Århus Brandvæsen og hjemmeværnet, side 6 - Beredskabsforbundet

nummer 3 · maj 2008 

Århus Brandvæsen 

og hjemmeværnet, side 6 

Førstehjælp kan Forhindre 

skadestueBesøg, side 9 

Årets Frivilligpriser uddelt, side 11

H E L PA N H E L PA N S A F E T Y 

K U R S E R & F O R E D R A G P R O D U K T E R O G U N D E R V I S N I N G S U D S T Y R 

Hold måsen varm hele året ... 

Batteri-varmepude 

Du finder puden 

og mange andre produkter 

under sundhed & velvære på 

vores hjemmeside fra medio 

maj 2008 

www.helpansafety.dk 

Leveres med: 

batterier, batterioplader 

og adaptor til bil.

til gavn For samFundet 

Det danske samfund oplever i disse år 

en øget vækst i virksomheders og fondes 

almennyttige engagement. Et engagement, 

der kommer borgerne til gavn. Det 

sker i form af sponsorater til kampagner 

for førstehjælp og forebyggende aktiviteter. 

Beredskabsforbundet har gennem de 

seneste år mærket en markant stigning i 

tilskuddet til projekter af sådanne karakterer. 

TrygFonden har støttet en hjertestarterkampagne, 

Foreningen Østifterne 

støtter det igangværende projekt Bedre 

Ældresikkerhed, og senest har DS Torm 

A/S bevilliget et beløb til lancering af en 

førstehjælpskampagne med fritidssejlere 

som målgruppe. 

Via disse fondes og private virksomheders 

støtte bliver det muligt at skabe 

større tryghed i samfundet. Men man 

kan samtidig spørge, om det ikke alene 

bør være det offentliges forpligtigelse at 

skabe den tryghed? Koncentrerer vi os 

om forebyggelse og førstehjælpsområdet, 

så må svaret være: Jo, det er det offentliges 

ansvar. Det offentlige burde kunne 

afsætte langt flere midler til forebyggende 

aktiviteter. Skal man kigge på det ud fra 

et økonomisk perspektiv, så vil det muligvis 

på kort sigt virke som en dyr udgift 

at sikre tryghed og forebyggelse, men på 

længere sigt vil det helt givet vise sig som 

en økonomisk gevinst for samfundet. Det 

vil både være i form af færre besøg på 

skadestuer og indlæggelser på sygehuse, 

færre penge til genoptræning af patienter 

og indkøb af hjælpemidler. Kort sagt: 

Sundhedssektoren vil kunne spare penge 

på en række områder, hvis de forebyggende 

initiativer blev iværksat. Der er jo ingen 

tvivl om, at forebyggelse er bedre end 

helbredelse. Et andet perspektiv, som kan 

være svært at sætte økonomi på, er det 

Nummer 3 - Maj 2008 - 28. årgang 

Udgivet af: 

Beredskabsforbundet 

Hedelykken 10 

2640 Hedehusene 

Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 

Web: www.beredskab.dk 

E-mail: bf@beredskab.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt 

Redaktion: 

Informationschef Mads Jakobsen 

Informationsmedarbejder Line Nielsen 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere 

i indsendte indlæg. 

menneskelige aspekt – den menneskelige 

livskvalitet. Det gælder også om at sikre, 

at hjælpen hurtig sættes ind, hvis ulykken 

alligevel skulle ske. Hurtig hjælp vil være 

med til at forøge overlevelseschancerne, 

og den vil efterfølgende også være med 

til at formindske alvorlige mén som følge 

af ulykken. 

Men der er en række faktorer, der kan 

spænde ben for dette. Det kan bl.a. 

være af økonomisk eller politisk karakter, 

hvor man ikke vil afsætte de midler, som 

er krævet til forebyggelse. Trods alt så 

bevæger det danske samfund sig i den 

rigtige retning. Politisk er der taget et 

stort skridt ved at gøre det lovpligtigt, at 

køreelever skal kunne fremvise et gyldigt 

førstehjælpsbevis for at blive indstillet til 

køreprøven. Men vi halter dog stadigvæk 

efter vores nabolande, når det gælder 

indsats og fokus på førstehjælpsområdet. 

Foreløbigt sætter Beredskabsforbundet 

pris på det engagement og den økonomiske 

støtte, som fonde og private virksomheder 

viser forbundets projekter, og fordi 

de er med til at gøre dem til realiteter. 

Produktion og annoncer: 

Horisont Gruppen a/s 

International House 

Center Boulevard 5 

2300 København S 

Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39 

Oplag: 

9.828 

Medlem af Dansk Oplagskontrol 

Kontrolperiode 1/7-2006 - 30/6-2007 

ISSN 0908-9594 

BeredskaB 

3 

BEREDSKAB 

Indhold 

Beredskabsforbundets syn 

på hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . 4 

Samarbejdsaftale i 

Århus Kommune . . . . . . . . . . . . . 6 

Førstehjælp kan forhindre 

skadestuebesøg . . . . . . . . . . . . . . 9 

Frivillige i Billund Kommune . . . . 10 

Årets Frivilligpriser uddelt . . . . . . 11 

Hvideruslandskomiteen i Kolding 12 

Ændring af prisoverrækkelse . . . . 14 

DGI Landsstævne 2009 . . . . . . . . 14 

Pilotprojektet kom i sikker havn . 15 

Søren Gade talte til frivillige 

i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Psykosocialt støtteteam i 

Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Frederiksberg Kreds flytter ind . . 18 

BF Landsstævne 2008 . . . . . . . . 20 

Bedre Ældresikkerhed . . . . . . . . 22 

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . 24 

Brandbiler fra dengang . . . . . . . . 25 

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 25 

Deadline til næste nummer den 30. juni 2008 

- bladet udkommer den 24. juli 2008. 

Abonnement: 

2008, seks udgivelser, pris 120 kr. 

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige 

måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, 

statslige og kommunale myndigheder, politi, 

bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere 

inden for stat, regioner og kommuner. 

Forsidefoto: 

Århus Brandvæsen

BeredskaBsForBundet 

Beredskabsforbundets 

syn på hjemmeværnet 

Beredskabsforbundet og dets medlemmer har ofte måttet forholde sig til 

hjemmeværnet i de senere år . Det vi har sagt, er ikke altid det samme . 

Derfor er vi undertiden blevet spurgt: Hvad mener I egentlig? 

Af Bent Mortensen, landschef 

Landschef Bent Mortensen 

Hjemmeværnet har ændret sig fra udelukkende 

at være frivillige soldater, der ikke 

blandede sig i det civile samfund i fredstid, 

til nu at have opgaver, der ligger så 

tæt på redningsberedskabets, at spørgsmålet 

om snitflader og ”strandhugst” er 

blevet aktuelt. I takt med den ændring har 

vi i Beredskabsforbundet måttet forholde 

os til hjemmeværnet som trussel mod 

vores eksistens, som konkurrent, men i 

høj grad også som samarbejdspartner. 

Landsledelsen har fundet det vigtigt at 

sætte ord på – at skrive, hvad Beredskabsforbundets 

syn på hjemmeværnet 

egentlig er. Dermed vil vi kunne sige det 

samme i hele organisationen, og omverdenen 

vil vide, hvad Beredskabsforbundet 

står for. 

Det har været helt grundlæggende for 

udformningen af ”Beredskabsforbundets 

syn på hjemmeværnet”, at vi accepterer 

den placering, hjemmeværnet har fået ved 

det sidste forsvarsforlig, og at vi ønsker, 

at vores forhold til hjemmeværnet skal 

være præget af respekt, samarbejde og 

god tone. 

Hjemmeværnets ledelse har været 

forelagt den skriftlige formulering, inden 

den nu bliver offentliggjort, og er enig i de 

to første punkter vedr. hjemmeværnets 

opgaver og påvirkning af frivillige i redningsberedskabet, 

men ikke i, at hjemmeværnet 

bør tage betaling for assistance til 

civile foreninger. Hjemmeværnets ledelse 

accepterer imidlertid, at vi har en mening 

om dette punkt, og at de divergerende 

holdninger ikke er en hindring for et positivt 

samarbejde. 

Beredskabsforbundets syn på hjemmeværnet 

fylder halvanden A4 side, men er 

udfærdiget sådan, at der kan uddrages en 

kort version ved kun at citere overskrifter 

og underoverskrifter. De tre overskrifter 

kan i øvrigt bruges alene. 

Teksten lyder således: 

1 . Hjemmeværnet løser primært opgaver 

af militær karakter . 

2 . Hjemmeværnet må ikke påtage sig 

opgaver, så der bliver færre frivillige 

BeredskaB 

eller ansatte i redningsberedskabets 

regi . 

3 . Hjemmeværnet bør kun yde assistance 

til civile foreninger m .v . mod 

betaling i samme niveau, som andre 

foreninger og myndigheder tager . 

Uddybning 

Ad 1 . Hjemmeværnet løser primært opgaver 

af militær karakter . 

Hjemmeværnet løser primært militære 

opgaver i krigs- og krisetider. Hjemmeværnets 

opgaver fremgår af Hjemmeværnslovens 

§ 1, hvoraf fremgår: 

”Hjemmeværnet deltager som en del af 

det militære forsvar i løsningen af de 

opgaver, der påhviler hæren, søværnet og 

flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter 

myndigheder i disses opgavevaretagelse.” 

Uanset at hjemmeværnets primære 

opgaver er militære opgaver i krigs- og 

krisetider, så finder Beredskabsforbundet 

det formålstjenligt, at hjemmeværnet 

løser nogle opgaver i fredstid, som påhviler 

dele af det militære forsvar, primært 

søværnet i forbindelse med eftersøgnings- 

og redningsopgaver til søs, samt i 

forbindelse med miljøopgaver til søs. 

Hjemmeværnets politikompagnier løser 

opgaver for politiet i fredstid (såkaldt 

”almindelig hjælp”). Selv om Hjemmeværnets 

Politikompagnier primært løser sine

opgaver i krigs- og krisetider, så finder 

Beredskabsforbundet, at samarbejdet 

mellem politi og hjemmeværn i fredstid 

kun er et anliggende for politi og hjemmeværn, 

og at samarbejdet ikke påvirker 

forholdene for frivillige i redningsberedskabet. 

Forsvaret – og dermed hjemmeværnet 

– kan støtte det civile samfund i ekstraordinære 

situationer. Det er udtrykt 

i ”indsættelsesrækkefølgen”, som forsvarsministeren 

har erklæret, gælder for 

forholdet mellem hjemmeværn/forsvar og 

redningsberedskabet, og som indebærer, 

at førsteudrykningen forestås af politi og 

lokalt redningsberedskab, herunder de 

lokale frivillige i redningsberedskabet. Ved 

større indsatser anvendes redningsberedskab 

fra nabokommuner, støttepunkter og 

statslige beredskabscentre, og først når 

dette overbygningsberedskab er brugt, 

træder forsvaret, herunder hjemmeværnet, 

til. Beredskabsforbundet finder, at 

”Indsættelsesrækkefølgen” på udmærket 

vis regulerer forholdene mellem de frivillige 

i redningsberedskabet og hjemmeværnet, 

og derfor skal overholdes. 

Ovenstående understøttes af, at hjemmeværnet 

ikke har et sektoransvar, og 

derfor ikke på eget initiativ kan påtage sig 

løsning af de i beredskabsloven nævnte 

opgaver, men kun kan rekvireres som 

støtte, hvis redningsberedskabets egne 

ressourcer ikke er tilstrækkelige. 

Ad 2 . Hjemmeværnet må ikke påtage sig 

opgaver, så der bliver færre frivillige 

eller ansatte i redningsberedskabets 

regi . 

Redningsberedskabet er et kommunalt 

ansvar. Selv om Beredskabsstyrelsens 

centre (kaserner) udgør en overbygning 

til det kommunale redningsberedskab, er 

det et grundlæggende princip, at udgifter 

til redningsberedskabet og ansvar for 

opgavernes løsning i henhold til beredskabsloven 

påhviler kommunerne, og ikke 

staten. Det er ikke foreneligt med det 

skitserede princip, at hjemmeværnet for 

statslige midler tilbyder opgaveløsning i 

kommunerne. 

Hjemmeværnet skal have fokus rettet 

mod det militære forsvar, og ikke mod opgaver 

i et civile samfund. Hjemmeværnet 

må ikke påtage sig opgaver, som påvirker 

redningsberedskabet på en sådan måde, 

at der bliver færre frivillige eller ansatte i 

redningsberedskabet. 

Zodiac Hurricane 

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter 

kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, 

offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller 

lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller 

indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter. 

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k 

BeredskaB 

BeredskaBsForBundet 

Hjemmeværnets primære opgaver må 

ikke omfatte de opgaver, som i henhold til 

Beredskabsloven er henlagt til redningsberedskabet. 

Hjemmeværnets uddannelser 

skal derfor primært være rettet 

mod militære forhold, og kun i mindre 

grad mod den opgave, der kan opstå som 

bistand til redningsberedskabet ved store 

ulykker og katastrofer. 

Hjemmeværnet må således ikke anskaffe 

materiel, der primært er beregnet til opgaver, 

som påhviler redningsberedskabet, 

f.eks. brandbiler. 

Ad 3 . Hjemmeværnet bør kun yde assistance 

til civile foreninger m .v . 

mod betaling i samme niveau, som 

andre foreninger og myndigheder 

tager . 

Hjemmeværnet må ikke udøve illoyal 

konkurrence i forhold til andre aktører ved 

at påtage sig opgaver for civile foreninger 

m.fl. uden betaling, når andre aktører 

efter normal praksis tager sig betalt for at 

løse opgaven. 

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.


samarbejdsaftale mellem redn 

i Århus kommune og hjemmev 

Af Mads Jakobsen 

I februar 2008 indgik redningsberedskabet 

i Århus Kommune og Hærhjemmeværnsdistrikt 

Østjylland en samarbejdsaftale 

om bistand fra forsvaret og/eller 

hjemmeværnet til redningsberedskabet, 

i situationer hvor kommunens egne ressourcer 

ikke er tilstrækkelige eller lige så 

egnede som forsvarets/hjemmeværnets. 

Efter at der offentligt blev orienteret om 

aftalens indgåelse, har den imidlertid vakt 

nogen bekymring i de frivilliges rækker i 

redningsberedskabet. BEREDSKAB har 

derfor valgt at bringe følgende synspunkter 

fra dels landschef Bent Mortensen og 

dels beredskabschef Jakob Andersen. 

Hjemmeværnets opgaver 

Om baggrunden for aftalen har Jakob 

Andersen to holdninger. For det første, 

at Århus Kommune med aftalen har 

opnået et formaliseret samarbejde med 

hjemmeværnet, der både kan udnytte de 

ressourcer, som hjemmeværnet/forsvaret 

har som særlige kapaciteter, og som også 

sikrer kommunen bedre i akutte krisesituationer, 

hvor beredskabet kræver en 

stor volumenmæssig indsats. Han ser for 

så vidt ikke nogen væsentlig nyskabelse 

i aftalen, men opfatter snarere aftalen 

derhen, at den er et værktøj til bedre at 

sikre parternes forventninger til hinanden, 

når behovet opstår. 

Bent Mortensen er i hovedtræk enig i, at 

hjemmeværnets/forsvarets ressourcer 

i situationer med store og vanskelige 

transportopgaver ved f.eks. stormflod eller 

snestorm eller ved flyovervågning, kan 

være en klar fordel for samfundet. På tilsvarende 

vis kan meget mandskabstunge 

opgaver ved fx olieforurening og eftersøg- 

BeredskaB 

6 

ninger med fordel kræve hjemmeværnets 

bistand til redningsberedskabet. 

Når det er sagt, fremhæver han imidlertid, 

at hjemmeværnets opgaver primært er at 

understøtte forsvaret, sekundært politiet, 

og først når redningsberedskabets egne 

ressourcer er udtømt, så at understøtte 

dette. Dette er da også baggrunden for, at 

en underarbejdsgruppe under frivilligelementet 

i 2003 fastslog ”at udgangspunktet 

for det fremtidige samarbejde mellem 

hjemmeværnet og redningsberedskabet 

er, at det i forbindelse med løsning af opgaver 

inden for redningsberedskabet altid 

vil være det lønnede personel fra det kommunale 

og statslige redningsberedskab, 

der indsættes først. Dette personel kan, 

hvis indsatsen kræver det, suppleres med 

redningsberedskabets frivillige. Dernæst 

kan personel fra forsvaret, herunder hjemmeværnets 

frivillige, aktiveres til støtte for

ingsberedskabet 

ærnet 

redningsberedskabet på manuelt niveau.” 

Et synspunkt, der efterfølgende er blevet 

bekræftet flere gange på højt politisk 

niveau gennem taler, oplæg til redningsberedskabsforlig 

etc. 

På den ene side nærer Bent Mortensen 

en betænkelighed ved, at Beredskabsstyrelsen 

Midtjylland ikke er tænkt ind i 

aftalen som niveau 3 inden aktivering af 

forsvaret/hjemmeværnet og på den anden 

side set ved, om aftalen kan medføre 

f.eks. at: 

• de frivillige nedprioriteres i redningsberedskabet 

som følge af, at kommunen 

potentielt kan trække omkostningsfrit 

på både personelle og materielle ressourcer 

ved hjemmeværnet/forsvaret 

• hjemmeværnspersonellets uddannelser 

i højere grad orienteres mod redningsberedskabets 

opgaver, herunder 

brandslukning, ventepladsarbejder etc., 

idet det af aftalen fremgår, at parterne 

tilbyder gensidige relevante uddannelser, 

og at disse opgaver er omfattet af 

aftalen. 

Bent Mortensen finder, at der herved 

opstår en risiko for en underminering af 

rednings-beredskabet, set ud fra såvel 

et beredskabsfagligt som økonomisk 

perspektiv, der på længere sigt kan blive 

katastrofalt for redningsberedskabet. Bent 

Beredskabschef Jakob Andersen » 

Mortensen fremhæver i øvrigt også, at der 

er principiel enighed med Hjemmeværnskommandoen 

om disse forhold. 

Beredskabschefens uddybning 

Hjemmeværnet assisterer ved større 

brande og olieforurening. Dermed kan der 

være færre frivillige i et redningsbered- 

skab, der er dimensioneret risikobaseret, 

uden at mindske robustheden i redningsberedskabet. 

Hvilken konsekvens får 

aftalen for antal frivillige i kommunen? 

– Absolut ingen konsekvens for antallet 

af frivillige i kommunen. Århus Kommune 

vil fortsat have og fortsat udvikle sin frivillige 

styrke. Samfundets udvikling stiller 

større og større krav til beredskabet og 

beredskabets robusthed. Gennem vores 

planlægning skal vi tilsikre, at samfundets 

samlede ressourcer anvendes 

bedst muligt til den beredskabsmæssige 

opgaveløsning. En aftale med Hjemmeværnet 

ændrer ikke på samarbejdet eller 

samarbejdsordenen med de øvrige aktører 

i beredskabet (niv. 1 + niv. 2 + niv. 3). 

Falcks Uddannelsescenter 

BeredskaB 


Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, 

indsatsledelse og personaleudvikling. 

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, 

funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, 

håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, 

m.v. 

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk 

Falcks uddannelsescenter Langvang 

Langvangen 1, 8900 Randers 

Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk 

Aftalen skal alene tilsikre den nødvendige 

robusthed i de nuværende og nye opgavetyper, 

som beredskabet må forventes 

at løse. 

Det springende punkt er kompetencer. 

Man skal anvende de rette kompetencer 

til opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt 

at aktørerne i totalforsvaret ikke konkur- 

vi er glade for frivillige i redningsberedskabet 

i Århus kommune – meget glade 

rerer med hinanden, men komplementerer 

hinanden. Redningsberedskabet (heltid, 

deltid, frivillige) er specialister på brand, 

redning og miljø - og sådan skal det blive 

ved med at være. Der er jo bare situationer, 

hvor der er brug for specialister 

og ikke-specialister, fx ved opsamling af 

store mængder olie fra de århusianske 

strande eller ved opbygning af større barrierer 

med sandsække. 

Et eksempel kan være en situation med 

ekstrem forhøjet vandstand - ikke et 

urealistisk scenarium - her vil kommunens 

frivillige være indsats i teknisk løsning af 

opgaven ved fx lænsning, bortpumpning, 

håndtering af sammenstyrtninger mv. 

Det vil i disse situationer være særdeles »

» 


relevant at trække på øvrige komponenter 

til løsning af f.eks. barrierebygning. 

Efter aftalen kan Hjemmeværnet forestå 

evakuering og genhusning. Betyder det, at 

kommunen ikke længere vil have frivillige, 

der er uddannet til indkvartering og 

forplejning? 

– Absolut ikke. Aftalen medfører, at det 

er muligt at trække på assistance fra 

Hjemmeværnet til fx. transportopgaver og 

hjælp ved etableringen af indkvartering, 

hvis nødvendigt. Her er der tale om en 

lokal ekstra ressource, der hurtigt kan 

etableres i form af mandskab og materiel. 

Hjemmeværnet tilbyder at supplere 

kommunens redningsberedskab uden 

omkostning for kommunen. Hvad sparer 

kommunen ved aftalen (færre frivillige, 

mindre materielanskaffelser m.v.)? 

– Kommunen sparer intet ved denne 

aftale. Dette er ikke anderledes, end at 

andre beredskabsaktører kan supplere 

kommunens redningsberedskab uden 

omkostning for kommunen. Det er netop 

disse konstellationer, der gør det samlede 

danske beredskab robust. Jeg ville jo ikke 

tage mit job alvorligt, hvis vi ikke planlægger 

for en række tænkelige - og nær- 

mest utænkelige scenarier og afdækker 

mulighederne for assistance i tilfælde af, 

at vores ressourcer ikke er tilstrækkelige. 

Den risikobaseret dimensionering er jo 

et plus i den henseende for vi netop der 

igennem kan sætte fokus på scenarierne 

og ressourceudnyttelsen. 

Aftalen gælder kun i fredstid. Vil kommunen 

så etablere en supplerende ressource 

ved krise eller krig? 

– Kriser opstår i min terminologi i fredstid 

og er derfor dækket af aftalen. Ved 

krig kommer samtlige af landets ressourcer 

under pres, og kommunen vil 

løse opgavesættene med eksisterende 

ressourcer og i tæt koordination med 

samtlige samarbejdspartnere – ligesom i 

fredstid. Jeg tror, at man skal lade være 

med at se spøgelser, men glæde sig over, 

at man har et samfund, hvor man kan, vil 

og skal udnytte de samlede ressourcer i 

totalforsvaret til opgaveløsningen. Frivillige 

er heldigvis kommet for at blive - både i 

redningsberedskabet og i hjemmeværnet. 

Hver især har man egne kompetencer - og 

jeg ved at jeg gentager mig selv, når jeg siger, 

at man skal komplementere hinanden 

og støtte hinanden og IKKE konkurrere 

om opgaverne. Vi er glade for frivillige i 

BeredskaB 

8 

redningsberedskabet i Århus Kommune 

– meget glade. Vi skal også blot erkende, 

at for at have en aktiv frivillig styrke med 

højt kompetenceniveau, skal der være 

relevante opgaver som de kan løse - og 

dem har vi i Århus Kommune. Derfor har 

og skal de frivillige i redningsberedskabet 

have en fremtrædende rolle i det daglige 

støtteberedskab. Gennem samarbejde 

opnår forståelse for hinandens kompetencer 

og snitflader - og hvorledes man bedst 

muligt bruger hinanden ved ulykker og 

katastrofer. 

Afslutningsvist understreger begge parter, 

at de er enige i indsatsrækkefølgen, hvor 

hjemmeværnets/forsvarets personel principielt 

først skal indsættes, når redningsberedskabets 

egne ressourcer er udtømt, 

men at den materielle forskellighed klart 

kan medføre, at det ud fra en samfundsmæssig 

betragtning kan være en fordel 

at anvende forsvarets/hjemmeværnets 

ressourcer. I relation til den konkrete 

aftale f.eks. qua flyovervågning, og som 

et tilsvarende eksempel fremhæver Bent 

Mortensen Marinehjemmeværnets ressourcer 

og kompetencer. 

Læs mere på www.beredskab.dk eller ring 

3524 0000.


150.000 af besøgene er børn i alderen 

0-14 år, og her viser tal, at helt op mod 

40 % af disse kunne undgå et besøg på 

skadestuen, hvis forældre, pædagoger 

eller lærere kunne yde førstehjælp på 

skadestedet. Hurtig førstehjælp kan nemlig 

være med til at forhindre, at skaden 

forværres. Samtidig vil førstehjælperen 

også være i stand til at vurdere, om et 

skadestuebesøg vil være nødvendigt. 

Mange sportsskader 

Idræt er på alle måder sundt, men skader 

kan ikke undgås. 85.000 idrætsudøvere 

er derfor hvert år forbi skadestuen. Et 

tal, som også kunne nedbringes, hvis 

idrætsledere- og trænere som et fast element 

i deres uddannelse blev undervist i 

førstehjælp. Der er på de fleste uddannelser 

ikke noget krav om, at de i forbindelse 

med deres træneruddannelse skal 

gennemgå et førstehjælpskursus. Hos 

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 

har man fokus på førstehjælpsområdet: 

– I 2007 udbød DGI knap 200 kurser omkring 

førstehjælp rettet mod trænere og 

instruktører. De fleste finder sted i regi af 

svømning med fokus på livredning, og vi 

kan se, at vi gennemfører langt de fleste 

kurser med et deltagertal på 10 til 15. Så 

vi har fokus på, at vores trænere og instruktører 

er klar til at håndtere ulykkessituationer, 

når de opstår i forbindelse med 

idræt, siger kommunikationschef i DGI, 

Kim Vejrup. I 2007 har DGI registreret 

86.500 trænere, instruktører og ledere i 

foreningerne. 

Vi er på rette spor 

Tal fra Dansk Førstehjælpsråd viser, at 

omkring 250.000 danskere hvert år uddannes 

i førstehjælp. Et tal, der steg væsentligt 

fra den 1. oktober 2006, hvor det 

blev lovpligtigt, at køreelever skal kunne 

fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis for 

at kunne indstilles til selve køreprøven. 

Det betyder, at over 60.000 personer 

hvert år er nødt til at tage et førstehjælps- 

BeredskaB 

9 

Førstehjælp 

De seneste tal fra 

Statens Institut for 

Folkesundhed viser, 

at 600 .000 danskere 

hvert år besøger skadestuerne 

. Besøgstallet 

kunne reduceres 

væsentligt . 

Førstehjælp kan 

forhindre skadestuebesøg 

kursus. Men vi er stadig ikke gode nok til 

at hjælpe, når nogen kommer til skade. 

Overlevelseschancerne for danskere, der 

falder om med hjertestop, er desværre 

stadig ikke ret store. Kun 4-5 % overlever. 

Et tal, der ligger langt under vores naboers 

evne til at redde liv. I Norge overlever 

helt op mod 23 procent af de, der får 

hjertestop, men her er der en lang tradition 

for genoplivning, som børnene lærer 

i skolen. Her bliver knap 50 % med hjertestop 

forsøgt genoplivet af medborgere, 

mens kun cirka 20 % af de danskere, der 

får et hjertestop uden for hospitalet, bliver 

forsøgt genoplivet, inden ambulancen når 

frem. 

Beredskabsforbundet har i april måned 

kørt en kampagne for at få danskerne til 

at tage et førstehjælpskursus. Desuden 

har forbundet tilpasset førstehjælpskurserne, 

så de passer til forskellige grupper, 

herunder institutionspersonale og pædagoger, 

køreelever og spædbørnsforældre. 

Læs mere på www.beredskab.dk/kurser

Frivillige 

Frivillige skal styrke 

beredskabet i Billund kommune 

Frivillige i redningsberedskabet er en vigtig ressource, som altid kan 

træde til ved store ulykker eller katastrofer . Derfor vil man have frivillige 

tilknyttet det kommunale redningsberedskab i Billund . Det er nødvendigt 

med frivillige den dag, ulykken sker – især i Billund med de mange turister . 

BeredskaB 

10 


Billund Airport, tusindvis af turister i Legoland. En uheldig cocktail, 

hvis uheldet en dag er ude. Blandt andet derfor er Billund 

Kommune og Beredskabsforbundet klar med en målrettet kampagne 

for at hverve en stor gruppe frivillige til det kommunale 

beredskab. 

Beredskabschef Torben Ravn ser frem til at få opbygget en 

styrke af frivillige i kommunen. 

– På nuværende tidspunkt mangler vi 15-20 frivillige, og hvis vi 

kan få det, så vil jeg være utrolig glad. Jeg håber selvfølgelig, at 

vi løbende kan øge styrken, så vi kan sprede belastningen på de 

frivillige og ikke overbebyrde dem med opgaver. I første omgang 

skal vi have frivillige uddannet i forplejning og indkvartering, men 

på længere sigt kan de frivillige f.eks. også bruges til forebyggende 

arbejde. Her tænker jeg specielt på Beredskabsforbundets 

projekt Bedre Ældresikkerhed. Kommunens målsætning er 

at få fem millioner turister til Billund om året, så hvis noget går 

galt, så har vi brug for at kunne indkvartere og forpleje et stort 

antal mennesker, forklarer Torben Ravn om udgangspunktet for 

at hverve frivillige til det kommunale beredskab. 

Ambassadører valgt 

For at øge opmærksomheden på manglen af frivillige har man 

lavet en aftale med to kendte personer fra kommunen. Den ene 

person er Jan Kirkegaard, tidligere konservativ folketingspolitiker, 

og den anden person er lufthavnschef for Billund Airport, 

Jørgen Krab Jørgensen. 

- Regionen er i samarbejde med beredskabskommissionen og 

beredskabschefen gået forrest for at opbygge en frivillig ressource 

i kommunen. Regionen har udarbejdet en handlingsplan 

for hele hvervningen og blandt andet sikret kontakten til de to 

ambassadører. Derudover har vi indrykket annoncer i lokalaviserne 

og haft kontakt til pressen. Der har allerede været afholdt 

to informationsmøder, og det har gjort, at der er skabt grundlag 

for at opstarte et frivilligberedskab. Her mødte 12-14 personer 

op, som gerne vil yde en indsats for lokalsamfundet. Inden 

sommerferien vil vi køre introduktion, grundkursus i førstehjælp 

og elementær brandbekæmpelse. Efter sommerferien starter uddannelsen 

i indkvartering og forplejning, forklarer Beredskabsforbundets 

regionsleder for Region Syddanmark Else Højsager.

Årets Frivilligpriser uddelt 

Ved en ceremoni i Forsvarsministeriet blev Årets Frivilligpriser for 2007 

uddelt af departementschef Lars Findsen . 


Prisen som Årets Frivillig 2007 blev 

overrakt til Lisbeth Elfort fra Beredskabsstyrelsens 

Frivilligcenter Hedehusene, 

mens prisen som Årets Frivilligberedskab 

gik til Det frivillige Redningsberedskab 

Bornholm. Forsvarsminister Søren Gade 

kunne pga. begravelse af en dansk soldat 

desværre ikke stå for overrækkelsen af 

priserne. I forsvarsministerens fravær blev 

priserne overrakt af Forsvarsministeriets 

departementschef Lars Findsen. Men 

forsvarsministeren havde dog lavet en 

videohilsen til prismodtagerne. 

Årets Frivilligberedskab 

Det frivillige Redningsberedskab Bornholm 

fik prisen som Årets Frivilligberedskab 

2007, fordi de har vist, hvordan man etablerer 

et gnidningsfrit samarbejde mellem 

beredskabets forskellige aktører, og fordi 

de har en enorm bredde i det frivillige redningsberedskab. 

Det afspejlede sig også 

ved prisoverrækkelsen, hvor Beredskabsstyrelsen, 

det kommunale beredskab og 

Beredskabsforbundet var mødt op for at 

modtage beviset på Årets Frivilligberedskab 

2007. 

I sin videohilsen til Det frivillige Redningsberedskab 

Bornholm sagde Søren Gade: 

– I har vist, hvordan man etablerer et 

gnidningsfrit samarbejde mellem beredskabets 

forskellige aktører. Der er tale om 

et samarbejde, som jeg kun kan bifalde 

– og som forhåbentlig vil inspirere andre 

redningsberedskaber rundt om i landet. 

Årets Frivillig 

42-årige Lisbeth Elfort modtog den fornemme 

pris for sit mangeårige engagement 

i redningsberedskabet. Hun er i dag 

leder af indkvarterings- og forplejningsenheden 

ved frivilligcentret og yder en meget 

stor indsats for at sikre, at indkvarterings- 

og forplejningsberedskabet er en akut 

enhed. Gennem årene er hun rykket ud 

til så forskellige steder som Grønland, 

Afghanistan og Sumatra i Indonesien. I videotalen 

til Lisbeth Elfort sagde forsvarsministeren: 

– Den slags offervilje understreger, at du 

er den rigtige modtager af prisen i år. Du 

har deltaget i utallige forplejningsindsat- 

BeredskaB 

11 

Frivilligpriser 

ser – store som små. Som forsvarsminister 

kan jeg kun finde to passende ord for 

den helt specielle og prisværdige indsats, 

som du har ydet gennem mere end 25 år. 

Og det er ”tusind tak”. 

Og i sin tale ved prisoverrækkelsen sagde 

departementschef Lars Findsen: 

– I 2006 var du med til overrækkelsen 

af årets frivilligpriser, da Frivilligcenteret 

Hedehusene modtog prisen som Årets 

Frivilligberedskab. Du var med i din 

egenskab af leder for indkvarterings- og 

forplejningsenheden. Jeg kan forstå, at 

du har været med i rigtig mange år. I 

2007 modtog du således medalje for 25 

år som frivillig i redningsberedskabet. Du 

har også modtaget medalje for tjeneste 

i udlandet, som gives til personer, der 

har deltaget i internationale operationer i 

mere end 28 dage. 

