Nr. 4 NYT OM GAMMELT August 2012 - Moesgård Museum

Nr. 4 NYT OM GAMMELT August 2012

Fjordbundens skatte
Udsmid er et udtryk, som mest benyttes
af gravende museumsfolk, og modsat så
mange fagudtryk er ordet umiddelbart forståeligt
for enhver. Det betegner bortkastet
affald – men vel at mærke den del, som
endte i søen eller vandet ud for en kystboplads.
Ting og sager – redskabsforarbejder
og -affald i træ, knogle og flint foruden
måltidsrester har utvivlsomt flydt over det
hele og afgivet en kvalmende stank på en
varm sommerdag, mens de vanddækkede,
iltfattige aflejringer sikrede træ- og bensagers
overlevelse i årtusinder. Ja, helt til i
dag, hvis aflejringerne ellers får lov til at
være uforstyrrede.
*
Udsmidslag ved stenalderbopladser har
været kendt og undersøgt i mere end hundrede
år, men de seneste godt 30 år har undervandsarkæologien
bidraget med mange
nye og spændende fund fra den danske
jægerstenalder. Som en konsekvens af istidens
afslutning steg verdenshavet gennem
det meste af ældre stenalder, og i løbet af
Ertebøllekulturen for 6-7000 år siden nåede
havet et niveau, der i store træk svarer
til det nuværende. Derfor findes kulturlagene
fra denne periode i dag på forholdsvis
ringe vanddybde i den sydlige del af
landet, hvor landsænkning har gjort og
stadig gør sig gældende.
Havets fremtrængen omdannede til
stadighed landets udseende, og mange af
nutidens åbne kyster lå i slutningen af jægerstenalderen
beskyttet bag småøer og
landtanger, der kunne fremstå som små laguner.
I dette rolige farvand blev kasserede
genstande og andet affald fra bopladserne
indlejret i iltfattige aflejringer, hvor også let
forgængeligt materiale såsom træ og finere
plantedele har kunnet bevares mod senere
nedbrydelse. Fundene fra disse affaldslag
har blandt andet afsløret hidtil ukendte
redskabstyper på grund af de exceptionelle
bevaringsforhold.
Vi kender først og fremmest til Ertebøllekulturens
nu undersøiske udsmidslag
fra undersøgelser ved Syd- og Vestfyn (se
bl.a. Skalk 1980:1 og 1982:4), men nu er
tilsvarende fund også dukket op i Horsens
Fjord. Her har man i mange år haft kendskab
til bopladser med omlejrede kulturlag
ved kysterne, men i 2008 blev Peter Astrup
fra Aarhus Universitet opmærksom på velbevarede
knogler og bearbejdede trægenstande
på havbunden, som viste, at der var
tale om lag under kraftig nedbrydning af
havets strøm og bølger.
Efter gentagne besøg på stedet og fund
af bl.a. træstager og skæftede hjortetaksøkser
indledte Moesgård Museum, Horsens
Museum og Aarhus Universitet en undersøgelse
i efteråret 2010 og igen i 2011.
Formålet var i første omgang at fastslå kulturlagets
tilstand med henblik på en mulig
Stenalderbopladsen på fjordens bund.
3

fremtidig sikring af kulturlagene. Der blev
lavet en række boringer foruden nogle sugehuller
i havbunden.
Det lykkedes at kortlægge et genstandsholdigt
lag af gytje (dynd), som i en længere
periode af Ertebøllekulturen var dannet
ved et af fjordens markante strømsteder –
vel den fiskeplads, som var årsagen til bo-
4
Padleåreblad fra Horsens
Fjord, som det blev fundet
på fjordbunden.
Genstandsfotografierne
i denne artikel skyldes
Derek Butler, Moesgård
Museum.
pladsens beliggenhed. Ikke overraskende
blev der – foruden talrige fiskeknogler –
gjort mange fund af hasselstokke fra nogle
af de fiskegærder, der dengang prydede
kysterne i de meget fiskerige farvande (se
Skalk 1992:6). Hasselnøddeskaller, plantefrø
samt et stykke bastsnor er også fundet
i gytjelaget.
Undersiden af padleårebladet fra billedet
øverst på siden med tydelig bemaling. 1:4. Halvt bevaret, bemalet padleåreblad. 1:4.

Mest opsigtsvækkende var dog fundet
af tre padleårer, som alle var fremstillet af
asketræ. Årerne lå, ganske utroligt, delvist
blotlagt på havbunden, hvilket også i nogen
grad havde påvirket deres bevaringstilstand.
Af den ene åre var kun skaftet
bevaret, og af den anden åre omkring to
tredjedele af bladet, som oprindeligt har
været ca. 20 cm langt, ca. 24 cm bredt og
ca. 0,8 cm tykt. Snitspor på overfladen viser,
at årebladet måske på et tidspunkt også
blev anvendt som spækbræt, måske til at
skære hovedet af fisk. Den tredje åre var
bevaret i fuld længde foruden halvdelen af
bladet (se forsidebilledet). Denne åre måler
103 cm, hvoraf bladet udgør 21 cm. Bladets
bredde er ca. 22 cm og tykkelsen blot 1 cm.
Åren er netop blevet kulstof 14-dateret til
ca. 4700-4540 f.Kr., svarende til den mellemste
del af Ertebøllekulturen.
*
Trods en formodet samtidighed var de to
åreblade ikke helt ens; mens den ene havde
et hjerteformet åreblad, var det andet nærmest
spadeformet. Netop disse to åretyper
kendes fra flere vestdanske Ertebøllebo-
Flynderhage-padleårebladets dekoration
minder ganske påfaldende om udsmykningen
på det halve åreblad fra Horsens
Fjord. – Tegn: Flemming Bau. 1:4.
pladser. I Horsens Fjord er der tidligere
fundet et spadeformet åreblad
ved Haldrup Strand. Når bladets
form varierer, skyldes det måske, at
årerne blev benyttet til forskellige
formål, men vi ved det ikke.
Til trods for en vis nedbrydning
viste begge åreblade efter afrensning
for mudder opsigtsvækkende rester
efter bemaling, hvilket tidligere
først og fremmest er påvist på årer
fra Tybrind Vig. De påførte motiver
er ikke helt ens, men kompositionen
er nogenlunde den samme. På begge
årer ses en fladedækkende sort farve
på bladets nedre halvdel, hvorover
tre horisontale, parallelle streger. På
den ene åre består disse af 0,6 cm
brede streger, der fra begge kanter
af bladet buer opefter ind mod bladets
midte, mens der på den anden
åre snarere er tale om tre adskilte,
ca. 1,3 cm brede bånd. Bemaling
kan kun påvises på årebladenes ene
side, hvilket dog kan skyldes, at den
modsatte side i begge tilfælde er dårligere
bevaret. På årer fra Tybrind er
der mønstring på begge sider.
Mønstrede åreblade fra Ertebøllekulturen
er ikke ukendte i Danmark,
men de er dog meget langt
fra almindelige. Ved Flynderhage
i Norsminde Fjord blev der for en
del år siden ved en køkkenmødding
fundet en åre, hvis udsmykning
minder ganske
meget om den, der ses på
især den ene af årerne fra
Horsens Fjord. På denne
er med sort farve påmalet
fire smalle, på midten
Padleåren fra bladets forside
(se detailbillede side 4).
5

