Tilpasning af naturfagseksperimenter for blinde ... - Servicestyrelsen

Tilpasning af naturfagseksperimenter
for blinde og svagsynede elever
LÆRERVEJLEDNING
Af Matthew Dion, Karen Hoffman og Amy Matter
Videncenter for Synshandicap 2004

Tilpasning af naturfagseksperimenter
for blinde og svagsynede elever
LÆRERVEJLEDNING
Af Matthew Dion, Karen Hoffman og Amy Matter
I samarbejde med:
5. maj 2000
Den danske udgave er oversat af Dorte H. Silver, Videncenter for Synshandicap.
Enkelte mindre afsnit er udeladt i den danske udgave.
ISBN: 87-989173-5-8

TAK!
Vi vil gerne takke følgende personer og organisationer for deres assistance i
udviklingen af denne lærervejledning. Vi kunne ikke have gennemført dette
projekt uden deres viden og støtte:
Dorte Herholdt Silver
Bendt Nygaard Jensen
Hans Nørgaard
Eric Brown
Bendt Gufler
Poul Gaardhøje
Lee A. Becker
Tom Thomsen
Peder Pedersen
Videncenter for Synshandicap
Synscentralen, Storstrøms Amt
Worcester Polytechnic Institute
Matt Amy Karen

INDHOLD
1. INDLEDNING ........................................................................................... 1
2. UNDERVISNING AF BLINDE OG SVAGSYNEDE ELEVER ................... 2
2.1 Om blinde og svagsynede elevers måde at lære på .............................. 2
2.2 Grundlæggende pædagogiske retningslinjer .......................................... 3
3. GENERELLE RETNINGSLINJER FOR TILPASNINGER ........................ 4
3.1 Principper for tilpasninger ....................................................................... 4
3.2 Tilpasninger for stærkt svagsynede elever ............................................. 5
3.3 Tilpasninger for blinde elever ................................................................. 6
4. LABORATORIETILPASNINGER ............................................................... 8
4.1 Sikkerhedshensyn .................................................................................. 8
4.2 Tilpasning af færdigheder ....................................................................... 10
4.3 Grundlæggende tilpasning af redskaber ................................................ 15
4.4 Avanceret tilpasning af redskaber .......................................................... 19
4.5 Nye instrumenter .................................................................................... 23
5. SPECIFIKKE EKSPERIMENTER ............................................................. 29
5.1 Penduler ................................................................................................. 29
5.2 Gasudvikling ........................................................................................... 31
5.3 Destillation af saltvand ............................................................................ 34
5.4 Ledeevne i syre ...................................................................................... 36
5.5 Omdannelse af energi ............................................................................ 38
5.6 Bølgedannelse ....................................................................................... 40
6. WEB-LINKS OG ADRESSER .................................................................. 42

1. INDLEDNING
Denne vejledning henvender sig til lærere og støttelærere, der underviser i
naturfag i folkeskoleklasser, hvor der er blinde eller stærkt svagsynede elever.
Den består af tre hovedafsnit: pædagogiske baggrundsoplysninger, tilpasning af
laboratorieredskaber og -metoder samt komplette eksperimenter. Den er tænkt
som en vejledning, der kan anvendes i hele skoleåret.
Hvert afsnit har forskellige anvendelser. Forståelsen af et afsnit forudsætter
ikke, at man har læst de andre afsnit. Afsnittet om generel baggrundsinformation
henvender sig til lærere uden tidligere erfaring i at undervise elever med synshandicap.
Her findes en kort diskussion af forskelle i læringsstil og pædagogiske
overvejelser. Dette afsnit indeholder også generelle anbefalinger for indretning af
klasselokalet.
Afsnittet om tilpasninger indeholder forslag til modifikation af laboratorieredskaber
og -metoder. Disse forslag indeholder beskrivelser af konkrete
tilpasninger af hyppigt anvendt udstyr. Dette afsnit præsenterer også hjælpemidler,
der er designet specifikt til blinde og svagsynede elever. Der præsenteres
generelle retningslinjer for, hvordan man udfører andre tilpasninger.
Sidste afsnit er en samling af tilpassede eksperimenter, som udnytter nogle
af tilpasningerne fra det foregående afsnit. Disse eksperimenter er beregnet til
anvendelse af alle i klassen og er altså ikke tænkt som separate eksperimenter
for den blinde eller svagsynede elev.
Formålet med denne vejledning er at gøre laboratorieeksperimenterne mere
tilgængelige. Vejledningen er skrevet på grundlag af oplysninger og erfaringer fra
mange forskellige kilder i håbet om, at denne viden således bliver mere
tilgængelig.
Om vores vidensindsamling
Den baggrundsviden, der præsenteres i denne vejledning, er indsamlet fra en
række kilder i Danmark og USA. Denne vidensindsamling omfattede blinde og
svagsynede elevers læringsstil, retningslinjerne for undervisning og udformning
af tilpasninger. Blandt kilderne var skriftligt materiale såsom bøger, tidsskriftsartikler
og netsteder, samtaler med lærere og specialister samt observationer i
skoleklasser.
I USA indsamlede vi viden om blinde og svagsynedes læringsstil og i den
integrerede undervisningsmodel. Den primære kilde til viden var skriftligt
materiale og samtaler med lærere, der er uddannede som speciallærere for
blinde og svagsynede. Der blev også taget kontakt til relevante organisationer
via e-post.
I Danmark blev der desuden gennemført en undersøgelse af den integrerede
undervisningsmodel, der benyttes her, gennem observationer i skoleklasser og
1

interview med lærere, som har erfaring med at undervise blinde og svagsynede
elever. Vi besøgte en række skoler og observerede forskellige naturfagsklasser
på forskellige klassetrin. Lærerne demonstrerede nogle af de eksperimenter, der
ofte anvendes i deres naturfagsklasser og viste eksempler på almindeligt laboratorieudstyr.
Vi gennemførte også interview med en synskonsulent og havde
løbende kontakt med Videncenter for Synshandicap.
På grundlag af en række laboratorievejledninger foretog vi en analyse af
eksisterende eksperimenter. Lærerne identificerede de eksperimenter og emner,
de betragtede som de vigtigste. Tilgængeligheden af eksperimenterne og de
tilhørende færdigheder og redskaber blev analyseret ud fra overvejelser, der
udsprang af den tidligere indsamling af baggrundsviden.
En mere detaljeret version af dette vidensgrundlag findes i rapporten
"Modifying Science Eksperimenter For The Visually Impaired", som nærmere
beskriver forløbet af projektet, som blev gennemført i samarbejde med Videncenter
for Synshandicap i Hellerup, synskonsulenterne i Storstrøms Amt og
Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts, USA. Et eksemplar af dette
dokument kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap. [Rapporten
foreligger kun på engelsk].
2. UNDERVISNING AF BLINDE OG SVAGSYNEDE ELEVER
Det kan være en udfordring at have en blind eller svagsynet elev i sin klasse,
men det kan være en styrke både for eleverne og for læreren. Med de rigtige
undervisningsmetoder og den nødvendige assistance kan eleven deltage fuldt i
undervisningen. For at yde effektiv undervisning til den synshandicappede elev
må man kende til forskellene i læringsstil.
2.1 Om blinde og svagsynede elevers måde at lære på
Blinde og svagsynede elever har en særlig læringsstil, som udspringer af
elevens særlige opfattelse af verden. For at få en bedre forståelse af den blinde
eller svagsynede elev kan man forestille sig følgende situation.
Tænk på, hvad der sker, når du går ind i et lokale. På få sekunder har du
opfattet, hvem der er i lokalet, og hvad de foretager sig. Du bemærker også
omgivelserne: hvordan møblerne er opstillet, hvor der er en tom stol, og maden
på bordet. For at opfange alle disse oplysninger bruger du kun meget lidt verbal
information og næsten ingen taktil information. Alligevel er du i stand til at danne
dig et fuldstændigt billede af situationen, herunder de indbyrdes relationer
mellem de forskellige genstande i rummet. I stedet for visuel information ville en
blind eller svagsynet person være afhængig af lyd, verbal kommunikation eller
anden information, man opnår ved at bevæge sig igennem lokalet. Med alle
disse metoder er det vanskeligt at konstruere hele scenariet, fordi man ikke har
2

oplysninger om områder, man ikke er i direkte kontakt med.
Den blinde elev har som udgangspunkt en konkret opfattelse af verden. De
genstande, man har udforsket taktilt og genkendt, vil give mening, men et billede
af samme genstad vil være vanskeligt at identificere. For eksempel vil en seende
genkende omridset af en fugl, mens en blind person, der undersøger en relieftegning
af samme billede, ikke nødvendigvis er i stand til at afgøre, om det er en
fugl, eller definere, hvilke punkter der er vingespidserne, og hvilke der er
hovedet.
En anden overvejelse vedrørende blinde og stærkt svagsynede elevers
læringsstil er den tid, det tager at indsamle og bearbejde information. Som
tidligere omtalt sker visuel opfattelse af information lynhurtigt. Derimod kan taktile
og lydbaserede metoder være tidskrævende og begrænsede. Når eleven lærer
noget taktilt, skal eleven kunne undersøge alle genstandes dele. Når eleven
lærer via lyd, skal han eller hun have en præcis beskrivelse for at få en korrekt
forståelse.
2.2 Grundlæggende pædagogiske retningslinjer
Midlerne til at skabe et produktivt læringsmiljø for en blind eller stærkt svagsynet
elev er ikke voldsomt krævende, og de vil være til gavn for hele klassen. Faktisk
nævner de fleste lærere, at det at have en blind eller svagsynet elev i klassen
har gjort dem til en bedre lærer for alle eleverne. Man hverken behøver eller bør
ændre pensum eller krav, fordi man har en blind eller svagsynet elev i klassen.
Tilpasningen skal ske i den måde, materialet præsenteres på.
Blinde og stærkt svagsynede elever har brug for verbale beskrivelser af alt.
Det vil sige, at læreren skal læse og forklare det, han eller hun skriver på tavlen,
eller deler ud i kopi. Man bør også bruge specifikke navne eller beskrivelser i
stedet for at henvise til ting med generelle betegnelser som “den der” eller “den.”
Når man forklarer noget, bør man huske at tale klart og tydeligt, fordi eleven
måske har svært ved at følge med, når han/hun også læser med i teksten, tager
notater osv.
Tilrettelæggelsen af klasselokalet og materialet er af stor betydning for den
blinde eller svagsynede elev. For at støtte elevens evne til at færdes i lokalet bør
møblerne have en fast opstilling. Eleven skal også have et godt mentalt billede
af, hvor tingene er i laboratoriet, så han eller hun selv kan finde dem. Derfor skal
alle ting have deres faste pladser. For at gøre det muligt for den blinde eller
svagsynede elev at følge med i undervisningsmaterialet, skal det præsenteres på
en velstruktureret måde. Ved at udarbejde undervisningsplaner på forhånd får
man mulighed for at sikre, at undervisningen skrider logisk frem, så den er let at
følge, både mundtligt og i teksten.
Anvendelsen af eksempler fra den virkelige verden hjælper blinde og
svagsynede elever, fordi de er konkrete. Todimensionale gengivelser og verbale
3

