Nyhedsbrev nr. 10 (december 2007) - Lemvig Gymnasium

More documents

Recommendations

Info

Tværfagligt studieretningsprojekt – 2 uger i 3.g Som noget nyt er det nu obligatorisk at alle elever i 3.g skal udarbejde en skriftlig opgave som inddrager mindst to fag. Eleverne indkredser sammen med deres vejledere (en lærer fra hvert fag) i løbet af efteråret det nærmere emne, hvorefter vejlederne udarbejder en opgaveformulering som eleven har 2 uger til at besvare. I disse to uger har eleven ikke anden undervisning, og der er heller ikke mulighed for yderligere vejledning. En af de nye ting i opgaven er at der skal indgå et resumé på engelsk. Der er endvidere bestemte krav til hvilke fag eleven kan vælge imellem, fx skal mindst et af fagene være på A-niveau. Det har været en stor udfordring for elever og lærere at gennemføre processen for første gang, men alle elever fik afleveret deres projekter til tiden, og der er blevet udfoldet stor iderigdom i spændende kombinationer mellem fagene og i valg af emner. Herunder er to autentiske eksempler på spændende opgaveformuleringer fra i år, hvor eleven i første tilfælde har valgt fagene fysik og historie og i andet tilfælde fagene matematik og historie: Hovedfag Fysik, andet fag: historie Område: Raketter. Der ønskes en gennemgang af nogle simple modeller for raketters bevægelse suppleret og sammenholdt med eksperimentelle undersøgelser af trykflasker anvendt som raketmotorer. Desuden ønskes en kortere redegørelse for ”rigtige” raketter (fx de tyske V2-raketter og de amerikanske løfteraketter til Apolloprojektet) med fokus på fysiske forhold som brændstof, løfteevne, hastighed af forbrændingsgasser, tophastighed, acceleration m.m. Med udgangspunkt i en redegørelse for Wernher von Brauns karriere ønskes en analyse af hans betydning for raketforskningen og dens rolle i den kolde krig. Omfang: 15-25 sider + bilag i form af data, grafer og lignende. Hovedfag: Matematik, andet fag: Historie. Område: Sfærisk geometri og navigation Gør rede for de grundlæggende begreber indenfor den sfæriske geometri og gennemfør beviset for en eller flere sætninger om sfæriske trekanter. Vis hvordan det er muligt at bestemme sin position på jordoverfladen ved hjælp af astronomiske målinger. Redegør kort for årsagerne til at det engelske parlament i 1714 udskrev en konkurrence om at bestemme længdegraden. På baggrund af en analyse af de problemer John Harrison kom ud for, ønskes en vurdering af hans opfindelsers betydning. Omfang: 15-20 sider, eksklusiv figurer etc. Fotokonkurrence på Lemvig Gymnasium: LYS Martin Rungø har på eget initiativ igangsat en fotokonkurrence for skolens elever. Temaet for fotokonkurrencen er ”lys”. Konkurrencen slutter først en gang i foråret, men der vil løbende blive kåret delvindere. Billedet her er den første vinder af delkonkurrencen og er taget af Mette Lyhne. Alle kvalificerede billeder vil efterfølgende blive udstillet på Bovbjerg Fyr hen over sommeren. Vinderbilledet udløser en præmie på et Canon Ixus til en værdi af 2500 kr.
Vejen til brintsamfundet - via Island I begyndelsen af oktober deltog jeg i en studietur til Island med særligt henblik på Islands fremtrædende position i forsøg med brintteknologi. Højdepunktet var et aldeles fremragende foredrag af Jón Björn Skúlason, direktør for Icelandic New Energy, der koordinerer forsøget med at indføre brint som brændstof i transportsektoren i Island. Man har netop afsluttet ’fase 1’, som bestod i afprøvning af tre brint- og brændselscelledrevne bybusser, som nu stort set uden problemer har kørt sammenlagt mere end 144.000 km i normal drift med passagerer. Brinten er placeret i tryktanke sammen med brændselscellerne i bussens tag, og den sædvanlige dieselmotor er erstattet med en elektromotor. Se evt. http://www.fuel-cell-busclub.com I udkanten af Reykjavik er der bygget en brinttankstation, som tilsyneladende ikke adskiller sig meget fra en almindelig benzinstation, bortset fra den særlige studs på slangen, der naturligvis er specielt indrettet til påfyldning af brint på gasform under højt tryk. Indvendigt er den til gengæld helt anderledes, idet der er et elektrolyseanlæg, kompressorer og tryktanke. Indtil nu har man benyttet 350 bar, men venter snart at øge dette tryk til 700 bar. Det kræver naturligvis meget stærke tanke, men et voldsomt tryk er nødvendigt for at få en tankkapacitet, der ligner den, vi kender fra benzin- og dieselbiler. En bil, der f.eks. skal tankes op for hver 50 km vil helt sikkert alene af den grund være aldeles usælgelig. I den kommende ’fase 2’ skal et noget større antal personbiler (omkring 30 stk. i løbet af 2009) afprøves. En del af dem vil blive benyttet af udlejningsfirmaet Hertz, så besøger du Island, så lej en brintbil! I ’fase 3’ er det planen, at Islands fiskerflåde skal udstyres med brændselsceller med brint som brændstof. Som en forløber herfor vil man allerede i april 2008 have ombygget et tidligere redningsfartøj til brintdrift. Båden skal bruges til hvalkigger-turisme. Brændselscelledriften har her den sidegevinst, at bådens strømforsyning fungerer lydløst og dermed ikke skræmmer hvalerne, mens man tidligere måtte slukke for dieselgeneratoren og dermed miste strømmen til belysning, navigationssystem, radio m.m. hvis man ville tæt på hvalerne. Island er et særdeles velegnet sted til forsøgene, fordi man har adgang til store mængder vedvarende energi, bl.a. fra undergrunden. Ved Nesjavellir 20-30 km uden for Reykjavik så vi et stort, geotermisk anlæg, som dels producerer elektricitet, dels leverer varme til omtrent halvdelen af Reykjavik. Allerede i 1500 meters dybde er temperaturen mere end 200 o C. Brint er ikke en ressource i sig selv, men skal udvindes ved en energikrævende elektrolyse af vand (som jo forekommer i umådelige mængder og i øvrigt gendannes!). Derfor er der ingen CO2-gevinst ved overgang til brintteknologi, med mindre brinten produceres ved hjælp af vedvarende energikilder. Men hvis det kan realiseres, opnås en stor besparelse på de fossile energikilder, betydeligt mindre støj, ingen CO2-udledning, ingen partikelforurening, ingen kvælstofoxider – affaldsproduktet er det rene vand! Der mangler dog desværre endnu nogle års forskning og udvikling, før teknologien er konkurrencedygtig rent økonomisk. Til slut skal det lige nævnes, at der er fremskredne planer om at gøre VLTJ brintdrevet i 2010. Måske kan vi overhale Island indenom! Tak til Jeka Fisk og Vestjysk Bank, uden hvis økonomiske støtte min deltagelse i studieturen ikke havde været mulig. Poul Riis
Page 1 and 2: Lemvig Gymnasium December 2007 Fra
Page 3 and 4: Velkommen, og glædelig jul! 2007 h
Page 5: De nye studieretningshold Studieret
Page 9 and 10: Billedet herover er optaget d. 9. n
Page 11 and 12: ’bagmændene’, Vibeke, Jørgen
Page 13 and 14: Mens lærerne var i Paris på efter
Page 15 and 16: Stig Schack er efter eget udsagn de
Page 17: modstå presset - både fra sig sel

Nyhedsbrev nr. 10 (december 2007) - Lemvig Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?