Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

Nårh, pædagogerne?!
Inklusion gennemføres hen over
hovedet på dem, der skal inkludere.
Et paradoks.
SIDE 8
29. juni 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
I verdens brændpunkter
Veterancentret i Forsvaret er
arbejdsplads for 27 psykologer.
Alternativ og berigende.
SIDE 10
Gal eller
normal?
En tv-serie har skubbet til debatten om stigmatiseringen af de
sindslidende. Det er ikke så enkelt at gøre op i ’dem og os’.
Skammen i kroppen
Den norske psykiater Finn Skårderud
besøgte Danmark i maj
måned. Psykolog Nyt var med.
SIDE 14
12
SIDE 4 og 6

› LEDER
Udfordringerne er ikke kun økonomiske, men også etiske,
eftersom sundhedsvæsenet er væsentlig bedre til med succes
at behandle socialt velstillede end socialt svagt stillede. Nårh,
Folkemødet på Bornholm
F
olkemøder. At ordet klinger en anelse svensk, er ikke noget tilfælde, for
herfra kommer traditionen. Imidlertid er Folkemødet på Bornholm hurtigt
faldet ind i dansk sprog og allerede blevet et begreb, vi har taget til os. Et
scoop for øen og en mulighed for politikere, organisationsmennesker og … folk,
menigmand, til at debattere under absolut uhøjtidelige former.
Selv var jeg heldig med kort frist at kunne deltage tre dage i juni, primært som
publikum mer ’udsendt’ af Dansk Psykolog Forening, men også som inviteret debattør
og aktør i de bordsamtaler, Teknologirådet havde inviteret til om prioriteringer
i sundhedsvæsenet.
Sundhedspolitikere fra kommuner, regioner og Folketinget var sat i stævne om
dette vigtige og svære emne. Hvad skal vælges til og fra, hvad rækker pengene til?
Det har vi forskellige bud på, blandt andet afhængig af hvilket fag vi repræsenterer,
og hvilke dele af sundhedsvæsenet vi kender bedst til. Udfordringerne er ikke kun
økonomiske, men også etiske, eftersom sundhedsvæsenet er væsentlig bedre til
med succes at behandle socialt velstillede end socialt svagt stillede. Når vi vil udligne
forskellene, må vi nødvendigvis prioritere igen, for det kommer måske til at
koste mere – og hvem eller hvad skal så stå for skud?
Rigtig folkeligt bliver folkemødet først, når folk for alvor
får øjnene op for arrangementet. Presse, politikere og
andre interessenter fylder ganske rigtigt, og indtil nu er
det nok mest et netværksmøde. Men med en stigning
fra 10.000 deltagere sidste år til over 30.000 i år peger
det i retning af et reelt ”demokratisk marked” fremover.
Jeg har taget mange ideer med mig hjem og hertil
bekræftelse af overbevisningen om, at indflydelse på
politiske beslutninger ikke kun sker gennem forudsigelig
lobbying, men gennem oprigtig interesse i at
hjælpe politikerne med at finde gode løsninger på
samfundsproblemerne.
Vi har tid til at planlægge frem mod
Folkemødet i 2013, hvor Psykologforeningen bør
deltage. Måske er det vores beskæftigelsesprojekt,
vi kommer til at slå et slag for da?
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
29. juni 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Gal eller
normal?
En tv-serie har skubbet til debatten om stigmatiseringen af de
sindslidende. Det er ikke så enkelt at gøre op i ’dem og os’.
pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i kroppen
Inklusion gennemføres hen over
Veterancentret i Forsvaret er
Den norske psykiater Finn Skår-
hovedet på dem, der skal inklu-
arbejdsplads for 27 psykologer.
derud besøgte Danmark i maj
dere. Et paradoks.
Alternativ og berigende.
måned. Psykolog Nyt var med.
SIDE 8
SIDE 10
SIDE 14
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.
Trykoplag: 9.950 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: Bjarne Bergius Hermansen, DR
NYT: Annoncer 2012
SIDE 4 og 6
Job- og tekstsideannoncer mv.:
Dg Media, epost@dgmedia.dk
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
13 6/8 17/8
14 20/8 7/9
15 3/9 21/9
12

Professionschef på pension
Dansk Psykolog Forenings professionschef,
cand.psych. Ib Andersen, 65 år, er
med udgangen af juni 2012 gået på pension.
Ib Andersen blev med udgangspunkt
i en mangeårig ansættelse i PPR Taarnby
Kommune ansat som uddannelseskonsulent
i Psykologforeningen i 1998. I en ny
organisationsstruktur avancerede han i
2002 til professionschef, med ansvar i
begyndelsen mest for kursus- og uddannelsesområdet.
Et resultat her var en
omfattende revision af foreningens spe-
I skolesommerferie frem til 10. august
2012 er telefontiden i Dansk Psykolog
Forening kl. 10-14 mandag til torsdag og
kl. 10-13 om fredagen.
Psykolog Nyt holder pause hen over
sommeren. Næste nummer udkommer
24. august, med deadline 6. august.
glædelig sommer!
Red.
cialistuddannelser, så der skabtes et mere
ensartet og gennemskueligt system af de
hidtidige meget forskellige uddannelser.
Efterhånden voksede opgaverne i
bredden, så de omfattede al psykologfaglig
udvikling, psykologernes opgaveudøvelse
i forhold til lovgivning og varetagelse
af samfunds politiske inter esser.
Ib Andersen har været administrativ
ankerperson for det politisk højt prioriterede
professionsområde og har ikke
mindst afgørende aktier i etableringen af
specialpsykologuddannelsen i psykiatri-
SOMMERTID Næstformand uden frikøb
Da generalforsamlingen i marts 2012
vedtog foreningens budget, var det med
midler afsat til delvis frikøb af næstformanden.
Altså en mulighed for at fortsætte
ordningen fra 2010, hvor Rie Rasmussen
har været til stede i foreningen
på halv tid, ligesom hun har passet sit
Arbejdsmiljø Prisen 2012
Hvert år bliver et stort antal danskere ramt af helbredsproblemer på grund af deres
job, og en tredjedel af det samlede sygefravær i Danmark menes at bero på dårligt
arbejdsmiljø. Konsekvenserne for samfundet og den enkelte er store.
For at holde emnet på dagsordenen har Arbejdsmiljørådet hvert år siden 2006
uddelt en pris, ArbejdsmiljøPrisen, til virksomheder, der tager livtag med problemerne
– og nu er det tid til en ny uddeling. Arbejds miljøPrisen skal være med til at
fremhæve gode og alternative løsninger på problemer med arbejdsmiljøet og vise
anerkendelse over for de virksomheder, som har gjort et bemærkelsesværdigt arbejdsmiljøarbejde.
Alle kan indstille virksomheder mv. til prisen, frist 21. september 2012. Læs
mere på www.arbejdsmiljoeprisen.dk.
jc
en. også revisionen af autorisationsuddannelsen,
så den blev mindre klinisk,
har han sat præg på. Et vigtigt internationalt
projekt har været foreningens
medvirken til at skabe et fælles europæisk
psykolog diplom, EuroPsy.
mz & jc
arbejde på halv tid. Ved bestyrelsens
konstituering er Rie Rasmussen fortsat
som næstformand, men uden frikøb. En
fortsættelse af ordningen kunne i praksis
ikke forenes med hendes arbejdsplads’
behov og ønsker.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 3

› RECoVERY
Til kamp mod
FORDOMMENE
Mennesker med psykiske lidelser føler sig ofte diskrimineret, også af sundhedsfagligt personale i
almen praksis og psykiatrien. Nu skal kampagne lære personalet at fokusere på håb og ressourcer.
E
n halv million danskere er ramt af en psykisk sygdom. For
de fleste er det forbigående, de kommer sig helt. Andre gennemløber
mere langvarige forløb eller får tilbagevendende
problemer. Det fremgår af kampagnemateriale fra projektet ”En af
os”, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.
- Flere internationale undersøgelser viser, at fx skizofreni ikke
er en kronisk sygdom, sådan som man tidligere har betragtet den,
påpeger cand.psych. Johanne Bratbo, der leder ”En af os”-kampagnen.
- Et dansk studie på Bispebjerg Hospital fra 2010 af professor i
psykiatri Merete Nordentoft fulgte 547 patienter med skizofreni,
psykoser, skizotypi og skizoaffektive psykoser over fem år.
Konklusionen her var, at en femtedel bliver helt symptomfri – altså
opnår fuld recovery – og vender tilbage til det liv, som de havde før
sygdommen. Ca. 60 procent kommer sig socialt, hvilket vil sige, at
de fx stadig hører stemmer eller har vrangforestillinger, men at symptomerne
ikke forhindrer dem i at leve et tilfredsstillende liv. Kun 13
procent lever med langvarige indlæggelser eller er nødt til at bo på
institutioner.
- Problemet er, at det er de sidste 13 procent, der altid tales om
i medierne. og at det også er dem, som personalet i psykiatrien har
mest at gøre med. De ser ikke patienterne, når de kommer sig, og
det medfører, at patienterne i hvert fald opfatter det sådan, at personalet
ikke tror på, at de kan komme sig.
Den tingsliggjorte patient
Psykiatrisk personale er ifølge en ofte citeret engelsk undersøgelse
en af de grupper, der får mennesker med psykiske lidelser til at føle
sig mest stigmatiseret.
Ifølge Thonicrofts undersøgelse, der blandt andet er citeret i SFIundersøgelsen
”Stigma og psykiske lidelser” fra 2010, oplever patienterne
diskrimination, både når de indlægges i psykiatrien, og
når de henvender sig til egen læge med enten psykiske eller somatiske
problemer. De føler sig ”dehumaniseret” og nedladende behandlet,
oplever personalet som pessimistisk i forhold til behandlingen
og med en modvilje mod særlige diagnoser. Når det gælder
deres klager over somatiske sygdomme, føler de, at personalet ikke
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
tager deres ord for pålydende. Konsekvensen er, at de opgiver eller
afbryder behandlingen for deres psykiske lidelse og slet ikke får tilbudt
behandling for deres fysiske lidelser.
Samme beskrivelse af patientoplevelsen giver overlæge Per
Vendsborg udtryk for i en artikel i Psykiatriinformation fra december
2011. Han siger, at ”mange patienter føler sig tingsliggjort og oplever,
at mange medarbejdere anser dem for mindreværdige, uberegnelige
og mindre begavede. (…) De føler sig ikke hørt af personalet,
som ikke respekterer eller lytter til patientens egen opfattelse
af, hvad deres problem er, og hvad der kan gøres.”
Sundhedspersonalets stigmatisering medfører også ifølge Per
Vendsborg, at mennesker med psykiske lidelser ikke får den nødvendige
behandling, og at der ”derfor er god grund til, at vi som psykiatere
og sundhedspersonale reflekterer over og reviderer vores
holdninger og adfærd over for patienterne.”
Fordommene findes
En temperaturmåling gennemført i 2011-2012 blandt ansatte i
Hovedstadens Psykiatri bekræfter – selv om besvarelserne ge nerelt
ikke viser særlig stigmatiserende holdninger – at der kan husere fordomme
og stigmatiserende adfærd blandt sundhedspersonale.
Målingen er gennemført af ”En af os”-kampagnen og ”Psykiatrifondens
Landsindsats om skizofreni” blandt læger, psykologer, sygeplejersker,
social- og sundhedsassistenter og andet personale i psykiatrien
i Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København.
En medarbejder udtaler her: ”Jeg havde en oplevelse med en skizofren
patient, Ulla, som havde haft både fem og seks år, hvor hun
havde været velfungerende. Hun havde så haft en kolbøtte igen og
havde bekymret sig meget om at komme sig igen. Så var vi inde hos
en læge, og Ulla spurgte lægen: ”Tror du også på, at jeg kan blive
rask?” og lægen svarede så: ”Næh, jeg tror aldrig nogen sinde at du
bliver rask.” Så kunne jeg bruge fire timer på at samle Ulla op igen.”
- Det er vigtigt, at det ikke kun er psykiatrien, der sætter dagsordenen
for, hvordan man skal forstå psykiske lidelser. Indlæggelse
på psykiatrisk afdeling er i dag typisk meget kortvarig, mens personalet
i distriktspsykiatrien og ikke mindst socialpsykiatrien ser mennesker,
mens de lever deres liv. Man skal sikre sig, at specialiserin-

De ’gale’ og de ’normale’ – deltagerne fra DR’s tv-serie om psykisk sygdom.
gen ikke skaber tunnelsyn og svækker troen på recovery, siger Johanne
Bratbo.
En anden medarbejder i undersøgelsen udtaler: ”Det hjælper
meget, at behandlerne tror på, at det vil lykkes. Det hjælper ikke alene
patienten, men også behandlergruppen …, der bliver jo en anden
gejst, når man tror på det sammen. At man ikke sidder hele tiden
og skal undskylde sin tro på patienten og sige ”jamen, jeg ved
godt, at jeg måske er lidt lyserød i min tænkning.”
Johanne Bratbo udtaler sig i samme spor:
- Det kan stadig ske, at patienterne ikke bliver mødt med et tilstrækkeligt
håb om, at de kan komme sig Det hænger måske sammen
med et misforstået hensyn til patienten, der bunder i, at man
ikke vil indgyde falske forhåbninger. Men patienterne har brug for,
at behandlingen ikke kun fokuserer på at dæmpe symptomerne,
både brugere og pårørende råber på, at der også skal være fokus på
den enkeltes potentialer og mestring. Det er jo forfærdeligt for et
helt ungt menneske at blive diagnosticeret uden håb for fremtiden.
Fokus på recovery
Nu bliver der imidlertid gjort en fælles indsats i psykiatrien for at
bedre sundhedspersonalets dialog med patienterne. Som psykiatriens
bidrag til ”En af os”-kampagnen udarbejder Re gion Hovedstadens
Psykiatri sammen med Psykiatrifonden et kampagnemateriale, der
skal være klart i september i år.
Formålet er, at der skal tales åbent om personalets tilgang, og
KamPagnen
Læs mere på www.en-af-os.dk.
Læs om landsindsatsen om skizofreni på
www.psykiatrifonden.dk
om hvordan man kan øge graden af gensidig respekt og ligeværdighed
i kommunikationen med patienterne. Personalet skal konkret
forholde sig til, hvordan man kan forene den kliniske praksis med
en recovery-orienteret tilgang, og behandlingen skal fokusere på
samarbejde og patientens ressourcer.
- Vi overvejer, om vi skal gennemføre lignende temperaturmålinger
andre steder i landet, sådan at dialogen kan bredes ud over
hele landet. Psykiatrien i Hovedstaden er nu optaget af, at de vil til
at arbejde med kulturen. Frederiksberg har allerede en praksis med
undervisning i recovery, siger Johanne Bratbo.
- Når man skal ændre kulturen, skal der sættes ind mange steder.
Man skal som personale holde sig åben og orienteret, måske
skal der jobrotationer til, og kan det ikke lade sig gøre, bør man altid
invitere brugere ind til at fortælle om, at man kan komme sig.
Det mest potente og virksomme er, at de, der bærer på fordommene,
møder personer, der kan nedbryde dem.
Nana Lykke, webredaktør, Dansk Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 5
FOTO: BjARNE BERGIuS HERMANSEN, DR

