Psykolog Nyt - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Psykolog Nyt - Elbo

Rundt om miljøterapi

Fokus på en terapiform, der

foretrækker at løse problemerne

frem for at fjerne dem.

SIDE 6

6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

Sex uden lyst

Personer med psykiske lidelser

har i højere grad end andre seksuelle

problemer.

SIDE 10

Afsked

Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder.

Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres.

Prinsesse med guldhår

Børn elsker at tegne. Hvordan

tegningerne tolkes, afhænger af

øjnene, der ser.

SIDE 16

10

SIDE 4-5


› LEDER

Er vi på vej til at styrke landets sundhedsprofil,

samtidig med at vi giver den forebyggende

indsats et grundskud? Rundt

Le eller græde?

K

ommunerne har meldt ud, at man budgetterer med at skære ned

på de forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Ikke for

sjovs skyld, selvfølgelig, absolut heller ikke fordi der findes fagligt

belæg for det, men pengene altså … Beskæmmende.

Omvendt erfarer vi, at den netop indgåede sundhedsaftale

mellem VKO og løsgængeren Pia Christmas-Møller rummer

økonomisk stærke oprustninger i psykiatrien og i

forhold til hjerneskade, genoptræning og rehabilitering.

Opmuntrende.

Hvis vi imidlertid anskuer de to udmeldinger under

ét, er det slående, hvor modsatrettede de er. Hvilken vej

rider Danmark? Hvilket projekt har Danmark for de

betrængte grupper? Er vi på vej til at styrke landets

sundhedsprofil, samtidig med at vi giver den forebyggende

indsats et grundskud? Forvirrende.

Den økonomiske klemme, de to politiske aktører –

Folketinget og kommunerne – har på hinanden, gør

det ikke nemt for hverken den menige borger eller

interesseorganisationen at se gennem tågerne. Det

samarbejdende folkestyre betegner et sammenhængende

system baseret på en vis idémæssig konsistens, som

det altid vil være en udfordring at etablere, men som

det er næsten umuligt at få øje på i disse svære tider.

Der tænkes i kasser, i at skubbe udgifter fra ’os’ til ’dem’,

hvad ingen borger med behov for hjælp får gavn af.

Besparelser? Der er ingen vej uden om. Men vi

minder om en advarsel, vi fremsatte, inden strukturreformen

trådte i kraft i 2007: At en række særlige tilbud ville

forsvinde samme med amterne og ikke blive samlet op i

kommunerne. Faglig tænkning må veje tungt, når der skal

træffes beslutning om fx forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Selv om vi lige har fået en opmuntring, er det dog

svært at få øje på retningen.

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

om miljøterapi Sex uden lyst

Prinsesse med guldhår

Fokus på en terapiform, der

Personer med psykiske lidelser

Børn elsker at tegne. Hvordan

foretrækker at løse problemerne

har i højere grad end andre sek-

tegningerne tolkes, afhænger af

frem for at fjerne dem.

suelle problemer.

øjnene, der ser.

SIDE 6

SIDE 10

SIDE 16

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion:

Mediegruppen A/S

Tryk:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.

Trykoplag: 9.500 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Scanpix

Jobannoncer 2011

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Afsked

Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder.

Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres.

SIDE 4-5

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

12 20/6 8/7

13 1/8 19/8

14 15/8 2/9

10


Det er et af de spørgsmål, en helt ny

hjemmeside: boernehjernekassen.dk, kan

hjælpe psykologer med at afdække.

Følger af hjerneskade er ikke nødvendigvis

synlige lige efter en ulykke, blodprop

eller andre hjernesygdomme, der

kan medføre hjerneskade hos børn og

unge. Derfor er det vigtigt, at især PPRpsykologer

er opmærksomme på, hvilke

Kritik

Kritisk presseomtale har ramt pensionskasserne,

herunder psykologernes egen

MP Pension, der efter en heftig medieomtale

af lønniveauet i branchen 28. maj 2011

er gået ud med en pressemeddelelse og en

forklaring.

MP Pension og de to andre selskaber i

Unipension havde i 2010 den højeste gennemsnitsløn

blandt arbejdsmarkedspensionerne

i 2010. Løngennemsnittet for en

medarbejder udgjorde knapt en mio. kr.

› I KORT FORM

Behov for børneombudsmand

Barndommen bestemmer i høj grad, hvordan

dit liv som voksen former sig. Derfor

bør børn have bedre muligheder for at blive

set og hørt af de offentlige myndigheder – og

direkte adgang til psykologhjælp, når det er

nødvendigt. Børns muligheder for at klage

tåler også forbedringer.

Det mener Dansk Psykolog Forening,

som støtter Red Barnet og Amnestys opfordring

til justitsministeren om at etablere en

børneombudsmand. Her i Psykolog Nyt talte

i december 2010 blandt andre professor Per

Schultz Jørgensen, lektor Ingrid Leth og

forskningschef Edith Montgomery for en

sådan ordning.

- Hvis en børneombudsmand kan med-

Kan det være en hjerneskade?

senfølger der kan dukke op senere i et

barns liv. Den viden findes på Børnehjernekassen.

Hjemmesiden indeholder også en

række redskaber til arbejdet med at udrede,

om barnet eller den unge har pådraget

sig en hjerneskade. Endelig kan PPR-psykologer

hente inspiration til rådgivning af

lærere, der har brug for pædagogiske fif

af løn i pensionskasser

Unipension forklarer blandt andet, at

man fik et afkast, som var 2 mia. kr. bedre

end branchegennemsnittet i 2010 og 4 mia.

kr. bedre end gennemsnittet i 2009: I MP

Pension var investeringsafkastet i 2010 på

13,5 % mod et gennemsnitsafkast i branchen

på 10,8 %.

- Forskellen mellem os og branchens

løngennemsnit er den bonus, som investeringsafdelingen

har fået. Den udgør under

1 % af de 2 mia. kr., som medlem merne

virke til at sikre, at børn får tilstrækkelig og

rettidig hjælp, vil det faktisk også kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

skriver foreningen nu i et brev til

Amnesty og Red Barnet.

I 2010 viste en undersøgelse fra CASA, at

samfundet får en gevinst på mellem 7,5 og 12,5

mio. kr. for hver person, som flyttes fra et liv

som ufaglært førtidspensionist til et liv med

fast arbejde. Men det forudsætter en tidlig,

forebyggende indsats allerede i barneårene.

Folketinget behandler i øjeblikket et

forslag fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten,

som vil pålægge regeringen at oprette

en børneombudsmand.

bis

til undervisningen af børn og unge med

koncentrationsbesvær og andre kognitive

vanskeligheder – uanset om de er forårsaget

af hjerneskade, ADHD eller andre

kognitive forstyrrelser.

Børnehjernekassen er udarbejdet af

Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.

ema

har fået i merafkast i 2010, siger Erik Bisgaard

Madsen, formand for forretningsudvalget

i Unipension.

- Hvis vi havde haft et gennemsnitligt

afkast på 10,8 % som resten af branchen,

havde vores lønninger også været gennemsnitlige

for branchen, nemlig 735.000 kr.

Man kan læse hele pressemeddelelsen

på mppension.dk/nyheder.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 3


› SVIGT

Dyr genoptræning

går tabt

Psykologerne på Hammel Neurocenter oplever i stigende grad, at hjerneskadede

må slås for at få den nødvendige videre genoptræning, når de bliver udskrevet

N

ogle patienter ligger stadig i koma med rør og slanger i

kroppen, når de bliver indlagt på Hammel Neurocenter.

Andre kan både gå og stå – eller kommer til det efterhånden

– men deres kognitive evner ligger i ruiner. Ofte tager det

flere måneder, før mennesker med hjerneskade er klar til at forlade

hospitalet igen.

For at kunne vende tilbage til en almindelig hverdag er de dybt

afhængige af videre genoptræning. Men psykologerne på Hammel

Neurocenter oplever stadig oftere, at patienterne har svært ved at

få den optimale behandling, efter de er udskrevet.

- Vi havde en lille pige med kognitive og sproglige forstyrrelser,

og det var helt oplagt, at hun skulle videre til specialiseret re-

Baggrund

Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital,

som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering

af børn og voksne med pådraget

moderat til svær hjerneskade: fx som følge af

blodprop i hjernen, hjerneblødning, ulykke (traume)

og andre sygdomme i centralnervesystemet.

NB. Artiklen er blevet til inden indgåelsen af Sundhedsaftalen

af 26. maj 2011, hvor aftaleparterne er enige

om at afsætte øgede midler til rehabilitering af hjerneskadede.

DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle

temaer.

habilitering for børn. Vi orienterede kommunen, som nikkede og

var med på den, men bagefter trak kommunen i land. Kun fordi

pigen havde meget stærke forældre, fik hun alligevel det specialiserede

tilbud. Det er ikke alle, der er så stærke, når deres barn

har været indlagt i et halvt år, fortæller Helle Kathrine Rasmussen,

som er neuropsykolog på Hammels afsnit for børn og unge.

- Vi skal også forberede forældrene på, at de kommer til at

bruge meget energi på at slås med systemet. Kommunerne siger

jo sjældent, at det handler om penge, de mener, at de har

fagligt tilstrækkelige tilbud, fortsætter hun.

Samme mønster viser sig for voksne med hjerneskade:

- Når vi har beskrevet de vanskeligheder, patienten har,

er kommunen og vi enige om, at han for eksempel skal videre

til et specialiseret neuropsykologisk center. Men så siger

kommunen, at den ikke har råd, og han kommer i stedet

hjem til et lokalt center, hvor han taler med en ergoterapeut

et par gange om ugen. Men der er ikke tale om målrettet

kognitiv træning. Så det er muligheder, der bliver

spildt på gulvet, siger neuropsykolog Eva Lind.

Kommuner under pres

Hammel Neurocenter behandler årligt 700 patienter,

som har fået en hjerneskade efter en ulykke, en blodprop,

en hjerneblødning eller andre sygdomme. I dag

ved man, at genoptræningen skal i gang så hurtigt som

muligt.

- Vi hælder penge i højt specialiseret hospitalsrehabilitering,

og der er behov for, at nogen kan følge op, hvis ikke

pengene skal gå i vasken, siger ledende neuropsykolog Anders

Degn Pedersen.

I dag får Hammel Neurocenter patienterne tidligere fra de andre

sygehuse, og forløbet er blevet kortere. Derfor er patienterne

stadig langt fra raske, når de vender hjem.

- Det sætter kommunerne under pres, fordi de får dårligere


FOTO: ScANPIx

patienter hjem endnu tidligere. Når vi er færdige, er

det tit svært for patienten at få kommunens opbakning

til det relevante tilbud. Det er man nødt til at gøre

noget ved. Ellers risikerer borgerne at komme i klemme, tilføjer

Anders Degn Pedersen.

Kommunerne skal samarbejde

Psykolog Nyt har tidligere beskrevet, hvordan højt specialiserede

hjerneskadecentre lukker på stribe, fordi kommunerne henviser

færre patienter.

Men Kommunernes Landsforening, KL, afviser, at kommunerne

svigter de hjerneskadede. Kommunerne arbejder tværtimod

på at udvikle endnu bedre tilbud lokalt i kommunen, mener

formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther.

Hun peger på Silkeborg Kommune som et godt eksempel:

- De har etableret et hjerneskadeteam og sendt medarbejdere

på kursus på Hammel for at tilegne sig viden. Men det

er vigtigt at have nuancerne med. Hvis der er funktioner,

som kan genoptrænes, så skal vi sætte ind – også i forhold

til at få folk tilbage i arbejde. Men der er jo også patienter,

som Hammel har opgivet. I de tilfælde er der ingen kommuner,

som lave mirakler, siger Anny Winther.

- Alligevel er fagfolk fra Hammel bekymrede. Hvordan

sikrer kommunerne, at hjerneskadede får de relevante

tilbud?

- Det er vigtigt, at kommunerne taler sammen i

de regionale sundhedskoordinationsudvalg. Jeg kan

jo ikke vide, hvad den enkelte kommune gør, men

jeg kender rigtig mange, som har ansat hjerneskadekoordinatorer,

som kigger på tværs af forvaltningerne.

- Det er spild af penge og livskvalitet, hvis

hjerneskadede ikke får genoptræning, og der er

al mulig grund til have fokus på denne gruppe.

Den er heldigvis ikke kæmpestor, men der skal

gøres noget specifikt, og det kan være nødvendigt

at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

- Hvordan vil I så undgå, at små kommuner vægrer sig

ved at sende borgere i behandling i andre kommuner?

- Ved at have en god dialog i sundhedskoordinationsudvalgene

i regionen og tale om, hvordan vi løfter de her opgaver

og inspirerer hinanden.

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 5


› ADFÆRDSPROBLEMER

ØRN I

T LØBSK

AMFUND

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

I miljøterapi søger man grunde til et barns problematiske

adfærd. Terapiformen repræsenterer

’den tredje vej’ i en samtid, der dog foretrækker

at fjerne problemerne frem for at løse dem.


N

år psykologer rådgiver forældre eller samarbejder med

pædagoger og lærere, møder de pædagogiske strategier

over for adfærdsproblemer hos børn, som adskiller sig

fra den strategi, de selv anvender, hvis de arbejder psykoterapeutisk

med barnet, fx i psykoanalytisk eller kognitiv psykoterapi. Man

kunne sige, at netop det er en god grund til, at der findes psykologer:

De kan noget andet end de voksne, der omgiver børnene i

hverdagen, og det kan der være brug for, når pædagogiske metoder

ikke virker.

På den anden side kan pædagoger, lærere og forældre lære noget

af det særlige, som psykologer kan, hvorved det kan komme

mange flere børn til gode – og de vil gerne lære.

Problem- og ressourcefokusering er to velkendte pædagogiske

strategier. Imidlertid virker de ikke i alle tilfælde efter hensigten,

og så kan pædagoger, lærere og forældre anvende en miljøterapi,

der er inspireret af psykoanalytisk psykoterapi og af omsorgen for

det spæde og helt lille barn.

Problemer eller ressourcer?

Problemfokusering omfatter velkendte pædagogiske metoder

som fx at anmode barnet om at ændre en uønsket adfærd og

forklare, hvorfor adfærden er uhensigtsmæssig, eller at fratage

barnet goder, hvis det ikke ændrer adfærden. I denne strategi

er den voksne kritisk over for barnets adfærd, og i nogle tilfælde

irriteret eller vred på barnet.

Når strategien ikke virker, kan den voksne blive hvirv-

let ind i en magtkamp med barnet, som medfører frustration, vrede

og magtesløshed hos begge parter og skaber et negativt klima.

På positivsiden kan dette klima motivere den voksne til at søge nye

veje og fx flytte sin opmærksomhed fra ’fejlene’ ved barnet til dets

ressourcer. I denne tilsyneladende modsatte strategi anerkender

den voksne barnet og støtter det fx i at gøre mere af det, som det

allerede er god til.

