24.07.2013 Views

Psykolog Nyt - Elbo

Psykolog Nyt - Elbo

Psykolog Nyt - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Rundt om miljøterapi<br />

Fokus på en terapiform, der<br />

foretrækker at løse problemerne<br />

frem for at fjerne dem.<br />

SIDE 6<br />

6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

Sex uden lyst<br />

Personer med psykiske lidelser<br />

har i højere grad end andre seksuelle<br />

problemer.<br />

SIDE 10<br />

Afsked<br />

Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder.<br />

Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres.<br />

Prinsesse med guldhår<br />

Børn elsker at tegne. Hvordan<br />

tegningerne tolkes, afhænger af<br />

øjnene, der ser.<br />

SIDE 16<br />

10<br />

SIDE 4-5


› LEDER<br />

Er vi på vej til at styrke landets sundhedsprofil,<br />

samtidig med at vi giver den forebyggende<br />

indsats et grundskud? Rundt<br />

Le eller græde?<br />

K<br />

ommunerne har meldt ud, at man budgetterer med at skære ned<br />

på de forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Ikke for<br />

sjovs skyld, selvfølgelig, absolut heller ikke fordi der findes fagligt<br />

belæg for det, men pengene altså … Beskæmmende.<br />

Omvendt erfarer vi, at den netop indgåede sundhedsaftale<br />

mellem VKO og løsgængeren Pia Christmas-Møller rummer<br />

økonomisk stærke oprustninger i psykiatrien og i<br />

forhold til hjerneskade, genoptræning og rehabilitering.<br />

Opmuntrende.<br />

Hvis vi imidlertid anskuer de to udmeldinger under<br />

ét, er det slående, hvor modsatrettede de er. Hvilken vej<br />

rider Danmark? Hvilket projekt har Danmark for de<br />

betrængte grupper? Er vi på vej til at styrke landets<br />

sundhedsprofil, samtidig med at vi giver den forebyggende<br />

indsats et grundskud? Forvirrende.<br />

Den økonomiske klemme, de to politiske aktører –<br />

Folketinget og kommunerne – har på hinanden, gør<br />

det ikke nemt for hverken den menige borger eller<br />

interesseorganisationen at se gennem tågerne. Det<br />

samarbejdende folkestyre betegner et sammenhængende<br />

system baseret på en vis idémæssig konsistens, som<br />

det altid vil være en udfordring at etablere, men som<br />

det er næsten umuligt at få øje på i disse svære tider.<br />

Der tænkes i kasser, i at skubbe udgifter fra ’os’ til ’dem’,<br />

hvad ingen borger med behov for hjælp får gavn af.<br />

Besparelser? Der er ingen vej uden om. Men vi<br />

minder om en advarsel, vi fremsatte, inden strukturreformen<br />

trådte i kraft i 2007: At en række særlige tilbud ville<br />

forsvinde samme med amterne og ikke blive samlet op i<br />

kommunerne. Faglig tænkning må veje tungt, når der skal<br />

træffes beslutning om fx forebyggelse, behandling og rehabilitering.<br />

Selv om vi lige har fået en opmuntring, er det dog<br />

svært at få øje på retningen.<br />

Roal Ulrichsen, formand for Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

om miljøterapi Sex uden lyst<br />

Prinsesse med guldhår<br />

Fokus på en terapiform, der<br />

Personer med psykiske lidelser<br />

Børn elsker at tegne. Hvordan<br />

foretrækker at løse problemerne<br />

har i højere grad end andre sek-<br />

tegningerne tolkes, afhænger af<br />

frem for at fjerne dem.<br />

suelle problemer.<br />

øjnene, der ser.<br />

SIDE 6<br />

SIDE 10<br />

SIDE 16<br />

Medlemsblad for<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

Stockholmsgade 27,<br />

2100 København Ø.<br />

Tlf. 35 26 99 55.<br />

E-mail: dp@dp.dk<br />

www.danskpsykologforening.dk<br />

<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong><br />

Stockholmsgade 27,<br />

2100 København Ø.<br />

Tlf. 35 26 99 55.<br />

E-mail: p-nyt@dp.dk<br />

Fax/<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>: 35 25 97 07.<br />

Redaktion:<br />

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør<br />

Jørgen Carl, redaktør<br />

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />

DK ISSN: 0901-7089<br />

Design og produktion:<br />

Mediegruppen A/S<br />

Tryk:<br />

Jørn Thomsen/<strong>Elbo</strong> A/S<br />

Trykt med vegetabilske farver<br />

på miljøgodkendt papir<br />

Oplag:<br />

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.<br />

Trykoplag: 9.500 ex.<br />

Medlem af Danske Specialmedier<br />

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />

nødvendigvis redaktionens eller foreningens<br />

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret<br />

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte<br />

artikler. Redaktionen påtager sig ikke<br />

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.<br />

Forside: Scanpix<br />

Jobannoncer 2011<br />

<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> + www.psykologjob.dk<br />

Ved manus Ved reproklar<br />

Helsider:<br />

176 x 237 mm:<br />

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-<br />

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-<br />

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:<br />

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.<br />

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk<br />

Farvetillæg (CMYK):<br />

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-<br />

Alle priser ekskl. moms.<br />

Afsked<br />

Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder.<br />

Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres.<br />

SIDE 4-5<br />

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.<br />

Deadline (kl. 12)<br />

Nr. Deadline Udgivelse<br />

12 20/6 8/7<br />

13 1/8 19/8<br />

14 15/8 2/9<br />

10


Det er et af de spørgsmål, en helt ny<br />

hjemmeside: boernehjernekassen.dk, kan<br />

hjælpe psykologer med at afdække.<br />

Følger af hjerneskade er ikke nødvendigvis<br />

synlige lige efter en ulykke, blodprop<br />

eller andre hjernesygdomme, der<br />

kan medføre hjerneskade hos børn og<br />

unge. Derfor er det vigtigt, at især PPRpsykologer<br />

er opmærksomme på, hvilke<br />

Kritik<br />

Kritisk presseomtale har ramt pensionskasserne,<br />

herunder psykologernes egen<br />

MP Pension, der efter en heftig medieomtale<br />

af lønniveauet i branchen 28. maj 2011<br />

er gået ud med en pressemeddelelse og en<br />

forklaring.<br />

MP Pension og de to andre selskaber i<br />

Unipension havde i 2010 den højeste gennemsnitsløn<br />

blandt arbejdsmarkedspensionerne<br />

i 2010. Løngennemsnittet for en<br />

medarbejder udgjorde knapt en mio. kr.<br />

› I KORT FORM<br />

Behov for børneombudsmand<br />

Barndommen bestemmer i høj grad, hvordan<br />

dit liv som voksen former sig. Derfor<br />

bør børn have bedre muligheder for at blive<br />

set og hørt af de offentlige myndigheder – og<br />

direkte adgang til psykologhjælp, når det er<br />

nødvendigt. Børns muligheder for at klage<br />

tåler også forbedringer.<br />

Det mener Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening,<br />

som støtter Red Barnet og Amnestys opfordring<br />

til justitsministeren om at etablere en<br />

børneombudsmand. Her i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> talte<br />

i december 2010 blandt andre professor Per<br />

Schultz Jørgensen, lektor Ingrid Leth og<br />

forskningschef Edith Montgomery for en<br />

sådan ordning.<br />

- Hvis en børneombudsmand kan med-<br />

Kan det være en hjerneskade?<br />

senfølger der kan dukke op senere i et<br />

barns liv. Den viden findes på Børnehjernekassen.<br />

Hjemmesiden indeholder også en<br />

række redskaber til arbejdet med at udrede,<br />

om barnet eller den unge har pådraget<br />

sig en hjerneskade. Endelig kan PPR-psykologer<br />

hente inspiration til rådgivning af<br />

lærere, der har brug for pædagogiske fif<br />

af løn i pensionskasser<br />

Unipension forklarer blandt andet, at<br />

man fik et afkast, som var 2 mia. kr. bedre<br />

end branchegennemsnittet i 2010 og 4 mia.<br />

kr. bedre end gennemsnittet i 2009: I MP<br />

Pension var investeringsafkastet i 2010 på<br />

13,5 % mod et gennemsnitsafkast i branchen<br />

på 10,8 %.<br />

- Forskellen mellem os og branchens<br />

løngennemsnit er den bonus, som investeringsafdelingen<br />

har fået. Den udgør under<br />

1 % af de 2 mia. kr., som medlem merne<br />

virke til at sikre, at børn får tilstrækkelig og<br />

rettidig hjælp, vil det faktisk også kunne<br />

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,<br />

skriver foreningen nu i et brev til<br />

Amnesty og Red Barnet.<br />

I 2010 viste en undersøgelse fra CASA, at<br />

samfundet får en gevinst på mellem 7,5 og 12,5<br />

mio. kr. for hver person, som flyttes fra et liv<br />

som ufaglært førtidspensionist til et liv med<br />

fast arbejde. Men det forudsætter en tidlig,<br />

forebyggende indsats allerede i barneårene.<br />

Folketinget behandler i øjeblikket et<br />

forslag fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten,<br />

som vil pålægge regeringen at oprette<br />

en børneombudsmand.<br />

bis<br />

til undervisningen af børn og unge med<br />

koncentrationsbesvær og andre kognitive<br />

vanskeligheder – uanset om de er forårsaget<br />

af hjerneskade, ADHD eller andre<br />

kognitive forstyrrelser.<br />

Børnehjernekassen er udarbejdet af<br />

Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.<br />

ema<br />

har fået i merafkast i 2010, siger Erik Bisgaard<br />

Madsen, formand for forretningsudvalget<br />

i Unipension.<br />

- Hvis vi havde haft et gennemsnitligt<br />

afkast på 10,8 % som resten af branchen,<br />

havde vores lønninger også været gennemsnitlige<br />

for branchen, nemlig 735.000 kr.<br />

Man kan læse hele pressemeddelelsen<br />

på mppension.dk/nyheder.<br />

jc<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 3


› SVIGT<br />

Dyr genoptræning<br />

går tabt<br />

<strong>Psykolog</strong>erne på Hammel Neurocenter oplever i stigende grad, at hjerneskadede<br />

må slås for at få den nødvendige videre genoptræning, når de bliver udskrevet<br />

N<br />

ogle patienter ligger stadig i koma med rør og slanger i<br />

kroppen, når de bliver indlagt på Hammel Neurocenter.<br />

Andre kan både gå og stå – eller kommer til det efterhånden<br />

– men deres kognitive evner ligger i ruiner. Ofte tager det<br />

flere måneder, før mennesker med hjerneskade er klar til at forlade<br />

hospitalet igen.<br />

For at kunne vende tilbage til en almindelig hverdag er de dybt<br />

afhængige af videre genoptræning. Men psykologerne på Hammel<br />

Neurocenter oplever stadig oftere, at patienterne har svært ved at<br />

få den optimale behandling, efter de er udskrevet.<br />

- Vi havde en lille pige med kognitive og sproglige forstyrrelser,<br />

og det var helt oplagt, at hun skulle videre til specialiseret re-<br />

Baggrund<br />

Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital,<br />

som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering<br />

af børn og voksne med pådraget<br />

moderat til svær hjerneskade: fx som følge af<br />

blodprop i hjernen, hjerneblødning, ulykke (traume)<br />

og andre sygdomme i centralnervesystemet.<br />

NB. Artiklen er blevet til inden indgåelsen af Sundhedsaftalen<br />

af 26. maj 2011, hvor aftaleparterne er enige<br />

om at afsætte øgede midler til rehabilitering af hjerneskadede.<br />

DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?<br />

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle<br />

temaer.<br />

habilitering for børn. Vi orienterede kommunen, som nikkede og<br />

var med på den, men bagefter trak kommunen i land. Kun fordi<br />

pigen havde meget stærke forældre, fik hun alligevel det specialiserede<br />

tilbud. Det er ikke alle, der er så stærke, når deres barn<br />

har været indlagt i et halvt år, fortæller Helle Kathrine Rasmussen,<br />

som er neuropsykolog på Hammels afsnit for børn og unge.<br />

- Vi skal også forberede forældrene på, at de kommer til at<br />

bruge meget energi på at slås med systemet. Kommunerne siger<br />

jo sjældent, at det handler om penge, de mener, at de har<br />

fagligt tilstrækkelige tilbud, fortsætter hun.<br />

Samme mønster viser sig for voksne med hjerneskade:<br />

- Når vi har beskrevet de vanskeligheder, patienten har,<br />

er kommunen og vi enige om, at han for eksempel skal videre<br />

til et specialiseret neuropsykologisk center. Men så siger<br />

kommunen, at den ikke har råd, og han kommer i stedet<br />

hjem til et lokalt center, hvor han taler med en ergoterapeut<br />

et par gange om ugen. Men der er ikke tale om målrettet<br />

kognitiv træning. Så det er muligheder, der bliver<br />

spildt på gulvet, siger neuropsykolog Eva Lind.<br />

Kommuner under pres<br />

Hammel Neurocenter behandler årligt 700 patienter,<br />

som har fået en hjerneskade efter en ulykke, en blodprop,<br />

en hjerneblødning eller andre sygdomme. I dag<br />

ved man, at genoptræningen skal i gang så hurtigt som<br />

muligt.<br />

- Vi hælder penge i højt specialiseret hospitalsrehabilitering,<br />

og der er behov for, at nogen kan følge op, hvis ikke<br />

pengene skal gå i vasken, siger ledende neuropsykolog Anders<br />

Degn Pedersen.<br />

I dag får Hammel Neurocenter patienterne tidligere fra de andre<br />

sygehuse, og forløbet er blevet kortere. Derfor er patienterne<br />

stadig langt fra raske, når de vender hjem.<br />

- Det sætter kommunerne under pres, fordi de får dårligere


FOTO: ScANPIx<br />

patienter hjem endnu tidligere. Når vi er færdige, er<br />

det tit svært for patienten at få kommunens opbakning<br />

til det relevante tilbud. Det er man nødt til at gøre<br />

noget ved. Ellers risikerer borgerne at komme i klemme, tilføjer<br />

Anders Degn Pedersen.<br />

Kommunerne skal samarbejde<br />

<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> har tidligere beskrevet, hvordan højt specialiserede<br />

hjerneskadecentre lukker på stribe, fordi kommunerne henviser<br />

færre patienter.<br />

Men Kommunernes Landsforening, KL, afviser, at kommunerne<br />

svigter de hjerneskadede. Kommunerne arbejder tværtimod<br />

på at udvikle endnu bedre tilbud lokalt i kommunen, mener<br />

formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther.<br />

Hun peger på Silkeborg Kommune som et godt eksempel:<br />

- De har etableret et hjerneskadeteam og sendt medarbejdere<br />

på kursus på Hammel for at tilegne sig viden. Men det<br />

er vigtigt at have nuancerne med. Hvis der er funktioner,<br />

som kan genoptrænes, så skal vi sætte ind – også i forhold<br />

til at få folk tilbage i arbejde. Men der er jo også patienter,<br />

som Hammel har opgivet. I de tilfælde er der ingen kommuner,<br />

som lave mirakler, siger Anny Winther.<br />

- Alligevel er fagfolk fra Hammel bekymrede. Hvordan<br />

sikrer kommunerne, at hjerneskadede får de relevante<br />

tilbud?<br />

- Det er vigtigt, at kommunerne taler sammen i<br />

de regionale sundhedskoordinationsudvalg. Jeg kan<br />

jo ikke vide, hvad den enkelte kommune gør, men<br />

jeg kender rigtig mange, som har ansat hjerneskadekoordinatorer,<br />

som kigger på tværs af forvaltningerne.<br />

- Det er spild af penge og livskvalitet, hvis<br />

hjerneskadede ikke får genoptræning, og der er<br />

al mulig grund til have fokus på denne gruppe.<br />

Den er heldigvis ikke kæmpestor, men der skal<br />

gøres noget specifikt, og det kan være nødvendigt<br />

at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.<br />

- Hvordan vil I så undgå, at små kommuner vægrer sig<br />

ved at sende borgere i behandling i andre kommuner?<br />

- Ved at have en god dialog i sundhedskoordinationsudvalgene<br />

i regionen og tale om, hvordan vi løfter de her opgaver<br />

og inspirerer hinanden.<br />

Bille Sterll, journalist, Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 5


› ADFÆRDSPROBLEMER<br />

ØRN I<br />

T LØBSK<br />

AMFUND<br />

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

I miljøterapi søger man grunde til et barns problematiske<br />

adfærd. Terapiformen repræsenterer<br />

’den tredje vej’ i en samtid, der dog foretrækker<br />

at fjerne problemerne frem for at løse dem.


N<br />

år psykologer rådgiver forældre eller samarbejder med<br />

pædagoger og lærere, møder de pædagogiske strategier<br />

over for adfærdsproblemer hos børn, som adskiller sig<br />

fra den strategi, de selv anvender, hvis de arbejder psykoterapeutisk<br />

med barnet, fx i psykoanalytisk eller kognitiv psykoterapi. Man<br />

kunne sige, at netop det er en god grund til, at der findes psykologer:<br />

De kan noget andet end de voksne, der omgiver børnene i<br />

hverdagen, og det kan der være brug for, når pædagogiske metoder<br />

ikke virker.<br />

På den anden side kan pædagoger, lærere og forældre lære noget<br />

af det særlige, som psykologer kan, hvorved det kan komme<br />

mange flere børn til gode – og de vil gerne lære.<br />

Problem- og ressourcefokusering er to velkendte pædagogiske<br />

strategier. Imidlertid virker de ikke i alle tilfælde efter hensigten,<br />

og så kan pædagoger, lærere og forældre anvende en miljøterapi,<br />

der er inspireret af psykoanalytisk psykoterapi og af omsorgen for<br />

det spæde og helt lille barn.<br />

Problemer eller ressourcer?<br />

Problemfokusering omfatter velkendte pædagogiske metoder<br />

som fx at anmode barnet om at ændre en uønsket adfærd og<br />

forklare, hvorfor adfærden er uhensigtsmæssig, eller at fratage<br />

barnet goder, hvis det ikke ændrer adfærden. I denne strategi<br />

er den voksne kritisk over for barnets adfærd, og i nogle tilfælde<br />

irriteret eller vred på barnet.<br />

Når strategien ikke virker, kan den voksne blive hvirv-<br />

let ind i en magtkamp med barnet, som medfører frustration, vrede<br />

og magtesløshed hos begge parter og skaber et negativt klima.<br />

På positivsiden kan dette klima motivere den voksne til at søge nye<br />

veje og fx flytte sin opmærksomhed fra ’fejlene’ ved barnet til dets<br />

ressourcer. I denne tilsyneladende modsatte strategi anerkender<br />

den voksne barnet og støtter det fx i at gøre mere af det, som det<br />

allerede er god til.<br />

Den ressourcefokuserede strategi bygger på erkendelsen af, at<br />

mennesker trives og udvikler sig, når anerkendelse dominerer over<br />

kritik. Den går derfor ud på at vende det negative samspil til et positivt<br />

samspil. Imidlertid lykkes heller ikke denne strategi altid.<br />

En tredje vej<br />

Når den ressourcefokuserede strategi ikke løser problemet, tyder<br />

det på, at der er kræfter på spil, som ikke påvirkes alene ved at<br />

møde barnet positivt. Årsagen kan være, at strategien , selv om<br />

den er positiv, lægger op til, at barnet skal ændre sig på adfærdsniveau<br />

ligesom ved problemfokusering. Barnets tanker, følelser og<br />

fantasier, som befinder sig på personlighedsniveau, kan imidlertid<br />

formodes at være en hindring for ændring, som ikke nødvendigvis<br />

forsvinder, når man alene forsøger at nå barnet på adfærdsniveau.<br />

I miljøterapi søger man efter psykosociale grunde til et barns<br />

adfærd, dvs. grunde, der vedrører barnets livserfaringer, tanker og<br />

følelser samt dets forhold til andre mennesker. Derved tilstræber<br />

man at skabe en forståelse af barnet, som befinder sig på person-<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 7<br />

FOTOS: ScANPIx


lighedsniveau, og som det selv er en del af, før man forventer ændringer<br />

på adfærdsniveau. Fokus er på problemerne, men de ses<br />

som meningsfulde på baggrund af barnets livserfaringer. Dette<br />

dobbeltblik på barnet kan opfattes som en kombination af problem-<br />

og ressourcefokuseringen, hvor sidstnævnte kommer til udtryk<br />

som en anerkendelse af en nok så problematisk adfærd som<br />

meningsfuld.<br />

Dobbeltblikket er det samme som i psykoanalytisk terapi. Også<br />

i kognitiv adfærdsterapi ses træk af dobbeltblikket, fx når man omhyggeligt<br />

registrerer og undersøger problematiske mønstre af tanker,<br />

følelser, kropsreaktioner og handlinger, i stedet for, som i en<br />

problemfokuseret strategi, straks at anmode barnet om at ændre<br />

den problematiske adfærd.<br />

Når psykologer rådgiver forældre eller<br />

samarbejder med pædagoger og lærere,<br />

møder de pædagogiske strategier over<br />

for adfærdsproblemer hos børn<br />

Miljøterapi er traditionelt blevet anvendt af pædagoger og lærere,<br />

som arbejder med omsorgssvigtede børn. Erfaringer viser, at<br />

forældre meget ofte opnår gode og hurtige resultater, når de anvender<br />

de samme tankegange og metoder over for sunde børn med<br />

afgrænsede problemer. En pædagogisk uddannelse synes således<br />

ikke at være væsentlig for resultatet. Væsentligere er det måske, at<br />

børnene og deres forældre grundlæggende set er sunde, at forældrenes<br />

motivation er høj, og ikke mindst at problemerne løses i<br />

den samme relation, som de meget ofte også udviklede sig i, nemlig<br />

relationen til forældrene.<br />

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

Spejling og jeg-støtte<br />

De vigtigste metoder i miljøterapi er spejling og jeg-støtte. De stammer<br />

begge fra omsorgen for spæd- og småbørn, hvor de blot ikke<br />

har noget navn. Som et lille modeleksempel kan man tænke på<br />

drengen Mark, der er voldsom over for andre børn, når de kommer<br />

tæt på ham, og som har tidligere erfaringer med ofte at være<br />

blevet truet af andre børn.<br />

En spejling af Mark er et forslag til, hvordan hans voldsomhed<br />

kan forstås psykosocialt. Spejlingen kan lyde: ”Da du slog Jeppe,<br />

tænkte du måske, at han ville tage den bog, du sad med.” Det svarer<br />

i princippet til, hvordan en mor spontant kan tale til sit opkørte<br />

spædbarn om dets tilstand og derved forstå og rumme den.<br />

Spejlingen kan uddybes, så den omtaler tidligere erfaringer, der<br />

gør adfærden meningsfuld. Jeppe, som Mark slog, kan også spejles,<br />

fx ved at man siger til ham: ”Du ville måske gerne se bogen og<br />

blev overrasket over, at Mark slog, eller vred på ham.”<br />

Hvor spejlinger angår følelser og tanker, drejer jeg-støtte sig<br />

om at hjælpe barnet med handlinger, der er svære, som fx ikke at<br />

slå, når man føler sig truet. I eksemplet kan det ske ved, at den<br />

voksne forudser, hvornår Mark kan føle sig truet og regulerer hans<br />

afstand til andre børn, så det forebygges, at han slår dem. Den<br />

voksne påtager sig ansvaret, når hjælpen ikke fungerer efter hensigten<br />

og forbedrer derefter hjælpen, svarende til almindelig omsorg<br />

for helt små børn.<br />

Forældre søger en forståelse<br />

Det er ofte lettere for forældre end for pædagoger og lærere at gå<br />

ind i overvejelser om, hvordan et barn kan forstås. På kurser i miljøterapi<br />

spørger pædagoger og lærere ofte: ”Hvad gør man, når et<br />

barn slår?” De søger et direkte svar, et ’redskab’, og må opfordres<br />

til at fortælle om barnet. Forældre, der søger rådgivning, fortæller<br />

derimod spontant og detaljeret om, hvad barnet siger og gør, og<br />

hvad de selv har gjort for at afhjælpe problemet.<br />

Forskellen kan hænge sammen med, at forældrenes følelsesmæssige<br />

involvering i barnet er stærkere end de professionelles.<br />

De søger en forståelse af deres barn som et meningsfuldt væsen.<br />

For den professionelle kan irritationsmomentet ved problemadfærd<br />

måske lettere komme til at fylde hele billedet, hvilket gør<br />

det forståeligt, hvis han eller hun ønsker sig et redskab, der kan<br />

fjerne problemet. Problem- og ressourcefokuserede strategier indgår<br />

desuden i pædagogers og læreres uddannelse og er netop forsøg<br />

på at fjerne adfærdsproblemer uden først at forstå dem.<br />

Det løbske samfund<br />

Set i et bredere perspektiv er der i disse år mere generelle tendenser<br />

på børneområdet, som går i retning af, at problemer ikke skal<br />

forstås, men fjernes. Når man fx ønsker at få et barn undersøgt<br />

psykiatrisk, indebærer det, at man på et eller andet niveau overvejer,<br />

om barnets adfærdssymptomer opfylder en række rene adfærdskriterier<br />

for en eller flere af lidelserne i diagnoselisten, ICD-<br />

10, som børnepsykiatrien anvender, eller i andre lignende lister.


ICD-10 definerer symptomer operationelt og altovervejende<br />

non-ætiologisk, som det udtrykkes. Det indebærer, at man anerkender<br />

det som meningsfuldt at diagnosticere adfærd uden forsøg<br />

på at forstå den, hverken psykosocialt eller biologisk.<br />

Anvendelsen af medicin er et andet eksempel og vel nok det<br />

ultimative udtryk for en strategi, hvor man fjerner problemer, man<br />

ikke forstår. Når medicin i en del tilfælde virker godt, skaber det<br />

naturligvis interesse for, om der er andre problemer, som også kan<br />

dæmpes eller fjernes med en tablet, uden at man behøver at forstå<br />

noget eller gennemgå mere besværlige processer.<br />

Et stort sagspres i de offentlige hjælpesystemer kalder også på<br />

hurtige løsninger. Presset gør sig gældende både i børnepsykiatrien<br />

og i kommunernes PPR’er og socialforvaltninger. Også i daginstitutioner<br />

og skoler mærker man et forøget pres. Forældrene stiller<br />

større krav til personalet, andelen af børn med problemer er<br />

steget, og medarbejdernes administrative opgaver er forøget, hvilket<br />

reducerer den tid, de har til direkte kontakt med børnene og<br />

tager roen fra den. Alt dette kan ses som udtryk for en løbsk samfundsudvikling,<br />

der presser alle i retning af hurtige løsninger.<br />

Det løbske samfund kan i sig selv tænkes at bidrage til forøgel-<br />

FLYGTNINGE MED TRAUMER:<br />

NYE VEJE<br />

1. september 2011 gør en række eksperter og fagper-<br />

KONFERENCE<br />

soner status over den nyeste tværfaglige behandling<br />

af flygtninge med traumer. Konferencen afholdes i<br />

anledning af Center for Traume- og Torturoverleveres<br />

10 års jubilæum.<br />

Kom til Hotel Vejlefjord og hør, hvorfor:<br />

• PTSD og traumer hos flygtninge ofte symptombehandles<br />

•<br />

•<br />

PTSD-ramte med vidt forskellige behandlingsbehov<br />

skæres over én kam<br />

Vi bør blive bedre til at samarbejde på tværs af<br />

institutioner om den psykosociale udfordring,<br />

flygtninge med kroniske traumer repræsenterer<br />

sen af de problemer, som dernæst kalder på hurtige løsninger. For<br />

når der er fart på, skal vi være hyperaktive for at følge med. Vi har<br />

mindre tid til at tænke os om, og så bliver vi impulsive. Desuden<br />

har vi opmærksomheden flere steder på én gang og bliver uopmærksomme.<br />

De tre hovedsymptomer på ADHD er således også<br />

træk ved dagens Danmark.<br />

Pædagoger og lærere, som jeg gennem de seneste fem år har<br />

trænet i miljøterapi, og forældre, som jeg har rådgivet, har givet<br />

udtryk for, at de i deres tidligere samarbejde med psykologer ikke<br />

har mødt et så konsekvent forsøg på at forstå børn psykosocialt,<br />

som miljøterapi repræsenterer. Interessen er stor, både på anbringelsessteder<br />

for omsorgssvigtede børn, på specialskoler, i daginstitutioner<br />

og hos sunde børns forældre i hele Danmark. Der er<br />

derfor brug for flere psykologer, som kan bidrage til at se mening<br />

i børns adfærdsproblemer og vejlede deres voksne i at anvende<br />

miljøterapeutiske eller tilsvarende metoder.<br />

Lars Rasborg, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi,<br />

praktiserende psykolog<br />

Efter deltagelse i ”Nye veje” vil du tage hjem med<br />

friske, kon krete ideer til arbej det med PTSD-ramte<br />

flygtninge baseret på den seneste, evidensbase rede<br />

viden.<br />

Oplægsholdere: Psykiater og dr. phil. Sverre Varvin<br />

(NO), professor og overlæge Morten Sodemann, cand.<br />

psych Jens Hardy Sørensen og mange flere.<br />

Mere info: www.cett.dk el. Ulla Hartvig, 7642 0335<br />

Pris: Kr. 750,- inklusiv dagsforplejning.<br />

Tilmelding: på www.cett.dk senest 15. august 2011<br />

annonce til <strong>Psykolog</strong>nyt.indd 1 24-05-2011 11:24:23<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 9


D<br />

et er ikke, fordi sexologien er et overset felt. Debat og anden<br />

omtale i medierne bekræfter den store interesse.<br />

Klinisk sexologi vedrører ikke kun seksuelle samlivsproblemer<br />

og seksuelle dysfunktioner i almenbefolkningen, men<br />

omhandler også fx seksuelle problemer ved sygdom, handicap og<br />

medicinindtagelse.<br />

Seksuelle dysfunktioner ved psykiske lidelser er dog ikke en<br />

særlig omtalt problematik, selv om de oftere forekommer hos mennesker<br />

med psykiske lidelser end i den øvrige befolkning.<br />

Vanskelighederne kan forekomme som en virkning af selve sygdomsbilledet<br />

(ved fx angst og depression) eller som en bivirkning<br />

ved medikamentel behandling. Seksuelle forstyrrelser er mest almindelige<br />

ved generaliseret angst og depression, men ses fx også<br />

ved bipolar lidelse, fobiske forstyrrelser, OCD og hos unge med<br />

ADHD.<br />

Den mest almindelige seksuelle vanskelighed i parforhold er<br />

manglende lyst, og forekomsten er næsten lige så høj hos mænd<br />

som hos kvinder. De øvrige hyppige forstyrrelser består af rejsningsproblemer,<br />

problemer med sædafgang, udeblivende orgasme<br />

eller smerter ved samleje.<br />

Sådanne vanskeligheder spiller naturligt nok ofte en rolle for<br />

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

› SEXOLOGI<br />

Når lysten<br />

ikke driver<br />

værket<br />

En undersøgelse viser, at op imod<br />

hvert fjerde danske par oplever seksuelle<br />

problemer. Tallet overrasker, men<br />

menes at være endnu højere hos<br />

mennesker med psykiske lidelser.<br />

trivslen i parforholdet eller for den individuelle psykiske trivsel.<br />

Når der er seksuel utilfredshed, vil parforholdet ofte lide under<br />

det. Nogle par beslutter at blive skilt eller gå hver til sit grundet<br />

seksuelle problemer (Nielsen, 2010).<br />

Ifølge overlæge Ellids Kristensen, Rigshospitalets Sexologiske<br />

Klinik, er der ringe mulighed for at henvise til sexologiske behandlere<br />

(Kristensen, 2007), hvorfor mange henvises til medikamentel<br />

behandling. Problemet er, at en medicinsk behandling sjældent er<br />

tilstrækkelig, fordi seksuelle vanskeligheder ofte skaber psykologiske<br />

problemer i parforholdet og hos den enkelte. En psykologisk<br />

bearbejdning er i de tilfælde også hensigtsmæssig.<br />

Hos personer med psykiske lidelser kan billedet være endnu<br />

mere diffust, idet mange psykiske lidelser i sig selv ofte giver seksuelle<br />

bivirkninger. Den medikamentelle behandling mod psykiske<br />

lidelser kan også give seksuelle bivirkninger, og det kan være<br />

vanskeligt at afgøre, om bivirkningerne skyldes lægemidlet eller<br />

sygdommen. Derfor er det hensigtsmæssigt med en tværfaglig indsats,<br />

sådan som det sker ved de to offentlige sexologiske klinikker<br />

i Danmark (Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, og Jysk Sexologisk<br />

Klinik, Regionshospitalet i Randers) og hos visse private behandlere.<br />

Selv er vi ansat som psykologer ved den private PPclinic.


mODELFOTO: ScANPIx<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 11


Den manglende kommunikation<br />

svækker evnen til konfliktløsning og giver<br />

grobund for misforståelser.<br />

Psykiske lidelser med seksuelle virkninger<br />

Som behandler bør man være opmærksom på, at patienter ofte<br />

præsenterer psykiske klager, hvis bagvedliggende årsag kan være<br />

seksuelle problemstillinger. Omvendt ser vi undertiden, at patienten<br />

præsenterer et seksuelt problem, som skjuler en psykisk lidelse.<br />

Dette viser sig ofte ved en grundig anamnese. Endelig sker det,<br />

at der ses forværringer i den psykiske lidelse, hvis der er problemer<br />

med sexlivet, fx at manier eller depres sioner bryder frem.<br />

Seksuelt set er depression associeret med manglende lyst, som<br />

hæmmer den seksuelle funktion. Nedsat evne til at få orgasme hos<br />

begge køn og nedsat tilfredshed med sexlivet ses også (Møhl &<br />

Kristensen, 1997). Blandt deprimerede mænd fører manglende<br />

lyst hyppigere til rejsningsproblemer end hos mænd, der ikke er<br />

deprimerede.<br />

Ved bipolar lidelse optræder der ofte tab af seksuel lyst og interesse.<br />

Der kan forekomme hyperseksualitet under de maniske<br />

episoder og tab af lyst i de depressive perioder. Mani eller hypomani<br />

kan også medføre øget libido, øget behov for nøgenhed, forførende<br />

adfærd, hyppigere seksuel aktivitet og promiskuitet, som<br />

kan ødelægge deres parforhold (Kristensen, 2007; Giraldi et al.,<br />

2011). Mange kvinder oplever den øgede seksuelle intensitet under<br />

maniske perioder som en vigtig og glædelig forandring.<br />

PTSD er ofte kombineret med seksuelle problemer, hvilket giver<br />

mening i forhold til de personer, der har været udsat for sek-<br />

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

suelle traumer. Men også torturofre kan opleve seksuelle vanskeligheder.<br />

Ved personlighedsforstyrrelser ses der ikke seksuelle bivirkninger<br />

som sådan. Men mennesker med personlighedsforstyrrelser<br />

vil ofte opleve parforholdsproblemer, fordi de er unuancerede<br />

i deres reaktionsmønstre og har en nedsat evne til at reagere fleksibelt<br />

over for deres partner. Derved kan seksuelle problemer opstå.<br />

De fleste problemer ses ved personer med borderline personlighedsforstyrrelse,<br />

hvad der kan være forbundet med en eventuel<br />

overrepræsentation af seksuelle overgreb hos denne gruppe (Giraldi<br />

et al., 2011).<br />

Hos patienter med ADHD er det vores erfaring, at lidelsen ofte<br />

medfører manglende lyst, manglende evne til at koncentrere sig,<br />

hvilket kan give rejsningsproblemer, hyperseksualitet og for tidlig<br />

sædafgang, især hos unge mennesker. Derudover skifter patienterne<br />

med ADHD ofte partnere og glemmer prævention, således<br />

at pigerne kan komme i en situation med uønsket graviditet. Den<br />

medikamentelle behandling af ADHD kan også give seksuelle vanskeligheder,<br />

som får især unge mennesker til at springe fra behandlingen.<br />

Problemer for individ og parforhold<br />

Parforholdsproblemer består ofte i tab af nærhed, så parret oven i<br />

det seksuelle problem får et intimitetsproblem. De to isolerer sig<br />

følelsesmæssigt fra hinanden eller skændes ukonstruktivt. Måske<br />

tør de ikke længere kysse eller røre ved hinanden af frygt for, at<br />

det kan opfattes som indledning til et seksuelt samvær, ingen af<br />

dem har lyst til.<br />

Den manglende kommunikation svækker evnen til konfliktløsning<br />

og giver grobund for misforståelser. Parterne har forskellige<br />

ønsker om seksuel kontakt og udtrykker det ikke åbent. Parterne<br />

kan opleve magtkampe, samlivskonflikter og fjendtlighed.<br />

Velfungerende parforhold kan rumme en vis mængde konflikt, og<br />

sexlivet kan virke som en buffer til at løse konflikter (Graugaard,<br />

Møhl & Hertoft, 2006).<br />

På individplan kan mennesker med seksuelle vanskeligheder<br />

ofte opleve mindreværdsfølelser, især hvis der samtidig findes en<br />

angstproblematik. De kan føle sig utilstrækkelige, mangelfulde eller<br />

mindre attraktive over for deres partner.<br />

Præstationsangst er en almindelig faktor ved seksuelle problemer,<br />

som kan føre til, at personen bliver fokuseret på selve præstationen<br />

i at opretholde rejsning, ikke få udløsning for tidligt etc.<br />

Dette kan føre til, at partneren føler sig glemt, og at sex kan blive<br />

præstationsbetonet frem for nydelses- og kærlighedsbetonet<br />

(Nielsen, 2010). Mange patienter i behandling hos PPclinic fortæller,<br />

at deres sexliv får nye sanselige dybder, når det præstationsprægede<br />

fjernes. Sanselighed, ømhed og intimitet kan også øge<br />

livskvaliteten og virke lindrende på fx angst og anspændthed.


Bivirkninger ved medikamentel behandling<br />

Ved medikamentel behandling ser det overordnet ud, som om<br />

serotonin (det stof, SSRI-piller øger koncentrationen af) virker<br />

hæmmende på seksualiteten, mens dopamin virker fremmende.<br />

Antidepressiva, der anvendes mod depression, angst og fobier, kan<br />

medføre nedsat lyst, nedsat lubrikation/ejakulation og nedsat evne<br />

til at få orgasme. Op mod halvdelen af patienter i behandling med<br />

antidepressiv medicin oplever seksuelle bivirkninger, og mange<br />

ophører med medicinen på grund af seksuelle bivirkninger<br />

(Kristensen, 2007).<br />

I enkelte studier har man vist, at op til ca. 60 % af kvinder i<br />

SSRI-behandling får seksuelle bivirkninger (Giraldi, 2002).<br />

Undersøgelser viser også, at mænd i medikamentel behandling har<br />

tre gange større risiko for seksuelle bivirkninger end andre – et<br />

forhold, der forværres af, at mange praktiserende læger ikke informerer<br />

deres patienter om seksuelle bivirkninger ved medicin<br />

(Graugaard et al., 2006).<br />

Antidepressiva er den type lægemidler, som tegner sig for de<br />

fleste rapporterede seksuelle bivirkninger. De mest almindelige<br />

midler er SSRI-præparaterne (de såkaldte lykkepiller), som kan<br />

påvirke orgasmeevnen hos begge køn og ejakulationen hos mænd.<br />

Nedsat lyst og rejsningsproblemer er også hyppige bivirkninger.<br />

Derfor bruges SSRI-præparater ofte ved problemer med for tidlig<br />

sædafgang eller ved hyperseksualitet og parafili (Kristensen, 2002).<br />

Der er antidepressive lægemidler på markedet, som ikke umiddelbart<br />

giver seksuelle bivirkninger.<br />

Når det kommer til angstpræparater af benzodiazepintypen,<br />

ser man sjældent negative seksuelle bivirkninger ved kortvarig<br />

brug; tværtimod kan behandling mod angst øge seksuallysten, fordi<br />

patienten kan få mere overskud. Angst i sig selv kan hæmme<br />

seksualiteten, fordi personen kan opleve frygt, ulyst, fobi eller panik<br />

i seksuelle interaktioner. På længere sigt kan benzodiazepiner<br />

dog medføre hæmning af sexlyst, og partneren kan opleve patienten<br />

som distanceret i det seksuelle samspil, fordi medicinen virker<br />

opmærksomhedshæmmende (Kristensen, 2002). Derudover er<br />

benzodiazepiner ikke hensigtsmæssige på grund af øvrige bivirkninger<br />

– hæmningseffekt, søvndyssende effekt og afhængighed.<br />

Former for behandling<br />

Første skridt på vejen er tålmodighed og afventen, idet bivirkninger<br />

kan bedres eller forsvinde af sig selv. Dette sker dog relativt<br />

sjældent. Dosisændring kan også være en mulighed, fx ved at sænke<br />

dosis eller ved at indføre en medicinfri dag den dag, parret normalt<br />

har samleje. Dosisændring kan dog give problemer, fordi de<br />

psykiske lidelser kan forværres ved at sænke dosis eller undlade at<br />

tage medicin.<br />

I nogle tilfælde kan det afhjælpe seksuelle bivirkninger, hvis<br />

patienten venter med at tage medicin til efter samleje. Præparatskift<br />

er også en mulighed, da der er forskelle i bivirkningsprofil for de<br />

forskellige antidepressiva. Det er også et alternativ at ordinere et<br />

lægemiddel til selve bivirkningerne – her har fx Zyban og Buspar<br />

vist gode resultater, selv om disse dog varierer fra undersøgelse til<br />

undersøgelse (Lundberg, 2006; Kristensen, 2007). Viagra og Cialis<br />

viser god effekt på rejsningsproblemer forårsaget af medikamentel<br />

behandling.<br />

En anden mulighed er også at undervise parret i andre former<br />

for samleje eller seksuelle metoder, der medfører øget stimulation.<br />

Dette kræver dog en vis fortrolighed med seksuelle temaer fra behandlerens<br />

side.<br />

På det somatiske område og i psykiatrien møder man ofte behandlere,<br />

der ikke taler med deres patienter om seksuelle problemer.<br />

Deres argument kan være et ønske om ikke at ville krænke patientens<br />

blufærdighed. Dette er en hyppig misforståelse, idet mange patienter<br />

oplever at blive taget alvorligt, hvis de også får lov til at tale<br />

om deres sexliv (Møhl & Kristensen, 1997). At mange læger og psykiatere<br />

ikke taler med deres patienter om seksuelle bivirkninger ved<br />

medicin, får mange patienter til at stoppe medikamentel behandling,<br />

når de oplever bivirkninger, som påvirker sexlivet.<br />

For at sikre, at patienten fastholder behandling, er det vigtigt<br />

at informere om mulige seksuelle bivirkninger og give lov til, at<br />

patienten kan tale om bivirkningerne. Derved kan patienten informeres<br />

om mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger<br />

forårsaget af medikamentel behandling.<br />

Da mange psykiske lidelser kan medføre seksuelle vanskeligheder,<br />

både som en del af symptombilledet og som bivirkning ved<br />

medicin, må det være vores opgave som behandlere også at informere<br />

patienterne om dette.<br />

referencer<br />

Camilla Trab Nielsen, cand.psych., PPclinic<br />

Marianne Fuglestved, specialist i psykoterapi og<br />

klinisk sexologi, PPclinic<br />

Giraldi, A., Petersen, C.D., Horsbøll, H., Kristensen, E. (2011). Sexologisk udredning<br />

og medicinsk behandling. In: E. Kristensen & A. Giraldi: 25 år med Sexologisk Klinik.<br />

Sexologisk Klinik, Kbh.<br />

Giraldi, A. & Victor, J. (2002). Seksuel dysfunktion hos kvinder som lægemiddelbivirkning.<br />

Ugeskrift for læger, 164 (41), 4757.<br />

Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P. (2006). Krop, sygdom og seksualitet. In: C.<br />

Graugaard, B. Møhl & P. Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag.<br />

Kristensen, E. (2007). Sex og Psyke. Psykiatrifondens forlag.<br />

Kristensen, E. (2002). Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka.<br />

Ugeskrift for læger, 164 (41), 4753-4756.<br />

Lundberg, P.O. (2006). Lægemidler og seksualitet. In: C. Graugaard, B. Møhl & P.<br />

Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag.<br />

Møhl, B & Kristensen, E. (1997). Psykoser og seksualitet. In: C. Graugaard, P. Hertoft<br />

& B. Møhl: Hjerne og seksualitet. Munksgaard.<br />

Nielsen, C.T. (2010). Seksuel tilfredshed i parforhold – en afhandling om seksuallivets<br />

indflydelse på parforholdstrivslen. Kandidatafhandling, Aarhus Universitet.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 13


› NYE BØGER<br />

Henrik Høgh-Olesen. Thomas Dalsgaard (red.)<br />

› 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn<br />

på mennesket.<br />

I bogen præsenterer en række eksperter, næsten alle<br />

psykologer, nogle af det 20. århundredes psykologiske<br />

eksperimenter, som har spillet en afgørende rolle for<br />

vores forståelse af mennesket og udgør grundpiller i<br />

moderne psykologi: Gruppens magt. Lydighedens<br />

dilemma. Os og dem. Vanens magt. Menneskets tilknytning.<br />

Falske erindringer. Placebo-effekt osv.<br />

Henvendt til alle, også garvede psykologer.<br />

Plurafutura Publishing, 2011, 448 sider, 295 kr.<br />

Liselotte Hornemann Kragh:<br />

› Døden nær.<br />

Forlaget betegner det som ’en brugsbog i nærvær<br />

omkring døende’. Bogen præsenterer en praktisk og<br />

eftertænksom vejledning til den, der vil være bedst<br />

muligt til stede ved et andet menneskes dødsleje, af<br />

kortere eller længere varighed. Der kombineres eksempler,<br />

personlige udsagn, cases og temaer: om forfald,<br />

håb, at turde give slip, dødsprocesser, samtaler,<br />

den pårørendes forbudte tanker osv.<br />

Forlaget Alfa, 2011, 229 sider, 298 kr.<br />

Hanne Kathrine Krogstrup:<br />

› Kampen om evidens.<br />

En beskrivelse af evalueringens teori historie fra 1960<br />

og frem til i dag. Efterfølgende behandles præstationsmålinger<br />

og monitorering som redskaber i resultatstyring<br />

af den offentlige sektor. Disse kapitler afløses<br />

af en præsentation af effektevaluering som fænomen,<br />

mens de sidste kapitler i bogen tager begrebet evidens<br />

under kritisk behandling.<br />

Hans Reitzels Forlag, 2011, 170 sider, 198 kr.<br />

nYe BØger<br />

præsenterer løbende de nye<br />

bogudgivelser primært inden<br />

for det psykologiske område.<br />

Det redaktionelle princip er at<br />

søge inspiration til omtalen fx i<br />

forlagenes pressemeddelelser.<br />

En omtale er en omtale – ikke<br />

redaktionens anbefaling af<br />

bogen.<br />

Prisangivelserne er vejledende.<br />

Kelly G. Wilson:<br />

› Mindfulness i terapien.<br />

En praktisk og teoretisk guide til terapeuter til forståelsen<br />

af den rolle, mindfulness spiller i psykoterapi<br />

– og i særdeleshed i Acceptance & Commitment<br />

Therapy. Kelly Wilson definerer mindfulness i forhold<br />

til et ACT-perspektiv og udforsker forholdet mellem<br />

mindfulness og de seks ACT-processer og mellem<br />

mindfulness og selve den terapeutiske relation.<br />

Hans Reitzels Forlag, 2011, 304 sider, 348 kr.<br />

Mick Cooper:<br />

› Eksistentielle terapier.<br />

Hvilke eksistentielle terapiformer findes der? Og hvad<br />

er deres styrker og begrænsninger? Disse spørgsmål<br />

besvares i denne bog, der klart og letlæseligt beskriver<br />

den europæiske og amerikanske eksistentielle psykologis<br />

nøglepersoner og deres praksistilgange.<br />

Hovedparten af bogen består af en beskrivelse af seks<br />

dominerende tilgange med særlig vægt på styrker og<br />

begrænsninger, ligheder og forskelle samt det filosofiske<br />

udgangspunkt.<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong>isk Forlag, 2011, 272 sider, 298 kr.<br />

Leif Askland. Nina Rossholt:<br />

› Køn i børnehøjde.<br />

Om hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle<br />

forståelse af ligestilling. Det, vi ser og gør,<br />

er ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette<br />

kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde med<br />

børnene med forståelse for, at dette er et følsomt felt<br />

at berøre. Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete<br />

metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne<br />

ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis.<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong>isk Forlag, 2011, 224 sider, 278 kr.


Kategorier handler!<br />

V<br />

i kategoriserer kontinuerligt<br />

handlinger, problemer, personer<br />

– ja, den virkelighed, der omgiver<br />

os. Vi taler fx om de udadreagerende,<br />

de vanskelige, de syge. Det er ikke kun i<br />

forskningen, at den sociale virkelighed<br />

skal reduceres til en størrelse, der gør den<br />

begribelig. Også praktikere opererer med<br />

kategorier, der muliggør handling.<br />

I skolesammenhænge er jeg formentlig<br />

akademikerforælderen; en kategori,<br />

der har betydning for, hvordan skolelærere<br />

lytter til og forstår det, jeg siger, når vi<br />

taler om mine børn. I forskningen taler vi<br />

om, at kategorier har handlingspotentiale.<br />

Til ”akademikerforælderen” knytter der<br />

sig således forventninger til, hvordan<br />

denne typisk opfører sig.<br />

I sociologien er et stort forskningsområde<br />

at se på følgerne af de kategoriseringer,<br />

der vedrører de sårbare grupper i samfundet<br />

(endnu en kategori!). Stemplingsog<br />

stigmateorier er eksempler på teorier,<br />

der har særlig fokus på, hvordan kategorier<br />

fortæller måske mere om det samfund eller<br />

den profession, der udvikler og anvender<br />

kategorierne, end om de personer, der<br />

indfanges i kategorierne.<br />

Lad os fx se på personer, der beretter<br />

om smerter, som ikke kan diagnosticeres.<br />

Det kan være personer, der har ondt et<br />

eller flere steder, men hvor lægen ikke kan<br />

dokumentere årsagen. I nogle sammen-<br />

KLuMMen (lat. columna)<br />

hænge indfanges disse personer med<br />

kategorier som ”fibromyalgi” eller ”whiplash”,<br />

i andre sammenhænge kaldes de<br />

”kroniske smertepatienter”, ”psykisk ustabile”,<br />

”stress- og depressionsramte” eller<br />

slet og ret ”hysterikere”.<br />

Navnene er mange, men ligegyldige<br />

er de ikke. Kategorierne sender signaler<br />

om, hvorvidt vi har at gøre med en troværdig<br />

eller en utroværdig patient, en,<br />

der er reelt (fysisk) syg eller som blot har<br />

en svag psyke. Disse vurderinger får betydning<br />

for systemets møde med personen.<br />

Ved ”fibromyalgi” er antagelsen således<br />

ofte, at vi har at gøre med en person,<br />

hvis største problem er en svag psyke (og<br />

hvis fysiske smerter vurderes som utroværdige<br />

– medicinsk set). Og mon ikke<br />

personen så også er utroværdig, når hun<br />

fortæller om andre problematiske forhold<br />

i sit liv? Mange kategorier har altså et<br />

stort handlingspotentiale, fordi de definerer<br />

personligheder og personlighedstræk<br />

og dermed informerer om meget mere<br />

end fysisk smerter (fibromyalgi-patienten),<br />

længde af uddannelse (akademikerforælderen)<br />

mv., som de ved første øjekast<br />

formodes at informere om.<br />

Hvis vi glemmer konteksten<br />

I hverdagen glemmer vi ofte, at de kategorier,<br />

vi benytter i vores arbejde, hand-<br />

› KLUMME<br />

ler: Kategorier gør noget, de skaber en ny<br />

virkelighed, i hvilken vi forstår personens<br />

handlinger. Vi tænker ikke over, at vores<br />

faglige baggrund bevirker, at vi betjener<br />

os af bestemte kategorier, når vi skal løse<br />

en persons problemer.<br />

Også arbejdspladsens måde at indrette<br />

arbejdet på (fx hvilke professioner der er<br />

ansat til at løse et givent ”problem”, og<br />

hvordan arbejdet i øvrigt er organiseret)<br />

har store konsekvenser for vores kategoriseringsarbejde.<br />

Dertil kommer, hvordan<br />

dominerende normer i samfundet om fx<br />

sygdom påvirker arbejdet.<br />

I mange tilfælde kommer man desværre<br />

både til at oversætte typer/kategorier<br />

til antagelser om konkrete personers<br />

handlinger og til at glemme, at enhver<br />

kategori må ses i lyset af den sociale kontekst,<br />

hvori de er skabt (i institutioner i<br />

samfundet). Hvorfor er der i dag fx langt<br />

færre personer, der udstyres med en fibromyalgi-diagnose<br />

end for ti år siden? Og<br />

hvorfor ser vi i dag en stigning i antallet af<br />

stress- og depressionsramte?<br />

Er det folks smerter og sygdomme,<br />

der har forandret sig, eller er vi vidne til<br />

nye opfattelser af, hvad det vil sige at være<br />

(legitimt) syg, når en medicinsk diagnose<br />

mangler?<br />

Nanna Mik-Meyer, antropolog<br />

lektor ved Institut for Organisation, CBS<br />

<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>s klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i<br />

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at<br />

skrive om psykologi.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 15


› PAPIR & FARVE<br />

Perspektivet på<br />

børns tegninger<br />

Alting afhænger af øjet, der ser. Også læsningen af børnetegninger trækker tråde til<br />

helt forskellige udviklingsforståelser hos de psykologer, der beskæftiger sig med feltet.<br />

