Impuls - master maj 2004.indd - Nyimpuls.dk

FORUM FOR KOSMOLOGISK INFORMATION
Tidsskrift for åndeligt søgende
Hvem var Swedenborg?
Martinus-koden
Hvad er tro?
Nummer 2 Juni 2004
•
•
•

Der er håb forude
I en artikel om “De kosmiske kræfter bag verdensgenløsningen skrev
Martinus i 1966 bl.a.:
“Da jordkloden nu er i færd med at opleve den store fødsel, skal dens organisme
bringes frem til at være i kontakt hermed. Når jorden er i færd med
at blive til det færdige væsen i Guds billede, skal den ikke blive ved med at
leve i en organisme, der kun er tilpasset et ufærdigt eller primitivt væsen.
Derfor er tiden nu kommet, da menneskenes indstilling til det dræbende
princip totalt må ændres, så den barriere kan fjernes, der hidtil har lukket
menneskeheden ude fra det færdige eller fuldkomne menneskerige.
Men denne barriere kan kun fjernes ved to ting, nemlig: næstekærlighed
og kosmisk eller åndelig videnskab. Næstekærligheden kan menneskene
kun tilegne sig igennem deres mørke karmavirkninger, og den kosmiske
eller åndelige videnskab får de fra verdensgenløsningen.
Den kommende mørke karma, som menneskene i den ny verdensgenløsningsepoke
vil komme til at opleve, vil komme i nogle få impulser. Der vil
være et mellemrum imellem hver impuls med adgang for humanitetsudfoldelse
og lys karma. Disse menneskenes mørke karmaimpulser vil være
af en sådan natur, at menneskene bliver helt drejet bort fra det dræbende
princips politik.
Menneskene kommer i en situation, hvor deres eneste redning er “verdens
forenede stater” med en for alle eksisterende stater fælles verdensregering.
Med denne fundamentale verdensregering er det dræbende princip som
magtfaktor totalt fjernet fra menneskenes væremåde og verdensorden. Den
virkelige verdensfredens epoke er dermed begyndt.”

3
8
16
20
22
25
27
29
29
Ruth Olsen:
Hvem var Swedenborg
Olaf Brandt:
Numerologi
Gunder Frederiksen:
Tro
Per Bruus-Jensen:
Livet og det lukkede rum
Ruth Olsen:
Golgatha-mysteriet
Bente Duch Christensen:
Indigobørn og krystalbørn
Donald Keys:
Tiden er inde
Om bøger:
Gunder Frederiksen: Livet i døden
Indhold
Den Ny VerdensImpuls nr. 2/2004
Red.: Ruth Olsen, Klintvej 104, 4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 59 30 52 72,
E-mail: kos-info@worldonline.dk
og
Gunder Frederiksen, Klintvej 85, 4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 59 30 36 51
E-mail: gufr@it.dk
30
31
32
33
34
35
36
39
41
46
51
Layout: Tina Raahage
Tryk: Idé og Tryk ApS, 5620 Glamsbjerg
ISSN 0904-0633
Gunder Frederiksen:
Derfor er jeg ikke muslim
Birgit Nielsen: Vejen vi går
Ruth Olsen: Spontan opfyldelse af ønsker
Joy Persson: Lysets tidsalder
Göran Rudengren: Kampen for Gud
Inge Blohm Pedersen:
Livet er et forunderligt eventyr
Edith Grønbæk: Livsdråber
Dialog
Ruth Olsen:
Religion og visdom
Kort fortalt
Gunder Frederiksen:
Hvordan vil New Age komme til at se
ud
1

2
ABONNEMENTSPRIS
180 kr pr. år (4 numre),
dog Sverige og Norge 200 kr, portofrit tilsendt.
Dansk giro: 925 4242 - Norsk giro: 7877 08
07521 - Svensk giro: 39 27 16-7
Bladet udkommer medio marts, juni,
september og december
LØSSALG
40 kr stk plus porto, i alt 50 kr
ARTIKLER og andet stof til næste nr. bedes
fremsendt senest 1. august 2004
Artikelforfattere står selv inde for deres artikels
indhold, der ikke nødvendigvis deles af redaktionen.
KOSMOLOGISK INFORMATION
er et bogforlag med speciale i sekundærlitteratur i relation
til Martinus’ verdensbillede.
Få bogliste tilsendt! Forlags- og redaktionsadresse: Kosmologisk
Information, Klintvej 104,
4500 Nykøbing Sjælland.
Tlf 59 30 52 72 (bedst hverdage ml kl 9-11) -
E-mail: kos-info@worldonline.dk
Man må hjertensgerne gengive og kopiere artikler fra
dette blad - men meget gerne med angivelse af kilden!
Forsidekunstneren er:
Anette Raarup
Sinebjergvej 66, 5600 Faaborg
Telefon: 63610039
LIGE NU
Martinus skrev, at menneskene endnu har nogle “få”
mørke karmaimpulser “til gode”. Hvor omfattende de
impulser er og vil blive, ved vi ikke, men lige nu har USA
fået den ubehagelige rolle at være “redskab” for udløsning
af en vældig mørk karmabølge i mellemøsten. Når vi sidder
her i Jordens ret så fredelige nordiske “smørhul”, hvor
naturen just nu folder sig ud i al sin smukke sommerpragt,
forekommer det vanvittigt og ulogisk, at så mange mennesker
skal lide så meget for at verden kunne komme af
med een kedelig person - Saddam Hussein.
Men hvis vi kunne se det hele fra et højere kosmisk perspektiv,
er der selvfølgelig dyb mening og logik i den
aktuelle situation. Mellemøstens og USA’s folk skal nu
nå frem til at blive lige så træt af krig, som folk flest i
Europa er blevet. Og så er det uvæsentligt, om motivet
til at starte den var påstanden om at “beskytte sig mod
terror”, “befri irakerne for diktatur” eller noget helt tredie.
End ikke Bush ved, hvorfor han dybest set skulle
involvere sit land i den krig!
Når vi hører om, hvordan de forskellige religiøse retninger
i det område nu finder sammen i et fælles had mod USA,
om hvordan de mobiliserer en “Mahdien-hær” (Mahdien
var den muslimske “messias”, som profeten Muhammed
bebudede ville komme i “de sidste tider” for at befri muslimer
fra alle deres lidelser!) - ja, så aner vi nok, hvor det
bærer hen, og at vi endnu ikke har set det værste.
Det er desværre en nødvendig proces. Vi lærer alle noget
af den, og med lidt åndsvidenskabelig indsigt har vi den
trøst, at vi ved “historien ender godt”. Og så må vi minde
os selv om, at andres lidelser ikke bliver mindre af, at vi
ikke under os selv at nyde sommerens glæder.
Go’ sommer!
Ruth
PS. Skulle du få et blad med manglende sider eller lign.
så bare ring efter et nyt! Jeg er (næsten) altid at træffe
mellem kl 9 og 11!

v/ Ruth Olsen
H V E M VA R S W E D E N B O R G
- OG HVA D VILLE HAN FORTÆ L L E OS?
Emanuel Swedenborg blev født 1688 i Upsala i Sverige.
Hans far var da teologisk professor ved universitetet,
en selvgod og forfængelig patriark, der giftede sig
mange penge til, endda tre gange. Emanuels mor døde
som 30-årig, da han kun var 8 år. Hun havde på det
tidspunkt født ni børn.
Allerede som barn var Emanuel lidt særpræget - talte
med usynlige legekammerater og diskuterede religiøse
spørgsmål med de voksne. Som 11-årig blev han indskrevet
ved universitetet, men familien flyttede da han
var 14 år, så fra da af boede han hos en søster og svoger.
Denne kloge svoger blev en slags faderfigur for ham,
da hans forhold til sin egocentriske fader forblev meget
overfladisk. Emanuel satte nemlig pris på ærlighed,
sandhed og ægte godhed!
Han var en kvik og videbegærlig ung mand og blev
meget optaget af de nye videnskabelige strømninger,
der på den tid gjorde op med den religiøse fundamentalisme.
Europas religiøse og videnskabelige sprog var
dengang latin, og Emanuel var perfekt i dette sprog,
hvori alle hans senere bøger da også blev skrevet. Men
mange andre sprog tilegnede han sig efterhånden, bl.a.
hebraisk. Det siges, han kunne 9 sprog, så han må have
været utrolig lærenem.
Den tids ”flipper”-ungdom gik med paryk, så det gjorde
Emanuel også, trods faderens misbilligelse. Sveriges
enevældige konge var dengang den krigeriske Karl
d. XII, men Emanuel var ingen samfundsoprører. Han
studerede matematik, fysik, astronomi og medicin og
tog i 1709 som 21-årig sin afgangseksamen. Han ville
så til England for at fortsætte sine videnskabelige studier,
men faderen mente, det var for farligt at rejse, da
Europa lå i krig.
Et år gik Emanuel derfor og kedede sig - mens han
lærte sig at spille orgel, binde bøger ind og udgav en
bog med latinske vers. I 1710 kom han så til London
og lejede sig et værelse i et fattigt arbejderkvarter. Ikke
bare fordi hans gnier-far havde givet ham meget lidt at
leve for, men også fordi han her kunne lære praktiske
håndværksmæssige færdigheder, samtidig med sine vi-
denskabelige studier. Denne ret pæne unge mand var
altid på jagt efter at lære noget - og ikke ret meget på
jagt efter kvinder!
Hans forhold til kvinder ved man ikke meget om. Han
var glad for sin mor og sin stedmor, hvis yndlingsbarn
han var. Han har skrevet en del om ”den ægteskabelige
kærlighed”, hvor han understreger, at kroppenes
forening intet er værd uden sjælenes forening. Da han
blev spurgt, fortalte han på sine gamle dage, at han ikke
var blevet snydt for noget, selv om han aldrig giftede
sig. Så man gættede på, han på et tidspunkt havde en
elskerinde. Andet kunne man jo ikke forestille sig. Han
var ingen puritaner, var glad for god mad, et glas vin
og brugte snus.
3

Han rejste meget, især til Paris, Amsterdam og
London, hvor han fik sine bøger trykt, eftersom der ikke
var ytringsfrihed i Sverige. Og i hans hjemland var der
iøvrigt ikke megen interesse for hans bøger på latin. Da
han senere i livet kastede sig ud i at skrive om religiøse
emner, undgik han ikke den svenske kirkes vrede. De
ville have ham erklæret sindssyg og spærret inde, men
han havde sine beskyttere
i de højere kredse. Et par
herrer, der tilsluttede sig
Swedenborgs tanker, fik
imidlertid frataget embede
og levebrød.
En videnskabelig
pionér
Emanuels aktiviteter var
mangfoldige: tegninger
og beskrivelser af tekniske
opfindelser, bl.a. en
undervandsbåd og en flyvemaskine,
udgivelse af et
videnskabeligt tidsskrift,
oprettelse af et Videnskabernes
Selskab i Sverige,
en bog om geologi, et trebindsværk
om mineralogi,
der handlede om materiens
ja solsystemets oprindelse
og udvikling. Det sidste
blev værdsat i videnskabelige kredse. Alt dette mens
han arbejdede for det svenske Bjergværkskollegium,
hvortil hørte at rejse rundt og føre tilsyn med svensk minedrift.
Han sendte også regeringen forslag til at bedre
de dårlige svenske statsfinanser. Det var vigtigt for ham
at gøre nytte.
Som 48-årig tog han orlov i fire år for at studere anatomi
i Paris under den danske anatom Winsløv. Da havde
han arvet nogle penge fra sin stedmor. Swedenborg
var altså ingen ”sværmer”, men en seriøst arbejdende
videnskabsmand og forsker. Men han søgte dybere end
de andre. ”Hvordan kan det uendelige frembringe det
endelige, og hvordan kan det evige frembringe tiden?”,
spurgte han.
Hans fysik-studier havde vist, at materien ikke behøvede
at være ”materiel”. Han nåede frem til erkendelse
af, at den dybest set bestod af ”bevægelse”. Han skrev:
”Et magnetisk felt kan man hverken sparke til eller tage
og føle på, og dog har det udstrækning og kan måles.
Hvorfor så ikke sjælen?” Han ville påvise sjælens natur
og udødelighed, at den var gjort af et ”umaterielt kraft-
4
stof”. Han ville påvise videnskabeligt, at der også på
det åndelige område var logik og naturlove, og at det
var det åndelige, der styrede det fysiske med en formdannende
kraft.
Han var meget optaget af at finde ”forbindelsesledet
mellem legemet og sjælen”. Sjælen anså han for menneskets
”aktive livsprincip”,
organisatoren. Det
forbindelsesled mente han
måtte være i hjernebarken
og skrev: ”Dér residerer
sjælen iklædt en organisators
ædleste dragt. Den
sidder der og tager imod
de tanker, der møder frem,
modtager dem som gæster.
Der er grænselinien, hvortil
det fysiske liv går, og
hvor sjælens liv som åndelig
essens begynder.” Erindringen
sidder ikke i hjernen,
skrev han i 1744, den
er et ”felt”, som de ydre
såvelsom de indre sanser
etablerer.
Han ville finde ”det matematiske
sprog for universelle
ting”, en bestræbelse
der dog aldrig lykkedes
ham. Han stræbte hele livet
efter at finde sandhed og visdom. Han skrev: ”Det
er videnskabens opgave at finde det sande og bruge det
i det godes tjeneste. I samme grad vi påvirkes af kærlighed
til det sande gode, er vi forenet med det ...”
Åndeligt gennembrud
Da han nærmede sig de 50 år begyndte han at få nogle
”mystiske” lysoplevelser. Når han efter langvarig koncentreret
tænkning opdagede en sandhed, blev han
ligesom gennemstrømmet af en ”glad bekræftende
strålekraft, en lysende flamme i forskellig størrelse og
farve.” Han følte sig ”taget i favn” af Jesus. I begyndelsen
var han i vildrede med, hvad det betød, og gav
sig til at udforske det nærmere. Han fandt ud af, at der
var en vis forbindelse mellem dyb koncentration og
dermed nedsat åndedræt og den trance-agtige ekstasetilstand,
han oplevede.
Efter en tid med tvivl og melankoli, hvor han skriver i
den dagbog, han altid førte: ”Var det hele blot sansebedrag?
Er jeg overhovedet til nytte i verden?”, vågnede
han en morgen med en oplevelse, der forandrede resten

af hans liv. Han var da 55 år og skriver i sin dagbog: ”Jeg
kunne åbne øjnene og være vågen, når jeg ville, men
dog var jeg i åndens verden. Hele mit legeme var fyldt
med en indre intens glæde. Det var som om alting på
overnaturlig måde blev hævet op og forsvandt i det uendelige
som i et centrum, der var kærligheden selv, som
igen strømmede ud og ned i et ufatteligt saligt kredsløb
fra dette kærlighedscenter, rundt og tilbage igen.”
Han lagde mærke til, at denne indre glæde ophørte, så
snart der viste sig spor af selvkærlighed i hans sind. På
den måde opdagede han ”kilden til melankoli”, skrev
han. Nu følte han ikke længere nogen ærgerrighed eller
higen efter anerkendelse. En overordnet stilling, han
blev tilbudt, sagde han nej tak til. Han havde mistet drivkraften
og den selvoptagne kærlighed til sit videnskabelige
arbejde. Han havde fået en ny og anderledes opgave,
nemlig at udforske og beskrive den ”englenes”verden,
han nu havde fået evner til at færdes dagsbevidst i.
Udadtil forblev han den venlige person,
han altid havde været. Der begyndte
godt nok at gå rygter om, at han
var blevet ”sær”, ja bindegal,
men det kunne alle, der
kendte ham personligt tilbagevise.
Men de undrede
sig over, med hvilken rolig
selvfølgelighed han
kunne tale om livet ”på
den anden side”. Hans
clairvoyante evner havde
flere oplevet konkrete eksempler
på. Det mest kendte
er nok, da han under et ophold
i Göteborg kunne fortælle detaljer
om en brand, der på samme tid
udbrød i Stockholm. Med datidens kommunikationsmidler
tog det flere dage, før rigtigheden
heraf kunne bekræftes.
Som 59-årig trak han sig helt tilbage fra sit job for at
hellige sig sit åndelige arbejde. Han fik anlagt sig en
smuk have og søgte i det hele at leve i harmoni efter de
moralske naturlove om ærlighed, sandhed og godhed,
han før havde skrevet om i teorien. Han konstaterede,
at når hans tanker var stærkt optaget af verdslige ting,
især bekymringer, kunne ånderne/englene ikke komme i
kontakt med ham. Således var han altså i stand til selv at
regulere deres ”samvær”, til en vis grad.
Der var altså ikke blot tale om det, vi i dag kalder ”Udaf-krop”-oplevelser,
for han kunne så at sige viljestyret
”trække forhænget mellem den fysiske og den metafysiske
verden til side”. Han beskriver, hvordan han lader
sjælen ”flytte sig”, skønt kroppen forbliver på samme
sted, og hvordan han da sanser og oplever skarpere, end
når han ”er i legemet”.
På opdagelse i ”himlen”
Det er mennesket, der er
foreningsmidlet mellem den
fysiske og den åndelige verden, thi
både det fysiske og det åndelige er
forenet i mennesket.
(Swedenborg)
Kontakten med de forskellige væsner i det, Swedenborg
kaldte ”himlen”, gav ham viden om mange ting, som det
var ham magtpåliggende at få meddelt sine medmennesker.
Det var f.eks. vigtigt for ham at gøre det klart for
alle, at livet efter døden former sig i overensstemmelse
med, hvor megen ægte godhed og sandhed, man har udviklet
i sit sind og har udvist i gerning i sit liv på Jorden.
Ens reelle karakteregenskaber ændrer sig ikke, når man
dør. Den godhed og venlighed, der blot var en hyklerisk
overflade tæller ikke her.
Han forklarer, hvordan ”himlen” er inddelt i mange
samfund, alt efter ”englenes” grad af fuldkommenhed.
Han skelner mellem ”ånder, åndelige engle og
himmelske engle”. Beslægtede naturer
”graviterer” imod hinanden i kraft
af en naturlov, der siger ”lige
søger lige”. Han kalder de nyligt
afdøde for ”ånder”, for
først når de har afkastet
deres selviske dårlige tanker
og egenskaber, bliver
de engle. Han siger, man
ikke bare kan se de nyligt
afdødes dårlige karakterer,
man kan lugte dem.
F.eks. lugter hyklerne af
opkast! Ellers dufter der dejligt
af ”friskbagt brød i himlen”,
fortæller han.
Engle har ingen vinger, siger han,
men der er et hylster af ”organiserede substanser”
omkring deres ånd. Disse substanser føjer
sig efter pågældendes tanker og følelser. Skønhed svarer
i denne verden til indre udvikling. Over de svagt udviklede
er der noget udvisket og mat. Kærlighed og sympati
bringer her mennesker sammen, hvorimod uvilje fjerner
dem fra hinanden. Han skriver: ”Nårsomhelst flere i den
verden er sammen på eet sted, er de synlige, så længe de
er enige, men forsvinder, såsnart de bliver uenige.”
Tænk hvis det havde været gældende her på Jorden!!
Men så havde vi jo ikke lært noget!
Hvad ånder/engle kan ”se” dvs opleve, afhænger af,
hvad der tankemæssigt fokuseres på. Tanker og følelser,
man ikke selv opmærksomt reflekterer over, kan
de ikke mærke. Genstande i den fysiske verden kan de
f.eks. ikke se med mindre man selv har tankerne hæftet
på dem. På den måde kan de for deres indre øje danne
sig et billede, som derpå bliver synlige for dem.
5

Swedenborgs beskrivelse af, hvordan ægtefæller, der
havde levet dårligt sammen uden kærlighed på jorden,
fandt sig en anden, de harmonerede med i himlen, fik
folk til at opsøge ham for at få at vide, om deres afdøde
ægtemage nu havde fundet sig en anden. Men Swedenborg
gav sig normalt ikke af med at bringe oplysninger
frem og tilbage over ”forhænget”. Når han blev spurgt,
om han kunne tale med alle afdøde, svarede han: ”Ja,
dem jeg kan danne mig en forestilling om”. For her er
det tanker og ønsker, der er afgørende. Her gælder tilstand
og ikke afstand, dvs man flytter sig fra sted til sted
ved at ændre mental tilstand.
Han opdagede, at der er forskel på ens eget erindringsarkiv
og det, der omfatter alles erindring (det vi kalder
visdomsoceanet?). Alt dette, både de individuelle og de
almene erindringer, er synlige for den åndelige verdens
højere væsner og er det samme som ”livsens bog”, siger
han. Det er ligesom ”et udstillingsfelt, hvoraf hele
bundter af oplysninger kan fiskes op på et enkelt faktums
krog”.
Det er ikke viden i sig selv
men forståelsen, der er vigtig.
Når mennesker, der
kun har haft boglærdom
ankommer til den anden
verden, forekommer de
ofte at være rene idioter,
skriver han. Jorden er himlens
planteskole. ”Vejen til
himlen går ikke afsides fra
verden, men midt i den”.
De asketer, der giver afkald
på verden for helt at hellige
sig gudsdyrkelse, bryder
englene sig ikke om at være
sammen med, så de har fået
en afdeling helt for sig selv.
For som han siger: ”Englenes
handlinger udspringer
af glædens kildevæld. Den
himmelske harmoni ville
forstyrres af den asketiske sfære, som de sammenbidte
kandidater til helgenværdighed omgiver sig med”.
Det kan forekomme mange mystisk, at han påstår universet,
dvs også himlen, har form som ”et stort menneske”.
Han har formentligt ment ”som et levende væsen”.
Mange af hans forklaringer i den forbindelse virker
uforståelige, fordi han ikke har fat i det med grundenergierne
og deres forskellige dominans i diverse områder
i et levende væsen. Han synes at kalde grundenergierne
”ånder”.
6
Han taler f.eks. om, at de ”der hører til i tyktarmens
provins ikke ejer barmhjertighed men samvittighedsløst
higer efter at ødelægge og ihjelslå ..”Vi, der kender Martinus’
kosmologi, kan nok ane, at det handler om fordøjelsessystemets
nedbrydende tyngdeenergi-dominans,
han beskriver, og som jo også gælder større levende
væsner som jordkloden, ja universet.
Hans sprog gør det i det hele taget vanskeligt at forstå
ham, selv i dag og med kendskab til anden okkult visdom.
Det kan iøvrigt undre, at han faktisk ikke nævner
noget så centralt som reinkarnationen. Men han fik
åbenbart kun svar på det, han spurgte om, og det emne
er altså ikke faldet ham ind - hildet som han trods alt var
i tidens religiøse tankegang.
Bibeltolkning
At formidle den rette forståelse af bibelens budskaber lå
Swedenborg stærkt på sinde,
så stærkt at han skrev et 8binds
værk om bibelens sande
fortolkning. Det meste af
det fik han som ”åbenbaret”
viden, ja noget som decideret
automatskrift, dvs som skriften
også afslører, var det ikke
ham selv der førte pennen.
Det egentlige indhold i bibelen
er ikke de konkrete historiske
fortællinger. De har
kun allegorisk, dvs symbolsk
betydning for deres bagvedliggende
åndelige indhold,
der viser hvad den generelle
menneskelige udviklingsvej
er. Ord har både en sjæl og et
legeme, siger han, og vi kan
genkende Martinus’ begreber
om livsside og stofside.
Som nogle få eksempler på hans tolkninger: Når filistrene
dækker Abrahams brønde til med jord, betyder det,
at materielle ting og interesser lukker for ”livets vand”
dvs for åndelig indsigt. Med bjerge menes ”himmelsk
kærlighed”, at gå op på et bjerg betyder derfor at gå op i
en højere bevidsthed. ”Himmelsk ild” betyder alkærlighed,
hvorimod ”helvedes ild” betyder selvkærlighed. En
klædning er udtryk for moralsk kvalitet, jo mere hvid og
skinnende jo mere kærlighedsevne.
En af hans ”automatskrivere” var mere ilter end de andre
og skrev, at bibelens billede af kongerne Salomon
og David overhovedet ikke var sandt. De var i virkelig

heden nogle selviske, uvidende og grådige herrer, og de
havde slet ikke forfattet ”Salomons højsang” eller ”Davids
salmer”, de tiltog sig blot æren.
Med hensyn til de ting, der ifølge Johs. åbenbaring skal
ske ved ”de sidste tider”, så betyder solen kærlighed,
dvs den skal formørkes. Månen betyder troen, der mister
sit lys, og stjernerne, som skal falde ned på jorden,
betyder kundskaberne om det sande og gode. ”Menneskesønnens
tegn på himlen” betyder den guddommelige
sandheds åbenbaring.
I en af lignelserne siger Jesus, at den, der i de sidste tider
er på taget, ikke skal gå ned i huset for at hente noget.
Med dette menes, at den der har opnået en høj kærligheds-bevidsthed,
ikke skal lade denne formørke og falde
tilbage til et lavere niveau, selv om der sker frygtelige
ting. Og i en anden lignelse minder Jesus os om, at vi
skal sørge for at have ”olie nok til vore lamper”, dvs vi
må ikke lade vort åndelige lys gå ud men holde os vågne
og klare, selv om ventetiden kan blive lang.
Swedenborg ønskede at gyde nyt liv i kirken og den
kristne tro, nu hvor mennesket havde fået frihed til at
tænke selv, som han udtrykte det. Han levede jo i det,
vi kalder ”oplysningstiden”. Med kirken mente han
menneskets indre kærlighed til Gud. Med englene som
”autoritativ kilde” slår han fast, at guddommen ikke er
tre men een, treenighedslæren er totalt misforstået.
Mennesket kan ikke blive frelst ved tro, men kun ved
egne næstekærlige gerninger og sindelag. At tro på at
Jesus ved sine lidelser havde oprettet en slags ”nådens
bank”, hvori alle havde en konto de kunne trække på,
var en skændsel imod al sand visdom. Det var hovmod
af de katolske præster at tro, det stod i deres magt at
kunne tilgive mennesker deres synder. Synd er brud på
åndelige love, og det er kun den enkelte selv, der kan
sone det. Gud er kærlighed og orden, ikke almagt.
Ved ”Babylons fald” menes ophøret med at bruge religion
til at skaffe sig herredømme over andre. Ved ”dommedag”
vil alle præsteskabers magt synke i grus. Og da
vil den sande religion opstå, nemlig udslettelsen af al
grådig egoisme og magtbegær. Swedenborg var ingen
præste-elsker! Hans egen far, biskoppen, var et udpræget
eksempel på den type, han med englene som alibi
kunne tage afstand fra på sine gamle dage.
Afslutningsvis
Der var ikke meget af det, Swedenborg skrev i sine utrolig
mange bøger, som blev forstået på hans tid. Især ikke
det, der handler om hans oplevelser blandt englene. Han
fik således ikke megen indflydelse på udviklingen, og
da slet ikke på kirkens folk. De er stadig fastlåst i deres
dogmer.
På det seneste har vi set en Jesus-film, der med sin dramatiske
fokusering på Jesu lidelse og død får skudt det
egentlige i baggrunden, hans budskab. Der er stadig
uendelig få, der forstår, at Jesu liv og død er den symbolske
fremstilling af alle menneskers udviklingsvej. Vi
fødes i dyreriget - i stalden - vi er truet på vort fysiske
liv og på flugt for at opretholde det, men gennem lidelsernes
erfaringer og ”korsfæstelse i materiens legeme”
når vi frem til opstandelsen, genfødslen, til foreningen
med det guddommelige.
Men hvad var så mon forsynets mening med at lade en
så udviklet sjæl som Swedenborg inkarnere på det tidspunkt?
Måske har han alligevel haft sin betydning, vi
blot har svært ved at se i dag. Der blev skabt nogle små
Swedenborg-foreninger, hovedsageligt i England og
USA. Der er iøvrigt udgivet en film om hans liv, som
kan fås på video. Enhver ny stor verdensgenløsning har
sine forudgående ”jordbunds-gødere”. Han var nok een
af dem.
Kilder: Signe Toksvig: ”Emanuel Swedenborg”, 1949
Swedenborg: ”Om himlen og helvede”, 1758
Da mennesket har brudt sin sammenhæng
med himlen derved, at
det bortvendte sit indre fra himlen
og vendte det til verden og sig selv
gennem kærligheden til selvet og
verden, og i den grad fjernede sig
at det ikke længere kunne tjene
himlen til fodfæste, sørgede Herren
for et middel, som skulle være
fodfæste for himlen og tillige tjene
til forening mellem himlen og mennesket.
Dette middel er ordet.
Swedenborg
7