eskrivelser rummer ikke lige så meget information som konkrete, tredimensionale
genstande. Det er bedst at benytte de rigtige genstande, hvor det er
muligt. For at støtte elevens forståelse af interaktionerne mellem forskellige
genstande bør demonstrationer have en sammenhæng med elevernes hverdag
eller egne erfaringer.
Den blinde eller stærkt svagsynede elev har ofte selv forslag til undervisningsmetoder
på baggrund af erfaring og præferencer. Det er en god ide at
rådføre sig med eleven før og under undervisningsforløbet for at få tilbagemeldinger
på elevens deltagelse og forståelse.
Klassekammeraterne kan også spille en vigtig rolle. Eleven bør ikke blot
have en seende makker, men bør også have hjælp fra klassekammeraterne i
forbindelse med tavleundervisning. Klassekammeraterne kan forklare, hvad der
foregår under en demonstration, eller hjælpe eleven med hurtigt at finde det
rigtige sted i bogen. Seende assistance er sommetider en større hjælp end den
begrænsede oplevelse, eleven får ved at gennemføre opgaven uden hjælp.
Læreren må afgøre, hvilke færdigheder og erfaringer der er vigtige for elevens
forståelse af stoffet, og undgå at bruge for meget tid på tilpasninger, der ikke
giver noget større bidrag til elevens læring. For eksempel kan en seende makker
aflæse digitale display, uden at det går ud over den synshandicappede elevs
deltagelse i eksperimentet. Denne form for samarbejde er til hjælp for begge
elever, da de begge kan deltage på lige fod.
Disse undervisningsmetoder gør ikke bare klasselokalet tilgængeligt for den
blinde eller svagsynede elev, men gavner også de øvrige elever.
3. GENERELLE RETNINGSLINJER FOR TILPASNINGER
Man kan tilpasse aktiviteter, genstande eller omgivelser. Formålet med
tilpasninger er at maksimere den synshandicappede elevs deltagelse i forskellige
funktioner uden at foretage drastiske ændringer. Generelt kan man ved hjælp af
tilpasninger ændre de fysiske omgivelser, ændre reglerne, ændre strategien,
ændre fremgangsmåden, reducere kompleksitet, give tips og hjælp eller yde
personlig assistance. Dette afsnit beskriver også visse generelle principper, som
man bør huske, når man foretager tilpasninger.
3.1 Principper for tilpasninger
Ét princip for tilpasninger af hensyn til synshandicappede elever er at minimere
tilpasningen. Tilpasning fremhæver elevens funktionsnedsættelse. Denne fremhævning
skaber afstand mellem den synshandicappede elev og klassekammeraterne,
hvilket kan hæmme elevens sociale interaktioner. En anden grund til at
minimere tilpasningerne er, at det gør lærerens arbejde enklere. Hvis tilpassede
materialer er meget anderledes end originalmaterialet, er man nødt til at tage
4

særlige hensyn, når man gennemgår og benytter det i klassen. Hvis tilpasningerne
er for detaljerede, vil de desuden tage for lang tid at udvikle, og de vil virke
besværlige for eleven. Når man designer en kompleks tilpasning, bør man
overveje informationens betydning i forhold til den indsats, det kræver at udnytte
tilpasningen.
Et andet væsentligt princip er at undgå at tilpasse kravene til elementære
færdigheder. Alle elever bør have mulighed for at deltage i alle dele af undervisningen,
og derfor er tilpasninger nødvendige for nogle elever. Det er imidlertid let
at komme til at overkompensere, fordi man undervurderer den synshandicappede
elevs evne til at mestre grundlæggende færdigheder. Man bør også være
omhyggelig i tilpasningen af materiale, så man så vidt muligt sikrer, at den
oprindelige information bevares og også er til stede i den tilpassede version.
3.2 Tilpasninger for stærkt svagsynede elever
Når man arbejder med en svagsynet elev, er målet at optimere anvendelsen af
elevens synsrest. Dette mål nås ad forskellige veje for forskellige elever,
afhængigt af elevens specifikke situation. På grund af sit begrænsede syn vil
eleven ikke kunne indsamle information hurtigt; derfor er det optimalt med færre
detaljer. For mange detaljer kan skabe forvirring.
Optimering af synsevnen
Der er fire hovedfaktorer, der kan påvirke øjets funktion. Det er belysning,
blænding, kontrast og størrelse.
Belysning: Emner, der ikke er velbelyst, er sværere at se. Belysningen kan forbedres,
ved at man ændrer lysets intensitet eller farve. Disse egenskaber kan
ændres, ved at man anvender forskellige typer pærer/lysstofrør, ekstra lamper
eller flere watt i de eksisterende lamper.
Blænding: Blænding opstår, når lys kastes tilbage fra den genstand, der
belyses. Reflektering eller tilbagekastning af lys hæmmer evnen til at fokusere på
et bestemt område. Et hvidt stykke papir reflekterer hele spektret af lys og kan
give meget blænding. Mørkt papir med udskårne felter reducerer reflekteringen
fra resten af arket, så det er lettere at fokusere på den linje, man læser.
Kontrast: Nogle farvekombinationer giver en skarpere kontrast end andre; for
eksempel er det vanskeligt at se gul skrift på hvidt papir. For at øge kontrasten
kan man benytte meget mørk blå eller sort skrift på whiteboard-tavler eller hvidt
kridt på en mørk tavle.
5

Størrelse: For mange svagsynede elever er størrelsen af tekst eller illustrationer
et stort problem. Der er mange måder at øge størrelsen på. Enkle metoder
omfatter forstørrelse i fotokopimaskine eller anskaffelse af bøger i storskrift. Der
kan også anvendes særlige hjælpemidler. Blandt disse er kikkerter, mikroskoper,
telemikroskoper, CCTV og computere med forstørrelsesprogrammer. Håndholdte
lupper er særligt nyttige i laboratoriet. Når man vælger hjælpemiddel, må man
overveje, hvor let det vil være at anvende.
Svagsynethed optræder i mange forskellige former, derfor må eventuelle
tilpasninger altid være individuelle.
3.3 Tilpasninger for blinde elever
Et væsentligt element i tilpasninger for blinde elever er taktile egenskaber.
Taktile egenskaber kan anvendes på mange forskellige måder. Punktskrift
rummer for eksempel store mængder information, men kræver særligt udstyr og
viden om punktskrift. Punktskrift anvendes især til tekstdokumenter eller etiketter,
der kræver tekstoplysninger. En lavteknologisk måde at arbejde med taktile
elementer på er simpelthen at anvende forskellige typer materialer, som for
eksempel sandpapir og filt.
Hvis information ikke umiddelbart kan formidles med ord, anvendes ofte
relieftegninger. Disse tegninger anvendes ofte i geometri eller andre fag, hvor
der anvendes mange grafer. De kan produceres på karton, plastic eller tynde
metalplader. Man skal imidlertid være forsigtig, når man anvender relieftegninger,
da det er let at komme til at fejlrepræsentere information.
Lydbaseret information kan også bruges som tilpasning og kan især være
nyttig i laboratoriesammenhæng, hvor et eksperiment undergår konstant
forandring, og eleven skal have løbende opdatering. Lydinformation er også
anvendelig for baggrundsstudier i form af lydbøger. Mens disse bøger er
anvendelige som supplement til skreven tekst, er de ikke en erstatning, og de
bør ikke anvendes som eneste medieform, medmindre der ikke findes andet
skriftligt materiale. Båndoptagere kan bruges til at optage forelæsninger og tage
notater, som man kan bruge som reference på et senere tidspunkt.
Tjekliste fra RNIB
Royal National Institute for the Blind (RNIB) i London har udformet et sæt
spørgsmål til støtte for tilrettelæggelsen af tilpasninger for blinde og svagsynede
1 . Spørgsmålene fremhæver de centrale træk, et tilpasset redskab skal
have for at være anvendeligt. Mange af spørgsmålene går også på andre typer
materialer, herunder tekst samt apparater og instrumenter.
1 “30 Questions to ask yourself when designing for the visually impaired”, RNIB, april 2000.
6

Spørgsmålene præsenteres her i et format, der er tilpasset undervisningsbrug:
30 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du designer eller tilrettelægger
til mennesker med nedsat synsfunktion
Visuel information
1) Er trykte tegn læselige og tydelige?
2) Har farverne tilstrækkelig kontrast?
3) Er elektroniske display læselige og tydelige?
4) Er status- og advarselslamper tydelige?
5) Er forskellige status- og advarselslamper lette at skelne fra hinanden?
6) Er symbolerne store nok, til at de kan aflæses af svagsynede?
Taktil information
7) Er punktskriften læselig? Har du overvejet
At sikre den korrekte standard-3D-profil for punkttegnene?
At placere punktskriften i områder uden store mængder anden information?
8) Er punktskriften optimalt placeret i forhold til sin rolle som markering?
Er den tæt nok på til at blive identificeret med det element, den markerer?
Er den langt nok fra elementet, til at den kan læses uden "støj"?
9) Er de taktile markeringer til at skelne?
10) Er de taktile markeringer optimalt placeret i forhold til deres rolle som markering?
Er de tæt nok på til at blive identificeret med det element, den markerer?
Er den langt nok fra elementet, til at den kan læses uden "støj"?
11) Er forskellige taktile formater lette at skelne fra hinanden?
Instruktioner
12) Er instruktionerne produceret i alle relevante medier?
Storskrift (minimum 14 punkt Helvetica eller Arial)
Punktskrift af god kvalitet
Lydbånd
Anvendelse
13) Er redskabet let at vende rigtigt?
Er det let for en person med nedsat eller manglende syn at finde forside, bagside,
top og bund?
14) Har redskabet skarpe kanter eller ru overflader?
Betjeningsgreb/indikatorer
15) Er betjeningsgrebene lette at skelne med følesansen?
16) Er betjeningsgrebene lette at benytte?
7

17) Har du overvejet, hvor meget kraft der skal til for at betjene knapper/greb?
For let pres giver ikke tilstrækkelig taktil feedback.
For hårdt et pres kan reducere følsomheden i en punktlæsers fingre
efter længere tids brug.
Lydbaseret information
18) Er signaltonerne lette at skelne fra hinanden?
19) Er kvaliteten af den syntetiske eller digitaliserede tale god nok?
20) Er volumenområdet passende?
Vibration som signal
21) Er de vibrationsmønstre, der udsendes af apparatet lette at mærke?
22) Er forskellige vibrationssignaler til at skelne fra hinanden?
Fysiske dimensioner og konstruktion
23) Er redskabet robust nok i forhold til den forventede daglige slitage?
24) Har du overvejet redskabets vægt?
Rengøring
25) Er produktet let at rengøre og vedligeholde?
Emballage
26) Er det let for en svagsynet at få fat i redskabet, manualen og tilhørende elementer?
Strømforsyning
27) Kan en synshandicappet bruger skifte batterier i apparatet?
28) Kan en synshandicappet bruger genoplade batterier i apparatet?
29) Er strømkabler og deres respektive stik lette at skelne fra hinanden
og/eller tydeligt mærket?
30) Er strømtilslutningerne robuste?
4. LABORATORIETILPASNINGER
Der er mange færdigheder og redskaber, der er fælles for alle naturfagslaboratorier
– og mange farer. Derfor bør sikkerhedshensyn, færdigheder og
redskaber være de primære overvejelser i forbindelse med tilpasningen af
ethvert eksperiment.
4.1 Sikkerhedshensyn
Ethvert laboratorium rummer mange farer. Det gælder for alle elever, ikke kun for
blinde eller svagsynede elever. Fordi den synshandicappede elev har sværere
ved at opdage disse farer, er det imidlertid nødvendigt at være særligt opmærk-
8

som på disse elevers sikkerhed. Alle særlige foranstaltninger vil forbedre sikkerheden
i laboratoriet generelt.
Kemikalier: Et af vigtigste sikkerhedshensyn for alle elever er, at man er helt
sikker på, hvilke kemikalier man arbejder med. Første skridt er at sikre sig, at
man får fat i det rigtige stof. Derfor bør kemikalier altid stå ordnet og på samme
sted. De bør også mærkes på en måde, så alle elever kan læse det; dette kan
omfatte trykt skrift, storskrift og punktskrift. En injektionssprøjte kan være et godt
redskab til at måle kemikalier med. Når man hælder kemikalier op, kan man
bruge en tragt for at gøre målområdet større. Man kan også bruge en særlig
væskemåler med lydgiver (spørg synskonsulenten) for at undgå at hælde for
meget op, så det flyder over.
Glas: Glas anvendes i mange kemieksperimenter og er både skrøbeligt og
ustabilt. For at gøre glasgenstande sikrere at anvende bør de altid opbevares på
sikker vis. Når de er i brug, bør glasgenstande placeres på en fod eller spændes
fast, så man ikke kommer til at vælte dem ved et uheld. For svagsynede elever
kan kontrast være en hjælp, når man skal identificere genstande og deres
størrelse. Et stykke sort papir placeret bag apparatet vil give kontrast med
omgivelserne.
Varmekilder: Den indlysende fare ved varmekilder er, at en elev bliver forbrændt,
eller at varmekilden kommer i kontakt med brændbart materiale.
De mest almindelige varmekilder i et laboratorium er bunsenbrændere og tændstikker.
For svagsynede elever kan man gøre bunsenbrænderen mere sikker ved
at markere gasudtag og brænder med brandsikker maling i kontrastfarve. En
anden sikkerhedsmæssig tilpasning for svagsynede elever er at bruge trådvæv til
at markere, hvor flammen er. Trådvæv gløder og lyser kraftigt, når det rammes af
flammen. Trådvævet kan holdes fast med en klemme, der sidder fast på en
holder eller lægges på en trefod placeret rundt om bunsenbrænderen. Trefodsopstillingen
giver desuden ekstra beskyttelse omkring brænderen.
En anden risiko med bunsenbrænderen er, at ilden går ud. Eleven skal
instrueres i at lytte efter lyden af en tændt brænder og at høre, hvornår den
ophører. Varmeplader er et mere stabilt alternativ til bunsenbrændere. Man kan
opnå større sikkerhed ved at bruge ekstra lange tændstikker (pibe- eller pejsetændstikker)
eller en lang fidibus for at holde elevens hånd væk fra flammen.
Bevægelse: Mange eksperimenter med newtonsk fysik inddrager genstande i
bevægelse. En blind eller svagsynet elev kan måske ikke umiddelbart afgøre, om
der er forhindringer i genstandens bane. For eksempel kan banen for en vogn
ende i et fald eller en skrøbelig genstand. Et andet eksempel er en ballon eller
9

aket, der slippes ud i et rum, som det ikke er muligt at afsøge taktilt. En seende
makker eller underviser bør derfor tjekke alle opstillinger, før eksperimentet
gennemføres.
El-ledninger og kabler: El-ledninger kan være farlige, fordi de udgør en uventet
forhindring for en blind eller svagsynet elev. El-ledninger kan medføre, at man
snubler eller få maskiner eller andet udstyr til at flytte sig eller vælte. For at
undgå disse situationer bør man holde el-ledninger væk fra arbejdsområdet. En
mulighed er at placere udstyret så tæt som muligt på stikket, rulle ledningen
sammen og placere den, hvor den ikke er i vejen. Hvis ledningen skal løbe over
en længere afstand, kan den løbe langs loftet eller tapes ned på gulvet.
Faren ved elektriske apparater med forbindelseskabler er den samme
som for el-ledninger. Kablerne bør være så korte som muligt, især fordi de kan
hæmme elevens bevægelsesfrihed omkring apparaterne.
4.2 Tilpasning af færdigheder
Nedenfor er en række forslag til tilpasning af grundlæggende laboratoriefærdigheder.
Nogle tilpasninger indebærer enkle redskaber eller er designet til
mere specifikke situationer, men de fleste er tænkt så generelt som muligt.
Mange af tilpasningerne kan, selv om de ikke er nødvendige for svagsynede
elever, gøre laboratorieprocedurer enklere, lettere, hurtigere og sikrere for alle
synshandicappede elever. Da de fleste af disse tilpasninger indebærer minimale
tilpasninger, er eleven nødt til at øve sig for at udføre færdighederne hurtigt og
effektivt.
Skålvægte
Skålvægte med en eller to skåle kan som regel benyttes uden den store tilpasning,
når blot man kan komme til at røre ved viseren. Eleven er nødt til at øve sig
i at aflæse viserens position uden at flytte den.
At bygge kredsløb
Det at identificere de forskellige komponenter er den vigtigste del af denne
øvelse, så eleven vil sandsynligvis skulle have en seende makker til at vælge de
rigtige modstande, kondensatorer, transistorer osv. Reliefdiagrammer kan
bruges til at fortolke kredsløbskonfigurationer. En blind eller svagsynet elev vil
måske kunne konstruere kredsløb uden særlig assistance ved at trække ledning
mellem metalstifter, der på forhånd er sat op på en plade. Han eller hun bør også
kunne følge kredsløbets forløb ved hjælp af følesansen for at kontrollere sit eget
arbejde. Eleven kan enten installere små højttalere som supplement til eller i
stedet for elpærer, eller føle, at elpærerne bliver varme.
10

At bygge modeller: Eleven burde ikke have de store vanskeligheder med at
konstruere modeller ved hjælp af molekylære modelsæt eller andre modelsystemer
som fx LEGO. Som regel har de forskellige komponenter i et sådant
system markant forskellig form. Hvis eleven ikke kender komponenterne, bør
han/hun have tid til at udforske en model, før han/hun bygger sin egen, for at
forstå, hvordan komponenterne passer sammen. Brugen af tredimensionale
modeller kan støtte elevens forståelse af visse videnskabelige begreber. Man
bør imidlertid ikke gå ud fra, at disse modeller er selvforklarende – eleven vil
formentlig ikke uden videre kunne knytte forbindelsen mellem modellens
egenskaber og egenskaberne ved den virkelige genstand.
At konstruere apparater af grundlæggende dele (reagensglas, kolber,
stativer, klemmer): Når eleven har fundet frem til de nødvendige elementer, bør
han eller hun kunne stille et eksperiment op uden særlig meget assistance.
Eleven kan imidlertid have brug for ekstra tid, fordi man ikke med følesansen kan
tjekke placeringerne lige så hurtigt som med synet. Hvis en seende makker
assisterer med en kompleks opstilling, bør eleven arbejde på en separat del af
opstillingen. Processen kan være forvirrende, hvis den seende makker flytter
rundt på komponenterne på arbejdsbordet.
At vurdere omfang/enheder: Eleverne skal opbygge en klar forståelse af
størrelsen af standardenheder, så de kan vælge redskaber i en passende
størrelse. Længde er typisk et begreb, de kender, men udstrækning og volumen
er vanskeligere begreber. Der bør være modeller i fuld størrelse af enheder som
cm 2 , cm 3 og liter, som eleven kan undersøge og bruge som reference.
Håndtering af ild (tændstikker, pinde, stearinlys): Nogle blinde eller svagsynede
elever kan måske godt stryge tændstikker uden assistance. Alternativt
kan en makker eller støttelærer tænde en lang træpind eller et stearinlys for dem.
Når tændstikken eller lyset er tændt, kan eleven benytte flammen i eksperimentet,
eller makkeren eller støttelæreren kan føre elevens hånd til det rigtige sted.
Eleven bør så vidt muligt deltage i denne procedure i stedet for altid at forlade
sig på en seende. Når man bruger en bunsenbrænder, skal eleven lære at tjekke
gasslangen meget omhyggeligt for at sikre sig, at den er sat rigtigt fast.
Tændstikken bør altid være tændt, før der tændes for gassen. Eleven bør
kunne placere den tændte tændstik nær toppen af brænderen, eventuelt ved at
støtte med en finger på røret, og derefter tænde for gassen. Eleven bør kunne
høre lyden af gassen, der antændes. Når brænderen er tændt, bør eleven lægge
mærke til den lyd, det giver, i tilfælde af at flammen går ud. I et støjende klasselokale
er det vigtigt, at den seende makker også holder øje med brænderen i
tilfælde af, at den blinde eller svagsynede elev ikke kan høre lyden af flammen.
11

Når en brænder er tændt, bør eleven lære kun at søge efter genstande (især
brænderen selv) ved at lade hånden løbe langs med arbejdsbordet, så han/hun
undgår at komme til at røre ved eller vælte den varme brænder.
At identificere og finde udstyr: Det meste udstyr er let at identificere ved
berøring eller med nedsat syn. Når udstyret er i brug, kan det være mere
vanskeligt at identificere og finde det, hvis det for eksempel varmes op, er
placeret inden i en anden genstand, er fyldt med noget, der ikke må vælte ud
osv. Det er derfor vigtigt, at udstyret bliver på et sted, mens det er i brug, så den
seende makker skal være omhyggelig, når udstyret eventuelt flyttes.
At identificere beholdere og etiketter: Alle elever bør lære at sætte beholdere
på plads. Blinde og svagsynede elever bør imidlertid ikke lære at identificere
beholderen ud fra dens placering alene, dette bør kun være en hjælp. Eleven
skal lære at tjekke etiketten omhyggeligt hver eneste gang, især med hensyn til
eventuelle advarselsmarkeringer.
At identificere gasudvikling: Da de fleste gasser er usynlige, bør alle elever
lære at identificere udviklingen af gas fra en opløsning i et eksperiment ved hjælp
af lyd og sommetider ved hjælp af lugt. Blinde og svagsynede elever kan også
bruge tændstikker og træpinde sammen med den øvrige klasse til at identificere
gasser, fordi der som regel lyder et "vusj" eller "puff" (ofte højt), når en tændstik
antændes.
At identificere lysmønstre og -baner: Elever, der har en synsrest, bør kunne
deltage i eksperimenter med lys, især hvis der anvendes en stærk elpære eller
en laser. Hvis kontrasten er stor nok, bør eleven kunne se fænomener som
refleksion, refraktion og diffraktions-mønstre. Hvis eleven ikke kan opfatte
lysmønstre tilstrækkelig godt, kan man eventuelt formidle begreberne ved hjælp
af relieftegninger. En hørbar lysføler kan også være en hjælp, når man skal
bestemme interferensmønstre, indikere refraktionsbaner osv.
At måle med og aflæse instrumenter
Linealer: Eleverne bør have linealer med taktile markeringer ved forskellige
enheder, og de må øve sig i brugen af dem for at kunne aflæse dem hurtigt og
præcist.
Måleglas, bægre, kolber osv.: For ikke-giftige væsker, der ikke misfarver, kan
man bruge en finger til at måle væskestanden. Taktile linjer eller markeringer
inde i beholderen bør i så fald være tilstrækkeligt for at fastslå væskestanden.
12

Det er imidlertid en god ide at investere i en elektronisk ledeevne- eller væskemåler,
der kan anvendes med alle typer væske. Placeringen af apparatets
elektroder kan findes, ved at man lægger elektroderne på apparatets yderside
langs skalaen og placerer enderne af elektroderne på korrekt volumenaflæsning
og notere sig elektrodernes position på toppen af apparatet. Elektroderne kan
herefter placeres inde i apparatet, idet man holder samme position i forhold til
toppen, og væsken hældes i, indtil man hører signallyden. Denne teknik kan
anvendes med de fleste typer udstyr til volumenmålinger, afhængigt af
elektrodernes længde.
Målere generelt: Hvis viseren på måleapparatet kan berøres, kan eleven med
øvelse lære at aflæse skalaen. Ofte kan det være tilstrækkeligt for eleven at føle,
at nålen bevæger sig en relativ afstand, mens den seende makker noterer det
faktiske resultat. Hvis måleren er lukket inde i plast eller glas, kan en seende
makker eller støttelærer foretage aflæsningen.
Opfattelse af bevægelse (genstande, der falder, ruller, flyver osv.): Det er
vanskeligt at følge en genstand i bevægelse ved hjælp af følesansen. For at
indsamle målinger af horisontal bevægelse bør eleven kunne markere start- og
slutpositioner. Ved ganske let at berøre en vogn eller en anden genstand, når
den sættes i bevægelse, kan eleven få en fornemmelse af dens indledende
hastighed. Hvis eksperimentet ikke indebærer, at genstanden af sig selv standser
op, kan eleven få en fornemmelse af hastigheder på bestemte tidspunkter
ved at standse genstanden med hånden. Genstande i langsom horisontal eller
vertikal bevægelse kan i nogle tilfælde følges ved berøring. Når man arbejder
med vertikal bevægelse, bør man lade genstandene falde på en overflade, der
giver en markant lyd, som fx en tynd metalplade. Hvis eleverne arbejder med
raketter, kan man binde en lang, let snor i raketten, som eleven kan lade løbe let
gennem hånden for at få en fornemmelse af rakettens hastighed og retning. Hvis
der bruges en luftpudebænk, bør eleven have lov til at eksperimentere med den,
for eksempel at skubbe skyderen med og uden luft for at se, hvor langt den
kommer, og hvor mange gange den springer tilbage ved skinnens afslutning.
Ofte bruges en luftpudebænk til at illustrere konstant hastighed, ved at man tager
fotos med lang lukketid af en bevægelig skyder med en blinkende pære i. Eleven
kan måle afstanden mellem de forskellige billeder af elpæren, hvis en klassekammerat
markerer skyderens placering på billederne med en nål eller anden
taktil markør.
Fjedervægte: Synskonsulenten kan rådgive om talende vægte.
Stopure: Eleven kan bruge et stopur uden tilpasning, men må have en makker til
13

at aflæse resultatet. Man kan også anvende et elektronisk stopur med lydsignal
(bip).
Termometre: Elever, der har en synsrest, kan ofte aflæse et sprittermometer,
som fås i flere farver. Eleven må afprøve forskellige termometre for at se, om der
er et, der er til at aflæse, afhængigt af farven og den forstørrelse, som glasset
giver. Selv om eleven ikke kan se nok til at aflæse et termometer, bør han eller
hun lære, hvordan et termometer placeres korrekt, for at fårstå teorien bag
varmeoverførsel i forskellige stoffer (bægre med vand, destillationsudstyr, faste
stoffer osv.). Der fås også talende termometre – spørg synskonsulenten.
Væsker: Hvis væsken er i en stor flaske, bør der først hældes noget væske over
i en mindre beholder; det gælder især, hvis man skal bruge små, præcise
mængder. Den lille beholder bør helst have en bred åbning. Hvis man er nødt til
at anvende en beholder med en smallere hals, er det vigtigt at bruge en tragt.
Eleven bør altid holde både flasken og den beholder, der hældes op i. Det er
formentlig lettere for eleven at hælde rigtigt, hvis han eller hun støtter flaskens
kant mod kanten af beholderen. Hvis eleven imidlertid har tendens til at lade
flasken glide, mens der hældes op, bør han eller hun i stedet først berøre kanten
af den lille beholder med kanten af flasken for at få den orienteret, og derefter
flytte flasken længere ind over beholderens åbning og støtte flasken med
hånden, mens der hældes op.
Penduler: Det ville være vanskeligt at følge bevægelsen af et pendul gennem
berøring. Eleven bør alligevel udforske bevægelsen så meget som muligt ved at
holde en hånd i hver ende af pendulets bue og føle, hvordan det slår mod de to
hænder på skift, bruge sin egen arm som pendul og mærke, hvordan den slår
imod en makkers hænder, holde et pendul i hånden og mærke, hvordan amplituden
falder over tid (eventuelt ved at sidde ned og svinge det mellem knæene,
så man kan mærke, hvordan pendulet bliver ved med at svinge, efter det er holdt
op med at ramme ind i ens knæ), og mærke frekvenserne ved forskellige
længder af snor, som man holder i hånden. Hvis der opstilles et apparat, der
giver en lyd eller et klik (for eksempel via en fotocelle), når pendulet passerer
igennem det, kan eleven deltage i de fleste eksperimenter, der kræver, at man
tæller antallet af svingninger eller måler frekvensen. Nogle eksperimenter vil
også kunne foretages ved hjælp af en analog metronom.
Faste stoffer: Elever kan tage små portioner pulveriseret fast stof fra krukker
med brede åbninger, helst med en metalspatel. Hvis stoffet er i en krukke med
en smal åbning, bør det forsigtigt hældes ud i et bæger eller på et ark papir, der
kan foldes, så man kan overføre stoffet til det sted, hvor det skal bruges. På
14

denne måde er det lettere at justere mængden, og det er lettere at styre, end
hvis man hælder direkte fra krukken. Faste stoffer i større enheder skulle ikke
give problemer, selv om det stadig kan være en god ide i forhold til sikkerheden
at ryste dem ud på et ark papir.
4.3 Grundlæggende tilpasning af redskaber
Ingen tilpasning
For svagsynede elever kan klare farver gøre det lettere at skelne mellem de
redskaber, der nævnes nedenfor.
Vogne: Vogne er store genstande, der ofte har klare farver, som gør det lettere
for elever med en synsrest at følge deres bevægelse. Mange vogne afgiver en
lyd, når de er i bevægelse, hvilket også kan hjælpe en blinde eller stærkt
svagsynet elev med at identificere vognenes position eller afgøre, om den er i
bevægelse eller står stille.
Klemmer og stativer: Klemmer og stativer, der anvendes i kemi, bør være taktilt
velkendte. Den synshandicappede elev kan anvende dem uden nogen særlig
tilpasning.
Håndsving: Håndsving anvendes som regel i newtonske fysikeksperimenter til
at bevæge genstande, der er fastgjort med en snor. Efter at eleven har udforsket
apparatet, kan det anvendes uden tilpasning. Vær sikker på, at du hjælper
eleven med at forstå sammenhængen mellem håndsvinget, snoren og genstanden.
Stærkt svagsynede eller blinde elever vil ikke kunne dreje håndsvinget
og opfatte genstandens bevægelse på samme tid, men de kan følge genstanden
med en let berøring, mens en anden drejer på håndsvinget eller selv tage en tur
med håndsvinget.
Elektriske komponenter – modstande, kondensatorer, transistorer,
integrerede kredsløb, batterier, kabler, clips, spoler: Det er ikke nødvendigt
at tilpasse elektriske komponenter, for at de kan anvendes af eleven. Mange
komponenter er imidlertid mærket med farver, såsom modstande, og må
identificeres af seende elever.
Tragte: Tragte kan anvendes til at give større præcision, når man overfører
væske fra en beholder til en anden.
LEGO og modelbyggesæt: Hverken LEGO-klodser og modelbyggesæt kræver
nogen tilpasning, fordi deres komponenter er i klare farver og kan skelnes taktil.
15

Mikrofoner: Mikrofoner kan let anvendes af elever med alle grader af
synsnedsættelse.
Taljer: Taljer anvendes ofte i serier. Fordi der er mange forbindelser, skal eleven
have tid nok til at sætte sig ind i, hvordan de alle sammen er forbundet. Husk, at
det tager længere tid at danne sig et helhedsbillede på grundlag af taktile
informationer.
Fjedre: Fjedre anvendes ofte i mekaniske forsøg. Eleven kan opnå en god
forståelse af fjedres egenskaber ved at eksperimentere med dem.
Stemmegafler: Stemmegafler er hørbare og taktile redskaber, der ikke giver
noget visuelt output. Den eneste overvejelse går på deres placering i
eksperimenter i relation til andre genstande.
Mærkning
Bægre, kolber, reagensglas og måleglas: Man kan gøre disse glasgenstande
mere tilgængelige for svagsynede ved at mærke dem, med enten maling eller
farvet tape. Derudover kan man gøre beholderen mere synlig ved at placere et
stykke sort papir bag den for at øge kontrasten. Man kan også mærke
beholderen taktilt, for eksempel med taktile linjer eller punkttegn til markering af
niveauer. Man kan mindske risikoen for, at beholderne bliver væltet eller tabt på
gulvet (en risiko, der gælder alle elever), ved at sørge for, at de ikke placeres
nær kanten af arbejdsbordet, at de placeres i gode stativer, og at arbejdsområdet
i øvrigt holdes ryddeligt.
16

Flasker/krukker (væsker): Hvor det overhovedet er muligt, bør man anvende
plasticbeholdere med sprøjtespids. Ellers bør beholdere med væske være af en
type, der ikke drypper, når man hælder. Hvis beholderen har en hældetud, er det
som regel lettere at placere den korrekt i forhold til den beholder, man hælder
væsken over i, selv om en tud dog ofte har den ulempe, at den drypper.
Afstandsmåling: Generelle længdemålere såsom linealer, tommestokke eller
målebånd er enkle at tilpasse. De kan have taktile markeringer, der laves ved at
placere forskellige typer clips, hak eller knopper til at markere de grundlæggende
enheder på skalaen. Til lange afstande er det nyttigt at have et målehjul, der
giver et hørbart klik for hver omdrejning. Snore med regelmæssigt placerede
knuder kan også bruges til at måle afstande. Vinkelmålere behøver blot taktile
markeringer. Passere kan anvendes sammen med tilpassede linealer til at finde
den korrekte radius. Linjer i kontrastfarver eller tal i storskrift kan støtte den
svagsynede elev.
Gasudtag: I de fleste laboratorier sidder der et gasudtag ved hver enkelt
arbejdsplads. Da udtagene kan være udformet på mange forskellige måder, må
man foretage de tilpasninger, der er relevante for det laboratorium, man arbejder
i. Hvis der er andre udtag eller håndtag i nærheden, skal de markeres taktilt, og
det samme gælder de tilhørende dyser. Når man forbinder slanger, bør eleven
have en taktil markering af, hvor langt slangen skal skubbes ind.
Mærkning af beholdere: Dymobånd med punktskrift og/eller andre taktile markeringer
kan anvendes til at mærke beholdere. Taktil mærkning kan anvendes
enten til at mærke et bestemt stof eller til at indikere, hvilken type af materiale
der er tale om, eller en eventuel sikkerhedsrisiko (syre, base, brændbart, giftigt
osv.). Store advarselsmærkater i forskellige farver kan anvendes af svagsynede
elever. Beholderne bør i øvrigt stå ordnet, og eleverne bør lære at sætte dem
tilbage, hvor de hører til, men det overflødiggør ikke mærkning på selve beholderen.
Om muligt bør beholderens facon give en indikation af, hvad den indeholder
(skruelåg = fast stof, glasprop = syre, plasticprop = ikke-ætsende væske
osv.)
Analoge målere og mærkning
Luftpumper: Luftpumper bruges til at fylde balloner eller raketter til eksperimenter
med tryk. Synshandicappede elever behøver ingen tilpasninger for at
bruge pumpen. Nogle luftpumper har analoge lufttryksmålere, der kan aflæses
ved hjælp af lup eller af en seende makker.
17

Apparater med digitalt display: I dag har nedenstående apparater digitalt
display, der er utilgængelige for elever med stærk synsnedsættelse. Nogle
firmaer fremstiller komponenter med syntetisk tale, og det er muligt, at det vil
blive udbredt til andre instrumenter i fremtiden. Som med andre produkter bør
alle visere og forbindelser mærkes på en måde, der er tilgængelig for eleverne i
klassen. Selv om resultaterne ikke kan aflæses, vil eleven kunne anvende dem i
laboratoriet, hvis en seende makker aflæser dem.
Lavvolts-strømkilde
Signalgenerator
Lydaktiveret timer
Termometre
Stopure
Voltmeter
Amperemeter
Geigertæller og radioaktive kilder: Geigertælleren formidler sine resultater via
et lydsignal. En blind eller svagsynet elev bør kunne udføre komplette eksperimenter
med dette apparat på egen hånd, undtagen hvad angår aflæsningen af
det numeriske resultat, forudsat, at viserne på geigertælleren samt det radioaktive
materiale er mærket på en måde, eleven kan aflæse.
Taktile eller lydlige tilpasninger
Vægte: Man bør anvende manuelle vægte med en eller to skåle og visere, der
kan berøres (dvs. som ikke er skjult bag glas). Viseren bør være tæt nok på
skalaen til, at man kan berøre begge med én finger. Brug smalle taktile
markeringer af de forskellige vinkler på skalaen, og sørg for, at markeringen
enten er i samme højde som eller højere end viseren. Derved skal eleven bruge
så lidt pres som muligt for at føle viseren, hvilket mindsker risikoen for, at han
eller hun kommer til at flytte den fra hvilepositionen eller forhindrer den i at
komme til hvile det rigtige sted.
Lyskilder som lommelygter, pærer og lysdiodedisplay (LED'er): Elpærer og
LED'er er de hyppigst anvendte i elektricitetseksperimenter som markør for, om
et kredsløb er sluttet. Man kan i stedet anvende en lydkilde. En lille højttaler, en
piezoelektrisk brummer eller en motor giver en lyd, når der løber strøm gennem
kredsløbet, og ligesom med en lyskilde vil lyden blive stærkere, jo stærkere
strømmen er. Svagsynede elever bør anvende lommelygter, der giver et
stærkere lys.
18

Specialudstyr
Kredsløbsdiagrammer: Kredsløbsdiagrammer kan vises som taktile diagrammer.
Komplicerede kredsløb kan dog være forvirrende og svære at aflæse i taktil
form. Man skal også sørge for at bruge taktile symboler for de forskellige
elementer af kredsløbet, som er lette at skelne fra hinanden.
Tændstikker, træpinde og stearinlys: Brug altid lange tændstikker, træpinde
eller fidubusser, så elevens hånd er så langt fra flammen som muligt. Gastændere
er et andet alternativ til tændstikker, som holder flammen langt væk fra
elevens hænder og slukker automatisk.
Det periodiske system: Det periodiske system anvendes hyppigt i al kemiundervisning.
Det fås også i en punktskriftsversion.
Prismer, spejle og linser: Disse genstande bruges til manipulation af lys og
lysets egenskaber. Genstandene i sig selv kan ikke tilpasses, men man kan måle
deres effekt med en lysmåler. Lysmåleren bipper, når den rettes mod lyset.
Derved kan eleven vide, hvor lysstrålen er, før den rammer prismen eller spejlet,
og efter. En anden måde at gøre disse redskaber mere anvendelige på er at
fremstille relieftegninger af de relevante fænomener.
Injektionssprøjte: En injektionssprøjte kan vær god til at måle kemikalier med.
Hvis en synshandicappet elev skal bruge en sprøjte til dette formål, er det en god
ide at sætte taktile markeringer på stemplet, som viser, hvor meget væske der er
suget op. Taktile markeringer kan eventuelt være hakker med punktskriftstal. Når
en elev har lært at bruge dette redskab, er det en god og sikker måde at måle og
overføre alle typer af væsker på.
4.4 Avanceret tilpasning af redskaber
I nogle tilfælde kan det være en god ide at anvende mere avancerede redskaber
eller tilpasninger af redskaber til særlige typer af eksperimenter. Det kræver
mere tid og/eller flere penge end simple tilpasninger. De fleste kan samtidig
anvendes af seende elever ved hjælp af synet, og faktisk synes seende elever
ofte, at de er gode at bruge.
Luftpudebænke: Luftpudebænke kan let tilpasses til elever med en synsrest
ved hjælp af stærkt farvede skydere og/eller skydere med elpærer. Glidere med
elpærer er almindelige, fordi de er gode til eksperimenter, der demonstrerer konstant
og skiftende hastighed og acceleration. Det er langt vanskeligere for stærkt
19

svagsynede og blinde elever at udnytte en luftpudebænk, men de kan udforske
den gennem berøring og få en forståelse af den næsten friktionsløse overflade.
Bunsenbrændere: Bunsenbrændere er en af de største sikkerhedsrisici i et
kemilokale. Derfor bør man tage særlige forholdsregler for at undgå ulykker.
Det er altid en god ide at stille en trefod rundt om brænderen for at undgå, at
man får hænderne for tæt på. Trefodens ring hjælper også eleven med at
lokalisere flammen, når man opvarmer reagensglas eller holder små genstande
ind i flammen. Hvis eleven har en synsrest, kan man sætte et stykke almindeligt
trådvæv fast på trefoden; trådvævet gløder stærkt orange i flammen. Eleven kan
have brug for assistance fra en seende med at regulere flammen. Hvis brænderen
har en ventil forneden til at regulere lufttilførslen, bør håndtaget males i en
stærk farve for at gøre det lettere at finde, men selv elever med en synsrest kan
have svært ved at se flammen tilstrækkelig klart til, at de selv kan regulere den.
Teknikker for, hvordan man tænder brændere, beskrives i afsnittet Tilpasning af
færdigheder (side 10), men man kan også få selvtændende brændere. Disse
udløses af forskellige stimuli, blandt andet gastilstrømning, aktivering af en
bevægelsessensor eller et tryk på en fodpedal. De kan være dyrere end almindelige
brændere, men er sikrere i brug, især fordi nogle modeller slukker automatisk,
når stimulus ophører.
Lysmålere: Enhver form for lysmåler, der er forbundet til en lydgiver, er velegnet
til stærkt svagsynede eller blinde elever, der udfører eksperimenter med lys.
Lysmålere kan anvendes med den superfølsomme afbryder, der er beskrevet
i afsnittet Nye instrumenter (side 25). Instrumentet kan indstilles sådan, at lydintensiteten
afhænger af, hvor meget lys der måles. Måleren kan også sættes
sådan, at der produceres en lyd, når der måles et minimum af lys, for eksempel
når man skal illustrere interferensmønstre med mørke og lyse bånd eller
diffraktionsmønstret fra et gitter.
Multivibrator: Multivibratoren er beskrevet i afsnittet Nye instrumenter (side 23)
og er en tilpasning til anvendelse med væsker. Den udsender en lyd, når dens
elektroder placeres i ioniske opløsninger, og kan anvendes, når man kvalitativt
skal måle koncentrationen af opløsninger og til titrering af syre og base, når der
dannes bundfald.
Oscilloskoper: Oscilloskoper er ikke så lette at tilpasse, fordi de er beregnet
specifikt til en visuel visning. Nogle oscilloskoper kan have et begrænset hørbart
signal, som regel til indikation af frekvensen af bølgerne. For at give eleven en
forståelse af kildebølgens frekvens og amplitude kan man tilslutte en vibrator.
Vibratoren har et stempel, der bevæger sig vertikalt, afhængigt af kildebølgens
20

