Kunstner elsker roen ved Vadehavet - Fanø Kommune

SØNDAG 

10. OKTOBER 

2010 

JV.DK 

VADEHAVET 

Midt i Danmarks ældste by mellem gamle huse og 

brostenede gader med terrasse og spisepladser ned til 

åen, fremstiller vi gastronomiske herligheder af 

sæsonens bedste råvarer med udgangspunkt 

i Marsken/Vadehavet. 

– EN NATIONALPARK 

Kunstner elsker 

roen ved Vadehavet 

Vadehavs Gastronomi 

Prøv vores specialmenu 

5 spændende retter, 

med 5 udvalgte vine fra egen import 

Ud over menúen har vi selvfølgelig også et godt a la carte kort, frokost samt aften. 

Vi levere også mad ud af huset. 

Else Pia Martinsen Erz – kendt kunstner med bopæl 

i Skærbæk – lader sig ikke alene inspirere af 

Vadehavet, når hun maler sine farverige, smukke 

billeder af fugle og natur. Hun finder også en stor ro 

i det område, der bliver Danmarks tredje nationalpark 

med officiel indvielse lørdag 16. oktober. 

Det sker, når prins Joachim klipper den røde snor. 

Kolvig · Mellemdammen 13 · 6760 Ribe · Tlf. 7541 0488 · mail; info@kolvig.dk · www.kolvig.dk 

Bagsiden

Goddag til et væld af muligheder 

Af Peter Orry 

chefredaktør 

Tlf. 7912 4501, 

por@jv.dk 

Var det noget med en langtidsmodnet lammekølle 

eller en lufttørret fennikelspegepølse 

fra Nationalpark Vadehavet? Kunne 

det friste med en uges cykelferie i den flade nationalpark 

– helt uden kategori 1-stigninger? Eller 

måske ture ud i parken for at opleve en natur 

i verdensklasse med stære, gæs og trækkende 

fugle i milliontal? 

Selvfølgelig. Sådan vil rigtig, rigtig mange svare 

– både danskere og udlændinge. Derfor åbner 

uanede muligheder sig, når prins Joachim lørdag 

den 16. oktober i Ribe officielt gør 116.000 hektar 

vand og 31.000 hektar land til Nationalpark 

Vadehavet. Og det er muligheder, der skal udnyttes. 

04 

06 

10 

14 

16 

17 

18 

20 

22 

2 VADEHAVET - EN NATIONALPARK OKTOBER 2010 

INDHOLD 

BALLADEN OM VADEHAVET 

Sådan begyndte det... 

SKOLEELEVER BOLTRER SIG 

Det er populært at være på lejrskole ved Vadehavet. 

Nu kan vi gå i gang 

med at markedsføre 

og sælge noget, som 

ingen andre har. 

FLERE SKAL LOKKES TIL VADEHAVET 

Samarbejde skal få flere turister til Vadehavet. 

OPLEVELSER FOR BÅDFOLKET 

41 dage tilbragte Jens Hjerrild Hansen i havkajak. 

GULD FRA VADEHAVET 

Slagtere har store forventninger til nationalparken. 

LANDMÆND ER USIKRE 

Flere landmænd frygter for deres levevej. 

TRUET ROVFUGL FÅR HJÆLP 

Projekt sikrer fremtiden for hedehøgen. 

KOMMUNERNES FREMTID 

Fire borgmester om nationalparkens betydning. 

VADEHAVET OG KLIMAÆNDRINGER 

Vadehavet har før klaret havstigninger. 

NU SKULLE MAN JO SYNES, at man først og fremmest 

laver nationalparker for naturens skyld. Det gør 

man også, men loven om de nye parker nævner 

faktisk også erhvervs- og friluftsliv som nogle af 

formålene. Og den siger også, at parkernes bestyrelser 

kun kan indgå frivillige aftaler med lodsejere 

om naturbeskyttelse. Derfor har landmændene 

ikke grund til at frygte, at den nye nationalpark 

vil gøre livet surt for dem. Det er der måske 

andre love og regler, der vil gøre, men ikke nationalparken. 

Derfor kan alle roligt koncentrere sig om at 

bruge Nationalpark Vadehavet så konstruktivt 

som muligt, og der er nok at gå i gang med – alt 

sammen med den indgangsvinkel, at nu kan vi 

Side 22-23 

Side 14-15 

Side 16 

markedsføre og sælge noget, som ingen andre 

har. 

FREMTIDENS TURISTER VIL ikke bare have masseproduceret 

afslapning i ens sommerhuse og lejligheder. 

De vil have aktivitet, natur og oplevelser. I 

og omkring nationalparken er der basis for snesevis 

af gode ideer at give dem det på. Vel at 

mærke med tilbud, som kan få turisterne til at 

komme året rundt, blive lidt længere og bruge 

lidt flere penge. 

Også landbruget og fødevarebranchen kan profitere 

på nationalparken med varer af høj kvalitet 

og til en højere pris. Vi behøver vel bare at sige 

Parma-skinke? 

Det er afgørende, at udnyttelsen af nationalparken 

ikke bliver til en kamp mellem producenter, 

hoteller eller kommuner. Der er et skrigende behov 

for at samarbejde især om markedsføringen, 

som der skal investeres mange penge i for at fortælle 

om det fantastiske område, vi lever i. 

Der er ingen grund til at frygte Nationalpark 

Vadehavet. Der er grund til at glæde sig i stor 

stil, for den byder på meget store muligheder for 

en trængt landsdel. 

Held og lykke med arbejdet! 

VADEHAVET - EN NATIONALPARK er et tillæg til JydskeVestkysten. 

Ansvarshavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redaktion og layout: Flemming Just og Kirsten Purkær Gomes. 

Side 18 

Side 20-21

CBil+campingvogn/trailer/ 

mobilehome+9 personer................... t/r fra kr. 275,- 

Færgen sejler til vind i håret og Fanø,tilgræssendekøerog 

Als, til tid med familien og Samsø, til fritid og Langeland,til 

sommerhus og Bornholm.Færgenerihavnomfåminutter. www.nordic-ferry.com 

FERIE I NATIONALPARKEN 

- FERIE PÅ FANØ 

Fanø i eerårsdragt byder bl.a på: 

Østerstur 18/10 og 22/10 

Sælsafari 17/10 og 21/10 

Landdistrikternes uge i Sønderho i uge 42. Udflugter, Sønderhobal mm. 

Lav dit eget græskarhoved 19/10. De udslles i Nordby Hovedgade 20/10 

og der er mange præmier. 

Halloween i Nordby 20/10. Bukkerne holder åbent kl. 19 21. 

og der vil være masser af musikalske hekse samt optog. 

Her kan du bo på Fanø 

Sommerhus: 

Danibo Sommerhusudlejning, tlf 7516 3699, 

www.danibo.dk 

Fanøhus Feriehusudlejning, tlf 75162600, 

www.fanohus.dk 

Admiral Strand, tlf 70204606, 

www.admiralstrand.com 

Kro: 

Sønderho Kro, tlf 7516 4009, 

www.sonderhokro.dk 

For yderligere inspiraon og informaon 

www.visianoe.dk 

Fanø Turistbureau Tlf. 7026 4200 

Esbjerg >< Fanø 

Camping: 

Feldberg Strand Camping, tlf 7516 2490, 

www.feldbergstrandcamping.dk


Af Lars Fahrendorff 

Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk 

Danmarks tredje nationalpark 

er efter mange års 

venten en realitet. 16. oktober 

klippes snores. 

Men det har været en hård 

fødsel, som lige til det sidste – 

og sikkert længe endnu – vil give 

fødselssmerter omkring Vadehavet. 

Svend Auken (S), Hans Christian 

Schmidt (V), Connie Hedegaard 

(K), Troels Lund Poulsen 

(V) og Karen Ellemann (V) – 

fem skiftende miljøministre –har 

forsøgt at få planerne om en 

særstatus til Vadehavet ført ud i 

livet. Nogle af de nævnte ministre 

er direkte blevet truet med 

tæv af lokale ved møderne i området, 

og andre har måske klogeligt 

vist sagen mindre interesse. 

Der er aldrig blevet sat tal på, 

hvor mange af egnens beboere, 

der ville sige ja til nationalparken, 

hvis de blev spurgt. Svaret 

afhænger derfor stadig af, hvem 

der bliver spurgt. 

En livsform 

Det er i hvert fald en kendsgerning, 

at både landbrug, jagt og 

fiskeri har følt sig truet på levebrødet 

af udsigten til en nationalpark. 

Modstanderforeningen Kyst, 

Land og Fjord, der blev dannet i 

1996, var én af dem, der indædt 

kæmpede imod. 20. marts 2004 

skrev formand Egon Jensen fra 

Skærbæk i sin formandsberetning 

blandt andet følgende: 

»Det er en umistelig del af vores 

livsform, at vi kan gå på jagt 

i eget revir for at skaffe en andesteg 

til søndagsmiddagen. Og 

den vil vi slås for. Vi vil ikke finde 

os i at blive betragtet som 

skadedyr i vor egen natur. Og vi 

vil modsætte os, at Vadehavet 

bliver ét stort tivoli med et vrim- 

Prins Joachim indvier 

NATIONALPARKEN VIL BLIVE INDVIET af prins Joachim og miljøministeren ved en stor 

folkefest lørdag 16. oktober 2010 på Hovedengen i Ribe. Det er en stor dag for dansk 

natur, da Vadehavet ubetinget er et af vores vigtigste naturområder, siger miljøminister 

Karen Ellemann (V). Nationalpark Vadehavet, bliver med 1500 kvadratkilometer 

Danmarks største nationalpark og den tredje i rækken efter Thy og Mols Bjerge. 

Balladen om 

VADEHAVET 

BAGGRUND : Vadehavet var af mange udråbt til at 

være Danmarks mest oplagte emne for en nationalpark. 

Men det er også her, at modstanden har været størst. 

mel af turistbusser – vi vil ikke 

leve i et museum«. 

Især bliver miljøminister 

Svend Auken (S) nærmest som 

en rød klud for modstanderne. 

Klaus Melbye er leder af Vadehavscenteret 

og har fulgt processen 

hele vejen igennem: 

– Det er faktisk den konservative 

miljøminister Per Stig Møllers 

beslutning om at forbyde 

jagt i marsken, der siden gør det 

svært for Svend Auken. Måske 

lidt uretfærdigt, forklarer Klaus 

Melbye. 

Fugle går tilbage 

Svend Auken får siden som miljøminister 

genindført noget af 

jagtretten i Vadehavet. Men da 

han i 2001 kommer til Vadehavet 

med et forslag om at gøre 

Vadehavet til verdensnaturarv 

under FN, ser de lokale landmænd 

og jægere rødt. Vreden 

mod Auken er stor, og han må i 

hast forlade mødet uden kaffe. 

Men der står fugle bag balladen. 

I 1983 bliver Vadehavet udpeget 

som internationalt fuglebeskyttelsesområde. 

Ti millioner 

fugle raster hvert år ved og 

langs Vadehavet. Det er en motorvej 

for fugle, især vadefugle. 

Det er rigtig mange, men hidtil 

har de levet uden den store opmærksomhed 

fra såvel EU som 

den danske stat. 

Men den anonyme tilværelse 

får en brat ende. Det kommer 

frem, at noget er helt galt for de 

ynglende fugle i marsken: I 1979 

tælles der over 2100 ynglende 

vadefugle i marskens ydre kog. 

I år 2000 er det nede på under 

200 fugle i samme område. 

Brushanen er helt forsvundet, 

sortterner er tæt på nul og det 

samme er dobbeltbekkasin. 

Dansk Ornitologisk Forening 

slår alarm og melder Danmark 

til EF-domstolen for brud på de 

internationale aftaler. 

Frivillige aftaler 

I 2002 udsender miljøminister 

Hans Christian Schmidt (V) forslag 

til flere kommuner, om der 

er interesse for at huse nationalparker. 

Frivillige aftaler skal få 

landbruget med i aftaler om 

marsk og vadehav. 

Men også H. C. Schmidt må 

slås med forgængerens eftermæle. 

Schmidt beskyldes som 

miljøminister gentagne gange 

for at være en forklædt Svend 

Auken af modstanderne af nationalparken. 

Selv om Hans Chr. 

Schmidt forsikrer, at nationalparken 

kun bliver til noget, hvis 

der er lokal opbakning. Alligevel 

stoler modstanderne ikke på 

ham. Men planerne om en nationalpark 

rumsterer stille og roligt 

videre, og gårdejer og medlem 

WILHJELMUDVALGET 

Wilhjelmudvalget fremsatte oprindeligt ideen om særlige danske 

nationalparker. Udvalget blev i sommeren 2000 blev nedsat af 

daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) og fødevareminister 

Ritt Bjerregaard (S). Det blev ledet af tidligere industriminister 

Nils Wilhjelm (K) og havde til opgave at gøre status over 

Danmarks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan 

for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen. 

Udvalget skulle komme med forslag til, hvorledes dansk landbrug, 

fiskeri og skovbrug i højere grad kan medvirke til at skabe en bedre 

naturkvalitet. 

af amtsrådet i Sønderjylland 

Jens Andresen (V) får undervejs 

sammen med Thyge Nielsen 

(V) fra Ribe Amtsråd en central 

rolle i mæglingen mellem de 

stridende parter. To mænd, der 

taler det lokale sprog, og som 

forstår de mange følelser, der er 

på spil i modstanden. 

Kup mod Tørnæs 

Thyge Nielsen har tilbage i 2003 

sikret et flertal i Ribe Amt for at 

gå med i projekt nationalpark 

ved at danne et flertal uden om 

formand for amtsrådet Laurits 

Tørnæs (V). Tørnæs er indædt 

modstander af planerne om en 

nationalpark, og vedbliver til det 

sidste med at underkende Thyge 

Nielsens kup mod ham i 

2003. 

Nielsen og Andresen bliver 

sat i spidsen for den styregruppe, 

som i 2005 indgiver sine anbefalinger 

om en kommende af- 

grænsning af nationalparken. 

Styregruppen når frem til en lille 

og en stor model, men lokalt er 

der kun opbakning til den lille 

model, viser det sig hurtigt. Model 

1, som den hedder, omfatter 

ikke land bag digerne, og ud 

over selve Vadehavet er kun de 

tre øer, Rømø, Mandø og Fanø, 

med i modellen. 

Det får i sommeren 2007 endnu 

en ny miljøminister – Troels 

Lund Poulsen (V) – til at afvise, 

at den model kan blive nationalpark. 

Afgrænsningen er for 

uambitiøs, mener han, og det 

ligner nu en trussel fra staten, at 

Vadehavet kan ende i det rene 

ingenting. Skal der være nationalpark, 

så skal også områder 

inden for digerne med, mener 

ministeriet. 

Minister sig nej 

Men nu kaster de nye storkommuner 

omkring Vadehavet sig

Det begyndte med et pilotprojekt 

I 2004-2005 BLEV »PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET« gennemført, for at undersøge mulighederne ved en 

nationalpark i vadehavsområdet. Og i foråret 2005 indstillede et bredt flertal i pilotprojektets styregruppe, at der bliver 

oprettet en nationalpark. I efteråret 2008 arbejdede over 300 borgere ved fem workshops med at udtænke konkrete 

ideer til aktiviteter, som den kommende nationalparkbestyrelse kunne arbejde videre med. Interessen hos befolkningen 

har været stor i det hele taget. I »Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet« deltog over 300 borgere i fire arbejdsgrupper. 

FREMTIDEN. Vadehavet går en ny fremtid i møde som nationalpark efter ti års lokale 

protester og håb. Men det bliver op til den kommende bestyrelse at sætte handling bag, hvad 

nationalparken skal indeholde. Bestyrelsen har ifølge loven to år til at lave en handlingsplan for 

de næste seks år. Der skal også laves en plan for de næste 20 og 30 år. 