Den ressourcefokuserede strategi bygger på erkendelsen af, at

mennesker trives og udvikler sig, når anerkendelse dominerer over

kritik. Den går derfor ud på at vende det negative samspil til et positivt

samspil. Imidlertid lykkes heller ikke denne strategi altid.

En tredje vej

Når den ressourcefokuserede strategi ikke løser problemet, tyder

det på, at der er kræfter på spil, som ikke påvirkes alene ved at

møde barnet positivt. Årsagen kan være, at strategien , selv om

den er positiv, lægger op til, at barnet skal ændre sig på adfærdsniveau

ligesom ved problemfokusering. Barnets tanker, følelser og

fantasier, som befinder sig på personlighedsniveau, kan imidlertid

formodes at være en hindring for ændring, som ikke nødvendigvis

forsvinder, når man alene forsøger at nå barnet på adfærdsniveau.

I miljøterapi søger man efter psykosociale grunde til et barns

adfærd, dvs. grunde, der vedrører barnets livserfaringer, tanker og

følelser samt dets forhold til andre mennesker. Derved tilstræber

man at skabe en forståelse af barnet, som befinder sig på person-

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 7

FOTOS: ScANPIx


lighedsniveau, og som det selv er en del af, før man forventer ændringer

på adfærdsniveau. Fokus er på problemerne, men de ses

som meningsfulde på baggrund af barnets livserfaringer. Dette

dobbeltblik på barnet kan opfattes som en kombination af problem-

og ressourcefokuseringen, hvor sidstnævnte kommer til udtryk

som en anerkendelse af en nok så problematisk adfærd som

meningsfuld.

Dobbeltblikket er det samme som i psykoanalytisk terapi. Også

i kognitiv adfærdsterapi ses træk af dobbeltblikket, fx når man omhyggeligt

registrerer og undersøger problematiske mønstre af tanker,

følelser, kropsreaktioner og handlinger, i stedet for, som i en

problemfokuseret strategi, straks at anmode barnet om at ændre

den problematiske adfærd.

Når psykologer rådgiver forældre eller

samarbejder med pædagoger og lærere,

møder de pædagogiske strategier over

for adfærdsproblemer hos børn

Miljøterapi er traditionelt blevet anvendt af pædagoger og lærere,

som arbejder med omsorgssvigtede børn. Erfaringer viser, at

forældre meget ofte opnår gode og hurtige resultater, når de anvender

de samme tankegange og metoder over for sunde børn med

afgrænsede problemer. En pædagogisk uddannelse synes således

ikke at være væsentlig for resultatet. Væsentligere er det måske, at

børnene og deres forældre grundlæggende set er sunde, at forældrenes

motivation er høj, og ikke mindst at problemerne løses i

den samme relation, som de meget ofte også udviklede sig i, nemlig

relationen til forældrene.

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Spejling og jeg-støtte

De vigtigste metoder i miljøterapi er spejling og jeg-støtte. De stammer

begge fra omsorgen for spæd- og småbørn, hvor de blot ikke

har noget navn. Som et lille modeleksempel kan man tænke på

drengen Mark, der er voldsom over for andre børn, når de kommer

tæt på ham, og som har tidligere erfaringer med ofte at være

blevet truet af andre børn.

En spejling af Mark er et forslag til, hvordan hans voldsomhed

kan forstås psykosocialt. Spejlingen kan lyde: ”Da du slog Jeppe,

tænkte du måske, at han ville tage den bog, du sad med.” Det svarer

i princippet til, hvordan en mor spontant kan tale til sit opkørte

spædbarn om dets tilstand og derved forstå og rumme den.

Spejlingen kan uddybes, så den omtaler tidligere erfaringer, der

gør adfærden meningsfuld. Jeppe, som Mark slog, kan også spejles,

fx ved at man siger til ham: ”Du ville måske gerne se bogen og

blev overrasket over, at Mark slog, eller vred på ham.”

Hvor spejlinger angår følelser og tanker, drejer jeg-støtte sig

om at hjælpe barnet med handlinger, der er svære, som fx ikke at

slå, når man føler sig truet. I eksemplet kan det ske ved, at den

voksne forudser, hvornår Mark kan føle sig truet og regulerer hans

afstand til andre børn, så det forebygges, at han slår dem. Den

voksne påtager sig ansvaret, når hjælpen ikke fungerer efter hensigten

og forbedrer derefter hjælpen, svarende til almindelig omsorg

for helt små børn.

Forældre søger en forståelse

Det er ofte lettere for forældre end for pædagoger og lærere at gå

ind i overvejelser om, hvordan et barn kan forstås. På kurser i miljøterapi

spørger pædagoger og lærere ofte: ”Hvad gør man, når et

barn slår?” De søger et direkte svar, et ’redskab’, og må opfordres

til at fortælle om barnet. Forældre, der søger rådgivning, fortæller

derimod spontant og detaljeret om, hvad barnet siger og gør, og

hvad de selv har gjort for at afhjælpe problemet.

Forskellen kan hænge sammen med, at forældrenes følelsesmæssige

involvering i barnet er stærkere end de professionelles.

De søger en forståelse af deres barn som et meningsfuldt væsen.

For den professionelle kan irritationsmomentet ved problemadfærd

måske lettere komme til at fylde hele billedet, hvilket gør

det forståeligt, hvis han eller hun ønsker sig et redskab, der kan

fjerne problemet. Problem- og ressourcefokuserede strategier indgår

desuden i pædagogers og læreres uddannelse og er netop forsøg

på at fjerne adfærdsproblemer uden først at forstå dem.

Det løbske samfund

Set i et bredere perspektiv er der i disse år mere generelle tendenser

på børneområdet, som går i retning af, at problemer ikke skal

forstås, men fjernes. Når man fx ønsker at få et barn undersøgt

psykiatrisk, indebærer det, at man på et eller andet niveau overvejer,

om barnets adfærdssymptomer opfylder en række rene adfærdskriterier

for en eller flere af lidelserne i diagnoselisten, ICD-

10, som børnepsykiatrien anvender, eller i andre lignende lister.


ICD-10 definerer symptomer operationelt og altovervejende

non-ætiologisk, som det udtrykkes. Det indebærer, at man anerkender

det som meningsfuldt at diagnosticere adfærd uden forsøg

på at forstå den, hverken psykosocialt eller biologisk.

Anvendelsen af medicin er et andet eksempel og vel nok det

ultimative udtryk for en strategi, hvor man fjerner problemer, man

ikke forstår. Når medicin i en del tilfælde virker godt, skaber det

naturligvis interesse for, om der er andre problemer, som også kan

dæmpes eller fjernes med en tablet, uden at man behøver at forstå

noget eller gennemgå mere besværlige processer.

Et stort sagspres i de offentlige hjælpesystemer kalder også på

hurtige løsninger. Presset gør sig gældende både i børnepsykiatrien

og i kommunernes PPR’er og socialforvaltninger. Også i daginstitutioner

og skoler mærker man et forøget pres. Forældrene stiller

større krav til personalet, andelen af børn med problemer er

steget, og medarbejdernes administrative opgaver er forøget, hvilket

reducerer den tid, de har til direkte kontakt med børnene og

tager roen fra den. Alt dette kan ses som udtryk for en løbsk samfundsudvikling,

der presser alle i retning af hurtige løsninger.

Det løbske samfund kan i sig selv tænkes at bidrage til forøgel-

FLYGTNINGE MED TRAUMER:

NYE VEJE

1. september 2011 gør en række eksperter og fagper-

KONFERENCE

soner status over den nyeste tværfaglige behandling

af flygtninge med traumer. Konferencen afholdes i

anledning af Center for Traume- og Torturoverleveres

10 års jubilæum.

Kom til Hotel Vejlefjord og hør, hvorfor:

• PTSD og traumer hos flygtninge ofte symptombehandles



PTSD-ramte med vidt forskellige behandlingsbehov

skæres over én kam

Vi bør blive bedre til at samarbejde på tværs af

institutioner om den psykosociale udfordring,

flygtninge med kroniske traumer repræsenterer

sen af de problemer, som dernæst kalder på hurtige løsninger. For

når der er fart på, skal vi være hyperaktive for at følge med. Vi har

mindre tid til at tænke os om, og så bliver vi impulsive. Desuden

har vi opmærksomheden flere steder på én gang og bliver uopmærksomme.

De tre hovedsymptomer på ADHD er således også

træk ved dagens Danmark.

Pædagoger og lærere, som jeg gennem de seneste fem år har

trænet i miljøterapi, og forældre, som jeg har rådgivet, har givet

udtryk for, at de i deres tidligere samarbejde med psykologer ikke

har mødt et så konsekvent forsøg på at forstå børn psykosocialt,

som miljøterapi repræsenterer. Interessen er stor, både på anbringelsessteder

for omsorgssvigtede børn, på specialskoler, i daginstitutioner

og hos sunde børns forældre i hele Danmark. Der er

derfor brug for flere psykologer, som kan bidrage til at se mening

i børns adfærdsproblemer og vejlede deres voksne i at anvende

miljøterapeutiske eller tilsvarende metoder.

Lars Rasborg, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi,

praktiserende psykolog

Efter deltagelse i ”Nye veje” vil du tage hjem med

friske, kon krete ideer til arbej det med PTSD-ramte

flygtninge baseret på den seneste, evidensbase rede

viden.

Oplægsholdere: Psykiater og dr. phil. Sverre Varvin

(NO), professor og overlæge Morten Sodemann, cand.

psych Jens Hardy Sørensen og mange flere.

Mere info: www.cett.dk el. Ulla Hartvig, 7642 0335

Pris: Kr. 750,- inklusiv dagsforplejning.

Tilmelding: på www.cett.dk senest 15. august 2011

annonce til Psykolognyt.indd 1 24-05-2011 11:24:23

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 9


D

et er ikke, fordi sexologien er et overset felt. Debat og anden

omtale i medierne bekræfter den store interesse.

Klinisk sexologi vedrører ikke kun seksuelle samlivsproblemer

og seksuelle dysfunktioner i almenbefolkningen, men

omhandler også fx seksuelle problemer ved sygdom, handicap og

medicinindtagelse.

Seksuelle dysfunktioner ved psykiske lidelser er dog ikke en

særlig omtalt problematik, selv om de oftere forekommer hos mennesker

med psykiske lidelser end i den øvrige befolkning.

Vanskelighederne kan forekomme som en virkning af selve sygdomsbilledet

(ved fx angst og depression) eller som en bivirkning

ved medikamentel behandling. Seksuelle forstyrrelser er mest almindelige

ved generaliseret angst og depression, men ses fx også

ved bipolar lidelse, fobiske forstyrrelser, OCD og hos unge med

ADHD.

Den mest almindelige seksuelle vanskelighed i parforhold er

manglende lyst, og forekomsten er næsten lige så høj hos mænd

som hos kvinder. De øvrige hyppige forstyrrelser består af rejsningsproblemer,

problemer med sædafgang, udeblivende orgasme

eller smerter ved samleje.

Sådanne vanskeligheder spiller naturligt nok ofte en rolle for

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

› SEXOLOGI

Når lysten

ikke driver

værket

En undersøgelse viser, at op imod

hvert fjerde danske par oplever seksuelle

problemer. Tallet overrasker, men

menes at være endnu højere hos

mennesker med psykiske lidelser.

trivslen i parforholdet eller for den individuelle psykiske trivsel.

Når der er seksuel utilfredshed, vil parforholdet ofte lide under

det. Nogle par beslutter at blive skilt eller gå hver til sit grundet

seksuelle problemer (Nielsen, 2010).

Ifølge overlæge Ellids Kristensen, Rigshospitalets Sexologiske

Klinik, er der ringe mulighed for at henvise til sexologiske behandlere

(Kristensen, 2007), hvorfor mange henvises til medikamentel

behandling. Problemet er, at en medicinsk behandling sjældent er

tilstrækkelig, fordi seksuelle vanskeligheder ofte skaber psykologiske

problemer i parforholdet og hos den enkelte. En psykologisk

bearbejdning er i de tilfælde også hensigtsmæssig.

Hos personer med psykiske lidelser kan billedet være endnu

mere diffust, idet mange psykiske lidelser i sig selv ofte giver seksuelle

bivirkninger. Den medikamentelle behandling mod psykiske

lidelser kan også give seksuelle bivirkninger, og det kan være

vanskeligt at afgøre, om bivirkningerne skyldes lægemidlet eller

sygdommen. Derfor er det hensigtsmæssigt med en tværfaglig indsats,

sådan som det sker ved de to offentlige sexologiske klinikker

i Danmark (Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, og Jysk Sexologisk

Klinik, Regionshospitalet i Randers) og hos visse private behandlere.

Selv er vi ansat som psykologer ved den private PPclinic.


mODELFOTO: ScANPIx

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 11


Den manglende kommunikation

svækker evnen til konfliktløsning og giver

grobund for misforståelser.

Psykiske lidelser med seksuelle virkninger

Som behandler bør man være opmærksom på, at patienter ofte

præsenterer psykiske klager, hvis bagvedliggende årsag kan være

seksuelle problemstillinger. Omvendt ser vi undertiden, at patienten

præsenterer et seksuelt problem, som skjuler en psykisk lidelse.

Dette viser sig ofte ved en grundig anamnese. Endelig sker det,

at der ses forværringer i den psykiske lidelse, hvis der er problemer

med sexlivet, fx at manier eller depres sioner bryder frem.

Seksuelt set er depression associeret med manglende lyst, som

hæmmer den seksuelle funktion. Nedsat evne til at få orgasme hos

begge køn og nedsat tilfredshed med sexlivet ses også (Møhl &

Kristensen, 1997). Blandt deprimerede mænd fører manglende

lyst hyppigere til rejsningsproblemer end hos mænd, der ikke er

deprimerede.

Ved bipolar lidelse optræder der ofte tab af seksuel lyst og interesse.

Der kan forekomme hyperseksualitet under de maniske

episoder og tab af lyst i de depressive perioder. Mani eller hypomani

kan også medføre øget libido, øget behov for nøgenhed, forførende

adfærd, hyppigere seksuel aktivitet og promiskuitet, som

kan ødelægge deres parforhold (Kristensen, 2007; Giraldi et al.,

2011). Mange kvinder oplever den øgede seksuelle intensitet under

maniske perioder som en vigtig og glædelig forandring.

PTSD er ofte kombineret med seksuelle problemer, hvilket giver

mening i forhold til de personer, der har været udsat for sek-

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

suelle traumer. Men også torturofre kan opleve seksuelle vanskeligheder.

Ved personlighedsforstyrrelser ses der ikke seksuelle bivirkninger

som sådan. Men mennesker med personlighedsforstyrrelser

vil ofte opleve parforholdsproblemer, fordi de er unuancerede

i deres reaktionsmønstre og har en nedsat evne til at reagere fleksibelt

over for deres partner. Derved kan seksuelle problemer opstå.

De fleste problemer ses ved personer med borderline personlighedsforstyrrelse,

hvad der kan være forbundet med en eventuel

overrepræsentation af seksuelle overgreb hos denne gruppe (Giraldi

et al., 2011).

Hos patienter med ADHD er det vores erfaring, at lidelsen ofte

medfører manglende lyst, manglende evne til at koncentrere sig,

hvilket kan give rejsningsproblemer, hyperseksualitet og for tidlig

sædafgang, især hos unge mennesker. Derudover skifter patienterne

med ADHD ofte partnere og glemmer prævention, således

at pigerne kan komme i en situation med uønsket graviditet. Den

medikamentelle behandling af ADHD kan også give seksuelle vanskeligheder,

som får især unge mennesker til at springe fra behandlingen.

Problemer for individ og parforhold

Parforholdsproblemer består ofte i tab af nærhed, så parret oven i

det seksuelle problem får et intimitetsproblem. De to isolerer sig

følelsesmæssigt fra hinanden eller skændes ukonstruktivt. Måske

tør de ikke længere kysse eller røre ved hinanden af frygt for, at

det kan opfattes som indledning til et seksuelt samvær, ingen af

dem har lyst til.

Den manglende kommunikation svækker evnen til konfliktløsning

og giver grobund for misforståelser. Parterne har forskellige

ønsker om seksuel kontakt og udtrykker det ikke åbent. Parterne

kan opleve magtkampe, samlivskonflikter og fjendtlighed.

Velfungerende parforhold kan rumme en vis mængde konflikt, og

sexlivet kan virke som en buffer til at løse konflikter (Graugaard,

Møhl & Hertoft, 2006).

På individplan kan mennesker med seksuelle vanskeligheder

ofte opleve mindreværdsfølelser, især hvis der samtidig findes en

angstproblematik. De kan føle sig utilstrækkelige, mangelfulde eller

mindre attraktive over for deres partner.

Præstationsangst er en almindelig faktor ved seksuelle problemer,

som kan føre til, at personen bliver fokuseret på selve præstationen

i at opretholde rejsning, ikke få udløsning for tidligt etc.

Dette kan føre til, at partneren føler sig glemt, og at sex kan blive

præstationsbetonet frem for nydelses- og kærlighedsbetonet

(Nielsen, 2010). Mange patienter i behandling hos PPclinic fortæller,

at deres sexliv får nye sanselige dybder, når det præstationsprægede

fjernes. Sanselighed, ømhed og intimitet kan også øge

livskvaliteten og virke lindrende på fx angst og anspændthed.


Bivirkninger ved medikamentel behandling

Ved medikamentel behandling ser det overordnet ud, som om

serotonin (det stof, SSRI-piller øger koncentrationen af) virker

hæmmende på seksualiteten, mens dopamin virker fremmende.

Antidepressiva, der anvendes mod depression, angst og fobier, kan

medføre nedsat lyst, nedsat lubrikation/ejakulation og nedsat evne

til at få orgasme. Op mod halvdelen af patienter i behandling med

antidepressiv medicin oplever seksuelle bivirkninger, og mange

ophører med medicinen på grund af seksuelle bivirkninger

(Kristensen, 2007).

I enkelte studier har man vist, at op til ca. 60 % af kvinder i

SSRI-behandling får seksuelle bivirkninger (Giraldi, 2002).

Undersøgelser viser også, at mænd i medikamentel behandling har

tre gange større risiko for seksuelle bivirkninger end andre – et

forhold, der forværres af, at mange praktiserende læger ikke informerer

deres patienter om seksuelle bivirkninger ved medicin

(Graugaard et al., 2006).

Antidepressiva er den type lægemidler, som tegner sig for de

fleste rapporterede seksuelle bivirkninger. De mest almindelige

midler er SSRI-præparaterne (de såkaldte lykkepiller), som kan

påvirke orgasmeevnen hos begge køn og ejakulationen hos mænd.

Nedsat lyst og rejsningsproblemer er også hyppige bivirkninger.

Derfor bruges SSRI-præparater ofte ved problemer med for tidlig

sædafgang eller ved hyperseksualitet og parafili (Kristensen, 2002).

Der er antidepressive lægemidler på markedet, som ikke umiddelbart

giver seksuelle bivirkninger.

Når det kommer til angstpræparater af benzodiazepintypen,

ser man sjældent negative seksuelle bivirkninger ved kortvarig

brug; tværtimod kan behandling mod angst øge seksuallysten, fordi

patienten kan få mere overskud. Angst i sig selv kan hæmme

seksualiteten, fordi personen kan opleve frygt, ulyst, fobi eller panik

i seksuelle interaktioner. På længere sigt kan benzodiazepiner

dog medføre hæmning af sexlyst, og partneren kan opleve patienten

som distanceret i det seksuelle samspil, fordi medicinen virker

opmærksomhedshæmmende (Kristensen, 2002). Derudover er

benzodiazepiner ikke hensigtsmæssige på grund af øvrige bivirkninger

– hæmningseffekt, søvndyssende effekt og afhængighed.

Former for behandling

Første skridt på vejen er tålmodighed og afventen, idet bivirkninger

kan bedres eller forsvinde af sig selv. Dette sker dog relativt

sjældent. Dosisændring kan også være en mulighed, fx ved at sænke

dosis eller ved at indføre en medicinfri dag den dag, parret normalt

har samleje. Dosisændring kan dog give problemer, fordi de

psykiske lidelser kan forværres ved at sænke dosis eller undlade at

tage medicin.

I nogle tilfælde kan det afhjælpe seksuelle bivirkninger, hvis

patienten venter med at tage medicin til efter samleje. Præparatskift

er også en mulighed, da der er forskelle i bivirkningsprofil for de

forskellige antidepressiva. Det er også et alternativ at ordinere et

lægemiddel til selve bivirkningerne – her har fx Zyban og Buspar

vist gode resultater, selv om disse dog varierer fra undersøgelse til

undersøgelse (Lundberg, 2006; Kristensen, 2007). Viagra og Cialis

viser god effekt på rejsningsproblemer forårsaget af medikamentel

behandling.

En anden mulighed er også at undervise parret i andre former

for samleje eller seksuelle metoder, der medfører øget stimulation.

Dette kræver dog en vis fortrolighed med seksuelle temaer fra behandlerens

side.

På det somatiske område og i psykiatrien møder man ofte behandlere,

der ikke taler med deres patienter om seksuelle problemer.

Deres argument kan være et ønske om ikke at ville krænke patientens

blufærdighed. Dette er en hyppig misforståelse, idet mange patienter

oplever at blive taget alvorligt, hvis de også får lov til at tale

om deres sexliv (Møhl & Kristensen, 1997). At mange læger og psykiatere

ikke taler med deres patienter om seksuelle bivirkninger ved

medicin, får mange patienter til at stoppe medikamentel behandling,

når de oplever bivirkninger, som påvirker sexlivet.

For at sikre, at patienten fastholder behandling, er det vigtigt

at informere om mulige seksuelle bivirkninger og give lov til, at

patienten kan tale om bivirkningerne. Derved kan patienten informeres

om mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger

forårsaget af medikamentel behandling.

Da mange psykiske lidelser kan medføre seksuelle vanskeligheder,

både som en del af symptombilledet og som bivirkning ved

medicin, må det være vores opgave som behandlere også at informere

patienterne om dette.

referencer

Camilla Trab Nielsen, cand.psych., PPclinic

Marianne Fuglestved, specialist i psykoterapi og

klinisk sexologi, PPclinic

Giraldi, A., Petersen, C.D., Horsbøll, H., Kristensen, E. (2011). Sexologisk udredning

og medicinsk behandling. In: E. Kristensen & A. Giraldi: 25 år med Sexologisk Klinik.

Sexologisk Klinik, Kbh.

Giraldi, A. & Victor, J. (2002). Seksuel dysfunktion hos kvinder som lægemiddelbivirkning.

Ugeskrift for læger, 164 (41), 4757.

Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P. (2006). Krop, sygdom og seksualitet. In: C.

Graugaard, B. Møhl & P. Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag.

Kristensen, E. (2007). Sex og Psyke. Psykiatrifondens forlag.

Kristensen, E. (2002). Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka.

Ugeskrift for læger, 164 (41), 4753-4756.

Lundberg, P.O. (2006). Lægemidler og seksualitet. In: C. Graugaard, B. Møhl & P.

Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag.

Møhl, B & Kristensen, E. (1997). Psykoser og seksualitet. In: C. Graugaard, P. Hertoft

& B. Møhl: Hjerne og seksualitet. Munksgaard.

Nielsen, C.T. (2010). Seksuel tilfredshed i parforhold – en afhandling om seksuallivets

indflydelse på parforholdstrivslen. Kandidatafhandling, Aarhus Universitet.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 13


› NYE BØGER

Henrik Høgh-Olesen. Thomas Dalsgaard (red.)

› 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn

på mennesket.

I bogen præsenterer en række eksperter, næsten alle

psykologer, nogle af det 20. århundredes psykologiske

eksperimenter, som har spillet en afgørende rolle for

vores forståelse af mennesket og udgør grundpiller i

moderne psykologi: Gruppens magt. Lydighedens

dilemma. Os og dem. Vanens magt. Menneskets tilknytning.

Falske erindringer. Placebo-effekt osv.

Henvendt til alle, også garvede psykologer.

Plurafutura Publishing, 2011, 448 sider, 295 kr.

Liselotte Hornemann Kragh:

› Døden nær.

Forlaget betegner det som ’en brugsbog i nærvær

omkring døende’. Bogen præsenterer en praktisk og

eftertænksom vejledning til den, der vil være bedst

muligt til stede ved et andet menneskes dødsleje, af

kortere eller længere varighed. Der kombineres eksempler,

personlige udsagn, cases og temaer: om forfald,

håb, at turde give slip, dødsprocesser, samtaler,

den pårørendes forbudte tanker osv.

Forlaget Alfa, 2011, 229 sider, 298 kr.

Hanne Kathrine Krogstrup:

› Kampen om evidens.

En beskrivelse af evalueringens teori historie fra 1960

og frem til i dag. Efterfølgende behandles præstationsmålinger

og monitorering som redskaber i resultatstyring

af den offentlige sektor. Disse kapitler afløses

af en præsentation af effektevaluering som fænomen,

mens de sidste kapitler i bogen tager begrebet evidens

under kritisk behandling.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 170 sider, 198 kr.

nYe BØger

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Kelly G. Wilson:

› Mindfulness i terapien.

En praktisk og teoretisk guide til terapeuter til forståelsen

af den rolle, mindfulness spiller i psykoterapi

– og i særdeleshed i Acceptance & Commitment

Therapy. Kelly Wilson definerer mindfulness i forhold

til et ACT-perspektiv og udforsker forholdet mellem

mindfulness og de seks ACT-processer og mellem

mindfulness og selve den terapeutiske relation.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 304 sider, 348 kr.

Mick Cooper:

› Eksistentielle terapier.

Hvilke eksistentielle terapiformer findes der? Og hvad

er deres styrker og begrænsninger? Disse spørgsmål

besvares i denne bog, der klart og letlæseligt beskriver

den europæiske og amerikanske eksistentielle psykologis

nøglepersoner og deres praksistilgange.

Hovedparten af bogen består af en beskrivelse af seks

dominerende tilgange med særlig vægt på styrker og

begrænsninger, ligheder og forskelle samt det filosofiske

udgangspunkt.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 272 sider, 298 kr.

Leif Askland. Nina Rossholt:

› Køn i børnehøjde.

Om hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle

forståelse af ligestilling. Det, vi ser og gør,

er ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette

kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde med

børnene med forståelse for, at dette er et følsomt felt

at berøre. Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete

metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne

ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 224 sider, 278 kr.


Kategorier handler!

V

i kategoriserer kontinuerligt

handlinger, problemer, personer

– ja, den virkelighed, der omgiver

os. Vi taler fx om de udadreagerende,

de vanskelige, de syge. Det er ikke kun i

forskningen, at den sociale virkelighed

skal reduceres til en størrelse, der gør den

begribelig. Også praktikere opererer med

kategorier, der muliggør handling.

I skolesammenhænge er jeg formentlig

akademikerforælderen; en kategori,

der har betydning for, hvordan skolelærere

lytter til og forstår det, jeg siger, når vi

taler om mine børn. I forskningen taler vi

om, at kategorier har handlingspotentiale.

Til ”akademikerforælderen” knytter der

sig således forventninger til, hvordan

denne typisk opfører sig.

I sociologien er et stort forskningsområde

at se på følgerne af de kategoriseringer,

der vedrører de sårbare grupper i samfundet

(endnu en kategori!). Stemplingsog

stigmateorier er eksempler på teorier,

der har særlig fokus på, hvordan kategorier

fortæller måske mere om det samfund eller

den profession, der udvikler og anvender

kategorierne, end om de personer, der

indfanges i kategorierne.

Lad os fx se på personer, der beretter

om smerter, som ikke kan diagnosticeres.

Det kan være personer, der har ondt et

eller flere steder, men hvor lægen ikke kan

dokumentere årsagen. I nogle sammen-

KLuMMen (lat. columna)

hænge indfanges disse personer med

kategorier som ”fibromyalgi” eller ”whiplash”,

i andre sammenhænge kaldes de

”kroniske smertepatienter”, ”psykisk ustabile”,

”stress- og depressionsramte” eller

slet og ret ”hysterikere”.

Navnene er mange, men ligegyldige

er de ikke. Kategorierne sender signaler

om, hvorvidt vi har at gøre med en troværdig

eller en utroværdig patient, en,

der er reelt (fysisk) syg eller som blot har

en svag psyke. Disse vurderinger får betydning

for systemets møde med personen.

Ved ”fibromyalgi” er antagelsen således

ofte, at vi har at gøre med en person,

hvis største problem er en svag psyke (og

hvis fysiske smerter vurderes som utroværdige

– medicinsk set). Og mon ikke

personen så også er utroværdig, når hun

fortæller om andre problematiske forhold

i sit liv? Mange kategorier har altså et

stort handlingspotentiale, fordi de definerer

personligheder og personlighedstræk

og dermed informerer om meget mere

end fysisk smerter (fibromyalgi-patienten),

længde af uddannelse (akademikerforælderen)

mv., som de ved første øjekast

formodes at informere om.

Hvis vi glemmer konteksten

I hverdagen glemmer vi ofte, at de kategorier,

vi benytter i vores arbejde, hand-

› KLUMME

ler: Kategorier gør noget, de skaber en ny

virkelighed, i hvilken vi forstår personens

handlinger. Vi tænker ikke over, at vores

faglige baggrund bevirker, at vi betjener

os af bestemte kategorier, når vi skal løse

en persons problemer.

Også arbejdspladsens måde at indrette

arbejdet på (fx hvilke professioner der er

ansat til at løse et givent ”problem”, og

hvordan arbejdet i øvrigt er organiseret)

har store konsekvenser for vores kategoriseringsarbejde.

