helt til kl. 06.00 hver fredag og lørdag - Bazooka

REKLAME
Spejder sport
2

C & C Computercafe s. 6
Nørdernes paradis
eller computerhelvede ?
Anmeldelser s. 8
Vi anmelder 3 tegneserier
som udkom i 1997.
Tamagotchi miraklet s. 10
Måske lå den også under dit juletræ ?
Tamagotchien har gjort sit indtog, og vi
har kigget nærmere på den besynderlige dille.
På vej mod OL år 2000 s. 12
„Der er vel en jernmand i os alle“
Allan Månsson, Nordisk mester i triathlon.
Nautilus s. 14
Nautilus vil gerne nå videre end til bare at
være „den lokale sensation.“ I første omgang
gælder ambitionerne de københavnske spillesteder.
Red Warszawa - det er tåge! s. 16
De kan hverken spille eller synge - siger nogen.
Måske netop derfor har de opnået kultstatus i visse kredse.
B A Z O O K A
udgives i samarbejde
mellem Medieskolen og
Lyngby-Taarbæk Kommune.
Bladet postomdeles til
10-18 årige bosat i kommunen.
Ansvarshavende redaktør:
Sille Riemenschneider
R e d a k t i o n e n :
Kim Brejnholt Hansen
Fra Hareskoven til Niraham s. 20
Thomas Buch Hansen
Emily Thorning Hansen
Sofie Amalie Monkjær
Jakob Waage Neerbek
Helle Nellemann Petersen
Hasse Petersen
Kathrine Schneider Thøgersen
F o t o :
Hjørdis Sigrun Jonsdottir
Lea Jensen
Jeanette Nyberg Nielsen
F o r s i d e f o t o :
Joakim Wange Larsson
L a yout:
Kristian Andersen
Jens Riber Bertelsen
Neel Geiken
Hasse Holst
Lars Dahl Oppenheuser
Kasper Holm
G r a f i s k s t y r i n g:
Flemming Persson
Oplag: 4.500
Repro og tryk:
Special Trykkeriet
Viborg a-s
Annoncer:
Eriksen Consult.
Tlf: 45833854 3
eller 20846005

4
Du sidder nu med det allerførste
nummer af BAZOOKA i hånden og
det skal du være glad for.
Så er det nu du tænker:
“Glad? - Hvorfor det? Hvorfor skulle
jeg spilde min kostbare tid på det her
skaldede ungdomsblad? Det ta’r for
lang tid at finde ud af... Det her blad
spiller sgu’ ikke.....” Hov, hov STOP,
kære læser og hør nu på en lille historie.
BAZOOKA blev født sidste år på
Moder Medieskolen. Vi har arbejdet i
døgndrift for at få det ud til dig. Det er
skabt af en flok svedige skribenter, syrede
grafikere og fotografer med røde
mørkekammerøjne. Vi har alle én ting
til fælles med dig: vi er unge.
Tag godt imod dit nye BAZOOKA.
Teater og musical:
Filmsalen, Ungdomsskolen
Gyrithe Lemchesvej 20
“Hamlet - Hardcore!”, Seniorholdet/Dramalinien
Den 3. - 6. feb kl. 20.00 og
den 7. feb kl. 18.00
Gendigtningaf Shakespeares
klassiker i saftig 1998 gyserversion
Billetbestilling: tlf: 45 88 50 58
hverdage kl. 8.30 - 14.00
Børn og unge gratis entré.
Voksne 30 kr.
Men hvad er der så i bladet? Lad os få
et hurtigt overblik.
Du kan læse om Red Warszawa, der,
til trods for, at de hverken kan synge
eller spille, har opnået stor succés
med deres „polske punk“.
Og om den unge triatlet Allan Månsson,
hvis største ambition er at blive
udtaget til De Olympiske Lege
år 2000.
Gå ikke glip af historien om den lille
Tamagotchi, der led en frygtelig skæbne.
Først døde den i Redaktionens ellers
så kyndige hænder, hvorefter den
på grusomste vis led druknedøden
hos en grafiker.
Kære læser - læs - det er en god start!
Tater og musical:
Filmsalen, Ungdomsskolen
Gyrithe Lemchesvej 20
“Skatteøen “
Den 24. - 27. feb.
Juniorholdet
/Dramaliniens
13 - 15 åriges
opførsel af Sebastians
version af en klassiker
tilsat iørefaldende
musik og sang
Billetbestilling:
tlf: 45 88 50 58
hverdage kl. 8.30 - 14.00
Børn og unge gratis entré
Voksne 30 kr
Ungdomskonference 98
Er du mellem 13 - 18 år?
Bor du i Lyngby - Taarbæk kommune?
Synes du, at du har indflydelse på,
hvad der sker i DIN kommune?
Bliver du taget med på råd, når
beslutningerne træffes?
Bliver ungdomskulturen tilgodeset?
Har du lyst til at være med til at
planlægge en ungdomskonference
i efteråret 98
Ring for at tilmelde dig første møde
ONSDAG DEN 4. MARTS
kl.19.00 - 21.00
Telefonisk henvendelse:
Fritids- og ungdomsklubberne
Bjarne: 45 41 10 50
Rasmus: 45 87 38 34
Christian: 45 83 04 03
Leif: 45 87 96 88
SENEST TILMELDING DEN 27. FEB
Lyngby vil aldrig blive
det samme igen.
Vi er ude herfra
Hvad sker der i Lyngby....
Teater og musical
Filmsalen , Ungdomsskolen
Gyrithe Lemchesvej 20
“West Side Story”
den 26. - 28. marts kl.19.30
og den 29. marts kl.14.00
Det succesfulde ensemles
moderne udgave af den dramatiske
kærlighedshistorie iblandet
racisme til live-musik og eviggrønne
sange samt flotte danseoptrin.
Billetbestilling: tlf: 45 88 50 58
hverdage kl. 8.30 - 14.00
Børn og unge gratis entré.
Voksne 30 kr.
Lyngby Gymnasterne
Lyngby Stadionhal
den 29. marts
kl.13.00 - 15.00
Entré voksne 35 kr.
Børn under 14 år 25 kr.
Festlig, farverig og
fornøjelig gymnastik
Kom og se på.

Burger King
Holder åbent fredag og lørdag til kl. 06.00
Husk at det stadig er muligt at få
vores nye challenger burger
“Double supreme”
til kun 15 kr.
Tilbudet gælder til og med den 22. Februar.
Burger King, Lyngby
Lyngbygårdsvej 138
2800 Lyngby
Tlf: 45935107
Lyngby
Nu har du muligheden for at nyde en
“Flammegrillet burger”
helt til kl. 06.00 hver fredag og lørdag.
Vi smager bare bedre...
Åbningstider:
Søn-Tor 10.00 - 24.00
Fre-Lør 10.00 - 06.00
5
Burger King Drive-Thru, Lyngby