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD 

ind i fejden. Kommunerne 

smækker Skallingen, Ho Bugt 

enge, Varde ådal, Marbæk-området, 

Tjæreborg-, Ribe- og Rejsbymarsken, 

dele af engene omkring 

Ribe og dele af Tøndermarsken 

på ministerens bord. 

Og det mildner ministeriet. En 

udvidet version af den lille model 

af nationalparken ser nu ud 

til at være en realitet. 

Skepsis er der stadigvæk. 

Men knap så meget som førhen. 

Det mener i hvert fald gårdejer 

og formand for kommunernes 

vadehavssamarbejde Jens Andresen. 

Tingene har rykket sig, 

også selv om der kort før nationalparkens 

indvielse igen opstod 

ballade, da Esbjerg Kommune 

afviste at give tilladelse til 

en etablering af en ny gylletank i 

Øster Vedsted på grænsen til nationalparken. 

– Selvfølgelig er der nogle, 

som fortsat vil hævde, at de bli- 

ver kustoder i eget land. Men 

jeg tror, at der er langt mere udbredt 

forståelse for, at nationalparken 

vil give området nye muligheder 

og ikke mindst mulighed 

for nye erhverv med arbejdspladser, 

siger Jens Andresen. 

Han henviser til, at det er den 

naturbeskyttelse, der allerede er 

pålagt området – natura 2000 – 

der kan forhindre etableringen 

af en ny gylletank i den kommende 

nationalpark. Det er ikke 

OKTOBER 2010 VADEHAVET - EN NATIONALPARK 5 

nationalparken, der gør hverken 

fra eller til. 

– Alle nye aftaler, der angår 

nationalparken, beror udelukkende 

på frivillige aftaler mellem 

den kommende bestyrelse 

for nationalparken og lodsejerne. 

Der vil være plads til både 

benyttelse og beskyttelse. Derfor 

er der også plads til nye gylletanke 

inden for nationalparkens 

grænser, hvis der ikke er 

andre hensyn, der forhindrer 

det, fastslår Jens Andresen. 

100 HØRINGSSVAR 

Skov- og Naturstyrelsen modtog cirka 100 høringssvar om nationalparken 

inden høringsfristens udløb 9. september. Der var især mange 

af svarene, der havde bemærkninger og forslag til de geografiske 

grænser, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Også bestyrelsens 

sammensætning har mange af svarene en holdning til. 

Og andre svar indeholder konkrete ideer til, hvordan naturen og 

friluftslivet kan styrkes i den kommende nationalpark. 

Vadehavet 

VADEHAVET er et internationalt 

naturområde, der strækker 

sig hele vejen fra Ho bugt 

i Danmark til Den Helder 

i Holland. 

Sådan opstod 

nationalparken 

– år for år 

1979: Landbrugsministeriet laver »vildt reservat« med en 

samlet plan for jagt og færdsel uden for digerne. 

1982: Miljøministeriet laver en fredning af Vadehavet. 

1982: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde mellem Holland, 

Tyskland og Danmark begynder med underskrivningen af aftaler 

i København. 

1983: Vadehavet bliver internationalt fuglebeskyttelsesområde. 

1987: Ti år efter Danmark har underskrevet den internationale 

RAMSAR-aftale, der beskytter fugle i vådområder, kommer den 

til at gælde for Vadehavet. 

1988: De såkaldt ydre koge i Tøndermarsken (cirka 2500 

hektar) får sin helt egen beskyttelseslov. 

1991: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde vedtager i Esbjerg, at 

jagten skal begrænses. 

1992: De hidtidige danske bekendtgørelser for Vadehavet 

samles i Vadehavsbekendtgørelsen. 

1994: Vadehavet bliver internationalt habitatsområde, hvor 

sårbare planter og dyrs levesteder beskyttes. 

1997: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde får en samlet 

Vadehavsplan, den såkaldte Stade-deklaration. 

1998: De internationale konventioner samles i en dansk 

bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder. 

2001: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde beslutter, at der nedsættes 

et grænseoverskridende udvalg. Vadehavsforum dannes. 

2001: Det danske Vilhjelm-udvalg konkluderer, at det kan være 

en god ide med planer for sammen-hængende danske naturområder. 

2001: På baggrund af blandt andet Stade-deklarationen og 

Wilhjelm-udvalget kæmper miljøminister Svend Auken for at 

give Vadehavet status som Verdens Naturarv. Massive lokale 

protester vælter planerne. 

2003: Den danske regering udpeger fem områder, hvor der 

forsøgsvis skal arbejdes hen mod en nationalpark. Siden 

kommer to yderligere områder til, blandt andet Vadehavet. 

Friluftsrådet skyder 22 millioner kroner oven i regeringens 20 

millioner kroner. 

2005: Den lokale styregruppe på 20 mand afleverer sin 

indstilling til en national følgegruppe. 

2005: Pilotgruppen afleverer sin endelige rapport om 

Vadehavet til miljøministeren, hvori en lille eller en stor model 

udpeges. 

2007: Folketinget vedtager Lov om nationalparker i Danmark, 

hvori der peges på fem nationalparker. Vadehavet bliver den 

tredje. 

2010: Miljøminisrteren sender udkast til bekendtgørelse for 

»Nationalpark Vadehavet« i høring 

2010: Nationalpark Vadehavet indvies 16. oktober.


Kunsten skal frem i Vadehavet 

Kunstnere og kunsthåndværkere i Sydvestjylland skal samle sig og opbygge netværk. Det er 

formålet for Vadehavsprojektets kunstsøjle, der i oktober inviterer egnens kunstnere til møde. 

Her vil en række kolleger i branchen fortælle om det at have kunst og kunsthåndværk som 

erhverv og profesisonel beskæftigelse. Det sker blandt andet via indlæg af kunstner Niels 

Kongsbak (billedet). Arrangør er Vadehavsprojektet, der er et erhvervsudviklingsprojekt. 

Boltreplads for danske skoleelever 

UD I DET FRI: I Vadehavet er der allerede lavet undervisningsmaterialer til blandt andre 

lejrskolerne – og med status af nationalpark er der forventninger om endnu større søgning. 


Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk 

Vadehavet er allerede mål 

for mange lejrskoler, og 

det kan blive mange flere. 

Vadehavet står på listen over 

vigtig dansk natur i den nye naturkanon, 

og den skal alle danske 

skoleelever kende til. 

– Lejrskoler er ikke direkte 

statens opgave, men vi vil meget 

gerne inspirere mange flere lærere 

til at bruge nationalparkerne 

i undervisningen og som mål 

for lejrskoler. Ofte er det jo også 

meget billigere end en tur til 

Berlin, siger Annegrethe 

Munksgaard, Skov- og Naturstyrelsen. 

I den to år gamle Thy Nationalpark 

har Skov- og Naturstyrelsen 

lavet tre færdige lejrskolepakker, 

hvor næsten alt fra frikadeller, 

overnatning og undervisningsmaterialer 

ligger klar til 

bestilling – til de små elever, de 

mellemste og de største. 

Elever fra hele landet 

Også lokalt arbejdes der på at få 

Vadehavet ind i undervisningen 

over hele landet. Det omfattende 

undervisningssite www.MitVadehav.dk 

er resultatet af lokalt 

samarbejde mellem kommuner, 

museer, andre institutioner og 

staten i Vadehavets Formidlerforum. 

Materialet har allerede været 

med til at udbrede kendskabet 

til Vadehavets unikke natur og 

kulturhistorie langt ud over lokalområdets 

grænser. 

– Vi kan se på, hvem der benytter 

MitVadehav.dk, at der er 

utrolig mange skoleklasser uden 

for området, der bruger det. Og 

jeg tror, der vil komme mange 

flere i den kommende tid, siger 

lederen af skoletjenesten i Esbjerg 

Kommune, Jens Futtrup. 

Han henviser til, at blandt andet 

vandrerhjemmene mærker 

den øgede interesse i form af 

overnattende skoleelever. 

Skolebørn helt fra København 

finder i stigende grad vej til Va- 

dehavet. Det glæder ham. 

– Det er så vigtigt, at skoleelever 

også kommer ud og lærer 

og oplever på en anden måde, 

end de er vant til, tilføjer Jens 

Futtrup. 

Eleverne kan bo i tippi 

Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet 

kan bekræfte, at der er voksende 

interesse for lejrskoler 

ved Vadehavet. Her er Søren 

Rask Jessen i gang med at forberede 

pakkeløsninger for lejrskoler, 

som også nationalparken i 

Thy tilbyder skolerne. 

– Vi ved, at der er mange lejrskoler 

på østkysten, som tager en 

dagstur herover til Vadehavet. 

Men vi vil da gerne have flere af 

de lejrskoler til også at bo herovre, 

når de er her, siger Søren 

Rask Jessen. 

Undervisningssitet MitVadehav.dk 

har betydet rigtig meget 

for interessen, mener han. 

LÆR OM VADEHAVET 

MitVadehav.dk er et stort samlende skoleprojekt, som skolefolk, 

museumsfolk, kulturformidlere og naturvejledere har opbygget. Det 

byder foreløbig på en lang række netbaserede undervisningsforløb og 

opgaver om området ved den nye Nationalpark Vadehavet, som elever 

og lærere over hele landet frit kan benytte. 

Og overnatning for lejrskoler 

er der masser af. Eleverne kan 

sågar bo i tippi i statens plantager, 

hvis de kontakter Skov- og 

Naturstyrelsen Vadehavet. 

Men ambitionen er at flytte 

målet endnu længere ud. Vadehavet 

er også enestående internationalt. 

– Målet er, at vi kan tiltrække 

lejrskoler fra det nære udland, 

for eksempel Norge og Sverige, 

Tyskland og Holland, påpeger 

Søren Rask Jessen. 

OVERNATNING 

Lejrskoler kan blandt andet 

overnatte følgende steder: 

★ Skærbæk fritidscenter 

★ Hjemsted Oldtidspark 

★ Rudbøl Vandrehjem 

★ Ribe Vandrehjem 

★ Tønder Vandrehjem 

★ Vadehavsskolen i Emmerlev 

★ Desuden arrangerer Skovog 

Naturstyrelsen Vadehavet 

mobil overnatning med tippi i 

statens plantageområder. 

LEJRSKOLER. Lejrskoler 

fra hele landet finder i stigende 

grad vej til Vadehavet. 

Håbet er, at der med tiden 

også vil komme skoleelever 

fra det nære udland 

få øje på Vadehavet. 

ARKIVFOTO

OKTOBER 2010 VADEHAVET - EN NATIONALPARK 7


Vadehavets havørne er grænsependlere 

HAVØRNEN BLEV UDRYDDET som dansk ynglefugl i 1912, men i 1995 genetablerede den sig, og 

bestanden tæller nu knap 30 ynglepar. Men desværre ingen i den danske del af Vadehavet. Og dog: 

Ikke ret langt syd for grænsen har et havørnepar nu ynglet gennem flere år, og ørnene er stort set 

daglige gæster i Tøndermarsken, hvor de henter en stor del af deres føde. Det er ikke helt skævt at 

kalde marsk-ørnene for grænsependlere – de bor på den ene side af grænsen og arbejder på den anden. 

Stolthed 

skal være 

Vadehavets 

visitkort 


Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk 

Det er fugle i gigantiske 

flokke fra hele verden. 

Det er vand så langt øjet 

rækker. Det er brede horisonter. 

Det er Danmarks måske mest 

særprægede natur, der snart 

kan kalde sig nationalpark. 

147.000 hektar vand og kyst – 

det svarer rundt regnet til 

200.000 fodboldbaner – går nu 

en ny fremtid i møde som nationalpark. 

Det er tid til at se fremad, lyder 

håbet fra Vadehavscenteret, 

der årligt har 30.000 gæster, der 

vil vide mere om Vadehavet. 

Vi besøger Vadehavscenteret i 

Vester Vedsted en efterårsdag i 

solskin, hvor en gymnasieklasse 

fra Varde er ved at trække i va- 

ders. De skal ud og tage bundprøver 

og prøve at forstå lidt af 

det komplicerede system, der 

udgør livet i Vadehavet. 

Inden for i centeret er der faste 

udstillinger om fugle og fysikken 

bag tidevandets bevægelser. 

Befolkningens kamp for at 

holde havet ude, stormfloder og 

diger, fascinerer. 

Blåt stempel 

– Det er det mærkelige ved os 

mennesker, at når vi får en blåstempling 

– den anerkendelse, 

der ligger i at være nationalpark, 

så bliver vi lidt mere stolte 

BESTYRELSEN 

Ifølge bekendtgørelsen for nationalparken er det op til den kommende 

bestyrelse – i fællesskab med lokale lodsejere, organisationer og 

erhvervsliv – at afgøre, hvad der skal ske inden for parken. Det kan 

være cykelstier, vandrestier, overnatningssteder, fugletårne, 

informationskontorer og så videre. 

I forbindelse med åbningen af Nationalpark Vadehavet vil miljøministeren 

udpege en formand og en bestyrelse. 

Bestyrelsen skal have 14 medlemmer. Udover de myndigheder og 

foreninger, der skal være i bestyrelsen, vil Dansk Ornitologisk 

Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, 

digelagene og landbruget blive bedt om at indstille ét medlem. 

Af juridiske årsager er en nationalpark en fond. På den måde kan 

nationalparken ledes af en selvstændig bestyrelse, som kan modtage 

penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende. 

INDVIELSE : Kendskabet til nationalparkens unikke historie 

og natur er for lille, mener Klaus Melbye, Vadehavscenteret. 

af det og mere bevidste om, at vi 

er i besiddelse af noget helt særligt, 

lige her uden for døren, 

selv om vi bor i en udkant af 

Danmark, siger lederen af Vadehavscenteret, 

Klaus Melbye. 

Centeret har hvert år masser 

af skoleklasser igennem. 550 arrangementer 

bliver det til på et 

år. Og 30.000 gæster. Missionen 

er at udbrede kendskabet til dette 

særlige stykke natur, som lever 

sit helt eget specielle liv 

med de store mængder vand, 

der skiftevis strømmer ud og 

ind, når månen trækker i jorden. 

Når de store vadeflader en gang 

i døgnet bliver tørlagte, strømmer 

millioner af vade- og andefugle 

til for at finde føde i havbunden. 

Mellem 10 og 12 millioner 

trækfugle er hver sæson forbi 

engene og vaderne. 

Ikke kendt nok 

Men kendskabet til Vadehavets 

unikke historie og natur er for 

lille, mener Klaus Melbye. 

– Hvis du i dag spørger en 

ung, der flytter væk herfra, hvor 

han eller hun er opvokset, vil de 

færreste nævne Vadehavet. Vadehavet 

er ikke plottet ind på 

det mentale landkort som et 

sted, man kan komme fra. Jeg 

kunne godt ønske mig, at det 

engang ville være noget, der 

blev en del af vores identitet i 

FREMTIDSHÅB. Klaus Melbye, leder af Vadehavscentret, håber, at alle unge 

i fremtiden vil være stolte af at være opvokset ved Vadehavet. I dag er 

bevidstheden om, hvor unik et område, Vadehavet er, for lille, mener han. 

FOTO: MIKKEL BERG 

den her egn. Noget, vi ville være 

stolte af, siger Klaus Melbye. 

Drømmen kunne være, at alle 

forældre på egnen engang imellem 

tog deres børn med ud på 

vaderne og fortalte dem om naturens 

vidundere og befolkningens 

kamp mod havet – måske 

vil det lille skilt »nationalpark« 

hjælpe tingene lidt på vej. 

Men der mangler stadig meget, 

mener Klaus Melby. 

Lokale produkter 

– Der mangler noget, man kan 

tage med sig hjem. Flere lokale 

specialiteter og produkter. Folk 

vil gerne købe, men der er ikke 

meget at få, som er specielt for 

egnen. Vi skal have hele den del 

op at køre. Masser af produkter 

– kød, skaldyr, fisk, kunst – som 

knytter sig til Vadehavet. Men 

det skal være kvalitet, siger 

Klaus Melbye. 

