Psykolog Nyt - Elbo
Psykolog Nyt - Elbo
Psykolog Nyt - Elbo
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Rundt om miljøterapi<br />
Fokus på en terapiform, der<br />
foretrækker at løse problemerne<br />
frem for at fjerne dem.<br />
SIDE 6<br />
6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
Sex uden lyst<br />
Personer med psykiske lidelser<br />
har i højere grad end andre seksuelle<br />
problemer.<br />
SIDE 10<br />
Afsked<br />
Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder.<br />
Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres.<br />
Prinsesse med guldhår<br />
Børn elsker at tegne. Hvordan<br />
tegningerne tolkes, afhænger af<br />
øjnene, der ser.<br />
SIDE 16<br />
10<br />
SIDE 4-5
› LEDER<br />
Er vi på vej til at styrke landets sundhedsprofil,<br />
samtidig med at vi giver den forebyggende<br />
indsats et grundskud? Rundt<br />
Le eller græde?<br />
K<br />
ommunerne har meldt ud, at man budgetterer med at skære ned<br />
på de forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Ikke for<br />
sjovs skyld, selvfølgelig, absolut heller ikke fordi der findes fagligt<br />
belæg for det, men pengene altså … Beskæmmende.<br />
Omvendt erfarer vi, at den netop indgåede sundhedsaftale<br />
mellem VKO og løsgængeren Pia Christmas-Møller rummer<br />
økonomisk stærke oprustninger i psykiatrien og i<br />
forhold til hjerneskade, genoptræning og rehabilitering.<br />
Opmuntrende.<br />
Hvis vi imidlertid anskuer de to udmeldinger under<br />
ét, er det slående, hvor modsatrettede de er. Hvilken vej<br />
rider Danmark? Hvilket projekt har Danmark for de<br />
betrængte grupper? Er vi på vej til at styrke landets<br />
sundhedsprofil, samtidig med at vi giver den forebyggende<br />
indsats et grundskud? Forvirrende.<br />
Den økonomiske klemme, de to politiske aktører –<br />
Folketinget og kommunerne – har på hinanden, gør<br />
det ikke nemt for hverken den menige borger eller<br />
interesseorganisationen at se gennem tågerne. Det<br />
samarbejdende folkestyre betegner et sammenhængende<br />
system baseret på en vis idémæssig konsistens, som<br />
det altid vil være en udfordring at etablere, men som<br />
det er næsten umuligt at få øje på i disse svære tider.<br />
Der tænkes i kasser, i at skubbe udgifter fra ’os’ til ’dem’,<br />
hvad ingen borger med behov for hjælp får gavn af.<br />
Besparelser? Der er ingen vej uden om. Men vi<br />
minder om en advarsel, vi fremsatte, inden strukturreformen<br />
trådte i kraft i 2007: At en række særlige tilbud ville<br />
forsvinde samme med amterne og ikke blive samlet op i<br />
kommunerne. Faglig tænkning må veje tungt, når der skal<br />
træffes beslutning om fx forebyggelse, behandling og rehabilitering.<br />
Selv om vi lige har fået en opmuntring, er det dog<br />
svært at få øje på retningen.<br />
Roal Ulrichsen, formand for Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
om miljøterapi Sex uden lyst<br />
Prinsesse med guldhår<br />
Fokus på en terapiform, der<br />
Personer med psykiske lidelser<br />
Børn elsker at tegne. Hvordan<br />
foretrækker at løse problemerne<br />
har i højere grad end andre sek-<br />
tegningerne tolkes, afhænger af<br />
frem for at fjerne dem.<br />
suelle problemer.<br />
øjnene, der ser.<br />
SIDE 6<br />
SIDE 10<br />
SIDE 16<br />
Medlemsblad for<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: dp@dp.dk<br />
www.danskpsykologforening.dk<br />
<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong><br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: p-nyt@dp.dk<br />
Fax/<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>: 35 25 97 07.<br />
Redaktion:<br />
Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør<br />
Jørgen Carl, redaktør<br />
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />
DK ISSN: 0901-7089<br />
Design og produktion:<br />
Mediegruppen A/S<br />
Tryk:<br />
Jørn Thomsen/<strong>Elbo</strong> A/S<br />
Trykt med vegetabilske farver<br />
på miljøgodkendt papir<br />
Oplag:<br />
Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.<br />
Trykoplag: 9.500 ex.<br />
Medlem af Danske Specialmedier<br />
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />
nødvendigvis redaktionens eller foreningens<br />
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret<br />
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte<br />
artikler. Redaktionen påtager sig ikke<br />
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.<br />
Forside: Scanpix<br />
Jobannoncer 2011<br />
<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> + www.psykologjob.dk<br />
Ved manus Ved reproklar<br />
Helsider:<br />
176 x 237 mm:<br />
Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-<br />
Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-<br />
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:<br />
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.<br />
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk<br />
Farvetillæg (CMYK):<br />
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-<br />
Alle priser ekskl. moms.<br />
Afsked<br />
Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder.<br />
Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres.<br />
SIDE 4-5<br />
Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.<br />
Deadline (kl. 12)<br />
Nr. Deadline Udgivelse<br />
12 20/6 8/7<br />
13 1/8 19/8<br />
14 15/8 2/9<br />
10
Det er et af de spørgsmål, en helt ny<br />
hjemmeside: boernehjernekassen.dk, kan<br />
hjælpe psykologer med at afdække.<br />
Følger af hjerneskade er ikke nødvendigvis<br />
synlige lige efter en ulykke, blodprop<br />
eller andre hjernesygdomme, der<br />
kan medføre hjerneskade hos børn og<br />
unge. Derfor er det vigtigt, at især PPRpsykologer<br />
er opmærksomme på, hvilke<br />
Kritik<br />
Kritisk presseomtale har ramt pensionskasserne,<br />
herunder psykologernes egen<br />
MP Pension, der efter en heftig medieomtale<br />
af lønniveauet i branchen 28. maj 2011<br />
er gået ud med en pressemeddelelse og en<br />
forklaring.<br />
MP Pension og de to andre selskaber i<br />
Unipension havde i 2010 den højeste gennemsnitsløn<br />
blandt arbejdsmarkedspensionerne<br />
i 2010. Løngennemsnittet for en<br />
medarbejder udgjorde knapt en mio. kr.<br />
› I KORT FORM<br />
Behov for børneombudsmand<br />
Barndommen bestemmer i høj grad, hvordan<br />
dit liv som voksen former sig. Derfor<br />
bør børn have bedre muligheder for at blive<br />
set og hørt af de offentlige myndigheder – og<br />
direkte adgang til psykologhjælp, når det er<br />
nødvendigt. Børns muligheder for at klage<br />
tåler også forbedringer.<br />
Det mener Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening,<br />
som støtter Red Barnet og Amnestys opfordring<br />
til justitsministeren om at etablere en<br />
børneombudsmand. Her i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> talte<br />
i december 2010 blandt andre professor Per<br />
Schultz Jørgensen, lektor Ingrid Leth og<br />
forskningschef Edith Montgomery for en<br />
sådan ordning.<br />
- Hvis en børneombudsmand kan med-<br />
Kan det være en hjerneskade?<br />
senfølger der kan dukke op senere i et<br />
barns liv. Den viden findes på Børnehjernekassen.<br />
Hjemmesiden indeholder også en<br />
række redskaber til arbejdet med at udrede,<br />
om barnet eller den unge har pådraget<br />
sig en hjerneskade. Endelig kan PPR-psykologer<br />
hente inspiration til rådgivning af<br />
lærere, der har brug for pædagogiske fif<br />
af løn i pensionskasser<br />
Unipension forklarer blandt andet, at<br />
man fik et afkast, som var 2 mia. kr. bedre<br />
end branchegennemsnittet i 2010 og 4 mia.<br />
kr. bedre end gennemsnittet i 2009: I MP<br />
Pension var investeringsafkastet i 2010 på<br />
13,5 % mod et gennemsnitsafkast i branchen<br />
på 10,8 %.<br />
- Forskellen mellem os og branchens<br />
løngennemsnit er den bonus, som investeringsafdelingen<br />
har fået. Den udgør under<br />
1 % af de 2 mia. kr., som medlem merne<br />
virke til at sikre, at børn får tilstrækkelig og<br />
rettidig hjælp, vil det faktisk også kunne<br />
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,<br />
skriver foreningen nu i et brev til<br />
Amnesty og Red Barnet.<br />
I 2010 viste en undersøgelse fra CASA, at<br />
samfundet får en gevinst på mellem 7,5 og 12,5<br />
mio. kr. for hver person, som flyttes fra et liv<br />
som ufaglært førtidspensionist til et liv med<br />
fast arbejde. Men det forudsætter en tidlig,<br />
forebyggende indsats allerede i barneårene.<br />
Folketinget behandler i øjeblikket et<br />
forslag fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten,<br />
som vil pålægge regeringen at oprette<br />
en børneombudsmand.<br />
bis<br />
til undervisningen af børn og unge med<br />
koncentrationsbesvær og andre kognitive<br />
vanskeligheder – uanset om de er forårsaget<br />
af hjerneskade, ADHD eller andre<br />
kognitive forstyrrelser.<br />
Børnehjernekassen er udarbejdet af<br />
Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.<br />
ema<br />
har fået i merafkast i 2010, siger Erik Bisgaard<br />
Madsen, formand for forretningsudvalget<br />
i Unipension.<br />
- Hvis vi havde haft et gennemsnitligt<br />
afkast på 10,8 % som resten af branchen,<br />
havde vores lønninger også været gennemsnitlige<br />
for branchen, nemlig 735.000 kr.<br />
Man kan læse hele pressemeddelelsen<br />
på mppension.dk/nyheder.<br />
jc<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 3
› SVIGT<br />
Dyr genoptræning<br />
går tabt<br />
<strong>Psykolog</strong>erne på Hammel Neurocenter oplever i stigende grad, at hjerneskadede<br />
må slås for at få den nødvendige videre genoptræning, når de bliver udskrevet<br />
N<br />
ogle patienter ligger stadig i koma med rør og slanger i<br />
kroppen, når de bliver indlagt på Hammel Neurocenter.<br />
Andre kan både gå og stå – eller kommer til det efterhånden<br />
– men deres kognitive evner ligger i ruiner. Ofte tager det<br />
flere måneder, før mennesker med hjerneskade er klar til at forlade<br />
hospitalet igen.<br />
For at kunne vende tilbage til en almindelig hverdag er de dybt<br />
afhængige af videre genoptræning. Men psykologerne på Hammel<br />
Neurocenter oplever stadig oftere, at patienterne har svært ved at<br />
få den optimale behandling, efter de er udskrevet.<br />
- Vi havde en lille pige med kognitive og sproglige forstyrrelser,<br />
og det var helt oplagt, at hun skulle videre til specialiseret re-<br />
Baggrund<br />
Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital,<br />
som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering<br />
af børn og voksne med pådraget<br />
moderat til svær hjerneskade: fx som følge af<br />
blodprop i hjernen, hjerneblødning, ulykke (traume)<br />
og andre sygdomme i centralnervesystemet.<br />
NB. Artiklen er blevet til inden indgåelsen af Sundhedsaftalen<br />
af 26. maj 2011, hvor aftaleparterne er enige<br />
om at afsætte øgede midler til rehabilitering af hjerneskadede.<br />
DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?<br />
Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle<br />
temaer.<br />
habilitering for børn. Vi orienterede kommunen, som nikkede og<br />
var med på den, men bagefter trak kommunen i land. Kun fordi<br />
pigen havde meget stærke forældre, fik hun alligevel det specialiserede<br />
tilbud. Det er ikke alle, der er så stærke, når deres barn<br />
har været indlagt i et halvt år, fortæller Helle Kathrine Rasmussen,<br />
som er neuropsykolog på Hammels afsnit for børn og unge.<br />
- Vi skal også forberede forældrene på, at de kommer til at<br />
bruge meget energi på at slås med systemet. Kommunerne siger<br />
jo sjældent, at det handler om penge, de mener, at de har<br />
fagligt tilstrækkelige tilbud, fortsætter hun.<br />
Samme mønster viser sig for voksne med hjerneskade:<br />
- Når vi har beskrevet de vanskeligheder, patienten har,<br />
er kommunen og vi enige om, at han for eksempel skal videre<br />
til et specialiseret neuropsykologisk center. Men så siger<br />
kommunen, at den ikke har råd, og han kommer i stedet<br />
hjem til et lokalt center, hvor han taler med en ergoterapeut<br />
et par gange om ugen. Men der er ikke tale om målrettet<br />
kognitiv træning. Så det er muligheder, der bliver<br />
spildt på gulvet, siger neuropsykolog Eva Lind.<br />
Kommuner under pres<br />
Hammel Neurocenter behandler årligt 700 patienter,<br />
som har fået en hjerneskade efter en ulykke, en blodprop,<br />
en hjerneblødning eller andre sygdomme. I dag<br />
ved man, at genoptræningen skal i gang så hurtigt som<br />
muligt.<br />
- Vi hælder penge i højt specialiseret hospitalsrehabilitering,<br />
og der er behov for, at nogen kan følge op, hvis ikke<br />
pengene skal gå i vasken, siger ledende neuropsykolog Anders<br />
Degn Pedersen.<br />
I dag får Hammel Neurocenter patienterne tidligere fra de andre<br />
sygehuse, og forløbet er blevet kortere. Derfor er patienterne<br />
stadig langt fra raske, når de vender hjem.<br />
- Det sætter kommunerne under pres, fordi de får dårligere
FOTO: ScANPIx<br />
patienter hjem endnu tidligere. Når vi er færdige, er<br />
det tit svært for patienten at få kommunens opbakning<br />
til det relevante tilbud. Det er man nødt til at gøre<br />
noget ved. Ellers risikerer borgerne at komme i klemme, tilføjer<br />
Anders Degn Pedersen.<br />
Kommunerne skal samarbejde<br />
<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> har tidligere beskrevet, hvordan højt specialiserede<br />
hjerneskadecentre lukker på stribe, fordi kommunerne henviser<br />
færre patienter.<br />
Men Kommunernes Landsforening, KL, afviser, at kommunerne<br />
svigter de hjerneskadede. Kommunerne arbejder tværtimod<br />
på at udvikle endnu bedre tilbud lokalt i kommunen, mener<br />
formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther.<br />
Hun peger på Silkeborg Kommune som et godt eksempel:<br />
- De har etableret et hjerneskadeteam og sendt medarbejdere<br />
på kursus på Hammel for at tilegne sig viden. Men det<br />
er vigtigt at have nuancerne med. Hvis der er funktioner,<br />
som kan genoptrænes, så skal vi sætte ind – også i forhold<br />
til at få folk tilbage i arbejde. Men der er jo også patienter,<br />
som Hammel har opgivet. I de tilfælde er der ingen kommuner,<br />
som lave mirakler, siger Anny Winther.<br />
- Alligevel er fagfolk fra Hammel bekymrede. Hvordan<br />
sikrer kommunerne, at hjerneskadede får de relevante<br />
tilbud?<br />
- Det er vigtigt, at kommunerne taler sammen i<br />
de regionale sundhedskoordinationsudvalg. Jeg kan<br />
jo ikke vide, hvad den enkelte kommune gør, men<br />
jeg kender rigtig mange, som har ansat hjerneskadekoordinatorer,<br />
som kigger på tværs af forvaltningerne.<br />
- Det er spild af penge og livskvalitet, hvis<br />
hjerneskadede ikke får genoptræning, og der er<br />
al mulig grund til have fokus på denne gruppe.<br />
Den er heldigvis ikke kæmpestor, men der skal<br />
gøres noget specifikt, og det kan være nødvendigt<br />
at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.<br />
- Hvordan vil I så undgå, at små kommuner vægrer sig<br />
ved at sende borgere i behandling i andre kommuner?<br />
- Ved at have en god dialog i sundhedskoordinationsudvalgene<br />
i regionen og tale om, hvordan vi løfter de her opgaver<br />
og inspirerer hinanden.<br />
Bille Sterll, journalist, Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 5
› ADFÆRDSPROBLEMER<br />
ØRN I<br />
T LØBSK<br />
AMFUND<br />
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
I miljøterapi søger man grunde til et barns problematiske<br />
adfærd. Terapiformen repræsenterer<br />
’den tredje vej’ i en samtid, der dog foretrækker<br />
at fjerne problemerne frem for at løse dem.
N<br />
år psykologer rådgiver forældre eller samarbejder med<br />
pædagoger og lærere, møder de pædagogiske strategier<br />
over for adfærdsproblemer hos børn, som adskiller sig<br />
fra den strategi, de selv anvender, hvis de arbejder psykoterapeutisk<br />
med barnet, fx i psykoanalytisk eller kognitiv psykoterapi. Man<br />
kunne sige, at netop det er en god grund til, at der findes psykologer:<br />
De kan noget andet end de voksne, der omgiver børnene i<br />
hverdagen, og det kan der være brug for, når pædagogiske metoder<br />
ikke virker.<br />
På den anden side kan pædagoger, lærere og forældre lære noget<br />
af det særlige, som psykologer kan, hvorved det kan komme<br />
mange flere børn til gode – og de vil gerne lære.<br />
Problem- og ressourcefokusering er to velkendte pædagogiske<br />
strategier. Imidlertid virker de ikke i alle tilfælde efter hensigten,<br />
og så kan pædagoger, lærere og forældre anvende en miljøterapi,<br />
der er inspireret af psykoanalytisk psykoterapi og af omsorgen for<br />
det spæde og helt lille barn.<br />
Problemer eller ressourcer?<br />
Problemfokusering omfatter velkendte pædagogiske metoder<br />
som fx at anmode barnet om at ændre en uønsket adfærd og<br />
forklare, hvorfor adfærden er uhensigtsmæssig, eller at fratage<br />
barnet goder, hvis det ikke ændrer adfærden. I denne strategi<br />
er den voksne kritisk over for barnets adfærd, og i nogle tilfælde<br />
irriteret eller vred på barnet.<br />
Når strategien ikke virker, kan den voksne blive hvirv-<br />
let ind i en magtkamp med barnet, som medfører frustration, vrede<br />
og magtesløshed hos begge parter og skaber et negativt klima.<br />
På positivsiden kan dette klima motivere den voksne til at søge nye<br />
veje og fx flytte sin opmærksomhed fra ’fejlene’ ved barnet til dets<br />
ressourcer. I denne tilsyneladende modsatte strategi anerkender<br />
den voksne barnet og støtter det fx i at gøre mere af det, som det<br />
allerede er god til.<br />
Den ressourcefokuserede strategi bygger på erkendelsen af, at<br />
mennesker trives og udvikler sig, når anerkendelse dominerer over<br />
kritik. Den går derfor ud på at vende det negative samspil til et positivt<br />
samspil. Imidlertid lykkes heller ikke denne strategi altid.<br />
En tredje vej<br />
Når den ressourcefokuserede strategi ikke løser problemet, tyder<br />
det på, at der er kræfter på spil, som ikke påvirkes alene ved at<br />
møde barnet positivt. Årsagen kan være, at strategien , selv om<br />
den er positiv, lægger op til, at barnet skal ændre sig på adfærdsniveau<br />
ligesom ved problemfokusering. Barnets tanker, følelser og<br />
fantasier, som befinder sig på personlighedsniveau, kan imidlertid<br />
formodes at være en hindring for ændring, som ikke nødvendigvis<br />
forsvinder, når man alene forsøger at nå barnet på adfærdsniveau.<br />
I miljøterapi søger man efter psykosociale grunde til et barns<br />
adfærd, dvs. grunde, der vedrører barnets livserfaringer, tanker og<br />
følelser samt dets forhold til andre mennesker. Derved tilstræber<br />
man at skabe en forståelse af barnet, som befinder sig på person-<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 7<br />
FOTOS: ScANPIx
lighedsniveau, og som det selv er en del af, før man forventer ændringer<br />
på adfærdsniveau. Fokus er på problemerne, men de ses<br />
som meningsfulde på baggrund af barnets livserfaringer. Dette<br />
dobbeltblik på barnet kan opfattes som en kombination af problem-<br />
og ressourcefokuseringen, hvor sidstnævnte kommer til udtryk<br />
som en anerkendelse af en nok så problematisk adfærd som<br />
meningsfuld.<br />
Dobbeltblikket er det samme som i psykoanalytisk terapi. Også<br />
i kognitiv adfærdsterapi ses træk af dobbeltblikket, fx når man omhyggeligt<br />
registrerer og undersøger problematiske mønstre af tanker,<br />
følelser, kropsreaktioner og handlinger, i stedet for, som i en<br />
problemfokuseret strategi, straks at anmode barnet om at ændre<br />
den problematiske adfærd.<br />
Når psykologer rådgiver forældre eller<br />
samarbejder med pædagoger og lærere,<br />
møder de pædagogiske strategier over<br />
for adfærdsproblemer hos børn<br />
Miljøterapi er traditionelt blevet anvendt af pædagoger og lærere,<br />
som arbejder med omsorgssvigtede børn. Erfaringer viser, at<br />
forældre meget ofte opnår gode og hurtige resultater, når de anvender<br />
de samme tankegange og metoder over for sunde børn med<br />
afgrænsede problemer. En pædagogisk uddannelse synes således<br />
ikke at være væsentlig for resultatet. Væsentligere er det måske, at<br />
børnene og deres forældre grundlæggende set er sunde, at forældrenes<br />
motivation er høj, og ikke mindst at problemerne løses i<br />
den samme relation, som de meget ofte også udviklede sig i, nemlig<br />
relationen til forældrene.<br />
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
Spejling og jeg-støtte<br />
De vigtigste metoder i miljøterapi er spejling og jeg-støtte. De stammer<br />
begge fra omsorgen for spæd- og småbørn, hvor de blot ikke<br />
har noget navn. Som et lille modeleksempel kan man tænke på<br />
drengen Mark, der er voldsom over for andre børn, når de kommer<br />
tæt på ham, og som har tidligere erfaringer med ofte at være<br />
blevet truet af andre børn.<br />
En spejling af Mark er et forslag til, hvordan hans voldsomhed<br />
kan forstås psykosocialt. Spejlingen kan lyde: ”Da du slog Jeppe,<br />
tænkte du måske, at han ville tage den bog, du sad med.” Det svarer<br />
i princippet til, hvordan en mor spontant kan tale til sit opkørte<br />
spædbarn om dets tilstand og derved forstå og rumme den.<br />
Spejlingen kan uddybes, så den omtaler tidligere erfaringer, der<br />
gør adfærden meningsfuld. Jeppe, som Mark slog, kan også spejles,<br />
fx ved at man siger til ham: ”Du ville måske gerne se bogen og<br />
blev overrasket over, at Mark slog, eller vred på ham.”<br />
Hvor spejlinger angår følelser og tanker, drejer jeg-støtte sig<br />
om at hjælpe barnet med handlinger, der er svære, som fx ikke at<br />
slå, når man føler sig truet. I eksemplet kan det ske ved, at den<br />
voksne forudser, hvornår Mark kan føle sig truet og regulerer hans<br />
afstand til andre børn, så det forebygges, at han slår dem. Den<br />
voksne påtager sig ansvaret, når hjælpen ikke fungerer efter hensigten<br />
og forbedrer derefter hjælpen, svarende til almindelig omsorg<br />
for helt små børn.<br />
Forældre søger en forståelse<br />
Det er ofte lettere for forældre end for pædagoger og lærere at gå<br />
ind i overvejelser om, hvordan et barn kan forstås. På kurser i miljøterapi<br />
spørger pædagoger og lærere ofte: ”Hvad gør man, når et<br />
barn slår?” De søger et direkte svar, et ’redskab’, og må opfordres<br />
til at fortælle om barnet. Forældre, der søger rådgivning, fortæller<br />
derimod spontant og detaljeret om, hvad barnet siger og gør, og<br />
hvad de selv har gjort for at afhjælpe problemet.<br />
Forskellen kan hænge sammen med, at forældrenes følelsesmæssige<br />
involvering i barnet er stærkere end de professionelles.<br />
De søger en forståelse af deres barn som et meningsfuldt væsen.<br />
For den professionelle kan irritationsmomentet ved problemadfærd<br />
måske lettere komme til at fylde hele billedet, hvilket gør<br />
det forståeligt, hvis han eller hun ønsker sig et redskab, der kan<br />
fjerne problemet. Problem- og ressourcefokuserede strategier indgår<br />
desuden i pædagogers og læreres uddannelse og er netop forsøg<br />
på at fjerne adfærdsproblemer uden først at forstå dem.<br />
Det løbske samfund<br />
Set i et bredere perspektiv er der i disse år mere generelle tendenser<br />
på børneområdet, som går i retning af, at problemer ikke skal<br />
forstås, men fjernes. Når man fx ønsker at få et barn undersøgt<br />
psykiatrisk, indebærer det, at man på et eller andet niveau overvejer,<br />
om barnets adfærdssymptomer opfylder en række rene adfærdskriterier<br />
for en eller flere af lidelserne i diagnoselisten, ICD-<br />
10, som børnepsykiatrien anvender, eller i andre lignende lister.
ICD-10 definerer symptomer operationelt og altovervejende<br />
non-ætiologisk, som det udtrykkes. Det indebærer, at man anerkender<br />
det som meningsfuldt at diagnosticere adfærd uden forsøg<br />
på at forstå den, hverken psykosocialt eller biologisk.<br />
Anvendelsen af medicin er et andet eksempel og vel nok det<br />
ultimative udtryk for en strategi, hvor man fjerner problemer, man<br />
ikke forstår. Når medicin i en del tilfælde virker godt, skaber det<br />
naturligvis interesse for, om der er andre problemer, som også kan<br />
dæmpes eller fjernes med en tablet, uden at man behøver at forstå<br />
noget eller gennemgå mere besværlige processer.<br />
Et stort sagspres i de offentlige hjælpesystemer kalder også på<br />
hurtige løsninger. Presset gør sig gældende både i børnepsykiatrien<br />
og i kommunernes PPR’er og socialforvaltninger. Også i daginstitutioner<br />
og skoler mærker man et forøget pres. Forældrene stiller<br />
større krav til personalet, andelen af børn med problemer er<br />
steget, og medarbejdernes administrative opgaver er forøget, hvilket<br />
reducerer den tid, de har til direkte kontakt med børnene og<br />
tager roen fra den. Alt dette kan ses som udtryk for en løbsk samfundsudvikling,<br />
der presser alle i retning af hurtige løsninger.<br />
Det løbske samfund kan i sig selv tænkes at bidrage til forøgel-<br />
FLYGTNINGE MED TRAUMER:<br />
NYE VEJE<br />
1. september 2011 gør en række eksperter og fagper-<br />
KONFERENCE<br />
soner status over den nyeste tværfaglige behandling<br />
af flygtninge med traumer. Konferencen afholdes i<br />
anledning af Center for Traume- og Torturoverleveres<br />
10 års jubilæum.<br />
Kom til Hotel Vejlefjord og hør, hvorfor:<br />
• PTSD og traumer hos flygtninge ofte symptombehandles<br />
•<br />
•<br />
PTSD-ramte med vidt forskellige behandlingsbehov<br />
skæres over én kam<br />
Vi bør blive bedre til at samarbejde på tværs af<br />
institutioner om den psykosociale udfordring,<br />
flygtninge med kroniske traumer repræsenterer<br />
sen af de problemer, som dernæst kalder på hurtige løsninger. For<br />
når der er fart på, skal vi være hyperaktive for at følge med. Vi har<br />
mindre tid til at tænke os om, og så bliver vi impulsive. Desuden<br />
har vi opmærksomheden flere steder på én gang og bliver uopmærksomme.<br />
De tre hovedsymptomer på ADHD er således også<br />
træk ved dagens Danmark.<br />
Pædagoger og lærere, som jeg gennem de seneste fem år har<br />
trænet i miljøterapi, og forældre, som jeg har rådgivet, har givet<br />
udtryk for, at de i deres tidligere samarbejde med psykologer ikke<br />
har mødt et så konsekvent forsøg på at forstå børn psykosocialt,<br />
som miljøterapi repræsenterer. Interessen er stor, både på anbringelsessteder<br />
for omsorgssvigtede børn, på specialskoler, i daginstitutioner<br />
og hos sunde børns forældre i hele Danmark. Der er<br />
derfor brug for flere psykologer, som kan bidrage til at se mening<br />
i børns adfærdsproblemer og vejlede deres voksne i at anvende<br />
miljøterapeutiske eller tilsvarende metoder.<br />
Lars Rasborg, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi,<br />
praktiserende psykolog<br />
Efter deltagelse i ”Nye veje” vil du tage hjem med<br />
friske, kon krete ideer til arbej det med PTSD-ramte<br />
flygtninge baseret på den seneste, evidensbase rede<br />
viden.<br />
Oplægsholdere: Psykiater og dr. phil. Sverre Varvin<br />
(NO), professor og overlæge Morten Sodemann, cand.<br />
psych Jens Hardy Sørensen og mange flere.<br />
Mere info: www.cett.dk el. Ulla Hartvig, 7642 0335<br />
Pris: Kr. 750,- inklusiv dagsforplejning.<br />
Tilmelding: på www.cett.dk senest 15. august 2011<br />
annonce til <strong>Psykolog</strong>nyt.indd 1 24-05-2011 11:24:23<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 9
D<br />
et er ikke, fordi sexologien er et overset felt. Debat og anden<br />
omtale i medierne bekræfter den store interesse.<br />
Klinisk sexologi vedrører ikke kun seksuelle samlivsproblemer<br />
og seksuelle dysfunktioner i almenbefolkningen, men<br />
omhandler også fx seksuelle problemer ved sygdom, handicap og<br />
medicinindtagelse.<br />
Seksuelle dysfunktioner ved psykiske lidelser er dog ikke en<br />
særlig omtalt problematik, selv om de oftere forekommer hos mennesker<br />
med psykiske lidelser end i den øvrige befolkning.<br />
Vanskelighederne kan forekomme som en virkning af selve sygdomsbilledet<br />
(ved fx angst og depression) eller som en bivirkning<br />
ved medikamentel behandling. Seksuelle forstyrrelser er mest almindelige<br />
ved generaliseret angst og depression, men ses fx også<br />
ved bipolar lidelse, fobiske forstyrrelser, OCD og hos unge med<br />
ADHD.<br />
Den mest almindelige seksuelle vanskelighed i parforhold er<br />
manglende lyst, og forekomsten er næsten lige så høj hos mænd<br />
som hos kvinder. De øvrige hyppige forstyrrelser består af rejsningsproblemer,<br />
problemer med sædafgang, udeblivende orgasme<br />
eller smerter ved samleje.<br />
Sådanne vanskeligheder spiller naturligt nok ofte en rolle for<br />
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
› SEXOLOGI<br />
Når lysten<br />
ikke driver<br />
værket<br />
En undersøgelse viser, at op imod<br />
hvert fjerde danske par oplever seksuelle<br />
problemer. Tallet overrasker, men<br />
menes at være endnu højere hos<br />
mennesker med psykiske lidelser.<br />
trivslen i parforholdet eller for den individuelle psykiske trivsel.<br />
Når der er seksuel utilfredshed, vil parforholdet ofte lide under<br />
det. Nogle par beslutter at blive skilt eller gå hver til sit grundet<br />
seksuelle problemer (Nielsen, 2010).<br />
Ifølge overlæge Ellids Kristensen, Rigshospitalets Sexologiske<br />
Klinik, er der ringe mulighed for at henvise til sexologiske behandlere<br />
(Kristensen, 2007), hvorfor mange henvises til medikamentel<br />
behandling. Problemet er, at en medicinsk behandling sjældent er<br />
tilstrækkelig, fordi seksuelle vanskeligheder ofte skaber psykologiske<br />
problemer i parforholdet og hos den enkelte. En psykologisk<br />
bearbejdning er i de tilfælde også hensigtsmæssig.<br />
Hos personer med psykiske lidelser kan billedet være endnu<br />
mere diffust, idet mange psykiske lidelser i sig selv ofte giver seksuelle<br />
bivirkninger. Den medikamentelle behandling mod psykiske<br />
lidelser kan også give seksuelle bivirkninger, og det kan være<br />
vanskeligt at afgøre, om bivirkningerne skyldes lægemidlet eller<br />
sygdommen. Derfor er det hensigtsmæssigt med en tværfaglig indsats,<br />
sådan som det sker ved de to offentlige sexologiske klinikker<br />
i Danmark (Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, og Jysk Sexologisk<br />
Klinik, Regionshospitalet i Randers) og hos visse private behandlere.<br />
Selv er vi ansat som psykologer ved den private PPclinic.
mODELFOTO: ScANPIx<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 11
Den manglende kommunikation<br />
svækker evnen til konfliktløsning og giver<br />
grobund for misforståelser.<br />
Psykiske lidelser med seksuelle virkninger<br />
Som behandler bør man være opmærksom på, at patienter ofte<br />
præsenterer psykiske klager, hvis bagvedliggende årsag kan være<br />
seksuelle problemstillinger. Omvendt ser vi undertiden, at patienten<br />
præsenterer et seksuelt problem, som skjuler en psykisk lidelse.<br />
Dette viser sig ofte ved en grundig anamnese. Endelig sker det,<br />
at der ses forværringer i den psykiske lidelse, hvis der er problemer<br />
med sexlivet, fx at manier eller depres sioner bryder frem.<br />
Seksuelt set er depression associeret med manglende lyst, som<br />
hæmmer den seksuelle funktion. Nedsat evne til at få orgasme hos<br />
begge køn og nedsat tilfredshed med sexlivet ses også (Møhl &<br />
Kristensen, 1997). Blandt deprimerede mænd fører manglende<br />
lyst hyppigere til rejsningsproblemer end hos mænd, der ikke er<br />
deprimerede.<br />
Ved bipolar lidelse optræder der ofte tab af seksuel lyst og interesse.<br />
Der kan forekomme hyperseksualitet under de maniske<br />
episoder og tab af lyst i de depressive perioder. Mani eller hypomani<br />
kan også medføre øget libido, øget behov for nøgenhed, forførende<br />
adfærd, hyppigere seksuel aktivitet og promiskuitet, som<br />
kan ødelægge deres parforhold (Kristensen, 2007; Giraldi et al.,<br />
2011). Mange kvinder oplever den øgede seksuelle intensitet under<br />
maniske perioder som en vigtig og glædelig forandring.<br />
PTSD er ofte kombineret med seksuelle problemer, hvilket giver<br />
mening i forhold til de personer, der har været udsat for sek-<br />
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
suelle traumer. Men også torturofre kan opleve seksuelle vanskeligheder.<br />
Ved personlighedsforstyrrelser ses der ikke seksuelle bivirkninger<br />
som sådan. Men mennesker med personlighedsforstyrrelser<br />
vil ofte opleve parforholdsproblemer, fordi de er unuancerede<br />
i deres reaktionsmønstre og har en nedsat evne til at reagere fleksibelt<br />
over for deres partner. Derved kan seksuelle problemer opstå.<br />
De fleste problemer ses ved personer med borderline personlighedsforstyrrelse,<br />
hvad der kan være forbundet med en eventuel<br />
overrepræsentation af seksuelle overgreb hos denne gruppe (Giraldi<br />
et al., 2011).<br />
Hos patienter med ADHD er det vores erfaring, at lidelsen ofte<br />
medfører manglende lyst, manglende evne til at koncentrere sig,<br />
hvilket kan give rejsningsproblemer, hyperseksualitet og for tidlig<br />
sædafgang, især hos unge mennesker. Derudover skifter patienterne<br />
med ADHD ofte partnere og glemmer prævention, således<br />
at pigerne kan komme i en situation med uønsket graviditet. Den<br />
medikamentelle behandling af ADHD kan også give seksuelle vanskeligheder,<br />
som får især unge mennesker til at springe fra behandlingen.<br />
Problemer for individ og parforhold<br />
Parforholdsproblemer består ofte i tab af nærhed, så parret oven i<br />
det seksuelle problem får et intimitetsproblem. De to isolerer sig<br />
følelsesmæssigt fra hinanden eller skændes ukonstruktivt. Måske<br />
tør de ikke længere kysse eller røre ved hinanden af frygt for, at<br />
det kan opfattes som indledning til et seksuelt samvær, ingen af<br />
dem har lyst til.<br />
Den manglende kommunikation svækker evnen til konfliktløsning<br />
og giver grobund for misforståelser. Parterne har forskellige<br />
ønsker om seksuel kontakt og udtrykker det ikke åbent. Parterne<br />
kan opleve magtkampe, samlivskonflikter og fjendtlighed.<br />
Velfungerende parforhold kan rumme en vis mængde konflikt, og<br />
sexlivet kan virke som en buffer til at løse konflikter (Graugaard,<br />
Møhl & Hertoft, 2006).<br />
På individplan kan mennesker med seksuelle vanskeligheder<br />
ofte opleve mindreværdsfølelser, især hvis der samtidig findes en<br />
angstproblematik. De kan føle sig utilstrækkelige, mangelfulde eller<br />
mindre attraktive over for deres partner.<br />
Præstationsangst er en almindelig faktor ved seksuelle problemer,<br />
som kan føre til, at personen bliver fokuseret på selve præstationen<br />
i at opretholde rejsning, ikke få udløsning for tidligt etc.<br />
Dette kan føre til, at partneren føler sig glemt, og at sex kan blive<br />
præstationsbetonet frem for nydelses- og kærlighedsbetonet<br />
(Nielsen, 2010). Mange patienter i behandling hos PPclinic fortæller,<br />
at deres sexliv får nye sanselige dybder, når det præstationsprægede<br />
fjernes. Sanselighed, ømhed og intimitet kan også øge<br />
livskvaliteten og virke lindrende på fx angst og anspændthed.
