3. Avisartikler. Gaden, utilpassede unge, socialpolitik ... - Gaderummet

gaderummet.dk

3. Avisartikler. Gaden, utilpassede unge, socialpolitik ... - Gaderummet

1getmindst25 årat

; huller i tænderne.

tidsperspektiver, så

,ebyggelsesvirkemid·

,deretyderstkomt

er formentligt naivt

ghed i sundhed. Men

til lighed vil ktæve

indsats, forskning og

l ktæve ,>det lange seje

-forebyggelse i et hierspektiv,

så får man

øjepå,atsamfundet

har ændret sig betragteligt

over nogle

få generationer.

Mad er blevet langt

billigere og mere tilgængeligt.

Samtidig

erderkommet

langt flere stillesiddende

job, og stillesiddendeunderholdning

iform af

t tvog computerspil

erekspIoderel. Hvis

man anlægger en

hIstorisk vinkel på

nutidens forebyggelsesopgaver,


skal der tænkes mere

strukLurelt 9g

mindre individorienteret.

Der er stør·

'g ogmin familie vil tadagen,

hvis der er et net

Der er større chance

l opnå at have en god

kondition, hvis man i skolen indfører en

lov om mindst en times daglig fysisk aktivitet

i skoledagen. Det er sandsynligt, at

børnene vil drøne mere rundt 1frikvartererne,

hvis der er god plads, og hvis frikvartererne

er lange. Det er muligt at

tænke sundhed ind ivores afgifter, vores

byplanlægning, vores arbejdspladser, vores

bygninger og vores skoler. Man kan

ændre strukturerne i dagliglivet, sådet

bliver lettere at leve sundtDeterogså i

denne kontekst, at diskussionen om differentieret

moms skal forstås. Det sunde

valg skal gøres mere tilgængeligt. Det

.usunde valg skal gøres mindre tilgængeligt.

Man kunne vælge attage skridtet fuldt

ud og lave en lov om sundhedskonsekvenser.

En sådan lov skulle sikre, at både

national- og lokalpolitiske beslutninger

ikke blot tænkte påkønnenes ligestilling,

etniske forhold og konsekvenser for miljøet,

men også tænkte på konsekvenser

for menneskers sundhed. Det ville være

en lov, der handlede om 'sundhed ind på

alle hylder'. Ifavde man haft en sådan lov,

havde man næppe kunnet bygge en bro

mellem Sjælland og Fyn ogen bro mel·

lem Danmark og Sverige, hvor man tænk·

te på fuglenes ve ogvel, men iklce på

menneskers sundhed. Hvorfor kan man

ikke gå eller cykle mellem Sjælland og

Fyn ogfra Danmarktil Sverige? En sundhedskonsekvenslovville

silrre, atrnan

ved bygningafen ny skole tænkte på børnenes

muligheder for at cykle til ogfra

skole og for at røre sig i dagligdagen.

Da man i sin tid indførte kloakering,

vakte detvoJdsom harme og forargelse.

I Skulle statsmagten bestemme, hvor man

skulle forrette sin nødtørfr? Det harvæ·

ret typisk for mange forebyggelsestiltag,

at de først vakte modstand, men siden

hurtigt blevaccepteret afde fleste. Idag

ville vi have svættved at forestille os en

tilbagegang til en tid, hvor latrineme

blev tømt ud i gaderne_ Rygeloven vakte

ligeledes forargelse. I Irland indførte

man i marts 2004 en lov, der effektivt be-

I skytter mod passiv rygning på alle indendørs

arbejdspladser. Imarts2 005 mente

93 procent afirerne, at loven er engod

ide.

DER ER BRUG for fremsynethed. Carsten

Koch var sundhedsminister fra 1998 indtil

2000, hvor han røg ud. Han kom i

modvind, da han kæmpede for at beo

grænse rygning på offentlige steder. l dag

står det klart, at Koch var en helt Og de

pohtikere, der ikke støttede ham, har

blod på deres hænder. Danskerne fik

først en rygelov i august 2007. Indtil da

døde 2.000 danskere hvert år som følge

afpassiv rygning. Hvis man på forebyg·

gelsesområdet er bange for at provokere,

hvis man først og fremmest tænker på

det pohtiskopporrune, så kan det koste

menneskeliv.

Iden offentlige debat oplever man, at

forslag om strukturelle forebyggelsestiltag

lean provokere. M ogtilluftervelbjærgede

akademikere deres forargelse med

arrogante udtalelser om )mypuritanismen.

Tillad mig at foreslå,atdette begreb

reserveres erotikdebatten. Det erusolida·

risle, når ressourcestærke borgere lTled

lang uddannelse ogentormodet lang

'I middellevetid uden sygdom ikke vIl se

sundhed som et fæJles ansvar.

Udoykket 'Forbudssverige' er helier ikke

så sjovt længere. Danske kvinder har

den kotteste middellevetid i Europa. Det

skyldes, atvi er langt bagud med forbud

og påbud, der fremmer sundbeden. Lad

os skabe et 'Tilbudsdanmark'- med tilbud

om, at det sunde valg ligger ligefor.

5TAlSMINlSI'EREN sagde i sin nytårstale

ved indgangen til 20 07: "Vi bør hver især

forebygge hvsstilssygdomme, bl.a. ved

sund kost og motion«, Det var godt, at re·

geringen satte forebyggelsen på dagsar.

denen. Men der er brug for et nyrsyn på

forebyggelse -et udsyn, der strækker sig

fra det personhge ansvar til en indsats for

at påvirke vor dviJisation_

At være kritiskover for livsstilsbetragtningen

indebærer ikke atgenopfinde

halvfjerdserideologien om, at 'deter

samfunders skyld'. H kollektivt ansvar

stårikke ikontrast til, at den enkelte person

lean tage fat Men samfunders struk·

turer kan gøre en sund livsstil mere eller

nlindre tilgængelig.

Kampen modde saJcaldte livsstilssyg·

domme vindes ikke ved Information alene.

Det er nødvendigt, at aile, også de, der

har styr på selvkonrrollen, bakker op om

strukturelle ændringer i form aflovgivning

og afglfter,der kan gøre sundhed

mere tilgængelig for alleIDe politikere,

der fastholder llvsstilsbetragtningen, har

spillet falUt.

BENTE KLARLUND PEOERSEN


d

:-' co


·..·...··.·····.I·

,- Ul


Indvandrere storlBer

.tpå førtidspension

ALARM. På sølle ti år er antallet af indvandrere, der bliver erklæret pennanent uarbejdsdygtige

tordnet i vejret med 171 procent. Venstres folketingsmedlem Eyvind VesseIbo og integrationskonsulent

Manu Saret?n (R) fra Københavns kommune slår nu alarm, da de frygter for ghettodannelse

og dårlige vilkår fOr integrationen.

--------0--------­

ØST 8. ÅRGANG. UGE 14. NR. 63

Kommune smider

beboere ud al

havn i Brøndbv

--1-­


t- gL.! $­

L.

More magazines by this user
Similar magazines