frekvens og amplitude. Et langt stykke elastisk stof udstrakt mellem stemplet og
en stationær genstand vil give en bølge, der kan føles taktilt, især hvis der
genereres en stående bølge.
Penduler: Penduler kan eventuelt erstattes med analoge metronomer, da de er
designet til at udsende klik ved hvert udsving og har regulerbare længder. Hvis
eleven skal anvende hængende penduler, kan det være en god ide at bruge tynd
ståltråd i stedet for snor. Det vil gøre det muligt for eleven at berøre pendulet let
øverst oppe for at mærke bevægelsen uden at påvirke pendulets svingning alt
for meget. Med ståltråd får man også en mere stabil svingning.
pH-målere: Elektroniske pH-målere er meget nyttige instrumenter i kemilokaler,
fordi papirindikatorer er baseret udelukkende på farveændringer. Svagsynede
elever vil måske kunne skelne mellem meget enkle røde og blå indikationer, men
de mere avancerede papirindikatorer har meget mere subtile farveændringer,
som kan være umulige at skelne for de fleste synshandicappede elever. På den
anden side kan elektroniske pH-målere være lettere at anvende for synshandicappede
elever end papirindikatorer og er meget mere præcise. Nogle elektroniske
pH-målere kan fås med talesyntese, men de eksisterende modeller er for
upræcise til anvendelse i forsøg, så det anbefales, at man bruger almindelige
elektroniske pH-målere også med blinde og svagsynede elever og får en seende
makker til at aflæse displayet.
Relieftegninger: Såkaldt svulmepapir 2 og andre materialer til fremstilling af
relieftegninger er af stor nytte i undervisningen. Disse produkter anvendes som
regel af læreren eller en anden tilrettelægger, der udformer diagrammer, grafer
og andet materiale til undervisningen. Mens undervisningen står på, kan eleven
imidlertid selv tegne diagrammer af deres opstilling eller andre resultater med et
manuelt relieftegnesæt 3 . Det er vigtigt at kunne tegne grafer, når man skal formidle
eksperimentelle data, og det er en færdighed, som alle elever bør mestre.
De kan enten tegne grafer med et manuelt tegnesæt eller indtaste deres data i et
computerprogram, der producerer grafer. Computergraferne kan derefter
udskrives og overføres til svulmepapir, så der kan fremstilles relieftegninger af
elevens data. Har eleven en seende makker, kan man også overføre makkerens
resultater til relieftegninger, hvis disse resultater er visuelle (magnetiske feltlinjer,
free body-diagrammer osv.), så eleven selv kan fortolke resultaterne.
Fjedervægte: Fjedervægte er lette at tilpasse, så de kan aflæses af eleven, selv
2 Papir med en særlig belægning af små mikrokapsler, der brister og svulmer op ved opvarmning.
Områder med sort streg varmes mere op, så den sorte streg bliver til følbart relief. O.a.
3 Såkaldt hollandsk tegnemappe, spørg synskonsulenten.
21

om det kræver en vis investering. Som regel er skalaen og viseren indkapslet i et
plastic- eller metalhus. Man skal fjerne den del af huset, der ligger over viseren.
Hvis ikke skalaen er nedsænket alt for langt, kan man nu direkte tilpasse den, så
den kan aflæses med følesansen. Det er imidlertid mere sandsynligt, at eleven
ikke kan aflæse den originale skala præcist, så man er nødt til at tilføje en taktil
skala, enten ved at ridse den ind eller tilføje reliefpunkter. Der fås også talende
vægte, spørg synskonsulenten.
Superfølsom afbryder: Den superfølsomme afbryder, som også beskrives i
afsnittet Nye instrumenter (side 25), kan anvendes i forbindelse med en række
forskellige eksperimenter. Den har to kontakter, der kan forbindes til elektroder,
følere eller andre elektriske komponenter, og som giver et lydsignal, når kredsløbet
er sluttet. Den kan imidlertid ikke anvendes til titrering, fordi den vil fortsætte
med at udsende lyd, også når opløsningen er neutral, fordi den er mere
følsom end multivibratoren. En meget enklere version af den superfølsomme
afbryder vil kunne anvendes med enhver elektrisk ledende opløsning (herunder
også vand fra vandhanen) og er beskrevet i afsnittet Nye instrumenter (side 27).
Mekaniske timere: Timere bør være relativt enkle at tilpasse. Timeren bruger en
stift til at lave prikker med carbonpapir og kan derfor også lave prikker i en papirstrimmel.
Man placerer et stykke plastic med en lille fordybning under papirstrimlen,
så stiften kan trykke papiret ned i fordybningen. Timeren kan ikke samtidigt
anvende carbonpapir, men denne tilpasning er ikke permanent, så timeren
kan stadig generelt anvendes af både seende og synshandicappede elever.
22

4.5 Nye instrumenter
MULTIVIBRATOR
En multivibrator er et elektronisk instrument, der måler styrken i en elektrisk
forbindelse. Denne model udsender både visuelt og auditivt signal, hvilket støtter
den synshandicappede elevs deltagelse i undervisningen og forståelse af de
begreber, der ligger bag eksperimentet.
Liste over materialer og komponenter
1 x printplade, ca. 6 x 8 cm
3 x transistor, BC547B
2 x modstande, 1 k
2 x modstande, 10 k
1 x modstand, 33 k
2 x kondensatorer, 100 mikrofarad
2 x lysdiodedisplay (LED)
1 x lille højttaler, 8 impedans
1 x hunstik, rød
1 x hunstik, sort
2 x ledning, 6 cm langt
1 x lille boks, ca. 7 x 9 x 5 cm (længde, bredde, højde)
1 x loddekolbe
1 x loddetin, 25 cm i længde
1 x bor med 7 mm borebit
Konstruktionsvejledning
1) Brug loddekolben til at fastgøre modstande, LED’er, kondensatorer og
transistorer til printpladen som vist i figur 1. Sørg for, at transistorerne er
korrekt forbundet, så basis, kollektor og signalgiver (b, c og e) er placeret
korrekt. Sørg også for, at LED’erne er loddet på, sådan at de kan bøjes, så de
når samme kant af printpladen.
2) Lod en ledning fast på hvert af de punkter, der er markeret med et stort
bogstav.
3) Bor 2 x 7 mm huller i siden af boksen, hvor du vil have de to stik placeret.
4) Bor 2 x 7 mm huller i en side af boksen, som LED’erne kan nå.
5) Tilslut hunstikkene til printpladen på følgende måde: rød port til A,
sort port til B.
6) Placer printpladen i boksen, bøj LED’erne, så de stikker ud af deres huller,
og fastgør stikkene i deres huller.
7) Skær et hul i låget af boksen, der er stort nok til højttaleren,
og sæt højttaleren fast på låget.
23

8) Slut højttaleren til printpladen med loddekolbe og loddetin.
9) Luk boksen.
A
T1 –
BC547B
B
R1 – 1
k
c
b
e
Figur 1: Multivibrator
R2 – 10 k R3 – 10 k
Brugsvejledning
Multivibratoren er meget enkelt opbygget. Den skal have en 9 volts jævnstrøm.
Den sorte port kan sluttes direkte til den negative pol. Den røde port er tilsluttet
eksperimentet, som igen er tilsluttet den positive pol i strømkilden. Denne
opstilling er ekstremt anvendelig i forbindelse med en kvalitativ måling af
opløsningens ledeevne.
24
c
b
e
R4 – 1
k
LED 1 LED 2
R5 – 33
C1 – 100 µF C2 – 100 µF
T2 –
BC547B
c
b
e
T3 –
BC547B

SUPERFØLSOM AFBRYDER
En superfølsom afbryder et elektronisk redskab, hvor én elektrisk forbindelse
udløser en anden. Instrumentet kan ved hjælp af lys, bevægelse eller lyd vise
brugeren, hvornår der er sluttet en elektrisk forbindelse.
Liste over materialer og komponenter
1 x printplade, ca. 5 x 7 cm
2 x transistor, BC547B
1 x modstand, 200
1 x lille højttaler, 8 impedans
1 x hunstik, rød
2 x hunstik, sort
3 x hunstik, blå
6 x ledning, 6 cm langt
1 x lille boks med låg, ca. 6 x 8 x 5 cm (længde, bredde, højde)
1 x loddekolbe
1 x loddetin, 15 cm langt
1 x bor med 7 mm borebit
Konstruktionsvejledning
1) Brug loddekolbe og loddetin til at fastgør modstanden og transistorerne til
printpladen som vist i figur 2. Sørg for, at transistorerne er forbundet korrekt,
og at basis, kollektor og signalgiver (b, c og e) placeret korrekt.
2) Lod en ledning til hvert punkt, der er markeret med et stort bogstav.
3) Bor 6 x 7 mm huller i boksens sider i grupper af tre på modstående sider.
4) Tilslut hunstikkene til de ledninger, der er forbundet til printpladen, på
følgende måde: rød port til A, blå porte til B, C og D, og sorte porte til E og F.
5) Placer printpladen i boksen, og fastgør portene gennem hullerne på en måde,
der svarer til den fordeling, der er vist i kredsløbsdiagrammet.
6) Skær et hul i låget til boksen, der er stort nok til at højttaleren,
og fastgør højttaleren til låget.
7) Slut højttaleren til kredsløbet ved hjælp af loddekolbe og loddetin.
8) Marker stikkene med de bogstaver, der er anvendt i kredsløbsdiagrammet.
9) Luk boksen.
Brugsvejledning
Før man bruger den superfølsomme afbryder, skal den sluttes til en strømkilde.
Anvend en 4,5 volts jævnstrømskilde, tilslut den positive pol til det røde stik (A)
og den negative til et af de to sorte stik (E eller F). Port B og C bruges til at slutte
afbryderen til resten af eksperimentet. Når der opstår en elektrisk forbindelse
mellem B og C, vil højttaleren give en lyd. Apparatet kan anvendes til alt fra test
25

af elektriske forbindelser i elektromagnetiske eksperimenter til identifikation af
kemiske opløsninger, der er elektrisk ledende.
B
C
Figur 2: Superfølsom afbryder
c
b
T1 –
BC547B
e R1 – 200
c
E F
26
b
e
A
D
T1 –
BC547B