H<br />

en over sidste vinter bragte <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> en<br />

række artikler om børns tegninger. Artiklerne<br />

viste tydelige forskelle i holdningen til, hvad<br />

der kan læses ud af et barns tegning. Men<br />

hvad er det, der ligger til grund for de forskellige<br />

perspektiver på børns tegninger?<br />

Diskussionen på tegneområdet kredser om, hvorvidt barnets<br />

tegnemotiver opstår som produkter af udvikling eller indlæring.<br />

Om tegnemotiverne afslører barnets ubevidste følelser eller reflekterer<br />

dets omgivende billedkultur. Om barnet betragtes som driftsstyret<br />

symbolproducent eller som intentionel formidler af mening.<br />

Disse spørgsmål stilles i tegneteoriernes mikrokosmos, men svarene<br />

gemmer sig sandsynligvis ikke her. Jeg tror, at diskussionen<br />

om betydningen af børns tegninger er vanskelig, fordi den i virkeligheden<br />

trækker tråde til helt forskellige udviklingsforståelser.<br />

Se følgende billede for dig:<br />

En lille pige sidder ved et bord, omgivet af legende børn, fordybet<br />

i papiret foran sig. Hånden er knyttet fast om en farveblyant,<br />

der bevæger sig langsomt, kontrolleret mod papiret. Panden<br />

er let rynket, en krumme i mundvigen, bøtten med farver på midten<br />

af bordet. Indimellem kaster hun et blik på dem, der går forbi,<br />

men vender hurtigt tilbage til den verden, der udfolder sig på papiret.<br />

En prinsesse med hår ned til fødderne og diamanter på skørtet.<br />

Øjnene omkranset af lange mørke øjenvipper. Et øjeblik en tilfreds<br />

trækning på den lille piges mund.<br />

De fleste af os har allerede gjort os tanker om pigen og hendes<br />

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

tegning. Er hun i gang med at give symbolsk form til svære følelser,<br />

eller øver hun sig på et motiv, som en ældre pige på stuen har<br />

tegnet? Er hun og den tegnede prinsesse helt alene i den lille verden,<br />

eller har hun allerede en særlig person i tankerne, som skal<br />

glædes med tegningen? Er den tegnede prinsesse et udtryk for pigens<br />

selvbillede eller en tilfældig potpourri af elementer fra mediernes<br />

billeder?<br />

Børns tegninger er omgærdet af en vis mystik og af processer, der<br />

er vanskelige at klarlægge empirisk. Der fremkommer derfor slørede<br />

områder, der udfyldes med teoretiske antagelser. Tegneprocessens<br />

uklare elementer navngives med begreber, der harmonerer med betragterens<br />

generelle udviklingsforståelse. Fortolkningen af tegningen<br />

afhænger af paradigmet, den læses ind i.<br />

Forskellige paradigmer<br />

Ifølge Dion Sommer (2003) har ændrede samfundsforhold og nyere<br />

forskning i børns udvikling ført til et skifte i synet på barndom<br />

og børns udvikling. Han opridser en række forskelle, der kendetegner<br />

to forskellige børnesyn.<br />

Et psykoanalytisk børnesyn beskæftiger sig med universelle<br />

teorier og udviklingsstadier. Her ses barnets udvikling som en udfoldelse<br />

af det biologiske potentiale og som et forløb gennem faste<br />

stadier med forudbestemte endemål for normaludviklingen. Miljøets<br />

rolle anses som en faktor, der enten opfylder eller hæmmer betingelserne<br />

for den biologisk betingede udvikling.<br />

Disse tendenser er i et nyere børnesyn erstattet med et tvær-


kulturelt perspektiv. Ideen om universalisme afvises til fordel for<br />

et kulturpsykologisk paradigme, hvor udviklingen afhænger af<br />

konteksten, og hvor teorierne fokuserer på kulturelle grupper.<br />

Barnets tænkning ses i lyset af dets sociale aktiviteter, og ideen om<br />

den kognitive normaludvikling bliver et kulturelt og historisk fænomen.<br />

Ud fra disse paradigmer spirer to forskellige perspektiver på<br />

børnetegninger frem.<br />

Den tegnesproglige udvikling<br />

Den psykoanalytiske orientering deler tegneudviklingen ind i faste<br />

udviklingsstadier, der bevæger sig mod den naturtro fremstilling.<br />

Inden for dette perspektiv giver det mening at betegne vestlige<br />

børns tegninger som ”magre og underudviklede” (Mortensen<br />

2010), fordi disse børn, sammenholdt med børn fra andre kulturer,<br />

er forsinkede i progressionen gennem stadierne. Da tegneudviklingen<br />

betragtes som en biologisk styret proces, kan man netop<br />

vurdere barnets modenhed ud fra dets placering i de fastlagte tegnestadier.<br />

Når de kulturpsykologiske principper anvendes på tegnefeltet,<br />

ser det dog anderledes ud. Her vurderes børns udvikling som en<br />

kulturelt forankret proces. Derfor kategoriseres kulturelle forskelle<br />

ikke ud fra en placering på en fastlagt bane, men derimod som<br />

en bevægelse gennem de mulige udviklingsretninger i det sociokulturelle<br />

landskab (Hundeide 2003).<br />

Barnets tilegnelse af kulturens grafiske udtryksformer fører<br />

Børns tegninger er omgærdet af en vis<br />

mystik og af processer, der er vanskelige at<br />

klarlægge empirisk.<br />

derved til kvalitativt forskellige udviklingsretninger. Kulturelle forskelle<br />

i tegneudviklingen ses derfor ikke som underudvikling, men<br />

som et naturligt resultat af, at barnets er eksponeret til den omgivende<br />

billedkultur. Børnenes aktive brug af kulturens grafiske udtryk<br />

vokser sig ind i deres billedforståelse, deres tænkning og deres<br />

udsyn. Derved vil barnets tegnesproglige forløb afspejle billedkulturens<br />

grafik, om end med personlige nuancer.<br />

I det kulturpsykologiske perspektiv er det helt naturligt, at tegnestilen<br />

inden for en kulturel gruppe bliver tiltagende ensartet<br />

(Braswell & Rosengren 2001), idet den tegnesproglige udvikling<br />

hovedsagelig betragtes som en indlæring af det kulturelle billedsprog.<br />

Samlet set er det karakteristisk for en psykoanalytisk forståelse<br />

at kategorisere børns tegninger ud fra universelle mål, der sammenligner<br />

børnenes udvikling i en normativ ramme. Derimod vil<br />

et kulturpsykologisk perspektiv typisk vurdere forskellene kvalitativt<br />

ved at undersøge, hvordan børnenes udvikling spejler deres<br />

kulturelle aktiviteter.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 17


I praksis er det den samme lille<br />

tegner, der i et psykoanalytisk perspektiv<br />

betragtes som underudviklet,<br />

mens han eller hun i et kulturpsykologisk<br />

perspektiv betragtes<br />

som formidler af det lokale billedsprog.<br />

Fortolkningen afhænger af læseren. De to<br />

perspektivers respons på tegningen bliver selvsagt helt forskellig:<br />

Det psykoanalytiske barn placeres i en ramme af normalitetsberegning<br />

og udviklingsmæssig forsinkelse, mens det kulturpsykologiske<br />

barn vurderes ud fra evnen til at gøre brug af det lokalt tilgængelige<br />

billedsprog.<br />

Drivkræfterne i udviklingen<br />

Når opmærksomheden vendes mod fremdriften i børnenes udvikling,<br />

skilles vandene igen mellem de to perspektiver.<br />

Det psykoanalytisk orienterede paradigme peger oftest på skift<br />

i psykisk organisation som årsagen til barnets tegnesproglige udvikling.<br />

Det vil sige, at barnets tegnestadie afspejler dets kognitive<br />

modenhed.<br />

I det kulturpsykologiske perspektiv betragtes mentale processer<br />

som internaliseringer af ydre aktiviteter. Derfor styres barnets<br />

kognitive udvikling overvejende af de skiftende kulturelle aktiviteter,<br />

det indgår i. Det samme er tilfældet, når det kommer til tegneudviklingen.<br />

Disse forskelle betyder, at de motiver, barnet tegner, tolkes forskelligt.<br />

Mens det psykoanalytisk orienterede perspektiv ser tegnemotiverne<br />

som spejl<br />

på barnets kognitive<br />

stadium, vendes rækkefølgen<br />

om i den<br />

kulturpsykologiske<br />

forståelse. Her kan<br />

barnets deltagelse i<br />

en fælles tegneaktivitet<br />

netop være<br />

grunden til, at nye<br />

kognitive erkendel-<br />

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

ILLuSTRATIONER: ANNA 5 åR<br />

ser opstår. På den måde kan tegneaktiviteten<br />

faktisk fremme den kognitive<br />

udvikling.<br />

Jeg ved noget om dig!<br />

Inden for de to paradigmer ser man forskelligt<br />

på barnets status. Ifølge de psykoanalytiske<br />

teorier møder barnet mange<br />

udfordringer, der potentielt kan føre<br />

til varige patologier. Herunder risikoen<br />

for stadiefiksering og for en ufuldstændig<br />

tilknytning inden for de specielt kritiske<br />

perioder. Det psykoanalytiske barn<br />

beskrives derved ofte som et skrøbeligt og<br />

afhængigt væsen.<br />

Kulturpsykologien har derimod et børnesyn, hvor barnet fødes<br />

som et socialt individ, der har en aktiv tilgang til verden. Barnet<br />

menes at have en vis modstandsdygtighed over for negative erfaringer.<br />

Disse forskellige børnesyn afspejles også i tegnetraditionerne.<br />

Hos det psykoanalytiske perspektiv undersøges tegningen oftest<br />

som led i en klinisk udredning, og der er fokus på at analysere og<br />

hjælpe det sårbare barn. Det psykoanalytiske perspektiv afsøger<br />

tegningen for symbolske udtryk og ubevidste budskaber, og den<br />

voksne bliver derfor ekspert på sandheden om barnet.<br />

I det kulturpsykologiske perspektiv drejer projektet sig om,<br />

hvordan børn aktivt kan lære at anvende samfundets meningsskabende<br />

ressourcer, hvor billeder og det verbale sprog har ligeværdig<br />

funktion. Den voksnes udfordring er at forsøge at forstå barnets<br />

hensigt med de udvalgte tegnemotiver og hjælpe det til at finde<br />

passende grafiske løsninger. Det kræver, at man forsøger at<br />

nærme sig et børneperspektiv ved at undersøge barnets fænomenologiske<br />

oplevelse og dets bevidste hensigt med tegningen (Sommer,<br />

Samuelson & Hundeide 2010).<br />

Det kulturpsykologiske perspektiv søger at forstå barnets hensigt<br />

og forholder sig derved ikke til sider, barnet ikke har begrebsliggjort.<br />

Der er dermed ingen skjulte aspekter i tegningen, og det<br />

handler om at forstå og styrke barnet som aktiv deltager i samfundet.<br />

Barnet bliver eksperten i sit budskab, og den voksne hjælper<br />

barnet til at udtrykke budskabet, så det bliver forståeligt for andre.<br />

Psykoanalysen har fokus på de indre tilstande, mens kulturpsykologien<br />

har fokus på de intentionelle. De møder barnet med<br />

hver deres indstilling. Den psykoanalytiske betragter siger: ”Jeg<br />

ved noget om dig”, mens den kulturpsykologiske læser siger: ”Jeg<br />

kan lære dig noget.”


Øjnene, der ser<br />

Det handler ikke nødvendigvis om, hvem der har ret og uret. Det<br />

er velkendt, at opfattelsen af verden afhænger af øjnene, der ser.<br />

Hensigten med de to perspektiver er da også helt forskellig.<br />

Den psykoanalytisk orienterede metode foretager en undersøgelse<br />

af barnet, mens den kulturpsykologiske tilgang interesserer sig<br />

for barnet som meningsformidler. Der er tale om forskellige projekter,<br />

og tilgangene mødes derfor sjældent i felten.<br />

Problemet er dog, at de to tilgange, der møder barnet i forskellige<br />

rum, i praksis modarbejder hinanden. Den systematiske oplæring<br />

af børn som aktive sprogbrugere af det kulturelle billedmedie<br />

hæmmer det umiddelbare og spontane udtryk, som har betydning<br />

i den analytiske vurdering. Samtidig kan den psykoanalytiske<br />

jagt efter ubevidste elementer i børns tegninger opleves direkte invaderende,<br />

hvis barnet har lært, at den voksne reagerer på barnets<br />

bevidste hensigt med tegningen. Man kan derfor ikke blot læse<br />

børns tegninger med en fod i hvert hav.<br />

Equus – fordi et<br />

afregningssystem ikke<br />

behøver være indviklet<br />

Equus er et internetbaseret afregningssystem,<br />

som du altid har ved hånden, uanset hvor du er.<br />

Du slipper for installation og sikkerhedskopiering<br />

samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer,<br />

at dine data altid er der.<br />

Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig,<br />

som skal koncentrere dig om andet og derfor vil<br />

slippe for teknisk bøvl.<br />

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail –<br />

uden ventetid og uden yderligere betaling.<br />

Og så giver vi dig naturligvis en personlig og<br />

grundig introduktion til systemet – det koster<br />

heller ikke ekstra.<br />

Equus kan anvendes fra alle computere, uanset<br />

om det er Windows, Mac eller Linux.<br />

Diskussionen om den tegnesproglige udvikling skal derfor ikke<br />

holdes inden for tegneteoriernes niche, men skal løftes op og sættes<br />

i relation til teoretiske og empiriske udviklingsforklaringer. Som<br />

illustreret er det disse grundlæggende principper, der giver næring<br />

til de forskellige perspektiver på børns tegninger.<br />

referencer:<br />

Braswell, G.S. & Rosengren, K. (2001) Decreasing variability in the development of<br />

graphic production. International Journal of Behavioral Development. 2000, 24 (2),<br />

153-166.<br />

Hundeide, K. (2003). Barns livsverden: Sosiokulturelle rammer for barns utvikling.<br />

Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.<br />

Mortensen, K.V. Lidt mere om børnetegning. <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>, 2010, 64, 18-19.<br />

Sommer, D., Pramling Samuelsson, I. & Hundeide, K. (2010). Child Perspectives and<br />

Children’s Perspectives in Theory and Practice. New York: Springer Science.<br />

Sommer, D. (2003) Barndomspsykologi. (2. udg.) Hans Reitzels Forlag.<br />

Afprøv Equus gratis i 3 uger<br />

Gratis konvertering af patientdata fra alle større<br />

afregningssystemer.<br />

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får<br />

du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus<br />

med det samme – gratis og uden forpligtelser.<br />

Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og<br />

inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster,<br />

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog,<br />

journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”,<br />

online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis<br />

godkendt af MedCom.<br />

Kontakt os på telefon 62 24 17 34<br />

eller på info@mibit.dk<br />

Else Marie Bech, cand.psych., elsebech82@hotmail.com<br />

Over 5 års erfaring<br />

med internetbaseret<br />

it-system til psykologer<br />

MIBIT ApS leverer software<br />

til sundhedssektoren, både<br />

praksissektoren, sygehuse og<br />

regionerne. Vores filosofi er<br />

ligetil: systemerne skal være<br />

brugervenlige og supporten<br />

skal være i top.<br />

Vængevej 2<br />

5771 Stenstrup<br />

Telefon 62 24 17 34<br />

info@mibit.dk<br />

www.mibit.dk


FOTO: ScANPIx<br />

› FLYGTNINGEBØRN<br />

Børn uden ledsager<br />

I de seneste år er uledsagede flygtningebørn i stort antal kommet til Danmark fra især<br />

Afghanistan. men hvilke problemer har de, og hvordan hjælper vi dem bedst?<br />

U<br />

ledsagede flygtningebørn er børn, som er flygtet fra deres<br />

hjemland på grund af krig, familiefejder, drab på familiemedlemmer<br />

eller lignende. De har været undervejs<br />

længe, og deres rejse til Danmark har været præget af barske og<br />

potentielt traumatiserende oplevelser.<br />

Når de kommer til Danmark, venter der dem en lang periode<br />

med usikkerhed om fremtiden og et stort pres for at sende penge<br />

til familien derhjemme, der har ofte sat sig i dyb gæld for at betale<br />

for deres rejse til Europa.<br />

Der er i sandhed tale om en udsat gruppe, og i de senere år er<br />

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

der blevet mange flere af dem i Danmark. Hvor det årlige antal i<br />

2004-2007 udgjorde ca. 100, ligger det i de følgende år mellem 302<br />

og 529. Langt hovedparten (ca. 75 %) af de uledsagede flygtningebørn<br />

kommer fra Afghanistan, mens et væsentligt lavere antal<br />

kommer hertil fra fx Irak, Iran, Somalia og Syrien.<br />

Omkring hver tiende asylansøgning i Danmark kommer nu<br />

fra uledsagede flygtningebørn.<br />

Forskning og viden<br />

Der er kun lavet omkring 20 studier af uledsagede flygtningebørn,


alle udenlandske, men disse viser samstemmende, at mange af de<br />

uledsagede flygtningebørn har psykiske problemer i form af især<br />

PTSD, angst og depression. Prævalensen af disse tre lidelser varierer<br />

mellem 20 og 47 % i de forskellige studier (Dittmann & Jensen,<br />

2010). Når prævalensen varierer så meget, skyldes det især divergerende<br />

metoder i de forskellige studier, samt at de er udført på<br />

forskellige grupper af børn (fx fra forskellige oprindelseslande). I<br />

forhold til risikofaktorer ser det ud til, at blandt andet antallet af<br />

oplevede traumer og leveforhold i modtagelandet har betydning<br />

for udviklingen af PTSD.<br />

Mozhdeh Ghasemiyani er psykolog og projektleder i Rudersdal<br />

Kommune og har ansvaret for de i øjeblikket ca. 20 uledsagede<br />

flygtningebørn, kommunen har modtaget. Hun fortæller om gruppen:<br />

- De fleste uledsagede flygtningebørn og -unge, som jeg arbejder<br />

med, har haft et liv under traumatiske omstændigheder og skal<br />

bearbejde mange traumeoplevelser. Omstillingen til en ny kultur<br />

og et nyt liv i Danmark kan være meget overvældende. Søvnløshed<br />

og mareridt gør, at de føler sig trætte og har meget svært ved at<br />

koncentrere sig i skolen, og dermed bliver det sværere for dem at<br />

lære dansk og tilpasse sig deres nye liv i Danmark.<br />

- Skyldfølelse og savn af familien fylder meget, og det samme<br />

gør invaderende tanker om traumeoplevelser i hverdagen. De fleste<br />

er meget angste for at miste deres opholdstilladelse, har svært<br />

ved at have tillid til de voksne omkring sig og føler sig alene med<br />

deres oplevelser og historier.<br />

- Ensomhed er generelt et stort problem, anfører hun. Endvidere<br />

er der et stort omfang af psykosomatiske symptomer i form af infektioner,<br />

hovedpine, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter.<br />

Mange ender med at håndtere deres symptomer ved at udvikle et<br />

misbrug af hash eller alkohol. Selvmordstanker og selvmordsforsøg<br />

er også udbredt blandt de unge.<br />

Det synes således oplagt, at mange af børnene har brug for<br />

hjælp og støtte. Men hvordan hjælper vi dem bedst? Hvilke indsatser<br />

virker, og hvilke har ingen effekt?<br />

Vi ved overraskende lidt om, hvad der virker i behandlingen<br />

af uledsagede flygtningebørn, da der ikke er gennemført nogen<br />

undersøgelser af behandlingseffekt med denne målgruppe.<br />

Derudover er vidensdelingen i Danmark mellem relevante fagpersoner<br />

sparsom. Derfor bliver den dybe tallerken muligvis opfundet<br />

igen og igen rundt omkring i landet – uden at andre nødvendigvis<br />

får glæde af opfindelsen.<br />

Vidensdeling og netværk<br />

Med det udgangspunkt, at der må findes en masse viden om uledsagede<br />

flygtningebørn, som ikke kommer ud over en meget lokal<br />

kontekst, arrangerede Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk<br />

