OmSLAget nr. 3 - Sammenslutningen af lokalarkiver

danskearkiver.dk

OmSLAget nr. 3 - Sammenslutningen af lokalarkiver

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Lokalopgør på Odense Stadion i 1957. Den senere landstræner Richard Møller Nielsen forsvarer så intenst, at han er ved at støde

sammen med sin egen målmand, Finn Sterobo.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv

Årgang 2012 nr. 3


Indhold

Side 3 Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen

Side 5 Billede nr. 1.000.000 i Arkibas

Af Morten Nielsen

Side 6 ”Her i Odense”

Samarbejde, synlighed og

nye kunder i butikken

Af Johnny Wøllekær

Side 8 Så rundede vi Arkibas arkiv

nr. 500

Af Svend-Erik Christiansen og

Niels Løgager Nielsen

SLA mødekalender 2012

6. og 7. oktober Årsmøde og generalforsamling, Middelfart

Side 10 SLA årsmøde og generalforsamling

den 6. oktober 2012

Af Hanne Hauge

Side 12 Beretning fra Vind Lokalhistoriske

Arkiv om bl.a. LAG midler

Af Jens Gammelvind

Side 14 Signalement af en arkivudvik-

ling

Af Einar Storm

Side 18 Gammelt arkiv i nye lokaler

Af Rasmus Willaing Lock

Side 21 Arkivernes Dag 2012

Af Niels Løgager Nielsen

Uddannelseskalender, 2. halvår 2012 og januar 2013

Indsamlingsseminar

17. sept. Indsamling, digitalisering og formidling af film, lyd og billeder på lokalarkiverne

2

Side 22 Indtryk fra FALK’s arkivkonference

i Eskilstuna 8. – 10. maj

2012

Af Niels Løgager Nielsen

Side 24 Mindeord for Hans Kruse

Af Aase Thiel

Side 24 Statens Arkiver – forkortede

pressemeddelelser

Side 27 Modulkurser

Kredse, samvirker og kommuner

Side 28 SLA kursusaktivitet

SLA

Nærmere orientering om kurser

- se side 27 og 28

SLA modulkurser SLA billedscanningskurser

17. og 24. sept. Modul 2, Kibæk 28. august Billedscanningskursus, Vejle

1. og 8. november Modul 5, Odense 29. august Billedscanningskursus, Vejle

25. september Billedscanningskursus, Vejle

26. september Billedscanningskursus, Vejle

Planlagte Arkibas kurser

30. august Grundkursus 12. september Udvidet 2

10. september Grundkursus 13. september Administrator

11. september Udvidet 1

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner

19. og 26. sept. Modul 4 - Lemvig 26. okt. og 2. nov. Modul 3 - Åbyhøj

3. og 10 oktober Modul 3 - Skørping 3. november Modul 4, dag 1 - Nr. Broby

3. og 10. oktober Modul -, Aabenraa 3. november Modul 2, dag 2 - Nr. Broby

6. oktober Modul 3, dag 2 - Rask Mølle 15. og 29. jan. 2013 Modul 3 - Årre

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA

Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget udkommer fire gange

årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver

organiserer og servicerer 535 arkiver

i Danmark:

490 ordinære og

45 ekstraordinære medlemmer

SLA Sekretariatet

Andkærvej 19d

7100 Vejle

Tlf.: 75 84 08 98

e-mail: sla@lokalarkiver.dk

www.danskearkiver.dk og

www. lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:

Hanne Hauge

Bogholder:

Margit Nielsen

Kontorassistent:

Kirsten Dalsgaard

Direktør i Arkibas ApS:

Morten Nielsen

Redaktion:

Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne

Svend-Erik Christiansen

Hanne Hauge

SLA´s styrelse:

Formand:

Jørgen Thomsen,

Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31

e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:

Bent Vedsted Rønne

Haderslev, tlf. 74 34 78 01

e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:

Jytte Raun

Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09

e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:

Svend-Erik Christiansen,

Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52

e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade Gyldenkærne

Vordingborg, tlf. 55 37 25 54

e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen

Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88

e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis Vestergaard

Nøvling, tlf. 98 31 45 73

e-mail: christen@vestergaard.mail.dk


Velkommen tilbage fra en

forhåbentlig veloverstået ferie.

Det ønsker vi fra styrelsens side

alle medarbejderne på SLAarkiverne,

selv om vi faktisk har

vidnesbyrd om, at det langtfra er

alle arkiverne, der ligger stille i

sommerperioden. Det kan man

danne sig et klart indtryk af ved at

gå ind på Arkibas, for her ses det

nu tydeligt, hvor mange billeder

arkiverne tilsammen har scannet

og lagt på den fælles server i Kolding.

Og fra begyndelsen af maj

til nu er antallet steget fra omkring

963.000 til 1.042.000 eller med ca.

79.000 billeder. Hvis aktiviteterne

i disse måneder tages som udtryk

for den gennemsnitlige aktivitet

på årsbasis, vil antallet af billeder

på serveren vokse med omkring

300.000 på årsbasis, men noget

tyder på, at tallene endda bliver

endnu større.

Det er meget glædeligt, og det

sætter fokus på vigtigheden af videreudviklingen

af Arkibas. Ansøgningen

til Kulturministeriet er

nu indsendt, og samtidig har vi

inviteret kulturministeren til at se

nærmere på vort arbejde på et af

vore medlemsarkiver, inden der

Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

I marts 1965 gav Rolling Stones med Mick Jagger i spidsen to koncerter i Fyens Forum i Odense. Billedet er taget af en professionel

fotograf, og selv om det er taget før 1970, gør arkiverne klogt i at have styr på aftalerne om, hvad man må bruge billeder af denne

type til - og om man f.eks. må publicere dem på internettet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

tages stilling til ansøgningen. Vi

har også skrevet til partiernes kulturordførere

for at få dem fortalt

om vigtigheden af, at der kommer

penge til udviklingsarbejdet, og vi

har fuld forståelse for, at mange ude

omkring i arkiverne er utålmodige. I

nogle tilfælde vil møderne med kulturordførerne

givetvis komme til at

finde sted på nogle af arkiverne, og

vi håber, I vil åbne dørene for besøg

af denne type. Det er jo vigtigt at

vise udadtil, hvad vi har, og hvad

vi kan, og hvordan udviklingen bør

fremmes!

Udviklingen i billedmængden sætter

også fokus på noget andet af

det, SLA for tiden arbejder med – i

samarbejde med andre kulturarvssammenslutninger

og –institutioner,

nemlig spørgsmålet om etablering

af en slags ”forsikringsordning” i

forbindelse med publicering af fotografiske

billeder på internettet.

Forhandlingerne om dette emne med

Copy-Dan som repræsentant for rettighedshaverne,

altså fotograferne,

har stået på siden sidste efterår, og

der er næppe tvivl om, at vi i det

kommende efterår får en afklaring

af, om der også økonomisk kan

findes en løsning, som tilfredsstil-

3

ler begge forhandlingsparter. For

Arkibas-arkiverne vil det overordnet

set være en god ting med en aftale,

sådan som vi har redegjort for

det på de regionale møder i foråret,

for uden en aftale vil mange arkiver

være på herrens mark, når de fremover

skal afgøre, om billeder kan

publiceres eller ikke i Arkibas. Skal

man være 100% sikker på ikke at

få problemer med publicering af

billeder, taget af professionelle fotografer,

skal ophavsmændene jo

være afgået ved døden for mere

end 70 år siden – reelt vil det altså

– uden en aftale – betyde, at der

er mange billeder fra f.eks. mellemkrigstiden,

som endnu ikke vil

kunne gøres offentligt tilgængelige.

Der er ingen tvivl om, at det

er uhensigtsmæssigt, både for den

store entusiasme blandt arkivernes

scanningsmedarbejdere, for vores

indsamlingsarbejde i det hele taget

(for hvorfor tage imod noget og

registrere det, hvis vi ikke kan vise

det frem på en tidssvarende måde?)

og også for fotograferne selv (for

hvor skal de dog blive husket, hvis

deres billeder ikke kan overleve i

offentlige samlinger?) – der er jo

ikke mulighed for at drive egentlig

forretning på feltet.


Fotografi af botanikundervisning i en kommuneskole i Odense omkring 1. verdenskrig. Fotografen, Julius Folkmann, døde i 1948, så

hvis fotografiet betragtes som et fotografisk værk, må det først offentliggøres på nettet efter 2018 - hvis der ikke kommer en aftale med

CopyDan omkring publicering af billeder på nettet! (Odense Stadsarkiv).

Den sidste ting, som jeg vil nævne

i denne klumme, er den samarbejdsaftale,

der nu er ved at blive indgået

mellem ODA (Organisationen Danske

Arkiver) og SLA. Begge organisationers

ledelse har i princippet

godkendt en aftale, og der mangler

nu kun kosmetiske tilpasninger og

en underskrift, før vi forhåbentlig

bevæger os ind i en ny fase i samarbejdet

mellem ODA og SLA.

Aftalen betyder først og fremmest,

at de to organisationer vil koordinere

arbejde omkring fremtidige

lovrevisioner på vort område – uanset

om der bliver tale om ændringer

af arkivloven eller f.eks. stillingtagen

til en eventuelt ny kulturbevaringslov.

Den betyder samtidig,

at organisationerne via en fælles

styregruppe vil koordinere samarbejdet

rent konkret og optræde i

fællesskab i mange sammenhænge

over for f.eks. Statens Arkiver og

Kommunernes Landsforening.

Men herudover rummer det nuværende

aftaleudkast også andre

gode tiltag. Først og fremmest vil

der nu blive gjort noget for at sikre,

at ODA- og SLA-arkiverne kan

komme til at optræde i en fælles

arkivvejviser på nettet – ingen brugere

er jo primært interesserede i,

om arkiverne tilhører den ene eller

den anden organisation, men snarere

i, hvor de kan finde eller aflevere

lokalhistorisk materiale.

OmSLAget vil i de næste kvartaler

også blive sendt til ODAarkiverne

(og vi byder dem hermed

velkommen som læsere og mulige

bidragydere!), og senere vil der

blive taget stilling til, om ODA ønsker

at indgå i en eventuel fællesudgivelse

og redaktion af bladet. På

samme måde med Journalen, som

SLA for tiden udgiver sammen med

Dansk Lokalhistorisk Forening. Her

vil det også blive overvejet i ODA

og SLA’s samarbejdsforum, om

ODA ønsker at indgå som medudgiver

– og i givet fald selvfølgelig

med DLF.

4

Endelig med hensyn til uddannelsesaktiviteter:

Den triste splittelse

mellem de to organisationer har

heldigvis ikke forhindret, at der har

været deltagere fra ODA-arkiver på

SLA’s kurser – og i nogle tilfælde

også lærere fra ODA-arkiverne. Nu

bliver det hele reguleret sådan, at

alle ODA’s uddannelsesaktiviteter,

seminarer osv. bliver tilgængelige

for SLA’s medlemmer til den pris,

ODA-medlemmerne selv skal betale

– og lige sådan for SLA’s uddannelsesaktiviteter

– hvad man

kan forvisse sig om på de sidste

sider i dette blad.

Fra SLA’s styrelse glæder vi os over

dette fremskridt i forholdet mellem

de to organisationer.

Til sidst blot dette: Vi håber at se så

mange af jer som muligt til SLA’s

årsmøde i Middelfart i begyndelsen

af oktober, hvor vi forhåbentlig alle

sammen kan blive klogere og få

gensidig inspiration.


Billede nr. 1.000.000 i Arkibas

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Billede nr. B5723 hos

Maribo Lokalhistoriske Arkiv:

Direktør Preben Bang Petersen har

ikke ønsket at forlænge sin forpagtningskontrakt

fra 1983, og han forlader

Hotel Hvide Hus 1. april 1990.

Hans afløser bliver Nigel Bruni, som

kommer fra Palace Hotel i København.

Nigel Bruni er født i England, men gift

med en pige fra Fejø. De to direktører

fotograferet foran hotellet ved afløsningen

- Nigel Bruni til venstre.