› ET MENNESKE
gal normal?
Kan psykisk sygdom præsenteres som tv-underholdning, sådan som det skete med tv-serien
”Gal eller normal”? ja, mener en deltager, der gerne vil afmontere fordommene om sindslidende.
S
indslidelser er alvorlige, men det må gerne være
sjovt. Jeg har masser af selvironi, så er det heller
ikke værre. Programmet skabte god debat og ramte
målet om at nedbryde fordommene om, at du kan se,
hvem der er psykisk syg, og hvem der ikke er det, siger
Siri Noah Bryndildardottir.
Bølgerne gik ellers højt, da ”gal eller normal” blev
vist over to aftener i maj 2012. Programmerne blev til i
et samarbejde mellem DR og kampagnen ”En af os”. Målet
var at udfordre de fordomme, mennesker med en psykisk
sygdom dagligt må kæmpe med – oven i sygdommen.
Med var eksperterne: en psykolog, en psykiater og
en psykiatrisk sygeplejerske samt ti deltagere: fem med
en psykiatrisk diagnose og fem uden. Deltagerne blev
udsat for forskellige udfordringer, og på baggrund af deres
reaktioner skulle eksperterne gætte, hvilke fem der
på et tidspunkt havde fået diagnoserne skizofreni, bipolar
lidelse, oCD, social angst og anoreksi.
Eksperterne gættede kun to personer rigtigt og fik
placeret de øvrige diagnoser på de forkerte deltagere. Den
største overraskelse for dem alle var Siri, der på et tidspunkt
havde fået diagnosen paranoid skizofreni, men
ikke blev afsløret. De var ved at falde bagover, da Siri
trådte frem og fortalte, at hun stadig hører stemmer, har
synshallucinationer og desuden ikke er i behandling med
hverken medicin eller samtaleterapi.
- Det betød enormt meget for mig, at de ikke kunne
gætte mig, siger Siri. Tre eksperter, der ikke arbejder med
andet til daglig, får at vide, hvilke sygdomme de skal holde
øje med, og sidder direkte og søger efter symptomer.
Når de ikke kan gætte mig efter en hel uge, så er det da
stort. Det har vist mig, at det ikke er så synligt, og det var
jo pointen med hele udsendelsen.
Charlotte Pelch, ledende distriktssygeplejerske i psykiatrien,
kalder det en kæmpe øjenåbner, at man ikke
kan gætte en psykisk lidelse. og psykolog Allan Holmgren,
der faktisk i løbet af udsendelsen har Siri i kikkerten,
udtaler, at det giver hele hans arbejde mening, når
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
ELLER
FOTO: BjARNE BERGIuS HERMANSEN, DR

han ser Siri som vidnesbyrd på menneskelig styrke. Endelig udtaler
psykiater Flemming Tived efter Siris afsløring, at det overgår alt,
hvad han har prøvet i sin faglige tilværelse:
- Det har været en helt vild oplevelse, hvor det individuelle i
mennesket træder frem og overgår en hvilken som helst overskrift,
der end måtte stå i ens journal. Siri kan give enhver, der modtager
så alvorlig en kronisk diagnose, håb.
Du er et menneske
Siri har en mission: Hun ønsker, at andre med en psykiatrisk diagnose
føler sig lyttet til og får et håb om bedring. Ikke mindst fordi
det er en udbredt opfattelse, at skizofreni er kronisk, også blandt behandlerne.
Samtidig vil hun nedbryde de fordomme, hun selv har
oplevet. Fx at hun skulle være farlig, sådan som personer med skizofreni
ofte omtales i medierne.
- Mange, der ikke har kendskab til sindslidende, bliver bange.
Jeg har aldrig været farlig for andre, men har oplevet, at folks attitude
ændrer sig, når de hører, at jeg har skizofreni. Det er ikke alle,
der sidder og rokker i et hjørne, og man kan faktisk have en helt normalt
fungerende hverdag både med og uden medicin. Men ”gal eller
normal” har medført, at der er bragt nogle mere positive historier
om psykisk syge, mener hun.
- Alle har også brug for at blive lyttet til og accepteret. Det har
jeg savnet før. Du er ikke din sygdom, du har den. Du kan lide af
kræft. Du er ikke kræft. Du er ikke en hjertefejl. Du er et menneske.
Det er det, der gør os ens.
Siri er glad for at have deltaget i ”gal eller normal”, som blev set
af mere end 600.000 mennesker. Hun føler også, at det gik ordentligt
for sig, at der blev passet på deltagerne både af psykolog og projektleder
på ”En af os”, Johanne Bratbo, og DR-lægen Peter Quortrup
geisling.
Stoffer og stemmer
Siri fremtræder som en varm, spontan og åben person, men sådan
har det ikke altid været. Der var engang, hvor hun hverken turde gå
ud eller sågar åbne munden. Hun var bange for, at andre ville komme
ind og overtage kontrollen. Det begyndte som almindelig børneangst,
især angst for at miste.
- Jeg havde paniske anfald over, at min mor skulle dø. Hun var
den allervigtigste. Jeg kunne ikke lide at gå om hjørner og ville ikke
sove i mørke. Angsten udviklede sig i teenageårene, så jeg til sidst
ikke turde gå ud.
- Som 20-årig prøvede jeg en streg amfetamin, og stofferne gjorde
først alting mindre kaotisk. Men det eskalerede, og jeg udviklede
mere angst og tog flere stoffer. Seks år med stoffer, der næsten altid
endte med, at jeg fik psykoser. Det er min tågede tid, fra jeg var 20
til 26. Jeg gik mere og mere i opløsning. Det var i samme periode,
jeg begyndte at høre stemmer.
Siri har været indlagt i alt tre gange. Undervejs har hun fået diagnoserne
borderline, skizoid personlighedsstruktur og til sidst paranoid
skizofreni.
- Jeg havde ikke held med at få hjælp i psykiatrien. Jeg fik masser
af medicin og var til sidst en zombie. Psykiateren, der gav mig
den sidste diagnose, sagde, at jeg havde fået en alvorlig kronisk
sygdom, at jeg aldrig ville få det rigtig godt, og at det kun ville gå
nedad fra nu. Psykiateren lyttede ikke til mig, han sad og kiggede
ad vinduet, og han ville heller ikke tale med min mor. Han gav mig
alt for meget medicin, jeg har faktisk både prøvet at falde i søvn
midt i en samtale og midt i et måltid. Det eneste, han gjorde, var
at tage håbet fra mig.
Heller ikke mødet med en psykolog hjalp Siri.
- Jeg har aldrig gået til psykolog, bortset fra en gang, da jeg var
meget syg. Hun var helt ny og så gav de hende mig. Det var ikke
godt.
Vendepunktet for Siri blev en god bostøtte, som fik hende ind
på en skole for unge med sindslidelser.
- Bostøtten blev min terapeut. Hun så mig som et menneske
og fik mig til at se alle de små sejre, og med succesoplevelser udvikler
man sig jo. Det er jo svært at se sine egne fremskridt, og det
er man meget afhængig af i sin recovery.
Magt over stemmerne
Siri er i dag 34 år og har ikke fået medicin, siden hun i 2006 ved
et uheld glemte sine piller, da hun skulle på rejse. Det gik fint uden
– siden har hun hverken fået medicin eller fået samtalebehandling,
men god menneskelig støtte på sin vej.
Stadig hører hun stemmer og har synshallucinationer. Stemmerne
kan enten tale til hende eller bagtale hende, og selv om de
nogle gange er høje, så har hun i dag magt over dem.
- Før tog jeg en kamp og diskuterede med dem, men det mistede
jeg energi af. De er der jo ikke, så det er som at slå på et spøgelse.
I dag opfatter jeg det mere som at sidde i en restaurant med
baggrundsmusik, hvor man faktisk ikke lægger mærke til den. Når
stemmerne er høje, så prøver jeg at overdøve dem. Jeg har fx altid
tv tændt, når jeg skal sove.
Siri ved, at stemmerne vil blive ved at være der, for ”de vil ikke
gå”, men hun ignorerer dem, og på den måde mister de magten.
Hun har også kontrol over sine synshallucinationer, selv om hun
stadig ser væsener, der ikke er rare at se på. Men de er så urealistiske,
at hun faktisk ikke er i tvivl om, at de ikke er virkelige. Tidligere
skræmte de hende fra vid og sans.
I dag holder Siri foredrag, og sammen med en musikterapeut
underviser hun unge med sindslidelser og særlige behov i musikterapi
og musik som kommunikation. Hendes styrke er slående,
præcis som eksperterne sagde det i udsendelsen. Men for hende
handler det også meget om vilje.
- Livet er værd at kæmpe for. Måske kan man ikke komme sig
100 procent, men det bliver bedre. Selv i mine sorteste perioder
kan jeg nu finde det i rygraden, siger hun.
Nana Lykke, webredaktør, Dansk Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 7

› KLUMME
Inklusionens paradoks
F
orleden superviserede jeg nogle
pædagoger i en specialbørnehave
for børn med autismespektrum
forstyrrelser. De var frustreret over, at
kommunen havde bestemt, at de skulle
tage sig af børnene – og at nogle andre
skulle snakke med forældrene. De havde
erfaring for, at det, der virkelig rykkede,
var, når et tæt forældresamarbejde skabte
sammenhæng og forbindelser mellem de
afgørende kontekster i børnenes liv, børnehaven
og hjemmet. Men nej, det var
ikke deres opgave at snakke med forældrene
om historier og samspilsmønstre.
Det skete måske et andet sted i kommunen
– uden at de som pædagoger blev
inddraget eller fik tilstrækkeligt kendskab
til det.
Vi skal gøre det, vi er gode til, er blevet
tidens slogan. Det betyder ofte specialisering
eller henvisning til eksperter. Men
pædagogerne syntes, de var gode til i
hverdagen at skabe gode rammer for børnenes
udvikling, ikke mindst fordi de
havde forventninger til dem om at deltage
i det fælles. Derfor ville de gerne inspirere
forældrene gennem gode, nysgerrige dialoger
og opbygning af alliancer.
I inklusionens tidsalder er der brug
for at styrke almenområdet, styrke dér,
hvor hverdagslivet leves. Det er dog, som
om den faglige tænkning og organisering
ikke er fulgt med: Børn og unge vokser op
KLUmmen (lat. columna)
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
i et multisocialiserende samfund, hvor
mange kontekster skal samarbejde om
udvikling. Inklusion handler jo ikke primært
om geografi, men om gode udviklingsarenaer,
i modsat fald bliver det til
børn på tålt ophold i det almene. Inklusion
er ikke primært en opgave for skoler
og institutioner, men et fællesskabsanliggende.
opbakning til skole eller institution
er ikke nok. Det var det, pædagogerne
gjorde opmærksom på.
Alligevel handler 90 % af litteratur om
inklusion om, hvad lærere og pædagoger
skal gøre anderledes. Sideløbende kommer
der stærke ministerielle anbefalinger
af, at særlige familier skal indgå i særlige
programmer, hvor de skal lære at være
sammen med deres børn. Alt det sker,
mens pædagognormering og sundhedspleje,
som tidligere havde et særligt øje
for børn, der havde brug for at være i
mere udviklende samspil hjemme og i
institution, skæres kraftigt ned. Programmer
kan måles, men kan det også måles,
hvad vi mister ved at adskille indsatserne?
Udviklingssynet mangler
Pædagogerne har en pointe: Den lineære
tænkning er blevet styrket i offentlig
ledelse. Under overskriften ’kvalitetskontrol’
er det blevet oplagt at tænke i løsninger,
før det komplekse og det samskabte i
situationen står tilstrækkeligt klart. Be-
stille-udføre-modellen er et oplagt eksempel,
hvor de, der står for udførelsen, kan
kvalificere bestillingen, men oftest ikke
bliver bedt om det. Så hvor bliver det
kritiske blik på vores egne kulturelt skabte
forståelser af? Hvordan skaber vi oplevelser
af forbundethed, der bevæger og skaber
bevægelse?
Det særlige er, at der bliver talt meget
om behovet for inklusion, men kun lidt
om det udviklingssyn, der må følge med,
hvis ikke inklusion skal blive til børn på
tålt ophold. Det var i sidste ende det, pædagogerne
i børnehaven var optaget af –
hvordan de kunne bidrage til, at børnene
ikke blot skulle lære at leve med deres
vanskeligheder, men at helheden i børnenes
liv kunne blive anderledes. Det kræver
stolthed og mod at sætte overliggeren
højt, ikke blot på egne vegne, men på
fællesskabets. Som samfund har vi brug
for det.
Problemet er, at der ledelsesmæssigt
bliver handlet, som om vi kan skabe den
fornødne udvikling ved at intensivere og
forstærke den samme form for organisering
og tænkning, som har været med til
at forme de særlige udfordringer, vi står
over for. Det er der, det afgørende paradoks
ligger.
Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater,
PsykCentrum
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.