Tekst & Foto: Jakob Neerbek & Thomas Buch Hansen
beskriver sig selv som “pœdagog, servitrice garvet spiller for at finde.
Er du til 3-D spil med ultra vold, et
og computerfreak - på én gang”.
Blandt de mest eftertragtede våben i spœndende strategispil eller et nerve-
Duke3D er RPG’en, en dødsensfarlig bapirrende fodboldspil? Så er et besøg
Deres udsendte reportere sluttede sig til zooka med missiler, som til en vis grad er hos C&C computercafé på Virum Torv 7
fire 17-19 årige drenge, som sad og spil- selvsøgende. Af andre finurligheder kan måske noget for dig.
lede 3D- skydespillet Duke3D. Herefter gik nœvnes et våben, som får modstanderne
P
der ikke lang tid, før voldsorgiet var i fuld til at skrumpe til musestørrelse, hvorefter å Computercafeen i Virum, som ellers
gang. Du kan tœnke på hvilken som helst man ved at løbe hen over dem, kan trampe er et ganske fredeligt sted med 16
krigs- eller voldsfilm, og den vil højst synes dem ihjel. Der er også en frysekanon, som computere, kan du komme eftermiddag
som en pinlig amatørforestilling sammen- forvandler fjenden til en statue af is, som et og aften og for en flad tyver i timen opleve
lignet med den lemlœstelse, man bliver hurtigt spark knuser i tusind stykker. en meget anderledes måde at spille com-
vidne og medvirkende til i en håndfuld af
puterspil på. Det foregår på netvœrk, hvor
&
de mest populœre netvœrksspil. Nedenfor Når man dør, hvilket sker meget ofte selv du spiller mod andre.
kan du lœse to vidt forskellige beretninger for den bedste, er der dog ikke lœngere til
om den samme hœndelse, hvilket blot det nœste liv end et tryk på mellemrumsta- Computerfreaks mellem 11 og 14 er der
endnu engang understreger, at smag og sten, hvorefter man starter et tilfœldigt sted mange af i C&C. Peter Knudsen er en af
behag er forskellig.
på banen, det vœre sig i et hemmeligt rum dem. Han er 11 år gammel og kommer på
eller midt i kampens hede, kun bevœbnet C&C hver tirsdag og torsdag og nogle gange
Der kan kun vœre én
med en langsom maskinpistol.
i weekenderne.
Af Thomas Buch-Hansen
-Det er sjovt at spille netvœrksspil, og man
Tiden flyver afsted, og før jeg ved af det, får mange nye venner. Det er lidt dyrt, når
Med seks spillere kœmpende mod prikker en medarbejder mig på skulderen man kommer her så meget, som jeg gør,
hinanden på en lille bane, kan det og siger, at tiden er gået. Da jeg har fået men det skiftes min mor og jeg til at betale.
kun gå galt. Overalt hvor jeg kigger, er død høretelefonerne af, sidder jeg og sunder Man kan også leje cafeen natten mellem
og ødelœggelse en del af billedet. Jeg styr- mig lidt. Jeg kigger rundt i lokalet på de lørdag og søndag, hvilket både er bespater
febrilsk rundt i tomme bygninger, kloak- andre spillere, som er ligeså opslugte, som rende og populœrt f.eks til en polterabend,
ker og åbne pladser og leder efter flere og jeg selv lige har vœret. Jeg føler, at jeg i eller hvis en gruppe venner får lyst til at
større våben, alt imens jeg konstant har fin- løbet af de 40-45 minutters spil (som jeg tilbringe en lidt anderledes lørdag nat samgeren
på aftrœkkeren i håb om at ramme ikke havde nogen tidsfornemmelse under) men. Når der holdes børnefødselsdag på
noget levende med den evige strøm af kug- har vœret igennem en - på en gang - utro- cafeén går det ekstra hedt for sig.
ler. Kun én tanke forbliver konstant i mit ligt intens, vidunderlig, traumatisk og be-
hoved : ‘De andre må dø! Hurtigt, og helst friende oplevelse, som rystede min grund- De ansatte på C & C er rigtige computerfre-
smertefuldt’, og jeg ved, at de andre tœnvold. Jeg var efterladt med en fornemmelse aks, og det skal man også vœre for at arbejker
det samme. De mest udspekulerede af, at jeg havde vœret ude af min krop på de sådan et sted. De kender alle baner og
og destruktive våben ligger skjult på svœrt
snydekoder, og så kan de klare de tekniske
tilgœngelige steder, som man skal vœre en
vanskeligheder, der opstår. En af de ansatte
6

en lang og besvœrlig, men belønnende
rejse, som jeg på mirakuløs vis var vendt
tilbage fra. Jeg afsluttede spillet, tilfreds
med en score på 90 dokumenterede drab,
hvilket placerede mig på 2. eller 3. pladsen
på disse massemorderes topscorerliste
- for denne gang.
Alt i alt var det en utrolig sjov og intens
oplevelse, som ingen med hang til action
og spœnding bør snyde sig selv for. Det
skal nœvnes, at man ikke behøver at vœre
computerfreak for at kunne nyde netvœrksspillene.
Udover cafeens hjœlpsomme
medarbejdere, er der gerne en lille
spilentusiast eller to, som gerne øser ud
af sin erfaring, hvis du skulle få problemer
med et spil eller en modstander.
Computer helvede
Af Jakob Waage Neerbek
Velkommen til computercafeen.
Nørdernes paradis! Velkommen til
et lokale fyldt med computere, snottede
unger med små fedtede fingre og store
legebørn med firkantede øjne, som drikker
cola og kaffe og ryger smøger i flœng.
Vekommen til computer helvede!
Rundt omkring mig er unge drenge stœrkt
opslugte af computer skœrme.
Her står jeg og min medreporter i C & C
computercafe. Lugten er nœrmest fimsende,
og det kan ikke undre nogen, at
her ikke er en eneste pige.
Min medreporter er åbenbart kommet i sit
C
rette element, han falder hurtigt i snak med
en af nørderne og får arrangeret, at han og
jeg skal spille Duke 3D sammen med nogle
af de andre.
Jeg havde nok hellere set, at vi havde spillet
et fodboldspil eller noget andet fredeligt.
Nu må jeg, stœrkt mod mine egne fredelige
idealer, slå mig ned foran skœrmen
med høretelefoner på og gøre mig klar
til kamp. Jeg kigger hurtigt rundt på mine
modspillere. De knœkker fingre, spœnder
muskler og bøvser i et forsøg på at ligne
Jean Claude den Lamme! Hvad er det, jeg
er gået ind til? Men før jeg kan nå at svare
på mit eget spørgsmål, er jeg kastet ind i
en hœsblœsende kamp. Overalt er der krig
og ødelœggelse. I et forsøg på at blive en
del af dette kaster jeg mig frem. Min finger
sidder i kramper på skydetasten og jeg går
til angreb på den første og den bedste. Jeg
bliver dog lynhurtigt skudt ned bagfra af en
af nørderne. Jeg koger af raseri og jeg trykker
på genoplivningstasten. Men den samme
scene gentager sig gang på gang, og
jeg er lige ved at opgive, da en af de mindre
nørder prikker mig på skulderen med
sin lille fedtede finger og forklarer mig, hvor
på banen jeg finder bedre våben.
Nu er der noget ved det. Jeg kan flyve og
fyre missiler af. Mininørden klapper henrykt
i sine små hœnder, mens jeg hamrer den
ene efter den anden ned med et missil.
Men også den glœde er kort. En anden,
der også kan flyve, nakker mig med en
flammekaster, og jeg er tilbage, hvor jeg
startede. Jeg forsøger at snige mig rundt i
gangene, men også dette resulterer i min
egen død.
Jeg er henrykt, da en af de ansatte prikker
mig på skulderen og siger, at det er overstået.
Pyh og tak, en time i computerhelvede er
mere end nok!
7

8
Findes der noget bedre end duften af
frisklavet kaffe og en ny tegneserie?
Nej vel, og hvis tegneserien er god, så
er det en hel fornøjelse at bladre i de
knitrende nye sider.
BAZOOKA anmelder her tre tegneserier,
som alle udkom i løbet af 97.
Flipperne er tilbage
Halvfjersernes amerikanske underground
tegneseriehelte Fat Freddy, Phineas og
Freewheelin Franklin, er tilbage i Underground
albummet nr 18 “Flip-kompa’niet
på spanden”.
Flip-kompa’niet vœlter sig endnu engang i
stoffer, alkohol, pornomagasiner og
psykedeliske svampe.
8
De tre flippere er, som altid, arbejdsløse
og pengeløse, men alligevel finder de altid
på en sjov og underfundig udvej, så de
både kan få stof og snyde husholderen
og politiet. Desvœrre mangler mange af
de enkelte striber noget af den gnist og
glød, de havde i halvfjerserne.
Hvis det er første gang, man lœser Underground,
kan “Flip-kompa’niet på spanden”
muligvis virke lidt skuffende, men så er
det bare med at finde hen til det nœrmeste
tegneserie antikvariat og købe nogle
af de œldre Underground album. For de
holder et hundrede procent,
hvis man altså er til hippier, fjams og syre.
af Jakob Waage Neerbek
Rygterne siger, at tegneren bag Flipkompa’niet
Gilbert Shelton har mos på
hjernen, efter alle de stoffer han har taget.
Shelton har i dette album fået hjœlp af
Paul Mavrides. Paul Mavrides rammer
den gamle stil godt og tilføjer nogle flotte
skraveringer. Det gør dog, at tegningerne
holder bedre end historierne. Det er lidt
synd, for det er jo ikke tegningerne det
kommer an på, når man lœser Flip-kompa’niet.
“Flip-kompa’niet på
spanden” er et udvalg
af Gilbert Shelton og
Paul Mavrides bedste
striber fra starten af
halvfemserne. Udgivet
af Carlsen Comics og
koster 78 kroner.

Jonas Fink
Vi befinder os i 50 ‘erne i det socialistiske
Prag. I bind et bliver Jonas’ far anholdt for
kontrarevolutionœr virksomhed, og Jonas
og hans mor må klare sig selv. Jonas bliver
smidt ud af skolen og må arbejde.
I bind to “Lœretiden” kommer Jonas i
lœre på en byggeplads, her møder han
Slavek, som er flink imod ham og lœrer
ham at drikke øl på det lokale vœrtshus.
Senere, ved en tilfœldighed, skal Jonas
ordne vandhanen hos den rare boghandler
Pinkel.
Pinkel tilbyder Jonas arbejde i sin boghandel
og det kan Jonas ikke sige nej til.
Naomi og skjalden
Serien foregår i år 50 i det 160. årti efter
den assuritiske kalender. Og der er lagt
op til en eventyrlig fortœlling om pigen
Naomi, hvis landsby er blevet brœndt ned
af kejserens soldater, og en skjald som
synger om svundne tider. De to bliver kastet
ind i et spil om magt og œre. Kejseren,
som er en skurk, har nemlig fået nys
om, at skjaldens sange skjuler sandheder,
som er “farlige” for folket. Derfor vil kejseren
drœbe Naomi og skjalden. De undslipper
i første omgang kejserens soldater,
men så....
Tegningerne i “Kundskabens tårn” er meget
flotte og rummer mange detaljer, og
det lover godt for de kommende album.
Ud fra forsiden kunne man godt tro, at
handlingen ville tegne sig mere erotisk,
men trods forsiden er erotik et af albummets
mangler.
Isabelle Dethans serie “Naomi og skjalden”,
som kommer til at omfatte tre
albums, tegner sig fra første album “Kundskabens
tårn” til at blive rigtig spœndende
og eventyrlig.
Hvis tegneren Isabelle Dethan formår at
holde fast i det eventyrlige og mystiske,
så handlingen ikke bliver for tynd, kan
serien “Naomi og skjalden” blive et hit
blandt tegneserie-elskere
“Kundskabens tårn” er bind et af tre bind
i serien om Naomi og skjalden. Udgivet af
Carlsen Comics og koster 78 kroner.
I Pinkels boghandel møder Jonas sin
gamle ven Jiri. Jiri er med i en hemmelig
gruppe, der lœser udenlandske
tekster op for hinanden. Den lyshårede
pige Tatiana er med i denne gruppe og
hun bringer følelserne i kog hos den
unge Jonas Fink...
Tegneren Vittorio Giardino fra Italien, er
kendt for sin vulgœre naturtro streg. I sit
gennembrud, serien om Max Friedman,
viser Giardino sit store talent. Serien er
tegnet så levende og realistisk, at den
minder om øjebliksbilleder fra en film.
Med de første to album om Jonas Fink, har
Giardino fortsat sin flotte stil, og han har skabt
fundament for en spœndende og socialrealistisk
historie om livet under socialismen og om
hvordan alle udspionerer og kontrollerer hinanden.
Giardinos vulgœre og erotiske stil er lagt
vœk, men Giardino laver stadig mange detaljer
og kender man Prag en smule, vil man kunne
genkende byen i tegneserien om
Jonas Fink.
“Lœretiden” er bind to i serien om Jonas
Fink. Udgivet af Carlsen Comics og koster
78 kroner.
9
9

