Resume af årsberetning 2004

bcnord.dk

Resume af årsberetning 2004

Resume af årsberetning 2004

Generelt

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) er

en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver

og rådgivning i bevaringsspørgsmål for de kulturhistoriske

museer i Nordjyllands Amt. NAK's ordinære

drift finansieres via tilskud fra Nordjyllands Amt

og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i

amtet.

Det faste personale består af 4 fagkonservatorer, en

konserveringsassistent og en sekretær på deltid. Desuden

har der været flere midlertidigt ansatte fagkonservatorer

og praktikstuderende.

Konservering

Ud over at yde det forventede antal konserveringstimer

på museernes kvoteordning har vi kunnet nedbringe

underskuddet på kvoten fra de forrige år med ca. 130

timer. Det skyldes bl.a. en stabil personalesituation,

hvor det faste personale har været samlet hele året, og

hvor alle løstansatte har været gengangere fra tidligere

ansættelser. Årets opgaver har især været arkæologisk

konservering, som følge af museernes graveaktivitet,

og samlingsarbejde.

Rekvireret arbejde

De mest omfattende rekvirerede opgaver i 2004 var afslutningen

af den store opgave for Sæbygaard med

restaurering af 29 portrætter samt restaurering af inventar

og genstande fra Aalborg Svaneapoteks Samling.

Også papirkonserveringen har haft flere gode opgaver i

årets løb, heriblandt både konsulentbesøg og undervisning.

.

I 2004 har vi haft tilstrækkeligt overskud på de rekvirerede

opgaver til at kunne afsætte midler til ekstraordinære

anskaffelser og andre tiltag. En del af overskuddet

er anvendt til bl.a. indkøb af nyt IT-udstyr.

Resten er overført til 2005. Økonomisk set har 2004

altså været et godt år for værkstedet.

Rådgivning og metodeblade

NAK var på i alt 13 konsulentbesøg i 2004 på de

statsanerkendte og associerede museer. Besøgene har

til formål at skabe et overblik over bevaringsforholdene.

Mange problemer går igen på museerne. Med mellemrum

udgiver NAK derfor metodeblade om udvalgte

emner. Metodebladene er vejledninger til museerne om

bevaringsarbejde, som museernes eget personale kan

udføre. I 2004 blev der udsendt et meget omfattende

metodeblad; ”Praktisk vejledning i bevaring og håndtering

af bøger, aviser, avisudklip, arkivalier, store formater

og skilderier”.

Andet

I starten af året fremlagde regeringen forslag til en ny

kommunalstruktur. Ændringerne indebærer bl.a., at

Amterne nedlægges fra den 1 jan. 2007. Dette betyder,

at den nordjyske konserveringsordning, i lighed med de

øvrige amtslige ordninger, skal nytænkes. På nuværende

tidspunkt er der ikke nogen endelig afklaring af

fremtiden, men det kan forventes, at Staten i op til 4 år

vil overtage Amternes rolle i forhold til amtskonserveringsværkstederne

hvad angår økonomisk støtte. Indenfor

den periode skal der findes lokale løsninger for den

fortsatte drift af værkstederne.

Hobro Avis. Sydhimmerlands Museum


Forkortelser anvendt i beretningen

DKM

Dansk Kulturhistorisk Museumsforening

NKF

Nordisk Konservatorforbund

DKF

Dansk Konserveringspersonales Fællesudvalg

MRN

Museumsrådet for Nordjyllands Amt

2

LANA

Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt

SLA

Sammenslutningen af Lokalarkiver

ENB

Enestående National Betydning

KUAS

Kulturarvsstyrelsen

Afrensning af toreadordragt. Sydhimmerlands Museum/Cirkusmuseet


Organisation

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK)

er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver

og rådgivning i bevaringspørgsmål

for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt.

NAK's ordinære drift finansieres via tilskud fra

Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske

museer i amtet. Amtstilskuddet er på ca.

60 % af driftsmidlerne, og museernes tilskud på ca.

40 %. Derudover kan NAK opnå en mindre indtægt

ved arbejde for associerede medlemmer af Museumsrådet

for Nordjyllands Amt og for kunder

udenfor museumsverdenen, f.eks. lokalhistoriske arkiver,

kirker og private.

NAK ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i

Vodskov. Bygningen ejes af Nordjyllands Amt og

udlejes til Konserveringsværkstedet.

Bestyrelse

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted ledes af

en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges

af Amtsrådet blandt medlemmerne af Undervisnings-

og Kulturudvalget. 2 medlemmer udpeges

af Museumsrådet for Nordjyllands Amt, således at 1

medlem udpeges blandt de fagligt uddannede og 1

medlem blandt museernes bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen vælges for den kommunale valgperiode.

(Museumsrådets repræsentanter dog forskudt 3 måneder

frem i henhold til museumslovens bestemmelser

om museumsrådenes valgperioder.)

Personale

Sekretær Ane Hvorslev har i 2004 været ansat 15

timer om ugen i stedet for de 10 timer, som er afsat i

normeringen. De ekstra timer er blevet betalt af

overhead fra det rekvirerede arbejde i 2004.

Nanna Færgemann var ansat som møbelsnedkerlærling

hele året afbrudt af en skoleperiode fra

den 19. januar til den 26. marts. Nanna holdt orlov

fra den 27. september til den 26. december. Læretiden,

afbrudt af skoleperioder, løber derefter frem

til den 1. september 2006. Nannas uddannelse indgår

i et revalideringsforløb, og lønnen er derfor

betalt udefra.

Årsberetning 2004

3

Siden valget til Amtsrådet i slutningen af 2001 har

NAK's bestyrelse bestået af følgende medlemmer:

• Amtsrådsmedlem Gunhild Bach Nielsen

(formand)

• Amtsrådsmedlem Brian Kjær

• Amtsrådsmedlem Birgitte Josefsen

(indtil 11. maj 2004)

• Amtsrådsmedlem Christian Bach Iversen

(siden 11. maj 2004)

• Museumsinspektør Bent Bang Larsen

(indtil 10. november 2004)

• Museumsinspektør Annemette Løkke Berg

(siden 10. november 2004)

• Bestyrelsesmedlem Ole Loell

I løbet af 2004 fandt der et par udskiftninger sted.

Birgitte Josefsen trak sig ud af Amtets Undervisnings-

og Kulturudvalg p.g.a. et stort arbejdspres fra

andre poster og blev erstattet af Christian Bach Iversen.

Bent Bang Larsen søgte orlov fra sin stilling på

Sæby Museum for at tiltræde en stilling som leder

af Herning Museum og blev erstattet af Annemette

Løkke Berg, Sæby Museum.

Bestyrelsens medlemmer er valgt frem til udgangen

af 2005. NAK's daglige leder, konservator Marianne

T. Hadsund, fungerer som sekretær for bestyrelsen.

I 2004 blev der afholdt 2 møder i NAK's bestyrelse.

Mødernes emner var især økonomi og orientering

om værkstedets forhold samt diskussion

om NAK’s situation efter kommunalreformen den

1. januar 2007.

Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl var ansat

i to forløb; fra den 1. november 2003 til den 31.

august 2004 og igen fra den 1. december 2004 til

den 31. januar 2005. Lones ansættelser blev betalt

af rekvirerede opgaver.

Konserveringstekniker Lisbeth P. Jensen var ansat i

perioden fra den 13. april til den 7. juni og igen fra

den 27. september til den 26. november. Lisbeth

arbejdede både med rekvirerede opgaver og med

opgaver for de nordjyske museer. Lisbeths ansættelser

blev betalt af rekvirerede opgaver.


Bach. Scient. Kons. Henriette Havsteen-Mikkelsen

var ansat frem til den 14. april til at varetage den

store rekvirerede opgave med konserveringen af 29

malerier fra Sæbygaard. Arbejdet blev påbegyndt i

februar 2002.

Bach. Scient. Kons. Ioana Rosca Christensen var

ansat fra den 1. februar til den 31. marts. Ioana

arbejdede med konservering af malerierne fra

Sæbygaard. Ansættelsen blev betalt af flere mindre

rekvirerede opgaver, som Henriette løbende havde

udført for private.

Camilla Thorsen Vilslev fra Den danske Konservatorskoles

kunstlinje var ansat som studentermedhjælp

fra den 23. februar til den 12. marts. Efter at

have afsluttet sin uddannelse på Konservatorskolen

i sommeren 2004 blev hun ansat som Bach. Scient.

Kons. fra den 1. september til den 8. oktober.

Camilla arbejdede med rekvirerede opgaver samt

tilbudsgivning.

Sara Bang, som studerer konservering af arkæologisk

materiale på Göteborgs Universitet, Avdelingen

för Kulturvård (den svenske konservatorskole), var i

praktik på værkstedet fra den 1. september til den 3.

december og havde Hanne Billeschou Juhl som

praktikvejleder.

Det fastansatte personale i 2004 bestod af:

• Marianne T. Hadsund, konservator

4

• Hanne Billeschou Juhl, konserveringstekniker

• Anders Moltke Jensen, møbelsnedker

• Tina Kramer Moltke Jensen, konservator

• Ane Hvorslev, sekretær,

deltid 15 timer om ugen

• Karsten Ø. Andersen, konserveringsassistent,

deltid 32 timer om ugen

• Dorte Nørgaard, rengøring,

deltid 7 timer om ugen

Det løstansatte personale i 2004 bestod af:

• Nanna Færgemann, lærling,

orlov 27.09.- 26.12.

• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker,

01.01.-31.08. samt 01.12.-31.12.

• Lisbeth P. Jensen, konserveringstekniker,

13.04.-07.06. samt 27.09.-26.11.

• Henriette Havsteen-Mikkelsen, Bach. Scient.

Kons., 01.01. -14.04.

• Ioana Rosca Christensen, Bach. Scient. Kons.,

01.02.-31.03.

• Camilla Thorsen Vilslev, Bach. Scient. Kons.,

01.09.- 08.10.

Studentermedhjælp

• Camilla Thorsen Vilslev, 23.02. – 12.03.

Praktikstuderende i 2003:

• Sara Bang, 01.09-03.12

Medlemskab af organisationer

• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren

• Dansk Husflidsselskab

• Dansk Konserveringspersonales Fællesudvalg

(DKF)

Hanne B. Juhl er suppleant i DKF's bestyrelse.

• Dansk Kulturhistorisk Museumsforening

(DKM)

Marianne Hadsund er aktiv i følgende netværk:

Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og

Tværfagligt netværk for museernes samlinger,

hvor hun er medlem af styregruppen

• Dansk tekstilhistorisk Forening

• International Council of Museums

• The International Institute for Conservation of

Historic and Artistic Works

• Museumstjenesten

• Nordisk Konservatorforbund (NKF)

Værkstedets personale deltager i arbejdsgrupperne

for tekstil, magasiner og papir.

Tina Kramer Moltke Jensen er forbundsrådsformand

i NKF

• Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund

• The Institute of Paper Conservation

• Jysk Arkæologisk Selskab

NAK deltager desuden i Museumsrådets møder.


Økonomi

Værkstedets drift er baseret på tilskud fra Nordjyllands

Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske

museer i Nordjylland. Løn- og prisudviklingen

er fortsat større end fremskrivningen af

driftstilskuddet fra Amt og museer. Samtidig stiger

lønudgifterne også p.g.a. overenskomstmæssige forhold.

Indtægten fra det rekvirerede arbejde har

derfor betydning for driften af konserveringsværkstedet.

I de senere år har vi oplevet, at mængden af rekvirerede

opgaver fra museerne er faldet. Dette skyld-

Arbejdet på værkstedet

Lokaler

I 2004 gennemførte vi igen en Arbejdspladsvurdering

(APV) for hele værkstedet. Som altid affødte

dette en række ønsker om forbedringer. Som nævnt

ovenfor var der også økonomisk mulighed for at

imødekomme en del af disse ønsker.

Der er blevet bygget en skydedør ved Flex-rummet,

så det nu er muligt at lukke af for støj fra ventilationsanlægget

i gangen og for trafik gennem lokalet.

Døren står ofte åben, men når der er behov for

ekstra ro og koncentration, er det nu let simpelthen

at trække døren til.

Flere steder i værkstedet er væggene beklædt med

plader, som ikke er blevet malet siden indflytningen

i 1991. Der blev valgt en ny, lysere og knapt så dominerende

farve til væggene. Samtidig blev en del

af de gamle, skrammede og plettede trædøre malet.

Resultatet er et renere og lysere indtryk, som vi alle

glæder os over i hverdagen.

Gulvet i fotoatelieret er blevet forbedret. Gulvet i

atelieret er det samme som i resten af huset; murstensstore

gule klinker. Det er et flot og stærkt gulv,

men i fotoatelieret har det skabt problemer bl.a. ved

lyssætning, fordi rullestativerne med lamper og

andet udstyr havde det med at køre og dreje af sig

selv p.g.a. ujævnhederne i gulvet. I en periode har vi

haft nogle løse plader liggende som en midlertidig

forbedring. Nu er der blevet monteret faste plader

med en skrå kant, så vi har et stabilt arbejdsfelt på

gulvet. Det optimale ville have været et linoleums-

eller vinylgulv i hele lokalet, men vi er godt tilfredse

med den valgte, billigere løsning.

Der er blevet flyttet om i laboratoriet, så vejebordet

nu er placeret lige ved siden af et af stinkskabene. I

2005 skal der så etableres udsugning ved vægten

ved en udbygning af ventilationsanlægget til stink-

5

es, at også museerne får en stadig mere presset

økonomi. Ikke mindst mængden af opgaver indenfor

det arkæologiske område er faldet. Hvis indtægten

fra det rekvirerede arbejde alligevel skal

fastholdes, og helst øges, må vi altså søge at tiltrække

kunder udenfor museumsverdenen. Økonomisk

set har 2004 været et godt år for værkstedet.

Vi har haft tilstrækkeligt med overskud på de

rekvirerede opgaver til at kunne afsætte midler til

ekstraordinære anskaffelser og andre tiltag.

skabet. Arbejdet vil blive udført i forbindelse med

den årlige service på værkstedets ventilationsanlæg.

Flere steder er der opnået forbedringer ved at flytte

om i lokalerne, så pladsen udnyttes bedre. Dette er

bl.a. sket i tekstil- og papirværkstedet og i vaskerummet.

Desuden er der i årets løb blevet anskaffet

mindre inventar så som skabe, lamper og et bord til

rundsaven.

Sidst på året blev hovedparten af vores gamle EDBudstyr

udskiftet, og der blev anskaffet computere til

alle fastansatte. Gennem længere tid havde de to

fælles computere i biblioteket været en flaskehals

for alt skriftligt arbejde. Biblioteket var et meget

uroligt sted at arbejde, idet der var et rend af folk

med alle mulige ærinder. De nye computere er

derfor en meget stor lettelse i det daglige arbejde.

Konservering

Ud over at yde det forventede antal konserveringstimer

"på kvoten" har vi ligesom i 2003 kunnet

nedbringe underskuddet på timekvoten fra de

forrige år med ca. 130 timer. Det skyldes bl.a. en

stabil personalesituation, hvor det faste personale

har været samlet hele året, og hvor alle løstansatte

har været gengangere fra tidligere ansættelser.

Samtidig skal det dog også tilføjes, at resultatet

skyldes et målrettet fokus på netop kvoten, og at

andre ideer og initiativer derfor er blevet lagt til

side.

Årets opgaver har især været arkæologisk konservering,

som følge af museernes graveaktivitet, og

samlingsarbejde. Det sidste kan f.eks. bestå i frysedesinfektion

af genstande, som er angrebet af skadedyr,

kalibrering af måleudstyr, som museerne brug-

er til at følge temperatur og luftfugtighed i magasin-


er og udstillinger og i arbejdet med genstande fra

magasiner og faste udstillinger. Udvalgte dele af

samlingerne kan udtages til behandling på konserveringsværkstedet.

Det kan være genstande, som

trænger til en kærlig hånd efter årtier i udstilling,

eller en hel bronzealdersamling, som gennemgåes,

ompakkes og om fornødent omkonserveres, før

samlingen bringes tilbage på magasinet. Vi har også

deltaget i eller igangsat ompakningsprojekter ude på

museerne. En anden samlingsopgave er vejledning

af museernes eget personale i behandling af visse

genstande, typisk grovere genstande af træ, jern

eller læder.

Der har selvfølgelig også været både fagligt krævende

og usædvanlige opgaver i løbet af året. Et par

af disse er grundigere omtalt i to af artiklerne senere

i beretningen.

Nedenfor vises en samlet oversigt over de

konserveringsopgaver, som blev afsluttet i 2004.

Konserveringsopgaver afsluttet i 2004:

Bangsbo Museum og Arkiv

• Frysedesinfektion af trægenstande

• Kalibrering af termohygrograf

• Identifikation af insekter

• Frysedesinfektion af trægenstande, bl.a. borde,

kommode, radioer, grammofon

• Frysedesinfektion af 14 kasser med sko

• Fanesko

• Frysedesinfektion af diverse genstande

• Bænk med læderbetræk

• Bronzekanon

• Fremstilling af plancheudstilling om

bronzekanonen i samarbejde med Jan Hammer

Larsen fra museet

Limfjordsmuseet

• Fiskeredskaber; 2 lystre, issav og isøkse

• Medvirken ved bjærgning, modtagelse og

udvanding af stammebåd fra Aggersund

Læsø Museum

• Akvareltegning af skibet ”Minsk”

Skagen By- og Egnsmuseum

• Matrikelkort over Skagen By

Sydhimmerlands Museum

• 10 bind af Hobro Avis

• Toreadordragt

Sæby Museum

• Sykurv i peddigrør og silke

Try Museum

• Matrikelkort over Dronninglund Storskov

6

Vendsyssel Historiske Museum

• Fajancefad

• Kalibrering af termohygrograf

• Diverse genstande fra bronzealdermagasin, 16

numre

• Togbænk

• Detektorfund af fortinnet og forgyldt bronze, i

alt 30 numre, Nørlev Østergård

• 7 jernknive fra jernaldermagasin

• 3 jernknive fra jernaldermagasin

• 2 knive, fibula og ring fra jernaldermagasin

• 6 knive fra jernaldermagasin

• Kniv af jern fra jernaldergravplads, Krogskær

• Kniv af jern fra jernaldergravplads, Østergård

• Kniv af jern fra jernaldergravplads, Åstrup

• Kalibrering og rengøring af 4 termohygrografer

• Sværd, skede, lansespids, knive, ragekniv mm.,

gravfund, jernalder, Skårup Møllegård

• 25 mindre genstande, fortrinsvis af bronze fra

tidligere permanent udstilling, bronzealder

• Spydspids og kniv fra jernaldermagasin

• 20 genstande af bronze, rav, tekstil og ben fra

tidligere permanent udstilling, bronzealder

• Bronzegenstande fra bronzealdermagasin, 9

numre

• Bronzegenstande fra bronzealdermagasin, 30

numre

• Opsats, urtepotte og underskål i fajance

• Skinddyne, langpude, pude, pudebetræk, pudeovertræk,

sengeovertræk

• Ældre jysk kappe, kniplet bomuld

• Tørklæde med trykt mønster

• Nyrokoko sofa i rødt plys

• 2 knive, halvmåneformet ragekniv og syl,

brandgrav, Teklaborg, Skovlykke

• Spydspids af jern, vikingetid, Rubjerg

• 14 løbbundne halmkurve

Vesthimmerlands Museum

• 2 jerngenstande

• 5 jerngenstande

• Jerngenstand

• 2 jerngenstande

• Prøveudtagning fra mosefundne fletninger

• Ornamenteret lerkar samt del af andet kar,

Brøndumgård

• Jerngenstand med spor af træ, vikingetid,

Tandrupgård

• 40 jerngenstande, til dels med tekstilrester

• Genstande af jern og keramik, 17 numre

• 2 jerngenstande

• 6 genstande af keramik, jern og rav

• 28 jordfundne ravperler

Nordjyllands Historiske Museum

• 6 mønter, middelalder, Bredegade

• 450 genstandsnumre jern røntgenfotograferet.

Genstandene stammer fra handelspladsen ved

Sebbersund fra vikingetid til tidlig middelalder


• Jernringe, bronzering og rav, 4 numre,

forskellige lokaliteter

• Præparat med stort knust lerkar og flere store

sten, yngre bronzealder, Nibevej

• Ligearmet spænde, pladefibula, cirkulært spænde

med emaljeindlægning, lille spiralring, bronzeblik

og benplader med koncentriske cirkler,

Sebbersund

• 9 kasser bopladskeramik fra yngre bronzealder,

heriblandt et mindre kar med to huller i bunden,

hvor ildpåvirkede væger stikker igennem,

Mastrup

• 2 gipspræparater med formodede rester af bemalet

skjold, yngre romersk jernalder, Torslev

• Hjulkors i gennembrudt arbejde, kuglelod,

spænde, blystrimmel, Sebbersund

• Stort keramikkar, yngre stenalder, Bejsebakken

• Lille retvægget keramikbæger med tandstikker,

lille ornamenteret klokkebæger, yngre stenalder,

Sorthøj

• Opklæbning af fotos til Tönnies-udstilling,

fremstilling af 40 stk. plancher

• 2 tegninger monteret i passepartout

• Retouchering af skramme på maleri, ”Conradsminde”,

malet af Tönnies

• 2 lerkar indkommet i jordpræparater, trækul,

jernalder, Øster Hurup

• Ornamenteret og bearbejdet rav, trækul til datering,

stenalder, Kildalsvej

• 64 mønter af sølv og bronze, middelalder,

Bredegade

• 6-armet lysekrone af porcelæn

• Tandemalje i præparat, (jour. nr. ÅHM 5283)

• 1278 jernnagler og søm fra bådgrave ved Sebbersund

• Fodstykke til altertavle (predella)

• Aalborg-prospekt, oliemaleri

• Oliemaleri, ”Fru Borreschmidt”

• Sybord i elmetræ

• Dokumentation af træ fra 2 brønde samt udtagelse

af prøver til dendrokronologisk datering,

jernalder, Sorthøj

• Del af grydeophæng af jern, jernalder, Sorthøj

• Diverse jerngenstande fra middelalder, 59 numre,

Algade

• Skjoldbule, spydspids, jerngenstand, ældre romersk

jernalder, Stensgrav

• Bæltespænde af bronze samt 19 jerngenstande

• Dobbelt lystertand

• 19 jerngenstande, bl.a. trefod, lystertænder,

nøgler, skebor, beslag, Sebbersund

• 4 jordfundne jerngenstande

• 4 ildpåvirkede lerpullerter af ukendt funktion

fra brandtomt, ældre romersk jernalder, Nr.

Tranders

• Forkullet træ i præparat, ældre romersk jernalder,

Nr. Tranders

• Jordfundne jerngenstande, fortrinsvis søm, 8

numre

7

• 2 ildbukke med fingerindtryk fra brandtomt,

ældre romersk jernalder, Nr. Tranders

• Lansespids af jern, Stenbjerggård

• Glas på metalfod

• Kistehank samt diverse genstande af jern og

bronze, middelalder, Algade

• 3 søm, til dels med trærester, middelalder,

Algade

• Præparat med roset-fibula, flere bronzefibler,

glasperler, guldfolieperler, jernknive, sølvspiralperler,

bronzenåle, Flødal

• Diverse jordfundne jerngenstande, i alt 117

numre

• Pakning af kemikalier fra Apotekersamlingen

til destruktion

• Assistance ved udstilling af Borremosekvinden

i klimamontre

Restaureering af kajak i Det grønlandske Hus

Rekvireret arbejde

De mest omfattende rekvirerede opgaver i 2004 var

afslutningen af den store opgave for Sæbygaard

med restaurering af 29 portrætter samt restaurering

af inventar og genstande fra Aalborg Svaneapoteks

Samling. Afslutningen af maleriopgaven var også et

farvel til en ”fast” malerikonservator i huset. En

sådan har vi ofte savnet siden, bl.a. fordi vi ofte må

skuffe kunder, der henvender sig med malerier, som

de ønsker behandlet. Også museerne efterspørger

ofte en farvekonservator.


I modsætning til den meget homogene opgave med

de 29 portrætter havde Apotekersamlingen bud efter

alle fagspecialer i huset. Der er blevet konserveret

møbler, mystiske maskiner, sære glaskolber, fine

figurer, malerier, protokoller, et malet banner og

meget andet. Arbejdet fortsætter i 2005. Opgaven

har involveret os alle i forskelligt omfang, og de

mange genstande har også rent fysisk fyldt meget.

Vi ser frem til at se dem i den nye opstilling på loftet

af Jens Bangs Stenhus i løbet af sommeren 2005.

Også papirkonserveringen har haft flere gode opgaver

i årets løb, heriblandt både et konsulentbesøg

og undervisning.

Udsnit af lysekrone. Aalborg Historiske Museum

Rekvirerede opgaver afsluttet i 2004

Nordjyllands Historiske Museum

• Hægtespænde med ornamenterede nitter og

punselornamentik, keramik samt trækul, 5

numre, ældre germanertid, Postgården

• Ornamenteret urne med øreknopper og gennemboring,

knoglemateriale, skifer, ornamenterede

nitter fra hægtespænder, ældre germansk

jernalder, Postgården

• Præparat med bronzegenstande med mineraliseret

tekstil, 7 numre, Postgården

• Korsformede fibler, hægtespænder og maller,

nåle af jern, ravperler, tænder, tekstil, rundt

bæltespænde, ældre germansk jernalder,

Postgården

• Kamfragmenter og nitter, forkullet træ til dendrokronologisk

datering, ældre romersk jernalder,

Postgården

8

• 4 urner, heriblandt en urne med en stor mængde

brændt humant knoglemateriale samt 27 kløer

fra bjørn, knogler fra fugl og gris, kamfragmenter

og 34 spillebrikker af ben. Germansk

jernalder, Postgården

• Urne og fragmenter af fibler, ældre germansk

jernalder, Postgården

• Del af spore, lerkar, urne med brændt knoglemateriale,

bronzefragmenter, kniv med træskaft,

korsformet fibula, træskaft, hægtespænder

m.v., germansk jernalder, Postgården

• Urne med brændt humant knoglemateriale samt

fragment af benkam med jernnitte, germansk

jernalder, Postgården

• Jordfundet jernsøm, Postgården

Maleri fra Aalborg Svaneapoteks Samling

Nordjyllands Historiske Museum/

S. C. Strøybergs Fond til bevarelse af Jens Bangs

Stenhus

• Inventar og genstande fra Aalborg Svaneapoteks

Samling heriblandt forskellige krukker,

værktøj og apparatur, vægte og vejeudstyr, et

rejseapotek, et par malerier, gipsfigurer med

bronzebemaling, standflasker, glas, en træskulptur

og et banner. Blandt inventaret var

bl.a. finerede egetræs- og mahognimøbler samt

bemalede reoler og skuffedarier. Arbejdet afsluttes

i foråret 2005. I alt 115 genstandsnumre.

Sæby Museum (forsikring)

• Ægte tæppe

Michael og Anna Anchers Hus

• Udpakning og skadesegistrering af 40 malerier

til udstilling

• Skadesregistrering i forbindelse med nedpakning

af malerier

• Maleri (forarbejde) af Anna Ancher

Aalborg Stadsarkiv

• Konsulentbesøg, Brems’ samling

• 17 daguerreotypier

Løgstør Lokalhistorisk Arkiv

• Matrikelkort ”Brønnum Bye”

• Matrikelkort


Kurt Nedergaard

• Forgyldt monogram, frysedesinfektion

• 2 sidefelter til altertavle, røntgenundersøgelse

• Billedskærerarbejde, frysedesinfektion

Sønderholm Kirke

• Metalbroderi fra antependium

Flade Kirke

• Kirkeskib

Horsens Kirke, Langholt

• Balustre

Frederikshavns Kommune

• Købstadsbrev

Lokalforsvarsregion Nord

• Kursus om bevaring af arkivalier

Frimurerlogen Cimbria

• Museologisk gennemgang af museet

• Limning af glas

• Fajancekrus

• 4 glas

Ergo og Fysioterapeutskolen

• Maleri på lærred

Kellingehusefad. Rekvireret opgave

9

Aalborg Universitet

• Gipsskulptur

Det Grønlandske Hus, Aalborg

• Kajak

Stenkonserveringen v. Leif Vognsen

• Tilstandsvurdering af kobbertaget på Skagen

fyr (det grå fyr)

Ruths Hotel, Skagen

• 14 malerier

Private

• 2 malerier på lærred

• Maleri på lærred

• Maleri af Roald Hansen

• Barnehoved i gips udført af Frank Utzon

• Glas fra lysekrone

• 2 skabe frysedesinficeret

• Skrivepult

• Maleri; restaurering af ramme samt ommontering

• 4 plancher med monterede fotos vedr. Frederikshavns

Skipperforening

• Kellinghusefad

• Symaskine

• Albuminfoto

• Maleri på lærred

• Nye Testamente

Gipsbuste af Frank Utzon. Rekvireret opgave


Rådgivning og metodeblade

NAK var i årets løb på i alt 13 konsulentbesøg på de

statsanerkendte og associerede museer i amtet.

Emnerne var bl.a. gennemgang af udstillinger,

klimavurderinger og kalibrering af museernes klimaålingsudstyr,

identifikation og bekæmpelse af

skadedyr samt ompakning og udstilling. Blandt de

mere usædvanlige opgaver var tilsyn med den

vådfundne stammebåd fra Aggersund på Limfjordsmuseet

og en gennemgang af vognsamlingen

på Børglum Kloster for Vendsyssel Historiske Museum.

Desuden er der foretaget yderligere 3 besøg

som rekvirerede opgaver for eksterne kunder. Konsulentbesøgene

følges op af en rapport, som også

indeholder anvisninger på, hvordan de observerede

problemer kan løses.

Mange problemer går igen på museerne. Med

mellemrum udgiver NAK derfor metodeblade om

udvalgte emner. Metodebladene er grundige vejledninger

til museerne om bevaringsarbejde, som

museernes eget personale kan udføre. I 2004 blev

der udsendt et omfattende metodeblad på 44 sider;

”Praktisk vejledning i bevaring og håndtering af

bøger, aviser, avisudklip, arkivalier, store formater

og skilderier” af Tina Kramer og Lisbeth Jensen.

Møder

Udover møderne i NAK's bestyrelse har værkstedets

personale deltaget i følgende møder:

Marianne T. Hadsund

07.01. Samlingsnetværkets styregruppe

(DKM)

28.01. Planlægning af NKF’s nordiske

videreuddannelseskursus 2004

03.02. Samlingsnetværkets magasingruppe

(DKM)

10.03. Møde med Viborg Amts Konserveringsværksted

om konsekvenser af

kommunalreformen

11.03. Fagpolitisk netværk for bevar-

ingsområdet (DKM)

23.03. Planlægning af NKF’s nordiske videreuddannelseskursus

2004

15.04. Samlingsnetværkets styregruppe

(DKM)

03.05. SLA’s bevarings- og materialeud-

valg

12.05. Samlingsnetværkets magasin-

gruppe (DKM)

18.05. MRN’s forårsmøde

24.06. KUAS’s arbejdsudvalg for udarbejdelse

af standarder for bevaring

og håndtering af genstande

10

Metodebladet danner udgangspunkt for et 2-dages

kursus for museerne, som vil blive afholdt på NAK

i 2005.

Konsulentbesøgene har også til formål at skabe et

overblik over bevaringsforholdene på de nordjyske

museer. For museerne giver besøgene og rapporterne

mulighed for at vurdere, hvor det er mest påkrævet

at sætte ind med bevaringstiltag. For NAK er

overblikket vigtigt ved planlægning af nye initiativer,

anskaffelser og midlertidige ansættelser. På

initiativ af Folketingets Kulturudvalg udkom i 2003

rapporten "Udredning om bevaring af kulturarven"

om forholdene på især de statslige museers magasiner.

