Københavns Amt - Herlev Kommune

Gladsaxe og Herlev kommune
Forslag til Plejeplan for
Smør- og Fedtmosen
2010 - 2015
Marts 2010
3

Forord
Selve moseområdet, omfattende ca. 70 ha af Smør- og Fedtmosen, blev fredet allerede tilbage i
1944. Senere, i år 1965, blev denne fredning fornyet for at give Gladsaxe Kommune mulighed for at
anvende de offentligt ejede arealer som parkanlæg.
Sidste er det fredede område blevet udvidet ved kendelse afsagt af Fredningsnævnets for
København, den 12. august 2003, således at det også omfatter Kildegårdens, Klausdals og
Holmegårdens jorde i Herlev Kommune. Det samlede fredede areal udgør i dag ca. 150 ha
bestående af bl.a. mose, enge- og græsarealer, agerland, parkområder samt flere søer og vandhuller.
Plejeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i bestemmelserne i fredningskendelsen af 2003 og er
blevet til i et samarbejde mellem Gladsaxe og Herlev Kommune. Det er fastlagt i kendelsen, at de to
kommuner skal udarbejde en fælles plejeplan for det fredede område, hvilket nærværende
plejeplan er udtryk for. Den foreliggende plejeplan erstatter tidligere plejeplan for Gladsaxe
Kommunes del og en udviklingsplan for de arealer i Herlev Kommune, som ikke tidligere var
omfattet af fredningen..
Plejeplanen beskriver plejen af det fredede område, således at fredningen formål opfyldes i den 5årige
planperiode fra 2010 til 2015.
5

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING ............................................................................................................... 9
1.1 Områdets beliggenhed ........................................................................................................................... 9
1.2 Områdets værdier ................................................................................................................................. 10
1.3 Plejeplanens formål og baggrund ....................................................................................................... 10
1.4 Plejeplanens principper ....................................................................................................................... 11
1.5 Hvad må man?....................................................................................................................................... 12
2 FREDNINGEN ............................................................................................................ 13
2.1 Områdets administrative status .......................................................................................................... 14
2.2 Fredningskendelse ............................................................................................................................... 14
2.3 Offentlighedens adgang til området ................................................................................................... 16
3 ANDRE LOVOMRÅDER ............................................................................................ 17
3.1 Hjortespringkilen................................................................................................................................... 17
3.2 Planloven ............................................................................................................................................... 17
3.3 Naturbeskyttelsesloven ........................................................................................................................ 17
3.4 Habitatdirektivet .................................................................................................................................... 18
3.5 Vandløbsloven....................................................................................................................................... 19
3.6 Museumsloven ...................................................................................................................................... 19
4 OMRÅDETS NATURVÆRDIER OG EKSISTERENDE UDNYTTELSE .................... 20
4.1 Geologi og landskab ............................................................................................................................. 20
4.2 Arkæologi og kulturhistorie ................................................................................................................. 22
4.3 Biologi .................................................................................................................................................... 23
4.4 Erhvervsmæssige interesser ............................................................................................................... 30
4.5 Rekreativ udnyttelse ............................................................................................................................. 30
4.6 Tekniske anlæg ..................................................................................................................................... 31
5 PLEJE AF OMRÅDET ............................................................................................... 33
5.1 Plejemålsætning................................................................................................................................... 33
6

5.2 Hidtidig pleje .......................................................................................................................................... 33
5.3 Områdeinddeling................................................................................................................................... 38
5.4 Særlige indsatsområder ...................................................................................................................... 39
6 DELOMRÅDER OG PLEJEBESKRIVELSER ........................................................... 41
6.1 Delområde 1: Smørmosens nordlige del ............................................................................................ 41
6.2 Delområde 2: Smørmosens centrale del ............................................................................................ 45
6.3 Delområde 3: Smørmosens sydlige del .............................................................................................. 50
6.4 Delområde 4: Træbanken ..................................................................................................................... 53
6.5 Delområde 5: Kildegårdens jorder ...................................................................................................... 56
6.6 Delområde 6: Boghvedeholm .............................................................................................................. 60
6.7 Delområde 7: Det åbne land syd for Fedtmosen ............................................................................... 63
6.8 Delområde 8: Holmegårds have og søer ............................................................................................ 67
6.9 Delområde 9: Det åbne land syd for Smørmosen.............................................................................. 70
6.10 Delområde 10: Eng mellem Træbanken og Smørmosen .................................................................. 73
6.11 Delområde 11: Fedtmosens skovklædte del ...................................................................................... 75
6.13 Delområde 13: Cirkuspladsen ............................................................................................................. 81
6.14 Delområde 14: Bræmme langs Klausdalsbrovej ............................................................................... 83
6.15 Delområde 15: Vestfolden .................................................................................................................... 86
7 REFERENCER ........................................................................................................... 88
8 BILAG ........................................................................................................................ 90
7

1 Indledning
1.1 Områdets beliggenhed
Figur 1.1 Oversigtskort over det fredede område ved Smør- og Fedtmosen.
Denne plejeplan omfatter hele det fredede område, omfattende Smør- og Fedtmosen og jorderne
omkring Kildegården og Klausdal, som blev fredet ved kendelse afsagt af Fredningsnævnet den 13.
august 2003.
Det fredede område er beliggende i landzone i den inderste del af Hjortespringkilen i Herlev og
Gladsaxe Kommuner og er på ca. 150 ha.
9

Figur 1.2 Smørmosen, oktober 2006.
1.2 Områdets værdier
Det fredede område er et værdifuldt bynært naturområde, som ligger i et smukt, kuperet og varieret
landskab. Landskabet indeholder områder med skove, krat, søer, moser, enge og åløb samt store
landskabsrum med overdrev og landbrug, som giver en god kontrast mellem det dyrkede og det
udyrkede.
På trods af intensiv rekreativ udnyttelse findes der stadig områder, som virker øde og næsten
uberørte. Især Smørmosen rummer den skovbevoksede tørvemose, som er en værdifuld flora og en
naturtype, der er internationalt prioriteret. Samtidig er en af mosens væsentligste værdier det rige
fugleliv, som kan være yderst følsomt overfor forstyrrelser fra færdsel og rekreativ udnyttelse.
1.3 Plejeplanens formål og baggrund
I forbindelse med fredningen skal der udarbejdes en 5-årig plejeplan for det fredede område.
Formålet med plejeplanen er, at sikre en langsigtet forvaltning der bevarer og udvikler de værdier,
som området indeholder.
Det er plejeplanens intention, at medvirke til at fremtidssikre det landskabsbillede vi ser i dag
igennem beskyttelse og forbedring af de nuværende natur-, kultur-, landskabelige og rekreative
værdier.
10

Plejeplanen tager udgangspunkt i områdets tilstand, beliggenhed, anvendelse, ønsker om
naturindhold og rekreative muligheder.
De naturmæssigt værdifulde og potentielt værdifulde elementer gør, at det er vigtigt, at plejeplanen
helhedsorienteret vægter både beskyttelse og benyttelse højt. Hermed kan det sikres, at
naturområdet gennem naturpleje i fremtiden beskyttes mod tilgroning, slid og forstyrrelser samt
forurening med næringsstoffer.
I plejeplanen beskrives de metoder, der kan styre naturens udvikling mod et ønsket mål. Plejeplanen
er udarbejdet med det mål, at den er handlingsorienteret og fleksibel, samtidig med at den hjælper
med til at skabe overblik over indsatsen i det fredede område i overensstemmelse med
fredningsbestemmelserne.
Plejeplanen skal sikre fredningens formål om:
At beskytte og forbedre områdets biologiske og landskabelige værdier,
At sikre almenhedens ret til færdsel i området,
At forbedre og regulere områdets anvendelse til fritidsformål under hensyn til naturen, og
At sikre Danmarks internationale forpligtigelser til at beskytte naturen.
Metode
For at målrette plejeplanen mod dette formål er anvendt en metode, hvor eksisterende og potentielle
naturværdier i det fredede område er registreret og beskrives. Kortlægningen er primært baseret på
kommunernes data og erfaringer. Trusler bl.a. i form af tilgroning, forurening med næringsstoffer
og landskabsukrudt er herunder beskrevet og vurderet for at kunne målrette plejen.
Plejeplanen indeholder desuden en beskrivelse af juridiske bindinger i området og inddragelse af
tidligere indsamlet viden. Planen beskriver naturværdier, målsætninger, pleje og plejemuligheder i
de enkelte delområder. Hermed skal plejeplanen ifølge fredningen redegøre for de
plejeforanstaltninger, anlægsarbejder og eventuelle ændringer i almenhedens adgangsret, som
påtænkes udført i de følgende fem år.
1.4 Plejeplanens principper
Plejeplanen bygger på følgende principper:
• Plejeplanens fokus er at udstikke en ramme, inden for hvilken plejen kan ske.
• Plejen skal ske så enkelt som muligt og tage udgangspunkt i eksisterende forhold.
• Plejen skal udføres uden brug af gødskning og pesticider og på en måde, der tager størst muligt
hensyn til eksisterende dyre- og planteliv.
• Plejen skal understøtte de landskabelige værdier og udsigter.
11

1.5 Hvad må man?
Plejeplanen er et redskab, der giver plejemyndighederne (Herlev – og Gladsaxe Kommune)
mulighed for, uden forudgående ansøgning om tilladelse fra Fredningsnævnet, at foretage indgreb
som er beskrevet i plejeplanen i det omfang der er redegjort for de ønskede foranstaltninger.
Foranstaltninger der ændrer tilstanden i et beskyttet naturområde, kan kun udføres efter særlig
tilladelser efter naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttede naturtyper).
Ændringer og tiltag som ikke er beskrevet i plejeplanen kræver dispensation efter Fredningsnævnet
og evt. naturbeskyttelsesloven.
12

2 Fredningen
Figur 2.1 Det fredede område Smør- og Fedtmosen inklusiv privatejede områder.
13

2.1 Områdets administrative status
Administrativt og planlægningsmæssigt ligger området Smør- og Fedtmosen i Herlev og Gladsaxe
Kommuner, Region Hovedstaden. Det meste af arealet er offentligt ejet af Herlev og Gladsaxe
Kommuner. Der er to private mindre landbrugsejendomme på Boghvedeholm, samt fem private
parceller i Fedtmosens nordvestlige del.
2.2 Fredningskendelse
Fredningsnævnet for København afsagde d. 13. august 2003 kendelse om fredning af Smør- og
Fedtmosen. Det fredede areal udgør i alt ca. 150 ha (Fredningsnævnet for København, 2003).
Omkring 70 ha af området, som bl.a. omfattede selve Smørmosen og Fedtmosen, blev oprindeligt
fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af d. 20. juli 1944. Fredningen fornyes i 1965 for at give
Gladsaxe Kommune mulighed for at anvende de offentligt ejede arealer som parkanlæg.
Med den nye fredning i 2003 er arealet blevet ca. dobbelt så stort, idet også Kildegårdens, Klausdals
og Holmegårds jorder i dag er omfattet af fredningen.
Området blev fredet for at bevare dets biologiske, landskabelige og rekreative værdier og for at
sikre områdets mosaikstruktur og kontraster mellem det dyrkede land og de udyrkede arealer.
Fredningens formål er (§1):
At beskytte og forbedre områdets biologiske og landskabelige værdier,
At sikre almenhedens ret til færdsel i området,
At forbedre og regulere områdets anvendelse til fritidsformål under hensyn til naturen, og
At sikre Danmarks internationale traktatmæssige forpligtigelser til at beskytte naturen.
14

Figur 2.2 Fredningen har bl.a. til formål at sikre de internationale beskyttelsesinteresser i området, fx
bevarelse af gunstig bevaringsstatus for spidssnudet frø, der er opført som særligt
beskyttelseskrævende på Habitatdirektivets bilag IV. Ovenfor ses foto fra området, til venstre er
det en spidssnudet frø og til højre en butsnudet frø.
For hele det fredede område gælder fredningens bestemmelser:
• De fredede arealer må ikke benyttes til motorbaner, skydebaner, flyveplads, oplags- eller
losseplads eller til henkastning af affald.
• Veje må ikke føres over det fredede areal.
• Der må ikke opstilles master, vindmøller, transformatorstationer og lignende på arealet.
• Der må ikke opsættes reklamer eller placeres lyskilder til gene for nattehimlen.
• Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres tekniske anlæg.
• Opstilling af telte, campingvogne, hytter, boder, skure, kolonihavehuse eller andre skæmmende
elementer må ikke finde sted.
• Der må ikke foretages udstykning og matrikulære ændringer, hvorved der fastlægges synlige
skel.
• Der må ikke anvendes pesticider på de fredede arealer. Gødskning må kun foretages i
Træbanken og på de landbrugspligtige arealer, og den skal opfylde gældende krav for
økologisk jordbrug.
• Der må ikke foretages foranstaltninger, der tilsigter yderligere afvanding af de fredede arealer.
Dog kan der foretages foranstaltninger til sikring af de eksisterende systemer for at opretholde
færdslen i området.
• Eksisterende grøfter må ikke uddybes, udvides eller rørlægges. Fredningen er dog ikke til
hinder for sædvanlig vedligeholdelse af eksisterende grøfter og dræn.
15

• Ved oprensning af småsøer og mosehuller kan det opgravede materiale spredes på arealet.
• Der må ikke foretages ændringer i terræn og vegetationsforhold, medmindre sådanne
tilstandsændringer er tilladt i de efterfølgende bestemmelser.
• Eksisterende beplantning skal ved genplantning erstattes med egnskarakteristiske arter. Det er
tilladt at plante solitære og spredte trægrupper i henhold til plejeplanen.
• Mindre, kortvarige teltlejre, primitive publikumsfaciliteter, læskure til dyr, den for
landbrugsdriften nødvendige bebyggelse og dyrehegn, der ikke forhindrer offentlighedens
adgang, kan tillades, når hensynet til naturværdierne respekteres, indenfor arealer der er udlagt
hertil i plejeplanen.
Plejemyndigheden kan, af hensyn til bevarelsen af plante- og dyrelivet fastsætte regler for
begrænsning af eller forbud mod offentlighedens færdsel i dele af området.
Plejemyndigheden kan i henhold til denne plejeplan foretage de foranstaltninger, der skønnes egnet
til at forbedre forholdene for dyre- og plantelivet eller findes hensigtsmæssige for at opretholde eller
forbedre de landskabelige og rekreative værdier.
Gladsaxe og Herlev Kommuner er pleje- og tilsynsmyndighed for det fredede område.
2.3 Offentlighedens adgang til området
Der er offentlig adgang til offentligt ejede arealer til fods og på cykel. Hunde må medbringes i snor
på nær i delområdet 4, hvor der er indhegnet areal for løse hunde. Der må ikke rides i området. Der
kan dog i plejeplanen udlægges ridestier omkring de dyrkede arealer.
I plejeplanen er fastlagt, at der kan opstilles kortvarige teltlejre og opstilles primitive
publikumsfaciliteter på cirkuspladsen, delområde 13.
I træbanken, delområde 4, er bålplads og shelter til brug ved primitiv overnatning.
Nyttehaverne langs Værebrovej bevares, men såfremt brugen ophører skal arealet inddrages som
naturområde.
Nyttehaverne langs Klausdalsbrovej omfattes først af fredningsbestemmelserne, når de ikke længere
benyttes som haveområde.
16

