24.07.2013 Views

kiropraktoren nr.5 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr.5 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr.5 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NR.5 2008

Tema: Fejl & klager

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Reportage: Kiropraktorfondens forskningstemadag 2008

NIKKB Nyt: Ny efteruddannelseschef

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 0


Bestyrelsens leder · oktoBer 2008

02 KIROPRAKTOREN NR.5 2008

GennemGribende

modernisering af

klagesystemet nødvendig

dansk kiropraktor Forening er bekendt med, at det nuværende patientklagesystem, som har 20 år på bagen, står

overfor en modernisering.

Baggrunden for moderniseringen er ifølge minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel nielsen, at der er

behov for en forenkling af klagesystemet. et af forslagene går på, at der skal etableres en offentlig myndighed for

patientklager som fx en patientombudsmand således, at patienternes retstilling forbedres, samt at patienter skal

have mulighed for at indrapportere systemfejl. derudover arbejdes der også på generelt at udvide patientsikkerhedsordningen

til også at omfatte en pligt til rapportering af utilsigtede hændelser for sundhedspersonalet i hele

primærsektoren. det har været annonceret, at der vil blive nedsat et udvalg, som skal kulegrave patientklageområdet

og udarbejde et oplæg til en revision af klagesystemet.

dansk kiropraktor Forening mener overordnet, det er fint med en revidering af klagesystemet, hvis systemet i øvrigt

kan forenkles. Foreningens opfattelse er dog, at kernen i det nuværende patientklagesystems problemer består

af mere end, at systemet blot er for indviklet for patienterne. I 2006 var sagsbehandlingstiden i Patientklagenævnet

således 3,8 måneder, og Patientforsikringens

gennemsnitlige sagsbehandlingstid

det er ikke nok blot at ændre på de overordnede

rammer for systemet, så længe

der ikke tages hånd om nogle af kerneproblemerne,

herunder tilførsel af ekstra ressourcer

til området. det er afgørende, at man generelt

i sundhedsvæsenet understøtter en læringskultur,

således at fejl og klager forebygges.

var 9 måneder (275 dage). det er ikke godt

nok. For dansk kiropraktor Forening er

et af systemets største problemer de alt for

lange sagsbehandlingstider, som er et resultat

af, at der fra start af har været afsat for få

ressourcer til at behandle klagerne.

I forbindelse med en generel modernisering

af klagesystemet bør man stille spørgsmålstegn

ved, om de nuværende patientrettigheder

er tilstrækkelige. Mange kiropraktorpatienter

er fx ufrivilligt havnet i et hul i lovgivningen, når det gælder Patientforsikringslovens dækningsområde.

det drejer sig om behandling foretaget af autoriserede kiropraktorer uden for klinikken, hvor der hersker uklarhed

om, hvordan og om patienterne er dækket af Patientforsikringen. det er et reelt problem for patienterne og kiropraktorerne,

idet et stigende antal patienter får dækket udgifter til kiropraktisk behandling via sundhedsordninger

fx hos Falck Healthcare, ligesom kiropraktorbehandling foretaget i sportsklubber og lignende også befinder sig i

et forsikringsmæssigt tomrum.

dansk kiropraktor Forening mener, at der er meget læring at hente ved at nyttiggøre den viden og erfaring, som

ligger i indkomne klager. det er ikke nok blot at ændre på de overordnede rammer for systemet, så længe der ikke

tages hånd om nogle af kerneproblemerne, herunder tilførsel af ekstra ressourcer til området. det er afgørende, at

man generelt i sundhedsvæsenet understøtter en læringskultur, således at fejl og klager forebygges. Men hvis det

skal give mening, at der skal være mulighed for at indberette fejl, som et af forslagene bl.a. går på, er det afgørende,

at der afsættes ressourcer til gennemføre nødvendige systemkonsekvenser.

dansk kiropraktor Forening vil i det videre arbejde med modernisering af klagesystemet søge at gøre sin indflydelse

gældende, således at nogle af de mest åbenlyse problemer i systemet inddrages i redegørelsen.


indhold

02 leder: GennemGribende moderniSerinG AF KlAGeSySTemeT nødVendiG

04 TemA: dAnSK KiroPrAKTor rÅd Gennem Tiden

dkr er intet mindre end en institution i dansk kiropraktor Forening. rådets opgaver har spændt

vidt og bredt og ændret karakter i takt med, at kiropraktorerne har opnået flere og flere rettigheder.

06 TemA: deT SKAl VÆre leTTere AT KlAGe

Patientklagesystemet skal ændres, det er alle enige om. og én ting står fast:

Vi skal have en Patientombudsmand.

08 TemA: Vi hJÆlPer KolleGer

det er en hård belastning for en kiropraktor at få en klage – berettiget eller ej. Men

der er hjælp at hente hos dansk kiropraktor råd, hvis medlemmer har mangeårig

erfaring med behandlingen af klagesager.

10 TemA: deT ViGTiGSTe er AT lÆre AF Sine FeJl

Fejl må give anledning til refleksion, personligt og på faggruppens vegne, og i sidste ende

føre til forebyggelse.

12 rePorTAGe: KiroPrAKTorFondenS ForSKninGSTemAdAG 2008

I en fyldt sal fremlagde fondsstøttede kiropraktorer deres forskningsresultater for at belyse,

hvordan patienter med risiko for langvarige forløb kan identificeres og behandles

mere målrettet.

14 ProFeSSorhJørneT: Vi SKAl Gøre deT bedre

nye forskningsresultater peger på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af,

hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår.

15 niKKb nyT

20 rePorTAGe: en reJSe er SlUT - SyV ForTSÆTTer

en delegation af studerende beretter om dette års World Congress of Chiropractic

students (WCCs) i Mexico City.

23 VelKommen Til ÅrSmøde i reGion hoVedSTAden 7.-9. noVember 2008

24 KorT nyT

26 mArKedSPlAdSen

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2.tv.

1363 København K

Telefon 3393 0400

dkf@kiropraktor-foreningen.dk

www.kiropraktor-foreningen.dk

Artikelforslag modtages gerne.

Kontakt redaktionen.

Redaktionsgruppe

redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-baggesen

redaktionen:

ole rasmussen

Karina Sol

Tanja Skov Carlsen

08

12

20

Annoncedeadline

KiroPrAKToren nr. 6

Udkommer i uge 49.

deadline for annoncer:

3. november 2008

Tilrettelæggelse og produktion

Tuen-media as

Forsidefoto: martin bjørn

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 03


teMA: FeJl og klAger

0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

DaNsK KIRopRaKToR RåD

gennem tiden

Man kommer ikke uden om Dansk Kiropraktor Råd (DKR) i et temanummer om fejl & klager.

DKR er intet mindre end institution i Dansk Kiropraktor Forening. Rådets opgaver har

spændt vidt og bredt og ændret karakter i takt med, at kiropraktorerne har

opnået flere og flere rettigheder.

dansk kiropraktor råd blev stiftet . maj 932 som

reaktion på myndighedernes afvisning af dkFs ansøgning

om autorisation i forbindelse med vedtagelsen af

den nye lægelov. rådet bestod dengang af 3 medlemmer

valgt af generalforsamlingen blandt de ordinære

medlemmer. Formålet med rådets oprettelse var at få

varetaget en del af de opgaver, som ellers ville være

myndighedernes område i forbindelse med autorisation

bl.a. en vurdering af kiropraktorernes kvalifikationer,

når de efter endt uddannelse vendte hjem

til danmark. Foruden at udstede autorisation skulle

rådet også tage sig af de sager, der blev rejst mod medlemmerne

og fungere som kollegial ret. senere blev

rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte godkendelse

af kommende kiropraktorers kvalifikationer

før studiets påbegyndelse, således at studerende overfor

dkr skulle dokumentere, at de var i besiddelse af

de kvalifikationer, der krævedes for studiets påbegyndelse

og senere optagelse i dkF. efterhånden fik dkr

aftaler med de læreranstalter, som dkF anerkendte,

således at disse læreranstalter kun optog studenter, der

var godkendt af dkr.

DKR anno 2008

som bekendt er meget ændret for kiropraktorprofessionen

siden rådets oprettelse i 932. Bl.a. er kiropraktorer

siden 992 formelt blevet autoriseret af

sundhedsstyrelsen, hvorfor rådet i dag ikke længere

varetager denne funktion. rådet er også for længst

gået bort fra at godkende kommende kiropraktorstuderende

og indgå aftaler med læreranstalter anerkendt

af dkF. I dag er hverken dkr eller dkF involveret

i godkendelse af kiropraktoruddannelsesinstitutioner.

Alle forhold der vedrører godkendelse af kiropraktoruddannelse

i danmark eller autorisation af danske

kiropraktorer varetages nu af enten sundhedsstyrelsen

eller i et samspil mellem sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet

og european Council on Chiropractic

education (eCCe) og derfor er dkr ikke

længere involveret autorisationsspørgsmål. et af rådets

fornemmeste opgaver i dag er at vejlede medlemmer

i klagesager, og rådet har derfor udarbejdet en klagevejledning,

som findes i dkF’s håndbog for medlemmer

og som kan downloades fra dkF’s hjemmeside.

Vejledningen beskriver skridt for skridt, hvordan kiro-


• dKr tæller fem medlemmer:

praktorer skal forholde sig, hvis de får en klagesag og

gennemgår hele forløbet fra, at man bliver involveret

i en klagesag, til der falder en afgørelse. læs i dette

nummer et interview med rådsformand nis Alnor.

Behov for at definere etiske retningslinjer

som konsekvens af, at flere og flere af dkrs funktioner

overtages af andre myndigheder, er der ikke længere

det samme behov for rådets klassiske funktioner,

men derimod en gradvis tilpasning til nye opgaver. I

takt med sundhedsvæsenets og samfundets udvikling

er der et stigende behov for at afklare og formulere et

etisk grundlag, som kiropraktorprofessionen kan basere

sin praksis på. et af rådets kommende opgaver er

derfor at udarbejde etiske retningslinjer og sætte nogle

overordnede rammer for ”god kiropraktorskik”. oplægget

forventes fremsat til godkendelse på årsmødet

i 2009.