På initiativ fra DKM’s netværk for museernes

samlinger og med tilskud fra KUAS forventes i

2005 gennemført en tilsvarende undersøgelse af

magasinforholdene på de statsanerkendte museer.

De lokale amtskonserveringsværksteder vil blive

inddraget i arbejdet, som vil blive fremlagt i en

fælles rapport. Det er håbet, at de statsanerkendte

museer gennem en nøgtern fremlæggelse af de

faktiske forhold kan opnå en øget statslig forståelse

for deres problemer og behov.

23.08. SLA’s bevarings- og materialeudvalg

01.09. KUAS’s arbejdsudvalg for udarbejdelse

af standarder for bevaring

og håndtering af genstande

10.09. Samlingsnetværkets styregruppe

(DKM)

16.09. KUAS’s arbejdsudvalg for udarbejdelse

af standarder for bevaring

og håndtering af genstande

20.09. Planlægning af NKF’s nordiske videreuddannelseskursus

2004

21.09. Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet

(DKM)

30.09. Samlingsnetværkets årsmøde

(DKM)

10.11. MRN’s efterårsmøde

12.11. SLA’s bevarings- og materialeudvalg

26.11. KUAS’s arbejdsudvalg for udarbejdelse

af standarder for bevaring

og håndtering af genstande

07.12. Evaluering af NKF’s nordiske videreuddannelseskursus

2004


Tina Kramer Moltke Jensen

10.05. Møde i Nordisk Konservatorforbund-DK

12.06. Møde i Forbundsrådet for Nordisk

Konservatorforbund-Norden, redaktionsmøde

for bladet ”Meddelelser

om konservering”, NKF-

Norden

30.09. Samlingsnetværkets årsmøde

(DKM)

Kurser

Marianne T. Hadsund

17.10.-22.10. Magasinbygningens fysik og funktion,

nordisk videreuddannelseskursus

Arrangør: NKF-dk

24.10.-29.10 Nordisk Museumslederuddannelse

modul 1.

Arrangør: Museumshøjskolen

Tina Kramer Moltke Jensen

04.11. Funori; et bindemiddel til fastlægning

af matte farvelag

Arrangør: DKF

25.10.-27.10. Master Class: Risk Assesment

Arrangør: Konservatorskolen

Anders Moltke Jensen

16.11.-17.11. Arkæologisk feltkonservering

Arrangør: DKF

Hanne Billeschou Juhl

14.09. Retoucheringsmaterialer, Gamblin

og Acrylfarver

Arrangør: DKF

Foredrag og undervisning

Tina Kramer Moltke Jensen

10.09.-11.09. Bevaring af bøger, arkivalier,

aviser, udklip og skilderier,

SLA’s Årsmøde på Esbjerg

Højskole

20.10. Bevaring af gårdmalerier, foredrag

LANA’s Årsmøde i Hjørring

Lisbeth Jensen

10.09.-11.09. Bevaring af fotografier, digitale

medier og store formater

SLA’s Årsmøde på Esbjerg

Højskole

11

28.10.-29.10. Møde i web-gruppen, Nordisk

Konservatorforbund-Norden

Hanne Billeschou Juhl

26.01. Planlægning af Fuglsø-formøde

(DKF)

30.09. Samlingsnetværkets årsmøde

(DKM)

09.11. Planlægning af Fuglsø-formøde

(DKF)

25.10.-27.10. Desktop Publishing, AMU-kursus

Arrangør: Aalborg Handelsskole

28.10. Seminar om Borremosekvinden

Arrangør: Historiestudiet, Aalborg

Universitet

16.11.-17.11. Arkæologisk feltkonservering

Arrangør: DKF

Lone Billeschou Juhl

16.11-17.11. Arkæologisk feltkonservering

Arrangørr: DKF

Lisbeth P. Jensen

04.11. Funori; et bindemiddel til fastlægning

af matte farvelag

Arrangør: DKF

25.10.-27.10. Desktop Publishing, AMU-kursus

Arrangør: Aalborg Handelsskole

Sara Bang

28.10. Seminar om Borremosekvinden

Arrangør: Historiestudiet, Aalborg

Universitet

29,09 Bevaring af arkivalier, 1-dags kursus

for Lokalforsvarsregion Nord

Hanne Billeschou Juhl

21.04. Vejledning i rengøring af museumsgenstande,

Bangsbo Museum & Arkiv

Lone Billeschou Juhl

21.04. Vejledning i rengøring af museumsgenstande

Bangsbo Museum & Arkiv

09.02. Vejledning i rengøring af museumsgenstande

Vendsyssel Historiske museum


Anders Moltke Jensen

08.11. Vedligeholdelse af møbler. Kursus for medarbejdere ved museerne i Viborg Amt

Arrangør: Museumsrådet for Viborg Amt

16.11 Præsentation af maskine til optagning af store præparater.

Indlæg ved Fuglsø-formødet om arkæoogisk feltkonservering. Arrangør: DKF

ENB-ansøgninger

I 2004 indkaldte KUAS for første gang ansøgninger

fra de statsanerkendte museer om tilskud til konservering

af truede genstande af ”Enestående National

Betydning” (ENB). Ansøgningerne skulle ledsages

af to uafhængige tilbud på arbejdet fra to forskellige

konserveringsværksteder. For mange værksteder

medførte dette en stor ekstra arbejdsopgave

med besigtigelse og tilbudsskrivning. På NAK var

vi involveret i 6 tilbud, dels for egne museer og dels

for et museum udenfor amtet. Desværre viste det sig

i begyndelsen af 2005, at kun en enkelt af ansøgningerne

var blevet imødekommet.

Begrebet ENB blev fra starten modtaget med nogen

usikkerhed og skepsis på landets museer. Dækkede

begrebet over Guldhornene og H. C. Andersens

Høje Hat, eller kunne man ikke med lige så stor ret

Andet

I efteråret udarbejdede Hanne B. Juhl sammen med

Jan Hammer Larsen fra Bangsbo Museum og Arkiv

en plancheudstilling om bjærgningen og behandlingen

af en stor bronzekanon. Udstillingen blev vist

i skolernes efterårsferie. Samtidig arbejdede Hanne

og vores praktikstuderende Sara Bang i udstillingen

med afrensning og overfladebehandling af kanonen.

Det var en god oplevelse, hvor der også blev lejlighed

til at snakke med de besøgende og fortælle om

konserveringsarbejdet.

Tina Kramer bidrog til en tekstiludstilling på Vendsyssel

Historiske Museum med en planche, som

fortalte om behandlingen af nogle af genstandene i

udstillingen. Tina deltog også i klargøring af

tekstilerne til udstillingen. Vi oplever, at publikum

12

medregne samtlige genstande på landets museer?

Denne usikkerhed er måske årsagen til det forholdsvis

beskedne antal ansøgninger fra de nordjyske

museer. Forhåbentlig vil praksis, herunder

også museernes ansøgninger med bud på, hvad begrebet

kan omfatte, medvirke til en afklaring af

begrebet ENB. For de nordjyske museer udarbejdede

vi i 2004 tilbud på konservering og restaurering

af et lysthus (Sydhimmerlands Museum), dukker i

egnsdragt (Læsø Museum), malerier og vægdekorationer

fra riddersalen på den nu forsvundne herregård

Rødslet (Nordjyllands Historiske Museum) og

metaloldsager fra handelspladsen ved Sebbersund

(Nordjyllands Historiske Museum), den eneste ansøgning,

som blev imødekommet. For Holbæk Museum

udarbejdede vi et tilbud på behandling af en

samling af glaspladenegativer.

finder det spændende med et ”kig bag kulisserne”,

og vi er selv glade for at få lov at formidle vores

arbejde, som jo normalt er ukendt for de besøgende

på museerne. Arbejdet ude på museerne er samtidig

en fin mulighed for os for at få et indblik i museernes

hverdag og simpelthen komme til at kende

vores kollegaer på museerne bedre.

