATCC 10231). Den stiplede linje

viser den mindste logreduktion, der

kræves for at overholde ISO’s kriterier

for godkendt selvstændig effekt med

producentens anbefalede desinfektionstider

(kun iblødlægning).

Figur 3.

Hver multipurpose-væskes selvstændige

desinfektionseffekt over for Staphylococcus

aureus (ATCC 6538). Den stiplede

linje viser den mindste logreduktion, der

kræves for at overholde ISO’s kriterier

for godkendt selvstændig effekt med

producentens anbefalede desinfektionstider

(kun iblødlægning).

I billede 3 vises hver væskes antimikrobiell

effekt over for Staphylococcus aureus.

ReNu MultiPlus og OptiFree

RepleniSH opnåede en 3 logreduktion

inden for tidsgrænsen på 10 minutter.

Efter 30 minutter opnåede ReNu

MultiPlus en 4 logreduktion af Staphylococcus

aureus, sammenlignet med de

andre opløsninger, som gav en 3 logreduktion.

Over for Serratia marcescens

(billede 4) opnåede ReNu MultiPlus og

AQuify en 3 logreduktion af bakteriemængden

inden for tidsgrænsen på 30

minutter. Samtlige undersøgte multipurpose-væsker

var særlig effektive over

for Pseudomonas aeruginosa: alle

væskerne opnåede en 3 logreduktion inden

for tidsgrænsen på 10 minutter og

en 4 logreduktion inden for 30 minutter

(billede 5).

Diskussion

Det skal understreges, at samtlige produkter,

der indgik i studiet, er godkendt

som multipurpose-væsker af FDA med

fastlagte pleje råd for hver væske. For

korrekt linsepleje er det meget vigtigt,

at forbrugeren overholder producentens

anbefalinger for desinfektion. Desinfektionseffekten

kræves ikke angivet, for at

FDA skal godkende, at produktet sendes

på markedet. Bemærk, at formålet med

dette studie ikke er at påvise og anbefale,

at væskerne kan anvendes i en kortere

desinfektionstid end den iblødlægningstid,

der angives på produktets

etikette. Denne undersøgelse giver information

om, hvordan desinfektionsegenskaberne

hos forskellige førende pleje

produkter adskiller sig ved at efterligne

situationer, hvor forbrugere ikke følger

anbefalingerne, men kun desinficerer

deres linser i de testede tidsperioder.

Figur 4.

Hver multipurpose-væskes selvstændige

desinfektionseffekt over for Serratia

marcecscens (ATCC 13880). Den stiplede

linje viser den mindste logreduktion, der

kræves for at overholde ISO’s kriterier

for godkendt selvstændig effekt med

producentens anbefalede desinfektionstider

(kun iblødlægning).

Figur 5.

Hver multipurpose-væskes selvstændige

desinfektionseffekt over for Pseudomonas

aeruginosa (ATCC 9027). Den stiplede

linje viser den mindste logreduktion,

der kræves for at overholde ISO’s

kriterier for godkendt selvstændig effekt

med producentens anbefalede desinfektionstider

(kun iblødlægning). Bemærk:

Linjerne for OptiFree Express og OptiFree

RepleniSH overlapper hinanden.

Kontaktlinsebærere, som ikke følger anbefalinger

om desinfektion og linsepleje,

er et udfordrende og mangesidet problem.

For at fremme korrekt linsepleje

skal plejeprodukterne anvendes på en

korrekt måde, men forbrugerne skal

også undervises. At undervise forbrugerne

løser dog ikke selve problemet.

Ifølge Morgan angav 58% af de 1.402

kontaktlinsebærere, som deltog i en webundersøgelse,

at de hverken gnubbede

eller skyllede deres kontaktlinser, når de

desinficerede dem. 77% af deltagerne

angav dog, at de havde fået anvisninger

om korrekt linsepleje. 6 I et pilotstudie af

Donshik et al. 7 angav 99,1% af deltagerne,

at de havde fået anvisninger om,

hvordan linserne skulle plejes, men

45,5% svarede, at de ville pleje deres

linser bedre, hvis de fik undervisning.

Desuden følger forbrugerne ikke nødvendigvis

skriftlige pasningsråd, selv om

de er tilgængelige. Ifølge Cardona og

Llovet 7 fremviste forbrugerne ingen forskel

på, hvordan de plejede deres linser

afhængigt af, om de havde fået mundtlige

eller skriftlige instruktioner.

Om forbrugere plejer deres linser eller

ej, har delvist at gøre med, om de følger

den kortest anbefalede iblødlægningstid.

Yung et al. 2 opdagede, at 12% af deltagerne

i deres studie ikke lagde deres linser

iblød i mindst den korteste angivne

desinfektionstid. På baggrund af den generelle

tendens til, at kontaktlinsebærere


F A G L I G T S T O F

32

ikke følger pleje rådene, bør en multipurpose-væskes

evne til hurtigt at reducere

mængden af mikroorganismer være

af særlig stor interesse for optikere og

deres kunder. De pleje råd, som følges i

mindst udstrækning, er pleje af linseetuiet.