Med i dag kan vi vist godt sige, at det 

efterhånden er blevet ”rutine” for dig at 

modtage priser og medaljer. Men det er 

velfortjent. 

Beredskabsforbundet ønsker også modtagerne 

af dette års frivilligpriser tillykke.

nødhjælp 

hvideruslandskomiteen 

10 års humanitært arbejde i Beredskabsforbundets Kolding kreds . 

Af Anders Rousing, formand for Hvideruslandskomiteen 

i Kolding 

Siden murens fald, omkring år 1990, 

har der i kredsen i Kolding været gang i 

nødhjælpsarbejdet. I begyndelsen blev 

den humanitære hjælp leveret til Polen, 

men hurtigt blev det klart, at behovet for 

hjælp var endnu større i Hviderusland. 

Foregangsmændene tog udfordringen op 

og fik etableret kontakter i byerne Minsk 

og Grodno. 

Det var pastor Erik Langkjer, der i præstegården 

samlede tøj, fodtøj og andet, 

som medlemmer af menigheden havde i 

overskud. Det blev så sammen med overskydende 

og kasserede effekter fra hjælpemiddeldepotet 

og sygehuset i Kolding 

leveret til Østeuropa. På det tidspunkt 

var det Beredskabskontoret i Kolding, der 

organiserede transporterne. 

Efter et besøg i Hviderusland i april 1997, 

hvor vi sonderede ønsker og behov, tog vi 

hjem i vished om, at grundlaget for at udbygge 

og fortsætte arbejdet var til stede. 

I efteråret 1997 fik vi dannet komiteen 

med egen bestyrelse og vedtægter. Rammerne 

for, at vi frivillige nu kunne arbejde 

med nødhjælp, var lagt, og vi havde en 

god opgave, som vi kan kaste os over, 

hvis og når vi har ledig tid. 

Udfordringen i at levere humanitærhjælp 

til Hviderusland har været og er en god 

og relevant opgave. Der skal etableres 

og vedligeholdes et netværk i Hviderusland; 

invitationer, visumansøgning og 

speditionsdokumenter skal udarbejdes; 

indsamling og oplagring af effekterne 

skal organiseres; der skal skaffes penge 

til transportudgifter; der skal skaffes 

køretøjer, og endelig skal transporterne 

gennemføres. Hver transport består af 

mange delopgaver, som alle skal være 

løst, før succesen er hjemme. Til gengæld 

er det et rigtig godt ”learning by doing”- 

projekt, som alle frivillige burde opleve at 

deltage i. 

Diagrammet på næste side viser en 

positive udvikling i mængden af leveret 

nødhjælp. I år 2001 modtog kredsen i 

Kolding sponsorstøtte, så vi kunne købe 

en lastvogn. Den har siden haft 15 ture til 

Hviderusland, foruden ture til Letland og 

Polen. Siden 2005 har komiteen udover 

selv at transportere også benyttet vognmænd 

til levering af nødhjælp. 

Siden komiteens oprettelse har vi afsendt 

og leveret 104 lastbil-læs nødhjælp. 

Redningsberedskabets frivillige har kørt 

omkring 300.000 km. Udgifterne, som 

BeredskaB 

12 

i kolding 

dækkes af indsamlede midler, har rundet 

1.000.000 kr. 

Det er så relevant at stille spørgsmålet, 

hvad har vi udrettet, har det flyttet noget, 

har det været indsatsen værd osv. Som 

jeg ser det, må spørgsmålet besvares ved 

at se på følgende to forhold: 

For det første: 

Venskabsforbindelsen mellem en tidligere 

Sovjetstats befolkning og os – et gammelt 

europæisk demokratisk land – med 

forskellige kulturer og baggrunde. Her er 

det min vurdering, at efter flere audienser 

på rådhusene og borgmestrenes 

åbenhjertige ønsker om øget samarbejde 

over grænserne, er vi med til at skabe 

forståelse folkene imellem og dermed 

gøre verden mindre. I samme forbindelse 

vægter det også, at ca. 50 hviderussere 

har været på udvekslingsophold i 

Danmark, herunder repræsentanter fra

deres Redningsberedskab, Skolevæsen 

og Fængselsvæsen, og på hver af deres 

virkefelt, kan vi se, at de har taget noget 

med hjem, næste gang vi besøger dem. 

Arbejdet her er et seriøst bidrag til fortsat 

afspænding og fred i Europa. 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Leveret kubikmeter 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

For det andet: 

Utallige hviderussere har modtaget et 

eller andet hjælpemiddel, som har lettet 

deres hverdag, og som de er os utrolig 

taknemmelige for. Det kan være en ung 

lam mand, der kommer kørende til os i 

en udtjent dansk rullestol, mens vi er i 

gang med aflæsning. Det kan være en 

ung kvinde indlagt på fødeafdelingen, som 

sender en SMS om, at sengen hun ligger 

i er ok; der står stadig Kolding Kommune 

på den. Det kan være formanden for 

”Krigs Veteranforeningen 2. Verdenskrig”, 

som takker os for de hjælpemidler, som 

foreningens medlemmer nu gør brug af. 

Det kan være Skoledirektøren, som overrækker 

os et takkebrev som tak for de 

udtjente danske skolemøbler, som nu er 

skolens stolthed. 

Og sidst, her i foråret har vi måttet reducere 

mængden på vort lager, da lageret 

skulle bruges til andre formål. For ikke 

Leveret 

i gang / planlagt 

at overbelaste vor modtagerorganisation, 

som hedder ”Barmhjertighed til de der 

trænger”, fandt vi det rigtigst at finde en 

alternativ modtager, og det lykkedes. Vi 

kom i kontakt med en organisation, hvis 

formål er at varetage og forbedre livsvilkårene 

for veteranerne, der havde været 

i krig i Afghanistan, da russerne var der i 

1990erne. 

Vi fik afsendt to sættevogne hovedsagelig 

med hjælpemidler. Modtagelsen og fortoldningen 

gik som planlagt, men straks 

efter uddelingen fik vi en SMS om, at vi 

havde gjort en invalid tidligere soldat lykkelig. 

Den pågældende, hvis navn er Alexander, 

er lam og havde i 14 år ligget på 

noget, der minder mest om et vaskebræt. 

BeredskaB 

13 

nødhjælp 

Alexander blev tildelt en funktionel seng, 

og den var han meget taknemmelig for. 

Ser vi så tilbage og vurderer på udviklingen 

i de 10 år, vi har leveret nødhjælpseffekter 

til Hviderusland, ja, så er der 

sket en udvikling. Der er helt sikkert flere 

varer i butikkerne. De, der har penge, kan 

købe stort set det samme, som vi kan 

i Danmark og meget af det til de priser, 

som vi kender. Der er gennemført byfornyelsesprojekter 

i de store byer. I august 

besøgte vi hovedstaden Minsk, som er en 

utrolig flot by. Det er også slående, at der 

er opført nye monomenter, der forherliger 

sejren i 2. Verdenskrig; formålet må være 

at skabe sammenhold. 

Den politiske udvikling kan vi følge i dagspressen, 

og der hører vi stort set kun 

noget, når der er røre om energipriserne. I 

udviklingen i industri og landbrugsproduktionen 

er der, som jeg vurderer det, ikke 

de store ændringer. 

Bureaukratiet ved grænsen er der heller 

ikke ændret meget på. Alt under fire timer 

for at få fem lastbiler over grænsen er 

godt, og her har vor uniform og lastbilernes 

farve utvivlsomt været en stor hjælp. 

Det er min vurdering, at der i en årrække 

stadigvæk er behov for hjælp; den svageste 

del af befolkningen har stadig et stort 

behov. Så hvis der stadig er frivillige, der 

ønsker at deltage, og det stadig er muligt 

at låne lastbiler og muligt at skaffe økonomi, 

så er opgaven åben i de kommende 

år.

inFormation 

ændring af 

prisoverrækkelse 

Den Danske Redningsberedskabspris skal overrækkes 

sammen med en årlig højtidelighed i oktober . Det har komiteen 

bag prisen netop besluttet . 


Ved Falcks 100-års jubilæum i 2006 donerede 

Falck en mindesten for omkomne 

brand- og redningsfolk. Mindestenen er 

anlagt ved Holmens Kirke i København. 

Mindestenen danner baggrund for en årlig 

højtidelighed ved Holmens Kirke. 

Kredsen af organisationer bag Den Danske 

Redningsberedskabspris har fundet 

det relevant at samle begivenhederne om- 

kring mindehøjtideligheden for omkomne 

brand- og redningsfolk og overrækkelsen 

af redningsberedskabsprisen. 

Priskomitéen for redningsberedskabsprisen 

har derfor besluttet at flytte prisoverrækkelsen 

for prisen til et arrangement i 

Forsvarsministeriet. 

Prisen vil derfor ikke – som hidtil planlagt 

– blive overrakt den 25. april 2008, men 

i stedet blive overrakt den 3 . oktober 

2008 . 

Fristen 

for indstilling 

af redningsfolk er den 

1. september 2008. 

Der kan læses mere på: 

www.redningsberedskabspris.dk 

dgi landsstævne 2009 

Tro det eller ej . DGI Landsstævne 2009 er allerede nu under planlægning . 

Be- redskab 

14 

Beredskabsforbundet og DGI har haft 

de første forberedende møder. Som 

det ser ud i skrivende stund vil DGI 

benytte de frivillige fra Beredskabsforbundet 

til udlevering af morgenmad/picnicpakker 

og aftensmad. 

BeredskaB 

1 

2 april 

3 

oktober 

Landstævnet 2009 skal afholdes i Holbæk fra den 2. juli til 5. 

juli, og der forventes 25.000 deltagere. Der er derfor brug for 

mange frivillige hænder til at løfte opgaven, så har du mod og 

lyst til en spændende opgave, så sæt allerede nu kryds i din 

kalender.

Pilotprojektet kom i 

sikker havn 

Efter to år afsluttes projektet I Sikker 

Havn, der har kørt som pilotprojekt 

i Korsør Lystbådehavn. 

Af Line Nielsen 

Korsør Lystbådehavn har i pilotprojektet arbejdet med test og 

afprøvning af sikkerhedsudstyr, der er blevet udarbejdet en 

beredskabsplan samt information, uddannelse og øvelser, så 

brugerne af havnen kunne få kendskab til placering og betjening 

m.v. Blandt andet blev der afholdt en uvarslet øvelse, der blev 

udarbejdet informationsmateriale, kampagnefilm og afholdt 

informationsaftener, og man hvervede og uddannede en flok 

Superbrugere. Der er endvidere blevet lavet et system til kontrol 

og vedligeholdelse af udstyret. 

Superbrugere 

Superbrugere er et korps af frivillige, der kan og vil yde en ekstra 

indsats ved ulykker på havnen. Brugerne er folk, som ofte er på 

havnen, og som har lært førstehjælp, brandbekæmpelse, betjening 

af redningsudstyr herunder hjertestarter samt alarmering. 

Korpset er essentielt, fordi det er vigtigt, at der er nogle personer, 

som kan yde den første indsats, indtil redningsberedskabet 

når frem. Målet er, at der findes og uddannes mindst to Superbrugere 

per bro. Havnen tilbyder og betaler for Superbrugernes 

uddannelse. 