Dertil kommer, hvordan

dominerende normer i samfundet om fx

sygdom påvirker arbejdet.

I mange tilfælde kommer man desværre

både til at oversætte typer/kategorier

til antagelser om konkrete personers

handlinger og til at glemme, at enhver

kategori må ses i lyset af den sociale kontekst,

hvori de er skabt (i institutioner i

samfundet). Hvorfor er der i dag fx langt

færre personer, der udstyres med en fibromyalgi-diagnose

end for ti år siden? Og

hvorfor ser vi i dag en stigning i antallet af

stress- og depressionsramte?

Er det folks smerter og sygdomme,

der har forandret sig, eller er vi vidne til

nye opfattelser af, hvad det vil sige at være

(legitimt) syg, når en medicinsk diagnose

mangler?

Nanna Mik-Meyer, antropolog

lektor ved Institut for Organisation, CBS

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 15


› PAPIR & FARVE

Perspektivet på

børns tegninger

Alting afhænger af øjet, der ser. Også læsningen af børnetegninger trækker tråde til

helt forskellige udviklingsforståelser hos de psykologer, der beskæftiger sig med feltet.

H

en over sidste vinter bragte Psykolog Nyt en

række artikler om børns tegninger. Artiklerne

viste tydelige forskelle i holdningen til, hvad

der kan læses ud af et barns tegning. Men

hvad er det, der ligger til grund for de forskellige

perspektiver på børns tegninger?

Diskussionen på tegneområdet kredser om, hvorvidt barnets

tegnemotiver opstår som produkter af udvikling eller indlæring.

Om tegnemotiverne afslører barnets ubevidste følelser eller reflekterer

dets omgivende billedkultur. Om barnet betragtes som driftsstyret

symbolproducent eller som intentionel formidler af mening.

Disse spørgsmål stilles i tegneteoriernes mikrokosmos, men svarene

gemmer sig sandsynligvis ikke her. Jeg tror, at diskussionen

om betydningen af børns tegninger er vanskelig, fordi den i virkeligheden

trækker tråde til helt forskellige udviklingsforståelser.

Se følgende billede for dig:

En lille pige sidder ved et bord, omgivet af legende børn, fordybet

i papiret foran sig. Hånden er knyttet fast om en farveblyant,

der bevæger sig langsomt, kontrolleret mod papiret. Panden

er let rynket, en krumme i mundvigen, bøtten med farver på midten

af bordet. Indimellem kaster hun et blik på dem, der går forbi,

men vender hurtigt tilbage til den verden, der udfolder sig på papiret.

En prinsesse med hår ned til fødderne og diamanter på skørtet.

Øjnene omkranset af lange mørke øjenvipper. Et øjeblik en tilfreds

trækning på den lille piges mund.

De fleste af os har allerede gjort os tanker om pigen og hendes

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

tegning. Er hun i gang med at give symbolsk form til svære følelser,

eller øver hun sig på et motiv, som en ældre pige på stuen har

tegnet? Er hun og den tegnede prinsesse helt alene i den lille verden,

eller har hun allerede en særlig person i tankerne, som skal

glædes med tegningen? Er den tegnede prinsesse et udtryk for pigens

selvbillede eller en tilfældig potpourri af elementer fra mediernes

billeder?

Børns tegninger er omgærdet af en vis mystik og af processer, der

er vanskelige at klarlægge empirisk. Der fremkommer derfor slørede

områder, der udfyldes med teoretiske antagelser. Tegneprocessens

uklare elementer navngives med begreber, der harmonerer med betragterens

generelle udviklingsforståelse. Fortolkningen af tegningen

afhænger af paradigmet, den læses ind i.

Forskellige paradigmer

Ifølge Dion Sommer (2003) har ændrede samfundsforhold og nyere

forskning i børns udvikling ført til et skifte i synet på barndom

og børns udvikling. Han opridser en række forskelle, der kendetegner

to forskellige børnesyn.

Et psykoanalytisk børnesyn beskæftiger sig med universelle

teorier og udviklingsstadier. Her ses barnets udvikling som en udfoldelse

af det biologiske potentiale og som et forløb gennem faste

stadier med forudbestemte endemål for normaludviklingen. Miljøets

rolle anses som en faktor, der enten opfylder eller hæmmer betingelserne

for den biologisk betingede udvikling.

Disse tendenser er i et nyere børnesyn erstattet med et tvær-


kulturelt perspektiv. Ideen om universalisme afvises til fordel for

et kulturpsykologisk paradigme, hvor udviklingen afhænger af

konteksten, og hvor teorierne fokuserer på kulturelle grupper.

Barnets tænkning ses i lyset af dets sociale aktiviteter, og ideen om

den kognitive normaludvikling bliver et kulturelt og historisk fænomen.

Ud fra disse paradigmer spirer to forskellige perspektiver på

børnetegninger frem.

Den tegnesproglige udvikling

Den psykoanalytiske orientering deler tegneudviklingen ind i faste

udviklingsstadier, der bevæger sig mod den naturtro fremstilling.

Inden for dette perspektiv giver det mening at betegne vestlige

børns tegninger som ”magre og underudviklede” (Mortensen

2010), fordi disse børn, sammenholdt med børn fra andre kulturer,

er forsinkede i progressionen gennem stadierne. Da tegneudviklingen

betragtes som en biologisk styret proces, kan man netop

vurdere barnets modenhed ud fra dets placering i de fastlagte tegnestadier.

Når de kulturpsykologiske principper anvendes på tegnefeltet,

ser det dog anderledes ud. Her vurderes børns udvikling som en

kulturelt forankret proces. Derfor kategoriseres kulturelle forskelle

ikke ud fra en placering på en fastlagt bane, men derimod som

en bevægelse gennem de mulige udviklingsretninger i det sociokulturelle

landskab (Hundeide 2003).

Barnets tilegnelse af kulturens grafiske udtryksformer fører

Børns tegninger er omgærdet af en vis

mystik og af processer, der er vanskelige at

klarlægge empirisk.

derved til kvalitativt forskellige udviklingsretninger. Kulturelle forskelle

i tegneudviklingen ses derfor ikke som underudvikling, men

som et naturligt resultat af, at barnets er eksponeret til den omgivende

billedkultur. Børnenes aktive brug af kulturens grafiske udtryk

vokser sig ind i deres billedforståelse, deres tænkning og deres

udsyn. Derved vil barnets tegnesproglige forløb afspejle billedkulturens

grafik, om end med personlige nuancer.

I det kulturpsykologiske perspektiv er det helt naturligt, at tegnestilen

inden for en kulturel gruppe bliver tiltagende ensartet

(Braswell & Rosengren 2001), idet den tegnesproglige udvikling

hovedsagelig betragtes som en indlæring af det kulturelle billedsprog.

Samlet set er det karakteristisk for en psykoanalytisk forståelse

at kategorisere børns tegninger ud fra universelle mål, der sammenligner

børnenes udvikling i en normativ ramme. Derimod vil

et kulturpsykologisk perspektiv typisk vurdere forskellene kvalitativt

ved at undersøge, hvordan børnenes udvikling spejler deres

kulturelle aktiviteter.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 17


I praksis er det den samme lille

tegner, der i et psykoanalytisk perspektiv

betragtes som underudviklet,

mens han eller hun i et kulturpsykologisk

perspektiv betragtes

som formidler af det lokale billedsprog.

Fortolkningen afhænger af læseren. De to

perspektivers respons på tegningen bliver selvsagt helt forskellig:

Det psykoanalytiske barn placeres i en ramme af normalitetsberegning

og udviklingsmæssig forsinkelse, mens det kulturpsykologiske

barn vurderes ud fra evnen til at gøre brug af det lokalt tilgængelige

billedsprog.

Drivkræfterne i udviklingen

Når opmærksomheden vendes mod fremdriften i børnenes udvikling,

skilles vandene igen mellem de to perspektiver.

Det psykoanalytisk orienterede paradigme peger oftest på skift

i psykisk organisation som årsagen til barnets tegnesproglige udvikling.

Det vil sige, at barnets tegnestadie afspejler dets kognitive

modenhed.

I det kulturpsykologiske perspektiv betragtes mentale processer

som internaliseringer af ydre aktiviteter. Derfor styres barnets

kognitive udvikling overvejende af de skiftende kulturelle aktiviteter,

det indgår i. Det samme er tilfældet, når det kommer til tegneudviklingen.

Disse forskelle betyder, at de motiver, barnet tegner, tolkes forskelligt.

Mens det psykoanalytisk orienterede perspektiv ser tegnemotiverne

som spejl

på barnets kognitive

stadium, vendes rækkefølgen

om i den

kulturpsykologiske

forståelse. Her kan

barnets deltagelse i

en fælles tegneaktivitet

netop være

grunden til, at nye

kognitive erkendel-

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

ILLuSTRATIONER: ANNA 5 åR

ser opstår. På den måde kan tegneaktiviteten

faktisk fremme den kognitive

udvikling.

Jeg ved noget om dig!

Inden for de to paradigmer ser man forskelligt

på barnets status. Ifølge de psykoanalytiske

teorier møder barnet mange

udfordringer, der potentielt kan føre

til varige patologier. Herunder risikoen

for stadiefiksering og for en ufuldstændig

tilknytning inden for de specielt kritiske

perioder. Det psykoanalytiske barn

beskrives derved ofte som et skrøbeligt og

afhængigt væsen.

Kulturpsykologien har derimod et børnesyn, hvor barnet fødes

som et socialt individ, der har en aktiv tilgang til verden. Barnet

menes at have en vis modstandsdygtighed over for negative erfaringer.

Disse forskellige børnesyn afspejles også i tegnetraditionerne.

Hos det psykoanalytiske perspektiv undersøges tegningen oftest

som led i en klinisk udredning, og der er fokus på at analysere og

hjælpe det sårbare barn. Det psykoanalytiske perspektiv afsøger

tegningen for symbolske udtryk og ubevidste budskaber, og den

voksne bliver derfor ekspert på sandheden om barnet.

I det kulturpsykologiske perspektiv drejer projektet sig om,

hvordan børn aktivt kan lære at anvende samfundets meningsskabende

ressourcer, hvor billeder og det verbale sprog har ligeværdig

funktion. Den voksnes udfordring er at forsøge at forstå barnets

hensigt med de udvalgte tegnemotiver og hjælpe det til at finde

passende grafiske løsninger. Det kræver, at man forsøger at

nærme sig et børneperspektiv ved at undersøge barnets fænomenologiske

oplevelse og dets bevidste hensigt med tegningen (Sommer,

Samuelson & Hundeide 2010).

Det kulturpsykologiske perspektiv søger at forstå barnets hensigt

og forholder sig derved ikke til sider, barnet ikke har begrebsliggjort.

Der er dermed ingen skjulte aspekter i tegningen, og det

handler om at forstå og styrke barnet som aktiv deltager i samfundet.

Barnet bliver eksperten i sit budskab, og den voksne hjælper

barnet til at udtrykke budskabet, så det bliver forståeligt for andre.

Psykoanalysen har fokus på de indre tilstande, mens kulturpsykologien

har fokus på de intentionelle. De møder barnet med

hver deres indstilling. Den psykoanalytiske betragter siger: ”Jeg

ved noget om dig”, mens den kulturpsykologiske læser siger: ”Jeg

kan lære dig noget.”


Øjnene, der ser

Det handler ikke nødvendigvis om, hvem der har ret og uret. Det

er velkendt, at opfattelsen af verden afhænger af øjnene, der ser.

Hensigten med de to perspektiver er da også helt forskellig.

Den psykoanalytisk orienterede metode foretager en undersøgelse

af barnet, mens den kulturpsykologiske tilgang interesserer sig

for barnet som meningsformidler. Der er tale om forskellige projekter,

og tilgangene mødes derfor sjældent i felten.

Problemet er dog, at de to tilgange, der møder barnet i forskellige

rum, i praksis modarbejder hinanden. Den systematiske oplæring

af børn som aktive sprogbrugere af det kulturelle billedmedie

hæmmer det umiddelbare og spontane udtryk, som har betydning

i den analytiske vurdering. Samtidig kan den psykoanalytiske

jagt efter ubevidste elementer i børns tegninger opleves direkte invaderende,

hvis barnet har lært, at den voksne reagerer på barnets

bevidste hensigt med tegningen. Man kan derfor ikke blot læse

børns tegninger med en fod i hvert hav.

Equus – fordi et

afregningssystem ikke

behøver være indviklet

Equus er et internetbaseret afregningssystem,

som du altid har ved hånden, uanset hvor du er.

Du slipper for installation og sikkerhedskopiering

samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer,

at dine data altid er der.

Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig,

som skal koncentrere dig om andet og derfor vil

slippe for teknisk bøvl.

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail –

uden ventetid og uden yderligere betaling.

Og så giver vi dig naturligvis en personlig og

grundig introduktion til systemet – det koster

heller ikke ekstra.

Equus kan anvendes fra alle computere, uanset

om det er Windows, Mac eller Linux.

Diskussionen om den tegnesproglige udvikling skal derfor ikke

holdes inden for tegneteoriernes niche, men skal løftes op og sættes

i relation til teoretiske og empiriske udviklingsforklaringer. Som

illustreret er det disse grundlæggende principper, der giver næring

til de forskellige perspektiver på børns tegninger.

referencer:

Braswell, G.S. & Rosengren, K. (2001) Decreasing variability in the development of

graphic production. International Journal of Behavioral Development. 2000, 24 (2),

153-166.

Hundeide, K. (2003). Barns livsverden: Sosiokulturelle rammer for barns utvikling.

Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.

Mortensen, K.V. Lidt mere om børnetegning. Psykolog Nyt, 2010, 64, 18-19.

Sommer, D., Pramling Samuelsson, I. & Hundeide, K. (2010). Child Perspectives and

Children’s Perspectives in Theory and Practice. New York: Springer Science.

Sommer, D. (2003) Barndomspsykologi. (2. udg.) Hans Reitzels Forlag.

Afprøv Equus gratis i 3 uger

Gratis konvertering af patientdata fra alle større

afregningssystemer.

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får

du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus

med det samme – gratis og uden forpligtelser.

Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og

inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster,

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog,

journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”,

online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis

godkendt af MedCom.

Kontakt os på telefon 62 24 17 34

eller på info@mibit.dk

Else Marie Bech, cand.psych., elsebech82@hotmail.com

Over 5 års erfaring

med internetbaseret

it-system til psykologer

MIBIT ApS leverer software

til sundhedssektoren, både

praksissektoren, sygehuse og

regionerne. Vores filosofi er

ligetil: systemerne skal være

brugervenlige og supporten

skal være i top.

Vængevej 2

5771 Stenstrup

Telefon 62 24 17 34

info@mibit.dk

www.mibit.dk


FOTO: ScANPIx

› FLYGTNINGEBØRN

Børn uden ledsager

I de seneste år er uledsagede flygtningebørn i stort antal kommet til Danmark fra især

Afghanistan. men hvilke problemer har de, og hvordan hjælper vi dem bedst?

U

ledsagede flygtningebørn er børn, som er flygtet fra deres

hjemland på grund af krig, familiefejder, drab på familiemedlemmer

eller lignende. De har været undervejs

længe, og deres rejse til Danmark har været præget af barske og

potentielt traumatiserende oplevelser.

Når de kommer til Danmark, venter der dem en lang periode

med usikkerhed om fremtiden og et stort pres for at sende penge

til familien derhjemme, der har ofte sat sig i dyb gæld for at betale

for deres rejse til Europa.

Der er i sandhed tale om en udsat gruppe, og i de senere år er

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

der blevet mange flere af dem i Danmark. Hvor det årlige antal i

2004-2007 udgjorde ca. 100, ligger det i de følgende år mellem 302

og 529. Langt hovedparten (ca. 75 %) af de uledsagede flygtningebørn

kommer fra Afghanistan, mens et væsentligt lavere antal

kommer hertil fra fx Irak, Iran, Somalia og Syrien.

Omkring hver tiende asylansøgning i Danmark kommer nu

fra uledsagede flygtningebørn.

Forskning og viden

Der er kun lavet omkring 20 studier af uledsagede flygtningebørn,


alle udenlandske, men disse viser samstemmende, at mange af de

uledsagede flygtningebørn har psykiske problemer i form af især

PTSD, angst og depression. Prævalensen af disse tre lidelser varierer

mellem 20 og 47 % i de forskellige studier (Dittmann & Jensen,

2010). Når prævalensen varierer så meget, skyldes det især divergerende

metoder i de forskellige studier, samt at de er udført på

forskellige grupper af børn (fx fra forskellige oprindelseslande). I

forhold til risikofaktorer ser det ud til, at blandt andet antallet af

oplevede traumer og leveforhold i modtagelandet har betydning

for udviklingen af PTSD.

Mozhdeh Ghasemiyani er psykolog og projektleder i Rudersdal

Kommune og har ansvaret for de i øjeblikket ca. 20 uledsagede

flygtningebørn, kommunen har modtaget. Hun fortæller om gruppen:

- De fleste uledsagede flygtningebørn og -unge, som jeg arbejder

med, har haft et liv under traumatiske omstændigheder og skal

bearbejde mange traumeoplevelser. Omstillingen til en ny kultur

og et nyt liv i Danmark kan være meget overvældende. Søvnløshed

og mareridt gør, at de føler sig trætte og har meget svært ved at

koncentrere sig i skolen, og dermed bliver det sværere for dem at

lære dansk og tilpasse sig deres nye liv i Danmark.

- Skyldfølelse og savn af familien fylder meget, og det samme

gør invaderende tanker om traumeoplevelser i hverdagen. De fleste

er meget angste for at miste deres opholdstilladelse, har svært

ved at have tillid til de voksne omkring sig og føler sig alene med

deres oplevelser og historier.

- Ensomhed er generelt et stort problem, anfører hun. Endvidere

er der et stort omfang af psykosomatiske symptomer i form af infektioner,

hovedpine, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter.

Mange ender med at håndtere deres symptomer ved at udvikle et

misbrug af hash eller alkohol. Selvmordstanker og selvmordsforsøg

er også udbredt blandt de unge.

Det synes således oplagt, at mange af børnene har brug for

hjælp og støtte. Men hvordan hjælper vi dem bedst? Hvilke indsatser

virker, og hvilke har ingen effekt?

Vi ved overraskende lidt om, hvad der virker i behandlingen

af uledsagede flygtningebørn, da der ikke er gennemført nogen

undersøgelser af behandlingseffekt med denne målgruppe.

Derudover er vidensdelingen i Danmark mellem relevante fagpersoner

sparsom. Derfor bliver den dybe tallerken muligvis opfundet

igen og igen rundt omkring i landet – uden at andre nødvendigvis

får glæde af opfindelsen.

Vidensdeling og netværk

Med det udgangspunkt, at der må findes en masse viden om uledsagede

flygtningebørn, som ikke kommer ud over en meget lokal

kontekst, arrangerede Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk

Universitet, i dette forår en temadag, som havde til formål at samle

nøglepersoner i indsatsen for uledsagede flygtningebørn rundt

Litteratur

Baggrund/MateriaLe

Programmet fra temadagen og alle oplæg findes

på www.sdu.dk. Søg på ’psykotraumatologi’.

omkring i landet. Oplægsholdere fra universitetsverdenen, Dansk

Røde Kors, Integrationsministeriet og en række kommuner præsenterede

perspektiver på organiseringen af en sammenhængende

indsats i teori og praksis.’

Dagen gav et billede af, at der hos både Røde Kors og rundt

om i forskellige kommuner bliver lagt et stort stykke arbejde i at

udvikle tilbud for de uledsagede flygtningebørn. Ligeledes står det

klart, at der er store lokale forskelle på, hvor store grupper af børn

en kommune modtager, og hvordan indsatsen forvaltningsmæssigt

organiseres. Fra enkelte kommuner lød det, at det var frustrerende

at sidde med problematikken alene – med tanke på, at der

må være andre, der har siddet med samme problematik i en anden

kommune. Så hvordan kan den viden deles?

Der var udbredt enighed om, at deltagerne fra temadagen kunne

drage nytte af hinandens viden videre frem, og at oprettelse af

et netværk til sparring og vidensdeling kan komme alle til gode.

Deltagerne i temadagen har derfor det mål at netværke om fremtidige

arrangementer og sparring.

Blandt de deltagende psykologer var der endvidere et ønske

om, at der oprettes et netværk særligt for psykologer i feltet. Mozhdeh

Ghasemiyani fra Rudersdal Kommune står i spidsen for dette netværk

og håber, det vil blive brugt af mange psykologer:

- Vi har brug for at kunne udveksle konkret og brugbar viden

og erfaring om, hvilke behandlingsmetoder der fungerer i vores

psykologiske arbejde. Forhåbentlig vil der også være mulighed for

at udvikle ideer til forskning inden for området, siger Mozhdeh

Ghasemiyani.

Karen-Inge Karstoft, cand.psych., videnskabelig assistent

Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet

Dittmann, I., & Jensen, T. K. (2010). The mental health of young unaccompanied

refugees: A review. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 47(9), 812-817.

Udlændingeservice (2011). Tal og fakta på udlændingeområdet 2010. Kan hentes her:

www.nyidanmark.dk > Tal og statistik.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 21


› ANMELDELSE

To bøger om

ADHD

M

ediernes optagethed af ADHD-problematikken har

været markant. Dels på grund af omfanget – 25.000

børn og unge er her i landet i medicinsk behandling

for denne personlighedsmæssige lidelse – dels fordi pædagogikken

i specialklasserne åbenbart ikke er i stand til at give børnene

det, der kunne forventes. Den pædagogiske argumentation lyder

derfor ikke overraskende, at færre børn burde henvises til specialklasserne

og flere blive i deres hjemklasser. Som i al anden pædagogisk

argumentation er der også her tale om en åbenbar økonomisk

nødvendighed. Det er jo særdeles dyrt med et parallelt skolesystem

til det almene.

Som i medierne generelt har der også været fokus på ADHD i

fagbladene, også her i Psykolog Nyt. Og som det kunne ses forskellige

steder i pressen, har fagfolk diskuteret ætiologien. For eksempel

fremholdt en artikel her i bladet (P-Nyt 2/2010) overvejende

det synspunkt, at ADHD-adfærd skal forstås mere komplekst

med tyngden lagt på samfundsmæssige påvirkninger.

En anden artikel, også skrevet af en psykolog (P-Nyt 8/2010),

påpegede derimod det hensigtsmæssige i først at intervenere psykologisk,

efter at receptblokken var udfyldt.

Således har psykologer (og psykiatere!) haft delte meninger om

henholdsvis den biologiske og samfundsmæssige komponent i udviklingen

af sygdommen.

Fra slutningen af tresserne og til slutningen af firserne var det

god latin at henføre alle dårligdomme til indflydelsen fra omgivelserne.

Derfor er mange skolede i denne samfundsmæssiggørelse

af psykisk sygdom. Den såkaldte antipsykiatris far Ronald D. Laings

teori fik stor indflydelse på den almene meningsdannelse via Ken

Loachs film Family Life, der definerede psykisk sygdom som familie-

og samfundsskabt.

Imidlertid har man bl.a. på Bispebjerg og Risskov Hospital herhjemme

været igangsættende for en egentlig diagnosticering af

ADHD, som dengang i begyndelsen af 1990’erne blev betegnet

DAMP. Arvelighedsaspektet har været markant i denne tilgang til

de adfærdsmæssige og koncentrationsmæssige anomalier i op-

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Anmeldelse af to ADHD-udgivelser baseret på evidens – og begge med en

grundig gennemgang af medicinens gode og mindre gode sider.

mærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Ny evidensforskning

viser da også, at den genetiske faktor er fremherskende (se

P-Nyt 10/2010).

Erenbjerg & Kutscher

Masser af evidens er der også at hente i to bøger fra 2009, skrevet

af henholdsvis en dansk og en amerikansk specialist i børne- og

ungdomspsykiatri. Den indledende præmis hos dem begge, at behandlingen

af ”attention deficit hyperactivity disorder” fordrer medicinering.

Ane-Marie Erenbjerg definerer i ”At leve med ADHD” diagnosen

hyperkinetisk forstyrrelse som ”en medfødt forstyrrelse i

hjernen, som påvirker barnets og den voksnes funktioner.” Der er

tale om en tredeling i symptomatologien: opmærksomhed, hyperaktivitet

og impulsivitet.

Denne klassisk definerede ADHD ønsker Martin Kutscher i

sin ”ADHD. Et liv uden bremser” udvidet med ”eksekutiv dysfunktion”.

Således, at når vi definerer ADHD, må vi også ”være opmærksomme

på andre eksekutive funktionsproblemer, samforekommende

lidelser og familiestress.” For selvfølgelig er der også

familieproblemer involveret tillige med eventuel oppositionel adfærdsforstyrrelse,

central auditiv processering med flere.

Begge bøger har en del tilfælles – først og fremmest ekspertviden,

forstået sådan at dette overskud af faglig indsigt, baseret på

klient-/patientkontakt, danner baggrund for en letlæst tekst, som

enhver med interesse for emnet vil kunne få udbytte af.

Erenbjergs bog har undertitlen ”Da Rita flyttede ind”, refererende

til den virksomme medicin Ritalin. Og familien med et barn

diagnosticeret med ADHD får det mærkbart bedre, når Ritalin eller

anden form for medicinering kommer på tale. Foruden sin store

viden og vidtspændende erfaringer med lidelsen giver Erenbjerg

i lettilgængelig form information om ADHD, som den fremtræder

hos børn, unge og voksne. Især den medicinske behandling

bliver indgående omtalt.

Faktisk har Ane-Marie Erenbjerg formået det lidt usædvanlige


at tale til både børn og voksne i et sprog, som hverken taler ned til

eller sigter over målgruppen. Denne svære formidlingsopgave må

Annette Skov, som har bistået forfatteren som kommunikationsrådgiver,

tage en væsentlig del af æren for, vil jeg tro.

Råd til forældre og fagfolk

Begge bøger relaterer sig kompetent til egen praksiserfaring, men

har også fyldige henvisninger til faglige kilder. Således bliver en af

de centrale forskere på feltet, amerikaneren R.A. Barkley, nævnt

hos begge forfattere.

Barkley har tidligt understreget, at den stadige vedholdenhed i

antagelser om, at ADHD alene skal tilskrives forældrenes akavede

opdragelsesmønster, bør betragtes med stor skepsis. Der er siden

hen ad vejen foretaget undersøgelser, der viser ADHD hos forældre

med et diagnosticeret barn. Det kunne jo tænkes, at en forælder med

lidelsen også er disponeret for at overse barnets vanskeligheder, socialt

og emotionelt. For sådan en forælder vil et barns ADHD ikke

virke påfaldende, al den stund man selv har levet med lidelsen altid.

På den måde kan miljøpåvirkningen altså spille ind.

Som Barkley mener forfatterne, at man til gengæld heller ikke

må tro, at biologi dermed er skæbne. Faktorer i omverdenen vil

altid spille en rolle. Disse faktorer kan være medbestemmende i

udformningen og alvoren af en oprindelig biologisk bestemt be-

BOgdata

tinget sårbarhed i form af mangelfuld hæmning, så den når et omfang,

der vil blive diagnosticeret som ADHD.

Begge bøger er vigtige kilder til information og gode råd til

forældre og fagfolk, som forsøger at være på omgangshøjde med

de børn, der ”lever uden bremser”. Og da emnet nu er ADHD, givetvis

også inspiration til den ofte opildnede debat blandt fagfolk,

der placerer sig vidt forskelligt til diagnose og behandling.

Der er naturligvis forskel i vægtningen af problemfeltet. Hos

Kutscher ses sammenstilling af eventuelle samforekommende lidelser

som for eksempel bipolar affektiv lidelse og tics og Tourettes

syndrom, der har at gøre med hans betoning af opmærksomheden

på netop samforekommende lidelser i forbindelse med ADHD.

Erenbjerg gør meget ud af at lade patienterne selv komme til

orde, så vi ser lidelsesfeltet med de impliceredes øjne. Og som hos

Kutscher er der observationsskemaer til fri afbenyttelse (så længe

det er til eget brug) til indkredsning af ADHD. – I begge bøger har

vi altså at gøre med evidens og en grundig gennemgang af medicinens

gode og mindre gode sider. At de sidste findes, ved vi kun

alt for godt. Også at der for børn med ADHD er et påtrængende

behov for psykologens hjælp i form af rådgivning og terapi.

Kjeld Hesselmann

martin L. Kutscher: ”ADHD. Et liv uden bremser”. Dansk Psykologisk

Forlag, 2009. 200 sider. 328 kr.

Ane-marie Erenbjerg: ”At leve med ADHD. Da Rita flyttede ind.”

Dansk Psykologisk Forlag, 2009. 254 sider. 298 kr.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 23


› INDMELDTE OG NYT JOB

Nyt job

› Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Ida Dyhr Caspersen

Copenhagen Child Anxiety Project

Institut for Psykologi

Københavns Universitet

Pr. 1.3.2.2011

Cand.psych.

Anna Christiansen

Neurologisk Afdeling

Glostrup Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Dagmar Feddersen

Center for Rusmiddelforskning

Samfundsvidenskabeligt Fakultet

Aarhus Universitet

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Karen Marie Fiirgaard

HR, Aarhus Kommune

Pr. 1.9.2001

Cand.psych.

Signe Frank

Ungdommens Uddannelsesvejledning,

UPNC

Holbæk Kommune

Pr. 16.3.2011

Cand.psych.

Vibeke Fonnesbeck

Center for Seksuelle Overgreb

Klinik for Psykologi, Pædagogik og

Socialrådgivning

Rigshospitalet

Region Hovedstaden

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Anne-Mette Guldberg

Neurologisk Afd.

Glostrup Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Nicoline Marie Hall

Hammel Neurocenter

Region Midtjylland

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Karina Bugge Hauberg

PPR, Randers Kommune

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Erla Højsted

PPR, Herlev Kommune

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Peter Kristian Jacobsen

Institut for Psykologi

Københavns Universitet

Pr. 1.5.2011

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Cand.psych.

Kira Vibe Jespersen

Klinik for Traumatiserende flygtninge,

Region Midtjylland

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Thomas Jensen

Psykologisk Institut

Aarhus Universitet

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Sofie Jordan Johannessen

Center for Supervision

Københavns Kommune

Pr. 1.5.2011

Cand.psych.

Morten Schlifer Justensen

PPR, Kalundborg Kommune

Pr. 15.5.2011

Cand.psych.

Anne-Marie Gade Kjærgaard

PPR, Skanderborg Kommune

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Elias Kristjánsson

Militær Psykologisk Afdeling

Svanemøllen Kaserne

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Sigrid Larsen

OPUS, Klinik for unge med skizofreni,

Århus Universitets Hospital

Region Midtjylland

Pr. 15.1.2011

Cand.psych.

Line Aasland Lorenzen

PPR, Haderslev Kommune

Pr. 22.3.2011

Cand.psych.

Lise Nymand Lyngholm

Center for Spiseforstyrrelser

Region Midtjylland

Pr. 13.4.2009

Cand.psych.

Anita Madsen

Børneafdeling E

Herlev Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Sine Munk

Neurologisk Afd. Epilepsiklinikken

Rigshospitalet

Region Hovedstaden

Pr. 1.5.2011

Cand.psych.

Dorte Fløe Nielsen

Klinisk Socialmedicin

Region Midtjylland

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Kenneth Omkvist

Neurologisk Afd. N

Region Hovedstaden

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Signe Holm Pedersen

Institut for Psykologi

Københavns Universitet

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Dorthe Raff

Center for Selvmordsforebyggelse

Risskov

Region Midtjylland

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Susanne Høeg Salamon

Familie Ambulatoriet

Skejby Sygehus

Region Midtjylland

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Maja Schondel

Team for Angst & OCD

Region Hovedstaden

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Marianne Skovgaard Thomsen

Center for Rusmiddelforskning

Aarhus Universitet

Pr. 7.3.2011

› Privat ansættelse

Cand.psych.

Pernille Fauerholdt

Voksenpsykologerne

8000 Aarhus C

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Henriette Frandsen-Melau

HR – Danmarks Radio

Emil Holms Kanal 20

2300 København S

Pr. 1.5.2011

Cand.psych.

Anders Demuth Heinecke

Børne- og Ungeafdelingen

Psykiatri Fonden

2400 København NV

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Lubos Horvath

Human Resources

Alfa Laval Copenhagen A/S

2860 Søborg

Pr. 18.5.2011

Cand.psych.

Jacob Vindbjerg Nissen

Erhvervspsykiatrisk Center

Psykiatrifonden

2400 København NV

Pr. 11.4.2011

Cand.psych.

Julie Rysgaard Tamakloe

People & Organisation

Novo Nordisk

2880 Bagsværd

Pr. 15.10.2010

› Selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Julie Aasbjerg Andersen

Centrumpsykologerne

Nordre Jernbanevej 22

3400 Hillerød

Pr. 14.3.2010

Cand.psych.

Nina Porsager Seierøe

Privat praksis (følstilling)

Ringstedgade 10, baghuset

4000 Roskilde

Pr. 1.5.2011

Cand.pæd.psych.

Bodil Buntse

PsykologHuset

Frederiksgade 2A, 2.tv.

3400 Hillerød

Pr. 1.10.2010

Cand.psych.

Rina Gregersen

Psykologisk Klinik Herlev-Ballerup

Herlev Ringvej 2 C

2730 Herlev

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Karina Winther Hansen

Metamorfus

Grønnevej 35

2630 Taastrup

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Shereen Horami

Psykolog Tina Leen Louv

Solrød Stenter 70, 2.

2680 Solrød Strand

Pr. 15.3.2011

Cand.psych.

Astrid Kløve

Psykolog Gitte Schmidt

Algade 25, 1.

9700 Brønderslev

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Anne Mogensen

Psykologpraksis

Knabrostræde 1A, 1.

1210 København K.

Pr. 8.3.2011

Cand.psych.

Beth Rytter

Privat praksis

Jemtelandsgade 3, 2

2300 København S

Pr. 1.5.2011


Dansk Psykolog Forenings

Kurser

17.3. Samspillet

mellem spektret af

konsulentroller

Tid og varighed

mandag 29. august – tirsdag 30. august

og torsdag 22. september – fredag

23. september 2011.

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 2. og

4. dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 24 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

6.500,- ekskl. moms.

Tilmelding

18. juli 2011.

Underviser

Eva Hultengren, cand.psych., specialist

og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordning:

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:

7.3., 24 timer.

Kursusnr.: 111703.

3.1. Praktisk organisationspsykologi

Tid og varighed

Torsdag 1. september – fredag 2. september

og torsdag 29. september – fredag

30. september 2011.

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og

4. dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 24 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

6.500, - ekskl. moms.

Tilmelding

18. juli 2011.

Undervisere

Lone Willer Holm, cand.psych., specialist

i arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi,

klinisk børneneuropsykologi,

psykopatologi og pædagogisk psykologi:

3.1., 24 timer.

Kursusnr.: 110301.

3.4. Sorg og krise

hos voksne

Tid og varighed

København: Torsdag 27. oktober –

fredag 28. oktober 2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

19. september 2011.

Underviser

Maja O’Connor, cand.psych., ph.d.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.

Kursusnr.: 110304

› RUBRIKANNONCER

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010.

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Advanced Rorschach

Interpretation with

Adolescent Clients

Kursustype III (Kursussprog: Engelsk)

Tid og varighed

Onsdag 5. oktober – fredag 7. oktober

2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 18 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

7.350,- ekskl. moms.

Tilmelding

18. juli 2011.

Underviser

Anne Andronikof, professor i psykopatologi

ved universitet-10 i Paris. Hun

har arbejdet sammen med John E.

Exner Jr. Gennem en længere årrække

og regnes som den største europæiske

kender af Exners Rorschach System i

Europa. Hun er tidligere præsident for

det Internationale Rorschach Society og

har gennem en årrække været medlem

af bestyrelsen, samt redaktør af Rorschachiana.

Hun er medstifter af og tidligere

formand for den Europæiske

Rorschach Association.

Kursusleder

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et.

art., specialist og supervisor i psykoterapi.

Privatpraktiserende psykolog.

Ny ordning

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

6.4.4.2.2., 18 timer.

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi:

15.4.4.2.5., 8 timer.

Specialistuddannelse i psykopatologi:

13.4.4.2.2., 18 timer.

Specialistuddannelse i psykoterapi:

12.4.4.2.1., 18 timer.

Kursusnr.: 11804.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 25


› RUBRIKANNONCER

Hospitalssektionen

Workshop med Blake Stobie,

Maudsley London

Den 18.-19. august 2011

Cognitive Behaviour-Therapy

for standard and treatment

resistant OCD

The workshop will cover core cognitive behavioural techniques

for treating OCD. Examination of the factors involved when

patient´s do not benefit from treatment has been influential in

the development and refinement of cognitive behavioural therapies

for OCD. This workshop will outline past and current cognitive

behavioural techniques for standard treatment of OCD, as well

as of non-response in treatment resistant OCD patients. Extensive

use will be made of case examples.

Pris: 1.700 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen, 2.000 kr. for

ikke-medlemmer.

Deltagere: Psykologer – maks. antal deltagere 25.

Tidspunkt: 18.-19. august 2011.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø.

Kurset forventes godkendt på specialiseringsmodulet eller det

tværgående.

Tilmelding: Senest 7. juli 2011 til

j.lisbeth@gmail.com, med angivelse af medlemsnummer i

Dansk Psykolog Forening, navn, adresse, kursus ”14.6.11” og evt.

medlemskab af sektionen, samt indbetaling af det aktuelle beløb

på konto i Lån & Spar Bank: Konto nr. 0400 4012610012, mærket

kursus ”18.8.11 ” og eget navn.

Læs nærmere om workshoppen og underviser på:

www.dp.dk›da›Netvaerk›Sektioner›Hospitalssektionen.aspx

Ny Supervisions-/Træningsgruppe

ved Tove Mejdahl

specialist og supervisor i børnepsykologi,

Somatic Experience Practitioner

Fokus på:

”Kroppens visdom”.

Samspillet mellem tilknytningsstil/karakterstruktur og traumer.

Sted og tid:

Gundsømagle, 29.-30.09.2011 og 24.-25.11.2011.

Fra kl. 9.30 – 16.30. Max 8 deltagere.

Datoer for 2012 aftales ved første mødegang.

Pris: 3000 kr. pr. mødegang.

Tilmelding:

Til Tove Mejdahl, tlf. 4678 9797, e-mail: tmejdahl@hotmail.com

www.se-huset.dk

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Kreds Frederiksborg

afholder kursus på Granhøjen

Mentaliseringsbaseret

behandling (MBT)

af mennesker med borderline

personligheds-forstyrrelser

Mentalisering som begreb og som behandlingsmetode er i fremmarch

både internationalt og i Danmark. Mentaliseringsbaseret terapi

er udviklet af professor Peter Fonagy og psykiater Anthony

Bateman til behandling af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelser

og anvendes også til andre psykiatriske problemstillinger.

Mentalisering er evnen til at kunne fortolke egne og andres handlinger

som meningsfulde på baggrund af intentionelle mentale tilstande,

fx ønsker, følelser og antagelser. Mentalisering er at være

bevidst om bevidstheden. Mentalisering er en brugbar model, når

vi vil forstå psykisk sygdom, idet mangelfuld mentalisering, dvs. en

forringet evne til at forstå sig selv og andre, er forbundet med udvikling

af psykiske sygdomme og psykopatologi.

Granhøjen har stor succes med behandling af borderline. Granhøjen,

der blev grundlagt af Grete og Torsten Mikkelsen i 1985, består i

dag af en bred vifte af forskellige bo- og beskæftigelsestilbud til

voksne med en psykisk lidelse. Behandlingen tager udgangspunkt i

en miljøterapeutisk holdning med en systemisk, narrativ samt mentaliserende

indfaldsvinkel, hvor beboernes arbejde, behandling i

bostederne og terapi betragtes som forskellige dele af samme proces.

Kursusindhold:

• Mentalisering – definition af begrebet

• Faktorer, der hindrer optimal udvikling af mentaliseringsevnen

• Selvbeskyttende fænomener, der kan opstå, når mentaliseringsevnen

er ude af funktion; dissociation, selvbeskadigelse, misbrug

og udadrettet vold

• Borderline personlighedsforstyrrelse, at de forskellige borderline

symptomer kan relateres til mangelfulde metaliseringsfærdigheder

• Mentaliseringsbaseret terapi – holdning og praksis

Undervisningsform:

Kurset består af teoretiske indlæg belyst via praktiske eksempler fra

terapien og den pædagogiske hverdag. Som deltager er du meget

velkommen til at bidrage med egne erfaringer og problemstillinger,

som vi evt. kan arbejde videre med.

Undervisere: Cand.psych. Lene Sørensen og terapeut Helle

Johnston.

Tid: Fredag 7. oktober 2011 kl. 10.00-15.30.

Sted: Hotel du Vest, Algade 1-3, 4500 Nykøbing Sj.,

www.granhøjen.dk.

Transportmulighed: Tog Hillerød-Hundested kl. 8.00, færge kl.

08.55, taxi fra/til Rørvig Havn. Meddel venligst ved tilmelding, om

du vil med i taxi.

Kursusgebyr: Kr. 575,-, inkl. frokost og kaffe/te og taxi fra/til Rørvig

Havn.

Deltagerkreds: Medlemmer af Dansk Psykolog Forening med arbejdsplads

i Kredsen. Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte

kassereren.

Tilmelding: Senest 16. september 2011 til kasserer Britta

Hartmeyer, Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød.

E-mail: hmeypsych@gmail.com med angivelse af navn, medlemsnummer,

arbejdssted og adresse. Tilmeldingen gælder først fra indbetaling

af gebyr på konto nr. 0400 4012353931 i Lån & Spar Bank.


GDU: 1-årig Gruppedynamisk

Uddannelse - På arbejde under

overfladen i gruppen

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse

På arbejde under overfladen i gruppen

GDU henvender sig til personer med en videregående uddannelse, som i det

daglige arbejder med og i grupper. Det kan fx være til psykologer, pædagoger,

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter,

læger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret.

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger,

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personaleog

HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere,

ansatte ved politiet og forsvaret.

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår

en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

Som deltager får du en dybere forståelse af

dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din

egen rolle og andel i gruppers processer. Du får

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i

grupper.

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00

Ansøgningsfrist 30. november 2011

Pris 25.200 kr

Holdopstart: Januar 2012.

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.

GAU-D: Tilmeldingsfrist 4-årig15. Diplomuddannelse

november

Pris 23.000 kr.

i Gruppeanalyse

Se mere på www.gdu.dk

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis

optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk

og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab

og Dansk Psykolog Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk

børn og voksne. Den 4-årige Uddannelse kvalificerer til Certifikation som

gruppeanalytiker. psykoterapi.

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og

speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre

faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og

teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk

Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening som

kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og

voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til

certifikation som gruppeanalytiker.

Uddannelsen indeholder:

• Egenterapi i gruppe (204 timer)

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde

(145 timer)

• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer)

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)

• Storgruppe (32 timer)

• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer)

Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddannelse,

har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i grup-

Uddannelse indeholder:

• Egenterapi i gruppe (210 timer)

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk

arbejde (144 timer)

• Teoriundervisning som seminarer og

forelæsninger (126 timer)

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)

• Storgruppe (32 timer)

• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer)

peanalytisk psykoterapi.

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011

Pris for 1. år 38.850 kr

Holdopstart: Januar 2012.

Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk

Kandidater der tidligere har gennemført den 3

årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig

det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk

psykoterapi.

Se mere på www.gapu.dk

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk

Uddannelse

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige

institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.:

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk

uddannelse for ledere & konsulenter

• Konfliktløsning

• Ændringsprocesser i organisationer

• Projektorienterede arbejdsformer

• Personale- og ledelsesudvikling

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det

private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er

interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks:

• konfliktløsning

• ændringsprocesser i organisationer

• projektorienterede arbejdsformer

• personale- og ledelsesudvikling

Gennem uddannelsen udvikles konkrete

færdigheder i at analysere psykologiske processer

og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt

tre K&L: konferencer 1/2-årlig per år. Videreuddannelse i

Ansøgningsfrist 15. oktober

Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr.

Se mere på www.opu.dk

GAU-B: 2-årig basisuddannelse

i gruppeanalytisk psykoterapi

Uddannelse til gruppeterapeut.