NAK’s arbejde har været omtalt i Nordjyske Stiftstidende

flere gange i årets løb i forbindelse med

særlige opgaver, bl.a. den ovenfor omtalte udstilling

af bronzekanonen på Bangsbo Museum og Arkiv,

behandlingen af kajakken fra Det Grønlandske Hus

i Aalborg, som foregik på stedet, og bjærgningen af

den 6 meter lange stammebåd ved Aggersund.


Afslutning

2004 var et godt år for konserveringsværkstedet.

Hele det faste personale var samlet hele året efter en

årrække med mange orlovsperioder, og arbejdsmæssigt

nåede vi udover det forventede antal konserveringstimer

ca. 130 timer, således at underskuddet

fra tidligere igen i år kunne nedbringes.

Også økonomisk klarede værkstedet sig godt med

en pæn ekstra indtægt fra det rekvirerede arbejde.

I starten af året fremlagde regeringen forslaget til ny

kommunalstruktur. Ændringerne indebærer bl.a., at

Amterne nedlægges fra den 1. januar 2007. Dette

betyder, at den nordjyske konserveringsordning, i

lighed med de øvrige amtslige ordninger, skal ny-

Skagen Fyr. Rekvireret opgave

13

tænkes. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen

endelig afklaring af fremtiden, men det kan forventes,

at Staten i op til 4 år vil overtage Amternes

rolle i forhold til amtskonserveringsværkstederne

hvad angår økonomisk støtte. Indenfor den periode

skal der findes lokale løsninger for den fortsatte

drift af værkstederne. Det er klart, at alt dette medfører

nogen usikkerhed, men samtidig er det svært

at forestille sig, at konserveringsarbejdet ikke vil

blive videreført i en alle anden form. Vi vil derfor

fortsætte vores arbejde med fortrøstning, men også

med en vis nysgerrig forventning. Forandringer

behøver jo ikke altid at være til det værre!


Restaurering af guldbroderi fra

Sønderholm Kirke

Af Tina Kramer

Med mellemrum får vi kirketekstiler, som skal istandsættes, ind på konserveringsværkstedet

I efteråret 2004 fik vi en opgave fra Sønderholm

Kirke, hvor et heraldisk guldbroderi på rødt fløjl skulle restaureres og

efterfølgende monteres i en ramme med glas.

Herkomst

Guldbroderiet sidder ikke længere på det oprindelige tekstil men er

skåret ud og sat på et nyt stykke rødt fløjl, der har været anvendt som

antependium i Sønderholm kirke. Oprindeligt er broderiet udført af

Sophie Hedewig Scheel i år 1756 (Ole Volfing, mundtlig oplysning.), og

det har enten siddet på den messehagel, som Sophie Hedewig Scheel har

lavet samme år eller på et alterklæde, som er givet til kirken sammen

med messehagelen. Det heraldiske motiv med to løver skråt over for

hinanden viser, at giveren af messehagelen og alterklædet til kirken er

slægten Rosenkrantz-Levitzauer Wedel-Wedelsborg (Ole Volfing,

mundtlig oplysning). I 1700-tallet så man ofte, at giverens slægtsvåben

også var en del af dekorationen (Dalgaard, Hanne Frøsig, s.72).

Messehagelen, som Sophie Hedewig Scheel har udført, hænger i dag i

en montre i Sønderholm Kirke (se billede). Det er dog tvivlsomt, om hun

også har broderet det krucifiks, som udsmykker rygsiden af messehagelen.

Krucifikset er lavet i samme periode, som det heraldiske

guldbroderi, men er formodentlig udført som kunstindustri på et

værksted i Tyskland. Motivet og udførelsen er omtrent identisk med

tilsvarende krucifikser fra samme periode. Sådanne værksteder har

eksisteret allerede i 1400-tallet (Dalgaard, Hanne Frøsig, s.72). Begge

broderier har overlevet de oprindelige tekstiler, som siden er skiftet ud

mindst én gang. Der findes ingen optegnelser over Sofie Hedewig

Scheel bortset fra, at hun er nævnt i forbindelse med overdragelsen af

messehagelen og alterklædet til kirken i 1756. Men hun er uden tvivl

adelig, da hun ligger begravet i det Lindenovske gravkapel i Sønderholm

kirke (Ole Volfing, mundtlig oplysning).

Guldbroderi

Guldbroderi, også kaldet guldtrækkeri eller metalbroderi, er en af de

fineste og vanskeligste broderiteknikker. Det er et specielt håndværk,

hvor man broderer med forskellige typer metaltråde i nedlagt syning i

relief, ofte prydet med pailletter og stene. Det kan være runde eller

valsede metaltråde, Lahn, der vikles om en bomulds- eller silketråd. De

ægte sølvtråde har været lavet af sølv, mens de ægte guldtråde er

forgyldte sølvtråde. Uægte sølv- og guldtråde er af messing eller stål

(Sterm, Poul, s. 60).

Dette lille guldbroderi, som måler ca. 14,5 x 17,5 cm, er broderet på et

særskilt stykke stof for at kunne genanvendes, når messehagelen blev

slidt og stoffet skulle udskiftes. Det er også derfor, broderiet stadig er

bevaret. Der er anvendt flere forskellige teknikker: fladsynings-teknik

udført over karton og flere forskellige typer nedlagt syning. Broderiteknikken

er typisk for 1700 årene og svarer til dateringen fra år 1756.

14

Messehagel i Sønderholm Kirke

Alm. Nedlagt syning

(Fleury-Lemberg, Mechthild, s.42)

Fladsyningsteknik; sprængning over

karton med Guldtråd

(Berlingske Håndarbejdsbog, s.22)

Før restaurering.

Hul øverst i venstre skjold. Løse tråde


Trådene lægges ned med tråd og Sølvtrådene renses let

krumnål med glashårspensel

Skader

Guldbroderiet er meget slidt og nedbrudt. Sølvtrådene er knækket flere

steder og fremstår grå. Flere steder ser man en lille hvid kartonbund i

guldbroderiet. Denne kartonbund har været broderet med en sort

silketråd, hvilket betyder, at guldbroderiet har fremstået helt forskelligt

fra det nuværende udtryk.

Restaurering

De løse sølvtråde er fastholdt med nedlagt syning. Samme type syning er

i forvejen anvendt i broderiet. Man bruger en meget lille krumnål til at

sy med (se billede), da bunden er for hård at stikke igennem. Sølvtrådene

er renset med let hånd med en lille fin glashårspensel. Motivet

fremstår mere rent og mindre ”rodet”.

Mundtlig kilde

Ole Volfing, Sognepræst ved Sønderholm Kirke.

Litteratur

1. Berlingske Håndarbejdsbog, bind 2, Berlingske forlag, 1943, s. 7-27.

2. Dalgaard, Hanne Frøsig, ”Præsteklæder – liturgien, præsten, håndværket”, Multivers,

2003, s. 71-73.

3. Flury-Lemberg, Mecthild, ”Textile Conservation and research”, Abegg-Stiftung

Bern, 1988, s. 2 og 47-49.

4. Term, Poul, ”Texil, metervarer”, Jul. Gjellerups Forlag, København 1956, s. 60

15

Venstre våbenskjold

Fladsyningsteknikken er anvendt i de to

ternede bånd på skrå. Flere steder ses

den hvide kartonbund, som ikke

længere er dækket af metaltrådene

Efter restaurering

Hullet er udfyldt og metaltrådene

fremstår mere blanke


Et fartøj gennem årtusinder

Af Anders Moltke

Stammebåden fra Aggersund

I 2004 var konserveringssværkstedet involveret i hævningen af en

stammebåd fra Limfjorden.

Et par år tidligere, i foråret 2002, havde fritidsdykkere fra Løgstør

Dykkerklub fundet stammebåden under et af deres mange dyk ved

Aggersundbroen. Båden lå på ni meter vand og var delvist dækket af

sand. Det fremgik dog tydeligt af dens kanolignende form, at der var tale

om en stammebåd udskåret af ét stykke træ.