Kilde: Kiropraktik i Danmark af Marianne Gautvig og

Aase Hviid (1975)

ks

DANSK

KIRopRAKToR RåD

• dKr tæller fem medlemmer: nis Alnor (formand),

Anders Tromholt (næstformand), Kenneth

ramsby (Sekretær), Tue Secher Jensen (medlem),

Annie W. mikkelsen (medlem), Frank Føns Jensen

(Suppleant), Peter Thorup (Suppleant).

• dKrs medlemmer vælges på dKFs årlige

generalforsamling for en toårig periode.

• dKr har til opgave: at vejlede medlemmer

i klagesager, der måtte blive rejst mod dem i

deres egenskab af kiropraktorer, at påse om

medlemmer foretager sig handlinger, der kan

skade foreningens og standens interesser og

påse, at medlemmerne overholder de kollegiale

vedtægter, at undersøge, om der er grundlag

for sagsanlæg, såfremt der fremsættes injurier

mod kiropraktik el. kiropraktorer, at fungere som

voldgiftsret i særlige tilfælde hvor medlemmerne

beder om det, at skønne om der af foreningsmidler

skal ydes juridisk assistance til et medlem, der

er sagsøgt.

teMA: FeJl og klAger

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 05


teMA: FeJl og klAger

Af videnskabsjournalist

Birgit Brunsted

pATIeNTKlAgeNævN

nævnet tager sig af klager over ’faglig

virksomhed’, altså arbejde som udføres

af sundhedspersonale. det drejer sig

om undersøgelser, behandling, pleje, information

og samtykke, lægeerklæringer

og videregivelse af helbredsoplysninger,

hvor klageren mener, at han eller hun er

blevet behandlet på en kritisabel måde.

nævnet består af en formand og fire

næstformænd, som skal være dommere,

samt ca. 100 medlemmer. For hvert

fagligt område beskikker ministeren et

antal medlemmer, der alle er fagligt

uddannede. nævnets lægmandsrepræsentanter

beskikkes af ministeren efter

indstilling af en række sundhedsorganisationer.

6 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

DET sKaL VÆRE

LETTERE aT KLaGE

Patientklagesystemet skal ændres, det er alle enige om. Og én ting står fast:

Vi skal have en Patientombudsmand.

regeringens oplæg til en kvalitetsreform indeholder

også et bud på et nyt patientklagesystem. Her lægger

man stor vægt på, at det skal være lettere at klage, og

mantraet som lød, da strukturreformen ændrede det

danske landkort, er det samme: Èn indgang til sundhedsvæsenet,

her til en Patientombudsmand.

regeringen ønsker også at bøde på andre mangler i

den nuværende ordning. For eksempel skal klagerne

’systematisk anvendes til læring i sundhedsvæsenet’,

som der står i oplægget, man vil udvide klageadgangen,

så den også omfatter patientrettigheder, og sagsbehandlingstiderne

skal ned.

kIroPrAktorens udsendte har spurgt Patientklagenævnets

direktør Peter Bak Mortensen, hvordan

han forholder sig til de nye toner:

- I sin kerne har systemet været uforandret i 20 år, så

der er god grund til at overveje, om noget skal justeres,

nævnets afgørelser kan ikke ankes.

men Patientklagenævnet fungerer også

som ankeinstans for de psykiatriske

patientklagenævn.

læs mere på www.pkn.dk

sager vedr. kiropraktorer i patientklagenævnet

2007:

nye/oprettede sager: 14

Antagne sager: 16

Afviste sager: 0

man kan se Patientklagenævnets

afgørelser vedr. kiropraktorer fra

2000-2008 her: www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/faggruppe/kiropraktorer

og det er fint med et serviceeftersyn, siger han, - det

eneste, der er sikkerhed for, er, at regeringen ønsker, at

der skal etableres en patientombudsmand. Men hvordan

skal et udvalg i sundhedsministeriet kigge på.

Ministeriet oplyser, at der endnu ikke er nedsat et udvalg,

at det er usikkert, om der bliver et, men at arbejdet

med at reformere patientklagesystemet pågår.

Høvler sagspuklen ned

- I er blevet voldsomt kritiseret for de lange sagsbehandlingstider?

- Ja, og med god grund. sidste år oversteg vi 5 måneder

i gennemsnit, og det er klart uacceptabelt, indrømmer

Peter Bak Mortensen og fortsætter: - Men


det gør vi også noget ved. Vi har udvidet antallet af

sagsbehandlere ganske betragteligt. Vi er nu over 60

medarbejdere, og for et par år siden var vi omkring

35. Folk skal selvfølgelig lige ansættes og oplæres,

men vi høvler sagspuklen ned, og for fremtiden vil

sagsbehandlingstiden falde betydeligt. det er allerede

blevet bedre i år, og det vil blive endnu bedre

i de kommende år.

Patienter, der klager til Patientklagenævnet, får

medhold i ca. hver fjerde sag:

- det er en meget høj kritikprocent, for det betyder,

at nævnet vurderer, at behandlingen af patienten

var af en så ringe kvalitet, at de uddeler en disciplinær

sanktion – for det er en kritik jo, siger Peter

Bak Mortensen.

Han oplyser, at omkring hver fjerde klager samtidig

har en sag kørende hos Patientforsikringen. de to

instanser er uafhængige af hinanden. Patientforsikringen

skal vurdere, om patientens skade kunne

være undgået ved den bedst mulige behandling,

mens Patientklagenævnet skal vurdere, om sundhedspersonen

har begået fejl ved behandlingen.

og så mener Patientklagenævnets direktør i øvrigt

ikke, at danske patienter er slemme til at klage:

”der er gjort meget ud af, at klagesagerne er steget

7 pct. fra 2006 til 2007. det betyder, at cirka

000 personer har klaget i 2007. Men tænk på,

at der hvert år er 36 mio. kontakter alene i almen

praksis, , mio. indlæggelser og -5 mio. ambulante

behandlinger, og ud af alle disse kontakter

kommer der 000 klager. danske patienter er ikke

nogen brokkehoveder!” siger Peter Bak Mortensen

med eftertryk.

det kan kiropraktorerne skrive under på. Ud af deres

omkring 350.000 individuelle kontakter kom

der kun 6 klager i 2007.

pATIeNTFoRSIKRINgSloveN

dækker skader sket frem til januar 2007. Fra

denne dato er loven erstattet af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

http://www.patientforsikringen.dk/loveogpraksis/lovomklageogerstatningsadgang..html

Med patientforsikringsloven er der opbygget et erstatningssystem,

der hviler på følgende elementer:

•Patientens ret til erstatning afhænger ikke af,

om en sundhedsperson har personligt ansvar for

skaden.

•erstatning ydes gennem en obligatorisk forsikringsordning,

der finansieres af sygehusejerne.

•Udmåling af erstatning sker efter de generelle

regler i lov om erstatningsansvar.

•Sagsbehandlingen varetages af Patientforsikringen

og kan ankes hos Patientskadeankenævnet.

Accepteres ankenævnets afgørelse ikke, skal

sagen i landsretten.

loven dækkede oprindeligt kun for skader opstået

i det offentlige system. men efter en lovændring 1.

januar 2004 er hele sundhedsvæsenet nu omfattet

af loven.

pATIeNTFoRSIKRINgeN

1. juli 1992 trådte Patientforsikringsloven i kraft.

man indførte derefter et tostrenget system, bestående

af Patientklagenævnet og Patientforsikringen,

som tager sig af erstatningsspørgsmål, uafhængigt

af Patientklagenævnet.

oprindeligt dækkede Patientforsikringen kun

skader opstået på offentlige sygehuse, men pr.

1. januar 2004 omfatter dækningen autoriserede

sundhedspersoner, både i den offentlige og den

private sektor. endvidere er også psykiske følgeskader

omfattet af Patientforsikringsloven.

sager vedrørende kiropraktorer hos

patientforsikringen:

2005: 3 sager. Alle får afslag.

2006: 8 sager. 1 får medhold.

2007: 6 sager, 1 får medhold.

Se også: http://www.patientforsikringen.dk/public/dokumenter/praksissamling/mainframe.htm

regeringens oplæg til en kvalitetsreform ”bedre

velfærd og større arbejdsglæde” indeholder også

et bud på et nyt patientklagesystem. hele oplægget

kan læses her: http://www.kvalitetsreform.

dk/multimedia/kv2-Samlet.pdf

lægeforeningens holdning til regeringens udspil,

”et patientklagesystem man kan lære noget af” kan

ses her: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/

portal/lAeGerdK/UGeSKriFT_For_lAeGer/

TidliGere_nUmre/2008/UFl_eKCmA_2008_

11/UFl_eKCmA_2008_11_53660

teMA: FeJl og klAger

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 07


teMA: FeJl og klAger

Af videnskabsjournalist

Birgit Brunsted

Rådsformand Nis Alnor i dialog med en patient.

8 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

VI HJÆLpER KoLLEGER

Det er en hård belastning for en kiropraktor at få en klage – berettiget eller ej. Men der er hjælp

at hente hos Dansk Kiropraktor Råd, hvis medlemmer har mangeårig erfaring med behandlingen

af klagesager

”Vor primære opgave er at hjælpe kolleger, der får klager,”

siger formand for dansk kiropraktor råd, kiropraktor

nis Alnor.

