Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

Samtidens paradokser

Klummen: Alle fra Kreta og

Monty Python bidrager til forklaringen

på paradoksets karakter.

SIDE 12

5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

Indsats for

trivslen

Psykiatriens ansigter

Der er mange måder indfaldsvinkler

til psykiatrien. To artikler

bidrager til belysningen.

SIDE 10 & 14

Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal

skabes bedre trivsel i folkeskolen.

Risiko for vold?

Kan man med nogen sandsynlighed

forudsige, om en voldskriminel

atter vil gribe til vold?

SIDE 18

16

SIDE 4


› LEDER

Serviceloven beskytter udsatte borgere,

men rækker jo ikke længere, end de kommunale

kasser er åbne til.Samtidens

paradokser Psykiatriens ansigter

Risiko for vold?

Klummen: Alle fra Kreta og

Der er mange måder indfalds-

Kan man med nogen sandsynlig-

Monty Python bidrager til forklavinkler

til psykiatrien. To artikler

hed forudsige, om en voldskrimiringen

på paradoksets karakter.

bidrager til belysningen.

nel atter vil gribe til vold?

SIDE 12

SIDE 10 & 14

SIDE 18

Barnet i garagen

S

å dukkede der et nyt ord op i det danske sprog: garagebarn. Og måske vil det

ikke leve længe, selv om de blot ti bogstaver er en præcis og letopfattelig fortætning

af en lang historie. Endnu en i rækken af beretninger om, at man gjorde et

barn fortræd, at advarselslamperne ikke alene blinkede, men at kommunen var blevet

tippet, og at forhistorien havde kaldt på særlig opmærksomhed.

Det vil være en forenkling at hænge Mou, Mern, Rebild, Tønder, Brønderslev og

nu Helsingør ud, men på sin plads at se hele kæden i en sammenhæng, mens vi venter

på, at den geografiske guirlande bliver længere. For det er stensikkert: at der kommer

mange, mange flere til både af den art, der kalder på overskrifter – dem om decideret

vanrøgt og overgreb – og dem, hvor vi nøjes med at møde børn, der mistrives, uden at

der for alvor gribes ind.

Hvor forældreansvaret ikke rækker, bør myndighedsansvaret tage over. Men det

formelle ansvar og økonomien svinger asynkront, hvad vi får mange meldinger ind

om. Serviceloven beskytter udsatte borgere, men rækker ikke længere, end de kommunale

kasser er åbne til. Og da loven betjener ressourcesvage personer, som ikke kan

kæmpe deres egen kamp, får de oplagte lovbrud ingen konsekvenser.

Hele den igangværende øvelse med at trække al hjælp til borgerne tilbage til kommunernes

eget regi er en kæmpe spareøvelse, som kommer til at

koste mange mennesker den hjælp, de har brug for.

Problemet er – skåret helt ind til kasseapparatet – at kommunerne

både skal vurdere behandlingsbehovet og tage

hensyn til deres økonomi. Og de bliver tilmed sanktioneret

statsligt, hvis de bryder den økonomiske ramme.

Mulige veje ud af de værste problemer? Fx central

finansiering af anbringelser, så det i højere grad bliver

faglige vurderinger, der påvirker beslutning om anbringelse.

Generel kvalitetssikring og øget kontrol med

plejefamilier og opholdssteder. Kompetenceløft for

sagsbehandlere og pædagoger, der arbejder med børn

og unge. Og ikke mindst en børneombudsmand. For

at nævne ganske få eksempler.

Det er ikke nok, at vi hidser os op over de mange

sager. Politisk indgriben er en nødvendighed –

hånd i hånd med almindelig anstændighed.

Eva Secher Mathiasen,

formand for Dansk Psykolog Forening

5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Claus Wennermark, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.

Trykoplag: 10.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Indsats for

trivslen

Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal

skabes bedre trivsel i folkeskolen.

NYT: Annoncer 2012

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, tlf. 3370 7694, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

18 22/10 9/11

19 5/11 23/11

20 19/11 7/12

16

SIDE 4


JOURNALIST PÅ TO ÅR

BLIV FAGJOURNALIST OG FYLD POSEN MED

JOURNALISTISKE FÆRDIGHEDER

Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få

nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist

får du en unik mulighed for at kombinere din tidligere

uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende

viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist

kan du blive medlem af Dansk Journalistforbund

og dermed få et pressekort.

Læs i enten København eller Aarhus

Du kan tage uddannelsen som en 2-årig deltidsuddannelse

i enten Aarhus eller København. For at blive optaget skal du

have en uddannelse på bachelorniveau – eller tilvarende

– og mindst to års erhvervserfaring.

Ansøgningsfristen er den 19. november, og der er

studiestart i februar 2013.*

* Uddannelsen kan dog også læses som en fuldtidsuddannelse med studiestart i august 2013

Informationsmøde

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen,

og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere

studerende og hør alt om studiestøtte, ansøgningsprocedure

og pris. Der er informationsmøde i Aarhus og København

den 24. oktober og den 8. november. Begge dage fra

kl. 17-18.00.

Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på

dmjx.dk/fagjournalist

X DANMARKS MEDIE- OG

JOURNALISTHØJSKOLE


SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

mODELFOTO: COLOuRbOx


› SUPERVISION

Den inkluderende

PPR-PSykolog

I to kommuner syd for København arbejder en PPR-psykolog med supervision af lærerteam. målet

er at understøtte bedre trivsel for lærerne og for de børn, der befinder sig i inklusionens epicenter.

I

mit arbejde som PPR-psykolog er det en daglig overvejelse,

hvordan jeg kan understøtte de inklusionsvinde, der blæser

over folkeskolen, og samtidig medvirke til bedre trivsel for de

børn med særlige behov, jeg kommer i kontakt med. At børn indstilles

og får tildelt støtte enkeltvis, er en praksis under forandring.

Netop i en forandringstid er det i særlig grad muligt, at vi som psykologer

tilbyder vores samarbejdspartnere andre svar på de udfordringer,

de står med, end dem, de har været vant til eller tror de

har brug for.

Alle børn i Danmark har ret til at lære i et fællesskab, fremgår

det af folkeskoleloven. Inklusion på skoleområdet drejer sig bl.a.

om at geare fællesskaberne i skoler og klasser til, at alle børn, der

går der, kan være der fysisk, lære og være i sociale relationer.

Sideløbende med de pædagogiske tilgange til inklusionsprocesserne,

som kræver en høj grad af relationskompetence, overblik

og gåpåmod for de børn og voksne, der har deres daglige liv i folkeskolens

fællesskab, foregår der mange steder mere strukturelle

politiske processer, som peger meget direkte i retning af øgede

klassekvotienter og et større antal af børn med særlige behov i de

almindelige klasser.

Det at samle mange børn med meget forskellige behov indebærer

ofte, at både børn, forældre og lærere udvikler gode fællesskaber

med plads til de mangfoldigheder, de tilsammen rummer.

Af og til kan spændvidden for mangfoldigheden dog forekomme

noget presset. Vedvarende tegn på mistrivsel fra børn, forældre eller

lærere er tydelige tegn på, at trivslen i klassefællesskabet udfordres

mere, end det måske er muligt for lærerne at overkomme med

de forhåndenværende metoder, viden eller gode råd.

PPR-psykologen i en inklusionstid

Nogle former for professionsudvikling kan lærere tilegne sig på et

kursus: ved uddannelse, vejledning eller rådgivning. Men lige præ-

cis de personprofessionelle kompetencer kan ikke altid læres på et

kursus. Det kræver et refleksionsrum og en styret udviklende læringsproces,

som er præget af spørgsmål frem for svar. Her kan

lærerne få mulighed for at videreudvikle deres professionskompetencer

og bevæge sig med udgangspunkt i de konkrete oplevelser,

de har her og nu i deres virkelighed.

Supervision

Som psykologer har vi mulighed for at skabe en styret supervisionsproces,

som kan bidrage til, at lærerne får det refleksionsrum

og den ramme, der åbner veje hen imod bedre trivsel i deres

arbejde for klassens læringsfællesskab.

Det kræver imidlertid, at vi PPR-psykologer kan forklare skoleledere

og lærere, hvorfor netop supervisionens processer og rammer

giver mening i arbejdet med pressede fællesskaber. De skal

have hjælp til at se, at de har en udfordring, de kan arbejde med.

De udfordringer, de kan arbejde med i supervision, kan være

børn, der ikke trives, forældre, der er utilfredse, eller deres egen

følelse af at komme til kort over for opgaven. Men at finde et læringsmål

for læreren i supervisionen kræver, at han kan se ideen i

at arbejde med noget i supervisionen, han selv oplever, gør eller

ønsker. Kun da giver det mening at bruge supervision som redskab

til at bedre lærernes professionskompetencer. Og kun derved

kan der komme gang i den form for udvikling, der kan bringe læreren

og klassefællesskabet frem mod bedre trivsel.

Systemisk setting

En systemisk tilgang forekommer nærliggende, idet udfordringer

hos børn ofte kan bedres, ved at systemet omkring dem rykker

sammen om at afhjælpe problemerne eller bedre trivslen. Derfor

må lærerteamet omkring klassen bringes i spil. Hypotesen er, at et

velfungerende teamfællesskab omkring klassen vil være en af de

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 5


Baggrund

Den beskrevne metode er udviklet med midler fra

SATS-puljen: ”mindre specialundervisning, styrket

faglighed og øget rummelighed” (2007), som et

samarbejde mellem undervisningsministeriet og

Kommunernes Landsforening og er evalueret i

samarbejde med uCC/Teori og metodecenteret

(2011).

Relevante links:

http://folkeskolen.dk/65182

http://folkeskolen.dk/65197

www.teoriogmetode.dk > Publikationer > De

mange veje

www.mindre-specialundervisning.dk

www.ishoj.dk/meretrivsel

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

væsentligste forudsætninger for at arbejde med klassens trivsel

som et inkluderende fællesskab.

I nogle skoler og omkring nogle klasser er lærerne i klasseteamet

en forankret enhed, som altid står sammen om arbejdet

med klassen. Nogle steder er det dog mere almindeligt, at der er

en klasselærer, som føler ansvar for klassens trivsel – men ikke har

et team at stå sammen med om at løfte opgaven hen over hele skoledagen.

I de situationer kan det ud fra et systemisk perspektiv

være hensigtsmæssigt, om der kan samles et team omkring klassen,

der ser det som deres fælles opgave at øge klassens trivsel gennem

en supervisionsproces.

Narrativ supervision

Hvilke metoder kan vi anvende, når vi tilbyder supervisionsprocesser

til sådanne lærerteam?

Lærerfaget udfolder sig i disse år i spændet mellem almen- og

specialpædagogikken, hvorfor det at kunne ”forstå” barnet eller

klassen på mangfoldige måder og se nye muligheder og skabe fleksible

læringsrum bliver en del af de kompetencer, lærerne med for-

mODELFOTO: SCANPIx


del kan lære som sidegevinst gennem supervision. Derfor giver

det god mening at tilrettelægge supervisionsprocesser i folkeskolen

med det narrative anerkendende udgangspunkt, så lærernes

oplevelser og fortællinger om egen praksis belyses med nysgerrighed

og i mangfoldige vinkler.

Lærere har ofte ”tynde historier” om glimt af trivsel i deres

praksis. Måske fylder de ikke meget i en presset hverdag, men via

supervisionsprocessen kan de bringes frem og ”tyknes” – ikke kun

som fortællinger og oplevelser for lærerne, men også som konkrete

interventioner, lærerne har succes med i klasserne, og som bringer

mere trivsel i klassefællesskabet.

At arbejde mellem ”Landscape og Action” og ”Landscape of

Meaning” bliver her en meningsfuld måde til at opsamle de gode

oplevelser, lærerne allerede har, og bevæge sig over til, hvordan

lærerne drømmer om at deres klasse og lærergerning skulle udfolde

sig, hvis det skulle være rigtig godt. Ved at understøtte lærernes

individuelle oplevelser og teamets vidnesbyrd og refleksioner

i fællesskab kan hele teamet få øje på de skridt, de kan tage, og

de didaktikker, de udvikle, for at bedre klassens trivsel.

Et supervisionsmetodeprogram

I den PPR, hvor jeg arbejder, har jeg sammen med en kollega

de sidste fire år udviklet et koncept for en systemisk narrativ supervisionsmetode.

Metoden har fundet en form og et indhold, som

matcher vigtige behov på folkeskolerne i de to kommuner, vores

PPR betjener. Metoden er desuden afprøvet i specialklasse og ungdomsskole,

hvor den ligeledes hilses velkommen og opleves som

en hjælp af lærere og skoleledere til at alles trivsel.

Supervisionsmetodens kronologiske faser i korte træk:

1) Et introduktionsmøde på 1 time med skoleleder, lærerteam

og supervisorer.

Oplevelserne af, hvor udfordringerne ligger, udfoldes og beskrives

af alle parter, og der lyttes efter, om alle lærere kan finde

en udfordring og et udviklingsmål at arbejde med i supervisionsforløbet.

2) 6 supervisionsmøder a 2 timer med lærerteam og supervisorer.

Der tages udgangspunkt i lærernes oplevelser i klassen. I et anerkendende

narrativt perspektiv anvendes en vekselvirkning mellem

interview, refleksion, bevidning og andre øvelser, ind i en proces,

som har træk fra bl.a. Appreciative Inquiry, men med supervisionens

etikker og parametre som øverste kontekst.

3) Et evalueringsmøde hvor først lærerteam og supervisorer

mødes 1 time. Derefter inviteres også skolelederen ind 1 time.

Det evalueres hvordan arbejdet mod de aftalte udviklings mål

er gået, hvordan processen har været for lærerteamet, og hvilke

interventioner der er iværksat i klassen for at højne trivslen. Det

evalueres også, hvordan skolelederen oplever situationen nu, og

om der er noget i supervisionsprocessen, der kunne ønskes anderledes.

I den periode, hvor supervisionen pågår, er det en forudsætning,

at lærerne har mulighed for at forberede sig sammen uden for supervisionsrummet.

Det er også en forudsætning, at lærerne har

mulighed for at være i klassen samtidig i et omfang svarende til ti

timer, i tilfælde af at de undervejs finder ud af, at der er behov for

i fællesskab at iværksætte nogle af de gode ideer, de får.

Af evalueringen med før- og eftermåling fremgår det, at lærere

og elever oplever bedre trivsel i klassen. Lærerne oplever også, at de

sideløbende med supervisionsforløbet får et bedre grundlag for at

kunne tilgodese børn med særlige behov, fordi de oplever at finde

nye redskaber til brug i undervisningen, og at det miljø, de skaber i

klassen, i højere grad didaktisk matcher børnenes behov. Lærerne

peger således på, at de oplever en øget undervisningsglæde.

Derudover oplever lærerne en positiv effekt på teamsamarbejdet

omkring klassen, årgangen eller med andre samarbejdspartnere

omkring børnene.

Adspurgt om, hvor mange børn i klassen lærerne overvejer at

indstille til PPR før og efter supervisionsforløbet, er det i gennemsnit

1-2 børn færre efter hvert supervisionsforløb, lærerne overvejer

at indstille til PPR.

Kvalitetssikring og meningsfuldhed

Der er naturligvis både fordele og ulemper ved som psykolog at

anvende et fast tidsmæssigt og relativt fast indholdsmæssigt metodeprogram

i supervision. En af fordelene kan være, at det kan

beskrives i en brochure, som lærere, skoleledere og forvaltninger

kan forholde sig faktuelt til: Både så de kender det tidsforbrug og

den indsats, det kræver fra deres side, og hvad de kan forvente at

få ud af forløbet.

Som supervisor, især hvis man har fokus på at øve sig i noget

bestemt, giver det ligeledes en skabelon at læne sig op ad i processerne

med lærerteamene. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal

forholde sig firkantet til den beskrevne model, men at man kan

plukke ud og dvæle ved de spørgsmål og øvelser, der giver mening

i forhold til, hvor den enkelte lærer og teamet er i processen.

Som PPR-psykologer skal vi ikke holde op med at se og hjælpe

enkeltbørn – det giver sig selv. Men vi har mange muligheder

for at finde og evaluere metoder, der hjælper både vores børn med

særlige behov i de almindelige klasser – og alle de andre børn –

som også kan have gavn af et særligt engageret og didaktisk reflekteret

lærerteam til at skabe trivsel i deres skolehverdag.

Det er en fornøjelse af se den reflekterede professionsudvikling,

der sker hos lærerne i de superviserede team undervejs i supervisionsforløbene

og at lytte til de der af afledte trivselsfremmede interventioner,

disse lærere finder frem, pudser af, retter til, finder på og

prøver af. Til glæde for dem, det i sidste instans handler om: skolebørnene.

De skulle gerne have nogle utrolige, lærerrige, sjove og dejlige

år i folkeskolen, som de kan tage med sig på deres videre vej.

Gertie Hammer Bjørch, autoriseret psykolog, PPR Center Ishøj

og Vallensbæk kommuner, gertiehammer@hotmail.com

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 7


› KLUMME

Samtidens paradokser

F

ilosoffer har diskuteret logiske paradokser

i flere tusinde år. Bedst

kendt er løgnerparadokset: Hvis en

person fra Kreta hævder, at ”alle fra Kreta

lyver”, så er sætningen på paradoksal vis

falsk, hvis den er sand, og sand, hvis den

er falsk.

