Kirsten S. Christoffersen Ferskvandsbiologisk Laboratorium ...
Kirsten S. Christoffersen Ferskvandsbiologisk Laboratorium ...
Kirsten S. Christoffersen Ferskvandsbiologisk Laboratorium ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kirsten</strong> S. <strong>Christoffersen</strong><br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong><br />
Københavns Universitet
Peter sagde: Du skal bare sige noget om:<br />
Tema 5 - Organismers biologi<br />
• Organismernes biologi omfatter nyere naturhistorie<br />
• Studier af tålegrænser for miljøfremmede stoffer<br />
• Studier af invasive arter og de<br />
ferskvandsorganismernes biologi i bred forstand
Hvad er naturhistorie?<br />
Det vil jeg så gøre….<br />
… en fællesbetegnelse for fag, der beskæftiger sig med de stoffer, som<br />
jordkloden er sammensat af, og med de levende organismer, der findes på<br />
kloden.<br />
Dvs. geologi, botanik og zoologi - termen kommer fra det latinske historia<br />
naturalis, dvs. kundskab om naturen.<br />
Engang et skolefag og et universitetsstudium, men er stort set gået af brug.<br />
I den engelsktalende del af verden bruges det tilsvarende udtryk "natural<br />
history" …..om en fortællende tilgang til naturforhold i modsætning til en<br />
eksperimenterende og laboratoriebaseret, videnskabelig beskrivelse.<br />
Søgeresultat 1 ud af 61.900 på dansk for naturhistorie (0,23 sekunder)
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Er naturhistorie – dvs. den fortællende tilgang til<br />
naturforhold yt!<br />
Er det noget der overlades til lærere,<br />
naturvejledere, kratluskere, Lauge Madsen og<br />
andre gudbenådede formidlere?<br />
Hvad fænger en student, som er på sommerkursus<br />
i Salten Skov*?<br />
*) Det gør Klaus Brodersen, når han fortæller om Chironomus anthracinus<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Du skal bare sige noget om:<br />
….noget om:<br />
• Organismernes biologi omfatter nyere naturhistorie
…….. nyere naturhistorie…….slås op på Google!<br />
OTA-bøgerne – var uudtømmelig kilde for naturhistorisk viden, som endda<br />
havde (be)lærende al-menneskelige aspekter. Tag nu historien om St.<br />
Hansormen…..<br />
Hvem ved I grunden noget<br />
om disse ”orme” i dag???<br />
671 hit på Google<br />
• at det slet ikke en orm, men en bille, og tilhører en gruppe på over 2000 arter,<br />
hvoraf de fleste lever i troperne, hvor de kendes som "ildfluer”<br />
• den danske art hedder Lampyris noctiluca<br />
• det ejendommelige, grønne lys udsendes af alle stadier - som æg, larve,<br />
puppe og voksen han og hun<br />
• voksne hunner lyser mest for at tiltrække hanner<br />
• lyset opstår, når to stoffer, der udskilles fra sankthansormens organer,<br />
blandes<br />
• ”ormene” er, som deres navn antyder, mest fremme ved sankthans, men kan<br />
nogle år findes til langt hen på efteråret.<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
……nyere naturhistorie: Damrokker – nu uddød art i Danmark??<br />
Forårsdamrokke (Lepidurus apus) (læst 1678 gange på Google)<br />
Klasse: Gællefødder (Branchiopoda)<br />
Orden: Damrokker (Notostraca)<br />
Familie: Triopsidae (Triopsidae)<br />
Forveksling: Efterårsdamrokken (Triops cancriformis), men de er<br />
ofte lidt større (30-50 mm), og ses fra september til november.<br />
Ingen sikre observationer af efterårsdamrokken i over 20 år.<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Felthåndbogen<br />
Har været udbredt på Amager, hvor<br />
de i dag menes stort set at være<br />
udryddet, fordi deres habitater<br />
forsvinder.<br />
Damrokken var ikke på rødlisten i<br />
1997, fordi kendskabet til deres antal<br />
og udbredelse var for dårlig.<br />
Damrokker har en kosmopolitansk<br />
udbredelse og kan findes i alle<br />
klimabælter og på stort set alle<br />
kontinenter, også i kolde områder.<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
http://www.fugleognatur.dk/
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
Area No<br />
sites<br />
Zackenberg 1999<br />
NE Greenland<br />
Average<br />
density (m 2 )<br />
SD<br />
(m 2 )<br />
11 88 46
Du skal bare sige noget om:<br />
……noget om:<br />
• Studier af tålegrænser for miljøfremmede stoffer
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Den maksimale svømmehastighed i procent af kontrolforsøget<br />
for D. magna ved stigende koncentration af cypermethrin<br />
(angivet med SD på gennemsnittet af 5 repeterede delforsøg)<br />
En frisk og rørig dafnie-skjoldmø kan spurte omkring 1 m per min<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Og hva´ så…….<br />
Illustration af den økologiske konsekvens af en reduceret<br />
svømmehastighed<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Filtrations potential<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
Gammelmosen ved Galten<br />
er hjemstedet for D. magna<br />
En lavvandet sø (1-3 m dyb) på 3,8<br />
ha og med en veludviklet<br />
littoralzone (5-10 bred), hvor der<br />
emergente vandplanter (primært<br />
tagrør). Grænser op til<br />
landbrugsjord.<br />
Fiskebestanden er moderat, og der<br />
kan derfor i perioder opbygges<br />
tætte bestande af dafnier. Disse<br />
skal dog sameksistere med de<br />
eksisterende fisk og med<br />
invertebrat-prædatorer, bl.a.<br />
Chaoborus flavicans, hvilket er<br />
muligt, da dafnierne kan vandre ind<br />
i littoralzonen med planter i de lyse<br />
timer, hvor de er mest udsat for<br />
prædation.
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
Søen er ca. 150 m bred og 250 m lang.<br />
Hvis det antages, at D. magna populationen vil<br />
fordele sig ligeligt over hele søen.<br />
Dvs. at en dafnie skal svømme 100 m for at nå<br />
ind og ud af littoralzonen.<br />
Med en maksimal svømmehastighed, 0,85 m<br />
min-1, vil det tage ca. 2 timer at svømme en<br />
distance på 100 m.<br />
Med en cypermethrinkoncentration på 0,5 ug l -1 vil den maksimale<br />
svømmehastighed være reduceret til 0,41 m min -1 , og dermed skal dafnie<br />
bruge lidt over 4 timer på at tilbagelægge 100 m.<br />
Dvs. en forøgelse af den tid, dafnier skal bruge på at svømme medfører:<br />
Mindre tid til at optage føde, + risiko for at blive opdaget<br />
= mindre overlevelse og vækst af dafnie-populationen
Du skal bare sige noget om:<br />
……..noget om:<br />
• Studier af invasive arter og de ferskvandsorganismernes<br />
biologi i bred forstand
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
Der er andre intruders…..
Zebra-muslinger spiller en rolle i stofomsætningen –<br />
fordi de er mange!<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
Fundet I Københavns kanaler og søer omkring 1840 -<br />
først i 1900-tallet I Esrum Sø og Furesøen – første gang<br />
set I Frederiksborg Slotssø 1997
Det er indvandre af anden<br />
etnisk herkomst – nærmere<br />
betegnet fra det Kaspiske hav.<br />
Kom anstigende for ca. 170 år<br />
siden – sandsynligvis som<br />
bådflygtninge via de<br />
europæiske floder.<br />
Bærer skæg, hvilket gør dem<br />
suspekt i forhold til de indfødte<br />
De ser ud til at være<br />
altædende – dog sådan at<br />
der er en klar tendens til at<br />
spise det samme, som der<br />
hvor de kommer fra.<br />
Individerne reproducerer sig<br />
ret effektivt og afkommet er<br />
kønsmodne efter kort tid.<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Tætheder<br />
Længde-vægt<br />
Filtration<br />
Tørvægt (mg)<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
0<br />
y = 0.075x 2.903<br />
R 2 = 0.986<br />
0.0 5.0 10.0 15.0 20.0 25.0 30.0<br />
mm
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
Basisundersøgelse udført af Mikkel<br />
Andersen (Bsc.) i 2008.
E<br />
D<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010<br />
C<br />
F<br />
B<br />
A<br />
Filtrationspotentiale<br />
Mao. En stor del (~40%) af vandsøjlen kan filtreres<br />
per døgn – under en række antagelser!<br />
Animals pr liter/µg pr liter<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Sommer gennemsnit af Dreissena veliger larver<br />
og klorofyl a i Frederiksborg Slotssø<br />
Dreissena<br />
Chlorophyll<br />
1999 2006 2007 2008
Recent ecosystem<br />
development in<br />
restored<br />
Frederiksborg Castle<br />
Lake<br />
Lige mens vi<br />
er ved<br />
Slotssøen!<br />
Der er ikke en<br />
fugl og en<br />
fisk…ikke<br />
engang en<br />
krebs,<br />
der er død<br />
pga. alubehandlingen<br />
i 2005<br />
Bare lige for at<br />
gøre det helt<br />
klart!
Peter sagde: Du skal bare sige noget om:<br />
Tema 5 - Organismers biologi<br />
• Organismernes biologi omfatter nyere naturhistorie<br />
• Studier af tålegrænser for miljøfremmede stoffer<br />
• Studier af invasive arter og de ferskvandsorganismernes biologi i bred forstand<br />
Det er så hermed gjort!
Efterskrift:<br />
Naturhistorie er vel i virkeligheden bare….<br />
…at fortælle en god og vedkommende historie om naturen<br />
– er det ikke sådan den indre kratlusker og vandpjasker<br />
starter?<br />
<strong>Ferskvandsbiologisk</strong> <strong>Laboratorium</strong> 2010
Change language