Bivirkninger ved medikamentel behandling<br />
Ved medikamentel behandling ser det overordnet ud, som om<br />
serotonin (det stof, SSRI-piller øger koncentrationen af) virker<br />
hæmmende på seksualiteten, mens dopamin virker fremmende.<br />
Antidepressiva, der anvendes mod depression, angst og fobier, kan<br />
medføre nedsat lyst, nedsat lubrikation/ejakulation og nedsat evne<br />
til at få orgasme. Op mod halvdelen af patienter i behandling med<br />
antidepressiv medicin oplever seksuelle bivirkninger, og mange<br />
ophører med medicinen på grund af seksuelle bivirkninger<br />
(Kristensen, 2007).<br />
I enkelte studier har man vist, at op til ca. 60 % af kvinder i<br />
SSRI-behandling får seksuelle bivirkninger (Giraldi, 2002).<br />
Undersøgelser viser også, at mænd i medikamentel behandling har<br />
tre gange større risiko for seksuelle bivirkninger end andre – et<br />
forhold, der forværres af, at mange praktiserende læger ikke informerer<br />
deres patienter om seksuelle bivirkninger ved medicin<br />
(Graugaard et al., 2006).<br />
Antidepressiva er den type lægemidler, som tegner sig for de<br />
fleste rapporterede seksuelle bivirkninger. De mest almindelige<br />
midler er SSRI-præparaterne (de såkaldte lykkepiller), som kan<br />
påvirke orgasmeevnen hos begge køn og ejakulationen hos mænd.<br />
Nedsat lyst og rejsningsproblemer er også hyppige bivirkninger.<br />
Derfor bruges SSRI-præparater ofte ved problemer med for tidlig<br />
sædafgang eller ved hyperseksualitet og parafili (Kristensen, 2002).<br />
Der er antidepressive lægemidler på markedet, som ikke umiddelbart<br />
giver seksuelle bivirkninger.<br />
Når det kommer til angstpræparater af benzodiazepintypen,<br />
ser man sjældent negative seksuelle bivirkninger ved kortvarig<br />
brug; tværtimod kan behandling mod angst øge seksuallysten, fordi<br />
patienten kan få mere overskud. Angst i sig selv kan hæmme<br />
seksualiteten, fordi personen kan opleve frygt, ulyst, fobi eller panik<br />
i seksuelle interaktioner. På længere sigt kan benzodiazepiner<br />
dog medføre hæmning af sexlyst, og partneren kan opleve patienten<br />
som distanceret i det seksuelle samspil, fordi medicinen virker<br />
opmærksomhedshæmmende (Kristensen, 2002). Derudover er<br />
benzodiazepiner ikke hensigtsmæssige på grund af øvrige bivirkninger<br />
– hæmningseffekt, søvndyssende effekt og afhængighed.<br />
Former for behandling<br />
Første skridt på vejen er tålmodighed og afventen, idet bivirkninger<br />
kan bedres eller forsvinde af sig selv. Dette sker dog relativt<br />
sjældent. Dosisændring kan også være en mulighed, fx ved at sænke<br />
dosis eller ved at indføre en medicinfri dag den dag, parret normalt<br />
har samleje. Dosisændring kan dog give problemer, fordi de<br />
psykiske lidelser kan forværres ved at sænke dosis eller undlade at<br />
tage medicin.<br />
I nogle tilfælde kan det afhjælpe seksuelle bivirkninger, hvis<br />
patienten venter med at tage medicin til efter samleje. Præparatskift<br />
er også en mulighed, da der er forskelle i bivirkningsprofil for de<br />
forskellige antidepressiva. Det er også et alternativ at ordinere et<br />
lægemiddel til selve bivirkningerne – her har fx Zyban og Buspar<br />
vist gode resultater, selv om disse dog varierer fra undersøgelse til<br />
undersøgelse (Lundberg, 2006; Kristensen, 2007). Viagra og Cialis<br />
viser god effekt på rejsningsproblemer forårsaget af medikamentel<br />
behandling.<br />
En anden mulighed er også at undervise parret i andre former<br />
for samleje eller seksuelle metoder, der medfører øget stimulation.<br />
Dette kræver dog en vis fortrolighed med seksuelle temaer fra behandlerens<br />
side.<br />
På det somatiske område og i psykiatrien møder man ofte behandlere,<br />
der ikke taler med deres patienter om seksuelle problemer.<br />
Deres argument kan være et ønske om ikke at ville krænke patientens<br />
blufærdighed. Dette er en hyppig misforståelse, idet mange patienter<br />
oplever at blive taget alvorligt, hvis de også får lov til at tale<br />
om deres sexliv (Møhl & Kristensen, 1997). At mange læger og psykiatere<br />
ikke taler med deres patienter om seksuelle bivirkninger ved<br />
medicin, får mange patienter til at stoppe medikamentel behandling,<br />
når de oplever bivirkninger, som påvirker sexlivet.<br />
For at sikre, at patienten fastholder behandling, er det vigtigt<br />
at informere om mulige seksuelle bivirkninger og give lov til, at<br />
patienten kan tale om bivirkningerne. Derved kan patienten informeres<br />
om mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger<br />
forårsaget af medikamentel behandling.<br />
Da mange psykiske lidelser kan medføre seksuelle vanskeligheder,<br />
både som en del af symptombilledet og som bivirkning ved<br />
medicin, må det være vores opgave som behandlere også at informere<br />
patienterne om dette.<br />
referencer<br />
Camilla Trab Nielsen, cand.psych., PPclinic<br />
Marianne Fuglestved, specialist i psykoterapi og<br />
klinisk sexologi, PPclinic<br />
Giraldi, A., Petersen, C.D., Horsbøll, H., Kristensen, E. (2011). Sexologisk udredning<br />
og medicinsk behandling. In: E. Kristensen & A. Giraldi: 25 år med Sexologisk Klinik.<br />
Sexologisk Klinik, Kbh.<br />
Giraldi, A. & Victor, J. (2002). Seksuel dysfunktion hos kvinder som lægemiddelbivirkning.<br />
Ugeskrift for læger, 164 (41), 4757.<br />
Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P. (2006). Krop, sygdom og seksualitet. In: C.<br />
Graugaard, B. Møhl & P. Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag.<br />
Kristensen, E. (2007). Sex og Psyke. Psykiatrifondens forlag.<br />
Kristensen, E. (2002). Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka.<br />
Ugeskrift for læger, 164 (41), 4753-4756.<br />
Lundberg, P.O. (2006). Lægemidler og seksualitet. In: C. Graugaard, B. Møhl & P.<br />
Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag.<br />
Møhl, B & Kristensen, E. (1997). Psykoser og seksualitet. In: C. Graugaard, P. Hertoft<br />
& B. Møhl: Hjerne og seksualitet. Munksgaard.<br />
Nielsen, C.T. (2010). Seksuel tilfredshed i parforhold – en afhandling om seksuallivets<br />
indflydelse på parforholdstrivslen. Kandidatafhandling, Aarhus Universitet.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 13
› NYE BØGER<br />
Henrik Høgh-Olesen. Thomas Dalsgaard (red.)<br />
› 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn<br />
på mennesket.<br />
I bogen præsenterer en række eksperter, næsten alle<br />
psykologer, nogle af det 20. århundredes psykologiske<br />
eksperimenter, som har spillet en afgørende rolle for<br />
vores forståelse af mennesket og udgør grundpiller i<br />
moderne psykologi: Gruppens magt. Lydighedens<br />
dilemma. Os og dem. Vanens magt. Menneskets tilknytning.<br />
Falske erindringer. Placebo-effekt osv.<br />
Henvendt til alle, også garvede psykologer.<br />
Plurafutura Publishing, 2011, 448 sider, 295 kr.<br />
Liselotte Hornemann Kragh:<br />
› Døden nær.<br />
Forlaget betegner det som ’en brugsbog i nærvær<br />
omkring døende’. Bogen præsenterer en praktisk og<br />
eftertænksom vejledning til den, der vil være bedst<br />
muligt til stede ved et andet menneskes dødsleje, af<br />
kortere eller længere varighed. Der kombineres eksempler,<br />
personlige udsagn, cases og temaer: om forfald,<br />
håb, at turde give slip, dødsprocesser, samtaler,<br />
den pårørendes forbudte tanker osv.<br />
Forlaget Alfa, 2011, 229 sider, 298 kr.<br />
Hanne Kathrine Krogstrup:<br />
› Kampen om evidens.<br />
En beskrivelse af evalueringens teori historie fra 1960<br />
og frem til i dag. Efterfølgende behandles præstationsmålinger<br />
og monitorering som redskaber i resultatstyring<br />
af den offentlige sektor. Disse kapitler afløses<br />
af en præsentation af effektevaluering som fænomen,<br />
mens de sidste kapitler i bogen tager begrebet evidens<br />
under kritisk behandling.<br />
Hans Reitzels Forlag, 2011, 170 sider, 198 kr.<br />
nYe BØger<br />
præsenterer løbende de nye<br />
bogudgivelser primært inden<br />
for det psykologiske område.<br />
Det redaktionelle princip er at<br />
søge inspiration til omtalen fx i<br />
forlagenes pressemeddelelser.<br />
En omtale er en omtale – ikke<br />
redaktionens anbefaling af<br />
bogen.<br />
Prisangivelserne er vejledende.<br />
Kelly G. Wilson:<br />
› Mindfulness i terapien.<br />
En praktisk og teoretisk guide til terapeuter til forståelsen<br />
af den rolle, mindfulness spiller i psykoterapi<br />
– og i særdeleshed i Acceptance & Commitment<br />
Therapy. Kelly Wilson definerer mindfulness i forhold<br />
til et ACT-perspektiv og udforsker forholdet mellem<br />
mindfulness og de seks ACT-processer og mellem<br />
mindfulness og selve den terapeutiske relation.<br />
Hans Reitzels Forlag, 2011, 304 sider, 348 kr.<br />
Mick Cooper:<br />
› Eksistentielle terapier.<br />
Hvilke eksistentielle terapiformer findes der? Og hvad<br />
er deres styrker og begrænsninger? Disse spørgsmål<br />
besvares i denne bog, der klart og letlæseligt beskriver<br />
den europæiske og amerikanske eksistentielle psykologis<br />
nøglepersoner og deres praksistilgange.<br />
Hovedparten af bogen består af en beskrivelse af seks<br />
dominerende tilgange med særlig vægt på styrker og<br />
begrænsninger, ligheder og forskelle samt det filosofiske<br />
udgangspunkt.<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong>isk Forlag, 2011, 272 sider, 298 kr.<br />
Leif Askland. Nina Rossholt:<br />
› Køn i børnehøjde.<br />
Om hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle<br />
forståelse af ligestilling. Det, vi ser og gør,<br />
er ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette<br />
kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde med<br />
børnene med forståelse for, at dette er et følsomt felt<br />
at berøre. Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete<br />
metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne<br />
ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis.<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong>isk Forlag, 2011, 224 sider, 278 kr.
Kategorier handler!<br />
V<br />
i kategoriserer kontinuerligt<br />
handlinger, problemer, personer<br />
– ja, den virkelighed, der omgiver<br />
os. Vi taler fx om de udadreagerende,<br />
de vanskelige, de syge. Det er ikke kun i<br />
forskningen, at den sociale virkelighed<br />
skal reduceres til en størrelse, der gør den<br />
begribelig. Også praktikere opererer med<br />
kategorier, der muliggør handling.<br />
I skolesammenhænge er jeg formentlig<br />
akademikerforælderen; en kategori,<br />
der har betydning for, hvordan skolelærere<br />
lytter til og forstår det, jeg siger, når vi<br />
taler om mine børn. I forskningen taler vi<br />
om, at kategorier har handlingspotentiale.<br />
Til ”akademikerforælderen” knytter der<br />
sig således forventninger til, hvordan<br />
denne typisk opfører sig.<br />
I sociologien er et stort forskningsområde<br />
at se på følgerne af de kategoriseringer,<br />
der vedrører de sårbare grupper i samfundet<br />
(endnu en kategori!). Stemplingsog<br />
stigmateorier er eksempler på teorier,<br />
der har særlig fokus på, hvordan kategorier<br />
fortæller måske mere om det samfund eller<br />
den profession, der udvikler og anvender<br />
kategorierne, end om de personer, der<br />
indfanges i kategorierne.<br />
Lad os fx se på personer, der beretter<br />
om smerter, som ikke kan diagnosticeres.<br />
Det kan være personer, der har ondt et<br />
eller flere steder, men hvor lægen ikke kan<br />
dokumentere årsagen. I nogle sammen-<br />
KLuMMen (lat. columna)<br />
hænge indfanges disse personer med<br />
kategorier som ”fibromyalgi” eller ”whiplash”,<br />
i andre sammenhænge kaldes de<br />
”kroniske smertepatienter”, ”psykisk ustabile”,<br />
”stress- og depressionsramte” eller<br />
slet og ret ”hysterikere”.<br />
Navnene er mange, men ligegyldige<br />
er de ikke. Kategorierne sender signaler<br />
om, hvorvidt vi har at gøre med en troværdig<br />
eller en utroværdig patient, en,<br />
der er reelt (fysisk) syg eller som blot har<br />
en svag psyke. Disse vurderinger får betydning<br />
for systemets møde med personen.<br />
Ved ”fibromyalgi” er antagelsen således<br />
ofte, at vi har at gøre med en person,<br />
hvis største problem er en svag psyke (og<br />
hvis fysiske smerter vurderes som utroværdige<br />
– medicinsk set). Og mon ikke<br />
personen så også er utroværdig, når hun<br />
fortæller om andre problematiske forhold<br />
i sit liv? Mange kategorier har altså et<br />
stort handlingspotentiale, fordi de definerer<br />
personligheder og personlighedstræk<br />
og dermed informerer om meget mere<br />
end fysisk smerter (fibromyalgi-patienten),<br />
længde af uddannelse (akademikerforælderen)<br />
mv., som de ved første øjekast<br />
formodes at informere om.<br />
Hvis vi glemmer konteksten<br />
I hverdagen glemmer vi ofte, at de kategorier,<br />
vi benytter i vores arbejde, hand-<br />
› KLUMME<br />
ler: Kategorier gør noget, de skaber en ny<br />
virkelighed, i hvilken vi forstår personens<br />
handlinger. Vi tænker ikke over, at vores<br />
faglige baggrund bevirker, at vi betjener<br />
os af bestemte kategorier, når vi skal løse<br />
en persons problemer.<br />
Også arbejdspladsens måde at indrette<br />
arbejdet på (fx hvilke professioner der er<br />
ansat til at løse et givent ”problem”, og<br />
hvordan arbejdet i øvrigt er organiseret)<br />
har store konsekvenser for vores kategoriseringsarbejde.<br />
Dertil kommer, hvordan<br />
dominerende normer i samfundet om fx<br />
sygdom påvirker arbejdet.<br />
I mange tilfælde kommer man desværre<br />
både til at oversætte typer/kategorier<br />
til antagelser om konkrete personers<br />
handlinger og til at glemme, at enhver<br />
kategori må ses i lyset af den sociale kontekst,<br />
hvori de er skabt (i institutioner i<br />
samfundet). Hvorfor er der i dag fx langt<br />
færre personer, der udstyres med en fibromyalgi-diagnose<br />
end for ti år siden? Og<br />
hvorfor ser vi i dag en stigning i antallet af<br />
stress- og depressionsramte?<br />
Er det folks smerter og sygdomme,<br />
der har forandret sig, eller er vi vidne til<br />
nye opfattelser af, hvad det vil sige at være<br />
(legitimt) syg, når en medicinsk diagnose<br />
mangler?<br />
Nanna Mik-Meyer, antropolog<br />
lektor ved Institut for Organisation, CBS<br />
<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>s klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i<br />
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at<br />
skrive om psykologi.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 15
› PAPIR & FARVE<br />
Perspektivet på<br />
børns tegninger<br />
Alting afhænger af øjet, der ser. Også læsningen af børnetegninger trækker tråde til<br />
helt forskellige udviklingsforståelser hos de psykologer, der beskæftiger sig med feltet.<br />
H<br />
en over sidste vinter bragte <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> en<br />
række artikler om børns tegninger. Artiklerne<br />
viste tydelige forskelle i holdningen til, hvad<br />
der kan læses ud af et barns tegning. Men<br />
hvad er det, der ligger til grund for de forskellige<br />
perspektiver på børns tegninger?<br />
Diskussionen på tegneområdet kredser om, hvorvidt barnets<br />
tegnemotiver opstår som produkter af udvikling eller indlæring.<br />
Om tegnemotiverne afslører barnets ubevidste følelser eller reflekterer<br />
dets omgivende billedkultur. Om barnet betragtes som driftsstyret<br />
symbolproducent eller som intentionel formidler af mening.<br />
Disse spørgsmål stilles i tegneteoriernes mikrokosmos, men svarene<br />
gemmer sig sandsynligvis ikke her. Jeg tror, at diskussionen<br />
om betydningen af børns tegninger er vanskelig, fordi den i virkeligheden<br />
trækker tråde til helt forskellige udviklingsforståelser.<br />
Se følgende billede for dig:<br />
En lille pige sidder ved et bord, omgivet af legende børn, fordybet<br />
i papiret foran sig. Hånden er knyttet fast om en farveblyant,<br />
der bevæger sig langsomt, kontrolleret mod papiret. Panden<br />
er let rynket, en krumme i mundvigen, bøtten med farver på midten<br />
af bordet. Indimellem kaster hun et blik på dem, der går forbi,<br />
men vender hurtigt tilbage til den verden, der udfolder sig på papiret.<br />
En prinsesse med hår ned til fødderne og diamanter på skørtet.<br />
Øjnene omkranset af lange mørke øjenvipper. Et øjeblik en tilfreds<br />
trækning på den lille piges mund.<br />
De fleste af os har allerede gjort os tanker om pigen og hendes<br />
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
tegning. Er hun i gang med at give symbolsk form til svære følelser,<br />
eller øver hun sig på et motiv, som en ældre pige på stuen har<br />
tegnet? Er hun og den tegnede prinsesse helt alene i den lille verden,<br />
eller har hun allerede en særlig person i tankerne, som skal<br />
glædes med tegningen? Er den tegnede prinsesse et udtryk for pigens<br />
selvbillede eller en tilfældig potpourri af elementer fra mediernes<br />
billeder?<br />
Børns tegninger er omgærdet af en vis mystik og af processer, der<br />
er vanskelige at klarlægge empirisk. Der fremkommer derfor slørede<br />
områder, der udfyldes med teoretiske antagelser. Tegneprocessens<br />
uklare elementer navngives med begreber, der harmonerer med betragterens<br />
generelle udviklingsforståelse. Fortolkningen af tegningen<br />
afhænger af paradigmet, den læses ind i.<br />
Forskellige paradigmer<br />
Ifølge Dion Sommer (2003) har ændrede samfundsforhold og nyere<br />
forskning i børns udvikling ført til et skifte i synet på barndom<br />
og børns udvikling. Han opridser en række forskelle, der kendetegner<br />
to forskellige børnesyn.<br />
Et psykoanalytisk børnesyn beskæftiger sig med universelle<br />
teorier og udviklingsstadier. Her ses barnets udvikling som en udfoldelse<br />
af det biologiske potentiale og som et forløb gennem faste<br />
stadier med forudbestemte endemål for normaludviklingen. Miljøets<br />
rolle anses som en faktor, der enten opfylder eller hæmmer betingelserne<br />
for den biologisk betingede udvikling.<br />
Disse tendenser er i et nyere børnesyn erstattet med et tvær-
kulturelt perspektiv. Ideen om universalisme afvises til fordel for<br />
et kulturpsykologisk paradigme, hvor udviklingen afhænger af<br />
konteksten, og hvor teorierne fokuserer på kulturelle grupper.<br />
Barnets tænkning ses i lyset af dets sociale aktiviteter, og ideen om<br />
den kognitive normaludvikling bliver et kulturelt og historisk fænomen.<br />
Ud fra disse paradigmer spirer to forskellige perspektiver på<br />
børnetegninger frem.<br />
Den tegnesproglige udvikling<br />
Den psykoanalytiske orientering deler tegneudviklingen ind i faste<br />
udviklingsstadier, der bevæger sig mod den naturtro fremstilling.<br />
Inden for dette perspektiv giver det mening at betegne vestlige<br />
børns tegninger som ”magre og underudviklede” (Mortensen<br />
2010), fordi disse børn, sammenholdt med børn fra andre kulturer,<br />
er forsinkede i progressionen gennem stadierne. Da tegneudviklingen<br />
betragtes som en biologisk styret proces, kan man netop<br />
vurdere barnets modenhed ud fra dets placering i de fastlagte tegnestadier.<br />
Når de kulturpsykologiske principper anvendes på tegnefeltet,<br />
ser det dog anderledes ud. Her vurderes børns udvikling som en<br />
kulturelt forankret proces. Derfor kategoriseres kulturelle forskelle<br />
ikke ud fra en placering på en fastlagt bane, men derimod som<br />
en bevægelse gennem de mulige udviklingsretninger i det sociokulturelle<br />
landskab (Hundeide 2003).<br />
Barnets tilegnelse af kulturens grafiske udtryksformer fører<br />
Børns tegninger er omgærdet af en vis<br />
mystik og af processer, der er vanskelige at<br />
klarlægge empirisk.<br />
derved til kvalitativt forskellige udviklingsretninger. Kulturelle forskelle<br />
i tegneudviklingen ses derfor ikke som underudvikling, men<br />
som et naturligt resultat af, at barnets er eksponeret til den omgivende<br />
billedkultur. Børnenes aktive brug af kulturens grafiske udtryk<br />
vokser sig ind i deres billedforståelse, deres tænkning og deres<br />
udsyn. Derved vil barnets tegnesproglige forløb afspejle billedkulturens<br />
grafik, om end med personlige nuancer.<br />
I det kulturpsykologiske perspektiv er det helt naturligt, at tegnestilen<br />
inden for en kulturel gruppe bliver tiltagende ensartet<br />
(Braswell & Rosengren 2001), idet den tegnesproglige udvikling<br />
hovedsagelig betragtes som en indlæring af det kulturelle billedsprog.<br />
Samlet set er det karakteristisk for en psykoanalytisk forståelse<br />
at kategorisere børns tegninger ud fra universelle mål, der sammenligner<br />
børnenes udvikling i en normativ ramme. Derimod vil<br />
et kulturpsykologisk perspektiv typisk vurdere forskellene kvalitativt<br />
ved at undersøge, hvordan børnenes udvikling spejler deres<br />
kulturelle aktiviteter.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 17
I praksis er det den samme lille<br />
tegner, der i et psykoanalytisk perspektiv<br />
betragtes som underudviklet,<br />
mens han eller hun i et kulturpsykologisk<br />
perspektiv betragtes<br />
som formidler af det lokale billedsprog.<br />
Fortolkningen afhænger af læseren. De to<br />
perspektivers respons på tegningen bliver selvsagt helt forskellig:<br />
Det psykoanalytiske barn placeres i en ramme af normalitetsberegning<br />
og udviklingsmæssig forsinkelse, mens det kulturpsykologiske<br />
barn vurderes ud fra evnen til at gøre brug af det lokalt tilgængelige<br />
billedsprog.<br />
Drivkræfterne i udviklingen<br />
Når opmærksomheden vendes mod fremdriften i børnenes udvikling,<br />
skilles vandene igen mellem de to perspektiver.<br />
Det psykoanalytisk orienterede paradigme peger oftest på skift<br />
i psykisk organisation som årsagen til barnets tegnesproglige udvikling.<br />
Det vil sige, at barnets tegnestadie afspejler dets kognitive<br />
modenhed.<br />
I det kulturpsykologiske perspektiv betragtes mentale processer<br />
som internaliseringer af ydre aktiviteter. Derfor styres barnets<br />
kognitive udvikling overvejende af de skiftende kulturelle aktiviteter,<br />
det indgår i. Det samme er tilfældet, når det kommer til tegneudviklingen.<br />
Disse forskelle betyder, at de motiver, barnet tegner, tolkes forskelligt.<br />
Mens det psykoanalytisk orienterede perspektiv ser tegnemotiverne<br />
som spejl<br />
på barnets kognitive<br />
stadium, vendes rækkefølgen<br />
om i den<br />
kulturpsykologiske<br />
forståelse. Her kan<br />
barnets deltagelse i<br />
en fælles tegneaktivitet<br />
netop være<br />
grunden til, at nye<br />
kognitive erkendel-<br />
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
ILLuSTRATIONER: ANNA 5 åR<br />
ser opstår. På den måde kan tegneaktiviteten<br />
faktisk fremme den kognitive<br />
udvikling.<br />
Jeg ved noget om dig!<br />
Inden for de to paradigmer ser man forskelligt<br />
på barnets status. Ifølge de psykoanalytiske<br />
teorier møder barnet mange<br />
udfordringer, der potentielt kan føre<br />
til varige patologier. Herunder risikoen<br />
for stadiefiksering og for en ufuldstændig<br />
tilknytning inden for de specielt kritiske<br />
perioder. Det psykoanalytiske barn<br />
beskrives derved ofte som et skrøbeligt og<br />
afhængigt væsen.<br />
Kulturpsykologien har derimod et børnesyn, hvor barnet fødes<br />
som et socialt individ, der har en aktiv tilgang til verden. Barnet<br />
menes at have en vis modstandsdygtighed over for negative erfaringer.<br />
Disse forskellige børnesyn afspejles også i tegnetraditionerne.<br />
Hos det psykoanalytiske perspektiv undersøges tegningen oftest<br />
som led i en klinisk udredning, og der er fokus på at analysere og<br />
hjælpe det sårbare barn. Det psykoanalytiske perspektiv afsøger<br />
tegningen for symbolske udtryk og ubevidste budskaber, og den<br />
voksne bliver derfor ekspert på sandheden om barnet.<br />
I det kulturpsykologiske perspektiv drejer projektet sig om,<br />
hvordan børn aktivt kan lære at anvende samfundets meningsskabende<br />
ressourcer, hvor billeder og det verbale sprog har ligeværdig<br />
funktion. Den voksnes udfordring er at forsøge at forstå barnets<br />
hensigt med de udvalgte tegnemotiver og hjælpe det til at finde<br />
passende grafiske løsninger. Det kræver, at man forsøger at<br />
nærme sig et børneperspektiv ved at undersøge barnets fænomenologiske<br />
oplevelse og dets bevidste hensigt med tegningen (Sommer,<br />
Samuelson & Hundeide 2010).<br />
Det kulturpsykologiske perspektiv søger at forstå barnets hensigt<br />
og forholder sig derved ikke til sider, barnet ikke har begrebsliggjort.<br />
Der er dermed ingen skjulte aspekter i tegningen, og det<br />
handler om at forstå og styrke barnet som aktiv deltager i samfundet.<br />
Barnet bliver eksperten i sit budskab, og den voksne hjælper<br />
barnet til at udtrykke budskabet, så det bliver forståeligt for andre.<br />
Psykoanalysen har fokus på de indre tilstande, mens kulturpsykologien<br />
har fokus på de intentionelle. De møder barnet med<br />
hver deres indstilling. Den psykoanalytiske betragter siger: ”Jeg<br />
ved noget om dig”, mens den kulturpsykologiske læser siger: ”Jeg<br />
kan lære dig noget.”
Øjnene, der ser<br />
Det handler ikke nødvendigvis om, hvem der har ret og uret. Det<br />
er velkendt, at opfattelsen af verden afhænger af øjnene, der ser.<br />
Hensigten med de to perspektiver er da også helt forskellig.<br />
Den psykoanalytisk orienterede metode foretager en undersøgelse<br />
af barnet, mens den kulturpsykologiske tilgang interesserer sig<br />
for barnet som meningsformidler. Der er tale om forskellige projekter,<br />
og tilgangene mødes derfor sjældent i felten.<br />
Problemet er dog, at de to tilgange, der møder barnet i forskellige<br />
rum, i praksis modarbejder hinanden. Den systematiske oplæring<br />
af børn som aktive sprogbrugere af det kulturelle billedmedie<br />
hæmmer det umiddelbare og spontane udtryk, som har betydning<br />
i den analytiske vurdering. Samtidig kan den psykoanalytiske<br />
jagt efter ubevidste elementer i børns tegninger opleves direkte invaderende,<br />
hvis barnet har lært, at den voksne reagerer på barnets<br />
bevidste hensigt med tegningen. Man kan derfor ikke blot læse<br />
børns tegninger med en fod i hvert hav.<br />
Equus – fordi et<br />
afregningssystem ikke<br />
behøver være indviklet<br />
Equus er et internetbaseret afregningssystem,<br />
som du altid har ved hånden, uanset hvor du er.<br />
Du slipper for installation og sikkerhedskopiering<br />
samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer,<br />
at dine data altid er der.<br />
Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig,<br />
som skal koncentrere dig om andet og derfor vil<br />
slippe for teknisk bøvl.<br />
Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail –<br />
uden ventetid og uden yderligere betaling.<br />
Og så giver vi dig naturligvis en personlig og<br />
grundig introduktion til systemet – det koster<br />
heller ikke ekstra.<br />
Equus kan anvendes fra alle computere, uanset<br />
om det er Windows, Mac eller Linux.<br />
Diskussionen om den tegnesproglige udvikling skal derfor ikke<br />
holdes inden for tegneteoriernes niche, men skal løftes op og sættes<br />
i relation til teoretiske og empiriske udviklingsforklaringer. Som<br />
illustreret er det disse grundlæggende principper, der giver næring<br />
til de forskellige perspektiver på børns tegninger.<br />
referencer:<br />
Braswell, G.S. & Rosengren, K. (2001) Decreasing variability in the development of<br />
graphic production. International Journal of Behavioral Development. 2000, 24 (2),<br />
153-166.<br />
Hundeide, K. (2003). Barns livsverden: Sosiokulturelle rammer for barns utvikling.<br />
Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.<br />
Mortensen, K.V. Lidt mere om børnetegning. <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>, 2010, 64, 18-19.<br />
Sommer, D., Pramling Samuelsson, I. & Hundeide, K. (2010). Child Perspectives and<br />
Children’s Perspectives in Theory and Practice. New York: Springer Science.<br />
Sommer, D. (2003) Barndomspsykologi. (2. udg.) Hans Reitzels Forlag.<br />
Afprøv Equus gratis i 3 uger<br />
Gratis konvertering af patientdata fra alle større<br />
afregningssystemer.<br />
Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får<br />
du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus<br />
med det samme – gratis og uden forpligtelser.<br />
Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og<br />
inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster,<br />
edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog,<br />
journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”,<br />
online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis<br />
godkendt af MedCom.<br />
Kontakt os på telefon 62 24 17 34<br />
eller på info@mibit.dk<br />
Else Marie Bech, cand.psych., elsebech82@hotmail.com<br />
Over 5 års erfaring<br />
med internetbaseret<br />
it-system til psykologer<br />
MIBIT ApS leverer software<br />
til sundhedssektoren, både<br />
praksissektoren, sygehuse og<br />
regionerne. Vores filosofi er<br />
ligetil: systemerne skal være<br />
brugervenlige og supporten<br />
skal være i top.<br />
Vængevej 2<br />
5771 Stenstrup<br />
Telefon 62 24 17 34<br />
info@mibit.dk<br />
www.mibit.dk
FOTO: ScANPIx<br />
› FLYGTNINGEBØRN<br />
Børn uden ledsager<br />
I de seneste år er uledsagede flygtningebørn i stort antal kommet til Danmark fra især<br />
Afghanistan. men hvilke problemer har de, og hvordan hjælper vi dem bedst?<br />
U<br />
ledsagede flygtningebørn er børn, som er flygtet fra deres<br />
hjemland på grund af krig, familiefejder, drab på familiemedlemmer<br />
eller lignende. De har været undervejs<br />
længe, og deres rejse til Danmark har været præget af barske og<br />
potentielt traumatiserende oplevelser.<br />
Når de kommer til Danmark, venter der dem en lang periode<br />
med usikkerhed om fremtiden og et stort pres for at sende penge<br />
til familien derhjemme, der har ofte sat sig i dyb gæld for at betale<br />
for deres rejse til Europa.<br />
Der er i sandhed tale om en udsat gruppe, og i de senere år er<br />
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
der blevet mange flere af dem i Danmark. Hvor det årlige antal i<br />
2004-2007 udgjorde ca. 100, ligger det i de følgende år mellem 302<br />
og 529. Langt hovedparten (ca. 75 %) af de uledsagede flygtningebørn<br />
kommer fra Afghanistan, mens et væsentligt lavere antal<br />
kommer hertil fra fx Irak, Iran, Somalia og Syrien.<br />
Omkring hver tiende asylansøgning i Danmark kommer nu<br />
fra uledsagede flygtningebørn.<br />
Forskning og viden<br />
Der er kun lavet omkring 20 studier af uledsagede flygtningebørn,
alle udenlandske, men disse viser samstemmende, at mange af de<br />
uledsagede flygtningebørn har psykiske problemer i form af især<br />
PTSD, angst og depression. Prævalensen af disse tre lidelser varierer<br />
mellem 20 og 47 % i de forskellige studier (Dittmann & Jensen,<br />
2010). Når prævalensen varierer så meget, skyldes det især divergerende<br />
metoder i de forskellige studier, samt at de er udført på<br />
forskellige grupper af børn (fx fra forskellige oprindelseslande). I<br />
forhold til risikofaktorer ser det ud til, at blandt andet antallet af<br />
oplevede traumer og leveforhold i modtagelandet har betydning<br />
for udviklingen af PTSD.<br />
Mozhdeh Ghasemiyani er psykolog og projektleder i Rudersdal<br />
Kommune og har ansvaret for de i øjeblikket ca. 20 uledsagede<br />
flygtningebørn, kommunen har modtaget. Hun fortæller om gruppen:<br />
- De fleste uledsagede flygtningebørn og -unge, som jeg arbejder<br />
med, har haft et liv under traumatiske omstændigheder og skal<br />
bearbejde mange traumeoplevelser. Omstillingen til en ny kultur<br />
og et nyt liv i Danmark kan være meget overvældende. Søvnløshed<br />
og mareridt gør, at de føler sig trætte og har meget svært ved at<br />
koncentrere sig i skolen, og dermed bliver det sværere for dem at<br />
lære dansk og tilpasse sig deres nye liv i Danmark.<br />
- Skyldfølelse og savn af familien fylder meget, og det samme<br />
gør invaderende tanker om traumeoplevelser i hverdagen. De fleste<br />
er meget angste for at miste deres opholdstilladelse, har svært<br />
ved at have tillid til de voksne omkring sig og føler sig alene med<br />
deres oplevelser og historier.<br />
- Ensomhed er generelt et stort problem, anfører hun. Endvidere<br />
er der et stort omfang af psykosomatiske symptomer i form af infektioner,<br />
hovedpine, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter.<br />
Mange ender med at håndtere deres symptomer ved at udvikle et<br />
misbrug af hash eller alkohol. Selvmordstanker og selvmordsforsøg<br />
er også udbredt blandt de unge.<br />
Det synes således oplagt, at mange af børnene har brug for<br />
hjælp og støtte. Men hvordan hjælper vi dem bedst? Hvilke indsatser<br />
virker, og hvilke har ingen effekt?<br />
Vi ved overraskende lidt om, hvad der virker i behandlingen<br />
af uledsagede flygtningebørn, da der ikke er gennemført nogen<br />
undersøgelser af behandlingseffekt med denne målgruppe.<br />
Derudover er vidensdelingen i Danmark mellem relevante fagpersoner<br />
sparsom. Derfor bliver den dybe tallerken muligvis opfundet<br />
igen og igen rundt omkring i landet – uden at andre nødvendigvis<br />
får glæde af opfindelsen.<br />
Vidensdeling og netværk<br />
Med det udgangspunkt, at der må findes en masse viden om uledsagede<br />
flygtningebørn, som ikke kommer ud over en meget lokal<br />
kontekst, arrangerede Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk<br />
Universitet, i dette forår en temadag, som havde til formål at samle<br />
nøglepersoner i indsatsen for uledsagede flygtningebørn rundt<br />
Litteratur<br />
Baggrund/MateriaLe<br />
Programmet fra temadagen og alle oplæg findes<br />
på www.sdu.dk. Søg på ’psykotraumatologi’.<br />
omkring i landet. Oplægsholdere fra universitetsverdenen, Dansk<br />
Røde Kors, Integrationsministeriet og en række kommuner præsenterede<br />
perspektiver på organiseringen af en sammenhængende<br />
indsats i teori og praksis.’<br />
Dagen gav et billede af, at der hos både Røde Kors og rundt<br />
om i forskellige kommuner bliver lagt et stort stykke arbejde i at<br />
udvikle tilbud for de uledsagede flygtningebørn. Ligeledes står det<br />
klart, at der er store lokale forskelle på, hvor store grupper af børn<br />
en kommune modtager, og hvordan indsatsen forvaltningsmæssigt<br />
organiseres. Fra enkelte kommuner lød det, at det var frustrerende<br />
at sidde med problematikken alene – med tanke på, at der<br />
må være andre, der har siddet med samme problematik i en anden<br />
kommune. Så hvordan kan den viden deles?<br />
Der var udbredt enighed om, at deltagerne fra temadagen kunne<br />
drage nytte af hinandens viden videre frem, og at oprettelse af<br />
et netværk til sparring og vidensdeling kan komme alle til gode.<br />
Deltagerne i temadagen har derfor det mål at netværke om fremtidige<br />
arrangementer og sparring.<br />
Blandt de deltagende psykologer var der endvidere et ønske<br />
om, at der oprettes et netværk særligt for psykologer i feltet. Mozhdeh<br />
Ghasemiyani fra Rudersdal Kommune står i spidsen for dette netværk<br />
og håber, det vil blive brugt af mange psykologer:<br />
- Vi har brug for at kunne udveksle konkret og brugbar viden<br />
og erfaring om, hvilke behandlingsmetoder der fungerer i vores<br />