ENKELT INSTRUMENT TIL MÅLING AF LEDEEVNE
Dette instrument er meget let at bygge, men har også kun begrænset
anvendelse. Når “elektroderne” kommer i kontakt med et ledende materiale, vil
instrumentet udsende en lyd. Lydens styrke er kvalitativt proportional med
materialets ledeevne.
Liste over materialer og komponenter
2 x træblyanter, spidsede
2 x ledning, 10-12 cm lang
1 x ledning, 5 cm lang
2 x lille krokodillenæb
1 x lille højttaler eller piezoelektrisk brummer
1 x 9-volts batteri
1 x 35 mm filmrullebeholder eller lignende beholder (eventuelt)
Konstruktionsvejledning
1) Skær forsigtigt et stykke af træet på blyanterne, ca. 8 cm fra viskelæderet
(afhængigt af størrelsen på batteri og højttaler), så ca. 1-2 cm af blyet er
blottet, men kun på den ene side af blyanten.
2) Sæt de to blyanter sammen med tape, så de blottede stykker vender
samme vej.
3) Lod et krokodillenæb fast til hver af de lange ledninger. Forbind hver ledning
til polen på et 9 volts batteri. Forbind den anden ledning til den lille højttaler
eller piezoelektriske brummer.
4) Slut batteriet til højttaleren med den korte ledning. Batteriet kan eventuelt
placeres i en beholder, for eksempel en beholder til 35 mm-film, for at
beskytte forbindelserne. Skær et hul i låget til ledningerne.
5) Fastgør batteriet og højttaleren til blyanterne oven over det åbne stykke med
tape. Slut et krokodillenæb til hver af de blottede stykker bly. Det vil skabe
et elektrisk kredsløb, der er brudt mellem de to blyanter.
Brugsvejledning
Dette instrument er lille og uafhængigt af andre enheder og derfor ukompliceret
at anvende. Lydstyrken af signalet i højttaleren vil være proportionalt med
mængden af elektricitet, der ledes gennem et materiale. Instrumentet kan derfor
anvendes til at demonstrere den relative ledeevne af forskellige stoffer. Hvis højttaleren
er følsom nok, vil instrumentet give en lyd, når det placeres i almindeligt
postevand, så det er ikke et præcist instrument til indikation af neutrale opløsninger.
Det kan imidlertid anvendes som måleredskab for væskeniveau som
beskrevet i afsnit 4.2 Tilpasning af færdigheder: At måle med og aflæse
instrumenter.
27

Figur 3: Enkel ledeevnemåler
28

5. Specifikke eksperimenter
Følgende eksperimenter præsenteres i almindeligt laboratoriemanualformat. De
er beregnet til anvendelse med hele klassen og rummer små tilpasninger, der
gør dem tilgængelige for den blinde eller svagsynede elev.
5.1 Penduler
Fokus for dette eksperiment er at undersøge periodisk bevægelse gennem
pendulmålinger.
Materialer:
Stativ med stang
Snor, 70 cm
2 bolte eller møtrikker af forskellig vægt
Lineal
Vægt med lydsignal
Lysføler med elektronisk tæller (evt.) 4
Instruktioner:
Vej bolte eller møtrikker, noter dataene.
Fastgør stangen til stativet 75 cm over bordhøjde.
Fastgør snoren, så den er 70 cm lang, og fastgør bolt eller møtrik.
Brug linealen til at trække pendulet ud til en højde af 10 cm, og giv slip.
Mål perioden. For at tælle cyklusser lader man linealen blive siddende, så
man kan høre, når pendulet kommer retur. Brug et stopur med lyd til at måle,
hvor lang tid ti cyklusser tager. Alternativt kan man bruge en elektronisk tæller
til at tælle tiden for ti cyklusser.
Noter dataene.
Gentag for amplituder på 15 og 20 cm.
Reguler snorens længde, sænk stangen til 40 cm over bordhøjde, og bind
snoren fast, så den er 35 cm lang.
Tag data for alle tre amplituder.
Gentag for den anden bolt eller møtrik.
Dataindsamling:
Bolt et, vægt: _______ gram
Bolt to, vægt: _______ gram
4 Fås hos Søren Frederiksen a/s, Ølgod, Jylland. Kan sluttes til en forstærker og højttaler for at
give hørbart signal.
29
Figur 4: Pendulopstilling
Møtrik
5 cm

Bolt 1 Tid, 10 cyklusser Tid for en periode
Snorens Amplitude 10 cm Tid/10
længde Amplitude 15 cm Time/10
70 cm
Amplitude 20 cm Tid/10
Snorens
længde
35 cm
Amplitude 10 cm
30
Tid/10
Amplitude 15 cm Tid/10
Amplitude 20 cm Tid/10
Bolt 2 Tid, 10 cyklusser Tid for en periode
Snorens Amplitude 10 cm Tid/10
længde Amplitude 15 cm Tid/10
70 cm
Amplitude 20 cm Tid/10
Snorens
længde
35 cm
Amplitude 10 cm
Tid/10
Amplitude 15 cm Tid/10
Amplitude 20 cm Tid/10

5.2 Gasudvikling
Visse metallers reaktion med andre kemikalier, blandt andet syrer, producerer
gas, der undslipper fra opløsningen. Brint, ilt og kultveilte kan produceres på
denne måde. En simpel flammetest kan være en hjælp i identifikationen af disse
gasser.
UDVIKLING AF BRINT
Materialer:
Stativ
Reagensglasklemme
Stort reagensglas
Tragt (eventuelt)
Saltsyre (HCl) (2N - 6N)
Magnesiumstrimmel
Tændstikker
Træpinde
Instruktioner:
Fastgør reagensglasset lodret på stativet med klemmen.
Hæld forsigtigt 3-4 milliliter HCl i reagensglasset, eventuelt ved
hjælp af en tragt. Reagensglasset skal have en væskestand på ca.
2 fingerbredder.
Lad et stykke magnesiumstrimmel falde ned i reagensglasset.
Hvad ser du i væsken? Hvad hører du?
Vent et minuts tid på, at der dannes gas. Tænd en pind med en
tændstik. Placer flammen over reagensglassets munding. Hvad sker der?
31
Figur 5: Opstilling, udvikling af brint
Figur 6:
Væskestand

UDVIKLING AF KULTVEILTE
Materialer:
Stativ
Reagensglasklemme
Stort reagensglas
Tragt (eventuelt)
Saltsyre (HCl) (2N - 6N)
Marmorflager
CO2-indikator (eventuelt)
Tændstikker
Træpinde
Instruktioner:
Fastgør reagensglasset lodret på stativet med klemmen.
Hæld forsigtigt 3-4 milliliter HCl i reagensglasset, brug eventuelt en
tragt. Reagensglasset skal have en væskestand på ca. 2
fingerbredder. Placer eventuelt 1 dråbe CO2-indikator i syren.
Hvilken farve er væsken?
Lad en marmorflage falde ned i reagensglasset. Hvad ser du i
væsken? Hvad hører du?
Vent et minuts tid på, at der dannes gas. Tænd en pind med en tændstik.
Placer flammen over reagensglassets munding. Hvad sker der?
32
Figur 7: Opstilling, udvikling af kultveilte

ILTUDVIKLING
Materialer:
Stativ
Reagensglasklemme
Stort reagensglas
Sprøjte, 10 ml
3 % brintoverilteopløsning
Kaliumjod (KI) eller mangandioxid (brunsten, MnO2)
Tændstikker
Træpinde
Instruktioner:
Fastgør reagensglasset lodret på stativet med klemmen.
Brug sprøjten til at overføre 3-4 milliliter brinteroverilteopløsning til
reagensglasset (reagensglasset skal have en væskestand på ca. 2
fingerbredder).
Put en lille smule KI eller MnO2 i reagensglasset (lige nok til, at det dækker
bunden). Hvad ser du i væsken? Hvad hører du?
Vent et minuts tid på, at der dannes gas. Tænd en pind med en tændstik,
og blæs derefter forsigtigt flammen ud. Spidsen af pinden skal være
rødglødende. Hold pinden et godt stykke væk fra spidsen, og placer spidsen
ca. 2-3 cm nede i reagensglasset. Hvad sker der? Hvis der ikke sker noget,
så prøv at placere en brændende træpind over glassets munding. Hvad sker
der?
33
Figur 8: Opstilling, iltudvikling

5.3 Destillation af saltvand
Fokus for dette eksperiment er destillation, kogning og kondensering.
Materialer:
Laboratoriestativ
Klemme
2 reagensglas
Termometer
Retvinklet glasrør
Gummiprop med to huller
2 glasbægre, 250 ml
Måleglas, 100 ml
Trefod
Trådvæv
Vand
Salt
Multivibrator (eventuelt)
Instruktioner:
Saltvand
Hæld ca. 100 ml vand og ca. 2 gram salt i et af bægrene, og rør rundt. Placer
elektroderne fra multivibratoren (hvis den anvendes) i saltopløsningen, og
bemærk lydstyrken.
Når man har rørt rundt, hældes ca. halvdelen af saltvandet over i et af
reagensglassene.
Lav den viste opstilling. Klem reagensglasset med saltvandet fast på
laboratoriestativet. Placer bægeret med koldt ferskvand på trefoden;
trådvævet bruges til at balancere bægeret oven på trefoden.
Tænd bunsenbrænderen. Varm vandet op til kogepunktet. Efter nogle
øjeblikke bør der begynde at dannes vand i det andet reagensglas.
Når ca. halvdelen af vandet har bevæget sig fra det ene reagensglas til det
andet, slukkes bunsenbrænderen.
Test vandet i destillations- og opsamlingsglassene med multivibratoren.
Sammenlign lydene med lyden af den oprindelige saltopløsning.
34
Termometer
Bunsenbrænder
Figur 9: Destillationsopstilling
Bæger med
koldt ferskvand

