Bestemmelse af luftfugtighed

More documents

Recommendations

Info

Materialelære Benno Schilde, Gann og Geul Lufttechnik, har udarbejdet udførlige tørringsanvisninger, herunder tørreskemaer, i forbindelse med deres tørringsanlæg. Det kan forekomme lidt tungt, at der i standardtørreskemaerne er anført de mange træfugtighedstrin, der angiver, hvad tørt og vådt termometer bør vise, når træfugtigheden ligger på et bestemt niveau. Hertil skal anføres, at tørreskemaerne, i forbindelse med prøvestykkerne, især skal tjerne som en vejledning og hjælp for den uerfarne tørrestuepasser og for alle, der står over for en ny træart, man ikke har prøvet at tørre før. Efterhånden, som der opnås erfaring, er der grundlag for at variere eller ændre skemaerne, f.eks. efter følgende retningslinier: A. Ændring af temperaturen Det betyder intet for tørringen, om temperaturen i tørrestuen afviger nogle få grader fra det angivne, blot termometerdifferencerne overholdes. Ønskes lyst træ eller forebyggelse af harpiksudflod bør de angivne temperaturer ofte sænkes, specielt i den del af tørreprocessen, hvor luftfugtigheden er høj. Temperaturen kan holdes konstant gennem hele tørringen, idet de foreslåede termometerdifferencer da opnås ved alene at sænke temperaturen på det våde termometer, dvs. ved at regulere friskluftspjældene. Ved tørring af træ, til hvilket der i brug vil blive stillet særlig store krav om styrke (stigetræ, sportsredskaber o.l.), anbefales det, at tørre ved forholdsvis lave temperaturer. B. Ændring af termometerdifferencerne En forøgelse af termometerdifferencerne vil give en hårdere tørring - en formindskelse en mildere tørring. Ved ændring af friskluftspjældenes stilling (eller eventuelt ved tilsætning af fugtighed) har man mulighed for at øge eller mindske forskellen mellem termometrene, hvis træpartiet henholdsvis synes at tørre for langsomt eller for hurtigt (evt. begyndende ridsedannelse). I forbindelse med overvejelser om, hvor strengt man bør følge et tørreskema, kan nævnes følgende interessante forhold: Ved tørring af f.eks. grønt træ i en tæt tørrestue (tvungen luftcirkulation, tilstrækkelig lufthastighed og ensartet luftfordeling) kan man, efter at træet er gennemvarmet, og varmereguleringen indstillet, åbne spjældene så meget, at der ved start er en forskel mellem de to termometre på de ønskede ca. 1-2° C. Hvis spjældene ikke ændres yderligere, og der ikke tilsættes fri damp, vil forskellen mellem de to termometre af sig selv vokse jævnt, idet træet vil regulere luftens tørhedsgrad igennem sin vandafgivelse, der er aftagende, efterhånden som træfugtigheden daler. En tæt tørrestue har - bortset fra automatisk varmeregulering - mulighed for helt at passe sig selv. Dette forhold skal man være klar over ved brugen af tørreskemaer, især hvis man er begynder eller ikke kender træarten. Det er ikke meningen, at man, for hver gang træfugtigheden daler fra et trin til det næste, skal ændre på spjældene for at øge termometerdifferencen, så den stemmer overens med tørreskemaets angivelser. Forskellen mellem termometrene vil stige af sig selv. Man må blot kontrollere, at de anførte differencer i skemaerne ikke overskrides ved de pågældende træfugtighedstrin. På den Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 67 af 125
Materialelære anden side angiver skemaernes termometerdifferencer, hvad træet skulle kunne tåle på de angivne træfugtighedstrin, dvs. hvis differencen er meget mindre end skemaets tal, tørrer man langsommere (mere uøkonomisk), end man faktisk kunne tillade sig - det kan derfor være rimeligt at ændre spjældenes stilling for at fremme tørringen. Det ovenfor nævnte gælder for den tætte tørrestue. Er tørrestuen utæt, må dette udbedres, da det ellers kan være nødvendigt at overvåge termometerdifferencen hele tiden. Engelske tørreskemaer De her anførte engelske tørreskemaer (F.P.R.I., 1959) er samlet i en alfabetisk oversigt (skema 5), hvorfra der henvises til en række færdige tørreskemaer betegnet med bogstaverne A-M. I tørreskemaerne er anført tørt og vådt termometer samt relativ luftfugtighed. Termometerdifferencen er ikke angivet, men kan om nødvendigt let findes ved at trække de to termometerkolonner fra hinanden. Tørreskemaerne forudsætter psykrometret anbragt, hvor cirkulationsluften går ind i træstablen. I tørrestuer med ensartet luftfordeling, stor luftfugtighed og vendbar luftcirkulation kan skemaerne dog anvendes generelt, selvom psykrometret ikke er placeret i luftens indgangsside. Eksempel Ved tørring af partier af henholdsvis 25 mm, 50 mm og 87 mm egetræ fra f.eks. 70% til 10% træfugtighed vil tørreskemaer for de 3 partier kunne opstilles, idet skema 5 angiver, at der skal anvendes tørreskema C ved tørring af eg. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 68 af 125
Page 1 and 2: Fig. 51 (fra publikationen Træ og
Page 3 and 4: Fig. 54 Elbo-hygrometret er et komb
Page 5: Fig. 57 (fra publikationen Træ og
Page 9 and 10: Skema 5 Handelsnavn Tørreskema Abu
Page 11 and 12: Fig. 61 (fra bogen Trætørring af
Page 13 and 14: Fig. 63 (fra bogen Trætørring af

Bestemmelse af luftfugtighed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?