Niels Peter Rygårds - Ungdomsskoleforeningen

Den professionelles forforståelse og forudsætninger for arbejdet.
De nye vilkår for voksenrelationer: skift, skift og skift.
Udvikling af relationen mellem behandler og bruger –de 3 faser.
Hjernens udvikling, tidligt omsorgssvigt og misbrugsrisiko.
Tilknytningsteori: tryghed , udvikling og indlæring.
De 4 strategier og behandlerens adfærd.
Hvad er god omsorgspraksis?
Niels Peter Rygaard, Clinical Psych. auth. by DP, Denmark
www.attachment-disorder.net www.fairstart.net
www.globalorphanage.net www.tilknytningsforstyrrelse.dk

Dine forældres situation ved din grundlæggelse?
Din graviditet, fødselsvægt, komplikationer?
Hvem passede dig fra du var 0-3 år?
Fik du brystmælk eller pulvermælk?
Din første erindring om tryghed med en voksen?
Din første erindring om svær adskillelse?
Din reaktion på tabet?
Hvordan kom du over det – hvad gjorde/ tænkte du?

Svære tabsoplevelser i opvæksten:
Børn tolker følelsesmæssigt voksnes uopmærksomhed/ lang adskillelse/ tab
som afvisninger.
Derfor er lavt selvværd og skyld altid en følgesvend til tab.
Oplevelsen af lavt selvværd er uudholdelig og skal kompenseres –
Og man skal undgå nye tab med forsvar: “præstationsangst”, “social
kynisme”, “eneboer”, perfektionisme, “flinkeskole”, “sygdomsfiksering”,
“afmagt/ vold/ endnu lavere selvværd”.
Mangel på kontakt (og brystmælk) skaber lavt dopamin:
Tendens til depression, rastløshed, følelse af uopfyldt behov: basis for at
blive afhængig.

5 % udearbejdende mødre, 5 % skilsmisser
Første udepasning: 7 år
Opdragelse gennem deltagelse i arbejde
Mange søskende/ børnegrupper (alle aldre)
Ingen voksenkontrol af børnegrupper
Autoritet: tilpasning til fælles adfærdsnormer

Fortielse, selvundertrykkelse, skyld, vold
Mange neurotiske børn = indre konflikter,
skyld,skam
Klart gruppetilhørsforhold
Langvarige stabil voksenkontakt
Begrænset ansvar og ambition
Kun krav til adfærd, få valg
Alle kender regler og roller

80 % udearbejdende mødre, 40 % skilsmisser
1. udepasning: 1 års alderen, mange adskillelser
Opdragelse gennem aldersbestemte aktiviteter
I gruppe kun med jævnaldrende
Mange voksen/ gruppeskift
Autoritet: barnets indre selvregulering/ motivation,
evne til at vælge, evne til at skifte relationer ofte

Respekt, selvudfoldelse, valgmuligheder
Mange voksenskift i dagens/ ugens løb
Gruppeskift efter alder (ikke efter udviklingsalder)
Stramme aldersbestemte krav = afvigerproduktion, angst
for “forkerthed”
Konstant voksen overvågning
Hovedproblemer: stress, utryghed, forvirring,
uklare grænser, evigt bekymrede forældre med
grænsesætningsproblemer

Børn skal lære at mestre adskillelse fra
omsorgsgivere og hyppige gruppeskift.
Forældre bliver netværksadministratorer:
De sammensætter de grupper, barnet skal færdes i
(og ikke færdes i) – og forsøger at få dem til at
hænge sammen før lukketid.
Tilknytning til professionelle og jævnaldrende får
langt større betydning i førskolealderen.

Hvad virker for utrygge/ omsorgssvigtede?
Megen forskning peger på, at det der bedst
stabiliserer klienter med svære problemer er en
langvarig relation til få voksne i en forældrelignende
funktion med praktisk og emotionel støtte.
Hvad er så den sociale dimension og
ledelsesopgaven i at skabe relationen?

