SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet

science.ku.dk

SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet

SCIENT

#4 ÅRGANG 8.

STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

DETEKTIV I ANTIKKEN

PÅ JAGT EFTER RIGDOM


Side 3: KORT NYT

Side 6: ØKOLOGI - FASHION, FUP OG FAKTA

Side 9: SIDE 9 PH.D.

Side 10: VIS MIG DIN TATOVERING!

Kender du en med en gakket tatoo? Skriv til red@scientmagasin.dk

Side 12: UDKANTS-PRAKTIK

Side 14: QUIZ: GÆT ET MOLEKYLE

s. 2

LEDER

Så er det snart sommerferie. Lad os hurtigt se tilbage på det, der er sket i det snart forgangne skoleår.

Tvangsægteskabet mellem NAT og LIFE er blevet en realitet, om end det endnu ikke har bragt synlige

forandringer. Det er blevet besluttet, at vi skal have ny studienævnsstruktur. Vi har netop fået en ny

dekan, vi har fået ny regering og ny undervisningsminister. Alt i alt en masse store forandringer - i hvert

fald på papiret. Mon det er noget, vi kommer til at mærke i næste skoleår? I så fald, lad os håbe at forandringerne

bliver til det bedre.

Jorden går ikke under i 2012 - i hvert fald ikke i følge Mayakalenderen, som du kan læse på side fem.

Så lad os satse på, at fremtiden bliver god, nu da vi har en fremtid. Og hvis der sker forandringer, vi ikke

bryder os om - så lad den nye dekan og resten af fakultetsledelsen høre os.

Og lad hele København høre os til sommerens gadefester, festivaler, spontane ture i parken og på

stranden med masser af kolde eller lunkne øl og høj sol. Vi ses til september - brune og lækre.

High five for sommerens komme!

Redaktionen - Line og Nynne

INDHOLD:

Side 15: NAT-RÅDET: KAN DU GÆTTE, HVEM JEG ER?

Side 16: PÅ JAGT EFTER RIGDOM

Side 18: DETEKTIV I ANTIKKEN

Side 21: KORT OVER FREDERIKSBERG CAMPUS

Side 22: SNYD DIN HJERNE

Side 23: KALENDER


Dinosaurerne pruttede jorden varmere

Britiske forskere har beregnet methan-udslippet af

de såkaldte sauropoder og anslået, at dinosaurerne

tilsammen pruttede ikke mindre end 520 millioner tons

gas ud i atmosfæren årligt. Til sammenligning producerer

verdens samlede population af køer i dag omkring

50-100 millioner tons varm methanholdig tarmluft,

og det totale methanudslip ligger på ca. 500 millioner

tons om året fra en kombination af naturlige kilder, som

vilde dyr, og menneskelige aktivitet, som produktion af

mejeriprodukter og kød.

Sauropoderne var gigantiske landlevende drøvtyggere, og

beregningerne er baseret på en opskalering af sammenhængen

mellem hestes biomasse og methanproduktion.

Baseret på den overraskende store mængde flatus fremfører

forskerne en teori om, at dinosaurerne ved at fise

har kunnet være medvirkende til det varmere klima,

der var på jorden for 150 millioner år siden.

Methan er en drivhusgas, der kan produceres af

mikrober, som nedbryder plantestof, i maven på

mange pattedyr, og kan let lige slippes som en vind.

I atmosfæren absorberer methan infrarød stråling

fra solen og holder det fanget i jordens atmosfære,

hvilket leder til højere temperaturer. Da dinosaurerne

levede var det omtrent 10°C varmere på

jorden, og det er måske ikke så mærkeligt endda

med alle de hørmere i omløb.

Kilde: BBC Nature

Feder vækkeuret?

Socialt jetlag er det omfang, som vores naturlige søvnmønster

forskydes mellem fridage og hverdage. Når weekenden kommer

har de fleste en anden døgnrytme og skifter så at sige til en

”tidszone”, hvor man sover længere og går senere i seng, end ens

vækkeur og travle skema tillader det i hverdagen.

Men nu viser et nyt studie fra Universitet i München, Tyskland, at

vækkeuret ved at forstyrre kroppens naturlige rytme kan fremme

overvægt. I studiet målte de det sociale jetlag på personer mellem

16 og 65 år gennem beregninger af søvnforskydninger mellem

hverdage og fridage. Ud fra dette blev en matematisk model

konstrueret til at måle, hvordan forskellige biologiske faktorer og

socialt jetlag kunne forudsige kropsvægt. Studiet viste at alder,

køn og varighed af søvn var gode indikatorer for kropsvægt for

personer i alle aldre og størrelser. Desuden hang større social jetlag

sammen med øget kropsvægt for personer, der allerede havde

tendens til overvægt. En af grundene kunne være, at søvnmangel

ofte hænger sammen med en tilbøjelighed til dårlige vaner.

Så nu har man endnu en god grund til at hade det infernalsk

støjende vækkeur på en mørk mandag morgen.

Kilde: Sciencemag.org

KORT NYT

s. 3


KORT NYT

s. 4

Forskere: Derfor spilder du kaffen

Ingeniører fra University of California at Santa Barbara (UCSB)

bekræfter matematisk, at det er rigtig svært at gå med en kop

kaffe uden at spilde. Væskers skvulpen afhænger af et komplekst

samspil mellem acceleration, omdrejningsmomenter og kræfter,

og menneskets gangart har en frekvens, som stimulerer kaffens

skvulpen i et normalt cylinderformet krus. Selv små ændringer i

gangtempo eller bevægelsesmønster kan forstærke bølgegangen

og forårsage kaos i kruset. Heldigvis kommer forskerne med nogle

gode, omend lidt åbenlyse, tips til at mindske kaffespildet:

1. Fyld ikke kruset til kanten, men så der er mindst 1/8 af krusets

diameter’s afstand mellem kaffen og kanten.

2. Start din vandring mod skrivebordet langsommere - altså, accelerer

mindre.

3. Se på koppen - ikke dine fødder.

En helt anden løsning kunne ifølge forskerne også være at bruge

en kop af fleksibelt materiale, som ville kunne absorbere kaffens

skvulp, eller anvende en kop med indvendige ringe, der kunne

undertrykke skvulpene.

Kilde: Sciencemag.org

Bakterier lærer forskere at bygge fremtidens computere

Forskere fra University of Leeds og Tokyo University of Agriculture

and Technology mener at kunne skabe langt hurtigere harddiske ved

hjælp af jernædende bakterier.

Bakterierne med navnet Magnetospirillum magneticum omdanner

nemlig jern ved hjælp af proteiner til bittesmå krystaller af mineralet

magnetit, hvilket er Jordens mest magnetiske mineral. Magnetismen

bruger bakterierne selv til at bevæge sig som kompasnåle i vandet

langs Jordens magnetiske linier. Forskerne derimod ser bakteriernes

magnetdannelse som et redskab i jagten på mindre og mindre

teknologiske komponenter til fremtidens computere. Ved at kopiere

bakteriernes metode er det lykkedes forskerne at danne nano-magneterne

udenfor bakterierne.

Tidligere har forskerne også formået at skabe nanorør ud af cellemembraner.

Kilde: bbc.co.uk

Ny dekan tager roret

Endnu en professor fra Niels Bohr Instituttet er nu udnævnt til dekan. Det

drejer sig om professor og institutleder John Renner Hansen, som tiltræder

per 1. juni, og dermed bliver frontfigur på det nyfusionerede Natur- og

Biovidenskabelige Fakultet. Selv udtaler han til nbi.ku.dk, at han med stor

entusiasme har sagt ja til rektors tilbud om at blive dekan, og at han føler sig

særdeles godt klædt på til stillingen. Hans opgave bliver sammen med den

øvrige fakultetsledelse at skabe rammer for, at den akademiske udvikling

styrkes, og der ydes undervisning af højeste kvalitet. Det lyder jo godt.

Kilde: nbi.ku.dk


Kvinder: Tjen ekstra penge med røde læber

Ny forskning viser, at servitricer får flere drikkepenge fra mandlige

gæster, når de ifører sig rød læbestift. Forskerne fra det franske

Université de Bretagne-Sud fulgte syv servitricer på tre forskellige restauranter

i byen Vannes. Kvinderne skiftede mellem rød, pink, brun og

ingen læbestift, imens de serverede i alt 447 gæster. Forskerne fandt,

at servitricer med rød læbestift oftere fik drikkepenge og oveni også

fik flere af gangen. Dette gjaldt kun den røde læbestift - ikke de andre

farver.

Kilde: livescience.com

Miljøet bestemmer din manddom

Hvis du ikke føler dig særlig mandig, kan du måske skyde skylden på din mors diæt

og vaner under graviditeten og den verden, du blev født ud i. Ny forskning tyder

nemlig på, at niveauet af testosteron i spædbørn er bestemt af miljøet - ikke generne.

Testosteron er det vigtigste hormon i udviklingen

af drenges kønsdele og er forbundet med blandt

andet aggressivitet og seksuel adfærd. Studiet, som

er lavet af forskere fra University of Montreal, har

studeret fem måneder gamle tvillingepar og sammenlignet

både enæggede og tveæggede tvillingers

hormonniveau - og her fandt forskerne altså, at

miljøet var en større faktor end genetiske ligheder

eller forskelle. Kilde: sciencedaily.com

KORT NYT

Venus passerer solen

Når solen står op den 6. juni klokken

4.30, sker der noget helt specielt

på himlen: En sort plet vil i løbet

af nogle timer bevæge sig hen over

solskiven. Det er Venus, som passerer

mellem Solen og Jorden - en såkaldt

venuspassage.

Venuspassager sker altid to gange

indenfor otte år, men så går der 100

år, før det igen sker. Den 6. juni er

det anden venuspassage - den første

kunne ses i juni 2004. Venuspassager

har haft stor betydning for udregning

af afstande i solsystemet.

Kilde: aktuel naturvidenskab

Jorden går alligevel ikke under i 2012

I følge den gamle mayaindianske kalender, går jorden under i 2012. Troede vi - men nu

har forskere fundet, hvad der ser ud til at være fortsættelsen på Maya-kalenderen.

Fundet er gjort i en gammel indiansk by i Guatemalas regnskov. I 2010 fandt arkæologer

frem til et hus, som de mener har tilhørt byens skriver, og nu har de altså fundet

kalenderoptegningerne på en af husets indvendige murer. Optegningerne viser både

den mayaindianske 260 dage lange ceremonielle kalender, den 365 dage solkalender, en

584 dage lang kalender for Venus’ cyklus og en 780 dage kalender for Mars.

Kilde: sciencedaily.com

Kort nyt af Line Hartmann Rasmussen og Nynne Louise Sørgaard

s. 5


s. 6

Økologi

– fashion, fup og fakta

De fleste af os har stået med hovedet i køledisken, mens frustrationerne

over valget mellem konventionelle - og de ellers så lækre og korrekte økologiske

madvarer har sitret til lyden af studenterøkonomi. Her kommer en

hurtig guide, der forklarer økologi og forener det med studenterøkonomi.

Nathia Hass Brandtberg, kandidatstuderende i biologi

Illustration af Jakob Juul


Mad uden madsminke

Gennem de seneste år har flere danskere redet på den

økologiske fashionbølge og hevet den ene økologiske

vare efter den anden ned af hylderne og lagt dem i

indkøbskurven. Men ved forbrugerne overhovedet, hvad

begrebet økologi står for? Økologisk Landsforening vil

sikkert svare, at økologi er mad uden madsminke og

rester af sprøjtegifte. Det betyder et æble uden pesticider,

men hvad med leverpostejen og ægget? Hvis du er en

af de mange, som ikke er sikker på, hvad økologi er, skal

du blot læse videre.

Økologi for sølle 3 kroner mere

Mad uden sminke lyder væsentlig mere tiltagende, for

hvem har lyst til at tage en bid af sin læbestift, mascara

eller parfume? Omvendt findes der læbepomader, som

smager af jordbær uden reelt at have set skyggen af jordbær,

og sådan kan det i nogle tilfælde forholde sig inden

for konventionelle madvarer.

For økologiske frugter og grøntsager betyder det, at de

ikke må være gensplejset eller sprøjtet med pesticider.

Nogle vil endda gå så vidt at kalde dem for sundere.

Økologi koster, men et besøg i Fakta afslørede, at for

sølle 3 kroner mere kan du få en pose økologiske kartofler

og dermed mindske pesticidudslippet til grundvandet.

Økologiske dyr har bedre leveforhold

For leverpostejen forholder det sig dog anderledes. Købes

leverpostej fra en økologisk gris, skal foderet være 95%

økologisk, hvilket også gælder for de andre produktionsdyr.

En økologisk gris med en vægt på cirka 100 kg skal

have minimum 1,3 m2 at bevæge sig rundt på, svarende

til at et 100 kg tungt menneske skulle leve i sin dobbeltseng.

Derimod har en konventionel gris det halve

- svarende til at bo i en enkeltmandsseng. De konventionelle

grise går inde året rundt, mens de økologiske går

ude på en mark om sommeren og altid skal have adgang

til et udeareal. Pattegrisene tages fra soen, når de er

mindst 49 dage gamle - næsten dobbelt så længe som for

konventionelle grise.

De færdige og købeklare produkter, såsom leverpostejen,

må kun i et begrænset omfang tilsættes kunstige

farvestoffer og sødemidler, og på den måde vil en økologisk

”jordbær”-læbepomade aldrig opstå, medmindre den

indeholder jordbær. Ud af de 370 EU-godkendte E-numre

er kun 49 tilladt inden for økologiske madvarer.

Økologiske høns

har mest plads i hønsehuset

Hos burhøns må der være op til 13 høns per kvadratmeter,

hvilket ville svare til at en kat skulle bo i sin transportkasse.

Hos skrabe- og fritgående høns må der være

op til ni per kvadratmeter, og hos økologiske maksimum

seks, hvis de befinder sig inde. Bur- og skrabehøns har

intet udeareal , mens fritgående- og økologiske høns

har, og der må være op til 25 høns per 100 kvadratmeter

på udearealet. Ikke-økologiske høns er fremavlet til at

vokse 50% hurtigere end økologiske, og ofte bliver deres

brystparti meget stort i forhold til benenes størrelse,

hvilket bevirker, at de har svært ved at gå. Men på den

anden side, hvor skal en lille burhøne også gå hen, når

den bor i et lille bur?

Dyrevelfærd for 6,50 krone

Burhønens ti æg kan købes for 21 kroner, men indkasserer

du samtidig tre af dine pantflasker fra weekendens

strabadser, kan du tage de økologiske æg ned fra hylden i

stedet og samtidig få dyrevelfærd med i købet.

Ved at købe økologisk sikrer du bedre velfærd hos

produktionsdyrene og rent grundvand. Desuden har

undersøgelser vist, at økologiske grøntsager generelt indeholder

flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand

per kilo end ikke-økologiske grøntsager.

Hvis du vil læse mere kan du gå ind på

www.okologi.dk

s. 7


Sæt SPOT på dit studieliv

SCIENCE Studenterservice udbyder følgende

SPOT arrangementer i blok 4:

• Styrk din studieteknik

Fredag d. 27. april kl. 13-15

• Ph.d. - er det noget for dig?

Fredag d. 27. april kl. 13-16

• Studieplanlægning

Den 2. og 15. maj kl. 13-15

• Stresshåndtering

Fredag d. 11. maj kl. 12.30-16

det natur- og biovidenskabelige fakultet

københavns universitet

SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16A | 2200 København N

studenterservice@science.ku.dk | www.science.ku.dk/studerende

• Virksomhedsprojekt

Fredag d. 25. maj kl. 13-15

• Videregående

studieplanlægning

Fredag d. 25. maj kl. 13-16

• Næsten Kandidat Kursus

2-dages kursus den 6. og 8. juni

Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på:

www.science.ku.dk/spot

På gensyn til SPOT arrangementerne!

Design: westring-welling.dk - 13165


Design: westring-welling.dk - 13165

Foto: William Nielsen

Christian Hollensen

Msc.E. Medicine & Technology, Ph.D. Student

- Hvad forsker du i?

Mit projekt handler om planlægning

af strålebehandling til kræftpatienter.

Mere specifikt udvikler jeg automatiske

metoder til at finde og indtegne kræfttumorer

på billeder fra de mange forskellige

scannere, som anvendes i nutidens

hospitaler. Formålet er bl.a. at spare tid

for lægerne, som i dag sidder og indtegner

manuelt.

- Hvad er det bedste ved at være Ph.D.

studerende?

Livet som Ph.D.-studerende er meget

fleksibelt, og det gør, at man i større

grad kan planlægge sin arbejdstid. Samtidig

får man også muligheden for at rejse

meget til konferencer, sommerskoler og

udlandsophold, hvor man møder andre

forskere, som er entusiastiske omkring

det samme som en selv.

9 SIDE

PH.D.

- Hvad er det værste?

Selvom man samarbejder med andre om

projektet, står man altid med ansvaret i

sidste ende. Det kan nogen gange være

lidt ensomt, når man skal have styr på

alle tråde i projektet. Samtidig kan et

projekt på tre år til tider også virke som

en stor mundfuld.

s. 9


Vis mig din tatovering

s. 10

Rikke Melin er specialestuderende på

Konservatorskolen i København. Hun

er netop vendt hjem til Danmark efter

at have arbejdet som konserveringsteknikker

på Grønlands Nationalmuseum

i Nuuk, afbrudt af et praktikophold

på Canadian Conservation

Institute i Ottawa, Canada. I begge

tilfælde har det været konserveringsarbejdet

med arkæologiske skinddragter

fra canadiske og grønlandske

inuitter, der har lokket.

Hvad forestiller din tatovering?

Jeg har jo faktisk to - den, man ser på mit håndled, er

en lille polarræv, og den anden på min skulder forestiller

noget, der ligner et rensdyr i spring. Jeg er ikke sikker,

fordi motiverne har siddet på en mumie, som er 2400 år

gammel. Mumien er en kvinde (The Ice Maiden eller The

Lady) fra seminomade-kulturen Pazyryk i Sibirien tæt på

grænsen til Mongoliet, Kazakhstan og Kina.

Hvorfor fik du den lavet?

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg aldrig skulle have en

tatovering -og da slet ikke to. Men en dag præsenterede

en underviser på skolen os for en artikel omhandlende

udgravningen af The Lady’s grav. Umiddelbart efter The

Lady’s begravelse er graven blevet oversvømmet, og

vandet frøs. Selve ‘udgravningen’ er udført ved, at man

har hældt varmt vand ned på isen. På grund af at graven

har været frosset uafbrudt frem til udgravningen, er der

fundet uhørt velbevarede skinddragter og tekstiler -faktisk

genstande lavet af alle de materialetyper, jeg som

konservator kommer til at arbejde med. På alle måder

et drømmefund, og især for én med særlig interesse i

pelsskind. Og så er det da bestemt inspirerende at blive

præsenteret for en 2400 år gammel krigerinde begravet

med stridsøkser og tatoveringer, ligesom man finder det

hos mange mandegrave fra hendes samtid.

Har du fået nogle

kommentarer for den?

Jeg har ofte fået spørgsmål om, hvad tatoveringen på mit

håndled forestiller, og om det er en henna-tatovering.

Mange synes, at det er ‘et meget mærkeligt dyr’, men

når de får forklaringen, synes de fleste, at den er fin og

spændende. Egentligt ville jeg gerne have haft dem til at

se ud som et lyst ar, men jeg endte med at få dem lavet

med brune pigmenter, hvilket jeg får meget ros for.

Af Anne Marie Eriksen, Naturhistorisk Konservatorstuderende

Foto af Emil Egerod Hubbard

K

S

E

D

A

D

1

m


KÆRE

STUDERENDE

EFTER 5 ÅR PÅ SU ER

DET VEL UNØDVENDIGT

AT SPØRGE OM

DU HAR HUSKET

14-DAGES REGLEN?

ma-kasse.dk/blivmedlem

Når du afslutter din uddannelse, har du 14 dage til at melde dig ind i en a-kasse for at

få ret til dagpenge i op til to år. Kommer du for sent, er alternativet kontanthjælp.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem

i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr.

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem eller send en sms med teksten MA til 1277,

så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Scan og bliv

ringet op af MA

Hver måned

trækker vi lod

om en iPad

blandt alle nye

medlemmer.


Praktikophold

UDKANTS-PRAKTIK

gav fordybelse og ny indsigt

Marie Baastrup Hansen og Marie Lene

Aalund er begge ved at uddanne sig til

landskabsarkitekter med fokus på bydesign,

og særligt én by har fået pigernes

opmærksomhed: Lemvig. Ganske frivilligt

valgte de nemlig at tilbringe deres

fire måneder lange praktikperiode hos

Lemvig Kommunes Teknik & Miljø-afdeling.

s. 12

Af Helle Ringgaard,

Journalist Ansatz Kommunikationsbureau


Når man nu er i mål i København, har fundet sin studieplads

og har et liv, hvorfor tager man så frivilligt

derfra?

Marie Lene: Vores studie har meget fokus på København

og dens udvikling som by. Vi trængte til en ny

vinkel og var nysgerrige efter, hvad der rører sig uden

for storbyen.

Marie: Vi lærer meget om at fylde byrum med menneskelige

aktiviteter, men hvad sker der, når der er færre

mennesker at arbejde med? Hvordan arbejder man

med udvikling i det ’Udkantsdanmark’, vi har hørt så

meget om i medierne. Det interesserer os.

Hvorfor i alverden Lemvig? Kommer I derfra?

Marie: Nej, jeg er vokset op i Skanderborg. Vandelementet

var vigtigt for os at komme til at arbejde med,

så vi søgte også Skive og Lolland, men Lemvig var

vores førsteprioritet. Her er en bynær sø, Limfjorden -

og Vesterhavet er tæt på.

Marie Lene: Lemvig solgte sig bedst på beskrivelsen

af de projektopgaver, vi kunne komme til at arbejde

med. De var i løbende dialog med os, når vi var

i tvivl om noget, og stillede en bolig til rådighed for

os under praktikken. Jeg er vokset op i Holsted i det

sydvestlige Jylland, og havde aldrig været i Lemvig før.

Hvor langt væk ligger det?

Marie: Langt væk! 1.600 kroner væk med et uddannelseskort;

600 kroner i transport om måneden. Vi

skulle til vejledning i København cirka hver anden uge.

Marie Lene: Det kan godt være verden er blevet mere

mobil, men Lemvig er ikke helt koblet op til den danske

infrastruktur. Berlin er en time væk fra København,

med de bedste tog- og busforbindelser tager

turen til Lemvig fem timer.

Har I fortrudt undervejs?

Marie og Marie Lene: Nej!

Hvorfor ikke?

Marie: Ved at tage væk fra vores hverdag i København

har vi fået fuldstændig ro til at fordybe os fagligt.

Der har ikke været sidetracks at glide ud på. Det har

været meget givende.

Vi tager rigtig meget praktisk viden med os hjem,

og praktiktiden her har brudt de teoretiske kassestrukturer

omkring vores forskellige fag ned, så de nu

faktisk udgør en faglig helhed.

Marie Lene: Man vil virkelig gerne have praktikanter

her! Vi er blevet taget utroligt godt imod, vi har fået

spændende opgaver, er blevet taget med rundt til alle

relevante funktioner, og hele vejen er vi blevet taget

seriøst i det, vi laver. Hver fredag har vi haft halvanden

til to timers faglig sparring med vores vejleder i

kommunen.

Vi har oparbejdet en byforståelse i en anden afdeling

af landet end København og fået en bredere forståelse

af, hvordan Danmark hænger sammen – eller ikke

hænger sammen.

Hvordan har I undgået kedsomhed efter arbejdstid?

Marie Lene og Marie: Bachelor. Bachelor. Bachelor. Og

gåture i området - her er ufatteligt smukt. Malergrejet,

vi tog med for en sikkerheds skyld, har vi ikke

nået at pakke ud.

Hvordan er jeres praktikantbolig?

Marie: Lemvigsk! En hyggelig rødstensvilla i to etager

med blomstret sofa, vægmalerier, ægte Heerup-billeder

på væggene, kakkelovn, fladskærms-tv og kaffestel.

Her er så fint. Kommunen har lejet den til os af et

ægtepar. Vi har stueetagen og ovenpå bor drengene;

en økonom fra Aarhus Universitet og en Cand. scient.

Adm. fra Aalborg Universitet. Dem spiser vi med en

gang imellem.

Marie Lene: Fire måneder med hus, have, flagstang og

Weber-grill. Det er altså et andet liv, der leves sådan

et sted. Da min kæreste var her en weekend, spillede

vi Besserwizzer og overvejede, om vi skulle grille! Han

sagde, det føltes som om, vi var blevet 40. Jeg havde

forventet, at vi ville komme til at bo småt, men her er

mere plads, end vi har i lejligheden på Christianshavn.

Vi behøvede ikke at tage andet med end tøj, håndklæder,

sengetøj – og selvfølgelig al vores studiegrej.

Fandt I udkanten?

Marie: Mine fordomme om, at man ikke orkede,

evnede eller turde at tænke visionært i en jysk kommune

på vestkysten holdt ikke stik. Jeg troede, her

var meget mere stilstand, men der er virkelig gang i

mange projekter.

Marie Lene: Idé-rigdommen fejler ikke noget, men

virkeligheden består jo også af administrative barrierer

og daglig drift; byggesager, lokalplanlægningssager


Marie: … Så er der jo Thyborøn, som nu ligger i Lemvig

Kommune. En havneby uden lokalplan frem til sidste

kommunalreform. Det er vildt. Høje, slanke etageejendomme

med elevator lige i klitkanten og skure og

forblæste plankeværk på den anden side af vejen. Og

Cheminova som ligger på vejen derud; det kan godt

være, de producerer gift, men det er flot fabriksbyggeri!

Marie Lene: Det er den slags by, man træder ind i

med et smil, som så bare bliver bredere og bredere,

jo længere man er der. Det burde være på top 5 over

Danmarks turistattraktioner - det må bare aldrig

blive turistet! Det er værd at se, som det er. Et ægte

kulturmiljø!

Marie og Marie Lene: Vi kan varmt anbefale, at man

tager i praktik under sin uddannelse – også uden for

sine vante omgivelser.

s. 13


s. 14

Quiz

- gæt et molekyle

Test dine kemikundskaber og fortæl os, hvilket molekyle du

ser her.

Skriv dit svar til quiz@scientmagasin.dk og deltag i konkurrencen

om et gavekort på 100 kroner til Netto!

Vinderen af galaxe-quizzen i sidste blad blev Mehdi Hamoudi,

som helt rigtigt svarede ”Mælkevejen” og nu kan købe for

100 kroner mælkesnitter i Netto. Tillykke!


Kan du gætte, hvem jeg er?

Jeg er virkelig klog. Jeg er i gang med uddannelser

i både biokemi og fysik. Jeg læser biologi, matematik,

idræt og nano science, og jeg er også indskrevet

på NAT-IT og molekylær biomedicin. Endelig har jeg

også min daglige gang blandt kemikere, dataloger og

idrætsstuderende samt alle dem, der læser geofag.

Og som om det ikke er nok, så sidder jeg i fagrådet

på alle mine uddannelser.

Med min enorme visdom og overblik er mit livs mål

og mening at diskutere emner med fakultetsledelsen.

Emner, der vedrører dig. Både dit studiemiljø og

alle andre forhold omkring din uddannelse. Hvem er

jeg? … NAT-rådet

Kom under min indflydelsesrige vinge

I november deltog NAT-rådet sammen med dsr – de studerendes

råd på det nu forhenværende LIFE – i de afsluttende

forhandlinger om studienævnsstrukturen på det nye

fælles fakultet. Forhandlingerne førte til vedtagelsen af en

model med syv fagtematiserede studienævn. Denne model

er væsentlig anderledes fra den struktur, vi kender fra det

Naturvidenskabelige fakultet. Her har vi i de sidste seks år

kun haft to studienævn med fem studenterrepræsentanter

i hver: Ét studienævn for samtlige bacheloruddannelser og

tilsvarende ét for alle kandidatuddannelserne. NAT-rådet

betragter den nye model som en væsentlig forbedring af de

Arrangement:

Klumme

studerendes mulighed for at have indflydelse på deres uddannelsers

udvikling.

Der er valg til de nye studienævn i december 2012, men allerede

nu er NAT-rådet i gang med at planlægge en storstilet

oplysningskampagne. Kampagnen skal oplyse om studienævnenes

rolle og de studerendes mulighed for at stille

op til nævnene. Du kan være med – både ved at deltage i

kampagnen og ved at stille op til de nye studienævn. Du

kan bare kontakte os. Og hvis du tænker WTF? Hvad er et

studienævn?! Så har du ikke læst din universitetslov, hvilket

er forståeligt. Det, der står, er, at studienævnene blandt

andet skal:

”… sikre de studerendes indflydelse på uddannelse og

undervisning og har desuden ansvaret for tilrettelæggelse,

gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning,

herunder kvalitetssikring, opfølgning på uddannelses- og

undervisningsevalueringer og udarbejdelse af studieordningsforslag.”

Flere børn vil give min fusion fodfæste

Fusionen mellem NAT og LIFE er ikke kun en fusion af

institutledelser og fakultetssekretariaterne, men har også

betydet, at en fusion af de to fakultetsråd – NAT-rådet

og dsr - er nødvendig. Historisk set har de to råd ikke

haft meget samarbejde, og efter de turbulente måneder

i vinters, hvor vi blev kastet ud i fælles forhandlinger om

studienævnene, har vi efterfølgende haft til opgave at lære

hinandens organisationer at kende, og vi har taget fat på

den store udfordring, det er, at finde en model for et samlet

fakultetsråd. Det nye fakultetsråd, der forventes at blive

konstitueret i løbet af efteråret 2012, vil få brug for masser

af aktive studerende, der er motiverede for at sikre det nye

råd et solidt fodfæste og en stærk position som de studerendes

stemme på det store fakultet. Vi vil derfor opfordre

alle til at tage del i udviklingen af de studerendes organisation,

herunder også det lokale arbejde ude i fagrådene, hvor

der også er gode muligheder for at kickstarte nye studiemiljøprojekter

i forbindelse med de nye institutter.

Vi ønsker alle vores medstuderende et dejligt forår og

glæder os til fortsat at lave fede projekter med og for jer! Vi

er NAT-rådet.

NAT-rådet holder grillarrangement den 8. juni fra klokken 15 ved Rockefeller, Juliane Maries vej 26, for alle studerende.

Kom og tag dine venner med. Det er gratis – du skal bare selv medbringe drikkevarer. Der vil også være mad til

vegetarer og ikke-grisespisende. Kontakt: nat-best@googlegroups.com

Illustration af Jakob Juul

s. 15


På jagt

efter rigdom

s. 16

Nathia Hass Brandtberg, kandidatstuderende i biologi

Universitetets opslagstavler lokker

med gode lønninger til forsøgspersoner,

og en økonomisk trængt

hverdag kan få de fleste studerende

til at udvide deres erhvervsmæssige

horisont. Her kan du møde Joachim,

som har tjent over 50.000 kroner

i løbet af sin karriere som forsøgsperson.

Det brune guld

Husleje, telefon, forsikringer, rejser og hyppige besøg på studiebarer

og cafeer har drevet mig vidt omkring i erhvervslivet i jagten

på rigdom. Ligesom flere af jer har jeg sågar ladet mig lokke

af de fine opslag, der søger forsøgspersoner, og doneret min krop

til videnskaben. For mit vedkommende blev det en kortvarig affære,

som gjorde mig hele 1.000 kroner rigere, efter at jeg i fem

dage havde vejet og noteret alt, hvad jeg havde spist, opsamlet

min lort og afleveret den til forskning. Og havde det ikke været

for den debat og de grin, det medførte blandt mine venner, når

snakken gik på metode til ekskrement-opsamling, har jeg svært

ved at se, hvordan de 600 kroner efter skat kunne betale sig i

forhold til ”arbejds”-byrden.

Få benet i gips i videnskabens navn

Inden jeg pengetrængt lod mig lokke i videnskabens navn,

husker jeg tydeligt et opslag for nogle år tilbage: Få dit ben i

gips og tjen 10.000 kroner. Det var måske ikke helt det, der stod,

men i korte træk var det det, forsøget gik ud på. Et styks ben i

gips i 3-10 uger, genoptræning i 6-10 uger og 8.000-10.000 kroner

ind på kontoen. Få uger efter opslaget dukkede to mandlige

studerende op til en forelæsning med benet i gips, og for nylig

snakkede jeg med min ven Joachim om dette forsøg, hvorpå han

stolt sagde, at det forsøg havde han deltaget i. Efterfølgende

blev jeg klar over, hvor mange penge man reelt kan tjene som

fuldtidsarbejdende forsøgsperson. Så er du en af dem, der godt

kunne bruge lidt ekstra penge til sommerferien, gælder det om

at spidse ørene.


Tjen penge på at gå i sauna

Et resultat af de mange forsøg, min ven Joachim har

deltaget i, er, at hans lår har doneret flere biopsier, end

mine lår har skønhedspletter. De fleste af forsøgene har

været kost- og træningsrelaterede, og ved nærstudering

af universitetsopslagstavler ses dette mønster tydeligt.

Et af de forsøg, som Joachim betegner som sit værste, gik

ud på at få taget 12 muskelbiopsier - seks på hvert lår.

Uheldigvis kom der

ikke nok muskelvæv med, og de nævnte 12 blev til 18,

hvorpå en taxa måtte transportere ham hjem - for gå

kunne han ikke.

Blandt de sjoveste forsøg, som Joachim har deltaget i. er

et, hvor hjerneaktivitet og blodbanens respons på kulde

blev undersøgt. Først blev han sænket ned i et kar med

koldt vand og bagefter placeret i en sauna i 20 minutter.

Det sjove moment opstod, da han skulle ned i karret: Han

blev placeret i en mærkelig tingest, der mindede lidt om

en stol, og en mindre udgave af en kran fragtede ham sikkert

ned i karret.

At blive indespærret er noget Joachim er vant til. Han

har også deltaget i et forsøg, hvor han skulle opholde sig

flere timer i et lufttæt rum, hvor kuldioxidniveauet blev

ændret, for at se hvilken betydning det havde for hans

appetit.

Tjen penge på at slappe af

Under et forsøg blev Joachim placeret en uge på Hvidovre

Hospital. Han fik indlagt et præparat, der fremmede muskelvækst.

Ugen efter måtte han ikke lave andet fysisk

aktivitet, end hvad der svarede til at gå tusinde skridt

på et løbebånd. Ud over Joachim deltog ni andre mænd i

forsøget.

Erhvervet som forsøgsperson præges af en skæv kønsfordeling,

som let kan forklares ud fra naturlige årsager.

Blandt andet er mænds hormonelle balance mere stabil

end de menstruerende kvinders. Så hvis du er mand har

du større mulighed for at gøre karriere og tjene gode

penge som forsøgsperson, end hvis du er kvinde.

Hold øje med opslagstavlerne

Virket som forsøgsperson har ikke alene gjort

Joachim 50.000 kroner rigere på de syv år, han

har gjort karriere, men også skaffet ham viden

om sin krop.

Joachim frygter ingen mén, da de forsøg, han har

deltaget i, alle har været uden større risici, men

han nævner, at der altid er en risiko for infektion

i forbindelse med f.eks. blodprøvetagning.

Desuden mener han, at det er en spændende og

både oplevelses- og indtægtsrig måde at supplere

sin SU på, uden at det føles som ”rigtigt”

arbejde. Dermed må mit råd til alle dem, som

er på jagt efter penge, være at holde øje med

opslagstavlerne eller dagligt tjekke hjemmesiden

www.forsoegsperson.dk

s. 17


Detektiv i Antikken

Peter Fink-Jensen

er geolog, og straks løber

ens tanker over på de gængse

fordomme om folk i et sådan fag. Han

må være en støvet skabning, som bruger

sine weekender på stranden i mudrede gummistøvler

eller lusker rundt i gamle grusgrave

med en hammer i hånden og en lup for øjet,

for derefter at bruge sine aftener i forskellige

foreninger med at vise sine nyeste fund frem

til andre ”artsfæller”. Overraskelsen er

derfor stor, da Peter inviterer indenfor

Københavns museum for middelhavsmonumenter,

Glyptoteket,

for at fortælle om sit

speciale.


Glyptoteket er et fascinerende sted med sine bemalede

lofter og vægge i stærke, strålende farver, udskårne relieffer,

mosaikgulve i spændende mønstre og marmorsøljer,

der leder tanken hen på gamle græske templer. Her finder

man statuer, mumier og andre antikke monumenter fra

middelhavsområdet. Men hvad har det egentligt med

geologi at gøre? Det har jeg tænkt mig at finde ud af, så

jeg går derfor ind i vinterhavens jungle for at mødes med

Peter Fink-Jensen, der med sine 2 meter rager godt op i

landskabet.

Gudehoved

Peter er ved at skrive speciale om mineralerne i pigmenterne på

statuerne.

”Man mener, at de fleste af de hvide marmorstatuer, som vi ser i

dag, har været farvelagt, efter de blev lavet,”

siger Peter, mens han tager mig med ind til et stort

marmorhoved af Zeus. Der er tydelige rødlige plamager rundt

omkring på hovedet.

”Målet med mit projekt er at se på blymineralerne i de

farveprøver, som man har taget fra overfladen af statuerne. Bly

har forskellige isotoper, og da man kender isotopsammensætningerne

i de antikke miner i Middelhavsområdet, kan man give

et bud på ophavsstedet for nogle af de mineraler, der er brugt i

malingen. Herigennem kan man så sige noget om fremstillingsmetoder

i Antikken, og hvor de hentede deres materialer”.

Detektivarbejde

Peter viser mig et billede af pigmenterne fra en elektronmikrosonde;

et apparat, som viser sammensætningen af grundstoffer

i et materiale.

”Det, man ser mest, er kalk-korn fra marmoren, men man kan

også risikere at se rustfrit stål fra de redskaber, som er brugt til

at tage prøven med, eller rester af den overfladebehandling, som

bruges, når prøven præpareres til kemisk analyse. Man skal

derfor have lidt styr på, hvad man er ude efter. Det kan godt

være lidt af et detektivarbejde.”

Af Anne Marie Eriksen, Naturhistorisk Konservatorstuderende

Foto af Emil Egerod Hubbard

Peter forklarer også, at man tit ser, at farvepigmenterne er

blevet blandet.

”Jeg har læst litteratur fra antikken, blandt andet Plinius den

yngre, som har skrevet et 36 bind stort værk om, hvad man

vidste om naturen dengang. Her finder man beskrivelser af

forskellige bjergarter og mineraler, og hvad de blev brugt til;

heriblandt i forbindelse med farvelægning af kunstværker.”

Mumier

Udover Zeus-hovedet har Peter også kigget på pigmenterne

på nogle mumiers træmasker. Her ser man nogle mere komplicerede

blandinger. Peter er kun lige begyndt på projektet og

glæder sig derfor til at se, hvad de resultater, han kommer frem

til, kan være med til at belyse af spørgsmål.

Polykromi

Peters projekt er en del af et større forskningsprojekt omkring

bemaling af antikke statuer; et felt kaldet polykromi. Flere

steder i udstillingen ser man allerede bud på rekonstruktionen

af bemalede statuer. Peters hovedvejleder er Minik T. Rosing

fra Statens Naturhistoriske Museum, men derudover udgør Jan

Stubbe Østergaard fra Glyptoteket og Tod Waight fra Institut

for Geografi og Geologi under Københavns Universitet vejledergruppen.

Peter regner med at aflevere sit speciale i starten af

februar 2012.

s. 19


DRUGS

INTERNATIONAL

CAREER

MSc?


Find vej på Frederiksberg Campus - riv kortet ud og tag det med dig.

SKT. NIKOLAJVEJ

HOSTRUPSVEJ

29

CERESVEJ

57

A1-34.22

DR. ABILDGAARDS ALLÉ

FREDERIKSBERG

G

A1-34.21

21

P

P

STIGBØJLEN

A1-09.01

P

DYRLÆGEVEJ

L.I. BRANDES ALLÉ

A3-24.11

P

P

THORVALDSENSVEJ

DEN GRØNNE STI

SEKTIONSSAL

RIDEBANEVEJ STIGBØJLEN

DYRLÆGEVEJ

HOSPITAL FOR MINDRE HUSDYR

A2-70.01

2A

VÆKSTHUSE

23

N.J. FJORDS ALLÉ

A2-70.02

A2-70.03

A1-05.01

A3-21.01 | A3-21.02

A1-04.01

13

A1-37.12

DEN GRØNNE STI

A2-70.04

D

P

BUS

A2-84.01 | A2-84.12 | A2-84.11

11

S

12

A2-81.01

TEGNESALE

A1-02.01

GRØNNEGÅRDSVEJ

A2-83.01

A2-82.01

SKALLINGEN

VERSAILLES

MONTICELLO

ALHAMBRA

BELVEDERE

BOBLI

HOWARDS END

P

A1-37.11

NORDRE STI

DYRLÆGEVEJ

VANDREHALLEN

DISSEKTIONSSAL

ROLIGHEDSVEJ

A1-01.16 | A1-01.12 | A1-01.13 | A1-01.14

A1-01.01

G

ACACIAVEJ

SØNDRE STI

P

25

40

P

30

P

7 S 1 S 12 10 S P S

G

P A2-71.01 A2-73.01

A2-71.02 A2-73.02 A2-64.01

3 D 8

2

D

A1-01.11

5 4

A1-01.17 | A1-01.18

S A1-01.15

H-60 | I-61

9 6

ÅBOULEVARD

P P

GRUNDTVIGSVEJ

A1-01.02

21

BÜLOWSVEJ

17

MARMORHALLEN

BÜLOWSVEJ

2A,82N

29

FORUM

GL. KONGEVEJ

100 METER

14,15,85N

IT

D

Husnummer

X

IT Decentre

Bibliotek

9

IT

Åbent hverdage fra 8.00 til 16.00

6

It Studenter Supportere

Åbent hverdage fra 12.00 til 14.00,

Grupperum

10 Boghandel

i lokale A122, Tlf. 353 32105.

1 Studenterservice

3

Se åbningstider på

www.life.ku.dk/studenterservice

G

Auditorienummer

AX-XX.XX

telefontid fra 12.00 til 16.00.

Tlf. 353 32348

P

X-0X

IT-undervisningslokale

Printere og/eller kopimaskiner

11 DSR’s sekretariat

Information

7

Design: Kliborg Design / NATiON.DK

Sekretariat for internationalisering

4

Busstoppested og nr.

Studenterarbejdspladser

12 Kantinerne

Der er to kantiner på LIFE. “Gimle” på

Acaciavej, og “Gumle” i Vandrehallen.

Uddannelse og Studerende

Åbent mandag og torsdag fra 12.00

til 16.00 samt onsdag fra 9.00 til

13.00.

2

S

BUS

LIFE-busstoppested

Dækket af trådløst netværk

Driftsafdelingen

Åbent hverdage fra 6.00 til 16.00.

Henvend dig i driftsafdelingen i

tilfælde af at informationen er lukket.

8

Optagelse og

Internationale Kandidatprogrammer

5

BUS

Parkering

P

13 A-vej (fredagsbar)


SNYD DIN HJERNE

Din hjerne modtager konstant sansesignaler fra alle dele af

din krop, men kun få er du reelt bevidst omkring. Tænk blot

på følelsen af tøj mod din hud, eller stolen mod din numse.

De følelser er du sikkert først bevidst om, i det du læser

denne tekst.

På samme måde som, at du vænner dig til en grim lugt eller

mørke, så sorterer hjernen hele tiden de signaler, den modtager,

og lader dig kun opfatte dem, som er nye og dermed

vigtige.