3 Andre lovområder
Smør- og Fedtmosen har ud over fredningsstatus også andre lov- og direktivmæssige bindinger med
betydning for naturforvaltningen.
3.1 Hjortespringkilen
Hjortespringkilen udgør én af syv grønne kiler på Københavns Vestegn, der blev udlagt som et
resultat af Fingerplanen i 1947. Når kilens ubebyggede områder i dag er langt mindre end det areal,
der i sin tid blev udpeget, skyldes det en kraftig byvækst, der har givet pres på kilens arealer, hvor
natur og landbrug har måttet vige for boliger, industri, transportkorridorer og tekniske anlæg. Derfor
blev Fingerplanen i 2007 revideret og opdateret samt fastslået som et landsplandirektiv.
Planlægning og forvaltning af kilen skal ske i overensstemmelse med Fingerplan 2007, der fastslår,
at kilen skal fastholdes som grøn kile og friholdes for yderligere bebyggelse til bymæssige formål.
3.2 Planloven
Regionplan 2005 har efter HUR’s nedlæggelse fået status af landsplandirektiv indtil Regionplanens
tidligere områder er blevet indarbejdet i nye kommuneplaner.
I Regionplan 2005 er Smør- og Fedtmosen udpeget som landskabeligt interesseområde og regionalt
friluftsområde. Formålet er at bevare værdifulde landskaber, så der er mulighed for at opleve
smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Området er derfor
også udpeget til et areal, hvor skovrejsning er uønsket.
Moserne og de tilliggende arealer i Hjortespringkilen er udpeget som biologiske interesseområder
og har status som biologisk spredningskorridor. Her er målet at bevare og forbedre områder, hvor
der kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Gennem
udpegning af kerneområder og spredningskorridorer er det også målet at sikre stor artsrigdom
(biodiversitet) og at bevare truede og sårbare arter.
I Regionplan 2005 har søområdet i Herlev del af Smørmosen skærpet målsætning (A), hvilken er
noteret som opfyldt. Tibberup Å har generel målsætning (B).
I kommuneplanen for Herlev Kommune er området udlagt til offentligt grønt område med
rekreative funktioner og landbrug. Herlev Kommune vedtog i 1989 en strukturplan for
Kildegårdens jorder, Klausdal og Smørmosen. Kommuneplanerne 2009 for Gladsaxe og Herlev
Kommuner viderefører retningslinjerne for Smør- og Fedtmosen fra Regionplan 2005.
3.3 Naturbeskyttelsesloven
Smør- og Fedtmosen og småsøerne, vandhullerne og to engområder er omfattet af de generelle
bestemmelser om beskyttelse af moser og søer m.v. i Naturbeskyttelseslovens § 3. Der må derfor
som udgangspunkt ikke foretages ændringer i tilstanden, herunder terrænændringer eller
beplantning.
17

Figur 3.1 Oversigtskort over det fredede område og udbredelsen af § 3-arealer
3.4 Habitatdirektivet
EF-habitatdirektivet forpligter medlemsstater at beskytte og bevare naturtyper og arter, som er af
betydning for EU. Habitatdirektivet forskriver udpegning af særlig bevaringsområder – de
internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder. Derudover er der streng
18

eskyttelse af nogle særlige plante- og dyrearter. Disse strengt beskyttede arter fra
Habitatdirektivets bilag IV er implementeret i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper.
Området er ikke udpeget som internationalt naturbeskyttet område, men det indeholder en række af
de naturtyper, som EU ønsker at beskytte. I Smør- og Fedtmosen er der tale om følgende naturtyper:
(3160) Brunvandede søer og vandhuller
(7140) Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
(91D0) Skovbevokset tørvemose
(91E0) Elle- og askeskov
Der findes i området særligt beskyttede arter. De arter, som med sikkerhed findes i området, er: Stor
vandsalamander og spidssnudet frø (Amphi Consult 2005) og flere arter af flagermus (Orbicon
2007). Der er tidligere registreret markfirben i området.
Inden der foretages væsentlige ændringer i området, skal der screenes for eventuelle forekomster af
disse arter. Plejeplanen skal tilpasses, så de beskyttede arter får en gunstig bevaringstilstand/pleje.
Det vil sige, at de enkelte naturtyper skal være i god balance eller fremgang.
3.5 Vandløbsloven
Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand samt skal sikre
de miljømæssige forhold i vandløbene.
For det offentlige vandløb Tibberup Å findes et regulativ, som ikke må stride imod den målsætning,
som vandløbet har ifølge regionplanen. Tibberup Å er et mindre vandløb, som har sit udspring i det
fredede område. Åen afvander mod vest via Værebro Å-systemet til Roskilde Fjord. I Regionplan
2005 er Tibberup Å omfattet af generel målsætning (B), der skal sikres et upåvirket eller kun svagt
påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold.
Regulativet for Tibberup Å indeholder en beskrivelse af vandløbets tilstand og beskriver desuden,
hvorledes vedligeholdelse med grødeskæring og oprensning skal ske. Fredningen berører ikke
forhold, der vedrører vandløbsregulativet.
Grøfter og dræn er tillige omfattet af reglerne i Vandløbsloven.
3.6 Museumsloven
Det lokale ansvarsmuseum Kroppedal skal høres i forbindelse med eventuel ansøgning om
terrænregulering, naturgenopretning og etablering af publikumsfaciliteter i det fredede område på
grund af muligheden for at støde på arkæologiske fund.
19

4 Områdets naturværdier og eksisterende udnyttelse
4.1 Geologi og landskab
Smør- og Fedtmosen ligger i bunden af en bred tunneldal og udgør resterne af den store Tibberup
Sø. Dalskråningerne varierer med 10 til 20 meter høje skrænter, som kan anes ved at stå i dalbunden
og se mod syd. Mosen ligger i et dødisområde opstået i de lavninger, der fremkom ved isens
afsmeltning i slutningen af sidste istid.
I dalbunden løber Tibberup Å, der har sit udspring i Smørmosen. Herfra løber åen i nordvestlig
retning mod Søndersø i Værløse, hvor den møder Jonstrup Å, der efter udløbet i Værebro Å ender i
Roskilde Fjord. Vandskellet mellem Tibberup Å og Kagsåen og ligger ca. hvor Klausdalsbrovej
forløber.
Arealet, som det opleves i dag, består af flere landskabstyper med småbiotoper, mosehuller og krat,
store landskabsrum med overdrevskarakter og agerland. Fra den højtliggende gård Klausdal i
områdets sydlige udkant er der udsigt over de græsklædte bakker til Smørmosen.
Området er omgivet af bebyggelse eller større, stærkt trafikerede veje på næsten alle sider. Denne
bynære beliggenhed betyder, at udsigten fra de fredede arealer mange steder præges af høje huse,
motorvej, trafik, vandtårn mm.
Moserne findes i den nordlige og østlige del af fredningen. Moseområdet er præget af forskellige
grader af tilgroning og er visse steder ikke tilgængeligt. Søerne i moseområderne er resultat af den
tørvegravning, som er foregået i området gennem århundreder og frem til 1950érne. Søerne er
brunvandede, hvilket skyldes, at humusstoffer fra tørvejorden farver vandet. De er alle lavvandede
med maksimale dybder på omkring 0,5 meter til 2 meter. Moseområdet er i konstant udvikling hen
mod skov, og alle stadier kan ses: søer med åbent vandspejl, rørmose med tagrør, dunhammer og
søkogleaks. Kratmose med overvejende birk og pil. Skovmose med birk, el og ask.
Af det åbne landskab udgør de overdrevslignende arealer ca. 40 ha. og findes i grænseområdet
mellem mosen i nord/øst og de dyrkede arealer mod syd og sydvest, samt på de private ejendomme
mellem Smørmosen og Fedtmosen. Det er arealer, der har været afgræsset eller holdt åbne ved
slåning. De dyrkede arealer udgør ca. 37 ha af det åbne landskab. Heraf er 70 % i omdrift som
dyrkede arealer, og 30 % er udlagt til afgræssede folde/enge.
Langs fredningsområdets udkant ligger reminiscenser af tidligere private haver. Disse adskiller sig
tydeligt fra det øvrige naturområde som følge af kulturpræg og plantevalg.
20

Figur 4.1 Udsigt mod Smørmosen fra Klausdal december 1998.
Figur 4.2 Omtrent samme udsigt februar 2008. Det lavvandede vandhul er tilgroet med tagrør og pil.
Højspændingsledningen er i dag kabellagt.
21

4.2 Arkæologi og kulturhistorie
Figur 4.3 Historisk målebordsblad fra 1900 med Smør- og Fedtmosens beliggenhed i det åbne land.
Mosen blev omkring midten af 1700-tallet udskiftet i små lodder, som herefter blev anvendt til jagt,
græsning og tørvegravning. De mange små mosehuller, der opstod, var typisk forbundet af små
vandløb og afvandingskanaler og adskilt af små forhøjninger i terrænet. Udskiftningen af mosen
skete over længere tid, hvilket sandsynligvis har haft betydning for graden af tilgroning, således at
de senest udskiftede lodder i dag er de mest vandfyldte. Op til 2. Verdenskrig, hvor tørvegravningen
ophørte, fremstod moseområdet åbent men under tilgroning.
Landskabet omkring var præget af de store fritliggende gårde med fritliggende landbrugsjord og
småsøer i dødishullerne. Igennem 1950'erne og 1960'erne forsvandt enkelte af vandhullerne. De
fleste er siden hen blevet retableret ved naturgenopretning, og enkelte nye er kommet til.
Gården "Klaaesdal" er angivet på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1766. Klausdal var ejet af
frøfirmaet I: E. Ohlsens Enke og drevet som gartneri og blev overtaget af Herlev Kommune i 1979.
22

Gården ”Kildegården” er udstykket af Herregården Hjortespring i 1771 og husede fra 1814 til 1846
Hjortespring skole. I 1852 nedbrændte gården og blev genopført i 1853. Herlev Kommune
erhvervede Kildegården i 1987. Hovedbygningen er udlejet til beboelse, og Herlev Kommunes
Børne- og Naturcenter bor i den østlige længe. Den vestlige længe anvendes til skiftende formål.
Gården ”Holmegård” er udstykket af Herregården Hjortespring i 1771. Gården brændte i 1808 og
blev genopført samme år. Holmegården fra 1960 og frem til den nedbrændte igen i midten af 1980erne
og er ikke siden genopført. Herlev Kommune erhvervede Holmegårdens arealer 1987.
Der er gjort flere arkæologiske fund indenfor det fredede område:
• I Smørmosen er der fundet en boplads fra ældre stenalder samt en udhulet stammebåd, som i dag er
udstillet på Nationalmuseet, årer, lerkar, menneske- og dyreknogler fra jernalder.
• På Kildegårdes jorder er der fundet en tyknakket sleben økse fra tragtbægerkultur, bopladsgrube og
kogestensgruber fra yngre bronzealder eller ældre jernalder, brændte knogler, stumper af tegl og en
jerngenstand fra middelalder eller efterreformatorisk tid.
4.3 Biologi
Smør- og Fedtmosen ligger i den østlige del af den grønne kile - Hjortespringkilen, som strækker
sig fra Hjortespring via det åbne land mellem Ballerup og Egebjerg til Jonstrup Vang og Østerhøj
området ved Måløv. Fra Smørmosen er der en grøn korridor mod syd via Kagså til Kagsmose og
Vestvolden. Fedtmosen er forbundet til Lille Hareskov, Jonstrup Vang og Søndersø via
Hjortespringskilen og Tibberup Å. Alle disse spredningskorridorer er dog flere steder gennemskåret
af fysiske barrierer i form af store, stærkt trafikerede veje. Desværre er der ingen faunapassager ved
nogen af vejene.
Fugle
Området er af Dansk Ornitologisk Forening bedømt som værende af betydelig ornitologisk værdi,
især som ynglelokalitet med ynglende pungmejse, sorthalset lappedykker og andre lappedykkere.
Der er en stor bestand af ynglende sumpfugle. Tilgroning og færdsel i området nævnes som de
væsentligste trusler mod ynglefuglefaunaen (DOF 1998). Som træk- og rastelokalitet er området
udpeget som værende af national betydning. Der er dog gennem årene sket en tilbagegang i antallet
af ynglende fuglearter, hvilket skyldes en større grad af tilgroning i mosen. Denne udvikling er dog
ved at vende, efter at der for nylig (2003) er foretaget en rydning af krat og rørskov i Smørmosens
sydlige del.
Der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt;
bl.a. 2-3 lappedykkerarter, en hel del andefugle og vandhøns - og, ikke mindst, masser af sangfugle,
herunder nattergal. Af mere fåtallige ynglefugle ses bl.a. spurvehøg, musvåge, tårnfalk, vibe,
skovskade, gøg, natugle, sanglærke, stor flagspætte, sumpmejse, halemejse, pungmejse, træløber,
grå og broget fluesnapper, stillits, dompap og kernebider. Herudover yngler landets måske
næststørste sjagger-koloni nær mosen. De senere år har også lille gråsisken etableret sig som fast
ynglefugl i mosen med 3-4 par.
23

Figur 4.4 Formidlingstavle om områdets dyreliv ved Fedtmosen.
Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle over (eller raster i) mosen; det drejer sig bl.a. om
hel del rovfugle som fx musvåger, hvepsevåger, spurvehøge. Men også mere fåtallige arter ses
årligt; fiskeørn, duehøg, fjeldvåge, rød glente, blå kærhøg, rørhøg, lærke-, dværg- og vandrefalk.
Selv kongeørn og havørn er set over mosen få gange. Traner ses også årligt over mosen, primært
24

om foråret ved østenvind kan flokke passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange
forskellige arter; på - og over markerne ses et betydeligt antal pibere, lærker, svaler, drosler,
stenpikkere og bynkefugle - samt flere tusinde finker etc. Der desuden altid en hel del rastende
småfugle i selve mosen.
Om vinteren er duehøg en årlig gæst med 1-2 individer, udover 3-6 faste musvåger, af og til
fjeldvåge og blå kærhøg. Visse år ses invasion af sjagger, vindrossel og silkehale - samt mange
småfugle - bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens
nordvestlige hjørne en overvintringsplads for skovhornugler.
Pattedyr
Området er levested for de mest almindelige arter af pattedyr. Det er muligt at finde rådyr, ilder,
flagermus, hare, ræv og forskellige arter af mus.
Der er i 2007 konstateret skimmelflagermus, vandflagermus og dværgflagermus flere steder i både
Smørmosen og Fedtmosen. Alle tre arter er almindelige i Danmark og er beskyttet ifølge EFhabitatdirektivet.
Skimmelflagermus findes dog primært i Nordøstsjælland og i områderne omkring
Århus. Flagermusene er sårbare overfor forstyrrelser i form af menneskelig færden omkring deres
overvintringssteder i vinterperioden.
Fisk
Ved undersøgelser i henholdsvis 1975 og 1979 af Gladsaxe Kommune blev der registreret skalle,
rudskalle, gedde, aborre, suder, ål og brasen i Smør- og Fedtmosens søer. I områderne nær tilløbene
fandtes stor set kun skalle, der kan klare sig ved lave iltkoncentrationer (Gladsaxe Kommune 1993).
Padder og krybdyr
Følgende arter af padder og krybdyr er ved forskellige undersøgelser gennem tiden blevet
registreret i moserne: alm. firben, markfirben, snog, hugorm, stålorm, lille- og storvandsalamander,
skruptudse, springfrø, butsnudet frø, spidssnudet frø og grøn frø.
Spidssnudet frø, stor vandsalamander og markfirben er beskyttet ifølge EF- habitatdirektivet. De to
paddearter er almindelige i Danmark, men er i tilbagegang, og er sjældne i dele af landet. De trues
især af tilgroning og næringsbelastning af ynglesteder, og afvanding af omkringliggende
vådområder. For spidssnudet frø og stor vandsalamander er en eller begge arter blev fundet i syv ud
af elleve undersøgte søer i Smørmosen. I Fedtmosen blev de fundet i 5 af 6 undersøgte søer i 2007.
Desuden er stor vandsalamander fundet i et enkelt vandhul ved Boghvedeholm og i en sø ved
Gråpilevej i 2008. Ifølge Hjortespring Naturplejeforening er disse to bestande i fremgang.
Markfirben er ikke fundet ved Gladsaxe Kommunes undersøgelser i 2007 og 2008.
25

Planter
Det anslås at omkring 400 arter af højere planter er fundet i området gennem tiden.
Smør- og Fedtmosen er de vigtigste botaniske lokaliteter i Hjortespringkilen. På grund af
forekomsten af vinget perikon, lav ranunkel og hjertegræs blev moserne ved en floristisk analyse i
1979-80 karakteriseret som overgangsrigkær (Thomsen 1980). I området som helhed blev der i
1979-80 fundet i alt 196 arter, hvoraf de 82 arter er repræsentanter for fugtigbundssamfundene. Af
specielle og sjældne arter kan nævnes: sump-hullæbe, krebseklo, almindelig blærerod og
forskelligbladet tidsel. I de muldrige skovområder kan man finde den fredede orkidé ægbladet
fliglæbe, som ofte vil kunne ses i store bestande, da den kan formere sig ved rodskudsdannelse.
Naturforholdene i nogle af søerne i Smør- og Fedtmosen blev undersøgt i 2007 i forbindelse med
udarbejdelsen af Orbicons rapport om Gladsaxe Kommunes vandområder. I to søer i den centrale
del af Fedtmosen blev der fundet liden blærerod, som er sjælden vandplante i det østlige Danmark.
Planten vokser i nærigsfattigt, klart vand. De sjældne planter, almindelig blærerod og kærmysse,
blev observeret i flere søer i Smørmosen. Almindelig blærerod blev fundet i fire søer i den centrale
del af mosen. Planten vokser gerne i tørvegrave med klart, næringsrigt vand. Kærmysse findes i
seks søer i Smørmosens nordlige og centrale del. Den vokser på næringsfattig tørvebund og kan
danne hængesæk ved søbredderne.
Gladsaxe og Herlev Kommune har foretaget floraregistreringer i området i 2008 og 2009.
Oplysningerne er tilgængelige på Miljøportalen.
Der findes ikke en fuldstændig floraliste for alle dele af området. I Amphi Consults florarapport fra
1999 kan man finde en floraliste, der medtager planter fra de tilgængelige skov- og vådområder.
Gul bartsie som tidligere var anset for forsvundet fra landet blev i 1999 af Dansk Botanisk Forening
blev kåret som "årets fund" på Sjælland. Arten tolkes at have fået en midlertidig opblomstring som
følge ad nedgravning af højspændingsledninger gennem området. Gul bartsie voksede i et
temporært vådområde nord for Klausdal, muligvis det eneste sted i Danmark. Nu er dens levested
igen vokset til med tagrør, pil o.l. I 1999 var der 350 individer, i 2003 var der 13 individer og i 2004
var der 5 individer.
Dele af Smør og Fedtmosen har gennem længere tid henligget som forladte private haver. Med
tiden har den oprindelige mose vegetation generobret haverne. Enkelte haveplanter har dog haft
evnen til ikke blot at overleve men også at sprede sig ud i andre dele af det fredede område på
bekostning af de oprindelige arter. Disse planter kaldes med en fællesbetegnelse for invasive arter.
Blandt de mest aggressive invasive arter der forekommer i Smør og Fedtmosen er kæmpebjørneklo,
sildig gyldenris, canadisk gyldenris, kæmpepileurt og japanpileurt. Flere af disse arter
har samme slægtsnavn som oprindelige danske plantearter. Derfor skal det for god ordens skyld
nævnes, at når bjørneklo, gyldenris og pileurt omtales i den resterende del af denne plejeplan
hentydes der kun til de invasive arter under disse slægtsnavne.
26

Smør- og Fedtmosen omfatter følgende varierede plantesamfund:
• Søer i det fredede område findes både med åbent vandspejl og undervandsvegetation og som
brunvandede søer. Nogle af søerne er dødishuller mens andre er opstået som fælge af
tørvegravning eller som vandfyldte lavninger i det åbne land. Søerne varierer i surhedsgrad og
næringsindhold. Mange søer er domineret af liden andemad, stor andemad, kors-andemad,
vand-pileurt, butbladet vandaks, svømmende vandaks, hvid åkande, gul åkande og frøbid. I
enkelte søer ses vandrøllike og tornfrøet hornblad, alm. blærerod, liden blærerod og den
akvatiske levermos flydende stjernestøv.
Rørsumpe der tidligere var domineret af tagrør, bredbladet dunhammer, søkogleaks, kærsvovlrod,
lådden dueurt og bredbladet mærke. I dag dominerer tagrør og bredbladet og
smalbladet dunhammer i rørsumpene. Der findes også sø-kogleaks, manna-sødgræs, kærmangeløv,
dynd-padderok, bittersød natskygge, kærmysse, sværtevæld, kryb-hvene, dusk
fredløs, almindelig fredløs, gul iris, lodden dueurt, grenet pindsvineknop, kragefod, vejbredskeblad,
lyse-siv, glanskapslet siv, kær-svovlrod, vand-skræppe, kær-snerre, vandnavle, kærfladstjerne,
langbladet vandranunkel og flere star-arter.
Kratmose med f.eks. vorte-birk, rød-el, grå pil, femhannet pil, eng-rørhvene, alm. fredløs,
bittersød natskygge og alm. mjødurt. Store dele af Fedtmosen og i den østlige del af
Smørmosen domineres af birk og pil, og med tørvemos (sphagnum squrrosum), dusk-fredløs og
smalbladet mangeløv i bunden. En del af søerne i området er omgivet af sumpskov med elle-
og asketræer, som er en EF-prioriteret naturtype.
Sur, næringsfattig skovmose (skovbevokset tørvemose) der i 1979 havde planter som vortebirk,
tørst, kragefod, blåtop, mosebølle, tranebær og hedelyng. Sur skovmose kan på nuværende
tidspunkt findes i Smørmosens sydøstlige del. I dette område blev der blandt andet fundet
næbstar, trådstar, kragefod, blåtop, hedelyng og flere arter af tørvemos (S. palustre,
S.fimbriatum, S. papillosum, S. teres og S. squarrosum).
Skov domineret af ask med indslag af elm, hassel, mirabel og ahorn. Skovbundsvegetationen
bestod af næringskrævende arter som stor nælde, feber-nellikerod, alm. fuglegræs og
skvalderkål. I dag kan man finde hvid og gul anemone, ægbladet fliglæbe, knold-kulsukker og
spansk jordbær i de muldrige skovbunde.
Overdrev med f.eks. hvidtjørn, korbær, hindbær, pastinak, gyldenris, draphavre og alm.
knopurt.
Gammel frugtplantage eller have med æble, mahonie, vedbend, vinca, snebær og stor
tusindstråle.
Det åbne land består af engarealer og agerland. I engene findes bl.a. mosebunke, draghavre,
kær fladstjerne, fløjlsgræs, hjertegræs, vellugtende gulaks, hundegræs, rajgræs, krybhvene og
eng rørhvene, kløver, korsknap, mjødurt, krybende potentil, manna sødgræs, engnellikerod,
perikon, pil, engrottehale, almindelig syre, lancetbladet vejbred og ager tidsel. Agerlandet
består af marker udlagt til græsning af kvæg eller dyrkes med økologisk vekseldrift.
Vegetationsforandringer
Moserne har forandret sig en del i løbet af de sidste ca. 50 år.
27

Plantesamfundenes naturlige udvikling:
sø rørsump kratmose skovmose skov på tør bund overdrev
Søerne i moseområderne stammer alle fra tidligere tørvegravning i området. Nogle søer er ved en
ophobning af organisk materiale omdannet til rørsump. Når ophobningen bliver så stor at bunden
hæves helt op til vandoverfladen, vil der udvikles mose i området. Det første mosestadie vil være
dyndengen, der ved tilgroning vil udvikles til kratmose med kærplanter, mindre træer og buske, som
pil. Når højere træer som birk, el og ask etablerer sig bliver kratmoserne til skovmose. Skovmosen
kan udvikle sig til tørre skovområder ved sænkning af vandspejlet, som følge af træernes høje
vandforbrug, afvanding eller mindsket vandtilførsel. Overdrevene i området er skabt ved græsning
og hø-slet og vil naturligt udvikle sig mod skovområder, hvis ikke de vedligeholdes ved fortsat
græsning, høslet og træudtynding.
De åbne vandområder er moderat tilgroet med tagrør, men er udvidet grundet større oprensning af
Smørmosens sydlige del. Rørsumpene er især domineret af gråpil, skovmosen er ofte afløst af tørre
skove med el og ask, og overdrevene trues af stor nælde, gyldenris, skvalderkål, hindbær, kæmpebjørneklo
og bævreasp. Der ses også lokale forekomster af japansk pileurt.
I de indre dele af Smørmosen findes partier, der lever op til kriterierne for den prioriterede habitatnaturtype:
Skovbevokset tørvemose.
Nogle områder i Fedtmosen er i dag så tilgroede, at man ikke længere har fornemmelsen af at
færdes i et vådområde. Når vegetationen er høj, uigennemtrængelig og skyggende, vil de fleste
typiske kærplanter ikke længere blomstre eller forsvinde helt. Dyndengsamfundene er næsten helt
forsvundet, og vegetationen er blevet mere artsfattig og domineres af nogle få næringskrævende
arter.
Tilgroningen af åbne arealer med pilekrat eller skov er et led i den naturlige succession i området.
Udefrakommende påvirkninger, som tilledning af forurenet overfladevand, øget deposition af især
kvælstof fra atmosfæren og vandstandssænkning, har dog fremskyndet tilgroningsprocessen.
28

Figur 4.5 Skovbevokset tørvemose med birk, blåtop og tørvemosser i Smørmosen.
Det overfladevand, der tilledes Smørmosen fra Hillerødmotorvejen, har ikke en kvalitet, der
betinger opretholdelsen af en rig og varieret vegetation. På grund af eutrofiering må det forventes,
at udviklingen mod artsfattig skovmose med få næringskrævende arter vil fremskyndes yderligere.
Tilgroning med vedplanter ligeledes med til at fremme udviklingen mod skovagtige biotoper, da
træer har et højt vandforbrug og derved selv bidrager til sænkning af grundvandsstanden.
29

Figur 4.6 Tilløb fra Hillerød Motorvejen via en grøft i den nordøstlige del af området med bjørneklo og
næringskrævende arter.
4.4 Erhvervsmæssige interesser
Der er ingen væsentlige erhvervsmæssige interesser indenfor det fredede område.
4.5 Rekreativ udnyttelse
Smør- og Fedtmosen er et område, som primært benyttes af det uorganiserede friluftsliv. Moserne
er et vigtigt nærrekreativt naturområde og et regionalt udflugtsområde, hvor det er muligt for
brugeren at opleve et område rigt på landskabelige og biologiske kvaliteter. Området har gode
levevilkår for et varieret dyre- og planteliv og rummer således mange ornitologiske og botaniske
interesser.
Det meste af både Smør- og Fedtmosen henligger i naturtilstand og har et vildt præg, selvom der
findes et system af stier samt faciliteter i form af borde, bænke og skraldebøtter. I 1992 er der opført
et madpakkehus til brug for Gladsaxe Kommunes daginstitutioner. Huset er beliggende umiddelbart
udenfor fredningsområdet. I den nordlige og sydlige del af området findes nyttehaver henholdsvis
ved Værebrovej og Klausdalsbrovej. Langs Værebrovej findes tillige det parkprægede areal
"Cirkuspladsen" med plænegræs og spredte beplantninger, som bruges af omrejsende tivoli, cirkus
og lignende.
30

I Smørmosen fandtes et fugletårn med udsigt over mosens største sø. Tårnet brændte i sommeren
2009 og findes ikke mere.
I Træbanken findes et shelter, vandhane, borde, bænke og en bålplads samt et område, hvor hunde
må luftes uden snor. Ved Holmegård findes endvidere bålpladser, borde og bænke samt en
vandhane.
Kildegården, der ligger i den sydvestlige del af fredningen, er en af landsbyen Herlevs gamle
bøndergårde. I begyndelsen af 1800-tallet fungerede gården som skole for landbobørnene i
Hjortespring. Kildegården fungerer i dag bl.a. som børnenaturcenter med undervisnings- og
udstillingsfaciliteter, naturlegeplads, o. lign.
Adgangsforholdene er gode og stisystemet veludbygget vekslende mellem grus- og græsstier samt
asfalterede og trådte stier. Stisystemet er forbundet med det regionale stinet. Der er mulighed for
parkering i forbindelse med stisystemet og tillige god adgang til de rekreative kerneområder med
borde og bænke. Der er ikke adgang til de privatejede ejendomme, og visse områder i mosen er
vanskeligt tilgængelige.
4.6 Tekniske anlæg
Smør- og Fedtmosen modtager overfladevand fra befæstede arealer flere steder i området.
Smørmosen modtager overfladevand 3 forskellige steder fra de befæstede arealer i Bagsværd
Erhvervskvarter. Efter en omfattende undersøgelse af Smør- og Fedtmosen i 1979-80 af Gladsaxe
Kommune blev der etableret afværgeforanstaltninger i form af en ledning, der er indrettet så den
første mængde regnvand ved to af tilløbene bliver overført til kommunens spildevandssystem. Dette
er etableret for at nedsætte belastningen af miljøfremmede stoffer til mosen. Smørmosen modtager
desuden vejvand fra Hillerødmotorvejen. Smørmosens sydlige del modtager desuden regnvand fra
Klausdalsbrovej via en åben grøft. Fedtmosen modtager overfladevand 6 forskellige steder fra
befæstede boligarealer i Bagsværd.
I den nordøstlige del af fredningsområdet mod Hillerødmotorvejen ligger en pumpestation. I
forbindelse hermed løber en kloakledning med et deklarationsbælte på 5 meter. I deklarationsbæltet
gælder:
Nordvand skal til enhver tid skal have adgang til eftersyn og eventuel reparation af
ledningen
Et areal på 1,5 – 2,5 m på hver side af ledningens midte ikke må bebygges
Der må ikke forefindes større træer eller buske med dybdegående rødder på arealet
Der må ikke opsættes dyrere hegn af varig karakter
I den sydlige del af fredningsområdet findes et højspændingsjordkabel med et deklarationsbælte på
6 meter. I deklarationsbæltet må der ikke uden særlig tilladelse fra Dong Energi:
Opføres bygninger, etableres veje eller foretages terrænændringer
31

Foretages grubning, dræning, udgravning eller lignende
Etablering af beplantning eller rejsning af skov
Endvidere gælder at:
Jorden over kabelanlægget kan udnyttes til dyrkning af afgrøder, herunder behandling med
normale markredskaber
De begrænsninger i brugen af deklarationsarealet, som lovgivningen til en enhver tid
foreskriver skal respekteres
I den sydlige del af fredningsområdet løber en vandledning, ”Søndersøledningen”, med et
deklarationsbælte på 10 meter. Ledningen er en 120 mm trykledning, som ejes af Københavns
Energi.
På tværs af området hen over agerlandet ved Kildegården og videre syd for Smørmosen, findes en
gammel vandledning af beton. Ledningen ejes af Københavns Energi og bruges ikke længere til
drikkevand, men til stedvis afledning af overfladevand.
Især Smørmosen er kraftig præget af støj fra Hillerødmotorvejen.
32

5 Pleje af området
5.1 Plejemålsætning
Det fredede område Smør- og Fedtmosen indeholder mange interesser samt flere forskellige
naturtyper. De generelle plejemålsætninger som foreslås i dette afsnit, skal sikre at fredningens
formål kan opfyldes. Her er især lagt vægt på forpligtelsen til at beskytte og forbedre områdets
biologiske og landskabelige værdier og områdets anvendelse til fritidsformål. Mere specifikke mål
er omtalt under de enkelte delområder. For Gladsaxes del skal plejeplanen endvidere understøtte
den kommende Naturplan 2010’s visioner.
De her nævnte plejemål er generelle og gælder for hele det fredede område:
At bevare udsigterne over området.
At bevare og eventuelt forbedre udsigterne til vandet i området.
At sikre og forbedre områdets værdi som ynglelokalitet og levested for dyrelivet.
At bevare og fremme værdifulde naturtyper som skovbevoksede tørvemoser, rigkær, fattigkær,
ferske enge, overdrev, græsningsarealer m.fl.
At opretholde den typiske, artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation i enge og overdrev.
At opretholde landbrugsdriften som økologisk drift uden vedvarende braklægning.
At bevare gamle træer og gamle levende hegn.
At efterlade døde og døende træer af hensyn til dyrelivet, svampe mv., hvor de ikke er til fare eller
væsentlig gene for brugerne af området.
At udsætning af fisk i søer og åer ikke sker af hensyn til padder, så fiskefrie ynglelokaliteter sikres.
At vegetationen i området er spontan og indvandrer af sig selv. Der bør ikke udsås engblandinger
m.v., som giver området et uautentisk præg.
At invasive plantearter bekæmpes overalt i området.
At der ved en eventuel fremtidig etablering af stier så vidt muligt anvendes grus eller flis. Der
anlægges ikke nye asfalterede veje eller stier. Allerede asfalterede veje og stier bevares.
5.2 Hidtidig pleje
Moseområderne bliver i dag plejet af henholdsvis Gladsaxe og Herlev Kommuner. Senest er der
gennemført en stor rydning af moseområdet i den sydlige del af Smørmosen for at sikre den værdifulde
artsrige vegetation og for at sikre fortsat bevaring af et rigt fugleliv.
33

Kommunernes pleje har omfattet rydning af krat, bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, oprensning af
søer, rørskær, fjernelse af bygninger samt forbedring af adgangsmuligheder. Plejeniveauet er
varieret, således er der visse steder er en tilsigtet tilgroning omkring mosehuller, hvor naturen er
meget sårbar.
Plejeniveauet i fredningsområdet er forskelligt afhængigt af naturtype og anvendelse. Der findes
arealer med parkkarakter, som har et højt pasningsniveau, mens andre arealer i mosen slet ikke
plejes. Den generelle og overordnende pleje består af græsning, afslåning af græsarealer og rydning
af rørskov og opvækst.
I fredningsområdet er der enkelte ejendomme (landzone) med store haver og naturgrunde.
Fredningen er ikke til hinder for, at disse fortsat kan udnyttes som havearealer. Enkelte ejendomme,
herunder private, er underlagt landbrugspligt. Dog er det største samlede landbrugsareal, Kildegården,
ikke pålagt landbrugspligt.
Gladsaxe Kommunes del
Gladsaxe Kommune har i perioden 1965-88 foretaget oprensning af søer og vandløb i Smør- og
Fedtmosen. Kommunen har anlagt stier i området og foretaget beskæring af træer, når disse har
udgjort en fare for de besøgende. Plejen har i det væsentligste koncentreret sig om at tilgodese
friluftslivets interesser.
Skovområderne drives med tyndingshugst efter behov. Stød fra f.eks. gråpil og bævreasp har
tidligere været behandlet med glyphosat, men denne praksis er nu ophørt, da kommunen ikke har
brugt gift siden 1996.
De kommunalt ejede overdrev vedligeholdes med 1-2 årlige slåninger som gennemføres udenfor
fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede materiale fjernes for at udpine
jorden, og bævreasp bekæmpes konsekvent.
Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og anden uønsket vegetation har tidligere været gennemført ved
hjælp af sprøjtning med glyphosat. I dag har Gladsaxe Kommune en politik om ikke at anvende gift,
og bekæmpelsen foregår derfor manuelt/mekanisk med buskrydder eller le og indsamling af
blomsterstande. I Smør- og Fedtmosen har kommunen udpeget arealer til bekæmpelse af kæmpebjørne-klo,
der er blevet gennemgået flere gange per vækstsæson. I plejebeskrivelserne er kæmpebjørne-klo
og bekæmpelsen af den kun nævnt der, hvor den er observeret under COWI's feltbesøg.
Dette gælder både private og kommunalt ejede arealer.
Efter en omfattende undersøgelse af Smør- og Fedtmosen i 1979-80 af Gladsaxe Kommune blev der
etableret afværgeforanstaltninger i form af en ledning, der sikrer, at det tilledte overfladevand ved
små vandføringer bliver overført til kommunens spildevandssystem.
Herlev Kommunes del
Generelt er plejeniveauet i naturområderne lavt. Mere end halvdelen af de åbne arealer syd for
Smør- og Fedtmosen plejes ved økologisk dyrkning og afgræsning. De store vedvarende
34

græsarealer slås en gang hvert 3. eller 4. år, for at begrænse uønsket vegetation. Ved uønsket
vegetation menes opvækst af buske og træer. De mere publikumsorienterede områder, Kildegården,
Træbanken og Holmegårds have og søer, plejes mere intensivt af hensyn til områdets anvendelse.
I skov-/træbevoksede områder er plejen begrænset til en form for plukhugst. Målet med plejen af
plantningerne er at sikre tætte skovbryn udadtil og en stor artsrigdom både hvad angår træer, buske
og "skovbundsflora". I Smørmosen prioriteres bevarelsen af den centrale rørsump omgivet af en
blanding af lysåbne skovpartier og tæt skov og krat.
Figur 5.1 Søen sydvest for Kildegaarden; naturgenoprettet i efteråret 2005.
En stor del af naturplejen har været udført som anlægsarbejder og engangspleje i forbindelse med
udviklingen af området gennem snart 20 år. I 1987 erhvervede Herlev Kommune Kildegårdens
jorder og udsendte i 1988 til offentlig debat ”Kildegårdens jorder, Klausdal og Smørmosen –
idéoplæg til struktur- og plejeplan”. Efter høringsperioden blev ”Strukturplan for Kildegårdens
jorder, Klausdal og Smørmosen” vedtaget i 1989. Strukturplanen har været grundlag for udvikling
af området fra få store sammenhængende traditionelt dyrkede marker til den mosaik af økologiske
dyrkede marker, græsningsarealer og vedvarende græsflader der ses i dag. En væsentlig del af
strukturplanen er realiseret og har især for den nye del af fredningens vedkommende forbedret
området biologiske, landskabelige og rekreative værdier væsentligt.
35

Private initiativer
Hjortespring Naturplejeforening har etableret en kogræsserforening. De har deres dyr gående i tre
folde. En langs fredningsgrænsen mod vest, én sydvest for Kildegården og én på engen mellem
Træbanken og Smørmosen. Græsningen holder vegetationen lav og lysåben til gavn for både plante-
og dyrelivet. Ifølge Hjortespring Naturplejeforening har afgræsningen øget artsdiversiteten for både
planter og dyr. Samtidig er kogræsserforeningen en aktiv måde at inddrage borgere og brugere i
pleje af naturområder.
Figur 5.2 Ungkreaturer på ny fold med kraftig opvækst af tjørn.
36

Figur 5.3 Blomsterflora i den lave lysåbne græsvegetation.
37

5.3 Områdeinddeling
Med henblik på en praktisk og overskuelig plejebeskrivelse er det fredede område Smør- og
Fedtmosen inddelt i 15 delområder. Delområderne er inddelt og afgrænset ud fra forekomsten af
naturtyper, arealanvendelse, landskab og ejerforhold. Inddelingen kan ses på kortbilag 1.
Til hvert delområde hører en områdebeskrivelse indeholdende:
Administrativ status:
Om ejerforhold og andre særlige forhold.
Områdekarakteristik:
Beskrivelse af områdets naturelementer, rekreative værdi og anvendelse.
Naturværdier:
Om områdets særlige værdier, både naturmæssige og rekreative, samt eventuelle potentiale.
Målsætning:
Angiver de vigtigste natur- og rekreative værdier, som på sigt bør sikres eller forbedres.
Pleje:
Beskriver den pleje som udføres som regelmæssig pleje i perioden 2010 - 2015.
Plejebehov:
Beskriver de indgreb, der skal udføres for at forbedre de biologiske og landskabelige
værdier
Plejemuligheder:
Afsnittet er et idékatalog til fremtidig pleje og angiver de rammer indenfor hvilke plejen kan
udføres, så målsætningerne for fredningen opfyldes på langt sigt.
Flere steder i området findes der faciliteter til publikum, fx stier, borde, bænke, shelter, bålplads og
skilte. Vedligeholdelse heraf er ikke nærmere beskrevet i plejeplanen.
Planperioden 2010 – 2015 bruges til indsamling af yderligere viden om de enkelte delområder til
udarbejdelse af detailkort over hvert delområde og beslutning om plejetiltag. Materiale indskrives i
plejeplanen, når den revideres i 2015.
Inden for fredningsgrænsen findes desuden en række områder som ikke indgår plejebeskrivelserne.
Det er de private haver ved de to gårde i Herlev Kommune og nyttehaverne langs Værebrovej og
Klausdalsbrovej. Nyttehaverne i Herlev Kommunes del plejes efter de retningslinjer, som
fastlægges i Herlev Kommunes driftsplan og lokalplan nr. 33. I Gladsaxe Kommunes del er
daghaverne en del af de grønne hovedtræk og drives i henhold til kontrakt mellem
Byrådssekretariatet og Drifts-afdelingen.
38

5.4 Særlige indsatsområder
Bekæmpelse af invasive arter.
De invasive arter kæmpe-bjørneklo, gyldenris og kæmpe-pileurt findes spredt i det fredede område.
Kendskabet til forekomsten varierer for de tre arter. For kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt er de
forskellige lokaliteter med planterne registreret. Gyldenris findes i stort omfang og der foreligger ingen
registrering.
Bjørneklo bekæmpes på de kommunale arealer af begge kommuner og af frivillige fra DN-Herlev og
Bjørnebanden i Gladsaxe. Hvor bjørneklo forekommer på private arealer bliver ejeren kontaktet med
opfordring til at bekæmpe planter, hvilket også er sket.
Kæmpe-pileurt på de kommunale arealer bekæmpes i Herlev ved slåning hver måned i vækstsæsonen. I
Gladsaxe har der ikke været målrettet bekæmpelse af planten.
Gyldenris findes i hele området og nogle forekomster er meget store. Der er hidtil ikke været udført
målrettet bekæmpelse af planten.
I planperioden 2010 til 2015 er målsætningen for bekæmpelse af invasive arter at:
Kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer er udryddet i 2015. På private arealer skal kæmpebjørneklo
være kraftigt reduceret i 2015.
Kæmpe-pileurt og japanpileurt skal i 2015 være kraftigt reduceret.
Gyldenris skal i 2015 være i markant tilbagegang. I 2010 laves en kortlægning af plantens
udbredelse, og det besluttes hvilke bekæmpelsesmetoder, der kan anvendes. Bekæmpelse af
planten starter i 2011 og resultatet vurderes frem til 2015, hvor plejeplanen skal revideres.
Søer og vandhuller i det åbne land.
Søer og vandhuller i det åbne land omkring Kildegården varierer meget i kvalitet, hvilket fremgår af
”Tilstandsvurdering af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune”, maj – juli 2008. Herlev
Kommune vil i planperioden arbejde med følgende målsætning for søerne i det åbne land:
Pleje af de 5 bedste søer (Kildesøen (sø H), Valnæs Mose (SøN), Stadagersøen (Sø O),
Nattergalesøen (SøP) og Tibberup Sø (SøQ)) prioriteres højest i den nuværende pleje med
hensyn til tilgroning. Sideløbende bruges planperioden til indsamling af yderligere viden. En
fremtidig strategi for naturgenopretning af søer og pleje indskrives ved planens revision i 2015.
Søer og vandhuller i moseområdet
Mange af søerne og vandhullerne i moseområdet er enten nuværende eller potentielle ynglesteder for
spidssnudet frø og stor vandsalamander der begge omtræder på Habitatsdirektivets bilag 4. De fleste af
søerne har dog gennem tiden gennemgået en voldsom tilgroning af skyggende træer. De skyggende
træer forhindrer vandet i at blive varmet op til den nødvendige yngletemperatur for padderne. Gladsaxe
Kommune vil i den kommende planperiode rydde skyggende træer på sydsiden af tre af de mest
39

tilgroede søer for at bevare eller genvinde gunstige yngleforhold for padderne og mange andre arter som
er afhængige af lys og en høj vandtemperatur for at trives.
Rydning af skyggende træer på sydsiden af sø AI, Ø og AB.
De lysåbne arealer i moseområdet
De lysåbne arealer i mosen har været i tilbagegang lige siden ophøret af privat tørvegravning og
dyrehold i 50erne. Siden da har kommunen forsøgt at vedligeholde de åbne arealer ved høslet og de
senere år også med fåregræsning. Nogle områder er dog alligevel groet til med årene på bekostning af
overdrevenes plante og dyreliv. Gladsaxe Kommune vil i den kommende planperiode forsøge at
genetablere overdrev på nogle at de tilgroede arealer. Plantefrø kan ofte ligge mange år i jorden og vente
på spiringsgunstige forhold. Der kan derfor hurtigere etablere sig et overdrev med en karakteristisk
overdrevsvegetation på en lokalitet, som tidligere har været et overdrev. Derfor har Gladsaxe Kommune
anvendt gamle luftfoto til at udvælge de områder, der senest er groet til med henblik på genetablering af
overdrev.
Rydning eller kraftig udtynding af træer og buske på arealer syd og øst for sø Ø, syd for
sø AB, øst for EA, øst for sø AH og nordvest for sø N.
40

6 Delområder og plejebeskrivelser
6.1 Delområde 1: Smørmosens nordlige del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området består primært af skov med et antal større og mindre vandfyldte tørvegrave. I områdets
nordlige og østlige del findes rester af gamle haver og et område med nyttehaver. Herudover ses der
omkring stierne nogle åbne græsarealer/lommer.
Denne del af mosen har fået sit eget delområde, fordi den er mere næringspåvirket end delområde 2.
Figur 6.1 En bro over en af de mange gamle tørvegrave i Smørmosens nordlige del.
Naturværdier
Skoven domineres primært af ask og er de fleste steder ret udtørret. I den nordlige ende mod
Værebrovej er der en meget næringspræget bundvegetation domineret af skvalderkål. I den
nordøstlige del ses større partier af stor tusindstråle (Teletria speciosa) og japan-pileurt (Reynovtria
41

japonica). I områdets mere centrale dele findes en flora med bl.a. krybende læbeløs og ægbladet
fliglæbe, der er typisk for næringsrige skove på muldbund. Her findes også en del typiske sump- og
kærplanter på de mere fugtige arealer. Skovene henstår de fleste steder uberørt/svært
gennemtrængelige og fremstår på enkelte mere fugtige steder som et fint, naturnært
skovsumpselement i mosaikken. Langs stien mellem Hillerødmotorvejen og Skildpaddesøen er i
2003 observeret Sankthansorm (Lampyris noctiluca).
Der er otte undersøgte søer i området. Ingen af søerne i området har opfyldt deres generelle
målsætning om et artsrigt og alsidigt dyre- og planteliv. Søerne bærer generelt præg af at have en
næringsrig dyndbund, og være skygget af omkringstående træer. Det manglende sollys ved søerne
betyder at padderne og undervandsplanterne er fåtallige. I fire af de syv søer findes dog spidssnudet
frø og/ eller stor vandsalamander, som er beskyttet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Desuden blev
den sjældne sumpplante kærmysse fundet i to af søerne.
Sø Ø (se kortbilag) vurderes at have en væsentlig rekreativ værdi, da den ligger tæt ved Værebroparken
i et område, der bruges flittigt til rekreative formål. Søen er ikke særlig artsrig med hensyn
til plante og dyreliv, som følge af en næringsrig bund og for mange skyggende træer. Ude i søen er
der desuden et område, der er relativt tæt bevokset med pil.
Der udover har sø Å også stor rekreativ værdi, da en stor del af søen er omkranset af sti. Søen er
ynglested for seks paddearter, heriblandt spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Målsætning
Dette område ligger i forlængelse af mosens væsentligste kerneområder, og hovedformålet med
naturplejen er at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
• At forhindre tilgroning af vådområder, søer og vandhuller. Generelt ønskes en begrænsning eller
fastholdelse af nuværende udbredelse af tagrørzonerne.
• At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
• At opretholde naturlig vandstand og undgå yderligere udtørring af delområdet.
• At sikre stor artsrigdom, både hvad angår træer, buske og skovbundsflora i de skovbevoksede
områder.
• At skoven drives som naturskov, hvor kun træer, der rager ud over stierne eller er til fare for
publikum, fjernes.
• At sikre områdets rekreative anvendelse uden, at det medfører negative konsekvenser for naturen.
• At græsningsarealet i den nordvestlige del fremover skal afgræsses for at opretholde en varieret
flora.
• At bekæmpe store forekomster af invasive plantearter mod øst for at forhindre tilgroning.
42

• At mindske næringsstoftilførslen til området, fx ved at undersøge muligheden for at rense vandet
der tilledes fra Hillerød Motorvejen i et bassin inden det ledes ud i mosen.
Pleje
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1-2 årlige slåninger som
gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede materiale
fjernes for at udpine jorden. Den eksisterende fold afgræsses med får.
Langs stierne skal vegetationen vedligeholdes med slåning ca. 3 gange/år i vækstsæson og ved
inventar 2 gange/måned i vækstsæsonen. Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i
området.
Øvrig pleje udføres primært som éngangspleje. Behovet for éngangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er behov for følgende éngangsindgreb:
For at skabe bedre udsyn skal der ved sø Ø fjernes pilekrat i søen og opvækst af el, ask og
birk på den sydlige bred ned til bøgetræerne.
Syd for sø Ø ryddes opvækst af ahorn og birk samt ask omkring det gamle piletræ.
På arealet mellem sø Ø og stien til pumpestationen ryddes underskoven for opvækst af
ahorn, ask, hyld og snebær. Rydningen skal efterfølgende give mulighed for at arealet kan
plejes ved høslet.
Syd for pumpestationen på det åbne areal bekæmpes gyldenris ved høslet.
For at skabe udsyn over sø Å skal der for enden af stien fjernes krat bestående af el, birk og
hassel. Mellem stien og søens sydvestside ryddes underskoven for at skabe udsigt til søen
fra stien.
Ved sø AB ved bænkepladsen ryddes opvækst af ahorn og elm mellem søen og de store
birketræer syd for stien. Rydningen foretages for at give mere lys og højere temperatur til
fordel for padderne.
Øst for sø AE udvides det eksisterende lysåbne areal mod nord med ca. 5-10 m ved rydning
af krat.
Den skyggende bevoksning på sydsiden af sø AI ryddes for at give mere lys og højere
temperatur til fordel for padderne.
Afledt pleje som følge af éngangsindgreb:
Genvækst af krat og underskov beskæres hvert andet år.
43

De lysåbne arealer plejes ved høslet med opsamling en gang årligt eller ved afgræsning. Det
lysåbne areal ved pumpestationen bekæmpes gyldenris ved høslet 4 gange årligt.
Plejemuligheder
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller kan bekæmpes ved oprensning/uddybning af søer,
ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet (omtrent hvert 10-15.
år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
Der kan ryddes krat og rørsump langs stien ved sø AE, og der kan fældes en gruppe skyggende
birketræer ved søbredden. Hvis vandhuller oprenses, skal det konkret vurderes, om det opgravede
materiale skal fjernes eller kan spredes ud i området. Grunden er, at materialet påfører arealet et
stort næringstilskud, som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Sikringen af tætte skovbryn og en stor artsrigdom af træer, buske og "skovbundsflora" i de nordlige
skov-/træbevoksede områder kræver en pleje, der består af plukhugst (bl.a. af bævreasp). I Smørmosen
prioriteres bevarelsen af ask med henblik på at skabe lysåbne askelunde. I udtørrede mosepartier
med uønsket træopvækst ryddes denne.
Den lyskrævende og artsrige urtevegetation kan sikres ved udtynding eller fjernelse af
trævegetationen kombineret med slåning af urtevegetationen eller afgræsning.
Utilgængeligt og tæt krat ønskes bevaret, dog kan rydning af enkelte bælter accepteres for at skabe
flere bryn og udsyn fra stierne.
Generelt langs stierne vil det øge den rekreative værdi, hvis der fortsat ryddes lommer hist og her,
som efterfølgende slås. Dette vil, udover at kunne benyttes til rekreativt opholdssted, også forstærke
mosaikken med åbne og de mere lukkede naturarealer og skabe nicher for en mere varieret natur.
Langs stien ind mod delområde 2 kan der med fordel ryddes nogle krat- og rørsumppartier for
derved at skabe kig ud over vandet.
Invasive arter kan bekæmpes ved rodstikning, opgravning eller flere årlige slåninger eller anden
bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler.
Hvis der skal skabes en så naturlig hydrologi i området som muligt, skal det undersøges om
vedligehold af gamle afvandingsgrøfter kan stoppes uden risiko for oversvømmelse af private
ejendomme og tekniske anlæg.
Af hensyn til fuglelivet kan offentlighedens færdsel forbydes eller reguleres i fuglenes yngletid.
44

6.2 Delområde 2: Smørmosens centrale del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af det centrale parti af Smørmosen, som fremstår med vekslende partier af søer,
mose, skov, gamle tørvegrave og et græsareal i den vestligste del, der afgræsses af får. Langs
stierne, der løber i udkanten af arealet, ses enkelte mere lysåbne arealer. I det nordvestlige hjørne er
der fin udsigt ud over en gammel tørvegrav sø T (Skildpaddesøen) med åbent vandspejl. Idet
østligste område nær Hillerødmotorvejen kan ses rester af gamle haver og hegn fra tidligere
kolonihaver. Området er præget af megen støj fra Hillerødmotorvejen.
Figur 6.2 En af områdets mange vandfyldte tørvegrave. Nogle af dem, fx denne tæt ved Hillerød Motorvejen,
er omgivet af rester af rigkær.
45

Naturværdier
Området er sammensat af mange naturtyper. Der er partier med rester af rigkær med forekomst af
forholdsvis sjældne planter. Omkring grænsen til delområde 3 og nord herfor i de mere centrale dele
af området ses de flotte partier med skovbevokset tørvemose. Det store parti med høj naturkvalitet
er næringsfattigt og ikke tilgroet, men trues bl.a. af udtørring. Området er generelt sårbart overfor
påvirkninger fra færdsel i området, men da størstedelen af området virker ufremkommeligt, er
presset udefra ikke stort. Der etableres derfor ikke faciliteter eller adgange for publikum inde i
området, da den naturmæssige værdi går forud for den rekreative. Det mest sårbare parti er den
internationalt prioriterede naturtype, Skovbevokset tørvemose, med bl.a. forekomst af spagnum.
Færdsel i denne særlige naturtype skal begrænses mest muligt.
Langs stien i det vestlige skel ind til delområde 6 er der store partier med stor nælde og gyldenris. I
områdets sydøstlige hjørne langs stien ses et stort parti med gyldenris. Mod nordøst langs
motorvejen og omkring tidligere privathaver ses næringspåvirkede partier med rævehalespiræa,
kæmpebjørneklo og stor tusindstråle. Disse partier fremstår tilgroede, ensartede og med lav
naturkvalitet. I den nordøstlige del af området er et stort næringspåvirket areal, der tidligere har
været sommerhusgrund. Arealet rummer et stort naturmæssigt og rekreativt potentiale, ikke mindst
pga. det flotte kig, der kan skabes fra stien ned i rigkæret med planter såsom trævlekrone. Ved at slå
de tilgroede partier ca. en gang årligt vil der gives plads for en mere varieret og artsrig flora og
fauna. Områdets primære rekreative værdi ligger i oplevelsen af området fra stierne rundt langs
områdets yderzone.
Der er fire undersøgte søer i området. Alle søerne har opfyldt deres generelle målsætning om et
artsrigt og alsidigt dyre- og planteliv. Ved alle søerne yngler spidssnudet frø og stor
vandsalamander, som er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivets bilag IV. I sø T blev der dog kun
fundet spidssnudet frø. Derudover voksede de sjældne planter almindelig blærerod, liden blærerod
og kærmysse i nogle af søerne. Alle søerne er moderat næringsrige, og skygges delvist af
omkringstående træer.
Sø AF og AG har forbindelse til hinanden og ligger ud mod stien mellem Skildpaddesøen og
Hillerødmotorvejen. Søerne er ynglested for både stor vandsalamander og spidssnudet frø, og
desuden er der observeret almindelig blærerod og kærmysse. For ikke at forringe artsrigdommen
ved sø AF og AG, og for at skabe et bedre udsyn over søerne fra stien, bør en mindre del af
rørsumpen ved stien langs søerne fjernes.
Sø AH er en artsrig sø, der er ynglested for bl.a. spidssnudet frø, stor vandsalamander. Desuden er
der fundet almindelig blærerod, liden blærerod og kærmysse. Søen har ikke behov for pleje, men
det vil være hensigtsmæssigt at skabe udsyn over søen fra den nærliggende sti.
46

Figur 6.3 Parti fra den internationalt beskyttede naturtype Skovbevokset tørvemose med birk, blåtop og
tørvemosser.
Målsætning
Dette område rummer et af de væsentligste kerneområder i fredningen, og hovedformålet med
naturplejen er at fastholde og forbedre mosens naturværdier. Hermed er det målet, at området skal
opretholdes som et primært moseareal.
De primære målsætninger for området er:
At bevare og fremme værdifulde naturtyper som skovbevoksede tørvemoser, rigkær og
fattigkær og dermed fremme den mosaik af naturtyper, som karakteriserer området.
At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
At opretholde en naturlig høj vandstand.
At mindske næringsstoftilførslen til området, fx ved at undersøge muligheden for at rense
vandet der tilledes fra Hillerød Motorvejen i et bassin inden det ledes ud i mosen.
At sikre stor artsrigdom, både hvad angår træer, buske og skovbundsflora i de skovbevoksede
områder.
47

Pleje
At sikre områdets rekreative anvendelse, uden at det medfører negative konsekvenser for
naturen.
At græsningsarealet i den sydvestlige del fremover skal afgræsses for at opretholde en varieret
flora.
At de store forekomster af gyldenris og stor nælde langs grænsen til delområde 9, i den
nordøstlige del og langs stien i syd bekæmpes, så biologiske og rekreative værdier øges
væsentligt.
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1-2 årlige slåninger som
gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede materiale
fjernes for at udpine jorden. Der afgræsses fortsat med får i den eksisterende fold.
Langs stierne skal vegetationen vedligeholdes med slåning ca. 3 gange/år i vækstsæsonen og ved
inventar 2 gange/måned i vækstsæsonen.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området.
Øvrig pleje udføres primært som engangspleje. Behovet for éngangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er behov for følgende førstegangsindgreb:
Mellem fårefolden og sø AF ryddes krat og underskov i et ca. 3m bredt bælte for at skabe
adgang og udsigt til søen.
Øst for sø AH ryddes et areal med krat og mindre trævækst for at skabe adgang til søen. Der
opsættes bord/bænk på arealet.
Afledt pleje som følge af éngangsindgreb:
Genvækst af krat og underskov beskæres hvert andet år.
De lysåbne arealer plejes ved høslet med opsamling en gang årligt eller ved afgræsning.
48

Plejemuligheder
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller kan bekæmpes ved oprensning/uddybning af søer,
ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet (omtrent hvert 10-15.
år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes årlig ved nedskæring.
Der kan beskæres en del af rørsumpen langs søerne T, AF og AG for at skabe udsigt til søerne.
Rørskæringen foretages i perioden november-februar (begge måneder inklusiv) og ryddet tagrør
fjernes fra området. Den lyskrævende og artsrige urtevegetation kan sikres ved udtynding eller
fjernelse af trævegetationen kombineret med slåning af urtevegetationen eller afgræsning.
Utilgængeligt og tæt krat ønskes bevaret, dog kan rydning af enkelte bælter accepteres for at skabe
udsyn fra stierne.
Langs stien ind mod delområde 1 kan der med fordel ryddes partier af krat og rørsump for derved at
skabe udsigt ud over vandet.
Invasive arter kan bekæmpes ved rodstikning, opgravning eller flere årlige slåninger eller anden
bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler.
Hvis vandhuller oprenses, skal det konkret vurderes, om det opgravede materiale skal fjernes eller
kan spredes ud i naturområdet. Grunden er, at materialet påfører arealet et stort næringstilskud, som
fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
For at skabe en så naturlig hydrologi i området som muligt, bør det undersøges om vedligehold af
gamle afvandingsgrøfter kan stoppes uden risiko for oversvømmelse af private ejendomme og
tekniske anlæg.
Af hensyn til fuglelivet kan offentlighedens færdsel forbydes eller reguleres i fuglenes yngletid.
49

6.3 Delområde 3: Smørmosens sydlige del
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området er Smørmosens sydlige del med en blandet mosaik af moser, søer og gamle tørvegrave
med åbent vand, rørsump, pile- og birkekrat samt sumpede skovpartier. Der er ingen stier ind i
området, og der ses ikke udpræget slid på naturen. Tibberup Å har sit udspring i den vestlige del af
området.
Figur 6.4 De seneste års rydning af pilekrat og udgravning af kanaler i Smørmosens sydlige del, har skabt
frie vandflader.
50

Naturværdier
Området rummer udprægede naturværdier og er kerneområde for mosens rige vandfugleliv.
Naturtypen er generelt sårbar overfor påvirkninger, men da størstedelen af området er
ufremkommeligt, er presset udefra ikke stort. De mest sårbare partier ligger langs grænsefladen ind
til delområde 2. Her findes den internationalt prioriterede naturtype, Skovbevokset tørvemose, med
bl.a. forekomst af tørvemos (spagnum). Færdsel i denne særlige naturtype skal begrænses mest
muligt. Der etableres ikke faciliteter eller adgange for publikum inde i området, da den
naturmæssige værdi går forud for den rekreative.
Den igangværende tilgroning kan ændre områdets værdifulde flora og de forekommende naturtyper
såsom søer, rørsump, overdrev og kratmose.
De primære rekreative værdier ligger i oplevelsen af området fra dets yderzone. Oprensningen af
rørsump og pilekrat langs områdets sydgrænse har gjort det muligt at opleve en stor del af mosens
fugleliv på tæt hold, og udsigten ind i mosen er flot. Oprensningen har stoppet tilgroningen og de
lyskrævende vandplanter og urter har fået bedre vilkår igen.
I 1995-96 blev opført et fugletårn og tidligere private matrikler blev opkøb af Herlev Kommune og
ryddet for bygninger m.m.
I 1995, 2003 og 2004 er gennemført oprensning af rørsump og pilekrat i områdets sydlige del og der er
skabt forbindelse til vandområderne sø S inde i mosen. Søen har skærpet målsætning (A) ifølge
Regionplan 2005.
Målsætning
Dette område rummer et af de væsentligste kerneområder i fredningen, og her foretages kun naturpleje
for at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
• At forhindre tilgroning af området så mosaikken af forskellige naturtyper sikres.
• At mindske næringsstoftilførslen med tilledt vand til området.
• At sikre at Regionplan 2005’s A1-målsætning målsætning for Sømosens store sø fortsat opfyldes. Dette
omfatter krav om sigt til bunden samt total fosforindhold på max. 50 g/liter.
• At den rævesikre fugleø opretholdes, med mindst 5 m bred og 1m dyb kanal omkring.
• At bekæmpe invasive plantearter
• At sikre områdets rekreative anvendelse, uden at det medfører negative konsekvenser for naturen.
51

Pleje
Græsset slås 2-3 gange årligt langs stier, ved publikumsfaciliteter, og hvor det er nødvendigt for
brugen af området. Langs stier og ved publikumsfaciliteterne gennemgås træer og buske for
nødvendig beskæring 1 gang årligt.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter.
Der udføres ikke yderligere faste plejerutiner i området. Øvrig pleje udføres primært som
engangspleje. Behovet for engangspleje vurderes ud fra områdets tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller kan forhindres ved oprensning/uddybning af søer,
ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet (omtrent hvert 10-15.
år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
Den lyskrævende urtevegetation kan sikres ved udtynding af trævegetationen kombineret med
slåning af urtevegetationen eller afgræsning.
Invasive arter kan bekæmpes ved rodstikning, opgravning eller flere årlige slåninger eller anden
bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler.
Når søer oprenses, skal det vurderes konkret om det opgravede materiale skal fjernes eller om det
kan spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materiale påfører arealet et stort næringstilskud,
som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Af hensyn til fuglelivet kan offentlighedens færdsel forbydes eller reguleres i fuglenes yngletid.
Der kan opsættes en informationstavle, som beskriver konsekvenser af overdreven andefodring og
udsætning af fisk i vandhullerne, så dette så vidt muligt undgås.
52

6.4 Delområde 4: Træbanken
Administrativ status
Arealet ejes af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området fremstår som en meget ekstensivt drevet park beliggende på en langstrakt bakke syd for
Tibberup Å.
I Træbanken findes en plantesamling af danske træer og buske med navneskilte ved de enkelte arter.
Det er planen, at området skal rumme flest mulige arter af de træer og buske, som er beskrevet i
Politikens bog "Træer og buske i landskabet". Ud af bogens ca. 130 arter er omkring 80 arter
repræsenteret, hvilket ser ud til at være de arter, som kan trives under de vækstbetingelser
Træbanken kan tilbyde.
Figur 6.5 Træbanken i vinterdragt set fra den vestlige indgang.
53

