Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

morten.jacobsen.dk

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

teoretiske/sproglige attituder. Kilden omfavnes i teksten.

Overvejelserne er foretaget og retningen valgt, citaterne vil stå

som klare pointer og retningsbestemme. Citaterne relativeres ikke

af gennemtygget, forfængelig analyse eller ’forsigtige forbehold’,

da denne jargon er lige så kynisk og magtbegærlig som den befalende

tone. Her vil ikke foregives ydmyghed overfor emnet.

Dialektikeren overlader det til sin modstander at bevise, at han

ikke er en idiot [AR, s.32]

Dette pædagogiske princip indlader jeg mig ikke på. Derfor vil

specialet ikke afdække enhver tvetydighed og åbenlyse modstrid ved

notehenvisninger eller retoriske spørgsmål, da dette vil stække

teksten/formen. Nietzsche omtaler dialektikken - der hvor autoriteten

hersker - som en ’komisk figur’. Tyrannen begrunder ikke, men befaler:

’Man vælger kun dialektikken, når man intet andet middel har(...) Den

kan kun være nødværge i hænderne på sådanne, der ikke længere har andre

våben’.[AR, s. 32] Dialektikken er et ’slavemoralsk’ symptom, der er

undfanget ud af afmagtsfølelsen. Den er per definition antiautoritær

og ofte simulerer den kun overblik og kritisk læsning. Min kritik

ligger i tavsheden: ’Dyb fjendtlig tavshed’[EH, s. 66].

Her er ingen ligeværdig fjende som skal modsige, ingen ’dialektikmanerer’,

der skal udfoldes. Dialektikeren ender ofte i en enten

uhyggelig selvovervurdering (troen på objektivitet), eller reducerer

sin analyse til teoretisk dydighed. Dvs. at teorien underkaster

sig den teoretiske standard, sin kategori, og dermed bidrager den

med ’intet nyt’. Det dialektiske begreb er et skizofrent begreb,

der underminerer sin egen mulighed for at skabe noget radikalt

anderledes. Det dialektiske ved dette speciale, er konteksten (de

institutionaliserede, humanistiske værdier specialet er underlagt

i bedømmelsen). Derfor vil jeg holde igen med den fanatiske

eftertænksomhed, ’absurd fornuften’ som Nietzsche kalder den.

iv

More magazines by this user
Similar magazines