i ledende PSYKOLOGER STILLINGER PSYKOLOGER ... - Elbo
i ledende PSYKOLOGER STILLINGER PSYKOLOGER ... - Elbo
i ledende PSYKOLOGER STILLINGER PSYKOLOGER ... - Elbo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ledere Af Charlotte Prip<br />
8 Nr. 11 . 2000 2000<br />
<strong>PSYKOLOGER</strong><br />
<strong>PSYKOLOGER</strong><br />
i <strong>ledende</strong><strong>STILLINGER</strong><br />
<strong>STILLINGER</strong>
Dansk Psykolog Forening skal gøre en<br />
særlig indsats for at bedre interessevaretagelsen<br />
for <strong>ledende</strong> psykologer. Det blev besluttet i 1996.<br />
Vi gør status over aktiviteterne i de<br />
mellemliggende fire år, der bl.a. har indeholdt en<br />
lederundersøgelse og givet foreningen en ny sektion.<br />
I mange<br />
år var det et udbredt synspunkt<br />
blandt psykologer, at man ikke<br />
kunne være ”rigtig” psykolog, hvis<br />
man også var leder, og at man som leder<br />
og dermed arbejdsgiver hørte til i<br />
fjendens lejr. Ja, faktisk var der dem,<br />
der mente, at ledere ikke skulle kunne<br />
være medlem af foreningen.<br />
Gruppen af medlemmer i <strong>ledende</strong><br />
stillinger var derfor længe ikke specielt<br />
synlig, hverken i foreningens formulerede<br />
indsatsområder eller i interessevaretagelsen<br />
i det hele taget.<br />
Efterhånden som gruppen af ledere<br />
voksede, voksede imidlertid tillige<br />
den politiske erkendelse og frem for<br />
alt accept af, at også psykologer kan<br />
have interesse i og lyst til at indgå i<br />
lederpositioner som en naturlig del af<br />
et karriereforløb. På den baggrund<br />
traf Dansk Psykolog Forenings generalforsamling<br />
i 1996 den beslutning,<br />
at ”der skulle gøres en særlig indsats<br />
for at bedre interessevaretagelsen for<br />
<strong>ledende</strong> psykologer”.<br />
I maj 1996 besluttede bestyrelsen at<br />
nedsætte en arbejdsgruppe bestående<br />
af <strong>ledende</strong> psykologer. Gruppen skulle<br />
arbejde med at konkretisere generalforsamlingsbeslutningen,<br />
bl.a. ved:<br />
· At samle de <strong>ledende</strong> psykologer<br />
som gruppe.<br />
· At foretage en analyse af de <strong>ledende</strong><br />
psykologers løn og ansættelsesforhold.<br />
· At udarbejde stillingsbeskrivelser<br />
som led i at forbedre de <strong>ledende</strong><br />
psykologers situation.<br />
· At forbedre de <strong>ledende</strong> psykologers<br />
lønforhold.<br />
· At udarbejde kurser for <strong>ledende</strong><br />
psykologer.<br />
Gruppen kom i første omgang til at<br />
bestå af foreningens formand, to <strong>ledende</strong><br />
psykologer fra kommunerne,<br />
to <strong>ledende</strong> psykologer fra amterne<br />
samt en <strong>ledende</strong> psykolog fra den<br />
private sektor. Første møde afholdtes<br />
i september 1996, og siden har der<br />
været afholdt tre-fire møder årligt.<br />
Arbejdsgruppen<br />
Ud over at skulle omsætte og følge op<br />
på generalforsamlingsbeslutningen<br />
skulle gruppen også vurdere og drøfte<br />
umiddelbare behov på lederområdet<br />
og ledernes fremtidige placering i<br />
Dansk Psykolog Forenings organisation.<br />
Eftersom lederområdet og gruppen<br />
af medlemmer i <strong>ledende</strong> stillinger ikke<br />
tidligere havde haft speciel bevågenhed,<br />
eksisterede der heller ikke i<br />
foreningen en klar definition af, hvornår<br />
man er leder. I medlemssystemet<br />
var det alene stillingsbetegnelsen,<br />
der afgjorde, om man hørte til gruppen<br />
af psykologer i <strong>ledende</strong> stillinger.<br />
De ind<strong>ledende</strong> drøftelser i gruppen<br />
Nr. 11 . 2000<br />
9
gjorde det imidlertid klart, at en stillingsbetegnelse<br />
ikke i sig selv siger<br />
noget om ansvar og beføjelser.<br />
Derfor måtte arbejdsgruppen i<br />
gang med at definere, hvilke overordnede<br />