10 10
En Tamagotchis liv og død
Da Tamagotchien ankom her på redaktionen,
blev den hurtigt en populær
genstand for stor forundring og nysgerrighed,
selvom folk generelt ønskede
at give indtryk af, at de ikke ville have
noget med den at gøre. De nysgerrige
journalister holdt dog vejret i bar spænding
i det skæbnesvangre øjeblik, hvor
det sære æg klækkedes. I baby-stadiet
(babytchi) var der hverken et øje tørt
eller et stille øjeblik, hvor den lille ny
ikke bippede på omsorg. Dog gik der
ikke lang tid før den voksede til at blive
en Marutchi, stadig en slags baby, men
mere selvstændig. Det er dette stadie
der har størst indflydelse på, hvordan Tamagotchien
skal udvikle sig senere hen.
Efter nogle dage med god pleje og masser
af opmærksomhed, voksede den et
ekstra trin til Kuchipatchi. Denne skulle
efter sigende være en godmodig, men
halvdum, Tamagotchi, som er resultatet
1. Mad : Her kan du vælge om du
vil give den et måltid mad (hvis
den er
sulten), eller en snack (gør den
glad, men også fed og den mætter
ikke),
af for megen disciplin og for lidt mad og
underholdning. Jeg er uforstående over
for denne udvikling, da jeg har dedikeret
meget tid og bekymring til pasningen af
min specielle lille ven. På trods af dens
mangel på intelligens kan jeg godt lide
min Kuchipatchi; den ligner en munter
fætter, og beklager sig næsten aldrig. Når
jeg spiller spillet med den, er den uhyre
forudsigelig, fordi den bruger samme taktik
næsten hver gang. I de næste par dage
vokser den et trin til, og får hermed et par
ben og et sæt arme. To dage efter at den
er vokset en sidste gang, dør min Tamagotchi
under mystiske omstændig-heder,
kun 7 år gammel (hvilket sikkert er direkte
flovt i insider Tamagotchi kredse). Jeg har
ingen idé om dødsårsagen, da jeg hele
tiden har sørget for at holde den mæt
og underholdt. Måske var det på grund
af de mange snacks, selvom jeg sørgede
for at motio-nere den ved at spille spillet
Gotchi-Guide
En Tamagotchi har en række funktioner som man skal bruge for at sikre sit væsen et
optimalt ophold på jorden. her står de beskrevet i den rækkefølge, som de forekommer på displayet:
har ‘været på toilettet’ er det vigtigt
at gøre rent efter den, ellers bliver
den syg!
6. Status : Her kan du se hvor gam-
2. Lys : Hvis Tamagotchien vil sove,
skal du sørge for at slukke lyset,
ellers bliver den irritabel,
mel din Tamagotchi er (den ældes
omkring et år for hver jord-dag),
hvor meget den vejer, hvor lydig
den er, om den er sulten (vises
med fire hjerter, som så er fyldte
eller tomme), og om den er glad
(vises også med hjerter),
7. Moral-prædiken (udskældning)
3. Spil : For at motionere og fornøje
din Tamagotchi skal man spille et
spil, hvor man i fem forsøg skal
gætte i hvilken retning (venstre eller
højre) den vil dreje. Jo flere du
får rigtige, jo gladere bliver den,
: Hvis din Tamagotchi ikke opfører
sig ordentligt (ikke spiser selvom
den er sulten, ikke leger selvom
den er i dårligt humør, eller hvis
den beklager sig selvom den er
både mæt og glad) skal man skælde
den ud, selvom det godt kan
gøre lidt ondt, inderst inde.
8. Opmærksomhed : Denne del af
af Thomas buch-haNseN
ofte? Måske var det en højere magt og
skæbnens blindt førte hånd der rakte ned
og lukkede min Tamagotchis øjne for sidste
gang? På skærmen svævede min lille
Kuchipatchi med englevinger og et fredfyldt,
ja nærmest lykkeligt udtryk i ansigtet.
Stjerner tændte og slukkedes omkring
den, som for at symbolisere reinkarnationens
force, at eksistensen blot er en kæde
af begivenheder som starter og slutter i en
tidsløs uendelighed. Jeg kastede et sidste
blik på den lille Tamagotchi før jeg trykkede
på reset, og det hele kunne begynde
forfra, med et æg som udgangspunkt.
Hvis du vil vide mere om tamagotchier
kan du søge efter det på internettet, el-
ler starte på producenten
Bandai’s egen hjemmeside :
http://www.bandai.com.
4. Medicin-sprøjte : Hvis din tamagotchi
bliver syg (hvilket symboliseres
med et dødningehoved øverst i
højre hjørne) er dette sagen, man
kan dog ikke give den et skud hvis
den ikke trænger til det (desværre,
hypokondere!),
5. Rengøring : Hvis din Tamagotchi
displayet lyser op, hvis din Tamagotchi
føler, at den mangler et eller andet,
fx. mad, omsorg, rengøring eller
hvis den vil sove.

– miraklet
væsens død, har forundret os jordbundne
På Lindegårdsskolen i Lyngby har de danskere, og nu er det my(s)tiske, mikro-
yngste generationer grebet fat om teknologiske og charmerende lille væsen
en ny dille; det elektroniske kæledyr. så landet i Danmark. Herhjemme er
En lille plastikdims som til stadighed rumvæsenernes integration dog gået lidt
hærger både Japan og USA, og på ver- roligere for sig end i Solens Rige og Guds
densplan har solgt mere end 100 mil- eget land.
lioner eksemplarer. Men hvad går det
hele egentlig ud på?
Kæledyr eller legetøj
Et nyt mikro-elektronisk fænomen fra det På Lindegårdsskolen i Lyngby har flere
fjerne Japan har nået vore danske kyster; investeret i de små plastikindkapslede
Tamagotchien er ankommet! Det lille elek- rumvæsner. Fælles for dem alle er deres
troniske rum-kæledyr kan - og skal - du lave alder. Måske er det barndommens
have med overalt, for at kunne give det naive mangel på fordomme, der tillader
den pleje og opmærksomhed som det dem at være i besiddelse af en mystisk og
kræver, hvis ikke at det lille væsen skal fremmed ting som en Tamagotchi. Bens
pakke sammen og tage tilbage til sin pla- på 8 år har ikke været ejer af sin Tamanet.
Til at begynde med er Tamagotchien gotchi i særlig lang tid. Den er 6 år gam-
blot en lille baby, som konstant bipper på mel og hedder Poppi. Bens har den ikke
dig, med krav på din omsorg og kærlig- normalt med når han går i skole, og mest
hed. Men som tiden går, vokser den og af alt betragter han sin Tamagotchi som et
udvikler sig. Alt efter hvor opmærksom du kæledyr. Line på 11 år har haft sin Tama-
er på dens behov, og hvor godt du plejer gotchi i 2-3 måneder. Hun har et lidt mere
den, udvikler den sig til en ud af omkring jordnært forhold til den, og for hende er
otte forskellige Tamagotchi-racer.
den blot et stykke legetøj.
Verdensomspændende
hysteri
Tamagotchien blev introduceret første
gang i Japan i november 1996, og lidt
senere i USA. På grund af utraditionelle
salgsmetoder og, siger rygterne, ved at
sørge for at levere så få at der konstant
blev udsolgt, rejste der sig et enormt
hysteri omkring de små elektroniske
rumvæsener. Alle skulle have sig en Tamagotchi,
og det betød også, at alle konstant
skulle bruge tid på dem, hvilket især blev
bemærket i skolerne og på arbejdspladserne.
Faktisk siges der at være oprettet
særlige pasnings-ordninger til Tamagotchier
i nogle lande, så børnene kan passe
deres skoler uden at bekymre sig om den
lille. Sensationelle historier om en piges
selvmord på grund af hendes
Tamagotchis død, og børn
med traumer, også
forårsaget af
deres
Man kan spørge sig selv, hvad en Tamagotchi
egentlig er godt for.
Mens nogle mener, at det er en lærerig
og sund oplevelse at prøve at opdrage
og vise omsorg for den lille elektroniske
uskyldighed, mener de mere skeptiske,
at det er rent tidsspilde og måske et godt
bud på, hvor hele vor kultur er på vej hen.
Måske er Tamagotchien den fysiske manifestation
af de dystre fremtidsudsigter
som den amerikansk/
japanske affaldskultur
varsler; en fremtid
hvor falske
potteplanter
og plastikgræsplæner pryder de ens-udseende
villahuse, hvor roterende juletræer
og ildsteder på fjernsynsskærme er nok til
at skabe stemning, og hvor udbragt junkfood
til enhver tid er et bedre alternativ
end tidskrævende kokkerering. Man tvinges
til at spørge sig selv: “Vil mennesket
en dag kun eksistere i form af binære tal
i en kollektiv massebevidsthed samlet i et
sindrigt computernetværk?”. Kun fremtiden
kender svaret....
Imens skeptikere og dommedagsprofeter
højlydt protesterer imod fænomenet,
bipper den lille Tamagotchi fortvivlet og
hjælpeløst, i frustration over at skulle
leve i en verden uden omsorg og kærlighed.
‘Måske’, kan det være den tænker
‘er denne verden endnu ikke klar til min
komme’. Måske pakker den snart kufferten,
og tager tilbage til, hvor det nu var
den kom fra. Måske var en lille hvalp eller
kattekilling en bedre gaveidé til det barn
der, i forældrenes øjne, burde lære mere
om ansvar og opdragelse. Men den har
nu sin helt egen form for charme, den
Tamagotchi.
11