Man kan blive fanget i et paradoks og

opleve at blive svimmel og rundtosset,

desto mere man tænker over det. Men

nogle paradokser er værre end de logiske

af slagsen. Der findes nemlig også det,

man kan kalde praktiske paradokser, som

ikke angår vores tænkning og logik, men

vores handlinger. Praktiske paradokser

kan føre til mere end intellektuel svimmelhed,

nemlig eksistentiel usikkerhed og

lammelse. Hvad er et praktisk paradoks?

Det er fx den modsætning, der kan forekomme,

når forsøget på at opnå noget

bestemt netop afskærer én fra at opnå det!

Et eksempel kan måske forklare, hvad

dette betyder: Hvis forsøget på at hjælpe

eller frigøre en gruppe mennesker fører til

det modsatte resultat, så har vi et praktisk

paradoks. Hvis det at hjælpe mennesker

fører til, at de bliver afhængige og får brug

for mere hjælp, så er det et praktisk paradoks.

Visse psykopatologier har indbygget

den samme paradoksale logik: Forsøget

på at leve sundt kan blive en besættelse,

der i sig selv er usund. Ambitionen om at

kategorisere verden i rationelle systemer

kan blive en irrationel tvangstanke.

KLuMMEn (lat. columna)

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

Vi er alle individer –

Ifølge samfundsfilosoffen Axel Honneth

er senkapitalismen en paradoksmaskine:

Denne samfundsorden producerer simpelt

hen paradokser ud fra sin indre natur.

Forsøget på at frigøre arbejderklassen

og dens børn gennem kritisk, anti-autoritær

erfaringspædagogik har eksempelvis

blot ført til fortsat reproduktion af uligheden,

eftersom disse børn ikke har kunnet

navigere i de manglende pædagogiske

strukturer og krav om selvforvaltning.

Det har til gengæld børn fra middel- og

overklassen.

Humaniseringen af vores arbejdspladser

– og indførelsen af selvstyrende grupper,

uddelegering af ansvar og personlig

udvikling gennem arbejdet – lader på

samme måde til, som Richard Sennett har

analyseret gennem snart 15 år, at føre til

”nedsmeltning af karakteren” og nedbrydning

af mellemmenneskelig loyalitet

og solidaritet. Tidens konstante krav til

mennesker om at være innovative, kreative

og hele tiden overskride det bestående,

er i senkapitalismen blot med til at cementere

den bestående orden. At læse

dagens ledelseshåndbøger om, hvordan

man ud fra ”værdier” arbejder med ”hele

mennesker”, der skal ”udvikle sig selv”, er

som at læse kapitalismekritikken fra

1970’erne.

Kort sagt: Ideen om at forandre samfundet

ved at nedbryde undertrykkende

traditioner og frigøre sig selv er nu blevet

indbygget i samfundets undertrykkende

reproduktion af sig selv.

Denne erkendelse kan være lammende,

men den kan måske også føre til nyorienteringer.

Konsekvenserne er i sig selv

paradoksale: Konservatismen og dens

fejring af traditionen kommer til at fremstå

som det ægte fremskridt. Det, vi troede,

var undertrykkende, er måske det

frigørende? Vanen og rutinen har måske

større potentialer end den endeløse påkaldelse

af innovation? Den, der tør være

som alle andre, er måske den sande individualist?

Som i Monty Pythons Life of Brian,

hvor hovedpersonen, der er udnævnt til

frelser, anråber sit følge med ordene

”Look. You’ve got it all wrong. You don’t

need to follow me. You don’t need to follow

anybody! You’ve got to think for

yourselves. You’re all individuals!”

Frelseren belærer mængden om, at de skal

være sig selv og ikke blindt følge ham.

Mængden svarer da med én stemme: ”Yes,

we’re all individuals”, bortset fra Dennis,

der siger ”I’m not”. På paradoksal vis stadfæster

han sig som ener ved at benægte, at

han er det. Vejen ud af samtidens paradokser

vil i sig selv være paradoksal.

Svend Brinkmann, cand.psych.

professor ved Institut for kommunikation,

Aalborg Universitet

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.


Hele verden rundt...

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:

- Afbestilling

- Sygdom og hjemtransport

- Selvrisiko ved skade på lejet bil

- Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark

Rejseforsikringen dækker hele hustanden.

Rejse PLUS - er tillægget til dig:

- der tager på sportsrejser

- der forudbetaler aktiviteter inden afrejse

- der kombinerer erhvervsrejse med ferie

- der rejser med personer uden for husstanden

- der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.

For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.

Du kan få mere at vide på www.runa.dk - tlf: 3332 2200

RUNA FORSIKRING

Rejse app

Hent vores app,

så du kan have

Runa med dig i

lommen døgnet

rundt og verden

rundt.

Læs mere om

app’en på www.

runa.dk/app

ANDROID APP ON


mODELFOTOS: COLOuRbOx

ÅBEn diaLogs princippEr

Åben Dialog opstod i Finland først i 1990’erne. Her

omlagde man hele indsatsen i psykiatrien ved at

oprette udgående tværfaglige kriseteam på tværs

af hospitals- og socialpsykiatrien. Som grundpiller i

arbejdet formulerede man en række principper, fx:

• Hurtig hjælp.

• Den ramtes familie eller øvrige netværk/professionelle

netværk inddrages aktivt i indsatsen.

• Indsatsen tilrettelægges fleksibelt efter det konkrete

behov og foregår som udgangspunkt i

nærmiljøet.

• Den ansvarlige tovholder følger patienten i hele

forløbet.

• De professionelle nøglepersoner/teamet følger

patienten i hele forløbet og kan suppleres undervejs

med andre relevante professionelle.

• Dialogisme. Fokus er på at fremme dialog i familien/net

værket og hernæst på at skabe ændringer

hos brugeren/patien ten. Sigtet er, at

familien opnår mere handlekraft i eget liv.

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012


› ’HJEMME HOS’

Den åbne dialog

En indsats med fokus på hurtig

hjælp, hvor hele netværket

inddrages, og hvor behandlernes

vigtigste rolle er at klæde

patienten på til at leve livet.

Principperne har slået rod flere

steder i dansk psykiatri.

E

t af de helt store mantraer, der har præget psykiatrien de

seneste ti år, er recovery, altså muligheden for at komme sig

helt eller delvist af en psykisk sygdom. Faktisk var der også

et andet begreb, som ramte den danske psykiatri nogenlunde samtidig,

og som trækker på mange af de samme grundforståelser,

nemlig Åben Dialog.

Hvor recovery i dag er på alles læber, og hvor politikere og psykiatriledelser

ser et stort potentiale i at få gjort begrebet til konkret

virkelighed til gavn for patienterne og ikke mindst pengeposerne,

så har Åben Dialog fået lov til at leve en mere stilfærdig tilværelse.

Det er en tilgang, som er blevet båret frem af ildsjæle, og som nogle

gange er blevet hjulpet på vej af en nødsituation.

Det var tilfældet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling

på Augustenborg Sygehus. I år 2000 var det en afdeling med blot

to år på bagen, og den havde stort pres på indlæggelse og mange

genindlæggelser. Psykolog Lars Hansen fortæller:

- Vi oplevede, at der var nogle problematikker under indlæggelserne.

Først og fremmest, at den unge blev skilt fra sit netværk

– sine forældre, venner, uddannelse, sagsbehandlere osv. Dernæst

at nogle unge udviklede destruktive mekanismer under indlæggelserne.

Det fik os til at vende fokus mod netværket og spørge:

Er der ressourcer tilgængelige i det naturlige miljø, som kan være

helbredende?

Svaret blev oprettelsen af et Ungdomspsykiatrisk kriseteam

baseret på Åben Dialogs principper.

Individet i en kontekst

- Det kendetegnende ved at arbejde ud fra principperne i Åben

Dialog er, at vi ikke bare ser på individet, men at vi ser på personen

i en kontekst. Dermed bliver familien og netværket en del af

løsningen, forklarer Lars Hansen.

- Når vi i kriseteamet får en henvisning, kontakter vi hurtigt

familien telefonisk og laver en aftale om hurtigst muligt at komme

ud i hjemmet. I forbindelse med den indledende samtale spørger

vi til, hvem der er involveret og kender til den unges situation,

og hvem den unge er tryg ved og mener vil kunne hjælpe ham

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 11


eller hende videre. Derudfra dannes et ”hold” bestående af netværket

omkring den unge.

- Når vi tager ud til en ung i krise, er vi altid af sted i et tværfagligt

kriseteam bestående af to medarbejdere, eksempelvis en socialrådgiver

og en psykolog. Der er en stor fordel ved, at de indledende

samtaler foregår i folks eget hjem. Dels føler de sig mere trygge i deres

egne rammer, og dels giver det en langt større fleksibilitet. Fx kan

deltagerne bedre gå til og fra samtalen.

Med to medarbejdere ude hos familien kan den ene tale med

netværket, mens den anden taler med den unge. Og kriseteamet kan

reflektere indbyrdes foran familien, så de bagefter kan tage en fælles

drøftelse af, hvad der giver mening for familien at tage med videre.

På den måde bliver det også en nedtoning af ekspertrollen.

Udfordringer ved Åben Dialog

Arbejdet med Åben Dialog afviger på flere punkter fra tendensen i

tiden til at zoome hurtigt ind på problemerne, så diagnoserne kan

blive stillet. Tidens trend er at efterspørge sikkerhed, men den er

svær at efterleve, når det private netværk skal i spil, påpeger Lars

Hansen.

- Vi er nødt til at give plads til usikkerheden og ikke drage hurtige

konklusioner. I og med at vi møder folk, der står midt i en krise,

så er diagnosen ikke i første omgang det afgørende. Selvfølgelig

skal vi leve op til de behandlingsmæssige forskrifter, men det afgø-

Det er da også en udfordring, at Åben Dialog

ligger i et grænsefelt mellem behandlings­ og

socialpsykiatri

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

rende er rent behandlingsmæssigt at få krisen til at lette. Det kan

også være svært at se, hvad der er den rette diagnose, når folk er i

krise, fordi krisesymptomerne så at sige skygger for de centrale vanskeligheder,

den psykiske lidelse fører med sig. Når krisen er lettet,

bliver det relevant at stille diagnosen, så der kan arbejdes med den

i den videre behandling.

En del af den kritik, Åben Dialog har været udsat for, er, at det

ikke er sufficient behandling, og ifølge Klaus Müller-Nielsen, ledende

overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien Kolding-Augustenborg,

er det da også en udfordring, at Åben Dialog ligger i et grænsefelt

mellem behandlings- og socialpsykiatri.

- Der er meget fokus på at skærpe grænsen mellem behandlings-

og socialpsykiatri i disse år. Derfor er det vigtigt, når vi arbejder med

Åben Dialog, at vi bliver bedre til at definere, hvad der er behandlingspsykiatriens

opgave, og hvad der er kommunens opgave i form

af forebyggelse eller socialpsykiatri. Men for mig at se kan den opgave

kun løses, hvis kommunerne er med på Åben Dialog-tanken.

Klaus Müller-Nielsen mener i det hele taget, at de dialogiske

principper vil kunne spille en afgørende rolle i de nuværende bestræbelser

på at få regioner og kommuner til at samarbejde bedre.

Til det formål har man i Kolding oprettet projektet Den Trygge Vej

som et samarbejdsprojekt mellem Kolding Kommune og Børne- og

Ungdomspsykiatrien.

- Tanken er at forbedre samarbejdet, og vi har på forhånd taget

afsæt i Åben Dialog, når vi skulle træffe aftaler om, hvordan vi kan

arbejde sammen, og hvad vi kan forvente af hinanden,” fortæller

Klaus Müller-Nielsen.

For at kunne overbevise kritikerne om, at Åben Dialog kan benyttes

som et vigtigt behandlingsprincip, er det helt afgørende at

kunne dokumentere effekten.

- Det har vist sig svært rent videnskabeligt at dokumentere, at

Åben Dialog faktisk virker. Foreløbige studier har taget afsæt i case

studies. Derfor er en forskningspsykolog i Region Syddanmark i

gang med at se på, om der kan laves et forskningsdesign, så metoden

kan efterprøves med evidensbaseret kvantitativ forskning, påpeger

Lars Hansen.

Risiko for erfaringstab

Åben Dialog tager sit videnskabsteoretiske afsæt i socialkonstruktivismen,

mens psykiatrien hører hjemme i det naturvidenskabelige

paradigme. Derfor er Åben Dialog ikke lige populær hos alle, anfører

Jaana Castella, der er ledende klinisk oversygeplejerske i Region

Sjælland og har arbejdet med Åben Dialog siden 1999. Hun peger

dog på, at der er mange forskellige tilgange i spil på de psykiatriske

afdelinger.

- Tilgangen i Åben Dialog er forskellig fra den naturvidenskabelige

tankegang, som mine kolleger og jeg selv er uddannet i. På en

afdeling er der ofte mange tilgange og forståelser i spil. Det er der

ikke noget galt med, så længe der er en bevidsthed om det, men når

bevidstheden ikke er der, kan det blive ret problematisk.

Det er dog ikke kun de mange forskellige tilgange, der kan ud-


fordre arbejdet. Også de mange omstruktureringer, psykiatrien undergår

i disse år, giver problemer i hverdagen. Både Lars Hansen og

Jaana Castella peger på, at omstruktureringerne i deres respektive

regioner kan få negative følger. Store omstruktureringer både i psykiatrien

i Region Sjælland og Region Syddanmark betyder nemlig,

at der er en vis risiko for, at der sker erfaringstab.

I Køge er det intensive ambulatorium, som siden 1999 havde

fået opbygget mange erfaringer og kompetencer i Åben Dialog, blevet

lukket i 2010. Siden hen er der oprettet et udgående intensivt

netværksteam i Faxe og Stevns. Tilsvarende har der fundet store organisationsændringer

sted i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Kolding-

Augustenborg, hvad der blandt andet har ført til, at Lars Hansen

ikke længere er i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Augustenborg,

men i Ungdomspsykiatrien i Aabenraa.

Åben Dialog i fremtiden

Har Åben Dialog overhovedet en plads i fremtidens psykiatri? Det

mener Jaana Castella i allerhøjeste grad at den har. Hun peger på, at

psykiatriledelsen i Region Sjælland sidste år valgte at skrive den Åbne

Dialogs principper ind i Psykiatriplanen. Her hedder det: ”Behandlingen

skal tage afsæt i samarbejds- og netværksfilosofien bag Åben Dialog

samt Recovery-tankegangen.”

Jaana Castella er i dag leder af Enheden for Brugerstyret psyki-

Nu findes D-KEFS på dansk

Nu publiceres den danske version af D-KEFS

(Delis-Kaplan Executive Function System) – et standardinstrument

blandt neuropsykologer og forskere internationalt.

D-KEFS er en samling af ni selvstændige test,

hvor hver test har til formål at måle forskellige aspekter

af eksekutive funktioner hos børn og voksne. Sammen

giver de et udtømmende billede af eksekutiv funktion

hos en testperson. Hvilke test, som vælges, afhænger af

den aktuelle problemstilling.

Bestil og læs mere om D-KEFS på

www.pearsonassessment.dk

atri i Region Sjælland, hvor hun ude på afdelingerne skal være med

til at implementere de værdier og holdninger, der ligger i Åben

Dialog. Ligesom flere af bruger- og pårørendeorganisationerne finder

hun, at Åben Dialog bør være et tilbud, man kan vælge på linje

med andre behandlingstilgange.

- Det vil være en stor fordel for patienterne, hvis de får mulighed

for at vælge Åben Dialog som behandlingstilgang, men det kræver,

at vi kigger på organiseringen. Eksempelvis skal vi se på, hvordan

arbejdsindsatserne måles, så netværksarbejde kan blive en mulig

tilgang, uden at ydelsesregistreringen spænder ben for det.

Set fra Jaana Castellas stol er Åben Dialogs principper ved at

brede sig i den danske psykiatri. Også Klaus Müller-Nielsen er overbevist

om, at Åben Dialog nok skal finde sin plads i fremtidens psykiatri:

- Vores brugere er kloge. De har læst det hele på forhånd, når vi

møder dem, og det ændrer på vores rolle som behandlere. Det betyder,

at vi ikke blot kan være eksperterne. Jeg tror, Åben Dialogtanken

kommer til at ligge i, at patienterne bliver klogere og klogere.

De skal nok fortælle os, hvad der skal stå på receptblokkene osv.,

men de har brug for Åben Dialog til at blive hjulpet tilbage på sporet

og ind i livet igen.

Karina Søby Madsen, journalist, Det Sociale Netværk

Pearson Assessment | Tlf. 80 88 99 40 | info.dk@pearson.com | www.pearsonassessment.dk

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 13


› DEBATARTIKEL

Psykiatrien

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

i et andet lys

Debatten om psykiatrien er kærkommen, men

trænger til nuancer. Skræmmebilleder afspejler ikke

den aktuelle virkelighed, hedder det i artiklen.

FOTOS: SCANPIx


O

ver de seneste måneder har Psykolog Nyt bragt

flere artikler med det til fælles, at de omhandler

psykiatri. En nuanceret debat er mere end velkommen!