kriterier en egentlig lederstilling<br />
skal opfylde. Arbejdsgruppen kom<br />
frem til fire kriterier, som altid skal<br />
indgå i vurderingen af, om det overhovedet<br />
er en lederstilling, og i givet<br />
fald hvilken type lederstilling der er<br />
tale om:<br />
1) Lederen har nogen (og noget) at lede<br />
ud over sig selv (fagligt og/eller<br />
administrativt og/eller udviklingsmæssigt).<br />
2) Lederen har retten og pligten til at<br />
lede og fordele arbejdet (herunder<br />
indstillingsret til ansættelser/afskedigelser).<br />
3) Lederen har initiativpligt i forhold<br />
til tildelte ansvarsområder (prioritering,<br />
visitering, budget, samarbejde,<br />
uddannelsesplanlægning m.m.).<br />
4) Lederen har (fagligt) ansvar for<br />
kvalitetsniveauet.<br />
Hvis stillingen opfylder alle fire kriterier,<br />
er der tale om en decideret chefstilling.<br />
Hvis færre kriterier (men<br />
mindst ét) er opfyldt, er der typisk<br />
enten tale om en specialiststilling/<br />
stilling med særlige beføjelser eller en<br />
lederstilling på et lavere niveau, hvad<br />
angår ansvar og beføjelser (faglige<br />
ledere, (uddannelses-)koordinatorer,<br />
stedfortrædere, funktionsledere og<br />
lignende.<br />
Arbejdsgruppens fastlæggelse af<br />
disse fire kriterier har siden været et<br />
væsentligt grundlag, når foreningen<br />
skulle foreslå lønniveau i konkrete lederstillinger<br />
ved individuelle lønforhandlinger.<br />
Og kriterierne blev også vigtige, da<br />
der senere skulle udarbejdes et spørgeskema<br />
til en lederundersøgelse.<br />
Arbejdsgruppen fandt nemlig ud<br />
af, at det var nødvendigt med et mere<br />
præcist overblik over ledergruppen<br />
og lederområdet i det hele taget:<br />
Hvem er disse ledere? Hvor er de?<br />
Hvilket ansvar og hvilke beføjelser<br />
har de? Er der tale om en homogen<br />
10 Nr. 11 . 2000<br />
<strong>PSYKOLOGER</strong><br />
i <strong>ledende</strong><br />
<strong>STILLINGER</strong><br />
gruppe med forholdsvis ensartede<br />
behov? Eller er der tale om store forskelle<br />
såvel på individniveau som på<br />
sektorniveau. Og er det i så fald forskelle<br />
i løn eller forskelle i ansvar og<br />
beføjelser – eller begge? Osv., osv.<br />
Arbejdsgruppen besluttede derfor,<br />
at der skulle gennemføres en lederundersøgelse<br />
i form af en spørgeskemaundersøgelse.<br />
Undersøgelsen skulle<br />
dels give et bedre overblik over ledergruppens<br />
profil og behov, dels medvirke<br />
til at afklare, hvilke indsatsområder<br />
i forhold til lederne der fremover<br />
skulle prioriteres.<br />
Lederundersøgelsen<br />
Undersøgelsen bestod af et spørgeskema<br />
indeholdende 108 spørgsmål<br />
inddelt i afsnit om ansættelsesforhold,<br />
lønniveau, organisatorisk placering,<br />
personaleledelse, faglig ledelse,<br />
ansvar, kompetence, økonomi- og<br />
budget, efteruddannelsesbehov m.m.<br />
Skemaet blev udsendt til 451 medlemmer,<br />
hvis stillingsbetegnelse indikerer,<br />
at de er ledere.<br />
Ud af disse kom 330 retur, og besvarelsesprocenten<br />
kom således helt op<br />
på 73, hvilket er højt for denne type<br />
undersøgelser. Det betyder også, at<br />
undersøgelsens validitet er høj.<br />
Arbejdsgruppen havde på forhånd<br />
udvalgt, hvilke områder man især ønskede<br />
belyst af undersøgelsen:<br />
· Fordeling på ansættelsesområder.<br />
· Kønsfordeling.<br />
· Antal medarbejdere fordelt på akademikere<br />
og ikke-akademikere.<br />
· Lønniveau.<br />
· Funktionsbeskrivelse.<br />
· Ansvar for den daglige arbejdstilrettelæggelse.<br />
· Indstilling af samlet budget (økonomi-<br />
og budgetansvar).<br />
· Ansvar for det psykologfaglige niveau.<br />
· Varetagelse af psykologfaglige opgaver.<br />
· Arbejdspladsens tre vigtigste ydelser.<br />
· Autorisation.<br />
· ”Dansk Psykolog Forening og<br />
dig”.