Universitet, i dette forår en temadag, som havde til formål at samle<br />

nøglepersoner i indsatsen for uledsagede flygtningebørn rundt<br />

Litteratur<br />

Baggrund/MateriaLe<br />

Programmet fra temadagen og alle oplæg findes<br />

på www.sdu.dk. Søg på ’psykotraumatologi’.<br />

omkring i landet. Oplægsholdere fra universitetsverdenen, Dansk<br />

Røde Kors, Integrationsministeriet og en række kommuner præsenterede<br />

perspektiver på organiseringen af en sammenhængende<br />

indsats i teori og praksis.’<br />

Dagen gav et billede af, at der hos både Røde Kors og rundt<br />

om i forskellige kommuner bliver lagt et stort stykke arbejde i at<br />

udvikle tilbud for de uledsagede flygtningebørn. Ligeledes står det<br />

klart, at der er store lokale forskelle på, hvor store grupper af børn<br />

en kommune modtager, og hvordan indsatsen forvaltningsmæssigt<br />

organiseres. Fra enkelte kommuner lød det, at det var frustrerende<br />

at sidde med problematikken alene – med tanke på, at der<br />

må være andre, der har siddet med samme problematik i en anden<br />

kommune. Så hvordan kan den viden deles?<br />

Der var udbredt enighed om, at deltagerne fra temadagen kunne<br />

drage nytte af hinandens viden videre frem, og at oprettelse af<br />

et netværk til sparring og vidensdeling kan komme alle til gode.<br />

Deltagerne i temadagen har derfor det mål at netværke om fremtidige<br />

arrangementer og sparring.<br />

Blandt de deltagende psykologer var der endvidere et ønske<br />

om, at der oprettes et netværk særligt for psykologer i feltet. Mozhdeh<br />

Ghasemiyani fra Rudersdal Kommune står i spidsen for dette netværk<br />

og håber, det vil blive brugt af mange psykologer:<br />

- Vi har brug for at kunne udveksle konkret og brugbar viden<br />

og erfaring om, hvilke behandlingsmetoder der fungerer i vores<br />

psykologiske arbejde. Forhåbentlig vil der også være mulighed for<br />

at udvikle ideer til forskning inden for området, siger Mozhdeh<br />

Ghasemiyani.<br />

Karen-Inge Karstoft, cand.psych., videnskabelig assistent<br />

Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet<br />

Dittmann, I., & Jensen, T. K. (2010). The mental health of young unaccompanied<br />

refugees: A review. Tidsskrift for Norsk <strong>Psykolog</strong>forening, 47(9), 812-817.<br />

Udlændingeservice (2011). Tal og fakta på udlændingeområdet 2010. Kan hentes her:<br />

www.nyidanmark.dk > Tal og statistik.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 21


› ANMELDELSE<br />

To bøger om<br />

ADHD<br />

M<br />

ediernes optagethed af ADHD-problematikken har<br />

været markant. Dels på grund af omfanget – 25.000<br />

børn og unge er her i landet i medicinsk behandling<br />

for denne personlighedsmæssige lidelse – dels fordi pædagogikken<br />

i specialklasserne åbenbart ikke er i stand til at give børnene<br />

det, der kunne forventes. Den pædagogiske argumentation lyder<br />

derfor ikke overraskende, at færre børn burde henvises til specialklasserne<br />

og flere blive i deres hjemklasser. Som i al anden pædagogisk<br />

argumentation er der også her tale om en åbenbar økonomisk<br />

nødvendighed. Det er jo særdeles dyrt med et parallelt skolesystem<br />

til det almene.<br />

Som i medierne generelt har der også været fokus på ADHD i<br />

fagbladene, også her i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>. Og som det kunne ses forskellige<br />

steder i pressen, har fagfolk diskuteret ætiologien. For eksempel<br />

fremholdt en artikel her i bladet (P-<strong>Nyt</strong> 2/2010) overvejende<br />

det synspunkt, at ADHD-adfærd skal forstås mere komplekst<br />

med tyngden lagt på samfundsmæssige påvirkninger.<br />

En anden artikel, også skrevet af en psykolog (P-<strong>Nyt</strong> 8/2010),<br />

påpegede derimod det hensigtsmæssige i først at intervenere psykologisk,<br />

efter at receptblokken var udfyldt.<br />

Således har psykologer (og psykiatere!) haft delte meninger om<br />

henholdsvis den biologiske og samfundsmæssige komponent i udviklingen<br />

af sygdommen.<br />

Fra slutningen af tresserne og til slutningen af firserne var det<br />

god latin at henføre alle dårligdomme til indflydelsen fra omgivelserne.<br />

Derfor er mange skolede i denne samfundsmæssiggørelse<br />

af psykisk sygdom. Den såkaldte antipsykiatris far Ronald D. Laings<br />

teori fik stor indflydelse på den almene meningsdannelse via Ken<br />

Loachs film Family Life, der definerede psykisk sygdom som familie-<br />

og samfundsskabt.<br />

Imidlertid har man bl.a. på Bispebjerg og Risskov Hospital herhjemme<br />

været igangsættende for en egentlig diagnosticering af<br />

ADHD, som dengang i begyndelsen af 1990’erne blev betegnet<br />

DAMP. Arvelighedsaspektet har været markant i denne tilgang til<br />

de adfærdsmæssige og koncentrationsmæssige anomalier i op-<br />

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

Anmeldelse af to ADHD-udgivelser baseret på evidens – og begge med en<br />

grundig gennemgang af medicinens gode og mindre gode sider.<br />

mærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Ny evidensforskning<br />

viser da også, at den genetiske faktor er fremherskende (se<br />

P-<strong>Nyt</strong> 10/2010).<br />

Erenbjerg & Kutscher<br />

Masser af evidens er der også at hente i to bøger fra 2009, skrevet<br />

af henholdsvis en dansk og en amerikansk specialist i børne- og<br />

ungdomspsykiatri. Den indledende præmis hos dem begge, at behandlingen<br />

af ”attention deficit hyperactivity disorder” fordrer medicinering.<br />

Ane-Marie Erenbjerg definerer i ”At leve med ADHD” diagnosen<br />

hyperkinetisk forstyrrelse som ”en medfødt forstyrrelse i<br />

hjernen, som påvirker barnets og den voksnes funktioner.” Der er<br />

tale om en tredeling i symptomatologien: opmærksomhed, hyperaktivitet<br />

og impulsivitet.<br />

Denne klassisk definerede ADHD ønsker Martin Kutscher i<br />

sin ”ADHD. Et liv uden bremser” udvidet med ”eksekutiv dysfunktion”.<br />

Således, at når vi definerer ADHD, må vi også ”være opmærksomme<br />

på andre eksekutive funktionsproblemer, samforekommende<br />

lidelser og familiestress.” For selvfølgelig er der også<br />

familieproblemer involveret tillige med eventuel oppositionel adfærdsforstyrrelse,<br />

central auditiv processering med flere.<br />

Begge bøger har en del tilfælles – først og fremmest ekspertviden,<br />

forstået sådan at dette overskud af faglig indsigt, baseret på<br />

klient-/patientkontakt, danner baggrund for en letlæst tekst, som<br />

enhver med interesse for emnet vil kunne få udbytte af.<br />

Erenbjergs bog har undertitlen ”Da Rita flyttede ind”, refererende<br />

til den virksomme medicin Ritalin. Og familien med et barn<br />

diagnosticeret med ADHD får det mærkbart bedre, når Ritalin eller<br />

anden form for medicinering kommer på tale. Foruden sin store<br />

viden og vidtspændende erfaringer med lidelsen giver Erenbjerg<br />

i lettilgængelig form information om ADHD, som den fremtræder<br />

hos børn, unge og voksne. Især den medicinske behandling<br />

bliver indgående omtalt.<br />

Faktisk har Ane-Marie Erenbjerg formået det lidt usædvanlige


at tale til både børn og voksne i et sprog, som hverken taler ned til<br />

eller sigter over målgruppen. Denne svære formidlingsopgave må<br />

Annette Skov, som har bistået forfatteren som kommunikationsrådgiver,<br />

tage en væsentlig del af æren for, vil jeg tro.<br />

Råd til forældre og fagfolk<br />

Begge bøger relaterer sig kompetent til egen praksiserfaring, men<br />

har også fyldige henvisninger til faglige kilder. Således bliver en af<br />

de centrale forskere på feltet, amerikaneren R.A. Barkley, nævnt<br />

hos begge forfattere.<br />

Barkley har tidligt understreget, at den stadige vedholdenhed i<br />

antagelser om, at ADHD alene skal tilskrives forældrenes akavede<br />

opdragelsesmønster, bør betragtes med stor skepsis. Der er siden<br />

hen ad vejen foretaget undersøgelser, der viser ADHD hos forældre<br />

med et diagnosticeret barn. Det kunne jo tænkes, at en forælder med<br />

lidelsen også er disponeret for at overse barnets vanskeligheder, socialt<br />

og emotionelt. For sådan en forælder vil et barns ADHD ikke<br />

virke påfaldende, al den stund man selv har levet med lidelsen altid.<br />

På den måde kan miljøpåvirkningen altså spille ind.<br />

Som Barkley mener forfatterne, at man til gengæld heller ikke<br />

må tro, at biologi dermed er skæbne. Faktorer i omverdenen vil<br />

altid spille en rolle. Disse faktorer kan være medbestemmende i<br />

udformningen og alvoren af en oprindelig biologisk bestemt be-<br />

BOgdata<br />

tinget sårbarhed i form af mangelfuld hæmning, så den når et omfang,<br />

der vil blive diagnosticeret som ADHD.<br />

Begge bøger er vigtige kilder til information og gode råd til<br />

forældre og fagfolk, som forsøger at være på omgangshøjde med<br />

de børn, der ”lever uden bremser”. Og da emnet nu er ADHD, givetvis<br />

også inspiration til den ofte opildnede debat blandt fagfolk,<br />

der placerer sig vidt forskelligt til diagnose og behandling.<br />

Der er naturligvis forskel i vægtningen af problemfeltet. Hos<br />

Kutscher ses sammenstilling af eventuelle samforekommende lidelser<br />

som for eksempel bipolar affektiv lidelse og tics og Tourettes<br />

syndrom, der har at gøre med hans betoning af opmærksomheden<br />

på netop samforekommende lidelser i forbindelse med ADHD.<br />

Erenbjerg gør meget ud af at lade patienterne selv komme til<br />

orde, så vi ser lidelsesfeltet med de impliceredes øjne. Og som hos<br />

Kutscher er der observationsskemaer til fri afbenyttelse (så længe<br />

det er til eget brug) til indkredsning af ADHD. – I begge bøger har<br />

vi altså at gøre med evidens og en grundig gennemgang af medicinens<br />

gode og mindre gode sider. At de sidste findes, ved vi kun<br />

alt for godt. Også at der for børn med ADHD er et påtrængende<br />

behov for psykologens hjælp i form af rådgivning og terapi.<br />

Kjeld Hesselmann<br />

martin L. Kutscher: ”ADHD. Et liv uden bremser”. Dansk <strong>Psykolog</strong>isk<br />

Forlag, 2009. 200 sider. 328 kr.<br />

Ane-marie Erenbjerg: ”At leve med ADHD. Da Rita flyttede ind.”<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong>isk Forlag, 2009. 254 sider. 298 kr.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 23


› INDMELDTE OG NYT JOB<br />

<strong>Nyt</strong> job<br />

› Offentlig ansættelse<br />

Cand.psych.<br />

Ida Dyhr Caspersen<br />

Copenhagen Child Anxiety Project<br />

Institut for <strong>Psykolog</strong>i<br />

Københavns Universitet<br />

Pr. 1.3.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Anna Christiansen<br />

Neurologisk Afdeling<br />

Glostrup Hospital<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Dagmar Feddersen<br />

Center for Rusmiddelforskning<br />

Samfundsvidenskabeligt Fakultet<br />

Aarhus Universitet<br />

Pr. 1.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Karen Marie Fiirgaard<br />

HR, Aarhus Kommune<br />

Pr. 1.9.2001<br />

Cand.psych.<br />

Signe Frank<br />

Ungdommens Uddannelsesvejledning,<br />

UPNC<br />

Holbæk Kommune<br />

Pr. 16.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Vibeke Fonnesbeck<br />

Center for Seksuelle Overgreb<br />

Klinik for <strong>Psykolog</strong>i, Pædagogik og<br />

Socialrådgivning<br />

Rigshospitalet<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Anne-Mette Guldberg<br />

Neurologisk Afd.<br />

Glostrup Hospital<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.1.2011<br />

Cand.psych.<br />

Nicoline Marie Hall<br />

Hammel Neurocenter<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 1.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Karina Bugge Hauberg<br />

PPR, Randers Kommune<br />

Pr. 1.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Erla Højsted<br />

PPR, Herlev Kommune<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Peter Kristian Jacobsen<br />

Institut for <strong>Psykolog</strong>i<br />

Københavns Universitet<br />

Pr. 1.5.2011<br />

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

Cand.psych.<br />

Kira Vibe Jespersen<br />

Klinik for Traumatiserende flygtninge,<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 1.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Thomas Jensen<br />

<strong>Psykolog</strong>isk Institut<br />

Aarhus Universitet<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Sofie Jordan Johannessen<br />

Center for Supervision<br />

Københavns Kommune<br />

Pr. 1.5.2011<br />

Cand.psych.<br />

Morten Schlifer Justensen<br />

PPR, Kalundborg Kommune<br />

Pr. 15.5.2011<br />

Cand.psych.<br />

Anne-Marie Gade Kjærgaard<br />

PPR, Skanderborg Kommune<br />

Pr. 1.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Elias Kristjánsson<br />

Militær <strong>Psykolog</strong>isk Afdeling<br />

Svanemøllen Kaserne<br />

Pr. 1.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Sigrid Larsen<br />

OPUS, Klinik for unge med skizofreni,<br />

Århus Universitets Hospital<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 15.1.2011<br />

Cand.psych.<br />

Line Aasland Lorenzen<br />

PPR, Haderslev Kommune<br />

Pr. 22.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Lise Nymand Lyngholm<br />

Center for Spiseforstyrrelser<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 13.4.2009<br />

Cand.psych.<br />

Anita Madsen<br />

Børneafdeling E<br />

Herlev Hospital<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Sine Munk<br />

Neurologisk Afd. Epilepsiklinikken<br />

Rigshospitalet<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.5.2011<br />

Cand.psych.<br />

Dorte Fløe Nielsen<br />

Klinisk Socialmedicin<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Kenneth Omkvist<br />

Neurologisk Afd. N<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Signe Holm Pedersen<br />

Institut for <strong>Psykolog</strong>i<br />

Københavns Universitet<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Dorthe Raff<br />

Center for Selvmordsforebyggelse<br />

Risskov<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 1.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Susanne Høeg Salamon<br />

Familie Ambulatoriet<br />

Skejby Sygehus<br />

Region Midtjylland<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Maja Schondel<br />

Team for Angst & OCD<br />

Region Hovedstaden<br />

Pr. 1.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Marianne Skovgaard Thomsen<br />

Center for Rusmiddelforskning<br />

Aarhus Universitet<br />

Pr. 7.3.2011<br />

› Privat ansættelse<br />

Cand.psych.<br />

Pernille Fauerholdt<br />

Voksenpsykologerne<br />

8000 Aarhus C<br />

Pr. 1.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Henriette Frandsen-Melau<br />

