Anders Hede Trygfonden - Sund By Netværket

old.sund.by.net.dk

Anders Hede Trygfonden - Sund By Netværket

Er drikkeri et

personligt valg?

Do.navn

Sund By Netværket

7 – 9 april 2008

Anders Hede

Forskningschef - Trygfonden


Do.navn

Udgangspunkt

• Diskussion om det folkelige-ideologiske

grundlag for alkoholpolitikken

• I dag et privat problem – i morgen

måske et fælles problem

2


Do.navn

Det grundlæggende paradoks

Sammenlignet med størrelsesordenen af

problemerne, så er den offentligt indsats overfor

storforbrug og alkoholmisbrug meget lille.

• Meget små ressourcer til forebyggelse

• Ganske små offentlige ressourcer til

behandling. Semi-privatiseret

behandlingstilbud.

• Lav forsknings- og udviklingsaktivitet – lav

faglig prestige

• Lille koordination med andre politikker: skat,

social- og arbejdsmarked, beværterbevillinger,

uddannelsespolitik mv.

3


Do.navn

På den anden side….

Danskerne er – ifølge vælgerforskningen - som

politiske borgere:

• Tænksomme – lytter tillidsfuldt til hvad der

defineres som fælles problemer

• Konstruktive – vil gerne høre om løsninger og

er skattebetalingsvillige

• Pragmatiske - kun få er ideologisk stringente

eller fastlåste

4


Do.navn

Massiv økonomisk gevinst

• Massive samfundsøkonomiske gevinster

– Færre ulykker og kriminalitet

– Højere produktivitet

– Mindre ressourcetræk på sundheds- og sociale ydelser

– Mindre lidelse

• Sammenlignet med de andre KRAM-faktorer:

– Gevinsterne kommer hurtigt ved både behandling og

forebyggelse

– En stor del af omkostningerne ved druk bæres af andre

end den, der drikker

• Omkostningerne ved forebyggelse og behandling er ofte små.

Godt designet ambulant behandling kan fint betale sig

snævert kasseøkonomisk for den offentlige sektor. Noget

forebyggelse har nul eller endog negative omkostninger – der

kan f.eks. være samfundsøkonomisk gevinst ved at flytte

beskatning fra arbejde til alkohol.

• Aldrig undersøgt om forebyggelse i form af anbringelser af

børn og unge er en særlig god ide (men det er uden

sammenligníng her vi bruger flest penge).

5


Do.navn

Alkohol – og politik

Alkohol defineres ikke som et fælles eller politisk problem:

I stedet opfattes det som stor- og misbrug af alkohol som:

• Et ”kulturelt” fænomen, som forældre må og kan være

ansvarlige for

• Et privat og tabuiseret problem – den enkelte må tage

op med sin læge eller private behandler.

– Langt de fleste har dog dårlig samvittighed over hvor

lidt vi hver især gør

• Et næsten uløseligt problem

– Behandling virker vist ikke særligt godt

– Den sociale arv, som kun nogle få mønsterbrydere

evner at bryde med

– Tunge sociale problemer skaber drikkeriet – det er

meget svært at gøre noget ved ”hvorfor Jeppe

drikker”

6


Do.navn

Unges drikkeri –bestemmer far og mor?

• Far og mors egen adfærd har meget lille – eller slet

ingen - sammenhæng med unges adfærd.

• Forældres holdninger og regler spiller nok en rolle –

især hvis de koordineres med andre forældre. Unge gør

i et vist omfang som forældrene siger de skal gøre –

mens de ikke gør som forældrene gør!

• Direkte social arv i drikkeri er forbløffende svag. F.eks.

er korrelationen mellem adoptivforældre og adoptivbørn

(dvs. ingen genetisk påvirkning) omtrent 0.

– Dog tyder nogle studier på at adoptivbørn (drenge)

fra alkoholikerfamilier er mere udsatte, hvis

adoptivforældrene også drikker.

– Omvendt meget stærk genetisk komponent i

antisociale drenges tidlige og voldsomme drukdebut

7


Do.navn

Arv (social/genetisk) og drikkeri

• Børn af misbrugere bliver 3-5 gange hyppigere selv misbrugere.

• Sagen er tilsyneladende klar.

• Men antager vi at en ud af 14 forældre har et problem.