Fordeling på ansættelsesområder<br />
3 % er selvstændige, 11<br />
% er privatansat, og 86 %<br />
er ansat på det offentlige<br />
område. Lederne på det<br />
offentlige område fordeler<br />
sig med 6 % ansat på<br />
statens område, 40 % ansat<br />
på det amtskommunale<br />
område og 54 % ansat<br />
på det primærkommunale<br />
område.<br />
Kønsfordeling<br />
56 % af lederne er<br />
mænd, og 44 % af lederne<br />
er kvinder. Ikke<br />
uventet er der således<br />
flest mandlige ledere,<br />
men umiddelbart ser<br />
kvinderne dog ud til at<br />
være ”ganske godt<br />
med”.<br />
En nærmere analyse<br />
af besvarelserne viser, at<br />
de fleste af lederne inden<br />
for PPR-området er mænd, mens<br />
de fleste af de kvindelige ledere er ansat<br />
inden for hospitalsområdet.<br />
Det kan konstateres, at omfang af<br />
ansvar og kompetence for de mandlige<br />
og de kvindelige lederes stillinger<br />
er forskelligt. Der er således en tendens<br />
til, at kvinderne typisk sidder i<br />
souschef-/mellemlederstillinger hovedsagelig<br />
med et fagligt ansvar, medens<br />
mændene sidder i lederstillinger<br />
med såvel personaleadministrativt,<br />
økonomisk og fagligt ansvar.<br />
Antal medarbejdere<br />
Den typiske leder er ansat på arbejdspladser<br />
med færre end 10 akademikere<br />
og færre end 10 ikke-akademikere.<br />
86 % har således angivet at være leder<br />
for mellem 1-10 akademikere, og 59 %<br />
har angivet at være leder for 1-10 ikke-akademikere.<br />
Lønniveau<br />
Størsteparten (64 %) får en månedsløn<br />
på 30.000 – 35.000 kr. om måneden<br />
eksklusiv pension. En lille grup-<br />
pe på 13 % får en månedsløn på<br />
35.000 – 40.000 kr. om måneden eksklusiv<br />
pension, mens 16 % får under<br />
30.000 kr. om måneden.<br />
De fleste af de ledere, der får 30.000<br />
– 35.000 kr. om måneden, er ansat i<br />
det offentlige, mens de, der får 35.000<br />
– 40.000 kr. og derover, typisk er ansat<br />
i det private eller er selvstændige.<br />
Funktionsbeskrivelse<br />
64 % angiver at have en funktionsbeskrivelse,<br />
36 % angiver ikke at have en.<br />
Ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse<br />
85% svarer ”ja” til, at de har ansvaret<br />
for den daglige arbejdstilrettelæggelse,<br />
medens 13 % har svaret ”nej”. 2 %<br />
oplyser, at de rent faktisk står for den<br />
daglige tilrettelæggelse. Disse 2 %<br />
ved med andre ord egentlig ikke, om<br />
de har ansvaret – de udfører opgaven/påtager<br />
sig ansvaret alligevel.<br />
Indstiller samlet budget<br />
55 % oplyser, at de indstiller et samlet<br />
budget – 45 %, at de ikke indstiller et<br />
samlet budget.<br />
Ansvar for det psykologfaglige niveau<br />
Igen svarer 85 %, at de har ansvaret<br />
for det psykologfaglige niveau, mens<br />
hele 8 % oplyser, at dette er uklart for<br />
dem. 7 % ved med sikkerhed, at de<br />
ikke har ansvaret for det psykologfaglige<br />
niveau.<br />
Funktions-/stillingsbeskrivelser – hvordan<br />
og til hvad bruges de?<br />
Uagtet at 64 % har en funktionsbeskrivelse,<br />
er det alligevel påfaldende,<br />
at endnu flere (85 %) svarer ”ja” til at<br />
have ansvar for den daglige arbejdstilrettelæggelse<br />
og det psykologfaglige<br />