Børn og unge med umodenhed/ speciel adfærd/behov flytter
professionelles fokus fra gruppeperspektiv til individperspektiv
– det giver ballade i de normale systemer! Man bliver ikke
behandlet fordi man har problemer, men fordi man
forstyrrer sociale systemer.
Behandler-relationen er udgangspunktet i
specialpædagogik.
I specialpædagogik skal relationsarbejde vægtes
frem for opgaveorienteret arbejde
Specialpædagogik handler om at tilvejebringe
forudsætningerne for, at indlæring/ inklusion/ socialt liv kan
foregå

3 KOMPETENCER FOR PROFESSIONELLE:
FÆLLESSKABs og TRYG BASE fasen
STYRING, ROLLEFORDELING, GRÆNSER fasen
FORTROLIGHEDs, UDVEKSLINGS OG NÆRHEDs fasen
Når det er gennemarbejdet har du skabt platformen for: AKTIVITETER,
UDVIKLING OG INDLÆRING, ETABLERE SOCIAL KONTAKT MED ANDRE.

DEN UNGE ER MEDLEM AF BÅDE FAMILIE OG
BEHANDLINGSGRUPPE OG ANDRE GRUPPER.
AT ANERKENDE HINANDENS FÆLLESSKAB ER VIGTIGT
BAGLANDSPROBLEMET – ANDRE GRUPPER TRÆKKER.
GENSIDIG IDENTIFIKATION OG SPEJLING
LÆRE HINANDEN AT KENDE, ANSLÅ ”VI”-TEMAER
FØLE SIG ”INDE I VARMEN”
LÆRE DE NYE VANER OG SAMVÆRSFORMER
Ledelse: At være den gode vært(inde).

FORSKELLE TRÆDER FREM
GRÆNSER SKAL AFPRØVES
ROLLERNE BEHANDLER OG KLIENT SKAL FORDELES
VI FØLER IKKE DET SAMME ALTID
”VI” BLIVER OGSÅ TIL ”DU OG JEG”
ADSKILLELSESANGST OG NEGATIVE
AUTORITETSOPLEVELSER TIDLIGERE KAN BREMSE
AFKLARINGEN OM STYRINGSSYSTEMET
Ledelse: container og rodeocowboy

UD AF SKABET: VI TALER OM DET VÆSENTLIGE.
VI HAR FORSKELLIGE BEHOV FOR NÆRHED – AFSTAND,
OG FORSKELLIGE KRITERIER FOR HVORNÅR OG MED
HVEM VIL VI HAVE DET.
KAN VI LEVE MED FORSKELLENE?
FORTROLIGHED OPSTÅR SPONTANT: BASIS FOR
SPARRING, FORARBEJDNING AF TRAUMER OG
UDVIKLINGSDIALOGER. ANGST FOR NYE TAB SOM
FØLGE AF UDVIKLING.
Ledelse: finde et passende niveau for nærhed og intimitet i
den professionelle relation.

FÆLLESSKAB: AT VÆRE DEN GODE VÆRT OG VÆRTINDE
(BRUGEREN FØLER SIG RESPEKTERET, FORSTÅET OG
INKLUDERET)
STYRING: AT VÆRE DEN GODE LEDER OG
ROLLEFORDELER (BRUGERN FINDER SIN ROLLE,
BEHANDLEREN ER SENSITIV UDEN AT LADE SIG RIVE
MED, KONFLIKTER UNDGÅS OG BLIVER
KONFRONTATIONER)
FØLELSESUDVEKSLING (SKABE RUM FOR
FORTROLIGHED OG NÆRHED, UDREDNING AF
FØLELSESMÆSSIGE KONFLIKTER, REORGANISERING AF
SELVOPFATTELSE OG SELVVÆRD)
OPGAVEORIENTERING (nu da relationen er på plads)

Det var den sociale vinkel på tryghed –
Hvad bliver problemerne, hvis den unge også er
tidligt omsorgssvigtet/ understimuleret?
I første omgang: hvilke problemer kan opstå i
hjernens udvikling? Hvordan hænger det sammen
med misbrugstendens, spiseforstyrrelser,
hyperaktivitet, etc.?