8
Numerologi
...hvad er det og hvad er det ikke
v/Olaf Brandt
Som navnet antyder handler det om tal, numre og cifre
og ikke om konvertering til bogstaver, navneskift, tarot
eller andre kabalistiske tilføjelser der er kommet til hen
af vejen. Som bekendt bliver to fjer let til fem høns.
Jeg skulle måske lige starte med at fortælle lidt om hvem
jeg er og hvordan jeg er kommet frem til denne måde at
“læse” Martinus på, og hvad han/det har betydet for mig
personligt og de ting jeg beskæftiger mig med.
Efter at have tilbragt alle ferier gennem 12 år i Martinus
Centret, dengang Kosmos ferieby, fik jeg efterhånden et
godt kendskab til hans person og lære. Jeg blev betaget
af hans omfattende indsigt og logiske fremstillingsmåde,
ikke kun i hans skriftlige værker, men også i hans visuelle
symboler. Efterhånden åbnedes mine øjne for en dybere
indsigt i hele hans måde at sammenfatte og fremlægge
denne Guddommelige mester-plan på.
Jeg begyndte med at undre mig over, at hele værket var
fremstillet med tallene som strukturmodel. En opdelingsmåde
som jeg aldrig før havde set anvendt på den
måde, med en fortløbende numerering igennem hele
værket. Dernæst undrede det mig at alle skriftstykkerne
var inddelt i meget varierede længder, når f.eks. alle
hans symboler var så symetriske og harmoniske i deres
udformning. Styk-beskrivelserne derimod kunne variere
fra to - tre linier til adskillige sider. Hvorfor “hoppede”
det så tilsyneladende uregelmæssigt?
Samtidig udtaler han sig om talsystemet som det eneste
fuldkomne eller færdige på kloden og bruger dernæst hele
den sidste del af 3`die bind til at forklare det. Kunne der
ligge en dybere mening gemt her? Forklaringen synes at
være, at alt tilsyneladende var struktureret efter tallenes
visdom! Dette fik mig til at undersøge det nærmere og
det gik op for mig, at det var derfor nogle skriftstykker
kun fik et par linier og andre flere sider. Det var fordi
talangivelserne stadig skulle passe med det som teksten
omhandlede!
Da jeg allerede i mange år havde studeret den tilgængelige
lære om tallenes natur, begyndte jeg at sammenligne deres
esoteriske betydning med det Martinus havde skrevet
om under hvert talstykke i
sit værk, og gradvist gik det
op for mig, at det var intet
mindre end et genialt overblik,
der lå til grund for hele
værket.
Efter denne og andre erkendelser
blev min forskning
mere og mere rettet ind efter
Martinus kosmologi, ikke bare på tallenes område (Numerologien)
men i lige så høj grad i mit andet hovedemne
Kirologi (psykologisk håndtydning). Efterhånden blev alt
mit materiale revideret og gennemarbejdet efter Martinus
principper og læren om grundenergierne kom til at danne
udgangspunkt for en helt ny opstilling af de Kirologiske
grundprincipper, herunder farvernes betydning som
energibærere for de rigtige planetkræfter og deres nye
placering i hænderne.
Sidst men ikke mindst førte det til, at jeg via Martinus
udlægning om at de seks grundenergier ligger til basis
for alle livets grundprincipper,- langt om længe fandt
det manglende 6`te fingermønster. Og dermed kunne
klassificere alle seks grundmønstres dybere betydning
også i realation til vores chakraer/energicentre og deres
retmæssige placering både i krop og hænder. (hændernes
hudmønstre er det eneste der livet igennem ikke forandrer
sig.) Endelig faldt alt på plads og takket være Martinus
mesterværk fik håndtydningen ligesom numerologien nu
deres sande betydning som hjælpeværktøjer i den menneskelige
udviklingsforløbs tjeneste. (Men evt. mere om
det en anden gang.)
Dette blot for at illustrere hvilken betydning den sande
lære som f.eks. Martinus kosmologi kan afstedkomme
som nøglen til andre interessante men endnu ufærdige
kosmiske studier. Således vil studiet af Martinus samlede
værker rumme mange klartskuende og oplysende “frynsegoder”
som kan bruges til sammenlignende studier i
forbindelse med andre discipliner. Under det såkaldte
talstudie, vil jeg derfor nu prøve at rydde lidt op i den
rodebunke af modsatrettede udlægninger, som Numerologien
har været udsat for igennem årene og dermed
udelukke alle fremmed-legemer.
Noget som Martinus beskriver som fuldkomment, kan
jo nok stå alene. Han har ovenikøbet givet os en stærk
overordnet facitliste i sin beskrivelse af talsystemet i hele
den sidste del af bind 3 i Livets Bog. Jeg vil derfor referere
til forskellige sentenser af Martinus undervejs. Selv har

jeg har hentet megen klarhed gennem hans indirekte udlægning
af tallenes betydning, som han har opdelt Livets
Bog efter, ialt 2664 Stk/punkter (tværsum 9).
Disse stykker (af forskellig længde) er tilsyneladende
opdelt efter tallenes betydning, i en slags universel
overordnet fortolkning. F.eks. i stk 22 fremtræder tydningsaspekter
vedrørende 2-2 energierne samt helhedstydningen,+
tværsum 4. fremover noteret på følgende
måde 22/4, eller f.eks. stk 17 fremtræder tydningsaspekter
som 1-7 energierne, samt helhedstydning tværsum 8.
Fremover 17/8.
Martinuskoden
Det er bl.a. benyttelsen af denne geniale taludlægning
der har overbevist mig om, at han ikke bare var en stor
åndsatlet, men at han også havde Kosmisk bevidsthed.
Intet almindeligt jordmenneske ville kunne holde alle
disse guldkorn samlet på en så klar, logisk og følgerigtig
måde, så hvert stykke på en præcis og meget nuanceret
måde svarer til tallenes betydning. Dette har jeg valgt at
betegne som “Martinuskoden” og der er for mig ingen
tvivl om, at det var derfor Martinus sagde “der må ikke
rettes et komma i mit værk”. Hvis man gør det, forsvinder
nemlig den samlede helhedsforståelse af talværdierne i
hans værk.
Denne måde at læse Martinus på svarer iøvrigt til den
omtalte “Bibelkode”, hvor man også fandt en anden
udlægning gemt indeni den oprindelige tekstudgivelse
af originalen.
Endnu engang må man konstantere, at intet er hvad det
giver sig ud for at være.
Når jeg siger at jeg har hentet stor hjælp direkte såvel
som indirekte fra hans talbeskrivelse, er det både til
den“livskalender”som jeg har fremstillet over vores spirituelle
udviklingsforløb (som jeg“så”i hans plantegning
over talsystemets struktur side 1255 bind 3. LB. Dette
symbol viser jo samtidigt et individuelt spiralkredsløbprincip
for hvert menneskes liv/leveår) og senere i den
talopdeling som han bruger i hele Livets Bog. Det er
denne indirekte talopdeling med efterfølgende beskrivelse,
der senere dannede et uundværligt grundlag for
udarbejdelsen af hvert af de fra 1-100 udviklingstemaer
i “livskalenderen.” Der er som nævnt tale om et
individuelt spiralkredsløb for hvert menneskes liv, hvor
de enkelte leveår danner et samlet kronologisk udviklingstema,
som ved efterlevelse gradvist leder hen til både
en større og større selvforståelse, menneskeforståelse
og livsforståelse.
Jeg har gennem de sidste 40 år forsket indenfor tallenes
verden og som nævnt ved hjælp af Martinus værk bl.a.
udarbejdet en Numerologisk Livskalender med en forklaring
på hvert eneste leveårs udviklingstemaer fra 0 til 100
år. Denne er senere blevet til et opslagsværk, ikke kun til
at forstå et specielt leveårs udviklingsopgave, f.eks. 29 år
eller 35 år osv., men simpelthen til at tyde tværsummen
af de numerologiske udregninger, jeg foretager under
udarbejdelsen af et Kosmo-numerogram, som viser et
menneskes livskvaliteter og skæbnemæssige retningslinier
gennem forskellige talopstillinger. Herved får vi hele det
kosmiske perspektiv ind i Numerologien, der hæver den
over kaffegrums- og overtrosstadiet..
Skulle nogen være blevet interesseret i, at få en yderligere
Numerologisk forståelse f.eks af sine medmennesker
omfattende samtlige 62 arketypepersonligheder kan man
læse min bog med den populære titel “vælg din partner
med omhu” hvor jeg beskriver både 31 mænd og 31 kvinder
ud fra hvilken dag i måneden de er født. Denne skal
ses som en begyndende introduktion til en Numerologisk
udlægning via den enkeltes fødselsdag.
Men lad os starte ved begyndelsen. Numerologi betyder
den logiske lære om tallenes esoteriske betydning.
Denne bliver opstillet i et forløb fra 0 - 9 med hvert tals
udlægning til et fuldendt talsystem som bl.a. i kraft af
det geniale gentagelsesprincip slutteligt danner sin egen
fortløbende struktur. Dette afspejler igen, som Martinus
nævner, selve livets Kredsløbsprincip. Og her ikke blot
i den allerstørste makro målestok, men som jeg senere
vil vise eksempler på, også i vor egen mellemkosmiske
livshistorie.
I den forbindelse vil jeg lige henvise til Ruth´s indsatte
ramme for Martinus citater om tallene i Impuls nr.1-2004
side 35 som supplement til mine egne udlægninger om
Nullet og de øvrige numerologiske fortolkninger.
0 - Nullet er som Martinus også nævner det , ikke et
intet, men det faste punkt eller systemets urokkelige
centrum. Numerologisk har det en dobbeltrolle, enten
som et uopdyrket energireservoir, men værdifuld bærer af
udtryksmuligheder i forbindelse med de andre talværdier,-
eller som et uopdyrket felt der endnu blot befinder sig i
en latent tilstand. Nogle bruger det også om en person
der ikke henter meget respekt fra omverdenen: “du er
bare et stort nul;”
Nullets egenskaber skal altså ses som vore latente muligheder
der kan opdyrkes og aktiveres som Jeget´s udtryksarkiv,
i forskellige talsammenhænge. Indtil det bliver
aktiveret, virker det samlede erfaringsmateriale
9

heri som en forstærkelse af selvfølelsen i hvile (udenfor
tid og rum). Mål, vægt og tælling m.m. starter først med
tallene efter Nullet. I Nullet har vi derfor overvejelsen
inden vi tager stilling, f.eks. i valgsituationer. Mulighederne
lægges foran os og gennem Nullet associerer
vi på vores erfaringsmateriale. Når først vi har truffet
vores valg, fanger bordet, talrækken aktiveres og herved
samtidig bevægelsen, der som bekendt er et nødvendigt
udtryk for at opnå livets oplevelse.
Hvert menneske har altså ud fra fødselsdagen sine egne
persontal, som får yderligere individuel udtryksværdi via
den enkeltes udviklingsniveau. Denne Nullet´s usynlige
eller uopdyrkede talentpulje er ikke blot noget der kan
aktiveres ud fra den fysisk sanselige verden, men også ud
fra de åndelige sanser, f.eks. igennem en overskyggende
inspiration, aha oplevelse eller helligåndsoplevelse, alt
efter niveauet hos den enkelte. Nullet er i sandhed alt
eller intet på samme tid.
Mennesker født den 10 - 20 - eller 30 i en måned, har
altså noget “diffust” eller uopdyrket med sig, som i barneårene
ubevist gør dem ret beskuende i en søgen efter
deres samlede identitet, hvilket bevirker at de som yngre
kan have svært ved at give udtryk for deres indre. Men
senere i livet vækkes de slumrende kræfter og evner, som
ingen troede de var i besiddelse af, måske mindst af alt
dem selv.
10
F.eks havde Martinus i sit Kosmogram, 7 nuller som
hos ham kunne åbne en bro til modtagelsen af kosmisk
bevidsthed.
I det efterfølgende vil jeg gennemgå nogle af de grundtydninger,
jeg gennem mine mange års forskning er kommet
frem til, som værende den universelle værdi af hver af
de ni talenheder eller for at bruge Martinus eget udtryk
“de ni talbogstaver.”
Her følger først citater af Martinus fra Livets Bog,
bind 1 (fortalen) som efterfølgende bliver fulgt op af
en Numerologisk udlægning for sammenlignende studie
af tallene fra 1-22. (Uddybning dog kun de første 9
afsnit)
Fortale
-l. Livets Oplevelse. -2. V æsenerne og Skæbnen. -3. Behag
og Ubehag. -4. Vor egen Viden og Skæbnen. -5. Kampen
for Tilværelsen. Udvikling. -6. Det eneste Fornødne.
-7. Livets Bog et Resultat af Pligtfølelse. -8. Hensigten
med Illustrationerne. - 9. Symbolerne. - 10. Livets Bog er
ikke ”Eneste Saliggørende”. Uvidenhedens Symptomer.
Hellige Bøger og Væsener og Livets Billedgalleri. -11.
Erkendelsen af Livets Bogs sande Natur. -12. En partisk
Kærlighedsevne. -13. Kun delvis at være i Kontakt med
Sandheden. -14. Livets Bog og dens Modstandere. - 15.

Livets Bogs Mission. Livets direkte Tale. Livets Religion.
- 16. Sandhedssøgeren og den rette Kilde. ”Falske Profeter”.
- 17. Den rette Kildes særlige Kendetegn. Evnen til
at opleve Livet som Guddommens Korrespondance. - 18.
Livets Bog og Læseren. - 19. Mit Forhold til Livets Bog
og Kærnen i samme Bog. Livets Bog som et Defensorat
for alle Væsener. Den evige Sandhed i en ny Inkarnation.
- 20. Oplysninger om mig selv. Jeg gennemgår en åndelig
Proces, får ”kosmisk Bevidsthed”. - 21. Min Kosmiske
Sansehorisont. - 22. Min Ubelæsthed, primitive Skole
undervisning og Uberørthed af åndelige Sekter og Trosretninger
og Værdien heraf. Det udløsende Moment for
min Mission og Fremtræden. En Sammenligning mellem
andre Væsener og mig selv.
Numerologisk Betydning
1.Individets Eksistensoplevelse- 2. Individets vekselvirkende
dualitet.- 3. Individets Udtrykskraft.- 4 Individets
Egenviden.-5.Individuel Udvikling. -6.Individets Kundskaber.-7.
Individets Indsigt - 8. Individets Socialsyn.- 9.
Individets Horisont - 10. Integration.- 11.Udvekslingssøgen.
- 12.Samvirkeforskel. -13.Transformering.- 14.Sammenfatning.
- 15.Situationsberedskab -16. Kundskabstilegnelse
-17. Koordinationsmønster -18.Balance-skabelse
-19. Perspektivforståelse -20. Miljøbevidstgørelse-
21. Myndighed - 22. Vækstgrundlag
De første 9 afsnits sammenlignende numerologiske
analyse af Martinus’ tekst:
Martinus:
Stk.1. Ethvert levende væsen, der kommer til verden, ligegyldigt
hvad enten det hører ind under det væsenssamfund, vi
kalder ”Den jordiske menneskehed”, eller det hører ind under de
former for liv, der ytrer sig gennem det, vi er vant til at opfatte
som ”Dyr”, ”Planter” og ”Mineralier”, er alle uden undtagelse
genstand for Livets Oplevelse.
Numerologi:.
Med 1 -tallets vibration opstår det levende væsens evne
til at stå adskilt fra sin omverden, gruppen, etc og få individuelt
liv, herunder sit eget legeme. At være unik og
med tiden turde stå alene og være anderledes. I det hele
taget have sit eget udseende, træk og identitet. Uden 1-
tallets vibration vil vi ikke have et egetliv og kan derfor
ikke opleve livet ud fra vor egen synsvinkel. Mennesker
uden 1 taller i deres tal-oplæg ville ikke kunne tage selvstændig
stilling og oplever derfor en svag egenvilje. De
vil altid opleve sig som et vedhæng og være afhængig
af noget eller nogen. Det er derfor logisk at tillægge 1
tallet kvaliteter som uafhængighed, selvstændighed,
individualitet og personlig udstråling. Her opstår en
følelse af personlig betydning som styrkes gennem den
stadige fornemmelse af at være sig selv og unik. Enten
som: først, størst, bedst, dygtigst, smukkest eller stærkest
osv..Kort sagt bliver vi her, alt efter hvor mange 1- taller
vi har,enten den der leder andre, identitetsløse, eller den
der går sine egne veje, bare vil være alene, etc.
Martinus:
Stk. 2. Da Livets Oplevelse kun kan eksistere i form af en
vekselvirkning mellem to former for Energi, nemlig den fra
Universet i form af vore omgivelser, og den fra vort eget Indre
i form af vor manifestation udstrålende energi, og denne
vekselvirkning i form af Livets Oplevelse netop er identisk
med Skabelsen af vor Tilværelse, vil det være klart indlysende,
at vi hver især udgør en ikke ringe faktor i denne Skabelsen
af vor Skæbne, i særdeleshed fordi vi indenfor et vist område
netop er i besiddelse af en såkaldt ”FriVilje”.
Numerologi:.
Med 2- tallets vibration fremstår livets dualitet, alt får to
sider. Igennem deling, opspaltning og forøgelse vokser
og formeres tingene. Flersidighed opstår, modsat 1- tallets
ensidighed. Vi bliver mere nuancerede og lærer at
vekselvirke, som den gode landmand der ikke hele tiden
udpiner samme stykke jord.Via Totalsprincippet ser vi
også den enkelte celles evne til at vokse, knopskyde og
formere sig. Heri opstår også familiefølelsen, blodets
bånd etc.
Uden 2 - tallets vibration ingen forbundethed. Vi ville
ikke kunne tænke i forhold til og se tingene fra flere sider.
Med denne nye 2’er dimension hedder det herefter både/
og, og ikke mere enten/eller som hos 1- tallet. Valget opstår
som den frie vilje til at vælge mellem to muligheder
og hermed også konsekvensen af disse valg (skæbnen).
Under 2- tallet skaber vi hele vækstgrundlaget for vores
egen skæbne og livsfornødenheder.
Martinus:
Stk. 3. Dette vil igen sige det samme som, at ethvert Væsen er
stillet overfor et Ocean af Kræfter, hvis samlede Manifestation
under begrebet ”Naturen”, i form af elementerne, i form af stof
eller materie, i form af tankeklimaer, og i særdeleshed i form af
Medvæsener, er i stand til at påvirke det under en skala af højst
forskellige former for manifestation, der strækker sig fra de
mest frygtelige former for ubehag til de mest vidunderlige og
strålende former for behag. Denne gigantiske kraftorganisation
kan altså ligeså let påvirke Individet rædselsfuldt og frygteligt,
som den kan påvirke det behageligt eller lykkeligt, og er
11

således en i lige grad medvirkende faktor i såvel skabelsen af
en lykkelig som ulykkelig skæbne for Individet.
Numerologi:.
Med 3-tallets energivibration opstår selve formernes
verden og dermed alle vores udtryksmuligheder igennem
3 tæthedsgrader; de faste, flydende og luftformige
elementer. Her iklædes og samles alle vores skabte resultater,-
gode som dårlige. Her dannes og manifesteres
alle vores erfaringer, vi prøver kræfter med livet i mange
forskellige skikkelser og udtryksformer. Uden 3 - tallets
energi ville vi ikke kunne skabe nogen resultater eller
noget udtryk for os selv og ingen synlige beviser for, om
noget virkede eller vi tog form i den reale verden. Vores
skabernatur ville simpelthen ikke komme til udtryk. Vi
bruger jo også denne sætning når noget skal ske og der
skal handles: 1 - 2 - 3 løb, osv.
Overalt hvor tretallet gør sig gældende, bliver der derfor
tale om exspressivitet, handling, konstruktivitet, udtryksmuligheder
og energiudladning osv. Selve naturen
er jo et udtryk herfor. F.eks: En celles tre kvaliter, cellekerne-cytoplasmaet
og cellevæggen. Atomets 3 bestanddele:
proton og neutronkernen og elektronfeltet. Alle de
vigtigste byggestene er 3- delte.
Martinus:
Stk. 4. Som jeg nævnte før, er vi ikke helt prisgivet disse
mægtige kræfter, men udgør i virkeligheden indenfor det
område, der beherskes af vor fri Vilje, den dominerende faktor
i reguleringen af disse mægtige kræfters indflydelse på vor
egen tilværelse. Men da den største faktor bag vor fri vilje igen
normalt er vor egen Viden, vil det være afhængigt af denne
Videns rækkevidde, om vi vil få en lykkelig eller ulykkelig
skæbne. Thi hvis denne viden ikke strækker sig til kendskabet
til de realiteter, der er identiske med den uundgåelige, nødvendige
basis for en fuldt ud harmonisk og lykkebringende
harmoni mellem vore manifestationer og Verdensenergierne,
vil vi i tilsvarende grad, som vort kendskab afviger herfra, få
en mindre fuldkommen skæbne eller oplevelse af livet.
Vor viden vil altså i virkeligheden være den dominerende
faktor i reguleringen af vor vekselvirkning med den af naturen
mod os rettede påvirkning. Alt eftersom vi forstår at undgå
de energiformer, der er ubehagelige og uskønne, kommer vi
netop mere og mere ind under de energiformer, der er skønne
og behagelige.
Numerologi:.
4. Når vi har udtrykt og formet det vi kunne tænke os
via tretallets energi, kommer vi til 4-tallets vibration,
12
der hjælper os til at blive bevidste om værdien af det vi
udretter. At sammenfatte og skabe orden i vor begrebsverden,
at organisere og indrette vor bevidsthed og
tilværelse hører under dette tal. “Det over sig selv og
sit liv tænkende menneske” motiveres af firetallet og
herved skabes vor egenviden.
Uden firetallets energi var der ingen struktur, orden og
plan med det vi gjorde. Vi fik ikke overvejet, bevidstgjort
eller fordøjet tingene og ville være uden skelneevne eller
sans for at værdivurdere betydningen af det vi oplevede.
Vi ville faktisk totalt mangle bevidsthed herunder fornuft,
ansvarsfølelse osv. Hvor som helst vi møder 4 vibrationen
(hos medvæsener,) bliver noget bevidstgjort, sat i
system og valueret på egne præmisser ud fra bevidsthedsniveauet
hos den enkelte. Via 4 tallets kvaliteter
bliver vi” herre i eget hus” og lærer at komme helt ud i
hjørnerne af vores bevidsthed.
Martinus:
Stk. 5. Et blik ud over Verden vil vise os, at de levende væseners
manifestation eller den såkaldte ”Kampen for Tilværelsen”
netop er identisk med intet mere eller mindre end en
stræben efter at overvinde alt der er af ubehagelig natur. Når vi
bygger huse, når vi går iført Klæder, så er det jo kun for dermed
at overvinde de af verdensenergierne, der i form af et uheldigt
klima ellers ville underminere vor oplevelse af livet.
Det samme gør sig gældende, når vi i de civiliserede samfund
finder skoler, hospitaler, filantropiske virksomheder, politi og
brandvæsen, regerings- og administrationsforanstaltninger,

kirker, sekter eller religiøse samfund o. s. v., idet alle disse
realiteter hver især uden undtagelse er identiske med synlige
udslag af denne væsenernes kamp mod realiteter i verdensenergierne,
der er af uheldig natur for opbyggelsen af en lykkelig
skæbne for individet. Denne ”Kampen for Tilværelsen” eller
denne individets stadig tiltagende anstrengelse for at overvinde
og binde de ubehagelige energiformer i naturen kendes i den
daglige tilværelse under begrebet ”Udvikling”.
Numerologi:.
Med 5 - tallets vibrationsfelt skabes en udvikling af vor
omstillingsevne så vi ikke stivner under 4 - tallet. Vi
åbner os for nye udfordringer, lærer kombinationstænkning,
logik og bliver problemløsende. Under 5 tallets
indflydelse lærer vi at overvinde og omforme alt hvad der
er smertefuldt og disharmonisk af natur, til behag og komfort.
Gennem femtalsenergiens felt bliver vi istand til at
tæmme naturkræfterne og klare os i eksistenskampen.
Uden femtallets fornyelsesenergi ville vi ikke kunne
skabe nogen form for kultur eller teknologi og i sidste
instans ingen civilisation. Via denne energi forskønner og
kultiverer vi både samfundet og den enkeltes optræden,
levevis og individuelle livsstil. Hvor vi end møder femtals
vibrationer udvikles der mentale evner til at tackle
udfordringerne. Heriblandt opøves vor bevægelighed,
situationsberedskab, og indtryksmodtagelighed. Det er
også gennem vore fem fysiske sanser at vi videreudvikler
os i en stadig strøm af nyorientering. Vi bliver tilpasningsdygtige
og lærer livskunst. Dvs. at få det bedste ud
af sine livsbetingelser
Martinus:
Stk 6. Da alle væsener jo ikke er i besiddelse af den samme
viden, kommer de derved til at afvige fra hverandre i deres
vekselvirkning med naturen og får således en højst forskelligartet
skæbne eller tilværelse. Og det er netop gennem denne
deraf opståede kæde af forskelligartede skæbner eller tilværelsesformer,
at vi kan konstatere v æsenernes stigen fra mørket
til lyset, ligesom det jo også er det fuldkomne kendskab til
samme kæde, der afslører for os, hvorfra vi kommer, - hvorhen
vi går, - hvem vi er, og hvordan vi skal leve for at bringe vor
egen energiudfoldelse i kontakt med den af naturen mod os
rettede manifestation og derved gøre os selv til genstand for
den absolutte lykke. Da denne lykke eller fuldkomne skæbne
for lindividet således betinges af et absolut sandt kendskab til
tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper og dermed
kendskabet til selve Livets Mening, vil tilegnelsen af et sådant
kendskab for det, kosmisk set, endnu ubevidste Jordmenneske
være identisk med ”Det absolut eneste fornødne”.
Numerologi:
Med 6 tallets vibrationer bliver vi alle bevidste om forskellige
sider af omverdenens og naturens objektivitet.
Dette møde med livets mange realiteter og deres lovmæssigheder
i forbindelse med hver enkelts forskellige
egenviden, skaber efterhånden kundskaber og almene
erfaringer der lærer os om de faktiske forhold der gælder
i tilværelsen, og hvordan vi bedst omgås dem for at få
det fulde udbytte ud heraf.
Hermed bliver vor tilværelsesforståelse nøgtern og naturvidenskabelig
oplyst og vi begynder at tænke eksakt,
(motto: cirka er intet, eksakt er alt.) Vi begynder at foretrække
kvaliteter som mål, vægt, rationelle fakta og beregnelig
viden der fagligt kan videregives af kompetente
forskere og lærere, der hver på sit felt gik forud. Herunder
findes også faren for at alt i livet skal være måle- og vejeligt
og have bevist sin duelighed af autoriteterne, før
det godkendes. Kravet om funktionalitet, mekanik og
præcision er stort. Uden sekstallets energiindflydelse vil
vi aldrig kunne opnå “Know-how”/ kundskaber om tilværelsens
dybeste love og evige grundprincipper, hverken
naturvidenskabeligt eller åndsvidenskabeligt.
Martinus:
Stk. 7. Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved Selvsyn
har været i stand til at opleve ovennævnte kendskab i en sådan
renkultur, at det på alle måder retfærdiggør det guddommelige
ord: ”Se alt er såre godt”, og derfor kun kan eksistere som
identisk med det absolut direkte svar på det for verden stadig
aktuelle spørgsmål ”H vad er Sandhed”, har jeg følt det som
min pligt at gøre denne min oplevelse eller viden tilgængelig
for almenheden; og det er netop dette mit førstehånds-kendskab
til de kosmiske realiteter, der, i form af et overjordisk
forsyn eller guddommeligt Væsen, behersker Altet, jeg under
Udtrykket ”Livets Bog” eller ”Den evige Visdom” bestræber
mig for at demonstrere.
Numerologi:.
Med 7 - tallets vibration fremstår opsummeringen af
den ved selvsyn erfarede indsigt. Her bliver vores viden
for alvor subjektiviseret og personligt/overpersonligt
relateret og vi bliver i stand til at danne vores egen livshistorie.
Denne kan virke meget speciel og fremmedartet
for andre at forstå. Vi kommer derfor let til under 7 - tallet
at fremstå som forbillede eller ”prygelknabe” for andre,
-en der er anderledes. Med 7 - tallets energi lærer vi at
”hvert menneske har sin egen virkelighed”. Under Stk 7
skriver Martinus f.eks.for første gang om sig selv og sin
personlige livshistorie, bla: Min oplevelse,
13

min viden, ved selvsyn, min pligt, min førstehåndsviden,
min demonstration etc. Uden 7-tallets indflydelse ville
vi overhovedet ikke have nogen evne til at opsummere,
koordinere og samle alle vore oplevelser i et personligt
livsmønster og dermed finde frem til vores egen sandhed.
Herigennem vil vi gradvist kunne gennemskue det forlorne
og overfladiske og blive åndeligt sandhedssøgende.
Under 7-tallets indflydelse får vor intuitionsenergi gode
udviklings betingelser.
Martinus:
Stk. 8. Da en sådan demonstration nødvendigvis må indeholde
emner eller tankeformationer, som det almene jordiske menneske
endnu aldrig eller kun lejlighedsvis har beskæftiget sig
med og derfor ikke kan have nogen som helst mental træning
i at fastholde og udnytte i sin bevidsthed, har jeg ment det
gavnligt at give disse tankerealiteter materielle synlige udtryk,
således at disse i stedet for kun at udgøre mentale manifestationer,
som kun den trænede tænker eller okkultist vilde
have gavn af, nu kommer til at fremtræde i håndgribelige
materielle billedformationer, der, tilgængelige for det fysiske
syn, vil kunne udforskes på samme lette og ligefremme måde,
som et fjerntliggende landområde med dets floder, bjerge og
byer kan studeres på et over samme landområde nøjagtigt
udført landkort.
Hensigten med mine Illustrationer er således at gøre adgangen
til studiet af det kosmiske eller åndelige Verdensalt ligeså let
tilgængeligt for almenheden, som studiet af de fysiske materielle
landområder, gennem geografien, nu er tilgængeligt for
et barn på skolebænken. Thi det er nemlig ikke livets mening,
eller planen i den guddommelige verdensordning, at studiet
af disse højeste realiteter skal blive ved med kun at gælde for
enkelte særlige væsener, i særdeleshed fordi der ikke findes
noget større udløsende moment eller grundlag for skabelsen af
den over hele verden så længselsfuldt ventede ”varige fred”
end netop resultatet af ovennævnte studium eller kendskabet
til det kosmiske Verdensalts analyse udbredt for masserne.
Numerologi:.
Med 8- tallets tranformationsenergi opstår gradvist
evnen til at symboltyde og gøre det skjulte eller mentalt
usynlige, tilgængeligt for andre og forståeligt for almenheden.
Heri bl.a. at frasortere det der har udlevet sin
værdi og fremhæve det, der har socialaktuel betydning i
en stadig regulerings eller revisionsanstrengelse. Under
8-energien drejer det sig om at opretholde et konstant
flow i tilværelsen/kroppen, psyken etc. og forstå at intet
skabt bliver ved med at være.
14
Derfor gælder det under 8-talsvibrationen om at administrere
sine energier på bedste måde og økonomisere med
sine ressourcer. Hvor er grænsen for forbrug? Hvornår
er nok, nok? Skal der sættes grænser nu? eller skal de
overskrides? etc. Uden 8-tallets energikvaliteter ville
vi ikke have evne for at forudse konsekvensen af det vi
starter; hvor fører det hen? Hvad var det godt for? og
bl.a .vide hvornår en balance brydes. Herunder også at
holde det immaterielle (ideen) op mod det materielle
(stoflige) og vurdere virkningen på længere sigt. Alle
erfaringer skal under 8 bedømmes i forhold til helheden.
Selve tallet er også som et 0 der er vredet til et 8-tal,
fra noget helt, til noget delt, fra noget totalt, til noget
ambivalent der hurtigt bliver spændingsbærende ved
mindste ubalance!
Martinus:
Stk 9. For at forstå min Illustrationsmåde rigtigt må man
erindre, at de mentale eller kosmiske realiteter, som mine billeder
er udtryk for, ikke har materiel eller fysisk form, men er
identiske med kosmiske Verdenslove, grundprincipper, ideer,
årsager og sansemetoder. Men realiteter, der ikke har materiel
billedlig form, kan jo hverken kunstnerisk gengives, kopieres
eller fotograferes. Som følge heraf er mine Illustrationer ikke

identiske med fotografier eller kunstneriske gengivelser af
det, de repræsenterer, således som tilfældet udmærket godt
kan være med et landkort. Mine billeder bliver derimod til
på den måde, at når jeg ønsker at illustrere en eller anden
af de førnævnte formløse realiteter, giver jeg hver af de i
samme realitet forekommende vigtigste lokale detaljer et
særlig udført kendemærke eller tegn, det være sig farve,
streg eller figur; dernæst stiller jeg disse forskellige tegn
sammen i en orden eller rækkefølge, der svarer til den for de
fysiske sanser usynlige kombination, i hvilken de fremtræder
i virkeligheden.
Derved kommer der et materielt billede til syne, som altså i
sin natur ikke er en kopi af, - men et synligt kendemærke eller
holdepunkt for en indenfor det materielle område usynlig
realitet. Det praktiske resultat heraf vil så igen være dette,
at de kosmiske realiteter derved får en slags tilgængelighed
indenfor det materielle syn, således at nogle af de væsener,
der endnu ikke har nogen udover nævnte syn højere udviklet
sansebegavelse, derved på et tidligere tidspunkt end det ellers
vilde være tilfældet også kan begynde at arbejde med,
og derved få kendskab til disse for dem ellers skjulte sider af
Livets Oplevelse. Mine Illustrationer gengiver således ikke
billedligt det, de er udtryk for, men symboliserer derimod
samme og vil derfor retmæssigt kun være at udtrykke som
Symboler.
Numerologi:.
Med 9- tallets vibrationsfelt samles alt i et overordnet
organisk symbol. Her finder alt sin plads og her forenes
alle brikkerne til et helhedsbillede, alle borgerne til et
samfund, alle organer til et legeme, en organisme osv.
Det er også i 9’ ende måned vi fødes ud til den store
verden og det viser sig, om vi er blevet til et “misfoster”
eller noget velskabt. Her ser vi altså slutresultatet af, om
vi under de første 8 tals indflydelse fik fordelt alle materialer
og råstoffer proportionalt rigtigt, eller hvor det
svage led viser sig. Med 9-tallet får vi det rigtige objektive
overblik og lærer her at se og bedømme alt i forhold
til hinanden. Intet vurderes for sig selv, men i forhold til
hvad det betyder for det samlede resultat osv.
Tilsvarende vil mennesker under 9 tallets indflydelse let
præges af alle, de møder, have antennerne ude i tidsånden
og se sig selv udefra. De vil være fremskridtsvenlige og
have/kræve stort spillerum. Enten som rigtige kosmopolitter/verdensborgere.
(humanister) eller nogle, der blot
bruger andre. Her begynder det individuelle at gå op i
det universelle og alt ses fra en større platform. Man
begynder at føle for de mange ikke kun de få. Under
9-tals energien erkendes, at alt er forskelligt, uden at
noget er bedre eller dårligere, blot anderledes. Uden
9 talsprincippets indflydelse, med liv inden i liv, ville
ingen kunne eksistere og intet ville kunne fungere som
en helhed. Alle ting/væsener bliver her forenet, som
dråberne, til eet hav. - Ringen er hermed sluttet med
bevidsthedens udvikling fra 1 til 9.
TALSKRIFTEN INDEHOLDER HEMMELIGHEDER, SOM
IKKE KAN FATTES MED TANKEN ELLER UDTRYKKES
MED ORD. TAL INDEHOLDER DET ALMENE, MENS ORD
INDEHOLDER DET SÆRSKILTE, OG DA EEN ENESTE
ALMEN FORESTILLING INDEHOLDER UTALLIGE SÆR-
SKILTE, SÅ FØLGER DET, AT TALSKRIFTEN INDEHOLDER
FLERE HEMMELIGHEDER END BOGSTAVSKRIFTEN.
SWEDENBORG
15

v/Gunder Frederiksen
16
Tro
Efter en lang periode, hvor Vorherre i ateismens uhellige
navn har været henvist til skammekrogen har han/hun/
det fået fornyet aktualitet. Det startede med, at en præst
frit fra leveren erklærede sin vantro. Han troede ikke på
Gud, selvom han prædikede guddommeligt kristendom
fra prædikestolen. ”Forstå det, den der kan”! Efter en del
kirkelig turbulens og uro endog på ministerplan er kirken
igen tilbage i sine vante folder. Ikke desto mindre er det
som om der er tale om et før-efter. Om end i mindre format.
Det er som om der nu tales og skrives mere åbent
om Gud, tro og tilstødende emner end før. Det er også
blevet et mere anvendt medieemne. Og det er godt.
Det vil vise sig om der er tale om nogle svage forløbersymptomer
for en kirkelig reformation. I så fald skal den
blive budt hjertelig velkommen. Ikke mindst hvis en sådan
evt. kommende reformation skulle vise sig at gå i retning
af de tolv teser, som den pensionerede amerikanske biskop
John S. Spong har gjort sig til talsmand for og udsendt
på nettet. (Se IMPULS 1/2003 s. 14). I den forbindelse
kunne det være interessant med en opinionsundersøgelse,
som viser, hvad befolkningen i det hele taget forstår ved
begrebet Gud og for så vidt også ved begrebet tro.
Hvad forstår man ved tro?
Med hensyn til det første vil jeg for egen regning gerne
henholde mig til den ganske enkle definition på begrebet
Gud, der lyder: Gud er alt der er. Men der er jo utallige
forskellige opfattelser af, hvad Gud er.
Tro er jo mange ting. Et enkelt opslag i den 27 bind store
”Ordbog over det danske sprog”, som vel er vor højeste
dansksproglige autoritet, afslører - tro mig om I vil -
ikke færre end 20 tættrykte sider om begrebet tro. Jeg
kunne skrive 5 – 6 artikler i IMPULS om tro ved blot at
afskrive ordbogen. Det skal jeg imidlertid nok forskåne
vore læsere for, for det ville blive verdens mest saglige,
men dermed også kedelige artikel.
Mere levende bliver det, hvis jeg nu blot nævner et uddrag
af eksempler på, hvad der iflg. ordbogen forstås
ved tro.
1. Det kan f. eks. være, om et menneske i større
eller mindre grad er troværdig. Kan man tro på
ham/hende? Man kan tale om tro i betydningen
om en person er til at lide på – er han/hun troværdig
og ordholden?
2. Det kan også være en større eller mindre grad
af usikker erkendelse. – Man kan opstille et
kontinuum forløbende fra den allersvageste og
allermest usikre anelse over forskellige grader
af tro til fast og sikker viden som f. eks. at 2 og
2 er 4.
3. Man afgiver løfte ”på tro og love” – en forsikring.
4 Man kan tale om tro i betydningen trofasthed
”at være tro mod sin trolovede o. lign. Man kan
afgive løfte om troskab f. eks. i et mere eller
mindre varigt forhold.
5 Og man kan i nationalistisk betydning tale om
den sande tro f. eks. over for sit land – jfr. ”en
tro væbner.
6 Man kan tale om tro i betydningen tillidsfuldhed
eller tiltro i modsætning til mistro, som begge
kan være rettet både mod omgivelserne eller en
selv – at tro (eller stole) på egne evner.
7 Vi anvender ordet tro om det der ligger udenfor
objektiv erkendelse.
8 Desuden profetisk tro. Tro på forudsigelser. F.
eks. Nostradamus eller Vølven, hvor vi f. eks.
i IMPULS nr. 1/2003 gengav Vølvens profetier
for dette år, ligesom vi tidligere har skrevet om
Nostradamus.
9 Og så er der tro i religiøs betydning tro på Gud.
– altså om der i det hele taget findes en gud, og
i så fald om han/hun/det er til at stole på, og her
vil nogen mene, at det kun har mening, hvis man
samtidig taler om tro på en satan, djævel eller et
ondt og destruktivt princip som modpol til den
alkærlige Gud.

10 Interessant er det også at se nærmere på, hvad Tor
Nørretranders mener, når han kalder sin sidste
bog ”At tro på at tro”. For hvordan skal det nu
forstås?
At tro på at tro
I sin bog med ovennævnte titel skriver Tor side 21: ”Man
kan tvivle på Guds eksistens, man kan benægte ham,
man kan tvivle på næsten alt det, religionerne påstår som
virkeligt, men man kan ikke tvivle på, at der er nogen,
der tror på det. Man kan betvivle stort set alle teologiens
udsagn om Gud, men man kan ikke betvivle den antropologiske
kendsgerning, at der er mennesker, der tror.
Mange endda. Troen er virkelig, troen er ubetvivlelig
som menneskelig aktivitet. Det, der tros kan betvivles,
men at der tros kan ikke”.
Hvis Tor nu havde taget sig sammen til at gøre sig selv
den tjeneste at se sit udsagn om tro på Gud i et kosmisk
perspektiv, så behøvede han ikke at nøjes med at skrive
mange – altså at mange tror. Erkendelse er et begreb, der
er under udvikling, nemlig i takt med vore erfaringsdannelser,
og det gælder os alle. Både som en fylogenetisk
udvikling (generelt) og en ontogenetisk (det enkelte
væsen). I udviklingens og dermed erkendelsens forløb
vil vi alle passere et trosstadium på vej mod et fjernere
fremtidigt vidensstadium, hvor man er i stand til at skue
direkte ind i virkeligheden, som nogle store seere angiveligt
er eksempler på.
Det religiøse instinkt
Det religiøse instinkt ligger dybt i os. Vi har det simpelt
hen med os fra de egentlige dyrs verden. Iflg. Martinus
udgør det en del af naturen selv. Han beskriver det som
et storslået naturdrama i bogen Logik s. 57: ”Vi befinder
os i ”den sjette dags” første spæde morgenrøde, den dag
hvis middagssol endnu lyser over verden, og hvis aftensol
det jordiske menneske endnu aldrig har set gå ned. Vi er
midt i Guds skabelse af dyr og mennesker.
De daværende skove var i virkeligheden kun at udtrykke
som de nuværende skovbundsplanter i kæmpeformat.
Inde i tykningen af disse vældige krat kom et lille mærkeligt,
rædselsslagen dyr springende forfulgt af et andet
rovdyragtig, farligt udseende væsen. I det herskende tusmørke
blev de hurtigt ude af syne, men et hjerteskærende,
langtrukket skrig forkyndte det forfulgte dyrs kapitulation,
forkyndte at den redning det ved sin flugt troede at
kunne have opnået, nu måtte opgives, forkyndte at det
ikke selv havde flere kræfter eller ved egen hjælp kunne
fri sig fra faren, og hvorfor dets rædsel og fortvivlelse
over den truende undergang, som en allersidste udvej,
udløstes gennem det omtalte skrig. Dette blev således
et nødskrig, et råb om hjælp, et skrig i mørket, - men til
hvem? – Ja, til noget synligt eller kendt væsen kunne det
absolut ikke være rettet, da det principmæssigt gentager
sig i alle nødsituationer hos alle væsener, der har evner
til at frembringe lyde, og er forbundet med enhver dødsangstudløsning,
ganske uafhængigt af om der er andre
væsener til stede eller ikke”. – Begrebet bøn til Gud er
født til verden!
Begrebet bøn har manifesteret sig
Med dette naturdrama påviser Martinus, at råbet må være
rettet mod noget ukendt, hvilket faktisk er en bøn til en
ukendt overmagt, altså en henvendelse til en overmagt
eller et forsyn. Rent instinktivt fornemmer vi, at der må
være en højere magt. En fornemmelse, som vi naturligvis
kan skubbe fra os eller benægte, men som vi trods alt i
nødsituationer vil være tilbøjelig til at henvende os til.
Gennem naturens egen tale er bønnen født til verden og
efterhånden kommet ind i utallige menneskers hverdag.
Overalt i verden bedes der til et overjordisk væsen,
som der naturligvis er vidt forskellige forestillinger om.
Det kan dreje sig om højrøstet klagesang eller råben og
skrigen, som vi ofte ser det i sydlige lande blandt mere
temperamentsfulde mennesker. Det kan forekomme som
offentlig demonstration ved at bøje sig til jorden vendt
mod Mekka. Og som den skarpeste kontrast hertil, finder
vi det i den stille bøn i ”lønkammeret”, som Jesus anbefalede.
Men at det har givet anledning til en vældig kulturel
udvikling med bygning af kirker, templer og andre bedehuse
over hele verden, siger noget om troens magt over
menneskene. For øvrigt skulle der være eksempler på, at
17

selv benhårde ateister kan finde på at bede til den gud, de
ikke tror på, når de er i overhængende livsfare.
Martinus om bøn
Martinus gjorde meget ud af at anbefale bøn, og som
noget karakteristisk gjorde han det på sin sædvanlige hyggelige
og ligefremme måde: ”Forsynet er ikke sådan, at
det siger: ”Kan du så komme ned på knæ!” De væsener,
der hører bønnerne, ved godt, hvordan menneskene er.
At tro er ikke en viljesakt, enten så tror man, eller så tror
man ikke. Det er ikke noget man
kan ville. Man kan nok ville det,
men derfor tror man det ikke.
Det kan ikke hjælpe, at jeg siger
til Dem, at to og to er syvogtyve.
De vil gerne tro det, men De kan
jo ikke. Men det gør ikke noget,
at man ikke tror, man må bede
alligevel”.
Det sidste er virkelig interessant.
Selve ordformen f. eks. i
Fadervor har en værdi i sig selv.
– Jeg vil tro, at Fadervor hører
hjemme under det den schweiziske
psykiater Carl Gustav Jung
kaldte arketyper, som netop har
en iboende energi – f. eks pyramiderne
eller Davidsstjernen.
Når Martinus siger, at man må
bede, selv om man ikke tror, så
er det nok fordi bønnen under
alle omstændigheder har en
formildende effekt. Men jeg
vil trods alt mene, at det er
væsentligt at lægge gode sjælekræfter
i bønnen, ellers kan det
let blive ren og skær mekanisk
efterplapren.
Energikoncentration
Interessant er også at åndelig
energi kan akkumuleres eller
opsamles. En nybygget kirke
f. eks. er uden åndelig energi
indtil den bliver brugt til sit
formål: prædikener og bønner,
salmesang m. m. En gammel
kirke derimod kan være fyldt
med så megen åndelig energi,
at den øver tiltrækning på men-
18
nesker, som blot ønsker ganske stille at sidde og falde
til ro med sine egne tanker. Et udpræget eksempel på
akkumulering af åndelig energi er beskrevet i IMPULS
2/2003 s. 44 under titlen ”Et fredens tempel”: I forbindelse
med et tempel på Himalaya besluttede man, at der
lige fra templets start kun måtte udtales ord, der har med
liv, kærlighed og fred at gøre. Efter nogle år viste det
sig, at templet havde helbredende effekt, således at syge
kunne blive helbredt ved blot at opholde sig i templet.
Man forstår godt, at Martinus
gjorde meget ud af at opfordre
til at bede – også selv om man
ikke tror, for troen kommer vel
efterhånden, mon ikke? Men
tro er trods alt en lavere erkendelsesform
end viden. Kan vi
komme der til? Iflg. Martinus
skulle det være tilfældet – ja,
det vil blive realitet for alle, selv
den mest forhærdede forbryder,
massemorder og Gudsfornægter.
Livets skole i forbindelse
med skæbneloven, som livets
største og mest virkningsfulde
pædagogiske princip vil med
usvigelig sikkerhed føre os alle
mod stadig højere erkendelsesformer
på vej mod kosmisk
bevidsthed, hvor vi vil være
i stand til at skue direkte ind i
virkelighedens verden. Men det
er en anden og endnu mere interessant
historie.
Men hvad siger Martinus
om tro?
Ikke så lidt - f. eks. at man tror,
når man endnu ikke har begyndt
at bruge sin intelligens over for
de højeste mysterier – at tro er
nemlig en evne, som man har
eller ikke har. Trosevnen er et
stadium i erkendelsesudviklingen
– en evne som man gradvis
mister, når man begynder at
bruge sin intelligens på at udforske
livets mysterier. Troende
mennesker er underlagt den
guddommelige suggestion. Når

man er troende, er man ikke intelligensmæssigt bevidst
og dermed suggereret (LB stk. 140). Martinus sammenligner
trosevnen med en ”guddommelig arm, der bærer
det lille endnu uselvstændige og hjælpeløse individ trygt
gennem mørket frem til tilstande, hvor det begynder at
kunne se ved egen hjælp” (LB stk. 143).
Og sådanne hjælpeløse og uselvstændige individer enten
er vi eller har vi været, og derfor er trosevnen et gode
på et trin i udviklingen – men et trin mange af os er vokset
fra. Vi er blevet vantroende. Muslimerne, der kalder
os vantroende har faktisk ret, dog ikke på den måde, de
forestiller sig. Vi kan simpelt hen ikke tro på mange af
de ting, der strider mod sund fornuft. Vi vil vide. Fra det
religiøse trosstadium bevæger vi os ind i ateismen, som
faktisk også er et trosstadium for så vidt som vi på dette
trin har en til vished grænsende tro på materien, som
vi forsker i for at afsløre det livsmysterium, som skjult
for det materiefikserede øje er centralt placeret på det
åndelige årsagsplan. Hertil vil vi nå, men vejen er hård
og stenet, for sandheden skal ses gennem tårer. Kun via
sved og tårer vil menneskene opnå de erfaringer, der
prædestinerer til ved selvsyn at skue ind i virkeligheden
– altså kosmisk bevidsthed. På det stadium er tro en
åndelig museumsgenstand.
Og så er spørgsmålet, om vi her vil være i stand til at
give et fornuftigt svar på følgende spørgsmål: Hvordan
ved man, om man tror? Spørgsmålet blev stillet af
en konfirmand i Marmorkirken i Kbh. og det blev iflg.
Politiken 4/11 2004 af en cand. mag i filosofi karakteriseret
som ”intet mindre end et genialt spørgsmål”. Men
han gjorde ikke selv forsøg på at besvare det kryptiske
spørgsmål. Mit beskedne forsøg på et svar kunne være:
Det ved man, når man ved, at man ikke ved.
Men hvordan med Martinus’ kosmologi?
Vi kan ikke beskæftige os med erkendelse og specielt
tro uden at komme ind på, hvorledes vi vil placere Martinus´
kosmologi. Er det tro eller viden – eller måske
ingen af delene – eventuelt en hypotese? For Martinus
var der ikke gnist af tvivl. Han havde ved selvsyn oplevet
virkeligheden som en for ham indiskutabel realitet.
Med samme ret som vi kan udtale os med sikkerhed om
fysiske detaljer, vi har set, kunne han udtale sig om de
kosmiske kræfter bag materien. Og det gjorde han.
Anderledes ser det ud for os, der kun har Martinus’ budskab
på tomandshånd. For os er det ikke selvoplevede
realiteter. Selv om vi ikke har gran af baggrund for at
betvivle Martinus’ ord, kan vi ikke sige, at vi ved det, vi
har på tomandshånd fra Martinus.
Er det da kun tro? Nej! I kraft af værkets kvaliteter – her
ikke mindst den omstændighed at kombinationen mellem
stringent logik og lysende klar kærlighed går som
en rød tråd gennem hele værket, sætter det i særklasse,
som hæver det over tro. En passende benævnelse vil for
mig at se være, at Martinus kosmologi repræsenterer en
til virkelighedsbeskrivelse grænsende hypotese. – Med
betegnelsen hypotese lægges der nemlig op til at efterprøve
den, hvilket ikke er tilfældet, såfremt man taler om
absolut sandhed (som lægger op til en opfattelse som er
indiskutabel, der let får et præg af dogmatik). Ved selv
med sund kritisk sans af et ærligt hjerte at efterprøve
Martinus’ analyser, kan de blive sandhed for en selv. Og
det var netop Martinus’ hensigt med sit store værk.
Martinus skrev:
Menneskene vil blive modne
til at modtagelse af den evige
sandhed i en utilsløret form som
kosmisk videnskab.
Og en videnskab er kendsgerning.
En kendsgerning er en kendsgerning
for alle væsener, der kan
forstå dens analyse
19

20
LIVET
OG DET LUKKEDE RUM
Dette er navnet på en bog, Per Bruus-Jensen skrev
i 1990, og som beskriver evolutionen og hvordan
det “lukkede rum”, som er det fysiske univers,
udgør en del af et større åbent “rum”, dvs af hele
guddommens univers. Det fysiske univers kaldes
“de dødes rige”, fordi de levende væsner her er
åndeligt, dvs bevidsthedsmæssigt “døde”. Ingen
andre verdensgenløsere før Martinus har givet os
hele spiralkredsløbets evighedsdrama. Og det er
lykkedes Per Bruus i denne bog at få det beskrevet
meget klart og letforståeligt.
Da jeg var forholdsvis ny i “faget” som åndsforsker,
gav denne bog mig en række gode “aha-oplevelser”.
Fremstillingen af det fysiske univers som Guddommens
livmoder, hvor vi som fostre er ved at udvikle
os til færdige væsner, klar til den store fødsel ind i
den “egentlige” verden, er et utroligt godt billede
at få forstand af (og få aflivet myten om Gud som
en Fader!). Derfor har jeg valgt her at trykke et lille
afsnit fra bogen. Måske vil det give de, der endnu
ikke kender bogen, lyst til at læse resten??
(Ruth O.)
“DE DØDES RIGE”
v/Per Bruus-Jensen
Evolutionen er altså ikke den blinde, tilfældige og
hensigtsløse proces, som ikke så få forestiller sig, men
derimod det fuldbyrdede udtryk for “syndefaldet” og dets
konsekvenser- vel forberedt og tilrettelagt af guddommen,
således at naturen ikke kun har ret til at fremtræde som
den gør, men også til en vis grad pligt til det.
I skikkelse af de levende væsener i alle deres arter og
former rundt omkring i universet er utallige Adam’er og
Eva’er i færd med at tilegne sig dé nye legemskulturer
og sanseudrustninger, som guddommen har forberedt,
og som generobringen af det tabte Paradis på længere
sigt afhænger af. Og samtidig undervises de i rigt mål i
forskellen på godt og ondt.
Som kosmiske fostre i en gigantisk livmoder gennemlever
de under forløbet af årmillioner en række forskellige
fosterstadier: mineral - plante - dyr - menneske, og
for hvert stadium der tilbagelægges, rykker målet for
hele processen nærmere for den enkelte: fødslen ud af
livmoderen til fordel for personlig genindtræden i Guds
åndelige univers - Paradisets Have.
Men det er ikke en færd uden omkostninger. Døden hersker,
og naturens orden kræver til stadighed sit. Drab,
hensynsløshed og selviskhed er blevet afgørende overlevelsesbetingelser,
og midt i det hele har Adam og Eva
glemt alt om deres guddommelige fortid og herkomst,
deres udødelighed og åndelige væsenskerne. Åndeligt
set er de døde og tilhører som sådan “de dødes rige”. I
denne forstand betaler de prisen for deres skæbnesvangre
flirt med Kundskabens Træ på godt og ondt.
Men i Guds planer med Adam og Eva indgår der også
en opstandelse fra “de døde”. For at nå denne må de dog
forinden overvinde dødsriget og dets magter - først og
fremmest naturens orden; såvel i deres omverden som i
det personlige indre. Mere end noget andet er naturens
orden den store udfordring - ja, er selve den prøvesten,
der afgørende spærrer for vejen ud af dødsriget, og som
derfor lige så afgørende må overvindes, for at opstandelsens
mirakel kan fuldbyrde sig.
Men alt dette er på forhånd taget i betragtning, og i tidens
fylde sender guddommen sine gesandter ind i det lukkede
rum, hver især udrustet med et lys fra lysets verden, et lys,
der kan bryde mørket og vise vej for den enkelte. Og så
ukueligt er dette lys, og så stærkt næres det af de tilstrækkeligt
prøvede gudesønners længsel efter udfrielse, at det
én gang tændt aldrig mere vil kunne slukkes. Trofast og
ukueligt viser det vej og minder samtidig Adam og Eva

om, at de hverken er glemt af Gud eller har mistet hans
bevågenhed. Til gengæld går lyset ikke vejen for dem.
Den må de selv tilbagelægge, hvert eneste skridt ....
Diagrammet viser sammenhængen mellem den fysiske
og den åndelige side af Gud samt i forbindelse hermed
det sande omfang af evolutionens fænomen.
Lille gråt cirkelfelt forestiller det fysiske univers, alias
det lukkede rum, alias den guddommelige livmoder; i
forhold hertil udtrykker stort perforeret cirkelfelt den
åndelige del af Gud.
Lille cirkel er opdelt i fire zoner (1,2,3 og 4), der kan
betragtes som forskellige karakteristiske fosterstadier
(fostermåneder). I praksis kendes de som hhv mineralriget
(1), planteriget (2), dyreriget (3) og det jordiske
menneskerige (4).
Stor cirkel er også opdelt i 4 sektorer (A,B,C og D); disse
skal ses som fire kvalitativt forskellige primærsfærer i
Guds åndelige univers. Første sfære (A) omtaler Martinus
som “det rigtige menneskerige”. Tilsvarende omtales
anden sfære (B) som “visdomsriget”, tredie sfære (C)
som “den guddommelige verden” og fjerde sfære (D)
som “salighedsriget”.
Det ses, at det fysiske univers primært er indlejret i salighedsriget
(D). Dette hænger i første række sammen med,
at det såkaldte mineralrige (1) for det kosmiske klarsyn er
en speciel fysisk version af salighedsriget, hvortil kommer,
at planteriget (2), dyreriget (3) og det jordiske menneskerige
(4) alle er opbygget af mineralrigets materier
- er højere organisationsformer af disse. Endvidere gælder
den hovedregel, at alle overførsler (induktioner) fra den
åndelige del af Gud til den fysiske del i praksis foregår
via salighedsriget (D) - ja, faktisk fra D til 1.
Cirkelpilen symboliserer evolutionens fænomen.
I det fysiske univers former evolutionen sig som den
enkelte gudesøns gradvise udvikling fra mineraltilstand
(1) over plantetilstand (2), dyretilstand (3) til jordmennesketilstand
(4). Denne afsluttes med en fødsel ud af det
lukkede rum til fordel for et millionårigt ophold i Guds
åndelige univers.
Men også dette ophold former sig som en slags evolutionsproces.
Først betrædes det rigtige menneskerige
(A), der kvalitativt er den laveste sfære. Derefter følger
visdomsriget (B), der kvalitativt har en højere status end
(A). Visdomsriget afløses for sit vedkommende af den
guddommelige verden (C), der har den højeste status af
alle og derfor repræsenterer et evolutionært højdepunkt
eller maksimum; det er her, den enkelte gudesøn i maksimalt
omfang kan opleve og skabe på Guds vegne.
Men af samme grund indtræder der også på dette sted et
evolutionært vendepunkt udtrykt ved den proces, der i
Bibelen symbolsk er skildret som slangens forførelse af
Adam og Eva med efterfølgende syndefald og fordrivelse
fra Paradisets Have.
I praksis er dette drama henlagt til salighedsriget (D),
men tager allerede sin spæde begyndelse i sidste halvdel
af den guddommelige verden (C). Det vil sige, at Adams
og Evas fordrivelse fra Paradisets Have i realiteten finder
sted i salighedsriget (D). I samme forbindelse repræsenterer
det fysiske univers den verden uden for haven, som
de bliver forvist til.
Her i “tidslernes og tornenes verden” starter altså i hvert
enkelt tilfælde en ny evolutionscyklus, begyndende med
mineraltilstandens erobring (1): senere følger plantetilstanden
(2) og således fremdeles, indtil en ny fødsel ud
af det lukkede rum bliver mulig. På denne måde er den
enkelte gudesøn evigt knyttet til et evolutionsforløb, der
veksler mellem fysisk og åndelig virkelighed, men som
fra Guds udsigtspunkt er en måde at vedligeholde sig
selv på.
Det nævnes til slut, at det i praksis kun er tilstandsmæssigt,
at det fysiske univers er afsondret fra den åndelige
del af Gud. Dette er bl.a. grundlaget for bønnens magt
og muligheder.
21

v/Ruth Olsen
Vi har for nylig set en vis forøgelse af interessen for Jesu
lidelse og død på grund af en storstilet filmatisering af
dette drama. Hvad man end mener om denne fokusering
på volden og lidelsen, ved vi, at intet sker tilfældigt, så
hvad er mon hensigten med denne film lige nu?
Det siges, at filmen har
vakt særlig interesse i
de islamiske lande, og
at begrundelsen skulle
være, at det i filmen
er jøderne, der udpeges
som de skyldige i
Jesu pinefulde død. Den
skulle således yderligere
nære deres had mod Israel,
mener nogle. Men
måske virker filmen på
et dybere plan. Måske
åbner den hos nogle for
en større følelsesmæssig
modtagelighed. Da
mange netop i mellemøsten
nok vil kunne
identificere sig med
Jesus-skikkelsen - de
føler også, de er ofre for
jøderne - må det vække
til eftertanke, at han
midt i lidelsen tilgiver
sine fjender. Heri adskiller
han sig jo en del
fra deres egen Muhammed!
Måske er en del
muslimer ved at være
modne for kærlighedens
verdensgenløsning?
For hvad er det, der
gør menneskene modne for Jesu budskab om at “stikke
sværdet i skeden” og “vende den anden kind til”? Om
22
GOLGATHA-
MYSTERIET
det skriver Martinus bl.a. i småbogen “Påske”, at da man
efterhånden havde fået nok af mørke og lidelse, begyndte
der “at dæmre i individets bevidsthed en ny natur, der
efterhånden avlede tvivl på den gængse moral eller opfattelse.
Individet begyndte at tabe troen på årtusindgamle
traditioner. At hævne,
dræbe, erobre og undertrykke
begyndte at være
i modstrid med dets
fremskredne følelse.
En længsel imod en ny
moralitet begyndte hist
og her at spire frem.”
Man skulle mene, at
man netop i Palæstinaområdet
nu havde fået
nok af mørke og lidelse
og således var blevet
modtagelige for kærlighedens
verdensimpuls,
dvs den begyndende
“hellige ånd”. Den
modtagelighed handler
jo ikke om, hvilken
tro eller religion man
har, men om hvor langt
udviklingen i grundenergierne
intelligens
og følelse er kommet i
den enkelte.
D r a m a e t p å
Golgatha
I Martinus’ beskrivelse
af Jesu korsfæstelse og
død i bogen “Påske”,
understreger han, at han
med den ikke tager stilling til, om bibelens overlevering
er korrekt eller ej. Og så beskriver han med poetisk øm-

hed Jesu sidste vandring til Jerusalem og kalder ham da
“millioner af menneskers opadgående mentale sol, den
vordende verdensgenløser Jesus af Nazaret.”
Jeg har læst det sted flere gange før, men først nu blev jeg
opmærksom på, at på det tidspunkt - et par dage før korsfæstelsen
- kalder Martinus ham endnu kun vordende verdensgenløser
og benævner ham endnu ikke Kristus! Jesus
er på vej til sin store mission, for “en verdensgenløsning
skal bringes til manifestation”, skriver Martinus. Dvs det
er ved Golgatha-begivenheden og først dér, den kristelige
verdensimpuls tager sin egentlige begyndelse.
Martinus kalder det en “ceremoni”, med Jesus som
ypperstepræst, og Golgatha kaldes “højalteret for den
verdensomspændende religiøse handling”. Faktisk passer
det hele ind i det områdes kultiske traditioner på Jesu tid.
I århundreder havde man ved påsketid fejret foråret med
ofring af et eller andet, som regel et lam. Derfor vel al
den tale om Jesus som “offerlam”!
Det var altså først ved Jesu død, Kristus indtog sin rolle
som den verdensgenløser, der lovede at være med os “alle
dage indtil verdens ende”. Og derfor blev det Golgathabegivenheden,
der gav genlyd i de mange århundreder
siden. Jesu død betød Kristus’ opstandelse! Jesus døde
ikke for at sone nogens skyld, men for at Kristus kunne
blive født.
Steiner om Jesus og Kristus
Rudolf Steiner har i bogen “Det femte Evangelium”,
som består af en række foredrag, han holdt i Kristiania i
1913, også forklaret, hvordan kærlighedsimpulsen først
blev født på Jorden ved Jesu død. Han siger: “Noget, som
tidligere kun var til stede i kosmos, blev født på jorden, da
Jesus af Nazaret udåndede på korset på Golgatha. Det var
fødslen af den kosmiske kærlighed ind i jordsfæren.”
Steiner forklarer, at tiden fra Johannes-dåben i Jordanfloden
og til korsfæstelsen var en slags foster-periode for
Kristus i Jesus, dvs kristusåndens langsomme inkarnation
i Jesu legeme, for således at etablere et fodfæste i jordsfæren.
Dåben var en form for “undfangelse”. Før da havde
Jesus været et forholdvist almindeligt menneske, ligesom
Martinus var det før sin “undfangelse”.
Det der var mest lidelsesfyldt i Jesu-Kristi liv, mener
Steiner var, når han så menneskenes lidelser, fordi de var
sunket ned i åndløshed og uvidenhed. Før i tiden kunne
nogle særligt indviede, ved at lade sjælen forlade kroppen,
stige op i de himmelske sfærer og dér have samvær med
Kristus. De budskaber, de bragte med tilbage til deres
medmennesker (åbenbaringer), havde man som regel
fuld tillid til og respekt for. Det bragte en vis trøst til de
ulykkelige, og det betød en vis moralsk orden. Men den
tid var forbi. Derfor måtte Kristus komme til jorden, til
menneskene, nu hvor menneskene ikke længere kunne
komme til Kristus.
I 40 dage efter Jesu
død materialiserede
Kristus sig af og til i
en Jesus-skikkelse for
apostlene, før han endeligt
forsvandt ud af
syne for deres mangelfulde
sanser. Det særlige
der skete i pinsen
var, at Kristusånden
“tog bolig” i apostlenes
sjæle. Denne kærlighedsenergi
- “den
hellige ånd” - var det fra da af muligt for alle at opleve,
hvis de altså var åbne for den. Det var Paulus åbenbart!
Kristus-impulsen havde da begyndt sit aktive virke.
Steiner skriver: “Det er forunderligt med de kristne
impulser. Intellektualitet, viden, lærdom og erkendelse
synes ikke at være medvirkende ved udbredelsen af disse
impulser. ... Hvad er det, som går sin sejrsgang gennem
verden? Hvad er det, som foregår i alle disse sjæle, når det
ikke er intellektuelle impulser, ja ikke engang moralske?
Det er Kristus selv, som drager fra hjerte til hjerte og fra
sjæl til sjæl. Han drager gennem verden og kan virke,
uanset om sjælene forstår ham eller ej.”
Kristi fortsatte virke
Da vi fra Martinus ved, at modtageligheden for kærlighedsenergien
er et spørgsmål om følelses- og intelligensenergiens
udvikling og balanceforhold i det
enkelte menneske, kan det undre, hvorfor og hvordan
kristendommen kunne brede sig så forholdsvis hurtigt i
datidens Europa. Noget tyder altså på, at der fra “højere
sted” blev skubbet kraftigt på den udvikling. De fleste,
der udbredte kristendommen, forstod jo helt tydeligt ikke
selv det, de prædikede, for de handlede jo ikke efter det,
nærmest tværtimod. Dette er fortsat et problem, som vi
f.eks. i dag kan se, når vi erfarer, hvad udsendingene fra
“Guds eget land” foretager sig i Irak.
Og dog ved vi, at det lys, der med Kristi “opstandelse”
blev tændt i jordens mørke, trods alt breder sig mere og
mere. Som Martinus skriver i artiklen “Pinseglans over
23

livet”, er påsken symbolet på den mentale kamp mellem
lys og mørke, mens pinsen udtrykker lysets sejr over
mørket. Naturen minder os om dette drama år efter år
- og har just for nylig gjort det igen!
Kristus lovede at “være med os alle dage indtil verdens
ende”. Han våger trofast over menneskenes fremadskridende
udvikling. Han forblev her - i jordsfærens højere
frekvenslag. Han kommer altså ikke igen, for han har
været her hele tiden. Når vore sanser bliver udviklet nok,
får vi ham alle at se, selv om vi endnu er fysiske væsner
og han ikke er det. At Kristus holder det, han lovede, kan
mange af de, der f.eks. har haft en nær-død oplevelse
bekræfte. De har jo mødt ham!
Vi bliver således omsorgsfuldt “passet på”, mens vi “opdrages”
til at kende og overholde livets love. Den dag,
vi endelig består vores “eksamen”, bliver vi indbudt til
pinsefest hos “guddommen”. Og hvilken fest og hvilken
storslået oplevelse, har vor “vært” så forberedt for os?
Ifølge Martinus vil Guddommen bl.a. “føre dig over
andre verdener, kloder og mælkeveje, vise dig andre
menneskeheder, dyr og planter. Gennem nye himle og
himles himle går vor evige vej.”
Og guddommen fortsætter sit “fremtids-program”: “Jeg
vil vise dig fysiske og åndelige herligheder, du endnu aldrig
har drømt om eller har kunnet ane eksisterede. Jeg vil
åbenbare for dig kærlighedsgaver, jeg allerede har planlagt
for dig, inden den nuværende Jord overhovedet blev
synlig på det fysiske plan. Som identisk med evigheden
skal du, som mit udtrykte billede, værende eet med mig,
evigt gå frem igennem tiden og rummet. Og overalt, hvor
du går hen igennem universet, skal sommerens lysvæld,
jubel og livsglæde stige op imod min evige trone.
Der, hvor du elsker din næste som dig selv, skal der være
pinseglans over livet. Og der, hvor der er pinseglans over
livet, må nattens skygger vige, thi der er jeg selv lyslevende
til stede, thi - jeg er din næste!”
(Citat fra artiklen “Pinseglans over livet”)
Jesu liv som symbol på alles liv
Carl V.Hansen holdt i sin nu afsluttede inkarnation mange
esoteriske foredrag, bl.a. om Jesu liv og korsfæstelse.
Følgende er fra et af dem, hvor han forklarede, hvordan
Jesu liv var et symbolsk koncentrat af det forløb, alle
mennesker skal igennem. Vi fødes alle i Betlehem, for
betlehem betyder “brødets hus”, dvs en fysisk krop. Vi fø-
24
des i en stald, eftersom vi jo stadig befinder os i dyreriget.
Og vi har alle en indre “Kristus”, en evig guddommelig
sjæl, der ligger og sover i “hjertets krybberum”. Men en
skønne dag skal vi opleve “opstandelsen”, opvågningen,
og så vil denne vor indre “Kristus” indtage sin “trone”
som “konge”.
Når vi er ca. 30 år, får vi alle en form for dåb/indvielse,
for da er sjælen atter helt genfødt/inkarneret i jordsfæren,
dvs vi står da på højden af vor hidtidige udvikling. Hvis
vi når det i den aktuelle inkarnation, får vi også en tur på
“forklarelsens bjerg”, dvs vi får bevidsthed om vor egen
evige identitet som del af guddommen.
Vi er “korsfæstet” i materien, på “kundskabens træ”, for
korset er nervesystemet, dvs det der får os til at sanse
forskellen på godt og ondt, behag og ubehag, og giver os
vore lidelseserfaringer. Golgatha betyder ordret oversat
“hovedskals-stedet”, dvs toppunktet i vort centralnervesystem,
vort fysiske bevidstheds-center i hovedskallen.
Livets træ er blodkredsløbet med udgangspunkt i hjertet.
Det sørger for, at kosmisk livsenergi cirkulerer i os, selv
om vi er åndeligt døde og bevidstløse.
Når “korsfæstelsen” er overstået, opstår vi fra de “døde”,
for da er vor indre “Kristus” befriet og har “levendegjort”
os. Bevidstheden har afløst bevidstløsheden. Men inden
da må vi gennemleve vort “getsemane”, den store selvovervindelse,
hvor vi må beslutte os for helt at forlade
den gamle egoistiske selvopholdelsesdrift.
Så endelig - når vi således har tømt den sidste “kalk”
- er vi klar til “himmelfarten”, dvs vi kan slippe for det
tunge jordiske stof og leve i universets lysere regioner.
Dog vil vi først opleve en periode, hvor vi stadig af og til
vil materialisere os her på jorden (apropos Jesu 40 dage
mellem påske og pinse!), men i en nok så let og flytbar
krop. Og det vil være mentalt forår!
Jeg har iøvrigt læst (i Trevor Ravenscrofts bog “Skæbnespydet”
s.241) flg: “Iflg Det gl. testamente var kvindens
legeme skabt af mandens femte ribben. I menneskefosterets
udvikling tager kønsorganerne først form mellem
fjerde og femte ribbens dannelse. Denne symbolik går
igen ved korsfæstelsen, idet det blod der flød efter spydets
stik kom ud mellem fjerde og femte ribben, som et tegn
på at Jesus var hævet over inddelingen i køn.”

INDIGOBØRN OG KRYSTALBØRN
– Pionerer i bevidsthedsudvikling
v/ Bente Duch Christensen
I de senere år har vi hørt en del om stjernebørn, indigobørn,
psykiske børn, stjernefrø og af senere dato også
krystalbørn. Disse børn har til fælles, at de skiller sig
ud fra mængden. De er klogere, visere og mere intelligente.
De er tiltrukket af og kan med lethed gøre brug
af avancerede og indviklede teknologier. De bliver nemt
bevæget, de er fokuserede og ærlige omkring deres følelser.
Menneskelige relationer er vigtige for dem. De har
stærke personligheder og en stærk vilje. De har en høj
selvværdsfølelse, og de reagerer stærkt imod en absolut
autoritet, dvs. en autoritet uden forklaring eller valgmulighed,
det være sig i hjemmet,
skole/institution, og hvor de
ellers måtte befinde sig. De forventer
at blive behandlet med
kærlighed, respekt, ærlighed og
ligeværdighed.
Stjernebørn må formodes at
have fået denne betegnelse fordi
de bringer megen visdom fra
den åndelige verden med sig, en
visdom som tydeligvis kommer
fra kosmos eller stjernerne. De
er pionerer i spirituel udvikling,
som er kommet for at skabe en
bevidsthedsændring på jorden
og således hæve os og planeten
op på et højere stade.
Jeg vil her fortælle om to grupper
af stjernebørn, nemlig indigobørn
og krystalbørn, som
nu inkarnerer på jorden i stadig
større antal.
Indigobørn
Indigobørnene har inkarneret på jorden de sidste 100
år. De første indigobørn var pionerer og vejvisere. Efter
2. Verdenskrig blev et større antal født, og disse udgør
de voksne indigo’er, vi kender i dag. I begyndelsen af
70’erne kom en større bølge af indigobørn til jorden, og
vi har derfor nu en gruppe indigo’er der er sidst i 20’erne
og begyndelsen af 30’erne og som er tæt ved at indtage
deres plads som ledere i verden. Indigobørn blev ved
med at blive født op til omkring år 2000, hele tiden med
større evner og højere grader af teknologisk og kreativ
udfoldelse. Indigobørnene er åndelige frontkæmpere,
som har til opgave at skaffe os af med de gamle systemer
og tankeformer, der holder os tilbage i vores udvikling.
Dette gør de ved at inkarnere ind i vores familier og
samfund. De medbringer deres gaver i form af avanceret
åndelig udvikling – deres sjæls
indigolys, som indikerer et højt
bevidstheds- og visdomsniveau.
Navnet indigobørn har de fået,
fordi de ofte er lidt blålige i
huden, og fordi klarsynede
mennesker, der kan læse deres
aura har bemærket at denne har
kraftige indigoblå farver i sig.
Indigobørnenes kollektive hensigt
er at lede os ind i en ny
verden af integritet, men hvis
de oplever at man lyver overfor
dem eller behandler dem nedladende
eller manipulerende,
kan de til tider være aggressive.
Indigobørnene har svært ved at
acceptere dårligt fungerende
situationer i hjemmet, på arbejdet
eller i skolen. De er ikke i
stand til at abstrahere fra deres
følelser og lade som om, at alt er
i orden, med mindre de er under
medicinsk behandling eller har fået beroligende midler.
Nogle indigobørn bliver diagnosticeret til at være ADSbørn
(opmærksomheds-mangel-syndrom) eller ADHSbørn
(opmærksomheds-mangel-hyperaktiv-syndrom) og
bliver behandlet med Ritalin eller lignende produkter,
der indvirker på psyken. Ved at behandle disse børn medicinsk
opnår man, at de bliver tilpasset de andre børn,
25

men derved mister de deres medfødte evner, kontakten
med deres intuition og oversanselige evner og glemmer
deres opgave.
Indigobørnene har sandsynligvis allerede ændret menneskehedens
fokus, idet de med deres arbejde og offervilje
har formået at få os til at lave plads i vores samfund til
mennesker med højere udviklede evner. De har gjort det,
de skulle og begynder nu at nærme sig voksenstadiet.
Når de gør det, vil de ændre mønstrene på alt efterfølgende.
Indigobørnene begyndte med at ændre de af
vores systemer, der har med børn at gøre, og vi skal nu
se hvilke mirakler, de kan udføre, når de bevæger sig ind
i voksenstadiet og begynder at ændre disse systemer på
samme måde. Forestil jer hvordan verden kommer til at
se ud, når de første indigo-ledere indtager deres pladser.
Når dette sker vil jorden blive fast forankret i den ny
balancerede krystalenergi fra en energiimpuls af højere
vibrationer, der kommer til jorden i denne tid, og som er
med til at skabe et energiløft på planeten, vi ikke tidligere
har oplevet. Vi vil så se, at der er lavet plads til særligt
begavede mennesker på jorden, uanset deres tro, køn eller
herkomst. Det arbejde indigobørnene har udført vil altid
være kendt som det store bevidsthedsløft. De er kommet
ind i en barsk verden, har rusket grundigt op i den, og
har fået os til at tænke nærmere over tingene. Velsignet
være indigobørnene for de er ved at åbne døren. Og lad
os nu se, hvad der befinder sig bag døren.
Krystalbørn
Krystalbørnene repræsenterer det næste trin i den menneskelige
udvikling. De følger efter indigobørnene. Deres
opgave er at færdiggøre det arbejde, indigobørnene har
begyndt. Krystalbørnenes mission er at lære os om den
multidimensionelle måde at leve på – i harmoni, fred
og kærlighed. De er kommet for at lære os at leve som
højere begavede væsener og for at hjælpe os med at
genforene os med de guddommelige feminine energier.
De repræsenterer den menneskelige races fremtidige
vej, og de er katalysatorer for vores videre udvikling.
Mange indigobørn- og voksne er ved at forvandle sig til
krystalstadiet ved hjælp af det energiløft krystalbørnene
frembringer ved deres blotte tilstedeværelse på jorden i
denne tid. De hjælper sammen med indigobørnene med
opstigelsesprocessen på planeten jorden.
Krystalbørnene kan kendes på deres aura, som generelt
er krystalklar, men den kan også have toner af gyldent
farvespil, indigo-blå og magentarød, alt efter hvilken
stråle børnene kommer fra. Krystalbørn er født med
adgang til deres multidimensionelle jeg og er generelt
26
forankret i sjette dimension, med mulighed for at åbne
op til den niende dimension af fuld kristusbevidsthed,
når planeten er parat hertil. Dette vil sandsynligvis ske
omkring år 2012, når den første generation af krystalbørn
er ca. 12 år. Det er vigtigt at forstå, at krystalbørnene er
fuldt udviklede Mestre som bærer ´kristusenergiens’ frø
i sig, og hvis formål det er at inkarnere og holde kristusenergien,
således at jordmenneskene kan opstige til det
niveau som en gruppe.
Krystalbørnene begyndte at komme til jorden omkring
1998, men i begrænset antal. Der begyndte at komme flere
af dem i år 2000. Efterhånden som endnu flere ankommer
´holder de energien` for at flere krystalsjæle kan inkarnere.
Krystalbørn bliver næsten altid født ind i et hjem,
hvor de er inderligt ønsket af deres forældre, og de véd
at de vil blive æret og elsket. Meget ofte bliver de født af
indigoforældre, og de vil ofte inkarnere efter en søskende,
der er indigo. Indigobroderen eller -søsteren vil holde
energien og vil ´undervise` forældrene i, hvordan de skal
beskytte og drage omsorg for de nye børn.
Krystalbørnene er en endnu stærkere og magtfuld gruppe
end indigobørnene. Disse børn arbejder med hjertet.
De er kommet for at lære os om kærlighed, tilgivelse,
fred, tolerance samt respekt for andre og for vores hjem,
planeten jorden. Disse væsener af en højere bevidsthed
kommer nu til jorden i form af et ´gruppeprojekt`, hvori
tusindvis af disse sjæle ankommer som undervisere og
healere af menneskeheden. Ved at komme i så store antal,
fremskynder de overgangen fra indigo til krystal, og de
fremskynder således også den spirituelle opvågnen af
store mængder mennesker på planeten. Og der er ingen
aldersgrænse, man kan være 10 år eller 100 år, og man kan
stadig have fordel af krystalenergibølgen. Dette er deres
gave til os – disse børn er fremtiden, de viser os, hvor
vi er på vej hen, og at denne ændring er indenfor vores
rækkevidde, hvis vi vælger at lade deres energier bevæge
os hen imod det næste trin på udviklingsstigen.
Kilder:
”What are Indigo and Crystal children and adults”?
www.starchild.co.za
“Indigo and Crystal Children: Pioneers of Conscious Evolution”
www.starchild.co.za
“Warriors of the Heart”- Crystal Children” by Celia Fenn. www.
starchild.co.za
“Spiritual Parenting – Children´s Psychic Abilities and Sense Perception”.
www.experiencefestival.com
”Stjernebørn – Indigobørn – hvem er de”? Af Inger Brochmann.
Forlaget Sphinx

Tiden er inde
- en meddelelse fra Kristus om hans genkomst.
v/Donald Keys
Indledning, afslutning og oversættelse
v/Joy Persson
Hvis dette lyder mærkeligt i læserens ører, er det ikke
så underligt, da Martinus har sagt, at han ikke kommer
igen, og da vi i den sækulariserede vesterlandske verden
er kommet så langt væk fra vort oprindelige åndelige
fundament, at det er blevet til en fjern myte, som ikke
længere finder genklang i vort sind, selv med hjælp fra
Martinus og andre åndelige formidlere i nyere tid - ikke
mindst den “grufulde” Jesus-film, som alle taler om og
er rystet over, hver på deres måde.
Det er dog en fjern historie for de fleste af os, selv kosmologer,
ja, måske især kosmologer. For intellektet kan
nu engang ikke føle åndens nærvær. Men der er nogen,
som er tættere på og i virkelig kontakt, så de har en indre
viden.
Donald Keys er vor gode ven fra Mt.Shasta, som tidligere
har skrevet til vores blad og som i okt. 2001, i et brev til
mig, sendte en pjece om et “møde”, som en lille gruppe disciple
i Mt.Shasta i 1987 havde med en særdeles levende
og nærværende Kristus, som talte om den “genkomst”, så
mange venter på i disse “sidste tider”, men på en særlig
og meget personlig måde.
Donald skriver i sit forord: “Under den verdensomspændende
begivenhed kaldet The Harmonic Convergence
(den harmoniske samling) gav den vi kender som Kristus
flere forelæsninger i Mt.Shasta med assistance af en sensitiv
af meget høj standard. Og d. 15. august gav han til
en lille gruppe af os på et højtliggende sted kaldet “lysets
by” den følgende erklæring. De som hørte hans ord blev
bedt om at informere om hans meddelelse, og således
blev den eksakte og fulde tekst transcriberet og printet
ud, så andre kan læse det.”
Hvad der da blev sagt:
Det er velsignet at have jer alle hos mig her idag. Hvilke
store ting ville I ønske af jeres tilstedeværelse her, sø-
gende og fulde af ønsker? Hvilket nyt liv ville I ønske for
jer selv, om ikke en drøm, som engang skal realiseres?
Hvor stærkt ønsker I det, og hvor dybt ønsker I det? Disse
er virkelig de spørgsmål, som betyder mest i denne uhyre
vigtige og betydningsfulde epoke i menneskehedens
historie.
Når I siger, at I “ønsker det hele”, véd I da hvad præcist
det betyder? Har I et kendskab til det, som findes, så I
kan betragte det og sige disse ord fra dybet af jeres sjæl:
“Jeg ønsker dette”?
Det ville måske være en hjælp for jer at have et eksempel
foran jer af storhed, af hellighed, så I kunne få et glimt
af det, som I kan blive. Et eksempel som var til at se, at
røre, at føle på og vide, at det I ser i dette væsen, denne
storhed, er et spejl, som reflekterer det, som er ved at
bryde frem i jer selv. Det ville være et symbol på den
storhed, som I vil blive. Ville I modtage et sådant symbol
på denne måde, ville I?
Det er spørgsmålet, jeg stiller jer, for at I kan tænke over
det. Er I villige til at erkende det som potentialet, der bor
i Jer og venter på at blive født? Er I villige til at bruge
det, som gives, på den rigtige måde og ikke tillade en
idolisering at finde sted - en tilbedelse? For den idolisering
forhindrer jer sandelig i at blive den gud, som I er, og det
tjener aldrig noget formål at tilbageholde udviklingen af
den guddommelige status indeni jer.
27

Det guddommelige Selv’s fremvækst kan ikke stoppes,
når først det er begyndt - når først ønsket fra det indre
er født, så er der ingen vej tilbage. Ejheller ville I ønske
det.
Det som ligger bag jer og som har bragt jer dertil, hvor I
nu er, er allerede forbi, forladt, ikke længere nødvendigt
og har ingen værdi for jer mere.
Jeg fremkommer med disse forslag her, for det er i virkeligheden
planlagt, at en sådan fremtræden ville ske af én,
som kunne demonstrere for jer en storhed og en højhed,
som aldrig før er fremkommet på dette plan. Hvad siger
I til det? Kunne I omfatte et sådant væsen, tage det til jer,
vel vidende at det er jer selv, I ser på? Ville I erkende jer
selv og blive motiveret til en ny tillid, til større vitalitet
og dybere kærlighed til at bevæge jer fremad i jeres egen
udfoldelse? Eller, ville I give det hele væk i et øjebliks
tilbedelse? Kan I modtage denne gave, og ønsker I den
virkelig?
Ingen her forestillede sig, at jeg ville forelægge jer sådan
et forslag, eller bare tale om noget sådant idag. Det er
interessant, ikke? Tillad nu det, som er indeni jer, virkelig
at komme frem i lyset, i den storhed, hellighed og renhed
som I jo alle er. Det vil være mit tegn. Og jeg venter på
det tegn fra jer.
I er nu, dag for dag, ved at forberede jer dybere på en
modtagelse, som aldrig før har fundet sted på dette plan,
i denne race. Er I for alvor rede til at storheden vil manifestere
sig i jer, så at I kan skabe og modtage det, som
er endnu større?
Det er, hvad jeg kom for at diskutere med jer idag. I har
en stor gave at give, ved at tillade meget af jeres lys og
viden at komme ud, så andre kan forstå det. Vil I være
mine budbringere? Og bringe dette budskab videre? Vil
I fortælle, at tiden er inde snart, hvor en stor indgivelse
vil finde sted på dette plan? Jeg spørger jer, vil I?
Jeg kommer, og I skal komme, fuldt og helt. I skal se mig
og kende mig - synligt.
Velsignet være I, mine kære. Hvad kan jeg nu gøre for jer,
at I kan fremkalde i jer selv det, som I længe har ønsket og
hungret efter. Kom frem, hver og én som ønsker dette, og
bed mig om det, som jeres hjerte tilsiger jer at bede om.
Og gå så ud og gør det, som er vores fælles ønske, og lad
denne kommunikation blive kendt mange steder. Tiden
er inde.
Siden da
Efter dette fandt sted i Mt.Shasta i august 1987 er der
sket så meget i verden, at man forstår, hvorfor det var
28
presserende for denne verdenslærer at meddele sig direkte
til en gruppe disciple, som han stolede på (sådan da), og
at sende dem ud som en ny tids apostle med det vigtige
budskab, at det er os selv, vi skal se i ham, og os som skal
bringe ham tilbage i os selv. Det er i os, hans genkomst
skal finde sted - som han siger, det vil være hans tegn!
Og det er tegnet, han venter fra os. Han har ikke brug
for tilbedelse!
Og hermed har jeg så bragt budskabet videre til vore læsere,
der enten vil modtage det, velkomme det og forstå
det - eller afvise det. Det er jo helt op til os selv.
Donald Keys, som nu er eneboer højt oppe i en hytte i
Mt.Shasta, arbejder meget på de indre planer, sammen
med andre, og har derfor indsigt i det, der sker i begge
verdner, og det som er under forberedelse her og nu. I sit
brev siger han f.eks:
“Ondskaben vi ser idag er virkelig, men en lille rest, set i
den større skala. Kristus har påtaget sig sin nye mission,
som foregår uden hensyn til den politiske verden ....”
Og det må vi nok være glade for.
Donald Keys hytte i Mount Shasta

Livet i døden
- en clairvoyant rejse ind i
døden
Af Tove og Steen Kofoed
Aschehoug 2003
156 sider
Anm. v/Gunder Frederiksen
Mon ikke vore læsere kender Steen Kofoed. Jeg tror det.
Han blev landskendt ved sin optræden på TV i serien
Åndernes magt, hvor han med overbevisende optræden
var i stand til at lokalisere de ånder, der huserede i gamle
huse til stor plage for mange mennesker rundt om i landet.
Og ikke nok med det: han fik dem til at forlade de besatte
lokaliteter til lettelse for beboerne, som i mange tilfælde
var parate til at flytte fra deres huse blot for at blive befriet
for de stædige ånder. Der var jo tale om afdøde mennesker,
der længe efter døden stadig var knyttet mentalt og
derfor også fysisk til det pågældende hus.
Gennem Raymond Moodys bøger har mange af os stiftet
bekendtskab med liv uden for kroppen og overgangen til
den åndelige tilværelse ved den såkaldte død, ligesom
vi på logisk analyserende vis får verificeret af Martinus,
at liv uden for kroppen er realistisk virkelighed. På en
måde kan man kalde Tove og Steens bog en fortsættelse
af Moodys udredninger af nær-død-oplevelser, idet de ret
detailleret beskriver livet, som det former sig efter døden
eller som bogens titel siger ”i døden”.
Sammen med sin kone Tove prøver de med evner til
klarsyn og sans for detaljer så realistisk som muligt at
beskrive dødsprocessen ikke blot som den opleves fra
det materielle plan, men også og ikke mindst som den
ses fra det åndelige plan f. eks hvad der sker i et afdød
menneskes bevidsthed. Dertil kommer det overraskende
møde med tidligere afdøde slægtninge eller bekendte. F.
eks. møder 87-årige Mary nu sin tidligere afdøde mand
Harry på det åndelige plan.
Jeg citerer fra mødet: ”Han kom Mary i møde fra et sted i
Om bøger
lyset. Han nærmede sig og svævede på samme tid. Mary
gennemstrømmedes af ubeskrivelig og betingelsesløs
kærlighed, mens de nærmede sig hinanden. Harry smilede
sit dejlige smil og tog hendes hånd, da de mødtes. Og
sammen bevægede de sig videre ind i lyset. ”Hvor er det
dejligt, at du er kommet”, sagde han, mens de bevægede
sig af sted.” ”Jeg er også glad for at være her”, svarede
Mary og bemærkede, at de ikke talte sammen, men kommunikerede.
– Hvor er her smukt”, fortsatte hun, hvorefter
samtalen fortsætter. ”Er det her døden”, spørger hun f.
eks. og får flg. svar: ”Nej, det er livet på den anden side.
Der er ingen død, men derimod mere liv”.
Mary er imidlertid endnu ikke helt færdig med det jordiske
plan: pludselig hører hun nogen græde, hvilket
Harry, der har hele sin bevidsthed på det åndelige plan,
ikke hører. I samme nu står hun i stuen hos sin ældste
datter og hendes mand – et klart eksempel på at det, man
efter døden tænker, det sker omgående. Man er, som man
tænker og hvor man tænker. Og her må man så forestille
sig, at hun i sin spirituelle gestalt pludselig står i stuen
hos sin ældste datter og hendes mand, som jo ikke er klar
over hendes tilstedeværelse. Her spørger man sikkert
sig selv, hvordan mon det opleves, at være klart til stede
blandt andre mennesker og blive totalt ignoreret, idet
ingen fra det jordiske plan er i stand til at registrere ens
tilstedeværelse. Oplevelsen er underlig: der tales totalt
hen over hovedet på en, medens de åndelige væsener
til gengæld registrerer alt. Vi har oplevet det i Klint. En
af vore gode venner, Erik Grevelund, døde for et par år
siden. Ved dødslejet sad bl. a. en klarthørende dame. Da
Erik var ”gået over” talte de pårørende sammen og som
den eneste kunne den klarthørende opfatte, at Erik i en
let irriteret tone sagde: ”Hvorfor ignorerer I mig, jeg er
jo her blandt jer”.
Sådanne og flere lignende oplevelser finder sted indtil
den døde har vænnet sig til at være død, og dermed
sanser og oplever på en anden måde. Så længe den døde
tænker rent materielt, som Mary plejer, vil hun standse
op ved lukkede døre, men når hun prøver at lukke døren
op ved at bevæge håndtaget, oplever hun, at hånden går
direkte gennem håndtaget. (En oplevelse jeg for øvrigt
selv har haft, da jeg på et tidspunkt befandt mig uden for
kroppen). Når den døde f. eks. vil kærtegne en pårørende
på det materielle plan, oplever hun også, at hånden går
direkte gennem den kærtegnede persons krop. Det er
den slags oplevelser, der medfører, at den døde gradvis
29

opdager, at hun er død. Det siger sig selv, at der opstår
mange underlige situationer, så længe den døde ikke er
klar over, at hun er død. Tilvænningen kan være af kortere
eller længere varighed alt efter hvilket kendskab til den
åndelige verden, man har med sig fra evt. studier eller
samtaler med evt. venner, der er bedre i orienteret.
I bogens sidste to tredjedele går forfatterne, som de selv
skriver: ”tæt på de omstændigheder i et fysisk liv, som gør,
at man sidder fast i den åndelige verden – altså svarende
til hvad Martinus kalder ”Skærsildszonen”.
Udover detaillerede oplysninger om, hvad der sker i livet
efter døden, bringer bogen
råd og vejledning i, hvordan
efterladte kan hjælpe de døde,
som er forvirrede indtil de vænner
sig til den nye verden, de
er indtrådt i. De skal først og
fremmest forstå at de er døde og
have hjælp til at komme videre
i det nye liv.
Bogen er oplysende og klar
og skal medgives min bedste
anbefaling.
Derfor er jeg ikke muslim
Af Ibn Warraq
Lindhardt og Ringhoff 2004
533 sider
Anm. v/Gunder Frederiksen
Vore læsere husker sikkert Salman Rushdies ”De sataniske
Vers”, der vakte voldsomt røre i den muslimske
verden for nogle få år siden. Så voldsomt at det muslimske
præstestyre udstedte fatwa dvs. dødstrussel mod
Rushdie. Han blev simpelt hen erklæret fredløs og måtte
stadig skjule sig, hvis han ville redde sit liv. Hvor han er
nu, ved jeg ikke. Det sidste jeg husker er, at han levede
i eksil i England. Dette og meget mere af samme skuffe
viser, hvor følsom det muslimske præstestyre er over for
afsløringer og kritik af deres eget system, og dermed hvor
langt det er fra det demokrati med frihed til at tænke, tro
og tale, som hører vor moderne kultur til, og som burde
være en menneskeret for os alle.
Som ”De sataniske Vers” er også ”Derfor er jeg ikke
muslim” et opgør med Muhamedanismen. Et særdeles
stærkt og overbevisende opgør. Ibn Warraq går radikalt til
værks. Som det fremgår af forlagets pressemeddelelse er
30
der tale om et ”monumentalt og frygtløst generalopgør”
med den muslimske tro. Forfatteren påviser, at Koranen,
profeten, sharia-lovgivningen, traditionerne osv. – hviler
på et meget spinkelt grundlag, og at islamisk civilisation
ikke er opstået på grund af Koranen eller sharia-lovgivningen,
men på trods af den.
Fay Weldon skriver bl. a. i sit forord til bogen, at forlaget
har udvist mod ved at udgive bogen. Er det da farligt?
Absolut ja! Som hun selv svarer, er der mennesker, der
måtte lade livet p. gr. a. ”De sataniske Vers”. Og ”Derfor
er jeg ikke Muslim” er ikke mindre kritisk over for Islam
end Salman Rushdies bog. Det kan være livsfarligt at kritisere
Islam. Derfor er denne bog skrevet under synonym.
Forfatteren er født i Indien, opvokset i Pakistan, uddannet
i England og lever i dag i Europa. Fay Weldon skriver:
”Derfor er jeg ikke Muslim” er modig, oplysende og
særdeles letlæst – skrevet af en anset forsker og en modig
mand, som er nødt til at skifte navn og leve i skjul, fordi
han frygter for sit liv på grund af dem, som opererer med
dogmatiske visheder, hvad han ikke gør”.
I bogens kap. 2 omtales Islams oprindelse, hvor dets stifter
Muhammed præsenteres: ”han er ikke nogen original
tænker. Han formulerer ingen nye etiske principper, men
lånte blot fra det herskende kulturelle miljø”.
Det kan undre, at Islam kan ekspandere ja, endog finde tilslutning
i den moderne vestlige verden, men forklaringen
må være, at der, måske fordi den materielle udvikling går
hurtigt i øjeblikket, vil være mange især unge, der føler
sig rodløse. Familiebåndene er ikke længere stærke nok
til at holde sammen på familiemedlemmerne i samme
grad som tidligere. For sådanne mennesker finder nogle
unge mennesker værdier, som vor moderne vestlige kultur
har mistet. De finder måske en form for tryghed ved de
faste rammer, der er kendetegn for det autoritære system,
som den muslimske tro repræsenterer. Dertil kommer

det et tættere familiesammenhold, der eksisterer inden
for Islam, og som ikke længere eksisterer i samme grad
inden for modernismen.
For det oplyste vestlige menneske, der kan tænke selv, er
der imidlertid ikke nogle værdier at hente. Har man ikke
vidst det i forvejen, så bliver det særdeles klart for den,
der læser ”Derfor er jeg ikke Muslim”. En bedre medicin
mod Islam findes næppe. Med den karakteristika, der
bliver Islam til del i Ibn Warraqs bog kan man ikke spå
Islam nogen stor og glorværdig fremtid. Når Islam ikke
desto mindre ekspanderer i øjeblikket, må det nærmere
betragtes som de sidste religiøse dødskramper.
Menneskene skal ikke lukkes inde i meningsløse ritualer,
autoritetstro, ensretning og foragt for anderledes tænkende.
Den kultur der oprulles i bogen hører da også en
svunden fortid til. Derfor er der utvivlsomt en sandhed
i et af bogens citater, der lyder således: ”At befri muslimen
fra hans religion er den bedste tjeneste, man kan
gøre ham” (E. Renan). Og spørger man, hvordan det
kan ske, må svaret blive: oplysning og møde med andre
demokratisk og frisindede kulturer. Og det er jo hvad der
i nogen grad finder sted i øjeblikket. Men det bliver et
langt og sejt træk!
En særdeles oplysende og stærk bog, som kan anbefales
enhver, der ønsker en dybere forståelse af den muslimske
tro og kultur.
Vejen vi går
- 12 kvinder om deres åndelige
praksis.
Af Else Marie Kjerkegaard
Borgen 2002
233 sider
Anm. v/Birgit Nielsen
Et citat fra bogens sidste side: ”I Danmark regnes troen
oftest som en privatsag. Det betyder, at vi næsten aldrig
taler med hinanden om det, der giver vores liv retning og
mening. I bogen her bryder 12 kvinder dette tabu. De lægger
op til den samtale om troen, der må og skal fortsætte,
hvis vi for alvor vil lære hinanden at kende.”
Else Marie Kjerkegaard ( E.M.K.) fortæller som indledning
om en alvorlig krise i sit liv og hvordan hendes
søgen efter en åndelig praksis begyndte. Hun beskriver
et åndeligt menneske som et menneske, der lever sit liv i
Guds nærhed. Ved åndelig praksis forstår E.M.K. det et
menneske gør for at gå ind i Guds nærhed og få kontakt
med kernen i sig selv, hvor Gudsbilledet findes.
Det er 12 livskloge, men vidt forskellige kvinder med
rod i de store verdensreligioner, der fortæller om deres
åndelige søgen og deres daglige åndelige praksis. Det er
også helt forskellige valg, men lige meget hvilken åndelig
og religiøs retning kvinderne har valgt, så er det et meget
personligt valg, hvor der har været mange studier, tanker
og overvejelser for den enkelte.
Det er en glæde at læse bogen, netop fordi vi så sjældent
taler åbent om dette. Naturligvis taler vi nok med
ligesindede, men at tale med, eller som her at læse om
de mennesker, der har valgt en religion er virkelig spændende,
og som jeg citerede i indledningen: ” Den samtale
om troen der må og skal fortsætte, hvis vi for alvor vil
lære hinanden at kende.” Hvis dette er et ønske hos dig,
så kan jeg varmt anbefale bogen. Det er sundt at blive
konfronteret med egen uvidenhed og fordomme overfor
Kristendom, Islam og Buddhisme.
Her er nogle få af de mange spørgsmål E.M.K. sendte
skriftligt til de 12 kvinder før det egentlig interview:
1. Et menneskes åndelige udvikling påvirkes af mange
forhold. Hvad gjorde dig til den du er i dag i åndelig
henseende?
2. Hvad vil det sige at have en vital og levende åndelig
praksis?
3. Hvilke elementer indgår der i din egen praksis?
4. Hvilke virkninger har din åndelige praksis for dig i
hverdagen?
5. Hvordan viser det sig i forhold til din omverden?
6. Hvilke rolle spiller det åndelige samfund du tilhører for
din praksis og hvad betyder fællesskabet med andre?
7. Har du eller har du haft et menneske du vil kalde din
åndelige lærer eller vejleder, og hvilken betydning har
det i givet fald haft for dig?
Nu kunne de 12 livshistorier let være blevet lidt kedelige
og skematiske på grund af de forudgående spørgsmål,
men det er absolut ikke tilfældet. Hver kvinde fortæller på
sin måde, og det er spændende og medrivende skæbner.
E.M.K. har en kort efterskrift, hvor hun bl.a. skriver, at
arbejdet med bogen har været en bevægende og inspirerende
”pilgrimsrejse” i menneskers åndelige praksis og
baggrunden for den. Herefter giver hun sin definition på
åndelighed: ” Et åndeligt menneske er et menneske, der
bærer vidnesbyrd om Guds kærlighed med hele sit væsen
31

og alle sine ord og handlinger. Det er et menneske hvis
positive tanker og følelser flyder ubesværet, medens de
negative tanker og følelser bliver registreret, forstået og
omdannet. Medfølelse og tilgivelse er vigtige aspekter af
kærlighedsevnen, og sindet er præget at lys og klarhed,
fred, ydmyghed, glæde og taknemlighed ved livet og alt
levende.”
Spontan opfyldelse
af ønsker
Af Deepak Chopra
Borgen 2004
224 sider
239 kr.
Anm. v/Ruth Olsen
Chopra vil her fortælle os om det netværk af sammentræf,
vi alle lever i, og som vi ved opmærksomhed kan
lære at forstå og udnytte bedre. Alt hvad vi oplever er
forskellige former for budskaber til os, for intet sker tilfældigt,
og alt er indbyrdes forbundet. “Synkronskæbne”
kalder han det.
Han forklarer, hvordan vore tanker og vore intentioner
fungerer som en magnet, der tiltrækker de energier, der
svinger “synkront” med vore egne tanker. Og således
indgår vi i et uendeligt netværk af tiltrækninger og frastødninger.
“Synkronskæbnen” kan vi altså selv bevidst
påvirke. Forudsætningen er, at vi forstår, hvordan vi
fungerer i verden. Det vil han så hjælpe os med - derfor
bogens titel, der forjættende stiller i udsigt, at “hvad du
ønsker skal du få”! Bogens indhold viser dog, at så enkelt
er det ikke.
Men Chopra får i denne bog koblet det spirituelle og
det videnskabelige sådan sammen, at vi får en (næsten)
logisk forklaring på det, der almindeligvis opfattes som
“tilfældige sammentræf” - held eller uheld.
Først forklarer han, hvordan vi lever på tre planer. Det
fysiske plan, hvor alt er under forandring, styret af loven
om årsag og virkning, hvilket gør den i princippet
forudsigelig. Og så er der det, han kalder “kvanteplanet,
en usynlig “energisuppe”, hvori det fysiske plan er en
“delmængde”, en nedtransformeret manifestation.
Han får forklaret det om stoffets/energiens informationsindhold
- alt det med frekvenserne - så det bliver rimelig
32
nemt at forstå. Det tredie plan kalder han “ikke-lokalt”,
et bevidsthedsplan, sjælens plan, der fungerer uden for
tid og rum, og som styrer “energisuppen”. Med Martinus
ville vi kalde det X1, dvs den der oplever og styrer det
hele. Det er herfra - fra det store overbliks position - de
synkrone “sammentræf” skabes og nedtransformeres.
Han får altså beskrevet med lidt andre ord, hvad Martinus
også beskriver, at der findes et evighedens plan,
hvorfra timeligheden og det ubestandige udgår. Her
eksisterer alt som ren “mulighed”, men spørgsmålet er,
hvordan vi skal få realiseret de ønskede muligheder og
undgået de uønskede.
Alt i dette univers begynder med en intension, siger han.
Men hvis intensionens konsekvens ikke er i harmoni
med den universelle helhedsplan, vil den blive modarbejdet.
Det er det, vi i daglig jargon udtrykker som: “det
lykkes, hvis det er meningen, men mislykkes hvis det
ikke er meningen”. Eller: at handle med eller imod livets
strøm. “Miraklerne” forudsætter altså, at man “synkroniserer”
sig med en overordnet plan! Vi kunne også med
Martinus kalde det “at leve i overensstemmelse med livets
love”.
Hvis alt hvad vi oplever er budskaber, som vi skal tolke
og forstå, kunne vi vel næsten ikke få tid til andet! Men
Chopra forsikrer os om, at det kan blive en vane, men
iøvrigt er det særligt de usædvanlige ting, vi skal være
opmærksomme på, især hvis de gentager sig på forskellig
måde. Er vi i tvivl om, hvad meningen er med en
eller anden oplevelse, kan vi bare spørge vort “højere
jeg” - så skal svaret nok komme på et tidspunkt. Den
“opskrift” har vi hørt før!
Og ellers får vi Chopra’s sædvanlige løsning på alting
- meditation! Anden del af bogen består af forslag til
meditationsøvelser efter bedste indiske tradition. Men
i et appendiks siger han, vi ikke behøver gå til indisk
visdomstradition, for også vesten har sin mange tusind
år gamle mystikerfilosofi, nemlig hermetismen. I den
findes 11 indsigter, nemlig følgende, superkort fortalt:
1) Alting er en manifestation af det åndelige. 2) Helheden
er indeholdt i de enkelte dele. 3) Alt er vibrationer,
bevidstheden består af vibrationer med forskellig bølgelængde,
når vi ændrer dem, ændrer vi verden. 4) Alt er
under forandring. Det der ikke ændrer sig, går i forfald
og dør. 5) Alting indeholder sin egen modsætning. 6)
Der er en cyklisk rytme forbundet med alting. 7) Enhver
begivenhed har et uendeligt antal årsager, der fører til et
uendeligt antal virkninger. 8) Universets kreative energi

afspejles som seksuel energi. Alt der eksisterer fødes af
denne urenergi. 9) Urenergien kan styres gennem opmærksomhed
og intention. 10) Harmoni opnås ved balance
mellem de mandlige og de kvindelige energier. 11)
Ethvert væsens indre natur er kærlighed. Kærligheden
er ikke bare en følelse, den er den ultimative sandhed i
hele skabelsens hjerte.
Lysets tidsalder
Af Ulla Runchel
Sphinx 2002
195 sider
Anm. v/Joy Persson
Denne bog handler om fremtidens videnskab, om de supertekniske
videnskaber, der allerede nu er i færd med at
styre den menneskelige udvikling i retning af et Utopia af
teknologiske vidundermaskiner, der kan korrigere ozonlaget,
beherske temperaturstigninger, styre vind og vejr
med geologiske styringscomputere og solens kernekraft,
overvinde sygdomme og bygge byer på Mars!
Det er Ulla Runchels anden bog efter “Krystaluniverset”,
anmeldt i et tidligere blad. Mens forfatteren i den første
bog fortalte om sin egen eventyrlige bevidstheds-rumrejse
til de højere dimensioner, handler denne bog, som
er skrevet i romanform, om to unge forskere ved NASA,
der arbejder med nanoteknologi, kybernetit, genteknologi,
klimaforskning og anden pionerforskning, som kan forvandle
vores verden på relativt kort tid.
Tidsmaskiner, stamceller og teletransformation
I bogen her er vi mere nede ved jorden, selv om det
handler om rumrejser. Vi befinder os i et af NASAs spaceudviklingslaboratorier
i New York september 2001, hvor
de to unge videnskabsmænd arbejder med rumforskning,
bygning af rumskibe. De ser optimistisk på verdens udvikling
og deres forskning succes. De er videnskabens
fortrop, Stanley og David. Den ene har evne til at bevæge
sig i rumtids-zoner og v.hj.a. sin tidsmaskine, en hjelm,
kan han fusionere fortid og fremtid til samtid i nutiden.
Denne samtidighed gør, at han kan hente viden fra sin
atlantiske fortid og se fremtidens muligheder for opfindelser,
der i dag må forekomme os fantastiske.
Vi følger bogen igennem de to venners tanker og dialoger
om deres arbejde og dets betydning - både før og efter
11. september 2001.
Lysterapier
Genteknologi og rumforskning bliver centralt i fremtiden.
Helium bliver det nye årtusinds drivkraft. Man finder ud
af, at man i lys kan oplagre informationer, som kan bruges
specielt til menneskets celler for at eliminere sygdomme,
ved at bryde ind i genet og omkode cellestrukturen, så
vi bliver raske. Man vil forske i bionernes verden, tage
prøver af dette livsserum, opfinde en lysdiode, der fremstilles
af rent lys-serum (igennem flydende kvartskrystaller),
hvor man i fosforiscerende “kit”serum har indkodet
lyssensorer, der kan opfange den nyfremstillede flydende
komponent.
Flydende fosfor og silicium består af optiske receptorer,
der sender lysenergien videre, fyldt med information. Det
flydende kit er en komponent, som kan belyses ind i kernen
af cellerne. De indkodede lysinformationer eksponeres
igennem lysstrålen og omkoder de beskadigede celler
til positive raske celler. Dette er ikke genmanipulation,
men konstruktiv positiv genforskning, der kommer os til
gode. Indtil da helbreder man med fotodynamisk terapi,
der belyser sygdomme væk i forskellige farvestrømme.
Vor lysende fremtid
Det lyder forjættende, selv om min uvidenskabelige
hjerne ikke forstår så meget af alle disse tekniske termer.
Men én ting fatter man jo, at alt kommer til at foregå med
lys i den tidsalder, vi nu går ind i. Lysterapien har jeg
faktisk prøvet eller fået en lille forsmag på i Spanien, hvor
forfatteren arbejder med disse ting ud fra de indsigter, hun
fik på sin mentale rumrejse, som beskrevet i hendes første
bog. Så der er ingen tvivl om, at hun véd, hvad hun taler
om, selv om det måske kan lyde utopisk for os andre.
Det er en bog, der nok skulle appellere til futurister - og
hvem af os er ikke det? I sit grænseoverskridende indhold
af tekniske fremtidsmuligheder er den dog uhyre nutidig,
da videnskaben idag er i fuldt firspring mod disse mål og
i fuld gang med at eksperimentere på alle disse felter.
God og spændende læsning - for futurister!
33

Kampen for Gud
Af Karen Armstrong
Kommentar
v/Göran Rudengren
Oversættelse v/Ruth Olsen
Karen Armstrong har i sin bog “Kampen for Gud”
beskrevet de fundamentalistiske bevægelser indenfor
de tre monoteistiske religioner. Uden at være sikker så
lad os forsøgsvis antage, at Mayakalenderen har ret, og
at denne tidsalder er ved sin afslutning. I så fald skulle
“Johs. Åbenbaring” skildre en virkelig begivenhed i ord,
der må tolkes. Jeg vil tolke den udfra begreber i Karen
Armstrongs bog.
I “Åbenbaringen” står bl.a., at “ødelæggelsernes trængsel”
vil styre menneskene i disse “sidste tider”.
Hvad menes der med det? Egentlig
ved jeg det ikke, men vi kan jo antage,
at der findes en sans for ironi hos
de, der har opfundet begrebet
“ødelæggelsernes trængsel”
i Åbenbaringens bog, og da
kunne vi se på sagen på følgende
måde.
“Ødelæggelsernes trængsel”
står for alle de, som af blind
fanatisme ofrer mennesker, sig
selv eller andre, for idealer, som de
påstår er hellige, og som de påstår,
det er Guds vilje, man skal kæmpe for
med vold. Det spiller ingen rolle, om man
derved opmuntrer andre til vold eller udfører det
selv. Vold for et højere ideal er “ødelæggelsens trængsel”,
og dette ideal behøver ikke være skabt af fundamentalistisk
religion, men kan også være begrundet i en sekulær
ideologi som nationalisme eller socialisme, som opfordrer
sine tilhængere til mord på fjender i hellig hensigt. Det
ironiske er, at for disse mennesker fremstår deres fjender
just som “ødelæggelsens trængsel”.
Karen Armstrong påstår, at i konservativ religion opstilles
et klart skel mellem logos og mythos, mellem de myter
og beretninger, som tolkes i religiøs ånd, og som ingen
egentlig forsøger at realisere, f.eks. forestillingerne om
Paradisets have, “det nye Jerusalem”, eller om nogen
messiasskikkelse, der skal medføre en paradisisk tilstand
på jorden. Denne tilstand vil komme engang, når tiden
34
er moden. Man skelner mellem dyrkelsen af religionens
mythos og den tillempning, man i det daglige liv har
af religionens logos. Her må man handle, så man kan
overleve, godt nok mere eller mindre rationelt afhængig
af forskrifterne, men dog sådan at overlevelsen ikke
romantiseres. Man søger ikke efter paradisets have i den
virkelige verden.
Den moderne tid opstod først og fremmest med “oplysningstiden”,
med dens tro på fornuften og individualismen.
Og som en følge heraf udvikledes videnskaben,
liberalismen og demokratiet, hvilket styrkede den vestlige
verden og de sekulære kræfter. Da reagerede de grupper,
der følte sig truede, med fundamentalisme.
Fundamentalisterne førte logos ind i myterne og mente,
at de “hellige skrifter” skildrede virkelige begivenheder,
som var sket eller skulle realiseres. Bibelen tolkedes af
de amerikanske fundamentalister bogstaveligt, hvilket
har resulteret i en militant protestantisme som
dræber abortlæger, blander sig i udenrigspolitik,
vil fjerne adskillelsen mellem
stat og religion og ønsker, at undervisningen
skal ligestille moderne
biologi og skabelsesberetningen.
Man ønsker, trods afstandtagen
fra videnskab og rationalitet,
at fremstå som fornuftige, for
udviklingslæren er for dem
ikke bedre underbygget end
skabelsesberetningen, som er
en absolut skildring af, hvad der
virkelig er hændt.
Islamiske fundamentalister læser Koranen
og udvælger specielle dele, som kan
tolkes militant, og går til handling efter disse fortolkninger
for at forsvare islam. På samme måde har jødiske
fundamentalister stort set umuliggjort enhver løsning på
den israelsk-palæstinensiske konflikt.
De tre monoteistiske religioners fundamentalister oversætter
religionernes mythos til logos og skaber dermed
fanatisme og idealistisk vold, som udgør basis for den
farligste uro i verden. Vi må minde om, at Bush påstår
at have direkte kontakt med Gud, at Hamas og islamisk
jihad er religiøse bevægelser, og at israelske ortodokse
har fået en urimelig stor indflydelse på den sekulære
politik i vore dage.
Med modernismens fremvækst og dermed sekulariseringen
skabtes også sekulære utopier. Alle former for natio-

nalisme er en drøm om, at en idealtilstand ville opstå, hvis
ens eget land eller folkegruppe isolerede sig fra andre.
Og i socialismen fostredes tanken om det klasseløse lighedssamfund,
opnået gennem vold. I værste fald skal alle
individer være ens og formede af den totalitære stat.
I moderne totalitære bevægelser er der en slags mythos,
som aldrig har været mythos men stået på programmet
som logos, trods sin manglende realisme. På den måde
kan man overføre også den idealistiske vold i de verdslige
bevægelser til samme fænomen, nemlig forsøget
på at realisere mythos i en verden, hvor modernismen
ellers råder.
Men hvordan skal vi tolke dette med mythos? Det er
klart, at på vejen til det rigtige menneskerige må mythos
opløses, fordi vi med intuition og intellekt vil indse og
forstå, hvordan verden og livet virkelig er. Den fanatisme
og materialisme, vi ser i vor tid, den “ødelæggelsens
trængsel”, må nødvendigvis ske inden vi kan gå over i
det rigtige menneskerige.
Livet er et forunderligt eventyr
- om reinkarnation og erindringer fra 38 tidligere liv
Af Birthe Lou
Forlaget Lou
364 sider
265 kr
Anm. v/
Inge Blohm Pedersen
Birthe Lou har kunnet se afdøde, så længe hun
kan huske, og hun havde allerede som barn en
evne til at se gennem folk og fornemme, hvad
de virkelig tænkte, selv om de stod og sagde noget andet
- det undrede hun sig meget over. Som ung lagde hun låg
på disse evner og tog dem først op igen som voksen.
Hun var over 35 år, inden hun stødte på reinkarnationstanken,
og det føltes som en stor aha-oplevelse. Hun havde
på det tidspunkt en indre viden om, at den kristendom,
som hun lærte om i skolen og hørte om i kirken, var en
for snæver opfattelse af samfundet og Gud. Hun var
helt sikker på, at der var noget andet og mere end dette
liv, fordi hun kunne se, at alt i universet var en del af en
udvikling, og derfor måtte livet her på denne jord også
være det.
Birthe Lou er i dag 50 år og blev i 1981 uddannet som
socialrådgiver. Senere uddannede hun sig til zoneterapeut,
og i forbindelse med fødslen af en handicappet datter i
1985 begyndte hun at arbejde med det spirituelle og tog
endnu en uddannelse til psykoterapeut. Hun har nu en del
års erfaring i regressionsterapi og formidler kontakt til
afdøde samt “renser” huse for spøgelser og afdøde sjæle.
Derudover holder hun foredrag om drømmetydning,
selvudvikling og psykoterapi.
Birthe Lous oplevelser og erindringer om tidligere liv
kommer spontant, eller ved at hun fysisk er på stedet, hvor
det foregik. Hun tror ikke, der er nogle faste regler for,
hvor ofte vi inkarnerer, og hun hævder, at hun har mødet
flere og flere, der har erfaring med og erindringer af, at
de har været i flere inkarnationer samtidigt!!?
Der var lang tid mellem hendes første inkarnationer, men
det er blevet tiere og tiere, især i det sidste årtusinde.
Det samme gælder for de “personer” eller sjæle, hun har
mødt i dette og tidligere liv. De følger samme mønster,
og hun har mødt dem igen og igen som veninde/mor/datter/bror/far/søn/ven,
som hun henviser til i et righoldigt
persongalleri bagest i bogen.
På et tidspunkt, da Birthe Lou
havde husket højdepunkterne fra
ca. 10 tidligere liv, begyndte hun
at undre sig mere og mere - hun
var nemlig kvinde i dem alle. Det
forstod hun ikke, for de bøger, hun
havde læst om emnet, beskrev alle,
at vi oplever både mande- og kvindeliv.
“Så måtte jeg tage en dyb
snak med mine guider. Mærke ind
i mig selv og virkelig arbejde med
svaret på denne problemstilling.
Hvad var forklaringen?”
Svaret var: “Vi har samme køn hele tiden, men vi er
bundet så meget til vores sjælstvilling, følelsesmæssigt,
fysisk og æterisk, så vi fuldkommen har identificeret
os med denne tvilling og hans/hendes liv. I en højere
dimension, over vores højere selv, er vi eet med vores
tvillingesjæl. Der er vi både feminin og maskulin. Vi er
halvdelen, henholdsvis den feminine og maskuline del,
af et hele, som vi har sammen med vores tvillingesjæl i
denne højere dimension.
Vi kan huske alle vore sjælstvillings liv lige så godt som
vore egne liv. De er præget ind i vores krop og sjæl på
“lige fod” med vores egne livsoplevelser, og derfor kan
35

vi genkende og huske oplevelser, hvor vi har det modsatte
køn, som var det vores egne oplevelser, hvad det jo også
er! Vi har på denne måde næsten lige mange erfaringer
med at være af det ene som det andet køn. Erfaringerne
er lagret i vores ubevidste hukommelse.”
Svaret giver måske en forklaring på, hvorfor så mange
mennesker under regression hævder at have levet et liv
i et modsat køn!
Det er ikke småting, Birthe Lou har været igennem i de
38 tidligere liv, hun kan huske. Hun har bl.a. haft et liv
som geisha, har været Hopi-indianer, borgfrue, persisk
dronning, prostitueret i Thailand, jøde i Nazityskland,
præstekone og jordemoder.
Erindringerne indeholder også følelser og holdninger,
som kunne forklare, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde.
I dette liv er hendes problemer blevet meget nemmere at
tackle og overskue, fordi hun bedre kan forstå, hvad der
ligger bag og dermed lettere kan finde frem til en løsning.
Fx har hun aldrig haft lyst til at besøge Portugal, da landet
vakte følelser af frygt og vold, uden at hun kunne relatere
det til noget rationelt forklarligt. I dag ved hun, at følelserne
stammer fra et liv i 1400-tallet, hvor hun tilhørte en
indianerstamme, der blev slået ihjel af portugiserne. Hun
har også altid haft en uforklarlig angst for at køre bil og
tog først kørekort som 39-årig. Nu ved hun, at angsten
stammer fra et liv, der endte med en bilulykke. Tidligere
havde hun angst for at stå frem, hvilket påvirkede hende
meget. Hun forstod hvorfor, da hun kom tilbage til et liv
omkring år 1800, hvor hun blev brændt på bålet som heks
i Sverige. Hun var forfulgt for sine holdninger. Det var
uhyggeligt at genopleve, men det hjalp.
Birthe Lou har opsøgt lokaliteter både i Sverige og England,
hvor hun ved, hun har levet før. Reinkarnationsoplevelserne
er kommet “dumpende” til hende som en
slags drømme i vågen tilstand. I starten ønskede hun at
holde dem væk, fordi hun ikke kunne finde ud af, hvad
hun skulle bruge dem til, men så begyndte hun at skrive
dem ned og senere forfølge dem og tage dem op igen.
Reinkarnation har givet forfatteren en viden om og
forståelse for, at alt i livet har en naturlig sammenhæng,
og at alt, hvad vi gør, er vigtigt. Vi er selv skaberen og
instruktøren i vores eget liv, og hun er helt sikker på, at
intet er tilfældigt. Gennem regression oplever mange
af hendes klienter, at de får et svar, de kan bruge til at
komme videre, selv om det ikke altid er det svar, de
havde forestillet sig eller ønsket, og hun mener, det er et
fantastisk redskab at kunne dykke ned i vores “rygsæk”
og der i bagagen finde forhold, der forklarer de mønstre,
36
vi lever efter i dag.
En bog med beskrivelse af 38 inkarnationer giver ikke
megen plads til den enkelte inkarnation, og der bliver
mange opremsninger af forældre, søskende, venner, kærester
og ægtemænd, men man får alligevel en medlevende
oplevelse af både lys og mørke og af Birthe Lous stærke
følelser, oplevelser, kærlighed, sorger og glæder fra
alle hendes liv rundt omkring på kloden. Hun har været
inkarneret i Grækenland, Mongoliet, Ægypten, Kina,
England, Canada, Danmark, Japan, Skotland, Irland,
Frankrig, Spanien, Thailand, USA og Tyskland - i nogle
lande flere gange.
Enkelte inkarnationer er især vedkommende og interessante,
fordi de veksler mellem fortid og nutid på stedet.
Det gælder bl.a. en inkarnation i Danmark fra vikingetiden
omkring år 1000 og et par besøg på stedet i årene 1999
og 2000, samt en inkarnation i Sverige sidst i 1700-tallet
og en rejse dertil i år 2000. Disse inkarnationer skriver
hun meget mere om end de øvrige - her går hun i dybden,
og det fænger.
De enkelte kapitler afsluttes med små stregtegninger, der
som en tråd elegant former et motiv fra teksten.
At rejse tilbage i sine tidligere liv er ifølge Birthe Lou at
føle og opleve, at vi er hele mennesker gennem alle tider.
Hun mener, vi kan bruge det til inspiration og til at erindre
og slippe tidligere overbevisninger, der ikke er brug for
mere og derved få et meget lettere nuliv.
Bogen er - et forunderligt eventyr, og kan varmt anbefales.
Livsdråber
Af Edith Grønbæk
Forlaget Litera 2004
128 sider
150 kr
Følgende historie er fra Ediths lille bog af samme navn.
Det er en samling fortællinger i H.C.Andersensk stil,
som forfatteren angiveligt skulle have fået fortalt af en
“Floria”, som hun besøgte i sin barndom og ungdom.
Det er fortællinger, der tror på menneskets udvikling gennem
dets mod til at drømme, at udforske og at skabe ud

fra dets iboende længsel og vilje til at forstå sin skæbne.
Det kosmologiske indhold i historierne skulle ikke være
vanskeligt at finde!
Engang skete der noget højt oppe i en sky, der svævede
over jorden.
En lille vanddråbe var blevet dannet og gjort klar til at
falde ned mod jorden. Den havde prøvet det før så mange
gange, men den var ikke ene om at bestemme det, for
oppe i skyen var der mange dråber, og solen var omme
bag skyen eller ved siden af den, og det var i grunden der,
beslutningen blev taget.
Så faldt den - og faldt og faldt - ned mod jorden, som
alting, der er nær ved jorden, falder ned mod den, mens
solen holdt øje med den og spejlede sit smil i den lille
dråbe.
Men hvor mon den landede?
Jo, lige midt i en urtehave, hvor en lille ært var plantet
og begyndt at skyde op.
Faktisk hjalp den derved ærten med at vokse og blive det,
der var dens bestemmelse, for ærten drak af dråben.
- -Vi har bedt om, at du måtte komme, hviskede ærten.
Senere hen - en dag, det var meget varmt, skete der noget
mærkeligt for dråben.
Den fordampede, ja det føltes, som om den gik over i
intetheden, og den havde lyst til at kæmpe imod det. Men
den begyndte at stige opad og opad, ikke som en dråbe,
men som den bare luft.
I begyndelsen var den bange.
Men da den kom op til skyen, blev den modtaget af både
solen og mange andre luftdråber, der var deroppe.
- Velkommen hjem, sang de.
Men den havde helt glemt, at den havde været deroppe
før.
- Hvil dig nu godt, inden du skal afsted igen, fortalte de
andre deroppe.
- Næste gang, du skal afsted, er det koldt, så nyd nu tiden
her, mens de gør en dragt klar til din næste rejse.
- Hvem de? spurgte den lille dråbe.
- Ja, selvfølgelig har du glemt, at vi har vismænd heroppe,
der designer og syr din rejsedragt.
Så nød den tiden deroppe i skyen - ja, særligt dette, at
den nu var så nær ved solen.
Efter en tid kom den dag, hvor den skulle ud på den
kolde rejse.
- Det vil tage dig længere tid at nå jorden end sidste gang,
fortalte solen, - for du skal ikke falde, du skal dale ned.
Vismændene havde skabt den skønneste dragt, et øje kan
se. Det var ikke en modesag. Nej, for ingen anden i verden
bar en kåbe magen til denne.
Som snefnug dalede den, ja næsten svævede mod jorden.
- Hvordan mon min ært har det dernede? tænkte den.
Men der var slet ingen ærter nede på jorden, og den faldt
et helt andet sted.
På en rude i et lille hus, hvor man inden døre sad og hyggede
sig foran pejsen i en lun stue.
- Åh, min flotte dragt er borte, klagede den. - Nu er jeg
blot en almindelig dråbe igen.
Og den mærkede, hvordan den løb som en tåre ned ad ruden,
fortsatte ned ad stenmuren under vinduet, for til sidst
at lande oven på noget hvidt, der stak op af jorden.
Det var en vintergæk.
- Græd ikke mere, lød det fra blomsten, - du er dejlig,
som du er.
- Bliv her hos mig. Når solen skinner, åbner jeg mig, men
når natten kommer, kan du lægge dig ved min fod, så kan
vi nyde hinandens nærhed.
Da det mørknede, var den faldet ned på jorden, og nu
mærkede den en sær stivhed i hele kroppen. Hele den
lille vandkrop var stivnet.
Men vintergækken ved dens side havde lukket sig, og
dog var den stadig føjelig.
- Bare rolig, du er stivnet til is, forklarede blomsten.
- Rolig, i morgen vil solen vække dig og gøre dig til en
vanddråbe igen.
Ganske rigtigt - for næste dag vågnede den ved, at det
knagede og bragede i dens lille iskrop, der gradvist
omdannedes til en vandkrop og sank en anelse i den let
tøede jord.
Hele formiddagen hyggede den sig med vintergækken.
- Du er klædt på, som skulle du til bryllup, kom det fra
dråben.
- Ja, vi er som brudepiger, når vi er sammen i flok.
- Hvad laver I så?
- Vi løfter sløret.
Vintergækken holdt nu en hel lille tale om, at hele livet
gik med at “løfte sløret”.
Men det forstod den lille dråbe ikke helt, og den havde
måske også en anden opgave.
37

Hen imod middag skete det igen, dette, at den følte sig så
varm på grund af solen, at den ikke mere kunne fastholde
sin krop. Den stred imod. Ville ikke blive til intet.
Det værste var, at den ikke kunne huske, at den havde
prøvet det før.
Hvid den havde kunnet det, ville det være lettere. Men
nu begyndte den at stige opad.
- Jeg dør, jeg dør, råbte den fortvivlet.
- Nej, du lever. Lykke på rejsen! råbte vintergækken.
Men oppe i skyernes rige blev den modtaget igen af disse
glade væsner og solen, der varmede og oplyste. Alligevel
var den i begyndelsen så overrasket. Troede aldrig før at
have været der. Men efter et stykke tid huskede den.
Solen smilede nu til den.
- Hvad har du lært på jorden denne gang?
- Jo, først lærte jeg at græde. Senere lærte jeg at lytte,
lytte til vise ord.
Ja, det gjorde du. Men nu, vi taler om det, kan du så
huske, hvad du lærte forrige gang, du var dernede og
En mand fandt en kokon tilhørende en kejsermøl. Han
tog den med hjem, så han kunne se på, når møllet kom
ud af kokonen. En dag dukkede der en lille åbning op i
kokonen, og han sad og så på den i flere timer, mens møllet
kæmpede for at presse kroppen
gennem hullet.
Møllet så ud til at sidde fast. Det så
ud til at være kommet så langt, det
magtede, og ikke kunne komme videre.
I sin godhed bestemte manden
sig for at hjælpe møllet, så han tog en
saks og klippede forsigtigt hullet lidt
større. Møllet kom nu let ud. Men
kroppen var lille og opsvulmet, og
vingerne var indskrumpede. Manden
fortsatte med at betragte møllet, fordi
han forventede, at vingerne når som helst ville brede sig
ud og strække sig, sådan at den kunne bære kroppen, som
så ville trække sig sammen med tiden.
38
faldt ved ærten?
Nu huskede dråben pludselig dette.
Jo, dengang lærte jeg at hjælpe til, - med at vande.
Solen nikkede.
Ja, og andre gange har du været dernede blandt andet som
hagl, der piskede hen over de levende væsner, så de flygtede
af sted, men det kan du heldigvis ikke huske nu.
- Men hvorfor husker jeg pludselig meget bedre nu heroppe
i skyen?
- Heroppe husker vi meget, meget bedre. For her gøres
slet ingen modstand. Her blomstrer hukommelsen.
Men du må fødes på ny til jorden for at ophæve modstanden.
Først da mærker du din egen lethed.
Men hvil dig nu godt, fortsatte den store sol. For næste
gang skal du ud på den mest fuldkomne rejse, du endnu
har oplevet. Da skal du iklædes den skønneste dragt af
snekrystal, og når du daler ned og lægger dig på den
snedækkede, frostklare dags jord, vil jeg skinne på dig,
og da skal du reflektere mine stråler til alle på jorden,
der ser dig.
- Og det er det fuldkomne liv, som du er bestemt til.
Lidelseserfaringernes
nødvendighed
Men intet skete. Faktisk tilbragte møllet resten af sit liv
krybende rundt med en lille opsvulmet krop og indskrumpede
vinger. Den blev aldrig i stand til at flyve. Manden
havde i sin hjælpsomhed og hastværk ikke forstået, at
den kamp, der krævedes af møllet,
var nødvendig. Den var nødvendig
for at komme ud af den lille åbning,
således at der kunne presses væske
fra kroppen ind i vingerne, så de var
klar til at flyve, når den nåede ud i
frihed. Frihed og flyveevne kunne
kun opnås efter besværet. Ved at
fratage møllet dets egen stræben,
fratog han dets sundhed.
Sommetider er besværligheder det,
vi har brug for i livet. Hvis vi kunne
gå gennem livet uden hindringer, ville vi blive forkrøblede.
Vi var ikke blevet så stærke, som vi kunne være
blevet. En forhindring er en mulighed for at vokse.

BUDDHA’s SMIL
v/Joy Persson
“Hvad er det, der er så tiltrækkende ved buddhismen
for danskere anno 2004?”, spurgte vor redaktør i sidste
nummer af bladet.
Spørgsmålet er jo aktuelt, da vi i det materialistiske Dannevang
er blevet konfronteret med gamle religioner, som
aldrig før. Der går næppe en dag, uden at spørgsmålet om
religion diskuteres i alle medier. Dog drejer det sig mest
om Islam kontra Kristendom, katolicisme kontra protestantisme,
og den fundamentalisme der her er så udtalt.
Men Hinduisme og Buddhisme har været i landet længe,
uden at det vakte den store opmærksomhed. Det var
ungdomsoprøret i 60’erne, der først opdagede disse
fjernøstlige religioner og vendte blikket mod det fjerne
østen og den spirituelle visdom, man dér fandt. For mit
eget vedkommende blev jeg dog allerede i 50’erne (da
jeg var i tyverne) under mine filosofiske studier og søgen
efter meningen i tilværelsen optaget af de indiske
skrifter og det dybt åndelige verdenssyn - at ALT er ET,
dette er du, du er det. Den ultimative enhed i alt liv bag
alle forskelligheder i naturen. Den Store Ånd, som gennemtrænger
alt.
Denne panteisme var en verdensanskuelse, der gav mening,
og det var de store indiske mystikere, som havde
erfaret denne evige sandhed og givet den ord og begreber
ud fra de kosmiske glimt, deres dybe meditationer havde
givet dem - højtudviklede som de var, disse Rishier. Det
var for mig en åbenbaring, som det senere blev for de
andre unge “flippere” i 60’erne, der var draget af indisk
filosofi. Den blev inspirationen bag den New Age
- bølge, der startede den psykologiske transformation,
som efterhånden sivede ind og langsomt begyndte at
ændre det vestlige samfund og åbne op for nye visioner
- en forberedelse til den generelle opvågnen, som den nye
tidsalder kræver og nødvendiggør.
Men det blev dog Buddhismen, der i særlig grad “slog
an” her i vesten (og altså også i Danmark) blandt tænksomme
mennesker, der forlængst havde skippet den
kristne kirkes naive dogmer. Buddhismen er jo netop
Dialog
ikke en religion. Den taler til intellektet, den appellerer
til forståelsen snarere end til følelsen, den forklarer hvordan
de psykologiske love virker, hvordan lidelser opstår,
hvordan ego’ets mange forskellige begær skaber den evigt
fortsættende lidelse liv efter liv, i karmisk bundethed til
livets hjul, indtil man forstår mekanismen og dermed
(forhåbentlig!) kan overvinde sit ego’s hårdnakkede vaner
og tilbøjeligheder. Disse fastholder os i det fysiske
inkarnationsforløb, der jo, som ordet siger: “in carne”
betyder “i kødet”, igen og igen.
Men det skal ikke vare ved i al evighed. Det er derfor,
der bliver sendt verdensgenløsere ind for at hjælpe os ud,
og Buddha var altså en af dem. Siden Buddha’s tid har
det drejet sig om at give os redskaber til at overvinde “os
selv”, og ved hjælp af “viljen ovenfra” overvinde “viljen
nedefra” kunne vi sige.
Hvorfor smiler Buddha?
Når man træder ind i denne højere, forklarede bevidsthedstilstand,
kommer smilet af sig selv! En Buddha har
altid dette lille smil, som vel
nok er det klareste udtryk for
Nirvana-tilstandens frigjorthed
og mildhed, den viise og
kærlige medfølelse for menneskehedens
og alle levende
skabningers lidelser i en ond
uvidende verden. Det var
denne uvidenhed, Buddha
ville tillivs, vel vidende at
uvidenhed var den dybeste
årsag til ondet. Han forstod,
at mennesket selv var årsag til egne og andre væsners
lidelse, og derfor søgte han en metode, der skulle oplyse
mennesker om denne indre sammenhæng.
Buddha er mig bekendt den eneste, der i den grad har
prædiket ikkevold, også i forhold til dyrene, hvilket på
den tid var ret enestående, hvad det jo også er i dag.
Hans kærlighedsbudskab “loving kindness”omfatter også
dyrene, og er derfor ret konsekvent. Krig og agression er
heller ikke noget, buddhismen befatter sig med. Den er en
konsekvent pacifistisk religion, en human religion. Deri
ligger meget af dens tiltrækningskraft på vor tids humant
anlagte mennesker, bl.a. danskere anno 2004.
39

En anden vigtig grund til, at buddhismen tiltaler agnostikere
i vesten, er nok den, at Buddha ikke henviser til en
Gud, men udelukkende befatter sig med menneskets egen
indre potentiale for guddommeliggørelse. Mennesket
er sin egen herre og må tage sit eget ansvar. Det tiltaler
moderne mennesker.
Buddhismens åndelige overhoved i vor tid, Dalai Lama,
som nyder stor respekt over hele den vestlige verden, er
måske en tredie årsag. Hans karismatiske udstråling, hans
glæde, smil og latter, og ikke mindst hans store humanisme,
kan også have åbnet folks øjne for buddhismens
værdi som en freds- og harmoniskabende faktor.
Uvidenhedens ophør - Nirvanas opnåelse.
Det er altså slet ikke så mystisk med den interesse for buddhismen.
Den er en livsanskuelse, en livsforståelse og en
livsforklarelse. Fra uvidenhed til forklarelse. Det er vejen
Buddha viser. Og den store Forklarelse er Nirvana.
Buddha gjorde Asien mild, siges det. Hvad gjorde de
andre religioner?
EN FRI FOLKEBEVÆGELSE?
v/Lisbeth Krogh Jensen
Jeg har i mange år været en del af den såkaldt alternative
verden. Som bl.a. clairvoyant, reiki-og krystalhealer,
samtaleterapeut, er og har jeg været både udøvende og
modtagende. Specielt det spirituelle livssyn har givet mig
store gaver hver dag.
I den forbindelse ser jeg mange fantastiske mennesker,
som hver især besidder meget værdifulde evner og uvurderlig
viden.
Jeg ser en Jacob Nørkov Friis med uovertrufne kanaliseringsevner,
en Ole Kåre Føli opvise enorm viden og
resultater omkring kroppens funktion og ydeevne, en
David Ashe kombinere kvantemekanik med spiritualitet,
en Rune Jones år efter år trofast mangfoldiggøre diverse
kanaliseringer af egen lomme, en Jacqueline Longstaff
rejse tusindvis af kilometer hvert år for at vække folk,
en Robby Curdorf kaste sig over diverse emner med en
sand dødsforagt.
Jeg ser en Matti Berggren kombinere hjerneforskning med
flotte pædagogiske teorier, som kunne hjælpe mange af de
stakkels indigobørn, som jeg ved selvsyn har set mistrives
i vore skoler. Jeg ser Martinus’ smukke og kærlige teorier
stivne lidt i strukturerede mentalmønstre.
40
Dette er blot et meget lille udsnit af de mange vidunderlige
mennesker, som har valgt at bruge en del af livet til
at give livet tilbage til os alle. Er tiden mon moden til, at
vi begynder at samarbejde mere formelt på landsplan?
Er vi klar til at opgive/tilpasse vor egen lille sfære til
fordel for helheden? Til i højere grad at lytte til hinanden
og lære af hinanden? At vi ligesom cellerne i vor krop
finder vor specielle funktion med helhedsfunktionen som
højeste mål?
Der er efterhånden en bred bevidsthed i befolkningen,
som vi kunne hjælpe til at blive kanaliseret ud i mere
handling til gavn for hele samfundet.
Er det nu vi starter en Fri Folkebevægelse eller noget
andet? Skal vi samle kræfterne til at arbejde for og ikke
kæmpe imod?
Mange af os bruger ordet holistisk. Holistisk gælder vel
egentlig også vores arbejde. Vi må vel også på et tidspunkt
blive modne til at turde stå sammen og i det offentlige
rum fremtræde som et væsen, hvis specialiserede dele
arbejder perfekt sammen.
Mon det er nu eller om 100 år? Jeg ved det ikke. Jeg
deltager hjertens gerne. Kan selv noget, men får brug for
en bunke hjælp, hvis da ikke dette indlæg bliver mødt af
en larmende tavshed.
Jeg vil slutte med en svag omskrivning af ordene i Anne
Linnéts sang, at KUN når dråber forener sig, bliver de
til et hav.
Kærlig hilsen
Lisbeth Krogh Jensen
Herrestrupvej 56, 4293 Dianalund
tlf. 5826 4344. mail: lisbethkrogh@ofir.dk

