Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

morten.jacobsen.dk

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

stige og så senere bruge det i en pointe. En let manøvre(...) som i

virkeligheden er sådan en Anders And-sandhed.’[G, s. 212]

Brugen af matematikkens lovmæssigheder i manuskriptarbejdet, er

kompensationen for de visuelle eksperimenter han ’mudrer’ til med.

Disse konservative rammer følger en fortællemæssig etikette, hvor

publikum (for en stund) kan føle tryghed i det velkendte. Med denne

etikette som holdepunkt, kan instruktøren udfordre sit publikum formog

genremæssigt. Von Trier er ikke stolt af matematikken - som han i

øvrigt fik 13 i på gymnasiet (og 05 i skriftlig dansk), men ’det er

god fidus-kunst, ligesom en tryllekunst’, og den er nødvendigt fordi:

’Jeg laver film til folk der er dummere end mig selv. Ja!’[G, s.213]

’Hvad meddeler den tragiske kunstner om sig selv? Er det ikke netop

tilstanden uden frygt for det frygtelige og betænkelige, som han

viser(...) Han meddeler, han må meddele forudsat, at han er en

kunstner, et geni ud i meddelelsen [AR, s.88]. Det ’betænkelige’ eller

banale motiv, ses også i von Triers arbejde med Medea. Motivet lå ikke

i interessen for det klassiske drama (dramaturgiens vugge), og de

moralske dilemmaer, men i, at det var et Dreyer-manuskript: ’The subject

didn’t fascinate me at all! I’ve never been interested in classical

drama. I was more interested that it was something Dreyer had been

involved with.’[TOVT, s, 111] Lars von Trier fetisherings af Dreyer

transformerer indhold til form, og udstiller igen de kunstneriske

motiver som selviske. Den ’fælles almenfortælling’ udnyttes som

’relikvier’ i en personlige kultdyrkelse og ritualisering.

Instruktørens beskrivelse af egne værker er, i min optik, ikke kun

krukkeri, men siger meget om hvilken type kunstner von Trier er.

Dette, at måtte meddele – også de ’underlødige’ bevæggrunde - er von

Triers ’milde Tourettes syndrom’. Udover den ’letsindige’ affejen af

det klassiske drama, og hans lette omgang med manuskriptarbejdet, er

hans genreinteresse påfaldende: ’I think that most of the films have

come about as a result of me setting myself a task. I might think

to myself, ’Now I’m going to do something funny ’Now I ought to do

something tragic,’ or what ever.’[TOVT, s. 16].

De mest værdifulde indsigter er metoderne. [AK, s.29]

’Næsten uanset hvad jeg har haft af idoler, synes jeg, at hvis bare de

har kæmpet sig frem til et eller andet, så har det en lidt heroisk...

21

More magazines by this user
Similar magazines