Andelen af linseetuier, der er forurenede

med mikroorganismer lå så højt

som 40%. 2 Mange mener, at dannelsen

af en biofilm, dvs. en gruppe mikroorganismer,

som sidder på overfladen og

normalt er lukket inde i en ekstracellulær

matrix 9 , kan have betydning for,

hvor godt mikroorganismerne lever videre

på kontaktlinser og linseetuier. 10 In

vitro-studier har vist, at mikroorganismer,

der vokser som en biofilm på plader

på linseetuiets materiale, er mere resistente

over for desinfektion end fritflydende

planktonceller. 11 Ud fra forskningen

om bakterier, der danner en biofilm,

angiver Lappin-Scott og Bass 12 , at dannelsen

af biofilm kan minimeres, hvis

planktonpopulationerne reduceres til

lave niveauer ved hjælp af antimikrobielle

behandlinger. En multipurposevæske

med en hurtig desinfektionseffekt

kan reducere den tid, som kontaktlinsens

eller linseetuiets overflade er eksponeret

for mikroorganismerne, hvilket reducerer

sandsynligheden for, at en biofilm bliver

dannet.

Produktegenskaben hurtig desinfektionseffekt

kan derfor give optikere større

tryghed, når forbrugerne ikke desinficerer

deres linser i den anbefalede tid.

Resultaterne af studiet skal dog ikke tages

som en opfordring til at anvende

nogen af de testede væsker i kortere desinfektionstid

end den anbefalede iblødlægningstid.

Det er meget vigtigt, at

forbrugerne følger pleje rådene for kontaktlinserne

for at reducere risikoen for,

at linserne og linsetilbehøret bliver forurenet.

Sammenfattende kan optikere

ikke regne med, at forbrugerne følger

pleje rådene for kontaktlinser. Derfor

kan det være i deres og forbrugernes interesse

at anbefale en linsevæske, der

giver hurtigt desinfektion.

Forfatterens tak

Forfatterne takker Susan Burke, Denise

Callahan, Sue Groemminger, Michael

Schoene og Dale Usner for deres bidrag

til dette arbejde.

Referencer

1. DiMatteo MR. Variations in patients’ adherence to medical recommendations:

A quantitative review of 50 years of research. Med Care 2004;42:

200-209.

2. Yung AMS, Boost MV, Cho P, et al. The effect of a compliance enhancement

strategy (self-review) on the level of lens care compliance and contamination

of contact lenses and lens care accessories. Clin Exp Optom

2007;90:190–202.

3. de Oliveira PR, Temporini-Nastari ER, Ruiz Alves M, et al. Self-evaluation of

contact lens wearing and care by college students and health care workers.

Eye Contact Lens 2003;29:164-167.

4. Tu, EY. Contact lens disinfection systems: recommendations for preclinical

testing and development. US Food and Drug Administration Web site.

2008. Available at: http://www.fda.gov/ohrms/dockets/ac/08/slides/ 2008-

4363s1-00-index.html. Accessed June 25, 2008.

5. International Organization for Standardization. Ophthalmic optics-contact

lens care products-microbiological requirements & test methods for products

& regimens for hygienic management of contact lenses. EN ISO

14729 2001.

6. Morgan P. Contact lens compliance and reducing the risk of keratitis.

OpticianOnLine Web site. 2007 Available at:

http://www.opticianonline.net/Articles. Accessed June 25, 2008.

7. Donshik PC, Ehlers WH, Anderson LD, et al. Strategies to better engage,

educate, and empower patient compliance and safe lens wear: compliance:

What we know, what we do not know, and what we need to know. Eye

Contact Lens 33:430–433, 2007; discussion 434.

8. Cardona G, Llovet I. Compliance amongst contact lens wearers:

Comprehension skills and reinforcement with written instructions. Cont

Lens Anterior Eye 2004;27:75-81.

9. Costerton JW, Cheng K-J, Geesey GG, et al. Bacterial biofilms in nature and

disease. Annu Rev Microbiol 1987;41:435-464.

10. McLaughlin-Borlace L, Stapleton F, Matheson M, et al. Bacterial biofilm on

contact lenses and lens storage cases in wearers with microbial keratitis. J

Appl Microbiol 1998;84:827-838.

11. Evans E, Dart JKG. Efficacy of contact lens disinfecting solutions on

Pseudomonas aeruginosa biofilms growing on contact lens storage case

plastics. Invest Ophthalmol Vis Sci 1995;36(Suppl):4714.

12. Lappin-Scott HM, Bass C. Biofilm formation: Attachment, growth, and detachment

of microbes from surfaces. Am J Infect Control 2001;29:250-251.


F A G L I G T S T O F

34

Dataselskabet rykker

Under ledelse af direktør Marianne Louring skifter Optikbranchens Dataselskab både stil og tempo:

I dag er OD et aktieselskab, der yder telefonsupport og tilbyder konsulentbesøg i kraft af en udvidet

stab på nu fem ansatte foruden direktøren selv.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Optikbranchens Dataselskab A/S (OD)

har udviklet sig kraftigt i de seneste fem

år, siden selskabet i 2004 ændrede status

fra anpartsselskab til aktieselskab og

året efter ansatte direktør Marianne

Louring.

Endnu stærkere er det gået i det seneste

år, hvor OD fra at råde over en deltidsansat

på 20 timer – foruden

Marianne Louring – nu er blevet en hyperaktiv

virksomhed med seks ansatte,

der yder telefon-support og kørende

konsulent-bistand.

Support-afdelingen åbnede for telefonsluserne

den 1. april i år, og da havde

konsulenterne – egentlig imod forventningen

– allerede været i gang i flere

uger. Så stort var det behov, OD gik ind

og dækkede ved at yde bistand til optikere

med behov for opsætning, instruktion,

fejlservice eller uddannelse i

OptikIT.

”Det er gået rigtig hurtigt. Jeg har

hele tiden været nødt til at skubbe tingene

frem snarere end at udsætte dem”,

siger direktør Marianne Louring, som har

modtaget mange positive tilbagemeldinger

på de nye tjenester.

Telefonerne har glødet, og konsulenterne

har været så meget på farten, som

det overhovedet er muligt, siden OD

lancerede sit tiltag.

På support-siden er 90 virksomheder i

skrivende stund registreret som brugere

af det, der i realiteten er en tilkøbs-service

til OptikIT i direkte konkurrence

med tilsvarende service-tilbud fra Retal

Planit A/S, hvor OD gennem årene har

bestilt udviklingen på OD’s OptikIT program.

”Vi har simpelt hen løbet solen

sort. Det er gået rigtig stærkt, ikke blot

for mig men også for de ansatte”, siger

Marianne Louring.

Optikbranchens Dataselskab blev dannet

som forening i 1986 af frivillige optikere

og leverandører med det formål at

samle hele branchen om EDB.

Behovet for konkurrence er på det seneste

blevet drøftet i selskabets bestyrelse,

idet OD erkender at der især på

service-området er behov for kraftig

fornyelse:

”Det var vigtigt for os og for selskabet

at udvikle virksomheden. En enkelt virksomhed,

der udliciterer til en enkelt l

everandør kan ikke overleve i branchen

– det tror jeg ikke på,” slår Marianne

Louring fast.

Telefonsupport og udrykningstjeneste

Optikbranchens Dataselskab har siden

stiftelsen leveret et skræddersyet CRMprogram

til optikere, et program der i

dag bærer navnet OptikIT.

Optikerbranchen er en af de brancher,

hvor avanceret Customer Relations

Management (CRM) er afgørende for

forretningsdriften. OptikIT leveres til optikere,

der holder en aktie i OD og betaler

brugerafgift hvilket gælder et flertal

af optikere i Danmark.

Så ligesom der for optikere er penge i

at kontrollere en stor kundedatabase, er

der et betydeligt forretningsgrundlag i

udvikling, opdatering, vedligeholdelse og

service i forbindelse med OptikIT.

I første omgang handler udvidelsen af

Optikbranchens Dataselskab om at tilbyde

hurtigere udrykning og et bredere

service-netværk til situationer, hvor brugere

af programmet oplever problemer

eller har behov for at få instruktion i de

mange nye anvendelsesmuligheder.

Mange af disse kriser kan løses over

telefonen, mens de kørende konsulenter

rykker ud, når der er brug for at undersøge

hardware, opsætning af netværk,

problemer med routere og lignende.

Samtidig er konsulenterne også behjælpelige

med konvertering af data og

uddannelse.

”Målet er at få OD til at fungere og

sørge for, at optikerne får mest muligt

for pengene og at sikre OD’s fremtid, så

vi ikke bliver opslugt af store selskaber”,

siger Marianne Louring.

Flere ansatte tidligere Retail Planitmedarbejdere

2009 er et skelsættende år for

Optikbranchens Dataselskab. Under Marianne

Lourings ledelse vælger selskabet

selv at gå ind og tilbyde en alternativ

support-tjeneste ”med et minimum af

ventetid og maksimal effektivitet.”

Særlig effektiv bliver OD, da Marianne

Louring ansætter tre tidligere ansatte i

Retail Planit:

Kørende konsulent i Århus, Søren

Nielsen og projektchef og konsulent

Thomas Ketelsen, der dækker Sjælland

fra sin stol i OD’s hovedkontor i Jyllinge

er begge uddannet i OptikIT.

Samtidig er Bente Jakobsen i salg og

administration også tidligere Retail Planit-medarbejder.

Support-afdelingen udgøres af Martin

Jacobsen, Jeanette Kjeldsgaard, samt en

freelancer ved navn Ulrik Nyland.

En anden freelancer fungerer som

hardware-konsulent – Thomas Skougaard,

der kører firmaet TS Consult, yder

teknisk assistance på Sjælland, eftersom

Marianne Louring


den kørende konsulent for området,

Thomas Ketelsen, i opstartsfasen er

stærkt involveret i projektledelsen.

Når man medregner Marianne Louring

og de to freelancere har Optikbranchens

Dataselskab nu lønudgifter til otte medarbejdere,

og det kan godt løbe rundt i

kraft af de nye indtægter fra honorarbaserede

tjenesteydelser.

Prisen for konsulenthjælp er ifølge

Marianne Louring bevidst gjort konkurrencedygtige

i forhold til alternativet

med op til 20 til 30 %, hvad enten det

drejer sig om teknisk assistance eller uddannelse

i programmet. Desuden er de

såkaldte klippekort, som kan købes hos

OD, designet til at gøre tilkøb af tjenester

mere fleksibel i forhold til kundens

behov.

OD skal kunne konkurrere på prisen

Retail Planit har meldt ud, at de på sigt

vil lancere et produkt, der konkurrerer

med OptikIT, hvilket selvfølgelig er medvirkende

til, at OD yderligere udbygger

deres strategi vedrørende fremtiden.

Som noget nyt kan OD i dag tilbyde

abonnementer SMS-varsling integreret

med OptikIT til konkurrencedygtige priser

og uden ekstragebyr for opsætning

hos OD – i modsætning til tidligere, hvor

prisen lå på 60 øre indtil december sidste

år og siden på 40 øre per besked,

samt en konsulenttime til opsætning hos

Retail Planit.

OD er samtidig begyndt at sælge

hardware, først og fremmest i forbindelse

med opsætning af netværk til

OptikIT.

Desuden tilbyder OD fjern-backup af

data.

”På sigt er det en af mine opgaver at

sikre mere konkurrence-dygtige priser”,

siger Marianne Louring. ”Det er klart, at

vi gerne vil have at optikerne køber deres

hardware hos os. På den måde bliver

det lettere at yde en god service og support

fordi vi kender deres hardware.”

En konkret målsætning for OD er at

være i stand til at give et totaltilbud på

alt fra telefoni, internet-forbindelse og

elektriker til leje af hardware, når nogen

vil starte ny optikervirksomhed.

Et andet konkret mål er at integrerer

FUNDUS-kameraet med OptikIT, en målsætning

Marianne Louring forventer

indfriet allerede i 2009 eller starten af

2010.

Muligheden for at udføre scanninger

for potentielle øjenlidelser holder hun

og bestyrelsen øje med, men det afhænger

i høj grad af en formalisering af

samarbejdet mellem øjenlæger og optikere

på det område.

Der er også stadig nogle få leverandører,

som ikke betaler til OD og derfor

ikke kan lægge deres produkter ind,

tilbyde glas- og linse-bestilling gennem

systemet eller integrere deres maskiner.

OD har i kraft af ejerskab til OptikIT

og en meget nær kontakt til brugerne et

solidt forspring i forhold til konkurrenter

på markedet for bruger-tilpasset CRM.

Marianne Louring, der før sin ansættelse

i OD var drifts- og HR chef hos Ikea, har

brugt meget tid på at skabe forbindelser

– i de første år besøgte hun 120 butikker

om året.

Siden har hun i kraft af samarbejdet

med dataselskabets testgruppe og leverandør-kontakt

fået indgående kendskab

F A G L I G T S T O F

35


F A G L I G T S T O F

36

til branchens behov og problemstillinger,

og med egne specialister i huset oplever

Marianne Louring nu at få et endnu

mere konkret grundlag for beslutninger i

kraft af øget feedback fra supportere og

konsulenter:

”I dag kommer jeg endnu tættere på

beslutningerne, fordi jeg kan trække

data direkte fra vores support-afdeling

og supportprogram med hensyn til henvendelser

fra medlemmerne om, hvad de

bruger vores service til, hvilken form for

support de ønsker”, siger Marianne

Louring.

Aftenkurser i efteråret 2009

Web-kalender og superbruger-kurser

2009 er også året, hvor webkalenderen –

eller online booking kalender – står klar

som en integreret del af OptikIT med tovejs

overførsel af data mellem de to systemer,

OptikIT på skrivebordet og kalenderen

på nettet.

Optikbranchens Dataselskab har først

for nylig selv fået en hjemmeside (optikit.dk),

og der vil man formentlig

kunne læse om en række andre nye tiltag,

blandt andet et superbruger-kursus

i OptikIT, så brugerne kan anvende funktionaliteten

optimalt – hvad enten det

Alle aftenmøder afholdes på Optikerhøjskolen/DCOVS om onsdagen og på TEC om

tirsdagen. Kurserne tilbydes gratis til Danmarks Optikerforenings medlemmer.

For ikke medlemmer koster det kr. 450,00 at deltage.

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn

Dato: 15. og 16. september 2009

Foredragsholder: Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand af rådets

arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Indhold: Aftenens tema er et oplæg om etiske overvejelser, der kommer,

når man bruger teknologien til at forbedre mennesket – aftenens

fokus vil være synet, men der vil også være eksempler på andre

områder.

Pris: Gratis – for medlemmer af Danmarks Optikerforening

Kr. 450,00 – for ikke medlemmer

Visitering til synstræning

Dato: 6. og 14. oktober 2009

Undervisere: Hans Tærsbøl, O.D., FCOVD

Pernille Østberg, Optometrist

Indhold: Har du oplevet dette?

At sidde med en klient i stolen - du har foretaget en hel analyse og

er gået lidt kold med hensyn til det videre forløb. Du har en fornemmelse

af, at det måske er synstræning, der skal til, men er usikker.

Aftenens foredrag henvender sig til alle optometrister. Hans og

Pernille vil komme ind på tidens synstræningstendenser. Hvem skal

henvises, og hvornår skal de henvises til synstræning? Der vil være

eksempler fra tidligere cases.

Hvordan kan man ved den rutinemæssige undersøgelse afdække

problemer, der ikke lader sig løse ved optik alene? Hans og Pernille

vil endvidere komme ind på, hvor længe et træningsforløb er og

komme med priseksempler samt orientere om, hvilke krav der stilles

til klienten.

Pris: Gratis – for medlemmer af Danmarks Optikerforening

Kr. 450,00 – for ikke medlemmer

Tilmelding til ovennævnte kurser mbf@optikerforeningen.dk – tilmeldingen er bindende

og bedes så vidt muligt ske senest 8 dage før kursusstart.

drejer sig om overførsel af refraktionsresultatet

til systemets database, online

bestilling af varer fra leverandører eller

udsendelse af nyhedsbreve til kunder.

OptikIT integrerer blandt andet bestilling

af linser, stel og glas, samt flere af

de hyppigst anvendte maskiner til optometriske

tests.

”Vi har talt om at lave et superbrugerkursus

inden næste generalforsamling,

der er gratis. Hvis folk tilmelder sig, kan

det eventuelt blive til et årligt tilbagevendende

kursus”, siger Marianne

Louring, der i efteråret 2009 vil tage på

landevejen sammen med projektchef

Thomas Ketelsen og afholde en række

informationsmøder i Ålborg, Århus,

Kolding, Odense og på Sjælland, hvor

også nyheder præsenteres fra såvel OD

som fra leverandører.

Marianne Louring håber, det kan blive

en lejlighed til ikke blot at informere,

men også at indsamle input og tanker

om, hvordan optikeren forestiller sig et

fremtidigt program skal fungere.

”Jeg har også direkte kontakt med linseleverandører,

glasleverandører og maskinleverandører,

hvor vi diskuterer hvilken

fremtid de ser for OptikIT,” siger

Marianne Louring, hvis kontakt til optikerne

siden 2008 er blevet mindre, idet

strategi og administration er kommet til

at fylde mere.

Direktøren sammenligner udviklingen i

Optikbranchens Dataselskab med

Kommune Data og andre selskaber, der

er startet mere eller mindre på frivillig

basis, men siden er vokset og har formået

at udvikle sig til mere forretningsorienterede

virksomheder.

”Vores aktie har altid været mere værd

end 1500 kroner, men det er da en positiv

bivirkning, hvis aktien også kan blive

flere penge værd, svarer Marianne Louring.


F A G L I G T S T O F

38

Optik i Mexico

Der er masser af stimuli til synssansen i Mexico. Intense farver i

utallige nuancer og bogstaver, der kæmper om pladsen møder blikket

Af Tone Aguilar

Foto: Marco Aguilar

Ikke alle mexicanere har lige adgang til

den velstand, der findes rundt omkring

dem.

”Ude på landet har jeg oplevet hele

familier, der næsten ikke kan se,” siger

optometrist Cecilia Escobar Gómez.

Cecilia Gómez er indehaver af "Opticas

America", den førende optikerkæde i

det sydlige Mexico. Hun er også leder

af optometristenes forening i staten

Oaxaca.

”Studier viser, at over halvfjerds procent

af befolkningen har brug for briller,”

fortsætter hun.

Ifølge Den nationale optometristforening

bruger 15 millioner af de i alt 105

millioner mexicanere briller. Antallet, der

lever med et dårligt syn er derfor stort,

Briller fascinerer optometrist, Cecilia

Escobar Gómez. - Både far og bedstefar

var optometrister, så jeg har optikken i

blodet, fortæller hun. Hun overtog optikerkæden

som bedstefaren grunnlag

for 60 år siden.

og optometristerne har meget, der venter

på at blive lavet.

Optisk potpurri

”Jeg forstår ikke hvorfor, det er så få optometrister,”

siger Cecilie.

”I Oaxaca er der kun fjorten, men når

man går ned af gaderne i byerne synes

virkeligheden at være en anden. Man

bevæger sig ikke langt mellem facaderne,

før der er malet ”Optica” på de

tykke murstensvæge.”

”Optometristfaget er ikke beskyttet i

Mexico,”forklarer Cecilia. ”Kvaliteten på

tjenesteydelserne varierer derfor meget.”

Alle kan sælge briller. Mange får deres

første viden om optik bag salgsdisken.

De begynder langsomt at udføre synstest,

og senere åbner de egen forretning.

En anden gruppe, der ofte supplerer

med brillesalg, er oftalmologene.

Det findes dessuden flere teknikere

Cecilia bruger god tid på synsundersøgelsen. Med undtagelse af mer specialicerede

tester, er normale synsundersøgelser sædvanligvis gratis i Mexico.

med forstand på optik, der har en videregående

handelsuddannelse. Optik i

Mexico er derfor en meger broget affære.

Optometristuddannelsen er femårig,

fire år med teori og et år i praktik.

Det findes to hovedretninger:

Klassisk optometri og funktionell optometri.

I dag tilbydes udannelsen på syv

universiteter i Mexico.

”Et af målene for optometristforeningen

i Oaxaca er at få en optometristuddannelse

her,” siger Cecilia. ”Der er et

stort behov for flere kvalificerede personer.”

Hun arbejder også for at branchen

skal reguleres af staten. Selv om der ikke

findes nogen lovgivning på føderalt niveau,

har fire af de 31 mexicanske staterne

indført krav om uddannelse for at

kunne praktisere optometristerhvervet.

”Se godt for at lære bedre”

Kvalitetsforskellene i optikerbranchen

svarer meget godt til forholdene i mexicanske

samfund generelt, et samfund

hvor forskellen mellem fattig og rig er

stor, og hvor optikerbutikkerne glimrer

med sit fravær i de fatige egne og brillierer

med sin styrke i de bedst udviklede.

Mange mexicanere har, selvom de

trænger briller, hverken penge eller adgang

til optikerens tjenesteydelser.

I Oaxaca findes der et program, hvor

staten uddeler gratis briller. Som en del

af kampagnen mod analfabetismen, indgår

udtrykket:” Se godt for at lære

bedre”.

”Da de skulle lære folk at læse og

skrive, opdaget de, at der var en meget

stor procentdel af befolkningen, der ikke

så godt,” fortæller Cecilia.

Løsningen blev, at medarbejderne ved

instituttet for voksenopplæring har både

bøger og briller med sig i bilerne, når de

lister sig frem på bugtede grusveje i et

uvejsomt bjerglandskab til afsidesliggende

landsbyer.


”Problemet er, at det ikke tages nogen

synsprøve,” fortsætter Cecilia.

”Brillerne er færdigbriller med styrke,

og det er personernes egen bedømmelse

af, hvilken brille, de ser godt med, der

afgør hvilken styrke de får.”

”Tiltaget er bedre end ingen hjælp,

men de bør selvfølgelig undersøges af

personer med optisk ekspertise,” siger

Cecilia. ”Dette er et af flere eksempler

på, hvad virkning det får, når der er

mangel på optometrister i Mexico.”

Personerne på alfabetiseringskurserne

er hovedsaglig ældre mennesker. Blandt

disse eksisterer den opfattelse, at det er

normalt at miste synet med alderen.

”Oppe i bjergene i Oaxaca, findes det

fortsat trakom,” fortæller Cecilia. ”Selv

om den skyldes en infektion forårsaget

af fluestik, der kureres ved en antibiotikakur,

tror folk, det er viktig at få børn,

så der er nogen, der kan passe på dem,

når de bliver blinde.

Det findes i dag statslige programmer,

der tager sigte på at udrydde øjesygdomme

som trakom.”

Præventive briller

De hyppigste diagnoser, der findes i

Mexico, er nærsynedhed og astigmatisme.

”De er lette at korrigere. - Det er

værre med trakom og grøn stær,” siger

Cecilia.

Stadig flere af Mexicos befolkning lider

desuden af diabetes, hvilket medfører

yderligere synsproblemer.

Et af Cecilias mange mål er at informere

om visuel helse, et tema hun planlægger

at lave sit eget informationshæfte

om.

”Hele 75 procent af det, der forårsager

Den største glæden jobbet giver Cecilia er visheden om at en række mennesker får

bedre livskvalitet takket være hende. - Et bedre syn, er som et lys i hverdagen, siger

hun.

Cecilia bruger god tid på synsundersøgelsen.

Med undtagelse af mer specialicerede

tester, er normale synsundersøgelser

sædvanligvis gratis i Mexico.

blindhed, kan undgås, hvis der passes

bedre på synet,” siger hun.

Sygdommen, der hyppigst fører til

blindhed i Mexico er grå stær. En anden

faktor, der påvirker øjets helse er solen.

Til trods for det stærke sollys i Mexico,

er det kun få, der bruger solbriller. Der

er ikke kultur for det her.

”Jeg fortæller altid, hvor vigtig det er,

at folk beskytter øjene mod solen, men

specielt solbriller er det mange, der synes,

det er flovt at bruge,” siger Cecilia.

– Almindelige briller bruger de kun, når

de ikke har nogen anden mulighed, som

for eksempel damerne når de syr.

Der er alligevel flere, der bruger briller

end tidligere. Optometristen arbejder

specielt for at personer, der sidder foran

datamaskinen, skal begynde at bruge

briller som et præventivt virkemiddel.

Hendes primære fokus er de yngste brugere.

F A G L I G T S T O F

39


F A G L I G T S T O F

40

”Opticas America” er en av de vigtigste

optikerkæderne i det sydlige

Mexico. De har et stort utvalg i forhold

til de mange små optikerbutikkerne

som findes i Mexico.

”Alle børn burde have briller for at

forebygge synsproblemer, mener hun.”

Generelt i Mexico fokuseres det meget

på forebyggelse. Under sidste præsidentperiode

blev blandt andet ”Det nationale

råd for prævention og behandling af

øjesygdomme” oprettet. Et af rådets mål

er at udrydde alle de årsager til blindhed,

det er mulig at gøre noget ved inden

2020.

Et lys i hverdagen

Tilbage i de mange optikerbutikker er

det naturlig nok brillerne som det korrigerende

middel, der dominerer.

Brillepriserne varierer enormt.

”Fra 400 til 10.000 pesos,” siger Cecilia.

Det vil sige fra rundt regnet 200 til

5000 danske kroner. Priserne afhænger

af hvilket stel og glastype, der vælges.

Man kan vælge mellem mexicanske

mærker og mærkebriller som Armani,

Gucci, Pierre Cardin, Cartier, Calvin Klein

og Nautica. Listen er lang. Når det gælder

glassene, så findes der almindelige

glas, farvede, antirefleksbehandlede og

tynde glas.

”De dyreste glas er med teflonbehandling,

der er smudsafvisende og ikke

Ekspertisen i ”Opticas America” er sikker. Her jobber flere optometrister.

suger støv eller dugger til,” siger Cecilia.

Synstestene er sædvanligvis gratis.

Der findes nogle optikere, der tager

penge, hvis patienten ikke køber brillerne

hos dem, men det er ikke almindelig

praksis.

Optometristen har ved siden af arbejdet

i ”Opticas Americas” sin egen klinik,

hvor hun gennemfører mere specialiserede

undersøgelser. Disse undersøgelserne,

der varer en time, tager hun 400

pesos for.

Foruden den femårige uddannelse fra

Mexico, har hun en master i optometri

og visuel træning fra Spanien.

”Hjernen har mange synsområder, og

det drejer sig om at aktivere neuronerne

så kommunikationen i hjernen stimuleres,

og på denne måden få et bedre syn,

forklarer Cecilia. - Skeløjethed og indlæringsvanskeligheder

forbedres ved

hjælp af visuel træning.

Som optometrist beskæftiger hun sig

også med tilpasning af kontaktlinser.

”Jeg andbefaler ofte patienter at

bruge kontaktlinser,” siger hun. ”Specielt

ved høje styrker.”

I situationer, hvor der er stor styrkeforskel

mellem øjnene burde det, ifølge

den mexicanske optometrist, være obligatorisk

at bruge kontaktlinser. Blandt

de ældre er der mange svagsynede, der

trænger til lupbriller.

”Jeg har imidlertid flest unge pasienter,”

siger hun.

For Cecilia er der intet, der overgår

glæden når et barn får briller og fortæller

hende, hvordan det er at se godt.

”Det er flot at kunne give unge og ældre

en bedre livskvalitet,” siger hun.

”Et bedre syn, er som et lys i hverdagen.”


F A G L I G T S T O F

42

European Council of

Optometry and Optics

(ECOO) in Lausanne

The General Assembly

Af Jette Rosenstand Møller, Danmarks

Optikerforening

ECOO's forårsmøde blev afholdt i

Lausanne i maj måned sammen med det

første EAOO-møde.

Fokus på internetsalg

På ECOOs general assembly rapporterede

bl.a. formanden for The Professional

Services Committee – Tone Gaaras-

Mauerdalen, om komiteens arbejde og

drøftelser om det øgede internetsalg af

briller samt behovet for rådgivning.

Komiteen var bekymret for udviklingen,

men var også bevidst om, at det ikke var

muligt at standse handlen. Som et alternativ

havde komiteen besluttet at udarbejde

en redegørelse over de ulemper,

der er forbundet med brugen af ikke

korrekt tilpasset briller og briller med

ringe glaskvalitet. Redegørelsen vil blive

tilbudt samtlige medlemslande, som vil

kunne benytte den til informationskam-

pagner rettet mod forbrugeren. Kampagnen

burde også skal indeholde en

opfordring til forbrugeren om at få foretaget

en synsundersøgelse, hvis forbrugeren

vil det bedste for sine øjne.

Ecoo's sekretariat præsenterede EUdirektiv

om harmonisering af kørekortskravene.

Direktivet skal være implementeret

i de nationale love senest i år

2013. På flere væsentlige områder er der

frihed for det enkelte medlemsland til at

påvirke deres respektive regering til at

indføre strengere krav. Dette gælder

specielt i relation til hvor ofte kørekortene

skal fornyes, hvor ofte de skal fornyes

for specielle kategorier af befolkningen,

og hvor ofte der bør foretagelse

af synsprøver. ECOO opfordrede specielt

medlemmerne til at forsøge at påvirke

deres respektive regeringer til at skærpe

kravenetil foretagelse af synsprøver af fx

at nye bilister og ældre over 50 år.

Optikere i Schweiz er fuldt ud kapable til

at afsløre glaukom

Fra Schweiz orienterede Christian

Stebler President of The SOV om, at den

schweiziske øjenlægeforening havde udtaget

stævning imod ham, fordi han tilbød

screening for glaukom og for at

bruge instrumenter og procedurer som

fx tonometer, perimetri og fundus fotografering.

Myndighederne havde netop

afvist sagen med den begrundelse, at

optikere var fuldt ud kapable til at afsløre

glaukom.

Endvidere drøftedes World Council of

Optometry's opfordring til ECOO om at

lade sig repræsentere i samtlige ad WCO

s udvalg såvel som i bestyrelsen. Det

blev bl.a. påpeget, at medlemskabet ville

signalere et officielt kommitment til optometri

i hele verden.

Som yderligere emner drøftedes

ECOO's hjemmeside www.ecoo.info, det

europæiske diplom, det europæiske

Academy of Optometry and Optics's

møder.


OPTIKERHØJSKOLEN udbyder

Svagsynskursus

i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik

Optikerhøjskolen kan glædeligvis meddele, at det er blevet muligt at afholde kursus i svagsynsoptik i samarbejde

med Kennedy Centrets Øjenklinik, i uge 44, 2009 (26.10. – 30.10.).

I de seneste år har Optikerhøjskolen modtaget mange henvendelser fra optikere, der ønskede at komme på

svagsynskursus.

Desværre har henvendelserne været forgæves, da Optikerhøjskolen ikke har kunnet afse hverken undervisere

eller klinikker til gennemførelse af et svagsynskursus.

Men nu har vi i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik fundet en løsning:

Optikerhøjskolen udbyder kurset, men kurset afvikles fysisk på Kennedy Centrets Øjenklinik i Glostrup.

Undervisere vil være praktikere fra Kennedy Centrets mangfoldighed af tværfaglige specialister i svagsyn,

samt undervisere fra Optikerhøjskolen.

Praktiske informationer:

Pris for kurset er kr. 550,- pr. deltager.

Lønrefusion:

Du/din arbejdsgiver har mulighed for at søge lønrefusion – kr. 703, pr. dag.

Indkvartering og diæter:

Når den samlede daglige transport mellem din bopæl og Kennedy Centret er mere end 120 km. pr. dag, har

du ret til kost og logi efter retningslinjer udarbejdet af Optikerhøjskolen, på grundlag af

Arbejdsmarkedsstyrelsens regler.

Rejseomkostninger:

Dine rejseudgifter dækkes af din A-kasse, efter Statens takster.

Deltagerantal:

Deltagerantallet er begrænset til 20 deltagere, - så hold dig til og sørg for hurtig tilmelding!

Yderligere information og tilmelding:

Kurset administreres af Optikerhøjskolen hvorfor enhver henvendelse for yderligere information samt tilmelding

skal ske til:

OPTIKERHØJSKOLEN,

Vester Allé 26, 8900 Randers C.

Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen), mail: dcovs@dcovs.dk

Uddannelsesmål:

Målet med faget er, at du kan redegøre for, identificere og vejlede om de almindeligste årsager til

svagsynethed og blindhed i Danmark. Du kan udføre alle relevante målinger og observationer, som kan klarlægge,

om den svagsynede kan få gavn af specielle optiske hjælpemidler.Du lærer at udmåle og tilpasse

svagsynsoptik og at tilrettelægge udlevering, instruktion og træning i brug af svagsynsoptik. Du kan

bedømme og vejlede om belysningsforhold i forbindelse med anvendelse af stærkoptik. Og du kan føre journal

og kommunikere med andre faggrupper, som er involveret i rehabilitering af svagsynede. Endelig kan du

give information om øvrige hjælpe- og støttefunktioner, som eksisterer for blinde og svagsynede.

Eksamen:

Undervisningen afsluttes med en bedømmelse, som skal vise, at kursisten har nået de opstillede mål.

F A G L I G T S T O F

43


P R O D U K T N Y T

44 Produkt-/Branchenyt

Fornem pris til Maui Jim

Esa, The European Sunglass Association, der er en organisation

af solglasfabrikanter i Europa, har givet Maui Jim årets pris

som en påskønnelse for firmaets gode produkter og fremtrædende

placering i solbrilleindustrien.

Historien om Maui Jim begyndte allerede i 1980’erne, hvor et

lille solbrillefirma solgte solbriller på de smukke Maui strande

på Hawaii. Solbrillerne viste sig hurtigt ikke at kunne klare den

skarpe sol og uv-stråling på Hawaii, og ideen om at udvikle

bedre solbriller opstod. Under navner Maui Jim blev der startet

et firma, der skulle udvikle solbriller, der både skulle beskytte

øjnene og samtidig kunne gengive de klare farver, Hawaii er

kendt for. Alle sagde, det var umuligt at kombinere en ordentlig

beskyttelse samtidig med en god farvegengivelse. De to forskellige

krav er hinandens modsætninger.

Igennem årene har Maui Jims udviklingsteam bevist, at det

kunne lade sig gøre. Først med PolarizedPlus® og siden med

den nyeste PolarizedPlus2® teknologi, der på samme tid eliminerer

blænding og fremhæver farver.

Kunderne har for længst godkendt kvaliteten. Prisen er med til

at bekræfte Maui Jims betydning i solbrillebranchen.

SILMO sætter fokus på

vinduesdekoration

SILMO lancerer hvert år en række innovative initiativer med

det formål at give de besøgende den bedst mulige service. I år

gælder det ”Merchandising-Workshoppen”

Den allerførste Silmo merchandising workshop henvender sig

til optikere, der er på udkig efter nye idéer til butiksindretning,

og som i særdeleshed søger ny inspiration til vinduesdekorationen.

Workshoppen bruger en dynamisk og enkel iscenesættelse i et

åbent forum på messen til at præsentere inspirerende idéer til

kreative vinduesdekorationer over aktuelle temaer.

Workshoppen giver endda de besøgende mulighed for at tale

med professionelle dekoratører, der kan hjælpe med konkrete

svar og løsninger.

Optikere, der ønsker at benytte sig af tilbuddet om gratis personlig

rådgivning, opfordres til at tilmelde sig på

www.silmoparis.com. Tilbuddet gælder alle fire messedage.

Eyewear by Carlottas Village

”Eyewear by Carlottas Village” er et nyt dansk firma, der allerede

har etableret sig på det danske marked og som nu er på

vej ud i verden.

Firmaet tegnes af Charlotte og Bo Dokkedal Leth, som med

Eyewear by Carlottas Village har udvidet det private partnerskab

til også at være en fælles levevej.

Charlotte Dokkedal Leth, der har en baggrund som management

konsulent i it-branchen, har løbende uddannet sig indenfor

kunst og design.

Bo Dokkedal Leth er allerede et kendt i brillebranchen som

agent for forskellige udenlandske mærker. Bo har oprindeligt

baggrund i modebranchen og har derfor også et godt øje for

brillers betydning for brugerens udtryk og personlighed.

Stilen er trendy uden at være avantgarde. Designeren vil gerne

være med til at understrege den individuelle personlighed

uden at overskygge den. Målgruppen er den stil- og kvalitetsbevidste

forbruger, som går ud i livet med afslappet elegance

og et humoristisk glimt i øjet.

Virksomheden, der er hjemmehørende på Djursland, deltager

på Silmo i Paris den 17. – 20. september 2009.


K A L E N D E R

46

K a l e n d e r

17. - 20. september 2009

SILMO 2009

International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

1. - 3. oktober 2009

International Vision EXPO West 2009

Las Vegas

www.visionexpowest.com

1. november 2009

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger

og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel,

København.

www.synoptik-fonden.dk

14. - 15. november 2009

Danmarks Optikerforenings konference

Retina - Det biologiske biointerface

2010

17.-19. januar 2010

OPTI ‘10

International Trade Show for Trends in

Optics

New Munich Trade Fair Centre, Munich

www.opti-munich.com

30. januar - 1. februar 2010

Stockholm Optical Show 2010

- en helt ny optikmesse

Arrangør: SOLF

www.sthlmopticalshow.com

5. - 7. marts 2010

Mido 2008 International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

19. - 21. marts 2009

International Vision EXPO East 2009

New York

www.visionexpoeast.com

27. - 30. maj 2010

BCLA Birmingham, U.K.

www.bcla.org.uk

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast

Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Eller se e-mail under kurset

9. september 2009

Hvor godt ser dine kunder på jobbet.

Byggecentrum

Middelfart

15. september 2009

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets

arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Teknisk Erhvervsskole Center

Frederiksberg

16. september 2009

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets

arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Optikerhøjskolen

Randers

6. oktober 2009

Visitering til VT

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg

Teknisk Erhvervsskole Center

Frederiksberg

14. oktober 2009

Visitering til VT

Hans Tærsbøl og Pernille Østberg

Optikerhøjskolen

Randers

20. oktober 2009

Basisforståelse for synstræning

Byggecentrum

Middelfart

26. – 30. oktober 2009

Svagsynskursus

Kennedy Centret

Tilmelding til Optikerhøjskolen

87 10 04 74 – dcovs@dcovs.dk

10. november 2009

Erhvervsoptik - grundkursus

Byggecentrum

Middelfart

Dansk ErhvervsOptik

deo@danskerhvervsoptik.dk

26. – 27. november 2009

Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat

Byggecentrum, Middelfart

Dansk ErhvervsOptik

deo@danskerhvervsoptik.dk


A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk

Bestyrelsen:

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Jesper Jensen

Sekretariatet: Advokat Christiane

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: dtp@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2009)

udkommer 28.10.2009.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 11.9.2009.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

5.10.2009.

A D R E S S E R

47

More magazines by this user
Similar magazines