HR – Danmarks Radio<br />

Emil Holms Kanal 20<br />

2300 København S<br />

Pr. 1.5.2011<br />

Cand.psych.<br />

Anders Demuth Heinecke<br />

Børne- og Ungeafdelingen<br />

Psykiatri Fonden<br />

2400 København NV<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Lubos Horvath<br />

Human Resources<br />

Alfa Laval Copenhagen A/S<br />

2860 Søborg<br />

Pr. 18.5.2011<br />

Cand.psych.<br />

Jacob Vindbjerg Nissen<br />

Erhvervspsykiatrisk Center<br />

Psykiatrifonden<br />

2400 København NV<br />

Pr. 11.4.2011<br />

Cand.psych.<br />

Julie Rysgaard Tamakloe<br />

People & Organisation<br />

Novo Nordisk<br />

2880 Bagsværd<br />

Pr. 15.10.2010<br />

› Selvstændig virksomhed<br />

Cand.psych.<br />

Julie Aasbjerg Andersen<br />

Centrumpsykologerne<br />

Nordre Jernbanevej 22<br />

3400 Hillerød<br />

Pr. 14.3.2010<br />

Cand.psych.<br />

Nina Porsager Seierøe<br />

Privat praksis (følstilling)<br />

Ringstedgade 10, baghuset<br />

4000 Roskilde<br />

Pr. 1.5.2011<br />

Cand.pæd.psych.<br />

Bodil Buntse<br />

<strong>Psykolog</strong>Huset<br />

Frederiksgade 2A, 2.tv.<br />

3400 Hillerød<br />

Pr. 1.10.2010<br />

Cand.psych.<br />

Rina Gregersen<br />

<strong>Psykolog</strong>isk Klinik Herlev-Ballerup<br />

Herlev Ringvej 2 C<br />

2730 Herlev<br />

Pr. 1.2.2011<br />

Cand.psych.<br />

Karina Winther Hansen<br />

Metamorfus<br />

Grønnevej 35<br />

2630 Taastrup<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Shereen Horami<br />

<strong>Psykolog</strong> Tina Leen Louv<br />

Solrød Stenter 70, 2.<br />

2680 Solrød Strand<br />

Pr. 15.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Astrid Kløve<br />

<strong>Psykolog</strong> Gitte Schmidt<br />

Algade 25, 1.<br />

9700 Brønderslev<br />

Pr. 1.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Anne Mogensen<br />

<strong>Psykolog</strong>praksis<br />

Knabrostræde 1A, 1.<br />

1210 København K.<br />

Pr. 8.3.2011<br />

Cand.psych.<br />

Beth Rytter<br />

Privat praksis<br />

Jemtelandsgade 3, 2<br />

2300 København S<br />

Pr. 1.5.2011


Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings<br />

Kurser<br />

17.3. Samspillet<br />

mellem spektret af<br />

konsulentroller<br />

Tid og varighed<br />

mandag 29. august – tirsdag 30. august<br />

og torsdag 22. september – fredag<br />

23. september 2011.<br />

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 2. og<br />

4. dag kl. 9.00-16.00.<br />

Varighed: 24 timer.<br />

Sted<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />

Eksternat.<br />

Pris<br />

6.500,- ekskl. moms.<br />

Tilmelding<br />

18. juli 2011.<br />

Underviser<br />

Eva Hultengren, cand.psych., specialist<br />

og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.<br />

Ny ordning:<br />

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:<br />

7.3., 24 timer.<br />

Kursusnr.: 111703.<br />

3.1. Praktisk organisationspsykologi<br />

Tid og varighed<br />

Torsdag 1. september – fredag 2. september<br />

og torsdag 29. september – fredag<br />

30. september 2011.<br />

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og<br />

4. dag kl. 9.00-16.00.<br />

Varighed: 24 timer.<br />

Sted<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />

Eksternat.<br />

Pris<br />

6.500, - ekskl. moms.<br />

Tilmelding<br />

18. juli 2011.<br />

Undervisere<br />

Lone Willer Holm, cand.psych., specialist<br />

i arbejds- og organisationspsykologi.<br />

Ny ordning<br />

Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />

organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi,<br />

klinisk børneneuropsykologi,<br />

psykopatologi og pædagogisk psykologi:<br />

3.1., 24 timer.<br />

Kursusnr.: 110301.<br />

3.4. Sorg og krise<br />

hos voksne<br />

Tid og varighed<br />

København: Torsdag 27. oktober –<br />

fredag 28. oktober 2011.<br />

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag<br />

kl. 9.00-16.00.<br />

Varighed: 12 timer.<br />

Sted<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />

Eksternat.<br />

Pris<br />

3.650,- ekskl. moms.<br />

Tilmelding<br />

19. september 2011.<br />

Underviser<br />

Maja O’Connor, cand.psych., ph.d.<br />

Ny ordning<br />

Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />

organisationspsykologi, gerontopsykologi,<br />

klinisk børneneuropsykologi, klinisk<br />

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,<br />

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,<br />

pædagogisk psykologi<br />

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.<br />

Kursusnr.: 110304<br />

› RUBRIKANNONCER<br />

OM KURSERNE<br />

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> 21/2010.<br />

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.<br />

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.<br />

Advanced Rorschach<br />

Interpretation with<br />

Adolescent Clients<br />

Kursustype III (Kursussprog: Engelsk)<br />

Tid og varighed<br />

Onsdag 5. oktober – fredag 7. oktober<br />

2011.<br />

1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag<br />

kl. 9.00-16.00.<br />

Varighed: 18 timer.<br />

Sted<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />

Eksternat.<br />

Pris<br />

7.350,- ekskl. moms.<br />

Tilmelding<br />

18. juli 2011.<br />

Underviser<br />

Anne Andronikof, professor i psykopatologi<br />

ved universitet-10 i Paris. Hun<br />

har arbejdet sammen med John E.<br />

Exner Jr. Gennem en længere årrække<br />

og regnes som den største europæiske<br />

kender af Exners Rorschach System i<br />

Europa. Hun er tidligere præsident for<br />

det Internationale Rorschach Society og<br />

har gennem en årrække været medlem<br />

af bestyrelsen, samt redaktør af Rorschachiana.<br />

Hun er medstifter af og tidligere<br />

formand for den Europæiske<br />

Rorschach Association.<br />

Kursusleder<br />

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et.<br />

art., specialist og supervisor i psykoterapi.<br />

Privatpraktiserende psykolog.<br />

Ny ordning<br />

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:<br />

6.4.4.2.2., 18 timer.<br />

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi:<br />

15.4.4.2.5., 8 timer.<br />

Specialistuddannelse i psykopatologi:<br />

13.4.4.2.2., 18 timer.<br />

Specialistuddannelse i psykoterapi:<br />

12.4.4.2.1., 18 timer.<br />

Kursusnr.: 11804.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 25


› RUBRIKANNONCER<br />

Hospitalssektionen<br />

Workshop med Blake Stobie,<br />

Maudsley London<br />

Den 18.-19. august 2011<br />

Cognitive Behaviour-Therapy<br />

for standard and treatment<br />

resistant OCD<br />

The workshop will cover core cognitive behavioural techniques<br />

for treating OCD. Examination of the factors involved when<br />

patient´s do not benefit from treatment has been influential in<br />

the development and refinement of cognitive behavioural therapies<br />

for OCD. This workshop will outline past and current cognitive<br />

behavioural techniques for standard treatment of OCD, as well<br />

as of non-response in treatment resistant OCD patients. Extensive<br />

use will be made of case examples.<br />

Pris: 1.700 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen, 2.000 kr. for<br />

ikke-medlemmer.<br />

Deltagere: <strong>Psykolog</strong>er – maks. antal deltagere 25.<br />

Tidspunkt: 18.-19. august 2011.<br />

Sted: Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København<br />

Ø.<br />

Kurset forventes godkendt på specialiseringsmodulet eller det<br />

tværgående.<br />

Tilmelding: Senest 7. juli 2011 til<br />

j.lisbeth@gmail.com, med angivelse af medlemsnummer i<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, navn, adresse, kursus ”14.6.11” og evt.<br />

medlemskab af sektionen, samt indbetaling af det aktuelle beløb<br />

på konto i Lån & Spar Bank: Konto nr. 0400 4012610012, mærket<br />

kursus ”18.8.11 ” og eget navn.<br />

Læs nærmere om workshoppen og underviser på:<br />

www.dp.dk›da›Netvaerk›Sektioner›Hospitalssektionen.aspx<br />

Ny Supervisions-/Træningsgruppe<br />

ved Tove Mejdahl<br />

specialist og supervisor i børnepsykologi,<br />

Somatic Experience Practitioner<br />

Fokus på:<br />

”Kroppens visdom”.<br />

Samspillet mellem tilknytningsstil/karakterstruktur og traumer.<br />

Sted og tid:<br />

Gundsømagle, 29.-30.09.2011 og 24.-25.11.2011.<br />

Fra kl. 9.30 – 16.30. Max 8 deltagere.<br />

Datoer for 2012 aftales ved første mødegang.<br />

Pris: 3000 kr. pr. mødegang.<br />

Tilmelding:<br />

Til Tove Mejdahl, tlf. 4678 9797, e-mail: tmejdahl@hotmail.com<br />

www.se-huset.dk<br />

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

Kreds Frederiksborg<br />

afholder kursus på Granhøjen<br />

Mentaliseringsbaseret<br />

behandling (MBT)<br />

af mennesker med borderline<br />

personligheds-forstyrrelser<br />

Mentalisering som begreb og som behandlingsmetode er i fremmarch<br />

både internationalt og i Danmark. Mentaliseringsbaseret terapi<br />

er udviklet af professor Peter Fonagy og psykiater Anthony<br />

Bateman til behandling af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelser<br />

og anvendes også til andre psykiatriske problemstillinger.<br />

Mentalisering er evnen til at kunne fortolke egne og andres handlinger<br />

som meningsfulde på baggrund af intentionelle mentale tilstande,<br />

fx ønsker, følelser og antagelser. Mentalisering er at være<br />

bevidst om bevidstheden. Mentalisering er en brugbar model, når<br />

vi vil forstå psykisk sygdom, idet mangelfuld mentalisering, dvs. en<br />

forringet evne til at forstå sig selv og andre, er forbundet med udvikling<br />

af psykiske sygdomme og psykopatologi.<br />

Granhøjen har stor succes med behandling af borderline. Granhøjen,<br />

der blev grundlagt af Grete og Torsten Mikkelsen i 1985, består i<br />

dag af en bred vifte af forskellige bo- og beskæftigelsestilbud til<br />

voksne med en psykisk lidelse. Behandlingen tager udgangspunkt i<br />

en miljøterapeutisk holdning med en systemisk, narrativ samt mentaliserende<br />

indfaldsvinkel, hvor beboernes arbejde, behandling i<br />

bostederne og terapi betragtes som forskellige dele af samme proces.<br />

Kursusindhold:<br />

• Mentalisering – definition af begrebet<br />

• Faktorer, der hindrer optimal udvikling af mentaliseringsevnen<br />

• Selvbeskyttende fænomener, der kan opstå, når mentaliseringsevnen<br />

er ude af funktion; dissociation, selvbeskadigelse, misbrug<br />

og udadrettet vold<br />

• Borderline personlighedsforstyrrelse, at de forskellige borderline<br />

symptomer kan relateres til mangelfulde metaliseringsfærdigheder<br />

• Mentaliseringsbaseret terapi – holdning og praksis<br />

Undervisningsform:<br />

Kurset består af teoretiske indlæg belyst via praktiske eksempler fra<br />

terapien og den pædagogiske hverdag. Som deltager er du meget<br />

velkommen til at bidrage med egne erfaringer og problemstillinger,<br />

som vi evt. kan arbejde videre med.<br />

Undervisere: Cand.psych. Lene Sørensen og terapeut Helle<br />

Johnston.<br />

Tid: Fredag 7. oktober 2011 kl. 10.00-15.30.<br />

Sted: Hotel du Vest, Algade 1-3, 4500 Nykøbing Sj.,<br />

www.granhøjen.dk.<br />

Transportmulighed: Tog Hillerød-Hundested kl. 8.00, færge kl.<br />

08.55, taxi fra/til Rørvig Havn. Meddel venligst ved tilmelding, om<br />

du vil med i taxi.<br />

Kursusgebyr: Kr. 575,-, inkl. frokost og kaffe/te og taxi fra/til Rørvig<br />

Havn.<br />

Deltagerkreds: Medlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening med arbejdsplads<br />

i Kredsen. Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte<br />

kassereren.<br />

Tilmelding: Senest 16. september 2011 til kasserer Britta<br />

Hartmeyer, Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød.<br />

E-mail: hmeypsych@gmail.com med angivelse af navn, medlemsnummer,<br />

arbejdssted og adresse. Tilmeldingen gælder først fra indbetaling<br />

af gebyr på konto nr. 0400 4012353931 i Lån & Spar Bank.


GDU: 1-årig Gruppedynamisk<br />

Uddannelse - På arbejde under<br />

overfladen i gruppen<br />

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse<br />

På arbejde under overfladen i gruppen<br />

GDU henvender sig til personer med en videregående uddannelse, som i det<br />

daglige arbejder med og i grupper. Det kan fx være til psykologer, pædagoger,<br />

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter,<br />

læger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret.<br />

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger,<br />

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personaleog<br />

HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere,<br />

ansatte ved politiet og forsvaret.<br />

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår<br />

en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får<br />

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige<br />

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.<br />

Som deltager får du en dybere forståelse af<br />

dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din<br />

egen rolle og andel i gruppers processer. Du får<br />

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige<br />

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i<br />

grupper.<br />

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00<br />

Ansøgningsfrist 30. november 2011<br />

Pris 25.200 kr<br />

Holdopstart: Januar 2012.<br />

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.<br />

GAU-D: Tilmeldingsfrist 4-årig15. Diplomuddannelse<br />

november<br />

Pris 23.000 kr.<br />

i Gruppeanalyse<br />

Se mere på www.gdu.dk<br />

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.<br />

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse<br />

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis<br />

optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk<br />

og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab<br />

og Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for<br />

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk<br />

børn og voksne. Den 4-årige Uddannelse kvalificerer til Certifikation som<br />

gruppeanalytiker. psykoterapi.<br />

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og<br />

speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre<br />

faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og<br />

teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk<br />

Psykiatrisk Selskab og Dansk <strong>Psykolog</strong>forening som<br />

kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og<br />

voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til<br />

certifikation som gruppeanalytiker.<br />

Uddannelsen indeholder:<br />

• Egenterapi i gruppe (204 timer)<br />

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde<br />

(145 timer)<br />

• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer)<br />

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)<br />

• Storgruppe (32 timer)<br />

• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer)<br />

Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddannelse,<br />

har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i grup-<br />

Uddannelse indeholder:<br />

• Egenterapi i gruppe (210 timer)<br />

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk<br />

arbejde (144 timer)<br />

• Teoriundervisning som seminarer og<br />

forelæsninger (126 timer)<br />

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)<br />

• Storgruppe (32 timer)<br />

• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer)<br />

peanalytisk psykoterapi.<br />

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011<br />

Pris for 1. år 38.850 kr<br />

Holdopstart: Januar 2012.<br />

Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk<br />

Kandidater der tidligere har gennemført den 3<br />

årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig<br />

det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk<br />

psykoterapi.<br />

Se mere på www.gapu.dk<br />

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk<br />

Uddannelse<br />

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige<br />

institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.:<br />

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk<br />

uddannelse for ledere & konsulenter<br />

• Konfliktløsning<br />

• Ændringsprocesser i organisationer<br />

• Projektorienterede arbejdsformer<br />

• Personale- og ledelsesudvikling<br />

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det<br />

private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er<br />

interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks:<br />

• konfliktløsning<br />

• ændringsprocesser i organisationer<br />

• projektorienterede arbejdsformer<br />

• personale- og ledelsesudvikling<br />

Gennem uddannelsen udvikles konkrete<br />

færdigheder i at analysere psykologiske processer<br />

og intervenere i forhold til dem.<br />

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt<br />

tre K&L: konferencer 1/2-årlig per år. Videreuddannelse i<br />

Ansøgningsfrist 15. oktober<br />

Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr.<br />

Se mere på www.opu.dk<br />

GAU-B: 2-årig basisuddannelse<br />

i gruppeanalytisk psykoterapi<br />

Uddannelse til gruppeterapeut.<br />

De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse<br />

GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i<br />

består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et<br />

selvstændigt Gruppeanalytisk modul. Psykoterapi<br />

Ansøgningsfristen er 2. september<br />

Pris: 35.000 kr.<br />

Se mere på www.gapu.dk<br />

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64<br />

Alle uddannelserne er m<br />

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske<br />

processer og intervenere i forhold til dem.<br />

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr. år.<br />

Ansøgningsfrist 15. oktober 2011<br />

Pris for 1. år inkl. konferencer 51.200 kr<br />

Holdopstart: Januar 2012.<br />

Konsultation & Ledelse<br />

K&L er en 1/2-årlig videreuddannelse i konsultation og ledelse med træning i<br />

at lede gennem konsulentrollen og konsultere gennem lederrollen.<br />

Uddannelsen forløbet over et halvt år på 4 moduler a 2 dage.<br />

Ansøgningsfrist 1. oktober 2011.<br />

Pris 24.000 kr.<br />

Holdopstart: 30. november 2011.<br />

Uddannelse til gruppeterapeut.<br />

De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basisuddannelse<br />

GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul.<br />

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011<br />

Pris for 1. år 38.850 kr<br />

Holdopstart: Januar 2012.<br />

Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage kl. 12.00-20.00 (bortset fra<br />

skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser.<br />

Se mere på www.IGA-KBH.dk<br />

INSTITUT FOR<br />

GRUPPEANALYSE<br />

KØBENHAVN<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 27


› RUBRIKANNONCER<br />

Complead<br />

Organisationspsykologiske<br />

<br />

uddannelser og supervision 2011/2012<br />

Organisationskonsulentens rollespektrum<br />

Supervisionsgrupper:<br />

Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse.<br />

Organisationspsykologisk Målgruppe: Organisationskonsulenter baseret med Konsulentarbejde baggrund som psykolog, anden (SOK)<br />

SOK 1: Hørsholm, 10 akademisk dage, uddannelse kl. 9.00-16.00, eller i mange i alt års 60 erfaring. timer.<br />

Supervisor: Mette Amtoft. (Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på<br />

Datoer: 16/8, 2/9, 15/9, specialiseringsmodulet 30/9, 10/10, for 24/10, Arbejds- 14/11, og organisationspsykologer)<br />

25/11, 9/12,<br />

19/12 Deltagerantal: 2011. Pris: Kr. 12-14 22.500.<br />

SOK 2: København, 10 dage, kl. 9.00-16.00, i alt 60 timer.<br />

Tid: Januar 2009 – december 2010<br />

Supervisor: Arne Vestergaard.<br />

Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i gruppe og 40 timers<br />

Datoer: 13/1, 3/2, 24/2, personligt 16/3, udviklingsarbejde 30/3, 20/4, fordelt 11/5, over 25/5, ti moduler 15/6, over 29/6 to år.<br />

Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider.<br />

2012. Pris: Kr. 22.500.<br />

Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og<br />

organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi<br />

OPK :<br />

Intensivt konsulentforløb Arne Vestergaard, for erfarne cand. psych. organisationskonsulenter.<br />

1988, Ph.d., specialist og (snart)<br />

supervisor i organisationspsykologi.<br />

Internat på 3 dage + 4 enkeltdage.<br />

Undervisere: Mette Mette Amtoft og Arne Arne Vestergaard Vestergaard. har tilsammen dannet<br />

konsulentfirmaet CompLead.<br />

OPK 5: August - december 2011 (ledige pladser).<br />

Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling,<br />

ledelsesudvikling og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra<br />

KOK:<br />

en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for<br />

Toårig organisationspsykologisk stor til at den kan favnes konsulentuddannelse, med kun een teori og én faglighed. god-<br />

Vi bestræber os derfor på at trække på en mangfoldighed af<br />

kendt som grundstammeforløb psykologiske og tilstødende i den organisationspsykologi-<br />

teorier og videnskaber. Vi arbejder<br />

ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem<br />

ske specialistuddannelse. kunderne og os der styrer opgavens løsning. Mange af vores<br />

KOK 4: september 2011 opgaver -har juni været 2012 indenfor (venteliste).<br />

forandrings- og projektledelse i en<br />

kontekst af organisationsudvikling - og læring.<br />

KOK 5: september 2012 - juni 2014 (ledige pladser).<br />

Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til<br />

konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold<br />

Nærmere oplysninger til at bruge og tilmelding:<br />

organisationspsykologi og anden psykologi kreativt til<br />

at skabe ko-kreative kunderelationer.<br />

kontakt@complead.dk www.complead.dk<br />

Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381,<br />

1<br />

<br />

Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk<br />

Kursus i RIAS<br />

Reynolds Intellectual Assessment Scales<br />

RIAS er en kort, nemt administrerbar og prisbillig IK-test. Det<br />

tager ca. 30 minutter at administrere testen, der resulterer i et<br />

globalt IK-mål samt mål for hhv. flydende og krystalliseret IK.<br />

RIAS har forskellige start- og stop-kriterier, der gør det muligt at<br />

anvende den med børn fra 3 år og langt op i voksenalderen (+90<br />

år). Testen indeholder også et valgfrit hukommelsesmodul.<br />

Kursus i anvendelse og fortolkning af RIAS afholdes af Hogrefe<br />

<strong>Psykolog</strong>isk Forlag i samarbejde med:<br />

• Dorte Gottlieb, cand.pæd.psych.aut., specialist og supervisor<br />

i klinisk børneneuropsykologi<br />

• Rikke Engelbrecht, cand.pæd.psych.aut., igangværende<br />

specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi<br />

RIAS-kurserne er af én dags varighed og indeholder en teoretisk<br />

og en praktisk del.<br />

2. september afholdes der kursus i Århus.<br />

5. september afholdes der kursus i Virum.<br />

Kursuspris 3800 kr. ekskl. moms, inklusiv én komplet RIAS til en<br />

værdi af 2995 kr.<br />

Tilmeld dig kurset på e-mail info@hogrefe.dk eller tlf. 35381655.<br />

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

1<br />

Workshop i ACT<br />

Acceptance and Commitment Therapy<br />

Med Tobias Lundgren, Universitetet Uppsala, Sverige<br />

Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske<br />

model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser.<br />

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med<br />

voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi.<br />

Den 12. - 13. september 2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset,<br />

Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V.<br />

Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage.<br />

Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet.<br />

Mere info, artikler og tilmelding hos<br />

Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk<br />

Specialistkurser<br />

NYHED<br />

Internetbaseret kognitiv træning<br />

Hjerneskade – Psykiatri - Senior<br />

www.professionelhjernetraening.dk<br />

10.6: Lovgivning og etik, den 08. & 09.09.11<br />

v. jurist Jannie Dyring og psykolog Ida Koch. Pris: kr. 4200,- ekskl. moms.<br />

3.15: Familieterapi: Teori og intervention, I, den 24. & 25.11.11<br />

v. psykolog Eva Søndergaard. Pris: kr. 3200,- ekskl. moms.<br />

3.15: Familieterapi: Teori og intervention, II, den 2. & 3.02.12<br />

v. psykolog Eva Søndergaard.<br />

Program og tilmeldingsfrist: www.bakwin.dk<br />

<strong>Psykolog</strong>erne Aars ApS<br />

Tlf. 96 98 15 00 - kontakt@bakwin.dk<br />

Godkendte kurser: Specialistuddannelsen<br />

Del III - voksenmodulet<br />

10.2 ASSESMENT<br />

13.-16. december 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.<br />

10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK<br />

8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.<br />

10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI<br />

7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr.<br />

10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM<br />

23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr.<br />

Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christine<br />

Eckhart-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard.<br />

Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk<br />

Vil du/I være en del af et charmerende<br />

hus ved Kongens Have?<br />

Vi søger 2-3 personer der har lyst til at dele vores lyse og rolige hus med os.<br />

Huset ligger i en hyggelig baggård i Kronprinsessegade 26b, København K.<br />

Det består af et undervisningsrum (max 14 deltagere), to grupperum/<br />

samtalerum + et kontor med spiseafdeling, toilet med brus.<br />

En ”andel” i huset koster 5.000 inkl. forbrug.<br />

www.woha.dk<br />

Kontakt Birgitte 2830 2499


Virum<br />

DanBolIg Johnny Hallas<br />

Erhverv<br />

telefon 7022 8595<br />

AttrAktiv beliggende erhvervsAndel på virum torv.<br />

Erhvervsandelen er beliggende i høj stueetage. Indrettet med 2 gode kontorer/klinikker,<br />

køkken samt toilet.<br />

Virum Torv er centralt beliggende ved Virum S-togstation. På torvet findes gode detailbutikker,<br />

apotek, bank, læger og advokater m.m.<br />

Der er parkering på torvet.<br />

Ferie i Grækenland<br />

Ferielejlighed udlejes på<br />

Hydra, smuk, fredet og bilfri ø.<br />

Fuldt udstyret, bjergudsigt.<br />

Ikke charter, ægte græsk.<br />

Se mere på<br />

www.villahydra.dk<br />

Uge 30+31+32 stadig ledige.<br />

Tel. 2282 0434 (Mette).<br />

Salg<br />

Sag: 10813<br />

Andel kr. 275.000 erhvervsAreAl: 66 m 2<br />

Fællesforeningen for<br />

Psykoanalytiske og<br />

Analytiske Psykoterapier - FPAP<br />

arrangerer i samarbejde med<br />

Dansk Selskab for Psykoanalytisk<br />

Psykoterapi –DSPP<br />

TVÆRFAGLIG SUPERVISION<br />

2-dages kursus for læger og psykologer på vej mod specialistgodkendelse<br />

som superviserer personale, der arbejder med personer<br />

med alvorlig psykisk lidelse.<br />

Kurset afholdes i både København og Aarhus som et 12 timers teorikursus,<br />

fordelt over to dage. Efterfølgende vil der være mulighed for<br />

supervision af eget supervisionsarbejde.<br />

Formål: Indføring i grundlæggende principper i tværfaglig supervision<br />

og de problemstillinger, der kan forekomme, når man superviserer<br />

tværfagligt personale.<br />

Undervisere:<br />

Bodil Roved, speciallæge i psykiatri, supervisor i psykoanalytisk psykoterapi<br />

og Christina Schacht-Magnussen, klinisk psykolog, specialist<br />

og supervisor i psykoterapi.<br />

Kurset er godkendt til specialistuddannelserne i Dansk <strong>Psykolog</strong><br />

Forening under pkt. 3.20.<br />

København: 15. -16. september 2011 i Valby<br />

Aarhus: 29.- 30. september 2011 i Risskov<br />

Pris: 3000 kr. for medlemmer af FPAP, ikke-medlemmer 4000 kr.,<br />

inkl. forplejning.<br />

Tilmelding: Senest 3. august 2011.<br />

Læs mere om kurset og tilmelding på<br />

www.fpap.dk eller www.dspp.dk<br />

Aarhus<br />

Lokaler til leje - 90 kr./timen.<br />

www.phuset.dk<br />

Tlf. 2214 4180<br />

› RUBRIKANNONCER<br />

Dansk Psykoanalytisk Selskab<br />

Component Society of the International Psychoanalytical Association<br />

______________________________________________<br />

Uddannelse til IPA-godkendt<br />

Psykoanalytiker:<br />

Dansk psykoanalytisk Selskab starter nyt kandidathold januar 2013.<br />

Nærmere oplysninger om uddannelsen kan fås på DPAS hjemmeside:<br />

www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />

og ved direkte henvendelse til uddannelsesudvalgets formand/<br />

sekretær: Ulf Ståhlberg ulf.staahlberg@telia.com<br />

Otto Nyeborg o.nyeborg@dadlnet.dk<br />

______________________________________________<br />

Kortere kurser:<br />

Undervisere er psykologer og psykiatere, alle medlemmer af<br />

Dansk Psykoanalytisk Selskab.<br />

Kurserne kan anvendes i psykologers og psykiateres<br />

videreuddannelser.<br />

Differentialdiagnostik:<br />

Psykopatologi og Personlighedsteori (24 timer)<br />

Over fire kursusdage gennemgås de større psykopatologiske grupperinger<br />

ud fra et psykodynamisk perspektiv med reference til diagnosesystemerne<br />

ICD-10 og DSM-IV. (10.3).<br />

Kursusstart 9. september 2011.<br />

Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />

Etik (12 timer):<br />

Over 2 kursusdage bliver etiske problemstillinger og<br />

dilemmaer i klinisk praksis belyst ud fra forskellige teoretiske og<br />

kliniske perspektiver.<br />

Juridiske aspekter i relation til <strong>Psykolog</strong>loven, Forvaltningsloven og<br />

lovgivning på social- og sundhedsområdet medinddrages i undervisningen.<br />

(10.6).<br />

Næste kursus 11.11 og 25.11.2011.<br />

Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />

Psykoanalytisk Perspektiv (30 timer):<br />

Kurset er en mere overordnet indføring i nyere psykoanalytisk teori.<br />

Over 5 kursusdage gennemgås de vigtigste psykoanalytiske begreber.<br />

Kurset giver desuden mulighed for diskussion af psykoanalytisk<br />

tænkning i relation til klinisk praksis i klientkontakt, miljøterapi og<br />

organisationspsykologi. (12.4.4.2.3).<br />

Kurset vil blive gentaget i 2012.<br />

Se tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />

Kursus i Supervision af Psykoanalytisk Psykoterapi<br />

(40+20 timer):<br />

Kurset er sidst afholdt efteråret 2010, udelukkende som teorikursus.<br />

Tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />

Kurset vil blive afholdt igen efterår 2012/forår 2013 med udvidelse<br />

til 40 timer teori og 20 timer klinisk del med supervision af supervision.<br />

(19.2.3 og 19.2.4)<br />

<strong>Nyt</strong> program er under udarbejdelse.<br />

______________________________________________<br />

Yderligere information kan også fås ved direkte<br />

henvendelse til:<br />

Asbjørn Pedersen: asbped@mail.tele.dk;<br />

Mette Møller: mettemller@gmail.com;<br />

Marianne Juhl: m@juhl.mail.dk<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER<br />

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

Fredag den 7. oktober 2011<br />

Radisson SAS Scandinavia Hotel<br />

DPSPS INTERNATIONALE SEMINAR I KØBENHAVN:<br />

SIGMUND<br />

KARTERUD<br />

Mentalisering og selvsammenhæng<br />

Tænkning om metakognition, intersubjektivitet og anerkendelse har lange traditioner i Europæisk idéhistorie med centrale<br />

bidrag fra danske tænkere. I vor tid er teorierne befrugtet af empiri. Og sidenhen også med et evolutionsperspektiv.<br />

Klinisk er denne tænkningstradition knyttet til problemer med mentalisering og oplevelse af selvsammenhæng<br />

(”self cohesion”), noget som vedrører stadig flere klienter i psykologisk/psykiatrisk praksis. En mentaliseringsbaseret behandlingstilgang<br />

giver god klinisk mening og har stigende evidens. I hvilken grad kan dette standardiseres? Er det mulig<br />

at manualisere intersubjektive kompetencer? En drøftelse af disse spørgsmål vil ledsages af videoillustrationer.<br />

• Om selvet og behov for anerkendelse med referencer til S. Kierkegaard og H.C. Wind, H. Kohut og P. Fonagy. Fra filosofi<br />

til empiri.<br />

• Om evolution af mentaliseringsevnen. Mentalisering og selvsammenhæng. Mentalisering af gruppematrix.<br />

• Om mentaliseringsbasert behandling (MBT), implementering af MBT og erfaringer med manualiseret dynamisk psykoterapi,<br />

individuelt og i gruppe.<br />

• Klinisk vurdering (”assessment”) af mentaliseringssvigt. Videodemonstration.<br />

• Den mentaliserende dialog med vægt på overføring og modoverføring (”mentalizing the transference”). Videodemonstration.<br />

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri,<br />

Oslo Universitetssygehus. Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri og samarbejder med Anthony<br />

Bateman og Peter Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Foruden en omfattende videnskabelig<br />

produktion har han skrevet lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og personlighedspsykiatri og<br />

en manual for MBT sammen med Bateman.<br />

Tid og sted: Fredag den 7. oktober 2011, kl. 8.50-16.30 (morgenkaffe og registrering kl. 7.30). Radisson SAS Scandinavia<br />

Hotel, Amager Boulevard 70, København S.<br />

Deltagerpris:<br />

· 1190 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for <strong>Psykolog</strong>er<br />

· 790 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

· 1790 kr. inkl. moms for andre akademikere<br />

· Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt<br />

· Kandidatmedlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent<br />

melde sig ind via www.dpsp.dk<br />

Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 30. august<br />

2011. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden.<br />

Meritering: Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme og søges godkendt i forhold<br />

til psykopatologi, m.fl.<br />

Arrangører: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage & Klaus Pedersen


Er undersøgelsesmetodik dækket<br />

i din terapeutiske retning?<br />

5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi<br />

og psykopatologi.<br />

3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011<br />

Pris: 5600 kr.<br />

2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011<br />

Pris: 3.900 kr.<br />

Sted: Vartov, København K.<br />

Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl.<br />

Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com<br />

Er du bagud med din supervision?<br />

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så<br />

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder<br />

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også<br />

aften og weekend.<br />

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500<br />

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én<br />

anden psykolog) til 5.000 kr.<br />

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision<br />

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere<br />

Tel: +45 26 28 58 92<br />

Email: ds@talentshaper.com<br />

Kurser i WAIS-IV<br />

Kursus i planlægning, administration, tolkning<br />

og formidling af WAIS-IV undersøgelser<br />

Århus: Tirsdag d. 27. september 2011, kl. 9-16<br />

København: Torsdag d. 29. september 2011, kl. 9-16<br />

Programmet omfatter ændringer fra tidligere versioner, tolkning af<br />

delprøver, indekser, IK og GAI, herunder betydning af reliabilitet,<br />

sikre forskelle og base-rates. Endvidere gennemgås en trinvis profilanalyse<br />

og de kognitive og neuropsykologiske funktionsområder,<br />

som dækkes af prøver og indekser. Beskrivelser af klienter ud fra<br />

resultater, herunder reduktion, hjerneskade, neuropsykiatriske<br />

tilstande, retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser belyst<br />

ved case-eksempler.<br />

Underviser:<br />

Neuropsykolog Palle Møller Pedersen, cand.psych., dr. med., specialist<br />

og supervisor i neuropsykolog, klinisk konsulent ved den<br />

skandinaviske standardisering af WAIS-IV.<br />

Pris:<br />

1.850,- ekskl. moms, inkl. kaffe/te, frugt, frokost og kursusmaterialer.<br />

Kurset vil blive søgt godkendt til assessment på voksenmodulet i<br />

specialistuddannelserne.<br />

Tilmeldingsfrist: 25. august 2011.<br />

Yderligere oplysninger og tilmelding:<br />

www.neuropsykolog.dk/kurser.html<br />

København Centrum<br />

——————————————————————————————<br />

› RUBRIKANNONCER<br />

Supervisionsgrupper<br />

Autorisations- og specialistgodkendelse<br />

<strong>Psykolog</strong>huset i Hvidovre<br />

Supervisionsgruppe – 60 timer:<br />

Periode: Fredag 2. september 2011 - februar 2012<br />

Tid: Hver 2. fredag kl. 9-14<br />

Pris: 2 rater a 10.000 kr.<br />

Deltagerantal: 3-5<br />

Tilmeldingsfrist: Senest 12. august 2011<br />

Åben supervisionsgruppe:<br />

Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17<br />

Deltagerantal: 3-8<br />

Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)<br />

Tilmelding: Fortløbende<br />

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.<br />

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,<br />

supervisor i klinisk børnepsykologi.<br />

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-<br />

og narrativ terapi og supervision.<br />

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 – læs mere på<br />

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk<br />

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.<br />

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra<br />

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.<br />

Ring 21 64 44 08, eller se:<br />

http://lokaler.psykologkontakt.dk<br />

EMDR<br />

Brush Up og Supervision tilbydes<br />

Til dig, som en gang har været på kursus i EMDR,<br />

og godt kan bruge et fagligt skub til at komme i gang (igen?), blive<br />

bedre til metoden eller gerne vil certificeres som EMDR-terapeut.<br />

Det kan foregå individuelt eller i grupper – eksisterende eller i<br />

nyoprettede.<br />

Supervisionen og egenterapi kan også bruges til anden faglig godkendelse,<br />

da jeg er supervisor og specialist i klinisk psykologi og<br />

psykotraumatologi ud over at være certificeret EMDR-supervisor<br />

og -terapeut.<br />

Vi kan mødes hos jer eller hos os på <strong>Psykolog</strong>isk Klinik Slagelse.<br />

Kontakt cand.psych. Bodil Bergo Friis på tlf. 20 33 36 88 eller<br />

psykolog@bodilbergofriis.dk<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 31