Fotograf:

Anders Knudsen, Folketidende

Med det stigende antal arkiver, som

er begyndt at bruge Arkibas gennem

de seneste år, er antal af uploadede

billeder til Arkibas vokset

med nærmest raketfart. I de første

uger af maj 2012 stod det klart, at

vi ved at have rundet de 900.000

billeder var godt på vej til at nå den

første million. Det var derfor planen

at indsætte en tæller på forsiden

af Arkibas, så man dagligt kunne

følge med i antallet af billeder. En

beregning foretaget på baggrund

af upload i de første måneder af

2012 viste, at billede nr. 1.000.000

sandsynligvis ville blive lagt op på

serveren i starten af efteråret.

Men så gik det lige pludselig stærkt.

Ja, faktisk så stærkt, at vi ikke

nåede at få lagt tælleren på! For den

30. maj 2012 kl. 12:09 uploadede

Maribo Lokalhistoriske Arkiv sit

billede med reg.nr. B 5723, der så

viste sig at være nr. 1.000.000.

Tillykke til Maribo Lokalhistoriske

Arkiv med denne ”præstation”,

som selvfølgelig vil blive markeret

på behøring vis.

5

I juli måned blev der uploaded ca.

16.000 billeder, så jagten på at blive

dét arkiv, der uploader billede nr.

2.000.000 er således godt i gang.

Hvem bliver det heldige arkiv?


”Her i Odense”

Samarbejde, synlighed og nye kunder i butikken

Af Johnny Wøllekær, arkivar på Odense Stadsarkiv

Fotos: Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv og Claus Thøgersen, Odense Stadsarkiv

Et af OB’s unge håb, Daniel Høegh, var på besøg

på udstillingen, da vi skulle have igangsat en

læserkonkurrence i samarbejde med den lokale

ugeavis - og OB brugte i øvrigt også udstillingen

som kulisse, da man præsenterede nyindkøbet af

den unge Emil Larsen fra Lyngby i sommerens løb.

For at holde gryden i kog blev der i samarbejde med

OB arrangeret en begivenhed. Kan du score på OB’s

målmand?, og der kom tæt ved 400 besøgende på

arkivet den dag - i flere aldersklasser, som det ses.

Odense Boldklub (OB) er en af

de ældste boldklubber i Danmark.

Klubben blev stiftet i 1887 og fejrer

netop i år sin 125 års fødselsdag.

Og klubben har besluttet at slå

et ordentligt slag med den stribede

hale for at markere jubilæet.

Udstilling i Historiens Hus

Odense Stadsarkiv blev for godt et

år siden kontaktet af Odense Boldklub,

der ville høre, om vi var interesserede

i at indgå et samarbejde

omkring en jubilæumsudstilling. En

idé, vi nogenlunde uden videre var

med på, da Odense har en meget

spændende fodboldhistorie.

Klubben har desværre ikke selv

været god til at passe på sine ting,

men heldigvis havde en nu afdød

OB-fan skænket sit omfattende

arkiv til klubben. Det - kombineret

Mange af deltagerne i score-arrangementet skulle selvfølgelig

også have autografer på udstillingen. Her er det OB’erne Bashkim

Kadrii og Christian Sørensen, der har gang i kuglepennene.

med arkivets billedsamling - gjorde,

at vi nogenlunde var dækket ind på

billedsiden. Men det kneb gevaldigt

med genstande og lignende.

Første skridt på vej mod udstillingen

blev derfor en indsamling. Vi

fik trykt efterlysninger i pressen, i

vort nyhedsbrev fra Historiens Hus

i Odense og på vor hjemmeside. Alligevel

var det begrænset, hvad der

kom ind. Med hjælp fra studerende

fra Syddansk Universitet fik vi derfor

taget kontakt til en række nøglepersoner

og gamle spillere. Og

det hjalp.

Nye kunder i ”butikken”

Når vi ikke tøvede med at gå ind

i samarbejdet, var en grund også

den, at vi så en oplagt mulighed

for at åbne Historiens Hus op mod

nye målgrupper og øge kendskabet

til huset. Det lå klart, at en ”tradi-

6

tionel” plancheudstilling krydret

med forskellige genstande skulle

være basis for udstillingen, men der

skulle være andet og mere.

Der blev fundet film frem, og på udstillingen

kan publikum frit vælge

mellem 14 forskellige filmklip.

Der bliver – efter tilladelse fra DR

- også vist en DR-udsendelse fra

1977, hvor OB første gang hjemførte

det danske mesterskab. Men

der skulle også være noget, der

kunne involvere folk. Derfor blev

der taget kontakt til Erhvervsakademiet

Lillebælt, der har en linje

for E-konceptudvikling.

De studerende fra Erhvervsakademiet

fik skabt tre spændende og

nyskabende projekter, nemlig et

virtuelt klædeskab, hvor den besøgende

kan ”prøve” 12 forskellige


Fra en havregrynspakke ca. 1962. “Fodboldprofessoren” Knud Lundberg skrev om spillere fra 1. division, her om OB’eren

Richard Møller Nielsen, der måtte indstille karrieren som spiller i en meget ung alder, men som senere tog revanche som træner.

Original i privateje, foto på Odense Stadsarkiv.

digitale OB-trøjer fra 1902 og frem

til i dag. Computeren tager et foto,

som man kan få sendt til sin mailboks

eller få lagt ud på Facebook/

Twitter. I kommentarboksen kan

man afprøve sine evner som TVspeaker.

På skærmen kører en lille

sekvens med en OB-scoring, og i

høretelefonerne får man den rette

stadionatmosfære. Speaken bliver

optaget, og bagefter kan også den

lægges ud på Facebook. Endelig

kan man fortælle sig egen helt

personlige OB-historie, som bliver

optaget og gemt. Til inspiration

kører der en skærm, hvor andre

fortæller om deres OB-oplevelser.

Gryden holdes i kog

Arbejdet med udstillingen foregår

på mange platforme, da vi gerne

vil holde gryden i kog og ramme

bredt - gerne flere aldersgrupper.

OB har lavet en omfattende jubilæumshjemmeside,

www.ob125.

dk, der grundigt beskriver OB’s

historie. Historiens Hus fortæller

på sin hjemmeside om udstillingen,

og der bliver også løbende fortalt

små historier fra udstillingen på Facebook,

som egner sig formidabelt

til den slags og giver mulighed for

at skabe diskussioner og deling af

minder fra gammel tid. Det sker i

parløb med OB’s Facebook-sider,

der er Fyns største med over 27.000

medlemmer.

Der laves også arrangementer, hvor

man kan møde både nuværende og

tidligere OB-spillere. Konkurrencer

er altid en sikker vinder, når

der skal skabes opmærksomhed,

og sammen med den lokale ugeavis

blev der lavet en tipskupon med

spørgsmål, der tog afsæt i udstil-

7

lingen. Gevinsten var fribilletter til

superligakampe og signerede jubilæumstrøjer.

Det var lige før, vi

følte os hensat til Barcelona.

Mange besøgende

Udstillingen, der har fået navnet

”Her i Odense”, er den hidtil bedst

besøgte, som Historiens Hus har

lavet, og det er i høj grad lykkedes

at få et nyt publikum i tale. Aldrig

før har så mange yngre mænd lagt

vejen forbi Historiens Hus. Og

selvfølgelig var pressens bevågenhed

stor, da udstillingen åbnede den

15. juni. To tidligere professionelle

OB’ere – Thomas Helweg og Allan

Hansen – afsatte deres fodaftryk i

trylledej, og de (altså fodaftrykkene)

blev efterfølgende støbt i

gips, som selvfølgelig også er på

udstillingen!


Så rundede vi Arkibasarkiv nr. 500

Tekst og foto, Svend-Erik Christiansen; Brabrund-Årslev Lokalhistoriske Arkiv og

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Ved det regionale møde den 14. maj 2012 i Aarhus fik arkivet i Skødstrup overrakt det officielle bevis på, at de var arkiv nr.

500, der havde taget Arkibas 4 i brug. Fra venstre er det Morten Nielsen, Arkibas Aps, Jørgen Lai Sørensen, Asger Jensen og

SLA’s formand, Jørgen Thomsen. Med beviset fulgte en gavecheck på 1000 kr. til Arkibas kurser.

Antallet af brugere af vores registreringsprogram

Arkibas har stille

og roligt rundet et skarpt hjørne. Det

skete i september 2011, da Skødstrup

Sogns Egnsarkiv tilmeldte sig

som bruger nummer 500.

I forbindelse med forårets regionale

møder - og meget naturligt på mødet

afholdt i Aarhus den 14. maj 2012 -

blev dette afsløret. Repræsentanter

for arkivet i Skødstrup var til stede

og fik ved denne lejlighed overrakt

en indrammet erindring om, at de

netop var blevet bruger nummer

500. Sammen med dette fik arkivet

også et lille tilskud til at sende en

medarbejder på Arkibas-kursus eller

måske til at etablere Miniarkibas på

arkivets hjemmeside.

På Arkibas-hjemmesiden www.

arkibas.dk har vi kunnet følge udviklingen

i antallet af brugere af

programmet, og i skrivende stund

er vi oppe på 538 tilkoblede brugere

af Arkibas. I betragtning af at

der vist er i omegnen af 600 arkiver

i Danmark, så skal vi nok ikke forvente,

at vi runder f.eks. 1000 brugere

af programmet, selv om der

faktisk også er kommet brugere til,

som ikke er almindelige arkiver.

Om Skødstrup Sogns Egnsarkiv

Skødstrup Sogns Egnsarkiv, der

ligger i det nordligste af Aarhus

Kommune, sprang direkte fra de

gamle papirbaserede indkomsts- og

registreringsjournaler og til den nuværende

netbaserede Arkibas4; de

skulle ikke først igennem en konvertering

af indtastede data i Arkibas3.

8

Til gengæld skulle arkivet starte

helt fra grunden med at få de gamle

papirregistreringer tastet ind. Efter

et halvt års arbejde er der nu lagt

knap 700 billeder ind, og hvad der

svarer til ca. 600 arkivfonds.

Siden 2008 har arkiverne i Aarhus

Kommune kunnet drage nytte af, at

der er tegnet en kommunelicens på

Arkibas. Det gælder således også

arkivet i Skødstrup, som har taget

fat på arbejdet med at computerregistrere

arkivets indhold.

Arkivet i Skødstrup blev oprettet i

1976 og er et af de mindre arkiver,

som bruger Arkibas. Det drives i

det daglige af en ulønnet arbejdsgruppe

på fem personer, der også er

knyttede til arkivets støtteforening.

Kontaktpersonen er dog biblioteka


Arkivfaglig problemer blev drøftet med Svend-Erik

Christiansen fra SLA.

ren ved Skødstrup Bibliotek, der

som et hjørne af sin ansættelse på

biblioteket også har arkivopgaven.

Arkivet dækker Skødstrup Sogn

(7.994 indbyggere pr. 1. april 2012).

Indtil for fire år siden havde arkivet

blot til huse i et hjørne af det

lokale bibliotek, men i forbindelse

med oprettelsen af et kombi-bibliotek

(sammenlægning af stedets

folkebibliotek og skolebibliotek),

fik arkivet tildelt et lokale på 21

m 2. Egentlig skulle arkivet ved

ombygningen have haft et større

lokale, men de ansvarlige “glemte”

simpelt hen arkivet, da det nye bibliotek

skulle tegnes.

De 21 m2 er ikke ret meget, når der

i et og samme lokale bl.a. skal være

plads til at opbevare alle arkivalier,

arkivskabe og kortskab, computer-

arbejdsplads med printer og scanner,

rumme magasin, opbevare udstillingsinventar

og ikke mindst skal

der være plads til et almindeligt arbejdsbord.

Arkivets besøgende må

som regel henvises til siddepladserne

inde i biblioteket, hvor de så

under behørig hjælp og opsyn kan

studere det arkivmateriale, som de

er interesserede i.

Kommunale besparelser har reduceret

Skødstrup Bibliotekets åbningstid

betydeligt, og for et par år

siden blev biblioteket omdannet til

et såkaldt ubemandet bibliotek, dvs.

at der de fleste af ugens dage inget

personale er på biblioteket, men lånere

kan med koden fra deres lånerkort

lukke sige ind. Det betyder

naturligvis også, at der ikke kan stå

arkivalier på biblioteket, og at det

9

Det officielle bevis på, at arkivet

i Skødstrup er arkiv nr. 500 med

Arkibas 4, har endnu ikke

fundet plads på væggen.

