GI dekont_rev 260210.doc - Afdeling Z

GI dekont_rev 260210.doc 

GASTROINTESTINAL DEKONTAMINERING 

Emne Gastrointestinal dekontaminering betyder fjernelse af oralt indtagne toksiner 

fra mave tarmkanalen. Formålet er at reducere optagelse og systemiske 

giftvirkninger. 

Der er 4 hovedmetoder for GI dekontaminering af forgiftningspatienter: 

1. Medicinsk aktivt kul 

2. Multiple doser aktivt kul 

3. Ventrikelaspiration 

4. Ipecacuanha (brækrod) 

5. Whole bowel irrigation (WBI) 

Afgrænsning 

Synonymer: 

Aktiv kul, medicinsk aktivt kul, ventrikelaspiration, ipecacuanha, brækrod, 

tarmskylning. 

Virkningsmekanisme Aktiv kul 

Aktiv kul er et organisk materiale med en overflade på 200m2/ gram kul, 

som reversibelt binder mange giftstoffer ved adsorption. 

Bindingskapaciteten er varierende og begrænset. I praksis kan man gå ud 

fra at 1 g kul binder ca. 0,1 g giftstof. 

Ventrikelaspiration 

Mekanisk tømning af ventrikel ved hjælp af ventrikelsonde. 

Ipecacuanha 

Ipecacuanha er et central virkende emetikum, hvis effekt hurtigt aftager med 

tiden i eksperimentelle studier. 

Whole Bowel Irrigation 

Ved metoden gennemskylles tarmen således at giftstof og/eller 

fremmedlegemer distalt for pylorus mekanisk elimineres fra tarmlumen. 

Den anvendte polyethylenglycol, elektrolytopløsning absorberes ikke og 

medfører ikke elektrolytforstyrrelser. 

Risikovurdering Generelt: 

Aktiv kul har i eksperimentelle studier haft større effekt på den systemiske 

absorption af de fleste giftstoffer end ventrikelaspiration og ipecacuanha og 

er behæftet med færre komplikationer. Aktivt kul er derfor førstevalgs 

behandling af akut peroralt forgiftede patienter, mens ventrikelaspiration og 

især ipecacuanha har snævre indikationer. 

Der findes ikke evidens for en klinisk effekt af whole bowel irrigation, og 

behandlingen har snævre indikationer. Behandlingen bør derfor kun 

anvendes i situationer, hvor en læge med toksikologisk specialviden har 

vurderet at alternative behandlingsmetoder ikke hjælper. Whole bowel 

irrigation bør foretages i intensivt monitoreringsregi, på grund af øget 

aspirationsrisiko og, hvis tilfældet, risiko for lækage fra pakker med 

misbrugsstoffer (bodypackers). 

Komplikationer/bivirkninger: 

Aktiv kul 

• Kvalme , opkastning, obstipation 

• Aspiration: Ved aspiration af kul til lungerne er der formentlig øget 

risiko for lungekomplikationer i forhold til aspiration uden kul. Ved 

samtidig sondeanlæggelse særlig stor risiko for aspiration. 

• Gastrointestinal obstruktion: Indtag af store doser aktiv kul (f.eks. ved 

gentagen indgift) kan medføre gastrointestinal 

obstruktion(”Bezoardannelse”). Dette er dog udelukkende beskrevet

Metodevalg og 

fremgangsmåde 


ved indtag af > 350g kul. 

• Elektrolytforstyrrelser: Der er beskreven hypernatriæmi og – 

magnesiæmi. Dette er dog kunmeget sjældent af klinisk relevans. 

Ventrikelaspiration 

• Ømhed i halsen 

• Nedføring af sonde i luftveje 

• Larynxspasme 

• Opkastning med risiko for aspiration til luftveje 

• Hypoksi og hjertepåvirkning 

• Displacering af giften til tyndtarmen (specielt ved skylning med væske) 

• Mekanisk skade herunder sjældent blødning og perforation 

Ipecacuanha (Brækrod) 

• Ved terapeutisk anvendelse forekommer protraheret opkastning, 

diarré og mavekramper samt dehydratio og elektrolytforskydning. 

• Ved kronisk indtag/misbrug forekommer derudover hjertearrytmi, 

hypotoni og myopati. 

Whole Bowel Irrigation 

• Kvalme, opkastning, mavekramper, oppustethed. 

• Aspiration: Under whole bowel irrigation behandlingen er der risiko for 

aspiration hos patienter med ubeskyttede luftveje. Bodypacking ligner 

subileus/ileus med stærkt øget opkastningstendens. 