Senere i efteråret er han sammen 

med en række københavnske 

kokke med ved en stor fødevaremesse 

i København, hvor 

der bliver gjort et fremstød for 

nogle af de lokale produkter – 

marsklam og marskkalve. 

Natur tager tid 

Formanden for styregruppen i 

vadehavssamarbejdet, Jens Andresen, 

var til en begyndelse 

selv skeptiker, men han blev 

omvendt ved udsigten til de 

mange muligheder, der ligger i 

at blive en del af en nationalpark. 

– Det vil skabe et helt andet 

fokus på egnen og dens natur. 

Men det vil tage tid. Først skal 

befolkningen føle et medejerskab 

til hele ideen. Naturgenopretning 

tager tid – og vi skal 

have de mange ynglende fugle 

tilbage i marsken – men på det 

kulturelle område vil der være 

projekter inden for arkitektur, 

mad og egnsspecialiteter, som 

forholdsvis hurtigt kan komme 

op at stå. Tingene vil ændre sig, 

spår Jens Andresen. 

mennesker fra andre lande synes, det er helt 

fantastisk at kunne se hele horisonten rundt fra sol- 

’’Mange 

opgang til solnedgang. For os er det måske ikke noget 

særligt, men det er det for mange turister, der ikke 

kender det fra deres hjemlande på grund af bjergene. 

Lis Nielsen, formand for den Europæiske pendant 

til Dansk Vandrelaug, Ramblers Association.

&GALERIE ERZ 

& ATELIER 

v/ELSE PIA MARTINSEN ERZ 

RIBEVEJ 13 · 6780 SKÆRBÆK 

M: 30525299 

elsepia@galerie-erz.dk 

www.galerie-erz.dk 

ÅBEN EFTER AFTALE 

Årets Julegaveide 

Alt vores pålæg er 

hjemmelavet af de 

fineste råvarer 

Og tilberedt efter gamle 

håndværkstraditioner. 

Hovedgaden 17 Nordby 6720 Fanø 

Telefon 7516 2067 Fax 7516 6595 

www.fanoslagteren.dk 

 

 

 

 

SPECIAL TURE TIL MANDØ 

Turen indholder: Kørsel tur/retur Mad på kroen Guidet rundtur 

En af pakkerne indholder : 

Kørsel fra Mandøvej 31 i V. Vedsted med mandø traktorbus 

Frokost på Mandø Kro: Nakkesteg på en bund af bønner og champignon 

m. hvide kartofler og brun sovs. 

Dessert: Gammeldags æblekage 

Guidet rundtur: Rundturen starter ved kroen og bliver rundt og ser de 

spændene steder der er på øen, guiden er født og opvokset 

på Mandø og kan derfor fortælle om alt på øen 

Pris: 149 pr. pers. 

(min. 20 pers.) 

Vi skræddersyr også gerne specielle pakker hvis folk gerne vil have dette, 

med fx. andre retter på kroen eller gå ture ud og se sæler. 

Vi holder åbent alle dage i uge 42 (efterårsferien) 

Kontakt os for mere info 

Mvh. Martin & Jeff Brig Hansen 

Mandø Kro & Traktorbusser 

www.mandoekro.dk 

www.mandoetraktorbus.dk 

Martin: 6166 5675 

Jeff: 2070 9609


Ny østers-sæson nærmer sig 

FRA MIDTEN AF OKTOBER går østers-sæsonen igen i gang. Vadehavet bugner med østers, som mange 

anser for at være en ægte delikatesse. Men om sommeren kan det være farligt at spise østers, fordi 

de lever af at filtrere vandet for alger. Og om sommeren er der risiko for, at østersen indeholder 

giftige alger fra det varme vand. Men når vandtemperaturen falder, begynder flere naturvejledere 

med østersture, hvor man med spand og gummistøvler går ud i Vadehavet og samler sine egne østers. 

UDVIKLING FOR 

MILLIONER: 

Kunst, natur, god 

mad og maritime 

oplevelser skal 

lokke endnu 

flere gæster til 

Vadehavsregionen. 

Af Carsten B. Grubach 

Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk 

Du er plus 45, du er vild 

med at bevæge dig ude i 

naturen, du kan lide god 

mad, du vil gerne bruge lidt penge 

på dig selv, og du kan godt 

finde på at holde ferie uden for 

turistsæsonen. Hvis den beskrivelse 

passer på dig, er du en af 

de turister, de fem kommuner i 

Sydvestjylland især satser på, 

når Vadehavet er blevet til en 

nationalpark og kan trække endnu 

flere gæster til området. 

– Vi arbejder med fire søjler i 

det turistsamarbejde, Esbjerg, 

Fanø, Varde, Vejen og Tønder 

har indledt i Sydvestjysk Udviklingsforum, 

fortæller Charlotte 

Gantzel, turistchef i Esbjerg 

Kommune. 

– Vi har søgt og fået bevilget 

20-21 millioner kroner over tre 

år af Vækstforum i Region Syddanmark, 

og de penge skal bruges 

til at styrke kunsten, naturen, 

gastronomien og de maritime 

oplevelser i området. 

– Inden for kunst vil vi gerne 

have et større samarbejde mellem 

de lokale kunstnere i Vadehavsområdet 

og medvirke til, at 

de kan få en forretning ud af det. 

Inden for naturoplevelser vil vi 

gerne udvikle cykelturismen, vi 

bor jo i et fladt område, som er 

meget velegnet til cykelferie, og 

vi vil digitalt kortlægge ruter. Vi 

Turister 

skal blive 

længere 

og bevæge 

sig mere 

rundt 

har jo i de senere år opdaget, at 

der er meget stor interesse for 

naturture med østers. sæler og 

Sort Sol, og vi har set, at selv italienere 

tager herop for at opleve 

det. Det skal vi selvfølgelig bygge 

videre på. Målet er at få folk 

til at blive længere og bruge flere 

penge. På mad-området vil vi 

satse på Vadehavsprodukter og 

e-handel, og vi skal have flere 

gourmetrestauranter til at sætte 

lokale retter på menukortet. Vi 

arbejder også på at udgive en 

kogebog. De maritime oplevelser 

kan videreudvikles ved at 

fortælle om de historiske havne 

og planlægge sejlture mellem 

Sønderho, Ribe og Havneby, siger 

turistchefen. 

Nationalpark en fordel 

– Vi skal udnytte, at vi har et 

unikt område, binde området 

tættere sammen og satse på den 

autencitet, der på godt og ondt 

ligger i naturen. Vi skal have 

gæsterne til at bevæge sig mere 

rundt, så de for eksempel ikke 

kun opholder sig i et sommerhus, 

men også kommer ud i naturen 

og besøger byerne. Det er 

en stor fordel at få en nationalpark, 

det er et brand i udlandet, 

og vi skal så sørge for, at vi ikke 

kun benytter, men også beskyt- 

VADEHAV OG VESTERHAV 

Hvis du vil vide meget mere om turisttilbuddene i Sydvestjylland, 

kan du klikke ind på www.sydvestjylland.com. Her kan du blandt andet 

læse om Vadehavet, Vesterhavet og de mange ture, der tilbydes ude 

i den vestjyske natur. Er du på Facebook, kan du klikke ind på 

www.facebook.com/Sydvestjylland

Tidevandet 

DET STØRSTE UDSVING i vanddybde 

mellem flod og ebbe i Vadehavet findes 

i den danske del af Vadehavet tæt på 

grænsen til Tyskland. Her er forskellen 

mellem flod og ebbe op til 1,90 meter. 

ter naturen, så der ikke kommer 

for mange. Der er jo grænser 

for, hvor mange, der kan komme 

til Sort Sol, og man må så leve 

med, at man ikke altid lige får 

den oplevelse, man havde set 

frem til. Vi har en klar fordel i, 

at østers-, sæl- og Sort Sol-turene 

ligger uden for højsæsonen, 

siger turistchefen. 

De første fysiske resultater af 

en større turistsatsning er så 

småt ved at vise sig. Vadehavscentret 

i Vester Vedsted bliver 

udbygget, så der bliver plads til 

større interaktivitet, og der bygges 

et kronhjorte-besøgscenter i 

Blåbjerg Plantage, så turisterne 

kan blive bedre betjent i fremtiden. 

Og så går man til stadighed 

efter de unikke oplevelser, som 

de mange individualistiske turister 

søger efter. 

– Og her ligger helt klart det 

største potentiale i gastronomien. 

Maden betyder rigtig meget 

for turister, siger Charlotte 

Gantzel. 


En skarpslebet indvandrer 

MANGE BADEGÆSTER ved Vesterhavet har prøvet det: At træde på den cirka 15 centimeter lange 

knivmusling, der i dén grad lever op til sit navn. I danske farvande findes fem arter af knivmusling, 

men vi taler her om den amerikanske, som kom til Holland med skibes ballastvand i 1979. Siden har den 

bredt sig voldsomt langs vestkysten og i Limfjorden og Kattegat. Knivmuslingen står så at sige på højkant, 

nedgravet i sandet på det lave vand, men når den dør, stikker skallerne stikker tit op fra bunden. 

UD I NATUREN. 

– Vi skal binde området 

tættere sammen og satse 

på den autencitet, der på 

godt og ondt ligger i 

naturen. Vi skal have 

gæsterne til at bevæge sig 

mere rundt, så de for 

eksempel ikke kun 

opholder sig i et sommerhus, 

men også kommer ud 

i naturen og besøger 

byerne, siger Charlotte 

Gantzel, turistchef 

i Esbjerg Kommune. 

FOTO: ORLA LUND 

DE NYDER NATUREN. Gisela og Hermann Brahms elsker den vilde og 

vindblæste natur på Rømø, og de er ude i den hver dag. 


Tysk begejstring 

gennem næsten 20 år 

HER BOR DE GODT: 

Tysk ægtepar er 

så begejstret for 

Rømø, at de cykler, 

går og fisker i 

vadehavsnaturen en 

tredjedel af året. 


Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk 

Hermann Brahms er så vild 

med den vindblæste vadehavsnatur 

på Rømø, at 

han tit cykler fra autocamperen 

på Lakolk Camping til Havneby 

for at købe rundstykker. Det er 

en tur på i alt 24 kilometer. 

Rømø er efterhånden blevet 

det andet hjem for Hermann 

Brahms og hans kone, Gisela. 

– Vi var her 120 dage sidste 

år, og i år bliver det også over 

100, siger det pensionerede tyske 

ægtepar, der bor i Tarp syd 

for Flensborg og kun har små 

100 kilometer hjem. 

– Her kunne jeg altså godt bo, 

siger Gisela om Vadehavsøen, 

som hun har lært så godt at kende. 

Hun skal bevæge sig meget 

på grund af en rygskade, og det 

gør hun blandt andet ved at cykle, 

gå stavgang og spadsere lan- 

ge ture på stranden sammen 

med sin mand. Han har fået tinnitus, 

men glæder sig, når bølgerne 

bruser så meget, at de 

kan overdøve den summen, han 

har i ørerne. 

– Vi har været på Rømø siden 

begyndelsen af 90’erne, og vi keder 

os aldrig. Vi går blandt andet 

ned på stranden og fanger 

rejer i et net, og så koger vi dem 

bagefter. Vi er også på svampetur, 

og bagefter laver vi en 

champignon-omelet og får et 

glas rødvin til, siger Hermann 

Brahms, der også tager på fisketur, 

når han kan komme til det. 

Tæt på havet 

– Der er så skønt herovre. At opleve 

heden blomstre i august er 

bare helt fantastisk, siger ægteparret, 

der har parkeret autocamperen 

så tæt på diget, at ægteparret 

kun er få meter fra at 

kunne kaste et blik på havet. 

– Naturligvis er der også dage, 

hvor vejret ikke er så godt, 

men så sidder vi bare i vognen 

og venter på, at det skal blive 

godt igen, siger Gisela og Hermann 

Brahms, der er flittige 

svømmere i højsæsonen og nyder 

den frihed og den friske luft, 

de altid synes, der er på Rømø. 

– Det er bare alle tiders, at der 

bliver nationalpark her. Så bevarer 

man fantastiske natur. Man 

kan jo faktisk leve af den. For ud 

over fisk er der jo vilde blommer, 

æbler, pærer, brombær og 

blåbær, og dem plukker vi en 

del af, fortæller Hermann 

Brahms.

Deltag i indvielsen af Nationalpark Vadehavet, når miljøminister 

Karen Ellemann (V) og Hans Kongelige Højhed prins Joachim åbner 

parken og afslører det nye logo fra kl. 12.15 på Ribe Hovedeng. 

Varde Kommune 

Museet for Varde by og omegn 

6800 Varde. www.vardemuseum.dk 

Varierende åbningstider alt efter besøgsted 

21. oktober, kl. 13-16 

Udgravning af urner fra jernalderen Varde Museum 

Mødested: Varde Museum, Kirkepladsen 1, 6800 Varde Kl. 10.00-16.00 

23. oktober, kl. 13-16 

I Vardelaksens fodspor 

Vandring langs Varde å. Efteråret har sænket sig over ådalen og 

Vardelaksen er ved at forberede sig på at føre slægten videre. 

Bemærk: Påklædning efter vejret. 

Turleder: Naturvejleder Morten Vinding, mv@naturkulturvarde.dk, 

tlf: 3053 0039. 

Pris: Voksne 50,- børn 25,-. 

Mødested: P-Pladsen i krydset ved Vardevej og Lindingbrovej 

Arrangør: NaturKulturVarde. 

Esbjerg Kommune 

Rømø - Naturen er den bedste legeplads 

Fiskeri- og Søfartsmuseet 

Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg, www.fimus.dk 

Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-17 

Hele uge 42 

Fiskene fodres i akvariet kl. 13.00 - Sælerne fodres kl. 11.00 og 14.30 

Find ”Richard Rokke” – Efterårsferiekonkurrence 

Levende værksteder, mød f.eks. ravsliberen, vodbinderen, smeden og skibstømreren. 

18.-20. oktober, kl.11.30 og kl. 13.30 

Børneteater for de små og barnlige sjæle, 

Pris: Gratis når entré er betalt 

Mødested: Museets laboratorium 

21.- 22. oktober, kl. 11.30 - 16.00 

Er du den hurtigste krabbefanger? 

21.- 24. oktober, kl. 11.30 - 16.00 

Åbent laboratorium! I løbet af dagen 

Sejl med modelbåde 

Sydvestjyske Museer - Esbjerg Museum 

Torvegade 45, 6760 Esbjerg, www.sydvestjyskemuseer.dk 


Hele uge 42 

Særudstillinger i efterårsferien: 

En fis i en hornlygte – hvorfor siger vi sådan? 

Konkurrence for børn: Gæt en talemåde 

Løvfald – når affald bliver til kunst. En kunstudstilling af Lars Waldemar 

19. oktober, kl. 13-16: 

Lav kunst med Lars Waldemar, medbring spændende affald. 

For børn fra 10 år. 

Oplev også de permanente udstillinger om Esbjerg bys historie, oldtiden og ravets 

kulturhistorie. 

Sydvestjyske Museer - Esbjerg Vandtårn 

Havnegade 22, 6760 Esbjerg. 


Kl. 9.00 - 11.00 Grillhytten,Vesterhavsvej, Rømø 

I Tønder Kommune indvies ”Nationalpark Vadehavet” på Rømø ved at miljøministeren kommer 

til morgenmad. I den anledning laves en særlig legeplads hvor fokus er på naturen og fantasi. 

09.00 Begynder arbejdet med at: 

- Tænde grill og bål 

- Slå reb til redskaber 

- Samle krydderier til morgenbrød 

- Gøre heste klar til ridning 

- Lave legeredskaber på legeværksted 

- Bage fladbrød 

- Lave dagens morgenmad med nationalparkspecialiteter, for eksempel rejechips og vadehavspølser. 