Asger Jensen og Jørgen Lai Sørensen fra lokalarkivet

i Skødstrup med det officielle bevis på, at de er

Arkibasarkiv nr. 500.

har været nødvendigt at placere

arkivets åbningstid, så det også er

på et tidspunkt, hvor der er personale

på biblioteket.

Disse trange arkivforhold i Skødstrup

er desværre ikke noget

særsyn, og noget tilsvarende kan

mange arkiver sikkert nikke genkendende

til.

Hermed skal lyde et til lykke til

Arkibas og Skødstrup Sogns Egnsarkiv.


SLA årsmøde og

generalforsamling den 6. oktober 2012

Af Hanne Hauge, uddannelsesudvalg og SLA sekretariat

Søndagsudflugt: Guidet rundtur i Fredericia og

soldatermåltid i den Gamle Hovedvagt

ved Prinsens Port og statuen Landsoldaten.

Billede, Fredericia Lokalhistoriske Arkiv

Som de seneste år afholdes årsmødet

i år weekenden inden skolernes

efterårsferie, nemlig den 6. og 7. oktober

og som sidste år – det samme

sted, nemlig Quality Hotel Park

Middelfart. Evalueringerne sidste

år gav udtryk for stor tilfredshed

såvel med sted, ophold, nærhed til

jernbane og motorvej som med en

softicemaskine, der er opstillet lige

uden for mødelokalerne, og hvor

softice – endda fedtfattigt – kan

tappes gratis døgnet rundt og pyntes

med drys i forskellige farver.

Programskabelonen følger sidste

års forsøg med blot tre faglige

lektioner på hver kursusrække og

”kort og godt” efter frokost lørdag,

hvor arkiverne kraftigt opfordres

til at tage ordet i 5-10 minutter og

dele oplevelser og erfaringer med

deltagerne. ”Kort og godt” skal

planlægges, og vi beder derfor de

deltagere, der ønsker ordet, om at

sende sekretariatet en mail: sla@

lokalarkiver.dk med et par linjer om

indholdet og en overskrift.

SLA generalforsamlingen løber

af stablen lørdag eftermiddag kl.

15:30 efter registrering og eftermiddagskaffe/te.

Generalforsamlingen afsluttes med

et indlæg af Peter Korsgaard, Kort-

og Matrikelstyrelsen, der vil præsentere

et digitalt projekt ved navn:

DigDag, der er en forkortelse for

Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative

geografi – se:

www.digdag.dk.

DigDag-projektet er planlagt til at

gå i luften her i august, men rykker

planen, har Henrik Dupont,

Kort- og Billedafdelingen ved Det

Kongelige Bibliotek lovet at krydre

generalforsamlingen med en

præsentation af et andet stort digitalt

projekt om flyfotos på Fyn.

Søndag formiddag fortsætter de

arkivfaglige og historiskfaglige

kursusrækker med to lektioner på

hver linje.

10

Hulvej ved Kong Knaps Dige på Grathe hede.

Kong Knaps Dige ligger på Hærvejen, som

skærer gennem Grathe Hede syd for Viborg i

tidligere Kjellerup Kommune.

Billedet er fra 1994 og udlånt af

Blicheregnens Lokalhistoriske Arkiv.

Den arkivfaglige kursusrække

omhandler elementer af arkivuddannelsens

modul 5 og henvender

sig til alle, som har lyst til at vide

mere og være med til at drøfte arkivarbejdet.

Arbejdet på et arkiv er

en alsidig beskæftigelse, som til

tider kan stille store udfordringer

til arkivlederen og arkivets øvrige

medarbejdere. Hvordan rekrutterer

man og fastholder nye frivillige,

og hvordan motiverer man dem?

Hvilke arbejdsopgaver ligger der

i arkivet, og hvordan fordeles de

bedst muligt blandt arkivets medarbejdere?

Hvordan undgår man

konflikter, og hvad gør man, når de

alligevel opstår?

Spørgsmålene er mange og svarene

sikkert endnu flere. Hør oplæg om

disse problemstillinger og deltag i

diskussionen. Fortæl om dine egne

erfaringer og/eller lad dig inspirere

af andres!

Den historiskfaglige kursusrække

vil behandle forskellige sider af

emnet turisme. Der vil blive for


talt om den historiske udvikling af

turismen, tendenser inden for turismen

i dag, erfaringer med at bruge

vores historie og kulturarv til forskellige

slags (turist)formidling, og

eksempler på, hvordan man lokalt

har brugt historien i konkrete projekter.

De enkelte lektioner udbydes enkeltvis,

således at der er mulighed

for at deltage på tværs af emnerne.

Søndag eftermiddag tilbydes to

programmer. Det ene består af:

• Arkibas statusrapport,

• QR-digitaliseringssystem, Quick

Research ved hjælp af mobiltelefonen

og spørgsmålet, om QRkoder

også skal ind på arkivet!

• Præsentation af nyt CMS-system,

som er et lille simpelt hjemmesidesystem,

som tilbydes medlemmerne

til efteråret.

Det andet program er en guidet

rundtur i Fredericia. Første stop

bliver ved Den Mosaiske Gravplads,

der blev anlagt i slutningen

af 1600-tallet. Herefter går turen

ad voldkronen til kanonerne på

Prinsessens Bastion og videre over

Danmarks Porten til Det Hvide

Vandtårn. Rundturen afsluttes ved

Landsoldaten, hvor guiden vil

fortælle om udfaldet den 6. juli

1849 samt om huguenotterne og

deres aftryk på byens historie.

For deltagerne i søndagsudflugten

vil frokosten være et 1848 soldatermåltid

i den Gamle Hovedvagt

ved Landsoldaten, hvor også kaffen

og en 6. juli kage vil blive serveret

som afslutning. Transport til og

fra Fredericia foregår med bus, og

det maksimale deltagerantal på udflugten

er 38, tilmeldt efter først-tilmølle

princippet.

Pris for deltagelse i årsmødet eller

dele heraf fastholdes fra tidligere

år:

Fuld deltagelse i enkeltvær. 995 kr.

Fuld deltagelse i dobbeltvær. 695 kr.

Deltagelse uden overnatning 595 kr.

Deltagelse lørdag incl. middag 425 kr.

11

Delt. kun i middag lørdag aften 225 kr.

Deltagelse søndag 195 kr.

Deltagelse i generalforsamling

lørdag er gratis, ligesom de to programmer

søndag eftermiddag er for

SLA’s regning.

Afregning skal ske enten direkte

til hotellet inden afrejse, kontant/

brug af kreditkort, eller via fakturering.

Afregningsmetode oplyses på

tilmeldingen.

Tilmelding – en deltager pr. blanket

– skal ske til SLA sekretariatet

senest den 6. september ved udfyldelse

og fremsendelse af tilmeldingsblanketten,

som er vedlagt

dette medlemsblad, og som kan

hentes på SLA’s hjemmeside:

www.danskearkiver.dk

På gensyn i Middelfart!


Beretning fra Vind Lokalhistoriske Arkiv

om bl.a. tildeling af LAG midler

Af Jens Gammelvind, arkivleder Vind Lokalhistoriske Arkiv

Vind Lokalhistoriske Arkiv dækker

Vind sogn. Vind sogn er beliggende

12 – 15 km syd for Holstebro og

dækker et ret stort område, ca. 6.300

ha. Sognet har ca. 550 indbyggere.

Sognet var oprindelig et hedesogn.

Hede er der jo ikke meget af længere,

men i hver sit hjørne af sognet

er der skovområder, nemlig Stråsø

Skov, Præstbjerg Skovpart og endelig

Ølgryde Plantage.

Arkivet blev oprettet i 1979 som

et udvalg under Vind Sogns Borgerforening.

Det er vi stadigvæk,

men med en udpræget grad af

selvbestemmelse. Juridisk er vi underlagt

borgerforeningen og aflægger

således hvert år rapport på deres

generalforsamling. Der har hele

Lokalhistorikeren Esbern Jespersen samler materialer til

sin bog om Vind Sogn. Det er Petrine Damgård og hendes

mor Stine Winge, der bliver spurgt. Billedet taget i 1938

Fra gården Troldtoft - billeder er taget i 1926. Det er Anders Jensen på selvbinderen.

tiden været tre personer i udvalget.

Da det som regel er folk i den modne

alder, der interesserer sig for lokalhistorie,

er der selvfølgelig sket en

del udskiftninger i årenes løb.

I 1979 blev arkivet tildelt et lokale

på den daværende Vind Skole. Det

var egentlig et udmærket lokale rent

størrelsesmæssigt, men det havde

lidt dårlige adgangsforhold. Det var

placeret på 1. sal med en meget stejl

trappe. Endvidere kunne det ikke

bruges i skoletiden og kunne ikke

låses. At der ikke var telefon og internetadgang

var ikke et problem i

starten, men behovet blev jo større

senere.

I 2002 kom jeg med i udvalget

12

som arkivleder. De første år gik

det nogenlunde, men aktiviteterne

døde ud efterhånden. Det største

problem var nok, at der aldrig kom

besøgende, og der var ikke nogen,

der ville være med i udvalget. Jeg

overvejede selv at stoppe i 2007.

Der skete jo aldrig noget!

Men det gjorde der så alligevel. I

2005 havde Vind indviet et nyt forsamlingshus,

bygget sammen med

et klubhus fra 1979, der fik navnet

LandsbyCenterVind. Der kom et

forslag om, at man kunne indrette et

hjørne af det tidlige klubhus til lokalarkiv

og borgerinformationsbutik.

Set i bakspejlet var behovet for det

sidste måske ikke så stort, så i dag er

det stort set udelukkende lokalarkiv.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Direktoratet for FødevareErhverv

Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af

nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne

I henhold til bekendtgørelserne nr. 77 af 13. februar 2008 og tilskud til projekter vedrørende etablering

af attraktive levevilkår i landdistrikterne og bekendtgørelse nr. 76 af 13. februar 2008 om tilskud

til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Se bilag 1 i vejledningen for hvordan skemaet skal udfyldes. Ansøgningsskema version 2

A Ansøgerens navn og adresse m.v.

CVR-nr. Ingen lige p.t. men der ansøges om at få et som vil P-nr. Ingen

blive eftersendt

CPR-nr. Konto nr. 7670 1289292

CPR nr. til vores kasser: 050359-1626

Navn: Vind Sogns Borgerforening v/ Anne Ovesen

Gade/vej og nr.: Toftvej 10, Vind

Postnr.: 7500 By: Holstebro

Telefon: 97430512 Mobil: 21930666

Fax: Ingen E-mail: ovesen@nypost.dk

Tilskud udbetales til din NemKonto.

Læs mere om NemKonto, herunder P-nr., CVR-nr m.v., på www.dffe.dk/NemKonto.

Vær opmærksom på, at nogle af de afgivne oplysninger vil blive offentliggjort på internettet,

jævnfør vejledningen kapitel 11.

B Kontakt person

Navn: Anne Ovesen

Gade/vej og nr.: Toftvej 10, Vind

Postnr.: 7500 By: Holstebro

Telefon: 9743 0512 Mobil: 2193 0666

Fax: E-mail: ovesen@nypost.dk

C Projekttitel

The Directorate for Food, Nyropsgade 30 Tel: +45 33 95 80 00 E-mail: dffe@dffe.dk

Fisheries and Agri Business DK-1780 Kbh. V Fax:+45 33 95 80 80 www.dffe.dk

Men som sagt så gjort. Bestyrelsen

i LandsbyCenterVind var med på

ideen, og Borgerforeningen gik

straks i gang med at skaffe økonomisk

dækning for projektet.

Man udarbejdede en projektbeskrivelse

og udfyldte diverse skemaer,

hvor man søgte LAG Herning om

51.512 kr., halvdelen af udgiften

til omforandringen på i alt 103.000

kr. Dette beløb fik man tilsagn om.

Den anden halvdel skulle være dels

frivillig arbejdskraft dels finansieret

af LandsbyCenterVind.

Den 16. januar 2009 blev lokalet

indviet med 50 besøgende fra

sognet og fra naboarkiverne. Der

var champagne og kransekage til

Landsbycentret, som er bygget i 2005. Arkivet har et dejligt lokale i den del af bygningen,

som ligger bagerst i billedet.

Punkt R.

Projekttitel:

Projektbeskrivelse.

Borgerinformationsbutik forenet med Lokalhistorisk Arkiv.