Risikopatienter: 

Bevidsthedssvækkede patienter (Glasgow koma scale < 15), patienter der 

har krampet, patienter i behandling med tricykliske antidepressiva og 

patienter der præsenterer sig sent i forløbet (>24 timer) har øget risiko for 

aspiration ved indgift af aktiv kul og ventrikelaspiration. 

Patienter med ubeskyttede luftveje. 

NB.: Hos risikopatienter bør indgift af aktiv kul og ventrikelaspiration 

udelukkende ske med assistance fra anæstesilæge og efter sikring af 

luftvejene. 

Interaktioner med andre lægemidler/stoffer: 

Aktiv kul hæmmer absorptionen af lægemidler herunder også peroralt 

indgivne antidoter. Der foreligger imidlertid eksperimentelle studier, der viser 

at methionin (peroral antidot af paracetamol, der anvendes ved svære 

allergiske reaktioner overfor NAC) kun binder til kul i ringe grad, og således 

må formodes at kunne anvendes ved paracetamolforgiftede, der har fået 

kul. Anvendelsen bør dog i sådanne situationer kun ske efter råd fra 

toksikologisk erfaren lægen. 

Polyethylenglycol (macrogol), som er komponent i de anvendte whole bowel 

irrigation elektrolytopløsninger, nedsætter aktivt kuls adsorptionskapacitet. 

Generelt: 

Aktiv kul har i eksperimentelle studier haft større effekt på den systemiske 

absorption af de fleste giftstoffer end ventrikelaspiration og ipecacuanha og 

er behæftet med færre komplikationer end ventrikelaspiration. Aktivt kul er 

derfor førstevalgs behandling af akut peroralt forgiftede patienter, mens 

ventrikelaspiration og især ipecacuanha har snævre indikationer. 

Selvom effekten af GI dekontaminering på absorption af mange forskellige 

stoffer har været gennemgribende undersøgt, mangler der evidens for, at 

behandlingen har effekt på klinisk relevante faktorer, som dødelighed og


indlæggelsestid. 

Før enhver forgiftningsbehandling foretages en lægefaglig vurdering 

af følgende: 

• Kvalme, opkastning, mavekramper, oppustethed. 

• Er der indtaget signifikant toksiske mængder? 

• Adsorberes det indtagne giftstof til kul? 

• Hvor lang tid er der gået fra indtagelsen? 

• Undergår det indtagne giftstof betydelig enterohepatisk cirkulation 

eller er det indtaget som en formulering med forsinket frisættelse (slow 

release)? 

• Findes der andre effektive behandlinger, f.eks. et antidot? 

• Patientens tilstand: SIKREDE LUFTVEJE, kredsløb og 

bevidsthedsniveau. Stillingtagen til medvirken af anæstesipersonale 

evt. medicinsk tilsyn. 

Whole Bowel Irrigation bør ikke anvendes rutinemæssigt, men kan være 

værdifuldt i et fåtal potentielt toksiske indtag – nævnt nedenfor. 

Anvendelsen er baseret på eksperimentelle studier samt empiri. 

1. Aktivt kul: 

Indikationer 

Indtagelse af en toksisk dosis af stoffer som adsorberes til kul, dvs. de fleste 

lægemidler, biologiske toksiner (svampe- og plante-) og mange kemiske 

stoffer. 

Kontraindikationer 

• Bevidsthedspåvirket patient m. ubeskyttede luftveje. 

• Indtagelse af stoffer, som ikke bindes til kul. 

• Forgiftning med ætsende stoffer. 

• Forgiftning med petroleumsprodukter/kulbrinter. 

• Kendt gastrointestinal perforation, mekanisk tarmstop. 

• Manglende kooperation fra patienten. 

NB.: Indgives kul gennem sonde gælder samme kontraindikationer som 

nævnt nedenfor under ”Ventrikelaspiration”. 

Kul virker ikke eller har ringe virkning ved 

• Elementære metaller (bly, arsen mv.) 

• Lavmolekylære uorganiske forbindelser (Lithium og jernforbindelser, 

NaCl, KCl, bromider, fluorider, cyanider) 

• Lavere alkoholer, som methanol, ethanol og isopropanol) 

• Stærke syrer og baser 

• Petroleumsprodukter og kulbrinter. 

Tidsaspekt 

• Hurtigst muligt efter giftindtagelsen. Effekten aftager med tiden og er 

størst indenfor én time efter giftindtagelsen. En systematisk 

gennemgang af kontrollerede studier i raske frivillige viser dog, at 25% 

af forsøgspersonerne opnår en nedsættelse af ”gift” absorptionen på 

30% helt op til 6 timer efter indtagelsen (8). 

• Effekt kan forventes senere efter indtagelsen af depot eller retard 

formuleringer eller hvis stofferne har enterohepatisk kredsløb. 

• Effekt kan forventes senere ved tilstande med ventrikelretention og 

nedsat tarmmotilitet, fx ved dyb bevidsløshed, forgiftning med stoffer 

med anticholinerg effekt (fx TCA, antipsykotika, antihistaminer) eller 

opioider.


• Da store mængder gift kan medføre klinisk betydelig 

ventrikelretention/ pylorospasme er aktiv kul ved potentielt livstruende 

giftindtagelse også indiceret sent i forløbet (5-10g) 

• Indtag af ”slow-release” præparater 

• Indtag af stoffer der udviser betydelig entero-hepatisk cirkulation (se 

instrukser for enkelte lægemiddelgrupper). 


Der gælder de samme kontraindikationer som for ”aktiv kul”. 

Fremgangsmåde 

1. Ved indtag af > 5 g giftstof gives initialt 100g kul. Derefter gives 50g 

kul ad gangen med ca. 30 minutters mellemrum. 

2. Ved indtag af ”slow-release” præparater eller stoffer med betydelig 

entero-hepatisk cirkulation gives initialt 50g kul, som gentages med 

2-3 timers mellemrum. 

3. Der tilstræbes en kul:gift-ratio på 10:1. Der bør dog som regel ikke 

gives mere end 200g kul. 

NB.: Erfaring med multiple doser kul hos børn savnes. Bør derfor kun 

anbefales efter konf med toksikologisk erfaren læge. 

3. Ventrikelaspiration: 

Indikationer 

• Indtag af stoffer der udviser betydelig entero-hepatisk cirkulation (se 

instrukser for enkelte lægemiddelgrupper). 

• Indtagelse af klinisk betydende mængder af toksisk dosis af stoffer 

som ikke bindes til kul: Aspiration alene eller evt. kombineret med 

WBI. 

• Indtagelse af klinisk betydende mængde af et toksisk stof, som bindes 

til kul, men hvor mængden giftstof overskrider kullets adsorptionsevne 

(> 10 gram til en voksen), samt formodning om at giften stadig findes i 

ventriklen: Kombineret behandling med ventrikelaspiration efterfulgt af 

aktivt kul gennem sonden. 

Kontraindikationer


• Bevidsthedssvækkelse med ubeskyttede luftveje. 

• Forgiftning med ætsende stoffer og organiske opløsningsmidler. 

• Nylig operation eller mekaniske misforhold. 

• Manglende kooperation. 


Aspiration udføres med en fingertyk plastslange med sidehuller ved den 

butte ende. Inden indgrebet kan sonden evt. blødgøres i varmt vand. 

Vågne patienter instrueres om proceduren, der ikke må udføres under 

modstand. Aspirationen udføres bedst i venstre sideleje med sænket 

hovedgærde. 

Der gives nasal ilt under indgrebet. 

Sonden nedlægges gennem munden, sug appliceres forsigtigt og 

intermitterende, og sondens placering ændres flere gange. 

NB.: Der må ikke skylles med vand eller andre væsker under proceduren, 

idet dette fremmer giftabsorbtionen. 

4. Ipecacuanha (brækrod): 

Er sjældent indiceret, da effekten på optagelse hurtigt aftager med tiden og 

opkastning ofte indtræder forsinket. 

Indikationer 

Ved indtagelse af toksisk dosis af et stof som ikke bindes til kul og hvor 

ventrikelaspiration ikke kan gennemføres. 


• Bevidsthedspåvirkning med ubeskyttede luftveje. 

• Risiko for kramper. 

• Indtagelse af kulbrinter og ætsende stoffer. 

• Ønske om efterfølgende behandling med aktivt kul eller WBI er en 

relativ kontraindikation. 


Brækrod administreres peroral sammen med et glas vand 

Dosis: 

Børn < 1 år: 10 ml 

Børn 1 – 5 år: 15 ml. 

Større børn og voksne: 30 ml. 

Dosis kan gentages efter 30 – 40 minutter ved manglende effekt. 

5. Whole Bowel Irrigation: 

Indikationer 

• Indtagelse af en toksisk dosis af faste stoffer som ikke, eller kun i 

beskedent omfang bindes til aktivt kul (se punkt metodevalg, 1. aktivt 

kul), når andre gastrointestinale dekontamineringsmetoder ikke er 

sikre, umulige eller ikke er tilstrækkeligt effektive. For eksempel store 

doser jern, lithium eller mistanke om bezoardannelse i tarmen kan 

være typiske indikationer (se instruks for det/de enkelte præparater). 

