Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til ...

soap.plansystem.dk

Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til ...


Returadresse

Land, By og Kultur

Toften 6 6880 Tarm

Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021

for et område til lufthavnsformål, Stauning Lufthavn

Ringkøbing-Skjern Byråd har på sit møde den 21. februar 2012

vedtaget Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-

Skjern Kommune endeligt.

I forlængelse af byrådets beslutning meddeler Ringkøbing-Skjern

Kommune hermed:

VVM-tilladelse

VVM-tilladelse til driften af Stauning Lufthavn jf. bekendtgørelse nr.

1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private

anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

VVM-tilladelsen bygger på forudsætninger om, at driften af Stauning

Lufthavn kan foregå som beskrevet i den tilhørende VVM-redegørelse

og miljørapport.

Miljøvurdering – sammenfattende redegørelse

Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

udarbejdet en ”sammenfattende redegørelse” for planlægningens

miljøhensyn. Denne redegørelse er sammenbygget med VVMredegørelsen.

Miljøgodkendelse

Ringkøbing-Skjern Kommune har meddelt miljøgodkendelse af

Stauning Lufthavn.

Miljøgodkendelsen giver tilladelse til beflyvning af Stauning Lufthavn

med et årligt antal operationer på 20.050 med visse tidsmæssige

begrænsninger.

Miljøgodkendelsen er meddelt efter reglerne i kapitel 5 i

miljøbeskyttelsesloven.

Natura 2000 vurdering

Der er udarbejdet en Natura 2000 vurdering i forhold til

habitatområdet vest for Stauning Lufthavn med særlig fokus på

land.by.kultur@rksk.dk

Sagsbehandler

Svend Erik Sørensen

Direkte telefon

99741690

E-post

Land.by.kultur@rksk.dk

Dato

27. marts 2012

Sagsnummer

2010110297A

Åbningstider Telefontider

mandag – onsdag 9.30 – 15.00 mandag – onsdag 8.00 – 15.30 Hjemmeside www.rksk.dk

torsdag 9.30 – 16.45 torsdag 8.00 – 17.00

fredag 9.30 – 13.00 fredag 8.00 – 13.30 Telefon 99 74 24 24

Januar 2012


forstyrrelse fra lufttrafikken i forhold til de arter, som Natura 2000

området er udpeget for at beskytte.

Retsvirkninger

Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021 er sammen med de

øvrige tilladelser indberettet til PlansystemDK. Tillæg nummer 6 er

sammen med de øvrige tilladelser herefter gældende for området ved

Stauning Lufthavn.

Offentliggørelse

Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside

www.rksk.dk under informationer og servicemeddelelser. Derudover

orienteres en række interessenter direkte, jf. liste over modtagere af

kopi af godkendelse.

Klagevejledning

Kommuneplantillæg og VVM-tilladelse

Afgørelsen kan i henhold til Planlovens § 58, stk. 1 påklages til Natur-

og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Afgørelsen kan påklages af enhver med retlige interesse i sagens

udfald. Det vil sige at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at

byrådet har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke

klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have

truffet en anden afgørelse.

Klagen indgives til Natur- og Miljøklagenævnet på mail

nmkn@nmkn.dk eller pr. brev til Natur- og Miljøklagenævnet,

Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klagen skal være modtaget af

Natur- og Miljøklagenævnet inden 5 uger fra offentliggørelsen af denne

afgørelse. Eventuel klage over afgørelsen skal være Natur- og

Miljøklagenævnet i hænde senest den 3. maj 2012 ved kontortids

ophør.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en

klage, at der indbetales et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse på

500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder

virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil

efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret.

Behandlingen af klagen påbegyndes ikke før gebyret er modtaget.

Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales,

hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagesagen

fører til at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller klagen

afvises.

Hvis afgørelsen påklages, kan Natur- og Miljøklagenævnet påbyde et

iværksat byggeri standset.

Miljøgodkendelse

Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over byrådets

afgørelse. Klageperioden er 5 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal


være kommunen i hænde senest den 3. maj 2012 ved kontortids

ophør.

Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen -

Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at

have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan

desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens §§ 99-

100.

Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ringkøbing-Skjern

Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm eller på mail til

land.by.kultur@rksk.dk. Klagen vil herfra blive sendt videre til Natur-

og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en

klage, at der indbetales et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse på

500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder

virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil

efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret.

Behandlingen af klagen påbegyndes ikke før gebyret er modtaget.

Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales,

hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagesagen

fører til at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller klagen

afvises.

Hvis afgørelsen påklages, kan Natur- og Miljøklagenævnet påbyde et

iværksat byggeri standset.

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 101, Planlovens § 62 kan afgørelsen

prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at

afgørelsen er offentliggjort.

Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen.

Planen vedlægges.

Venlig hilsen

f./Svend Erik Sørensen

I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen

indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens

behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet

ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at

oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over

behandlingen til Datatilsynet.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i

sagen, og du har altid ret til at udtale dig.


Tillæg nr. 6

til Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune

Stauning Lufthavn, område til lufthavnsformål

Ulfkærvej

Stauningvej

Lufthavnsvej

Ortofoto © Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

21. februar 2012

Stauning Lufthavn

1


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommuneplantillægget er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med

Ringkøbing-Skjern Kommunes Planafdeling.

Nærmere oplysninger

Ringkøbing-Skjern Kommune

Land, By og Kultur

Toften 6

6880 Tarm

land.by.kultur@rkskd.dk - www.rksk.dk

Forsidebilledet viser et luftfoto af området ved Stauning Lufthavn.

2


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for

Ringkøbing-Skjern Kommune

FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Kommuneplantillægget fastlægger retningslinjer og rammebestemmelser for et område til erhvervsformål/lufthavnsformål

ved Stauning Lufthavn. Området må kun anvendes til formål, som har tilknytning til luftfart,

sportsflyvning og svæveflyvning.

Kommuneplantillægget består af:

En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål.

Retningslinjer med tilhørende støjkonsekvensområder, der fastlægger de overordnede rammer for området.

Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen.

REDEGØRELSE

Baggrund og formål

Dette tillæg til kommuneplanen er udarbejdet i relation til VVM-redegørelsen for Stauning Lufthavn. Kommuneplantillæg

og VVM-redegørelse danner grundlag for, at der efterfølgende kan gives en miljøgodkendelse af

lufthavnen.

Området er på ca. 74,5 ha, og er i dag bebygget med terminalbygninger, garageanlæg og værksteder, tankanlæg,

diverse hangarer og supplerende bygninger til forskellige lufthavnsrelaterede aktiviteter.

Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge retningslinjer og rammebestemmelser for rammeområde

00er048 "Stauning Lufthavn". Formålet er endvidere at foretage en nærmere fastlæggelse af støjkonsekvensområdet

i lufthavnens nærområde, jf. Planlovens § 11a stk. 1 nr. 8.

Miljøvurdering - VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og SMV (Strategisk MiljøVurdering af planer

og programmer)

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr.

936 af 24. september 2009), ligesom Stauning Lufthavn er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 9,

der omfatter:

- Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområde medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til

boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.

Der er stor grad af overlap mellem VVM-reglerne og reglerne i Lov om miljøvurdering. Forslaget til kommuneplantillæg

nr. 6 er derfor ledsaget af en miljøredegørelse, som indeholder en samlet vurdering af anlæggets virkning

på miljøet. Miljøredegørelsen, der findes som et selvstændigt dokument, vedlægges som Bilag.

3


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for

Ringkøbing-Skjern Kommune

RETNINGSLINJER

Eksisterende retningslinjer i Kommuneplanens Hovedstruktur.

Flyvepladser

7. Der skal udlægges arealer omkring de eksisterende offentlige flyvepladser, så:

- Stauning kan opretholdes som offentlig regional og lokal instrumentflyveplads.

- Spjald kan opretholdes som lokal ubetjent flyveplads, for visuel beflyvning om dagen.

8. Der kan reserveres arealer til udvidelse af Stauning Lufthavn. De udlagte arealer må kun anvendes til

formål, som har tilknytning til luftfart, sportsflyvning og svæveflyvning.

Nye retningslinier til Kommuneplanens Hovedstruktur.

Flyvepladser

7. Der skal udlægges arealer omkring de eksisterende offentlige flyvepladser, så:

- Stauning kan opretholdes som offentlig regional og lokal instrumentflyveplads.

- Spjald kan opretholdes som lokal ubetjent flyveplads, for visuel beflyvning om dagen.

8. Der kan reserveres arealer til udvidelse af Stauning Lufthavn. De udlagte arealer må kun anvendes til

formål, som har tilknytning til luftfart, sportsflyvning og svæveflyvning.

- Der fastlægges støjkonsekvensområder svarende til et støjniveau på 50 dB og 45 dB (Lden)

omkring den regionale lufthavn i Stauning. Støjkonsekvensområderne skal tage hensyn til påtænkte

udvidelser.

- 50- og 45 dB (Lden)-støjkurverne for Stauning Lufthavn er vist på Kortbilag 1 på s. 5.

- Ubebyggede arealer inden for 50 dB-støjkonsekvensområdet omkring den regionale lufthavn i

Stauning må ikke udlægges til boligbebyggelse eller anden støjfølsom anvendelse.

- Ubebyggede arealer inden for 45 dB-støjkonsekvensområdet omkring den regionale lufthavn i

Stauning må ikke udlægges til nye rekreative formål med overnatning (sommerhuse, campingpladser

o.l.), dog kan eksisterende sommerhusområde, jf. Lokalplan 6A, opretholdes.

- Det skal sikres, at der ikke etableres anlæg og bebyggelse, som indebærer risiko for flytrafikken

i indflyvningszonen omkring Stauning Lufthavn. Regulering af disse forhold og af eksisterende

forhold sker efter Lov om luftfart.

Højdebestemmelserne i indflyvningsområderne omkring Stauning Lufthavnen skal respekteres.

4


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for

Ringkøbing-Skjern Kommune

Kortbilag 1. Støjkonsekvensområder omkring Stauning Lufthavn - Lden 45dB(A) og 50 dB(A).

BESTEMMELSER

Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 937 af

24. september 2009 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan 2009-2021, tidligere

Skjern Kommune:

Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 udarbejdes med henblik på at:

1. Fastlægge rammebestemmelser for delområde 00er048, Stauning Lufthavn.

5


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for

Ringkøbing-Skjern Kommune

Eksisterende rammebestemmelser for delområde 00er048, se Kortbilag 2.

Områdets anvendelse

Området er udlagt til erhvervsområde.

Særlige bestemmelser for Stauning Lufthavn

Ingen.

Bebyggelsens art og anvendelse

Indenfor området kan der opføres bebyggelse til lufthavnsterminal, kontroltårn, restaurant, hangarer,

værkstedsfaciliteter, flymuseum, parkerings- og tilkørselsarealer og lignende, som efter Byrådets opfattelse

hører til Stauning Lufthavn.

Fastlægges til lufthavnsformål.

Bebyggelsesforhold

Ubebyggede arealer som ligger indenfor 50db(A)-støjzonen omkring Stauning Lufthavn må ikke udlægges

til boligbebyggelse eller lignende støjfølsom anvendelse og 45db(A) til rekreative formål med

overnatning (sommerhuse, campingpladser og lignende).

Opholdsarealer

Højdebestemmelserne i indflyvningsområderne omkring lufthavnen skal respekteres.

Zonestatus

Området er ved planens vedtagelse beliggende i landzone.

Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til landzone.

Nye bestemmelser for delområde 00er048 fastsættes til følgende, se Kortbilag 2.

Områdets anvendelse

Området er udlagt til erhvervsområde.

Særlige bestemmelser for Stauning Lufthavn

Ingen.

Bebyggelsens art og anvendelse

Inden for området kan der opføres bebyggelse til lufthavnsterminal, kontroltårn, restaurant, hangarer,

værkstedsfaciliteter, flymuseum, parkerings- og tilkørselsarealer og lignende som efter Byrådets opfattelse

hører til Stauning Lufthavn.

Området fastlægges til lufthavnsformål.

Bebyggelsesforhold

Ingen.

6


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for

Ringkøbing-Skjern Kommune

Opholdsarealer

Højdebestemmelserne i indflyvningsområderne omkring lufthavnen skal respekteres.

Miljøforhold

Højest tilladte miljøklasse er Miljøklasse 7 som gælder for virksomheder og anlæg, der er noget miljøbelastede

for omgivelserne.

Miljøklasse 7 – virksomheder skal placeres i erhvervsområder.

Zonestatus

Området er ved planens vedtagelse beliggende i landzone.

Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til landzone.

Kortbilag 2. Afgrænsningen af kommuneplanens delområde nr, 00er048.

7


Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for

Ringkøbing-Skjern Kommune

Planloven.

I henhold til Planlovens § 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens

§ 12 stk. 2 og 3.

I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med

kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet

af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

I henhold til stk. 3 kan byrådet inde for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller

ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med

bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i

kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 offentliggøres i henhold til Planlovens § 24, med en frist på

10 uger til at fremkomme med indsigelser mod, eller ændringsforslag til planforslaget.

8


RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Miljøgodkendelse med VVMredegørelse

og miljøvurdering af

Stauning Lufthavn.

Sammenfattende redegørelse


2/9 Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

INDHOLD

1 Indledning 2

2 Baggrund 3

3 Høring 4

3.1 Første offentlighedsfase 4

3.2 Anden offentlighedsfase 6

4 Begrundelse for at udstede kommuneplantillæg

og meddele miljøgodkendelse og VVM-tilladelse 8

5 9. Alternativer 8

6 10. Miljøhensynet i afgørelsen 8

7 Afværgeforanstaltninger 9

8 Overvågning 9

1 Indledning

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført to høringsfaser i forbindelse med

VVM-redegørelsen af projektet "Miljøgodkendelse med VVM-redegørelse og miljøvurdering.

Stauning Lufthavn 2011". VVM står for Vurdering af Virkning på

Miljøet.

Det er både i VVM-bekendtgørelsen og i Lov om miljøvurdering af planer og programmer

et krav, at der ved endelig godkendelse og udstedelse af kommuneplantillægget

udarbejdes en sammenfattende redegørelse.

Ifølge VVM-bekendtgørelsens § 12 skal redegørelsen indeholde følgende:

› Indholdet af den forventede afgørelse og de vilkår, der eventuelt er knyttet til

den.

› De vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede

afgørelse, herunder hvordan miljøhensynet er integreret i afgørelsen, og

hvordan miljøvurderingen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i

offentlighedsfasen, er taget i betragtning.

› Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe

og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger, samt

› Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge

af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget.

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx


Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

Ifølge § 9, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal redegørelsen

indeholde følgende:

› En redegørelse for, hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan

miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget

i betragtning.

› En redegørelse for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige

alternativer, der også har været behandlet samt

› En beskrivelse af hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger

af planen.

2 Baggrund

I 1997 modtog det daværende Ringkøbing Amt en ansøgning om miljøgodkendelse

af Stauning Lufthavn og alle de virksomheder der ligger indenfor lufthavnsområdet.

Ansøgningen har været under behandling i Amtet, men blev overdraget til

Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med kommunalreformen. Ansøgningen

var baseret på operationstal på 26.000 pr. år eller 13.500 flyvninger, idet en operation

er enten en start eller landing. Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede i 2009

at gennemføre en fuld VVM-redegørelse for lufthavnen på trods af, at lufthavnen

blev etableret i 1965, dvs. lang tid før reglerne om miljøgodkendelse og VVM blev

indført i Danmark.

Det skyldes at By- og Landskabsstyrelsen i et notat fra 2007 1 har vurderet, at projekter

er VVM-pligtige selvom de er fra før VVM-reglerne blev vedtaget når:

› Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen,

› Den nye godkendelse er en betingelse for fortsat lovlig drift og omfatter hele

anlægget.

Da der er et stort sammenfald mellem de miljøvurderinger der skal foretages i forbindelse

med miljøgodkendelsen og VVM redegørelsen, samt ved miljøvurdering

af kommuneplantillægget, er alle disse miljøvurderinger samlet i ét dokument

sammen med selve miljøgodkendelsen "Miljøgodkendelse med VVM-redegørelse

og miljøvurdering. Stauning Lufthavn 2011".

Miljøgodkendelsen med VVM-redegørelse og miljøvurderingen ledsages af et

kommuneplantillæg, "Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern

Kommune.Stauning Lufthavn, område til lufthavnsformål". Kommuneplantillægget

fastlægger retningslinjer og rammebestemmelser for området til erhvervsformål knyttet

til luftfart, sportsflyvning og svæveflyvning og består af en redegørelse, der beskriver

planens baggrund og formål, samt bestemmelser for områdets anvendelse.

1 Notat af 22. oktober 2007 om VVM af eksisterende anlæg, By- og Landskabsstyrelsen

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx

3/9


4/9 Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

3 Høring

3.1 Første offentlighedsfase

Første aktivitet i den offentlige høring og høring af berørte myndigheder var indkaldelse

af ideer og forslag til indholdet i VVM-redegørelsen (første offentlighedsfase).

Denne blev gennemført ved udsendelse af et debatoplæg til ca. 250 berørte

adresser og ved direkte henvendelse til berørte myndigheder. Høringsperioden varede

fra den 31. august til den 29. september 2010. I forbindelse med første offentlighedsfase

indkom der kommentarer fra tre medlemmer af Grundejerforeningen

Stauning Vesterstrand, Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand og Stauning

Lufthavns Grundejerforening.

Høringssvarene er kort gennemgået i nedenstående:

Kommentarer fra Hybenvej 23

Støjen fra lufthavnen, især aften og nat, vurderes som et stort problem, der har været

tiltagende de sidste år. Det opleves som uacceptabelt både for mennesker og for

fuglelivet i området og det foreslås, at der kun må flyves i tidsrummet fra 8:00 til

16:30 mandag til fredag og fra 10:00 til 16:00 i weekender og helligdage.

Kommentarer fra Hybenvej 37

Det opleves som om støjforurening fra lufthavnen har været stigende de seneste år

og det opleves som generende for både mennesker og dyr i området. Det foreslås at

der stilles krav om at støjforureningen fra lufthavnen skal sænkes, samt at der ikke

forekomme nogen aktiviteter om natten på lufthavnen, herunder natflyvning.

Kommentarer fra Hybenvej 43

Det opleves som om støjen fra både fly og helikoptere er steget meget den senere

tid. Det foreslås at støjniveauet reduceres og at der under ingen omstændigheder

tillades et højere støjniveau. Desuden foreslås det at natteflyvning ikke skal være

tilladt. I rekvireret materiale fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremkommer det at

der vil blive tale om en udvidelse fra 18.000 til 20.000 operationer om året, hvilket

ikke er en godkendelse af nuværende forhold som det ellers fremgår af en udsendt

skrivelse fra kommunen fra 30. august 2010. Det konkluderes endvidere, at der

ifølge det udsendte materiale må være tale om, at natteflyvning ikke længere vil

være tilladt, da lufthavnens åbningstid beskrives som værende fra 8:00 til 16:30

mandag til fredag og fra 10:00 til 16:00 i weekender og helligdage.

Kommentarer fra Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand

Bestyrelsen for grundejerforeningen Stauning Vesterstrand har i forbindelse med

miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn modtaget ganske få henvendelser fra medlemmerne.

I henvendelserne udtrykkes betænkeligheder angående eventuel forøgelse

af støjgenerne. Det foreslås, at en hollandsk flyveskoles evt. natteflyvninger

ikke tillades samt at direkte overflyvning af ”vores” område undgås.

Stauning Lufthavns svar til ovenstående kommentar

Stauning Lufthavns operationer er ikke tiltaget på det seneste, men har gennem de

sidste 10-15 år ligget i området 16.000-18.000 operationer hvert år. Så antallet af

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx


Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

flyvninger har ligget på det samme i mange år, men selvfølgelig er der dage med

mere flyvning end andre dage, og der er således også dage, aftener og hele weekender

der slet ingen flyvning er overhovedet. Vi ønsker dog en godkendelse til

20.000 operationer, således der er mulighed for ekstra operationer, hvis det et år

skulle være nødvendigt.

Lufthavnens tjenestetid, hvilket vil sige de tidspunkter Lufthavnen er bemandet er

hverdage fra kl. 8.00-16.30 og weekender fra kl.10.00-16.00. Åbningstiderne for

lufthavnen er dog 24 timer i døgnet, hvilket vil sige at den kan beflyves på alle tider

af døgnet, som det der betegnes som en selvbetjeningsplads. Det er ikke en mulighed

kun at flyve i tjenestetiden. Dette erhverv er afhængig af det rette vejr til

flyvning, og hvis ikke vejret er til at kunne arbejde om dagen, er det nødvendigt at

kunne udføre jobbet om aftenen. Samtlige der anvender lufthavnen vil få begrænset

deres aktiviteter, hvilket vil få betydelige økonomiske konsekvenser. Natteflyvning

er flyvning mellem solnedgang og solopgang. Natteflyvning foregår således ikke

kun efter midnat, men kan starte allerede ved solnedgang. Hovedparten af natteflyvninger

fra Stauning Lufthavn har været afsluttet inden midnat, hvilket vi altid

har bestræbt os på, men det afhænger selvfølgelig af årstiden hvornår solen går ned

og flyvningen kan starte.

Både forsvaret og civile bruger lufthavnen til helikopterskoling. Desuden bruger

redningshelikoptere lufthavnen til tankning af brændstof i forbindelse med eftersøgning

på Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Herudover ses det som en fordel, at

de fremtidige lægehelikoptere ville kunne operere fra lufthavnen. Naturen og dyrelivet

på Ringkøbing Fjord har i alle år levet fint sammen med Lufthavnen. Dyrelivet

på lufthavnen er meget rigt med bl.a. fugle, ræve og rådyr der lever i bedste

harmoni sammen med aktiviteterne på Lufthavnen.

3.1.1 Kommunens vurdering efter første offentlighedsfase

De 3 væsentligste indsigelser drejer sig om en stigning i antallet af operationer og

natteflyvning og de deraf affødte støjgener.

Det er væsentlig at anføre, at Ringkøbing-Skjern Kommune med miljøgodkendelsen

og VVM-tilladelsen og vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 6 vil godkende

det nuværende aktivitetsniveau, og at der således ikke er tale om en tilladelse til at

øge aktiviteten på lufthavnen.

Det er endvidere anført i de indkomne henvendelser, at aktiviteterne om natten er

generende. Ringkøbing-Skjern kommune vil tilgodese de indkomne kommentarer

ved at begrænse antallet at tilladte natteflyvninger på lufthavnen til maksimalt 300

operationer på årsbasis og således, at der maksimalt må forekomme 50 operationer

pr. måned i sommermånederne. Begrænsningen af aktiviteten i sommermånederne

til 50 operationer pr. måned begrundes med, at skoleflyvningsaktiviteten i denne

periode er størst. Yderlig er skoleflyvning i sommermånederne med støjende fly

ikke tilladt lørdage, søndage og helligdage i tiden fra kl. 19.00 til kl. 07.00.

Det skal samtidig påpeges at aktiviteter vedrørende redningsaktiviteter med helikoptere,

lægehelikoptere og militære øvelsesaktiviteter ikke er omfattet af de anførte

begrænsninger, idet disse aktiviteter er undtaget miljømæssig regulering. Der er

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx

5/9


6/9 Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

meddelt tilladelse til 4 stævner på årsbasis og den daglige stævneaktivitet er indskrænket

til tiden mellem kl. 10.00 og kl.18.00.

3.2 Anden offentlighedsfase

Anden offentlighedsfase er en 8 ugers høring af miljøgodkendelsen med VVMredegørelsen,

miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg nr. 6 - Stauning

Lufthavn. Høringen blev gennemført i perioden den 5. juli til den 26. oktober 2011.

Der indkom 9 indsigelser/kommentarer, heraf 5 fra private personer, 1 fra Grundejerforeningen

Stauning Vesterstrand, 1 fra Trafikstyrelsen og 1 fra Ribe Stift og 1

fra Stauning Lufthavn.

Høringssvarene er kort gennemgået i nedenstående:

Hybenvej 66

Ejeren mener, at flyvningen er eskaleret i løbet af de sidste år og føler sig generet

af overflyvende fly i sommerhusområdet og især af støjen fra større fly, der øver

start og landing om aftenen. Mener at der skal tages hensyn til sommerhusområdet,

så der bliver mere ro.

Hybenvej 46

Gør indsigelse mod den udvidede flyvning over sommerhuset, men har ikke noget

imod den nuværende flyvning.

Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand

Gør indsigelse over miljøgodkendelsen, som man mener vil øge støjbelastningen af

specielt den sydlige del af Stauning Vesterstrand. Flyvevejene bør som minimum

indskærpes, så flyvning over sommerhusområdet undgås. Er utilfredse med, at

støjgrænsen for rekreative områder med overnatning på max 50 dB overskrides for

78 ejendomme.

Hybenvej 37

Gør indsigelse primært mod flyvning om natten. Især skoleflyvning om natten med

mange start og landinger medfører gener. Der henvises til, at mange lufthavne i

Nordeuropa ikke tillader regelmæssig natteflyvning. Det foreslås, at begrænse natteflyvning

til tidsrummet mellem kl. 19.00 og 23.00 og kun med fly med lavt støjniveau.

Hybenvej 43

Gør indsigelse mod skoleflyvning med støjende fly, faldskærmsflyvning og primært

flyvning i nattetimerne. Det fremhæves, at støjgrænsen for sommerhuse på 50

dB kan blive overskredet med støjniveauer på op til 70-80 dB. Det påpeges, at skoleflyvninger

er en ny aktivitet, som ikke foregik årtier tilbage.

Hybenvej 52

Gør indsigelse mod skoleflyvninger dag og nat i et rekreativt område og påpeger, at

det er en nyere aktivitet, som er meget støjbelastende i forhold til de tidligere 1-2

indenrigsflyvninger om dagen og hyggelige småflyvninger.

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx


Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at støjbegrænsende bestemmelser kun kan indføres

i AIR Denmark og VFR Flight Guide af Trafikstyrelsen. Det gælder så vidt

angår bestemmelsen om overflyvning af sommerhus- og byområder og for så vidt

angår procedurer for IFR-anflyvninger. Vilkåret i VVM tilladelsen om flyvehøjder

i EF-fuglebeskyttelsesområde F 43 i Ringkøbing Fjord bør derfor udgå. Vilkåret i

Miljøgodkendelsen om at starter og landinger skal følge de miljøtilpassede flyveruter,

der har været grundlaget for støjberegningerne, ligeledes bør udgå. Begrundelsen

er som for vilkår 2 i VVM-tilladelsen, at Trafikstyrelsen er myndighed for de

luftfarende.

Ribe Stift

Har ingen indsigelser mod det fremlagte forslag til kommuneplantillæg

Stauning Lufthavn

Stauning Lufthavn havde ikke yderligere bemærkninger i anden høringsrunde, udover

de bemærkninger de fremsendte i første høringsrunde.

3.2.1 Kommunens sammenfattende redegørelse efter

offentlighedsfaserne

Alle bemærkninger fra offentligheden går på støjpåvirkning fra lufthavnen og især

i forbindelse med natteflyvning. De vejledende støjgrænser er i dag overskredet

ved et betydeligt antal boliger og sommerhuse, og derfor finder Ringkøbing-Skjern

Kommune det væsentligt at mindske det nuværende antal støjende operationer for

at begrænse støjgener. I forhold til støjgener i boliger og sommerhuse vil der især

være behov for at reducere generne i nattetimerne, samt gener i sommerperioden.

Ringkøbing Skjern Kommune har med nærværende miljøgodkendelse forsøgt at

balancere hensynet til på den ene side, at lufthavnen er en gammel aktivitet, der har

eksisteret længe før miljøloven blev vedtaget og før sommerhusene blev bygget og

på den anden side, sommerhusbeboernes og naboernes berettigede krav.

Godkendelsen stiller derfor vilkår om at lufthavnen ikke må udvide det maksimale

antal af operationer i forhold til i dag, og at operationer om natten begrænses, samt

at skoleflyvning med støjende fly i sommerperioden ikke tillades i aften- og nattetimerne,

samt i weekender og på helligdage. Det indebærer også, at kommunen

ikke godkender det i 1997 ansøgte antal operationer på 26.000 pr. år, men begrænser

det til det nuværende maksimale niveau på 20.050 operationer pr. år.

I miljøgodkendelsens vilkår er endvidere indskærpet lufthavnens pligt til, at alle

der flyver fra pladsen, skal gøres bekendt med de relevante gældende regler vedrørende

miljøtilpassede flyruter og flyvehøjder. Dermed finder kommunen, at der er

taget de nødvendige hensyn gennem miljøgodkendelsen til at begrænse de nuværende

gener ved især natteflyvning og sikre overholdelse af de gældende støjgrænser.

Trafikstyrelsens anbefaling af at udtage vilkåret i miljøgodkendelsen om, at flyvehøjder

i EF-fuglebeskyttelsesområde F 43 Ringkøbing Fjord ikke må være lavere

end 300 meter for fastvingefly og 450 meter for helikoptere, følges. Ifølge luftfartslovgivningen

skal overflyvninger af fuglebeskyttelsesområder som Ringkøbing

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx

7/9


8/9 Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

i højder under 300 meter undgås. Denne bestemmelse, som bl.a. skal forhindre kollision

med fugle harmonerer godt med anbefalingerne til forebyggelse af forstyrrelser

fra fastvingefly, men ikke helikoptere. Da andelen af operationer med helikoptere

kun udgør 0,4 % af de samlede flyoperationer har helikoptere en meget lille

betydning for resultatet af støjberegningerne. Der er under 1 operation med helikoptere

pr. dag, og operationer foregår ofte i andre områder end over Ringkøbing

Fjord. Samlet set vurderes det derfor, at hverken helikoptere eller andre flyoperationer

fra Stauning Lufthavn har en væsentlig påvirkning på fugle i EFfuglebeskyttelsesområdet

i Ringkøbing Fjord, selvom vilkåret i miljøgodkendelsen

og udgår.

For at undgå forurening af jord/grundvand med pesticider er der stillet vilkår om, at

lufthavnen skal anvende mekanisk fjernelse med græsslåmaskine til bekæmpelse af

væksten og ikke anvende Roundup eller andre pesticider til dette.

Med disse afværgeforanstaltninger og en række præciseringer i miljøgodkendelsen

gennem de stillede vilkår til den fortsatte drift, er der integreret de væsentlige miljøhensyn

i planen.

4 Begrundelse for at udstede kommuneplantillæg og

meddele miljøgodkendelse og VVM-tilladelse

Med miljøgodkendelsen, VVM-redegørelsen og miljørapporten har Ringkøbing-

Skjern Kommune søgt at balancere hensynet til på den ene side, at lufthavnen er en

gammel aktivitet, der har eksisteret længe før, miljøloven blev vedtaget, og før

sommerhusene blev bygget, og på den anden side hensynet til sommerhusområdet

Stauning Vesterstrand.

Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede vurdering, at de miljømæssige gener,

som projektet og projektændringer giver anledning til, ikke har en sådan størrelse

og karakter, at de taler afgørende imod, at der meddeles en miljøgodkendelse,

VVM tilladelse samt vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 6, så driften af Stauning

Lufthavn kan fortsætte.

5 9. Alternativer

I henhold til VVM bekendtgørelsen er det obligatoriske 0-alternativ beskrevet i

VVM-redegørelsen. 0-alternativet er udviklingen i miljøforholdene generelt, hvis

projektet ikke blev gennemført. I dette tilfælde er lufthavnen allerede etableret, så

0-alternativet er defineret som den situation, at Stauning Lufthavn ikke fik en miljøgodkendelse

og derfor skulle ophøre med flyvninger og nedlægges. Der har ikke

været behandlet alternativer til det ansøgte projekt udover 0-alternativet.

6 10. Miljøhensynet i afgørelsen

I VVM-redegørelsen og miljørapporten er der redegjort for miljøpåvirkningerne.

Der er i kommuneplantillæg nr. 6, VVM-redegørelsen og miljørapporten redegjort

for tænkelige miljøpåvirkninger, og der er med de fra offentlighedsfasen fremkommne

bemærkninger og projektændringer, redegjort herfor i ovenstående afsnit.

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx


Stauning Lufthavn. Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

De miljøforhold, der gør sig gældende med projektet, reguleres med de stillede vilkår

i udkast til miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen og bestemmelser i kommuneplantillæg

nr. 6.

7 Afværgeforanstaltninger

I udkast til miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen er der opstillet krav om nærmere

angivne afværgeforanstaltninger overfor særlige miljøgener. Ringkøbing-Skjern

Kommune er dermed af den opfattelse, at de vilkår, der endeligt er fastlagt i forslag

til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse efter høringerne vil tilsikre, at der er taget

de nødvendige hensyn til at begrænse de nuværende gener ved især natteflyvning

og sikre overholdelse af de fastsatte støjgrænser.