OP TIL 9-12 MDR. ALDER ER HJERNENS AKTIVITET LAV OG USTABIL HOS
ALLE BØRN
DET RETIKULÆRE AKTIVERINGSSYSTEM BESTEMMER GRADEN AF AKTIVITET
(FRA DYB SØVN TIL AKTIV OG OPMÆRKSOM TIL HYPERAKTIV)
KUN TO FORMER FOR REGELMÆSSIG STIMULATION TÆNDER HJERNEN:
BERØRING (HUD, MUND, TUNGE)
BALANCEINDTRYK (VUGGE, DREJE, HOPPE,STARTE,STOPPE, ETC.)
OMSORGSGIVERS KONTAKT OG ADFÆRD STØTTER AKTIVERING OG
STABILISERING AF HJERNENS AKTIVITETGRAD, INDTIL DEN ”KAN SELV”

LAV MUSKELSPÆNDING: KAN IKKE SIDDE TIL TIDEN, KAN IKKE LØFTE HOVEDET,
VIRKER ”KLUDEDUKKEAGTIG” OG SLAP, SØGER TILBAGE TIL FOSTERSTILLING,
KROPPEN RETTES IKKE UD, KAN IKKE FÅ ØJENKONTAKT
FÅR IKKE STABILT HØJ HJERNEAKTIVITET TIL TIDEN
LILLE HOVEDOMFANG, LIGGER I BUNDEN AF HØJDE/ VÆGT KURVEN
(PSYKOSOCIAL DVÆRGVÆKST)
MEGET MODTAGELIG FOR INFEKTIONER, SVÆKKET IMMUNFORSVAR
SPISEFORSTYRRELSER (HJERNESTAMMEN STYRER FORDØJELSESSYSTEMET),
SPÆDBARNSDEPRESSION.
BARNET UDFØRER SELVSTIMULATION FOR AT ØGE HJERNEAKTIVITETEN: ROKKER,
SLÅR HOVEDET I VÆGGEN, KRADSER SIG, TRÆKKER HÅR UD, MASTURBERER,
SKRIGER MONOTONT, SUTTER HELE TIDEN, BIDER SIG SELV

Når kuvøsebørn (i samme situation som depriverede
spædbørn) ligger på lammeskind, tager de 15 gram mere på
om dagen (hjernen aktiveres, og fordøjelsen går i gang) på
grund af den øgede hudstimulation.
Når kolikbørn svøbes i et flonelstæppe, forkortes
kolikperioden med 35 %.
Understimulerede overvældes let: stimuler i korte perioder,
og øg gradvist tid til 2 x 15 minutter dagligt over 3-5 mdr.
Find gode ritualer for hyppig og acceptabel fysisk kontakt med
klienten i hverdagen.

Der er 2 ting, der øger Dopaminproduktionen og nedsætter afhængighed:
hyppig fysisk kontakt og god mad!
VIGTIGSTE MEDARBEJDER: Stor, rund køkkendame, der synger hele
dagen og laver mad som er fed og sød.
Brug hængekøjer
Brug frotté lagner
Knusere, berøringsritualer, massage morgen og aften
Trampolin, gynger, karruseller, trapez, samt alle aktiviteter som
indebærer berøring og balance. Dagsprogram med høj aktivitet.
Brug berøring før og under forsøg på øjenkontakt.
Lav et højkvalitets spisekøkken.