• Potentielt toksisk og massivt indtag af depotpræparater eller 

enterocoatede præparater, hvor morbiditeten kan forventes at være 

udtalt. 

• Manglende passage af fremmedlegemer med toksisk effekt (fx 

blygenstande, kobbermønter). 

• Elimination af pakker, fra tarmen, indeholdende misbrugsstoffer, 

hyppigst indeholdende kokain eller heroin (fx fra bodypackers). 


• Eksisterende eller forventet ubeskyttede luftveje hos patienter der ikke


er intuberede. 

• Ikke intakt gastrointestinalkanal. 

• Tegn på ileus, obstipation, betydende gastrointestinal blødning, eller 

hæmodynamisk instabilitet som kan bringe gastrointestinalkanalens 

motilitet i fare. 

• Vedvarende opkastninger. 

• Tegn på lækage fra kokainholdige pakker i tarmen (kirurgisk fjernelse 

indiceret). 

• Ipecacuanha administration. 


Inden behandlingsstart og eventuelt som behandlingskontrol tages 

røntgenoversigt over abdomen, med henblik på lokalisering og kvantitering 

af giftstof/fremmedlegeme. Røntgenoversigt er bedst egnet ved 

røntgenfaste objekter og jerntabletter, men kan også give information om 

body-packers og farmakobezoarer. 

Whole bowel irrigation foretages under jævnlig vurdering af vitalparametre 

og væske-, elektrolyt- og blodsukkerkontrol. 

Præparat: 

Der anvendes en polyethylenglycol, elektrolytopløsning svarende til 

præparater som anvendes til udrensning før coloscopi, fx Moviprep®, 

Moxalole®, Movicol® (se www.medicin.dk). Præparaterne kan rekvireres 

bl.a. via hospitals apotek, alternativt gastroenterologiske afdelinger: 

Moviprep® Moxalole® Movicol® 

1 pulver A opløses i 1 L vand 

(Pulver B er udelukkende 

smagsstof og er ikke 

nødvendigt at anvende i WBI 

sammenhæng) 

8 pulvere opløses i 1 L vand 

(1 pulver pr. 125 mL vand) 

8 pulvere opløses i 1 L vand 

(1 pulver pr. 125 mL vand) 

Indhold i 1 Liter opløsning: Indhold i 1 Liter opløsning: Indhold i 1 Liter opløsning: 

7,5 g Natriumsulfat 

1,4 g 

1,4 g 

2,7 g Natriumchlorid 

Natriumhydrogencarbonat Natriumhydrogencarbonat 

1,0 g Kaliumchlorid 



100 g Polyethylenglycol 3350 0,37 g Kaliumchlorid 

0,37 g Kaliumchlorid 

(Macrogol3350) 

105 g Polyethylenglycol 3350 105 g Polyethylenglycol 3350 



Metode: 

Whole bowel irrigation polyethylenglycol, elektrolytopløsningen 

administreres via en nasoduodenal sonde. Nasoduodenal sonde er 

nødvendig idet det ikke vil være muligt at få patienten til at drikke 

polyethylenglycol, elektrolytopløsningen i den påkrævede hastighed. 

Tubens placering midt i ventriklen bekræftes vha. ultralyd. 

Patienten placeres siddende eller hvis sengeliggende, med hovedgærdet 

eleveret 45 grader. Denne positur fremskynder tømningsprocessen fra 

ventriklen og nedsætter risikoen for opkastning. 

Dosis regime: 

Voksne (og børn >12 år): 

1500-2000 mL/time eller 20-30 mL/minut. 

Børn (kun efter forudgående behandlingsdiskussion med pædiater): 

9 måneder – 6 år: 500 mL/time eller 25 mL/kg/time 

6-12 år: 1000 mL/time 

>12 år: som voksne 

Whole bowel irrigation bør fortsætte som minimum indtil den rektalt udskilte


væske er klar og farveløs, typisk 2-6 timer. Behandlingen kan fortsættes 

hvis det indtagene giftstof forsat elimineres, eller hvis der på 

oversigtsrøntgen fortsat er vist at være en betydende mænge 

giftstof/fremmedlegemer i gastrointestinalkanalen. 

Ved indtag af depotpræparater og enterocoatede præparater, hvor det 

aktive lægemiddel adsorberes til aktivt kul, samt body-packers og bodystuffers, 

kan der med fordel indledes og evt. afsluttes med dosering af aktivt 

kul blandet med vand. Dog skal aktivt kul undgås hvis der er mistanke om 

eller overvejende risiko for ruptur af kokain pakker, idet der her er indikation 

for kirurgisk fjernelse af pakkerne fra tarmen. 

Vær opmærksom på at polyethylenglycol, som er komponent i de anvendte 

whole bowel irrigation elektrolytopløsninger, nedsætter aktivt kuls 

adsorptionskapacitet. 

NB.: Obs. ileus og obstipation, hvis der ikke er rektal udskillelse efter 

administration af 4-5 liter polyethylenglycol, eletrolytopløsning. Stop 

administration af WBI væsken efter 8-10 Liter (voksne)/ 150-200 mL/kg 

(børn) hvis der ikke er set rektal udskillelse efter denne væskemængde. 

NB.: Ved behandling af body-packers/body-stuffers bør administration af 

oliebaseret afføringsmidler og laksativer undgås, idet disse midler svækker 

det materiale misbrugsstofferne er pakket i, og dermed øger risikoen for 

ruptur af pakkerne. 

NB.: Jerntabletter har tendens til bezoardannelse (tætpakket 

sammenklumpning af medikament) som er set ikke at passere ved whole 

bowel irrigation. Passage af jerntabletter bør derfor verificeres ved 

røntgenoversigt over abdomen efter behandlingsstop. 

NB.: Anvend IKKE Ringer-laktat eller 0,9% Natriumchlorid infusionsvæsker 

til whole bowel irrigation – medfører signifikant ødem og 

elektrolytforstyrrelser. 

NB.: Indledning med metoklopramid (Primperan®) bør undgås 

rutinemæssigt. 

Observation og monitorering Patienter der har fået aktiv kul bør observeres under forsvarlige forhold i 6-8 

timer efter indgift. 

Supplerende oplysninger - 

Referencer • Instruks, Gastrointestinal dekontaminering, 2003 

• Isbister et al. Crit Care Med. 2004 

• Chin L et al.Toxicol Appl Pharmacol 1973; 26:103–108. 

• Position paper: Single dose activated charcoal. American Academy of 

Clinical Toxicology; European Association of Poisons Centres and 

Clinical Toxicologists. Clin Toxicol 2005 

• Position paper: Multiple dose activated charcoal. American Academy 

of Clinical Toxicology; European Association of Poisons Centres and 

Clinical Toxicologists. Clin Toxicol 2005 

• MICROMEDEX(R) Healthcare Series Vol. 127 expires 3/2006 

• Goldfrank´s Toxicologic Emergencie, 7th edition. 

• Jürgens G et al. Clinical Pharmacology & Therapeutics. 2009; 

85(5):501-505. 

• Goldfrank's handbook of Toxicology and Emergency Medicines 8th 

edition (2006), chapter 8 and Antidotes in Depth: Whole-Bowel 

Irrigation and Other Intestinal Evacuants. McGraw-Hill Companies, 

Inc. USA. 

• Pediatric Toxicology: Diagnosis and Management of the Poisoned 

Child (2005), chapter 16. McGraw-Hill Companies, Inc. USA. 

• Poisoning & Drug overdose (2007), section 1. McGraw-Hill 

Companies, Inc. USA.

Bilag 

Udarbejdet af: Læge Gesche Jürgens (GJ02) og 

Farmaceut Lotte Høgberg (LHOE0021) 

Godkendt af: Ovl. Kim Dalhoff 

Høring: Ovl. Peter Jacobsen, Ovl. Niels Ebbehøj, 

Ovl. Peter Skanning 


• Atta-Politou J et al. J Toxicol.Clin.Toxicol. 1998;36:117-24. 

• Kirshenbaum LA et al. Ann Emerg Med. 1990;19:1129-32. 

• Lapatto-Reiniluoto O et al. Clin.Pharmacol.Ther. 2001;70:255-60. 

• Position Paper: Whole Bowel Irrigation. J Toxicol Clin Toxicol (2004); 

42(6):843-854. 

• Makosiej FJ et al. J Toxicol Clin Toxicol. 1993;31:381-95. 

• Traub SJ et al. N Engl J Med. 2003;349:2519-26. 

• Velez LI et al. J Toxicol Clin Toxicol. 2004;42:653-56. 

Målgruppe: Giftlinjens personale 

Sidst ajourført den: 26-02-2010

GI dekont_rev 260210.doc - Afdeling Z

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?