8 Overvågning

Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at Stauning Lufthavn hvert år skal rapportere

antal og type af flyoperationer med henblik på overvågning af, at forudsætningerne

for støjberegningerne ikke ændres væsentligt. Desuden kan tilsynsmyndigheden

kræve nye støjberegninger udført, hvis forudsætningerne ændrer sig.

Overvågning af luftforureningen er begrænset til en årlig opgørelse af forbruget af

de-icing midler og olieprodukter, som skal indsendes til tilsynsmyndigheden.

Der vurderes her ud over ikke at være behov for anden overvågning end den, som

myndighederne allerede i dag udfører.

G:\Planlaegning\Plan\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Tillæg til Kommuneplaner\Tillæg til kommuneplan 2009-2021\Tillæg 6, Stauning

Lufthavn\Stauning_Lufthavn_Sammenfattende_redegorelse.docx

9/9


Returadresse: Land, By og Kultur, Miljø, Toften 6, 6880 Tarm

E-mail: land.by.kultur@rksk.dk

Stauning Lufthavn

Lufthavnsvej 6

Stauning

6900 Skjern

Miljøgodkendelse med VVM-redegørelse og

miljøvurdering

Åbningstider Telefontider

Stauning Lufthavn 2012

mandag – onsdag 9.30 – 15.00 mandag – onsdag 8.00 – 15.30 Hjemmeside

torsdag 9.30 – 16.45 torsdag 8.00 – 17.00 www.rksk.dk

Sagsbehandler

Svend Erik Sørensen

Direkte telefon

99741690

E-post

svend.erik.sorensen@rksk.dk

Dato

29. marts 2012

Sagsnummer

2010110297A

fredag 9.30 – 13.00 fredag 8.00 – 13.30 Telefon 99 74 24 24


Indholdsfortegnelse

1 Introduktion ................................................................ 4

2 Afgørelse ..................................................................... 5

3 Miljøteknisk beskrivelse ............................................ 12

4 VVM redegørelse ....................................................... 19

5 Samlet vurdering af 0-alternativet ............................ 40

6 Manglende viden ....................................................... 41

7 Gyldighed og retsbeskyttelse .................................... 41

8 Offentliggørelse og klagevejledning .......................... 42

9 Liste over modtagere af kopi af udkast...................... 44

10 Oversigtsplan – Bilag 1.............................................. 45

11 Situationsplan – Bilag 2............................................. 46

12 Lovgrundlag - Bilag 4 ................................................ 48

s. 2


Stamdata for virksomheden

Virksomhedens navn Stauning Lufthavn

Virksomhedens adresse Lufthavnsvej 6, 6900 Skjern

Virksomhedens telefonnr. 9736 9044

Virksomhedens mailadresse stauning-lufthavn@mail.tele.dk

Virksomhedens kontaktperson Allan Jensen

Virksomhedens matrikelnummer 6r og 6a, 6u Østerby By, Stauning Sogn

CVR-nr./P-nr. 28373155 / 1001629404

Listebetegnelse, godk.bek. 1640 / 13-12-

2006

(i)-mærket, godk.bek. 1640 / 13-12-2006 Nej

Omfattet af VVM, bek. 1335 / 06-12-2006 Ja

Omfattet af risikobek., bek. 1666 / 14-12-

2006

Grønt regnskabs pligt, bek. 210 / 03-03-

2010

H 101. Lufthavne, flyvestationer og

flyvepladser

Dato for øvrige miljøgodkendelser 29.01.2003 Miljøgodkendelse af

påfyldningsplads

Aktiviteter

Nej

Nej

Hovedaktivitet: Serviceydelser i forbindelse med luftfart

Væsentlige biaktiviteter: Ingen

Væsentlige miljøforhold: Støjforurening

Sagsbehandler

Svend Erik Sørensen,

Virksomhedsgruppen, Miljø og

Natur

Telefon

99741690

Kvalitetssikret af: Nils Nordholm, Miljø og Natur

Mail

svend.erik.sorensen@rksk.dk

s. 3


1 Introduktion

I 1997 modtog det daværende Ringkøbing Amt en ansøgning om miljøgodkendelse af Stauning

Lufthavn og alle de virksomheder der ligger indenfor lufthavnsområdet. Ansøgningen har

været under behandling i Amtet, men er nu overdraget til Ringkøbing-Skjern Kommune i

forbindelse med kommunalreformen. Ansøgningen var baseretet operationstal på 26.000

pr år eller 13.500 flyvninger, idet en operation er enten en start eller landing.

Ringkøbing-skjern Kommune besluttede i 2009 at gennemføre en fuld VVM af lufthavnen på

trods af at Lufthavnen blev etableret i 1965, dvs. lang tid før reglerne om miljøgodkendelse og

VVM blev indført i Danmark.

Det skyldes at By- og Landskabsstyrelsen i et notat fra 2007 1 har vurderet at projekter er VVM

pligtige selvom de er fra før VVM reglerne blev vedtaget når:

Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen,

Den nye godkendelse er en betingelse for fortsat lovlig drift og omfatter hele anlægget.

Da der er et stort sammenfald mellem de miljøvurderinger der skal foretages i forbindelse med

miljøgodkendelsen og VVM redegørelsen, samt ved miljøvurdering af kommuneplantillægget,

er det besluttet at bygge alle disse miljøvurderinger sammen i ét dokument.

Nærværende dokument omfatter således:

• VVM redegørelse for Stauning Lufthavn

• Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn, inklusiv VVM tilladelse

• Miljøvurdering af kommuneplantillæg, der fastlægger støjzonen for lufthavnen

1.1 Ikke teknisk resumé

Stauning lufthavn blev etableret i 1960'erne, længe før miljøloven blev vedtaget i Danmark og

før VVM reglerne blev indført. Lufthavnen er derfor aldrig blevet miljøgodkendt før nu. I løbet

af årene efter etablering af lufthavnen er der vokset et sommerhusområde op tæt på

lufthavnen ved Stauning Vesterstrand. Lufthavnen har levet i fredelig sameksistens med

sommerhusbeboerne og naboerne, og der har ikke været klager over støj eller andre gener fra

lufthavnen.

I årenes løb har regionplanerne haft støjkonturer omkring Stauning Lufthavn der ikke

tilgodeser de støjgrænser for sommerhusområder, som anføres i Miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1994. Regionplanlægningen har dog helt givet været i overensstemmelse med den viden og

de intentioner omkring støjgener fra flyvepladser, som tidligere blev benyttet som grundlag 2 .

I forbindelse med nærværende miljøgodkendelse af lufthavnen er der lavet nye

støjberegninger for den eksisterende situation, der viser overskridelse af de vejledende

1 Notat af 22. oktober 2007 om VVM af eksisterende anlæg, By- og Landskabsstyrelsen

2 "notat omkring støjmæssige problemer omkring Stauning Lufthavn" fra 2006

s. 4


støjgrænser ved sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand og ved enkeltliggende boliger

i det åbne land omkring lufthavnen.

Der er endvidere lavet en indkaldelse af ideér fra offentligheden, med henblik på at belyse

forslag og alternativer, der kan begrænse miljøpåvirkningerne fra lufthavnen. Resultatet af

denne høring viste, at der blandt sommerhusbeboere er ønsker om at lufthavnen ikke udvider

sine aktiviteter og begrænser flyvning især i aften- og nattetimerne.

Ringkøbing Skjern Kommune har med nærværende miljøgodkendelse forsøgt at balancere

hensynet til på den ene side, at lufthavnen er en gammel aktivitet, der har eksisteret længe

før miljøloven blev vedtaget og før sommerhusene blev bygget og på den anden side,

sommerhusbeboernes og naboernes berettigede krav. Godkendelsen stiller derfor vilkår om at

lufthavnen ikke må udvide det maksimale antal af operationer i forhold til i dag, og at

operationer om natten begrænses, samt at skoleflyvning med støjende fly i sommerperioden

ikke tillades i aften- og nattetimerne, samt i weekender og på helligdage.

Det indebærer bl.a. at kommunen ikke godkender det i 1997 ansøgte antal operationer på

26.000 pr. år, men begrænser det til det nuværende maksimale niveau på 20.050 operationer

pr. år.

1.2 Godkendelsens omfang

Miljøgodkendelsen omfatter kun Stauning Lufthavns aktiviteter, idet øvrige aktiviteter der er

beskrevet i ansøgningen om miljøgodkendelse af 1997 har selvstændige miljøgodkendelser.

Godkendelsen omfatter derfor:

Alle nuværende typer fly- og helikopteroperationer i og omkring lufthavnen, inkl.

erhvervsflyvning, privatflyvning, skoleflyvning, faldskærmsflyvning, svæveflyvning,

ultralet flyvning, kunstflyvning, rundflyvning og lokalflyvning

terminalbygningen og baneanlægget

tankanlæg for flybrændstof og dieselolie

garage/autoværksted - hvor der fortages mindre reparationer og vedligehold samt

opbevaring af lufthavnens biler til græsslåning, snerydning og brandslukning.

2 Afgørelse

2.1 VVM-tilladelse

Godkendelse af Stauning Lufthavn er dels reguleret igennem den miljøgodkendelse, der er

beskrevet i dette dokument, samt reguleret gennem en VVM-tilladelse. Reguleringen af

Stauning Lufthavns fremtidige godkendelsesmæssige rammer sker på grundlag af disse to

formelle godkendelser fordi der ikke foreligger en endeligt vedtaget lokalplan for lufthavnens

område. Da lufthavnen er beliggende i landzone er der ikke noget krav om at der skal foreligge

en lokalplan, men derimod et krav om at de arealanvendelsesmæssige forhold reguleres

gennem VVM-tilladelsen.

s. 5


VVM-tilladelsens indhold og vilkår vil kunne håndhæves overfor lufthavnen på samme måde

som en lokalplans retningslinier. Fremtidige ændringer af lufthavnens bebyggelsesmæssige og

arealanvendelsesmæssige forhold vil kunne meddeles gennem udstedelse af

landzonetilladelser.

Vilkår for VVM tilladelse

1. Lufthavnens aktiviteter må ikke udvides bygningsmæssigt og arealanvendelsen må ikke

ændres uden udstedelse af en landzonetilladelse

2.2 Miljøgodkendelse

Ringkøbing-Skjern Kommune godkender hermed det ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår.

Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør

beskrivelserne og bilagene til denne godkendelse. Godkendelsen er givet på følgende

lovgrundlag.

• Miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 33 og godkendelsesbekendtgørelsen.

Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser såvel bygningsmæssigt som

driftsmæssigt, som kan indebærer forøget forurening, eller flytning af foureningsniveau til

andre områder eller øget affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en

afgørelse fra kommunen. Det er kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig

(miljøbeskyttelsesloven § 33 og 37).

Der gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse,

godkendelse eller dispensation efter anden lovgivning. Eventuelt byggeri må først påbegyndes,

når der ligger en særskilt tilladelse til igangsættelse af byggeriet.

Der gøres endvidere opmærksom på at indretning og drift skal overholde gældende lovgivning

på miljøområdet.

Vilkår for miljøgodkendelse

Generelt

1. Virksomheden skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen med supplerende

oplysninger, dog med de ændringer og tilføjelser, der fremgår af vilkårene nedenfor.

2. Virksomheden skal holde Ringkøbing-Skjern Kommune orienteret om, hvem der er

miljømæssigt driftsansvarlig for virksomheden / aktiviteten.

3. De af godkendelsens vilkår, der angår driften, skal være kendt af de personer, der er

ansvarlige for eller udfører den pågældende del af driften. Et eksemplar af godkendelsen

skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden.

4. Virksomhedens journaler, procedurer og øvrige registreringer med miljømæssig relevans

skal være tilgængeligt for tilsynsmyndigheden.

5. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen, bortfalder den.

s. 6


Beredskab

6. Virksomheden skal udarbejde og løbende ajourføre beredskabsplan for uheld og utilsigtet

udslip.

7. Ved driftsuheld, der kan medføre forurening af kloaksystem, jord og grundvand eller luft,

skal virksomheden straks:

forsøge at afværge situationen

forsøge at standse forureningen og/ eller dens spredning

Kontakte alarmcentralen på telefon 112 ved større eller ikke kontrollerbare uheld

8. Ringkøbing-Skjern Kommune skal orienteres hurtigst muligt og senest førstkommende

hverdagsmorgen. Senest 7 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt rapport til

Kommunen, der beskriver uheldets omfang og indsatsen mod miljømæssige skader samt

beskriver forebyggende forstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld.

Indretning af drift

9. Hvis der sker ændringer i lufthavnens ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden orienteres

herom senest en måned efter ændringen.

10. Lufthavnen skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er lagt til

grund for godkendelsen, jf. miljøansøgningen, dog med de ændringer der følger af

nærværende miljøgodkendelse med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering.

11. Antallet af operationer (en start eller en landing) må ikke overstige 20.050 operationer pr.

år incl. særlige flyaktiviteter 3 . De godkendte aktiviteter fordeler sig således:

Erhvervsflyvning (ER) 1.500 årlige operationer

Privatflyvning (PR) 2.500 årlige operationer

Skoleflyvning (SK) 3.500 årlige operationer

Landingsrunder (LA) 5.400 årlige operationer

Faldskærmsflyvning (FA) 1.200 årlige operationer

Svæveflyvning (SV) 50 årlige operationer

Ultralet flyvning (UL) 1.100 årlige operationer

Kunstflyvning (KU) 1.100 årlige operationer

Rundflyvning (RU) 1.200 årlige operationer

Lokalflyvning (LO) 2.500 årlige operationer

12. Der må på årsbasis maximalt forekomme 300 operationer mellem kl. 22:00 og kl. 07:00. I

perioden fra 1. juni til 31. august må der maksimalt forekomme 50 operationer pr. måned i

tiden fra kl. 22.00 til kl. 07.00. Dog kan flyvning med redningshelikoptere, lægehelikoptere

og militære flyveøvelsesaktiviteter finde sted om natten, idet disse aktiviteter ikke kan

inddrages i den støjmæssige regulering.

3 Særlige flyaktiviteter er defineret i Miljøstyrelsens vejl. nr. 5/1994 og omfatter faldskærmsflyvning (FA), visuelle

landingsrunder i forbindelse med skoleflyvning (SK/LA), flyvning med ultralette fly (UL), kunstflyvning (KU) og

rundflyvning (RU).

s. 7


13. I perioden 1. maj - 30. september må skoleflyvning med støjende fly 4 ikke finde sted på

lørdage, søndage og helligedage mellem kl. 19:00 og kl. 07:00.

14. Der må afholdes indtil fire flystævner 5 pr. år. Stævnerne må kun foregå i perioden fra kl.

10.00 til kl. 19.00. Et stævne må højst strække sig over 3 sammenhængende dage. Dog

tillades et årligt stævne med en periode på 7 sammenhængende dage.

15. Alle der flyver fra pladsen, skal gøres bekendt med de relevante gældende regler

vedrørende miljøtilpassede flyruter og flyhøjder.

Forurening

Støj fra starter og landinger

16. Lufthavnens bidrag til støjniveauet i omgivelserne fra flyoperationer må ikke overstige det

nuværende niveau. Dette svarer til et støjkontroltal på 133,3 dB(A), beregnet efter TDENLmetoden

6 som middel af kalenderårets 3 støjmæssigt mest belastede måneder.

Støjniveauet er beregnet i bilag 6 på grundlag af en årlig trafik på 20.050 operationer.

Støjkonsekvensområdet beregnet efter DENL-metoden, som vist i bilag 6 må ikke udvides

uden tilsynsmyndighedens godkendelse.

Støj fra terminalaktiviteter

17. Støjbelastningen fra lufthavnens terminalaktiviteter må i omgivelserne udenfor lufthavnens

område ikke overstige de i nedenstående skema anførte værdier. Støjniveauerne i skemaet

er anført som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A). Støjens spidsværdier må om

natten ikke overstige henholdsvis 55 dB(A) i områdetype 1 og 50 dB(A) i områdetype 2 og

3.

Arealanvendelse Mandag-fredag Kl.

07:00-18:00

1. Udendørs

opholdsarealer ved

boliger i det åbne

Lørdage Kl. 07:00-

14:00

Mandag-fredag kl.

18:00-22:00

Lørdag kl. 14:00-

22:00

Søn- og helligdage kl.

07:00-22:00

55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)

Alle dage kl. 22:00-

07:00

4 Som støjende fly betragtes i denne forbindelse fly, som har en kombineret TSEL-værdi (Total Sound Exposure Level)

over 160 dB - fastlagt efter metoderne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 5/1994.

5 Et stævne defineres som "en aktivitet der indebærer, at operationsantal, flytyper og banebenyttelse i et begrænset og

fastlagt tidsrum afviger væsentligt fra miljøgodkendelsens rammer".

6 TDENL metoden (Total Day Evening Night Level) anvendes til løbende kontrol af støjbelastningen omkring en

flyveplads, og udtrykker med et enkelt tal den samlede lydenergi fra alle flyoperationer, der i gennemsnit pr. døgn

rammer arealet omkring en flyveplads uden at angive støjbelastningens geografiske fordeling.

s. 8


land

2. Boligområder for

åben og lav

bebyggelse

3.

Sommerhusområder

og offentligt

tilgængelige

rekreative områder.

Særlige naturområder

Oplag af kemikalier

45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A)

40 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A)

18. Oplag og påfyldningspladser for olie, brændstof, afisningsmidler og skumvæske m.v. skal

udformes og drives således, at oplagring og håndtering af forurenende stoffer ikke kan give

anledning til forurening af jord, grundvand, overfladevand eller kloaksystem.

19. Håndtering af olieprodukter og forurenende kemikalieprodukter, samt affald herfra,

herunder håndtering i forbindelse med servicering, reparation og vedligeholdelse af fly,

helikoptere og køretøjer, skal ske på et, for de pågældende væsker uigennemtrængeligt

underlag, der er indrettet uden afløb eller med afløb til olieudskiller. Arealet skal indrettes

således, at udstrømmende væsker ved spild eller uheld ikke kan tilledes arealer, som ikke

er sikret tilsvarende. Oplag af nævnte olie- og kemikalieprodukter og affald herfra skal ske

udenfor færdselsarealer, og skal enten ske på et område, der er indrettet som beskrevet

ovenfor, eller ved at der etableres opsamlingskapacitet under oplaget som kan rumme et

volumen svarende til oplagets største beholder.

Affald

20. Håndtering og opbevaring af affald skal foregå, så der ikke opstår uhygiejniske forhold eller

sker forurening af luft, vand eller jord. Håndtering og opbevaring af farligt affald skal ske i

henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

21. Al affald skal bortskaffes i overensstemmelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativ

for erhvervsaffald.

Tankanlæg til olieprodukter og brændstof

22. Tankanlæg til opbevaring af olieprodukter og brændstof, samt rørsystemer til transport af

olieprodukter og brændstof skal udføres, vedligeholdes og inspiceres i henhold til kravene i

den til enhver tid gældende olietanksbekendtgørelse (pt. Bek. nr. 724 af 01/07/2008 om

indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines).

23. Hvis lufthavnen eller brugeren af et anlæg eller en pipeline konstaterer eller får en

begrundet mistanke om, at anlægget eller pipelinen er utæt, skal tilsynsmyndigheden

straks underrettes. Såfremt brugeren er en anden end lufthavnen, skal brugeren tillige

underrette lufthavnen. Desuden skal lufthavnen eller brugeren straks træffe

foranstaltninger, der kan bringe en eventuel udtømning til ophør, f.eks. ved tømning af

anlægget.

s. 9


24. Såfremt der under en påfyldning af et anlæg sker udstrømning af olieprodukter, herunder

spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal den, der har forestået påfyldningen, straks

underrette tilsynsmyndigheden og lufthavnen eller brugeren af anlægget. Konstateres

spildet af lufthavnen eller brugeren af anlægget, skal denne straks underrette

tilsynsmyndigheden.

25. Lufthavnen eller brugeren af et anlæg, skal sikre, at anlægget er i en sådan

vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan

ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder må der ikke forefindes

væsentlige synlige tæringer af tank, rørsystem eller understøtningen af overjordiske tanke.

Lufthavnen og brugeren af et overjordisk anlæg skal tillige sikre, at anlægget fortsat står

et varigt stabilt underlag.

26. Som led i vedligeholdelse jf. vilkår 29, skal lufthavnen og bruger af anlægget foranledige,

at de nødvendige reparationer finder sted. Reparation af et anlæg skal udføres af en særlig

sagkyndig. Den udførende virksomhed skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde

til lufthavnen eller bruger.

27. Lufthavnen eller brugeren skal opbevare et eksemplar af tankattesten eller

overensstemmelseserklæringen, tillæg til tankattesten, udarbejdede tilstandsrapporter og

dokumentation for udførte reparationer.

28. Lufthavnen og brugeren af et anlæg skal sikre, at krav om vedligeholdelse, anvendelse

m.v., som fremgår af tankattesten, overensstemmelseserklæring eller øvrige attester,

overholdes.

Jord og grundvand

29. For at undgå forurening af jord/grundvand må lufthavnen kun anvende mekanisk fjernelse

med græsslåmaskine til bekæmpelse af vækst omkring startbanerne og det er ikke tilladt

at anvende Roundup eller andre pesticider til dette.

30. Lufthavnen skal undersøge om brug af de-icing midler og afledning af disse via

olieudskilleren på standpladsen medfører, at olieudskilleren ikke virker efter hensigten.

Rapport over undersøgelsen med forslag til afhjælpning af eventuelle problemer med

olieudskilleren skal indsendes senest et halvt år efter godkendelsens dato.

Egenkontrol

31. Lufthavnen skal hvert år senest 1. marts for det foregående år udarbejde en rapport over

operationer og aktiviteter på lufthavnen. Rapporten skal offentliggøres på lufthavnens

hjemmeside og sendes til tilsynsmyndigheden. Rapporten skal som minimum indeholde:

a. Oplysninger om antal operationer fordelt på flytype og på døgnfordeling.

b. Oplysninger om datoer og tidspunkter for skoleflyvning gennemført i løbet af året for

støjende fly.

c. Oplysning om tidspunkt og varighed af eventuelle stævner.

32. Hvis forudsætningerne ændres så TDENL-værdien overstiger 133,3 dB(A) og

tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal lufthavnen lade udføre en ny DENLberegning

af flyvepladsens støjbelastning. Beregningen skal udføres i overensstemmelse

s. 10


med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 af et dertil autoriseret eller andet af

tilsynsmyndigheden anerkendt firma.

33. Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet - dog normalt højst 1 gang pr. år - skal

lufthavnen ved målinger eller beregninger dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at

støjgrænser jf. vilkår 18 er overholdt. Nævnte målinger skal udføres og rapporteres som

"Miljømåling - ekstern støj" i henhold til gældende lovgivning, og skal udføres af et

laboratorium eller en person, som er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. Som

udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnede støjbelastninger på

maksimalt 3 dB.

34. Ved måling/beregninger for støj, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af

eventuelle tiltag for støjreduktion, skal udgifterne hertil alene. Opgørelsen skal forevises

tilsynsmyndigheden på forlangende.

35. Stauning Lufthavn skal en gang om året senest 1. marts for det foregående år udarbejde

en opgørelse over forbruget af flybenzin, kemikalier og olieprodukter. Opgørelsen skal

forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

Ophør

36. Ved endeligt ophør af virksomhedens drift skal den ansvarlige for virksomheden træffe de

nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet til en

miljømæssig tilfredsstillende stand.

Forslag til foranstaltninger skal tilsendes og skal godkendes af tilsynsmyndigheden, før

driftens afvikling.

37. Miljøgodkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 6 måneder.

38. Ved ophør af lufthavnens drift skal tilsynsmyndigheden straks underrettes herom. Ligeledes

skal tilsynsmyndigheden straks underrettes, såfremt driften af brændstofdepotet ophører.

39. Senest 1 måned efter driftens ophør skal lufthavnen/virksomheden tilsende

tilsynsmyndigheden en redegørelse for, hvorledes foranstaltninger jf. følgende vilkår 41 til

44 påtænkes udført. Redegørelsen skal indeholde et forslag til en tidsplan for udførelsen.

40. Lufthavnen skal inden en af tilsynsmyndigheden fastsat tidsfrist tømme og rengøre

tankanlæg, rørføringer og procesanlæg, som efter tilsynsmyndighedens vurdering, aktuelt

eller på sigt vil kunne indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand og

spildevandssystem. Lufthavnen skal gennemføre foranstaltninger, som sikrer tankanlæg,

rørføringer og procesanlæg mod utilsigtet brug.

41. Lufthavnen skal inden en af tilsynsmyndigheden fastsat tidsfrist bortskaffe olier, kemikalier

og rengøringsmidler, som efter tilsynsmyndighedens vurdering, aktuelt eller på sigt vil

kunne indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand og

spildevandssystem. Bortskaffelse af olier, kemikalier og rengøringsmidler skal ske efter

reglerne herfor. Lufthavnen skal efter tilsynsmyndighedens anmodning redegøre for,

hvorledes bortskaffelsen er sket herunder oplyse om transportør og bortskaffelsessted.

42. Lufthavnen skal inden en af tilsynsmyndigheden fastsat tidsfrist bortskaffe al affald fra

virksomhedens arealer. Bortskaffelse skal ske i henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes

regulativ for erhvervsaffald.

s. 11


43. Lufthavnen skal inden en af tilsynsmyndigheden fastsat tidsfrist lade foretage

forureningsundersøgelser på arealer, som efter tilsynsmyndighedens vurdering, kan have

været udsat for forurening fra lufthavnens anlæg eller drift. Undersøgelserne skal udføres

af et akkrediteret laboratorium og i henhold til gældende bekendtgørelser og vejledninger.

Kriterierne for prøveudtagning og analyse skal fastlægges efter nærmere aftale med

tilsynsmyndigheden.

44. Hvis der ved undersøgelserne konstateres forurening, skal lufthavnen senest 2 måneder

efter fremsende en redegørelse for, hvorledes forureningen eller følgerne heraf kan

afhjælpes. Tilsynsmyndigheden kan herefter træffe afgørelse om, at lufthavnen skal lade

afhjælpning foretage inden en nærmere fastsat tidsfrist.

3 Miljøteknisk beskrivelse

3.1 Indretning og drift

Den følgende beskrivelse af projektet bygger på virksomhedens oplysninger jævnfør

ansøgningsmaterialet og på oplysningerne fra tidligere godkendelser mv., med særlig vægt på

de miljømæssige og de planlægningsmæssige forhold.

På Stauning Lufthavns område findes der en række virksomheder og foreninger. Den nordlige

del af lufthavnen er hangarområde, hvor bygninger og arealer er udlejet til private flyselskaber

og flyveklubber. Til den godkendelsespligtige virksomhed Stauning Lufthavn hører følgende

aktiviteter:

• start- og landingsbane

• terminalbygning

• brændstofdepot

• værksted/brandstation

Lufthavnen er godkendt til instrumentflyvning og skal være bemandet i driftstiden, der er

hverdage fra kl. 8.00-16.30 og weekender fra kl.10.00-16.00. Uden for driftstiden er

lufthavnen i dag åben for fly, der kan lande uden bistand fra jordpersonel.

Ifølge oplysninger fra Stauning Lufthavn, var operationsantallet 20.050 i 2008.

3.1.1 Start og landingsbane

Startbanen er en 30 meter bred og 1199 meter lang asfaltbelagt bane. Banebetegnelsen er 09

og 27 afhængig af ind- og udflyvningsretninger, svarende til de geografiske retninger 093° og

273°.

Start- og landingsbanes samt de asfalterede flyvejes placering på lufthavnsområdet fremgår af

bilag 1.

3.1.2 Terminalbygning

Terminalbygningens placering på Stauning Lufthavn fremgår af bilag 2. Bygningen anvendes

som administrationsbygning samt til flyledelse.

s. 12


Nord for terminalbygningen er nedgravet en 2.500 l tank til fyringsolie. Det oplyses at tanken,

som er en polyesterbeklædt ståltank, er fremstillet i overensstemmelse med

indenrigsministeriets bekendtgørelse af 26. februar 1970 og er nedgravet i 1973. Påfyldning

sker på asfalt.

3.1.3 Brændstofdepot

Stauning Lufthavn har et tankanlæg med to 2 stk. brændstoftanke årgang 1969 og 1971.

Tankanlægget er placeret nord for terminalbygningen på adressen Lufthavnsvej 6, 6900

Skjern, på matr. nr. 6a Østerby By, Stauning.

Brændstoftankene består af 2 stk. nedgravede ståltanke med et rumfang på henholdsvis 50 m 3

og 30 m 3 . De to tanke anvendes til flybrændstof. Den store tank er sidst inspiceret i september

2009 og den lille tank i juni 2008.

Tankanlægget er etableret i ca. 1970. I maj 1996 blev henholdsvis en 16 m 3 og en 20 m 3

nedgravet tank udtaget af drift. Tankene blev i den forbindelse renset, skyllet og afproppet og i

2009 blev de sandfyldte. I maj 1996 blev en udleveringsstander fjernet og rørene hertil blev

renset, afblændet og udtaget af drift.

Tankanlægget er placeret på asfalteret grund med hældning til olieudskiller.

Området, hvor standerne er placeret og hvor indlevering af brændstof til depotet foregår, er

betonbefæstet og har hældning mod afløb, hvorfra overfladevandet ledes til Østerby kvdl. Nr.

24 via sandfang/olieudskiller. Påfyldningspladsen er miljøgodkendt af Ringkøbing Amt i 2003.

Olieudskiller er trykprøvet i oktober 2009, hvor der ligeledes blev etableret alarm. Tankbilerne

er sikret mod overløb ved påfyldning. Brændstofpåfyldning af luftfartøjer foregår primært ved

to udleveringsstandere.

Der pumpes med 5 - 600 liter pr. minut. Nødstop findes ca. 2 meter fra operatøren.

Slanger, koblinger mv. som anvendes i forbindelse med udlevering, trykprøves med

arbejdstrykket en gang om måneden og udskiftes efter behov, dog mindst hvert tiende år.

Tankning af lufthavnens køretøjer og materiel foregår med almindelig dieselstander på

påfyldningspladsen. Pladsen er ikke bemandet, men betjenes af den enkelte bruger.

Der foregår ikke højtryksspuling på pladsen.

Dieselforbruget er omkring 1.200 liter/år.

Sanitært spildevand og overfladevand fra tankningspladsen afledes via sandfang/olieudskiller.

Området, hvor standerne er placeret og ind- og udlevering foregår, er betonbefæstet.

Pladsen er fra 2009 og har ingen revner eller skader og der er hermed minimal risiko for

nedsivning af brændstof, der uundgåeligt vil blive spildt i forbindelse med håndtering på

pladsen.

3.1.4 Værksted/brandstation

Stauning Lufthavns værksted/brandstation ligger på adressen Lufthavnsvej 6D, 6900 Skjern,

på Stauning Lufthavn, Skjern Kommune, matr. nr. 6r Østerby By, Stauning Sogn.

s. 13


Værksted/brandstationen består af 3 hovedrum (34, 35, 36) adskilt med brandvægge. Rum 35

fungerer som garage for lufthavnens brandmateriel, liftvogn, samt udstyr til vedligeholdelse af

lufthavnens græsarealer.

Rum 36 fungerer som garage for lufthavnens snerydningsmateriel. Her findes endvidere en

1.200 l dieseltank årgang 1984. Tanken står på beton, der er ingen afløb og påfyldning sker på

beton/asfalt. I det østligste rum der fungerer som garage er et hjørne indrettet til oplag af

olier og kemikalier samt affald heraf. Denne plads er uden afløb og med opkant.

I værkstedet udføres bl.a. svejsning hvortil der findes udsugning.

I forbindelse med reparation og vedligehold fremkommer bl.a. oliespild og oliefiltre. Filtrene

opbevares i en tønde i værkstedet. Tønden tømmes ca. to gange årligt af ESØ I/S

Affaldshåndtering.

Rum 34 er indrettet som værksted til brug i forbindelse med vedligeholdelse af ovenstående

materiale. Der udføres almindelig mekanikerarbejde. En del af værkstedet er opdelt i 4 mindre

rum (30, 31, 32, 33) der anvendes som fjernarkiv for lufthavnens administration. Lufthavnens

Elektricitets nødværk er placeret i et rum bagerst i brandstationen. I dette rum er endvidere

placeret en 1.200 l dieseltank årgang 1988. Tanken står på beton, der er ingen afløb og

påfyldning sker på beton/asfalt. Rum 38 og 39 benyttes til opbevaring af bl.a. byggematerialer

som træ og jernrør.

Tag- og overfladevand nedsives i jorden på matr. nr. 6a, og spildevand fra bygningen afledes

via trix-tank til jorden.