Hele verden rundt...
Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:
- Afbestilling
- Sygdom og hjemtransport
- Selvrisiko ved skade på lejet bil
- Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark
Rejseforsikringen dækker hele hustanden.
Rejse PLUS - er tillægget til dig:
- der tager på sportsrejser
- der forudbetaler aktiviteter inden afrejse
- der kombinerer erhvervsrejse med ferie
- der rejser med personer uden for husstanden
- der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.
For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.
Du kan få mere at vide på www.runa.dk - tlf: 3332 2200
RUNA FORSIKRING
Rejse app
Hent vores app,
så du kan have
Runa med dig i
lommen døgnet
rundt og verden
rundt.
Læs mere om
app’en på www.
runa.dk/app
ANDROID APP ON

› I FoRSVARET
Psykolog
i tjeneste
At håndtere et skydevåben, at yde førstehjælp og have styr på sit feltudstyr.
Færdigheder, som man ikke forbinder med arbejdet som psykolog – medmindre
man er militærpsykolog ved Veterancentret i forsvaret.
E
n særlig hændelse indtræffer. En dansk patrulje i Afghanistan
er kørt på en vejsidebombe med en dræbt og to sårede
soldater til følge. Hændelsen afleder en masse følelses-, sikkerhedsmæssige
og lægefaglige reaktioner – og en helt konkret opgave
for militærpsykologerne ved Veterancentret: at drage til missionsområdet
og yde psykologfaglig støtte til de udsendte soldater.
Forsvarets militærpsykologer er forankret i det nyoprettede
Veterancenter, som følge af regeringens veteranpolitik fra 2010,
hvor de psykologfagligt støtter alle forsvarets soldater, veteraner
og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Psykologerne
er samlet i Militærpsykologisk afdeling, som p.t. beskæftiger 27 fuldtidsansatte
psykologer, og har et tæt samarbejde med et landsdækkende
netværk af 49 privatpraktiserende psykologer, som soldater,
veteraner og pårørende også kan henvises til for behandling.
Af de opgaver, der ligger før udsendelse, er den missionsforberedende
uddannelse, som alle soldater gennemgår, inden de drager
af sted på en international mission. Her bidrager militærpsykologerne
blandt andet til at gøre soldaterne i stand til på egen
hånd at håndtere akut stress ved at give dem teknikker til at regulere
deres eget spændingsniveau samt i tilpassede situationer at arbejde
med relationsfeltet, såkaldt ’defusing’. Når soldaterne vender
hjem, gennemgår de et reintegrations- og akklimatiseringsforløb,
hvor psykologerne yder soldaterne støtte i processen fra at have
været kampsoldat til igen at indgå i en civil hverdag – en proces
kaldet ’Fra Battlemind til Homemind’. Dertil foretager Militærpsykologisk
afdeling visitation og behandling af de veteraner og pårørende,
som har behov herfor – et støttetilbud, som er livslangt,
så længe behovet er relateret til udsendelse.
Hertil kommer så arbejdet, mens soldaterne er af sted.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
Hele verden som arbejdsplads
- og det er her, hvor arbejdet som militærpsykolog i særdeleshed
adskiller sig fra mange andre psykologers arbejde på fx en klinik,
fortæller psykolog og leder af afdelingens internationale operationer,
Robert Jonasen.
- Uanset hvor de danske styrker befinder sig i verden, og uanset
om det er hæren, flyvevåbnet eller søværnet, skal militærpsykologerne
til en hver tid opretholde et beredskab, som kan rykke
ud med cirka 11 timers varsel og bistå den af forsvaret udsendte
enhed med psykologfaglig støtte i missionsområdet – hvad enten
det er i Afghanistans ørken, på et skib ud for Afrikas Horn eller
på en flyvebase på Sicilien.
- Vigtigheden i at opretholde et sådan beredskab handler om
at kunne yde psykologfaglig støtte ’on site’. Det vil sige i umiddelbar
nærhed af, hvor en særlig hændelse har fundet sted, i modsætning
til at vente, til de implicerede er bragt helt hjem.
- Der er meget at hente ved at håndtere reaktioner med det
samme i nærområdet. Erfaringerne er, at når støtten ydes med det
samme og i det samme fysiske miljø, hvor hændelsen indtraf, kan
der laves assessment og handleplaner, som fører til, at de fleste soldater
kommer sig bedre, siger Robert Jonasen.
Beredskab 24-7
At stå i beredskab og blive udsendt som psykolog er krævende og
berigende på samme tid.
Krævende, da arbejdsvilkårene i missionsområderne ofte er
strabadserende i sig selv – fysisk i form af fx ekstrem varme eller
manglende søvn, og psykisk, da arbejdet i sagens natur finder sted
i en krigszone.

Derfor uddannes militærpsykologerne, som supplement til deres
psykologfaglige kompetencer, også i at håndtere skydevåben,
yde førstehjælp og have styr på feltudstyret, ligesom de løbende
skal gennemgå helbredsmæssige og fysiske test, så de er udsendelsesparate.
- Det gør vi ikke, fordi de skal være soldater, men fordi det er
afgørende færdigheder at mestre, når ens arbejdsplads ligger i en
krigszone. Der står altid to psykologer til rådighed i en måned ad
gangen. og når de er udsendt, er de som det længste af sted i 14
dage i træk, da de er ’på’ hele tiden. Hvis den særlige hændelse
kræver psykologernes tilstedeværelse mere end 14 dage, afløses de
af to andre psykologer, fortæller Robert Jonasen.
At blive udsendt er dog også berigende. I planlægningen sørger
man for at knytte de psykologer, der har undervist soldaterne på den
missionsforberedende uddannelse før udsendelsen til det hold og
de soldater, som er udsendt. På den måde er det velkendte ansigter,
der møder soldaterne i missionsområdet, når psykologerne rykker
ud – og ud fra et psykologfagligt perspektiv giver det god kontinuitet
i indsatsen, når soldat og psykolog følges ad. Ligeledes forholder
det sig med indsatsen efter udsendelse, hvor samme psykologer, i
Uanset hvor de danske styrker befinder
sig i verden, skal militærpsykologerne
til en hver tid opretholde et beredskab
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 11
FOTOS: VETERANcENTRET I FORSVARET

det omfang det er muligt, følger soldaterne og holdet til dørs gennem
reintegrations- og akklimatiseringsforløbet.
Den særlige hændelse
Hårdt, men berigende, er også arbejdet med soldaterne under de
væsentlig andre vilkår, som dagligdagen i missionsområdet byder
på. For at vende tilbage til den særlige hændelse befinder to psykologer
fra Veterancentret sig nu i Afghanistan blandt de danske
styrker, hvor de implicerede soldater fra patruljen er indlagt på lejrens
felthospital.
Psykologernes arbejde her handler om på kort tid at danne sig
et overblik over situationen, da informationerne om, hvad der er
foregået, ofte er sparsomme og vidt forskellige, afhængig af hvem
af de involverede man spørger.
Det gælder for psykologerne om at tale med både de implicerede
soldater (i det omfang deres skader tillader det), kompagnichefen,
lægen og feltpræsten. Logistikken kan dog give en udfordring,
da de implicerede kan være spredt geografisk, hvorfor psykologerne
må lave en ’situationel assessment’ ud fra tilgængelige
kilder. Den ’situationelle assessment’ er væsentlig, da den er en af-
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
Om Veterancentret
Veterancentret i forsvaret er indgangen til støtte,
information, rådgivning og netværk for soldater
på veteranområdet. centret står for den forebyggende,
behandlende og opfølgende indsats over
for alle forsvarets soldater, veteraner og deres pårørende
før, under og efter udsendelse. Som soldat,
veteran eller pårørende er det muligt ved
Veterancentret at få støtte i form af socialrådgivning,
job- og uddannelsesvejledning og psykologhjælp,
så længe behovet er relateret til
udsendelse.
Kontakt: Veterancentret, telefon 72 16 34 00,
e-mail: vetc-myn@mil.dk.
Læs mere på www.forsvaret.dk/veteran

gørende forløber for beslutningen om, hvilke typer af intervention
der skal iværksættes for at stabilisere situationen.
Det er ikke ualmindeligt, at psykologerne afholder 20 individuelle
samtaler med soldaterne om dagen, når en særlig hændelse
er indtruffet. Arbejdet her er intensivt og skal være det, da det er
begrænset, i hvor lang tid man kan holde de implicerede ’grounded’
af hensyn til missionen og det beredskab, der naturligt skal
opretholdes i en krigszone.
Af samme grund gør psykologerne ikke brug af traditionel terapeutisk
behandling, når de arbejder med soldaterne i missionsområderne.
Derimod anvender de korttidsbaserede interventioner,
netop fordi tiden og forholdene i missionsområdet er afgørende
faktorer, som hverken kan eller skal tilsidesættes.
’In theatre’
Når psykologen har dannet sig et overblik over situationen, påbegyndes
typisk, hvad psykologerne kalder gruppesamtaler ’in theatre’.
Her samler man implicerede nøglepersoner til en såkaldt ’debriefing’,
hvor hændelsesforløbet gennemgås, hvorpå man i fællesskab
stykker et fælles narrativ sammen om, hvad der skete samt
indarbejder sanseindtryk fra hændelsen. En fælles historie som
giver mening, og som den enkelte soldat kan bruge i bearbejdelsen
af de potentielt traumatiske oplevelser og eventuelle efterreaktioner.
Psykologen faciliterer samtalen og lader for så vidt muligt
den enkelte komme til orde, så soldaterne selv sætter ord og
sanseoplevelser på hændelsen.
gruppesessionerne giver på den måde også soldaterne syn for
sagn i forhold til, at de følelser, som de sidder med (angst, skyldfølelse,
magtesløshed, frustration, vrede, apati, lettelse over at være
i live), også deles af deres kammerater, hvilket skaber grobund for
en vigtig normalisering.
Med baggrund i rollen som facilitator er det psykologens rolle
at rådgive kompagnichef, underledere og fremkomme med anbefalinger
til, hvordan soldaterne og kompagniet bedst kommer videre
fra hændelsen. opgaven for psykologen er altid at understøtte
lederne og soldaterne i den rolle, de har – hvad der også er en
af grundene til, at psykologerne står i beredskab frem for at være
udsendt med holdet i alle seks måneder. Psykologen skal kunne
opretholde en vis neutralitet og arbejde konsultativt, hvilket kan
være vanskeligt ved permanent tilstedeværelse i en lejr.
Når det kommer til kriseinterventioner, anskuer militærpsykologerne
soldaternes reaktioner som normale og naturlige, set i
relation til den unaturlige situation, soldaten befinder sig i – at
være i en krigszone. Nogle reagerer selvfølgelig uhensigtsmæssigt
og har det meget skidt, men langt de fleste reagerer normalt på udsendelsen.
og heldigvis for det, da det er mere problematisk, hvis
reaktionerne udebliver.
- Som krisepsykologer er vi meget fokuseret på de soldater,
der ikke reagerer. Det handler dog i særlig grad om at sikre, at reaktionerne
på udsendelsen ikke bliver permanente eller tiltager i
styrke, hvilket kræver stort indblik i assessment. Psykologerne bliver
ofte benyttet til at vurdere om en soldat bør hjemsendes eller
trækkes tilbage til en mere sikker lejr, siger Robert Jonasen.
Psykolog i en machokultur
Det er dog ikke kun ved særlige hændelser, at militærpsykologerne
ved Veterancentret drager ud til de udsendte styrker. I løbet af udsendelsesperioden
på seks måneder kommer psykologerne på to til
tre fastlagte kontaktbesøg i missionsområdet, hvor der etableres en
midlertidig klinik i lejren. Her kan soldaterne ganske uformelt stikke
hovedet ind og tale med en psykolog, hvis de har behov.
Det er ikke ualmindeligt, at psykologerne
afholder 20 individuelle samtaler med soldaterne
om dagen, når en særlig hændelse er indtruffet
Typisk handler samtalerne om tilpasningsproblemer i forhold
til familien derhjemme eller kamptræthed og forhøjet spændings-
og stressniveau, når tiden for hjemsendelse nærmer sig. Her foretager
psykologerne såkaldte ’Battlemind debriefinger’, hvor soldaterne
gøres bevidste om de mange faktorer – både sociale, psykologiske,
hormonelle, ernæringsmæssige og fysiske – der spiller ind,
når de skal vende hjem til en civil tilværelse.
En udfordring i det militærpsykologiske arbejde i forsvaret har
i mange år været, hvordan man som psykolog varetager sit faglige
virke i en militær kontekst ofte kendetegnet ved en udpræget machokultur.
Kernemålgruppen for militærpsykologernes arbejde er
naturligt soldaten, hvor det stereotype billede af denne er en mand,
for hvem det ikke falder naturligt at tale om følelser. Et billede, som
stadig gælder, men som i de senere år er blevet væsentligt ændret.
- Forsvaret har i samarbejde med veteranområdets øvrige aktører
haft held med at få langt den største del af de danske soldater til
at gøre brug af forsvarets tilbud om psykologstøtte før, under og efter
udsendelse. Holdningen blandt mange af de danske soldater i
dag er nemlig, at man tager imod tilbuddet om at tale med en psykolog
– også selv om man ikke har noget større og akut problem og
samtalen måske kun varer 15-20 minutter. Det gør man for at vide,
hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man bedst håndterer
de erfaringer, man har gjort sig under udsendelsen.
- og det er et vigtigt skridt på vejen for at sikre, at krigen for
den enkelte soldat ikke varer ved resten af livet, fastslår Robert Jonasen.
Andreas Reckeweg Godfrey, fuldmægtig i Veterancentret
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 13

› SEMINAR
SKAMMEN
’Brug patienten til at forstå kulturen’, lød et af Freuds mange kloge råd.
Den norske psykiater Finn Skårderud lever denne pointe ud ved at undersøge
personlighedsforstyrrelser i det senmoderne samfund.
D
et senmoderne livs kompleksitet, ’ondt i identiteten’ samt
kropsoptagethed, spiseforstyrrelser og kropsskam, især
blandt unge. Sådan lød nøgleordene, da Dansk Psykoterapeutisk
Selskab for Psykologer holdt seminar i Aarhus sidst i maj.
I en fin balance imellem spøg og alvor leverede psykiater, forfatter
og foredragsholder Finn Skårderud en hel dags monolog om
betydningen af terapeutisk dialog.
Han indledte således:
- Mennesker i dag, der er 50 år, tror, de er unge. Ældre vil være
unge. Ældre lærer af unge, men hvordan lærer unge at blive voksne,
når voksne vil være unge?
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
SIDDER I KROPPEN
Skårderud mener selv, at de unge er gået hen og blevet deres
helt eget projekt.
Det forekommer dermed ganske logisk, at en del unge ikke føler
tillid til de voksne, der undlader at hjælpe dem med at finde
vejen frem. De unge befinder sig tydeligvis i en form for vakuum,
idet de ophøjes som ’enestående’ i ordets dobbelte betydning – at
være noget helt særligt og stå alene. ’At skabe sig’ blev tidligere opfattet
som egoisme. I dag lyder parolen, ’gå ud og skab dig – skab
dig til et interessant individ, og vær ekstraordinær’. De unge jagter
efter succes ud fra meget forudsigelige, ja næsten ordinære, standarder.
FOTOS: cHILI FOTO