Oplysning om ansøger:

Vind Sogns Borgerforening er ansøgeren i dette projekt. Vind er en mindre by 11 km syd for

Holstebro men vi er et geografisk stort sogn. I hele sognet er vi ca. 550 beboere.

Formål med projektet:

Vores formål med projektet er at give byen mere liv. Vi vil gerne at Vind kommer til at

fremstå som en levende by i et levende landdistrikt for både beboerne i byen men også for

potentielle tilflyttere. Den kommer til at involvere et bredt udsnit af lokalbefolkningen og vil

være med til at gøre det mere attraktivt at leve og bo i landdistriktet.

Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe:

Vi har manglet et dagligt samlingspunkt i byen siden vores købmand lukkede. Vi mangler

stedet hvor det er naturligt at henvende sig, hvis der skal laves en indsamling. Det kan både

være til runde fødselsdage, begravelse eller andre ting. Vi mangler også et sted hvor nye

tilflyttere kan henvende sig hvis de ønsker oplysninger om byen. I sommerperioden vil en

butik som vores også henvende sig til turister hvor vi har i tankerne at have foldere om ture i

området liggende og hvor det er muligt at vise vej til seværdighederne i området.

Detaljeret beskrivelse af projektets aktiviteter:

Borgerforeningens bestyrelse ønsker, at der udover lokalhistorisk arkiv skal etableres et

Lokalt Informations Center i lokalet på Holstebrovej 7. Vi forestiller os mange forskellige

aktiviteter inden for Turistinformation (oplysning om f.eks krondyrture, besøg på heden,

bær- og svampeture, oversigt over lokale seværdigheder, cykelturistruter og overnatningssteder).

Informationsmateriale om tilbud i kommune og region, information og hjælp til

potentielle tilflyttere (oversigt over ledige byggegrunde, huse til salg, vejledning i sagsgang

ved byggeri mv.), hjælp til nytilflyttede og andre (aktiviteter i lokale foreninger ,

arrangementer), samt almindelig Borgerservice, herunder mulighed for at afhente

biblioteksbøger og lokalaviser samt oplysende pjecer og foldere.

Vi har desuden drøftet muligheden for, at lokalerne kan danne ramme om skiftende

udstillinger af husflid og håndværk. Alt i alt vil dette blive et sted hvor borgerne i Vind,

tilflyttere til Vind, turister osv. kan søge informationer og hvor foreninger og privat personer

kan kommunikere med hinanden og omverdenen.

• Forventet effekt af projektet : Med dette projekt tilsikrer vi os at skabe nye rammer, der vil

hjælpe med en fastholdelse af eksisterende borgere i Vind, samt tiltrække potentielle nye

tilflyttere. Vi har sat os som mål som minimum at fastholde det nuværende antal beboere og

vil tilstræbe mindst tilflytning af to nye familier til Vind to år efter implementeringen af

projektet. Med turistinformation omkring lokale seværdigheder og naturoplevelser forventer

vi mere ”gang i fritiden” for de lokale borgere og besøgende. Vi føler ikke at vi er i stand til

at sætte målbare mål op for dette område, men er sikker på en positiv effekt. Projektet vil

alle, og festtalen blev holdt af bibliotekschefen

i Herning Kommune,

Morten Fogh.

I dag har vi et lyst og venligt lokale

med store vinduer og en dejlig udsigt

over sportspladsen. I arkivet er

der telefon og internet, hvor vi bl.a.

er koblet på Herning Biblioteks interne

netværk. Vi har tre pc-arbejdspladser,

og jeg har to engagerede

kollegaer til at hjælpe mig. Vi har

fast åbningstid to timer hver onsdag

eftermiddag, men ud over det

kan man altid aftale tid til et besøg.

Når der sker noget lokalt i Vind,

f.eks. landsbyfest, fællesspisning

eller noget andet lokalt, så holder

vi åbent. Jeg har en tro på, og jeg

synes også, at jeg kan mærke det, at

13

LAG Herning 15. juli 2008

Iværksætterhuset

Industrivej 18

7490 Aulum

Vedr. tilskud bevilliget til at lave ”Borgerinformationsbutik forenet med

lokalhistorisk arkiv” i Vind.

Udlejer af lokalet på Holstebrovej 7, hvortil tilskuddet er søgt, har trukket tilbuddet tilbage om at vi

kan langtidsleje dette lokale (jf. reglen omkring minimum 5 års opretholdelse af projektet). Derfor

står vi med et projekt vi har fået bevilliget penge til og en deadline d. 01-08-2008, men ingen

lokale.

Vi har fået tilbudt at langtidsleje et lokale i Vind klubhus, som ligger i forbindelse med

Landsbycenter Vind. Det kræver dog også en del istandsættelse, men økonomisk ligner det

projektet på Holstebrovej 7.

Fordelen ved det nye lokale er, at vi i modsætning til lejeaftalen om lokalet på Holstebrovej 7, kan

få tilsagn om at leje lokalet i minimum 10 år og at vi samler endnu en aktivitet i vort landsbycenter.

Vi valgte at afvente igangsætningen af projektet indtil modtagelsen af det endelige tilsagn fra

Direktoratet for FødevareErhverv, hvilket tog lidt længere tid end forventet. Vi har derfor brug for

en forlængelse af deadline for afslutningen af projektet, bla. fordi vi ikke kan få håndværkere til

projektet før efter sommerferie perioden. Vi anmoder derfor om en forlængelse på 4 måneder,

således at vi kan starte brugen af lokalerne senest d. 1. december 2008.

Vi beder om en hurtig tilbagemelding, således at vi kan indgå lejemål og booke håndværkerne.

Med venlig Hilsen

Vind Sogns Borgerforening.

Anne Ovesen.

Udpluk af LAG dokumentation

jo mere vi er synlige i dagliglivet,

jo mere interesse er der for arkivet

og lokalhistorien.

Jeg ville så gerne have, at arkivet

skulle være sognets hukommelse,

så hvis man vil vide noget

om fortiden, det kunne være om

personer, gårde eller huse eller

foreninger, så kom og spørg. Måske

ved vi det, eller måske ved vi, hvor

man skal spørge!


Signalement af en arkivudvikling

Af Einar Storm, arkivleder Ø-arkivet Omø

Derfor sagde vi ja til daværende

leder af aftenskolen på Omø om at

oprette en studiekreds på øen – bare

en sæson. Det skulle blive til fem

sæsoner.

Vi rejste til øen med en båndoptager

og begyndte sammen med i

alt 20 ældre indfødte omøboere at

gennemgå spørgeskemaerne, der i

sin tid blev udgivet som Nationalmuseets

etnografiske undersøgelser

(NEU) omkring livets gang fra

fødsel til begravelse på de mange

gårde på øen. Stoffet kom også

til at omfatte gårdenes udvikling,

deres redskaber, deres driftsmetoder

- men frem for alt blev det en

gennemgang af de mange familier,

der gennem årene havde boet på

hver enkelt gård – vi arbejdede ud

fra de gældende folketællingslister

fra 1787 og brugte NEU-skemaerne

som oplæg.

Herefter gennemgik vi øens øvrige

familier og slægter, hvor vi hurtigt

kom frem til, at der fandtes nogle

brede slægter, der dominerede billedet,

så vi valgte et par af dem til et

nærmere eftersyn.

Fra studiekredsarbejde via et bredt arkivarbejde til en

kombineret arkiv- & museumsvirksomhed til slutmålet:

HISTORIENS HUS på Omø er historien om et arkiveventyr,

når alt flasker sig til det bedste.

Indgangen til det hele:

Min hustru er fra Omø, en småø, der ligger ude i Storebælt.

Vi var i slutningen af 1980´erne på vej til at blive pensionister

og skulle belave os på at få noget nyt at rive i, mens tid

var – noget som kunne fylde vor hverdag på en ny måde end

et egentligt fortsat lønarbejde.

Nu var vejen ikke lang fra dette

arbejde til at gennemgå de skikke,

man havde på øen, og de skikke,

man ikke længere benyttede sig af

og havde forladt.

Gennemgangen med de ældre deltagere

omfattede også nogle historiske

episoder og dagliglivet, der

fandt sted på Omø under første og

anden verdenskrig - foruden alt det

løse. Da alle udsagn fra mødedeltagerne

var i hus, var vi nået frem

til først i 1990´erne. Og alt, hvad

mødedeltagerne havde sagt, lå på

omkring et par hundrede kassettebåndsider

til nærmere stu-die senere.

Vi havde sammen med de 20 forskellige

mødedeltagere vakt en

interesse på øen for dens nyere historie.

Fra en beskeden indsamling af billeder,

fotoalbum, gamle skolebøger,

protokoller og alt det, som normalt

vil være det første, som enkeltpersoner

afleverer til et arkiv – svulmede

samlingen snart op fra at fylde det

enlige stålskab, der havde fået logi i

skolestuen, til at fylde rigtig meget.

Rammerne var blevet sprængt.

14

Men det problem skulle der komme

en løsning på. For blandt deltagerne

befandt der sig en gårdejerske, organist

og enke, Edith Nielsen. Hun

havde ingen efterslægt og ønskede

nu, at hendes gård blev omdannet

til et museum.

Vi frarådede det på det bestemteste,

for vi havde en klar fornemmelse

af, at det økonomiske grundlag ikke

var til en fortsat drift af et gårdmuseum

alt taget i betragtning. Der er

trods alt langt fra alfarvej til øen

herude i Storebælt, så vi skønnede,

at gæstelisten ville blive kort. Der

var sådan set også blå kaffekander

nok på danske lokalhistoriske museer,

så vi ønskede ikke at bruge

kræfter på et endnu et eksemplar af

slagsen.

Nej, men med det husmandshus,

Edith Nielsen også var i besiddelse

af inde midt i landsbyen, var det

noget helt andet, for i størrelse og

beliggenhed ville det lige være sagen

til at rumme arkivalierne, og så

kunne man samtidig tapetsere og

bruge væggene i de fire stuer med

billeder fra den omfangsrige samling

af fotografier, vi havde modtaget

fra øen. Billederne skulle blot


Omø landsby ca. 1962

kopieres op i stor størrelse, lamineres

og dække omkring 10 - 15

forskellige emner.

I 1995 døde Edith Nielsen. Forinden

havde hun nået at testamentere

husmandshuset og en efter datiden

ganske pæn pengesum til Ø-arkivet

Omø, som vor forening efter sine

vedtægter kom til at hedde. Huset

blev indviet den 13. september 1997

og havde fået et medlemstal på omkring

de 200, og hvor alle familier

på øen var blevet repræsenteret ved

et medlemskab. Man må sige, at der

var lokal opbakning. Arkivet blev

samtidig meldt ind i SLA, og arkivet

er stort set siden blevet drevet

ud fra regler herfra.

Se, det var starten på Danmarks

vel nok allermindste lokalhistoriske

arkiv - målt ud fra, hvor

mange mennesker der kunne hentes

oplysninger fra – for der bor på

Omø kun omkring 170 mennesker

– et gennem tiderne ret så stabilt tal.

Det største antal, der har boet samtidigt

på Omø, er knap 400 personer,

da tallet var på sit højeste under den

1. verdenskrig, hvor øen husede et

rent bonde- og fiskersamfund krydret

med de tre familier ved fyret.

Til at styre arkivet med hus og

have var der en bestyrelse på fem

medlemmer. Denne kreds blev

suppleret i de første år af de ældre

på øen, der virkede som arkivets

venner. Dens vigtigste opgave lå

i at bestemme og identificere de

mange billeder og checke de mange

historier om øens slægter.

Som tak for arven gjorde vi straks

den ene af de fire stuer til en mindestue

for organist Edith Nielsen,

der virkede i Omø Kirke i 68 år. Ud

fra hendes fine stue var der rigeligt

at fortælle de mange gæster, der

kom i huset. Det første åbningsår

havde vi 700 gæster.

Naturligvis kunne vi være lidt

misundelige, når vi besøgte andre

lokalhistoriske arkiver med deres

mange frivillige medarbejdere.

Men vi opdagede, at vi havde andre

værdier i vort arbejde. Vort materiale

var så begrænset og snævert, at

vi følte os tvunget til at gå i dybden

med alt vort arbejde. Vi kom

langt tilbage med gårdenes historie,

vi kom også langt tilbage med de

enkelte slægter, men frem for alt

fandt vi en sammenhæng mellem

slægterne, hvor øens 20 gårde plus

15

næsten lige så mange udflyttergårde

lagde rammerne til nye dannelser af

nye slægter. I sig selv spændende

iagttagelser.