› RUBRIKANNONCER<br />

<strong>Psykolog</strong>huset Sdr. Palæ<br />

v/Lone Kærvang<br />

tilbyder kurser i<br />

Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi<br />

Modul 1.<br />

Grundkursus: 6.-7. okt. 2011.<br />

Tilmeldingsfrist: 15. aug. 2011.<br />

Indhold: Hypnosens historie og teorier om klinisk hypnose. Karakteristika ved<br />

den hypnotiske tilstand, forskningsresultater, hypnotiserbarhed, hypnose &<br />

hjernen. Formelle induktionsmetoder. Stadier i hypnosesessionen.<br />

Modul 2.<br />

Fortsættelseskursus: 10.-11. nov. 2011.<br />

Tilmeldingsfrist: 7. okt. 2011.<br />

Indhold: Det hypnotiske sprog og indirekte induktionsteknikker. Grundlagsteori<br />

fra bl.a. Milton Erickson og Watkins & Watkins/Ego State Teori. Anvendelse<br />

af hypnose i klinisk arbejde. Træning i kreative, individualiserede hypnosesessioner<br />

samt i terapeutisk arbejde med ressourcer, indre ro & problemdel.<br />

Modul 3.<br />

Kursus i Ego State Terapi: 19.-20. jan. 2012.<br />

Tilmeldingsfrist: 2. dec. 2011.<br />

Indhold: Ego-state-teori og -terapi/hypnoanalyse. Klinisk anvendelse<br />

(traumer, fobier, angst, mv.). Induktioner for vanskeligt hypnotiserbare klienter,<br />

verificering og fordybelse af trance. Træning i forskellige EST-metoder,<br />

bl.a. behandling gennem regression til traume.<br />

Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose.<br />

Modul 4.<br />

Behandling af depression med Kognitiv Hypnoterapi: 25.-26. aug. 2011.<br />

Tilmeldingsfrist: 1. juli 2011. Gentages: 19.-20. april 2012. Tilmeldingsfrist:<br />

5. marts 2012.<br />

Indhold: Diagnostik, symptomer og interventionsmetoder i forhold til depression.<br />

Teori om KHT (KT kombineret med hypnose), som er en evidensbaseret<br />

multimodal behandlingsmetode (bl.a. A. Alladin og M. Yapko), hvor behandlingsforløbet<br />

tilrettelægges ud fra en caseformulering. Interventionsmetoder til<br />

at bibringe klienten håb, kognitiv fleksibilitet, lindring af rumination, overkomme<br />

selvbebrejdelser og skyldfølelse, forbedre sociale kompetencer samt<br />

ændre depressive basale antagelser/skemata.<br />

Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose og kognitiv<br />

terapi.<br />

Kursusform: Vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, demonstrationer (live<br />

og video) og praktiske øvelser. Der vil imellem kursusmodulerne være mulighed<br />

for deltagelse i trænings- og supervisionsgruppe.<br />

Underviser: Lone Kærvang, privatpraktiserende psykolog, specialist & supervisor<br />

i psykoterapi, hypnoterapeut.<br />

Se evt. www.lonekærvang.dk samt undervisers artikler i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> nr. 2,<br />

2010 og Tidsskrift for klinisk hypnose, nr. 1, 2010.<br />

Desuden underviser Anders Degn Pedersen, ledende neuropsykolog, Specialist<br />

& Supervisor i Neuropsykologi 3 t. i hypnose & hjerne på modul 1.<br />

Praktiske oplysninger: Pris pr. kursusmodul (2 dage, 24 timer): Kr. 3100,inklusiv<br />

moms, forplejning og kursusmaterialer.<br />

Hvert modul kan tages separat, men anbefales at tages samlet.<br />

Modul 3 og/eller 4 kan tages i forlængelse af andre hypnose-grundkurser.<br />

Der gives 10 % rabat ved samlet tilmelding til alle 4 moduler, dvs. i alt kr.<br />

11.160,- inkl. moms.<br />

Kurserne afholdes torsdage kl. 10-17 og fredage kl. 9-16, Sønder allé 10,<br />

8000 Århus C.<br />

Kurserne er godkendt under pkt. 12.4.4.2.3, Specialistuddannelse i Psykoterapi,<br />

12 timer pr. modul (dog max. 30 timer i alt). En del af kursustimerne er<br />

godkendt under Sundhedspsykologisk Specialistuddannelse (pkt. 11.4.4.2.2)<br />

og Psykolopatologisk Specialistuddannelse (pkt. 13.4.4.2.3).<br />

Tilmelding, rekvirering af program mv. pr. e-mail:<br />

kaervang@pc.dk<br />

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for <strong>Psykolog</strong>er DPSP<br />

Intensiv MBT workshop med<br />

Sigmund Karterud<br />

Assessment og<br />

video-supervision<br />

I denne intensive MBT workshop vil professor Sigmund Karterud<br />

lægge hovedvægten på individuel psykoterapi og komme ind på<br />

assessment, caseformulering og supervision af mentaliseringsbaseret<br />

psykoterapi (MBT). Deltagelse forudsætter kendskab til og<br />

arbejde med MBT i kliniske praksis, hvor deltagerne får mulighed<br />

for at styrke sine tekniske færdigheder i MBT individuel terapi, ligesom<br />

der vil være mulighed for at få supervision af eget medbragt<br />

videomateriale, som scores efter MBT vurderingsskalaen.<br />

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo<br />

og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri, Oslo Universitetssygehus.<br />

Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri<br />

og samarbejder med Anthony Bateman og Peter<br />

Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT).<br />

Foruden en omfattende videnskabelig produktion har han skrevet<br />

lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og<br />

personlighedspsykiatri og en manual for MBT sammen med<br />

Bateman.<br />

Tid og sted:<br />

Lørdag 8. oktober 2011 kl. 9.00-16.00. (Morgenkaffe og registrering<br />

kl. 8.30) i Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, Stockholmsgade 27,<br />

2100 København Ø.<br />

Deltagerpris:<br />

• 1090 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk<br />

Selskab for <strong>Psykolog</strong>er.<br />

• 1590 kr. inkl. moms for andre akademikere.<br />

• Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN<br />

fakturering er ikke muligt.<br />

• Kandidatmedlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, som ønsker<br />

at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig<br />

ind via www.dpsp.dk<br />

Tilmelding:<br />

Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende.<br />

Sidste frist for tilmelding er 30. august, 2011. Regler for tilmelding<br />

og afmelding ses på hjemmesiden.<br />

Meritering:<br />

Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme<br />

og søges godkendt i forhold til psykopatologi,<br />

m.fl.<br />

Arrangør: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage


NÅR DU SØGER JOB<br />

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse<br />

foregå til forhandling@dp.dk.<br />

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon<br />

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk<br />

Stillinger i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong><br />

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk <strong>Psykolog</strong><br />

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes<br />

fælles og individuelle interesser. Foreningen har<br />

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer<br />

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne<br />

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:<br />

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,<br />

hvis du har fået tilbudt<br />

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,<br />

at lønnen skal forhandles af Dansk<br />

<strong>Psykolog</strong> Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din<br />

nuværende stilling, før Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings forhandling<br />

er afsluttet.<br />

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,<br />

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller<br />

har særlig lang eller relevant erfaring inden for<br />

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan<br />

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din<br />

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.<br />

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør<br />

rådføre dig med Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening om<br />

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af<br />

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,<br />

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.<br />

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast<br />

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv<br />

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde<br />

velkommen til at søge rådgivning i Dansk <strong>Psykolog</strong><br />

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.<br />

Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne<br />

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen<br />

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.<br />

!<br />

Stillinger opslået andre steder<br />

<strong>Psykolog</strong>stillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er<br />

annonceret i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> eller på psykologjob.dk, kan søges.<br />

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller<br />

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i<br />

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,<br />

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i <strong>Psykolog</strong><br />

<strong>Nyt</strong>”.<br />

Når Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening/din tillidsrepræsentant<br />

forhandler<br />

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk <strong>Psykolog</strong><br />

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil<br />

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder<br />

dig vedhæfte følgende:<br />

• Stillingsopslaget.<br />

• Din ansøgning.<br />

• Dit CV.<br />

• Seneste lønseddel.<br />

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for<br />

valget af dig til stillingen.<br />

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal<br />

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det<br />

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,<br />

før du kan tiltræde.<br />

Når din tillidsrepræsentant forhandler<br />

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk <strong>Psykolog</strong><br />

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til<br />

tillidsrepræsentanten.<br />

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.<br />

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 33


› STILLINGSANNONCER<br />

I Hvidovre Kommune<br />

bygger vores samarbejde<br />

på en anerkendende<br />

og positiv<br />

kultur, hvor forskellighed<br />

er en styrke, og hvor<br />

engagement, nysgerrighed<br />

og arbejdsglæde<br />

fremmer de nye ideer<br />

og den gode service til<br />

borgere, virksomheder,<br />

kulturliv og samarbejdspartnere.<br />

Hvidovre er en grøn<br />

forstad med en stærk<br />

historie; tæt ved vandet<br />

og hovedstaden og lige<br />

midt i Øresundsregionen.<br />

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />

<strong>Psykolog</strong> ved PPR<br />

PPR søger psykolog på fuld tid.<br />

Har du lyst til at være med i en dynamisk PPR,<br />

der arbejder med at virkeliggøre et perspektivskifte<br />

i opfattelsen af børns vanskeligheder?<br />

Vi arbejder med at ændre opfattelsen fra Det<br />

vanskelige barn Til Barnet i vanskeligheder. Vi<br />

arbejder ud fra den systemiske synsvinkel og den<br />

inkluderende tankegang.<br />

Det gør vi gennem vores rådgivningsarbejde, og<br />

vores fælles uddannelsesvirksomhed, der lægger<br />

vægt på at bevare kompleksiteten og nuancerne<br />

i opfattelsen af børn.<br />

Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse<br />

pr. 1. oktober 2011.<br />

Læs mere på www.hvidovre.dk<br />

DANNER søger<br />

FRIVILLIGE RÅDGIVERE<br />

Vi søger en som dig, hvis du er:<br />

TR: Nina Glejtrup, tlf. 36 78 42 58<br />

◊ Kvinde<br />

◊ Uddannet psykolog eller i slutningen af studiet, på<br />

arbejdsmarkedet eller pensioneret<br />

◊ Har tid og lyst til at sætte tid af hver anden tirsdag<br />

kl. 18.30-22.00 til rådgivning af kvinder, der befinder<br />

sig i svære livssituationer<br />

Som rådgiver vil du indgå i en tværfaglig rådgivningsgruppe,<br />

der består af socialrådgivere, jurister og psykologer.<br />

Vi mødes jævnligt for gensidig supervision og vidensdeling,<br />

og får årligt ekstern undervisning inden for<br />

feltet.<br />

Kontakt: raadgivningsgruppe@gmail.com<br />

Yderligere oplysninger:<br />

www.dannerhuset.dk > Hjælp ><br />

Her kan du også få hjælp > Anden rådgivning<br />

<strong>Psykolog</strong><br />

søger nyt job –<br />

Det sikre sted at søge er i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>.<br />

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob<br />

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen<br />

hver anden uge.<br />

Lige så sikkert er <strong>Psykolog</strong>job.dk. Siden opdateres<br />

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste<br />

<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>, kan du klikke dig ind her. Eller opret en<br />

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.<br />

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.<br />

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene<br />

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor<br />

holde øje med både blad og net.<br />

18. januar 2008 62. årgang Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en<br />

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.<br />

Side 4<br />

1<br />

Det sørgende menneske –


dansk <strong>Psykolog</strong> forening<br />

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø<br />

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37<br />

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk<br />

mandag-torsdag kl. 10-16<br />

Fredag kl. 10-13<br />

Direktør<br />

marie Zelander<br />

Århus-kontoret<br />

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c<br />

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17<br />

BESTYRELSE<br />

Formand:<br />

mag.art. roal ulrichsen<br />

ru@dp.dk<br />

Tlf. 35 26 99 55<br />

cand.psych. arne grønborg Johansen<br />

agr@mail.tele.dk<br />

Tlf. 29 47 79 58<br />

cand.psych. eva Secher Mathiasen<br />

Eva.s.mathiasen@gmail.com<br />

Tlf. 60 61 05 32<br />

cand.psych. rie rasmussen<br />

rie@forum.dk<br />

Tlf. 29 71 45 30<br />

cand.psych. anne Merete Strømming<br />

merete@stroemming.dk<br />

Tlf. 35 35 20 94<br />

cand.psych. ditte Söderhamn<br />

ditte_soderhamn@mail-online.dk<br />

Tlf. 66 19 17 76<br />

cand.psych. anne thrane<br />

annethrane@mail.dk<br />

Tlf. 30 59 70 60<br />

cand.psych. rebecca Savery trojaborg<br />

rebeccatrojaborg@gmail.com<br />

Tlf. 29 72 56 01<br />

cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup<br />

jacobvardrup@gmail.com<br />

Tlf. 61 42 68 85<br />

Studenterrepræsentanter:<br />

Stud.psych. anna Haugerud formo<br />

annef@hotmail.com<br />

Tlf. 31 55 00 64<br />

Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup<br />

helene_straarup@hotmail.com<br />

Tlf. 23 64 11 67<br />

etiKnÆVn<br />

Formand:<br />

Lisbeth Sten Jensen<br />

Næstformand:<br />

Jytte Gandløse<br />

Øvrige medlemmer:<br />

Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,<br />

Henning Damkjær<br />

Suppleanter:<br />

Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen<br />

Telefonrådgivning<br />

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage<br />

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller<br />

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com<br />

Skriv med BLOKBOGSTAVER<br />

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk<br />

æNDRINGSBLANKET<br />

Dette felt<br />

skal ALTID<br />

udfyldes!<br />

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for<br />

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at<br />

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.<br />

Efternavn: Fornavn(e):<br />

Cpr.nr.: Titel:<br />

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:<br />

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:<br />

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:<br />

Adresse: Postnr. & by:<br />

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:<br />

Ændring af hovedbeskæftigelse:<br />

Ansættelsesmyndighed:<br />

Arbejdssted: Afdeling:<br />

Adresse: Postnr. & by:<br />

Tlf.: E-mail, arbejdssted:<br />

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:<br />

Overenskomstansat Tjenestemandsansat<br />

Ny løn Gammel løn<br />

Privatansat Selvstændig<br />

Timelønnet Andet:<br />

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse<br />

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse<br />

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:<br />

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!<br />

Ændring af bibeskæftigelse:<br />

Ansættelsesmyndighed:<br />

Arbejdssted: Afdeling:<br />

Adresse: Postnr. & by:<br />

Tlf.: E-mail, arbejdssted:<br />

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:<br />

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:<br />

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!<br />

Anden ændring: (Sæt kryds)<br />

Jeg er dimitteret som psykolog den:<br />

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!<br />

Jeg er ledig fra den:<br />

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!<br />

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn<br />

Udlandsmedlem Orlov uden løn<br />

Jeg er gået på efterløn fra den:<br />

Jeg er blevet pensionist fra den:<br />

Bemærkninger:<br />

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening i henhold til persondataloven<br />

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.<br />

Dato: Underskrift:<br />

Ændringer i ansættelsessted bringes i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>, medmindre det frabedes ved kryds her<br />

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 35


T R A U M E H E L I N G A P S<br />

v/Jette Koch – Ursula Fürstenwald – Frank Vestergaard Olsen<br />

SE - Somatic Experiencing<br />

30 års erfaring med inddragelse af kroppen i psykoterapi<br />

og forløsning af traumer<br />

Skyld og Skam<br />

Workshop med psykolog, ph.d. laWrence heller på naxos<br />

Baggrunden for livslange skam- og skyldfølelser skal ofte findes i<br />

tidlige forstyrrelser forårsaget af udviklings- eller choktraumer.<br />

På dette kursus lærer deltagerne, hvordan man arbejder med skam og<br />

skyld både ud fra et nervesystems – og et psykodynamisk<br />

udviklingsperspektiv. Der vil blive fokuseret på samspillet mellem<br />

nervesystemet og identitetsdannelsen, og hvorledes de påvirker og<br />

forstærker hinanden. Sted: Naxos Grækenland. Pris: Kr. 5000,-.<br />

Rejse, kost og logi ikke inkluderet. Tidspunkt: 23. - 28. august 2011.<br />

Tilmelding: Senest 1. juli 2011. Kursussprog engelsk.<br />

Stress, Traumer, Emotioner og Tilknytning<br />

Workshop med psykolog raja selvam<br />

På denne workshop vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk<br />

arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt<br />

orienteret referenceramme. Der vil blive fokuseret på samspillet<br />

mellem ubalancer i nervesystemet, organsystemet samt det<br />

sensomotoriske/muskulære system, ud fra et evolutionært udviklings-<br />

og overlevelsesperspektiv. Workshoppen foregår hovedsageligt med<br />

demonstrationsterapier (op til 3 pr. dag), vekslende med diskussion og<br />

gennemgang af teori.<br />

Pris: Før 15. november 2011 kr. 5000,- – senere kr. 5200,-.<br />

Sted: København. Tid: 2. - 5. december 2011.<br />

Tilmelding: Senest 10. november 2011. Kursussprog: Engelsk.<br />

Introduktion til Somatic Experiencing<br />

Workshop med psykolog ursula fûrstenWald<br />

Kursusdagene giver en oplevelse af SE metodens terapeutiske<br />

potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset<br />

anbefales, hvis du overvejer at tage SE-uddannelsen (nyt hold<br />

7. juni 2012). Kursussprog: Dansk. Kurserne afholdes henholdsvis<br />

i Århus og København. Århus: 16. - 18. november 2011 og<br />

København: 23. - 25. november 2011, alle dage kl. 10-17.<br />

Pris: Kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger.<br />

Tilmelding: Senest 14 dage før kursusafholdelse.<br />

<strong>Nyt</strong> uddannelseshold i Somatic Experiencing juni 2012<br />

3-årigt uddannelsesforløb til certificeret Somatic Experiencing Practitioner.<br />

<strong>Nyt</strong> hold: 7. juni 2012. Underviser: <strong>Psykolog</strong> og kropsterapeut Raja Selvam.<br />

yderligere information: WWW.traumeheling.com tlf.: jette koch: 2255 2504<br />

Al HenvendelSe til: dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55<br />

MASKinel MAgASinPoSt MMP

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!