Han og de fem øvrige rådsmedlemmer ved, hvor hårdt

det er for en kiropraktor at få en klagesag på halsen.

de har stor erfaring på området og kan sætte sig ind i,

hvor svært det er at overskue tingene og svare korrekt

på alle spørgsmål, når man er følelsesmæssigt oppe at

køre. ”så er det godt at have én, der har stor erfaring i

hele problematikken om klager, og som kan bistå dem

og hjælpe dem med at besvare de mange spørgsmål,

der bliver stillet i sagen,” siger rådsformand nis Alnor.

dansk kiropraktor råd bliver valgt på en generalforsamling

ifølge dansk kiropraktor Forenings vedtægter.

en kiropraktor, der får en klage, er forpligtet

til at melde det til rådet, men han eller hun er ikke

forpligtet til at søge hjælp. Men det er vigtigt, at rådet

hele tiden er opdateret og kan danne sig et billede af

situationen.

når rådet modtager en klagesag fra en kiropraktor,

bliver den sendt videre til alle rådets medlemmer, som

så udtaler sig om sagen og stiller op med råd og dåd.

rådet tager sig også af interkollegiale sager: ”det kan

være to kiropraktorer, der annoncerer i samme område,

to der har været på klinik sammen og er gået hver

sin vej eller klager over fysiske forhold på en klinik,”

siger nis Alnor, ”så går vi ind og kigger på problemet

og prøver at finde en mindelig løsning. Vi forsøger

at tale folk til fornuft, man kan nå langt ved at tage

telefonen. Men nogle gange må vi selvfølgelig træffe

en afgørelse.”

- Bliver den så accepteret?

”Modtagerne skal efterleve de afgørelser, vi kommer

med, men er de utilfredse, kan de anke på næste generalforsamling,”

siger nis Alnor, som oplyser, at rådet

behandler ca. 50 sager om året af alle typer, og at nogle

ganske få er blevet anket.

Nyt patientklagesystem

regeringen har i oplægget til en kvalitetsreform bebudet,

at den ønsker et nyt og mere smidigt patientklagesystem

med kun én indgang, nemlig til en patientombudsmand.

nis Alnor mener, en patientombudsmand

vil være en god ting, også for at sikre, at klagerne havner

det rette sted første gang.

Han mener også, man skal bløde systemet op: ”som

det er nu, kan du ikke klage over systemfejl, men kun

personer,” siger han, der mener, at Patientklagenævnet

tager sig af etikken, mens Patientforsikringen handler

om erstatning.

”I Patientklagenævnet ser man klager, hvor patienten

fx er uenig i diagnosen, at behandlingen ikke har levet

op til forventningerne, at der er bivirkninger, som forøget

smerte og mangelfuld undersøgelse, typisk folk,

der er utilfredse med, at der ikke er taget røngtenbil-


leder,” siger han. det illustrerer, ifølge hans opfattelse,

hvorfor så mange klager bunder i dårlig kommunikation.

For hvis kiropraktoren ikke har fortalt patienten, at

der kan opstå smerter, ømhed eller opblussen af symptomerne

eller forklaret, at man nødigt vil tage endnu

et røngtenbillede, hvis patienten nyligt har fået taget

ét på et hospital eller hos speciallæge, så opstår der

uheldige misforståelser, der kan resultere i, at patienten

har følt sig dårlig behandlet. og nis Alnor mener,

at det er meget vigtigt at lære af sine fejl, og at det er

det, klager skal bruges til.

Terrieragtige advokater

da man nu ved, at der kan gå koks i kommunikationen

mellem kiropraktor og patient, arrangerer dansk

kiropraktor råd kurser i foreningens regi, primært

om journalføring og hvad man aktivt kan gøre for at

kiropraktor og rådsformand nis Alnor ved, hvad han

taler om, når han rådgiver og støtter sine kolleger. Han

har nemlig selv haft en ubehagelig klagesag i 993:

”Jeg havde en patient, som kom til mig for problemer

med lænden. efter jeg havde behandlet hans lænd,

kommer han tilbage og påstår, at jeg har påført ham

skuldersmerter.

Jeg prøver at forklare, at jeg ikke kan se, at de to ting

skulle hænge sammen.

Patienten fastholder, at det skyldes min behandling og

kræver, at jeg skal udbetale ham en erstatning.

så må jeg fortælle ham, at sådan hænger verden ikke

sammen, og at han må gå videre til forsikringsselskabet.

det var før Patientforsikringen eksisterede, hvor

dansk kiropraktor Forening havde tegnet en kollektiv

forsikring for medlemmerne.

Han vil have sin erstatning – han krævede en ret stor

sum - og går videre. Men han vil ikke give samtykke

til, at læge og hospital, hvor han tidligere har været

undgå klagesager, oplyser nis Alnor, som også et par

gange om året sender informationsbreve om relevante

emner ud til medlemmerne.

”Men ud over Patientforsikringen, hvor man kan

søge erstatning, er der endnu en indgang til at klage,

og det er den voldsomste. nemlig advokater,” siger

nis Alnor:

”nogle patienter går direkte til advokat, når de føler,

de har krav på erstatning. kiropraktoren får pludselig

en opringning fra en advokat, som beder om nummeret

på forsikringspolicen ’fordi du har påført min

klient en skade’, og så er kiropraktoren ved at gå i

gulvet. Advokater kan være terrieragtige, og de bliver

ved. Vi prøver at forklare, at sagen skal gennem Patientforsikringen,

før vor ansvarsforsikring kommer

ind i billedet, men det vil de ikke høre på. den type

advokater er rigtig kedelige at løbe ind i, og de er

fuldstændig nådesløse,” siger nis Alnor.

GRåDIG paTIENT

Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted

behandlet, udleverer hans journaler. Han havde nemlig

en gammel skulderskade. så meddeler forsikringsselskabet

ham, at enten udleverer han de papirer, eller

også lukker de sagen.

derefter henvender han sig igen til mig og truer med

at gå til pressen, hvis jeg ikke betaler. til sidst måtte

jeg sige til ham, at bliver du ved, foretager jeg en politianmeldelse.

Jeg har ikke hørt fra ham siden, men det

tog halvandet år”.

- Hvordan påvirkede det dig?

- Psykisk påvirkede det mig meget, jeg havde ondt i

maven og ondt i hovedet og mistede glæden ved at gå

på arbejde. det var svært at trække sig op hver dag. I

en periode ødelagde det mit liv,” siger nis Alnor.

- Men det har fået mig til at være meget omhyggelig

med journalføringen, jeg skriver ufattelig meget i

journalen, særligt om hvordan patienten har reageret

på behandlingen, og hvad jeg har sagt til ham/hende.

Jeg prøver at forebygge, at det kan ske igen.

teMA: FeJl og klAger

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 09


teMA: FeJl og klAger

Af videnskabsjournalist

Birgit Brunsted

0 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

Det vigtigste er

at lære af sine fejl

Fejl må give anledning til refleksion, personligt og på faggruppens vegne, og i sidste ende føre til

forebyggelse, siger professor og kiropraktor Jan Hartvigsen.

- det er vigtigt, at vi anerkender, at der kan opstå fejl.

det er uundgåeligt, når der er mennesker involveret,

men når man har med andre menneskers liv og helbred

at gøre, kan det få store konsekvenser, siger professor

i klinisk biomekanik Jan Hartvigsen.

Men når det er sagt, er det vigtigt at holde sig for øje,

at man også bliver klogere af sine fejl:

”Jeg tror på, at man som kiropraktor kan lære af sine

fejl, og at det er vigtigt, at man stopper op, tænker

sig om og forebygger, at den næste fejl opstår. For det

dummeste, vi kan gøre, er at vade ind i en ny fejl, siger

Jan Hartvigsen.

- Fejl skal give anledning til både personlig refleksion

og i sidste ende forebyggelse: Hvorfor skete fejlen?

er der procedurer, man kan ændre i sin klinik?

er der rutiner, man kan ændre? det er det, kvalitetssikring

tager udgangspunkt i, og det kan også

bruges til en professionsgruppes refleksion over fejl.

som for eksempel at se på, om der er procedurer,

der bør være standard i klinikkerne, og om man skal

indføre systematisk monitorering, siger Jan Hartvigsen.

Godt for patienterne

og så mener professoren i øvrigt, at der er et andet,

positivt aspekt af fejl:

- det er et gode for patienterne, at vi har et klage- og

erstatningssystem, for så har de et sted at få luft, og

hvor de kan få anerkendt, at der er sket en fejl. det er

meget vigtigt, og der behøver ikke altid være en konflikt

mellem patient og kiropraktor.

som illustration fortæller Jan Hartvigsen om en fejl,

han selv begik for år tilbage:

- Jeg behandlede en ældre dame og kom til at brække

et ribben på hende. det var jo noget skidt, og jeg sagde

straks til hende, at vi skulle rapportere det, så hun

kunne få erstatning. det mente hun nu ikke, fordi

det ikke gjorde ondt, men jeg kunne love hende, at

det ville det komme til. Vi anmeldte det, og hun fik

også erstatning, siger Jan Hartvigsen, - jeg havde været

sjusket med min behandling, og den sag sagde mig,

at jeg skulle stramme op på den måde, jeg udførte behandlingen

på.


teMA: FeJl og klAger

VERDENSNYHED - BTL SHOCKWAVE

Giv dine patienter det bedste af det bedste, BTL

shockwave – hurtigere, mindre smerte og billigere

– GRATIS FREMVISNING – MULIGHED FOR LEASING

Den første SHOCKWAVE i verden med mulighed for

kombineret laser, ultralyd og TENS

Indbygget leksikon med stor farve touch skærm

Tryk på den lidelse du ønsker at behandle, alt er forindstillet, læs

beskrivelse hvad der sker, hvor ofte du skal behandle, og hent

billede frem på skærmen hvor du skal behandle.

• Effektivt til smerte og muscoskeletal lidelser

• Let at anvende

• Hovedgrupper af behandling for orthopaedics, rehabilitation, og

sportsmedicin

• Unik mulighed for opgradering til andre behandlingsmetoder som

elektroterapi, Laser, Ultralyds behandling

• Op til 5 bar

• Høj frekvens op til 22 Hz

• Burst mode for ekstra sensitive patienter

• 8.4’’ farve touch screen

• Terapeutiske leksikon med anatomiske billeder og beskrivelser

• Bruger diagnoser, samt programmerede diagnoser

• Den mest konfortable shockwave pistol med ergonomisk håndtag

• BTL´s top vogn for transport på klinikken

• Gem patientjournaler i Shockwaven for hurtigere indstilling

• Ekstra applikator til yderligere 750.000 skud

INTRODUKTIONSTILBUD KUN 108.000 + moms, Normalpris

118.000 + moms – Inklusiv privatundervisning,

RING IDAG OG BESTIL FREMVISNING PÅ 76940877

Acupunctureshop.com, Vesterbækvej 31 Sig, Varde – 76940877

– info@acupunctureshop.com www.acupunctureshop.com

Acupunctureshop.com er en af Europas førende inden for klinik-

udstyr, med over 3000 produkter og 5200 kunder i Danmark.