De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse

GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i

består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et

selvstændigt Gruppeanalytisk modul. Psykoterapi

Ansøgningsfristen er 2. september

Pris: 35.000 kr.

Se mere på www.gapu.dk

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64

Alle uddannelserne er m

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske

processer og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr. år.

Ansøgningsfrist 15. oktober 2011

Pris for 1. år inkl. konferencer 51.200 kr

Holdopstart: Januar 2012.

Konsultation & Ledelse

K&L er en 1/2-årlig videreuddannelse i konsultation og ledelse med træning i

at lede gennem konsulentrollen og konsultere gennem lederrollen.

Uddannelsen forløbet over et halvt år på 4 moduler a 2 dage.

Ansøgningsfrist 1. oktober 2011.

Pris 24.000 kr.

Holdopstart: 30. november 2011.

Uddannelse til gruppeterapeut.

De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basisuddannelse

GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul.

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011

Pris for 1. år 38.850 kr

Holdopstart: Januar 2012.

Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage kl. 12.00-20.00 (bortset fra

skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser.

Se mere på www.IGA-KBH.dk

INSTITUT FOR

GRUPPEANALYSE

KØBENHAVN

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 27


› RUBRIKANNONCER

Complead

Organisationspsykologiske


uddannelser og supervision 2011/2012

Organisationskonsulentens rollespektrum

Supervisionsgrupper:

Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse.

Organisationspsykologisk Målgruppe: Organisationskonsulenter baseret med Konsulentarbejde baggrund som psykolog, anden (SOK)

SOK 1: Hørsholm, 10 akademisk dage, uddannelse kl. 9.00-16.00, eller i mange i alt års 60 erfaring. timer.

Supervisor: Mette Amtoft. (Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på

Datoer: 16/8, 2/9, 15/9, specialiseringsmodulet 30/9, 10/10, for 24/10, Arbejds- 14/11, og organisationspsykologer)

25/11, 9/12,

19/12 Deltagerantal: 2011. Pris: Kr. 12-14 22.500.

SOK 2: København, 10 dage, kl. 9.00-16.00, i alt 60 timer.

Tid: Januar 2009 – december 2010

Supervisor: Arne Vestergaard.

Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i gruppe og 40 timers

Datoer: 13/1, 3/2, 24/2, personligt 16/3, udviklingsarbejde 30/3, 20/4, fordelt 11/5, over 25/5, ti moduler 15/6, over 29/6 to år.

Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider.

2012. Pris: Kr. 22.500.

Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og

organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi

OPK :

Intensivt konsulentforløb Arne Vestergaard, for erfarne cand. psych. organisationskonsulenter.

1988, Ph.d., specialist og (snart)

supervisor i organisationspsykologi.

Internat på 3 dage + 4 enkeltdage.

Undervisere: Mette Mette Amtoft og Arne Arne Vestergaard Vestergaard. har tilsammen dannet

konsulentfirmaet CompLead.

OPK 5: August - december 2011 (ledige pladser).

Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling,

ledelsesudvikling og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra

KOK:

en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for

Toårig organisationspsykologisk stor til at den kan favnes konsulentuddannelse, med kun een teori og én faglighed. god-

Vi bestræber os derfor på at trække på en mangfoldighed af

kendt som grundstammeforløb psykologiske og tilstødende i den organisationspsykologi-

teorier og videnskaber. Vi arbejder

ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem

ske specialistuddannelse. kunderne og os der styrer opgavens løsning. Mange af vores

KOK 4: september 2011 opgaver -har juni været 2012 indenfor (venteliste).

forandrings- og projektledelse i en

kontekst af organisationsudvikling - og læring.

KOK 5: september 2012 - juni 2014 (ledige pladser).

Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til

konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold

Nærmere oplysninger til at bruge og tilmelding:

organisationspsykologi og anden psykologi kreativt til

at skabe ko-kreative kunderelationer.

kontakt@complead.dk www.complead.dk

Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381,

1


Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk

Kursus i RIAS

Reynolds Intellectual Assessment Scales

RIAS er en kort, nemt administrerbar og prisbillig IK-test. Det

tager ca. 30 minutter at administrere testen, der resulterer i et

globalt IK-mål samt mål for hhv. flydende og krystalliseret IK.

RIAS har forskellige start- og stop-kriterier, der gør det muligt at

anvende den med børn fra 3 år og langt op i voksenalderen (+90

år). Testen indeholder også et valgfrit hukommelsesmodul.

Kursus i anvendelse og fortolkning af RIAS afholdes af Hogrefe

Psykologisk Forlag i samarbejde med:

• Dorte Gottlieb, cand.pæd.psych.aut., specialist og supervisor

i klinisk børneneuropsykologi

• Rikke Engelbrecht, cand.pæd.psych.aut., igangværende

specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi

RIAS-kurserne er af én dags varighed og indeholder en teoretisk

og en praktisk del.

2. september afholdes der kursus i Århus.

5. september afholdes der kursus i Virum.

Kursuspris 3800 kr. ekskl. moms, inklusiv én komplet RIAS til en

værdi af 2995 kr.

Tilmeld dig kurset på e-mail info@hogrefe.dk eller tlf. 35381655.

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

1

Workshop i ACT

Acceptance and Commitment Therapy

Med Tobias Lundgren, Universitetet Uppsala, Sverige

Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske

model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser.

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med

voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi.

Den 12. - 13. september 2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset,

Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V.

Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage.

Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet.

Mere info, artikler og tilmelding hos

Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk

Specialistkurser

NYHED

Internetbaseret kognitiv træning

Hjerneskade – Psykiatri - Senior

www.professionelhjernetraening.dk

10.6: Lovgivning og etik, den 08. & 09.09.11

v. jurist Jannie Dyring og psykolog Ida Koch. Pris: kr. 4200,- ekskl. moms.

3.15: Familieterapi: Teori og intervention, I, den 24. & 25.11.11

v. psykolog Eva Søndergaard. Pris: kr. 3200,- ekskl. moms.

3.15: Familieterapi: Teori og intervention, II, den 2. & 3.02.12

v. psykolog Eva Søndergaard.

Program og tilmeldingsfrist: www.bakwin.dk

Psykologerne Aars ApS

Tlf. 96 98 15 00 - kontakt@bakwin.dk

Godkendte kurser: Specialistuddannelsen

Del III - voksenmodulet

10.2 ASSESMENT

13.-16. december 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.

10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK

8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.

10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI

7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr.

10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM

23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr.

Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christine

Eckhart-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard.

Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk

Vil du/I være en del af et charmerende

hus ved Kongens Have?

Vi søger 2-3 personer der har lyst til at dele vores lyse og rolige hus med os.

Huset ligger i en hyggelig baggård i Kronprinsessegade 26b, København K.

Det består af et undervisningsrum (max 14 deltagere), to grupperum/

samtalerum + et kontor med spiseafdeling, toilet med brus.

En ”andel” i huset koster 5.000 inkl. forbrug.

www.woha.dk

Kontakt Birgitte 2830 2499


Virum

DanBolIg Johnny Hallas

Erhverv

telefon 7022 8595

AttrAktiv beliggende erhvervsAndel på virum torv.

Erhvervsandelen er beliggende i høj stueetage. Indrettet med 2 gode kontorer/klinikker,

køkken samt toilet.

Virum Torv er centralt beliggende ved Virum S-togstation. På torvet findes gode detailbutikker,

apotek, bank, læger og advokater m.m.

Der er parkering på torvet.

Ferie i Grækenland

Ferielejlighed udlejes på

Hydra, smuk, fredet og bilfri ø.

Fuldt udstyret, bjergudsigt.

Ikke charter, ægte græsk.

Se mere på

www.villahydra.dk

Uge 30+31+32 stadig ledige.

Tel. 2282 0434 (Mette).

Salg

Sag: 10813

Andel kr. 275.000 erhvervsAreAl: 66 m 2

Fællesforeningen for

Psykoanalytiske og

Analytiske Psykoterapier - FPAP

arrangerer i samarbejde med

Dansk Selskab for Psykoanalytisk

Psykoterapi –DSPP

TVÆRFAGLIG SUPERVISION

2-dages kursus for læger og psykologer på vej mod specialistgodkendelse

som superviserer personale, der arbejder med personer

med alvorlig psykisk lidelse.

Kurset afholdes i både København og Aarhus som et 12 timers teorikursus,

fordelt over to dage. Efterfølgende vil der være mulighed for

supervision af eget supervisionsarbejde.

Formål: Indføring i grundlæggende principper i tværfaglig supervision

og de problemstillinger, der kan forekomme, når man superviserer

tværfagligt personale.

Undervisere:

Bodil Roved, speciallæge i psykiatri, supervisor i psykoanalytisk psykoterapi

og Christina Schacht-Magnussen, klinisk psykolog, specialist

og supervisor i psykoterapi.

Kurset er godkendt til specialistuddannelserne i Dansk Psykolog

Forening under pkt. 3.20.

København: 15. -16. september 2011 i Valby

Aarhus: 29.- 30. september 2011 i Risskov

Pris: 3000 kr. for medlemmer af FPAP, ikke-medlemmer 4000 kr.,

inkl. forplejning.

Tilmelding: Senest 3. august 2011.

Læs mere om kurset og tilmelding på

www.fpap.dk eller www.dspp.dk

Aarhus

Lokaler til leje - 90 kr./timen.

www.phuset.dk

Tlf. 2214 4180

› RUBRIKANNONCER

Dansk Psykoanalytisk Selskab

Component Society of the International Psychoanalytical Association

______________________________________________

Uddannelse til IPA-godkendt

Psykoanalytiker:

Dansk psykoanalytisk Selskab starter nyt kandidathold januar 2013.

Nærmere oplysninger om uddannelsen kan fås på DPAS hjemmeside:

www.psykoanalytisk-selskab.dk

og ved direkte henvendelse til uddannelsesudvalgets formand/

sekretær: Ulf Ståhlberg ulf.staahlberg@telia.com

Otto Nyeborg o.nyeborg@dadlnet.dk

______________________________________________

Kortere kurser:

Undervisere er psykologer og psykiatere, alle medlemmer af

Dansk Psykoanalytisk Selskab.

Kurserne kan anvendes i psykologers og psykiateres

videreuddannelser.

Differentialdiagnostik:

Psykopatologi og Personlighedsteori (24 timer)

Over fire kursusdage gennemgås de større psykopatologiske grupperinger

ud fra et psykodynamisk perspektiv med reference til diagnosesystemerne

ICD-10 og DSM-IV. (10.3).

Kursusstart 9. september 2011.

Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk

Etik (12 timer):

Over 2 kursusdage bliver etiske problemstillinger og

dilemmaer i klinisk praksis belyst ud fra forskellige teoretiske og

kliniske perspektiver.

Juridiske aspekter i relation til Psykologloven, Forvaltningsloven og

lovgivning på social- og sundhedsområdet medinddrages i undervisningen.

(10.6).

Næste kursus 11.11 og 25.11.2011.

Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk

Psykoanalytisk Perspektiv (30 timer):

Kurset er en mere overordnet indføring i nyere psykoanalytisk teori.

Over 5 kursusdage gennemgås de vigtigste psykoanalytiske begreber.

Kurset giver desuden mulighed for diskussion af psykoanalytisk

tænkning i relation til klinisk praksis i klientkontakt, miljøterapi og

organisationspsykologi. (12.4.4.2.3).

Kurset vil blive gentaget i 2012.

Se tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk

Kursus i Supervision af Psykoanalytisk Psykoterapi

(40+20 timer):

Kurset er sidst afholdt efteråret 2010, udelukkende som teorikursus.

Tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk

Kurset vil blive afholdt igen efterår 2012/forår 2013 med udvidelse

til 40 timer teori og 20 timer klinisk del med supervision af supervision.

(19.2.3 og 19.2.4)

Nyt program er under udarbejdelse.

______________________________________________

Yderligere information kan også fås ved direkte

henvendelse til:

Asbjørn Pedersen: asbped@mail.tele.dk;

Mette Møller: mettemller@gmail.com;

Marianne Juhl: m@juhl.mail.dk

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Fredag den 7. oktober 2011

Radisson SAS Scandinavia Hotel

DPSPS INTERNATIONALE SEMINAR I KØBENHAVN:

SIGMUND

KARTERUD

Mentalisering og selvsammenhæng

Tænkning om metakognition, intersubjektivitet og anerkendelse har lange traditioner i Europæisk idéhistorie med centrale

bidrag fra danske tænkere. I vor tid er teorierne befrugtet af empiri. Og sidenhen også med et evolutionsperspektiv.

Klinisk er denne tænkningstradition knyttet til problemer med mentalisering og oplevelse af selvsammenhæng

(”self cohesion”), noget som vedrører stadig flere klienter i psykologisk/psykiatrisk praksis. En mentaliseringsbaseret behandlingstilgang

giver god klinisk mening og har stigende evidens. I hvilken grad kan dette standardiseres? Er det mulig

at manualisere intersubjektive kompetencer? En drøftelse af disse spørgsmål vil ledsages af videoillustrationer.

• Om selvet og behov for anerkendelse med referencer til S. Kierkegaard og H.C. Wind, H. Kohut og P. Fonagy. Fra filosofi

til empiri.

• Om evolution af mentaliseringsevnen. Mentalisering og selvsammenhæng. Mentalisering af gruppematrix.

• Om mentaliseringsbasert behandling (MBT), implementering af MBT og erfaringer med manualiseret dynamisk psykoterapi,

individuelt og i gruppe.

• Klinisk vurdering (”assessment”) af mentaliseringssvigt. Videodemonstration.

• Den mentaliserende dialog med vægt på overføring og modoverføring (”mentalizing the transference”). Videodemonstration.

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri,

Oslo Universitetssygehus. Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri og samarbejder med Anthony

Bateman og Peter Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Foruden en omfattende videnskabelig

produktion har han skrevet lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og personlighedspsykiatri og

en manual for MBT sammen med Bateman.

Tid og sted: Fredag den 7. oktober 2011, kl. 8.50-16.30 (morgenkaffe og registrering kl. 7.30). Radisson SAS Scandinavia

Hotel, Amager Boulevard 70, København S.

Deltagerpris:

· 1190 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

· 790 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening

· 1790 kr. inkl. moms for andre akademikere

· Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt

· Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent

melde sig ind via www.dpsp.dk

Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 30. august

2011. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden.

Meritering: Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme og søges godkendt i forhold

til psykopatologi, m.fl.

Arrangører: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage & Klaus Pedersen


Er undersøgelsesmetodik dækket

i din terapeutiske retning?

5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi

og psykopatologi.

3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011

Pris: 5600 kr.

2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011

Pris: 3.900 kr.

Sted: Vartov, København K.

Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl.

Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com

Er du bagud med din supervision?

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også

aften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én

anden psykolog) til 5.000 kr.