Løgstør Dykkerklub kontaktede museumsinspektør Finn Rindom Madsen,

Limfjordsmuseet, og der opstod et frugtbart samarbejde mellem klub

og museum. Hele vejen gennem projektet udførte dykkerklubben et

stort, frivilligt stykke arbejde.

Ved et senere dyk, hvor båden blev nærmere undersøgt af marinarkæolog

Jan Hammer Larsen, Bangsbo Museum & Arkiv og konservator

Mads Gulløv, Handels- og Søfartsmuseet, blev båden umiddelbart

vurderet til at være mellem 300 og 500 år gammel. Det kom som

en stor overraskelse for de involverede dykkere, at den ikke var ældre,

for normalt forbinder de fleste stammebåde med et primitivt fartøj fra

stenalderen, udhugget med flintestensøkser.

7000 år gammel skibstype

At man normalt forbinder stammebåden med stenalderen, skyldes

sandsynligvis de mange arkæologiske fund af denne bådtype fra den

danske oldtid, samt at det var i denne periode bådtypen udvikledes.

Siden hen kom der nye bådtyper til, mere teknisk avancerede bådtyper,

der fik en langt mere vidtrækkende betydning for landets historie, end

disse uanselige udhulede træstammer.

Stammebåden har faktisk været anvendt kontinuerligt igennem en

periode på 7000 år til midten af det 19. århundrede. Oldtidens stammebåde

betegnes ofte som ”eger”, eller med den mere jyske betegnelse

”knobskibe”.

Fundet ved Aggersundbroen blev anmeldt til Kulturarvstyrelsen, som

straks indvilgede i at betale for en C14 datering. Desuden opfordrede

man til, at museet indsendte ansøgning og budget for bjærgning af båden,

da den lå meget udsat for erosion i det strømfyldte farvand ved

Aggersundbroen. C14 dateringen viste, at stammebåden er bygget i

midten af 1300-tallet, og træsorten blev fastslået til at være bøgetræ. Om

anvendelse af båden kan man gætte på fiskeri, men den kan også have

været anvendt som transportfartøj over det smalle sund.

Bjærgningen

I marts 2004 bevilgede Kulturarvstyrelsen 30.000 kr til bjærgningsarbejdet,

og vi begyndte straks at forberede projektet. De involverede

parter var Limfjordsmuseet, Løgstør Sportsdykkerklub, Bangsbo Museum

& Arkiv og Nordjyllands Amts Konserveringsværksted.

Palmesøndag den 4. april påbegyndtes bjærgningsarbejdet. Det var en

blæsende og bidende kold dag, og dykkerne kom på en hård opgave.

16


Først skulle der suges et ca. 50 cm tykt lag af sand væk fra stammebåden.

På en tømmerflåde over stammebåden var der placeret en

pumpestation, som var fastgjort med 3 forankringer på fjordens bund.

Fra morgenstunden var der imidlertid straks problemer med at holde

flåde og sugerør på plads på grund af den kraftige strøm, men efter 4-5

timers hårdt arbejde for dykkerne kunne det egentlige sugearbejde

påbegyndes. Arbejdet skred godt frem, og Skærtorsdag over middag

kunne åget til hævningen sænkes ned over stammebåden. På åget var der

monteret ca. 25 stk. 40mm brede filtbeklædte gjorder; 4 stk. pr. meter i

bådens længde. Én efter én blev gjordene ført ind under båden og

fastgjort til åget. Sidst på dagen var alle gjorde på plads, og under stor

spænding blev stammebåden frigjort fra sit leje på fjordens bund.

Forsigtigt blev den hævet op under tømmerflåden og surret fast, hvorefter

den blev bugseret til Kanalhavnen ved Limfjordsmuseets bådebyggeri.

Dagen efter, Langfredag, kom dagen, hvor stammebåden skulle løftes

det sidste stykke. Over 300 interesserede tilskuere og pressen fulgte

med, da båden endelig brød overfladen. Den blev hævet fra kanalen og

lagt over i et stort kar fyldt med vand. Alle var naturligvis spændte på,

om stammebåden havde klaret operationen uden at lide overlast. Da åget

blev fjernet, var det tydeligt, at alle vores forholdsregler og ikke mindst

dykkernes forsigtighed havde virket efter hensigten. Båden lå i bunden

af karret, fuldstændig som da den blev fundet 2 år tidligere på fjordens

bund.

De følgende uger efter hævningen blev båden opmålt og fotodokumenteret.

Den måler 5,90 m i længden og har en bredde på knap 80 cm.

Højden er ca. 30 cm. Bundens tykkelse svinger mellem 4,5 og 7 cm,

mens siderne overalt har en næsten præcis tykkelse på 4 cm. På

overfladen ser man tydeligt den fine forarbejdning med økse.

De næste 1-2 år vil vandet blive udskiftet for at udvaske træet for salt.

NAK vil løbende følge udviklingen. Derefter skal båden imprægneres

med Polyethylenglycol (PEG) og efterfølgende transporteres til Nationalmuseet

i Brede for at blive frysetørret. Imprægneringen vil tage

mindst 2½ år. Derefter skal stammebåden soigneres af konserveringsværkstedet,

som renser overfladen og gør båden klar til udstilling.

Kilder:

Finn Rindom Madsen, Limfjordsmuseet

Jens Thidemann, Limfjordsmuseet

Jan Hammer Larsen, Bangsbo Museum & Arkiv

17


Bronzekanon fra Skagen

Af Hanne Billeschou Juhl

I 1997 henvendte Jan Hammer Larsen fra Bangsbo Museum & Arkiv sig

til NAK angående en bronzekanon, som museet havde hævet øst for

Skagens Gren. Konserveringen af kanonen kom til at vare i 7 år. I

næsten 6 år lå kanonen på museet i et kar for at blive udvandet for salt. I

efteråret 2004 var udvandingen slut, og kanonen skulle konserveres.

I samarbejde med Jan Hammer Larsen blev der lavet en plancheudstilling

om kanonens historie og konservering. Fremstilling af plancher

til udstillingen foregik på NAK.

Ideen var at konservere kanonen i udstillingen og dermed formidle

denne del af museumsarbejdet til publikum. I udstillingen blev kanonens

historie samtidig fortalt. Konserveringen tog sammenlagt lidt over 1

uge, hvor undertegnede og Sara Bang, som var praktikant fra Konservatorskolen

i Göteborg, arbejdede i udstillingen med kanonen.

Interessen for projektet var stor. Både publikum og presse var meget

interesserede, og der blev stillet rigtig mange gode spørgsmål.

Hævningen af kanonen

At kanonen oprindeligt blev fundet skyldes, at museet var med i en

række optagelser til TV-programmet ”Dykkerne” på DR1. I denne forbindelse

blev der rekognosceret i havområdet syd for Skagen. Kanonen

blev fundet på ca. 8 meters dybde, 30-40 meter fra et skibsvrag.

Kanonen blev hævet, da der var risiko for, at den ville blive dækket af

sand og dermed forsvinde for altid.

Tidligere bjærgninger ved vraget.

En gennemgang af arkiver på Nationalmuseet og på Bangsbo Museum

& Arkiv viste, at der tidligere var bjærget genstande fra samme position.

I perioden 1894-96 havde en fisker bjærget geværer, blokskiver og

meget andet i forbindelse med, at han pilkede torsk ved vraget. Ved den

lejlighed blev der også omtalt et stort antal kanoner og kugler, som

skulle være set i og omkring vraget.

I 1915 blev disse kanoner hentet op af bjærgningsentreprenør Thagaard

fra Højen. Han hævede ialt 25 jernkanoner og 3 bronzekanoner. Der

findes i dag et fotografi af Thagaard, som stolt står sammen med de

bjærgede jernkanoner. Fra samme tid findes et billede af de tre bronzekanoner.