psykologiske arbejde. Forhåbentlig vil der også være mulighed for<br />
at udvikle ideer til forskning inden for området, siger Mozhdeh<br />
Ghasemiyani.<br />
Karen-Inge Karstoft, cand.psych., videnskabelig assistent<br />
Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet<br />
Dittmann, I., & Jensen, T. K. (2010). The mental health of young unaccompanied<br />
refugees: A review. Tidsskrift for Norsk <strong>Psykolog</strong>forening, 47(9), 812-817.<br />
Udlændingeservice (2011). Tal og fakta på udlændingeområdet 2010. Kan hentes her:<br />
www.nyidanmark.dk > Tal og statistik.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 21
› ANMELDELSE<br />
To bøger om<br />
ADHD<br />
M<br />
ediernes optagethed af ADHD-problematikken har<br />
været markant. Dels på grund af omfanget – 25.000<br />
børn og unge er her i landet i medicinsk behandling<br />
for denne personlighedsmæssige lidelse – dels fordi pædagogikken<br />
i specialklasserne åbenbart ikke er i stand til at give børnene<br />
det, der kunne forventes. Den pædagogiske argumentation lyder<br />
derfor ikke overraskende, at færre børn burde henvises til specialklasserne<br />
og flere blive i deres hjemklasser. Som i al anden pædagogisk<br />
argumentation er der også her tale om en åbenbar økonomisk<br />
nødvendighed. Det er jo særdeles dyrt med et parallelt skolesystem<br />
til det almene.<br />
Som i medierne generelt har der også været fokus på ADHD i<br />
fagbladene, også her i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>. Og som det kunne ses forskellige<br />
steder i pressen, har fagfolk diskuteret ætiologien. For eksempel<br />
fremholdt en artikel her i bladet (P-<strong>Nyt</strong> 2/2010) overvejende<br />
det synspunkt, at ADHD-adfærd skal forstås mere komplekst<br />
med tyngden lagt på samfundsmæssige påvirkninger.<br />
En anden artikel, også skrevet af en psykolog (P-<strong>Nyt</strong> 8/2010),<br />
påpegede derimod det hensigtsmæssige i først at intervenere psykologisk,<br />
efter at receptblokken var udfyldt.<br />
Således har psykologer (og psykiatere!) haft delte meninger om<br />
henholdsvis den biologiske og samfundsmæssige komponent i udviklingen<br />
af sygdommen.<br />
Fra slutningen af tresserne og til slutningen af firserne var det<br />
god latin at henføre alle dårligdomme til indflydelsen fra omgivelserne.<br />
Derfor er mange skolede i denne samfundsmæssiggørelse<br />
af psykisk sygdom. Den såkaldte antipsykiatris far Ronald D. Laings<br />
teori fik stor indflydelse på den almene meningsdannelse via Ken<br />
Loachs film Family Life, der definerede psykisk sygdom som familie-<br />
og samfundsskabt.<br />
Imidlertid har man bl.a. på Bispebjerg og Risskov Hospital herhjemme<br />
været igangsættende for en egentlig diagnosticering af<br />
ADHD, som dengang i begyndelsen af 1990’erne blev betegnet<br />
DAMP. Arvelighedsaspektet har været markant i denne tilgang til<br />
de adfærdsmæssige og koncentrationsmæssige anomalier i op-<br />
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
Anmeldelse af to ADHD-udgivelser baseret på evidens – og begge med en<br />
grundig gennemgang af medicinens gode og mindre gode sider.<br />
mærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Ny evidensforskning<br />
viser da også, at den genetiske faktor er fremherskende (se<br />
P-<strong>Nyt</strong> 10/2010).<br />
Erenbjerg & Kutscher<br />
Masser af evidens er der også at hente i to bøger fra 2009, skrevet<br />
af henholdsvis en dansk og en amerikansk specialist i børne- og<br />
ungdomspsykiatri. Den indledende præmis hos dem begge, at behandlingen<br />
af ”attention deficit hyperactivity disorder” fordrer medicinering.<br />
Ane-Marie Erenbjerg definerer i ”At leve med ADHD” diagnosen<br />
hyperkinetisk forstyrrelse som ”en medfødt forstyrrelse i<br />
hjernen, som påvirker barnets og den voksnes funktioner.” Der er<br />
tale om en tredeling i symptomatologien: opmærksomhed, hyperaktivitet<br />
og impulsivitet.<br />
Denne klassisk definerede ADHD ønsker Martin Kutscher i<br />
sin ”ADHD. Et liv uden bremser” udvidet med ”eksekutiv dysfunktion”.<br />
Således, at når vi definerer ADHD, må vi også ”være opmærksomme<br />
på andre eksekutive funktionsproblemer, samforekommende<br />
lidelser og familiestress.” For selvfølgelig er der også<br />
familieproblemer involveret tillige med eventuel oppositionel adfærdsforstyrrelse,<br />
central auditiv processering med flere.<br />
Begge bøger har en del tilfælles – først og fremmest ekspertviden,<br />
forstået sådan at dette overskud af faglig indsigt, baseret på<br />
klient-/patientkontakt, danner baggrund for en letlæst tekst, som<br />
enhver med interesse for emnet vil kunne få udbytte af.<br />
Erenbjergs bog har undertitlen ”Da Rita flyttede ind”, refererende<br />
til den virksomme medicin Ritalin. Og familien med et barn<br />
diagnosticeret med ADHD får det mærkbart bedre, når Ritalin eller<br />
anden form for medicinering kommer på tale. Foruden sin store<br />
viden og vidtspændende erfaringer med lidelsen giver Erenbjerg<br />
i lettilgængelig form information om ADHD, som den fremtræder<br />
hos børn, unge og voksne. Især den medicinske behandling<br />
bliver indgående omtalt.<br />
Faktisk har Ane-Marie Erenbjerg formået det lidt usædvanlige
at tale til både børn og voksne i et sprog, som hverken taler ned til<br />
eller sigter over målgruppen. Denne svære formidlingsopgave må<br />
Annette Skov, som har bistået forfatteren som kommunikationsrådgiver,<br />
tage en væsentlig del af æren for, vil jeg tro.<br />
Råd til forældre og fagfolk<br />
Begge bøger relaterer sig kompetent til egen praksiserfaring, men<br />
har også fyldige henvisninger til faglige kilder. Således bliver en af<br />
de centrale forskere på feltet, amerikaneren R.A. Barkley, nævnt<br />
hos begge forfattere.<br />
Barkley har tidligt understreget, at den stadige vedholdenhed i<br />
antagelser om, at ADHD alene skal tilskrives forældrenes akavede<br />
opdragelsesmønster, bør betragtes med stor skepsis. Der er siden<br />
hen ad vejen foretaget undersøgelser, der viser ADHD hos forældre<br />
med et diagnosticeret barn. Det kunne jo tænkes, at en forælder med<br />
lidelsen også er disponeret for at overse barnets vanskeligheder, socialt<br />
og emotionelt. For sådan en forælder vil et barns ADHD ikke<br />
virke påfaldende, al den stund man selv har levet med lidelsen altid.<br />
På den måde kan miljøpåvirkningen altså spille ind.<br />
Som Barkley mener forfatterne, at man til gengæld heller ikke<br />
må tro, at biologi dermed er skæbne. Faktorer i omverdenen vil<br />
altid spille en rolle. Disse faktorer kan være medbestemmende i<br />
udformningen og alvoren af en oprindelig biologisk bestemt be-<br />
BOgdata<br />
tinget sårbarhed i form af mangelfuld hæmning, så den når et omfang,<br />
der vil blive diagnosticeret som ADHD.<br />
Begge bøger er vigtige kilder til information og gode råd til<br />
forældre og fagfolk, som forsøger at være på omgangshøjde med<br />
de børn, der ”lever uden bremser”. Og da emnet nu er ADHD, givetvis<br />
også inspiration til den ofte opildnede debat blandt fagfolk,<br />
der placerer sig vidt forskelligt til diagnose og behandling.<br />
Der er naturligvis forskel i vægtningen af problemfeltet. Hos<br />
Kutscher ses sammenstilling af eventuelle samforekommende lidelser<br />
som for eksempel bipolar affektiv lidelse og tics og Tourettes<br />
syndrom, der har at gøre med hans betoning af opmærksomheden<br />
på netop samforekommende lidelser i forbindelse med ADHD.<br />
Erenbjerg gør meget ud af at lade patienterne selv komme til<br />
orde, så vi ser lidelsesfeltet med de impliceredes øjne. Og som hos<br />
Kutscher er der observationsskemaer til fri afbenyttelse (så længe<br />
det er til eget brug) til indkredsning af ADHD. – I begge bøger har<br />
vi altså at gøre med evidens og en grundig gennemgang af medicinens<br />
gode og mindre gode sider. At de sidste findes, ved vi kun<br />
alt for godt. Også at der for børn med ADHD er et påtrængende<br />
behov for psykologens hjælp i form af rådgivning og terapi.<br />
Kjeld Hesselmann<br />
martin L. Kutscher: ”ADHD. Et liv uden bremser”. Dansk <strong>Psykolog</strong>isk<br />
Forlag, 2009. 200 sider. 328 kr.<br />
Ane-marie Erenbjerg: ”At leve med ADHD. Da Rita flyttede ind.”<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong>isk Forlag, 2009. 254 sider. 298 kr.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 23
› INDMELDTE OG NYT JOB<br />
<strong>Nyt</strong> job<br />
› Offentlig ansættelse<br />
Cand.psych.<br />
Ida Dyhr Caspersen<br />
Copenhagen Child Anxiety Project<br />
Institut for <strong>Psykolog</strong>i<br />
Københavns Universitet<br />
Pr. 1.3.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Anna Christiansen<br />
Neurologisk Afdeling<br />
Glostrup Hospital<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Dagmar Feddersen<br />
Center for Rusmiddelforskning<br />
Samfundsvidenskabeligt Fakultet<br />
Aarhus Universitet<br />
Pr. 1.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Karen Marie Fiirgaard<br />
HR, Aarhus Kommune<br />
Pr. 1.9.2001<br />
Cand.psych.<br />
Signe Frank<br />
Ungdommens Uddannelsesvejledning,<br />
UPNC<br />
Holbæk Kommune<br />
Pr. 16.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Vibeke Fonnesbeck<br />
Center for Seksuelle Overgreb<br />
Klinik for <strong>Psykolog</strong>i, Pædagogik og<br />
Socialrådgivning<br />
Rigshospitalet<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Anne-Mette Guldberg<br />
Neurologisk Afd.<br />
Glostrup Hospital<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.1.2011<br />
Cand.psych.<br />
Nicoline Marie Hall<br />
Hammel Neurocenter<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 1.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Karina Bugge Hauberg<br />
PPR, Randers Kommune<br />
Pr. 1.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Erla Højsted<br />
PPR, Herlev Kommune<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Peter Kristian Jacobsen<br />
Institut for <strong>Psykolog</strong>i<br />
Københavns Universitet<br />
Pr. 1.5.2011<br />
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
Cand.psych.<br />
Kira Vibe Jespersen<br />
Klinik for Traumatiserende flygtninge,<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 1.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Thomas Jensen<br />
<strong>Psykolog</strong>isk Institut<br />
Aarhus Universitet<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Sofie Jordan Johannessen<br />
Center for Supervision<br />
Københavns Kommune<br />
Pr. 1.5.2011<br />
Cand.psych.<br />
Morten Schlifer Justensen<br />
PPR, Kalundborg Kommune<br />
Pr. 15.5.2011<br />
Cand.psych.<br />
Anne-Marie Gade Kjærgaard<br />
PPR, Skanderborg Kommune<br />
Pr. 1.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Elias Kristjánsson<br />
Militær <strong>Psykolog</strong>isk Afdeling<br />
Svanemøllen Kaserne<br />
Pr. 1.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Sigrid Larsen<br />
OPUS, Klinik for unge med skizofreni,<br />
Århus Universitets Hospital<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 15.1.2011<br />
Cand.psych.<br />
Line Aasland Lorenzen<br />
PPR, Haderslev Kommune<br />
Pr. 22.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Lise Nymand Lyngholm<br />
Center for Spiseforstyrrelser<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 13.4.2009<br />
Cand.psych.<br />
Anita Madsen<br />
Børneafdeling E<br />
Herlev Hospital<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Sine Munk<br />
Neurologisk Afd. Epilepsiklinikken<br />
Rigshospitalet<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.5.2011<br />
Cand.psych.<br />
Dorte Fløe Nielsen<br />
Klinisk Socialmedicin<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Kenneth Omkvist<br />
Neurologisk Afd. N<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Signe Holm Pedersen<br />
Institut for <strong>Psykolog</strong>i<br />
Københavns Universitet<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Dorthe Raff<br />
Center for Selvmordsforebyggelse<br />
Risskov<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 1.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Susanne Høeg Salamon<br />
Familie Ambulatoriet<br />
Skejby Sygehus<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Maja Schondel<br />
Team for Angst & OCD<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Marianne Skovgaard Thomsen<br />
Center for Rusmiddelforskning<br />
Aarhus Universitet<br />
Pr. 7.3.2011<br />
› Privat ansættelse<br />
Cand.psych.<br />
Pernille Fauerholdt<br />
Voksenpsykologerne<br />
8000 Aarhus C<br />
Pr. 1.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Henriette Frandsen-Melau<br />
HR – Danmarks Radio<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
2300 København S<br />
Pr. 1.5.2011<br />
Cand.psych.<br />
Anders Demuth Heinecke<br />
Børne- og Ungeafdelingen<br />
Psykiatri Fonden<br />
2400 København NV<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Lubos Horvath<br />
Human Resources<br />
Alfa Laval Copenhagen A/S<br />
2860 Søborg<br />
Pr. 18.5.2011<br />
Cand.psych.<br />
Jacob Vindbjerg Nissen<br />
Erhvervspsykiatrisk Center<br />
Psykiatrifonden<br />
2400 København NV<br />
Pr. 11.4.2011<br />
Cand.psych.<br />
Julie Rysgaard Tamakloe<br />
People & Organisation<br />
Novo Nordisk<br />
2880 Bagsværd<br />
Pr. 15.10.2010<br />
› Selvstændig virksomhed<br />
Cand.psych.<br />
Julie Aasbjerg Andersen<br />
Centrumpsykologerne<br />
Nordre Jernbanevej 22<br />
3400 Hillerød<br />
Pr. 14.3.2010<br />
Cand.psych.<br />
Nina Porsager Seierøe<br />
Privat praksis (følstilling)<br />
Ringstedgade 10, baghuset<br />
4000 Roskilde<br />
Pr. 1.5.2011<br />
Cand.pæd.psych.<br />
Bodil Buntse<br />
<strong>Psykolog</strong>Huset<br />
Frederiksgade 2A, 2.tv.<br />
3400 Hillerød<br />
Pr. 1.10.2010<br />
Cand.psych.<br />
Rina Gregersen<br />
<strong>Psykolog</strong>isk Klinik Herlev-Ballerup<br />
Herlev Ringvej 2 C<br />
2730 Herlev<br />
Pr. 1.2.2011<br />
Cand.psych.<br />
Karina Winther Hansen<br />
Metamorfus<br />
Grønnevej 35<br />
2630 Taastrup<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Shereen Horami<br />
<strong>Psykolog</strong> Tina Leen Louv<br />
Solrød Stenter 70, 2.<br />
2680 Solrød Strand<br />
Pr. 15.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Astrid Kløve<br />
<strong>Psykolog</strong> Gitte Schmidt<br />
Algade 25, 1.<br />
9700 Brønderslev<br />
Pr. 1.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Anne Mogensen<br />
<strong>Psykolog</strong>praksis<br />
Knabrostræde 1A, 1.<br />
1210 København K.<br />
Pr. 8.3.2011<br />
Cand.psych.<br />
Beth Rytter<br />
Privat praksis<br />
Jemtelandsgade 3, 2<br />
2300 København S<br />
Pr. 1.5.2011
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings<br />
Kurser<br />
17.3. Samspillet<br />
mellem spektret af<br />
konsulentroller<br />
Tid og varighed<br />
mandag 29. august – tirsdag 30. august<br />
og torsdag 22. september – fredag<br />
23. september 2011.<br />
1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 2. og<br />
4. dag kl. 9.00-16.00.<br />
Varighed: 24 timer.<br />
Sted<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />
Eksternat.<br />
Pris<br />
6.500,- ekskl. moms.<br />
Tilmelding<br />
18. juli 2011.<br />
Underviser<br />
Eva Hultengren, cand.psych., specialist<br />
og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.<br />
Ny ordning:<br />
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:<br />
7.3., 24 timer.<br />
Kursusnr.: 111703.<br />
3.1. Praktisk organisationspsykologi<br />
Tid og varighed<br />
Torsdag 1. september – fredag 2. september<br />
og torsdag 29. september – fredag<br />
30. september 2011.<br />
1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og<br />
4. dag kl. 9.00-16.00.<br />
Varighed: 24 timer.<br />
Sted<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />
Eksternat.<br />
Pris<br />
6.500, - ekskl. moms.<br />
Tilmelding<br />
18. juli 2011.<br />
Undervisere<br />
Lone Willer Holm, cand.psych., specialist<br />
i arbejds- og organisationspsykologi.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />
organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi,<br />
klinisk børneneuropsykologi,<br />
psykopatologi og pædagogisk psykologi:<br />
3.1., 24 timer.<br />
Kursusnr.: 110301.<br />
3.4. Sorg og krise<br />
hos voksne<br />
Tid og varighed<br />
København: Torsdag 27. oktober –<br />
fredag 28. oktober 2011.<br />
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag<br />
kl. 9.00-16.00.<br />
Varighed: 12 timer.<br />
Sted<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />
Eksternat.<br />
Pris<br />
3.650,- ekskl. moms.<br />
Tilmelding<br />
19. september 2011.<br />
Underviser<br />
Maja O’Connor, cand.psych., ph.d.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />
organisationspsykologi, gerontopsykologi,<br />
klinisk børneneuropsykologi, klinisk<br />
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,<br />
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,<br />
pædagogisk psykologi<br />
og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.<br />
Kursusnr.: 110304<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
OM KURSERNE<br />
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> 21/2010.<br />
Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.<br />
Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.<br />
Advanced Rorschach<br />
Interpretation with<br />
Adolescent Clients<br />
Kursustype III (Kursussprog: Engelsk)<br />
Tid og varighed<br />
Onsdag 5. oktober – fredag 7. oktober<br />
2011.<br />
1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag<br />
kl. 9.00-16.00.<br />
Varighed: 18 timer.<br />
Sted<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, København.<br />
Eksternat.<br />
Pris<br />
7.350,- ekskl. moms.<br />
Tilmelding<br />
18. juli 2011.<br />
Underviser<br />
Anne Andronikof, professor i psykopatologi<br />
ved universitet-10 i Paris. Hun<br />
har arbejdet sammen med John E.<br />
Exner Jr. Gennem en længere årrække<br />
og regnes som den største europæiske<br />
kender af Exners Rorschach System i<br />
Europa. Hun er tidligere præsident for<br />
det Internationale Rorschach Society og<br />
har gennem en årrække været medlem<br />
af bestyrelsen, samt redaktør af Rorschachiana.<br />
Hun er medstifter af og tidligere<br />
formand for den Europæiske<br />
Rorschach Association.<br />
Kursusleder<br />
Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et.<br />
art., specialist og supervisor i psykoterapi.<br />
Privatpraktiserende psykolog.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:<br />
6.4.4.2.2., 18 timer.<br />
Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi:<br />
15.4.4.2.5., 8 timer.<br />
Specialistuddannelse i psykopatologi:<br />
13.4.4.2.2., 18 timer.<br />
Specialistuddannelse i psykoterapi:<br />
12.4.4.2.1., 18 timer.<br />
Kursusnr.: 11804.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 25
› RUBRIKANNONCER<br />
Hospitalssektionen<br />
Workshop med Blake Stobie,<br />
Maudsley London<br />
Den 18.-19. august 2011<br />
Cognitive Behaviour-Therapy<br />
for standard and treatment<br />
resistant OCD<br />
The workshop will cover core cognitive behavioural techniques<br />
for treating OCD. Examination of the factors involved when<br />
patient´s do not benefit from treatment has been influential in<br />
the development and refinement of cognitive behavioural therapies<br />
for OCD. This workshop will outline past and current cognitive<br />
behavioural techniques for standard treatment of OCD, as well<br />
as of non-response in treatment resistant OCD patients. Extensive<br />
use will be made of case examples.<br />
Pris: 1.700 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen, 2.000 kr. for<br />
ikke-medlemmer.<br />
Deltagere: <strong>Psykolog</strong>er – maks. antal deltagere 25.<br />
Tidspunkt: 18.-19. august 2011.<br />
Sted: Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København<br />
Ø.<br />
Kurset forventes godkendt på specialiseringsmodulet eller det<br />
tværgående.<br />
Tilmelding: Senest 7. juli 2011 til<br />
j.lisbeth@gmail.com, med angivelse af medlemsnummer i<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, navn, adresse, kursus ”14.6.11” og evt.<br />
medlemskab af sektionen, samt indbetaling af det aktuelle beløb<br />
på konto i Lån & Spar Bank: Konto nr. 0400 4012610012, mærket<br />
kursus ”18.8.11 ” og eget navn.<br />
Læs nærmere om workshoppen og underviser på:<br />
www.dp.dk›da›Netvaerk›Sektioner›Hospitalssektionen.aspx<br />
Ny Supervisions-/Træningsgruppe<br />
ved Tove Mejdahl<br />
specialist og supervisor i børnepsykologi,<br />
Somatic Experience Practitioner<br />
Fokus på:<br />
”Kroppens visdom”.<br />
Samspillet mellem tilknytningsstil/karakterstruktur og traumer.<br />
Sted og tid:<br />
Gundsømagle, 29.-30.09.2011 og 24.-25.11.2011.<br />
Fra kl. 9.30 – 16.30. Max 8 deltagere.<br />
Datoer for 2012 aftales ved første mødegang.<br />
Pris: 3000 kr. pr. mødegang.<br />
Tilmelding:<br />
Til Tove Mejdahl, tlf. 4678 9797, e-mail: tmejdahl@hotmail.com<br />
www.se-huset.dk<br />
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
Kreds Frederiksborg<br />
afholder kursus på Granhøjen<br />
Mentaliseringsbaseret<br />
behandling (MBT)<br />
af mennesker med borderline<br />
personligheds-forstyrrelser<br />
Mentalisering som begreb og som behandlingsmetode er i fremmarch<br />
både internationalt og i Danmark. Mentaliseringsbaseret terapi<br />
er udviklet af professor Peter Fonagy og psykiater Anthony<br />
Bateman til behandling af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelser<br />
og anvendes også til andre psykiatriske problemstillinger.<br />
Mentalisering er evnen til at kunne fortolke egne og andres handlinger<br />
som meningsfulde på baggrund af intentionelle mentale tilstande,<br />
fx ønsker, følelser og antagelser. Mentalisering er at være<br />
bevidst om bevidstheden. Mentalisering er en brugbar model, når<br />
vi vil forstå psykisk sygdom, idet mangelfuld mentalisering, dvs. en<br />
forringet evne til at forstå sig selv og andre, er forbundet med udvikling<br />
af psykiske sygdomme og psykopatologi.<br />
Granhøjen har stor succes med behandling af borderline. Granhøjen,<br />
der blev grundlagt af Grete og Torsten Mikkelsen i 1985, består i<br />
dag af en bred vifte af forskellige bo- og beskæftigelsestilbud til<br />
voksne med en psykisk lidelse. Behandlingen tager udgangspunkt i<br />
en miljøterapeutisk holdning med en systemisk, narrativ samt mentaliserende<br />
indfaldsvinkel, hvor beboernes arbejde, behandling i<br />
bostederne og terapi betragtes som forskellige dele af samme proces.<br />
Kursusindhold:<br />
• Mentalisering – definition af begrebet<br />
• Faktorer, der hindrer optimal udvikling af mentaliseringsevnen<br />
• Selvbeskyttende fænomener, der kan opstå, når mentaliseringsevnen<br />
er ude af funktion; dissociation, selvbeskadigelse, misbrug<br />
og udadrettet vold<br />
• Borderline personlighedsforstyrrelse, at de forskellige borderline<br />
symptomer kan relateres til mangelfulde metaliseringsfærdigheder<br />
• Mentaliseringsbaseret terapi – holdning og praksis<br />
Undervisningsform:<br />
Kurset består af teoretiske indlæg belyst via praktiske eksempler fra<br />
terapien og den pædagogiske hverdag. Som deltager er du meget<br />
velkommen til at bidrage med egne erfaringer og problemstillinger,<br />
som vi evt. kan arbejde videre med.<br />
Undervisere: Cand.psych. Lene Sørensen og terapeut Helle<br />
Johnston.<br />
Tid: Fredag 7. oktober 2011 kl. 10.00-15.30.<br />
Sted: Hotel du Vest, Algade 1-3, 4500 Nykøbing Sj.,<br />
www.granhøjen.dk.<br />
Transportmulighed: Tog Hillerød-Hundested kl. 8.00, færge kl.<br />
08.55, taxi fra/til Rørvig Havn. Meddel venligst ved tilmelding, om<br />
du vil med i taxi.<br />
Kursusgebyr: Kr. 575,-, inkl. frokost og kaffe/te og taxi fra/til Rørvig<br />
Havn.<br />
Deltagerkreds: Medlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening med arbejdsplads<br />
i Kredsen. Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte<br />
kassereren.<br />
Tilmelding: Senest 16. september 2011 til kasserer Britta<br />
Hartmeyer, Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød.<br />
E-mail: hmeypsych@gmail.com med angivelse af navn, medlemsnummer,<br />
arbejdssted og adresse. Tilmeldingen gælder først fra indbetaling<br />
af gebyr på konto nr. 0400 4012353931 i Lån & Spar Bank.
GDU: 1-årig Gruppedynamisk<br />
Uddannelse - På arbejde under<br />
overfladen i gruppen<br />
GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse<br />
På arbejde under overfladen i gruppen<br />
GDU henvender sig til personer med en videregående uddannelse, som i det<br />
daglige arbejder med og i grupper. Det kan fx være til psykologer, pædagoger,<br />
lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter,<br />
læger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret.<br />
GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger,<br />
lærere og andre uddannelsesansvarlige, personaleog<br />
HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere,<br />
ansatte ved politiet og forsvaret.<br />
Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår<br />
en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får<br />
indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige<br />
ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.<br />
Som deltager får du en dybere forståelse af<br />
dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din<br />
egen rolle og andel i gruppers processer. Du får<br />
indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige<br />
ressourcer i dit professionelle arbejde med og i<br />
grupper.<br />
GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00<br />
Ansøgningsfrist 30. november 2011<br />
Pris 25.200 kr<br />
Holdopstart: Januar 2012.<br />
GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.<br />
GAU-D: Tilmeldingsfrist 4-årig15. Diplomuddannelse<br />
november<br />
Pris 23.000 kr.<br />
i Gruppeanalyse<br />
Se mere på www.gdu.dk<br />
Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.<br />
GAU-D: 4-årig diplomuddannelse<br />
Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis<br />
optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk<br />
og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab<br />
og Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for<br />
Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk<br />
børn og voksne. Den 4-årige Uddannelse kvalificerer til Certifikation som<br />
gruppeanalytiker. psykoterapi.<br />
Uddannelsen er for autoriserede psykologer og<br />
speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre<br />
faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og<br />
teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk<br />
Psykiatrisk Selskab og Dansk <strong>Psykolog</strong>forening som<br />
kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og<br />
voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til<br />
certifikation som gruppeanalytiker.<br />
Uddannelsen indeholder:<br />
• Egenterapi i gruppe (204 timer)<br />
• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde<br />
(145 timer)<br />
• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer)<br />
• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)<br />
• Storgruppe (32 timer)<br />
• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer)<br />
Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddannelse,<br />
har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i grup-<br />
Uddannelse indeholder:<br />
• Egenterapi i gruppe (210 timer)<br />
• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk<br />
arbejde (144 timer)<br />
• Teoriundervisning som seminarer og<br />
forelæsninger (126 timer)<br />
• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)<br />
• Storgruppe (32 timer)<br />
• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer)<br />
peanalytisk psykoterapi.<br />
Ansøgningsfrist 13. oktober 2011<br />
Pris for 1. år 38.850 kr<br />
Holdopstart: Januar 2012.<br />
Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk<br />
Kandidater der tidligere har gennemført den 3<br />
årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig<br />
det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk<br />
psykoterapi.<br />
Se mere på www.gapu.dk<br />
OPU: 2-årig Organisationspsykologisk<br />
Uddannelse<br />
OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige<br />
institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.:<br />
OPU: 2-årig Organisationspsykologisk<br />
uddannelse for ledere & konsulenter<br />
• Konfliktløsning<br />
• Ændringsprocesser i organisationer<br />
• Projektorienterede arbejdsformer<br />
• Personale- og ledelsesudvikling<br />
OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det<br />
private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er<br />
interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks:<br />
• konfliktløsning<br />
• ændringsprocesser i organisationer<br />
• projektorienterede arbejdsformer<br />
• personale- og ledelsesudvikling<br />
Gennem uddannelsen udvikles konkrete<br />
færdigheder i at analysere psykologiske processer<br />
og intervenere i forhold til dem.<br />
OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt<br />
tre K&L: konferencer 1/2-årlig per år. Videreuddannelse i<br />
Ansøgningsfrist 15. oktober<br />
Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr.<br />
Se mere på www.opu.dk<br />
GAU-B: 2-årig basisuddannelse<br />
i gruppeanalytisk psykoterapi<br />
Uddannelse til gruppeterapeut.<br />
De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse<br />
GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i<br />
består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et<br />
selvstændigt Gruppeanalytisk modul. Psykoterapi<br />
Ansøgningsfristen er 2. september<br />
Pris: 35.000 kr.<br />
Se mere på www.gapu.dk<br />
www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64<br />
Alle uddannelserne er m<br />
Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske<br />
processer og intervenere i forhold til dem.<br />
OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr. år.<br />
Ansøgningsfrist 15. oktober 2011<br />
Pris for 1. år inkl. konferencer 51.200 kr<br />
Holdopstart: Januar 2012.<br />
Konsultation & Ledelse<br />
K&L er en 1/2-årlig videreuddannelse i konsultation og ledelse med træning i<br />
at lede gennem konsulentrollen og konsultere gennem lederrollen.<br />
Uddannelsen forløbet over et halvt år på 4 moduler a 2 dage.<br />
Ansøgningsfrist 1. oktober 2011.<br />
Pris 24.000 kr.<br />
Holdopstart: 30. november 2011.<br />
Uddannelse til gruppeterapeut.<br />
De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basisuddannelse<br />
GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul.<br />
Ansøgningsfrist 13. oktober 2011<br />
Pris for 1. år 38.850 kr<br />
Holdopstart: Januar 2012.<br />
Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage kl. 12.00-20.00 (bortset fra<br />
skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser.<br />
Se mere på www.IGA-KBH.dk<br />
INSTITUT FOR<br />
GRUPPEANALYSE<br />
KØBENHAVN<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 27
› RUBRIKANNONCER<br />
Complead<br />
Organisationspsykologiske<br />
<br />
uddannelser og supervision 2011/2012<br />
Organisationskonsulentens rollespektrum<br />
Supervisionsgrupper:<br />
Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse.<br />
Organisationspsykologisk Målgruppe: Organisationskonsulenter baseret med Konsulentarbejde baggrund som psykolog, anden (SOK)<br />
SOK 1: Hørsholm, 10 akademisk dage, uddannelse kl. 9.00-16.00, eller i mange i alt års 60 erfaring. timer.<br />
Supervisor: Mette Amtoft. (Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på<br />
Datoer: 16/8, 2/9, 15/9, specialiseringsmodulet 30/9, 10/10, for 24/10, Arbejds- 14/11, og organisationspsykologer)<br />
25/11, 9/12,<br />
19/12 Deltagerantal: 2011. Pris: Kr. 12-14 22.500.<br />
SOK 2: København, 10 dage, kl. 9.00-16.00, i alt 60 timer.<br />
Tid: Januar 2009 – december 2010<br />
Supervisor: Arne Vestergaard.<br />
Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i gruppe og 40 timers<br />
Datoer: 13/1, 3/2, 24/2, personligt 16/3, udviklingsarbejde 30/3, 20/4, fordelt 11/5, over 25/5, ti moduler 15/6, over 29/6 to år.<br />
Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider.<br />
2012. Pris: Kr. 22.500.<br />
Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og<br />
organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi<br />
OPK :<br />
Intensivt konsulentforløb Arne Vestergaard, for erfarne cand. psych. organisationskonsulenter.<br />
1988, Ph.d., specialist og (snart)<br />
supervisor i organisationspsykologi.<br />
Internat på 3 dage + 4 enkeltdage.<br />
Undervisere: Mette Mette Amtoft og Arne Arne Vestergaard Vestergaard. har tilsammen dannet<br />
konsulentfirmaet CompLead.<br />
OPK 5: August - december 2011 (ledige pladser).<br />
Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling,<br />
ledelsesudvikling og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra<br />
KOK:<br />
en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for<br />
Toårig organisationspsykologisk stor til at den kan favnes konsulentuddannelse, med kun een teori og én faglighed. god-<br />
Vi bestræber os derfor på at trække på en mangfoldighed af<br />
kendt som grundstammeforløb psykologiske og tilstødende i den organisationspsykologi-<br />
teorier og videnskaber. Vi arbejder<br />
ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem<br />
ske specialistuddannelse. kunderne og os der styrer opgavens løsning. Mange af vores<br />
KOK 4: september 2011 opgaver -har juni været 2012 indenfor (venteliste).<br />
forandrings- og projektledelse i en<br />
kontekst af organisationsudvikling - og læring.<br />
KOK 5: september 2012 - juni 2014 (ledige pladser).<br />
Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til<br />
konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold<br />
Nærmere oplysninger til at bruge og tilmelding:<br />
organisationspsykologi og anden psykologi kreativt til<br />
at skabe ko-kreative kunderelationer.<br />
kontakt@complead.dk www.complead.dk<br />
Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381,<br />
1<br />
<br />
Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk<br />
Kursus i RIAS<br />
Reynolds Intellectual Assessment Scales<br />
RIAS er en kort, nemt administrerbar og prisbillig IK-test. Det<br />
tager ca. 30 minutter at administrere testen, der resulterer i et<br />
globalt IK-mål samt mål for hhv. flydende og krystalliseret IK.<br />
RIAS har forskellige start- og stop-kriterier, der gør det muligt at<br />
anvende den med børn fra 3 år og langt op i voksenalderen (+90<br />
år). Testen indeholder også et valgfrit hukommelsesmodul.<br />
Kursus i anvendelse og fortolkning af RIAS afholdes af Hogrefe<br />
<strong>Psykolog</strong>isk Forlag i samarbejde med:<br />
• Dorte Gottlieb, cand.pæd.psych.aut., specialist og supervisor<br />
i klinisk børneneuropsykologi<br />
• Rikke Engelbrecht, cand.pæd.psych.aut., igangværende<br />
specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi<br />
RIAS-kurserne er af én dags varighed og indeholder en teoretisk<br />
og en praktisk del.<br />
2. september afholdes der kursus i Århus.<br />
5. september afholdes der kursus i Virum.<br />
Kursuspris 3800 kr. ekskl. moms, inklusiv én komplet RIAS til en<br />
værdi af 2995 kr.<br />
Tilmeld dig kurset på e-mail info@hogrefe.dk eller tlf. 35381655.<br />
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
1<br />
Workshop i ACT<br />
Acceptance and Commitment Therapy<br />
Med Tobias Lundgren, Universitetet Uppsala, Sverige<br />
Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske<br />
model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser.<br />
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med<br />
voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi.<br />
Den 12. - 13. september 2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset,<br />
Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V.<br />
Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage.<br />
Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet.<br />
Mere info, artikler og tilmelding hos<br />
Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk<br />
Specialistkurser<br />
NYHED<br />
Internetbaseret kognitiv træning<br />
Hjerneskade – Psykiatri - Senior<br />
www.professionelhjernetraening.dk<br />
10.6: Lovgivning og etik, den 08. & 09.09.11<br />
v. jurist Jannie Dyring og psykolog Ida Koch. Pris: kr. 4200,- ekskl. moms.<br />
3.15: Familieterapi: Teori og intervention, I, den 24. & 25.11.11<br />
v. psykolog Eva Søndergaard. Pris: kr. 3200,- ekskl. moms.<br />
3.15: Familieterapi: Teori og intervention, II, den 2. & 3.02.12<br />
v. psykolog Eva Søndergaard.<br />
Program og tilmeldingsfrist: www.bakwin.dk<br />
<strong>Psykolog</strong>erne Aars ApS<br />
Tlf. 96 98 15 00 - kontakt@bakwin.dk<br />
Godkendte kurser: Specialistuddannelsen<br />
Del III - voksenmodulet<br />
10.2 ASSESMENT<br />
13.-16. december 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.<br />
10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK<br />
8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.<br />
10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI<br />
7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr.<br />
10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM<br />
23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr.<br />
Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christine<br />
Eckhart-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard.<br />
Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk<br />
Vil du/I være en del af et charmerende<br />
hus ved Kongens Have?<br />
Vi søger 2-3 personer der har lyst til at dele vores lyse og rolige hus med os.<br />
Huset ligger i en hyggelig baggård i Kronprinsessegade 26b, København K.<br />
Det består af et undervisningsrum (max 14 deltagere), to grupperum/<br />
samtalerum + et kontor med spiseafdeling, toilet med brus.<br />
En ”andel” i huset koster 5.000 inkl. forbrug.<br />
www.woha.dk<br />
Kontakt Birgitte 2830 2499
Virum<br />
DanBolIg Johnny Hallas<br />
Erhverv<br />
telefon 7022 8595<br />
AttrAktiv beliggende erhvervsAndel på virum torv.<br />
Erhvervsandelen er beliggende i høj stueetage. Indrettet med 2 gode kontorer/klinikker,<br />
køkken samt toilet.<br />
Virum Torv er centralt beliggende ved Virum S-togstation. På torvet findes gode detailbutikker,<br />
apotek, bank, læger og advokater m.m.<br />
Der er parkering på torvet.<br />
Ferie i Grækenland<br />
Ferielejlighed udlejes på<br />
Hydra, smuk, fredet og bilfri ø.<br />
Fuldt udstyret, bjergudsigt.<br />
Ikke charter, ægte græsk.<br />
Se mere på<br />
www.villahydra.dk<br />
Uge 30+31+32 stadig ledige.<br />
Tel. 2282 0434 (Mette).<br />
Salg<br />
Sag: 10813<br />
Andel kr. 275.000 erhvervsAreAl: 66 m 2<br />
Fællesforeningen for<br />
Psykoanalytiske og<br />
Analytiske Psykoterapier - FPAP<br />
arrangerer i samarbejde med<br />
Dansk Selskab for Psykoanalytisk<br />
Psykoterapi –DSPP<br />
TVÆRFAGLIG SUPERVISION<br />
2-dages kursus for læger og psykologer på vej mod specialistgodkendelse<br />
som superviserer personale, der arbejder med personer<br />
med alvorlig psykisk lidelse.<br />
Kurset afholdes i både København og Aarhus som et 12 timers teorikursus,<br />
fordelt over to dage. Efterfølgende vil der være mulighed for<br />
supervision af eget supervisionsarbejde.<br />
Formål: Indføring i grundlæggende principper i tværfaglig supervision<br />
og de problemstillinger, der kan forekomme, når man superviserer<br />
tværfagligt personale.<br />
Undervisere:<br />
Bodil Roved, speciallæge i psykiatri, supervisor i psykoanalytisk psykoterapi<br />
og Christina Schacht-Magnussen, klinisk psykolog, specialist<br />
og supervisor i psykoterapi.<br />
Kurset er godkendt til specialistuddannelserne i Dansk <strong>Psykolog</strong><br />
Forening under pkt. 3.20.<br />
København: 15. -16. september 2011 i Valby<br />
Aarhus: 29.- 30. september 2011 i Risskov<br />
Pris: 3000 kr. for medlemmer af FPAP, ikke-medlemmer 4000 kr.,<br />
inkl. forplejning.<br />
Tilmelding: Senest 3. august 2011.<br />
Læs mere om kurset og tilmelding på<br />
www.fpap.dk eller www.dspp.dk<br />
Aarhus<br />
Lokaler til leje - 90 kr./timen.<br />
www.phuset.dk<br />
Tlf. 2214 4180<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
Dansk Psykoanalytisk Selskab<br />
Component Society of the International Psychoanalytical Association<br />
______________________________________________<br />
Uddannelse til IPA-godkendt<br />
Psykoanalytiker:<br />
Dansk psykoanalytisk Selskab starter nyt kandidathold januar 2013.<br />
Nærmere oplysninger om uddannelsen kan fås på DPAS hjemmeside:<br />
www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />
og ved direkte henvendelse til uddannelsesudvalgets formand/<br />
sekretær: Ulf Ståhlberg ulf.staahlberg@telia.com<br />
Otto Nyeborg o.nyeborg@dadlnet.dk<br />
______________________________________________<br />
Kortere kurser:<br />
Undervisere er psykologer og psykiatere, alle medlemmer af<br />
Dansk Psykoanalytisk Selskab.<br />
Kurserne kan anvendes i psykologers og psykiateres<br />
videreuddannelser.<br />
Differentialdiagnostik:<br />
Psykopatologi og Personlighedsteori (24 timer)<br />
Over fire kursusdage gennemgås de større psykopatologiske grupperinger<br />
ud fra et psykodynamisk perspektiv med reference til diagnosesystemerne<br />
ICD-10 og DSM-IV. (10.3).<br />
Kursusstart 9. september 2011.<br />
Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />
Etik (12 timer):<br />
Over 2 kursusdage bliver etiske problemstillinger og<br />
dilemmaer i klinisk praksis belyst ud fra forskellige teoretiske og<br />
kliniske perspektiver.<br />
Juridiske aspekter i relation til <strong>Psykolog</strong>loven, Forvaltningsloven og<br />
lovgivning på social- og sundhedsområdet medinddrages i undervisningen.<br />
(10.6).<br />
Næste kursus 11.11 og 25.11.2011.<br />
Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />
Psykoanalytisk Perspektiv (30 timer):<br />
Kurset er en mere overordnet indføring i nyere psykoanalytisk teori.<br />
Over 5 kursusdage gennemgås de vigtigste psykoanalytiske begreber.<br />
Kurset giver desuden mulighed for diskussion af psykoanalytisk<br />
tænkning i relation til klinisk praksis i klientkontakt, miljøterapi og<br />
organisationspsykologi. (12.4.4.2.3).<br />
Kurset vil blive gentaget i 2012.<br />
Se tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />
Kursus i Supervision af Psykoanalytisk Psykoterapi<br />
(40+20 timer):<br />
Kurset er sidst afholdt efteråret 2010, udelukkende som teorikursus.<br />
Tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk<br />
Kurset vil blive afholdt igen efterår 2012/forår 2013 med udvidelse<br />
til 40 timer teori og 20 timer klinisk del med supervision af supervision.<br />
(19.2.3 og 19.2.4)<br />
<strong>Nyt</strong> program er under udarbejdelse.<br />
______________________________________________<br />
Yderligere information kan også fås ved direkte<br />
henvendelse til:<br />
Asbjørn Pedersen: asbped@mail.tele.dk;<br />
Mette Møller: mettemller@gmail.com;<br />
Marianne Juhl: m@juhl.mail.dk<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 29
› RUBRIKANNONCER<br />
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
Fredag den 7. oktober 2011<br />
Radisson SAS Scandinavia Hotel<br />
DPSPS INTERNATIONALE SEMINAR I KØBENHAVN:<br />
SIGMUND<br />
KARTERUD<br />
Mentalisering og selvsammenhæng<br />
Tænkning om metakognition, intersubjektivitet og anerkendelse har lange traditioner i Europæisk idéhistorie med centrale<br />
bidrag fra danske tænkere. I vor tid er teorierne befrugtet af empiri. Og sidenhen også med et evolutionsperspektiv.<br />
Klinisk er denne tænkningstradition knyttet til problemer med mentalisering og oplevelse af selvsammenhæng<br />
(”self cohesion”), noget som vedrører stadig flere klienter i psykologisk/psykiatrisk praksis. En mentaliseringsbaseret behandlingstilgang<br />
giver god klinisk mening og har stigende evidens. I hvilken grad kan dette standardiseres? Er det mulig<br />
at manualisere intersubjektive kompetencer? En drøftelse af disse spørgsmål vil ledsages af videoillustrationer.<br />
• Om selvet og behov for anerkendelse med referencer til S. Kierkegaard og H.C. Wind, H. Kohut og P. Fonagy. Fra filosofi<br />
til empiri.<br />
• Om evolution af mentaliseringsevnen. Mentalisering og selvsammenhæng. Mentalisering af gruppematrix.<br />
• Om mentaliseringsbasert behandling (MBT), implementering af MBT og erfaringer med manualiseret dynamisk psykoterapi,<br />
individuelt og i gruppe.<br />
• Klinisk vurdering (”assessment”) af mentaliseringssvigt. Videodemonstration.<br />
• Den mentaliserende dialog med vægt på overføring og modoverføring (”mentalizing the transference”). Videodemonstration.<br />
Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri,<br />
Oslo Universitetssygehus. Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri og samarbejder med Anthony<br />
Bateman og Peter Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Foruden en omfattende videnskabelig<br />
produktion har han skrevet lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og personlighedspsykiatri og<br />
en manual for MBT sammen med Bateman.<br />
Tid og sted: Fredag den 7. oktober 2011, kl. 8.50-16.30 (morgenkaffe og registrering kl. 7.30). Radisson SAS Scandinavia<br />
Hotel, Amager Boulevard 70, København S.<br />
Deltagerpris:<br />
· 1190 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for <strong>Psykolog</strong>er<br />
· 790 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
· 1790 kr. inkl. moms for andre akademikere<br />
· Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt<br />
· Kandidatmedlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent<br />
melde sig ind via www.dpsp.dk<br />
Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 30. august<br />
2011. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden.<br />
Meritering: Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme og søges godkendt i forhold<br />
til psykopatologi, m.fl.<br />
Arrangører: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage & Klaus Pedersen
Er undersøgelsesmetodik dækket<br />
i din terapeutiske retning?<br />
5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi<br />
og psykopatologi.<br />
3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011<br />
Pris: 5600 kr.<br />
2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011<br />
Pris: 3.900 kr.<br />
Sted: Vartov, København K.<br />
Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl.<br />
Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com<br />
Er du bagud med din supervision?<br />
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så<br />
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder<br />
intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også<br />
aften og weekend.<br />
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500<br />
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én<br />
anden psykolog) til 5.000 kr.<br />
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision<br />
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere<br />
Tel: +45 26 28 58 92<br />
Email: ds@talentshaper.com<br />
Kurser i WAIS-IV<br />
Kursus i planlægning, administration, tolkning<br />
og formidling af WAIS-IV undersøgelser<br />
Århus: Tirsdag d. 27. september 2011, kl. 9-16<br />
København: Torsdag d. 29. september 2011, kl. 9-16<br />
Programmet omfatter ændringer fra tidligere versioner, tolkning af<br />
delprøver, indekser, IK og GAI, herunder betydning af reliabilitet,<br />
sikre forskelle og base-rates. Endvidere gennemgås en trinvis profilanalyse<br />
og de kognitive og neuropsykologiske funktionsområder,<br />
som dækkes af prøver og indekser. Beskrivelser af klienter ud fra<br />
resultater, herunder reduktion, hjerneskade, neuropsykiatriske<br />
tilstande, retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser belyst<br />
ved case-eksempler.<br />
Underviser:<br />
Neuropsykolog Palle Møller Pedersen, cand.psych., dr. med., specialist<br />
og supervisor i neuropsykolog, klinisk konsulent ved den<br />
skandinaviske standardisering af WAIS-IV.<br />
Pris:<br />
1.850,- ekskl. moms, inkl. kaffe/te, frugt, frokost og kursusmaterialer.<br />
Kurset vil blive søgt godkendt til assessment på voksenmodulet i<br />
specialistuddannelserne.<br />
Tilmeldingsfrist: 25. august 2011.<br />
Yderligere oplysninger og tilmelding:<br />
www.neuropsykolog.dk/kurser.html<br />
København Centrum<br />
——————————————————————————————<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
Supervisionsgrupper<br />
Autorisations- og specialistgodkendelse<br />
<strong>Psykolog</strong>huset i Hvidovre<br />
Supervisionsgruppe – 60 timer:<br />
Periode: Fredag 2. september 2011 - februar 2012<br />
Tid: Hver 2. fredag kl. 9-14<br />
Pris: 2 rater a 10.000 kr.<br />
Deltagerantal: 3-5<br />
Tilmeldingsfrist: Senest 12. august 2011<br />
Åben supervisionsgruppe:<br />
Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17<br />
Deltagerantal: 3-8<br />
Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)<br />
Tilmelding: Fortløbende<br />
Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.<br />
Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,<br />
supervisor i klinisk børnepsykologi.<br />
Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-<br />
og narrativ terapi og supervision.<br />
Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 – læs mere på<br />
www.psykologerne-paa-vaerftet.dk<br />
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.<br />
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra<br />
500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.<br />
Ring 21 64 44 08, eller se:<br />
http://lokaler.psykologkontakt.dk<br />
EMDR<br />
Brush Up og Supervision tilbydes<br />
Til dig, som en gang har været på kursus i EMDR,<br />
og godt kan bruge et fagligt skub til at komme i gang (igen?), blive<br />
bedre til metoden eller gerne vil certificeres som EMDR-terapeut.<br />
Det kan foregå individuelt eller i grupper – eksisterende eller i<br />
nyoprettede.<br />
Supervisionen og egenterapi kan også bruges til anden faglig godkendelse,<br />
da jeg er supervisor og specialist i klinisk psykologi og<br />
psykotraumatologi ud over at være certificeret EMDR-supervisor<br />
og -terapeut.<br />
Vi kan mødes hos jer eller hos os på <strong>Psykolog</strong>isk Klinik Slagelse.<br />
Kontakt cand.psych. Bodil Bergo Friis på tlf. 20 33 36 88 eller<br />
psykolog@bodilbergofriis.dk<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 31
› RUBRIKANNONCER<br />
<strong>Psykolog</strong>huset Sdr. Palæ<br />
v/Lone Kærvang<br />
tilbyder kurser i<br />
Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi<br />
Modul 1.<br />
Grundkursus: 6.-7. okt. 2011.<br />
Tilmeldingsfrist: 15. aug. 2011.<br />
Indhold: Hypnosens historie og teorier om klinisk hypnose. Karakteristika ved<br />
den hypnotiske tilstand, forskningsresultater, hypnotiserbarhed, hypnose &<br />
hjernen. Formelle induktionsmetoder. Stadier i hypnosesessionen.<br />
Modul 2.<br />
Fortsættelseskursus: 10.-11. nov. 2011.<br />
Tilmeldingsfrist: 7. okt. 2011.<br />
Indhold: Det hypnotiske sprog og indirekte induktionsteknikker. Grundlagsteori<br />
fra bl.a. Milton Erickson og Watkins & Watkins/Ego State Teori. Anvendelse<br />
af hypnose i klinisk arbejde. Træning i kreative, individualiserede hypnosesessioner<br />
samt i terapeutisk arbejde med ressourcer, indre ro & problemdel.<br />
Modul 3.<br />
Kursus i Ego State Terapi: 19.-20. jan. 2012.<br />
Tilmeldingsfrist: 2. dec. 2011.<br />
Indhold: Ego-state-teori og -terapi/hypnoanalyse. Klinisk anvendelse<br />
(traumer, fobier, angst, mv.). Induktioner for vanskeligt hypnotiserbare klienter,<br />
verificering og fordybelse af trance. Træning i forskellige EST-metoder,<br />
bl.a. behandling gennem regression til traume.<br />
Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose.<br />
Modul 4.<br />
Behandling af depression med Kognitiv Hypnoterapi: 25.-26. aug. 2011.<br />
Tilmeldingsfrist: 1. juli 2011. Gentages: 19.-20. april 2012. Tilmeldingsfrist:<br />
5. marts 2012.<br />
Indhold: Diagnostik, symptomer og interventionsmetoder i forhold til depression.<br />
Teori om KHT (KT kombineret med hypnose), som er en evidensbaseret<br />
multimodal behandlingsmetode (bl.a. A. Alladin og M. Yapko), hvor behandlingsforløbet<br />
tilrettelægges ud fra en caseformulering. Interventionsmetoder til<br />
at bibringe klienten håb, kognitiv fleksibilitet, lindring af rumination, overkomme<br />
selvbebrejdelser og skyldfølelse, forbedre sociale kompetencer samt<br />
ændre depressive basale antagelser/skemata.<br />
Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose og kognitiv<br />
terapi.<br />
Kursusform: Vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, demonstrationer (live<br />
og video) og praktiske øvelser. Der vil imellem kursusmodulerne være mulighed<br />
for deltagelse i trænings- og supervisionsgruppe.<br />
Underviser: Lone Kærvang, privatpraktiserende psykolog, specialist & supervisor<br />