– Så har rundt regnet 4 ud af 5, der har et misbrugsproblem,

ædru forældre.

– Og 3 ud af 4, der kommer fra misbrugsfamilier, udvikler ikke

selv misbrug.

• Langt de fleste er med andre ord mønsterbrydere. Arv uanset

type spiller en ret lille rolle.

• Og selv om vi kan bryde forbindelsen mellem forældre og børn –

så er det yderst tvivlsomt om det vil gøre ret meget ved

børnenes chance for selv at udvikle misbrug. Bagvedliggende

problemer flytter med: antisocial personlighed, udsathed for

gruppepres, følsomhed for stress, risikosøgen osv.

• Andre sammenhænge er langt stærkere: f.eks. får kvinder

med en mand med regulært alkoholmisbrug bank 13 gange

hyppigere end andre kvinder. Så er det to ud af tre voldsramte

(fra kulturer med druk) der har en mand, der drikker

8


Do.navn

Unge og unge og drikkeri

• Der sker en påvirkning i familien – men den sker

mellem (visse typer af) søskende.

– Korrelation mellem adoptivsøskende af forskelligt

køn eller +2 års aldersforskel omtrent 0

– Korrelation mellem to adoptivsøskende af sammen

køn og alder omtrent 0,45!

• Unges adfærd er stærkt påvirket af andre unges

gruppepres: man vil være en del af gruppe – eller

overgå de andre for at vinde status.

• Moralprædiken og udspensling af risici forøger

formentlig lysten til at drikke. Eksponering for tidligere

misbrugere kan måske fremme lysten til at

eksperimentere.

• Unges drukkultur laver de selv indenfor de ramme og

fristelser samfundet i bred forstand opstiller.

9


Do.navn

Og de voksnes drikkeri?

• Det samlede forbrug – der i forbløffende grad også

bestemmer det samlede misbrug – påvirkes i meget høj

grad af skatter og afgifter – dvs. politiske

beslutninger

• Vi følger uformelle kulturelle normer, også når de

ændrer sig: f.eks. overgang til vindrikkeri i hverdagen,

vendingen væk fra accept af spritkørsel og drikkeri på

arbejdspladsen

• Risikoen for at udvikle regulær afhængighed er – som

nævnt - noget påvirket af genetiske forhold (især hos

mænd)

• En pæn af misbruget kan godt tolkes som resultatet af

en udeladelsessynd fra omgivelserne.

10


Do.navn

Flere børn oplever druk i familien

14

12

10

8

6

4

2

0

Procent, der oplyser

18-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

+60 år

Alder på person, der udspørges om

misbrugsproblemer i sin familie i sin barndom.

Kilde: Tryghedsmåling 2007 N=3891

Ja, familien blev

alvorligt belastet

Ja, familien blev

belastet, men det var

ikke så alvorligt

11


Do.navn

Hvor skal vi hen – folkelig politisk

grundforståelse

• Det er temmelig tilfældigt hvem, der bliver ramt af

misbrugsproblemer – både direkte og indirekte. Det er mest af alt

et lotteri – der delvist handler om gener og hvem man tilfældigt var

sammen med som ung.

• Det er ikke et spørgsmål om skyld hos den enkelte

• Misbrug er kun sjældent er en effekt af underliggende sociale

problemer, som kunne have været løst. Misbrug skaber sociale

problemer – ikke omvendt. F.eks. er der ingen klar

sammenhæng mellem økonomiske konjunkturer og drikkeri.

• Omkostningerne her og nu er massive – og rammer bredt. Det er

derfor ikke bare legitimt – men direkte nødvendigt - at betragte

alkohol som et led i arbejdet med at reducere ulykker, kriminalitet

og løse sociale problemer.

• Det er ikke et overgreb på den enkeltes autonomi, at spørge

til og presse på overfor misbrugsproblemer. Den enkelte kan meget

vel være taknemmelig bagefter – og den enkelte er netop kun

sjældent alene om sit misbrug.

• Den enkelte misbruger er – uden omfattende støtte og hjælp – som

regel ret hjælpeløs. Men behandling er mulig og effektiv for

den enkelte.

• Det er muligt ved en større satsning at gøre en forskel på

samfundsniveau og på lokalt niveau – både overfor mis- og

storforbrug.

12


Do.navn

Tak Tak for

opmærksomheden ☺

More magazines by this user
Similar magazines