Eksempler er ”Mast under bundlinjen”

(Psykolog Nyt 9/2012) om markedstænkning og

for nylig artiklerne om tv-dokumen tarerne ”Gal eller normal?” og

det bagvedliggende projekt, ”En af os”, om at afstigmatisere psykisk

sygdom (Psykolog Nyt 12 & 13/2012).

Senest har bladet bragt et interview med psykolog Allan

Holmgren (Psykolog Nyt 13/2012), som jeg synes giver anledning

til at nuancere fremstillingen af psykologers arbejde i psykiatrien.

Allan Holmgren udtaler i interviewet: ”Psykiatrien lytter ikke til

patienterne og har ikke tillid til, at de kan komme sig” og ”De

eneste, der lytter til patienterne – forenklet udtrykt – er personalet

på gulvet, altså sosu-assistenterne og rengørings- og køkkenpersonalet.

Sådan siges der. Psykologer og psykiatere kommer i for høj

grad med deres psykologiske forklaringsskemaer, kognitive terapi

mv. og lægger deres fordomsfuldhed ned over de mennesker, der

kommer i kontakt med dem.” (Lykke, 2012).

I relation til dette fremdrages også undersøgelser, der har

påvist, at medarbejdere i psykiatrien generelt er mere pessimistiske

end befolkningen i deres syn på, hvorvidt man kan komme sig

fra en psykisk sygdom. En australsk undersøgelse har blandt andet

vist, at de professionelle bygger deres holdninger på deres personlige

erfaringer med behandling. Man taler i denne forbindelse om

physician bias, idet personalet i psykiatrien har et forudindtaget

syn på mennesker med sværere psykiske lidelser, fordi de oftest

møder patienter med lange, hyppige genindlæggelser og ikke ser

de patienter, der kommer sig fra sygdommen. Det betyder meget

for det enkelte menneskes bedring, at personalet giver udtryk for

håb og faciliterer en personlig udviklingsproces mod at komme

sig fra sygdommen. Derfor er det afgørende, at personalet i psykiatrien

lytter til patienterne, og at behandlingen tager udgangspunkt

i recovery.

Psykologien i psykiatrien

Selv arbejder jeg som klinisk psykolog i psykiatrien og har tidligere

arbejdet flere år i socialpsykiatrien. Jeg har for nylig skrevet

bogen Psykologien i psykiatrien (Kistrup, 2012), som beskriver

psykologiens naturlige og nødvendige placering i nutidens tværfaglige

og integrerede psykiatri.

Bogen har omdrejningspunkt i en psykologisk forståelse af,

tilgang til og behandling af mennesker med skizofreni, som tidligere

blev betragtet som utilgængelige for psykologisk behandling.

I dag ved vi, at mange mennesker kommer sig fra sygdommen, og

at psykologers arbejde er en essentiel del af den psykiatriske behandling.

Jeg er derfor optaget af vores faggruppes arbejde i psykiatrien

og vil bidrage med et andet budskab: At vi faktisk er mange

både psykologer og psykiatere og i øvrigt andre kliniske faggrupper

i psykiatrien, som er dybt engagerede i vores arbejde med

mennesker med psykiske sygdomme.

Psykiatrien har gennem en årrække været ramt af besparelser

og ikke haft særligt høj politisk prioritet. Det kan mærkes i det

daglige. Indimellem kan det være vanskeligt at udføre en kvalificeret

behandling, der lever op til vores individuelle standarder for

god behandling under disse kår. Men medarbejderne i psykiatrien

gør meget ud af at have fokus på det enkelte menneske med en

psykisk sygdom, der kræver behandling. Der er naturligvis et vist

potentiale for udvikling. Og psykiatrien kan blive meget bedre.

Men jeg vil mene, at kritikken bør have flere nuancer.

I de seneste år er der sket meget i det offentlige behandlingstilbud.

Psykiatrien er under udvikling fra et overvejende sygehusbaseret

til et overvejende ambulantbaseret behandlingssystem, og vi

arbejder ud fra grundlæggende værdier om faglighed, respekt,

ansvar og udvikling. Der refereres ikke længere til en reduktionisk

biomedicinsk sygdomsmodel. I dag baserer psykiatrisk behandling

sig på multikausale, udviklingsorienterede sygdomsmodeller

med fokus på samspillet mellem arv, miljø og udvikling i forskellige

retninger hele livet igennem.

Af den nye Grundbog i psykiatri (Simonsen & Møhl, 2010)

fremgår det netop, at mennesket er i centrum og den psykologiske

synsvinkel har vundet større indpas i psykiatrien end tidligere.

I maj 2012 var en stort anlagt konference ”Et skridt videre –

Rehabilitering og recovery frem mod 2015” sat i værk af Region

Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Det Sociale Netværk, hvor

både brugere, pårørende og fagfolk fra psykiatrien deltog. Recovery

fremgår i aktuelle sundhedspolitiske planer og anses for at

være en vigtig del af fremtidens psykiatri. Det skal også bemærkes,

at der i dag findes en stigende interesse for psykiatri i den

aktuelle sundhedspolitik, hvilket er absolut prisværdigt.

Med hensyn til en ofte set kritik af den psykiatriske anvendelse

af diagnoser må man aldrig glemme, at en diagnose ikke er

nogen sandhed om det enkelte menneske og ikke forklarer årsagen

til en psykisk sygdom. Men diagnoser er et nødvendigt redskab

for, at man kan planlægge og udføre en kvalificeret psykiatrisk

behandling på baggrund af evidensbaserede metoder og

systematisere og videreformidle viden. Der med har vi en vigtig

forudsætning for uddannelse og udvikling af ny og bedre behandling.

Diagnoser anvendes grundlæggende i sundhedsvæsenet,

fordi man skal vide, hvilken sygdom det drejer sig om, for at man

kan vide, hvordan man skal behandle den specifikke sygdomstilstand

hos det enkelte menneske.

Diagnoser udelukker ikke, at man kan og naturligvis skal have

fokus på det enkelte menneskes ressourcer, livssituation og livshistorie.

Og ikke mindst mennesket bag sygdommen – fordi man jo

ikke er sin sygdom, man har en sygdom. Det er blandt andet her,

psykologien har sin berettigelse i psykiatrien.

Gal eller normal?

Den store nationale kampagne ”En af os” mod tavshed, tvivl og tabu

om psykisk sygdom er et kæmpe skridt på vejen mod at komme

stigmatisering af mennesker med psykiske sygdomme til livs.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 15


Tidligere blev stigma opfattet som en egenskab ved det enkelte

menneske. I dag ved man, at stigmatisering foregår mellem mennesker,

hvorfor stigmatisering handler mere om opfattelser hos

dem, der stigmatiserer, end om egenskaber hos dem, der bliver

stigmatiseret (Kistrup & Kistrup, 2011). I denne forbindelse er det

positivt, at DR i ”Gal eller normal?”-udsen delserne valgte at fokusere

på psykisk sygdom i deres formidling til befolkningen. Programmet

”Gal eller normal?” har vakt megen omtale og debat.

Jeg håber, at flertallet af seerne har fanget budskabet om, at

man ikke kan se forskel på mennesker med eller uden en psykisk

sygdom, og at man faktisk kan blive rask – også fra en sygdom

som skizofreni. Formen kan man diskutere, og selv kan jeg være i

tvivl om, hvorvidt det er afstigmatiserende at lave et tv-program,

hvor man skal gætte, hvem der er syg eller rask. Uanset den gode

hensigt. Kunne man fx forestille sig et tv-pro gram, hvor man udsætter

mennesker med fysiske sygdomme for forskellige prøver og

herefter gætter, hvem der har en hjerte-kar-sygdom eller kræft?

Den onde psykiatri?

Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til interviewet med Holmgren,

idet han ud fra et narrativt perspektiv anfører, at psykiatrien skaber

”et adskillelsessamfund”, et ”dem og os”.

En italesættelse af psykiatrien som nærmest ond, hvor medarbejderne

ikke lytter til eller interesserer sig for mennesker med

psykiske sygdomme, er netop med til at skabe en form for adskillelse

gennem en unuanceret og dikotom fremstilling af psykiatri-

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

en. Det er uhensigtsmæssigt, og det er hverken vi, der arbejder i

psykiatrien, eller de mennesker, som søger hjælp i det offentlige

behandlingssystem, tjent med. I værste fald bliver de skræmt væk

og søger ingen hjælp.

Naturligvis skal patienten altid komme allerførst. Det er jeg

helt enig med Holmgren i. Det er et vigtigt budskab. Og det er

netop formålet med kvalificeret psykiatrisk behandling på baggrund

af diagnostik og evidensbaserede psykoterapeutiske metoder.

Jeg vil mene, at det fortsat er grundlæggende, at psykologer

har en velfunderet psykologisk forståelse af og tilgang til det enkelte

menneske, når de behandler mennesker med psykiske sygdomme

i psykiatrien. Lad os blive ved med det.

rEfErEncEr:

Morten Kistrup, cand.psych., autoriseret psykolog

Kistrup, M. (2012). Psykologien i psykiatrien – at forstå, forholde sig til og behandle

mennesker med skizofreni. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Kistrup, M. & Kistrup, K. (2011). Psykologien bag stigma. I: Vendsborg, P. et al. (red.).

Dømt på forhånd – om stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. København:

PsykiatriFondens Forlag.

Lykke, N.: Men allerførst patienten. Psykolog Nyt 13, 2012. 14-15.

Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag.


Præmatures Vilkår (red.):

› At føde for tidligt.

13 mødre fortæller deres meget personlige historie

om deres oplevelse med at føde for tidligt. Historierne

giver indblik i den krisetilstand, der hersker inden i

forældrene under neonatal afdelingen og efter udskrivelse.

Fokus er på de psykologiske aspekter. Bogen

indeholder også et kapitel af cand.psych. Lisbeth

Gath, der beskriver det teoretiske grundlag for forældrenes

reaktioner.

Forlaget UIFA, 2012, 198 sider, 228 kr.

lonni Hall og Svend Tabor:

› Ledelse af velfærd.

Om ca. ti år vil der blive mangel på arbejdskraft og

færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor.

Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum

med fokus på udvikling og med afsæt i det

formål, de er sat i verden for. Vi skal være effektive,

innovative og modige for at kunne være med til at

bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund.

Hans Reitzels Forlag, 2012, 231 sider, 248 kr.

S. Hildebrandt; M. Stubberup; M. Nielsen; E. Crone:

› Introduktion til Teori U.

Otto Scharmers teori gør op med ideen om, at vi kun

behøver fornuft og fortidige erfaringer til at lede os

selv og vores virksomheder godt ind i fremtiden.

Bogen giver en grundig gennemgang af teoriens vigtigste

begreber ved hjælp af modeller, eksempler og

øvelser. Desuden præsenterer den en række cases, der

viser, hvordan organisationer har skabt ægte læring og

innovation ved at omsætte Teori U til praksis.

Gyldendal Business, 2012, 158 sider, 200 kr.

nYE BØgEr

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Per Brændgaard og Uffe Damborg:

› Mindful spisning.

Mindful spisning er, siger forfatterne, vejen ud af slankekures

usunde og unaturlige forhold til mad og spisning.

Det er en ny tilgang til vægttab, der vil overflødiggøre

alle slankekure. Mindful spisning handler ikke om, hvad

man må spise, men om hvordan man spiser. Mindful

spisning er en eviggyldig metode til at finde glæden ved

spisning. En metode, som oven i købet giver vægttab.

Pretty Ink, 2012, 219 sider, 250 kr. indb.

Jens-Jørgen gravesen:

› Negativ spontananalyse.

Viser, hvordan mange psykiske og psykosomatiske

lidelser kan skyldes negative hypnotiske tilstande, der

er opstået spontant og ubemærket: angst, depression,

OCD, PTSD, migræne, smerter, muskelspændinger,

svimmelhed m.fl. Med viden om hypnose og især om

trancefænomenerne kan tilstandene identificeres.

Bogens viser i teori og praksis, hvordan negativ spontanhypnose

kan analyseres og behandles hurtigt og

skånsomt med hypnoterapi.

Klim, 2012, 176 sider, 239 kr.

gitte Sander:

› Leg og fællesskaber på døgninstitution.

Bogen viser, hvordan man i sin hverdag kan integrere

Imago-metoden, som forenklet sagt handler om at

lytte til hinanden og lære hinanden at kende på et dybere

plan. Metoden belyses af en række genkendelige

eksempler. Der gives finder inspira tion til nye måder

at fordybe parforholdet og en række forslag til procesværktøj,

den enkelte kan have med sig til at få indsigt i

baggrunden for reaktionsmønstre og finde fokus.

Forlaget Duo, 2012, 412 sider, 298 kr.

› NYE BØGER

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 17


› RISIKOVURDERINGER

E

t af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for retspsykologien

og retspsykiatrien er, om vi kan forudsige risikoen

for, at en person begår fornyet vold? Risikoen for at begå

vold vurderes inden for en lang række kontekster, fx psykiatrien,

retspsykiatrien og kriminalforsorgen.

Risikovurdering udføres hyppigst med henblik på at identificere

og forudsige risiko for voldsadfærd eller for at formulere en

risikohåndteringsplan, der kan guide indsatsen med at monitorere,

håndtere og reducere voldsrisiko. Uanset formålet forudsætter

det, at vi er i stand til at foretage sådanne vurderinger med en vis

træfsikkerhed.

Fejlvurderinger kan have fatale følger for samfund og den vurderede

person. Underestimering vil resultere i en fejlslagen indsats

med hensyn til at beskytte samfundet. På den anden side kan overestimering

medføre for lange indlæggelser/indespærringer samt for

restriktive indskrænkninger i personens friheder. Det er med andre

ord klinikerens pligt på én og samme tid at beskytte såvel potentielle

ofre i det omgivende samfund mod vold – herunder også

personale og medpatienter/klienter – som at hjælpe den vurderede

til ikke at begå vold.

Det historiske perspektiv

Det at forudsige kriminel adfærd fik særlig stor opmærksomhed

i 1960’erne og 1970’erne. Her viste en række undersøgelser, at størstedelen

af de personer, som af klinikere blev vurderet som ”farlige”,

ikke begik ny kriminalitet (Cocozza & Steadman, 1976). Det

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

VolD

Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de

sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko

for at begå voldskriminalitet – herunder også sædelighedskriminalitet.

Risiko for

fik indflydelsesrige forskere og organisationer (fx American

Psychiatric Association) til at konkludere, at klinikere ikke med

nogen rimelig præcision kunne forudsige kriminelt recidiv og derfor

skulle undlade at foretage sådanne med afsæt i kliniske vurderinger.

Til stadighed er et af de mest citerede værker Monahans (1981)

Predicting Violent Behavior – An Assessment of Clinical Techniques.

Her lyder konklusionen blandt andet, at klinikere oftere rammer

forkert end rigtigt, når de skal forudsige voldsadfærd alene på baggrund

af deres kliniske skøn, og at de opnår en træfsikkerhed svarende

til at slå plat eller krone.

Disse empiriske fund blev startskuddet til en videnskabelig intensivering

af forskningen i at vurdere voldsrisiko. De seneste tre

årtier har området undergået en enorm udvikling. I dag er det således

uomtvisteligt, at risiko for voldskriminalitet kan forudsiges

med en træfsikkerhed signifikant bedre end chanceniveau, om end

præcisionen fortsat er langt fra perfekt (Singh, Grann & Fazel,

2011).

Hvordan er man så nået frem til med en vis succes at kunne

forudsige voldsadfærd? Først og fremmest er der sket et konceptuelt

skift fra at tale om farlighed til at tale om risiko. Ligeledes er

der sket en bevægelse fra et prædiktionsparadigme til et risikohåndteringsparadigme,

dvs. en bevægelse fra personcentrerede

engangsprædiktioner uden fokus på ændringspotentiale til at fokusere

på personen i kontekst og anskue voldsrisiko som dynamisk

og potentielt foranderlig (Otto, 2000).


Et af de mest omdiskuterede spørgsmål

inden for retspsykologien og retspsykiatrien

er, om vi kan forudsige risikoen for, at en

person begår fornyet vold?

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 19


Dernæst er der udviklet evidensbaserede metoder til risikovurdering.

Metoder, der på tværs af kliniske settings og landegrænser

er fundet reliable og valide. Således demonstrerer en række

metaanalyser og reviews, at de såkaldt strukturerede risikovurderingsmetoder

med en vis sikkerhed kan vurdere en persons risiko

for at begå vold (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al.,

2011).

Vurderingsmetoder

Udviklingen af strukturerede risikovurderingsmetoder har ført til

store fremskridt i vurderingen af voldsrisiko. I disse år er diskussionen

centreret om, hvilke af de strukturerede vurderingsmetoder,

der er bedst egnet, hvis man både skal have korrekt identificering,

intervention og risikohåndtering for øje.

Risikovurderingsmetoder inddeles generelt i to kategorier: Den

ustrukturerede metode og den strukturerede metode.