12
af: helle NellemaNN PeTerseN
foTo: hJördis sigruN JoNsdoTTir
Allan Månsson, nordisk mester i triathlon,
er meget målrettet, og finder
både tid til vennerne, skole, arbejde
og sin sport. Men sporten er det vigtigste.
OL i år 2000 vil han ikke sige
nej til.
Ved første øjekast ligner Allan Månsson
ikke en typisk sportsmand. Han er ikke
noget muskelbundt, men derimod en
høj, spinkel fyr. Ikke desto mindre vandt
Allan Månsson, 22 år, Lyngby, i sensommeren
den flotte titel som nordisk mester
i triathlon. Og det er ikke nogen tilfœldighed.
Om det nyvundne mesterskab fortœller
han:
-Det var fedt at blive nordisk mester, fordi
det var et af de mål jeg havde sat mig for
denne sœson. Det glippede sidste år. Da
havde jeg kørt mig klart i front og havde
små fire minutter ned til nummer to. Men
så var der en vejviser, der viste den forkerte
vej. Det gjorde det selvfølgelig dobbelt
så tilfredsstillende, at jeg vandt i år.
Sporten og studierne
Allan Månsson var i oktober måned i Sydney,
Australien. Her deltog han i worldcuppen
og kom ind på en flot 21. plads ud af 85 af
verdens bedste
triathleter. Man får point efter placering
i worlcupperne, og i maj år 2000 vil de
halvtreds triathleter med flest point blive
udtaget til OL.
-Det skal der vœre plads til.
Sådan en chance får man kun
een gang.
Allan Månsson har gået på Danmarks Tekniske
Universitet siden 1995, men har valgt
at bruge lidt lœngere tid på studiet, så der
er tid til både sport og skole.
-Det haster ikke med at blive fœrdig som
ingeniør. Hvis man skal køre professionelt
tri, så har man ikke tid til at komme ud og
sidde i et firma.
Han er overbevist om, at han kan bruge de
ting, han lœrer via sporten, i sit arbejde.
-Jeg er jo nødt til at planlœgge min tid til
mindste detalje. Jeg er god til at sœtte mig
nogle mål og samtidig føre dem ud i livet.
Det tror jeg er egenskaber, man kan bruge
på sin arbejdsplads.
Blod på tanden
Allan Månsson trœner ca. 20 timer om
ugen. Han veksler mellem svømning, løb,
cykling og styrketrœning. Svømning er fa
vorit disciplinen. Allan Månsson har svømmet
siden han var 10 år. Som 16-årig
deltog han i sin første triathlon og det gav
ham blod på tanden.
“Men man er jo bidt af det! Det er jo sjovt
at trœne. Og når resultaterne så også kommer
oveni, så er det ekstra lœkkert.”
Allan Månsson synes, det handler om at
rykke nogle grœnser - i hvert fald første
gang man gennemfører en triathlon.
Allan Månsson koncentrerer sig om
OL-distancen. Det er svœrt at sige hvad
hans rekordtid er, da der er stor forskel på
de forskellige ruter. Gennemsnitstiden ligger
mellem 1 time og 45 minutter og
1 time og 55 minutter.
Han har endnu ikke vœret ude på Ironman-distancen.
Han betegner ikke sig selv som superfikseret,
når det kommer til kosten.
-Selvfølgelig går jeg op i det jeg spiser,
men det er ikke fordi jeg er hysterisk med
det. Jeg kender min krop og ved jeg skal
bruge en masse kulhydrater og at jeg skal

skœre ned op til en konkurrence. Men om
der lige kommer et par chokoladekiks dagen
før, det betyder ikke så meget.
Svœrt at finde sponsorer
Triathlon er en meget lille sport herhjemme
derfor kan det vœre svœrt at finde
sponsorer, isœr i Københavnsområdet,
hvor der er mange om budet.
I år har Allan Månsson dog ikke haft de
store udgifter. Han har skrevet kontrakt
med den tyske klub Witten, dels fordi
der er flere penge i det, men også for at
få kørt nogle større stœvner og få noget
mere erfaring.
Allan Månsson deler klub med Peter
Sandvang, der vandt Ironman 1997.
-Peter er danmarks bedste triatlet. Vi bor
tit på vœrelse sammen og har det hyggeligt
når vi trœner. Hans vœremåde og den
måde han trœner på minder meget om
min. Så på en måde kan man sige, jeg ser
lidt op til ham. Han er jo lige noget bedre.
De ting, han gør rigtigt i sin trœning, prøver
jeg også at overføre til min trœning.
Et liv efter sporten?
Men har man overhovedet tid til kœreste,
venner og fester i weekenden, når man
studerer og dyrker en så krœvende sport?
For Allan Månsson er svaret ja.
-Selvfølgelig skal kœresten vœre forstående
overfor trœningen; det er klart. Og
med hensyn til fester må man selvfølgelig
skœre lidt ned nogen gange, isœr op til
de store konkurrencer. Så kan man jo ikke
bare gå ud og feste helt vildt dagen før.
Mange af konkurrencerne ligger også i
weekenden, så det er jo også en priotering.
Men så må man bare tage revance i
vinterhalvåret. Det kan da lade sig gøre!
OL-distance:
1500 meter svømning
40 kilometer cykling
10 kilometer løb.
Ironman:
3800 meter svømning
180 kilometer cykling
42,2 kilometer løb.
Allan Månsson:
-Det er to vidt forskellige konkurrencer.
OL-distancen er meget hårdere,
fordi du arbejder på en meget
hårdere puls. En langdistancemand
bliver nødt til at tage den mere
med ro, og holde igen hele vejen.
Ellers kommer han ikke hjem på de
timers arbejde. Der er stor forskel.
Allan Månsson mener, det er vigtigt, at
man har lyst til at trœne, hvis man vil
vœre en god triathlet.
-Det handler egentlig bare om at klø på.
At give sig selv den udfordring, der ligger
i det. Og gennemfører man, så er det jo
det hele vœrd. Der er vel en jernmand i os
alle, slutter Allan Månsson.
Hvis man gerne vil dyrke triathlon,
kan man henvende
på følgende adresser:
Danmarks Idrœtforbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: 43 26 23 65
Lyngby Idrœtshus
Carlshøjvej 6
2800 Lyngby
Telefon: 45 87 19 74’
Der findes klubber i København,
Brøndby og Blovstrød.
13