Indavl har således gennem århundreder

ikke kunne undgås. Men den

største opdagelse, vi gjorde, skulle

vise sig at blive en gratis tillægsgevinst,

som vi fik ved et tilfælde.

Vi fik bevaret øens særlige dialekt

og den syngende sprogtone, der var

en blanding mellem langelandsk

og lollandsk, mens tid var. Vi var

ikke gået efter det, men de ældre 20

medarbejdere havde efterladt deres

lokale dialekt via båndoptagelserne

på vore kassetter, som nu kan bruges

af nye sprogforskningsfolk, idet

vi ikke selv har uddannelse og viden

til at dyrke denne specialitet.

For rigtig at forstå denne udvikling

skal man vide, at der på Omø samtidig

med, at vi stoppede studiekredsarbejdet

først i 1990´erne, skete en

meget kraftig udskiftning af øens

befolkning. Det, der skete, var, at

de ældre gik bort eller flyttede over

på et plejehjem på fastlandet inden

for en ganske kort årrække.


Slutningen af 50’erne

De havde repræsenteret det gamle

bonde- og fiskersamfund og havde

levet i en tid, hvor en skoleuddannelse

kun var på syv skoleår med

hver anden dags skolegang som normen.

Det var grundlaget for deres

boglige viden. Ingen på Omø havde

- med undtagelse af præsten, som i

en lang årrække også var skolelærer -

en videregående uddannelse.

Lærdommen var og bestod af det,

barnet lærte af sine forældre, hvordan

tingene skulle foregå, så udtrykket:

- det er vi ikke van – herskede.

Konservatismen var udbredt. Her

bare en snes år senere kan det lyde

forunderligt, men sagen var, at vi

oplevede i vore drøftelser om hverdagslivet

og samtaler om overtro

og lignede emner, at der stadig var

spor af overtro på Omø i slutningen

af 1980´erne og ind i 1990´erne hos

enkelte af de ældre. Det gav os igen

anledning til at gå til Dansk Folkemindesamling

og finde, hvad der

fandtes her af stof fra Omø.

I dag er der ikke én eneste bosiddende

på Omø, der kan tale det

gamle ø-mål. Den tid er helt forbi

– men vi nåede at få fat i tonen

og få den lagt på de elektroniske

medier. Samtidig reddede vi to af

de i alt 12 lakplader, DR havde

skåret på Omø i 1945/46, da øen

var radioø for piger og drenge.

Her finder vi en vigtig dokumen-

Omø Havn 1962

“Omøsund” bliver lastet.

tation for melodien og dialekten.

Tilbage på øen bor der i dag omkring

en halv snes familier med

rødder tilbage til det gamle bonde-

& fiskersamfund. Tilflytterfamilierne

er helt dominerende og er i

stort overtal med deres medbragte

vaner og skikke på godt og ondt.

Alt i alt har vi i huset fået en rimelig

stor samling af billeder og familiefotoalbums

– samt arkivalier, der er

fordelt efter emner i omkring 100

syrefri kasser. I hver kasse ligger

kassens indholdsfortegnelse over

dens indhold, og denne er igen sat

ind på arkivets computer og kan om

føje tid læses på nettet. Samtidig er

der indlagt en fortegnelse over de

omkring 100 foreningsprotokoller,

der har cirkuleret rundt på øen igennem

årene. Alt placeret i sit eget

magasin, hvor publikum meget

sjældent kommer.

Formidlingen af stoffet sker på

to måder. Dels ved guidede ture i

stuerne og rundt i landsbyen, hvor

besøgstallet på en sommer og efterår

ligger på de omkring 300

besøgende samt ved et udsendt

kvartals-NYHEDSBREV, der nu

er udsendt næsten 60 gange. Hvert

blad er på 16 A4 sider, et sidetal,

som er bestemt af det kongelige

postvæsens portopolitik. Der er gratis

adgang til huset, men vi har dog

16

skrevet i vor folder, der ligger på

færgen, at vi ikke er så overlegne,

at vi siger nej tak til et helt frivilligt

bidrag stort eller lille til delvis

dækning af vor elregning.

Regnskabstallene på vort årlige

regnskab viser, at vi har en omsætning

på omkring de 40–50.000 kr.

De væsentligste indtægter stammer

fra medlemmernes kontingenter på

150 kr. om året. Vi har siden starten

modtaget et årligt tilskud fra kommunen

på 10–12.000 kr. mod, at

denne til gengæld har modtaget

omkring halvdelen tilbage i ejendomsskatter.

Bureaukratiet skal jo

også have sit. Men vi føler, at vi

gennem tilskuddet har fået et skulderklap

af det offentlige.

Husets udvikling er gået fra et arbejde

med rent arkivarbejde, som

vi kender det fra andre medlemmer

af SLA til at blive en slags besøgscenter

for de mange bådfolk, der

årligt besøger Omø. Sammen med

sommerhusfolket repræsenterer de

i dag de fleste af gæsterne. Derfor

er vore åbningstider baseret på

ferier, således at vi har åbent i fire

timer hver dag, når børnene har

skoleferier. Det bliver desværre

færre og færre, der sætter sig ned og

forsker i deres aner fra Omø. Klart

nok – for den omøske lokalitet er jo

meget begrænset. Til gengæld er vi

i stand til at besvare et spørgsmål


fra en mand fra Esbjerg, der sendte

os en mail:

”Min oldefar, ved navn det og

det, var minelods på Omø under

1. verdenskrig i forbindelse med

mineudlæggelsen mellem Omø

og Langeland. I hvilket hus boede

han, da han var på øen? ”

Med vort solide lokalkendskab

kunne vi svare tilbage, at det var på

denne gård, og den lokale familie

har endnu minder fra den tid om

personen.

Der er skabt en kontakt, som stensikkert

munder ud i, at spørgeren

fra Esbjerg en dag i en ferie falder

forbi, og øen har fået endnu en interesseret

besøgende.

De lokale beboere benytter i dag

huset til at tage trykket fra uventede

sommergæster, der lige dukker

op og skal ”underholdes” inden den

næste færgeafgang. Man er glad for

at kunne vise tingene frem. Man er

måske selv med på nogle af billederne.

Og flere kan nu selv fortælle

de mange historier om gamle dage,

som man kan udenad. Med de få

Sluttelig kan det berettes, at en spritny bestyrelse med Carsten M. Larsen

som formand har taget seriøst over for at sikre, at huset fortsat

arbejder ud fra devisen:

- at indsamle

- at registrere og bevare og

- at formidle

er hovedopgaven for driften i

17

museale genstande sammenholdt

med de mange hverdagsbilleder i

store formater på væggene, er der

nok at vise frem – så det er med

rette, at vi i dag kalder huset for

HISTORIENS HUS på Omø med

sin skønne blanding af arkivalier og

museale genstande, der er unikke

for Omø.


Arkivportræt nr. 12

Gammelt arkiv i nye lokaler

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Besøg hos Historisk Arkiv for Haderslev Kommune i deres nye lokaler på Kløvervej 87B

i Haderslev, en adresse, der tidligere husede REVA’s værksteder. På den nye adresse får

arkivet væsentlig mere plads samt muligheden for senere hen at udvide med yderligere

magasiner og/eller kontorlokaler.

Historisk Arkiv for Haderslev Kommunes nye bygning på Kløvervej 87B, hvor det tidligere REVA Haderslev havde til huse.

Et af landets ældste lokalhistoriske

arkiver

Med sin beliggenhed i Sønderjylland

og i det dansk-tyske grænseland

har folk i og omkring Haderslev

altid haft en stor historisk

bevidsthed, og historien har altid

spillet en stor rolle i Haderslev.

Derudover har studiemiljøet omkring

Haderslev Seminarium og

Katedralskolen skabt en interesse

omkring historie og i særdeleshed

landsdelens historie. At historien

betød noget i Haderslev, sås f.eks.,

da Haderslev Købstad i årene

1922-1924 ansatte dr. Thomas Otto

Achelis til at ordne byens gamle

rådstuearkiv, der dækker et tidsrum

fra 1629 og frem til genforeningen

i 1920. Achelis var uddannet

i filologi, historie og arkæologi og

var tysk, men arbejdede i sine år i

Haderslev for at bygge bro mellem

de dansksindede og de tysksindede

i grænselandet, hvilket han gjorde

via en lang række artikler, bøger

m.m. Blandt andet skrev han Haderslev

i gamle Dage, der er skrevet

på dansk, og som i sin samtid

fik fine anmeldelser.

Det gamle rådstuearkiv kom senere

til at danne grundstammen i

Haderslev Byhistoriske Arkiv, som

Olav Christensen stiftede tilbage

i 1946. Olav Christensen var inspireret

af Faaborg Byhistoriske

Arkiv, der blev oprettet i juni 1937

Dr. Thomas Otto Achelis, der med sin ordning

af det gamle rådstuearkiv i Haderslev dannede

fundamentet for den senere oprettelse af Haderslev

Byhistoriske Arkiv. For at ære hans indsats

for arkivet har arkivets læsesal i dag navnet

Achelis-salen.

18

og var Danmarks første byhistoriske

arkiv. Han besøgte, i forbindelse

med oprettelsen af arkivet i

Haderslev, Faaborg for at se, hvordan

dets leder, Hans Brandt, havde

opbygget arkivet og blev meget inspireret.

Olav Christensen tog hjem

fra Faaborg og påbegyndte arbejdet

med et arkiv i Haderslev. Til oprettelsen

fik han af Haderslev Kommune

den svimlende sum af 100

kr. til indkøb og lignende. Arkivet

var i starten under Olav Christensen

meget dansksindet og havde hovedsagelig

sit fokus rettet mod det bedre

borgerskab i Haderslev.

I 1949 var Olav Christensen og

Haderslev Byhistoriske Arkiv et af

de fem arkiver, der var med til at

oprette Sammenslutningen af Lokalhistoriske

Arkiver (SLA), hvor Olav

Christensen fungerede som kasserer

til engang i 1970’erne. I 1975 flyttede

Haderslev Bibliotek til Bispegade,

og ved den lejlighed flyttede

arkivet med. Året forinden var H.P.

Drescher blevet ansat som arkivleder

i en halvtidsstilling. Drescher

var tidligere militærmand og havde

en stor forkærlighed for militærhistorie,

hvilket har resulteret i, at arkivet

fra Dreschers tid har mange billeder

og meget materiale omhandlende 1.


Mange frivillige hjalp politiet ved brandulykken

på dambåden Turisten den 8. juli

1959. Katastrofen på Haderslev Dam

kostede 57 passagerere livet.

og 2. verdenskrig m.m.

Med ansættelsen af Jacob Røjskær

i 1984 fik arkivet sin første historieuddannede

arkivleder. Røjskær

var leder frem til 1995, hvor arkivets

nuværende leder, Bent Vedsted

Rønne, blev ansat. Efter Bent

Vedsted Rønnes ansættelse blev det

i 1996 et såkaldt §7-arkiv for Haderslev

Kommune, og i forbindelse

med kommunesammenlægningen

i 2007, hvor Gram, Vojens og en

række sogne fra den tidligere Christiansfeld

Kommune blev en del

af Haderslev Kommune, ændrede

arkivet navn til Historisk Arkiv

for Haderslev Kommune for at illustrere,

at man ikke kun dækkede

Haderslev by, men hele den nye

storkommune.

Flytterod og mange nye kvadratmeter

Midt i juni måned i år flyttede Historisk

Arkiv for Haderslev Kommune

fra sine lokaler gennem de

sidste 11 år i aktivitetshuset Bispen

i centrum af Haderslev til Kløvervej

i udkanten af Haderslev. Arkivet

fortsætter med at have sin læsesal,

Achelissalen, i Bispen, men al administration,

magasiner og personale

er flyttet ud på Kløvervej 87

Arkivets nye store magasin med kompaktreoler, hvor

der er en kapacitet på 3.300 hyldemeter.

