Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

Fig. 6: Morgenstemning i Antsirabe.
kvarter senere startede undervisningen.
Bagefter spiste vi middag på en nærliggende
restaurant. Jeg fik grillspyd. Ikke
den store kulinariske oplevelse, men vi
hyggede os gevaldigt. Folk hænger beundringsværdigt
med på det strabadserende
program, ingen surmulen i krogende,
alle er ude for at få en på opleveren og
det får vi. Og falder i søvn, når vi lægger
hovedet på puden. Passende mængder af
Three Horse Beer, Madagascars bedste
-også eneste, ser det ud til - øl, fremskynder
processen.
23.9
Vi stod op ved 6 tiden for at få rørt os lidt
mellem rejserne. Fin stemning i byen i det
tidlige morgenlys. Trods tidspunktet en
vrimmel af mennesker på gaderne. De fleste
noget mere velklædte, end det vi hidtil
har set. Her er massevis af flotte huse,
givetvis bygget som villaer under den
franske kolonitid. Antsirabe var engang
kurby for rige europæere og det præger
den stadig. Men husene er dårligt vedligeholdte,
ligesom gader og fortove. Lige
fra morgenstunden er der en vrimmel af
rickshaws, som kæmper indædt om de
få kunder. Når de har fået en eller flere i
vognen, løber de uden pause til destinationen,
ofte i bare tæer. Det må være hårdt
og de har heller ikke et overflødigt gram
på kroppen. Her er næsten ikke tiggere og
de handlende er ikke så aggressive som
i Tana. Tilfældigt kom vi forbi Hotel Les
Thermes, hvor vi egentlig skulle have boet,
men det var opgivet p.g.a. dårlig standard.
Udefra ligner det et mellemstort kejserpalads,
monumentalt med facaden vendende
ud mod et stort parkområde med
udsigt til byens store sø. Det er bygget i
1896. Med denne kulisse er det ikke svært
at forestille sig det daværende Europas
jetset leve deres dekadente kurliv, hvor de
har dyrket deres dårligdomme og pikante
intriger med en tjener på hver finger.
’Den norske skole’ står der pludselig på et
skilt ved gitterlågen ind til et af de flottere
huse. En norsk mission har ifølge Lonely
Planet i mange år holdt til i byen og de
driver skolen. Hvorfor lige Antsirabe på
Madagascar?
Morgenmad på hotellet. Vi nikkede uden
begejstring genkendende til de hvide luftbaguetter
og slatne croissanter, vi har fået
de andre steder. Madagascar bugner af
frisk frugt. I bedste fald serveres frugt som
konserves til morgenmaden, det anses for
mere eksklusivt, siger vores guide Henrik.
Der var arrangeret en kort bustur rundt
i omegnen om formiddagen, dels til et
marked ved en sø, hvor man i de talrige
boder forhandlede meget af det samme,
vi har set i Tana, smykkesten, tørklæder,
bearbejdede forsteninger, seriefremstillede
figurer i sten og metal, sjove håndlavede
cykel- og bilmodeller i blik - mest 2
CV-er, som ikke synes at være veteranbiler
her på øen, de bliver i høj grad brugt som
taxaer i Tana. Fra markedet kørte vi til et
stensliberi i byen, hvor man også kunne
handle. Her var det mest dyre sten, som
safirer og den slags. Bent så ud til at have
den fornødne specialviden og fik købt
nogle stjernesafirer til en god pris.
Tilbage på hotellet fik vi en øl og en ostesandwich.
Posthuset ligger overfor hotellet
og her havde der lige fra morgenstunden
stået en enorm kø uden synderlig
dynamik. Ifølge servitricen stod folk og
ventede på udbetaling af deres pension
på 30.000 ariary - ca. 90 kr - for 3 måneder.
Vi har lige købt en broderet dug med
dækkeservietter til 40.000 ariary. Enten en
meget dyr dug eller en meget lille pension
eller begge dele? De handlende var meget
ivrige for at gøre en sidste øjebliks forretning,
inden busserne drog af – det var
her dugen kom ind i billedet. Ole er altid
frisk på en hurtig handel, han nænner ikke
at skuffe de handlende. Han hævder, at
han har flere skabe fulde af souvenirs derhjemme.
Her erhvervede han den spæde
begyndelse til en prismelysekrone i ægte
megadiamanter.
Vores kække piloter ventede med deres
fly på airstrippen og efter få minutter var
vi igen i luften med kurs mod Isalo Park.
Vi skulle mellemlande for at tanke brændstof,
selvom det er mindre end to timers
flyvning i alt. I starten lignede landskabet,
det vi hidtil har fløjet over, men til sidst
skiftede det karakter og blev mere øde og
afbrændt og uden de store floder, men
med mange, karakterfyldte små bjerge,
der brat rejser sig over et i øvrigt ret fladt,
sparsomt bevokset landskab. Isalo park
er vidt berømt for sin særegne natur, der
leder tanken hen på månelandskaber og
andet eksotisk. Den er en af Madagascars
4 nationalparker og er 200 km lang og 60
km bred. Jeg vidste meget lidt om Madagascar
før denne tur, men Isalo havde jeg
hørt om.
Hvad vi ikke havde hørt var, at man aldrig
tidligere havde landet så store fly på den
foruroligende korte airstrip i ørknen. Vi
fornemmede godt nok, at piloterne virkede
lidt tøvende, indtil det pludselig gik
meget brat nedad langs en klippeside og
få sekunder senere ramte landingshjulene
en nogenlunde jævn, afsvedet græsmark,
Hotel la Reines private lufthavn. Glade
og lidt overstadigt lettede steg vi ud og
efter få minutter kom vores rejsekammeraters
fly ud af himlen. Deres piloter virkede
endnu mere tøvende, men efter et
par overflyvninger og en mobilkonference
14 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors