Psykolog Nyt - Elbo

Rundt om miljøterapi 

Fokus på en terapiform, der 

foretrækker at løse problemerne 

frem for at fjerne dem. 

SIDE 6 

6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Sex uden lyst 

Personer med psykiske lidelser 

har i højere grad end andre seksuelle 

problemer. 

SIDE 10 

Afsked 

Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder. 

Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres. 

Prinsesse med guldhår 

Børn elsker at tegne. Hvordan 

tegningerne tolkes, afhænger af 

øjnene, der ser. 

SIDE 16 

10 

SIDE 4-5

› LEDER 

Er vi på vej til at styrke landets sundhedsprofil, 

samtidig med at vi giver den forebyggende 

indsats et grundskud? Rundt 

Le eller græde? 

K 

ommunerne har meldt ud, at man budgetterer med at skære ned 

på de forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Ikke for 

sjovs skyld, selvfølgelig, absolut heller ikke fordi der findes fagligt 

belæg for det, men pengene altså … Beskæmmende. 

Omvendt erfarer vi, at den netop indgåede sundhedsaftale 

mellem VKO og løsgængeren Pia Christmas-Møller rummer 

økonomisk stærke oprustninger i psykiatrien og i 

forhold til hjerneskade, genoptræning og rehabilitering. 

Opmuntrende. 

Hvis vi imidlertid anskuer de to udmeldinger under 

ét, er det slående, hvor modsatrettede de er. Hvilken vej 

rider Danmark? Hvilket projekt har Danmark for de 

betrængte grupper? Er vi på vej til at styrke landets 

sundhedsprofil, samtidig med at vi giver den forebyggende 

indsats et grundskud? Forvirrende. 

Den økonomiske klemme, de to politiske aktører – 

Folketinget og kommunerne – har på hinanden, gør 

det ikke nemt for hverken den menige borger eller 

interesseorganisationen at se gennem tågerne. Det 

samarbejdende folkestyre betegner et sammenhængende 

system baseret på en vis idémæssig konsistens, som 

det altid vil være en udfordring at etablere, men som 

det er næsten umuligt at få øje på i disse svære tider. 

Der tænkes i kasser, i at skubbe udgifter fra ’os’ til ’dem’, 

hvad ingen borger med behov for hjælp får gavn af. 

Besparelser? Der er ingen vej uden om. Men vi 

minder om en advarsel, vi fremsatte, inden strukturreformen 

trådte i kraft i 2007: At en række særlige tilbud ville 

forsvinde samme med amterne og ikke blive samlet op i 

kommunerne. Faglig tænkning må veje tungt, når der skal 

træffes beslutning om fx forebyggelse, behandling og rehabilitering. 

Selv om vi lige har fået en opmuntring, er det dog 

svært at få øje på retningen. 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

6. juni 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

om miljøterapi Sex uden lyst 

Prinsesse med guldhår 

Fokus på en terapiform, der 

Personer med psykiske lidelser 

Børn elsker at tegne. Hvordan 

foretrækker at løse problemerne 

har i højere grad end andre sek- 

tegningerne tolkes, afhænger af 

frem for at fjerne dem. 

suelle problemer. 

øjnene, der ser. 

SIDE 6 

SIDE 10 

SIDE 16 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 


Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Design og produktion: 

Mediegruppen A/S 

Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. 

Trykoplag: 9.500 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Scanpix 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Afsked 

Kommunalreform plus finanskrise betyder et farvel til mange dyder. 

Rehabilitering efter hjerneskade er under et stigende pres. 

SIDE 4-5 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

12 20/6 8/7 

13 1/8 19/8 

14 15/8 2/9 

10

Det er et af de spørgsmål, en helt ny 

hjemmeside: boernehjernekassen.dk, kan 

hjælpe psykologer med at afdække. 

Følger af hjerneskade er ikke nødvendigvis 

synlige lige efter en ulykke, blodprop 

eller andre hjernesygdomme, der 

kan medføre hjerneskade hos børn og 

unge. Derfor er det vigtigt, at især PPRpsykologer 

er opmærksomme på, hvilke 

Kritik 

Kritisk presseomtale har ramt pensionskasserne, 

herunder psykologernes egen 

MP Pension, der efter en heftig medieomtale 

af lønniveauet i branchen 28. maj 2011 

er gået ud med en pressemeddelelse og en 

forklaring. 

MP Pension og de to andre selskaber i 

Unipension havde i 2010 den højeste gennemsnitsløn 

blandt arbejdsmarkedspensionerne 

i 2010. Løngennemsnittet for en 

medarbejder udgjorde knapt en mio. kr. 

› I KORT FORM 

Behov for børneombudsmand 

Barndommen bestemmer i høj grad, hvordan 

dit liv som voksen former sig. Derfor 

bør børn have bedre muligheder for at blive 

set og hørt af de offentlige myndigheder – og 

direkte adgang til psykologhjælp, når det er 

nødvendigt. Børns muligheder for at klage 

tåler også forbedringer. 

Det mener Dansk Psykolog Forening, 

som støtter Red Barnet og Amnestys opfordring 

til justitsministeren om at etablere en 

børneombudsmand. Her i Psykolog Nyt talte 

i december 2010 blandt andre professor Per 

Schultz Jørgensen, lektor Ingrid Leth og 

forskningschef Edith Montgomery for en 

sådan ordning. 

- Hvis en børneombudsmand kan med- 

Kan det være en hjerneskade? 

senfølger der kan dukke op senere i et 

barns liv. Den viden findes på Børnehjernekassen. 

Hjemmesiden indeholder også en 

række redskaber til arbejdet med at udrede, 

om barnet eller den unge har pådraget 

sig en hjerneskade. Endelig kan PPR-psykologer 

hente inspiration til rådgivning af 

lærere, der har brug for pædagogiske fif 

af løn i pensionskasser 

Unipension forklarer blandt andet, at 

man fik et afkast, som var 2 mia. kr. bedre 

end branchegennemsnittet i 2010 og 4 mia. 

kr. bedre end gennemsnittet i 2009: I MP 

Pension var investeringsafkastet i 2010 på 

13,5 % mod et gennemsnitsafkast i branchen 

på 10,8 %. 

- Forskellen mellem os og branchens 

løngennemsnit er den bonus, som investeringsafdelingen 

har fået. Den udgør under 

1 % af de 2 mia. kr., som medlem merne 

virke til at sikre, at børn får tilstrækkelig og 

rettidig hjælp, vil det faktisk også kunne 

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, 

skriver foreningen nu i et brev til 

Amnesty og Red Barnet. 

I 2010 viste en undersøgelse fra CASA, at 

samfundet får en gevinst på mellem 7,5 og 12,5 

mio. kr. for hver person, som flyttes fra et liv 

som ufaglært førtidspensionist til et liv med 

fast arbejde. Men det forudsætter en tidlig, 

forebyggende indsats allerede i barneårene. 

Folketinget behandler i øjeblikket et 

forslag fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, 

som vil pålægge regeringen at oprette 

en børneombudsmand. 

bis 

til undervisningen af børn og unge med 

koncentrationsbesvær og andre kognitive 

vanskeligheder – uanset om de er forårsaget 

af hjerneskade, ADHD eller andre 

kognitive forstyrrelser. 

Børnehjernekassen er udarbejdet af 

Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. 

ema 

har fået i merafkast i 2010, siger Erik Bisgaard 

Madsen, formand for forretningsudvalget 

i Unipension. 

- Hvis vi havde haft et gennemsnitligt 

afkast på 10,8 % som resten af branchen, 

havde vores lønninger også været gennemsnitlige 

for branchen, nemlig 735.000 kr. 

Man kan læse hele pressemeddelelsen 

på mppension.dk/nyheder. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 3

› SVIGT 

Dyr genoptræning 

går tabt 

Psykologerne på Hammel Neurocenter oplever i stigende grad, at hjerneskadede 

må slås for at få den nødvendige videre genoptræning, når de bliver udskrevet 

N 

ogle patienter ligger stadig i koma med rør og slanger i 

kroppen, når de bliver indlagt på Hammel Neurocenter. 

Andre kan både gå og stå – eller kommer til det efterhånden 

– men deres kognitive evner ligger i ruiner. Ofte tager det 

flere måneder, før mennesker med hjerneskade er klar til at forlade 

hospitalet igen. 

For at kunne vende tilbage til en almindelig hverdag er de dybt 

afhængige af videre genoptræning. Men psykologerne på Hammel 

Neurocenter oplever stadig oftere, at patienterne har svært ved at 

få den optimale behandling, efter de er udskrevet. 

- Vi havde en lille pige med kognitive og sproglige forstyrrelser, 

og det var helt oplagt, at hun skulle videre til specialiseret re- 

Baggrund 

Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital, 

som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering 

af børn og voksne med pådraget 

moderat til svær hjerneskade: fx som følge af 

blodprop i hjernen, hjerneblødning, ulykke (traume) 

og andre sygdomme i centralnervesystemet. 

NB. Artiklen er blevet til inden indgåelsen af Sundhedsaftalen 

af 26. maj 2011, hvor aftaleparterne er enige 

om at afsætte øgede midler til rehabilitering af hjerneskadede. 

DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? 

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle 

temaer. 

habilitering for børn. Vi orienterede kommunen, som nikkede og 

var med på den, men bagefter trak kommunen i land. Kun fordi 

pigen havde meget stærke forældre, fik hun alligevel det specialiserede 

tilbud. Det er ikke alle, der er så stærke, når deres barn 

har været indlagt i et halvt år, fortæller Helle Kathrine Rasmussen, 

som er neuropsykolog på Hammels afsnit for børn og unge. 

- Vi skal også forberede forældrene på, at de kommer til at 

bruge meget energi på at slås med systemet. Kommunerne siger 

jo sjældent, at det handler om penge, de mener, at de har 

fagligt tilstrækkelige tilbud, fortsætter hun. 

Samme mønster viser sig for voksne med hjerneskade: 

- Når vi har beskrevet de vanskeligheder, patienten har, 

er kommunen og vi enige om, at han for eksempel skal videre 

til et specialiseret neuropsykologisk center. Men så siger 

kommunen, at den ikke har råd, og han kommer i stedet 

hjem til et lokalt center, hvor han taler med en ergoterapeut 

et par gange om ugen. Men der er ikke tale om målrettet 

kognitiv træning. Så det er muligheder, der bliver 

spildt på gulvet, siger neuropsykolog Eva Lind. 

Kommuner under pres 

Hammel Neurocenter behandler årligt 700 patienter, 

som har fået en hjerneskade efter en ulykke, en blodprop, 

en hjerneblødning eller andre sygdomme. I dag 

ved man, at genoptræningen skal i gang så hurtigt som 

muligt. 

- Vi hælder penge i højt specialiseret hospitalsrehabilitering, 

og der er behov for, at nogen kan følge op, hvis ikke 

pengene skal gå i vasken, siger ledende neuropsykolog Anders 

Degn Pedersen. 

I dag får Hammel Neurocenter patienterne tidligere fra de andre 

sygehuse, og forløbet er blevet kortere. Derfor er patienterne 

stadig langt fra raske, når de vender hjem. 

- Det sætter kommunerne under pres, fordi de får dårligere

FOTO: ScANPIx 

patienter hjem endnu tidligere. Når vi er færdige, er 

det tit svært for patienten at få kommunens opbakning 

til det relevante tilbud. Det er man nødt til at gøre 

noget ved. Ellers risikerer borgerne at komme i klemme, tilføjer 

Anders Degn Pedersen. 

Kommunerne skal samarbejde 

Psykolog Nyt har tidligere beskrevet, hvordan højt specialiserede 

hjerneskadecentre lukker på stribe, fordi kommunerne henviser 

færre patienter. 

Men Kommunernes Landsforening, KL, afviser, at kommunerne 

svigter de hjerneskadede. Kommunerne arbejder tværtimod 

på at udvikle endnu bedre tilbud lokalt i kommunen, mener 

formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther. 

Hun peger på Silkeborg Kommune som et godt eksempel: 

- De har etableret et hjerneskadeteam og sendt medarbejdere 

på kursus på Hammel for at tilegne sig viden. Men det 

er vigtigt at have nuancerne med. Hvis der er funktioner, 

som kan genoptrænes, så skal vi sætte ind – også i forhold 

til at få folk tilbage i arbejde. Men der er jo også patienter, 

som Hammel har opgivet. I de tilfælde er der ingen kommuner, 

som lave mirakler, siger Anny Winther. 

- Alligevel er fagfolk fra Hammel bekymrede. Hvordan 

sikrer kommunerne, at hjerneskadede får de relevante 

tilbud? 

- Det er vigtigt, at kommunerne taler sammen i 

de regionale sundhedskoordinationsudvalg. Jeg kan 

jo ikke vide, hvad den enkelte kommune gør, men 

jeg kender rigtig mange, som har ansat hjerneskadekoordinatorer, 

som kigger på tværs af forvaltningerne. 

- Det er spild af penge og livskvalitet, hvis 

hjerneskadede ikke får genoptræning, og der er 

al mulig grund til have fokus på denne gruppe. 

Den er heldigvis ikke kæmpestor, men der skal 

gøres noget specifikt, og det kan være nødvendigt 

at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. 

- Hvordan vil I så undgå, at små kommuner vægrer sig 

ved at sende borgere i behandling i andre kommuner? 

- Ved at have en god dialog i sundhedskoordinationsudvalgene 

i regionen og tale om, hvordan vi løfter de her opgaver 

og inspirerer hinanden. 

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening 


› ADFÆRDSPROBLEMER 

ØRN I 

T LØBSK 

AMFUND 

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 

I miljøterapi søger man grunde til et barns problematiske 

adfærd. Terapiformen repræsenterer 

’den tredje vej’ i en samtid, der dog foretrækker 

at fjerne problemerne frem for at løse dem.

N 

år psykologer rådgiver forældre eller samarbejder med 

pædagoger og lærere, møder de pædagogiske strategier 

over for adfærdsproblemer hos børn, som adskiller sig 

fra den strategi, de selv anvender, hvis de arbejder psykoterapeutisk 

med barnet, fx i psykoanalytisk eller kognitiv psykoterapi. Man 

kunne sige, at netop det er en god grund til, at der findes psykologer: 

De kan noget andet end de voksne, der omgiver børnene i 

hverdagen, og det kan der være brug for, når pædagogiske metoder 

ikke virker. 

På den anden side kan pædagoger, lærere og forældre lære noget 

af det særlige, som psykologer kan, hvorved det kan komme 

mange flere børn til gode – og de vil gerne lære. 

Problem- og ressourcefokusering er to velkendte pædagogiske 

strategier. Imidlertid virker de ikke i alle tilfælde efter hensigten, 

og så kan pædagoger, lærere og forældre anvende en miljøterapi, 

der er inspireret af psykoanalytisk psykoterapi og af omsorgen for 

det spæde og helt lille barn. 

Problemer eller ressourcer? 

Problemfokusering omfatter velkendte pædagogiske metoder 

som fx at anmode barnet om at ændre en uønsket adfærd og 

forklare, hvorfor adfærden er uhensigtsmæssig, eller at fratage 

barnet goder, hvis det ikke ændrer adfærden. I denne strategi 

er den voksne kritisk over for barnets adfærd, og i nogle tilfælde 

irriteret eller vred på barnet. 

Når strategien ikke virker, kan den voksne blive hvirv- 

let ind i en magtkamp med barnet, som medfører frustration, vrede 

og magtesløshed hos begge parter og skaber et negativt klima. 

På positivsiden kan dette klima motivere den voksne til at søge nye 

veje og fx flytte sin opmærksomhed fra ’fejlene’ ved barnet til dets 

ressourcer. I denne tilsyneladende modsatte strategi anerkender 

den voksne barnet og støtter det fx i at gøre mere af det, som det 

allerede er god til. 

Den ressourcefokuserede strategi bygger på erkendelsen af, at 

mennesker trives og udvikler sig, når anerkendelse dominerer over 

kritik. Den går derfor ud på at vende det negative samspil til et positivt 

samspil. Imidlertid lykkes heller ikke denne strategi altid. 

En tredje vej 

Når den ressourcefokuserede strategi ikke løser problemet, tyder 

det på, at der er kræfter på spil, som ikke påvirkes alene ved at 

møde barnet positivt. Årsagen kan være, at strategien , selv om 

den er positiv, lægger op til, at barnet skal ændre sig på adfærdsniveau 

ligesom ved problemfokusering. Barnets tanker, følelser og 

fantasier, som befinder sig på personlighedsniveau, kan imidlertid 

formodes at være en hindring for ændring, som ikke nødvendigvis 

forsvinder, når man alene forsøger at nå barnet på adfærdsniveau. 

I miljøterapi søger man efter psykosociale grunde til et barns 

adfærd, dvs. grunde, der vedrører barnets livserfaringer, tanker og 

følelser samt dets forhold til andre mennesker. Derved tilstræber 

man at skabe en forståelse af barnet, som befinder sig på person- 

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 7 

FOTOS: ScANPIx

lighedsniveau, og som det selv er en del af, før man forventer ændringer 

på adfærdsniveau. Fokus er på problemerne, men de ses 

som meningsfulde på baggrund af barnets livserfaringer. Dette 

dobbeltblik på barnet kan opfattes som en kombination af problem- 

og ressourcefokuseringen, hvor sidstnævnte kommer til udtryk 

som en anerkendelse af en nok så problematisk adfærd som 

meningsfuld. 

Dobbeltblikket er det samme som i psykoanalytisk terapi. Også 

i kognitiv adfærdsterapi ses træk af dobbeltblikket, fx når man omhyggeligt 

registrerer og undersøger problematiske mønstre af tanker, 

følelser, kropsreaktioner og handlinger, i stedet for, som i en 

problemfokuseret strategi, straks at anmode barnet om at ændre 

den problematiske adfærd. 

Når psykologer rådgiver forældre eller 

samarbejder med pædagoger og lærere, 

møder de pædagogiske strategier over 

for adfærdsproblemer hos børn 

Miljøterapi er traditionelt blevet anvendt af pædagoger og lærere, 

som arbejder med omsorgssvigtede børn. Erfaringer viser, at 

forældre meget ofte opnår gode og hurtige resultater, når de anvender 

de samme tankegange og metoder over for sunde børn med 

afgrænsede problemer. En pædagogisk uddannelse synes således 

ikke at være væsentlig for resultatet. Væsentligere er det måske, at 

børnene og deres forældre grundlæggende set er sunde, at forældrenes 

motivation er høj, og ikke mindst at problemerne løses i 

den samme relation, som de meget ofte også udviklede sig i, nemlig 

relationen til forældrene. 


Spejling og jeg-støtte 

De vigtigste metoder i miljøterapi er spejling og jeg-støtte. De stammer 

begge fra omsorgen for spæd- og småbørn, hvor de blot ikke 

har noget navn. Som et lille modeleksempel kan man tænke på 

drengen Mark, der er voldsom over for andre børn, når de kommer 

tæt på ham, og som har tidligere erfaringer med ofte at være 

blevet truet af andre børn. 

En spejling af Mark er et forslag til, hvordan hans voldsomhed 

kan forstås psykosocialt. Spejlingen kan lyde: ”Da du slog Jeppe, 

tænkte du måske, at han ville tage den bog, du sad med.” Det svarer 

i princippet til, hvordan en mor spontant kan tale til sit opkørte 

spædbarn om dets tilstand og derved forstå og rumme den. 

Spejlingen kan uddybes, så den omtaler tidligere erfaringer, der 

gør adfærden meningsfuld. Jeppe, som Mark slog, kan også spejles, 

fx ved at man siger til ham: ”Du ville måske gerne se bogen og 

blev overrasket over, at Mark slog, eller vred på ham.” 

Hvor spejlinger angår følelser og tanker, drejer jeg-støtte sig 

om at hjælpe barnet med handlinger, der er svære, som fx ikke at 

slå, når man føler sig truet. I eksemplet kan det ske ved, at den 

voksne forudser, hvornår Mark kan føle sig truet og regulerer hans 

afstand til andre børn, så det forebygges, at han slår dem. Den 

voksne påtager sig ansvaret, når hjælpen ikke fungerer efter hensigten 

og forbedrer derefter hjælpen, svarende til almindelig omsorg 

for helt små børn. 

Forældre søger en forståelse 

Det er ofte lettere for forældre end for pædagoger og lærere at gå 

ind i overvejelser om, hvordan et barn kan forstås. På kurser i miljøterapi 

spørger pædagoger og lærere ofte: ”Hvad gør man, når et 

barn slår?” De søger et direkte svar, et ’redskab’, og må opfordres 

til at fortælle om barnet. Forældre, der søger rådgivning, fortæller 

derimod spontant og detaljeret om, hvad barnet siger og gør, og 

hvad de selv har gjort for at afhjælpe problemet. 

Forskellen kan hænge sammen med, at forældrenes følelsesmæssige 

involvering i barnet er stærkere end de professionelles. 

De søger en forståelse af deres barn som et meningsfuldt væsen. 

For den professionelle kan irritationsmomentet ved problemadfærd 

måske lettere komme til at fylde hele billedet, hvilket gør 

det forståeligt, hvis han eller hun ønsker sig et redskab, der kan 

fjerne problemet. Problem- og ressourcefokuserede strategier indgår 

desuden i pædagogers og læreres uddannelse og er netop forsøg 

på at fjerne adfærdsproblemer uden først at forstå dem. 

Det løbske samfund 

Set i et bredere perspektiv er der i disse år mere generelle tendenser 

på børneområdet, som går i retning af, at problemer ikke skal 

forstås, men fjernes. Når man fx ønsker at få et barn undersøgt 

psykiatrisk, indebærer det, at man på et eller andet niveau overvejer, 

om barnets adfærdssymptomer opfylder en række rene adfærdskriterier 

for en eller flere af lidelserne i diagnoselisten, ICD- 

10, som børnepsykiatrien anvender, eller i andre lignende lister.

ICD-10 definerer symptomer operationelt og altovervejende 

non-ætiologisk, som det udtrykkes. Det indebærer, at man anerkender 

det som meningsfuldt at diagnosticere adfærd uden forsøg 

på at forstå den, hverken psykosocialt eller biologisk. 

Anvendelsen af medicin er et andet eksempel og vel nok det 

ultimative udtryk for en strategi, hvor man fjerner problemer, man 

ikke forstår. Når medicin i en del tilfælde virker godt, skaber det 

naturligvis interesse for, om der er andre problemer, som også kan 

dæmpes eller fjernes med en tablet, uden at man behøver at forstå 

noget eller gennemgå mere besværlige processer. 

Et stort sagspres i de offentlige hjælpesystemer kalder også på 

hurtige løsninger. Presset gør sig gældende både i børnepsykiatrien 

og i kommunernes PPR’er og socialforvaltninger. Også i daginstitutioner 

og skoler mærker man et forøget pres. Forældrene stiller 

større krav til personalet, andelen af børn med problemer er 

steget, og medarbejdernes administrative opgaver er forøget, hvilket 

reducerer den tid, de har til direkte kontakt med børnene og 

tager roen fra den. Alt dette kan ses som udtryk for en løbsk samfundsudvikling, 

der presser alle i retning af hurtige løsninger. 

Det løbske samfund kan i sig selv tænkes at bidrage til forøgel- 

FLYGTNINGE MED TRAUMER: 

NYE VEJE 

1. september 2011 gør en række eksperter og fagper- 

KONFERENCE 

soner status over den nyeste tværfaglige behandling 

af flygtninge med traumer. Konferencen afholdes i 

anledning af Center for Traume- og Torturoverleveres 

10 års jubilæum. 

Kom til Hotel Vejlefjord og hør, hvorfor: 

• PTSD og traumer hos flygtninge ofte symptombehandles 

• 

• 

PTSD-ramte med vidt forskellige behandlingsbehov 

skæres over én kam 

Vi bør blive bedre til at samarbejde på tværs af 

institutioner om den psykosociale udfordring, 

flygtninge med kroniske traumer repræsenterer 

sen af de problemer, som dernæst kalder på hurtige løsninger. For 

når der er fart på, skal vi være hyperaktive for at følge med. Vi har 

mindre tid til at tænke os om, og så bliver vi impulsive. Desuden 

har vi opmærksomheden flere steder på én gang og bliver uopmærksomme. 

De tre hovedsymptomer på ADHD er således også 

træk ved dagens Danmark. 

Pædagoger og lærere, som jeg gennem de seneste fem år har 

trænet i miljøterapi, og forældre, som jeg har rådgivet, har givet 

udtryk for, at de i deres tidligere samarbejde med psykologer ikke 

har mødt et så konsekvent forsøg på at forstå børn psykosocialt, 

som miljøterapi repræsenterer. Interessen er stor, både på anbringelsessteder 

for omsorgssvigtede børn, på specialskoler, i daginstitutioner 

og hos sunde børns forældre i hele Danmark. Der er 

derfor brug for flere psykologer, som kan bidrage til at se mening 

i børns adfærdsproblemer og vejlede deres voksne i at anvende 

miljøterapeutiske eller tilsvarende metoder. 

Lars Rasborg, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi, 

praktiserende psykolog 

Efter deltagelse i ”Nye veje” vil du tage hjem med 

friske, kon krete ideer til arbej det med PTSD-ramte 

flygtninge baseret på den seneste, evidensbase rede 

viden. 

Oplægsholdere: Psykiater og dr. phil. Sverre Varvin 

(NO), professor og overlæge Morten Sodemann, cand. 

psych Jens Hardy Sørensen og mange flere. 

Mere info: www.cett.dk el. Ulla Hartvig, 7642 0335 

Pris: Kr. 750,- inklusiv dagsforplejning. 

Tilmelding: på www.cett.dk senest 15. august 2011 

annonce til Psykolognyt.indd 1 24-05-2011 11:24:23 


D 

et er ikke, fordi sexologien er et overset felt. Debat og anden 

omtale i medierne bekræfter den store interesse. 

Klinisk sexologi vedrører ikke kun seksuelle samlivsproblemer 

og seksuelle dysfunktioner i almenbefolkningen, men 

omhandler også fx seksuelle problemer ved sygdom, handicap og 

medicinindtagelse. 

Seksuelle dysfunktioner ved psykiske lidelser er dog ikke en 

særlig omtalt problematik, selv om de oftere forekommer hos mennesker 

med psykiske lidelser end i den øvrige befolkning. 

Vanskelighederne kan forekomme som en virkning af selve sygdomsbilledet 

(ved fx angst og depression) eller som en bivirkning 

ved medikamentel behandling. Seksuelle forstyrrelser er mest almindelige 

ved generaliseret angst og depression, men ses fx også 

ved bipolar lidelse, fobiske forstyrrelser, OCD og hos unge med 

ADHD. 

Den mest almindelige seksuelle vanskelighed i parforhold er 

manglende lyst, og forekomsten er næsten lige så høj hos mænd 

som hos kvinder. De øvrige hyppige forstyrrelser består af rejsningsproblemer, 

problemer med sædafgang, udeblivende orgasme 

eller smerter ved samleje. 

Sådanne vanskeligheder spiller naturligt nok ofte en rolle for 


› SEXOLOGI 

Når lysten 

ikke driver 

værket 

En undersøgelse viser, at op imod 

hvert fjerde danske par oplever seksuelle 

problemer. Tallet overrasker, men 

menes at være endnu højere hos 

mennesker med psykiske lidelser. 

trivslen i parforholdet eller for den individuelle psykiske trivsel. 

Når der er seksuel utilfredshed, vil parforholdet ofte lide under 

det. Nogle par beslutter at blive skilt eller gå hver til sit grundet 

seksuelle problemer (Nielsen, 2010). 

Ifølge overlæge Ellids Kristensen, Rigshospitalets Sexologiske 

Klinik, er der ringe mulighed for at henvise til sexologiske behandlere 

(Kristensen, 2007), hvorfor mange henvises til medikamentel 

behandling. Problemet er, at en medicinsk behandling sjældent er 

tilstrækkelig, fordi seksuelle vanskeligheder ofte skaber psykologiske 

problemer i parforholdet og hos den enkelte. En psykologisk 

bearbejdning er i de tilfælde også hensigtsmæssig. 

Hos personer med psykiske lidelser kan billedet være endnu 

mere diffust, idet mange psykiske lidelser i sig selv ofte giver seksuelle 

bivirkninger. Den medikamentelle behandling mod psykiske 

lidelser kan også give seksuelle bivirkninger, og det kan være 

vanskeligt at afgøre, om bivirkningerne skyldes lægemidlet eller 

sygdommen. Derfor er det hensigtsmæssigt med en tværfaglig indsats, 

sådan som det sker ved de to offentlige sexologiske klinikker 

i Danmark (Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, og Jysk Sexologisk 

Klinik, Regionshospitalet i Randers) og hos visse private behandlere. 

Selv er vi ansat som psykologer ved den private PPclinic.

mODELFOTO: ScANPIx 


Den manglende kommunikation 

svækker evnen til konfliktløsning og giver 

grobund for misforståelser. 

Psykiske lidelser med seksuelle virkninger 

Som behandler bør man være opmærksom på, at patienter ofte 

præsenterer psykiske klager, hvis bagvedliggende årsag kan være 

seksuelle problemstillinger. Omvendt ser vi undertiden, at patienten 

præsenterer et seksuelt problem, som skjuler en psykisk lidelse. 

Dette viser sig ofte ved en grundig anamnese. Endelig sker det, 

at der ses forværringer i den psykiske lidelse, hvis der er problemer 

med sexlivet, fx at manier eller depres sioner bryder frem. 

Seksuelt set er depression associeret med manglende lyst, som 

hæmmer den seksuelle funktion. Nedsat evne til at få orgasme hos 

begge køn og nedsat tilfredshed med sexlivet ses også (Møhl & 

Kristensen, 1997). Blandt deprimerede mænd fører manglende 

lyst hyppigere til rejsningsproblemer end hos mænd, der ikke er 

deprimerede. 

Ved bipolar lidelse optræder der ofte tab af seksuel lyst og interesse. 

Der kan forekomme hyperseksualitet under de maniske 

episoder og tab af lyst i de depressive perioder. Mani eller hypomani 

kan også medføre øget libido, øget behov for nøgenhed, forførende 

adfærd, hyppigere seksuel aktivitet og promiskuitet, som 

kan ødelægge deres parforhold (Kristensen, 2007; Giraldi et al., 

2011). Mange kvinder oplever den øgede seksuelle intensitet under 

maniske perioder som en vigtig og glædelig forandring. 

PTSD er ofte kombineret med seksuelle problemer, hvilket giver 

mening i forhold til de personer, der har været udsat for sek- 


suelle traumer. Men også torturofre kan opleve seksuelle vanskeligheder. 

Ved personlighedsforstyrrelser ses der ikke seksuelle bivirkninger 

som sådan. Men mennesker med personlighedsforstyrrelser 

vil ofte opleve parforholdsproblemer, fordi de er unuancerede 

i deres reaktionsmønstre og har en nedsat evne til at reagere fleksibelt 

over for deres partner. Derved kan seksuelle problemer opstå. 

De fleste problemer ses ved personer med borderline personlighedsforstyrrelse, 

hvad der kan være forbundet med en eventuel 

overrepræsentation af seksuelle overgreb hos denne gruppe (Giraldi 

et al., 2011). 

Hos patienter med ADHD er det vores erfaring, at lidelsen ofte 

medfører manglende lyst, manglende evne til at koncentrere sig, 

hvilket kan give rejsningsproblemer, hyperseksualitet og for tidlig 

sædafgang, især hos unge mennesker. Derudover skifter patienterne 

med ADHD ofte partnere og glemmer prævention, således 

at pigerne kan komme i en situation med uønsket graviditet. Den 

medikamentelle behandling af ADHD kan også give seksuelle vanskeligheder, 

som får især unge mennesker til at springe fra behandlingen. 

Problemer for individ og parforhold 

Parforholdsproblemer består ofte i tab af nærhed, så parret oven i 

det seksuelle problem får et intimitetsproblem. De to isolerer sig 

følelsesmæssigt fra hinanden eller skændes ukonstruktivt. Måske 

tør de ikke længere kysse eller røre ved hinanden af frygt for, at 

det kan opfattes som indledning til et seksuelt samvær, ingen af 

dem har lyst til. 

Den manglende kommunikation svækker evnen til konfliktløsning 

og giver grobund for misforståelser. Parterne har forskellige 

ønsker om seksuel kontakt og udtrykker det ikke åbent. Parterne 

kan opleve magtkampe, samlivskonflikter og fjendtlighed. 

Velfungerende parforhold kan rumme en vis mængde konflikt, og 

sexlivet kan virke som en buffer til at løse konflikter (Graugaard, 

Møhl & Hertoft, 2006). 

På individplan kan mennesker med seksuelle vanskeligheder 

ofte opleve mindreværdsfølelser, især hvis der samtidig findes en 

angstproblematik. De kan føle sig utilstrækkelige, mangelfulde eller 

mindre attraktive over for deres partner. 

Præstationsangst er en almindelig faktor ved seksuelle problemer, 

som kan føre til, at personen bliver fokuseret på selve præstationen 

i at opretholde rejsning, ikke få udløsning for tidligt etc. 

Dette kan føre til, at partneren føler sig glemt, og at sex kan blive 

præstationsbetonet frem for nydelses- og kærlighedsbetonet 

(Nielsen, 2010). Mange patienter i behandling hos PPclinic fortæller, 

at deres sexliv får nye sanselige dybder, når det præstationsprægede 

fjernes. Sanselighed, ømhed og intimitet kan også øge 

livskvaliteten og virke lindrende på fx angst og anspændthed.

Bivirkninger ved medikamentel behandling 

Ved medikamentel behandling ser det overordnet ud, som om 

serotonin (det stof, SSRI-piller øger koncentrationen af) virker 

hæmmende på seksualiteten, mens dopamin virker fremmende. 

Antidepressiva, der anvendes mod depression, angst og fobier, kan 

medføre nedsat lyst, nedsat lubrikation/ejakulation og nedsat evne 

til at få orgasme. Op mod halvdelen af patienter i behandling med 

antidepressiv medicin oplever seksuelle bivirkninger, og mange 

ophører med medicinen på grund af seksuelle bivirkninger 

(Kristensen, 2007). 

I enkelte studier har man vist, at op til ca. 60 % af kvinder i 

SSRI-behandling får seksuelle bivirkninger (Giraldi, 2002). 

Undersøgelser viser også, at mænd i medikamentel behandling har 

tre gange større risiko for seksuelle bivirkninger end andre – et 

forhold, der forværres af, at mange praktiserende læger ikke informerer 

deres patienter om seksuelle bivirkninger ved medicin 

(Graugaard et al., 2006). 

Antidepressiva er den type lægemidler, som tegner sig for de 

fleste rapporterede seksuelle bivirkninger. De mest almindelige 

midler er SSRI-præparaterne (de såkaldte lykkepiller), som kan 

påvirke orgasmeevnen hos begge køn og ejakulationen hos mænd. 

Nedsat lyst og rejsningsproblemer er også hyppige bivirkninger. 

Derfor bruges SSRI-præparater ofte ved problemer med for tidlig 

sædafgang eller ved hyperseksualitet og parafili (Kristensen, 2002). 

Der er antidepressive lægemidler på markedet, som ikke umiddelbart 

giver seksuelle bivirkninger. 

Når det kommer til angstpræparater af benzodiazepintypen, 

ser man sjældent negative seksuelle bivirkninger ved kortvarig 

brug; tværtimod kan behandling mod angst øge seksuallysten, fordi 

patienten kan få mere overskud. Angst i sig selv kan hæmme 

seksualiteten, fordi personen kan opleve frygt, ulyst, fobi eller panik 

i seksuelle interaktioner. På længere sigt kan benzodiazepiner 

dog medføre hæmning af sexlyst, og partneren kan opleve patienten 

som distanceret i det seksuelle samspil, fordi medicinen virker 

opmærksomhedshæmmende (Kristensen, 2002). Derudover er 

benzodiazepiner ikke hensigtsmæssige på grund af øvrige bivirkninger 

– hæmningseffekt, søvndyssende effekt og afhængighed. 

Former for behandling 

Første skridt på vejen er tålmodighed og afventen, idet bivirkninger 

kan bedres eller forsvinde af sig selv. Dette sker dog relativt 

sjældent. Dosisændring kan også være en mulighed, fx ved at sænke 

dosis eller ved at indføre en medicinfri dag den dag, parret normalt 

har samleje. Dosisændring kan dog give problemer, fordi de 

psykiske lidelser kan forværres ved at sænke dosis eller undlade at 

tage medicin. 

I nogle tilfælde kan det afhjælpe seksuelle bivirkninger, hvis 

patienten venter med at tage medicin til efter samleje. Præparatskift 

er også en mulighed, da der er forskelle i bivirkningsprofil for de 

forskellige antidepressiva. Det er også et alternativ at ordinere et 

lægemiddel til selve bivirkningerne – her har fx Zyban og Buspar 

vist gode resultater, selv om disse dog varierer fra undersøgelse til 

undersøgelse (Lundberg, 2006; Kristensen, 2007). Viagra og Cialis 

viser god effekt på rejsningsproblemer forårsaget af medikamentel 

behandling. 

En anden mulighed er også at undervise parret i andre former 

for samleje eller seksuelle metoder, der medfører øget stimulation. 

Dette kræver dog en vis fortrolighed med seksuelle temaer fra behandlerens 

side. 

På det somatiske område og i psykiatrien møder man ofte behandlere, 

der ikke taler med deres patienter om seksuelle problemer. 

Deres argument kan være et ønske om ikke at ville krænke patientens 

blufærdighed. Dette er en hyppig misforståelse, idet mange patienter 

oplever at blive taget alvorligt, hvis de også får lov til at tale 

om deres sexliv (Møhl & Kristensen, 1997). At mange læger og psykiatere 

ikke taler med deres patienter om seksuelle bivirkninger ved 

medicin, får mange patienter til at stoppe medikamentel behandling, 

når de oplever bivirkninger, som påvirker sexlivet. 

For at sikre, at patienten fastholder behandling, er det vigtigt 

at informere om mulige seksuelle bivirkninger og give lov til, at 

patienten kan tale om bivirkningerne. Derved kan patienten informeres 

om mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger 

forårsaget af medikamentel behandling. 

Da mange psykiske lidelser kan medføre seksuelle vanskeligheder, 

både som en del af symptombilledet og som bivirkning ved 

medicin, må det være vores opgave som behandlere også at informere 

patienterne om dette. 

referencer 

Camilla Trab Nielsen, cand.psych., PPclinic 

Marianne Fuglestved, specialist i psykoterapi og 

klinisk sexologi, PPclinic 

Giraldi, A., Petersen, C.D., Horsbøll, H., Kristensen, E. (2011). Sexologisk udredning 

og medicinsk behandling. In: E. Kristensen & A. Giraldi: 25 år med Sexologisk Klinik. 

Sexologisk Klinik, Kbh. 

Giraldi, A. & Victor, J. (2002). Seksuel dysfunktion hos kvinder som lægemiddelbivirkning. 

Ugeskrift for læger, 164 (41), 4757. 

Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P. (2006). Krop, sygdom og seksualitet. In: C. 

Graugaard, B. Møhl & P. Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag. 

Kristensen, E. (2007). Sex og Psyke. Psykiatrifondens forlag. 

Kristensen, E. (2002). Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka. 

Ugeskrift for læger, 164 (41), 4753-4756. 

Lundberg, P.O. (2006). Lægemidler og seksualitet. In: C. Graugaard, B. Møhl & P. 

Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag. 

Møhl, B & Kristensen, E. (1997). Psykoser og seksualitet. In: C. Graugaard, P. Hertoft 

& B. Møhl: Hjerne og seksualitet. Munksgaard. 

Nielsen, C.T. (2010). Seksuel tilfredshed i parforhold – en afhandling om seksuallivets 

indflydelse på parforholdstrivslen. Kandidatafhandling, Aarhus Universitet. 


› NYE BØGER 

Henrik Høgh-Olesen. Thomas Dalsgaard (red.) 

› 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn 

på mennesket. 

I bogen præsenterer en række eksperter, næsten alle 

psykologer, nogle af det 20. århundredes psykologiske 

eksperimenter, som har spillet en afgørende rolle for 

vores forståelse af mennesket og udgør grundpiller i 

moderne psykologi: Gruppens magt. Lydighedens 

dilemma. Os og dem. Vanens magt. Menneskets tilknytning. 

Falske erindringer. Placebo-effekt osv. 

Henvendt til alle, også garvede psykologer. 

Plurafutura Publishing, 2011, 448 sider, 295 kr. 

Liselotte Hornemann Kragh: 

› Døden nær. 

Forlaget betegner det som ’en brugsbog i nærvær 

omkring døende’. Bogen præsenterer en praktisk og 

eftertænksom vejledning til den, der vil være bedst 

muligt til stede ved et andet menneskes dødsleje, af 

kortere eller længere varighed. Der kombineres eksempler, 

personlige udsagn, cases og temaer: om forfald, 

håb, at turde give slip, dødsprocesser, samtaler, 

den pårørendes forbudte tanker osv. 

Forlaget Alfa, 2011, 229 sider, 298 kr. 

Hanne Kathrine Krogstrup: 

› Kampen om evidens. 

En beskrivelse af evalueringens teori historie fra 1960 

og frem til i dag. Efterfølgende behandles præstationsmålinger 

og monitorering som redskaber i resultatstyring 

af den offentlige sektor. Disse kapitler afløses 

af en præsentation af effektevaluering som fænomen, 

mens de sidste kapitler i bogen tager begrebet evidens 

under kritisk behandling. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 170 sider, 198 kr. 

nYe BØger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Kelly G. Wilson: 

› Mindfulness i terapien. 

En praktisk og teoretisk guide til terapeuter til forståelsen 

af den rolle, mindfulness spiller i psykoterapi 

– og i særdeleshed i Acceptance & Commitment 

Therapy. Kelly Wilson definerer mindfulness i forhold 

til et ACT-perspektiv og udforsker forholdet mellem 

mindfulness og de seks ACT-processer og mellem 

mindfulness og selve den terapeutiske relation. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 304 sider, 348 kr. 

Mick Cooper: 

› Eksistentielle terapier. 

Hvilke eksistentielle terapiformer findes der? Og hvad 

er deres styrker og begrænsninger? Disse spørgsmål 

besvares i denne bog, der klart og letlæseligt beskriver 

den europæiske og amerikanske eksistentielle psykologis 

nøglepersoner og deres praksistilgange. 

Hovedparten af bogen består af en beskrivelse af seks 

dominerende tilgange med særlig vægt på styrker og 

begrænsninger, ligheder og forskelle samt det filosofiske 

udgangspunkt. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 272 sider, 298 kr. 

Leif Askland. Nina Rossholt: 

› Køn i børnehøjde. 

Om hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle 

forståelse af ligestilling. Det, vi ser og gør, 

er ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette 

kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde med 

børnene med forståelse for, at dette er et følsomt felt 

at berøre. Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete 

metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne 

ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 224 sider, 278 kr.

Kategorier handler! 

V 

i kategoriserer kontinuerligt 

handlinger, problemer, personer 

– ja, den virkelighed, der omgiver 

os. Vi taler fx om de udadreagerende, 

de vanskelige, de syge. Det er ikke kun i 

forskningen, at den sociale virkelighed 

skal reduceres til en størrelse, der gør den 

begribelig. Også praktikere opererer med 

kategorier, der muliggør handling. 

I skolesammenhænge er jeg formentlig 

akademikerforælderen; en kategori, 

der har betydning for, hvordan skolelærere 

lytter til og forstår det, jeg siger, når vi 

taler om mine børn. I forskningen taler vi 

om, at kategorier har handlingspotentiale. 

Til ”akademikerforælderen” knytter der 

sig således forventninger til, hvordan 

denne typisk opfører sig. 

I sociologien er et stort forskningsområde 

at se på følgerne af de kategoriseringer, 

der vedrører de sårbare grupper i samfundet 

(endnu en kategori!). Stemplingsog 

stigmateorier er eksempler på teorier, 

der har særlig fokus på, hvordan kategorier 

fortæller måske mere om det samfund eller 

den profession, der udvikler og anvender 

kategorierne, end om de personer, der 

indfanges i kategorierne. 

Lad os fx se på personer, der beretter 

om smerter, som ikke kan diagnosticeres. 

Det kan være personer, der har ondt et 

eller flere steder, men hvor lægen ikke kan 

dokumentere årsagen. I nogle sammen- 

KLuMMen (lat. columna) 

hænge indfanges disse personer med 

kategorier som ”fibromyalgi” eller ”whiplash”, 

i andre sammenhænge kaldes de 

”kroniske smertepatienter”, ”psykisk ustabile”, 

”stress- og depressionsramte” eller 

slet og ret ”hysterikere”. 

Navnene er mange, men ligegyldige 

er de ikke. Kategorierne sender signaler 

om, hvorvidt vi har at gøre med en troværdig 

eller en utroværdig patient, en, 

der er reelt (fysisk) syg eller som blot har 

en svag psyke. Disse vurderinger får betydning 

for systemets møde med personen. 

Ved ”fibromyalgi” er antagelsen således 

ofte, at vi har at gøre med en person, 

hvis største problem er en svag psyke (og 

hvis fysiske smerter vurderes som utroværdige 

– medicinsk set). Og mon ikke 

personen så også er utroværdig, når hun 

fortæller om andre problematiske forhold 

i sit liv? Mange kategorier har altså et 

stort handlingspotentiale, fordi de definerer 

personligheder og personlighedstræk 

og dermed informerer om meget mere 

end fysisk smerter (fibromyalgi-patienten), 

længde af uddannelse (akademikerforælderen) 

mv., som de ved første øjekast 

formodes at informere om. 

Hvis vi glemmer konteksten 

I hverdagen glemmer vi ofte, at de kategorier, 

vi benytter i vores arbejde, hand- 

› KLUMME 

ler: Kategorier gør noget, de skaber en ny 

virkelighed, i hvilken vi forstår personens 

handlinger. Vi tænker ikke over, at vores 

faglige baggrund bevirker, at vi betjener 

os af bestemte kategorier, når vi skal løse 

en persons problemer. 

Også arbejdspladsens måde at indrette 

arbejdet på (fx hvilke professioner der er 

ansat til at løse et givent ”problem”, og 

hvordan arbejdet i øvrigt er organiseret) 

har store konsekvenser for vores kategoriseringsarbejde. 

Dertil kommer, hvordan 

dominerende normer i samfundet om fx 

sygdom påvirker arbejdet. 

I mange tilfælde kommer man desværre 

både til at oversætte typer/kategorier 

til antagelser om konkrete personers 

handlinger og til at glemme, at enhver 

kategori må ses i lyset af den sociale kontekst, 

hvori de er skabt (i institutioner i 

samfundet). Hvorfor er der i dag fx langt 

færre personer, der udstyres med en fibromyalgi-diagnose 

end for ti år siden? Og 

hvorfor ser vi i dag en stigning i antallet af 

stress- og depressionsramte? 

Er det folks smerter og sygdomme, 

der har forandret sig, eller er vi vidne til 

nye opfattelser af, hvad det vil sige at være 

(legitimt) syg, når en medicinsk diagnose 

mangler? 

Nanna Mik-Meyer, antropolog 

lektor ved Institut for Organisation, CBS 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› PAPIR & FARVE 

Perspektivet på 

børns tegninger 

Alting afhænger af øjet, der ser. Også læsningen af børnetegninger trækker tråde til 

helt forskellige udviklingsforståelser hos de psykologer, der beskæftiger sig med feltet. 

H 

en over sidste vinter bragte Psykolog Nyt en 

række artikler om børns tegninger. Artiklerne 

viste tydelige forskelle i holdningen til, hvad 

der kan læses ud af et barns tegning. Men 

hvad er det, der ligger til grund for de forskellige 

perspektiver på børns tegninger? 

Diskussionen på tegneområdet kredser om, hvorvidt barnets 

tegnemotiver opstår som produkter af udvikling eller indlæring. 

Om tegnemotiverne afslører barnets ubevidste følelser eller reflekterer 

dets omgivende billedkultur. Om barnet betragtes som driftsstyret 

symbolproducent eller som intentionel formidler af mening. 

Disse spørgsmål stilles i tegneteoriernes mikrokosmos, men svarene 

gemmer sig sandsynligvis ikke her. Jeg tror, at diskussionen 

om betydningen af børns tegninger er vanskelig, fordi den i virkeligheden 

trækker tråde til helt forskellige udviklingsforståelser. 

Se følgende billede for dig: 

En lille pige sidder ved et bord, omgivet af legende børn, fordybet 

i papiret foran sig. Hånden er knyttet fast om en farveblyant, 

der bevæger sig langsomt, kontrolleret mod papiret. Panden 

er let rynket, en krumme i mundvigen, bøtten med farver på midten 

af bordet. Indimellem kaster hun et blik på dem, der går forbi, 

men vender hurtigt tilbage til den verden, der udfolder sig på papiret. 

En prinsesse med hår ned til fødderne og diamanter på skørtet. 

Øjnene omkranset af lange mørke øjenvipper. Et øjeblik en tilfreds 

trækning på den lille piges mund. 

De fleste af os har allerede gjort os tanker om pigen og hendes 


tegning. Er hun i gang med at give symbolsk form til svære følelser, 

eller øver hun sig på et motiv, som en ældre pige på stuen har 

tegnet? Er hun og den tegnede prinsesse helt alene i den lille verden, 

eller har hun allerede en særlig person i tankerne, som skal 

glædes med tegningen? Er den tegnede prinsesse et udtryk for pigens 

selvbillede eller en tilfældig potpourri af elementer fra mediernes 

billeder? 

Børns tegninger er omgærdet af en vis mystik og af processer, der 

er vanskelige at klarlægge empirisk. Der fremkommer derfor slørede 

områder, der udfyldes med teoretiske antagelser. Tegneprocessens 

uklare elementer navngives med begreber, der harmonerer med betragterens 

generelle udviklingsforståelse. Fortolkningen af tegningen 

afhænger af paradigmet, den læses ind i. 

Forskellige paradigmer 

Ifølge Dion Sommer (2003) har ændrede samfundsforhold og nyere 

forskning i børns udvikling ført til et skifte i synet på barndom 

og børns udvikling. Han opridser en række forskelle, der kendetegner 

to forskellige børnesyn. 

Et psykoanalytisk børnesyn beskæftiger sig med universelle 

teorier og udviklingsstadier. Her ses barnets udvikling som en udfoldelse 

af det biologiske potentiale og som et forløb gennem faste 

stadier med forudbestemte endemål for normaludviklingen. Miljøets 

rolle anses som en faktor, der enten opfylder eller hæmmer betingelserne 

for den biologisk betingede udvikling. 

Disse tendenser er i et nyere børnesyn erstattet med et tvær-

kulturelt perspektiv. Ideen om universalisme afvises til fordel for 

et kulturpsykologisk paradigme, hvor udviklingen afhænger af 

konteksten, og hvor teorierne fokuserer på kulturelle grupper. 

Barnets tænkning ses i lyset af dets sociale aktiviteter, og ideen om 

den kognitive normaludvikling bliver et kulturelt og historisk fænomen. 

Ud fra disse paradigmer spirer to forskellige perspektiver på 

børnetegninger frem. 

Den tegnesproglige udvikling 

Den psykoanalytiske orientering deler tegneudviklingen ind i faste 

udviklingsstadier, der bevæger sig mod den naturtro fremstilling. 

Inden for dette perspektiv giver det mening at betegne vestlige 

børns tegninger som ”magre og underudviklede” (Mortensen 

2010), fordi disse børn, sammenholdt med børn fra andre kulturer, 

er forsinkede i progressionen gennem stadierne. Da tegneudviklingen 

betragtes som en biologisk styret proces, kan man netop 

vurdere barnets modenhed ud fra dets placering i de fastlagte tegnestadier. 

Når de kulturpsykologiske principper anvendes på tegnefeltet, 

ser det dog anderledes ud. Her vurderes børns udvikling som en 

kulturelt forankret proces. Derfor kategoriseres kulturelle forskelle 

ikke ud fra en placering på en fastlagt bane, men derimod som 

en bevægelse gennem de mulige udviklingsretninger i det sociokulturelle 

landskab (Hundeide 2003). 

Barnets tilegnelse af kulturens grafiske udtryksformer fører 

Børns tegninger er omgærdet af en vis 

mystik og af processer, der er vanskelige at 

klarlægge empirisk. 

derved til kvalitativt forskellige udviklingsretninger. Kulturelle forskelle 

i tegneudviklingen ses derfor ikke som underudvikling, men 

som et naturligt resultat af, at barnets er eksponeret til den omgivende 

billedkultur. Børnenes aktive brug af kulturens grafiske udtryk 

vokser sig ind i deres billedforståelse, deres tænkning og deres 

udsyn. Derved vil barnets tegnesproglige forløb afspejle billedkulturens 

grafik, om end med personlige nuancer. 

I det kulturpsykologiske perspektiv er det helt naturligt, at tegnestilen 

inden for en kulturel gruppe bliver tiltagende ensartet 

(Braswell & Rosengren 2001), idet den tegnesproglige udvikling 

hovedsagelig betragtes som en indlæring af det kulturelle billedsprog. 

Samlet set er det karakteristisk for en psykoanalytisk forståelse 

at kategorisere børns tegninger ud fra universelle mål, der sammenligner 

børnenes udvikling i en normativ ramme. Derimod vil 

et kulturpsykologisk perspektiv typisk vurdere forskellene kvalitativt 

ved at undersøge, hvordan børnenes udvikling spejler deres 

kulturelle aktiviteter. 


I praksis er det den samme lille 

tegner, der i et psykoanalytisk perspektiv 

betragtes som underudviklet, 

mens han eller hun i et kulturpsykologisk 

perspektiv betragtes 

som formidler af det lokale billedsprog. 

Fortolkningen afhænger af læseren. De to 

perspektivers respons på tegningen bliver selvsagt helt forskellig: 

Det psykoanalytiske barn placeres i en ramme af normalitetsberegning 

og udviklingsmæssig forsinkelse, mens det kulturpsykologiske 

barn vurderes ud fra evnen til at gøre brug af det lokalt tilgængelige 

billedsprog. 

Drivkræfterne i udviklingen 

Når opmærksomheden vendes mod fremdriften i børnenes udvikling, 

skilles vandene igen mellem de to perspektiver. 

Det psykoanalytisk orienterede paradigme peger oftest på skift 

i psykisk organisation som årsagen til barnets tegnesproglige udvikling. 

Det vil sige, at barnets tegnestadie afspejler dets kognitive 

modenhed. 

I det kulturpsykologiske perspektiv betragtes mentale processer 

som internaliseringer af ydre aktiviteter. Derfor styres barnets 

kognitive udvikling overvejende af de skiftende kulturelle aktiviteter, 

det indgår i. Det samme er tilfældet, når det kommer til tegneudviklingen. 

Disse forskelle betyder, at de motiver, barnet tegner, tolkes forskelligt. 

Mens det psykoanalytisk orienterede perspektiv ser tegnemotiverne 

som spejl 

på barnets kognitive 

stadium, vendes rækkefølgen 

om i den 

kulturpsykologiske 

forståelse. Her kan 

barnets deltagelse i 

en fælles tegneaktivitet 

netop være 

grunden til, at nye 

kognitive erkendel- 


ILLuSTRATIONER: ANNA 5 åR 

ser opstår. På den måde kan tegneaktiviteten 

faktisk fremme den kognitive 

udvikling. 

Jeg ved noget om dig! 

Inden for de to paradigmer ser man forskelligt 

på barnets status. Ifølge de psykoanalytiske 

teorier møder barnet mange 

udfordringer, der potentielt kan føre 

til varige patologier. Herunder risikoen 

for stadiefiksering og for en ufuldstændig 

tilknytning inden for de specielt kritiske 

perioder. Det psykoanalytiske barn 

beskrives derved ofte som et skrøbeligt og 

afhængigt væsen. 

Kulturpsykologien har derimod et børnesyn, hvor barnet fødes 

som et socialt individ, der har en aktiv tilgang til verden. Barnet 

menes at have en vis modstandsdygtighed over for negative erfaringer. 

Disse forskellige børnesyn afspejles også i tegnetraditionerne. 

Hos det psykoanalytiske perspektiv undersøges tegningen oftest 

som led i en klinisk udredning, og der er fokus på at analysere og 

hjælpe det sårbare barn. Det psykoanalytiske perspektiv afsøger 

tegningen for symbolske udtryk og ubevidste budskaber, og den 

voksne bliver derfor ekspert på sandheden om barnet. 

I det kulturpsykologiske perspektiv drejer projektet sig om, 

hvordan børn aktivt kan lære at anvende samfundets meningsskabende 

ressourcer, hvor billeder og det verbale sprog har ligeværdig 

funktion. Den voksnes udfordring er at forsøge at forstå barnets 

hensigt med de udvalgte tegnemotiver og hjælpe det til at finde 

passende grafiske løsninger. Det kræver, at man forsøger at 

nærme sig et børneperspektiv ved at undersøge barnets fænomenologiske 

oplevelse og dets bevidste hensigt med tegningen (Sommer, 

Samuelson & Hundeide 2010). 

Det kulturpsykologiske perspektiv søger at forstå barnets hensigt 

og forholder sig derved ikke til sider, barnet ikke har begrebsliggjort. 

Der er dermed ingen skjulte aspekter i tegningen, og det 

handler om at forstå og styrke barnet som aktiv deltager i samfundet. 

Barnet bliver eksperten i sit budskab, og den voksne hjælper 

barnet til at udtrykke budskabet, så det bliver forståeligt for andre. 

Psykoanalysen har fokus på de indre tilstande, mens kulturpsykologien 

har fokus på de intentionelle. De møder barnet med 

hver deres indstilling. Den psykoanalytiske betragter siger: ”Jeg 

ved noget om dig”, mens den kulturpsykologiske læser siger: ”Jeg 

kan lære dig noget.”

Øjnene, der ser 

Det handler ikke nødvendigvis om, hvem der har ret og uret. Det 

er velkendt, at opfattelsen af verden afhænger af øjnene, der ser. 

Hensigten med de to perspektiver er da også helt forskellig. 

Den psykoanalytisk orienterede metode foretager en undersøgelse 

af barnet, mens den kulturpsykologiske tilgang interesserer sig 

for barnet som meningsformidler. Der er tale om forskellige projekter, 

og tilgangene mødes derfor sjældent i felten. 

Problemet er dog, at de to tilgange, der møder barnet i forskellige 

rum, i praksis modarbejder hinanden. Den systematiske oplæring 

af børn som aktive sprogbrugere af det kulturelle billedmedie 

hæmmer det umiddelbare og spontane udtryk, som har betydning 

i den analytiske vurdering. Samtidig kan den psykoanalytiske 

jagt efter ubevidste elementer i børns tegninger opleves direkte invaderende, 

hvis barnet har lært, at den voksne reagerer på barnets 

bevidste hensigt med tegningen. Man kan derfor ikke blot læse 

børns tegninger med en fod i hvert hav. 

Equus – fordi et 

afregningssystem ikke 

behøver være indviklet 

Equus er et internetbaseret afregningssystem, 

som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. 

Du slipper for installation og sikkerhedskopiering 

samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, 

at dine data altid er der. 

Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, 

som skal koncentrere dig om andet og derfor vil 

slippe for teknisk bøvl. 

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail – 

uden ventetid og uden yderligere betaling. 

Og så giver vi dig naturligvis en personlig og 

grundig introduktion til systemet – det koster 

heller ikke ekstra. 

Equus kan anvendes fra alle computere, uanset 

om det er Windows, Mac eller Linux. 

Diskussionen om den tegnesproglige udvikling skal derfor ikke 

holdes inden for tegneteoriernes niche, men skal løftes op og sættes 

i relation til teoretiske og empiriske udviklingsforklaringer. Som 

illustreret er det disse grundlæggende principper, der giver næring 

til de forskellige perspektiver på børns tegninger. 

referencer: 

Braswell, G.S. & Rosengren, K. (2001) Decreasing variability in the development of 

graphic production. International Journal of Behavioral Development. 2000, 24 (2), 

153-166. 

Hundeide, K. (2003). Barns livsverden: Sosiokulturelle rammer for barns utvikling. 

Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. 

Mortensen, K.V. Lidt mere om børnetegning. Psykolog Nyt, 2010, 64, 18-19. 

Sommer, D., Pramling Samuelsson, I. & Hundeide, K. (2010). Child Perspectives and 

Children’s Perspectives in Theory and Practice. New York: Springer Science. 

Sommer, D. (2003) Barndomspsykologi. (2. udg.) Hans Reitzels Forlag. 

Afprøv Equus gratis i 3 uger 

Gratis konvertering af patientdata fra alle større 

afregningssystemer. 

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får 

du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus 

med det samme – gratis og uden forpligtelser. 

Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og 

inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, 

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, 

journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”, 

online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis 

godkendt af MedCom. 

Kontakt os på telefon 62 24 17 34 

eller på info@mibit.dk 

Else Marie Bech, cand.psych., elsebech82@hotmail.com 

Over 5 års erfaring 

med internetbaseret 

it-system til psykologer 

MIBIT ApS leverer software 

til sundhedssektoren, både 

praksissektoren, sygehuse og 

regionerne. Vores filosofi er 

ligetil: systemerne skal være 

brugervenlige og supporten 

skal være i top. 

Vængevej 2 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 24 17 34 

info@mibit.dk 

www.mibit.dk

FOTO: ScANPIx 

› FLYGTNINGEBØRN 

Børn uden ledsager 

I de seneste år er uledsagede flygtningebørn i stort antal kommet til Danmark fra især 

Afghanistan. men hvilke problemer har de, og hvordan hjælper vi dem bedst? 

U 

ledsagede flygtningebørn er børn, som er flygtet fra deres 

hjemland på grund af krig, familiefejder, drab på familiemedlemmer 

eller lignende. De har været undervejs 

længe, og deres rejse til Danmark har været præget af barske og 

potentielt traumatiserende oplevelser. 

Når de kommer til Danmark, venter der dem en lang periode 

med usikkerhed om fremtiden og et stort pres for at sende penge 

til familien derhjemme, der har ofte sat sig i dyb gæld for at betale 

for deres rejse til Europa. 

Der er i sandhed tale om en udsat gruppe, og i de senere år er 


der blevet mange flere af dem i Danmark. Hvor det årlige antal i 

2004-2007 udgjorde ca. 100, ligger det i de følgende år mellem 302 

og 529. Langt hovedparten (ca. 75 %) af de uledsagede flygtningebørn 

kommer fra Afghanistan, mens et væsentligt lavere antal 

kommer hertil fra fx Irak, Iran, Somalia og Syrien. 

Omkring hver tiende asylansøgning i Danmark kommer nu 

fra uledsagede flygtningebørn. 

Forskning og viden 

Der er kun lavet omkring 20 studier af uledsagede flygtningebørn,

alle udenlandske, men disse viser samstemmende, at mange af de 

uledsagede flygtningebørn har psykiske problemer i form af især 

PTSD, angst og depression. Prævalensen af disse tre lidelser varierer 

mellem 20 og 47 % i de forskellige studier (Dittmann & Jensen, 

2010). Når prævalensen varierer så meget, skyldes det især divergerende 

metoder i de forskellige studier, samt at de er udført på 

forskellige grupper af børn (fx fra forskellige oprindelseslande). I 

forhold til risikofaktorer ser det ud til, at blandt andet antallet af 

oplevede traumer og leveforhold i modtagelandet har betydning 

for udviklingen af PTSD. 

Mozhdeh Ghasemiyani er psykolog og projektleder i Rudersdal 

Kommune og har ansvaret for de i øjeblikket ca. 20 uledsagede 

flygtningebørn, kommunen har modtaget. Hun fortæller om gruppen: 

- De fleste uledsagede flygtningebørn og -unge, som jeg arbejder 

med, har haft et liv under traumatiske omstændigheder og skal 

bearbejde mange traumeoplevelser. Omstillingen til en ny kultur 

og et nyt liv i Danmark kan være meget overvældende. Søvnløshed 

og mareridt gør, at de føler sig trætte og har meget svært ved at 

koncentrere sig i skolen, og dermed bliver det sværere for dem at 

lære dansk og tilpasse sig deres nye liv i Danmark. 

- Skyldfølelse og savn af familien fylder meget, og det samme 

gør invaderende tanker om traumeoplevelser i hverdagen. De fleste 

er meget angste for at miste deres opholdstilladelse, har svært 

ved at have tillid til de voksne omkring sig og føler sig alene med 

deres oplevelser og historier. 

- Ensomhed er generelt et stort problem, anfører hun. Endvidere 

er der et stort omfang af psykosomatiske symptomer i form af infektioner, 

hovedpine, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter. 

Mange ender med at håndtere deres symptomer ved at udvikle et 

misbrug af hash eller alkohol. Selvmordstanker og selvmordsforsøg 

er også udbredt blandt de unge. 

Det synes således oplagt, at mange af børnene har brug for 

hjælp og støtte. Men hvordan hjælper vi dem bedst? Hvilke indsatser 

virker, og hvilke har ingen effekt? 

Vi ved overraskende lidt om, hvad der virker i behandlingen 

af uledsagede flygtningebørn, da der ikke er gennemført nogen 

undersøgelser af behandlingseffekt med denne målgruppe. 

Derudover er vidensdelingen i Danmark mellem relevante fagpersoner 

sparsom. Derfor bliver den dybe tallerken muligvis opfundet 

igen og igen rundt omkring i landet – uden at andre nødvendigvis 

får glæde af opfindelsen. 

Vidensdeling og netværk 

Med det udgangspunkt, at der må findes en masse viden om uledsagede 

flygtningebørn, som ikke kommer ud over en meget lokal 

kontekst, arrangerede Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk 

Universitet, i dette forår en temadag, som havde til formål at samle 

nøglepersoner i indsatsen for uledsagede flygtningebørn rundt 

Litteratur 

Baggrund/MateriaLe 

Programmet fra temadagen og alle oplæg findes 

på www.sdu.dk. Søg på ’psykotraumatologi’. 

omkring i landet. Oplægsholdere fra universitetsverdenen, Dansk 

Røde Kors, Integrationsministeriet og en række kommuner præsenterede 

perspektiver på organiseringen af en sammenhængende 

indsats i teori og praksis.’ 

Dagen gav et billede af, at der hos både Røde Kors og rundt 

om i forskellige kommuner bliver lagt et stort stykke arbejde i at 

udvikle tilbud for de uledsagede flygtningebørn. Ligeledes står det 

klart, at der er store lokale forskelle på, hvor store grupper af børn 

en kommune modtager, og hvordan indsatsen forvaltningsmæssigt 

organiseres. Fra enkelte kommuner lød det, at det var frustrerende 

at sidde med problematikken alene – med tanke på, at der 

må være andre, der har siddet med samme problematik i en anden 

kommune. Så hvordan kan den viden deles? 

Der var udbredt enighed om, at deltagerne fra temadagen kunne 

drage nytte af hinandens viden videre frem, og at oprettelse af 

et netværk til sparring og vidensdeling kan komme alle til gode. 

Deltagerne i temadagen har derfor det mål at netværke om fremtidige 

arrangementer og sparring. 

Blandt de deltagende psykologer var der endvidere et ønske 

om, at der oprettes et netværk særligt for psykologer i feltet. Mozhdeh 

Ghasemiyani fra Rudersdal Kommune står i spidsen for dette netværk 

og håber, det vil blive brugt af mange psykologer: 

- Vi har brug for at kunne udveksle konkret og brugbar viden 

og erfaring om, hvilke behandlingsmetoder der fungerer i vores 

psykologiske arbejde. Forhåbentlig vil der også være mulighed for 

at udvikle ideer til forskning inden for området, siger Mozhdeh 

Ghasemiyani. 

Karen-Inge Karstoft, cand.psych., videnskabelig assistent 

Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet 

Dittmann, I., & Jensen, T. K. (2010). The mental health of young unaccompanied 

refugees: A review. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 47(9), 812-817. 

Udlændingeservice (2011). Tal og fakta på udlændingeområdet 2010. Kan hentes her: 

www.nyidanmark.dk > Tal og statistik. 


› ANMELDELSE 

To bøger om 

ADHD 

M 

ediernes optagethed af ADHD-problematikken har 

været markant. Dels på grund af omfanget – 25.000 

børn og unge er her i landet i medicinsk behandling 

for denne personlighedsmæssige lidelse – dels fordi pædagogikken 

i specialklasserne åbenbart ikke er i stand til at give børnene 

det, der kunne forventes. Den pædagogiske argumentation lyder 

derfor ikke overraskende, at færre børn burde henvises til specialklasserne 

og flere blive i deres hjemklasser. Som i al anden pædagogisk 

argumentation er der også her tale om en åbenbar økonomisk 

nødvendighed. Det er jo særdeles dyrt med et parallelt skolesystem 

til det almene. 

Som i medierne generelt har der også været fokus på ADHD i 

fagbladene, også her i Psykolog Nyt. Og som det kunne ses forskellige 

steder i pressen, har fagfolk diskuteret ætiologien. For eksempel 

fremholdt en artikel her i bladet (P-Nyt 2/2010) overvejende 

det synspunkt, at ADHD-adfærd skal forstås mere komplekst 

med tyngden lagt på samfundsmæssige påvirkninger. 

En anden artikel, også skrevet af en psykolog (P-Nyt 8/2010), 

påpegede derimod det hensigtsmæssige i først at intervenere psykologisk, 

efter at receptblokken var udfyldt. 

Således har psykologer (og psykiatere!) haft delte meninger om 

henholdsvis den biologiske og samfundsmæssige komponent i udviklingen 

af sygdommen. 

Fra slutningen af tresserne og til slutningen af firserne var det 

god latin at henføre alle dårligdomme til indflydelsen fra omgivelserne. 

Derfor er mange skolede i denne samfundsmæssiggørelse 

af psykisk sygdom. Den såkaldte antipsykiatris far Ronald D. Laings 

teori fik stor indflydelse på den almene meningsdannelse via Ken 

Loachs film Family Life, der definerede psykisk sygdom som familie- 

og samfundsskabt. 

Imidlertid har man bl.a. på Bispebjerg og Risskov Hospital herhjemme 

været igangsættende for en egentlig diagnosticering af 

ADHD, som dengang i begyndelsen af 1990’erne blev betegnet 

DAMP. Arvelighedsaspektet har været markant i denne tilgang til 

de adfærdsmæssige og koncentrationsmæssige anomalier i op- 


Anmeldelse af to ADHD-udgivelser baseret på evidens – og begge med en 

grundig gennemgang af medicinens gode og mindre gode sider. 

mærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Ny evidensforskning 

viser da også, at den genetiske faktor er fremherskende (se 

P-Nyt 10/2010). 

Erenbjerg & Kutscher 

Masser af evidens er der også at hente i to bøger fra 2009, skrevet 

af henholdsvis en dansk og en amerikansk specialist i børne- og 

ungdomspsykiatri. Den indledende præmis hos dem begge, at behandlingen 

af ”attention deficit hyperactivity disorder” fordrer medicinering. 

Ane-Marie Erenbjerg definerer i ”At leve med ADHD” diagnosen 

hyperkinetisk forstyrrelse som ”en medfødt forstyrrelse i 

hjernen, som påvirker barnets og den voksnes funktioner.” Der er 

tale om en tredeling i symptomatologien: opmærksomhed, hyperaktivitet 

og impulsivitet. 

Denne klassisk definerede ADHD ønsker Martin Kutscher i 

sin ”ADHD. Et liv uden bremser” udvidet med ”eksekutiv dysfunktion”. 

Således, at når vi definerer ADHD, må vi også ”være opmærksomme 

på andre eksekutive funktionsproblemer, samforekommende 

lidelser og familiestress.” For selvfølgelig er der også 

familieproblemer involveret tillige med eventuel oppositionel adfærdsforstyrrelse, 

central auditiv processering med flere. 

Begge bøger har en del tilfælles – først og fremmest ekspertviden, 

forstået sådan at dette overskud af faglig indsigt, baseret på 

klient-/patientkontakt, danner baggrund for en letlæst tekst, som 

enhver med interesse for emnet vil kunne få udbytte af. 

Erenbjergs bog har undertitlen ”Da Rita flyttede ind”, refererende 

til den virksomme medicin Ritalin. Og familien med et barn 

diagnosticeret med ADHD får det mærkbart bedre, når Ritalin eller 

anden form for medicinering kommer på tale. Foruden sin store 

viden og vidtspændende erfaringer med lidelsen giver Erenbjerg 

i lettilgængelig form information om ADHD, som den fremtræder 

hos børn, unge og voksne. Især den medicinske behandling 

bliver indgående omtalt. 

Faktisk har Ane-Marie Erenbjerg formået det lidt usædvanlige

at tale til både børn og voksne i et sprog, som hverken taler ned til 

eller sigter over målgruppen. Denne svære formidlingsopgave må 

Annette Skov, som har bistået forfatteren som kommunikationsrådgiver, 

tage en væsentlig del af æren for, vil jeg tro. 

Råd til forældre og fagfolk 

Begge bøger relaterer sig kompetent til egen praksiserfaring, men 

har også fyldige henvisninger til faglige kilder. Således bliver en af 

de centrale forskere på feltet, amerikaneren R.A. Barkley, nævnt 

hos begge forfattere. 

Barkley har tidligt understreget, at den stadige vedholdenhed i 

antagelser om, at ADHD alene skal tilskrives forældrenes akavede 

opdragelsesmønster, bør betragtes med stor skepsis. Der er siden 

hen ad vejen foretaget undersøgelser, der viser ADHD hos forældre 

med et diagnosticeret barn. Det kunne jo tænkes, at en forælder med 

lidelsen også er disponeret for at overse barnets vanskeligheder, socialt 

og emotionelt. For sådan en forælder vil et barns ADHD ikke 

virke påfaldende, al den stund man selv har levet med lidelsen altid. 

På den måde kan miljøpåvirkningen altså spille ind. 

Som Barkley mener forfatterne, at man til gengæld heller ikke 

må tro, at biologi dermed er skæbne. Faktorer i omverdenen vil 

altid spille en rolle. Disse faktorer kan være medbestemmende i 

udformningen og alvoren af en oprindelig biologisk bestemt be- 

BOgdata 

tinget sårbarhed i form af mangelfuld hæmning, så den når et omfang, 

der vil blive diagnosticeret som ADHD. 

Begge bøger er vigtige kilder til information og gode råd til 

forældre og fagfolk, som forsøger at være på omgangshøjde med 

de børn, der ”lever uden bremser”. Og da emnet nu er ADHD, givetvis 

også inspiration til den ofte opildnede debat blandt fagfolk, 

der placerer sig vidt forskelligt til diagnose og behandling. 

Der er naturligvis forskel i vægtningen af problemfeltet. Hos 

Kutscher ses sammenstilling af eventuelle samforekommende lidelser 

som for eksempel bipolar affektiv lidelse og tics og Tourettes 

syndrom, der har at gøre med hans betoning af opmærksomheden 

på netop samforekommende lidelser i forbindelse med ADHD. 

Erenbjerg gør meget ud af at lade patienterne selv komme til 

orde, så vi ser lidelsesfeltet med de impliceredes øjne. Og som hos 

Kutscher er der observationsskemaer til fri afbenyttelse (så længe 

det er til eget brug) til indkredsning af ADHD. – I begge bøger har 

vi altså at gøre med evidens og en grundig gennemgang af medicinens 

gode og mindre gode sider. At de sidste findes, ved vi kun 

alt for godt. Også at der for børn med ADHD er et påtrængende 

behov for psykologens hjælp i form af rådgivning og terapi. 

Kjeld Hesselmann 

martin L. Kutscher: ”ADHD. Et liv uden bremser”. Dansk Psykologisk 

Forlag, 2009. 200 sider. 328 kr. 

Ane-marie Erenbjerg: ”At leve med ADHD. Da Rita flyttede ind.” 

Dansk Psykologisk Forlag, 2009. 254 sider. 298 kr. 


› INDMELDTE OG NYT JOB 

Nyt job 

› Offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Ida Dyhr Caspersen 

Copenhagen Child Anxiety Project 

Institut for Psykologi 

Københavns Universitet 

Pr. 1.3.2.2011 

Cand.psych. 

Anna Christiansen 

Neurologisk Afdeling 

Glostrup Hospital 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Dagmar Feddersen 

Center for Rusmiddelforskning 

Samfundsvidenskabeligt Fakultet 

Aarhus Universitet 

Pr. 1.4.2011 

Cand.psych. 

Karen Marie Fiirgaard 

HR, Aarhus Kommune 

Pr. 1.9.2001 

Cand.psych. 

Signe Frank 

Ungdommens Uddannelsesvejledning, 

UPNC 

Holbæk Kommune 

Pr. 16.3.2011 

Cand.psych. 

Vibeke Fonnesbeck 

Center for Seksuelle Overgreb 

Klinik for Psykologi, Pædagogik og 

Socialrådgivning 

Rigshospitalet 


Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Anne-Mette Guldberg 

Neurologisk Afd. 

Glostrup Hospital 


Pr. 1.1.2011 

Cand.psych. 

Nicoline Marie Hall 

Hammel Neurocenter 

Region Midtjylland 

Pr. 1.4.2011 

Cand.psych. 

Karina Bugge Hauberg 

PPR, Randers Kommune 

Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Erla Højsted 

PPR, Herlev Kommune 

Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Peter Kristian Jacobsen 



Pr. 1.5.2011 


Cand.psych. 

Kira Vibe Jespersen 

Klinik for Traumatiserende flygtninge, 


Pr. 1.4.2011 

Cand.psych. 

Thomas Jensen 

Psykologisk Institut 


Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Sofie Jordan Johannessen 

Center for Supervision 

Københavns Kommune 

Pr. 1.5.2011 

Cand.psych. 

Morten Schlifer Justensen 

PPR, Kalundborg Kommune 

Pr. 15.5.2011 

Cand.psych. 

Anne-Marie Gade Kjærgaard 

PPR, Skanderborg Kommune 

Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Elias Kristjánsson 

Militær Psykologisk Afdeling 

Svanemøllen Kaserne 

Pr. 1.4.2011 

Cand.psych. 

Sigrid Larsen 

OPUS, Klinik for unge med skizofreni, 

Århus Universitets Hospital 


Pr. 15.1.2011 

Cand.psych. 

Line Aasland Lorenzen 

PPR, Haderslev Kommune 

Pr. 22.3.2011 

Cand.psych. 

Lise Nymand Lyngholm 

Center for Spiseforstyrrelser 


Pr. 13.4.2009 

Cand.psych. 

Anita Madsen 

Børneafdeling E 

Herlev Hospital 


Pr. 1.4.2011 

Cand.psych. 

Sine Munk 

Neurologisk Afd. Epilepsiklinikken 

Rigshospitalet 


Pr. 1.5.2011 

Cand.psych. 

Dorte Fløe Nielsen 

Klinisk Socialmedicin 


Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Kenneth Omkvist 

Neurologisk Afd. N 


Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Signe Holm Pedersen 



Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Dorthe Raff 

Center for Selvmordsforebyggelse 

Risskov 


Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Susanne Høeg Salamon 

Familie Ambulatoriet 

Skejby Sygehus 


Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Maja Schondel 

Team for Angst & OCD 


Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Marianne Skovgaard Thomsen 

Center for Rusmiddelforskning 


Pr. 7.3.2011 

› Privat ansættelse 

Cand.psych. 

Pernille Fauerholdt 

Voksenpsykologerne 

8000 Aarhus C 

Pr. 1.4.2011 

Cand.psych. 

Henriette Frandsen-Melau 

HR – Danmarks Radio 

Emil Holms Kanal 20 

2300 København S 

Pr. 1.5.2011 

Cand.psych. 

Anders Demuth Heinecke 

Børne- og Ungeafdelingen 

Psykiatri Fonden 

2400 København NV 

Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Lubos Horvath 

Human Resources 

Alfa Laval Copenhagen A/S 

2860 Søborg 

Pr. 18.5.2011 

Cand.psych. 

Jacob Vindbjerg Nissen 

Erhvervspsykiatrisk Center 

Psykiatrifonden 

2400 København NV 

Pr. 11.4.2011 

Cand.psych. 

Julie Rysgaard Tamakloe 

People & Organisation 

Novo Nordisk 

2880 Bagsværd 

Pr. 15.10.2010 

› Selvstændig virksomhed 

Cand.psych. 

Julie Aasbjerg Andersen 

Centrumpsykologerne 

Nordre Jernbanevej 22 

3400 Hillerød 

Pr. 14.3.2010 

Cand.psych. 

Nina Porsager Seierøe 

Privat praksis (følstilling) 

Ringstedgade 10, baghuset 

4000 Roskilde 

Pr. 1.5.2011 

Cand.pæd.psych. 

Bodil Buntse 

PsykologHuset 

Frederiksgade 2A, 2.tv. 

3400 Hillerød 

Pr. 1.10.2010 

Cand.psych. 

Rina Gregersen 

Psykologisk Klinik Herlev-Ballerup 

Herlev Ringvej 2 C 

2730 Herlev 

Pr. 1.2.2011 

Cand.psych. 

Karina Winther Hansen 

Metamorfus 

Grønnevej 35 

2630 Taastrup 

Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Shereen Horami 

Psykolog Tina Leen Louv 

Solrød Stenter 70, 2. 

2680 Solrød Strand 

Pr. 15.3.2011 

Cand.psych. 

Astrid Kløve 

Psykolog Gitte Schmidt 

Algade 25, 1. 

9700 Brønderslev 

Pr. 1.3.2011 

Cand.psych. 

Anne Mogensen 

Psykologpraksis 

Knabrostræde 1A, 1. 

1210 København K. 

Pr. 8.3.2011 

Cand.psych. 

Beth Rytter 

Privat praksis 

Jemtelandsgade 3, 2 

2300 København S 

Pr. 1.5.2011

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

17.3. Samspillet 

mellem spektret af 

konsulentroller 

Tid og varighed 

mandag 29. august – tirsdag 30. august 

og torsdag 22. september – fredag 

23. september 2011. 

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 2. og 

4. dag kl. 9.00-16.00. 

Varighed: 24 timer. 

Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 

6.500,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

18. juli 2011. 

Underviser 

Eva Hultengren, cand.psych., specialist 

og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. 

Ny ordning: 

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 

7.3., 24 timer. 

Kursusnr.: 111703. 

3.1. Praktisk organisationspsykologi 


Torsdag 1. september – fredag 2. september 

og torsdag 29. september – fredag 


1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 

4. dag kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 

6.500, - ekskl. moms. 

Tilmelding 

18. juli 2011. 

Undervisere 

Lone Willer Holm, cand.psych., specialist 

i arbejds- og organisationspsykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, 

psykopatologi og pædagogisk psykologi: 

3.1., 24 timer. 


3.4. Sorg og krise 

hos voksne 


København: Torsdag 27. oktober – 

fredag 28. oktober 2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 


Underviser 

Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. 

Kursusnr.: 110304 

› RUBRIKANNONCER 

OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010. 

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 

Advanced Rorschach 

Interpretation with 

Adolescent Clients 

Kursustype III (Kursussprog: Engelsk) 


Onsdag 5. oktober – fredag 7. oktober 

2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

18. juli 2011. 

Underviser 

Anne Andronikof, professor i psykopatologi 

ved universitet-10 i Paris. Hun 

har arbejdet sammen med John E. 

Exner Jr. Gennem en længere årrække 

og regnes som den største europæiske 

kender af Exners Rorschach System i 

Europa. Hun er tidligere præsident for 

det Internationale Rorschach Society og 

har gennem en årrække været medlem 

af bestyrelsen, samt redaktør af Rorschachiana. 

Hun er medstifter af og tidligere 

formand for den Europæiske 

Rorschach Association. 

Kursusleder 

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et. 

art., specialist og supervisor i psykoterapi. 

Privatpraktiserende psykolog. 

Ny ordning 

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 

6.4.4.2.2., 18 timer. 

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: 

15.4.4.2.5., 8 timer. 

Specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2., 18 timer. 

Specialistuddannelse i psykoterapi: 

12.4.4.2.1., 18 timer. 




Hospitalssektionen 

Workshop med Blake Stobie, 

Maudsley London 

Den 18.-19. august 2011 

Cognitive Behaviour-Therapy 

for standard and treatment 

resistant OCD 

The workshop will cover core cognitive behavioural techniques 

for treating OCD. Examination of the factors involved when 

patient´s do not benefit from treatment has been influential in 

the development and refinement of cognitive behavioural therapies 

for OCD. This workshop will outline past and current cognitive 

behavioural techniques for standard treatment of OCD, as well 

as of non-response in treatment resistant OCD patients. Extensive 

use will be made of case examples. 

Pris: 1.700 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen, 2.000 kr. for 

ikke-medlemmer. 

Deltagere: Psykologer – maks. antal deltagere 25. 

Tidspunkt: 18.-19. august 2011. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København 

Ø. 

Kurset forventes godkendt på specialiseringsmodulet eller det 

tværgående. 

Tilmelding: Senest 7. juli 2011 til 

j.lisbeth@gmail.com, med angivelse af medlemsnummer i 

Dansk Psykolog Forening, navn, adresse, kursus ”14.6.11” og evt. 

medlemskab af sektionen, samt indbetaling af det aktuelle beløb 

på konto i Lån & Spar Bank: Konto nr. 0400 4012610012, mærket 

kursus ”18.8.11 ” og eget navn. 

Læs nærmere om workshoppen og underviser på: 

www.dp.dk›da›Netvaerk›Sektioner›Hospitalssektionen.aspx 

Ny Supervisions-/Træningsgruppe 

ved Tove Mejdahl 

specialist og supervisor i børnepsykologi, 

Somatic Experience Practitioner 

Fokus på: 

”Kroppens visdom”. 

Samspillet mellem tilknytningsstil/karakterstruktur og traumer. 

Sted og tid: 

Gundsømagle, 29.-30.09.2011 og 24.-25.11.2011. 

Fra kl. 9.30 – 16.30. Max 8 deltagere. 

Datoer for 2012 aftales ved første mødegang. 

Pris: 3000 kr. pr. mødegang. 

Tilmelding: 

Til Tove Mejdahl, tlf. 4678 9797, e-mail: tmejdahl@hotmail.com 

www.se-huset.dk 


Kreds Frederiksborg 

afholder kursus på Granhøjen 

Mentaliseringsbaseret 

behandling (MBT) 

af mennesker med borderline 

personligheds-forstyrrelser 

Mentalisering som begreb og som behandlingsmetode er i fremmarch 

både internationalt og i Danmark. Mentaliseringsbaseret terapi 

er udviklet af professor Peter Fonagy og psykiater Anthony 

Bateman til behandling af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelser 

og anvendes også til andre psykiatriske problemstillinger. 

Mentalisering er evnen til at kunne fortolke egne og andres handlinger 

som meningsfulde på baggrund af intentionelle mentale tilstande, 

fx ønsker, følelser og antagelser. Mentalisering er at være 

bevidst om bevidstheden. Mentalisering er en brugbar model, når 

vi vil forstå psykisk sygdom, idet mangelfuld mentalisering, dvs. en 

forringet evne til at forstå sig selv og andre, er forbundet med udvikling 

af psykiske sygdomme og psykopatologi. 

Granhøjen har stor succes med behandling af borderline. Granhøjen, 

der blev grundlagt af Grete og Torsten Mikkelsen i 1985, består i 

dag af en bred vifte af forskellige bo- og beskæftigelsestilbud til 

voksne med en psykisk lidelse. Behandlingen tager udgangspunkt i 

en miljøterapeutisk holdning med en systemisk, narrativ samt mentaliserende 

indfaldsvinkel, hvor beboernes arbejde, behandling i 

bostederne og terapi betragtes som forskellige dele af samme proces. 

Kursusindhold: 

• Mentalisering – definition af begrebet 

• Faktorer, der hindrer optimal udvikling af mentaliseringsevnen 

• Selvbeskyttende fænomener, der kan opstå, når mentaliseringsevnen 

er ude af funktion; dissociation, selvbeskadigelse, misbrug 

og udadrettet vold 

• Borderline personlighedsforstyrrelse, at de forskellige borderline 

symptomer kan relateres til mangelfulde metaliseringsfærdigheder 

• Mentaliseringsbaseret terapi – holdning og praksis 

Undervisningsform: 

Kurset består af teoretiske indlæg belyst via praktiske eksempler fra 

terapien og den pædagogiske hverdag. Som deltager er du meget 

velkommen til at bidrage med egne erfaringer og problemstillinger, 

som vi evt. kan arbejde videre med. 

Undervisere: Cand.psych. Lene Sørensen og terapeut Helle 

Johnston. 

Tid: Fredag 7. oktober 2011 kl. 10.00-15.30. 

Sted: Hotel du Vest, Algade 1-3, 4500 Nykøbing Sj., 

www.granhøjen.dk. 

Transportmulighed: Tog Hillerød-Hundested kl. 8.00, færge kl. 

08.55, taxi fra/til Rørvig Havn. Meddel venligst ved tilmelding, om 

du vil med i taxi. 

Kursusgebyr: Kr. 575,-, inkl. frokost og kaffe/te og taxi fra/til Rørvig 

Havn. 

Deltagerkreds: Medlemmer af Dansk Psykolog Forening med arbejdsplads 

i Kredsen. Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte 

kassereren. 

Tilmelding: Senest 16. september 2011 til kasserer Britta 

Hartmeyer, Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød. 

E-mail: hmeypsych@gmail.com med angivelse af navn, medlemsnummer, 

arbejdssted og adresse. Tilmeldingen gælder først fra indbetaling 

af gebyr på konto nr. 0400 4012353931 i Lån & Spar Bank.

GDU: 1-årig Gruppedynamisk 

Uddannelse - På arbejde under 

overfladen i gruppen 

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse 

På arbejde under overfladen i gruppen 

GDU henvender sig til personer med en videregående uddannelse, som i det 

daglige arbejder med og i grupper. Det kan fx være til psykologer, pædagoger, 

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personaleog HR konsulenter, 

læger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret. 

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, 

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personaleog 

HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere, 

ansatte ved politiet og forsvaret. 

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår 

en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får 

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige 

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper. 

Som deltager får du en dybere forståelse af 

dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din 

egen rolle og andel i gruppers processer. Du får 

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige 

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i 

grupper. 

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00 

Ansøgningsfrist 30. november 2011 

Pris 25.200 kr 

Holdopstart: Januar 2012. 

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00. 

GAU-D: Tilmeldingsfrist 4-årig15. Diplomuddannelse 

november 

Pris 23.000 kr. 

i Gruppeanalyse 

Se mere på www.gdu.dk 

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi. 

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse 

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis 

optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk 

og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab 

og Dansk Psykolog Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for 

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk 

børn og voksne. Den 4-årige Uddannelse kvalificerer til Certifikation som 

gruppeanalytiker. psykoterapi. 

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og 

speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre 

faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og 

teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk 

Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening som 

kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og 

voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til 

certifikation som gruppeanalytiker. 

Uddannelsen indeholder: 

• Egenterapi i gruppe (204 timer) 

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde 

(145 timer) 

• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer) 

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider) 

• Storgruppe (32 timer) 

• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer) 

Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddannelse, 

har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i grup- 

Uddannelse indeholder: 

• Egenterapi i gruppe (210 timer) 

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk 

arbejde (144 timer) 

• Teoriundervisning som seminarer og 

forelæsninger (126 timer) 

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider) 

• Storgruppe (32 timer) 

• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer) 

peanalytisk psykoterapi. 

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011 

Pris for 1. år 38.850 kr 


Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk 

Kandidater der tidligere har gennemført den 3 

årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig 

det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk 

psykoterapi. 

Se mere på www.gapu.dk 

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk 

Uddannelse 

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige 

institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.: 

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk 

uddannelse for ledere & konsulenter 

• Konfliktløsning 

• Ændringsprocesser i organisationer 

• Projektorienterede arbejdsformer 

• Personale- og ledelsesudvikling 

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det 

private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er 

interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks: 

• konfliktløsning 

• ændringsprocesser i organisationer 

• projektorienterede arbejdsformer 

• personaleog ledelsesudvikling 

Gennem uddannelsen udvikles konkrete 

færdigheder i at analysere psykologiske processer 

og intervenere i forhold til dem. 

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt 

tre K&L: konferencer 1/2-årlig per år. Videreuddannelse i 

Ansøgningsfrist 15. oktober 

Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr. 

Se mere på www.opu.dk 

GAU-B: 2-årig basisuddannelse 

i gruppeanalytisk psykoterapi 

Uddannelse til gruppeterapeut. 

De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse 

GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i 

består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et 

selvstændigt Gruppeanalytisk modul. Psykoterapi 

Ansøgningsfristen er 2. september 

Pris: 35.000 kr. 

Se mere på www.gapu.dk 

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64 

Alle uddannelserne er m 

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske 

processer og intervenere i forhold til dem. 

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr. år. 


Pris for 1. år inkl. konferencer 51.200 kr 


Konsultation & Ledelse 

K&L er en 1/2-årlig videreuddannelse i konsultation og ledelse med træning i 

at lede gennem konsulentrollen og konsultere gennem lederrollen. 

Uddannelsen forløbet over et halvt år på 4 moduler a 2 dage. 

Ansøgningsfrist 1. oktober 2011. 

Pris 24.000 kr. 

Holdopstart: 30. november 2011. 

Uddannelse til gruppeterapeut. 

De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basisuddannelse 

GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul. 


Pris for 1. år 38.850 kr 


Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage kl. 12.00-20.00 (bortset fra 

skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser. 

Se mere på www.IGA-KBH.dk 

INSTITUT FOR 

GRUPPEANALYSE 

KØBENHAVN 



Complead 

Organisationspsykologiske 

 

uddannelser og supervision 2011/2012 

Organisationskonsulentens rollespektrum 

Supervisionsgrupper: 

Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. 

Organisationspsykologisk Målgruppe: Organisationskonsulenter baseret med Konsulentarbejde baggrund som psykolog, anden (SOK) 

SOK 1: Hørsholm, 10 akademisk dage, uddannelse kl. 9.00-16.00, eller i mange i alt års 60 erfaring. timer. 

Supervisor: Mette Amtoft. (Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på 

Datoer: 16/8, 2/9, 15/9, specialiseringsmodulet 30/9, 10/10, for 24/10, Arbejds- 14/11, og organisationspsykologer) 

25/11, 9/12, 

19/12 Deltagerantal: 2011. Pris: Kr. 12-14 22.500. 

SOK 2: København, 10 dage, kl. 9.00-16.00, i alt 60 timer. 

Tid: Januar 2009 – december 2010 

Supervisor: Arne Vestergaard. 

Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i gruppe og 40 timers 

Datoer: 13/1, 3/2, 24/2, personligt 16/3, udviklingsarbejde 30/3, 20/4, fordelt 11/5, over 25/5, ti moduler 15/6, over 29/6 to år. 

Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider. 

2012. Pris: Kr. 22.500. 

Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og 

organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi 

OPK : 

Intensivt konsulentforløb Arne Vestergaard, for erfarne cand. psych. organisationskonsulenter. 

1988, Ph.d., specialist og (snart) 

supervisor i organisationspsykologi. 

Internat på 3 dage + 4 enkeltdage. 

Undervisere: Mette Mette Amtoft og Arne Arne Vestergaard Vestergaard. har tilsammen dannet 

konsulentfirmaet CompLead. 

OPK 5: August - december 2011 (ledige pladser). 

Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling, 

ledelsesudvikling og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra 

KOK: 

en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for 

Toårig organisationspsykologisk stor til at den kan favnes konsulentuddannelse, med kun een teori og én faglighed. god- 

Vi bestræber os derfor på at trække på en mangfoldighed af 

kendt som grundstammeforløb psykologiske og tilstødende i den organisationspsykologi- 

teorier og videnskaber. Vi arbejder 

ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem 

ske specialistuddannelse. kunderne og os der styrer opgavens løsning. Mange af vores 

KOK 4: september 2011 opgaver -har juni været 2012 indenfor (venteliste). 

forandrings- og projektledelse i en 

kontekst af organisationsudvikling - og læring. 

KOK 5: september 2012 - juni 2014 (ledige pladser). 

Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til 

konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold 

Nærmere oplysninger til at bruge og tilmelding: 

organisationspsykologi og anden psykologi kreativt til 

at skabe ko-kreative kunderelationer. 

kontakt@complead.dk www.complead.dk 

Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381, 

1 

 

Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk 

Kursus i RIAS 

Reynolds Intellectual Assessment Scales 

RIAS er en kort, nemt administrerbar og prisbillig IK-test. Det 

tager ca. 30 minutter at administrere testen, der resulterer i et 

globalt IK-mål samt mål for hhv. flydende og krystalliseret IK. 

RIAS har forskellige start- og stop-kriterier, der gør det muligt at 

anvende den med børn fra 3 år og langt op i voksenalderen (+90 

år). Testen indeholder også et valgfrit hukommelsesmodul. 

Kursus i anvendelse og fortolkning af RIAS afholdes af Hogrefe 

Psykologisk Forlag i samarbejde med: 

• Dorte Gottlieb, cand.pæd.psych.aut., specialist og supervisor 

i klinisk børneneuropsykologi 

• Rikke Engelbrecht, cand.pæd.psych.aut., igangværende 

specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi 

RIAS-kurserne er af én dags varighed og indeholder en teoretisk 

og en praktisk del. 

2. september afholdes der kursus i Århus. 

5. september afholdes der kursus i Virum. 

Kursuspris 3800 kr. ekskl. moms, inklusiv én komplet RIAS til en 

værdi af 2995 kr. 

Tilmeld dig kurset på e-mail info@hogrefe.dk eller tlf. 35381655. 


1 

Workshop i ACT 

Acceptance and Commitment Therapy 

Med Tobias Lundgren, Universitetet Uppsala, Sverige 

Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske 

model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser. 

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med 

voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi. 

Den 12. - 13. september 2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset, 

Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V. 

Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage. 

Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet. 

Mere info, artikler og tilmelding hos 

Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk 

Specialistkurser 

NYHED 

Internetbaseret kognitiv træning 

Hjerneskade – Psykiatri - Senior 

www.professionelhjernetraening.dk 

10.6: Lovgivning og etik, den 08. & 09.09.11 

v. jurist Jannie Dyring og psykolog Ida Koch. Pris: kr. 4200,- ekskl. moms. 

3.15: Familieterapi: Teori og intervention, I, den 24. & 25.11.11 

v. psykolog Eva Søndergaard. Pris: kr. 3200,- ekskl. moms. 

3.15: Familieterapi: Teori og intervention, II, den 2. & 3.02.12 

v. psykolog Eva Søndergaard. 

Program og tilmeldingsfrist: www.bakwin.dk 

Psykologerne Aars ApS 

Tlf. 96 98 15 00 - kontakt@bakwin.dk 

Godkendte kurser: Specialistuddannelsen 

Del III - voksenmodulet 

10.2 ASSESMENT 

13.-16. december 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr. 

10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK 

8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr. 

10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI 

7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr. 

10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM 

23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr. 

Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christine 

Eckhart-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard. 

Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk 

Vil du/I være en del af et charmerende 

hus ved Kongens Have? 

Vi søger 2-3 personer der har lyst til at dele vores lyse og rolige hus med os. 

Huset ligger i en hyggelig baggård i Kronprinsessegade 26b, København K. 

Det består af et undervisningsrum (max 14 deltagere), to grupperum/ 

samtalerum + et kontor med spiseafdeling, toilet med brus. 

En ”andel” i huset koster 5.000 inkl. forbrug. 

www.woha.dk 

Kontakt Birgitte 2830 2499

Virum 

DanBolIg Johnny Hallas 

Erhverv 

telefon 7022 8595 

AttrAktiv beliggende erhvervsAndel på virum torv. 

Erhvervsandelen er beliggende i høj stueetage. Indrettet med 2 gode kontorer/klinikker, 

køkken samt toilet. 

Virum Torv er centralt beliggende ved Virum S-togstation. På torvet findes gode detailbutikker, 

apotek, bank, læger og advokater m.m. 

Der er parkering på torvet. 

Ferie i Grækenland 

Ferielejlighed udlejes på 

Hydra, smuk, fredet og bilfri ø. 

Fuldt udstyret, bjergudsigt. 

Ikke charter, ægte græsk. 

Se mere på 

www.villahydra.dk 

Uge 30+31+32 stadig ledige. 

Tel. 2282 0434 (Mette). 

Salg 

Sag: 10813 

Andel kr. 275.000 erhvervsAreAl: 66 m 2 

Fællesforeningen for 

Psykoanalytiske og 

Analytiske Psykoterapier - FPAP 

arrangerer i samarbejde med 

Dansk Selskab for Psykoanalytisk 

Psykoterapi –DSPP 

TVÆRFAGLIG SUPERVISION 

2-dages kursus for læger og psykologer på vej mod specialistgodkendelse 

som superviserer personale, der arbejder med personer 

med alvorlig psykisk lidelse. 

Kurset afholdes i både København og Aarhus som et 12 timers teorikursus, 

fordelt over to dage. Efterfølgende vil der være mulighed for 

supervision af eget supervisionsarbejde. 

Formål: Indføring i grundlæggende principper i tværfaglig supervision 

og de problemstillinger, der kan forekomme, når man superviserer 

tværfagligt personale. 

Undervisere: 

Bodil Roved, speciallæge i psykiatri, supervisor i psykoanalytisk psykoterapi 

og Christina Schacht-Magnussen, klinisk psykolog, specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Kurset er godkendt til specialistuddannelserne i Dansk Psykolog 

Forening under pkt. 3.20. 

København: 15. -16. september 2011 i Valby 

Aarhus: 29.- 30. september 2011 i Risskov 

Pris: 3000 kr. for medlemmer af FPAP, ikke-medlemmer 4000 kr., 

inkl. forplejning. 

Tilmelding: Senest 3. august 2011. 

Læs mere om kurset og tilmelding på 

www.fpap.dk eller www.dspp.dk 

Aarhus 

Lokaler til leje - 90 kr./timen. 

www.phuset.dk 

Tlf. 2214 4180 


Dansk Psykoanalytisk Selskab 

Component Society of the International Psychoanalytical Association 

______________________________________________ 

Uddannelse til IPA-godkendt 

Psykoanalytiker: 

Dansk psykoanalytisk Selskab starter nyt kandidathold januar 2013. 

Nærmere oplysninger om uddannelsen kan fås på DPAS hjemmeside: 

www.psykoanalytisk-selskab.dk 

og ved direkte henvendelse til uddannelsesudvalgets formand/ 

sekretær: Ulf Ståhlberg ulf.staahlberg@telia.com 

Otto Nyeborg o.nyeborg@dadlnet.dk 

______________________________________________ 

Kortere kurser: 

Undervisere er psykologer og psykiatere, alle medlemmer af 

Dansk Psykoanalytisk Selskab. 

Kurserne kan anvendes i psykologers og psykiateres 

videreuddannelser. 

Differentialdiagnostik: 

Psykopatologi og Personlighedsteori (24 timer) 

Over fire kursusdage gennemgås de større psykopatologiske grupperinger 

ud fra et psykodynamisk perspektiv med reference til diagnosesystemerne 

ICD-10 og DSM-IV. (10.3). 

Kursusstart 9. september 2011. 

Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk 

Etik (12 timer): 

Over 2 kursusdage bliver etiske problemstillinger og 

dilemmaer i klinisk praksis belyst ud fra forskellige teoretiske og 

kliniske perspektiver. 

Juridiske aspekter i relation til Psykologloven, Forvaltningsloven og 

lovgivning på social- og sundhedsområdet medinddrages i undervisningen. 

(10.6). 

Næste kursus 11.11 og 25.11.2011. 

Program og tilmelding: www.psykoanalytisk-selskab.dk 

Psykoanalytisk Perspektiv (30 timer): 

Kurset er en mere overordnet indføring i nyere psykoanalytisk teori. 

Over 5 kursusdage gennemgås de vigtigste psykoanalytiske begreber. 

Kurset giver desuden mulighed for diskussion af psykoanalytisk 

tænkning i relation til klinisk praksis i klientkontakt, miljøterapi og 

organisationspsykologi. (12.4.4.2.3). 

Kurset vil blive gentaget i 2012. 

Se tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk 

Kursus i Supervision af Psykoanalytisk Psykoterapi 

(40+20 timer): 

Kurset er sidst afholdt efteråret 2010, udelukkende som teorikursus. 

Tidligere program: www.psykoanalytisk-selskab.dk 

Kurset vil blive afholdt igen efterår 2012/forår 2013 med udvidelse 

til 40 timer teori og 20 timer klinisk del med supervision af supervision. 

(19.2.3 og 19.2.4) 

Nyt program er under udarbejdelse. 

______________________________________________ 

Yderligere information kan også fås ved direkte 

henvendelse til: 

Asbjørn Pedersen: asbped@mail.tele.dk; 

Mette Møller: mettemller@gmail.com; 

Marianne Juhl: m@juhl.mail.dk 




Fredag den 7. oktober 2011 

Radisson SAS Scandinavia Hotel 

DPSPS INTERNATIONALE SEMINAR I KØBENHAVN: 

SIGMUND 

KARTERUD 

Mentalisering og selvsammenhæng 

Tænkning om metakognition, intersubjektivitet og anerkendelse har lange traditioner i Europæisk idéhistorie med centrale 

bidrag fra danske tænkere. I vor tid er teorierne befrugtet af empiri. Og sidenhen også med et evolutionsperspektiv. 

Klinisk er denne tænkningstradition knyttet til problemer med mentalisering og oplevelse af selvsammenhæng 

(”self cohesion”), noget som vedrører stadig flere klienter i psykologisk/psykiatrisk praksis. En mentaliseringsbaseret behandlingstilgang 

giver god klinisk mening og har stigende evidens. I hvilken grad kan dette standardiseres? Er det mulig 

at manualisere intersubjektive kompetencer? En drøftelse af disse spørgsmål vil ledsages af videoillustrationer. 

• Om selvet og behov for anerkendelse med referencer til S. Kierkegaard og H.C. Wind, H. Kohut og P. Fonagy. Fra filosofi 

til empiri. 

• Om evolution af mentaliseringsevnen. Mentalisering og selvsammenhæng. Mentalisering af gruppematrix. 

• Om mentaliseringsbasert behandling (MBT), implementering af MBT og erfaringer med manualiseret dynamisk psykoterapi, 

individuelt og i gruppe. 

• Klinisk vurdering (”assessment”) af mentaliseringssvigt. Videodemonstration. 

• Den mentaliserende dialog med vægt på overføring og modoverføring (”mentalizing the transference”). Videodemonstration. 

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri, 

Oslo Universitetssygehus. Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri og samarbejder med Anthony 

Bateman og Peter Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Foruden en omfattende videnskabelig 

produktion har han skrevet lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og personlighedspsykiatri og 

en manual for MBT sammen med Bateman. 

Tid og sted: Fredag den 7. oktober 2011, kl. 8.50-16.30 (morgenkaffe og registrering kl. 7.30). Radisson SAS Scandinavia 

Hotel, Amager Boulevard 70, København S. 

Deltagerpris: 

· 1190 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 

· 790 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening 

· 1790 kr. inkl. moms for andre akademikere 

· Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt 

· Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent 

melde sig ind via www.dpsp.dk 

Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 30. august 

2011. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden. 

Meritering: Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme og søges godkendt i forhold 

til psykopatologi, m.fl. 

Arrangører: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage & Klaus Pedersen

Er undersøgelsesmetodik dækket 

i din terapeutiske retning? 

5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi 

og psykopatologi. 

3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011 

Pris: 5600 kr. 

2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011 

Pris: 3.900 kr. 

Sted: Vartov, København K. 

Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl. 

Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com 

Er du bagud med din supervision? 

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så 

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder 

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også 

aften og weekend. 

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én 

anden psykolog) til 5.000 kr. 

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision 

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere 

Tel: +45 26 28 58 92 

Email: ds@talentshaper.com 

Kurser i WAIS-IV 

Kursus i planlægning, administration, tolkning 

og formidling af WAIS-IV undersøgelser 

Århus: Tirsdag d. 27. september 2011, kl. 9-16 

København: Torsdag d. 29. september 2011, kl. 9-16 

Programmet omfatter ændringer fra tidligere versioner, tolkning af 

delprøver, indekser, IK og GAI, herunder betydning af reliabilitet, 

sikre forskelle og base-rates. Endvidere gennemgås en trinvis profilanalyse 

og de kognitive og neuropsykologiske funktionsområder, 

som dækkes af prøver og indekser. Beskrivelser af klienter ud fra 

resultater, herunder reduktion, hjerneskade, neuropsykiatriske 

tilstande, retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser belyst 

ved case-eksempler. 