Religion og visdom
v/Ruth Olsen
Jeg læste i en gammel bog med kanaliserede budskaber, at
det første testamente bragte visdom, det andet kærlighed
og det tredie ville bringe sandhed. Det undrede mig lidt,
for jeg har nu aldrig forbundet det gamle testamente med
særlig megen visdom.
Med Ove von Spaeth’s fjerde bog om Moses er jeg blevet
klogere. Den hedder “Den Hemmelige Religion” og
fortæller om den kosmologi, Moses formidlede til en
verden, der ikke forstod ret meget. At meget af den er
blevet forvansket, misfortolket og fejloversat i tidens løb,
har ikke gjort det nemmere. Ved en kæmpeindsats med
at grave kilderne frem, sætte dem meningsfyldt sammen,
forske i sproglige nuancer og sætte sig ind i den tids bagvedliggende
verdensopfattelse, har forfatteren kastet et
opklarende lys over en ellers ret så uforståelig bibel. Men
også mange andre dele af vort kulturelle arvegods bliver
i denne bog opklaret. Den er en guldgrube af viden.
Problemet for vor tid er, at biblen har flere lag af betydninger,
ifølge Spaeth mindst fire forskellige lag: faktuelt,
symbolsk, moralsk og profetisk. Men nøglen til kodernes
løsning har ikke været nem at finde. Den blev dels dengang
leveret mundtligt fra generation til generation, dels
forbeholdt de få, præsteskabet, for hans religion bestod
af to dele: en folkelig almen og en mysteriekultisk for
de indviede.
Fra de tidligere tre bøger om Moses (omtalt her i Impuls
nr...) ved vi, at Moses var en faraosøn, uddannet
til selv at skulle være farao, dvs han var “en indviet”og
kendte tidens okkulte visdom. Da Moses kom i unåde hos
Egyptens magtfulde præsteskab og forlod landet med sin
“oprørshær”, der især bestod af undertrykte israelere, lod
han templerne plyndre, beretter den tids historieskrivere.
Det “guld” - tempelskatten - der her var tale om, mener
Spaeth var okkult og magisk viden.
Denne magiske viden blev opbevaret i “pagtens ark” og
blev kun åbenbaret for de særligt udvalgte, de der blev
“indviet”, ypperstepræsterne. Det var helt almindeligt
på den tid, at religioner bestod dels af en offentlig del
for hele folket, dels en hemmelig indvielseskultisk del.
Faktisk lod Moses en del af det ellers hemmelige indgå
i det folkelige. Således blev han en religiøs reformator,
der lancerede troen på kun een Gud, den usynlige skaber,
den “som er”, og som derfor ikke måtte afbildes i fysisk
form eller nævnes ved navn.
I biblen beskrives, hvordan Moses “taler med Herren”.
Han har altså været så langt i sin åndelige udvikling, at
han dagsbevidst kunne gå “bag forhænget”, dvs i den
metafysiske også kaldet åndelige verden og her tale
med højere væsner af en slags. I et rabbinerskrift (Jalkut
Rubeni) findes der en beretning om, hvordan Moses tre
gange må op på et “bjerg” i 40 dage ad gangen og konfronteres
med et “mørkt væsen” (tærsklens vogter?). Han
klarer prøvelserne og får kontakt med nogle engle, og fra
hver af dem modtager han “en hemmelighed”.
Der står: “Fra en af dem modtog han dette at kunne
sammensætte det usammensatte. Fra en anden dette at
kunne sammenføje modsatrettede kræfter. Fra en tredje
en udvidelse af kunsten at læse i stjernerne. Fra en fjerde
41

navnehemmelighederne.”
Han synes altså her at have fået viden om at materialisere
og dematerialisere. Da man dengang tog det for givet, at
stjernehimlen afspejlede det jordiske, var det vigtigt at
kunne “læse i stjernerne”. At kende “navnehemmeligheden”
var at kende lydenes, frekvensernes, magiske
kraft.
Det symbolske lag
Det symbolske fortolkningslag bringer spændende ting
for dagen. F.eks. får historien om, at Moses giver sit
oprørske folk “guldstøv” at indtage først mening, når
man forstår, det drejer sig om “små bidder af åndelig
visdom”. Men hele rejsen ud af Egypten - det der kaldes
“exodus” - er en symbolsk
fremstilling af alle menneskers
udviklingsvej her på
Jorden. Vi skal alle gennem
en “ørkenvandring”, før vi
når frem til “det forjættede
land”, der flyder med “mælk
og honning”. Hvorfor skulle
et hyrdefolk, som israelitterne
dengang var, opfatte
mælk som noget specielt
eftertragtelsesværdigt?
Og hvad var Noahs 40 uger
(9 mdr!) i arken, i mørke og
(foster)vand, hvis ikke det
var led i et mysteriekultisk
genfødselsritual? Hvordan
holde liv i alle de dyr så
længe? Ark/skib/kiste var
sproglige synonymer og almindeligt
brugt i forbindelse
med kultiske indvielser.
Moses var selv som barn
blevet trukket op af en “ark”, der flød på Nilens vande,
for således skulle nu engang et kongebarn ankomme. Det
gjaldt også den danske kong Skjold! De mysteriekultiske
traditioner var vidt udbredt. Også Jesu’ “genopvækkelse”
af Lazarus, mener Spaeth, var en kultisk akt, et død-genfødsels
ritual.
Det er ikke bare i det gamle testamente, at Egypten er det
“mørke”, hvorfra vandringen tilbage til lyset begynder.
Også Jesus skulle åbenbart som nyfødt en tur tilbage til
“udgangspunktet”, for først som ca.30-årig igen at nå
toppunktet af sin udvikling. Vi skal alle “korsfæstes” på
42
“verdenstræet”, kundskabens træ, der står med roden i
jorden og kronen i himlen.
Templets forhæng til det allerhelligste revnede ved Jesu
korsfæstelse, læser man. Det forhæng, der iøvrigt var
broderet med keruber (tærsklens vogtere). Det vil sige,
at fra da havde alle mulighed for at opnå adgang til det
allerhelligste, eller dog få et kig “derind”, for den rette
åndelige udviklings vej var med Jesus blevet anvist. Men
det allerhelligste, symbolet på den kosmiske bevidsthed,
var dog stadig farligt for de uvidende at betræde. Man
skulle have “bryllupsklædningen” på!
Martinus skriver iøvrigt om dette (LB VI stk.1999): “Så
åndelig bevidstløs var man endnu ikke blevet i det gamle
testamentes tid. Man forstod intuitivt eller instinktmæssigt,
at templets mystiske
kraft var Guds kraft. Man
forstod, at når man udløste
de og de særlige i den givne
situation foreskrevne betingelser,
kom Guds kraft til
stede. Og man forstod altså
efter en gammel overleveret
viden, hvorledes man skulle
bære sig ad med at få Guds
kraft frem som en beskyttelse
mod vanhelligelse af
det Allerhelligste, og imod
at uvedkommende naive
mennesker tilegnede sig
den overleverede visdom,
de gamle kundskaber om
denne Guds kraft og mange
andre hemmeligheder om
de mystiske kræfters anvendelse.
Men ligesom templet med
dets forgårde, det hellige
og det allerhelligste ikke blot var udtryk for fysiske rum
og fysisk klassifikation af mennesker, men var symbolet
over en langt større okkult sandhed, således var den
livsfarlige beskyttelse af det allerhelligste også et symbol
over den virkelige åndelige beskyttelse imod uværdige
eller ufærdige menneskers forsøg på ad abnorme veje at
indtrænge i selve himmeriges rige eller de højere åndelige
verdener.” (citat slut)
Apropos “Kanaans land”, det såkaldt “forjættede” land:
“Kana” betyder rør, ryggrad. Brylluppet i Kana er således
historien om det “hieros gamos”, (ind)vielsen,

hvor energierne fra vore to poler, roden og kronen på
“verdenstræet”, mødes og fuldender polforvandlingen
og giver os den kosmiske bevidsthed. At “forvandle vand
til vin” var et gammelt kultritual, som også blev brugt af
Orfeus længe før Jesus. Vin står jo symbolsk for “ånd”
(spirit-us).
Der er så mange ting i vor kultur, man bedre forstår,
når man har fået indblik i den spirituelle symbolik bag
historierne. Odysseus’ rejse er f.eks. historien om alle
menneskers rejse gennem de fysiske inkarnationer frem
til genforeningen, “det hellige bryllup”, polbalancens
genoprettelse. Eventyret om Fyrtøjet er historien om de tre
indvielsesgrader, hvor de kister, helten åbner, indeholder
større og større visdom. Men han kan kun få adgang til
den, når han forstår at tackle hundene med de store øjne,
tærsklens vogtere!
Når man i eventyrene altid ender med at få “prinsessen
og det halve kongerige” eller “prinsen på den hvide hest”,
betyder det selvfølgelig, at man har opnået kontakt med
sin modsatte pol og dermed fået kosmisk bevidsthed.
Stjernelæren
Alt blev i tiden omkring vor kulturs udspring sat ind i
en astrologisk, dvs astromytologisk sammenhæng og
tolkning. Det handler Spaeths bog meget om, men jeg vil
nøjes med et par eksempler. Stjernen Sirius var specielt
vigtig. Den kender vi også som “Hundestjernen”, og til
den var knyttet en meget udbredt kult. Bl.a. “kynikerne”
i Grækenland, for hund hedder på græsk “kyon”. Det
er jo noget helt andet end det, vi idag forstår ved ordet
kyniker!
Adam, altså et væsen i “dyb søvn”, åndelig bevidstløs,
betyder i det gamle babyloniske sprog “vildsvin”.
Samme ord blev brugt til det stjernebillede, vi kalder
Karlsvognen/Store Bjørn. På et tidspunkt af døgnet
ser det ud, som om en stor luns er skåret af stjernebilledet,
dvs det er faldet ned under horisonten.
Men næste dag kommer det til syne igen i sin
helhed. I nordisk mytologi kender vi dette som
gudernes svin Særimner, hvor den luns der
skæres af altid vokser ud igen! At svinet
blev opfattet som det samme som “åndelig
bevidstløs” har måske været årsagen til,
at man de fleste steder i østen stadig
regner svinet for urent og uspiseligt.
Fisken var derimod et guddommeligt
symbol, bl.a. symbol for
reinkarnation fordi der findes fisk, der tager deres yngel
beskyttende i munden og spytter dem uskadt ud igen.
Ligesom hvalen gjorde med Jonas? Endnu et indvielsesrituelt
genfødselsdrama?
Æslet var regnet som helligt dyr, for det var del af stjernebilledet
Sirius. Eftersom Jesus skulle passes ind i en
mesterrolle i de mysteriekultiske ritualer, i hvert fald i
historierne bagefter, skulle han naturligvis komme ridende
ind i Jerusalem på et æsel! Man forstår ikke den tids
dyresymbolik, når man ikke kender deres stjernelære.
Hvad blev der af arven fra Moses?
Meget af det, de spirituelt søgende i dag henter i østens
filosofi, kunne de ligeså godt have hentet i kristendommens
kilder, hvis de ikke var blevet så forvansket og
misforstået i overleveringen. Det er i grunden tragisk,
at det område på kloden, hvor hele tre verdensgenløsere
inkarnerede - Moses, Jesus og Muhammed - også synes
at være det sted, hvor man har forstået mindst af deres
budskaber. Alle tre bød “ikke at gøre mod andre, hvad
du ikke ønsker, de skal gøre mod dig”, men hvordan ser
der vel ud i mellemøsten i dag?
Alle de bestemmelser i det gamle testamente, der gør
jøder til specielt “udvalgte” og skulle sikre jøders racerenhed
og stammesammenhold, kommer ikke fra Moses
(han var jo ikke selv jøde), men skyldes senere ændringer,
især fra tiden omkring det babyloniske fangenskab.
Hvad blev der vel af Moses’ forbud mod billeddyrkelse?
Også Jesus var imod billeddyrkelse men blev om nogen
selv offer for det. Dyrkelsen af “den korsfæstede Jesus”
blev ikke brugt af de tidlige kristne, det
kom først ca. 700 e.kr. Moses kendte
risikoen for et præsteskabs misbrug af
magt og søgte at begrænse den ved at
fratage dem retten til at eje jord. Både
Jesus og Muhammed anviste en måde
til at eliminere præsters magt ved at hver
enkelt selv kunne henvende sig til guddommen,
nemlig ved bøn. (Gå ind i dit
“lønkammer”, dvs i dit indre, i tanken ...)
Men hvad blev resultatet?
I de kristne kirker foregik alt langt op
i tiden kun på latin, som almindelige
mennesker ikke forstod. I folkemunde
blev nadverens ord “hoc est corpus filii”
(dette er sønnens legeme) derfor til “hokus
pokus filiokus”! I 1199 forbød paven
43

al bibellæsning af menigmand, og 30 år senere blev det
under dødsstraf (!) forbudt at eje en bibel. Den var kun
for præsteskabet, for således sikredes deres magt. Biblen
stod faktisk øverst på Vatikanets liste over forbudte bøger
i århundreder!
Hvordan læren om reinkarnation kom ud af biblen ved
kirkemødet i 325 e.kr. er en hel krimigyser. Biskopperne
tævede hinanden, så kejseren måtte sende de fleste hjem,
nok mest de der ville bevare reinkarnationen. Ved et senere
møde om emnet blev daværende pave Vigilius, der
var tilhænger af reinkarnationslæren, simpelthen fængslet
og ikke sluppet fri, før han skrev under på en erklæring
om total udelukkelse af ideen om reinkarnation.
Spaeth påpeger, at næsten ingen af kirkens dogmer og
ritualer stammer fra Jesus, men er opfundet senere eller
overtaget fra andre religioner. Vatikanet blev til en
kapitalistisk spekulant af værste skuffe, men hvor meget
vidste paven mon? Da Johannes Paul I som nyvalgt pave
opdagede, at Vatikanets bank hvidvaskede mafiapenge,
døde han på mystisk vis i 1978 efter kun 33 dage i pavestolen.
Hvorfor mon den nuværende pave har overlevet
så længe?
Corpus Hermeticum
En hel del af arven fra Moses blev sikret for eftertiden
ad en ikke-kirkelig vej. Når meget af vor kulturs humanistiske
islæt siges at stamme fra “de gamle grækere”,
skyldes det, at de øste af samme kilde som Moses, nemlig
Egyptens gamle visdom. Platon, Pythagoras, Solon m.fl.
besøgte alle Egyptens spirituelle uddannelsessteder,
hvor de stiftede bekendtskab med de værker, der ved
oversættelse fik betegnelsen “Corpus Hermeticum”, den
hemmelige lære.
I denne var en helheds-kosmologi, som ingen af de store
religioner havde evnet at indoptage, og som gav grækerne
inspiration til også at tænke videnskabeligt. I denne
udtrykkes tanken om at verden hænger sammen som én
stor organisme, formidlet ved én substans, ånd, og alt
gennemtrænges af og er Gud, og hver enkelt del indvirker
på de øvrige og påvirkes selv af dem. Hele kosmos
er “guddommens søn”, som består af både en synlig og
en usynlig del. Intet går til grunde, det forandrer sig blot.
Livet er evig tilblivelse.
Her står noget om stoffets natur, om tid og rum, om sjæl
og krop og reinkarnation. Her er viden om astrologi, alkymi,
magi og profetier. Her kan man læse, at planeterne
kredser om solen, som er balancepunktet.
44
Hos de arabiske muslimer gav denne gamle visdom anledning
til en tidlig videnskabelig udvikling, som dog kvaltes
af et dogmatisk herskesygt præsteskab. Det store bibliotek
i Alexandria blev nedbrændt af erobrende muslimer i 644
e.kr., men en del var blevet oversat til græsk og opbevaret
i kejserens bibliotek i Konstantinobel. Dette blev dog også
senere ødelagt, men mirakuløst blev afskrifter reddet til
Firenze, hvor de blev oversat til latin, trykt og udgivet i
1471. Da havde Corpus Hermeticum været glemt i vesten
i næsten 1000 år.
Med udgivelsen på latin blev værket atter til inspiration
for en kulturel og videnskabelig udvikling. Galilei, Giordano
Bruno, Columbus, Paracelsus, Tycho Brahe, Copernicus
- alle havde de læst Corpus Hermeticum. Senere
også Newton, Bacon, H.C.Ørsted m.fl. Men udbredelsen
af værket måtte foregå via hemmelige selskaber, for den
katolske kirke havde bandlyst det som kætteri. Rosenkreuzerne
var et af de hemmelige selskaber, men der var
andre, især grupper der eksperimenterede med alkymi.
I det gamle Egypten var bygmestre oftest “indviede”, i
hvert fald i noget af mysterierne. De skulle jo bygge efter
“de hellige tal”, der korresponderede med stjernehimlens
geometri. Deraf opstod betegnelsen “frimurer”, og den der
havde “skjult viden” - (den “fra arken”) hed en “arkitekt”!
Arkanum betyder hemmelig.
Tempelridderne
Der var dog én, som havde magt nok til ikke at behøve
gå helt så stille med sin viden, nemlig Bernhard de
Clairvaux (1090-1153). Han var ven med pave Urban
II, der iværksatte det første korstog. Bernhard var abbed
for Cisterciensernes klosterorden, en munkeorden der
grundlagde over 1000 klostre over hele Europa, og han
var primusmotor i opførelsen af et stort antal katedraler,
alle med spirituelt baseret arkitektur, dvs baseret på “hellige
tal”. Han har nok haft magt over paven og været den
faktiske iværksætter af korstogene!
Bernhard var “chef” for den krigeriske orden Tempelridderne,
som blev stiftet i 1118, så der var ingen tvivl om,
at han var tidens mest magtfulde mand, tidens største
kapitalist. Tempelridderne var Europas rigeste orden med
egne handelshuse, hære, flåder og havne. Deres byggevirksomhed
var enorm, selv rundkirkerne på Bornholm
menes de at have opført - jfr. Erling Haagensens bøger
herom. Meget tyder på, de havde en viden om universelle
ting, som ellers dengang var hemmelige.
En gruppe tempelriddere boede i 9 år (1118-27) på tem-

pelpladsen i Jerusalem. Templet lå hen som ruinhob, men
de syntes at lede efter noget i det net af underjordiske
gange, som jøderne havde gravet under templet for at
gemme deres “hellige ting”, når tiderne blev urolige.
Da Jerusalem blev erobret 587 f.kr. og templet ødelagt,
menes Moses’ hellige skrifter og pagtens ark at være
forsvundet. Var det det, tempelridderne ledte efter - og
måske fandt?
I årene 1909-11 undersøgte den arkæologiske Parkerekspedition
tunellerne under tempelpladsen i Jerusalem
og opdagede, at nogle hidtil ukendte gange var grundigt
lukket og camoufleret. Men de daværende tyrkiske myndigheder
forbød dem at fortsætte, så man ved stadig ikke,
hvad de gange indeholder. Nogle mener, Pagtens Ark med
Moses’ hemmelige magiske “opskrifter” stadig er der og
vil findes den dag, der bliver fred i området.
Men uanset Moses, så har Egyptens gamle visdom (som
nogle tror stammer fra Atlantis) haft afgørende indflydelse
på den vestlige verdens udvikling. Mennesker med
kulturel betydning var meget ofte medlemmer af mysteriekultiske
broderskaber eller frimurerloger, der byggede
mere eller mindre på den “hermetiske lære”. Mozart var
frimurer, Goethe var logemester og flere af de første
amerikanske præsidenter var frimurere, f.eks,
Amerikansk ikon på 1 $ sedlen: Den Store Pyramide med
Guds øje i toppen
George Washington. USA’s konstitution har derfor mange
lighedspunkter med frimurernes idegrundlag. Der er
megen frimurersymbolik i USA’s nationalheraldik og på
pengesedlerne. Vi kan således på vor tids 1-dollarsedler
se den store Cheopspyramide med “Horus’ øje” på toppen!
Kilder: Ove von Spaeth: “Den Hemmelige Religion”, Reitzels forlag
2004.
Ove von Spaeth: Artiklen “Tempelriddernes viden fra Egypten - og
Moses. (www.moses-egypt.net)
Med indsigt og medfølelse
“De sidste tider” er der forudsagt meget om. Her er en
1200 år gammel legende fra Tibet, lidt forkortet:
Der kommer en tid, hvor alt liv på jorden er i fare, og
barbariske magter har rejst sig. Selv om de spilder deres
velstand på forberedelser til at ødelægge hinanden, så har
de meget tilfælles: Våben af ufattelig kraft og teknologier,
som kan ødelægge jorden. Det er på dette tidspunkt, hvor
jordens fremtid hænger i den tyndeste tråd, at Shambhalas
rige kommer tilsyne. Du kan ikke tage derhen, for det
er ikke et sted. Det eksisterer i sindet og hjerterne hos
Shambhala-krigerne.
Men du kan ikke kende en Shambhala-kriger på det ydre,
for der er ingen uniform eller insignia. Og der er ingen
barrikader, fra hvilke de kan true fjenden, for Shambhalakrigerne
har ikke selv noget land. De bevæger sig altid
på barbarernes terræn.
Nu kommer tidspunktet, da stort mod er påkrævet af
Shambhalas krigere, moralsk og fysisk mod. For de må
gå ind i selve hjertet af de barbariske magter og afmontere
våbnene, de må gå ind i magtens korridorer, hvor
beslutningerne træffes. Shambhala-krigerne må lære at
beherske to våben. Deres våben er medfølelse og indsigt,
begge er nødvendige.
Vi har brug for det første, fordi det giver os brændstoffet
og tvinger os til at handle på vegne af andre væsner. Men
alene kan vi blive udbrændt heraf. Derfor har vi også brug
for indsigt i modsætningernes spil og sammenhængen i
alting. Den gør, at vi kan se, at slaget ikke står mellem
gode og onde mennesker, men at linien mellem ondt og
godt løber igennem ethvert menneskes hjerte.
Vi forstår, at vi alle er forbundet, og at enhver handling
baseret på et rent motiv påvirker helheden og medfører
virkninger, vi ikke kan måle eller se. Men indsigt alene
er for kølig til at holde os gående. Så vi har også brug
for varmen fra medfølelse og vores åbenhed overfor
verdens lidelse.
45

46
K
O
R
T
Ruth Olsen
F
O
R
T
A
L
T
Global scaling
Vi har skrevet om det før, men nu
har en gruppe forskere selv set det
demonstreret - på egen pc: overførelse
af data over afstand uden tidsforsinkelse,
uden brug af strømkilde, netkort
eller diverse trådløse forbindelser. Det
betegnes “kvante-teleportation” og
det foregår via det, man i dag kalder
“det kosmiske baggrundsfelt”, dvs et
meget finere og hurtigere frekvenslag
end det almindelige elektromagnetiske
frekvenslag, vi bruger i dag.
Det er den tyske forsker Hartmut
Müller, der har fundet frem til denne
teknologi. Han mener selv, det er
“gravitationsbølger”, han bruger.
Uden her at gå i dybden med teknikken,
synes den at bygge på det universelle
fænomen i de højere energifrekvenser
der betyder, at når elementer
først er synkroniserede, vil de fortsat
“svinge sammen” (i takt, dvs faktisk
i synkron modtakt). Signalet kan
altså kun modtages af en
synkroniseret modtager
og ikke hvemsomhelst.
Til gengæld kan intet så
hindre signalets overførelse.
Det er endnu på eksperimentstadiet,
men fremtidsudsigterne
er lovende:
billigere mobiltelefoni
uden sundhedsfarlig stråling,
sendemaster bliver
overflødige, øjeblikkelig kontakt
uanset, hvor vi befinder os, selv på
andre planeter! Dette vil ændre hele
vort verdensbillede, ligesom Ørsteds
opdagelse af elektromagnetismen
gjorde i sin tid, siger referenten (i
bladet Diføt-Nyt april 2004) og sammenligner
det med telepati!
Og det er vel også det samme energimæssige
felt, der benyttes som
ved telepati, dvs man nærmer sig
tankeenergiernes fine frekvenser. Vi-
denskaben synes her at have bevæget
sig ind på et felt, der hidtil har været
regnet for “metafysik”, også kaldt
det “overnaturlige”. Skellet mellem
“naturlig og overnaturlig” er altså nu
ved at udviskes. Og med denne udvikling
vil enhver tænksom forsker ikke
kunne undgå at forestille sig, at der
findes stadig finere energifrekvenslag
- ja, i det uendelige!!
Med tog over Atlanten på
en time?
I DSB’s blad “Ud at se” beskrev man
en vision, som nogle tunneleksperter
har luftet om at skabe “en flydende
tunnel” 50-100 m under havets overflade,
forankret på havbunden, og
lufttom så der ingen luftmodstand
er. Toget skal svæve henover en gigantisk
magnet med op til 6500 km i
timen. “Set fra et ingeniør-synspunkt
er der ingen væsenlige hindringer”,
siger Ernst Frankel, der er pensioneret
professor og havingeniør fra Massachusetts
Institute of Technology.
Tog, der svæver over en kæmpemagnet,
er godt nok en kendsgerning i dag
(i Japan vist), men vil den menneskelige
organisme klare en fart på 6500
km i timen? Det gør astronauterne jo,
så det må den kunne. Og sammen med
vort “himmelfartøj” Jorden bevæger
vi os langt hurtigere end det. Men
da tunnellen skal være lufttom, må
vi vel ha’ iltmasker på, eller togets
indeklima må skabes, så vi kan ånde.
Hvordan vil det mon føles at være
lukket inde nede i havets vandmas-

ser? Men mennesket har vovet så
mange ting i tillid til teknologien - så
hvorfor ikke?
Livets oplevelse
I sidste blad fortalte jeg om en forskning,
der viste, at blindfødte mennesker
drømmer i billeder af ting, de
ikke har set i denne inkarnation, ofte
endda i farver. Tidligere har jeg fortalt
om forskning, der viser, at nervesystemet
reagerer lige så stærkt på billeder,
vi blot forestiller os i fantasien, som
på ting, vi faktisk ser.
Med de moderne scannere kan man
nu vise, at hjernes synscenter opfører
sig, som om vi ser, selv om vi har
lukkede øjne. Hvad er det så, der aktiverer
synscentret? Videnskaben bliver
mere og mere i vildrede med, hvor og
hvordan “livets oplevelse” skabes.
Udefra eller indefra - eller både/og?
Og hvis indefra, så fra hvor?
Den dag, man opdager åndsvidenskabens
forklaring af, hvad sansning
er, falder et par brikker nok på plads
for dem!
Teknologiske fordele
Den nemme adgang til at tage billeder
og film er med til at ændre mange
ting i denne verden! Torturbødler kan
ikke længere udføre deres gerninger i
hemmelighed - hele verden kan kigge
med. Man siger sandheden er det
første offer i enhver krig, men det er
dog blevet muligt at komme tættere
på. Mediernes udvikling giver sit
store bidrag til den globalisering, der
må komme.
Da der kom mobiltelefoner, der også
kunne tage billeder og videresende,
tænkte jeg først: hvad skal det dog
være godt for? Men så læste jeg om et
voldtægtsoffer, der nåede at tage billeder
af gerningsmanden, der således
hurtigt blev fanget. Og så kom jeg på
andre tanker. Kriminaliteten stiger,
men mulighederne for at afsløre syn-
derne øges også og vil nok i fremtiden
øges endnu mere. Teknologien har
sine gevinster.
Frans af Assisi
De fleste har nok hørt om Frans af
Assisi, den lille middelaldermunk, der
besluttede at leve i ydmyg fattigdom,
og som skabte franciskanermunkeordenen.
To år før sin død fik han
sårmærker i håndfladerne, og blev
senere helgenkåret. Nu valfartes der
i stor stil til hans “steder”. Men har
han ikke skrevet noget?
Han havde ikke evner for at skrive, så
de fleste skrivelser der findes, har han
dikteret til en af sine “brødre”. De er
oversat og udgivet på forlaget Anis i
1999. Der er dels et sæt ordensregler
for de medbrødre, der ligesom han
havde “givet afkald på verden”, dels
nogle breve og nogle “formaninger”.
Der er ikke noget specielt ved hans
tanker, men de viser en ærlig vilje til
at leve efter Jesu’ budskaber, dog præget
af den tids pavetro og puritanske
udlægning af dem. F.eks. siger han:
“Vi bør hade vort legeme med dets
laster og synder, for Herren siger, at
alt det onde udgår fra menneskenes
hjerter.” Man skal altså hade sig selv
men elske sin fjende, iflg Frans.
I ordensreglerne siger han: “Jeg forbyder
strengt alle brødre at have mistænkelig
omgang eller mistænkelige
samtaler med kvinder”! Det var som
alt andet i tiden en meget autoritær
munkeorden, og man kunne ikke
melde sig ud igen! Frans understreger,
at lydighed er en dyd, for man har
“for Guds skyld givet afkald på sin
egen vilje”!
Man kan undre sig over, hvorfor
denne Frans skulle have afsat så opløftende
“energier”, at der valfartes
efter at opleve dem i dag. Men han
understregede jo altid betydningen af
ydmyghed og barmhjertighed - også
overfor dyrene! Og i vor materialistiske
tid er der sikkert brug for at blive
mindet om, at vi stadig kan vælge at
leve i materiel fattigdom men i åndelig
rigdom.
Religion er blevet godt
mediestof
Weekendavisen, der sætter en ære i
at bringe konkrete kendsgerninger,
brugte d. 13/5 to helsidesartikler på
religiøse emner. Den ene handlede
om et debatmøde mellem en ateistisk
læge og den katolske teolog Chr.
Hvidt. Over 200 mennesker var mødt
op og hver betalt 50 kr. Hvor mange
ville det til f.eks. et politisk møde?
Emnet var, om tro og bøn kunne
helbrede.
Ikke overraskende mente lægen, det
kun er videnskaben, der skaber mirakler,
og ironiserede ellers over det, han
kaldte “Alt-for damerne-hypotesen”
om, at man kunne få et bedre helbred
af at tænke positivt. Han erkendte
dog, at også ateister har en tro, nemlig
på at der er en logisk sammenhæng i
tingene, og at videnskaben vil finde
ud af det hele efterhånden. Der er
ingen beviser for, at tro på Gud hjælper
nogen, religionen “monopoliserer
blot tilfældighederne”, mente han.
Chr. Hvidt fortalte om alle de undersøgelser
i USA, der viser sammenhæng
mellem tro og helbred, mellem bøn
og helbredelse, men mente iøvrigt,
47

at Gud ikke vil bevises, men elskes.
Der står de så - i hver sin lejr. De
afspejler meget godt de polariserede
tendenser i vor tid.
Men ret beset har de lidt ret begge to.
For ja, der er en logisk sammenhæng,
og videnskaben vil en dag finde den,
nemlig når den er blevet åndsvidenskab.
Og ja, Gud (= vor næste) vil
elskes og ikke bevises, og med den
alkærlighed vil vi blive helbredt.
Den anden artikel havde overskriften
“Gud bor i temporallappen” og
beskrev den forskning, vi før har
skrevet om her i bladet og som kaldes
“neuroteologi”. Man sætter folk
ind i et mørkt lydtæt rum, giver dem
en hjelm på hovedet, som skaber
et magnetfelt på højre hjernehalvdel,
og alt efter frekvens og styrke
får forsøgspersonen så forskellige
visionære oplevelser. Den impuls,
der giver en gudsoplevelse, kaldes
iøvrigt Thomas-impulsen.
80 % af forsøgspersonerne oplever “
et væsens tilstedeværelse”, men væsenet
er forskelligt fra person til person.
En autoritær freudianer oplever
f.eks. en far eller bedstefar! Det er
ikke kun forskernes “gudsmaskine”,
der kan fremkalde fornemmelsen af
en “ånds-nærværelse”. En kvinde
klagede over at få besøg om natten.
Da man undersøgte magnetfelterne
48
i hendes soveværelse, viste det sig,
at hendes clockradio ved sengen udsendte
en magnetisk impuls, der nøje
svarede til den mikroT-puls, som
både kan fremkalde et epileptisk anfald
og en religiøs gudsoplevelse.
Og således mener videnskaben at
have “bevist”, hvad profeternes
“åbenbaringer” bare drejede sig
om!
Nemlig en “religiøs virus i hjernen”!
Det er åbenbart stadig svært at hæve
blikket lidt op over horisonten! Mit
bud på det der sker er flg: Når ydre
sanseindtryk minimeres og hjernens
elektriske aktivitet hæves, bliver
man mere modtagelig for de højere
frekvenser, hvor de personer færdes,
som er gået over “på den anden side”.
Af dem tiltrækker vi de, der er i overensstemmelse
med (på bølgelængde
med) de forestillinger, vi selv gør
os. Oplevelse er jo iflg Martinus det
samme som genkendelse.
Artiklen sluttede med, at “overvismanden
i religiøse anliggende”,
Mikael Rothstein, fik lov at komme
med sine skråsikre udmeldinger
om, at religion bare er opstået pga
menneskenes angst, der så derefter
har haft en evolutionær fordel. Og
citerer Churchill, der sagde: “I skyttegravene
findes ingen ateister”.
En antropolog citeres for at sige, at
“moral opstår ud af en menneskelig
intuition og først derefter tilskrives
den guddommelig autoritet.” Men
det forklarer jo ikke, hvor intuitionen
kommer fra!
Konklusion: Logisk tænkning er
stadig kun på begynderstadiet!!
Pavelig bekymring
I april 2003 udsendte Pavens kulturråd
et 5o-siders dokument om New
Age til hele den katolske verden.
Heri proklameres, at New Age vil
“ophæve skellet mellem ondt og
godt” og vil herved “tro på noget
ondt og skabe negativitet”. New
Age-tilhængerne kritiseres for “spirituel
narcisisme” og for at forvente
et “paradigmeskift”, som Vatikanet
kalder “et falsk Utopia”!
Gad vide hvor romerkirken har hentet
sin information fra? Jeg kender
ikke nogen New Age-bevægelse, der
ikke taler om kærlighed til næsten
som det højeste gode, måske bortset
fra en enkelt lille satankult (der vel
rettere hører til Old Age!). Hvad er
Paven bange for?
Men pyt, en undersøgelse for nylig
viste, at der i dag ikke er ret mange i
den katolske verden, der tager Paven
alvorligt. Selv hans egne præster
uddeler kondomer, selv om Paven
forbyder børnebegrænsning!
Vor egen folkekirke er ikke så negativ
overfor den nye spirituelle bevægelse,
men tilskriver den nærmest
blot tidens forvirring. I Kristeligt
Dagblad (16/4) beretter man beroligende,
at når folk har “været ude at
vende i den ny åndelighed, vender
de tilbage til kirken” for “kirken kan
tilbyde forklaringer”!
Hvilke forklaringer?, spørger jeg
bare - på f.eks. reinkarnation? Den
kirke, der lige har fået landsrettens
godkendelse af, at de har lov at smide
en kirketjener ud af job og menig-

hedsråd, fordi han åbent lufter sin
tro på reinkarnation!
Hvad New Age også kan
være
Påskesøndag sendte radioen en
udsendelse om tidens alternative
spiritualitet. Man besøgte bl.a.en
ung pige, der havde etableret sig
som alternativ helbreder. Hun tilbød
- mod betaling naturligvis - at gøre
mennesker lykkelige ved at ændre
deres bevidsthed ved hjælp af hyperventilation.
Man hørte en seance med
en ung mand, der pustede og pustede,
alt mens hun fortalte ham, hvad han
følte - burde føle! Det lød nærmest
som et underholdningsshow.
Bagefter skulle han fortælle, hvad
han havde oplevet. Det vidste han
ikke rigtigt, men hans få ord viste,
hvor gerne han ville leve op til
hendes forventninger. Det var helt
tydeligt, at hun ikke anede noget
om, hvilken risiko, hun udsatte sine
klienter for! Men hun lød meget
kærlig.
En anden, man interwievede, fortalte
hun var et stjerne-englemenneske,
der var kommet til jorden for at
hjælpe til med at give jordens mennesker
et åndeligt løft. Hun hævdede
at komme fra planeten Sirius (der
mig bekendt ikke er en planet men en
stjerne). Udspurgt om hvordan hun
vidste det, forklarede hun, at det var
noget, hendes “mester” havde fortalt
hende. På spørgsmålet om, hvordan
hun rent praktisk “højnede det åndelige
niveau” på jorden, altså hvad
hun konkret gjorde, lød det nærmest
til, at det var nok, hun bare var her.
Englemennesket skulle iøvrigt giftes
ugen efter. Så man spurgte, hvad
hendes tilkommende mand mente
om at blive gift med en engel fra
Sirius. Med latter i stemmen fortalte
hun, at han slet ikke troede på “den
slags”. Det var altså endnu ikke
lykkedes hende at få givet ham et
“åndeligt løft”. Men måske vil det
komme hen ad vejen!
Jomfru Maria græder
stadig
Nu har også Australien fået sit “Jomfru
Maria mirakel”. Palmesøndag
begyndte en statue af jomfru Maria
i byen Perth at græde rosenduftende
tårer. Byens ærkebiskop har fået
analyseret tårerne, der består af en
blanding af planteolie og rosenolie.
Stedet er nu blevet valfartssted for
tusindvis af mennesker. Men hvordan
skal budskabet mon opfattes?
Hvad er GRALEN?
I spirituel litteratur støder man af og
til på begrebet “Den hellige gral”,
men hvad betyder det egentlig? I den
gamle legende om Parsifal og Gralsborgen
synes det at betyde en tilstand
af “højere bevidsthed”. Parsifal skal
igennem en række indvielsesprøver
for til sidst at blive “gralskonge”.
Man mener ordet “gral” kommer af
“graduale”, der betyder gradvis.
I legenden optræder også et “skæbnespyd”
(det Hitler var så interesseret
i!). Det kunne “såre”, dvs bringe
gralskongen til moralsk forfald
gennem seksuel perversion. Skæbne-
spydet er et fallossymbol! (Apropos
polforvandlingens risiko for seksuel
afsporing!) Alkærlighedens udvikling
hæmmes af de seksuelle instinkter
- det er “dragen”, som spærrer
vejen til “den hellige gral”.
Nogle har villet tolke gralsmysteriet
ind i en Jesus-sammenhæng, sådan
at skæbnespydet skulle være det,
den romerske soldat stak ind i siden
på den korsfæstede Jesus, og gralen
skulle være en skål, som man samlede
hans blod fra såret op i. Men
gralslegenden er fra længe før Jesu
tid. Den menes at være opstået i gudindekulturens
frugtbarhedskult.
I denne gamle kult var “gralen” en
magisk “kedel”, hvori man blev
genfødt (døbt, dyppet), altså en symbolsk
livmoder (med fostervand).
Senere blev den af kristendommen
gjort til en “heksekedel”! Gundestrupkarret
fra bronzealderen har nok
været til det brug. Det som senere
tider har tolket som menneskeofring
har måske i virkeligheden været et
kultisk død-genfødsels-ritual!
En frugtbarhedskult ritualiserer naturens
kredsløbsdrama (“Hvis hvedekornet
ikke dør ...”). Når kornet
får vand, vækkes det til nyt liv. Og
her er seksualiteten vigtig for genfødsels-underet.
Den falliske stav,
majstangen, er en naturlig del af det
rituelle drama. Det var først senere,
i den kristne tid, seksualiteten blev
problematisk.
Kong Arthur “ofrer” ifølge legenden
sit magiske sværd, Excalibur, til
“Søens dame”, gudinden. Han ofrer
sin “falliske stav” på den åndelige
udviklings alter. Han er åbenbart
begyndt polforvandlingen! Eller
han repræsenterer symbolsk den,
der er polforvandlet dvs det rigtige
menneske.
49

Gralen beskrives af bl.a. middelalderens
minnesangere som “en ædelsten”
- de vises sten - som menes at være det
alkymistiske symbol for koglekirtlen,
“det tredie øje”. Gralstegnet er i alkymien,
når solen (intelligens) står i et
bestemt forhold til månen (følelse).
Gralen beskrives også af og til som
en brønd, en klippehule, en labyrint,
hvor gralsridderen skal møde dragen
(tærsklens vogter!).
At begrebet “den hellige gral” er
forbundet med vor åndelige udvikling,
dvs med vor søgen efter højere
bevidsthed, er uden for al tvivl. Den er
et symbol, og som al anden symbolik,
skal den ikke forstås alt for bogstavelig.
Det handler jo om mentale
processer!
Et indigobarn?
Natasja fra Saransk i Rusland har
forbavsende evner. Fra hun var 10 år
har hun kunnet se gennem vægge og
lukkede døre, se udenpå mennesker,
hvad de fejler, ja et fotografi er nok
til at se det. Hun kan se sygdomme,
som hverken røntgen eller ultralyd
kan afsløre. “Jeg kan når som helst
skifte mellem de to slags syn”, siger
hun. “Jeg skal bare ønske at se ind i
en krop, så sker det. Jeg kan se alle
organer, ja de enkelte celler. Se om de
pulserer rigtigt eller forkert”.
50
Hun er nu 17 år og har været “afprøvet”
af diverse faglige eksperter, også
i London. Alle erkender, at hendes
evner er ægte og fantastiske. Forældrene
troede i begyndelsen, hun var
psykisk syg. Men moderen erkender,
at Natasja altid har været lidt speciel,
for hun kunne tale allerede da hun
var seks måneder, og kunne læse
som 3-årig. Alt tyder på, at det ikke
handler om de gamle psykiske evner,
men om de intuitionsevner, vi alle vil
udvikles til at få på et tidspunkt. Især
fordi hun åbenbart kan styre dem
viljemæssigt.
Nu må vi så håbe for hende, at hun
og andre får glæde af disse nye og
specielle evner. Hun kan selvfølgelig
vælge “at slukke” igen, hvis det bliver
for ubærligt at være anderledes. Men
der er jo en dybere mening med, at
sådanne “gamle sjæle” fødes på jorden
i vor tid. Så vi kommer nok til at
høre mere om hende.
2004 - året for oprydning
Numerologen Olaf Brandt, der har
en artikel om “Martinus-koden” her i
bladet, giver hvert år et bud på, hvad
årets tal indebærer. For året 2004 skriver
han bl.a., at årtusindevibrationen
er præget af 2-tallets årsag/virkningsforståelse
både personligt og internationalt.
Alt har to sider, ånd og stof, og
udviklingslektien vil fremover bestå
af at opnå forståelse for balanceforholdet
her imellem.
Det hedder nu ikke mere som i forrige
årtusinde, hvor 1-tallet var forrest,
enten/eller. Med 2-tallet forrest
hedder det både/og. Fremover vil vi
derfor behøve et mere nuanceret syn
på tingene og større forståelse overfor
samspillet med omgivelserne.
Med 4-tallets entre i 2004 vil der blive
fokus på 4-tallets struktur-, reorganisering-
og konkretiseringsenergi.
Nye livsværdier vil vinde indpas, og
det gælder om kritisk at få ryddet ud
i gammelt skrammel og få samlet de
løse ender i sin tilværelse.
4-tallet er symbol for “det over sig
selv og sit liv tænkende menneske”,
dvs at vi via personlige erkendelser
skal følge vor egen dømmekraft, så
vi hver især når frem til vort personlige
livsgrundlag og selvstyrende vej
frem. Altså et år med fundamentale
omrokeringer, evt. værdikriser, kursskift
og en fornuftsbetonet stillen
spørgsmål ved sin livsvej og holdnings
moral. Der er ingen hurtige og
nemme løsninger under 2004-energien
- det gælder om at nå helt ud i
hjørnerne af sin eksistens! Det gælder
nyvaluering og oprydning!
Esperanto breder sig
Bladet Esperanto-nyt fortæller, at der
nu er 63 universiteter i 23 lande, der
underviser i esperanto. Sidste år var
der 43 universiteter i 20 lande. Det går
fremad! Sverige er med på listen, men
ikke Danmark og Norge. Udvidelsen
af EU har ellers for alvor sat fokus
på sprogproblemerne i Europa, det
bliver jo aldrig et fællesskab, så længe
der ikke er et fælles sprog. Der er nu
20 officielle sprog, der skal tolkes
imellem i EU. Tænk hvor mange
misforståelses-muligheder!
Der er jo dem, der ikke bryder sig om
det nuværende “global-sprog”, amerikansk.
Rusland har iflg det nævnte
blad vedtaget en lov, der forbyder
brugen af engelsk slang - som f.eks.
“biznes” og “menedgment”. Man kan
få 2 mdrs samfundstjeneste i straf,
hvis man gribes i at bruge den slags
ord! Mon ikke det blot er en joke?

Hvordan vil New Age
komme til at se ud?
Oversat fra internettet af Gunder Frederiksen
Artiklen bringer nedenstående svar på dette vanskelige
spørgsmål.
Begrebet New Age har undergået adskillige fordrejninger
i de seneste få årtier: Kommercialismen har forvandlet
det til en karikatur af den oprindelige ide’. Hvordan lys
og røgelse bliver symbol på noget så profant som New
Age er eksempler på, hvordan originale og dybsindige
tankeformer kan blive fordrejet til meningsløse begreber,
tomme for inspiration.
Her skal vi kaste et blik ind i New Age, der ligger på den
anden side af den store brand (dommedagsudløsning).
Vedvarende konstruktiv energi vil komme for dagen på
jorden med klare ideer og former for institutioner, der vil
lede den nye tid. Lad os give jer nogle få af de karakteristika,
der er gældende for New Age.
1. De nuværende former for ledelse vil undergå en radikal
forandring; en højere form vil erstatte alle regeringssystemer,
inklusiv demokrati, der tilsyneladende har udspillet
sin rolle. De nye ledere vil nødvendigvis være på niveau
med, hvad I vil kalde adepter og telepatisk være i forbindelse
med det spirituelle hierarki. Lederne vil i stigende
grad være i stand til at se konturerne og formerne for
den evige plan. En af de vigtigste fordele ved at frigøre
jorden for negativ indflydelse af de mørke kræfter er at
give menneskeheden evne til klart at se den evige plan.
Uden rænkespil og hemmelige anslag mod sandheden
vil den evige plan gennemtrænge alle tankeprocesser og
give mennesket evne til at realisere sit sande potentiale
til at reflektere guddommen.
2. Menneskets frie vilje vil forblive intakt, men guidet af
højere principper.
3. Før disse dybtgående ændringer på lederniveau er
institutionaliseret, vil der blive massive jordændringer,
der radikalt vil forandre jordens nuværende geologiske
mønster. De klimatiske uligheder, der favoriserer nogle og
fastholder andre i en permanent fattigdom, vil ophøre. De
alvorlige klimatiske forhold, der dominerer visse regioner
i verden vil blive modificerede betydeligt. For eksempel
vil den energi, der vil strømme ud over jorden og smelte
nuværende områder under isen, afsløre frugtbar og opdyr-
kelig jord, der vil sikre, at alle får adgang til føde.
4. Havenes overfladeniveau vil stige signifikant og ændre
hele jordens konfiguration, idet floder og vandveje vil
flyde over og bringe vand til den store Saharaørken, til
Centralasiens, Mongolske steppers og lignende udtørrede
landområder. Dette vil skabe en jord af ønationer
med gode havne, god vandveje. Desuden vil der være
tilstrækkelig med regn til dyrkning af fødeemner, der dyrkes
lokalt. I virkeligheden er disse geologiske ændringer
nødvendige for at fordele udbyttet af jordens gavmildhed
og gøre det tilgængelig for alle. Fra starten af New Age
vil alle jordens lokaliteter være gavmilde.
5. Efter en kommende verdenskrig vil sandheden tale med
én stemme og verdens religioner vil smelte sammen til en
– øst, vest, nord og syd. Nyskabelser inden for Internet,
der ikke ligner noget af, hvad vi kender i dag og enorme
nye mediefaciliteter vil bringe meddelelse om disse harmoniske
sandheder. Oplysning om New Age vil gennemtrænge
forretningsverdenen, kulturen og alle livsformer,
og der vil ikke blive nogen religion, men kun sandhed vil
gennemtrænge al menneskelig design og struktur.
6. Fordi sandhedens stemme er én, vil relationer være
harmoniske, forretningsforbindelser vil hæve sig til et
højere mindre hensynsløst konkurrenceniveau, og relationer
mellem nationer eller hvad vi i dag kalder lande
vil udvikle sig i overensstemmelse med fuldstændig forskellige
regler. De internationale relationer vil ikke være
baseret på magtpolitik, men på principper. Principper vil
give anledning til mere enighed end uenighed. Aggression
vil ikke længere være reglen. Menneskelige relationer
baseret på dette ene princip vil være tilstrækkeligt og det
fredelige tusindårsrige, der så ofte har været lovet for vor
tid, vil blive realiseret.
7. Gode og retfærdige relationer mellem nationer vil
skabe stor velstand, fordi fordeling i stedet for hensynsløs
konkurrence - efter principper, der går ud på, at
vinderne tager alt - vil præge forretningsforbindelserne.
Hvert enkelt land eller nationale enhed vil finde sit eget
specielle overskud til eksport efter at det har dækket
egne behov (selvforsyning). Meget af det potentiale, der
findes i den menneskelige sjæl, vil blive åbenbaret i form
af specielle varer og tjenester, som alle nationer deler til
gensidig fordel.
8. Penge vil stadig eksistere på jorden og forretningsforbindelser
vil ligne nutidens uden den griskhed, der
altid har præget de mørke kræfter. Menneskesjælens
naturlige tendens er service. Når mennesket følger sin
51

sjæl i fuld frihed, vil mange blive overrasket over, hvad
der kommer og som end ikke kan forudsiges i dag. Dybt
begravet i hver sjæl er ubegrænsede undere, der venter på
at blive manifesteret, når jorden endelig er befriet for de
mørke kræfter. Reformationen af den individuelle sjæl,
dens endelige befrielse og udvikling vil med sikkerhed
markere en ny tid, der er uden sidestykke til andre, der
hidtil er kendt på jorden.
Et meditations- og healingsprogram
v/Gunder Frederiksen
Med baggrund i mangeårige studier af Martinus’ kosmologi
har jeg udarbejdet et meditations- og healingsprogram,
som er beskrevet på ca. halvanden A4-sider. Jeg har
selv arbejdet med det gennem et par år med tilfredsstillende
resultat, hvor jeg nu tilbyder at stille det til rådighed
for evt. interesserede, der er fortrolig med Martinus
kosmiske analyser. Jeg er specielt interesseret i at høre
om andres erfaringer med programmet, der kan tilsendes
vederlagsfrit ved henvendelse på min adresse: Klintvej
85, Klint, 4500 Nykøbing Sj. eller tlf. 5930.3651.
v/Leif Karup Nielsen
Træerne står
så støt derude,
de giver fred -
her, bag min rude,
de vinker til mig
med deres grene,
og blade hvisker:
Du er ej ene.
For fællesskab
af stort og småt
på klodens jord,
er vældig godt:
Flora, fauna,
farver, LIV -
er så trygt
et perspektiv.
52
Træerne står
på vinterdage
som barket pind -
som ribbet stage.
Nøgne “arme”
strækker ud,
mod vintervejrets
sne og slud.
Kontraster taler
her et sprog,
som taget ud
fra Livets bog:
9. Og denne åbning af sjælen vil også bringe teknologiske
fremskridt med sig, der vil udgøre forbedringer i stedet
for destruktion for menneskeheden.
Kilde: http:www.sanctusgermanus.com
Berigtigelse
Nedenstående tegning bragte vi i forbindelse med Per
Bruus’ artikel i forrige nummer. Vi beklager at vi ikke
fik påført at ophavsmanden til følgende sentens var den
berømte, svenske nobelpristager Harry Martinson:
Det vanskelige ved at gå ud i
virkeligheden er, at den findes
inde i ens eget hoved.
Evighedens perspektiv
Dag og nat -
en cyklus kendt -
Vår og vinter,
permanent.
Dagsbevidsthed -
og søvnens timer,
menneskelivet
med det rimer:
Liv og hvile -
hvile, liv -
Evighedens perspektiv.

Filosofiske krummer
Bush: De der ikke er med os er i mod os
Jesus: Den der ikke er mod jer er for jer (Luk. 9.50)
En kulturs storhed og moralske fremgang kan bedømmes
ud fra, hvordan dyrene behandles.
(Gandhi)
Enhver handling har en universel dimension og kan
påvirke andre menneskers lykke.
(Dalai Lama)
Kelterne er frygtløse og mangler angst for døden.
De mener sjælen efter døden kommer igen i en ny
krop.
(Julius Cæsar)
Allah udvikler alle sjælelige skabninger og sender
dem tilbage igen og igen, indtil de vender tilbage
til Ham.
(Koranen)
Musikken og arkitekturen er døtre af tallene.
(Augustin)
Gud er en altomfattende cirkel, hvis centrum er
placeret overalt.
(Plotin)
Universet er en gymnastiksal, hvor sjælen motionerer.
(Vivekananda)
Kundskab er vingerne, hvormed vi flyver til himlen.
(Shakespeare)
Det lykkes amerikanerne at skille staten fra kirken
men ikke at skille staten fra religion.
(ukendt)
I en politisk kovending kan det være svært at få
stemmekvæget med.
(Ludwig)
En politiker behøver ikke være stemmesluger, fordi
han æder sine ord i sig igen.
(Ludwig)
Forskellen på demokrati og diktatur er, at i demokratiet
får idioterne lov at stemme, i diktaturet må
de regere.
(B.Russell)
Erfaringer er ikke hvad der sker med dig, men
hvad du gør med det, der sker med dig.
(A Huxley)
Når man taler om solen skinner den. Hvorfor taler
vi så ikke bare noget mere om den?
(Grafitti)
Sandheden er det dyrebareste vi ejer - lad os spare
på den.
(Mark Twain)
Det sikreste tegn på visdom er en vedvarende munterhed.
(Montaigne)
Når man er født i en præstegård, træffer man hurtigt
bekendtskab med djævelen.
(Ingmar Bergman)
Mystikerne forstår universets rødder men ikke dets
grene, videnskaben forstår dets grene men ikke
dets rødder.
(Capra)
Livet er ikke noget TV, hvor vi kan skifte kanal, så
snart det, der foregår, ikke rigtig fænger.
(Margrethe d. 2.)
Ordet samvittighed er gået af mode. Nu hedder det
hæmninger.
(Söderberg)
Det er pudsigt med nullerne. De betyder ingenting,
og så er det alligevel dem, der tæller.
(Storm P)
I en skolestil om middelalderens pest, skrev 10-årige
Søren: En god ting ved den sygdom var, at alle
krige ophørte, fordi alle soldaterne var døde.

Udtrykket den ny verdensimpuls stammer fra den danske humanist og intuitionsbegavelse
Martinus (1890-1981), der så universet som udpræget levende
og til stadighed gennemstrømmet af skabende energiimpulser.
Fra tid til anden rammes Jorden af sådanne skabeimpulser, og resultatet er
i hvert enkelt tilfælde et udviklingsspring på et eller flere områder. Fx. må de
store historiske kulturepoker ses som virkninger af fortidige impulser, og det
samme gælder m.h.t. verdensreligionerne og naturvidenskaben.
Omkring starten af forrige århundrede begyndte ifølge Martinus en ny kraftig
impuls at stråle ind over Jorden, og han så, at den denne gang ville afstedkomme
intet mindre end fødslen af en helt ny verdensorden, kendetegnet ved bl.a.
hidtil uset fremgang for humanitet, moral og kultur.
Allerede nu mærker vi så småt virkningerne af denne nye verdensimpuls, nemlig
i form af de stormløb på den hidtil gældende verdensorden, der kendetegner
tiden; politisk, økonomisk, videnskabeligt, teknologisk, religiøst, moralsk,
miljømæssigt etc. Men typisk nok også som en lang række mere eller mindre
målbevidste forsøg på at skabe bedre og mere menneskeværdige livsbetingelser
for alle Jordens beboere.
Tidsskriftet Den Ny VerdensIMPULS har til formål at fokusere på hele denne
interessante emnekreds og herunder orientere om det revolutionerende virkelighedssyn,
Martinus gennem et langt og virksomt liv lagde frem i sin kosmologi.
Den Ny VerdensIMPULS
Klintvej 104 - DK-4500 Nykøbing Sjælland
Tlf. 59 30 52 72 - Giro 9 25 42 42
E-mail: kos-info@worldonline.dk
Hjemmeside: http://k-i.homepage.dk