You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>KONGELIGT</strong>?<br />
Jelling-monumenterne med kirke og grav<br />
under gulvet, runesten og landets to største<br />
gravhøje vil være Skalks læsere bekendt.<br />
Ganske mange artikler er det blevet til gennem<br />
årene, hvoraf flere har bragt afgørende<br />
ny viden og nye tolkninger frem. Nu er der<br />
igen spændende nyt fra Gorm den Gamles<br />
og Harald Blåtands by.<br />
*<br />
Jelling ligger i <strong>Vejle</strong> <strong>Museum</strong>s ansvarsområde,<br />
og museet holder derfor et vågent øje<br />
med den gamle kongeby. Monumenterne<br />
rummer nemlig stadig mange uløste gåder.<br />
Hvad var Jelling i det hele taget på Harald<br />
Blåtands tid, da monumenterne blev opført?<br />
Vi ved, at det var en kongelig begravelsesplads,<br />
og alene til det emne er der talrige<br />
uløste spørgsmål om den tomme Sydhøj,<br />
gravkammeret i Nordhøjen og kammergraven<br />
under kirkegulvet. Hvor den tilhørende<br />
bebyggelse lå, ved man ikke. Vi ved heller<br />
ikke, hvilken karakter denne bebyggelse<br />
har haft: Var det en eneliggende kongsgård,<br />
en landsby, en handelsplads eller måske<br />
noget helt fjerde?<br />
Syd for byen er der i den sidste snes år<br />
sket en eksplosiv byudvikling, og museet<br />
har i takt hermed foretaget mange udgravninger.<br />
Vi ved nu meget om bebyggelsen<br />
gennem jernalderen. Men bortset fra et<br />
enkelt almindeligt bondehus er der ikke<br />
fremkommet noget fra 900-årene. Det stod<br />
derfor mere og mere klart, at levnene af<br />
Gorms og Haralds Jelling måtte søges andre<br />
steder. Midtbyen og området nord for<br />
kongehøjene faldt i øjnene som oplagte<br />
muligheder.<br />
I Jellings centrum er der i sagens natur<br />
ikke plads til større arkæologiske udgrav-<br />
ninger, selv om der ved nedrivninger og<br />
andre aktiviteter alligevel byder sig visse<br />
muligheder. Området nord for højene og<br />
kirken ligger derimod stadig hen i dyrket<br />
mark. Respekten for nationalmonumenterne<br />
og en effektiv lovgivning har tvunget<br />
byudviklingen i andre retninger.<br />
To af museets venner, amatørarkæologerne<br />
Søren Andersen og Peter Hyldgaard,<br />
satte os på sporet. Gennem nogle år havde<br />
Guldmønt fra Jelling (forsiden ses på<br />
bladets forside). Mønten, som er præget<br />
650-75 i Dorestad, er en tremissis – en efterligning<br />
af senromerske guldmønter. Af<br />
tre gennemboringer er én intakt. Om korset<br />
ses navnet MADELINUS. Sådanne mønter<br />
kendes fra Dorestad og Midlum i Holland<br />
(samme præg), desuden på Sild og Føhr,<br />
ved Dankirke ved Ribe, Gadegård i Sydthy<br />
samt Kaupang i Norge. – Fot: Nationalmuseet<br />
2003.<br />
3
4<br />
1 cm<br />
de afsøgt marken nordøst for kirkegården<br />
og her fundet forskellige mindre metalgenstande.<br />
Ikke ret mange, men de er bemærkelsesværdige,<br />
fordi flere af dem var<br />
fra den sene del af jernalderen. Foruden<br />
de afbildede genstande må nævnes en halv<br />
arabisk sølvmønt fra vikingetiden. Disse<br />
genstande – samt ikke mindst fraværet af<br />
fund fra den sene jernalder andre steder<br />
omkring Jelling – gav os blod på tanden,<br />
og takket være bistand fra Fonden af 29.<br />
december 1967, Dronning Margrethe II’s<br />
Arkæologiske Fond og Jelling Sparekasses<br />
Fond kunne der i 2006 og 2007 indledes<br />
undersøgelser.<br />
Først blev der foretaget en overfladeundersøgelse<br />
med magnetometer, der kan registrere<br />
små forskelle i jordlagenes magnetiske<br />
egenskaber og give et indtryk af, hvad<br />
der gemmer sig under mulden (se Skalk<br />
2007:6). Nord for højene og den nuværende<br />
kirkegård var der markante udslag,<br />
så her blev de første søgegrøfter langt. De<br />
afslørede en gruppe store sten, op til 1½-2<br />
m lange; af form og størrelse mindede de<br />
om nogle sten, der i 1941 blev fundet under<br />
Sydhøjen, og som senere er tolket som rester<br />
af en stor skibssætning. De nyfundne<br />
sten stod ikke på oprindelig plads, men<br />
lå i nogle store huller i undergrunden. Vi<br />
formoder, at de oprindeligt stod på overfladen,<br />
og at de på et tidspunkt er kommet i<br />
vejen for dyrkningen, blev undergravet og<br />
Enkeltfund fra Jelling 2001-04. De to forgyldte<br />
sager, begge smykkebrudstykker, er<br />
fra henholdsvis yngre og ældre germansk<br />
jernalder. De to bronzegenstande er fra<br />
vikingetid: en itubrudt skrinnøgle og et<br />
drageformet spænde, hvortil kendes paralleller<br />
fra Trelleborg og Avnslev på Fyn (se<br />
Skalk 2001:5 og 2003:5). – Fot: Konserveringscentret<br />
i <strong>Vejle</strong>.
Udsnit af magnetometeropmåling fra Jelling.<br />
– T. Smekalova.<br />
væltet ned i et hul, der til formålet var gravet<br />
ved siden af. Før dynamittens og gravemaskinernes<br />
tid var det på den måde, man<br />
skaffede sig af med generende store marksten.<br />
Vi kan ikke præcist sige, hvornår det<br />
er sket, men stumper af tegl viser, at det er<br />
længe efter vikingetiden.<br />
Nu kan der være flere forklaringer på<br />
tilstedeværelsen af store sten, men allerede<br />
da de første dukkede op, blev det bemærket,<br />
at stenene grupperede sig omkring<br />
Jelling-monumenternes hovedakse: Den<br />
linie, som går gennem de to højcentre og<br />
den store runesten. Når man står på stedet,<br />
er aksen let at opleve på grund af de<br />
to flagstænger på højene. Denne akse danner<br />
også midterlinien for de to rækker af<br />
store sten, der fandtes under Sydhøjen, og<br />
som af udgraveren Ejner Dyggve blev opfattet<br />
som en del af et stort trekantet helligområde<br />
– et såkaldt vi. Dyggves teori var<br />
omdiskuteret fra starten, men i 1960-erne<br />
De nyfundne sten. Efter undersøgelsen<br />
blev de dækket til igen. Set fra syd.<br />
DYBT<br />
STOLPEHUL<br />
STENHUL?<br />
Hovedaksen<br />
PALISADE<br />
MULIGT<br />
STENSPOR<br />
10 m<br />
HUSTOMT<br />
Opmåling af de nyfundne sten (blå) og deres<br />
nærmeste omgivelser.<br />
5
Jelling-monumenterne set i fugleperspektiv<br />
mod syd. Udgravningen med stenene ses i<br />
forgrunden. – Fot: Henrik Elkjær 2007.<br />
modnedes den tolkning, som i dag er den<br />
gængse: At stenene under Sydhøjen er del<br />
af en ca. 170 m lang skibssætning, som<br />
mod nord sluttede ved foden af den ældre<br />
gravhøj, der udgør kernen i Nordhøjen (se<br />
Skalk 1970:2). Omfortolkningen skyldtes<br />
6<br />
især, at den skibsformede stensætning er<br />
en kendt monumenttype i den nordiske<br />
oldtid, mens det var vanskeligt at finde belæg<br />
for »trekant-viet« andre steder.<br />
En anden ting, der er med til at bekræfte<br />
sammenhængen mellem de nyfundne<br />
sten og dem under Sydhøjen, er et ca. 1,7<br />
m dybt stolpehul i spidsen af stengruppen.<br />
Fylden i hullet viste sporet af en træstolpe<br />
med et tværmål på måske helt op til 50×70<br />
cm. Det tyder på, at stolpen har været af<br />
kolossale dimensioner, og vi gætter på,<br />
at den har raget mindst 3 m op over terræn.<br />
Hvad denne stolpe har været brugt<br />
til, kan vi endnu kun gisne om, men det er<br />
bemærkelsesværdigt, at den ligger præcis<br />
på hovedaksen, ca. 177 m nord for centrum<br />
og gravkammer i Nordhøjen, og at<br />
vi kan genfinde den samme afstand mellem<br />
Nordhøjens midte og det sted, hvor<br />
sydspidsen af skibssætningen formodes at<br />
have ligget. Næppe en tilfældighed.<br />
Det er for tidligt at komme med et endeligt<br />
bud på, hvordan de nyopdukkede sten<br />
skal forstås. Jellings store sten er drilske.<br />
Det er kun under Sydhøjen, at stenenes<br />
egentlige placeringer kendes; andre steder<br />
hvor der er registrerede tilsvarende<br />
store sten, er der tale om omtrentlige<br />
placeringer eller formodede stenspor.<br />
De nye funds symmetriske<br />
placering i forhold til Jelling-<br />
Forskellige opfattelser af Jellings stensætning. × = store Jellingsten.<br />
DYGGVE GLOB H. ANDERSEN 2008<br />
50 m
Opgravning af stenkolos<br />
på Jelling Kirkegård. Flere<br />
steder på kirkegården er<br />
der gennem tiden fundet<br />
store sten, men nøjagtige<br />
positioner og øvrige oplysninger<br />
er desværre ikke<br />
godt kendt. – Lokal fotograf,<br />
efter 1928; Nationalmuseets<br />
arkiv.<br />
monumenternes hovedakse viser dog, at<br />
der må være en sammenhæng. Spørgsmålet<br />
er: hvilken?<br />
To tolkningsmuligheder melder sig først:<br />
Enten har der ligget to store skibssætninger<br />
i forlængelse af hinanden, med den<br />
gravhøj, der er påvist under Nordhøjen,<br />
imellem sig. Eller også har de nyfundne<br />
sten sammen med stenene under Sydhøjen<br />
indgået i en gigantisk, mere end 350<br />
m lang skibssætning, der har omsluttet<br />
hele Nordhøjen og haft dennes gravkammer<br />
i centrum. I givet fald er det tale om<br />
et monument af forbløffende dimensioner,<br />
dobbelt så stort som hidtil antaget og 3-4<br />
gange længere end den længste af de andre<br />
kendte skibssætninger. Bedømt ud fra de<br />
nogenlunde intakte partier under Sydhøjen<br />
har den bestået af måske op til 370 store<br />
sten, der først har skullet findes rundt omkring<br />
i landskabet og derpå transporteres<br />
til Jelling. En imponerende bedrift.<br />
Umiddelbart virker det svært at tro, men<br />
når vi alligevel vover at bringe denne mulighed<br />
frem, skyldes det to ting: De sten,<br />
der i 1861 blev fundet inde i Nordhøjen,<br />
og som senere er opfattet som skibssætningens<br />
stævn (se Skalk 1970:2) synes at<br />
være noget mindre end stenene under Sydhøjen,<br />
og desuden ligger de så at sige på<br />
tværs i forhold til skibssætningens retning.<br />
Desuden er der gennem årene på og omkring<br />
kirkegården fundet flere store sten<br />
Aftegninger i udgravningsfelt vest for<br />
nordhøjen, da Carlsbergfondet 1964-65<br />
finansierede undersøgelser på og ved kirkegården.<br />
Dagbladet Politiken skrev 1.<br />
august 1965, at de eventuelt kunne stamme<br />
fra »en skibssætning så stor som en oceandamper«.<br />
– Fot: Olfert Voss.<br />
7
og stenspor, som tilsyneladende passer<br />
med teorien om en kæmpeskibssætning.<br />
Da arkivtegneren Søren Abildgaard i 1771<br />
besøgte Jelling, skrev han i sin dagbog:<br />
»På østlige side af Dronningens Høj (dvs.<br />
Nordhøjen) i Lars Sognefogeds toft, hvor<br />
der ligger nogle store kampesten i en rad<br />
fra syden til nord …« Var det resterne af<br />
denne mammutskibssætning, han så?<br />
*<br />
De store sten nord for kirkegården var<br />
ikke udgravningernes eneste overraskelse.<br />
I forbindelse med deres fremkomst i 2006<br />
blev der nord for stenene afdækket tom-<br />
8<br />
10 m<br />
ÆLDRE HEGN<br />
YNGRE<br />
HEGN<br />
Grundplan af hustomt<br />
nordøst for de store sten.<br />
Huset, som efter sin<br />
type er fra slutningen af<br />
900- eller begyndelsen af<br />
1000-årene, er bygget efter<br />
at palisaden var sløjfet.<br />
Rækkefølgen mellem huset<br />
og det skråt forløbende<br />
hegn er ikke afklaret, men<br />
bebyggelsen har altså haft<br />
mindst tre faser.<br />
ten af et hus med buede langvægge samt<br />
sporene af et meget kraftigt, stolpebygget<br />
hegn – en palisade. Der blev ikke gjort<br />
fund, der kunne datere hus og hegn, men<br />
udseendet pegede klart mod vikingetiden,<br />
selv om hegnet syntes kraftigere end tilsvarende<br />
fra andre vikingelokaliteter. Men<br />
her var der endelig spor at gå efter i jagten<br />
på en bebyggelse samtidig med monumenterne.<br />
I 2007 blev dette hegn forfulgt mod øst,<br />
og til vores overraskelse kunne det følges<br />
over en strækning på ca. 180 m, før det<br />
knækkede skarpt i sydlig retning. Senere<br />
Den store indhegnings<br />
nordøstlige hjørneknæk.<br />
Bemærk hegnsgrøftens<br />
udposninger. Landmålerstokken<br />
er 1,50 m lang. Set<br />
mod vest. Kirken og Nordhøjen<br />
ses i baggrunden til<br />
venstre.
100 m<br />
?<br />
Oversigtsplan over Jellingfundene, som de tegner sig februar 2008 efter de nye fund.<br />
blev der lagt en søgegrøft 140-160 m syd<br />
for knækpunktet, hvor hegnet ligeledes<br />
kunne påvises, men længere mod syd var<br />
det ikke muligt at komme på grund af eksisterende<br />
bygninger. Derimod fandtes der<br />
to små stykker af en tilsvarende hegnsgrøft<br />
ved en lille udgravning, som museet<br />
foretog tidligere på året, da to huse syd for<br />
Sydhøjen blev revet ned. Hensigten var at<br />
lede efter skibssætningens sydspids, hvilket<br />
dog ikke lykkedes i første omgang på<br />
grund af senere nedgravninger. Men med<br />
det kraftige stolpehegn nord og øst for højene<br />
fik de to små stykker hegn lige pludselig<br />
stor betydning, idet de kunne tolkes<br />
som den sydlige afgrænsning af en meget<br />
stor indhegning af hele den centrale del af<br />
Jelling. Hvor stort det indrammede areal<br />
har været, ved vi endnu ikke, men tidligere<br />
?<br />
HEGN<br />
GRAV-<br />
KAMMER<br />
TRÆKIRKE m. grav<br />
STORE JELLINGSTEN<br />
HUSTOMTER<br />
HUSTOMT<br />
sonderingsgravninger lige vest for kirkegården<br />
og der, hvor udstillingshuset Kongernes<br />
Jelling i dag ligger, var uden spor<br />
af hegnet, og det tyder på, at vi skal vest<br />
for udstillingshuset for at finde den vestlige<br />
side. I givet fald har det indrammede areal<br />
været på mere end 10 ha.<br />
Endnu er hegnet kun afdækket og ikke<br />
egentligt udgravet, så det er for tidligt at give<br />
et detaljeret bud på, hvordan det har været<br />
konstrueret. Den gennemgående grøft<br />
med modstående udposninger for hver<br />
1-1½ m tyder på, at hegnet har bestået af<br />
tætstillede stolper i en særlig konstruktion.<br />
Bedømt ud fra et par tværsnit af grøften,<br />
der var gravet indtil 1½ m ned under terræn,<br />
har hegnet har haft en anseelig højde<br />
– antagelig mindst 2 m. Vestligst i den afdækkede<br />
del af hegnet sås en indgang flan-<br />
9
Store<br />
indhegninger.<br />
10<br />
TISSØ<br />
VORBASSE<br />
LISBJERG<br />
100 m<br />
keret af fire stolpehuller, hvilket antyder,<br />
at indgangen har været overdækket. Den<br />
store indhegning har tilsyneladende omrammet<br />
den formodede kæmpeskibssætning.<br />
Om hegnet er rejst før, samtidig med<br />
eller efter stenskibets og højenes opførelse,<br />
ved vi ikke.<br />
Indhegnede gårdsanlæg er velkendte<br />
fra jernalderen og vikingetiden (se Skalk<br />
1984:3), men de nærmeste paralleller til det<br />
nyfundne Jelling-hegn er nogle stormandsgårde.<br />
Størst er den utroligt fundrige storgård<br />
ved Tissø på Vestsjælland (se Skalk<br />
1999:1), men den fra Lisbjerg nord for<br />
Århus ligner mere Jelling-anlægget, idet<br />
også der omslutter indhegningen det sted,<br />
hvor en kirke senere blev opført (se Skalk<br />
2004:2). Jelling-hegnet synes væsentligt<br />
kraftigere end de øvrige og indrammer et<br />
meget større areal. Mens Lisbjerg og Tissø-indhegningerne<br />
omfatter 2-2,5 ha, ser<br />
Jellings ud til at dække et areal, der kan<br />
være mindst 10 ha.<br />
*<br />
<strong>Vejle</strong> <strong>Museum</strong>s undersøgelser i 2006-07<br />
har åbnet et nyt helt kapitel i Jellingforsk-<br />
JELLING<br />
ningens lange historie. Efter mere end tyve<br />
års intensiv søgning er det endelig lykkedes<br />
at komme på sporet af en bebyggelse,<br />
som kan være samtidig med Jelling-monumenterne.<br />
Bedømt ud fra det stolpehegn,<br />
der antagelig har omgivet bebyggelsen, har<br />
denne været usædvanlig – både af drøjde<br />
og areal. I tilgift, og helt uventet, er der<br />
dukket en række bautalignende sten op.<br />
Som det ofte er tilfældet – og ikke mindst<br />
i Jelling – stiller de nye resultater også en<br />
række nye spørgsmål: Vil teorien om en<br />
kæmpeskibssætning på omkring 350 m i<br />
længden og mere end 70 m på det bredeste<br />
sted holde? Hvordan forløber det kraftige<br />
stolpehegn, specielt mod vest og syd – og<br />
kan der findes en mere præcis datering<br />
af hegnet? Og vil det lykkes at finde spor<br />
efter huse, som i kraft af deres størrelse,<br />
konstruktion eller fund vil kunne opfattes<br />
som kongelige? Kort sagt – en kongsgård.<br />
Det ser ud som om, kapitlet let kan udvikle<br />
sig til en føljeton.<br />
Peter Mohr Christensen<br />
Steen Wulff Andersen