Århus Brandvæsen og hjemmeværnet, side 6 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Århus Brandvæsen og hjemmeværnet, side 6 - Beredskabsforbundet

nummer 3 · maj 2008

Århus Brandvæsen

og hjemmeværnet, side 6

Førstehjælp kan Forhindre

skadestueBesøg, side 9

Årets Frivilligpriser uddelt, side 11


H E L PA N H E L PA N S A F E T Y

K U R S E R & F O R E D R A G P R O D U K T E R O G U N D E R V I S N I N G S U D S T Y R

Hold måsen varm hele året ...

Batteri-varmepude

Du finder puden

og mange andre produkter

under sundhed & velvære på

vores hjemmeside fra medio

maj 2008

www.helpansafety.dk

Leveres med:

batterier, batterioplader

og adaptor til bil.


til gavn For samFundet

Det danske samfund oplever i disse år

en øget vækst i virksomheders og fondes

almennyttige engagement. Et engagement,

der kommer borgerne til gavn. Det

sker i form af sponsorater til kampagner

for førstehjælp og forebyggende aktiviteter.

Beredskabsforbundet har gennem de

seneste år mærket en markant stigning i

tilskuddet til projekter af sådanne karakterer.

TrygFonden har støttet en hjertestarterkampagne,

Foreningen Østifterne

støtter det igangværende projekt Bedre

Ældresikkerhed, og senest har DS Torm

A/S bevilliget et beløb til lancering af en

førstehjælpskampagne med fritidssejlere

som målgruppe.

Via disse fondes og private virksomheders

støtte bliver det muligt at skabe

større tryghed i samfundet. Men man

kan samtidig spørge, om det ikke alene

bør være det offentliges forpligtigelse at

skabe den tryghed? Koncentrerer vi os

om forebyggelse og førstehjælpsområdet,

så må svaret være: Jo, det er det offentliges

ansvar. Det offentlige burde kunne

afsætte langt flere midler til forebyggende

aktiviteter. Skal man kigge på det ud fra

et økonomisk perspektiv, så vil det muligvis

på kort sigt virke som en dyr udgift

at sikre tryghed og forebyggelse, men på

længere sigt vil det helt givet vise sig som

en økonomisk gevinst for samfundet. Det

vil både være i form af færre besøg på

skadestuer og indlæggelser på sygehuse,

færre penge til genoptræning af patienter

og indkøb af hjælpemidler. Kort sagt:

Sundhedssektoren vil kunne spare penge

på en række områder, hvis de forebyggende

initiativer blev iværksat. Der er jo ingen

tvivl om, at forebyggelse er bedre end

helbredelse. Et andet perspektiv, som kan

være svært at sætte økonomi på, er det

Nummer 3 - Maj 2008 - 28. årgang

Udgivet af:

Beredskabsforbundet

Hedelykken 10

2640 Hedehusene

Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01

Web: www.beredskab.dk

E-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:

Informationschef Mads Jakobsen

Informationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendte indlæg.

menneskelige aspekt – den menneskelige

livskvalitet. Det gælder også om at sikre,

at hjælpen hurtig sættes ind, hvis ulykken

alligevel skulle ske. Hurtig hjælp vil være

med til at forøge overlevelseschancerne,

og den vil efterfølgende også være med

til at formindske alvorlige mén som følge

af ulykken.

Men der er en række faktorer, der kan

spænde ben for dette. Det kan bl.a.

være af økonomisk eller politisk karakter,

hvor man ikke vil afsætte de midler, som

er krævet til forebyggelse. Trods alt så

bevæger det danske samfund sig i den

rigtige retning. Politisk er der taget et

stort skridt ved at gøre det lovpligtigt, at

køreelever skal kunne fremvise et gyldigt

førstehjælpsbevis for at blive indstillet til

køreprøven. Men vi halter dog stadigvæk

efter vores nabolande, når det gælder

indsats og fokus på førstehjælpsområdet.

Foreløbigt sætter Beredskabsforbundet

pris på det engagement og den økonomiske

støtte, som fonde og private virksomheder

viser forbundets projekter, og fordi

de er med til at gøre dem til realiteter.

Produktion og annoncer:

Horisont Gruppen a/s

International House

Center Boulevard 5

2300 København S

Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:

9.828

Medlem af Dansk Oplagskontrol

Kontrolperiode 1/7-2006 - 30/6-2007

ISSN 0908-9594

BeredskaB

3

BEREDSKAB

Indhold

Beredskabsforbundets syn

hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . 4

Samarbejdsaftale i

Århus Kommune . . . . . . . . . . . . . 6

Førstehjælp kan forhindre

skadestuebesøg . . . . . . . . . . . . . . 9

Frivillige i Billund Kommune . . . . 10

Årets Frivilligpriser uddelt . . . . . . 11

Hvideruslandskomiteen i Kolding 12

Ændring af prisoverrækkelse . . . . 14

DGI Landsstævne 2009 . . . . . . . . 14

Pilotprojektet kom i sikker havn . 15

Søren Gade talte til frivillige

i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Psykosocialt støtteteam i

Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Frederiksberg Kreds flytter ind . . 18

BF Landsstævne 2008 . . . . . . . . 20

Bedre Ældresikkerhed . . . . . . . . 22

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . 24

Brandbiler fra dengang . . . . . . . . 25

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 25

Deadline til næste nummer den 30. juni 2008

- bladet udkommer den 24. juli 2008.

Abonnement:

2008, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige

måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet,

statslige og kommunale myndigheder, politi,

bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere

inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto:

Århus Brandvæsen


BeredskaBsForBundet

Beredskabsforbundets

syn på hjemmeværnet

Beredskabsforbundet og dets medlemmer har ofte måttet forholde sig til

hjemmeværnet i de senere år . Det vi har sagt, er ikke altid det samme .

Derfor er vi undertiden blevet spurgt: Hvad mener I egentlig?

Af Bent Mortensen, landschef

Landschef Bent Mortensen

Hjemmeværnet har ændret sig fra udelukkende

at være frivillige soldater, der ikke

blandede sig i det civile samfund i fredstid,

til nu at have opgaver, der ligger så

tæt på redningsberedskabets, at spørgsmålet

om snitflader og ”strandhugst” er

blevet aktuelt. I takt med den ændring har

vi i Beredskabsforbundet måttet forholde

os til hjemmeværnet som trussel mod

vores eksistens, som konkurrent, men i

høj grad også som samarbejdspartner.

Landsledelsen har fundet det vigtigt at

sætte ord på – at skrive, hvad Beredskabsforbundets

syn på hjemmeværnet

egentlig er. Dermed vil vi kunne sige det

samme i hele organisationen, og omverdenen

vil vide, hvad Beredskabsforbundet

står for.

Det har været helt grundlæggende for

udformningen af ”Beredskabsforbundets

syn på hjemmeværnet”, at vi accepterer

den placering, hjemmeværnet har fået ved

det sidste forsvarsforlig, og at vi ønsker,

at vores forhold til hjemmeværnet skal

være præget af respekt, samarbejde og

god tone.

Hjemmeværnets ledelse har været

forelagt den skriftlige formulering, inden

den nu bliver offentliggjort, og er enig i de

to første punkter vedr. hjemmeværnets

opgaver og påvirkning af frivillige i redningsberedskabet,

men ikke i, at hjemmeværnet

bør tage betaling for assistance til

civile foreninger. Hjemmeværnets ledelse

accepterer imidlertid, at vi har en mening

om dette punkt, og at de divergerende

holdninger ikke er en hindring for et positivt

samarbejde.

Beredskabsforbundets syn på hjemmeværnet

fylder halvanden A4 side, men er

udfærdiget sådan, at der kan uddrages en

kort version ved kun at citere overskrifter

og underoverskrifter. De tre overskrifter

kan i øvrigt bruges alene.

Teksten lyder således:

1 . Hjemmeværnet løser primært opgaver

af militær karakter .

2 . Hjemmeværnet må ikke påtage sig

opgaver, så der bliver færre frivillige

BeredskaB

eller ansatte i redningsberedskabets

regi .

3 . Hjemmeværnet bør kun yde assistance

til civile foreninger m .v . mod

betaling i samme niveau, som andre

foreninger og myndigheder tager .

Uddybning

Ad 1 . Hjemmeværnet løser primært opgaver

af militær karakter .

Hjemmeværnet løser primært militære

opgaver i krigs- og krisetider. Hjemmeværnets

opgaver fremgår af Hjemmeværnslovens

§ 1, hvoraf fremgår:

”Hjemmeværnet deltager som en del af

det militære forsvar i løsningen af de

opgaver, der påhviler hæren, søværnet og

flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter

myndigheder i disses opgavevaretagelse.”

Uanset at hjemmeværnets primære

opgaver er militære opgaver i krigs- og

krisetider, så finder Beredskabsforbundet

det formålstjenligt, at hjemmeværnet

løser nogle opgaver i fredstid, som påhviler

dele af det militære forsvar, primært

søværnet i forbindelse med eftersøgnings-

og redningsopgaver til søs, samt i

forbindelse med miljøopgaver til søs.

Hjemmeværnets politikompagnier løser

opgaver for politiet i fredstid (såkaldt

”almindelig hjælp”). Selv om Hjemmeværnets

Politikompagnier primært løser sine


opgaver i krigs- og krisetider, så finder

Beredskabsforbundet, at samarbejdet

mellem politi og hjemmeværn i fredstid

kun er et anliggende for politi og hjemmeværn,

og at samarbejdet ikke påvirker

forholdene for frivillige i redningsberedskabet.

Forsvaret – og dermed hjemmeværnet

– kan støtte det civile samfund i ekstraordinære

situationer. Det er udtrykt

i ”indsættelsesrækkefølgen”, som forsvarsministeren

har erklæret, gælder for

forholdet mellem hjemmeværn/forsvar og

redningsberedskabet, og som indebærer,

at førsteudrykningen forestås af politi og

lokalt redningsberedskab, herunder de

lokale frivillige i redningsberedskabet. Ved

større indsatser anvendes redningsberedskab

fra nabokommuner, støttepunkter og

statslige beredskabscentre, og først når

dette overbygningsberedskab er brugt,

træder forsvaret, herunder hjemmeværnet,

til. Beredskabsforbundet finder, at

”Indsættelsesrækkefølgen” på udmærket

vis regulerer forholdene mellem de frivillige

i redningsberedskabet og hjemmeværnet,

og derfor skal overholdes.

Ovenstående understøttes af, at hjemmeværnet

ikke har et sektoransvar, og

derfor ikke på eget initiativ kan påtage sig

løsning af de i beredskabsloven nævnte

opgaver, men kun kan rekvireres som

støtte, hvis redningsberedskabets egne

ressourcer ikke er tilstrækkelige.

Ad 2 . Hjemmeværnet må ikke påtage sig

opgaver, så der bliver færre frivillige

eller ansatte i redningsberedskabets

regi .

Redningsberedskabet er et kommunalt

ansvar. Selv om Beredskabsstyrelsens

centre (kaserner) udgør en overbygning

til det kommunale redningsberedskab, er

det et grundlæggende princip, at udgifter

til redningsberedskabet og ansvar for

opgavernes løsning i henhold til beredskabsloven

påhviler kommunerne, og ikke

staten. Det er ikke foreneligt med det

skitserede princip, at hjemmeværnet for

statslige midler tilbyder opgaveløsning i

kommunerne.

Hjemmeværnet skal have fokus rettet

mod det militære forsvar, og ikke mod opgaver

i et civile samfund. Hjemmeværnet

må ikke påtage sig opgaver, som påvirker

redningsberedskabet på en sådan måde,

at der bliver færre frivillige eller ansatte i

redningsberedskabet.

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter

kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-,

offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller

lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller

indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k

BeredskaB

BeredskaBsForBundet

Hjemmeværnets primære opgaver må

ikke omfatte de opgaver, som i henhold til

Beredskabsloven er henlagt til redningsberedskabet.

Hjemmeværnets uddannelser

skal derfor primært være rettet

mod militære forhold, og kun i mindre

grad mod den opgave, der kan opstå som

bistand til redningsberedskabet ved store

ulykker og katastrofer.

Hjemmeværnet må således ikke anskaffe

materiel, der primært er beregnet til opgaver,

som påhviler redningsberedskabet,

f.eks. brandbiler.

Ad 3 . Hjemmeværnet bør kun yde assistance

til civile foreninger m .v .

mod betaling i samme niveau, som

andre foreninger og myndigheder

tager .

Hjemmeværnet må ikke udøve illoyal

konkurrence i forhold til andre aktører ved

at påtage sig opgaver for civile foreninger

m.fl. uden betaling, når andre aktører

efter normal praksis tager sig betalt for at

løse opgaven.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.


Århus Brandvæsen

samarbejdsaftale mellem redn

i Århus kommune og hjemmev

Af Mads Jakobsen

I februar 2008 indgik redningsberedskabet

i Århus Kommune og Hærhjemmeværnsdistrikt

Østjylland en samarbejdsaftale

om bistand fra forsvaret og/eller

hjemmeværnet til redningsberedskabet,

i situationer hvor kommunens egne ressourcer

ikke er tilstrækkelige eller lige så

egnede som forsvarets/hjemmeværnets.

Efter at der offentligt blev orienteret om

aftalens indgåelse, har den imidlertid vakt

nogen bekymring i de frivilliges rækker i

redningsberedskabet. BEREDSKAB har

derfor valgt at bringe følgende synspunkter

fra dels landschef Bent Mortensen og

dels beredskabschef Jakob Andersen.

Hjemmeværnets opgaver

Om baggrunden for aftalen har Jakob

Andersen to holdninger. For det første,

at Århus Kommune med aftalen har

opnået et formaliseret samarbejde med

hjemmeværnet, der både kan udnytte de

ressourcer, som hjemmeværnet/forsvaret

har som særlige kapaciteter, og som og

sikrer kommunen bedre i akutte krisesituationer,

hvor beredskabet kræver en

stor volumenmæssig indsats. Han ser for

så vidt ikke nogen væsentlig nyskabelse

i aftalen, men opfatter snarere aftalen

derhen, at den er et værktøj til bedre at

sikre parternes forventninger til hinanden,

når behovet opstår.

Bent Mortensen er i hovedtræk enig i, at

hjemmeværnets/forsvarets ressourcer

i situationer med store og vanskelige

transportopgaver ved f.eks. stormflod eller

snestorm eller ved flyovervågning, kan

være en klar fordel for samfundet. På tilsvarende

vis kan meget mandskabstunge

opgaver ved fx olieforurening og eftersøg-

BeredskaB

6

ninger med fordel kræve hjemmeværnets

bistand til redningsberedskabet.

Når det er sagt, fremhæver han imidlertid,

at hjemmeværnets opgaver primært er at

understøtte forsvaret, sekundært politiet,

og først når redningsberedskabets egne

ressourcer er udtømt, så at understøtte

dette. Dette er da også baggrunden for, at

en underarbejdsgruppe under frivilligelementet

i 2003 fastslog ”at udgangspunktet

for det fremtidige samarbejde mellem

hjemmeværnet og redningsberedskabet

er, at det i forbindelse med løsning af opgaver

inden for redningsberedskabet altid

vil være det lønnede personel fra det kommunale

og statslige redningsberedskab,

der indsættes først. Dette personel kan,

hvis indsatsen kræver det, suppleres med

redningsberedskabets frivillige. Dernæst

kan personel fra forsvaret, herunder hjemmeværnets

frivillige, aktiveres til støtte for


ingsberedskabet

ærnet

redningsberedskabet på manuelt niveau.”

Et synspunkt, der efterfølgende er blevet

bekræftet flere gange på højt politisk

niveau gennem taler, oplæg til redningsberedskabsforlig

etc.

På den ene side nærer Bent Mortensen

en betænkelighed ved, at Beredskabsstyrelsen

Midtjylland ikke er tænkt ind i

aftalen som niveau 3 inden aktivering af

forsvaret/hjemmeværnet og på den anden

side set ved, om aftalen kan medføre

f.eks. at:

• de frivillige nedprioriteres i redningsberedskabet

som følge af, at kommunen

potentielt kan trække omkostningsfrit

på både personelle og materielle ressourcer

ved hjemmeværnet/forsvaret

• hjemmeværnspersonellets uddannelser

i højere grad orienteres mod redningsberedskabets

opgaver, herunder

brandslukning, ventepladsarbejder etc.,

idet det af aftalen fremgår, at parterne

tilbyder gensidige relevante uddannelser,

og at disse opgaver er omfattet af

aftalen.

Bent Mortensen finder, at der herved

opstår en risiko for en underminering af

rednings-beredskabet, set ud fra såvel

et beredskabsfagligt som økonomisk

perspektiv, der på længere sigt kan blive

katastrofalt for redningsberedskabet. Bent

Beredskabschef Jakob Andersen »

Mortensen fremhæver i øvrigt også, at der

er principiel enighed med Hjemmeværnskommandoen

om disse forhold.

Beredskabschefens uddybning

Hjemmeværnet assisterer ved større

brande og olieforurening. Dermed kan der

være færre frivillige i et redningsbered-

skab, der er dimensioneret risikobaseret,

uden at mindske robustheden i redningsberedskabet.

Hvilken konsekvens får

aftalen for antal frivillige i kommunen?

– Absolut ingen konsekvens for antallet

af frivillige i kommunen. Århus Kommune

vil fortsat have og fortsat udvikle sin frivillige

styrke. Samfundets udvikling stiller

større og større krav til beredskabet og

beredskabets robusthed. Gennem vores

planlægning skal vi tilsikre, at samfundets

samlede ressourcer anvendes

bedst muligt til den beredskabsmæssige

opgaveløsning. En aftale med Hjemmeværnet

ændrer ikke på samarbejdet eller

samarbejdsordenen med de øvrige aktører

i beredskabet (niv. 1 + niv. 2 + niv. 3).

Falcks Uddannelsescenter

BeredskaB

Århus Brandvæsen

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab,

indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp,

funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand,

håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb,

m.v.

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks uddannelsescenter Langvang

Langvangen 1, 8900 Randers

Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Aftalen skal alene tilsikre den nødvendige

robusthed i de nuværende og nye opgavetyper,

som beredskabet må forventes

at løse.

Det springende punkt er kompetencer.

Man skal anvende de rette kompetencer

til opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt

at aktørerne i totalforsvaret ikke konkur-

vi er glade for frivillige i redningsberedskabet

i Århus kommune – meget glade

rerer med hinanden, men komplementerer

hinanden. Redningsberedskabet (heltid,

deltid, frivillige) er specialister på brand,

redning og miljø - og sådan skal det blive

ved med at være. Der er jo bare situationer,

hvor der er brug for specialister

og ikke-specialister, fx ved opsamling af

store mængder olie fra de århusianske

strande eller ved opbygning af større barrierer

med sandsække.

Et eksempel kan være en situation med

ekstrem forhøjet vandstand - ikke et

urealistisk scenarium - her vil kommunens

frivillige være indsats i teknisk løsning af

opgaven ved fx lænsning, bortpumpning,

håndtering af sammenstyrtninger mv.

Det vil i disse situationer være særdeles »


»

Århus Brandvæsen

relevant at trække på øvrige komponenter

til løsning af f.eks. barrierebygning.

Efter aftalen kan Hjemmeværnet forestå

evakuering og genhusning. Betyder det, at

kommunen ikke længere vil have frivillige,

der er uddannet til indkvartering og

forplejning?

– Absolut ikke. Aftalen medfører, at det

er muligt at trække på assistance fra

Hjemmeværnet til fx. transportopgaver og

hjælp ved etableringen af indkvartering,

hvis nødvendigt. Her er der tale om en

lokal ekstra ressource, der hurtigt kan

etableres i form af mandskab og materiel.

Hjemmeværnet tilbyder at supplere

kommunens redningsberedskab uden

omkostning for kommunen. Hvad sparer

kommunen ved aftalen (færre frivillige,

mindre materielanskaffelser m.v.)?

– Kommunen sparer intet ved denne

aftale. Dette er ikke anderledes, end at

andre beredskabsaktører kan supplere

kommunens redningsberedskab uden

omkostning for kommunen. Det er netop

disse konstellationer, der gør det samlede

danske beredskab robust. Jeg ville jo ikke

tage mit job alvorligt, hvis vi ikke planlægger

for en række tænkelige - og nær-

mest utænkelige scenarier og afdækker

mulighederne for assistance i tilfælde af,

at vores ressourcer ikke er tilstrækkelige.

Den risikobaseret dimensionering er jo

et plus i den henseende for vi netop der

igennem kan sætte fokus på scenarierne

og ressourceudnyttelsen.

Aftalen gælder kun i fredstid. Vil kommunen

så etablere en supplerende ressource

ved krise eller krig?

– Kriser opstår i min terminologi i fredstid

og er derfor dækket af aftalen. Ved

krig kommer samtlige af landets ressourcer

under pres, og kommunen vil

løse opgavesættene med eksisterende

ressourcer og i tæt koordination med

samtlige samarbejdspartnere – ligesom i

fredstid. Jeg tror, at man skal lade være

med at se spøgelser, men glæde sig over,

at man har et samfund, hvor man kan, vil

og skal udnytte de samlede ressourcer i

totalforsvaret til opgaveløsningen. Frivillige

er heldigvis kommet for at blive - både i

redningsberedskabet og i hjemmeværnet.

Hver især har man egne kompetencer - og

jeg ved at jeg gentager mig selv, når jeg siger,

at man skal komplementere hinanden

og støtte hinanden og IKKE konkurrere

om opgaverne. Vi er glade for frivillige i

BeredskaB

8

redningsberedskabet i Århus Kommune

– meget glade. Vi skal også blot erkende,

at for at have en aktiv frivillig styrke med

højt kompetenceniveau, skal der være

relevante opgaver som de kan løse - og

dem har vi i Århus Kommune. Derfor har

og skal de frivillige i redningsberedskabet

have en fremtrædende rolle i det daglige

støtteberedskab. Gennem samarbejde

opnår forståelse for hinandens kompetencer

og snitflader - og hvorledes man bedst

muligt bruger hinanden ved ulykker og

katastrofer.

Afslutningsvist understreger begge parter,

at de er enige i indsatsrækkefølgen, hvor

hjemmeværnets/forsvarets personel principielt

først skal indsættes, når redningsberedskabets

egne ressourcer er udtømt,

men at den materielle forskellighed klart

kan medføre, at det ud fra en samfundsmæssig

betragtning kan være en fordel

at anvende forsvarets/hjemmeværnets

ressourcer. I relation til den konkrete

aftale f.eks. qua flyovervågning, og som

et tilsvarende eksempel fremhæver Bent

Mortensen Marinehjemmeværnets ressourcer

og kompetencer.

Læs mere på www.beredskab.dk eller ring

3524 0000.


Af Mads Jakobsen

150.000 af besøgene er børn i alderen

0-14 år, og her viser tal, at helt op mod

40 % af disse kunne undgå et besøg på

skadestuen, hvis forældre, pædagoger

eller lærere kunne yde førstehjælp på

skadestedet. Hurtig førstehjælp kan nemlig

være med til at forhindre, at skaden

forværres. Samtidig vil førstehjælperen

også være i stand til at vurdere, om et

skadestuebesøg vil være nødvendigt.

Mange sportsskader

Idræt er på alle måder sundt, men skader

kan ikke undgås. 85.000 idrætsudøvere

er derfor hvert år forbi skadestuen. Et

tal, som også kunne nedbringes, hvis

idrætsledere- og trænere som et fast element

i deres uddannelse blev undervist i

førstehjælp. Der er på de fleste uddannelser

ikke noget krav om, at de i forbindelse

med deres træneruddannelse skal

gennemgå et førstehjælpskursus. Hos

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

har man fokus på førstehjælpsområdet:

– I 2007 udbød DGI knap 200 kurser omkring

førstehjælp rettet mod trænere og

instruktører. De fleste finder sted i regi af

svømning med fokus på livredning, og vi

kan se, at vi gennemfører langt de fleste

kurser med et deltagertal på 10 til 15. Så

vi har fokus på, at vores trænere og instruktører

er klar til at håndtere ulykkessituationer,

når de opstår i forbindelse med

idræt, siger kommunikationschef i DGI,

Kim Vejrup. I 2007 har DGI registreret

86.500 trænere, instruktører og ledere i

foreningerne.

Vi er på rette spor

Tal fra Dansk Førstehjælpsråd viser, at

omkring 250.000 danskere hvert år uddannes

i førstehjælp. Et tal, der steg væsentligt

fra den 1. oktober 2006, hvor det

blev lovpligtigt, at køreelever skal kunne

fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis for

at kunne indstilles til selve køreprøven.

Det betyder, at over 60.000 personer

hvert år er nødt til at tage et førstehjælps-

BeredskaB

9

Førstehjælp

De seneste tal fra

Statens Institut for

Folkesundhed viser,

at 600 .000 danskere

hvert år besøger skadestuerne

. Besøgstallet

kunne reduceres

væsentligt .

Førstehjælp kan

forhindre skadestuebesøg

kursus. Men vi er stadig ikke gode nok til

at hjælpe, når nogen kommer til skade.

Overlevelseschancerne for danskere, der

falder om med hjertestop, er desværre

stadig ikke ret store. Kun 4-5 % overlever.

Et tal, der ligger langt under vores naboers

evne til at redde liv. I Norge overlever

helt op mod 23 procent af de, der får

hjertestop, men her er der en lang tradition

for genoplivning, som børnene lærer

i skolen. Her bliver knap 50 % med hjertestop

forsøgt genoplivet af medborgere,

mens kun cirka 20 % af de danskere, der

får et hjertestop uden for hospitalet, bliver

forsøgt genoplivet, inden ambulancen når

frem.

Beredskabsforbundet har i april måned

kørt en kampagne for at få danskerne til

at tage et førstehjælpskursus. Desuden

har forbundet tilpasset førstehjælpskurserne,

så de passer til forskellige grupper,

herunder institutionspersonale og pædagoger,

køreelever og spædbørnsforældre.

Læs mere på www.beredskab.dk/kurser


Frivillige

Frivillige skal styrke

beredskabet i Billund kommune

Frivillige i redningsberedskabet er en vigtig ressource, som altid kan

træde til ved store ulykker eller katastrofer . Derfor vil man have frivillige

tilknyttet det kommunale redningsberedskab i Billund . Det er nødvendigt

med frivillige den dag, ulykken sker – især i Billund med de mange turister .

BeredskaB

10

Af Mads Jakobsen

Billund Airport, tusindvis af turister i Legoland. En uheldig cocktail,

hvis uheldet en dag er ude. Blandt andet derfor er Billund

Kommune og Beredskabsforbundet klar med en målrettet kampagne

for at hverve en stor gruppe frivillige til det kommunale

beredskab.

Beredskabschef Torben Ravn ser frem til at få opbygget en

styrke af frivillige i kommunen.

– På nuværende tidspunkt mangler vi 15-20 frivillige, og hvis vi

kan få det, så vil jeg være utrolig glad. Jeg håber selvfølgelig, at

vi løbende kan øge styrken, så vi kan sprede belastningen på de

frivillige og ikke overbebyrde dem med opgaver. I første omgang

skal vi have frivillige uddannet i forplejning og indkvartering, men

på længere sigt kan de frivillige f.eks. også bruges til forebyggende

arbejde. Her tænker jeg specielt på Beredskabsforbundets

projekt Bedre Ældresikkerhed. Kommunens målsætning er

at få fem millioner turister til Billund om året, så hvis noget går

galt, så har vi brug for at kunne indkvartere og forpleje et stort

antal mennesker, forklarer Torben Ravn om udgangspunktet for

at hverve frivillige til det kommunale beredskab.

Ambassadører valgt

For at øge opmærksomheden på manglen af frivillige har man

lavet en aftale med to kendte personer fra kommunen. Den ene

person er Jan Kirkegaard, tidligere konservativ folketingspolitiker,

og den anden person er lufthavnschef for Billund Airport,

Jørgen Krab Jørgensen.

- Regionen er i samarbejde med beredskabskommissionen og

beredskabschefen gået forrest for at opbygge en frivillig ressource

i kommunen. Regionen har udarbejdet en handlingsplan

for hele hvervningen og blandt andet sikret kontakten til de to

ambassadører. Derudover har vi indrykket annoncer i lokalaviserne

og haft kontakt til pressen. Der har allerede været afholdt

to informationsmøder, og det har gjort, at der er skabt grundlag

for at opstarte et frivilligberedskab. Her mødte 12-14 personer

op, som gerne vil yde en indsats for lokalsamfundet. Inden

sommerferien vil vi køre introduktion, grundkursus i førstehjælp

og elementær brandbekæmpelse. Efter sommerferien starter uddannelsen

i indkvartering og forplejning, forklarer Beredskabsforbundets

regionsleder for Region Syddanmark Else Højsager.


Årets Frivilligpriser uddelt

Ved en ceremoni i Forsvarsministeriet blev Årets Frivilligpriser for 2007

uddelt af departementschef Lars Findsen .

Af Mads Jakobsen

Prisen som Årets Frivillig 2007 blev

overrakt til Lisbeth Elfort fra Beredskabsstyrelsens

Frivilligcenter Hedehusene,

mens prisen som Årets Frivilligberedskab

gik til Det frivillige Redningsberedskab

Bornholm. Forsvarsminister Søren Gade

kunne pga. begravelse af en dansk soldat

desværre ikke stå for overrækkelsen af

priserne. I forsvarsministerens fravær blev

priserne overrakt af Forsvarsministeriets

departementschef Lars Findsen. Men

forsvarsministeren havde dog lavet en

videohilsen til prismodtagerne.

Årets Frivilligberedskab

Det frivillige Redningsberedskab Bornholm

fik prisen som Årets Frivilligberedskab

2007, fordi de har vist, hvordan man etablerer

et gnidningsfrit samarbejde mellem

beredskabets forskellige aktører, og fordi

de har en enorm bredde i det frivillige redningsberedskab.

Det afspejlede sig og

ved prisoverrækkelsen, hvor Beredskabsstyrelsen,

det kommunale beredskab og

Beredskabsforbundet var mødt op for at

modtage beviset på Årets Frivilligberedskab

2007.

I sin videohilsen til Det frivillige Redningsberedskab

Bornholm sagde Søren Gade:

– I har vist, hvordan man etablerer et

gnidningsfrit samarbejde mellem beredskabets

forskellige aktører. Der er tale om

et samarbejde, som jeg kun kan bifalde

og som forhåbentlig vil inspirere andre

redningsberedskaber rundt om i landet.

Årets Frivillig

42-årige Lisbeth Elfort modtog den fornemme

pris for sit mangeårige engagement

i redningsberedskabet. Hun er i dag

leder af indkvarterings- og forplejningsenheden

ved frivilligcentret og yder en meget

stor indsats for at sikre, at indkvarterings-

og forplejningsberedskabet er en akut

enhed. Gennem årene er hun rykket ud

til så forskellige steder som Grønland,

Afghanistan og Sumatra i Indonesien. I videotalen

til Lisbeth Elfort sagde forsvarsministeren:

– Den slags offervilje understreger, at du

er den rigtige modtager af prisen i år. Du

har deltaget i utallige forplejningsindsat-

BeredskaB

11

Frivilligpriser

ser – store som små. Som forsvarsminister

kan jeg kun finde to passende ord for

den helt specielle og prisværdige indsats,

som du har ydet gennem mere end 25 år.

Og det er ”tusind tak”.

Og i sin tale ved prisoverrækkelsen sagde

departementschef Lars Findsen:

– I 2006 var du med til overrækkelsen

af årets frivilligpriser, da Frivilligcenteret

Hedehusene modtog prisen som Årets

Frivilligberedskab. Du var med i din

egenskab af leder for indkvarterings- og

forplejningsenheden. Jeg kan forstå, at

du har været med i rigtig mange år. I

2007 modtog du således medalje for 25

år som frivillig i redningsberedskabet. Du

har også modtaget medalje for tjeneste

i udlandet, som gives til personer, der

har deltaget i internationale operationer i

mere end 28 dage.

Med i dag kan vi vist godt sige, at det

efterhånden er blevet ”rutine” for dig at

modtage priser og medaljer. Men det er

velfortjent.

Beredskabsforbundet ønsker også modtagerne

af dette års frivilligpriser tillykke.


nødhjælp

hvideruslandskomiteen

10 års humanitært arbejde i Beredskabsforbundets Kolding kreds .

Af Anders Rousing, formand for Hvideruslandskomiteen

i Kolding

Siden murens fald, omkring år 1990,

har der i kredsen i Kolding været gang i

nødhjælpsarbejdet. I begyndelsen blev

den humanitære hjælp leveret til Polen,

men hurtigt blev det klart, at behovet for

hjælp var endnu større i Hviderusland.

Foregangsmændene tog udfordringen op

og fik etableret kontakter i byerne Minsk

og Grodno.

Det var pastor Erik Langkjer, der i præstegården

samlede tøj, fodtøj og andet,

som medlemmer af menigheden havde i

overskud. Det blev så sammen med overskydende

og kasserede effekter fra hjælpemiddeldepotet

og sygehuset i Kolding

leveret til Østeuropa. På det tidspunkt

var det Beredskabskontoret i Kolding, der

organiserede transporterne.

Efter et besøg i Hviderusland i april 1997,

hvor vi sonderede ønsker og behov, tog vi

hjem i vished om, at grundlaget for at udbygge

og fortsætte arbejdet var til stede.

I efteråret 1997 fik vi dannet komiteen

med egen bestyrelse og vedtægter. Rammerne

for, at vi frivillige nu kunne arbejde

med nødhjælp, var lagt, og vi havde en

god opgave, som vi kan kaste os over,

hvis og når vi har ledig tid.

Udfordringen i at levere humanitærhjælp

til Hviderusland har været og er en god

og relevant opgave. Der skal etableres

og vedligeholdes et netværk i Hviderusland;

invitationer, visumansøgning og

speditionsdokumenter skal udarbejdes;

indsamling og oplagring af effekterne

skal organiseres; der skal skaffes penge

til transportudgifter; der skal skaffes

køretøjer, og endelig skal transporterne

gennemføres. Hver transport består af

mange delopgaver, som alle skal være

løst, før succesen er hjemme. Til gengæld

er det et rigtig godt ”learning by doing”-

projekt, som alle frivillige burde opleve at

deltage i.

Diagrammet på næste side viser en

positive udvikling i mængden af leveret

nødhjælp. I år 2001 modtog kredsen i

Kolding sponsorstøtte, så vi kunne købe

en lastvogn. Den har siden haft 15 ture til

Hviderusland, foruden ture til Letland og

Polen. Siden 2005 har komiteen udover

selv at transportere også benyttet vognmænd

til levering af nødhjælp.

Siden komiteens oprettelse har vi afsendt

og leveret 104 lastbil-læs nødhjælp.

Redningsberedskabets frivillige har kørt

omkring 300.000 km. Udgifterne, som

BeredskaB

12

i kolding

dækkes af indsamlede midler, har rundet

1.000.000 kr.

Det er så relevant at stille spørgsmålet,

hvad har vi udrettet, har det flyttet noget,

har det været indsatsen værd osv. Som

jeg ser det, må spørgsmålet besvares ved

at se på følgende to forhold:

For det første:

Venskabsforbindelsen mellem en tidligere

Sovjetstats befolkning og os – et gammelt

europæisk demokratisk land – med

forskellige kulturer og baggrunde. Her er

det min vurdering, at efter flere audienser

på rådhusene og borgmestrenes

åbenhjertige ønsker om øget samarbejde

over grænserne, er vi med til at skabe

forståelse folkene imellem og dermed

gøre verden mindre. I samme forbindelse

vægter det også, at ca. 50 hviderussere

har været på udvekslingsophold i

Danmark, herunder repræsentanter fra


deres Redningsberedskab, Skolevæsen

og Fængselsvæsen, og på hver af deres

virkefelt, kan vi se, at de har taget noget

med hjem, næste gang vi besøger dem.

Arbejdet her er et seriøst bidrag til fortsat

afspænding og fred i Europa.

600

500

400

300

200

100

0

Leveret kubikmeter

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

For det andet:

Utallige hviderussere har modtaget et

eller andet hjælpemiddel, som har lettet

deres hverdag, og som de er os utrolig

taknemmelige for. Det kan være en ung

lam mand, der kommer kørende til os i

en udtjent dansk rullestol, mens vi er i

gang med aflæsning. Det kan være en

ung kvinde indlagt på fødeafdelingen, som

sender en SMS om, at sengen hun ligger

i er ok; der står stadig Kolding Kommune

på den. Det kan være formanden for

”Krigs Veteranforeningen 2. Verdenskrig”,

som takker os for de hjælpemidler, som

foreningens medlemmer nu gør brug af.

Det kan være Skoledirektøren, som overrækker

os et takkebrev som tak for de

udtjente danske skolemøbler, som nu er

skolens stolthed.

Og sidst, her i foråret har vi måttet reducere

mængden på vort lager, da lageret

skulle bruges til andre formål. For ikke

Leveret

i gang / planlagt

at overbelaste vor modtagerorganisation,

som hedder ”Barmhjertighed til de der

trænger”, fandt vi det rigtigst at finde en

alternativ modtager, og det lykkedes. Vi

kom i kontakt med en organisation, hvis

formål er at varetage og forbedre livsvilkårene

for veteranerne, der havde været

i krig i Afghanistan, da russerne var der i

1990erne.

Vi fik afsendt to sættevogne hovedsagelig

med hjælpemidler. Modtagelsen og fortoldningen

gik som planlagt, men straks

efter uddelingen fik vi en SMS om, at vi

havde gjort en invalid tidligere soldat lykkelig.

Den pågældende, hvis navn er Alexander,

er lam og havde i 14 år ligget på

noget, der minder mest om et vaskebræt.

BeredskaB

13

nødhjælp

Alexander blev tildelt en funktionel seng,

og den var han meget taknemmelig for.

Ser vi så tilbage og vurderer på udviklingen

i de 10 år, vi har leveret nødhjælpseffekter

til Hviderusland, ja, så er der

sket en udvikling. Der er helt sikkert flere

varer i butikkerne. De, der har penge, kan

købe stort set det samme, som vi kan

i Danmark og meget af det til de priser,

som vi kender. Der er gennemført byfornyelsesprojekter

i de store byer. I august

besøgte vi hovedstaden Minsk, som er en

utrolig flot by. Det er også slående, at der

er opført nye monomenter, der forherliger

sejren i 2. Verdenskrig; formålet må være

at skabe sammenhold.

Den politiske udvikling kan vi følge i dagspressen,

og der hører vi stort set kun

noget, når der er røre om energipriserne. I

udviklingen i industri og landbrugsproduktionen

er der, som jeg vurderer det, ikke

de store ændringer.

Bureaukratiet ved grænsen er der heller

ikke ændret meget på. Alt under fire timer

for at få fem lastbiler over grænsen er

godt, og her har vor uniform og lastbilernes

farve utvivlsomt været en stor hjælp.

Det er min vurdering, at der i en årrække

stadigvæk er behov for hjælp; den svageste

del af befolkningen har stadig et stort

behov. Så hvis der stadig er frivillige, der

ønsker at deltage, og det stadig er muligt

at låne lastbiler og muligt at skaffe økonomi,

så er opgaven åben i de kommende

år.


inFormation

ændring af

prisoverrækkelse

Den Danske Redningsberedskabspris skal overrækkes

sammen med en årlig højtidelighed i oktober . Det har komiteen

bag prisen netop besluttet .

Af Mads Jakobsen

Ved Falcks 100-års jubilæum i 2006 donerede

Falck en mindesten for omkomne

brand- og redningsfolk. Mindestenen er

anlagt ved Holmens Kirke i København.

Mindestenen danner baggrund for en årlig

højtidelighed ved Holmens Kirke.

Kredsen af organisationer bag Den Danske

Redningsberedskabspris har fundet

det relevant at samle begivenhederne om-

kring mindehøjtideligheden for omkomne

brand- og redningsfolk og overrækkelsen

af redningsberedskabsprisen.

Priskomitéen for redningsberedskabsprisen

har derfor besluttet at flytte prisoverrækkelsen

for prisen til et arrangement i

Forsvarsministeriet.

Prisen vil derfor ikke – som hidtil planlagt

– blive overrakt den 25. april 2008, men

i stedet blive overrakt den 3 . oktober

2008 .

Fristen

for indstilling

af redningsfolk er den

1. september 2008.

Der kan læses mere på:

www.redningsberedskabspris.dk

dgi landsstævne 2009

Tro det eller ej . DGI Landsstævne 2009 er allerede nu under planlægning .

Be- redskab

14

Beredskabsforbundet og DGI har haft

de første forberedende møder. Som

det ser ud i skrivende stund vil DGI

benytte de frivillige fra Beredskabsforbundet

til udlevering af morgenmad/picnicpakker

og aftensmad.

BeredskaB

1

2 april

3

oktober

Landstævnet 2009 skal afholdes i Holbæk fra den 2. juli til 5.

juli, og der forventes 25.000 deltagere. Der er derfor brug for

mange frivillige hænder til at løfte opgaven, så har du mod og

lyst til en spændende opgave, så sæt allerede nu kryds i din

kalender.


Pilotprojektet kom i

sikker havn

Efter to år afsluttes projektet I Sikker

Havn, der har kørt som pilotprojekt

i Korsør Lystbådehavn.

Af Line Nielsen

Korsør Lystbådehavn har i pilotprojektet arbejdet med test og

afprøvning af sikkerhedsudstyr, der er blevet udarbejdet en

beredskabsplan samt information, uddannelse og øvelser, så

brugerne af havnen kunne få kendskab til placering og betjening

m.v. Blandt andet blev der afholdt en uvarslet øvelse, der blev

udarbejdet informationsmateriale, kampagnefilm og afholdt

informationsaftener, og man hvervede og uddannede en flok

Superbrugere. Der er endvidere blevet lavet et system til kontrol

og vedligeholdelse af udstyret.

Superbrugere

Superbrugere er et korps af frivillige, der kan og vil yde en ekstra

indsats ved ulykker på havnen. Brugerne er folk, som ofte er på

havnen, og som har lært førstehjælp, brandbekæmpelse, betjening

af redningsudstyr herunder hjertestarter samt alarmering.

Korpset er essentielt, fordi det er vigtigt, at der er nogle personer,

som kan yde den første indsats, indtil redningsberedskabet

når frem. Målet er, at der findes og uddannes mindst to Superbrugere

per bro. Havnen tilbyder og betaler for Superbrugernes

uddannelse.

Mange havne følger anbefalinger

I november 2007 blev der udsendt materiale, hvilket inkluderede

DVD, anbefalinger, medlemstilbud m.m. til alle havne og

klubber i landet. Dette har resulteret i, at 104 havne (ca. 1/3 af

landets lystbådehavne) har bestilt Codans redningskranse, i alt

810 kranse. Derudover følger flere af disse havne en eller flere

af projektets anbefalinger, ligeledes er der havne, som allerede

havde kranse, som følger nogle af de anbefalinger. For eksempel

har 70-75 procent af havnene også investeret i redningsstiger,

brandslukkere, redningshager, førstehjælpskasse og faste stiger

langs broerne. Omkring 10 havne følger indtil videre alle anbefalingerne.

Fakta om projektet

Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

(FLID) startede i januar 2006 sammen med projektparterne:

Slagelse Kommune, Korsør Sejlklub, Codan Forsikring og Friluftsrådet

et projekt, der skulle sætte fokus på sikkerheden i danske

lystbådehavne. Baggrunden er,

at der hvert år sker ulykker i

havnene, og at der ikke findes

regler eller anvisninger for sikkerhedsudstyr

og sikkerhedsarbejde

i lystbådehavne. Korsør

Lystbådehavn har fungeret som

”pilothavn”, og der er arbejdet

systematisk på at gøre havnen mere sikker. Erfaringerne herfra

er gennem roadshow og informationskampagner præsenteret for

landets øvrige havne og sejlklubber.

I Sikker Havn er økonomisk støttet af Codan Forsikring, Slagelse

Kommune, Korsør Lystbådehavn, Det Norske Veritas, Sejlermiljø-puljen,

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Tips- og

lottomidler til friluftslivet og Dansk Sejlunion.

Læs mere om I Sikker Havn på www.sejlsport.dk/sw164.asp og

www.flidhavne.dk

BeredskaB

15

I sIkker havn


foredrag

søren gade talte til

frivillige i herning

Aktivitetsudvalget hos de frivillige i Herning

Kommunale Beredskab bød torsdag den 17.

april indenfor på Herning Rådhus til et foredrag

af forsvarsminister Søren Gade.

Af Jesper Hermund & Benthe Petersen,

konsulenter ved Beredskabsforbundet

Ca. 40 spændte deltagere havde indfundet

sig i Rådhusets rummelige kantine

denne lune torsdag aften før Store Bededag.

Søren Gade havde to gennemgående

og spændende punkter for aftenens

program: De frivillige i Redningsberedskabet

med fokus på Herning og tilværelsen

som minister.

Efter et par indledende ord af Kredsleder

Flemming Elniff, tog Søren Gade ordet og

takkede for invitationen og for de frivilliges

uundværlige indsats i Herning. Med

bekymring kunne han i landsstatistikken

konstatere en nedgang i antallet af frivillige

– 17 % færre frivillige over de sidste

5 år – en udvikling han gerne ville have

vendt. Der vil være behov for mange flere

frivillige i fremtiden. Hvervning og fast-

holdelse af frivillige var da også emner,

der livligt blev vendt og drejet i spørgerrunden.

Både ministeren og deltagerne lyttede

indgående og interesseret til hinanden.

Klimaforandringer, miljøkatastrofer med

skibe i de danske farvande og den øgede

terrortrussel var emner, som Søren Gade

så som en indlysende årsag til et politisk

ønske om flere fuldskalaøvelser og for-

bedrede uddannelsestilbud til de frivillige.

Den kommende fællesportal for myndighederne

www.kriseinfo.dk blev fremhævet.

Her vil man kunne finde de centrale

danske myndigheders kriseinformationer

til befolkningen, hvis der sker en større

ulykke eller katastrofe i Danmark.

Omkring forholdet mellem hjemmeværnet

og Beredskabsforbundet opfordrede Sø-

BeredskaB

16

ren Gade til tættere samarbejde i stedet

for at konkurrere. Eksempelvis kunne der

iværksættes en fælles hvervning. Det

blev understreget, at hjemmeværnet ikke

er en del af det samlede redningsberedskab,

men en ressource, der kan trækkes

på, når alt andet er opbrugt.

Omkring beredskabsforliget udtrykte ministeren

glæde ved, at det nu er et ressort

under Forsvarsministeriet, da forliget i det

ændrede trusselsbillede hører hjemme

dér. Samtidig har beredskabet også visse

ligheder med Forsvaret bl.a. omkring

uniformering osv. Forsvarsministeriet

er derfor bedre gearet til tankegangen i

beredskabet.

Halvvejs i den 2½ time lange aften med

ministeren bød Herning-kredsen på kaffe

og hveder med alskens tilbehør.

Den lidt seriøse stemning fra første

halvdel af aftenen blev hurtigt afløst af høj

latter, da Søren Gade efter kaffepausen

tog fat på sine politiske anekdoter og

gennemgik nøglebegivenheder med sin

skæve vestjyske humor. Med historier om

overraskende ture i F16-fly, en intetanende

bevæbnet minister, forviklinger

i pressen, elegante politiske drillerier og

kulturchok på udlandsrejser tog ministeren

i bedste ”stand up”-stil de frivillige

med ind i en ellers lukket verden.

Med en lang og kraftig applaus sluttede

Søren Gade en yderst vellykket aften af.


Af Irene M. Lange, Holdleder, Sønderborg Kreds/Sønderborg

Frivillige Brandværn

Tilbuddet går ud på at yde psykosocial støtte til borgere:

• der har været involveret i, eller ufrivillig tilskuer, til en ulykke/

katastrofe

• der har haft brand i boligen

• der står alene tilbage efter en ulykke

Alene efter ulykke

Idéen bag Psykosocialt støtteteam er, at vi gang på gang har

stået i situationer efter en hændelse, hvor vi har kunnet se, at

det ville være rart, at der var nogle, der kunne tage over, når vi

andre er gået hjem. Det er ofte situationer, hvor der har været

en familie tilbage efter en brand i deres hjem, der har haft det

svært ved at samle sig omkring de praktiske opgaver efter hændelsen.

Der har været situationer, hvor nogen har ydet førstehjælp

til alvorligt tilskadekomne og efterfølgende er ladt alene

med en uro/rastløshed omkring det, der er sket.

Lytter og giver råd

Vores hjælp består i at lytte og give råd og vejledning, til hvordan

man kommer videre efter hændelsen. Vi kan blive tilkaldt igennem

vores indsatsledere, politi/brandvæsen. Der er ligeledes

mulighed for at få en folder, hvor den enkelte selv kan kontakte

os ved behov. Vi har alle mange års erfaring i redningsberedskabet,

derudover har alle fået kurser i at arbejde med personer

i traumatiske kriser. Vi er ikke et hold frivillige, der går ud og

laver ’psykologarbejde’, men vores ønske er at være til stede de

første timer, hvor alt kan se uoverskueligt ud for den enkelte, og

vi ved jo også af erfaring, at der ikke altid er behov for professionel

hjælp.

Interesse for tilbuddet

Vores idé er blevet varmt modtaget af den præhospitale enhed

i Region Syddanmark, hvor vi er i gang med et samarbejde. Det

lokale politi har også taget godt imod tilbuddet Yderligere og arbejder information på

et samarbejde. Desuden har vi vores folder liggende på lægehusene

samt apoteker i kommunen. Vi er blevet forespurgt, om vi

BeredskaB

17

NYHED HOS KETNER

Megaflash lysbro

Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi

Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et

kraftigt og gennemtrængende signal.

Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand,

minimalt strøm forbrug og lang levetid.

www.ketner.dk

støtteteam

Psykosocialt støtteteam

i sønderborg

Sønderborg Kreds og Sønderborg Frivillige Brandværn har i fællesskab

oprettet et psykosocialt støtteteam til kommunens borgere, gennemrejsende

eller besøgende.

kan tage opgaver uden for kommunen og yde støtte ved f.eks.

større ulykker, men da der ikke er så mange, som har uddannelsen,

har vi været nødsaget til at koncentrere os om vores egen

kommune.

Siden opstart 1. marts 2006 har vi haft ca. 30 henvendelser, og

som man siger: Al begyndelse er svær.

BR · 28107


IndvIelse

frederiksberg

kreds flytter ind

på brandstationen

Den 26. marts var der indvielse af Frederiksberg-kredsens nye lokale på

Frederiksberg Brandstation med deltagelse af Frederiksbergs borgmester

Mads Lebech og brandchef Tommy Sillemann.

Af Line Nielsen

Kredsen har i en årrække holdt til i Kommandocentralen

under Frederiksberg Rådhus,

men det lokale vil indtil videre kun

blive benyttet til undervisning og eventuelt

større møder. Derimod er kredsen flyttet

til nyt lokale på 2. sal i brandstationen

på Howitzvej. At kredsen flytter ind hos

brandvæsnet, ligger fint i tråd med et øget

samarbejde med såvel brandvæsnet som

kommunen.

Godt samarbejde

Til indvielsen af lokalet fortalte kredsleder

Ib Otte, at kredsen glæder sig over, at de

nu har fået til huse på brandstationen.

Han kunne ligeledes oplyse, at kredsen

havde mulighed for at benytte lokalet ved

siden af, når brandvæsnet ikke benyt-

BeredskaB

18

ter det. Kredslederen takkede herefter

borgmesteren, brandchefen, de frivillige

og øvrige gæster for at komme og fejre

indvielsen og fortsatte:

– Jeg vil benytte lejligheden til at rette en

tak til borgmesteren og dermed til kommunen,

for det gode samarbejde vi har

fået, ligeledes vil jeg rette en tak til brandchefen

og dermed til brandvæsnet – her

er der også et godt samarbejde, bl.a. er vi

ved at få skrevet en samarbejdsaftale.

Stadig brug for velfungerede beredskab

Borgmester Mads Lebech klippede herefter

det røde bånd over ind til lokalet,

hvorefter der var mulighed for at besigtige

det nye lokale. Bagefter blev der budt på

lidt godt til ganen, og borgmesteren tog

ordet og sagde følgende:

– Tak for invitationen og tillykke med jeres

nye lokale. Man kan jo se, at I har lagt et

godt stykke arbejde i istandsættelsen,

men resultatet er jo blevet rigtigt flot. Jeg

er glad for, at vi kan fastholde det gode

samarbejde, som Frederiksberg Kommune

og Beredskabsforbundet har haft

i årtier – ja, vel lige siden Civilforsvaret

blevet etableret omkring 2. Verdenskrig.

Verden har jo unægteligt ændret sig i de

mere end 60 år, der er gået siden da,


men nødvendigheden af en folkelig bevægelse, der indgår som

en del af totalforsvaret, er usvækket. De gamle fjendebilleder fra

anno dazumal er for længst afløst af et varmt venskab og et tæt

samarbejde såvel bilateralt som i EU. I dag er fjenden ikke længere

en nabo, ja, ikke en gang et andet land, men stadig er vi

nødt til at forsvare os mod bevægelser, der opererer på tværs af

landegrænser. Derfor er det vigtigt at have et godt forsvar og et

velfungerende beredskab. Derfor er det så også vigtigt, at I, der

frivilligt har påtaget jer at arbejde for beredskabet, har ordentlige

forhold. I har i årevis haft tilholdssted i kælderen på rådhuset,

men med dette nye lokale kommer i hvert fald jeres mødevirksomhed

i bogstaveligste forstand op i lyset. Tillykke med det

nye lokale. Jeg håber – og forventer – at I bliver glade for det og

for det tætte naboskab med brandvæsenet, som jo er et andet

element – det professionelle element i beredskabet. Og jeg bør

vel også ønske jer tillykke med, at det er lykkedes jer at skaffe

midler til den sølvplade med jeres navn, som vi, brandchefen og

jeg, om et øjeblik skal gøre vores bedste for at sætte fast på

jeres fane, så fanen bliver rigtig præsentabel. Tillykke, sluttede

Mads Lebech.

Ny sølvplade på fane

Fanen, som Mads Lebech nævnte i sin tale, blev skænket til

kredsen af Danmarkssamfundet den 15. juni 2000. Den blev

indviet den 29. august på daværende borgmester John Winthers

kontor. Mads Lebech og Tommy Sillemann slog hver et søm i

sølvpladen, som bar inskriptionen ’BF kreds Frederiksberg’. I

den forbindelse takkede Tommy Sillemann ligeledes for det gode

samarbejde. Bl.a. nævnte han kredsens deltagelse i mange

forskellige arrangementer på Frederiksberg, herunder Hjerteforeningens

march, samaritter- og brandvagter, indkvarterings- og

forplejningsberedskabet.

– Generelt i kommunen betragter vi jer som et rigtigt godt aktiv i

og for kommunen som helhed, sluttede Tommy Sillemann.

fakta om frederIksBerg kreds

• Kredsen blev stiftet den 26. oktober 1950

• Der er i dag 40 frivillige i kredsen

• Kredsen har en observatør i kommunens beredskabskommission

• Kredsen har en del opgaver i den kommende tid, bl.a.

skal de frivillige deltage i Frederiksberg Kommunes 150

års jubilæum den 31. maj

BeredskaB

19


















































IndvIelse

Beredskabsforbundet går ind for miljøet. Gør du?

Med denne beregner kan du se, hvad du kan gøre for at formindske

dit CO2-forbrug. Klik ind på www.1tonmindre.dk og afgiv dit løfte,

som du ser herunder.


Bf stævne

Bf landsstævne 2008

Af John Larsen, regionsleder Region Sjælland

Beredskabsforbundets Landsstævne 2008 afholdes i Vemmelev,

Slagelse Kommune den 13. - 14. september.

Beredskabsforbundets landsstævne har til formål, at frivillige,

deltidsansatte og ansatte fra hele landet under venskabelige

former afvikler konkurrencer i redningsberedskabsdiscipliner for

herved at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet

i Danmark.

Stævnet afholdes hvert andet år i august/september måned i

forbindelse med en weekend.

Der konkurreres i redningsberedskabsdiscipliner i henhold til

særlige konkurrenceregler udarbejdet af Beredskabsforbundet i

samarbejde med de faglige beredskabsmyndigheder.

Deltagerne kan være alle personer med tilknytning til redningsberedskabet.

Der er i skrivende stund forhåndstilmeldt 283 deltagere til stævnet,

i de forskellige discipliner:

Brand: 9 hold

Redningstjenesten fritstående stige: 3 hold

Redningstjenesten handlebane: 3 Hold

Kommunikation – ABC: 2 hold

Forplejning og indkvartering: 4 hold

Håndtering af tilskadekomne: 15 hold

Kombi: 9 hold

5-kamp: 5 hold

SIKKERHED

Trådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice

BeredskaB

20

Desværre har der været en beklagelig tendens til, at deltagerantallet

er blevet mindre og mindre ved de seneste stævner.

Årsagerne kan være mange, men det ville være meget trist, hvis

det skulle blive nødvendigt at holde op med denne mangeårige

tradition på grund af et for lavt deltagerantal. Selvom konkurrenceelementet

er vigtigt, er det kammeratlige en ikke uvæsentlig

del af stævnet, og der er gennem årene blevet knyttet mange

venskaber mellem frivillige fra hele landet.

Så derfor, tag en snak med dine medfrivillige og meld jer til

stævnet, det kan nås endnu, hvis I er hurtige, enten som deltagere

i en af konkurrencerne eller som tilskuer. Begge dele giver

garanti for en underholdende weekend, sammen med andre

frivillige.

Læs mere på:

www.beredskabsforbundet.dk/staevne/2008/index.html

Prisbillig løsning eller store

moderne komplekse

systemer.

Afdelinger i Odense, Aabenraa,

Esbjerg, Århus og København


Tlf. 7010 6555


Bedre ældresIkkerhed

Bedre ældresikkerhed

– det første foredrag

Af Søren Brandt, Infoassistent i Region Hovedstaden

For flere måneder siden havde jeg sagt ja til at undervise i Bedre

Ældresikkerhed – Beredskabsforbundets nyeste tilbud til borgerne.

Og pludselig ringede telefonen: Kan du ikke lige tage et

foredrag i Allerød om en måned? Joh, det kunne jeg da godt. Og

der var jo god tid til forberedelsen, så det var bare at gå i gang.

Forud havde jeg været på et endags kursus, hvor der var blevet

orienteret om alle de emner, som jeg skulle have med i foredraget.

Et heldags kursus, der nu skulle beskæres til 3 timer

– inklusiv kaffepause.

Alt materialet blev gjort klart, PowerPoint-præsentationen blev

lavet, og det var nu bare at vente på selve dagen.

En lille uges tid før kontakter jeg arrangøren. Og det første

spørgsmål, jeg får, er lige ved at vælte mig omkuld: Vil du have

en håndholdt mikrofon eller vil du have en mikrofon, der sidder

fast? Mikrofon?? Jamen – der skal kun komme omkring 30?

Men klart nok: Dels er der nogle, der har en nedsat hørelse, og

dels benytter man et teleslyngeanlæg. Hurtigt valgte jeg at tage

mikrofonen, der kunne sidde fast!

Endelig oprandt så selve dagen. Turen gik af sted mod Allerød i

Beredskab

BeredskaB

22

et forrygende snevejr! Selvfølgelig skulle foredraget afholdes på

den eneste rigtige vinterdag! Det betød så også, at der kom lidt

færre til foredraget, men alligevel sad der nu knap 25 forventningsfulde

deltagere og ventede!

Første del af foredraget forløb ganske uproblematisk – og uden

afbrydelser. Ingen spørgsmål, ingen kommentarer, ikke ret

meget feedback. Ikke lige hvad jeg er vant til, og jeg begyndte at

overveje, om budskaberne nåede frem.

Efter fem kvarter var det så tid til en kaffepause. Og jo: Budskaberne

VAR nået frem! Hold da op – det var bare kaffen,

der skulle på bordet! Så gik snakken lystigt om alt det, der var

blevet sagt. Pyha – det var nu rart at få bekræftet!

Efter kaffepausen kom så alle spørgsmålene. Og diskussionerne!

Et af vores budskaber er, at ældre ikke er udsat for en

større risiko for overfald end andre – nærmest tværtimod! DEN

var svær at sælge! Til næste foredrag vil jeg sørge for at have en

masse statistik med, som kan underbygge vores påstand. Det er

i hvert fald nok den myte, som er sværest at aflive.

Undervejs blev indholdet i kufferten med diverse hjælpemidler

vist frem. Der var rigtig mange, der fik nogle gode tips til, hvordan

hverdagen kunne blive meget nemmere – og så endda uden

at det koster en formue.

Pludselig var foredraget færdigt. Indholdet i kufferten var blevet

vist frem, alle de gode budskaber var afleveret – og alligevel var

det slut!

Efter foredraget er det så tid til at gøre status – at reflektere lidt

over, hvad der gik rigtig godt, og hvad der ikke gik så godt. Var

jeg klædt godt nok på til at gennemføre foredraget? Jeg havde jo

”kun” et heldagskursus bag mig – og så en masse udleveret materiale.

Og det må jeg sige ja til. Min viden var i orden. Jeg fulgte

fagplanen slavisk – det vil sige, jeg lagde ud med at orientere

om brandsikkerhed. Det ved jeg ikke, om jeg vil en anden gang

– jeg følte, at mange havde lidt svært ved at forholde sig til det.

I hvert fald i begyndelsen. Da jeg tog fat på sikkerheden i hjemmet

generelt, var der en mærkbar ændring hos tilhørerne. Det

blev på en eller anden måde meget mere nærværende. Så en

anden gang vil jeg nok lægge ud med sikkerhed i eget hjem – og

så proppe brandsikkerheden ind som en del sikkerheden.

Som allerede nævnt vil jeg også næste gang være bedre klædt

på til debatten omkring risikoen for overfald på ældre. Der skal

indhentes en masse statistik, som underbygger vores påstand.

Men alt i alt var foredraget en positiv oplevelse. En oplevelse,

som jeg er parat til at gentage!


Støtteforeningen

”BF-barakkens Venner”

afholder generalforsamling

Søndag den 1. juni 2008 kl. 13.00

i Barak H1, i Frøslevlejren

Dagsorden i.h.t. vedtægterne.

Bestyrelsen opfordrer alle, der har mulighed for det

til at møde op.

Er man ikke medlem, vil det være muligt at tegne

medlemskab ved indgangen

(75 kr. årligt for enlige, 100 kr. for par og

275 kr. for kredse/regioner).

Der vil bl.a. blive orienteret om arbejdet med at skaffe

midler til driften af barakken, ligesom fondsbestyrelsens

formand H.A.J. Larsen vil orientere om

Fondens virksomhed.

Efter generalforsamlingen byder vi på et lille traktement.

Venlig hilsen

Nina Lindhardt

Formand

P.S. Da alle i bestyrelsen modtager genvalg,

kan I roligt møde op.

Beredskabsforbundets

Marchforening

Marchforeningens formål er

under kammeratlige former

at udbrede kendskabet til

deltagelse i nationale og

internationale marcher og at

tilrettelægge marcher og træningsture samt fællesrejser for

deltagelse i marcher.

Har du lyst til at være med i en spændende forening, hvor

der gås til sagen, eller vil du blot høre mere om foreningen,

så kontakt.:

Formand Jan Malev

Smedevej 7, 4400 Kalundborg

Tlf.: 59 51 67 63

E-mail: malev@ka-net.dk


BeredskaB

23

Batteri

Power

Kup

www.lmr.eu


LMR Radiosystemer A/S

Mail: 112@lmr.eu

www.lmr.eu

– lidt mere radio ...















InformatIon

Telefon 7010 6555

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa,

Odense, Århus og København

÷15%

på alle batterier

Batterier til flg. mærker:

Part of the

Radius Group

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer.

RABAT: Er gældende på LMRs vejl. batteri-listepris - t.o.m. 20. juni 2008.


dfI InformatIon

dfI, hedehusene

Af Stig Hammerhøj, kolonnechef

Støtte til Vestegnens Brandvæsen… På indsats i

en ellers rolig tid

Hvis man er den type, der sidder og venter på, at der sker en

stor katastrofe i Danmark eller i udlandet, har man heldigvis

ventet forgæves i den seneste tid. Der er givet mange udrykninger

rundt omkring i landet, men heldigvis har vi været forskånet

for de helt store i 2008 – i hvert fald i hovedstadsområdet. Alligevel

er der ofte behov for, at frivillige deltager i indsatser som

DFI Hedehusene gjorde, da en større brand i tagkonstruktionen

bredte sig i et lejlighedskompleks i Hvidovre søndag den 20.

april. Vestegnens Brandvæsens indsatsleder valgte at rekvirere

10 ekstra brandfolk fra DFI Hedehusene.

De frivillige, som blev alarmeret søndag morgen kl. 08.00, begav

sig ned mod beredskabscenteret og begyndte at oppakke det

faldsikringsudstyr, der ligeledes var rekvireret. Da alle var mødt

og iklædt indsatsuniform afgik de 10 frivillige mod Hvidovre, blot

en lille time efter alarmeringen.

Mens holdlederen blev briefet om de opgaver, de frivillige skulle

løse, begyndte mandskabet at assistere politiet med udlægning

af slangebroer, således at Hvidovrevej kunne åbnes for trafik

igen. Herefter blev de frivillige indsat i de forskellige opgange til

dfI, herning

Af Henrik Jørgensen

I efteråret 2007 startede DFI Herning en

overbygningsuddannelse inden for funktionsområde

redning. Uddannelsen, som kaldes

USAR (Urban Search And Rescue), tager sit

udgangspunkt i de færdigheder og kapaciteter,

der kræves for at kunne arbejde med

eftersøgning og redning i et område præget

af tæt bebyggelse – et URBANT miljø.

Kendetegnet for USAR-indsatser er, at

skadestedet bogstaveligt talt kan være

ustabilt; der kan være brande, udslip af

farlige stoffer og et antal tilskadekomne,

der ikke umiddelbart kan lokaliseres.

Redningsfolkene skal lede og organisere

indsatsen i et meget komplekst miljø,

hvor der optræder en lang række opgaver.

Det kan eksempelvis være håndtering af

pårørende, tilskuere og spontane hjælpere,

bevaring af eventuelle spor, brandslukning,

stabilisering af beskadigede bygninger,

eftersøgning af savnede, koordinering af

V Ø

indsatser med svært entreprenørmateriel

og med eksterne specialister. Samtidig

skal såvel redningspersonellet som andre

sikres imod nye skader. USAR-opgaver må

derfor anses for værende blandt de mest

varierede og krævende redningsopgaver,

som redningsberedskabet Sstår

overfor. Da

de skadesudløsende årsager er så talrige,

som de er – storme, oversvømmelser, sne,

gaseksplosioner, konstruktionsfejl, brande,

færdselsuheld, terrorisme m.m. – må det

ligeledes forventes, at redningsberedskabet

skal kunne indsættes til løsning af USARopgaver

på stort set ethvert tænkeligt sted

på kloden.

USAR-uddannelsen fokuserer på anvendelsen

af fem kernekompetencer – bygningsafstivning,

gennembrydning/gennemskæring,

løft og flytning af byrder, eftersøgning og

line-/rebredning. Alt sammen primært i

redningstjenestens 3. til 5. stadie. Uddannelsen

forløber i to trin. Når 1. trin er gennemført,

opnås betegnelsen ”Technician”,

BeredskaB

24

slukning af branden i

tagetagen. Denne opgave

krævede brug af

faldsikringsudstyr, da

branden flere steder

havde brændt gennem

gulvet til lejlighederne

under. Da branden

omkring kl. 13.00

var slukket, blev der

pakket og returneret til

centeret, hvor der skulle reetableres udstyr og køretøjer.

Undervejs i indsatsen blev forplejningsenheden ligeledes tilkaldt

for at sørge for morgenmad og kaffe til indsatsstyrkerne. Dette

giver næsten altid gode point hos trætte brandfolk.

I Nalt

100 brandfolk og 20 politifolk deltog i indsatsen, der sammenlagt

varede over 12 timer, og desværre kostede en person

livet.

Selvom der for tiden er roligt ved DFI Hedehusene, har vi dog

kørt ca. 25 assistancer siden nytår.

Vores mangeartede ressourcer kan ses på www.brs.dk/brsfh

hvilket svarer til det technician-niveau, der

anvendes internationalt. Efter gennemførelse

af uddannelsens 2. og sidste trin opnår

man betegnelsen ”Specialist”. Dette trin

modsvarer de krav, der stilles til personellet

på et tungt redningshold jf. INSARAG

guidelines.

Den samlede USAR-uddannelse varer 138

timer, hvoraf 30 timer indgår i en afsluttende

øvelse for USAR-specialister. Siden starten

sidste efterår er der gennemført mere end

1.100 mandtimers USAR-uddannelse ved

DFI Herning, og i det kommende efterår vil

de første frivillige være uddannet til technician-niveau.

Det er vores håb, at vi med denne uddannelse

ikke alene kan styrke anvendelsen af

frivillige i DFI-regi, men også kan bidrage til,

at de opnår kompetencer, som gør de frivillige

mere anvendelige såvel nationalt som

internationalt.


Brandværnsmuseet i

Gram kan præsentere

en spændende samling

af køretøjer og andet

materiel fra brandslukningens

verden.

Tekst og foto:

Leif Christensen/LLN Press

En udflugt til Gram vil være en oplagt

mulighed for alle med interesse for det

danske beredskab. Her er en tidligere

fabrikshal omdannet til et museum,

hvor den røde farve unægtelig skinner

igennem – rød er farven på den stribe

af gamle brandkøretøjer, der kan ses på

stedet.

Siden 1988 har bygningen på Fabriksvej

5 i Gram dannet base for Sønderjysk

Brandværns Museum, der i dag drives af

Sønderjyske Brandværns Museums Venner

efter tidligere at have været en del af

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

Museet fortæller historie via gammelt

materiel i form af en samling af gamle

hånd- og hestetrukne køretøjer fra det

18. århundrede og fremefter. Der er og

lejlighed til at se en samling af brandmandens

udstyr og læse om de frivillige

brandværns historie.

Flag lejes ud

For nylig er der i øvrigt kommet mere rødt

på museet – rød/hvide dannebrogsflag på

hvide stænger.

– Vi har fået de 100 flag, der tidligere

tilhørte Gram Kommune, og det vil være

til glæde for os alle i området, lover

formanden for Sønderjysk Brandværns

Museum, Henry Nielsen.

– Alle har mulighed for at leje flag og

Brandbiler fra

dengang

stænger til særlige lejligheder. De betaler

pr. flag og kan få et »hjul«, hvor der kan

stå tre flag i, fortæller Henry Nielsen.

Pengene går dels til driften af museet

og dels til renovering af flag og stænger,

hvor en del af stængerne trænger til en

kærlig hånd – eller til helt at blive skiftet

ud.

Støtte

Økonomisk er museet igen på rette kurs

efter en periode med et stort minus på

kontoen:

– Det er lykkedes at få det negative resultat

vendt, så vi i dag har plus på kontoen,

fortæller Henry Nielsen.

Efter kommunalreformen var det uvist,

fakta

hvilke af de fire nye, sønderjyske kommuner,

der ville støtte bevarelsen af den

historie, der ligger om de sønderjyske

brandværn.

– Alle fire kommuner har nu betalt støtten

for 2007, fortæller Henry Nielsen.

Tidligere har han beklaget, at det kneb

med støtten, men nu har både Haderslev,

Tønder, Sønderborg og Aabenraa betalt,

og Henry Nielsen håber, at der også fremover

vil være støtte fra alle fire, så det 46

år gamle brandværnsmuseum, der i nu

19 år har ligget i Gram, kan fortsætte.

Ud over den kommunale støtte er der

sponsorer, og støtteforeningen har 120

medlemmer – men flere er velkomne.

Formanden for brandværnsmuseet i Gram, Henry Nielsen, er sammen med andre frivillige klar til

at præsentere både hestetrukne og motoriserede brandkøretøjer

Sønderjysk Brandværnsmuseum blev grundlagt i årene fra 1960 til 1965 og

havde indtil 1988 til huse i kælderen under Brødremenighedens ejendom,

Enkehuset, i Christiansfeld.

Med frivillig arbejdskraft og sponsorstøtte er der indrettet museum i en 1450

kvadratmeter stor bygning i Gram, hvor der er åbent i sommermånederne – eller

efter aftale.

Beredskab

BeredskaB

25

sønderjysk frIvIllIge BrandværnsforBund


egIoner og kredse

regIon nordjylland

Der har været rift om regionens udstillingsmateriale

i den sidste tid. ”Hvor dejligt”; det

betyder jo nemlig, at der er gang i en masse

Info/hverve-aktiviteter rundt om i kredsene.

Her nævnes to: Vesthimmerland-kredsen

fik i løbet af kort tid stablet en fin stand på

benene på forårsmessen i Løgstør. Jeg kunne

desværre ikke komme forbi, men har hørt, at

det gik godt. Jammerbugt beredskab havde

sat alle stævne på Beredskabsstationen i

Brovst; et kæmpe arrangement, som blev

rigtig flot besøgt af ca. 600 personer. Der var

noget for alle at se på. Falck og Beredskabsstyrelsen

med alle deres fantastiske køretøjer;

men intet kan slå feltkomfuret. Sig hvad I vil,

men det er et godt blikfang, når det står og koger

med mad på. I dette tilfælde Møllegryde,

som af flere fik kommentaren: ”Det smager

faktisk godt og hjemmelavet”. Så her fik vi

også et par TV-stjerner, for arrangørerne havde

sørget for, at pressen var velorienteret om, at

beredskabet havde et arrangement.

”Takt og Tone” – dette er navnet på et rigtig

godt kursus som engang så dagens lys, og

som nu er blevet afholdt igen. Om navnet

er rigtigt, kan jo diskuteres, men det var vi

egentlig mange kursister, der syntes. Denne

gang var vi ca. 21, som lærte noget om at:

Optræde i uniform – Funktionel Beredskabsoptræden

(stævnet) – Fanereglement (kort)

– Kommandovej – Opførsel og fremtoning i uniform

– Uniformsbestemmelser – Distinktionering.

Et rigtigt godt kursus, og en kæmpe tak

til Lene Schade og ikke mindst Bent Schade.

Karin Rasmussen

Viceregionsleder

regIon mIdtjylland

Herning

Aftale med Falck

11. januar lavede vores kredsleder sammen

med beredskabschef Mette Bøgvad en

samarbejdsaftale med Falck. Aftalen går ud

på, at Falck via Hernings vagthavende ISL kan

rekvirere hjælp fra frivillige ved Herning Kommunale

Beredskab, når deres egne ressourcer

ikke rækker.

Arbejdsudvalg

Der blev ultimo 2007 nedsat nogle arbejdsgrupper,

der har til formål at udvikle frivilligdelen

ved Herning Kommunale Beredskab. Der

arbejdes lige nu i følgende udvalg:

Oprydning på depotet:

Gruppen gennemgår alt materiel og mundering

på depotet. Det, der kan laves penge ud af,

skal sælges. Resten gives væk eller smides

væk. Der er allerede sendt 125 kasser mundering

til Hviderusland.

Information:

Gruppen har til formål at informere om det frivillige

beredskab i Herning kommune og skabe

grundlag for at hverve nye frivillige. Gruppen

startede med at lave en analyse af behov og

muligheder. Den første opgave, som gruppen

herefter gik i gang med, var en opdatering af

hjemmesiden herning.dk/beredskab, som i

skrivende stund næsten er klar til uploading.

Den næste opgave, som gruppen går i gang

med, er en hvervekampagne, som forventes

iværksat i efteråret 08.

Indretning af Beredskabsgården

Gruppens mål er at komme med en samlet

plan til Beredskabsafdelingen for, hvordan

Beredskabsgården kan renoveres med nyt

køkken, maling etc.

Nye køretøjer til det frivillige beredskab

Det frivillige beredskab har fået tildelt to nye

VW Transporter dobbeltkabine-chassis med

firehjulstræk. De skal afløse andre køretøjer,

der går ud af beredskabet.

Bowling

Den 29. februar afholdtes den traditionelle

”BF-bowling” i Herning Bowlingcenter. Der

deltog frivillige, deltidsbrandmænd og fast

personale, alle med påhæng. Det var som

sædvanlig en god hyggeaften, hvor Aktivitetsudvalget

havde lavet et fint arrangement på

Beredskabsgården efter bowlingen, hvor der

var både vådt og tørt til ganen.

Super Cross i Messecenter Herning

Igen i år havde frivillige fra Herning taget opgaven

som førstehjælpsvagt ved det store Super

Cross-stævne i Messecenter Herning. Og der

var også opgaver at løse for førstehjælperne,

da kørerne virkelig går til den på banen.

Hest og Rytter i Messecenter Herning

En anden tilbagevendende opgave for de frivillige

i Herning er hjælp med trafikregulering på

pladsen ved af- og pålæsning af hestene ved

arrangementet Hest og Rytter i messecenter

Herning.

Beredskab

BeredskaB

26

Foredragsaften med forsvarsminister

Søren Gade

Aktivitetsudvalget havde arrangeret en foredragsaften

på Herning Rådhus den 17. april

med forsvarsminister Søren Gade. Indbudte til

arrangementet var Beredskabskommisionen i

Herning, ansatte-, deltidsansatte- og frivillige

ved Herning Kommunale Beredskab, Falck og

Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Henning Skallebæk

regIon syddanmark

Nyborg Kreds

Så er det nu venner! Fredag den 25. juli til

søndag den 3. august.

Vi strækker halsen og kigger efter tilmeldinger

til årets Langelandsfestival 2008.

Igen i år skal vi bruge en masse frivillige.

Så har du minimum 12 timers førstehjælp

eller brand m/k, så kom og vær med i vores

fællesskab med masser af hygge, god musik

og ikke mindst en spændende indsats. For at

få et gratis armbånd skal du have mindst 30

timers vagt + scenevagter. Så kan du stille

telt eller campingvogn op i vores indhegning.

Fat musen og send en mail til vicekredsleder

Henrik Madsen, henmad@mail.dk. Så sørger

han for, at du får yderligere oplysninger, og at

du bliver tilmeldt. Du er mere end velkommen

til at tage hele familien med!

regIon hovedstaden

Så kom vi gennem alle kredsårsmøderne

uden dramatik. Også Region Hovedstadens

eget årsmøde blev gennemført som planlagt,

og der blev kun en enkelt udskiftning i

regionsledelsen. Vi sagde farvel til uddannelsesassistent

Mark Ulf Andersen, og i stedet

blev Bjarne Späth Andersen udpeget som ny

uddannelsesassistent. Da Bjarne allerede sad

i regionsledelsen, gav det plads til Brian Tiedt,

som nu er medlem af regionsledelsen. Du kan

se hele regionsledelsen på Region Hovedstadens

hjemmeside www.bfrh.dk.

For andet år i træk er en af regionens kredse

blevet hædret med prisen som Årets Frivilligberedskab.

Sidste år var det Frederikssund,

der løb med æren, og i år blev det Bornholm.

På Bornholm har man et fremragende samarbejde

med alle enheder inden for beredskabet.

Beredskabsstyrelsen Bornholm og

Beredskabsforbundet samarbejder således

i det daglige om løsning af en lang række

forskellige opgaver. Og endnu en gang er det

nu blevet slået fast, at hvis man giver frivillige

meningsfyldte opgaver i hverdagen, så støtter

de op om beredskabstanken. Det skete i Frederikssund

i 2007, og det sker for Bornholm


i 2008. Fra Regionen skal der lyde et stort

tillykke til de frivillige på Bornholm!

Regionsledelsen har på sit første møde efter

årsmødet fordelt kredstilskuddene, og alle

kredse skulle på nuværende tidspunkt have

fået besked på, hvor mange penge de er

tildelt i 2008.

Regionen har også tildelt de første midler til

information og hvervning. I alt er der bevilget

penge til 13 forskellige aktiviteter. Beløbene

fordeler sig med 900 kr. for det billigste arrangement

til 13.750 kr. for det dyreste. Hertil

kommer så de penge, som regionen selv har

brugt til fornyelse af udstillingsstanden. Der er

stadig et lille beløb tilbage, så hvis din kreds

ligger inde med en god idé, er det bare med

at få søgt!

Region Hovedstaden forventer at afholde et

regionsmøde den 2. juni forud for Landsrådsmødet.

Der vil senere blive sendt indkaldelse

ud til samtlige kreds- og vicekredsledere.

Herudover forventer vi at afholde en temadag

for alle vores kreds- og vicekredsledere

søndag den 21. september. Husk allerede nu

at sætte kryds i kalenderen.

Søren Brandt

Informationsassistent

Er Projekt Østbørn i krise?

Det skulle man tro, hvis man ser på, at vi for

bare få år siden havde seks lejre med 180

børn. Nu er tallet nede på 4 lejre og 120

børn. Hvad er årsagen til dette? Ikke at der

mangler sponsorer, selv om det bliver sværere

og sværere for hvert år. Men heldigvis er der

også sponsorer, der trofast støtter vores projekt

år efter år. Nej, problemet er hjælperne.

Grunden til, at der i år ikke er lejre i Tullebølle

og Greve, er mangel på hjælpere. På Ishøjlejren

er der i skrivende stund kun tilmeldt

fire hjælpere. Det er for lidt til, at lejren kan

gennemføres på forsvarlig måde. Derfor håber

jeg meget, at mange flere vil melde sig som

hjælpere. Det er lige meget, hvor i landet man

bor. Man kan bo på lejren. Vi har et hus med

10 klasseværelser til rådighed. Man behøver

ikke være der i hele perioden. Nogle dage er

der ture til Zoo og Tivoli, og det er især disse

dage, der er brug for ekstra hænder.

Lejren afvikles i tiden fra den 30. juni til 11.

juli 2008.

Tilmelding kan ske til Lejerleder Kirsten

Nielsen, Seedorffs Vænge 8, 1. tv, 2000 Frederiksberg.

Tlf. 3886 0962. E-mail kirsten.9@

privat.dk

Eller projektleder Bodil Schou, Nordens Plads

4. 9-07, 2000 Frederiksberg.

Tlf. 3616 2726. E-mail bodilschou@ofir.dk

landsPlan

Hjemmeside for BF-stævne

Hjemmesiden for BF-stævnet, der bliver

afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder

stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk

”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”.

LogBuy rabatkort

Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle

skulle gerne have fået det udleveret, så I nu

kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle

nogen ikke have modtaget kortet, så kan

I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle

Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Adresseændring

Husk at melde din adresseændring til både

din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret

modtager ikke automatisk meddelelser

om ændringer.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev

på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte

i din indbakke.

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP

GENOPLIVNING

BESKYTTELSE

UNDERVISNING

Beredskab

BeredskaB

27

støttemedlem

Gratis førstehjælpskursus

Der vil i løbet af foråret være mulighed

for at komme på gratis repetitionskurser

i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i

følgende byer: Aalborg, Randers, Herning,

Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og

København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde

sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets

kursusafdeling på telefon 35

24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til

børnefødselsdagen

Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst

sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed:

2 timer. Pris: 2.000,-. Bemærkning: Op til

25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag

kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde-

ling på telefon 35 24 00 00.

regIoner og kredse

lej en seng I frøslev

I Beredskabsforbundets Informationsbarak

H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og

billig overnatning. Foruden en museums- og

informationsafdeling rummer Barak H1 og

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale

med plads til 40 personer. Her

kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen

– for kortere eller længere tid.

Pris:

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn

for mødelokalet

Henvendelse:

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79

e-mail: l.u.nording@mail.dk

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk

www.opti-safe.dk


40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Alle har nogen at komme hjem til

Alle har nogen at komme hjem til

Har du kompetence

til at redde liv og værdier?

Har du kompetence

til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

I samt over servicebranchen.

30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, Falck Nutec de har offentlige global tilstedeværelse, myndigheder, industrien og servicerer

samt sine kunder servicebranchen.

med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine Foruden kunder avancerede med tilpassede anlæg til løsninger sikkerhedstræning

på tværs

af tilbyder landegrænser. Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej Tel: (+45) 76 12 313

14

DK-6705 Fax: (+45) Esbjerg 76 12 13 Ø13

Tel: falcknutec@falcknutec.dk

(+45) 76 12 13 14

Fax: www.falcknutec.dk

(+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

PP

UMM

Id nr: 42102

More magazines by this user
Similar magazines