Offentlig Privat Innovation, OPI LAB - KLK

klk.kl.dk

Offentlig Privat Innovation, OPI LAB - KLK

Offentlig Privat Innovation

- juridiske udfordringer og løsningsveje

- juridiske OPI modelaftaler

KLs Innovationsdag 20.11.2012

Version: 20.11.2012

Peter Bamberg Jensen


Baggrund

- OPI-Lab D1 leverance: Juridiske modelaftaler til fremme af OPI

- Udviklet i et samarbejde mellem Rønne & Lundgren

advokatfirma, advokatfirmaet Poul Schmith /

Kammeradvokaten og jurister fra Region Syddanmark og

Syddansk Universitet

- Forventes lanceret december 2012 på OPI-Labs hjemmeside og

LivingLabDenmark.com

- På Velfærdens Innovationsdag 24. januar 2013 vil aftalerne

danne udgangspunkt for en tema-session


Offentlig Privat Innovation

Innovationens DNA :

OPI: Vidensudveksling på tværs af sektorer

→ mere intelligent offentligt indkøb

→ bedre privat produktudvikling

Viden Idé Værdi

OPI handler om at skabe de bedste rammer for alle parter i forhold til at indgå i et

vidensudvekslingsforhold


Juridiske udfordringer

• Regulering af den frie vidensudveksling mellem den private og offentlige

sektor :

– Statsstøtte

• formål at sikre, at konkurrencen på det indre marked ikke forvrides ved, at offentlige

myndigheder giver visse virksomheder eller produktioner fordele frem for andre

– Rettighedsbeskyttelse

• regulerer hvem ejer viden og idé

• regulerer hvem der har ret til at udnytte den kommercielle gevinst af udviklede idéer

– Udbudsloven

• skal sikre det frie marked

• skal sikre ligebehandling i et offentligt udbud


Udbudsfrit OPI samarbejde

Innovationens DNA :

Viden Idé Værdi

udvikling køb

Hvornår er modellen egnet?

• Begge parter har fokus på ny viden

• Den offentlige part ønsker ikke at forpligte sig på indkøb af eventuel løsning

Udfordringer:

• Partnernes engagement i projektet afhænger af den værdi, der løbende

frembringes i projektet for den enkelte part => større krav til PLs

interessenthåndtering

• Projektets scope kan skifte. Endemålet kan vise sig forskelligt fra udgangspunktet.

• Hensyn til potentielle juridiske faldgruber i projektgennemførelsen

Fordele:

• Fleksibilitet i forhold til projektorganisering (NB: God forvaltningsskik)

• Rammerne begunstiger vidensudveksling og forfølgelse af spin-off muligheder

• O: Ny viden => Bedre indkøb = > Bedre drift

• P: Direkte adgang til unik bruger- og procesviden i det offentlige. Muligheder for

at præge projektet. Bedre produktudvikling, der imødegår aftagers behov


OPI processen

• Udgangspunkt:

– En idé, et behov eller en udfordring

– Vi ved ikke (præcis), hvad der er den rigtige løsning

• Efter OPI projekt: Vi ved (tilstrækkelig præcis), hvilken løsning vi ønsker (men skal

måske have den færdigudviklet)

Hvilken

løsning?

Aftalegrundlag:

OPI projekt:

Udvikling /

afklaring

udbudsfrit OPI

udviklings

-mål

Udbudsproces

funktionsudbud

funktion

Evt. afsluttende

udviklingsproces

leverance

udvikling køb

Leverance af

udviklet løsning


Udbudsfrit OPI - modelaftaler

2 +1 modeller:

1. Ikke-gensidigt bebyrdende samarbejde

2. Offentlig køb af udviklingsydelse (art. 16 f)

3. Offentlig salg af know-how

udvikling køb

udviklings

-mål


Udviklingsmål

udviklings

-mål

• Det er IKKE bestemt “hvad der skal komme ud af det” – kun “hvad der

kan komme ud af det”