Hjortetaksøkse med sit intakte træskaft.
buede, streger over en ligeledes fuldt bemalet
nedre halvdel. Kun antallet af streger
synes således at variere i motivet på de
to årer. Bedst kender vi dog de mønstrede
åreblade fra Tybrind Vig på Vestfyn, hvor
fire af i alt tretten fremdragne åredele havde
forskellig udsmykning. Disse består af
sirlige mønstre af prikker og linjer udført i
et skarpkantet, fordybet relief, hvori der er
påvist (i dag) sort, okkerholdig farve. Muligvis
har farven derfor oprindelig været
rødbrun. Okker er et farvestof, som kendes
fra tidens gravlæggelser (se Skalk 1975:5
og 1990:1). Både motivmæssigt og teknisk
er der altså en tydelig forskel mellem årerne
fra Horsens Fjord og Tybrind Vig.
De bemalede åreblade vidner om de udsmykninger
og farver, som utvivlsomt har
været en hyppig del af hverdagen i jægerstenalderen,
men som vi kun undtagelsesvis
får et glimt af. I Horsens Fjord og mange
andre steder er der gennem årene fundet adskillige
ornamenterede genstande af knogle
og tak, hvor særligt hjortetaksøkser har et
lille indblik i denne verden af mønstre. Ved
første øjekast kan stregerne virke tilfældige,
men indridsningerne var ikke kun til pryd
for øjet; de havde utvivlsomt en symbolsk
betydning, som datiden forstod.
I et fangersamfund var det vigtigt både
6
indadtil og overfor fremmede at signalere
samhørighed og tilhørsforhold til familie,
slægt eller stamme. Det kunne man gøre
i klædedragten eller måske i ansigtsbemaling,
hvilket vi ikke har nogen mulighed
for at eftervise arkæologisk. Med de
uundværlige stammebåde kunne man nå
vidt omkring, hvilket man også kunne over
isen om vinteren, og her var det nok ikke
ualmindeligt at møde folk af fremmed herkomst.
I en verden fuld af symboler var det
derfor naturligt, at man blev set og forstået
gennem udsmykningen af sine padleårer. I
nutiden er det ikke ukendt, at roklubber ved
hjælp af åreblade i forskellige farver eller
symboler tilkendegiver roernes tilhørsforhold
ved mødet med andre roere på havet.
Med de endnu ganske få fund af mønstrede
padleårer ved vi ikke meget om motivernes
betydning. Når vi ser den samme
udsmykning på padleårer fra henholdsvis
Horsens Fjord og Norsminde Fjord, kan de
som nævnt tænkes at afsløre et fællesskab,
måske et stammetilhørsforhold mellem befolkningerne
ved de to fjorde. Anderledes
må forholdet i så fald have været til folkene
ved Tybrind Vig. Her antyder en ganske
anden mønstring med andre motiver, at der
var tale om en anden stamme.
Vi ved, at f.eks. T-formede hjortetaksøkser
og benringe er udpræget vestdanske
former. Så regionale grupper i redskabskulturen
i Ertebøllekulturens tid er et
faktum. Når det gælder padleårer, er de
hjerte- og spadeformede åreblade knyttet
HALDRUP STRAND FLYNDERHAGE
HORSENS FJORD
TEGLGÅRD
GAMBORG FJORD
SATRUP
AGERNÆS
RONÆS SKOV
TYBRIND VIG
SØNDERHOLM
ØLBY LYNG
Ertebølletidens årer.

til østkysten af Jylland samt Vestfyn. Fra
Østsjælland kendes derimod to årer, der
meget mere ligner vor tids langovale åreblade.
Men måske er det ikke helt så enkelt
med bemalingen på årebladene. Fra
Tybrind Vig kendes således flere åreblade,
som har mønstring på begge sider. Hvordan
skal man så forklare den forskel, som
for- og bagside på den samme åre vitterligt
viser? Der skal nok flere fund frem, før
man kan sige noget mere sikkert.
*
Siden fundet af de tre årer er også en stammebåd
dukket frem af det strømudsatte
gytjelag i Horsens Fjord. Da det er en bekostelig
affære at udgrave og konservere
sådan en båd, er dens skæbne endnu uvis,
og indtil videre er hensigten at bevare båden
på stedet. Hvis det ellers er muligt.
Der blev ved samme lejlighed fundet en
velbevaret bue af elmetræ. Buen har oprindeligt
været ca. 166 cm lang, hvoraf de 135
cm er bevaret. Selve grebet måler ca. 12
cm. Buen har ca. 5,5 cm brede, fladovale
ben, der ender i en 26 cm lang spids. Der
ses mærkeligt nok ingen spor efter hæfteanordning
eller indskæring til buestrengen,
så måske er buen ikke blevet helt færdigfremstillet.
Elmebuen er C14-dateret til ca.
5200-5000 f.Kr. og er således tilsyneladende
noget ældre end padleårerne. Buen var
et almindeligt anvendt våben i jægerstenalderen,
dette vidner ikke mindst titusindvis
af flintpilespidser om, men ligesom årerne
er kun ganske få buer – oftest i form af
brudstykker – blevet fundet.
Undersøgelserne vil forhåbentlig fortsætte
i de kommende år, for på dette sted
foreligger der ikke blot store muligheder
for flere spændende fund fra jægerfolkenes
hverdag. De er også i høj grad truet fra
naturens side, så hvis man ikke gør noget,
vil træsagerne nok være væk i løbet af få
årtier.
Claus Skriver/Per Borup
Elmetræsbuen fra Horsens
Fjord er nogenlunde komplet,
bortset fra den nederste ende.
Til højre ses en skematisk rekonstruktion
af, hvordan hele
træbuen har set ud i 166 cm's
længde.
7