I Danmark har hverken implementering

af eller forskning i vurderingsmetoder haft

stor bevågenhed

Den ustrukturerede metode

Den ustrukturerede metode (erfaringsbaserede eller ustrukturerede

kliniske vurderinger) er helt overordnet karakteriseret ved,

at der ingen regler er hverken for inklusion af risikofaktorer eller

beslutningsprocessen. Bedømmeren afgør selv, hvilke informationer

vurderingen skal bygge på, samt på hvilken måde disse skal

fortolkes og integreres til en endelig vurdering af personens risiko

for at begå vold. Derfor beskrives metoden også i litteraturen som

“informal, ”in the head”, impression nistic, subjective conclusion,

reached (somehow) by a human clinical judge” (Grove & Meehl,

1996, s. 294). Fleksibilitet er metodens styrke, og der er ingen krav

om oplæring i en bestemt metode. Metoden kan anvendes på tværs

af populationer, case-unikke variable kan tages i betragtning, og

vurdering og intervention kan følges tæt ad. På trods af disse styrker

anses metoden dog generelt for at være utilstrækkelig, idet

forskningen indikerer manglende reliabilitet og validitet.

De ustrukturerede kliniske vurderinger er historisk set den

meste anvendte metode til at vurdere risiko for vold. Dette er også

tilfældet i Danmark (Bengtson & Pedersen, 2008).

Den strukturerede metode

Som umiddelbar respons til manglerne ved den ustrukturerede

kliniske vurdering er der gennem de seneste årtier udviklet en

lang række metoder med henblik på at øge validiteten ved vurdering

af voldskriminalitet.

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

Strukturerede metoder er karakteriseret ved, at der på forhånd

er opsat en række kriterier, som bistår bedømmeren. Disse metoder

inddeles i to overordnede kategorier: aktuariske og strukturerede

kliniske vurderingsmetoder.

Aktuariske vurderinger er kendetegnet ved, at de risikofaktorer, der

tages i betragtning for at nå frem til en risikovurdering, foreligger

a priori. Ligeledes er selve beslutningsprocessen fastlagt på forhånd.

Der vil ofte være tale om inklusion af få risikofaktorer – de,

der i regressionsanalyser har vist sig som de stærkeste prædiktorer

for voldsadfærd. Risikofaktorerne repræsenterer en given score

– jo højere samlet score, des højere risiko. Der er tale om statistiske

og ateoretiske redskaber indeholdende risikofaktorer, der

umiddelbart kan forekomme at have begrænset klinisk relevans.

De aktuariske redskaber bidrager altså med et mål for personens

relative risiko – statistisk set, dvs. et estimat for risikoen for,

at personen på et eller andet tidspunkt begår vold. Imidlertid afviger

personer af og til fra gennemsnittet og har en anden adfærd

end den forventede. Dette kan skyldes ændringer af dynamiske risikofaktorer,

fx at personen ikke længere har et alkoholmisbrug,

hvorved dennes voldsrisiko reduceres. Betoningen af primært statiske

(ikke-foranderlige) risikofaktorer (ung alder ved første kriminalitet,

antallet af voldsdomme etc.) i de aktuariske redskaber

afføder manglende sensitivitet over for ændringer i dynamiske risikofaktorer

såsom intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle

forandringer, positive såvel som negative, hos den vurderede

person. Kun enkelte aktuariske redskaber inkluderer dynamiske

risikofaktorer, eksempelvis STABLE-ACUTE-2007 (Hanson, Harris,

Scott, & Helmus, 2007).

Er formålet at opnå viden, der kan guide de præventive tiltag

over for personen, kommer størstedelen af de eksisterende aktuariske

redskaber af samme grund til kort. Ligeledes kan personens

risiko aldrig blive lavere end den, der er målt på et tidligere tidspunkt,

idet de inkluderede risikofaktorer ikke ”fordufter” med tiden.

Fx vil antallet af tidligere domme være uændret eller højere,

ligesom det gør sig gældende for typen af ofre, psykopatologi etc.

– dvs. én gang ”farlig”, altid farlig. Dette er problematisk i forhold

til den viden, der foreligger om, at personer, der på et tidspunkt er

blevet vurderet at have høj risiko for fornyet vold, ikke altid recidiverer

til vold.

Strukturerede kliniske vurderinger er karakteriseret ved, at der er

regler for inklusion af risikofaktorer, men ikke for selve beslutningsprocessen

(fravær af cut-off værdier). Således kombineres

evidensbaserede risikofaktorer med klinisk ekspertise. Der vil generelt

være tale om inklusion af flere risikofaktorer end ved et aktuarisk

redskab, og de inkluderede faktorer vil oftest være både

statiske (ikke foranderlige) og dynamiske (foranderlige, fx indsigt,

behandlingsrespons, eksponering for risikosituationer). Inklusionen

af dynamiske risikofaktorer illustrerer netop metodens fokus på

risikohåndtering frem for prædiktion.


Selve beslutningsprocessen om risiko indeholder mere end en

optælling af identificerede risikofaktorer. Det er således op til klinikere

at vurdere relevansen af risikofaktorerne for det enkelte individ.

Dette inkluderer overvejelser om andre case-unikke risikofaktorer

eller beskyttende faktorer, ydre omstændigheder og mulige

håndteringsindsatser. Metodens fokus på dynamiske faktorer

skyldes vores viden om, at personers voldsrisiko kan ændres som

følge af intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle forandringer.

Af samme grund er der behov for systematiske revurderinger

af voldsrisiko. At metoden er sensitiv over for ændringer

hos den vurderede person, gør metoden overlegen i forhold til at

tilrettelægge behandlingsindsatsen, der skal medvirke til at forebygge

fornyet voldsadfærd.

Samlet viser forskningen, at de strukturerede metoder har en

højere træfsikkerhed end den ustrukturerede kliniske vurdering.

Der er international konsensus om, at den ustrukturerede metode

har diskvalificeret sig selv. Skal man foretage risikovurdering, bør

det ske med afsæt i strukturerede metoder (fx Lavoie, Guy &

Douglas, 2009).

Forskningen peger på en række evidensbaserede strukturerede

metoder, som med fordel kan integreres i risikovurderingsprocessen

(fx STATIC-99 og VRAG [aktuariske] og HCR-20, START

eller SVR-20 [strukturerede kliniske]). Træfsikkerheden af de strukturerede

metoder er generelt sammenlignelig, hvad angår vurdering

af voldsrisiko (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al.,

2011).

Hvilken af de evidensbaserede vurderingsmetoder der er bedst

egnet, afhænger af, hvem der skal vurderes (fx retspsykiatrisk patient,

sædelighedskriminel, ung person) og formålet: prædiktion

eller planlægning af risikohåndtering og interven tion.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 21


I tråd med internationale fund

I lighed med internationale fund peger dansk forskning på, at

strukturerede metoder opnår højere prædiktiv validitet end den

ustrukturerede kliniske metode (Bengtson & Långström, 2007).

Som det er tilfældet i udlandet, kan danske klinikere med fordel

indføre strukturerede vurderingsmetoder (Pedersen & Rasmussen,

2006; Pedersen, Rasmussen & Elsass, 2010; Bengtson, 2008).

I Danmark har hverken implementering af eller forskning i

vurderingsmetoder haft stor bevågenhed. En dansk undersøgelse

viser, at størstedelen af klinikere i retspsykiatriske og lignende sammenhænge

i Danmark (i 2005) ikke anvendte nogle former for evidensbaserede

vurderingsmetoder, når de foretog risikovurderinger

af mentalobservander eller patienter/klienter i behandlingsforløb

(Bengtson & Pedersen, 2008).

Implementerings- og forskningsindsatsen synes dog at være

stigende i tråd med begyndende dansk forskning, samt efter at en

række ministerielle og regionale rapporter har peget på vigtigheden

af at kvalificere risikovurderinger ved at anvende strukturerede

metoder (Bratbo, Kyvsgaard & Sestoft, 2006; Re gion Midtjylland,

2009; Region Hovedstadens Psykiatri, 2008). Der er dog fortsat

brug for en målrettet national indsats for at implementere strukturerede

risikovurderinger i praksis og udføre empiriske undersøgelser

af effekten af at implementere disse metoder.

Implementering i praksis

At implementere strukturerede risikovurderinger i praksis tager

tid og er ressourcekrævende. Implementeringen kræver en forudgående

målrettet strategi for at sikre, at afdelingen eller organisationen

er gearet til denne proces.

Der er udfordringer i at etablere undervisning af personale i

at foretage risikovurderinger. Ligeledes er der praktiske problemstillinger:

Skal vurderinger foretages og gemmes manuelt eller elektronisk?

Hvordan skal vurderingerne inddrages i behandlingsplaner?

Hvordan sikrer man, at vurderingerne laves? Der kan også

være modstand i personalegruppen mod at implementere den

strukturerede vurderingsmetode, fordi klinikere ikke er overbevist

om metodens validitet, betragter egne kliniske vurderinger

som mere valide, eller fordi det er svært at tage afsked med en for

klinikeren let tilgængelig og vellidt metode.

Når metoden er introduceret, er der efterfølgende brug for at

evaluere, om risikovurderinger foretages korrekt, og om de i praksis

reelt får indflydelse på formuleringen af en risikohåndteringsplan,

som kan guide monitorering, håndtering og reduktion af

voldsrisiko. Ligeledes er det en opgave i sig selv at afklare, hvordan

klinikere formulerer sig om personens risiko (fx i elektroniske patientjournaler)

på en faglig og neutral måde, så man undgår stigmatisering

af den vurderede.

Der er tale om en proces, der kræver høj grad af ledelsesinvolvering

og nært samarbejde mellem ledelsen og de personer, der er

ansvarlige for at implementere metoderne.

Belønningen ligger i, at vi ved at anvende strukturerede meto-

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

der bliver i stand til at foretage vurderinger med en vis (!) træfsikkerhed.

Som kliniker med ansættelse inden for retspsykiatrien, kriminalforsorgen

eller beslægtede fagområder synes man således at

have valget mellem enten helt at undlade at foretage risikovurderinger

eller foretage det med afsæt i den strukturerede metode.

rEfErEncEr

Liselotte Pedersen, psykolog, ph.d.

Susanne Bengtson, psykolog, ph.d.

Bengtson, S. (2008). Is newer better? A cross-validation of the Static-2002 and the Risk

Matrix 2000 in a Danish sample of sexual offenders. Psychology, Crime, and Law, 14, 2,

85-106.

Bengtson, S. & Långström, N. (2007). Unguided clinical and actuarial assessment of

re-offending risk: a direct comparison with sex offenders in Denmark. Sexual Abuse,

19(2), 135-153.

Bengtson, S. & Pedersen, L. (2008). Implementation of Evidence-based Practices in

Forensic Psychiatric Clinical Practice in Denmark: Are We There? Scandinavian Journal

of Forensic Science, 2, 48-53.

Bratbo, J., Kyvsgaard, B. & Sestoft, D. (2006). Psykisk sygdom og kriminalitet.

København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Cocozza, J. J. & Steadman, H.J. (1976). The failure of psychiatric predictions of dangerousness:

clear and convincing evidence. Rutgers Law Review, 29, 1084-1101.

Grove, W. & Meehl, P. (1996). Comparative efficiency of informal (subjective, impressionistic)

and formal (mechanical, algorithmic) prediction procedures: The clinical-statistical

controversy. Psychology, Public Policy, and Law, 2, 293-323.

Hanson, R.K., Harris, A.J.R., Scott, T. & Helmus, L. (2007). Assessing the risk of sexual

offenders on community supervision: The Dynamic Supervision Project (Corrections User

Report 2007-05). Ottawa: Public Safety Canada.

Hanson, R.K. & Morton-Bourgon, K.E. (2009). The accuracy of recidivism risk

assessments for sexual offenders: a meta-analysis of 118 prediction studies. [Meta-

Analysis]. Psychological Assessment, 21(1), 1-21.

Lavoie, J.A.A., Guy, L.S. & Douglas, K.S. (2009). Violence risk assessment: principles

and models bridging prediction to management. In J.L. Ireland, C.A. Ireland & P. Birch

(Eds.), Violent and Sexual Offenders: Assessment, treatment and management (pp. 3-26):

Willan Publishing.

Region Midtjylland (2009). Retspsykiatrisk Rapport. Region Midtjylland: Psykiatri og

Social.

Monahan, J. (1981). Predicting Violent Behavior: An Assessment of Clinical

Techniques Beverly Hills: Sage Publications, Inc.

Otto, R. (2000). Assessing and managing violence risk in outpatient settings. Journal of

Clincal Psychology, 56, 1239-1262.

Pedersen, L. & Rasmussen, K. (2006). Reliability of the Danish version of the HCR-20

risk assessment scheme. Scandinavian Journal of Forensic Science, 2, 45-96.

Pedersen, L., Rasmussen, K. & Elsass, P. (2010). Risk Assessment: The Value of

Structured Professional Judgments. International Journal of Forensic Mental Health,

9(2), 74-81.

Region Hovedstadens Psykiatri (2008). Retspsykiatrisk Rapport. København: Region

Hovedstadens Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri.

Singh, J., Grann, M. & Fazel, S. (2011). A comparative study of violence risk assessment

tools: A systematic review and metaregression analysis of 68 studies involving

25,980 participants. Clinical Psychology Review, 31(3), 499-513.


Børn, som har været anbragt uden for

hjemmet, klarer sig senere i livet dårligere

end andre udsatte børn, der ikke

har været anbragt. Især drengene har

større risiko for en kriminel løbebane.

Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling

fra Aarhus Universitet og KORA, Det

Na tionale Institut for Kommuners og

Re gioners Analyse og Forskning.

I afhandlingen, ”Empirical Essays

on Placements in Outside Home Care”

har Signe Frederiksen sammenlignet de

anbragte børn med en kontrolgruppe af

ressourcesvage børn, der ligner de anbragte

børn, hvad angår familiesituation,

forældrenes sociale og uddannelsesmæssige

baggrund, helbred, kriminalitet

m.m.

Tallene viser, at de anbragte børn har

en række problemer i voksenlivet. De

En formue i

glemmekassen

Anbragte børn

klarer sig dårligere

Din lønseddel er penge værd. Ikke blot svarende

til de tal, der står der, men også som dokumentation

af, hvad der mangler. Og med de rette

skarpe øjne på tallene kan dagen ende i et stort

plus.

Som nu for den psykolog, hvis lønsedler

en konsulent i Dansk Psykolog Forenings

sekretariat gennemgik, og som på baggrund

af mange års manglende udbetaling af tillæg

netop har fået udbetalt et efterslæb på 250.000

kr. Havde det ikke været for en forældelsesfrist,

ville efterbetalingen være blevet væsentlig højere.

Til gengæld kan psykologen glæde sig over

fremadrettet at få ca. 55.000 kr. om året på samme

konto.

anbragte børn får fx sjældnere en uddannelse,

de får en dårligere tilknytning

til arbejdsmarkedet, og pigerne har øget

risiko for at blive teenagemødre. Værst

ser det ud for drenge, der har været

anbragt på døgninstitution. De begår

oftere kriminalitet end drenge, der har

været i familiepleje. Og den kriminalitet,

de begår, er også grovere. De begår fx

oftere vold og seksualforbrydelser og

ender oftere i fængsel. Pigerne fra døgninstitutioner

begår ikke mere kriminalitet

end pigerne fra familiepleje, men den

kriminalitet, de begår, er grovere.

Ph.d.-afhandlingen, som findes på

www.akf.dk, er baseret på data fra Danmarks

Statistik. Analyserne følger børn,

som er født 1981-1986, fra deres fødsel

og frem til de er 20 år.

jc

› I KORT FORM

Der ligger ikke snyd bag historien, men

administrative omlægninger i forbindelse med

nedlæggelsen af amterne. Hertil kommer, at en

række tillæg er blevet modregnet indbyrdes eller

ikke er blevet givet.

Den konkrete fejl blev fundet i forbindelse

med en større scanning af løn oplysninger fra

den pågældende arbejdsplads. Konsulenten

gravede andre lønsedler med uregelmæssigheder

frem, om end ikke helt på samme niveau.

Har du tjekket din lønseddel og sikret dig, at

de tillæg, der er forhandlet hjem til dig, også

resulterer i udbetalt løn?

jc

Studerende

stresser sig syge

Dansk Magisterforening har foretaget en

undersøgelse, der viser, at hver fjerde af

forbundets medlemmer, der er studerende,

har været alvorligt stressede det sidste

semester og har midlertidig oplevet hjertebanken,

søvnbesvær, anspændthed eller

glemsomhed. Tidligere har fagforbundet

Djøf og Københavns Universitet meldt ud,

at mellem en fjerdedel og en tredjedel af

de studerende var stressede, og det billede

bekræfter Dansk Magisterforenings undersøgelse

nu.

Hos Studenterrådgivningen er man

hver dag i kontakt med unge fra alle fakulteter.

Her er antallet af henvendelser

fra studerende ved landets videregående

uddannelser, der bakser med problemer

er steget fra 5.000 til 6.200 over tre år.

AC Presseklip

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 23


lsen af ligegyldighed der igen. Jeg

hvad der sker med mig.

ud, kom og hjælp mig, tag mig væk herer

rundt i mit hoved. Jeg kan ikke

oppe dem …

id består af autentiske dagbogsnotar

en dyb og langvarig fødselsdepresle

have været den ’lykkeligste’ tid,

smertefuld tid, hvor alt i mit liv og

se blev aldeles forandret.

denne bog vil være til hjælp og støtte

ommer i samme ulykkelige situation.

ssion rammer ikke kun den lidende

e pårørende.