Mange havne følger anbefalinger 

I november 2007 blev der udsendt materiale, hvilket inkluderede 

DVD, anbefalinger, medlemstilbud m.m. til alle havne og 

klubber i landet. Dette har resulteret i, at 104 havne (ca. 1/3 af 

landets lystbådehavne) har bestilt Codans redningskranse, i alt 

810 kranse. Derudover følger flere af disse havne en eller flere 

af projektets anbefalinger, ligeledes er der havne, som allerede 

havde kranse, som følger nogle af de anbefalinger. For eksempel 

har 70-75 procent af havnene også investeret i redningsstiger, 

brandslukkere, redningshager, førstehjælpskasse og faste stiger 

langs broerne. Omkring 10 havne følger indtil videre alle anbefalingerne. 

Fakta om projektet 

Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark 

(FLID) startede i januar 2006 sammen med projektparterne: 

Slagelse Kommune, Korsør Sejlklub, Codan Forsikring og Friluftsrådet 

et projekt, der skulle sætte fokus på sikkerheden i danske 

lystbådehavne. Baggrunden er, 

at der hvert år sker ulykker i 

havnene, og at der ikke findes 

regler eller anvisninger for sikkerhedsudstyr 

og sikkerhedsarbejde 

i lystbådehavne. Korsør 

Lystbådehavn har fungeret som 

”pilothavn”, og der er arbejdet 

systematisk på at gøre havnen mere sikker. Erfaringerne herfra 

er gennem roadshow og informationskampagner præsenteret for 

landets øvrige havne og sejlklubber. 

I Sikker Havn er økonomisk støttet af Codan Forsikring, Slagelse 

Kommune, Korsør Lystbådehavn, Det Norske Veritas, Sejlermiljø-puljen, 

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Tips- og 

lottomidler til friluftslivet og Dansk Sejlunion. 

Læs mere om I Sikker Havn på www.sejlsport.dk/sw164.asp og 

www.flidhavne.dk 

BeredskaB 

15 

I sIkker havn

foredrag 

søren gade talte til 

frivillige i herning 

Aktivitetsudvalget hos de frivillige i Herning 

Kommunale Beredskab bød torsdag den 17. 

april indenfor på Herning Rådhus til et foredrag 

af forsvarsminister Søren Gade. 

Af Jesper Hermund & Benthe Petersen, 

konsulenter ved Beredskabsforbundet 

Ca. 40 spændte deltagere havde indfundet 

sig i Rådhusets rummelige kantine 

denne lune torsdag aften før Store Bededag. 

Søren Gade havde to gennemgående 

og spændende punkter for aftenens 

program: De frivillige i Redningsberedskabet 

med fokus på Herning og tilværelsen 

som minister. 

Efter et par indledende ord af Kredsleder 

Flemming Elniff, tog Søren Gade ordet og 

takkede for invitationen og for de frivilliges 

uundværlige indsats i Herning. Med 

bekymring kunne han i landsstatistikken 

konstatere en nedgang i antallet af frivillige 

– 17 % færre frivillige over de sidste 

5 år – en udvikling han gerne ville have 

vendt. Der vil være behov for mange flere 

frivillige i fremtiden. Hvervning og fast- 

holdelse af frivillige var da også emner, 

der livligt blev vendt og drejet i spørgerrunden. 

Både ministeren og deltagerne lyttede 

indgående og interesseret til hinanden. 

Klimaforandringer, miljøkatastrofer med 

skibe i de danske farvande og den øgede 

terrortrussel var emner, som Søren Gade 

så som en indlysende årsag til et politisk 

ønske om flere fuldskalaøvelser og for- 

bedrede uddannelsestilbud til de frivillige. 

Den kommende fællesportal for myndighederne 

www.kriseinfo.dk blev fremhævet. 

Her vil man kunne finde de centrale 

danske myndigheders kriseinformationer 

til befolkningen, hvis der sker en større 

ulykke eller katastrofe i Danmark. 

Omkring forholdet mellem hjemmeværnet 

og Beredskabsforbundet opfordrede Sø- 

BeredskaB 

16 

ren Gade til tættere samarbejde i stedet 

for at konkurrere. Eksempelvis kunne der 

iværksættes en fælles hvervning. Det 

blev understreget, at hjemmeværnet ikke 

er en del af det samlede redningsberedskab, 

men en ressource, der kan trækkes 

på, når alt andet er opbrugt. 

Omkring beredskabsforliget udtrykte ministeren 

glæde ved, at det nu er et ressort 

under Forsvarsministeriet, da forliget i det 

ændrede trusselsbillede hører hjemme 

dér. Samtidig har beredskabet også visse 

ligheder med Forsvaret bl.a. omkring 

uniformering osv. Forsvarsministeriet 

er derfor bedre gearet til tankegangen i 

beredskabet. 

Halvvejs i den 2½ time lange aften med 

ministeren bød Herning-kredsen på kaffe 

og hveder med alskens tilbehør. 

Den lidt seriøse stemning fra første 

halvdel af aftenen blev hurtigt afløst af høj 

latter, da Søren Gade efter kaffepausen 

tog fat på sine politiske anekdoter og 

gennemgik nøglebegivenheder med sin 

skæve vestjyske humor. Med historier om 

overraskende ture i F16-fly, en intetanende 

bevæbnet minister, forviklinger 

i pressen, elegante politiske drillerier og 

kulturchok på udlandsrejser tog ministeren 

i bedste ”stand up”-stil de frivillige 

med ind i en ellers lukket verden. 

Med en lang og kraftig applaus sluttede 

Søren Gade en yderst vellykket aften af.

Af Irene M. Lange, Holdleder, Sønderborg Kreds/Sønderborg 

Frivillige Brandværn 

Tilbuddet går ud på at yde psykosocial støtte til borgere: 

• der har været involveret i, eller ufrivillig tilskuer, til en ulykke/ 

katastrofe 

• der har haft brand i boligen 

• der står alene tilbage efter en ulykke 

Alene efter ulykke 

Idéen bag Psykosocialt støtteteam er, at vi gang på gang har 

stået i situationer efter en hændelse, hvor vi har kunnet se, at 

det ville være rart, at der var nogle, der kunne tage over, når vi 

andre er gået hjem. Det er ofte situationer, hvor der har været 

en familie tilbage efter en brand i deres hjem, der har haft det 

svært ved at samle sig omkring de praktiske opgaver efter hændelsen. 

Der har været situationer, hvor nogen har ydet førstehjælp 

til alvorligt tilskadekomne og efterfølgende er ladt alene 

med en uro/rastløshed omkring det, der er sket. 

Lytter og giver råd 

Vores hjælp består i at lytte og give råd og vejledning, til hvordan 

man kommer videre efter hændelsen. Vi kan blive tilkaldt igennem 

vores indsatsledere, politi/brandvæsen. Der er ligeledes 

mulighed for at få en folder, hvor den enkelte selv kan kontakte 

os ved behov. Vi har alle mange års erfaring i redningsberedskabet, 

derudover har alle fået kurser i at arbejde med personer 

i traumatiske kriser. Vi er ikke et hold frivillige, der går ud og 

laver ’psykologarbejde’, men vores ønske er at være til stede de 

første timer, hvor alt kan se uoverskueligt ud for den enkelte, og 

vi ved jo også af erfaring, at der ikke altid er behov for professionel 

hjælp. 

Interesse for tilbuddet 

Vores idé er blevet varmt modtaget af den præhospitale enhed 

i Region Syddanmark, hvor vi er i gang med et samarbejde. Det 

lokale politi har også taget godt imod tilbuddet Yderligere og arbejder information på 

et samarbejde. Desuden har vi vores folder liggende på lægehusene 

samt apoteker i kommunen. Vi er blevet forespurgt, om vi 

BeredskaB 

17 

NYHED HOS KETNER 

Megaflash lysbro 

Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi 

Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et 

kraftigt og gennemtrængende signal. 

Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand, 

minimalt strøm forbrug og lang levetid. 

www.ketner.dk 

støtteteam 

Psykosocialt støtteteam 

i sønderborg 

Sønderborg Kreds og Sønderborg Frivillige Brandværn har i fællesskab 

oprettet et psykosocialt støtteteam til kommunens borgere, gennemrejsende 

eller besøgende. 

kan tage opgaver uden for kommunen og yde støtte ved f.eks. 

større ulykker, men da der ikke er så mange, som har uddannelsen, 

har vi været nødsaget til at koncentrere os om vores egen 

kommune. 

Siden opstart 1. marts 2006 har vi haft ca. 30 henvendelser, og 

som man siger: Al begyndelse er svær. 

BR · 28107

IndvIelse 

frederiksberg 

kreds flytter ind 

på brandstationen 

Den 26. marts var der indvielse af Frederiksberg-kredsens nye lokale på 

Frederiksberg Brandstation med deltagelse af Frederiksbergs borgmester 

Mads Lebech og brandchef Tommy Sillemann. 

Af Line Nielsen 

Kredsen har i en årrække holdt til i Kommandocentralen 

under Frederiksberg Rådhus, 

men det lokale vil indtil videre kun 

blive benyttet til undervisning og eventuelt 

større møder. Derimod er kredsen flyttet 

til nyt lokale på 2. sal i brandstationen 

på Howitzvej. At kredsen flytter ind hos 

brandvæsnet, ligger fint i tråd med et øget 

samarbejde med såvel brandvæsnet som 

kommunen. 

Godt samarbejde 

Til indvielsen af lokalet fortalte kredsleder 

Ib Otte, at kredsen glæder sig over, at de 

nu har fået til huse på brandstationen. 

Han kunne ligeledes oplyse, at kredsen 

havde mulighed for at benytte lokalet ved 

siden af, når brandvæsnet ikke benyt- 

BeredskaB 

18 

ter det. Kredslederen takkede herefter 

borgmesteren, brandchefen, de frivillige 

og øvrige gæster for at komme og fejre 

indvielsen og fortsatte: 

– Jeg vil benytte lejligheden til at rette en 

tak til borgmesteren og dermed til kommunen, 

for det gode samarbejde vi har 

fået, ligeledes vil jeg rette en tak til brandchefen 

og dermed til brandvæsnet – her 

er der også et godt samarbejde, bl.a. er vi 

ved at få skrevet en samarbejdsaftale. 

Stadig brug for velfungerede beredskab 

Borgmester Mads Lebech klippede herefter 

det røde bånd over ind til lokalet, 

hvorefter der var mulighed for at besigtige 

det nye lokale. Bagefter blev der budt på 

lidt godt til ganen, og borgmesteren tog 

ordet og sagde følgende: 

– Tak for invitationen og tillykke med jeres 

nye lokale. Man kan jo se, at I har lagt et 

godt stykke arbejde i istandsættelsen, 

men resultatet er jo blevet rigtigt flot. Jeg 

er glad for, at vi kan fastholde det gode 

samarbejde, som Frederiksberg Kommune 

og Beredskabsforbundet har haft 

i årtier – ja, vel lige siden Civilforsvaret 

blevet etableret omkring 2. Verdenskrig. 

Verden har jo unægteligt ændret sig i de 

mere end 60 år, der er gået siden da,

men nødvendigheden af en folkelig bevægelse, der indgår som 

en del af totalforsvaret, er usvækket. De gamle fjendebilleder fra 

anno dazumal er for længst afløst af et varmt venskab og et tæt 

samarbejde såvel bilateralt som i EU. I dag er fjenden ikke længere 

en nabo, ja, ikke en gang et andet land, men stadig er vi 

nødt til at forsvare os mod bevægelser, der opererer på tværs af 

landegrænser. Derfor er det vigtigt at have et godt forsvar og et 

velfungerende beredskab. Derfor er det så også vigtigt, at I, der 

frivilligt har påtaget jer at arbejde for beredskabet, har ordentlige 

forhold. I har i årevis haft tilholdssted i kælderen på rådhuset, 

men med dette nye lokale kommer i hvert fald jeres mødevirksomhed 

i bogstaveligste forstand op i lyset. Tillykke med det 

nye lokale. Jeg håber – og forventer – at I bliver glade for det og 

for det tætte naboskab med brandvæsenet, som jo er et andet 

element – det professionelle element i beredskabet. Og jeg bør 

vel også ønske jer tillykke med, at det er lykkedes jer at skaffe 

midler til den sølvplade med jeres navn, som vi, brandchefen og 

jeg, om et øjeblik skal gøre vores bedste for at sætte fast på 

jeres fane, så fanen bliver rigtig præsentabel. Tillykke, sluttede 

Mads Lebech. 

Ny sølvplade på fane 

Fanen, som Mads Lebech nævnte i sin tale, blev skænket til 

kredsen af Danmarkssamfundet den 15. juni 2000. Den blev 

indviet den 29. august på daværende borgmester John Winthers 

kontor. Mads Lebech og Tommy Sillemann slog hver et søm i 

sølvpladen, som bar inskriptionen ’BF kreds Frederiksberg’. I 

den forbindelse takkede Tommy Sillemann ligeledes for det gode 

samarbejde. Bl.a. nævnte han kredsens deltagelse i mange 

forskellige arrangementer på Frederiksberg, herunder Hjerteforeningens 

march, samaritter- og brandvagter, indkvarterings- og 

forplejningsberedskabet. 

– Generelt i kommunen betragter vi jer som et rigtigt godt aktiv i 

og for kommunen som helhed, sluttede Tommy Sillemann. 

fakta om frederIksBerg kreds 

• Kredsen blev stiftet den 26. oktober 1950 

• Der er i dag 40 frivillige i kredsen 

• Kredsen har en observatør i kommunens beredskabskommission 

• Kredsen har en del opgaver i den kommende tid, bl.a. 

skal de frivillige deltage i Frederiksberg Kommunes 150 

års jubilæum den 31. maj 

BeredskaB 

19 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IndvIelse 

Beredskabsforbundet går ind for miljøet. Gør du? 

Med denne beregner kan du se, hvad du kan gøre for at formindske 

dit CO2-forbrug. Klik ind på www.1tonmindre.dk og afgiv dit løfte, 

som du ser herunder.

Bf stævne 

Bf landsstævne 2008 

Af John Larsen, regionsleder Region Sjælland 

Beredskabsforbundets Landsstævne 2008 afholdes i Vemmelev, 

Slagelse Kommune den 13. - 14. september. 

Beredskabsforbundets landsstævne har til formål, at frivillige, 

deltidsansatte og ansatte fra hele landet under venskabelige 

former afvikler konkurrencer i redningsberedskabsdiscipliner for 

herved at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet 

i Danmark. 

Stævnet afholdes hvert andet år i august/september måned i 

forbindelse med en weekend. 

Der konkurreres i redningsberedskabsdiscipliner i henhold til 

særlige konkurrenceregler udarbejdet af Beredskabsforbundet i 

samarbejde med de faglige beredskabsmyndigheder. 

Deltagerne kan være alle personer med tilknytning til redningsberedskabet. 

Der er i skrivende stund forhåndstilmeldt 283 deltagere til stævnet, 

i de forskellige discipliner: 

Brand: 9 hold 

Redningstjenesten fritstående stige: 3 hold 

Redningstjenesten handlebane: 3 Hold 

Kommunikation – ABC: 2 hold 

Forplejning og indkvartering: 4 hold 

Håndtering af tilskadekomne: 15 hold 

Kombi: 9 hold 

5-kamp: 5 hold 

SIKKERHED 

Trådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice 

BeredskaB 

20 

Desværre har der været en beklagelig tendens til, at deltagerantallet 

er blevet mindre og mindre ved de seneste stævner. 

Årsagerne kan være mange, men det ville være meget trist, hvis 

det skulle blive nødvendigt at holde op med denne mangeårige 

tradition på grund af et for lavt deltagerantal. Selvom konkurrenceelementet 

er vigtigt, er det kammeratlige en ikke uvæsentlig 

del af stævnet, og der er gennem årene blevet knyttet mange 

venskaber mellem frivillige fra hele landet. 

Så derfor, tag en snak med dine medfrivillige og meld jer til 

stævnet, det kan nås endnu, hvis I er hurtige, enten som deltagere 

i en af konkurrencerne eller som tilskuer. Begge dele giver 

garanti for en underholdende weekend, sammen med andre 

frivillige. 

Læs mere på: 

www.beredskabsforbundet.dk/staevne/2008/index.html 

Prisbillig løsning eller store 

moderne komplekse 

systemer. 

Afdelinger i Odense, Aabenraa, 

Esbjerg, Århus og København 

 

Tlf. 7010 6555

Bedre ældresIkkerhed 

Bedre ældresikkerhed 

– det første foredrag 

Af Søren Brandt, Infoassistent i Region Hovedstaden 

For flere måneder siden havde jeg sagt ja til at undervise i Bedre 

Ældresikkerhed – Beredskabsforbundets nyeste tilbud til borgerne. 

Og pludselig ringede telefonen: Kan du ikke lige tage et 

foredrag i Allerød om en måned? Joh, det kunne jeg da godt. Og 

der var jo god tid til forberedelsen, så det var bare at gå i gang. 

Forud havde jeg været på et endags kursus, hvor der var blevet 

orienteret om alle de emner, som jeg skulle have med i foredraget. 

Et heldags kursus, der nu skulle beskæres til 3 timer 

– inklusiv kaffepause. 

Alt materialet blev gjort klart, PowerPoint-præsentationen blev 

lavet, og det var nu bare at vente på selve dagen. 

En lille uges tid før kontakter jeg arrangøren. Og det første 

spørgsmål, jeg får, er lige ved at vælte mig omkuld: Vil du have 

en håndholdt mikrofon eller vil du have en mikrofon, der sidder 

fast? Mikrofon?? Jamen – der skal kun komme omkring 30? 

Men klart nok: Dels er der nogle, der har en nedsat hørelse, og 

dels benytter man et teleslyngeanlæg. Hurtigt valgte jeg at tage 

mikrofonen, der kunne sidde fast! 

Endelig oprandt så selve dagen. Turen gik af sted mod Allerød i 

Beredskab 

BeredskaB 

22 

et forrygende snevejr! Selvfølgelig skulle foredraget afholdes på 

den eneste rigtige vinterdag! Det betød så også, at der kom lidt 

færre til foredraget, men alligevel sad der nu knap 25 forventningsfulde 

deltagere og ventede! 

Første del af foredraget forløb ganske uproblematisk – og uden 

afbrydelser. Ingen spørgsmål, ingen kommentarer, ikke ret 

meget feedback. Ikke lige hvad jeg er vant til, og jeg begyndte at 

overveje, om budskaberne nåede frem. 

Efter fem kvarter var det så tid til en kaffepause. Og jo: Budskaberne 

VAR nået frem! Hold da op – det var bare kaffen, 

der skulle på bordet! Så gik snakken lystigt om alt det, der var 

blevet sagt. Pyha – det var nu rart at få bekræftet! 

Efter kaffepausen kom så alle spørgsmålene. Og diskussionerne! 

Et af vores budskaber er, at ældre ikke er udsat for en 

større risiko for overfald end andre – nærmest tværtimod! DEN 

var svær at sælge! Til næste foredrag vil jeg sørge for at have en 

masse statistik med, som kan underbygge vores påstand. Det er 

i hvert fald nok den myte, som er sværest at aflive. 

Undervejs blev indholdet i kufferten med diverse hjælpemidler 

vist frem. Der var rigtig mange, der fik nogle gode tips til, hvordan 

hverdagen kunne blive meget nemmere – og så endda uden 

at det koster en formue. 

Pludselig var foredraget færdigt. Indholdet i kufferten var blevet 

vist frem, alle de gode budskaber var afleveret – og alligevel var 

det slut! 

Efter foredraget er det så tid til at gøre status – at reflektere lidt 

over, hvad der gik rigtig godt, og hvad der ikke gik så godt. Var 

jeg klædt godt nok på til at gennemføre foredraget? Jeg havde jo 

”kun” et heldagskursus bag mig – og så en masse udleveret materiale. 

Og det må jeg sige ja til. Min viden var i orden. Jeg fulgte 

fagplanen slavisk – det vil sige, jeg lagde ud med at orientere 

om brandsikkerhed. Det ved jeg ikke, om jeg vil en anden gang 

– jeg følte, at mange havde lidt svært ved at forholde sig til det. 

I hvert fald i begyndelsen. Da jeg tog fat på sikkerheden i hjemmet 

generelt, var der en mærkbar ændring hos tilhørerne. Det 

blev på en eller anden måde meget mere nærværende. Så en 

anden gang vil jeg nok lægge ud med sikkerhed i eget hjem – og 

så proppe brandsikkerheden ind som en del sikkerheden. 

Som allerede nævnt vil jeg også næste gang være bedre klædt 

på til debatten omkring risikoen for overfald på ældre. Der skal 

indhentes en masse statistik, som underbygger vores påstand. 

Men alt i alt var foredraget en positiv oplevelse. En oplevelse, 

som jeg er parat til at gentage!

Støtteforeningen 

”BF-barakkens Venner” 

afholder generalforsamling 

Søndag den 1. juni 2008 kl. 13.00 

i Barak H1, i Frøslevlejren 

Dagsorden i.h.t. vedtægterne. 

Bestyrelsen opfordrer alle, der har mulighed for det 

til at møde op. 

Er man ikke medlem, vil det være muligt at tegne 

medlemskab ved indgangen 

(75 kr. årligt for enlige, 100 kr. for par og 

275 kr. for kredse/regioner). 

Der vil bl.a. blive orienteret om arbejdet med at skaffe 

midler til driften af barakken, ligesom fondsbestyrelsens 

formand H.A.J. Larsen vil orientere om 

Fondens virksomhed. 

Efter generalforsamlingen byder vi på et lille traktement. 

Venlig hilsen 

Nina Lindhardt 

Formand 

P.S. Da alle i bestyrelsen modtager genvalg, 

kan I roligt møde op. 

Beredskabsforbundets 

Marchforening 

Marchforeningens formål er 

under kammeratlige former 

at udbrede kendskabet til 

deltagelse i nationale og 

internationale marcher og at 

tilrettelægge marcher og træningsture samt fællesrejser for 

deltagelse i marcher. 

Har du lyst til at være med i en spændende forening, hvor 

der gås til sagen, eller vil du blot høre mere om foreningen, 

så kontakt.: 

Formand Jan Malev 

Smedevej 7, 4400 Kalundborg 

Tlf.: 59 51 67 63 

E-mail: malev@ka-net.dk 

 

BeredskaB 

23 

Batteri 

Power 

Kup 

www.lmr.eu 

 

LMR Radiosystemer A/S 

Mail: 112@lmr.eu 

www.lmr.eu 

– lidt mere radio ... 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

InformatIon 

Telefon 7010 6555 

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, 

Odense, Århus og København 

÷15% 

på alle batterier 

Batterier til flg. mærker: 

Part of the 

Radius Group 

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer. 

RABAT: Er gældende på LMRs vejl. batteri-listepris - t.o.m. 20. juni 2008.

dfI InformatIon 

dfI, hedehusene 

Af Stig Hammerhøj, kolonnechef 

Støtte til Vestegnens Brandvæsen… På indsats i 

en ellers rolig tid 

Hvis man er den type, der sidder og venter på, at der sker en 

stor katastrofe i Danmark eller i udlandet, har man heldigvis 

ventet forgæves i den seneste tid. Der er givet mange udrykninger 

rundt omkring i landet, men heldigvis har vi været forskånet 

for de helt store i 2008 – i hvert fald i hovedstadsområdet. Alligevel 

er der ofte behov for, at frivillige deltager i indsatser som 

DFI Hedehusene gjorde, da en større brand i tagkonstruktionen 

bredte sig i et lejlighedskompleks i Hvidovre søndag den 20. 

april. Vestegnens Brandvæsens indsatsleder valgte at rekvirere 

10 ekstra brandfolk fra DFI Hedehusene. 

De frivillige, som blev alarmeret søndag morgen kl. 08.00, begav 

sig ned mod beredskabscenteret og begyndte at oppakke det 

faldsikringsudstyr, der ligeledes var rekvireret. Da alle var mødt 

og iklædt indsatsuniform afgik de 10 frivillige mod Hvidovre, blot 

en lille time efter alarmeringen. 

Mens holdlederen blev briefet om de opgaver, de frivillige skulle 

løse, begyndte mandskabet at assistere politiet med udlægning 

af slangebroer, således at Hvidovrevej kunne åbnes for trafik 

igen. Herefter blev de frivillige indsat i de forskellige opgange til 

dfI, herning 

Af Henrik Jørgensen 

I efteråret 2007 startede DFI Herning en 

overbygningsuddannelse inden for funktionsområde 

redning. Uddannelsen, som kaldes 

USAR (Urban Search And Rescue), tager sit 

udgangspunkt i de færdigheder og kapaciteter, 

der kræves for at kunne arbejde med 

eftersøgning og redning i et område præget 

af tæt bebyggelse – et URBANT miljø. 

Kendetegnet for USAR-indsatser er, at 

skadestedet bogstaveligt talt kan være 

ustabilt; der kan være brande, udslip af 

farlige stoffer og et antal tilskadekomne, 

der ikke umiddelbart kan lokaliseres. 

Redningsfolkene skal lede og organisere 

indsatsen i et meget komplekst miljø, 

hvor der optræder en lang række opgaver. 

Det kan eksempelvis være håndtering af 

pårørende, tilskuere og spontane hjælpere, 

bevaring af eventuelle spor, brandslukning, 

stabilisering af beskadigede bygninger, 

eftersøgning af savnede, koordinering af 

V Ø 

indsatser med svært entreprenørmateriel 

og med eksterne specialister. Samtidig 

skal såvel redningspersonellet som andre 

sikres imod nye skader. USAR-opgaver må 

derfor anses for værende blandt de mest 

varierede og krævende redningsopgaver, 

som redningsberedskabet Sstår 

overfor. Da 

de skadesudløsende årsager er så talrige, 

som de er – storme, oversvømmelser, sne, 

gaseksplosioner, konstruktionsfejl, brande, 

færdselsuheld, terrorisme m.m. – må det 

ligeledes forventes, at redningsberedskabet 

skal kunne indsættes til løsning af USARopgaver 

på stort set ethvert tænkeligt sted 

på kloden. 

USAR-uddannelsen fokuserer på anvendelsen 

af fem kernekompetencer – bygningsafstivning, 

gennembrydning/gennemskæring, 

løft og flytning af byrder, eftersøgning og 

line-/rebredning. Alt sammen primært i 

redningstjenestens 3. til 5. stadie. Uddannelsen 

forløber i to trin. Når 1. trin er gennemført, 

opnås betegnelsen ”Technician”, 

BeredskaB 

24 

slukning af branden i 

tagetagen. Denne opgave 

krævede brug af 

faldsikringsudstyr, da 

branden flere steder 

havde brændt gennem 

gulvet til lejlighederne 

under. Da branden 

omkring kl. 13.00 

var slukket, blev der 

pakket og returneret til 

centeret, hvor der skulle reetableres udstyr og køretøjer. 

Undervejs i indsatsen blev forplejningsenheden ligeledes tilkaldt 

for at sørge for morgenmad og kaffe til indsatsstyrkerne. Dette 

giver næsten altid gode point hos trætte brandfolk. 

I Nalt 

100 brandfolk og 20 politifolk deltog i indsatsen, der sammenlagt 

varede over 12 timer, og desværre kostede en person 

livet. 

Selvom der for tiden er roligt ved DFI Hedehusene, har vi dog 

kørt ca. 25 assistancer siden nytår. 

Vores mangeartede ressourcer kan ses på www.brs.dk/brsfh 

hvilket svarer til det technician-niveau, der 

anvendes internationalt. Efter gennemførelse 

af uddannelsens 2. og sidste trin opnår 

man betegnelsen ”Specialist”. Dette trin 

modsvarer de krav, der stilles til personellet 

på et tungt redningshold jf. INSARAG 

guidelines. 

Den samlede USAR-uddannelse varer 138 

timer, hvoraf 30 timer indgår i en afsluttende 

øvelse for USAR-specialister. Siden starten 

sidste efterår er der gennemført mere end 

1.100 mandtimers USAR-uddannelse ved 

DFI Herning, og i det kommende efterår vil 

de første frivillige være uddannet til technician-niveau. 

Det er vores håb, at vi med denne uddannelse 

ikke alene kan styrke anvendelsen af 

frivillige i DFI-regi, men også kan bidrage til, 

at de opnår kompetencer, som gør de frivillige 

mere anvendelige såvel nationalt som 

internationalt.

Brandværnsmuseet i 

Gram kan præsentere 

en spændende samling 

af køretøjer og andet 

materiel fra brandslukningens 

verden. 

Tekst og foto: 

Leif Christensen/LLN Press 

En udflugt til Gram vil være en oplagt 

mulighed for alle med interesse for det 

danske beredskab. Her er en tidligere 

fabrikshal omdannet til et museum, 

hvor den røde farve unægtelig skinner 

igennem – rød er farven på den stribe 

af gamle brandkøretøjer, der kan ses på 

stedet. 

Siden 1988 har bygningen på Fabriksvej 

5 i Gram dannet base for Sønderjysk 

Brandværns Museum, der i dag drives af 

Sønderjyske Brandværns Museums Venner 

efter tidligere at have været en del af 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. 

Museet fortæller historie via gammelt 

materiel i form af en samling af gamle 

hånd- og hestetrukne køretøjer fra det 

18. århundrede og fremefter. Der er også 

lejlighed til at se en samling af brandmandens 

udstyr og læse om de frivillige 

brandværns historie. 

Flag lejes ud 

For nylig er der i øvrigt kommet mere rødt 

på museet – rød/hvide dannebrogsflag på 

hvide stænger. 

– Vi har fået de 100 flag, der tidligere 

tilhørte Gram Kommune, og det vil være 

til glæde for os alle i området, lover 

formanden for Sønderjysk Brandværns 

Museum, Henry Nielsen. 

– Alle har mulighed for at leje flag og 

Brandbiler fra 

dengang 

stænger til særlige lejligheder. De betaler 

pr. flag og kan få et »hjul«, hvor der kan 

stå tre flag i, fortæller Henry Nielsen. 

Pengene går dels til driften af museet 

og dels til renovering af flag og stænger, 

hvor en del af stængerne trænger til en 

kærlig hånd – eller til helt at blive skiftet 

ud. 

Støtte 

Økonomisk er museet igen på rette kurs 

efter en periode med et stort minus på 

kontoen: 

– Det er lykkedes at få det negative resultat 

vendt, så vi i dag har plus på kontoen, 

fortæller Henry Nielsen. 

Efter kommunalreformen var det uvist, 

fakta 

hvilke af de fire nye, sønderjyske kommuner, 

der ville støtte bevarelsen af den 

historie, der ligger om de sønderjyske 

brandværn. 

– Alle fire kommuner har nu betalt støtten 

for 2007, fortæller Henry Nielsen. 

Tidligere har han beklaget, at det kneb 

med støtten, men nu har både Haderslev, 

Tønder, Sønderborg og Aabenraa betalt, 

og Henry Nielsen håber, at der også fremover 

vil være støtte fra alle fire, så det 46 

år gamle brandværnsmuseum, der i nu 

19 år har ligget i Gram, kan fortsætte. 

Ud over den kommunale støtte er der 

sponsorer, og støtteforeningen har 120 

medlemmer – men flere er velkomne. 

Formanden for brandværnsmuseet i Gram, Henry Nielsen, er sammen med andre frivillige klar til 

at præsentere både hestetrukne og motoriserede brandkøretøjer 

Sønderjysk Brandværnsmuseum blev grundlagt i årene fra 1960 til 1965 og 

havde indtil 1988 til huse i kælderen under Brødremenighedens ejendom, 

Enkehuset, i Christiansfeld. 

Med frivillig arbejdskraft og sponsorstøtte er der indrettet museum i en 1450 

kvadratmeter stor bygning i Gram, hvor der er åbent i sommermånederne – eller 

efter aftale. 

Beredskab 

BeredskaB 

25 

sønderjysk frIvIllIge BrandværnsforBund

egIoner og kredse 

regIon nordjylland 

Der har været rift om regionens udstillingsmateriale 

i den sidste tid. ”Hvor dejligt”; det 

betyder jo nemlig, at der er gang i en masse 

Info/hverve-aktiviteter rundt om i kredsene. 

Her nævnes to: Vesthimmerland-kredsen 

fik i løbet af kort tid stablet en fin stand på 

benene på forårsmessen i Løgstør. Jeg kunne 

desværre ikke komme forbi, men har hørt, at 

det gik godt. Jammerbugt beredskab havde 

sat alle stævne på Beredskabsstationen i 

Brovst; et kæmpe arrangement, som blev 

rigtig flot besøgt af ca. 600 personer. Der var 

noget for alle at se på. Falck og Beredskabsstyrelsen 

med alle deres fantastiske køretøjer; 

men intet kan slå feltkomfuret. Sig hvad I vil, 

men det er et godt blikfang, når det står og koger 

med mad på. I dette tilfælde Møllegryde, 

som af flere fik kommentaren: ”Det smager 

faktisk godt og hjemmelavet”. Så her fik vi 

også et par TV-stjerner, for arrangørerne havde 

sørget for, at pressen var velorienteret om, at 

beredskabet havde et arrangement. 

”Takt og Tone” – dette er navnet på et rigtig 

godt kursus som engang så dagens lys, og 

som nu er blevet afholdt igen. Om navnet 

er rigtigt, kan jo diskuteres, men det var vi 

egentlig mange kursister, der syntes. Denne 

gang var vi ca. 21, som lærte noget om at: 

Optræde i uniform – Funktionel Beredskabsoptræden 

(stævnet) – Fanereglement (kort) 

– Kommandovej – Opførsel og fremtoning i uniform 

– Uniformsbestemmelser – Distinktionering. 

Et rigtigt godt kursus, og en kæmpe tak 

til Lene Schade og ikke mindst Bent Schade. 

Karin Rasmussen 

Viceregionsleder 

regIon mIdtjylland 

Herning 

Aftale med Falck 

11. januar lavede vores kredsleder sammen 

med beredskabschef Mette Bøgvad en 

samarbejdsaftale med Falck. Aftalen går ud 

på, at Falck via Hernings vagthavende ISL kan 

rekvirere hjælp fra frivillige ved Herning Kommunale 

Beredskab, når deres egne ressourcer 

ikke rækker. 

