Vetterslev Kirkes historie - Høm sogne

vetterslevkirke.dk

Vetterslev Kirkes historie - Høm sogne

Vetterslev

Kirkes

historie

af

Jørn Jørgensen

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

1


VETTERSLEV KIRKE

Denne artikel er udgivet 1995 af Vetterslev og Høm Menighedsråd, skrevet af Jørn

Jørgensen og forsynet med tegninger af Pia Christensen.

"Model 1250" plejer jeg at svare på spørgsmålet om Vetterslev Kirkes alder, for det er det

nærmeste, vi kan komme en datering, eftersom man heller ikke i dette tilfælde dengang

huskede at skrive dato eller år på bygningen. Vi må gå frem efter de tegn, der nu engang er,

og det er tydeligt, at kirken ikke er romansk, men den er heller ikke ægte gotisk, så meget

tyder på, at den er blevet til i over-gangsperioden mellem disse to stilarter: vi kan se, at der

har været små, højtsiddende vinduer, og der er senere tilføjet hvælvinger. Før år 1500, hvor

tårnet blev opført, har kirken stået i kalkede brændte teglsten, kendt som munkesten, for der er

kalk at finde inde bag som tegn på, at allerede før, tårnet blev føjet til, kendte man en hvid

kirke her.

Vetterslev. Plan. 1:300. Målt af K. V. Barfoed 1913.

Det oprindelige ejerforhold kender vi desværre heller ikke, men mangt og meget tyder på, at

der i Vetterslev sogn ikke var nogen egentlig herregård med fornøden magt over tingene

endnu på det tidspunkt, og hvis det havde været tilfældet, skulle det have været Sørup, men

hvorfor i alverden skulle man så bygge kirken så fjernt fra herregården? Det er altså efter al

sandsynlighed en beslutning blandt sognets hartkornsejere, at man tog et stykke af den fælles

jord og gjorde det til kirkens område (måske var det et tidligere blotsted (offersted) eller

anden form for helligt område, før Hvide Krist gjorde sit indtog).

Sikkert er det imidlertid, at vore kilder fortæller om et mageskifte i 1462 mellem abbeden på

Ringsted Kloster og biskoppen i Roskilde, ved hvilken lejlighed klostret får overdraget

rettigheder over bl.a. Vetterslev Kirke, og vore spørgsmål om, hvordan biskoppen kunne være

berettiget til det, bliver næppe nogen sinde besvaret. Ved samme lejlighed omtales "Mensa",

altså det gods omkring kirken, der skulle sikre præsten underhold; det kommer alt sammen

under Ringsted Kloster, der samlede på den slags, for det var som benediktinerkloster et

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

2


såkaldt herre-kloster, og der var økonomiske fordele forbundet med at have kirkebygninger

under sig, eftersom tienden blev delt i tre lige store portioner: en del til kirkens

vedligeholdelse (som man imidlertid kunne spare en hel del på), en del til præstens underhold

(og præster havde man nok af i et kloster), og endelig en del til biskoppen (der imidlertid ofte

forærede denne del til kirkeejeren).

Frem til Reformationen (1536) var det altså munke fra købstaden, der varetog den gejstlige

betjening så ofte og så sjældent, som man nu fandt det påkrævet. Relativt kort efter

Reformationen uddøde så munkene, og kongen besluttede en januardag 1574, at Vetterslev og

Høm sogne skulle have egen og fælles præst, og sådan har det (stort set) været siden. Vi

kender navnene på alle præsterne efter Reformationen, selv om der er usikkerhed med hensyn

til de tre førstes embedsperioder på den måde, at vi ikke kan sætte årstal på, hvornår de

begyndte og sluttede. Vi kender heller ikke deres baggrund eller uddannelse.

Det var i det hele taget et problem i datiden, for ganske vist havde man præsteuddannede folk

nok ved Reformationen, men de var katolske, og det var vanskeligt at få det til at harmonere

med det evangeliske sindelag, som nu forventedes. Man måtte således vælge, om man ville

foretrække ekspresuddannede eller omskolede, der måske nok kunne have store

vanskeligheder med at få tankerne og sindet vendt rigtigt imod den evangeliske lære, hvis de

altså selv ønskede det. Mange af dem havde dog ikke noget reelt valg. Den første præst efter

Reformationen i Vetterslev-Høm hed Thord Stub, og der er altså, da han bliver udnævnt,

hengået 38 år, så man må formode, at han enten har været ret kort tid i klostret som ung, eller

han er kommet udefra og måske har været iblandt den første generation af hurtigt uddannede

præster i Danmark.

Set fra nord og øst præsenterer Vetterslev Kirke sig som en ret typisk sjællandsk landsbykirke

uden de store armbevægelser, og den har kamtakker på såvel koret som de to udbygninger

mod nord, nemlig sakristi og nordkapel, hvorimod disse mangler andre steder, hvor man

skulle forvente det. Kirken er bygget så sent, at der (bortset fra syltstenene) udelukkende er

anvendt brændte lersten, og den har i sin oprindelige form bestået af det traditionelle kor og

skib. Senere har man så fulgt med moden og forsynet den med hvælvinger og tårn samt de

øvrige tilbygninger: våbenhus, nordskib og sakristi, hvilket sidste i perioder i 16- og 17hundredetallet

har været anvendt som kisteplads for familierne på Sørup, og det er

formodentlig den historiske forklaring på jernstængerne for vinduerne; de er nok ikke bare for

at forhindre præsten i at smutte ud ad en bagvej!

Kirkens døbefont hører til de yngre,

eftersom den først er blevet til i løbet af

1700-tallet. Den er af rød- og hvidflammet

marmor, men ser man godt efter, opdager

man, at det kun er selve kummen, der er af

denne ædle stenart; foden derimod er

flammemalet sandsten; man har skullet

spare! Det går åbenbart hårdt ud over

døbefontene i denne kirke, for det er

faktisk den tredje font, der er her nu.

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

Kirkens seneste døbefont.

3


Sandsynligheden taler nemlig for, at den første var af granit, og i LADENs museumsskab

befinder sig en mindre sten med udhugget, tydelig tovsnoning, så det er formodentlig en rest

af den oprindelige døbefont, der nok har været fuglebadekar i mellemtiden, fra den omkring

1300 blev afløst af en sandstens døbefont, der nu befinder sig i Nationalmuseets arkiver og

efter sigende ikke er bedre værd end at opbevare dér; også den har henlevet en tid som

fuglebadekar eller blomsterkumme, denne font i Præstegårdens have, indtil den i 1899 blev

overført til de mørke magasiner.

Fra 1671 har vi kirkens alter-tavle, der er et

alderdoms-værk fra Abel Schrøder den

Yngres værksted i Næstved. Da han

leverede til Vetterslev Kirke, havde han

øvet sig med at lave billedskærer-arbejder

til mange andre kirker på Sydsjælland, i

København og i Norge, så der er en grund

til, at han er sluppet ret godt af sted med

dette arbejde, selv om man ikke kan kalde

det hans mesterværk;

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

Kande til dåbsvandet.

Altertavlen viser, at han har opnået et så afslappet forhold til det at fremstille sakralkunst, så

han har kunnet lege, hvilket man først og fremmest ser i ornamentikken i rammerne rundt om

både de fire mindre scener fra Jesu lidelseshistorie, omkring opstandelsen i toppen og om

hovedmotivet, der forestiller nadvermåltidet:

Der er fyldt med groteske masker i alle tomme felter (barokken er på vej!), og har man først

fået øje på dem, slipper man ikke så nemt igen; yderst på fløjene er der et par måner og

påfugle. Ren og skær leg. Alle de traditionelle elementer er der: påskelammet (der uheldigvis

ligner en pattegris); Johannes lænende sig ind mod Jesus; Judas, der er symboliseret ved den

fælles penge-pung og næsten på vej ud ad døren; og endda baldakinen over forsamlingen af

de hellige mænd er med.

Lidt højere oppe finder vi Moses

(kendetegnet ved hornene i panden) og

Johannes Døberen med den opslåede bog,

hvormed han peger hen på Kristus. Endelig

finder vi de fire evangelister, som hver har

deres karakteristiske symbol placeret hos

sig. Det undrer lidt, at altertavlen står i de

grå farver, men dels er der indenunder kun

kridtlaget til at male på og ingen farver at

bygge op på, og dels påstår

Nationalmuseet, at der findes så få

eksempler med 1810/ 11-farver i hele

landet, så dette skulle altså forblive synligt

som et (måske advarende) eksempel.

Detalje fra altertavlen.

4


Er man heldig og besøger kirken i forbindelse med en gudstjeneste, ser man sikkert de hellige

kar, (alterkalk, disk og oblatæske), i brug på eller ved alterbordet. Kalken lader til at være

skænket af Adam Christoffer Greve von Knuth i forbindelse med 200-års jubilæet for

Reformationen, og disken stammer formodentlig fra samme tid, mens oblatæsken nok er

kommet til kirken nogle år senere og sikkert som en gave fra grevinden, eftersom motivet, der

er udhamret i sølvet, er ganske umotiveret (undskyld!) i denne sammenhæng.

Det er et italiensk landskabsbillede (man forestiller sig en hyrdescene - dog uden hyrde!) på

æskens låg; oblat-æsken er givet af greven i 1760, men han har sikkert overtalt sin kone til at

forære en anvendelig pudderdåse eller lignende til kirken, og hun har så fundet denne på

toiletbordet i sit beaudoire (påklædningsværelse), og da den alligevel var i overskud, kunne

hun lige så godt give den hertil.

Oblatæsken er for øvrigt ikke den eneste genstand i kirken, hvorpå man finder et ikke-kristent

motiv, idet vi på toppen af den østlige lysekrone finder en vildmand med kraftig hårvækst

over hele kroppen, og han står med højre hånd løftet, som om han lige har kastet noget - er det

Thor, der har smidt sin hammer? For det er vel ikke Johannes Døberen, der er lodden og

færdes blandt de vilde dyr (se løveansigtet i ringen nedenunder)? I øvrigt skulle det være den

ældste malmkrone i det gamle Sorø Amt fra sidste del af 1500-tallet.

Af andre inventardele er prædikestolen nok værd at bemærke, ikke fordi den sådan i al

almindelighed rummer særlige elementer, men snarere for det, der ikke er der! Følger vi

nemlig stolen rundt fra venstre, ser vi evangelisterne (endda med navn på): Mattæus, Markus,

Lukas, men så mangler Johannes totalt, og der findes ingen efterretning om, at han

nogensinde har været der. Dog: vi er på Midtsjælland, og der skal spares, så da man alligevel

ikke kunne få øje på Johannes omme i krogen, kunne man lige så godt spare den udgift.

Vildmanden i lysekronen.

Prædikestolen fra 1628 har bevaret sin

lydhimmel og er i øvrigt forsynet her og

der med latinske citater: "Det ord, du

hører, er ikke mit" (gælder forhåbentlig i

de fleste tilfælde); går man op på

prædikestolen, ser man formaningen om at

"forkynde den sande lære"; mens man ved

nedstigningen formanes til ydmyghed, når

man har næsen for højt i sky og er lige ved

at støde hovedet: "Soli Deo Gloria", Gud

alene tilkommer æren, og så er det ellers

om at dukke sig.

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

Detalje fra prædikestolen.

5


- Man kan dog ikke sige, at man ikke er blevet advaret, for på den moderne pult læser man

formaningen til "hverken at lægge til eller trække fra". Også på opgangen er der et latinsk

citat nemlig fra en gammeltestamentlig- salme, hvor der bedes: "Herre, lad dit ord være en

lygte for min fod og et lys i mit indre", så vi er rigtig i ortodoksiens periode.

Den opmærksomme iagttager i kirken vil sikkert hurtigt lade sit blik fange af et større

sandstensmonument på nordskibets østvæg, forestillende en mand i fuld rustning, hvilket

naturligvis ikke er noget særsyn. Men ved nærlæsning ser man, at han ikke er død endnu!

Gravstenen er fra en periode, hvor man også kendte til genbrug.

Den nu gemte bagside af Basse-stenen i nordskibet.

Peder Basse har sikkert villet se hvor pæn, han tog sig ud på sin egen gravsten, så han sørgede

for at få den lavet i god tid; men så blev han gift bagefter i en sen alder, og man kan

naturligvis ikke have sådant et egotrip, så derfor vendte han stenen om, og på bagsiden er

ægteparret så afbildet nydeligt side om side. Men de står på hovedet! (Han døde 1639, stod

der engang på bagsiden).

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

6


Det er imidlertid denne bagside, der lå opad i kirkegulvet frem til 1915, hvor man rejste

stenen op, så denne side er slidt og derfor ikke særlig pæn at beskue (hvilket blev bekræftet

ved kirkens istandsættelse i begyndelsen af 1990'erne) - vi foretrækker altså den pæne, men

ubrugte side af gravstenen.

Enkelte andre gravsten findes også, nemlig dels i korbuens nordlige del, hvor der er

mindesmærke over en birkefoged, dels på nordvæggen i sideskibet, hvor der er tre på rad og

række - men alle gravsten over personer, der kun har haft lokal betydning og ikke nogen

indflydelse derudover, og lokalt er der heller ikke bevaret yderligere efterretning om dem.

En messingplade på sydvæggen i kirken kunne godt minde om et stort fad, men det er det

ikke! Det er en plade, der på et eller andet tidspunkt er fjernet fra en kiste, nemlig den, der

indeholdt liget af kongelig befalings-mand på Båreby Khøne Joachim Grabaw, som døde

1667 efter at have været gift ind i Sørup-familien i godt 31 år; familien har åbenbart haft

overladt det lille herresæde til dette ægtepar, for han døde nemlig her.

Også på alteret er der bevaret en rest fra en kistepyntning, efter forlydender også fra 1700tallet,

nemlig et messingkrucifix, der er anbragt på et sort trækors, men det er også uden

yderligere interesse.

Kirkens to klokker er der til gengæld ikke noget at bemærke specielt om. De er begge fra

1800-tallet, nemlig henholdsvis fra 1838 og 1877, og især er den yngste, der er af stål, ikke

nogen udpræget fornøjelse at høre på; den ældste, en malmklokke, har trods alt en bedre lyd.

Desværre er det ikke muligt at finde ud af, hvor de tidligere klokker er blevet af, for vi ved fra

Pontoppidans beskrivelse fra 1758, at der var to andre, som daterede sig fra 1656 og 1739,

men de har heller ikke været de originale, for allerede i 1528 har Vetterslev Kirke (sammen

med mange andre kirker) afleveret mindst en klokke til omsmeltning til kanonkugler, mens

kirken fik lov at beholde een. Så på den måde ved vi, at der formodentlig har været seks

klokker i denne kirke, så vi kunne næsten lave et helt lille klokkespil, dersom vi havde haft

dem alle i dag!

Messingpladen over Grabaw.

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

7


Hvad vi har mistet i klokkerne, har vi til gengæld fået i orglet. Kirkens nuværende orgel

afløste i 1981 det tidligere fra 1946, hvor arkitektens æstetik havde vundet over

orgelbyggerens musikalske sans. Orglet er en pryd for såvel øjet som øret med sine 12

stemmer, fordelt på to manualer og pedal, og så har det indbygget en såkaldt cymbelstjerne,

der består af et mindre antal små sølv-klokker, hvorpå der kan spilles, og det er elsket, når

organisten lejlighedsvist (men ikke for tit) anvender dem. Orglet mangler således (endnu) kun

slagtøj!

Ved den sidste istandsættelse af kirken i begyndelsen af 1990'erne blev der ikke fundet noget

ukendt i kirken - det eneste spændende på det felt var, at vi fik lejlighed til at se Peder Basse

fra bagsiden, men kirkens indre blev frisket meget op med nye, dejlige farver, som nu gør den

lys og rar at være i, foruden at nogle småting uden større interesse for den besøgende blev

reguleret.

Orglet.

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

8


Præster i Vetterslev-Høm efter reformationen:

“Thor Stub med egen hånd”

Fra hyldningen af Kong Christian IV i 1584.

1. Thord Stub (nævnt 1584) (1574) - ?

2. Jens Rasmussen Warde

? - ?

3. Søren Olufsen ? - 1629

4. Søren Sørensen Quist 1629 - 1637

5. Lauritz Pedersen 1637 - 1666

6. Dines Lauritzen 1667 - 1674

7. Jakob Adsersen Arp (Jacob Ahasverus Arpinus) 1674 - 1702

8. Claus Johannes Plum 1702 - 1739

9. Hans Christian Nielsen Schiern 1739 - 1743

10. Johan Jensen With 1743 - 1746

11. Rudolph Bølch Nicolaisen Løwenschild 1747 - 1765

12. Gregers Christoffersen Zimmer 1765 - 1773

13. Oluf Hansen Guldberg 1773 - 1781

14. Edvard Tilemann Schmidt 1781 - 1788

15. Peter Friis 1788 - 1816

16. Jacob Jacobsen 1817 - 1822

17. Georg Holger Waage 1822 - 1824

18. Wilhelm Theodor Lindegaard 1824 - 1832

19. Wilhelm August Hornum 1832 - 1841

20. Peter Martin Malling Storm 1841 - 1843

21. Hans Buhl Steenberg 1843 - 1853

22. Victor Salomon 1854 - 1862

23. Peter Alberg Holm 1862 - 1869

24. Hans Valgaard Steingrim Finsen 1869 - 1889

25. Georg Christian Willum Krause Nielsen 1890 - 1909

26. Lars Peter Groothe 1909 - 1919

27. Jens Julius Hjørlund 1919 - 1926

28. Aage Axel Helt 1927 - 1938

29. Asger Fredsted 1938 - 1943

30. Jens Harry Edvard Nielsen 1943 - 1967

31. Frode Langballe Sørensen 1968 - 1969

32. Jørn Jørgensen 1970 - 1996

33. Nina Raunkjær 1997 - 2007

34. Ulla Toft 2008 - ?

Lokalhistorie

VetterslevHøm

Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

9

More magazines by this user
Similar magazines