- Tage på opdagelse i ”Borgen” 

- Se på hedekvæg 

09.30 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Laurids Rudebeck ankommer til Tvismark og 

deltager i aktiviteterne. 

11.00 Aktiviteterne og oplevelserne slutter her i Tvismark for i dag, men festen fortsætter i Ribe 

13.00 Nationalparkflaget hejses på Naturcenter Tønnisgård 

På gensyn 

Vadehavskommunerne & Skov- og Naturstyrelsen 

Hele uge 42 

Tegn udsigten over havn, by og vadehav og deltag i lodtrækningen om et gavekort. 

Oplev den storslåede udsigt fra tårnet. 

Sydvestjyske Museer – Ribes Vikinger 

Odins Plads, 6760 Ribe. www.ribesvikinger.dk 

Hele uge 42 

Særudstilling i efterårsferien: ”Hvorfor Ribe?” 

Konkurrence for børn: Gå på jagt efter et godt motiv i udstillingen. Tegn og vind 

måske en præmie. Vindertegningen bliver hængt op på museet. 

Se filmen Helgas Drøm - en filmatisering af Gunløg Ormtunges Saga. 

Vadehavscentret 

Okholmvej 5, 6760 Ribe. www.vadehavscentret.dk 


Hele uge 42 - Kl. 10-16 

Lej en aktivitetsvogn - I Vadehavet er der masser af muligheder for oplevelser 

på egen hånd. Lej f.eks. vores aktivitetsvogn med fiskeredskaber, kikkert og aktivitetsmappe, 

og ”leg og lær” ved Mandø Ebbevej. Leje i 4 timer med billet til 

Vadehavscentrets udstillinger kr. 50,-, Øvrige kr. 250,- 

18.-23. oktober, kl. 11 & kl. 14. 

Dissektion af blæksprutter, fisk eller hajer. Hvor gemmer blæksprutten sit 

blæk? Føles hajens tænder skarpe? Hvordan ser fiskens gæller ud? 

Pris: Museets entré: Voksne: 65 kr., Børn: 30 kr. 

Mødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret. 

16. oktober, kl. 12-17.30 

Sæltur. Oplev et af Danmarks største rovdyr på tæt hold – den spættede sæl. I 

naturskolen lægger vi ud med en introduktion om sælernes spændende biologi. 

Herefter stiger vi ombord på Mandø-bussen, der fragter os til diget på Mandø. 

Herfra går vi ud til sælerne. En tur på ca. 5 km. I alt over havbunden. (kræver ikke 

tilmelding). 

Pris: Voksne: 100 kr,- Børn: 60 kr,-, billet til Mandø-bussen er inkluderet i prisen. 


22. oktober, kl. 07.30-ca. 12.30 

Østerstur. Vi skal gå ca. 6 km på havbund og i vand ud til østersbankerne. Turen 

varer 4-5 timer, kræver god fysik og egner sig ikke for børn. Husk arbejdshandsker 

og en rygsæk. 

Tilmelding på 75 44 61 61. 

Pris: 200,- kr. inkl. Waders 


Ribe Vikingecenter 

Lustrupholm, Lustrupvej 4, 6760 Ribe. www.ribevikingecenter.dk 

Åbent: mandag-fredag 10-15.30 

Hele uge 42 - Kl. 10-12 Mal med vikingernes maling 

Kl. 11 Krigertræning 

Kl. 12.30 Krig, jagt og falkoner 

Kl. 13-15.30 Lav din egen filtbold 

Kl. 13.00 Vikingesange 

Hverdage kl. 10-16.30. Lørdage kl. 10-14 

Geocaching - Skattejagt med GPS i Ribe. Prøv en sjov digital skattejagt med 

GPS. Geocaching kan prøves overalt og der er mange skatte gemt i Vadehavsområdet. 

Pris kr. 50,- pr. dag + depositum kr. 500,-. 

Kontakt: Ribe Turistbureau – Torvet 3, 6760 Ribe – tlf. 75421500 

– www.visitribe.dk 

UGE 42 oplevelser i Nationalpark Vadehavet 

Ribe - ”Mellem natur og menneske” 

Kl. 10.30 - 14.30 Hovedengen i Ribe 

10.30 Festlighederne begynder ved at markedspladsen åbner. Med et væld af oplevelser og aktiviteter 

for hele familien: 

- Har du prøvet at være hyrde, lave natur med køer eller bygge rede med viben? 

- Oplev en fårehund i arbejde 

- Tag på ekspedition på åen i ”trijakker” og oplev naturen fra vandoverfladen 

- Krabbebasinerne vrimler med liv 

- Se en vodbinder binde ”faghus” 

- Hør historier fra en svunden tid om stormfloder, Skibbroen og Hovedengen 

- Gå på opdagelse i markedsgadens boder 

- Vind præmier i NaturKultur på”kryds & tværs” 

- Se vadehavs kunst 

- Følg ulden fra får til sweater 

- Lav en nationalparkpandekage 

- Mulighed for at købe og smage på lokale produkter 

11.00 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Johnny Søtrup ankommer til indvielsen, 

og deltager i aktiviteter på Hovedengen 

11.10 Børge Lorentzen fortæller om stormfloder og pirater i Vadehavet 

11.20 Oplev fårehunden i arbejde 

12.10 Nationalpark Vadehavet indvies med taler, nationalparksang og ved at nationalparkens logo 

afsløres af HKH Prins Joakim 

13.00 Aktiviteterne på Hovedengen fortsætter 

13.15 Redningshelikopteren laver demonstration 

13.30 Børge Lorentzen fortæller historier om Hovedengen 

14.00 Festlighederne på Hovedengen afsluttes med en koncert af Rod Sinclair kvintet 

Spisestederne i Ribe serverer dagen igennem deres særlige nationalparkmenu 

På gensyn 


Fanø Kommune 

17. oktober, kl. 16–18. 

Østerstur i nationalparken. 

Tilmelding på tlf. 75164848 /21418609 senest d.16.10. 

Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø. 

Gummistøvler en nødvendighed, handsker en fordel. 

Pris: 50,- kr. pr. person - Arrangeret af Skov og Naturstyrelsen, Blåvandshuk 

17. oktober, kl. 14.30 - 16.30 

Sælsafari, 1,6 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler eller sko der tåler vand og 

varmt tøj anbefales. 

Pris 100 kr. børn under 14 år gratis. 

Mødested ved Sønderho Strand - Arrangeret af Storm Event 

18. oktober, kl. 13-15 

Se fortidsdyrene i øjnene. Vi kigger også nærmere på de urgamle dyr i ravstykker 

fundet på Fanø! Max delt. 30 pers. Tilmelding på e-shop www.visitfanoeshop.dk 

eller på Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby. 

Pris: 50 kr. pr. pers. 

Mødested: Sønderho gamle Skole, Kåvervej 27, Fanø. 

Arrangeret af Naturvejlederne Fanø 

18. oktober, kl.14.30-16.30. 

Sælvandring. Husk varmt tøj og gummistøvler, eller fodtøj der må blive gennemblødt. 

Tilmelding: Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby Fanø eller 

www.visitfanoeshop.dk Max 30 deltagere. 

Pris 100 kr. 

Mødested: Sønderho strand, Ved nedkørslen til Sønderho strand, Fanø. 

Arrangeret af Naturvejlederne Fanø (Entré: kr. 100.) 

18. oktober, kl. 16.00 - 17.30 ved Halen. 

Østerstur. 0,5 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler er påkrævet da turen foregår 

til fods på vadehavets bund. Turen uegnet for mindre børn. 

Pris 100 kr. inkl. vin/øl 

Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø - Arrangeret af Storm Event. 

19. oktober 2010, kl. 10-12 

Hvad er en fuglekøje? 

Pris: fri entré 

Mødested: Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen 105, Sønderho, 

Fanø - Arrangeret af Sønderho Gamle Fuglekøje. 

19. oktober, kl. 13-16 

Svampetur på Fanø – en del af Nationalpark Vadehavet 

Mødested: P-pladsen v. Sønderho Gl. Fuglekøje (P3) 

Tilmelding på tlf. 75164848 / 21418609 senest 4/9. 

Pris: 50,- kr. pr. voksen. Børn under 14 år gratis - Arrangeret af Skov- Naturstyrelsen, 

Blåvandshuk. 

19. oktober, kl. 17-18 

Vi holder mørkning - Fanø fortællinger for børn. Vi fortæller de gamle fortællinger 

fra Fanø. De mindste børn må gerne tage de voksne med. Tilmelding: Fanø 

Turistbureau, Færgevej 1, Nordby Fanø eller www.visitfanoeshop.dk - Max 30 

børn. 

Pris: 30 kr. pr. barn 

Mødested: Hannes Hus, Sønderho, Øster Land 7, Fanø - Arrangeret af Naturvejlederne 

Fanø. 

20. oktober, kl. 12.30-14.30 

Fuglekig på børsen. Kom forbi Børsen og oplev hvad Vadehavet lige nu huser 

af tusindvis af fugle. 

Pris: Gratis, men man er meget velkommen til at donere en mønt til Naturvejledningens 

drift og udvikling. 

Mødested: Det hvide værksted på diget ved "Børsen" (den gamle havn i Sønderho) 

- Arrangeret af Naturvejlederne Fanø

Ministeren og de fire vadehavskommuner fejrer åbningen med at invitere alle langs Vadehavet til folkefest. 

På Ribe Hovedeng åbner markedspladsen kl. 10.30. Efter indvielsen kl. 14.00 spiller Rod Sinclair og hans kvintet nykomponeret musik med 

inspiration i Vadehavets storslåede natur- og kulturrigdom. 

21. oktober, kl. 10-12 

Tur på Hønen. Oplev Fanøs sydspids Hønen med nye øjne. 

Pris: Voksne 50 kr. børn under 14 år gratis. 

Mødested: Krydset ved Café Nanas Stue. Sønderho. Parker venligt på en af byens 

parkeringspladser, da der ikke er plads direkte ved mødestedet.max 30 delt 

- Arrangeret af Naturvejlederne Fanø. 

21. oktober, kl. 8-9.30 

Sælsafari, 1,6 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler eller sko der tåler vand og 

varmt tøj anbefales. 

Pris 100 kr. børn under 14 år gratis. 

Mødested ved Sønderho Strand - Arrangeret af Storm Event. 

21. oktober, kl. 17.00 – ca. 21.00 

Når solen går ned i nationalparken. 

Mødested: På Skovlegepladsen v. Fanø Klitplantage 

Tilmelding på tlf. 75164848/21418609 eller 21426043. 

Pris: 40 kr. pr person - Arrangeret af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Skov- og Naturstyrelsen, 

Blåvandshuk. 

22. oktober, kl. 8.45- 10.15 

Østerstur. 0,5 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler er påkrævet da turen foregår 

til fods på vadehavets bund. Turen uegnet for mindre børn. 

Pris 100 kr. inkl. vin/øl 

Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø - Arrangeret af Storm Event. 

24. oktober, kl. 9-11 

Østerstur i nationalparken. 

Tilmelding på tlf. 75164848/21418609 senest d.23.10. 

Gummistøvler en nødvendighed, handsker en fordel. 

Pris: 50, - kr. pr. person - Arrangeret af Skov og Naturstyrelsen, Blåvandshuk. 

Tønder Kommune 

Fanø - ”Storm, Vejr og Vind” 

Kl. 12.30 - 17.30, Havnen i Nordby, Fanø 

12.30 Fanø siger velkommen til nationalparken med masser af aktivitet: 

- Beredskabet viser materiellet frem 

- Dragebygning 

- Sandsække konkurrence 

- Prøv en vadehavs "ballon rullestol" 

- Skov- og naturstyrelsens stand med information og smagsprøver 

- Arbejdende kunstner: Margit Enggaard 

13.45 Metrolog Jesper Theilgaard, DR fortæller om storm, vejr og vind suppleret med oplevelser fra 

tidligere stormfloder ved viceberedskabschef Jan A. Jepsen 

14.55 Miljøminister Karen Ellemann & viceborgmester Lone Müller Sigaard ankommer til Fanø for at 

deltage i festlighederne. 

15.00 Miljøministeren & viceborgmesteren markerer indvielsen af ”Nationalpark Vadehavet” ved at 

hejse nationalparkflaget. 

Fanø musik ved Peter Uhrbrandt og Ole Mouritzen 

15.45 Miljøministeren fortsætter rundturen i Vadehavet til Ho 

17.15 Dagen afsluttes med beredskabets fest menu:Pølser a la "Gullasch kanon" 

På gensyn 


Hjemsted Oldtidspark 

Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk, www.hjemsted.dk 


Hele uge 42 - 16.-24. oktober, kl. 11-16 

Sjove aktiviteter i jernalderlandsbyen. Skyd m. bue og pil og mm. 

16.-17. oktober, kl. 11-16 

Middelalderdage i landsbyen. Oplev de arbejdede middelalderhåndværkere. 

18.-22. oktober, kl. 12. 

Vi slagter lam. 

Museum Sønderjylland – Højer Mølle og Marskmuseum 

Møllegade 13, 6280 Højer. www.museum-sonderjylland.dk 

Åbent: mandag til søndag 10-16 

18. og 19. oktober, kl. 14-16 

Sivsko og måtter. Thomas G. Nielsen fra Rudbøl fletter med søkogleaks - Gratis 

entré 

Naturcenter Tønnisgaard 

Havnebyvej 30, 6760 Rømø. www.tonnisgaaard.dk 

17. oktober, kl. 15.00 – 17.30 

Vadehavstur. Tilmelding til Naturcenter Tønninsgaard, tlf:74755257 

eller info@tonnisgaard.dk. 

Max antal 40 pers. 

Pris: 50 kr., halv pris for børn under 14 år. 

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard. 

20. oktober, kl.13.00-15.30 

Bunkertur. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk 

- Max antal. 35 pers. 

Pris. Kr. 50 kr., halv pris for børn under 14 år. 

Mødested: Oplyses ved tilmelding 

21. oktober, kl. 11.30-14.00 

Fugletur. Medbring en kikkert eller lån en på Naturcenter Tønnisgaad. 

Tilmelding til Tønnisgaard, telefon: 74755257 eller info@tonnisgaard.dk. Max 

Antal 25 

Pris. Kr. 50 kr., halv pris for børn under 14 år 

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard 

22. oktober, kl. 15-16 

Hestevognstur for alle. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 

74755257 eller info@tonnisgaard.dk 

Pris 50 kr. 

Mødested: Oplyses ved tilmelding 

22. oktober, kl. 10-12 og 14-16 

Ravslibning for alle. Kom og slib dit eget stykke rav og form det som du har 

lyst. Medbring masser af knofedt. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 


Pris 50kr. pr. stykke rav 

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard. 

22. oktober, kl. 9-11.30 

Østerstur. Husk vanter og sokker i gummistøvlerne. Medbring rygsæk eller stofpose 

til indsamling. Tilmelding til Tønnisgaard: 74755257 eller info@tonnisgaard.dk. 

Max antal deltagere 30. 

Pris: 50 kr. for voksne, halv pris for børn under 14 år. 

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard, Rømø 

19. oktober, kl.19-21 

Halloween/Allehelgensaften. Vi udhuler græskar, så de bliver til lygter. 

Tilmelding til Tønnisgaard 74755257 eller info@tonnisgaard.dk 

Max antal 15 børn fra 6 år, medbring gerne forældre. 

Pris: 70kr. pr. græskar. 


18. oktober, kl. 14 -15 

Skattejagt. I Kirkeby Plantage er gemt en skat. Find skatten ved hjælp af kompas 

og spor. Turen er for børn fra 6 – 12 år. 

Pris: 30 kr. 

Husk tilmelding senest 2 timer før turen starter til Naturcenter Tønnisgaard 


Mødested oplyses ved tilmelding 

20. oktober kl. 10-11.30 

Kreative muslinger. Kom og byg nye dyr af muslingeskaller. 

Det er kun fantasien der sætter grænser, når der arbejdes i værkstedet. Max antal 

15 børn. 

Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk 

Pris: 30 kr. 


21. oktober, kl.10-12 

Dragebyg. Kom og byg din egen drage på Naturcenter Tønnisgaard. Du kan vælge 

mellem to forskellige modeller. Max antal dragebyggere 15. 

Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk 

Pris: 60 kr. 


18. og 19. oktober, kl. 13-16 

Besøgslandbrug Søndergård 

Sted: Besøgslandbrug Søndergård, Parkvej 29, Visby, 6261 Bredebro 

Du får set alt fra den nyfødte kalv til den malkende ko. 

Entré: Kr. 25,- for børn og kr. 50,- for voksne. 

UGE 42 oplevelser i Nationalpark Vadehavet 

Ho Bugt - ”Vindue til Vadehavet” 

Kl. 13 - 17, i Ho på engen ved Kroen 

13.00 Festlighederne begynder. I Nationalpark Vadehavets nordlige port fejres dagen med: 

- Galleri og arbejdende værksted 

- En minerydders fortællinger fra Skallingen 

- Jydepotteudstilling og guidet tur 

- til Ho Havn 

- Billeder på mange måder, fra det nordlige Vadehav 

- Ryleleg – naturaktivitet for hele familien. 

- bassiner med vadebund og vadens dyr 

- pandekagebagning og bål 

- Oplev gallowaykvæget – nationalparkkvæget på Ho engen. 

- Smagsplevelser fra nationalparken 

- Salg af kulinariske specialiteter fra nationalparken 

- Salg af nationalpark kage og kaffe 

- Ho Kro tilbyder nationalparkmenu om aftenen 

13.15 & 14.15 Guidet naturtur med Naturbussen og fuglekiggeri i teleskoper 

15.45 Varde Garden spiller op 

16.15 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Gylling Haahr ankommer til Ho, og deltager i 

festlighederne. Miljøministeren & borgmesteren markerer indvielsen af 

”Nationalpark Vadehavet” ved at hejse nationalparkflaget. 

Kunstnerisk oplevelse med Varde Musik- og Billedskole 

17.15 Festpladsen lukker. 

På gensyn 


Sort Safari 

Slotsgaden 22, Møgeltønder, 6270 Tønder. 

16. oktober, kl. 6.15 

Go´morgen Sort Sol over Ballummarsken. Varighed 2½-3 timer. Husk Pas og 

varmt tøj. 

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 

16. oktober, kl. 11.00 

MarskSafari. Varighed 2-3 timer. Praktisk fodtøj anbefales. 


16. og 17. oktober, kl. 16.30 

Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj. 


18.- 21. oktober, kl. 16.15 



21. oktober, kl. 8.00 

ØstersSafari. Varighed ca. 2½ time. Husk praktisk fodtøj. 

Pris: Voksne 165 kr., børn 75 kr. 


21. oktober, kl. 12.00 og 22. oktober, kl. 13.00 

Grå Sol. Varighed 2½-3 timer. Husk Pas, gummistøvler, varmt tøj og kikkert. 


22. og 23. oktober, kl. 9.30 

ØstersSafari. Varighed ca. 2½ time. Husk praktisk fodtøj. 


22. og 23. oktober, kl. 16.00 



Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet 

Skovridervej 3, 6510 Gram, www.skovognatur.dk/vadehavet 

20. oktober Kl. 13.00 til 15.00 

Vandfugle ved Kammerslusen i Ribe 

Tid: Mødested: P-plads, syd for Kammerslusen. 

Tilmelding: 74826105 

Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk 

21. oktober Kl. 14.00 til 16.00 

Vandfugle ved Rømødæmningen 

Mødested: P-plads på Rømødæmningen. 

Tilmelding: 74826105 


19. oktober Kl. 10.00 & 12.30 

Tøndermarsken & Vadehavet med bus 

Mødested: p-pladsen ved Tønder Rutebilstation, Kongevej, Tønder 

Tilmelding: 74826105 - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk 

21. oktober Kl. 10-13 

Ad nationalparkens vandveje - på sporet af snæblen 

Mødested. P-pladsen ved Lægan, Møllehusvej, Tønder 

Tilmelding 74826105 


22. oktober Kl. 12-15 

Ad nationalparkens vandveje - på sporet af snæblen 

Mødested. P-pladsen ved Lægan, Møllehusvej, Tønder 

Tilmelding 74826105 

Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk


Afmærkede sejlrender 

Foreningen Sønderho Havn, som arbejder for at genetablere havnen 

på Fanøs sydlige spids som naturhavn, har sendt indsigelse til 

forslaget til bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet. Foreningen 

ønsker, at der i bekendtgørelsen skal stå, at der skal være 

afmærkede sejlrender i Vadehavet, og at naturhavne skal bevares. 

Masser af oplevelser 

venter bådfolket 

SPECIELT: Vadehavet 

byder på 

unikke og anderledes 

oplevelser for 

sejlerne – men 

også helt specielle 

udfordringer. 

Af Jens L. Hansen 

Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk 

ammenlignet med østkysten 

Ser der ikke mange fritidssejlere 

i Vadehavet. Og det er faktisk 

en skam, for der venter bådfolket 

masser af unikke naturoplevelser, 

hvis man stævner ud i 

det helt specielle farvand, som 

bliver en del af den nye nationalpark. 

Jørn Møller, Bramming, er 

formand for de cirka 200 aktive i 

Ribe Sejlklub, der har bådepladser 

både ved slotsbanken og lige 

inden for Kammerslusen. For 

ham er de bedste sejloplevelser, 

når han på helt stille dage tager 

turen ud gennem åen og Kammerslusen 

og ud i Vadehavet. 

Specielt når man kan være derude 

ved lavvande. 

– Dyrelivet er helt fantastisk, 

og man får dyrene helt tæt på – 

både fugle og sæler. Somme tider 

ser vi marsvin, fortæller 

Jørn Møller og tilføjer: 

– Sælerne svømmer ofte helt 

ind til bådene og ligger på kun 

to-tre meters afstand. Vi snakker 

faktisk tit om, hvem der 

egentlig kigger på hvem. 

Et andet forhold, der gør sejlads 

i Vadehavet anderledes end 

fra de østvendte havne, er ifølge 

Jørn Møller den fred og ro, man 

oplever. 

– Der er jo ikke nogen voldsom 

trafik. Ser man fem andre 

både, så har man mødt mange, 

og det er jo slet ikke sådan, at 

man her kan komme til at ligge 

for anker, hvor man har 300 andre 

sejlere omkring sig, siger 

Jørn Møller. 

Ifølge sejlklubformanden er 

det ikke vanskeligt at besejle Vadehavet, 

men der er en række 

specielle forhold, som man skal 

være opmærksom på. Først og 

fremmest kræver det, at man tager 

højde for tidevandet. 

– Men det lærer man ret hurtigt 

– og også, at man skal sejle 

ud på stigende vand, siger Jørn 

Møller. 

Gør man ikke det, er risikoen, 

at båden går på grund, og så 

kan man nemt risikere at skulle 

vente de seks timer på næste 

højvande. 

Man skal ikke sejle ud i Vadehavet, 

hvis man har travlt, fastslår 

Jørn Møller, og især hvis 

ens båd ikke er egnet til at stå 

tør, skal man undlade at tage 

chancer. 

– Det er også derfor, at der ikke 

er så mange sejlbåde hér, for 

de kan komme om at ligge i 60 

grader, og det er altså ikke sjovt, 

forklarer Jørn Møller, hvis egen 

båd går ned i 45 grader, hvis 

den kommer til at ligge helt tør 

på vaden. 

VADEHAVETS BÅDKLUBBER 

I vadehavsområdet findes der båd/sejl-klubber i Højer, Tønder 

(Lægan), Havneby, Ribe, Nordby, Esbjerg, Varde og Ho Bugt (i Hjerting 

– primært for joller og surfere). I Sønderho arbejder man på at få 

etableret en havn. 

Klubberne har et fælles talerør i sammenslutningen Vadehavets 

Bådklubber. 

I Ribe Sejlklub vil man gerne have både flere gæstesejlere og flere 

medlemmer. En bådplads koster et par tusinde om året, og 

kontingentet ligger på 700 kroner. 

41 DAGE. Det er 

ikke helt ved siden af 

at sige, at Jens 

Hjerrild Hansen 

tilbragte 41 dage i 

Vadehavet. I en havkajak 

sidder man 

meget lavt og er helt 

tæt på elementet. 

FOTO: HANS CHRISTIAN 

GABELGAARD 


Tlf. 7211 4058, 

jlh@jv.dk 

Truede trækfugle 

Danmarks Miljøundersøgelser lavede i 2006 en særlig liste over trækfugle, 

som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte, fordi de er 

truet internationalt. Listen viser, at Lysbuget Knortegås, Kortnæbbet 

Gås og Ederfugl er Danmarks vigtigste fugle målt i international målestok. 

Lysbuget Knortegås rummede i 2006 en bestand på 7500 fugle. 

KAJAKMANDEN 

VADEHAVS-ODYSSÉ: Jens 

Hjerrild Hansen gennemførte 

i sommer en sejlads gennem 

hele Vadehavet i havkajak. 

Den bød på store oplevelser 

og et godt indblik i, hvordan 

tyskerne og hollænderne 

forvalter naturen. 

Den største oplevelse? Jens 

Hjerrild Hansen kigger 

skråt opad og klør sig let 

på hagen, mens han lader tankerne 

glide tilbage til 41 dage i 

juli og august i år. 41 dages havkajaktur 

gennem et helt specielt 

farvand, der strækker sig over 

tre nationers søterritorier: 

Vadehavet, Wattenmeer og 

Waddenzee. 

Han retter atter blikket fremad, 

inden han svarer: 

– Jamen, det var nogle af de 

gode dage. Med aftensol, medvind 

og medstrøm. Jeg havde 

nogle fantastiske oplevelser 

med kæmpe fugleflokke og med 

sæler. 

Det er blot en håndfuld år siden, 

Jens Hjerrild Hansen begyndte 

med kajakken, og for to 

år siden sejlede han sammen 

med en kammerat gennem den 

danske del af Vadehavet fra Vidåslusen 

til Ho Bugt. 

– Med sine mange øer er Vadehavet 

indbydende til havkajaksejlads, 

og byder på mange 

spændende oplevelser, fordi det 

er så lavvandet. Så vi havde en 

rigtig god og hyggelig tur, fortæller 

Jens Hjerrild Hansen. 

Mod på mere 

Men turen gav også mod på mere, 

og da det blev klart, at den 

danske del af Vadehavet skulle

være nationalpark, besluttede 

Jens Hjerrild Hansen sig for – 

alene – at sejle gennem hele Vadehavet. 

Fra Blåvandshuk i nord 

til hollandske Den Helder i syd. 

– Det har været min personlige 

promotion-tur for nationalparken, 

lyder det fra den 35-årige 

Jens Hjerrild Hansen, for 

hvem den menneskelige og fysiske 

udfordring har været en biting. 

– Sådan er det, når ens arbejde 

flyder sammen med ens hobby, 

tilføjer Jens Hjerrild Hansen, 

der til daglig er skovog landskabsingeniør 

i Skov- og Naturstyrelsen 

– Vadehavet. 

– I mit arbejde får jeg masser 


Hjertelæbe en sjælden orkidé 

Hjertelæbe, en af de mest sjældne orkidé-arter herhjemme, kan findes på Fanø, hvis man er heldig. Den vil få 

endnu bedre betingelser i en nationalpark, mener miljøforkæmper Søren Vinding, der er byrådsmedlem for SF 

på Fanø. Hjertelæbe er en lille, lys orkidé, der bliver 5-15 centimeter høj. Orkideen er truet og fredet. På latin 

er planten opkaldt efter den svenske botainker Carl von Linnés hjemby, Hammerby. Hjertelæbe (Hammarbya 

Paludosa) vokser i fugtige klitlavninger syd for Pælebjerg og blomstrer i juli-august. 

af data og informationer fra hele 

vadehavsregionen, og nu ville 

jeg gerne opleve det i virkeligheden. 

Man kan også godt kalde 

det for min personlige efteruddannelse, 

smiler han. 

Egentlig havde han afsat syv 

uger til at sejle den 570 kilometer 

lange tur, men den endte altså 

med at blive gennemført på lige 

knap seks – alle spækket 

med minderige naturoplevelser. 

Barsk første etape 

Kajak- og naturentusiasten blev 

presset allerede på turens førstedag. 

Det blæste nemlig ret 

kraftigt, da han sejlede fra Blåvandshuk, 

og det blev en barsk 

første etape i bølgerne langs 

vestsiden af Skallingen, forbi 

Langli og til Hjerting. 

– Da jeg rundede Skallingens 

sydspids og i skumringen sejlede 

ind gennem Grådyb, kom der 

en kraftig regnbyge. Men der viste 

sig også en regnbue, og himlen 

blev helt orange. Det var en 

stor oplevelse. Jeg følte, jeg havde 

ydet en stor bedrift og vidste, 

at jeg nu var i sikker havn. Det 

var virkelig en kickstart på turen, 

fortæller kajaksejleren. 

Ved sandbanken Blauort i den 

slesvig-holstenske del af Vadehavet 

stødte han på en sælflok 

på op mod 1000 dyr. 

– Jeg var der ved maksimalt 

højvande og oplevede, hvordan 

de alle sammen stak til søs på 

én gang. Det gav simpelthen så 

stort et bulder, at jeg måtte kigge 

mig om: Kommer der en 

kæmpe flodbølge, eller hvad? 

– Man sidder meget lavt i kajakken, 

og når man er nogle kilometer 

fra land, kan man ikke 

se andet end vandet. Man ligger 

der i intetheden, og så er det altså 

bare fedt med sådan en oplevelse. 

Hårde ved kysterne 

Rent fagligt har skovog landskabsingeniøren 

fra Renbæk 

ved Skærbæk kunnet studere, 

hvordan man i Danmark, Tysk- 

Hjerrilds 

gode råd 

ens Hjerrild Hansen kan 

Jvarmt anbefale Vadehavet, 

hvis man skulle have fået lyst til 

at prøve kræfter med en havkajak. 

– I Danmark er det nok bedst 

i den nordlige del omkring Fanø 

og Mandø, men man kan også 

godt sejle ud fra Ballum eller 

Havneby. I en kajak kan man 

komme overalt, men man har et 

ansvar for, hvor man sejler, påpeger 

han og understreger, at 

man skal holde afstand til fuglenes 

rastepladser ved højvande 

og vise hensyn i yngletiden. 

– Det kræver, at man sætter 

sig ind i naturforholdene, men 

så kan man også få nogle gode 

oplevelser, for man er virkelig 

tæt på naturen. 

For ens egen sikkerhed skal 

sejleren sørge for at have styr på 

både tidevand og strømforhold, 

som begge er lunefulde og kan 

»fange« kajakken. 

– Man kan lige pludselig stå 

på en vadeflade og ikke komme 

videre, og så skal man slæbe kajakken, 

forklarer Jens Hjerrild 

Hansen. 

– Eller man kan risikere at 

skulle vente seks timer på næste 

højvande, tilføjer han. 

Jens Hjerrild Hansen råder 

desuden kajaksejlere til at være 

udstyret med både kort og gps. 

REGLER OG RÅD 

Kajak- og kano-sejlads er tilladt i hele Vadehavet uden for områderne 

med adgangsforbud. Vær opmærksom på tidevand, vind og vejr forud 

for og under sejlads med lette fartøjer. 

Der er 3-5 knobs strøm i løbene. Vind betyder noget mere end strøm 

for lette fartøjers fremdrift. 

Det er ikke tilladt at krydse eller færdes på begge sider af Rømødæmningen 

og Låningsvejen til Mandø. 

land og Holland har vidt forskellige 

måder at forvalte vadehavsnaturen 

på. 

– Mængden af turister er meget 

større i de to andre lande, 

og i Tyskland, synes jeg, de er 

meget hårde ved kysterne. De 

praktiserer slet ikke den samme 

form for naturpleje, som vi gør 

herhjemme, men beskytter 

mange steder kysterne med beton 

og asfalt. Det betyder, at naturen 

bliver låst, for strandengene 

får ikke mulighed for at udvikle 

sig. Det er nok mest grelt i 

Niedersachsen, og flere steder 

er selve kysten simpelthen 

grim, lyder dommen fra Jens 

Hjerrild Hansen.


Vestkystens turister under lup 

PROJEKTET VESTKYSTTURISME har som et af de første skridt i projektets levetid 

startet en række analyser, der skal give et detaljeret billede af, hvilke turister området 

får besøg af i dag, og hvilke ønsker og behov, de har. Projekt Vestkystturisme er et 

tværnationalt projekt, der løber frem til begyndelsen af 2013 og har modtaget 

næsten fem millioner kroner i støtte fra EU’s Intereg-program. 

ERHVERV: 

Producenter 

af fødevarespecialiteter 

håber på, at 

Nationalparken 

giver øget 

opmærksomhed – 

og flere penge 

i kassen. 

FORVENTNINGER. Hos slagter Henrik Christiansen på Fanø er der store forventninger til den nye nationalpark. Han håber, at interessen omkring 

nationalparken vil sende flere turister til Fanø, der vil besøge hans butik. FOTO: ORLA LUND 

Slagtere forventer mere salg 

Af Mikkel Nikolajsen 

Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk 

Statens blåstempling af Vadehavet 

som et enestående 

naturområde bliver modtaget 

med kyshånd fra flere af områdets 

erhvervsdrivende. Producenterne 

af vadehavsspecialiteter, 

blandt andet det såkaldte Vadehavsguld, 

håber nemlig på, at 

udnævnelsen til nationalpark vil 

give området en opmærksomhed, 

der kan mærkes på omsætningen. 

Hos Højer Pølser, der har en 

lammespegepølse som et certificeret 

vadehavsprodukt, glæder 

Jan Müller sig over udnævnelsen 

til nationalpark. 

Marsken i udvikling 

– Vi har store forventninger til 

den nye nationalpark. Der vil 

komme øget fokus på egnen og 

virksomhederne her. Vi får flere 

turister, og der kommer flere 

folk til marsken, tror vi. 

Vi prøver at udbygge vores niche 

og lave nye produkter. Vi 

har allerede vores lammespegepølse 

og vores oksespegepølse 

og i øjeblikket tester vi noget 

helt nyt, nemlig en langtidsmodnet 

lammekølle. Den har vi fået 

positiv respons på fra kunderne, 

siger Jan Müller. 

Han fortæller også, at Højer 

Pølser mærker en øget efterspørgsel 

efter differentierede 

produkter fra de supermarkeder, 

som pølsemageriet samarbejder 

med. En udvikling, der 

vil blive stærkere med nationalparken, 

og som virksomheden 

vil udnytte. 

– Vi prøver at lave noget nyt 

og anderledes for på den måde 

at holde udviklingen i gang, siger 

Jan Müller. 

Fanø-fokus 

Også hos Fanøslagteren regner 

slagter Henrik Christiansen 

med øget opmærksomhed omkring 

den kommende nationalpark 

og dermed også mere fokus 

på hans produkter. Slagteren 

har en række certificerede 

UDVIKLER. Gert og Jan Müller, 

Højer Pølser, udvikler konstant 

deres produkter – også i forbindelse 

med, at Vadehavet nu bliver 

nationalpark. FOTO: H. C. GABELGAARD 

vadehavsprodukter som Fanø 

Skinke, lufttørret fennikel-spegepølse 

og lufttørret paprikaspegepølse. 

– Det er svært at sige, men jeg 

regner med noget mere fokus 

på området, og vi håber da, folk 

får større interesse for området 

og vores produkter. Tyskerne 

kender allerede mærket (de certificerede 

produkter under navnet 

Vadehavsguld, red.). Så vi 

håber på mere interesse for Fanø, 

og at vi får flere gæster. På 

den måde får vi også mere at lave, 

siger Henrik Christiansen. 

Også slagteren på øen ud for 

Esbjerg har øget sit fokus på lokale 

vadehavsprodukter og har 

blandt andet lanceret en vadehavskasse 

som julegaveidé. 

– Vi spændt på, hvordan det 

går, og vi har netop sendt nye 

brochurer ud, siger Henrik 

Christiansen. 

Det er dog ikke alle virksomheder 

i området, der ser nogen 

gevinst ved at ligge i eller op til 

en nationalpark. Hos Enghavegård 

Osteri, der ligger lige ved 

Varde Å’s udløb i Ho Bugt, er 

Henrik Walther-Larsen ligeglad 

med nationalparken set ud fra et 

forretnings-synspunkt. 

– Nationalpark Vadehavet får 

ingen betydning for os. Kunderne, 

som kommer i vores gårdbutik 

er ligeglade med, om det er 

nationalpark eller ej. Desuden 

er vi landsdækkende, og vores 

kunder tillægger det ikke nogen 

regional betydning, siger Henrik 

Walther-Larsen fra Enghavegård 

Osteri. 

VADEHAVSGULD 

Et netværk af små virksomheder og enkeltpersoner har samlet en 

række produkter under navnet Vadehavsguld. 

Produkter under mærket Vadehavsguld skal bidrage til at fremme og 

sikre en bæredygtig udvikling for Vadehavsområdet. 

Mærket Vadehavsguld tilbyder forbrugerne kvalitets-produkter, der 

respekterer autencitet, sporbarhed og troværdighed. Certificeringen 

af fødevarer blev startet i sommeren 2009 og der er i dag 11 

producenter, der har certifikat på 14 produkter. 

KILDE: VADEHAVSPRODUKTER.DK

Ny guide for lystfiskere 

HVOR FANGES de bedste torsk? Hvor findes de største laks? Og hvor skal 

man tage hen, hvis man vil fiske fladfisk i Vadehavsområdet? Svaret kan 

du få i en dugfrisk, opdateret lystfiskerguide, som de fem sydvestjyske 

kommuner udsender i fællesskab i slutningen af måneden. Guiden kan fås 

på turistbureauerne, hvor man også kan købe fisketegn. 

Landmænd frygter for deres levevej 

Af Mikkel Nikolajsen 

Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk 

Passer et moderne landbrug 

ind i drømmen om et naturparadis 

i Nationalpark 

Vadehavet? 

Selv om landmændene i den 

nye nationalpark har fået lovning 

på, at de i fremtiden vil blive 

behandlet på præcis samme 

måde som landmændene uden 

for parken, så er der alligevel 

uro og usikkerhed på gårdene i 

Vadehavet. Flere er nemlig bange 

for, at landbruget kan blive 

den store taber, når snoren bliver 

klippet til den nye park. 

Landmændene mener, at de stadig 

mangler svar på en række 

uafklarede spørgsmål. 

Sydvestjysk Landboforening 

har stiftet en gruppe, Nationalparkgruppen, 

der varetager 

landmændenes interesser i forbindelse 

med nationalparken. 

Og formand og landmand nær 

Ribe Mikael Nørby-Lassen er 

skeptisk over for hele projektet 

med en ny nationalpark. Han 

mangler klarhed over, hvad planen 

egentlig er for nationalparken. 

Turismen dominerer 

– Der bliver satset meget på turismen, 

og turismen er hele tiden 

det gennemgående tema. 

Og jeg kan da godt blive nervøs 

for, at netop turisme-synspunktet 

bliver altoverskyggende. 

Men hvad betyder det så for os? 

Landbrug lugter jo, det ved alle. 

Men får vi så begrænsninger på, 

hvornår vi må køre gylle ud? Ingen 

snakker om, hvordan man 

har tænkt sig, at det helt konkret 

skal blive. Derfor har jeg 

den nervøse hue på, siger Mikael 

Nørby-Lassen. 

Han ved godt, at landmændene 

har fået lovning på, at der ikke 

vil ske forskelsbehandling, 

LANDBRUGET 

Nationalpark Vadehavet er 

udset til at blive den absolut 

største af Danmarks i alt tre 

nationalparker med cirka 

146.600 hektar, hvoraf 

størstedelen ligger i vandet. 

På land ligger der 31.000 

hektar, hvoraf de 23.000 

hektar er privatejet. Heraf 

udnyttes langt størstedelen 

som landbrugsjord. 

USIKKERHED. Flere landmænd er 

nervøse over udsigten til at blive en del 

af nationalparken. De er usikre på 

fremtiden. 

men alligevel er han bange for, 

at det alligevel vil ske. 

– Vi er bange for, at nationalparken 

vil betyde, at afgørelser i 

nogle sager vil blive mere subjektive 

end objektive, når de ligger 

i nationalparken. Og hver 

gang, vi er blevet spurgt om vores 

holdning, så er vi ikke blevet 

hørt alligevel, mener Mikael 

Nørby-Lassen. 

Mindre beskæftigelse 

Han henviser i øvrigt til selve 

miljøvurderingen af projektet 

omkring nationalparken, hvor 

der står, at der sandsynligvis vil 

ske en nedgang i beskæftigelsen 

i landbruget, men at det vurderes, 

at en væsentlig del af arbejdsstyrken 

har fundet anden 

beskæftigelse inden for en tiårig 

periode. 


– Uha, det er en af de sværere 

at forklare for vores finansielle 

partnere, næste gang vi skal ud 

og have finansieret en investering, 

mener Mikael Nørby-Lassen. 

Hos gårdejer Niels Morten 

Østergård Nielsen er der også 

nervøsitet at spore. Han driver 

en gård i Billum ikke langt fra 

Ho Bugt, og han har jord på 

begge sider af nationalparkgrænsen. 

– Vi er da bekymrede over, 

om det måske alligevel får betydning 

at ligge inden for parken 

i forhold til udenfor, siger 

Niels Morten Østergård Nielsen. 

Han forklarer, at nogle landmænd 

er bekymret over, hvad 

det kommer til at betyde for deres 

bolig og deres levebrød. 

Fuglene bliver talt 

VADEHAVET HAR AFGØRENDE betydning for omkring 50 arter af vandfugle 

– de fleste trækfugle. Mere end ti millioner fugle passerer Vadehavet under 

trækket. Siden 1967 har der været gennemført regelmæssige tællinger af 

rastende fugle fra fly over Vadehavet. Tællingerne har blandt andet vist, at 

op imod en million trækfugle kan opholde sig i Vadehavet på én gang. 

TURISTFOKUS. Mikael Nørby-Lassen er bange for, at fokus på turisterne 

kommer til at gå ud over landbrugets arbejdsbetingelser. – Der bliver satset 

meget på turismen, og turismen er hele tiden det gennemgående tema, 

siger han. FOTO: ORLA LUND 

– Hvis der kommer begrænsninger 

på, så kan vores gårde og 

jord jo nærmest blive usælgelig. 

Det kan jo betyde alt for nogle. 

Og så er spørgsmålet, om vi 

som samfund har råd til at lave 

en nationalpark, hvis man laver 

restriktioner på landbruget. Det 

vil jo gå ud over produktiviteten 

og dermed alle følge-erhvervene 

i det såkaldte Udkantsdanmark, 

siger Niels Morten Østergaard 

Nielsen. 

Usikkerheden omkring udvik- 

lingsmulighederne i den kommende 

nationalpark blussede op 

igen for få uger siden, da det 

kom frem, at Esbjerg Kommune 

havde givet en landmand afslag 

på en ny gylletank med nationalparken 

som begrundelse. 

Esbjerg Kommune har efterfølgende 

følt sig fejlciteret og 

præciseret, at begrundelsen alligevel 

ikke drejede sig om nationalparken. 

Men udtalelsen har 

alligevel gjort landmændene 

usikre.


Konflikterne mellem miljøog 

landbrugsinteresser er 

talrige, og natur og landbrug 

opfattes ofte som hinandens 

modsætninger. Sådan er 

det ikke i Projekt Hedehøg. 

Projektet er et meget nært 

samarbejde mellem blandt andre 

ornitologerne og en række 

lokale landmænd i vadehavsområdet. 

Takket være dette samarbejde 

har de ganske få par af 

den yderst sjældne og truede 

rovfugleart fået markant flere 

unger på vingerne, siden projektet 

blev lanceret i 2004. 

Når landbruget spiller så central 

en rolle i bestræbelserne på 

at redde hedehøgene, skyldes 

det, at rovfuglene i stigende 

grad er begyndt at bygge rede i 

dyrkede marker. Det er sket i 

takt med, at danske landmænd 

har indført vinterafgrøder, og 

hedehøgene udviser især forkærlighed 

for marker med vinterraps 

og -hvede. 

Ræve og mejetærskere 

I naturen er ræven hedehøgenes 

største fjende, men med den 

Saltet græs i kødet 

FÅR OG KVÆG, som har græsset langs Vadehavet, spiser blandt andet annelgræs, som kun 

vokser i salte strandenge. Denne græsplante tåler saltet og optager de vigtige og næringsholdige 

mineraler, der i sidste ende er med til at give kød- og mejeriprodukter fra Vadehavet 

en god og karakteristisk aroma og smag. Det er dokumenteret ved flere blindtest, at fæ, der 

græsser på de salte enge, har en anden kødsmag. 

Landbruget 

kommer truet 

rovfugl til hjælp 

HEDEHØG: Takket være landbrugets 

deltagelse i Projekt Hedehøg er der håb 

for fremtiden for den elegante rovfugl. 


Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk 

ændrede yngleadfærd er mejetærskerne 

en mindst lige så stor 

en trussel. Hedehøge-ungerne 

kan endnu ikke flyve, når landmanden 

høster vinterafgrøder, 

og skærene på mejetærskerne 

har tidligere klippet rigtig mange 

ihjel. 

Derfor er det helt afgørende, 

at man i tide får lokaliseret hedehøgenes 

reder og får dem sikret. 

Den del af Projekt Hedehøg 

ligger hos dets feltmedarbejder 

Michael Clausen fra Egebæk 

ved Ribe, som specielt i maj har 

travlt med at opspore reder i hele 

vadehavsområdet. Hvis reden 

befinder sig i en dyrket mark, 

tager han kontakt til landmanden, 

fortæller ham om hedehøgene 

og projektet og beder om 

lov til at sikre reden. 

Langt de fleste landmænd er 

positive, og herefter kan Michael 

Clausen gå i gang med at opsætte 

et hegn op omkring reden. 

Det hegnede område er på 

omkring ti gange ti meter og 

markerer tydeligt for landmanden, 

at her skal han køre udenom 

med mejetærskeren. Og 

sprøjtemaskinen, for den sags 

skyld. 

PROJEKT HEDEHØG 

Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, 

Dansk Ornitologiske Forening, Sønderjysk Landboforening og Tønder, 

Esbjerg og Aabenraa Kommuner. 

Via et 12 volts batteri sættes 

der strøm på hegnet, som dermed 

også sikrer høgeungerne 

mod at blive middagsmad for 

ræve og andre rovdyr. 

Nødvendig medspiller 

I Sønderjysk Landboforening er 

man bevidst om, at landbruget 

er en nødvendig medspiller, hvis 

man skal redde hedehøgen. 

Derfor gik man fra starten med i 

Projekt Hedehøg, forklarer konsulent 

Gunnar Jespersen fra 

Sønderjysk Landboforening. 

– Mange landmænd synes 

samtidig, at det er spændende at 

have sådan en fugl på deres 

marker, tilføjer han. 

– Der er altid nogen, der kan 

fortælle negative historier om 

landbruget, men mange landmænd 

vil gerne medvirke til, at 

der også bliver positive historier, 

siger Gunnar Jespersen. 

Stolt landmand 

Landmand Jørn Andersen har 

haft ynglende hedehøge på sine 

marker i Høgslund ved Tønder 

siden 2005, og han har været 

med i Projekt Hedehøg siden 

da. 

Han er faktisk ikke så lidt 

stolt af, at der i årenes løb er fløjet 

omkring 20 unger fra reder 

på hans marker. 

– Selvfølgelig giver det da lidt 

besvær, at man skal køre uden 

om det indhegnede område, 

men det er da ikke noget at 

snakke om. 

HEDEHØGEN 

Hedehøgen er beslægtet med 

rørhøg og blå kærhøg. Den 

har et vingefang på 98-110 cm 

og er cirka 44 cm lang. 

Danmark ligger på nordvestgrænsen 

for hedehøgens 

europæiske udbredelse. 

Høgen overvintrer i det 

vestlige Afrika syd for Sahara 

og kan opleves i Danmark fra 

maj til september. 

Hedehøgen anses af mange 

for Danmarks flotteste og 

mest elegante rovfugl. 

Samtidig er den en af de mest 

sjældne og truede. Den 

samlede bestand har de 

senere år ligget på blot 20-25 

ynglepar, og de findes stort 

set alle i vadehavsområdet.

Populært museum er gratis for børn 


FISKERI- OG SØFARTSMUSEET I ESBJERG er den største turistattraktion i Vadehavsregionen. Museet, der kun har lukket ganske få dage 

om året og har gratis adgang for børn og unge under 18 år, har 140.000 besøgende om året. På de næste pladser på Top Ti-listen over de 

mest besøgte attraktioner i regionen finder man Ribe Domkirke (63.000 besøgende), Blåvandshuk Fyr (57.000), Museet Ribe Vikinger 

(45.000), Ribe Vikingecenter (42.000), Vadehavscentret (33.000), Kunstnerhuset i Skærbæk Fritidscenter (25.000), minibyen i Varde 

(21.000), Esbjerg Museum (18.000), Esbjerg Kunstmuseum (15.000), Ribe Kunstmuseum (14.0000) og Hjemsted Oldtidspark (14.000). 

OPVISNING. 

To hedehøge laver 

flyveopvisning over en 

rapsmark i nærheden af 

Tønder. Billedet er taget 

midt i maj, kort tid efter 

hedehøgenes ankomst fra 

overvintringsstederne 

i Vestafrika. 


International lufthavn for trækfugle 

KNUDEPUNKT: Op mod 200.000 

trækfugle kommer i september fra 

Grønland, Sibirien og Arktis til Fanø. 

Af Hans Jørn Kristensen 

Tlf. 7912 4628, hak@jv.dk 

Hvad Københavns Lufthavn 

er for fly, er vådområdet 

Kjeldsand ud for Sønderho 

på Fanø for fugle. Et trafikalt 

knudepunkt, en »international 

lufthavn« for trækfugle. 

Op mod 200.000 trækfugle 

kommer i september fra Grønland, 

Sibirien og Arktis til Fanø 

for at æde sig mætte, før de flyver 

mod andre fjerne mål. Til 

store tidevandsområder i Vestafrika 

og endnu længere væk. 

Kjeldsand er en såkaldt højvandsrasteplads. 

Klart den største 

i Danmark og i top 3 i hele 

Vadehavsområdet, som foruden 

Danmark tæller Tyskland og 

Holland. Det danske areal udgør 

med ti procent langt det mindste. 

– Fanø er et hot spot område. 

Det er ikke usandsynligt med 

flokke på 35.000 ryler, og både 

strandhjejle, strandskade, kobbersneppe 

og islandsk ryle kan 

tælles i tusinder. I alt er der omkring 

200.000 ryler i det danske 

Vadehav, fortæller naturvejleder 

Marco Brodde. 

Islandske ryler har en forkærlighed 

for det hollandske vadehavsomrdåe. 

Hvis vi synes, vi 

har mange i Danmark, er det for 

ingenting at regne sammenlignet 

med Holland. 

10-12 millioner vadefugle bruger 

Vadehavet som spisekammer 

i de tre lande. Vadefugle er 

specialiserede. De spiser for- 

SPISEKAMMER. 

En rig natur er et rigt samfund, 

understreger naturvejleder Marco 

Brodde, der her står ved Børsen i 

Sønderho med udsigt over 

Kjeldsand, et af de helt store spisekamre 

for trækfugle. 

FOTO: HANS JØRN KRISTENSEN 

skelligt og deler dermed også 

meget praktisk områderne imellem 

sig. 

– Vadefugle med lange næb 

kan føle sig frem i mudderet og 

registrere en musling, bare den 

er i nærheden, og kan dermed 

finde føde uanset, det er lyst eller 

mørkt, forklarer Marco 

Brodde. 

– Trækfuglene har det godt. 

Der er blevet flere af dem, og de 

bliver her i området i længere 

tid, siger han. 

Østatlantisk trækrute 

Trækfuglene kommer til Fanø 

fra Grønland og Sibirien. Når de 

har ædt sig mætte, flyver fuglene 

videre ned langs Vesteuropas 

kyster og videre til Afrika. Ruten 

kaldes den østatlantiske trækrute. 

Vadehavet ligger centralt. Området 

fungerer som en tragt og 

opsamler fugle fra et stort område, 

inden de trækker videre. 

Trækfuglene er tilpasset Vadehavets 

mudderflader. De hører 

egentligt til i et træløst landskab 

med steppe og tundra og 

lever af insekter i yngletiden. I 

Vadehavsområderne er føden 

muslinger, snegle og andre 

bunddyr. 

– Fuglene er kortest tid på 

ynglepladsen, en måned eller to. 

Resten af tiden er de på rejse. 

Længst tid i tropeområder, men 

de kan ikke gennemføre de lange 

træk uden at mellemlande på 

for eksempel Fanø. Fuglene har 

smidt halvdelen af deres vægt, 

når de kommer hertil, forklarer 

Marco Brodde. 

Færre stationære fugle 

Mens det danske vadehavsområde 

gæstes af et kæmpestort 

antal trækfugle, går det stærkt 

tilbage for »vore egne« vadefugle. 

For eksempel er viben sjælden, 

og det samme gælder almindelig 

ryle (engryle). Den 

store kobbersneppe, som yngler 

på Mandø, er også stærkt truet. 

Når flere fugle er truet, skyldes 

det, at enge dyrkes intensivt. 

De drænes og pløjes og fuglenes 

føde forsvinder dermed. 

Storken er også et glimrende 

eksempel. Det intensivt dyrkede 

landbrug har jaget den bort, 

mens den for eksempel ses i 

stort antal i Polen. 

– 70 procent af de arter, vi 

gennem EU er forpligtiget til at 

beskytte, er i tilbagegang i hele 

Vadehavsområdet. Undtaget er 

f.eks. Mandø. Øen er en perle, 

fordi her dyrkes gammeldags 

landbrug, fortæller Marco Brodde. 

– Trækfugle er en succeshistorie, 

men de er samtidig med 

til at forplumre debatten, idet 

mange argumenterer med, at 

»de aldrig har set så mange fugle«. 

Det er jo rigtigt nok, men 

det er trækfuglenes antal, der 

vokser, mens antallet af stationære 

fugle mindskes, siger Marco 

Brodde. 

Det er hans håb, at nationalparken 

vil medføre forbedrede 

foranstaltninger for dyrelivet. 

For eksempel ved at tilpasse 

græsningen for kreaturer på 

nordenden af Fanø. 

Løse hunde på stranden er også 

et stort problem. Her mener 

Marco Brodde, at en informationskampagne 

ville hjælpe.


Det frugtbare klæg 

VADEHAVET ER DET ENESTE af sin slags i verden. 

I cirka 8000 år har Nordsøen opbygget en række 

barriere-øer af sand og bragt mudder op i ådalene, 

hvor det har efterladt et metertykt lag af frodig 

»klæg« – det, der betegnes som marsken. 

Erik Nørreby er en glad 

mand. Han har hverken 

fået fire nye Viborg-dæk 

eller en milliongevinst i lotto. 

Men som borgmester på Fanø 

har han svært ved at få armene 

ned i jubel over, at hans kommune, 

som jo også er en ø, kommer 

til at ligge lige midt i nationalparken. 

Og han ser masser af 

muligheder for at tiltrække endnu 

flere turister til den i forvejen 

meget populære, naturskønne 

ferieø. 

– Vi får jo ingen restriktioner, 

for vi har i forvejen fuglebeskyttelsesområder 

og masser af fredede 

arealer, og der kan ganske 

enkelt ikke bygges flere sommerhuse 

herovre. Vi håber, at 

nationalparken kan trække endnu 

flere turister til i løbet af hele 

året, så vi ikke kun har mange 

turister i højsæsonen. I forvejen 

byder vi på masser af naturture, 

og dem vil der forhåbentlig være 

endnu flere, der gerne vil være 

med på, siger Erik Nørreby 

(V). 

– Det er jo et stort kvalitetsstempel 

at blive nationalpark. 

Det er noget, som folk i udlandet 

ser meget på. Turismen vok- 

ser jo vældigt på verdensplan, 

og vi ser, at folk fra Østeuropa 

og Asien rejser meget mere. Så 

her er en ny målgruppe, som vi 

håber, vil besøge os uden for de 

tre store turistmåneder, som 

herovre er juli, august og oktober. 

Ingen ulemper 

Da borgmesteren har fået armene 

ned, prøver vi at vride dem 

lidt om på ham, for der må da 

også være nogle ulemper for 

den lille ø med blot 3200 indbyggere, 

når den bliver en del af en 

national naturpark? 

– Nej, jeg kan faktisk ikke få 

øje på ulemper. Jeg tror ikke, at 

vi bliver overrendt af turister, for 

så ville det selvfølgelig være et 

problem. For at få flere til at 

Den enestående snæbel 

DEN DANSKE DEL af Vadehavet er noget særligt. For 

eksempel er den danske del af Vadehavet og åerne, der 

løber ud i det, er det eneste sted i verden, hvor 

fisken snæbel lever, og Varde å er den eneste 

å/flod med ureguleret udløb i Vadehavet. 

Fanø-borgmester jubler 


Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk 

Hvad betyder nationalparken for 

Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner? 

Vi har spurgt borgmestrene. 

FLERE FERIEGÆSTER: Borgmester 

Erik Nørreby ser nye målgrupper på 

turistområdet og efterlyser flere 

mindre hoteller og cykelstier på den 

naturskønne ø, når Vadehavet er en 

realitet som nationalpark. 


din kommune? 

– Nationalparken bliver et stort 

aktiv for hele Vadehavsregionen. 

Derfor har Tønder Kommune 

fra starten været en aktiv 

og positiv medspiller i bestræbelserne 

på at få området udpe- 

LAURIDS RUDEBECK (V) 

borgmester i Tønder. 

overnatte på øen mangler vi 

nogle mindre, ordinære hoteller, 

vi har jo ferielejligheder, sommerhuse 

og campingpladser. Og 

skulle en af de syv campingpladser 

blive nedlagt, kunne det jo 

være her. Folk holder jo kortere 

ferie, så måske skulle man forsøge 

at udleje sommerhusene i 

færre dage uden for sæsonen. 

Det behøver jo ikke være fra lørdag 

til lørdag, men måske fra 

fredag til mandag. Her ligger 

der en opgave for udlejningsbureauerne, 

siger Erik Nørreby, 

der ønsker sig flere cykelstier 

på den flade, cykelvenlige ø. 

Hollandsk forbillede 

– Jeg synes faktisk godt, at regeringen 

kunne lade nogle penge 

følge med den nye nationalpark. 

De kunne herovre så bruges til 

Vi kan styrke og udvikle turismen i kommunen 

get til nationalpark. I kraft af 

den nye status vil området blive 

synliggjort ikke alene herhjemme, 

men også på internationalt 

plan. Nationalparken kan således 

få stor profileringsmæssig 

betydning. Nationalparker har 

en meget stor tiltrækningskraft i 

turistsammenhæng. Derfor er 

der ingen tvivl om, at vi med nationalparken 

får et godt redskab 

til at styrke og udvikle turismen 

i Tønder Kommune og hele Vadehavsregionen. 

cykelstier, så folk kan komme 

endnu mere rundt, siger Fanøborgmesteren, 

der har Fanøs 

hollandske venskabsø, Ameland, 

som et forbillede. 

– Den har cirka det samme 

indbyggertal som os, men den 

har altså 2,5 millioner turister 

om året, hvor vi har en million. 

Og det skyldes blandt andet, at 

man har investeret i infrastrukturen 

og bygget en række mindre 

hoteller. Så her ligger helt 

klart nogle muligheder. Især fordi 

vi ligger tættere på fastlandet 

end Ameland, vi har jo nærmest 

en flydende bro, fordi færgerne 

sejler hvert kvarter, og sejlturen 

kun tager 12 minutter. 

Påpeger en jublende Fanøborgmester. 

KVALITETSSTEMPEL. 

– Det er jo et stort kvalitetsstempel 

at blive nationalpark. Det er noget, 

som folk i udlandet ser meget på. 

Turismen vokser jo vældigt på 

verdensplan, og vi ser, at folk fra 

Østeuropa og Asien rejser meget 

mere. Så her er en ny målgruppe, 

som vi håber, vil besøge os uden for 

de tre store turistmåneder, siger 

Fanøs borgmester Erik Nørreby. 

FOTO: HENRIK DONS CHRISTENSEN 

Nationalparker handler selvfølgelig 

også om naturbeskyttelse. 

For Tønder Kommune har 

det hele tiden været vigtigt, at 

beskyttelse og benyttelse går 

hånd i hånd. Vi skal værne om 

de enestående naturværdier, 

men det må ikke blive en hæmmende 

faktor. 

– Vi har lagt vægt på, at vi får 

en nationalparkforvaltning, som 

også giver plads til udvikling både 

erhvervsmæssigt og inden 

for landbruget.

600 kilometer 

VADEHAVET STRÆKKER SIG cirka 

600 kilometer fra Ho bugt i Nord til 

den Helder i Holland. Den danske del 

af Vadehavet udgør cirka en tiendedel 

af det samlede areal. 

Vores byer vil blive mere attraktive 


din kommune? 

– Som et af Danmarks største 

turistområder er det indlysende, 

at den øgede synlighed både nationalt 

og internationalt har stor 

betydning for turisterhvervet i 

Varde Kommune. 

Også andre erhverv kan få 

stor glæde af den øgede synlig- 

GYLLING HAAHR (V) 

borgmester i Varde. 

hed. Københavnske gourmetrestauranter 

ved allerede i dag, at 

et lam ikke bare er et lam, eller 

at øl ikke bare er øl. Det er noget 

særligt, når det er et vadehavsprodukt. 

Her ligger et erhvervspotentiale, 

som jeg håber 

de mange dygtige erhvervsfolk i 

kommunen vil forstå at udnytte. 

Nationalparken vil også være 

godt for bosætningen. At kunne 

bo tæt på en nationalpark vil forhåbentlig 

gøre mange af vores 

byer endnu mere attraktive. 


Find din indre springflod 

DER ER MEGEN LOVGIVNING omkring Vadehavet og den nationalpark, området nu bliver en 

del af, men der findes også et mere løst og luftigt kulturelt manifest. Det såkaldte Vadehavsmanifest 

danner grundlag for Vadehavsfestivalen, og det lyder i al sin enkelthed: 

Mød natur, du ikke tror findes – Få oplevelser, du ikke glemmer – Se sammenhænge, du ikke 

tror, eksisterer – Find det enkle i det, du tror, er kompliceret – Find din indre springflod igen. 

Vi får en skarpere identitet 


din kommune? 

– Jeg ser kun fordele. Det vil 

hjælpe på bosætningen, fordi vi 

får en skarpere identitet. Jeg har 

aldrig hørt, at en nationalpark 

har skabt badwill, kun goodwill. 

Den vil betyde rigtig meget for 

JOHNNY SØTRUP (V) 

borgmester i Esbjerg. 

FANØ 

Fanø er en 56 kvadratkilometer 

stor, langstrakt ø 

i Vadehavet. 

Fanø Kommune med sine cirka 

3200 indbyggere blev i 

forbindelse med kommunalreformen 

i 2007 bevaret som 

en selvstændig kommune. 

Fanø har igennem historien 

været præget af søfart, 

men domineres i dag hovedsageligt 

af turismen. Lokalbefolkningen 

ernærer sig 

almindeligvis ved turisterhvervet 

eller tager færgen 

til Esbjerg for at arbejde dér. 

Turistattraktionerne er især 

gåture ved eller udflugter til 

Vadehavet, et besøg på Fanø 

Kunstmuseum, muligheden for 

at bade og sole sig på den 12 

kilometer lange sandstrand, 

muligheden for at finde rav 

og opleve det rige dyreliv. 

Læs mere om Fanø på 

www.fanoe.dk og 

www.visitfanoe.dk 

turisterhvervet. En by som Ribe, 

hvor der i forvejen kommer 

mange turister, vil få endnu flere. 

Vi ved, at nationalparken i 

Slesvig-Holsten har givet 15 

gange flere overnatninger, og at 

hver fjerde turist kommer til Vadehavet 

på grund af nationalparken. 

Og så tror jeg også, at den får 

en positiv effekt på landbrug og 

fiskeri, fordi folk vil efterspørge 

flere lokale naturalier.



Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk 

Hvis der er en erfaring, som 

er fælles for nationalparkerne 

i Thy og Mols, så 

er det, at nationalparkers udvikling 

tager tid. 

På Mols har bestyrelsen nu i 

et år arbejdet med handlingsplaner 

for de næste seks, 20 og 30 

år. Det har bestyrelsen, ifølge 

lovgivningen, to år til at få gjort, 

men det er ikke uproblematisk, 

mener formanden på Mols, Erling 

Post. 

– Vi er som bestyrelse under 

et ganske stort pres fra forskellige 

ildsjæle for at begynde at give 

vores støtte til alle mulige 

store og små projekter. Men vi 

er altså nødt til at klappe hesten. 

Det er utrolig vigtigt, at bestyrelsen 

får tid til at arbejde med 

planerne og får ejerskab til dem, 

før vi begynder at give støtte til 

konkrete projekter, siger Erling 

Post. 

Masser af ildsjæle 

Derfor er bestyrelsen på Mols 

endnu ikke gået aktivt ind i konkrete 

projekter, og alligevel 

myldrer det frem med mange, 

mindre projekter, som i lyset af 

nationalparknavnet søger eksterne 

midler. 

Det kan give bagslag. 

– Jeg frygter lidt, at når bestyrelsen 

er klar med sin strategi 

og kan begynde at give sin støtte 

og anbefaling til konkrete 

Vadehavsfestival for tredje gang 

I otte dage i september viste Vadehavet sit kulturelle ansigt frem ved den tredje Vadehavsfestival, hvor publikum blandt andet 

blev præsenteret for seks overraskelser spredt ud over hele området. Der var natur- og kultursejlads på Varde Å, i Tønder var der 

en tur til den nydannede Nørresø/Hestholm Kog, i Esbjerg var man inviteret i Tidevandsskole på Myrthuegård, mens der ved 

Skærbæk ventede både kunstneriske og kulinariske overraskelser i Det Lille Markmandshus. Og langs hele kysten var der lydinstallationer, 

som kunne give publikum aha-oplevelser. Læs mere om festivalen nu og i fremtiden på www.vadehavsfestival.dk 

MOLS-FORMAND: 

Det tager tid at 

udvikle en nationalpark 

ERFARINGER: 

Mols og Thy er 

Danmarks hidtil 

to eneste nationalparker. 

projekter, så har vi bag os et 

væld af kuldsejlede projekter, 

som vil gøre det svært at få eksterne 

midler trukket hertil. Derfor 

er det altså vigtigt, at alle 

venter på, at bestyrelsen får lagt 

sin plan, siger Erling Post. 

Fra skepsis til jubel 

Det kan Ejner Frøkjær, formand 

for Nationalpark Thy, godt genkende. 

Til gengæld har protesterne 

lagt sig. 

– Det er nærmest ren jubel i 

dag. Vi fik heldigvis stormen før 

starten på natinalparken, og i 

dag er der også klar opbakning 

fra landbruget, siger Ejner Frøkjær. 

Han lægger meget vægt på, at 

modstanderne er blevet inddraget 

i arbejdet i og under bestyrelsen. 

På den måde har modstanderne 

fået en del indflydelse, 

men også medejerskab til 

projektet. 

1. april afleverede bestyrelsen 

sin plan for nationalparken de 

næste seks år, og der er allerede 

sat flere konkrete projekter i søen. 

Det har blandt andet givet 30 

millioner kroner fra Arbejdsmarkedets 

Feriefond. 

– Vi har fået en cykelsti fra 

Hanstholm til Klitmøller, og det 

er meningen, at den i de kommende 

år skal udbygges, så der 

fra stien langs kysten er afstikkere 

ind i landet til byerne, forklarer 

Ejner Frøkjær. 

Desuden har bestyrelsen oprettet 

et informationskontor, 

som holder åbent dagligt. I sommer 

har der været 30.000 besøgende 

på informationskontoret. 

INDVIELSER 

★ Thy indviet 22. august 2008 

★ Mols indviet 29. august 2009 

NUL AUTOMATIK. 

– Vi ved, at der ikke er nogen 

automatik i, at når havet 

stiger, forsvinder Vadehavet. 

Siger professor Morten Pejrup, 

Københavns Universitet.


Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk 

For 8000 år siden var der også 

et vadehav ved vestkysten, 

selv om havoverfladen 

lå 17 meter under, hvad den 

er i dag. Der var også et Rømø, 

selv om havet siden er steget 

med de 17 meter. Land og vadehavsbund 

er altså fulgt med havet 

op og er blevet i overfladen. 

Det fandt en gruppe forskere 

ud af i et opsigtvækkende forskningsprojekt, 

der blev offentliggjort 

sidste år. 

Vand og sand følger tilsyneladende 

hinanden, selv om havspejlet 

stiger, forklarer geograf 

Thorbjørn Joest Andersen fra 

Institut for Geografi og Geologi 

på Københavns Universitet. 

– Tidevandsstrømmene fører i 

størrelsesordenen 1000 millioner 

kubikmeter vand med sig 

ind og ud af den danske del af 

Vadehavet i hver tidevandsperiode. 

Dermed fører vandet også 

store mængder af sand og ler 

med ind, som aflejres og får 

bunden til at stige i takt med at 

havoverfladen stiger, oplyser 

Thorbjørn Joest Andersen. 

Han tilføjer, at meget foreløbige 

resultater tyder på, at heller 

ikke mere hyppige stormfloder 


Vaderne er spisekammer 

Under lavvande søger fuglene føde på de tørlagte vader, hvor hver 

kvadratmeter huser titusindvis af snegle, muslinger, krebsdyr og børsteorme. 

Blåmuslinger, som danner store banker i Hobo Dyb og Hjerting Løb, er det 

vigtigste fødeemne for edderfugl og strandskade. Græsser og frøplanter ædes 

af blandt andet pibeand, spidsand og bramgæs. 

VAND: I tre år gravede og borede 

en gruppe forskere i Vadehavet for 

at finde ud af, om klimaændringerne 

vil trække tæppet væk under den 

særegne vadehavsnatur. 

vil ændre det billede, når det 

gælder transporten af mudder. 

En meter vand mere 

Klimaforskere har advaret om, 

at havspejlet i verdenshavene 

formentlig stiger hurtigere end 

forudsagt i FN’s klimarapport. 

Ifølge klimaforskerne er over en 

meters forøget vandstand i dette 

århundrede realistisk. 

Og endnu ved ingen, hvordan 

Vadehavet vil klare en så hurtig 

stigning 

– Vi ved i hvert fald, at der ikke 

er nogen automatik i, at når 

havet stiger, forsvinder Vadehavet. 

Vi ved til gengæld, at Vadehavet 

langt tilbage i tiden har 

overlevet vandstandsstigninger, 

der er næsten så voldsomme, 

som det, vi har i vente, siger 

professor ved Københavns Uni- 

versitet, Morten Pejrup. 

Ifølge tyske og hollandske forskere 

vil der ikke være sand og 

mudder nok til at fodre havbunden 

og kysterne med så store 

mængder sand, men den tror 

Morten Pejrup ikke på. 

– De har ikke fremlagt ordentligt 

bevis for, at det er korrekt. 

Vi har til gengæld danske målin- 

BARE ROLIG. Havet vil stige 

mellem 50 og 100 centimeter i 

løbet af 100 år, siger professor 

Morten Pejrup. Vadehavet har før 

klaret havstigninger, og der ikke 

bevis for, at det ikke kan klare 

det igen. FOTO: ARKIV 

Vadehavet har før klaret 

KLIMAÆNDRINGER 

ger, der antyder, at der er nok 

sand og mudder til at klare det, 

siger Morten Pejrup. 

Thorbjørn Andersen kalder 

det alligevel »et meget godt 

spørgsmål«, om der er sand og 

mudder nok til at fodre et Vadehav, 

der er meter højere. 

– Det vil afhænge af mange 

faktorer. Blandt andet om kysten 

vil erodere mere og dermed 

sende mere sand og mudder 

ud, siger han 

To af forskerne fra gruppen er 

i gang med at undersøge, hvordan 

flere storme og stormfloder 

påvirker Vadehavet med mere 

havvand. 

Forskerne kommer fra Københavns 

og Aarhus’ universiteter 

og forskningsinstitutionen 

GEUS. 

HAVSPEJLET STIGER 

Ifølge FN’s Klimapanel, bestående af forsker fra hele verden, vil 

verdenshavene stige mellem 18 og 59 centimeter inden år 2100 som 

følge af klimaændringer og havisens afsmeltning. Ifølge andre klimaeksperter 

er det mere realistisk, at stigningen i samme periode vil 

være mindst en meter.


Hun har sin egen lille rute. 

Og den skal passes. For 

er der enkelte dage, den 

bliver forsømt, kan hun mærke 

det på maling og pensel. Så fungerer 

de ikke rigtigt sammen. 

Else Pia Martinsen Erz er billedkunstner, 

bor på Ribevej i Skærbæk 

og elsker Vadehavet og 

dets natur. 

– Jeg skal simpelt hen cykle 

ud til diget eller slusen hver 

dag, det kan lade sig gøre. Den 

korte tur er lige ud til Astrup, 

den lidt længere går ud til Ballum 

Sluse, og så bliver det hurtigt 

til 30 kilometer. Det er så 

dejligt at opleve naturen med 

stære, bramgæs og grågæs. Og 

det giver mig masser af inspiration 

til mine billeder. Nogle gange 

sidder jeg og spiser sammen 

med gæssene. For mig er det en 

gave at bo her midt i naturen, siger 

Else Pia, der både har galleri 

og atelier i sit hjem. 

Gaven bruger hun til at male 

Fuglenes nødvendige ædegilde 

FORUD FOR TRÆKFUGLENES rejser skal fuglene opbygge fedtreserver, så de kan flyve uden stop. Fuglene må derfor æde 

hele tiden, når tidevandet har trukket sig tilbage, og vaderne står blanke og rige på føde. En vadefugl som rylen skal øge 

sin vægt med op til 40-60 procent i løbet af den måned, den er i Vadehavet. Samtidig skal der bruges energi til fjerskift, 

som også sker, mens fuglene opholder sig i Vadehavet. Fjerskiftet er vigtig for, at rylen kan tilbagelægge de store 

afstande. Cirka 60 procent af de fugle, som senere slår sig ned på Svalbard under deres træk, har rastet ved Vadehavet. 

store, farverige billeder af fuglene. 

Som kunstner er hun alene, 

det er hendes idéer, der skal forplante 

sig til lærredet, men hun 

har også haft tid og energi til at 

mødes med kolleger i Vadehavet 

og har skabt gode kontakter. 

I 2002 udgav hun sammen med 

tre andre kunstnere bogen 

»Kunst og kunsthåndværk langs 

Vadehavet« med oplysninger 

om 26 kunstnere. En forening 

blev dannet, og nu er 40-50 

kunstnere med i et samarbejde, 

som blandt andet giver sig udtryk 

i en årlig udstilling på Ecco 

Center i Tønder og åbent hus-arrangementer 

i september. 

Fitness for krop og sjæl 

Else Pia Martinsen Erz var også 

med i det arbejde, der for to år 

siden førte til byggeriet af 

Kunstnerhuset i tilknytning til 

Skærbæk Fritidscentret. 

– Det er min erfaring, at hvis 

man gør noget seriøst, så bliver 

man også taget seriøst. Fritidscentret 

er nu et sted med fitness 

for både krop og sjæl. Jeg har aldrig 

været i kontakt med så 

mange mennesker, når jeg har 

skullet hænge mine billeder op, 

som jeg er der. Så får man sig lige 

en lille snak. Men det havde 

ikke kunnet lade sig gøre, hvis 

ikke erhvervslivet, Lokale- og 

Anlægsfonden, Kulturministeri- 

et og kommunen havde været så 

velvillig indstillet. Så dem vil jeg 

godt rose. De gjorde det umulige 

muligt, konstaterer Else Pia 

Martinsen Erz. 

Synliggjorte kunstnere 

– Det var rigtig dejligt, at Karl 

Toosbuy i sin tid bød os inden 

for i Ecco Center, hvor vi både 

kunne arbejde og udstille. Her 

havde vi en platform, og den har 

vi så i dag i Kunstnerhuset, hvor 

der er arbejdende værksteder, 

og hvor vi kan udstille. Vi kunst- 

FUGLEBILLEDER. 

Else Pia Martinsen 

Erz i sit atelier, hvor 

hun er i fuld gang 

med at male fuglebilleder 

til en 

udstilling på det 

danske centralbibliotek 

i Flensborg 

i marts. Udstillingen 

markerer hendes 50 

års fødselsdag. 

FOTO: HANS CHRISTIAN 

GABELGAARD 

Kunstner spiser sammen med gæssene 


Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk 

EN GAVE: Else Pia Martinsen Erz er inspireret af Vadehavets 

natur, som hun færdes i, så tit hun kan. Og så har hun været 

med til at skabe et kunstnerisk fællesskab i området. 

VADEHAVSKUNST 

På www.vadehavskunst.dk kan du læse mere om kunstnerne og deres 

samarbejde i Vadehavsregionen. På www.galerie-erz.dk kan du læse 

mere om Else Pia Martinsen Erz og hendes kunst. 

nere er virkelig blevet synliggjort, 

og vi har haft stor nytte af 

samarbejdet. Vi har også udstillet 

syd for grænsen, og vi har et 

samarbejde med den hollandske 

Vadehavsø Ameland, der hvert 

år har en stor udstilling, hvor 

danske kunstnere også har været 

med. Og så er der lige udsendt 

et flot katalog med kunstnere 

og kunsthåndværkere fra 

Vadehavs-området både syd og 

nord for grænsen i anledning af 

en fælles udstilling i Kunstnerhuset. 

Og det er jo dejligt at se, 

at kunstnere, som jo er meget 

sig selv, også kan samarbejde, 

siger Else Pia Martinsen Erz. 

Hun elsker den ro, der er ved 

Vadehavet, og tror ikke, at den 

vil forsvinde, når nationalparken 

bliver en realitet. 

– Jeg har talt med både italienere 

og svenskere ude ved slusen 

i Ballum, og de synes jo, at 

det er helt fantastisk her. Og 

dem vil der helt sikkert komme 

endnu flere af, når der bliver sat 

mere fokus på området. Folk 

kommer her jo for at nyde naturen.

Kunstner elsker roen ved Vadehavet - Fanø Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?