Arbejdsudvalg 

Der blev ultimo 2007 nedsat nogle arbejdsgrupper, 

der har til formål at udvikle frivilligdelen 

ved Herning Kommunale Beredskab. Der 

arbejdes lige nu i følgende udvalg: 

Oprydning på depotet: 

Gruppen gennemgår alt materiel og mundering 

på depotet. Det, der kan laves penge ud af, 

skal sælges. Resten gives væk eller smides 

væk. Der er allerede sendt 125 kasser mundering 

til Hviderusland. 

Information: 

Gruppen har til formål at informere om det frivillige 

beredskab i Herning kommune og skabe 

grundlag for at hverve nye frivillige. Gruppen 

startede med at lave en analyse af behov og 

muligheder. Den første opgave, som gruppen 

herefter gik i gang med, var en opdatering af 

hjemmesiden herning.dk/beredskab, som i 

skrivende stund næsten er klar til uploading. 

Den næste opgave, som gruppen går i gang 

med, er en hvervekampagne, som forventes 

iværksat i efteråret 08. 

Indretning af Beredskabsgården 

Gruppens mål er at komme med en samlet 

plan til Beredskabsafdelingen for, hvordan 

Beredskabsgården kan renoveres med nyt 

køkken, maling etc. 

Nye køretøjer til det frivillige beredskab 

Det frivillige beredskab har fået tildelt to nye 

VW Transporter dobbeltkabine-chassis med 

firehjulstræk. De skal afløse andre køretøjer, 

der går ud af beredskabet. 

Bowling 

Den 29. februar afholdtes den traditionelle 

”BF-bowling” i Herning Bowlingcenter. Der 

deltog frivillige, deltidsbrandmænd og fast 

personale, alle med påhæng. Det var som 

sædvanlig en god hyggeaften, hvor Aktivitetsudvalget 

havde lavet et fint arrangement på 

Beredskabsgården efter bowlingen, hvor der 

var både vådt og tørt til ganen. 

Super Cross i Messecenter Herning 

Igen i år havde frivillige fra Herning taget opgaven 

som førstehjælpsvagt ved det store Super 

Cross-stævne i Messecenter Herning. Og der 

var også opgaver at løse for førstehjælperne, 

da kørerne virkelig går til den på banen. 

Hest og Rytter i Messecenter Herning 

En anden tilbagevendende opgave for de frivillige 

i Herning er hjælp med trafikregulering på 

pladsen ved af- og pålæsning af hestene ved 

arrangementet Hest og Rytter i messecenter 

Herning. 

Beredskab 

BeredskaB 

26 

Foredragsaften med forsvarsminister 

Søren Gade 

Aktivitetsudvalget havde arrangeret en foredragsaften 

på Herning Rådhus den 17. april 

med forsvarsminister Søren Gade. Indbudte til 

arrangementet var Beredskabskommisionen i 

Herning, ansatte-, deltidsansatte- og frivillige 

ved Herning Kommunale Beredskab, Falck og 

Beredskabsstyrelsen Midtjylland. 

Henning Skallebæk 

regIon syddanmark 

Nyborg Kreds 

Så er det nu venner! Fredag den 25. juli til 

søndag den 3. august. 

Vi strækker halsen og kigger efter tilmeldinger 

til årets Langelandsfestival 2008. 

Igen i år skal vi bruge en masse frivillige. 

Så har du minimum 12 timers førstehjælp 

eller brand m/k, så kom og vær med i vores 

fællesskab med masser af hygge, god musik 

og ikke mindst en spændende indsats. For at 

få et gratis armbånd skal du have mindst 30 

timers vagt + scenevagter. Så kan du stille 

telt eller campingvogn op i vores indhegning. 

Fat musen og send en mail til vicekredsleder 

Henrik Madsen, henmad@mail.dk. Så sørger 

han for, at du får yderligere oplysninger, og at 

du bliver tilmeldt. Du er mere end velkommen 

til at tage hele familien med! 

regIon hovedstaden 

Så kom vi gennem alle kredsårsmøderne 

uden dramatik. Også Region Hovedstadens 

eget årsmøde blev gennemført som planlagt, 

og der blev kun en enkelt udskiftning i 

regionsledelsen. Vi sagde farvel til uddannelsesassistent 

Mark Ulf Andersen, og i stedet 

blev Bjarne Späth Andersen udpeget som ny 

uddannelsesassistent. Da Bjarne allerede sad 

i regionsledelsen, gav det plads til Brian Tiedt, 

som nu er medlem af regionsledelsen. Du kan 

se hele regionsledelsen på Region Hovedstadens 

hjemmeside www.bfrh.dk. 

For andet år i træk er en af regionens kredse 

blevet hædret med prisen som Årets Frivilligberedskab. 

Sidste år var det Frederikssund, 

der løb med æren, og i år blev det Bornholm. 

På Bornholm har man et fremragende samarbejde 

med alle enheder inden for beredskabet. 

Beredskabsstyrelsen Bornholm og 

Beredskabsforbundet samarbejder således 

i det daglige om løsning af en lang række 

forskellige opgaver. Og endnu en gang er det 

nu blevet slået fast, at hvis man giver frivillige 

meningsfyldte opgaver i hverdagen, så støtter 

de op om beredskabstanken. Det skete i Frederikssund 

i 2007, og det sker for Bornholm

i 2008. Fra Regionen skal der lyde et stort 

tillykke til de frivillige på Bornholm! 

Regionsledelsen har på sit første møde efter 

årsmødet fordelt kredstilskuddene, og alle 

kredse skulle på nuværende tidspunkt have 

fået besked på, hvor mange penge de er 

tildelt i 2008. 

Regionen har også tildelt de første midler til 

information og hvervning. I alt er der bevilget 

penge til 13 forskellige aktiviteter. Beløbene 

fordeler sig med 900 kr. for det billigste arrangement 

til 13.750 kr. for det dyreste. Hertil 

kommer så de penge, som regionen selv har 

brugt til fornyelse af udstillingsstanden. Der er 

stadig et lille beløb tilbage, så hvis din kreds 

ligger inde med en god idé, er det bare med 

at få søgt! 

Region Hovedstaden forventer at afholde et 

regionsmøde den 2. juni forud for Landsrådsmødet. 

Der vil senere blive sendt indkaldelse 

ud til samtlige kreds- og vicekredsledere. 

Herudover forventer vi at afholde en temadag 

for alle vores kreds- og vicekredsledere 

søndag den 21. september. Husk allerede nu 

at sætte kryds i kalenderen. 

Søren Brandt 

Informationsassistent 

Er Projekt Østbørn i krise? 

Det skulle man tro, hvis man ser på, at vi for 

bare få år siden havde seks lejre med 180 

børn. Nu er tallet nede på 4 lejre og 120 

børn. Hvad er årsagen til dette? Ikke at der 

mangler sponsorer, selv om det bliver sværere 

og sværere for hvert år. Men heldigvis er der 

også sponsorer, der trofast støtter vores projekt 

år efter år. Nej, problemet er hjælperne. 

Grunden til, at der i år ikke er lejre i Tullebølle 

og Greve, er mangel på hjælpere. På Ishøjlejren 

er der i skrivende stund kun tilmeldt 

fire hjælpere. Det er for lidt til, at lejren kan 

gennemføres på forsvarlig måde. Derfor håber 

jeg meget, at mange flere vil melde sig som 

hjælpere. Det er lige meget, hvor i landet man 

bor. Man kan bo på lejren. Vi har et hus med 

10 klasseværelser til rådighed. Man behøver 

ikke være der i hele perioden. Nogle dage er 

der ture til Zoo og Tivoli, og det er især disse 

dage, der er brug for ekstra hænder. 

Lejren afvikles i tiden fra den 30. juni til 11. 

juli 2008. 

Tilmelding kan ske til Lejerleder Kirsten 

Nielsen, Seedorffs Vænge 8, 1. tv, 2000 Frederiksberg. 

Tlf. 3886 0962. E-mail kirsten.9@ 

privat.dk 

Eller projektleder Bodil Schou, Nordens Plads 

4. 9-07, 2000 Frederiksberg. 

Tlf. 3616 2726. E-mail bodilschou@ofir.dk 

landsPlan 

Hjemmeside for BF-stævne 

Hjemmesiden for BF-stævnet, der bliver 

afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder 

stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk 

”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”. 

LogBuy rabatkort 

Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle 

skulle gerne have fået det udleveret, så I nu 

kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle 

nogen ikke have modtaget kortet, så kan 

I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle 

Wulff på Beredskabsforbundets landskontor. 

Adresseændring 

Husk at melde din adresseændring til både 

din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret 

modtager ikke automatisk meddelelser 

om ændringer. 

Nyhedsbrev 

Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev 

på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte 

i din indbakke. 

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP 

GENOPLIVNING 

BESKYTTELSE 

UNDERVISNING 

Beredskab 

BeredskaB 

27 

støttemedlem 

Gratis førstehjælpskursus 

Der vil i løbet af foråret være mulighed 

for at komme på gratis repetitionskurser 

i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i 

følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, 

Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og 

København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde 

sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets 

kursusafdeling på telefon 35 

24 00 00. 

Lej en førstehjælpsinstruktør til 

børnefødselsdagen 

Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst 

sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed: 

2 timer. Pris: 2.000,-. Bemærkning: Op til 

25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år. 

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag 

kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde- 

ling på telefon 35 24 00 00. 

regIoner og kredse 

lej en seng I frøslev 

I Beredskabsforbundets Informationsbarak 

H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og 

billig overnatning. Foruden en museums- og 

informationsafdeling rummer Barak H1 også 

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine 

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale 

med plads til 40 personer. Her 

kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen 

– for kortere eller længere tid. 

Pris: 

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn 

for mødelokalet 

Henvendelse: 

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 

e-mail: l.u.nording@mail.dk 

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk 

www.opti-safe.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2 

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000 

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2 

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup 

Alle har nogen at komme hjem til 

Alle har nogen at komme hjem til 

Har du kompetence 

til at redde liv og værdier? 

Har du kompetence 

til at redde liv og værdier? 

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser 

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, 

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien 

I samt over servicebranchen. 

30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser 

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, 

forsvaret, Falck Nutec de har offentlige global tilstedeværelse, myndigheder, industrien og servicerer 

samt sine kunder servicebranchen. 

med tilpassede løsninger på tværs 

af landegrænser. 

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer 

sine Foruden kunder avancerede med tilpassede anlæg til løsninger sikkerhedstræning 

på tværs 

af tilbyder landegrænser. Falck Nutec også moderne kursus- og 

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter. 

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning 

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og 

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter. 

Falck Nutec Esbjerg A/S 

Uglviggårdsvej 3 

DK-6705 Esbjerg Ø 

Falck Nutec Esbjerg A/S 

Uglviggårdsvej Tel: (+45) 76 12 313 

14 

DK-6705 Fax: (+45) Esbjerg 76 12 13 Ø13 

Tel: falcknutec@falcknutec.dk 

(+45) 76 12 13 14 

Fax: www.falcknutec.dk 

(+45) 76 12 13 13 

falcknutec@falcknutec.dk 

www.falcknutec.dk 

PP 

UMM 

Id nr: 42102

Århus Brandvæsen og hjemmeværnet, side 6 - Beredskabsforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?