Underviser: 

Neuropsykolog Palle Møller Pedersen, cand.psych., dr. med., specialist 

og supervisor i neuropsykolog, klinisk konsulent ved den 

skandinaviske standardisering af WAIS-IV. 

Pris: 

1.850,- ekskl. moms, inkl. kaffe/te, frugt, frokost og kursusmaterialer. 

Kurset vil blive søgt godkendt til assessment på voksenmodulet i 

specialistuddannelserne. 

Tilmeldingsfrist: 25. august 2011. 

Yderligere oplysninger og tilmelding: 

www.neuropsykolog.dk/kurser.html 

København Centrum 

—————————————————————————————— 


Supervisionsgrupper 

Autorisations- og specialistgodkendelse 

Psykologhuset i Hvidovre 

Supervisionsgruppe – 60 timer: 

Periode: Fredag 2. september 2011 - februar 2012 

Tid: Hver 2. fredag kl. 9-14 

Pris: 2 rater a 10.000 kr. 

Deltagerantal: 3-5 

Tilmeldingsfrist: Senest 12. august 2011 

Åben supervisionsgruppe: 

Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17 

Deltagerantal: 3-8 

Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer) 

Tilmelding: Fortløbende 

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. 

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, 

supervisor i klinisk børnepsykologi. 

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret- 

og narrativ terapi og supervision. 

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 – læs mere på 

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

EMDR 

Brush Up og Supervision tilbydes 

Til dig, som en gang har været på kursus i EMDR, 

og godt kan bruge et fagligt skub til at komme i gang (igen?), blive 

bedre til metoden eller gerne vil certificeres som EMDR-terapeut. 

Det kan foregå individuelt eller i grupper – eksisterende eller i 

nyoprettede. 

Supervisionen og egenterapi kan også bruges til anden faglig godkendelse, 

da jeg er supervisor og specialist i klinisk psykologi og 

psykotraumatologi ud over at være certificeret EMDR-supervisor 

og -terapeut. 

Vi kan mødes hos jer eller hos os på Psykologisk Klinik Slagelse. 

Kontakt cand.psych. Bodil Bergo Friis på tlf. 20 33 36 88 eller 

psykolog@bodilbergofriis.dk 



Psykologhuset Sdr. Palæ 

v/Lone Kærvang 

tilbyder kurser i 

Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi 

Modul 1. 

Grundkursus: 6.-7. okt. 2011. 

Tilmeldingsfrist: 15. aug. 2011. 

Indhold: Hypnosens historie og teorier om klinisk hypnose. Karakteristika ved 

den hypnotiske tilstand, forskningsresultater, hypnotiserbarhed, hypnose & 

hjernen. Formelle induktionsmetoder. Stadier i hypnosesessionen. 

Modul 2. 

Fortsættelseskursus: 10.-11. nov. 2011. 

Tilmeldingsfrist: 7. okt. 2011. 

Indhold: Det hypnotiske sprog og indirekte induktionsteknikker. Grundlagsteori 

fra bl.a. Milton Erickson og Watkins & Watkins/Ego State Teori. Anvendelse 

af hypnose i klinisk arbejde. Træning i kreative, individualiserede hypnosesessioner 

samt i terapeutisk arbejde med ressourcer, indre ro & problemdel. 

Modul 3. 

Kursus i Ego State Terapi: 19.-20. jan. 2012. 

Tilmeldingsfrist: 2. dec. 2011. 

Indhold: Ego-state-teori og -terapi/hypnoanalyse. Klinisk anvendelse 

(traumer, fobier, angst, mv.). Induktioner for vanskeligt hypnotiserbare klienter, 

verificering og fordybelse af trance. Træning i forskellige EST-metoder, 

bl.a. behandling gennem regression til traume. 

Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose. 

Modul 4. 

Behandling af depression med Kognitiv Hypnoterapi: 25.-26. aug. 2011. 

Tilmeldingsfrist: 1. juli 2011. Gentages: 19.-20. april 2012. Tilmeldingsfrist: 

5. marts 2012. 

Indhold: Diagnostik, symptomer og interventionsmetoder i forhold til depression. 

Teori om KHT (KT kombineret med hypnose), som er en evidensbaseret 

multimodal behandlingsmetode (bl.a. A. Alladin og M. Yapko), hvor behandlingsforløbet 

tilrettelægges ud fra en caseformulering. Interventionsmetoder til 

at bibringe klienten håb, kognitiv fleksibilitet, lindring af rumination, overkomme 

selvbebrejdelser og skyldfølelse, forbedre sociale kompetencer samt 

ændre depressive basale antagelser/skemata. 

Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose og kognitiv 

terapi. 

Kursusform: Vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, demonstrationer (live 

og video) og praktiske øvelser. Der vil imellem kursusmodulerne være mulighed 

for deltagelse i trænings- og supervisionsgruppe. 

Underviser: Lone Kærvang, privatpraktiserende psykolog, specialist & supervisor 

i psykoterapi, hypnoterapeut. 

Se evt. www.lonekærvang.dk samt undervisers artikler i Psykolog Nyt nr. 2, 

2010 og Tidsskrift for klinisk hypnose, nr. 1, 2010. 

Desuden underviser Anders Degn Pedersen, ledende neuropsykolog, Specialist 

& Supervisor i Neuropsykologi 3 t. i hypnose & hjerne på modul 1. 

Praktiske oplysninger: Pris pr. kursusmodul (2 dage, 24 timer): Kr. 3100,inklusiv 

moms, forplejning og kursusmaterialer. 

Hvert modul kan tages separat, men anbefales at tages samlet. 

Modul 3 og/eller 4 kan tages i forlængelse af andre hypnose-grundkurser. 

Der gives 10 % rabat ved samlet tilmelding til alle 4 moduler, dvs. i alt kr. 

11.160,- inkl. moms. 

Kurserne afholdes torsdage kl. 10-17 og fredage kl. 9-16, Sønder allé 10, 

8000 Århus C. 

Kurserne er godkendt under pkt. 12.4.4.2.3, Specialistuddannelse i Psykoterapi, 

12 timer pr. modul (dog max. 30 timer i alt). En del af kursustimerne er 

godkendt under Sundhedspsykologisk Specialistuddannelse (pkt. 11.4.4.2.2) 

og Psykolopatologisk Specialistuddannelse (pkt. 13.4.4.2.3). 

Tilmelding, rekvirering af program mv. pr. e-mail: 

kaervang@pc.dk 


Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP 

Intensiv MBT workshop med 

Sigmund Karterud 

Assessment og 

video-supervision 

I denne intensive MBT workshop vil professor Sigmund Karterud 

lægge hovedvægten på individuel psykoterapi og komme ind på 

assessment, caseformulering og supervision af mentaliseringsbaseret 

psykoterapi (MBT). Deltagelse forudsætter kendskab til og 

arbejde med MBT i kliniske praksis, hvor deltagerne får mulighed 

for at styrke sine tekniske færdigheder i MBT individuel terapi, ligesom 

der vil være mulighed for at få supervision af eget medbragt 

videomateriale, som scores efter MBT vurderingsskalaen. 

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo 

og overlæge ved Afdeling for Personlighedspsykiatri, Oslo Universitetssygehus. 

Han leder en forskningsgruppe for personlighedspsykiatri 

og samarbejder med Anthony Bateman og Peter 

Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). 

Foruden en omfattende videnskabelig produktion har han skrevet 

lærebøger om gruppeanalytisk psykoterapi, selvpsykologi og 

personlighedspsykiatri og en manual for MBT sammen med 

Bateman. 

Tid og sted: 

Lørdag 8. oktober 2011 kl. 9.00-16.00. (Morgenkaffe og registrering 

kl. 8.30) i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 


Deltagerpris: 

• 1090 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk 

Selskab for Psykologer. 

• 1590 kr. inkl. moms for andre akademikere. 

• Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN 

fakturering er ikke muligt. 

• Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker 

at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig 

ind via www.dpsp.dk 

Tilmelding: 

Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. 

Sidste frist for tilmelding er 30. august, 2011. Regler for tilmelding 

og afmelding ses på hjemmesiden. 

Meritering: 

Er godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme 

og søges godkendt i forhold til psykopatologi, 

m.fl. 

Arrangør: DPSP v. Kirsten Rosenkrantz Grage

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse 

foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog 

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes 

fælles og individuelle interesser. Foreningen har 

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer 

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne 

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt 

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, 

at lønnen skal forhandles af Dansk 

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din 

nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling 

er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, 

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller 

har særlig lang eller relevant erfaring inden for 

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til 

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan 

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din 

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør 

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om 

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af 

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, 

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast 

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog 

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne 

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen 

> Sekretariat kan du se vores konsulenter. 

! 

Stillinger opslået andre steder 

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er 

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. 

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller 

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i 

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, 

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog 

Nyt”. 

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant 

forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog 

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil 

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder 

dig vedhæfte følgende: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit CV. 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for 

valget af dig til stillingen. 

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal 

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det 

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, 

før du kan tiltræde. 

Når din tillidsrepræsentant forhandler 

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog 

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til 

tillidsrepræsentanten. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 


› STILLINGSANNONCER 

I Hvidovre Kommune 

bygger vores samarbejde 

på en anerkendende 

og positiv 

kultur, hvor forskellighed 

er en styrke, og hvor 

engagement, nysgerrighed 

og arbejdsglæde 

fremmer de nye ideer 

og den gode service til 

borgere, virksomheder, 

kulturliv og samarbejdspartnere. 

Hvidovre er en grøn 

forstad med en stærk 

historie; tæt ved vandet 

og hovedstaden og lige 

midt i Øresundsregionen. 


Psykolog ved PPR 

PPR søger psykolog på fuld tid. 

Har du lyst til at være med i en dynamisk PPR, 

der arbejder med at virkeliggøre et perspektivskifte 

i opfattelsen af børns vanskeligheder? 

Vi arbejder med at ændre opfattelsen fra Det 

vanskelige barn Til Barnet i vanskeligheder. Vi 

arbejder ud fra den systemiske synsvinkel og den 

inkluderende tankegang. 

Det gør vi gennem vores rådgivningsarbejde, og 

vores fælles uddannelsesvirksomhed, der lægger 

vægt på at bevare kompleksiteten og nuancerne 

i opfattelsen af børn. 

Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse 

pr. 1. oktober 2011. 

Læs mere på www.hvidovre.dk 

DANNER søger 

FRIVILLIGE RÅDGIVERE 

Vi søger en som dig, hvis du er: 

TR: Nina Glejtrup, tlf. 36 78 42 58 

◊ Kvinde 

◊ Uddannet psykolog eller i slutningen af studiet, på 

arbejdsmarkedet eller pensioneret 

◊ Har tid og lyst til at sætte tid af hver anden tirsdag 

kl. 18.30-22.00 til rådgivning af kvinder, der befinder 

sig i svære livssituationer 

Som rådgiver vil du indgå i en tværfaglig rådgivningsgruppe, 

der består af socialrådgivere, jurister og psykologer. 

Vi mødes jævnligt for gensidig supervision og vidensdeling, 

og får årligt ekstern undervisning inden for 

feltet. 

Kontakt: raadgivningsgruppe@gmail.com 

Yderligere oplysninger: 

www.dannerhuset.dk > Hjælp > 

Her kan du også få hjælp > Anden rådgivning 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

1 

Det sørgende menneske –

dansk Psykolog forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Århus-kontoret 

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

BESTYRELSE 

Formand: 

mag.art. roal ulrichsen 

ru@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. arne grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. eva Secher Mathiasen 

Eva.s.mathiasen@gmail.com 

Tlf. 60 61 05 32 

cand.psych. rie rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. anne Merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. ditte Söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

Tlf. 66 19 17 76 

cand.psych. anne thrane 

annethrane@mail.dk 

Tlf. 30 59 70 60 

cand.psych. rebecca Savery trojaborg 

rebeccatrojaborg@gmail.com 

Tlf. 29 72 56 01 

cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup 

jacobvardrup@gmail.com 

Tlf. 61 42 68 85 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. anna Haugerud formo 

annef@hotmail.com 

Tlf. 31 55 00 64 

Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

Tlf. 23 64 11 67 

etiKnÆVn 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, 

Henning Damkjær 

Suppleanter: 

Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 

Skriv med BLOKBOGSTAVER 

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk 

æNDRINGSBLANKET 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

Efternavn: Fornavn(e): 

Cpr.nr.: Titel: 

Medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

Adresse: Postnr. & by: 

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Overenskomstansat Tjenestemandsansat 

Ny løn Gammel løn 

Privatansat Selvstændig 

Timelønnet Andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (Sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn 

Udlandsmedlem Orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

Dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


T R A U M E H E L I N G A P S 

v/Jette Koch – Ursula Fürstenwald – Frank Vestergaard Olsen 

SE - Somatic Experiencing 

30 års erfaring med inddragelse af kroppen i psykoterapi 

og forløsning af traumer 

Skyld og Skam 

Workshop med psykolog, ph.d. laWrence heller på naxos 

Baggrunden for livslange skam- og skyldfølelser skal ofte findes i 

tidlige forstyrrelser forårsaget af udviklings- eller choktraumer. 

På dette kursus lærer deltagerne, hvordan man arbejder med skam og 

skyld både ud fra et nervesystems – og et psykodynamisk 

udviklingsperspektiv. Der vil blive fokuseret på samspillet mellem 

nervesystemet og identitetsdannelsen, og hvorledes de påvirker og 

forstærker hinanden. Sted: Naxos Grækenland. Pris: Kr. 5000,-. 

Rejse, kost og logi ikke inkluderet. Tidspunkt: 23. - 28. august 2011. 

Tilmelding: Senest 1. juli 2011. Kursussprog engelsk. 

Stress, Traumer, Emotioner og Tilknytning 

Workshop med psykolog raja selvam 

På denne workshop vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk 

arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt 

orienteret referenceramme. Der vil blive fokuseret på samspillet 

mellem ubalancer i nervesystemet, organsystemet samt det 

sensomotoriske/muskulære system, ud fra et evolutionært udviklings- 

og overlevelsesperspektiv. Workshoppen foregår hovedsageligt med 

demonstrationsterapier (op til 3 pr. dag), vekslende med diskussion og 

gennemgang af teori. 

Pris: Før 15. november 2011 kr. 5000,- – senere kr. 5200,-. 

Sted: København. Tid: 2. - 5. december 2011. 

Tilmelding: Senest 10. november 2011. Kursussprog: Engelsk. 

Introduktion til Somatic Experiencing 

Workshop med psykolog ursula fûrstenWald 

Kursusdagene giver en oplevelse af SE metodens terapeutiske 

potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset 

anbefales, hvis du overvejer at tage SE-uddannelsen (nyt hold 

7. juni 2012). Kursussprog: Dansk. Kurserne afholdes henholdsvis 

i Århus og København. Århus: 16. - 18. november 2011 og 

København: 23. - 25. november 2011, alle dage kl. 10-17. 

Pris: Kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger. 

Tilmelding: Senest 14 dage før kursusafholdelse. 

Nyt uddannelseshold i Somatic Experiencing juni 2012 

3-årigt uddannelsesforløb til certificeret Somatic Experiencing Practitioner. 

Nyt hold: 7. juni 2012. Underviser: Psykolog og kropsterapeut Raja Selvam. 

yderligere information: WWW.traumeheling.com tlf.: jette koch: 2255 2504 

Al HenvendelSe til: dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

MASKinel MAgASinPoSt MMP

Psykolog Nyt - Elbo

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?