I Træbanken findes vandhane, borde, bænke, bålplads og shelter til brug ved primitiv overnatning.
Disse faciliteter giver Træbanken en rekreativ værdi som udflugtsområde. I Træbankens sydøstlige
del findes desuden et indhegnet areal (Hundeskoven), hvor hunde må løbe frit omkring.
Naturværdier
Træbankens naturmæssige værdier er ret begrænsede på grund af den noget mere intensive pleje og
rekreative brug. De væsentligste naturværdier er udsigten mod nord ud over Fedtmosen, samt de
mange forskellige arter af træer og buske. Træbanken har til gengæld en høj rekreativ værdi.
Etablering og udvikling af Træbanken med borde, bænke, hundeskov, vandpost, shelters og
træsamlingen er startet i 1995 og har løbet frem til omkring 2003 med udgivelse af folder og opsætning
af orienteringstavler.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At området er i overensstemmelse med Træbankens formål.
At bevare området som et vigtigt rekreativt støttepunkt med mulighed for primitiv overnatning samt
med mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
At sikre udsigten ud over Smør- og Fedtmosen.
At opretholde det lysåbne præg og undgå tilgroning.
At fortsat kunne fremvise ca. 80 arter af træer og buske.
Træbanken plejes lidt mere intensivt end resten af det fredede område. En del af græsarealerne
klippes op til 4 gange årligt, bl.a. for at markere stiforløbene, som leder rundt mellem træer og
buske. Resten klippes 1-2 gange årligt.
Træer, buske og hegnsplantninger gennemgås hvert 5. år for beskæring og udtynding.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
54

Plejemuligheder
Større engangspleje med udtynding og beskæring af træer, omflytning på enkelte træarter og
efterplantning af manglende træer.
Opførelse af nyt shelter til erstatning af det nedbrændte.
55

6.5 Delområde 5: Kildegårdens jorder
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området er et åbent, let kuperet agerland med mange mindre søer, spredte træer og enkelte levende
hegn. Terrænet er faldende mod nord ned til Tibberup Å. Marker er udlagt til permanent græsning
eller dyrkes med økologisk vekseldrift. Adgangsmulighederne er gode med markveje og stier rundt
i området. Kildegården er en af 11 gårde, der blev udstykket af herregården Hjortespring i
begyndelsen af 1800-tallet. Kildegårdens østlænge er nu indrettet som Børnenaturcenter med
undervisnings- og udstillingsfaciliteter. Hovedbygningen rummer to boliger med tilhørende haver,
og vestlængen anvendes til skiftende formål.
Figur 6.6 Kildegårdens jorder drives som økologisk landbrug. Landskabet er let kuperet med mange
vandhuller.
56

Naturværdier
Naturværdien er stor med et varieret dyre- og planteliv knyttet til agerlandet og blandingen af de
økologisk dyrkede marker, græsningsarealer, søer og spredt beplantning.
Siden den naturrekreative udvikling af området påbegyndtes sidst i 1980-erne er artsantallet af dyr
og planter vokset jævnt. Den rekreative værdi er stor i kraft af fin tilgængelighed, variation med
græssende dyr, dyrkede marker, mange søer og en flot udsigt over det let kuperede terræn.
I 1991 er hovedparten af græsstierne anlagt, og der er plantet tre ”Kongeege”, fire ”Snogeege” og
syv ”Storkeege” af agern samlet fra de respektive træer indsamlet i 1980. I 1998 er plantet
yderligere 20 egetræer langs græsstierne. Oprensning af sø H (Kildesøen) er udført i 1993, sø C
(Krebsekloen) er etableret i 1995 i forbindelse med indretning af børnenaturcenteret og sø B
(Vandtårnssøen) er oprenset i 2005. Udearealer og folde omkring Kildegården er etableret i 1996 til
brug for børnenaturcenteret.
Søerne B, C, H, I og K er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i
Herlev Kommune fra maj til juli 2008 og fået følgende karakterer:
Sø B (Vandtårnssøen). Naturtilstanden er dårlig. Søen har højt næringsindhold og lav sigtdybde.
Kreaturpåvirkning er årsag til meget bred zone uden vegetation. Af negative af arter er observeret grå pil
og stor nælde. Ingen positive arter er observeret.
Sø C (Krebsekloen). Naturtilstanden er ringe. Søen har relativt højt næringsindhold og er kraftigt
tilgroet med kildemos og krebseklo. Der er observeret grøn frø i søen, og området frekventeres af
grågæs. Af positive arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, glanskapslet siv, vejbred skeblad og
alm. sumpstrå af og negative arter grå pil.
Sø H (Kildesøen). Naturtilstanden er god til høj. Søen har spredt forekomst af trådalger. Området har
risiko for tilgroning med tagrør og dunhammer. Af positive strukturer er den udbredte forekomst af
undervandsvegetation. Af positive arter er observeret tornfrøet hornblad, vedbred skeblad og næb star
og af negative arter grå pil.
Sø I (Vibesøen). Naturtilstanden er ringe til moderat. Søen er tilgroet, næringsniveauet højt og
iltforholdene dårlige. Spredt forekomst af padder og undervandsvegetation. Området frekventeres af
mange grågæs. Af positive strukturer er den spredte forekomst af padder og submeres vegetation. Af
negative strukturer er tilgroning med tagrør og pil. Af positive arter er observeret alm. sumpstrå,
butbladet vandaks og vand ærenpris af negative arter grå pil.
Sø K (Træbanksøen). Naturtilstanden er ringe til moderat. Søens bredzone er tilgroet, næringsniveauet
højt, iltforholdene dårlige og der er ingen undervandsplanter. Af positive arter er observeret gul iris og
af negative arter stor nælde og grå pil.
Vådområde L på kortbilag 1 er ikke undersøgt ved tilstandsvurderingen.
57

Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At sikre udsigten ud over Smør- og Fedtmosen og undgå tilgroning af de lysåbne partier.
At dyrkning og græsning på Kildegårdens jorde skal ske uden anvendelse af kunstgødning og
pesticider og uden vedvarende braklægning.
At bevare områdets karakter som åbent agerland med levende hegn, fritstående træer og delvis
afskærmende beplantning mod Klausdalsbrovej. Den fortsatte omdrift medvirker til at bevare den
karakteristiske mosaikstruktur i området, der veksler mellem natur-, halvkultur- og kultur-arealer.
At Kildegården fortsat kan anvendes til børnenaturcenter, beboelse og af kommunen kan stilles til
rådighed til foreningsvirksomhed. Gårdens nærområder anvendes til haver, samt lege- og
opholdsarealer, knyttet til bygningernes anvendelse.
At der rundt om vådområder og søer på de dyrkede arealer minimum skal være en dyrkningsfri
bræmme på 2 meter og gerne bredere.
At sikre og forbedre delområdets værdi som ynglelokalitet for padder.
At bevare gamle træer og gamle levende hegn.
At bekæmpe invasive plantearter
At der i området ved Kildegårdens haver er mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i
forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
Jorderne drives landbrugsmæssigt både i form af omdrift og vedvarende afgræsning.
Græsstier, græsrabatter langs stier og veje slås 2-3 gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i
fuld bredde. Træer og hegnsplantninger gennemgås med ca. 10 års mellemrum for beskæring og
udtynding.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter.
Søer tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation og kontrol af til- og afløb. Søerne med høj
eller god naturtilstand har plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Plejebehov
I plejeperioden udføres beskæring af bred- og søvegetation i sø H (Kildesøen) i nødvendigt omfang.
58

Plejemuligheder
Kildegården og dens omgivende marker og enge bør holdes, som det ses i dag, med økologisk
vekseldrift og vedvarende græsning.
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller overvåges. Tilgroningen foregår hurtigst på lavt
vand og på skrånende brinker, hvorfor der også kan plejes ude i vandet i form af rørskær og en
eventuel fremtidig oprensning. Generelt ønskes det at fastholde et åbent vandspejl og forbedre
forholdene for padder. Når det skønnes påkrævet, kan der ske en rydning af opvækst omkring
vandhullerne.
Når søer oprenses, skal det vurderes konkret om det opgravede materiale skal fjernes eller om det
kan spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materiale påfører arealet et stort næringstilskud,
som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Der bør opsættes en informationstavle, som beskriver konsekvenser af overdreven andefodring og
udsætning af fisk i vandhullerne.
59

6.6 Delområde 6: Boghvedeholm
Administrativ status
Arealet er privatejet.
Områdekarakteristik
Det højtliggende areal mellem Fedtmosen og Smørmosen kaldes Boghvedeholm. Området fremstår
med åbne græsarealer, hvor den landskabelige værdi med et frit udsyn over småbakkede marker i et
velafgrænset landskabsrum er bevaret. Græsarealerne, hvor der hist og her vokser tjørne- og
rosenbuske samt bævreasp, pil og gyldenris, afgræsses delvis af heste. Området er fordelt på 2
private ejendomme. Havearealerne ved hver ejendom indgår ikke i plejebeskrivelsen (markeret på
kortbilag 1).
Figur 6.7 Afgræsset område med overdrevskarakter på Boghvedeholm. Området gennemskæres af grusvejen
Gråpilevej, hvor man har fornemmelsen af at være langt ude på landet, selvom man er i
Storkøbenhavn.
60

Naturværdier
Området består overvejende af overdrevskarakter, der afgræsses af heste. Hele området fremstår
med ekstensivt landpræg, en sjældenhed så tæt på byen. Hist og her ses der tjørn på arealerne. Der
ses en del kæmpe bjørneklo, specielt langs med el-hegn, hvor hestene ikke kan nå samt i
havearealerne. Området er noget næringspræget.
Sjaggere fra en nærliggende ynglekoloni ses ofte på det åbne græsareal på jagt efter insektlarver og
anden føde.
Der er tidligere fundet stor vandsalamander i et lille vandhul i området. Dette er dog ikke bekræftet
ved besigtigelsen i 2008. Vandhullet er ikke vist på kortbilag 1.
Vandhullet er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev
Kommune fra maj til juli 2008. Vandhullets naturtilstand er dårlig. Det har højt næringsindhold,
tilgroning og ingen undervandsplanter. Der er observeret snog og en art tudse. Af negative af arter
er observeret grå pil, gyldenris og stor nælde. Ingen positive arter er observeret.
Målsætning
Områdets afgræssede overdrev med spredte træer og buske af hjemmehørende arter og karakter af
ekstensivt landbrug fastholdes.
For de private ejendomme gælder, at den eksisterende anvendelse kan fortsætte uforandret og at
anvendelsen kan overgå til offentlige formål i tilknytning til Smør- og Fedtmosens anvendelse til
offentlige natur- og fritidsområder.
Den primære målsætning for delområdet er:
Pleje
At opretholde den typiske, artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation i enge og overdrev, og
dermed undgå tilgroning og næringsstofpåvirkning.
At bevare områdets ekstensive landpræg, hvilket giver både natur- og oplevelsesmæssig værdi til
Smør- og Fedtmosens mosaik af natur- og kulturarealer.
At eventuel ny beplantning med træer og buske skal ske med danske arter.
At vegetationen om det lille vandhul holdes lav og lysåben af hensyn til ynglende stor
vandsalamander.
Arealerne plejes primært ved afgræsning med heste.
61

Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Boghvedeholms overdrevskarakter med den artsrige, lavtvoksende og lyskrævende urtevegetation
kan fastholdes ved fortsat afgræsning, og ved slåningsmetoder hvor afklippet materiale fjernes 1-2
gange årligt. Det afslåede materiale fjernes for at udpine jorden. Slåninger gennemføres udenfor
fuglenes yngleperiode.
Tilgroningen af området kan bekæmpes ved rydning af uønsket træopvækst, når det skønnes
påkrævet (omtrent hvert 10.-15. år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
De næringskrævende arter såsom stor nælde, agertidsel og lignende, der udkonkurrerer de
lyskrævende plantearter kan slås en gang årligt.
Invasive arter kan bekæmpes ved rodstikning, opgravning eller flerårlige slåninger eller anden
bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler.
62

6.7 Delområde 7: Det åbne land syd for Fedtmosen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af en mosaik af vedvarende eng- og græsarealer, samt søer i forskellig størrelse med
tilhørende kratbevoksninger. Mellem søerne M (Svanesøen) og N (Valnæs Mose) i den vestlige del
er opsat borde og bænke i tilknytning en af kommunens hovedstier ”Den gule sti”. Delområdet
danner en bufferzone som overgang mellem landbrugsarealerne omkring Kildegården og
Fedtmosens biologiske værdier. Området rummer publikumsfaciliteter.
Figur 6.8 Det åbne område rummer mange vandhuller og gennemkrydses af flere græsstier.
Naturværdier
De vedvarende græsarealer er generelt tilgroet med grove urter, og der er mange store forekomster
af gyldenrisgyldenris. Mellem søerne O (Stadagersøen) og P (Nattergalesøen) og delområde 5 er der
63

to mindre græsarealer med mere varieret flora tilpasset lysåben og mere næringsfattig jordbund.
Søerne har god vandkvalitet og giver flere steder gode muligheder for rekreativ brug. Sø O er meget
fin med en lavvandet sydvendt skråning og forekomst af kildemos. Søen er pga. en stor bestand af
skaller ikke optimalt for padder. I området er observeret spidssnudet frø.
Den rekreative værdi er koncentreret til søerne og klippede græsstier rundt i området. De store
græsflader er svært tilgængelige og indbyder ikke til rekreativ anvendelse pga. den meget grove
urtevegetation. Området har et stort naturmæssigt- og rekreativt potentiale, som vil kunne fremmes
ved naturgenopretning og en målrettet øget pleje.
Grusti fra Valnæsvej til området etableret i 1991. I 1992 blev de dyrkede marker ændret til de
nuværende græsarealer. Der blev etableret fold i den østlige del nord for Træbanken, men er sløjfet i
2000. Oprensning af sø Q (Tibberup Sø) er udført i 1992, og sø O (Stadagersøen) i 1994. 20
egetræer er plantet spredt i området i 1998.
Søerne M, N, O, P og Q er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i
Herlev Kommune fra maj til juli 2008 og fået følgende karakterer:
Sø M (Svanesøen). Naturtilstanden er ringe. Søen har relativt højt næringsindhold, tykt slamlag
dårlige iltforhold og ingen undervandsplanter. Positive strukturer er de omgivende naturarealer og
negative strukturer er den udbredte tilgroning med tagrør. Af positive arter er observeret sump
forglemmigej, gul iris, og dusk fredløs og af negative arter grå pil og stor nælde. Søen ligger i
tilknytning til moseområde med skovsump og rørsump, præget af udbredt tilgroning med træer og
buske.
Sø N (Valnæs Mose). Naturtilstanden er god til høj. Søen har spredt forekomst af trådalger, område
med risiko for tilgroning med tagrør. Der er observeret padder i søen. Positive strukturer er de
omgivende naturarealer og forekomst af undervandsplanter. Af positive arter er opserveret dusk
fredløs, gul iris, femhannet pil, langbladet ranunkel, kærtidsel, butbladet vandaks, vandrøllike og af
negative arter grå pil. Søen ligger i tilknytning til moseområde med skovsump og rørsump, præget
af udbredt tilgroning med træer og buske, samt gyldenris og japansk pileurt.
Sø O (Stadagersøen). Naturtilstanden er god. Søen er områdevist tilgroet. Positive strukturer er de
omgivende naturarealer og forekomst af undervandsplanter. Negativ struktur er tilgroning med pil
og tagrør. Af positive arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, butbladet vandaks og
vandrøllike og af negative arter grå pil.
Sø P (Nattergalesøen). Naturtilstanden er god. Søen er omgivet af naturarealer, har udbredt
forekomst af undervandsplanter, men med risiko for tilgroning. Af positive arter er observeret gul
iris og dynd padderokke og af negative arter grå pil og stor nælde.
Sø Q (Tibberup Sø). Naturtilstanden er god. Positive strukturer er de omgivende naturarealer samt
udbredte forekomst af undervandsplanter. Negative strukturer er risikoen for tilgroning. Af positive
arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, femhannet pil, vejbrev skeblad, næbstar og
butbladet vandaks og af negative arter grå pil og gyldenris.
To mindre vådområder er undersøgt og har fået naturtilstanden dårlig og dårlig til ringe.
Vådområderne er ikke vist på kortbilag 1.
64

Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At sikre et kik ud over Smør- og Fedtmosen og undgå tilgroning af eng- og græsarealerne.
At opretholde en vekslen mellem åbne græsflader og vandhuller således, at området bidrager til den
mosaik af varierende natur og landskaber, som er værdifuld i Smør- og Fedtmosen og som
understøtter en varieret flora og fauna.
At området sammen med delområde 9 og 10 er et attraktivt areal, der tiltrækker publikum, således
at de mere følsomme naturtyper i selve Smør- og Fedtmosen skånes.
At de afløbsløse lavninger og temporære søer bevares og synliggøres gennem målrettet pleje.
At fremme den typiske, artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation i enge og
overdrevskarakterer, fx ved udvidet afgræsning.
At bekæmpe invasive plantearter.
Området skal kunne rumme publikumsfaciliteter, så mosens mere sårbare naturtyper skånes.
I området slås de vedvarende græsarealer en gang med 3 til 4 års interval for at begrænse uønsket
opvækst af vedplanter. På græsstier og rabatter langs stier samt ved borde og bænke slås græsset 2-3
gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i fuld bredde.
Træer og kratplantninger gennemgås med ca. 10 års mellemrum for beskæring og udtynding.
Søer tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation og kontrol af til- og afløb. Søerne med høj
eller god naturtilstand har plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter.
Plejebehov
I plejeperioden udføres beskæring af bred- og søvegetation i sø N (Valnæs Mose), O
(Stadagersøen), P (Nattergalesøen) og Q (Tibberup Sø) i nødvendigt omfang.
Plejemuligheder
De vedvarende græsarealer kan plejes ved 1-2 årlige slåninger med eller uden opsamling af
afklippet materiale, ved afgræsning eller en kombination af dette.
65

De rekreative og naturmæssige værdier kan fremmes ved ændring af plejen og gennemførelse af
målrettet engangspleje. Flere græsslåninger, slåningsmetoder hvor afklippet materialer fjernes, eller
afgræsning vil dæmpe de næringskrævende eller invasive arter til gavn for den lavtvoksende og
lyskrævende vegetation.
Nogle af de naturlige lavninger kan uddybes til temporære vandhuller til levesteder for padder.
Når søer oprenses skal, det vurderes konkret om det opgravede materiale skal fjernes eller om det
kan spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materialet påfører arealet et stort næringstilskud,
som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller overvåges, og kan bekæmpes ved afgræsning,
oprensning/uddybning af søer, ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes
påkrævet. På de lavvandede skrånende brinker kan der udføres rørskær ude i vandet for at fastholde
gode forhold for padder.
Forsøg med øget afgræsning. Afgræsning må ikke få et omfang, der væsentligt begrænser den fri
adgang til arealerne, hvorfor midlertidige hegn, færiste og låger er en mulig løsning.
66

6.8 Delområde 8: Holmegårds have og søer
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af tidligere haveareal, vedvarende græsarealer og søer. Havearealet fra den
nedbrændte gård Holmegård udgør den centrale del af området og omkranses af lægivende levende
hegn. Arealet er indrettet med borde, bænke og bålplads. Øst og vest for havearealet findes
vedvarende græsarealer med hver sin sø. I kratbevoksningen syd for havearealet findes en delvis
opfyldt og tilgroet sø.
Figur 6.9 Bålpladsen i områdets centrale del.
Naturværdier
Havearealets oprindelige beplantning af levende hegn, løv- og nåletræer, har væsentlig betydning
som levested og skjul for områdets dyreliv samt overvintringslokalitet for padderne i de
67

nærliggende vandhuller. Havearealet har enkelte gamle træer f.eks. et af de største og ældste
egetræer i Herlev Kommune. De gamle træer er mulige naturlige levesteder for hulrugende fugle og
flagermus.
Den lysåbne temporære sø F (Salamandersøen) er levested for en population af stor
vandsalamander.
Ved sø D (Holme Sø) er den østlige brink reguleret, så søen er mere tilgængelig. Resten af
søbrinken er bevokset med en tæt bræmme af næringskrævende arter. Øget rekreativ værdi kan
opnås ved at åbne vegetationen, så søen bliver synlig. Det vil tillige være til fordel for bl.a.
eventuelle padder i søen, samt give plads for mere lyskrævende plantearter.
Den opfyldte og tilgroede sø E i krattet mod syd kan med fordel genskabes ved oprensning. Det vil
give området endnu større rekreative og biologiske værdier.
Området har som helhed stor rekreativ interesse, men de biologiske værdier er ikke uvæsentlige.
Ved naturgenopretning og målrettet pleje er der yderligere potentiale i området.
I 1988, 1990 og 1994 er gennemført oprydning af området, oprensning og regulering af sø D (Holme
Sø), græssåning opsætning af bord og bænke. I 1996 udvidet med arealet øst for Gråpilevej og temperær
sø F (Salamandersøen) er oprenset i 2005.
Søerne D, E, og F er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev
Kommune fra maj til juli 2008 og fået følgende karakterer:
Sø D (Holme Sø). Naturtilstanden er ringe til moderat. Søen har meget højt næringsindhold,
trådalger, ingen undervandsplanter og tykt slamlag. Negative strukturer er tilgroningen. Af positive
arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, og femhannet pil og af negative arter grå pil og stor
nælde. Søen ligger i tilknytning til moseområde med ringe naturtilstand. Mosen har udbredte
tilgroning med tagrør. Af negative arter er observeret lodden dueurt, stor nælde, kruset skræppe,
gyldenris.
Sø E. Naturtilstanden er dårlig, som skyldes udtørring og tilgroning. Lokaliteten er helt eller delvis
tørlagt i lange perioder.
Sø F (Salamandersøen). Naturtilstand er god. Positive strukturer er de omgivende naturarealer, et
alsidigt plante- og dyreliv samt undervandsplanter. Negativ struktur er den delvise tilgroning i
lavtvandszonen med tagrør. Dertil blev vurderet, at der er risiko for overfladeafstrømning fra det
nærliggende jordoplag øst for søen. Af positive arter er observeret glanskapslet siv, næb star,
lancetbladet ærenpris og vejbred skeblad og af negative arter grå pil og gyldenris. Søen er en fin,
men sårbar lokalitet, som skal overvåges. Der blev fundet stor vandsalamander.
Målsætning
De primære målsætninger for delområdet er:
At sikre og forbedre områdets værdi som ynglelokalitet for padder.
At bevare gamle træer af hensyn til bl.a. flagermus og hulrugende fugle.
At begrænse næringstilførslen til sø F.
68

Pleje
At genskabe den lavtvoksende og lyskrævende vegetation omkring sø D og samtidig åbne for
udsigt til søen.
Naturgenopretning af sø E ved oprensning og delvis rydning af kratbevoksning.
Området skal rumme publikumsfaciliteter og kunne benyttes til mindre arrangementer og aktiviteter
så mosens mere sårbare naturtyper skånes.
At der i området er mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i forbindelse med
arrangementer og aktiviteter.
At bekæmpe invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Græsset slås en gang årligt for at begrænse uønsket opvækst af vedplanter og 2-3 gange årligt, hvor
det er påkrævet for arealets brug.
Træer og hegnsplantninger gennemgås med 5-10 års mellemrum for beskæring og udtynding.
Søer tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation. Søerne med høj eller god naturtilstand har
plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
De rekreative og naturmæssige værdier kan fremmes ved ændring af plejen og gennemførelse af
målrettet engangspleje. Flere græsslåninger eller slåningsmetoder, hvor afklippet materialer fjernes,
vil dæmpe de næringskrævende eller invasive arter til gavn for den lavtvoksende og lyskrævende
vegetation. Der kan opsættes fuglekasser til gavn for hulrugende fugle.
Brinkerne ved sø D kan plejes ved rydning af pil og tagrør i randområderne, således at der åbnes ud
til vandspejlet.
Den temporære sø F skal bevares som levested for stor vandsalamander. Det kræver at søen bevares
lysåben ved rørskær i og omkring søen. Næringsstofbelastning af søen fra omgivelserne søges
reduceret ved at næringsholdige materialer på oplagspladsen placeres længst væk fra søen og den
dyrkningsfri zone mod marken syd for søen udvides.
Sø E kan naturgenoprettes med oprensning af søen og kraftig rydning af krattet omkring søen.
69

6.9 Delområde 9: Det åbne land syd for Smørmosen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Under denne områdebeskrivelse er kun medtaget de aspekter, der adskiller sig fra delområde 7. Der
henvises derfor til beskrivelsen af delområde 7.
Området består af græsarealer, med få træer og enkelte kratbevoksninger. Langs grænsen mod vest
findes et flot levende hegn af seljerøn og mirabelle/slåen. Området danner en bufferzone som
overgang mellem Klausdal samt nyttehaverne mod syd og Smørmosens biologiske værdier.
Området rummer publikumsfaciliteter. I områdets sydligste del mellem Klausdal og nyttehaverne er
etableret et hegnet hundetræningsområde.
I områdets nordøstlige del fører en sti ind til en mere tør eng og delvis kratbevokset del af
Smørmosen. Her er borde og bænke placeret med fint indkik til mosen og de åbne vandflader.
Figur 6.10 Den flotte udsigt fra Klausdal mod nordvest med det gamle rønnehegn.
70

Naturværdier
Området rummer mod syd ikke de store naturværdier, men har et stort potentiale for indvandring af
arter med større botanisk værdi. Det vil også forbedre levevilkårene for områdets fauna. Den
forholdsvis lille artsdiversitet skyldes, at området er brugt til udlægning af opgravet materiale fra
oprensninger i Smørmosen og den temporære sø F i delområde 8. Vegetationen er derfor høj og
domineret af næringskrævende arter, der udkonkurrerer de mere nøjsomme planter. Det gamle og
meget flotte hegn af seljerøn og mirabelle har stor betydning som spredningskorridor, levested og
fødegrundlag for faunaen i området. Det danner tillige en meget markant visuel oplevelse af
landskabet. Den sydligste del ligger hævet i terræn og herfra er en flot udsigt ud over Smør- og
Fedtmosen.
Den væsentlige rekreative værdi ligger primært i den flotte udsigt ud over Smør- og Fedtmosen og
videre ud mod Hareskoven.
Oprensning af gammel losseplads og rydning af bævreasp i og ved sø R er udført i 1990-91.
Grusstien fra Klausdal til Smørmosen og Nyttehaverne er etableret i 1990-92.
Engen er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune
fra maj til juli 2008 og har fået følgende karakterer: Naturtilstanden er ringe. Engen er meget tør og
i fare for tilgroning. Af positive arter er kun observeret to, mens der er mere end 10 negative arter.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At skabe et sammenhængende lysåbent græsareal på hele delområde 9, hvorved der gives mere
plads til en varieret, lysåben og med tiden karakteristisk eng- og overdrevsvegetation.
At bevare udsigten ud over Smør- og Fedtmosen fra det højtliggende punkt i syd.
At området sammen med delområde 07 og 10 er et attraktivt areal, der tiltrækker publikum, således
at de mere følsomme naturtyper i selve Smør- og Fedtmosen skånes.
At bekæmpe invasive plantearter.
Området skal kunne rumme publikumsfaciliteter og kunne benyttes til mindre arrangementer og
aktiviteter, så mosens mere sårbare naturtyper skånes.
At der i områdets sydlige del mellem Klausdal og Nyttehaverne er mulighed for mindre teltlejr af
kortere varighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
Omkring lunden af bævreasp i den østlige del af området slås græsset 1 – 2 gange årligt, så lunden
af bævreasp ikke breder sig yderligere.
71

Øvrig pleje som delområde 7.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Som for delområde 7.
72

6.10 Delområde 10: Eng mellem Træbanken og Smørmosen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune. Udpeget som § 3-beskyttet fersk eng.
Områdekarakteristik
Afgræsset fersk eng med enkelte spredte træer og buske. Engen har tidligere været helårsafgræsset
med punktvis ophobning af foderrester m.v. til følge. Disse næringsforureninger blev afgravet i
2005. Græsningen varetages nu af Hjortespring Naturplejeforening. Folden er i 2007 suppleret med
ekstra elhegn så den kan opdeles og græsningstrykket hermed kan reguleres. Folden er også udvidet
mod stien langs Smørmosen for et hindre opvækst af bævreasp, gyldenris m.m. og så engen kan
opleves fra stien.
Figur 6.11 Den afgræssede ferske eng set fra Tibberup Å og mod syd.
73

Naturværdier
Området skal fastholdes som fersk eng. Engen afgræsses nu ved sommergræsning med får og
ungkvæg, og der er tegn på at engen er i god udvikling mod en mere artsrig flora. De grove urter og
invasive arter er i kraftig tilbagegang. Den rekreative værdi er primært oplevelse af de græssende
dyr og oplevelsen af blomsterfloraen. Hegningen begrænser dog muligheden for at komme tæt på
blomsterfloraen.
Folde er etableret i 1996, udvidet og opdelt i 2007.
Engen er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune
fra maj til juli 2008 og har fået følgende karakterer: Naturtilstanden er moderat. Det nordøstlige
hjørne er meget fugtigt og med flere karakter- og positivarter. Fugtigbundsplanter er spredt
forekommende.
Målsætning
De primære målsætninger for området er:
Pleje
At området bevares og plejes som naturtypen fersk eng.
At adgang til arealet fremmes.
At området sammen med delområde 07 og 09 er et attraktivt areal, der tiltrækker publikum, således
at de mere følsomme naturtyper i selve Smør- og Fedtmosen skånes.
Engen plejes ved sommerafgræsning med får og ungkreaturer uden fodertilskud.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Den ferske eng kan plejes ved sommerafgræsning uden fodertilskud, 1-2 gange høslet årligt eller
kombination heraf.
74

6.11 Delområde 11: Fedtmosens skovklædte del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune bortset fra de sydligste tørvegrave, som ligger i Herlev
Kommune og fem private parceller i delområdets nordvestlige del.
Områdekarakteristik
Området består af blandet skov og mose, noget ligger højt og tørt og andet lavere og mere fugtigt.
Der går flere stier igennem området, og der er enkelte søer med åbent vandspejl.
Umiddelbart udenfor fredningsgrænsen i Fedtmosens nordlige ende ligger daginstitutionernes
udflugtshus "Madpakkehuset", som tilhører Gladsaxe Kommune. I tilknytning hertil er opstillet en
friluftsudstilling med informationsmateriale om mosens planter og dyreliv.
Figur 6.12 Fedtmosen er generelt meget tilgroet - flere steder har området naturskovspræg.
75

Naturværdier
Delområdet rummer nogle uforstyrrede områder med tæt krat og rørsump til gavn for mange
fuglearter, bl.a. nattergal og sumpmejse. Området er generelt tilgroet, ret udtørret og flere steder
næringspåvirket. Der ses partier med snebær og gyldenris.
Der er to søer Y og U i området, som er undersøgt i 2007. Begge søer er privat ejet, og Y er en lille
dam der ligger i en villahave. Den lille dam modtager om sommeren næringsrigt vand fra flere
haver, og har derfor stor opblomstring af blågrønalger om sommeren. Sø U er næringsrig, men
opfylder sin generelle målsætning om et artsrigt og alsidigt dyre- og planteliv. Der yngler seks arter
af padder ved søen, bl.a. bilag IV arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Derudover er
søen ynglested for en del fugle, f.eks. vandrikse som er en ualmindelig ynglefugl.
Målsætning
Hovedformålet med naturplejen er at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
Pleje
At sikre uforstyrrede områder i Fedtmosen med tæt krat og rørsump til gavn for mange fuglearter
bl.a. nattergal og sumpmejse.
At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
At sikre stor artsrigdom både hvad angår træer, buske og "skovbundsflora" i de skov- og
træbevoksede områder.
At sikre og forbedre områdets værdi som ynglelokalitet for padder og fugle.
At bekæmpe invasive plantearter.
At undgå yderligere udtørring af området.
Området plejes ved slåning langs stier 3 gange/år i vækstsæsonen og ved inventar 2 gange/måned i
vækstsæsonen.
Træer og grene, der rager ud over stierne til gene for færdslen eller udgør en sikkerhedsrisiko,
fjernes.
Øvrig pleje udføres primært som éngangspleje. Behovet for éngangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
76