Dataindsamling:
Smag på det saltvand, der er tilbage i bægeret. Hvor salt er det?
_______________________________________________________________
Placer bunden af det første reagensglas i koldt vand. Vent, til det er kølet
tilstrækkeligt af, til at man kan berøre det, og smag så på vandet i
reagensglasset. Hvor salt er det i forhold til vandet i bægeret?
_______________________________________________________________
Smag på vandet i det andet reagensglas. Hvor salt er det i forhold til vandet i
bægeret? _______________________________________________________
Er lyden af multivibratoren i den tilbageblevne saltopløsning kraftigere, svagere
eller den samme som i den oprindelige opløsning? _______________________
Er lyden af multivibratoren i det destillerede vand kraftigere, mindre kraftig eller
den samme som i den oprindelige opløsning? ___________________________
Forventede du, at der var en lyd? Hvorfor?
________________________________________________________________
Hvad kan du konkludere ud fra disse observationer?
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
35

5.4 Ledeevne i syre
Fokus for dette eksperiment er at opdage, hvilke syrer der er ledende, og hvilke
der ikke er.
Lavvoltsstrømkilde
Materialer:
Lavvoltsstrømkilde
Multivibrator
3 elektriske ledninger
2 krokodillenæb
Elektrodebæger
Måleglas, 100 ml
Saltsyre, HCl, 1M
Svovlsyre, H2SO4, 1M
Eddikesyre, 1M
Citronsyre, 1M
Oxalsyre, 1M
Instruktioner:
Slut strømkildens positive direkte strømforbindelse til en elektrode i
elektrodebægeret med en elektrisk ledning og et krokodillenæb.
Slut strømkildens negative direkte strømforbindelse til den negative
forbindelse på multivibratoren med en elektrisk ledning.
Slut den positive multivibrator-forbindelse til den ubrugte elektrode i
elektrodebægeret.
Mål 25 ml saltsyre op i måleglasset, og hæld det over i elektrodebægeret.
Tænd lavvoltsstrømkilden på 6 volt.
Sluk for strømkilden, når du har gjort dine observationer, skaf dig af med
saltsyren på korrekt vis, skyl elektrodebægeret med destilleret vand, og
gentag forsøget med henholdsvis svovlsyre, eddikesyre, citronsyre og
oxalsyre.
36
Elektroder
Multivibrator
Bæger med syre
Figur 10: Opstilling, ledeevne

Dataindsamling:
Hørte du en lyd fra multivibratoren for hver enkelt syre?
Hvis du gjorde – hvor høj var den?
HCl H2SO4 Eddikesyre Citronsyre Oxalsyre
Hvordan ledes elektricitet gennem syren? Hvorfor har nogle syrer bedre
ledeevne end andre?
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
37

5.5 Omdannelse af energi
Elektrisk energi kan omdannes til varmeenergi.
Materialer:
Termometer
Bæger med låg og varmeelement
Vand
Amperemeter
Voltmeter
Strømkilde
Kontakt
Stopur
Instruktioner:
Fyld bægeret med 100 g vand.
Figure 11: Heating Element
Setup
Figur 11. Opstilling med varmeelement
Konstruer et kredsløb, der forbinder strømkilden til afbryderen til bægerets
elektroder til amperemeteret i serieforbindelse. Forbind voltmeteret til
amperemeteret, og forbind afbryderen med bægeret i parallelforbindelse.
Stik termometer gennem låget på bægeret, så det når ned i vandet, og aflæs
starttemperaturen. Hold din hånd/dine hænder rundt om bægeret, før
temperaturen aflæses.
Sæt strømkilden til 5 volt. Slå kontakten til i 5 minutter. Hold din hånd/dine
hænder rundt om bægeret imens.
Skriv udslaget på amperemeteret under opvarmningsperioden ned i skemaet
nedenfor.
Noter sluttemperaturen efter 5 minutter i skemaet nedenfor.
Kunne du mærke en temperaturforandring?
Beregn, hvor mange joules vandet absorberede, og hvor mange joules
strømkilden producerede.
Gentag eksperimentet med 10, 20 og 30 volts. Hvis bægeret bliver for varmt
at røre ved, skal du give slip – du skal blot notere, om du kunne mærke en
temperaturforskel.
38

Dataindsamling:
Energi
absorberet
=
Vandmængde
i kg
E (J) = 0,001 * 100 g *
E (J) = 0,001 * 100 g *
E (J) = 0,001 * 100 g *
E (J) = 0,001 * 100 g *
Energi
produceret
*
39
Temperaturforandring
=
Energi
i J
o
C = J
o
C = J
o
C = J
o
C = J
= * Volt * Ampere * Tid =
Energi
(J)
E (J) = 10 * 5 V * A * 5 * 60 s = J
E (J) = 10 * 10 V * A * 5 * 60 s = J
E (J) = 10 * 20 V * A * 5 * 60 s = J
E (J) = 10 * 30 V * A * 5 * 60 s = J

5.6 Bølgedannelse
Fokus for dette eksperiment er at undersøge bølger og resonansfrekvenser.
Materialer:
Lydrør med højttaler og mikrofon
Signalgenerator med taktile markeringer
Oscilloskop med taktile markeringer
Ledninger
Figur 12: Opstiling med lydrør
Mikrofon
Oscilloskop
Instruktioner:
Lydrør
Forbind signalgeneratoren til højttaleren i lydrøret.
Forbind oscilloskopet til mikrofonen i lydrøret.
Tænd signalgeneratoren på 2.000 hertz, og lyt til den lyd, lydrøret udsender.
Træk lydrøret ud, til lyden når maksimumsniveau.
Noter, hvor langt røret er på dette tidspunkt.
Elever med syn kan notere forandringen i bølgemønstret på oscilloskopet.
Træk røret endnu længere ud, til lyden når et nyt maksimum.
300
Noter, hvor lang røret er på dette tidspunkt.
Gentag i hele rørets længde.
Signalgenerator
Skift frekvens til 3.000 Hz, og gentag forsøget. Skift derefter til 4.000 Hz, og
gentag forsøget.
40
Højttaler

Dataindsamling:
2.000 Hertz 3.000 Hertz 4.000 Hertz
Rørets
længde
Længdeforskel
Rørets
længde
41
Længdeforskel
Rørets
længde
Længdeforskel

6. WEB-LINKS OG ADRESSER
Closing the Gap
Specialiserer sig i anvendelsen af teknologi for mennesker med
funktionsnedsættelser.
www.closingthegap.com
Oversigter over organisationer inden for blindeområdet, herunder også
producenter af kompenserende udstyr
www.hicom.net/~oedipus/blind.html#alpha/
www.nyise.org/speech/vendors.htm
www.abledata.com
Databaser på generelle netsteder vedrørende blindhed og svagsynethed
www.trace.wisc.edu
edtech.sandi.net/epd/VIResources.html
www.rdcbraille.com/webdis.html
Netsteder vedrørende teknologiske nyudviklinger
www.ece.udel.edu/InfoAccess/
www.touchgraphics.com/
Publikationer om specialundervisning
www.rempub.com
Tilbyder undervisningsmaterialer for blinde og svagsynede elever samt
informations- og ideudveksling for lærere.
Ressourcer for forældre og lærere med blinde børn/elever
Members.home.net//ddays/blindkids.html
Har links til mange netsteder med information eller materialer om undervisning af
blinde og svagsynede elever.
Barrier Free Education
rush.arch.gatech.edu/index.html
Tilbyder komplette laboratorieeksperimenter tilpasset til forskellige typer af
funktionsnedsættelse samt generelle undervisningsforslag og information.
CAST: Center for Applied Special Technology
www.cast.org
Giver retningslinjer for undervisning, redskaber og yderligere ressourcer.
42

Disability Books
www.manasota.com/books
Kilde til litteratur om forskellige typer af funktionsnedsættelser og
kompenserende teknologi samt lydbøger.
DO-IT Program, University of Washington
www.washington.edu/doit
Ressourcer og præsentationsmaterialer til undervisning fra BH til 3. g for
naturvidenskabs- og matematiklærer og giver forslag til brugen af teknologi i
klassen samt relaterede links til andre netsteder.
EASI : Equal Access to Software and Information
www.rit.edu/~easi/index.htm
Giver forklaringer på almindeligt anvendt udstyr til produktion af taktil grafik samt
laboratorieudstyr og forslag til matematikundervisningen.
Inclusion in Science Education for Students with Disabilities:
www.as.wvu.edu/~scidis/sitemap.html
Forslag til strategier, organisationer, ressourcer, bøger og videoer om en række
forskellige typer af funktionsnedsættelser.
National Center to Improve Practice in Special Education through Technology,
Media and Materials (NCIP) – Spotlight on Voice Recognition
www2.edc.org/NCIP/vr/toc.html
Nyhedsgruppe om talegenkendelsesteknologien.
The Science Access Project (SAP) University of Oregon
dots.physics.orst.edu
Download software til naturfagsredskaber med lydbaseret output, fx
grafregnemaskiner, til computeren.
Netsteder om naturvidenskab og funktionsnedsættelser
people.delphi.com/LUNNEY/RELSITES.HTM
Består af en liste over netsteder med information om funktionsnedsættelser og
naturvidenskab (mange af linkene på siden er dog forældede). Mange af de
netsteder, der nævnes nedenfor, vises også på dette netsted.
Naturfag for elever og studerende med funktionsnedsættelser
www.as.wvu.edu/~scidis/organizations/sepd_main.html
Online nyhedsbrev om naturfag.
43

Danske adresser
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Rymarksvej 1
2900 Hellerup
Tlf. 39 45 25 45,
ibos@ibos.dk
www.ibos.dk
Synscenter Refsnæs
Kystvejen 112
4400 Kalundborg
Tlf. 59 57 01 00
synref@vestamt.dk
www.synref.dk
Videncenter for Synshandicap
Rymarksvej 1
2900 Hellerup
Tlf. 39 46 01 01
Fax 39 61 94 14
visinfo@visinfo.dk
www.visinfo.dk
Kan bl.a. oplyse om adresser til de amtslige synskonsulenter.
Konsulenter på dette projekt
Synskonsulent Hans Nørgaard
Synscentralen, Institut for Synshæmmede
Færgegårdsvej 15 H
4760 Vordingborg
Tlf. 53 77 33 33
Fax 53 77 39 09
hn@sc.stam.dk
www.visus.dk
Lærer Eric Brown, lærer Poul Gaardhøje og fysikkonsulent Bendt Gufler,
Lindebjergskolen, Roskilde.
44