- I dag bygger vi meget mere på den ukendte fremtid end på
fortiden og traditioner. Det eneste stabile er det ustabile, slog Skårderud
fast. Det anses som talentfuldt at sælge sig selv på noget,
man endnu ikke har præsteret, jævnfør den kollektive fascination
af X-Factor.
På trods af en materiel velstand som aldrig før, fortsatte Skårderud
sin udlægning, er omfanget af børne-ungepsykiatri øget betragteligt
i de seneste år. Trygge tilknytningsmønstre i familierne
synes en mangelvare. Dertil kommer, at det ikke skorter på modstridende
krav og behov i moderne mennesker: På den ene side
kræves der fleksibilitet og forandringsparathed, på den anden side
har mennesker behov for at opnå indre integration og sammenhæng.
Dette dilemma skaber en indre spænding, en uro, som i
svære tilfælde kan komme til udtryk i selvskadende adfærd, vold,
spiseforstyrrelser og misbrug. Det er ikke mere det kontrollerede
menneske, der er hovedproblemet, men det ukontrollerede og
uhæmmede menneske, diagnostisk benævnt borderline.
- Det er ikke længere naturkatastrofer, der er vores problem,
men andre mennesker, lød det konkluderende fra talerstolen.
Breivik’sk desintegration
grænseløs og skamløs adfærd i det senmoderne samfund er ikke
svær at få øje på. Vi bør dog ifølge Skårderud ikke forledes til at
tro, at følelsen af skam er i færd med at forsvinde i vores kultur.
Skam kommer snarere til udtryk i kroppen, samtidig med at den
er svær at tale om.
I det industrielle samfund kunne selvrealisering føre til skam.
En søn kunne fx få en højere uddannelse end sin far og dermed
give anledning til omgivelsernes misbilligelse, som derefter blev
internaliseret i den unge mands sind. I dag kan skammen blive en
ubehagelig følgesvend, hvis unge realiserer sig selv for lidt. Det forventes
af mange unge, at de skal være kreative, få en avanceret videregående
uddannelse og blive de dygtigste, smukkeste og bedste.
Når det ikke lykkes for de unge at gøre eller blive noget ekstraordinært,
melder skammen sig hos dem over at være dem, de
er. Psyken kommer på overarbejde for at bekæmpe den indre følelse
af fortvivlelse og meningsløshed. Slår de mere almindelige,
konstruktive løsninger på dette indre ubehag ikke til, kan den unge
’omdirigere’ skamfølelsen eksempelvis via mad (bulimi), selvskade
eller misbrug.
Skam bliver også til i hverdagslivets relationer. Visse unge tåler
ikke helt almindelige småkrænkelser fra andres side, såsom når
to veninder sender sms til hinanden, men ekskluderer en tredje
veninde fra deres udveksling. Hvis der mangler ydre sammenhæng,
kan den tredje unge pige – i mangel af bedre – ty til kroppen for
at skabe indre sammenhæng. oversat til det gryende anorektiske
sprog lyder formlen: ’Det er for meget for mig, ergo gør jeg mig
mindre.’ Kroppen bliver vred, og vreden bliver krop. Anorektike-
ren reducerer til én kalorie for at opnå overblik. Således reduceres
selvet, psykologisk set, til noget, der kan håndteres.
Finn Skårderud lægger ikke skjul på, at det er yderst svært at
motivere spiseforstyrrede til forandring. Klienten vil være enig i,
at hun skammer sig over egen krop, og på et dybere plan skammer
hun sig over at være den, hun er. Det paradoksale er, at det anorektiske
symptom fremmer den indre sammenhæng, hvormed
motivationen for forandring forbliver ringe.
Hos unge mænd i særdeleshed kan skammen komme til udtryk
som raseri og vold. I norsk presse dækker Finn Skårderud fra
psykiatrisk hold den igangværende Breivik-sag. Som et ekstremt
Nøgleordene var det senmoderne livs kompleksitet,
’ondt i identiteten’ samt kropsoptagethed,
spiseforstyrrelser og kropsskam, især blandt unge.

eksempel på afvig virkede det naturligt, at Skårderud knyttede seminardagens
emner sammen med denne menneskeskabte katastrofe.
- Kommer vi nogen sinde til at forstå et menneske som Breivik?
spurgte Skårderud ud i forsamlingen og svarede selv efter en
kunstpause: - Nej, vi kommer aldrig til at forstå det hele, men vi
kan forstå en del.
Ifølge Skårderud peger Breiviks selvforståelse (om at være et
særligt kompetent menneske med en noget nært gudsbenådet indsigt)
i retning af omfattende grandiositet. Karakteristisk for grandiositet
er, at den person, der har alt for høje tanker om sig selv,
reelt ikke har noget at have dem i. Hvis personen krænkes i sin
narcissistiske selvforståelse, falder han ned i den dybeste skam
uden dog at erkende sine mangler. Skammen kan nu blive transformeret
til afsindig vrede og raseri. Såvel indre som ydre desintegration
bliver en ud af flere mulige måder at ’opbygge’ sig selv
på. I Breiviks tilfælde kan man tale om grandios destruktion. I stedet
for at blive den bedste til at opbygge blev Breivik den bedste til
at ødelægge.
’POT’ a la Skårderud
Faglige begreber, fx mindfulness og empati, kommer og går. Ligeledes
kan forskellige terapiformer, her benævnt ’psykoterapeutiske
brands’ (inklusive deres mere eller mindre subtile forkortelser),
vinde og miste gennemslagskraft.
I dag bygger vi meget mere på den ukendte
fremtid end på fortiden og traditioner.
Det eneste stabile er det ustabile
I selskab med Jon Allen gør Skårderud sig til tilhænger af ’PoT’,
såkaldt Plain Old Therapy! Kort fortalt går denne terapi snarere ud
på at forfine den professionelles holdning og opmærksomhed end
slavisk at lade psykologen følge en manual. Mange af psykologiens
grand old men and women peger på nogle af de samme elementer
i en rendyrket professionel attitude. Stern siger fx: ’Find mennesket
der, hvor vedkommende er, ikke der, hvor du selv er!’ Det
gælder med andre ord om at indtage en ikke-vidende holdning, så
at klienten kan få lov til at være i en samtale, hvor ’jeg er mig’, og
’du er dig’. Kohut sagde: ’Lær at lytte’, og flere store tænkere har
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
mindet om undren som en nænsom måde at adressere det svære
på. Alle er de enige om, at klassiske fortolkninger kan opleves som
krænkende af klienten.
Mentaliseringsbaseret psykoterapi, MBT, lever i flere henseender
op til moderne klienters behov for at blive mødt som de mennesker,
de nu engang er. Den mentaliseringsbaserede tradition
stammer fra arbejdet med borderline-patienter, og tilgangens eksplicitte
målsætning er ‘to reach those hard to reach’. Mentalisering
kan ses som en social kompetence i forhold til at forstå dét, der
foregår i andres sind, samt som en evne til at regulere egne følelser.
Den interesserede læser kan fx orientere sig P. Fonagy et al.:
’Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling’ (København:
Akademisk Forlag 2007).
Her nøjes vi med essensen af Skårderuds i forvejen komprimerede
undervisning i MBT: Terapi bør være praktisk og meget
lidt mystisk. Psykologen skal bruge sig selv ved ikke at forvise sit
eget jeg fra den terapeutiske arena, fx ved at være tilstrækkelig moden
til at vise sin egen usikkerhed i forhold til, hvad klientens følelser
handler om. I MBT er psykologen helt til stede og giver åbent
til kende, når der er noget, han ikke forstår. Stilhed doseres i forhold
til patientens styrke eller mangel på samme. Der er tale om
en afslappet og fleksibel holdning, som ikke fastlåses i én forståelse.
Via sproget eller andet, der dur for klienten, ’leger’ psykologen
og klienten sammen med forskellige vinkler på problemet og
med en humor, som engagerer.
Psykologen skal på sin side passe på med at bruge diagnoser
på en ikke-mentaliserende måde; det vil typisk sige den for hurtige
forståelse af klienten. For at forebygge den slags uheldige rutiner
er psykologen etisk forpligtet til at udforske egne mentaliseringer.
Derudover opfattes det som pseudo-mentalisering (eng.
psycho babble), hvis det at ’snakke om problemerne’ ikke når til
andet end det udvendige plan, fx hvis psykologen på forhånd gør
sig klog på klientens tanker og følelser, eller hvis psykologen blot
lader, som om hun forstår. Dette kan være med til at undergrave
klienten og eventuelt true vedkommendes selvudvikling.
En anden slags fejl kan forekomme, hvis psykologen bliver for
forsigtig med at anvende sin empati. Finn Skårderud anførte, at vi,
ved at lade nogle af vores klientsamtaler videooptage, kan få lejlighed
til at se, hvordan vi bruger empati, og få ideer til at gøre det
lidt anderledes fremover.
Vægt på dig og mig
Skårderuds terapeutiske overvejelser endte med at blive ført tilbage
til spørgsmålet om skam. I sin terapi med de unge anoreksipatienter
forsøger han selv at tematisere skammen. At adressere skammen
kan være vanskeligt og kræve, at terapeuten indleder med

selv at sætte ord på sin egen (lokale) skamfølelse, fx ’Jeg er skamfuld
over, at jeg som ansat ikke kan få dig til at spise. Ved du noget
om, hvad skam er?’ Det kræver tid og tålmodighed at nærme sig
anorektikeres skam, og nogle gange må Skårderud provokere dem
til at komme ind i kampen, fx ved at spørge: ’Hvordan står det til
med følelsen af at være tyk?’
Hans tommelfingerregel lyder: Hvis et givet tema behandles
for distanceret og køligt, skal psykologen sørge for at få patienten
ind i processen ved at gå direkte efter det, der brænder indeni. Bliver
temaet imidlertid for hot, gælder det om at neutralisere temaet,
eksempelvis skam, ved at behandle det på et mere alment og
upersonligt plan.
Finn Skårderud lagde alt i alt op til en spændende dialog om,
hvordan vi som terapeuter, med det senmoderne samfund som en
grundlæggende betingelse, kan arbejde på at skabe et fælles sprog
BaggrUnd
Finn Skårderud (f. 1956) er psykiater, forfatter,
professor og internationalt anerkendt ekspert i
spiseforstyrrelser. Han driver egen psykoterapeutisk
praksis i Oslo og arbejder som psykiater med
topidrætsudøvere for Norges Olympiske Komité.
Sammen med professor Sigmund Karterud er han
stifter af Institutt for Mentalisering i Oslo og ledende
overlæge ved Oslo universitetssykehus,
hvor han leder et behandlings- og forskningsprojekt
om mentaliseringsbaseret behandling for spiseforstyrrelser.
Som forfatter er han kendt for bøgerne ”uro – en
rejse i det moderne selv” og ”Sultekunstnerne”. I
2011 har han udgivet ”Psykiatribogen”.
i behandlingskulturen samt skræddersy patienttilbud til forskellige
patientpopulationer.
- Psykiatri må være forankret i en humanistisk tradition, for
ellers risikerer vi en del, understregede Skårderud. Hans måske
væsentligste bidrag er at sætte præcise ord på den altafgørende betydning
af udenomsterapeutiske forhold/samfunds mæssige trends,
selv om psykoterapiforskning fortsat trasker rundt i specifikke og
uspecifikke faktorer – på trods af at disse faktorer gang på gang
viser sig af forholdsvis ringe effekt.
Havde vi brugt evidenskriterierne på evidensforskningen, var
denne forskning faldet for længst. Hos Skårderud var budskabet:
Læg vægt på relationen, vægt på mødet, vægt på dig og mig.
Irene Christiansen, cand.psych.,
Ansat i Krisepsykologisk Enhed, Neurocentret, Rigshospitalet
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 17

› DEBAT
YTAK, ja tak?
E
ngang imellem kommer jeg til at
tænke på den amerikanske gangster
Al Capones berygtede ord:
”Man kommer længere med et venligt ord
og en pistol, end med et venligt ord alene”.
Magt og trusler er givet vis en ubehagelig
del af den samfundsmæssige virkelighed,
og også i Dansk Psykolog Forening synes
den direkte magtdemonstration samt viljen
til at få sine mål igennem uanset konsekvenser
at have succes.
Lidt historie: Det er vist ikke gået nogen
selvstændige psykologers næse forbi,
at der igennem flere år har været en konflikt,
for ikke at sige magtkamp i Sektionen
for Selvstændige Psykologer”. Det, konflikten
har handlet om, er, at en fløj i sektionen
(’Liberalisterne’) har den holdning, at
alle kvalificerede psykologer skal have frit
ydernummer, mens en anden fløj har den
holdning, at udbygningen af ydernummersystemet
skal foregå trinvis, med et
blik på udbud, efterspørgsel og økonomi.
Efter den seneste generalforsamling i sektionen,
hvor stort set hele den siddende
styrelse, meget overraskende og midt i
perioden, trak sig, har diskussionen om et
frit ydernummer, fundet et mere dialogpræget
niveau i sektionen.
Dette er dog langt fra et udtryk for, at
freden er brudt ud. Et bekymrende faktum
er nemlig, at en del af den ”afgående styrelse”
samt et større antal selvstændige psykologer
har valgt ikke at respektere medlemsdemokratiet
inden for Psykologforeningens
rammer og organisatoriske vedtægter,
men udenfor – gennem en alternativ
forening, YTAK. Som jeg ser det, viderefører
denne forening de velkendte liberalistiske
holdninger og bruger alle de midler,
man nu kan, for at få forhandlingsretten
over for regionerne. YTAK har det helt
klare mål: Ydernummer til alle psykolo-
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
ger” – og dette vil man opnå uden om
Dansk Psykolog Forening.
Selv har jeg i direkte henvendelser til
hvert enkelt medlem i bestyrelse af Psykologforeningen
givet udtryk for min bekymring
samt forespurgt, hvad bestyrelsen
har tænkt sig at gøre. Jeg har imidlertid
ikke fået noget svar. Ikke så meget som en
bekræftelse på min henvendelse. Ikke et
opkald, ikke en mail, intet. Samtidig er jeg
orienteret om, at vores nyvalgte forkvinde
går til møder med YTAK. Det er således
vigtigere for formandskabet at mødes med
illoyale og truende konkurrenter end at
svare et bekymret og loyalt medlems henvendelse.
Interessant prioritering!
En ting er imidlertid at bestyrelsen
ikke har nogen situationsfornemmelse, en
hel anden ting er, hvad det er, formanden
for Dansk Psykolog Forening bringer med
til eventuelle forhandlinger med YTAK.
For formålet med et møde med YTAK er
vel – kunne man formode – at forsøge at
overtale YTAK til at ”vende tilbage” til SSP.
Men, kan man så spørge: Hvad vil formanden
kunne tilbyde YTAK, som kunne være
interessant for dem? En liberalisering af
ydernumre? En pseudoliberalisering ved at
indføre halve og kvarte ydernumre? En
særlig plads i et udvalg? Hvad er det præcist
formandskabet og bestyrelsen forestiller
sig vil være prisen, som Dansk Psykolog
Forening skal betale for at få YTAK
tilbage i folden?
Set man bort fra anstændighedsaspekter
i YTAK’s metoder, må man respektere
deres vilje til at bruge ”det venlige ord og
deres pistol”, og lur mig, om ikke de på et
tidspunkt får deres vilje igennem. Med en
bestyrelse i Psykologforeningen, som så
åbenlyst er i vildrede, kan YTAK ikke
andet end vinde. og måske er det simpelt
hen vejen frem? Måske alle sektioner i
Dansk Psykolog Forening skulle overveje
at blæse højt og flot på regler, vedtægter og
demokrati. Måske skulle de psykologer,
som ønsker at bevare ydernummerordningen
i sin nuværende form, simpelt hen
lave deres egen forening og gå i direkte forhandlinger
med Regionerne.
Hvem vil være med til at danne foreningen
ATTACK, som kunne stå for:
”Angrib Tvivlsom Tabermentalitet og
Anerkend Capones Koncept”. Vi vil true
os til indflydelse! Hvis ikke vi får ret, vil
vi melde os ud af Dansk Psykolog Forening.
Der vil snart være stiftende generalforsamling.
og hvis nogen skulle være
bange for at blive ekskluderet af Dansk
Psykolog Forening for at undergrave
foreningens vedtægter, så kig på YTAKmedlemmerne.
De er ikke blevet ekskluderet,
bestyrelsen lever fint med deres
dobbelte medlemskab.
Torben Nielsen
Kommentar:
Det ærgrer mig naturligvis, at jeg i farten
ikke har fået kvitteret for mailen – og det
vil jeg oprigtigt beklage. Af flere grunde,
og ikke mindst fordi den udeblevne kvittering
helt klart har givet anledning til løbske
forestillinger om, hvad jeg og bestyrelsen
pønser på, og hvem vi foretrækker
dialog med.
For nu at stå på virkelighedens grund:
Bestyrelsen har temaet på dagsordenen på
sine møder i juni og i august. Inden bestyrelsen
har behandlet emnet, gjort yderligere
undersøgelser og truffet de beslutninger,
situationen måtte invitere til, er der ikke
noget at melde ud.
Jo, jeg har inviteret YTAK til et møde,
som dog i skrivende stund endnu ikke har