Plejebehov
Der er behov for følgende éngangsindgreb: På et areal i delområdets nordøstlige hjørne
bekæmpes gyldenris ved høslet.
Der ryddes opvækst af elm og ahorn på den cirkelformede forhøjning omkring den nordsydgående
sti til Værebrovej. Rydningen skal ske for at fremhæve forhøjningen og øge den
rumlige oplevelse langs stien.
I delområdets sydvestlige ende mod Værebro Å genetableres et tidligere overdrev ved
rydning af krat og andet opvækst. Adgangen til overdrevet vest for området synliggøres ved
rydning af underskov. Rydningen vil modvirke en endelig tilgroning og samtidig
understrege landskabets topografi. Derudover vil rydningen tydeliggøre åen og skabe visuel
landskabelig sammenhæng over kommunegrænsen. Af hensyn til den fremtidige pleje af
overdrevet etableres en forbindelse over den lille bæk vest for det genskabte overdrev.
Afledt pleje som følge af éngangsindgreb:
På arealet i det sydøstlige hjørne bekæmpes gyldenris ved høslet 4 gange årligt.
Genvækst af krat og underskov beskæres hvert andet og eller plejes ved høslet en gang
årligt.
Det genskabte overdrev plejes ved høslet med opsamling en gang årligt eller ved
afgræsning.
Plejemuligheder
I den nordvestlige del af området, langs den sti der går op til daginstitutionernes ”Madpakkehus”,
kan snebær og gyldenris bekæmpes.
Der kan foretages rørskæring/opgravning af tagrør på udvalgte steder for at skabe udsigt til vandflader.
Rørskæringen foretages i perioden november-februar (begge måneder inklusiv) og ryddet
tagrør fjernes fra området.
Der kan opsættes en informationstavle, som beskriver konsekvenser af overdreven fodring af ænder
og udsætning af fisk i vandhullerne.
77

6.12 Delområde 12: Fedtmosens centrale del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området fremstår som en åben lokalitet med parkpræg langs stierne og et centralt skov- og
sump/søområde. Området er flot vedligeholdt til rekreativ brug, med fine bænke og udsigter. Der
går flere stier igennem området, som benyttes flittigt af besøgende.
Figur 6.13 Fedtmosen rummer mange åbne områder med muligheder for rekreativ udnyttelse.
Naturværdier
Områderne er næringspåvirkede flere steder samt fremstår med opvækst af gyldenris. Arealerne
langs stierne slås flere gange årligt og giver en god afveksling og variation til de centrale sø-, mose-
, krat- og skovpartier. De centrale partier er generelt uforstyrrede med tæt krat til gavn for mange
fuglearter bl.a. nattergal og sumpmejse.
78

Der er fire søer i delområdet. Alle søerne har opfyldt deres målsætning om et artsrigt og alsidigt
dyre- og planteliv, og er alle ynglested for bilag IV arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Dog er søerne præget af skygge som følge af træbevoksning ved bredderne.
Sø Z (se placering på kortbilag) er en artsrig sø, hvor der vokser den ualmindelige vandplante liden
blærerod. Søen har ikke behov for pleje, men der kan med fordel ryddes for krat på begge sider af
stien og ved bænkene, for at skabe bedre udsyn over søen.
Sø Æ er også en artsrig sø, som naturmæssigt ikke har behov for pleje. Men det vil være
hensigtsmæssigt at fjerne en del træer ved bredden for at åbne op for udsyn over søen. Den invasive
art gyldenris har spredt sig til et større område omkring søen, og skal bekæmpes.
Målsætning
Hovedformålet med naturplejen er at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
Pleje
At sikre uforstyrrede områder i Fedtmosen med tæt krat til gavn for mange fuglearter bl.a. nattergal
og sumpmejse.
At forhindre tilgroning af vådområder, søer og vandhuller.
At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
At sikre stor artsrigdom både hvad angår træer, buske og "skovbundsflora" i de skov- og
træbevoksede områder.
At bekæmpe invasive plantearter.
At undgå yderligere udtørring af delområdet.
At fastholde områdets rekreative værdier og bevare eksisterende faciliteter for friluftslivet.
At der åbnes for indblik til delområde 6.
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1-2 årlige slåninger i vækstsæsonen,
udenfor fuglenes yngletid, typisk i august – september. Det afslåede materiale opsamles.
Dette gøres for at fjerne næringsstoffer fra arealet og dermed med tiden at udpine de
næringskrævende arter med en forøget naturværdi til følge.
Langs stierne plejes med slåning 3 gange/år i vækstsæsonen og ved inventar 2 gange/måned i
vækstsæsonen.
79

Træer og grene, der rager ud over stierne til gene for færdslen eller udgør en sikkerhedsrisiko,
fjernes.
Øvrig pleje udføres primært som engangspleje. Behovet for engangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er behov for følgende éngangsindgreb:
Ved sø Z og V skal der ryddes pilekrat ved begge sider langs stien for at skabe udsigt til
søerne og give bedre livsbetingelser for padderne.
Langs kanten af det lysåbne areal nordøst for sø V ryddes bævreasp.
Ved sø Æ ryddes krat og beskæring af rørsump i et område nord for søen samt langs stien på
søens østside for at skabe udsigt til søen.
Ved sø X ryddes pil langs søens sydlige bred for at øge udsigten udover søen.
Der skal skabes visuel kontakt til det åbne landskab i Herlev ved udtynding i bevoksningen
langs kommunegrænsen mod syd.
Afledt pleje som følge af engangsindgreb:
Genvækst af krat og bævreasp beskæres hvert andet år.
Arealerne med udtyndet bevoksning plejes ved høslet inkl. opsamling 1 gang årligt.
Plejemuligheder
Næringspræget opvækst, der breder sig ud over arealerne fra skovbrynene kan bekæmpes med
kratrydder 1-2 gange pr. vækstsæson i 2-3 år.
Gyldenris kan bekæmpes ved slåning, gerne 2 gange årligt, idet den er invasiv og udkonkurrerer
hjemmehørende arter.
Det gamle overdrev omkring stien i delområdet kan genskabes ved rydning af krat og andet
opvækst. Delområdet vil således fremtræde som en skovsø omkranset af overdrev.
På udvalgte steder langs stierne kan med fordel ryddes beplantning således, at adgang og udsigt fra
stierne til søerne/vandfladerne i området forbedres.
80

6.13 Delområde 13: Cirkuspladsen
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området fremstår som park med plænegræs samt et par bænke og en bålplads. Arealet er i skarp
kontrast til den tilgrænsende tætte skovsump. Området har en stor rekreativ værdi grundet
tilstedeværelsen af en bålplads, bænke og muligheden for at afholde forskellige arrangementer for
børn og voksne. Området anvendes til cirkus, omrejsende tivoli og lignende.
Figur 6.14 Cirkuspladsen - åbent græsareal langs med Værebrovej.
Naturværdier
Området rummer ikke de store naturværdier pga. det udprægede parkpræg med plænegræs og højt
plejeniveau.
81

Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At fastholde området i sin nuværende tilstand.
At forhindre tilgroning med træer og buske samt fastholde et slidstærkt græstæppe, så området
bliver attraktivt for et aktivt og varieret friluftsliv.
At sikre at området fortsat kan anvendes til cirkus, omrejsende tivoli og lignende.
Området plejes som brugsplæne med græsslåning ca. 20 gange pr. vækstsæson og ujævnheder
fjernes mekanisk efter behov. Græsset gødes ikke.
Der kratryddes langs skovbrynene 1-2 gange/år, så vedplanter ikke breder sig ud over arealet.
Plejebehov
Der er ikke behov for éngangsindgreb.
Plejemuligheder
Der peges ikke på nye muligheder.
82

6.14 Delområde 14: Bræmme langs Klausdalsbrovej
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af en lang, smal bræmme langs Klausdalsbrovej og langs Sortsøvej samt en mindre
sø A (Sortsø). Søen fungerer som regnvandsbassin for bebyggelsen Sennepshaven 5-107. Den har
afløb til Tibberup Å via de nord for liggende søer. Søen er ret dyb og fremstår fint med klart vand.
Fra Sennepshaven løber en grussti vestpå og videre mod nord op langs delområde 15 til
Stadagervej. Langs Klausdalsbrovej mellem indkørslen til Kildegården og Gråpilevej og ved
Sortsøvej er der en skærmende beplantning af egetræer. Området er påvirket af støj fra trafikken på
Klausdalsbrovej. Fra de nærliggende haver sker en udflytning af private havemøbler og
blomsterkummer, der signalerer "privat område".
Figur 6.15 Området set fra Klausdalsbrovej med den lille sø A i forgrunden.
83

Naturværdier
Området rummer ikke de store naturværdier, primært grundet det tætte naboskab til
Klausdalsbrovej. Sø A (Sortsø) har forekomst af både padder og fisk. Potentialet som levested for
padder er begrænset pga. fiskebestanden.
I 1992 er plantet 71 egetræer langs Klausdalsbrovej og 39 ved Sortsøvej. Sø A (Sortsø) er etableret i
1992 som regnvandsbassin. Afvandes via regnvandsledning til sø O. Grusstien fra Sennepshaven til
Stadagervej etableret 1993-94.
Sø A (Sortsø) er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev
Kommune fra maj til juli 2008 og fået følgende karakterer: Naturtilstanden er ringe. Der forekommer
både padder og fisk. Padder blev dog ikke observeret ved besigtigelsen i 2008. Positiv struktur er det
omgivende naturareal. Negativ struktur er tilgroningen. Af positive plantearter er observeret femhannet
pil, vejbred skeblad og almindelig sumpstrå og ingen negative arter.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At udvide den afskærmende beplantning langs Klausdalsbrovej.
At forhindre tilgroning af søen (Sortsø).
At bekæmpe invasive plantearter, herunder bjørneklo.
At forhindre at der sker en "privatisering" af det offentlige, fredede areal.
Græsstierne og græsrabatten langs stierne slås 2-3 gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i
fuld bredde. Øvrige græsarealer slås en gang med 3 til 4 års interval for at begrænse uønsket
opvækst af vedplanter. Træer, buske og hegnsplantninger gennemgås hvert 5-10 år for beskæring og
udtynding.
Søen tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation og kontrol af til- og afløb. Søer med høj
eller god naturtilstand har plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
84

Plejemuligheder
Den afskærmende beplantning af egetræer langs Klausdalsbrovej kan udvides. Hermed kan den
visuelle påvirkning fra trafikken og etagehusene syd for dæmpes. Udsigt over området skal dog
fortsat være mulig.
Tilgroningen af sø A overvåges og kan bekæmpes ved oprensning og rydning af opvækst af pil, birk
m.fl., når det skønnes påkrævet. På de lavvandede skrånende brinker kan der udføres rørskær ude i
vandet for at fastholde gode forhold for padder.
De vedvarende græsarealer kan plejes ved 1-2 årlige slåninger med eller uden opsamling af
afklippet materiale. De rekreative og naturmæssige værdier kan fremmes ved ændring af plejen.
Flere græsslåninger eller slåningsmetoder, hvor afklippet materialer fjernes vil dæmpe de
næringskrævende eller invasive arter og gavne den lavtvoksende og lyskrævende vegetation.
Lodsejerne langs fredningsgrænsen bør informeres om nødvendigheden af at fjerne deres private
havemøbler og lignende.
85

6.15 Delområde 15: Vestfolden
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området er et åbent let kuperet græsningsareal med spredt kratbevoksning langs øst- og
vestgrænsen. Centralt i området findes en vandlidende lavning. Den nordlige fold er etableret i
sommeren 2007 og har en tæt opvækst af tjørn. På skråningen langs Sortsøvej er plantet solitære
egetræer for at dæmpe den visuelle påvirkning fra villaområdet. Afgræsningen varetages af
Hjortespring Naturplejeforening.
Naturværdier
Vestfolden afgræsses nu ved sommergræsning med får og ungkvæg og fremstår med en høj
naturværdi. Der er tegn på, at engen er i god udvikling mod en mere artsrig flora. De grove urter og
invasive arter er i kraftig tilbagegang. Flere års afgræsning har bevirket en fjernelse af
næringsstoffer, så der gives plads og nicher til en mere varieret flora, der er tilpasset lysåbne og
mere næringsfattige naturarealer.
Den rekreative værdi er primært oplevelse af de græssende dyr og oplevelsen af blomsterfloraen.
Hegningen begrænser dog muligheden for at komme tæt på blomsterfloraen.
Folden er etableret i 1998 og opdelt samt udvidet mod nord i 2007.
Vandhul G er ikke undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev
Kommune fra maj til juli 2008.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At området skal bevares og udvikles som afgræsset overdrev.
At adgang til arealet fremmes.
At den naturlige lavning uddybes til temporært vandhul og levested for padder.
Græsningsarealerne plejes ved sommerafgræsning med får og ungkreaturer uden fodertilskud.
86

Græsstier, græsrabatter langs stier og veje slå 2-3 gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i
fuld brede.
Træer og hegnsplantninger gennemgås med ca. 10 års mellemrum for beskæring og udtynding.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Græsningsarealet kan plejes ved sommerafgræsning uden fodertilskud, 1-2 gange høslæt årligt eller
kombination heraf.
Når lavningen oprenses skal det vurderes om det opgravede materiale skal fjernes eller om det kan
spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materiale påfører arealet et stort næringstilskud, som
fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Opvæksten af tjørn i den nordlige fold kan udtyndes, så der opnås overdrev med spredte solitære
tjørn.
Figur 6.16 Den nordlige fold inden afgræsning blev startet.
87

7 Referencer
Dansk Ornitologisk Forening 1998. Fuglelokaliteterne i Københavns Amt.
Fredningsnævnet for København, 13. august 2003. Kendelse vedrørende fredning af Smørmosen og
Fedtmosen.
Gladsaxe Kommune 1993. Smør- og Fedtmosen. Struktur- og plejeplan.
Herlev Kommune 1998. Strukturplan for kildegårdens jorder Klausdal og Smørmosen.
Københavns Amt 1995a. På tur i Hjortespringkilen - vest. Brochure.
Københavns Amt 1995b. På tur i Hjortespring. Brochure.
Herlev Kommune 1995. Smørmosen. Notat om pleje og Nyanlæg.
Københavns Amt 1998. Hjortespringkilen. Landskab og naturværdier. Rapport udarbejdet af
COWI.
Københavns Amt. Forslag til Plejeplan for Smør- og Fedtmosen. Udkast dateret 01.12.99.
Overfredningsnævnet 1944. Fredning af Smør- og Fedtmosen. Udskrift af nævnets
kendelsesprotokol.
Thomsen, J. 1980. Floristisk analyse af Smør- og Fedtmosen. Udarbejdet for Gladsaxe Kommune.
Herlev Kommune. Grænser for fredningsplan, plejeplan dyrkede områder og egetræer. Kort dateret
9.5.2005
Københavns Amt 2006. Ture i Københavns omegn.
Amphi Consult 2005. Naturovervågning af padder i Københavns Amt 2005.
Hjortespring Naturplejeforening 2004. Registreringer af værdifulde arter og forslag med henblik på
udarbejdelse af en biodiversitetsfremmende plejeplan for Smør og Fedtmosen.
Herlev Kommune 2005. Plejeplan for Sømosefredningens områder.
Gladsaxe Kommune 1979-80. Økotoxikologisk undersøgelse af Smør- og Fedtmosen.
Amphi Consult i 1999. Smør- og Fedtmosen 1999, Florarapport som en del af Københavns Amts
naturovervågningsopgaver.
CB Vand og Miljø. Tilstandsvurdering af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune, majjuni
2008.
COWI 2006. Plejeplan for Smør- og Fedtmosen, Teknisk rapport udarbejdet for Københavns Amt
Orbicon 2008. Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007.
88

8 Bilag
Bilag 1 Oversigtskort - delområder og søer
Gladsaxes del
Bilag 2 Nuværende pleje
Bilag 3 Éngangsindgreb
Bilag 4 Fremtidig pleje
90

SIGNATURFORKLARING
FREDNINGSGRÆNSE
DELOMRÅDE
SØ
OMRÅDE UDEN PLEJEBESKRIVELSE
KOMMUNEGRÆNSE
BILAG 1. OVERSIGTSKORT - DELOMRÅDER OG SØER.
M
15
N
G
O
14
Y
P
A
H
U
7
I
B
11
V
Z
Q
L
13
K
5
C
12
X
Æ
4
D
8
6
10
AI
E
F
R
Ø
S
AB
T
Å
AE
1
AF
3
9
AC
AA
AG
AD
2
AH