niveau. Disse 85 % ved altså positivt,<br />
at de har ansvaret – men eftersom<br />
kun 64 % har en funktionsbeskrivelse,<br />
kunne man spørge, hvor ”resten”<br />
ved dette fra?<br />
Forskellen i besvarelsesprocenterne<br />
på disse to spørgsmål kunne tyde på,<br />
at størsteparten af de eksisterende<br />
funktions-/stillingsbeskrivelser en-<br />
ten er ufuldstændige, således at alle<br />
ansvarsområder ikke er fuldt ud beskrevet,<br />
eller at de ikke er blevet<br />
ajourført, i takt med at stillingerne<br />
har ændret sig.<br />
Denne antagelse bekræftes yderligere<br />
ved at krydse spørgsmålet om<br />
funktions-/stillingsbeskrivelse med<br />
spørgsmålet om, hvorvidt lederen varetager<br />
medarbejdersamtaler. Det viser<br />
sig, at af dem, som har besvaret<br />
spørgsmålene, svarer 24 % ”ja” til, at<br />
de varetager medarbejdersamtaler,<br />
men ”nej” til, at de har en funktions-/<br />
stillingsbeskrivelse.<br />
Ved at krydse spørgsmålet om<br />
funktions-/stillingsbeskrivelse med<br />
spørgsmålet om, hvorvidt lederen har<br />
ansvar for lønforhandlinger, viser det<br />
sig, at af dem, som har besvaret<br />
spørgsmålene, svarer 12 % ”ja” til, at<br />
de har ansvaret for lønforhandlinger,<br />
men ”nej” til, at de har en funktions-/<br />
stillingsbeskrivelse.<br />
Set i forhold til tyngden både kvalitets-<br />
og ressourcemæssigt i disse to<br />
opgaver leverer disse ledere en meget<br />
vigtig og væsentlig ledelsesopgave,<br />
uden at dette er synligt/defineret i en<br />
funktions-/stillingsbeskrivelse.<br />
Da lederløn ofte forhandles med<br />
udgangspunkt i det konkrete stillingsindhold,<br />
kan en ufuldstændig og<br />
ikke ajourført funktions-/stillingsbeskrivelse<br />
resultere i et for lavt lønniveau<br />
i forhold til stillingen reelle<br />
opgaver, ansvar og beføjelser.<br />
Det er naturligvis utilfredsstillende<br />
både for den enkelte leder og for<br />
Dansk Psykolog Forening. Foreningen<br />
vil derfor udvikle et værktøj, som<br />
kan hjælpe den enkelte leder til at udarbejde<br />
en tilstrækkelig præcis funktionsbeskrivelse.<br />
Varetagelse af psykologfaglige opgaver<br />
Hele 92 % oplyser, at de selv varetager<br />
psykologfaglige opgaver.<br />
Arbejdspladsens tre vigtigste ydelser<br />
Undersøgelsen viser samtidig, at de<br />
tre vigtigste ydelser på de arbejdspladser,<br />
hvor lederne er beskæftiget,<br />
er: Rådgivning/vejledning, behand-<br />
Nr. 11 . 2000<br />
11
12 Nr. 11 . 2000<br />
ling/terapi og undersøgelser/udredninger<br />
– altså ”typiske” psykologopgaver.<br />
Autorisation<br />
77 % af lederne er autoriserede. Af<br />
disse er 68 % ansat i det offentlige.<br />
Efter- og videreuddannelse<br />
Tilbagemeldingerne fra temadagene i<br />
januar 2000 – omtalt senere i artiklen<br />
– var, at på trods af at så mange af lederne<br />
selv varetager psykologfaglige<br />
opgaver, kan det være vanskeligt som<br />
leder at afsætte såvel tid som økonomi<br />
til at vedligeholde og udvikle sit<br />
fag. Da ledernes egen faglige efter-/<br />
videreuddannelse skal finansieres af<br />
de budgetmidler, som er afsat til efteruddannelse<br />
af arbejdspladsens<br />
personale i øvrigt, og da disse midler<br />
i forvejen ofte er begrænsede, fravælger<br />
eller nedprioriterer lederne ofte<br />
deres egen faglige efter-/videreuddannelse<br />
til fordel for medarbejdernes.<br />
Det forholder sig en smule anderledes<br />
med efteruddannelse i forhold til<br />
lederopgaverne. Ved at krydse<br />
spørgsmålet om, hvorvidt lederen har<br />
ansvar for den daglige arbejdstilrettelæggelse,<br />
med spørgsmålet om, hvor-<br />
<strong>PSYKOLOGER</strong><br />
i <strong>ledende</strong><br />
<strong>STILLINGER</strong>
vidt lederen har fået efteruddannelse<br />
inden for administration og personale,<br />
viser det sig, at af dem, som har<br />
besvaret spørgsmålene, har 77 % svaret<br />
”ja” til, at de har ansvaret for den<br />
daglige arbejdstilrettelæggelse, og<br />
”ja” til, at de har været på efteruddannelse<br />
i administration og personale.<br />
Overraskende er det, at 7 % har<br />
svaret ”nej” til, at de ansvaret for den<br />
daglige arbejdstilrettelæggelse – men<br />
”ja” til, at de har været på efteruddannelse<br />
i administration og personale!<br />
Ved at krydse spørgsmålet om,<br />
hvorvidt lederen indstiller et samlet<br />
budget, med spørgsmålet om, hvorvidt<br />
lederen har fået efteruddannelse<br />
inden for økonomi og budget,<br />
viser det sig, at af dem, som har<br />
besvaret spørgsmålene, har 25<br />
% svaret ”ja” – både til at de<br />
indstiller et samlet budget, og<br />
til at de har været på efteruddannelse<br />
i økonomi og budget.<br />
Hele 34 %, som har svaret ”ja”<br />
til at de indstiller et samlet<br />
budget, har imidlertid ikke været<br />
på efteruddannelse i økonomi<br />
og budget. Også her er det<br />
overraskende, at 10 % svarer<br />
”nej” til, at de indstiller et samlet<br />
budget, men ”ja” til, at de<br />
har været på efteruddannelse<br />
inden for økonomi og budget!<br />
Når så forholdsvis mange<br />
har været på efteruddannelse<br />
inden for områder, hvor de<br />
konkret ingen ansvar/opgaver<br />
har, kunne dette tyde på, at efteruddannelse<br />
i lederopgaverne<br />
ikke altid finder sted efter en<br />
stringent vurdering af behov<br />
sammenholdt med de aktuelle<br />
lederopgaver.<br />
Dette kan dog skyldes, at ledelsesfunktionen<br />
efterfølgende<br />
skal udvides. Af dem, som har<br />
svaret på spørgsmålet om,<br />
hvorvidt ledelsesfunktionen er<br />
blevet udvidet som følge af efteruddannelsen,<br />
er der da også<br />
24 %, som svarer ”ja” – men altså<br />
hele 57 %, som svarer ”nej”.<br />
”Dansk Psykolog Forening og dig”<br />
Sidste del af spørgeskemaet var forbeholdt<br />
en række spørgsmål under<br />
overskriften ”DP og dig”. Målet var at<br />
få en fornemmelse af, hvilke initiativer<br />
og indsatsområder foreningen skal<br />
satse på for ledergruppen.<br />
54 % svarer at de ønsker, at DP yder<br />
rådgivning og vejledning i personalemæssige<br />
spørgsmål.<br />
Det kan umiddelbart undre, når så<br />
mange af lederne har været på efteruddannelse<br />
i administration og personale,<br />
at der åbenbart er et behov for<br />
denne rådgivning/vejledning. Det<br />
skal formentligt ses i lyset af, at mange<br />
af lederne sidder i lederstillinger<br />
”ude på nettet” – altså alene eller<br />
langt væk fra løn- og personaleafdelingen.<br />
På temadagene i januar ytrede<br />
flere ledere således, at der var ”længere”<br />
til løn- og personaleafdelingen,<br />
end der var ind til DP.<br />
69 % ønsker, at DP skal tage initiativ<br />
til at udvikle en egentlig lederuddannelse.<br />
På temadagene var det fremherskende,<br />
at lederne især efterspørger<br />
efteruddannelse inden for økonomiog<br />
budget.<br />
64 % ønsker, at DP skal fastlægge en<br />
lønpolitik for lederne og forhandle<br />
lønnen.<br />
59 % ønsker, at DP skal bistå med at<br />
etablere og vedligeholde faglige netværk.<br />
78 % ønsker, at DP skal tilvejebringe<br />
faglige fora og jævnligt udbyde temadage.<br />
Fagligt Selskab<br />
I arbejdsgruppens kommissorium<br />
indgik, dels at lederne skulle samles<br />
som gruppe, dels at ledernes fremtidige<br />
placering i Dansk Psykolog Forenings<br />
organisation skulle overvejes.<br />
Lederne var fordelt på de eksisterende<br />
sektioner ud fra ansættelsesmæssigt<br />
tilhørsforhold på samme måde<br />
som foreningens menige medlemmer.<br />
Gruppen af ledere havde således ingen<br />
selvstændig repræsentation hverken<br />
i Løn- & Stillingsstrukturudvalget<br />
eller i foreningens bestyrelse. Ud<br />
fra såvel en principiel som en repræsentativ<br />
synsvinkel var dette ikke<br />
hensigtsmæssigt – i og med der ikke<br />
nødvendigvis er interessesammenfald<br />
på alle områder mellem de <strong>ledende</strong><br />
psykologer og de menige psykologer<br />
inden for én og samme sektion.<br />
Internt i arbejdsgruppen var indstillingen,<br />
at dette modsætningsforhold<br />
bedst kunne undgås ved at etablere<br />
en selvstændig sektion for ledere.<br />
På den måde ville gruppen af ledere<br />
være sikret en selvstændig repræsentation<br />
i foreningens besluttende organer<br />
og dermed både reel og formel<br />
indflydelse på formulering af politikog<br />
indsatsområder af betydning for<br />
lederne.<br />
I lyset af de igangværende strukturdrøftelser,<br />
og eftersom en sektion kun<br />
kan etableres på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning,<br />
besluttede<br />
arbejdsgruppen i første omgang at tilgodese<br />
behovet for en samling af lederne<br />
ved at foreslå etablering af et<br />
Fagligt Selskab for Psykologer i <strong>ledende</strong><br />
stillinger.<br />
Selskabet holdt stiftende generalforsamling<br />
i januar 1998. Omkring 80<br />
ledere havde på forhånd tilmeldt sig<br />
generalforsamlingen.<br />
· Af selskabets vedtægter fremgik<br />
det, at selskabets formål var at skabe<br />
et fagligt forum, hvor psykologer<br />
i <strong>ledende</strong> stillinger kunne få en<br />
mulighed for:<br />
· At drøfte emner af såvel faglig som<br />
arbejdsmæssig karakter.<br />
· At etablere rammer for opbygning<br />
af et kollegialt ledernetværk.<br />
· At indgå aktivt i arbejdet med etablering<br />
af relevante kursus- og efteruddannelsestilbud.<br />
Selskabet har afholdt en række temadage<br />
og gennemført en spørgeskemaundersøgelse<br />
bl.a. med henblik på at<br />
afdække efteruddannelsesbehov hos<br />
lederne. Siden stiftelsen har selskabet<br />
været repræsenteret ved alle møder i<br />
arbejdsgruppen.<br />
På Dansk Psykolog Forenings generalforsamling<br />
2000 blev det så besluttet,<br />
at der skal etableres en selvstæn-<br />
Nr. 11 . 2000<br />
13
dig sektion for lederne. Denne nye ledersektion<br />
vil på mange måder opfylde<br />
og udfylde de behov, som Det Faglige<br />
Selskab har skullet tilgodese. På<br />
sin generalforsamling i maj måned i<br />
år vedtog selskabet derfor at nedlægge<br />
sig selv og henstillede samtidig til<br />
den kommende ledersektion at arbejde<br />
videre med de professionsfaglige<br />
og uddannelsesmæssige aspekter,<br />
som Selskabet har varetaget.<br />
Temamøder for ledere<br />
Siden 1997 har der jævnligt været afholdt<br />
temamøder for lederne – om<br />
overenskomstresultaterne, om lønpolitik,<br />
om planlagte initiativer for le-<br />
14 Nr. 11 . 2000<br />
derne m.m. Senest blev der i januar i<br />
år afholdt tre temamøder i Århus,<br />
Næstved og København om resultaterne<br />
af lederundersøgelsen. Det<br />
samlede deltagerantal var 120.<br />
Både lederundersøgelsen og tilbagemeldingerne<br />
fra temamøderne i januar<br />
viser, at temamøder er en efterspurgt<br />
og populær form for formidling:<br />
De er i tidsmæssigt til at overskue.<br />
Der er tale om klare, præcise,<br />
brugbare og veldefinerede temaer.<br />
Samtidigt skaber disse mødefora gode<br />
muligheder for netværksdannelse.<br />
På alle tre temamøder blev der svaret<br />
positivt på spørgsmålet om, hvorvidt<br />
Dansk Psykolog Forening skal<br />
arrangere faste årlige møder for ”nye<br />
ledere” – dvs. for psykologer, som (lige)<br />
er tiltrådt deres første lederjob.<br />
Mødernes formål vil primært skulle<br />
være elementær information og netværksdannelse.<br />
Et forslag om fælles temamøder for<br />
tillidsrepræsentanter og ledere blev også<br />
modtaget positivt. Temaer på sådanne<br />
møder kunne være personale- og<br />
lønpolitik og arbejdsmiljøspørgsmål.<br />
Af påtænkte emner for kommende<br />
temamøder kan i øvrigt nævnes: ”Får<br />
jeg nok i løn – og er jeg min løn<br />
værd?”, ”Indberetningspligt eller ej –<br />
hvornår kan man afvise at være ”dyneløfter?”.
Arbejdsgruppen<br />
Medlemmer af Arbejdsgruppen for<br />
<strong>ledende</strong> psykologer:<br />
Johanne Bratbo, formand for Dansk<br />
Psykolog Forening.<br />
Birgitte Mejsholm, Bispebjerg Hospital.<br />
Sten Martini, Forsvarets Center for<br />
Lederskab.<br />
Lene Sahlholdt, Epilepsihospitalet,<br />
Kolonien Filadelfia.<br />
Henning W. Nielsen, tidl. PPR Søllerød<br />
Kommune.<br />
Henrik Bastholm, Københavns Kommune,<br />
Nørrebro Bydel.<br />
Lene Kongsrud, Frederiksberg Kommune,<br />
repræsentant for Faglig Selskab<br />
siden 1998.<br />
Birgitte Helmstedt, Fredensborg-<br />
Humlebæk, udtrådt i 1999.<br />
Danielle Mikkelsen, Københavns<br />
Kommune, indtrådt i 1999.<br />
Dansk Psykolog Forening vil informere<br />
løbende om, hvor og hvornår<br />
disse temamøder bliver afholdt via de<br />
kommende Leder-INFO. Det er et informationsbrev,<br />
der udsendes efter<br />
behov til samtlige ledere på deres privatadresse,<br />
og som anvendes af foreningen<br />
til en mere målrettet information<br />
af ledergruppen.<br />
Den seneste udgave blev udsendt i<br />
december 1999 forud for temadagene<br />
i januar. Hvis man sidder i en lederstilling<br />
og ikke modtager Leder-INFO,<br />
bør man kontakte sekretariatet.<br />
Efteruddannelse<br />
DP’s kursuskatalog 2000 indeholder<br />
ikke efteruddannelsestilbud, som<br />
målretter sig mod ledergruppen, idet<br />
arbejdsgruppen besluttede at afvente<br />
lederundersøgelsens resultater. Dette<br />
blev meddelt til lederne i Leder-INFO<br />
1, og det blev samtidig meddelt, at<br />
der vil blive udarbejdet særskilt information<br />
om kurser og efteruddannelsesaktiviteter<br />
for lederne.<br />
På baggrund af undersøgelsen vil<br />
der blive søgt udviklet kurser i ”Økonomi/budget.<br />
”Personalejura” (og for<br />
offentligt ansatte ledere tillige forvaltningsloven<br />
og Offentlighedsloven).<br />
Kurserne vil blive forsøgt udviklet og<br />
udbudt i samarbejde med andre interesserede<br />
AC-organisationer .<br />
På temamøderne i januar var det påfaldende<br />
klart, at ledergruppen – på<br />
trods af interesse herfor – har svært<br />
ved at tage sig tid til egen efteruddannelse,<br />
både lederuddannelse og egentlig<br />
faglig efteruddannelse. Karakteristisk<br />
er således, at lederne gerne deltager<br />
i uddannelsesarrangementer af ½-<br />
1 dags varighed, men afstår fra længerevarende<br />
forløb af såvel tids- som ressourcemæssige<br />
årsager. Tid til faglig<br />
fordybelse, afklaring og ”bundfældning”<br />
prioriteres således ikke.<br />
Dansk Psykolog Forening vil pege<br />
på denne problemstilling over for de<br />
øvrige AC-organisationer og over for<br />
arbejdsgiverne i kommende drøftelser/forhandlinger<br />
om kompetenceudvikling<br />
i såvel bred som snæver<br />
forstand.<br />
Det fremgik af lederundersøgelsen,<br />
at 69 % af lederne ønsker, at Dansk<br />
Psykolog Forening udvikler (elementer<br />
i) en lederuddannelse, kompetencegivende<br />
moduler, kurser eller lignende.<br />
Arbejdsgruppen har løbende<br />
diskuteret form og indhold i en sådan<br />
lederuddannelse: Skal den være målrettet<br />
alene mod psykologer og udviklet<br />
af foreningen eller i foreningens<br />
regi? Eller kan man forestille sig,<br />
at andre små AC-organisationer kunne<br />
være interesserede i et samarbejde<br />
om at udvikle og udbyde en fælles lederuddannelse?<br />
Skal der være tale<br />
om én sammenhængende uddannelse?<br />
Eller skal det være moduler, som<br />
kan supplere allerede eksisterende lederuddannelser?<br />
Disse drøftelser samt de endelige<br />
beslutninger vil finde sted i regi af<br />
den kommende ledersektion.<br />
En ledersektion<br />
I marts 2000 vedtog Dansk Psykolog<br />
Forenings generalforsamling, at der<br />
skulle etableres en sektion for ledere.<br />
Sektionen vil fremover være initiativtager<br />
og ansvarlig for formulering af<br />
indsatsområder og interessevaretagelsen<br />
for lederne i bred forstand.<br />
Den stiftende generalforsamling afholdes<br />
fredag den 1. september 2000 i<br />
Dansk Psykolog Forening. Indkaldelse<br />
til generalforsamlingen vil ske via særskilt<br />
meddelelse herom i en Leder-IN-<br />
FO og gennem opslag i Psykolog Nyt.<br />
Charlotte Prip er cand.jur. og faglig<br />
konsulent i Dansk Psykolog Forening<br />
Nr. 11 . 2000<br />
15