fundet sted. For det er vigtigt i det politiske
arbejde, at vi gennem dialog prøver at
forstå og nærme os hinanden. og så enes
eller ikke enes. Det nytter ikke noget, at vi
kun vil tale med dem, vi på forhånd ved vi
er enige med.
og jeg har i hvert fald ikke opgivet ambitionen
om, at vi hos YTAK møder forståelse
for den forhandlingskraft, der ligger
i én samlet forening – også selv om vi
ikke altid kan få de forhandlingsresultater,
vi mener både patienterne og psykologer-
Manualen og god kontakt
I
Psykolog Nyt 8/2012 brugte Thomas
Nielsen en hel side til at fortælle om,
hvordan nogle terapeuter, der blev
sat til at arbejde efter manual, har kunnet
etablere et godt forhold til deres 8-15-årige
angstlidende klienter. Det præsenteres
som et bevis på, at arbejdet efter en manual
ikke står i modsætning til etableringen
af en god terapeutisk alliance.
I forhold til et terapeutisk arbejde
synes jeg, at dette er et meget snævert
mål. Hertil savner man i beskrivelsen af
dette forskningsprojekt, viden om andre
elementer, der kunne have påvirket etableringen
af en god terapeutisk alliance.
Fx, blandt flere ting:
1. Information om terapeuternes
personlighed og arbejdserfaring. Blev de
enkelte terapeuters erfaringsgrundlag
– og evne til i det hele taget at lægge vægt
på kontaktaspektet – vurderet? 2. Blev
terapeuterne og eventuelt klienterne instrueret
i, at kvaliteten af deres kontakt
ville blive fulgt og scoret? 3. Arbejdede de
terapeuter, der skulle følge en manual,
kun efter egne metoder, eller fulgte de
nogle andre udvalgte terapeutiske manualer?
og terapeutiske metoder?
Der fortælles slet ikke om effektmålingerne
af terapiforløbene – om terapiens
effekt på de 76 klienter, fordi de tre
forskere bag denne undersøgelse ville
skynde sig med at offentliggøre resultatet
om den gode kontakt, de havde etableret.
Selve terapiresultatet er tilsyneladende
uvigtigt i denne sammenhæng.
En fuldstændig uforståelig holdning
for en nysgerrig og kritisk læser. Hvordan
kan et sådant ufærdigt forskningsprojekt
bruges – misbruges – til at fortælle om
terapeutiske resultater, der endnu ikke
eksisterer?
I denne forbindelse vil jeg gerne minde
om en anden undersøgelse, der burde
være tvangslæsning for folk, der gerne vil
præsentere ”evidens” for det, de mener de i
løbet af kort tid har ”bevist”. Jeg henviser
til ”Long-term outcome of cognitive behaviour
therapy clinical trials in central
Scotland” af RC Durham et al. fra 2005:
”Research following up 489 participants in
clinical trials of cognitive behaviour therapy
found that good outcomes achieved in
the short term cannot be guaranteed longer
term, with these clients, at 2-14 years
follow up.” “Psychological therapy services
need to recognise that anxiety disorders
tend to follow a chronic course and that
good outcomes with CBT over the short
term are no guarantee of good outcomes
over the longer term.”
Jack Donen, cand.psych.
deBatIndLÆg
› DEBAT
ne er bedst tjent med. også her, i overenskomstforhandlingerne,
er der nemlig to
parter, som skal finde ud af at mødes, på
trods af at de i udgangspunktet ikke nødvendigvis
er enige.
Eva Secher Mathiasen, formand
Kommentar:
Som alle artikler i ”Forskningsnyt” er
også denne ledsaget af en litteraturhenvisning.
Jeg kan derfor ikke gøre bedre
end at henvise læsere, der er interesserede
i de metodiske aspekter af undersøgelsen,
at finde disse oplysninger i originalartiklen.
Thomas Nielsen
– må højst fylde en a4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 19

› ANMELDELSE
Angst hos børn
Feltet ’angstlidelser hos børn’ er internationalt nyt og en helt aktuel bogudgivelse
indfører det for første gang i Danmark. Bogen får her varme ord med på vejen.
I
ngrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn, Institut for Psykologi,
Københavns Universitet, har redigeret en bog om angstlidelser
hos børn: separationsangst, specifik fobi, socialangst, generaliseret
angst og oCD. Det er den første af sin slags på dansk.
Det er en virkelig anbefalelsesværdig udgivelse, præget af
forfatternes indgående kendskab til klinisk arbejde med børn og
til betydningen af at udvikle faget ud fra forskningsbaseret viden.
Den er et skoleeksempel på en fagbog, der opfylder nuti dige krav.
Redaktørerne kalder det beskedent en håndbog, hvil ket nok skyldes
ønsket om, at bogen vil blive anvendt af psykologer og andre
fagpersoner, der skal undersøge og behandle børn, eller som møder
dem i undervisningslokale, konsultation eller rådgivning. Men
klinikere, der arbejder med voksne (som kan være meget unge)
kan også hente inspiration her.
Introducerende giver Leth et historisk rids af forståelse og
behandling af angstlidelser hos børn. I kapitel 1 gennemgås teorier
om, hvorfor angst opstår, hvorfor og hvordan den vedligeholdes
– en skelnen med stor klinisk relevans, idet psykologisk behandling
primært retter sig mod vedligeholdende faktorer.
Risikofaktorerne er ifølge forfatterne genetisk disposition, neuropsykologiske
faktorer, temperament, emotionsreguleringsfærdigheder
– et interessant nyere forskningsområde – kognitive bias,
forvrængninger, erfaringer med kontrol samt forældreadfærd.
Hertil kommer fravær eller tilstedeværelse af beskyttende faktorer.
Det er ikke enkelt.
I kapitel 2 gennemgår Anders gade indsigtsfuldt angstens
neuropsykologi, ikke mindst amygdalas rolle. Det er den bedste
fremstilling, jeg har set på dansk af dette emne. Forfatteren får
neuropsykologien til at møde den kliniske psykologi. Heller ikke
enkelt, fordi forfatteren konsekvent undgår neuropoppens forenklinger.
Kapitlet fremstår ikke helt integreret med bogens øvrige
kapitler, fordi det er sværere at foretage den modsatte operation
– fra klinisk psykologi til neuropsykologi.
I kapitel 3 gennemgår Esbjørn m.fl. forekomst, klassificering og
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
BOgdata
diagnosticering samt metoder til øvrige vurdering af angsttilstandene.
I kapitlerne 4-5 gennemgås generelle principper for kognitiv
adfærdsterapi anvendt på børn (Esbjørn m.fl.) og effektforskningen
på dette område (Sømhoved & Breinholst). Både her og senere er
det gådefuldt for forfatterne, hvorfor positiv effekt af at medinddrage
forældre ikke altid klart kan dokumenteres i studier.
Kapitlerne udgør et godt grundlag for klinisk arbejde og kommende
forskning.
Mange brugbare eksempler
De følgende kapitler gennemgår behandling af de enkelte lidelser.
Der er i alle kapitlerne brugbare eksempler på eksponering, psykoedukation,
kognitiv omstrukturering, afledning, identificering
af følelser mv. i børnehøjde. Dette er i sig selv et vidt begreb, og
det understreges igen og igen, at der skal tages højde for barnets
udviklingsniveau i behandlingen.
I kapitlet om generaliseret angst (Nielsen m.fl.), hvor der er
mindre viden om børn, gøres et vellykket forsøg på at tilpasse
erfaringer fra modeller og metoder på voksenområdet til børn.
Det fremhæves ved alle angstlidelser, hvor vigtigt eksponering er,
og at formålet med denne metode ikke mere blot er desensibilisering,
men giver mulighed for at afkræfte katastrofetanker. Der er
også mange eksempler på, hvordan terapien skrider frem som et
samarbejde mellem barn og psykolog, at forældre og lærere ofte
involveres, og at barnet skal forstå metodernes rationale for at
kunne samarbejde.
Bogen afsluttes med en præsentation af den evidensbaserede,
psykologiske behandling af børn med angst på angstklinikker ved
Institut for psykologi, Kbh. Universitet, der især anvender individuel
terapi, og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, der især
har gjort gruppebaseret behandling til deres speciale.
Ingrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn (red.): Angst hos børn. Kognitiv terapi i
praksis – En håndbog for professionelle. Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 328
sider. 348 kr.
Nicole K. Rosenberg

Peter A. Levine:
› Den tavse stemme.
Bogen sammenfatter forfatterens livslange undersøgelse
af traumer og banebrydende terapeutiske arbejde
med at sætte klienter fri fra traumets kvælertag.
Den udfolder antagelsen om, at et traume hverken er
en sygdom eller en forstyrrelse, men snarere en skade,
forårsaget af frygt, hjælpeløshed og tab, der kan helbredes
ved at aktivere vores medfødte kapacitet til at
selvregulere høje arousal-tilstande og intense følelser.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 384 sider, 398 kr.
Tanja Boysen:
› Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv.
Hvad er ondskab? og hvorfor begår nogle mennesker
onde handlinger? Forfatteren fremsætter en alternativ
forståelse af ondskabsbegrebet, hvor der argumenteres
for, at det onde vælges på baggrund af en individuel
refleksionsproces, hvor etik og moral spiller en afgørende
rolle. Bogen analyserer de forskellige psykologiske
og moralske processer, der ligger til grund for
handlingsvalget, og der differentieres mellem forskellige
rationaler, motiver og typer af ondskab.
Frydenlund, 2012, 130 sider, 229 kr.
Lawrence E. Shapiro:
› Aktivitetsbog for børn med ADHD.
Alle børn med ADHD ønsker at kunne håndtere deres
symptomer, så de kan komme bedre ud af det med
andre, få mere selvtillid og være gode i skolen, men de
fleste af dem har ikke de færdigheder, der skal til for
at kontrollere deres impulsive adfærd. Aktivitetsbogen
hjælper børn med at tilegne sig nye følelsesmæssige,
adfærdsmæssige og sociale færdigheder inden for fire
afgørende områder: adfærd, succes i skolen, social
udvikling og selvværd.
Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 200 sider, 278 kr.
nYe BØger
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Emmy van Deurzen; Martin Adams:
› Eksistentiel terapi – en introduktion.
Praktisk indføring i en færdighedsbaseret eksistentiel
tilgang. I et tilgængeligt sprog beskriver forfatterne de
konkrete færdigheder, opgaver og interaktioner, der er
forbundet med eksistentiel praksis. Blandt bogens
temaer er: historie og teoretisk baggrund for eksistentiel
terapi, fænomenologisk praksis – kernen i eksistentiel
terapi, den eksistentielle terapeuts særlige kendetegn,
det gode livs kvaliteter.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 223 sider, 300 kr.
Linda Jakobsen:
› Vi er her endnu.
At miste sin ægtefælle og stå som efterladt forælder
med et eller flere børn betyder, at ens faste grundlag
bogstaveligt talt bliver revet væk under én, og
tilværelsen skal bygges op på ny. Forfatteren, Linda
Jakobsen, har i bogen samlet ni menneskers personlige
beretninger om, hvordan det er at blive ladt alene
tilbage og skulle tackle sin sorg samtidig med, at forældrerollen
skal udfyldes.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2012, 227 sider, 250 kr.
Martin Pedersen; Jacob Klitmøller; Klaus Nielsen (red.):
› Otte samtaler med Jes Gerlach om psykiatrien i Danmark.
Sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for
psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt
at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af
psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener
undersøges som en del af den kontekst, de udfolder
sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i
aktiviteter, dels gennem observation, idet man som
forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten
uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del
af gruppen.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 256 sider, 300 kr.
› NYE BØgER
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 21

› MØDER & MEDDELELSER
KREDSE
Kreds Fyn
› Foredrag: Fra barndom til alderdom
Sidste foredrag i en række holdes torsdag
6. september 2012 kl. 9.00-16.00. Sted:
Mødecenter odense, Buchwaldsgade 48,
odense. Tilmeldingsfrist: 23. august 2012
til susanne@wichpsyk.dk. Pris 500 kr.
Emnet denne dag er ”Kreative processer
i den aldrende hjerne” ved Lisbet
Myers Zacho, privatpraktiserende psykolog
og jungiansk analytiker, samt Stine
Clasen, udviklingskonsulent Aarhus
Kommune.
Se mere om arrangementet på kredsens
hjemmeside på www.dp.dk.
Susanne Wich
SElSKabER
Organisationspsykologisk Selskab
› Temaaften
Selskabet inviterer til temaaften med cand.
psych. Arne Vestergaard: Individuation og
innovation onsdag 15. august 2012 kl.
17-21 i Dansk Psykolog Forening, Arosgaarden,
Fiskergade 41, Aarhus.
Formål: At præsentere og diskutere
Jungs psykologi om individuation m.m.
som et perspektiv på social innovation i
organisationer.
Indhold/temaer: 1. Hvilke problemer
får vi øje på med hjælp af Jungs analytiske
psykologi? 2. Hvilke mulige løsninger kan
vi bidrage med?
Deltagere: Psykologer med interesse
for arbejds- og organisationspsykologi.
NB! Begrænset deltagerantal. Let forplejning
undervejs. Pris: 200 kr. inkl. moms
for medlemmer af Selskabet. For ikkemedlemmer
koster mødet 600 kr. inkl.
moms.
Yderligere oplysninger, tilmelding og
betaling på vores webshop på www.osidp.
dk senest fredag 3. august 2012 – husk
det inden ferien! Eventuelle spørgsmål
rettes til studentermedhjælperen på aktivesterne@gmail.com.
Merete Elisabeth Houston Lund
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
Fagligt Netværk for Konsultativ
Metode i PPR
› Fyraftensmøde: PPR’s udvikling
Netværket inviterer til fyraftensmøde
med oplæg ved Tine Basse Fisker, ph.d. i
pædagogisk psykologi, ekstern lektor
DPU: PPR’s udvikling i en inklusionstid.
Tid og sted: 5. september 2012 kl.
18-ca. 21 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø. Mødet
er primært for medlemmer af Fagligt
Netværk for Konsultativ Metode i PPR,
men alle kandidatmedlemmer af DP er
velkomne. Deltagelse er gratis.
Tine Basse Fisker har for nylig gennemført
et forskningsprojekt for BUPL.
Formålet var at undersøge PPR’s involvering
i inklusionsarbejdet i forskellige
kommuner. Projektet afslørede tendenser,
som vil være vigtige i inklusionsarbejdet
fremover.
Ingrid Busck
Selskabet Danske Neuropsykologer
› Generalforsamling
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling
i Selskabet Danske Neuropsykologer.
generalforsamlingen afholdes
som sædvanligt i forbindelse med
selskabets årskursus på Hotel Nyborg
Strand.
Tid og sted: Torsdag 20. september
2012 kl. 16.15-18 på Hotel Nyborg
Strand.
Dagsorden ifølge vedtægterne. Punkter
til dagsorden, forslag til vedtægtsændringer
og indstilling af kandidater til
styrelsen fremsendes til formanden på j.
egede.andersen@mail.dk og skal være
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
styrelsen i hænde senest 23. august 2012
kl. 16.
Jesper Andersen, formand SDN
ØvRIGT
Dansk Carl Rogers Forum
› Åbent møde
Fredag 28. september 2012 kl. 13.30-
17.00: ”Accept af klienten og ønsket om
forandring – et paradoks i psykoterapi?”.
Ved cand.psych. Kirsten Lyngholm, som
præsenterer en undersøgelse af 6 acceptorienterede
psykologers måder at bruge
deres accept af klienten i psykoterapi.
Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade
13 B, Sorø. Vi arrangerer transport til og
fra stationen for deltagere, der kommer
med tog. Kontakt Allan Larsen, al@cpcp.
dk, eller Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11
60. Deltagelse gratis, bortset fra at man
bedes lægge 40 kr. i kassen til at dække
lokale og fortæring.
Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck
Nye ydere
Der er pr. 1. juli 2012 besat nye
ydernumre. Der blev besat seks
ydernumre i Region Syddanmark
og ét ydernummer i Region Midtjylland.
oversigten over de nye
ydere: www.dp.dk > Selvstændig
> Praksisoverenskomsten > Nye
ydere.
afholder kursus i Skive:
Supervision – storytelling i hypnose
Supervision på egen stil med cand.psych. Grethe Bruun den 23.-24. november 2012 i Skive
Målgruppe: Psykologer med interesse for storytelling og hypnose. Hvis du allerede bruger metaforer
og historier lidt i dit psykologarbejde, kan supervisionskurset give dig et skub til at udfolde endnu mere.
Tilmelding og fuld annonce: Se www.klinisk-hypnose.org. Tilmeldingsfrist: Mandag 24. september
2012. Deltagerantal: Max. 12 deltagere.

Susan Schlüter død
Psykolog, cand.psych. Susan Schlüter
er død, 62 år gammel.
Den professionelle historie udspringer
i 1988, hvor Susan Schlüter
efter en række ansættelser nedsatte sig
som selvstændig erhvervspsykolog.
Året efter åbnede hun tillige en klinisk
praksis. De to virksomheder
samlede hun geografisk i København
og drev dem succesfuldt, side om
side, indtil alvorlig sygdom for et år
siden tvang hende til at lægge op.
Det arbejdsmæssige engagement udgik af Susan Schlüters person
og hendes optagethed af faget og fik mangfoldige udslag. Allerede
fra slutfirserne lagde hun et uendeligt antal timer og masser af
humør og energi i det politiske arbejde i Dansk Psykolog Forening,
hvor hun med en enkelt pause sad i bestyrelsen helt frem til 2006.
Hertil kommer en række udvalg og arbejdsgrupper, hun indgik i.
Kursusudvalget var hun i mange år mor for, men der var mange
hjertebørn. Flere gange var hun med til at arrangere foreningens
årsmøder. Selv følgelig var det en vittighed, når man om Susan sag-
Kreds Københavns Amt
PSYKOSOMATIK
ACT behandling af helbredsangst og funktionelle lidelser
En kursusdag med Trine Eilenberg
Den 21. september 2012 kl. 10-16
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø
Trine Eilenberg har i en årrække arbejdet som psykolog med patienter med
forskellige former for helbredsangst eller funktionelle lidelser. Hun arbejder p.t.
på at afslutte et større forskningsprojekt på forskningsklinikken for funktionelle
lidelser og psykosomatik, Aarhus Universitetshospital, omhandlende ACT
gruppeterapi til patienter med svær helbredsangst.
Kurset: vil indledningsvist introducere deltagerne til behandlingsområdet funktionelle
lidelser, særligt helbredsangst, herunder en præsentation af diagnosekriterierne
samt nyeste forskningsresultater. Hovedfokus vil lægges på at beskrive
behandlingsformen Acceptance and Commitment Therapy, ACT, med
udgangspunkt i et gruppebehandlingsprogram, udarbejdet til patienter med
helbredsangst. Kurset vil omhandle dette, de klinisk erfaringer samt eksempler
på øvelser, og deltagerne vil inviteres til at deltage undervejs. Der kan henvises
til en artikel af Trine Eilenberg: Når kroppen larmer og angsten raser i Psykolog
Nyt nr. 15/2010.
Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail e_dreyer@post.tele.dk.
Pris: Kurset koster 500 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.
Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om
dit navn og hvor du arbejder og om arbejdsstedet ligger inden for kredsen, da
kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer. Kredsen byder på morgenkaffe
fra kl. 9.40 samt en let frokost som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.
Se det fulde kursusopslag på kredsens hjemmeside på www.dp.dk.
Selskab vedr. Autisme og Andre Udviklingsforstyrrelser
afholder kursus om
› MINDEoRD
de, at hun levede sit liv gennem Psykologforeningen, men overdrivelsen
var beskeden, og Volvoen havde i to årtier nærmest fast parkeringsplads
i Stock holmsgade. En udfordrende post som formand
for Selvstændige Psykologers Sektion fik hun prøvet kræfter med,
ligesom adskillige eksterne repræsenta tioner, fx i bestyrelsen for
Dansk Psykologisk Forlag og MP Pension.
Hendes brede faglige spektrum og helt vidunderlige kommunikative
evner gjorde Susan Schlüter til en yndet kilde, når medierne
ønskede en psykologs forklaring på menneskelig adfærd. Hendes
paratviden var legendarisk, tillige med hendes evne til at popularisere
sit fag, så det dunkle blev alment fatteligt. I sådanne sammenhænge
talte hun om ”Maren i kæret og Frits i fritteren” – bogstavelig
talt skulle psykologien formidles, så den nåede ud til folket.
Krævende og seriøs, men umiskendeligt uhøjtidelig og skæg,
det var Susan. Farverig, armene udstrakt til kram, sådan kom hun
andre i møde, medbringende hele sin personlighed og sine særlige
evner og vaner. Hun samlede lidenskabeligt på armbåndsure, og en
hel forening må begræde, at tiden så hastigt løb ud.
Respekt for Susans varme, sprudlende person og hendes kæmpemæssige
indsats. Ære være hendes minde.
Bestyrelsen
Autismespektrum forstyrrelser og
psykologiske mekanismer bag autisme
Ved overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Tine Houmann,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og psykolog, specialist i
børneneuropsykologi Karen Bøtkjær, Center for Autisme.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tid: Fredag d. 29. august 2012 kl. 09.00-16.00.
Der serveres kaffe og brød fra kl. 08.45.
Program:
Kl. 09-12: Gennemgang af diagnoserne inden for autismespektret
– herunder diagnostik, co-morbiditik og behandling.
Kl. 13-16: Gennemgang af de bagvedliggende psykologiske forstyrrelser:
Mentaliseringsvanskeligheder, ”Central Coherence”
og eksekutive funktioner.
Deltagere: Psykologer, max 60.
Kursusgebyr for medlemmer af selskabet er 350 kr. Medlemmer har fortrinsret.
Ikke-medlemmer betaler 550 kr. Beløbet inkluderer frokost.
Tilmelding sker ved at indbetale kursusgebyr til Lån & Spar Bank, reg.nr.
0400, konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn og e-mail adresse.
Frist for indbetaling af kursusgebyr er d. 1. august 2012.
Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr.
Tilmelding er bindende.
Lise-Lotte Hyllegaard
Formand
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 23

› DANSK RUBRIKANNoNCER
PSYKoLog FoRENINgS KURSER
› 3.21. Ledelse
og organisation
Tid og varighed
Torsdag 6. september – fredag 7. september
2012.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
26. juli 2012.
Underviser
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
klinisk neuropsykologi, psykopatologi,
pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi:
3.21., 12 timer.
Kursusnr.: 120321.
› 17.2. Metode til
kortlægning og diagnostik
Tid og varighed
Tirsdag 11. september – onsdag
12. september og onsdag 3. oktober
2012.
Varighed: 18 timer.
Sted
Arosgården, Aarhus, Eksternat.
Pris
5.600,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
31. juli 2012.
Underviser
Steen visholm, cand.psych., ph.d., lektor
ved Roskilde universitetscenter.
Leder af Masteruddannelse i Organisationspsykologi,
Ruc.
Om KUrSerne
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2012.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:
17.2., 18 timer.
Specialistuddannelse i gerontopsykologi:
16.6.4.2.3., 18 timer.
Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:
8.4.4.2.2.1., 18 timer.
Kursusnr.: 121702.
› Supervisonsprocessens
teori og metode
Tid og varighed
Torsdag 13. september - fredag
14. september 2012.
Varighed: 30 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
9.100,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
2. august 2012.
Undervisere
claus Haugaard jacobsen, cand.psych.,
ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi.
jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist
og supervisor i psykoterapi og specialist
i børnepsykologi.
Ny ordning
Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:
19.2.4, 30 timer.
Kursusnr.: 121924.
› Exners Rorschach System,
videregående (børn)
Kursustype II
Tid og varighed
Torsdag 13. september – fredag
14. september 2012.
Supervisionsforløb – Hold 1.
Torsdage 11. oktober, 1. november og
6. december 2012.
Supervisionsforløb – Hold 2.
Fredage 12. oktober, 2. november og
7. december 2012.
Alle dagene kl. 10.00-17.00.
Varighed: 30 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
9.100,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
2. august 2012.
Underviser
Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art.,
specialist og supervisor i psykoterapi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.2., 12 timer og 6.4.2., 18
timer timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi,
børn: 12.4.4.2.1., 12 timer, og 12.4.2.,
18 timer.
Kursusnr.: 12804.
› 3.3. Sorg og krise hos børn
Tid og varighed
Mandag 17. september – tirsdag
18. september 2012.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Aarhus. Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
Aarhus: 6. august 2012.
Underviser
Susanne Freund, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi og
sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer.
Kursusnr.: 1203031.

Arbejder du med grupper?
Kursus i dynamisk korttidsgruppeterapi – KGT
Oktober – februar 2013
Gennem teorioplæg, supervision, samt eget korttidsgruppeterapeutisk
forløb får deltagerne viden om og færdigheder i korttidsterapi i grupper
på dynamisk grundlag. Kurset er også tænkt som inspiration for terapeuter,
der arbejder indenfor anden referenceramme, som ønsker at udvikle
opmærksomheden på og evt. bruge gruppens processer og dynamik
mere bevidst og aktivt i behandlingen.
Målgruppen er psykologer, læger og andre professionelle indenfor det sundhedsfaglige,
sociale og pædagogiske område.
Datoer: Efterårssæson 2012: 5-6 /10, 9/11, 1/12
Forårssæson 2013: 19/1, samt 1-2/2
Undervisere: Cand. psyk. Gerda Winter, Cand. psyk Helene Krasnik,
Cand. psyk. Anna Sillemann, Cand. psyk. Ole Karkov Østergård, Professor
Christer Sandahl m.fl.
Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores hjemmeside
www.iga-kbh.dk
Se yderligere information på www.iga-kbh.dk/nyheder
Pris: 9.500 kr. for hele kurset incl. forplejning.
Tilmelding: Tilmelding som er bindende sker pr. mail ved udfyldelse af
Tilmeldingsblanket, som kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes
og sendes til ki@iga-kbh.dk mærket ”Korttidsgruppeterapi/KGT.
Ansøgningsfrist: 10. september 2012
Yderligere information kan indhentes hos: Karima Ittaouil på
tlf. 36 44 60 64 eller på mail ki@iga-kbh.dk.
Vi vil gøre opmærksom på, at sekretariatet holder sommerferielukket i hele
juli og at tilmeldinger, som er indkommet i denne periode vil blive behandlet
snarest herefter.
For yderligere spørgsmål i juli måned kan der rettes henvendelse til
Helene Krasnik 26 18 09 31 og Anna Sillemann 51 89 20 33.
Hvor:
Adresseoplysninger
følger ved tilmelding
Hvornår:
Kursusdel d. 8. okt.
Workshop med
demonstration af
supervision d. 9. okt.
Pris:
kr. 3.000 for to dage
kr. 1.800 for en dag
Aarhus
Lokaler til leje - 90 kr./timen
www.phuset.dk
Tlf. 22 14 41 80
Narrativt Forum E45
Inviterer til en
kursusdag og workshop
med Geir Lundby
Terapi som samarbejde
Geir Lundby er norsk familieterapeut og
en af pionererne indenfor narrativ praksis i
Skandinavien.
Han er forfatter til bøgerne Narrativ terapi,
2000, og Terapi som samarbejde,
om narrativ praksis, 2009.
Tilmelding til:
www.narrativtforum.dk (senest d. 3.sept.)
Kom til Østjylland og bliv inspireret
af narrativ praksis!
TERAPILOKALE
Lyngby
Lyst og venligt møbleret lokale i
klinik i Lyngby centrum m. adgang
til køkken mv. udlejes 1 dag/uge.
Helge Jacobsen, 2811 4636
eller mail@helgejacobsen.dk
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
› RUBRIKANNoNCER
Gensyn med Maggie Carey!
2-dages workshop:
Narrativ praksis under nye betingelser:
At skabe ressourcer fra håbløshed
Vi har også i år inviterer Maggie Carey, til en 2-dages workshop med temaet:
Narrativ praksis under nye betingelser: At skabe ressourcer fra håbløshed.
Vi befinder os i en tid, hvor den barske økonomiske virkelighed rokker ved
optimisme og fremtidstro og præger betingelser for vores praksis.
Vi mærker håbløsheden, opgivenheden og vreden hos de mennesker, vi har til
opgave at støtte og vejlede og kan selv gribes af samme følelser.
Hvordan svarer narrativ tilgang på udfordringen at skabe og holde fast i en
virksom psykologisk praksis i denne tid?
Workshoppen indeholder refleksioner over cases, teoretisk gennemgang efter
ønsker og behov og ikke mindst praktiske øvelser.
Maggie Carey taler et let forståeligt engelsk og er godt kendt med danske
talemåder og forhold.
Workshoppen søges godkendt som kvalificerende for specialistgodkendelse i
Børnepsykologi, Pædagogisk Psykologi samt Psykoterapi .
Tid: 23. og 24. august 2012kl. 9-16 begge dage.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.
Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening. Medlemmer af
Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fortrinsret til deltagelse.
Pris: For medlemmer af Selskabet 1.800 kr. inkl. moms, for ikke-medlemmer af
Selskabet 1.950 kr. inkl. moms. Deltagergebyr indsættes på konto 0400
4012580946 i Lån & Spar Bank senest 1. august 2012. Prisen er inkl. kaffe/te
formiddag og eftermiddag samt frokost begge dage.
Tilmelding: Samtidig med betaling sendes tilmelding til kasserer Susanne
Landorph, slandorph@gmail.com, med oplysning om medlemsnummer i Dansk
Psykolog Forening, mailadresse og telefon nr.
Kreds Vestsjælland
afholder kursus i
Lovgivning og etik i relation
til psykologarbejde
Den faglige etik vil blive behandlet gennem delemner som:
De etiske principper, etik i daglig praksis (hvor temaer som magt, kvalitet og
medmenneskelighed vil blive berørt).
Psykologen og loven (med fokus på fortrolighed, tavshedspligt, underretningspligt
og oplysningspligt samt journalisering og kontrol med informationer).
Endelig præsenteres modeller for arbejdet med etiske dilemmaer.
Kurset forventes godkendt til specialistuddannelse dækkende for fællesmodulerne
på såvel børn- og unge- som voksenområdet.
Undervisningstimer: 6.
Tid: Mandag den 3. september 2012 kl. 9.00-16.00.
Sted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd., Birkevænget 3, 1. sal,
4300 Holbæk.
Underviser: Svend Hjerrild, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og
supervision, medlem af Etiknævnet 2006-10.
Pris: 750 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Prisen
inkluderer morgenkaffe/te med brød, sandwich og en vand til frokost samt
eftermiddagskaffe med kage. Kurset er fortrinsvis for psykologer med arbejdsplads
i kredsen og ellers ud fra ’først-til-mølle’ princippet.
Bindende tilmelding til Jytte Holm Hansen:
jytte@psykologiskklinik-laegecentret.dk senest den 20. august 2012.
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 25

› RUBRIKANNoNCER
Kurser & Supervision
v/ Neuropsykologisk Praksis Aarhus
Rusmidler, hjerne og kognition
Fredag d. 26. okt. 2012 kl. 10.00-17.00
Underviser: Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi.
Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).
Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. okt. 2012.
Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling
over for neuropsykiatriske forstyrrelser;
skolebørn og familier
Mandag d. 26. nov. 2012 kl. 10.00-17.00
Underviser: Käte From, specialist & supervisor i børneneuropsykologi.
Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).
Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. nov. 2012.
Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over for
ADHD; unge og voksne
Tirsdag d. 27. nov. 2012 kl. 10.00-17.00
Underviser: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i
børneneuropsykologi.
Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).
Tilmeldingsfrist: Senest d. 6. nov. 2012.
Klinisk Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksne,
2 dage, i alt 12 timer
Torsdag d. 28. feb. 2013 kl. 10.00-17.00 &
Fredag d. 01. mar. 2013 kl. 09.00-16.00
Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, specialist i psykopatologi
& Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi.
Pris: 4900,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).
Tilmeldingsfrist: Senest d. 7. feb. 2013.
Alle kurser søges godkendte ift. specialistuddannelser.
Supervision
Individuel- og/eller gruppesupervision tilbydes ift. autorisationsog
specialistuddannelse.
Enkelte timer og/eller længere forløb. Udrednings- og/eller
behandlingsfokus.
Supervisor: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i
børneneuropsykologi.
Priser: www.neuropsykologiskpraksis.dk, fanebladet ”praktiske
oplysninger”.
Sted:
Både kurser og supervision: Neuropsykologisk Praksis Aarhus,
Gammel Munkegade 6D, 1. sal, 8000 Aarhus C.
Kursus- og supervisionsinformationer i øvrigt:
www.neuropsykologiskpraksis.dk
Tilmelding via mail: lona@neuropsykologiskpraksis.dk
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
Neuropsykologisk Praksis Aarhus
Børneneuropsykolog
Lona Bjerre Andersen
www.neuropsykologiskpraksis.dk
Organisationspsykologisk Selskab
inviterer til kursusdag
Mette Amtoft & Arne Vestergaard:
Organisatorisk kompleksitet og konsulentrollen
Torsdag 16. august 2012 kl. 9.30-17.30
i Dansk Psykolog Forening, (Arosgaarden – Fiskergade 41, Aarhus)
Formål:
Introducere centrale begreber, ideer og tilgange fra den 2-årige organisationspsykologiske
konsulentuddannelse KOK:
KOMPLEKSITET – ORGANISATION – KO-KREATIVITET
Indhold/temaer:
1. Hvordan forstår vi kompleksitet i organisationspsykologiske opgaver?
2. Multiteoretisk og ko-kreativ tilgang til konsulentopgaver i praksis
3. Konsulentkompetencer i forhold til kompleksitet
Form: Oplæg, cases, mindsettere (øvelser) og diskussion.
Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi.
NB! Begrænset deltagerantal. Forplejning: Undervejs vil der blive serveret en
lettere frokost og eftermiddagskaffe samt drikkevarer.
Tilmelding senest fredag den 3. august 2012 – husk det inden ferien.
Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på
aktivesterne@gmail.com.
Vedr. kursusbevis m.v.: Kurset vil blive fremlagt hos fagnævnet for arbejds-
og organisationspsykologer mhp. godkendelse til ”Specialiseringsmodul –
andet, 18.4.4.2.6.7”, 7 timer. For at få fuldt kursusbevis kræves en deltagelse
på min. 90 % af undervisningstiden.
Se det fulde kursusopslag på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab
indbyder til kurset
Stress og stress-håndtering
2 dages kursus i Aarhus
27.-28. september 2012
Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 8000 Aarhus C
Et voksende antal danskere oplever sig som stressede, og der foreligger i dag
dokumentation for, at længerevarende stress kan have en negativ indflydelse
på vores psykiske og fysiske helbred. Omfanget og betydningen af stress
varierer imidlertid fra person til person, hvilket bl.a. hænger sammen med
forskelle i livsomstændigheder, adfærdstræk og måder, hvorpå vi ”mestrer”
stresspåvirkninger.
Formen vil bestå i en vekselvirkning mellem oplæg, individuelle øvelser og
gruppeøvelser.
Se yderligere oplysninger på www.sundhedspsykologi.org.
Underviser: Bobby Zachariae (www.bzach.dk).
Tid: Torsdag 27/9 kl. 10.00-17.00, med morgenkaffe fra kl. 9.30 og fredag 28/9
kl. 9.00-16.00, med morgenkaffe fra kl. 8.30.
Prisen er 3.850,- kr. for medlemmer og 4.250 kr. for ikke-medlemmer af selskabet.
Heri er inkluderer morgenbrød, kaffe og vand samt frokost begge dage.
Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først til mølle”-princippet.
Tilmeld dig hos Eva Gall på eg@sundhedspsykologi.org senest den 7. september
2012.
Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto 0400 – 401 25 76 779 i Lån &
Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN nummer oplyses med henblik på
betaling. Vær opmærksom på, at din tilmelding først er endelig registreret, når
vi har modtaget kursusbeløbet.
Kurset søges godkendt til sundhedspsykologisk specialistuddannelse under
11.4.4.2.1 Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område,
og vil kunne søges godkendt til at meritere under andre specialistuddannelser.

Seidenfaden & Draiby
Center for Relations Fokuseret Terapi
Efteruddannelse:
Mentalisering i par og faMilier
• Arbejder du med par eller familier?
• Giver det mening at tænke på konflikter og reaktivitet
som mentaliseringsnedbrud?
• Har du lyst til at få konkrete værktøjer til at arbejde
mentaliseringsfokuseret med par og familier?
• Bliver du nysgerrig, når du hører ord som tilknytningsteori,
imago terapi, neuroaffektiv forskning og
mentaliseringsteori?
• Mangler du måske din ”anden teoretiske
referenceramme” til din specialistuddannelse?
Så Så skulle du overveje en uge på på Langeland med masser
af fordybelse i ovenstående.
Kurset er godkendt af det psykoterapeutiske fagnævn som
en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi indenfor
emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme”
(psykodynamisk).
Find den på www.relationsterapi.dk eller pr. mail.
Bogen “Den Levende Familie” sendes forud for kurset.
5 dage / 30 timers efteruddannelse
i Relations Fokuseret Terapi:
26. -30. November 2012 Rudkøbing, Langeland
Kursuspris: 9500 kr. (Ophold og mad: 2500 kr.)
Et weekend-seminar for par:
”Det levenDe leven e parforholD”
parforholD
Det er relationen, der er i fokus, og opgaven er at arbejde
med den proces, vi kalder ”Den anerkendende dialog”. På
seminaret lægger vi vi vægt vægt på at udvikle en forståelse af det,
der ligger ligger bag vore forskelligheder og og frustrationer.
frustrationer.
Metode og teori bliver gennemgået via en lang række
mindre oplæg, videoklip, demonstrationer og øvelser,
samt skriftligt arbejde med et fyldigt arbejdshæfte, der
bliver udleveret på kursusstedet. Desuden får hvert par et
eksemplar af bogen ”Det Levende Parforhold”. Gruppen
– ca. 10 par - er samlet om at høre præsentationerne, men
det private deler du kun med din partner/samtale-partner,
således at du kan føle dig tryg under hele seminaret.
18 timer over 2 dage:
Kursuspris pr. deltager 3.450 kr (excl. aftensmad)
6.-7. oktober 2012, Rudkøbing.
13.-14. april 2013, Christianshavn.
› RUBRIKANNoNCER
Intensive parterapiforløb:
styrk Dit parforholD!
Relations Fokuseret Terapi giver mulighed for at skabe
en ramme om udvikling af en ny radikal måde at tænke
om og at være i din relation på. I en tryg ramme har vi
mulighed for, at lade de temaer der er på spil i parforholdet
folde sig ud og blive reformuleret i ny forståelse,
ny adfærd og ny væren i relationen.
1 eller 2 hele dage kl. 10 – 17
Sted: Christianshavn, eller Svendborg.
www.relationsterapi.dk
Inspiration til Sommerlæsning:
Den levenDe faMilie &
Det levenDe leven levenDe parforholD
parforhol
p parforhol
p
D
Det Levende Parforhold er netop udkommet i 3. oplag.
“Bogen henvender sig både til mennesker, der er
interesseret i at udvikle deres parforhold, til parterapeuter,
der der søger søger inspiration, inspiration, og til til studerende, studerende, der der her finder finder
svære teorier gennemgået
i letforståelig letforståelig form. form. Kun
gennem det det anerkendende
møde med den anderledes anderledes
anden kan vi lære noget noget
nyt om os selv. Usynlighed
er livstruende for vores
psykiske sundhed. Hermed
bliver perspektivet perspektivet i den
Se bøgernes præsentation side anerkendende dialog også
www.denlevendefamilie.dk
bragt videre ud end parforholdet.
Læservenligheden Læservenligheden er stor. stor. De to skriver i et
kondenseret, ukunstlet sprog om vældigt vældigt komplicerede
forhold.”
Læs Per Schultz Jørgensens, og Karen Berings anmeldelser
af bøgerne fra Psykologi Nyt på www.relationsterapi.dk
kirsten seidenfaden
Autoriseret Cand. Psych.
Par-Relationsterapeut
Specialist i psykoterapi
og supervision
piet Draiby
Speciallæge i Børne-
og ungdomspsykiatri
Par-relationsterapeut
Supervisorgodkendt
Christianshavn: Overgaden neden Vandet 33, 1414 Kbh. K svendborg: “Det lille Byhus” Skattergade 34 D, 5700 Svb.
rudkøbing: Købmandsgården’, Østergade 24, 5900 Rudkøbing Mail: post@kirstenseidenfaden.dk telefon: 29 64 68 55
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 27

› RUBRIKANNoNCER
To dejlige lokaler til leje
enkeltvis på dagsbasis i Psykologhuset Broen, Kbh. N.
www.psykologhuset-broen.dk
Prisen er hhv. 1.139 kr. og 1.160 kr., alt inklusiv for en dag pr. måned.
Kontakt May Britt Skjold,
2330 4220 eller mbs@maybrittskjold.dk
Ledige lokaler
i fagfællesskab i Aalborg
Hyggelige og præsentable lokaler
til leje for psykolog.
Centralt placeret i nyrenoveret
bygning i centrum af Aalborg.
Kontakt Lene (Familie Instituttet)
Tlf. 7070 2408
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
Lokale til leje
Hyggelig lille klinik i midten af
Indre København K.
Fra 630 kr. pr. md. for modul a
4 1/2 time på fast ugentlig dag.
Ring og hør nærmere
Tlf. 42 28 40 42
kursEr + EftEruddannElsEr SPECIALISTKURSER
ExnEr rorschach systEm I - II - III
Modul I (3 dage) - Start 27/9. Modul II (5 dage) - start 25/10. Modul III
(2 dage) - start 13/12.
WIsc-III - WIsc-IV
1 dag. Start den 16/11.
tat - thEmatIc appErcEptIon tEst
3 dage. Start den 23/10.
aspEktEr VEd undErsøgElsE af
forældrEkompEtEncE
1 dag. Start den 25/9.
Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.
Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.
+ kurser i bl.a. ACT - Intentionel adfærd & neurale netværk -
Autisme - Miljøterapi - Kunstterapi - Marte Meo-metoden
Se de mange kurser på www.fuaalborg.dk. Kurser afholdes centralt i
Aalborg og er normalt inkl. materialer og fuld forplejning.
Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet
tlf. 9816 7500
www.fuaalborg.dk
Lokaler i Aarhus Centrum udlejes
Psykologklinik udlejer møblerede lokaler med elevatoradgang.
Til sundhedspersonale, der afholder samtale- eller gruppeterapi.
På time-, dag- eller månedsbasis.
Kontakt 2425 1855 eller info@bruckner.dk
Reception 31. august 2012
fra kl. 14 og videre frem…
for at fejre 60 års fødselsdag og 30 års jubilæum
i psykologiens tjeneste
med samarbejdspartnere, kolleger, kursister og
alle, som har været med til at udvikle og
udveksle og få et godt grin undervejs.
Psykologgruppen Næstved
Jernbanegade 14 A st. tv.
4700 Næstved
Nye kurser mv.:
www.psykologgruppen-naestved.dk
VOKSENMODULET
Start februar 2013:
Lovgivning og Etik (12 t.). Underviser: Psykolog Jytte Gandløse
Valg af interventionsformer (12 t.) Underviser: Psykolog Michael Kaster
Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser (18 t.): Undervisere:
Overlæge Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen
Assesment (24 t.): Underviser: Psykolog Christian Møller Pedersen
Differentialdiagnostik (24 t.): Psykologerne Mikkel Arendt og Christian
Møller Pedersen m.fl.
Pris: 21.500 kr. for hele kursusrækken.
KLINISK PYKOLOISK UNDERSØGELSESMETODIK
30 timers kursus fordelt på 5 dage: 21. + 22. september + 5. oktober og
10. + 11. december 2012.
Undervisere: Professor Erik Simonsen, Ledende psykolog Christian
Møller Petersen og Privat praktiserende psykolog Louise Brückner Wiwe.
Kurset er en del af specialiseringsmodulet på bl.a. specialistuddannelsen
i psykoterapi.
Specialistmodulerne hos Mindwork udbydes som samlede pakker,
således at deltagerne følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne
afvikles indenfor et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris.
Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening.
Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København.
For yderligere information og tilmelding kontakt Mindwork Psykologisk
Center på info@mindwork.dk eller tlf.: 20 75 16 16.
Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen &
Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret og nu hedder
MINDWORK PSYKOLOGISK CENTER APS.
Er du ledig psykolog?
Så har du iflg. Lov om aktiv beskæftigelse ret til 6 ugers gratis uddannelse.
Mindwork har tilrettelagt et forløb målrettet psykologer, og vi udbyder nu
forløb i både København og Aarhus. Vibeke Lunding-Gregersen og
Henrik Tingleff er kursusansvarlige.
For information og tilmelding:
info@mindwork.dk ♦ tlf. 20 75 16 16.

2 gode tilbud
Hvor og hvornår:
Kurset afholdes hvert kvartal i henholdsvis i København og Aarhus.
KØBENHAVN: 6. september og 5. december 2012, kl. 10.00-16.00
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
AARHUS: 28. august og 16. november 2012, kl. 10.00-16.00
Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tilmelding og praktisk:
Kandidatkursusdagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og
deltagelse er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost
og eftermiddagskaffe/te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.
Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at tilmelde dig via ”Mit DP” senest
d. 24. august 2012/21. november 2012 til kurserne i København og
senest d. 14. august 2012/2. november 2012 til kurserne i Aarhus. Ved tilmelding
har vi brug for, at du svarer på spørgsmålene om kandidatstatus
(færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium).
Evt. spørgsmål vedr. kandidatkursusdagene mailes til: Mie von Holstein-
Rathlou, mhr@dp.dk.
Kurset ledes af foreningens konsulenter Niels Kjeldsen og Dagmar Brøndt
Kjær.
› RUBRIKANNoNCER
til næsten færdige og nyuddannede psykologer. Vi anbefaler,
at du melder dig til begge kurser, da de supplerer hinanden.
(Kandidatkursusdagen gentages hvert kvartal og jobsøgningskurserne
2 gange årligt)
Kandidatkursus
1 kursusdag, hvor du bliver indført i de forhold, som du bør
kende, når du starter på psykologarbejdsmarkedet.
Kurset omhandler, hvad du bør vide om:
• Hvordan Dansk Psykolog Forening kan hjælpe dig i din start
på arbejdsmarkedet
• Løn og ansættelsesforhold
• Efteruddannelse som autorisation og specialistuddannelse
• Psykologers faglige etik
• Arbejdspladsens krav til en nyuddannet psykolog
Jobsøgningskursus
1 kursusdag i jobsøgning, hvor alle jobsøgningens processer
gennemgås, og hvor du får feedback på din ansøgning og cv.
Hvor og hvornår:
Kurset afholdes 4 gange pr. halvår – 2 gange i København og 2 gange i
Aarhus.
KØBENHAVN: Tirsdag d. 21. august 2012 eller onsdag d. 22. august
2012, kl. 9.00-15.30.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
AARHUS: Tirsdag d. 25. september 2012 eller mandag d. 8. oktober 2012,
kl. 9.00-15.30.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C.
Tilmelding og praktisk:
Temadagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse
er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te.
Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.
Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at tilmelde dig via ”Mit DP”
senest d. 10. august 2012 til kurserne i København og d. 11. september
2012 til kurserne i Aarhus. Ved tilmelding har vi brug for, at du
svarer på spørgsmålene om kandidatstatus (færdig kandidat eller
mangler under/over 3 måneder af studium).
Evt. spørgsmål vedr. jobsøgningskurserne i Aarhus mailes til: Mie von
Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.
Evt. spørgsmål vedr. jobsøgningskurserne i København mailes til: Mette
Binding, mbi@dp.dk.
Kurset ledes af foreningens konsulenter Tine Andresen og Winnie
Kjeldsen. Max 20 deltagere pr. kursus – optagelse sker i forhold til kandidatstatus.
Deltagelse kan kun ske én gang i forb. m. afslutning af studiet.
Da vi gerne vil arbejde med den enkeltes jobsøgning, er det en forudsætning
for deltagelse i kurset, at du, senest 8 kalenderdage før
kurset, har mailet/indsendt et udkast til en ansøgning og cv til en
stilling.
NB: Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forvisning af originale transportbilag
i forb. m. transport fra Aalborg til Aarhus.
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 29

› STILLINgSANNoNCER
Rådgiver til
Kræftens Bekæmpelse
– Næstved
Vi søger en engageret og fagligt stærk
autoriseret psykolog
til barselsvikariat 1/10 2012 - 30/9 2013.
I fokus for dit arbejde er rådgivning af kræftpatienter og
deres familier. Rådgivningens brugere henvender sig personligt,
via telefon eller skriftligt, og du vil være en del af vores
tværfaglige team, der møder brugerne i den åbne rådgivning.
Vi lægger vægt på, at du er autoriseret psykolog, har erfaring
eller interesse for det sundhedspsykologiske felt samt
erfaring eller lyst til at samarbejde med frivillige.
Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende arbejde i landets
største sygdomsbekæmpende organisation. Vi bygger
ny rådgivning tæt på Næstved Sygehus og forventer at
flytte ultimo marts 2013 - se www. livsrum.dk.
Ansøgningsfrist 16. august 2012. Læs hele stillingsopslaget
og søg stillingen på www.cancer.dk/job.
KRæfteNs BeKæmpelse
Kræftrådgivningen i Næstved, Dania 5, 1. sal, 4700 Næstved
Psykolog
søger nyt job –
Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012
18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening
Det sørgende menneske –
Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en
fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.
Side 4
I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob
på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen
hver anden uge.
Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres
løbende, og har du ikke tid til at vente på næste
Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller
opret en jobagent – så får du en mail, når der er
spændende nyt.
Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.
Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det
ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du
derfor holde øje med både blad og net.
1
Psykologpraksis
i Aarhus Midtby
søger praksiskandidat i perioden:
01. oktober 2012 til 30. september 2013.
Praksiskandidaten må være indstillet på
at registrere sig som selvstændig erhvervsdrivende.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 06.08.2012 – kl. 12
med posten.
Ansættelsessamtaler vil finde sted:
Tirsdag den 21.08.2012.
Psykologerne fra Borggade
Klostergade 28, 3.
8000 Århus C
Til Brønderslev kommunes Småbørnsteam og Specialteam
søges en psykolog - genopslag.
Vi søger 1 ny psykologkollega til ansættelse snarest. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Småbørnsteamet og Specialteamet yder den forebyggende og behandlende indsats til børnefamilier
i Brønderslev kommune.
Vi er en del af Brønderslev Kommunes Børne- og Familieafdeling, som desuden omfatter en
myndighedsgruppe fordelt i tre Team, Familieplejekonsulentteam og gademedarbejder.
De to, Småbørnsteamet og Specialteamet består af i alt 8 familiekonsulenter, hvoraf de to også er
Teamkoordinator, 2 pædagoger ansat til praktisk/pædagogisk indsats i hjemmet samt en psykolog.
Teamenes hovedopgaver består i familiebehandlende forløb, konsulentbistand, praktisk/pædagogisk
støtte samt rådgivning.
Vi ønsker
En psykolog, som har gode samarbejdsevner og godt humør, som er fleksibel og selvstændig og
som er klar til at deltage i nye udfordringer og i en fortsat udvikling af Børne- og Familieafdelingen.
Vi søger en medarbejder med viden og erfaring inden for behandlingsarbejde, og som har
erfaring med tværfagligt samarbejde.
Vi tilbyder:
En velfungerende arbejdsplads med mange faglige udfordringer. Et godt arbejdsmiljø, hvor vi
støtter hinanden, og hvor der er plads til humor. Vi tilbyder ekstern supervision og intern faglig
refleksion. Der er mulighed for psykologfaglig sparring ved kommunens psykologer.
Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer:
• Erfaring med familiebehandling
• Erfaring med forældrekompetenceundersøgelser og børneundersøgelser.
Arbejdsopgaver.
• Familiebehandling/samtaleforløb med voksne.
• Børnesamtaler og børneundersøgelser.
• Forældrekompetenceundersøgelser
• Krisehjælp
• Sparring i forhold til socialrådgiverne i Myndighedsgruppen.
Løn og ansættelsesforhold: Lønnen fastsættes efter reglerne for ny løn.
Yderligere oplysninger om stillingerne:
Du er velkommen til at kontakte Teamkoordinator Anne Dybro, 22 99 86 60, Teamkoordinator
Susanne Gregersen, 41 32 92 75 eller Afdelingsleder Inge Gorm Andersen, 99 45 4469.
Samtaler og ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest fredag d. 22. juni 2012 med morgenposten.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 27. juni 2012.
Send din ansøgning til:
Brønderslev kommune, Børne- og Familieafdelingen, Ny Rådhusplads 1., 9700 Brønderslev

› NYT JoB
› Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Anne-Dorte Krog Gausbøl
PPR, Tårnby
Pr. 1.3.2012
Cand.psych.
Tine Nødgaard Hansen
Center for Selvmordsforebyggelse
Region Midtjylland
Pr. 1.5.2012
Cand.psych.
Asser Mikkel Hestbech
Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Hospital
Pr. 1.4.2012
Cand.psych.
Lene Jensen
Psykiatrisk Center Amager
Region Hovedst., Psykiatrien
Pr. 1.3.2012
Cand.psych.
Silla Marie Jensen
Institut f. Psykologi og Uddannelse
Roskilde Universitet
Pr. 1.5.2012
Cand.psych.
Kamilla Østergård Kjær
PPR og Socialpædagogik
Aarhus Kommune
Pr. 15.3.2012
Cand.psych.
Lisbet Molt Krogsøe
PPR
Aarhus Kommune
Pr. 1.4.2012
Cand.psych.
Randi Merrild
Affektivt Team
Regionspsykiatrien Vest
Pr. 1.3.2012
Cand.psych.
Matilde Møller
PPR
Frederiksund Kommune
Pr. 1.3.2012
Cand.psych.
Jette Elisabeth Pedersen
PPR, Valby
Københavns Kommune
Pr. 1.4.2012
Cand.psych.
Hanin Salem
Psykiatrisk Center glostrup
Region Hovedst. Psykiatrien
Pr. 1.3.2012
Cand.pæd.psych.
Tine Pernille Schaarup
Center for Børn og Unge
Ballerup Kommune
Pr. 1.4.2012
Cand.psych.
Lotte Sønderby
Center for Socialt Udsatte
Horsens Kommune
Pr. 1.3.2012
Cand.psych.
Camilla Dyrvig Tatt
Afd. Q
Klinik f. Personlighedsforstyrrelser
Århus Universitetshospital
Pr. 1.3.2012
Cand.psych.
Sine Busch Thiesen
Børne- og Ungdomspsyk. Afd.
Augustenborg
Region Syddanmark, Psykiatrien
Pr. 1.4.2012
Cand.psych.
Giajenthini Velmurugan
Center for Traume og
Torturoverlevere CETT
Region Syddanmark
Pr. 1.6.2012
› Privat ansættelse
Cand.psych.
Maria Andersen
UC Diakonissestiftelsen
Pr. 15.3.2012
Cand.psych.
Mette B. Bram
Prescriba ApS
Pr. 15.3.2012
Cand.psych.
Stinne Fleischer
Børne- og Ungehuset Mælkebøtten
Nuuk, grønland
Pr. 2.4.2012
Cand.psych.
Singella Maria Joensson
Prescriba ApS
Pr. 10.4.2012
Cand.psych.
Gitte Plougmann
AKoN – Arb.miljøkons. A/S
Pr. 15.5.2012
› Selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Lisbeth Lykke Bruun
Psykologisk Klinik
v/Marianne Runberg
Nyrupvej 119 B
4400 Kalundborg
Pr. 19.3.2012
Cand.psych.
Thomas Elsborg
Stressklinikken.nu
Vesterbrogade 62A, 2.
1620 København V.
Pr. 1.6.2012
dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37
Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17
BESTYRELSE
Formand:
cand.psych. Eva Secher Mathiasen
esm@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
cand.psych. Lotte Ahrensbach
lotte.ahrensbach@gmail.com
Tlf. 27 43 60 29
cand.psych. Zenia Stengaard jepsen Børsen
zeniaboersen@hotmail.com
Tlf. 50 55 10 66
cand.pæd.psych. Rikke Halse
khrikke@gmail.com
Tlf. 40 46 93 29
cand.psych. Arne Grønborg johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
cand.psych. Rie Rasmussen
rie@forum.dk
Tlf. 29 71 45 30
cand.psych. Henriette Palner Stick
henriettestick@yahoo.dk
Tlf. 24 83 11 58
cand.psych. Anne Merete Strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
cand.psych. claus Wennermark
claus@psychotherapy.dk
Tlf. 20 14 80 92
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Malene Hollmann
malenefrb@gmail.com
Tlf. 28 59 36 94
Stud.psych. Amanda Kudsk Kjærgaard
kk_amanda@hotmail.com
Tlf. 28 30 98 00
ETIKNÆVN
Formand:
Lisbeth Sten jensen
Næstformand:
jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Finn christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist
Permin
Suppleanter:
Marius Kristensen. Mette Bentzen
Telefonrådgivning
jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 31

Billeder fra
formandsreceptionen
Onsdag 13. juni 2012 holdt Dansk Psykolog
Forening reception og gav medlemmer
og kontakter fra organisationsverdenen
lejlighed til at hilse på foreningens ny
formand, Eva Secher Mathiasen, og den
afgående formand, Roal Ulrichsen. Her er
lidt billeder fra den hyggelige dag.
FOTOS: HENRIK BO ANDERSEN
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
sorteret MAgAsinPost sMP