ISBN 978-87-91659-34-8

9 788791 659348

› ANMELDELSE

Mor, men uden lykke

Det, hun havde set frem til skulle være en lykkelig tid, bliver i stedet en

smertefuld tid, hvor hendes liv, bliver meget anderledes end forventet.

D

agbog fra en fødselsdepression fortæller om en periode,

hvor forfatteren døjede med en fødselsdepression.

Hendes ønske er, at bogen kan være til støtte for andre,

der kommer i samme pinefulde situation og bidrage til, at også

pårørende får indsigt i, hvordan det opleves at være ramt af depression

i forbindelse med graviditet og fødsel. Endelig beskriver

bogen, hvordan det er at være partner. Der er brug for ord og

fortællinger som disse.

Depressionen havde ikke noget som helst med datteren at

gøre, men handler om følelser, hun ikke selv kan finde ud af og

finde plads i – og de dilemmaer, glæder og vanskeligheder, hun

står over for i sin rolle som mor.

Der er tale om dagbogsoptegnelser, hvilket giver en fin fornemmelse

af det forløb, forfatteren gennemgår. Trods den voldsomme

følelse af magtesløshed mærker man forfatterens trodsige

håb om, at depressionen vil fortage sig. Og som læser ”håber man”

sammen med forfatteren hele vejen igennem. Således opslugt tror

jeg, at andre kvinder i samme situation vil føle sig forstået, når de

læser bogen. Det er beroligende at læse, at man ikke er den eneste,

at der er andre, der har været der – og at de er kommet videre.

Bogen giver jeg mine varmeste anbefaling. Den er indsigtsfuld

og henvender sig til alle, der er i berøring med fødselsdepressioner,

personligt og fagligt. Bogen gør os klogere på sit emne og er

en livsbekræftende og stærk fortælling om, hvordan en lang, sej

kamp kan ende godt.

Den ’lykkeligste’ tiD Dagbog fra en fødselsdepression rikke laustsen

Tal om tanker og følelser

Rikke Laustsen begynder sin fortælling, da hun sammen med sin

mand konstaterer sin ønskede og planlagte graviditet. Videre går

beretningen over forventningens glæde, om de mange tanker om

at få et barn og blive forældre. Hun fortæller om en ellers god og

harmonisk graviditet, som dog sidst i graviditeten præges af en

usikkerhed, hun ikke har oplevet tidligere.

Dagbog fra en

fødselsdepression

Den ’lykkeligste’ tiD

r i k k e l a u s t s e n

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

BogdaTa

Rikke Laustsen: Dagbog fra en fødselsdepression – den ’lykkeligste’ tid.

GPO Forlag, 2012, 120 sider, 148 kr.

Ved eftertanken undrer Rikke sig over, hvad det var der skete

med hende på det psykiske plan sidst i graviditeten. Hun gør sig

overvejelser om, hvorfor hun ikke fortalte nogen om, hvordan

hun havde det – og overvejer, om det ville have hjulpet at sætte

ord på sine usikre følelser om at skulle være mor og det store

ansvar, der følger med. Hun kommer frem til, at hun skulle have

talt med nogle om sin usikkerhed, om at hun var bange for at

blive mor.

Efter fødslen noterer hun sig, at hun ligner sig selv: Man kan

ikke se, hun er blevet mor. Men indeni føler Rikke sig anderledes.

Noget er anderledes og ikke på den gode måde. Da datteren

bliver lagt på maven, føler hun – ingenting. Den store moderfølelse,

hun havde set frem til, lader vente på sig.

Hjemme igen venter en svær tid. Hun tør ikke fortælle om

sin fortvivlelse, da hun er bange for, at andre vil synes, hun er en

dårlig mor. Hun vil så gerne være den perfekte mor, men føler

kun tomhed. Hun er grådlabil, føler ligegyldighed, har svært ved

at tage sig sammen, overmandes af ensomhed, angst, tristhed.

Hun kan ikke genkende sig selv og tror samtidig, at hun er alene

om at have det sådan.

Resten af bogen handler om Rikkes store kamp for at komme

på fode. Hun beskriver nærværnende sin store usikkerhed til

sig selv og over at stå med det ansvar for et lille barn, hendes

usikkerhed over for sin mand og de andre nære relationer. Det

er som at gå ved siden af sig selv, som om det liv, hun lever, ikke

er hendes.

Da hun på et tidspunkt rammes af tanker om, at livet ikke er

værd at leve, kontakter hun en psykolog. Sammen med psykologen

bliver der sat ord på følelser, og efter ca. fem måneder får

hun diagnosen fødselsdepression. Det er et vendepunkt, nu kan

kampen begynde.

Charlotte Clemmensen


› ANMELDELSE

Er du DUM – eller hva?

Erhvervet hjerneskade hos børn og unge behandles flot i ny udgivelse fra

Frydenlund. Ikke mindst de personlige beretninger står stærkt.

E

n utrolig spændende bog om børn og unges liv, efter at

de er blevet ramt af en hjerneskade, der ikke bare forandrer

deres egen, men hele familiens tilværelse og punkterer

den fastlagte livskurs. Faldulykken på cyklen. Hesten, der

stejler og smider af. Hjernebetændelse. Faldet ud af 1. sals vinduet.

Skiulykke. Kræft i hjernen. Osv.

Psykolog Jeanne Fløe har udarbejdet bogen sammen med en

række fagpersoner på genoptræningsområdet. Selv har hun et barn,

som blev hjerneskadet, og oplevet, at der stort set ikke var publiceret

noget materiale, der kunne støtte hende og familien i denne situation.

Det personlige udgangspunkt er en stor styrke: fortællinger,

hvor vi hører de ramte unges egne stemmer, deres forældres og

søskendes beretninger om, hvordan det er at leve i en familie, hvor

så stor en del af dynamikken pludseligt drejer sig om den ”skadede”,

og hvordan de selv må finde deres plads i forhold til centrumproblematikken

og leve med stærke ambivalente følelser.

Stærkest står beretningerne fra de ramte: ”Det er noget lort,

men jeg må finde mig i det.” ”Hjerneskaden skal ikke bestemme,

om jeg er lykkelig eller ej.” ”Det er hjerneskaden, jeg hader, og

fordi den tilfældigvis sidder på min søster, er det hende, jeg

lettest bliver vred på.”

Vi får indblik i, hvad erhvervet hjerneskade betyder for de

kognitive funktioner, især hukommelsen, og hvordan skaden

kan medføre store personlighedsforandringer. Mindre kendt er

det, at hjerneskaden ofte nedsætter energireguleringen i hjernen.

Den ”klumper”, og tit ser man, at barnet efter en aktivitetsperiode

har brug for en lang periode til at restrukturere sig. Deltagelse

i et socialt arrangement skal ofte betales ved, at næste dag er

ødelagt og må tilbringes i sengen.

Skadens neurologiske lokalisering har stor betydning og kan

bevirke, at ”skaden sidder i bogstaverne” (den kognitive funktion)

eller i forvaltning af social kontakt, hvad der kan vanskeliggøres

af en nedsat evne til at aflæse det nonverbale sprog og tyde

BogdaTa

andres ansigtsudtryk. Centralt er problemer med de eksekutive

funktioner, dvs. evnen til at omsætte adfærdsplaner til handlinger

samt at fastholde en vedvarende opmærksomhedsstyring.

Daugaard-metoden

Det er vigtigt, at neuropædagogiske tiltag tager udgangspunkt i

en neuropsykologisk undersøgelse, som afdækker skadens omfang

og mulige langtidskonsekvenser. Barnet vil ofte hurtigt

genindvinde en del af de berørte funktioner, men tit bliver problemerne

igen synlige, når barnet senere ikke formår at følge

med i ”normalkurve”-udviklingen og fx kommer i puberteten,

hvor det skal forholde sig til nye udviklingskrav som kræver

abstrakt tænkning og udvidet social kompetence.

Det pædagogiske princip i bogen kaldes Daugaard-metoden,

en familiebaseret netværksmodel, hvor en væsentlig del af rehabiliteringen

foregår i hjemmet, på barnets institution eller gennem

fritidsaktiviteter, hvor barnet aktivt gør brug af de evner,

der skal trænes op. Modellen styres af et team af fagpersoner,

som vejleder netværket omkring barnet i genoptræningstiltag

ud fra en analyse af dets stærke sider og udfordringsfelter.

Netværkspersonernes aktive deltagelse i modellen er helt centralt

og indebærer en lang række møder, hvor teamet fungerer

som målsættere, vidensformidlere og foretager løbende evaluering

af procesforløbet.

I denne faglige del af bogen behandles også temaer som

udtrætning, humor, sorg, søskende, belastning af parforholdet

samt mening/meningsløshed.

Den faglige viden er formidlet i et let forståeligt sprog.

Teksten er uden referencer, hvad der nok frustrerer en fagperson.

Valget er vel truffet ud fra, at bogens målgruppe primært er

personer i tæt berøring med børn/unge med erhvervet hjerneskade.

Niels Peter Agger

Jeanne Fløe (red.) Er du Dum eller hva? – om børn og unge der får en hjerneskade.

Frydenlund, 2012. 178 sider. 249 kr.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 25


› DEBAT

Stolt af min uddannelse

E

n psykologkollega spørger i debatten

i forrige nummer af Psykolog

Nyt, hvordan Psykologforeningen

stiller sig til, at cand.pæd.psych.-uddannelsen,

som blev nedlagt – ”af faglige grunde”´,

som det udtryktes – nu måske genoprettes.

Uha, den sved, og det gjorde den, fordi

jeg hidtil med stolthed både titulerer mig

som sådan, som autoriseret psykolog, og

også er dybt engageret i den neuropsykologiske

tilgang på specialistniveau. Men måske

også, fordi jeg før har prøvet på egen

krop at føle denne – ikke arrogance, tror

jeg, men mistænkeliggørelse og nedvurdering

af pædagogisk tilgang til psykologien,

og som fornemmes ønskes monopoliseret.

Dengang var jeg tilknyttet psykiatrien

og da mente man ikke i kredsen, jeg hører

til, at nyansættelse af kollega kunne blive en

af dem med anden uddannelsesmæssig

’herkomst’. Måske en voldsom association,

men dengang foreholdt jeg også foreningen,

om vi var en uddøende race i foreningsregi,

og om det var den generelle holdning, for

ville jeg da godt nok trække mine følehorn

til mig og spare mit kontingent.

Nå, jeg betaler stadig kontingent og får

nu om ikke andet en anledning til at lave

PR for en fantastisk uddannelse, som måske

skal genopstå. Som del af mit værdigrundlag

og metode i den psykologiske praksis, er

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

det – på ligeværdig vis – at finde det enkelte

menneske, hvor det står, for at bringe det

videre med min forhåbentlige merviden.

Uvidenhed er ofte anledning til livets misforståelser

og en barriere for det udviklingspotentiale,

der måtte ligge forude.

Det er ikke uden stolthed, at jeg kontinuerligt

møder Niels Egelund i medierne,

som journalister ofte vælger skal udtale sig,

når det handler om læring og udvikling, for

han er af vores. Denne konstatering føler

jeg er essentiel i denne debat. For hvad

handler det om, det at være psykolog? For

mig handler det så fundamentalt om læring

og udvikling, som er fuldstændig uafhængig

af, hvilken platform denne læring skal

udgå fra, men vores fornemme opgave er at

facilitere denne proces med vores merviden.

Og hold da op, hvor følte jeg mig allerede

godt rustet, da jeg påbegyndte uddannelsen,

og det med lærere, der også kunne

titulere sig som professorer, og som jeg ikke

tror havde trukket titlen i en automat. Min

motivation var helt i top. Jeg sad der fordi

mine elever ikke kunne lære, de var så samspilsramte

og med deres fragmenterede

tænkning absolut ikke kunne lære. Uddannelsen

fik vi ikke foræret. Det lå hele tiden i

luften, at der bare ikke skulle sættes spørgsmålstegn

ved kvaliteten i forhold til uni.

En uddannelses genopståen

I

Psykolog Nyt 14/2012 spørger psykolog

Turid Hansen i et debatindlæg til,

om der på ny er ved at blive etableret

en cand.pæd.psych.-uddannelse. Hun udtrykker

også lidt bekymring for konsekven-

serne, hvis det er tilfældet. Formanden, Eva

Mathiasen, svarer kort, at foreningen jo

ikke er part i en sådan proces, og derfor

ikke rigtigt kan svare. Om der er ved at

blive etableret en cand.pæd.psych.-uddan-

Pædagogikken med dannelsesteori havde vi

på 1. del. Resten matchede med helt samme

fag som universitets, og jeg husker, at vores

afhandlinger skulle være længere.

Cand.pæd.psych.-titlen blev hentet

hjem, selv om det slet ikke var målet – det

var nysgerrighed, der drev, og viden jeg

søgte, så jeg kunne yde mine elever den

bedste service som facilitator. At jeg så

valgte at bruge denne merviden i andre fora

og ikke PPR-regi, var en bevidst beslutning,

for jeg så, hvilken gave jeg havde fået med

min skolebaggrund, og var sikker på, at jeg

med denne kunne gøre en ekstra forskel

med mine udviklings-, lærings- og kognitionsbriller.

Det er også blevet bekræftet, for jeg klør

stadig på, og det er vel, fordi der har været

et par succes’er, som fortsat præger motivationen.

Jeg tror stadig med min erfaring, at

netop denne inden for en læringsverden

har givet ekstra tilgangsvinkler på psykologien,

og jeg tror også, vi stadig som cand.

pæd.psych.’er vil kunne være stolte.

Halvstuderet røver kommer jeg aldrig

til at føle mig som, og måske ”rigtige” psykologer

trods betænkeligheder med en

merviden også vil kunne rumme os, dem,

man så aldrig rigtig har kunnet lege med.

Margurite Kempel

nelse på Aarhus Universitet, må man nok

spørge universitetet om. Der er ikke så

mange andre, der ved det. Det fremgår dog

af offentligt tilgængelige oplysninger [1], at


det ikke er lige oppe over. Det er nemlig

sådan, at alle nye universitetsuddannelser

skal akkrediteres. Det sker via en ansøgning

til ACE Denmark, som en gang om året har

ansøgningsfrist, og som det fremgår af den

offentliggjorte liste over ansøgninger, er der

ikke kommet en ansøgning i år. Da sagsbehandlingen

af ansøgninger tager tid, har det

den konsekvens, at der tidligst kan komme

en ny uddannelse i 2014, forudsat at universitetet

søger næste år.

Turid Hansen spørger også, hvor initiativet

kommer fra? Ifølge Danmarks Lærerforenings

blad, Folkeskolen [2], har Kommunernes

Landsforening aktivt lobbyet for

uddannelsen. Som Eva Mathiasen skriver,

har universitetet og uddannelsesministeriet

drøftet mulighederne. Det er vist ikke så nyt

for læsere af bladet, da det også var fremme,

sidst diskussionen var aktuel.

Hvad den faglige kvalitet angår, blev

den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse

nedlagt, fordi det ikke kunne lade sig gøre

forsvarlig vis at skære den ned til to år.

Det ville ikke sikre en tilstrækkelig akade-

misk psykologfaglighed med udgangspunkt

i fx en læreruddannelse. Så det kan være en

relevant bekymring, om man tror, at det lige

pludselig kan lade sig gøre nu alligevel.

Igen ser det ikke sådan ud. Som beskrevet

i artiklen i Folkeskolen, er der arbejdet

med en plan for en toårig kandidatuddannelse,

som skal suppleres med en 1½-årig

masteruddannelse. Adgangskravet til kandidatuddannelsen

vil tilsyneladende være

en professionsbachelor med linjefag i specialpædagogik

(det er altså langt fra alle

lærere, der kan komme ind uden videre).

Adgangskravene til masteruddannelsen vil

være den nye kandidatuddannelse samt 2

års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende

eksamen (det gælder adgang til alle

masteruddannelser).

Samlet vil der altså være tale om, at for

at opnå retten til psykologtitlen ad denne

vej skal man først tage (fx) en læreruddannelse

og huske at vælge specialpædagogik

som linjefag. Derefter skal man tage en

kandidatuddannelse. Så skal man arbejde

inden for et relevant område i mindst 2 år

Duplik om psykiatrien

K

ommentar til Nicole K. Rosenberg

(NKR) og Krista Straarups (KS),

hvis debatindlæg ”Psykiatri på

vrangen” (P­Nyt 15/2012) rummer en kritik

af de synspunkter om psykiatrien, Allan

Holmgren forfægter i interviewartiklen ”Men

allerførst patienten” (P­Nyt 13/2012):

I mere end 36 år har jeg arbejdet med

mennesker med de alvorligste psykiske

li delser. Først i ungdomspsykiatrien, dernæst

som medstifter af og senere forstander

for Snekkersten-Kollektivet. Her havde jeg

fantastiske muligheder for at eksperimentere

med innovative behandlingsmetoder: tre

ud af fire (ca. 60 ud af 80 unge med alvorligste

psykiatriske diagnoser) kom fuldstændig

ud af psykiatrisk behandlingsregi

og klarer sig i dag med børn, ægtefælle og

arbejde. Siden 1990 har jeg stået for efteruddannelsen

af mere end 300 psykologer og

psykiatere – i 90’erne var det i systemisk

terapi og de sidste 10-12 år i narrativ terapi.

I alle årene har jeg haft tæt samarbejde

med førende terapeuter internationalt og

dEBaTindLÆg

› DEBAT

og derefter tage en 1½-årig masteruddannelse

(masteruddannelser tages som regel

som deltidsuddannelse, så det kan let tage 3

år). Det samlede forløb er altså 5½-7 år

efter en 4-årig læreruddannelse. Jeg har

umiddelbart svært ved at se det som ”en

smutvej”.

Bekymringen om det faglige niveau kan

man tage roligt, for uddannelsen eller uddannelserne

skal akkrediteres, og det indebærer,

at et fagkyndigt panel bedømmer

niveauet i de planer, der er for uddannelserne.

Det betyder fx, at hvis indholdet på

uddannelsen er på et for lavt fagligt niveau,

så bliver den ikke godkendt. Og hvis niveauet

på uddannelsen er for højt i forhold

til adgangskravene, så kan den heller ikke

klare sig igennem akkrediteringen.

David Metz

[1] http://acedenmark.dk/akkreditering/

nye-niversitetsuddannelser/ansoegnings

lister.html

[2] www.folkeskolen.dk/500242

– må højst fylde en a4-side

med enkelt linjeafstand. Indlæg,

der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive

forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid

optages i det førstkommende

nummer.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 27


› DEBAT

med mange psykiatriske afdelinger i Danmark,

hvis personale jeg har haft glimrende

kontakt med og stor respekt for. Næsten

daglig taler jeg desuden med mennesker i

min praksis, som har været inde over psykiatrien.

Det er ikke mindst deres udsagn og

udsagn fra de mange psykiatere og psykologer,

jeg har kontakt med, som danner baggrund

for mine udtalelser om psykiatriens

arbejde i Danmark.

NKR og KS taler for, at vi ikke kan

skrive om disse erfaringer i vores fagblad,

hvis ikke de er dokumenterede igennem

adskillige empiriske undersøgelser. Dette

gør mig mismodig, fordi jeg er bekymret

for evidensrytteriet. Kan vi kun debattere

det, der er lavet undersøgelser af? Er det

kun det, der står i en undersøgelse, der er

sandt? Tænk sig alt det, vi går glip af at

kunne tale om, fordi det ikke er undersøgt

igennem adskillige empiriske undersøgelser.

Hvor mange skal have haft dårlige oplevelser

i psykiatrien, for at det er værd at

forholde sig til?

Psykologen Scott Miller, USA, har dokumenteret,

at de evidensbaserede me toder

ikke virker bedre end andre metoder. Hans

pointe er, at det afgørende for hjælpsom

terapi er, om terapeuten reflekterer over sin

praksis. Professor Per Jensen, Oslo, påstår

Praksiskandidaters stilling

Som tidligere praksiskandidater bakker vi

fuldt ud op om Camille Bärnholdts debatindlæg

(Psykolog Nyt 14/2012). Vi vil gerne

støtte op i bestræbelserne på at kaste lys på

det uhensigtsmæssige i praksiskandidatordningerne.

Vi har begge været igennem

lignende oplevelser, som dem Camilla

Bärnholdt beskriver, og finder derfor ingen

grund til at udpensle vores individuelle

forløb her.

Har man som praksiskandidat udfor-

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

endda, at der ikke er evidens for, at evidensbaseret

terapi vir ker. De danske professorer

C.R. Jørgensen, E. Hougaard og P. El sass

har påpeget, at det afgørende for en effektiv

terapi er kontakten, relationen eller stemningen

mellem patient og behandler. Og

når der ikke er nogen, der har tid til eller

formår at tale med patienterne på en respektfuld

måde, så de føler sig forstået og

lyttet på deres egne betingelser og med

deres egne ord – ja, så går det helt galt.

Hvis man følger med i dagspressen om

forholdene fx på Psykiatrisk Center i Glostrup,

hvor patienterne er blevet massivt

overmedicineret og flere er blevet livsfarligt

syge af denne såkaldte behandling – andre

steder har man direkte oplevet dødsfald på

grund af overmedicinering – er min kritik

af forholdene på psykiatriske hospitaler alt

for mild. Læs gerne Hans Drachmanns

glimrende artikel i Politiken 17-9-12 (er på

nettet). Er det godt, at en sådan artikel skrives,

eller skal kritisable forhold dysses ned?

Der findes helt sikkert dygtige og kompetente

psykologer og psykiatere i psykiatrien

– både i Augustenborg og i Region Sjælland

udføres der fremragende innovativt

arbejde med ”åben-dialog”-modellen. Og

der er små lommer af godt terapeutisk

arbejde rundt omkring. Men hvis det pas-

dringer eller problemer i relation til sin

kontrakt eller samarbejdsaftale med en

ydernummerpsykolog og henvender sig til

Dansk Psykolog Forening, får man at vide,

at praksiskandidaten og ydernummerpsykologen

er to selvstændige af Psykologforeningens

medlemmer og principielt ligestillede

i juridisk henseende. Derfor kan (vil?)

foreningen intet gøre.

I relation til magt, økonomi og erfaring

er vi dog langt fra ligestillede. Vi har efter

ser, at alle allerede arbejder med nysgerrighed,

interesse og opbakning og ikke læner

sig op af fortrykte skemaer og har travlt

med at putte mennesker i diagnosekasser

og prokrustessenge, er det påfaldende, at så

mange fortæller andre historier.

Skal jeg endelig fremdrage en relevant

forskning i forhold til behandling af svær

depression, må det være professor Julian

Leffs forskning fra London, som dokumenterer,

at kognitiv terapi er den mindst effektive

behandlingsform ved svære depressioner,

efterfulgt af traditionel psykiatrisk

behandling med medicin og månedlige

opfølgningssamtaler, mens den mest effektive

behandling af depressive tilstande er

partnerassisteret terapi. Det er også min

egen årelange erfaring (læs Jones & Asen:

”Systemisk parterapi ved depression”, Dansk

Psykologisk Forlag).

Har jeg trådt nogen uretmæssigt over

tæerne i interviewet, håber jeg, de bærer

over med mig. Men måske skal vi ikke være

så bange for at få ømme tæer engang imellem,

hvis det kan bidrage til en mere menneskelig

psykiatri. Alternativt må vi se det i

øjnene: Der er tale om en magtkamp. Vi

taler fra hvert vores sted.

Allan Holmgren

kontakt til foreningen fået at vide, at vi

eventuelt kan søge ekstern juridisk bistand

(for egen regning). Endvidere arbejder flere

praksiskandidater ud fra en kontrakt på

fuld tid til en meget lav løn, i nogle tilfælde

tæt på dagpengesatsen. Hvis vi ikke har job

efter ordningens afslutning, har vi tre ugers

karantæne fra a-kassen, fordi vi har været

fuldtidsbeskæftigede i vores egen virksomhed

samt i mange tilfælde dimittendsats,


hvis vi ikke har været selvstændige i tre år

eller mere.

Ydernummerpsykologerne har ofte lang

ventetid, som nok ikke er blevet mindre

efter udvidelsen af sygesikringsordningen

med hensyn til angst og depression. Vores

erfaring er, at nogle ordninger indirekte

opfordrer til, at praksiskandidaten må tage

forholdsvis mange klienter ind, hvis det skal

hænge sammen økonomisk. Det kan næppe

være hensigtsmæssigt, da man som

praksiskandidat er i en læringsproces og

har brug for tid og rum til det. Samtidig kan

man også diskutere, om det er i orden i

forhold til vores klienter.

Psykologforeningen anbefaler ikke

længere en aftale mellem to selvstændige

psykologer, men et ansættelsesforhold. Så

vidt vi er orienteret, skal kontrakterne dog

stadig indsendes til foreningen. Tilsyneladende

har foreningens anbefalinger ikke

vundet indpas blandt ydernummerpsykologerne,

eftersom langt de fleste stillingsopslag

til praksiskandidater lægger op til en

samarbejdsaftale mellem to selvstændige.

Noget tyder på, at ydernummerpsykologerne

ikke er interesseret i et ansættelsesforhold.

Vores gæt er, at årsagen skal findes i,

at det så ikke længere vil være så god en

forretning at tage praksiskandidater. Klienter

henvises til den mindre erfarne praksiskandidat,

og derved forbliver indtjeningen

i den enkelte praksis.

Vi er rigtig mange nyuddannede psykologer,

der meget gerne vil opnå autorisation.

Oftest søges der autoriserede psykologer

både i offentlig og privat regi. Opslag til

uddannelsesstillinger ser vi sjældent. Derfor

ender mange nyuddannede psykologer i en

praksiskandidatordning, der er sammensat

mere eller mindre heldigt. På baggrund af

tidligere indlæg i Psykolog Nyt og vores

egne erfaringer må vi kunne konkludere, at

mange praksiskandidater lades i stikken –

både af de erfarne ydernummerpsykologer,

der måske er afhængige af den ekstra ind-

tjening, og ikke mindst af Psykologforeningen.

Vil I virkelig være det bekendt over for

jeres nyuddannede kolleger og medlemmer?

Vi mener, at tiden er moden til at se på

den praktiske videreuddannelse af nyuddannede

psykologer. Det må kunne forventes,

at Danske Regioner og Dansk Psykolog

Forening kan nå frem til en løsning, som

også tilgodeser nyuddannede psykologer.

Ud fra forhandlingschef Lis Ethelbergs svar

til Camilla Bärnholdt kan vi konkludere, at

praksiskandidatordningen, som vi ser den

nu, åbenbart får lov til at fortsætte frem til

2014, sandsynligvis med flere uheldige

praksiskandidatoplevelser til følge.

Det har været noget af en overraskelse

som nyuddannede psykologer at erfare,

hvor meget det for nogle af de erfarne ydernummerpsykologer

handler om indtjening

og forretning, samt hvor lidt hjælp der er at

hente ved Psykologforeningen i relation til

praksiskandidatområdet. Det er en frustrerende

start på et arbejdsliv, som de fleste

nyuddannede psykologer glæder sig til og

forventer en masse af. Dansk Psykolog

Forening er blandt de dyreste fagforeninger

i Danmark, og det gode spørgsmål er, hvad

praksiskandidaterne får for de penge? Ligesom

repræsentanter for YTAK (Psykolog

Nyt 13/2012, s. 25) ønsker vi også ”… en

fagforening, som er alle psykologers fagforening,

og som påtager sig ansvaret for at

varetage alle medlemmers interesser.”

Liv Brøgger & Sanne Schou

Kommentar:

Indlægget peger på nogle alvorlige problemer

i praksiskandidatordningen, der skyldes,

at rammerne for ordningen er, som de

er i dag. Erfaringerne har vist, at rammerne

for praksiskandidatordningen i overenskomsten

er for få og for løse.

Netop derfor – og for at undgå lignende

eksempler – har bestyrelsen valgt at anbefa-

› DEBAT

le en ansættelsesmodel. Ved at vælge en

traditionel ansættelse, og at der aftales en

ansættelseskontrakt, opnås klarhed om,

hvem der er leder, og hvem der er ansat, og

klarhed om beføjelser og vilkår. Så undgår

man problemer med lavere indtjening end

forventet, med feriepenge, manglende indtjening

under sygdom, karantæne fra a-kassen

osv. Foreningens anbefaling er altså

klar: Vælg ansættelsesmodellen og en gennemsigtig

og præcis ansættelseskontrakt.

At vores anbefaling ikke efterleves, er

rigtig ærgerligt, og især når det fører til så

grelle eksempler som dem, der senest er

omtalt i Psykolog Nyt. Problemet er blot, at

vi ikke kan bestemme, hvilke aftaler to

selvstændige medlemmer vælger at indgå

med hinanden. Dette er til syvende og sidst

op til parterne selv.

Konsulenterne i sekretariatet kan alene

fraråde selvstændig-modellen og tænde

advarselslamper i rådgivningen af medlemmerne

– de kan ikke gå ind i forhandlinger

eller konflikter mellem to medlemmer. Til

gengæld kan sekretariatet yde fuld rådgivning

i forhold til en ansættelseskontrakt –

på samme måde som sekretariatet gør i

forhold til andre former for privat ansættelse.

En revision af praksiskandidatordningen

står højt på bestyrelsens arbejdsprogram

og er en topprioriteret opgave forud

for overenskomstfornyelsen i 2014. Opgaven

med at analysere, hvordan en ny uddannelsesordning

kan se ud, er p.t. forankret

i Moderniseringsudvalget, som skal

aflevere sine analyser sommeren 2013.

Det er korrekt, at der er længe både til

sommer 2013 og til efteråret 2014, hvor en

ny praksisoverenskomst træder i kraft.

Indtil da kan jeg kun på det kraftigste opfordre

til, at både klinikindehavere og praksiskandidater

følger foreningens råd: Vælg

at ansætte kandidaterne på klare og forudsigelige

vilkår!

Eva Secher Mathiasen

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 29


› MØDER & MEDDELELSER

KredSe

kreds københavn-Frederiksberg

› Gå-hjem-møde

Dimensioner i arbejdet med børn uden

forældreomsorg. Hvad ser forskningen som

afgørende for børns trivsel?

Cand.psych. Niels Peter Rygård har

som hovedinteresse at omsætte forskning i

udsatte børn til organisationsudvikling og

ledelse og derfra til effektive udviklingsprogrammer

for omsorgsgivere i praksis. Han

fortæller om sit initiativ til et internationalt

netværk af frivillige forskere, se www.fairstartglobal.com.

Projektet breder sig nu

over hele kloden på 28 sprog som et værktøj,

der ændrer omsorgspraksis og skaber

dialogbaseret ledelse og samarbejde af høj

kvalitet.

Tid og sted: Onsdag 31. oktober 2012

kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø. Se den fulde

annonce på kredsens hjemmeside på www.

dp.dk. Deltagelse er gratis.

Louise Svendsen

SeKtIoner

Universitetssektionen

› Generalforsamling

Universitetssektionen afholder generalforsamling

onsdag 21.november 2012 kl. 17-

19. Generalforsamlingen foregår i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø (Stuen A). Mødet indledes

med en præsentation og diskussion af Universitetssektionens

handlingsplan. Dansk

Psykolog Forenings formand Eva Secher

Mathiasen vil være til stede under hele

mødet.

Nina Rottmann, kasserer

SelSKaber

Netværk for Praksiskandidater

› Fyraftensmøde

Netværket indbyder til fyraftensmøde om

imagoterapi v. Pia og John Mortensen,

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

onsdag 7. november 2012 kl. 19-21 i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 29,

København Ø.

Tilmelding: nfpstyrelse@gmail.com

senest 30. oktober 2012. Gratis for medlemmer,

50 kr. for ikke-medlemmer.

Betina Rangstrup

ØvrIge

Institut for gruppeanalyse københavn

› Gruppeterapisymposium

8. Nordiske Gruppepsykoterapisymposium,

”Den Nordiske Matrix – i tanke, adfærd,

kultur og terapi, finder sted 6.-8. juni 2013 i

København. Læs mere på: www.igakbhnordisksymposium.dk.

Jan Nielsen

Det Danske Sigmund Freud Selskab

› Foredrag

Selskabet holder foredrag om karakterpsykologi

som strukturerende for dokumentarfilm.

Ved Erlend E. Mo, cand.mag. i folkemindevidenskab,

filmvidenskab og litteraturvidenskab.

Tid og sted: 9. oktober 2012 kl.19.30-

21.30 i Løngangstræde 37 B, 4.th. København

K. Entré 80 kr., studerende 40 kr. Se

mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding

nødvendig til freudselskabet@gmail.

com.

Bente Petersen

Sex & Samfund og Dansk Forening for klinisk

Sexologi

› Hertoft-eftermiddag: Dansk porno

Torsdag 25. oktober 2012 kl. 16.00-18.00

afholder vi møde på Psykiatrisk auditorium,

Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs

Vej (opg. 61a).

Emnet er ”Dansk porno”: Hår under

armene. Herman Bang. Week-End Sex.

Censur. Billedpornoens frigivelse. Istedgade.

Theander. 8 mm film. Liveshows …

Nord strøm udgav for nylig den anmelderroste

billedbog ”Dansk porno”. Med

afsæt i bogen fortæller han om porno før og

nu og viser billeder fra dansk pornografis

guldaldre. Fri adgang. Yderligere information

på www.sexogsamfund.dk eller på

www.klinisksexologi.dk.

Christian Graugaard

Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi

› Foredrag

Tirsdag 23. oktober 2012 kl. 19-21 holdes

foredrag over temaet ”An anatomy of a

Global Epidemic: History, science, & longterm

effects of psychiatric drugs ved Robert

Whitaker, om den eksplosive stigning i

forbruget af psykofarmaka i de seneste

årtier.

Sted: Center for Sundhed og Samfund,

lokale 1.1.18, Øster Farimagsgade 5, København

K. Entré: 30 kr. Vel mødt til foredrag

& debat, samt til hygge & networking på

den lokale beværtning bagefter! Læs mere

om foredragene på: www.eksistentielpsykologi.dk.

Emilie Strøm

Psykolog-Fagligt netværk for stress og andre

belastningssymptomer

› Foredrag og workshop

Hvad sker der på arbejdspladsen, når en

medarbejder bliver sygemeldt med stress?

Foredrag om resultaterne af et kvalitativt

forskningsprojekt. Foredraget giver indsigt i

de dynamikker og faktorer, som går i gang

på en arbejdsplads, når en medarbejder

sygemeldes med stress.

Projektet er del af et større stressbehandlingsprojekt,

se www.copestress.dk.

Oplægsholder: Forsker, cand.psych.

Yun Ladegaard.

Tid og sted: Onsdag 10. oktober 2012

kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø. Pris 20 kr. til

at dække udgifter i forbindelse med foredraget.

Netværket er frivilligt og gratis, alle er

velkomne. Vi hjælpes om at lave te og kaffe,

husk eventuelt lidt mad til dig selv og lidt

sødt til senere. Tilmelding og spørgsmål til

yunladegaard@gmail.com

Yun Ladegaard


› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

› 3.18. Konsultativ tilgang til

konflikthåndtering

Tid og varighed

mandag 22. oktober – tirsdag 23. oktober

og mandag 3. december – tirsdag

4. december 2012.

Varighed: 24 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus. Eksternat.

Pris

6.900,- ekskl. moms.

Undervisere

Annie Høgh, cand.psych., specialist og

supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

Eva Gemzøe Mikkelsen, cand.psych.,

autoriseret, erhvervspsykolog, ph.d.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.18., 24 timer.

kursusnr.: 120318.

› 3.11. Funktionel

neuroanatomi/human

neurobiologi

Tid og varighed

Torsdag 25. oktober – fredag 26. oktober

og torsdag 6. december – fredag

7. december 2012.

Varighed: 24 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

6.630,- ekskl. moms.

Underviser

Jesper Mogensen, mag.art., professor,

leder af uCN, direktør for ReCbIR.

oM KursErnE

Ny ordning

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.11.,

24 timer.

kursusnr.: 120311.

› 3.6. Klinisk sexologi

Tid og varighed

Torsdag 25. oktober – fredag 26. oktober

2012.

Varighed: 12 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus. Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Underviser

Åshild Skogerbø, m.A. i klinisk psykologi,

specialist i klinisk sexologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk

psykologi og sundhedspsykologi:

3.6., 12 timer.

kursusnr.: 120306.

› 3.4. Sorg og krise hos

voksne

Tid og varighed

Torsdag 1. november – fredag 2. november

2012.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2012.

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

› RUBRIKANNONCER

Underviser i københavn

Mai-Britt Guldin, cand.psych., specialist

i psykoterapi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.

kursusnr.: 1203041.

› 3.99. Supervision af andre

faggrupper II

– Metodisk og dialogisk

fokus for din praksis

Tid og varighed

mandag 19. november – tirsdag 20. november

2012.

Varighed: 12 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

8. oktober 2012.

Underviser

Benedicte Schilling, cand.psych., specialist

i klinisk børnepsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.

kursusnr.: 1203994.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 31


› RUBRIKANNONCER

Dansk Selskab for ISTDP præsenterer,

- i samarbejde med Regionspsykiatrien Vest:

Seminar om Intensiv Dynamisk

Korttidsterapi – ISTDP

med Jon Frederickson, MSW

Mandag den 19. November 2012, Herning

”The Man Who Had Fourteen Previous Therapies”

Imagine a patient who has been diagnosed with bipolar

mood disorder, somatization disorder, panic disorder,

major depression recurrent, a recovering alcoholic, addicted

to morphine he uses six times a day, who is on

disability and has failed in fourteen previous therapies

over a period of nearly forty years. “Look, doctor, I’ve

tried everything, and nothing works.”

In this presentation, Jon Frederickson will show you a

videotape of a two- hour initial session with this patient.

This will not be a lecture or a paper. It will be a

demonstration of how to work, by showing the work.

Moment by moment he will show you how to assess

the patient and how to intervene.

Temaer: Angstregulering, Terapeutisk alliance og

Håndtering af patientens Projektioner, modstand og

håbløshed overfor Terapien.

Pris; 900 kr. incl. forplejning

Tilmelding senest 13. november ved mail til

post@vesla-birkbak.dk og samtidig indbetaling af

kursuspris til ISTDP-Selskabets konto:

2253 - 8978535632

NB. Begrænset antal pladser.

For yderligere oplysninger:

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

www. istdp-danmark.dk

Kreds København-Frederiksberg

Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og del 2

v. psykolog Inge Guldal

Første del: 16. - 17. januar 2013 og

Anden del: 4.-5. marts 2013

Bemærk – del 1 og 2 er to selvstændige kurser!

Målgruppe: Psykologer der er nybegyndere eller let øvede i klinisk

hypnose.

Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig

selv og andre.

Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer,

praktiske hypnose øvelser og supervision. Etablering af

øvegrupper.

Indhold: Hypnosens historie. Teorier om forandrede bevidsthedstilstande

- visualisering, fantasirejser. Meditationsafspænding. Hvordan

og hvorfor hypnose virker. Det bevidste og ubevidste sind.

Stadier i hypnose. Indikationer og kontraindikationer for brug af

hypnose. Myter og facts. Behandlingsetik og terapeutiske rammer

ved brug af klinisk hypnose. Hypnotiske induktionsteknikker. Rapport

og matching. Hypnotisk sprogbrug og stemmeføring. Sansesystemer.

Positive suggestioner. Dehypnotisering. Selvhypnose.

Underviser: Cand.psych. Inge Gulddal, specialist og supervisor i

psykoterapi. Formand for Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose.

Spørgsmål vedr. kursets indhold kan rettes til Inge Guldal, telefon

20 22 57 20 eller ingeguldal@hotmail.com.

Praktiske spørgsmål rettes til arrangøren, se nedenfor.

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk

specialistuddannelse: 12 timer under 11.4.4.2.2.

Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Lokale 2A+B.

Tid: Første del: 16. - 17. januar 2013. Anden del: 3. - 4. marts. 2013;

alle dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød

og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag.

Pris: Kr. 3000 inkl. moms. pr. kursus. Ved tilmelding til del 1 + del 2

samtidigt kr. 5500 inkl. moms.

Tilmelding er bindende fra den 30. november 2012 kl. 18.00 og

kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt

pladsen ikke kan afsættes til anden side.

Prisen er med moms og inkl. forplejning.

Der betales kontant på kursets første dag.

Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Til Louise Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn,

e-mail og telefonnummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og

by. Hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør i emnefeltet

på mailen: ’hypnose del 1’, hvis du kun vil deltage i del 1,

’hypnose del 2’ hvis du allerede har del 1 og alene ønsker modul 2

eller ’hypnose del 1+2’, hvis du vil deltage i begge kurser.

Der modtages kun individuelle tilmeldinger.

Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til 5. november 2012, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

NB: Kun 15 pladser pr. kursus.


2. årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi for voksne,

i København med start januar 2013.

Narrativ Praksis udbyder igen i år vores 2.årige specialistuddannelse i Narrativ

terapi.

Uddannelsen giver den enkelte deltager en enestående mulighed for at fordybe

sig i den narrative teori, samt at udvikle og videreudvikle egne færdigheder i at

gøre brug af den narrative praksis i forskellige kontekster. Der vil især være

fokus på at ikke at forstå den narrative praksis som en modpraksis til andre

retninger, men at kunne se på hvordan den narrative praksis kan samarbejde

med andre retninger.

Undervisere Helene Grau & Maria Lykke, gæsteundervisere Maggie Carey &

Art Fisher. Pris kr. 27.000,-

Uddannelsen er primært rettet mod psykologer, der ønsker at fordybe sig i de

narrative ideer. Den er godkendt at Dansk Psykolog Forening.

Der vil blive holdt informationsaftener:

Torsdag d. 11. oktober kl. 18 – 20

Kliniklokale i Roskilde

udlejes onsdage og fredage i

centralt beliggende psykologklinik.

Stort lokale inkl. toilet,

venteværelse, køkken,

gårdmiljø og internet.

Aut. Psykolog Niels Bagge

Ringstedgade 10, Roskilde

psykolog@niels-bagge.dk

tlf. 20 84 18 84

Læs mere om uddannelsen på

www.narrativ-praksis.dk

Diagnostik og psykopatologi 13.4.4.2.1 Specialiseringsmodul i

psykopatologi 36 timer - Kurset lægger op til kurset Differentialdiagnostik

Undervisere

Louise Brückner Wiwe, Cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi.

Torben Østergaard Christiansen, Cand.psych., specialist i psykopatologi.

Christian Møller Pedersen, Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

og specialist i psykopatologi. M.fl.

Tid: Den 28.-29. januar, 18.-19.marts samt 27.-28. maj 2013.

Alle dage kl. 09.00 - 16.00.

Pris: Kr. 10.000 inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: Den 14. december 2012.

Tilmelding: På www.rm.plan2learn.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 78 41 09 26,

e-mail birte.mangouras@stab.rm.dk

København

Centrum

Repræsentativt terapilokale

ledigt 3 dage/uge.

Fint også til grupper.

1.500 kr./md./dag

Kognitiv Center Kbh

Gammel Mønt 12

33 13 87 00

Kreds København-Frederiksberg

› RUBRIKANNONCER

Kursus i Acceptance and

Commitment Therapy (ACT)

v/Ole Taggaard Nielsen, cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi

Sted og tid: Dansk psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

den 7.-8.-9. januar 2013 samt den 6.-7. februar 2013; alle dage kl.: 9.00-16.00.

Pris: Kr. 5500 inkl. moms og forplejning.

Indhold og formål: Et introduktionskursus til Acceptance and Commitment

Therapy (ACT). Kurset er oplevelsesorienteret med henblik på anvendelse i

klinisk praksis og med et særligt fokus på selvaccept og evnen til medfølelse

med sig selv. Det overordnede formål i ACT er psykologisk fleksibilitet og mindful

forandring. Psykologisk fleksibilitet er en tilstand med større handlefrihed

herunder i sammenhænge, hvor uønskede, ubehagelige fænomener optræder,

hvad enten det drejer sig om ubehagelige tanker og erindringer, følelser og

kropslige fornemmelser.

Tilgangen er transdiagnostisk og har vist sig effektiv ved en lang række problemstillinger

såsom angst (herunder OCD), depression, psykose, spiseforstyrrelse,

traume, misbrug og afhængighed, smertetilstande og arbejdsrelateret

stress m.m. ACT har ligeså vist sig som en særdeles nyttig selvhjælpsstrategi

for personer med kroniske sygdomstilstande, fx diabetes og epilepsi.

Form: Kurset er dialektisk tilrettelagt vekslende mellem teori, klinisk træning,

oplevelsesorienterede øvelser og rollespil. Med henblik på at fremme deltagernes

ACT terapeutiske færdigheder inviteres der til at deltage i en række ACT

øvelser med basis i egne oplevelser og personlige vanskeligheder.

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening som del af specialistuddannelsen

i psykoterapi i emneområde: 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme,

30 timer.

Se mere information om tilmelding, litteratur mv. på kredsens hjemmeside på

www.dp.dk. Spørgsmål kan rettes til Dina Charleman på e-mail

dina.charleman@gmail.com, anfør ACT i emnefeltet.

Kreds Københavns Amt

MAGISKE ØJEBLIKKE I PARTERAPI

En kursusdag med Jette Sinkjær Simon

Fredag 16. november kl. 9.30-16.30

i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Jette Sinkjær Simon er psykolog og specialist i psykoterapi og supervision.

Leder af Institut for imago Terapi i Danmark og The Training

Institute for Couples Therapy i Washington DC.

Temaerne vil være:

Teori og metode inden for både IMAGO og EFT (emotions fokuseret

terapi) i dag med særlig fokus på betydningen af emotioner som

nøglen til forandring.

Form:

Foredrag, videoklip af klinisk arbejde plus praksis.

Litteratur, der kan foreslås:

IMAGO – Kærlighedens Terapi/Jette Simon, Psykologisk forlag.

Tilmelding: Bettina Bryde Terp, e-mail better01@psv1.regionh.dk

inden 5. november 2012.

Pris: Kurset koster 500, kr., som betales kontant (ikke dankort) ved

indgangen. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding

skal gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder, og om arbejdsstedet

ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens

medlemmer.

Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.40, samt en let frokost, som

ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER

Organisationspsykologisk selskab

inviterer til:

Kroppen - et vigtigt kommunikationsværktøj

- få nye øjne på kroppens betydning i løsningen af konsulent opgaver -

Tirsdag 6. november kl. 17.30-20.30

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Praktisk orienteret workshop, hvor vi arbejder med kroppens betydning i kommunikation

i vores praksis som konsulenter.

Med denne workshop går vi på opdagelse i, hvor mange muligheder der ligger i

bevidst at bruge kroppens udtryk til at formidle et budskab. Hvordan "taler"

kroppen? Og hvordan kan vi mere aktivt bruge kroppen i løsningen af konsulentopgaver,

så også deltagerne bliver aktiveret og får kroppen med?

Underviser: Kaospilot, skuespiller og instruktør Roxana Kia træner mennesker

i at excellere som de unikke personer, de er. Hendes særlige kompetence er at

få mennesker til at bruge deres potentialer og indre ressourcer og muligheder til

deres fulde og få dem manifesteret i praksis i organisationen. Roxana Kia har

mange års erfaring med udviklingsprocesser i både offentlige og private virksomheder

og organisationer og træner topledere i personlig formidling og

personligt lederskab.

Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi.

Pris: Workshoppen koster 350 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk

Selskab. For ikke-medlemmer er prisen 550 kr. (1 års medlemskab koster 250

kr.) Prisen er inkl. forplejning. Tilmelding og betaling sker over vores webshop

på www.dp.dk senest onsdag 29. oktober, 2012.

NB! Begrænset deltagerantal.

Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på

osidpmedhjaelp@gmail.com. Det fulde kursusopslag kan ses på www.dp.dk.

IPCOPT

Mindre lokale

i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk

praksis på Vesterbrogade 20

i København udlejes.

To psykologer er i forvejen lejere.

Nærmere information:

Staffan Røijen,

staffan@praksis.net

Tlf. 20 30 08 13.

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

Institut for Personcentreret og

Oplevelsesorienteret Psykoterapi

Emotions Fokuseret Terapi

4-dages kursus med aut. psykolog, spec. Niels Bagge

Teori og praktisk træning i EFT, som er en moderne effektiv og

personcentreret terapi udviklet af bla. Leslie Greenberg. Empati,

emotionsfokuseret og markør-guidede interventioner, som

kropsorienteret fokusering, systematic evocative unfolding og

stole-dialog. Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen.

Tid: 2, 9, 14 og 30 november 2012 kl. 9-16, 24 timer i alt

Sted: IPCOPT, Ringstedgade 10, Roskilde

Deltagere: Psykologer og max. 25 % andre faggrupper

Pris: 8.000 kr. inkl. moms til konto 2905-0713544612

Tilmelding: 19.10.2012 til ipcopt@gmail.com eller tlf. 20841884

www.ipcopt.dk | ipcopt@gmail.com | tlf 20841884

Lokaleleje i

Aarhus 90 kr./t.

samt plads på hjemmeside,

der ligger i top på google.

www.phuset.dk

Temadag med Nina Koeller og Marian Bridget Connolly

Har du en religion?

Og hvordan er du kommet dertil?

Hvorfor er det en god idé, at psykologer skal være bevidste

om deres eget religiøse ståsted?

Nina Koeller mener, at mennesker altid har været religiøse og har haft de

samme tre spørgsmål omkring det at være det:

∗ Leveregler

∗ Forklaring på livet

∗ Håb og trøst

Formålet med temadagen er:

∗ At de enkelte psykologer får en stærkere bevidsthed om deres

eget religiøse ståsted – at være uden religion er også en religion

∗ At de kan møde deres patienter/klienter med en dybere eksistentiel

holdning

Indhold: Dagen begynder med korte oplæg af ca. 10-15 minutters varighed, og

hver oplægsholder tager udgangspunkt i deres religiøse ståsted.

Oplægsholdere er: Nina Koeller, cand.psych., Marian Bridget Connolly, cand.

psych.aut., Hanne Bess Boelsbjerg, ph.d.-stipendiat, – Helbred, Menneske og

Samfund, Bodil Aagerup, cand.psych. og Faisal Saleem, cand.psych.

Efter disse oplæg deles alle i grupper af 6 med god tid til dagens emne: ’Hvad

er min Religion, Hvad er din Religion, Har du en religion og Hvordan er du

kommet dertil?’ Dagen afsluttes med en fælles opsamling.

Praktisk: Dagen afholdes lørdag 24. november 2012 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø kl. 9.30-16.00.

Pris: 250 kr. pr. deltager inkl. let forplejning, som indbetales til reg. nr. 3430,

konto nr. 3431535351 med bemærkning: ”Religionsseminar 24. november

2012”. Bindende tilmelding af hensyn til mad og planlægning er nødvendig til

psykolog Marian Bridget Connolly på psykolog-connolly@hotmail.com senest

10. november 2012. Først-til-mølle-princippet.