Mennesker har to basale behov i opvæksten:
En stabil langvarig voksenrelation, og et tilhørsforhold til een
eller flere sociale grupper.
Udvikling forudsætter disse to.
Der er forskel på adskillelse og tab – det kommer an på
hvilken håndteringsstrategi man har lært gennem
opvæksten.
Det er strategien overfor tab, der bestemmer dit liv – ikke
tabet i sig selv.

TILKNYTNINGSSYSTEMET FINDES HOS PATTEDYRENE –
SOM FØDER UNGER MED ET UFÆRDIGT, SENT UDVIKLET
NERVESYSTEM.
FORDEL: VI KAN LÆRE NYT, TILPASSE OS.
ULEMPE: VI ER SÅRBARE SOM SMÅ.
TILKNYTNINGSSYSTEMET STARTES AF BERØRING, OG
AKTIVERES VED ADSKILLELSE:
GRÅD, KLAMREN, SØGEN, SORG.
SYSTEMET VEDLIGEHOLDES AF BERØRING (!).

Hvis barnet har en tryg base bruger det ikke energi på at
dæmpe sin angst for adskillelse.
KUN med en tryg base overtages adfærden af
udforskningssystemet:
Barnet bevæger sig væk fra omsorgsgiveren, er veltilpas,
nysgerrigt, undersøgende, leger, lærer, og tager kontakt til
omgivelserne.
AL INDLÆRING OG SOCIAL KONTAKT MED ANDRE
FORUDSÆTTER TRYGHED!

TRYG/ AUTONOM ca. 60 % i befolkningen
USIKKERT UNDGÅENDE ca. 20 %
USIKKERT AMBIVALENT ca. 15 %
DISORGANISERET/ DESORIENTERET ca. 12 %
Disse strategier er så stabile i 1 års alderen, at
70 % stadig har sit mønster som voksen. Det indlæres mest fra
den voksne man har kontakt med det første leveår.

Mor går ud: barnet græder lidt, leger.
Mor tilbage: hænger lidt, leger igen.
Unge: positiv opfattelse af jeg og af andre. Tør
skifte base. Er selektiv. Søger hurtigt hjælp
ved behov. Tør være kritisk og på tværs.

FORÆLDREN (= BEHANDLEREN) VISER:
Gensidighed (tager ofte kontakt, responderer på
kontaktsignaler)
Agerer sammenhængende (forudsigeligt, rytmisk)
Er let tilgængelig (når tilkn. systemet aktiveres)
er sensitiv (tager udgangspunkt i den unges følelse
for at løse opgaven)
Føler kun med - aldrig som – den unge
Reflekterer over den unges følelser og motiver

DER ER ALTID TO OPGAVER I PÆDAGOGISK
ARBEJDE:
DEN PRAKTISKE OPGAVE
OG
AT FÅ RELATIONEN TIL AT FUNGERE –
TRYGHED FØR OPGAVE

Den praktiske opgave er vigtig for at alt
fungerer og for at opfylde behov, f.eks.:
undervise, spise, gå tur, skifte ble.
Relationen er vigtig for at skabe tryghed,
udvikling og motivation.
De foregår samtidigt…

OMSORGSGIVERE TRÆNER:
Koncentration (mor svarer hele tiden)
Fokusering (barn fokuserer på mor og vice versa)
Fordybelse (mor er ufarlig og opmærksom)
Genkendelse (hun opleves mange gange, i forskellige situationer, hun
kommer igen, vækker de samme følelser)
Figur/ baggrund (mor er tydelig figur, alt andet bliver baggrund)
Motivation (mor er begejstret, baby er begejstret)
Udholde frustration (mor trøster, udfordrer kun til grænsen)

Mor går ud: barnet leger bare videre
Mor tilbage: barnet leger videre
Barnet bliver meget stresset når mor går
UNGE: Søger ikke hjælp ved behov, undertrykker ydre
reaktioner på tab, knytter sig til genstande/ aktiviteter, virker
ofte tilbagetrukne, har høj stress.
Har brug for høj tilgængelighed, at lære at bruge andre, at
turde vise hvad de føler.
Forældres stil: Har svært ved stærke følelsesudtryk – viser
afstand når barnet udtrykker dem - Sætter selvstændighed
højt – opmærksom på ting, forhold, kan virke kølige.

Mor ud: barn vil ikke slippe, klynger sig, græder, svær at
trøste, viser vrede, vil kontrollere mor. Udforsker ikke
rummet, leger ikke.
Unge: grænsesøgende provokeres af autoritet, tenderer
mod forsøg på rolleombytning. Monopoliserer venskab,
jalousi, svært ved alle skift. Er meget optaget af negative
relationer, ikke af opgaver. ”Ballon-ego”, urealistisk og
svingende selvvurdering. Splitting.
Forældres stil: Usikker på andre og overoptaget af dem.
Svingende og ubeslutsom. Udtrykker sig vagt og
generaliserende. Har oplevet svære adskillelser i egen
barndom og har fortsat vrede over svigt.

Udviser ét af de to foregående mønstre, men mister en
sammenhængende tilknytningsstrategi i kortere eller længere perioder,
den bryder sammen.
Stereotype handlinger, bizar adfærd, højt angstniveau ved kontakt,
afbryder midt i en tryghedssøgende adfærd (kaster sig ned, skriger, går
væk, etc.)
Unge: ukritisk voksenkontakt, mangler grænser, kan ikke involvere sig i
forpligtende relationer over tid, har brug for her-og-nu styring.
Forældres stil:
Mor har oplevet massivt omsorgssvigt i egen barndom. Er
grænseoverskridende, ikke sensitiv, optaget af egne behov, handler og
tænker ustruktureret, afbryder tilknytningsadfærd midt i et naturligt
forløb.
Dette mønster øger risikoen for senere personlighedsforstyrrelser (det
gør de øvrige ikke)

Næsten alle unge vil udvise træk fra ét af de 3 sidste mønstre
i en periode efter inst. start på grund af stress.
Tilknytningsmønsteret indlæres af 1. års omsorgsgiver.
Det kan være svært at forstå barnets reaktion, hvis det har et
andet tilknytningsmønster end man selv har.
I plejeforhold vil barnet oftest skifte mønster til plejemors,
hvis det anbringes yngre end 20 mdr. Sjældent hvis det er
ældre.
Hvis plejemor har en tryg/ autonom omsorgsstil, får barnet
det også. Hvis plm. viser et af de 3 øvrige, får mange børn et
desorganiseret mønster.

Det handler om at få gjort den unge så tryg, at tilknytningssystemet kun
aktiveres når det er relevant! Det kan tage år.
Tryg/autonom forældreadfærd (tilgængelighed, overbærenhed, etc.)
er relevant for alle mønstre.
Hvis forældre får regelmæssig rådgivning/ sparring om barnets tilknytning i det
første år efter adoption, er der relativt flere børn som efter 1 år udviser tryg/
autonom tilknytning (Juffer, Holland):
Som konsulent er dit arbejde lige så meget at stabilisere andre som har kontakt
med den unge. De bliver mere rummelige med konsulenten som fast
sparringspartner.

Del i starten alderen med 3 eller 4 i din væremåde, sprog,
forventningssæt.
Arbejd i korte perioder til faste tider.
Stil ikke krav til ”om lidt”. Vis den unge hvad han/ hun skal
gøre. Demonstrer handlinger, drop moral, forklaring,
diskussion indtil senere i udviklingen.
Du kan kun påvirke den unge når i er sammen.
Alt ansvar er dit: ”Det var vel dumt af mig at gå ud i køkkenet
og lade tændstikkerne blive på bordet! Jøsses, jeg er ikke for
klog!” Så er i enige.
Hold baggrunden stabil: Farv ikke håret! Lav aldrig surprise
party! Sig det samme mindst 500 gange!

KOM GODT HJEM.