Distributører i en lang række Europæiske lande. Vi sælger til 70%

af de danske sygehuse.

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 0


Den ny dekan på Sundhedsvidenskabeligt

Fakultet, SDU,

dr. med. Ole Skøtt.

2 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

KIRopRaKToRFoNDENs

FoRsKNINGsTEMaDaG 2008

Hvad afgør længden af sygdoms- og behandlingsforløb?

I en fyldt sal med 135 deltagere fremlagde fondsstøttede kiropraktorer deres forskningsresultater

for at belyse, hvordan patienter med risiko for langvarige forløb kan identificeres og behandles

mere målrettet.

dagen startede med kiropraktorfondens formand

karsten Uno Pedersens velkomst, der endte med en

introduktion af regionsrådsmedlem Bo libergren.

Bo libergren motiverede dagens emne politisk med

et oplæg om visioner for det kiropraktiske område.

næste taler var den ny dekan for det sundhedsvidenskabelige

Fakultet, syddansk Universitet,

professor, dr. med. ole skøtt, som præsenterede

sig selv og revisionen af universitets kiropraktoruddannelse,

som han nu har medansvar for. Inden

fondsforskerne gik på scenen, gjorde kiropraktor,

ph.d., professor Jan Hartvigsen status på sdU’s bevægeapparatsforskning

og gav et overblik de forskningsaktiviteter

på sdU, som kiropraktorfonden

støtter.

Diagnose

ordstyrer, kiropraktor, ph.d. Alice kongsted, præsenterede

dagens tema, som blev indledt med kiropraktor,

ph.d.-studerende Mette Jensen stochkendahls

oplæg ”Brystsmerter uden hjertesygdom – hvordan

går det patienterne?” Hendes ph.d.-projekt er resultatet

af et unikt samarbejde mellem nordisk Institut

for kiropraktik og klinisk Biomekanik (nIkkB)

og odense Universitetshospital, hvor patienter med

uspecifikke brystsmerter er blevet undersøgt for, om

deres smerter skyldes funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet

eller andre årsager. resultaterne viser, at

patienter med uspecifikke brystsmerter, der er afledt

af fra smerter i bevægeapparatet, udgør en distinkt

undergruppe af patienter.

kiropraktor, ph.d.-studerende tue secher Jensen

berettede i sit oplæg ”Kan Modic-forandringer

forudsige det kliniske forløb hos patienter med

lændesmerter?” om sin undersøgelse fra rygcentret

i ringe. Modic-forandringer er en tilstand i

ryggen, som kun kan ses på Mr-skanning og som

er forbundet med lændesmerter. Undersøgelsens resultater

støtter teorien om, at patienter med Modicforandringer

er en særlig gruppe blandt patienter

med lændesmerter, og at tilstedeværelsen af Modicforandringer

har betydning for det kliniske forløb.

Symptomer

I oplægget ”Kan vi forudsige udfald af behandling

af lændesmerter?” fortalte kiropraktor, ph.d.-studerende

Iben Axén om svenske studier, som har vist, at

det tidligt i kiropraktiske behandlingsforløb er muligt

at forudsige, hvilke patienter der kan opnå et godt

behandlingsresultat. resultaterne viser, at fjerde kiropraktorbesøg

forudsiger udfaldet efter 2 måneder.

konklusionen er derfor, at klinikeren skal overveje

sin strategi nøje, hvis patienten ikke har det definitivt

bedre ved fjerde behandling, har ischias eller har haft

smerte mere end 30 dage det seneste år.

kiropraktor stefan Malmqvist refererede i sit oplæg

”Hvad forudsiger forløb hos kiropraktorpatienter i

Finland?” resultater fra et studie, som har efterprøvet,

om de førnævnte svenske studier kan overføres

til finske forhold med henblik på at komme frem til

mulige forbedringer af den svenske model. Ved tilføjelse

af data om bl.a. BMI og patientens helbredsop-


Stor koncentration hos de mange fremmødte. Forskningsleder på Institut for Dansk Sundhedsinstitut og professor på

Institut for Sundhedstjenesteforskning ved SDU Dorthe Gyrd-Hansen

præsenterer viden om rentable forskningsstrategier.

fattelse viste studiet, at patienter med højt BMI som

både har lænderyg – og bensmerter, har en dårlig prognose,

hvis forbedring udebliver ved andet besøg, og

at manglende bedring efter første behandling generelt

er sammenhængende med en ringere prognose. konklusionen

er derfor, at planen for den enkelte patient

bør revurderes afhængigt af respons efter . og 3. behandling.

Procedure

I oplægget ”Tidlig MR-skanning kan påvirke varigheden

af behandlingsforløb” fortalte kiropraktor,

ph.d.-studerende rikke krüger Jensen om forsøg med

rutinemæssig Mr-skanning af en bestemt gruppe rygpatienter

tidligt i deres behandlingsforløb. Forsøget,

som blev udført på rygcentret i ringe, viste, at rutineskanningerne

afkortede patienternes behandlingsforløb

og nedbragte antallet af ambulante besøg, hvilket

gjorde den ny rutine omkostningsneutral. desuden

blev antallet af henvisninger til operativt indgreb ikke

forøget.

Med udgangspunkt i sin tese, om at det er svært at blive

rask, hvis man skal bevise, at man er syg, præsenterede

kiropraktor, ph.d. lise Hestbæk resultater fra sit studie

af, hvorvidt sagsanlæg i relation til diskusprolapser har

indflydelse på patienternes prognose og deres chancer

for at være selvforsørgende op til fem år efter prolapsen.

oplægget ”Klagesagers indflydelse på sygdomsforløbet

hos patienter med formodet diskusprolaps”

konkluderede, at sagsanlæg ikke kun er en stærk og uafhængig

indikator for forløbet af smerter, men også for

arbejdsfastholdelse, og at betydningen af et sagsanlæg

er væsentligt større for nakke- end for lændepatienter.

Patienter med verserende sager må derfor betragtes som

en højrisikogruppe for kronicitet.

Sensibilisering

kiropraktor og ph.d.-studerende søren o’neill fortalte

om resultater fra sin ph.d.-projekt i oplægget ”Er

kroniske rygpatienter overfølsomme overfor smerte?”

sensibilisering er en slags “smerteoverfølsomhed”,

som i visse situationer udvikles i dele af rygmarv og

hjerne, og bl.a. har søren o’neills forskning vist, at

det er tilfældet for nogle rygpatienter. studier af raske

forsøgspersoner sammenlignet med kroniske rygpatienter

giver grund til at tro, at kroniske eller langvarigt

intense smerter i et vist omfang kan blive selvforstærkende

eller -vedligeholdende. yderligere forskning

skal afdække, om disse forhold udvikles som resultat

af rygsmerter eller er forud-eksisterende, hvor hurtigt

de eventuelt indtræder, og om de er foranderlige eller

permanente.

Hvad betaler sig?

efter kiropraktorernes forskningsindlæg satte cand.

oecon., ph.d. dorte gyrd-Hansen, forskningsleder

ved dansk sundhedsinstitut og professor på Institut

for sundhedstjenesteforskning, syddansk Universitet,

det kiropraktiske forskningsfelt under sundhedsøkonomisk

lup. I oplægget ”Kan det betale sig at forske i

behandlingseffektivisering?” præsenterede hun viden

om rentable forskningsstrategier. I et imponerende

opsamlingsheat fik hun kommenteret på de fleste af

de foregående indlæg, mens hun præsenterede sine

pointer om vigtigheden af at forske i justering af eksisterende

behandlingspraksis, ikke kun i fx nye, avancerede

teknologier, og at man skal være opmærksom

på, at nye dårlige løsninger ikke kan retfærdiggøres af

historisk dårlige løsninger.

Læs oplægspræsentationer på www.kiropraktorforeningen.dk

tsC

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 0 3


0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

· ProFeSSorhJørneT ·

Af Jan Hartvigsen,

kiropraktor, professor

Vi skal

gøre det bedre

»I de senere år er nye forskningsresultater begyndt at pege

på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af,

hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår

– og dermed også hvordan vi behandler og forebygger.«

ondt i ryggen og andre lidelser i knogler, muskler og

led er den gruppe af sygdomme, der påvirker danskernes

livskvalitet mest i negativ retning. Faktisk har

mere end 600.000 danskere en kronisk lidelse i bevægeapparatet,

og det ser desværre ikke ud til, at tallet

falder. Milliarder af kroner er blevet brugt på behandling

og i forsøget på at forebygge, men resultaterne er

udeblevet.

Hvordan er det kommet så vidt? Vi har oplevet enorme

fremskridt i levevilkår i form af bedre ernæring og

bedre boliger, og kun en brøkdel af befolkningen har i

dag et tungt fysisk arbejde sammenlignet med for bare

få årtier siden. Vi har med andre ord aldrig haft bedre

forudsætninger for et langt, smertefrit og lykkeligt liv

- så hvorfor er det ikke gået sådan?

I de senere år er nye forskningsresultater begyndt at

pege på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse

af, hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet

opstår – og dermed også hvordan vi behandler

og forebygger. For eksempel:

• rygsmerter begynder tidligt i livet. Faktisk ser det ud

til, at det er i de tidlige teenageår, problemerne starter

– måske endnu tidligere - og problemerne følger med

ind i voksenalderen. Med andre ord skal vi starte tidligt,

hvis vi skal forebygge.

• rygsmerter er stort set ligeså almindelige hos ældre

og gamle, som de er hos yngre. Problemerne starter

altså længe før, vi begynder at arbejde og fortsætter

livet ud. Vi har sandsynligvis fokuseret for meget på

arbejdet, når vi har ledt efter årsager til bevægeapparatsproblemer.

• selvom patienter med ondt i ryggen har det samme

symptom, og på overfladen ser ud til at fejle det

samme, er rygpatienter meget forskellige. derfor må

vi opgive at finde en mirakelkur, der virker på alle rygpatienter.

• smerter i bevægeapparatet hænger sammen med andre

helbredsproblemer som for eksempel astma, hovedpine

og hjertekarsygdomme. rygpatienter har en

dårligere livskvalitet og en dårligere helbredsopfattelse

end personer uden smerter. derfor skal forebyggelse

og behandling af smerter i bevægeapparatet hænge

sammen med forebyggelse og behandling af andre

sygdomme.

den nye viden om rygsmerter stiller store krav til

alle, som er involverede i forebyggelse og behandling.

Vi skal være åbne og konstant opdatere vores viden

om de nye tendenser og forskningsresultater, og vi

skal indstille os på i fremtiden at forebygge og behandle

på nye måder og i nye samarbejder. nøjagtig

hvilken rolle, kiropraktoren kommer til at spille, er

uklart. Men vi er i danmark med helt fremme både,

hvad angår forskning og uddannelse, og hvis hver enkelt

kiropraktor er parat til at implementere ny viden

i hverdagen – uanset hvor han eller hun måtte virke

– er vi nået langt. Men det er også nødvendigt, for

hvis vi skal knække kurven, er der kun en vej frem:

Vi skal gøre det bedre!


Claus Dam

Nielsen

Af Anders Lyck Fogh-Schulz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Ny efteruddannelseschef på NIKKB:

- nøgleordene er best practice og evidens

Instituttet har fået ny efteruddannelseschef, efter at Eva

Lysgaard har søgt nye udfordringer. I den forbindelse

bringer vi her et interview med kiropraktor Claus Dam

Nielsen, der tiltrådte i stillingen 1. september. Jeg fangede

ham på mobilen og spurgte ham om hans baggrund og

erhvervserfaring, om hans egen målsætning med jobbet

som efteruddannelseschef på NIKKB, om udfordringerne for

professionen og om, hvordan han selv, som kiropraktor, ser

efteruddannelsen anno 2009.

Uddrag:

Jeg er uddannet fra Syddansk Universitet i 2003 og var i

turnus og derefter 3 år hos Troels Gaarde og Gitte Mogensen.

Herefter flyttede jeg til Ølstykke, hvor jeg nu bor med

min kone og to børn. Jeg har de seneste to år arbejdet hos

Jonas Loft og Jacob West på Axeltorv i København.

De steder, jeg har praktiseret, har været præget

af best practice kiropraktik af høj kvalitet, og

det har været med til at præge mig i en

retning, hvor jeg til daglig anvender

mange diagnostiske værktøjer og

kiropraktiske behandlingsmodaliteter,

herunder ultralydsskanning, McKenzie,

dry needling, blødvævsteknikker og

træning (stabilitets-, funktionel og

styrketræning).

>>

Ud over mit arbejde som kiropraktor har jeg

i størstedelen af mit liv arbejdet frivilligt i

Ungdommens Røde Kors. Her har jeg

opstartet forskellige lokale og nationale

projekter og har stået for den nationale

uddannelse af ledere. Det kulminerede

i 2007 i, at jeg sammen med en

Derudover har jeg en ambition om, at NIKKB’s

efteruddannelse også igen skal involvere

kiropraktorens uddannelse som leder.

anden startede virksomheden Kompeto, der laver

kompetenceskabende kurser for frivillige organisationer.

Uddannelse og læring generelt er en af mine helt store

interesser, og det var derfor en kærkommen mulighed, da

stillingen som efteruddannelseschef hos NIKKB blev ledig.

Når jeg ser tilbage på de sidste par år, har der været rigtig

mange gode kurser i relevante emner. Denne kvalitet vil jeg

gerne opretholde og sørge for, at der i hvert kursuskatalog

er kurser inden for områderne: Diagnostik, behandlingsmodaliteter

og forebyggelse. Derudover har jeg en ambition

om, at NIKKB’s efteruddannelse også igen skal involvere

kiropraktorens uddannelse som leder. Regionerne ser gerne

større og mere tværfaglige klinikker, hvilke vi også ser skyde

op rundt omkring i landet. Der er dog stor forskel på at drive

en klinik med 1-2 ansatte, som det oftest så ud tidligere, til

nu klinikker med nogle steder 8-10 ansatte. Større klinikker

kræver mere af kiropraktoren som leder, og klinikken bliver

en virksomhed, der kan have gavn af at blive drevet med

nogle af de metoder, man benytter i andre virksomheder.

Jeg vil også meget gerne sætte lidt mere fokus på

kiropraktorernes evner inden for kommunikation. Både

som ledere i konfliktløsning, svære samtaler osv., men også

over for patienterne i fx motiverende samtaler omkring

træning, livsstilsændringer osv.

Jeg håber meget på, at vi i fremtiden kan skabe endnu

mere relevante efteruddannelsesforløb og evt. også

længere forløb, der kan ende ud i kompetencegivende

kvalifikationer fx en ultralydsuddannelse, der kvalificerer til

at yde ultralydsskanning med sygesikringstilskud, efteruddannelsesforløb,

der kan være dele af en masteruddannelse,

specialisering eller lignende.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at nå ud til så stor en del af de

danske og nordiske kiropraktorer som muligt under

overskriften evidensbaseret og best practice kiropraktik.

Det er mit håb i den forbindelse, at baggrundsgrupperne i

de enkelte regioner vil være behjælpelige med at række ud

i alle krogene.


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Sms-track set fra en

kiropraktorpatients synspunkt

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

I sidste nummer af NIKKB NYT fortalte kiropraktor, ph.d. Alice

Kongsted om, hvordan sms’er bliver anvendt i forskningen til

at følge kiropraktorpatienter. I en periode på 4 måneder modtager

ca. 100 kiropraktorpatienter hver søndag en SMS fra

NIKKB med spørgsmål om deres ryg. Spørgsmålene er led i

projekt KLIK, der går ud på at underinddele patienter med

uspecifikke lændesmerter i diagnostiske kategorier. Rekrutteringen

af patienter er foregået på 5 kiropraktorklinikker.

Følgende interview fortsætter spørgemetoden fra KLIK. Jeg

sendte 5 korte spørgsmål via sms til Paul på 28 år, der deltog i

KLIK som respondent, og som hen over projektperioden besvarede

alle undersøgelsens 54 spørgsmål.

Spørgsmål: Hej Paul. Hvorfor var du med i undersøgelsen?

Hvad var din motivation?

Fakta:

Svar: Jeg sagde ja til at

være med i undersøgelsen,

fordi jeg ved at svare

på korte sms’er kunne

være med til at belyse

effekten af den

Alice Kongsted arbejder p.t. med at indsamle de sidste data

i undersøgelsen og bearbejde de foreløbige resultater.

Blandt andet undersøges, om den diagnose, patienten har

behandling jeg fik. Ikke mindst for min egen skyld fordi det

gav ekstra overvejelse til, hvordan jeg selv kan passe min

ryg.

Spørgsmål: Har du fulgt anvisningerne? Både i forhold til at

svare på spørgsmålene og følge de råd du fik under behandlingen?

Svar: Sms’erne er sendt som de skal. Jeg fik nogle udstrækningsøvelser

af min kiropraktor, som jeg har haft svært ved

at gøre så ofte som han ønskede det; men de hjælper, og jeg

laver dem stadig ind imellem.

Spørgsmål: Har spørgsmålene givet mening? Virker spørgsmålene

relevante?

Svar: Det var nogle udmærkede spørgsmål, der var hurtige

at svare på – især via sms.

Spørgsmål: Hvordan går det med din ryg? Har du fået det

bedre?

Svar: Det har hjulpet rigtig godt. Både øvelserne, men ikke

mindst at min kiropraktor forklarede, hvordan man bruger

ryg og muskler på en sundere måde – men det tager tid at

indøve.

Spørgsmål: Vil du deltage i en lignende undersøgelse en

anden gang?

Svar: Jeg deltager gerne igen i en lignende undersøgelse.

Det er nemt og hurtigt og samtidig en lille reminder på at få

lavet øvelser J

Tak Paul. Jeg sætter pris på din hjælp. God aften.

Hilsen Anders J

fået, hænger sammen med respons på behandling og med

forløbet af smerter over 4 måneder efter første besøg hos

kiropraktoren.


NIkkB inviterer til dialog:

- mød os på årsmødet og Lægedage 2008

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

I begyndelsen af november måned har du mulighed for at

møde NIKKB til både DKF’s årsmøde og generalforsamling i

weekenden 7.-8., der afholdes på Hotel Hilton, Kastrup - og

allerede igen fra om mandagen, hvor vi hele ugen 10.-14. er

med på Lægedage 2008 i Bella Center. Efter sidste års succes

på lægedagene, er vi med igen sammen med Dansk Kiropraktor

Forening på en informativ fællesstand, hvor vi i

fællesskab aktivt forsøger at styrke dialogen med praktiserende

læger.

Vi var også med på den netop afholdte Forskningstemadag

i Regionernes Hus på Dampfærgevej d. 16. september, hvor

nogle af de forskere, der har modtaget støtte fra Kiropraktorfonden,

præsenterede resultater fra deres forskning under

overskriften ’Hvad afgør længden af et sygdoms- og

behandlingsforløb?’. Fra NIKKB havde forskerne Jan Hartvigsen,

Lise Hestbæk og Mette Jensen Stochkendahl indlæg

om forskningens stade, bevægeapparatet, klagesager og

brystsmerter. Temadagen, der afholdes hvert andet år, hen-

Stand fra Lægedage 2007





vender sig til alle, der har interesse i den sammenhængende

sundhedssektor, praksisbaseret forskning inden for kiropraktik

og kvalitetsudvikling på området. Temadagen var

også godt repræsenteret af politikere og beslutningstagere

fra både regionerne og universitetsmiljøet på SDU. Her var

emnet især de politiske visioner for det kiropraktiske område

og uddannelsens fremtidige struktur.

For NIKKB er det vigtigt at være med til disse arrangementer,

da synlighed omkring instituttets forskning og virke er

vigtig for at skabe og opretholde dialogen med alle parter i

det danske sundhedssystem. Dette gælder både politisk og

fagligt for at sikre, at instituttet til stadighed er i front i forhold

til samfundsrelevant forskning og at kendskabet til

vores arbejde når ud til praksis og patienter.

Vi opfordrer i øvrigt alle med interesse i kiropraktik

og vores forskning at kontakte instituttet, hvis

man vil høre mere om vores mange indsatsområder.

Nøgleordene for NIKKB’s forskning er kvalitet

og relevans – og netop relevansen sikres gennem

fortsat dialog med vores mange brugere. Og gennem

dialogen opnår vi videndeling.

Husk, at du altid kan læse mere om vores aktiviteter

på: www.nikkb.dk


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Der er stadig ledige pladser på vores

akupunkturkursus i november måned:

Kurset tager udgangspunkt i specifikke problemer, som bl.a.

skuldersmerter, nakkesmerter, low-back pain, hovedpine og

knæsmerter. Problemløsning er nøgleordet, og der lægges

specielt vægt på de diagnostiske overvejelser, herunder relevante

tests til at bestemme, hvor lidelsen er lokaliseret. Efter

en kort praktisk repetition i form af case stories med efterfølgende

behandling af tidligere indlærte behandlinger, vil nye

akupunktur- og triggerpunkter blive introduceret og sat i

perspektiv til tidligere indlærte. Efterfølgende vil de nye

punkter blive testet ved praktiske øvelser.

Herudover vil segmental akupunktur og elektroakupunktur

for udvalgte lidelser blive introduceret, og vi vil diskutere behandlingsstrategien

ved anvendelse af forskellige teknikker.

Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10 · DK-5230 Odense M

Tlf.: 65 50 45 20 · Fax: 65 91 73 78

news@nikkb.dk · www.nikkb.dk

Er dine digitale røntgenbilleder lagret

sikkert og forsvarligt?

-NIKKB har løsningen...

Vi lancerer nu en sikker

elektronisk billedserver,

der på attraktive

abonommentsvilkår

opbevarer alle klinikkens

digitale billeder.

Samtidig giver vores

PACS-løsning klinikken

mulighed for let og

sikker kommunikation

mellem sundhedsvæsenets

parter

via det lukkede

Sundhedsdatanet.

Hold øje med vores informationsfolder i posten

Redaktion:

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)

af.schultz@nikkb.dk

Pernille Søndergaard Madsen

ps.madsen@nikkb.dk

Jan Hartvigsen

j.hartvigsen@nikkb.dk

Undervisere er: overlæge og seniorlektor ved Sheffield University

Palle Rosted samt tandlæge ved Amager Tandplejecenter

Mads Bundgaard.

Kurset løber af stablen i weekenden den 22.-23. november på

Comwell Borupgaard, Nørrevej 80 i Snekkersten.

Kurset, der forudsætter deltagelse i kursets modul 1, koster

DKK 4.800

Læs mere på side 10 i kursuskataloget.

Tilmelding: www.nikkb.dk/tilmeld

part of

NIKKB’s opgaver fastsættes og finansieres af

Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne


R e n t d a n s k f i r m a

POWERLASER TM

500 basic

Gratis prøve 3 uger

Afprøv POWERLASER TM i din egen klinik gratis

i 3 uger. Ring og hør nærmere på T: 5944 0832

Undgå overdosering!

Brug kun 100mW på særligt følsomme områder

og få meget bedre resultater. Ring og hør hvorfor

eller få hele forklaringen på et af vores kurser.

Gratis kursus i laserterapi

I samarbejde med fysioterapeut Jesper Kousted:

Specielt for fysioterapeuter og kiropraktorer:

København: 14.10.08 København: 02.12.08

Odense: 11.11.08

Vi arrangerer også gerne et kursus på klinikken.

Ring og aftal et tidspunkt på T: 5944 0832

Læs mere på www.powermedic.dk

eller mail: info@powermedic.dk

Verdens største terapilaser

• Gigtsmerter

• Sportsskader

• Muskelsmerter

• Overbelastningsskader

• Sårheling

Afprøv gratis i din klinik!

GIGALASER TM Pay-per-Use

Vi stiller GIGALASER TM til rådighed og du betaler

kun for selve anvendelsen.

Rekvirér Cost/Benefit Analyse, der viser hvorledes

GIGALASER TM kan blive en rigtig god investering.

NYHED

Ny model af

POWERLASER TM 500

Minimalistisk og funktionelt design

2 basale funktioner: 100mW eller 500mW

Fås i flere varianter, fra 12500 inkl. moms.

POWERLASER TM

500 MkIII classic

Det ultimative laserterapi værktøj

POWERLASER TM

1000 MkIII

1000 mW fordelt på 3 laserdioder.

Ideel til sportsskader, inflammationer o.l.

GIGALASER TM


Af kiropraktorstuderende

Sanne Løbner på vegne af

SDU’s WCCS-chapter

20 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

En rejse er slut

En rejse er slut

– syv fortsætter

– syv fortsætter

Jeg vil gerne starte denne artikel med at rette en stor, stor tak til alle vores fantastiske sponsorer: Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Dansk Kiropraktor Forening, Falck Healthcare og Foreningen af

Nordiske Kiropraktor Studerende for at have givet 7 studerende muligheden for at deltage i dette års

World Congress of Chiropractic Students (WCCS) i Mexico City. Jeres støtte er uvurderlig!

Udpluk af bedrifter

den største bedrift i det forgange år er, at WCCs har

haft en ”praktikant” i form af dr. Molly Meri robinson

(uddannet fra northwestern College of Chiropractic)

i WHo’s hovedkvarter i geneve. det har

resulteret i, at der nu er oprettet en fast stilling til en

kiropraktor, som varetages af selvsamme person.

Stilhed før storm eller?

der var spænding i lokalet, da kongressen blev åbnet

– måtte svenskerne være med eller ikke? de fik diskussionsret,

men ikke stemmeret. en årelang diskussion

slutter forhåbentlig næste år, når den svenske undersøgelse

afgør standarden på skandinaviska kiropraktorhögskolan

i sverige.

SDU’s proposal

sdU medbragte i år et forslag om, at hver skole skal

fremstille en poster, der beskriver deres uddannelsesprogram

og indeholder kiropraktisk information fra

det pågældende land eller stat. Forslaget blev vedtaget,

og vi var stolte af vores poster, som vi fik trykt i Mexi-

En rejse er slut - syv fortsætter

Studenterdelegationen: Fra venstre: Anders Jørgensen, Julie Laiback Rasmussen, Sandra

Næsby Hansen, Magnus Lerche, Alexander Meier, Sanne Løbner og Sejer Ebersole.

co City! det giver os mulighed for på tryk at vise, hvor

forskningsfokuserede vi er i danmark og på sdU.

SDU på verdenskortet – Parker blev dog vært i

2010

Med tanke på de fremtidige 3 nye skoler i europa:

Barcelona, Madrid og schweiz, lå der et godt argument

for, hvorfor kongressen skulle til europa igen.

det lykkedes dog ikke, men sdU blev placeret på

verdenskortet endnu engang.

Fremtiden i SDU’s WCCS-chapter

Vi agter at følge udviklingen med den svenske skole

hele året og ser frem til en afgørelse på den iværksatte

undersøgelse i marts 2009.

Arbejdet frem mod næste års kongres i new Zealand

kommer til at bestå af udfærdigelse af ligeså gennemarbejdede

proposals, som sdU havde med i år.

derudover er vi i gang med et hjemmesideprojekt

omkring en artikeldatabase.

Den personlige betydning er ubeskrivelig

23 studerende fra 25 forskellige skoler i hele verden,

med hver deres meninger, holdninger og tanker. så er

det vel heller ikke mere specielt? Jo, det helt specielle

er den iver og begejstring, der er for at få lov til at diskutere

med ligesindede. dette år var helt unikt. der

var en atmosfære af fællesskab og en passion, som jeg

ikke har oplevet på tidligere kongresser.

syv studerende fra sdU er hjemme fra Mexico, så den

rejse er slut, men vi fortsætter alle hver vores rejse i den

studenterpolitiske verden. det at opleve, at man gør

en forskel, er stort. det at opleve, at man som organisation

gør en forskel på verdensplan, det er ikke til at

forstå. Jeg kniber mig selv i armen for at være sikker

på, at jeg virkelig er så privilegeret at være en del af

noget så stort. Jeg er bare så taknemmelig.


WORKSHOP

Med deltagelse fra Kathrin Raegener

Priser fra kr. 80.000,- ekskl. moms

Leasing fra kr. 1.600,- ekskl. moms

FITPartner ApS l Vesterparken 5C l 2630 Taastrup

Tlf. 70 204 234 l info@fitpartner.dk l www.fitpartner.dk

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 02


Kontaktperson hos Willis

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk

NY PENSIONSORDNING

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder

en god pensionsordning.

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet.

SAMARBEJDET MED WILLIS

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening ind-

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis,

der arbejder med uvildig rådgivning omkring forsikrings-

og pensionsforhold.

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen

løbende opdateres i forhold til mulighederne

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning

omkring din pensionsordning.

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension.

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret

pensionsordningen på en række punkter.

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din

pensionsordning.

MEDLEMSFORDELE

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen.

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt.

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år.

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3%

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente).

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne

får mere bonus tilbage.

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen.

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet

via samarbejdet med Willis.

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis.

God fornøjelse med den nye pensionsordning!


Velkommen til årsmøde

Velkommen til årsmøde

i Region Hovedstaden den 7.-9. november 2008

i Region Hovedstaden den 7.-9. november 2008

København danner i år rammen omkring dkF’s generalforsamling

og vi glæder os til at byde jer alle velkommen

til hovedstaden på det fantastiske Hilton Copenhagen

Airport.

der er om aftenen lagt op til et brag af en fest med

topklasses underholdning og lækker mad fra det 5stjernede

køkken.

Hilton Copenhagen Airport er kendt for sine luksuriøse

omgivelser, og hvis man har lyst, er der

mulighed for yderligere at slappe af i Wellnessområdet

og nyde hotellets overdådige søndagsbrunch

buffet.

der er gode transportmuligheder med kun 2

min i Metro og s-tog til centrum. Her kan man

nyde de mange kulturelle oplevelser eller gå

ture langs vandet omkring nyhavn eller tage

på shopping-tur på gågaden eller i et af byens

mange store shopping-centre.

Hotellet er forbundet med københavns

lufthavns terminal 3 via en

overdækket gangbro. det tager kun 2

minutter at komme til og fra terminalens

check-in-område. Hvis man

kommer i bil, kan parkering reserveres

på forhånd.

For ledsagende på generalforsamlingen

har kredsforeningen

arrangeret en sprudlende byvandring

på Christianshavn

lørdag formiddag med lektor

Peter skriver fra roskilde

Universitetscenter,

der selv har boet i bydelen

i over 30 år. turen varer

/2 time, hvorefter

man på egen hånd

kan afslutte med en

strøgtur. For yderligere

aktiviteter kan

www.aok.dk eller Udsnit af hotellets lobbyområde.

www.visitcopenhagen.dk med fordel tjekkes. dér er

information omkring, hvad byen har at tilbyde lige

nu, navne på restauranter, aktuelle udstillinger mm.

København er en charmerende by med alt, hvad hjertet

kan begære – så glæd jer til en dejlig oplevelse.

Venlig hilsen

kiropraktorkredsforeningen region Hovedstaden

KIROPRAKTOREN NR.5 2008 023


kort nyt

VildledeNde artikel i MåNedsskriFtet

I Månedsskrift for praktisk lægegerning, nr. 5, maj 2008

indgik en artikel om alternativ behandling fra videns- og

Forskningscenter for alternativ behandling (viFAB) med en

gennemgang af de nyeste Cochrane-oversigter.

Manipulationsbehandling omtales under overskriften ’Massage

og zoneterapi’, og det anføres i artiklen, at der er

fundet tendens til positiv effekt af behandlingerne, men at

resultaterne hviler på så usikkert et grundlag, at behandlingerne

ikke kan anbefales.

en række af Danmarks ledende forskere indenfor kiropraktik

og klinisk biomekanik finder artiklens anbefalinger

stærkt kritisable og har derfor i Månedsskrift for praktisk

lægegerning, nr. 9, september 2008 indsendt en debatkommentar

med titlen ’vildledende artikel i Månedsskriftet’.

Kiropraktorerne råder viFAB til at trække artiklen tilbage,

da de mener, at artiklens forfattere: ’…ikke videregiver

Cochranesamarbejdets konklusioner loyalt, og fordi de

omsætter evidensoversigter til anbefalinger uden at fremkomme

med kriterier for, hvordan de kommer frem til disse

anbefalinger.”

læs artiklerne, inklusiv viFAB’s genmæle på kritikken, på

Månedsskiftets hjemmeside: www.mpl.dk.

laVt optag

Kun 45 kiropraktorstuderende er i år blevet optaget på

Klinisk Biomekanik, SDU, som netop i år for første gang

havde fået tilladelse til at optage 65 studerende. Det er især

danskere, der svigter studiet. Kun 17 af de 45 optagne er

danske. Resten fordeler sig med 17 nordmænd, 8 svenskere

og andre nationaliteter.

Det lave optag skal ses i lyset af et generelt lavt ansøgertal

på alle uddannelser på landsplan. Den positive nyhed er, at

84 % af de optagne har Klinisk Biomekanik som 1. prioritet

mod 64 % sidste år.

Studieleder Henrik Hein lauridsen udtaler:

”Klinisk Biomekanik har, som alle andre uddannelser i

Danmark, oplevet en væsentlig nedgang i optaget af studerende

(ca. 50 %) i år. De væsentligste årsager til faldet er:

1) et godt arbejdsmarked, som lokker studerende væk fra

uddannelserne, 2) strammere optagelseskrav på alle uddannelser,

3) en ny gymnasiereform hvor nogle elever ikke har

fået de rette adgangsgivende fag og 4) en ny bonusregel

hvor studerende

kan gange deres

gennemsnit med

1.08 fra 2009.

De strammere

optagelseskrav har

resulteret i afvisning

af omkring 30

studerende med

Klinisk Biomekanik

som førsteprioritet.

Jeg forventer, at

optaget bliver

væsentligt bedre

næste år, men om

det kommer op på

65 studerende er

usikkert.”

2 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

Ny WFC-præsideNt

på World Federation of Chiropractic

(WFC)’s årsmøde i Sydkorea i juni blev

1.vicepræsident efstathios papadopoulos

valgt som WFC’s nye præsident. Stathis

papadopoulos afløser gerard Clum.

Den palmer College-uddannede papadopoulos

stammer fra Cypern, hvor han i

1984 stiftede Cyprus Chiropractic Association,

som han har været formand for

lige siden. Han driver kiropraktorklinik

på Cypern og er endvidere 1.visepræsident

i european Chiropractors’ Union

(eCU).

en af papadopoulos særlige prioriteter

er at ekspandere WFC’s støtte til de lande i Afrika, Asien, latinamerika

og det østlige middelhavsområde, hvor kiropraktikken stadig er uudviklet

og underrepræsenteret.

Under sig i WFC’s bestyrelse har papadopoulos følgende: 1.vicepræsident

Dr. Michael Flynn (USA), 2.vicepræsident Dr. Dennis

Richards (Australien), kasserer Dr. gregory Stewart (Canada) og

ex-præsident Dr. gerard Clum (USA).

Udover konstituering af den nye bestyrelse var den forestående

WHo Congress on Traditional Medicine på årsmødets dagsorden.

på kongressen, som afholdes i Beijing 7.-11. november, er WFC

blevet bedt om at organisere et symposium om manuelle metoder i

sundhedsvæsenet, hvilket man opfatter som udtryk for international

anerkendelse af kiropraktik som ledende behandlingsform indenfor

manuel behandling.

www.wfc.org

Helse reddet på MålstregeN

et nystiftet aktieselskab ved navn Active living A/S sikrer fremtidige

udgivelser af det populære gratismagasin Helse.

Magasinet gik i betalingsstansning 1. august, og indtil for nylig,

så fremtiden dyster ud for bladet.

“Det er en kæmpe lettelse, at der nu er sikret Helse en god og

spændende fremtid. også at vi dermed får muligheden for at

revitalisere bladet og være med til, at Helse fortsat kan sætte dagsorden,

når det gælder sundhed og et godt liv,” fortæller direktør i

Helse Klaus legau.

Helse - Active living A/S er ejet af Jull Jørgensen Holding, Forlaget

Ny videnskab og Kommunikationshuset vermø A/S.

WFC-koNgres og ForskNiNgskoNFereNCe

i MoNtreal Foråret 2009

WFC afholder sin 10. kongres i Montreal

fra den 24.-29. april 2009. Temaet i

år er ”Celebrating Chiropractic in the

21st Century”. Kongressen vil bestå

af såvel forelæsninger samt en række

færdighedsværksteder, paneldebatter og

præsentationer herunder af den bedste

nye forskning på verdensplan inden for

professionen.


-Hvor lagrer I klinikkens mange

digitale røntgenbilleder?

Kiropraktorer

søges over hele

landet.

Kiropraktorer + fysioterapeuter

+ zoneterapeuter + massører

Vores teamkoncept bygger på

dynamisk samarbejde med

fokus på skaden og tværfaglige

resultater.

FAKTA

Mere end 550 fysiske behandlere

er med i vores team

- og over 400.000 personer i

Danmark har en ordning med

Falck Healthcare Tværfaglig

behandling.

NIKKB lancerer nu en

sikker elektronisk billedserver,

der på attraktive

abonommentsvilkår

opbevarer alle klinikkens

digitale billeder.

Samtidig giver vores

PACS-løsning klinikken

mulighed for let og

sikker kommunikation

mellem sundhedsvæsenets

parter

via det lukkede

Sundhedsdatanet.

Hold øje med vores informationsfolder i posten

AcuPharma A/S

Carbo nåle, 500 stk.

fra Kr. 120,00

Smertefri

Seirin nåle, 100 stk.

fra Kr. 90,00

Alt i TCM

Alle priser er ekskl. moms.

Velkommen i vores professionelle team

Vi har brug for dig

Der er stor efterspørgsel på vores ydelser - derfor har vi også brug for dine faglige kompetencer.

Vi søger løbende erfarne såvel som nyuddannede kiropraktorer. Vi forventer, at du har autorisation,

er dynamisk, servicemindet og har fokus på kvalitet i dit arbejde.

Behandlingerne foregår i Falck Healthcares Sundhedscentre, på virksomheder eller i din egen

klinik.

Mange fordele for dig

Som kiropraktor hos Falck Healthcare får du en række

fordele:

> Individuelt tilpasset timetal - mulighed for

fastansættelse

> Faglig sparring med andre faggrupper

> Vi arbejder med elektronisk tidsbestilling og

journalføring - det letter din administrative tid

> Årligt seminar med fagligt og socialt indhold

> Som behandler hos Falck Healthcare tilbydes du bl.a.

selv at kunne gøre brug af Tværfaglig behandling

samt rabatordning på tness dk medlemskab

Nysgerrig

Ønsker du ere informationer, er du altid velkommen

til at kontakte områdecheferne:

Vest-Danmark

Jacob Okholm, e-mail: jok@falck.dk

ASP nåle, 200 stk.

fra Kr. 380,00

Ding Dragon nåle

fra Kr. 0,16 pr. stk.

100/500 stk. pr. æske

Tjek vores webshop!

AcuPharma A/S

Præstemarksvej 10 A

4000 Roskilde

Tel +45 7022 8838

Fax +45 7022 8848

info@acupharma.dk

www.acupharma.dk

Øst-Danmark

Mona Krøigaard-Larsen, e-mail: mkl@falck.dk

Michael Bagge, e-mail: mic@falck.dk

eller ring på tlf.: 7033 3322

Læs mere om os på: www.falckhealthcare.dk

369.0308 FHC/fri


MArkedsPlAdsen

leDIge STIllINgeR

FæRDIgUDDANNeT KIRopRAKToR elleR

TURNUSASSISTeNT SøgeS

vi søger en kiropraktor til at overtage en eksisterende

patientbase. Klinikkens kerneydelse

er forbyggelse og integration af kiropraktisk

behandling i en sund levestil. vores motto er:

“Kiropraktik er for hele familien.

vi har meget travlt og kunne virkelig bruge

noget hjælp. Kig forbi og se om klinikkens

værdier appellerer til dit livssyn. gode løn og

arbejdsforhold tilbydes.

Henvendelse

Michael Feiner og Jacob villefrance

Stengade 6, 9000 Aalborg

98134606

Jacob.villefrance@gmail.com

KIRopRAKTISK KlINIK I BAlleRUp SøgeR

KIRopRAKToRASSISTeNT evT.

TURNUSASSISTeNT

Stort eksisterende patientgrundlag venter på en

sød, dygtig og faglig velfunderet kiropraktor.

vi lægger vægt på god patienthåndtering og

faglig sparring. Klinikken behandler mange

unge og babyer. vi er i færd med at indføre

elektronisk journalføring. vi er uformelle, har

let til smil og masser at lave. godt tværfagligt

samarbejde med klinikkens massør og diætist

samt Helsehusets øvrige lægefaglige specialer.

Tiltrædelse efter aftale.

Henvendelse:

Jesper Wiberg

Kiropraktisk klinik Ballerup

Helsehuset

Hold-an vej 5

2750 Ballerup

Tlf. 44 66 12 13

email: jw@kiroball.dk

BARSelSvIKAR SøgeS TIl KlINIK I HolSTe-

BRo MeD MANge BøRNepATIeNTeR.

Fra 1.10.2008 og et år frem på fuldtid eller

antal timer efter ønske.

Det er uden betydning om du har erfaring med

behandling af børn, det vil vi gerne lære fra os.

vi behandler naturligvis også voksne patienter.

Sammen er vi et team, som får hverdagen til

at fungere optimalt. vi minimerer det daglige

stressniveau bl.a. ved hjælp af ugentlige personalemøder

og socialt samvær.

Kontakt

Bettina Miltersen, Kiropraktor

Tlf. 97 41 42 82 eller på e-mail: bettina@

miltersen.dk

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 6: 3/11 2008

26 0KIROPRAKTOREN NR.5 2008

eN elleR FleRe ASSISTeNTeR/TURNUS SøgeS TIl FReDeRIKSSUND:

Du vil overtage en eksisterende patientbase.

Du vil have en ugentlig fridag.

Du vil senest slutte kl.17.00 2 gange om ugen.

Der er mulighed for partnerskab.

vi er en travl velfungerende klinik bestående af 3 kiropraktorer (To fra

palmer og en fra odense) og 3 andre ansatte.

vi er i Frederikssund ca. 45 min fra København, med god S-tog forbindelse.

vi er i en stor nyindrettet klinik med eDB journal i alle behandlingsrum

(cliniccare).

vi har Røntgenanlæg og gode undersøgelses modaliteter samt vandmassage.

vi søger snarest en engageret/professional kollega der er god til at

sætte patienten i fokus.

Du er velkommen til at kontakte os om yderligere information.

lisbeth Knudsen og Reni Klavsen

Kiro.fred@mail.dk

Kiropraktisk Klinik Torvet 7

3600 Frederikssund.

Tlf: 47 31 60 80

BIRKeRøD

KiroCare Rygcenter søger en kiropraktor fra oktober eller efter aftale.

vi er et team på 2 kiropraktorer, 1 fysioterapeut, 1 massør. Arbejdsfaciliteterne

er i top segmentet.

For mere information og ansættelsesforhold kontakt venligst Søren

Andersen, s.and@mail.dk eller 29261322.

KiroCare

Hovedgaden 37 A

3460 Birkerød

KIRopRAKToR øSTJyllAND / 20 TIMeR

Kiropraktisk klinik i galten ligger 20 km fra århus med gode trafikforbindelser.

vi forventer, at du er en engageret kiropraktor og ikke mindst en god

og glad kollega.

Du indgår i et team med 1 kiropraktor, 2 massører og 1 akupunktør.

Dine timer vil typisk være 2-3 dage i klinikken samt evt. 1 dag i sundhedsordning.

Henvendelse:

e-mail: galten-kiropraktik@mail.dk

galten kiropraktiske klinik ApS.

Søndergade 25C

8464 galten

KIRopRAKToR/TURNUSASSISTeNT

til Kiropraktisk Center, Centrumpladsen 21, Svendborg.

Søges pr. 1.1.09 eller senere.

Hvis du har lyst til at indgå i et team med 2 andre kiropraktorer, en børnefysioterapeut,

2 massører, en chokbehandler og 3 sekretærer, så er

vi måske stedet for dig. Du kan læse mere om os på www.kirosydfyn.dk

og www.kiss-kidd.dk

Henvendelse på mail c.riber@kirosydfyn.dk eller tlf. 6222 8585.

vi glæder os til at høre fra dig.

Charlotte Riber


KIRopRAKToR TIl NoRDJyllAND

Travl klinik i Nørresundby/Aalborg søger kiropraktor med tiltrædelse

snarest muligt.

Klinikken er i rivende udvikling og meget fleksibel, så du får chance

for at præge din egen arbejdsdag.

Klinikken anvender digitalt røntgen.

vi har en massør i klinikken.

Joann lundis, Skrågade 7, 9400 Nørresundby.

Ring eller mail: 98 17 70 90 / kir.lundis@ofir.dk

KIRopRAKToR I ASSeNS?

Jeg ønsker at gå ned i tid og vil gerne i kontakt med

en assistent som er instillet på at komme på landet.

Henvendelse til

elsebeth ladefoged

odensevej 29 A

5610 Assens

AUReHøJKlINIKKeN SøgeR eT pAR eKSTRA KIRopRAKToRHæNDeR.

om du er færdig uddannet eller skal i turnus er ikke vigtigt for os.

Hvad der til gengæld er vigtigt, er at du har lyst til at samarbejde i et

seriøst og hyggeligt miljø med 2 kiropraktorer og en massør. Stillingen

besættes først når den rette er fundet.

Du er velkommen til at maile en ansøgning til Sigga Husted-Andersen

på : sigga@aurehoejklinikken.dk

eller send den til

Aurehøjklinikken

Aurehøjvej 12

2900 Hellerup

TURNUSASSISTeNT på FyN

Kiropraktisk Klinik i Ringe søger en hel eller deltids turnusassistent.

Tiltrædelse snarest.

Henvendelse til

Mette Amstrup

Jernbanegade 19

5750 Ringe

www.kiroringe.dk

e-mail:mette.amstrup@kiroringe.dk

TURNUSASSISTeNT/ ASSISTeNT SøgeS.

Større klinik i esbjerg søger turnusassistent /assistent til tiltrædelse

snarest. vi er for nuv. 3 kiropraktorer.

Der lægges vægt på faglighed samt evne til samarbejde i klinikken og i

forhold til øvrige aktører i sundhedsvæsenet.

Klinikken er moderne indrettet med digitalt journalsystem, digitalt røntgen

og genoptræningsafsnit. Desuden fysioterapeut ansat på klinikken.

Hjemmeside: www.kiropraktor-esbjerg.dk

Henvendelse til Kiropraktor Teddy Fohlmann på tlf. 7515 0022.

KøB / SAlg / leJe

HI-lo BoRD SælgeS.

2 år gammel Zenith bord, med Cerv , Thor , og

pelvic drop samt vertilift sælges

75000,00kr ex transport.

Billed af bordet kan rekvireres på mail kiro.

klinik@get2net.dk

Kiropraktisk klinik Solrød Aps

56141911

Aurehøjklinikken

søger et par ekstra

kiropraktorhænder

Om du er færdig uddannet eller skal i turnus, er

ikke vigtigt for os.

Hvad der til gengæld er vigtigt, er at du har lyst til

at samarbejde i et seriøst og hyggeligt miljø med

2 andre kiropraktorer og en massør. Stillingen

besættes først når den rette er fundet. Ansættelsestidspunktet

finder vi ud af sammen.

Løn ifølge kiropraktorforeningens standardkontrakt.

Aurehøjklinikken huser også andre faggrupper,

så som reflexzoneterapeut, massør med speciale i

stemmemassage, pilates, rygtræning, diætist og et

Falck sundhedscenter. Ud af huset samarbejder vi

med læger og fysioterapeuter i nærområdet.

Hvis du har lyst til at være en del af Aurehøjklinikken,

er du velkommen til at maile en ansøgning til

Sigga Husted-Andersen på :

sigga@aurehoejklinikken.dk

eller send den til

Aurehøjklinikken

Aurehøjvej 12

2900 Hellerup

att. ansøgning


Afsender:

Dansk Kiropraktor Forening

vendersgade 6, 2. tv.

1363 København K.

ID-Nr.: 45047

Salg og service af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde

til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og

Zenith samt renoverede behandlingsborde

til danske, svenske, norske og

tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8900 Randers

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Husk DKFs årsmøde

den 7.-8. november 2008 i København.

Tilmelding til DKF-sekretariatet senest den 10. oktober 2008

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et

ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt

betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig

den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at

fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel

til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til

røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde

på www.flautomatic.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!