Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

More documents

Recommendations

Info

FLYREJSE: Den Barmhjertige Samaritan ... – og hans vilkår i 30.000 fods højde Klaus Boss, Almen Medicinsk speciallæge Under flyrejse kan man blive tilkaldt i sin egenskab af medicinalperson/læge. I artiklen gennemgås de basale lovgivningsmæssige og fysiske forhold ombord. Chancen for at der er en læge ombord i et fly, angives til mellem 40-80 %, og det kunne være Dig – og det er ikke sikkert, der også er en advokat ombord. Iflg. lignelsen (Lukas: 10, 23-37) udførte personen fra Samaria, som en af de mere tidligt beskrevne, den ”u-egennyttige adfærd”, som vi som medicinske fagfolk forventes at yde, også når vi er på rejse. I USA er det bestemt i American Medical Association kodex, som ”the Good Samaritan Action”, hvor hjælpepligten og ansvars-fraskrivelsen går hånd-i-hånd. Dette forudsat, at indsatsen er frivillig (dvs. man ikke har ”pligt” til at handle udover den kodex-bestemte), at handlingen foretages i en god mening, samt at det sker uden forventning om kompensation. ”Liability of individuals. – An individual shall not be liable for damages in any action brought in a Federal or State court arising out of the acts or omissions of the individual in providing or attempting to provide assistance in the case of an in-flight medical emergency unless the individual, while rendering such assistance, is guilty of gross negligence or willful misconduct”. I henhold til Lægeløftet er vi forpligtet til ”stedse og efter bedste skønnende med flid og omhu at virke for (mine) medmenneskers gavn”. I Lægeloven § 6 udtales at ”Enhver læge er forpligtiget til på begæring at yde den første, fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter det foreliggende må anses for påtrængende nødvendig ...” Lægelovens § 8 udtaler sig om handlepligten, ”når Lægen tilkaldes til en syg (og det efter det oplyste antages, at hurtig lægehjælp er påtrængende nødvendig), skal Lægen yde hjælp snarest muligt”. Begge disse aspekter er vedtaget i World Medical Association /senest tiltrådt 1983, således at vi worldwide forventes at følge samme kodex. Det er således Lægeloven der juridisk forpligter en dansk læge for en eventuel lægelig/medmenneskelig indsats på dansk indregistrerede (luft-) fartøjer i og over dansk samt i og over internationalt luftrum/farvand. oG HvAD eR DeR Så At GøRe GoDt MeD? Der findes ingen deciderede minimumskrav for hvad et flyselskab skal udstyre flyet med, men US Federal Aviation Authority og i Europa Joint Aviation Authority, har lavet en rekommanderet basal liste: Førstehjælpspakke samt en ”Grab and Go” pakke til opkast og akut blødning. Ad 1: Plastre, diverse forbindingsstoffer med lugt, tryk samt varme og kulde egenskaber, bandager for brandsår samt stabiliserende ekstremitetsbandager (såkaldte ”splints” = oppustelig pose). Derudover smertestillende, anti-kvalme, syreneutraliserende, anti-diarre samt detumescerende mediciner. Derudover en førstehjælps håndbog. HUSK ved anlæggelse af ”splints”, skal der tages hensyn til at ved op- og ned-stigning skal tages hensyn til trykforskellene; man skal for optimalt tryk kunne presse en tommelfinger ind til ekstremiteten på det mest luftfyldte sted. 2) ”Doctors Kit”: som må bruges af medicinsk uddannet person, eller af lægmand i kontakt med medicinsk ekspert. Ad2: Blodtryksapparat, stetoskop, endotracheal tube, nåle, venflon, væsker samt handsker. Medicin: Parenteralt: • Hjerte: Nitroglycerin, adrenalin, atropin, diuretika, digoxin • Lunge: Bricanyl • Allergi: adrenalin, steroid • Epilepsi/Psykiatri: diazepam • Endokrint/ blodsukker: glucose • Smerte: Temgesic (buprenorfin), NSAID(diclofenac) Peroralt: • Antihistamin, benzodiazepin, analgetica samt antiobstipantia (Imodium) • – Og i tilfælde af en akut fødsel findes Methergin samt navlesnorsklemme. derudover 3) Iltudstyr på maske 4) Automatised External Defibrillator (= AED) findes på de fleste oversøiske og langdistanceflyvninger, samt på stort set alle nordamerikanske fly. 5) Overvågningsenheden ProPac som indeholder en samlet EKG overvågning, BT måler, saturationsmåler, er så småt ved at vinde frem. Efterhånden er der til mange flyselskaber knyttet en systematiseret on-line hjælp til kvalificeret lægefaglig rådgivning fra Jorden (f.eks Medlink). Mulighederne for at foretage en medicinsk begrundet landing (= diverting) er tilstede, men afhænger af patientens akutte tilstand, samt af nærmest mulige tilstrækkelige medicinske tilbud (-og det er igen afhængigt af flyve-vejret, lufttrafikken, ”slots” for flypassage, uønsket turbulens og afstande. Denne vurdering ligger i sidste ende hos Luftkaptajnen, men vil grunde sig på lægens anvisninger. 8 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors
forfattet af Klaus boss,Almen Medicinsk speciallæge. inspireret af Steffen Ulrik friis, Medicinsk Gastroenterologisk overlæge. HUSK at det handler om at få løst en NØD-situation, hvor Din medicinske viden kan være afgørende for et muligt tilfredsstillende resultat. I tilfælde af ophørt cirkulation gælder, at for hvert minut der forløber, reduceres overlevelseschancen med 7-10 %. Seneste anbefaling for hjerte-kompression/indblæsning er ratio 30:2. MEDIF (= flyselskabets forhåndgodkendelse) kan være en medvirkende faktor til at nedbringe et antal forebyggelige medicinske sygdomstilstande; dette kan selvvalgt rekvireres hos flyselskabet, men rejseforsikringer vil nok i tiltagende grad også spørge ind til medicinske problemer i takt med, at ældre og derved potentielt skrøbeligere personer begiver sig ud på rejse. Skadespanoramaet i fly er neurologisk (36%), gastrointestinalt (13%), lungesygdomme (11%), traumer (5%) samt derudover akut hjertesygdom, allergi & shock, psykiatri (herunder abstinenser) og diabetesrelateret sygdom. En mindre del grundes i forstyrrelse af døgnrytmen (diabetes, psykiatri). Dyb Vene Trombose (-og sekundært en lungeembolus) er efter senere studier jo ikke koblet decideret til flyvning, men grundes i sekundære faktorer, som grund- morbus, dehydrering samt især immobilisation og giver ofte først kliniske symptomer efter selve flyveturen.. Vær dog her opmærksom på, at det så kan være på vejen hjem. På krydstogt- og passagerskibe skal tillægges søsyge og solskoldning. Søfartsstyrelsens regel for læge ombord i danske skibe er kortfattet: ved passagertal over 100 pax, at rejsens længde er mere end 3 døgn, samt foregår udenfor Nord-Europæisk terroterialfarvand. Bestemmelserne er forskellige fra land til land. Forholdene i cruise-højde (10.000 m), giver tør, delvis recirkuleret og filtreret samt mindre iltholdig luft (obs. for inhalationsallergier og smitte). Her er kabinetrykket forsøgt holdt på ca 0,75 atm. Ilt-dissociations- kurven knækker netop ved ca 0,75 atm (svarende til ”fysisk” 2.400 m h.o.h), og kan for en kroniker (hjerte, lunge, anemi) være den sidste og afgørende marginal, for udvikling af hjerte-lunge insufficiens. Dysbarisme, hvor aflukkede hulrum, (bihuler, mellemøre, tarme etc.) indeholder expanderende luft, giver smerter. I flyet er udfordringen at bringe en måske bevidstløs, måske overvægtig patient fra en midterplads, til området bagerst i flyets pantry eller i mellemgang, hvor man kan opnå de bedst mulige (men fortsat trange) pladsforhold til at arbejde. Støjen er generende og stetoskopi nærmer sig det umulige. Ligeledes er belysningen ikke optimal, men der forefindes håndbåren nødbelysning. Flypersonalet er alle uddannede i førstehjælp. Besætningen er typisk RIGTIG glad for at kunne ”trække på” medicinsk ekspertise, og vil gøre meget for at assistere. Men sørg altid for at få efterspurgt det skønnet nødvendige og tilgængelige medicinske udstyr, inklusive ilt, hvis der skønnes det mindste behov for det. Da alt er plomberet, skal du ikke være bange for at bryde plomberne for at orientere dig i de medicinske muligheder. I tilfælde af at man bliver spurgt om at hjælpe (= tilkald), vil flyselskabet typisk beskytte én ved anvendelse af den såkaldte ”liability” (= ansvar) – formular, således at man dækkes af flyselskabets forsikring i tilfælde af senere retskrav. Dette kan være en god ide at sikre sig hos besætningen (typisk kabinechefen, men ultimativt luftkaptajnen), efter at situationen har stabiliseret sig. Ordningen er dog frivillig for luftfartsselskabet, da International Civil Aviation Organization ikke har opnået koncensus. Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors 9
Page 1 and 2: Dansk Selskab for Rejsemedicin Dani
Page 3 and 4: Malaria importeret fra Gambia Cars
Page 5 and 6: og en 69-årig mand, som alle havde
Page 7: Fig. 8 Badestrand i Gambia. tvivl o
Page 11 and 12: Vi måtte vente længe på frokoste
Page 13 and 14: engelsk bedre end de fleste andre h
Page 15 and 16: Fig. 7: Epokegørende landing i Isa
Page 17 and 18: hot. Det måtte hun høre en del fo
Page 19 and 20: udendørs og indendørs. Der var le
Page 21 and 22: Fig. 16: Landligt område i hovedst
Page 23 and 24: forstå, bl.a. fordi de kinesiske o
Page 25 and 26: sonale eller af lægen selv. Der in
Page 27: Naturen var uendelig smuk med stort

Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?