Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

› SUPERVISION
Den inkluderende
PPR-PSykolog
I to kommuner syd for København arbejder en PPR-psykolog med supervision af lærerteam. målet
er at understøtte bedre trivsel for lærerne og for de børn, der befinder sig i inklusionens epicenter.
I
mit arbejde som PPR-psykolog er det en daglig overvejelse,
hvordan jeg kan understøtte de inklusionsvinde, der blæser
over folkeskolen, og samtidig medvirke til bedre trivsel for de
børn med særlige behov, jeg kommer i kontakt med. At børn indstilles
og får tildelt støtte enkeltvis, er en praksis under forandring.
Netop i en forandringstid er det i særlig grad muligt, at vi som psykologer
tilbyder vores samarbejdspartnere andre svar på de udfordringer,
de står med, end dem, de har været vant til eller tror de
har brug for.
Alle børn i Danmark har ret til at lære i et fællesskab, fremgår
det af folkeskoleloven. Inklusion på skoleområdet drejer sig bl.a.
om at geare fællesskaberne i skoler og klasser til, at alle børn, der
går der, kan være der fysisk, lære og være i sociale relationer.
Sideløbende med de pædagogiske tilgange til inklusionsprocesserne,
som kræver en høj grad af relationskompetence, overblik
og gåpåmod for de børn og voksne, der har deres daglige liv i folkeskolens
fællesskab, foregår der mange steder mere strukturelle
politiske processer, som peger meget direkte i retning af øgede
klassekvotienter og et større antal af børn med særlige behov i de
almindelige klasser.
Det at samle mange børn med meget forskellige behov indebærer
ofte, at både børn, forældre og lærere udvikler gode fællesskaber
med plads til de mangfoldigheder, de tilsammen rummer.
Af og til kan spændvidden for mangfoldigheden dog forekomme
noget presset. Vedvarende tegn på mistrivsel fra børn, forældre eller
lærere er tydelige tegn på, at trivslen i klassefællesskabet udfordres
mere, end det måske er muligt for lærerne at overkomme med
de forhåndenværende metoder, viden eller gode råd.
PPR-psykologen i en inklusionstid
Nogle former for professionsudvikling kan lærere tilegne sig på et
kursus: ved uddannelse, vejledning eller rådgivning. Men lige præ-
cis de personprofessionelle kompetencer kan ikke altid læres på et
kursus. Det kræver et refleksionsrum og en styret udviklende læringsproces,
som er præget af spørgsmål frem for svar. Her kan
lærerne få mulighed for at videreudvikle deres professionskompetencer
og bevæge sig med udgangspunkt i de konkrete oplevelser,
de har her og nu i deres virkelighed.
Supervision
Som psykologer har vi mulighed for at skabe en styret supervisionsproces,
som kan bidrage til, at lærerne får det refleksionsrum
og den ramme, der åbner veje hen imod bedre trivsel i deres
arbejde for klassens læringsfællesskab.
Det kræver imidlertid, at vi PPR-psykologer kan forklare skoleledere
og lærere, hvorfor netop supervisionens processer og rammer
giver mening i arbejdet med pressede fællesskaber. De skal
have hjælp til at se, at de har en udfordring, de kan arbejde med.
De udfordringer, de kan arbejde med i supervision, kan være
børn, der ikke trives, forældre, der er utilfredse, eller deres egen
følelse af at komme til kort over for opgaven. Men at finde et læringsmål
for læreren i supervisionen kræver, at han kan se ideen i
at arbejde med noget i supervisionen, han selv oplever, gør eller
ønsker. Kun da giver det mening at bruge supervision som redskab
til at bedre lærernes professionskompetencer. Og kun derved
kan der komme gang i den form for udvikling, der kan bringe læreren
og klassefællesskabet frem mod bedre trivsel.
Systemisk setting
En systemisk tilgang forekommer nærliggende, idet udfordringer
hos børn ofte kan bedres, ved at systemet omkring dem rykker
sammen om at afhjælpe problemerne eller bedre trivslen. Derfor
må lærerteamet omkring klassen bringes i spil. Hypotesen er, at et
velfungerende teamfællesskab omkring klassen vil være en af de
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 5