3.2 Forurening og forureningsbegrænsning

3.2.1 Forbrug og oplag af råvarer og hjælpestoffer

På Stauning lufthavn anvendes forskellige olier og kemikalier til vedligeholdelsesaktiviteter og

til de-icing af fly for flyvning i perioder med frost og sne. Nedenfor er givet en samlet oversigt

over oplag og forbrug.

Tabel 1 Oplag og forbrug af brændstof, olie og kemikalier

Produkt Anvendelse Opbevaring Lager kapacitet Ca. forbrug

Flybrændstof

(Jetfuel A-1)

Motorbrændstof til fly og

helikoptere

Diesel Transportmateriel

Fyringsolie

Opvarmning af terminal

bygning og brandstation

2 nedgravede

ståltanke

1 overjordisk

dieseltank

30.000 l

50.000 l

1200 l 1200 l/år

Nedgravet tank 2500 l 15.000 l/år

s. 14


Urea (Urinstof)

BP Aero De-icing

2 (Ethylenglycol,

isopropanol og

vand)

Bilvaskesæbe m.

voks (tensider og

paraffiner)

Roundup

(Glyphosat)

Motorolie

(Højraffinerede

mineralolier og

additiver)

Glatførebekæmpelse på

start- og landingsbane

Olie- og

kemikaliedepotet i

plastsække á 40 kg

Smeltning af is og sne på

fly før flyvning Olie- og

kemikaliedepot

Vask af fly og

transportmateriale

Ukrudtsbekæmpelse

Olie- og

kemikaliedepot

Olie- og

kemikaliedepot

Motorolie til brand- og

entreprenørmaskiner Olie- og

kemikaliedepot

Tabel 2 Estimeret vand- og elforbrug

Ca. 4 ton/år

Ca. 250 l/år

Ca. 10 l/år

Ca. 5 l/år

Ca. 50 l/år

Type Anvendelse Forbrug

Vand Sanitet, køkkenvask, bilvask, flyvask (foregår sjældent) 550 m3/år

El Administration, banelys, flyterminal, garage, radiofyr og Shell-pumper 55.000 kWh/år

3.2.2 Støj

Lufthavnes støjfrembringelse fra startende og landende fly er den altoverskyggende

forureningsgene for omgivelserne og påvirker et område, der er langt større end det

nærområde, som støjbelastningen fra andre virksomheder normalt er begrænset til.

I rapporten Stauning Lufthavn, Beregning af flystøj", COWI, december 2009 (Bilag 6) er

foretaget beregning af TDENL-værdien for den trafikale situation, der er anvendt ved DENLberegningerne

for 2008. TDENL-værdien er beregnet til 133,3 dB.

TDENL metoden (Total Day Evening Night Level) udtrykker den samlede lydenergi fra alle

flyoperationer, der i gennemsnit pr. døgn rammer arealet omkring flyvepladsen. TDENLværdien

angiver med et enkelt tal støjbelastingen omkring en flyveplads, uden at angive

støjbelastningens geografiske fordeling. TDENL-beregninger tager ikke højde for eventuelle

ændringer i fiyvevejene eller nye typer af aktiviteter, mens støjmæssige ændringer som følge

af ændringer i operationstal og anvendte flytyper vil blive afspejlet.

s. 15


For at sikre, at den fremtidige beflyvning af lufthavnen sker i overensstemmelse med

forudsætningerne i støjrapporten, fastsættes vilkår om, at lufthavnens årlige TDENL

beregninger for årets tre mest støjbelastende måneder ikke må overstige en TDENL-værdi på

133,3 dB.

Af ansøgningsmaterialet fremgår, at lufthavnen ved driftsregulerende foranstaltninger

bestræber sig på at reducere støjbelastning af såvel nærområdet omkring lufthavnen som ved

overflyvning i større afstande fra lufthavnen.

Miljøtilpasning

For at nedbringe støjbelastningen fra lufthavnen ved nærliggende støjfølsomme

arealanvendelser, dvs. større bymæssige bebyggelser, sommerhusområder og følsomme

naturområder, er der foretaget miljøtilpasning af flyveveje samt begrænsning af antallet af

årlige flyoperationer og/eller regulering af trafikkategorier.

Flyveveje

Flyveveje for start og landing med VFR (Visual Flight Rules) flyvning er placeret, så der ikke

overflyves by- og sommerhusområder. Det fremgår ligeledes af lufthavnens AIP (Aeronautical

Information Publication), at overflyvning af sommerhusområder og byer skal undgås. Flyveveje

for instrumentflyvning (IFR) er fastlagt jf. AIP og kan ikke ændres.

Det vurderes derfor ikke muligt at ændre yderligere på placeringen af lufthavnens flyveveje.

Trafik

Nedenstående tabel viser de ved støjberegningerne anvendte trafikkategorier og årlige

operationsantal.

Tabel 3 Trafikkategorier og årligt operationsantal

Trafikkategori Opr/år

ER Erhvervsflyvning 1500

PR Privatflyvning 2500

SK Skoleflyvning 3500

LA Landingsrunder i f m skoleflyvning 5400

FA Faldskærmsflyvning 1200

SV Svæveflyvning 50

UL Ultraletflyvning 1100

KU Kunstflyvning 1100

RF Rundflyvning 1200

LO Lokalflyvning 2500

RU Ruteflyvning 0

I alt 20050

Operationer med særlige flyaktiviteter (markeret i ovenstående tabel) korrigeres med et tillæg

på 5 dB. Særlige flyaktiviteter er: kunstflyvning, rundflyvning, faldskærmsflyvning, flyvning

med ultralette fly og skoleflyvning med visuelle landingsrunder.

s. 16


TDENL metoden (Total Day Evening Night Level) udtrykker den samlede lydenergi fra alle

flyoperationer, der i gennemsnit pr. døgn rammer arealet omkring flyvepladsen. TDENLværdien

angiver med et enkelt tal støjbelastningen omkring en flyveplads, uden at angive

støjbelastningens geografiske fordeling.

TDENL-værdien for Stauning Lufthavn er således beregnet til 133,3 dB med de forudsatte

20.050 operationer pr. år.

TDENL metoden anvendes til løbende kontrol af støjbelastningen omkring en flyveplads og kan

således også bruges til konsekvensvurdering ved reduktion af operationsantallet.

Ved fx at udelukke trafikkategorierne "Skoleflyvning", "Landingsrunder", "Kunstflyvning" og

"Rundflyvning" kan det årlige operationsantal reduceres til 8.850. Herved reduceres den

beregnede TDENL-værdi til 127,9 dvs. en reduktion af støjbelastningen med knap 6 dB.

Denne reduktion kan ikke helt overføres til støjudbredelseskonturerne, idet trafikkens fordeling

på flyvevejene ikke nødvendigvis er den samme som ved den oprindelige beregning af

støjudbredelsen, men kan anvendes som en god tilnærmelse.

Da 75 % af alle starter afvikles fra bane 27 dvs. mod vest, vil det kræve en urealistisk

reduktion af antallet af operationer for at overholde den vejledende støjgrænseværdi i

sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand.

I stedet er natflyvning begrænset til maksimalt 300 operationer på årsbasis og således at der

maksimalt må forekomme 50 operationer pr. måned i sommermånederne. Begrænsningen af

aktiviteten i sommermånederne til 50 operationer pr. måned begrundes med at

skoleflyvningsaktiviteten i denne periode er højest.

Yderlig er skoleflyvning i sommermånederne med støjende fly ikke tilladt lørdage, søndage og

helligdage i tiden fra kl. 19.00 til kl. 07.00.

Med de oven for anførte begrænsninger af flyveaktiviteten er de indkomne kommentarer til

debatoplægget fra sommerhusejere og Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand søgt

imødekommet samtidig med at flyveaktiviteterne fra Stauning lufthavn fortsat kan

gennemføres på et driftsmæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag.

3.2.3 Luftforurening

På Stauning Lufthavn findes påvirkninger, som medfører luftemission. Ud over udledning af

forurenende stoffer som følge af brændstofforbrug, kan der være luftemissionspåvirkninger fra

De-icing af fly.

Fyringsanlæg

Der forekommer ikke væsentlige emissioner til luften fra fyringsanlæg. Opvarmning af

værksted/brandstation foregår med oliefyr og der anvendes ca. 15.000 l/år fyringsolie.

Afbrænding af flybrændstof

Afbrænding af brændstof i flymotorer og køretøjer medfører dannelse af CO2, kulilte (CO),

kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NOx) og partikler.

s. 17


De-icing

Ved afisning af fly og startbaner anvendes organiske letfordampelige opløsningsmidler:

ethylengylcol og isopropanol. Mængden der anvendes er beskeden (ca. 250 l/år), idet

lufthavnen foretrækker at undgå flyvning i perioder med risiko for overisning.

3.2.4 Spildevand

I ansøgningsmaterialet i om en samlet miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn fra 1997

foreligger beskrivelser af de afløbsmæssige forhold på Stauning Lufthavn. Forholdene fra

dengang er ikke ændret. Beskrivelse af de afløbsmæssige forhold fremgår af redegørelse fra

Skjern Kommune af 20. december 1996.

Følgende Typer af spildevand findes på lufthavnsområdet:

Sanitetsspildevand, som enten afledes til rørledninger i Østerby kvdl. Nr. 24 eller ledes til

nedsivning via trix-tanke.

Spildevand fra vask af biler og fly, som via olieudskiller til Østerby kvdl. Nr. 24.

Spildevand fra de-icing af fly med glycolbaseret produkt, som ledes til via olieudskiller til

Østerby kvdl. Nr. 24.

Værksted

Spildevand fra bygningerne afledes til 2 m 3 samletank uden for bygningen (N.Ø. for).

Spildevandet filtreres og genbruges et antal gange, hvorefter restproduktet bortskaffes efter

Kommunens anvisning. Restproduktet er kemikalieaffald og skal destrueres, hvilket varetages

af ESØ I/S. Det forhenværende Ringkøbing Amt har meldt tilladelse til spildevandsanlægget i

1995.

Standplads

Vask af fly, brand- og entreprenørmateriel foregår på standplads (nr. 15 bilag 2). Vask af fly

sker primært for at fjerne fluer og støv. Før vask fjernes synlige oliepletter med en klud. Vask

af brand- og entreprenørmateriel sker højest én gang om året og foregår på samme plads som

vask af fly.

De-icingsmidlet BP Aero De-icing 2 anvendes for at modvirke tilisning af fly ved flyvning i sne

eller i frostperioder, men de-icing anvendes kun i sjældne tilfælde, hvor en flyvning ikke kan

udsættes til bedre vejr. De-icing indeholder ethylenglycol (85%), isopropylalkohol (5%) og

vand (10%). De-icing af fly foregår på befæstet grund på standplads. Det antages, at ca. 50%

af de-icingsmidlet bliver hængende på flyet og 50% løber af. Det de-icingsmiddel, der løber af

flyet, vil pga. platformens fald løbe til olieudskiller og efterfølgende til nedsivning. De-icing af

små fly foregår ved anvendelse af en håndsprøjte. Større fly de-ices vha. en specialbygget deicerbil,

hvor en marksprøjte udgør sprøjteudstyret. Ved de-icing af små fly anvendes mellem 1

og 3 liter de-icer pr. fly. Ved store fly anvendes ca. 40 liter væske, som består af en blanding

af 50% varmt vand og 50% de-icingsmiddel.

Terminalbygning

s. 18


Ved det årlige flytræf på Stauning Lufthavn opholder mellem 300 og 500 mennesker sig på

lufthavnsområdet over en weekend. Der er i denne forbindelse opstillet toiletvogne rundt op på

lufthavnsområdet. Toiletvognene er tilkoblet hhv. den private rørledning med afledning til

rørledninger i Østerby kvdl. Nr. 24 og de øvrige virksomheder og foreningers trix-tanke.

3.2.5 Affald

Stauning Lufthavn har to containere til dagrenovation i hht. Det kommunale affaldsregulativ.

Der er placeret en affaldscontainer på asfalteret areal udenfor brandstationen og en nord for

terminalbygningen.

3.2.6 Risiko

Det er Kommunens vurdering, at der ikke foregår oplag af stoffer opført på

risikobekendtgørelsens bilag 1 og 2 i et omfang, som medfører, at virksomheden skal omfattes

af bekendtgørelsens regler.

3.2.7 Ophør af drift

Ved ophør af lufthavnens drift eller ved ophør af brændstofdepotets drift, skal træffes de

nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i

tilfredsstillende tilstand. Der stilles vilkår til sikring af dette.

3.2.8 BAT

I Miljøstyrelsens "Referencer til BAT vurderinger ved Miljøgodkendelser", Orientering nr. 2,

2006, henvises der under pkt. H101: Lufthavne, Flyvestationer og Flyvepladser til:

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1994: “Støj fra flyvepladser”. Miljøstyrelsen 1994.

(Rettelser og tilføjelser med tillæg 1 af 19.6.1997, tillæg 2 af 5.3.1998 og tillæg 3 af

26.6.1998

Denne vejledning er anvendt til at beregne støjkonsekvenserne fra Stauning Lufthavn.

Der er ikke yderligere retningslinjer vedrørende BAT for lufthavne.

3.3 Sikkerhedsstillelse

Det er kommunens vurdering, at virksomheden ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens §

39a vedrørende sikkerhedsstillelse.

4 VVM redegørelse

VVM står for Vurdering af Virkningerne på Miljøet. VVM-reglerne er en uddybning af planloven.

Reglerne sikrer, at etableringen af nye store byggerier og tekniske anlæg, der må antages at

medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVMredegørelse.

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag både for en offentlig

debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. En VVM skal således redegøre

for anlæggets påvirkning af:

- Landskabet

s. 19


- befolkningen - herunder eventuel sundhedsfare

- plante- og dyreliv

- kulturarv, herunder fortidsminder

- øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt, og

- samspillet mellem disse faktorer

Faktaboks: Planloven og VVM

Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse af Lov om planlægning

LBK nr. 937 af 24/09/2009. Heri nævnes, at loven særligt tilsigter at:

der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet

og i de enkelte regioner og kommuner,

der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og

landskaber,

de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og

landsskabsressource,

forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og

offentligheden i videst muligt omfang inddrages i

planlægningsarbejdet.

VVM bekendtgørelsen - LBK nr. 1510 af 15/12/2010- uddyber planlovens

bestemmelser med regler om gennemførelse af anlægsarbejder eller

andre installationer eller arbejder samt andre indgreb i det naturlige miljø

eller i landskabet mv.

Den danske VVM-bekendtgørelse bygger på EU´s VVM-direktiv fra 1985.

Desuden skal VVM-redegørelsen gøre rede for, hvilke hensyn der er taget for at miljøoptimere

projektet, samt hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at modvirke eller nedbringe

uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet.

VVM-redegørelsen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af eventuelle alternative

projektforslag (f.eks. alternativ teknisk udformning, eller alternativ placering af projektet). Ud

over hovedforslaget skal der som minimum vurderes et 0-alternativ, dvs. den situation, at

projektet ikke realiseres. Andre alternativer, som har været på tale, skal nævnes, og det skal

begrundes, hvorfor de er fravalgt.

VVM-redegørelsen udgør efter endelig vedtagelse et bilag til kommuneplanen. Derfor følger

offentlighedsfaser og indsigelsesmuligheder kommuneplanlovens regler.

Lufthavne og flyvepladser findes på VVM bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 9:

"Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentligt støjgener i områder, der er

bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse".

s. 20


Der er foretaget en vurdering af projektet i henhold til VVM-bekendtgørelsen (bek. 1510 af 15.

december 2010).

Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at Stauning Lufthavns aktiviteter er af et sådant

omfang, at det er omfattet af bekendtgørelsens bilag I, og derfor skal der udarbejdes en VVMredegørelse.

Afgørelsen er endvidere begrundet i, at miljøpåvirkningens omfang er af en sådan karakter og/

eller grad, at aktiviteterne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, herunder

Natura 2000 området i Ringkøbing Fjord.

Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og

programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009).

Der er stor grad af overlap med VVM-reglerne, og det er ikke nødvendigt at udarbejde en selvstændig

miljørapport for kommuneplantillægget, når der samtidigt udarbejdes en VVMredegørelse.

Kravene til en miljøvurdering af planer og programmer skal dog være indeholdt i

VVM-redegørelsen. Disse krav er derfor indarbejdet i denne VVM-redegørelse.

De særlige krav, der er indeholdt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i

VVM-reglerne, omhandler væsentligst:

• En beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelser med andre relevante planer

• En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens

miljømæssige påvirkninger

• Krav om direkte høring af berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen -

både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen

Endvidere er der i Lov om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at

vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EFhabitatdirektivet

og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der restriktivt beskytter en række

naturtyper, plante- og dyrearter.

4.1 Beskrivelse af 0-alternativet

I henhold til VVM bekendtgørelsen skal 0-alternativet beskrives i VVM-redegørelsen. 0alternativet

er udviklingen i miljøforholdene generelt, hvis projektet ikke blev gennemført. I

dette tilfælde er lufthavnen allerede etableret, så 0-alternativet defineres som den situation, at

Stauning Lufthavn ikke fik en miljøgodkendelse og derfor skulle ophøre med flyvninger og

nedlægges.

4.2 Opfølgning på offentlighedsfaser

Første offentlighedsfase

Første aktivitet i forbindelse med VVM redegørelsen var indkaldelse af ideer og forslag til

projektet (første offentlighedsfase). Dette blev gennemført ved udsendelse af et debatoplæg til

ca. 250 berørte adresser. Høringsperioden var 31. august til 29. september 2010. I forbindelse

med første offentlighedsfase indkom der kommentarer fra tre medlemmer af

Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand.

s. 21


Kommentarer fra Hybenvej 23

Støjen fra lufthavnen, især aften og nat, vurderes som et stort problem, der har været

tiltagende de sidste år. Det opleves som uacceptabelt både for mennesker og for fuglelivet i

området og det foreslås, at der kun må flyves i tidsrummet fra 8:00 til 16:30 mandag til

fredag og fra 10:00 til 16:00 i weekender og helligdage.

Kommentarer fra Hybenvej 37

Det opleves som om støjforurening fra lufthavnen har været stigende de seneste år og det

opleves som generende for både mennesker og dyr i området. Det foreslås at der stilles krav

om at støjforureningen fra lufthavnen skal sænkes, samt at der ikke må forekomme nogen

aktiviteter om natten på lufthavnen, herunder natflyvning.

Kommentarer fra Hybenvej 43

Det opleves som om støjen fra både fly og helikoptere er steget meget den senere tid. Det

foreslås at støjniveauet reduceres og at der under ingen omstændigheder tillades et højere

støjniveau. Desuden foreslås det at natflyvning ikke skal være tilladt. I rekvireret materiale fra

Ringkøbing-Skjern Kommune fremkommer det at der vil blive tale om en udvidelse fra 18.000

til 20.000 operationer om året, hvilket ikke er en godkendelse af nuværende forhold som det

ellers fremgår af en udsendt skrivelse fra Kommunen fra 30. august 2010. Det konkluderes

endvidere at der ifølge det udsendte materiale må være tale om at natflyvning ikke længere vil

være tilladt, da lufthavnens åbningstid beskrives som værende fra 8:00 til 16:30 mandag til

fredag og fra 10:00 til 16:00 i weekender og helligdage.

Kommentarer fra Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand

Bestyrelsen for grundejerforeningen Stauning Vesterstrand har i forbindelse med

miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn modtaget ganske få henvendelser fra medlemmerne.

I henvendelserne udtrykkes betænkeligheder angående eventuel forøgelse af støjgenerne. Det

foreslås, at en hollandsk flyveskoles evt. natflyvninger ikke tillades samt at direkte

overflyvning af ”vores” område undgås.

Stauning Lufthavns svar til ovenstående kommentar

Stauning Lufthavns operationer ikke er tiltaget på det seneste, men har gennem de sidste 10-

15 år ligget i området 16.000-18.000 operationer hvert år. Så antallet af flyvninger har ligget

på det samme i mange år, men selvfølgelig er der dage med mere flyvning end andre dage, og

der er således også dage, aftener og hele weekender der slet ingen flyvning er overhovedet. Vi

ønsker dog en godkendelse til 20.000 operationer, således der er mulighed for ekstra

operationer hvis det et år skulle være nødvendigt.

Lufthavnens tjenestetid, hvilket vil sige de tidspunkter Lufthavnen er bemandet er hverdage

fra kl. 8.00-16.30 og weekender fra kl.10.00-16.00. Åbningstiderne for lufthavnen er dog 24

timer i døgnet, hvilket vil sige at den kan beflyves på alle tider af døgnet, som det der

betegnes som en selvbetjeningsplads. Det er ikke en mulighed kun at flyve i tjenestetiden.

Dette erhverv er afhængig af det rette vejr til flyvning, og hvis ikke vejret er til at kunne

arbejde om dagen, er det nødvendigt at kunne udføre jobbet om aftenen. Samtlige der

anvender Lufthavnen vil få begrænset deres aktiviteter, hvilket vil få betydelige økonomiske

konsekvenser. Natflyvning er flyvning mellem solnedgang og solopgang. Natflyvning foregår

således ikke kun efter midnat, men kan starte allerede ved solnedgang. Hovedparten af

natflyvning på Stauning Lufthavn har været afsluttet inden midnat hvilket vi altid har bestræbt

s. 22


os på, men det afhænger selvfølgelig af årstiden hvornår solen går ned og flyvningen kan

starte.

Både forsvaret og civile bruger lufthavnen til helikopterskoling. Desuden bruger

redningshelikoptere lufthavnen til tankning af brændstof i forbindelse med eftersøgning på

Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Herudover ses det som en fordel at de fremtidige

lægehelikoptere ville kunne operere fra lufthavnen. Naturen og dyrelivet på Ringkøbing Fjord

har i alle år levet fint sammen med Lufthavnen. Dyrelivet på Lufthavnen er meget rigt med

bl.a. fugle, ræve og rådyr der lever i bedste harmoni sammen med aktiviteterne på

Lufthavnen.

Kommunens vurdering efter første offentlighedsfase

De 3 væsentligste indsigelser drejer sig om en stigning i antallet af operationer og natflyvning

og de deraf affødte støjgener.

Det er væsentlig at anføre at Ringkøbing-Skjern Kommune med denne miljøgodkendelse

godkender det nuværende aktivitetsniveau og at der således ikke er tale om en tilladelse til at

øge aktiviteten på lufthavnen.

Det er endvidere anført i de indkomne henvendelser at aktiviteterne om natten er generende.

Ringkøbing-Skjern kommune søger med denne miljøgodkendelse at tilgodese de indkomne

kommentarer ved at begrænse antallet at tilladte natflyvninger på lufthavnen til maksimalt

300 operationer på årsbasis og således at der maksimalt må forekomme 50 operationer pr.

måned i sommermånederne. Begrænsningen af aktiviteten i sommermånederne til 50

operationer pr. måned begrundes med at skoleflyvningsaktiviteten i denne periode er størst.

Yderlig er skoleflyvning i sommermånederne med støjende fly ikke tilladt lørdage, søndage og

helligdage i tiden fra kl. 19.00 til kl. 07.00.

Det skal samtidig påpeges at aktiviteter vedrørende redningsaktiviter med helikoptere,

lægehelikoptere og militære øvelsesaktiviteter ikke er omfattet af de anførte begrænsninger,

idet disse aktiviteter er undtaget miljømæssig regulering.

Der er meddelt tilladelse til 4 stævner på årsbasis og den daglige stævneaktivitet er

indskrænket til tiden mellem kl. 10.00 og kl.18.00.

Anden offentlighedsfase

Anden offentlighedsfase er en 8 ugers høring af VVM-redegørelsen med miljøgodkendelse og

forslag til kommuneplantillæg nr. 6 - Stauning Lufthavn. Høringen blev gennemført i perioden

xx til xx 2011. Høringen foregik via plansystem.dk og xx. Der indkom 8

indsigelser/kommentarer, heraf 6 fra private personer og Grundejerforeningen Stauning

Vesterstrand, 1 fra Trafikstyrelsen og 1 fra Ribe Stift.

Stauning Lufthavn

Jeg vil starte med at henvise til tidligere fremsendte svar vedr. debatoplægget.

Yderligere skal jeg bemærke, at lufthavnens operationstal ikke er stigende som det fremgår i

et af de indsendte høringssvar.

Den hollandske flyveskole har benyttet faciliteterne på Stauning Lufthavn én gang i 2011 og to

i 2010, så der er langt fra tale om daglig natflyvning.

s. 23


Det er bestyrelsens helt klare holdning, at man allerede har imødekommet sommerhusejernes

bekymringer om natflyvning ved at lægge et loft på antallet af operationer og derfor ikke

ønsker at imødekomme yderligere ønske om total forbud mod natflyvning.

Et loft på 25 operationer nat/måned (én start og én landing = 2 operationer) opfylder for

nuværende lufthavnens behov, og som tidligere skrevet er der og har aldrig været tale om

daglige natflyvninger, hvilket 25 operationer/måned heller ikke tillader.

Hybenvej 66

Ejeren mener, at flyvningen er eskaleret i løbet af de sidste år og føler sig generet af

overflyvende fly i sommerhusområdet og især af støjen fra større fly, der øver start og

landning om aftenen. Mener at der skal tages hensyn til sommerhusområdet, så der bliver

mere ro.

Hybenvej 46

Gør indsigelse mod den udvidede flyvning over sommerhuset, men har ikke noget imod den

nuværende flyvning.

Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand

Gør indsigelse over miljøgodkendelsen, som man mener vil øge støjbelastningen af specielt

den sydlige del af Stauning Vesterstrand. Flyvevejene bør som minimum indskærpes, så

flyvning over sommerhusområdet undgås. Er utilfredse med, at støjgrænsen for rekreative

områder med overnatning på max 50 dB overskrides for 78 ejendomme.

Hybenvej 37

Gør indsigelse primært mod flyvning om natten. Især skoleflyvning om natten med mange

start og landinger medfører gener. Der henvises til, at mange lufthavne i Nordeuropa ikke

tillader regelmæssig natflyvning. Det foreslås, at begrænse natflyvning til tidsrummet mellem

kl. 19.00 og 23.00 og kun med fly med lavt støjniveau.

Hybenvej 43

Gør indsigelse mod skoleflyvning med støjende fly, faldskærmsflyvning og primært flyvning i

nattetimerne. Det fremhæves, at støjgrænsen for sommerhuse på 50 dB kan blive overskredet

med støjniveauer på op til 70-80 dB. Det påpeges, at skoleflyvninger er en ny aktivitet, som

ikke foregik årtier tilbage.

Hybenvej 52

Gør indsigelse mod skoleflyvninger dag og nat i et rekreativt område og påpeger, at det er en

nyere aktivitet, som er meget støjbelastende i forhold til de tidligere 1-2 indenrigsflyvninger

om dagen og hyggelige småflyvninger.

Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at støjbegrænsende bestemmelser kun kan indføres i AIR

Denmark og VFR Flight Guide af Trafikstyrelsen. Det gælder så vidt angår bestemmelsen om

overflyvning af sommerhus- og byområder og for så vidt angår procedurer for IFRanflyvninger.

Vilkåret i VVM tilladelsen om flyvehøjder i EF-fuglebeskyttelsesområde F 43 i

Ringkøbing Fjord bør derfor udgå. Vilkåret i Miljøgodkendelsen om at starter og landinger skal

s. 24


følge de miljøtilpassede flyveruter, der har været grundlaget for støjberegningerne, ligeledes

bør udgå. Begrundelsen er som for vilkår 2 i VVM-tilladelsen, at Trafikstyrelsen er myndighed

for de luftfarende.

Ribe Stift

Har ingen indsigelser mod det fremlagte forslag til kommuneplantillæg

Kommunens sammenfattende redegørelse efter offentlighedsfaserne

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen som den

ansvarlige myndighed sammenfatte og konkludere på de bemærkninger, der er kommet fra

offentligheden, interesseorganisationer, berørte myndigheder m.mfl. Herunder hvordan

miljøhensyn er integreret i planen, udtalelser fra offentlighedsfaserne er taget i betragtning og

hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planen.

Alle bemærkninger fra offentligheden går på støjpåvirkning fra lufthavnen og især i forbindelse

med natteflyvning. De vejledende støjgrænser er i dag overskredet ved et betydeligt antal

boliger og sommerhuse, og derfor finder Ringkøbing Skjern Kommune det væsentligt at

mindske det nuværende antal støjende operationer for at begrænse støjgener. I forhold til

støjgener i boliger og sommerhuse vil der især være behov for at reducere generne i

nattetimerne, samt gener i sommerperioden. Ringkøbing Skjern Kommune har med

nærværende miljøgodkendelse forsøgt at balancere hensynet til på den ene side, at lufthavnen

er en gammel aktivitet, der har eksisteret længe før miljøloven blev vedtaget og før

sommerhusene blev bygget og på den anden side, hensynet til sommerhusområdet Stauning

Vesterstrand. Godkendelsen stiller derfor vilkår om at lufthavnen ikke må udvide det

maksimale antal af operationer i forhold til i dag, og at operationer om natten begrænses,

samt at skoleflyvning med støjende fly i sommerperioden ikke tillades i aften- og nattetimerne,

samt i weekender og på helligdage. Det indebærer også. at kommunen ikke godkender det i

1997 ansøgte antal operationer på 26.000 pr. år, men begrænser det til det nuværende

maksimale niveau på 20.050 operationer pr. år. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at

lufthavnen hvert år skal rapportere antal og type af flyoperationer med henblik på overvågning

af at forudsætningerne for støjberegningerne ikke ændres væsentligt. Desuden kan

tilsynsmyndigheden kræve nye støjberegninger udført, hvis forudsætningerne ændrer sig. I

godkendelsens vilkår er endvidere indskærpet lufthavnens pligt til at alle der flyver fra

pladsen, skal gøres bekendt med de relevante gældende regler vedrørende miljøtilpassede

flyruter og flyvehøjder. Dermed finder kommunen, at der er taget de nødvendige hensyn

gennem miljøgodkendelsen til at begrænse de nuværende gener ved især natteflyvning og

sikre overholdelse af de gældende støjgrænser.

Trafikstyrelsens anbefaling af at udtage vilkåret i VVM tilladelsen om, at flyvehøjder i EFfuglebeskyttelsesområde

F 43 Ringkøbing Fjord ikke må være lavere end 300 meter for

fastvingefly og 450 meter for helikoptere, følges. Ifølge luftfartslovgivningen skal

overflyvninger af fuglebeskyttelsesområder som Ringkøbing i højder under 300 meter undgås.

Denne bestemmelse, som bl.a. skal forhindre kollision med fugle harmonerer godt med

anbefalingerne til forebyggelse af forstyrrelser fra fastvingefly, men ikke helikoptere. Da

andelen af operationer med helikoptere kun udgør 0,4 % af de samlede flyoperationer har

helikoptere en meget lille betydning for resultatet af støjberegningerne. Der er under 1

operation med helikoptere pr. dag, og operationer foregår ofte i andre områder end over

Ringkøbing Fjord. Samlet set vurderes det derfor, at hverken helikoptere eller andre

flyoperationer fra Stauning Lufthavn har en væsentlig påvirkning på fugle i EFfuglebeskyttelsesområdet

i Ringkøbing Fjord, selvom vilkåret i VVM tilladelsen er udgået.

s. 25


For at undgå forurening af jord/grundvand med pesticider er der stillet vilkår om at lufthavnen

skal anvende mekanisk fjernelse med græsslåmaskine til bekæmpelse af væksten og ikke

anvende Roundup eller andre pesticider til dette. Der er stillet vilkår om at lufthavnen skal

undersøge om brug af de-icing midler og afledning af disse via olieudskilleren på standpladsen

medfører at olieudskilleren ikke virker efter hensigten.

Med disse afværgeforanstaltninger og en lang række præciseringer i miljøgodkendelsen

gennem de stillede vilkår til den fortsatte drift er der integreret væsentlige miljøhensyn i

planen.

4.3 Planforhold

International lovgivning

I Danmark er der udpeget 254 EF-habitat områder og 113 EF-fuglebeskyttelsesområder. EF

habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller

sjældne i EU. EF fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om

beskyttelse af vilde fugle - med senere ændringer) har til formål at udpege og sikre levesteder

for fugle.

Ringkøbing Fjord, som ligger umiddelbart vest for Stauning Lufthavn, er udpeget som Natura

2000- område nr. 69. Arealet er 28.640 ha og består af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F 43,

EF-habitatområde nr. H 62 og Ramsarområde nr. R 2. Inden for dette område skal kommunen

ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer til skade for de arter

og naturtyper, som områderne er udpeget for.

De nærmere forhold omkring dette område er beskrevet i afsnittet Vurdering af virkninger på

naturen og der er stillet vilkår (nr.12) som skal sikre beskyttelsen af området fra skadelige

støjpåvirkninger fra flytrafikken.

National lovgivning

Fredninger foregår efter Naturbeskyttelseslovens kap 6. En fredning betyder generelt at

området skal bevares i sin nuværende tilstand. I nyere fredninger er der yderligere tilføjet krav

om pleje og udvikling af områderne, der skal fastlægges i en udviklingsplan.

På lufthavnsområdet og dets nærmeste omgivelser findes ingen fredede områder eller

fortidsminder. Forekomst af skjulte fortidsminder er ukendt, idet der ikke er foretaget

arkæologiske undersøgelser på arealet. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet Vurdering af

virkninger på landskab, kulturhistorie og rekreative forhold.

Trafikstyrelsen er myndighed for de luftfarende. Lov om luftfart og delegationsbekendtgørelsen

udgør tilsammen Trafikstyrelsens hjemmel for regulering af dansk luftfart. Bestemmelser om

forbud mod eller indskrænkning af luftfart i visse områder, støjbegrænsende bestemmelser,

flyveruter og flyvehøjder reguleres således ikke efter plan- og miljølovgivningen men efter Lov

om Luftfart

Planloven

Jævnfør planlovens § 1 skal loven sikre, at den sammenfattende planlægning forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

s. 26


livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Ifølge § 1 stk. 2 punkt 4 tilsigter loven

særlig, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.

Regionplanen

I Regionplan 2005 fra det tidligere Ringkøbing Amt er det fastlagt at der i kommuneplanerne

skal udlægges arealer omkring Stauning Lufthavn så denne kan opretholdes som offentlig

regional og lokal instrumentflyveplads. Det vurderes endvidere i regionsplanen at Stauning

Lufthavn bør bevares.

Angående støj er det bestemt at der i kommuneplanerne skal angives støjzoner svarende til et

støjniveau på 50 dB(A) og 45 dB(A) (DENL) omkring de regionale flyvepladser i Stauning og

Herning og at disse støjzonerne skal tage hensyn til påtænkte udvidelser.

Kommuneplan

De gældende planforhold er fastlagt i Kommuneplan 2009. Angående Stauning Lufthavn har

man i kommuneplanen bestemt følgende:

Det er byrådets mål, at området skal fungere som lufthavn med dertil hørende faciliteter.

Statens Luftfartsvæsen har godkendt en indflyvningsplan for Stauning Lufthavn.

Indflyvningsplanen danner grundlag for sikring af indflyvningen til lufthavnen.

Kommuneplanens rammebestemmelser

Lufthavnsområde

Delområde 15.L.1.

1. Anvendelsen fastlægges til lufthavnsformål.

2. Inden for området kan der opføres bebyggelse til lufthavnsterminal, kontroltårn, restaurant,

hangarer, værkstedsfaciliteter, flymuseum, parkerings- og tilkørselsarealer og lignende, som

efter byrådets opfattelse hører til Stauning Lufthavn.

3. Ubebyggede arealer som ligger inden for 50dB(A)-støjzonen omkring Stauning Lufthavn må

ikke udlægges til boligbebyggelse eller lignende støjfølsom anvendelse og 45dB(A) til

rekreative

formål med overnatning (sommerhuse, campingpladser og lignende).

4. Højdebestemmelserne i indflyvningsområderne omkring lufthavnen skal respekteres.

I indflyvningsområderne omkring lufthavnen findes der en række højdebestemmelser, som

skal respekteres.

Endvidere står der under overordnet planlægning af trafik:

at der i kommuneplanerne skal udlægges arealer omkring Stauning Lufthavn så denne kan

opretholdes og eventuelt udvides som offentlig regional og lokal instrumentflyveplads.

Der er i forbindelse med VVM redegørelsen udarbejdet et nyt forslag til Tillæg nr. 6 til

Kommuneplan 2009-2021, der fastlægger retningslinjer og rammebestemmelser for

s. 27


lufthavnen, herunder et støjkonsekvensområde i overensstemmelse med støjberegningerne i

bilag 6.

4.4 Vurdering af Støj

Eksisterende forhold

I forbindelse med miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn er der foretaget en ny beregning af

støjbelastningen fra lufthavnen (Bilag 6). I denne rapport fremgår det, at ingen boligområder

er belastet med støjniveau Lden over grænseværdien (50 dB). Derimod vil en stor del af

sommerhusområdet Stauning Vesterstrand være belastet med støjniveau Lden over

grænseværdien på 45 dB, og heraf vil mere end 70 sommerhuse være belastet med støjniveau

Lden over 50 dB.

I alt vil ca. 45 boliger i åbent land være belastet med støjniveau Lden over 50 dB.

Af støjkonturerne for det beregnede maksimalniveau LAmax fremgår det at boligområder ved

Højmark, Dejbjerg og Lem vil kunne være belastet med LAmax på over 70 dB. Størstedelen af

sommerhusområdet Stauning Vesterstrand vil være belastet med maksimalniveauer LAmax på

over 70 dB og en del heraf vil være belastet med LAmax på over 80 dB.

Figur 1 Støjbelastning Lden beregnet for 20.050 operationer pr. år

s. 28


Vurdering af virkninger

Støjen fra lufthavnen betragtes som værende den primære kilde til mulige sundhedsmæssige

påvirkninger fra lufthavne. Ifølge WHO er støj sundhedsskadelig. Støj kan medføre hovedpine,

stress, kommunikationsbesvær og forhøjet blodtryk. Ved længere tids påvirkning kan støj føre

til egentlige helbreds-problemer. Børn er særligt sårbare over for støj og kan få problemer med

indlæring og koncentration og de kan få sværere ved at blive motiveret, ligesom deres

hukommelse og evne til at løse opgaver forringes.

Grænseværdier

De vejledende grænseværdier for støjbelastningen udendørs fra startende og landende fly

fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994, “Støj fra flyvepladser”. Grænseværdierne

angives med indikatoren Lden, som beregnes jf. DENL-metoden 7 , i enheden dB(A).

Tabel 4 Støjgrænseværdier for lufthavne og flyvepladser

Arealanvendelse Almen

flyveplads

Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige

formål (skoler, hospitaler, plejehjem o.l.)

45 1)

Lufthavn

Flyvestation

Spredt bebyggelse i det åbne land 50 60

Liberale erhverv (hoteller, kontorer o.l.) 60 60

Rekreative områder med overnatning (sommerhuse,

kolonihaver, campingpladser o.l.)

55

45 50

Andre rekreative områder uden overnatning 50 55

1) Hvis en almen flyveplads efter amtsrådet vurdering anses for regionalt vigtig, er den vejledende grænseværdi 50 dB.

Da Stauning Lufthavn er karakteriseret som regionalt vigtig, er grænseværdien ved

boligområder 50 dB.

Det fremgår desuden af vejledning nr. 5/1994, at det bør tilstræbes at maksimalværdien af det

A-vægtede lydtrykniveau i boligområder og rekreative områder med overnatning om natten

ikke overstiger 70 dB for almene flyvepladser og 80 dB for lufthavne.

Som det fremgår af resultatet af støjberegningerne, vil der være tale om markante

overskridelser af de vejledende støjgrænseværdier i sommerhusområdet Stauning

Vesterstrand.

7 DENL-metoden (Day Evening Night Level) er baseret på beregning af det konstante, ækvivalente A-vægtede

lydtrykniveau LAeq, hvor de enkelte støjbegivenheder vægtes efter tidspunkt på døgnet og ugen.

s. 29


Ved de sommerhuse, som ligger ca. 1,2 km vest for landingsbanen vil der således være tale

om overskridelse af grænseværdien for Lden med 5-10 dB. Ved de sommerhuse, som ligger

ca. 1,7 km nordvest for landingsbanen vil der være tale om overskridelse af grænseværdien

for Lden med 0-5 dB.

Afværgeforanstaltninger

Da de vejledende støjgrænser er overskredet ved et betydeligt antal boliger og sommerhuse

finder kommunen, at det er væsentligt at det nuværende antal støjende operationer mindskes

for at begrænse støjgener. I forhold til støjgener i boliger og sommerhuse vil der især være

behov for at reducere generne i nattetimerne, samt gener i sommerperioden. Der er derfor

stillet vilkår om at der for natflyvning mellem kl. 22:00 og kl. 07:00 maksimalt må forekomme

300 operationer på årsbasis og maksimalt 50 operationer pr. måned i sommermånederne

medmindre der er tale om redningsoperationer, lægehelikoptere eller militære

flyøvelsesaktiviteter. Desuden vil skoleflyvning med støjende fly ikke være tilladt i

sommerperioden lørdage, søndage og helligdage fra kl. 19.00 til 07.00.

Desuden stilles der vilkår om at antallet af operationer pr. år ikke må øges, og at den

gennemsnitlige støjbelastning for et døgn i de 3 mest trafikerede måneder ikke må øges.

Overvågning

Der stilles i godkendelsen vilkår om at lufthavnen hvert år skal rapportere antal og type af

flyoperationer med henblik på overvågning af at forudsætningerne for støjberegningerne ikke

ændres væsentligt. Desuden kan tilsynsmyndigheden kræve nye støjberegninger udført hvis

forudsætningerne ændrer sig.

4.5 Vurdering af luftforurening

Eksisterende forhold

På Stauning Lufthavn sker der en udledning af CO2, NOX, HC, partikler, CO og SO2 som følge

af brændstofforbrug fra flyene og fra opvarmning af lokaler. Opvarmning af

værksted/brandstation foregår med oliefyr og der anvendes ca. 15.000 l/år fyringsolie.

Desuden er der en mindre luftforureningspåvirkning fra De-icing af fly ved brug af

opløsningsmiddelbaserede de-icing produkter der indeholder ethylen glycol og isopropanol der

fordamper.

Vurdering af virkninger

Der er i 1988 - 1989 foretaget luftkvalitetsundersøgelser ved Københavns Lufthavn i Kastrup.

Undersøgelsen er udarbejdet for Københavns Luftfartsvæsen af Danmarks Miljøundersøgelser,

DK-Teknik, Forskningscenter Risø og Levnedsmiddelstyrelsen.

Resultaterne er sammenfattet i rapporten; "Luftkvalitetsundersøgelser ved Københavns

Lufthavn 1988-1989", Københavns Lufthavn, maj 1990.

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at Københavns Lufthavn i Kastrup i måleperioden kun

bidrog væsentligt til områdets luftforurening i terminalområdet og dettes umiddelbare nærhed.

Bidragene fra start- og landingsbanerne var så små, at de ud fra de foreliggende målinger ikke

kunne skelnes fra baggrundsforureningen. Dette synes at være et generelt træk for lufthavne,

s. 30


der oftest er anlagt I åbne, flade områder med gode muligheder for spredning af forureningen,

hvilket også er tilfældet for Stauning Lufthavn.

Undersøgelsen omfattede kun lokal forurening med en række stoffer med mulig

sundhedsmæssige virkninger. Lugtgener, der også skyldes forurening af luften, blev ikke

behandlet. Her kan ganske kortvarige eksponeringer med specielle stoffer virke stærkt

generende uden at have nogen påviselig helbredsmæssig betydning.

Det konkluderes endvidere, at forureningsniveauet i området svarer til, hvad der tidligere er

påvist i områder med blandet industri og boliger med nogen trafikpåvirkning.

På baggrund af konklusionerne i førnævnte undersøgelse vedrørende luftforureningen fra

Københavns Lufthavn, der er en væsentlig større forureningskilde end Stauning Lufthavn, er

det Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt skal

fastsættes vilkår om begrænsning af luftforureningen, og at eventuelle krav derfor forudsættes

at ske i form af generelle krav fil mindre forurenende flymotorer.

Der er ikke nogen forventning om, at udledning af de-icings produktet BP Aero De-icing 2

medvirker til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse eller næringssaltbelastning

eller til den atmosfæriske drivhuseffekt. Nedbrydning af ethylenglycol i atmosfæren foregår

primært ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys. Den atmosfæriske halveringstid

er beregnet til 0,3 - 3½ dag. 8 . Forbruget af de-icing produktet er desuden meget begrænset, i

størrelsesordnen 250 l/år.

Afværgeforanstaltninger

Der er ikke stillet særlige vilkår om afværgeforanstaltninger med hensyn til luftforurening i

godkendelsen. Fyringsanlægget skal blot opfylde de almindelig krav til skorstene i

bygningsregelementet.

Overvågning

Overvågning af luftforureningen er begrænset til en årlig opgørelse af forbruget af de-icing

midler og olieprodukter, som skal indsendes til tilsynsmyndigheden.

4.6 Vurdering af virkning på mennesker og samfund

Stauning Lufthavn er en betydningsfyld del af erhvervslivets struktur i regionen. Lufthavnen er

en vigtig transportfacilitet for virksomhederne i området og muligvis medvirkende årsag til at

virksomheder etablerer og/eller bliver i området.

Lufthavnen er samlingssted for flere foreninger med interesse i fly og luftfart og tiltrækker

ligeledes mange flyinteresserede til opvisninger og træf.

8 Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien, bilag D13 – Stofprofil for Ethylenglycol, Arbejdsrapport

fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2008.

s. 31


4.7 Vurdering af virkninger på landskab, kulturhistorie og rekreative

forhold

Eksisterende forhold

Eksisterende kulturhistoriske forhold er undersøgt ved hjælp af Kulturarvsstyrelsens database

"fund og fortidsminder" 9 og Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. 10 Desuden er der rettet en

forespørgsel til Ringkøbing Museum. Beskrivelsen af området og fortidsminder er primært

baseret på udtalelsen fra museet.

Landskabeligt er der tale om et helt fladt og lavtliggende område, hvor jordbunden

overvejende består af finsandet jord.

Området ligger op til Ringkøbing Fjord, som er af stor naturmæssig værdi. Eneste større byer i

området er Lem og Skjern og det største anlæg i landskabet er Stauning Lufthavn.

Området har en markant industrihistorie, ikke mindst i forhold til vindmøller, idet Vestas

stammer fra Lem. Vestjysk Stålteknik A/S blev grundlagt i 1945 og er siden forkortet til

Vestas. Den første vindmølle blev produceret i 1979. Lem er stationsby med ca. 1.600

indbyggere. Byen opstod som følge af den vestjyske længdebane, der blev anlagt i 1875.

Omkring Lem Station opstod maskin- og metalindustri, og byen fik tilnavnet ”Smedenes By”.

Byen har flere arbejdspladser end indbyggere.

Der er ingen fredede arealer i området.

Områdets tidligere udseende

I vikingetiden - for 1000 år siden - lå kystlinjen 1000 m længere mod vest. Kysten og

baglandet så helt anderledes ud, idet der var tale om et vadehavslignende område. Den

nordlige spids "Sandene" af den nuværende Ringkøbing Fjord fortsatte nordpå op til Stadil

fjord. Ved Søndervig var der et bredt sund, så Holmsland var en ø. Fra Stadil Fjord fortsatte

sundet mod Nørresø og Husby Sø og videre gennem Kast til Nissum Fjord. Der var for så vidt

tale om et indre farvand, langs hvis bredder vi i dag kender til en del bebyggelser og

markedspladser fra vikingetiden.

Fund og fortidsminder

På lufthavnsområdet og dets nærmeste omgivelser findes ingen fredede fortidsminder.

Forekomst af skjulte fortidsminder er ukendt, idet der ikke er foretaget arkæologiske

undersøgelser på arealet 11 (hvilket også bekræftes af Kulturarvsstyrelsens database).

Kulturmiljøer, Kirkezoner og cykelruter

Ifølge Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt er der er ikke udpeget særligt værdifulde

kulturmiljøer i området. Området ligger heller ikke i kirkezoner.

9 www.dkconline.dk

10 Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt, Kortbilag 6.

11 Udtalelse fra Ringkøbing-Skjern Museum, maj 2010.

s. 32


Den nærmeste cykelrute er den nationale cykelrute nummer 4 Søndervig-København som

passere forbi lufthavnen ca. 400 m sydvest for denne.

Vurdering af virkninger

Området ved Søndervig - og i høj grad det tidligere sund og dets bredder - har stor

kulturhistorisk interesse. Der kan meget vel under muldlaget ligge genstande og anlæg, som

er omfattet af museumslovens bestemmelser (kap. 8).

Projektet vil dog ikke påvirke kendte kulturhistoriske fund, kulturmiljøer, kirkezoner og

cykelruter.

Afværgeforanstaltninger

Da aktiviteterne på lufthavnen ikke ændres i forhold til kulturhistoriske fund, kulturmiljøer,

kirkezoner og cykelruter er der ikke fundet grundlag for afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Der foretages ingen overvågning i forhold til landskab, kulturhistorie og rekreative forhold.

4.8 Vurdering af virkninger på naturen

Denne vurdering består af en undersøgelse af mulige påvirkninger fra Stauning Lufthavns

placering, drift og aktiviteter på Natura 2000 området i Ringkøbing Fjord og øvrige

naturområder. Fokus for vurderingen er forstyrrelser af fugle i fuglebeskyttelsesområdet og

mulige påvirkninger af habitatområdets naturtyper, særligt beskyttelseskrævende arter (bilag

IV arter) samt arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 omkring lufthavnen.

Vurderingen er lavet på baggrund af en mere grundig Natura 2000 konsekvensvurdering af

projektet udført af COWI for Ringkøbing Skjern Kommune (Bilag 7).

Eksisterende forhold

Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse i Danmark,

herunder administration af EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og

Ramsarområder (i medfør af Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af

international betydning navnlig som levesteder for vandfugle).

Ringkøbing Fjord, som ligger umiddelbart vest for Stauning Lufthavn, er udpeget som Natura

2000- område nr. 69. Arealet er 28.640 ha og består af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F 43,

EF-habitatområde nr. H 62 og Ramsarområde nr. R 2.

s. 33


Figur 2 Natura 2000 område nr. 69 i Ringkøbing Fjord (violet vandret skravering) med

markering af Stauning Lufthavn.

Myndighederne må ifølge habitatbekendtgørelsen (bek. nr 408 af 1. maj 2007) ikke

gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som Natura

2000-områderne er udpeget for at beskytte. Derfor er myndighederne forpligtet til at vurdere

konsekvenserne af projekter, der kan påvirke et Natura 2000 område:

EF-fuglebeskyttelsesområdet F 43 dækker hele Natura 2000 området i Ringkøbing Fjord, dvs.

28.640 ha. Hvert EF-fuglebeskyttelsesområde er udpeget på grundlag at én eller flere

ynglende fuglearter, der står anført i EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, og på grundlag af

væsentlige forekomster af regelmæssigt tilstedeværende trækfugle. Udpegningsgrundlaget

omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres

udbredelsesområde. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelses-område 43 er en

udvidelse af udpegningsgrundlaget for Ramsarområde 2. Vurderingen af påvirkningen af

s. 34


Ramsarområdet er dækket ind under vurderingen af fuglebeskyttelsesområdet. Der er i alt 30

arter på udpegningsgrundlaget, heraf 11 arter som ynglefugle og 19 arter som trækfugle.

En række fuglearter, der er medtaget på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet

har siden områdets udpegning i 1982 været udsat for markant tilbagegang, det drejer sig både

om yngle- og rastefugle. Arter som pibesvane, knortegås, pibeand, spidsand, skeand,

spildsand og blishøne er gået tilbage og har en ugunstig bevaringsstatus. I perioder er der dog

set tendenser til forbedring i fuglenes forekomst. Fugletællinger fra Klægbanken, som er en

vigtig yngle- og især rastelokalitet tæt på Stauning Lufthavn, viser, at der frem til 2005 er sket

en stigning i antallet af især knopsvane, kortnæbbet gås, grågås og hjejle, mens der er sket

en yderligere tilbagegang for f.eks. spidsand og gråand. En del af arterne har dog en ustabil

forekomst ved Klægbanken, f.eks. pibesvane, blishøne og krikand.

Ca. 75 % af Natura 2000-området består af fjord mens resten er landarealer. Habitatområdet

består af en stor lavvandet brakvandsfjord, Ringkøbing Fjord, omgivet af bl.a. meget store

strandengsarealer, især ved Værnengene og Tipperne der danner en halvø ud i den sydlige

ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af

render og grøfter. På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. I den østlige del af

Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset med tagrør,

samt strandsump- og strandengsplanter. På fjordens østside har Skjern Å sit udløb. Fjorden

har forbindelse til Vesterhavet gennem slusen ved Hvide Sande. I habitatområdets sydvestlige

ende forekommer klitarealer helt ud til Vesterhavet.

Natura 2000 området omfatter også landarealer indtil Stauningvej, Der er således væsentlige

naturinteresser meget tæt på start- og landingsbanen og både starter og landinger kan foregå

via flyveruter inde i Natura 2000 området, herunder området omkring Klægbanken.

Vurdering af virkninger

Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, befinder sig over 0,5 km

fra Stauning Lufthavn, og da de endvidere ikke er følsomme overfor fly eller påvirkes af driften

af Stauning Lufthavn i øvrigt, vurderes der ikke at være en påvirkning. Derudover indgår 5

fiskearter og odder. Disse arter og deres yngle- og rasteområder vurderes ikke at kunne blive

påvirket af flyvning i det ansøgte omfang.

Kun de arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som med en vis sandsynlighed kan

forekomme i området på baggrund af geografisk udbredelse i Danmark og levested, er

medtaget i vurderingen. Det er sydflagermus, odder, spidssnudet frø og markfirben. Odder er

endvidere på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Lufthavnens placering og drift

vurderes ikke at påvirke disse arters yngle-, raste- eller fourageringsområder. De omgivende

arealer, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 omkring lufthavnen plejes ved klipning for at

holde trævæksten nede, hvilket gavner naturtypen hede og livsvilkårene for markfirben.

Fugles reaktion på fare afhænger af fuglearten, omgivelserne og årstiden. En forstyrrelse kan

betyde, at fuglen har mindre tid til rådighed til fouragering, og reaktionen vil medføre et øget

energiforbrug i forbindelse med flugtreaktionen og fortrængning til et mindre attraktivt yngle-,

fouragering- eller rasteområde.

Generelt kan fugle vænne sig til regelmæssig lufttrafik, mens f.eks. helikoptere eller fly med

usædvanlige ruter, interval eller meget lav flyvehøjde kan medføre forstyrrelse af vandfugle.

Visse arter på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområdet har i dag en ugunstig

bevaringsstatus, men fly angives ikke i statens risikoanalyse for Natura 2000 området som en

trussel. Eutrofiering og varierende saltholdighed i fjorden, rovdyr, tilgroning af enge m.m. er

s. 35


de væsentlige årsager. Påvirkninger af rastende fugle eller ynglefugle på selve Klægbanken

vurderes ikke væsentlig, mens der ikke kan udelukkes en påvirkning af rastende eller

fouragerende vandfugle mellem land og Klægbanken, afhængigt af flyvehøjden. De fleste

flyvninger fra Stauning Lufthavn medfører dog ikke direkte overflyvning i lav højde over

fuglebeskyttelsesområdet.

Litteraturstudier viser generelt, at flyvehøjder over ca. 300 meter for fastvingefly og 450 meter

for helikoptere ikke giver nogen væsentlig forstyrrelse af vandfugle. I henhold til Lov om

Luftfart er det fastsat i BL 7-16 (bilag 1 til BL 7-serien, Særligt følsomme naturområder), at

overflyvning af visse fuglebeskyttelsesområder, herunder et område svarende til EFfuglebeskyttelsesområdet

i Ringkøbing Fjord, i højder under 1000 fod (ca. 300 meter), skal

undgås. Denne bestemmelse, som bl.a. skal forhindre kollision med fugle harmonerer godt

med anbefalingerne til forebyggelse af forstyrrelser fra fastvingefly, men ikke helikoptere Da

andelen af operationer med helikoptere kun udgør 0,4 % af de samlede flyoperationer har

helikoptere en meget lille betydning for resultatet af støjberegningerne. Der er under 1

operation med helikoptere pr. dag, og operationer foregår ofte i andre områder end over

Ringkøbing Fjord. Samlet set vurderes det derfor, at hverken helikoptere eller andre

flyoperationer fra Stauning Lufthavn har en væsentlig påvirkning på fugle i EFfuglebeskyttelsesområdet

i Ringkøbing Fjord.

Afværgeforanstaltninger

Ingen behov, da reglerne om flyvehøjder over fuglebeskyttelsesområder forudsættes bekendt

og overholdt af piloterne. Det anbefales, at lufthavnen informerer piloter om at minimere

flyvninger over fuglebeskyttelsesområderne.

Overvågning

Ingen behov.

4.9 Vurdering af virkninger på overfladevand

Eksisterende forhold

Eksisterende afledning af spildevand fra lufthavnen er beskrevet detaljeret under den

miljøtekniske beskrivelse. De eneste typer spildevand der udledes til overfladevand er

spildevand fra området omkring tankanlægget, der passere olieudskiller, der delvist afledes til

rørledninger i Østerby kvdl. nr. 24. Alt andet spildevand nedsives eller opsamles. Den

væsentligste belastning optræder under det årlige stævne, hvor sanitetsspildevand fra 3-500

personer opsamles og udledes enten til rørledningen eller til trixtanke hos øvrige virksomheder

og foreninger.

Vurdering af virkninger

Det vurderes at afledning af sanitetsspildevandet til rørledninger i Østerby kvdl. nr. 24 er lovlig

og kun vil påvirke overfladevand i begrænset omfang.

Afværgeforanstaltninger

Afledning af spildevand er reguleret ved særskildte tilladelser fra Ringkøbing-Skjern kommune

og der er derfor ikke stillet vilkår til dette i nærværende godkendelse.

Overvågning

s. 36


Der er ikke fastsat vilkår om overvågning af spildevandsafledning til overfladevand.

4.10 Vurdering af virkninger på Jord og grundvand

Eksisterende forhold

Området ved Ringkøbing Fjord, hvor Stauning Lufthavn ligger, er udpeget til værdifuldt

geologiske område i Danmark af By- og Landskabsstyrelsen og De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland. Den jyske vestkyst fra Bovbjerg til Blåvandshuk er

en høj-energi-kyst med en kystparallel materialetransport, som er blandt verdens største og er

samtidig Danmarks længste udligningskyst. De rigelige sandmængder fra primært de glaciale

smeltevandsaflejringer har medført storskala tangedannelser bl.a. ud for Ringkøbing Fjord og

opbygget marint forland, bl.a. ved den nu udtørrede Fiil Sø. Kysten nord for Nymindegab er

under generel erosion og der foretages intensiv kystbeskyttelse syd for Hvide Sande for at

undgå et gennembrud af tangerne 12 .

Formmæssigt er kysten i øvrigt i særklasse pga. revlesystemet, som dimensionsmæssigt

antages at være blandt de største af sin art, den brede mere end 100 km lange strandbred og

ikke mindst den tilgrænsende klitzone med imponerende forklitter og klithede. Lokaliteten har

stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi, både mht. til kystens og klitternes dynamik og

morfologi. Kysterne omkring Ringkøbing Fjord indeholder talrige elementer, der kan indgå i

tolkningen af den holocæne udvikling ved den jyske vestkyst. Skjern Å deltaet i Ringkøbing

Fjord er Danmarks største indlandsdelta, og Tipperne, der er et gammelt tidevandsdelta, er af

stor morfologisk værdi. Endvidere har lokaliteten en meget stor rekreativ værdi. Det er vigtigt,

at de naturlige kyst- og vandløbsdynamiske processer i videst muligt omfang kan forløbe frit,

og at de geologiske landskabsformer fremtræder åbent 12 .

I naturbeskyttelsesloven 13 er geologiske hensyn omfattet af lovens formålsbestemmelser.

Området hvor Stauning Lufthavn ligger er udlagt som landskabsområde 14 . Der foreligger ingen

oplysninger om særlige geologiske interesser indenfor lufthavnsområdet.

Jordforurening

I december 2002 ansøgte Stauning Lufthavn miljøgodkendelse af en renovering af

påfyldningspladsen. Miljøgodkendelsen af ansøgningen blev givet i januar 2003. Man ville

opgrave to små gamle jordtanke på hhv. 15 og 20 m 3 med tilhørende rør og etablere et

befæstet areal ved pumperne. Projektet blev aldrig gennemført.

I juni 2005 foretog NIRAS en forureningsundersøgelse ved påfyldningspladsen. Ved

undersøgelsen blev der ikke konstateret forekomst af fri fase olie på grundvandsspejlet. I én

ud af fem håndboringer blev der konstateret en svag olielugt. Ved laboratorieanalyse af

jordprøverne blev der påvist olieindhold på 110 mg/kg TS i dybden 2,0 m under terræn

kvantificeret som petroleum (Jet Fuel) og en tungere olie ved olieudskilleren, samt 33 mg/kg

TS kvantificeret som naturligt forekommende kulbrinter i boring i dybden 0,5 under terræn. I

12 http://www.blst.dk/ By- og Landskabsstyrelsen, Landskab, Geologiske interesser, Midtjylland

13 LBK nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse.

14 Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt, kortbilag 1.

s. 37


vandprøverne blev der ikke påvist olieindhold eller indhold af BTEX'er. NIRAS anbefalede på

denne baggrund en undersøgelse af tæthed af olieudskiller. Man anbefalede ingen

afværgeforanstaltninger i forbindelse med rapporten.

URS Deutschland udfærdigede i oktober 2008 en undersøgelsesrapport om påfyldningspladsen

hvori det igen blev anbefalet at undersøge af tætheden af olieudskilleren, samt at undersøge

sivebrønd og etablering af monitorering af de to brønde ved påfyldningspladsen.

Ifølge Allan Jensen, lufthavnschef i Stauning Lufthavn blev der i 2009 etableret en ny

betonbefæstet påfyldningsplads og foretaget trykprøve på olieudskilleren, som ved samme

lejlighed fik etableret en alarm. Inden etableringen af den nye påfyldningsplads blev de to

gamle tanke hhv. 15 og 20 m 3 fyldt op med sand.

Nedsivning

Udledning af de-icing produktet BP Aero De-icing 2 til miljøet sker via overfladevand fra

standpladsen, der via olieudskiller leder vandet til Østerby kvdl. Nr. 24. Der anvendes kun

relativt små mængder de-icing midler, i størrelsesordnen 250 l/år, idet det tilstræbes ikke at

flyve i situationer hvor brug af de-icing er nødvendigt.

Stauning Lufthavn anvender Urea til glatførebekæmpelse på start og landingsbanen, hvilket

giver anledning til nedsivning af kvælstofholdige stoffer. Lufthavnen oplyser at stoffet

anvendes gennemsnitligt 5-6 gange om året og kun rent undtagelsesvis på banens to

vendesløjfer. Den forhenværende Ringkøbing Amtskommune har 24. juli 1991 givet tilladelse

til nedsivning af overfladevand fra vendesløjferne. Stauning Lufthavn anvender ca. 4 tons Urea

pr. år. Urea bortledes først og fremmes fra banen ved diffus afstrømning, men også ved

snerydning og fordampning.

Vurdering af virkninger

Stauning Lufthavn er hverken kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1) eller som

forurenet (vidensniveau 2) 15 . Region Midtjylland har ikke på nuværende tidspunkt oplysninger

som betyder, at regionen overvejer at kortlægge området eller dele heraf 16 .

Projektområdet er beliggende i et område med begrænsede drikkevands-interesser 17.

På baggrund af forureningsundersøgelsrapporterne fra hhv. 2005 og 2008 og etableringen af

den nye påfyldningsplads, samt foretaget trykprøve på olieudskilleren, vurderedes det ikke

nødvendigt at udføre afværgeforanstaltninger i form af oprensning over for den trufne

jordforurening ved olieudskilleren. Forureningen vurderedes ikke at udgøre en risiko i

forbindelse med arealets anvendelse eller over for grundvand, recipienter eller naboarealer.

Ureas indhold af kvælstof (46 pct.), kan have konsekvenser for det omkringværende miljø.

Urea omsættes biologisk i naturen, hvor det først nedbrydes til ammoniak og kuldioxid.

Ammoniakken omdannes videre til ammonium, som omdannes til nitrit og nitrat. Disse

fungerer som næringssalte og kan optages i planter.

15 Forureningskortlægning i m. f. lov om forurenet jord, Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer.

16 Skrivelse af 21.02.2007 fra Region Midtjylland, Jord og råstoffer vedr. oplysninger om jordforurening på matr. nr.

211ni, 211ne, 211mv, 211iq, 211lk og 213p alle Søgård Hgd., Nysogn.

17 Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt, kortbilag 4.

s. 38


I forbindelse med anvendelsen af urea ved start og landingsbane øges plantevæksten på de

omkringliggende arealer. Væksten bekæmpes med pesticidet Roundup, der udvaskes i jorden.

Undersøgelser viser, at glyphosat, der er det aktive middel i Roundup, kan sive ned til

overfladenært grundvand efter kraftige regnskyl.

Brug af de-icings produkt vurderes ikke at udgøre en større risiko på grund af de beskedne

mængder der anvendes på lufthavnen. Ethylenglycol og Isopropanol har ingen eller ringe

kapacitet til at bindes til partikler og vil være mobilt i jord. Der er derfor risiko for udvaskning

til grundvand og vandmiljøet. Ethylenglycol og Isopropanol har et lavt

bioakkumuleringspotentiale og forventes derfor ikke at bioakkumulere i levende organismer.

Ethylenglycol og Isopropanol er let biologisk nedbrydeligt, har generelt lav giftighed overfor

vandorganismer og forventes ikke at skade mikroorganismer i lave koncentrationer.

De-icing midlet BP Aero De-icing indeholder opløsningsmidler og det bør undersøges om disse

opløsningsmidler kan emulgere olie således at olieudskilleren fra standpladsen ikke virker

ordentligt.

Afværgeforanstaltninger

For at undgå forurening af jord/grundvand med pesticider er der stillet vilkår om at lufthavnen

skal anvende mekanisk fjernelse med græsslåmaskine til bekæmpelse af væksten og ikke

anvende Roundup eller andre pesticider til dette.

Der er stillet vilkår om at lufthavnen skal undersøge om brug af de-icing midler og afledning af

disse via olieudskilleren på standpladsen medfører at olieudskilleren ikke virker efter

hensigten.

Overvågning

Der stilles ikke særlige vilkår om undersøgelse og overvågning af grundvandsforurening i

denne godkendelse.

Eventuel forurening langs anlæggene i Stauning Lufthavn start og landingsbane kan

undersøges ved laboratorieanalyse af udvalgte jordprøver fra de anlægsnære arealer. I følge

jordforureningsloven bliver virksomheder stillet til ansvar for forurening, de selv er skyld i også

selvom ejendommen er forurenet i forvejen. Det er tilsynsmyndigheden, der vurderer, om der

kan gives et påbud om undersøgelse og/eller afværge. For ejendomme, der alene benyttes til

erhverv, skal der kun fjernes jord fra ejendommen, hvis undersøgelser viser, at forureningen

udgør en risiko for grundvandet. Som udgangspunkt er det forureneren af en ejendom, der

kan blive pålagt at undersøge og rydde den op. Tilsynsmyndigheden kan dog ved nyere

forureninger vurdere, om der kan gives et påbud efter byggelovgivningen,

jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven eller lignende, hvis der konstateres forurening

under f.eks. et tilsyn 18 .

4.11 Vurdering af virkninger med hensyn til affald

Eksisterende forhold

18 Jordforureningsloven, LBK nr 1427 af 04/12/2009, offentliggørelsesdato: 23-12-2009, Miljøministeriet

s. 39


Virksomheden producerer almindelig dagrenovation, samt olie-og kemikalieaffald fra

reparationer og vedlighold, samt emballageaffald (dunke mv.) med kemikalierester.

Affald, herunder olie- og kemikalieaffald og andet farligt affald, bortskaffes i dag efter

kommunens regulativer og anvisninger.

Vurdering af virkninger

Lufthavnen giver kun anledning til små mængder affald, der håndteres efter gældende

lovgivning.

Afværgeforanstaltninger

Der stilles vilkår om, at affald skal bortskaffes i henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes

anvisninger

Overvågning

Der er ikke stillet krav om overvågning af affaldsproduktionen.

5 Samlet vurdering af 0-alternativet

0-alternativet defineres som den situation, at Stauning Lufthavn ikke fik en miljøgodkendelse

og derfor skulle ophøre med flyvninger og nedlægges. 0-alternativet vurderes at have følgende

betydning:

For naturen og specifikt for Natura 2000 området i Ringkøbing Fjord vil støjforureningen fra

lufthavnsaktiviteterne ikke udgøre et problem, hvis de fastsatte grænser for flyvehøjde over de

beskyttede områder på ca. 300 m for fastvingede fly og 450 m for helikoptere, indføres og

opretholdes. 0-alternativet vurderes derfor heller ikke at påvirke natura 2000 området

Ringkøbing Fjord væsentligt.

For grundvand udgør den eksisterende jordforurening ikke et problem, idet området er ’uden

særlige grundvandsinteresser’. Ligeledes har spildevandet fra Stauning Lufthavn ikke væsentlig

indvirkning på overfladevand og spildevandsrensningsanlæg. Det vurderes herfor at 0alternativet

ikke vil have betydning for hverken grundvand eller overfladevand.

For menneskers sundhed vurderes det, at luftemissioner fra lufthavnen ikke giver anledning til

væsentlige forureninger eller gener i lokalområdet, og derfor vil en lukning af lufthavnen heller

ikke have væsentlige positive effekter. Der vil dog generelt blive mindre støj i området, hvilket

ikke kan udelukkes at have en positiv indvirkning på menneskers sundhed, særligt i

sommerhusområderne.

For mennesker og samfund vil lukning af lufthavnen have mærkbar betydning for de af

lufthavnens virksomheder og foreninger og den del af regionens erhvervsliv der anvender de

services der udbydes af Stauning Lufthavn. Disse virksomheder vil være nødsaget til at finde

andre transportløsninger eller flytte deres virksomhed. Desuden vil en lukning af lufthavnen

betyde et tab af en institution med en vis betydning for regionens udbud af kultur og

fritidsaktiviteter. Mennesker og samfund kan således blive væsentligt negativt påvirket af 0alternativet.

For landskab, kulturhistorie og rekreative forhold vurderes det at 0-alternativet ikke vil påvirke

kendte kulturhistoriske fund, kulturmiljøer, kirkezoner eller cykelruter væsentligt.

s. 40


Det oplyses at affaldet på Stauning Lufthavn opbevares og bortskaffes i henhold til det

kommunale affaldsregulativ, og det vurderes at en lukning af Stauning Lufthavn ikke vil have

betydning for virkninger fra råstoffer, affald og forurenet jord. Det er dog ikke muligt at

vurdere endeligt, hvilken betydning en lukning vil have for affaldsmængden, f.eks. hvis alle

bygninger og runway skal fjernes. Det vil afhænge af eventuelle vilkår for retablering af

området. Området vil formentlig kunne overgå til landbrug igen.

Den endelige vurdering af 0-alternativet er, at den ikke vil have nogen væsentlig indvirkning

på de undersøgte temaer bortset fra mennesker og samfund, hvor der vil være en væsentlig

negativ indvirkning, da regionen vil miste en betydningsfuld transportmulighed samt mulighed

for kultur- og fritidsaktiviteter relateret til flyvning. Samtidig vil de boliger og sommerhuse der

ligger i støjkonsekvensområdet dog påvirkes positivt af en evt. lukning.

6 Manglende viden

Der er ikke konstateret væsentlige mangler i viden til brug for afgørelsen, bortset fra

oplysninger om effekten af de-icing midler på olieudskilleren på lufthavnens standplads.

7 Gyldighed og retsbeskyttelse

7.1 Gyldighed

Miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen.

Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning.

Udnyttelse i klageperioden og mens eventuel klage behandles sker på eget ansvar.

7.2 Retsbeskyttelse

For nye anlæg/aktiviteter godkendt efter miljøbeskyttelsesloven § 33 er der 8 års

retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen, men i henhold til § 41a kan der gives påbud om

yderligere tiltag, hvis

Der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkninger,

forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved

godkendelsens meddelelse,

forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens

meddelelse,

væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig

nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store

omkostninger,

det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er

påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller

der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder,

der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.

s. 41


Tilladelser efter andre dele af miljøbeskyttelsesloven, givet som del af § 33 miljøgodkendelsen,

har også 8 års retsbeskyttelse. Jf. afsnit 2 ”Afgørelse”.

Retsbeskyttelsen for ældre anlæg/ aktiviteter udløber 8 år efter at disse blev godkendt første

gang. Godkendelser, der er givet for mere end 8 år siden, kan altid revideres ved påbud fra

kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b.

Påbud, forbud og ændringer i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41, 41a og 41b kan

påklages.

8 Offentliggørelse og klagevejledning

8.1 Offentliggørelse

Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside www.rksk.dk under

informationer den 29. marts 2012. Derudover orienteres en række interessenter direkte, jf.

liste over modtagere af kopi af godkendelse.

8.2 Klagevejledning

8.2.1 Miljøgodkendelse

Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse.

Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest

3. maj 2012 ved kontortids ophør.

Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland

samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der

kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens §§ 99-100.

Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af

virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt.

Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og

Kultur, Toften 6, 6880 Tarm eller gerne på mail: land.by.kultur@rksk.dk. Klagen vil herfra

blive sendt videre til Natur- og Miljø-klagenævnet, der er klagemyndighed.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales

et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse på 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle

andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil

efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret. Behandling af klagen påbegyndes

ikke før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt

eller delvis medhold i klagen, eller klagesagen fører til at den påklagede afgørelse ændres eller

ophæves, eller klagen afvises.

8.2.2 VVM-afgørelse

I henhold til planlovens § 58, stk. 1 nr. 4 kan kommunens VVM-afgørelse alene påklages til

natur og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Afgørelsen kan påklages af enhver med retlige interesse i sagens udfald. Det vil sige at man

f.eks. kan klage, hvis man ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe

s. 42


afgørelsen. Man kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter egen opfattelse

burde have truffet en anden afgørelse.

Klage indgives til Natur og miljøklagenævnet på mail til nmkn@nmkn.dk eller pr. brev til

Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klagen skal være

modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen af denne afgørelse.

Eventuel klage over afgørelsen skal være Natur- og Miljøklagenævnet i hænde senest den 3

maj 2012 ved kontortids ophør.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales

et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse på 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle

andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil

efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret. Behandling af klagen påbegyndes

ikke før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt

eller delvis medhold i klagen, eller klagesagen fører til at den påklagede afgørelse ændres eller

ophæves, eller klagen afvises.

Hvis afgørelsen påklages, kan Natur- og Miljøklagenævnet påbyde et iværksat byggeri

standset.

8.2.3 Fælles for miljøgodkendelse og VVM-afgørelse

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 101 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal

anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.

Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen.

Venlig hilsen

Svend Erik Sørensen

Ingeniør

s. 43


9 Liste over modtagere af kopi af udkast

Sendt på mail:

Sundhedsstyrelsen – Embedslægeinstitutionen Midtjylland midt@sst.dk

Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk

Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen i Ringkøbing-Skjern Kommune, ringkoebingskjern@dn.dk

Danmarks Idræts Forbund, Konsulentafdelingen, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605

Brøndby, dif@dif.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk,

lbt@sportsfiskerforbundet.dk, lp@sportsfiskerforbundet.dk

Greenpeace Norden København, Baghaven 4, Bredgade 20 4,

1260 København K, hoering@nordic.greenpeace.org

Arbejdstilsynet, at@at.dk

Skattecenter, Kontrolafdelingen, Brændgårdvej 10,

7400 Herning, skat@skat.dk

Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk

Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, dof@dof.dk

Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen, ringkoebing@dof.dk

s. 44


10 Oversigtsplan – Bilag 1

s. 45


11 Situationsplan – Bilag 2

Figur: Situationsplan over Stauning Lufthavn. Røde numre henviser til beskrivelse i tabel 1

næste side.

s. 46


Anlægsnummer

Beskrivelse Ejer

1 Terminalbygning Lufthavn

2 Garageanlæg og værksted Lufthavn

3 Dansk Shell, 2 stk. dieseltanke Lufthavn

4 Bygning Stauning Aeroservice

5 Hangar 4 Benair

6 Hangar 5 Benair

7 Bygning Brande Faldskærmsklub

8 Hangar Egon Møller

9 Hangar 2 Hangarejerlauget

10 Hangar 1 Hangar 76 I/S

11 Bygning KZ og Veteranfly Klubben

12 Bygning RST Flyveklub

13 Bygning Allan Jensen

14 Parkeringsplads

15 Standplads/

Tabel: Beskrivelse tilhørende situationsplan over Stauning Lufthavn figur 1. Røde numre på

figur henviser til beskrivelse i tabel

s. 47


12 Lovgrundlag - Bilag 4

Godkendelsen er primært givet på følgende lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive

eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der er gældende på godkendelsestidspunktet):

Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven).

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 1640 af 13. december 2006

(godkendelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, nr.

259 af 23. marts 2010 (olietankbekendtgørelsen).

Lov om kemiske stoffer og produkter, lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010

(kemikalieloven).

Bekendtgørelse om affald, nr. 48 af 13. januar 2010 (affaldsbekendtgørelsen).

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 (planloven).

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i

medfør af lov om planlægning nr. 1335 af 6. december 2006 (VVM-bekendtgørelsen).

Lov om naturbeskyttelse, nr. 933 af 24. september 2009 (naturbeskyttelsesloven).

s. 48


Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljøgodkendelse af

Stauning Lufthavn.

Natura 2000 vurdering

Maj 2011


Sagsnr. P-071305

Version 01

Udgivelsesdato 17. maj 2011

Udarbejdet HNSK

Kontrolleret MAV

Godkendt HNSK

Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljøgodkendelse af

Stauning Lufthavn.

Natura 2000 vurdering

Maj 2011

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

Telefon 45 97 22 11

Telefax 45 97 22 12

www.cowi.dk


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 3

1 Resumé 4

2 Baggrund 6

3 Natura 2000 10

4 Habitatbekendtgørelsen 12

5 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43: Ringkøbing

Fjord 13

5.2 Status for de enkelte fuglearter 16

5.3 Bevaringsstatus for fugle 28

5.4 Forstyrrelser af fugle ved flytrafik 30

5.5 Konklusioner vedr. fugle 36

6 EF-habitatområde nr. 62: Ringkøbing Fjord og

Nymindestrøm 37

6.1 Naturtyper 37

7 Habitatdirektivets bilag IV arter 39

7.1 Sydflagermus 39

7.2 Odder 40

7.3 Spidssnudet frø 41

7.4 Markfirben 42

8 Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 44

8.1 § 3 hede vest for landingsbanen 44

8.2 § 3 hede sydøst for landingsbanen 45

8.3 § 3 vandløb syd for landingsbanen 46

.

1


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

9 Referencer 47

.

2


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

1 Indledning

Ringkøbing Skjern Kommune skal behandle en ansøgning fra Stauning Lufthavn

om en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til lufthavnens fortsatte

drift. I den forbindelse har kommunen bedt COWI om at udarbejde en

vurdering af konsekvenser for naturområder og arter i det internationale naturbeskyttelsesområde

(Natura 2000) i Ringkøbing Fjord.

Figur 1-1: Natura 2000 område nr. 69 og Stauning Lufthavn (rød linje).

.

3


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

1 Resumé

Denne vurdering består af en undersøgelse af mulige påvirkninger fra Stauning

Lufthavns placering, drift og aktiviteter på Natura 2000 området i

Ringkøbing Fjord. Fokus for vurderingen er forstyrrelser af fugle i fuglebeskyttelsesområdet

og mulige påvirkninger af habitatområdets naturtyper,

særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter) samt arealer omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3 omkring lufthavnen.

Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget, befinder sig over 0,5 km fra

Stauning Lufthavn, og da de endvidere ikke er følsomme over fly eller påvirkes

af driften af Stauning Lufthavn i øvrigt, vurderes der ikke at være en påvirkning.

Derudover indgår 5 fiskearter og odder. Disse arter og deres yngle- og

rasteområder vurderes ikke at kunne blive påvirket.

Kun de arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som med en vis sandsynlighed

kan forekomme i området på baggrund af geografisk udbredelse i Danmark

og levested, er medtaget i vurderingen. Det er sydflagermus, odder, spidssnudet

frø og markfirben. Odder er endvidere på udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Lufthavnens placering og drift vurderes ikke at påvirke disse arters

yngle-, raste- eller fourageringsområder. De omgivende arealer omkring

lufthavnen plejes ved klipning for at holde væksten af træer nede, hvilket gavner

naturtypen hede og livsvilkårene for markfirben.

Der indgår ikke fugle i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 62, men

Ringkøbing Fjord er også udpeget som fuglebeskyttelsesområde nr. 43 med 30

ynglende eller rastende fugle på listen.

En række fuglearter, der er medtaget på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet,

har siden områdets udpegning i 1982 været udsat for markant

tilbagegang, det drejer sig både om yngle- og rastefugle. Arter som pibesvane,

knortegås, pibeand, spidsand, skeand, spildsand og blishøne er gået tilbage og

har en ugunstig bevaringsstatus. I perioder er der dog set tendenser til forbedring

i fuglenes forekomst. Fugletællinger fra Klægbanken, som er en vigtig

yngle- og især rastelokalitet tæt på Stauning Lufthavn, viser, at der frem til

2005 er sket en stigning i antallet af især knopsvane, kortnæbbet gås, grågås og

hjejle, mens der er sket en yderligere tilbagegang for f.eks. spidsand og gråand.

En del af arterne har dog en ustabil forekomst ved Klægbanken, f.eks. pibesvane,

blishøne og krikand.

.

4


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Fugles reaktion på fare afhænger af fuglearten, omgivelserne og årstiden. En

forstyrrelse kan betyde, at fuglen har mindre tid til rådighed til fouragering, og

reaktionen vil medføre et øget energiforbrug i forbindelse med flugtreaktionen

og fortrængning til et mindre attraktivt yngle-, fouragerings- eller rasteområde.

Generelt kan fugle vænne sig til regelmæssig lufttrafik, mens f.eks. helikoptere

eller fly med usædvanlige ruter, interval eller meget lav flyvehøjde kan medføre

betydelig forstyrrelse af vandfugle.

Visse arter på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområdet har i dag en

ugunstig bevaringsstatus, men fly angives ikke i statens risikoanalyse for Natura

2000 området som en trussel. Eutrofiering og varierende saltholdighed i fjorden,

rovdyr, tilgroning af enge m.m. er de væsentlige årsager. Påvirkninger af

rastende fugle eller ynglefugle på selve Klægbanken vurderes ikke væsentlig,

mens der ikke kan udelukkes en påvirkning af rastende eller fouragerende

vandfugle mellem land og Klægbanken, afhængigt af flyvehøjden. De fleste

flyvninger fra Stauning Lufthavn medfører dog ikke direkte overflyvning i lav

højde over fuglebeskyttelsesområdet.

Litteraturstudier viser generelt, at flyvehøjder over 300 meter for fastvingefly

og 450 meter for helikoptere ikke giver nogen væsentlig forstyrrelse af vandfugle.

Såfremt disse højder overholdes i fuglebeskyttelsesområdet, vil der ikke

være nogen væsentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget. Normal

praksis for flyvehøjde over vådområder er 1000 fod (ca. 350 meter) for at undgå

kollisioner med fugle, hvilket harmonerer godt med anbefalingerne til forebyggelse

af forstyrrelser.

.

5


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

2 Baggrund

Stauning Lufthavn blev etableret i 1965. Der har tidligere været indenrigsflyvning

med større rutefly i lufthavnen, men det er ophørt og genoptages ikke.

Lufthavnen anvendes i dag og fremover til operationer med mindre fly og helikoptere.

Åbningstiderne i lufthavnen er man-fre: 8-16.30, lør-søn-helligdage:

10-16.

I kommuneplanen for den tidligere Skjern Kommune fra 2009 er området udlagt

til lufthavn (se nedenstående kort) med tilladelse til opførelse af relevante

bygninger. Lufthavnen har fået dispensation til opførelse/lovliggørelse af bygninger

i landzone og overskridelse af skovbyggelinjen omkring Stauning Plantage.

Figur 2-1. Kommuneplanens udlagte område til lufthavn

.

6


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

På baggrund af den nuværende og forventede udvikling af trafikken forventer

Stauning Lufthavn ca. 20.000 årlige operationer med en fordeling på forskellige

trafikkategorier, som fremgår af tabel 2-1.

Trafikkategori Operation/år

Erhvervsflyvning (ER) 1.500

Privatflyvning (PR) 2.500

Skoleflyvning (SK) 2.300

Landingsrunder ifm. skoleflyvning (LA) 3.600

Faldskærmsflyvning (FA) 1.200

Svæveflyvning (SV) 50

Rundflyvning 1.200

Kunstflyvning 1.100

Lokalflyvning 2.500

Skoleflyvning, meget støjende fly 1.200

Landingsrunder, meget støjende fly 1.800

I alt 20.050

Tabel 2-1: Fordelingen af årlige flyvninger (operationstal).

I kommuneplanen 2009- 2021 er der udlagt et område med støjkonsekvensområde

på henholdsvis 55 dB(A) og 50 dB(A) (Lden) omkring Stauning Lufthavn.

Der er desuden angivet i kommuneplanen, at ubebyggede arealer, som ligger

indenfor 50 dB(A)-støjzonen omkring lufthavnen, ikke må udlægges til boligbebyggelse

eller lignende støjfølsom anvendelse. En grænse på 45 dB(A) gælder

for rekreative formål med overnatning (sommerhuse, campingpladser

m.m.).

Der ligger et sommerhusområde i lufthavnens indflyvningsområde (Halby) med

en lokalplan fra den tidligere Skjern Kommune (Lokalplan 6 A). Lokalplanen

omhandler ikke aktiviteter i og omkring Stauning Lufthavn. Udstykningsplanerne

for området blev godkendt af Ringkøbing Amt i 1965.

COWI´s støjberegninger viser, at ingen boligområder vil være belastet med

støjniveau Lden over 50 dB. Derimod vil en stor del af sommerhusene i som-

.

7


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

merhusområdet Stauning Vesterstrand være belastet med støjniveau Lden over

45 dB, og heraf vil mere end 70 sommerhuse være belastet med støjniveau Lden

over 45 dB. I alt vil ca. 45 boliger i åbent land være belastet med støjniveau

Lden over 50 dB (figur 2-2) (COWI, 2011).

Boligområder ved Højmark, Dejbjerg og Lem vil kunne være belastet med

maksimalniveauer LAmax på over 70 dB. Størstedelen af sommerhusområdet

Stauning Vesterstrand vil være belastet med maksimalniveauer LAmax på over

70 dB og en del heraf vil være belastet med LAmax på over 80 dB.

Figur 2-2: Støjfaner (Lden) omkring Stauning Lufthavn (gul: 50 dB, rød 55 dB og lilla

60 dB)

Miljøgodkendelsen skal kun omfatte Stauning Lufthavns aktiviteter. De øvrige

aktiviteter, der er beskrevet i ansøgningen om miljøgodkendelse, har selvstændige

miljøgodkendelser. Det vil i miljøgodkendelsen blive præciseret hvad der

er inkluderet af aktiviteterne på området. Tankanlægget medtages, da dette er

overdraget til Stauning Lufthavn. Foruden terminalbygningen og baneanlægget

omfatter Stauning lufthavns aktiviteter en garage/autoværksted - hvor der forta-

.

8


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

ges mindre reparationer og vedligehold samt opbevaring af lufthavnens biler til

græsslåning, snerydning og brandslukning. Der er i forhold til den oprindelige

beskrivelse ikke fortaget væsentlige ændringer i brugen. Antallet af operationer

(start eller landing) lufthavnen ønsker godkendelse forventes dog reduceret.

Denne vurdering består af en undersøgelse af påvirkningerne fra lufthavnens

forbliven på området med de nuværende og planlagte aktiviteter, der foregår i

forbindelse hermed. Projektet handler således ikke om en nyetablering.

Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 4 medtages ikke, da der

allerede er udarbejdet godkendelser for afledning af spildevand fra området og

dets bygninger.

.

9


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

3 Natura 2000

Danmark har tiltrådt to EF-direktiver, der begge har til formål at beskytte naturinteresser.

Det gælder EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets Direktiv

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, med senere ændringer)

og EF-Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere ændringer). I henhold

til disse direktiver er der udpeget en række såkaldte Natura 2000-områder.

Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse i

Danmark, herunder administration af EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder

og Ramsarområder (i medfør af Ramsarkonventionen af 2. februar

1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder

for vandfugle).

• EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, som beskytter ynglefugle, der er

sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Desuden er

det områder, hvor fugle, som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde

fjer, raste under trækket eller overvintre, skal beskyttes. Der findes i alt

111 EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark.

• Ramsar-områder er en betegnelse for vådområder, der er omfattet af Ramsarkonventionen.

Myndighederne forpligtet til at administrere således, at

beskyttelsen af områderne (som vådområder) som levested for især vandfugle

fremmes. Der er ikke i Ramsarkonventionen krav om særskilt vurdering

af planer og projekter, men alle danske Ramsar områder indgår i EFfuglebeskyttelsesområderne

og er derfor også en del af Natura 2000netværket.

• Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper

samt arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne

er en del af Natura 2000. I Danmark findes der 254 habitatområder, der er

udpeget for at bevare og beskytte arter og /eller naturtyper.

Ringkøbing Fjord, som ligger umiddelbart vest for Stauning Lufthavn, er

udpeget til Natura 2000- område nr. 69 på 28.640 ha bestående af EFfuglebeskyttelsesområde

nr. F 43, EF-habitatområde nr. H 62 og Ramsarområde

nr. R 2.

.

10


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Omkring 75% af Natura 2000-området består af fjord mens resten er landarealer.

Habitatområdet består af en stor lavvandet brakvandsfjord, Ringkøbing

Fjord, omgivet af bl.a. meget store strandengsarealer, især ved Værnengene og

Tipperne der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet

fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af render og grøfter.

På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. I den østlige del af

Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset

med tagrør, samt strandsump- og strandengsplanter. På fjordens østside har

Skjern Å sit udløb. Fjorden har forbindelse til Vesterhavet gennem slusen ved

Hvide Sande. I habitatområdets sydvestlige ende forekommer klitarealer helt ud

til Vesterhavet.

Natura 2000 området omfatter også landarealer indtil Stauningvej, Der er således

væsentlige naturinteresser meget tæt på start- og landingsbanen og både

starter og landinger kan foregå via flyveruter inde i Natura 2000 området, herunder

området omkring Klægbanken (figur 3-1).

Figur 3-1: Flyveruter for startende fly fra Stauning Lufthavn.

.

11


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

4 Habitatbekendtgørelsen

Myndighederne må ifølge habitatbekendtgørelsen (bek. nr 408 af 1. maj 2007)

ikke gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper,

som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Derfor er

myndighederne forpligtet til at vurdere konsekvenserne af projekter, der kan

påvirke et Natura 2000 område:

Bek. nr. 408, § 7: Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er

nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i

forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter, som

ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.

På grund af nærheden til Natura 2000 området og en mulig påvirkning af området

fra lufthavnens aktiviteter foretages der en såkaldt Natura 2000 vurdering

med særlig fokus på forstyrrelser fra flytrafikken, der er den mest relevante miljøparameter

at undersøge. Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i Skov-

og Naturstyrelsen (2001): Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder

og BLST (2008 udkast): Vejledning til bekendtgørelse

nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter. Endvidere indgår de kriterier

for gunstig bevaringsstatus, der er opstillet af Danmarks Miljøundersøgelser.

Habitatdirektivet omfatter også strengt beskyttelse af truede arter (artikel 12's

bilag IV). For disse arter gælder det blandt andet, at de ikke må forstyrres og at

deres levesteder ikke må ødelægges. Beskyttelsen gælder også uden for Natura

2000 områderne. Med hensyn til miljøredegørelsen af Stauning Lufthavn er det

relevant at undersøge, hvorledes disse arter påvirkes.

.

12


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

5 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43:

Ringkøbing Fjord

EF-fuglebeskyttelsesområdet F 43 dækker hele Natura 2000 området i Ringkøbing

Fjord, dvs. 28.640 ha. Hvert EF-fuglebeskyttelsesområde er udpeget

grundlag at én eller flere ynglende fuglearter, der står anført i EFfuglebeskyttelsesdirektivets

Bilag 1, og på grundlag af væsentlige forekomster

af regelmæssigt tilstedeværende trækfugle. Udpegningsgrundlaget omfatter de

arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde.

Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelses-område 43 er en

udvidelse af udpegningsgrundlaget for Ramsarområde 2. Vurderingen af påvirkningen

af Ramsarområdet er dækket ind under vurderingen af fuglebeskyttelsesområdet.

Arterne for begge udpegningsgrundlag er repræsenteret i tabel 5-

1.

.

13


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

F 43 Ringkøbing Fjord

Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf.

Kriterier for ud-

artikel 4,

stk. 2

pegning

Rørdrum Y F1

Skestork Y F1

Pibesvane T F2, F4

Sangsvane T F2, F4

Bramgås T F2, F4

Havørn Tn F2

Rørhøg Y F1

Blå kærhøg Tn F2

Vandrefalk Tn F2

Plettet rørvagtel Y F1

Klyde Y T F1, F4

Almindelig ryle Y T F1, F5

Brushane Y F1

Lille kobbersneppe T F2,F4

Mosehornugle Y F1

Fjordterne Y F3

Havterne Y F3

Splitterne Y F1

Knopsvane T F4

Kortnæbbet

gås

T F4

Grågås T F4

Mørkbuget

knortegås

T F4

Gravand T F4

Pibeand T F4

Krikand T F4

Spidsand T F4

Skeand T F4

Hvinand T F4

Stor skallesluger

T F4

Blishøne T F4

Tabel 5-1. Fuglearter på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F

43 og R2

Y: Ynglende art.

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten

opfylder ovennævnte betingelser:

.

14


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt

i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand.

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af

artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være

regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere

fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske

sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand.

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten

bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter

som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade.

F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal,

dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for

trækvejen af fuglearten.

F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med

internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer

mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger.

5.1.1 Status for fugle på udpegningsgrundlaget

En række fuglearter, der er medtaget på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde

F 43 har siden områdets udpegning i 1982 været udsat for markante

tilbagegange, det drejer sig både om yngle- og rastefugle. Planteudbredelsen

i Ringkøbing Fjord gav i 1970'erne optimale forhold for langt de fleste

internationalt beskyttede fuglearter. På grund af den kraftige eutrofiering af

fjorden og skiftende saltholdighed er arter som knopsvane, sangsvane, pibesvane,

knortegås, pibeand, spidsand, skeand og blishøne gået tilbage. I perioder er

der dog set tendenser til forbedring i fuglenes forekomst. I midten af 1980´erne

sporedes således en svag fremgang i forekomsten af flere af de gennemtrækkende

bestande af planteædende vandfugle (især pibesvane og pibeand samt

svag fremgang for blishøne) – det blev dog hurtigt afløst af en fornyet tilbagegang

i slutningen af 1980’erne.

I første halvdel af 1990’erne var der en betydelig bedring i antallet af rastende

vandfugle, og alle arter sås i antal, der var de højeste siden 1970’erne (knopsvane,

pibesvane, gråand, pibeand, spidsand, skeand og blishøne). Denne fremgang

fik en afslutning i 1996-97, og bestandsstørrelserne lå i årene 1996-2002

på niveau med eller under niveauet for den hidtil værste nedgangsperiode i årene

umiddelbart efter sammenbruddet i bundvegetationen i 1979-1980. Generelt

forekommer vandfuglene i betydeligt mindre antal end ved fuglebeskyttelsesområdernes

udpegning i 1982.

Også blandt ynglefuglene har flere arter været udsat for kraftige tilbagegange.

Ynglebestandene af den særlige underart af almindelig ryle kaldet engryle og

brushane er gået kraftigt tilbage på Tipperne og Værnengene. Arter (rørdrum,

rørhøg, fjordterne), der kun i mindre omfang påvirkes af den kraftige eutrofiering

af Ringkøbing Fjord, har haft stabile bestande igennem en lang årrække.

Splitterne er som en følge af ræve på Klægbanken fuldstændig forsvundet som

ynglefugl inden for de sidste år. Endelig er skestork begyndt at yngle i området,

.

15


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

og arten har vist en fremgang siden de første ynglepar i 2002, der blev således

registreret 14 ynglepar i 2006.

I indeværende rapport vil fokus for konsekvensvurderingen være området mellem

Stauning og Velling langs Klægbanken, som startende og landende fly fra

Stauning Lufthavn ofte overflyver. Her dominerer knopsvane hele året, og i

træk- og vintertiden findes også hundredvis af pibe- og sangsvaner. Desuden

ses kortnæbbet gås og grågås i betydeligt antal. På vandet eller i luften ses et

stort antal ænder, f.eks. gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, troldand,

hvinand samt blishøne. Endelig er Klægbanken overordentlig vigtig for rastende

og overnattende måger. Vadefuglene findes i hele træktiden, herunder især

småflokke af hjejle, vibe og alm. ryle. I oktober og november ses hvert år et par

hundrede rastende klyder på vaderne. I træk- og vintertiden er blå kærhøg,

musvåge og fjeldvåge almindelige, mens havørn og vandrefalk årligt ses raste

og fouragere på øen. Spurvehøg, tårnfalk og mosehornugle ses jævnligt langs

kysten ved sommerhusbyen. I rørene langs stien kan der iagttages skægmejse.

(www.dof.dk).

Fugletællinger fra Klægbanken viser, at der frem til 2005 er sket en stigning i

antallet af især knopsvane, kortnæbbet gås, grågås og hjejle, mens der er sket

en yderligere tilbagegang for f.eks. spidsand og gråand (Bregnballe m.fl.,

2006). En del af arterne har dog en ustabil forekomst, f.eks. pibesvane, blishøne

og krikand, tabel 5-2.

Tabel 5-2: Efterårsrastende fugle på Klægbanken (maks tal).

5.2 Status for de enkelte fuglearter

I dette afsnit gennemgås de enkelte arters forekomst i Ringkøbing Fjord og potentialet

for påvirkning fra Stauning Lufthavn. Vurderingen er i høj grad baseret

på Ringkøbing Amt og Naturstyrelsen Ringkøbing´s basisanalyse for Natura

2000 området (www.vandognatur.dk).

Rørdrum

Antallet af ynglende Rørdrum indenfor fuglebeskyttelsesområder nr. 43 er lavt.

I perioden 1994-2002 har der hvert år ynglet ét par rørdrum med undtagelse af

1996-1997, hvor der ynglede 2 par (Amstrup & Thorup 2002). Rørdrum er afhængig

af større arealer af uforstyrret rørskov i brak- eller ferskvandsområder.

.

16


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Inden for området vurderes specielt Værnsande, Nymindestrømmen og områderne

i Skjern Enge at være vigtige yngleområder for rørdrum

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger langt fra rørdrummens ynglehabitater

og påvirker ikke levested eller bestandsudvikling. Derfor vurderes den nuværende

drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus på kort eller lang sigt.

Skestork

Efter ca. 30 års fravær som dansk ynglefugl genindvandrede skestork fra den

hollandske bestand i 1996, og etablerede en lille koloni i Limfjorden. Bestanden

har siden spredt sig, og den yngler nu også i Ringkøbing Fjord. I Ringkøbing

Fjord har skestork ynglet på to øer. På Klægbanken har den ynglet et enkelt

år, men er forsvundet herfra igen. På den anden ynglelokalitet ved Skjern

Å´s udmunding i Ringkøbing Fjord, var der i 2002 5 ynglepar. Dette var i 2005

steget til 7 par og yderligere til 14 par i 2006. Såfremt bestanden af skestork

indenfor området skal sikres og øges, er det især vigtigt, at egnede yngleøer

både nuværende og potentielle sikres mod forstyrrelser i yngletiden (15. marts-

1. september).

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger langt fra skestorkens ynglehabitater og

påvirker ikke levested eller bestandsudvikling. Derfor vurderes den nuværende

drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus på kort eller lang sigt. Det kan ikke

udelukkes, at flystøj har været en medvirkende årsag til at skestork har opgivet

Klægbanken som yngleplads, men andre faktorer som ræve er den mest sandsynlige

årsag.

Knopsvane

Den samlede nordvesteuropæiske bestand blev i 2002 opgjort til 250.000 fugle.

Bestanden har været i vækst siden 1970erne og er omtrentlig fordoblet i perioden

1974-1996. Den danske bestand af knopsvane vurderes i den samme periode

at have været nogenlunde stabil. Ved udpegning af området som EFfuglebeskyttelsesområde,

blev registreret 4.300 rastende Knopsvaner inden for

området (Miljø- og Energiministeriet 1995). Antallet er faldet frem til 1998,

hvorefter der er registreret en stigende tendens i antallet af rastende knopsvaner,

men stadig langt fra bestanden i 1983. Det lavvandede område øst for Klægbanken

er en særlig vigtig raste- og fourageringslokalitet for knopsvane i Ringkøbing

Fjord. Flytællinger viser, at i gennemsnit 60 % (variation 2002-2008 på

44-78%) af fjordens knopsvaner findes i området ” Klægbanken-Stauning

Grund”, der strækker sig fra Velling til Skjern åens udløb.

Knopsvanen er generelt robust overfor menneskelige forstyrrelser undtagen i

fældningsperioden om sommeren, hvor fældende flokke flygter på lang afstand

fra f.eks. både og brætsejlere. (Pihl et al. 2003). Det bør derfor sikres at raste-

og overnatningspladser friholdes for forstyrrelser i fældningsperioden om

sommeren. I 2008 var der knap 2.000 fældende knopsvaner i fjorden, hvoraf en

stor del befandt sig på Klægbanken, som i visse år også har en koloni af ynglende

knopsvane. Fourageringsområdet ligger mellem Klægbanken og land inden

for støjzonen omkring lufthavnen.

.

17


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Pibesvane

De samlede nordvesteuropæiske bestand er i 2002 opgjort til ca. 29.000 pibesvaner.

Bestanden har været i vækst siden 1970’erne og er fordoblet frem til

slutningen af 1990erne (Pihl et al. 2003). I Danmark er mængden af rastende

fugle i samme periode også øget. Antallet af rastefugle inden for beskyttelsesområde

nr. 43 har været stabil eller svagt faldende fra 1983-2003, men har haft

en stigende tendens i de senere år. Pibesvaner anvender de åbne vandflader inden

for området som raste- og overnatningsområde og ses ofte ved Klægbanken

sammen med knopsvane og sangsvane. Pibesvanen lever næsten udelukkende

af planteføde. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fouragerede

de i dagtimerne næsten udelukkende på bundvegetationen i fjord- og

områder, men i løbet af de seneste årtier har arten skiftet til i langt overvejende

grad at fouragere på landbrusarealer i og uden for fuglebeskyttelsesområdet

(Pihl et al. 2003).

Ifølge basisanalysen bør det sikres, at raste- og overnatningspladser friholdes

for forstyrrelser. En betydelig del af fjordens bestand af rastende pibesvaner

findes i området omkring Klægbanken men hovedsagelig udenfor støjzonen fra

Stauning Lufthavn.

Sangsvane

Den vesteuropæiske bestand af sangsvane har været i kraftig vækst de sidste 25

år og er opgjort til ca. 59.000 fugle. Mængde af sangsvaner der raster i Danmark

har i samme periode vist en lignende stigning til 23.000 fugle (Pihl et al.

2003). Den maksimale forekomst inden fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er også

øget i perioden 1987 til 2003 fra 169 til 947. Sangsvanerne fouragerede tidligere

også næsten udelukkende på bundplanter i fjord- og søområder, men er som

pibesvanerne nu også skiftet til fouragering på de omkringliggende eng- og

markområder ( Pihl et al. 2003). Dette skift i valg af fourageringsområde er

sandsynligvis en del af forklaringen på den kraftige fremgang i antallet af rastende

sangsvaner i Ringkøbing Fjord.

Ifølge basisanalysen bør det sikres, at raste- og overnatningspladser friholdes

for forstyrrelser. En betydelig del af fjordens bestand af rastende sangsvaner

findes i området omkring Klægbanken, men hovedsagelig udenfor støjzonen fra

Stauning Lufthavn.

Kortnæbbet gås

Den samlede bestand af kortnæbbet gås talte i 1990erne 30.000-40.000 fugle.

Bestanden har været svagt stigende gennem 1990’erne (Pihl et al. 2003). Antallet

af rastende kortnæbbede gæs inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 ha

har været faldende fra 1983 til 2003, men i de senere år er arten gået lidt frem.

Ved tællinger i 2007 fandtes en stor del af den danske bestand i de vestjyske

fjorde, herunder i Ringkøbing Fjord (Søgaard og Asferg, 2009).

.

18


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Figur 5-1: Rastende kortnæbbede gæs i Danmark i 2007.

Som svaner og de øvrige gåsearter raster og fouragerer kortnæbbede gæs både

forår og efterår på eng- og markarealer, mens de overnatter på selve fjorden

eller i nærliggende søer i området. Ofte ses de på markarealer uden for fuglebeskyttelsesområdet.

De kortnæbbede gæs fouragerede tidligere næsten udelukkende

på bundplanter i fjord- og søområder, men er som andre planteædende

vandfugle nu også skiftet til fouragering på de omkringliggende eng- og markområder,

f.eks. på Tipperhalvøen. De store vandflader i fjorden benyttes som

raste- og overnatningsområde.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Grågås

Den nordvesteuropæiske bestand af grågås, som den danske bestand tilhører,

har siden 1960’erne været i meget kraftig fremgang. Bestanden vurderes at være

på ca. 400.000 fugle. Væksten i den norske bestand har været størst, og dette

afspejler sig i antallet af rastende grågæs i Vestjylland, hvor der i de seneste år

er registreret mere end 50.000 gæs. Antallet af grågæs inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 43 har dog været faldende fra 1992-2003, men er steget i de senere

år. Grågås fouragerer i lighed med de øvrige gåsearter på eng- og markarealerne

inden for området. Specielt Tipperhalvøen er vigtig for de fouragerende

gæs. De store vandflader benyttes også af grågås som raste- og overnatningsområde.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

.

19


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Bramgås

Den samlede bestand af bramgås har været kraftigt stigende i antal siden begyndelsen

af 1950’erne, hvor bestanden blev anslået til ca. 10.000 par. En stor

del af den russiske bestand trækker gennem landet på vej til Holland, men et

stigende antal er konstateret overvintrende i Danmark i specielt milde vintre

(Pihl et al. 2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 var bramgås tidligere

en sjælden rastefugl på især Tipperne og Værnengene, men den er blevet betydelig

mere almindelig inden for området i perioden 1992-2003. Bramgås fouragerer

i lighed med de øvrige gåsearter på eng- og markarealerne inden for

området, og specielt Tipperhalvøen er en vigtig lokalitet. De store vandflader

benyttes også af bramgås som raste- og overnatningsområde.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Mørkbuget knortegås

Bestanden inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 har været faldende. Optællinger

fra Tipperne viser en tilsvarende nedgang i antallet af rastefugle. Der

blev i 1998 således registreret 1.321 fugle i foråret 1998 og kun 437 i foråret

2002 (Amstrup & Thorup 2002). Årsagen til denne markante tilbagegang skyldes

sandsynligvis, at ålegræsbevoksningerne i fjorden er forsvundet med den

øgede eutrofiering og skiftende salinitet over årene. Mørkbuget knortegås fouragerer

i lighed med de øvrige gåsearter på eng- og markarealerne inden for

området, og specielt Tipperhalvøen er vigtig for de fouragerende gæs. De store

vandflader benyttes også af mørkbuget knortegås som raste- og overnatningsområde.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Gravand

I Danmark har bestanden af gravand som rastefugl udvist samme stigende tendens

med 2.800-20.400 fugle omkring 1970 til 27.600 fugle i 2000. Fremgangen

i bestanden skyldes sandsynligvis en række milde vintre og dermed forbedrede

fourageringsmuligheder (Pihl et al. 2003). Bestanden af gravand inden for

fuglebeskyttelsesområde-nr. 43 har været nogenlunde stabil siden 1992, og det

vurderes, at der kun er sket en mindre tilbagegang siden området blev udpeget i

1982. Gravand yngler også inden for området. Bestanden på Tipperne bliver

hvert år optalt, og i 2002 var der i alt 15 ynglepar der i alt producerede 86 unger.

Bestanden har med mindre fluktuationer været nogenlunde stabil siden

1987.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

.

20


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Pibeand

Den nordvesteuropæiske bestand af pibeand er i 2002 opgjort til ca. 1,5 mio.

fugle, og den har været stigende siden 1970erne. Det vurderes således, at der er

sket en fordobling i perioden 1974-1996. Antallet af rastende pibeænder i

Danmark har ikke vist den samme markante fremgang. Data fra perioderne

1969-1973 og 1987-1988 indikerer en vis tilbagegang (Pihl et al. 2003). Inden

for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er bestanden blevet kraftig reduceret

trods af en stigning i bestanden på Klægbanken med et maks.-tal på over

10.000 fugle i 2005. Som det fremgår af figur 5-2 er Ringkøbing Fjord stadig

en vigtig dansk lokalitet for pibeand (Søgaard og Asferg, 2009). Årsagen til den

kraftige tilbagegang vurderes i lighed med nedgangen i bestanden af andre

planteædende vandfugle dels at skyldes den kraftige belastning med næringsstoffer

dels den varierende salinitet i Ringkøbing Fjord. Begge forhold vurderes

at have haft negativ indflydelse på undervandsvegetationens udbredelse i fjor-

den.

Figur 5-2: Rastende pibeænder i Danmark i 2007.

Det er af afgørende betydning for at genoprette områdets værdi som rastelokalitet

for pibeand, at der sker en reduktion af udledningen af næringsstoffer til

Ringkøbing Fjord, og at der fastlægges en slusepraksis således saltholdigheden

i fjorden holdes mere eller mindre konstant.

Pibeand er, som de øvrige svømmeænder, en udpræget flokfugl, som er følsomme

overfor menneskelige forstyrrelser især jagtudøvelse. Det er vigtigt, at

raste- og overnatningspladser friholdes for forstyrrelser. En betydelig del af

fjordens bestand af rastende og fouragerende pibeænder findes i området omkring

Klægbanken og inden for støjzonen fra Stauning Lufthavn.

Krikand

Den samlede europæiske bestand af krikand blev i 2002 opgjort til ca. 400.000.

Bestanden har været nogenlunde stabil siden 1970erne, der er dog set store

fluktuationer fra år til år. Krikanden lever en noget skjult tilværelse, hvor de

ligger skjult i småsøer og skjult i den lukkede vegetation. Krikand ses ofte i store

flokke i selskab med de øvrige svømmeænder. Den har et meget alsidigt fø-

.

21


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

devalg bestående af både plantefrø og hvirvelløse dyr. Arten foretager også natlige

fourageringsture til småsøer, fugtige enge og stubmarker (Pihl et al. 2003).

Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er der efter et fald fra 1980erne til

1990erne sket en stigning i antallet af rastende krikænder frem til 2003, men

bestanden vurderes ikke stabil i fjorden.

En betydelig del af fjordens bestand af rastende og fouragerende krikænder ænder

findes i området omkring Klægbanken og inden for støjzonen fra Stauning

Lufthavn.

Figur 5-3: Rastende krikænder i Danmark i 2007.

Spidsand

I Danmark har antallet af rastefugle umiddelbart været faldende fra 17.800-

31.500 i starten af 1970´erne til kun 3.800-8.500 i 1988-1989. Antallet af rastende

spidsænder fluktuerer kraftigt fra år til år, men den danske bestand vurderes

stabil (Pihl et al. 2003). Antallet af rastende spidsænder inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 43 er faldet de seneste 20 år. Lokaliteten er således langt

fra at være på niveau med det antal der dannede grundlag for områdets udpegning

som fuglebeskyttelsesområde i 1982. Årsagen til dette er dels den kraftige

eutrofiering af Ringkøbing Fjord dels den skiftende salinitet gennem årene.

Spidsand er en sjælden dansk ynglefugl med en anslået bestand på 150-175 par.

I 2002 ynglede der 2-4 par indenfor område nr. 43 (Amstrup & Thorup 2002).

Spidsand ses ofte i store flokke i selskab med de øvrige svømmeænder og er

som disse følsomme overfor menneskelige forstyrrelser især jagtudøvelse. Det

er vigtigt, at raste- og overnatningspladser friholdes for forstyrrelser. En betydelig

del af fjordens bestand af rastende og fouragerende spidsænder findes i

området omkring Klægbanken og inden for støjzonen fra Stauning Lufthavn.

.

22


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Skeand

Antallet af rastende skeænder i Danmark har gennem 1990erne typisk været

3.000-6.000 fugle (Pihl et al. 2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43

er der sket et kraftigt fald i antallet af rastende skeænder fra 1983 til 2003. Antallet

er således langt fra at være på niveau med det antal der dannede grundlag

for områdets udpegning som fuglebeskyttelsesområde i 1982. Skeanden fouragerer

i større udstrækning end de øvrige svømmeænder på hvirvelløse dyr, som

de især finder i undervandsvegetationen og i makroalger på mudderflader. Eutrofieringen

og den skiftende saltholdighed i Ringkøbing Fjord vurderes at have

været afgørende for nedgangen.

Skeand ses ofte i store flokke i selskab med de øvrige svømmeænder og er som

disse følsom overfor menneskelige forstyrrelser især jagtudøvelse. Det er vigtigt

at raste- og overnatningslokaliteter sikres. En betydelig del af fjordens bestand

af rastende og fouragerende skeænder findes i området omkring Klægbanken

og inden for støjzonen fra Stauning Lufthavn.

Hvinand

De danske hvinænder tilhører den nordvest- og centraleuropæiske bestand der i

2002 blev opgjort til 400.000 fugle, og de årlige tællinger viser, at bestanden på

daværende tidspunkt var stigende. I 2000 blev den danske bestand opgjort til

ca. 64.000 fugle, og det vurderes, at bestanden har været stigende gennem

1990erne (Pihl et al. 2003). Antallet af rastende fugle i Ringkøbing Fjord har

også været svagt stigende de seneste år, men antallet ligger stadig noget underantallet

der blev registreret lige efter fuglebeskyttelsesområdernes udpegning i

1982.

På baggrund af artens forekomst de seneste ca. 15 år vurderes arten ikke umiddelbart

at være truet. En betydelig del af fjordens bestand af rastende og fouragerende

hvinænder findes i området omkring Klægbanken og inden for støjzonen

fra Stauning Lufthavn.

Stor skallesluger

Den nordvest- og centraleuropæiske bestand af stor skallesluger blev i 2002

opgjort til 250.000 fugle, og den har siden 1988 været stigende. Landsdækkende

danske midvintertællinger synes at vise en aftagende tendens de seneste 30

år med 13.600 fugle i 2000. Da stor skallesluger især registreres i hårde vintre

kan milde vintre være medvirkende til de lavere tal i visse år (Pihl et al. 2003).

Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er tilsyneladende sket en markant

nedgang i antallet af rastende fugle. Årsagen til dette kendes ikke. På baggrund

af artens kraftige tilbagegang i område nr. 43 vurderes det, at fouragerings-,

raste - og overnatningslokaliteter skal sikres. Flytælling har vist, at kun 0,1% af

bestanden i fjorden findes mellem Velling og Klægbanken.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

.

23


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Havørn

Østersøbestanden af havørn som den danske bestand er en del af er ikke nøjagtigt

optalt men er i 1997opgjort til ca. 700 ynglepar. Arten er tilsyneladende i

fremgang, hvilket også ses ved, at den i 1995 genindvandrede som dansk ynglefugl

(Pihl 2003). I 2004 var der 12 ynglepar i DK (Dansk Ornitologisk Forening).

Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er arten medtages som trækfugl,

hvor begrundelsen for udpegningen er, at Danmark er væsentlig for at arten

i dens geografiske område. Inden for området registreres arten primært

overvintrende ved Skjern Enge og på Klægbanken. Der blev således registreret

1-3 fugle i efterårs- og vintermånederne 2002-2007 (Bregnballe m.f.. 2007,

DOF-basen).

På baggrund af havørnens faste tilstedeværelse inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 43 siden Skjern Å restaureringen vurderes det, at der ikke umiddelbart

er trusler mod arten.

Rørhøg

Den danske ynglebestand har siden 1970erne derimod været stærkt stigende fra

100 til 650 (Pihl et al. 2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 blev bestanden

af ynglepar i 1987-1989 anslået til 12-16 par. Det vurderes at antallet af

ynglepar har været lidt faldende siden. Derblev således registreret 2 par på Tipperne

og 2 par på polde i Ringkøbing Fjord i 2002 (Amstrup & Thorup 2003).

Rørhøgene placerer deres reder i tæt rørskov og er således afhængige uforstyrrede

områder i perioden 1.4.-1.8. Arten fouragerer både over rørskov, enge og

dyrkede arealer men ses også på Klægbanken.

Rørskovsarealerne har generelt været stigende og med de mange forskellige

fourageringsmuligheder inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43, vurderes der

ikke umiddelbart at være trusler for arten.

Blå kærhøg

Blå kærhøj er med undtagelse af Holland i tilbagegang i de fleste områder. Arten

har siden 1992 været en uregelmæssig dansk ynglefugl med 0-5 par årligt

(Pihl et al. 2003). Indenfor fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er arten medtaget

som trækfugl, hvor begrundelsen for udpegningen er, at Danmark er væsentlig

for at arten i dens geografiske område. Inden for området registreres arten primært

overvintrende ved Skjern Enge og på Klægbanken. Der blev således registreret

5-9 fugle i efterårs- og vintermånederne 2002-2007 (Bregnballe m.fl.

2006, DOF-basen).

Blå kærhøg fouragerer både over rørskov, enge og dyrkede arealer. På baggrund

af de mange forskellige fourageringsmuligheder inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 43, vurderes der ikke umiddelbart at være trusler for arten.

Vandrefalk

Vandrefalk har siden 2001 ynglet på Møns Klint, og i de sidste år nogle få andre

steder i Østdanmark. I takt med artens fremgang i Europa, er der også i

Danmark blevet registreret flere og flere overvintrende vandrefalke de seneste

ca. 15 år. Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 har vandrefalk været fast

træk- og vintergæst på Tipperhalvøen i mindst 25 år og træffes nu også i Skjern

.

24


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Enge. På baggrund af artens faste tilstedeværelse inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 43 de seneste mange år vurderes det, at der ikke umiddelbart er trusler

mod vandrefalk.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger udenfor artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Plettet rørvagtel

Plettet Rørvagtel yngler i ferske sumpområder med en vandstand på højst 30

cm. Arten er i Danmark normalt koncentreret i få områder: Vejlerne, Tøndermarsken

og Ølene på Bornholm. Derudover findes der mindre yngleforekomster

andre flere andre steder i landet. Den danske ynglebestand er stærkt fluktuerende.

I Skjern Enge inden for fuglebeskyttelsesområdet blev der i 2006 registreret

3 ynglepar og ét par uden for området. Det lave antal inden for området i

2006 hænger formentlig sammen med en generelt mindre forekomst af arten i

landet dette år (Bregnballe et al. 2007). Arten er afhængig af de sumpede engområder

i yngletiden. Indtil videre tilgodeses dette behov inden for området.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger uden for artens typiske raste og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Blishøne

Den samlede nordvesteuropæiske bestand af blishøne blev i 2002 opgjort til

1,75 mio., og det vurderes at bestanden er stabil. Blishønen rammes markant af

vinterdødelighed i hårde vintre, hvilket gør at bestandene fluktuerer mere end

de fleste andre vandfuglearter. På trods af disse fluktuationer vurderes den danske

bestand at være stabil (Pihl et al. 2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 43 er der registreret en meget kraftig tilbagegang i antallet af rastende blishøns

i området frem til 2002, men frem til 2005 er arten gået stærkt frem på

Klægbanken.

Det er af afgørende betydning for at genoprette områdets værdi som rastelokalitet

for også Blishøne, at der sker en reduktion af udledningen af næringsstoffer

til Ringkøbing Fjord, og at der fastlægges en slusepraksis således saltholdigheden

i fjorden holdes mere eller mindre konstant.

En betydelig del af fjordens bestand af rastende og fouragerende blishøns findes

i området omkring Klægbanken og inden for støjzonen fra Stauning Lufthavn.

Klyde

Den danske bestand er steget fra 3.300-4.700 par i 1978-81 til 5.000 par i 1998.

I fuglebeskyttelsesområde nr. 43 er klyde på udpegningsgrundlaget både som

yngle- og trækfugl. Antallet af ynglende klyder fluktuerer meget fra år til år.

Umiddelbart efter områdets udpegning som fuglebeskyttelsesområder var der

.

25


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

335 ynglepar i 1983. På baggrund af DMU´s tællinger (Thorup 2002) vurderes

bestanden på Tipperne, Værnengene, Klægbanken og Nymindestrømmen at

være faldende siden 1987. Som ynglefugl er klyden helt afhængig af yngleøer,

der er sikre for rovdyr og ikke gror til med tagrør eller anden høj vegetation.

Det har ikke været muligt at finde data, der belyser områdets værdi for rastende

klyder.

Fourageringsområder er typisk lavvandede områder og vader, f.eks. omkring

udløbet af Skjern Å i fjorden og Skjern Enge, og både fourageringsområder og

ynglepladser ligger udenfor støjzonen fra Stauning Lufthavn. Derfor vurderes

den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus på kort eller lang

sigt.

Almindelig ryle

Den danske bestand af ynglende almindelig ryle tilhører den race der ofte kaldes

’sydlig’ almindelig ryle eller engryle. Almindelig ryle er medtaget i udpegningsgrundlaget

både som yngle- og som trækfugl.

Den danske ynglebestand er i 2002 opgjort til 350 par (Thorup 2003), hvor ca.

halvdelen findes i fuglebeskyttelsesområde nr. 43. Den yngler på Tipperne og

Værnengene, men er gået betydeligt tilbage i de senere år, især på Værnengene.

Tilgroning af engarealerne på Tipperne men især på Værnengene vurderes at

være den største årsag til nedgangen i antallet af ynglepar i de to områder. Forhøjet

sommervandstand i Tippersande som en følge af ændret slusepraksis har

gjort det svært for de adulte fugle og deres unger at fouragere i yngleperioden

(Clausen 2001).

Yngleområdet for almindelig ryle i den sydlige del af fjorden ligger udenfor

støjzonen fra Stauning Lufthavn. Trækfugle ses derimod ofte i stort tal på

Klægbanken, men oftest uden for støjzonen fra Stauning Lufthavn. Derfor vurderes

den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus på kort eller

lang sigt.

Brushane

Den danske bestand er faldet voldsomt siden 1960'erne (Pihl et al. 2003). Inden

for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 yngler brushane på Tipperne og Værnengene.

Der er sket en markant nedgang i antallet af ungeførende hunner. Tilgroning

af engarealerne på Tipperne, men især på Værnengene vurderes, at være

en vigtig årsag til nedgangen i antallet af ynglepar i de to områder. Saltpåvirkning

af engene i området vurderes også at have været af afgørende betydning

for den drastiske nedgang i antallet af ynglende Brushane (Thorup 2003).

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger uden for artens typiske raste- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Lille Kobbersneppe

Den vigtigste danske rastelokalitet er Vadehavsområdet, hvor bestanden siden

.

26


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

1980erne har været stabil på ca. 20.000 fugle, inden for de øvrige fuglebeskyttelsesområder

registreres der kun nogle få hundrede fugle hvert år (Pihl et al.

2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43. blev der umiddelbart efter områdets

udpegning i 1982 registreret 3.500 rastende lille kobbersneppe i 1983

(Miljø- og Energiministeriet 1995). Antallet har været meget fluktuerende gennem

perioden. Tilgroning af de kystnære strandengsarealer vurderes at være det

største problem for rastende fugle. Det er afgørende at Ringkøbing Fjordområdet

kan fungere som ”optankningsområde” mellem Afrika og ynglepladserne

i tundraområderne.

Typiske rastelokaliteterne er Nymindestrømmen, Tipperhalvøen samt de lavvandede

fourageringsområder ved Skjern Å´s udløb i Ringkøbing Fjord, men

der er også konstateret småflokke på marker med mindre vandsamlinger umiddelbart

syd for Stauning ved besigtigelse i efteråret 2009 på trods af lufthavnens

aktiviteter. Set i lyset heraf og på grund af lokalområdets mindre betydning

for lille kobbersneppe vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens

bevaringsstatus på kort eller lang sigt.

Splitterne

Den danske bestand blev i midten af 1900erne anslået til 4.500 par, hvilket var

ca. 2.500 par mindre end den anslåede bestand omkring 1950. Arten yngler i

kolonier på ubeboede småøer med lav vegetation, oftest i eller i det mindste i

umiddelbar nærhed af en beskyttende hættemågekoloni. Splitternen er ikke særlig

stedtro over for deres ynglelokaliteter og flytter ofte omkring (Pihl et al.

2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 yngler splitternen udelukkende

på Klægbanken. Bestanden har gennem årene været helt afhængig af om der

var ræve på øen eller ej. Splitternen foretrækker ligesom klyde ynglelokaliteter

der er sikre for rovdyr og ikke er groet til med høj vegetation.Støjzonen fra

Stauning Lufthavn ligger uden for artens typiske yngle- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling. Derfor vurderes

den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus på kort eller lang

sigt.

Fjordterne

Den danske bestand har siden 1980erne været i svag fremgang med en stigning

fra 600-800 par til en nuværende ynglebestand på ca. 1.000 par. Arten yngler i

kolonier på småøer, holme og på strandenge. Ofte sammen med havterne og

hættemåge. Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 har bestanden af ynglende

fjordterne altid været lav. I 2002 ynglede der 9 par fjordterne på Heides Pold i

Nymindestrømmen, og ét par på Fuglepold på Tipperne (Amstrup & Thorup

2002).

Fjordterne foretrækker ligesom andre terner og klyde ynglelokaliteter, der er

sikre for rovdyr og ikke er tilgroet med høj vegetation.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger uden for artens typiske yngle- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

.

27


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Havterne

Den danske bestand af havterne er steget fra 1970erne til i dag, fra ca. 6.000 par

til ca. 9.000 par i dag (Pihl et al. 2003). Inden for fuglebeskyttelsesområde nr.

43 er der siden fuglebeskyttelsesområdernes udpegning i 1982 set en tilbagegang

af ynglende havterne, og fra 1996 til 2002 har bestanden ligget på omkring

20 par (Amstrup & Thorup 2002).

Havterne foretrækker ligeom andre terner og klyde ynglelokaliteter, der er sikre

for rovdyr og ikke er tilgroet med høj vegetation.

Støjzonen fra Stauning Lufthavn ligger uden for artens typiske yngle- og fourageringsområde

og påvirker ikke fourageringsmuligheder eller bestandsudvikling.

Derfor vurderes den nuværende drift ikke at påvirke artens bevaringsstatus

på kort eller lang sigt.

Mosehornugle

I Danmark har tilbagegangen for mosehornugle som i mange andre lande været

markant. I perioden 1978-1981 blev bestanden vurderet til 24-41 sikre ynglepar,

men siden har arten været i tilbagegang, og i forbindelse med amternes

NOVANA overvågning i 2005 blev der slet ikke registreret ynglende Mosehornugle

i landet. Inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 43 ynglede mosehornugle

i 1983 med 6 par. I slutningen af 1980erne var antallet faldet til 2 par (Miljø-

og Energiministeriet 1995). Arten har ikke med sikkerhed ynglet inden for

området siden, på trods af at der ved flere lejligheder er truffet oversomrende

ugler på Tipperne.

Mosehornugle har været udsat for en kraftig tilbagegang i Danmark, og arten

vurderes at være i umiddelbar fare for at være udryddet som dansk ynglefugl.

Det vurderes, at der fortsat vil være plads til flere ynglepar inden for område nr.

43, såfremt der igen sker vækst i den danske ynglebestand.

Potentielle levesteder er hedearealer og engområder på Tipperhalvøen, samt

engarealer på vestsiden af Ringkøbing Fjord.

Passende rede- og fourageringsmuligheder findes primært i den sydligste del af

Ringkøbing Fjord på hedearealer og engområder på Tipperhalvøen samt på

engarealer på vestsiden af Ringkøbing Fjord, selvom arten af og til ses fouragerende

i sommerhusområdet ved Halby, tæt på Stauning Lufthavn. Det vurderes,

at den nuværende drift ikke påvirker artens bevaringsstatus som ynglefugl på

kort eller lang sigt.

5.3 Bevaringsstatus for fugle

I basisanalysen påpeges det, at der skal iværksættes tiltag for at sikre en gunstig

bevaringsstatus for de udpegede fuglearter i fuglebeskyttelsesområde F 43. Tilledningen

af næringsstoffer fra oplandet til Ringkøbing Fjord skal nedbringes

til et niveau, der igen tillader en udbredt undervandsvegetation i store del af

fjorden som føde for de mange rastende andefugle. Det er i den sammenhæng

også nødvendigt, at saltholdigheden i fjorden holdes nogenlunde konstant over

en lang årrække. Endelig er det for flere af de kolonirugende fugle (klyde og

.

28


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

terner) afgørende, at der findes yngleøer med lav vegetation der friholdes for

rovdyr. For ynglende engfugle er tilgroning af engarealer og varierende vandstande

nævnt som årsag til tilbagegang. I trusselsvurderingen nævnes det, at

mange af andefuglene er følsomme over menneskelige forstyrrelser som jagt og

sejlads, og det er vigtigt at sikre fouragerings-, raste- og overnatningsområder

mod forstyrrelser. Fældende knopsvaner nævnes som særligt følsomme overfor

forstyrrelser. Stauning Lufthavn og flyvning i øvrigt nævnes imidlertid ikke

som en specifik trussel i basisanalysen.

I tabel 5-3 findes en oversigt over de fuglearter, som på baggrund af gennemgangen

af de enkelte arter i afsnit 3.2.2 har en væsentlig udbredelse og aktivitet

i forhold til udpegningsgrundlaget indenfor et potentielt påvirkningsområde

omkring Stauning Lufthavn. Som udgangspunkt regnes med en radius på 5 km

omkring lufthavnen. Arternes bevaringsstatus vurderes ud fra basisanalysen og

Danmarks Miljøundersøgelser afsnit om fugle i forundersøgelsen for projektet

"Søvejen mod Vest" (Rambøll, 2009).

Art Bevaringsstatus nationalt

Knopsvane Gunstig Gunstig

Pibesvane Gunstig Ugunstig

Sangsvane Gunstig Gunstig

Pibeand Gunstig Ugunstig

Gravand Gunstig Gunstig

Krikand Gunstig Ugunstig

Spidsand Gunstig Ugunstig

Skeand Gunstig Ugunstig

Blishøne Gunstig Ugunstig

Lille kobbersneppe Gunstig Gunstig

Almindelig ryle (som

trækfugl)

Gunstig Gunstig

.

29

Bevaringsstatus i EF

fuglebeskyttelsesområde

nr. 43

Tabel 5-3. Bevaringsstatus for arter, som har en dominerende forekomst i fuglebeskyttelsesområdet

indenfor en 5 km radius omkring Stauning Lufthavn


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

De arter, som er vurderet at have en gunstig bevaringsstatus inden for EFfuglebeskyttelsesområde

nr. 43, konsekvensvurderes ikke nærmere, da arternes

levevilkår og bevaringsstatus skal ses i lyset af, at lufthavnens aktiviteter har

været i gang siden 1965. Det kan ikke umiddelbart udelukkes, at en ugunstig

bevaringsstatus for pibesvane, pibeand, krikand, spidsand, skeand og blishøne

er delvist forårsaget af driften af Stauning Lufthavn, hvorfor disse arter indgår

i nærmere analyse af flyvningens påvirkning af vandfugle.

5.4 Forstyrrelser af fugle ved flytrafik

5.4.1 Litteraturstudie

Fugles reaktion på fare afhænger af fuglearten, omgivelserne og årstiden. En

fugl, der opholder sig på en vandflade og opfatter en trussel som f.eks. en motorbåd

eller et fly kan reagere ved at dykke, svømme eller flyve bort. Fuglenes

reaktion på tilstedeværelsen af fly kan sidestilles med tilstedeværelsen af en

naturlig fjende som f.eks. en overflyvende rovfugl. En forstyrrelse kan betyde,

at fuglen har mindre tid til rådighed til fouragering, og reaktionen vil medføre

et øget energiforbrug i forbindelse med flugtreaktionen og fortrængning til et

mindre attraktivt yngle-, fouragering- eller rasteområde.

Forstyrrelser er mest kritiske i yngleperioden, hvor rede og unger skal beskyttes,

samt i vinterhalvåret, hvor rastende og trækkende fuglene har behov for

uforstyrret tid til at fouragere for at sikre sig et tilstrækkeligt kalorieindtag. Også

fældningsperioder kan være kritiske, idet fuglene her er mere sårbare og nervøse

overfor forstyrrelser. Vedvarende forstyrrelser kan føre til en reduktion i

fuglenes overlevelse.

Det er veldokumenteret, at flystøj kan forårsage forstyrrelse. Heinen (1986) har

således fundet, at rastende og fouragerende kystfugle i den tyske del af Vadehavet

reagerede i ca. halvdelen af tilfældene ved overflyvninger. Reaktionerne

varierede fra at stoppe fødesøgning og kigge op til egentlig flugt. Støjpåvirkningen

afhang af flytypen og afstanden til denne, hvor jetfly resulterede i større

forstyrrelse end mindre propelfly, mens helikoptere betegnedes som den mest

forstyrrende flytype. Civile fly, der fløj i en højde > 300 meter, 150-300 meter

og


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Figur5-4: Andelen af urolige vandfugle i søer i forbindelse med overflyvninger

med små propelfly og helikoptere sammenlignet med en

kontrolobservation (grå søjle).

Undersøgelsen viste også en sammenhæng mellem flyvehøjde og støj, med helikoptere

som de mest støjende maskiner. Ud fra en analyse af støjdata kunne

det konstateres, at vandfuglene ikke ændrede adfærd af betydning, når støjniveauet

var under 64 dB fra mindre propelfly og under 70 dB for helikoptere,

svarende til flyvehøjder på henholdsvis 300 meter og 450 meter.

Figur 5-5: Sammenhæng mellem flyvehøjde og støjniveau for henholdsvis

små propelfly og helikopter.

.

31


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Støjniveauet alene kan være afgørende for forstyrrelsesgraden (Ward et al.

1988), men danske erfaringer tyder dog på, at det sjældent er støj alene, men

støjen i kombination med øvrige forhold, der forårsager en forstyrrelse.

Flyveruten kan have afgørende betydning for forstyrrelsesgraden. Et fly, der

passerer regelmæssigt og hyppigt i en fast rute, har en mindre forstyrrende effekt

end et fly, der ikke følger det sædvanlige mønster. Dette er observeret i

tilknytning til lufthavne og kan skyldes en vis grad af tilvænning til regelmæssigt

forekommende flyvninger, når de forekommer jævnligt og forudsigeligt.

Helikoptere kan forårsage større forstyrrelser end fastvingefly på grund af deres

høje støjniveau, lav flyvehastighed og manøvredygtighed, der kan medføre en

uforudsigelig flyverute.

Knopsvaner, sangsvaner og pibesvaner er følsomme overfor forstyrrelse fra fly.

Knopsvane reagerer på lavtgående fly, men sjælden med opflyvninger, mens

sangsvane i visse tilfælde reagerer med opflyvninger. Sossinka & Niemann

(1994) observerede, at knopsvaner og sangsvaner ved direkte overflyvninger

reagerede i henholdsvis 40 og 80 % af tilfældene. Ved indirekte overflyvninger

reagerede henholdsvis 20 og 70 % af de to svanearter. Lav flyvehøjde forårsagede

generelt større forstyrrelse. Knopsvaner må forventes at være mest følsomme

i fældningsperioden.

Gæs er generelt særdeles følsomme overfor forstyrrelser fra fly, men graden af

forstyrrelse afhænger af arten, fuglens opholdssted og tidspunktet på året. Stock

(1993) observerede, at 80 % af rastende mørkbuget knortegås i den jyske del af

Vadehavet fløj op ved passage af et mindre fly ved en flyvehøjde på både og

under 150 meters flyvehøjde. Op til 88 % af flokken fløj op ved overflyvning

med helikopter, der således forårsagede den største forstyrrelse.

Eskildsen (1983) studerede flugtadfærd hos en række arter ved flytælling i 500

fods højde (godt 160 m). Svaner var generelt mindst følsomme, mens gæs,

gravand og stor skallesluger var mest følsomme. Sidstnævnte to arter blev således

skræmt, men lagde sig dog hurtigt på vandet igen. Hvinand udviste en generel

tendens til flugt ved overflyvning.

Der findes ikke oplysninger om hjejles reaktion, men vadefugle er generelt følsomme

overfor forstyrrelser fra fly. Reaktioner kan registreres ved flypassager

på 1000-1500 m afstand, mens kraftige forstyrrelser forekommer ved afstande

på 300-500 m. Hjejle synes dog at høre til de mindre følsomme af vadefuglene.

Følsomheden øges tilsyneladende med flokstørrelsen.

Ynglende terner kan være følsomme overfor forstyrrelser fra fly. Helikopterflyvning

over kolonier af dværgterne i England og Wales forårsagede således

kraftigere reaktion end ved overflyvning med andre flytyper (DMU, 2007).

Der foreligger kun få undersøgelser af forstyrrelser fra fly på ynglende vadefugle,

men baseret på undersøgelser udenfor yngleperioden, herunder på klyde,

må det formodes at denne art er meget følsom overfor forstyrrelser på dette

tidspunkt af året.

.

32


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Det bemærkes, at de resultater, der er opnået for en given undersøgelse, flytype,

lokalitet, forstyrrelseseffekt, årstid, habitattype eller art ikke nødvendigvis er

generelt gældende. Der er mange kombinationer af påvirkninger og reaktionsmønstre

og artsspecifik adfærd.

5.4.2 Feltobservationer

I forbindelse med Natura 2000 konsekvensvurderingen har COWI foretaget to

besigtigelser af fugle ved Ringkøbing Fjord på fire stationer i nærheden af

Stauning Lufthavn (figur 5-6). Herfra er der foretaget optællinger af de fugle,

som kunne registreres mellem stationerne og Klægbanken og iagttaget adfærd

ved overflyvninger. Ved vestenvind starter flyene i retning mod Ringkøbing

Fjord og lander fra øst mod vest og modsat i østenvind. Normalt er der tale om

små privatfly og taxaflyvning, men i perioder er der også helikopterflyvning.

Startende fly i vestenvind er ofte på vingerne halvvejs oppe af startbanen og

drejer herefter af mod syd eller nord, da meget få flyvninger har destinationer

mod vest. Det betyder, at startende fly ofte ikke når ud over Ringkøbing Fjord,

men overflyver sommerhusområdet ved Halby, som dog også ligger i fuglebeskyttelsesområdet.

Ruten afhænger dog ofte af, om der flyves ud fra visuel styring

eller instrumentflyvning.

Observationer af fugle den 7. oktober 2009

Vejrforhold: Klart vejr med en del vind (12 m/s) fra vest/sydvest

Figur 5-6: Positioner for de 4 områder, hvorfra besigtigelser er foretaget. Område

1 er nordligst og 4 sydligst.

Område 1) Nord for Sommerhusområdet ved Halby, overfor klægbanken

(UTM koordinater: 457110, 6206914). Området mellem land og Klægbanken

.

33


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

er et vigtig raste- og fourageringsområde for vandfugle, som især græsser på

børstebladet vandaks. Mange pibeænder og blishøns tæt på land og rørhøg over

Klægbanken. Flokke af hjejler og rastende knopsvaner ved Klægbanken. Stor

flok skægmejser i rørskoven og dværgfalk i sommerhusområdet. Under observationen

kom et startende fly (lille propelfly) over os i ca. 200 meters højde,

som drejede af mod nord ca. 50 meter fra Ringkøbing Fjord. Der var ingen reaktion

hos fuglene.

Område 2) For enden af Gyvelvej vest for midten af sommerhusområdet (koordinater:

457268, 6205829). Mange fouragerende knopsvaner og flokke af pibeænder

med enkelte spidsænder iblandt. Lille flok af gravænder i luften. Under

observationen cirklede et mindre fly omkring lufthavnen inden landing fra øst.

Man kunne næsten ikke høre flyet på grund af vindretningen, og der var ingen

reaktion at se hos fuglene.

Område 3) Syd for enden af Gyvelvej (koordinater: 457394, 6205410)

Også her var der landende fly at se i retning mod lufthavnen, men et lavt støjniveau

og ingen reaktion hos fuglene.

Område 4) For enden af Torsmarkvej Syd for lufthavnen (koordinater: 458867,

6203727). Her er kysten adskilt fra det åbne vand af et 200 m bred bælte med

rørskov. Her observeres mange vadefugle på markerne, også på markerne øst

for Stauningvej få hundrede meter fra lufthavnen. Der sås en flok lille kobbersneppe

samt en del store regnspover, men også små flokke af stære, hættemåger

og viber. Der var brushøns i småflokke sammen med stære og viber. Der blev

ikke observeret flyvning i denne periode, men området overflyves ofte under

vestenvind af syddrejende fly.

Observationer af fugle den 21. oktober 2009

Vejrforhold: Klart vejr med en del vind (10-12 m/s) fra sydøst.

De tre områder ved Halby blev besigtiget. Der var særligt mange fouragerende

pibeænder og knopsvaner og en del gråænder mellem land og Klægbanken,

men i modsætning til besigtigelsen d. 7. oktober sås ingen blishøns. Lidt flere

spidsænder. Der var en flok af hjejler og en mindre flok af kortnæbbede gæs

samt rørhøg over Klægbanken. Isfugl observeredes i område 2.

I forbindelse med besigtigelse af område 1 blev området mellem land og Klægbanken

overfløjet med helikopter i alt 6 gange inden for halvanden time i varierende

højde fra ca. 500 meter til ca. 100 meter Der blev observeret lidt uro i

flokken hos især pibeænder ved laveste flyvehøjde, men ikke opflyvning, mens

knopsvaner tilsyneladende ikke reagerede. Flyene startede i sydøstenvinden

mod øst, og der blev kun hørt et landende fly over land, som ikke gav anledning

til en reaktion hos fuglene på fjorden. En oversigt over optalte fugle ved Halby

fremgår af tabel 5-4.

.

34


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

7. oktober 2009 21. oktober 2009

Pibeand 550 800-1000

Spidsand 5 20

Gråand 200

Gravand 7 10

Knopsvane 150 200

Sangsvane

Blishøne 100

Kortnæbbet gås 20

Grågås

Skarv 3 2

Hjejle 100 150

Rørhøg 1 1

Isfugl 1

Skægmejse 50

Engpiber 2

Dværgfalk 1

Tabel 5-4: Fugletællinger fra land ved Halby (sum af obs. fra område 1, 2 og 3).

I området syd for Østerby var der på marker i omdrift en stor flok rastende kortnæbbede

gæs. På begge sider af Stauningvej rastede et stort antal viber og enkelte

brushøns. En vandrefalk havde taget en vibe. Markerne øst for Stauningvej ligger

udenfor Natura 2000 området og kun ca. 500 meter fra lufthavnen, men flyvningerne

holder åbenbart ikke fuglene væk fra dette område. En oversigt over optalte

fugle syd for Østerby fremgår af tabel 5-6.

På grund af den meget brede rørskov var det ikke muligt at tælle vandfugle på

fjorden, men umiddelbart virker strækningen fra område 4 og ned mod Stauning

som et mindre vigtigt fourageringsområde for andefugle end længere nordpå mellem

land og Klægbanken.

7. oktober 2009 21. oktober 2009

Kortnæbbet gås 400

Vibe 30 150

Lille kobbersneppe 50

Stor regnspove 20

Brushøne 10 10

Vandrefalk 1

Stær 200 50

Stormmåge 15

Hættemåge 100 10

Tabel 5-6: Fugletællinger på marker syd for Østerby (område 4).

.

35


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

5.5 Konklusioner vedr. fugle

Fugles reaktion på fare afhænger af fuglearten, omgivelserne og årstiden. En

forstyrrelse kan betyde, at fuglen har mindre tid til rådighed til fouragering, og

reaktionen vil medføre et øget energiforbrug i forbindelse med flugtreaktionen

og fortrængning til et mindre attraktivt yngle-, fouragerings- eller rasteområde.

Generelt kan fugle vænne sig til regelmæssig lufttrafik, mens f.eks. helikoptere

eller fly med usædvanlige ruter eller meget lav flyvehøjde kan medføre betydelig

forstyrrelse af vandfugle.

Ved to besigtigelser i oktober 2009, hvor der var mange rastende og fouragerende

vandfugle mellem Halby/Stauning og Klægbanken i Ringkøbing Fjord,

blev der ikke konstateret væsentlig forstyrrelse af de forekommende arter (især

knopsvane, pibeand og gråand) ved overflyvende fastvingefly, men lidt uro ved

lavtflyvende helikopter over området. Visse arter på udpegningsgrundlaget har

i dag en ugunstig bevaringsstatus i fuglebeskyttelsesområdet, men Stauning

Lufthavn angives ikke i statens risikoanalyse for Natura 2000 området som en

trussel. Eutrofiering og varierende saltholdighed i fjorden, rovdyr, tilgroning af

enge m.m. er de væsentlige årsager. De fleste flyvninger fra Stauning Lufthavn

medfører ikke direkte overflyvning i lav højde over fuglebeskyttelsesområdet.

Påvirkninger af rastende fugle eller ynglefugle på selve Klægbanken vurderes

ikke væsentlig, mens der ikke kan udelukkes en påvirkning af rastende eller

fouragerende vandfugle mellem land og Klægbanken, afhængigt af flyvehøjden.

Litteraturstudier viser generelt, at flyvehøjder over 300 meter for fastvingefly

og 450 meter for helikoptere ikke giver nogen væsentlig forstyrrelse af vandfugle.

Såfremt disse højder overholdes i fuglebeskyttelsesområdet vil der ikke

være nogen væsentlig påvirkning af fugle som følge af lufthavnens drift. Normal

praksis for flyvehøjde over vådområder er 1000 fod (ca. 350 meter) for at

undgå kollisioner med fugle, hvilket harmonerer godt med anbefalingerne til

forebyggelse af forstyrrelser.

.

36


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

6 EF-habitatområde nr. 62: Ringkøbing Fjord

og Nymindestrøm

EF-habitatområdet H 62 dækker et areal på 27.690 ha og er dermed næsten

sammenfaldende med Natura 2000 område N 69. I dette afsnit gennemgås naturtyper

og arter på udpegningsgrundlaget samt arter på habitatdirektivets bilag

IV for en mulig påvirkning fra Stauning Lufthavn.

6.1 Naturtyper

Stauning Lufthavn ligger få hundrede meter øst for EF-habitatområde nr. 62:

Ringkøbing Fjord og Nymindestrøm. Selvom lufthavnen ligger uden for habitatområdet

er det relevant at vurdere, om driften alligevel kan påvirke arter og

naturtyper på udpegningsgrundlaget.

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Ringkøbing Fjord (www.blst.dk):

- 1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

- 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

- 1102 Majsild (Alosa alosa)

- 1103 Stavsild (Alosa fallax)

- 1106 Laks (Salmo salar)

- 1355 Odder (Lutra lutra)

- 1831 Vandranke (Luronium natans)

- 1130 Flodmundinger

- 1150 * Kystlaguner og strandsøer

- 1330 Strandenge

- 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

- 2120 Hvide klitter og vandremiler

- 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

- 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

- 2160 Kystklitter med havtorn

- 2170 Kystklitter med gråris

- 2190 Fugtige klitlavninger

- 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

- 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store

vandaks

- 3160 Brunvandede søer og vandhuller

- 3260 Vandløb med vandplanter

- 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

.

37


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

- 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller

blottet tørv

- 7230 Rigkær

I nærheden af lufthavnen er der kortlagt et tørt dværgbusksamfund (4030) og en

strandeng (1330) under den nationale overvågning (DEVANO).

For habitatnaturtypen strandeng består trusler af tilgroning, eutrofiering og

ændrede hydrologiske forhold. For habitatnaturtypen tør dværgbusksamfund er

tilgroning og eutrofiering også trusler.

De nævnte områder befinder sig over 0,5 km fra Stauning Lufthavn, og da de

endvidere ikke er følsomme over fly eller påvirkes af driften af Stauning Lufthavn

i øvrigt, vurderes der ikke at være en påvirkning.

Øvrige naturtyper og arter ligger langt fra lufthavnen og vurderes heller ikke at

være påvirket af lufthavnen og dens drift. Der henvises også til afsnit 5.2, hvor

odder vurderes mere indgående sammen med bilag IV arter.

.

38


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

7 Habitatdirektivets bilag IV arter

Fra "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" og Søgaard og Asferg,

2007 er der hentet information om forekomst af arter på habitatdirektivets

bilag IV omkring Stauning Lufthavn. Kun de arter, som med en vis sandsynlighed

kan forekomme i området på baggrund af geografisk udbredelse i Danmark

og levested er medtaget i vurderingen. Det er sydflagermus, odder, spidssnudet

frø og markfirben. Odder er endvidere på udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

7.1 Sydflagermus

Af de danske flagermus er det kun sydflagermus, der vover sig helt ud i de åbne

landskaber og plantager langs den jyske vestkyst. Sydflagermus er en af de almindeligste

arter af flagermus i Danmark. Den opholder sig året rundt i almindelige

huse. Som fourageringsområder udnytter arten det menneskeskabte kulturlandskab,

idet dens foretrukne jagthabitater er mosaiklandskaber med spredte

løvskove, åbne marker, levende hegn, enlige træer, parker og haver (Søgaard &

Asferg, 2007). Som fødekilde udnyttes også de mange insekter, der tiltrækkes

af vejbelysning. Sydflagermus er almindelig udbredt i Danmark og findes formentlig

også i området omkring Stauning Lufthavn. Bestandsstørrelsen i Danmark

kendes ikke nøjagtigt, men bestandsudviklingen vurderes som positiv.

Truslen generelt for sydflagermus er forringelse af ledelinjer i landskabet og

forringelse af jagt- og rasteområde.

Typisk jagthøjde er 5-7 m eller højere hvis der er højere træer, og der søges

primært føde i nærheden af træer. Derfor vurderes kollisionsrisikoen for at være

meget lille. Arten benytter desuden ofte almindelige huse som rasteplads, og

bygninger i Stauning Lufthavn kan være velegnede til dette formål og dermed

gavne arten. Lufthavnsområdet omgives af hegn, enlige træer og små skovpartier,

som er udmærkede fourageringsområder for arten. Stauning Lufthavns nuværende

placering og drift vurderes derfor ikke at være en trussel for sydflagermus.

.

39


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Figur 7-1. Udbredelse af sydflagermus i Danmark i perioden 1973-2005 i 10 x 10

km UTM- kvadrater. Kilde Søgaard og Asferg, 2007.

7.2 Odder

Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes både i stillestående og

rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især søer og moser med store

rørskovsområder, langt overvejende i Jylland. Odderen er især aktiv i perioden

fra skumring til solopgang. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller

under buske, træer eller andet, der kan give ly. Yngle- og rasteområder kan potentielt

findes i hele artens udbredelsesområde, og odderen kan parre sig over

hele territoriet året rundt (Søgaard & Asferg, 2007).

Odderen er udbredt i Ringkøbing Fjord og i tilstødende vandløbssystemer. Inden

for Natura 2000 område nr. 69 er odder registreret på Tipperne, Nymindestrømmen,

Gødel Kanal og ved vandløb på østsiden af Ringkøbing Fjord

(Rambøll, 2009). Odderen søger føde ved både strande og vandløb og der er

derfor potentielle levesteder i nærheden af lufthavnen, selvom Skov- og Naturstyrelsen

Vestjylland har ikke konkret kendskab til forekomst af oddere i umiddelbar

nærhed af området. Arten benytter ret store territorier, og kan endda forekomme

mange kilometer fra vand under vandringer.

Omkring Stauning lufthavn er der registreret et lille vandløb i den sydlige kant

af lufthavnen. Vandløbet er en grøft tilgroet med næringskrævende urter og var

ved besigtigelse d. 7. oktober udtørret. Vandløbet er ikke et egnet levested for

odder.

Forstyrrelse af oddere på vandring langs Ringkøbing Fjords bredder kan forekomme

i forbindelse med især natteflyvninger, men vil næppe medføre direkte

påvirkninger på arten, og er sandsynligvis blot en forbigående forstyrrelse af

vandringen.

.

40


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Stauning Lufthavn nuværende placering og drift vurderes derfor ikke at være en

trussel for odderen.

Figur 7-2: Udbredelse af odder i Danmark i 2004 i 10 x 10 km UTM- kvadrater.

Kilde: Søgaard & Asferg.

7.3 Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er udbredt over det meste af landet. Den findes i større eller

mindre vandhuller i engområder, moser, dyrkede marker og skovbevoksede

områder. Trusler mod arten er opfyldning eller tilgroning af vandhullerne gennem

øget belastning med næringsstoffer og ødelæggelse af levestederne i omgivelserne

(Søgaard & Asferg, 2007). Spidssnudet frø vandrer især i forbindelse

med yngletiden, dog flytter de sig højst 1 km.

Der er ikke påvist forekomst af spidssnudet frø ved Stauning Lufthavn ved tilsyn

d. 7. oktober. Potentiel habitat for arten er heller ikke fundet i umiddelbar

nærhed af lufthavnen, som ikke vurderes at have nogen betydning for artens

status.

.

41


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Figur 7.3: Udbredelse af spidssnudet frø i Danmark efter 1985 i 10 x 10 km UTM-

kvadrater. Kilde: Søgaard & Asferg, 2007.

7.4 Markfirben

Markfirbenets levested er åbne, tørre gerne sandede arealer såsom heder, klitter,

overdrev med mere. Deres overlevelse afhænger bl.a. af arealer med mulighed

for solbadning, soleksponerede skrænter, sten, vegetationsløse pletter og mulighed

for tilflugtssteder herunder enkelte større buske eller urter, der kan yde

skygge i meget varmt vejr.

På baggrund af en besigtigelse af Stauning Lufthavns landingsbane i oktober,

blev det vurderet, at det klippede areal langs landingsbane er en velegnet habitat

for markfirben, med blandingen af surt overdrev og hede slået i forskellige

højder. På grund af det sene tidspunkt på året blev der ikke observeret markfirben,

men lufthavnens drift og pleje af området vurderes at skabe særligt velegnede

levesteder for arten.

.

42


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Figur 7.4. Udbredelse af markfirben i Danmark efter 1980 i 10 x 10 km UTM- kvadrater.

Kilde: Søgaard og Asferg, 2007

.

43


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

8 Områder omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3

Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget af Folketinget den 20. december 1991 og

trådte i kraft den 1. juli 1992. Loven er siden blevet ændret flere gange, men

hovedindholdet i den generelle beskyttelse af naturtyperne i § 3 har været gældende

siden 1992. Tidligere indeholdt naturfredningsloven lignende regler, som

omfattede vandløb, søer, moser, heder, strandenge og strandsumpe blot med

andre størrelsesgrænser mv.

Naturbeskyttelseslovens formål, jf. §§ 1 og 2 om at værne landets natur og miljø

afstikker rammerne for de hensyn, som lovligt skal og kan varetages ved

administration af loven. De to beskyttede områder, som ligger nærmest landingsbanen

blev besigtiget d. 7. oktober 2009, bl.a. for at vurdere området som

levested for bilag IV arter (figur 8-1). En planteartsliste findes i bilag I.

8.1 § 3 hede vest for landingsbanen

Der findes ingen data i den nationale naturdatabase om heden.

Ca. halvdelen af heden er påvirket af landingsbanen. Der er tegn på høslet tættest

på landingsbanen, og tegn på kørsel på arealet. Arealet holdes af sikkerhedsmæssige

grunde for flytrafikken fri for træer på ca. halvdelen af arealet

nærmest landingsbanen. Vest på hvor der ikke er pleje, er arealet domineret af

græsser og star med spredt opvækst af træer.

Arealet, som plejes af lufthavnen, har en lav næringsstofbelastning og den højeste

botaniske artsdiversitet. Dette skyldes også at størstedelen af arealet er afskåret

af den nærmeste beliggende mark af læhegn, som virker som bufferzone

mod atmosfærisk deposition af kvælstof. Syd for læhegnet findes et område,

som er mere næringsbelastet og domineret af græsser.

Arealet tæt på landingsbanden har både dværgbuske og spredt, lav urtevegetation

med bare pletter, mospletter og sandpletter. Der blev ikke observeret firben,

hvilket formentlig skyldes årstiden, men området vurderes som velegnet

for markfirben.

Lufthavnens pleje/drift af heden er gunstig for den beskyttede naturtype.

.

44


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Figur 8-1: Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 omkring Stauning Lufthavn.

8.2 § 3 hede sydøst for landingsbanen

Der findes ingen data i den nationale naturdatabase om heden.

Den beskyttede hede er større end det område, som er vist på figur 8-1, hvorfor

undersøgelsen er udvidet mod vest langs landingsbanen. Der er høslet på arealerne

nærmest landingsbanen, hvor vegetationen holdes under 10 cm. Det

egentlige beskyttede areal er under tilgroning med en del nåletræer og større

partier domineret af græsser. Arealet som slås på lufthavnens grund har størst

artsdiversitet.

Lufthavnens pleje/drift af heden er gunstig for den beskyttede naturtype.

.

45


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

8.3 § 3 vandløb syd for landingsbanen

Der findes ingen data om vandløbet på miljøportalen. Vandløbet er stærkt reguleret

med et grøftagtigt forløb. Ved besigtigelse d. 7. oktober var vandløbet tørlagt.

Vandløbet har ingen specifik målsætning i Ringkøbing Amts regionplan

fra 2005 og er derfor som udgangspunkt C-målsat (lempet målsætning). Vandløbet

har sit udspring i en fugtig lavning i § 3-heden vest for landingsbanen og

er kun kortlagt indtil Østerbygård, hvorfra det muligvis er rørlagt eller indgår i

et markdrænsystem.

I meget sjældne perioder bruges urea til at fjerne is fra landingsbanen. Urea indeholder

ammoniak, men det er meget usandsynligt, at noget af denne ammoniak

når frem til vandløbet, og en eventuel belastning med kvælstof af Ringkøbing

Fjord er minimal. Spildevand fra lufthavnen bortskaffes via et godkendt

anlæg og kan ikke påvirke Natura 2000 områder.

.

46


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

9 Referencer

Amstrup, O. & Thorup, O. (2002). Overvågning af fugle på Tipperne og I

Ringkøbing Fjord 2002. Nyhedsbrev fra DMU – Afdeling for Kystzoneøkologi.

Baptist,H . & Meininger,P . 1984. Ornithologisch veerkenningen van de Voordelta

van Z.W. Nederland, 1975-1983. Rijkswaterstaat report DDM-83.19,

Middelburg: 85 pp.

Bregnballe, T., Amstrup, O., Clausen, P. & Pihl, S. (2006). Redegørelse til

Skov- og Naturstyrelsen vedrørende udpegning af EF-fuglebeskyttelsesomåde i

Skjern Enge. – Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Vildtbibologi og

Biodiversitet. 36s.

Bruderer B., Komanda-Zehnder S. 2005: Einfluss des Flugverkehrs auf die

Avifauna – Schlussbericht mit Empfehlungen. Schriftenreihe Umwelt Nr. 376.

Bundesamt für Umwelt, Wald und Landschaft, Bern. 100 S.

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Overvågning

af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005. Af Ole Amstrup (trækfugle)

og Ole Thorup (ynglefugle)

Danmarks Miljøundersøgelser (2007): Konsekvensanalyse af ændrede øvelsesaktiviteter

på Hevring Skydeterræn. Afdeling for Vildtbibologi og Biodiversitet

Eskildsen, J. 1983. En undersøgelse af naturværdier og friluftsliv i Ringkøbing

Fjord: Afprøvning af forskellige undersøgelsesmetoder. Ringkøbing Amt,

Ringkøbing, 95 s.

Heinen, F. 1986. Untersuchung über den Einfluss des Flugverkehrs auf brütende

und rastende Küstenvögel an ausgewählten Stellen des niedersächsischen

Wattenmeergebietes. Unpubl. report (Diplomarbeit) University Essen: 82 pp.

Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. (2003). Bevaringsstatus

for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport

fra DMU, nr. 462.

Rambøll, 2009. Søvejen mod Vest. Forundersøgelse for Planlægningstilladelse.

Rapport til Ringkøbing- Skjern Kommune

.

47


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Stock, M. 1993. Studies on the effects of disturbance on staging Brent Geese:

aprogress report. Wader Study Group Bulletin 68, 29-34.

Søgaard, B. & Asferg T. (red.) 2009: Arter 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 140 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 713.

http://www.dmu.dk/Pub/FR713.pdf

Ward, D.H., Stehn, R.A., Wotawa, M.A., North, M.R., Brooks-Blenden, P.

Lensink, C.J. & Derksen, D.V. 1988. Response of Pacific Black Brant and

Other Geese to Aircraft Overflights at Izembek Lagoon, Alaska. 1987 Annual

Report, U.S. FIsh and Wildlife Service, Alaska Fish and Wildlife Research

Center.

.

48


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Bilag 1: Planteartsliste for § 3 heder omkring Stauning

Lufthavn

Besigtigelse d. 7. oktober 2009 ved Stauning Lufthavn

Hede vest for lufthavn Hede syd for lufthavn

Almindelig gyldenris Almindelig hvene

Almindelig hvene Almindelig kællingetand

Almindelig kongepen Almindelig kongepen

Almindelig røllike Almindelig røllike

Almindelig røn Almindelig røn

Almindelig star Almindelig syre

Almindelig syre Almindelig torskemund

Almindelig torskemund Bjerg-fyr

Bjerg-fyr Blåhat

Blåmunke Blåmunke

Blåtop Blåtop

Bredbladet mangeløv Bølget bunke

Bølget bunke Djævelsbid

Drue-hyld Engelsk visse

Engelsk visse Éngriflet hvidtjørn

Engelskgræs Fåre-svingel

Éngriflet hvidtjørn Gederams

Enårig knavel Hedelyng

Gederams Hindbær

Glansbladet hæg Håret høgeurt

Gråris Katteskæg

Gyvel Krybende hestegræs

Hare Krybende pil

Have-guldnælde Lancet-vejbred

Hedelyng Liden klokke

Hindbær Lyng-snerre

Håret høgeurt Mangeblomstret frytle

Katteskæg Mose-bølle

Krybende pil Pille-star

Lancet-vejbred Revling

Liden klokke Sandskæg

Lyng-snerre Sand-star

Mose-bølle Stilk-eg

Pille-star Tormentil

Rensdyrlav Vild kørvel

Revling Vellugtende gulaks

Ræv Vokshat

Rød svingel

Rådyr

Sand-Hjælme

Sand-hvene

Sandskæg

Sand-star

Skov-fyr

.