i psykoterapi, hypnoterapeut.<br />
Se evt. www.lonekærvang.dk samt undervisers artikler i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> nr. 2,<br />
2010 og Tidsskrift for klinisk hypnose, nr. 1, 2010.<br />
Desuden underviser Anders Degn Pedersen, ledende neuropsykolog, Specialist<br />
& Supervisor i Neuropsykologi 3 t. i hypnose & hjerne på modul 1.<br />
Praktiske oplysninger: Pris pr. kursusmodul (2 dage, 24 timer): Kr. 3100,inklusiv<br />
moms, forplejning og kursusmaterialer.<br />
Hvert modul kan tages separat, men anbefales at tages samlet.<br />
Modul 3 og/eller 4 kan tages i forlængelse af andre hypnose-grundkurser.<br />
Der gives 10 % rabat ved samlet tilmelding til alle 4 moduler, dvs. i alt kr.<br />
11.160,- inkl. moms.<br />
Kurserne afholdes torsdage kl. 10-17 og fredage kl. 9-16, Sønder allé 10,<br />
8000 Århus C.<br />
Kurserne er godkendt under pkt. 12.4.4.2.3, Specialistuddannelse i Psykoterapi,<br />
12 timer pr. modul (dog max. 30 timer i alt). En del af kursustimerne er<br />
godkendt under Sundhedspsykologisk Specialistuddannelse (pkt. 11.4.4.2.2)<br />
og Psykolopatologisk Specialistuddannelse (pkt. 13.4.4.2.3).<br />
Tilmelding, rekvirering af program mv. pr. e-mail:<br />
kaervang@pc.dk<br />
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
Dansk Psykoterapeutisk Selskab for <strong>Psykolog</strong>er DPSP<br />
Intensiv MBT workshop med<br />
Sigmund Karterud<br />
Assessment og<br />
video-supervision<br />
I denne intensive MBT workshop vil professor Sigmund Karterud<br />
lægge hovedvægten på individuel psykoterapi og komme ind på<br />
assessment, caseformulering og supervision af mentaliseringsbaseret<br />
psykoterapi (MBT). Deltagelse forudsætter kendskab til og<br />
arbejde med MBT i kliniske praksis, hvor deltagerne får mulighed<br />
for at styrke sine tekniske færdigheder i MBT individuel terapi, ligesom<br />
der vil være mulighed for at få supervision af eget medbragt<br />
videomateriale, som scores efter MBT vurderingsskalaen.<br />
Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo<br />
og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri, Oslo Universitetssygehus.<br />
Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri<br />
og samarbejder med Anthony Bateman og Peter<br />
Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT).<br />
Foruden en omfattende videnskabelig produktion har han skrevet<br />
lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og<br />
personlighedspsykiatri og en manual for MBT sammen med<br />
Bateman.<br />
Tid og sted:<br />
Lørdag 8. oktober 2011 kl. 9.00-16.00. (Morgenkaffe og registrering<br />
kl. 8.30) i Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Deltagerpris:<br />
• 1090 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk<br />
Selskab for <strong>Psykolog</strong>er.<br />
• 1590 kr. inkl. moms for andre akademikere.<br />
• Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN<br />
fakturering er ikke muligt.<br />
• Kandidatmedlemmer af Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, som ønsker<br />
at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig<br />
ind via www.dpsp.dk<br />
Tilmelding:<br />
Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende.<br />
Sidste frist for tilmelding er 30. august, 2011. Regler for tilmelding<br />
og afmelding ses på hjemmesiden.<br />
Meritering:<br />
Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme<br />
og søges godkendt i forhold til psykopatologi,<br />
m.fl.<br />
Arrangør: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage
NÅR DU SØGER JOB<br />
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse<br />
foregå til forhandling@dp.dk.<br />
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon<br />
35 26 99 55 eller på dp@dp.dk<br />
Stillinger i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong><br />
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk <strong>Psykolog</strong><br />
Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes<br />
fælles og individuelle interesser. Foreningen har<br />
visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer<br />
kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne<br />
er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:<br />
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,<br />
hvis du har fået tilbudt<br />
ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,<br />
at lønnen skal forhandles af Dansk<br />
<strong>Psykolog</strong> Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din<br />
nuværende stilling, før Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings forhandling<br />
er afsluttet.<br />
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,<br />
fx autorisation eller specialistuddannelse, eller<br />
har særlig lang eller relevant erfaring inden for<br />
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan<br />
forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din<br />
nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.<br />
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør<br />
rådføre dig med Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening om<br />
løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af<br />
en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,<br />
ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.<br />
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast<br />
til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv<br />
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde<br />
velkommen til at søge rådgivning i Dansk <strong>Psykolog</strong><br />
Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.<br />
Dansk <strong>Psykolog</strong> Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne<br />
i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen<br />
> Sekretariat kan du se vores konsulenter.<br />
!<br />
Stillinger opslået andre steder<br />
<strong>Psykolog</strong>stillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er<br />
annonceret i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong> eller på psykologjob.dk, kan søges.<br />
Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller<br />
ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i<br />
foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,<br />
som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i <strong>Psykolog</strong><br />
<strong>Nyt</strong>”.<br />
Når Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening/din tillidsrepræsentant<br />
forhandler<br />
Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk <strong>Psykolog</strong><br />
Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil<br />
vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder<br />
dig vedhæfte følgende:<br />
• Stillingsopslaget.<br />
• Din ansøgning.<br />
• Dit CV.<br />
• Seneste lønseddel.<br />
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for<br />
valget af dig til stillingen.<br />
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal<br />
tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det<br />
forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,<br />
før du kan tiltræde.<br />
Når din tillidsrepræsentant forhandler<br />
Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk <strong>Psykolog</strong><br />
Forening forhandler. Men du skal sende direkte til<br />
tillidsrepræsentanten.<br />
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.<br />
Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 33
› STILLINGSANNONCER<br />
I Hvidovre Kommune<br />
bygger vores samarbejde<br />
på en anerkendende<br />
og positiv<br />
kultur, hvor forskellighed<br />
er en styrke, og hvor<br />
engagement, nysgerrighed<br />
og arbejdsglæde<br />
fremmer de nye ideer<br />
og den gode service til<br />
borgere, virksomheder,<br />
kulturliv og samarbejdspartnere.<br />
Hvidovre er en grøn<br />
forstad med en stærk<br />
historie; tæt ved vandet<br />
og hovedstaden og lige<br />
midt i Øresundsregionen.<br />
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011<br />
<strong>Psykolog</strong> ved PPR<br />
PPR søger psykolog på fuld tid.<br />
Har du lyst til at være med i en dynamisk PPR,<br />
der arbejder med at virkeliggøre et perspektivskifte<br />
i opfattelsen af børns vanskeligheder?<br />
Vi arbejder med at ændre opfattelsen fra Det<br />
vanskelige barn Til Barnet i vanskeligheder. Vi<br />
arbejder ud fra den systemiske synsvinkel og den<br />
inkluderende tankegang.<br />
Det gør vi gennem vores rådgivningsarbejde, og<br />
vores fælles uddannelsesvirksomhed, der lægger<br />
vægt på at bevare kompleksiteten og nuancerne<br />
i opfattelsen af børn.<br />
Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse<br />
pr. 1. oktober 2011.<br />
Læs mere på www.hvidovre.dk<br />
DANNER søger<br />
FRIVILLIGE RÅDGIVERE<br />
Vi søger en som dig, hvis du er:<br />
TR: Nina Glejtrup, tlf. 36 78 42 58<br />
◊ Kvinde<br />
◊ Uddannet psykolog eller i slutningen af studiet, på<br />
arbejdsmarkedet eller pensioneret<br />
◊ Har tid og lyst til at sætte tid af hver anden tirsdag<br />
kl. 18.30-22.00 til rådgivning af kvinder, der befinder<br />
sig i svære livssituationer<br />
Som rådgiver vil du indgå i en tværfaglig rådgivningsgruppe,<br />
der består af socialrådgivere, jurister og psykologer.<br />
Vi mødes jævnligt for gensidig supervision og vidensdeling,<br />
og får årligt ekstern undervisning inden for<br />
feltet.<br />
Kontakt: raadgivningsgruppe@gmail.com<br />
Yderligere oplysninger:<br />
www.dannerhuset.dk > Hjælp ><br />
Her kan du også få hjælp > Anden rådgivning<br />
<strong>Psykolog</strong><br />
søger nyt job –<br />
Det sikre sted at søge er i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>.<br />
I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob<br />
på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen<br />
hver anden uge.<br />
Lige så sikkert er <strong>Psykolog</strong>job.dk. Siden opdateres<br />
løbende, og har du ikke tid til at vente på næste<br />
<strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>, kan du klikke dig ind her. Eller opret en<br />
jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.<br />
Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.<br />
Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene<br />
frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor<br />
holde øje med både blad og net.<br />
18. januar 2008 62. årgang Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening<br />
Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en<br />
fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.<br />
Side 4<br />
1<br />
Det sørgende menneske –
dansk <strong>Psykolog</strong> forening<br />
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø<br />
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37<br />
mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk<br />
mandag-torsdag kl. 10-16<br />
Fredag kl. 10-13<br />
Direktør<br />
marie Zelander<br />
Århus-kontoret<br />
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c<br />
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17<br />
BESTYRELSE<br />
Formand:<br />
mag.art. roal ulrichsen<br />
ru@dp.dk<br />
Tlf. 35 26 99 55<br />
cand.psych. arne grønborg Johansen<br />
agr@mail.tele.dk<br />
Tlf. 29 47 79 58<br />
cand.psych. eva Secher Mathiasen<br />
Eva.s.mathiasen@gmail.com<br />
Tlf. 60 61 05 32<br />
cand.psych. rie rasmussen<br />
rie@forum.dk<br />
Tlf. 29 71 45 30<br />
cand.psych. anne Merete Strømming<br />
merete@stroemming.dk<br />
Tlf. 35 35 20 94<br />
cand.psych. ditte Söderhamn<br />
ditte_soderhamn@mail-online.dk<br />
Tlf. 66 19 17 76<br />
cand.psych. anne thrane<br />
annethrane@mail.dk<br />
Tlf. 30 59 70 60<br />
cand.psych. rebecca Savery trojaborg<br />
rebeccatrojaborg@gmail.com<br />
Tlf. 29 72 56 01<br />
cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup<br />
jacobvardrup@gmail.com<br />
Tlf. 61 42 68 85<br />
Studenterrepræsentanter:<br />
Stud.psych. anna Haugerud formo<br />
annef@hotmail.com<br />
Tlf. 31 55 00 64<br />
Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup<br />
helene_straarup@hotmail.com<br />
Tlf. 23 64 11 67<br />
etiKnÆVn<br />
Formand:<br />
Lisbeth Sten Jensen<br />
Næstformand:<br />
Jytte Gandløse<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,<br />
Henning Damkjær<br />
Suppleanter:<br />
Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen<br />
Telefonrådgivning<br />
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage<br />
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller<br />
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com<br />
Skriv med BLOKBOGSTAVER<br />
Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk<br />
æNDRINGSBLANKET<br />
Dette felt<br />
skal ALTID<br />
udfyldes!<br />
NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for<br />
kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at<br />
de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.<br />
Efternavn: Fornavn(e):<br />
Cpr.nr.: Titel:<br />
Medlemsnr.: Ændring pr. dato:<br />
Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:<br />
Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:<br />
Adresse: Postnr. & by:<br />
Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:<br />
Ændring af hovedbeskæftigelse:<br />
Ansættelsesmyndighed:<br />
Arbejdssted: Afdeling:<br />
Adresse: Postnr. & by:<br />
Tlf.: E-mail, arbejdssted:<br />
Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:<br />
Overenskomstansat Tjenestemandsansat<br />
Ny løn Gammel løn<br />
Privatansat Selvstændig<br />
Timelønnet Andet:<br />
Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse<br />
Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse<br />
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:<br />
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!<br />
Ændring af bibeskæftigelse:<br />
Ansættelsesmyndighed:<br />
Arbejdssted: Afdeling:<br />
Adresse: Postnr. & by:<br />
Tlf.: E-mail, arbejdssted:<br />
Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:<br />
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:<br />
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!<br />
Anden ændring: (Sæt kryds)<br />
Jeg er dimitteret som psykolog den:<br />
NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!<br />
Jeg er ledig fra den:<br />
NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!<br />
Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn<br />
Udlandsmedlem Orlov uden løn<br />
Jeg er gået på efterløn fra den:<br />
Jeg er blevet pensionist fra den:<br />
Bemærkninger:<br />
Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk <strong>Psykolog</strong> Forening i henhold til persondataloven<br />
behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.<br />
Dato: Underskrift:<br />
Ændringer i ansættelsessted bringes i <strong>Psykolog</strong> <strong>Nyt</strong>, medmindre det frabedes ved kryds her<br />
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 35
T R A U M E H E L I N G A P S<br />
v/Jette Koch – Ursula Fürstenwald – Frank Vestergaard Olsen<br />
SE - Somatic Experiencing<br />
30 års erfaring med inddragelse af kroppen i psykoterapi<br />
og forløsning af traumer<br />
Skyld og Skam<br />
Workshop med psykolog, ph.d. laWrence heller på naxos<br />
Baggrunden for livslange skam- og skyldfølelser skal ofte findes i<br />
tidlige forstyrrelser forårsaget af udviklings- eller choktraumer.<br />
På dette kursus lærer deltagerne, hvordan man arbejder med skam og<br />
skyld både ud fra et nervesystems – og et psykodynamisk<br />
udviklingsperspektiv. Der vil blive fokuseret på samspillet mellem<br />
nervesystemet og identitetsdannelsen, og hvorledes de påvirker og<br />
forstærker hinanden. Sted: Naxos Grækenland. Pris: Kr. 5000,-.<br />
Rejse, kost og logi ikke inkluderet. Tidspunkt: 23. - 28. august 2011.<br />
Tilmelding: Senest 1. juli 2011. Kursussprog engelsk.<br />
Stress, Traumer, Emotioner og Tilknytning<br />
Workshop med psykolog raja selvam<br />
På denne workshop vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk<br />
arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt<br />
orienteret referenceramme. Der vil blive fokuseret på samspillet<br />
mellem ubalancer i nervesystemet, organsystemet samt det<br />
sensomotoriske/muskulære system, ud fra et evolutionært udviklings-<br />
og overlevelsesperspektiv. Workshoppen foregår hovedsageligt med<br />
demonstrationsterapier (op til 3 pr. dag), vekslende med diskussion og<br />
gennemgang af teori.<br />
Pris: Før 15. november 2011 kr. 5000,- – senere kr. 5200,-.<br />
Sted: København. Tid: 2. - 5. december 2011.<br />
Tilmelding: Senest 10. november 2011. Kursussprog: Engelsk.<br />
Introduktion til Somatic Experiencing<br />
Workshop med psykolog ursula fûrstenWald<br />
Kursusdagene giver en oplevelse af SE metodens terapeutiske<br />
potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset<br />
anbefales, hvis du overvejer at tage SE-uddannelsen (nyt hold<br />
7. juni 2012). Kursussprog: Dansk. Kurserne afholdes henholdsvis<br />
i Århus og København. Århus: 16. - 18. november 2011 og<br />
København: 23. - 25. november 2011, alle dage kl. 10-17.<br />
Pris: Kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger.<br />
Tilmelding: Senest 14 dage før kursusafholdelse.<br />
<strong>Nyt</strong> uddannelseshold i Somatic Experiencing juni 2012<br />
3-årigt uddannelsesforløb til certificeret Somatic Experiencing Practitioner.<br />
<strong>Nyt</strong> hold: 7. juni 2012. Underviser: <strong>Psykolog</strong> og kropsterapeut Raja Selvam.<br />
yderligere information: WWW.traumeheling.com tlf.: jette koch: 2255 2504<br />
Al HenvendelSe til: dansk <strong>Psykolog</strong> Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55<br />
MASKinel MAgASinPoSt MMP