Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

Fig. 12: Udsigt fra værelset.
nen - og geografisk udbredning overbevist
mig om, at der var tale om blåhvaler
eller finhvaler.
Første indtryk af Anakao er en flot, bred,
hvid sandstrand. Her var fin dybde og intet
behov for oksekærrer, men ellers foregik
landgangen som ombordstigningen
med en mindre ’mellembåd’ til stranden.
Havn eller mole findes ikke. Det behøver
stedets altdominerende fartøjer, udriggerbådene
ikke, de sejler lige op på stranden.
Hotellet ligger 1 km nord for Anakao by,
og består af lave murede bygninger med
flettet græstag, et hovedhus med reception,
bar og restaurant og omkringliggende
hytter i let skyggende, lav vegetation og
med udsigt til det turkisblå hav et stenkast
væk. Virkelig en eksotisk oplevelse i
luksusklassen, selvom hotellet hverken
er fire- eller trestjernet. Men husene er
glimrende og udsigten gennem dobbeltdørene
enhver vinterbleg nordbos drøm
om et tropeparadis. Vi fik et pragtfuldt
havbad i Mozambiquestrædet. En time
efter solnedgang sås den funklende sydlige
stjernehimmel fra stranden uden distraherende
bylys.
Undervisningen var igen henlagt til hotellets
åbne fællesarealer, men hotelaktiviteten
var ikke så hektisk, at det gjorde
noget, bortset fra receptionstelefonens
irriterende ringetone, som kunne næsten
hele foråret af Vivaldis fire årstider udenad.
– Efter undervisningen glimrende suppe
og languster på hotellet.
Der er saltvand i hanerne. Der findes in-
tet andet rindende vand i Anakao. Der
kan ikke laves boringer, der giver ferskvand.
Det smager rædselsfuldt og sæbe
og shampoo skummer ikke tilfredsstillende.
Ellers er værelserne glimrende, meget
charmerende i deres primitivitet med
enkel lokal udsmykning, passende krydret
med enkelte kakkelakker og nogle store
ubestemmelige flyvedyr 6–7 cm + læggebrod,
som Lone bestemt ikke syntes om,
heller ikke da jeg diskret havde anbragt et
dødt eksemplar på hendes hovedpude. Vi
sover som alle andre steder under myggenet
og vi sov som sædvanligt glimrende
indtil vi ved 5-tiden blev vækket af en meget
anmasende og vedholdende hvislelyd
meget tæt på. Det var bælgmørkt og ingen
af os gad bevæge os uden for vores
beskyttende myggenet for at undersøge
sagen, men havde begge fantasier om
slanger, skorpioner og andet farligt. Senere
på dagen lå der rent faktisk en velvoksen
slange på Bents terrasse. Man siger, der
ikke findes farlige slanger på Madagascar…..
? Vores farlige dyr viste sig at være
et stort, ubestemmeligt insekt, der var
fanget i en plasticpose på sengebordet.
26.9
Vi startede med et herligt morgenbad
i solopgangen og gik/løb os tørre langs
stranden, hvor lokalbefolkningens aktiviteter
så småt var ved at komme i gang.
Folk her er lidt kraftigere bygget og mere
negroide end nordpå, hvor der er mere
asiatisk islæt. Der blev båret fiskefyldte
kurve på hovedet og klargjort både og
garn. Røgen, der steg op fra Anakao by
vidnede om madlavning over bål.
Vi skulle på snorkletur på en nærliggende
ø. Og hertil skulle vi bruge et antal af
de lokale udriggerbåde, som lå klar på
stranden lige nedenfor hotellet. Bådenes
slanke skrog, typisk 60 cm bredt og 6–7 m
langt er lavet af en tilhugget, udhulet træstamme,
hvor fribordshøjden øges med
sindrige sammenskaringer og afsluttes af
en lønningsliste fastgjort med trænagler.
Udriggerne er fastgjort på armtykke grene,
der er surret fast til skroget. Mast og
sprydstage, som holder et rektangulært
bomuldssejl, er også solide grene. Stag,
skøder og fald er almindeligt tovværk. I
vores båd var der 4 passagerer og 2 besætningsmedlemmer.
Vi sad på de smalle
tofter eller på lønningen af hensyn til bådens
balance. Disse smukke både er utroligt
velsejlende og vi strøg af sted, selvom
vi i starten havde vinden imod og måtte
krydse. Det er en meget støjsvag og behagelig
sejlads og vores 2 søfolk var særdeles
kompetente udi balance og sejlføring og
vi sejlede da også flere af de andre både
agterud.
Straks efter ankomst til øen iførte vi os vores
snorkler og vadede ud i et lavtvandsområde
ved øens sydside. Det var lige lavvandet
nok til formålet, men det gik. Det
var sandbund med spredte klipper. Der
var enkelte kulørte koraller og nogle flotte
søstjerner med flotte ildrøde eller blå
mønstre. Jeg så også en del spraglede fisk
5 – 6 arter i stimer på op til 30 – 40 stk. i
op til pundstørrelse. Bestemt ikke verdens
flotteste snorkelområde, men en fin oplevelse.
Bagefter så vi os om på øen, nogle
gik hele vejen rundt på ½ times tid. Jeg var
inde på midten, hvor der var vegetation
af buske og træer og ikke mindst nogle
kæmpestore fiskehejrer, som sad spredt i
trætoppene og snakkede med hinanden.
Der var også masser af slangespor af vekslende
kaliber fra finger- til armtykkelse. Så
jeg så godt efter, hvor jeg satte fødderne.
– Vi havde medbør på hjemturen og strøg
af sted for en blid agten for tværs.
Efter frokosten gik vi sammen med Eva og
Flemming til Anakao by, hvor stranden er
helt domineret af en stor fiskerflåde med
hundredevis af udriggerbåde i alle regnbuens
farver. De fleste lå uvirksomme på
strandbredden. På nogle blev der repareret
og kalfatret. Ellers holdt man vist siesta.
Folk sad eller lå på sandet eller på måtter
18 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors