Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

morten.jacobsen.dk

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

itualerne hjælper. De giver en følelse af magt over tingene.’[G,

s. 296]

...et asketisk liv er en selvmodsigelse: her hersker ressentimentet

uden lige fra et umættet instinkt og fra en magtvilje, der meget

gerne vil være herre, ikke over noget ved livet, men over selve

livet(...). [MO, s. 128]

Det asketiske paradoks er også et kunstnerisk. Kunsten anses hos

disse ’hellige anarkister’ som korrumperet af magthierarkiet. Kunsten

er i deres blik ’reduceret’ til blot og bart noget ceremonielt

(borgerligt), der skal frisættes ud af etikettens lænker. For den

asketiske kunstner er det, at herske på det kunstneriske felt ikke

nok. Den moralske fordring kræver mere. Her skal herskes over selve

livet, ikke ud fra et udtalt magtbegær, men ud fra en idé om redde

det fremmedgjorte menneske, fra en undertrykkende kunst og en ditto

verden.

’Dutternes’ paradoks er mere end blot misforstået jovialitet. Som

Luther – ’den mest veltalende og ubeskedne bonde Tysklands har

fostret’ – slår de til modstand, ikke mod kirkens hellige mellemmænd,

men kunstens. De er en synlig forlængelse af den protestantiske

syntese mellem ’ydmyghed og vigtigmageri’. De vil tjene og herske.

We will no longer be satisfied with ’well-meaning films with a humanist

message’(...) things that have been castrated by a moralistic, bitter

old film-maker, a dull puritan who praises the intellect-crushing

virtues of niceness’ [TOVT, s.61 Manifesto 1]

’Lighedstyranniet’, og de velmenende hensigter som argument for

magtbegær, det er hovedfjenden for Nietzsche. Viljen til magt bliver

sminket til med moral: ’De forfører med moral’. Ved sit ’Distancens

patos’, udfordrer han, ikke kun kristendommen, men også dens yderste

konsekvens: ’oplysningsningsidealet’ og dets bagmænd, Rousseau og

John Locke.

Hvad der, ifølge Nietzsche, kendetegner både kristendommen og

oplysningstankegangen er deres uærlige kamp for magten: ’Men der

findes ikke nogen mere giftig gift: for den synes som prædiket af

retfærdigheden selv, skønt den er enden på retfærdighed...(...)At det

gik så afskyeligt og blodigt til omkring denne læren om lighed, har

15

More magazines by this user
Similar magazines