...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
‘Cause every time I’m feeling happy, somehow I’m thinking red
14
14
Af: Sofie A. Monkjœr, Helle N. Petersen,
Emily T. Hansen
Foto: Jeanette Nyberg
Bandet Nautilus har eksisteret i 2 år. De er
startet igen efter en pause på et halvt år, hvor
medlemmerne har vœret ude at rejse. De er efterhånden
blevet et kendt lokalband i Lyngby
og har spillet flere koncerter. Nautilus er klart
et band, man vil komme til at høre mere fra.
Nautilus spiller absolut dansevenlig musik.
De er et levende band, der er gode til at få
publikum revet med, når de spiller koncerter. Af et
“amatørband” at vœre er de utrolig professionelle
i deres spillestil.
-Man kan ikke sige, at vi spiller funk, heavy eller
tubamusik. Det er lidt en blanding af alting. Man
kan sige, at det er rockmusik med inspiration fra
forskellige stilarter. En slags “hybridrock”, siger
Nautilus. Inspirationskilderne er utallige, da alle
medlemmerne hører forskellig musik.
Nautilus har ingen ambitioner om at blive de nye
Dizzy Mizz Lizzy. Men de synes, det ville vœre fedt,
hvis flere fik kendskab til deres
I feel the urge to be creative, when you’re in my bed’
(Absorbing Femininity)
musik. De vil gerne
nå videre end til „bare at vœre den lokale sensation“.
- At blive et godt liveband og lave noget ordentlig
musik. Det er vel vores første mål, er det ikke?
- Først tager vi Manhatten, så tager vi Berlin, så
tager vi...., smiler Niels.
- Ej, vi håber bare på at spille på nogle af spillestederne
i København i den nœrmeste fremtid, siger
Michael. Café Rust har allerede vist interesse. De
tog kontakt med bandet tidligere på året. Men det
blev ikke til noget, da halvdelen af bandet stadig
var udenlands.
-Vi startede med at spille covernumre som de fleste,
men nu spiller vi vores eget. Det gør det også
nemmere at få jobs, forklarer Michael.
Noget der er et problem for mange bands er, at
linBer- Manhattan ...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
Manhattan
Manhattan
...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
Niels Christiansen, 20. Lœser på
Handelshøjskolen i København.
øvelokalerne er alt for dyre.
-Man må give ungdomsklubberne et rygklap for at
have billige øvelokaler for langt de fleste bands i
Virum og omegn, mener Oliver. Nautilus selv øver
på Tryggehvile.
Spilleglœden
Spilleglœden
Spilleglœden
Spilleglœden
Man kender mange af de lokale. Musikmiljøet
er meget indspist i Lyngby, siger Michael.
I starten var det kun venner og venners venner,
der kom til Nautilus’ koncerter. Men de sidste par
Michael Pass, 20. Lœser HIB ( humanistisk Internationale
Basisuddannelse) på RUC (Roskilde Universitetscenter)
Berlin

...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
Berlin Berlin
‘I don’t like smell of meat, I will rather smoke my weed
Watch me dancing in the street, vegetables are great - indeed.
Suit youself - but never bring up the subject slaughtering.
Killing beasts just make me cry, ‘cause vegetarian am I’
(No Fucking Pork In My Dish)
...Først ta‘r vi Manhattan,
så ta‘r vi Berlin
Manhattan ...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
Berlin ...Først ta‘r vi Manhattan, så
ta‘r vi Berlin
...Først ta‘r vi Manhattan, så ta‘r vi Berlin
gange har der vœret en del, som bandet ikke vidste
hvem var. -Der er begyndt at vœre lidt flere folk til
vores koncerter, og det kan da godt vœre, det bare
er venners venners venner. Men der har da vœret
nogen, som vi ikke har vidst hvem var, siger
Nautilus. Forsangeren
Michael er kendt for at piske en stemning op
til koncerterne og hoppe vildt rundt på scenen. Red
Frederik Leo Hansen, 22. Går på den Fri ungdomsuddannelse,
hvor han blandt andet har vœret i Ghana og på DARK (Det Alternative
Rytmiske Konservatorium)
Warszawas forsanger, Jens Mondrup, bemœrkede
det, da Nautilus spillede på Firskovsvej til Festugen
den 22. August 1997.
-Han udstråler en spille- og livsglœde, der kan få
publikum helt op at køre.
‘The clear blue light, flickers once again in his livingroom where he comfortably sits
with a beer in his hand. But he’s in doubt once again, as a man on channel ten
forces him to think a bit himself’
(The Ultimate TV-trip)
Michael siger, at det altså ikke er noget han gør for
at virke “lœkker.” De andre i bandet mener, at han
hopper sådan rundt, fordi han er “gal i hovedet.”
-Det sker tit, hvis Michael har fået lidt for meget
sukker i løbet af dagen, siger de. Frede har på et
tidspunkt prøvet at lœre ham et par dansetrin, dog
uden held.
Nautilus har ikke et bestemt budskab, de gerne vil
have ud. Nogle gange er det bare en historie, som
Michael synes skal fortœlles.
Det er udelukkende Michael, der skriver teksterne
i Nautilus. Han mener, at de andre ikke tør. Trommeslageren
Frede har dog også „gang i en sang“.
Det har han haft i et halvt år, og det eneste han
har fået skrevet indtil videre, er et omkvœd, som
han dog stadig hemmeligholder.
Samarbejdet med Templet
Samarbejdet med Templet
Templet har hjulpet os meget, og det er fedt. De
giver unge bands en chance. Det er der ikke
mange store spillesteder, der gør, siger Michael.
Nautilus synes, at man skal støtte de andre bands.
-Man kommmer lœngst, hvis man samarbejder.
Der er sgu så meget egoisme. Jeg synes, man skal
hjœlpe hinanden, siger Michael.
-Det er sådan et jantelovstrip! Men jeg tror, at i
mange andre lande er det helt anderledes. At folk
synes, det er fedt, når deres venner får succes i
et andet band. Så har de måske nogle kontakter,
man også selv kan bruge. Det hjœlper én lidt på
vej, slutter Michael.
Samarbejdet med Templet
Oliver Hoiness, 20. Går på Jazzakademiet
på Nøddeknœkkeren.
15
15

16
Et sted i København. En bidende kold
oktober aften. Et lille, suspekt studie
ved navnet Gusten Fœtter Records.
Her huserer fire gutter ved navn
Lœkre Jens, Hœvi Henning, Tonser
Henrik og Lusty Clitripper - tilsammen
Red Warszawa.
En smal trappe fører til en dør, og bag
den, det allerhelligste: Red Warszawa’s
øvelokale.
Indenfor venter Hœvi Henning, der temmelig
forvirret fortæller om aftenens tidsplan.
Lidt efter trœder en mand med en
flaske portvin ind ad døren. Det er Lœkre
Jens.
-Har du hygge-saft med?, spørger Henning.
-Freed, smiler Jens og sœtter sig.
Red Warszawa er i studiet for at indspille
deres anden cd.
Jens og Henning lœrte hinanden at kende
i gymnasiet.
-Vi havde gymnastik, og Henning sang:
“You’ve got your balls to the wall, man!”
(gammelt Accept nummer, red).
Da jeg begyndte at synge med, spurgte
han: “Ka’ du li’ heavy?”
Det måtte jeg svare ja til. Senere i om-
klœdningen, spurgte de andre: “Hva’ Henning...ka’
du li’ heavy?...nå, det var synd!”
Og sådan gik det til at Jens og Henning så
sig henvist til hinandens selskab.
Et polsk punkband var den største kilde til
inspiration for Red Warszawa.
- Det var fordi det ikke lød som om, man
skulle vœre speciel god til at spille det. Og
der var ikke nogle af os der kunne spille
noget som helst på det tidspunkt.
Skyd Svend
Det første demobånd, “Skyd Svend,” blev
indspillet hjemme i Hennings forœldres
stue. Bassen blev spillet over et el-orgel,
med en mikrofon der skulle opfange lyden.
-Og lige pludselig under en af optagelserne
falder mikrofonen ned, og så forsvandt
bassen. Det opdager vi først tre numre
efter, fordi vi sagde til hinanden: “Vi spillede
rimlig
godt, det
lyder nok
osse godt på
båndet”, fortœllerHenning,
med et
nostalgisk blik i øjet.
Men trods fejl og mangler var der alligevel
nogle der syntes, at båndet var genialt.
-Faktisk var der en, der gik til et pladeselskab,
og spurgte om de var interesserede.
Men de sagde bare: “Nej, gå vœk med
dig.....det er simpelthen for dårligt“,
erindrer Jens.
Ganske vist er Red Warszawa ret rœdselsfulde at høre på.
Men deres tidligere piratkopierede kassetteudgivelser er ikke
for ingenting forbudt på op på flere skoler i Jylland.
Poltiken, 2-2-1996.
Red
Verdens dårligste band
Red Warszawa er blevet stemplet som verdens
dårligste band.
En af deres fans storesøster brokkede sig
engang til en veninde over, at hendes lillebror
hørte verdens dårligste musik. Veninden
protesterede. Hun havde nemlig
vœret til koncert med det vœrste band,
hvor forsangeren havde en gummistøvle
på hovedet. Det var det samme band, de
talte om: Red Warszawa.
-Men vi spiller fordi det er sjovt, det er
styrken bag det hele, fortœller Jens, -Det
der gør at vi er glade for at spille er, at
publikum er ekstremt overbœrende. Vi får
en fed respons fra et publikum, som er
totalt lamme, laver sjove ting og som ter
sig åndsvagt.
Der er dog sket noget siden Hennings
forœldres stue. Efter “Skyd Svend” kom
“Helt op i bageren” og “Norsk black metal”
Det er nok den sidste de er blevet
mest kendt på. Og mange vil sikkert nikke
genkendende til for eksempel “Børn er
dumme og grimme”, som er skrevet til
Børne Radio. De er godt tilfredse med det
de har opnået. -Vi har da hørt de der Michael
lœrer at rocke, og de har bare scoret
så mange penge, og kommet til Asien.
Vi vil til Asien, og vi vil ha’ masser penge,
og masser groupies. Sådan er det, griner
Jens.