Den største af bronzekanonerne befinder sig i dag på Handels- og

Søfartsmuseet i Helsingør. Man ved ikke, hvor jernkanonerne og de to

små bronzekanoner befinder sig. De kan være smeltet om eller, for

jernkanonernes vedkommende, være brugt som pullerter ved en kaj. De

store bronzekanoner var tænkt som pragtkanoner og optræder ofte parvis

eller i sæt af fire. Den største kanon tilhørte det Hollandske Admiralitet

og er næsten mage til den bronzekanon, som blev fundet i 1997. Det

tyder på, at de to kanoner oprindeligt er tvillinger, om end de ikke er helt

ens.

Beskrivelse

Typologisk set er kanonen en typisk 1600-tals kanon. Midt på kanonen

ses hankene, som blev brugt til at surre kanonen fast til lavetten under

affyringen. Hankene er udformet som to delfiner, hvilket viser, at det er

en marinekanon. Hankene på landkanoner er ofte udformet som løver.

18

Bjærgningen i 1997

De bjærgede kanoner i 1915

Bjærgningsentreprenør Thagaard med

bronzekanonerne


På det bageste bånd på kanonen er på latin skrevet bronzestøberens navn

og årstallet for fremstillingen; Henricus Meurs Me fecit 1613; som

oversat til dansk betyder Henricus Meurs skabte mig i 1613. Længere

nede står skrevet; Admiralitet Residerende Amstlredam, hvilket

oversat betyder; tilhører Amsterdams Admiralitet.

Imellem hankene og inskriptionerne ses et monogram med maritimt

islæt. Det forestiller to skråtstillede ankre bundet sammen af et bånd,

hvorpå der står AA. AA henviser til Amsterdams Admiralitet. Monogrammet

er omkranset af løv. Midt på kanonen løber et ornamenteret

bånd med vinranke. I midten af ranken ses en ørn med hævede vinger.

Ørnen har sandsynligvis skullet symbolisere styrke. Ved mundingen løber

endnu et bånd med en krans af franske liljer.

Det vides ikke med sikkerhed hvilket skib, der har båret kanonerne. En

sandsynlig mulighed kunne være et hollandsk orlogsskib, som forliste

den 28. januar 1628. Ombord var en nederlandsk gesandt, Laurens Real,

som netop havde besøgt Christian IV. Formålet med besøget var at

tilbyde Danmark Nederlands assistance i krigen mod de tyske kejserlige

katolske tropper, som havde besat Jylland. Det menes, at han forliste ved

Skagens kyst og blev taget til fange af de besættende styrker.

En indikation på, at det kunne være netop dette skib, er de to små

bronzekanoner fundet i 1915. De er prydet med Christian IV monogram.

Kanonerne kunne have været en gave fra Christian IV ved Laurens Reals

besøg. Der bliver spændende at følge, om Jan Hammer Larsen får

mulighed for at studere de hollandske arkiver for at undersøge, hvilket

skib kanonerne stammer fra.

Bevaringstilstand

Havfundne skibe og deres indhold er ofte godt bevaret til trods for, at de

har ligget under vandet i flere århundreder. Forholdene under vand er

meget stabile og iltfattige. Det er som regel bølgernes bevægelse og

sandets slibende effekt, som gør størst skade.

Når genstandene hæves fra havet, opstår der store problemer, hvis de

ikke konserveres. Træ vil skrumpe og revne, glas vil flage, og keramikkens

glasur springe af. Hvis kanonen ikke var blevet konserveret, ville

dens overflade være smuldret væk over en årrække.

Bronze irrer også under vand. Den gyldne og blanke overflade dækkes

af en grøn patina. Bronzens irlag er i modsætning til jernets rustlag

tyndt. Det er derfor muligt at se indgraveringer og mønstre i overfladen

om end lidt udviskede.

På bronzekanonen ses også udfældninger af jern. Rust er meget mobilt

og kan aflejre sig på genstande over et stort område. Rusten stammer fra

nedbrudte jerngenstande i kanonens nærhed, så som skibsnagler, kanonkugler,

jernbånd etc. På kanonen ses konkretioner. Konkretioner er

aflejringer dannet af rust og kalk. Konkretionerne på kanonens bronzeoverflade

har en beskyttende effekt mod erosion fra sand og vand.

Konkretioner, rust og ir gjorde, at de fine detaljer var udviskede.

Kanonløbets mundingsprop og tætningsmateriale var bevaret. Reb og

træ er ofte godt bevaret i nærheden af kobber. Det skyldes, at kobber

virker som giftstof mod de mikroorganismer, som ellers vil nedbryde de

organiske materialer.

19

Udvandingskar


Udvanding af salt fra kanonen

I havet har kanonen optaget salt fra vandet. Bronze nedbrydes af salte og

ilt. Så længe kanonen befandt sig på havbunden, gik nedbrydningen meget

langsomt. Nedbrydningen går betydeligt hurtigere, når kanonen kommer i

kontakt med luftens ilt. Det var derfor nødvendigt at udvande kanonen for

salt.

Ved udvanding sænkes den saltholdige bromzekanon ned i en mindre

saltholdig væske som f.eks. postevand. Her vil bronzen udskille salt, indtil

der er lige så stor koncentration af salt i vandet som i bronzen. Når denne

ligevægt er opnået, stopper saltudskillelsen. Når vandet skiftes, går

saltudskillelsen i gang igen. Denne proces skal gentages, til der ikke udskilles

salt af betydning.

På museet blev der fremstillet et udvandingskar bestående af en trækasse

foret med en kraftig presenning.

For at kunne følge udvandingsprocessen blev der jævnligt taget prøver,

hvor indholdet af salt blev målt. På denne måde var det muligt at se,

hvornår hastigheden af saltudskillelsen faldt. Målingerne blev indtegnet i et

skema. Målingerne fortages med en ledningsevnemåler. Jo mere salt der er

til stede, jo større er vandets ledningsevne.

Overfladebehandling og konservering

Efter at udvandingen var afsluttet, skulle kanonen flyttes over i

Søfartsudstillingen, hvor den afsluttende konservering skulle foregå, og

hvor kanonen herefter skulle udstilles.

Kanonen vejer omkring en halv ton. Den er derfor ikke sådan at flytte

rundt på. Flådestationen i Frederikshavn var behjælpelige med at flytte

kanonen, da de både havde udstyr og ekspertise til at flytte så store og

uhåndterlige genstande.

Konkretionerne og den aflejrede rust blev forsigtigt fjernet med hammer

og mejsel. Langsomt kom de mange, fine detaljer frem, som før var

skjult. Delfinerne fik skel (selvom delfiner ikke har skel) og ørnen på det

midterste bånd dukkede frem. .

Da der altid vil være en rest at salt tilstede, blev kanonen behandlet med

Benzotriazol, som beskytter bronzen imod at udvikle bronzesyge. Til

sidst blev kanonen overfladebehandlet med lak indeholdende Benzotriazol.

Lakken beskytter mod støv og imod saltholdig sved fra berøring

af menneskehænder. Hvis kanonen fremover bliver opbevaret tørt, skulle

behandlingen kunne holde mange år frem.

For at illustrere hvorledes kanonen oprindeligt har været monteret, har

museet bygget en kanonlavet af træ, som kanonen skal monteres i.

Der har været et godt samarbejde mellem Konserveringsværkstedet og

Bangsbo Museum & Arkiv om fremstillingen af udstillingen. Konserveringsværkstedet

har tidligere ved flere lejligheder været inddraget i

udstillingsprojekter på museerne. Arbejdet med kanonen adskiller sig

dog ved, at vi her har været aktivt med i fremstillingen af udstillingen.

Det er altid spændende at arbejde på museerne i en længere periode i

stedet for de ofte korte besøg, vi normalt foretager. I løbet af disse

længere besøg får man langt større kendskab til og forståelse for

hinandens arbejde.

Kilder: Jan Hammer Larsen, Bangsbo Museum & Arkiv

Hanne Billeschou Juhl, NAK

20

Der skulle 6 mand og en kran til at løfte

den godt halv tons tunge kanon

Overfladen gåes minituiøst igennem

med hammer og mejsel

Afsluttende oversprøjtning med lak

Der arbejdes i udstillingen, hvor

plancherne ses i baggrunden

More magazines by this user
Similar magazines