B, hvor REVA Haderslev tidligere

holdt til. På Kløvervej har arkivet

fået markant mere plads i form af

et stort magasin, hvor man har fået

helt nye kompaktreoler i to plan

med 3.300 hyldemeter. Ud over

det store magasin har man også

fået tre mindre magasiner samt et

stort ompakningsrum, hvor man

kan ompakke det nyligt indkomne

materiale. Et andet vigtigt element

ved arkivets nye adresse er, at man

her har rig mulighed for at udvide

med flere magasiner, når behovet

engang skulle dukke op, hvilket det

højst sandsynligt gør en dag. Historisk

Arkiv for Haderslev Kommune

var ellers ganske godt tilfredse med

beliggenheden på den tidligere

adresse på Bispebroen i Haderslev,

men der var ikke rigtigt mulighed

for at udvide arkivet. Det er jo de

færreste arkiver, hvor samlingerne

bliver mindre, hvilket heller ikke

er tilfældet i Haderslev, hvor kommunesammenlægningen

med kommunerne

Vojens og Gram m.v. har

gjort, at man på arkivet i Haderslev

har stået med et akut pladsproblem

i forhold til at modtage de to tidligere

kommuners arkiver.

Det er selvfølgelig en stor opgave

at pakke et helt arkiv ned og flytte

19

det for derefter at pakke det hele

ud igen og sætte det på hylder. Det

har krævet og kræver fortsat en stor

arbejdsindsats af både ansatte og

frivillige at få alt arkivets materiale

på plads i de nye magasiner og

lokaler.

Arkivets opgaver delt ud på

teams

Som mange andre arkiver rundt om

i Danmark er man også i Haderslev

så privilegeret, at man ud over de

ansatte kan trække på frivillig arbejdskraft

til at hjælpe med at løse

arkivets arbejdsopgaver. I løbet af

en arbejdsuge kommer der 11 frivillige

og yder en indsats for arkivet

sammen med arkivets ansatte medarbejdere,

der tæller 13 medarbejdere

plus tre studentermedhjælpere.

Hvis man ser på Historisk Arkiv for

Haderslev Kommune, så er arkivets

ansatte og frivillige organisatorisk

set inddelt i fire teams, som hver

har forskellige arbejdsopgaver. Der

er et team, der tager sig af det lokalhistoriske

aspekt i arkivet, det er at

svare på forespørgsler og lignende

samt at bemande læsesalen, hvor

der er mulighed for at søge i arkivets

samlinger. Derudover bruges

læsesalen som et formidlingsrum


Arkivets stifter, Olav Christensen, fotograferet

i færd med at se på noget af arkivets materiale.

Olav Christensen var også med til at stifte Sammenslutningen

af Lokalarkiver (SLA) og sad som

SLA’s kasserer fra starten i 1949 og til engang i

1970’erne.

med blandt andet udstillinger og

foredrag. Læsesalen fik for nyligt

navnet Achelissalen for at mindes

den historiker, der i årene 1922-

1924 ordnede det gamle rådstuearkiv,

dr. Thomas Otto Achelis.

Arkivets dokumentationsafdeling

tager sig af formidling i form af

udstillinger i blandt andet Achelissalen,

men også i form af publiceringer

og billedscanning af

arkivets billedsamling, der tæller

over 1.000.000 billeder.

Derudover har arkivet et team, der

tager sig af myndighedsopgaver,

det er f.eks. alle de opgaver, der

har med kommunalt papirarbejde

at gøre eller sagt på en anden måde,

de opgaver, der hører med til at

være et §7-arkiv. Historisk Arkiv

for Haderslev Kommune tager sig

ikke kun af det kommunale materiale

fra sin egen kommune, men

hjælper blandt andre også kommunerne

Sønderborg, Tønder og

Aabenraa med deres kommunearkiver.

Dette foregår på den måde,

at man i Haderslev tager sig af at

opbevare og ordne kommunernes

arkiver, mens der er ansat en person

i hver af kommunerne til at

betjene borgere i de sager, der vedrører

kommunearkiverne. Denne

opgave deler teamet dog med det

sidste af de fire teams, nemlig det

team, der har med IT og digita-

lisering at gøre. Her skal man tage

sig af kommunernes IT-arkivering

og sikre, at det bliver gemt og bevaret

på den korrekte måde. Teamet

står ud over IT-arkivering også for

arkivets AV-værksted, hvor der

arbejdes med digitaliseringen af

arkivets samlinger af film og lyd.

Digitalisering

Et af tidens store spørgsmål i arkivverdenen

omhandler digitaliseringsspørgsmålet

angående de store

mængder film og lyd, som arkiverne

ligger inde med i deres samlinger.

I Haderslev har man fået stablet et

AV-værksted på benene, hvor man

har udstyr til at digitalisere en række

af de videobåndtyper, der volder

problemer hos så mange af landets

arkiver. Det er blandt andet Umatic-bånd

og forskellige typer af

VHS-bånd, man kan overspille, og

der arbejdes på, at man på sigt kan

overspille smalfilm på værkstedet.

Til at stå for dette værksted er man

i Haderslev så privilegeret at have

en ansat, som er uddannet inden for

filmverdenen og kender alt til de

forskellige filmtyper og til arbejdet

med og håndteringen af disse.

De film- og lydfiler, der kommer ud

af arbejdet i AV-værkstedet, bliver

så lagt ud på den nyligt åbnede og

endnu ikke helt færdigbearbejdede

hjemmeside, www.haderslevfilm.dk,

hvor kommunens borgere har mu-

20

Årøsundvej 6 og Ryes Møllevej 2 blev bombeskadet,

da en engelske bombemaskine den

11. oktober 1942 kastede sin last over Haderslev.

lighed for at se og høre de gamle

film- og lydklip. Hjemmesiden er

en del af samarbejdet mellem de

19 arkiver og kulturinstitutioner

samt Historisk Arkiv for Haderslev

Kommune, der er en del af

Lokalhistorisk Samvirke inden for

Haderslev Kommune. Til en del

af finansieringen af den nye hjemmeside

har arkiverne i Haderslev

Kommune søgt og fået penge fra

Tuborgfondet.

Fakta om arkivet

Historisk Arkiv for Haderslev

Kommune

Kløvervej 87B, 6100 Haderslev

Arkivets læsesal – Achelissalen har

dog adresse på Bispen,

Bispebroen 3, 6100 Haderslev.

Åbningstider på læsesalen: Mandag

13-17 og

tirsdag-torsdag 10-16.

Kontortid:

Mandag–torsdag 9-16 og

fredag 9-14.

Arkivchef: Bent Vedsted Rønne

Tlf. 74 34 78 00

Email: arkiv@haderslev.dk

Hjemmeside:

www.historiskarkiv.dk og

www.haderslevfilm.dk


Arkivernes Dag 2012

Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Traditionen tro afholdes Arkivernes

Dag den anden lørdag i november. I

år lørdag den 10. november.

Der er ikke noget emne i år, så der

er frit slag til at lave det, man har

lyst og materiale til. Samtidig må

vi ikke glemme, at det er et nordisk

arrangement, selv om begrebet er

lidt i opløsning med Norges udmelding

om at brede Arkivernes

Dag ud over hele måneden. Det er

jo en skam, fordi det jo netop skulle

være en internordisk dag, men som

bekendt kan det være svært at samle

tropperne. Men husk også på, at

et arrangement gerne må brede sig

over flere dage og uger, hvis det er

muligt.

Årets plakat kan rekvireres fra

SLA’s sekretariat. Den er lavet med

ægte svenskrødt træværk i baggrunden

netop for at understrege

det skandinaviske islæt. Foroven er

der to billeder, der signalerer det,

Kolonihaven “bien” Skolebørn på udfl ugt til København

ARKIVERNES DAG

10. NOVEMBER 2012

Rekvirer venligst årets plakat og orienter om

arkivets aktivitet på: kd@lokalarkiver.dk.

vi samler ind i millionvis af, og

forneden foto af et dokument for at

fortælle, at dette også er inden for

vores indsamlingsområde.

Som tidligere opfordres de arkiver,

der deltager i Arkivernes Dag, til

at sende et par ord om deres arrangement

til SLA’s sekretariat

gerne i forbindelse med, at årets

plakat rekvireres. Sekretariatet vil

så sørge for, at omtale af arkivernes

aktiviteter og udstillinger vil være

tilgængelig i en pdf-fil på SLA’s

hjemmeside: www.danskearkiver.dk.

21

Det er meget vigtigt for os at kende

omfanget af arrangementer. Hvis

ingen eller kun meget få ønsker at

deltage, vil vi naturligvis ikke bruge

tid og kræfter på at promovere

dagen.

Genoptryk af vejledningen i

pressekontakter samt forslag til invitationer

er vedlagt dette medlemsblad,

idet vi håber, at materialet kan

være til nytte og gavn for de arkiver,

der står lidt usikre over for deres

markedsføring.


Indtryk fra FALK’s arkivkonference i

Eskilstuna 8. – 10. maj 2012

Af Niels Løgager Nielsen, arkivleder Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv og medlem af SLAs styrelse

SLA modtog i slutningen af marts

en indbydelse til at deltage i vores

svenske søsterorganisation FALK’s

arkivkonference i Eskilstuna. Det

blev mig, der fik lov til at tage

turen til Eskilstuna for at repræsentere

SLA, og jeg skal her prøve at

beskrive mine indtryk fra turen.

Først lidt om byen Eskilstuna. Byen

har siden 1600-tallet været et centrum

for jernproduktion. Byen er

anlagt ved en kanal mellem søerne

Hjälmaren og Mälaren. Den kalder

sig stadig en fristad, fordi den modtog

forskellige privilegier af kongen,

der således tilskyndede smede

og andre jernarbejdere til slå sig

ned i byen. Gennem tiden har byens

jernværksvirksomheder fremstillet

alt fra knive til traktorer, men i dag

er de gamle fabrikker omdannet til

kunst-, kultur- og museumsinstitutioner.

Den 8. maj om eftermiddagen startede

konferencen med en rundvisning

i et lille frilandsmuseum med

huse tilbage fra 1600-tallet. Museet

hedder Rademachersmedjorne og

har navnlig fokus på smedehåndværket

i forskellige brancher. Senere

var der spisning og besøg på

byens mikrobryggeri, der efter

svenske regler drives som en forening

med 2.400 medlemmer.

FALK er forkortelsen for ”Föreningen

Arkivverksamma i landsting

och kommun” og er en åben forening

for de, som arbejder med dokumenthåndtering

og arkivspørgsmål

i landsting og kommuner. Foreningens

formål er at skabe kontakt

mellem medlemmerne og informere

dem om nyheder inden for dokumenthåndtering

og arkiver. FALK

er således en kollegial organisation

bestående af ansatte ved forholdsvis

store arkiver. Den tjener som

samlingspunkt for de ansatte ved

arkiverne, der ofte, men ikke altid

sidder alene på deres arkiv.

Sverige har endnu ikke oplevet så

store kommunesammenlægninger

som i Danmark, og på min køretur

mellem Bromma og Eskilstuna

krydsede jeg talrige kommunegrænser

på den relativt korte

køretur. Da jeg spurgte ind til dette

indtryk, fik jeg bekræftet, at der i

Sverige findes mange små kommuner

på helt ned til 6 – 7.000 indbyggere.

Så vidt jeg forstod, har de

fleste af disse kommuner ansat en

22

Frilandsmuseet,

Rademachersmedjorne er et

hyggeligt lille museum, der

viser forskellige smedehåndværk

eller flere arkivarer, der tager sig af

indsamling, registrering, bevaring

og formidling af både private og

kommunale arkivalier.

Den 9. maj begyndte den egentlige

konference, der var spækket med

foredrag. Jeg skal ikke her komme

ind på de enkelte indlæg, dels fordi

mit svenske ikke er alt for godt,

dels fordi ikke alle indlæg var lige

relevante for OmSLAgets læsere.

Efter velkomsten fra Mona Kanaan,

formand for kultur og fritid

i Eskils-tuna kommune, og Eva

Karlsson, formanden for FALK,

kom det første indlæg, som var informationer

fra ”Samrådsgruppen

för kommunala arkivfrågor”. Det

var mest en intern orientering, idet

Samrådsgruppen er dannet som et

samarbejdsorgan mellem kommunerne,

landstingene og Riksarkivet.

Efter en pause gjaldt næste indlæg

indkøbsordninger, og hvordan man

skulle forholde sig til sådanne. Indlægget

blev holdt af en jurist.

Efter frokosten stillede journalisten

og forfatteren John Chrispinsson

spørgsmålet og causerede over


Eskilstuna som jernværksindustriby

fornægter sig ikke. De gamle fabriksbygninger

er smukt restaureret og danner

i dag ramme om en mængde kulturelle

institutioner og begivenheder.

emnet: Dannelse af arkiver - er

arkiverne sandhedens tempel eller

terapi for arbejdsløse? Det var et

foredrag, som jeg havde set frem

til at høre, fordi jeg gerne ville

vide lidt om hans mening med de

arbejdsløse. Foredraget skuffede

dog disse forventninger, idet det i

hovedtræk handlede om hans egen

brug af arkiverne i forbindelse med

hans forfatterskab.

E-arkivalier er naturligvis oppe

i tiden, og der skulle heller ikke

mangle en oplægsholder om dette

emne. Caspar Almalander med

titlen: ”E-arkiv, e-förvaltningens

grundpelare/to e or not to e”. Næste

indlæg var af Gertrud Åström, der

mest beskæftigede sig med kvinders

manglende tilstedeværelse i

historieskrivningen. Hun remsede

en lang række kvinder op, som

havde gjort sig bemærket på den

ene eller anden måde, og i mit stille

sind kunne jeg ikke lade være med

at tænke, at de må vel optræde et

eller andet sted i hi-storieskrivningen,

siden hun havde så megen

viden om dem.

Herefter var der årsmøde, som jeg

ikke deltog i. Derimod tog jeg mig

god tid til at besøge de tre udstillere,

der alle kæmpede om arkivarernes

gunst. Alle tre solgte registreringsløsninger,

og de brave sælgere stod

der begge dage fra morgen til aften,

skønt deres budskab formentlig var

kommet ud allerede ved den første

kaffepause. Fimaerne hed Axiell

CALM ltd., der oplyste, at de også

har en dansk afdeling, FormPipe

Software AB og Knowit Karlstad

AB. Alle havde de rigeligt med kuglepenne,

bolsjer og brochurer.

Om aftenen var der indbudt til en

hyggelig festmiddag på Munktellmuseet,

hvor vi spiste midt i udstillingen

af traktorer og andre maskiner,

der var fremstillet i Eskilstuna.

Næste formiddag og en del af eftermiddagen

fortsatte med foredrag

og indlæg, hvoraf jeg især lagde

mærke til et foredrag af et par damer

fra Örebro Stadsarkiv, der fremviste

deres eget hjemmestrikkede registreringssystem,

baseret på et standard

databaseprogram, så vidt jeg

forstod WordPro. Et officeprogram,

der var en del fremme for nogle år

siden, og som vist stadig eksisterer,

men ikke er blevet videreudviklet

siden 2007 ifølge Wikipedia. Dette

23

Modtagelsen ved hovedbygningen, hvor der blev indtaget

en let forfriskning

og den massive tilstedeværelse af

softwarefirmaer peger på manglen

på et samlet registreringsprogram i

de svenske arkiver.

Fire ansatte ved kulturinstitutioner

i Eskilstuna Kommune fortalte om

opbygningen af hjemmesiden Eskilskällan,

et lokalt baseret ABM

samarbejde, der ser ud til at fungere

godt. Hjemmesiden har adresse på

www.eskilstuna.se/eskilskallen.

Det kan anbefales at besøge siden.

Personligt var det et belærende og

spændende ophold, og jeg siger tak

til FALK for et par gode dage med

svenske kolleger, som jeg ellers

ikke ville have haft mulighed for at

træffe. Specielt tak til formanden,

Eva Karlsson, for den hjertelige

modtagelse og omsorg under hele

mødet.

Til slut et par internetadresser for

dem, der kunne være interesseret i

at vide mere om svensk arkivarbejde.

www.falkarkiv.se hvor der også er

forskelligt materiale fra konferencen,

samt præsentation af organisationen

og førnævnte

www.samradsgruppen.se.


Mindeord for Hans Kruse

tidl. museums- og arkivleder for Blicher-egnens Museum og lokalhistoriske Arkiv

samt medlem af SLA’s styrelse

Af Aase Thiel, arkivleder Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv

Det var med stor sorg, vi på Blicheregnens

lokalhistoriske Arkiv i

Thorning modtog meddelelsen

om forhenværende museumsleder,

mag. art. Hans Kruses alt for tidlige

død.

Hans Kruse blev den 1. november

1986 leder af Blicheregnens

Museum. Arkivet var en afdeling

af museet. Den 1. januar 2009 indtrådte

Blicheregnens Museum og

hermed også arkivet i en fusion og

blev dermed en afdeling af Silkeborg

Kulturhistoriske Museum.

Hans Kruse fortsatte derefter som

afdelingsleder i Thorning, indtil

10. juli 2012

Nyt om overvågning af politiske

grupper i Danmark

I årene efter Første Verdenskrig

og Den Russiske Revolution overvågede

politiet det venstreradikale

miljø - de såkaldte syndikalister - i

højere grad end hidtil kendt. Gamle

dokumenter fra PET kaster nyt lys

over sagen.

På Rigsarkivet findes intet mindre

end en skattekiste af danmarkshistorier.

Her er dokumenter af enhver

slags - dokumenter der vidner

om vores fælles historie. Og der kan

stadigvæk tilføjes nyt til historien.

Rigsarkivet har efter 90 år modtaget

rapporter fra overvågningen af det

han valgte at gå på efterløn den 1.

marts 2010.

Selv om det daglige arbejde på

arkivet foretages af frivillige, ligger

ansvaret hos museets leder. Det

var Hans Kruses ønske, at arbejdet

på arkivet skulle udføres fagligt

korrekt, og som frivillige vidste vi,

at vi altid kunne få råd og vejledning

til arbejdet hos ham. For at

give de frivillige gode redskaber

til arbejdet med sortering og registrering

sørgede Hans Kruse derfor

for, at arkivet blev medlem af SLA,

Sammenslutningen af Lokalhistoriske

Arkiver, der havde udviklet

fælles standarder for registrering i

1980’erne og 1990’erne.

For Hans Kruse var det meget

vigtigt, at arkivet havde et godt

håndbibliotek, og han sørgede for,

at der gennem årene oparbejdedes

en særdeles fin håndbogssamling

med såvel faglige som lokalhistoriske

emner til brug for museets og

arkivets medarbejdere. Biblioteket

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

venstreradikale miljø. Scenen er sat

i årene efter Første Verdenskrig og

Den Russiske Revolution og giver

et unikt indblik i en urolig brydningstid

i Danmark.

Den røde garde under overvågning

Den Russiske Revolution i 1917

gav dønninger rundt i store dele af

Europa. Her frygtede myndighederne,

at revolutionen skulle brede

sig til deres land, og dette førte til

en nøje overvågning af de venstrerevolutionære

grupper. I Tyskland

fik den revolutionære bølge i november

1918 så megen kraft, at

kejseren måtte flygte, og landet

blev republik. Og i Danmark stod

verden heller ikke stille. Danske

venstreradikale proklamerede gene-

24

er også tilgængeligt for brugerne i

arkivets åbningstid.

Også på anden vis arbejdede Hans

Kruse for arkivet, idet han i to valgperioder

sad i SLA’s styrelse og

var, indtil han blev syg, medlem af

SLA’s uddannelsudvalg som vejleder

og rådgiver for organisationens

styrelse i alle spørgsmål af betydning

i forbindelse med foreningens

uddannelsesvirksomhed.

På Blicheregnens Museum og lokalhistoriske

Arkiv, Silkeborg Kulturhistoriske

Museums afdeling i

Thorning, vil vi savne en god og

højt respekteret og afholdt forhenværende

leder og mentor. Der var

så meget mere, vi gerne ville have

delt med og lært af Hans Kruse.

Vore tanker går til Hans Kruses

hustru Dorthe og døtrene Laura,

Malene og Cecilie.

Æret være Hans Kruses minde.

ralstrejke og afholdt store demonstrationer

på Grønttorvet i København

- selvsamme sted som de nye

Torvehaller står i dag.

Et nyt indblik i historien

“Det er spændende læsning”,

fortæller rigsarkivar Asbjørn Hellum

fra Statens Arkiver. “Dokumenterne

giver et nyt indblik i historien

- både de revolutionæres færden og

i omfanget af politiets overvågning

af dem”. Dokumenterne er afleveret

fra PET, og med modtagelsen

bliver der åbnet op for muligheden

for at læse et helt unikt materiale,

der strækker sig frem til slutningen

af 1940’erne. Indtil dokumenterne

er 80 år gamle, skal man dog have

særlig tilladelse til at læse dem.


3. juli 2012

Kulturarv klædes på til dansk

sommervejr

Kraftige regnskyl er efterhånden

blevet en fast del af den danske

sommer. De store mængder regn

kan nemlig true vores fælles kulturarv,

og sidste år blev det en bekostelig

affære.

Hurtig indgriben begrænsede tabet

af den arkivalske kulturarv sidste

år, men klimaforandringer på verdensplan

har medført, at vi har flere

voldsomme regnskyl i vente. Sådan

undgår du vandskader:

• Placer aldrig det materiale,

som skal bevares, direkte på

gulvet,

• Hav mindst 15 cm mellem den

nederste reolhylde og gulvet,

• I kælderlokaler skal der laves

afløb med tilbageløbsstop,

• Sørg for, at taget på lokalet,

hvor du opbevarer materialet,

er tæt og sikret mod regn og

sne,

• Vandrør og dampførende rørgennemføringer

bør ikke være

i lokalet.

Hvis skaden alligevel sker. Hvis

uheldet er ude, og en af de institutioner,

der leverer arkivalier til

Statens Arkiver, rammes af vandskade,

skal stedet med det samme

anmelde det og straks i gang med

at redde arkivalierne.

Læs Statens Arkivers anvisninger

for behandling af vandskadede

arkivalier

og få flere gode råd om opbevaring

af arkivalier og læs Statens Arkivers

retningslinjer på www.sa.dk.

29. juli 2012

Kampen mod fagforeningstvang

bevares

De “gule fagforeninger” har vind

i sejlene i dag, men sådan har

det ikke altid været. Nyt arkiv på

Erhvervsarkivet kaster lys over

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

kampen for retten til foreningsfrihed

- en kamp der har været med til

at forme udviklingen for nutidens

fagforeninger. Det historiske materiale

fra Folkebevægelsen For

Frie Fagforeninger er endt på Erhvervsarkivet.

Her kan man læse om dramatiske

kampe mod fagforeningstvang og

om en lang række af personsager.

Nogle af kampene huskes endnu

af mange, og med den nye plads

på arkivet er historierne nu sikret,

så også eftertiden kan få adgang til

dem.

En urolig tid

En af de store arbejdsretlige kampe,

som er gået over i historien, er La

Cabana-konflikten. Den startede i

august 1983 med en blokade mod

natrestauranten La Cabana i Herning.

Målet var at få en overenskomst

i hus, og der blev arbejdet

hårdt på sagen.

Fagbevægelsens blokadevagter

stod aften efter aften uden for La

Cabana restauranten, og konflikten

fortsatte i årevis. Den eskalerede

med voldsomme sammenstød mellem

demonstranter og moddemonstranter,

bombetrusler og massearrestationer.

“Det er et stykke danmarkshistorie,

som forskere og andre interesserede

nu endelig kan få adgang til, og som

sætter fokus på et interessant emne.

Kampen for selv at kunne vælge

fagforening har jo været medvirkende

til oprettelsen af de såkaldte

gule fagforeninger, som i dag har så

meget medvind,” siger Lone Hedegaard

Liljegren, Erhvervsarkivet.

26. juli 2012

Protestbevægelser er en del af

kulturarven

Protestbevægelser har sat markante

aftryk på udviklingen i Danmark

- atommarcher i 1960’erne og

1970’erne samt BZ-bevægelsen i

1980’erne. Arkivet fra Nørrebros Beboeraktion

er også sikret en plads i

historien. Det er endt på Rigsarkivet.

25

Vejen til Rigsarkivet

Nørrebros Beboeraktion blev dannet

i 1973 - primært af personer

fra fagbevægelsen og den politiske

venstrefløj. Det var en udløber af

ungdomsoprøret og slumstormerbevægelsen

i 1960’erne og begyndelsen

af 1970’erne. Formålet var

at bekæmpe totalsaneringer og

oprettelsen af ejerlejligheder på

Nørrebro.

Danmarks ældste besætter får en

plads i historien

Da Statens Arkiver fik en henvendelse

fra to af aktivisterne fra gruppen,

Otto Carlsen og Bent Jensen,

stod det klart, at dette specielle

arkiv måtte bevares. Arkivet vidner

om en særlig tid i Danmarks

historie og er en del af vores fælles

kulturarv. Blandt andet historien

om den 72-årige Laurine Nielsen,

som i 1976 blev Danmarks ældste

BZ’er, da hun flyttede ind i en nybygget,

men tom lejlighed i Murergade

i København. Under mottoet:

For en bolig vi kan betale - gør sociale

boliger sociale, besatte hun

lejligheden uden at betale indskud

og uden at kunne betale huslejen.

Laurine Nielsen blev boende, indtil

hun skulle på plejehjem. “Med

sin nye plads på Rigsarkivet er hun

dog sikret en plads i historien, så

også kommende generationer ved,

hvor de kan finde hende”, fortæller

arkivchef Steen Ousager fra Statens

Arkiver.

Et godt samarbejde

Nørrebros Beboeraktions arkiv

byder på mange andre historier, og

her kan man blive klogere på bevægelsens

arbejde. Det kommer blandt

andet forskerne til gode, mener rigsarkivar

Asbjørn Hellum:

“Gennem et godt samarbejde med

de tidligere beboeraktivister har vi

reddet et arkiv, der kan dokumentere

nogle af de politiske aktionsformer,

der var så typiske for 1970’erne og

frem.”

Læs mere om Laurine Nielsen og

Nørrebros Beboeraktion på Statens

Arkivers hjemmeside.


25. juni 2012

Kendt dansk politiker brændte

alligevel ikke alle sine breve

Den forhenværende statsminister,

J.C. Christensen, benyttede efter

eget udsagn kakkelovnen som sit

arkiv. Derfor vækker det stor glæde,

at familien til den afdøde politiker

har leveret både hans breve og politiske

dagbøger til Statens Arkiver.

Fandt breve fra kongehuset

Blandt indholdet kan nævnes ni

breve fra Bjørnstjerne Bjørnson til

J.C. Christensen fra perioden 1905-

09 og J.C. Christensens udklipsbog

vedr. dansk folkestyre 1905-06.

Sidstnævnte indeholdt hans personlige

notater om blandt andet

oprettelsen af Det Radikale Venstre.

En række breve fra forskellige

medlemmer af kongehuset er også

dukket op - blandt andet fra kong

Frederik den 8., som besøgte J.C.

Christensen i Hee i 1908. Derudover

er der materiale vedrørende

Grønlandssagen i 1920’erne, som

J.C. Christensen var dybt involveret

i, breve fra grønlandsfareren

Mylius Erichsen og flere andre.

Med privatarkivet følger en hel del

fotos.

Statens Arkiver bevarer ikke alene

arkivalier fra myndighederne.

De bevarer også privatarkiver fra

blandt andet folketingspolitikere og

ledende embedsmænd. Materialet

skaber glæde blandt historikere, der

nu får mulighed for at skabe et mere

nuanceret billede af en af de mest

betydningsfulde politikere i nyere

dansk politisk historie.

14. juni 2012

Folketællingerne bliver nemmere

at læse på Arkivalieronline

Folketællingslisterne kommer nu i

en forbedret kvalitet, som giver bedre

og mere detaljerede billeder.

Alle folketællinger på Arkivalieronline

er blevet scannet ind igen

i en forbedret kvalitet og vil blive

publiceret løbende, efterhånden

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

som de bliver klargjort til nettet.

Folketællingerne fra 1834 og

1840 er som de første publiceret på

Arkivalieronline i en ny og forbedret

udgave.

Den nye version af folketællingerne

har desuden følgende ændringer:




Filerne vises i jpeg-format i

stedet for tiff,

Opslagsnumrene ændres,

Fejllisten, der er knyttet til

folketællingen, nulstilles.

Mens udlægningsprocessen er i

gang, kan folketællingerne ikke benyttes.

12. juni 2012

Styr på fortiden

Aarhus bys historiske arkiv er pakket

og ordnet. Dermed ligger fire

kilometer kommunale dokumenter

klar til at fortælle historien om Aarhus.

Det kommer brugerne til gode

og kan danne grundlag for nye

fortæl-linger om Aarhus. Materialet

omfatter omegns- og forstadskommunerne

tilbage til 1842, Aarhus

købstad siden 1868 samt Storårhus

kommune fra 1970. Dokumentation

af byens ældste historie kan interesserede

finde i Aarhus rådstue,

hvis arkiv går tilbage til 1400-tallet.

Det er en samarbejdsaftale mellem

Aarhus Kommune og Statens

Arkiver, Erhvervsarkivet, der siden

1962 har sikret bevaringen af den

kommunale historiske dokumentation.

Og det har haft betydning for

forskningen. Mange bøger og artikler

om begivenheder, personer

og temaer i den århusianske historie

er udarbejdet helt eller delvist på

grundlag af det omfattende, bredt

dækkende kommunale arkiv.

Oplysninger om arkiverne fra

Aarhus Kommune samt de mange

tidligere omegns- og forstadskommuner

og Aarhus rådstue findes i

Statens Arkivers database Daisy på

www.daisy.sa.dk. Arkiverne er store

26

og komplicerede at finde rundt

i, så alle er velkomne på Statens

Arkiver, Erhvervsarkivets og Aarhus

Stadsarkivs fælles læsesal med

spørgsmål.

24. april 2012

Sognenøgle til skifteprotokoller

øst for Storebælt

Næst efter kirkebøger og folketællinger

hører skifteprotokoller til

slægtsforskernes mest benyttede

kilder. Det er der god grund til, for

i en persons skifte kan man få oplyst

vedkommendes arveforhold og

ejendele.

Historiker Michael Dupont, der

arbejder i Rigsarkivet, har udgivet

Sognenøgle til skifteprotokoller,

der lister alle sogne øst for Storebælt

med angivelse af de skiftemyndigheder,

der foretog skifte i

sognene.

Før 1850 fungerede de private godsejere

som skifteforvaltere, når en

af deres fæstere døde. Det er derfor

meget vigtigt at vide, hvem der

ejede jorden, hvis man vil finde et

skifte fra en tid, hvor 90 % af befolkningen

boede på landet, og hvor

langt de fleste var fæstere.

Skifterne blev noteret i skifteprotokoller,

der oplyser om arveforhold

og ejendele, og som derfor er

en af hovedkilderne til slægtsforskningen.

I dag findes mange skifter

digitalt på Arkivalieronline.dk.

Sognenøgle til skifteprotokoller

fra private godser, institutioner,

præstekald m.m. øst for Storebælt

er på 84 sider og udgivet med støtte

fra Statens Arkiver.

Læs også pressemeddelelserne

fra Statens Arkiver på www.sa.dk/

presse


Lemvig Arkivsamvirke

Modul 4: Synliggørelse og formidling

Tid: 19. og 26. september kl. 10:00 – 16:00

(2 onsdage)

Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole

Lars Eriksensvej 15, Lemvig

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen

Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig

Tlf.: 9783 6309

e-mail: ibpostboks@gmail.com

Seneste tilmelding: 11. september 2012

LANA, Nordjylland

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering

af billeder

Tid: 3. og 10. oktober kl. 10:00 – 16:00

(2 onsdage)

Sted: Kulturstationen i Skørping

Sverriggårdsvej 4, Skørping

Frokost: medbring selv.

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA,

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping

e-mail: rafaelsen@mail.dk

tlf.: 9839 1671

Seneste tilmelding: 25. september

LASS, Sønderjylland

Modul 5: Arkivledelse

Tid: 3. og 10. oktober (2 onsdage)

Sted: Landsarkivet for Sønderjylland

Haderslevvej 45, Aabenraa

Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Afregning: kontant ved kursusstart

Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS

e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk

Seneste tilmelding: 18. september

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke

Modulkursus 3, dag 2: Billedtyper og ophavsret

Tid: 6. oktober kl. 09:30 – 16:00 (lørdag)

Sted: Rask Mølle Skole

Skolebakken 3, Rask Mølle

Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommunes

Lokalhistoriske Samvirke

300 kr. for SLA og ODA medlemmer

500 kr. for andre

Frokost: medbragt madpakke og drikkevarer

Tilmelding: Karsten Bjerreskov

e-mail: karsten@bjerreskov.com

Seneste tilmelding: 29. september

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af:

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt

• de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

27

Lokalarkiver i Østjylland

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering

af billeder

Tid: 26. oktober og 2. november kl. 10:00 – 16:00

(2 fredage)

Sted: Salen, Åby Bibliotek

Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj

Frokost: medbring selv.

Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Niels Løgager Nielsen

e-mail: nielslog@yahoo.dk

tlf.: 2024 5180

Seneste tilmelding: 19. oktober

SLA Fyn

Modulkursus 4, dag 1: Arkivet og omverdenen

Tid: 3. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag)

Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole

Vesteråvej 60, Nr. Broby

Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn

300 kr. for SLA og ODA medlemmer

500 kr. for andre

Tilmelding: Hans Odde Poulsen

e-mail: hansodde@gmail.com

tlf.: 6261 1866

Seneste tilmelding: 25. oktober 2012

SLA Fyn

Modulkursus 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter

Tid: 3. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag)

Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

RAL, Ribe Amts Lokalarkiver

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering

af billeder

Tid: 15. og 29. januar 2013 kl. 10:00 – 16:00

(2 tirsdage)

Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40. 6818 Årre

Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Richard Bøllund, RAL

e-mail: rib@esbjergkommune.dk eller

via www.ral.lokalarkiver.dk/kurser

Seneste tilmelding: 1. januar 2013

.

Ret til ændringer forbeholdes


Kursusorientering

Indsamling, digitalisering og formidling af film, lyd og billeder

Seminaret, der i foråret samlede omkring 80 deltagere i Vejle af to omgange, udbydes til september i

Ringsted – se nedenfor.

Scanning

Nyindkøbt og nyinstalleret værktøj til scanningskurser har vist sig som en succes. Planlagte billedscanningskurser

og tilmelding – se nedenfor.

Arkibas kurser

Centrale Arkibas kurser i SLA Sekretariatet, Andkærhus, Vejle:

• hold øje med www.arkibaskurser.dk og se planlagte kurser nedenfor.

Decentrale Arkibas kurser:

• kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@arkibas.dk.


Arkivuddannelsen udbydes af:

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt

• de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt og pris: se side 27.

28



Se kursusprogrammer, udsendt sammen med dette medlemsblad.

Modulkursus 2: Modtagelse og registrering med

de skrevne arkivalier

Tid: 17. og 24. september kl. 10:00 – 16:00

(2 mandage)

Sted: Alhuset Kibæk

Kastanie Allé 27, Kibæk

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

e-mail: kd@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 6. september

Modulkursus 5: Arkivledelse:

Tid 1. og 8. november 10:00 – 16:00

(2 torsdage)

Sted: Odense Stadsarkiv

Klosterbakken 2, Odense

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

kd@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 24. oktober

Seminar: Indsamling, digitalisering og formidling

af film, lyd og billeder på lokalarkiverne

Tid: 17. september kl. 10:00 – 15:00

(mandag)

Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke

Klostervænget 2A, Ringsted

Pris: 200 kr. for SLA og ODA medlemmer

250 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

e-mail: kd@lokalarkiver.dk

tlf.: 7584 0898

Seneste tilmelding: 6. september

Max. 40 deltagere

Billedscanningskurser à en dag

Tider: 28. august kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag)

29. august kl. 10:00 – 16:00 (onsdag)

25. september kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag)

26. september kl. 10:00 – 16:00 (onsdag)

Sted: SLA sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer

500 kr. for andre

Tilmelding som Arkibas kurser på www.arkibaskurser.dk

Max. 10 deltagere pr. kursus

Planlagte Arkibas kurser:

Grundkursus: 30. august (torsdag)

Grundkursus: 10. september (mandag)

Udvidet 1: 11. september (tirsdag)

Udvidet 2: 12. september (onsdag)

Administrator: 13. september (torsdag)

Kurser resten af året:

hold øje med www.arkibaskurser.dk.

Sted: SLA sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

700 kr. for andre

Tilmelding – se www.arkibaskurser.dk

Ret til ændringer forbeholdes

More magazines by this user
Similar magazines