Kreds Roskilde

2 dages kursus med Jens Hardy Sørensen

Mentaliseringsbaseret behandling

af børn, unge og voksne

En praksisnær tilgang

Tid: 8.-9. november 2012, kl. 9-16 begge dage

Sted: Roskilde,

sted oplyses senere på kredsens hjemmeside på www.dp.dk

Kursusbeskrivelse: Karakteren af affektdysregulering og mentaliseringssvigt,

rationelle ressourcer i tilknyttede forhold, er nøglen til at forstå unge og voksne

med vanskeligheder og til en differentieret, skræddersyet hjælpeindsats – i

netværk, grupper og individuelt.

Hvordan differentierer og udreder vi rationelle ressourcer via interaktion og test,

som vejledende for indhold og organisering af en differentieret psykologisk og

pædagogisk indsats?

Hvori består selve indsatsen?

Kurset præsenterer praksisnære modeller for fagligt indhold og organisering af

mentaliseringsbaseret udredning og behandling i forhold til børn, unge og

voksne – med mange case-eksempler.

Jens Hardy Sørensen er chefpsykolog og forskningsleder ved afd. for traumeog

torturoverlevere v/Psykiatrien i Region Syddanmark og ekstern lektor

v/Syddansk Universitet samt privatpraktiserende psykolog. JHS er forfatter til

flere bøger/bogkapitler og artikler.

Deltagerpris: 1600 kr for 2 dage, inkl. morgenkaffe/brød, frokost, eftermiddagskaffe/kage/frugt.

Tilmeldingsfrist: 9. oktober 2012 efter ”først til mølle”-princippet, ved indbetaling

af kursusgebyr via netbank til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400 konto nr.

4012390187 mrk. ”kursus november 2012”. Husk navn og adresse på indbetalingen.

Samtidig sendes tilmelding til vores e-mail: kredsroskilde@gmail.com.

Ved ønske om EAN-fakturering, kontakt venligst psykolog Lone Siemen,

lonesiemen@roskilde.dk.


MøD OS På

facebook –

Bliv

SHARiNG

OPDATERET

PHOTO

COMMENT

ADD FRiEND

WEB

NETWORKS

PROFilE NETWORKiNG

KOMMENTéR

og gå i dialog

- MøD OS

viDEOS

DANSK

PSyKOlOG

FORENiNG

På FACEBOOK

liKE

Synes du

godt om vores

Facebookside?

Praksislokale i Roskilde

Stort lyst kontor, der kan opdeles i to rum med foldedør. Fælles

køkken, toiletter og venteareal. I alt 74 m 2 . Efter aftale kan desuden

lånes større lokale til møder eller undervisning.

Tæt på Roskilde Station og centrum.

Leje 5.187 kr./mdr. inkl. varme, el og vand. Ingen deleleje.

Ring for besigtigelse: Tel.: 21 42 31 11

CONNECTiNG

FUN

CREATE

v

› RUBRIKANNONCER

DISPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

NARRATIV TRAUMEBEHANDLING

SORG, KRISE & TRAUMER – DEL 1

Med Anette og Allan Holmgren

Start den 24. februar i Snekkersten • Holdnr. 450-13

Start den 5. juni 2013 i Oslo • Holdnr. 451-13

Introduktion til denne nye uddannelse:

INTRO WORKSHOP: NARRATIV TRAUMEBEHANDLING

Med Allan Holmgren

Den 6. – 7. november 2012 i Snekkersten • Holdnr. 884-12

TRAUMEBEHANDLING I NARRATIV TERAPI

Med Anne Romer & Allan Holmgren

Start den 24. januar 2013 i Snekkersten • Holdnr. 824-13

NARRATIV SUPERVISION

1-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I SUPERVISION

Gæstelærere: Todd May og John Winslade

Med Anne Romer

Start den 7. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 793-13

NARRATIV GRUPPETERAPI - VANSKELIGHEDER & VæRDIER

Med Anne Romer

Start den 11. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12

NARRATIV TERAPI OG SAMTALE • 5 DAGE (30 TIMER)

Introduktion til narrativ teori og praksis i relation til

terapi og samtaler med voksne, par og familier.

Med Anne Romer

Start den 13. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 788-13

NARRATIV PSYKOTERAPI

2-ÅRIG KLINISK SPECIALISTUDDANNELSE

Gæstelærere 2013: Todd May og John Winslade

Med Allan Holmgren

Start den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13

AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER)

Med Anne Romer (Snekkersten) og Anne Stærk (Århus)

Start den 16. april 2013 i Århus • Holdnr. 781-13

Start den 26. august 2013 i Snekkersten • Holdnr. 780-13

AT ARBEJDE KONSULTATIVT I PPR NARRATIV

Narrativ inspiration til konstruktive og energigivende

processer.

Med Anne Stærk

Den 28. – 29. maj 2013 i Århus • Holdnr. 807-13

Oplev narrative samtaler live:

DISPUK praktiserer narrativ terapi, hvor man kan overvære

samtalen og drøfte sessionen bagefter.

1 formiddag og 3 eftermiddage

Start den 28. januar 2013 i Århus

Med Allan Holmgren, Martin Nevers, Sidsel Arnfred og

Lone Kaae • Holdnr. 857-13

4 eftermiddage

Start den 14. januar 2013 i Snekkersten

Med Allan Holmgren • Holdnr. 846-13

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

½ side -psykolognytaugust2012.indd 1 20-09-2012 14:07:04

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 35


› STILLINGSANNONCER

NÅR DU SØGER JOB

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge

dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten

eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og

vejledning.

Privat ansættelse:

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til

dp@dp.dk.

Praksiskandidatstillinger:

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.

Her rådgiver vi ikke.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores

hjemmeside www.dp.dk

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

københavns universitet

Ph.d.-uddannelserne på

Det Samfunds videnskabelige

Fakultet

giver dig mulighederne!

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipendium

i antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab eller

økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social

Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns

Universitet. Start 1. februar 2013.

Ansøgningsfrist den 1. november 2012.

Læs mere om karriereveje, studieordninger og mød andre

ph.d.-studerende på: http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her

finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til de

enkelte institutters ph.d.-websites.

Information:

• Økonomi: Informationsmøde den 9. oktober 2012,

kl. 14.15 til 15.00 på Center for Sundhed og Samfund,

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K,

Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21.

http://www.econ.ku.dk/phd/

• Statskundskab: Informationsmøde den 9. oktober,

kl. 15.00 til 17.00 på Center for Sundhed og Samfund,

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut for

Statskundskab, Opgang E, lokale 4.2.26, ”Frokoststuen”.

http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/

• Antropologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i antropologi

på: http://antropologi.ku.dk/Forskning/phd/

• Sociologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i sociologi

på: http://sociologi.ku.dk/omuddannelserne/phd/

• Psykologi: Informationsmøde den 25. oktober 2012

fra 13.00 på Center for Sundhed og Samfund,

Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut for

Psykologi, Bygning 10, lokale 10.1.15.

http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/

Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der

ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning.

Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/

eller www.ku.dk/stillinger

www.ku.dk


Afdelingsleder til specialklasser

på Tistrup Skole

Tistrup Skoles specialklasser søger en afdelingsleder

med tiltrædelse pr 1. december 2012 eller snarest

derefter.

Tistrup Skole er en velfungerende overbygningsskole,

der pr. 1. august 2012, har fælles ledelse med Horne

Skole. Sideløbende blev 6 specialenheder i Varde

Kommune samlet til 2 specialenheder. Enheden for

elever med specifikke vanskeligheder er placeret på

Tistrup Skole. Vi har en specialklasserække med ca. 40

elever fordelt på 7 klasser fra 0.- 10. klasse. I afdelingen

er der 18 lærere/pædagoger.

Ansøgningsfrist er onsdag den 3. oktober 2012 kl. 12:00.

Yderligere oplsyninger på skolens hjemmeside

www.horne-tistrup-skolerne.dk

Horne Skole

Mælkevejen 1

Horne

6800 Varde

Tlf. 7526 0183

Psykolog

Tistrup Skole

Lærkevej 12

6862 Tistrup

Tlf. 7529 9622

Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri

Målgruppen er voksne traumatiserede flygtninge

med eftervirkninger efter krig. Arbejdet består i

udredning og psykoterapi. Psykologen har koordinerende

funktioner og har sammen med overlægen

ansvar for diagnostik og behandling. Yderligere

oplysninger kan findes på http://midt.easycruit.com/

vacancy/832031/78349?iso=dk

et arbejde med hjerne og hjerte

midtjob

.dk

› STILLINGSANNONCER

Psykolog til PPR i Svendborg

PPR i Svendborg søger en psykolog til en fuldtidsstilling

1. januar 2013, og en barselsvikar i perioden 1. december

2012 – 30. juni 2013.

PPR i Svendborg er en selvstændig PPR-organisation

med 27 medarbejdere, heraf 12 psykologer.

Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen på

kommunens hjemmeside www.svendborg.dk under

stillinger.

Du kan også kontakte PPR-leder Birgit Møller eller

psykolog Jacob Bogh Sønderby på

tlf. 62 23 45 45.

Ansøgningsfrist: mandag den 22. oktober 2012, kl 12.00.

Der forventes ansættelsessamtaler mandag den 29. oktober

2012.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Centrumpladsen 7, 2. sal

5700 Svendborg

Tlf. 62 23 45 45

Faglige

konsulenter til ViHS

Faglig Faglige konsulent konsulenter til Videnscenter til Videnscenter for Handicap, for Handicap,

Hjælpemidler

Hjælpemidler og Socialpsykiatri og Socialpsykiatri (ViHS)

(ViHS) i Socialstyrelsen

Ser Ser du en spændende udfordring udfordring i at arbejde med viden på

social- social- og specialundervisningsområdet? specialundervisningsområdet? Har du du stor viden

primært primært om udviklingshæmning, det neurofaglige område, men også hjerneskade gerne om

og rehabili-

kommunikation tering? Mestrer du og projektarbejdsformen? multihandicap? Mestrer Så du er projektar-

en stilling som

bejdsformen? faglig konsulent Så er i ViHS en stilling i Socialstyrelsen som faglig konsulent (København) i ViHS måske i

Socialstyrelsen lige dig. (Odense) måske lige dig.

Du Du kan være pædagog psykolog, eller pædagog lærer eller med lærer en akademisk

med en akademisk

overbygning, eller psykolog audiologopæd eller audiologopæd – og have relevant og have praksiserfa-

relevante

praksiserfaringer. ring. Du får base i Du et team, får base som i et indsamler, team, som bearbejder, indsamler,

udvikler og

bearbejder, formidler almen udvikler og specialiseret og formidler viden almen om og ovennævnte specialiseret

funktions-

viden nedsættelser, om ovennævnte indsatser og funktionsnedsættelser, effekter heraf. indsatser og

eekter eekter heraf.

Hele stillingsopslaget kan du se på

Læs www.socialstyrelsen.dk.

mere om stillingen på

www.Socialstyrelsen.dk/job

Socialstyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for udsatte

Socialstyrelsen børn, unge og voksne, arbejder mennesker for at skabe med bedre handicap sociale forhold samt ældre. for udsatte

Social-

børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen

er en del af Social- og Integrationsministeriet.

styrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 37


› STILLINGSANNONCER

Glostrup Kommune

Faglig leder

for psykologgruppen

Center for Familie og Forebyggelse, Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning

Vi mangler en faglig leder, der kan og vil

• Lede en yngre psykologgruppes faglige udvikling

• Bidrage visionært til Glostrup Kommunes inklusionsproces

• Animere til udvikling af det tværfaglige samarbejde

• Være med til at udvikle PPR som organisation

Glostrup er en lille kommune med kun én skole – til gengæld

en af landets største – og 10 dagtilbud. PPR har 26 ansatte,

heraf 7 psykologer inklusiv faglige leder. Vi har brug for din

viden om, og erfaring med at udvikle psykologernes faglighed

i forhold til at understøtte kommunens inklusionsproces.

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.

psych. og er autoriseret.

Vil du vide mere: Se det fulde stillingsopslag på glostrup.dk

eller ring til leder Marianne Smed på 4323 6550.

Send din ansøgning med oplysninger senest onsdag den 24.

oktober 2012 kl. 12.00. Ansøgning sendes til ppr@glostrup.dk

Samtaler forventes afholdt i uge 45 og 46.

Lektorat

i statistik og kriminologi/

retspsykologi

Læs hele stillingsopslaget og søg online på

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger

ansøgningsfrist: 1. november 2012

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

Center for Døve søger alsidig psykolog

til deltidsstilling i Gladsaxe

Vi søger snarest muligt en autoriseret psykologkollega,

der har mod på og lyst til at arbejde med

døve og døvblinde mennesker.

Psykologerne udreder døve og døvblinde voksne

og børn for VISO og for kommunerne. Vi tilbyder

også kliniske samtaler til døve og døvblinde borgere,

hvoraf der er flere, som har yderligere funktionsnedsættelser.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer pr. uge,

men timetallet kan forhandles.

Ansøgningsfrist er mandag den 8. oktober kl. 10

Læs hele stillingsopslaget på www.cfd.dk

to adjunkturer

til pædagogisk psykologi

Læs hele stillingsopslaget og søg online på

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger

ansøgningsfrist: 1. november 2012

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer

resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2012 udgør 6.2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt

kan ses på www.au.dk


› INDMELDTE

Stud.psych.

Ahmed Faiz Abdirahman

Stud.psych.

Lasse Overgaard Andersen

Stud.psych.

Mai Juul Andersen

Stud.psych.

Mai Andrés

Stud.psych.

Bo Arleth

Stud.psych.

Stine Cornelia Bang

Stud.psych.

Mie Blichert-Hansen

Stud.psych.

Synnøve Bjørkedal Brøgger

Stud.psych.

Thea Bøggild

Stud.psych.

Line Christensen

Stud.psych.

Lisa Christensen

Stud.psych.

Sandra Christensen

Stud.psych.

Mette Erichsen

Cand.psych.

Helen Eriksen

Stud.psych.

Stina Fjordbach

Stud.psych.

Francesco Franchi

Stud.psych.

Eirin Garnås

Stud.psych.

Cecilie Prüsse Hansen

Stud.psych.

Fie Porsmose Hansen

Stud.psych.

Pernille Sund Hingebjerg

Stud.psych.

Christina H. Horsleben

Stud.psych.

Therese Høyer

Stud.psych.

Sarah Kabell

Stud.psych.

Morten Kier

Stud.psych.

Sophie Kjær

Stud.psych.

Christine B. Kjærgaard

Stud.psych.

Nina Foersom Kristensen

Stud.psych.

Eileen Norah Köhler

Stud.psych.

Christina Dølum Nissen

Stud.psych.

Elisa Olsen

Stud.psych.

Jesper Fredslund Pedersen

Cand.psych.

Tina Hollmann Pedersen

Cand.psych.

Pernille Rasmussen

Stud.psych.

Tinne Ersted Rasmussen

Stud.psych.

Emilie Hjorth Roelsgaard

Stud.psych.

Anne Rosenkilde

Cand.psych.

Faisal Saleem

Cand.psych.

Signe Schmidt

Cand.psych.

Arndis Simonsen

Stud.psych.

Sabrina Skøt

Cand.psych.

Anna Margret Skuladottir

Stud.psych.

Sophia Silke Stroud

Cand.psych.

Stine Sulen

Stud.psych.

Lise Isabella Svendsen

Cand.psych.

Vivi Svensson

Stud.psych.

Cleoh Dharma Søndergaard

Stud.psych.

Anna Thorlacius-Ussing

Stud.psych.

Marie Skjøtt Thorup

Stud.psych.

Maria Westergaard

Stud.psych.

Martin Wilms

dansk psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

marie Zelander

Aarhus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

Cand.psych. Eva Secher mathiasen

esm@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

Cand.psych. Lotte Ahrensbach

lotte.ahrensbach@gmail.com

Tlf. 27 43 60 29

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen

zeniaboersen@hotmail.com

Tlf. 50 55 10 66

Cand.pæd.psych. Rikke Halse

khrikke@gmail.com

Tlf. 40 46 93 29

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

Cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

Cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

Cand.psych. Anne merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

Cand.psych. Claus Wennermark

claus@psychotherapy.dk

Tlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. malene Hollmann

malenefrb@gmail.com

Tlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen

karenvedel@hotmail.com

Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆVN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist

Permin

Suppleanter:

marius Kristensen. mette bentzen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 39


Hvor længe har du råd til

at vente på behandling?

Med en Codan Care Behandlingsforsikring kan du som erhvervsdrivende, reducere

de bekymringer, der naturligt opstår, ved alvorlig sygdom og lange ventelister.

der er mange fordele ved at have en behandlingsforsikring:

Giver hurtigere diagnose og behandling

Kan dække både dig, dine ansatte og jeres familier

Dækker omkostningerne til den rette behandling

Personlig og professionel skadebehandling

Målet er, at du/I kommer tilbage til jobbet hurtigst muligt.

kontakt os og hør mere om, hvad

en Codan Care behandlings forsikring

kan gøre for dig.

ring nu og hør mere på

33 55 29 16

25%

bruger deres

sundhedsforsikring

hvert år

©Codan Forsikring A/S 03.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines