24.07.2013 Views

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail ...

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail ...

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

<strong>Rektor</strong> <strong>Ralf</strong> <strong>Hemmingsen</strong><br />

<strong>Sendt</strong> <strong>pr</strong>. e-<strong>mail</strong>:<br />

rektor@adm.ku.dk<br />

ku@ku.dk<br />

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende<br />

bacheloruddannelse i religionsvidenskab<br />

Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse<br />

nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder §<br />

14, stk. 1.<br />

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet <strong>Københavns</strong><br />

<strong>Universitet</strong>s anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende<br />

bacheloruddannelse i religionsvidenskab.<br />

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. § 7 i<br />

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående<br />

uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden<br />

til 1 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport.<br />

Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af<br />

vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel.<br />

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier<br />

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om<br />

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved<br />

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt<br />

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser<br />

.<br />

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at de væsentligste kriterier<br />

for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen<br />

ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets<br />

afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i:<br />

Det er <strong>pr</strong>oblematisk, at der ikke forefindes tal for uddannelsens frafald og<br />

gennemførsel. I lyset af den høje frafalds<strong>pr</strong>ocent samt de lange gennemførselstider<br />

for kandidatuddannelsen i religionshistorie, vurderes det <strong>pr</strong>oblematisk,<br />

at disse forhold ikke er belyst på bacheloruddannelsen.<br />

Det er <strong>pr</strong>oblematisk, at det ikke er tydeligt, hvordan der foregår en systematisk<br />

pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere<br />

på uddannelsen.<br />

Akkrediteringsrådet<br />

10. november 2008<br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Studiestræde 5<br />

1455 København K<br />

Telefon 3392 6900<br />

E-post<br />

acedenmark@acedenmark.dk<br />

Netsted www.acedenmark.dk<br />

CVR-nr. 30603907<br />

Sagsbehandler<br />

Trine Jensen<br />

Telefon 3392 6909<br />

E-post trj@acedenmark.dk<br />

Sagsnr. 08-035711<br />

Dok nr. 715488<br />

Side 1/4


Det er uklart, hvordan uddannelsen vil indgå i <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s<br />

kvalitetssikringssystem.<br />

<strong>Universitet</strong>et gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden<br />

udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation<br />

for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet<br />

en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe<br />

afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport.<br />

Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en<br />

positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode.<br />

Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til<br />

seks år, jf. akkrediteringslovens § 7, stk. 2.<br />

Afgørelse fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til <strong>Universitet</strong>s-<br />

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om<br />

1. uddannelsens titel/betegnelse,<br />

2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav,<br />

3. uddannelsens normerede studietid,<br />

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt<br />

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,<br />

jf. brev af 10. november 2008 fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen til ACE<br />

Denmark med kopi til <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte<br />

brev:<br />

Titel<br />

Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens<br />

§ 14, stk. 1:<br />

Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab<br />

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies<br />

Der skal gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag,<br />

skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge<br />

uden for det centrale fag, jf. § 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen.<br />

Adgangskrav<br />

Adgangskravene til bacheloruddannelsen i religionsvidenskab er, jf, bilag 1 til<br />

bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser<br />

ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):<br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 2/4


Dansk A<br />

Engelsk B<br />

Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B<br />

Yderligere et s<strong>pr</strong>og på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et<br />

fortsætters<strong>pr</strong>og.<br />

Uddannelsens normerede studietid<br />

Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §<br />

13.<br />

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering<br />

Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er<br />

7220.<br />

Evt. fastsættelse af maksimumrammer<br />

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />

Dette indebærer, universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens<br />

§ 14, hvor mange studerende det vil optage på bacheloruddannelsen.<br />

Tilknytning til censorkorps<br />

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion.<br />

Godkendelse<br />

På baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og <strong>Universitet</strong>s-<br />

og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter<br />

godkendes bacheloruddannelsen i religionsvidenskab jf. § 3 i lovbekendtgørelse<br />

nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven).<br />

Den betingede akkreditering er gældende til og med 30. november 2009, jf. akkrediteringslovens<br />

§ 7, stk. 2.<br />

Forudsætning for godkendelsen<br />

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder<br />

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen).<br />

Uddannelsen er dansks<strong>pr</strong>oget.<br />

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke indbringes<br />

for anden administrativ myndighed.<br />

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens<br />

§ 14, stk. 2, indbringes for <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen.<br />

Det betyder, at der kan klages til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet<br />

mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler,<br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 3/4


som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages<br />

over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets<br />

faglige vurderinger er endelige.<br />

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt<br />

universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

Bredgade 43<br />

1260 København K<br />

Eller på e-<strong>mail</strong>:<br />

ubst@ubst.dk<br />

<strong>Universitet</strong>et er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-<strong>mail</strong>:<br />

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov<br />

for yderligere information.<br />

Med venlig hilsen<br />

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen<br />

Formand Direktør<br />

Akkrediteringsrådet ACE Denmark<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Bilag:<br />

Kopi af akkrediteringsrapport<br />

Kopi af indstillingsbrev til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober<br />

2008<br />

Kopi af dette brev er sendt til:<br />

Undervisningsministeriet til orientering samt<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen.<br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 4/4


ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen<br />

Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende<br />

uddannelser, der er en del af pilotfasen.<br />

For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende<br />

5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

(UBST), jf. § 10 i akkrediteringsloven:<br />

1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter),<br />

2. uddannelsens titel,<br />

3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser,<br />

4. uddannelsens normerede studietid samt<br />

5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />

herefter: UBST-forhold.<br />

<strong>Universitet</strong>erne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke<br />

kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag.<br />

Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte<br />

forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer<br />

til rådighed.<br />

ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger<br />

vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om<br />

- det p.t. godkendte<br />

- universitetets indstilling og<br />

- en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen.<br />

På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en<br />

ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære<br />

behandling resulterede i fornyede indstillinger til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

af 27. oktober 2008.<br />

Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør<br />

Jette Frederiksen kontaktes på <strong>mail</strong>: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer:<br />

40 75 19 97.<br />

Med venlig hilsen<br />

Jette Frederiksen<br />

Direktør<br />

Ledelsessekretariatet<br />

10. november 2008<br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Studiestræde 5<br />

1455 København K<br />

Telefon 3392 6900<br />

Telefax 3392 6901<br />

E-post<br />

acedenmark@acedenmark.dk<br />

Netsted www.acedenmark.dk<br />

CVR-nr. 30603907<br />

Sagsbehandler<br />

Jette Frederiksen<br />

Telefon 3392 6919<br />

E-post jef@acedenmark.dk<br />

Sagsnr. 08-039790<br />

Dok nr. 733768<br />

Side 1/1


<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

Bredgade 43<br />

1260 København K<br />

Att. Ledelsessekretariatet<br />

<strong>Sendt</strong> <strong>pr</strong>. e-<strong>mail</strong>:<br />

glu@ubst.dk<br />

ubst@ubst.dk<br />

Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse<br />

i religionsvidenskab<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte<br />

uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen<br />

for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet<br />

akkrediteret betinget positiv af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september<br />

2008.<br />

Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel,<br />

specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt.<br />

maksimumramme for tilgangen til afgørelse i <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

(UBST) jf. § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier<br />

for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse<br />

af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens<br />

tilknytning til censorkorps er desuden anført.<br />

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om godkendelse senest 10 dage efter<br />

UBST s afgørelse vedr. ovennævnte forhold. <strong>Universitet</strong>et vil modtage afgørelsesbrev<br />

vedrørende akkreditering og godkendelse af uddannelsen indeholdende<br />

begrundelse for den betingede positive akkreditering og afgørelsen om ovennævnte<br />

forhold. Afgørelsesbrevet vil blive sendt i kopi til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen.<br />

Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter,<br />

der vedrører akkrediteringslovens § 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). <strong>Universitet</strong>et<br />

har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse<br />

med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen.<br />

Bekendtgørelsesforhold<br />

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved<br />

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).<br />

Uddannelsens hovedområde<br />

Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde.<br />

S<strong>pr</strong>og<br />

Uddannelsen udbydes på dansk.<br />

Akkrediteringsrådet<br />

27. oktober 2008<br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Studiestræde 5<br />

1455 København K<br />

Telefon 3392 6900<br />

Telefax 3392 6901<br />

E-post<br />

acedenmark@acedenmark.dk<br />

Netsted www.acedenmark.dk<br />

CVR-nr. 30603907<br />

Sagsbehandler<br />

Trine Jensen<br />

Telefon 3392 6909<br />

Telefax<br />

E-post trj@acedenmark.dk<br />

Sagsnr.<br />

Dok nr.<br />

Side 1/2


Titel/Betegnelse<br />

Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalgsfaget<br />

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies and navnet på tilvalgsfaget<br />

jf. § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.<br />

Uddannelsens normerede studietid<br />

Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS.<br />

I tilknytning til uddannelsen udbydes <strong>pr</strong>opædeutisk undervisning omfang op til<br />

30 ECTS. AU og KU oplyser overfor ACE, at KU på vegne af CBS, SDU, AU og<br />

KU den 13.11.2006 har ansøgt UBST om godkendelse af regler vedrørende <strong>pr</strong>opædeutisk<br />

undervisning og udvidelse af studietidsrammen for visse bacheloruddannelser,<br />

samt at de afventer svar fra styrelsen.<br />

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering<br />

Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1.<br />

Adgangskrav<br />

Adgangskrav, jf. det humanistiske hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32<br />

af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved<br />

universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):<br />

Dansk A<br />

Engelsk B<br />

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B<br />

Yderligere et s<strong>pr</strong>og på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et<br />

fortsætters<strong>pr</strong>og, medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke<br />

adgangskrav<br />

Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen<br />

Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />

Tilknytning til censorkorps<br />

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion.<br />

Akkrediteringsrådet imødeser <strong>Universitet</strong>s- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. §<br />

7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine<br />

Jensen på <strong>mail</strong>: trj@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 78, såfremt der er<br />

spørgsmål eller behov for yderligere information.<br />

Med venlig hilsen<br />

Jette Frederiksen<br />

Direktør<br />

ACE Denmark<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Kopi af dette brev er sendt til:<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

ACE Denmark -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 2/2


Akkrediteringsrapport – Eksisterende uddannelse<br />

<strong>Universitet</strong>: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

Uddannelse: Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab<br />

Kandidatuddannelsen i religionshistorie<br />

Akkrediteringspanelets medlemmer: Ingvild Sælid Gilhus, <strong>pr</strong>ofessor, Institutt for arkeologi,<br />

historie, kultur- og religionsvitskap, <strong>Universitet</strong>et i Bergen<br />

Birthe Balleby, rektor på Risskov Gymnasium<br />

Nanna Rinaldo Andersen, studerende i historie på <strong>Københavns</strong><br />

<strong>Universitet</strong><br />

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har<br />

indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et<br />

møde med re<strong>pr</strong>æsentanter for uddannelsen onsdag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet<br />

er blevet uddybet.<br />

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers<br />

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers<br />

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser<br />

(akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende<br />

universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. a<strong>pr</strong>il med hensyn til grundoplysninger og<br />

legalitetsforhold.<br />

Rapporten består af fire dele:<br />

- Grundoplysninger om uddannelsen<br />

- Resumé af den faglige vurdering<br />

- Faglig vurdering af uddannelsen<br />

- Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold<br />

<strong>Universitet</strong>et har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den<br />

faglige vurdering. <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige<br />

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuel adgangsbegrænsning.<br />

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold.<br />

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. <strong>Universitet</strong>et indsendte deres høringssvar<br />

den 19. august 2008. <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de<br />

relevante kriterier.<br />

Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008.<br />

- 1 -


<strong>Universitet</strong><br />

Uddannelsens titel<br />

Antal nye studerende opgjort som antal personer,<br />

som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i<br />

opgørelsesåret<br />

Den samlede studenterbestand på uddannelsen<br />

som opgjort <strong>pr</strong>. 1/10 i opgørelsesåret<br />

Antal fuldførte grader på uddannelsen som<br />

opgjort <strong>pr</strong>. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender<br />

fra uddannelsen)<br />

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende<br />

som opgjort <strong>pr</strong>. 1/10 i opgørelsesåret<br />

Grundoplysninger om uddannelsen<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget<br />

Cand.mag. i religionshistorie<br />

Bachelor i religionsvidenskab: 59 studerende i 2007<br />

Kandidat i religionshistorie: 8 studerende i 2007<br />

Bachelor i religionsvidenskab: 257 studerende i 2007<br />

Kandidat i religionshistorie: 53 studerende i 2007<br />

Bachelor i religionsvidenskab: 35 studerende i perioden<br />

01.10.06 – 30.09.07<br />

Kandidat i religionshistorie: 6 studerende i perioden<br />

01.10.06 – 30.09.07<br />

Bachelor i religionsvidenskab: 27 studerende per<br />

24.04.08<br />

Supplerende oplysninger fra <strong>Universitet</strong>et<br />

”Det Humanistiske Fakultet har i forbindelse med<br />

udarbejdelse af dokumentationsrapporten opgivet<br />

at det ikke er relevant at oplyse tallet for Tilvalg/sidefag<br />

på kandidatuddannelsen i Religionshistorie<br />

af den simple grund, at der ikke findes et<br />

tilvalgs-/sidefagsstudium i Religionshistorie på<br />

kandidatniveau.<br />

Indenfor Religionsfagene findes der kun et tilvalgs-<br />

/sidefagsstudium på kandidatniveau i Religionsvidenskab,<br />

da det udelukkende er som del af et gymnasiesidefag<br />

(i alt 90 ECTS: 60 ECTS bachelortilvalg<br />

og 30 ECTS sidefagsstudium på kandidatniveau)<br />

der udbydes tilvalgs- /sidefagsstudium på<br />

kandidatniveau” (oplysninger fremsendt per e-<strong>mail</strong><br />

den 16. juni 2008).<br />

- 2 -


Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Resumé af den faglige vurdering<br />

Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimittender/alumner<br />

vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et<br />

møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlemmer<br />

er foretaget bevidst og begrundet.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation<br />

- 3 -


Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Bachelor i religionsvidenskab<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner<br />

sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er<br />

97 % af dimittenderne fra 2003-2005 beskæftigede med job eller videreuddannelse.<br />

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størstedelen fortsætter<br />

på en kandidatuddannelse.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kandidat i religionshistorie<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner<br />

sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene<br />

for 2003-2005 viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt under<br />

hovedområdet.<br />

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en<br />

stor aftager.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret<br />

- 4 -


Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer<br />

baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser<br />

på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres forskningsområder.<br />

Kompetence<strong>pr</strong>ofilerne for bacheloruddannelsen og den kommende studieordning for kandidatuddannelsen<br />

udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Studieordningerne<br />

fra 1998 indeholder ikke kompetence<strong>pr</strong>ofiler. Det var ikke et krav til studieordninger på det tidspunkt.<br />

De studerende, der alle hørte under en 1998-studieordning, gav udtryk for, at de opnår akademiske<br />

kompetencer gennem uddannelsen. VIP oplyste, at kompetence<strong>pr</strong>ofilerne i 2005- og 2008studieordningerne<br />

er vokset frem af uddannelsernes <strong>pr</strong>aksis.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen<br />

<strong>pr</strong>imært varetages af VIP. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet<br />

bag uddannelserne. DVIP søges knyttet til uddannelserne gennem lang tid. Antallet af DVIP er<br />

for tiden højt, i foråret 2008 udgør de ca. 50 % af underviserne. Det høje antal skyldes frikøb af VIP.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen på 40-60 studerende per VIP, giver de studerende mulighed<br />

for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kendskab til VIP’ernes individuelle<br />

forskningsområder understøtter vurderingen.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

- 5 -


Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for<br />

uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen<br />

er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer<br />

vurderes frugtbart for forskningen.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 6 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 6 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur<br />

- 6 -


Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens<br />

sammensætning og opbygning. Uddannelsens anbefalede forløb sikrer faglig <strong>pr</strong>ogression. Det<br />

vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at merit<strong>pr</strong>ocedurerne<br />

er hensigtsmæssige.<br />

<strong>Universitet</strong>et har ikke dokumenteret:<br />

- Frafald og gennemførselstider for uddannelsen.<br />

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.<br />

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende<br />

deltager i. De studerende, der deltog i mødet udtalte dog, at de oplever sammenhæng i<br />

uddannelsen.<br />

Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet<br />

ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke<br />

anså frafald og lange gennemførselstider for et stort <strong>pr</strong>oblem. Under mødet med universitetet blev<br />

følgende tiltag nævnt:<br />

- Et studiestarts<strong>pr</strong>ogram for 1.-3. semester.<br />

- Eksamen efter hvert semester.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen<br />

ikke er fyldestgørende, og at tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kulturen<br />

omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens<br />

sammensætning og opbygning. Den kommende studieordning sikrer <strong>pr</strong>ogression i uddannelsen<br />

gennem det anbefalede studieforløb. Hvad angår 1998-studieordningerne er sikringen af <strong>pr</strong>ogression<br />

op til den studerende. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er<br />

tilfredsstillende, og at merit<strong>pr</strong>ocedurerne er hensigtsmæssige.<br />

<strong>Universitet</strong>et har ikke dokumenteret:<br />

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.<br />

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende<br />

deltager i.<br />

Over 50 % af en årgang færdiggør ikke deres religionsvidenskabelige kandidatuddannelse på 3 år (normeret<br />

+ 1). VIP og studerende udtalte på mødet, at de ser en fordel i muligheden for at forlænge sin<br />

uddannelse, da det giver mulighed for fordybelse.<br />

Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet<br />

ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke<br />

anså frafald og lange gennemførselstider for et stort <strong>pr</strong>oblem. Under mødet med universitetet blev<br />

følgende tiltag nævnt:<br />

- Eksamen efter hvert semester.<br />

- 7 -


- Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år)<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Dokumentationen er ikke fyldestgørende og tiltagene<br />

i forhold til frafald og gennemførsel er ikke overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel<br />

arbejder ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.<br />

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 7 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 7 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte <strong>pr</strong>øveformer<br />

understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen sår tvivl om pålideligheden<br />

af de evalueringer de studerende foretager, da de opleves at være udelukkende positive. Det<br />

vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes systematisk af<br />

uddannelserne i forhold til udvikling af samme. De studerendes udtalelser vurderes at understøtte dette.<br />

Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer. Der<br />

foreligger ikke en plan for efteruddannelse på området. Det er ikke tydeligt, om der foregår en systematisk<br />

pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling.<br />

Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur<br />

kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 8 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen<br />

- 8 -


Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 8 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne systematisk indhenter viden om uddannelserne internt<br />

og eksternt. De studerende inddrages i tilstrækkelig grad, da der løbende gennemføres kursusevalueringer.<br />

Det fremgår også, at uddannelsen inddrager relevante aftagere i forbindelse med udvikling af<br />

uddannelsens indhold.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s overordnede kvalitetssikringssystem er<br />

under opbygning, da der bl.a. endnu ikke er udarbejdet strategier, politikker og <strong>pr</strong>ocedurer for kvalitetssikring.<br />

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at man fra centralt hold har igangsat et kvalitetssikrings<strong>pr</strong>ojekt<br />

om god <strong>pr</strong>aksis for undervisningsevaluering.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. <strong>Universitet</strong>ets overordnede kvalitetssikringssystem er<br />

ikke nedfældet i vedtagne dokumenter eller implementeret, men er endnu i udstrakt grad på intentionsplan.<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 9 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 9 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 9: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil<br />

- 9 -


Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold svarer til deres respektive titler, jf. bekendtgørelse<br />

338 af 12. maj 2004, § 14, stk. 1 (bacheloruddannelsen) og § 28, stk. 3 (kandidatuddannelsen).<br />

Ligeledes vurderes det, at uddannelsernes kompetence<strong>pr</strong>ofiler stemmer overens med Den Danske<br />

Kvalifikationsramme. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu<br />

ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelserne alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen,<br />

skyldes det at universitetet vurderes at have implementeret den.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Kriterium 10 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Kriterium 10 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af informationer<br />

om dimittendernes læringsudbytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læringsudbytte.<br />

De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men<br />

giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende.<br />

- 10 -


Faglig vurdering af uddannelsen<br />

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet<br />

1.1.1 Hvilken metode anvendes i<br />

den løbende dialog med aftagere,<br />

aftagerpaneler og alumner/dimittender?<br />

Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />

Dokumentation<br />

”… … den løbende kontrol med uddannelsens relevans og kvalitet<br />

foregået i et tæt samarbejde med undervisningsministeriets<br />

fagkonsulent for gymnasieskolens religionsfag. Derudover har<br />

der været afholdt faste møder med censorformandskabet og et<br />

årligt møde med alle fagkonsulenter og studieledere. Aftagerpanelet,<br />

der er nedsat for hele institut for Tværkulturelle og Regionale<br />

Studier (ToRS), er også inddraget i dialog om de to religionsfaglige<br />

uddannelser. Desuden er der o<strong>pr</strong>ettet en alumneforening,<br />

som også fungerer som samtalepartner …” (dokumentationsrapporten<br />

s. 1)<br />

”Aftagerpanelet for ToRS blev nedsat 25. september 2007. Panelets<br />

medlemmer vælges dels efter faglighed, dels efter kendskab<br />

til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater … …<br />

Aftagerpanelet, som et o<strong>pr</strong>ettet med henblik på hele ToRS, der<br />

har omkring 25 fag … er sammensat med henblik på størst mulig<br />

bredde og med en tanke om mere utraditionelle arbejdsområder<br />

… … af hensyn til de få gymnasiefag, hvoraf religion er det eneste<br />

fag der er obligatorisk i gymnasieskolen, tog vi … en enkelt<br />

re<strong>pr</strong>æsentant for gymnasieskolen med … At rektor Hanne Josephsen<br />

… er tidligere fagkonsulent for religion i gymnasiet, kan<br />

kun ses som en ekstra fordel. … …<br />

Formålet med aftagerpanelet er ved de to faste årlige møder "…<br />

gennem dialog med universitetet at sikre uddannelsernes kvalitet<br />

og relevans for samfundet. Aftagerpanelet skal derfor inddrages<br />

ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan<br />

aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om<br />

alle spørgsmål der vedrører uddannelsesområdet." … …<br />

Aftagerpanelet mødtes første gang den 24. januar 2008 … Foruden<br />

panelet var studienævnets medlemmer samt erhvervsvejleder<br />

Dorthe Horup og studievejlederne på ToRS inviterede.<br />

… …<br />

I forbindelse med udarbejdelsen af bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab,<br />

2005-ordningen var aftagerpanelet ikke o<strong>pr</strong>ettet.<br />

… det forventes at aftagerpanelets bidrag vil være væsentligt ved<br />

fremtidige revisioner af den pågældende studieordning.” (doku-<br />

- 11 -


mentationsrapporten s. 1)<br />

”Ved udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlig ændringer<br />

af eksisterende studieordninger foretager det Humanistiske<br />

Fakultet den bekendtgørelsesfastsatte høring af aftagere, herunder<br />

det respektive censorformandskab. Som aftager høres også<br />

Gymnasieskolernes <strong>Rektor</strong>forening …” (dokumentationsrapporten<br />

s. 1)<br />

”Religionshistorisk Alumne Forening blev o<strong>pr</strong>ettet i 2006 som et<br />

initiativ til at holde faglige forbindelser ved lige … Foreningen<br />

har ikke endnu været inddraget systematisk i arbejdet med at udvikle<br />

uddannelserne … …<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har i 2007 endvidere o<strong>pr</strong>ettet en alumneforening<br />

– Kubulus 1 - som i fremtiden vil kunne bruges som<br />

forum for inddragelse af tidligere studerende i den løbne dialog<br />

om udvikling af uddannelserne.” (dokumentationsrapporten s. 2)<br />

Sammenfatning<br />

Aftagerpanelet for ToRS har 8 medlemmer. Medlemmerne re<strong>pr</strong>æsenterer<br />

følgende områder: Rejsebranchen, nyhedsbranchen,<br />

industrien, forskningsinstitutioner, forlagsbranchen, museumsverdenen,<br />

centraladministrationen og gymnasieskolerne. (bilag 2)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at et eksempel<br />

på konkret anvendelse af aftagerpanelet er, at panelet i forbindelse<br />

med udviklingen af en ny uddannelse får alt materiale til gennemgang.<br />

<strong>Universitet</strong>et planlægger en dimittendundersøgelse og er begyndt<br />

at arbejde aktivt med kontakt til alumner.<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimittender/alumner<br />

vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et<br />

møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlemmer<br />

er foretaget bevidst og begrundet.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

- 12 -


2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen<br />

for nyuddannede?<br />

Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet:<br />

Hvordan er tallene<br />

udarbejdet?<br />

Hvis ledigheds<strong>pr</strong>ocenten er mere end dobbelt<br />

så høj som på hovedområdet: Er der<br />

særlige forhold, som kan forklare<br />

ledigheds<strong>pr</strong>ocenten?<br />

2.1.2 Finder uddannelsens dimittender<br />

relevant beskæftigelse?<br />

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation<br />

Dokumentation<br />

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab/Religion:<br />

Det fremgår af nedenstående tabel, at over 95 pct. af dimittender<br />

med en BA i Religionsvidenskab er beskæftiget mv.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 3)<br />

Sammenfatning<br />

År Beskæftigede, religion Beskæftigede, humaniora<br />

2002 88 % 96 %<br />

2003 97 % 95 %<br />

2004 97 % 96 %<br />

2005 97 % 98 %<br />

Kilde: UBST nøgletal<br />

”Kandidatuddannelsen i Religionsvidenskab/Religion:<br />

Det fremgår af nedenstående tabel, at dimittender med en KA i<br />

Religionsvidenskab/Religion (det er ikke muligt, at foretage en<br />

adskillelse af de forskellige kandidatuddannelser, der udbydes på<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> inden for religion) typisk har en beskæftigelse<br />

svarende til humanistiske hovedområde.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 3)<br />

Sammenfatning<br />

År Beskæftigede, religion Beskæftigede, humaniora<br />

2002 72 % 76 %<br />

2003 83 % 75 %<br />

2004 52 % 74 %<br />

2005 73 % 75 %<br />

Kilde: UBST nøgletal” (dokumentationsrapporten s. 3)<br />

<strong>Universitet</strong>et har hentet de følgende oplysninger fra undersøgelsen ”Humanisters<br />

veje fra uddannelse til job – Humanistundersøgelsen 2007”<br />

” Samlet set svarer 55% af de adspurgte humanister, at de har et<br />

job, der ligger enten direkte i forlængelse af deres speciale eller<br />

inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Yderligere 30%<br />

svarer, at deres job ligger uden for uddannelsens fagområde,<br />

men at det kræver generelle eller faglige kompetencer af dem …<br />

17% svarer, at deres job ikke har en faglig sammenhæng med<br />

deres uddannelse … en relativ stor andel af disse … sidder i<br />

ikke-akademiske stillinger ... Men det også er blandt disse 17%,<br />

at man finder humanister i administration og sekretariatsfunktioner,<br />

salg og kunde- eller borgerservice, altså funktioner, der i<br />

højere grad trækker på generelle akademiske kompetencer, men<br />

som vel omvendt ikke kan anskues som decideret irrelevant be-<br />

- 13 -


Hvor høj er andelen af bachelordimittender,<br />

der fortsætter i videreuddannelse,<br />

beskæftigelse eller i<br />

ophold i udlandet?<br />

Hvor det er relevant: Er der særlige<br />

omstændigheder, som kan forklare,<br />

at mindre end 90 % af bachelordimittenderne<br />

fortsætter i videreuddannelse,<br />

beskæftigelse eller i ophold<br />

i udlandet?<br />

skæftigelse.<br />

For undervisningssektoren oplyser 68% af de, som sidder i gymnasielærerjobs,<br />

at deres job ligger enten i direkte forlængelse af<br />

specialet eller uddannelsen. For øvrig undervisning er tallet 61%.<br />

… …<br />

Spørger man dimittenderne fra kulturfag (i hvilken gruppe Religionshistoriekandidaterne<br />

befinder sig), om de mener, at deres<br />

uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv, svarer 33 % i høj<br />

grad og 51% i nogen grad.<br />

… …<br />

Det anses endvidere for sandsynligt at andelen af humanister,<br />

herunder kandidater fra Religionshistorie, der ansættes i gymnasieskolen,<br />

vil stige inden for de nærmeste år, da der vil være<br />

mange gymnasielærere, der går på pension.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 3-4)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet<br />

har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandidater<br />

har kompetence til at undervise i gymnasieskolen.<br />

Det fremgik endvidere, at det opleves, at de studerende orienterer<br />

sig mere og mere bredt i forhold til arbejdsmarkedet og mulige<br />

brancher/arbejdsområder, for eksempel interesseorganisationer<br />

og formidling i andre sammenhænge end gymnasieskolen.<br />

For kandidaterne kan der identificeres to hovedretninger i forhold<br />

til beskæftigelse: Ansættelser hvor den religionshistoriske<br />

kompetence anvendes direkte, og ansættelser hvor de generelle<br />

akademiske kompetencer anvendes.<br />

For bacheloruddannelser<br />

Se tabellen for BA i religionsvidenskab under punkt 2.1.1<br />

Ikke relevant.<br />

- 14 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Bachelor i religionsvidenskab<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner<br />

sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er<br />

97 % af dimittenderne fra 2003-2005 beskæftigede med job eller videreuddannelse.<br />

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størstedelen fortsætter<br />

på en kandidatuddannelse.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kandidat i religionshistorie<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner<br />

sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene<br />

for 2003-2005 viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt under<br />

hovedområdet.<br />

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en<br />

stor aftager.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

- 15 -


Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)<br />

3.1.1 Hvordan inddrages fagområdets<br />

teori, metode og forskningsresultater<br />

i uddannelsen?<br />

Hvor det er relevant:<br />

Hvordan finder interaktion mellem<br />

forskning og <strong>pr</strong>aksis på uddannelsens<br />

fagområder sted?<br />

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret<br />

Dokumentation<br />

”Inddragelse af Religionsvidenskabelig teori, metode og forskningsresultater<br />

i såvel bachelor- som kandidatuddannelsen foregår<br />

systematisk på flere niveauer. For det første er de fastansatte<br />

undervisere aktive forskere … der overalt, hvor det er muligt,<br />

underviser inden for deres forskningsfelt, hvor de formidler den<br />

nyeste faglige viden og de nyeste forskningsresultater.<br />

De fagelementer der kaldes ”Valgfrit område” under bacheloruddannelsen<br />

samt ”Speciel religionshistorie A eller B” på kandidatuddannelsen<br />

lægger især op til undervisning i lektorernes aktuelle<br />

forskningsområder.<br />

… …<br />

Det tilstræbes endvidere, at der etableres undervisning som integrerer<br />

de tværfaglige initiativer.<br />

… …<br />

Det er en integreret del af undervisningen … at de studerende i<br />

forbindelse med undervisningen inddrages i selve den vidensskabende<br />

<strong>pr</strong>oces og opøver deres kritiske sans og evne til faglig<br />

refleksion. Det er en pædagogisk udfordring, som løbende diskuteres<br />

blandt religionsfagets lærere.<br />

… …<br />

Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab integrerer videnskabelig<br />

metode og teori i disciplinerne Forskningshistorie (10 ECTS),<br />

Idéhistorie (10 ECTS) og Teori og metode (10 ECTS). Det sikres<br />

hermed, at de studerende opnår et fagligt funderet, særdeles<br />

grundigt kendskab til fagets placering blandt humaniora og de<br />

metoder og teorier, der findes.<br />

… …<br />

Teori og metode indgår også i kandidatuddannelsen. Dels i modulet<br />

Religionshistoriske metoder og <strong>pr</strong>oblemstillinger (30 ECTS), der<br />

indeholder fagelementerne Religionsfilosofi, Ritual og <strong>pr</strong>aksis samt<br />

Tekst og metode, dels som en integreret del af arbejdet med områderne<br />

inden for Speciel religionshistorie A og B. Tanken med områderne<br />

er … at den studerende skal udvikle sin teoretiske og metodiske<br />

viden i samspil med konkrete emner. Som det er formuleret<br />

i kompetencemålene, er det centrale en ”uddybet forståelse af<br />

metodernes ydeevne, evne til at håndtere et større materiale under en samlet<br />

synsvinkel,” samt ”evne til at formulere og undersøge et religionshistorisk<br />

<strong>pr</strong>oblem.” Dette har været en integreret del af uddannelsen, siden<br />

den blev grundlagt.” (dokumentationsrapporten s. 5)<br />

- 16 -


3.2.1 Hvilke læringsmål for fagspecifikke<br />

og almene akademiske kvalifikationer<br />

og kompetencer har<br />

uddannelsen?<br />

Hvordan indgår karaktergennemsnit<br />

eller eventuelt specialekarakterer<br />

som baggrund for eventuelle<br />

ændringer af didaktiske og pædagogiske<br />

metoder samt <strong>pr</strong>ogression<br />

på uddannelsen med videre?<br />

Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders<br />

vurderinger af<br />

opnåede fagspecifikke og almene<br />

akademiske kvalifikationer og<br />

kompetencer via evalueringer eller<br />

på anden vis?<br />

” Kandidatuddannelsen i Religionshistorie har i sit uds<strong>pr</strong>ing fokuseret<br />

på forskning inden for religionshistoriske emner, og derfor<br />

har ”<strong>pr</strong>aksis” traditionelt været forskning.<br />

… …<br />

I de senere år, hvor fokus har været på uddannelsens erhvervsmuligheder,<br />

har faget aktivt forsøgt sig med at lade <strong>pr</strong>aktikophold<br />

indgå som en del af uddannelsen.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 6)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever størstedelen<br />

af undervisningen på både bachelor og kandidatuddannelsen<br />

som tilrettelagt efter underviserens forskning, for eksempel i<br />

forhold til den empiri, der inddrages og de eksempler, der anvendes.<br />

VIP’ernes udsagn på mødet med undervisere og øvrige understøttede<br />

de studerendes. Uddannelsen lægger desuden vægt på,<br />

at de studerende er i kontakt med aktive forskere fra starten af<br />

uddannelsen.<br />

”Læringsmål for fagspecifikke kvalifikationer og kompetencer<br />

fremgår dels af de overordnede kompetencemål for de enkelte<br />

moduler i uddannelserne, dels af de specifikke faglige mål, der er<br />

opstillet for hvert fagelement. De faglige målbeskrivelser angiver,<br />

hvad eksaminanden vil blive stillet til regnskab for ved eksaminationen.<br />

Herudover beskriver studieordningerne kompetence<strong>pr</strong>ofiler<br />

for den færdige kandidat i form af viden (”kandidaterne<br />

har”), kompetencer (”kandidaterne kan”) og erhvervsmæssige<br />

muligheder (”kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhæng<br />

kunne”).” (dokumentationsrapporten s. 6)<br />

”Kompetence<strong>pr</strong>ofil for BA-uddannelsen i Religionsvidenskab:<br />

- En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige<br />

teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede<br />

discipliners teorier og metoder<br />

- Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens<br />

forskningshistorie<br />

- Et solidt overblik over religionernes historie og situation i<br />

nutiden<br />

- Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed originals<strong>pr</strong>og<br />

- Et højt fagligt refleksionsniveau<br />

… færdighederne i et fremmeds<strong>pr</strong>og dels er et krav for en gymnasial<br />

religionslærer … dels er et væsentligt redskab til kulturtransgredierende<br />

forståelse.<br />

Det er vores erfaring, at bachelorer ud over de fagspecifikke<br />

- 17 -


kompetencer også erhverver sig almene kompetencer, som til en<br />

vis grad deles med andre humanister og muligvis endda andre<br />

fakulteters bachelorer. Her citeres fra studieordningen:<br />

- Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammenhænge<br />

- Evne til at formulere sig klart og <strong>pr</strong>æcist i skrift og tale<br />

- Evne til at overskue store stofmængder og komplekse<br />

sammenhænge<br />

- Evne til at identificere og analysere <strong>pr</strong>oblemer<br />

- Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre<br />

- S<strong>pr</strong>ogbeherskelse og s<strong>pr</strong>oganvendelse<br />

- Højt refleksionsniveau<br />

- Stor almen viden<br />

- Erfaring med selvstændigt arbejde<br />

En bachelor i Religionsvidenskab … har også kompetencer, der<br />

efterspørges i virksomheder med opgaver inden for kulturforståelse<br />

og formidling især. Den stigende rolle, som religion spiller,<br />

begynder også at kunne iagttages i efterspørgsel efter denne særlige<br />

viden i erhvervslivssammenhænge.<br />

Bacheloruddannelsen kvalificerer desuden til at fortsætte på<br />

kandidatuddannelsen i Religionshistorie og Religionssociologi<br />

…” (dokumentationsrapporten s. 6-7)<br />

”Kompetence<strong>pr</strong>ofil for kandidatuddannelsen i Religionshistorie<br />

(fra udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie):<br />

Kandidaten har<br />

- Et indgående kendskab til adskillige forskellige religioner<br />

særlige karakteristika.<br />

- Omfattende viden om religionsfaglige teorier og metoder<br />

samt om religioners generelle karakteristika.<br />

Kandidaten kan<br />

- Identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, etiske<br />

og ideologiske <strong>pr</strong>oblemer og positioner analytisk og kritisk.<br />

- Anvende komparative ritual- og <strong>pr</strong>aksisteoretiske perspektiver<br />

og tilgange analytisk på et religionshistorisk kildemateriale.<br />

- Anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale<br />

kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk.<br />

- Formulere og diskutere religionshistoriske <strong>pr</strong>oblemer i forhold<br />

til større, komplekse datamængder.<br />

- Selvstændigt gennemføre en videnskabelig undersøgelse på<br />

- 18 -


grundlag af kilder på originals<strong>pr</strong>og.<br />

Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne<br />

- Undervise i faget Religion i gymnasieskolen, på lærerseminarier<br />

og ved andre voksenuddannelser.<br />

- Udføre kulturanalytisk <strong>pr</strong>ojektarbejde i en hvilken som helst<br />

erhvervsmæssig sammenhæng.<br />

- Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde,<br />

eksportrådgivning og konsulentvirksomhed<br />

- Formidle og forvalte kulturforståelses<strong>pr</strong>oblematikker klart<br />

og forståeligt.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 7)<br />

Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning<br />

fra 1998:<br />

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse<br />

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium<br />

af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse<br />

skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder<br />

samt en alsidig indsigt i dets stof og <strong>pr</strong>oblemstillinger. I<br />

kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymnasiefag<br />

sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie<br />

imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gymnasieskolen.<br />

… …<br />

1.4. Ikrafttræden og hjemmel<br />

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen<br />

af 15. marts 1995.” (1998-studieordning,<br />

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)<br />

Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning<br />

fra 1998:<br />

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse<br />

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium<br />

af religionerne. Efter gennemført 2-årig kandidatuddannelse skal<br />

de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder<br />

samt en alsidig indsigt i dets stof og <strong>pr</strong>oblemstillinger. Målet med<br />

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie er at uddanne<br />

humanistiske kandidater, der har en videnskabeligt baseret kompetence<br />

i religionshistorie på et højt niveau og er rustede til at<br />

varetage opgaver såvel inden for undervisning, forskning og<br />

formidling som i erhvervslivet.<br />

… …<br />

1.4. Ikrafttræden og hjemmel<br />

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen<br />

af 15. marts 1995.” (1998-studieordning,<br />

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)<br />

”Studienævnet fortager hvert semester evaluering af samtlige<br />

- 19 -


3.3.1 Hvordan giver uddannelsen<br />

de studerende viden om videnskabelig<br />

teori og metode?<br />

kurser. Evalueringerne foretages af de enkelte undervisere, der<br />

indsender dem til studielederen, der forelægger et samlet resultat<br />

til studienævnet, der inddrager dem i det løbende arbejde med at<br />

forbedre uddannelserne. Denne <strong>pr</strong>oces er … svækket af, at<br />

mange studienævn i 2006 blev lagt sammen til ét.<br />

På ToRS arbejder vi stadig med at etablere gyldige, pålidelige og<br />

nøjagtige evalueringsskemaer med en høj svar<strong>pr</strong>ocent. I evalueringsarbejdet<br />

er der derfor også en løbende kontakt mellem religionsfagenes<br />

fagråd og studielederen, der er med til at sikre at<br />

studenter<strong>pr</strong>oblemer tages op, og at studenternes indflydelse på<br />

uddannelsen ikke svækkes.<br />

Studielederen indsamler stik<strong>pr</strong>øvevist karaktergennemsnit for<br />

eksaminationer og kontrollerer for både eksaminatorer, censorer<br />

og eksaminationsemner. Der konstateres en ret høj grad af konsistens,<br />

med ubetydelige udsving …” (dokumentationsrapporten<br />

s. 8)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever at opnå<br />

akademiske kompetencer gennem uddannelserne. De udtrykte<br />

sig usikkert i forhold til de slutkompetencer uddannelserne vil<br />

give dem, særligt de fagligt specifikke.<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at såfremt der<br />

var udarbejdet en kompetence<strong>pr</strong>ofil for 1998-studieordningen<br />

for kandidatuddannelsen (det var ikke et krav), ville den se anderledes<br />

ud end kompetence<strong>pr</strong>ofilen i 2008-studieordningen.<br />

Det skyldes blandt andet, at kandidat i kristendomshistorie er<br />

indarbejdet i kandidat i religionshistorie og fremover ikke vil<br />

eksistere selvstændigt. Kompetence<strong>pr</strong>ofilerne i de senere studieordninger<br />

er vokset frem af <strong>pr</strong>aksis, og har således tæt forbindelse<br />

til uddannelserne under ældre studieordninger.<br />

Se under punkt 3.1.1<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever uddannelsen<br />

giver dem et godt videnskabsteoretisk fundament.<br />

- 20 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer<br />

baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser<br />

på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres forskningsområder.<br />

Kompetence<strong>pr</strong>ofilerne for bacheloruddannelsen og den kommende studieordning for kandidatuddannelsen<br />

udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Studieordningerne<br />

fra 1998 indeholder ikke kompetence<strong>pr</strong>ofiler. Det var ikke et krav til studieordninger på det tidspunkt.<br />

De studerende, der alle hørte under en 1998-studieordning, gav udtryk for, at de opnår akademiske<br />

kompetencer gennem uddannelsen. VIP oplyste, at kompetence<strong>pr</strong>ofilerne i 2005- og 2008studieordningerne<br />

er vokset frem af uddannelsernes <strong>pr</strong>aksis.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø<br />

4.1.1 Hvor stor en andel af uddannelsens<br />

tilrettelæggere er fastansat<br />

videnskabeligt personale (VIP) og<br />

hvor stor en andel af disse forsker<br />

inden for uddannelsens centrale<br />

fagområder?<br />

4.2.1 Hvor stor en andel af uddannelsens<br />

undervisere er fastansat<br />

Dokumentation<br />

”Såvel bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab som kandidatuddannelsen<br />

i Religionshistorie er underlagt Studienævn for<br />

Tværkulturelle og Regionale Studier som tilrettelægger uddannelserne.<br />

Faget Religion er re<strong>pr</strong>æsenteret i studienævnet ved lektor<br />

Morten Warmind … Den særlige konstruktion på ToRS (med<br />

ca. 25 forskellige fag) betyder at uddannelsernes tilrettelæggelse i<br />

høj grad varetages af fagets ansatte i samarbejde med studerende<br />

fra studienævn, studievejledningen og fagrådet.<br />

Faget Religionshistorie har pt. 4 fastansatte VIP'er og 3-5<br />

DVIP'er ... På bacheloruddannelsen underviser også religionssociologer<br />

og kristendomshistorikere. Afdelingen har p.t. 4 religionssociologiske<br />

VIP’er og 1 kristendomshistorisk, samt 1 vakant<br />

stilling i kristendomshistorie. Endvidere er et antal PhDstuderende<br />

også knyttet til afdelingen (p.t. 3). Disse tilfører med<br />

deres undervisningsforpligtigelse ofte et særdeles levende forskningsperspektiv<br />

til uddannelsen.<br />

Som nævnt foregår der på afdelingen en hel del aktivitet (såsom<br />

gæsteforelæsninger og (især) interskandinaviske konferencer),<br />

som skal inddrage (især) de kandidatstuderende i et fagligt forskningsmiljø.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 9)<br />

Angående bacheloruddannelsen:<br />

” Det er en bevidst politik, at de indførende fag altid så vidt mu-<br />

- 21 -


videnskabeligt personale (VIP) og<br />

hvor stor andel af disse forsker<br />

inden for uddannelsens centrale<br />

fagområder?<br />

4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen<br />

forskningsbasering på de kurser,<br />

hvor undervisningen ikke varetages<br />

af fastansat videnskabeligt personale<br />

(VIP)?<br />

ligt varetages af fagets mest erfarne undervisere. Undervisningen<br />

på bacheloruddannelsens 2. og 4. semester i år udgøres i indeværende<br />

semester af 2 gange 16 ugentlige timer (… to hold). Af<br />

disse 32 timer varetages de 18 af fastansatte VIP’er og resten af<br />

D-VIP’er. Det er ukarakteristisk højt og skyldes en del frikøb.<br />

Alle D-VIP’er har mere end fem års undervisningserfaring og er<br />

specialister i de områder de underviser i.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 9)<br />

Angående bachelor- og kandidatuddannelsen:<br />

”Det fastansatte VIP-personale foretager også vejledning af emneopgaver,<br />

BA-<strong>pr</strong>ojekter og specialer.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 10)<br />

Der er ikke gjort rede for fordelingen af VIP og DVIP på uddannelserne<br />

som et hele.<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der er ansat<br />

10 VIP på religion som helhed. Der er 40-60 studerende per VIP<br />

på uddannelserne (tallet udtrykker ratioen for det samlede antal<br />

studerende og VIP for bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen).<br />

Det fremgik, at de mange frikøb af VIP, som uddannelserne<br />

oplever lige nu, i høj grad skyldes ønsker fra omverdenen<br />

som følge af et samfundsmæssigt fokus på religion.<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de finder de har kendskab<br />

til VIP’s individuelle forskningsområder.<br />

Angående bachelor- og kandidatuddannelsen:<br />

”Undervisningen, der varetages af DVIP’er, koordineres af det<br />

faste lærerpersonale ved et møde ved semesterets begyndelse.<br />

Studielederen har løbende kontakt med alle undervisere og der<br />

tilbydes kollegial hjælp og støtte i forbindelse med <strong>pr</strong>oblemer.<br />

Desuden tages der ved ansættelse af eksternt lærerpersonale højde<br />

for, at der skal være de fornødne kvalifikationer til stede med<br />

henblik på at varetage forskningsbaseret undervisning. Hertil<br />

kommer, at det eksterne lærerpersonale indgår som en naturlig<br />

del af forskningsmiljøet på instituttet …” (dokumentationsrapporten<br />

s. 9)<br />

- 22 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen<br />

<strong>pr</strong>imært varetages af VIP. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet<br />

bag uddannelserne. DVIP søges knyttet til uddannelserne gennem lang tid. Antallet af DVIP er<br />

for tiden højt, i foråret 2008 udgør de ca. 50 % af underviserne. Det høje antal skyldes frikøb af VIP.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen på 40-60 studerende per VIP, giver de studerende mulighed<br />

for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kendskab til VIP’ernes individuelle<br />

forskningsområder understøtter vurderingen.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø<br />

5.1.1 Hvordan er kvaliteten af<br />

det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen<br />

er knyttet til (dokumenteret<br />

ved relevante indikatorer for forsknings<strong>pr</strong>oduktion<br />

og -formidling)?<br />

Hvor mange VIP’er er tilknyttet<br />

forskningsmiljøet/-miljøerne?<br />

Dokumentation<br />

”Faget Religionshistorie har pt. tre lektorer og én <strong>pr</strong>ofessor, tre<br />

eksterne lektorer, to phd-stipendiater og 2 postdoc stipendiater<br />

ansat. Desuden er miljøet tæt forbundet med religionssociologi<br />

og kristendomskundskab. Det giver med andre ord ikke mening<br />

at henføre ansættelsesforhold til hhv. bacheloruddannelsen og<br />

kandidatuddannelsen hvorfor tallet opgives som et samlet tal.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 11)<br />

De involverede VIP’er er:<br />

”Lektor, mag. art. Erik Sand … …<br />

Professor, Fil. dr. Catharina Raudvere ... ...<br />

Lektor, mag. art. Jørgen Podemann Sørensen … …<br />

Lektor, mag. art. & ph.d. Mikael Rothstein … …” (dokumentationsrapporten<br />

s. 11-12)”<br />

Sammenfatning<br />

Bilag 9 lister desuden følgende VIP’er på religion generelt:<br />

Professor Margit Warburg<br />

Lektor Peter Birkelund Andersen<br />

Lektor Tove Tybjerg<br />

Lektor Morten Warmind<br />

Lektor Peter K. Westergaard<br />

Adjunkt Niels Reeh<br />

”Fra afdeling for Religionsvidenskab udgives også tidsskriftet<br />

Chaos: Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske studier …<br />

…<br />

- 23 -


5.1.2 Hvilket omfang har det internationale<br />

forskningssamarbejde<br />

ved institutionen med relevans for<br />

uddannelsen?<br />

Hver andet nummer er helliget indlæg fra det årlige Chaos symposium<br />

og omhandler en central religionshistorisk <strong>pr</strong>oblemstilling<br />

eller emne.<br />

… …<br />

Chaos-symposierne afholdes på skift ved de forskellige universiteter<br />

i København, Odense, Oslo og Bergen.<br />

… …<br />

… det er normalt at studerende deltager med oplæg ved<br />

symposierne, samt at det ikke er sjældent, at de også skriver artikler<br />

til tidsskriftet, der for nyligt er blevet peer-reviewed.” (dokumentationsrapporten<br />

12-13)<br />

Sammenfatning<br />

For Catharina Raudvere, Erik Reenberg Sand, Mikael Rothstein<br />

og Jørgen Podeman Sørensen lister dokumentationsrapporten<br />

medlemskaber af videnskabelige grupper, netværk og lignende,<br />

samt redaktionelle hverv (dokumentationsrapporten s. 11-12).<br />

<strong>Universitet</strong>et har vedlagt publikationslister for Catharina Raudvere,<br />

Erik Reenberg Sand, Mikael Rothstein, Jørgen Podeman<br />

Sørensen, Margit Warburg, Peter Birkelund Andersen, Tove<br />

Tybjerg, Morten Warmind og Peter R. Westergaard (bilag 10).<br />

Den samlede dokumentation viser et aktivt forskningsmiljø. De<br />

involverede VIP deltager i nationale og internationale videnskabelige<br />

sammenhænge og publicerer jævnligt, både nationalt og<br />

internationalt – fortrinsvist skandinavisk. Publikationslisterne<br />

viser desuden en bredde i publiceringsstederne.<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der på religion<br />

som helhed er ansat 10 VIP. VIP samarbejder internt.<br />

Se ovenfor.<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for<br />

uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen<br />

er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer<br />

vurderes frugtbart for forskningen.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

- 24 -


6.1.1 Hvordan er uddannelsen<br />

struktureret? Herunder:<br />

- Hvilke moduler og fagelementer<br />

består uddannelsen af?<br />

- Hvad er deres indhold og<br />

ECTS-vægt?<br />

- Hvordan er de placeret på<br />

uddannelsen?<br />

Hvordan supplerer uddannelsens<br />

moduler og fagelementer hinanden,<br />

og hvordan bygger de oven<br />

på hinanden?<br />

Hvordan indhenter uddannelsen<br />

de studerendes vurderinger af<br />

sammenhængen i uddannelsen?<br />

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden<br />

(uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)<br />

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur<br />

Dokumentation<br />

Angående bachelor i religionsvidenskab:<br />

”Grundfagsstudiet på BA-niveau i Religion er normeret til 135<br />

ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et<br />

omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelor<strong>pr</strong>ojekt med et<br />

omfang på 15 ECTS-point<br />

… …<br />

Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse,<br />

der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på<br />

45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være<br />

uden for den studerendes eget grundfag. Bacheloruddannelsen i<br />

Religion indeholder yderligere krav om <strong>pr</strong>opædeutik<br />

Den samlede studietid er normeret til 31/2 år inklusiv <strong>pr</strong>opædeutik.<br />

Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse<br />

efter 6 år. Såfremt den studerende tager <strong>pr</strong>opædeutik af et omfang<br />

på 60 ECTS, skal BA-uddannelsen være afsluttet efter senest 7 år.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 14)<br />

Sammenfatning angående bachelor i religionsvidenskab:<br />

OVERSIGT OVER UDDANNELSENS FAGELEMENTER:<br />

MODUL I: Religionshistorie I<br />

Antal ECTS-point: 15 ECTS<br />

Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse<br />

Censurform: Ekstern censur<br />

MODUL II: Religionssociologi I<br />

Antal ECTS-point: 15 ECTS<br />

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse<br />

under forudsætning af <strong>pr</strong>aktisk, metodisk øvelse (feltarbejde)<br />

Censurform: Ekstern censur<br />

MODUL III: Religionsforskningens <strong>pr</strong>aksis og historik<br />

Religionshistorie II<br />

Antal ECTS-point: 10 ECTS<br />

Prøveform: A. Aktiv undervisningsdeltagelse, B. Skriftlig bunden<br />

hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage)<br />

Censurform: Intern censur<br />

- 25 -


Religionssociologi II<br />

Antal ECTS-point: 10 ECTS<br />

Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse<br />

Censurform: Intern censur<br />

Forskningshistorie<br />

Antal ECTS-point: 10 ECTS<br />

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse,<br />

B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (3 dage)<br />

Censurform: Intern censur<br />

MODUL IV: Kristendomshistorie<br />

Antal ECTS-point: 15 ECTS<br />

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse,<br />

B. Skriftlig, bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage), C. Skriftlig<br />

bunden <strong>pr</strong>øve på universitetet under tilsyn<br />

Censurform: Ekstern censur<br />

MODUL V: Valgfrit område<br />

Antal ECTS-point: 15 ECTS<br />

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave<br />

Censurform: Intern censur<br />

MODUL VI: Idehistorie og nyere kristendomshistorie<br />

Antal ECTS-point: 10 ECTS<br />

Prøveform: A. Skriftlig bunden <strong>pr</strong>øve på universitetet under tilsyn.<br />

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse.<br />

Censurform: Ekstern censur<br />

Nyere og global kristendom<br />

Antal ECTS-point: 5 ECTS<br />

Prøveform: A. Skriftlig bunden <strong>pr</strong>øve på universitetet under tilsyn.<br />

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse.<br />

Censurform: Intern censur<br />

MODUL VII: Videnskabsteori og informatik<br />

Teori og metode<br />

Antal ECTS-point: 10 ECTS<br />

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse,<br />

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med materiale.<br />

Censurform: Ekstern censur<br />

Religionsinformatik<br />

Antal ECTS-point: 5 ECTS<br />

Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn).<br />

Censurform: Intern censur<br />

MODUL VIII: Bachelor<strong>pr</strong>ojekt<br />

- 26 -


Antal ECTS-point: 15 ECTS<br />

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave<br />

Censurform: Ekstern censur<br />

MODUL IX: Propædeutik<br />

Antal ECTS-point: 30 ECTS<br />

Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, <strong>pr</strong>øveform<br />

og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studienævn<br />

for Religionsfagene det pågældende s<strong>pr</strong>ogfags studieordning<br />

for <strong>pr</strong>opædeutik eller, hvor vedkommende s<strong>pr</strong>ogfag ikke har en<br />

sådan ordning, studieordningen for fagets elementære s<strong>pr</strong>oglige<br />

discipliner. Studienævn for Religionsfagene kan godkende og forhåndsgodkende<br />

s<strong>pr</strong>ogstudier i udlandet som <strong>pr</strong>opædeutik (bilag<br />

12).<br />

”For at indstille sig til <strong>pr</strong>øven BA-<strong>pr</strong>ojekt, skal den studerende have<br />

bestået 120 ECTS-point på grundfaget. I øvrigt udtrykker fagelementernes<br />

nummerering en anbefalet rækkefølge der sikrer en<br />

faglig <strong>pr</strong>ogression i uddannelsesforløbet.” (bilag 12)<br />

Angående kandidat i religionshistorie, 2008-studieordning (endnu ikke endeligt<br />

vedtaget):<br />

”Kandidatuddannelsen i Religionshistorie er et 2-årigt fuldtidsstudium<br />

normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag,<br />

90 ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og<br />

kandidattilvalget, 30 ECTS.<br />

Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Religionshistorie, der giver den<br />

studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence<br />

i gymnasieskolen (Gymnasie<strong>pr</strong>ofilen), består af det centrale fag, 75<br />

ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og det gymnasierettede<br />

kandidattilvalg, 45 ECTS inden for bacheloruddannelsens<br />

gymnasierettede tilvalg.<br />

Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende<br />

til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Religionshistorie,<br />

der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence<br />

i gymnasieskolen (Gymnasie<strong>pr</strong>ofilen), består<br />

af det centrale fag, 90 ECTS konstituerende fagelementer inkl.<br />

specialet, og det gymnasierettede kandidattilvalg, 30 ECTS inden<br />

for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Der tillægges i<br />

dette tilfælde Religionshistorie B (15 ECTS) som det yderligere<br />

modul der indgår i gymnasie<strong>pr</strong>ofilen.<br />

Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges<br />

uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab,<br />

Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 15)<br />

- 27 -


”Kandidatuddannelsens normalstudieplan har det første semester<br />

et modul inden for det centrale fag.<br />

Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at moduler<br />

inden for kandidattilvalget.<br />

Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS valgfag inden for det<br />

centrale fag.<br />

Stk. 4. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Kandidattilvalget<br />

indenfor det centrale fag udgøres af modul RHK IV:<br />

Religionsvidenskabelig formidling<br />

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen.<br />

Specialet skal udarbejdes inden for Religionshistorie.<br />

Stk. 6. Det er en forudsætning for at indstille sig til <strong>pr</strong>øverne i Speciel<br />

religionshistorie A & B samt for aflevering af speciale, at den<br />

studerende har bestået eller har indstillet sig til <strong>pr</strong>øverne i modulet<br />

Religionshistoriske metoder og <strong>pr</strong>oblemstillinger.<br />

Stk. 7. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60<br />

ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter.” (Bilag 13)<br />

Sammenfatning af oversigt<br />

1. semester, Metoder og <strong>pr</strong>oblemstillinger, 30 ECTS<br />

- Religionsfilosofi, 10 ECTS, bunden mdtl. <strong>pr</strong>øve, med forberedelse,<br />

ekstern censur, konstituerende fag<br />

- Ritual og <strong>pr</strong>aksis, 10 ECTS, bunden mdtl. <strong>pr</strong>øve, med forberedelse,<br />

ekstern censur, konstituerende fag<br />

- Tekst og metode, 10 ECTS, aktiv undervisningsdeltagelse, bestået/ikke<br />

bestået, intern censur, konstituerende fag<br />

2. semester, Religionsvidenskabelig formidling, 30 ECTS<br />

- Museer og udstillinger, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave,<br />

ekstern censur, tilvalgsfag<br />

- Artikler, film og foredrag, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave,<br />

intern censur, tilvalgsfag<br />

3. semester, valgfag, 15 ECTS<br />

- Speciel religionshistorie A, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave,<br />

intern censur, konstituerende fag og valgfag<br />

- Speciel religionshistorie B, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave,<br />

ekstern censur, konstituerende fag og valgfag<br />

- Projektorienteret forløb, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave,<br />

intern censur, konstituerende fag og valgfag<br />

4. semester, speciale, 30 ECTS<br />

- Speciale, 30 ECTS, skriftlig, ekstern censur, konstituerende fag<br />

(dokumentationsrapporten s. 16)<br />

”Gymnasie<strong>pr</strong>ofilen består af 75 ECTS indenfor Religionshistorie<br />

og har således plads til et gymnasierettet kandidattilvalg.<br />

Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at moduler<br />

inden for det gymnasierettede kandidattilvalg. Den resterende<br />

- 28 -


del af det gymnasierettede kandidattilvalg på 15 ECTS aflægges på<br />

tredje semester.<br />

Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS valgfag inden for det<br />

centrale fag. Der kan ikke indgå <strong>pr</strong>aktik i gymnasie<strong>pr</strong>ofilen.<br />

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen.<br />

Specialet skal, så vidt det er muligt, forbinde Religionshistorie<br />

og det gymnasierettede kandidattilvalg.<br />

Stk. 6. Det er en forudsætning for at indstille sig til <strong>pr</strong>øven i Speciel<br />

religionshistorie A samt for aflevering af speciale, at den studerende<br />

har bestået eller har indstillet sig til <strong>pr</strong>øverne i modul 1 ”Religionshistoriske<br />

metoder og <strong>pr</strong>oblemstillinger”.<br />

Stk. 7. Specialet kan ikke udvides til 60 ECTS-point i gymnasie<strong>pr</strong>ofilen.”<br />

(bilag 13)<br />

Sammenfatning af oversigt<br />

1. semester, metoder og <strong>pr</strong>oblemstillinger, 30 ECTS<br />

- Religionsfilosofi, 10 ECTS, bunden mdtl. <strong>pr</strong>øve, med forberedelse,<br />

ekstern censur, konstituerende fag<br />

- Ritual og <strong>pr</strong>aksis, 10 ECTS, bunden mdtl. <strong>pr</strong>øve, med forberedelse,<br />

ekstern censur, konstituerende fag<br />

- Tekst og metode, 10 ECTS, aktiv undervisningsdeltagelse, intern<br />

censur, konstituerende fag<br />

3. semester, speciel religionshistorie A, 15 ECTS,<br />

- Speciel religionshistorie A, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave,<br />

intern censur, konstituerende fag og valgfag<br />

4. semester, speciale, 30 ECTS<br />

- Speciale, 30 ECTS, skriftlig, ekstern censur, konstituerende fag<br />

(bilag 13)<br />

Sammenfatning af studieordning for 1½ årig kandidat i religionshistorie, gældende<br />

studieordning fra 1998:<br />

Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie består af følgende<br />

studieelementer:<br />

1. Tekst og metode 1/4 årsværk, mundtlig, bunden <strong>pr</strong>øve med<br />

ekstern censur.<br />

2. Komparativ religionshistorie 1/4 årsværk, mundtlig, bunden<br />

<strong>pr</strong>øve med ekstern censur.<br />

3. Speciel religionshistorie 1/2 årsværk, bunden, skriftlig hjemmeopgave<br />

med ekstern censur og bunden, skriftlig <strong>pr</strong>øve med<br />

ekstern censur.<br />

4. Speciale 1/2 årsværk, fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern<br />

censur.<br />

For at indstille sig til <strong>pr</strong>øverne i studieelementerne Speciel religionshistorie<br />

og Speciale må eksaminanden have bestået eller samtidig<br />

indstillet sig til <strong>pr</strong>øverne i Tekst og metode og Komparativ<br />

religionshistorie.<br />

- 29 -


(1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj<br />

2008)<br />

Sammenfatning af studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende<br />

studieordning fra 1998:<br />

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie består af følgende<br />

studieelementer:<br />

1. Tekst og metode 1/4 årsværk, mundtlig, bunden <strong>pr</strong>øve med<br />

ekstern censur.<br />

2. Komparativ religionshistorie 1/4 årsværk, mundtlig, bunden<br />

<strong>pr</strong>øve med ekstern censur.<br />

3. Speciel religionshistorie 1/2 årsværk, bunden, skriftlig hjemmeopgave<br />

med ekstern censur og bunden, skriftlig <strong>pr</strong>øve med<br />

ekstern censur.<br />

4. Mindre emnekreds A 1/4 årsværk, bunden, mundtlig eller<br />

skriftlig <strong>pr</strong>øve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern<br />

censur.<br />

5. Mindre emnekreds B 1/4 årsværk, bunden, mundtlig eller<br />

skriftlig <strong>pr</strong>øve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern<br />

censur.<br />

6. Speciale 1/2 årsværk, fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern<br />

censur.<br />

For at indstille sig til en eller flere af <strong>pr</strong>øverne i studieelementerne<br />

RH 313-316 må eksaminanden have bestået eller samtidig indstillet<br />

sig til <strong>pr</strong>øverne i Tekst og metode (RH 311) og Komparativ religionshistorie<br />

(RH 312). Øvrige <strong>pr</strong>øver kan aflægges i vilkårlig rækkefølge.<br />

(1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj<br />

2008)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet<br />

har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandidater<br />

har kompetence til at undervise i gymnasieskolen.<br />

Det fremgik, at bacheloruddannelsen anbefaler et forløb og en<br />

rækkefølge for de enkelte moduler og fag, der sikrer faglig <strong>pr</strong>ogression<br />

i uddannelsen.<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever faglig <strong>pr</strong>ogression<br />

i deres uddannelse, både i forhold til uddannelsens opbygning<br />

og sammenhængen mellem fagene.<br />

Angående kandidatuddannelsen finder de studerende den faglige<br />

<strong>pr</strong>ogression mere tydelig i 2008-studieordningen end i 1998studieordningerne.<br />

De studerende, der alle læser under en 1998studieordning,<br />

udtalte, at de oplever faglig <strong>pr</strong>ogression mellem<br />

bachelor- og kandidatuddannelsen. De lagde endvidere vægt på det<br />

- 30 -


6.1.2 Hvordan er uddannelsens<br />

gennemførselstider?<br />

Hvor stort er frafaldet på uddannelsen?<br />

positive ved en stor grad af frihed til at sammensætte sin kandidatuddannelse<br />

efter egne ønsker om specialisering.<br />

De studerende gav udtryk for, at de oplever, at to traditioner mødes<br />

på uddannelserne i disse år: En ny tradition med aktivitetskrav,<br />

der lægger vægt på <strong>pr</strong>ogression og hurtigere gennemførsel, og en<br />

gammel tradition med mere vægt på faglig fordybelse.<br />

”Religion bachelor:<br />

Uddannelsen indgår ikke i nøgletalsberegningerne, da alle studerende<br />

tager <strong>pr</strong>opædeutik i forbindelse med uddannelsen. Uddannelsen<br />

kræver forskellige former for <strong>pr</strong>opædeutik, såfremt den studerende<br />

efterfølgende ønsker adgang til en af kandidatuddannelserne<br />

i Religion. Ønsker man ikke adgang til en af kandidatuddannelserne<br />

i religion, kan uddannelsen gennemføres uden <strong>pr</strong>opædeutik,<br />

men i <strong>pr</strong>aksis er der ingen studerende, som vælger denne model.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 17)<br />

”I 2004 startede 23 studerende på kandidatuddannelsen i Religion.<br />

Ingen af disse gennemførte uddannelsen indenfor normeret tid<br />

(N). 6 studerende (26 pct.) afsluttede uddannelsen indenfor normeret<br />

tid plus ét år (N+1). 5 (22 pct.) af årgangen er ophørt i løbet af<br />

de 4 år, mens 12 (52 pct.) stadig er indskrevet (aktive).<br />

Bachelor<br />

Årgang Årgang Årgang 2001<br />

2003 2002<br />

Kandidat Årgang Årgang Årgang 2002<br />

2004 2003<br />

Beregn Beregn Beregn 2005<br />

2007 2006<br />

Antal<br />

% Antal % Antal %<br />

Kandidatudd. i alt 23 - 29 35<br />

Gn.førte, norm 0 0 2 7 0 0<br />

Gn.førte, norm + 1 6 26 3 10 9 26<br />

Forsat aktive 12 52 20 69 21 60<br />

Ophørte 5 22 6 21 5 14<br />

” (dokumentationsrapporten s. 17)<br />

Oplysninger fremkommet ved mødet med universitetet:<br />

Frafald:<br />

Det humanistiske fakultet gennemfører for tiden en frafaldsundersøgelse,<br />

der skal identificere årsagerne til frafald. Undersøgelsen<br />

dækker ikke studerende, der skifter til et andet humanistisk fag. På<br />

uddannelsen diskuteres det, hvorvidt det er sundt for uddannelserne<br />

at fastholde studerende, der ikke er motiverede for studiet.<br />

Hvad angår bacheloruddannelsen er der indført et studiestarts<strong>pr</strong>ogram<br />

omfattende 1.-3. semester. De studerende nævnte også stu-<br />

- 31 -


diestarts<strong>pr</strong>ogrammet og vigtigheden af en indsats i begyndelsen af<br />

studiet. Frafald, der sker senere på uddannelsen, anså uddannelserne<br />

ikke for et stort <strong>pr</strong>oblem.<br />

Gennemførsel:<br />

Både VIP og studerende udtalte, at stemningen og kulturen omkring<br />

gennemførsel på normeret tid eller tæt derpå undergår en<br />

forandring i disse år. Derudover strammes der op på regler omkring<br />

gennemførsel og studieaktivitet, for eksempel med indførelsen<br />

af eksamen efter hvert semester, specialekontrakter og maksimal<br />

studietid på kandidatuddannelsen (3 år). Gennemførslen på<br />

bacheloruddannelsen er forbedret siden indførelsen af en ny studieordning<br />

i 2005. Begge grupper var enige om, at udviklingen ikke<br />

nødvendigvis er positivt set med rent akademiske øjne.<br />

Oplysninger fremkommet ved universitetets høringssvar af 19. august 2008:<br />

Af akkrediteringsrapporten fremgår det for både bachelor- og<br />

kandidatuddannelsen at ”Angående tiltag, der skal nedbringe<br />

frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet<br />

ingen oplysninger. VIP og studerende gav<br />

under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gennemførselstider<br />

for et stort <strong>pr</strong>oblem. […] Akkrediteringspanelet<br />

vurderer, at dokumentationen ikke er fyldestgørende, og at tiltagene<br />

i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende.<br />

Kulturen omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden<br />

ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.”<br />

Vi har ikke haft mulighed for at fremsende nøgletal for gennemførsel<br />

og frafald på bacheloruddannelsen da disse ikke opgøres<br />

for bacheloruddannelser der har <strong>pr</strong>opædeutik tilknyttet.<br />

Der til kommer at vi ønsker at påpege at akkrediteringspanelet<br />

må have misopfattet meldingerne i det mindste fra mødet med<br />

universitetet, men formodentlig også med de studerende, i det<br />

det er vores klare opfattelse at der på faget er sket en mærkbar<br />

holdningsændring i forhold til studietider og frafald.<br />

Af akkrediteringsrapporten fremgår det at der under mødet med<br />

universitetet fremkom oplysninger om tiltag for at forbedre gennemførslen<br />

og mindske frafaldet. For at akkrediteringen kan ske<br />

på et fuldstændigt oplyst og korrekt grundlag, bringer vi hermed den<br />

samlede oversigt over fakultetets tiltag:<br />

- Maksimale studietider: Der er indført maksimale studietider<br />

for både bachelor- og kandidatuddannelsen på<br />

hhv. 5 og 3 år. Den maksimale studietid på BAuddannelsen<br />

blev indført <strong>pr</strong>. 1. september 2005; den<br />

maksimale studietid på kandidatuddannelsen bliver indført<br />

<strong>pr</strong>. 1. september 2008.<br />

- 32 -


6.2.1 Hvordan er uddannelsens<br />

struktur og indhold afpasset uddannelsensadgangsforudsætninger?<br />

- Studieaktivitetskrav: Pr. 1. januar 2008 har fakultetet<br />

indført et studieaktivitetskrav hvorefter den studerende<br />

skal bestå min. 30 ECTS over en to årig periode for at<br />

beholde sin studieplads. Orlov har ikke opsættende virkning<br />

på studieaktivitetskravene medmindre der er tale<br />

om særlige forhold (sygdom, barsel, aftjenelse af værnepligt)<br />

- Frafaldundersøgelsen: I 2008 er der blevet foretaget en<br />

større undersøgelse af frafaldsårsager - undersøgelsens<br />

resultater foreligger endnu ikke.<br />

- Studiestarts<strong>pr</strong>ogram: I 2008 har fakultetet vedtaget en<br />

handleplan for studiestart hvor studiestarts<strong>pr</strong>ogrammet<br />

udvides til at omfatte tre semestre. Formålet med udvidelsen<br />

er at kunne følge de studerende og forsøge at give<br />

dem bedre studieadfærd fra starten af.<br />

- Eksamen hvert semester: I forbindelse med udarbejdelse<br />

af BA-studieordningerne som følge af den Uddannelsesbekendtgørelsen<br />

(2004) indførte det Humanistiske<br />

Fakultet eksaminer efter hvert semester hvilket vi har<br />

kunnet måle på har givet en bedre studieaktivitet. Vi forventer<br />

derfor også at det samlet set har givet en bedre<br />

gennemførsel – og et mindre frafald – men da de første<br />

bachelorer just bliver registreret bestået i disse dage, har<br />

vi endnu ikke foretaget målinger derpå. Også de nye<br />

kandidatstudieordninger (2008) vil have eksamen hvert<br />

semester.<br />

- Specialekontrakter: Siden 1. maj 2007 har der været<br />

indført 6 måneders specialekontrakter hvilket vi forventer<br />

vil fremskynde specialeskrivningen og bidrage til at<br />

ændre kulturen omkring specialeskrivning og dermed<br />

sikre bedre gennemførsel og evt. også mindsket frafaldet<br />

på kandidatuddannelserne.<br />

<strong>Universitet</strong>et har ikke angivet dette.<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at den faglige <strong>pr</strong>ogression<br />

for kandidatuddannelsen er mere tydelig i 2008-studieordningen<br />

end i 1998-studieordningerne. De studerende, der alle læser under<br />

en 1998-studieordning, udtalte, at de oplever faglig <strong>pr</strong>ogression<br />

mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. De lagde endvidere<br />

vægt på det positive ved en stor grad af frihed til at sammensætte<br />

- 33 -


6.3.1 Hvis det vurderes at være relevant:<br />

Hvordan og i hvilket omfang<br />

arbejder uddannelsens fagområder<br />

sammen med <strong>pr</strong>aksisfeltet?<br />

6.4.1 Hvordan tilgodeser uddannelsen,<br />

at de studerende har mulighed<br />

for at deltage i et internationalt<br />

studiemiljø?<br />

sin kandidatuddannelse efter egne ønsker om specialisering.<br />

Se eventuelt under punkt 3.1.1<br />

”… er det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser<br />

tilrettelagt således, at der indgår 45 ECTS tilvalgsstudier på 5. og 6.<br />

semester som åbne for den individuel studieplanlægning, hvilket<br />

giver gode betingelser for et semesters udenlandsophold.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 17)<br />

”Studiestrukturen på kandidatuddannelserne … indeholder … 30<br />

ECTS Tilvalg, som er frit sammensættelige for den studerende …<br />

Dermed er der åbnet for muligheden for min. et semesters udenlandsophold,<br />

som vil være underlagt fuldstændig fagligt fleksible<br />

meritregler.<br />

For gymnasielærer<strong>pr</strong>ofilen, som ikke indeholder muligheden for 30<br />

ECTS valgfrit tilvalg, er kandidatstudiet dog tilrettelagt således, at<br />

det gymnasierettede kandidattilvalg kan afvikles på 2 semestre, sådan<br />

at den studerende har mulighed for at planlægge et udenlandsophold<br />

på det centrale fag … på 3. semester.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 17-18)<br />

”… samarbejdet med den øvrige verden er et område, der kan<br />

styrkes. Det er en vanskelighed, at selve den religionshistoriske<br />

faglighed er temmelig egenartet i Norden. Kun i Holland og Tyskland<br />

findes der noget egentligt tilsvarende. Vi har tidligere haft en<br />

del udveksling med London School of Economics og University of<br />

California at Santa Barbara, men som det ofte er tilfældet, har den<br />

været afhængig af personlige forbindelser …<br />

Ved University of Chicago i Illinois findes en afdeling, hvor der<br />

arbejdes med religionshistorie … og <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har<br />

et udmærket samarbejde med især Professor Bruce Lincoln herfra.<br />

At religionshistorie er kommet til at ligge på ToRS, der som institut<br />

har et stærkt internationalt tilsnit, har allerede medvirket til en øget<br />

aktivitet, hvilket har udmøntet sig i et samarbejde med Litauen og<br />

et samarbejde omkring en international ”Master Class” om ”Muslims<br />

in Europe and South East Asia” i samarbejde med blandt andet<br />

Singapore University.<br />

… religionsfagene blandt andet o<strong>pr</strong>etholder de internationale forbindelser<br />

gennem gæsteforelæsninger samt ved i høj grad at inddrage<br />

udenlandske bedømmere i PhDbedømmelsesudvalgene.”<br />

- 34 -


(dokumentationsrapporten s. 18)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at <strong>pr</strong>ocedurerne<br />

for merit er velfungerende og fleksible. Uddannelserne siger næsten<br />

aldrig nej til ansøgninger om merit for større eller mindre dele af<br />

uddannelsen.<br />

På mødet med studerende understøttede de studerendes udsagn<br />

om merit og udlandsophold dette.<br />

- 35 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Bachelor i religionsvidenskab:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens<br />

sammensætning og opbygning. Uddannelsens anbefalede forløb sikrer faglig <strong>pr</strong>ogression. Det<br />

vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at merit<strong>pr</strong>ocedurerne<br />

er hensigtsmæssige.<br />

<strong>Universitet</strong>et har ikke dokumenteret:<br />

- Frafald og gennemførselstider for uddannelsen.<br />

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.<br />

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende<br />

deltager i. De studerende, der deltog i mødet udtalte dog, at de oplever sammenhæng i<br />

uddannelsen.<br />

Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet<br />

ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså<br />

frafald og lange gennemførselstider for et stort <strong>pr</strong>oblem. Under mødet med universitetet blev følgende<br />

tiltag nævnt:<br />

- Et studiestarts<strong>pr</strong>ogram for 1.-3. semester.<br />

- Eksamen efter hvert semester.<br />

På baggrund af høringssvaret finder panelet anledning til at supplere med følgende tiltag, der fremadrettet skal nedbringe<br />

frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere:<br />

- Maksimal studietid på 5 år<br />

- Studieaktivitetskrav – en studerende skal bestå minimum 30 ECTS over 2 år<br />

- En frafaldsundersøgelse i 2008(undersøgelsens resultater foreligger ikke endnu).<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen<br />

ikke er fyldestgørende, og at tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kulturen<br />

omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.<br />

Kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens<br />

sammensætning og opbygning. Den kommende studieordning sikrer <strong>pr</strong>ogression i uddannelsen<br />

gennem det anbefalede studieforløb. Hvad angår 1998-studieordningerne er sikringen af <strong>pr</strong>ogression<br />

op til den studerende. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er<br />

tilfredsstillende, og at merit<strong>pr</strong>ocedurerne er hensigtsmæssige.<br />

<strong>Universitet</strong>et har ikke dokumenteret:<br />

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.<br />

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende<br />

deltager i.<br />

Over 50 % af en årgang færdiggør ikke deres religionsvidenskabelige kandidatuddannelse på 3 år (normeret<br />

+ 1). VIP og studerende udtalte på mødet, at de ser en fordel i muligheden for at forlænge sin<br />

uddannelse, da det giver mulighed for fordybelse.<br />

- 36 -


Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet<br />

ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså<br />

frafald og lange gennemførselstider for et stort <strong>pr</strong>oblem. Under mødet med universitetet blev følgende<br />

tiltag nævnt:<br />

- Eksamen efter hvert semester.<br />

- Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år)<br />

På baggrund af høringssvaret finder panelet anledning til at supplere med følgende tiltag, der fremadrettet skal nedbringe<br />

frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere:<br />

- Studieaktivitetskrav – en studerende skal bestå minimum 30 ECTS over 2 år<br />

- En frafaldsundersøgelse i 2008(undersøgelsens resultater foreligger ikke endnu. <strong>Universitet</strong>et angiver ikke hvorledes<br />

undersøgelsens resultater vil blive anvendt)<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Dokumentationen er ikke fyldestgørende og tiltagene<br />

i forhold til frafald og gennemførsel er ikke overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel<br />

arbejder ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.<br />

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer<br />

7.1.1 Hvordan understøtter de<br />

valgte pædagogiske og didaktiske<br />

metoder uddannelsens mål for de<br />

studerendes læringsudbytte?<br />

Hvordan indhentes de studerendes<br />

vurderinger af undervisnings- og<br />

arbejdsformer?<br />

Dokumentation<br />

”De studerende på såvel bacheloruddannelsen i Religion som på<br />

kandidatuddannelsen i Religionshistorie møder mange forskellige<br />

typer af undervisning – dialog<strong>pr</strong>æget holdundervisning, seminarer,<br />

<strong>pr</strong>ojektarbejde etc. - og mange forskellige typer af undervisere.<br />

Det er studienævnets opfattelse, at dette er en stor fordel for<br />

de studerendes lærings<strong>pr</strong>oces.<br />

Pædagogiske metoder og tiltag diskuteres jævnligt på faget, og<br />

det er ikke ualmindeligt, at to lærere underviser sammen …”<br />

(dokumentationsrapporten s. 19)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at VIP kvalificeres<br />

gennem adjunktpædagogikum. Flere har desuden gymnasiepædagogikum<br />

fra tidligere ansættelse i gymnasieskolen.<br />

Det fremgik, at de studerende evaluerer fag og moduler skriftligt,<br />

samt at studielederen ser alle evalueringerne.<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de er tilfredse med<br />

undervisningens kvalitet. Der foregår en vis ’holdshopping’,<br />

hvor studerende vælger hold efter underviseren. Der er ingen<br />

tendens til, at studerende systematisk fravælger bestemte under-<br />

- 37 -


7.2.1 Hvordan er overensstemmelsen<br />

mellem uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte og fagelementernes<br />

indhold og tilrettelæggelse samt<br />

valget af <strong>pr</strong>øveformer?<br />

7.3.1 Hvilke strategier og handleplaner<br />

har uddannelsesinstitutionen<br />

for udviklingen af undervisernes<br />

pædagogiske kompetencer?<br />

Hvordan indgår de studerendes<br />

vurderinger af undervisnings- og<br />

arbejdsformer som del af denne<br />

udvikling?<br />

Hvordan udmøntes institutionens<br />

politik i konkrete tiltag?<br />

visere. Det fremgik, at ’holdshoppingen’ for nogle studerende<br />

indebærer, at de følger det samme fag hos to forskellige undervisere,<br />

for på den måde at få belyst emnet fra forskellige vinkler.<br />

De studerende gav udtryk for, at de oplever at deres evalueringer<br />

anvendes på uddannelserne.<br />

”… bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab<br />

… … stor variation i <strong>pr</strong>øveformerne, hvilket er tilsigtet i forhold<br />

til, at den studerende dermed opnår flest muligt kompetencer,<br />

skriftlige, såvel som mundtlige.<br />

Der opøves kompetencer til at løse frie såvel som bunde opgaver,<br />

kompetencer opøvet i det læringsfællesskab der kendertegner<br />

aktiv undervisningsdeltagelse såvel som den selvledelseskompetencer,<br />

der opøves ved individuelle skriftlige hjemmeopgaver.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 19)<br />

”… kandidatuddannelsen i Religionshistorie<br />

… … i forhold til bacheloruddannelse foretaget en indsnævring i<br />

valget af <strong>pr</strong>øveformer, som i højere grad understøtter den specialisering,<br />

der naturlig finder sted på en kandidatuddannelse.<br />

Til eksempel er der kun ved en enkelt <strong>pr</strong>øve brugt <strong>pr</strong>øveformen<br />

aktiv undervisningsdeltagelse, mens <strong>pr</strong>øveformen skriftlig <strong>pr</strong>øve<br />

på universitetet under opsyn slet ikke er brugt.. Prøveformerne<br />

afspejler i højere grad forskellige læringstilgange af individuelle,<br />

selvstændige <strong>pr</strong>øveformer.” (dokumentationsrapporten s. 19)<br />

”Som led i den fortsatte udvikling af fakultetets underviseres<br />

pædagogiske kompetencer, iværksatte Dekanatet i 2007 et kursus<br />

for akkreditering af specialevejledning. Hensigten med kurset er,<br />

dels at tydeliggøre og afstemme de forventninger som studerende<br />

kan have til deres vejledere (og omvendt), dels at sikre at vejlederne<br />

får de bedste hjælpemidler og arbejdsredskaber … …<br />

Endvidere blev der i regi af Akademisk Skrivecenter i november<br />

afholdt en konference om "Samtaleformer på <strong>Universitet</strong>et –<br />

konference for undervisere, vejledere og studieadministratorer".”<br />

(dokumentationsrapporten s. 19)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at de studerendes<br />

evalueringer altid er positive. Det opleves som vanskeligt<br />

at få de studerende til at give kritik. VIP havde ikke nogen<br />

umiddelbar løsning på denne <strong>pr</strong>oblematik. Studienævnet anbefaler,<br />

at underviserne gennemfører midtvejsevalueringer. Studielederen<br />

ser alle de studerendes evalueringsskemaer.<br />

- 38 -


7.4.1 Hvordan kan uddannelsen<br />

gennemføres i forhold til dimensionering,<br />

undervisnings- og arbejdsformer<br />

samt servicefaciliteter?<br />

Se desuden under punkt 7.1.1<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever, at evalueringerne<br />

anvendes. De har oplevet konkrete ændringer som følge<br />

af evalueringer.<br />

”København <strong>Universitet</strong> har i 2007 foretaget en undersøgelse af<br />

undervisningsmiljøet …” (dokumentationsrapporten s. 19)<br />

Hovedkonklusioner fra KU’s UMV<br />

Forhold som de studerende er tilfredse med<br />

Mellem 80-90 % af de studerende svarer at de er tilfredse eller<br />

meget tilfredse med følgende forhold:<br />

- trivslen under uddannelsen<br />

- uddannelse alt taget i betragtning<br />

- fremtidsudsigter som færdiguddannede<br />

- de sociale aktiviteter under uddannelsen<br />

Hertil kommer:<br />

- at mere end 90 % af de førsteårsstuderende er syntes, at de<br />

blev godt modtaget, da de startede på uddannelsen<br />

- at en meget stor del syntes, at deres uddannelse er meningsfuld<br />

(indeks 85)<br />

… …<br />

- at knap 70 % af de studerende, der har haft brug for hjælp<br />

til faglige <strong>pr</strong>oblemer, oplever at de fik den hjælp, de havde<br />

behov for<br />

Forhold som de studerende ikke er tilfredse med<br />

For de fysiske forhold gælder:<br />

- at 1/3 af de studerende er meget utilfredse eller utilfredse<br />

med det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø …<br />

- at 70 % af de studerende mener, at de ikke har indflydelse<br />

på udsmykning og indretning af lokaler og udearealer.<br />

- at 52 % af de studerende mener, at muligheden for at indstille<br />

stole ikke er orden, især i hold- og undervisningslokaler.<br />

- at 32 % af de studerende mener, at adgang til stik til PC og<br />

til trådløst netværk ikke er i orden<br />

- at der er væsentlige <strong>pr</strong>oblemer med indeklimaet, hovedsaglig<br />

træk, utilstrækkelig ventilation og udluftning<br />

… …<br />

For trivslen gælder:<br />

- at der forhold omkring fællesskabet og det socialt miljø,<br />

som kunne være bedre (indeks 59)<br />

- at der er forhold omkring information og kommunikation,<br />

som kunne være bedre (indeks 63)<br />

- 39 -


… …”<br />

Svar<strong>pr</strong>ocenten på Det Humanistiske Fakultet var på 22 %.<br />

(KU’s UMV (hovedkonklusioner og den fulde rapport er downloadet<br />

fra universitetets hjemmeside den 20. maj 2008))<br />

Handlingsplan fra ToRS’s UMV:<br />

”Undervisningslokaler<br />

Der bør opsættes flere <strong>pr</strong>ojektorer, så underviserne kan anvende<br />

elektronisk baseret undervisningsmateriale herunder nettet. Der<br />

bør laves en høring blandt afdelingerne, som kan give ledelsen<br />

mulighed for at vurdere 1) hvilke lokaler der er mest brug for<br />

<strong>pr</strong>ojektorerne … og 2) om der er nok tilgængelige bærbare computere<br />

samt ledninger, som skal tilsluttes <strong>pr</strong>ojektorerne. Instituttet<br />

bør overveje at evaluere rutinerne med udlån af bærbare <strong>pr</strong>ojektorer<br />

og bærbare computere.<br />

Der bør etableres internetadgang i s<strong>pr</strong>oglaboratoriet.<br />

… …<br />

Kantiner<br />

Ledelsen bør overveje at foreslå, at kantinen fast tilbyder, at dagens<br />

ret er halal.<br />

… …<br />

Studentercafeer<br />

Ledelsen bør overveje tiltag, som sikrer, at <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s<br />

rygeforbud også bliver overholdt i CNA's studentercafé.<br />

IT, <strong>pr</strong>int og kopiering<br />

Der bør etableres trådløst internet med ordentlig service på alle<br />

fire adresser, da det er efterspurgt af alle respondenter, er tidssvarende<br />

og samtidig vil give de studerende og ansatte mulighed<br />

for at bruge bygningernes rumfaciliteter mere og til flere forskellige<br />

formål.<br />

Der bør etableres en hurtigere service-rutine ved tekniske <strong>pr</strong>oblemer<br />

(<strong>pr</strong>intere, trådløst internet og kopimaskine).<br />

De fleste computere, der er stillet til rådighed for studerende er<br />

utidssvarende og bør derfor udskiftes.<br />

Der bør laves decentral adgang til køb af kopikort evt. i form af<br />

automat.<br />

Biblioteker<br />

Varmereguleringen (gardiner, udluftning mv) er meget ringe i<br />

Snorresgade, og det betyder dårligt indeklima (berører også læsepladserne).<br />

Der bør foretages en vurdering af, hvorledes dette<br />

forhold kan blive forbedret.<br />

Bygninger<br />

… …<br />

Artillerivej:<br />

- City Fitness bør lave støjreducerende foranstaltninger, da<br />

- 40 -


træningsaktiviteterne er til stor gene.<br />

- Bygningens indretning bør efterses med handicapvenlige<br />

øjne.<br />

- Bygningens dørsystem bør vurderes ud fra et sikkerhedsmæssigt<br />

synspunkt.<br />

- Ledninger skal opsættes i en række lokaler for at give bedre<br />

rengøring.<br />

… …” (UMV for ToRS 2008, fremsendt af KU d. 23. maj 2008)<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte <strong>pr</strong>øveformer<br />

understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen sår tvivl om pålideligheden<br />

af de evalueringer de studerende foretager, da de opleves at være udelukkende positive. Det<br />

vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes systematisk af<br />

uddannelserne i forhold til udvikling af samme. De studerendes udtalelser vurderes at understøtte dette.<br />

Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer. Der<br />

foreligger ikke en plan for efteruddannelse på området. Det er ikke tydeligt, om der foregår en systematisk<br />

pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling.<br />

Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur<br />

kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

8.1.1 Hvad er institutionens kvalitetssikringssystems<br />

formål og indhold?<br />

Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet<br />

af?<br />

Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets<br />

enkelte dele?<br />

Hvordan anvender uddannelsen<br />

kvalitetssikringssystemet, herunder:<br />

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen<br />

Dokumentation<br />

”<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har ikke i skrivende stund en formaliseret<br />

kvalitetssikringspolitik af den glimrende grund, at censorsinstitutionen<br />

hidtil har udgjort den stærkt formaliserede og regulerede<br />

kvalitetssikring, hvad den bør fortsætte med, til gavn<br />

både for uddannelsernes kvalitet og de studerendes retssikkerhed.<br />

Det Humanistiske Fakultet har læst Rigsrevisionens nylige rapport<br />

om evaluering og finder, at der mange gode anbefalinger<br />

heri bl.a. systematisk evaluering af hele forløb og ikke kun af<br />

uddannelseselementer.<br />

- 41 -


- Hvordan omsætter uddannelsen<br />

viden fra kvalitetssikringssystemet<br />

i kvalitetsforbedringer?<br />

- Hvordan følger uddannelsen op<br />

på evalueringer, dialog med aftagere/dimittender,undervisningsmiljøvurdering<br />

med videre?<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har blandt andet formuleret konkret<br />

tiltag og mål i den netop underskrevne udviklingskontrakt med<br />

Videnskabsministeriet …” (dokumentationsrapporten s. 20)<br />

”Det er målet at<br />

- Udvikle en samlet kvalitetssikringsmodel for uddannelsesområdet,<br />

der udfoldes i politikker og <strong>pr</strong>ocedurer … vil integrere<br />

best <strong>pr</strong>actice fra internationale kvalitetssikringsmodeller<br />

på universitetsområdet, de nationale akkrediteringskriterier<br />

og eksterne myndighedskrav<br />

- Udvikle et koncept for offentliggørelse af undervisningsevalueringer<br />

…<br />

- Udarbejde strategi for nye undervisningsformer og efteruddannelse<br />

af undervisere<br />

… …<br />

- Udvikling af fælles webportal for studie- og erhvervsvejledning<br />

- Alle frafaldstruede studerende … vil blive tilbudt målrettet<br />

vejledning<br />

… …”<br />

Der er desuden angivet milepæle for 2008, 2009 og 2010.<br />

(KU’s Udviklingskontrakt for 2008-2010 (downloadet fra universitetets<br />

hjemmeside den 20. maj 2008))<br />

”Konkret har universitetet iværksat et <strong>pr</strong>ojekt om god <strong>pr</strong>aksis<br />

for undervisningsevaluering, der skal være med til at styrke det<br />

samlede kvalitetsarbejde. Projektet er det første af en række af<br />

interne kvalitetssikrings<strong>pr</strong>ojekter på universitetet.<br />

I 2008 fokuseres der, foruden udvikling af den generelle begrebsramme,<br />

på undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse<br />

og opfølgning.<br />

Formålet med <strong>pr</strong>ojektet er at fastlægge rammerne for undervisningsevaluering<br />

som et kvalitetsudviklingsredskab samt leve op<br />

til interne og eksterne krav til undervisningsevaluering.<br />

Projektet indeholder tre centrale elementer ... afdækker … universitetets<br />

<strong>pr</strong>aksis inden for undervisningsevaluering … deler …<br />

viden om <strong>pr</strong>aksis til alle fakulteterne ... kommer … med en god<br />

<strong>pr</strong>aksis for undervisningsevaluering på KU ...<br />

Studienævnets bestræbelser på at leve op til sit ansvar indbefatter<br />

et kvalificeret og kontinueret arbejde med at udvikle uddannelserne.<br />

I arbejdet inddrages censorformandskabet, gymnasieskolens<br />

fagkonsulent, aftagerpanelet, fagrådet og alumneforeningen,<br />

som er beskrevet under kriterium 1, samt i nogen grad kursusevalueringerne.<br />

- 42 -


Der er nemlig berettiget tvivl, om evalueringernes pålidelighed,<br />

gyldighed og <strong>pr</strong>æcision eftersom de generelt kun er positive.<br />

Proces for hvordan kursusevalueringerne inddrages i studienævnets<br />

arbejde, er beskrevet under kriterium 3,6 og 7.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 20)<br />

Supplerende oplysninger fra samtale med Peter Bøcher 12. juni 2008<br />

Udviklingen af <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s overordnede kvalitetssikringssystem<br />

er <strong>pr</strong>imært forankret i Uddannelsesstrategisk Sekretariat,<br />

men hele studieadministrationen vil blive inddraget (fx<br />

Studieadministrativt Udviklingskontor - STUK)<br />

På <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har man nuværende tidspunkt kun<br />

igangsat <strong>pr</strong>ojektet om god undervisningsevaluering, som løber til<br />

udgangen af 2008. Det er planen, at København <strong>Universitet</strong> ud<br />

fra erfaringer fra dette <strong>pr</strong>ojekt vil igangsætte yderligere kvalitetssikrings<strong>pr</strong>ojekter.<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR)<br />

fungerer <strong>pr</strong>imært som et rådgivende organ.<br />

Derudover er de enkelte dekaner for de respektive fakulteter<br />

også ansvarlige for kvalitetssikringen af uddannelser. Det Juridiske<br />

Fakultet har fx udarbejdet egne politikker for kvalitetssikring.<br />

Det forventes, at der vil være et vist samspil mellem Uddannelsesstrategisk<br />

Sekretariat, KUUR og kvalitetsarbejdet på de enkelte<br />

fakulteter.<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne systematisk indhenter viden om uddannelserne internt<br />

og eksternt. De studerende inddrages i tilstrækkelig grad, da der løbende gennemføres kursusevalueringer.<br />

Det fremgår også, at uddannelsen inddrager relevante aftagere i forbindelse med udvikling af<br />

uddannelsens indhold.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s overordnede kvalitetssikringssystem er<br />

under opbygning, da der bl.a. endnu ikke er udarbejdet strategier, politikker og <strong>pr</strong>ocedurer for kvalitetssikring.<br />

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at man fra centralt hold har igangsat et kvalitetssikrings<strong>pr</strong>ojekt<br />

om god <strong>pr</strong>aksis for undervisningsevaluering.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. <strong>Universitet</strong>ets overordnede kvalitetssikringssystem er<br />

ikke nedfældet i vedtagne dokumenter eller implementeret, men er endnu i udstrakt grad på intentionsplan.<br />

- 43 -


Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)<br />

9.1.1 Hvordan stemmer uddannelsens<br />

faglige <strong>pr</strong>ofil overens med og<br />

lever op til den relevante bekendtgørelses<br />

bestemmelser for uddannelsens<br />

titel/betegnelse?<br />

Kriterium 9: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil<br />

Dokumentation<br />

”Af studieordning for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab,<br />

2005-ordning … fremgår det, at<br />

”En bestået bacheloruddannelse med Religion som grundfagsstudium<br />

giver ret til betegnelsen BA i Religion. Såfremt tilvalgsstudiet<br />

under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium<br />

på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i<br />

Religion med fx Minoritetsstudier.” Titlen er fastsat i henhold til<br />

Uddannelsesbekendtgørelsen.” (dokumentationsrapporten s. 21)<br />

”Af studieordningen fremgår ligeledes kompetence<strong>pr</strong>ofil og<br />

kompetencemål for bacheloruddannelsen, som anses at være i<br />

fuld overensstemmelse med titlen:<br />

Formål<br />

Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse skal sætte den<br />

studerende i stand til at anvende religiøse tekster, billeder, feltarbejdsresultater,<br />

statistik m.v. i en komparativt baseret forståelse<br />

af religioner i deres forskellige kulturelle og sociale kontekster<br />

samt formidle denne forståelse med analytisk anvendelse af religionshistoriske,<br />

religionssociologiske og religionsfilosofiske<br />

grundbegreber og fagterminologi.<br />

På denne baggrund skal den studerende endvidere sættes i stand<br />

til analytisk, refleksivt og kritisk at beskrive hovedtræk af religionernes<br />

historie og deres globale situation i nutiden.<br />

Endvidere skal den studerende selvstændigt, under hensyntagen<br />

til såvel den faglige videnskabelige og metodologiske debat gennem<br />

tiderne som almene videnskabsteoretiske perspektiver,<br />

kunne formulere og behandle religionsvidenskabelige <strong>pr</strong>oblemstillinger.<br />

Kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />

Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse sikrer en række<br />

samfundsorienterede humanistiske kompetencer og udgør det<br />

<strong>pr</strong>ofessionelle grundlag for en række analytiske, systematiske og<br />

strategiske funktioner i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge.<br />

Blandt de vigtigste er følgende:<br />

- Undervisning ved gymnasiet, grundskolen, højskoler, aftenskoler<br />

m.v.<br />

- 44 -


- Formidlingsopgaver i tilknytning til virksomheder, massemedier<br />

og kulturinstitutioner<br />

- Rådgivnings- og udredningsopgaver for eksportvirksomheder”<br />

(dokumentationsrapporten s. 21)<br />

”Af udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie<br />

… fremgår det, at<br />

"Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i Religionshistorie<br />

På engelsk bruges MA in History of Religions (Master<br />

of Art).<br />

Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et i en studieordning på forhånd<br />

beskrevet studieforløb på 30 ECTS inden for ét andet fagområde,<br />

giver det ret til titlen cand.mag. i Religionshistorie med<br />

tilvalg i fx Kulturformidling."<br />

Af studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie …<br />

fremgår ligeledes nedenstående kompetence<strong>pr</strong>ofil og kompetencemål,<br />

som anses at være i fuld overensstemmelse med titlen:<br />

Kompetence<strong>pr</strong>ofil for den færdige kandidat.<br />

En kandidat i Religionshistorie er i besiddelse af bred og generel<br />

humanistisk, s<strong>pr</strong>oglig og tværkulturel kompetence, herunder<br />

mere fagspecifikt:<br />

- Evne til analytisk og kritisk at identificere og behandle væsentlige<br />

religionsfilosofiske, etiske og ideologiske <strong>pr</strong>oblemer<br />

og positioner.<br />

- Evne til analytisk at anvende komparative ritual- og <strong>pr</strong>aksisteoretiske<br />

perspektiver og tilgange på et religionshistorisk<br />

kildemateriale<br />

- Evne til kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk at anvende<br />

væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale<br />

- Evne til at formulere og diskutere religionshistoriske <strong>pr</strong>oblemer<br />

i forhold til større, komplekse datamængder<br />

- Evne til selvstændigt at gennemføre en videnskabelig undersøgelse<br />

på grundlag af kilder på originals<strong>pr</strong>og<br />

En kandidat i Religionshistorie vil nærliggende kunne ansættes<br />

som underviser på gymnasiale uddannelser, ved seminarier og<br />

andre uddannelsesinstitutioner, som konsulent og lignende i<br />

internationalt arbejde, ved museer og andre kulturinstitutioner,<br />

ved forlag eller til udredningsarbejde i offentligt eller <strong>pr</strong>ivat regi.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 21-22)<br />

Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning<br />

fra 1998:<br />

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse<br />

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium<br />

af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse<br />

- 45 -


9.2.1 Hvordan stemmer uddannelsens<br />

faglige <strong>pr</strong>ofil overens med og<br />

lever op til kravene til uddannelsens<br />

mål for læringsudbytte, som<br />

beskrevet i den danske kvalifikationsramme<br />

for videregående uddannelse?<br />

skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder<br />

samt en alsidig indsigt i dets stof og <strong>pr</strong>oblemstillinger. I<br />

kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymnasiefag<br />

sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie<br />

imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gymnasieskolen.<br />

… …<br />

1.4. Ikrafttræden og hjemmel<br />

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen<br />

af 15. marts 1995.” (1998-studieordning,<br />

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)<br />

Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning<br />

fra 1998:<br />

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse<br />

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium<br />

af religionerne. Efter gennemført 2-årig kandidatuddannelse skal<br />

de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder<br />

samt en alsidig indsigt i dets stof og <strong>pr</strong>oblemstillinger. Målet med<br />

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie er at uddanne<br />

humanistiske kandidater, der har en videnskabeligt baseret kompetence<br />

i religionshistorie på et højt niveau og er rustede til at<br />

varetage opgaver såvel inden for undervisning, forskning og<br />

formidling som i erhvervslivet.<br />

… …<br />

1.4. Ikrafttræden og hjemmel<br />

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen<br />

af 15. marts 1995.” (1998-studieordning,<br />

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)<br />

Se ovenfor.<br />

- 46 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold svarer til deres respektive titler, jf. bekendtgørelse<br />

338 af 12. maj 2004, § 14, stk. 1 (bacheloruddannelsen) og § 28, stk. 3 (kandidatuddannelsen).<br />

Ligeledes vurderes det, at uddannelsernes kompetence<strong>pr</strong>ofiler stemmer overens med Den Danske<br />

Kvalifikationsramme. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu<br />

ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelserne alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen,<br />

skyldes det at universitetet vurderes at have implementeret den.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte<br />

10.1.1 Med hvilke metoder sikrer<br />

uddannelsen, at det læringsudbytte<br />

som de studerende har opnået efter<br />

endt uddannelse, korresponderer<br />

med uddannelsens mål for læringsudbytte?<br />

Dokumentation<br />

”<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> foretager i dag ikke en systematisk<br />

indhentning af informationer om de færdige bachelorer og kandidaters<br />

vurdering af det læringsudbytte, de oplever.<br />

Som beskrevet tidligere udarbejder det Humanistiske Fakultet<br />

hverken gennemsnit for hverken bacheloreksamen eller kandidateksamen,<br />

ligesom vi heller ikke foretager gennemsnitsberegninger<br />

på specialekarakter som mål for de studerendes læringsudbytte.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 23)<br />

”I regi af KUUR - <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>s Uddannelsesstrategiske<br />

Råd foregår for tiden et udviklings<strong>pr</strong>ojekt om kvalitetssikring<br />

og standardisering af brug af kursusevalueringer. Det Humanistiske<br />

Fakultet afventer resultatet af dette udviklingsarbejde<br />

før der søsættes yderligere tiltag.<br />

Censorkorpsets årsberetninger giver kun delvist information om,<br />

hvorvidt der er sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav.<br />

Censorkorpsets indberetning indgår naturligvis i Studienævnets<br />

arbejde med fortsat at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne ...<br />

…<br />

Som tidligere beskrevet … indgår aftagerne ligeledes fortløbende<br />

i studienævnets arbejde med at udvikle og fortsat kvalitetssikre<br />

uddannelserne.” (dokumentationsrapporten s. 23)<br />

”Det Humanistiske Fakultet indgik … i en landsdækkende un-<br />

- 47 -


dersøgelse af humanisters arbejdsmarked i 2007. Af denne undersøgelse<br />

kan man konstatere, at såfremt afsættelighed på arbejdsmarkedet<br />

kan antages at være direkte afhængigt af, at de<br />

studerende rent faktisk har opnået det læringsudbytte, der var<br />

hensigten ifølge studieordningen, så svarer 33% af respondenterne<br />

”i høj grad” og 51% ”i nogen grad” … når man spørger<br />

dimittenderne fra kulturfagene (som Religionshistorie tilhører),<br />

om de mener, at deres uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv.<br />

På samme vis svarer 60% af dimittenderne fra kulturfagene, at<br />

det var de rette akademiske kompetencer, der var afgørende for<br />

at de fik deres første job. Til sammenligning kan det nævnes, at<br />

kun 34% mener, at det var det rette studiejob, der var afgørende<br />

for, at de fik deres første job.” (dokumentationsrapporten s. 23)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet<br />

Af mødet med studerende fremgik det, at de var usikre på deres<br />

slutkompetencer, særligt de fagligt specifikke.<br />

Oplysninger fremkommet ved universitetets høringssvar af 19. august<br />

2008:<br />

Af akkrediteringsrapporten fremgår det at ”Akkrediteringspanelet<br />

vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk<br />

indhentning af informationer om dimittendernes læringsudbytte<br />

og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for<br />

læringsudbytte. De årlige censorrapporter er positive hvad<br />

angår dimittendernes læringsudbytte, men giver kun delvist<br />

information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav.”<br />

Faget anser det løbende samarbejde med censorer i forbindelse<br />

med eksaminationerne for den vigtigste indikator på om<br />

den studerendes læringsudbytte står mål med uddannelsens<br />

mål for læringsudbytte. Netop deltagelse af censorer sikrer at<br />

læringsudbyttet ud<strong>pr</strong>øves.<br />

Endvidere sikrer deltagelse fra censorkorpset, at der foregår<br />

en sikring af et relativt ensartet landsdækkende niveau, da<br />

censorkorpset jo dækker hele landet. Faktisk sker der også,<br />

ved brug af eksterne censorer, en skandinavisk koordinering<br />

af ensartet bedømmelse, da der også er beskikket censorer fra<br />

de andre skandinaviske lande.<br />

- 48 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af informationer<br />

om dimittendernes læringsudbytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læringsudbytte.<br />

De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men<br />

giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav.<br />

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende.<br />

- 49 -


Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold<br />

Hvilken bekendtgørelse og hvilken<br />

§ heri er uddannelsen omfattet af?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Bekendtgørelsesforhold<br />

”Såvel studieordning for bacheloruddannelsen i Religion … som<br />

studieordning for Kandidatuddannelsen i Religionshistorie … er<br />

udarbejdet i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen af 2005.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 25)<br />

Supplerende oplysninger fra <strong>Universitet</strong>et<br />

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er udarbejdet i<br />

henhold til uddannelsesbekendtgørelsen af 6. maj 1004, §14,<br />

stk. 1.<br />

…<br />

Kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 2008-ordning er udarbejdet<br />

i henhold til §28 i Uddannelsesbekendtgørelsen af 6.<br />

maj 2004.<br />

Kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 1998-ordning er udarbejdet<br />

i henhold til Humanistbekendtgørelsen af 21. august<br />

1995” (oplysninger fremsendt per e-<strong>mail</strong> den 16. juni 2008).<br />

Det vurderes, at uddannelserne er indplaceret i overensstemmelse<br />

med bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004 i forhold til deres<br />

faglige indhold og de konstituerende fagelementer.<br />

For fællesuddannelser og parallelforløb<br />

Er der redegjort for, at uddannel- Ikke relevant<br />

sen lever op til bekendtgørelsen?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Er der redegjort for, at uddannelsen<br />

lever op til de faglige mindstekrav<br />

jf. vejledning nr. 5. af 18. januar<br />

2006 om retningslinjer for<br />

universitetsuddannelser rettet mod<br />

undervisning i de gymnasiale uddannelser?<br />

Ikke relevant<br />

For uddannelser i gymnasiefag<br />

”Retningslinjerne for universitetsuddannelser rettet mod undervisning<br />

i de gymnasiale uddannelser, der populært kaldes de faglige<br />

mindstekrav lyder for religionsfagets vedkommende således:<br />

(herefter citeres fra bekendtgørelsen)” (supplerende oplysninger fremsendt<br />

15. maj 2008)<br />

” Dette er sikret med den fælles BA-grunduddannelse på følgende<br />

måde:<br />

– have solidt kendskab til religionsfænomenologiske kategorier<br />

og <strong>pr</strong>oblemstillinger.<br />

- 50 -


Dette kendskab sikres ikke kun gennem indføringen i religionshistorie<br />

(religionshistorie 1 og 2), men også gennem det selvstændige<br />

arbejde med selvvalgte områder (Valgfrit område og<br />

BA-<strong>pr</strong>ojektet), hvor kandidatens kendskab også styrkes og af<strong>pr</strong>øves<br />

i <strong>pr</strong>aksis. Desuden skærpes den teoretiske del af uddannelsen<br />

af elementerne Forskningshistorie og Teori og metode.<br />

– beherske grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder.<br />

Dette sikres med indføringen i religionssociologi 1 og 2, der i<br />

den nye BA-ordning inkorporerer et feltarbejdselement.<br />

– have sikker viden om tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente<br />

og om kristendommens formative, historiske og nutidige<br />

skikkelser i et globalt perspektiv, herunder dens europæiske<br />

og danske fremtræden.<br />

Dette sikres især gennem fagmodulet Kristendomshistorie samt<br />

fagelementet ”Nyere og global Kristendom”, der netop tilgodeser<br />

denne hidtil lidt oversete del af kristendomsfaget.<br />

– have sikker viden om tekster fra Koranen, hadith (traditionen)<br />

og om nutidige tekster, og om islams formative, historiske og<br />

nutidige skikkelser i et globalt perspektiv, herunder i dens europæiske<br />

og danske kontekst.<br />

Dette sikres ved den bestemmelse i studieordningen hvorefter<br />

mindst det ene af elementerne Religionshistorie 2 og Religionssociologi<br />

2 særligt skal omhandle Islam. Der undervises på begge<br />

elementer i Koran og Hadith-litteratur.<br />

– have sikker viden om yderligere et antal religioner, herunder<br />

buddhisme, hinduisme og jødedom.<br />

Dette sikres gennem indføringen i religionshistorie. Der undervises<br />

på faget særskilt i Indiens religioner for at sikre det solide<br />

kendskab til disse.<br />

– have kendskab til religionsfilosofiske grund<strong>pr</strong>oblemer samt<br />

overblik over hovedlinjer og grund<strong>pr</strong>oblemer i den europæiske<br />

debat for og imod kristendom og religion fra 1700-tallet<br />

til i dag, herunder kendskab til ikke-religiøse livsanskuelser og<br />

til alment filosofisk grundede holdninger til centrale etiske<br />

spørgsmål.<br />

Dette sikres bredt især gennem fagelementet idéhistorie – men<br />

indgår naturligvis også i fagelementet forskningshistorie for så<br />

vidt der er en religionsfaglig relevans.<br />

– kunne analysere religionshistoriske tekster med henblik på<br />

forståelse af den enkelte religion i dens historiske (sociale, kulturelle,<br />

politiske) kontekster. For mindst én religions vedkommende<br />

skal kandidaten kunne læse klassiske tekster på grunds<strong>pr</strong>oget<br />

- 51 -


Sagsbehandlers vurdering<br />

Uddannelsens takstmæssige indplacering<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Dansk titel/betegnelse<br />

Engelsk titel/betegnelse<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

og have indsigt i tekstkritik.<br />

Dette sikres i løbet af arbejdet med de frit valgte områder under<br />

modulerne Valgfrit område og BA-<strong>pr</strong>ojektet. Propædeutikelementet<br />

sikrer s<strong>pr</strong>oglige forudsætninger til at læse tekster på originals<strong>pr</strong>oget<br />

og det tekstkritiske element vejer tungt i arbejdet<br />

med kilderne, der er centralt i forhold til områderne.” (supplerende<br />

oplysninger fremsendt 15. maj 2008)<br />

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, at uddannelsen<br />

lever op til de faglige mindstekrav.<br />

Takstindplacering<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

Såvel ”… bacheloruddannelsen i Religion som Kandidatuddannelsen<br />

i Religionshistorie er indplaceret i takstgruppe 1.” (dokumentationsrapporten<br />

s. 25)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.<br />

Ingen bemærkninger.<br />

Titel/betegnelse<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

- Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget<br />

- Cand.mag. i religionshistorie<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

- Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies and navnet på<br />

tilvalget<br />

- Master of Arts in History of Religions<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.<br />

Ingen bemærkninger.<br />

- 52 -


Uddannelsens adgangskrav<br />

Angivelse af område- samt uddannelsesspecifikke<br />

adgangskrav, jf.<br />

Bekendtgørelse om adgang m.v.<br />

ved bachelor- og kandidatuddannelser<br />

ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen),<br />

bilag 1<br />

Hvilke kandidatuddannelser giver<br />

uddannelsen adgang til (der skal<br />

angives minimum to)?<br />

Hvilke bacheloruddannelser er<br />

direkte adgangsgivende (der skal<br />

Adgangskrav<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”For bacheloruddannelsen i Religion gælder, i henhold til Adgangsbekendtgørelsen,<br />

følgende områdespecifikke adgangskrav:<br />

- Dansk A<br />

- Engelsk B<br />

- Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B<br />

- Yderligere et s<strong>pr</strong>og på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der<br />

er tale om et fortsætters<strong>pr</strong>og, medmindre det opfyldes via<br />

de uddannelsesspecifikke adgangskrav<br />

Der er ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav gældende for<br />

bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab.<br />

Der er ingen specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen.”<br />

(dokumentationsrapporten s. 25)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.<br />

For bacheloruddannelser<br />

Se ovenfor<br />

”.7.2. Kompetencemål<br />

Det religionsvidenskabelige grundfagsstudium uddanner bachelorer<br />

på fagspecifikke såvel som generelle niveauer. I fagspecifikke<br />

sammenhænge vil uddannelsen sikre kompetencer som:<br />

- Opfyldelse af adgangskravene til de religionsvidenskabelige<br />

kandidat- og masteruddannelser i Danmark såvel som internationalt.<br />

… …” (bilag 12)<br />

Supplerende oplysninger fra <strong>Universitet</strong>et:<br />

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab giver adgang til<br />

følgende kandidatuddannelser: Religionshistorie, Religionssociologi”<br />

(oplysninger fremsendt per e-<strong>mail</strong> den 16. juni 2008).<br />

For kandidat- og masteruddannelser<br />

Ӥ 3. Adgangskrav<br />

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Religionshistorie<br />

- 53 -


angives minimum en)?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Uddannelsens normerede studietid,<br />

som oplyst af institutionen<br />

skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab<br />

eller Tilvalgsfagsuddannelsen i Religionsvidenskab<br />

kombineret med en af bacheloruddannelserne i Arabisk, Assyriologi,<br />

Eskimologi, Klassisk Græsk, Hebraisk, Indologi, Indonesisk,<br />

Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Latin, Persisk,<br />

Thai, Tibetologi, Tyrkisk og Ægyptologi.” (bilag 13)<br />

”5. Adgangskrav<br />

Studerende med en bacheloruddannelse i religionsvidenskab fra<br />

et dansk universitet har adgang til Den 2-årige kandidatuddannelse<br />

i religionshistorie under forudsætning af, at bacheloruddannelsen<br />

omfatter mindst et halvt års studier uden for grundfaget.<br />

Såfremt den studerende kommer fra et universitet, hvor<br />

bacheloruddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for<br />

grundfaget, kan den studerende ikke optages på Den 2-årige<br />

kandidatuddannelse i religionshistorie, men optages på Den 1½årige<br />

kandidatuddannelse i religionshistorie, idet den studerende<br />

ved denne uddannelses start skal gennemføre et halvt års studier<br />

uden for grundfaget.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s<br />

hjemmeside d. 20. maj 2008)<br />

”1.5. Adgangskrav<br />

Studerende med en bacheloruddannelse i religionsvidenskab fra<br />

et dansk universitet har adgang til Den 1½-årige kandidatuddannelse<br />

i religionshistorie under forudsætning af, at bacheloruddannelsen<br />

omfatter et års studier uden for grundfaget.” (1998studieordning,<br />

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj<br />

2008)<br />

Bachelor i religionsvidenskab<br />

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, hvilke kandidatuddannelser,<br />

bacheloruddannelsen giver adgang til.<br />

Kandidat i religionshistorie<br />

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, hvilke bacheloruddannelser<br />

der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen<br />

i religionshistorie.<br />

Uddannelsens normerede studietid<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse,<br />

der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter<br />

tilvalg på 45 ECTS-point.<br />

Bacheloruddannelsen i Religion indeholder yderligere krav om<br />

<strong>pr</strong>opædeutik og den samlede studietid er derfor normeret til 3½<br />

- 54 -


Sagsbehandlers vurdering<br />

Eventuel adgangsbegrænsning for<br />

uddannelsen, som oplyst af institutionen<br />

år inklusiv <strong>pr</strong>opædeutik (i alt 210 ECTS).<br />

For kandidatuddannelsen i Religionshistorie er den 2 år (120<br />

ECTS).” (dokumentationsrapporten s. 25)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.<br />

Bachelor i religionsvidenskab<br />

Ingen bemærkninger.<br />

Kandidat i religionshistorie<br />

Ingen bemærkninger.<br />

Dimensionering<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”For bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forhandles optagelseskapaciteten<br />

hvert år mellem Dekanat og Institut- og Studieledelse.<br />

For 2008 er kapaciteten fast til at være 46.<br />

Der er ingen øvre maksimumgrænse for optagne til kandidatuddannelsen<br />

i Religionshistorie.” (dokumentationsrapporten s. 26)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.<br />

Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen<br />

Maksimumramme/adgangs- Se ovenfor.<br />

begrænsning for tilgangen til uddannelsen,<br />

som oplyst af universitetet<br />

For kandidat- og masteruddannelser:<br />

Udvælgelseskriterierne for uddannelsen,<br />

som oplyst af institutionen<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Hvilket censorkorps er tilknyttet<br />

uddannelsen (kun ét)?<br />

Ikke relevant<br />

Ikke relevant<br />

Censorkorps<br />

Supplerende oplysninger fra <strong>Universitet</strong>et:<br />

”Det tilknyttede censorkorps: Censorkorset i Religion” (oplysninger<br />

fremsendt per e-<strong>mail</strong> den 16. juni 2008).<br />

- 55 -


Sagsbehandlers vurdering (Sammenhængen<br />

mellem censorkorpstilknytningen<br />

og uddannelsens kernefaglighed)<br />

Hvilket s<strong>pr</strong>og udbydes uddannelsen<br />

på?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Angivelse af andre forhold, som<br />

universitetet vurderer som relevante<br />

i forhold til legalitetsforhold<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Der vurderes at være sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen<br />

og uddannelsens kernefaglighed.<br />

S<strong>pr</strong>og<br />

Supplerende oplysninger fra <strong>Universitet</strong>et:<br />

”Dansk” (oplysninger fremsendt per e-<strong>mail</strong> den 16. juni 2008).<br />

Det vurderes, at studerende på såvel bacheloruddannelsen som<br />

kandidatuddannelsen har mulighed for at gennemføre hele deres<br />

uddannelse på dansk.<br />

Andre forhold<br />

<strong>Universitet</strong>et har ikke angivet andre forhold.<br />

Ikke relevant<br />

- 56 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!