49


Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering

Smalbladet høgeurt

Stilk-eg

Tandbælg

Tormentil

Tyttebær

.

50


Ringkøbing-Skjern Kommune

Stauning Lufthavn

Beregning af flystøj

Maj 2011


Dokumentnr. 71305

Version 3

Udgivelsesdato 10 maj 2011

Udarbejdet LFL

Kontrolleret SRS

Godkendt LFL

Ringkøbing-Skjern Kommune

Stauning Lufthavn

Beregning af flystøj

Maj 2011

COWI A/S

Vestre Stationsvej 7

5000 Odense C

Telefon 63 11 49 00

Telefax 63 11 49 49

www.cowi.dk


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 2

2 Beregningsmetoder 3

2.1 Beregning af Lden 3

2.2 Beregning af LAmax 3

2.3 Beregning af TDENL 4

3 Grænseværdier 5

4 Forudsætninger 6

4.1 Banesystem 6

4.2 Flyveveje 6

4.3 Trafikdata 7

4.4 Støj- og præstationsdata 12

5 Beregningsresultater 13

5.1 DENL beregning 13

5.2 LAmax beregning 13

5.3 TDENL beregning 14

6 Vurdering 16

.

1


Stauning Lufthavn

1 Indledning

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

I forbindelse med miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn, har miljømyndigheden

anmodet lufthavnen om, at foretage en ny beregning af støjbelastningen fra

lufthavnen.

Nærværende støjberegninger tager udgangspunkt i den tidligere støjberegning

udført af COWI i 1997.

Flyveveje og beregningsforudsætninger er justeret på baggrund af oplysninger

fra flyvepladsledelsen og tilpasset miljøgodkendelsens vilkår. Der er udført en

ny støjberegning med 20.000 operationer pr. år baseret på årstrafikken i 2008

og en forventet fremtidigt udvikling af trafikken og dennes fordeling på de forskellige

trafikkategorier.

Der er udarbejdet følgende beregninger:

• støjbelastning fra start og landing beregnet efter DENL-metoden

• maksimalværdien af støj fra flyvning om natten

• beregning af TDENL værdien

• opgørelse af antal støjbelastede boliger nær lufthavnen

.

2


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

2 Beregningsmetoder

2.1 Beregning af Lden

Metoden, der i Danmark anvendes til beregning af udendørs støjbelastning fra

flytrafik kaldes DENL-metoden (Day Evening Night Level). DENL-metoden er

baseret på beregning af det konstante, ækvivalente A-vægtede lydtrykniveau

LAeq, hvor de enkelte støjbegivenheder vægtes efter tidspunkt på døgnet og

ugen.

Støjbelastningen Lden bestemmes for et døgngennemsnit af trafikmængden i de

tre mest trafikerede måneder af året, hvor de enkelte støjbegivenheder gives et

tillæg på 0, 5, 10 eller 15 dB afhængig af:.

• tidspunktet på døgnet, dvs. dag-, aften eller natteperioden

• tidspunktet på ugen, dvs. hverdag eller weekend

• flytrafikkens karakter, dvs. særlige flyaktiviteter (fx faldskærmsflyvning

og kunstflyvning) eller ”almindelig” flytrafik

Med disse korrektioner tager DENL-metoden hensyn til, at flystøj normalt opfattes

mere generende i fritiden og om natten end i dagtimerne - og at visse flyveaktiviteter,

som bl.a. visuelle landingsøvelser i forbindelse med skoleflyvning,

faldskærmsflyvning og kunstflyvning normalt opfattes som særligt generende.

Metoden er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 ”Støj fra

flyvepladser”.

Støjberegningerne er gennemført med programmet INM ver. 6.2, der overholder

mindstekravene til flystøj beregninger jf. Miljøstyrelsen vejledning, afsnit

6. COWI har gennemført minitesten jf. vejledningens bilag B2 med tilfredsstillende

resultat.

2.2 Beregning af LAmax

Maksimalværdien LAmax er den højeste værdi af det A-vægtede lydtrykniveau

fra den samlede trafik i natperioden kl. 22-07 dvs. det maksimale A-vægtede

lydtrykniveau beregnet for det mest støjende fly der opererer i natperioden.

.

3


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

En maksimalværdi-kontur vil normalt afvige i form fra en støjbelastningskontur

bl.a. fordi operationshyppigheden ikke indgår i beregningen.

Beregning af LAmax er også beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994

”Støj fra flyvepladser”.

2.3 Beregning af TDENL

TDENL metoden (Total Day Evening Night Level) anvendes til løbende kontrol

af støjbelastningen omkring en flyveplads.

Metoden, der er baseret på DENL-metoden, udtrykker den samlede lydenergi

fra alle flyoperationer, der i gennemsnit pr. døgn rammer arealet omkring flyvepladsen.

TDENL metoden udtrykker således støjbelastingen omkring en flyveplads med

et enkelt tal, TDENL-værdien, uden at angive støjbelastningens geografiske

fordeling.

Metoden er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 ”Støj fra flyvepladser”.

.

4


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

3 Grænseværdier

De vejledende grænseværdier for støjbelastningen udendørs fra startende og

landende fly fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994, “Støj fra flyvepladser”.

Grænseværdierne angives med indikatoren Lden, som beregnes jf.

DENL-metoden, i enheden dB(A).

Arealanvendelse Almen flyve-

Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentli-

ge formål (skoler, hospitaler, plejehjem o.l.)

plads

Lufthavn

Flyvestation

45 1) 55

Spredt bebyggelse i det åbne land 50 60

Liberale erhverv (hoteller, kontorer o.l.) 60 60

Rekreative områder med overnatning (sommerhuse,

kolonihaver, campingpladser o.l.)

45 50

Andre rekreative områder uden overnatning 50 55

1) Hvis en almen flyveplads efter amtsrådet vurdering anses for regionalt vigtig, er den vejledende

grænseværdi 50 dB.

Da Stauning Lufthavn er karakteriseret som regionalt vigtig, er grænseværdien

ved boliger 50 dB.

Det fremgår desuden af vejledning nr. 5/1994, at det bør tilstræbes at maksimalværdien

af det A-vægtede lydtrykniveau i boligområder og rekreative områder

med overnatning om natten ikke overstiger 70 dB for almen flyvepladser

og 80 dB for lufthavne.

.

5


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

4 Forudsætninger

De flyvetekniske data har været forelagt Statens Luftfartsvæsen, som ved brev

af 2.12.2009 har godkendt disse uden kommentarer.

4.1 Banesystem

Flyvepladsen har én asfaltbelagt bane i retning 09-27, 1200 m lang, 30 m bred

med geografisk retning 093° - 273°

Figur 4.1 Stauning Lufthavn (AIP Denmark, AD2 EKVJ ADC 15. juli 2009)

4.2 Flyveveje

Flyvevejsmønsteret er baseret på 6 hovedflyveretninger:

nord, nordøst, øst, sydøst, syd og vest

Fordeling af flyveretninger på trafikkategorier fremgår af nedenstående tabel.

.

6


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Flyveretning

Procentvis fordeling på flyveretning

ER PR SK FA SV UL KU RF LO

Nord 10 10 10 16,7 10 10 10 40 10

Nordøst 15 15 15 16,7 15 15 15 15

Øst 40 40 40 16,7 40 40 40 40

Sydøst 20 20 20 16,7 20 20 20 20 20

Syd 10 10 10 16,7 10 10 10 40 10

Vest 5 5 5 16,7 5 5 5 5

Tabel 2.1 trafikkategorier fordelt på flyveretninger

For helikoptere og propelfly med startvægt mindre end 5700 kg forudsættes en

drejeradius på 600 m, mens der for mindre jetfly og propelfly med startvægt

større end 5700 kg forudsættes en drejeradius på 1500 m.

Det forudsættes, at 80 % af landinger med mindre jetfly og propelfly med startvægt

større end 5700 kg foretages som IFR-landing.

Helikoptere og ultralette fly benytter i praksis ikke de samme flyveveje som

fastvingede fly. Da andelen af operationer med disse flytyper er lille har de en

meget begrænset betydning for resultatet af støjberegningerne og det er derfor

beregningsmæssigt forudsat, at disse følger samme flyveveje som fastvingede

fly.

Flyvevejene anvendt ved støjberegningerne er et forenklet billede af de i praksis

anvendte flyveveje og det må påregnes at flyene spredes omkring flyvevejene.

De angivne flyveveje må således ikke betragtes som en fuldstændig beskrivelse

af beflyvningen på Stauning Lufthavn. Spredning omkring flyvevejene

simuleres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 ”Støj

fra flyvepladser – Bilag”.

De anvendte flyveveje fremgår af bilag 1 - 5.

4.3 Trafikdata

4.3.1 Årligt operationsantal

De trafikmængder, der er anvendt i støjberegningerne er flyvepladsledelsens

skøn vedr. den fremtidige trafik på lufthavnen. Skønnet er baseret på nuværende

trafikmængder og forventet udvikling for de forskellige trafikkategorier.

.

7


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Trafikkategori Opr/år

ER Erhvervsflyvning 1500

PR Privatflyvning 2500

SK Skoleflyvning 2300

LA Landingsrunder i f m skoleflyvning 3600

FA Faldskærmsflyvning 1200

UL Ultraletflyvning 1100

SV Svæveflyvning 50

RF Rundflyvning 1200

KU Kunstflyvning 1100

LO Lokalflyvning 2500

SS Skoleflyvning, meget støjende fly 1200

LS Landingsrunder, meget støjende fly 1800

I alt 20050

Tabel 2.2 årligt operationsantal

4.3.2 Trafikkens døgnfordeling

Jf. DENL-metoden skal støjbelastningen beregnes for et døgngennemsnit af

trafikmængden i de tre mest trafikerede måneder af året.

I henhold til DENL-metoden, skal flyoperationer vægtes afhængig af tidspunkt

på døgnet og for særlige flyaktiviteter også med hensyn til ugedag. Beregningsdøgnets

operationer er vægtet imellem hverdag og weekend, og særlige

flyaktiviteter er korrigeret med et tillæg på 5 dB jf. Miljøstyrelsens vejledning

nr. 5/1994 ”Støj fra flyvepladser”. Særlige flyaktiviteter er: kunstflyvning,

rundflyvning, faldskærmsflyvning, flyvning med ultralette fly og skoleflyvning

med visuelle landingsrunder.

Jf. vilkår i miljøgodkendelsen, må flyvning med meget støjende flytyper (TSEL

> 160 dB) i perioden fra 1. maj til 30. september ikke foregå mellem kl. 19:00

og 07:00 i weekender og på helligdage.

I nedenstående tabel er vist døgnfordeling af hverdags- og weekendoperationer

for de enkelte trafikkategorier.

Trafikkategori Mandag - fredag Lørdag - søndag Beregningsdøgn incl 5 dB tillæg

Procent Opr pr Procentvis fordeling af Procent Opr pr Procentvis fordeling af Opr pr Operationer pr døgn

af års- døgn operationerne i perioden af års- døgn operationerne i perioden døgn i perioden

trafikken dag aften nat trafikken dag aften nat dag aften nat

07-19 19-22 22-07 07-19 19-22 22-07 07-19 19-22 22-07

ER Erhvervsflyvning 0,5 7,5 88 10 2 0,5 7,5 89 10 1 7,5 6,6 0,8 0,1

PR Privatflyvning 0,6 15,0 88 10 2 0,6 15,0 89 10 1 15,0 13,2 1,5 0,3

SK Skoleflyvning 0,7 16,1 89 10 1 0,7 16,1 89 10 1 16,1 14,3 1,6 0,2

LA Landingsrunder i f m skoleflyvning 0,7 25,2 89 10 1 0,7 25,2 89 10 1 45,1 36,3 8,0 0,8

FA Faldskærmsflyvning 0,7 8,4 90 10 0 1,2 14,4 90 10 0 20,3 17,1 3,2 -

UL Ultraletflyvning 0,7 7,7 90 10 0 1,2 13,2 90 10 0 18,6 15,7 2,9 -

SV Svæveflyvning 0,7 0,4 90 10 0 1,2 0,6 90 10 0 0,4 0,4 0,0 -

RF Rundflyvning 0,6 7,2 90 10 0 0,6 7,2 90 10 0 12,8 10,5 2,3 -

KU Kunstflyvning 0,7 7,7 90 10 0 1,2 13,2 90 10 0 18,6 15,7 2,9 -

LO Lokalflyvning 0,6 15,0 90 10 0 0,6 15,0 90 10 0 15,0 13,5 1,5 -

SS Skoleflyvning, meget støjende fly 0,7 8,4 89 10 1 0,7 8,4 100 0 0 8,4 7,7 0,6 0,1

LS Landingsrunder, meget støjende fly 0,7 12,6 89 10 1 0,7 12,6 100 0 0 22,5 19,4 2,8 0,3

I alt 131,2 148,4 200,3 170,5 28,2 1,7

Særlige flyaktiviteter

Tabel 2.3 operationstal og døgnfordeling

.

8


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

4.3.3 Trafikkens fordeling på flytyper

Fordeling af flytyper/støjklasser for hver trafikkategori fremgår af nedenstående

tabel.

Flytype/støjklasse Procentisk fordeling på flytype/støjklasse for hver trafikkategori

ER PR SK LA FA UL SV RF KU LO SS LS

Propelfly > 5700kg og mindre jetfly

BAe Jetsream 31 10 0 0 0 0 0 0 0 0 0 11,4 11,4

Beech 1900 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Cessna Model 550 Citation II 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Shorts Skyvan SD3-30 0 0 5,6 5,6 0 0 0 0 0 0 0 0

Sw earingen Metro III

Propelfly < 5700kg og helikoptere

10 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Agusta A 109 A 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Beech B90 King Air 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 11,4 11,4

Beech 95-B55 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 22,7 22,7

Beech B200 Super King Air 13 0 0 0 0 0 0 0 0 0 11,4 11,4

Beech F33 A 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 22,7 22,7

Britten Norman BN2B 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Cessna 150 0 0 5,6 5,6 0 0 0 0 0 0 0 0

Cessna 182 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Cessna 414 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Cessna 421 10 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Cessna F172H 0 0 28,0 28,0 85 0 50 50 0 0 0 0

Cessna 206E 0 0 0 0 10 0 0 25 0 0 0 0

Cessna 207A 0 0 0 0 5 0 0 0 0 0 0 0

Extra 300 0 0 0 0 0 0 0 0 100 0 0 0

Hughes 269C/300 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Piper PA 28-140 0 0 11,2 11,2 0 0 50 25 0 0 0 0

Piper PA-28R-180 4 0 22,4 22,4 0 0 0 0 0 0 0 0

Piper PA 34-220T 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Støjklasse I 0 19 7,1 7,1 0 0 0 0 0 19 0 0

Støjklasse II 0 54 20,1 20,1 0 0 0 0 0 54 0 0

Støjklasse III 0 18 0 0 0 0 0 0 0 18 13,6 13,6

Støjklasse IV 0 9 0 0 0 0 0 0 0 9 6,8 6,8

U let

I alt

0

100

0

100

0

100

0

100

0

100

100

100

0

100

0

100

0

100

0

100

0

100

0

100

Tabel 2.4 fordeling af flytyper på trafikkategorier

4.3.4 Natoperationer til beregning af LAmax

Omfanget af operationer i natperioden kl. 22-07 fremgår af tabel 2.3. Indenfor

kategorierne ER, PR, SK(SS), LA(LS) og LO foregår 1 % af operationerne i

natperioden. Dette svarer til 1,7 operationer pr. nat i beregningsdøgnet, som

svarer til vilkår i miljøgodkendelsen om begrænsning til maksimalt 50 operationer

pr. måned mellem kl. 22:00 og 07:00 i perioden fra 1. juni til 31. august.

De mest støjende fly der opererer om natten, er de nedenstående flytyper, vist

med tilhørende støjtal og procentvis fordeling af de 1,7 operationer:

støjklasse IV: støjtal = 81-85 dB 2,8 %

Britten Norman BN2B: støjtal = 83 dB 0,2 %

Beech B90 King Air: støjtal = 83 dB 2,3 %

BAe Jetsream 31: støjtal = 83 dB 3,1 %

75 % af natoperationerne udføres af fly med et støjtal på 78 dB eller derunder.

4.3.5 Trafikkens fordeling på flyvevejene

Det forudsættes, at 75 % af trafikken afvikles fra bane 27 og 25 % fra bane 09.

.

9


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Nummerering af flyveveje er bibeholdt fra tidligere gennemførte støjberegning.

Enkelte flyveveje er slettet og andre er ændret for at undgå overflyvning af områder

med boliger og sommerhuse. De meget støjende flytyper, hvor der jf. vilkår

er begrænsninger (skoleflyvning SS og landingsrunder LS) i weekender og

på helligdage, benytter de samme flyveveje som de øvrige flytyper i de tilsvarende

trafikkategorier SK og LA.

Fordeling af trafikkategorier på de enkelte flyveveje fremgår af nedenstående

tabeller.

Flyvevej Procentvis fordeling på flyveveje for hver trafikkategori

ER PR SK LA FA SV UL KU RF LO

1 7,5 7,5 7,5 12,5 7,5 7,5 7,5 30 7,5

2 4,38 4,38 4,38 6,26 4,38 4,38 4,38 10,00 4,38

4 13,13 13,13 13,13 14,59 13,13 13,13 13,13 13,13

5 12,5 12,5 12,5 6,26 12,5 12,5 12,5 2,5 12,5

6 30 30 30 12,5 30 30 30 30

9 5 5 5 6,26 5 5 5 12,5 5

10 22,5 22,5 22,5 0 25 22,5 22,5 22,5 45 22,5

11 3,75 3,75 3,75 12,5 3,75 3,75 3,75 3,75

12 1,25 1,25 1,25 4,17 1,25 1,25 1,25 1,25

49 25

50 75

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Tabel 2.5 starter, propelfly med startvægt mindre end 5.700 kg og helikoptere

Flyvevej Procentvis fordeling på flyveveje for hver trafikkategori

ER PR SK LA FA SV UL KU RF LO

13 7,5 7,5

14 2,5 2,5

15 3,75 3,75

16 11,25 11,25

17 12,5 12,5

18 30 30

20 15 15

21 7,5 7,5

22 2,5 2,5

47 6,25 6,25

48 1,25 1,25

51 25

52 75

I alt 100 0 100 100 0 0 0 0 0 0

Tabel 2.6 starter, propelfly med startvægt større end 5.700 kg og mindre jetfly

Flyvevej Procentvis fordeling på flyveveje for hver trafikkategori

ER PR SK LA FA SV UL KU RF LO

35 3,75 3,75 3,75 4,17 3,75 3,75 3,75 10 3,75

36 11,25 11,25 11,25 12,5 11,25 11,25 11,25 30 11,25

37 10 10 10 4,17 10 10 10 10

38 37,5 37,5 37,5 18,75 37,5 37,5 37,5 37,5

39 5 5 5 4,17 5 5 5 5

41 2,5 2,5 2,5 4,17 2,5 2,5 2,5 5 2,5

42 15 15 15 18,75 15 15 15 15 15

43 3,75 3,75 3,75 12,5 3,75 3,75 3,75 30 3,75

44 1,25 1,25 1,25 4,17 1,25 1,25 1,25 10 1,25

45 7,5 7,5 7,5 12,5 7,5 7,5 7,5 7,5

46 2,5 2,5 2,5 4,17 2,5 2,5 2,5 2,5

I alt 100 100 100 0 100 100 100 100 100 100

Tabel 2.7 landinger, propelfly med startvægt mindre end 5.700 kg og helikoptere

.

10


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Flyvevej Procentvis fordeling på flyveveje for hver trafikkategori

ER PR SK LA FA SV UL KU RF LO

23 6 6

24 9 9

25 24 24

26 12 12

27 6 6

28 3 3

29 2 2

30 3 3

31 8 8

32 4 4

33 2 2

34 1 1

35 1,5 1,5

36 2,25 2,25

37 6 6

38 3,375 3,375

39 1,5 1,5

41 0,5 0,5

42 1,125 1,125

43 2 2

44 1 1

45 0,5 0,5

46 0,25 0,25

I alt 100 0 100 0 0 0 0 0 0 0

I F R V F R

Tabel 2.8 landinger, propelfly med startvægt større end 5.700 kg og mindre jetfly

.

11


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

4.4 Støj- og præstationsdata

Flyveprofiler og støjdata er fastlagt ud fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994

”Støj fra flyvepladser” og LI-rapport nr. 12/86. For enkelte større fly er anvendt

data fra INM databasen (INM ver. 6.2).

Flytype/støjklasse Støjtal Stige- Glidevinkel Rulle- Slutflyvegradient

VFR 3) strækning højde

British Aerospace BAe Jetsream 31 2) 2) 4 2) 3000

Beech 1900 2) 2) 4 2) 3000

Cessna Model 550 Citation II 2) 2) 4 2) 3000

Shorts Skyvan SD3-30 b5 1) a5 1) 4 1067 2000

Sw earingen Metro III 2) 2) 4 2) 3000

Agusta A 109 A b11 1) 24 % 6 - 600

Beech B90 King Air 83 C 4 400 1000

Beech 95-B55 82 C 6 400 600

Beech B200 Super King Air 80 C 4 786 1000

Beech F33 A 79 B 6 500 600

Britten Norman BN2B 83 C 4 400 1000

Cessna 150 67 C 6 400 600

Cessna 182 76 C 6 400 600

Cessna 414 81 C 4 400 1000

Cessna 421 81 C 4 400 1000

Cessna F172H 74 A 6 600 600

Cessna 206E 79 B 6 500 600

Cessna 207A 79 A 6 600 600

Extra 300 78 C 6 400 600

Hughes 269C/300 b15 1) 14 % 6 - 600

Piper PA 28-140 72 A 6 600 600

Piper PA-28R-180 74 B 6 500 600

Piper PA 34-220T 77 C 6 400 600

Støjklasse I 68 B 6 500 600

Støjklasse II 73 A 6 600 600

Støjklasse III 78 B 6 500 600

Støjklasse IV 83 C 4 400 1000

U let 54 13 % 8 50 500

1) Kurve i LI-rapport nr. 12/86

2) INM database

3) Ved IFR landinger er glidevinkel 3° for alle flytyper

Tabel 2.9 flydata

.

12


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

5 Beregningsresultater

5.1 DENL beregning

Støjbelastningen omkring Stauning Lufthavn fra startende og landende fly, er

angivet som støjbelastningskonturer for Lden = 50, 55 og 60 dB(A) der fremgår

af bilag 6.

Baseret på de optegnede støjkonturer og digitale adressepunkter er antallet af

boliger, hvor støjbelastningen overstiger de vejledende støjgrænseværdier, opgjort.

Bygningsanvendelsen (boligområde, sommerhus, åbent land) er for de

enkelte bygninger skønnet ud fra beliggenhed v.hj.a. kort i målforhold 1:

25.000, idet de anvendte digitale adressepunkter er uden information om bygningsanvendelse.

I nedenstående tabel er vist antallet af støjbelastede boliger og sommerhuse

fordelt pr. 5 dB interval støjbelastning.

Bygningsanvendelse 45-50 dB 50-55 dB 55-60 dB > 60 dB

Boligområde 0 0 0

Sommerhus 46 78 0 0

Spredt bebyggelse i det åbne

land

28 10 7

Tabel 5.1 Antal støjbelastede boliger omkring Stauning Lufthavn

Af kort i bilag 9 fremgår placering af de enkelte boliger/sommerhuse i forhold

til støjbelastningskonturer for Lden.

5.2 LAmax beregning

På bilag 7 er vist konturer for LAmax = 70, 75 og 80 dB(A) beregnet for start og

landing med støjklasse IV fly i alle 6 flyveretninger om natten.

På bilag 8 er vist konturer for LAmax = 70, 75 og 80 dB(A) beregnet for start og

landing med flytypen BAe Jetstream 31 om natten.

.

13


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

For LAmax konturerne er det forudsat, at flyene følger flyvevejene - dvs. der ses

bort fra den spredning af trafikken omkring flyvevejene der i praksis vil forekomme.

5.3 TDENL beregning

De operationsantal pr. døgn, der er angivet i kapitel 4.3 kan opgøres til antal

operationer pr. flytype som vist i nedenstående tabel. Operationer med særlige

flyaktiviteter er korrigeret med tillæg på 5 dB.

Flytype/støjklasse Operationer

Dag Aften Nat Døgn

British Aerospace BAe Jetsream 31

Beech 1900

3,75 0,47 0,05 4,26

Cessna Model 550 Citation II 0,99 0,11 0,02 1,13

Shorts Skyvan SD3-30 2,83 0,54 0,05 3,42

Sw earingen Metro III 0,66 0,08 0,01 0,75

Agusta A 109 A 0,40 0,05 0,01 0,45

Beech B90 King Air 3,08 0,39 0,04 3,51

Beech 95-B55 6,17 0,78 0,08 7,03

Beech B200 Super King Air 3,94 0,49 0,06 4,49

Beech F33 A 6,43 0,81 0,08 7,33

Britten Norman BN2B 0,13 0,02 0,00 0,15

Cessna 150 2,83 0,54 0,05 3,42

Cessna 182 0,13 0,02 0,00 0,15

Cessna 414 0,99 0,11 0,02 1,13

Cessna 421 0,66 0,08 0,01 0,75

Cessna F172H 33,53 6,45 0,27 40,25

Cessna 206E 4,26 0,88

5,14

Cessna 207A 0,82 0,15

0,97

Extra 300 15,68 2,93

18,62

Hughes 269C/300 0,33 0,04 0,01 0,38

Piper PA 28-140 8,48 1,66 0,11 10,25

Piper PA-28R-180 11,60 2,17 0,22 13,99

Piper PA 34-220T 0,26 0,03 0,01 0,30

Støjklasse I 8,67 1,25 0,12 10,04

Støjklasse II 24,64 3,55 0,33 28,52

Støjklasse III 8,51 1,01 0,09 9,62

Støjklasse IV 4,26 0,50 0,05 4,81

U let 16,40 3,07

19,46

I alt 170,5 28,2 1,7 200,3

Tabel 5.1 Antal operationer pr. flytype

Ovenstående antal operationer resulterer i følgende TDENL beregning.

.

14


Stauning Lufthavn

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Flytype/støjklasse TSEL TDENL

(S) + (L) Dag Aften Nat Døgn

British Aerospace BAe Jetsream 31 160,5 113,8 109,8 105,3 115,7

Beech 1900 160,5

Cessna Model 550 Citation II 158,2 105,8 101,3 98,7 107,7

Shorts Skyvan SD3-30 158,1 110,2 108,0 103,0 112,7

Sw earingen Metro III 163,7 109,5 105,0 102,4 111,4

Agusta A 109 A 161,2 104,8 100,3 97,7 106,7

Beech B90 King Air 167,6 120,1 116,1 111,1 121,9

Beech 95-B55 166,7 122,2 118,2 113,2 124,0

Beech B200 Super King Air 164,7 118,3 114,2 109,8 120,1

Beech F33 A 164,0 119,7 115,7 110,8 121,5

Britten Norman BN2B 167,7 106,5 102,1 99,4 108,4

Cessna 150 151,7 103,8 101,6 96,6 106,3

Cessna 182 160,7 99,5 95,1 92,4 101,4

Cessna 414 165,7 113,3 108,8 106,2 115,2

Cessna 421 165,7 111,5 107,0 104,4 113,4

Cessna F172H 159,3 122,2 120,0 111,2 124,4

Cessna 206E 164,0 117,9 116,0 120,1

Cessna 207A 164,3 111,0 108,8 113,1

Extra 300 162,7 122,3 120,0 124,3

Hughes 269C/300 152,5 95,3 90,8 88,2 97,2

Piper PA 28-140 157,3 114,2 112,1 105,2 116,6

Piper PA-28R-180 159,0 117,2 115,0 110,0 119,8

Piper PA 34-220T 161,7 103,5 99,1 96,4 105,4

Støjklasse I 153,0 110,0 106,6 101,3 112,0

Støjklasse II 158,3 119,8 116,4 111,1 121,8

Støjklasse III 162,7 119,6 115,3 110,0 121,3

Støjklasse IV 167,7 121,6 117,3 112,0 123,3

U let 147,0 106,7 104,5 108,8

I alt 131,3 128,1 121,4 133,3

Meget støjende flytype

Tabel 5.2 TDENL beregning

TDENL-værdien for Stauning Lufthavn er således beregnet til 133,3 dB med de

forudsatte 20.050 operationer pr. år.

.

15


Stauning Lufthavn

6 Vurdering

P:\_Akustik\Stoj\LFL\Fly\StauningLufthavn\rapport\LFL0001521_2.doc

Som det fremgår af beregningsresultaterne så er der ingen boligområder, der er

belastet med støjniveau Lden over 50 dB. Derimod vil en stor del af sommerhusområdet

Stauning Vesterstrand være belastet med støjniveau Lden over 45

dB, og heraf vil mere end 70 sommerhuse være belastet med støjniveau Lden

over 50 dB.

I alt vil ca. 45 boliger i åbent land være belastet med støjniveau Lden over 50

dB.

Af støjkonturerne i bilag 7 og 8 fremgår det at boligområder ved Højmark,

Dejbjerg og Lem vil kunne være belastet med maksimalniveauer LAmax på over

70 dB. Størstedelen af sommerhusområdet Stauning Vesterstrand vil være belastet

med maksimalniveauer LAmax på over 70 dB og en del heraf vil være belastet

med LAmax på over 80 dB.

.

16


TR12

TR11 TR21

TR22

Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

TR13

TR48

TR20

AU

TR01

TR10

TR09

TR02

TR14


VJ

TR47

TR18

TR17

TR06

TR15

TR05

TR04

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

Flyveveje - starter

Fra bane 09 og 27

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

TR16

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 50.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 1

$

1


TR44

TR43

Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

AU

TR45

TR46

TR35

TR42

TR41

TR36


VJ

TR39

TR37

TR38

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

Flyveveje - landinger

VFR til bane 09 og 27

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 50.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 2

$

1


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

AU

TR51

TR52

TR49

TR50


VJ

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

Flyveveje - landingsrunder

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 50.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 3

$

1


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

TR34

AU

TR29


TR33

VJ

TR31

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

Flyveveje - landinger

IFR til bane 09

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 75.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 4

$

1


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

TR28

AU

TR23


TR27

VJ

TR25

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

Flyveveje - landinger

IFR til bane 27

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 75.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 5

$

1


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

Støjkonturer

DENL

50 dB(A)

55 dB(A)

60 dB(A)

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

DENL støjkonturer

20.000 operationer pr. år

COWI A/S

Vestre Stationsvej 7

5000 Odense C

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 25.000

10 maj 2011

Dokument nr. Rev.

BILAG 6

$

2


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

Støjkonturer

LAMAX

70 dB(A)

75 dB(A)

80 dB(A)

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

LAmax støjkonturer (støjklasse IV fly)

20.000 operationer pr. år

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 75.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 7

$

1


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

Støjkonturer

LAMAX

70 dB(A)

75 dB(A)

80 dB(A)

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

Støjberegning

LAmax støjkonturer (BAe Jetstream 31)

20.000 operationer pr. år

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 75.000

16 august 2010

Dokument nr. Rev.

BILAG 8

$

1


Grundmateriale © Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

!(

!(

!(

!(

!( !( !( !(!(

!(

!( !(

!(

!( !(

!(

!( !(

!( !( !(

!( !( !(

!(!( !(

!(

!( !(

!( !( !(!( !( !(

!( !( !(

!(

!( !( !(

!(

!(

!(

!( !(

!( !(

!(

!(

!( !(

!(

!(

!(

!( !(

!(

!(!(

!(

!( !(

!( !(!(

!(

!(

!( !(

!(

!(

!( !(

!(

!( !( !(

!(!(

!(

!(!(

!(!(

!(

!(

!( !( !(

!(!(

!(

!( !(

!(

!(

!(!(

!(!(

!(

!( !(

!(

!( !(

!(

!(

!(

!(

!( !(

!( !( !(

!( !(

!( !(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!(

Signatur

!(

!(

!(

!(

!(

!(

!( Bolig i åbent land

!( Sommerhus

!(

!(

Støjkonturer

DENL

45 dB(A)

50 dB(A)

55 dB(A)

60 dB(A)

!(

!(

!(

!( !( !(

Stauning Lufthavn

Miljøteknisk beskrivelse

!(

Støjberegning

Placering af støjbelastede boliger/sommerhuse

20.000 operationer pr. år

COWI A/S

Odensevej 95

5260 Odense S

Tel 63 11 49 00

Fax 63 11 49 49

WBS 71305

Udarb.

Kontr.

Godk.

Mål

Dato

LFL

xxx

xxx

1 : 25.000

10 maj 2011

Dokument nr. Rev.

BILAG 9

$

1

More magazines by this user
Similar magazines