• Det er IKKE bestemt, at den offentlige part skal modtage en ydelse fra

den private part

• Det er DERIMOD bestemt, at parterne med hver deres bidrag vil

samarbejde om at nå et fælles udviklingsmål

• Der kan derfor ikke gøres ordinære misligeholdelsesbeføjelser

gældende i forhold til udviklingsmålet, men mulige krav på dækning af

evt. omkostningstab


1. IKKE gensidigt bebyrdende OPI-aftale

• En aftale skal IKKE i udbud, hvis der IKKE foreligger en

gensidigt bebyrdende kontrakt.

• En aftale er ikke gensidigt bebyrdende, hvis de beløb, der

betales af en ordregivende myndighed ikke udgør

modydelse for en kontraktbestemt leverance, som den

ordregivende myndighed har en direkte økonomisk

interesse i levering af.

• Der indgår IKKE offentligt indkøb i udviklingsprojektet hvis

– ingen kontraktbestemt ydelse eller vederlag

– heller ikke hvis den offentlige part betaler helt eller

delvist den private parts omkostninger ved at

deltage (dokumenterede løn- og materiale

omkostninger)

– intet indkøb => ingen udbudspligt

• NB: Omkostningsdækning kan udgøre statsstøtte

• Om en aftale om et offentlig-privat innovationssamarbejde

er en gensidig bebyrdende kontrakt afhænger

af det aftalte

Offentlig

part

udbytte

Ingen betaling /

omkostningsdækning

bidrag

bidrag

OPI aftale 1-2:

Ikke-gensidig

bebyrdende aftale

Rettighedsbetaling

Privat

part

udbytte

Side 9


2. Offentlig køb af udviklingsydelse

(art. 16f undtagelse i udbudsdirektiv)

•Art. 16 f: Udbudfrits indkøb af tjenesteydelse

• hvis der er tale om udviklingsprojekt

• og den offentlige part ikke betaler hele

vederlaget

• dvs. Den private part afholder selv en del af

projektomkostningerne

•Det er IKKE bestemt, ”hvad der skal komme ud af det”

– kun ”hvad der KAN komme ud af det”

(Udviklingsmålet)

•Det er DERIMOD bestemt, at den offentlige part skal

modtage en tjenesteydelse (udviklingsydelse) fra den

private part mod vederlag.

•Der KAN derfor gøres misligholdelsesbeføjelser

gældende for så vidt angår tjenesteydelsen, men ikke

nødvendigvis i relation til opnåelse af det fælles

udviklingsmål.

Offentlig

part

udbytte

betalt markedspris

bidrag

bidrag

OPI aftale 4-5:

Art. 16f køb af

udviklingsydelse

Rettighedsbetaling

Privat

part

udbytte

+ profilt

Side 10


Juridiske udfordringer

• Regulering af den frie vidensudveksling mellem den private og offentlige

sektor :

– Statsstøtte

• formål at sikre, at konkurrencen på det indre marked ikke forvrides ved, at offentlige

myndigheder giver visse virksomheder eller produktioner fordele frem for andre

– Rettighedsbeskyttelse

• regulerer hvem ejer viden og idé

• regulerer hvem der har ret til at udnytte den kommercielle gevinst af udviklede idéer

– Udbudsloven

• skal sikre det frie marked

• skal sikre ligebehandling i et offentligt udbud


Inhabilitet

• Ligebehandlingsprincippet:

– I et offentligt udbud skal alle bydende parter kunne

deltage på lige vilkår, dvs.:

• at der skabes et lige grundlag at afgive tilbud på

• at ingen tilbudsgiver har et ”forspring i viden” i

relation til offentlig part

• Sikring mod inhabilitet sker både gennem:

– aftalegrundlaget for OPI samarbejdet

– og i selve udbudsprocessen

OPI OPI projekt: projekt:

Udvikling / /

afklaring

udbudsfrit OPI

udviklingsmålmål

Udbudsproces

funktionsudbud

funktion


Håndtering af inhabilitet 1/2

OPI samarbejdet – aftalegrundlag & OPI proces:

• Krav om, at der tages afsæt i ”bredt tilgængelige standarder og materialer”

– løsning må ikke være ”monopoliseret” af privat parts beskyttet baggrundsviden

• Krav om løbende log/dokumentation af udviklingsprocessen

Offentlig part skal have adgang til alle kommunikation/oplysninger mellem f.eks.

private projektparter

– Al relevant information skal kunne videreformidles til samtlige tilbudsgivere

• Rettighedsfordelingen skal der tages højde for før udbudssituationen

Private part(er) forpligtes til at give brugsret til forgrundsviden

Private part(er) betales herfor af tilbudsgivere (”licens”)

– Mekanisme til fastsættelse af beløb fastsættes på forhånd.

Offentlige part er ikke, bundet af at skulle aftage den udviklede løsning fra

den private part i forbindelse med et efterfølgende udbud.


Håndtering af inhabilitet 2/2

Udbudsprocessen:

Private part(er) må ikke påvirke udbudsmaterialet/præge udbuddets

tilrettelæggelse

• Indlæg tilstrækkelig tid mellem afsluttet OPI projekt og udbud, så andre

bydere kan ”indhente” den private udviklingsparts forspring.

• Organisatorisk adskillelse mellem OPI projekt og udarbejdelse af

udbudsmateriale

• Undgå at ”skræddersy” udbudsmaterialet

– Undgå begrænsende mindstekrav

– Brug i stedet behovs- og funktionsbestemte krav

• Overvejelse i forbindelse med tildelingskriterierne (”meropfyldelse”)


Statsstøtte

• Som udgangspunkt ulovligt af hensyn til det frie marked.

• Statsstøtte hvis følgende forhold alle er opfyldt:

– Støtten ydes ved hjælp af statsmidler

– Støtten ydes kun til visse virksomheder eller produktioner

– Støtte fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen

mellem medlemsstaterne

– Støtten indebærer en fordel

• Muligheder for håndtering:

– De minimis forordningen

• Op til EUR 200.000 til en virksomhed i en glidende periode på tre regnskabsår

– Den generelle gruppefritagelsesforordning (artikel 30-37)

• Forskning, udvikling og innovation

• Omfang af tilladt statsstøtte varierer: Jo mere markedsmodent desto mindre statsstøtte lovligt

– Eliminering af statstøtte:

Offentlig viden genereret i projektet stilles tilrådighed for markedet

• Alternativ:Den private virksomhed skal betale markedspris for de opnåede fordele


Håndtering af statsstøtte

• Der er ikke tale om statsstøtte, hvis P. betaler O. for

fordelen (=værdien af rettighederne)

• Værdien kan fastlægges ved direkte forhandling ml.

parterne (NB: God forvaltningsskik!)

• Mekanisme herfor kan evt. beskrives på forhånd

– udgangspunkt i budget og parternes indsats

• Hvis uenighed:

– O. kan auktionere rettighederne

– P. med evt. forkøbsret

Fordele ved model:

• Nemmere at håndtere end beregning af

statsstøtteintensiteter, der forudsætter løbende

dokumentation for indsats

• Håndtering af statsstøtte kun aktuel, hvis projektet

lykkes

Offentlig

part

udbytte

Evt. offentlig betaling

(omkostningsdækning

eller honorar)

bidrag

OPI projekt

bidrag

Rettighedsbetaling

Privat

part

udbytte

(v. honorar: +

profit)


Rettighedsfordeling

OPI samarbejde baseret på en “ikke gensidig bebyrdende aftale”

– parterne er fritstillet mht. at aftale fordeling af rettigheder

– dog har det offentlige finansieringsgrundlag indflydelse på hvilket udbytte, den offentlige

part skal kræve

• Erhvervsfremmemidler: Udvikling skal have erhvervsfremmemål – ikke kun for enkeltvirksomhed. Ikke

nødvendigt med intention om senere indkøb

• Driftsmidler: Finansiering kan ske med henblik på at afdække vurdering/behov af senere indkøb

• Regional- og Socialfondsmidler: Projektgennemførelse skal ske på fondsvilkår.

OPI samarbejde baseret på ”offentligt indkøb af udviklingsydelse (art. 16f)”:

– offfentlige part skal afgive dele af rettighederne

• Generelt:

– Det anbefales, at rettighederne generelt tilgår den private part.

– Dog skal den offentlige part gennem samarbejdskontrakten reservere sig brugsret/licens til et

eventuelt indkøb gennem udbud af løsningen

• NB: Det er kun forgrundsviden (ny viden skabt i projektet) der indgår i rettighedsfordeligen.

Ret til brug af parternes baggrundsviden forbliver uændret.


LivingLab Denmark – fremtidens OPI!

• Et åbent mødested for offentlig – privat innovationssamarbejde, der faciliterer og

professionaliserer dialogen mellem nationale og internationale udbydere og

efterspørgere af velfærdsteknologiske ydelser

• En hjemmeside med en række redskaber og funktioner til understøttelse af OPI forløb

(lige fra initiering til implementering)

– Projektbørs (annoncering af nye projekter)

– ERFA opsamling (cases mm.)

– Toolkit m. bl.a. OPI modelaftaler og praktiske guidelines mv.

OPI netværk: Projektpartnerrekruttering mv.

• En personlig support funktion

– sparring/facilitering på det enkelte OPI projekt

– Udvikles i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut, Væksthus Syddanmark, SDU,

Wellfare Tech og Odense Kommune

• Label-ordning

– medlemslabel,

– Produktlabel

LivingLab Denmark er under udvikling og starter op i december

2012. Hold dig orienteret på livinglabdenmark.com med

mulighed for tilmelding til nyhedsbrev

LLDK facilitator


Tak for opmærksomheden

Spørgsmål er meget velkomne!

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Peter Bamberg Jensen

OPI chefrådgiver

Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark

Peter.Bamberg.Jensen@regionsyddanmark.dk

Mobil: 51422320


Bilag


2 tilgange til intelligent offentligt indkøb

1. Funktionsudbud og prækommercielt indkøb (PCP)

• Udvikling og levering af løsning (PCP: løsning = test-serie)

udgør en samlet opgave

• PCP: Deltagelse opdeles i faser (idé->design->prototyper)

• Kontrakt specificerer en leverance

• Leverandøren vælges gennem udbud (for PCP: 2x!)

2. Udbudsfrit OPI samarbejde

• udvikling og evt. anskaffelse af løsning holdes adskilt

• Udviklingsforløb gennemføres først.

• Evt. indkøb af udviklet løsning foregår i udbud

efterfølgende

– Samarbejdsaftale specificerer et udviklingsmål

• selektion af privat udviklingspartner kan foregå

udbudsfrit

udvikling + køb af

løsning

udvikling køb


Funktionsudbud og

præ-kommercielt indkøb (PCP)

Hvornår er modellen egnet?

• Den offentlige part kan specificere leverancen med tilstrækkelig sikkerhed

• Den offentlige part påtænker konkret indkøb (PCP: ...med en vis volume!)

Fordele:

• O: Større sikkerhed for at nå i mål med en konkret forbedring

• P: Direkte økonomisk afkast af engagement.

Ulemper:

• Sværere at skabe fleksibilitet og innovationsrum i udviklingsforløbet, da den private

part er forpligtet på en konkret leverance

• Eventuelle spin-off muligheder må forfølges i andet projektsetup

• Omkostningskrævende jf. kompliceret udbudsproces

udvikling + køb af

løsning


Præ-kommercielt udbud - proces

More magazines by this user
Similar magazines