Her er et trick, der viser, hvordan hjernen frasorterer information:

Dæk dit ene øje med din ene hånd. Brug din anden

hånds tommel- og pegefinger til at fiksere det andet øje -

dette gør du ved at trykke ind på øjets øjenlåg oppe og nede,

sådan at du stadig kan kigge ud. Hvis det lykkes at holde øjet

helt stille, da vil du efter kort tid opdage, at verden forsvinder

- du får simpelthen en opfattelse af at være blind.

Det, der sker, er, at hjernen får et signal fra øjet om, at der

ikke sker noget nyt, og derfor opfatter du ikke længere øjets

signaler. Grunden til, at det ikke hele tiden sker - for eksempel

når du sidder til en forelæsning og stirrer ud i luften

- er, at øjet normalt er i konstant bevægelse. Selv når du stirrer

blankt ud i luften, bevæger dit øje sig en lille smule. Det

er det, der gør, at det ligner, at stjernerne blinker - i mørket

har øjet nemlig ingen referencepunkter, og kan derved ikke

kompensere for øjets konstante bevægelse. Sådan sørger

vores hjerner hele tiden for, at vi ikke overbombarderes med

sanseindtryk, imens øjet sørger for, at vi altid kan se -

trods et uændret billede.

Kilde: www.bbc.co.uk

s. 22

Vi søger en ny redaktør!

Vil du være vores nye redaktør?

Kan du lide at skrive? Kan du stave og sætte kommaer?

Har du idéer?

Jobbet kræver, at du idéudvikler sammen med din medredaktør, uddeler opgaver til frivillige

skribenter og sørger for, at deadlines overholdes. Derudover skal du redigere indsendte artikler og

give feedback til skribenter. Du skal have overblik og masser af lyst til at lege med indholdet.

Lønnen er 120 kroner i timen – men du skal nok være indstillet på at bruge længere tid, end der er

afsat. Til gengæld får du en god og værdifuld klat på CV’et.

Send ansøgning senest 1. juli til red@scientmagasin.dk


Sommeren 2012

Det er ved at være sommer, og er du en almindelig studerende, så

har du som os andre sikkert ikke særlig mange penge at gøre godt

med. Her i kalenderen finder du arrangementer, du har råd til og

endda nogle, hvor du kan tjene en skilling eller få gratis mad.

Distortion - Fire dage med fest i gaden

Dato: 30. maj - 3. juni

Sted: City, Nørrebro, Vesterbro

København forandres, når byens 13 til 40årige trækker i deres

hippeste hipstertøj for at feste, drikke, høre musik og ikke

mindst; vise sig frem. Så skynd dig at skaf et par ”ray ban”solbriller

og kom ud i gaden med os andre! Se program på

www.cphdistortion.dk

Søg KUs almene fond inden 25. maj

Går du med tanker om et projekt, du gerne vil gennemføre,

men hvor økonomien er en forhindring? Så søg KUs almene

fond inden den 25. maj. Fonden støtter særligt projekter, der

er fælles for to eller flere fakulteter, samt sociale og kulturelle

aktiviteter, der kan blive til glæde for større dele af universitetets

ansatte eller studerende. Læs mere via dit KU site.

Nu kan du igen se hvaler i Botanisk Have

Tid: Hver dag 10-16

Pris: 40 kroner

Den 16. maj genåbnede udstillingen ”Hvaler i Botanisk Have”.

En udstilling som blev rost her i SCIENT. Se blandt andet skelettet

fra hvalen Vejlborg og dyrk størrelsen på et hvalhjerte!

Edderkoppeudstilling på Zoologisk Museum

Dato: 16. april - 23. december

Tid: Tirsdag - søndag 10-17

Pris: Gratis med KU studiekort

På Zoologisk Museum kan du det næste halve år opleve edderkopper.

Museet skriver selv: ”Otte øjne, giftkirtler og et

dårligt rygte. Edderkopper får det til at løbe koldt ned ad

ryggen på mange, men faktisk kan de være utroligt smukke og

har en levevis, der er fascinerende som et godt teaterstykke”.

Tør du?

KOLOFON

SCIENT

Universitetsparken 5

2100 København Ø

scient@scientmagasin.dk

www.scientmagasin.dk

Annoncer

Emma Sørgaard

annoncer@scientmagasin.dk

Udgiver

Foreningen SCIENT, SCIENT er

tilknyttet NAT-rådet under

Forenede Studenterråd

Skribenter i dette nummer

Nynne Sørgaard, Line Hartmann

Rasmussen, Anne Marie Eriksen,

Nathia Hass Brandtberg, NATrådet,

Helle Ringgaard,

Fotografer i dette nummer

William Nielsen, Emil Egerod

Hubbard,

www.sxc.hu/, cphdistortion.dk

Illustrationer i dette nummer

Jakob Juul

Loppemarked på Studenterhuset

Dato: 2. juni

Tid: 10 - 16

Pris: Gratis / 100 kroner for en stand

KALENDER

Studenterhuset holder loppemarked - alle er velkomne. Lej

en bod og tjen lidt ekstra til SU’en, eller gør et godt kup, når

andre studerende tømmer ud af garderoben. Se mere på www.

studenterhuset.com

Jazz festival

Dato: 6.-15. juli

Se festivalens program via jazz.dk. Der er mange gratis arrangementer,

så hæld kaffe på termokanden og nyd musikken

uden at bruge penge.

Æd svin med NAT-rådet (eller vegetarmad)

Dato: 8. juni fra klokken 15.00

Sted: Rockefeller - Juliane Maries vej 26 - på græsplænen

Kom og få et stykke af en helstegt pattegris - helt gratis -

når NAT-rådet holder grillhygge for alle studerende. Der vil

også være noget til de ikke-grisespisende og vegetarer - det

eneste, du selv skal medbringe, er drikkevarerne.

Forsidefoto

Emil Egerod Hubbard

Tryk

KLS Grafisk Hus A/S

Oplag

4000 eksemplarer

Næste deadline

Nr. 1, 9. årgang

1. august 2012

Annoncedeadline

10. august

Næste nummer udkommer

1. september

Bestyrelsen

Emma Sørgaard, Christina Dahl,

Nicolai Halvorsen, Anne Marie

Eriksen (suppleant), Nynne

Sørgaard

ISSN: 1604-3065

Kopiering af artikler fra bladet er

tilladt med kildeangivelse. Redaktionen

forbeholder sig retten til at

redigere i indsendt materiale.


Denne bagside kan blive din.

Vil du have den mest sete annonceplads på

det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet?

Kontakt annoncer@scientmagasin.dk

for mere info.

SCIENT

More magazines by this user
Similar magazines