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere

Tel: +45 26 28 58 92

Email: ds@talentshaper.com

Kurser i WAIS-IV

Kursus i planlægning, administration, tolkning

og formidling af WAIS-IV undersøgelser

Århus: Tirsdag d. 27. september 2011, kl. 9-16

København: Torsdag d. 29. september 2011, kl. 9-16

Programmet omfatter ændringer fra tidligere versioner, tolkning af

delprøver, indekser, IK og GAI, herunder betydning af reliabilitet,

sikre forskelle og base-rates. Endvidere gennemgås en trinvis profilanalyse

og de kognitive og neuropsykologiske funktionsområder,

som dækkes af prøver og indekser. Beskrivelser af klienter ud fra

resultater, herunder reduktion, hjerneskade, neuropsykiatriske

tilstande, retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser belyst

ved case-eksempler.

Underviser:

Neuropsykolog Palle Møller Pedersen, cand.psych., dr. med., specialist

og supervisor i neuropsykolog, klinisk konsulent ved den

skandinaviske standardisering af WAIS-IV.

Pris:

1.850,- ekskl. moms, inkl. kaffe/te, frugt, frokost og kursusmaterialer.

Kurset vil blive søgt godkendt til assessment på voksenmodulet i

specialistuddannelserne.

Tilmeldingsfrist: 25. august 2011.

Yderligere oplysninger og tilmelding:

www.neuropsykolog.dk/kurser.html

København Centrum

——————————————————————————————

› RUBRIKANNONCER

Supervisionsgrupper

Autorisations- og specialistgodkendelse

Psykologhuset i Hvidovre

Supervisionsgruppe – 60 timer:

Periode: Fredag 2. september 2011 - februar 2012

Tid: Hver 2. fredag kl. 9-14

Pris: 2 rater a 10.000 kr.

Deltagerantal: 3-5

Tilmeldingsfrist: Senest 12. august 2011

Åben supervisionsgruppe:

Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17

Deltagerantal: 3-8

Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)

Tilmelding: Fortløbende

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,

supervisor i klinisk børnepsykologi.

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-

og narrativ terapi og supervision.

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 – læs mere på

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

EMDR

Brush Up og Supervision tilbydes

Til dig, som en gang har været på kursus i EMDR,

og godt kan bruge et fagligt skub til at komme i gang (igen?), blive

bedre til metoden eller gerne vil certificeres som EMDR-terapeut.

Det kan foregå individuelt eller i grupper – eksisterende eller i

nyoprettede.

Supervisionen og egenterapi kan også bruges til anden faglig godkendelse,

da jeg er supervisor og specialist i klinisk psykologi og

psykotraumatologi ud over at være certificeret EMDR-supervisor

og -terapeut.

Vi kan mødes hos jer eller hos os på Psykologisk Klinik Slagelse.

Kontakt cand.psych. Bodil Bergo Friis på tlf. 20 33 36 88 eller

psykolog@bodilbergofriis.dk

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 31


› RUBRIKANNONCER

Psykologhuset Sdr. Palæ

v/Lone Kærvang

tilbyder kurser i

Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Modul 1.

Grundkursus: 6.-7. okt. 2011.

Tilmeldingsfrist: 15. aug. 2011.

Indhold: Hypnosens historie og teorier om klinisk hypnose. Karakteristika ved

den hypnotiske tilstand, forskningsresultater, hypnotiserbarhed, hypnose &

hjernen. Formelle induktionsmetoder. Stadier i hypnosesessionen.

Modul 2.

Fortsættelseskursus: 10.-11. nov. 2011.

Tilmeldingsfrist: 7. okt. 2011.

Indhold: Det hypnotiske sprog og indirekte induktionsteknikker. Grundlagsteori

fra bl.a. Milton Erickson og Watkins & Watkins/Ego State Teori. Anvendelse

af hypnose i klinisk arbejde. Træning i kreative, individualiserede hypnosesessioner

samt i terapeutisk arbejde med ressourcer, indre ro & problemdel.

Modul 3.

Kursus i Ego State Terapi: 19.-20. jan. 2012.

Tilmeldingsfrist: 2. dec. 2011.

Indhold: Ego-state-teori og -terapi/hypnoanalyse. Klinisk anvendelse

(traumer, fobier, angst, mv.). Induktioner for vanskeligt hypnotiserbare klienter,

verificering og fordybelse af trance. Træning i forskellige EST-metoder,

bl.a. behandling gennem regression til traume.

Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose.

Modul 4.

Behandling af depression med Kognitiv Hypnoterapi: 25.-26. aug. 2011.

Tilmeldingsfrist: 1. juli 2011. Gentages: 19.-20. april 2012. Tilmeldingsfrist:

5. marts 2012.

Indhold: Diagnostik, symptomer og interventionsmetoder i forhold til depression.

Teori om KHT (KT kombineret med hypnose), som er en evidensbaseret

multimodal behandlingsmetode (bl.a. A. Alladin og M. Yapko), hvor behandlingsforløbet

tilrettelægges ud fra en caseformulering. Interventionsmetoder til

at bibringe klienten håb, kognitiv fleksibilitet, lindring af rumination, overkomme

selvbebrejdelser og skyldfølelse, forbedre sociale kompetencer samt

ændre depressive basale antagelser/skemata.

Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose og kognitiv

terapi.

Kursusform: Vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, demonstrationer (live

og video) og praktiske øvelser. Der vil imellem kursusmodulerne være mulighed

for deltagelse i trænings- og supervisionsgruppe.

Underviser: Lone Kærvang, privatpraktiserende psykolog, specialist & supervisor

i psykoterapi, hypnoterapeut.

Se evt. www.lonekærvang.dk samt undervisers artikler i Psykolog Nyt nr. 2,

2010 og Tidsskrift for klinisk hypnose, nr. 1, 2010.

Desuden underviser Anders Degn Pedersen, ledende neuropsykolog, Specialist

& Supervisor i Neuropsykologi 3 t. i hypnose & hjerne på modul 1.

Praktiske oplysninger: Pris pr. kursusmodul (2 dage, 24 timer): Kr. 3100,inklusiv

moms, forplejning og kursusmaterialer.

Hvert modul kan tages separat, men anbefales at tages samlet.

Modul 3 og/eller 4 kan tages i forlængelse af andre hypnose-grundkurser.

Der gives 10 % rabat ved samlet tilmelding til alle 4 moduler, dvs. i alt kr.

11.160,- inkl. moms.

Kurserne afholdes torsdage kl. 10-17 og fredage kl. 9-16, Sønder allé 10,

8000 Århus C.

Kurserne er godkendt under pkt. 12.4.4.2.3, Specialistuddannelse i Psykoterapi,

12 timer pr. modul (dog max. 30 timer i alt). En del af kursustimerne er

godkendt under Sundhedspsykologisk Specialistuddannelse (pkt. 11.4.4.2.2)

og Psykolopatologisk Specialistuddannelse (pkt. 13.4.4.2.3).

Tilmelding, rekvirering af program mv. pr. e-mail:

kaervang@pc.dk

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP

Intensiv MBT workshop med

Sigmund Karterud

Assessment og

video-supervision

I denne intensive MBT workshop vil professor Sigmund Karterud

lægge hovedvægten på individuel psykoterapi og komme ind på

assessment, caseformulering og supervision af mentaliseringsbaseret

psykoterapi (MBT). Deltagelse forudsætter kendskab til og

arbejde med MBT i kliniske praksis, hvor deltagerne får mulighed

for at styrke sine tekniske færdigheder i MBT individuel terapi, ligesom

der vil være mulighed for at få supervision af eget medbragt

videomateriale, som scores efter MBT vurderingsskalaen.

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo

og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri, Oslo Universitetssygehus.

Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri

og samarbejder med Anthony Bateman og Peter

Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT).

Foruden en omfattende videnskabelig produktion har han skrevet

lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og

personlighedspsykiatri og en manual for MBT sammen med

Bateman.

Tid og sted:

Lørdag 8. oktober 2011 kl. 9.00-16.00. (Morgenkaffe og registrering

kl. 8.30) i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Deltagerpris:

• 1090 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk

Selskab for Psykologer.

• 1590 kr. inkl. moms for andre akademikere.

• Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN

fakturering er ikke muligt.

• Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker

at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig

ind via www.dpsp.dk

Tilmelding:

Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende.

Sidste frist for tilmelding er 30. august, 2011. Regler for tilmelding

og afmelding ses på hjemmesiden.

Meritering:

Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme

og søges godkendt i forhold til psykopatologi,

m.fl.

Arrangør: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage


NÅR DU SØGER JOB

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse

foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Stillinger i Psykolog Nyt

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes

fælles og individuelle interesser. Foreningen har

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,

at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din

nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling

er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller

har særlig lang eller relevant erfaring inden for

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.

!

Stillinger opslået andre steder

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog

Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant

forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder

dig vedhæfte følgende:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit CV.

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,

før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandler

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til

tillidsrepræsentanten.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 33


› STILLINGSANNONCER

I Hvidovre Kommune

bygger vores samarbejde

på en anerkendende

og positiv

kultur, hvor forskellighed

er en styrke, og hvor

engagement, nysgerrighed

og arbejdsglæde

fremmer de nye ideer

og den gode service til

borgere, virksomheder,

kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn

forstad med en stærk

historie; tæt ved vandet

og hovedstaden og lige

midt i Øresundsregionen.

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011

Psykolog ved PPR

PPR søger psykolog på fuld tid.

Har du lyst til at være med i en dynamisk PPR,

der arbejder med at virkeliggøre et perspektivskifte

i opfattelsen af børns vanskeligheder?

Vi arbejder med at ændre opfattelsen fra Det

vanskelige barn Til Barnet i vanskeligheder. Vi

arbejder ud fra den systemiske synsvinkel og den

inkluderende tankegang.

Det gør vi gennem vores rådgivningsarbejde, og

vores fælles uddannelsesvirksomhed, der lægger

vægt på at bevare kompleksiteten og nuancerne

i opfattelsen af børn.

Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse

pr. 1. oktober 2011.

Læs mere på www.hvidovre.dk

DANNER søger

FRIVILLIGE RÅDGIVERE

Vi søger en som dig, hvis du er:

TR: Nina Glejtrup, tlf. 36 78 42 58

◊ Kvinde

◊ Uddannet psykolog eller i slutningen af studiet, på

arbejdsmarkedet eller pensioneret

◊ Har tid og lyst til at sætte tid af hver anden tirsdag

kl. 18.30-22.00 til rådgivning af kvinder, der befinder

sig i svære livssituationer

Som rådgiver vil du indgå i en tværfaglig rådgivningsgruppe,

der består af socialrådgivere, jurister og psykologer.

Vi mødes jævnligt for gensidig supervision og vidensdeling,

og får årligt ekstern undervisning inden for

feltet.

Kontakt: raadgivningsgruppe@gmail.com

Yderligere oplysninger:

www.dannerhuset.dk > Hjælp >

Her kan du også få hjælp > Anden rådgivning

Psykolog

søger nyt job –

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor

holde øje med både blad og net.

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

1

Det sørgende menneske –


dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

marie Zelander

Århus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSE

Formand:

mag.art. roal ulrichsen

ru@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. arne grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. eva Secher Mathiasen

Eva.s.mathiasen@gmail.com

Tlf. 60 61 05 32

cand.psych. rie rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. ditte Söderhamn

ditte_soderhamn@mail-online.dk

Tlf. 66 19 17 76

cand.psych. anne thrane

annethrane@mail.dk

Tlf. 30 59 70 60

cand.psych. rebecca Savery trojaborg

rebeccatrojaborg@gmail.com

Tlf. 29 72 56 01

cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup

jacobvardrup@gmail.com

Tlf. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. anna Haugerud formo

annef@hotmail.com

Tlf. 31 55 00 64

Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup

helene_straarup@hotmail.com

Tlf. 23 64 11 67

etiKnÆVn

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,

Henning Damkjær

Suppleanter:

Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

Skriv med BLOKBOGSTAVER

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk

æNDRINGSBLANKET

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Efternavn: Fornavn(e):

Cpr.nr.: Titel:

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

Adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Overenskomstansat Tjenestemandsansat

Ny løn Gammel løn

Privatansat Selvstændig

Timelønnet Andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn

Udlandsmedlem Orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 35


T R A U M E H E L I N G A P S

v/Jette Koch – Ursula Fürstenwald – Frank Vestergaard Olsen

SE - Somatic Experiencing

30 års erfaring med inddragelse af kroppen i psykoterapi

og forløsning af traumer

Skyld og Skam

Workshop med psykolog, ph.d. laWrence heller på naxos

Baggrunden for livslange skam- og skyldfølelser skal ofte findes i

tidlige forstyrrelser forårsaget af udviklings- eller choktraumer.

På dette kursus lærer deltagerne, hvordan man arbejder med skam og

skyld både ud fra et nervesystems – og et psykodynamisk

udviklingsperspektiv. Der vil blive fokuseret på samspillet mellem

nervesystemet og identitetsdannelsen, og hvorledes de påvirker og

forstærker hinanden. Sted: Naxos Grækenland. Pris: Kr. 5000,-.

Rejse, kost og logi ikke inkluderet. Tidspunkt: 23. - 28. august 2011.

Tilmelding: Senest 1. juli 2011. Kursussprog engelsk.

Stress, Traumer, Emotioner og Tilknytning

Workshop med psykolog raja selvam

På denne workshop vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk

arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt

orienteret referenceramme. Der vil blive fokuseret på samspillet

mellem ubalancer i nervesystemet, organsystemet samt det

sensomotoriske/muskulære system, ud fra et evolutionært udviklings-

og overlevelsesperspektiv. Workshoppen foregår hovedsageligt med

demonstrationsterapier (op til 3 pr. dag), vekslende med diskussion og

gennemgang af teori.

Pris: Før 15. november 2011 kr. 5000,- – senere kr. 5200,-.

Sted: København. Tid: 2. - 5. december 2011.

Tilmelding: Senest 10. november 2011. Kursussprog: Engelsk.

Introduktion til Somatic Experiencing

Workshop med psykolog ursula fûrstenWald

Kursusdagene giver en oplevelse af SE metodens terapeutiske

potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset

anbefales, hvis du overvejer at tage SE-uddannelsen (nyt hold

7. juni 2012). Kursussprog: Dansk. Kurserne afholdes henholdsvis

i Århus og København. Århus: 16. - 18. november 2011 og

København: 23. - 25. november 2011, alle dage kl. 10-17.

Pris: Kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger.

Tilmelding: Senest 14 dage før kursusafholdelse.

Nyt uddannelseshold i Somatic Experiencing juni 2012

3-årigt uddannelsesforløb til certificeret Somatic Experiencing Practitioner.

Nyt hold: 7. juni 2012. Underviser: Psykolog og kropsterapeut Raja Selvam.

yderligere information: WWW.traumeheling.com tlf.: jette koch: 2255 2504

Al HenvendelSe til: dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

MASKinel MAgASinPoSt MMP

More magazines by this user
Similar magazines