W
- det
er
tåge!
arsz
Døde fisk svømmer med
strømmen
Det vigtige i Red Warszawa er teksterne.
Der er altid en eller anden form for ide i
lyrikken. En hœndelse i hverdagen eller
lignende.
-Vi prøver ligesom at skjule det egentlige
budskab i groteske detaljer, fortœller Henning.
Jens nœvner selv sangen
“Søren Autonom”:
‘Jeg hedder Søren og jeg er autonom
derfor blev jeg kasseret
da jeg var til session
Vi lever i et samfund
hvor pengene har magt
men hvilket samfund
er det som pengene har skabt?
Vi skal smadre McDonalds’
(Søren Autonom)
Guitaristen Heavy-Henning lirer den slags senile
trash-riffs af, som var på mode i 80‘erne.
Ekstra Bladet 15. Febr. -97
-Der har vœret en del vigør omkring den.
Vi er blandt andet blevet meldt til politiet.
Men jeg er en fredelig mand, og jeg
kunne da aldrig finde på at rende rundt
og smadre noget som helst. På den anden
side er der også en del sandhed i noget af
det, de autonome står for.
Red Warszawa har både fået god og dår-
lig kritik. De
gode ting har
mest gået på
lyrikken. Men
Red Warszawa
praler jo heller
ikke af at vœre gode til at spille. Tvœrtimod.
Netop det gør dem, til det de er. Et
eksempel på, at det kan lade sig gøre at
svømme mod strømmen. At turde vœre
anderledes, og gøre alt modsat.
Bag skraldespanden
awa
Det bliver ret hurtigt kedeligt og forudsigeligt. Men alligevel
er det svœrt ikke at trœkke på smilebåndet. Både over deres
manglende tekniske kunnen, men også over deres grovheder.
Jyllandsposten, 18/2 - 97
Red Warszawa brugte de første 10 år på at
spille for “venners venner”, og deres første
koncert spillede de for den beskedne pris
af en kasse øl.
-Vi spillede nede i en baggård, omme bag
en skraldespand, hvis vi gav 100 kroner
for det, siger Henning. Siden er det blevet
til koncerter på blandt andet Stengade 30,
Venue og Grøn Koncert, der så kulminerede
med koncerten på Roskilde Festivalen.
Mange har kaldt Red Warszawa et
kultband. Men hvor går grœnsen fra at
vœre kult til at blive kommerciel? Henning
mener, de gik vœk fra at vœre kult, da de
udgav deres cd.
-Der er ikke noget, der er kult lœngere.
Det er blevet så trendy at vœre kult. Noget
der er trendy, kan ikke vœre kult og omvendt.
Ordet spiser ligesom sig selv. Kult
har vi måske vœret engang.
-Kult ligger vel i, at folk ikke kan få fat i
17

18
produktet, supplerer Jens.
-Der er mange fede bands i den danske
“undergrund.” Han fortœller blandt andet
om et band han hørte Sankt Hans aften.
-De sang en sang, der hedder “Narko og
porno.” Den var vildt morsom. Jeg ville
ha’ gjort alt for, at det var mig, der havde
skrevet den. De vil aldrig blive kendte, og
det er fint nok, siger Jens. Et af de danske
bands, som Red Warszawa syntes er
gode, er et band, der hedder Magtens
Korridorer. De spiller en form for punket,
ny-rockstil, med social-realistiske tekster.
De fleste har måske hørt dem på Casper
Christensen & Tœskeholdets cd , hvor de
bidrager med nummeret “Hesteluder”.
Linken til Lyngby
Jens og Henning har begge gået på Danmarks
Tekniske universitet - eller Danmarks
Tåbeligste Universitet, som de selv
udtrykker det. Dette gjorde, at de dengang
havde deres gang her i Lyngby - deraf
sangen “Ulrikkenborg Plads.”
‘Jonny kører over for rødt,
det synes hans mor er mœgtig sødt
Brian kører over for gult,
men hans mor siger han skal holde det
skjult
Lars Peter kører over for grønt,
det synes hans mor er abeskønt
Hans Henrik han kører den ind,
for han er farveblind.
De kommer fra MC Ulrikkenborg Plads
og bare pas på dem,
de spiser sten og glas
De trykker den af, de gi’r den gas,
på Ulrikkenborg Plads’
(Ulrikkenborg Plads)
Henning fortœller, at han daglig fœrdes på
Ulrikkenborg Plads - men indrømmer dog,
at det kun er for at parkere sin cykel.
-Ulrikkenborg Plads er vel egentlig vores
samfund projekteret rent, filosoferer Jens.
Red Warszawa var tilbage i København efter et triumftog
til blandt andet Haderslev, hvor over 200 mennesker
skreg med på drengenes sjofle sange og bumsebristende
teenage-tossestreger.
Politiken 4/2 - 97
Lysten driver vœrket
Red Warszawa er i studiet for at indspille
en cd.
-Det er dejligt at vœre i studiet og ha’ et
mere afslappet forhold til end sidst, hvor
vi bare stressede rundt, siger Henning.
-Vi har øvet os denne gang......ikke så meget,
men lidt.
Red Warszawa runder af med nogle gode
råd til musikere, der gerne vil frem.
-De skal øve sig helt vildt, overhovedet
ikke drikke, og ikke synge dumme tekster.
Og de skal isœr ikke synge på dansk, for
det er helt vildt yt. Så skal de dyrke styrketrœnning,
så de bliver lidt lœkre. Opskriften
er nu ikke den, som Red Warszwa selv
har fulgt. Det indrømmer de gerne.
Nu gør Henning sig klar til at synge. Han
plejer ellers at spille guitar, men på den
nye cd synger han - oven i købet et rapnummer.
Han varmer stemmen op med
små sjove vers, han selv finder på. “Kurt
ko-ben havde et jagtgevœr, kritte-hvitte
hvitt bom bom...”, “Falderiii, falderaaa...”
Hœvi-Henning og Lœkre Jens bliver enige
om, at der hersker en rigtig ‘guttermandsstemning’
i studiet.
-Man skal gøre, hvad man synes er sjovt.
Og så bliver man nok ikke
berømt, men det er ikke det, det gœlder
om. Det gœlder om at ha’ det
sjovt - og blive stiv, slutter Jens.
Du kan finde Red Warszawas homepage
på adressen:
http://sgi01.bbar.dtu.dk/~c94720/RW/
Kvartetten, der bekender sig til motto’er som: “Druk
for fred”, “Vi er grimme og stolte af det”, “Drik sjatter”,
“Vi er ikke så kloge men vi er gode til at løfte tunge
ting”, minder en anelse om det amerikanske pjatteband
Ugly Kid Joe. Men musikken er hårdere og mere
hœsblœsende. Her er ingen “Cats in the cradle”, kun
“Hestepik” i øret.
Politiken 24. jan -97
af: sofie amalie moNkJœr og
helle NellemaNN PeTerseN
foTo: lea JesseN

fra kommunen, startede de foreningen
Øvelokaler I Lyngby.
I øjeblikket øver cirka 25 bands i
Templet. Øvelokalerne er de billigste
i København og omegn.
-Er man under atten kan man øve
gratis i fritidsklubberne, fortœller
Michael.
-Men er man fyldt atten, kan man
øve her hos os. Det koster 150 kroner
pr. mand om måneden.
Foreningen Øvelokaler I Lyngby laver
også forskellige arrangementer
for unge bands. For eksempel har
musikere fra Sanne Salomonsens
backingband vœret ude at fortœlle
om, hvordan det er at leve af musik.
Tryggehvile Ungdoms- og fritids
klub er også en mulighed, hvis
man er ungt band i Lyngby-Taarbœk
kommune. Stedet har to øvelokaler.
Det ene er samtidig osse et studie,
hvor man kan indspille demobånd.
De penge, som man giver for demobåndet,
går til studiets drift og
vedligeholdelse.
I øjeblikket øver ca. en syv-otte
bands dér, men der er plads til flere.
Når man øver på Tryggehvile, har
man en ugentlig øvedag.
Tryggehvile har også et hip-hop
rum, hvor der er to mixere og
en sampler. Stedet har fostret nogle
af de lokalt kendte bands, som for
eksempel Nautilus, Glasögan, JegErEnLampe
og Empty Pocket Blues
Band.
Dizzy Mizz Lizzy skulle rigtigt have
indspillet deres demobånd på Tryggehvile.
Men de troede at Dizzy Mizz
Lizzy sang „Sieg Heil“, hvor de i virkeligheden
sang „she hides“ på et af
numrene. Derfor kom de aldrig til at
indspille på Tryggehvile!
Tryggehvile Fritids- og Ungdomsklub
I.H. Mundts vej 2 b
2830 Virum
Tlf: 45 83 04 03
Af: Sofie Amalie Monkjœr og
Helle Nellemann Petersen
Foto: Lea Jensen
Hvilke muligheder er der for
unge i Lyngby -Taarbœk kommune,
når det gœlder musik - både
med hensyn til koncerter og de udøvende
musikere?
Templet er en mulighed. Her er
både øvelokaler og livekoncerter.
Tryggehvile Ungdomsklub tilbyder
også øvelokaler, og her har man
muligheden for at indspille demobånd.
Frivilligt arbejde
Andreas Buhl er 22 år og arbejder
på Templet i Lyngby. Her
har han vœret siden 1993. Al
arbejdskraft i Templet er frivillig
og ulønnet. Der er ingen leder af
stedet, men en ledergruppe på fem
aktive mennesker. Derudover er
der løbende 35-45 mennesker, der,
som Andreas udtrykker det; ”knokler
røven ud af bukserne.” De fleste af
medarbejderne er i gang med en
uddannelse ved siden af. Her er alt
fra håndvœrkere til jurastuderende.
-Vi har et godt og tœt samarbejde.
Det betyder også meget i det daglige
arbejde i Templet, fortœller
Andreas
Underskudsforretning
Templet skaber reklame for sig
selv via plakatopsœtning i Lyngby
og København, samt i de gratis
musikblade og radioen. Der er plads
til 200 mennesker i Templet, og det
er primœrt de store danske navne,
de booker. De har ikke plads til alle
de mennesker, som ville komme for
at høre et internationalt navn. Det
ville også blive for dyrt.
-Man tjener ikke penge på at vœre
Templet
Jernbanevej 16
2800 Lyngby
Tlf: 45 87 44 97
Eller find Templets website på denne adresse:
Http://www.x.dtu.dk/kalender/templet
et spillested i Danmark,
siger Andreas.
Hver fredag er der koncert. Det
bliver årligt til 60-70 koncerter. Andreas
synes, at de er blevet gode til
at afholde arrangementer i Templet.
Det gœlder lyd, lys og opsœtning i
det hele taget.
Vil gerne samarbejde
Man skal vœre atten for at
komme ind. Det håndhœver
vi ret strengt, fortœller Andreas.
-Men vi vil meget gerne nå ud til
unge under atten, for at skabe fremtidig
interesse for stedet.
Han mener, det ville vœre meget
godt med et sodavandsdiskotek,
men ingen gider at tage initiativet.
-Hvis der skulle åbne et nyt sted,
diskotek eller lignende, ville vi søge
et samarbejde i stedet for at se det
som konkurrence.
Templet har tidligere haft et vellykket
samarbejde med Ungdomsskolen.
Nu samarbejder de med
forskellige ungdomsklubber rundt
omkring. Det gør de for at hjœlpe
unge bands frem og derved give
dem muligheden for at stå på en
stor scene.
Øvelokaler i Lyngby
kœlderen under Templet ligger
I der tre små øvelokaler. I starten
var det meget spartansk indrettet
med tœpper på vœggene som lydisolering.
I dag er der blevet renoveret
i stor stil. Det skete, da kommunen
gik ind og støttede projektet
med 100.000 kroner.
Michael, 24 år, arbejder i øvelokalerne.
Han var sammen med sit band,
Prime Time med til at starte stedet
op. De var ude at lede efter øvelokaler
og med yderligere 25.000 kroner
Foreningen Øvelokaler I Lyngby kan kontaktes via:
Michael Balle Jensen
Tingvej 21, st 4
2300 København S
Tlf: 32 84 09 11
19

20
Det er første gang BAZOOKA er på gaden, og mens du læser dette, er næste nummer
allerede på vej. Men vi mangler dig. Har du en vild, spændende eller så kedelig
historie, at den er sjov, så ring eller skriv til Redaktionen, hvor der altid sidder en
journalist, som er klar til at rykke ud. Er du ved at starte noget op som andre
bare må høre om? Sker der for lidt i Lyngby - og hvad gør du ved det? Vil
du have gang i ungdomspolitikken i Lyngby? Eller er det måske noget
helt andet, der optager dig? Der er ikke noget, der ikke kan bruges.
Kære læser, du er jo fra Lyngby, så du har din lange finger på
pulsen, og det er det, vi har brug for på Redaktionen.
Du ved, hvad der sker i de mørke gyder eller de lyse
gange. Det er her BAZOOKA adskiller sig fra alle
andre ungdomsmagasiner. Vi vil nemlig gerne
fortælle om, hvad der sker i dit nærmiljø. Dog
vil du, kære læser, også opleve historier, der
beskæftiger sig med nogle af verdens
små og store mysterier.
Hvis DU har en mening, så
brug BAZOOKA.